Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND"

Transkript

1 18

2 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden Børnecoaching sætter fokus på det, børn kan. Metoden lærer børn at mærke efter, hvad de har lyst til, og herefter at træffe de valg, som de har behov for, eller synes er bedst. Eksempelvis kan voksen og barn sammen tænke igennem, hvad der kan gøre en situation god i stedet for svær. Herefter hjælper den voksne barnet med at handle ud fra dets ønsker. Gennem børnecoaching lærer børnene at tage ansvar for egne handlinger og får styrket deres selvværd. Metoden er god til børn i alderen 3-6 år. Børnecoaching» Vi ved godt, om vi mærker ja eller nej. Børnecoaching handler om, at børnene skal lytte til sig selv og tænke: Hvad har jeg lyst til? De skal mærke deres maver først og anerkende den følelse, de har der, og når dét kommer ud af munden på dem, så bliver vi glade. Så er noget lykkedes. Marietta Rosenvinge, pædagogisk leder Pædagogiske overvejelser Børnecoaching handler om relationen mellem pædagog og barn. Fokus er særligt rettet mod, hvad pædagogen kan gøre for at støtte barnets sociale trivsel. Børnecoaching sætter spot på, at børn skal opleve verden, så de lærer at forstå sig selv og forholde sig positivt til de udfordringer, som de bliver stillet over for i livet. De skal lære at mestre eget liv, mærke sig selv og stå ved sig selv. Hermed styrkes børnenes selvværd og selvrespekt. Børnecoaching handler grundlæggende om, at børn skal lære at blive indrestyrede. Et indrestyret barn kan mærke sig selv og sine egne behov, hvorimod et ydrestyret barn overlader ansvaret for, hvad der er godt for ham eller hende, til andre. I takt med at børn bliver ældre, kan de efterhånden tage ansvaret for egne behov, blive mere og mere indrestyrede, og hermed påtage sig ansvaret for egen trivsel. Metoden er inspireret af bogen: Tro på dit barn: Forældreguide til robuste og livsglade børn af Jørgen Svenstrup og Gitte Svanholm. 19

3 Formål Børnecoaching har til formål at: øve børn i at sætte ord på deres intentioner øve børn i at mærke egne følelser og lyst styrke koncentrations- og fordybelsesevne samt vedholdenhed styrke børns evne til at konfliktnedtrappe styrke børns respekt for og anerkendelse af andres følelser, holdninger og intentioner. METODEBESKRIVELSE Hvad er konteksten? Børnecoaching kræver, at alle i personalegruppen er involverede og vedholdende. Man skal med andre ord blive enige om, at det er en måde, man gerne vil arbejde på i dagtilbuddet. Metoden bruges konsekvent i alle sammenhænge også i samtaler med forældre. Det handler grundlæggende om den måde, hvorpå børn og voksne dagligt omgås og interagerer med hinanden. Børnecoaching tager afsæt i en spørgeteknik, hvor pædagogen spørger ind til barnets intention bag en handling for derigennem at skabe refleksion og bevidsthed omkring de valg, barnet træffer. Det er ved at fokusere på de intentioner og følelser, der bringer barnet frem til at foretage en bestemt handling, at barnet kan ændre på sine valg og dermed sin adfærd.» Vi er på jagt efter lige inden. Hvad er det, der sker lige inden, at barnet bliver gal, ked af det eller lignende? Der fryser vi, og så taler vi med barnet om, hvad det kan gøre i stedet for, når det mærker den følelse næste gang. Vi lader barnet komme på så mange muligheder som muligt. Det får barnet til at reflektere over forskellige løsningsforslag. Herefter får den voksne barnet til at ridse op, hvad det var, det kunne gøre. Til sidst spørger den voksne næste gang, hvad vil du så gøre? Så giver barnet udtryk for den mulighed, der giver mening for det at gøre. Marietta Rosenvinge, pædagogisk leder Konkrete elementer i metoden Den grundlæggende tanke: Barnet kan lære af det, det har gjort, det, barnet gør her og nu, og det, han eller hun vil gøre i den fremtid, der kommer. Det er i dialogen og relationen til andre, at barnet bliver klogere på egne intentioner og følelser i forhold til sig selv og sine omgivelser. 20 Et barns erfaringer danner baggrund for de overbevisninger, barnet har om, hvem det er, og hvordan det handler i livet. Man kan arbejde med de erfaringer, som børn har taget med sig, og som er blevet deres mestringsstrategier. Er barnets mestringsstrategier begrænsende, kan man arbejde med, at de bliver støttende i stedet.

4 » Når der er overensstemmelse mellem det, du føler, og det, du giver udtryk for, får du erfaringer, som bygger på oplevelsen af den glæde, det medfører. Det gør, at du bygger din mestringsstrategi på glæden og positive erfaringer i stedet for at bygge din mestring på en negativ erfaring. Så tror man på sig selv og mærker selvværdet. Det tager barnet med næste gang, det står over for en udfordring. Forståelse af sig selv og andre Marietta Rosenvinge, pædagogisk leder Børnecoaching tager afsæt i tre grundlæggende måder at skabe sammenhæng mellem intention, følelse og handling på: Støttende overbevisninger Preframing Reframing. Børnecoaching Støttende overbevisninger: Der er forskel på, hvornår et barn er noget, og hvornår et barn kan noget. Et syn på barnet som værende noget er begrænsende, hvorimod et syn på barnet som kunnende noget er støttende. Støttende overbevisninger øger barnets selvværd. Støttende overbevisninger opstår på baggrund af de erfaringer og bemærkninger, som styrker barnets selvværd på en måde, så det opnår det, det vil, og agerer hensigtsmæssigt i forskellige livssituationer. Et eksempel på en støttende overbevisning er, når en voksen viser barnet tiltro til, at det kan klare en situation, som barnet er overbevist om, at det ikke kan klare. Støttende overbevisninger medfører, at barnet opbygger mestringsstrategier, der tager afsæt i en tro på egne evner i mødet med nye udfordringer.» Jeg oplevede fornylig, at et barn nede i garderoben ikke troede, han kunne tage sine regnbukser på. Han står og siger: Jeg kan ikke tage dem på, det kan jeg simpelthen ikke. Så siger jeg til ham: Hvad skal der til, for at du kunne tage dem på? Så pauser han et øjeblik og siger igen: at det kan han ikke. Så siger jeg: Hov. hvad var det, du tænkte på, lige inden du sagde, at det kan jeg ikke? Øh, sagde han så: at jeg godt kan. Vil det virke for dig, hvis du siger, du kan, eller vil det virke bedre for dig, hvis du siger, du ikke kan? Så kigger han på mig og siger: jamen så kan jeg godt. Okay, siger jeg, og spørger, hvilket ben der er hurtigst. Jamen det er det her, siger han så, og så tog han først højre ben i bukserne og så det andet, og så kigger han på mig og siger glad: Jeg kan jo! Og jeg anerkender ham og siger: det var da det, du kunne! Ann Just Thodberg, pædagog Overbevisninger kan også være begrænsende. Et eksempel på en begrænsende overbevisning er, når et barn får at vide, at det altid spilder eller er langsomt. Begrænsende overbevisninger betyder, at barnet opbygger mestringsstrategier, der tager afsæt i en mistro til egne evner i mødet med nye udfordringer. 21

5 Arbejdet med støttende og begrænsende overbevisninger underkender ikke, at et barn kan blive ked af det eller sur. Men det styrker barnets bevidsthed om, hvornår og hvorfor det bliver ked af det eller sur. Ved at fokusere på støttende overbevisninger øver pædagogen barnet i at blive bevidst om, at det kan vælge en anden overbevisning eller en anden handlemulighed. Det skaber større indrestyring hos barnet og styrker barnets selvværd, da det lærer at mærke efter og hvile i sig selv. Preframing: Preframing handler om at sætte en ramme for noget, før det sker. Barnet forbereder sig på, hvordan han eller hun vil have det, og hvordan det vil gribe tingene an for at få det sådan. Det styrker barnets forventning og tryghed at få overblik over, hvad der skal ske, før det sker. Når pædagogen anvender preframing med et barn, forbereder pædagogen barnet på en fremtidig situation ved at trække på dets erfaringer og forestillinger. Pædagogen går helt ned i detaljen og lader barnet fortælle, hvilken følelse det gerne vil have, og hvordan det gerne vil opnå denne følelse. Når barnet har fortalt forløbet om, hvordan det gerne vil gennemføre en fremtidig situation, og hvilke følelser det gerne vil opleve, gentager barnet forløbet, indtil det bliver en sammenhængende fortælling. Pædagogen støtter barnet med spørgsmål undervejs, hvis det er nødvendigt. Preframing er også anvendelig i arbejdet med barnets empati over for andre. Hvad gør det ved andre, at du slår dem? Hvad kan du gøre i stedet for? Preframe den gode aflevering Ane bliver ofte ked af det, når mor skal aflevere hende i børnehave. Personalet snakker med moren og foreslår, at hun laver en preframing med Ane, lige inden hun bliver puttet om aftenen. Pædagogen opfordrer moderen til at snakke med Ane om, hvad der skete her til morgen, da Ane skulle i børnehave. Moderen skal lade Ane fortælle sin historie om, hvordan en god aflevering er for hende. Om aftenen snakker mor med Ane. Mor: Kan du huske, hvordan du havde det, da mor afleverede dig i børnehaven i morges? Ane: Jeg blev ked af det. Mor: Ja, du blev ked af det. Hvad kan vi gøre anderledes til i morgen, så du ikke bliver ked af det? Ane: Så kunne jeg blive glad. Mor: Du kunne blive glad. Hvad skal vi gøre for, at du er glad, når mor går i morgen? Ane: Så kan jeg lege. Mor: Så kan du lege, hvad vil du gerne lege med? Ane: Jeg vil gerne lave puslespil? Mor: Hvilket puslespil skal vi tage ned til dig? Ane: Jeg vil gerne lave prinsessepuslespil. Mor: Okay, du vil gerne lave prinsessepuslespil. Hvor vil du gerne sidde og lave puslespil? Ane: Jeg vil gerne sidde ved bordet med de blå stole. Mor: Vil du sige farvel til mor, når du sidder ved bordet og laver puslespil, eller vil 22

6 du vinke farvel ved døren og så gå hen og lave puslespil bagefter? Ane: Jeg vil gerne vinke farvel ved døren. Mor: Okay, så når du har sagt farvel til mor ved døren, hvad er det så, du gerne vil? Ane: Så vil jeg gerne lave puslespil. Mor: Hvad er det, vi skal gøre anderledes i morgen, når du skal i børnehave? Ane genfortæller afleveringsepisoden, mens moderen støtter Anes fortælling, indtil den er flydende. Reframing: Reframing handler om, at pædagogen hjælper barnet med at flytte fokus fra det, som det tror, det ikke kan, til det, som det kan. Barnet får mulighed for at se en situation fra en anden vinkel, italesætte sine intentioner og komme med alternative løsnings- og handlingsforslag. Forståelse af sig selv og andre Børnecoaching Eksempler på situationer, hvor reframing kan tvinge barnet til at skifte perspektiv fra det begrænsende til det støttende: Jeg kan ikke > Hvornår kan du?, Hvad skal der til, for at du kan? Det kan jeg ikke huske > Hvad kan du huske? Nikolaj er altid dum > Hvornår er han sød? Reframing er især god i konfliktsituationer, fordi tilgangen sikrer, at alle parter kommer ud af konflikten som vindere. Fremgangsmåden trin for trin I gang med børnecoaching: Det er nødvendigt, at personalet arbejder med metodens begreber og indstillinger og prøver at finde konkrete eksempler på, hvornår man kan bruge støttende overbevisninger, preframing og reframing. Efterhånden som man arbejder med metoden i praksis, kommer den mere og mere ind under huden. Personalets rolle: Personalet guider børnene i at mærke sig selv ved at spørge ind til intention og følelse bag deres handlinger. De skal finde ud af, hvor ressourcerne er hos det enkelte barn og finde ind til, hvordan barnet bedst kommer ind i fællesskabet, samtidig med at det tror på og hviler i sig selv. Vend en begrænsende overbevisning til en støttende overbevisning: Når et barn i dagligdagen giver udtryk for en begrænsende overbevisning, spørger personalet ind til baggrunden og får barnet til at reflektere over, hvad der skal til for, at der kan ske en positiv ændring. Efterhånden oplever barnet, at sidst jeg troede, at jeg ikke kunne noget, der kunne jeg godt, så det kan jeg også nu. Den enkelte succes bliver til en generel succes, der kan overføres til andre udfordringer for barnet. Det udløser glæde, som igen giver energi og mod på livet, så barnet har det godt med sig selv og andre. Glæden gør, at barnet bygger sin mestringsstrategi på positive erfaringer i stedet for på negative erfaringer. Reframing i konfliktsituation: I konfliktsituationer kan pædagogen reframe barnet ved at spørge ind til barnets intention bag handlingen. Hvad skete der, lige inden barnet slog, hvad 23

7 skete der, lige inden barnet blev ked af det eller hidsig, hvad skete der, lige inden Magnus tog bilen fra Filip? Når barnet har sat ord på, hvad der er sket lige inden, så fryser pædagogen situationen og spørger ind til, hvad barnet kunne gøre anderledes, når det mærker, at det bliver hidsigt eller ked af det. Pædagogen spørger barnet flere gange ved at gentage barnets svar og spørge, hvad det ellers kunne gøre? Denne spørgeteknik får barnet til at reflektere over forskellige løsningsforslag. Når barnet ikke kan komme på flere løsningsforslag, får pædagogen barnet til at ridse løsningsforslagene op. Er barnet meget frustreret, kan pædagogen sætte sig selv i spil ved at inddrage sig selv i løsningen ved at spørge: Er der noget, jeg eller en anden voksen kan gøre? Pædagogen runder reframingen af med at spørge: Næste gang du mærker, at du bliver hidsig, hvad vil du så gøre? Det gør det muligt for barnet at give udtryk for og få ejerskab over den handlemulighed, der giver mest mening for ham eller hende. At træne støttende overbevisninger, preframing og reframing ved hjælp af valg: Ved at præsentere børnene for forskellige aktiviteter og lade dem vælge, hvilken de vil deltage i, øver børnene sig i at mærke efter, hvad de har lyst til. De skal stoppe op og mærke efter, inden de går i gang med noget. Personalet sætter rammerne for, hvad barnet kan vælge. Valg øver barnet i at omsætte mestringsstrategi til mestring: Jeg gør det, jeg har valgt. Personalets rolle: at motivere børnene til at fastholde og færdiggøre valg at følge op på valgene at være rollemodel ved selv at overholde aftaler og valg. Hvis et barn aldrig vil med ud at lege eller aldrig har lyst til at tegne, så kan pædagogen reframe barnet og spørge ind til, hvad der skal til for, at barnet vil med ud at lege eller være med til at tegne. AFSLUTTENDE VURDERING Fordele ved metoden Børnene tager ansvar for sig selv, egne behov og handlinger. Barnet bliver nysgerrigt på de andre børns følelser og fortællinger, og det får styrket sin empati i takt med, at det bliver mere indrestyret. Det medfører, at der opstår færre konflikter i børnegruppen. Pædagogerne kommer i øjenhøjde med børnene, og der opstår en ligeværdig kontakt. Børnecoaching styrker samarbejdet i personalegruppen. Personalet skælder mindre ud, bliver klogere på sig selv samt egne intentioner og følelser. Metoden styrker forældresamarbejdet, idet personalet kan støtte forældrene i at løse konflikter med børnene eller få nogle ting til at gå lettere ved at indføre dem i tankerne bag børnecoaching. 24

8 Børnenes lyst til samtale og fortælling øges, fordi pædagoger bliver nysgerrige på deres fortælling og på deres intention.» Børn opholder sig mange timer i dagtilbud, og dagtilbuddet har et kæmpe ansvar for, hvordan børnene går videre i livet. Vi er ikke en pasningsinstitution. Vi vil også børnene noget. Marietta Rosenvinge, pædagogisk leder Forståelse af sig selv og andre Børnecoaching Forhold, man skal være opmærksom på Det tager tid at blive god til børnecoaching. Metoden kræver, at personalet personligt har mod til at gøre op med vaner og tør udfordre vante overbevisninger. De valg, som pædagogerne stiller børnene, skal være reelle. Det er derfor vigtigt at regulere valgmulighederne ud fra de ressourcer, der er i dagtilbuddet en given dag. Man skal fastholde fokus ved at tale om børnecoaching på møder og løbende gennem dagligdagen. Det sikrer en konstant refleksion og ansvar for at mærke efter på samme måde som børnene. Evaluer processen undervejs Er I på den vej, I vil være på, eller har I gjort jer erfaringer, der siger, at den vej, I er på, ikke fører jer mod det mål, som I har besluttet? Det er en god idé at lave en mentorordning i personalegruppen, når nyt personale starter, og at afholde trivselssamtaler, hvor man øver sig i at bruge støttende overbevisninger, reframing og preframing. Man kan i begyndelsen afholde trivselssamtalerne hver 14. dag, senere ca. en gang om måneden. Samtalerne sikrer, at personalet får integreret metoden og får omsat tanker og intentioner til hensigtsmæssig handling. 25

40 veje til bedre trivsel for børn i dagtilbud. metoder fra praksis

40 veje til bedre trivsel for børn i dagtilbud. metoder fra praksis 40 veje til bedre trivsel for børn i dagtilbud metoder fra praksis Metodehåndbog 40 veje til bedre trivsel for børn i dagtilbud metoder fra praksis 40 veje til bedre trivsel for børn i dagtilbud metoder

Læs mere

Spørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015

Spørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015 1. Spørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015 Konflikter er en del af det at være forældre og barn altså menneske Det er OK at sige: NEJ! Det er OK at sige: det bestemmer

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

SLITTER. Målstyret og planlagt sprogpædagogisk arbejde i Dagtilbud Højvangen

SLITTER. Målstyret og planlagt sprogpædagogisk arbejde i Dagtilbud Højvangen SLITTER Målstyret og planlagt sprogpædagogisk arbejde i Dagtilbud Højvangen Dagtilbud Højvangen DAGTILBUD HØJVANGEN I SKANDERBORG Dagtilbud Højvangen Et dagtilbud i Skanderborg Kommune Består af 5 integrerede

Læs mere

Klatretræets værdier som SMTTE

Klatretræets værdier som SMTTE Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.

Læs mere

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener

Læs mere

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi

Læs mere

Er dette sandheden eller er det synsninger :

Er dette sandheden eller er det synsninger : Gode ideer og tips fra vores tema aften: Ved du hvad bordstemmer er? Det er en snakke stemme som vi bruger når vi sidder ved bordene. Er dette sandheden eller er det synsninger : Man kan ikke spise selv,

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske

Læs mere

Elevernes Alsidige Udvikling Engagement/ initiativ/ foretagsomhed

Elevernes Alsidige Udvikling Engagement/ initiativ/ foretagsomhed Elevernes Alsidige Udvikling Samarbejde/ samarbejdsevne Kommunikation Engagement/ initiativ/ foretagsomhed Empati/ respekt for forskellighed 0.-3. kl. Eleven kan arbejde sammen i større såvel som mindre

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagogisk leder Stine Andersen og pædagog Karina Ekman, Abels Hus, Greve Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagogisk leder Stine Andersen og pædagog Karina Ekman, Abels Hus, Greve Kommune BAGGRUND 32 Den rare stol Beskrevet med input fra pædagogisk leder Stine Andersen og pædagog Karina Ekman, Abels Hus, Greve Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden BAGGRUND Den rare stol Ved hjælp

Læs mere

Selvhjulpenhed i Vuggestuen i Børnehuset ved Glyptoteket

Selvhjulpenhed i Vuggestuen i Børnehuset ved Glyptoteket Selvhjulpenhed i Vuggestuen i Børnehuset ved Glyptoteket Baggrund: Hele personalegruppen har på en personalelørdag i november 2015 arbejdet med emnet Selvhjulpenhed i vuggestuen. Vi har arbejdet ud fra

Læs mere

Den dynamiske trio SL Østjylland. Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen!

Den dynamiske trio SL Østjylland. Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen! Den dynamiske trio SL Østjylland Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen! Hvad skal vi? Se samarbejdet mellem TR/AMR og ledelse i et nyt perspektiv. Blive klogere på muligheder og begrænsninger

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling. Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang

Læs mere

Inklusion i Hadsten Børnehave

Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve

Læs mere

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl . Børnehaven Bredstrupsgade Bredstrupsgade 1 8900 Randers Tlf. 89 15 94 00 Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl Indhold. 1. Status på det overordnede arbejde med

Læs mere

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens

Læs mere

Inklusion og Eksklusion

Inklusion og Eksklusion Inklusion og Eksklusion Inklusion og Eksklusion via billeder! Vælg et billede der får dig til at tænke inklusion og et der får dig til at tænke eksklusion. Fortæl dit hold hvorfor! Giver god debat. Billederne

Læs mere

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den

Læs mere

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt

Læs mere

Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale

Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale 1 BØRN FORÆLDRE PERSONALE TRIVSEL Tryghed: At kende de voksne og børnene imellem. Ligeværdighed børnene

Læs mere

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5.

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5. Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1: Hvad er arbejdsetik for dig? Interviewsvar 5.1: Jamen altså.. Etik så tænker jeg jo gerne i forhold til, ikke i forhold til personlig pleje, men i forhold

Læs mere

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

Referat fra informationsmøde for nye forældre

Referat fra informationsmøde for nye forældre Referat fra informationsmøde for nye forældre D 18. juni afholdte børnehaven et informationsmøde for nye forældre. Mødet blev bl.a. afholdt på baggrund af forældretilfredshedsundersøgelsen, hvor vi kunne

Læs mere

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner 1 PIPPI- HUSET 2014-2016 Indhold Forord 2 Pippihusets værdigrundlag og overordnet mål 2 Børnesyn 3 Voksenrollen 3 Læringssyn og læringsmiljø 3 Børnemiljøet 4 Det fysiske børnemiljø Det psykiske børnemiljø

Læs mere

Pædagogisk Læreplan 2013-2014

Pædagogisk Læreplan 2013-2014 Indholdsfortegnelse Natur og naturfænomener... 3 Krop og bevægelse... 5 Sociale kompetencer... 7 Kulturelle udtryksformer... 9 Personlige kompetencer... 11 Sprog... 13 Natur og naturfænomener Sammenhæng

Læs mere

Velkommen til vuggestuen

Velkommen til vuggestuen Velkommen til vuggestuen I Børnehuset kogletræet Kære Vi byder dig og din familie velkommen i Børnehuset Kogletræet. Vi glæder os til at lære dig og din familie at kende. Du skal starte på og Skal være

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Sociale kompetencer er nøglen til fællesskabet, hvor børnene får mulighed for at udfolde sig i samspil med andre børn og voksne.

Sociale kompetencer er nøglen til fællesskabet, hvor børnene får mulighed for at udfolde sig i samspil med andre børn og voksne. Sociale kompetencer De sociale spilleregler og kommunikation er centralt i forhold til at kunne indgå og omgås med andre mennesker i sociale sammenhænge, samt til at kunne begå sig i det offentlige rum.

Læs mere

MGP i Sussis klasse.

MGP i Sussis klasse. Side 1. MGP i Sussis klasse. Hans Chr. Hansen. Alrune. Side 2. 1. MGP i 2.b. Sussi har musik i skolen. Det har alle jo. Hun elsker de timer. De laver alt muligt i musik. De slår rytmer. De leger. De synger

Læs mere

For at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet en række cases, der illustrerer de dilemmaer, der kan opstår i den pædagogiske dagligdag.

For at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet en række cases, der illustrerer de dilemmaer, der kan opstår i den pædagogiske dagligdag. Dilemma Formålet med nedenstående dilemma cases, er at skabe dialog om den fagprofessionelles relation og samvær med børn, i personalegrupperne i alle børnehuse. For at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING. Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. Vi arbejder med følgende mål: Børnene

Læs mere

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. Børn og unge i vækst - alle børn skal trives i et trygt og sundt miljø med leg og læring. - alle børn skal møde nærværende,

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Afdeling: Sirius Udfyldt af gruppe: Fisk Dato: 31.12.2015 SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper.

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Vuggestuen Heimdalsvej

Vuggestuen Heimdalsvej Velkommen til Vuggestuen Heimdalsvej Heimdalsvej 5 8230 Åbyhøj Tlf: 87 13 81 51 Kære. og forældre. Vi glæder os til, at du skal starte her hos os i vuggestuen Du skal gå på.. stue. De voksne på din stue

Læs mere

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Der udfyldes et evalueringsskema pr. tema pr. aldersgruppe. Institutionens navn: Maglehøj Målgruppe: 3-5 år Antal børn:

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

- Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter,

- Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter, Faglig dialogguide ved det årlige tilsynsbesøg: 1. Sociale relationer barn/voksen kontakten Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn og unge har et særligt behov for

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Den Private Børnehave Dråbitten. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Den Private Børnehave Dråbitten. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Den Private Børnehave Dråbitten. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs

Læs mere

Bandholm Børnehus 2011

Bandholm Børnehus 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2. TEMA: Sociale kompetencer. Bandholm Børnehus 2011 Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre, f. eks i venskaber, grupper og kultur. I samspillet

Læs mere

Systematik og overblik

Systematik og overblik 104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd

Læs mere

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring. Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående

Læs mere

Arbejdet med børnemiljø hos. Børnehaven Kornblomsten. Marts 2015

Arbejdet med børnemiljø hos. Børnehaven Kornblomsten. Marts 2015 Børnemiljø Sådan! Arbejdet med børnemiljø hos Børnehaven Kornblomsten Marts 2015 Følgende dokumenterer vores arbejde med at undersøge børnemiljøet og udvikle det ved hjælp af bestemte indsatser. Trin 1:

Læs mere

PLR9 Stevnstrup Børnehave 2014

PLR9 Stevnstrup Børnehave 2014 PLR9 Stevnstrup Børnehave 2014 Punkt 1 status på det overordnede arbejde med læreplaner. I Dagtilbud Sydvest er det at arbejde med læreplaner en helt naturlig del af det pædagogiske arbejde. Didaktikken

Læs mere

Grangårds tre værdiord anno 2013

Grangårds tre værdiord anno 2013 Grangårds tre værdiord anno 2013 Nærvær, fællesskab og nysgerrighed Anna, som er pædagog, er på tur til søen med syv vuggestuebørn. Børnene kaster sten i vandet på må og få, indtil Anna opfordrer børnene

Læs mere

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup Vi arbejder med kontinuitet og udvikling i daginstitutionen Af Stina Hendrup Indhold Indledning.............................................. 5 Hvilke forandringer påvirker daginstitutioner?...................

Læs mere

Unges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

Unges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København Unges motivation og lyst til læring v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Oplægget idag Motivationskrise? Udfordringer og tendenser Hvordan kan vi forstå motivation?

Læs mere

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2. Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger

Læs mere

livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn

livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn tema livsglæde livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn Lone Svinth har skrevet speciale om livsglæde og har deltaget i det tværkommunale samarbejde Projekt Livsglæde mellem Fredericia, Køge,

Læs mere

Inklusion i Dagplejen

Inklusion i Dagplejen En folder om inklusionsarbejdet i Dagplejen Holstebro og inspiration til forældrenes bidrag. Dagplejebestyrelsen 2016 Inklusion i Dagplejen Hvad er inklusion? Inklusion handler om at skabe fællesskaber,

Læs mere

I Svenstrup Børnehus arbejdes der med pædagogiske lære planer.

I Svenstrup Børnehus arbejdes der med pædagogiske lære planer. I Svenstrup Børnehus arbejdes der med pædagogiske lære planer. De pædagogiske læreplaner indholder følgende temaer: Personlige kompetencer Sociale kompetencer Sproglige kompetencer Krop og bevægelse Naturen

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner

De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner Indholdsfortegnelse De pædagogiske læreplaner - konkrete handleplaner... 0 Mål for barnets personlige udvikling... 2 Mål for barnets sociale kompetencer...

Læs mere

Introduktion til legemetoder i Silkeborgen

Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Vi har uddraget det vi kan bruge fra bogen De utrolige år af Carolyn Webster-Stratton. Bogen er meget amerikansk, og derfor bruger vi kun enkelte metoder fra

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på

Læs mere

STRANDPARKSKOLEN. Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING

STRANDPARKSKOLEN. Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING STRANDPARKSKOLEN Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING Strandparkskolen Støt dit barns læseindlæring 2 LÆSEINDLÆRING Læsning er med til at stimulere dit barns sproglige

Læs mere

Læringsmål og indikatorer

Læringsmål og indikatorer Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014 Glæde Udfordre Fællesskab Anerkendelse Udfordre Indledning Børne- og uddannelsessynet i Sønderborg Kommune er båret af en overordnet vision om, at alle børn har ret til et godt

Læs mere

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Bilag 6. Transskription af interview med Emil Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad

Læs mere

Kerneydelser. Hvis der er vikarer skal de udføre det praktiske arbejde, såsom ordne vogn, servere mad, rydde op.

Kerneydelser. Hvis der er vikarer skal de udføre det praktiske arbejde, såsom ordne vogn, servere mad, rydde op. Kerneydelser Aflevering: Skal være tryg for forældre og børn. Barnet skal altid mødes af et pædagogisk personale, der er specielt forholder sig til barnet i denne situation. Det pædagogiske personale skal

Læs mere

Ødsted-Jerlev Børnehus Førskolepolitik

Ødsted-Jerlev Børnehus Førskolepolitik Ødsted-Jerlev Børnehus Førskolepolitik Forord I Ødsted-Jerlev Børnehus sætter vi stor fokus på førskolearbejdet med de børn, som skal starte i skole det kommende skoleår. Formålet med førskolearbejdet

Læs mere

Inklusion. hvad er det????

Inklusion. hvad er det???? 1 Inklusion. hvad er det???? Inklusion starter derhjemme ved spisebordet med sproget, et inkluderende sprog, når vi taler om de andre børn i institutionen. I som forældre har en betydelig rolle i inklusionsarbejdet.

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Børn der leger. Udfra principperne i Marte Meo. - i daginstitutionen. Forord

Børn der leger. Udfra principperne i Marte Meo. - i daginstitutionen. Forord Børn der leger - i daginstitutionen Forord Med denne folder vil vi sætte fokus på, hvordan vi som daginstitutionspersonale i praksis bruger Marte Meo elementerne i de ustrukturerede situationer, her afgrænset

Læs mere

Værdier Leveregler og hvordan vi arbejder i Vuggestuen Himmelblå.

Værdier Leveregler og hvordan vi arbejder i Vuggestuen Himmelblå. Værdier Leveregler og hvordan vi arbejder i Vuggestuen Himmelblå. Disse værdier og vores praksis evalueres en gang årligt i oktober måned NÆRVÆR Vi anser det for overordentligt vigtigt at vi voksne er

Læs mere

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold TRÆNERHÆFTE 1 Målgruppe 5 Indhold Mål 5 Hvad skal vi lære om? 6 Viden børn, trivsel og fodbold 8 Børn, trivsel og fodbold 11 Refleksion noter 12 Samspil og sammenhæng 13 Refleksion noter 14 Din betydning

Læs mere

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune 1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn

Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn 1. VÆRDIGRUNDLAG Vuggestuen Lærkebo er en afdeling i Skejby Vorrevang Dagtilbud, og Lærkebos og dagtilbuddets værdigrundlag bygger på Aarhus Kommunes

Læs mere

Havbrisens pædagogiske læreplaner

Havbrisens pædagogiske læreplaner Havbrisens pædagogiske læreplaner (Under områdets pædagogiske læreplaner ses værdigrundlag og beskrivelser som er lavet i samarbejde og dermed er fælles for alle 6 filialer) Havbrisen eget tillæg: Fokuspunkt

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagog Tina Stræde, Ginne Mikkelsen og souschef Ingerlise Kristensen, Spjald Børnehave, Ringkøbing-Skjern Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagog Tina Stræde, Ginne Mikkelsen og souschef Ingerlise Kristensen, Spjald Børnehave, Ringkøbing-Skjern Kommune BAGGRUND 128 Sorgkassen Beskrevet med input fra pædagog Tina Stræde, Ginne Mikkelsen og souschef Ingerlise Kristensen, Spjald Børnehave, Ringkøbing-Skjern Kommune Systematik og overblik Sorgkassen BAGGRUND Kort

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Melita 2014

Pædagogisk læreplan for Melita 2014 Pædagogisk læreplan for Melita 2014 Værdier og menneskesyn: Vores pædagogiske arbejde tilrettelægges ud fra et værdigrundlag præget af det kristne menneskesyn og et socialt engagement. I børnehøjde betyder

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet

Læs mere

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte

Læs mere

Dus indholdsplan for Dus Troldhøj.

Dus indholdsplan for Dus Troldhøj. Dus indholdsplan for Dus Troldhøj. Dus indholdsplanen er revideret på personale weekenden d. 18/3 2011. Der er stillet op efter SMTTE model, dvs. sammenhæng, mål, tegn, tiltag og evaluering. Personlig

Læs mere

Løbetræning for begyndere 1

Løbetræning for begyndere 1 Løbetræning for begyndere 1 Lige nu sidder du med en PDF-fil der forhåbentlig vil gavne dig og din løbetræning. Du sidder nemlig med en guide til løbetræning for begyndere. Introduktion Denne PDF-fil vil

Læs mere

BLIV VEN MED DIG SELV

BLIV VEN MED DIG SELV Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch

Læs mere

Skema til beskrivelse af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner: Der udfyldes et skema pr. tema pr. aldersgruppe.

Skema til beskrivelse af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner: Der udfyldes et skema pr. tema pr. aldersgruppe. læreplaner: Tema: 2009 Målgruppe: ½ 2 år: xxxxx 3 6 år: Barnet skal blive mere selvhjulpent og udvikle dets selvværd. Målet skal være medvirkende til, at udvikle barnet til et helt harmonisk individ. Barnet

Læs mere

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Vision. Med afsæt i et velfungerende samarbejde, ønsker område Søndervang 2 at fremme en høj grad af trivsel og udvikling for alle. Værdier: Vi bygger vores pædagogiske

Læs mere

Forord: I vuggestuen har vi delt børnene op i to primærgrupper. De yngste og de ældste. Daglige rutiner i vuggestuen.

Forord: I vuggestuen har vi delt børnene op i to primærgrupper. De yngste og de ældste. Daglige rutiner i vuggestuen. Vuggestue 2012/2013 Forord: Vuggestuepædagogik er både omsorg, trivsel og læring. Det lille barn er tidligt i stand til at imitere, og det viser, at det lille barn er et lærende barn. Vi arbejder meget

Læs mere

De 3 årige børn 2 voksne. Naturen og naturfænomener. Skoven. Sproglig udvikling

De 3 årige børn 2 voksne. Naturen og naturfænomener. Skoven. Sproglig udvikling Detailplan skema Trin 2 Eventuelt overordnet ramme for hele året: Aldersgruppe og antal børn: Deltagende voksne: Tidsramme: Tema: Temaemne: Fokus: Alsidig personlig udvikling, Sociale kompetencer eller

Læs mere

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen? 85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Vores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven.

Vores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven. Som udgangspunkt for vores arbejde med læreplaner ligger vores værdigrundlag og dermed troen på, at udvikling bedst sker, når barnet trives, og er tryg ved at være i institutionen. Værdigrundlaget er derfor

Læs mere

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.

Læs mere