FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid
|
|
- Mogens Jørgensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For at forsøge at få belyst dette lidt nærmere har analyseinstituttet Gallup på vegne af Ugebrevet A4 foretaget en spørgeskemaundersøgelse 1, hvor de har spurgt til en eventuel arv. For at se efter et eventuelt mønster i arvemodtagerne blev der også spurgt til baggrundsvariable som alder, indkomst og erhverv. Analysens fokus er de personer, der inden for de seneste fem år har arvet værdier for over kr. fra deres forældre, bedsteforældre eller onkler og tanter. Det vil altså sige en situation, hvor der flyttes store værdier fra en ældre generation til en yngre. Baggrunden for ikke at tage alle, der arver værdier for over kr., er for eksempel, at arv fra ægtefæller næppe betyder en stor ændring i forbrugsmulighederne i forhold til dem, arvemodtageren havde i forvejen. Analysen vil tage udgangspunkt i en opdeling af interviewbesvarelserne i følgende tre arvegrupper 2. - Arvegruppe 0: Ingen (eller negativ) arv personer. - Arvegruppe 1: Personer med arv, der ikke tilhører arvegruppe 2 (arver, men vil ej svare eller ved ikke hvor meget) personer. - Arvegruppe 2: Har arvet værdier for over kr. fra forældre, bedsteforældre, onkler eller tanter personer 3. 1 Interviewundersøgelsen blev gennemført mellem 21. august 2003 og 9. september I alt deltog 3588 personer i undersøgelsen. Ugebrevet A4 kan kontaktes for nærmere informationer om undersøgelsen. 2 Interviewene er baseret på en vægtet stikprøve. For at tage højde for skævheder i stikprøven er der foretaget en vægtning med hensyn til køn, alder, husstandsstørrelse og amt. De oplyste tal er de vægtede personer, der fremkommer efter, at der er taget højde for vægtningen. De foretagne beregninger tager ikke hensyn til denne vægtning. 3 Der er fire personer i arvegruppe 2, der udover arv fra en af de tre grupper også har angivet, at de har arver fra andre end de tre grupper. P:\GS\06-til ny hjemmeside\velfærd\2004\arv_a4.doc
2 2 De tre arvegruppers alders-, indkomst- og erhvervssammensætning vil blive analyseret nærmere i det følgende. Grundet datasættets begrænsede størrelse - specielt antallet af personer i arvegruppe 2 - er baggrundsvariablene kun analyseret enkeltvis. De midaldrende arver mest I figur 1 er besvarelserne opdelt i seks aldersgrupper. Figuren viser over- og underrepræsentationen af de tre arvegrupper i hvert aldersinterval. Værdien 1 svarer til, at det registrerede antal er lig det forholdsvis forventede antal, og at arvegruppen ikke er over-/underrepræsenteret inden for den enkelte aldersgruppe. En statistisk sammenligning af fordelingen af de tre arvegrupper viser, at de tre arvegrupper ikke er identisk fordelt på aldersgrupperne. Figuren viser, at arvegruppe 1 og 2 er overrepræsenterede inden for gruppen af årige og årige i forhold til andre aldersgrupper. Arvegruppe 2 er således overrepræsenteret med over 70 procent i de to aldersgrupper 4. Den primære årsag til overrepræsentationen for arvegruppe 2 er antagelig, at det er i den periode, at de fleste mister deres forældre, onkler og tanter. At der er også er forholdsvis mange personer i arvegruppe 1, der er mellem 50 og 69 år, skyldes antagelig, at ikke alle de årige, der arver, arver lige store beløb. 4 Der er stor usikkerhed på de enkelte sandsynligheder, hvorfor det er valgt primært at betragte hver enkelt baggrundsvariabel ud fra en sammenligning af fordelingerne for de tre arvegrupper. De nævnte/kommenterede variationer i fordelingerne er de observationer, der statistisk adskiller de tre arvegrupper fra at være identisk fordelt på baggrundsvariablen.
3 3 Figur 1. Arvegruppernes over-/underrepræsentation på aldersgrupper 2,00 1,80 1,60 1,40 1,20 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 0, År År År År År 70 År + Arvegruppe 0 Arvegruppe 1 Arvegruppe 2 Kilde: AErådet på baggrund af tal fra Ugebrevet A4/Gallup Anm.: Indekset er konstrueret ud fra den observerede værdi i forhold til den forventede. Over-/underrepræsentationen beregnes ud fra (værdien-1)*100 %. Derimod viser analysen, at arvegruppe 2 er underrepræsenteret med 60 procent i aldersgruppen år. Dette er næppe overraskende, da det i de fleste tilfælder kun vil være deres bedsteforældre, der dør, og færre bedsteforældre end forældre vil antagelig, alt andet lige, bidrage med over kr. i arv til deres børnebørn. Endelig viser figur 1, at der er relativt få personer over 70 år i arvegruppe 1 og 2 sammenlignet med fordelingen af personerne i arvegruppe 0. Det skyldes formodentlig for arvegrupperne 1 og 2s vedkommende, at det i det hele taget er sjældent, at så gamle mennesker overhovedet arver (de er selv de ældste!). Arvegruppe 2 er overrepræsenteret blandt de høje indkomster Udover arvemodtagernes alder er det også interessant at se på arvemodtagernes økonomiske situation. Figur 2 viser arvegruppernes over- og underrepræsentation på indkomstintervaller. Det samlede statistiske test af, om de tre fordelinger er identiske, kan på trods af de visuelle forskelligheder kun antydningsvis dokumentere, at fordelingen på arvegrupper er forskellig for forskellige indkomstintervaller. Skal man fremhæve enkelte tendenser, er der dog ikke uventet - en overrepræsentation (på ca. 60 procent) af arvegruppe 2 blandt dem med en personlig indkomst på over kr.
4 4 Figur 2. Arvegruppernes over-/underrepræsentation på indkomstintervaller 1,80 1,60 1,40 1,20 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 0,00 Under Over Ej svaret/ved ikke Arvegruppe 0 Arvegruppe 1 Arvegruppe 2 Kilde: AErådet på baggrund af tal fra Ugebrevet A4/Gallup Anm.: Indekset er konstrueret ud fra den observerede værdi i forhold til den forventede. Tilsvarende viser figur 2, at arvegruppe 2 - sammenlignet med de to andre arvegrupper - er underrepræsenteret i gruppen med de laveste personlige indkomster. Arvegruppernes fordeling på personlig indkomst i figur 2 er naturligvis et billede af den fordeling på aldersgrupper, som vi så i figur 1. De højeste indkomster ligger hyppigt i aldersgruppen årige. Derfor er arvegruppe 2 relativt hyppigt knyttet til både høje indkomster og årige. Mange funktionærer i arvegruppe 2 Med tanke på den relative fordeling af personerne i arvegruppe 2 på alder og personlig indkomst er erhvervsfordelingen i figur 3 ikke overraskende. Den samlede statistiske test af de tre fordelinger konkluderer, at fordelingerne ikke er identiske. En af årsagerne er, at arvegruppe 2 - i forhold til en identisk fordeling af alle tre arvegrupper er overrepræsenteret med godt 60 procent blandt gruppen af højere funktionærer. Også blandt lavere funktionærer er der relativt mange i arvegruppe 2 (og 1) i forhold til en identisk fordeling af de tre arvegrupper på erhvervene. Svarende hertil er både arvegruppe 1 og 2 underrepræsenteret med henholdsvis 25 og 55 procent blandt ufaglærte. Arvegruppe 2 er også underrepræsenteret blandt elever/studerende.
5 5 Figur 3. Arvegruppernes over-/underrepræsentation på erhverv 1,8 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Ufaglært Faglært Funk., lav Funk., høj Selv/hj.gå/medhj Elev/stud. Pens./efterløn Arvegruppe 0 Arvegruppe 1 Arvegruppe 2 Kilde: AErådet på baggrund af tal fra Ugebrevet A4/Gallup Anm.: Indekset er konstrueret ud fra den observerede værdi i forhold til den forventede. Gruppen Selv/hj.gå/medhj. er selvstændige, hjemmegående og medhjælpende ægtefæller. Arv i DØR-rapport I den seneste DØR-rapport 5 beskæftiger Det Økonomiske Råd sig blandt andet med fordelingen af arv. Rådet ser både på fordelingen af arven ud fra arvemodtagernes formue, men også ud fra arvemodtagernes indkomst. Rådet arbejder med to (meget) forskellige formuebegreber. Det ene formuebegreb tager udgangspunkt i afdøde forældres efterladte formue, mens det andet tager udgangspunkt i formuetilvæksten hos potentielle arvemodtagere 6 i forhold til sammenlignelige "kontrolpersoner". Størst arv til personer med høj indkomst og formue De årige arvemodtagere modtager i gennemsnit kr., hvis man bruger det første arvemål, og kr. hvis man bruger det andet arvemål. Der er således stor forskel på de to arvemål. Hvor arvemål 1 i gennemsnit repræsenterer et beløb, der er knap dobbelt så stort som den årlige disponible indkomst, er arven målt ved arvemål 2 kun ca. en fjerdel af den årlige 5 DØR, Dansk økonomi forår 2004, diskussionsoplæg 6 DØR definerer potentielle arvemodtagere som personer, hvor enten i) begge forældre døde i 2001, ii) den sidste levende forælder døde i 2001, eller iii) en af forældrene døde i 2001 og vedkommende i 2000 ikke var samboende med den tilbageværende forælder. Der ses bort fra personer, hvis forældre enten døde i fjerde kvartal af 2001 eller havde negativ formue - se DØR, Dansk økonomi forår 2004, diskussionsoplæg, Boks III.6.
6 6 disponible indkomst. Den store forskel mellem de to arvemål genfindes inden for alle de fem indkomstkvintiler 7 i tabel 1. Tabel 1. Arv for de årige fordelt på indkomstkvintiler, 2000 K1 (20% fattigste) K2 K3 K4 K5 (20% rigeste) Alle Gennemsnit kr. Ækvivaleret disponibel indkomst Arvemål Arvemål Kilde: DØR, Dansk Økonomi forår Amn.: Ækvivaleret indkomst tager højde for stordriftsfordele i familien, se DØR, Dansk Økonomi forår 2004, for nærmere beskrivelse. Indkomstkvintilerne er dannet ud fra hele populationen af årige Ser man nærmere på, hvordan arvebeløbene fordeler sig på indkomstgrupper, tegner der sig et tydeligt billede. Tabel 1 viser, at de 20 procent fattigste ikke kun har den markant laveste indkomst - omkring en tredjedel af indkomsten for de rigeste 20 procent - de arver (målt på det første arvemål) også kun halvdelen af, hvad de rigeste 20 procent arver. Ser man på forskellen mellem de to indkomstkvintiler for arvemål 2, er den relative forskel større (faktor 5) end ved arvemål 1 (faktor 3), men den absolutte forskel er mindre kr. i forhold til kr. På trods af, at ingen af arvebeløbene i gennemsnit formentlig påvirker de samlede livsindkomster i nogen særlig grad, kan der dog være tale om væsentlige skub til husholdningsøkonomien i det enkelte år. Netop blandt de årige er der formentlig en stor del, der har fast ejendom med restgæld, hvorfor en eventuel arv kan give lidt ekstra luft. Det er ikke kun, når man ser på fordelingen af arven på indkomstkvintilerne, at arven er meget ujævnt fordelt. Det gælder også, når man som i tabel 2 ser på, hvordan arven fordeler sig på formuekvintiler. 7 Indkomstkvintiler er rangordnet opdeling af personerne i lige store femtedele. Personerne i 1. kvintil er den femtedel af gruppen med de laveste indkomster, mens 5. kvartil er den femtedel af gruppen med de højeste indkomster.
7 7 Tabel 2. Arv for årige fordelt på formuekvintiler, 2000 K1 K2 K3 K4 K5 Alle Gennemsnit kr. Formue Arvemål Arvemål Kilde: DØR, Dansk Økonomi forår Anm. Formuekvintilerne er dannet på baggrund af afvigelser fra den forventede formue ud fra alder og alder kvadreret, jf. DØR forår 2004 Tabel 2 viser, at de 20 procent af arvemodtagerne med højest formue, også arver markant mere end de andre formuekvintiler - uafhængigt af det valgte arvemål. De laveste arvebeløb finder man hos arvemodtagerne i andet formuekvintil. Der er en faktor 2½ (arvemål 1) henholdsvis faktor 4 (arvemål 2) i forskel på arvebeløbene i andet formuekvintil i forhold til femte formuekvintil.
De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld
De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning
Læs merePå alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.
Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereTabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen.
25. juni 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: STOR STIGNING I ARV Den gennemsnitlige efterladte arv var i 2006 på 650.000 kr., hvilket er en stigning på næsten 60 procent siden 1997,
Læs mereProfil af den økologiske forbruger
. februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer
Læs mereStor ulighed blandt pensionister
Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst
Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes
Læs mereMarkante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland
Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,
Læs mereSAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE
20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes
Læs mereTilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen
Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå
Læs mereKontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen
Kontanthjælpsloftet skubber 16.4 under fattigdomsgrænsen Det nye kontanthjælpsloft vil sende omkring 16.4 personer under fattigdomsgrænsen og gøre dem til en del af gruppen af étårs-fattige. Ud af de 16.4
Læs mereHvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen
13. november 2015 Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen Det viser en undersøgelse, som FOA har gennemført blandt 4.524 erhvervsaktive medlemmer af FOAs
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser
Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse
Læs mereÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016
ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereEvaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen
30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune
Læs mereDe fattige har ikke råd til tandlæge
De fattige har ikke råd til tandlæge går væsentlig mindre til tandlæge, end andre personer gør. Fire ud af ti fattige har slet ikke været ved tandlæge i løbet af de seneste tre år. af chefanalytiker Jonas
Læs mereRapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007
Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del
Læs mereBørns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden
Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og
Læs mereNotat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG
Læs mereDel 3: Statistisk bosætningsanalyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49
Læs mereNotat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober
Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser
Læs mereFlere indvandrere bor i ejerbolig
Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra
Læs mereDe fattigste har sværere ved at bryde den sociale arv
De fattigste har sværere ved at bryde den sociale arv I løbet af de seneste år er den sociale arv blevet tungere. Særligt de børn, der vokser op blandt de fattigste og samtidig ikke får en uddannelse,
Læs mereBørn i lavindkomstfamilier KORT & KLART
Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,
Læs mereFaktaark: Iværksættere og jobvækst
December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er
Læs mereStor stigning i gruppen af rige danske familier
Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer
Læs mereFOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION
1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud
Læs mereGæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006
Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde
Læs mereStore gevinster af at uddanne de tabte unge
Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier
Læs mereUfaglærte har færre år som pensionist end akademikere
Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,
Læs mereUNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER
UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs mereHVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION
HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION Denne analyse, lavet i dec. 2006, viser, at ca. 30 % af de organiserede små og mellemstore virksomheder har for lille eller ingen pension eller formue, selvom
Læs mereOmfordelingen skyldes altså ikke, at servicen er indkomstafhængig.
. april "!! #%$ ))(/,*((9,&(),*(/( *(/,*+(' HVXPp IIHQWOLJ VHUYLFH RPIRUGHOHU LGHW GH ODYHVWH LQGNRPVWJUXSSHU WU NNHU UHOD WLYW PHVW Sn VHUYLFHXGJLIWHUQH IIHQWOLJH VHUYLFHIRUULQJHOVHU YLO GHUIRU UDPPH
Læs mereRekordstor stigning i uligheden siden 2001
30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis
Læs mereIndvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister
Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister
Læs mereKarakteristik af unge under uddannelse
Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger
Læs mereMange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop
Nr. 2 - april 2008 Indhold side: # 02 # 04 # 06 # 08 # 10 # 12 Uligheden i Danmark er steget markant under VK-regeringen Den disponible indkomst i Danmark er gennemsnitligt steget med 2,4 procent fra 2001-2005.
Læs mereDet sorte danmarkskort:
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København
Læs mereRef. SOL/KNP 02.10.2014. Selvstændige 2014. Djøf undersøgelser
Ref. SOL/KNP 02.10.2014 2014 Djøf undersøgelser Indhold Indledning... 3 Baggrund... 3 Hovedresultater... 3 Metode... 5 Repræsentativitet... 5 Den typiske selvstændige... 6 Karakteristika... 6 Erfaring
Læs mereKøn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov
Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.
Læs mereApril 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold
April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:
Læs mereVandringer til og fra Grønland 1981-2003
Befolkningsstatistik 2004:4 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Side 2 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2
Læs mereSTUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING
p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,
Læs mereBANKERNE STRAMMER GREBET
BANKERNE STRAMMER GREBET Denne analyse af knap 1.000 mindre virksomheders kassekreditrente omkring 1. maj 2008 viser, at der er store forskelle på, hvad virksomhederne betaler for kassekreditten. Kassekreditrenten
Læs mereSiden krisen: Fem gode år for direktørerne
Analyse 5. oktober 215 Siden krisen: Fem gode år for direktørerne I perioden siden finanskrisen er lønnen på direktionsgangene steget mere end på byggepladserne. Således er den gennemsnitlige direkte månedsløn
Læs mereSTIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001
17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne
Læs mereDe længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte
De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende
Læs mereOm Attavik 146. Om årsopgørelsen. Opsummering af resultaterne for årsopgørelsen 2010
Årsopgørelse 2010 Om Attavik 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Inatsisartut
Læs mereVoldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere
Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med
Læs mereFORBRUGERPANELET JUNI 2010. Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter
Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter Forbrugerrådet har lavet en undersøgelse af forbrugernes viden om, og holdninger til, fødevareanprisninger, dvs. udsagn, som fremhæver en fødevares
Læs mereJobfremgang på tværs af landet
1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K
Læs mereMange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen
Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,
Læs mereUligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer
Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer Lige muligheder i levevilkår handler ikke kun om økonomiske vilkår, men i lige så høj grad om muligheden for at leve med et ordentligt helbred. Analyserer
Læs mere2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser
2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives
Læs mereFattigdom blandt FOAs medlemmer
Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden
Læs mereHvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel
Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel Værdien af en prognose er knyttet til dens præcision og der har prognosen i Økonomisk Redegørelse (ØR) ikke noget at skamme sig over i sammenligning
Læs mereMilliardpotentiale i skolepraktikken
Mere end 3.000 elever på erhvervsskolerne uden praktikplads Milliardpotentiale i skolepraktikken Flere tusinde unge står stadig uden mulighed for at færdiggøre deres uddannelse, fordi de ikke kan finde
Læs mereDet mener FOAs medlemmer om arbejde i weekender og på helligdage
Det mener FOAs medlemmer om arbejde i weekender og på helligdage 1 Det mener FOAs medlemmer om arbejde i weekender og på helligdage FOA har i perioden 1. - 10. november 2013 gennemført en undersøgelse
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA
FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af
Læs mereDette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.
Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen
Læs mereHovedresultater: Delrapport om selvstændige
1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer
Læs mereØget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer
Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Den stigende fattigdom i Danmark forekommer ikke kun i yderkantsområderne. Storbyerne København, Århus og Odense er alle relativt opdelte byer, hvor de
Læs mereStyrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING
Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.
Læs mereSocial ulighed i levetiden
Danmarks Statistik offentliggjorde den. februar nye tal for udviklingen i middellevetiden i Danmark. På baggrund af de bagvedliggende registertal, har AE i samarbejde med Institut for Folkesundhedsvidenskab
Læs mereUndersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.
Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. En undersøgelse foretaget af MEGAFON for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Ældre Sagen
Læs mereHvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger.
Eurostudent IV DENMARK Analysenotat 3: Studiestartstema; om hvad de nye universitetsstuderende kan forvente, at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger Hvad de nye universitetsstuderende
Læs mereDe rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet
De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet For første gang er det muligt at følge indkomsterne for en generation over et helt arbejdsliv. Det ses, at de personer, der er blandt de rigeste
Læs mereAlmindelige lønmodtagere betaler ikke topskat
Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat Et argument der ofte bruges for at lette topskatten er, at nogle personer med almindelige job som lærere, sygeplejersker og mekanikere betaler topskat. Dykker
Læs mereDIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV
DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV Rapporten er udarbejdet for Landsforeningen Liv&Død i samarbejde med
Læs mereÆldres økonomiske vilkår Nyt kapitel
Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Gennem det seneste årti er ældres disponible indkomster steget markant mere end andre aldersgruppers. Udviklingen forventes at fortsætte i de kommende år i takt med
Læs mereEr der tegn på skjult ledighed?
Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle
Læs mereStor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel
Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske
Læs mereAkademikernes fremtid i nordjylland. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse
Akademikernes fremtid i nordjylland Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse Datagrundlag Karrierecentret, Aalborg Universitet, har stået for dataindsamlingen, databearbejdelsen samt udarbejdelsen af
Læs mereHVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015
HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indhold Baggrund Side 3 De 13 teser Side 6 Metode Side 8 Resultater Side 10 Beregninger
Læs mereHvordan køber danskerne på nettet?
Hvordan køber danskerne på nettet? Valg af netbutik Dansk Erhverv har set nærmere på danskernes købsproces, og på hvor tilfredse og trygge vi er ved at købe på nettet. Når det kommer til at finde den netbutik,
Læs mereMarkante sæsonudsving på boligmarkedet
N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige
Læs mereGenerelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.
Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev
Læs mereUfaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Januar 2012
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Januar 2012 Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Ufaglærte udgør 36 pct. af de ledige i
Læs mereSkatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København
Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til 5 pct. har en helt skæv fordelingsprofil, både når man ser på indkomster og
Læs mereÆldre Sagen Juni/september 2015
ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereFTF ernes pensionsopsparing
8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden
Læs mereFremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere
Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders
Læs mereSupplerende notat om kommunale kontrakter
Supplerende notat om kommunale kontrakter En sammenligning af kommunernes brug af forvaltningskontrakter og institutionskontrakter KREVI Dette notat indeholder en kortlægning af kommunernes brug af forvaltningskontrakter
Læs mereSTOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK
7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne
Læs mereDanskernes udespisevaner i 2012
Økonomisk analyse fra HORESTA september 213 Danskernes udespisevaner i Danskerne aflagde i knap 253 mio. besøg på danske restauranter, cafeer, pizzeriaer, burgerbarer, værtshuse, diskoteker m.v. Dermed
Læs mereBorgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer
Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer I denne analyse er der set på en række forskellige indikatorer for borgerne i de danske kommuner. Placeres kommunerne i forhold
Læs mereUdviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland
25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,
Læs mereTema. de ældres indkomster, opsparing og forbrug
Ældrestyrken kommer de ældres indkomster, opsparing og forbrug Når jeg bliver gammel Skal byen kende til kærlighed, der hvor solen går ned Der er et lys, der rækker helt ind til land På den anden side
Læs mereMarkedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger
Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Konklusioner Foreningernes samlede formue er vokset med 206 mia. kr. i 2005, og udgjorde ved udgangen af året
Læs mereKvartalsrapport 4. KVARTAL 2011
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Marts 2012 Beskæftigelsesregion
Læs mere1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING
Læs mereBudgettet balancerer men tandlægen må vente
Budgettet balancerer men tandlægen må vente Dette faktaark handler om de studerendes indtægter og udgifter, herunder hvor meget de - efter låntagning - har i underskud eller overskud ved månedens udgang,
Læs mereBorgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser
2. juni 2016 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Maja Appel Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser Udlændinge, der er kommet til Danmark på f.eks. et greencard,
Læs mereHvem er den rigeste procent i Danmark?
Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,
Læs mereBefolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022
Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen
Læs mereBørne- og Ungetelefonen
Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.
Læs mereSkatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere
Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til pct. vil være forbeholdt de rigeste. De ti pct. rigeste vil således
Læs mere