Regulering af erhvervslivet kan hæmme væksten

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Regulering af erhvervslivet kan hæmme væksten"

Transkript

1 N O T A T Regulering af erhvervslivet kan hæmme væksten Introduktion og konklusioner Fra flere sider peges der på, at konkurrencekulturen i Danmark er for svag, og at det hæmmer produktiviteten. Det kan skyldes en uhensigtsmæssig regulering og sektorlovning, der er med til at sætte konkurrencebegrænsende rammer. Særligt byggeriet samt serviceerhverv som detailhandlen og sundhedstjenester nævnes i den sammenhæng. Det er derfor relevant at belyse sammenhængen mellem virksomhedernes produktivitet og reguleringen dybere. 2. februar 2012 Vores beregninger viser, at der er mulighed for at forbedre produktiviteten i danske virksomheder, såfremt reguleringen tilpasses. Men en lempelse er, hvad måske kan undre nogen, mest effektivt blandt de i forvejen mest produktive virksomheder. Der er også noget der peger på, at branchetilhørsforhold har en betydning. Kontakt Niels Storm Stenbæk Direkte Vores beregninger viser således, at der alene synes at være en signifikant effekt af at lempe reguleringen for de i forvejen mest produktive virksomheder. 1 pct. lempeligere regulering (målt via et OECD-indeks) for de 10 pct. mest produktive virksomheder kan øge produktiviteten med 0,1 pct. Effekten for de allermest produktive vurderes endnu højere. Det kan fx skyldes, at disse hæmmes i deres produktinnovation, blandt andet ved, at der lægges beslag på ressourcer til fx administration, som alternativt kunne bruges til forskning og udvikling, som virksomheden hidtil har formået at udnytte effektivt. Nok så interessant er det, at der ikke synes at være nogen isoleret effekt af lempeligere regulering blandt de ca. 25 pct. mindst produktive virksomheder. Der skal altså andre indgreb til, måske i en kombination med reguleringstiltag, der fokuserer på at fremtvinge ny innovation. Eller skal enkelte særligt skadelige reguleringsforhold identificeres og fjernes. Betragtes brancheniveau, synes der at være en markant produktivitetsgevinst ved at deregulere erhvervsservice (fx vidensservice og informationstjenester), banker, industrien og bygge og anlæg. Modsat gælder det for landbrug, handel og transport. Blandt andet som manglende indsigt/data på virksomhedsniveau, er det ikke muligt at præcisere, hvad der præcist ligger bag disse brancheforskelle. Fx er der ikke nogen sammenhæng mellem effekt og eksisterende reguleringsintensitet. Resultaterne peger dog på, at der er positiv effekt på en lempeligere regulering blandt især eksporterende virksomheder, når der er kontrolleret for andre forhold. 1 1 Finansrådet vil i en følgende analyse sætte fokus på, om mere ensartet regulering på tværs af lande og brancher bidrager til væksten.

2 Side 2 Indhold Introduktion og konklusioner... 1 Produktivitetsproblemer... 2 Udvikling i regulering... 4 Regulering af den finansielle sektor... 7 Produktivitetsniveauer i danske virksomheder... 7 Effekten af regulering på produktivitetsvækst... 8 Resultater... 9 Bilag...13 Figurer Figur 1: Totalfaktorproduktivitet i udvalgte lande... 3 Figur 2: Reguleringsindeks for danske virksomheder... 4 Figur 3: Udvikling i regulering (Danmark), udvalgte brancher... 5 Figur 4: Udvikling i dansk regulering ift. OECD gennemsnit... 6 Figur 5: Udvikling i regulering ift. OECD median... 6 Figur 6: Regulering af den finansielle sektor, udvalgte lande... 7 Figur 7: Estimeret produktivitet... 8 Figur 8: Marginale effekter af mere regulering opdelt på brancher...10 Figur 9: Marginale effekter af regulering...11 Tabeller Tabel 1: Medianregression...16 Produktivitetsproblemer I løbet af de seneste år har den danske produktivitetsudvikling været svag i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med. Den svage produktivitetsudvikling påvirker samfundsøkonomien ved blandt andet at forrige danske virksomheders konkurrenceevne, og gør det svært for virksomhederne at eksportere og overleve i en stadig mere globaliseret verden. Flere har forsøgt at forklare denne udvikling. Senest har Vismændene (DØRS, 2010) sat fokus på området. Vismændene fandt blandt andet at årsagen til den svage produktivitetsvækst formentlig kan tilskrives den svage vækst i totalfaktorproduktivitet. Ændringer i totalfaktorproduktivitet kan forstås som ændringer i effektivitet, "der blandt andet hidrører fra teknologiske fremskridt samt fra bedre organisation og arbejdstilrettelæggelse." 2 Det ses tydeligt i figur 1, at mens lande som Finland og Sverige oplevede en betragtelig vækst i totalfaktorproduktivitet, faldt totalfaktorproduktiviteten fra 1995 til 2007 i Danmark. 2 Se dokumentationen til produktivitetsudviklingen (baseret på BFI eller produktionsværdi) fra Danmarks Statistik: x?sysrid=96379

3 Side 3 Figur 1: Totalfaktorproduktivitet i udvalgte lande 125 Indeks (1995=100) Danmark Finland Tyskland Holland Sverige USA Anm.: Indeks er lig med 100. Der findes endnu ikke observationer efter Kilde: EU-KLEMS variablen TFPva_I. Den svage udvikling i TFP giver anledning til bekymring, og illustrerer vigtigheden af at identificere årsagerne, og hvad der potentielt kan gøres for at vende denne udvikling. DØRS (2010) konkluderer blandt andet, at fleksible danske faktormarkeder (arbejds- og kapitalmarkedet) bidrager positivt til udviklingen i TFP. Der er heller ikke noget der peger på, at den svage TFPudvikling kan henføres til en lav vækst eller et lavt niveau af videnkapital. Ej heller et lavt uddannelsesniveau. Den tidligere regerings Vækstforum pegede på, at konkurrencekulturen i Danmark var for svag, og at det hæmmede væksten. En af faktorerne kunne være en uhensigtsmæssig regulering og sektorlovning, der er med til at sætte konkurrencebegrænsende rammer. Særligt byggeriet samt serviceerhverv som detailhandlen og sundhedstjenester nævnes i den sammenhæng. I samme stil, DØRS (2010) pegede blandt andet på, at produktiviteten i Danmark kan øges ved at øge konkurrencen eller forbedre rammevilkårene for virksomheder, der i forvejen tilhører gruppen af mellem- eller højproduktive virksomheder. I lyset af den svage produktivitetsudvikling i Danmark er det relevant at gå i dybden med hvilke politiske "værktøjer", der kan bruges til at forbedre produktivitetsudviklingen. Listen af værktøjer er som udgangspunkt lang og kan potentielt indeholde fx uddannelse samt forskning og udvikling. Sådanne initiativer er imidlertid relativt dyre, og produktivitetsforbedringer sker først noget tid efter implementeringen. Det er således optimalt, hvis produktivitetsforbedrende politik styrker produktiviteten både på kort såvel som på lang sigt. Derfor er det relevant at se på, hvilke rammevilkår der

4 kan ændres således, at produktivitet potentielt kan forbedres på kortere sigt. Side 4 Arnold et al. (2011) undersøger sammenhængen mellem ét af sådanne værktøjer og dennes effekt på produktivitet. Specifikt undersøger Arnold et al. (2011) hvilken rolle regulering har på produktivitet og finder, at regulering har en tendens til at begrænse produktivitetsvæksten i virksomheder. De viser, at øget regulering har en negativ effekt på produktivitet i brancher allerede i perioden umiddelbart efter, reguleringen er strammet. Derfor kan ændringer i regulering således bruges til at styrke landes produktivitetsudvikling på det relativt kortere sigt. Det motiverer en analyse af, hvilken rolle regulering har på produktiviteten i danske virksomheder. Formålet er at belyse, om produktivitetsudviklingen kan forbedres, hvis der ændres på omfanget og styrken af reguleringen af det danske produktmarked. Udvikling i regulering Den finansielle sektor var kraftigt reguleret i forhold til øvrige brancher i Danmark i 2007, se figur 2. Marginalt kraftigere reguleret er engros- og detailhandlen. Fra de to mest regulerede brancher og til de øvrige brancher, er der et relativt stort spring. For eksempel er den finansielle sektor 67 pct. "kraftigere reguleret" end post- og telekommunikationsbranchen. Figur 2: Reguleringsindeks for danske virksomheder 0,3 0,25 0,2 0,15 0,1 0,05 0 Finansiel formidling Post og telecommunications Udlejning af maskiner og... Andre forretningsaktiviteter Engros og detailhandel, reparation Elektricitet, gas og vandf... Jern, stål og andre ikke-j... Bygge og anlæg Tranport og opbevaring Træ undtagen møbler Landbrug, jagt og fiskeri Møbler og genbrug Textiler, textilprodukter, læder & fodtøj Føde-, drikkevarer samt tobat Radio, fjernsyns- samt kommunikationsudstyr Motorkøretøjer Elektriske apparater Computere og lign Tranportudstyr Papir og papirprodukter Maskiner og udstyr Bygning og reparation af... Elektrisk og optisk udstyr Kontor, regnskabs og c... Metaller og metalprodukter Fly og rumtransport Andet transportudstyr Metalprodukter undt. Maskiner Hoteller og restauranter Kemikalier Gummi og plastikprodukter Medicins og optisk udstyr Kemiske, plastiske produkter Forskning og udvikling Andre ikke-metaliske min... Fast ejendom Sociale og personlige ser... Sundhed Uddannelse Offentlig administration Råstofindvinding Koks og rafinerede petroleumsprodukter Anm: "Regulation without public" illustreret i år Jo højere værdi, jo mere reguleret. Kilde: OECD Product Market Regulation Reguleringen er imidlertid reduceret i Danmark over årene, se figur 3 for udvalgte brancher. Især skete der et klart fald for enkelte brancher omkring Herefter fulgte generelt en periode med gradvist reduceret regulering i de viste brancher.

5 Side 5 Figur 3: Udvikling i regulering (Danmark), udvalgte brancher 0,350 0,300 0,250 0,200 0,150 0,100 0,050 0, Bygge og anlæg Føde-, drikkevarer samt tobat Engros og detailhandel, reperation Hoteller og restauranter Kemiske, plastiske produkter Finansiel formidling Anm: "Regulation (total)" over tid. Jo højere værdi, jo mere reguleret. Kilde: OECD Product Market Regulation Det ses også af figur 3, at der i perioden 1979 til omkring 1988 ikke er ændringer i reguleringen. 3 Figur 4 viser, hvordan reguleringen er i samme udvalgte danske brancher som ovenfor i forhold til den gennemsnitlige regulering i de øvrige OECDlande. Det bemærkes, at der er taget et simpelt gennemsnit over de øvrige lande. Figuren skal læses således, at værdier over 1 betyder kraftigere regulering i Danmark, mens værdier under 1 betyder kraftigere regulering i OECD i gennemsnit. Det fremgår, at regulering i Danmark i de udvalgte brancher generelt er en anelse mere lempelig end i et gennemsnit af OECD-landene. Reguleringen af den finansielle sektor og engros- og detailhandel synes at være ganske nær OECD-gennemsnittet. 3 Den manglende variation påvirker ikke estimationen senere i analysen, da regnskabsdata ikke dækker denne periode og således ikke kan anvendes i analysen.

6 Side 6 Figur 4: Udvikling i dansk regulering ift. OECD gennemsnit 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0, Bygge og anlæg Hoteller og restauranter Finansiel formidling Føde-, drikkevarer samt tobat Kemiske, plastiske produkter Engros og detailhandel, reperation Anm: "Regulation without public" over tid. Jo højere værdi, jo mere reguleret. Kilde: OECD Product Market Regulation og Finansrådets beregninger. Et lignende billede fremkommer, hvis der ses på regulering i Danmark i forhold til medianen i de øvrige OECD-lande, se figur 5. Figur 5: Udvikling i regulering ift. OECD median 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0, Bygge og anlæg Hoteller og restauranter Finansiel formidling Føde-, drikkevarer samt tobat Kemiske, plastiske produkter Engros og detailhandel, reperation Anm: "Regulation without public" over tid. Jo højere værdi, jo mere reguleret. Kilde: OECD Product Market Regulation og Finansrådets beregninger.

7 Regulering af den finansielle sektor Figur 6 viser udviklingen i regulering af de finansielle sektorer i forskellige lande. Bemærk, at den anvendte reguleringsindikator udelukkende dækker private erhverv. For Danmark findes disse tal ikke for perioden før Side 7 Figur 6: Regulering af den finansielle sektor, udvalgte lande 0,350 0,330 0,310 0,290 0,270 0,250 0,230 0,210 0,190 0,170 0, Sverige Danmark Holland Finland Belgien Østrig Anm: "Regulation without public" over tid. Jo højere værdi, jo mere reguleret. Kilde: OECD Product Market Regulation Det ses, at regulering af den finansielle sektor i Danmark ligger i et bredt midterfelt sammenlignet med andre lande. Dog er det værd at bemærke den deregulering, der fandt sted i fx Finland, Sverige og Belgien i starten af 1990'erne. Produktivitetsniveauer i danske virksomheder Da formålet med denne analyse er at vurdere effekterne af øget regulering estimeres først, hvor produktive danske virksomheder er. Den anvendte metode er beskrevet i bilaget. Det ses, at virksomhederne i den finansielle sektor som helhed var den anden mest produktive gruppe i år 2007 (seneste år med tilgængelige data) baseret på gennemsnittet af virksomheders produktivitet, se figur 7.

8 Figur 7: Estimeret produktivitet Side 8 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Food Products,beveradges and tobacco Financial intermediation Wholesale and retail trade; repairs Rubber and plastics products Wood except furniture Construction [5] Pulp, Paper, paper products, prin... Transport and storage Other non-metallic mineral products Other business activities Computer and related activities Fabricated metal products, except machinery and equipment Agriculture, hunting and forestry [1] Post and telecommunications Machinery and equipment, n.e.c. Chemicals Furniture; recycling Hotels and restaurants Office, accounting and computing machinery Chemical, rubber, plastics & fuel... Textiles, textiles products, leather & footwear Iron&steel&Non-ferrous metals Electrical machinery and apparatu.. Anm.: Totalfaktorproduktivitet estimeret ved Levinsohn & Petrins (2003) metode. Brancher med mindre end 10 observationer i 2007 er ekskluderet. Det bemærkes, at produktivitet ikke er beregnet som et glidende gennemsnit, og der er ikke taget højde for årsdummies, da 2007 betragtes. Kilde: Finansrådets beregninger på baggrund af data fra Experian. Effekten af regulering på produktivitetsvækst Danmark har som bekendt haft en svag produktivitetsudvikling i de seneste år. Denne udvikling kan især tilskrives en svag udvikling i totalfaktorproduktiviteten. Det kan tænkes, at brancher med uhensigtsmæssig regulering kan få øget produktiviteten ved tilpassede ændringer i reguleringen af deres pågældende virksomheder. Den grundlæggende hypotese i denne analyse er et resultat af studiet gennemført af Arnold et al. (2011). Forfatterne finder blandt andet, at europæiske virksomheders produktivitet begrænses af regulering. En lignende tilgang anvendes i denne analyse med fokus på danske virksomheder og regulering i Danmark. Det kan imidlertid tænkes, at der vil være tilfælde, hvor øget regulering har en positiv effekt på produktivitet og tilfælde, hvor øget regulering har en negativ effekt på produktivitet. For eksempel kan et underliggende branchespecifikt konkurrenceniveau være afgørende for, hvilke brancher der rammes og hvordan. Det er ikke urealistisk, at brancher med en lav grad af konkurrence (for eksempel som følge af en lav grad af produktinnovation) vil kunne øge produktiviteten, hvis produktmarkedsregulering tvang flere innovationer igennem. Omvendt kan regulering virke hæmmende på innovationen (og dermed produktiviteten) hvis øget regulering fratager ressourcer fra fx produktudvikling eller forskning.

9 Side 9 Derfor er det i dette tilfælde for restriktivt udelukkende at fokusere på en betinget middelværdi (som ved fx OLS), når der udføres empiriske analyser. Som et alternativ hertil foreslår blandt andet Cameron & Trivedi (2010), at der foretages såkaldt kvartilregression med henblik på at vurdere, hvorvidt en effekt er andet end uniform over den betingede fordeling. Se boks 1 for en beskrivelse af to metoder. Boks 1: Empirisk tilgang bag sammenhæng mellem regulering og produktivitet Baseret på tilgangen i Arnold et al. (2011) estimeres følgende ligning (1) ln TFP = β + β ln TFP + β ln TFP + β lntfp i, t 0 1 i, t 1 2 s, t 3 s, t 1 + β reg + β reg D + ε 4 s, t 5 s, t s i, t TFP i,t er et estimat for produktivitet i virksomhed i på tidspunkt t, beregnet som et glidende gennemsnit. TFP s,t er den gennemsnitlige produktivitet i den pågældende branche i det pågældende år. Det er meningen, at det til dels skal fange branchespecifikke stød og karakteristika til produktivitet, samt til dels konvergens mod "normen" i branchen. Begge totalfaktorproduktivitetsmål inkluderes lagged. reg s,t er reguleringsindikatoren uden det offentlige fra OECD. D er en branchedummy, så det kan belyses, om effekten er begrænset til nogle enkelte brancher. Slutteligt angiver ε i,t et standard idiosynkratisk fejlled dvs. hvid støj. I forhold til standard regressionsmodeller, der fokuserer på den betingende middelværdi, og således ikke er robuste overfor afvigelser fra normalitet, er kvartilregression et redskab, der i langt højere grad er robust over for outliers og afvigelser fra normalitet, og er således en metode, der er yderst robust over for heteroskedasticitet. En anden fordel ved kvartilregression er, at metoden giver mulighed for at beskrive effekten over hele den betingede fordeling af den afhængige variabel. Det står derfor i modsætning til standard estimationsmetoder. Generelt kan en kvartilregression opstilles som følger (2) y it = x it ' β τ + ετ, it Q = β angiver den τ 'te betingende percentil af y givet x. og τ ( yit xit ) xit ' τ Uden at gå i detaljer med maksimering og lignende kan de marginale effekter fortolkes som den partielle afledte af den betingende percentil af y med hensyn til den pågældende regressor. Resultater Nogle brancher vurderes at have større gavn af deregulering frem for andre, baseret på model (1) i boks 1. Betragtes brancheniveau, synes der at være

10 en markant produktivitetsgevinst ved at deregulere erhvervsservice (fx vidensservice og informationstjenester), banker, industrien og bygge og anlæg. Fx lempes reguleringen (målt ved et OECD indeks) med 1 pct., vurderes produktiviteten at stige med 0,22 pct. i "Anden service". Side 10 Modsat forholdet det sig for landbrug, handel og transport. Her synes strammere regulering at skabe produktivitet. Blandt andet som manglende indsigt/data på virksomhedsniveau, er det ikke muligt at præcisere, hvad præcist der ligger bag disse brancheforskelle. Fx er der ikke nogen sammenhæng mellem effekt og eksisterende reguleringsintensitet, se figur 8. Der er både brancher fra industri og servicebranchen, hvorfor vores resultater tyder på, at man ikke alene bør fokusere på sidstnævnte, som det ellers ofte bringes op i debatten. Figur 8: Marginale effekter af mere regulering opdelt på brancher 2,5 2 1,5 Elasticitet, pct. 1 0,5 0-0,5 Anden service Banker Industri Bygge og anlæg Handel og transport mv. Landbrug mv. Anm.: Der er observationer i regressionen, og forklaringsgraden er 89 pct. Kilde: Finansrådets beregninger. Vi har umiddelbart ikke nogen forklaring på, hvorfor effekten er særlig stærk i netop disse brancher. Fx er der ikke nogen sammenhæng mellem effekt og eksisterende reguleringsintensitet. Vi har forsøgt med flere karakteristika i ligning (1), men uden at finde stærke resultater. Resultaterne peger dog på, at der er positiv effekt på en lempeligere regulering blandt eksporterende virksomheder især. Som påpeget tidligere, kan effekterne af regulering desuden variere alt efter, hvor produktive virksomhederne er. 4 Derfor er interessen ikke kun på 4 Før resultaterne præsenteres, undersøges hvorvidt kvartilregression tilgangen reelt er nødvendig. Det gøres ved at undersøge fordelingen af den afhængige variabel, logaritmen til totalfaktorproduktivitet, se bilag. Denne analyse viser, at der i høj grad er afvigelser fra normalitet, hvorfor en tilgang med kvartilregressioner vælges.

11 medianvirksomheden, men derimod, om der er særlige effekter andre steder i den betingende fordeling. Derfor illustreres i figur 9 effekterne over hele fordelingen, estimeret via model (2) i boks 1. Der illustreres marginale effekter fra 5. til 95. percentil af fordelingen. Side 11 Figuren illustrerer den marginale effekt af en ændring i reguleringen forskellige steder af den betingende fordeling af produktivitet dvs. produktivitet, når der kontrolleres for de faktorer, der inkluderes i modellen. Det vi kalder totalfaktorproduktivitet. Figur 9: Marginale effekter af regulering Reguleringsindeks Kvartil Kilde: Finansrådets beregninger. Figur 9 illustrerer også et simpelt OLS estimat, hvilket ses af den kraftigt stiplede linje. Det ses, at OLS estimatet er insignifikant, idet 95-pct konfidensinterval indeholder værdien 0 (illustreret på y-aksen). Det betyder således, at et OLS estimat af regulering på produktivitet viser, at regulering ingen effekt har. Den interessante linje er derimod den grønne samt det grå område. Den grønne linje viser, at effekten af regulering ikke er konstant, men varierer alt efter hvor i den betingede fordeling af produktivitet, en virksomhed "befinder sig". For de mindst produktive (dvs. mellem den 5. og ca. 25. percentil) er den marginale effekt af øget regulering insiginifikant. Mellem den ca. 25. percentil og den 55. percentil er der en signifikant positiv marginal effekt af øget regulering på produktivitet, selvom den kortvarigt bliver insiginifikant lige under medianen. Omkring den 75. percentil bliver effekten igen insignifikant, mens der for produktivitet over ca. den 90. percentil er signifikant negative marginale effekter af øget regulering.

12 Overordnet tyder resultaterne således på, at brancher, der er mest produktive, rammes relativt hårdere end andre brancher, når reguleringsbyrden øges. Side 12 Et eksempel kan illustrere den økonomiske signifikans af disse resultater. Vi tager udgangspunkt i den finansielle sektor. I 2007 antog reguleringsindekset for denne 0,236. Den finansielle sektor er blandt de mest produktive i Danmark, og figur 8 illustrerer, at effekten af 1 pct. strammere regulering vil reducere produktiviteten med ca. 0,17 pct. Antag for eksempel at reguleringsindekset reduceres fra 0,236 til det finske niveau. Det er en reduktion på 0,054 enheder, svarende til en reguleringsnedgang på 22,7 pct. Multipliceres denne størrelse med effekten fundet i regressionen for de mere produktive virksomheder svarer det til en totalfaktorproduktivitetsforbedring i størrelsesordenen 3,9 pct. Reduceres reguleringen til det svenske niveau, svarer forskellen til 6,95 pct. eller stigninger i totalfaktorproduktiviteten på 1,2 pct. Det er dog med forbehold for, at marginen i reguleringsindekset er den samme i dag som i Og i denne periode er der vel og mærke sket en del på reguleringen af de finansielle sektorer. Litteratur Arnold, J. M., Nicoletti, G., & Scarpetta, S. (2011). Does anti-competitive regulation matter for productivity? Evidence from European firms. IZA Discussion Papers Cameron, A. C., & Trivedi, P. K. (2010). Microeconomics using Stata. Texas, US: Stata Press. Conway, P., & Nicoletti, G. (2006). Product market regulation in the nonmanufacturing sectors of OECD countries: Measurement and highlights. OECD Working Papers 530. D'Agostino, R. B., Belanger, A., & D'Agostino, Jr., R. B. (1990). A suggestion for using powerful and informative test of normality. The American Statistician, 44(4), DØRS. (2010). Dansk Økonomi. Efterår Levinsohn, J., & Petrin, A. (2003). Estimating production functions using inputs to control for unobservables. Review of Economic Studies, 70(243), Marschak, J., & Andrews, W. H. (1944). Random simultaneous equations and the theory of production. Econometrica, 12, Olley, S., & Pakes, A. (1996). The dynamics of productivity in the telecommunications equipment industry. Econometrica, 64,

13 Bilag Datagrundlag I denne analyse benyttes data for regulering fra OECD 5. Databasen indeholder information om sektorspecifik regulering over tid. Databasen starter i 1975 og går frem til og med Der er adgang til tre indikatorer for regulering; et samlet produktmarkedsreguleringsindeks samt reguleringsindeks opdelt i offentlig og privat. Conway & Nicoletti (2006) påpeger, at OECD's produktmarkedsreguleringsindeks udelukkende beskæftiger sig med faktorer, som begrænser effektivitetsfremmende konkurrence. Reguleringsindekset beskæftiger sig derimod ikke med regulering, der søger at begrænse effekterne af andre kilder til markedsinefficiens, som for eksempel monopoler. Side 13 Indikatorerne viser heller ikke noget om kvaliteten af reguleringen, eller i hvilken grad de måtte opfylde ikke-økonomiske mål. Overordnet set indeholder reguleringsindekset information om følgende fire mål: statskontrol, indgangsbarrierer, offentlig indgriben i aktiviteter, og i nogle tilfælde markedsstruktur. En struktur af OECD's produktmarkedsreguleringsindeks kan ses herunder. Hvorvidt det er et problem, at den internationale finansielle krise ikke er dækket i data, kan diskuteres. På den ene side kan det være en fordel at stødet til samfundsøkonomien ikke inkluderes, da en mere direkte effekt af regulering da opnås. På den anden side kan det være svært at drage opdaterede konklusioner på baggrund af tal, der ikke afspejler udviklingen siden den internationale krise. Imidlertid er der megen ny regulering på vej, hvor detaljerne endnu udestår, hvorfor en analyse på perioden før finanskrisen udmærket kan retfærdiggøres. Product market regulation State control Barriers to entrepreneurship Barriers to trade and investment Public ownership (0.50) Involvement in business operations (0.50) Regulatory and administrative opacity Administrative burdens on start-ups Barriers to competition Explicit barriers to trade and investment (0.50) Other barriers (0.50) Scope of public enterprise Direct control over business enterprises Licenses and permits system (0.50) Legal barriers (0.25) Antitrust Admin. burdens exemptions for sole (0.25) Use of command and control regulation Communication and simplification of rules and proprietor firms Sector-specific Barriers in network sectors (0.25) (0.50) procedures administrative Barriers in (0.50) burdens services (0.25) Gov t involvement in network sectors Price controls (0.50) Admin. burdens for corporations Barriers to FDI Tariffs Discriminatory procedures Regulatory barriers (1.0) Integration of sectoral information (NMR+FDI-Index) Kilde: 5 Disse afsnit bygger i høj grad på Conway & Nicoletti (2006), som noterer sig, at disse indikatorer i flere studier anvendes til at forklare økonomisk udvikling.

14 En model for virksomheders produktivitet I dette afsnit beregnes produktivitet på virksomhedsniveau. Baggrunden for beregningen er den omfattende regnskabsdatabase fra Experian, som indeholder oplysninger om et stort antal aktive danske virksomheder. Denne database indeholder oplysninger om dækningsbidrag, resultat før og efter skat, personaleaflønning, samt balanceoplysninger som aktiver, egenkapital osv. Side 14 For at estimere produktivitet på virksomhedsniveau tager litteraturen typisk udgangspunkt i en standard Cobb-Douglas produktionsfunktion. Dvs., at output er relateret til en vektor af input på følgende måde Y = AK α L β Vektoren af inputfaktorer i ovenstående er således kapital, K, og arbejdskraft, L. Andre faktorer kan selvsagt inkluderes frit. I en produktivitetssammenhæng er den væsentlige faktor, A. A udtrykker en skala-parameter og afgør den relative placering af produktionsisokvanterne. Desto højere A, desto mere produktiv er virksomheden. Dette A kaldes også totalfaktorproduktiviteten. Typisk observerer man en virksomhed i flere tidsperioder, og har information om deres beholdning af kapital og arbejdskraft samt værditilvækst eller lignende. Det er også tilfældet i denne analyse og en panel-tilgang benyttes. Estimation foregår typisk ved at omskrive produktionsfunktionen ved at tage logaritmer, således y it = 0 + β1lit + β 2 β k + ω + ε it it it Hvor ω it og ε it er henholdsvis uobserveret produktivitet (dvs. log(a)) og et idiosynkratisk fejlled. Empirisk opstår problemerne, når man vil estimere parametrene i produktionsfunktionen, dvs. β 1 og β 2. Som Marschak & Andrews (1944) viste, giver OLS estimation af ovenstående ligning inkonsistente estimater. Årsagen er, at uobserveret produktivitet typisk påvirker valget af inputfaktorer. Hvis en virksomheds valg af en øget mængde af inputfaktorer kommer fra et positivt stød til produktivitet, og der ikke tages højde for det i produktionsfunktionen, da vil OLS estimater på disse inputfaktorer være biased i opadgående retning, som følge af denne simultanitet. Derudover er der en tendens til, at virksomheder, som observerer en lav produktivitet, trækker sig ud af markedet. Denne exit dynamik kan medføre bias i kapitalkoefficientestimatet. Dette skyldes en realistisk antagelse om, at kapital er positivt korreleret med profitabilitet, hvorfor virksomheder med højere kapital alt andet lige vil være bedre i stand til at overleve perioder med lav produktivitet, mens det kan tvinge virksomheder med et lavere niveau af kapital til at træde ud af markedet. Traditionelle metoder til at løse endogenitetsproblemet beskrevet ovenfor (for eksempel fixed-effects og IV) synes ikke at være tilstrækkelige til at

15 producere tilfredsstillende resultater. Problemerne er løst af blandt andet Olley & Pakes (1996) hvor observerede investeringer kunne bruges som proxy for uobserveret produktivitet. I mellemtiden viser en ganske betragtelig del af empiriske studier, at monotonicitetsbetingelsen fra Olley & Pakes (1996) ikke nødvendigvis holder, hvilket skyldes manglende rapportering af investeringer på virksomhedsniveau. Problemet blev løst af Levinsohn & Petrin (2003). Metoden lægger sig i princippet ganske tæt op af Olley & Pakes (1996), men halvfabrika benyttes som proxy for produktivitet i stedet for investeringer. Side 15 For at anvende metoden af Levinsohn & Petrin på de danske regnskaber skal variablerne i modellen defineres. Kapital defineres her som den bogførte værdi af aktiver. Dermed er kapital defineret bredere end maskiner etc. og indeholder således også produktionsfaktorer som værdien af patenter og finansielle instrumenter. Dermed er det mere velegnet i en produktivitetsanalyse end fysisk kapital, når også andre sektorer end fremstillingssektoren inkluderes. Arbejdskraft defineres som værdien af løn- og personaleudgifter. Det er ikke muligt at indhente oplysninger om antallet af ansatte for et tilstrækkeligt antal virksomheder. Defineres arbejdskraft som lønudgifter tages der højde for, at arbejdsstyrken er ganske heterogen i kompetencer og kvalifikationer, hvilket er en fordel ved at bruge lønudgifter. Værditilvækst defineres som regnskabsmæssigt dækningsbidrag, mens værdien af halvfabrikata defineres som værdien af varekøb. Definitionen er lidt snæver her, da faktorer såsom energiforbrug og lignende også bør betragtes. På baggrund af vores stikprøve af ca virksomheder estimeres et mål for totalfaktorproduktivitet ved brug af Levinsohn og Petrins metode. Samme fremgangsmåde benyttes i sensitivitetsanalysen i Arnold et al. (2011). I lighed med DØRS (2010) inkluderes derudover årsdummies i regressionerne for at fange specifikke brancherelaterede stød. Produktivitetsestimatet, der anvendes i regressionerne, defineres under hensyntagen til koefficienterne på disse dummies. De estimerede produktivitetsparametre kan i enkelte år udvise kraftige udsving. For at minimere disse udsving beregnes et to-års glidende gennemsnit. Dvs. at produktivitet i periode t er et simpelt gennemsnit af produktiviteten i periode t og periode t-1. Dette glidende gennemsnit benyttes i analysens regressioner. Fordelingen af totalfaktorproduktiviteten Her undersøges, om fordelingen af TFP er normal. I denne analyse sker det ved en test udviklet af D'Agostino et al. (1990) 6. Nulhypotesen, der testes, er, at data er normalfordelt. Den kombinerede statistik 7 er Chi 2 -fordelt og p- værdien ved teststatistikken er 0,0000. Nulhypotesen forkastes således, 6 Testen minder generelt om den velkendte Jarque-Bera test. 7 Dvs. når både skævhed og topstejlhed testes simultant.

16 hvilket taler til fordel for anvendelsen af kvartilregression 8. Generelt viser en analyse af produktivitetsfordelingen, at der i den grad er afvigelser fra normalitet i den lave ende af fordelingen af logaritmen til produktivitet. Se figuren til sidst i notatet. Side 16 For medianen ser regressionsoutputtet ud som vist i tabel 1. Tabel 1: Medianregression Variable ln TFP ln TFP (t-1) 0,944*** (0,00335) lntfp s 0,183*** (0,0247) lntfp s(t-1) -0,131*** (0,0244) Reg 0,0354* (0,0208) Konstant 0,00350 Observationer Pseudo R2 (0,00261) ,6571 Bootstrappede standardfejl i parentes *** p<0,01, ** p<0,05, * p<0,1 Det ses, at effekten af en marginal stigning i reguleringen har en statistisk signifikant positiv effekt på produktiviteten, når der kontrolleres for tidligere produktivitet og branchens produktivitet. Samtidig illustrerer tabel 1 en interessant dynamik i forhold til branchens gennemsnitlige produktivitet. I samme periode synes produktivitet at være positivt påvirket af branchens produktivitet, mens virksomhedsproduktivitet synes negativt påvirket af branchens tidligere gennemsnitlige produktivitet. Den negative koefficient på lagget brancheproduktivitet kan tyde på en "hvilen-på-laurbær"-effekt, mens den positive koefficient på brancheproduktivitet i samme tidsperiode kan tyde på udbredelse af produktivitetsfremmende faktorer, som fx konkurrence. Medianregressionen tyder på en relativt høj forklaringsgrad af modellen. Over 65 pct. af variationen i lntfp forklares af modellens parametre. 8 Stikprøveskævheden -0,8 og stikprøvetopstejlhed 5,13 for TFP.

17 Marginale effekter fra kvartilregression, alle variable Side 17 Lagged TFP Gns. brancheproduktivitet Kvartil Kvartil Lagged gns. brancheproduktivitet Kvartil Reguleringsindeks Kvartil Normalplot af log(tfp) lntfp Invers Normal

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte

Læs mere

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitet Indlæg på seminar organiseret af Produktivitetskommisjonen i Oslo den 19. maj 2014 Pct. 5,0 De

Læs mere

Erhvervsdynamik og produktivitet

Erhvervsdynamik og produktivitet Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Tema. Vækstpolitisk. Vækst og produktivitet i danske virksomheder

Tema. Vækstpolitisk. Vækst og produktivitet i danske virksomheder Vækst og produktivitet i danske virksomheder Beskrivelse af værdiskabelse og vækst i private byerhverv Store højproduktive virksomheder bidrager væsentligt til værdiskabelsen i de private byerhverv, og

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/hdz Direkte udenlandske

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

Analyserapport. Effektvurdering af virksomheders anvendelse af standarder. Rasmus Højbjerg Jacobsen

Analyserapport. Effektvurdering af virksomheders anvendelse af standarder. Rasmus Højbjerg Jacobsen Analyserapport Effektvurdering af virksomheders anvendelse af standarder Rasmus Højbjerg Jacobsen Juni 2011 Effektvurdering af virksomheders anvendelse af standarder 15. juni 2011 Forfatter: Rasmus Højbjerg

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Kvinder i ledelse og produktivitet

Kvinder i ledelse og produktivitet Kvinder i ledelse og produktivitet Nicolai Kaarsen, Kraka 09/03/2015 Resumé I denne rapport undersøges udviklingen i andelen af kvindelige ledere samt sammenhængen mellem produktivitet og andelen af kvindelige

Læs mere

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank.

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank. De danske huspriser homes husprisindeks København den 1. sept. 7 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank +5 5 1 5 31, stbo@danskebank.dk Niels H. Carstensen, home +5 15 3 nica@home.dk Den

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Notat til Produktivitetskommissionen

Notat til Produktivitetskommissionen Notat til Produktivitetskommissionen I Håndværksrådet er vi dybt optaget af produktivitetsproblemstillingen, og hvilken rolle vores medlemmer spiller i den sammenhæng. Derfor har vi over de seneste år

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Analyse fra Bisnode Credit

Analyse fra Bisnode Credit 2013 Danske virksomheders kreditværdighed Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk, Website: www.bisnode.com

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT TP1PT Arbejdspapiret TP PT Virksomheder DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 11 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 1 5 Dato: 31. oktober 5 Sagsbeh.:

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Køber gifte kvinder flere aktier?

Køber gifte kvinder flere aktier? Køber gifte kvinder flere aktier? Baggrund og resumé Finansrådet undersøger i denne analyse, hvordan ændringer i ægteskabsstatus påvirker kvinders og mænds deltagelse på aktiemarkedet og deres risikovillighed.

Læs mere

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter August 2012 Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter AF KONSULENT CLAUS AASTRUP SEIDELIN, clas@di.dk Virksomheder, der henter udenlandske eksperter, opnår en årlig produktivitetsgevinst

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Notat // 29/03/07. Privatiseringer under VK- og SR-regeringen

Notat // 29/03/07. Privatiseringer under VK- og SR-regeringen Privatiseringer under VK- og SR-regeringen I OECD-landene er der siden 1980 blevet gennemført privatiseringer af en lang række statslige virksomheder. Erfaringsmæssigt medfører privatiseringer større effektivitet

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig

Læs mere

Veje til højere dansk produktivitetsvækst

Veje til højere dansk produktivitetsvækst Veje til højere dansk produktivitetsvækst En af forudsætningerne for, at Danmark kan klare sig godt i den globale konkurrence er, at danske virksomheder anvender sit udstyr og medarbejdernes kvalifikationer

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

AE s indspil til produktivitetskommissionen

AE s indspil til produktivitetskommissionen AE s indspil til produktivitetskommissionen 1. Investeringer formentlig også medvirkende til produktivitetsnedgearing Helt overordnet er der ikke enighed om udviklingen i de underliggende produktivitetsdrivere.

Læs mere

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0 Hypotesetest Hypotesetest generelt Ingredienserne i en hypotesetest: Statistisk model, f.eks. X 1,,X n uafhængige fra bestemt fordeling. Parameter med estimat. Nulhypotese, f.eks. at antager en bestemt

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Venturefinansierede virksomheder i Danmark

Venturefinansierede virksomheder i Danmark APRIL 2014 Venturefinansierede virksomheder i Danmark Hvem er de? Og hvem er personerne bag? Hvad investerer danske VC ere i? Denne analyse giver et indblik i, hvordan ventureinvestorernes præferencer

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Baggrundsnotat: Modelteknisk

Baggrundsnotat: Modelteknisk Sekretariatet for Energitilsynet Baggrundsnotat: Modelteknisk materiale Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Center for Varme Tekniske bilag I dette baggrundsnotat gennemgås de økonometriske forhold

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Danske virksomheders kreditværdighed

Danske virksomheders kreditværdighed 2014 Danske virksomheders kreditværdighed Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk, Website: www.bisnode.com

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.1 2011

Kvartalsstatistik nr.1 2011 nr.1 2011 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning inklusiv en fremskrivning for resten af året. Ud over omsætningstallene

Læs mere

Lønkonkurrenceevnen faldt med 22 pct. i 00 erne

Lønkonkurrenceevnen faldt med 22 pct. i 00 erne Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 23. maj 2012 Den samlede lønkonkurrenceevne inden for industrien er svækket kraftigt siden 2000. Selv om der er sket en 4, pct.point forbedring

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

Dansk Facilities Management netværk. Renholdsworkshop 28. november 2006. HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen

Dansk Facilities Management netværk. Renholdsworkshop 28. november 2006. HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen Dansk Facilities Management netværk Renholdsworkshop 28. november 2006 HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen 1 HTS A - historisk i korte træk 1917 - dannelsen af Sammenslutningen af Havne- og Købmandsorganisation

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte

Læs mere

Kan byggevirksomhederne tjene penge?

Kan byggevirksomhederne tjene penge? Kan byggevirksomhederne tjene penge? Erhvervs- og Byggestyrelsen 2010 Kolofon Titel: Kan byggevirksomhederne tjene penge? Undertitel: Resume: Papiret sammenligner overskud pr. beskæftiget og sandsynligheden

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Mellem 1991 0g 2010 var 24 pct. af alle nyoprettede job i Danmark lavtlønsjob. De har i høj grad erstattet de 146.000 tabte job i industrien, der

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

M&A Analyse. 1. halvår 2015. A member firm of IMAP, with over 40 offices globally

M&A Analyse. 1. halvår 2015. A member firm of IMAP, with over 40 offices globally M&A Analyse 1. halvår 2015 A member firm of IMAP, with over 40 offices globally Opsummering Stor fremgang i M&A aktiviteten i 2015 drevet af et særdeles attraktivt marked En start på dansk M&A wave? Historisk

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Markedsfokus på Finland

Markedsfokus på Finland Markedsfokus på Finland August 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september PRESSEMEDDELELSE 4. oktober 2010 Ny analyse fra Experian: 583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september I løbet af september er 583 virksomheder gået konkurs. Det er en stigning på 19,5 pct. sammenlignet

Læs mere

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14.

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. Produktivitetsudviklingen i danske brancher Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. december 2012 Nyt arbejdstidsregnskab fra Danmarks Statistik Danmarks

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

Stadig færre konkurser størst fald i byggebranchen

Stadig færre konkurser størst fald i byggebranchen Ny analyse fra Experian: Stadig færre konkurser størst fald i byggebranchen Den 4. april 2011 For fjerde måned i træk er antallet af konkurser i dansk erhvervsliv for nedadgående. 496 virksomheder gik

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning Konkurrencen på skadesforsikringsområdet Sammenfatning I denne artikel beskrives konkurrenceforholdene på det danske skadesforsikringsmarked, og der sammenlignes på de områder, hvor talgrundlaget er til

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

PRODUKTIVITET OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE

PRODUKTIVITET OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE PRODUKTIVITET OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE Produktivitet og videregående uddannelse 24. marts 2010 Forfattere Martin Junge, Seniorøkonom, ph.d., CEBR Jan Rose Skaksen, Director, Professor, CEBR Projektleder

Læs mere

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Analyse af dansk cleantech:

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Kvantitative forskningsmetoder Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 14. december 2011 Eksamensnummer: 5 14. december 2011 Side 1 af 6 1) Af boxplottet kan man aflæse,

Læs mere