Viden, virkning og virke
|
|
- Marie Steensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Keld Thorgaard, Morten Nissen og Uffe Juul Jensen (red.) Viden, virkning og virke forslag til forståelser i sundhedspraksis DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL 1
2 2 HER STÅR FORFATTER I VERSALER OG 60 PCT. SORT
3 Keld Thorgaard, Morten Nissen og Uffe Juul Jensen (red.) Viden, virkning og virke forslag til forståelser i sundhedspraksis Roskilde Universitetsforlag DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL 3
4 Keld Thorgaard, Morten Nissen og Uffe Juul Jensen (red.) Viden, virkning og virke forslag til forståelser i sundhedspraksis 1. udgave 2010 Roskilde Universitetsforlag, 2010 Omslag: SL grafik ( Sats: SL grafik ( Tryk: Narayana Press, Gylling ( Trykt bog ISBN: E-bog ISBN: Roskilde Universitetsforlag Rosenørns Allé Frederiksberg C Tlf Fax slforlagene@samfundslitteratur.dk Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelse. 4 HER STÅR FORFATTER I VERSALER OG 60 PCT. SORT
5 Indhold Viden, virkning og virke... 7 Forslag til forståelser i sundhedspraksis Keld Thorgaard, Morten Nissen og Uffe Juul Jensen Moderne fællesgoder eller postmoderne kynisme? Mellem velfærdsstat og konkurrencestat i teori og praksis Thomas Højrup & Uffe Juul Jensen Gyldne tider, gylden standard og demokratisering af medicinen Keld Thorgaard Viden, der helbreder Om patientskoler som politisk strategi i sundhedsfremme Hysse Forchhammer Objektivitet til forhandling Nanna Johannesen Anerkendelse og prekær objektivitet Facts og fortællinger om hashafhængighed Morten Nissen Styringsteknologier og professionel praksis På tværs af familiearbejde og inklusion i folkeskolen Charlotte Højholt Viden i praksis Tove Borg DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL 5
6 Forstyr ikke mine standarder! Om kvalitativ metode i sundhedsforskningen Peter Lauritsen & Peter Elsass Forventninger, håb og hype Etiske problemstillinger i den regenerative medicin Lotte Huniche Habermas kritik af genetisk forbedring Karin Christiansen Den forstærkede patient Om patientbegreber og empowerment Finn Olesen Kriminel eller syg? Om lægevidenskabens rolle i sædelighedssager Karen Munk 6 HER STÅR FORFATTER I VERSALER OG 60 PCT. SORT
7 Viden, virkning og virke Forslag til forståelser i sundhedspraksis Keld Thorgaard, Morten Nissen og Uffe Juul Jensen Sundhed, Menneske og Kultur er et tværfagligt og tværinstitutionelt samarbejde mellem en gruppe humanistiske forskere. Gruppen har eksisteret i 20 år og har i sit virke været optaget af aktuelle problematikker i sundhedsvæsenet strækkende sig fra konkrete problemstillinger i mødet mellem professionelle og brugere til overordnede institutionelle og statslige tendenser. Gennem forskellige humanvidenskabelige analysestrategier er presserende opgaver for sundhedsvæsnets mange aktører søgt diagnosticeret, ligesom der løbende er søgt nye veje i dialog med disse aktører. Behovet for sådanne analyser er bestemt ikke blevet mindre gennem de sidste 20 år, og antologien her udspringer af en fælles optagethed af spørgsmål om viden, politik og sundhed. Igennem 3 år har gruppen i seminarer, ved afholdelse af en konference og gennem fælles diskussion af artikler og arbejdspapirer søgt at komme til en bedre forståelse af de krydsninger, der foregår omkring viden, virkning og virke i det felt, der aftegnes af politik og sundhed. For tiden står traditioner og tænkemåder i alle områder af sundhedspraksis over for store udfordringer lige fra behandling og rehabilitering af personer med hjerneskader, over stamcellebehandling og fosterdiagnostik til behandling af misbrugere og sædelighedsforbrydere og støtte til børn i vanskeligheder. Principielle spørgsmål om sundhedsvæsenets indretning og funktionsmåde står til debat, og hertil hører netop måder, hvorpå vi tænker forholdet mellem viden, virkning og virke. De ændrede tænkemåder afspejler ikke mindst ændrede relationer mellem sundhedsprofessionelle, beslutningstagere og borgere. Den klassiske lægelige paternalisme er afløst af forhandlinger og alliancer eller konflikter mellem sundhedsprofessionelle og offentlige be- INDLEDNING 7
8 slutningstagere, mellem sundhedsprofessionelle indbyrdes og mellem sundhedsprofessionelle på den ene side og patienter, deres netværk, foreninger osv. på den anden side. Evidens: Sikring af fællesgoder eller redskab til effektivisering? Viden om sygdom og sundhed, standarder for viden, opfattelser af, hvordan viden tilvejebringes, formidles og anvendes, er centrale temaer for forhandling og strid i disse konfliktfyldte felter. Selvom diskussionen foregår i disse år, blev rammerne for den for en stor dels vedkommende formet allerede i 1970 erne. En særlig referenceramme blev udviklet, da den skotskfødte læge Archie Cochrane rettede sit kritiske blik mod det nationale britiske sundhedsvæsen, NHS (Cochrane 1972). Han var specielt kritisk over for hospitalsvæsenet og mente, at effektiviteten af den specialiserede medicins behandlingsformer burde undersøges nærmere. Hermed lagde Cochrane grunden til den evidensbevægelse, som har gjort kravet om dokumenteret effekt af den behandlingsmæssige indsats til et centralt tema i sundhedsforskning og sundhedspraksis. Cochranes og hans elevers intervention betød i første omgang skærpede krav til standarder for viden inden for den specialiserede medicin. Men interventionen fik mere omfattende sundhedspolitiske konsekvenser i takt med øget politisk pres for opbremsning i tilførsel af ressourcer til det britiske og andre nationale sundhedsvæsener fra 1980 erne til i dag. Cochrane var tilhænger af et grundlæggende princip for velfærdsstatens sundhedsvæsen: at effektiv behandling skulle stilles frit til rådighed for alle med samme behov. Hans indsats var således forenelig med opretholdelsen af et sundhedsvæsen, hvor den lægefaglige ekspertise har autoritet og magt til udvikling af sundhedsfaglig viden og effektiv behandling og til fordeling af service i overensstemmelse med princippet om alles frie og lige adgang til behandling. Kravet om evidens blev imidlertid efterfølgende knyttet sammen med krav om en overordnet styring af fordelingen af ressourcer i sundhedsvæsenet. Kravet om effektiv behandling blev 8 KELD THORGAARD, MORTEN NISSEN OG UFFE JUUL JENSEN
9 forbundet med et krav om omkostnings-effektivitet. Globalisering, international konkurrence osv. affødte i Danmark og andre lande med offentlige sundhedsvæsener politisk pres for at begrænse væksten på sundhedsområdet. Ikke alle behandlinger, som har lægefagligt dokumenteret effekt, kan tilbydes borgerne, når de økonomiske ressourcer er begrænsede. Derfor blev der udviklet modeller (bl.a. til måling af livskvalitet), der muliggjorde sammenligning af effekten af forskellige mulige behandlingsformer. Idealet om lige og fri adgang er blevet suppleret med et krav om mest mulig sundhed for pengene. Økonomisk viden fik status som supplement til medicinsk og sundhedsfaglig viden med henblik på håndtering af sygdom og sundhed. Viden og standarder for viden, som besiddes og kontrolleres af økonomer og andre samfundsfaglige generalister, anerkendes som nødvendig i det sundhedsfaglige felt. Evidens er således ikke blot et styringsredskab for den sundhedsfaglige ekspertise, men også et sundhedspolitisk styringsredskab, der forvaltes af planlæggere og administratorer. Patienten: Deltager i udvikling af viden og praksis eller selvansvarlig forbruger? Viden og standarder for viden transformeres imidlertid ikke blot ved ændrede relationer mellem sundhedsprofessionelle, politiske myndigheder og embedsværket, men tillige ved ændrede forhold mellem patienter (og pårørende og borgere i almindelighed) og sundhedsprofessionelle. Ideer om og krav til evidens har spillet en central rolle i disse forandringsprocesser, hvor patienterne anerkendes som aktive deltagere i håndteringen af sygdom og sundhed. Krav om evidens skal i dette perspektiv bidrage til at underminere overleverede forestillinger om en særlig lægelig viden, som ikke er tilgængelig, og som ikke kan forstås og vurderes af andre end de få, der havde tilegnet sig den gennem deres uddannelse og deres praktiske udøvelse af lægegerningen. Ved at undersøge og distribuere viden om effekten af forskellige former for behandling, om årsager til sygdom og baggrund for sundhed, udtrykt i letforståelige tal, ville borgere kunne blive aktive deltagere i de fæl- INDLEDNING 9
10 les praksisser, der har behandling, forebyggelse og sundhedsfremme som formål. Evidensmåling kan således betragtes som et middel til, at borgernes egne erfaringer og værdier ville kunne indgå i erfarings- og vidensudveksling med de professionelle og med forskere. Disse muligheder for en sundhedspraksis med alliancer og samarbejder mellem sundhedsprofessionelle og borgere er imidlertid også forbundet med en anden tendens, hvis rationale det var og er at danne borgeren til en selvansvarlig eller selvforvaltende aktør i håndteringen af egen sygdom og sundhed, herunder brug af sundhedsydelser. Der er her tale om en udvikling, der er knyttet til en lang række teknologiske, samfundsmæssige og samfundsøkonomiske forandringer, og som bl.a. præges af nyliberale strømninger i sidste del af det 20. århundrede. Kampagner, uddannelsesprogrammer, omlægninger af praksis i behandlingssystemet, lovgivningsmæssige initiativer og meget andet giver borgeren mulighed for eller tilskynder ham eller hende til ved hjælp af tilgængelig viden og teknologi at blive en central aktør i håndteringen af egen sygdom og sundhed. Men selvom aktuel politisk retorik indimellem giver anledning til at opfatte denne strømning som ny og banebrydende, har den faktisk dybe historiske rødder, ikke alene i skikkelse af begreber om hygiejne og forebyggelse, og de tilsvarende kampagner m.v., men også som en praktisk problematik om fordeling af ansvar, kontrol og moralske positioner og dermed også om vidensformer i sundhedsvæsenet og på andre offentlige områder. Viden: almengyldig eller situeret i en foranderlig praksis? Opfattelsen af evidens som et grundlag for objektiv styring af sundhedsvæsenet implicerer en bestemt erkendelsesteoretisk forståelse af sundhedsfaglig viden. Evidens betyder her en viden, som i kraft af metoder (bl.a. den randomiserede, kontrollerede undersøgelse), der har fået status af gylden standard, kan hævde en universel gyldighed om universelle objekter og derved indgå i en kumulativ opbygning af en samlet vidensmæng- 10 KELD THORGAARD, MORTEN NISSEN OG UFFE JUUL JENSEN
11 de til gavn for den bedst mulige praksis. Evidens og videnskabeligt baserede teknologier stiller sig forskelsløst og neutralt til rådighed for praktikere og brugere med deres givne værdier og præferencer. Sundhedsfaglig viden er i dette perspektiv legemliggjort i evidensbaserede diagnoser (af sygdomsenheder, som principielt kan defineres som specifikke biologiske afvigelser) og i evidensbaserede terapeutiske anvisninger (med en dokumenteret effekt). Dette erkendelsesteoretiske perspektiv udfordres imidlertid af et andet perspektiv, som tager udgangspunkt i, at forholdet mellem viden og praksis er forskelligartet, bevægeligt og konstant under udvikling. Dette erkendelsesteoretiske perspektiv kan også lægges til grund for ideer om en demokratisk sundhedsfaglig praksis, hvor bl.a. biomedicinsk viden forbindes med forskellige former for kvalitativ sundhedsprofessionel viden og patienters og borgeres viden om sygdom og sundhed tilegnet i hverdagslivets praksis. Evidens og teknologi er ikke uskyldige og neutrale størrelser, men indgår i de kulturelle processer, hvormed mennesker forstår og dermed danner sig selv og hinanden med værdier og præferencer. Disse processer er centrale i sundhedspraksis og derfor relevante at undersøge. Sanktionering af objekters (for eksempel sygdommes) eksistens og anerkendelse af kriterier på gyldighed er yderst bevægelig og har stor betydning for berøringsfladen mellem viden og sundhedspraksis og for de mennesker, der indgår i den. Uanset henvisning til universelle standarder er det relevant, hvordan denne sanktionering udfoldes i lokal praksis. Viden og dens objekter er historiske, også ud over en partikulær situation. Bevidstheden om denne historicitet gør det muligt at reflektere og bidrage til de forandringer af sundhedspraksis, der er mest vigtige. Derfor må vi undersøge de historiske og aktuelle udviklinger og brud i de objekter og vidensformer, der indgår i sundhedspraksis. Viden er altid også måder, hvorpå magtforhold ordnes og formidles. Sådanne magtforhold skjules med vidensformer, der fremstiller sig selv som magtfri og universelle. Derfor er det til stadighed vigtigt at undersøge og diskutere, hvordan viden formidler magtforhold. INDLEDNING 11
louise bøttcher & jesper dammeyer En grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser
louise bøttcher & jesper dammeyer En grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser Louise Bøttcher og Jesper Dammeyer Handicappsykologi En grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelse
Læs mereUro og disciplin i skolen
Uro og disciplin i skolen 1 Uro og disciplin i skolen Niels Egelund, Helle Jensen og Erik Sigsgaard Tilrettelæggelse: Carsten Bendixen og Gerd Christensen Roskilde Universitetsforlag 3 Niels Egelund, Helle
Læs mereThomas Harboe Metode og
Thomas Harboe Metode og projektskrivning - en introduktion 2. udgave Thomas Harboe Metode og projektskrivning en introduktion 2. udgave, 2. oplag 2014 Samfundslitteratur 2010 Omslag: Imperiet Grafisk tilrettelæggelse:
Læs mereDemokrati og deltagelse i arbejdslivet
Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for
Læs merenikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention
nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj
Læs mereLærerbacheloropgaven
Lærerbacheloropgaven Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen Lærerbacheloropgaven DEN STUDERENDES BOG Forlaget Samfundslitteratur Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen Lærerbacheloropgaven. Den studerendes
Læs mereErving Goffman. Om afvigerens sociale identitet DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL
Erving Goffman Om afvigerens sociale identitet DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL 1 2 HER STÅR FORFATTER I VERSALER OG 60 PCT. SORT Erving Goffman Stigma Om afvigerens sociale identitet På dansk ved Brian
Læs merethorkil Molly SøholM, nikolaj Stegeager og Søren Willert (red.)
thorkil Molly SøholM, nikolaj Stegeager og Søren Willert (red.) SySteMiSk ledelse Thomas Hestbæk Andersen Flemming teori ogsmedegaard praksis Thorkil Molly-Søholm, Nikolaj Stegeager og Søren Willert (red.)
Læs meresundhed Grit NiklassoN (red.) menneske og samfund
sundhed Grit NiklassoN (red.) menneske og samfund Grit Niklasson (red.) SUNDHED, MENNESKE OG SAMFUND Sundhed, menneske og samfund Grit Niklasson (red.) 1. udgave, 2. oplag 2014 Samfundslitteratur, 2013
Læs mereMalene Erkmann GRUNDBOG I DIGITALE KOMPETENCER
Malene Erkmann GRUNDBOG I DIGITALE KOMPETENCER Malene Erkmann Grundbog i digitale kompetencer Malene Erkmann Grundbog i digitale kompetencer 1. udgave, 2015 Samfundslitteratur 2015 Omslag: Imperiet (Harvey
Læs mereProblemorienteret projektarbejde
Problemorienteret projektarbejde og Problemorienteret projektarbejde En værktøjsbog 4. udgave og Problemorienteret projektarbejde En værktøjsbog 4. udgave 2015 Samfundslitteratur 2015 OMSLAG Imperiet
Læs mereChristian Helms Jørgensen (red.)
Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne
Læs mereAnvendt videnskabsteori
Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans
Læs mereProfessionelle læringsfællesskaber
Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling
Læs mereCatharina Juul Kristensen og M. Azhar Hussain (red.) Metoder i samfundsvidenskaberne
Catharina Juul Kristensen og M. Azhar Hussain (red.) METODER I SAMFUNDSVIDENSKABERNE Catharina Juul Kristensen og M. Azhar Hussain (red.) Metoder i samfundsvidenskaberne Catharina Juul Kristensen og M.
Læs mereSundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?
Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt
Læs mereETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER
ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen
Læs mereKOM PE TEN CE KOMPETENCE HVORDAN? HVAD HVORFOR KNUD ILLERIS DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL
KNUD ILLERIS KOM PE TEN CE KOMPETENCE HVAD HVORFOR HVORDAN? DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL 1 Knud Illeris er forfatter, medforfatter eller redaktør af bl.a. følgende bøger: Et deltagerstyret undervisningsforløb
Læs mereARGUMENTER I KONTEKST
100 mm 158 mm 14 mm www.samfundslitteratur.dk ISBN 978-87-593-1508-8 INTRODUKTION TIL PRAGMATISK ARGUMENTATIONSANALYSE 2. UDGAVE Bogen henvender sig til alle der vil lære at analysere argumentation og
Læs mereRetur til indholdsfortegnelse
Retur til indholdsfortegnelse Den ustyrlige psykiatri per vestergaard Den ustyrlige psykiatri Mellem adfærdsforstyrrelse og sygdoms- problem: en idehistorisk analyse aarhus universitetsforlag Den ustyrlige
Læs mereKOMMUNERNE I KRYDSILD
KOMMUNERNE I KRYDSILD Gerd Battrup Mitchell Dean Gunnar Gjelstrup Per Kongshøj Madsen Niels Christian Mossfeldt Nickelsen Kaspar Villadsen Søren Villadsen (red) Kommunerne i krydsild Gerd Battrup, Mitchell
Læs mereTIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering
TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,
Læs mereRedaktion Kirsten Drotner Christina Papsø Weber Berit Anne Larsen Anne Sophie Warberg Løssing. Det interaktive museum
Redaktion Kirsten Drotner Christina Papsø Weber Berit Anne Larsen Anne Sophie Warberg Løssing Det interaktive museum 1 Redaktion: Kirsten Drotner, Berit Anne Larsen, Anne Sophie Warberg Løssing og Christina
Læs mereUddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
Læs mere/ller, Hans Henrik Mo. Litteraturundervisning. Henrik Poulsen og Bo Steffensen. - mellem analyse og oplevelse DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL
Hans Henrik Mo /ller, Henrik Poulsen og Bo Steffensen Litteraturundervisning - mellem analyse og oplevelse DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL 1 2 HER STÅR FORFATTER I VERSALER OG 60 PCT. SORT Hans Henrik
Læs mereKULTURANALYSE I ORGANISATIONER
Cathrine Hasse KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser Cathrine Hasse KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser Cathrine Hasse
Læs merePoul Bitsch Olsen Lars Fuglsang & Jacob Dahl Rendtorff (red.) VIRKSOMHEDS- LEDELSE. Positioner, teorier og strategier
Poul Bitsch Olsen Lars Fuglsang & Jacob Dahl Rendtorff (red.) VIRKSOMHEDS- LEDELSE Positioner, teorier og strategier 1 Poul Bitsch Olsen, Lars Fuglsang og Jacob Dahl Rendtorff (red.) Virksomhedsledelse
Læs mereDEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL
DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL 1 Knud Illeris er forfatter, medforfatter eller redaktør af bl.a. følgende bøger: Et deltagerstyret undervisningsforløb 1 og 2 (1973) Problemorientering og deltagerstyring
Læs mereAT LEVE VED SIDEN AF KRONISK SYGDOM
AT LEVE VED SIDEN AF KRONISK SYGDOM Beretninger fra og for pårørende til parkinsonramte Redigeret af Marie Lenstrup AT LEVE VED SIDEN AF KRONISK SYGDOM 1. udgave, 1. oplag, 2012 Forfatterne og Parkinsonforeningen
Læs mereUDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE
UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Christian Helms Jørgensen UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering
Læs mereHVORFOR ER TESTNING KNAP SÅ USKYLDIGT, SOM DET TAGER SIG UD FOR AT VÆRE?
HVORFOR ER TESTNING KNAP SÅ USKYLDIGT, SOM DET TAGER SIG UD FOR AT VÆRE?, PH.D. IUP, AARHUS PERSPEKTIVER PÅ FOLKESKOLENS TESTPRAKSIS KONFERENCE 3. APRIL 204 SPØRGSMÅL Hvilke forestillinger om den ønskeværdige
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereUniveRSitetS Pædagogik
RedigeRet af Lotte Rienecker Peter Stray Jørgensen Jens dolin gitte Holten ingerslev UniveRSitetS Pædagogik Universitetspædagogik KAPITEL 5.1. Processtyring og kommunikation i vejledningen Universitetspædagogik
Læs mereHanne Overgaard MOgensen Og Karen FOg Olwig (red.) familie og slægtskab. PersPeKTiver
Hanne Overgaard MOgensen Og Karen FOg Olwig (red.) familie og slægtskab antropologiske PersPeKTiver Hanne Overgaard Mogensen og Karen Fog Olwig (red.) Familie og slægtskab antropologiske perspektiver
Læs mereDen socialpædagogiske. kernefaglighed
Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste
Læs mereEt arbejdsliv i acceleration. Og så giver bogen bud på, hvordan vi skaber arbejdslivskvalitet gennem formning af arbejdspladsens tidsmiljø.
Bogen baserer sig på et forskningsprojekt, som i samarbejde med seks virksomheder har indsamlet erfaringer med og teoretisk viden om Tiden i det grænseløse arbejde. Derudover er der gennemført eksperimenter
Læs mereSamfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen
Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Det forebyggende Forfatter: Liv Grønnow, assistent på Center for
Læs mereChristian Helms Jørgensen (red.) Frafald i erhvervsuddannelserne
Christian Helms Jørgensen (red.) Frafald i erhvervsuddannelserne Christian Helms Jørgensen (red.) Frafald i erhvervsuddannelserne Christian Helms Jørgensen (red.) Frafald i erhvervsuddannelserne 1. udgave
Læs mereStudieplan for: Sundhedsfremme i folkeskolen muligheder og begrænsninger
Studieplan for: Sundhedsfremme i folkeskolen muligheder og begrænsninger Lektioner begynder 8.15. Oplysninger om lokaler står på skemaet, som er udleveret Information og dialog i holdets FRONTERRUM Dato
Læs mereHvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?
Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at
Læs mereReferat. Referat. Etisk udvalg 18. februar 2011. Karen Langvad 25. februar 2011
Referat Referat af møde i: Dato for møde: Etisk udvalg 18. februar 2011 For referat: Dato for udarbejdelse: Karen Langvad 25. februar 2011 Deltagere: Brian Errebo-Jensen Jeanette Præstegaard Hanne Munch
Læs mereSkoleledelse og læringsmiljø
Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereLilli Zeuner. Fagsamspil og erkendelse i de gymnasiale uddannelser
Lilli Zeuner 0 Fagsamspil og erkendelse i de gymnasiale uddannelser LILLI ZEUNER Fagsamspil og erkendelse i de gymnasiale uddannelser NYT FRA SAMFUNDSVIDENSKABERNE Lilli Zeuner Fagsamspil og erkendelse
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereTHOMAS BESTLE 1. Sameksistens. Tina Gudrun Jensen. Hverdagsliv og naboskab i et multietnisk boligområde
THOMAS BESTLE 1 Sameksistens Tina Gudrun Jensen Hverdagsliv og naboskab i et multietnisk boligområde S 2 THOMAS BESTLE THOMAS BESTLE 3 TINA GUDRUN JENSEN Sameksistens Hverdagsliv og naboskab i et multietnisk
Læs mereMTV af patientuddannelse med særligt fokus på egenomsorg. Temamøde om egenomsorg som led i patientuddannelse Region Syddanmark 3.
MTV af patientuddannelse med særligt fokus på egenomsorg Temamøde om egenomsorg som led i patientuddannelse Region Syddanmark 3. marts 2010 Formålet med denne præsentation at præsentere de centrale resultater
Læs mereKonkurrence tatens pædagogik
Brian Degn Mårtensson Konkurrence tatens pædagogik En kritik og et alternativ Aarhus Universitetsforlag Konkurrencestatens pædagogik En kritik og et alternativ Brian Degn Mårtensson Konkurrencestatens
Læs mereTHOMAS P. BOJE OG ANDERS EJRNÆS. Uligevægt. Arbejde og familie i Europa. Nyt fra Samfundsvidenskaberne
Uligevægt THOMAS P. BOJE OG ANDERS EJRNÆS Uligevægt Arbejde og familie i Europa Nyt fra Samfundsvidenskaberne Thomas P. Boje og Anders Ejrnæs Uligevægt Arbejde og familie i Europa 1. udgave 2013 Thomas
Læs mereDiplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag
Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe deltagernes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige
Læs mereMANGFOLDIGHED, MAGT OG MINORITETER
88 mm MANGFOLDIGHED, MAGT OG MINORITETER handler om væsentlige temaer, tanker og diskussioner, som danner grundlaget for forståelsen af minoritetsbegrebet og minoriteters eksistensvilkår. Bogens røde tråd
Læs mereOm socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær
Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede borgere Professionelt nærvær Kære læser Socialpædagogerne Nordjylland vil præsentere vores fag med dette hæfte. Det er et fag, som vi er stolte af, og
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mereLP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV
LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en
Læs mereSocialpædagogisk kernefaglighed
Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs merePROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE
STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående
Læs mereModulbeskrivelse Modul 5
Modulbeskrivelse Modul 5 1 Indledning Modul 5 sætter fokus på tværprofessionelt samarbejde mhp. en kvalificeret, sammenhængende indsats overfor brugerne. Modulet dækker 15 ECTS. Modulbeskrivelsen er udarbejdet
Læs mereHANS CHRISTIAN HANSEN JOHN SCHOU KRISTINE JESS JEPPE SKOTT GEOMETRI MATEMATIK FOR LÆRERSTUDERENDE 4. 10. KLASSE
HANS CHRISTIAN HANSEN JOHN SCHOU KRISTINE JESS JEPPE SKOTT MATEMATIK FOR LÆRERSTUDERENDE GEOMETRI 4. 10. KLASSE Hans Christian Hansen, Joh n Schou, Kristine Jess og Jeppe Skott Matematik for lærerstuderende
Læs mereNår professioner samarbejder praksis med udsatte børn og unge
Cecilie K. Moesby-Jensen (red.) Forside Når professioner samarbejder praksis med udsatte børn og unge Cecilie K. Moesby-Jensen (red.) Når professioner samarbejder praksis med udsatte børn og unge Cecilie
Læs mereNedslag i børnelitteraturforskningen 3
Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen
Læs mereBirgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Birgit Jæger Kommuner på nettet Roller i den digitale forvaltning Jurist- og Økonomforbundets Forlag Hvordan spiller mennesker og teknologi sammen i udviklingen af den offentlige sektor? Der er i de seneste
Læs mereMini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte
Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber
Læs mereLine Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed
Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed Udgangspunktet for denne bog er, at pædagogik altid rummer et element af ballade og ustyrlighed: Tænder, der skal børstes
Læs mereJan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING
Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning
Læs mereOverlægeforeningens politik for efteruddannelse
Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Formål: Overlægers faglige ekspertise er et af fundamenterne for en sikker patientbehandling på et højt. Overlægerne skal kunne bidrage effektivt til et
Læs mereÅrsplan Samfundsfag 9
Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 9. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi
Læs mereClaus Emmeche Jan Faye Redaktører. HVAD ER FORSKNING? Normer, videnskab og samfund
Claus Emmeche Jan Faye Redaktører HVAD ER FORSKNING? Normer, videnskab og samfund Claus Emmeche og Jan Faye (red.) Hvad er forskning? Normer, videnskab og samfund Nyt fra Samfundsvidenskaberne Claus Emmeche
Læs mereUCSJ NY PÆDAGOGUDDANNELSE
UCSJ NY PÆDAGOGUDDANNELSE GRUNDFAGLIGHEDEN Grundfaglighed 2014 Pædagogik, etik og dannelse Pædagogens rolle og relationer Udvikling, Læring og innovation + prøve Social intervention (+ prøve Pædagogens
Læs mereProfessionsidentitet. i forandring. Redigeret af Tine Rask Eriksen og Anne Mette Jørgensen
Professionsidentitet i forandring Redigeret af Tine Rask Eriksen og Anne Mette Jørgensen Professionsidentitet i forandring 2 Professionsidentitet i forandring Redigeret af Tine Rask Eriksen og Anne Mette
Læs merePå årskonferencen sætter vi fokus på de professionelle, der arbejder med borgerne, og vi vil diskutere en række problemstillinger:
Borgeren i centrum har i længere tid været et plus-ord i den offentlige sektor. At sætte borgeren i centrum har været omdrejningspunkt for en række forskellige bevægelser: Forsøg på at komme væk fra en
Læs mereIdræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv
Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG
Læs merePatientcentering Partnerskab
Patientinvolvering Patientcentering Partnerskab Mette Juel Rothmann Klinisk sygeplejeforsker, lektor, ph.d. Endokrinologisk Afd. M og Reumatologisk Afd. C Odense Universitetshospital/ Syddansk Universitet
Læs mereNikolaj Lubanski og Birgitte Klæsøe. Velfærds innovation. En introduktion. Aarhus Universitetsforlag
Nikolaj Lubanski og Birgitte Klæsøe Velfærds innovation En introduktion Aarhus Universitetsforlag VELFÆRDSINNOVATION Nikolaj Lubanski og Birgitte Klæsøe VELFÆRDSINNOVATION En introduktion Aarhus Universitetsforlag
Læs mereÆldrepolitik Et værdigt ældreliv
Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,
Læs mereNår ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015
1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering
Læs mereKONFERENCE SPØRGETID ER BLEVET TIL SØGETID
KONFERENCE SPØRGETID ER BLEVET TIL SØGETID 24.11.2015 SOPHIA Spørgetid er blevet til Søgetid Konference på Vartov, Farvergade, København, Tirsdag, den 24. november 2015, kl. 09.30 16.00 SOPHIA følger nu
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs merenete nørgaard Kristensen unni From KulturjournalistiK journalistik om kultur
nete nørgaard Kristensen unni From KulturjournalistiK journalistik om kultur 1 2 nete nørgaard Kristensen unni From KulturjournalistiK journalistik om kultur 3 Nete Nørgaard Kristensen og Unni From Kulturjournalistik.
Læs mereBeskrivelse af forløb:
Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.
Læs merePSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON
PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus
Læs mereBjørg Bogisch og Britta Kornholt (red.) KLM på tværs. sociologiske, historiske og filosofiske perspektiver
Bjørg Bogisch og Britta Kornholt (red.) KLM på tværs sociologiske, historiske og filosofiske perspektiver Bjørg Bogisch og Britta Kornholt (red.) KLM på tværs sociologiske, historiske og filosofiske perspektiver.
Læs mereAt være døende hjemme - hverdagsliv og idealer
At være døende hjemme - hverdagsliv og idealer Projektet er støttet af: Dansk Sygepleje Råd H:S Sygeplejerskeuddannelsen Lundbeckfonden Novo Nordisk Fonden Formål Feltstudiet: at karakterisere, tolke og
Læs mereEvaluering sker løbende gennem kurset. Vil både være mundtlig og af skriftlig karakter.
Kursus i kvalitativ metode Om kurset Uddannelse Kursustype Undervisningssprog Psykologi Sommerkursus Dansk Kursus starter 01-07-2015 Kursus slutter 21-08-2015 Formål Med det formål at fremme de studerendes
Læs mereErgoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse
Modulbeskrivelse Hold E10s Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 Tema:... 3 2.0 Fordeling af fagområder og ECTS point
Læs mereEt blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og
Læs mereETIK FOR POLITIFOLK Etik for politifolk Få rettelser 15 MAR 2012.indd 1 16/03/
ETIK FOR POLITIFOLK Let us treat the men and women well: treat them as if they were real: Perhaps they are (Ralph Waldo Emerson, Experience). Adam Diderichsen Etik for politifolk Adam Diderichsen Etik
Læs mereModul 11 Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling
Modul 11 Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 1 Modulets tema Modulet retter sig mod hvordan fysioterapeuten gennem en analyserende og metarefleksiv tilgang til komponenter
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereUniveRSitetS Pædagogik
RedigeRet af Lotte Rienecker Peter Stray Jørgensen Jens dolin gitte Holten ingerslev UniveRSitetS Pædagogik Universitetspædagogik KAPITEL 1.1. Udviklingstendenser i universitetets rolle Universitetspædagogik
Læs mereØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE
RENÉ ANSBØL ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE introduktion til mål- og kontraktstyring, økonomistyringsværktøjer samt udfordringer i kommunerne 2. udgave KAPITEL 1 1 2 KAPITEL 1 KAPITEL 1 3 RENÉ ANSBØL Økonomisk
Læs mereKØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g
KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff
Læs mereDilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer
Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og
Læs mereE FTE R RETN I NGS STU DI E R E FTE RRETN I NGSSTU DI E R. Kira Vrist Rønn (red.)
155+2 mm E FTE RRETN I NGSSTU DI E R kan anvendes som lærebog i uddannelsen og udviklingen af efterretningsmæssige kompetencer i forskellige professioner og som udgangspunkt for nuanceret og informeret
Læs mereLæseplan for faget samfundsfag
Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes
Læs mereOttawa Charter. Om sundhedsfremme
Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet
Læs mereStat og sundhedssystem under forandring Velfærdsstatens interpellation: hvilken rolle spiller henholdsvis omsorg og (velfærds)teknologi?
Stat og sundhedssystem under forandring Velfærdsstatens interpellation: hvilken rolle spiller henholdsvis omsorg og (velfærds)teknologi? Uffe Juul Jensen Center for Sundhed, Menneske og Kultur Institut
Læs mereGod uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup
God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup En pædagogisk diagnose Specialundervisning på hovedet almene pædagogiske synspunkter,
Læs mere