Uddannelsesprogram for turnuslæger i intern medicin Holstebro Sygehus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelsesprogram for turnuslæger i intern medicin Holstebro Sygehus"

Transkript

1 Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i intern medicin Holstebro Sygehus Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt

2 1. Indledning. Indholdet i uddannelsesprogrammet bygger på Sundhedsstyrelsen målbeskrivelse. I målbeskrivelsen opstilles slutkompetencer inden for de 7 lægeroller i den lægelige videreuddannelse, der er beskrevet i Sundhedsministeriets betænkning nr fra Speciallægekommissionen, maj Formål med turnusuddannelsen. Formålet med turnusuddannelsen er at: Lægen kan erhverve tilladelse til selvstændigt virke som læge, konsolidere og videreudvikle prægraduat erhvervet viden og praktiske færdigheder til kliniske kompetencer gennem arbejde med patienter, sikre identifikation med rollen som læge, kvalificere lægen til at tage kliniske beslutninger, forberede lægen til fremtidigt specialevalg Turnusuddannelsen i Ringkøbing Amt Turnusuddannelsen i amtet er fra 1. januar 2004 placeret på sygehusene i Herning, Holstebro og Ringkøbing og et antal almen praksis. Uddannelsen består af 6 måneders tjeneste på en kirurgisk afdeling og 6 måneder på en medicinsk afdeling efterfulgt af 6 måneder i almen praksis. Sygehusene og almen praksis stiller de fornødne rammer til rådighed. Det er turnuslægens opgave selvstændigt at sørge for at udnytte disse rammer til at opnå de kompetencer, der fremgår af turnusmålbeskrivelsen. Til dette formål skal man udnytte den vejledning, der tilbydes på afdelingen/i praksis. Man er altid velkommen til at kontakte den uddannelsesansvarlige overlæge/tutorlæge, hvis man mener, at der er forhold, der burde være anderledes. Det amtslige videreuddannelsesråd har godkendt nærværende uddannelsesprogram. 3. Beskrivelse af medicinsk afdeling, Holstebro Sygehus: Medicinsk afdeling, Holstebro Sygehus er en del af Medicinsk Center, som omfatter de intern medicinske afdelinger i Ringkøbing, Herning/Tarm, Holstebro/Lemvig, Reumatologisk Afdeling samt Ergo- og Fysioterapiafdelingen og varetager den samlede medicinske funktion for amtets indbyggere og har funktioner på alle 5 sygehuse. Medicinsk afdeling Holstebro/Lemvig er én administrativ enhed med et optageområde på ca indbyggere. Der er samlet ca indlæggelser pr. år, heraf de 6500 i Holstebro og ambulante besøg, heraf dialysebehandlinger. De 4 sengeafsnit i Holstebro rummer henholdsvis hæmatologi (M1), lungemedicin (M2), nefrologi og endokrinologi (M3) og kardiologi (M4). Til afsnittene er knyttet 5 dagafsnit for hvert af de medicinske specialer. Afdelingen har desuden en bred intern medicinsk funktion. Der er ialt 116 sengepladser, heraf de 85 i Holstebro. Turnusuddannelsen foregår udelukkende på sygehuset i Holstebro. Afdelingsledelse: Ledende overlæge, lic.med Hans Vejby-Christensen og ledende oversygeplejerske Hanne Sønder. Uddannelsesansvarlig overlæge: Niels A. Larsen, Ole Nyvad, Stanislaw Pulczynski og Benedicte Strunge. Side 1

3 Lægestab: Lægenormeringen er pr i Holstebro: 1 ledende overlæge, 11 overlæger, 5 1.reservelæger og 13 reservelæger. Ifølge ny uddannelsesreform 7 turnuslæger, 2 læger i almen medicin, 4 introduktionslæger. Vagtlag: Der er 3 vagtlag: Et forvagtslag bestående af turnuslæger, et mellemvagtslag af introduktionslæger, læger i første fase af hoveduddannelsesforløb og i almen medicin og et bagvagtslag af læger i sidste fase af hoveduddannelsesforløb og indtil videre 1.reservelæger. Der er etableret medicinsk, nefrologisk og hæmatologisk beredskabsvagt af overlæger. Vagtarbejde: Der modtages uselekterede patienter i fællesmodtagelse. Akutte hjertepatienter modtages dog direkte på kardiologisk afsnit. Visitationsafsnit forventes åbnet i løbet af Instrukser: Afdelingens instruksbøger findes på alle sengeafsnit, ambulatorier, i Modtagelsen og i konferencerummet. Afdelingen har uddannelsesforpligtelse overfor medicinstuderende på 3. semester, læger i turnus, i uddannelse til almen medicin, i introduktionsstilling og i hoveduddannelsesforløb til speciallæge i intern medicin/kardiologi, -/lungemedicin, -/nefrologi og -/hæmatologi. Forskning: Afdelingen deltager i en række multicenterstudier inden for flere specialer og har derudover egne projekter. Der er et meget aktivt selvstændigt forskningsafsnit. Leder af Forskningafsnit: Overlæge, professor, dr. med. Erling Bjerregaard Pedersen. Mange af afdelingens læger deltager i forskningen dér. 3. Praktiske forhold. Uddannelse: Den uddannelsessøgende gennemgår et 14 dages introduktionsforløb og tildeles en vejleder, sammen med hvem der lægges en uddannelsesplan for turnusstillingen og planlægges evalueringssamtaler. Den uddannelsessøgende vil blive tilknyttet et afsnitsteam bestående af læger på flere uddannelsestrin superviseret af en overlæge og med gensidigt ansvar for uddannelsen. Hovedvægten i uddannelsen ligger på indføring i intern medicinsk tankegang og håndtering af specielt akutte patienter. Vagtarbejdet er derfor en væsentlig del af uddannelsen, men der vil også være lejlighed til under stuegang at sætte sig ind i patientforløb. Den uddannelsessøgende forventes aktivt og selvstændigt at deltage i og bidrage til afdelingens undervisningsaktiviteter. Der er ved morgenmøder undervisning 3 gange ugentligt. Der forventes også teambaserede uddannelsesaktiviteter. Afdelingen dækker intern medicin bredt, og der vil ikke være fokuserede ophold. De i målbeskrivelsen anførte kompetancer anses alle at kunne opnås på det forventede niveau. Yderligere beskrivelse af afdelingens arbejde vil fremgå af introduktionsmappen, der udleveres ved ansættelsen. 4. Præsentation af kompetenceudvikling. Dette afsnit er et udpluk af målbeskrivelsen her præsenteres i skematisk form de 124 kompetencer eller mål der skal erhverves i løbet af turnusuddannelsen. Alle 124 kompetencer skal således erhverves, førend hele introduktionsuddannelsen kan godkendes. Det vedlagte skema består af 4 kolonner: Mål: Dette er det overordnede mål/kompetencen. Nummeret refererer til målets placering blandt de 39 mål i målbeskrivelsen. Målene er endvidere inddelt efter hvilken afdeling, der er ansvarlig for at kompetencen opnås. Det er endvidere anført, indenfor hvilken af Side 2

4 de lægelige roller, dette mål er placeret (vedrørende de forskellige lægeroller se målbeskrivelsen). Konkretisering: Giver en mere udførlig beskrivelse af målet, så dette bliver lettere forståeligt og entydigt. Der kan også være tale om eksemplificeringer og delmål. Læringsmetoder: Beskriver, hvorledes kompetencen kan erhverves se nedenfor. : Beskriver, hvorledes det skal afgøres, om kompetencen er erhvervet se nedenfor. Hvert enkelt af målene skal evalueres for sig og en tilfredsstillende evaluering attesteres. Det fremgår specifikt, hvor den pågældende kompetence skal opnås (=attesteres) men ved flere kompetencer kan det være relevant, at dele af kompetencen er erhvervet ved tidligere ansættelser. Sådanne delmål noteres i logbogen løbende - og indgår således ved den endelige godkendelse af de samlede mål (= kompetencen). Hvert mål skal attesteres af de kliniske vejledere på afdelingerne. Den medicinske kompetence erhverves på de enkelte afdelinger i en bestemt del af uddannelsesforløbet. For de øvrige 6 kompetencer gælder, at afdelingerne tilkendegiver ved deres underskrift, at rolle-kompetencerne og delkompetencerne er svarende til det niveau, der kan forventes på det givne tidspunkt i uddannelsesforløbet. Den fulde kompetence forventes at være opnået inden afslutningen af turnusuddannelsen i almen praksis. Læsevejledning til skemaet: Læringsstrategier: Turnuslægen og den formelle vejleder skal fra starten være opmærksomme på, at der sker en løbende erhvervelse af kompetencer under uddannelsen. Løbende, tæt kontakt er nødvendig. Senest ved midtvejssamtalen skal der tages stilling til, om erhvervelsen af kompetencen er sket i et tilstrækkeligt omfang, og om der skal gøres en ekstra indsats på udvalgte områder. Man skal også her tages stilling til, om det overhovedet kan forventes, at minimumskompetencerne kan nås, og stillingen kan godkendes. Det skal pointeres, at der er tale om minimumskompetencer. Læringsstrategier: De anførte læringsstrategier supplerer hinanden, i nogle tilfælde kan den nødvendige minimumskompetence nås ved hjælp af en enkelt læringsstrategi, i andre tilfælde er det nødvendigt at kombinere strategier. Turnuslægen afgør selv i samarbejde med den formelle vejleder, hvilke læringsstrategier, der er nødvendige. Definition og beskrivelse af læringsmetoder : i moderne forstand er en form for reflekterende læring, der ikke bygger på en adskillelse mellem læring og anvendelse af det lærte. Den foregår gennem deltagelse i et praksisfællesskab: I afdelingen, skadestuen, operationsgangen, ambulatorium m.v. Side 3

5 Den medfører gensidige forpligtelser for mester og lærling i en specifik social struktur og foregår over en længere periode. er således mere end imitation af en mere erfaren kollegas adfærd. Afdelingsundervisning: Er internt organiseret undervisning i afdelingen, der retter sig mod alle læger. Kan være tilknyttet konferencer med kollegaer, hvor der fremlægges og drøftes videnskabelige problemer. Opgave: Er selvstændigt at indsamle data, vurdere og syntetisere en problemstilling. Kan fx være i direkte relation til klinisk arbejde eller gennemgang af videnskabelige tidsskrifter, bøger og andre kilder som fx internet, til belysning af et problem. : Er en form for adfærd, hvor den enkelte med eller uden hjælp fra andre tager initiativ til at definere sine behov for læring, formulerer sine læringsmål, identificerer resurser og læringsstrategier hertil og selv vurderer resultaterne. Kursus: Er læringsramme for formaliseret teoretisk vidensformidling eller læring af praktiske færdigheder. Læringsdagbog: Er at skrive notater til eget brug om et klinisk forløb, der på en eller anden måde afviger fra det forventede, med det formål at analysere og vurdere situationen til egen læring. Sådanne notater kan være udgangspunkt i en vejledersamtale (gennemgang af læringsdagbog). Fokuseret klinisk ophold: Er korterevarende ophold på ansættelsessteder, der dækker arbejdsfelter, som den uddannelsessøgende læge ikke opnår erfaring med gennem ansættelse i introduktions- eller hoveduddannelse. Evalueringsstrategier. Evaluering af minimumskompetencerne skal foretages af ældre kollega, som har vejlederfunktion, og som har den fornødne kompetence. Den læge, der har foretaget evalueringen, attesterer på checklisten i logbogen (udleveret ved start på ansættelsen), når minimumskompetencen er opnået. Turnuslægen underskriver ligeledes. Det er begges ansvar, at minimumskompetencen reelt er opnået. Er der mere end 2 evalueringsstrategier anført skal alle metoder anvendes. i klinikken: Er direkte at se hvordan en uddannelsessøgende læge udfører en færdighed og udfra i forvejen opstillede kriterier vurdere dennes færdighedsniveau. Struktureret interview: Er en samtale, der afhandler i forvejen definerede områder mellem den uddannelsessøgende og vejlederen,, men som ikke har præg af overhøring. 360-graders-evaluering: Er en evaluering, der bliver udført over lang tid og af flere sundhedsfaglige medarbejdere og mod i forvejen opstillede kriterier. Audit af journaler: Er en struktureret bedømmelse af kvaliteten af journaler mod i forvejen opstillede kriterier. Side 4

6 Bedømmelse af opgave: Er en skriftlig udtalelse fra vejleder eller anden kompetent person om kvaliteten af en udført opgave. Godkendt kursus: Er en skriftlig udtalelse fra kursusleder om, at kursisten har opfyldt kursets mål. Gennemgang af læringsdagbog: Er en samtale mellem den uddannelsessøgende læge og vejlederen med udgangspunkt i læringsdagbogen med henblik på at fastlægge hvor langt den uddannelsessøgende er kommet i uddannelsesforløbet og planlægge det videre forløb. Vejledersamtale: Anvendes mhp. afdækning af den uddannelsessøgendes viden på brede, mindre konkrete områder. 5. Mål, lærings og evalueringsmetoder Medicinsk ekspert. Efter afsluttet turnusuddannelse skal lægen kunne: Mål Akut myocardieinfarkt Bevidsthedssløring Bevidstløshed Konkretisering Foretage akut vurdering og initial behandling. Iværksætte relevante undersøgelser, herunder optage anamnese, foretage klinisk undersøgelse og parakliniske undersøgelser. Stille diagnose udfra klinik, ekg-forandringer og biokemiske markører. Overveje differential diagnoser. Prioritere videre udredning og yderligere behandling. med højere charge. Foretage akut vurdering og initial behandling. Vurdere grad, Glasgow coma scale. Optage anamnese, foretage klinisk undersøgelse, ordinere relevante parakliniske undersøgelser. Overveje differentialdiagnoser. Prioritere videre udredning og yderligere behandling. med højere charge. Foretage akut vurdering og initial behandling. Optage anamnese v. pårørende, foretage kli- Læringsmetoder. Side 5

7 nisk undersøgelse, ordinere relevante undersøgelser. Overveje differentialdiagnoser. Prioritere videre udredning og yderligere behandling. med højere charge. Chok Dyb venøs trombose Forgiftningstilstand Foretage akut vurdering og initial behandling. Optage anamnese suppleret hos pårørende, foretage klinisk undersøgelse, ordinere relevante undersøgelser. Overveje differentialdiagnoser. Prioritere videre udredning og yderligere behandling. med højere charge. Optage anamnese, herunder risikofaktorer, foretage klinisk undersøgelse, bestille relevante undersøgelser. Diagnosticere ud fra klinik og ultralydundersøgelse og vurdere behov for initial behandling eller afvente yderligere undersøgelser. Overveje differentialdiagnoser og komplikationer (lungeemboli). Foretage akut vurdering og initial behandling. Optage anamnese suppleret hos pårørende særligt mhp agens, foretage klinisk undersøgelse, ordinere undersøgelser herunder relevante blodprøver. Evt. sikring af materialer. Overveje differentialdiagnoser. Prioritere videre udredning og fortsat/yderligere behandling. med højere charge bl.a.... Side 6

8 Hjertestop Kramper Lammelse om henvendelse til myndigheder. Modtage patient og straks vurdere om der er indikation for genoplivning eller fortsættelse af sådan. Iværksætte genoplivning efter instruks i samarbejde med øvrigt tilkaldt hjertestoppersonale. Diagnosticere ventrikelflimmer og asystoli ud fra skopmonitor. Give DC-stød og antiarytmika efter behov. Indhente relevante oplysninger fra Falck, pårørende og journaler mhp fortsat behandling. Kunne vurdere hvornår udsigtsløs behandling kan stoppes. med højere charge. Foretage akut vurdering og initial behandling. Optage anamnese suppleret hos pårørende, foretage klinisk undersøgelse, ordinere relevante parakliniske undersøgelser, herunder evt. akut CT-scanning og lumbalpunktur. Overveje differentialdiagnoser. Prioritere videre udredning og behandling. med højere charge Foretage akut vurdering og initial behandling. Optage anamnese evt. suppleret hos pårørende, foretage klinisk undersøgelse, ordinere relevante parakliniske undersøgelser, herunder evt. akut CT-scanning og lumbalpunktur. Overveje differentialdiagnoser. Prioritere videre udredning og behandling.. Hjertestopkursus.. Side 7

9 Respirationsstop Sepsis Anæmi Blødningstendens med højere charge Foretage akut vurdering og initial behandling, evt kontakte anæstesilæge. Optage anamnese suppleret hos pårørende/ indhente oplysninger mhp fortsat behandling; foretage klinisk undersøgelse, ordinere relevante undersøgelser. Overveje differentialdiagnoser. Prioritere videre udredning og yderligere behandling. med højere charge Optage anamnese, foretage klinisk undersøgelse herunder fokusjagt evt. lumbalpunktur; ordinere relevante undersøgelser, herunder infektionsprøver og materiale til mikrobiologisk undersøgelse. Vurdere om der er kredsløbspåvirkning og DIC. Overveje differentialdiagnoser. Prioritere videre udredning og antibiotisk behandling. med højere charge Optage anamnese og foretage klinisk undersøgelse mhp. udløsende årsag, herunder blødningskilder og medicin, specielt NSAID-forbrug. Ordinere relevante undersøgelser. Overveje differentialdiagnoser bl.a. ud fra blodprøver. Prioritere videre udredning specielt knoglemnarvsundersøgelse og stille indikation for blodtransfusion. Optage anamnese og foretage klinisk undersøgelse m.h.p. blød-.. interview interview Side 8

10 ningstype og udløsende årsag, herunder medicin. Ordinere relevante undersøgelser herunder koagulationsparametre. Overveje differentialdiagnoser bl.a. ud fra blodprøver. Prioritere videre udredning og stille indikation for blodtransfusion. Optage journal, herunder optage anamnese og foretage objektiv undersøgelse samt basal neurologisk undersøgelse Handle på baggrund af de almindeligste patologiske tilstande på røntgenbilleder af thorax (lungestase, pneumonisk infiltrater, pneu mothorax, pleuravæske, de almindeligste alignitets suspekte infiltrater) Indikation for og information til pt. om procedure, gener, komplikationer og konsekvenser i forhold til gastroskopi, sigmoideo- og koloskopi og rektoskopi Indikation for og information til patient om procdure, gener, komplikationer og konsekvenser i forhold til knoglemarvsaspiration og biopsi. Forestå korrektion af de almindeligste elektrolytfor- rstyrrelser og for basal væskebehandling Handle på baggrund af arterieblod- gasanalyse (hypoksi, hyperkap- Selvstændig primær vurdering. Konferere med kollega i højere charge, eventuelt med kollega fra Billeddiagnostisk afdeling. Kende hovedindikationerne og den tekniske udførelse af diagnostisk/terapeutisk endoskopi samt formål og behandlingseffekt og mulige komplikationer. Selvstændigt kunne opstille de almindeligste indikationer. Kunne informere om og udføre indgrebet Kunne vurdere årsager til almindelige forstyrrelser i væske- og elektrolytbalancen Planlægge behandlingsstrategi og -hastighed for korrektionerne.forstå baggrund for undladelse af korrektion hos terminale patienter. Kunne vurdere indikationer og kontraindikationer for ilttilførsel.. Afdelings- undervisning.. Audit af journaler Audit af journaler Side 9

11 ni, respiratorisk og metabolisk acidose). Handle på baggrund af prøveresultatet af spinalpunktur Handle på baggrund af de almindeligste patologiske fund ved EKG (atrieflimren og flagren, AV blok, iskæmi, ventrikulær takykardi og ventrikelflimren). Handle på baggrund af resultatet af lungefunktions- undersøgelse (normal samt obstruktiv og restriktiv lungelidelse) Handle i henhold til retningslinierne for isolation af potentielt smitte farlige patienter Kunne vurdere indikation for kontakt med anæstesiologisk afdeling ved respirationsinsufficiens. Kende og kunne håndtere de hyppigste årsager til metaboliske syre-baseforstyrrelser. Forstå betydningen af celleindholdet i spinalvæske i forhold til blødning og infektion. Vurdere behandlingsindikationer samt indikationer for skopmonitore ring, akut og afventende holdning ved arytmier. Udføre simpel lungefunktionsundersøgelse (Vitalograf). Vurdere resultaterne mhp differentialdiagnostik og behandlingsmuligheder. Forstå konsekvenserne for medpatienter af udbredelse af potentielt farlige infektionssygdomme eller resistente mikroorganismer. Have kendskab til instruksen for undgåelse af smittespredning..... Medicinske problemstillinger/færdigheder og procedurer: Efter afsluttet turnusuddannelse skal lægen kunne: Mål Foretage arteriepunktur Foretage hjertemassage og DC stød Foretage trachealsugning. Foretage ligsyn Udfærdige dødsattest Konkretisering Læringsmetoder Hjertestopkursus..... Side 10

12 5.2. Kommunikator: Efter afsluttet turnusuddannelse skal lægen kunne: Mål Etablere en kontakt med patienten præget af tillid, empati og situationsfornemmelse Disponere og styre en samtale i forhold til tid, sted og formål Indsamle og anvende relevant information om sygdom og andre forhold, såsom patientens egen opfattelse, forestillinger, bekymringer og forventninger angående aktuel sygdom. Informere patienten om sygdomsudredningdnings-program, behandlingstilbud, mulige bivirkninger og helbredelsesmuligheder samt sikre, at patienten har forstået den givne information Lave en mundtlig aftale med patienten, som synliggør forventninger og behandlingsplan Informere og rådgive patienter og pårørende Forelægge en mundtlig eller skriftlig problemstilling vedr. en pt. for kolleger på en sådan måde, at det kan danne Konkretisering Skal gradvist udvikle sig i lægerollen som professionel kommunikator og uddybe den normale sociale fornemmelse til egentlig empati, så patienten vil føle sig tryg og hørt. Lære at udnytte tiden rationelt i forhold til prioritering af samlede opgaver specielt under vagtforhold Forstå betydningen af patientens egen opfattelse af sygdom og behandling som en forudsætning for at patienten følger undersøgelsesplanen og behandlingen Lære at anvende letforståelige danske ord. Forstå at patienten har selvbestemmelsesret også overfor undersøgelse og behandling. Informeret samtykke er nødvendigt også i den kliniske hverdag. Forstå at patienten har selvbestemmelsesret også overfor undersøgelse og behandling samt at informeret samtykke er nødvendigt også i den kliniske hverdag. Lære at anvende og udnytte kolleger specielt ved konferencer i den daglige kliniske hverdags problemstillinger Læringsmetoder Observere.. Side 11

13 baggrund for en beslutning Samarbejder: Efter afsluttet turnusuddannelse skal lægen kunne: Mål Fastlægge enkle behandlingsplaner med patienten og medinddrage pårørende, hvis dette er relevant Bidrage til et konstruktivt samarbejde med kolleger og øvrige personalegrupper Deltage aktivt i vagt- og arbejds- tilrettelæggelse Udfærdige henvisninger, epikriser, attester og recepter Indgå i samarbejde med relevante institutioner, herunder indgå i samarbejdet mellem almen praksis og sygehusafdelinger. Konkretisering Læringsmetoder Leder/administrator: Efter afsluttet turnusuddannelse skal lægen kunne: Mål Administrere egen arbejdsindsats, herunder foretage relevant prioritering af pålagte arbejdsopgaver/ tildelte patienter Lede relevante behandlingsteams for eksempel ved hjertestop eller ved modtagelse af akutte patienter. Handle i overensstemmelse med lov om udøvelse af lægegerning (lægeloven), lov om patienters retsstilling, arbejdsmiljøregler samt forsikrings- og sociallovgivningen, herunder Konkretisering Forstå at disse regelsæt og love kan få lige så stor betydning for patientens fremtidige situation som sygdommen, hvis de ikke håndteres korrekt. Læringsmetoder Side 12

14 foretage relevante anmeldelser Sundhedsfremmer: Efter afsluttet turnusuddannelse skal lægen kunne: Mål Give råd vedrørende forebyggelse af væsentlige livsstilsygdomme og arbejdsmiljø- relaterede sygdomme Rådgive patienter og personale om basale sikkerhedsregler og korrekte arbejdsprocedurer Opdage og reagere på forhold, hvor rådgivning og oplysning er påkrævet Undervise patienter i forhold vedrørende deres sygdom Afdække og reagere på forhold i patienters aktuelle livs- og sygdomssituation, som kan have betydning for prognose og behandlingsmuligheder. Konkretisering Kende risikofaktorer for livsstilssygdomme og arbejdsmiljø. Forstå at de forhold som læger betragter som selvfølgelige ikke altid er det for patienten Læringsmetoder 6. Akademiker: Efter afsluttet turnusuddannelse skal lægen kunne. Mål Undervise kolleger og andre personalegrupper Identificere og gøre brug af mulighed for egen personlig og faglig kompetenceudvikling. Konkretisering Anvende principper for evidensbaseret medicin i relation til praktisk klinisk arbejde, herunder foretage en fokuseret litteratursøgning på baggrund af konkret klinisk problemstilling, vurdere resultatet af søgningen samt validiteten af artiklerne, kunne diskutere resultatet af den indhentede information og kunne komme med forslag til eventuel implikation for klinisk praksis Læringsmetoder Tildelte opgaver Tildelte opgaver Tildelte opgaver Side 13

15 Aktivt udnytte situationer i hverdagen til mesterlære, dialog og refleksion for at optimere læring hos sig selv og andre Tildelte opgaver 7. Professionel: Efter afsluttet turnusuddannelse skal lægen kunne : Mål Foretage en etisk analyse og handle i overensstemmelse med etiske konventioner Tage ansvar for egen virksomhed og udføre den på en efter forholdene fagligt forsvarlig måde Konkretisering Læringsmetoder Kontinuerligt evaluere egne evner, viden og færdigheder og erkende personlige, faglige og etiske grænser Reflektere over balancen mellem personlige og faglige roller samt personligt og fagligt ansvar Inddrage andre fagpersoner og overgive ansvar 6. Kurser. Den uddannelsessøgende skal i kursusperioden deltage i de for turnus fastlagte obligatoriske kurser. 7. Checkliste. Den uddannelsessøgende skal føre checkliste under uddannelse (se bagerst i målbeskrivelse fra Sundhedsstyrelsen). 8. Vejledning og evaluering af den lægelige videreuddannelse. Evalueringen følger Sundhedsstyrelsens retningslinier og under uddannelsen tildeles den uddannelsessøgende således en vejleder, der er til stede ved introduktions-, justerings- og slutevalueringssamtale. Side 14

16 Så vidt muligt deltager den uddannelsesansvarlige overlæge også. Under samtalerne udfærdiges en individuel uddannelsesplan samt justeringsplan. I forbindelse med slutevalueringssamtalen afleverer den uddannelsessøgende evaluering af uddannelsesstedet, som efter gennemgang med den uddannelsesansvarlige og gennemsyn af den klinisk ledede overlæge sendes til det lokale videreuddannelsesråd. Ved starten af turnusforløbet gennemføres en introduktionssamtale mellem den uddannelsessøgende, den kliniske vejleder og den uddannelsesansvarlige overlæge. Ved denne samtale fastlægges den individuelle uddannelsesplan på baggrund af uddannelsesprogrammet for turnusuddannelsen og eventuelle dokumenterede kompetencer hos den uddannelsessøgende. Den uddannelsessøgende, den kliniske vejleder og evt. også den uddannelsesansvarlige overlæge afholder formaliserede justeringssamtaler efter behov. Der skal som minimum afholdes én justeringssamtale efter ca. 3 mdr. Ved disse samtaler gøres status med udgangspunkt i logbogen og den individuelle uddannelsesplan revideres efter behov. Ved uddannelsens afslutning afholdes slutevalueringssamtale. Herudover afholder den kliniske vejleder vejledningssamtaler og strukturerede vejledersamtaler efter behov. Ansvaret for vejledning påhviler den uddannelsesansvarlige overlæge. Ansvaret for, at uddannelsen lykkes, er dog fælles og turnusreservelægen skal selv være opmærksom på mulige lærings- og uddannelsessituationer. Det er desuden vigtigt, at turnusreservelægen tilkaldes som observatør ved relevante tilfælde, i det omfang arbejdet tillader det. 9. Formaliseret undervisning 10. Literatur/instrukser. Side 15

Uddannelsesprogram for turnuslæger i intern medicin Herning Sygehus

Uddannelsesprogram for turnuslæger i intern medicin Herning Sygehus Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i intern medicin Herning Sygehus Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. Indholdet i uddannelsesprogrammet

Læs mere

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen.

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Sundhedsstyrelsen 5. kontor, Knut Aspegren 2004-02-24 Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Forløbsplanen definerer rækkefølgen af evaluering af opnåede kompetencer. Dersom

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i intern medicin Ringkøbing Sygehus

Uddannelsesprogram for turnuslæger i intern medicin Ringkøbing Sygehus Uddannelsesprogram for turnuslæger i intern medicin Ringkøbing Sygehus Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Side 1 1. Indledning. Turnusuddannelsen skal videreudvikle rollen fra medicinsk

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i kirurgi Klinik Herning

Uddannelsesprogram for turnuslæger i kirurgi Klinik Herning Uddannelsesprram for turnuslæger i kirurgi Klinik Herning Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 1. Indledning. Turnus skal anspore motivere lægen til at påtage sig de forpligtigelser, der

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. I henhold til målbeskrivelse

Læs mere

MÅLBESKRIVELSE FOR TURNUS. Navn...

MÅLBESKRIVELSE FOR TURNUS. Navn... MÅLBESKRIVELSE FOR TURNUS Navn... 2003 1 Indholdsfortegnelse Forord 2 Målsætning 3 Overordnede rammer 4 Praktiske forhold 5 Kompetenceområder 7 Medicinsk ekspert 7 Kommunikator 13 Samarbejder 14 Leder/Administrator

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. I henhold til målbeskrivelse

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1 Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1. Indledning Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og forskning inden for hudsygdomme

Læs mere

!!" #"$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'.

!! #$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$  .' # # '( #.. #/##/ 0!!'. 1 2 !!" #"$ # %#"&!' '# %' %' ##" &( ) *"#'' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'. #('# " &-$."1.!"#!" 3 ! (..".'" #2.! "#$ % &# ' " ("(#% #$ " ("(#$ % #$ 4 %" " & " $#'## " #'" #.! "

Læs mere

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region: Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation

Læs mere

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt.

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. Uddannelsesprram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. 1 Præsentation af Parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralsygehus Afdelingens organisation:

Læs mere

Personlig uddannelsesplan

Personlig uddannelsesplan Udannelseselement: Ansættelsesperiode: Speciale: Afdeling: Vejleder: Personlig uddannelsesplan Baggrund, erfaring- beskrivelse af hidtidige uddannelse Udfyldes inden introduktionssamtalen 1. Medicinsk

Læs mere

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af

Læs mere

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Indholdsfortegnelse Logbog...3 Den medicinske ekspert...5 Kliniske problemstillinger...5 Kirurgiske færdigheder og procedurer...6 Kommunikator...8 Samarbejder...9

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis. Målbeskrivelse årstal

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis. Målbeskrivelse årstal Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis Målbeskrivelse årstal Godkendt xx.xx.xxxx af DRRLV (udfyldes af VUS) INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i kirurgi, klinik Holstebro og Urinvejskirurgisk afdeling, Holstebro Sygehus

Uddannelsesprogram for turnuslæger i kirurgi, klinik Holstebro og Urinvejskirurgisk afdeling, Holstebro Sygehus Uddannelsesprram for turnuslæger i kirurgi, klinik Holstebro Urinvejskirurgisk afdeling, Holstebro Sygehus Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 1) Indledning Turnusuddannelsen i kirurgi Side

Læs mere

Urologi. Faglig profil Urologi

Urologi. Faglig profil Urologi Urologi Under det urologiske speciale varetages udredning, behandling, kontrol og forebyggelse vedrørende medfødte og erhvervede sygdomme og skader i nyrer, urinveje og (mandlige) kønsorganer. Behandling

Læs mere

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement.

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement. SPØRGESKEMA EVALUER.DK Du skal nu foretage en evaluering af det uddannelsessted, hvor du netop har afsluttet eller er ved at afslutte et uddannelseselement. Besvarelsen tager ca. 10-15 min. Vigtig tilbagemelding

Læs mere

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Bente Sørensen Temadag for uddannelse OUH 2014 Hvorfor skal der laves uddannelsesplan? Den pregraduate uddannelse er afkortet Turnus (18 måneder) er

Læs mere

Karkirurgisk Afd. T, OUH

Karkirurgisk Afd. T, OUH Karkirurgisk Afd. T, OUH Beskrivelse af faget. Karkirurgi omfatter ebyggelse, undersøgelse, behandling og kontrol af patienter med sygdomme i blodkar uden hjernen og hjertet. Det drejer sig overvejende

Læs mere

Uddannelsesprogram for YL-navn. Introduktionsstilling i Almen Medicin. Praksisnavn Adresse Post/by

Uddannelsesprogram for YL-navn. Introduktionsstilling i Almen Medicin. Praksisnavn Adresse Post/by Den Lægelige Videreuddannelse Uddannelsesprogram for YL-navn Introduktionsstilling i Almen Medicin Praksisnavn Adresse Post/by Redigeret 1. marts 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning...

Læs mere

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord PORTEFØLJE for den kliniske basisuddannelse Videreuddannelsesregion Nord 2008 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab, som kan anvendes til at: fungere som fundament for samtale og vejledning tydeliggøre

Læs mere

Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H.

Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H. Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H. Indledning Dronning Ingrids Hospital tjener som lokalsygehus for distriktet Nuuk og som landsdækkende sygehus for de øvrige distrikter. Optageområdet

Læs mere

LOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling

LOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling LOGBOG For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset Stud.med. Studienummer Sygehus Afdeling Kære studerende Klinik på hospitalsafdeling og almen praksis Alle studerende skal i klinikophold

Læs mere

Faglig profil for specialet klinisk biokemi

Faglig profil for specialet klinisk biokemi Faglig profil for specialet klinisk biokemi Roskilde den 20. juni 2008 Nedenstående kompetencer vægtes positivt Prioriterede områder i specialet Akademiker Interesse og evne for forskning Medicinsk ekspert

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelse på Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling T, Aalborg Sygehus Syd. Udarbejdet af

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelse på Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling T, Aalborg Sygehus Syd. Udarbejdet af Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelse på Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling T, Aalborg Sygehus Syd Udarbejdet af Jørn A. Sollid Uddannelsesansvarlig overlæge Aalborg, Januar 2004 1. Indledning...2

Læs mere

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave

Læs mere

Specialtandlægeuddannelsen

Specialtandlægeuddannelsen Specialtandlægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen Maj 2013 Indledning 3 Organisering af specialtandlægeuddannelsen 3 Opbygning af specialtandlægeuddannelsen 3 Introduktionsuddannelsen 3 Hoveduddannelsen 4 Uddannelsesprogram

Læs mere

Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital

Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital Region Hovedstaden Område SYD 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med

Læs mere

Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH

Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Udarbejdet på baggrund af målbeskrivelsen for plastikkirurg Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi Sundhedsstyrelsen Oktober

Læs mere

Uddannelsesprogram for. den kirurgiske introduktionsuddannelse. på Århus Sygehus. (Nørrebrogade 44, tidl. ÅKH),

Uddannelsesprogram for. den kirurgiske introduktionsuddannelse. på Århus Sygehus. (Nørrebrogade 44, tidl. ÅKH), Uddannelsesprram for den kirurgiske introduktionsuddannelse på Århus Sygehus (Nørrebrade 44, tidl. ÅKH), Kirurgisk Gastroenterolisk Afdeling L. 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Målsætning:...

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Holstebro, Hospitalsenheden Vest Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig.

Inspektorrapport. Temaer. Holstebro, Hospitalsenheden Vest Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002226 Afdelingsnavn Neurologisk Afdeling Hospitalsnavn Holstebro, Hospitalsenheden Vest Besøgsdato

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09

Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09 Vejledning om kompetencevurdering i specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi

Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi Uddannelsesprram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi Kirurgisk Afdeling Ringkjøbing Amt Kirurgisk Klinik Herning Sygehus Revideret 01.02.2004 1 1. Indledning Specialet kirurgi omfatter undersøgelse,

Læs mere

Uddannelsesprogram. Klinisk Farmakologisk Afdeling Århus Universitetshospital

Uddannelsesprogram. Klinisk Farmakologisk Afdeling Århus Universitetshospital Navn CPR for læger i introduktionsstilling i klinisk farmakologi på Klinisk Farmakologisk Afdeling Århus Universitetshospital 1. Indledning Klinisk farmakologi er et lægeligt speciale, der på et videnskabeligt

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi. Kirurgisk Klinik Holstebro Sygehus. Revideret 01.02.2004

Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi. Kirurgisk Klinik Holstebro Sygehus. Revideret 01.02.2004 Uddannelsesprram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi Kirurgisk Klinik Holstebro Sygehus Revideret 01.02.2004 1 1. Indledning Specialet kirurgi omfatter undersøgelse, behandling kontrol af

Læs mere

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et tværfagligt speciale, som bygger på indgående kendskab til fysiologi og patofysiologi, måleteknik, metodevurdering, strålebiologi

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Uddannelsesprogram for Introduktiosstilling i pædiatri ved Pædiatrisk afdeling på Sydvestjysk Sygehus Esbjerg

Uddannelsesprogram for Introduktiosstilling i pædiatri ved Pædiatrisk afdeling på Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Uddannelsesprogram for Introduktiosstilling i pædiatri ved Pædiatrisk afdeling på Sydvestjysk Sygehus Esbjerg 1 Beskrivelse af børneafdelingen i Esbjerg Afdelingen består af: børnemodtagelse stationært

Læs mere

Uddannelsesprogram. for introduktionsstilling i intern medicin ved. kardiologisk afdeling S, Aalborg Sygehus

Uddannelsesprogram. for introduktionsstilling i intern medicin ved. kardiologisk afdeling S, Aalborg Sygehus Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i intern medicin ved kardiologisk afdeling S, Aalborg Sygehus Intro-stilling Kardiologisk afdeling, Aalborg februar 2009 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002250 Afdelingsnavn Lungemedicinsk afdeling J Hospitalsnavn Odense Universitetshospital Besøgsdato

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation

Læs mere

Plastikkirurgi. Faglig profil plastikkirurgi

Plastikkirurgi. Faglig profil plastikkirurgi Plastikkirurgi Det plastikkirurgiske speciale dækker meget bredt og er, ud over ansvaret for behandling af specifikke tilstande og sygdomme, karakteriseret ved anvendelse og udvikling af særlige kirurgiske

Læs mere

Temaopdelt handlingsplan

Temaopdelt handlingsplan NR 9-12 Temaopdelt handlingsplan En opfølgning på anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens rapport: Speciallægeuddannelsen. Status og perspektivering. 2012 Sundhedsstyrelsen februar 2012 Indhold 1 Organisation

Læs mere

Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord

Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 3. april 2003 2-15-3-3-03 Jan Greve jag@ag.aaa.dk 8944 6410 Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd,

Læs mere

Uddannelsesprogram/Logbog

Uddannelsesprogram/Logbog Uddannelsesprogram/Logbog for læger i blokstilling til almen medicin på kirurgisk afdeling, Nykøbing Falster Sygehus. 2009 1 Indledning: Funktionen på kirurgisk afdeling omfatter et præoperativt, operativt

Læs mere

Evaluering. Evalueringssystemet må også gerne anvendes for ansættelse i ikke klassificerede stillinger, men det er ikke et krav.

Evaluering. Evalueringssystemet må også gerne anvendes for ansættelse i ikke klassificerede stillinger, men det er ikke et krav. Evaluering af uddannelsesforløbene Den Kliniske Basisuddannelse og Almen Medicin Hospitalsenheden Vest Evaluering af den Lægelige videreuddannelse ved Hospitalsenheden Vest skal følge Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

Portefølje. Hoveduddannelsesstilling. Klinisk Onkologi. November 2015

Portefølje. Hoveduddannelsesstilling. Klinisk Onkologi. November 2015 Portefølje Hoveduddannelsesstilling i Klinisk Onkologi November 2015 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 1. ANSÆTTELSE: medicinsk afdeling... 4 Introduktionssamtale intern medicin, 12 måneders ansættelse...

Læs mere

Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen.

Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Vejledning Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er indsamle og beskrive centrale elementer på en afdeling

Læs mere

Faglig profil for ansøgere til hoveduddannelsesforløb i dermato-venerologi

Faglig profil for ansøgere til hoveduddannelsesforløb i dermato-venerologi DANSK DERMATOLOGISK SELSKAB September 2008 Faglig profil for ansøgere til hoveduddannelsesforløb i dermato-venerologi Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og

Læs mere

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på 1. ansættelse Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på Ortopædkirurgisk Afdeling Sydvestjysk Sygehus Indholdsfortegnelse: Generel information o Formelle regelsæt og vigtige dokumenter o Formål

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002299 Afdelingsnavn Medicinsk afdeling Hospitalsnavn Svendborg Hospital Besøgsdato 15-09-2015 Temaer

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST

SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST Notat vedr. håndtering af "skæve" uddannelsesforløb i Region Øst Bilag 6.1 BORNHOLMS AMT FREDERIKSBORG AMT HOVEDSTADENS SYGEHUSFÆLLESSKAB KØBENHAVNS

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002205 Afdelingsnavn Børne- og ungdomsafdelingen Hospitalsnavn Nykøbing Falster Besøgsdato 28-10-2014

Læs mere

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved Anæstesiafdelingen Sygehus Nord Roskilde Region Sjælland Indledning Indholdsfortegnelse: Side Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00001933 Afdelingsnavn Børneafdelingen Hospitalsnavn Sygehus Lillebælt, Kolding Besøgsdato 03-06-2015

Læs mere

Inspektorrapport Temaer

Inspektorrapport Temaer Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002394 Afdelingsnavn NAE Klin. Onkologi - Overafdeling Hospitalsnavn Næstved sygehus Besøgsdato

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Januar 2008 Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation af kompetenceudvikling Læringsstrategi

Læs mere

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde Kirurgisk uddannelsesprogram for hoveduddannelse i almen medicin kirurgisk afdeling Køge Roskilde Forord. Den kirurgiske del af uddannelsen i Almen Medicin skal sikre opfyldelsen af den tilhørende del

Læs mere

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Marts 2008 1 Målbeskrivelse for den fælles introduktionsuddannelse

Læs mere

ANSØGNING TIL HOVEDUDDANNELSESFORLØB 2009 OLE NØRREGAARD

ANSØGNING TIL HOVEDUDDANNELSESFORLØB 2009 OLE NØRREGAARD ANSØGNING TIL HOVEDUDDANNELSESFORLØB 2009 OLE NØRREGAARD tidligere Struktureret ansøgningsskema Baseret på de 7 lægeroller + CV Veldefineret pointtildeling Skriftlig begrundet motivation for ansøgningen

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæge i praksis Praksisreservelæge

Uddannelsesprogram for turnuslæge i praksis Praksisreservelæge Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæge i praksis Praksisreservelæge Praksisreservelæge: Tutorpraksis/Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. Turnusuddannelsen.

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen ( Til de regionale videreuddannelsesråd for læger og videreuddannelsesråd

Læs mere

Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød

Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød Kardiologisk Nefrologisk Endokrinologisk Afdeling H Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød Kære kollega. Tillykke

Læs mere

$'( "" ) * "" +,% ""!! -+ - .""/ 0 - 2!- 0 3 4 ."&"5 6""3 -! 6""7- 6""8! 9": ;"8! -! 1 <":, 4 > ( % / 4 "3 &

$'(  ) *  +,% !! -+ - ./ 0 - 2!- 0 3 4 .&5 63 -! 67- 68! 9: ;8! -! 1 <:, 4 > ( % / 4 3 & "$$% & $' "" ) * "") "" +,% "" -+ -."'.""/ 0 -.""1.""2 2-0 3 4."".""0 +."&"5 ""3 - ""7- "" 9": ;" - 1

Læs mere

GENEREL UDDANNELSESPLAN

GENEREL UDDANNELSESPLAN GENEREL UDDANNELSESPLAN FOR KLINISK BASISUDDANNELSE 2012 Medicinsk Afdeling, Sygehus Thy-Mors i kombination med Almen Medicin Højtoftevej 2 7700 Thisted Medicinsk Afdeling Overlæge Jens A. Juul Side 1

Læs mere

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Danske Regioner har bedt de videnskabelige selskaber om at udarbejde en faglig profil, der fremover skal anvendes som vurderingsgrundlag

Læs mere

Modul Modul EBM-opgave Modul EBM-opgaven +360⁰ ⁰

Modul Modul EBM-opgave Modul EBM-opgaven +360⁰ ⁰ Kompetencefordeling på modulerne 1-3. Fælles grunduddannelse i de intern medicinske specialer November 2010 Mål Gråsten Esbjerg/Vejle/Svendborg S1 Brystsmerter Modul 1 Modul 1 S2 Respirationspåvirkning

Læs mere

Generel uddannelsesplan for introduktionsuddannelse i kirurgi. v. Kirurgisk Afdeling, Sygehus Thy-Mors

Generel uddannelsesplan for introduktionsuddannelse i kirurgi. v. Kirurgisk Afdeling, Sygehus Thy-Mors Generel uddannelsesplan for introduktionsuddannelse i kirurgi v. Kirurgisk Afdeling, Sygehus Thy-Mors Oversigt 1) Før ansættelsen 2) Introduktion til afdelingen 3) Uddannelsens elementer i henhold til

Læs mere

Medicinsk afdeling, SLB, Vejle

Medicinsk afdeling, SLB, Vejle Medicinsk afdeling, SLB, Vejle Ansættelsesstedet generelt Vejle Sygehus er en del af Sygehus Lillebælt. Vejle Sygehus er et kræftsygehus, men med indtag af akutte patienter her iblandt medicinske og kardiologiske

Læs mere

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Holstebro Afdeling neurologisk Dato for besøg 22/6 2011

Læs mere

! # $ "!! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $

! # $ !! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $ " % &'(% " % & " ' ( ) * * * * ) * ) +, - % ' & % -. / "'% 0 1 & 1 2 ). 3 445 " 0 6 % (( ) +, 7444 444. ' *. 8 7 ( 0 0 * ( +0, 9 * 0 ) 0 3 ) " 3 ) 6 ) 0 3 3 ' 1 : 00 * 3 ) ) 3 +( ; * 0 1

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002300 Afdelingsnavn Karkirurgisk afdeling Hospitalsnavn Slagelse Sygehuse Besøgsdato 03-06-2015

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Den kirurgiske profil hvordan får f. r vi det til at fungere. Randi Beier-Holgersen Postgraduat klinisk lektor, Region øst

Den kirurgiske profil hvordan får f. r vi det til at fungere. Randi Beier-Holgersen Postgraduat klinisk lektor, Region øst Den kirurgiske profil hvordan får f r vi det til at fungere Randi Beier-Holgersen Postgraduat klinisk lektor, Region øst Program Hvad er den kirurgiske profil Kort summen med sidemand/gruppe (15 min) Forslag

Læs mere

Inspektorrapport Temaer

Inspektorrapport Temaer Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000906 Afdelingsnavn Klinisk Biokemisk Afdeling Viborg Hospitalsnavn Hospitalsenhed Midt Besøgsdato

Læs mere

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr.

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr. PORTEFØLJE for Speciallægeuddannelsen i intern medicin: endokrinologi Dansk Endokrinologisk Selskab Juli 2007 Portefølje for (navn): _ 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab til: At fungere som

Læs mere

Udannelsesprogram for YL-navn. Klinisk basisuddannelse 2. ansættelse i Almen Medicin. Praksisnavn Praksisadresse Praksispost by

Udannelsesprogram for YL-navn. Klinisk basisuddannelse 2. ansættelse i Almen Medicin. Praksisnavn Praksisadresse Praksispost by Den Lægelige Videreuddannelse Udannelsesprogram for YL-navn Klinisk basisuddannelse 2. ansættelse i Almen Medicin Praksisnavn Praksisadresse Praksispost by Indholdsfortegnelse: Generel information o Formelle

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002325 Afdelingsnavn Fælles AkutModtagelse (FAM) Hospitalsnavn Odense Universitetshospital Besøgsdato

Læs mere

Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen.

Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Vejledning Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er indsamle og beskrive centrale elementer på en afdeling

Læs mere

Hoveduddannelse i Almen Medicin

Hoveduddannelse i Almen Medicin Uddannelsesprogram for den intern medicinske del i Hoveduddannelse i Almen Medicin i Region Øst For læge.. I perioden fra / til / Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Nordsjællands Hospital Hillerød

Læs mere

Den lægelige videreuddannelse Uddannelsesprogram

Den lægelige videreuddannelse Uddannelsesprogram Den lægelige videreuddannelse Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin, psykiatrisk ansættelse Psykiatrisk Afdeling Aabenraa Overlæge Lene Høgh 20-04-2016 Indhold Ansættelsesstedet generelt... 2 Organisation

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer

Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer 1 års ansættelse Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Medicinsk afdeling Fredericia Sygehus Din introduktionsstillings sammensætning: 1. 6 måneders

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

1. Introduktion. Indholdsfortegnelse

1. Introduktion. Indholdsfortegnelse Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Intern Medicin / Infektionsmedicin ved Infektionsmedicinsk, og Medicinsk Afdeling, Herning Sygehus Indholdsfortegnelse 1. Introduktion...1 1.1. Beskrivelse af

Læs mere

Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer

Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer Godkendt den xx.xx.xxxx af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse 1 Indhold Generelt om uddannelsesprogrammer...3 Praktisk udarbejdelse af uddannelsesprogrammer...4

Læs mere

Uddannelsesprogram. for. Introduktionsstilling i. Børne- og Ungdomspsykiatri Region Syd. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Kolding Sygehus

Uddannelsesprogram. for. Introduktionsstilling i. Børne- og Ungdomspsykiatri Region Syd. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Kolding Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Børne- og Ungdomspsykiatri Region Syd Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Kolding Sygehus Juni 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 a. Specialet Børne-

Læs mere

Kompetencekort for vurdering af Specialets metoder

Kompetencekort for vurdering af Specialets metoder Introduktionsuddannelse Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialets metoder Have forståelse af tracerkinetiske metoder Redegøre for opbygning af gammakameraet Redegørefor principperne for DXA-skanning

Læs mere

KURSUSPLAN FOR TIDLIG

KURSUSPLAN FOR TIDLIG KURSUSPLAN FOR TIDLIG KLINIKOPHOLD PÅ MEDICINSK AFDELING SYGEHUS THY-MORS 7. JANUAR - 24. JANUAR 2013 Regionshuset Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø Information vedrørende tidlig klinikophold: Medicinsk

Læs mere

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge Fase 3a (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i:

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge Fase 3a (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Uddannelsesprram Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Amanuensislæge Fase 3a (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Peqqinnissaqarfik Peqqissaaveqarfinnik Aqutsivik Sundhedsvæsenet Kystledelsen

Læs mere

Sundhedsstyrelsens retningslinier for godkendelse af uddannelsesforløb til speciallægeuddannelsen i almen medicin

Sundhedsstyrelsens retningslinier for godkendelse af uddannelsesforløb til speciallægeuddannelsen i almen medicin Sundhedsstyrelsens retningslinier for godkendelse af uddannelsesforløb til speciallægeuddannelsen i almen medicin (Sendt til amter, H:S, Bornholms Kommune, Færøerne, Grønland, de amtslige videreuddannelsesråd

Læs mere