Scribus. - en vejledning der tager udgangspunkt i en avisforside. Versionsdato DTP-ARBEJDE MED Scribus

Transkript

1 Scribus - en vejledning der tager udgangspunkt i en avisforside Versionsdato

2 Indholdsfortegnelse Introduktion...3 Oprette et nyt dokument...4 Når man arbejder i Scribus...4 Kontekstafhængige menuer (højreklik er din ven)...4 Vinduer...5 Egenskaber...5 X,Y, Z...5 Form...7 Farver...7 Tekst...8 Højreklik på tekstramme...9 Egenskaber-vinduet: Tekst...11 Sammenkædning af tekstrammer...12 Bryd sammenkædning af tekstrammer...12 Kant på tekstrammer...13 Billeder...14 Højreklik på billedramme...14 Egenskaber-vinduet: Billeder...15 Gruppering af objekter...16 Oversigt...16 Handlings historie...17 Flytte et objekt...17 Typografier

3 Introduktion Denne vejledning drejer sig om Scribus. Scribus er et dtp-program (desktop publishing), og det fungerer efter samme principper som eksempelvis Publisher, hvor man bygger siden op i enkeltdele. Vejledningen er blevet til i forbindelse med opbygningen af en avisforside (Avisskabelon.sla), der vil blive benyttet til at eksemplificere forskellige funktioner i Scribus. Avisforsiden er selvfølgelig til fri afbenyttelse og må ændres som man ønsker. Den medfølgende zip-fil udpakkes, og Scribusfilen åbnes ved simpelt dobbeltklik. Bemærk venligst, at det er nødvendigt, at mappen pics holdes sammen med Avisskabelon.sla, for i denne mappe befinder der sig billeder benyttet i filen. Hvis pics-mappen eksempelvis flyttes, så kan Avisskabelon.sla ikke finde billederne. Det er også værd at bemærke, at vejledningen ikke dykker ned i alle de funktioner, som Scribus indeholder dertil er Scribus for omfattende. Hvis man er i tvivl om hvad en funktion reelt gør, så kan man forsøge at holde musen stille over funktionen ofte vil der dukke en forklarende tekst frem. Og man skal heller ikke være bange for at prøve sig frem. Når det er sagt, så skal det dog påpeges, at vejledningen vil blive udbygget i den nærmeste fremtid, da der er flere detaljer i Scribus, der er værd at blive gennemgået. I vejledningen benyttes ordet "objekt" og "objekter" ofte. Det er en samlebetegnelse for de elementer, man som Scribus-bruger arbejder med (eksempelvis tekstrammer og billedrammer). Materialet er under løbende udvikling derfor også versionsdatoen på forsiden af materialet Finder man fejl / mangler i materialet, så er man meget velkommen til at skrive en mail til os. Skriv på ar@ltk.dk eller th@ltk.dk. Angiv meget gerne: Hvor har du manualen fra? Hvilken versionsdato har manualen og giv også gerne en vurdering af materialets kvalitet! I forbindelse med al viderebrug og spredning skal du gøre licensvilkårene for dette værk klart for andre. Alle disse vilkår kan frafaldes, hvis du får tilladelse af rettighedshaveren. Nothing in this license impairs or restricts the author's moral rights. 3

4 Oprette et nyt dokument Når man åbner Scribus, så bliver man automatisk spurgt om, hvordan det dokument man vil oprette, skal tage sig ud. Da vi ønsker at lave en avisforside, så vælges Enkelt side under Dokument udformning og A3 under Sidestørrelse. Inden man trykker OK, så kan det være godt at vælge en Standard enhed under Indstillinger. Som udgangspunkt står den på Punkter (pt), men man kan også vælge en mere meningsfuld en eksempelvis milimeter eller centimeter. I denne vejledning vælges milimeter. Disse punkter spiller f.eks. en rolle, når man flytter rundt på diverse objekter. I Nyt dokument-vinduet vælges et par få ændringer blev der valgt et par få ændringer i forbindelse med avisskabelonen, før der blev klikket OK. Når man arbejder i Scribus Siden Scribus er et dtp-program, så fungerer det anderledes end eksempelvis et tekstbehandlingsprogram som eksempelvis Writer. Når man opbygger en side i Scribus, så skal man forestille sig, at man netop gør det opbygger en side. Man skaber siden af en masse enkeltdele (tekstrammer, billedrammer, tabeller, figurer etc.). Ønsker man eksempelvis at skrive noget tekst, så skal man først indsætte en tekstramme, og vil man have et billede på siden, så skal man indsætte en billedramme, før man kan hente et billede ind på siden. Det er nemt at vænne sig til at arbejde på den måde, og det giver desuden en stor frihed til selv at designe sidens layout. Kontekstafhængige menuer (højreklik er din ven) Når man højreklikker på et objekt i Scribus, så får man en såkaldt kontekstafhængig menu frem, der netop specifikt relaterer sig det valgte objekt. Dele af de funktioner man får adgang til i højrekliksmenuen vil blive berørt i kapitler senere i vejledningen. 4

5 Vinduer Der er et par vinduer, som kan være smarte at slå til, når man arbejder i Scribus: Egenskaber Vinduet Egenskaber (Vinduer>Egenskaber) vil uden tvivl blive et af de mest brugte værktøjer, når du arbejder med Scribus. Dette vindue er nemlig helt centralt, da det giver mulighed for at påvirke og ændre en masse detaljer om det enkelte objekt. Man kan også få vist vinduet Egenskaber ved at højreklikke på et objekt og nederst i drop-downmenuen vælge Egenskaber. Det kan være en god hjælp at lade Egenskab-vinduet forblive åbent. Derved vil man hurtigt kunne se diverse indstillinger for et andet objekt ganske enkelt ved at klikke på objektet. Egenskab-vinduet forholder sig nemlig til det objekt, som man klikker på. Enkelte funktioner i Egenskaber-vinduet henvender sig mod eksempelvis tekstrammer og billedrammer, og disse funktioner vil der blive set nærmere på i senere kapitler. Der er dog et par funktioner i Egenskaber-vinduet, der er generelle for alle typer objekter, og disse vil få et par ord med på vejen her. X,Y, Z I feltet Navn kan man navngive det valgte objekt, og som tommelfingerregel er det altid en god idé at give de objekter, som man opretter, et meningsfuldt navn. Det vil bl.a. gøre det nemmere at finde specifikke objekter vha. oversigtslisten (info om oversigtslisten kan fås i kapitlet Oversigt). Under Geometri kan man definerer objektets placering vha. X- og Y-koordinater, og man har også mulighed for at definere dets bredde og højde samt rotere det. I avisforsiden er billederne af tallene blevet roteret. 5

6 Bredde/højdeforholdet er låst og kan ikke ændres uafhængigt af hinanden Bredde/højdeforholdet er ikke låst og kan ændres uafhængigt af hinanden Billedet af to-tallet i avisen er blevet roteret en smule Bredde/højdeangivelse Hvis man ikke ønsker, at objektet skal bevare bredde/højde forholdet, når man ændrer bredde eller højde, så skal man sørge for at venstreklikke på det lille ikon med kæden, der er til højre for breddeog højdeangivelserne. Under Niveau kan man rykke et objekt op eller ned i det hierarki, der er skabt mellem de forskellige objekter, som man har oprettet. Her er to-tallet nummer fire i hierarkiet mellem de forskellige objekter på siden. Den sorte boks bag to-tallet har nummer 3. Her er to-tallet blevet flyttet et niveau ned i hierarkiet og har nu nummer 3. Den sorte boks har automatisk fået nummer 4, og befinder sig nu over to-tallet i hierarkiet, hvilket betyder, at den overlapper to-tallet. 6

7 I X,Y, Z kan man bl.a. også flippe et objekt horisontalt eller vertikalt samt låse det, så det ikke kan redigeres eller flyttes. Form Her kan man manipulerer et objekts form eksempelvis kan man lave et tekstfelt formet som en pil eller lave runde hjørner på en billedramme. Alt efter hvilken type ramme man har markeret kommer der forskellige valgmuligheder. Har man f.eks. valgt et tekstfelt, så kan man indele det i kolonner, og man kan også justere margener. Man kan forme objektrammerne på mange forskellige måder. Knappen Redigér form... giver endnu flere muligheder. Indstilling af kolonner og afstand til tekstrammens margener kan være gode værktøjer i forbindelse med opbygningen af en avis. Farver Her er det muligt at foretage en masse valg i forbindelse med farver - eksempelvis om et tekstfelt skal have en farvet baggrund eller en billedramme skal have en farvet ramme. Her kan man stille på liniefarve (hvis der er en linie der omkrandser det valgte objekt) og fyldfarve. Hvis man eksempelvis vil give en tekstboks en farvet baggrund, så kan fyldfarve benyttes. Det er også muligt at lave Gradient (farveoverløb). Gradient kan f.eks. benyttes til at lade baggrundsfarven i en tekstboks gå fra hvid i venstre side til beige i højre side. Funktionen Uigennemsigtighed stiller på objektets gennemsigtighed. 7

8 Den øverste del af avisen (citatboksen) har fået en Vertical Gradient. Gradient Den røde trekant definerer den ene farve, og den blå trekant definerer den anden. Man vælger farver ganske enkelt ved at klikke en enkelt gang på den ene trekant, og derefter vælge en farve. Her skal man lige passe på ikke at klikke ved siden af den trekant, som man sigter efter, for så indsætter man en ny, som gør det muligt at ændre på farveskiftet. Proceduren gentages for den anden trekant, og derefter beregner Scribus selv hvordan den flydende overgang skal tage sig ud. Tekst Hvis man ønsker at skrive tekst på siden, så skal man indsætte en tekstramme. Det kan gøres ved at venstreklikke på ikonet Indsæt tekstramme (genvejstast T) og inde på siden holde venstre museknap nede, og trække en tekstramme ud. Hvis man vil skrive inde i tekstrammen, så kan man dobbeltklikke på den. Man kan dog også benytte funktionen Redigér tekst... (se nedenfor). 8

9 Højreklik på tekstramme Når man højreklikker på en tekstramme, så får man en drop-down-menu frem, der specifikt drejer sig om tekstrammen. I dette afsnit vil nogle af menuens funktioner blive gennemgået. Hent tekst... Man kan hente tekst fra et eksternt dokument, hvilket i forbindelse med opbygningen af en avis kan være ganske smart. Det betyder nemlig, at de forskellige skribenter kan sidde hver for sig samt at de ikke behøver at have Scribus på deres maskine men eksempelvis benytte Writer i OpenOffice. Bemærk, at hvis der allerede er tekst i tekstrammen, så vil denne tekst blive erstattet med den tekst, som man henter ind i rammen. Man skal dog lige være opmærksom på, at der kun bliver importeret tekst. F.eks. tabeller og billeder indsat i tekstfilen kommer ikke med. Bemærk også: Denne funktion fungerer absolut bedst i forbindelse med import af tekst fra OpenOffice-programmer, da der eksempelvis ikke kan hentes tekstformatering med fra Word-filer. Tilføj tekst... Denne funktion gør det muligt at tilføje tekst fra et eksternt dokument til allerede eksisterende tekst i en tekstramme. Redigér tekst... En effektiv måde at skrive eller redigere tekst er vha. funktionen Redigér tekst (genvejstast Ctrl + Y). Dette vil bringe en indbygget tekstbehandler op. 9

10 Der er mange muligheder for at formatere teksten. Hvis man skriver noget i tekstbehandleren, så kan man indsætte teksten i den pågældende tekstramme ved at klikke på knappen Opdatér tekstramme. Tekstfelt klar til indtastning Klikker man på typografi-knappen, så får man mulighed for at redigére (og oprette) typografier. En funktion der er værd at nævne i forbindelse med Redigér tekst-vinduet er muligheden for at definere afsnitstypografier. Denne funktion fortjener dog sit eget lille kapitel, så se dette for mere info. Prøvetekst Prøvetekst er en fin funktion, hvis man hurtigt skal teste hvordan en eller flere tekstrammer tager sig ud med tekst. I Avisskabelon.sla er der blevet indsat den klassiske Lorem ipsum-tekst i mange tekstfelter. Er låst Låser rammen så den ikke kan flyttes. For at låse rammen op igen, så gentager man blot funktionen. 10

11 Størrelse er låst Denne funktion forhindrer, at man kan ændre rammens størrelse. Niveau Denne funktion gør det muligt at flytte rammen frem eller tilbage i det hierarki, der eksisterer mellem de forskellige objekter på siden. Egenskaber Denne valgmulighed viser eller skjuler Egenskaber-vinduet. Egenskaber-vinduet: Tekst Skrifttype Font størrelse Linieafstand Forskydning Spatiering Højde og bredde på skrifttegn Stregfarve og fyldfarve Effekter Tekstjustering Afsnitstypografi med mulighed for at oprette og redigere eksisterende typografier. Det første man støder på i Tekst-fanen i Egenskaber-vinduet er muligheden for at vælge hvilken skrifttype, man vil benytte i den valgte tekstramme. Bemærk at hvis man ønsker at formatere al tekst i en tekstramme, så er det nok blot at venstreklikke en enkelt gang på rammen (så man aktiverer rammen), og derefter vælge skrifttype i Egenskaber-vinduet. Det er ikke nødvendigt eksempelvis at highlighte al teksten med musen, og derefter vælge skrifttype, som man kender det fra tekstbehandlingsværktøjer som Word eller Writer. Hvis man ønsker at ændre skriftstørrelsen, så skal man dog markere den tekst, som man ønsker ændret. En ting man skal være opmærksom på er, at hvis teksten har en typografiformatering, så vil ændringer foretaget i Tekst-fanen have fortrinsret fremfor typografiformateringen (mere info om typografiformateringer kan fås i kapitlet Typografier). I drop-down-menuen under skrifttypen har man desuden mulighed for at vælge om teksten skal 11

12 være fed, skråskrift etc. Under farvepaletterne er der en række knapper, der gør det muligt at tilføre forskellige effekter til teksten, og nedenunder disse effekter kan man også vælge hvordan teksten skal være placeret i tekstrammen (f.eks. centreret). Nederst i tekst-fanen har man mulighed for at tilføje en typografiformatering. Dette kan enten gøres på hele tekstrammen, hvilket betyder, at al tekst i rammen vil få den valgte typografiformatering. Man kan også markere en del af teksten i tekstrammen og derefter vælge en typografiformatering, hvilket kun vil formatere den valgte tekst. Sammenkædning af tekstrammer Hvis man vil have, at tekst fra en tekstramme skal løbe over i en anden, så er det nemt klaret. Man venstreklikker på den tekstramme, som der skal linkes fra, og klikker på ikonet Sammenkæd tekstrammer (genvejstast N). Derefter venstreklikker man på den tekstramme, som der skal kædes til. Så er de to tekstrammer kædet sammen, og tekst fra den første tekstramme vil nu hælde over i den anden tekstramme. Sammenkædede tekstbokse i Avisskabelon.sla. De bliver markeret med rødt og pilene viser hvilke tekstbokse, der er sammenkædede. Bryd sammenkædning af tekstrammer Man venstreklikker på den tekstramme, som der linkes fra, og klikker på ikonet Bryd sammenkædning af tekstrammer (genvejstast U). Ikonet er kun aktivt, hvis man klikker på en tekstramme, der er sammenkædet med en anden tekstramme. Derefter venstreklikker man på den tekstramme, som der kædes til, og vupti så er sammenkædningen brudt. 12

13 Kant på tekstrammer Hvis man vil lave en kant på en tekstramme (eller en hvilken som helst anden ramme for den sags skyld), så kan man gøre det i Egenskabs-vinduet. 1. Højreklik på den ramme man vil have en kant på og vælg Egenskaber nederst i drop-down-menuen (genvejstast F2). 2. Under fanen Farver aktiverer man knappen Redigér liniefarve egenskaber ved at venstreklikke på den, og derefter vælger man den ønskede farve. Under fanen Farver finder man knappen Redigér liniefarve egenskaber 3. Under fanen Linie kan man bl.a. definere tykkelsen på kanten. Under fanen Linie kan man bl.a. bestemme hvor tyk kanten skal være. 13

14 Billeder Hvis man vil indsætte et billede på siden, så skal man først oprette en billedramme. Det kan gøres ved at venstreklikke på ikonet Indsæt billedramme (genvejstast I) og inde på siden holde venstre museknap nede, og trække en billedramme ud. En netop oprettet billedrammer uden indhold vises med et sort kryds. I Avisskabelon.sla har nogle af billedrammerne intet indhold, og de er derfor vist med et sort kryds. Højreklik på billedramme Når man højreklikker på en billedramme, så får man en drop-down-menu frem, der specifikt drejer sig om billedrammen. I dette afsnit vil nogle af menuens funktioner blive gennemgået. Sådan ser drop-down menuen ud, hvis man højreklikker på en tom billedramme. Sådan ser drop-down menuen ud, hvis man højreklikker på en billedramme, hvor der er indsat et billede. Hent billede... (Ctrl+D) Denne funktion gør det muligt at indsætte et billede i billedrammen. Bemærk: Hvis der allerede er et billede i billedrammen, så vil det blive erstattet med det nye, der bliver indlæst. Filer der kan blive indsat i en billedramme er EPS, GIF, JPG, PDF, PNG, PSD, TIFF og XPM. 14

15 Billede er synligt Vha. denne funktion kan man skjule et billede, og det kan være nyttigt, hvis man arbejder med et stort dokument med mange billeder, for billeder der er blievet skjult frigiver systemressourcer. Funktionen skjuler kun billedet på skærmen hvis man eksempelvis vælger at printe sit dokument, så vil skjulte billeder stadig blive udskrevet.billedrammer med billeder, der er skjulte, vises med et rødt kryds. Hvis man ønsker at gøre et skjult billede synligt, så klikker man ganske enkelt på funktionen igen. Billed effekter Her kan man påføre billedet forskellige effekter. Opdatér billede Hvis man redigerer billedet i et billedredigeringsprogram mens dokumentet er åbent i Scribus, så kan man bruge denne funktion til at indlæse de ændringer, som man har foretaget. Justér ramme til billede Denne funktion vil tilpasse rammen, så den har samme størrelse som billedet. Er låst Låser rammen så den ikke kan flyttes. For at låse rammen op igen, så gentager man blot funktionen. Størrelse er låst Denne funktion forhindrer, at man kan ændre rammens størrelse. Niveau Denne funktion gør det muligt at flytte rammen frem eller tilbage i det hierarki, der eksisterer mellem de forskellige objekter på siden. Egenskaber Denne valgmulighed viser eller skjuler Egenskaber-vinduet. Egenskaber-vinduet: Billeder Billedfanen under Egenskaber-vinduet indeholder forskellige muligheder for at påvirke størrelsen af billedet. Funktionen Skalér til rammestørrelse er i billedsammenhæng vigtig, for den ændrer billedets størrelse, så det passer til rammens størrelse. Ofte har billedet ikke den størrelse, som man ønsker, når man indsætter det i Scribus. Hvis man har givet billedrammen den rette bredde eller højde, så kan man vha. denne funktion nemt tilpasse billedet så det passer til rammen. Hvis man sætter et flueben i Proportionel, så tvinger man desuden billedet til at holde sine proportioner. Efterfølgende kan man benytte sig af funktionen Justér ramme til billede, som er beskrevet ovenfor, hvis man vil tilpasse billedrammen, så den omslutter billedet tæt. 15

16 Gruppering af objekter Det kan ofte være en god idé at gruppere objekter, hvis man f.eks. ønsker at flytte dem fra et sted på siden til et andet og samtidig sikre sig, at de holder deres placering i forhold til hinden (eksempelvis en avisartikel, der strækker sig over flere tekstfelter og billedfelter). Man holder ganske enkelt shift-tasten nede, mens man klikker på de objekter, som man ønsker grupperet. Man kan også trække en markering ud med musen (hold venstre musetast nede, og flyt musen) bemærk at markeringen skal omslutte objekterne, ellers bliver de ikke valgt. De valgte objekter vil alle få en rød stiblet linie omkring sig. Derefter kan man højreklikke på et af dem og i drop-down menuen vælge Lav til gruppe (Ctrl+G). I dette eksempel er et-tallet og to-tallet på avisforsiden blevet valgt og et højreklik indenfor den nye, stiblede linje, der omkrandser begge objekter, gør det muligt at vælge funktionen Lav til gruppe. Hvis man ønsker at ophæve en gruppe, så markerer man den, højreklikker, og i drop-down menuen vælger man Bryd gruppe (Ctrl+Shift+G) Oversigt Vinduet Oversigt (Vinduer>Oversigt) giver en oversigt i listeformat over de objekter, som man har oprettet. Hvis man har et Scribus-dokument på flere sider med adskillige objekter, så kan oversigtsvinduet være en god navigationshjælp. Det kræver dog, at man har været flittig med navngivningen, for det kan være svært at finde en specifik tekstboks blandt 60 andre, der hedder tekst1, tekst2, tekst3 osv. Oversigts-vinduet, som det så ud på et tidspunkt under opbygningen af Avisskabelon.sla. 16

17 Handlings historie Vinduet Handlings historie (Vinduer>Handlings historie) giver en oversigt over de handlinger man foretager sig. Det kan være brugbart, hvis man vil fortryde nogle valg man har foretaget sig man venstreklikker ganske enkelt på den handling, som man vil springe tilbage til. Flytte et objekt Man kan selvfølgelig flytte et objekt vha. musen, men sådan en manøvre er ikke god, hvis man har behov for præcision. En anden metode er at bruge tastaturets piltaster. Holder man desuden Shift nede, mens man taster på en piltast, så bevæger objektet sig ganske lide ad gangen. Det kan være effektivt, hvis man gerne vil være nøjagtig med placeringen. Holder man derimod Ctrl nede, men man flytter objektet vha. en piltast, så bevæger det sig i lange ryk. Typografier Med funktionen Typografier er det muligt at skabe typografier, som man kan gemme, og derved benytte til at give sit dokument et ensartet udtryk. Eksempelvis kan man (hvis man tager arbejdet med en avis som udgangspunkt) definere hvordan overskrifter, tekst i underrubrikker, billedtekst etc. skal se ud. Man kan tilgå typografier-menuen ved at klikke Redigér > Afsnits typografier... eller i Scribus' tekstbehandler, hvor man ligeledes kan fange den under Redigér > Afsnits typografier... Vinduet Redigér typografier som det tager sig ud i avisskabelon.sla. I forbindelse med opbygningen af avisforsiden er det blevet valgt at oprette en masse typografier, så man sikrer et ensartet udtryk igennem hele avisen. 17

18 Vinduet Redigér typografier giver et overblik over de typografier, som man kan vælge imellem. Hvis man ønsker at skabe en ny typografi, så gøres det ved at klikke på knappen Ny. Hvis man vil redigere en allerede eksisterende typografi, så kan man markere den i typografioversigten og klikke Redigér. Når man opretter en ny typografi, så bliver man præsenteret for et vindue, hvor man kan opbygge den ønskede typografi. Det første man bør gøre er at give typografien et meningsfuldt navn, så man ikke er i tvivl om i hvilken sammenhæng typografien skal bruges. Når man er tilfreds med resultatet, så trykker man ganske enkelt OK, og den nye typografi vil nu dukke op i oversigtslisten over eksisterende typografier. En af de smarte ting ved at benytte typografier er, at man nemt kan foretage ændringer af tekstens formatering. Hvis man f.eks. finder ud af, at alle overskrifter af en vis type skal ændre farve fra sort til mørkegrå, så kan det gøres i et hug, hvis man har lagt den samme typografiformatering på dem alle. Man ændrer blot skriftfarven inde i typografiredigeringsvinduet og vupti ændringerne træder i kraft i hele det dokument, som man arbejder med. 18