Rapport fra Skanderborg Kommunes studietur til Syddanmark og Nordtyskland juni 2015

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport fra Skanderborg Kommunes studietur til Syddanmark og Nordtyskland juni 2015"

Transkript

1 Rapport fra Skanderborg Kommunes studietur til Syddanmark og Nordtyskland juni 2015 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 2 VERSION 1 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET TBJN KONTROLLERET TKDA GODKENDT TBJN

2 2/32 Rapport fra studietur Skanderborg Kommune til Syddanmark og Nordtyskland juni 2015 INDHOLD 1 Baggrund 3 2 Kellers Park, Brejning 3 3 Aabenraa: Fremtidens Købstad Hvad tager vi med fra Aabenraa? 11 4 Flensburg Rote Strasse Udvikling af gågaden i Flensburg (PACT/BID) Hvad tager vi med fra Flensburg? 17 5 Hamburg Neustadt / kvartermanager-ordning Neuer Wall: eksklusivt shoppingområde/bid HafenCity Hvad tager vi med fra Hamburg 23 6 Dannenberg: bymidteudvikling Præsentation og rundvisning ved citymanager Ursula Fallapp Hvad tager vi med fra Dannenberg? 31

3 Rapport fra studietur Skanderborg Kommune til Syddanmark og Nordtyskland juni /32 1 Baggrund Formålet med studieturen var at hente inspiration til udvikling af Sølund og Skanderborg Bymidte. Deltagerne var politikere, forvaltning og repræsentanter for handelsliv, grundejere og øvrige bymidteaktører, der er engageret i 17, 4 udvalget. Turen varede to dage (8-9/6 2015) og rummede besøg i Kellers Park i Brejning, Aabenraa bymidte, Flensborg bymidte, Hamburg bymidte inkl. Hafencity samt Dannenberg. Rapporten er skrevet af Torsten Bo Jørgensen, COWI, der også stod for planlægning og rejseledelse. Efter hvert punkt blev der samlet indtryk blandt deltagerne i bussen. De er medtaget nedenfor. 2 Kellers Park, Brejning Tv.: Henrik Aagaard. Th.: Liebhaverboliger på skrænten ned mod fjorden. I baggrunden Hotel Comwell. Tv.: Nybyggeri ved lystbådehavnen. Th: Lystbådehavnen. Vi mødtes med Henrik Børsting Aagaard, leder af planafdelingen i Vejle Kommune. Som teknisk chef i den tidligere Børkop Kommune var han tæt involveret i hele omdannelsen. Baggrund fra "Åndssvageforsorgen benyttede disse smukke bygninger fra 1901 til 1980, hvor særforsorgen imidlertid blev lagt ud til kommuner og amter. I de 80 år har mange

4 4/32 Rapport fra studietur Skanderborg Kommune til Syddanmark og Nordtyskland juni 2015 mennesker levet deres liv her. Stedet var en selvforsynende lille verden med landbrug, frugtplantager, værksteder, strikkeri og vaskeri. I årene efter udflytningen i 1980 lå de smukke bygninger og ventede - i en periode husede de flygtninge. I 2002 fik projektudvikler Dan Brockdorff, Urup Developments, ideen til et livsstilsområde med mange attraktioner. Helse, hotel, kunst, golf, marina, boliger - den bygningsmæssige udstråling, og den enestående beliggenhed gjorde et stort indtryk. Som arkitekt valgtes nu firmaet Schmidt Hammer Lassen fra Århus." Kellers Park er bygget i samme stil som Koldingfjord og Vejlefjord. Vejle Amt overtog i sin tid området fra Åndssvageforsorgen. Amtet prøvede først at sælge hele området, men der var ingen købere. Så begyndte man at sælge bygningerne styk for styk, bl.a. købte Børkop Kommune Det røde Afsnit (en del af den tidligere sygeplejeskole) og en skrænt, der senere er udbygget med parcelhuse også for at have lidt hånd i hanke med udviklingen. Herefter købte Dan Brockdorff resten af området. Han havde en vision for området som beskrevet ovenfor. Han startede med placering af villaer i et parklignende område. Det har fungeret godt med en privat udvikler, der kan lave en vision for området og fastholde den 100% over for ressourcestærke købere, der har individuelle ønsker. Lystbådelauget og Dan Brockdorff kunne ikke enes, og den tidligere Vejle-borgmester Flemming Skov mæglede eminent mellem de to parter og igen senere mellem efterskolen og kommunen, da der skulle anlægges en trappe på en skrænt. Comwell krævede mulighed for etablering af en golfbane for at engagere sig i området, og kommunen fik lavet et juridisk responsum om mulighederne for at ekspropriere til brug for golfbane. Det kræver meget frem for alt, at der er et behov! Der blev derefter indsamlet 900 underskrifter fra lokale, der ønskede en golfbane, og så gik ekspropriationen igennem. Comwell åbnede i 2007 og har 109 værelser samt spafaciliteter mv. Stien fra hotellet til lystbådehavnen er muliggjort i lokalplanen, men realiseringen krævede, at grundejeren også ville have den. Det lykkedes. Lystbådehavnen blev udbygget fra 100 til 200 pladser. Udvidelsen indeholdende "Havnerelaterede erhverv og boliger" var tegnet af Schmidt Hammer og Lassen. Det tidligere "Mandshjemmet" ved marinaen blev renoveret og fik to tilbygninger, der i dag er ejerlejligheder og hedder Kellershus. Der er ikke bopælspligt, og nogle af lejlighederne ejes af udlandsdanskere. Der er adgang forbudt igennem bebyggelsen, men der er en offentlig sti langs vandet. I alt er der vel boliger på området, og tæller man Det Røde Afsnit med, er der over 100 boliger.

5 Rapport fra studietur Skanderborg Kommune til Syddanmark og Nordtyskland juni /32 Denne trappe ligger på efterskolens område og sikrer offentlig adgang til skrænten. Grundejerforeningen og efterskolen kom lidt på kant pga. trappen, og også her rykkede Leif Skov ud og hjalp med at finde en god løsning. Kommunen solgte siden Det Røde Afsnit videre for (vist nok) 20 mio. kr. og en anden skråning end ovenfor for (vist nok) 13 mio. kr. Den bedste handel i kommunens historie. Skråningen er ifølge Henrik Aagaard bebygget med parcelhuse langt under det niveau, beliggenheden berettiger til. Børkop Kommune brugte som myndighed mange ressourcer på projektet. Der var mange udfordringer undervejs, og det krævede kreativitet og vedholdenhed at finde de rigtige løsninger. "Man skal have viljen til at ville", som Henrik Aaagaard sagde. Og det havde de.

6 6/32 Rapport fra studietur Skanderborg Kommune til Syddanmark og Nordtyskland juni Aabenraa: Fremtidens Købstad Tv.: Strandpromenaden. Th: Rundvisning ved Aabenraa Kommune Baggrundsinfo om Aabenraa Aabenraa Kommune ( indbyggere) opstod i 2007 ved sammenlægning af fem kommuner. Aabenraa er kommunens største by med knap indbyggere: Møde med Aabenraa Kommune Vi mødtes med planchef Bo Riis Duun, planlæggerne Christian Hyldgaard og Kim Lyster Hansen samt Erik Uldall Hansen (S), næstformand for Vækst- og Udviklingsudvalget. Mødet fokuserede på projektet "Fremtidens Købstad". Bagggrundsinfo om "Aabenraa 2035: Fremtidens Købstad" Aabenraa gennemførte i konkurrence med støtte fra Realdania om "Fremtidens Købstad". Der er nu vedtaget en udviklingsplan for Aabenraa med tre delprojekter, som er nerver i hver sit vigtige delområde i Aabenraa bymidte. De tre projekter forholder sig til havvandsstigninger, klimasikring og udvikling af en levende bymidte med et godt handelsliv:

7 Rapport fra studietur Skanderborg Kommune til Syddanmark og Nordtyskland juni /32 Handels- & Kulturloopet samler handelsområdet i bymidten i et kredsløb mellem gågaden, Madevej og Klimaboulevarden. Som ankerpunkter nord og syd i loopet foreslås der to kulturinstitutioner, der skal være med til at trække publikum ind til byen. I den sydlige ende evt. et overdækket markedsområde. I den nordlige ende evt. et kulturtorv, hvor der blandt andet skabes sammenhæng med Sønderjyllandshallen. Det kan bidrage til et forstærket hjerte i byen, som blander handel med kultur og andre publikumsaktiviteter. H.P. Hanssens Gade bliver samtidig et nyt grønt strøg i bymidten uden hurtig gennemkørende trafik. Klimaboulevarden er byens nye gennemfartsvej og består af Gasværksvej, som kobles sammen med Løgumklostervej og Skibbroen. Den bliver Aabenraas nye ansigt mod øst. På østsiden af Klimaboulevarden anlægges både en vold og en kanal, der sikrer byen mod havvandsstigninger. Boulevarden håndterer og fordeler byens gennemkørende og tunge trafik. Det bliver en grøn boulevard med træer og bred midterrabat - altså et naturskønt område. Campus-Ramblaen er en markeret og bred stiforbindelse, som er skitseret fra campusområdet ved gymnasierne i den nordlige ende og til svømme- og idrætscentret med den nye multiarena og Kongehøjskolen i den sydlige ende. Ramblaen er tænkt som en fysisk forbindelse mellem læring og bevægelse og skal i sig selv indbyde til aktivitet. Samtidig fungerer den som del af en klimasikring af området ved Dyrskuepladsen.

8 8/32 Rapport fra studietur Skanderborg Kommune til Syddanmark og Nordtyskland juni 2015 Erik Uldall Hansen, næstformand for Vækst- og Udviklingsudvalget: Der har været en lang proces forud med udbredt borgerinddragelse og inddragelse af virksomheder. Det har givet bredt ejerskab og en god stemning omkring projektet. Det er en visionær plan, der rækker langt ud i fremtiden er 700 års jubilæum, den horisont valgte man. Planen rækker dermed ind over fem kommende byråd. Planen tager udgangspunkt i den smukke beliggenhed ved skov og fjord og en velfungerende 35 meter dyb industrihavn, hvor laveste sted er omkring 13 meter. Planen samler de kvaliteter vi har i byen, og også aktiviteterne. Vi vil gerne være en by i bevægelse, fx har vi Aabenraa Bjergmarathon, som for to år siden blev kåret som DKs bedste marathon. Vi holder Ringridderfest, og den slags er også med i planen, det er godt. Planen sætter overliggeren højt, men dog realistisk - også rent økonomisk. Planen respekterer vores historiske bykerne, og den forudsætter, at vi går i gang nu og det gør vi. Styrken er, at den er langsigtet, og alligevel meget konkret, og man kan sætte sit præg undervejs. Planen tegner et super godt billede af, hvad vi gerne vil med vores centerby i kommunen. Vi tror på, at det har afsmittende effekt på både bosætning og virksomhedslokalisering. Vi forventer, at omkring 1600 nye arbejdspladser kommer hertil med det nye sygehus. Bo Riis Duun, afdelingschef for kultur, plan og fritid: VI lagde forvaltningsområderne sammen for to år siden, og det giver rigtig god mening at tænke dem, der laver rammerne, sammen med dem, der skal fylde det ud. Vi arbejder med at koncentrere funktioner i bymidten. I har Adelgade, som er bred og lang, og vores gågade er (også) for lang. Der er ingen tvivl om, at vi aldrig får fyldt de butikker ud. Internethandel mv. betyder, at det er en udvikling vi ikke kan vende. Måske kan gågaden udvide sig i vækstperioder, for så at trække sig sammen igen. Der var lidt en brændende platform pga. faldende befolkningstal og mange ældre. Samtidig var vi heldige, at supersygehuset blev placeret i Aabenraa Kommune. Det gav håb og grobund for vækst. 40% af de nuværende beskæftigede på sygehuset bor i byen hvis vi fremskriver den udvikling, kan vi få 40% af de kommende arbejdspladser. Men det kræver, at byen er spændende at bo i. Sygehuset fremtidssikrer byen og vi ligger ved motorvejen, det er en styrke. Sundhedstilbud er generelt en styrkeposition i byen. Vi har en Planstrategi med indsatsområder omkring campus, byliv og erhverv. Vi fulgte den op med en vækstplan for at sikre, at det blev ført ud i livet, hvor vi satte penge på indsatserne. Vi ville være færdige med en række ting i 2018 hvor sygehuset står færdigt (siden justeret til 2019). Fx skulle en del af bymidten være renoveret i Så planstrategi og vækststrategi blev samlet i Fremtidens Købstad.

9 Rapport fra studietur Skanderborg Kommune til Syddanmark og Nordtyskland juni /32 Konkurrenceudgiften blev estimeret til ca. 3 mio. kr., og aftalen var, at kommunen betaler halvdelen, Realdania den anden halvdel. Der blev inden konkurrencen lavet en lang række forundersøgelser bl.a. om detailhandel, som er sammenfattet i planen FK2035: "Aabenraa Kommunes vision er at byen frem mod 700 års jubilæet i 2035 skal udvikle sig til at blive en af Danmarks mest levende og moderne købstæder". Selve konkurrencen var en parallelkonkurrence, hvor tegnestuerne viser hinanden idéer undervejs. Der var stor interesse for at deltage. Man ser tit, at et byråd vedtager en plan, og så falder det bort efter 4 år. Derfor er vores plan så langsigtet. VI stoppede selv vores bymidteudvikling i 1997 hvis nu vi havde fortsat med 5 mio. kr. om året siden, var tilstanden flottere i dag. Vi har så meget bygningskulturarv i bymidten. Når der kommer fagfolk udefra, går de og tager billeder som japanske turister. Vi lagde vægt på at få bymidten til at blive attraktiv først. Der er ca studerende om dagen i Aabenraa, som har korte og mellemlange uddannelser. Aktiv campus Aabenraa er et meget vigtigt projekt p.t. Vi har fået foretage en imagemåling, der viser, at vi anses for kedelig af de unge. En stor uddannelsesinstitution har købt en grund i sydenden af bymidten og vil samle alle sine uddannelser dér. Planen har været med til at få dem til at gøre det. Der er ca meter fra den nærmeste uddannelsesinstitution (IBC) til bymidten. Vi har altid tænkt Sønderborg som uddannelsesbyen, men vi har faktisk ret mange uddannelsespladser i Aabenraa, og nu er der nogen, der gerne vil bygge ungdomsboliger vi arbejder på en placering i kontakt med bymidten. Oversigt over uddannelser i Aabenraa (ifølge Wikipedia): Tre folkeskoler. Endnu en skole findes i Stubbæk lidt uden for Aabenraa by. Derudover findes Aabenraa Friskole og Deutsche Privatschule Apenrade, der er en tysk privatskole. Aabenraa Statsskole udbyder både studentereksamen og HF, og man kan ligeledes tage HTX på HTX Aabenraa. Gymnasiet hører under EUC Syd og har tæt samarbejde med HTX Sønderborg, HTX Haderslev og HTX Tønder. Teknisk Skole, der er en del af EUC Syd samt handelsskolen IBC Aabenraa. Skolen er i dag en afdeling af IBC International Business College der også har afdelinger i Kolding, Fredericia og Middelfart Det tyske mindretal har ligeledes et gymnasium kaldet Deutsches Gymnasium für Nordschleswig, der giver mulighed for både en dansk og en tysk studentereksamen. Derudover findes Social- og Sundhedskolen Syd, der tilbyder social- og sundhedsuddannelser. Den eneste videregående uddannelsesinstitution er University College Syddanmark, der har en afdeling i Aabenraa.

10 10/32 Rapport fra studietur Skanderborg Kommune til Syddanmark og Nordtyskland juni 2015 Desuden findes VUC Aabenraa, der er en afdeling af VUC Sønderjylland, samt Højskolen Østersøen. Ift. rollefordelingen har man i kommunen fastholdt, at Aabenraa er motoren, men samtidig haft fokus på også at give de mindre byer noget. Det er næsten gratis at lave tiltag i de mindre byer pga. områdefornyelse og VE-midler. Bymidten Områdefornyelsen i den sydlige del af Aabenraa bymidte er i gang og er det første projekt, der styrker handels- og kulturloopet. 50 mio. kr. i alt: 45 mio. kr. fra kommunen og 5 mio. kr. fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Kommunen har ligeledes søgt penge til den nordlige ende af bymidten. Vi arbejder meget med at få gode forbindelser på tværs af byen Når vi laver flotte gade- og byrum i bymidten, følger husene tit med. Aabenraa er dyrere end omegnsbyerne, men det skræmmer ikke køberne Nogle ejere af ejendomme i gågaden lever i fortiden og fastholder urealistiske lejeniveauer. Det er typisk selskaber, der bor i København og som er ligeglade med tomgang. Gågaden er meget lang. For lang til den omsætning, der er. Enderne er lidt svage, men vi vil fortsat have detailhandel der, for de fungerer som rugekasse og tiltrækker nye og anderledes butikker. I nord overvejer man at styrke kulturen fx med et nyt bibliotek eller det tyske mindretals bibliotek Markedet skal evt. flyttes til Store Torv. Flensburg er en kæmpe konkurrent til Aabenraa. Rødekro har masser af møbelbutikker mv. Vi prøver at lave plads til big box butikker i bymidten- de er begyndt gerne at ville ligge med synergi til bymidten. Tv.: Nyanlagt strandpromenade. Th: Trafikvejen langs havnen med samme trafikmængde som i Aalborg. "Når det fungerer dér, kan det vel også fungere her." Stranden blev lavet for ca. 15 år siden, men der var ingen kontakt til bymidten. Strandpromenaden har derfor været et af de første projekter. Tidligere var her bare

11 Rapport fra studietur Skanderborg Kommune til Syddanmark og Nordtyskland juni /32 p-pladser. Nu kan man både gå og cykle langsomt pga. bugtet vejforløb lavet med vilje. I weekenden er her mange, der cykler, går tur og motionerer. Lystbådehavnen har været glad for projektet. Restauranten har ligget der i ca. 10 år, den står p.t. tom, vist nok mest pga. urealistisk højt huslejeniveau. I Aalborg har de gjort det godt med en trafikvej langs havnen, som man nemt kan krydse. Det er omtrent samme trafikmængde, vi har her. Mutilbane Multibanen er blevet vildt populær, ikke mindst blandt de unge. Den bruges til at skate, boldspil, isdisco om vinteren, etc. Nu skal der også laves noget for børnene i bymidten. 3.1 Hvad tager vi med fra Aabenraa? Godt med en langsigtet plan, også som ramme for andres investeringer De har lagt en helhedsplan, som de holder sig til Godt med tre delplaner og så starte på realiseringen fra en ende af Kan man virkelig lave så detaljeret en plan, der rækker 20 år frem? Positivt, at de bevarer erhvervshavnen Hvordan skaber de liv i bymidten og på ramblaen? "Vi skal også have en synlig og transparent helhedsplan for udviklingen af Skanderborg Bymidte" De havde en brændende platform i Aabenraa det gør det måske nemmere for dem at finde handlekraften Aarhus ligger for tæt på til, at vi kan få lange uddannelser til Skanderborg Boxbutikker som nyt element i bymidten kan vi bruge det?

12 12/32 Rapport fra studietur Skanderborg Kommune til Syddanmark og Nordtyskland juni 2015 Princippet med et stærkt midterstykke på handelsgaden og så nogle fleksible ender kan vi bruge det? Ry har i høj grad en brændende platform ift. bymidten Når vi i 2017 er færdige med projekt rådhus/dobbelthal/politistation (300 mio. kr.), har vi økonomi til det andet Vi er en by med mange sundheds- og behandlingstilbud, det udnytter vi ikke ordentligt Nydanskerne skal hjælpes i gang med butikker, de har en kundekreds der gerne kører langt De har visionerne og kræfterne til at realisere dem. Vi skal prioritere vores indsatser og realisere dem i Skanderborg Godt at få understreget, at det ikke er en kommune der flytter en by det er grundejerne, butikkerne og borgerne. 4 Flensburg Flensburg har indbyggere. Byens indbyggertal vokser, mens oplandets skrumper. Fortætning er nøgleordet på den kommunale dagsorden i disse år. I Flensburg var der to punkter: Handelsgaden Rote Strasse og Gågaden, udviklet dels med frivilligt samarbejde, dels som et Business Improvement District. 4.1 Rote Strasse Tv.: Stemingsbillede fra Rote Strasse i den mest fotogene vinkel. Th.: Særligt flotte belægninger i Rote Strasse finansieret af grundejerne. På venstre side er husene fra ca. 1750, på højre side er et længere hul i husrækken fyldt ud omkring år Farverne på husene spiller sammen på tværs af de to gadesider og skaber sammenhæng og oplevelsestæthed i gaden. Den hyggelige gade Rote Strasse med 40 butikker, cafeer, gallerier, kunsthåndværk mv. på bare 200 meter er en charmerende handelsgade skabt i samarbejde mellem handlende, liberale erhverv og grundejere over mere end 30 år. Gaden har

13 Rapport fra studietur Skanderborg Kommune til Syddanmark og Nordtyskland juni /32 eget logo, egen hjemmeside og er en destination i byen kendt langt ud over Flensburgs grænser. Gadens nyere historie begynder i 1960 erne, hvor gaden var forfalden og næsten moden til nedrivning. En grundejer satte sit hus i stand og startede dermed en bølge af istandsættelser blandt grundejerne. Siden finansierede de i fællesskab bl.a. retablering af den originale brostensbelægning og ny belysning, som blev overdraget vederlagsfrit til kommunen, som siden har driftet det. Gaden har egen handelsstandsforening, som med ca. 70% medlemmer har den højeste organiseringsgrad i hele Flensburg. Fra år 2000 til ca forhøjede man kontingentet væsentligt og kunne dermed finansiere en række markedsføringstiltag, som gaden siden har nydt godt af: En biografreklamefilm, reklamekampagne på samtlige taxaer fra et af byens taxavognmænd, ens indkøbsposer, paraplyer, klistermærker, reklame i magasiner, der også læses uden for regionen, specialfremstillede postkort til turisterne, egen avis, hjemmeside, rabatkuponer, bolsjer, overalls, muleposer, gadeudstilling, aktiviteterne "primulafest", "børnefest", "efterårsmarked", "byens længste kaffebord", "handelsstandsforeningensfodboldturnering", "levende adventskalender", "Lucia-fest" etc. og frem for alt et intensivt, parallelt PR-arbejde. Finansieringsmodellen orienterede sig efter firmaernes størrelse og beliggenhed. De store firmaer betalte i mange år et bidrag på helt op til 4000 DM om året (= kr.), fordi de var og er overbevist om nytten og mulighederne i fælles markedsføring og dengang som i dag deltager mange advokater, revisorer og andre udbydere af tjenesteydelser. I 2008 blev en ny finansieringsmodel besluttet, hvorefter alle betaler 600 euro om året + moms (= 4500 kr eller 375 kr. om måneden). Man finansierede altså via forhøjet kontingent nogle ekstraordinære udviklingstiltag, som man stadig nyder godt af, og har efterfølgende sat kontingentet ned igen. Wein- und Rumhaus Brasch, der har specialiseret sig i rom og er et godt eksempel på oplevelsesøkonomi. Billedet th. er fra Rommuseet i baggården.

14 14/32 Rapport fra studietur Skanderborg Kommune til Syddanmark og Nordtyskland juni 2015 Detaljerigdommen er stor, og de mange skilte, bordudstillinger mv. skaber tilsammen en oplevelsesmættet gade. De fleste tiltag kan kopieres alle steder og hænger ikke sammen med, om gaden er gammel eller ung. Vi så de stemningsfulde baggårde, som der er en stribe af. 4.2 Udvikling af gågaden i Flensburg (PACT/BID) Efter Rote Strasse som eksempel på et frivilligt samarbejde mellem butikker, grundejere og liberale erhvervsdrivende, fortsatte gruppen til Industrie- und Handelskammer (IHK) Flensburg for at høre om erfaringerne med udvikling af gågaden i Flensburg. Dette er sket i rammerne af et Business Improvement District. Der er i Tyskland 80 industri- og handelskamre (IHK), som organiserer de erhvervsdrivende i deres lokalområde. De har til opgave at skabe gode rammebetingelser for erhvervslivet og centrale aktører i de tyske bymidter ift. udvikling af detailhandlen. Alle erhvervsdrivende har pligt til være medlemmer er det lokale handelskammer (liberale erhvervsdrivende vælger selv, om de vil være med).

15 Rapport fra studietur Skanderborg Kommune til Syddanmark og Nordtyskland juni /32 Vi mødtes med IHK-konsulent Malte Gräve, som er uddannet byplanlægger og har arbejdet hos kommunen tidligere. Han blev suppleret af Dagmar Noack, som er dansktalende revisor i Flensborg. 80% af hendes kunder er danske, og hun rådgiver 8-9 danske ejendomsejere i hovedgaden. Derfor er hun aktiv i hovedgadens udvikling. Om BID BID er en ramme for offentlig-privat udvikling af bymidten. Modellen kræver lovgivning på nationalt niveau, da den indebærer, at et flertal af grundejerne i et afgrænset fysisk område kan vedtage en udviklingsplan, som alle grundejere herefter er forpligtede til at medfinansiere efter nærmere bestemte regler. Konceptet findes i en række vestlige lande, og de internationale erfaringer er gode. Nogle steder har det helt revitaliseret nedslidte bymidter. I Danmark har Realdania, Københavns Kommune og ejendomsselskabet Jeudan finansieret en undersøgelse af de internationale erfaringer og et juridisk notat om mulighederne for at lave dansk BID-lovgivning (det er der intet til hinder for). I maj 2015 afholdt Realdania en konference i Odense med mere end 100 overvejende kommunale deltagere om konceptet. Læs mere her: I Tyskland vedtages den nødvendige rammelovgivning på delstatsniveau. I Schleswig-Holstein (og dermed i Flensburg) kaldes konceptet for PACT. Når der nedenfor omtales to projekter i Flensburg Pact 1 og Pact 2 er det altså tale om BID-projekter. Gågaden i Flensburg har fået et væsentligt løft og fremstår i dag velholdt, velbesøgt og stort set uden tomme butikker. Mange af kunderne er danskere.

16 16/32 Rapport fra studietur Skanderborg Kommune til Syddanmark og Nordtyskland juni Det første BID-projekt i Flensburg blev gennemført på 18 måneder i Det havde et budget på 3,9 mio euro, hvoraf kommunen gav de euro og grundejerne gav 3,1 mio euro. Projektet omfattede nye belægninger, byrumsinventar og øvrige fysiske tiltag i bymidten. Hovedgaden var slidt, og huslejerne havde været faldende igennem nogle år. Et flertal af grundejerne var derfor interesserede i at medfinansiere et løft. Kommunen forbandt dette med udførelse af diverse ledningsarbejder under hovedgaden. Derfor medfinansierede de projektet. Dette er ikke et must ifm. BID (nærmere undtagelsen). I forbindelse med PACT1 blev grundejernes bidrag beregnet på baggrund af grundværdien. Et typisk beløb for en grundejer var euro i alt over fem år (= ca kr.), og Dagmar Noack kender ingen, der af den grund blev pressede økonomisk. Tværtimod har grundejerne i hovedgaden det fint økonomisk. Et investeringsselskab inden for fast ejendom i bymidten fortæller, at alle grundejere dem bekendt har tjent godt på processen, da huslejerne efterfølgende er steget. For en beskrivelse af PACT-processen inden opstart, se nedenfor. PACT2 PACT2 startede i Programmet varer 5 år og har et budget på 1,4 mio. euro. Hvor Pact 1 handlede om fysiske tiltag, handler næsten alt i Pact 2 om markedsføring. Der indgår følgende elementer: En renere hovedgade Markedsføring i Syddanmark inkl. Kolding/Esbjerg. Fx af julemarkedet og af de fire søndage årligt med butiksåbent (det er alt, man må i Tyskland). En mobil webiste kaldet City-App. Lanceret primo juni 2015 på både tysk og dansk. Ny julebelysning, starter i november Hjemmeside med overblik over alle ledige butikslokaler i bymidten. Alt i PACT2 er finansieret af grundejerne. Man startede med en workshop for grundejere, detailhandlere, kommunen: hvad skal programmet indeholde? En erhvervsdrivende og en grundejer betalte ca euro for en infoflyer og hyrede en facilitator til ovenstående workshop nogle er nødt til at lægge penge på bordet, når ideerne skal udvikles. Der er på det tidspunkt ingen kasse at tage pengene af. Der eksisterer kun en ide hos nogle private aktører der er intet "projekt" endnu. Rent teknisk fungerer det sådan, at grundejerne bliver enige om, hvilket område der skal være omfattet af PACT. Når afgrænsningen af området er fastlagt samt programindholdet og budgettet (i dette tilfælde 1,4 mio. euro) er klar, henvender man sig til kommunen, som organiserer den formelle afstemning blandt grundejerne. Grundejerne skal aktivt sige nej inden for fire uger, og hvis mere end 1/3 end grundejerne siger nej, realiseres projektet ikke. Hvis ikke bliver det vedtaget - hvilket er tilfældet for PACT2.

17 Rapport fra studietur Skanderborg Kommune til Syddanmark og Nordtyskland juni /32 Byrådet skal godkende alle PACT-projekter og kan vetoe dem uden begrundelse. Det giver mening, fordi tiltagene gennemføres på offentlig grund, og fordi kommunen skal drifte tiltagene efterfølgende (fx nye belægninger). I forbindelse med PACT2 blev grundejernes bidrag beregnet på baggrund af facadelængden. Deres udgift kan sandsynligvis sendes videre til lejerne. Dagmar Noack oplever, at der er forskel på tyske og danske ejendomsejere. Hvor tyskere typisk har et forhold til den fysiske bygning, er danskere oftest kun interesserede i investeringen. 4.3 Hvad tager vi med fra Flensburg? BID er interessant, men forudsætter en lovgivning som vi endnu ikke har i Danmark Vi skal have alle grundejere og butikker ind i cityforeningen (COWI: ligesom man har gjort i Herning, hvor over 90% er medlemmer) Vi skal melde klart ud, hvad kommunen vil Kan vi lave børnehave i en forretning hvor børnene kan være, mens forældrene køber ind? Adelgade: vi skal have reduceret trafikken. Kan det være en løsning at ensrette gaden fx fra Kvickly til Alleen? Eller lave en cykelgade som i Holland, hvor bilerne også må køre? Fortovene skal være bredere i solsiden, med gode opholdsmuligheder Hvad producerer vi lokalt, som vi kan sælge i butikkerne? Ole Lund Kirkegaard er fra Skanderborg kan det synliggøres mere, enten med en oplevelsespark á la Astrid Lindgren eller på anden måde i bybilledet? Walters er godt, men vi kan bruge flere spillesteder Vi skal have tydeligere skiltning til toiletterne, ligesom projekt "Nette Toilette" i Flensborg Bænkene i Rote Strasse gav lyst til at opholde sig i gaden Kan vi få en slagter eller osteforretning ind permanent? Fra Møllegadekrydset til Bloms er der baggårde og p-pladser: kunne vi lave et Rote Strasse-agtigt miljø dér? Farverne i Rote Strasse gav harmoni og liv på tværs af nye og gamle huse

18 18/32 Rapport fra studietur Skanderborg Kommune til Syddanmark og Nordtyskland juni 2015 Vi skal have aktiviteter ned til søen Vi skal have flere aktiviteter ved Søen: Kano- og kajakudlejning Sti langs vandet fra Kulturhuset til Kvickly Badeanlæg 5 Hamburg Efter besøget i Flensburg fortsatte gruppen til Hamburg (1,75 mio. indbyggere). 5.1 Neustadt / kvartermanager-ordning Tirsdagens program startede i kvarteret Neustadt, som har styrket sin identitet og attraktivitet over de seneste 10 år. Fra at være præget af slidte barer og natklubber, har kvarteret i dag en blanding af kunsthåndværk, gallerier, mode- og designbutikker, jazzklub, cafeer, restauranter, mv. "Individualitet som resultat af kvalitet og kreativitet" er overskriften, når kvarteret skal beskrive sig selv. Ca. en gang om året trykkes et hæfte, der præsenterer bydelens tilbud, og som distribueres bredt i Hamburg. Formålet er at lokke turister og andre besøgende herned. Hæftet giver et godt overblik, og flere deltagere tog et eksemplar med hjem. Siden 2004 har kvarteret haft en kvartermanager, Sascha Bartz. Han er ansat af den lokale handelsstandsforening, men finansieret 50% af kommunen og 50% af grundejerne. Han er i daglig kontakt med grundejere, beboere, erhvervsdrivende og kommune, holder hver 6. uge fællesmøder for alle interessenter i bydelen og organiserer faste events som fx. kunstmarked og loppemarked. Han har været omdrejningspunktet for udviklingen af kvarteret. Undervejs besøgte vi gaden Wexstrasse, hvor profilskiftet er gennemført i samarbejde med boligselskabet SAGA, der har betalt for istandsættelse af en del butikslokaler, hvilket gjorde det muligt for de små og interessante butikker/cafeer at komme ind. Vi så udefra tre butikker i Wexstrasse her kort præsentation af koncepterne, billeder taget tidligere i 2015:

19 Rapport fra studietur Skanderborg Kommune til Syddanmark og Nordtyskland juni /32 Butikken Frohstoff, som laver silketryk. Produktionen sker i kælderen, salg fra stueetagen. Der sælges både fra butikken her og fra mange andre butikker i Tyskland. Galerie/Atelier Mohnligths Startet af to kvindelige kunstnere, der flyttede ind med atelier og galleri i I 2011 fik de den ide at installere en espressomaskine og lave kaffebar. Det viste sig at være en god ide. Det nedbryder barrieren: Folk kommer ind for at drikke kaffe og bliver nysgerrige på kunsten. Man kan lease kunstværkerne i 6 eller 12 måneder. Derefter ophører leasingperioden automatisk. Man kan så returnere, forlænge eller købe. Ved køb får man halvdelen af leasingpengene modregnet. Drives nu af den ene alene. Butikken Kunst + Gemüse, Wexstrasse 28, er et "galleri for håndlavede produkter". Showroom og værksted for to designere, der laver glas og smykker som også sælger produkter fremstillet af andre designere. Det har ligget i Wexstrasse siden I Neustadt så vi også ruten med de 33 skilte, der fortæller bydelens historie forbundet af en rød streg i belægningen. Ruten kaldes Hummel-Bummel og er markeret med markeret med en stor figur i hver af bydelens fire ender. Én af dem står ved den eksklusive shoppinggade Neuer Wall, hvorfra man gerne vil lede folk ind i kvarteret og lokke dem til at gå på opdagelse langs den røde rute. Projektet er lavet i samarbejde med Hamburgs Historiske Museum. Det præsenteres i ovenstående hæfte om bydelen.

20 20/32 Rapport fra studietur Skanderborg Kommune til Syddanmark og Nordtyskland juni 2015 Kortet over Hummel-Bummel-ruten igennem kvarteret Neustadt, fra Tv: Den røde streg i belægningen genopfriskes jævnligt af kvartermanageren. Th.: Et af de 33 skilte med episoder fra kvarterets historie. Her: den legendariske jazzclub Cotton Club, der stadig ligger på adressen. 5.2 Neuer Wall: eksklusivt shoppingområde/bid Vi fortsatte herefter til Neuer Wall, som er et attraktivt shoppingområde, der grænser op til Neustadt. Neuer Wall er ligesom gågaden i Flensburg udviklet som led i et Business Improvement District, hvor grundejerne kollektivt finansierer en tidsbegrænset udviklingsplan. P.t. kører tredje udviklingsplan á fem år. Som led i den første udviklingsplan ( ) blev der skabt sammenhæng i handelsgaden med flotte, høje blomsterkrukker, betalt af grundejerne. På Bürgermeister-Petersen-Platz er krukkerne lavere og bredere, men i samme design. De

21 Rapport fra studietur Skanderborg Kommune til Syddanmark og Nordtyskland juni /32 definerer pladsen, giver den et eksklusivt præg og skaber visuel sammenhæng mellem plads og gade Tv. Bürgermeister-Petersen-Platz, Th. Neuer Wall. Billeder fra august HafenCity Sidste punkt på dag 1 var en rundvisning i bydelen HafenCity med fokus på byrum og kultur. Bydelen er på 157 ha og skal huse beboere og arbejdspladser, når den er færdigudbygget i ca Den udvider Hamburgs bymidte med hele 40%. Byrum er prioriteret højt, og HafenCity er blevet et poulært sted at gå tur for hamburgenserne. Det skyldes også, at byrum og grønne områder fylder markant mere her end i den gamle bymidte. Blandt de bylivsskabende højdepunkter i HafenCity er en stor "Lege- og opholdspark for alle aldre". HafenCity udvikles fra vest mod øst, og de enkelte kvarterer færdigudvikles, inden de næste påbegyndes. Dermed bor beboerne ikke på en byggeplads, men i et fuldt fungerende kvarter. Funktionsblanding er vægtet højt i HafenCity, og de fleste steder er der publikumsvendte funktioner i stueetagen. Området er hævet ved opfyld til ca. 8 meter over Normal Nul. Dermed undgår man alvorlige oversvømmelser. Der er jævnligt højvande i Elben, som oversvømmer byrummene i HafenCity, men de er bygget til at kunne klare det. I området op til den eksisterende bymidte er der indrettet parkering i stueetagerne, da det af praktiske grunde ikke var muligt at hæve hele området her.

22 22/32 Rapport fra studietur Skanderborg Kommune til Syddanmark og Nordtyskland juni 2015 Lege- og oplevelsesparken i HafenCity er åben for alle og placeret, så man naturligt krydser den på sin vej igennem HafenCity. Den er stor, kreativt udformet og designet med gode materialer. Ved at gøre den til en offentlig park, får alle borgere glæde af det byliv, der skabes af familier med legende børn i parken. Tv: Containerhavnen ligger lige på den anden side af Elben. Th.: Det første kvarter, der blev udviklet i HafenCity. For enden tv. ses Elbphilharmonie, der er områdets vartegn og efter planen står færdigt i Byrum er højt prioriteret i HafenCity. Her nogle af terrasserne, der jævnligt oversvømmes, men kan tåle det. Med den løsning opnås en stærkere kontakt med vandet.

23 Rapport fra studietur Skanderborg Kommune til Syddanmark og Nordtyskland juni /32 Th: Jordbærboden var et organisk element i det lidt stramme HafenCity En udstilling af havneområder fra Hamburg og andre steder. Giver farver og oplevelser til byrummet. 5.4 Hvad tager vi med fra Hamburg Den røde streg i belægningen kunne oversættes til Skanderborg: en rød tråd, der synliggør kulturen/historien Borgergade: Kan vi synliggøre historien mere, også uden at der en guide tilstede? Kan vi lave en rute/guidede ture, der begynder ved Banegården og trækker folk ned i bymidten? Hvordan kan vi bruge Smuk Fest-brandet mere resten af året? Byrumselementer og grønt fra HafenCity som inspiration til Byparken Trampoliner, kombination af forskellige belægninger ser godt ud Som i Aabenraa er det også i HafenCity lykkedes at holde fast i en masterplan Kan vi bruge krone-til-krone-princippet mere? Vi bruger det p.t. med erhverv/turisme, men kan vi også lave den aftale, at kommunen giver en krone for hver krone, cityforeningen selv skaffer? Flere opholdsrum udenfor, også til parkour.

24 24/32 Rapport fra studietur Skanderborg Kommune til Syddanmark og Nordtyskland juni 2015 Adelgade skal indbyde mere til ophold. Kan der være fælles indkøbsvogne i hele gaden? Særlige fliser/belægning bruges til at markere indgangen til restauranterne nogle steder i Hamburg, det skaber opmærksomhed. Både i Aabenraa og Hamburg: engagerede guider, der afspejler, at der er konsensus om udviklingen i byen. Og også stolthed. Er vi gode nok til at være stolte af vores by i Skanderborg? Facaderne i stueetagen i HafenCity var meget ens lidt i modstrid med ønsker om individuelle butikker Tingene fungerer - også nede i detaljen i HafenCity: byrum og inventar i god kvalitet 6 Dannenberg: bymidteudvikling Sidste punkt på turen var et besøg i Dannenberg, som er en by på 8100 indbyggere 100 km øst for Hamburg. Byen var medtaget bl.a. på grund af de gode erfaringer med at skabe nye butikker i tomme lokaler samt andre butiksformater som torvehal mv. Trods sin størrelse klarer byen sig godt. Den er attraktiv som bosætningssted for yngre voksne og familier. Byen har betydelig nettoindpendling. Den er også en attraktiv handelsby, der er kulturelle foreninger, sports- og fritidsfaciliteter og en god dækning med læger, tandlæger og speciallæger. Der er også mange uddannelsestilbud, og Dannenberg satser på "Livslang læring". 6.1 Præsentation og rundvisning ved citymanager Ursula Fallapp Vi mødtes med citymanager Ursula Fallapp, som har haft stillingen siden 2002 og været tovholder på mange af bymidteindsatserne. Her en kort gennemgang af indsatserne i Dannenberg en mere detaljeret udgave kan læses i en netop udkommet eksempelsamling fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter:

25 Rapport fra studietur Skanderborg Kommune til Syddanmark og Nordtyskland juni /32 Tv: Hovedgaden i Dannenberg. Tilgængelig for biler, men meget stille. Bilerne bruger omfartsvejene, men kan parkere mindre end 100 meter fra hovedgaden. I årene blev der gennemført områdefornyelse i bymidten ("städtebauliche Sanierungsmassnahme") med en investeringsvolumen på 15 mio. euro. Private projekter fik 40% i støtte, som blev betalt ligeligt af stat, delstat og kommune. De resterende 60% betalte grundejeren selv. Kommunale projekter blev støttet med 60% af staten og delstaten. De resterende 40% betalte kommunen. Resultatet har været en renoveret og trafiksaneret bymidte med 680 parkeringspladser på bagsiden af butikkerne samt renoverede erhvervs- og boligområder. Mod slutningen af byfornyelsesprojektet begyndte man at gennemføre en række øvrige tiltag ift. styrkelse og udvikling af bymidten, detailhandlen, turismen mv., og de er fortsat til i dag. Resultatet er, at der i dag er en støt stigende kundestrøm i bymidten, og at investeringer i bymidten kan betale sig. Nedenfor en gennemgang af de konkrete projekter. Aktivering af 22 tomme butikslokaler: Da områdefornyelsen var ved at være gennemført, var fysikken på plads, men der var nu 22 tomme butikslokaler. Kommunen havde den ide, at de handlende skulle danne et anpartsselskab, selv indskyde kapital og udvikle handelslivet i bymidten ad den vej. Det viste sig at være urealistisk, da de manglede pengene til det. Kommunen lavede derfor selv en Bymarketing-enhed (Stadtmarketing). Leder blev Ursula Fallapp, der havde været ansvarlig for bymidterenovering og derfor havde et godt netværk blandt grundejerne og de øvrige aktører i bymidten. Bymarketing-enheden arbejder med at udvikle og markedsføre byen, sidstnævnte i samarbejde med nabobyerne, som man indgår i et formelt samarbejde med. Fallapp fik alle grundejere med tomme lokaler, med på at tilbyde en lav startleje 1 euro pr. kvm. om måneden (750 kr. om måneden for et lokale på 100 kvm.) til nye butikker for at give dem en chance. Efter det første år skulle butikkerne og ejerne selv aftale, hvor hurtigt lejen skulle stige til det normale lejeniveau i byen (5-10 euro pr. kvm./måned svarende til kr. om året pr. kvm.). Fallapps argument over for grundejerene: Lidt husleje er bedre end ingen leje! Det gik over al forventning. Fra januar til september 2002 blev alle lokaler aktiveret med nye butikker, og der blev skabt et "fremragende butiksmiks". Alle butikker klarede sig igennem det første år, ingen lukkede. Ejere og lejere aftalte forskellig stigningstakt på huslejen. Nogle steg meget hurtigt til markedsleje, andre steg over nogle år med 1 euro pr. kvm. om året (i månedlig kvadratmeterleje). Kommunen betalte ikke tilskud til evt. omdannelse/istandsættelse af butikslokalerne. Dette måtte ejer og lejer selv ordne. Der er i dag ingen tomme butikslokaler i bymidten, og man er meget opmærksom på, at det skal der heller ikke være fremover. Der er jævnligt butikker, der flytter til større eller mindre lokaler, men ingen butikslokaler, der står tomme i længere tid. Der er lavet en Borgerforening for markedsføring og turisme. Foreningen hedder ALMA, hvilket står for "ALle laver MArkedsføring". Foreningen rummer fire

26 26/32 Rapport fra studietur Skanderborg Kommune til Syddanmark og Nordtyskland juni 2015 grupper, der jævnligt mødes og drøfter ønsker til udvikling af byerne i kommunesamarbejdet med særlig vægt på turisme og markedsføring: Erhvervsgruppen, mødes hver måned (kontingent 120 euro/år) Turisme/gastronomigruppen, mødes hver 2. måned (kontingent 80 euro/år). Der er rabat, hvis man er medlem af handelsstandsforeningen eller turismeforeningen. Borgergruppen, mødes hver 2. måned (kontingent 40 euro/år). Foreninger kan også melde sig ind i denne gruppe. De betaler 200 euro om året eller 1 euro pr. medlem v/ færre end 200 medlemmer. Politikergruppen, mødes hver 3. måned (de to store byer Dannenberg og Hitzacker betaler hver 1,5 euro. pr. borger om året i bidrag, mens de otte mindre byer hver betaler 1 euro pr. borger om året i kontingent). Et eksempel: Turisterhvervet ønskede, at Hamburgs trafikselskab HVV, der også dækker Dannenberg, laver en rabatbillet, der gør det billigere for hamburgensere at tage på udflugt til Dannenberg. Der har i perioder været kritik af, at borgernes indflydelse på politikken blev for stor, men den kritik er stilnet af igen. ALMA har euro om året i indtægter/udgifter. De bruges til at drive turistinformationen i Dannenberg (to fastansatte), markedsføringskontoret i Hamburg og torvehallen i Dannenberg og restbeløbet bruges til enkeltprojekter. Man bruger ikke penge på arbejdskraft til at organisere events i byen arbejdskraften skal de frivillige selv levere. Foreningen har eksisteret længere, men med styrket kraft under navnet ALMA fra Der er også en handelsstandsforening i byen. Bymarketing-enheden understøtter generationsskifter ved aktivt at finde og skabe kontakt mellem folk, der vil afhænde deres butikker, og dem, der kunne være interesserede i at overtage dem. I perioden hjalp man med at gennemføre fem generationsskifter (ikke finansielt, kun med kontakt/rådgivning). Blandt andet har det været afholdt en messe, hvor det lokale handelskammer deltog. Der er dannet en uddannelseskoalition og skabt 41 yderligere uddannelsespladser i bymidten inden for detailhandlen, sundhedserhvervene etc. Nogle af butikkerne har ikke haft unge i lære i mere end 20 år. Dér hjælper det, at Bymarketingenheden understøtter processen. Der er tilføjet et nyt butiksområde i kanten af bymidten. Området rummer Jysk, Edeka, en bager, en stor skobutik mv. Det ligger få hundrede meter fra hovedgaden. Der er lavet god skiltning mellem bymidten og de to butiksområder i hhv. den vestlige og østlige ende af byen. Markedsføringskontor i Hamburg. For at styrke bosætning, erhvervsudvikling og turisme lavede kommunesamarbejdet i 2008 et fælles markedsføringskontor i Hamburg-Altona. Kontoret har åbent mandag-fredag kl Man kan booke rejser og dagsudflugter til regionen, finde inspiration til den næste ferie, se ejendom-

27 Rapport fra studietur Skanderborg Kommune til Syddanmark og Nordtyskland juni /32 me til salg og der er udstilling og salg af kunst og varer/produkter fra regionen. Der skal fremover mere fokus på også at tiltrække virksomheder. Projektet hører under ALMA. Bymidte-app udviklet af ALMA i 2013: Med push-beskeder, der gør opmærksom på aktuelle tilbud i butikkerne etc. Fra september 2014 til januar 2015 har man fået 1000 brugere. Det er meget, sammenlignet med Lüneburg, der fra marts 2014 til januar 2015 fik 1400 brugere selv om de er indbyggere. Efter ovenstående introduktion på Rådhuset var gruppen på rundtur i byen Mehrgenerationenhaus åbent mandag-fredag kl Tv.: Citymanager Ursula Fallapp, th.: lederen af Mehrgenerationenhaus. Første stop på rundturen var det såkaldte Mehrgenerationenhaus "Hus for flere generationer". Det har eksisteret siden 2004 og er et mødested og aktivitetshus, som særligt bruges af mødre med børn og af pensionister (familierne har for travlt, og de unge har deres eget hus på den anden side af gaden). På 1. sal er der beskyttede ældreboliger. De to enheder er uafhængige af hinanden og lejer sig begge ind hos ejeren af bygningen. Siden 2004 er der hvert år skaffet euro i ekstern finansiering, fra puljer i hhv. delstaten Niedersachsen, den tyske stat og EU. Kommunens egne driftsudgifter er på euro, altså mindre end kr.om året. Det drives af frivillige og minijobbere (deltidsansatte der tjener max 450 euro om måneden, og hvor arbejdsgiveren ikke betaler bidrag til dagpenge/sygesikring). Der arbejder også en pige, der udfører "Bundesfreiwilligendienst" 1. Personalet sørger for kaffe, rengøring, PR og laver aktiviteter som fx sykurser for børn. Aktiviteterne er seniorgymnastik, børneballet, PC-kurser etc., og det bruges også som mødested af mange foreninger som kortklubber, alzheimerforening, ADHDgruppe etc. Man skaber rammerne og lader brugerne fylde dem ud. Man kan også bare komme og hænge ud i nogle timer uden at lave noget. 1 Et system, hvor alle uafhængigt af alder melde sig som frivillige i en periode på 6-18 måneder, og arbejde med projekter inden for kultur, det sociale område, miljø, katastrofehjælp, integration mv.

28 28/32 Rapport fra studietur Skanderborg Kommune til Syddanmark og Nordtyskland juni 2015 Kaufhaus des Wendlands der er mest salg i fødevarerne, fik vi at vide Der har i mere end 10 år været et fælles udsalgssted for kunsthåndværk, stof/tøj, delikatesser mv. fra regionen. Stedet hedder "Kaufhaus des Wendlands" og er på 200 kvadratmeter. Det er bemandet på skift af producenterne og fungerer på markedsvilkår og er under udvidelse. Vi talte med en ekspederende syerske, der fortalte: "Vi er producenter, der er her en halv dag hver anden uge. Huslejen er i alt på ca euro inkl. varme om måneden (= kr.). Det løber fint rundt, men kun fordi vi er mange til at dele huslejen. Jeg betaler 35 euro i leje om måneden. Fødevarerne er der meget salg i, det andet mindre. Da butikken havde 10-årsjubilæum i 2015 og gav en gavepose til hver 10. kunde, kom der ca. 250 kunder på fem dage. Ellers tæller vi ikke kunderne." Den regionale torvehal åben torsdag-lørdag billedet tv. taget tidligere i Der er i 2014 etableret en torvehal med udsalg af lokale fødevarer mv. Den drives af markedsføringsforeningen ALMA. Frugt, grønt, kunsthåndværk, strik, træskærearbejder, specialfødevarer (sennep, likører etc.). 16 producenter. ALMA driver det. Der er én kasse, hvor man betaler for alle ting. De afregner med producenterne en gang om ugen kunder om dagen. Åbent torsdag/fredag/lørdag. Der er lige lavet hjemmeside + facebookside. De vil gerne lave en ordning, så hver

29 Rapport fra studietur Skanderborg Kommune til Syddanmark og Nordtyskland juni /32 udbyder er her en gang om måneden på et fast tidspunkt, så kunderne kan møde producenten/håndværkeren/etc. Arbejdende guldsmed kombineret med udsalg af kunsthåndværk Guldsmedeværksted/butik med kunsthåndværk. Indehaveren har haft butikken siden september Har sit guldsmedeværksted i den og sælger både egne ting og for to2 keramikere, en bogbinder og en trædrejer. Hun passer butikken alene og har åbent tirsdag-fredag fra kl. 13, lørdag noget tidligere. Et eksempel på kombinationsformater, hvor udsalg af varer kombineres med produktion/værksted/cafe mv. Tøjbutikken Zeitgeist, Frau Fabel. Væggen er monteret med stemningsfyldt fotografi i megastørrelse. Styrker butiksoplevelsen. Smart dametøjsbutik.zeitgeist. Frau Fabel har haft butikken i 12 år. Lavede dengang noget helt andet, men havde lyst til butik. Fandt et hul i markedet med sin dametøjsbutik. Mange stamkunder, stærk kundekontakt, intimt lokale, tror på, at indkøb skal være en oplevelse. Har ingen hjemmeside, men bruger Whatsapp me-

30 30/32 Rapport fra studietur Skanderborg Kommune til Syddanmark og Nordtyskland juni 2015 get til kundekontakt: Der er lige kommet en flot kjole, den kunne lige være noget for dig etc. Næsten ingen forbipasserende kunder. Alle kommer, fordi de kender butikken. Der mangler et naturligt kundeflow i bymidten ( Laufkundschaft ), og det skal det nye byggeprojekt (se nedenfor) hjælpe på. Butikken er i foråret 2015 flyttet til et andet butikslokale i Dannenberg, og det var planen at få en hjemmeside ved samme lejlighed. Frau Pruschke, blomsterbutik. Har haft butik her siden Dengang havde hun tre medarbejdere, i dag er hun alene. Hun passer 100 grave på den lokale kirkegård som supplement til indtægten fra blomsterbutikken. Ville egentlig gerne holde op/gennemføre generationsskifte, men bliver ved, da hendes udgifter er meget lave fordi hun selv ejer huset. Hun håber, at det nye butikscenter der bygges i bymidten (for enden af gaden, i samme skala som de eksisterende bygninger og i en arkitektur, der passer ind) kan øge kundestrømmen i bymidten. Hun fortæller, at fx folk fra Hamburg sætter pris på alle de små individuelle butikker med personlig betjening, og jo flere og mere forskelligartede butikker der er, jo flere kommer der.

Handelslivets styrke og strategier for revitalisering af bymidterne

Handelslivets styrke og strategier for revitalisering af bymidterne Handelslivets styrke og strategier for revitalisering af bymidterne Haslev, 12 maj 2015 Torsten Bo Jørgensen Projektleder COWI Plan og trafik 1 Tendenser Nethandel vokser Butikscentre går lidt frem Lille

Læs mere

Revitalisering af bymidterne strategier for udvikling af detailhandel i mindre byer

Revitalisering af bymidterne strategier for udvikling af detailhandel i mindre byer Revitalisering af bymidterne strategier for udvikling af detailhandel i mindre byer COWI, juni 2015 Torsten Bo Jørgensen Projektleder COWI Plan og trafik 1 Tendenser Nethandel vokser Butikscentre går lidt

Læs mere

Gladsaxe Kommune handel, byliv og kultur

Gladsaxe Kommune handel, byliv og kultur Gladsaxe Kommune handel, byliv og kultur Torsten Bo Jørgensen Projektleder, Plan og Trafik COWI Lyngby 1 Disposition Den gode handelsby hvordan skabes den? Samspillet mellem byliv, kultur og handel Hvad

Læs mere

Fremtidens Aabenraa, Fremtidens Købstad. Thomas Andresen Borgmester Bo Riis Duun Afdelingschef Kultur & Plan og Fritid

Fremtidens Aabenraa, Fremtidens Købstad. Thomas Andresen Borgmester Bo Riis Duun Afdelingschef Kultur & Plan og Fritid Fremtidens Aabenraa, Fremtidens Købstad Thomas Andresen Borgmester Bo Riis Duun Afdelingschef Kultur & Plan og Fritid Befolkningsprognoser 3 4 Kamp mellem kommuner om bosætning Erkendelse af at Aabenraa

Læs mere

Holbæk bymidte sådan udnytter I mulighederne bedst muligt

Holbæk bymidte sådan udnytter I mulighederne bedst muligt Holbæk bymidte sådan udnytter I mulighederne bedst muligt 7. maj 2013 Torsten Bo Jørgensen Projektleder COWI Plan og trafik 1 Hvad jeg vil argumentere for Et godt butiksliv er afgørende for bymidtens attraktivitet

Læs mere

Baggrundsmaterialet. Hidtidige planer og processer Status og udfordringer Synergi til andre tiltag

Baggrundsmaterialet. Hidtidige planer og processer Status og udfordringer Synergi til andre tiltag Baggrundsmaterialet Hidtidige planer og processer Status og udfordringer Synergi til andre tiltag 1 Lokalplan nr. 003, 009 og 018 Butikker i facaderne, ingen nye boliger Banker og liberale erhverv max.

Læs mere

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.

Læs mere

Baggrundsmaterialet. Hidtidige planer og processer Status og udfordringer Synergi til andre tiltag

Baggrundsmaterialet. Hidtidige planer og processer Status og udfordringer Synergi til andre tiltag Baggrundsmaterialet Hidtidige planer og processer Status og udfordringer Synergi til andre tiltag 1 Fremtidens Skanderborg 2001 Vision: Skanderborg by attraktiv for nuværende og kommende borgere virksomheder

Læs mere

DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by?

DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by? DE RØDE LØBERE Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by? VINDERBYEN VORDINGBORG Vordingborg er nu en vinderby. Sådan

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

Del A Indhold og vision. Program -Områdefornyelse 2016 2018 for Vordingborg by De Røde Løbere Plads til at mødes A.1

Del A Indhold og vision. Program -Områdefornyelse 2016 2018 for Vordingborg by De Røde Løbere Plads til at mødes A.1 Del A Indhold og vision Program -Områdefornyelse 2016 2018 for Vordingborg by De Røde Løbere Plads til at mødes A.1 Kolofon Juni 2015 Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 Postboks 200 4760 Vordingborg

Læs mere

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Odder Parkhotel, den 12. januar 2015 Velkomst Velkommen til nytårskur. Det er dejligt at se den store opbakning til den traditionsrige nytårskur i Odder

Læs mere

Turismestrategi 2013-2017

Turismestrategi 2013-2017 Turismestrategi 2013-2017 1 Indhold Forord... 4 Vision... 5 Strategi... 6 Fokus Stærke værdikæder... 7 Fokus Nem tilgængelighed... 8 Fokus Smart markedsføring... 9 2 Vision: Køge vil overraske dig Strategi:

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG Landbyrådsrepræsentanten fra Houlbjerg og Borgerforeningen i Houlbjerg

Læs mere

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 bilag 7 Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 I forbindelse med planlægningen af de Bilfri Dage i 2005 har der været nedsat en arbejdsgruppe

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

Hvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012

Hvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012 Hvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012 Befolkningsudviklingens geografi under finanskrisen Befolkningsudvikling pr. år 2008 til 2012 Kilde: Danmarks Statistik De unges flyttemønster under finanskrisen

Læs mere

BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING

BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING - DEN KOMMUNALE KERNEVELFÆRD BØRN, SKOLE OG ÆLDREOMRÅDET - UDVIKLING AF HANDEL OG KULTUR I

Læs mere

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune Byen som vækstdriver Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013 Globale trends/mega trends Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer

Læs mere

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Fælles politikkoncept i Odense Kommune Vision: (Hvor skal vi hen? Meget langt sigte) - Fælles

Læs mere

Fredericia Kommune - detailhandelstendenser mv. Opstartsmøde 14/5 2014. Projektleder Torsten Bo Jørgensen, COWI

Fredericia Kommune - detailhandelstendenser mv. Opstartsmøde 14/5 2014. Projektleder Torsten Bo Jørgensen, COWI Fredericia Kommune - detailhandelstendenser mv Opstartsmøde 14/5 2014 Projektleder Torsten Bo Jørgensen, COWI 1 Detailhandelstendenser Nethandel på vej frem Storcentre på vej frem (vinder fortsat markedsandele

Læs mere

1. Aftalens parter. 2. Formål. 3. Aftalens indhold. 4. Parterne. Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.

1. Aftalens parter. 2. Formål. 3. Aftalens indhold. 4. Parterne. Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og VUC Syd Christian d. X s vej 39 6100 Haderslev www.vucsyd.dk 2. Formål Et partnerskab mellem Aabenraa

Læs mere

REFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17.

REFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17. REFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17.30 Til stede Borgere: 76 Politikere: 11 Administration: 14 PROGRAM

Læs mere

UDVIK- LINGS- PLAN. Lydum 2020

UDVIK- LINGS- PLAN. Lydum 2020 UDVIK- LINGS- PLAN Lydum 2020 Naturen er vores styrke og kilde til store oplevelser. Gå selv på opdagelse i naturen, pas på den og del den med andre. Sammen fortæller vi verden om vores natur - #viinaturen

Læs mere

Nye tider for detailhandlen. Dansk Byplanmøde 2011

Nye tider for detailhandlen. Dansk Byplanmøde 2011 Nye tider for detailhandlen Dansk Byplanmøde 2011 Mødets emne Nye tider for detailhandlen Hvad kan byerne stille op mod internationale megatrends såsom nethandel og de store butikskæders indtog? Kan der

Læs mere

OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK

OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK porten til Rømø 08-10-2014 www.toender.dk 1 Aftenens forløb VELKOMMEN til alle v/ Tønder Kommune Trafikplan 2014 v/ Fagchef Lars-Erik Skydsbjerg Forslag til PROGRAM v/ Christel

Læs mere

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Konklusioner, vurderinger og anbefalinger fra ICP, Institut for Center-Planlægning, februar 2016 Dramatisk fald i antallet af handelsbyer i Danmark I de kommende

Læs mere

Erhvervs- og Turismepolitik

Erhvervs- og Turismepolitik Erhvervs- og Turismepolitik Fredensborg Kommune 2013-2016 l Godkendt af Byrådet den 24. juni 2013 1 Forord Det er med stor fornøjelse og glæde, at vi på vegne af Fritids- og Erhvervsudvalget og Kultur-

Læs mere

Succes gennem samarbejde

Succes gennem samarbejde Gulddysse Kulturgård Succes gennem samarbejde Som politiker er man nødt til at nå sine mål gennem andre mennesker men det kræver, at man tør give rum for nytænkende initiativer. Det turde man i Gundsø,

Læs mere

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2016-2018 Hvordan fortsætter vi den stærke udvikling og griber mulighederne i udviklingen af en attraktiv detailhandel i Aalborg? 1

Læs mere

Nyt liv ved Fjellerup Strand

Nyt liv ved Fjellerup Strand Nyt liv ved Fjellerup Strand Bygning fra fiskeriets storhedstid Norddjurs Kommune ansøger om deltagelse i Realdania-kampagnen Stedet tæller med projektet Nyt liv ved Fjellerup Strand. Projektet tager ud

Læs mere

SENTRUMSKONFERANSEN 20. OKTOBER 2016 Å VELGE OG VILLE SENTRUM I BYEN VEJLE - DANMARK

SENTRUMSKONFERANSEN 20. OKTOBER 2016 Å VELGE OG VILLE SENTRUM I BYEN VEJLE - DANMARK SENTRUMSKONFERANSEN 20. OKTOBER 2016 Å VELGE OG VILLE SENTRUM I BYEN VEJLE - DANMARK Udviklingskonsulent Bodil Øllgaard, Vejle Kommune Arkitekt maa. Henrik Stjernholm, StjernholmArkitektur.dk DET VIL VI

Læs mere

Udkast til Strategi for Ribe - Version 1.0: Ikke flere ændringer

Udkast til Strategi for Ribe - Version 1.0: Ikke flere ændringer Udkast til Strategi for Ribe - Version 1.0: Ikke flere ændringer 1. Indledning En rapport fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter slog i 2015 fast, at en af årsagerne til Ribes succes er, at nogle

Læs mere

Kend din by 2. Nyborg Fæstning

Kend din by 2. Nyborg Fæstning Kend din by 2 Nyborg Fæstning Nyborg og Omegns Museer Skoletjenesten Slot og Fæstning På denne tur i Nyborg skal I ud i naturen. I skal opleve hvor pænt og fredeligt der kan være så tæt på byen, og samtidig

Læs mere

Hvad er Musicon? Hvad vil jeg promovere?

Hvad er Musicon? Hvad vil jeg promovere? Hvad er Musicon? Musicon er en ny kreativ bydel i Roskilde, der ligger på et areal, der tidligere rummede en betonvarefabrik. Området ligger mellem Dyrskuepladsen og Roskilde Station og fylder ca. 250.000

Læs mere

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 5: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Byområder Byggerier på forsiden: Yderst billede til venstre: Strandholmen, Nørresundby

Læs mere

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo TALE 26. maj 2008 Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder Et lysglimt eller en dynamo Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg er glad for

Læs mere

NY UDSIGTSVILLA STRANDVEJEN 49 7120 VEJLE ØST BREDBALLE GREENFLAKE 14

NY UDSIGTSVILLA STRANDVEJEN 49 7120 VEJLE ØST BREDBALLE GREENFLAKE 14 NY UDSIGTSVILLA STRANDVEJEN 49 7120 VEJLE ØST BREDBALLE GREENFLAKE 14 Strandvejen 49 Grunden er på 910 m² og fra den nye villa er der udsigt over fjorden og Vejle bakker. Strandevejen hører til det mondæne

Læs mere

Miljø, Teknik og Plan

Miljø, Teknik og Plan Miljø, Teknik og Plan Bustrafik af regional betydning Region Syddanmark Regional udvikling Damhaven 12 7100 Vejle regional.udvikling@regionsyddanmark.dk Bemærkninger til forslag om principper for bustrafik

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

Herlev Bytorv. Butikker, erhverv & boliger i hjertet af Herlev

Herlev Bytorv. Butikker, erhverv & boliger i hjertet af Herlev Herlev Bytorv Butikker, erhverv & boliger i hjertet af Herlev Skitseforslag 14.01.2016 INTRODUKTION I disse år oplever hele hovedstadsregionen en enorm udvikling. I Herlev kommer dette blandt til udtryk

Læs mere

Bymidter, byliv og detailhandel

Bymidter, byliv og detailhandel Dansk Byplanlaboratorium, 25. oktober 2012 Bymidter, byliv og detailhandel Torsten Bo Jørgensen byrejsen.dk Strategisk Byudvikling byrejsen.dk Strategisk Byudvikling Konsulentfirma med speciale i strategisk

Læs mere

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Velkommen til nytårskur. Og velkommen tilbage til Pakhuset, som igen danner rammen om den traditionsrige nytårskur her i Odder Kommune.

Velkommen til nytårskur. Og velkommen tilbage til Pakhuset, som igen danner rammen om den traditionsrige nytårskur her i Odder Kommune. Borgmesterens tale ved nytårskuren den 20. Januar 2014 Velkomst Velkommen til nytårskur. Og velkommen tilbage til Pakhuset, som igen danner rammen om den traditionsrige nytårskur her i Odder Kommune. Men

Læs mere

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet: INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING Landbyrådsrepræsentanten fra Lading og Lokalrådet i Lading inviterede

Læs mere

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i sønderborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Sønderborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Sønderborg Kommune.

Læs mere

VIDENSHUS. Sønderborg Havn

VIDENSHUS. Sønderborg Havn VIDENSHUS Sønderborg Havn En masterplan af den verdenskendte arkitekt Frank Gehry Introduktion: Sønderborg Havneselskab og Rambøll er gået sammen om at udvikle et projekt for et Videnshus på Sønderborg

Læs mere

Inspiration til Visionproces

Inspiration til Visionproces Inspiration til Visionproces Næstved Kommune 11CityDesign Byrådets temamøde 06 05 10 Steffen Gulmann, adj. Professor Borgerne Der er nok til et godt og rigt byliv Der er kreative nok, god tilvækst Mange

Læs mere

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 BILAG 2 Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 Oversigten følger rækkefølgen i udkastet til planstrategi. Sidetalshenvisninger refererer til udkastet. Understreget

Læs mere

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Side 1 Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Svar status Ikke svaret Afvist

Læs mere

FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT

FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT Det brændende spørgsmål Det bynære landdistrikts centrale karakteristika FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i det bynære landdistrikt? Definition af det

Læs mere

Tal omkring autocamperturismen.

Tal omkring autocamperturismen. Tal omkring autocamperturismen. 1 INTRODUKTION AF AUTOCAMPERRÅDET Autocamperrådet er stiftet 11. december 2010. Autocamperrådets medlemmer er DK-Autocam og Dansk Autocamper Forening. Andre foreninger,

Læs mere

Notat fra borgermøde om forslag til lokalplan Faste Batteri II, torsdag den 28. oktober 2010 kl. 19-21.

Notat fra borgermøde om forslag til lokalplan Faste Batteri II, torsdag den 28. oktober 2010 kl. 19-21. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for NOTAT Bilag 3 Notat fra borgermøde om forslag til lokalplan Faste Batteri II, torsdag den 28. oktober 2010 kl. 19-21. 06-12-2010 Sagsnr. 2010-25364

Læs mere

BORGERNES VISION FOR FREMTIDENS HAVN I KERTEMINDE

BORGERNES VISION FOR FREMTIDENS HAVN I KERTEMINDE BORGERNES VISION FOR FREMTIDENS HAVN I KERTEMINDE Indhold Forord Processen - Borgernes VISION Havnens udvikling Borgernes vision for havneområdet Borgernes VISION 3 4 7 9 Konceptuel plan for Kerteminde

Læs mere

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 Sådan gør vi I Næstved Kommune har vi en vision med fokus på bosætning der hedder Mærk Næstved Godt liv for familien 2014-17. Visionen

Læs mere

Innovativ planstrategi -samskabelse og vækst

Innovativ planstrategi -samskabelse og vækst Innovativ planstrategi -samskabelse og vækst Niels Ågesen, Kommunaldirektør i Vejle, 25.09.2014 Men hvad skaber samskabelse og vækst? Men hvad skaber samskabelse og vækst? Hvordan bruger vi vores planstrategi?

Læs mere

Holmegaard Høj Den perfekte bolig

Holmegaard Høj Den perfekte bolig Holmegaard Høj Den perfekte bolig SMUKKE RÆKKEHUSE I NATURSKØNT OMRÅDE Billeder af bygningerne er ikke rigtige fotografier, men 3D-visualiseringer, da de ikke er færdigbygget. Der tages forbehold for ændringer

Læs mere

På forkant med fremtiden

På forkant med fremtiden : 31-05-2016 : 2015-009367-23 På forkant med fremtiden Formål Fortællingen På forkant med fremtiden skal skabe mening, motivation og fælles forståelse. Det er fortællingen om, hvorfor vi er her, hvad vi

Læs mere

Udvikling i din by GUDUM

Udvikling i din by GUDUM Udvikling i din by GUDUM Udvikling i din by byens udvikling! Udvikling i din by er et tilbud til landsbyer i Aalborg Kommune. En mulighed for byens borgere til i fællesskab at udforme små og store, jordnære

Læs mere

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune På vej mod 2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune 25.01.2007 På vej mod 2017 Haderslev Kommune 25.01.2007 Side 2

Læs mere

Interviewundersøgelse i Faaborg

Interviewundersøgelse i Faaborg Interviewundersøgelse i Faaborg Analyse af borgernes brug af Faaborgs butikker og strøgområde November 2008 COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Interview

Læs mere

Infrastruktur, forslag til forandringer:

Infrastruktur, forslag til forandringer: Infrastruktur, forslag til forandringer: 1. Vejnettet skal planlægges, så byerne bindes tættere sammen. I den forbindelse skal bl.a. en mulig vejforbindelse fra Veng til Galten vurderes. Skal ses som et

Læs mere

Tårs. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer

Tårs. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Tårs Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Skriv en overskrift til indledningen Skriv en indledning Tårs Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01

Læs mere

Beretning generalforsamlingen 2013

Beretning generalforsamlingen 2013 Beretning generalforsamlingen 2013 Kære medlemmer - så er det tiden den årlige generalforsamling i Shopping Svendborg. Siden sidste generalforsamling er der kommet ny formand til, idet jeg har overtaget

Læs mere

Notat. Bemærkninger til foroffentlighed - Cimbriagrunden. Kommuneplantillæg

Notat. Bemærkninger til foroffentlighed - Cimbriagrunden. Kommuneplantillæg Plan og Gis Dato: 23-05-2014 Sagsnr.: 12/35955 Dok.løbenr.: 144338/14 Sagsbehandler: Kim Lyster Hansen Direkte tlf.: 73767277 E-mail: klh@aabenraa.dk Notat. Bemærkninger til foroffentlighed - Cimbriagrunden.

Læs mere

Studietur til Berlin

Studietur til Berlin Studietur til Berlin 13-14.oktober 2010 Onsdag den 13. oktober 2010 mødtes en delegation på 20 mennesker meget tidligt i Billund Lufthavn. Målet var Berlin for at hente inspiration til det boligpolitiske

Læs mere

Illustration: C.F. Møller BYENS NYE HUS TIL MUSIK, TEATER OG KONFERENCER

Illustration: C.F. Møller BYENS NYE HUS TIL MUSIK, TEATER OG KONFERENCER Illustration: C.F. Møller BYENS NYE HUS TIL MUSIK, TEATER OG KONFERENCER 1 BUTIK Der bliver en butik i stueetagen på ca. 700 m 2. UDDANNELSE Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole får ca. 6200

Læs mere

Ugekalender for Jammerbugten

Ugekalender for Jammerbugten Ugekalender for Jammerbugten Fra fredag den 10. juli - søndag den 19. juli udgives hver uge af Jammerbugt Turistbureau Redaktør: Anitta Olesen. Mail: aol@jammerbugt.dk Dato/tid Fredag den 10. juli - søndag

Læs mere

Kultur og oplevelser. Status

Kultur og oplevelser. Status Kultur og oplevelser Mål Bymidten skal have et mangfoldigt og varieret kulturliv, med stærke kulturinstitutioner og tilbud og mulighed for rekreation, der tilgodeser både borgere og turister i alle aldersgrupper.

Læs mere

Referat fra møde mellem Erhvervskontaktudvalget og kommunens fire byer den 17-09- 2014

Referat fra møde mellem Erhvervskontaktudvalget og kommunens fire byer den 17-09- 2014 Referat fra møde mellem Erhvervskontaktudvalget og kommunens fire byer den 17-09- 2014 Fra Erhvervskontaktudvalget deltog: - Preben Christensen - Inge Dines - Brian Sigtenbjerggaard - Henrik Christiansen

Læs mere

Borgermøde om Hinnerup midtby og letbanen. 10. maj 2016, Rønbæk Idrætscenter

Borgermøde om Hinnerup midtby og letbanen. 10. maj 2016, Rønbæk Idrætscenter Borgermøde om Hinnerup midtby og letbanen 10. maj 2016, Rønbæk Idrætscenter Program Kl. 18.30 Kl. 19.00 Kl. 19.10 Kl. 19.30 Åben café med fagfolk Velkomst og introduktion v. Nils Borring, borgmester Oplæg

Læs mere

Gjern fremtidens lokalsamfund! Hvordan skal vi udvikle Gjern?

Gjern fremtidens lokalsamfund! Hvordan skal vi udvikle Gjern? Resume af borgermøde indkaldt af Gjern Lokalråd Indledning: Gjern Lokalråd inviterede i samarbejde med Landdistrikternes Hus og LAG Silkeborg til borgermøde den 27. september 2012 under overskriften: Gjern

Læs mere

Byrådets vision for Kulturtorvet skal danne rammen for arbejdet. Heri beskrives Kulturtorvet

Byrådets vision for Kulturtorvet skal danne rammen for arbejdet. Heri beskrives Kulturtorvet Udvikling af Kulturtorvet - Aktionsproces Kommissorium og procesbeskrivelse, 03.03.16 1 Baggrund Allerød Byråd har besluttet at prioritere udvikling af et Kulturtorv på området omkring Byens Plads. Det

Læs mere

Udvikling af Kvarteret Jessens Mole

Udvikling af Kvarteret Jessens Mole Udvikling af Kvarteret T BA 11 DE 4. G.0 LI 02 NT 1 FE 2.1 OF 2.0 0 Februar 2010 Introduktion Svendborg Byråd ønsker at sætte gang i en udvikling af området mellem bymidte og havn. De første skridt er

Læs mere

Campus Odense. I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden

Campus Odense. I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden Campus Odense Campus Odense I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden CAMPUS ODENSE Campus Odense er Danmarks mest ambitiøse udviklingsområde for forskning, uddannelse og erhverv. Over de næste 10 år

Læs mere

Udfordringer for arbejdet med bæredygtighed i planlægningen FBBB 24. marts 2014

Udfordringer for arbejdet med bæredygtighed i planlægningen FBBB 24. marts 2014 Udfordringer for arbejdet med bæredygtighed i planlægningen FBBB 24. marts 2014 HVAD GÅR GODT? HVAD GÅR SKIDT? Udfordringer for arbejdet med bæredygtighed i planlægningen. Intentioner vs Rammer/begrænsninger

Læs mere

HVORDAN?? Landsbyforskønnelse i Ringkøbing-Skjern Kommune OPLÆG

HVORDAN?? Landsbyforskønnelse i Ringkøbing-Skjern Kommune OPLÆG HVORDAN?? Landsbyforskønnelse i Ringkøbing-Skjern Kommune OPLÆG Ildsjæleuniversitetet Ringkøbing-Skjern 06.12.2011 BNBYFORNYELSE PLANLÆGNING BYUDVIKLING STRATEGI Kursus under Ildsjæleuniversitetet 6. december

Læs mere

Udviklingsstrategier for bymidter

Udviklingsstrategier for bymidter Udviklingsstrategier for bymidter Konference om planlægning og provinsbyer 25. november 2013 Torsten Bo Jørgensen Projektleder COWI Plan og trafik 1 En mellemstor by på Sjælland, september 2013 3 4 5 6

Læs mere

Opfølgning på studietur

Opfølgning på studietur Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 26. august 2015 Opfølgning på studietur Opfølgning på studietur for Teknik & Byggeudvalget, 4-5. juni 2015 Torsdag den 4. juni 8.00 Afgang fra Esbjerg med De Blå Busser,

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4-013 for området ved Vejgård Vandværk Byrådet godkendte den 14. juni 2010 kommuneplantillæg

Læs mere

Forfattere: Finn Kjær Jensen og Tine Sønderby. Tryghedsvandring. erhvervs område. Et erfaringshæfte

Forfattere: Finn Kjær Jensen og Tine Sønderby. Tryghedsvandring. erhvervs område. Et erfaringshæfte Forfattere: Finn Kjær Jensen og Tine Sønderby. Tryghedsvandring i et erhvervs område Et erfaringshæfte Erfaringshæftet er udarbejdet af Gemeinschaft og P21 i samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd.

Læs mere

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1 Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at

Læs mere

Bymidter, byliv og detailhandel

Bymidter, byliv og detailhandel Bymidter, byliv og detailhandel Torsten Bo Jørgensen, COWI Plan og trafik, afd. 1104 1 Lidt om mig selv Projektleder i COWI Fysisk-strategisk byudvikling Detailhandelsanalyser, bymidteudvikling, turisme

Læs mere

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3.

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3. HOLBÆK KOMMUNE AREALBEHOV NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Resultat og fremtidig planlægning 1 2 Grundlag og forudsætninger

Læs mere

Indsamlerevaluering 2012

Indsamlerevaluering 2012 Indsamlerevaluering 2012 Generelt matcher svarene fra 2012 svarene i både 2010 og 2011. Hvis man skal fremhæve noget er det at: - 52 % vælger at gå sammen med en anden på ruten. - Folk er glade for at

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder Projektforslag fra Solrød Kommune Jersie Center Fremtidens Forstæder Baggrunden for Solrød Kommunes projektforslag Ligesom i et stort antal øvrige danske forstæder,

Læs mere

Idekatalog. Fra konferencen. De almene boligers bidrag til vækst i Vejle Kommune. den 6. april 2011

Idekatalog. Fra konferencen. De almene boligers bidrag til vækst i Vejle Kommune. den 6. april 2011 Idekatalog Fra konferencen De almene boligers bidrag til vækst i Vejle Kommune den 6. april 2011 Vejle skal være en attraktiv bosætningskommune og tiltrække ressourcestærke borgere, som kan være med til

Læs mere

Beretning til afdelingsmøde Baunebjerghuse den 18. september 2012.

Beretning til afdelingsmøde Baunebjerghuse den 18. september 2012. Beretning til afdelingsmøde Baunebjerghuse den 18. september 2012. Atter er vi i gang med at gennemgå afdelingsbestyrelsens protokol, for at kunne berette om hvad der er sket i perioden fra den 20. september

Læs mere

Syddanmarks unge. Piger kaster sig over bøgerne drenge vil arbejde. på kanten af fremtiden. NO.05 baggrund og analyse

Syddanmarks unge. Piger kaster sig over bøgerne drenge vil arbejde. på kanten af fremtiden. NO.05 baggrund og analyse Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.05 baggrund og analyse Piger kaster sig over bøgerne drenge vil arbejde De ige piger forventer næsten alle

Læs mere

3. Udbredelse af kendskabet til kunst og kultur i Furesø Kommune specielt med fokus på skolesøgende børn.

3. Udbredelse af kendskabet til kunst og kultur i Furesø Kommune specielt med fokus på skolesøgende børn. Skovhusets bestyrelse 19.03.2015 Skovhusets oplæg til brug for møde med KFIU d. 14.4.15. 1. KFIU`s beslutning Uddrag af KFIU-referat af møde d. 6 nov. 2014: Forvaltningen indstiller: 1. At udvalget godkender

Læs mere

Kommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017

Kommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017 Kommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017 Dato: 9. april 2015 Sagsnr.: 14/83874 1. Rammen for udvalgets arbejde Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Perspektivplan 2. forslag

Perspektivplan 2. forslag Perspektivplan 2. forslag PRÆSENTATION AF DET GRØNLANDSKE HUS / HISTORIEN Det Grønlandske Hus (DGH) er et kontakt- og samlingssted, der tilbyder rådgivning inden for retslige, uddannelsesmæssige, integrationsmæssige

Læs mere

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 FREMTIDENS VOLLSMOSE EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 ORGANISERING ORGANISERING Odense Kommune 3 Direktører/chefer Civica 2 Direktører/chefer Fyns almennyttige Boligselskab

Læs mere

Drømmen om et kulturhus på landet

Drømmen om et kulturhus på landet Huset på Næsset Drømmen om et kulturhus på landet I Udby fik lokale ildsjæle idéen om at lave et gammelt elværk om til kulturhus og med et stort og langvarigt engagement er drømmen nu gjort til virkelighed.

Læs mere

RESPONSIV WEBDESIGN. Gøg og Gokke. Kommunikation IT Afleveres d. 17-9-2015. Sara Jacobsen & Natasja Christoffersen 3. års HTX

RESPONSIV WEBDESIGN. Gøg og Gokke. Kommunikation IT Afleveres d. 17-9-2015. Sara Jacobsen & Natasja Christoffersen 3. års HTX RESPONSIV WEBDESIGN Gøg og Gokke Kommunikation IT Afleveres d. 17-9-2015 Sara Jacobsen & Natasja Christoffersen 3. års HTX Indhold Indledning... 2 De seks faser... 2 Problemanalyse... 2 K-strategi... 3

Læs mere

Unik beliggenhed midt i København

Unik beliggenhed midt i København Unik beliggenhed midt i København MANAGEMENT & UDLEJNING DATEA Lyngby Hovedgade 4 2800 Kgs. Lyngby datea.dk Store muligheder Butik/café med et uovertruffent omsætningspotentiale. I Frederiksstadens smukke

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere