MANGFOLDIGHEDSBUDSKABET
|
|
- David Karlsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 TANDLÆGEFORENINGEN ÅRSKURSUS Betina Wolfgang Rennison, Ph.D., Ledelsesforsker, forfatter og formidler Ekstern lektor, CBS/LPF Mobil: MANGFOLDIGHEDSBUDSKABET Klonernes tid er forbi! Den skandinaviske lighedskultur og homogenitets forestillingen om lige børn leger bedst må forlades. Forskelsresistensen må pakkes sammen! Mennesker skal ikke betragtes ens, vi er alle forskellige med hver vores særegenheder. Og for at vi reelt behandles lige skal vi behandles forskelligt: Lighed er forskel. Diversity is a fact. Diversity is not to be celebrated as an exotic manifestation of otherness but to be enjoyed and appreciated as the gift of life itself. (Shields & Sayani 2006: 394)
2 Sekundære diversitetsfaktorer Primære diversitetsfaktorer FORSKELSNIVEAUER De grundlæggende forskelle som alder, etnicitet, race, køn, seksuel orientering og handicap De sociale forskelle, der er resultatet af vores baggrund og livsførelse f.eks. religion, social baggrund, geografisk baggrund, familiesituation, uddannelse, erhvervserfaring og stillingsniveau De personlige og personlighedsrelaterede forskelle som åbenhed, kommunikation, teknisk snilde, tempo, forandringsparathed, selvindsigt, ambitioner, samarbejdsevner, sprogkundskaber osv. DE OTTE ER RETTIGHEDS- MARKEDS INNOVATIONS- ETNOCENTRISK RUMMELIGHEDS- KOMPETENCE- MULTIKULTUREL EMPOWERMENT RETTIGHEDS som det siges Skal der for alvor rykkes på arbejdspladserne, forudsætter det, at vi først anerkender, at der mange steder finder diskrimination sted. Direkte eller indirekte. Bevidst eller ubevidst. Og det er vigtigt, at der er konsekvenser, når minoriteter bliver udsat for diskrimination. Både ved jobsøgning og i deres daglige arbejde og møde med borgerne. Uanset om vi kan lide det eller ej, er der forskel på, om jobsøgeren hedder Ali eller Anders om kollegaen hedder Ayse eller Anne. Først, når vi som samfund erkender forskelsbehandlingen, bliver det muligt at forebygge og bekæmpe den. (Formand for Mangfoldighedsnetværket DSR)
3 RUMMELIGHEDS som det siges Danske virksomheder erkender et ansvar for at skaffe nydanskere i job. Men i stedet for at udvikle socialt ansvar og tolerance, stirrer de sig blindt på love og regler Når virksomheder blot følger regler uden at tage overordnede sociale hensyn, skaber det ikke en konstruktiv og nuanceret praksis for, hvordan virksomheden kan få flere nydanskere i job. (Forsker, Ugebrevet A4) MARKEDS som det siges Jeg savner, at ledere ser mangfoldighed som en god forretning. Det at kunne servicere kunderne på andre sprog er en konkurrencefordel. Det giver større tryghed hos kunderne, når virksomheden afspejler det omgivende samfund. Det er ærgerligt for dem, der blot betragter det her som en humanitær indsats eller god PR. Mangfoldighed er noget, man kan tjene penge på. (Formand for POEM) KOMPETENCE som det siges Når man taler om uddannelse og integration, så er det to sider af samme sag uddannelse er en vigtig forudsætning for at få en plads på arbejdsmarkedet og blive integreret i det danske samfund både lokalt og nationalt Flere unge med anden etnisk baggrund skal begynde på en uddannelse, og flere skal gennemføre den. (Undervisningsminister)
4 INNOVATIONS som det siges Flertallet af de igangsatte initiativer sætter politiske eller sociale mål som eksempelvis lige adgang til arbejdsmarkedet i fokus Dette er naturligvis også vigtigt. Men kun få initiativer har et selvstændigt og målrettet fokus på, at øget mangfoldighed kan styrke fornyelse, kreativitet og innovation i virksomhederne. Med andre ord er der i dag kun lidt politisk fokus på mangfoldighed som en ressource. (Forsknings- og innovationsstyrelsen) ETNOCENTRISK som det siges Desværre er integration blevet udtryk for den relativering af forholdet, der medfører, at begge parter skal bøje sig. Den danske kultur giver sig. Og af og til bliver medparten stående i multikulturalismens hellige navn og i angst for at erkende vores ejendomsret til det her land afstår vi mere og mere fra at fortælle, oplyse og blive bekendt med vores egen kultur Derfor orker jeg ikke høre ordet integration mere. Ordet er et af de mest belastede i dansk sprogbrug Assimilation må være ordet. (Folketingsmedlem nuværende Integrationsminister) Der er mange ord i den her debat folk lægger hvad som helst i ordet assimilation så derfor er det ikke er ord, som jeg gider bruge mere. Det, der ligger mig på sinde, er, at vi i stedet for at skabe et os og dem skaber et os. Så hvis jeg endelig skulle sige noget, så skulle ordet være ossimilation. (Integrationsminister 2011) MULTIKULTUREL som det siges Mennesker med anden kulturel baggrund er blot med til at tilføre samfundet en anden vinkel på traditioner, livsførelse og -anskuelse, familieliv, gastronomi etc. Denne infusion af kultur vil aldrig kunne indskrænke gammel dansk kultur eller fratage andre fra udfoldelse. Udtrykt kort og populært: Alle vinder. (Folketingsmedlem) Der skal ikke mere assimileres eller marginaliseres. Der skal respekteres i en gensidig dialog og udvises tolerance, og i praksis vises, at det flerkulturelle samfund er en gave, som skal modtages og gives i kærlighed og respekt. (Tidl. kommunal kulturdirektør)
5 MULTIKULTUREL som det siges Mennesker med anden kulturel baggrund er blot med til at tilføre samfundet en anden vinkel på traditioner, livsførelse og -anskuelse, familieliv, gastronomi etc. Denne infusion af kultur vil aldrig kunne indskrænke gammel dansk kultur eller fratage andre fra udfoldelse. Udtrykt kort og populært: Alle vinder. (Folketingsmedlem) Der skal ikke mere assimileres eller marginaliseres. Der skal respekteres i en gensidig dialog og udvises tolerance, og i praksis vises, at det flerkulturelle samfund er en gave, som skal modtages og gives i kærlighed og respekt. (Tidl. kommunal kulturdirektør) EMPOWERMENT som det siges Jeg har aldrig stået over for de forhindringer, som så mange nydanskere taler om. Det gælder om at have viljestyrke at man brændende ønsker sig at komme i gang. Arbejde er ikke noget, der kommer af sig selv. Det er ikke som med Muhammed, der forventer, at bjerget kommer til ham. (Chef i IT-virk., etnisk minoritetsbaggrund) HOVEDPOINTER HØR KAKOFONIEN! [Position] Ikke blot én dominerende røst, men flere konkurrerende stemmer, der kæmper om definitionsmagten om hvad integration/mangfoldighed er for noget, hvorfor vi skal have den og hvordan vi håndterer/leder den. Træn gehøret for den anden stemme. LOVSYNG KAKOFONIEN! [Opposition] Kompleksiteten er produktiv der er flere veje at gå i mangfoldighedsarbejdet. Ingen vej er principiel bedre end en anden. Lovsyng mangfoldighedens mangfoldighed. ORKESTRÉR KAKOFONIEN! [Komposition] MANGFOLDIGHEDSLEDELSE AF ANDEN ORDEN Strategisk jonglering med de respektive stemmer så der opnås en for situationen passende komposition. [Polyfonisk ledelse]
6 MANGFOLDIGHEDSLEDELSE AF 1. ORDEN På et første ordens operationelt niveau leder vi mangfoldigheden uden at tænke nærmere over det vi argumenterer og handler i forhold til en bestemt forståelse, vi knytter an til en bestemt diskurs og heraf afledt ledelsesform. Rettighedsdiskurs Autoritetsledelse (regulering) Rummelighedsdiskurs Pastoral ledelse (omsorg) Markedsdiskurs Transaktionsledelse (kalkulation) Kompetencediskurs Transformationsledelse (supervision) Innoversitetsdiskurs Innoversitetsledelse (kreativ destruktion) Etnocentrisk diskurs Panoptisk ledelse (disciplin) Multikulturel diskurs Etisk ledelse (dialog) Empowerment diskurs Liberal ledelse (selvledelse) På første orden reproducerer vi vores politik/ledelse. MANGFOLDIGHEDSLEDELSE AF 2. ORDEN Reflektér over de rivaliserende diskurser; hvad åbner de for, hvad lukker de for? Reflektér over den form for mangfoldighedsledelse vi pt. praktiserer; Hvorfor gør vi som vi gør kan vi gøre det anderledes? På et andet ordens strategisk/refleksivt niveau leder vi mangfoldighedsledelsen og træffer et velinformeret valg om hvad det er for nogle diskurser og tilhørende løsningsmodeller, der i den aktuelle situation, er mest fordelagtige at vælge. Her reformerer vi vores politik/ledelse. Mangfoldighedsledelsen af anden orden er på én gang - en kontinuerlig jonglering med de mange muligheder, de rivaliserende diskurser tilbyder, - og en situationsbestemt fiksering af hvilken vej, der pt. vælges. Jo, der er en kakofoni af stemmer, og næppe en eneste melodi vil blive sunget i kor, men bare rolig: ingen melodi er nødvendigvis bedre end en hvilken som helst anden melodi, og hvis den endelig var, ville man ikke kunne vide det så det står jer frit for at synge (om muligt komponere) jeres egen melodi. (Zygmunt Bauman 2002: 124)
7 INVITATION TIL SELVREFLEKSION I Kan I/du genkende de otte diskurser fra jeres/din egen organisation? På hvilken måde virker de? Hvordan og hvornår kommer hvilke til syne? Er der en eller flere af diskurserne I/du typisk selv indtager og praktiserer? Hvorfor denne passion? Er der en eller flere af diskurserne I/du slet ikke kan identificere jer/dig med og som I/du måske tager direkte afstand fra? Hvorfor denne aversion? Arbejder I på at fremme nogle af dem? Hvorfor? Hvordan gør I det? Hvad er konsekvensen af diskurs-sammenstød? Virker det berigende eller frustrerende? Hvordan håndterer I/du det? Hvad gør man f.eks. når man ønsker at gøre brug af de særlige kompetencer og den særlige kulturelle baggrund en etnisk minoritetsansat forventes at besidde, og den ansatte så proklamerer, at jeg er ikke noget specielt, jeg ser mig selv som dansker, jeg kan hverken mere eller mindre? Hvordan håndterer I/du potentielle sammenstød? INVITATION TIL SELVREFLEKSION II Fortæl historien om dig selv som mangfoldighedsleder hvordan lyder den? Hvad synes du om den fortælling? Er den hensigtsmæssig eller kunne den være anderledes? Hvilken respons får du på din ledelsesform? Opsøger du feedback? Hvordan bruger du tilbagemeldingen? Hvem udfordrer dig mest? Hvordan gør de det? Hvor ofte? I hvilke situationer har du oplevet at skifte perspektiv/ledelsesform - og hvad gjorde udslaget? Hvordan reflekterer du over den måde du bedriver mangfoldighedsledelse på? Hvordan udfordrer og kritisk vurderer du dine forudantagelser og umiddelbare præferencer i relation til etnisk mangfoldighed? Hvordan øger du din bevidsthed om dine egne naturlige reaktioner og fordomme? Hvordan ser du dig selv udefra? Hvilke konsekvenser har den refleksion? Og hvordan udmøntes overvejelserne i handling? Hvordan omsætter du refleksionerne til adfærdsændringer? Evnen til at leve med forskelle og ligefrem nyde et sådant liv og drage nytte af det, er vanskelig at tilegne sig, og opstår bestemt ikke af sig selv. Denne evne er en kunst, der som alle andre kunstarter kræver fordybelse og træning. (Zygmunt Bauman 2006: 138)
8 Diskurs MARKEDS RETTIGHEDS- RUMME- LIGHEDS- KOMPE- TENCE- INNOVA- TIONS- ETNOCEN- TRISK MULTIKULTU- REL EMPOW- ERMENT- Rationale Ret Ansvar Økonomi Uddannelse Viden Moral Etik Frihed Sigte Ligeværd og social inklusion Organisatorisk fornyelse Ligeberettigelse og antidiskrimination Ressourceoptimering Individuel kompetenceudvikling Monokulturel sammenhængskraft Multikulturel anerkendelse Aktiv selvintegration Princip Egalisme Altruisme Utilitarisme Evolutionisme Innoversitet Nationalisme Kommunitarisme Voluntarisme Integ.stra. Korrespondering Solidarisering Segregering Kompensering Kombinering Assimilering Pluralisering Individualisering Problemdefinition er underlagt en forskelsbehandling og diskrimination, der minimerer deres jobmuligheder negligeres fordi de, grundet behov for støtte og særforanstaltninger, udgør en ressourcemæssig belastning for virksomheder er en fordyrende passiv arbejds - kraftsreserve de udgør en uudnyttet ressource, der pt. ikke anvendes effektivt nok har ikke tilstrækkelig human kapital, de er ikke uddannet godt nok, og mgl. dansk netværk, hvilket minimerer deres jobmuligheder Virksomhed-ers modstand mod forand-ring og mgl. mod til at lade etn.mino. flersidige videnspotentiale kombineres med eksisterende viden hindrer ansættelse er kulturelt væsensforskellige fra etniske danskere, og har derfor vanskeligt ved at passe ind på danske arbejdspladser Etniske danskere har ikke blik for etniske minoriteters berigende kulturelle forskellighed og ignorerer dette som væsentligt i ansættelsessam menhæng er udsat for kulturel tvang, de skæres efter samme kulturelle skabelon, og ses ikke som individuelle personer Løsningsforslag Sikring af reelt lige muligheder ved håndhævelse af lovgivning, fortsat udvikling af politiske målprogrammer og teknologier til optimering af proces Virksomheders øgede sociale ansvar, en større rummelighed og særlige hensyn over for marginaliserede grupper er nødvendig Øget satsning på etniske minoriteters komparative fordel som et særligt segment til matchning af markedet og brugernes specifikke behov Styrkelse af (lærings)kompetencer via uddannelse, selvkorrektion og kontinuerlig individuel progression Virksomheders øgede bevidsthed om og træning i videndiversitets innovative kraft vil øge etniske minoriteters jobmulighed Af-etnificering og danificering er eneste mulighed for etniske minoriteters joberhvervelse og jobfastholdelse Etniske danskere må anerkende de etniske minoriteters kulturelle værdier og via dialog skabe en interaktiv værdihorisont til gavn for alle skal gribe frihedens magt via situationel selvskabelse, personinitieret vilje til forandring og overskridelse af identitetsnormer Minoritets identitet Passiv klient/ Aktiv jobagent Spildt ressource / Produktiv arbejdskraft Diskrimineret objekt / Rettighedssubjekt Udviklingshæmmet/Udviklingsegnet elev Uudnyttet vid. obj. / Flersidigt videndomæne Utilpasset /Disciplineret fremmed Underkendt/ Anerkendt anden Offerliggjort objekt / Selvledt subjekt Pastoral ledelse (omsorg) Transaktionsledelse (kalkulation) Ledelsesforestilling Autoritetsledelse (regulering) Transformationsledelse (supervision) Innoversitetsledelse (kreativ destruktion) Panoptisk ledelse (disciplin) Etisk ledelse (dialog) Liberal ledelse (selvledelse) INTERESSERET I MERE?... Læs bogen Kampen om integrationen Bestil den på Gyldendal akademisk [ k/searchresult.aspx?advanced=fal se&query=rennison&ps=20.]
MIKS-KONFERENCE OKTOBER 2008. Betina Wolfgang Rennison Ph.D., Lektor Inst. for Ledelse, Politik & Filosofi Tlf. 29706060 bwr.lpf@cbs.
MIKS-KONFERENCE OKTOBER 2008 Betina Wolfgang Rennison Ph.D., Lektor Inst. for Ledelse, Politik & Filosofi Tlf. 29706060 bwr.lpf@cbs.dk Otte mangfoldighedsdiskurser RETTIGHEDS MARKEDS RUMMELIGHEDS- KOMPETENCE-
Læs mereLEDELSE UNDER FORANDRING
ÅRSMØDE DANSKE PLANCHEFER HINDSGAVL 19. NOV. 2010 LEDELSE UNDER FORANDRING Betina Wolfgang Rennison, Ph.D., Ledelsesforsker, forfatter og formidler Ekstern lektor, CBS/LPF rennisonresearch@gmail.com Mobil:
Læs merePOLYFON LEDELSE. Fra krydspres til kreativ polyfoni. Betina W. Rennison - Ph.d., Lektor CBS - rennisonresearch@gmail.com
1 POLYFON LEDELSE 2 Fra krydspres til kreativ polyfoni Betina W. Rennison - Ph.d., Lektor CBS - rennisonresearch@gmail.com EKSEMPEL TIL EFTERTANKE 1 Fertilitetsbehandling af mentalt handikappet kvinde
Læs mereIndhold. Entré Mangfoldighedsdiskurser. 28
Indhold Entré. 9 1 Mangfoldighedens mangfoldighed............. 13 Lighed er forskel..................... 13 Fascination og forvirring.................. 16 To-tre blev til otte..................... 18 Metodisk
Læs mereDias 1. Betina Wolfgang Rennison Ph.d., Lektor Inst. for Ledelse, Politik & Filosofi Tlf. 29706060 bwr.lpf@cbs.dk
Dias 1 Betina Wolfgang Rennison Ph.d., Lektor Inst. for Ledelse, Politik & Filosofi Tlf. 29706060 bwr.lpf@cbs.dk 204 Dias 2 Problemstillingen Hvordan dukker etnisk mangfoldighed op i den danske debat;
Læs mereMENNESKER ER FORSKELLIGE MEN VI SKAL ALLE HAVE LIGE MULIGHEDER
MENNESKER ER FORSKELLIGE MEN VI SKAL ALLE HAVE LIGE MULIGHEDER DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL MANGFOLDIGHED OG LIGESTILLING Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds
Læs mereVelkommen. Mangfoldighed og CSR Midlet til at inkludere uudnyttede talenter? Page 1
Velkommen Mangfoldighed og CSR Midlet til at inkludere uudnyttede talenter? Page 1 DIALOG Drøft med sidemanden hvordan DIN virksomhed arbejder med at inkludere uudnyttede talenter. 5 min. 2 Cranet konference
Læs mereMennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling
Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Layout:
Læs mereETNISK MANGFOLDIGHED I DISKURS & PRAKSIS
ETNISK MANGFOLDIGHED I DISKURS & PRAKSIS Betina W. Rennison & Anne K. Roepstorf KL og Personalestyrelsen Institut for Ledelse, Politik & Filosofi, Copenhagen Business School BETINA W. RENNISON & ANNE K.
Læs mereWhy Diversity Matters!
Etnisk X-Faktor Why Diversity Matters! 25. Maj 2010 Mette Skovbjerg msk@cifs cifs.dk Mangfoldighed Mangfoldighed handler om at se det enkelte menneske som unikt, og om at betragte forskelle mellem mennesker
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereKultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet
Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 25.02.2016 Side 0 Side 1 Program 1. Flygtninges livssituation: flugt, eksil og traumer 2.
Læs mereKend din kerneopgave og kerneydelserne. - fra strategi til hverdags værdi
Kend din kerneopgave og kerneydelserne - fra strategi til hverdags værdi Fokus Vælg på kerneydelserne dit fokus KERNEOPGAVEN Kerneopgaven er omdrejningspunktet for enhver handling i organisationen. Den
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereNordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil
Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din
Læs mereJOBANALYSE TIL STILLINGEN SOM Pædagog ved Børneinstitution Abildgård, Børnehuset Planteskolen.
JOBANALYSE TIL STILLINGEN SOM Pædagog ved Børneinstitution Abildgård, Børnehuset Planteskolen. DET PRAKTISKE Stillingens titel? Pædagoger - 1 stilling på 37 Hvem er den nærmeste leder/ chef? Hvor er arbejdsstedet?
Læs mereTalepunkter Poul-Erik Pedersen Mangfoldighedsledelse 7.maj. Mangfoldighedsledelse på danske arbejdspladser hvor står vi?
Talepunkter Poul-Erik Pedersen Mangfoldighedsledelse 7.maj Mangfoldighedsledelse på danske arbejdspladser hvor står vi? Først og fremmest tak for invitationen og muligheden for at tale ved denne konference.
Læs merePOLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereVejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.
Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereInvitation til konference. Ledelse af fremtidens
Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du
Læs mereHolstebro Kommunes Integrationspolitik
Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående
Læs merePOLYFON LEDELSE. Fra krydspres til kreativ polyfoni. Betina W. Rennison. Ph.d., Lektor AAU, Inst. for sociologi/coma rennisonresearch@gmail.
1 POLYFON LEDELSE 2 Fra krydspres til kreativ polyfoni Betina W. Rennison. Ph.d., Lektor AAU, Inst. for sociologi/coma rennisonresearch@gmail.com MASSE- MEDIER NYHED POLYFONIENS POTPOURRI JURA RET OMSORG
Læs mereMEDBORGERSKABSPOLITIK
MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,
Læs mereSELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.
SELVEVALUERING 2014 Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. Vi har i 2014 valgt at beskæftige os med emnet INKLUSION, idet der fra
Læs merefor helheden Vi udviser rettidig omhu Vi gør det! Synergi
Anerkendelse Vi har en positiv tilgang til hinanden Vi vil anerkendende ledelse Vi fremmer arbejdsglæden og det gode kollegiale fælleskab Vi skaber positiv sammenhæng mellem værdier og dagligdag! Sig det...
Læs mereLegen får det røde kort
Legen får det røde kort På trods af intentioner om at udnytte læreres og pædagogers kernekompetencer tyder meget på, at heldagsskolen, som den ultimative sammensmeltning af undervisning og fritid, overser
Læs mereHolstebro Kommunes integrationspolitik
Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier
Læs mereSpillekort med Børnekonventionen* (klip ud og brug)
Børnekonventionens rettigheder gælder for alle børn uanset hvem de er. Rettighederne gælder uanset dit sprog, din religion, din hudfarve, dit køn, din etnicitet eller nationalitet, din kultur, dine værdier,
Læs mereKultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet
Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 11.11.2015 Side 0 Side 1 Program 1. Rammesætning - flygtninges livssituation 2. Kultursensitivitet 3. At
Læs mereMonaco 31. marts 2011
HR tur Monaco 31. marts 2011 Sådan sikrer du HR succes og effekt, når der skal arbejdes med social kapital, strategi og udvikling V/Vibeke Bendix Didriksen ekstern lektor CBS og PID HR-strateg 1 Fokus
Læs mereDer blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:
Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.
Læs mereDFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion
DFDS politik for mangfoldighed & inklusion 1 Mangfoldighed som værdibidrag... Error! Bookmark not defined. Mangfoldighedsvision... Error! Bookmark not defined. Politikker... 4 Hvordan arbejder vi med mangfoldighed?...
Læs mereHvordan kan empowerment forstås og leves? Nykøbing Katedralskole, tirsdag d. 20 oktober, 2015.
Hvordan kan empowerment forstås og leves? Nykøbing Katedralskole, tirsdag d. 20 oktober, 2015. for at styrke mennesker i svære livssituationer for at tage ansvar for egen værdi og ressoucer for at udtrykke
Læs mereDer har været fokus på følgende områder:
Indledning Projekt Flerkulturel rummelighed i skolen er et udviklingsprojekt, der har haft til formål at skabe bevidsthed om, hvad der fremmer den flerkulturelle rummelighed i samfundet generelt og i folkeskolens
Læs mereBILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008
Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet er nu klar. Baggrunden er, at der i disse år stilles øgede krav
Læs mereDen gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave
Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på
Læs mereFødevareministeriets personalepolitiske paraply
Fødevareministeriets personalepolitiske paraply Fælles rammer - Overordnede målsætninger Fødevareministeriets mission er at skabe rammer for bæredygtig og sikker fødevareproduktion og et udviklingsorienteret
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereEtnisk integration på offentlige arbejdspladser. Problem: Mangfoldighed Løsning: Mangfoldighed
Etnisk integration på offentlige arbejdspladser Problem: Mangfoldighed Løsning: Mangfoldighed Oktober 2008 2 Find inspiration til integration Integration af etniske minoriteter på de danske arbejdspladser
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling
Barnets alsidige personlige udvikling At tilbyde børnene mange muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige
Læs mereHvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?
Islam, muslimske familier og danske skoler 1. Forskningsspørgsmål og undren Jeg vil her forsøge at sætte en ramme for projektet, og de 7 delprojekter som har defineret det overordnede projekt om Islam,
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereNY VIRKELIGHED NY VELFÆRD. Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING
NY VIRKELIGHED NY VELFÆRD Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING Kære medarbejder i Odense Kommune Du sidder nu med Odense Kommunes medarbejdergrundlag Sammen om
Læs mereforord I dagplejen får alle børn en god start
Små skridt Denne bog tilhører: forord I dagplejen får alle børn en god start Denne bog er til jeres barn, der nu er startet i dagplejen. Den vil blive fyldt med billeder, tegninger og små historier om
Læs merePædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.
Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Om skolen: Abildgårdskolen er beliggende i Vollsmose i Odense. Skolen har pt. 655 elever hvoraf ca. 95 % er tosprogede. Pr. 1. august 2006 blev der indført Heldagsskole
Læs mere- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.
- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde
Læs mereLe arn Lab. Artikelserie Nr. 2. Forskning og faglig kvalitet. Højere kvalitet i. i dagtilbud. Højkvalitets. Fyrtårnet
Artikelserie Nr. 2 Højere kvalitet i dagtilbud Højkvalitets Fyrtårnet Forskning og faglig kvalitet De fem pejlemærker i Højkvalitets-fyrtårnet - resumé og overblik over de fem pejlemærker for kvalitet
Læs mereVærdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale
Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale 1 BØRN FORÆLDRE PERSONALE TRIVSEL Tryghed: At kende de voksne og børnene imellem. Ligeværdighed børnene
Læs mere10 principper bag Værdsættende samtale
10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,
Læs mereHR- Chefens svar. Job-guide
HR- Chefens svar Job-guide Arbejdsliv Hvad kan man som ny medarbejder selv gøre for at få en god start i jeres virksomhed? At opbygge en succesfuld karriere hos Scandic Entreprise Aps forventer vi, at
Læs mereUddannelse til fremtidens samfund:
Uddannelse til fremtidens samfund: Hvilke formål mangler folkeskolens formålsparagraf at opfylde? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet Formålet med uddannelse? Per definition At
Læs mereOplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret 2012. Emne: Inklusion
Oplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret 2012. Emne: Inklusion Indledning: Man kan betragte inklusion fra to perspektiver: Det ene perspektiv, det kvantitative, forholder sig til
Læs mereTRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?
TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende
Læs mereDen Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv
Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Børneperspektiv I Den Sammenhængende Skoledag er der en udvidet undervisningstid, et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger ligesom der er et fokus
Læs mereMangfoldighedstilbud August 2009
Mangfoldighedstilbud stholdelsesberedskab 1 2 3 Danskundervisning på arbejdspladsen Oplever I, at begrænsede danskkundskaber hos medarbejdere med en anden etnisk baggrund end dansk er en udfordring for
Læs mereKritisk diskursanalyse
Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse
Læs mereinnovation tilfredshed nye produkter nye markeder effektivitet branding sammenhæng
innovation tilfredshed nye produkter nye markeder effektivitet branding sammenhæng Torben Møller-Hansen, Direktør Foreningen Nydansker Stiftet i 1998 Formål: At nedbryde barrierer mellem nydanskere og
Læs mereTR seminar i Aarhus Kommune 25. marts 2014. Frisættende ledelse og TR-rollen i det frisættende ledelsesrum
TR seminar i Aarhus Kommune 25. marts 2014 Frisættende ledelse og TR-rollen i det frisættende ledelsesrum Hvem er jeg???? Timo Klindt Bohni Ansat i Perspektivgruppen siden 2009 Arbejder med organisations-,
Læs mereMedborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik
Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er
Læs mereOM PRINCIPPERNE FOR MARIOLOGISK ANALYSE <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<
OM PRINCIPPERNE FOR MARIOLOGISK ANALYSE
Læs mereSocial kapital & Den attraktive organisation
Social kapital & Den attraktive organisation Dagens vigtigste budskaber Ledelsesmæssige udfordringer kan ikke løses med det der skabte dem - brug for nyt mindset for ledelse Ledelse handler om skabe resultater
Læs mereFør vi går i gang: Hvad er stress
Før vi går i gang: Jeg har aldrig lavet forskning påmine udsagn og er der ingen evidens for at det virker for andre Det vi kommer til at dele er mine erfaringer de virker for mig, såmåske virker det for
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereHF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at
Fælles fokus på læring HF & VUC FYN bygger bro til en fremtid med mere uddannelse bedre job og højere livskvalitet Strategi 2016 2019 Med udgangspunkt i denne vision uddanner vi unge og voksne i et miljø,
Læs mereForandringer og det psykiske arbejdsmiljø. - Hvad gør vi når forandringens vinde blæser?
Forandringer og det psykiske arbejdsmiljø - Hvad gør vi når forandringens vinde blæser? Indhold Typer af forandringer og reaktioner herpå Den gode forandringsproces via APV en TR s og AMiR s rolle Modelfoto
Læs merePolitik for Inklusion og Medborgerskab 2013-2017
Politik for Inklusion og Medborgerskab 2013-2017 1 Indhold Forord... 4 Vision... 5 Strategi... 5 Fokus Medborgerskab... 6 Fokus Mangfoldighed... 7 Fokus Inklusion... 8 2 Vision: Vi vil styrke og fordre
Læs mereEuropean Disability Forum 1997-2007: Ti års kamp for rettigheder for mennesker med handicap
European Disability Forum 1997-2007: Ti års kamp for rettigheder for mennesker med handicap Et historisk tilbageblik på diskrimination af mennesker med handicap I 1997 stiftede europæiske og nationale
Læs mereEtisk forventningskatalog
LOS De private sociale tilbud Etisk forventningskatalog Gældende for samtlige af LOS medlemmer LOS 24-02-2015 Indhold Indledning... 3 Formål med LOS etiske forventningskatalog... 3 Værdigrundlag... 3 Professionalisme...
Læs mereAfsluttende opgave for it-inspiratorer i Favrskov kommune.
Afsluttende opgave for it-inspiratorer i Favrskov kommune. Skrevet af: Karin Thier, Vellev Børnehus Ganna Lindhard, Ulstrup Børnehave Vejleder: Line Skov Hansen 1 Drop berøringsangsten nu.... 3 IT- inspirator...
Læs mereFormålsparagraffen 1. Navn, hjemsted og formål: Stk. 1 Stk. 2. Stk. 3. Stk. 4. Stk. 5. VÆRDIER VÆRDIER
VÆRDIER ANSVARLIGHED - Vi passer på og beskytter voldsramte kvinder og deres børn, os selv og hinanden. - Vi respekterer og overholder tavshedspligten. - Vi overholder aftaler. - Vi har fokus på løbende
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereDiskrimination i Danske kontekster
Diskrimination i Danske kontekster Adoption og Samfund Mira C. Skadegård Maj 2017 Baggrund i filosofi, antropologi, litteraturvidenskab; pt. Studieadjunkt og i gang med en PhD i strukturel diskrimination
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereBilag 1. Interviewguide 1: Gruppeinterview Jonsstruplejren
Bilag 1 Interviewguide 1: Gruppeinterview Jonsstruplejren Før interviewet: Kort præsentation af mig selv. Kort forklaring af afhandlingens emne. Hvorfor interviewet blev optaget og filmet. Hvad der bliver
Læs mereInnovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef
Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014 Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Afsæt Strategi 2020 CPHBUSINESS GØR VIDEN TIL VÆRDI Værdien af at få en god idé Derfor Udvikle en pædagogik,
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereKulturen på Åse Marie
Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem
Læs mereSocialpædagogisk kernefaglighed
Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN
Læs mereHvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?
Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at
Læs mereMangfoldighed en del af innovation
Mangfoldighed en del af innovation 1 DAMVAD kort fortalt København, Oslo Marked Akademiske partnere 40 medarbejdere 11% Økonom 32% Cand.merc 36% Naturvidenskab 3% 18% Statskundskab og samfundsvidenskab
Læs mereLUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00
»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«- UgebrevetA4.dk 31-01-2016 22:00:46 LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den
Læs mereSponsor i DALUM IF. Din klub - dit lokalområde
Sponsor i Din klub - dit lokalområde Kære tidligere og kommende sponsorer Har du nogen gange valgt at bruge lørdag eller søndag formiddag til at lægge vejen forbi Dalum stadion? Her vrimler det med børn
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereKompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath
Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009 Jesper Gath Mentorordning i en aftager virksomhed Junior/senior-ordning Baggrund I 2005 blev der etableret juniorklubber
Læs mereRekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned
Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab
Læs mereEUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj
EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor
Læs mereGlobal provider of medical devices, plastics solutions and pharmaceutical systems. Code of Conduct
Code of Conduct 3 Introduktion 4 Interne anliggender Menneskerettigheder Arbejdstagerrettigheder Tillid og respekt Sikkerhed 5 Eksterne anliggender Konkurrence Åbenhed og fortrolighed Anti-korruption og
Læs mereKo m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014
En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi
Læs mereTale-/hørekonsulenters bidrag til styrkelse af inklusionsprocesser. 17.september 2015
Tale-/hørekonsulenters bidrag til styrkelse af inklusionsprocesser 17.september 2015 Rammen for mit oplæg Fokus på jeres egen læring Inklusion: individet i fællesskabet Inklusion kræver en anderledes tænkning/praksis/kultur
Læs mereSYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI
SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereSocial kapital som arbejdsmiljøværktøj
Social kapital som arbejdsmiljøværktøj Arbejdsmiljødage 25-26 marts 2015 Hanne V. Moltke & Jens Karlsmose hanne@newstories.dk 30 40 23 60 Program for workshoppen Forventningsafstemning Oplæg om social
Læs mereAnbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund
Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Marianne Skytte Workshop: Fokus på anbragte og anbringelsestruede nydanske børn Seminar om marginaliserede nydanske børn og unge torsdag den 21. august
Læs mereWorkshops til Vækst. - Modul 4: Intern indsigt. Indholdsfortegnelse
Workshops til Vækst - Modul 4: Intern indsigt Indholdsfortegnelse Mentale modeller... 2 Samarbejdskort SKABELON... 3 Kompetencer SKABELON... 4 Den samarbejdende organisation... 5 Praktiske forberedelser...
Læs mere- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?
Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold
Læs mere