Regulering af erhvervslivet kan hæmme væksten

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Regulering af erhvervslivet kan hæmme væksten"

Transkript

1 N O T A T Regulering af erhvervslivet kan hæmme væksten Introduktion og konklusioner Fra flere sider peges der på, at konkurrencekulturen i Danmark er for svag, og at det hæmmer produktiviteten. Det kan skyldes en uhensigtsmæssig regulering og sektorlovning, der er med til at sætte konkurrencebegrænsende rammer. Særligt byggeriet samt serviceerhverv som detailhandlen og sundhedstjenester nævnes i den sammenhæng. Det er derfor relevant at belyse sammenhængen mellem virksomhedernes produktivitet og reguleringen dybere. 2. februar 2012 Vores beregninger viser, at der er mulighed for at forbedre produktiviteten i danske virksomheder, såfremt reguleringen tilpasses. Men en lempelse er, hvad måske kan undre nogen, mest effektivt blandt de i forvejen mest produktive virksomheder. Der er også noget der peger på, at branchetilhørsforhold har en betydning. Kontakt Niels Storm Stenbæk Direkte Vores beregninger viser således, at der alene synes at være en signifikant effekt af at lempe reguleringen for de i forvejen mest produktive virksomheder. 1 pct. lempeligere regulering (målt via et OECD-indeks) for de 10 pct. mest produktive virksomheder kan øge produktiviteten med 0,1 pct. Effekten for de allermest produktive vurderes endnu højere. Det kan fx skyldes, at disse hæmmes i deres produktinnovation, blandt andet ved, at der lægges beslag på ressourcer til fx administration, som alternativt kunne bruges til forskning og udvikling, som virksomheden hidtil har formået at udnytte effektivt. Nok så interessant er det, at der ikke synes at være nogen isoleret effekt af lempeligere regulering blandt de ca. 25 pct. mindst produktive virksomheder. Der skal altså andre indgreb til, måske i en kombination med reguleringstiltag, der fokuserer på at fremtvinge ny innovation. Eller skal enkelte særligt skadelige reguleringsforhold identificeres og fjernes. Betragtes brancheniveau, synes der at være en markant produktivitetsgevinst ved at deregulere erhvervsservice (fx vidensservice og informationstjenester), banker, industrien og bygge og anlæg. Modsat gælder det for landbrug, handel og transport. Blandt andet som manglende indsigt/data på virksomhedsniveau, er det ikke muligt at præcisere, hvad der præcist ligger bag disse brancheforskelle. Fx er der ikke nogen sammenhæng mellem effekt og eksisterende reguleringsintensitet. Resultaterne peger dog på, at der er positiv effekt på en lempeligere regulering blandt især eksporterende virksomheder, når der er kontrolleret for andre forhold. 1 1 Finansrådet vil i en følgende analyse sætte fokus på, om mere ensartet regulering på tværs af lande og brancher bidrager til væksten.

2 Side 2 Indhold Introduktion og konklusioner... 1 Produktivitetsproblemer... 2 Udvikling i regulering... 4 Regulering af den finansielle sektor... 7 Produktivitetsniveauer i danske virksomheder... 7 Effekten af regulering på produktivitetsvækst... 8 Resultater... 9 Bilag...13 Figurer Figur 1: Totalfaktorproduktivitet i udvalgte lande... 3 Figur 2: Reguleringsindeks for danske virksomheder... 4 Figur 3: Udvikling i regulering (Danmark), udvalgte brancher... 5 Figur 4: Udvikling i dansk regulering ift. OECD gennemsnit... 6 Figur 5: Udvikling i regulering ift. OECD median... 6 Figur 6: Regulering af den finansielle sektor, udvalgte lande... 7 Figur 7: Estimeret produktivitet... 8 Figur 8: Marginale effekter af mere regulering opdelt på brancher...10 Figur 9: Marginale effekter af regulering...11 Tabeller Tabel 1: Medianregression...16 Produktivitetsproblemer I løbet af de seneste år har den danske produktivitetsudvikling været svag i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med. Den svage produktivitetsudvikling påvirker samfundsøkonomien ved blandt andet at forrige danske virksomheders konkurrenceevne, og gør det svært for virksomhederne at eksportere og overleve i en stadig mere globaliseret verden. Flere har forsøgt at forklare denne udvikling. Senest har Vismændene (DØRS, 2010) sat fokus på området. Vismændene fandt blandt andet at årsagen til den svage produktivitetsvækst formentlig kan tilskrives den svage vækst i totalfaktorproduktivitet. Ændringer i totalfaktorproduktivitet kan forstås som ændringer i effektivitet, "der blandt andet hidrører fra teknologiske fremskridt samt fra bedre organisation og arbejdstilrettelæggelse." 2 Det ses tydeligt i figur 1, at mens lande som Finland og Sverige oplevede en betragtelig vækst i totalfaktorproduktivitet, faldt totalfaktorproduktiviteten fra 1995 til 2007 i Danmark. 2 Se dokumentationen til produktivitetsudviklingen (baseret på BFI eller produktionsværdi) fra Danmarks Statistik: x?sysrid=96379

3 Side 3 Figur 1: Totalfaktorproduktivitet i udvalgte lande 125 Indeks (1995=100) Danmark Finland Tyskland Holland Sverige USA Anm.: Indeks er lig med 100. Der findes endnu ikke observationer efter Kilde: EU-KLEMS variablen TFPva_I. Den svage udvikling i TFP giver anledning til bekymring, og illustrerer vigtigheden af at identificere årsagerne, og hvad der potentielt kan gøres for at vende denne udvikling. DØRS (2010) konkluderer blandt andet, at fleksible danske faktormarkeder (arbejds- og kapitalmarkedet) bidrager positivt til udviklingen i TFP. Der er heller ikke noget der peger på, at den svage TFPudvikling kan henføres til en lav vækst eller et lavt niveau af videnkapital. Ej heller et lavt uddannelsesniveau. Den tidligere regerings Vækstforum pegede på, at konkurrencekulturen i Danmark var for svag, og at det hæmmede væksten. En af faktorerne kunne være en uhensigtsmæssig regulering og sektorlovning, der er med til at sætte konkurrencebegrænsende rammer. Særligt byggeriet samt serviceerhverv som detailhandlen og sundhedstjenester nævnes i den sammenhæng. I samme stil, DØRS (2010) pegede blandt andet på, at produktiviteten i Danmark kan øges ved at øge konkurrencen eller forbedre rammevilkårene for virksomheder, der i forvejen tilhører gruppen af mellem- eller højproduktive virksomheder. I lyset af den svage produktivitetsudvikling i Danmark er det relevant at gå i dybden med hvilke politiske "værktøjer", der kan bruges til at forbedre produktivitetsudviklingen. Listen af værktøjer er som udgangspunkt lang og kan potentielt indeholde fx uddannelse samt forskning og udvikling. Sådanne initiativer er imidlertid relativt dyre, og produktivitetsforbedringer sker først noget tid efter implementeringen. Det er således optimalt, hvis produktivitetsforbedrende politik styrker produktiviteten både på kort såvel som på lang sigt. Derfor er det relevant at se på, hvilke rammevilkår der

4 kan ændres således, at produktivitet potentielt kan forbedres på kortere sigt. Side 4 Arnold et al. (2011) undersøger sammenhængen mellem ét af sådanne værktøjer og dennes effekt på produktivitet. Specifikt undersøger Arnold et al. (2011) hvilken rolle regulering har på produktivitet og finder, at regulering har en tendens til at begrænse produktivitetsvæksten i virksomheder. De viser, at øget regulering har en negativ effekt på produktivitet i brancher allerede i perioden umiddelbart efter, reguleringen er strammet. Derfor kan ændringer i regulering således bruges til at styrke landes produktivitetsudvikling på det relativt kortere sigt. Det motiverer en analyse af, hvilken rolle regulering har på produktiviteten i danske virksomheder. Formålet er at belyse, om produktivitetsudviklingen kan forbedres, hvis der ændres på omfanget og styrken af reguleringen af det danske produktmarked. Udvikling i regulering Den finansielle sektor var kraftigt reguleret i forhold til øvrige brancher i Danmark i 2007, se figur 2. Marginalt kraftigere reguleret er engros- og detailhandlen. Fra de to mest regulerede brancher og til de øvrige brancher, er der et relativt stort spring. For eksempel er den finansielle sektor 67 pct. "kraftigere reguleret" end post- og telekommunikationsbranchen. Figur 2: Reguleringsindeks for danske virksomheder 0,3 0,25 0,2 0,15 0,1 0,05 0 Finansiel formidling Post og telecommunications Udlejning af maskiner og... Andre forretningsaktiviteter Engros og detailhandel, reparation Elektricitet, gas og vandf... Jern, stål og andre ikke-j... Bygge og anlæg Tranport og opbevaring Træ undtagen møbler Landbrug, jagt og fiskeri Møbler og genbrug Textiler, textilprodukter, læder & fodtøj Føde-, drikkevarer samt tobat Radio, fjernsyns- samt kommunikationsudstyr Motorkøretøjer Elektriske apparater Computere og lign Tranportudstyr Papir og papirprodukter Maskiner og udstyr Bygning og reparation af... Elektrisk og optisk udstyr Kontor, regnskabs og c... Metaller og metalprodukter Fly og rumtransport Andet transportudstyr Metalprodukter undt. Maskiner Hoteller og restauranter Kemikalier Gummi og plastikprodukter Medicins og optisk udstyr Kemiske, plastiske produkter Forskning og udvikling Andre ikke-metaliske min... Fast ejendom Sociale og personlige ser... Sundhed Uddannelse Offentlig administration Råstofindvinding Koks og rafinerede petroleumsprodukter Anm: "Regulation without public" illustreret i år Jo højere værdi, jo mere reguleret. Kilde: OECD Product Market Regulation Reguleringen er imidlertid reduceret i Danmark over årene, se figur 3 for udvalgte brancher. Især skete der et klart fald for enkelte brancher omkring Herefter fulgte generelt en periode med gradvist reduceret regulering i de viste brancher.

5 Side 5 Figur 3: Udvikling i regulering (Danmark), udvalgte brancher 0,350 0,300 0,250 0,200 0,150 0,100 0,050 0, Bygge og anlæg Føde-, drikkevarer samt tobat Engros og detailhandel, reperation Hoteller og restauranter Kemiske, plastiske produkter Finansiel formidling Anm: "Regulation (total)" over tid. Jo højere værdi, jo mere reguleret. Kilde: OECD Product Market Regulation Det ses også af figur 3, at der i perioden 1979 til omkring 1988 ikke er ændringer i reguleringen. 3 Figur 4 viser, hvordan reguleringen er i samme udvalgte danske brancher som ovenfor i forhold til den gennemsnitlige regulering i de øvrige OECDlande. Det bemærkes, at der er taget et simpelt gennemsnit over de øvrige lande. Figuren skal læses således, at værdier over 1 betyder kraftigere regulering i Danmark, mens værdier under 1 betyder kraftigere regulering i OECD i gennemsnit. Det fremgår, at regulering i Danmark i de udvalgte brancher generelt er en anelse mere lempelig end i et gennemsnit af OECD-landene. Reguleringen af den finansielle sektor og engros- og detailhandel synes at være ganske nær OECD-gennemsnittet. 3 Den manglende variation påvirker ikke estimationen senere i analysen, da regnskabsdata ikke dækker denne periode og således ikke kan anvendes i analysen.

6 Side 6 Figur 4: Udvikling i dansk regulering ift. OECD gennemsnit 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0, Bygge og anlæg Hoteller og restauranter Finansiel formidling Føde-, drikkevarer samt tobat Kemiske, plastiske produkter Engros og detailhandel, reperation Anm: "Regulation without public" over tid. Jo højere værdi, jo mere reguleret. Kilde: OECD Product Market Regulation og Finansrådets beregninger. Et lignende billede fremkommer, hvis der ses på regulering i Danmark i forhold til medianen i de øvrige OECD-lande, se figur 5. Figur 5: Udvikling i regulering ift. OECD median 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0, Bygge og anlæg Hoteller og restauranter Finansiel formidling Føde-, drikkevarer samt tobat Kemiske, plastiske produkter Engros og detailhandel, reperation Anm: "Regulation without public" over tid. Jo højere værdi, jo mere reguleret. Kilde: OECD Product Market Regulation og Finansrådets beregninger.

7 Regulering af den finansielle sektor Figur 6 viser udviklingen i regulering af de finansielle sektorer i forskellige lande. Bemærk, at den anvendte reguleringsindikator udelukkende dækker private erhverv. For Danmark findes disse tal ikke for perioden før Side 7 Figur 6: Regulering af den finansielle sektor, udvalgte lande 0,350 0,330 0,310 0,290 0,270 0,250 0,230 0,210 0,190 0,170 0, Sverige Danmark Holland Finland Belgien Østrig Anm: "Regulation without public" over tid. Jo højere værdi, jo mere reguleret. Kilde: OECD Product Market Regulation Det ses, at regulering af den finansielle sektor i Danmark ligger i et bredt midterfelt sammenlignet med andre lande. Dog er det værd at bemærke den deregulering, der fandt sted i fx Finland, Sverige og Belgien i starten af 1990'erne. Produktivitetsniveauer i danske virksomheder Da formålet med denne analyse er at vurdere effekterne af øget regulering estimeres først, hvor produktive danske virksomheder er. Den anvendte metode er beskrevet i bilaget. Det ses, at virksomhederne i den finansielle sektor som helhed var den anden mest produktive gruppe i år 2007 (seneste år med tilgængelige data) baseret på gennemsnittet af virksomheders produktivitet, se figur 7.

8 Figur 7: Estimeret produktivitet Side 8 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Food Products,beveradges and tobacco Financial intermediation Wholesale and retail trade; repairs Rubber and plastics products Wood except furniture Construction [5] Pulp, Paper, paper products, prin... Transport and storage Other non-metallic mineral products Other business activities Computer and related activities Fabricated metal products, except machinery and equipment Agriculture, hunting and forestry [1] Post and telecommunications Machinery and equipment, n.e.c. Chemicals Furniture; recycling Hotels and restaurants Office, accounting and computing machinery Chemical, rubber, plastics & fuel... Textiles, textiles products, leather & footwear Iron&steel&Non-ferrous metals Electrical machinery and apparatu.. Anm.: Totalfaktorproduktivitet estimeret ved Levinsohn & Petrins (2003) metode. Brancher med mindre end 10 observationer i 2007 er ekskluderet. Det bemærkes, at produktivitet ikke er beregnet som et glidende gennemsnit, og der er ikke taget højde for årsdummies, da 2007 betragtes. Kilde: Finansrådets beregninger på baggrund af data fra Experian. Effekten af regulering på produktivitetsvækst Danmark har som bekendt haft en svag produktivitetsudvikling i de seneste år. Denne udvikling kan især tilskrives en svag udvikling i totalfaktorproduktiviteten. Det kan tænkes, at brancher med uhensigtsmæssig regulering kan få øget produktiviteten ved tilpassede ændringer i reguleringen af deres pågældende virksomheder. Den grundlæggende hypotese i denne analyse er et resultat af studiet gennemført af Arnold et al. (2011). Forfatterne finder blandt andet, at europæiske virksomheders produktivitet begrænses af regulering. En lignende tilgang anvendes i denne analyse med fokus på danske virksomheder og regulering i Danmark. Det kan imidlertid tænkes, at der vil være tilfælde, hvor øget regulering har en positiv effekt på produktivitet og tilfælde, hvor øget regulering har en negativ effekt på produktivitet. For eksempel kan et underliggende branchespecifikt konkurrenceniveau være afgørende for, hvilke brancher der rammes og hvordan. Det er ikke urealistisk, at brancher med en lav grad af konkurrence (for eksempel som følge af en lav grad af produktinnovation) vil kunne øge produktiviteten, hvis produktmarkedsregulering tvang flere innovationer igennem. Omvendt kan regulering virke hæmmende på innovationen (og dermed produktiviteten) hvis øget regulering fratager ressourcer fra fx produktudvikling eller forskning.

9 Side 9 Derfor er det i dette tilfælde for restriktivt udelukkende at fokusere på en betinget middelværdi (som ved fx OLS), når der udføres empiriske analyser. Som et alternativ hertil foreslår blandt andet Cameron & Trivedi (2010), at der foretages såkaldt kvartilregression med henblik på at vurdere, hvorvidt en effekt er andet end uniform over den betingede fordeling. Se boks 1 for en beskrivelse af to metoder. Boks 1: Empirisk tilgang bag sammenhæng mellem regulering og produktivitet Baseret på tilgangen i Arnold et al. (2011) estimeres følgende ligning (1) ln TFP = β + β ln TFP + β ln TFP + β lntfp i, t 0 1 i, t 1 2 s, t 3 s, t 1 + β reg + β reg D + ε 4 s, t 5 s, t s i, t TFP i,t er et estimat for produktivitet i virksomhed i på tidspunkt t, beregnet som et glidende gennemsnit. TFP s,t er den gennemsnitlige produktivitet i den pågældende branche i det pågældende år. Det er meningen, at det til dels skal fange branchespecifikke stød og karakteristika til produktivitet, samt til dels konvergens mod "normen" i branchen. Begge totalfaktorproduktivitetsmål inkluderes lagged. reg s,t er reguleringsindikatoren uden det offentlige fra OECD. D er en branchedummy, så det kan belyses, om effekten er begrænset til nogle enkelte brancher. Slutteligt angiver ε i,t et standard idiosynkratisk fejlled dvs. hvid støj. I forhold til standard regressionsmodeller, der fokuserer på den betingende middelværdi, og således ikke er robuste overfor afvigelser fra normalitet, er kvartilregression et redskab, der i langt højere grad er robust over for outliers og afvigelser fra normalitet, og er således en metode, der er yderst robust over for heteroskedasticitet. En anden fordel ved kvartilregression er, at metoden giver mulighed for at beskrive effekten over hele den betingede fordeling af den afhængige variabel. Det står derfor i modsætning til standard estimationsmetoder. Generelt kan en kvartilregression opstilles som følger (2) y it = x it ' β τ + ετ, it Q = β angiver den τ 'te betingende percentil af y givet x. og τ ( yit xit ) xit ' τ Uden at gå i detaljer med maksimering og lignende kan de marginale effekter fortolkes som den partielle afledte af den betingende percentil af y med hensyn til den pågældende regressor. Resultater Nogle brancher vurderes at have større gavn af deregulering frem for andre, baseret på model (1) i boks 1. Betragtes brancheniveau, synes der at være

10 en markant produktivitetsgevinst ved at deregulere erhvervsservice (fx vidensservice og informationstjenester), banker, industrien og bygge og anlæg. Fx lempes reguleringen (målt ved et OECD indeks) med 1 pct., vurderes produktiviteten at stige med 0,22 pct. i "Anden service". Side 10 Modsat forholdet det sig for landbrug, handel og transport. Her synes strammere regulering at skabe produktivitet. Blandt andet som manglende indsigt/data på virksomhedsniveau, er det ikke muligt at præcisere, hvad præcist der ligger bag disse brancheforskelle. Fx er der ikke nogen sammenhæng mellem effekt og eksisterende reguleringsintensitet, se figur 8. Der er både brancher fra industri og servicebranchen, hvorfor vores resultater tyder på, at man ikke alene bør fokusere på sidstnævnte, som det ellers ofte bringes op i debatten. Figur 8: Marginale effekter af mere regulering opdelt på brancher 2,5 2 1,5 Elasticitet, pct. 1 0,5 0-0,5 Anden service Banker Industri Bygge og anlæg Handel og transport mv. Landbrug mv. Anm.: Der er observationer i regressionen, og forklaringsgraden er 89 pct. Kilde: Finansrådets beregninger. Vi har umiddelbart ikke nogen forklaring på, hvorfor effekten er særlig stærk i netop disse brancher. Fx er der ikke nogen sammenhæng mellem effekt og eksisterende reguleringsintensitet. Vi har forsøgt med flere karakteristika i ligning (1), men uden at finde stærke resultater. Resultaterne peger dog på, at der er positiv effekt på en lempeligere regulering blandt eksporterende virksomheder især. Som påpeget tidligere, kan effekterne af regulering desuden variere alt efter, hvor produktive virksomhederne er. 4 Derfor er interessen ikke kun på 4 Før resultaterne præsenteres, undersøges hvorvidt kvartilregression tilgangen reelt er nødvendig. Det gøres ved at undersøge fordelingen af den afhængige variabel, logaritmen til totalfaktorproduktivitet, se bilag. Denne analyse viser, at der i høj grad er afvigelser fra normalitet, hvorfor en tilgang med kvartilregressioner vælges.

11 medianvirksomheden, men derimod, om der er særlige effekter andre steder i den betingende fordeling. Derfor illustreres i figur 9 effekterne over hele fordelingen, estimeret via model (2) i boks 1. Der illustreres marginale effekter fra 5. til 95. percentil af fordelingen. Side 11 Figuren illustrerer den marginale effekt af en ændring i reguleringen forskellige steder af den betingende fordeling af produktivitet dvs. produktivitet, når der kontrolleres for de faktorer, der inkluderes i modellen. Det vi kalder totalfaktorproduktivitet. Figur 9: Marginale effekter af regulering Reguleringsindeks Kvartil Kilde: Finansrådets beregninger. Figur 9 illustrerer også et simpelt OLS estimat, hvilket ses af den kraftigt stiplede linje. Det ses, at OLS estimatet er insignifikant, idet 95-pct konfidensinterval indeholder værdien 0 (illustreret på y-aksen). Det betyder således, at et OLS estimat af regulering på produktivitet viser, at regulering ingen effekt har. Den interessante linje er derimod den grønne samt det grå område. Den grønne linje viser, at effekten af regulering ikke er konstant, men varierer alt efter hvor i den betingede fordeling af produktivitet, en virksomhed "befinder sig". For de mindst produktive (dvs. mellem den 5. og ca. 25. percentil) er den marginale effekt af øget regulering insiginifikant. Mellem den ca. 25. percentil og den 55. percentil er der en signifikant positiv marginal effekt af øget regulering på produktivitet, selvom den kortvarigt bliver insiginifikant lige under medianen. Omkring den 75. percentil bliver effekten igen insignifikant, mens der for produktivitet over ca. den 90. percentil er signifikant negative marginale effekter af øget regulering.

12 Overordnet tyder resultaterne således på, at brancher, der er mest produktive, rammes relativt hårdere end andre brancher, når reguleringsbyrden øges. Side 12 Et eksempel kan illustrere den økonomiske signifikans af disse resultater. Vi tager udgangspunkt i den finansielle sektor. I 2007 antog reguleringsindekset for denne 0,236. Den finansielle sektor er blandt de mest produktive i Danmark, og figur 8 illustrerer, at effekten af 1 pct. strammere regulering vil reducere produktiviteten med ca. 0,17 pct. Antag for eksempel at reguleringsindekset reduceres fra 0,236 til det finske niveau. Det er en reduktion på 0,054 enheder, svarende til en reguleringsnedgang på 22,7 pct. Multipliceres denne størrelse med effekten fundet i regressionen for de mere produktive virksomheder svarer det til en totalfaktorproduktivitetsforbedring i størrelsesordenen 3,9 pct. Reduceres reguleringen til det svenske niveau, svarer forskellen til 6,95 pct. eller stigninger i totalfaktorproduktiviteten på 1,2 pct. Det er dog med forbehold for, at marginen i reguleringsindekset er den samme i dag som i Og i denne periode er der vel og mærke sket en del på reguleringen af de finansielle sektorer. Litteratur Arnold, J. M., Nicoletti, G., & Scarpetta, S. (2011). Does anti-competitive regulation matter for productivity? Evidence from European firms. IZA Discussion Papers Cameron, A. C., & Trivedi, P. K. (2010). Microeconomics using Stata. Texas, US: Stata Press. Conway, P., & Nicoletti, G. (2006). Product market regulation in the nonmanufacturing sectors of OECD countries: Measurement and highlights. OECD Working Papers 530. D'Agostino, R. B., Belanger, A., & D'Agostino, Jr., R. B. (1990). A suggestion for using powerful and informative test of normality. The American Statistician, 44(4), DØRS. (2010). Dansk Økonomi. Efterår Levinsohn, J., & Petrin, A. (2003). Estimating production functions using inputs to control for unobservables. Review of Economic Studies, 70(243), Marschak, J., & Andrews, W. H. (1944). Random simultaneous equations and the theory of production. Econometrica, 12, Olley, S., & Pakes, A. (1996). The dynamics of productivity in the telecommunications equipment industry. Econometrica, 64,

13 Bilag Datagrundlag I denne analyse benyttes data for regulering fra OECD 5. Databasen indeholder information om sektorspecifik regulering over tid. Databasen starter i 1975 og går frem til og med Der er adgang til tre indikatorer for regulering; et samlet produktmarkedsreguleringsindeks samt reguleringsindeks opdelt i offentlig og privat. Conway & Nicoletti (2006) påpeger, at OECD's produktmarkedsreguleringsindeks udelukkende beskæftiger sig med faktorer, som begrænser effektivitetsfremmende konkurrence. Reguleringsindekset beskæftiger sig derimod ikke med regulering, der søger at begrænse effekterne af andre kilder til markedsinefficiens, som for eksempel monopoler. Side 13 Indikatorerne viser heller ikke noget om kvaliteten af reguleringen, eller i hvilken grad de måtte opfylde ikke-økonomiske mål. Overordnet set indeholder reguleringsindekset information om følgende fire mål: statskontrol, indgangsbarrierer, offentlig indgriben i aktiviteter, og i nogle tilfælde markedsstruktur. En struktur af OECD's produktmarkedsreguleringsindeks kan ses herunder. Hvorvidt det er et problem, at den internationale finansielle krise ikke er dækket i data, kan diskuteres. På den ene side kan det være en fordel at stødet til samfundsøkonomien ikke inkluderes, da en mere direkte effekt af regulering da opnås. På den anden side kan det være svært at drage opdaterede konklusioner på baggrund af tal, der ikke afspejler udviklingen siden den internationale krise. Imidlertid er der megen ny regulering på vej, hvor detaljerne endnu udestår, hvorfor en analyse på perioden før finanskrisen udmærket kan retfærdiggøres. Product market regulation State control Barriers to entrepreneurship Barriers to trade and investment Public ownership (0.50) Involvement in business operations (0.50) Regulatory and administrative opacity Administrative burdens on start-ups Barriers to competition Explicit barriers to trade and investment (0.50) Other barriers (0.50) Scope of public enterprise Direct control over business enterprises Licenses and permits system (0.50) Legal barriers (0.25) Antitrust Admin. burdens exemptions for sole (0.25) Use of command and control regulation Communication and simplification of rules and proprietor firms Sector-specific Barriers in network sectors (0.25) (0.50) procedures administrative Barriers in (0.50) burdens services (0.25) Gov t involvement in network sectors Price controls (0.50) Admin. burdens for corporations Barriers to FDI Tariffs Discriminatory procedures Regulatory barriers (1.0) Integration of sectoral information (NMR+FDI-Index) Kilde: 5 Disse afsnit bygger i høj grad på Conway & Nicoletti (2006), som noterer sig, at disse indikatorer i flere studier anvendes til at forklare økonomisk udvikling.

14 En model for virksomheders produktivitet I dette afsnit beregnes produktivitet på virksomhedsniveau. Baggrunden for beregningen er den omfattende regnskabsdatabase fra Experian, som indeholder oplysninger om et stort antal aktive danske virksomheder. Denne database indeholder oplysninger om dækningsbidrag, resultat før og efter skat, personaleaflønning, samt balanceoplysninger som aktiver, egenkapital osv. Side 14 For at estimere produktivitet på virksomhedsniveau tager litteraturen typisk udgangspunkt i en standard Cobb-Douglas produktionsfunktion. Dvs., at output er relateret til en vektor af input på følgende måde Y = AK α L β Vektoren af inputfaktorer i ovenstående er således kapital, K, og arbejdskraft, L. Andre faktorer kan selvsagt inkluderes frit. I en produktivitetssammenhæng er den væsentlige faktor, A. A udtrykker en skala-parameter og afgør den relative placering af produktionsisokvanterne. Desto højere A, desto mere produktiv er virksomheden. Dette A kaldes også totalfaktorproduktiviteten. Typisk observerer man en virksomhed i flere tidsperioder, og har information om deres beholdning af kapital og arbejdskraft samt værditilvækst eller lignende. Det er også tilfældet i denne analyse og en panel-tilgang benyttes. Estimation foregår typisk ved at omskrive produktionsfunktionen ved at tage logaritmer, således y it = 0 + β1lit + β 2 β k + ω + ε it it it Hvor ω it og ε it er henholdsvis uobserveret produktivitet (dvs. log(a)) og et idiosynkratisk fejlled. Empirisk opstår problemerne, når man vil estimere parametrene i produktionsfunktionen, dvs. β 1 og β 2. Som Marschak & Andrews (1944) viste, giver OLS estimation af ovenstående ligning inkonsistente estimater. Årsagen er, at uobserveret produktivitet typisk påvirker valget af inputfaktorer. Hvis en virksomheds valg af en øget mængde af inputfaktorer kommer fra et positivt stød til produktivitet, og der ikke tages højde for det i produktionsfunktionen, da vil OLS estimater på disse inputfaktorer være biased i opadgående retning, som følge af denne simultanitet. Derudover er der en tendens til, at virksomheder, som observerer en lav produktivitet, trækker sig ud af markedet. Denne exit dynamik kan medføre bias i kapitalkoefficientestimatet. Dette skyldes en realistisk antagelse om, at kapital er positivt korreleret med profitabilitet, hvorfor virksomheder med højere kapital alt andet lige vil være bedre i stand til at overleve perioder med lav produktivitet, mens det kan tvinge virksomheder med et lavere niveau af kapital til at træde ud af markedet. Traditionelle metoder til at løse endogenitetsproblemet beskrevet ovenfor (for eksempel fixed-effects og IV) synes ikke at være tilstrækkelige til at

15 producere tilfredsstillende resultater. Problemerne er løst af blandt andet Olley & Pakes (1996) hvor observerede investeringer kunne bruges som proxy for uobserveret produktivitet. I mellemtiden viser en ganske betragtelig del af empiriske studier, at monotonicitetsbetingelsen fra Olley & Pakes (1996) ikke nødvendigvis holder, hvilket skyldes manglende rapportering af investeringer på virksomhedsniveau. Problemet blev løst af Levinsohn & Petrin (2003). Metoden lægger sig i princippet ganske tæt op af Olley & Pakes (1996), men halvfabrika benyttes som proxy for produktivitet i stedet for investeringer. Side 15 For at anvende metoden af Levinsohn & Petrin på de danske regnskaber skal variablerne i modellen defineres. Kapital defineres her som den bogførte værdi af aktiver. Dermed er kapital defineret bredere end maskiner etc. og indeholder således også produktionsfaktorer som værdien af patenter og finansielle instrumenter. Dermed er det mere velegnet i en produktivitetsanalyse end fysisk kapital, når også andre sektorer end fremstillingssektoren inkluderes. Arbejdskraft defineres som værdien af løn- og personaleudgifter. Det er ikke muligt at indhente oplysninger om antallet af ansatte for et tilstrækkeligt antal virksomheder. Defineres arbejdskraft som lønudgifter tages der højde for, at arbejdsstyrken er ganske heterogen i kompetencer og kvalifikationer, hvilket er en fordel ved at bruge lønudgifter. Værditilvækst defineres som regnskabsmæssigt dækningsbidrag, mens værdien af halvfabrikata defineres som værdien af varekøb. Definitionen er lidt snæver her, da faktorer såsom energiforbrug og lignende også bør betragtes. På baggrund af vores stikprøve af ca virksomheder estimeres et mål for totalfaktorproduktivitet ved brug af Levinsohn og Petrins metode. Samme fremgangsmåde benyttes i sensitivitetsanalysen i Arnold et al. (2011). I lighed med DØRS (2010) inkluderes derudover årsdummies i regressionerne for at fange specifikke brancherelaterede stød. Produktivitetsestimatet, der anvendes i regressionerne, defineres under hensyntagen til koefficienterne på disse dummies. De estimerede produktivitetsparametre kan i enkelte år udvise kraftige udsving. For at minimere disse udsving beregnes et to-års glidende gennemsnit. Dvs. at produktivitet i periode t er et simpelt gennemsnit af produktiviteten i periode t og periode t-1. Dette glidende gennemsnit benyttes i analysens regressioner. Fordelingen af totalfaktorproduktiviteten Her undersøges, om fordelingen af TFP er normal. I denne analyse sker det ved en test udviklet af D'Agostino et al. (1990) 6. Nulhypotesen, der testes, er, at data er normalfordelt. Den kombinerede statistik 7 er Chi 2 -fordelt og p- værdien ved teststatistikken er 0,0000. Nulhypotesen forkastes således, 6 Testen minder generelt om den velkendte Jarque-Bera test. 7 Dvs. når både skævhed og topstejlhed testes simultant.

16 hvilket taler til fordel for anvendelsen af kvartilregression 8. Generelt viser en analyse af produktivitetsfordelingen, at der i den grad er afvigelser fra normalitet i den lave ende af fordelingen af logaritmen til produktivitet. Se figuren til sidst i notatet. Side 16 For medianen ser regressionsoutputtet ud som vist i tabel 1. Tabel 1: Medianregression Variable ln TFP ln TFP (t-1) 0,944*** (0,00335) lntfp s 0,183*** (0,0247) lntfp s(t-1) -0,131*** (0,0244) Reg 0,0354* (0,0208) Konstant 0,00350 Observationer Pseudo R2 (0,00261) ,6571 Bootstrappede standardfejl i parentes *** p<0,01, ** p<0,05, * p<0,1 Det ses, at effekten af en marginal stigning i reguleringen har en statistisk signifikant positiv effekt på produktiviteten, når der kontrolleres for tidligere produktivitet og branchens produktivitet. Samtidig illustrerer tabel 1 en interessant dynamik i forhold til branchens gennemsnitlige produktivitet. I samme periode synes produktivitet at være positivt påvirket af branchens produktivitet, mens virksomhedsproduktivitet synes negativt påvirket af branchens tidligere gennemsnitlige produktivitet. Den negative koefficient på lagget brancheproduktivitet kan tyde på en "hvilen-på-laurbær"-effekt, mens den positive koefficient på brancheproduktivitet i samme tidsperiode kan tyde på udbredelse af produktivitetsfremmende faktorer, som fx konkurrence. Medianregressionen tyder på en relativt høj forklaringsgrad af modellen. Over 65 pct. af variationen i lntfp forklares af modellens parametre. 8 Stikprøveskævheden -0,8 og stikprøvetopstejlhed 5,13 for TFP.

17 Marginale effekter fra kvartilregression, alle variable Side 17 Lagged TFP Gns. brancheproduktivitet Kvartil Kvartil Lagged gns. brancheproduktivitet Kvartil Reguleringsindeks Kvartil Normalplot af log(tfp) lntfp Invers Normal

Erhvervslivets produktivitetsudvikling

Erhvervslivets produktivitetsudvikling Den 9. januar Erhvervslivets produktivitetsudvikling Stor forskel på tværs af brancher Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995- var samlet set,77 pct. i den private sektor mens den

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked N O T A T Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked Baggrund og resume Efter i årevis at have rapporteret om et fastfrosset boligmarked, har de danske

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte

Læs mere

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen Produktivitet og velstand i Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen VELSTAND: BNP pr. indbygger købekraftskorrigeret, 2008 Velstand og produktivitet Et lands velstand

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2015 VERSION 2 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra prisloft

Læs mere

Erhvervsstruktur og erhvervspolitik

Erhvervsstruktur og erhvervspolitik Erhvervsstruktur og erhvervspolitik Kapitel 10 Danmarks Erhvervsstruktur 1820 1900 1950 1970 1997 Andel af arbejdsstyrken Primære erhverv (landbrug etc) 59 43 23 11 4 1 Andel af værditilvækst (BFI/BVT)

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Økonometri 1. Gentagne tværsnit (W ): Opsamling. Gentagne tværsnit og paneldata. Gentagne Tværsnit og Paneldata II.

Økonometri 1. Gentagne tværsnit (W ): Opsamling. Gentagne tværsnit og paneldata. Gentagne Tværsnit og Paneldata II. Gentagne tværsnit (W 13.1-): Opsamling. Økonometri 1 Gentagne Tværsnit og Paneldata II Kombinerer tværsnit indsamlet på forskellige tidspunkter. Partial pooling: Tillader koefficienterne til nogle af variablerne

Læs mere

Bilag 5: Økonometriske analyser af energispareindsatsens. (Cointegration) Energistyrelsen. Marts 2015

Bilag 5: Økonometriske analyser af energispareindsatsens. (Cointegration) Energistyrelsen. Marts 2015 Marts 2015 Bilag 5: Økonometriske analyser af energispareindsatsens nettoeffekt (Cointegration) Indholdsfortegnelse 1. Cointegrationsanalyse 3 Introduktion til anvendte cointegrationsmodel og data 3 Enhedsrodstest

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel

Læs mere

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitet Indlæg på seminar organiseret af Produktivitetskommisjonen i Oslo den 19. maj 2014 Pct. 5,0 De

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Kvantitative metoder 2

Kvantitative metoder 2 Gentagne tværsnit og paneldata Kvantitative metoder 2 Gentagne tværsnit og panel data II 9. maj 2007 I dag: To-periode panel data: Følger de samme individer over to perioder (13.3-4) Unobserved effects

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Flere års tab af eksportperformance er bremset op

Flere års tab af eksportperformance er bremset op ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Februar 2016 Flere års tab af eksportperformance er bremset op Danmarks samlede vareeksport performer ikke lige så godt som i 2000, når den sammenlignes med eksporten fra vores

Læs mere

Analyse 20. august 2015

Analyse 20. august 2015 Analyse 20. august 2015 Lukning af kaserner har ikke været forbundet med tab af lokale private eller offentlige arbejdspladser uden for forsvaret Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Edith Madsen

Læs mere

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014 university of copenhagen Københavns Universitet Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Kunderne betaler højere bankskat

Kunderne betaler højere bankskat N O T A T Kunderne betaler højere bankskat 23. august 2011 Resumé Bankskat og andre afgifter afviger ikke fra andre omkostninger; de lægges typisk oven på prisen på varen. Denne analyse viser, at pålægges

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. oktober 2013 Danmark blandt mest konkurrencestærke

Læs mere

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter August 2012 Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter AF KONSULENT CLAUS AASTRUP SEIDELIN, clas@di.dk Virksomheder, der henter udenlandske eksperter, opnår en årlig produktivitetsgevinst

Læs mere

Papir C Bresnahan indikatoren

Papir C Bresnahan indikatoren N O T A T Papir C Bresnahan indikatoren Kort Resume Dette er papir C i serien af analyser vedr. konkurrencemåling i den finansielle sektor. Vores beregninger på en model udviklet af Bresnahan (982) viser:.

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Infrastruktur og økonomisk udvikling

Infrastruktur og økonomisk udvikling Special Session om Infrastruktur og Vækst Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 Hans Henrik Sievertsen DTU Transport E-mail: hhs@transport.dtu.dk - Hvad ved vi egentlig? Infrastrukturinvesteringer: baseret

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Kapitel 6 Produktion. Overblik over emner. Introduktion. The Technology of Production. The Technology of Production. The Technology of Production

Kapitel 6 Produktion. Overblik over emner. Introduktion. The Technology of Production. The Technology of Production. The Technology of Production Overblik over emner Kapitel 6 Produktion Teknologien Isokvanter Produktion med et variabelt input Produktion med to variable Inputs Returns to Scale Chapter 1Chapter 6 Slide 2 Introduktion The Technology

Læs mere

Markante sæsonudsving på boligmarkedet

Markante sæsonudsving på boligmarkedet N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige

Læs mere

Produktivitet og den politiske dagsorden

Produktivitet og den politiske dagsorden politiske dagsorden Lars Disposition Dansk produktivitetsudvikling er et blandet billede Produktivitet på DI s dagsorden Produktivitet på den 2 DI s seneste prognose oktober 2011 Udvikling i arbejdsstyrken

Læs mere

Erhvervsdynamik og produktivitet

Erhvervsdynamik og produktivitet Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor

Læs mere

10. It og produktivitet

10. It og produktivitet It og produktivitet 175 10. It og produktivitet 10.1 Introduktion It-investeringernes betydning for produktiviteten Sammenhængen mellem produktivitet og velstand Opbygningen af kapitlet Sammenhængen mellem

Læs mere

Kapitel 6 Produktion. Overblik over emner. Introduktion. The Technology of Production. The Technology of Production. The Technology of Production

Kapitel 6 Produktion. Overblik over emner. Introduktion. The Technology of Production. The Technology of Production. The Technology of Production Overblik over emner Kapitel 6 Produktion Teknologien Isokvanter Produktion med et variabelt input Produktion med to variable Inputs Returns to Scale Chapter 6 Slide 2 Introduktion The Technology of Production

Læs mere

Industri FLERE TAL. Industri

Industri FLERE TAL. Industri FLERE TAL Konjunkturbarometer for en Ordre- omsætningsindeks for Produktionsindeks for Lagerbeholdninger ens omsætning fordelt på varer 1 Råvare- tjenesteundesøgelse for en 1 Flere tal Måneds- kvartalsudgivelser:

Læs mere

Den samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved:

Den samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved: Lønpræmien Lønpræmien i en branche kan indikere, om konkurrencen er hård eller svag i branchen. Hvis der er svag konkurrence mellem virksomhederne i branchen, vil det ofte give sig udslag i både højere

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Produktivitetsudviklingen

Produktivitetsudviklingen Den 22. juli 2014 KR Produktivitetsudviklingen Af Cheføkonom Klaus Rasmussen (kr@di.dk) Væksten i den danske produktivitet har siden 1995 været utilfredsstillende. Det har den også været i de senere år

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Højproduktive virksomheder

Højproduktive virksomheder Højproduktive virksomheder August 2012 2 Højproduktive virksomheder Resume De senere års relativt beskedne økonomiske vækst har skabt fornyet interesse for virksomheders, branchers og nationers produktivitet.

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/hdz Direkte udenlandske

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen

Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Det høres ofte i den offentlige debat, at dansk industri fortsat har et stort konkurrenceevneproblem. Sammenligner man imidlertid udviklingen

Læs mere

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Tema. Vækstpolitisk. Vækst og produktivitet i danske virksomheder

Tema. Vækstpolitisk. Vækst og produktivitet i danske virksomheder Vækst og produktivitet i danske virksomheder Beskrivelse af værdiskabelse og vækst i private byerhverv Store højproduktive virksomheder bidrager væsentligt til værdiskabelsen i de private byerhverv, og

Læs mere

Danmark har vundet markedsandele

Danmark har vundet markedsandele Analysepapir 15. april 2013 Analysens hovedpointer Udviklingen i danske markedsandele peger i retningen af, at Danmark klarer sig godt i den internationale konkurrence. Mens markedsandelen i løbende priser

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb Økonomisk Analyse Produktivitet over et konjunkturforløb NR. 5 3. juni 11 Produktivitetsudviklingen over et konjunkturforløb Der har været en kraftig konjunkturmæssig stigning i produktivitetsvæksten i

Læs mere

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey Analyse 14. september 2016 Udviklingen i gevinsten ved at arbejde Isabelle Mairey Dette notat belyser udviklingen i den sammensatte marginalskat i bund og top i perioden 1994-2014. Gevinsten ved at arbejde

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

ANALYSE. Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012. København, september 2012. www.fsr.dk

ANALYSE. Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012. København, september 2012. www.fsr.dk København, september 2012 Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012 ANALYSE www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold:

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold: Værditest: Generelle retningslinier for vurdering af nye tjenesters indvirkning på markedet Denne vejledning indeholder retningslinier for den vurdering af en planlagt ny tjenestes indvirkning på markedet,

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

ÅRSAGER TIL HØJ PRODUKTIVITETSVÆKST

ÅRSAGER TIL HØJ PRODUKTIVITETSVÆKST November 2002 Af Lise Nielsen ÅRSAGER TIL HØJ PRODUKTIVITETSVÆKST De næste mange år vil det i høj grad blive væksten i produktiviteten, der kommer til at bestemme hvor hurtigt, samfundsøkonomien vil vokse,

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Kapitalisering af grundskylden i enfamiliehuse

Kapitalisering af grundskylden i enfamiliehuse Mads Rahbek Jørgensen Anne Kristine Høj Kapitalisering af grundskylden i enfamiliehuse I dette notat redegøres for resultaterne af estimationen af kapitaliseringen af grundskylden i ejendomspriserne som

Læs mere

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER Til Ingeniørforeningen i Danmark Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2012 INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR

Læs mere

Hvad driver væksten?

Hvad driver væksten? Hvad driver væksten? Syddansk Vækstforum 18. november 2011 Nikolaj Malchow-Møller, professor, PhD Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi Syddansk Universitet Har vi et vækstproblem? Få OECD lande har

Læs mere

Estimation af lønpræmier

Estimation af lønpræmier d. 16.11.2005 LS Estimation af lønpræmier Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, efterår 2005, kapitel II Dette notat beskriver estimationen bag og beregningen af lønpræmier i Nationalregnskabets Adam erhverv.

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Hvordan får vi produktiviteten i service op?

Hvordan får vi produktiviteten i service op? Hvordan får vi produktiviteten i service op? AF CHEFØKONOM JENS BRENDSTRUP, CAND. POLIT OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND.OECON. RESUME Regeringen har sat produktivitet på dagsordenen. En analyse

Læs mere

Erhvervenes faktorefterspørgsel

Erhvervenes faktorefterspørgsel Oversigt Faktorblokkens betydning for ADAM Opbygning og egenskaber 1. Produktionsfunktionens opbygning 2. Langt sigt 3. Dynamisk tilpasning Undtagelser Trender Opsummering ADAM-kursus 1 Faktorblokkens

Læs mere

Sammenligning af priser mellem lande

Sammenligning af priser mellem lande Dato: 21. maj 2013 Sag: MØK Sagsbehandler: /E SIB Sammenligning af priser mellem lande Produktivitetskommissionen har bedt Konkurrence- og orbrugerstyrelsen om en vurdering af, hvorvidt kvaliteten af en

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Af Jonas Dan Petersen, JDPE@kl.dk Formålet med dette analysenotat er belyse den økonomiske vækst og produktivitet på tværs af landet i perioden 1995-2015 med

Læs mere

Juni Analysekonsulent i Djøf Kathrine Marie Skou Brandt på Hovedresultaterne er:... 1

Juni Analysekonsulent i Djøf Kathrine Marie Skou Brandt på Hovedresultaterne er:... 1 Juni 213 Meget store forskelle i danske virksomheders evne til at skabe værdi Dette faktaark viser resultaterne fra en analyse, der er offentliggjort i Djøfs analysebrev DeFacto 12. juni 213.Se www.djoef.dk/defacto.

Læs mere

ET ORGANISERET ARBEJDSMARKED ER IKKE HÆMMENDE FOR

ET ORGANISERET ARBEJDSMARKED ER IKKE HÆMMENDE FOR 30. april 2002 Af Lise Nielsen ET ORGANISERET ARBEJDSMARKED ER IKKE HÆMMENDE FOR Resumé: INNOVATIONER I VIRKSOMHEDERNE Organiserede forhandlinger om løn- og arbejdsvilkår som vi kender det i Danmark og

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN 9. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN Der har været kraftige merstigninger i hovedstadens boligpriser igennem de sidste fem år. Hvor (f.eks.) kvadratmeterprisen

Læs mere