NIVEAU: klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen

Transkript

1 Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Novelle 1 i iskriv til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne møder i sitet. Listen her viser de faser, forløbet består af: Kom godt i gang Faglige mål Undersøg Opgave Planlæg Skriv Evaluer KOM GODT I GANG Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet. FAGLIGE MÅL Eleverne præsenteres for de faglige mål for forløbet, og de får en kort præsentation af genren. Herunder er målene udbygget til lærerens brug i forbindelse med planlægningen af undervisningen i overensstemmelse med Fælles mål. Faglige mål for forløbet Formålet med forløbet er, at eleverne lærer, hvordan de skal skrive en novelle. Eleverne skal: kunne opbygge en novelle med konflikt, vendepunkt/vendepunkter, klimaks og slutning kunne skrive med variation i fortælletempo kunne beskrive personer og miljøer kunne bruge sproglige virkemidler som sammenligninger, metaforer, gentagelser og sanselige beskrivelser kunne bruge variation af periodelængde som et virkemiddel Side 1 / 13

2 Om genren En novelle er en kort, opdigtet fortælling. En novelle tager udgangspunkt i en konflikt, der starter novellens handling. Gennem handlingen udvikler konflikten sig ved, at der indtræffer vigtige begivenheder vendepunkter, og topper i klimaks, hvor forfatteren enten lader konflikten løses eller stå uløst hen, og novellen sluttes af. Handlingen udspiller sig på et enkelt eller et par steder og strækker sig over kort tid, og persongalleriet består som regel kun af få personer. Sproget er beskrivende og sanseligt. Formålet med en novelle er at underholde og få læseren til at tænke over det, novellen drejer sig om. Se også genreplakaten for en novelle her. UNDERSØG Fasen Undersøg indledes med en eksempeltekst, altså et typisk eksempel på en novelle. Den skal eleverne læse og efterfølgende undersøge med henblik på at finde frem til de kendetegn, der er typiske for genren. Eleverne skal undersøge tekstens opbygning, sprog, formål og særlige kendetegn ved at svare på undersøgelsens spørgsmål. Alle fagudtryk er forklaret, så elever, der har behov for det, kan få termer forklaret ved at klikke på dem. Forklarede ord og fagudtryk er markeret med gråt. Eleverne kan arbejde alene, med en klassekammerat eller i smågrupper med denne del af arbejdet. Eleverne kan dele svarene i undersøgelsen med hinanden, så alle elever i en gruppe har adgang til gruppens svar. Det gøres på sidste side i Undersøg, hvor eleverne ved hjælp af delefunktionen selv vælger, hvem de vil dele med. Elevernes svar bliver automatisk opsamlet og gemt, og de kan finde deres opsamling i Min opsamling. Her har læreren også mulighed for at kommentere elevernes undersøgelse. Har eleverne delt deres svar, vil det fremgå af opsamlingen. Opsamlingen af undersøgelsen kan eleverne bruge til den efterfølgende samtale om eksempelteksten og genren. Samtale om teksten og genren Når eleverne er færdige med undersøgelsen, bør klassen tale om den og om de svar, eleverne har givet på spørgsmålene. Samtalen er vigtig, for her får eleverne sammen med læreren talt om teksten og genren og Side 2 / 13

3 får sat ord på genrekendetegn for en novelle. Samtalen giver også læreren mulighed for at sikre sig, at eleverne har fået den nødvendige forståelse for og viden om genren. Elevernes undersøgelse af eksempelteksten er udgangspunkt for samtalen. Eleverne kan printe deres opsamling eller have den fremme på skærmen under samtalen. Kommentarer til de enkelte spørgsmål i undersøgelsen Spørgsmålene i tekstundersøgelsen er gengivet herunder og kommenteret med svarmuligheder og uddybende/opfølgende spørgsmål, som kan anvendes efter behov: Handling og titel Skriv kort, hvad novellen Søndag handler om. Den søndag, hvor novellen udspiller sig, går en lille pige sammen med sin bror, som hun støtter sig til, hen for at lege med de andre børn. Der skal ske noget, noget som pigen frygter, for de har tidligere bundet hende til et tørrestativ og ladet hende stå der. Det viser sig, at de har holdt en lille rakkerpige fanget i et skur. Pigen er utilpas ved det, men er alligevel med til at genere rakkerpigen. Da de vil have pigen til at finde på, hvad der skal ske med rakkerpigen, siger pigen til rakkerpigen, at hun skal skynde sig at løbe hjem. Det gør rakkerpigen, men de bliver vrede og ser på pigen på en ny og anden måde. Pigen rækker hånden ud for at få hjælp fra sin bror, men han er væk. Er titlen dækkende og interessant? Begrund dit svar. Drøft med eleverne, hvad kriteriet/kriterierne for en god titel er for en novelle. Tal evt. også om, hvorfor den hedder Søndag, og lad dem associere over ordet søndag for at finde en mulig forklaring. Eleverne kan evt. også give deres forslag til en titel. I en novelle er et af kriterierne for, om en titel er god, at der er dækning for den i novellens indhold. Ofte giver titlen i noveller også læseren et fingerpeg om, hvad novellen drejer sig om, den kan være en slags nøgle til forståelse af novellen. Titlen kan desuden være interessant, så den giver læseren lyst til at læse novellen. Novellens titel Søndag fortæller, at det er søndag. Da det er om søndagen, at børnene i novellen har fri og skal finde på noget at lave, må der siges at være dækning for titlen i indholdet. Om eleverne finder titlen interessant, er en smagssag. Den er ikke dramatisk, men måske kan den give lyst til at finde ud af, hvad der sker søndag. Side 3 / 13

4 Fortæller og tid Hvilken fortæller er brugt, og hvilken virkning har det? Fortælleren er en 3.-persons-fortæller. Teksten bliver fortalt gennem en hunfortæller. Vi hører hunpersonens tanker og meninger og ser begivenhederne, som hun opfatter dem. Fortælleren kender ikke de andre personers tanker og følelser, så læseren ser kun begivenhederne gennem hunpersonens øjne. Find eksempler på, at der er brugt nutid i novellen. Hvilken virkning har det, at der er brugt nutid? Bortset fra begyndelsesafsnittet er novellen fortalt i nutid, den særlige nutid, som kaldes historisk nutid, fordi der fortælles i nutidsform om noget, der er sket. Tiden kaldes også dramatisk nutid, fordi anvendelsen af nutidsformen gør handlingen mere dramatisk, nærværende og autentisk for læseren. Eksempler på nutid fra teksten: Hun følger altid med dem. De står ved døren ind til redskabsskuret. Hun ved de finder på. Hvor i novellen er der fortalt i datid og hvorfor? Begyndelsesafsnittet i novellen fortæller om noget, der er sket. Derfor brugen af datid. Det er en slags tilbageblik på en hændelse i hovedpersonens liv. Hvor lang tid strækker novellen sig over? Handlingen strækker sig over nogle få timer en søndag. Tal med eleverne om, hvorfor forfatteren har valgt at lade handlingen foregå en søndag. Opbygning Se på novellens startsætning. Fanger den læserens interesse? Begrund dit svar Startsætningen Engang bandt de hende er en overraskende og dramatisk konstatering. Startsætningen giver lyst til at få mere at vide om den situation. Hvor i novellen sættes handlingen i gang? Allerede i begyndelsesafsnittet er der en antydning af, hvad novellen kommer til at handle om. Det er en slags forvarsel af, hvad der skal ske, og hvad konflikten er. Den tilbagevendende gentagelse af ordene hun følger med viser, hvad konflikten er, og er med til at opbygge læserens forventninger til det, der skal ske. Konflikten er at vælge selv eller at følge med. Også Side 4 / 13

5 den lange optakt med oplysningerne om alle de ting, hovedpersonen er bange for, og hendes halvhjertede forsøg på at få sin bror med til noget så ufarligt som at løbe på rulleskøjter, er med til at lægge op til det, der sker. Med ordene der skal ske noget i dag er handlingen i gang. Hvor indtræffer vendepunktet/vendepunkterne? Det første vendepunkt indtræffer, da hun og broren når hen til redskabsskuret, hvor de står. Nu er der ingen vej tilbage. Det næste vendepunkt indtræffer, da hun konstaterer hun ved de finder på noget. Her optrappes spændingen. Hvor er novellens klimaks? Klimaks nås, da hun råber løb til den lille rakkerpige. Er slutningen åben eller lukket? Begrund svaret Slutningen er åben. Læseren ved, at der skal ske noget, men læseren får ikke at vide, hvad der sker. Det skal læseren selv forestille sig ud fra de oplysninger, der er givet i novellens forløb. Tal med eleverne om, hvad virkningen af henholdsvis en åben og en lukket slutning er. Miljø og personer Hvor foregår novellen? Novellen foregår ved et redskabsskur på skolens område. Lad eleverne give deres bud på, om det er et godt sted at lade handlingen foregå. Hvilke personer optræder i novellen? Hovedpersonen er hun. Over for hende står de. Hendes bror optræder også i novellen som hendes allierede, der også følger med dem. Desuden er der rakkerpigen, som er deres offer. Beskriv personerne og forholdet imellem dem. De fleste personer i novellen er flade personer, i den forstand at de ikke bliver beskrevet i novellen, kun hovedpersonen er en rund person, som vi får mere at vide om og kan danne os et indtryk af. Hovedpersonen hun er beskrevet som en lille pige, der er bange for rigtig mange ting. Hun fremstilles som en medløber, der er med i gruppen af dem, fordi der ikke er andre at være sammen med. Hun er både tiltrukket af det, de laver, men er også imod det. Hun overvinder sin angst for dem, da de vil have hende til at finde på noget at gøre ved den lille rakkerpige. Da siger hun fra, selvom hun ved, at det vil gå ud over hende selv igen. Det har hun prøvet før og har klaret det. Side 5 / 13

6 Der er også en beskrivelse af rakkerpigens udseende. Broren omtales også som en medløber, men han har ikke søsterens mod og svigter hende og løber væk, da det gælder. Gruppen beskrives under et som onde. Hovedpersonen var tidligere gruppens mobbeoffer, men er, efter hun klarede deres overfald på hende, tålt af gruppen, hvor hun er medløber som sin bror. Han er hendes allierede, men svigter hende, da hun har brug for hans støtte. Da gruppen vil have hende til at tage ansvar i gruppen, tager hun afstand fra gruppens handlinger og hjælper det nye mobbeoffer. Tal evt. også om, hvorfor personerne ikke har navne, men optræder som hun og de. Er personerne beskrevet direkte eller indirekte? Forklar dit svar. Beskrivelsen af personerne er næsten udelukkende direkte. Kun da hovedpersonen tager ansvar og viser mod, beskrives det indirekte. Tal om, hvad det bevirker, om en beskrivelse er direkte eller indirekte. Konflikten Hvad er konflikten i novellen? Konflikten er mellem hende og dem, men den er også i hende. Det er problemet med, om man skal følge med eller handle selvstændigt og turde gå imod gruppepresset. Konflikten er om at være medløber eller turde stå ved sin egen holdning. Det er meget vigtigt at tale med eleverne om, at en konflikt er et afgørende element i en novelle. Konflikten er det, der sætter handlingen i gang, og det der får handlingen til at udvikle sig. Gennem handlingen udvikler konflikten sig, ved at der indtræffer forskellige begivenheder, såkaldte vendepunkter, der påvirker handlingen, og får den til at fortsætte. Uden en konflikt sker der ingenting, og da en novelle er en episk tekst, skal der ske noget der skal være en handling at fortælle. Når eleverne skal undersøge en novelle, skal de have bestemt, hvad konflikten er, hvordan den udvikler sig, og hvordan den løses, hvis den løses. En novelle, hvor konflikten løses, har en lukket slutning, fordi konflikten er lukket og afsluttet, når novellen er slut. Løses konflikten ikke, har novellen en åben slutning, fordi konflikten stadig er åben og uafsluttet. Tal med eleverne om, at de skal have en konflikt i de noveller og andre fortællinger, de skriver. De skal bestemme, hvad konflikten er, hvordan den udvikler sig, og hvordan den løses. Uden at eleverne har klarhed over konfliktforholdene, kan de ikke skrive en god novelle eller anden fortællende tekst. Side 6 / 13

7 Løses konflikten? Begrund dit svar. Konflikten i hende løses, da hun går imod de andre i stedet for at følge med. Men konflikten mellem hende og dem løses ikke. Den er uafsluttet. Hvordan slutter novellen? Novellen slutter uafklaret. Læseren må selv forestille sig, hvad der sker mellem hende og de andre. Tal om, hvad det bevirker, om en slutning er åben eller lukket. Sprog Sproget i novellen er letforståeligt, præget af hunpersonens barnlige måde at reflektere og udtrykke sig på. Lad evt. eleverne finde eksempler på det i novellen. Se på fortælletempoet i novellen. Hvor i novellen er fortælletempoet meget lavt? Hvorfor, tror du, at det er lavt netop der? Fortælletempoet går ned, når der beskrives, og når vigtige begivenheder indtræffer. Det sker fx, da episoden ved redskabsskuret beskrives. Her sættes tempoet ned, og der beskrives detaljeret, og læseren hører, hvad personerne siger til hinanden. Giv eksempler på, at sproget er beskrivende og taler til sanserne. I beskrivelsen af stedet ved vandposten og redskabsskuret beskrives der til flere sanser, fx vandet dufter i skyggen, kummens metal køler den bare hud, asfalten er klistrende, svalerne skriger og der dufter af støv og jordslået græs. Eksempler på sproglige billeder: verden flimrer, og det er den lille varme klump i hendes mave, der taler. Giv eksempler på, at der er brugt gentagelser, og forklar, hvordan de virker. Mange gange i teksten gentages sætningerne hun følger med og de følger bare efter. Næsten som et mantra. Det optrapper spændingen for det, der senere sker, og læseren får slået fast, at det er vigtigt for forståelsen af teksten. Hvor er der brugt direkte tale og med hvilken virkning? Den direkte tale bruges på de mest dramatiske steder i teksten, da rakkerpigen kommer frem fra skuret, og da hunpersonen opfordrer rakkerpigen til at løbe hjem. Brugen af direkte tale gør teksten dramatisk, autentisk og levende for læseren. Tal evt. om, at det sprog, de taler i den direkte tale, skal passe til virkelige personer(drengenes sprog ). Side 7 / 13

8 Giv eksempler på, at der er brugt korte perioder og ufuldstændige sætninger, og forklar hvordan de virker. Der er brugt rigtig mange korte perioder og mange ufuldstændige perioder. De korte perioder slår indholdet i perioderne fast, så læseren lægger mærke til det og husker indholdet. Se fx hele afsnit 2 på 1. side. Eksempler fra novellen: Hun kan se det på dem. Og hun er nysgerrig. Og også Kim. De følger med. De følger efter. Tema Hvad er temaet i novellen / Hvad drejer novellen sig om? Om man vil bruge udtrykket tema eller drejer sig om må være op til den enkelte klasse, men de to udtryk dækker i denne sammenhæng over det samme. Novellens tema er den konflikt, man oplever, når man skal vælge mellem at være medløber i en gruppe eller turde handle anderledes end gruppen, hvis man er uenig i det, gruppen foretager sig. Afrund samtalen med at lade eleverne sætte ord på, hvilke genretræk de skal opfylde, når de skriver en novelle. Brug evt. genreplakaten for en novelle. Elevernes genreplakat ligger, så der er adgang til den fra samtlige sider i forløbet, mens læreren har adgang til den fra infoboksen i mosaikken. Se også genreplakaten for en novelle her. SPROGKASSEN Sprogforløb, der kan bruges i forbindelse med forløbet: Direkte og indirekte tale Beskrivende sprog Variation af periodelængde Scenisk og panoramisk skrivning Side 8 / 13

9 OPGAVE Sådan lyder opgaven i elevdelen: Se filmen. Skriv en novelle, hvor situationen på filmen indgår. Du må selv bestemme om situationen skal være i begyndelsen, midten eller slutningen af din novelle. Giv din novelle en titel. Når opgaven præsenteres for eleverne, skal der blandt andet tales om: Hvilken genre eleverne skal skrive i. Eleverne skal skrive en novelle. Hvilken skriverrolle de skal have. De skal skrive som en forfatter. Det vil sige, at eleverne selv skal skabe det univers, som handlingen foregår i, selv bestemme hvordan personer er og opfører sig i det hele taget være herre over novellens verden. Eleverne skal dog overholde opgavens krav, om at situationen på filmen skal indgå i novellen. Det er en begrænsning i deres herredømme, som de skal respektere. Hvad formålet med teksten er. Formålet med novellen er, at læseren skal komme til at tænke over det, som novellen skal dreje sig om. Hvilke andre krav opgaven stiller. Situationen på filmen skal indgå i novellen. Eleverne afgør selv, hvor i novellen den skal optræde. Eleverne skal give deres novelle en titel. Hvilke skrivemål eleverne skal opfylde. Skrivemålene for en novelle gennemgås, så eleverne er bevidste om, hvilke krav de skal opfylde. Læreren kan differentiere skrivemålene for enkelte elever eller vælge nogle ud, som klassen skal sætte særligt fokus på. Side 9 / 13

10 PLANLÆG Inden eleverne går i gang med at skrive deres novelle, skal de planlægge den. Eleverne har to valgmuligheder for, hvordan de vil planlægge teksten: A er en planlægningsassistent, der hjælper eleverne igennem planlægningsprocessen. Assistenten stilladserer elevernes refleksioner og strukturerer forberedelsen til at kunne skrive en novelle. Ved at svare på spørgsmålene i assistenten, får eleverne tænkt over og skrevet delelementer af deres novelle. Assistenten introducerer og forklarer relevante faglige udtryk, og den hjælper eleverne med at sørge for, at de får opfyldt genrekendetegnene for en novelle. Assistenten husker elevernes svar, så de undervejs i planlægningsprocessen kan huske og forholde sig til egne svar uden at skulle gå tilbage i forløbet. B giver mulighed for, at de elever, der er klar til at gå i gang med at skrive, kan springe assistenten over og i stedet bruge genreplakaten og skrivemålene for en novelle til at planlægge, hvad og hvordan de vil skrive. De kan også vælge at bruge et af værktøjerne til deres planlægning, fx tidslinjen. Det er op til læreren sammen med eleven at afgøre, hvad den enkelte elev skal vælge. Før og under planlægningen kan læreren vejlede eleverne og holde skrivekonference med nogle af eleverne. SKRIV Eleverne er nu klar til at skrive deres novelle. De skal følge de fire trin, der er angivet i fasen Skriv. 1) Åbn skrivemål Eleverne skal være helt på det rene med, hvilke krav der stilles til dem i en given opgave. At kende kravene er forudsætningen for at kunne opfylde dem og dermed også forudsætningen for, at eleverne kan besvare en opgave tilfredsstillende. Derfor er der i iskriv lavet skrivemål til hver genre. Skrivemålene er en liste, der åbner i et selvstændigt vindue fra siden Skriv. Skrivemålene kan placeres ved siden af tekstdokumentet, så eleverne har mulighed for at orientere sig i dem under hele skriveprocessen. Ved at have skrivemålene ved hånden under skrivningen kan eleverne få hjælp til at opfylde skrivemålene og sideløbende tjekke, om de opfylder de stillede skrivekrav. Det er vigtigt, at læreren sikrer sig, at eleverne kender skrivemålene og forstår dem, før eleverne begynder på en skriveopgave. Det kan læreren gøre ved at gennemgå og tale om skrivemålene sammen med eleverne. Læreren kan differentiere skrivemålene for enkelte elever eller vælge nogle ud, som der skal sættes særligt fokus på. Side 10 / 13

11 Læreren har adgang til en pdf med skrivemålene fra infoboksene i mosaikken. Se også skrivemålene for en novelle her. 2) Åbn skriveprogram Eleverne skriver deres tekster i det tekstbehandlingsprogram, de har på deres computer. Under skrivningen kan læreren vejlede eleverne og holde skrivekonference med enkelte elever. Før eleverne gør klar til at udgive deres novelle, skal de læse teksten grundigt igennem og tjekke retstavning og tegnsætning. De skal opfordres til at gå indholdet kritisk igennem og se, om ordvalget er præcist og varieret, om sætningsopbygningen og sætningslængden er varieret, så der er en god læserytme. Denne fase går eleverne ofte for let hen over, så her skal eleverne vejledes i at være omhyggelige. 3) Få gode råd til layout Når eleverne har skrevet deres tekst, skal de layoute den. Husk eleverne på, at teksten først skal layoutes, når den er skrevet. I layoutguiden kan eleverne få hjælp til at layoute teksten, så layoutet passer til genren. 4) Upload din tekst Eleverne kan uploade deres færdige tekster til sitet, så de har alt deres arbejde samlet på ét sted. Upload sker fra fasen Skriv. Elevernes tekst bliver gemt under den pågældende genre i Min opsamling. Her har læreren mulighed for at se og kommentere teksten. Hvis eleverne retter i teksten, skal de uploade en ny version. Hvis eleverne retter i deres tekst, skal de huske at gemme ændringerne på deres computer først og uploade seneste version af deres tekst. Elever, der har behov for hjælp til upload, kan klikke en kort instruktion frem på siden. EVALUER Til hver genre er der udarbejdet en evalueringsassistent, som eleverne kan bruge til selv at evaluere deres tekst, før den afleveres. Evalueringsassistenten er lavet som en lille tjekboks, der trin for trin fører eleverne gennem de forskellige dele af evalueringen. Assistenten åbner i et selvstændigt vindue, så eleverne kan have den placeret ved siden af teksten. Eleverne kan evaluere deres egen tekst eller få en klassekammerat til at evaluere den. Gennem iskriv kan eleverne sende en anmodning og deres tekst til én eller flere klassekammerater. De valgte elever vil modtage en notifikation øverst på deres startside. Evalueringen munder ud i en opsamlingsside. Den kan eleven åbne fra Min opsamling, og eleven kan nu lægge sidste hånd på sin tekst. Eleven kan aflevere den færdige tekst ved at uploade den til sitet. Upload sker fra fasen Skriv. Side 11 / 13

12 LÆRERENS VURDERING AF ELEVENS BESVARELSE Som en hjælp til lærerens arbejde med at vurdere elevernes besvarelser og evt. give karakterer for dem, er der i iskriv et vurderingsskema, som læreren kan anvende. Skemaet findes her. I en undervisningssituation bør en vurdering af elevernes besvarelser i skriftlig fremstilling ledsages af en samtale mellem elev og lærer, hvor læreren forklarer og rådgiver eleven om, hvad eleven har gjort godt, og hvad eleven skal koncentrere sig om ved den næste opgave i skriftlig fremstilling. Først når denne samtale er gennemført, kan man betragte elevens arbejde med en opgave i skriftlig fremstilling som færdig. Til hver genre og opgave i iskriv er der, som tidligere omtalt, lavet et skema med skrivemål for den aktuelle opgave, og dette skema vil være et meget velegnet redskab til at strukturere samtalen og dens indhold med. Under samtalen kan elev og lærer også aftale eller korrigere, hvilke generelle skrivemål eleven fremover skal forsøge at opfylde, så eleven ved, hvad hun/han skal være særligt opmærksom på i sit arbejde med skriftlig dansk. Side 12 / 13

13 SKRIVEMÅL novelle Skriv en interessant begyndelse. Tænk over din startsætning. Vælg fortæller 1. eller 3. person. Vælg en konflikt, som kan udvikle sig gennem handlingen. Skriv et eller flere vendepunkter, som kan få konflikten til at udvikle sig. Hav få personer, og beskriv forholdet mellem dem. Beskriv hovedpersonen. Beskriv stedet/miljøet. Skriv klimaks. Slut af med en åben eller lukket slutning. Skriv vigtige begivenheder i lavt fortælletempo. Brug sproglige virkemidler som sammenligninger, metaforer, gentagelser m.m. Brug evt. direkte tale. Giv novellen en titel. Skrivemål, du altid skal opfylde: Del teksten i passende afsnit. Varier dit ordvalg. Varier din sætningsopbygning. Kontroller tegnsætning og retstavning. Brug fx Retskrivningsordbogen på Side 13 / 13

14 Genrekendetegn NOVELLE FORMÅL At underholde og få læseren til at tænke over det, novellen drejer sig om. OPBYGNING OG KENDETEGN... og så skete der... En novelle er en kort, opdigtet fortælling. Handlingen udspiller sig på et enkelt eller et par steder og strækker sig over kort tid. Person galleriet består som regel kun af få personer. Novellen har kun ét handlingsforløb. Handlingen strækker sig over kort tid. Der er få personer. Handlingen udspilles på ét eller få steder. Der er en tydelig konflikt, som udvikler sig gennem novellen. Begyndelsen kan oplyse om hvem, hvor og hvornår. I midten udvikler konflikten sig, ved at der indtræffer vigtige begivenheder vendepunkter. Konflikten når et højdepunkt klimaks. Slutningen kan være åben eller lukket. SPROG Sproget er beskrivende og sanseligt. Der er ofte direkte tale. Fortælletempoet er lavt ved vigtige begivenheder. Alinea FORTÆLLE

15 novelle 1:3 Camilla Christensen Søndag Engang bandt de hende. Til tørrestativet. De sagde de ville brænde hende, og så gik de. Det var om sommeren, og rebet var blåt. Gyngen var rød, og hun stirrede på den for ikke at dø. Til sidst blev alt rødt for hendes øjne, og så huskede hun ikke mere. Hun følger altid med dem. Følger efter dem. Der er ikke andre. Og det er heller ikke altid hende, det går ud over. Især ikke efter dengang. De taler ikke om det. Hun heller ikke. Hun følger bare med. I dag er Kim heldigvis hjemme. De følges ad. De holder hinandens hænder og følger med. Følger efter. Hun trækker ham i en stor bue uden om guldregnen på hjørnet. Den er farlig, ved hun, selv om den regner guld. Eller måske derfor. Det ved hun ikke rigtig. Guldregnen er det, hun er mest bange for i verden. Bortset fra pedellen ovre i haven og hans onde øjne. Og tyren nede på gården der løb efter Kim og hende, da de samlede kastanjer. Og så far når han spiser kryddere søndag morgen og lillebror skriger. Og mejetærskerne når de kører helt inde langs hækken ind i haven. Og så dem når de vender sig om og ser på hende, og hun kan se, at de prøver at finde på. Der er mange ting, hun er bange for, og nogle af dem er til at undgå, som tyren og guldregnen, andre er det ikke til at komme udenom. Kim og hun følger efter, men standser ved vandposten under halvtaget. De stikker ansigterne ind i strålen og ler. De drikker. Vandet er køligt og dufter i skyggen, og kummens metal køler den bare hud på deres arme, sommerens skorper på deres albuer. De løber med hinanden i hånden over skolegårdens var- Alinea

16 novelle 2:3 me, klistrende asfalt for at nå dem, inden de drejer om hjørnet ved redskabsskuret. Det er søndag. Verden flimrer. Hun spørger Kim, om de ikke hellere skal hente deres rulleskøjter og løbe i skolegården. Men hun mener det ikke helt. Det er den lille klump af frygt i hendes mave, der taler. Der skal ske noget i dag. Hun kan se det på dem. Og hun er nysgerrig. Og også Kim. De følger med. De følger efter. De står ved døren ind til redskabsskuret. Den er hvid, med klinke. En pind er klemt fast i klinken. Der plejer ikke at sidde en pind i klinken. Hun kan både se og lugte, at pedellen lige har malet døren. Pedellen er en af de farer, hun ikke undslipper, ved hun. Han er overalt. Hun holder Kim i hånden. Der er stille, selv om svalerne skriger omme i skolegården, fjernt. De flyver lavt. Insekterne flyver lavt. Det bliver regn i nat, sagde mormor i morges, inden hun løb ud for at finde Kim. De står stille. Helt stille henne ved døren. De lytter. Der trænger ingen lyde ud fra skuret. Det gør dem urolige, ser hun. De kigger på hinanden og tager så pinden ud. De venter. De slår klinken op og venter igen. Så åbner de ind til mørket, og lugten af støv og jordslået græs fra plæneklipperen blander sig med den skarpe lugt af maling fra døren. Kim træder et skridt nærmere. Hun følger med. Hun har jo skidt! udbryder en af dem. Ham der omsider er gået helt ind i skuret. Hun har faneme skidt i bukserne. Han fniser og trækker en lille pige ud ved en bar og beskidt, tynd og brun arm. Hun ser ikke op. Hendes mørke hår dækker ansigtet. De snavsede fødder er også brune og tynde. Neglene er for lange. Blusen stumper. Hun snøfter og tørrer snottet af i sin frie arm. Hun prøver ikke på at rive sig løs, men trykker sig ind mod murens røde sten. De står foran hende og ser på hende. De siger ingenting. Hun knuger Kims hånd og ved, at nu finder de på. Hun ved de finder på. Hun kender dem. Da de bandt hende til tørrestativet, var hun lige så lille som pigen, der står op ad muren og græder. Men hun hører til her. Det gør pigen ikke. Pigen hører til hos rakkerne nede bag engen. Hun ved ikke, hvad rakker betyder, men det er noget grimt. Og rakkerne hører bestemt ikke til her. Måske har de hentet hende herop. Rak- Alinea

17 novelle 3:3 kerungerne kommer aldrig på skolen. Rakkerne stinker, siger de. Rakkerne horer sig en masse unger til. Hun ved godt hvad hore betyder. Hun fulgte efter dem ned til hestene en dag og så det. Rakkerne drikker, siger de. Hun vil gå derfra, men bevæger sig ikke. Hun slipper Kims hånd og går nærmere. Hun er ved at græde ligesom pigen, hun vil gribe fat i hendes hånd og trække hende med sig væk fra skuret, løbe så hurtigt de kan med hinanden i hånden. Væk fra dem. Men da de spytter på jorden foran pigens fødder, spytter hun også selv. Og da de siger til pigen, at hun skal tage lortebukserne af, gentager hun det de har sagt. Da pigen langsomt bøjer sig og træder ud af sine bukser, er hun ved at råbe at hun skal løbe væk, bare væk. Men hun gør det ikke. I stedet er det hende selv, der pludselig står med pigens bukser i hånden, hælder lortet fra bukserne ud over pigens fødder og smider bukserne op i skurets tagrende. Hun er stolt af at kunne kaste så højt. Hun mærker en sugen i maven, en kildren der når helt ned i benene, og hun vil gerne røre ved pigens solbrændte ben. Hun har også lidt kvalme, men ikke meget. Pigen står igen lænet op ad muren med bøjet hoved. Hun græder ikke mere. De ser på pigen. Og så ser de på hende der også ser på pigen. De vil at hun skal finde på. Hun kan mærke det. At de vil at hun skal finde på. Men hun føler kvalmen tage til og så, pludselig en varm strøm i bukserne, ned af inderlårene. Løb! råber hun. Løb hjem til din mor og sig det! Det giver et ryk i pigen. Hun ser op for første gang. Og ser på hende. Udtryksløst. Så løber hun med bar, brun ende hen ad stien, krydser gennem hullet i hækken og er væk. Nu er det kun hende de ser på. De ser på hende på en anden måde end lige før. Hun kan mærke det, selv om hun ikke ser på dem. De er vrede, og de er ved at finde på. Hun ved at det ikke kan ses, at hun har tisset. Ikke endnu. Hun rækker sig langsomt baglæns. Hen mod Kim. Men da hun vender sig for at gribe hans hånd og løbe væk, er han der ikke mere. Fra: Camilla Christensen, Stjernebarn, Samleren, Alinea

18 VURDERING Elevens navn DATO Opgave Samlet karakter Fremragende Fremragende Fortrinligt Godt Jævnt Tilstrækkeligt Utilstrækkeligt Ingen eller få uvæsentlige fejl Mindre væsentlige mangler En del mangler Adskillige væsentlige mangler Minimalt acceptabelt Uacceptabel besvarelse KARAKTER /-3 VURDERING AF INDHOLD Lærerens bemærkninger Besvarelsen er dækkende i forhold til opgavens formulering Genrekravene er opfyldt Indholdet er struktureret korrekt og hensigtsmæssigt Indholdet er relevant og tilstrækkeligt Sproget er forståeligt entydigt og varieret Retstavning og tegnsætning VURDERING AF LAYOUT/ORDEN Besvarelsens grafiske opsætning fx margen, afsnitsinddeling, skrifttype og størrelse m.m. Passende layout til genren fx spalter m.m.