Evaluering af. Kompetenceudvikling for skoleledere i Slagelse Kommune. Af Bent B. Andresen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af. Kompetenceudvikling for skoleledere i Slagelse Kommune. Af Bent B. Andresen"

Transkript

1 Evaluering af Kompetenceudvikling for skoleledere i Slagelse Kommune Af Bent B. Andresen April 2011

2 Indhold Forord... 3 Sammenfatning... 5 Del 1: E-læringsforløb... 8 Del 2: Skriveforløb

3 Forord I denne rapport præsenteres resultaterne af evalueringen af et kompetenceudviklingsforløb, som er målrettet skoleledere og udviklet af UCN for Slagelse Kommune i 2010/11. Det henvender sig til ledere af skoler, der arbejder med systematisk udvikling af læringsmiljø og pædagogisk analyse (LP). Formålet med pilotuddannelsen er beskrevet i en folder med titlen Kompetenceudvikling for skoleledere. Gennem uddannelse af ledere i folkeskolen i Slagelse Kommune er det hensigten at styrke en vellykket implementering af LP og fastholde intensiteten i arbejdet på skolerne. Formålet er nærmere bestemt at uddanne skolelederne til at påtage sig systemisk ledelse af implementeringsprocessen, herunder at give sparring til lærere og pædagoger omkring systemisk tækning. I fokus er ledelse af forandringsprocesser i en systemisk kontekst. Målene for pilotuddannelsen er inspireret af målene for modulet Pædagogisk ledelse i diplomuddannelsen i ledelse. Evalueringsrapporten er blevet til på foranledning af Ole Hansen, UCN. Den er beregnet til intern brug, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved, at indholdet er indforstået. Der bliver ikke brugt plads på at forklare detaljer i forløbet, da de jo er velkendte for både udviklerne af og deltagerne i pilotuddannelsen. Overordnet tjener kompetenceløftet til at styrke elevernes læring og trivsel i skolen, men det falder uden for rammerne af denne rapport at vurdere eleveffekten. Evalueringen er afgrænset til den oplevede nytteværdi af ledelsesudviklingen. Sigtet er fremadrettet. Hensigten er dels at sætte værdi på den gennemførte pilotuddannelse set i for hold til målene hermed, dels at give anbefalinger til justeringer af heraf, som kan bruges ved videreudvikling af uddannelsestilbuddet og en evt. udbredelse til skoleledere i andre kommuner. Hvad skal der evt. være mere af for at opnå den ønskede kompetenceudvikling? Hvad skal evt. raffineres? Der skelnes mellem at drive og udvikle skolen. Den evaluerede kompetenceudvikling vedrører udviklingssiden, men sideløbende hermed er driftsvilkårene blevet ændret. Drift og udvikling adskilles analytisk, og der er primært fokus på kompetenceudviklingen. Sideløbende med evalueringen bliver der gennemført følgeforskning om skolernes brug af LP som analyse- og problemløsningsmodel. I takt med at resultaterne heraf foreligger, kan de sammenholdes med resultaterne, som bliver præsenteret i denne rapport. Disse sammenligninger kan bl.a. indgå i de fortsatte overvejelser over, hvordan skolens ledelse bedst kan inddrages i arbejdet med LP, når de øvrige pædagogiske medarbejdere går i gang med at sætte sig ind og anvende analyse- og problemløsningsmodellen. Der er indhentet information om værdien af det gennemførte e-læringsforløb via et digitalt evalueringsskema. Desuden er der gennemført interview med 3

4 repræsentanter for tre ledergrupper, om hvordan de har tilrettelagt og gennemført den afsluttende artikelskrivning, og hvad de vurderer, at de har fået ud af denne del af kompetenceudviklingen. Tak til deltagerne for et godt samarbejde, uden hvilket det ikke havde været muligt at dokumentere de positive erfaringer med projektet. Jeg modtager gerne kommentarer til rapporten, ligesom jeg gerne uddyber dens sammenfatninger og anbefalinger. April 2011 Bent B. Andresen 4

5 Sammenfatning Der har været 94 deltagere, heraf 81 fra Slagelse Kommune og 13 fra Kristiansand Kommune i Norge i pilotuddannelsen for skoleledere, der blev påbegyndt i januar 2010 og afsluttet i april Under uddannelsen har deltagerne arbejdet mere teoretisk, end de normalt gør i skolehverdagen. I et evalueringsspørgsmål, som er besvaret af 76 deltagere, blev formålet efter aftale sammenfattet som en faglig opdatering med en højtliggende overligger, hvor deltagerne kommer op og stå på tæer. 84 % af deltagerne har i høj eller nogen grad fået opfyldt dette mål, og på den baggrund må kurset betegnes som en succes. Hvis overliggeren bliver sat i en passende højde, er der intet så praktisk, som en god teori. Hvis overliggeren derimod bliver sat for højt, kan teori og praksis blive adskilt. Der var relativt stor spredning blandt deltagerne. Mange skoleledere havde på forhånd afsluttet en pædagogisk diplomuddannelse. Blandt SFO-lederne var situationen en anden. Nogle var i gang med en diplomuddannelse, mens andre endnu ikke var begyndt på en kompetencegivende videreuddannelse. 87 % af deltagerne lader forstå, at e-læringsforløbet som helhed i høj eller nogen grad har haft et fagligt niveau svarende til deres forudsætninger. Med det omtalte forbehold for spredningen i forudsætninger er der belæg for at konkludere, at det faglige niveau generelt har været passende i forhold til disse forudsætninger. Som helhed har deltagerne haft udbytte af deres fælles drøftelser. Der har grundlæggende været to typer af aktiviteter: en kombination af oplæg, drøftelser og refleksion i skolegrupper undersøgelse i team/netværksgrupper af ledelsesmæssige problemstillinger i relation til egen praksis og produktion af artikler til en fælles bog med resultaterne. Den første type aktiviteter var tilrettelagt som blended learning, og den oplevede nytteværdi heraf er stor. Deltagerne oplever det generelt som positivt at blive forstyrret på den måde, som det er sket under pilotuddannelsen. Tre ud af fire deltagere vil i høj grad eller nogen grad anbefale e-læringsforløbet til skoleledere i andre kommuner. Der er således grundlag for at anbefale en opfølgning, så interesserede skoleledere i Slagelse Kommune og i resten af landet fremover kan få tilsvarende tilbud. Indholdet af modulerne i e-læringsforløbet var opdelt i følgende hovedtemaer: 1. systemteoretisk forståelse af skolen som organisation 2. LP-modellen og systemteori 5

6 3. systemteoretisk forståelse af forandringer 4. læringsledelse, motivation, kommunikation og ledelse af team 5. professionsperspektiver, herunder læreren som ekspert i undervisning 6. skole-hjem samarbejde. Deltagernes vurdering af disse temaer er positiv og giver belæg for at anbefale at fastholde disse temaer ved fremtidige udbud af forløbet. Modul 3 og 4 er de to moduler, hvor indholdet i høj eller nogen grad har relevans for næsten alle deltagerne. Indholdet af modul 6, som har lavest relevans, vedrører samarbejdet mellem hjem og skole. En eventuel opdatering af indholdet kan derfor omfatte dette modul. Efter de fleste deltageres mening har litteraturen til de seks moduler været velvalgt i høj grad eller nogen grad. Hver tredje deltager har suppleret modulteksterne med anden litteratur. Ved en eventuel revision kan det overvejes at udbygge modulteksterne, hvilket anbefales af to ud af fem deltagere. Deltagerne efterlyser et bedre overblik over e-læringsforløbet ved starten af dette, idet kun halvdelen tilkendegiver, at de i høj eller nogen grad fik et samlet overblik over e-læringsforløbet ved opstarten. Beskrivelserne af de seks opgaver kan formidles bedre, så alle grupper kan arbejde selvstændigt med dem. Omkring halvdelen af grupperne kendte i høj eller nogen grad forventningerne til deres opgavebesvarelser, inden de gik i gang med dem. To ud af tre grupper havde i høj grad eller nogen grad let ved at leve op til disse forventninger til deres opgavebesvarelser. Ved opdatering af opgavebeskrivelserne kan det overvejes at differentiere forventningerne. Målene kan være de samme for alle, men det kan overvejes at differentiere på bredde og dybde i besvarelserne. Samarbejdet i grupperne har generelt fungeret godt. Fire ud af fem deltagere har i høj eller nogen grad fået øget deres udbytte af e-læringsmodulerne på grund af dette samarbejde. En tilsvarende andel har oplevet, at der blev taget hensyn til deres erfaringer under gruppens drøftelser. 57 % af deltagerne mener, at der i høj eller nogen grad er behov for mere tid til e-læringsforløbet. Hver anden deltager har haft udbytte af at læse de øvrige gruppers besvarelser i høj grad eller nogen grad. Nogle deltagere giver udtryk for, at der ikke har været tid til at læse andre gruppers artikler. På seminarer kan det overvejes at styrke gruppernes muligheder for at præsentere idéoplæg for andre grupper og få sparring på dem. Under e-læringsforløbet har to ud af fem deltagere brugt deres vejledere i høj grad eller nogen grad, og ved fremtidig kompetenceudvikling kan det overvejes at søge at øge denne andel, fordi den kan styrke deltagernes 6

7 udbytte af undervisningen. To ud af fem deltagere har i høj grad eller nogen grad haft udbytte af vejledningen: 1) ved forløbets start, 2) i forbindelse med e-læringsmodulerne og 3) generelt ved brug af LP-modellen, hvilket må ses i sammenhæng med, at de ikke har brugt vejledningen så meget, som det var muligt. Pilotuddannelsen var som tidligere omtalt opdelt i en auditoriedel, hvor deltagerne har sat sig ind i og besvaret opgaver om seks hovedtemaer, og en laboratoriedel, hvor de har lavet research og under vejledning skrevet artikler, som er blevet samlet og udgivet i en antologi. I denne del af pilotuddannelsen har deltagerne skrevet om ét af seks temaer, idet de selv har fastlagt indfaldsvinkler ved behandlingen af det valgte tema. Deltagernes research og artikelskrivning er evalueret på grundlag af fokusinterview med tre grupper. Det fremgår af disse interview, at denne del af forløbet har givet nye vinkler på det valgte emne og givet anledning til frugtbare refleksioner, og at dette forløb som helhed har haft stor værdi for deltagerne. I denne fase dannede deltagerne team på tværs af skolerne. Herved har de udvidet deres netværk og kendskab til kulturen på andre skoler end deres egen, hvilket er en vigtig sidegevinst ved pilotuddannelsen, som kan være grundlag for fortsat samarbejde på tværs af skoler. Det fremgår også, at skriveforløbet har været krævende bl.a. på grund af ambitionsniveauet og tidsrammen. Flere af deltagerne efterlyser en forventningsafstemning ved opstarten af skrivefasen, herunder afklaring af, om og i hvilket omfang indholdet skal være akademisk eller praksisrelevant, og hvad det i det hele taget vil sige at skrive journalistisk/formidle et fagligt indhold. Forløbet bliver afsluttet på et tidspunkt, hvor skolens ledere begynder at få travlt med forårets time-fagfordeling, hvilket de opfatter som god timing, men de efterlyser mere tid. Ved fremtidige udbud af kompetenceudviklingen for skoleledere kan det overvejes at gøre tidsplanen mere fleksibel, så de enkelte grupper kan sammensættes under større hensyntagen til, om de foretrækker et kort, intensivt forløb eller et længere forløb med mere tid til fordybelse. En anden mulighed er at tage individuelle hensyn til starttidspunkter, for herigennem at opnå den optimale motivation og arbejdsomhed under forløbet. Hvis disse muligheder udnyttes i vidt omfang, reduceres muligheden for at udvikle det fælles fagsprog blandt skolelederne tilsvarende, så det er en balancegang, som kommende aftagere kan forholde sig til. 7

8 Del 1: E-læringsforløb I en travl hverdag er det en udfordring at få overblik over og udvikle kendskab til forskningsbaseret viden om pædagogisk praksis og organisering og forbedring af undervisning og læring i skolen, men gennem deltagelse i e-læring kan deltagerne komme dybere ned i stoffet, forudsat at indholdet er relevant, og at niveauet er tilpasset deres forhåndsviden om stoffet og deres forudsætninger for at sætte sig ind i og anvende dette. Evaluering af andre e-læringsforløb tyder på, at e-læring for ledere i folkeskolen er en udfordring. De kan principielt, men ikke i praksis disponere over deres tid. De har vanskeligt ved at holde døren til deres kontor lukket og afbryde telefonerne, mens de koncentrerer sig om at følge et e-læringskursus. Det bliver ikke altid taget for gode vare af medarbejdere på skolen, forældre eller forvaltning. E-læringsforløbet blev indledt og afsluttet med seminarer, hvor lederne mere uforstyrret kunne arbejde med stoffet. Det løste imidlertid ikke tidsproblemet med travlheden i de mellemliggende perioder, og en del har haft for travlt til at få det fulde udbytte af e-læringsforløbet. Det er et dilemma ved evalueringen af forløbet, at den oplevede nytteværdi af at deltage ikke er optimal grundet faktorer, der intet har med hverken indhold eller form af e-læringen at gøre. Det er sædvane at sige, at børnene skal være undervisningsparate, når de kommer i skole. Tilsvarende kan man sige, at lederne skal være læringsparate, når de går i gang med at gennemføre et kompetenceudviklingsforløb, og det har ikke været muligt at opfylde denne forudsætning i alle tilfælde. Nogle deltagere har kun haft tid til at fordele opgaverne imellem sig, mens de ikke havde tid til at drøfte indholdet af deres besvarelser eller de modtagne kommentarer. Med dette forbehold for tidsbehovet har det gennemførte e-læringsforløb været et en succes. Den oplevede nytteværdi er stor hos deltagerne. Værdien af e-læringsforløbet kommer bl.a. til udtryk i deltagernes besvarelser af spørgsmålene i det anvendte evalueringsskema, som er blevet til i samarbejde med to skoleledere. Skemaet er tilstrækkeligt fintmasket til, at svarene giver information om hvert enkelt modul såvel som om forløbet i helhed. De 94 deltagere fordeler sig med 81 deltagere fra Slagelse Kommune og 13 deltagere fra Kristiansand Kommune i Norge. Heraf har 76 besvaret spørgsmålene i evalueringsskemaet, som gengives i det følgende. Efter hvert spørgsmål er fordelingen af svarene angivet og fortolket. Spørgsmål 26. Deltagernes ansættelsesforhold 82 % af deltagerne i pilotuddannelse er medlem af skolernes ledelsesteam. Deltagernes ansættelse er fordelt på følgende måde: 8

9 Skoleleder 28 % Souschef 20 % SFO-leder 18 % Afdelingsleder 16 % Skolekonsulent 12 % Andet 7 % Helhedsopfattelsen Spørgsmål 20. Har du som helhed fået opfyldt målet med e-læringsforløbet? 83 % af deltagerne har svaret i høj grad eller i nogen grad på dette spørgsmål, og på den baggrund må kurset betegnes som en succes. Det overordnede mål med kompetenceudviklingen, der som nævnt er en faglig opdatering med en højtliggende overligger (hvor deltagerne kommer op at stå på tæer), er nået. Spørgsmål 21. Har e-læringsforløbet som helhed haft et fagligt niveau svarende til dine forudsætninger? 87 % af deltagerne har svaret i høj grad eller i nogen grad på dette spørgsmål, hvilket indikerer, at det faglige niveau generelt har været passende i forhold til deltagernes forudsætninger. Spørgsmål 22. Fik du et samlet overblik over forløbet ved starten af dette? 51 % af deltagerne har svaret i høj grad eller i nogen grad på dette spørgsmål. Det indikerer, at der er plads til forbedringer ved fremtidige udbud af e- læringsmodulerne. Overblikket hos deltagerne over forløbet kan for eksempel øges gennem beskrivelser af det forventede tidsforbrug og indhold/omfang af opgavebesvarelserne. Derudover kan der laves en generel introduktion til e-læringsformen til deltagere, som ikke ved, hvad de går ind til, fordi de har få eller ingen forhåndserfaringer med denne tilrettelæggelsesform. Spørgsmål 23. Er der behov for mere tid til e-læringsforløbet? 57 % af deltagerne har svaret i høj grad eller i nogen grad på dette spørgsmål, hvilket indikerer, at der er behov for udvidelse af tidsramme subsidiært bedre udnyttelse af tiden. Deltagerne giver udtryk for, at de ikke kunne udnytte tiden optimalt, fordi de først fik de første opgaver i marts Det kan også overvejes at tilrettelægge forløbet med en mere ensartet fordeling af arbejdsindsatsen ved besvarelse af modulopgaverne (i stedet for to besvarelser i første halvår og fire i følgende kvartal). 9

10 Andre tiltag kan som tidligere nævnt bestå af ud af huset -aktiviteter med opgavebesvarelser og indbyrdes kommentering. Spørgsmål 24. Vil du anbefale e-læringsforløbet til skoleledere i andre kommuner? 73 % af deltagerne har svaret i høj grad eller i nogen grad på dette spørgsmål. Tre ud af fire vil med andre ord i høj eller nogen grad anbefale det gennemførte e-læringsforløb til kollegaer i andre kommuner. Med de foreslåede justeringer vil denne andel blive øget, således at der er grundlag for at anbefale, at forløbet opdateres og udbydes til andre interesserede skoleledere. E-læringsmoduler Det gennemgående tema i modul 1 var: Systemteoretisk forståelse af skolen som organisation. Spørgsmål 1. Var indholdet af modul 1 relevant for dig? 80 % af deltagerne har svaret i høj grad eller i nogen grad på dette spørgsmål. Det forhold at fire ud af fem deltagere har svaret, at indhold vedrørende dette tema i høj grad eller nogen grad var relevant for dem, indikerer, at indholdet er velvalgt set i forhold til deltagernes behov og interesser. Det gennemgående tema i modul 2 var: LP-modellen og systemteori. Spørgsmål 2. Var indholdet af modul 2 relevant for dig? På dette spørgsmål har 85 % af deltagerne svaret i høj grad eller i nogen grad. Dette indholdsvalg er således meget relevant for målgruppen. Det gennemgående tema i modul 3 var: Systemteoretisk forståelse af forandringer. Spørgsmål 3. Var indholdet af modul 3 relevant for dig? 92 % af deltagerne har svaret i høj grad eller i nogen grad på dette spørgsmål. Dette indholdsvalgs opleves således som relevant. Det gennemgående tema i modul 4 var: Læringsledelse, motivation, kommunikation og ledelse af team. 10

11 Spørgsmål 4. Var indholdet af modul 4 relevant for dig? 92 % af deltagerne har svaret i høj grad eller i nogen grad på spørgsmålet om, hvorvidt det er relevant. Indholdet på modul 4 har således også stor relevans set i forhold til deltagernes behov og interesser. Det gennemgående tema i modul 5 var: Professionsperspektiver, herunder læreren som ekspert i undervisning. Spørgsmål 5. Var indholdet af modul 5 relevant for dig? 77 % af deltagerne har svaret i høj grad eller i nogen grad på dette spørgsmål. Dette indholdsvalg er således også relevant, men ikke i helt samme grad som indholdet af de fire første moduler, idet tre ud af fire deltagere lader forstå, at det er relevant i høj grad eller nogen grad. På modul 6 var det gennemgående tema: Skole-hjem samarbejde. Spørgsmål 6. Var indholdet af modul 6 relevant for dig? 65 % af deltagerne har svaret i høj grad eller i nogen grad på spørgsmålet om, hvorvidt indholdet er relevant. Det er den laveste score for de seks moduler. Det forhold, at kun to ud af tre finder indholdet relevant i høj grad eller nogen grad, indikerer, at en eventuel revision af modulindhold med fordel kan omfatte indholdet af det sjette modul. Sammenfattende er indholdet af e-læringsmodulerne relevant for målgruppen. Modul 3 og 4 er de to moduler, der opleves som mest relevante, mens en opdatering af indholdet med fordel kan starte med modul 6. Modultekster Spørgsmål 7. Var den foreslåede litteratur som helhed anvendelig for dig? 90 % af deltagerne har svaret i høj grad eller i nogen grad på dette spørgsmål. Det forhold, at ni ud af ti deltagere tilkendegiver, at litteraturen i høj eller nogen grad var anvendelig for dem, indikerer, at litteraturvalget på e- læringsforløbet som helhed er velvalgt set i forhold til forløbets mål, temaer og målgruppe. 11

12 Spørgsmål 8. Har du under e-læringsforløbet anvendt andre kilder end den foreslåede litteratur? 39 % af deltagerne har svaret i høj grad eller i nogen grad, hvilket kan være en følge af, at litteraturen som helhed var relevant. Det tidspres, som nogle deltagere giver udtryk for, at de har oplevet under e- læringsforløbet, kan være en forklaring på, at det kun er hver tredje deltager, der i høj eller nogen grad har inddraget andre kilder end den foreslåede litteratur på modulet. I nogle tilfælde har vejlederne opfordret deltagerne til at anvende andre kilder. På modul 6 kom der for eksempel en ny undersøgelse/bog om samarbejde med forældre til skolens elever, som er blevet anbefalet og anvendt i et vist omfang. Spørgsmål 9. Er der behov for at udbygge den foreslåede litteratur? 43 % af deltagerne har svaret i høj grad eller i nogen grad på dette spørgsmål, hvilket tyder på, at der er behov for at udbygge litteraturen som helhed. Det kan skyldes, at der under forløbet er blevet offentliggjort nye undersøgelser og publiceret relevante nye artikler og bøger, som det for eksempel var tilfældet vedrørende samarbejde mellem hjem og skole. Det kan også skyldes, at nogle af deltagerne vurderer, at dele af litteraturen er relativt svært tilgængelig, herunder nogle af de introduktioner, der indgår på modul 1 og 2. Spørgsmål 10. Var omfanget af den foreslåede litteratur passende? 77 % af deltagerne har svaret i høj grad eller i nogen grad på dette spørgsmål. Besvarelsen afhænger af, hvilke kriterier der lægges til grund. Nogle deltagere har svaret med udgangspunkt i, at de synes, at der har været for meget læsestof. Andre deltagere har sammenlignet med stofmængden på et PD-modul, og peger på, at der er blevet præsenteret og inddraget for lidt litteratur sammenlignet med PD-niveauet. Opgavebeskrivelser Spørgsmål 11. Var beskrivelsen af opgaverne som helhed tilstrækkelig detaljeret til, at din gruppe kunne arbejde selvstændigt med dem? 72 % af deltagerne har svaret i høj grad eller i nogen grad på dette spørgsmål, hvilket indikerer, at opgavebeskrivelserne har fungeret relativt godt. 12

13 Enkelte bemærker, at nogle spørgsmål var målrettet lærere mere end ledere. Andre deltagere, som varetager opgaver i forvaltningen, bemærker, at spørgsmålene var målrettet gruppen af skoleledere, og at de derfor krævede lidt tilpasning, før de kunne besvares af konsulenter. Spørgsmål 12. Var din gruppe bekendt med forventningerne til opgavebesvarelserne, inden I gik i gang? 52 % af deltagerne har svaret i høj grad eller i nogen grad på dette spørgsmål. Det forhold, at hver anden deltager ikke var bekendt med forventningerne til opgavebesvarelserne, inden de gik i gang, indikerer, at krav og forventninger med fordel kan tydeliggøres og formidles til deltagerne på en form, så de let kan tjekke dem under forløbet, hvis der opstår tvivlsspørgsmål om besvarelsernes omfang eller indhold. Spørgsmål 13. Var det let for din gruppe at leve op til forventningerne til opgavebesvarelserne? 64 % af deltagerne har svaret i høj grad eller i nogen grad på dette spørgsmål, og to ud af tre deltagere har således ikke haft vanskeligt ved at leve op til forventningerne til opgavebesvarelserne. For de øvrige deltageres vedkommende kan sådanne vanskeligheder både skyldes, at de har været i tvivl om forventningerne til opgavebesvarelserne, jævnfør spørgsmål 23, og at de har haft svært ved at indfri forventningerne, for eksempel fordi de ikke havde tid til at besvare opgaverne i fællesskab, eller at det var for vanskeligt at besvare opgaverne inden for den tid, der var til rådighed i grupperne. Nogle deltagere nævner også, at sværhedsgraden oplevedes forskelligt for enkelte deltagere, hvilket må ses i sammenhæng med, at de forskellige typer af ledere i folkeskolen har forskellig baggrund, idet nogle ikke har en kompetencegivende videreuddannelse, mens andre i forvejen har gennemført en PD. Samarbejde Spørgsmål 14. Har samarbejdet i din gruppe øget dit udbytte af e-læringsforløbet? 78 % af deltagerne har svaret i høj grad eller i nogen grad på dette spørgsmål. En væsentlig sidegevinst ved e-læringsforløbet har været, at skolelederne har samtalt på måder, de ikke har prøvet før, og i længere tid, end de normalt afsætter til drøftelser af teori i sammenhæng med praksis. 13

14 Spørgsmål 15. Blev der under gruppedrøftelserne taget udgangspunkt i dine erfaringer? 81 % af deltagerne har svaret i høj grad eller i nogen grad på dette spørgsmål. Fire ud af fem mener med andre ord, at der ved samtaler og samarbejde i grupperne blev taget udgangspunkt i deres erfaringer. Spørgsmål 16. Har du haft udbytte af at læse de øvrige gruppers opgavebesvarelser? 47 % af deltagerne har svaret i høj grad eller i nogen grad på dette spørgsmål. Hver anden leder har altså i høj eller nogen grad læst andre gruppers opgavebesvarelser med udbytte. Vejledning Spørgsmål 17. I hvilken grad har I brugt jeres vejleder under e-læringsforløbet? 40 % af deltagerne har svaret i høj grad eller i nogen grad på dette spørgsmål. Derfor er vejledningspotentialet ikke blevet udnyttet fuldt ud af alle grupperne. En af grundene er det tidligere omtalte tidspres, som flere deltagere giver udtryk for, og som har bevirket, at der ikke har været tid til andet end at sende opgavebesvarelser og få respons på dem. Spørgsmål 18. Har du haft udbytte af vejledningen? Nogle deltagere har haft udbytte af vejledningen. Svarene er fordelt på følgende måde: 44 % har i høj grad eller i nogen grad haft udbytte af vejledningen ved starten af e- modulerne 41 % har i høj grad eller i nogen grad haft udbytte af vejledningen under arbejdet med e-læringsmodulerne 35 % har i høj grad eller i nogen grad haft udbytte af vejledningen generelt ved brug af LP-modellen. Disse svar må ses i sammenhæng med svaret på det foregående spørgsmål. Deltagerne giver adskillige eksempler på støtte og vejledning, der har virket godt: Spørgsmål 18 - eksempler Teksten i modul blev tilskåret af lokal konsulent. Det var rigtig givende. 14

15 Anerkendende og omfangsrige tilbagemeldinger, samt gode "forstyrrelser". Gav stof til eftertanke. Hurtig respons Stor faglighed. Har ikke brugt vejledning undervejs, men læst tilbagemeldingerne på det færdige resultat. Vidste ikke, der var mulighed for vejledning undervejs. Den skriftlige tilbagemelding med direkte respons på vores moduler, som gav anledning til nye refleksioner og input vi ikke selv havde set, men som lå i direkte forlængelse af vores refleksioner. Gode kommentarer flettet ind i vores besvarelse, som gav anledning til refleksion. Det har virket godt, at der er skrevet kommentarer direkte ind i teksterne. Gode tilbagemeldinger. Motiverende og velargumenterede svar og kommentarer. Preben Kirkegaards vejledning, super gode kommentarer og litteraturforslag. Prebens tilbagemeldinger har været sublime. Sjældent har jeg fået så nyttig og hurtig respons. De tilbagemeldinger vi modtog på vores opgaver - gav mulighed for yderligere refleksion - super fed. Hurtig og kompetent respons har virket meget motiverende. Har ikke benyttet vejledning. Dejligt med vejledning, der giver mulighed for yderligere refleksion. Det har været bedst, når vi har haft tid til at give feedback på Prebens feedback, så der er opstået en reel dialog. Preben har været meget dygtig til at gribe bolden, men vi har desværre ikke altid haft tid nok til at lave dette ekstra loop. Ved fokusgruppeinterviewene giver mange deltagere også udtryk for tilfredshed med både indhold og form af den respons, deres gruppe har modtaget. I nogle tilfælde har de haft for lidt tid til at sætte sig ind i eller haft svært ved at forstå de modtagne kommentarer på deres opgavebesvarelser. Teknik Spørgsmål 19. Er dit udbytte af kurset blevet forringet af tekniske problemer? 8 % af deltagerne har svaret i nogen grad på dette spørgsmål. Ingen har svaret i høj grad. Udtrykket tekniske problemer bliver af nogen opfattet som problemer med it-udstyr, datakommunikation, Wiki-system o.l., mens det af andre opfattes mere bredt, så det også omfatter problemer af mere logistisk art. Ni ud af ti deltagere har ikke oplevet problemer i høj eller nogen grad af hverken den ene og den anden art. 15

16 Del 2: Skriveforløb Pilotuddannelsen i 2010/11 har som nævnt omfattet et laboratoriepræget forløb, hvor skolernes ledelser har lavet research og produceret artikler til en fælles bog, som kan bruges i det videre arbejde med implementering af LP. I starten af dette forløb blev det aftalt, hvilket tema hver gruppe skulle arbejde med. Derefter valgte deltagerne i de enkelte grupper selv indfaldsvinkler og fordelte skriveopgaverne imellem sig. Skriveforløb, hvor deltagerne selv har fået mulighed for at formidle fagligt stof, har givet nye vinkler på det valgte emne og givet anledning til frugtbare refleksioner, og dette forløb har som helhed haft værdi for deltagerne. De har haft kontakt i alle faser af skriveprocessen fra den indledende brainstorm om indhold og indfaldsvinkel, over arbejdet med disposition, udkast til artiklens enkelte dele til revision og færdiggørelse af deres artikel. Individuelt skrevne bidrag er blevet samlet til en helhed, og ambitionen har været, at der skulle være en rød tråd i artiklen, og at den skulle fremstå som et fælles værk. En deltager i skrivegruppen har i nogle tilfælde påtaget sig rollen som skrivekoordinator og samlet de enkelte bidrag til en helhed. Skrivekoordinatoren har også indarbejdet de forslag og kommentarer, som fremkom på gruppens møder. På disse møder har gruppens medlemmer i nogle tilfælde gennemgået teksten ord for ord ved hjælp af et SmartBoard. Tekstnære kommentarer og ændringsforslag er også blevet indsat i teksten via Word, hvorimod grupperne kun i begrænset omfang har benyttet en Wiki til dette formål. For at holde størst mulig fokus på indholdet har de valgt at benytte en samarbejds- og kommunikationsform, som de var vant til, og delt dokumenterne via . En udbredt metafor for Internet er skyen, og for at mindske behovet for at lære en ny type løsning at kende, kan det overvejes dele dokumenter i skyen ved hjælp af Office (som mange deltagere kender), Google Dokumenter e.l. En fordel ved denne fremgangsmåde er, at deltagerne slipper for at sende og modtage vedhæftede dokumenter i deres mail-box, og at de altid har adgang til den nyeste version af deres fælles dokumenter. Online vejledning af netværksgrupperne har bidraget til, at forløbet har levet op til sit formål og bragt deltagerne op at stå på tæer. Vejlederne har sendt mange forslag til indholdsvalg og argumentation, som har givet stof til eftertanke. I nogle tilfælde har kommenteringen været så omfattende, at grupperne ikke har kunnet nå at forholde sig indgående til den. 16

17 Der har også været nogle misforståelser om forholdet mellem teori og praksis i artiklerne, men i sidste ende har grupperne har selv valgt, hvad de ville fokusere på, og hvordan de ville behandle det valgte emne. Hvis der var kommet væsentlige nye undersøgelser om et emne, har vejlederen gjort opmærksom på det og opfordret til at inddrage den nye litteratur under arbejdet med artiklen. Det kan ikke undgås, at det giver ekstra arbejde (og dermed øget tidspres), men det har samtidig også øget deltagernes udbytte af forløbet, så de bagefter ikke ville have været det foruden. De så ofte med spænding frem til at få feedback på deres igangværende arbejde, som var konstruktiv, og som de kunne medtænke i det videre arbejde med deres artikel. Skriveproces og vejledning En gruppe står tilbage med nogle knaster, som ikke kunne fjernes, så denne gruppes forløb har ikke været vellykket. Alle grupperne er kommet i mål. På nær en enkelt gruppe, som missede deadline, har alle grupper fået deres artikel udgivet i en fælles bog. Idet følgende gengives indtryk fra fokusgruppeinterview om den oplevede nytteværdi af denne del af forløbet. Disse interview er gennemført med tre grupper, som er udvalgt ud fra følgende kriterier: De har haft udfordringer, som de har overvundet. Det fremgår af disse fokusgruppeinterview, at skriveforløbet har været krævende bl.a. på grund af tidsrammen og det ambitionsniveau, nogle af deltagerne har haft til deres produkt. I det følgende gives eksempler på gruppernes erfaringer med fællesskrivningen. Først beskrives processen omkring valg af emne under skriveprocessen. Erfaringer i gruppe med fire deltagere: Gruppens medlemmer har ikke behøvet at holde lange møder om, hvad de ville beskæftige sig med. Som udgangspunkt ville alle beskæftige sig med noget, der var anvendeligt i praksis og meget konkret. Det skulle være noget med at løfte hele lærerværelset. Gruppen valgte at fokusere på feedback. Der har været mange synsninger i den danske folkeskole, og der er behov for at komme over til forskning. At få indsigt i den nyeste forskning har været unikt. Vejlederen har været en stor inspirator. Når han siger, at det er det her, han ved, så lytter skolerne. Første gang gruppens medlemmer sendte et udkast til kommentering, havde de svunget sig for højt op, og vejlederen spurgte, om de var i gang med at skrive en bog. Vejlederen har stillet store krav og forstår at presse, så gruppen kom op at stå på tæer. Det var en balancegang at sikre, at han ikke fik for meget indflydelse. Det skal 17

18 ikke være hans projekt. Han har været fantastisk til at give feedback. Gruppen var spændt, når der kom feedback: Er man kommet nærmere målet? Erfaringer i en gruppe med fem medlemmer: Gruppen valgte at skrive artikel om emnet hjem-skole-samarbejdet, bl.a. fordi det er aktuelt. Hver enkelt ønskede sig ind på dette emne på et seminar i Båstad. De kendte ikke hinanden på forhånd. Så snart gruppen var dannet, blev der lavet en brainstorm. Den begyndte i Båstad og fortsatte hjemme. Det gik nemt med at nå til en fælles forståelse af emnet. Det var ikke et problem overhovedet at nå til enighed, for gruppen havde grundlæggende samme holdning til forældresamarbejdet. Det er især et spørgsmål om at optimerer samarbejdet og gøre forældrene motiverede. Det er forældrenes ansvar, at eleverne er undervisningsparate. Hvordan kan man formidle til forældrene, at det ikke er en forventning, de skal have, men noget de selv skal klare? Der har været to vejledere, som gruppen har haft et møde med og fået online kommentarer fra. Vejlederen kom ikke med færdige anbefalinger, men kommentarer, som gav stof til eftertanke. Der kom mange kommentarer fra vejlederne, så det var en balancegang at tage hensyn til dem, samtidig med, at det blev gruppens artikel. På grund af tidspres var der ikke mulighed for at drøfte den sidste feedback fra vejlederen, men gruppens medlemmer blev enige om, at han nok var klogest, så de fulgte hans anbefalinger. En af de væsentligste kommentarer fra vejlederen var, at der var kommet en ny bog om forældresamarbejde, som gruppen anskaffede og benyttede. Erfaringer i en gruppe med fem deltagere: Gruppen kom forholdsvis hurtig ind på spændende omdrejningspunkter for det, de ville skrive om, herunder hvordan den professionelle lærer kan agere. Gruppemøderne har været kendetegnet ved en god dialog uden uenighed. Det har været spændende at have forskellige vinkler på emnet, og feltet er blevet mere overskueligt. Drøftelserne af det valgte emne har været spændende og med højt til loftet. Overordnet set fik gruppens medlemmer styr på, hvad de ville arbejde med allerede den første dag i Båstad og også hvem der er god til hvad, herunder hvem der skulle skrive bidragene sammen og hvem der havde tid i hvilke perioder. Gruppen havde lidt andre forventninger til resultatet, end det endte med at blive. I starten blev det løftet op på et højt teoretiske niveau, men det endte med at blive mere praksisorienteret. Til at begynde med tog gruppen nærmere bestemt afsæt i de seks e-læringsmoduler, 18

19 som er meget teoretiske. Det lykkedes fint i hvert fald indtil vejlederen begyndte at kommentere. Det havde været en fordel, hvis oplægget om gruppernes skriveproces havde været mere præcist. Under processen ændrede gruppen både vinklen og niveauet på opfordring. De mistede energi over at opleve at blive sendt i en anden retning, og at de skulle tilbage og beskrive en praksis. Det drænede dem for energi i en periode, at vejledningen nærmest gav anledning til, at de skulle starte forfra. Det er vigtigt at melde så klart ud som muligt fra starten af, hvad opgaven går ud på, og undgå kursskift undervejs. Hvis metoden skal udvikles, skal der være mere skarphed på, hvad outputtet skal være. Organisering af skrivearbejdet Dette afsnit eksemplificerer gruppernes organisering af skrivearbejde og brug af samarbejdsværktøjer som Wiki og mail i forbindelse med dette arbejde. Erfaringer i gruppe på fire: Gruppen har mødtes oftere end andre grupper. Når den mødtes, så de fire på teksten sammen på elektronisk tavle. De har vendt indholdet ord for ord. Det hele har været til godkendelse. Det var næsten lige som at være til eksamen. Man skal kunne se, at det er en gruppe, der har lavet artiklen. Det har været nyt for en af deltagerne at tænke tingene sammen på denne måde. Det har været spændende, og det skaber refleksion og giver selvforståelse. Hvis man er vant til at arbejde meget struktureret, kan det være en udfordring, at der hele tiden kommer nye idéer, og at artiklen ikke er udtænkt i alle detaljer på forhånd. Gruppen brugte ikke Wiki en specielt meget. Alle er meget mere på Outlook, som de er mest til. Derved slap de også for at huske endnu en adgangskode. De har indsat kommentarer vha. Word. Hver kunne forberede sig på grundlag heraf. Gruppens medlemmer var forberedt, når de kom til møderne. De viste, hvad kernepunkterne var. De aftalte fra gang til gang, hvem der fulgte op. Erfaringer i gruppe på fem: Gruppens medlemmer mødtes forskellige steder og drøftede holdninger til hjem-skole samarbejde. Derpå skrev de hver for sig. Det individuelt skrevne blev sat sammen på møderne. På første møde blev det bestemt, at en fra gruppen skulle samle trådene og samle input og redigere artiklen. Hun påtog sig at være tovholder og skrive det hele sammen. Gruppen brugte Wiki en indledningsvist i Båstad, men var ikke begejstret for den, så den blev ikke brugt ret meget. Der var en del 19

20 teknisk nyt i den, og det slørede budskabet. Gruppen gik hurtigt over til at skrive til hinanden på Outlook. Vejlederen ville heller ikke benytte Wiki en, men foretrak mail. Erfaringer i gruppe med fem medlemmer: Organiseringen af skriveforløbet har været en fordel. Det var godt, at deltagerne blev placeret i grupper, da det både har givet indblik i de andre deltagere i gruppen og i deres skoler. Det er rart at blive forstyrret, og det er vigtigt, at de kender nogle personer rundt omkring (i et netværk), hvor de har fået en indsigt omkring hinanden, som de kan trække på fremover. Gruppen gennemførte først en forventningsafstemning om, hvordan de kommenterer hinandens bidrag og fastlagde i det hele taget rammerne for samarbejdet. De havde uddelegeret, hvem der skrev hvad, og der var korte deadlines til at kommentere. De meldte tilbage på en direkte måde. Det skulle ikke pakkes ind. De forsøgte at skabe så klar en ramme som muligt om forventninger, indhold og form. Det var en deltagers opgave, at samle de individuelt skrevne bidrag og være tro mod den vedtagne dagsorden. I Båstad startede gruppen med at lave en Wiki, men det tog for lang tid at lære, og de endte med at lave et Word-dokument, som en fra gruppen holdt styr på. Det kræver mere tid at lave dialog og sende via Wiki. Hvis man ikke havde været tidspresset, havde Wiki en haft en større chance. Gruppen reagerede i stedet ved at bruge det, de kendte i forvejen. Kommentarerne er skrevet med farveangivelse i Word-dokumenter. Det har været let at holde styr på de forskellige udgaver for tovholderen, som altid har haft den nyeste udgave. Samarbejde i netværksgrupper Dette afsnit eksemplificerer gruppernes samarbejde og udbytte af skriveforløbet. Erfaringer i gruppe med fire: Skoleledelse er et ensomt job, og der er så meget at lave, men man har lært hinanden endnu bedre at kende, end man gjorde i forvejen. Det har givet rigtig meget, og gruppen anbefaler at brede forløbet ud. Det burde absolut bredes ud til andre skoleledere, men tidspresset kunne i så fald være mindre. Det har været hårdt, fordi gruppen var meget presset af deadline. Gruppen har fungeret godt og har haft nogle spændende processer. Møderne var berigende, og gruppens medlemmer fik rigtig meget med hjem. Efter møderne tænkte de ofte, at de gerne ville have flere møder af denne type. De savner det lidt, nu hvor det er slut. De ville ikke have været det foruden, selv om det har været hestearbejde. 20

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området.

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området. Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETØNSKE 1. september 2011 Budgetønske: Stærk skoleledelse Baggrund BUF står over for et generationsskifte både på almen- og specialområdet skoleledernes gennemsnitlige

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Medarbejder-Udviklings-Samtale. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

Medarbejder-Udviklings-Samtale. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Medarbejder-Udviklings-Samtale KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 1 Medarbejder-Udviklings-Samtale Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en mulighed for, at du kan drøfte din nuværende

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Kernehuset 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø...

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård Gladsaxe Kommunes SATS-projekt Rummelige og kompetente skolemiljøer Projektbeskrivelse Skole: Egegård Indsendes til forvaltningen senest 1. april 2009 1 1. Skolens overordnede programteori (mål og sammenhænge)

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Kursist- og vejlederteam Intensiv afsnit OUH, Svendborg Sygehus

Kursist- og vejlederteam Intensiv afsnit OUH, Svendborg Sygehus Kursist- og vejlederteam Intensiv afsnit OUH, Svendborg Sygehus Afdelingssygeplejerske Tina Thomsen Uddannelses- og udviklingssygeplejerske Lene Lehmkuhl Program Proces Projekt/opgave afsnit ITA2, OUH

Læs mere

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig?

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema - Kommunikation og ledelse, MPG-uddannelsen, E10 Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Modulet rettede sig i for høj grad imod ledere, der kommunikerede

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014

Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014 Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014 55,8 % har besvaret skemaet om dette tilvalg. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst I disse år sker der meget på børneområdet, der er fokus på skoleområdet og man går i gang med en stor reform, men der er også stor bevågenhed fra regeringen

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Team Optimering. Ledergrupper og teams på alle niveauer

Team Optimering. Ledergrupper og teams på alle niveauer Team Optimering Ledergrupper og teams på alle niveauer Teamoptimering hvordan kommer dit team til at præstere på topniveau. Uddannelsen handler om at optimere et team til at yde det bedste, skabe bevidsthed

Læs mere

Vi gør det, der virker. Af projektchef Ole Hansen, Professionshøjskolen, University College Nordjylland.

Vi gør det, der virker. Af projektchef Ole Hansen, Professionshøjskolen, University College Nordjylland. Vi gør det, der virker. Af projektchef Ole Hansen, Professionshøjskolen, University College Nordjylland. Der har gennem tiderne hersket uenighed blandt forskere om, hvorvidt det var muligt at basere pædagogiske

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

En projektleders oplevelse af IPMA Certificeringen

En projektleders oplevelse af IPMA Certificeringen En projektleders oplevelse af IPMA Certificeringen Margit Kusk, projektleder i KMD, IPMA Certificeret projektleder. At gå igennem en certificering i projektledelse er ikke en uddannelse eller et kursus.

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Evalueringsskema - Offentlig styring, MPG-uddannelsen, F11. Hvordan vurderer du kursets relevans for dig?

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Evalueringsskema - Offentlig styring, MPG-uddannelsen, F11. Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema - Offentlig styring, MPG-uddannelsen, F11 Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Yderst relevant i forhold til den fokus der er på styring af

Læs mere

NOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser 2014-2020

NOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser 2014-2020 Sag: 13-8191 Dok: 169951-13 NOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser 2014-2020 Indledning For at kunne håndtere de massive forandringer i fremtidens folkeskole - med krav om en mere ledende ledelse

Læs mere

Mannaz Lederuddannelse med netværk

Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Handlingsbaseret ledelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer This player requires a modern web browser

Læs mere

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Sorø, den 7. januar 2011 Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Formål og baggrund Greve kommune ønsker i de kommende år at sætte fokus på inklusion. Dette

Læs mere

I samarbejde med: Mulighed for certificering som projektleder og ECTS-point. Unikt koncept kombinerer e-læring med praktisk træning

I samarbejde med: Mulighed for certificering som projektleder og ECTS-point. Unikt koncept kombinerer e-læring med praktisk træning I samarbejde med: Det intensive projektlederforløb med blended learning Teknologisk Institut Taastrup Mulighed for certificering som projektleder og ECTS-point Unikt koncept kombinerer e-læring med praktisk

Læs mere

Synlig læring i 4 kommuner

Synlig læring i 4 kommuner Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport Hjemly 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings- og

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE Vejledningens indhold Denne vejledning er en samlende ramme for faglig fordybelse og lektiehjælp på fritidshjem

Læs mere

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Side 1/9 Talent for ledelse i fremtidens folkeskole 2011 Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Evalueringen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse udsendt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Lønsamtalen et ledelsesværktøj. 1. Introduktion 2. 2. Generelt om lønsamtalen 2. 3. Løntilfredshed 2. 4. Samtalens 3 faser 3

Indholdsfortegnelse. Lønsamtalen et ledelsesværktøj. 1. Introduktion 2. 2. Generelt om lønsamtalen 2. 3. Løntilfredshed 2. 4. Samtalens 3 faser 3 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 2 2. Generelt om lønsamtalen 2 3. Løntilfredshed 2 4. Samtalens 3 faser 3 4.1 Forberedelse 3 4.1.1 Medarbejdervurdering 4 4.2 Gennemførsel 4 4.2.1 Gennemførsel 5 4.3

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,

Læs mere

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide TRUS - TR-udviklingssamtale Guide Oktober 2010 (revideret 12.12.11) Denne guide sendes til TR i god tid forud for TRUS Indholdsfortegnelse 1. Velkommen til TR-udviklingssamtalen (TRUS)... 3 2. Formål...

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Lønsamtalen - et ledelsesværktøj

Lønsamtalen - et ledelsesværktøj 1. Introduktion Dansk Erhverv har udarbejdet dette værktøj, som tilbyder vejledning i at gennemføre en konstruktiv lønsamtale. Værktøjet kan således anvendes som henholdsvis inspiration eller checkliste

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelse inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelsen er et særligt tilrettelagt forløb for ledere inden for de frie grund- og efterskoler. Forløbet er organiseret i internater og netværk,

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau Roskilde Tekniske Gymnasium Eksamensprojekt Programmering C niveau Andreas Sode 09-05-2014 Indhold Eksamensprojekt Programmering C niveau... 2 Forord... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Krav til

Læs mere

evaluering af 16 åben skole-piloter

evaluering af 16 åben skole-piloter evaluering 16 åben skole-piloter April 2015 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne

Læs mere

Udviklingssamtaler på Social- og Sundhedsskolen. Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler. Få et godt udbytte!

Udviklingssamtaler på Social- og Sundhedsskolen. Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler. Få et godt udbytte! Udviklingssamtaler på Social- og Sundhedsskolen Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler Få et godt udbytte! Indholdsfortegnelse Retningslinier for medarbejderudviklingssamtaler på Socialog

Læs mere

Kære forældre. Om skolefusionen

Kære forældre. Om skolefusionen Kære forældre Tusind tak for den flotte opbakning vi har fået her i opstarten af det nye skolerår til alle de nye tiltag, der er sat i værk, og der har været rigtig meget at skulle forholde sig til både

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Pædagogisk tilsyn. 1. Loven og tilsynet

Pædagogisk tilsyn. 1. Loven og tilsynet Velfærd, Dagtilbud Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Pædagogisk tilsyn 1. Loven og tilsynet Ifølge Dagtilbudsloven 1

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra

Læs mere

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

E-læring og samarbejde over nettet

E-læring og samarbejde over nettet E-læring og samarbejde over nettet Vi var ikke i tvivl, da vi for nogle år tilbage valgte at satse på e-læring og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer. Vi havde brug for en seriøs og kompetent

Læs mere

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelse inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelsen er et særligt tilrettelagt forløb for ledere inden for de frie grund- og efterskoler. Forløbet er organiseret i internater og netværk,

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig

Læs mere

Opdateret Lederskab. Redskab og spørgeteknik til bedre udbytte af MUS. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse

Opdateret Lederskab. Redskab og spørgeteknik til bedre udbytte af MUS. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901- Nr. 9 2008 Tema: MUS kom dybere i samtalen Redskab og spørgeteknik til bedre udbytte af MUS Vi har tidligere peget på Medarbejder- Udviklings-Samtaler (MUS) som et dynamisk og kreativt redskab

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

Skrift til ledere om Medarbejder Udviklings Samtale (MUS), herunder Kompetencevurdering

Skrift til ledere om Medarbejder Udviklings Samtale (MUS), herunder Kompetencevurdering Skrift til ledere om Medarbejder Udviklings Samtale (MUS), herunder Kompetencevurdering Indledning Da Skejby ønsker at være et attraktivt arbejds- og uddannelsessted, er udviklingen af MUS et vigtigt udviklings-

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Frederikssund kommune

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Frederikssund kommune Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Frederikssund kommune Dato for tilsyn: 25.11.2011 Institutionens navn: Slotsgårdens Naturinstitution Tilsyn foretaget af: Ulrik Moll (pæd.konsulent) Deltagere

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere