Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2011

Transkript

1 Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2011

2

3 Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2011 Economics of Agricultural activities 2011

4 Økonomien i landbrugets produktionsgrene Udgivet af Danmarks Statistik 7. december 2012 Oplag: 70 Printet hos PRinfoParitas Foto forside: Imageselect Papirudgave, Pris 50 kr. Kan købes på eller hos eller distribution@rosendahls.dk Tlf ISBN ISSN Pdf-udgave Kan hentes gratis på ISBN ISSN Adresser: Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Tlf E-post: dst@dst.dk Signaturforklaring - Nul 0 Mindre end 0,5 af den anvendte enhed 0,0 Mindre end 0,05 af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker, giver ingen mening eller udeladt af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke Vandret eller lodret streg markerer databrud i en tidsserie. Oplysningerne fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrunding kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen Symbols - Nil or less than half the final digit shown 0 Less than 0,5 than the final digit show 0,0 Less than 0,05 than the final digit show Not applicable.. Available information not conclusive or not disclosable Data not available Horizontal or vertical line indicates break in series, which means that data before and after break in series are not fully comparable Due to rounding, the figures given for individual items do not necessarily add up to the corresponding totals shown. Danmarks Statistik 2012 Du er velkommen til at citere fra denne publikation. Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik. Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug. Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik. Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl. Når en institution har indgået en kopieringsaftale med COPY-DAN, har den ret til - inden for aftalens rammer - at kopiere fra publikationen.

5 Forord Denne statistik er baseret på en stikprøve omfattende regnskaber, der repræsenterer en population på landbrug og gartnerier, der har et arbejdsforbrug svarende til mindst 1 årsværk. Statistikken er resultatet af et samarbejde mellem Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet, der har beregnet nøgletal til fordeling af regnskabsposter på produktionsgrene, og kontor for Fødevareerhverv i Danmarks Statistik, der har bearbejdet regnskabsdataene. Arbejdet er koordineret af chefkonsulent Henrik Bolding Pedersen. I statistikbanken findes data for en række grupperinger af regnskabsmaterialet. Til forskningsprojekter kan der via Danmarks Statistiks forskerservice gives adgang til anonymiserede individdata. Danmarks Statistik, december 2012 Jan Plovsing / Henrik Bolding Pedersen

6 Preface This Statistic for Agricultural Activities is based on a sample of 1,708 agricultural accounts, which represents a total population of 12,407 Danish agricultural holdings with a labour input of more than 1 AWU. This statistic is a result of cooperation between Institute of Food and Resource Economics, University of Copenhagen, who have calculated key figures to distribute costs, and office for Food Industries at Statistics Denmark who have elaborated the accounting material. The work has been coordinated by chief adviser Henrik Bolding Pedersen, Statistics Denmark. Statbank Denmark, has data for different groupings of the material. For research projects access to anonymized individual data can be obtained via Statistics Denmark s researcher service. Statistics Denmark, december 2012 Jan Plovsing / Henrik Bolding Pedersen

7 Indholdsfortegnelse Produktionsgrenenes økonomi Tabel 1. Kornafgrøder Tabel 2. Konventionelle bedrifter: Korn fordelt efter anvendt areal Tabel 3. Konventionelle bedrifter: Andre salgsafgrøder I Tabel 4. Andre salgsafgrøder II Tabel 5. Grovfoder Tabel 6. Malkekvæg efter besætningsstørrelse Tabel 7. Malkekvæg efter race Tabel 8. Ammekøer og opdræt Tabel 9. Slagtekalve Tabel 10. Svin Tabel 11. Søer med smågrise (konventionelle) Tabel 12. Smågrise, 30 kg (konventionelle) Tabel 13. Slagtesvin (konventionelle) Tabel 14. Høns, slagtekyllinger og pelsdyr (konventionelle) Grundmateriale og beregningsmetoder Ordforklaring English summary

8

9 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 7 Produktionsgrenenes økonomi 2011 Produktionsgrenenes økonomi afspejler regnskaberne for Produktionsgrene med planteavl måles på resultatet jordrente, der afspejler afkastet til forrentning af jorden. Produktionsgrene med husdyr måles på resultatet lønningsevne, der afspejler afkastet til aflønning af arbejdsindsatsen. Det er således tilstræbt at vise restaflønningen af den mest knappe ressource, der er jordkapital for planteavlen og arbejde i husdyrproduktionen. I resultatmålet jordrente indgår ikke den afkoblede landbrugsstøtte i form af enkeltbetaling. Enkeltbetalingen varierer afhængig af den enkelte bedrifts historiske produktion. Hvis der således i en referenceperiode har været fx kvæg på bedriften, så er enkeltbetalingen højere. I 2011 var basissatsen kr. pr. ha. Denne støtte er med til at finansiere bedrifternes jordkapital og skal derfor ses i sammenhæng med de beregnede jordrenter. Korn Lidt højere høstudbytte i 2011 for konventionelt korn Men lidt lavere for økologisk korn Figur 1. Høstudbyttet for konventionelt korn steg med 1 hkg pr. hektar i forhold til 2010 til 62 hkg i gennemsnit. Udbyttet er et udtryk for konventionelle bedrifter med et kornareal på 107 ha i gennemsnit. Hvede er den største afgrøde i den konventionelle kornproduktion og den afgrøde med det største ha-udbytte. For hvede faldt ha-udbyttet til 66 hkg pr. ha, hvor det i 2010 var 67 hkg. For andre konventionelt dyrkede kornarter som vårbyg, vinterbyg, havre, rug og triticale var arealudbytterne med hkg pr ha mindre end for hvede. For økologiske bedrifter, hvor kornarealet i gennemsnit var på 63 ha, opnåedes et høstudbytte på 39 hkg pr. ha, hvilket var 1 hkg mindre end året før. De økologiske bedrifter indgår i statistikken med et begrænset antal, hvorfor der ikke kan analyseres på opdeling af kornarter. Korn, høstudbytte Hkg pr. ha Høstudbytte konventionelt korn Høstudbytte økologisk korn Kilde: Tabel 1 og Statistikbanken.

10 8 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Større produktionsværdi Figur 2. Prisen på konventionelt korn steg med 4 pct. til 136 kr. pr. hkg, mens prisen på økologisk korn steg med 18 pct. til 216 kr. pr. hkg. Prisstigningen for konventionelt korn betød sammen med udbyttefremgangen, at produktionsværdien pr. ha steg til kr. mod kr. i For økologisk korn, hvor der var en lille nedgang i udbytte, betød prisstigningen, at produktionsværdien steg til kr. pr. ha mod kr. i Selvom udbyttet for konventionelt korn var næsten 60 pct. større end for økologisk korn, så var forskellen i produktionsværdi kun 4 pct. i favør for det konventionelle korn. Kornpriser Kr. pr. hkg Pris, økologisk korn Pris, konventionelt korn 50 0 Kilde: Tabel 1 og Statistikbanken Arbejdsindsatsen afhængig af kornarealet Arbejdsindsatsen er som omkostningsposterne fordelt ved hjælp af nøgletal, der primært er fastsat ud fra regnskaberne. Arbejdsindsatsen bliver mindre pr. ha, når arealet med den enkelte afgrøde bliver større, idet der er regnet med en startomkostning hver gang, der påbegyndes en ny produktionsgren. Det betyder for konventionelt korn, at arbejdsindsatsen var mindst med 9,1 timer pr. ha for hvede, hvor det gennemsnitlige areal var 71 ha, efterfulgt af vårbyg, hvor der var et areal på 37 ha og et arbejdsforbrug på 10,4 timer pr. ha. Endelig var arealet for produktionsgrenene vinterbyg samt rug og triticale på henholdsvis 24 og 26 ha, hvilket resulterede i et arbejdsforbrug på 12,0 og 11,6 timer pr. ha. For økologisk korn var arbejdsindsatsen 9,8 timer pr. ha, men på basis af et kornareal på 63 ha. De variable omkostninger ved kornproduktionen er relativt ens kornarterne imellem, men dog størst for hvede, hvor der anvendes mere gødning og flere kemikalier. Omkostningerne er tilsvarende mindre for økologisk korn netop som følge af manglende anvendelse af kemikalier og mindre omkostning til gødning.

11 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 9 Højest dækningsbidrag i økologisk korn Figur 3. Dækningsbidrag I efter de variable omkostninger var i 2011 bedst for økologisk korn med kr. pr. ha. For de konventionelle kornafgrøder var dækningsbidrag I for hvede og vårbyg med kr. og kr. næsten ens, mens det var lavere for de øvrige kornarter. For den økologiske produktion gælder herudover, at der ofte vil være et generelt miljøtilskud, der kompenserer for udbytteeffekten af den miljøvenlige dyrkning. Generelle tilskud er ikke inkluderet i beregningen af produktionsværdien i denne statistik. Korn, dækningsbidrag I Kr. pr. ha Konventionelt korn Økologisk korn Kilde: Tabel 1 og Statistikbanken Positiv jordrente ved konventionel hvede og vårbyg samt for økologisk korn Figur 4. Jordrenten, som er det endelig resultatmål, blev i 2011 positiv for konventionel hvede med 291 kr. pr. ha og for konventionel vårbyg med 189 kr. pr. ha. For øvrige konventionelle kornarter var jordrenten negativ med mere end kr. pr. ha. Endelig var jordrenten positiv med 446 kr. pr. ha for økologisk korn. For alle afgrøder gælder, at jordrenten viser det direkte økonomiske afkast af årets produktion, men dette suppleres med et beløb pr. ha via enkeltbetalingsordningen. Korn, jordrente Arealgrupper for konventionelle bedrifter og økologisk korn i alt Kr. pr. ha Kilde: Tabel 1 og ha ha ha ha +250 ha Konv. korn i alt Økologisk korn i alt

12 10 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Klar sammenhæng mellem kornareal og jordrente For konventionelle bedrifter med korn ses en klar sammenhæng mellem dyrket areal med korn og jordrenten, der steg fra kr. pr. ha for bedrifter med ha med korn til kr. pr. ha for bedrifter med over 250 ha med korn. Andre salgsafgrøder Negativ jordrente for raps og positiv for sukkerroer Figur 5. For raps faldt udbyttet 2 hkg til 33 hkg pr. ha, mens prisen steg 33 pct. til 305 kr. pr. hkg. Det betød, at jordrenten steg til -979 kr. pr. ha fra minus kr. året før. For sukkerroer blev jordrenten kr. pr. ha. I perioden har det hvert år været en positiv jordrente ved dyrkning af sukkerroer. Raps og sukkerroer, jordrente Kr. pr. ha Raps Sukkerroer Kilde: Tabel 3 og Statistikbanken Negativ jordrente for industrikartofler, men positiv jordrente for konventionelle spisekartofler For industrikartofler har der i årene været negativ jordrente, selvom det tilskud, der ydes til stivelseskartofler, er indregnet i produktionsværdien. I 2011 blev jordrenten kr. pr. ha, hvilket var på niveau med året før. For konventionelle spisekartofler var prisen med 136 kr. pr. hkg næsten uændret i forhold til 2010, mens økologiske spisekartofler faldt med 19 pct. i afregningspris til 198 kr. pr. hkg. Samtidig steg udbyttet for konventionelle kartofler, mens det faldt for de økologiske. Det gav en jordrente på henholdsvis kr. og minus for konventionelle og økologiske spisekartofler. I 2010 var jordrenten positiv for økologiske spisekartofler.

13 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 11 Figur 6. Kartofler, jordrente Kr. pr. ha Industrikartofler Kartofler Kartofler, økologiske Kilde: Tabel 3 og 4 samt Statistikbanken Negativ jordrente for grønsager Figur 7. For grønsager var der en lavere jordrente for konventionelle og højere men negativ for økologiske. Ifølge prisstatistikken Jordbrugets prisforhold 2011 var der en samlet prisfremgang for grønsager på 2 pct. Konventionelle grønsager havde en jordrente på -385 kr. pr. ha, mens jordrenten for økologiske grønsager blev forbedret til kr. pr. ha, men negativ som i årene forud. For grønsagerne svarer resultatet til en mulig aflønning af arbejdskraften på 158 kr. pr. time for de konventionelle og 104 kr. pr. time for de økologiske. Grønsager, jordrente Kr. pr. ha Grønsager Grønsager, økologiske Kilde: Tabel 4 og Statistikbanken

14 12 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Grovfoder Højt FE-udbytte i majs Oversigtstabel 1. Udbytte og omkostninger pr. ha er væsentlig højere i majs end for helsæd og græs i omdrift, både i konventionel og økologisk produktion. Økonomien i grovfoderproduktion, pr. ha Konventionel Økologisk Majs Helsæd Græs Majs Helsæd Græs Høstudbytte, FE Arbejdsindsats, timer. 9,7 15,4 10,2 9,9 10,2 7,4 kr. pr. ha Produktionsværdi Omkostninger I Dækningsbidrag I Omkostninger II og III Omkostninger i alt Jordrente Jordomkostning Omkostninger i alt inkl. jordomkostning. Omkostning pr. FE. 1,29 1,93 1,40 1,79 2,04 1,61 Kilde: Tabel 5. I 2011 var omkostningen for konventionel majs 1,29 kr. pr. FE mod 1,40 kr. for græs og 1,93 kr. for helsæd. For økologisk grovfoder var omkostningen 1,79 kr. pr. FE i majs og 1,61 pr. FE i græs, mens omkostningen for helsæd er beregnet til 2,04 kr. pr. FE. Malkekvæg Højere pris i 2011 I 2011 var der prisstigninger på mælken på 9-10 pct. for de konventionelle og økologiske producenter. Ydelsen pr. ko var med kg pr. ko for de konventionelle og kg pr. ko for økologiske henholdsvis lidt lavere og lidt højere. Fremgangen betød et positivt nettooverskud pr. ko på 567 kr. for konventionelle og kr. for økologer i 2011, se tabel 6. Grundlaget for arbejdsforbruget i produktionsgrenene er bedriftens samlede arbejdsforbrug Arbejdsforbruget er i regnskabsstatistikken opgjort for hele bedriften og i statistikken for produktionsgrene fordelt mellem de enkelte aktiviteter. For malkekøer spiller stald- og malkesystemer betydeligt ind på arbejdsforbruget, og på de store besætninger er arbejdsbesparende teknologi som malkerobotter mere udbredt. Udover selve arbejdet med køerne hører også arbejde med opdræt og foderproduktion på ca. 1 ha pr. ko til en malkekvægbesætning. Opdræt og grovfoderproduktion er opgjort som særlige produktionsgrene.

15 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 13 Figur 8. Malkekvæg, nettooverskud Kr. pr. ko Malkekøer, i alt Malkekøer, i alt, økologisk Kilde: Tabel 6 og Statistikbanken. Oversigtstabel 2. Økonomien ved malkekvæg, pr. årsko Konventionel, årskøer Økologisk, årskøer U U Årsdyr, antal Mælk, kg EKM per ko Pris, kr. pr. 100 kg EKM Arbejdsindsats, timer pr. ko 25,0 18,3 17,4 25,8 19,1 14,2 kr. pr. årsko Produktionsværdi Omkostninger I Dækningsbidrag I Omkostninger II og III Omkostninger i alt Nettooverskud Lønningsevne Lønningsevne, kr. pr. time Kilde: Tabel 6 og 7. Næsten halvdelen af bedrifterne har malkekøer Bedrifterne er i tabellerne opdelt efter besætningsstørrelse og efter konventionel eller økologisk driftsform. Næsten halvdelen af bedrifterne med malkekøer har mellem 100 og 200 køer, men der er alligevel 40 pct. af det samlede antal malkekøer, der befinder sig på bedrifter med mere end 200 køer. Den højeste gennemsnitlige lønningsevne pr. ko blev opnået i økologiske besætninger med malkekøer med kr., mens den højeste lønningsevne på kr. pr. ko for konventionelle malkekvægbedrifter fandtes på bedrifter med mindst 200 køer.

16 14 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Bedre lønningsevne pr. time for store besætninger For både konventionelle og økologiske malkekvægbedrifter ses en klar sammenhæng mellem besætningsstørrelse og lønningsevne pr. time, hvor lønningsevnen er bedre for de store besætninger. Når lønningsevnen opgøres pr. arbejdstime for konventionelt malkekvæg, blev den 203 kr. i 2011, varierende fra 135 kr. for bedrifter med under 100 køer til 234 kr. for bedrifter med mere end 200 køer. Tilsvarende blev lønningsevnen 238 kr. pr. arbejdstime for økologisk malkekvæg, varierende fra 153 kr. for bedrifter med under 100 køer til 272 kr. for bedrifter med mere end 200 køer. Variationen indikerer de størrelsesøkonomiske fordele i mælkeproduktionen. Figur 9. Malkekøer, lønningsevne Kr. pr. time Økologisk Konventionel 0 Kilde: Tabel køer køer +200 køer Slagtekalve Produktionen af slagtekalve er opdelt efter, om der er tale om slagtekalve fra en malkekvægbesætning, eller der er tale om slagtekalve fra kødkvæg/ammekøer. Datamaterialet er yderligere opdelt efter konventionel eller økologisk produktion. Produktionsværdiens sammensætning for slagtekalve Slagtekalve fra malkekøer gav højere nettooverskud og lønningsevne pr. time I produktionsværdien indgår værdien af tilvækst i årets løb. Tilvæksten er sammensat af indtægt fra reelt solgte dyr og udviklingen i værdien af besætningen fra begyndelsen til slutningen af året. Værdisætningen af slagtedyr var ca. 4 pct. højere ved udgangen af 2011, hvilket har påvirket produktionsværdien positivt. Herudover indgår værdi af handyrpræmier og værdi af husdyrgødning i produktionsværdien. Produktionsværdien for slagtekalvene fra kødkvæg var noget højere, men til gengæld var især arbejdsindsatsen pr. kalv lavere for slagtekalve fra konventionelt malkekvæg. Det skyldes især en væsentlig forskellig størrelsesmæssig produktion, hvor der var 191 producerede kalve i gennemsnit mod 37 kalve på bedrifterne med økologiske slagtekalve fra malkekvæg og henholdsvis 22 og 23 producerede kalve på bedrifter

17 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 15 med slagtekalve fra kødkvæg. I 2011 var der kun et positivt nettooverskud for slagtekalve efter konventionelle malkekøer. Det modsvarede en lønningsevne på 299 kr. pr. time. Oversigtstabel 3. Økonomien ved slagtekalve, pr. produceret kalv Konventionel, kalve fra Økologisk, kalve fra Malkekøer Kødkvæg Malkekøer Kødkvæg Producerede kalve, antal Salgspris, kr. pr. slagtekalv Arbejdstimer pr. produceret kalv 3,1 4,1 7,6 7,4 kr. pr. produceret slagtekalv Produktionsværdi Omkostninger I Dækningsbidrag I Omkostninger II og III Omkostninger i alt Nettooverskud Lønningsevne, kr. pr. time Kilde: Tabel 9. Den højere produktionsværdi for slagtekalve fra kødkvæg er også ledsaget af højere omkostninger. Især er foderudgiften højere, hvilket skyldes, at der er indregnet en foderomkostning for den råmælk som ammekoen leverer. Mælken er tilsvarende regnet med i produktionsværdien for produktionsgrenen ammekøer. For et samlet overblik over økonomien i kødkvæg kan henvises til tabel 9, hvor økonomien ved en såkaldt kødproducerende enhed, bestående af 1 ammeko, 0,9 opdræt og 0,47 slagtekalv, er vist. Figur 10. Slagtekalve, nettooverskud Kr Konventionel slagtekalv fra malkekøer Økologisk slagtekalv fra malkekøer Konventionel slagtekalv fra ammekøer Økologisk slagtekalv fra ammekøer Kilde: Tabel 9.

18 16 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Svineproduktion Opdeling i tre produktionsgrene Interne overførselspriser Oversigtstabel 4. Svineproduktionen er opdelt i produktionsgrenene søer med smågrise (7 kg), 30 kg grise og slagtesvin. For alle tre produktionsgrene er yderligere opdelt efter produktionens omfang. For svin er kun vist tal for konventionelle bedrifter. Økonomien i produktionsgrenene for søer med smågrise og 30 kg grise er udover de eksterne salgspriser også afhængige af prissætningen af internt overførte dyr. I 2011 er internt overførte 7 kg grise prissat til 211 kr., mens 30 kg grise er prissat til henholdsvis 358 kr. for konventionelle og 818 kr. for økologiske. Økonomien ved svineproduktion, pr. årsso eller pr. 100 producerede smågrise/slagtesvin Konventionel Økologisk Årssøer med 7 kg smågrise 30 kg smågrise Slagte -svin Slagtesvin Salgspris, kr. pr. gris/slagtesvin Arbejdsindsats, timer pr. enhed 7,3 6,5 17,7 35,7 kr. pr. enhed Produktionsværdi Omkostninger I Dækningsbidrag I Omkostninger II og III Omkostninger i alt Nettooverskud Lønningsevne, kr. pr. time Anm.: Enheden er pr. årsso eller 100 producerede henholdsvis smågrise eller slagtesvin. Kilde: Tabel 10. Bedst økonomi i slagtesvin i 2011 Højt nettooverskud for økologiske slagtesvin For produktionsgrenene med smågrise var der et nettounderskud på henholdsvis 795 kr. pr. årsso og 450 kr. pr. 100 producerede 30 kg grise. Produktionsgrenen slagtesvin fortsatte fremgangen i nettooverskuddet fra året før til kr. eller et overskud på 43 kr. pr. produceret slagtesvin. Det bedste resultat blandt produktionsgrenene med svin blev imidlertid opnået af økologiske slagtesvin, hvor nettooverskuddet på kr. pr. 100 producerede svarer til et overskud på 197 kr. pr. produceret svin. Det skyldes en langt højere salgspris på kr. pr. solgt svin i forhold til den konventionelle pris på 900 kr. Det mere end opvejer et dobbelt så stort arbejdsforbrug og generelt dobbelt så store omkostninger. Se oversigtstabellen og tabel er det første år, hvor der kan offentliggøres data for økologiske slagtesvin. Data er baseret på 14 bedrifter og er således mere usikre end data for de konventionelle, hvor der indgår 533 bedrifter med konventionelle slagtesvin.

19 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 17 Figur 11. Svin, nettooverskud, konventionelle bedrifter Kr. Kilde: Tabel 10 og Statistikbanken Søer med smågrise 30 kg smågrise Slagtesvin Bedst lønningsevne for store svinebesætninger Store bedrifter med slagtesvin opnår bedre priser For produktionsgrenene med svin er i figurerne skitseret lønningsevnen afhængig af produktionsomfanget. Der ses en klar sammenhæng mellem produktionens størrelse og lønningsevnen. Gruppen med over producerede slagtesvin opnåede med et nettooverskud på kr. pr. 100 slagtesvin, hvilket svarer til 22 kr. mere pr. slagtesvin end i gruppen med producerede slagtesvin, hvor nettooverskuddet var kr., se tabel 13. Ud af forskellen på 22 kr. stammer 11 kr. fra en højere opnået pris, mens andre 3 kr. fra lavere arbejdsomkostning. Et tilsvarende billede tegner sig for producenterne af 30 kg grise, hvor gruppen med over producerede grise havde et nettooverskud pr. gris på 0 kr., mens gruppen med producerede grise havde et nettooverskud på -21 kr. pr. gris, se tabel 12. Flere fravænnede grise pr. so i store besætninger For produktionsgrenen søer med smågrise (7 kg) skyldes det større nettooverskud for de større bedrifter navnlig en højere produktionsværdi, der igen kan henføres til en højere tilvækst pr. årsso. Da produktprisen kun stiger fra 203 kr. pr. gris i gruppen med under 100 årssøer til 211 kr. pr. gris i gruppen med over 500 årssøer, så skyldes den højere tilvækst især flere fravænnede grise pr. årsso.

20 18 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Figur 12. Søer, lønningsevne Kr. pr. time søer søer søer +500 søer 2008 Kilde: Tabel 11 Statistikbanken. Figur kg smågrise, lønningsevne Kr. pr. time smågrise smågrise smågrise Kilde: Tabel 12 Statistikbanken. Figur 14. Slagtesvin, lønningsevne Kr slagtesvin slagtesvin slagtesvin Kilde: Tabel 13 og Statistikbanken.

21 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 19 Andre husdyr Fjerkræproduktionen er opdelt i produktionsgrenene høns (æglæggende) og slagtekyllinger. Der er kun medtaget konventionel produktion. Kraftig stigning i foderomkostning gav lavere nettooverskud for æglæggere Bedre økonomi i slagtekyllinger Nettooverskud på 891 kr. pr. minktæve Figur 15. For høns indgår 147 bedrifter med produktionsgrenen, hvor den gennemsnitlige størrelse er årshøner, hvilket er årshøner mere end året før. Produktionsværdien var med kr. pr. 100 årshøner knap kr. højere i forhold til Omkostningerne steg imidlertid mere end produktionsværdien. Alene foderomkostningen steg med kr. til kr. Nettooverskuddet udgjorde herefter minus 771 kr. og resulterede i en lønningsevne pr. time på 99 kr. For slagtekyllinger indgår 173 bedrifter med produktionsgrenen, og produktionsomfanget var i gennemsnit slagtekyllinger. Nettooverskuddet var positivt med 526 kr. pr producerede slagtekyllinger og resulterede i en lønningsevne på 347 kr. pr. time, hvilket var en klar forbedring for andet år i træk. Også for slagtekyllinger var der en betydelig stigning i foderomkostningen, der dog mere end opvejedes af fremgang i produktionsværdien. Afregningsprisen steg da også med 23 pct. til 13,99 kr. pr. kg fra 2010 til Endelig er produktionsgrenen pelsdyr opgjort pr. minktæve for bedrifter. Prisen på pelsskind steg med 19 pct. til 411 kr., og gav en tilsvarende stigning i produktionsværdi til kr. pr. avlstæve, hvilket illustrerer, at hver pelstæve ca. producerer 5,5 hvalpe pr. år. Nettooverskuddet blev 891 kr. pr. tæve og resulterede i en lønningsevne på 710 kr. pr. time mod 609 kr. året før. Høns, slagtekyllinger og pelsdyr, lønningsevne Kr. pr. time Kilde: Tabel Høns Slagtekyllinger Pelsdyr

22 20 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Tabel 1. Kornafgrøder Cereals Konventionel Økologisk Hvede Vårbyg Vinterbyg Rug og triticale Havre og blandsæd Korn i alt Korn i alt 1 Antal bedrifter Stikprøve Areal, ha gnsn. pr. bedrift. average per holding 5 Høstudbytte, hkg pr. ha Produktpris, kr. pr. hkg Arbejdsindsats, timer pr. ha ,1 10,4 12,0 11,6 14,5 10,0 9,8 kr. pr. ha. DKK per ha 13 Landbrugsaktiver, primo Beholdninger Inventar Bygninger Grundforbedringer Produktionsværdi i alt Hovedprodukt Biprodukt Omkostninger I Udsæd Gødning Kemikalier Energi Maskinstation Andre planteavlsomk Rentebelastning, beholdning Dækningsbidrag I Omkostninger II Arbejdsindsats Vedligeholdelse, inventar Afskrivning, inventar Rentebelastning, inventar Dækningsbidrag II Omkostninger III Ejendomsskat Energiafgift Forsikringer Diverse omkostninger Vedligeh. og afskr., bygninger Vedligeh. og afskr., grundforbedr Rentebelastning, bygninger Rentebelastning grundforbedringer Omkostninger i alt Jordrente Jordomkostning Lønningsevne Lønningsevne, kr./time

23 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 21 Tabel 2. Konventionelle bedrifter: Korn fordelt efter anvendt areal Conventional holdings: Cereals after used area Under Arealgrupper i ha Korn i alt 1 Antal bedrifter Stikprøve Areal, ha gnsn. pr. bedrift. average per holding 5 Høstudbytte, hkg pr. ha Arbejdsindsats, timer pr. ha ,2 14,6 11,6 9,6 8,3 10,0 kr. pr. ha. DKK per ha 13 Landbrugsaktiver, primo Beholdninger Inventar Bygninger Grundforbedringer Produktionsværdi i alt Hovedprodukt Biprodukt Omkostninger I Udsæd Gødning Kemikalier Energi Maskinstation Andre planteavlsomk Rentebelastning, beholdning Dækningsbidrag I Omkostninger II Arbejdsindsats Vedligeholdelse, inventar Afskrivning, inventar Rentebelastning, inventar Dækningsbidrag II Omkostninger III Ejendomsskat Energiafgift Forsikringer Diverse omkostninger Vedligeh. og afskr., bygninger Vedligeh. og afskr., grundforbedr Rentebelastning, bygninger Rentebelastning, grundforbedringer Omkostninger i alt Jordrente Jordomkostning Lønningsevne Lønningsevne, kr./time

24 22 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Tabel 3. Konventionelle bedrifter: Andre salgsafgrøder I Other crops I (conventional) Raps Sukkerroer Industrikartofler Græsfrø Ærter 1 Antal bedrifter Stikprøve Areal, ha gnsn. pr. bedrift. average per holding 5 Høstudbytte, hkg pr. ha Produktpris, kr. pr. hkg Arbejdsindsats, timer pr. ha ,7 21,7 34,8 12,7 17,5 kr. pr. ha. DKK per ha 13 Landbrugsaktiver, primo Beholdninger Inventar Bygninger Grundforbedringer Rettigheder (produkttilknyttede) Produktionsværdi i alt Hovedprodukt Tilskud m.v Omkostninger I Udsæd Gødning Kemikalier Energi Maskinstation Andre planteavlsomk Rentebelastning, beholdning Dækningsbidrag I Omkostninger II Arbejdsindsats Vedligeholdelse, inventar Afskrivning, inventar Rentebelastning, inventar Dækningsbidrag II Omkostninger III Ejendomsskat Energiafgift Forsikringer Diverse omkostninger Vedligeh. og afskr., bygninger Vedligeh. og afskr., grundforbedr Rentebelastning, bygninger Rentebelastning, grundforbedringer Omkostninger i alt Jordrente Jordomkostning Lønningsevne Lønningsevne, kr./time

25 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 23 Tabel 4. Andre salgsafgrøder II Other cash crops II Konventionel Økologisk Grønsager Frugt og bær Blomster i væksthus Grønsager i væksthus Spisekartofler Spisekartofler Grønsager 1 Antal bedrifter Stikprøve Areal, ha gnsn. pr. bedrift. average per holding 5 Høstudbytte, hkg pr. ha Produktpris, kr. pr. hkg Arbejdsindsats, timer pr. ha ,6 204,6 199,8 1,4 1,2 27,3 223,4 kr. pr. ha. DKK per ha 13 Landbrugsaktiver, primo Beholdninger Inventar Bygninger Grundforbedringer Produktionsværdi i alt Hovedprodukt Omkostninger I Udsæd Gødning Kemikalier Energi Maskinstation Andre planteavlsomk Rentebelastning, beholdning Dækningsbidrag I Omkostninger II Arbejdsindsats Vedligeholdelse, inventar Afskrivning, inventar Rentebelastning, inventar Dækningsbidrag II Omkostninger III Ejendomsskat Energiafgift Forsikringer Diverse omkostninger Vedligeh. og afskr., bygninger Vedligeh. og afskr., grundforbedr Rentebelastning, bygninger Rentebelastning, grundforbedringer Omkostninger i alt Jordrente Jordomkostning Lønningsevne Lønningsevne, kr./time Anm.: For produktionsgrenene Blomster i væksthus og Grønsager i væksthus er data pr. m 2 væksthus.

26 24 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Tabel 5. Grovfoder Roughage Konventionel Økologisk Majs Helsæd Roer Græs i omdrift Vedv. græs Majs Helsæd Græs i omdrift Vedv. græs 1 Antal bedrifter Stikprøve Areal, ha gnsn. pr. bedrift. average per holding 6 Høstudbytte, FE pr. ha Arbejdsindsats, timer pr. ha ,7 15,4 26,5 10,2 8,6 9,9 10,2 7,4 4,7 kr. pr. ha. DKK per ha 13 Landbrugsaktiver, primo Beholdninger Inventar Bygninger Grundforbedringer Produktionsværdi i alt Hovedprodukt Omkostninger I Udsæd Gødning Kemikalier Energi Maskinstation Andre planteavlsomk Rentebelastn, beholdn Dækningsbidrag I Omkostninger II Arbejdsindsats Vedligeholdelse, inventar Afskrivning, inventar Rentebelastning, inv Dækningsbidrag II Omkostninger III Ejendomsskat Energiafgift Forsikringer Diverse omkostninger Vedligeh. og afskr., bygninger Vedligeh. og afskr., grundforbedr Rentebelastning, bygn Rentebelastning, grundforbedr Omkostninger i alt Jordrente Jordomkostning Lønningsevne Lønningsevne, kr./time

27 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 25 Tabel 6. Malkekvæg efter besætningsstørrelse Dairy cattle Konventionel, årskøer Økologisk, årskøer Under Alle Under Alle 1 Antal bedrifter Stikprøve Årsdyr, antal gnsn. pr. årsko. average per cow 8 Mælk, kg EKM pr. ko Mælkepris, kr. pr. 100 kg EKM Arbejdsindsats, timer pr. årsdyr ,0 18,3 17,4 18,8 25,8 19,1 14,2 18,4 kr. pr. årsko. DKK per cow 13 Landbrugsaktiver, primo Beholdninger Besætning Inventar Bygninger Mælkekvote Produktionsværdi i alt Hovedprodukt (mælk) Værdi af tilvækst Husdyrgødning Tilskud mv Omkostninger I Korn og kraftfoder Grovfoder Dyrlæge og medicin Inseminering Andre husdyromkostninger Energi Maskinstation Rentebelastn., beholdn. og besætn Dækningsbidrag I Omkostninger II Arbejdsindsats Vedligeholdelse, inventar Afskrivning, inventar Rentebelastning, inventar Dækningsbidrag II Omkostninger III Energiafgift Forsikringer Diverse omkostninger Vedligeh. og afskr., bygninger Rentebelastning, bygninger Omkostninger i alt Nettooverskud Lønningsevne Lønningsevne, kr. pr. time

28 26 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Tabel 7. Malkekvæg efter race Dairy cattle Stor race Jersey Konventionel Økologisk Konventionel Økologisk 1 Antal bedrifter Stikprøve Årsdyr, antal gnsn. pr. årsko. average per cow 8 Mælk, kg EKM pr. ko Mælkepris, kr. pr. 100 kg EKM Arbejdsindsats, timer pr. årsdyr ,7 18,5 20,0 18,1 kr. pr. årsko. DKK per cow 13 Landbrugsaktiver, primo Beholdninger Besætning Inventar Bygninger Mælkekvote Produktionsværdi i alt Hovedprodukt (mælk) Værdi af tilvækst Husdyrgødning Tilskud mv Omkostninger I Korn og kraftfoder Grovfoder Dyrlæge og medicin Inseminering Andre husdyromkostninger Energi Maskinstation Rentebelastn., beholdn. og besætn Dækningsbidrag I Omkostninger II Arbejdsindsats Vedligeholdelse, inventar Afskrivning, inventar Rentebelastning, inventar Dækningsbidrag II Omkostninger III Energiafgift Forsikringer Diverse omkostninger Vedligeh. og afskr., bygninger Rentebelastning, bygninger Omkostninger i alt Nettooverskud Lønningsevne Lønningsevne, kr. pr. time