Transskribering af interview af Martin Bæk Carstensen, Assisterende professor ved CBS.

Transkript

1 Transskribering af interview af Martin Bæk Carstensen, Assisterende professor ved CBS. Frederik: Og du har også kigget på dem måske? Martin: Ja noget! Frederik: Ja! Martin: Det er nogle dejlige store spørgsmål. Frederik: Ja det må man sige. det er ikke så konkret endnu. Martin: nej, og så 7 store spørgsmål Frederik: Det er et godt udgangspunkt i hvert fald. Martin: ja. Frederik: altså, så vi kan se hvordan man kunne diskuterer tingene. Martin: Ja helt sikkert! Det ku være jeg skulle starte med at sige at man kan sige. Store spørgsmål netop. Det er ikke noget jeg har forsket i alt det her. Og derfor så går det med det jeg kan huske, men man skal passe på med at tror at det er ligesom på en anden måde er sandt. Jeg forestiller mig noget i en retning i at vi kan have en samtale om det her og jeg kan høre hvad i har af overvejelser og så kan vi se om jeg har noget at tilføje til det. Men ellers så for eksempel mit speciale, det er 5 år siden det kan jeg ikke præcist huske. Men som sagt vi kan snakke om det. Frederik: og i forhold til det spørgsmål med Martin: Ja med hvorfor det ikke skete. Det kan vi prøve at se på. Frederik: Ja, men for god ordens skyld jeg ved ikke om du kan sige til diktafonen hvem du er.

2 Martin: Ja! Jeg hedder Martin Carstensen og er ad. Junkt. på departement of politics på Copenhagen Business School. Og i ved jo hvad jeg har lavet så der er ingen grund til at sige så meget om det i hvert fald. Frederik: Nej! Men så kan vi jo kigge på det første spørgsmål? Martin: Ja, men det kan være i kan eventuelt sige hvad i har gang i? Frederik: Ja vi kan tage udgangspunkt i den problemformulering som vi sendte? Altså så har vi jo taget afsæt i at vi gerne vil se på hvordan den nuværende krise, altså nu ved vi godt det er tidligt at konkludere noget, men hvad den har medført. Vi ville gerne se på hvad.. Hvad den har haft af indvirkning på den institutionelle ramme, både for hvordan man fører økonomisk politik og hvordan det generelt har haft nogle diskursive betydninger for ja politisk konkurrencestrategi og måden man italesætter konkurrence på generelt. Martin: hvad er det for nogle fag i skriver i? Er det bachelorprojekt? Frederik: Ja! Amanda: Det er 2. Semester. Martin: Nåh! Så det er ikke bachelor. Det er et 2. Semester projekt. Fint. Og hvor mange sider skal i skrive? Andreas: Max 70 sider. Martin: Og skal i lave interview også? Frederik: Ja. Vi har snakket med Lars Haagen Pedersen der er afdelingschef i finansministeriet. Martin: Det er en god herre at få fat på!

3 Frederik: Ja! Ham snakkede vi med i forhold til at vi har vækstplan DK som er en økonomisk reform fra sidste år og velfærdsaftalen fra 2006 og dem holder vi op mod hinanden for at se om der er skift i konkurrencestrategien efter krisen og til planen fra sidste år. Martin: Og hvad har i så fundet ud af? Frederik: Ikke så meget endnu. Altså vi skal undersøge nærmere, dels konkurrencestrategiens udvikling, dels den institutionelle orden, eller krav. Martin: altså noget med diskurser. Hvad er det for noget teori i trækker på? Frederik: diskurser er vi lidt blandet omkring. Altså om det skal være det. Vi har også set på det du har skrevet om institutionel forandringsteori. Sådan noget om hvordan kriser påvirker hele den måde man tænker økonomisk politik på. Hvordan det har indflydelse på det. Så det er det vi sådan det vi har overvejet at bruge. Der var en teoretiker der hed Hellener? Martin: Helleiner! Frederik Helleiner ja! Ham havde vi overvejet at kigge lidt nærmere på for at se på det. Martin: altså det er Eric Helleiner ik? Andreas: Jo! Martin: altså han er jo sådan en med finansreguleringer og sådan nogle ting! Men det lyder jo godt. Men skal vi kaste os over det eller hvad? Frederik: Jo det kan vi da godt. Vi kan se på første spørgsmål her: hvilke politiske diskurser var ifølge dig dominerende i Danmark i årene inden den nuværende finanskrise? Martin: Hmm. Ja. Og det er jo det der med at det foregår på flere områder. Altså man kan sige det som jeg har kigget på, det er jo primært bankområdet, så det jeg bedst kan sige noget om, jeg ved

4 ikke helt præcist hvordan det ellers har skiftet. Men i hvert fald indenfor banksektoren så kan man sige at der var i løbet af halvfemserne og nullerne, men det var især i løbet af halvfemserne en stærk forestilling om at man skulle forberede den danske banksektor på det indre marked. Det handlede om at man i EU har arbejdet på det det indre marked skulle ha en fri flydelse af tjenester og ydelser også indenfor den finansielle sektor. Det er jo noget som der eller var, så vidt jeg forstår, noget der var gået lidt langsomt. Men det var noget som der havde politisk ønske om fra EU s side og som man så også fik det fra dansk side om at man skulle fremme markedet. Og man kan sige som udgangspunkt kunne det jo bare give anledning til at vi fik et større marked og det er jo sådan set skønt, men man kan sige staterne, flere stater så en interesse i at gøres deres banker så stærke som muligt i forhold til at kunne håndtere den konkurrence. Og det kan man jo så gøre på flere måder. Så vidt jeg har forstået har man i Danmark haft fokus på at have nogle store, stærke, professionelle banker som kan håndtere store kunder, så man kan konkurrere med store banker der kan komme ind og prøve at konkurrere på det danske marked. Så vi kan sige at der har været en konsolideringsdiskurs, kunne man kalde det, hvor man skulle sørge for at man netop havde sådan nogle professionelle banker. Hvad er så professionelle banker? Det er i hvert fald ikke de der små landsbybanker og generelt ufornuftige banker osv. Man skal have nogle store og stærke nogle ik? Og så kan det være at man endda skulle brede altså sørge for at danske banker kan konkurrere og måske også kunne tage indtog på nogle andre markeder. Så det vil jeg sige, det er jo så vidt jeg ser det. Der er sådan en publikation fra 2000 hvor vi kan sige hvor der er nogle embedsmænd og nogle repræsentanter fra interesseorganisationerne fra bankerne der sat sig sammen og blevet enige om at hvordan man skulle gøre det det er så der man blev enige om finde en forestilling om hvordan man bedst klarer sig i Danmark. Og det er jo så primært ved at have de her store og stærke banker. Det kan jo så se lidt sjovt ud i lyset af hvad der så skete sidenhen med de her store banker. Som for eksempel. Ekspanderede i udlandet, altså primært Danske Bank. Det gik ikke så godt. Ja men så kan man sige at efter krisen er det som om at det snakker man ikke så meget om. Mere at man taler ikke så meget om at man skal kunne klare sig i konkurrencen. Altså måske er det gået op for dem at vi ikke rigtig har den mest ekspansive altså vores sektor der sker ikke så meget lige nu i finanssektoren i forhold til at ekspandere i mange lande. Fordi de generelt går lidt tilbage ik? Men der er så stadig en diskurs som konsolidering af sektoren. Man kan sige før var det måske mere sådan skoletaler Nu skal vi fanme ud at klare os og vi skal passe på at de andre ikke kommer til nu er det blevet til at vi skal passe på at vi ikke har en

5 masse små banker der pludselig går ned. Nedenom om hjem. Så det er blevet til en mere defensiv version af det. Eller meget mere defensiv faktisk. Så det kunne være i hvert fald i banksektoren? Frederik: Ja! Altså så har vi et spørgsmål der går på altså hvilke idemæssige rammer? Hvis du forstår det sådan. hvilke var dominerende i den nuværende kriseoptik? Martin: Og hvad er det så for en krisehåndtering i tænker på? Frederik: Ja! Det er jo så med afsæt i de 2 økonomiske reformer, som vi tager udgangspunkt i forhold til de økonomiske initiativer som man prøver at løse krisen ved? Martin: Man kan sige der kommer jeg jo lidt til kort fordi jeg jo ikke rigtig har undersøgt det. Med det forbehold så man kan sige at der har været en finanskrise og en økonomisk krise. Og de 2 ting er ikke det samme. De er forbundet, men det er ikke det samme. Finanskrisen handler primært om en krise i det finansielle system som involverer banker, forsikringsselskaber, pensionsselskaber og nogle finansielle systemer. Som man nu mere eller mindre har fået stabiliseret. Rent økonomisk krise, som handler om at man ikke noget vækst. Man har faktisk haft recession, man har haft arbejdsløshed og alle de her, hvad kan man sige, makroøkonomiske udviklinger og problemer. Så krisehåndtering, det er i hvert fald lige værd at holde sig for øje at der foregår nogle ting som ikke nødvendigvis er forbundet på de her 2 områder. Som sagt så ved jeg ikke specielt meget om, altså jeg har ikke studeret hvad der sker rent makroøkonomisk. Men noget jeg i hvert fald syntes at kunne fornemme, det er at det i hvert fald handler meget om at man skal fremme den danske konkurrenceevne på forskellige måder. Og det er jo noget der er. altså at man har en forestilling om at det handler om at blive ligesom Tyskland. At man skal eksportere sig ud af krisen, og det skal alle så gøre. Eller det er det dominerende idesæt ik? Og det er også noget der bliver fremmet fra EU s side og kommissionens side.. Og Tyskland. Man har en forestilling om at det er det bedste. Så hvordan håndterer man en krise? Man gør økonomien mere konkurrencedygtig. Det kan man så gøre ved at sørge for at lønningerne bliver holdt i ro. Man kan sørge for at der er et incitament til at tage et arbejde. Skærer i ydelserne og forskellige andre tiltage som man kan betragte som mere eller mindre sociale eller asociale. Men det er i hvert fald i bredt perspektiv. Frederik: Ja, men det er måske lidt i tråd med det. Vi snakkede os med ham der Lars Haagen Pedersen. Vi snakkede om hvorvidt finanskrisen havde gjort om man i højere grad satsede på

6 konkurrencedygtighed i et smallere perspektiv. Altså det er mest lønomkostningerne man fokusere på skal være mere konkurrencedygtige. Altså hvor man førhen om der er sket et skifte hvor man er mere vidensbaseret, måske i mindre grad have fokus på det, men så i højere grad være mere konkurrencedygtig på omkostningssiden. Og det sagde han så. Det er sjovt nok. Det mente han ik, fordi han selvfølgelig har været med til at udvikle planen, men at man i høj grad gjorde det fordi det er noget andre nationer gør. Martin: Og hvad gjorde de så? Frederik: Det er jo meget med selskabsskatteni vækstplan DK. Det var et initiativ man var nød til at gøre pga. at de nationer man konkurrere med, altså Sverige og andre lande havde gjort samme initiativ. Det var den argumentation han ligesom brugte meget. Martin: Men det er jo den absolut mest populære politiske, altså fundamentalt set, det er den her politiske diskurs med at der er ikke noget alternativ. Der er et udtryk for det TINA: There is no alternative Det er Thatcher der ligesom præsenterede det. Og så skal man altid passe på. Haha. Når nogen siger det. Det er altid nogle ideer, eller forestillinger om hvordan tingene hænger sammen. Hvad der ligesom afgøre det ik?. Så man kan sige, den nuværende regering har i hvert fald fuldstændig accepteret den her forestilling om at det er gennem konkurrencedygtighed at man kommer gennem krisen. Man kan så spørge hvor godt det er gået med det? Det ved jeg ik. Frederik: Vil du så sige at den der form for nødvendighedspolitik er blevet mere populær efter finanskrisen og den økonomiske krise brød ud? Sammenlignet med før? Martin: altså. Jojo helt sikkert. Det hænger også sammen med at det er en krise. Dermed bliver der ting der er nødvendige man kan bruge politisk. Til at argumentere for nødvendigheden. Jojo! Det er meget populært. Helt sikkert. Men man kan så også sige at måske er det bundet op på at også bare er nogle økonomiske ideer der har fået en meget stærk styrer bare rigtig meget. Og det er så lidt sådan en teknokratisk, vi skal holde styr på økonomien, vi må ikke bruge for meget. Og som også kommer igennem de her internationale netværk, økonomerne og kommissionerne og den europæiske centralbank. Så jo jeg tror bestemt at der kommer mere af det. Økonomerne elsker jo også sådan nogle ting med at der er kun en løsning og er ikke så glade for at tale det politiske i det.

7 De er jo så til gengæld geniale til nu siger jo økonomer, men jeg mener sådan nogle folk som altså økonomer der arbejder i centralbanken, men også i vores ministerium. Altså der er kun en løsning og det er enormt politisk sådan noget med at der kun er løsning. De binder det f.eks. op med nogle forskellige diskurser. F.eks. ham Lars Haagen der har nogle gode modeller. DREAMmodellen. Frederik: Ja han har været med til at lave lidt der. Martin: Det har han nemlig og det er også derfor han er lidt central. Og så har man en model, og det er også typisk. Man har en model og det er den eneste model man kan arbejde med for det er den eneste fornuftige givet for starten af. Det er jo ret politisk i første omgang at man kun kan arbejde med den model. Og så er der nogle variable man kan rykke rundt på og nogle forudsigelser og så må man nødvendigvis gøre det her med mindre vi vil problemet er bare at vi ikke ved hvad fanden der sker om 20 år. Og det det ved vi jo godt de her mennesker er overhovedet ikke dumme, men det er ligesom alligevel den måde de tænker. Det er i hvert fald den måde de tænker. Nu er jeg jo heller ikke selv økonom. Jeg tror heller ikke selv på den måde at gøre det på, man kan sige sådan helt banalt hvis man går 20 år tilbage nu. Så er vi tilbage i 94 og det er jo meget svært at forestille sig hvad der ville ske. Jeg er sikke på at man også have nogle gode udmålinger den gang som ikke har en skid om noget at gøre. Men de sæt af ideer er i hvert fald meget stærke. Og det er noget som politikerne. Man kan også tilføje at politik er noget der er blevet meget mere komplekst. Økonomi er blevet meget mere komplekst og det er blevet svært at overskue. Det er nok ikke noget der har givet mindre magt til dem der putte en formel på noget og sige her er et tal. Så, ja. Frederik: Du snakkede også om det der med at det måske er blevet lidt mere teknokratisk med den måde som man fører økonomisk politik på. Men altså nu har vi de 2 vækstplaner der, en fra 2006 hvor det var en venstreledet regering der var med til at udarbejde den plan. Og nu var det en socialdemokratisk der var med til at udarbejde planen. Altså tror du der er et ideologisk perspektiv man skal have med i analysen af de 2 vækstplaner eller er den indlejret så meget i måden man fører økonomisk politik på. Altså det der du snakkede om før? Martin: Altså jeg vil sige, jeg ikke har nærlæst nogen af dem. Derfor vil jeg nødig tale om præcist ligesom sammenligne dem osv. Men man kan konstatere at den regering der er nu, eller

8 socialdemokraterne ikke fører den politik de gerne vil føre. Nu siger de godt nok at det er de glade for og Bjarne Corydon der støtter det virkelig, virkelig meget ik? Men ikke desto mindre så har de ikke kunne føre den politik de gerne ville, så det er de radikale der har været vigtige der. Så det er jo, så vidt jeg læser det en ret borgerlig økonomisk politik man fører der. Hvis man så går tilbage til en aftale fra Jamen jeg kunne da godt forestille mig at den nærmest mest socialdemokratiske politik man fører nu. Jamen det var jo en anden tid, der var nogle andre forestillinger. Troede man. Men er det ideologisk? Jo, nej jeg tror ikke det er specielt afgørende. Netop fordi man kører med de samme økonomiske modeller. Jeg er igen ikke helt sikker på præcis hvordan de så ud i 2006, hvordan de har udregnet tingene der, men jeg tror langt hen ad vejen at man læner sig op af embedsmændene i finansministeriet, og hvad de mener og synes. Altså er der nogle politiske mål og nogle ting man gerne vil fremhæve osv. Men jeg tror der er et rimeligt lille spektrum man bevæger sig indenfor. Så jo, jeg tror de her ideer er fuldstændig afgørende. Måske er det også værd at nævne at vi jo også har et politisk system der er konsensus orienteret så man går efter brede forlig, specielt i de her store aftaler. Så det har jo også en betydning for hvor stort et skifte man kan forvente at se. Så, ideologi der er ikke så meget af det i Danmark. Eller jo det er der men det er ikke nødvendigvis partierne der repræsenterer det, det er mere de store velfærdstanker måske der spiller ind, vil jeg tro. Frederik: ja så har vi også en undren der går på at kriserne i det 20. Århundrede. Primært 30 ernes krise og 70 ernes økonomiske krise ligesom var med til at problematisere den herskende, institutionelle orden. Altså hvor keynesianismen brød frem efter 30 ernes krise og hvor man efter 70 ernes krise groft sagt kan sige at neoliberalismen vandt frem. Måden at anskue tingene på. Ja, så tænker vi lidt omkring om du ser nogle tendenser i den nuværende økonomiske krise der peger at den nuværende dominerende orden bliver problematiseret? Martin: Den bliver problematiseret i hvert fald. Jeg tror det er vigtigt at holde sig for øje med de andre kriser i nævner, at det er jo ikke sådan at der sker en krise i 1929, med børsmarkeders krak, ligesom i 2008 hvor der også sker noget der minder om det i USA, med Lehmann Brothers osv. Så det er jo ikke fordi så sker der et skifte sådan der. Det er i virkeligheden et skifte der over mange år og der er i øvrigt en forskel på hvordan det spiller ud. Hvordan. Hvad der sker i USA og hvad der sker i Sverige. Det kan være 2 meget forskellige udfald. Men i hvert fald er det vigtigt at holde sig for øje at både i 1930 ernes krise og 1970 ernes krise, så var det en lidt mere langsom udvikling en man som man normalt taler om at så kom keynesianismen. Så det tror jeg er værd at holde sig for

9 øje. Og man kan så sige hvis vi nu tager f.eks 1970 erne og så England. Der er en der hedder Peter Hall der har skrevet en ret kendt artikel om paradigmeskift. Og hvor han egentlig lægger op til i sin model at der er et stort skred, og det er sådan ikke helt klart hvordan det sker, men han ligger op til i sin teori at det sker ret hurtigt og ret omfattende. Men når man ser på selve case-analysen, så siger han faktisk at nogle af de her ideer er begyndt at vise indtog i 77, men de slår måske først igennem i 85. Jeg kan ikke lige huske hvornår det er. Men det samme gør sig gældende i 30 erne og det samme gør sig gældende her, at det er en langsom proces. Altså det er ikke noget der sker fra den ene dag til den anden. Når det så er sagt, så er spørgsmålet så om det der sker om 5 år, vil der blive ført en politik der er radikal anderledes end den der blev ført før. Og det ved jeg ikke. En udlægning af det er at man kan sige, at i den politiske debat, der er der nogle af de ideer hvor man tror meget på markedet og man tror bare at det skal holde sig for sige selv og selvreguleringer osv. Det er især indenfor finans. De ideer er ligesom de-legitimeret, man kan ikke bare sige at vi skal bare lade markedet styre sig selv. Det kunne man godt før i langt højere grad. Det betød ikke man ikke reguleret. Det betød bare at den måde man tænkte på bare var en politisk mulighed. Det er dødt. Så mange af de der man kan sige neoliberale, market-efficiency teorier, de er på den måde blevet delegitimeret i den politiske diskurs. Men samtidig hvis man ser på dem, der rent faktisk laver reglerne, som jo er embedsmænd og som er internatonale teknokrater og hvad ved jeg. Internationale netværk. De trækker stadig grundlæggende på de samme idéer, som har deres baggrund i det her neoliberale. Det kommer an på jeg er ikke stor fan af det neoliberale begreb. Det er ret svært at præcisere det, men i hvert fald sådan nogle teorier, hvor man er meget.. man antager, at markedet er effektivt osv. de er der stadig. Den måde jeg selv tænker på det er at der sker en gradvis proces hvor at man. Fordi man står i en krise og ikke ved, hvad man skal gøre, så griber man ved det, man har ved hånden fordi det er det, der er. Det er svært at lave et skifte fra den ene dag til den anden. Så i første omgang griber man til det, man har. F.eks. i bankregulering så hæver man niveauet for hvor meget kapitalbankerne skal sætte til side. Det bliver så 7% i stedet for 4 ik? Er det så et paradigmeskift? Nej det kan man nok ikke kalde det. Men så begynder man at tilføje nogle nye typer af ideer. Jeg ved ikke hvor meget i har fulgt med i det her? Så er det jo f.eks. nogle makropotentielle ideer. Altså ideen om at man skal se på det samme system og den stabilitet der er i det system. Det brud der er med de ideer og man skal ligesom se på de tidligere ideer. Så det er det jeg ser nu. Jeg ser at der er nogle alternative ideer der bliver præsenteret, men de bliver sat sammen med noget af det gamle. Så det er sådan en eksperimentel gradvis ting, men også at der er nogle aktører der ikke helt ved hvad de skal gøre.. Så hvad var det spørgsmålet var? Hvordan mener du

10 at den politiske orden er influeret af finanskrisen? Frederik: Ja omkring om der er nye strømninger? Martin: Ja igen. Det er jo også et stort spørgsmål. Det kommer an på hvem i tænker på? Der er jo helt klart nye strømninger og kritiske ideer derude. Men spørgsmålet er så bare hvorvidt de bliver en del af den dominerende orden. Altså jeg syntes ikke umiddelbart at man ser mange ideer i den dominerende orden. Jeg ved ikke om man kunne have forventet det? Fordi man kan også sige staterne er jo også hvis man tager politikerne de er jo også afhængige af den finansielle sektor. De har brug for deres penge til at kunne låne. De har også brug for at de køber deres statsobligationer. Det er svært at forestille sig at det ændrer sig markant. Amanda: Men ser du så at det er andeledes i dag i forhold til tidligere? Altså det er bundet sammen på en anden måde så ændringen sker over en længere periode i forhold til tidligere? Martin: Det er et godt spørgsmål! Altså jeg har ikke rigtig undersøgt det, men kan i hvert fald man kan nok godt konstatere at det er mere komplekst nu om dage at lovgive på mange af de her områder. Og når tingene er mere komplekst, så laver man f.eks. i USA et lovkompleks på. Hvor meget er det? Et par tusind sider. Dr. Frank som er et svar på finanskrisen. Et par tusind siders lovginvning!!! Det er jo en helt vildt meget lovgivning som man jo ikke kan overskue. Og måske også fordi økonomierne og de her firmaer og globaliseringen for fanden de er bundet sammen på alle mulige måder. Jeg kunne godt tænke mig at de strukturelle ting gør at det er sværere at lave stor fundamental forandring. Men det er måske heller ikke de samme kriser. Det er nok også værd at holde sig for øje at 70 ernes krise er ikke den samme som den krise der er nu. Igen jeg er heller ikke specielt godt inde i den krise, men det var ikke en finansiel krise i hvert fald. Det er også værd at spørge sig selv om der er en krise, altså. Igen finansiel krise helt sikkert det har der været, men økonomisk krise? Jo Grækenland, Portugal, Italien. Hvis man ser på de her markeder for statsobligationer. Hvornår begynder det at blive for dyrt for et land at finansiere sig selv ved at låne ude. Det er jo sådan set det hele handler om. Der har man kritiseret f.eks. Italien for at have en for høj gæld, men deres gæld er egentlig ikke mærkbart steget fra før krisen. Så lige pludselig er det helt utroværdigt at de kunne finde på at sende deres penge tilbage hvis de når et vist niveau af gæld. Men pas på med at tage det for givet at man har en krise. Det er tolkningen af at man har en krise.

11 Frederik: der er jo også det i forhold til tolkningen af en krise. Der er også nogle interesser i forhold til at fremhæve at man er i en krisetid. Martin: man kan jo godt undre sig over hvorfor vores regering. Eller ikke vores regering, men socialdemokraterne. Hvorfor de har accepteret den her diskurs, den her tankegang så meget i forhold til at have en interesse i det her i forhold til at blive et parti der får 16 % af stemmerne. Altså jeg syntes virkelig at det er det store mysterium for mig. Det er også noget parlamentarisk system og sådan. Frederik: Ja, det leder måske lidt hen til det vi snakkede om at din kandidat afhandling som du måske ikke lige, Kan huske konklusionerne på, omkring, altså man kan måske vart fald sige, tror du det er, har været svære i perioden fra 74 til 94 at der skulle ske et paradigme skifte ind måske i perioden i børs krakket i 29 efterfølgende. Martin: yea men har i et overblik over hvad der skete I Danmark efter krakket? Frederik: nej i 29? Martin: eller jeg mener hvad for nogle reformer der skete i Danmark i den periode? Det har jeg ikke. Vis man ser på det der med 70erne og hvad var spørgsmålet så? Hvorfor paradigme skiftet ikke kom? Frederik: ja det er nærmere det. Martin: Det ved jeg sku ikke, hvorfor kom det ikke? Så vidt jeg husker så var det noget med at Schlüter, han manglede vist nogle gode ideer, det er vart fald Jørgen gård Andersens udlægning af det, det er jo ikke fordi Schlüter var den helt store ideolog, men han manglede ligesom, han ville gerne have nogle indspil som han blandt andet fik fra, Anders Fogh Rasmussen og Henning Kristoffersen, noget i den retning. Vart fald nogle af de her venstre løver, som så kommer med de her lidt vilde reformer som der så ikke er støtte til. De kan ikke opnå støtte til flertal og derfor når de ikke at få disse reformer igennem. Og spørgsmål er så hvorfor kan de ikke opnå støtte til det. Måske man Vart fald kunne sige til det at de måske nok lige var ambitiøse nok i forhold til at nu skal vi lige havde det her. I forhold til England, Danmark er ikke England, så det med lige at skulle indføre sådan nogle meget liberale i et land som også er så meget bygget op omkring konsensus, og man også lige skal havde arbejder bevægelsen med og arbejdsgiveren osv. Så virker det måske

12 netop rimeligt ambitiøs at skulle få sådan et stort skifte. Man kan så spørge sig selv om at, socialdemokraterne var nok lidt mere effektive til at få nogle lidt mere liberale ideer indført, altså med hele deres aktivering, aktiverings tankegang fra men det lykkes så dem at få dette bundet sammen med sådan nogle mere fundamentale velfærdsidealer i Danmark, om at. Man kan sige tidligere har der været en ide om at indenfor arbejdsmarkedspolitikken om at folk de havde ret til en ydelse. Men jeg tror det er lykkes i højre grad, socialdemokraterne at få forbundet deres ide om aktivering med de her fundamentale rettigheds tanke gang, og lige så stille og roligt, gøre det mere aktivering orienteret. Det virker som om, at det er en vigtig strategi, ihvertfald i Danmark, i dansk sammenhæng at arbejde lidt mere gradvist, ligesom at få forbundet de her (nye red.) ideer med det, der allerede er, fordi i en konsensuspolitiskorienteret kultur går det bare ikke at komme anmassende med noget totalt nyt, der skal revolutionere systemet, det virker værtfald ikke som om det er særligt effektivt. Spørgsmålet er hvor effektivt det er ret mange steder, der er måske relativt få cases hvor det er lykkes at gennemfører ret store forandringer på relativ kort tid, måske er Thatcher et eksempel, men det er der også nogle der sætter spørgsmålstegn ved hvor stor forandringen endelig var? Så hvorfor skete det ikke, måske var det fordi man gik lidt for hårdt til den. Men altså man må ned og se på det lidt mere konkret. Frederik: ja, det hænger også lidt sammen med et spørgsmål omkring, at vi har beskæftiget os med konkurrencestats teoretikere Ove Kaj Pedersen, Bob Jessop, der generelt er en tendens fra 70erne og frem efter hvor de lande der var generelt, Keynesiansk inspirerede, de gennemgår nogle processer i retning mod at blive mere konkurrencestats orienteret. Bob Jessop har blandt andet det begreb der hedder cehunpeterske konkurrencestater, som fokusere meget på innovation og iværksætteri. De snakkede så også om at generelt kriser, hva enten de er sociale eller økonomiske, er med til at gøre udviklingsprocessen hurtigere. Martin: måske nærmest sådan en forudsætning? Frederik: ja, Jessop snakker om at det er en gradvis udvikling i samfundet generelt i de tidligere Keynesiansk samfund generelt, men at kriserne i særdeleshed har gjort udviklingen hurtigere. Han snakker også om fordismens krise i 70erne, den måde man tænkte produktion på blev ligesom problematiseret, så det blev mere iværksættere tænkegang, Innovation tanke gang der kom frem. Og med tanker på det tænker vi om du finde denne teori relevant til den udvikling der er sket i Danmark, evt. siden 70erne?

13 Martin: Alt jeg vil sige jeg har Jessops bog på mit kontor, men jeg får den nok aldrig læst. Jeg syntes simpelthen den er så kedellig. Jeg har til gengæld læst Ove Kajs Bog, som er lidt mere spændende, den er dog også anderledes, da den ikke er så teoretisk. Han tager jo den her ide, Jessops men også Peter Zenith, og prøver at vise at dette er noget der gør sig gældende i Danmark. Der var et debat møde her på cbs med, Bjarne Corydon og Ove kaj, og så siger Bjarne Corydon det er jo det vi gerne vil, vi vil gerne havde en konkurrence stat. Det er fantastisk hvordan noget han har skrevet der skal beskrive Danmark, bliver til noget som skaber politik, det er meget forvirrende men også meget spændende. Det er jo også et del af svaret, for de siger jo ja det er det vi er i gang med at lave. Så fanger det jo Bjarne Corydon. da ikke lige er det der med at det faktisk ik Da det jo blandt andet er Jessop som er post marxist, og Zenith som også post marxist og Ove Kaj som jeg ikke lige ved hvad han er, men vart fald ikke ukritisk, og så siger de at det er det de er i gang med at lave. Det er jo virkelig en stor kritik af alt det der er i gang med at ske. Ove Kaj er jeg ikke lige helt klar af hvor kritisk han er og det måske også derfor Bjarne Corydon han tager Jo altså jeg tror især det er interessant som en diskurs, da det ikke kun er et spørgsmål om det er det der sker, Det er også det der sker fordi de tager det på sig, det er det de bruger den der til at tolke det, vi skal konkurrer. Men det var også før krisen allerede, Vi skal altid være top et eller andet på en eller anden skide liste, om det så er uddannelse eller beskæftigelse, eller produktivitet, jeg tror ikke der er nogen tvivl om at det vart fald som diskurs er vigtigt, og er fremme i tiden, igen tvivl om det. Der kan så være nogle problemer i og med at bruge det som teori fordi hvor meget forklare det så Danmark i Sammenligning med England eller USA, fordi man kan sige, Ove kaj taler jo om det som noget der sker i mange lande, men det forklare jo ikke rigtigt, nødvendigvis hvad der sker i Danmark. Det bliver en teori som siger det helt sammen sker i alle lande, og det jo nok ikke helt tilfældet. Men det er allermest interessant at det er noget som de tager på sig, noget de selv tror på er i vart fald tilfældet. Frederik: Ja, men det er jo også det ud meldbart, det vi har læst om, den samfundsøkonomiske forestilling, men hvor han så fremstiller, hvor svært det er at skifte den institutionelle ramme eller tankegang man har nu begrund af den er så indlejret i den politiske bevidsthed, måden man tænker på. Martin: Og modeller, D.R.E.A.M moddelen igen ik, med Lars Haagen. Jo jo men temaet er en rigtig god bog, der viser ret klart hvordan de der økonomiske diskurser, hvordan de er blevet så fremherskende at måske netop de sociale diskurser er blevet er underkuret på en anden måde. Det

14 er ikke længere legitimt, at spørge hvilket samfund man har lyst til at havde. Det handler altid om at få mest muligt produktivitet eller mest muligt vækst eller noget i den retning. Men f.eks. at skulle veksle noget produktivitet med noget lighed eller et godt liv, hele det der spørgsmål det er ikke noget man sådan rigtigt stiller sig længere. Det tror jeg også er en del af den depoliticering der er sket som er forbundet med at økonomerne ligesom er blevet så dominerende, eller at økonomi er blevet så dominerende. Frederik det var måske også det vi snakkede om før omkring, om der var sket nogle strømninger der ligesom gik imod den tankegang. Vil du sige der generelt tendensen bare er at økonomerne for mere at sige frem for at udforme politik Martin: hva tænker du så på her, er det så i Danmark? Frederik: Ja det er i Danmark, om det politiske system det generelt bare, er sådan agtigt er blevet accepteret sådan blandt befolkningen at det politiske system Martin: det er jo så to forskellige ting, den ene er om det er en tendens til at de i stigende grad er økonomer der tager sig af politikken, og den anden er om det er accepteret af folk. Begge dele er jo sådan set empiriske spørgsmål, i den forstand ved jeg ikke præcis, kan man sige, Hvor dominerende økonomer er. Altså det skulle man endelig i virkeligheden undersøge, hva er det for nogle grupper der er i staten der laver de her, hvem er embedsmændene ik? Jeg tror statskundskab fylder i stigende grad rigtig meget ik? Så vidt jeg forstår så er finansministeriet blevet vigtigere og vigtigere, i forhold til at kordinere, politiker for at holde styr på økonomien og budgetter osv. Budgetbiserne og de skal holde styr på at politikken gennemføres. Og finansministeriet er vart fald domineret af økonomer og domineret af en økonomisk tanke. så i den grad er finansministeriet blevet vigtigere, det tror jeg ikke man kan komme uden om. Så er økonomer også blevet mere centrale. Er det sådan noget det bliver accepteret? Igen taler nu det ikke kun økonomisk politik, nu taler vi om det hele, jeg ved ikke hvad der er sket i kirke ministeriet. Men i økonomisk politik er det vart fald den her der er ingen tvivl om at økonomerne fylder rigtigt rigtigt meget, spørgsmålet er om de ikke altid har gjort det? Bliver det accepteret? Det ved jeg ik. Det tror jeg. Man kan jo sige at socialdemokraterne bløder jo rimeligt hårdt, og de har jo taget den her tilgang på sig. Dansk folkeparti det køre meget godt ik. Det kommer nok også an på hvilket parti der ligesom, siger tingende er det troværdigt? Man forventer ikke at socialdemokraterne skal ud og være borgerlige, så vil man næsten hellere stemme på venstre, det er ligesom mere troværdigt, eller smutte over til enhedslisten og være rigtig

15 uenig ik? Så det virker som om der er en frustration over nogle af de her ting. Men det er ikke noget der sån nødvendigvis rykker helt vildt meget, for der er jo en konsensus i det politiske system, vi har kun to fløje som siger noget imod, alle andre ligesom acceptere. Det der sikkert målinger omkring men jeg ved det ikke. Frederik: jeg syntes også det er meget interessant det forsknings projekt du er i gang med nu. Det kunne vi godt tænke os at høre lidt omkring da det er omkring små staters politiske modsvar til kriser. Hva vil du sige kendetegner Danmark? Jeg ved ikke hvor langt du er i stadiet, men det du har undersøgt indtil nu hva vil du så sige kendetegner Danmark, i forhold til de øvrige små staters modsvar? Martin: det jeg projekt har ændret lidt retning, så det har jeg faktisk ikke som udgangspunkt noget svar på. Men jeg har dog netop studeret Danmark, jeg har bare ikke studeret så mange andre, og så har jeg læst at Irland ligesom er en anden der er meget populær af sammenligne med. Især deres bailout parker, deres garantier. Så det kan man måske bruge til at sige hvad der karakterisere Danmark. Det der sker i Irland er at, det sker sådan set i begge lande, at man har problemer, nej finanskrise, bankerne kan ikke længere de er sådan set ved at gå neden om og hjem. Flere banker blandt andet danske bank i Danmark og en række irske banker. Og så laver man stats garantier, hvor man siger staten står bag de her banker. Det der så sker i Irland er at man laver en statsgaranti som er finansieret af staten, så når det går nedenom og hjem er det staten der betaler. Hvor man i Danmark laver en model hvor det faktisk er den finansielle sektor selv der finansiere de tab der måtte opstå, op til 35 mia. og efter de 35 mia. så er det staten der betaler. Det viser sig så at udgifter bliver noget i retningen af 25 mia. alt efter hvordan man nu gør det op. Så i sidste ende ender den danske stat med ikke at betale noget for denne statsgaranti. Og som man kan sige, det en meget god ordning, altså især i sammenligning med sådan set alle andre ordninger, fordi Danmark stikker ud i forhold til det lykkes dem at lokke sektoren til selv at betale. Og hvorfor gjorde de så det? Det gjorde de formentlig fordi der allerede var en tradition for det, da der allerede var nogle institutioner i jeg kan ikke huske det nu. Men det var basicly en fond skabt af sektoren selv til at støtte når der opstod krise i enkelte institutioner, så støtte overgangen til de blev solgt til en anden. Så altså når der er en bank der er ved at gå ned, så vil man ikke acceptere den går ned, man vil hellere havde der er en anden sund institution der overtager den, og det er der nogle omkostninger forbundet med, fordi man tit ikke ved hvad for nogle aktiver der er i banken, som er ved at gå neden om og hjem, så for at sikre dem der overtager dem, så kan man stille garantier og man kan sørger for at de undgår at

16 tabe penge på det. Så det var der allerede en institution omkring før krisen. Det var en der var opbygget igennem lang tid, og det kunne man ligesom tage op og trække på nu. Det er den ene side og den anden side er man har en tradition at samarbejde mellem staten groft sagt og den finasielle sektor. Så den finansielle sektor var organiseret og var vant til at forhandle. Og noget anden der har karaktisieret den danske krise håndtering, er at den har været meget konsensus baseret. Vis i ser på de debater der har været i USA i løbet af deres finanskrise så er det meget opildnet, især i sammenligning med Danmark. Hvor det bliver problematiseret at staten ikke skal gøre det, jo det skal staten gøre osv. Osv. Og det gør man ikke i Danmark, der er man ret enig om at vi ikke går ud og skaber politik på det her. Vi går ikke ud og sviner regeringen til, vi bliver enige om det her, vi sørger for alle er med. Det eneste debat der var, var socialdemokraterne der var kritiske i starten, omkring bankpakke 2, med vi skal havde ejerskab i de her banker, det endte de ligesom at slappe af med. Men ud over det har der bare været mere eller mindre konsensus, det kan nok også hænge sammen med det er embedsmændene der sidder og laver meget af den her politik. Og det er måske også meget typisk for en lille stat for at man er meget udsat for hvad der sker ude på verdensmarkedet, og har ikke lyst til at skabe usikkerhed om den danske finansielle sektor så derfor går man ind, og skaber den her konsensus. Det er også det Katzenstein, jeg ved ikke om der er nogle der er bekendt med hans arbejde, han er ligesom den der står for det argument for de små stater. Peter Katzenstein han har udgivet en bog i 1985 som man vil kalde en klassiker nu, og grund argumentet er at små stater de man kan sige han sætter et puzzle op, hvordan kan det være små stater klarer sig så godt når de nu ikke styre verdensmarkederne, det er de store stater der styre det, hvordan kan de dog klare sig så godt? Og han siger så at det hænger sammen med at man har.. fordi man har en sense of vulnerability, man føler sig udsat. Så opbygger man institutioner for samarbejde mellem eliterne i et land, og også normer for samarbejde. Så det er grundargumentet. Og det er den her følelse af udsathed der skaber en konsensus. Og det passer sådan set okay godt med hvad der skete. Det passer så ikke så godt med hvad der skete i irland. For de har ikke de her institutioner og traditioner for samarbejde. Sverige er jo også en anden case, da de bare overhoved ikke blev så hårdt ramt, så det kan godt være lidt svært at sammenligne med dem. Men de var vart fald også, så vidt jeg forstår, sådan rimelig konsensus orienteret og de lod langt hen af vejen embedsmændene styre det, tror jeg. Men altså det er jo lidt en anden krise, for de var mere udsat i de baltiskeland hvor de havde ekspanderet. Så jeg ved ikke om det giver en eller anden fornemmelse?

17 Frederik: jo det syntes jeg helt klart. Jeg ved ikke i forhold til vores problemformulering, vi havde umildbart også overvejet at lave det sådan så vi på en eller anden måde ville undersøge hvorfor det er at den institutionelle orden ikke har udviklet sig så markant, ikke lige formuleret sådan, hvorfor det er udvikling ikke er sket. Martin: altså fra eller hvad? Hvornår er det fra hva er vækstplan dk? Frederik ja fra jeg ved ikke om du kunne anbefale noget land i sammenhæng der, teori eller lignende? Martin: Det i spørg jer selv det er, i undre sig over hvorfor der ikke er sket et større skifte. Frederik: ja det er det vi overvejer at ændre det fokus, så det var det fokus vi havde i vores undersøgelse, frem for bare at undersøge de to vækstplaner, og se forskelle på konkurrencestrategi. Martin: ja man kan sige så bevæger i jer også fra et anden analyse niveau, det ene er jo en beskrivelse af hvad der står i de aftaler. Det andet ville være at prøve at forklare hvorfor der ikke er større forskel. Men det kan jo godt være svært at gøre ud fra nogle tekster, kan man sige. Men de giver jo så udtryk for nogle ting, men altså der kan jo være mange grunde til hvorfor der ikke er det. Man kan sige det som jeg arbejder med det er jo de her idelitteratur, man kan sige, udfordringen i den ved at bruge den her litteratur, er at, der er en del i den her litteratur der siger der vil ske et stort skift, Fordi de eksisterende ideer er del legitimerede, så derfor kan i ikke engang bruge dem, så må der kommer nogle nye ideer til. Men det er så bare ikke tilfældet her tilsyneladende. Men derfor kan man jo godt alligevel bruge den litteratur til at prøve at forklare, hvorfor det netop er dette ikke sker. Og så er det så noget med at finde ud af hvem er det der bestemmer? Og vis det F.eks. er de der altså så kan man jo F.eks. gå ind og se hvad det er for nogle modeller de trækker på når det er de laver det her. Er det f.eks. stadig den der D.R.E.A.M model? Det kunne jo godt have en betydning. Er det stadig de samme folk der sider og laver de her aftaler? Det kunne jo også godt have en betydning. Men vis i er interesserede i de ideer og de diskurser der repræsenterede i de her aftaler så syntes jeg det er meget oplagt på den type litteratur. Mark Bligth, Peter hall, Levian Smitch. Det er jo det jeg laver. Men altså det kommer jo meget an på hvad kravende er til jeres opgave ik? Det er jo alligevel mange sider i skal skrive. 70 på andet semester det er meget godt. Frederik: Men tror du det vil give mere mening for os at undersøge det med den vinkel, i forhold til den vinkel vi havde beskrevet der?

18 Martin: spørgsmålet er hvad den første vinkel er? Hvordan bestræber vækstplan dk på at forbedre konkurrence? Og hvorledes har den nuværende finanskrise influeret den økonomiske orden og den politiske. Det er også et stort spørgsmål ikke? Altså det her med hvordan den har influeret på, kan jo blive gjort på mange måder. Men altså igen det kommer lidt an på hvilke krav der stilles til jeres opgave? altså jeg sider jo selv og vejleder nu, jeg sider og vejleder bachelor opgaver ik. Og der ville jeg her, ligesom syntes at det var måske ikke fokuseret nok. Men igen i skriver jo ikke bachelor opgave i skriver noget andet ikke. Men vis i på en eller anden måde kan få etableret at der ikke er en stor forskel på de her 2. Det syntes jeg endelig er noget man kan undre sig over. Det er jo ikke nok med at der er skiftet regering, der er også fra 2006 til 2007, og det er to helt forskellige tider, altså det troede man vart fald. Altså her kunne vi næsten ege verden snart, og så nu er vi jo så i en økonomisk krise. Så det syntes jeg, at sådan kunne man godt stille det op, og så prøve at forklare at sådan kunne det godt være. Men der skulle i så have et fokus. For der kunne være alle mulige grunde til at det er det der er tilfældet. Så måske i f.eks. kunne fokusere på Nu ved jeg ikke hvor meget i fik ud af ham der Lars Haagen, men finde ud af f.eks. normernes betydning, eller embedsmændenes betydning i det her. Men det kræver jo så at i kan finde ud af hvem der stod bag de her ting ik. Hvornår skal i aflevere. Andreas: 3 juni. Frederik: Ja Martin: nårh der er jo stadig tid til at ændre fokus mange gange. Ja mine studerende er her om en måned så der er jo lidt pres på. Så i har jo lidt tid til at gøre det. Men det er jo også med at komme ind og følge de processer der ligger her, fordi det kan godt være svært bare at se på to, Eller det kan man ikke, se på bare to tekster og så prøve at forklare ud for det, ligesom hvorfor er der så ikke sket mere. Man må se på, hvad var sammenhænget her, hvad var konteksten for den her aftale og hvad er konteksten for den her, og der tænker jeg også parlamentarisk, for hvem skal de støtte, for man kan sige en borgerlig regering kunne jo føre de var sådan lidt bundet ik, for på den ene side skulle de jo ikke virke som nogle der rent faktisk ville nedlægge velfærdsstaten men samtidig kunne de jo også næsten gøre hvad de ville med støtte fra dansk folkeparti. Hvorimod den anden, socialdemokraterne og radikale har et eller andet underligt forhold så ja. Vis i kan finde ud af hvad der ligger bag det her Det kunne også være i kunne bruge den der konkurrencestats diskurs til et eller andet. Altså sige at det er fordi de definere problemerne uanset om vi er i en krise eller ikke er i en krise, definere de stadig problemerne som de samme, eller udfordringerne som det

19 samme, nemlig at vi skal klare os godt i konkurrence markedets stater, og det er det der frammer det, og derfor så vil de altid fokusere på den her konkurrence evne, men det skulle i lige kunne vise ikke. Det er jo nødvendigvis ikke nemt. Eller det er ikke nemt. Det vil man nok godt kunne på en eller anden måde. Det kunne jo godt være.. Ja fokusere på konkurrencestatsdiskurs som noget der ikke bare er kommet efter den økonomiske krise, men noget der ligesom går længere tilbage ikke. Men det jo noget som Ove Kaj også skriver i sin bog Frederik: ja, så kunne man jo måske godt sætte ham op imod ham Kessop, der skriver at de kriser accelerere de der processer og så Ove Kaj der bare snakker om at det sådan bare generelt er indlejret. Martin: ja det kunne jo godt være, men kommer jo an på hvad man får ud af den pointe. Man kan sige det er jo to forskellige hvad ville Ove Kaj sige? Jeg tror da også han ville mene at, det på en eller anden måde accelererer det formenligt. Det er jo især politisk at ignorerer en krise, så skal jo ligesom ske et eller andet ikke? Det er ikke nødvendigvis en modsigelse mellem de to ting at på den ene side så er det indlejret og på den anden side accelerer en krise processen. Men jeg ville nok ikke sætte dem op mod hinanden, netop fordi Ove Kaj også trækker på Jessop, uden at han siger det. Tor vart fald han nævner det et eller andet sted. Frederik: Ja han bruger det vart fald nogle referencer har jeg set. Martin: men måske prøv at gøre det lidt nemmere altså nu ved jeg ikke hvad i har med Jessop, jeg syntes det er ret svært at forstå. Og det kommer også an på hvad jeres vejleder siger, det er jo fuldstændig afgørende. Men jeg ville måske gribe fat i Ove Kajs arbejde det er måske lidt nemer at håndtere. Han fokusere også mere på de der ide diskurser. Han har faktisk et teoretisk apparat i kan bruge hvor han taler netop, om både diskurser og ideer og institutioner osv. Frederik: men ville det være problematisk kun at bruge sådan kun en konkurrencestats teori? Martin: Nej, altså det ved jeg ikke, det er igen jeres vejleder der skal svare på det spørgsmål, men om jeg syntes det? Nej syntes jeg da det jo er meget oplagt at nævne at i godt ved de andre er der, men i trækker på den her. Men det er jo også mere et spørgsmål om at vise et overblik uden for konkurrencestats. Det er jo en del af en større litteratur om institutionelle forandring eller ideer, globaliseringen, det kommer an på hvordan i ligesom har tænkt jer at vinkle det. I kan prøve at

20 kigge på en der hedder John Campbell, han har skrevet en bog der hedder, globalization and institutionel change fra En af Frederik: ja han har skrevet meget sammen med Martin: Pedersen ja. De kommer også med en bog nu her. Men det kunne være en okay introduktion til nogle af de her, både ide perspektivet som også er en del af den bølge, og så også institution. Det kunne måske give adgang til nogle flere referencer, hvor i ligesom for sat noget. Og også igen værd at overveje vil i behandle det konkurrence staten.. som en diskurs, men det er det jo sådan set, det gør han jo også Ove Kaj. Det kan godt være i kan ende med at lave en eller anden. Altså have den grundlæggende pointe.. altså i undres over at det er det samme hvorfor er der ikke sket nogen forandring, det er jo helt forskellige omstændigheder? Jeres svar er, det er fordi det stadig bliver lavet inden for de samme modeller, den samme tankegang, de samme økonomiske teorier som før. Og det sådan set ligesom ligger i modsætning til Peter hall og de her paradigme teorier. Men det finder i selv ud af. Men det skal i så kunne vise jo. I skal kunne vise at, det bliver brugt de samme ideer. Det kan i jo gøre ved at kigge i de dokumenter der er, men så skal i jo kende i det her. Det lyder ligesom udfordringen i det. I kunne også overveje at kigge på en der hedder Mark Blyth, Han har skrevet en bog den kan i nok få fat i. Austerity bogen ved ikke om i det er hans nyeste bog. Han har lavet en i 2002 hvor han sammenligner de her kriser som ligesom, det var hans P.hd. afhandling, men så kom Austerity i 2013, som handler om, Austerity diskursen. Kender i ordet Austerity, det er nedskæringer, nedskærings diskurs. Altså det er sådan set en version af Austerity, altså man bliver nød til at skære ned for ligesom at få en ligne økonomi der kan konkurrer internationalt. Hans pointer er ligesom at det har alle gjort, og hvem er det vi skal eksportere til, jeg mener, skal vi eksportere til Mars? For vis alle gør det samme så trækker vi jo bare hinanden ned. Der er ikke nogen som efterspørger de ting som der... det er hans pointe. Og det er jo et stor debat som i nok ikke skal gå ind i. Det er mere for at sige at dette her kan i jo også pege på at det er netop, det her er en generel europæisk ting. Bum bum Blyth. Og vi har også set at det endnu er en lang proces også med globalisering vis i laver sådan noget så har i vart fald et eller andet overblik. Men så syntes jeg ikke der er noget i vejen med at sige, her er den her forundring over at der ikke er noget som mere det kan vi forklare ved at forstå deres mindset, at de faktisk ikke har ændret sig. Tiltros for der er en krise, tiltros for at vi har fået en ny regering, det er så indlejret. Det lyder meget godt. Men så handler det så om at kunne vise det, for vis det bare bliver til et eller andet udsagn.. det bliver så jeres bidrag, det bliver så at vise at det faktisk er de samme ideer der er repræsenteret.