Uddannelsesprogram for turnuslæger i intern medicin Holstebro Sygehus

Transkript

1 Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i intern medicin Holstebro Sygehus Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt

2 1. Indledning. Indholdet i uddannelsesprogrammet bygger på Sundhedsstyrelsen målbeskrivelse. I målbeskrivelsen opstilles slutkompetencer inden for de 7 lægeroller i den lægelige videreuddannelse, der er beskrevet i Sundhedsministeriets betænkning nr fra Speciallægekommissionen, maj Formål med turnusuddannelsen. Formålet med turnusuddannelsen er at: Lægen kan erhverve tilladelse til selvstændigt virke som læge, konsolidere og videreudvikle prægraduat erhvervet viden og praktiske færdigheder til kliniske kompetencer gennem arbejde med patienter, sikre identifikation med rollen som læge, kvalificere lægen til at tage kliniske beslutninger, forberede lægen til fremtidigt specialevalg Turnusuddannelsen i Ringkøbing Amt Turnusuddannelsen i amtet er fra 1. januar 2004 placeret på sygehusene i Herning, Holstebro og Ringkøbing og et antal almen praksis. Uddannelsen består af 6 måneders tjeneste på en kirurgisk afdeling og 6 måneder på en medicinsk afdeling efterfulgt af 6 måneder i almen praksis. Sygehusene og almen praksis stiller de fornødne rammer til rådighed. Det er turnuslægens opgave selvstændigt at sørge for at udnytte disse rammer til at opnå de kompetencer, der fremgår af turnusmålbeskrivelsen. Til dette formål skal man udnytte den vejledning, der tilbydes på afdelingen/i praksis. Man er altid velkommen til at kontakte den uddannelsesansvarlige overlæge/tutorlæge, hvis man mener, at der er forhold, der burde være anderledes. Det amtslige videreuddannelsesråd har godkendt nærværende uddannelsesprogram. 3. Beskrivelse af medicinsk afdeling, Holstebro Sygehus: Medicinsk afdeling, Holstebro Sygehus er en del af Medicinsk Center, som omfatter de intern medicinske afdelinger i Ringkøbing, Herning/Tarm, Holstebro/Lemvig, Reumatologisk Afdeling samt Ergo- og Fysioterapiafdelingen og varetager den samlede medicinske funktion for amtets indbyggere og har funktioner på alle 5 sygehuse. Medicinsk afdeling Holstebro/Lemvig er én administrativ enhed med et optageområde på ca indbyggere. Der er samlet ca indlæggelser pr. år, heraf de 6500 i Holstebro og ambulante besøg, heraf dialysebehandlinger. De 4 sengeafsnit i Holstebro rummer henholdsvis hæmatologi (M1), lungemedicin (M2), nefrologi og endokrinologi (M3) og kardiologi (M4). Til afsnittene er knyttet 5 dagafsnit for hvert af de medicinske specialer. Afdelingen har desuden en bred intern medicinsk funktion. Der er ialt 116 sengepladser, heraf de 85 i Holstebro. Turnusuddannelsen foregår udelukkende på sygehuset i Holstebro. Afdelingsledelse: Ledende overlæge, lic.med Hans Vejby-Christensen og ledende oversygeplejerske Hanne Sønder. Uddannelsesansvarlig overlæge: Niels A. Larsen, Ole Nyvad, Stanislaw Pulczynski og Benedicte Strunge. Side 1

3 Lægestab: Lægenormeringen er pr i Holstebro: 1 ledende overlæge, 11 overlæger, 5 1.reservelæger og 13 reservelæger. Ifølge ny uddannelsesreform 7 turnuslæger, 2 læger i almen medicin, 4 introduktionslæger. Vagtlag: Der er 3 vagtlag: Et forvagtslag bestående af turnuslæger, et mellemvagtslag af introduktionslæger, læger i første fase af hoveduddannelsesforløb og i almen medicin og et bagvagtslag af læger i sidste fase af hoveduddannelsesforløb og indtil videre 1.reservelæger. Der er etableret medicinsk, nefrologisk og hæmatologisk beredskabsvagt af overlæger. Vagtarbejde: Der modtages uselekterede patienter i fællesmodtagelse. Akutte hjertepatienter modtages dog direkte på kardiologisk afsnit. Visitationsafsnit forventes åbnet i løbet af Instrukser: Afdelingens instruksbøger findes på alle sengeafsnit, ambulatorier, i Modtagelsen og i konferencerummet. Afdelingen har uddannelsesforpligtelse overfor medicinstuderende på 3. semester, læger i turnus, i uddannelse til almen medicin, i introduktionsstilling og i hoveduddannelsesforløb til speciallæge i intern medicin/kardiologi, -/lungemedicin, -/nefrologi og -/hæmatologi. Forskning: Afdelingen deltager i en række multicenterstudier inden for flere specialer og har derudover egne projekter. Der er et meget aktivt selvstændigt forskningsafsnit. Leder af Forskningafsnit: Overlæge, professor, dr. med. Erling Bjerregaard Pedersen. Mange af afdelingens læger deltager i forskningen dér. 3. Praktiske forhold. Uddannelse: Den uddannelsessøgende gennemgår et 14 dages introduktionsforløb og tildeles en vejleder, sammen med hvem der lægges en uddannelsesplan for turnusstillingen og planlægges evalueringssamtaler. Den uddannelsessøgende vil blive tilknyttet et afsnitsteam bestående af læger på flere uddannelsestrin superviseret af en overlæge og med gensidigt ansvar for uddannelsen. Hovedvægten i uddannelsen ligger på indføring i intern medicinsk tankegang og håndtering af specielt akutte patienter. Vagtarbejdet er derfor en væsentlig del af uddannelsen, men der vil også være lejlighed til under stuegang at sætte sig ind i patientforløb. Den uddannelsessøgende forventes aktivt og selvstændigt at deltage i og bidrage til afdelingens undervisningsaktiviteter. Der er ved morgenmøder undervisning 3 gange ugentligt. Der forventes også teambaserede uddannelsesaktiviteter. Afdelingen dækker intern medicin bredt, og der vil ikke være fokuserede ophold. De i målbeskrivelsen anførte kompetancer anses alle at kunne opnås på det forventede niveau. Yderligere beskrivelse af afdelingens arbejde vil fremgå af introduktionsmappen, der udleveres ved ansættelsen. 4. Præsentation af kompetenceudvikling. Dette afsnit er et udpluk af målbeskrivelsen her præsenteres i skematisk form de 124 kompetencer eller mål der skal erhverves i løbet af turnusuddannelsen. Alle 124 kompetencer skal således erhverves, førend hele introduktionsuddannelsen kan godkendes. Det vedlagte skema består af 4 kolonner: Mål: Dette er det overordnede mål/kompetencen. Nummeret refererer til målets placering blandt de 39 mål i målbeskrivelsen. Målene er endvidere inddelt efter hvilken afdeling, der er ansvarlig for at kompetencen opnås. Det er endvidere anført, indenfor hvilken af Side 2

4 de lægelige roller, dette mål er placeret (vedrørende de forskellige lægeroller se målbeskrivelsen). Konkretisering: Giver en mere udførlig beskrivelse af målet, så dette bliver lettere forståeligt og entydigt. Der kan også være tale om eksemplificeringer og delmål. Læringsmetoder: Beskriver, hvorledes kompetencen kan erhverves se nedenfor. : Beskriver, hvorledes det skal afgøres, om kompetencen er erhvervet se nedenfor. Hvert enkelt af målene skal evalueres for sig og en tilfredsstillende evaluering attesteres. Det fremgår specifikt, hvor den pågældende kompetence skal opnås (=attesteres) men ved flere kompetencer kan det være relevant, at dele af kompetencen er erhvervet ved tidligere ansættelser. Sådanne delmål noteres i logbogen løbende - og indgår således ved den endelige godkendelse af de samlede mål (= kompetencen). Hvert mål skal attesteres af de kliniske vejledere på afdelingerne. Den medicinske kompetence erhverves på de enkelte afdelinger i en bestemt del af uddannelsesforløbet. For de øvrige 6 kompetencer gælder, at afdelingerne tilkendegiver ved deres underskrift, at rolle-kompetencerne og delkompetencerne er svarende til det niveau, der kan forventes på det givne tidspunkt i uddannelsesforløbet. Den fulde kompetence forventes at være opnået inden afslutningen af turnusuddannelsen i almen praksis. Læsevejledning til skemaet: Læringsstrategier: Turnuslægen og den formelle vejleder skal fra starten være opmærksomme på, at der sker en løbende erhvervelse af kompetencer under uddannelsen. Løbende, tæt kontakt er nødvendig. Senest ved midtvejssamtalen skal der tages stilling til, om erhvervelsen af kompetencen er sket i et tilstrækkeligt omfang, og om der skal gøres en ekstra indsats på udvalgte områder. Man skal også her tages stilling til, om det overhovedet kan forventes, at minimumskompetencerne kan nås, og stillingen kan godkendes. Det skal pointeres, at der er tale om minimumskompetencer. Læringsstrategier: De anførte læringsstrategier supplerer hinanden, i nogle tilfælde kan den nødvendige minimumskompetence nås ved hjælp af en enkelt læringsstrategi, i andre tilfælde er det nødvendigt at kombinere strategier. Turnuslægen afgør selv i samarbejde med den formelle vejleder, hvilke læringsstrategier, der er nødvendige. Definition og beskrivelse af læringsmetoder : i moderne forstand er en form for reflekterende læring, der ikke bygger på en adskillelse mellem læring og anvendelse af det lærte. Den foregår gennem deltagelse i et praksisfællesskab: I afdelingen, skadestuen, operationsgangen, ambulatorium m.v. Side 3

5 Den medfører gensidige forpligtelser for mester og lærling i en specifik social struktur og foregår over en længere periode. er således mere end imitation af en mere erfaren kollegas adfærd. Afdelingsundervisning: Er internt organiseret undervisning i afdelingen, der retter sig mod alle læger. Kan være tilknyttet konferencer med kollegaer, hvor der fremlægges og drøftes videnskabelige problemer. Opgave: Er selvstændigt at indsamle data, vurdere og syntetisere en problemstilling. Kan fx være i direkte relation til klinisk arbejde eller gennemgang af videnskabelige tidsskrifter, bøger og andre kilder som fx internet, til belysning af et problem. : Er en form for adfærd, hvor den enkelte med eller uden hjælp fra andre tager initiativ til at definere sine behov for læring, formulerer sine læringsmål, identificerer resurser og læringsstrategier hertil og selv vurderer resultaterne. Kursus: Er læringsramme for formaliseret teoretisk vidensformidling eller læring af praktiske færdigheder. Læringsdagbog: Er at skrive notater til eget brug om et klinisk forløb, der på en eller anden måde afviger fra det forventede, med det formål at analysere og vurdere situationen til egen læring. Sådanne notater kan være udgangspunkt i en vejledersamtale (gennemgang af læringsdagbog). Fokuseret klinisk ophold: Er korterevarende ophold på ansættelsessteder, der dækker arbejdsfelter, som den uddannelsessøgende læge ikke opnår erfaring med gennem ansættelse i introduktions- eller hoveduddannelse. Evalueringsstrategier. Evaluering af minimumskompetencerne skal foretages af ældre kollega, som har vejlederfunktion, og som har den fornødne kompetence. Den læge, der har foretaget evalueringen, attesterer på checklisten i logbogen (udleveret ved start på ansættelsen), når minimumskompetencen er opnået. Turnuslægen underskriver ligeledes. Det er begges ansvar, at minimumskompetencen reelt er opnået. Er der mere end 2 evalueringsstrategier anført skal alle metoder anvendes. i klinikken: Er direkte at se hvordan en uddannelsessøgende læge udfører en færdighed og udfra i forvejen opstillede kriterier vurdere dennes færdighedsniveau. Struktureret interview: Er en samtale, der afhandler i forvejen definerede områder mellem den uddannelsessøgende og vejlederen,, men som ikke har præg af overhøring. 360-graders-evaluering: Er en evaluering, der bliver udført over lang tid og af flere sundhedsfaglige medarbejdere og mod i forvejen opstillede kriterier. Audit af journaler: Er en struktureret bedømmelse af kvaliteten af journaler mod i forvejen opstillede kriterier. Side 4

6 Bedømmelse af opgave: Er en skriftlig udtalelse fra vejleder eller anden kompetent person om kvaliteten af en udført opgave. Godkendt kursus: Er en skriftlig udtalelse fra kursusleder om, at kursisten har opfyldt kursets mål. Gennemgang af læringsdagbog: Er en samtale mellem den uddannelsessøgende læge og vejlederen med udgangspunkt i læringsdagbogen med henblik på at fastlægge hvor langt den uddannelsessøgende er kommet i uddannelsesforløbet og planlægge det videre forløb. Vejledersamtale: Anvendes mhp. afdækning af den uddannelsessøgendes viden på brede, mindre konkrete områder. 5. Mål, lærings og evalueringsmetoder Medicinsk ekspert. Efter afsluttet turnusuddannelse skal lægen kunne: Mål Akut myocardieinfarkt Bevidsthedssløring Bevidstløshed Konkretisering Foretage akut vurdering og initial behandling. Iværksætte relevante undersøgelser, herunder optage anamnese, foretage klinisk undersøgelse og parakliniske undersøgelser. Stille diagnose udfra klinik, ekg-forandringer og biokemiske markører. Overveje differential diagnoser. Prioritere videre udredning og yderligere behandling. med højere charge. Foretage akut vurdering og initial behandling. Vurdere grad, Glasgow coma scale. Optage anamnese, foretage klinisk undersøgelse, ordinere relevante parakliniske undersøgelser. Overveje differentialdiagnoser. Prioritere videre udredning og yderligere behandling. med højere charge. Foretage akut vurdering og initial behandling. Optage anamnese v. pårørende, foretage kli- Læringsmetoder. Side 5

7 nisk undersøgelse, ordinere relevante undersøgelser. Overveje differentialdiagnoser. Prioritere videre udredning og yderligere behandling. med højere charge. Chok Dyb venøs trombose Forgiftningstilstand Foretage akut vurdering og initial behandling. Optage anamnese suppleret hos pårørende, foretage klinisk undersøgelse, ordinere relevante undersøgelser. Overveje differentialdiagnoser. Prioritere videre udredning og yderligere behandling. med højere charge. Optage anamnese, herunder risikofaktorer, foretage klinisk undersøgelse, bestille relevante undersøgelser. Diagnosticere ud fra klinik og ultralydundersøgelse og vurdere behov for initial behandling eller afvente yderligere undersøgelser. Overveje differentialdiagnoser og komplikationer (lungeemboli). Foretage akut vurdering og initial behandling. Optage anamnese suppleret hos pårørende særligt mhp agens, foretage klinisk undersøgelse, ordinere undersøgelser herunder relevante blodprøver. Evt. sikring af materialer. Overveje differentialdiagnoser. Prioritere videre udredning og fortsat/yderligere behandling. med højere charge bl.a.... Side 6

8 Hjertestop Kramper Lammelse om henvendelse til myndigheder. Modtage patient og straks vurdere om der er indikation for genoplivning eller fortsættelse af sådan. Iværksætte genoplivning efter instruks i samarbejde med øvrigt tilkaldt hjertestoppersonale. Diagnosticere ventrikelflimmer og asystoli ud fra skopmonitor. Give DC-stød og antiarytmika efter behov. Indhente relevante oplysninger fra Falck, pårørende og journaler mhp fortsat behandling. Kunne vurdere hvornår udsigtsløs behandling kan stoppes. med højere charge. Foretage akut vurdering og initial behandling. Optage anamnese suppleret hos pårørende, foretage klinisk undersøgelse, ordinere relevante parakliniske undersøgelser, herunder evt. akut CT-scanning og lumbalpunktur. Overveje differentialdiagnoser. Prioritere videre udredning og behandling. med højere charge Foretage akut vurdering og initial behandling. Optage anamnese evt. suppleret hos pårørende, foretage klinisk undersøgelse, ordinere relevante parakliniske undersøgelser, herunder evt. akut CT-scanning og lumbalpunktur. Overveje differentialdiagnoser. Prioritere videre udredning og behandling.. Hjertestopkursus.. Side 7

9 Respirationsstop Sepsis Anæmi Blødningstendens med højere charge Foretage akut vurdering og initial behandling, evt kontakte anæstesilæge. Optage anamnese suppleret hos pårørende/ indhente oplysninger mhp fortsat behandling; foretage klinisk undersøgelse, ordinere relevante undersøgelser. Overveje differentialdiagnoser. Prioritere videre udredning og yderligere behandling. med højere charge Optage anamnese, foretage klinisk undersøgelse herunder fokusjagt evt. lumbalpunktur; ordinere relevante undersøgelser, herunder infektionsprøver og materiale til mikrobiologisk undersøgelse. Vurdere om der er kredsløbspåvirkning og DIC. Overveje differentialdiagnoser. Prioritere videre udredning og antibiotisk behandling. med højere charge Optage anamnese og foretage klinisk undersøgelse mhp. udløsende årsag, herunder blødningskilder og medicin, specielt NSAID-forbrug. Ordinere relevante undersøgelser. Overveje differentialdiagnoser bl.a. ud fra blodprøver. Prioritere videre udredning specielt knoglemnarvsundersøgelse og stille indikation for blodtransfusion. Optage anamnese og foretage klinisk undersøgelse m.h.p. blød-.. interview interview Side 8

10 ningstype og udløsende årsag, herunder medicin. Ordinere relevante undersøgelser herunder koagulationsparametre. Overveje differentialdiagnoser bl.a. ud fra blodprøver. Prioritere videre udredning og stille indikation for blodtransfusion. Optage journal, herunder optage anamnese og foretage objektiv undersøgelse samt basal neurologisk undersøgelse Handle på baggrund af de almindeligste patologiske tilstande på røntgenbilleder af thorax (lungestase, pneumonisk infiltrater, pneu mothorax, pleuravæske, de almindeligste alignitets suspekte infiltrater) Indikation for og information til pt. om procedure, gener, komplikationer og konsekvenser i forhold til gastroskopi, sigmoideo- og koloskopi og rektoskopi Indikation for og information til patient om procdure, gener, komplikationer og konsekvenser i forhold til knoglemarvsaspiration og biopsi. Forestå korrektion af de almindeligste elektrolytfor- rstyrrelser og for basal væskebehandling Handle på baggrund af arterieblod- gasanalyse (hypoksi, hyperkap- Selvstændig primær vurdering. Konferere med kollega i højere charge, eventuelt med kollega fra Billeddiagnostisk afdeling. Kende hovedindikationerne og den tekniske udførelse af diagnostisk/terapeutisk endoskopi samt formål og behandlingseffekt og mulige komplikationer. Selvstændigt kunne opstille de almindeligste indikationer. Kunne informere om og udføre indgrebet Kunne vurdere årsager til almindelige forstyrrelser i væske- og elektrolytbalancen Planlægge behandlingsstrategi og -hastighed for korrektionerne.forstå baggrund for undladelse af korrektion hos terminale patienter. Kunne vurdere indikationer og kontraindikationer for ilttilførsel.. Afdelings- undervisning.. Audit af journaler Audit af journaler Side 9

11 ni, respiratorisk og metabolisk acidose). Handle på baggrund af prøveresultatet af spinalpunktur Handle på baggrund af de almindeligste patologiske fund ved EKG (atrieflimren og flagren, AV blok, iskæmi, ventrikulær takykardi og ventrikelflimren). Handle på baggrund af resultatet af lungefunktions- undersøgelse (normal samt obstruktiv og restriktiv lungelidelse) Handle i henhold til retningslinierne for isolation af potentielt smitte farlige patienter Kunne vurdere indikation for kontakt med anæstesiologisk afdeling ved respirationsinsufficiens. Kende og kunne håndtere de hyppigste årsager til metaboliske syre-baseforstyrrelser. Forstå betydningen af celleindholdet i spinalvæske i forhold til blødning og infektion. Vurdere behandlingsindikationer samt indikationer for skopmonitore ring, akut og afventende holdning ved arytmier. Udføre simpel lungefunktionsundersøgelse (Vitalograf). Vurdere resultaterne mhp differentialdiagnostik og behandlingsmuligheder. Forstå konsekvenserne for medpatienter af udbredelse af potentielt farlige infektionssygdomme eller resistente mikroorganismer. Have kendskab til instruksen for undgåelse af smittespredning..... Medicinske problemstillinger/færdigheder og procedurer: Efter afsluttet turnusuddannelse skal lægen kunne: Mål Foretage arteriepunktur Foretage hjertemassage og DC stød Foretage trachealsugning. Foretage ligsyn Udfærdige dødsattest Konkretisering Læringsmetoder Hjertestopkursus..... Side 10

12 5.2. Kommunikator: Efter afsluttet turnusuddannelse skal lægen kunne: Mål Etablere en kontakt med patienten præget af tillid, empati og situationsfornemmelse Disponere og styre en samtale i forhold til tid, sted og formål Indsamle og anvende relevant information om sygdom og andre forhold, såsom patientens egen opfattelse, forestillinger, bekymringer og forventninger angående aktuel sygdom. Informere patienten om sygdomsudredningdnings-program, behandlingstilbud, mulige bivirkninger og helbredelsesmuligheder samt sikre, at patienten har forstået den givne information Lave en mundtlig aftale med patienten, som synliggør forventninger og behandlingsplan Informere og rådgive patienter og pårørende Forelægge en mundtlig eller skriftlig problemstilling vedr. en pt. for kolleger på en sådan måde, at det kan danne Konkretisering Skal gradvist udvikle sig i lægerollen som professionel kommunikator og uddybe den normale sociale fornemmelse til egentlig empati, så patienten vil føle sig tryg og hørt. Lære at udnytte tiden rationelt i forhold til prioritering af samlede opgaver specielt under vagtforhold Forstå betydningen af patientens egen opfattelse af sygdom og behandling som en forudsætning for at patienten følger undersøgelsesplanen og behandlingen Lære at anvende letforståelige danske ord. Forstå at patienten har selvbestemmelsesret også overfor undersøgelse og behandling. Informeret samtykke er nødvendigt også i den kliniske hverdag. Forstå at patienten har selvbestemmelsesret også overfor undersøgelse og behandling samt at informeret samtykke er nødvendigt også i den kliniske hverdag. Lære at anvende og udnytte kolleger specielt ved konferencer i den daglige kliniske hverdags problemstillinger Læringsmetoder Observere.. Side 11

13 baggrund for en beslutning Samarbejder: Efter afsluttet turnusuddannelse skal lægen kunne: Mål Fastlægge enkle behandlingsplaner med patienten og medinddrage pårørende, hvis dette er relevant Bidrage til et konstruktivt samarbejde med kolleger og øvrige personalegrupper Deltage aktivt i vagt- og arbejds- tilrettelæggelse Udfærdige henvisninger, epikriser, attester og recepter Indgå i samarbejde med relevante institutioner, herunder indgå i samarbejdet mellem almen praksis og sygehusafdelinger. Konkretisering Læringsmetoder Leder/administrator: Efter afsluttet turnusuddannelse skal lægen kunne: Mål Administrere egen arbejdsindsats, herunder foretage relevant prioritering af pålagte arbejdsopgaver/ tildelte patienter Lede relevante behandlingsteams for eksempel ved hjertestop eller ved modtagelse af akutte patienter. Handle i overensstemmelse med lov om udøvelse af lægegerning (lægeloven), lov om patienters retsstilling, arbejdsmiljøregler samt forsikrings- og sociallovgivningen, herunder Konkretisering Forstå at disse regelsæt og love kan få lige så stor betydning for patientens fremtidige situation som sygdommen, hvis de ikke håndteres korrekt. Læringsmetoder Side 12

14 foretage relevante anmeldelser Sundhedsfremmer: Efter afsluttet turnusuddannelse skal lægen kunne: Mål Give råd vedrørende forebyggelse af væsentlige livsstilsygdomme og arbejdsmiljø- relaterede sygdomme Rådgive patienter og personale om basale sikkerhedsregler og korrekte arbejdsprocedurer Opdage og reagere på forhold, hvor rådgivning og oplysning er påkrævet Undervise patienter i forhold vedrørende deres sygdom Afdække og reagere på forhold i patienters aktuelle livs- og sygdomssituation, som kan have betydning for prognose og behandlingsmuligheder. Konkretisering Kende risikofaktorer for livsstilssygdomme og arbejdsmiljø. Forstå at de forhold som læger betragter som selvfølgelige ikke altid er det for patienten Læringsmetoder 6. Akademiker: Efter afsluttet turnusuddannelse skal lægen kunne. Mål Undervise kolleger og andre personalegrupper Identificere og gøre brug af mulighed for egen personlig og faglig kompetenceudvikling. Konkretisering Anvende principper for evidensbaseret medicin i relation til praktisk klinisk arbejde, herunder foretage en fokuseret litteratursøgning på baggrund af konkret klinisk problemstilling, vurdere resultatet af søgningen samt validiteten af artiklerne, kunne diskutere resultatet af den indhentede information og kunne komme med forslag til eventuel implikation for klinisk praksis Læringsmetoder Tildelte opgaver Tildelte opgaver Tildelte opgaver Side 13

15 Aktivt udnytte situationer i hverdagen til mesterlære, dialog og refleksion for at optimere læring hos sig selv og andre Tildelte opgaver 7. Professionel: Efter afsluttet turnusuddannelse skal lægen kunne : Mål Foretage en etisk analyse og handle i overensstemmelse med etiske konventioner Tage ansvar for egen virksomhed og udføre den på en efter forholdene fagligt forsvarlig måde Konkretisering Læringsmetoder Kontinuerligt evaluere egne evner, viden og færdigheder og erkende personlige, faglige og etiske grænser Reflektere over balancen mellem personlige og faglige roller samt personligt og fagligt ansvar Inddrage andre fagpersoner og overgive ansvar 6. Kurser. Den uddannelsessøgende skal i kursusperioden deltage i de for turnus fastlagte obligatoriske kurser. 7. Checkliste. Den uddannelsessøgende skal føre checkliste under uddannelse (se bagerst i målbeskrivelse fra Sundhedsstyrelsen). 8. Vejledning og evaluering af den lægelige videreuddannelse. Evalueringen følger Sundhedsstyrelsens retningslinier og under uddannelsen tildeles den uddannelsessøgende således en vejleder, der er til stede ved introduktions-, justerings- og slutevalueringssamtale. Side 14

16 Så vidt muligt deltager den uddannelsesansvarlige overlæge også. Under samtalerne udfærdiges en individuel uddannelsesplan samt justeringsplan. I forbindelse med slutevalueringssamtalen afleverer den uddannelsessøgende evaluering af uddannelsesstedet, som efter gennemgang med den uddannelsesansvarlige og gennemsyn af den klinisk ledede overlæge sendes til det lokale videreuddannelsesråd. Ved starten af turnusforløbet gennemføres en introduktionssamtale mellem den uddannelsessøgende, den kliniske vejleder og den uddannelsesansvarlige overlæge. Ved denne samtale fastlægges den individuelle uddannelsesplan på baggrund af uddannelsesprogrammet for turnusuddannelsen og eventuelle dokumenterede kompetencer hos den uddannelsessøgende. Den uddannelsessøgende, den kliniske vejleder og evt. også den uddannelsesansvarlige overlæge afholder formaliserede justeringssamtaler efter behov. Der skal som minimum afholdes én justeringssamtale efter ca. 3 mdr. Ved disse samtaler gøres status med udgangspunkt i logbogen og den individuelle uddannelsesplan revideres efter behov. Ved uddannelsens afslutning afholdes slutevalueringssamtale. Herudover afholder den kliniske vejleder vejledningssamtaler og strukturerede vejledersamtaler efter behov. Ansvaret for vejledning påhviler den uddannelsesansvarlige overlæge. Ansvaret for, at uddannelsen lykkes, er dog fælles og turnusreservelægen skal selv være opmærksom på mulige lærings- og uddannelsessituationer. Det er desuden vigtigt, at turnusreservelægen tilkaldes som observatør ved relevante tilfælde, i det omfang arbejdet tillader det. 9. Formaliseret undervisning 10. Literatur/instrukser. Side 15