Læsemotivation og læseforståelse gennem Internettet og sociale medier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læsemotivation og læseforståelse gennem Internettet og sociale medier"

Transkript

1 OPGAVEFORSIDE Denne blanket indsættes som FORSIDE i alle tre eksemplarer af eksamensopgaven Modulnavn- og nr.: Vejleders navn: Eksamenstermin (skriv måned og år) Titel på opgaven: Læse- og skrivevanskeligheder Helle Bonderup Grene Læsemotivation og læseforståelse gennem Internettet og sociale medier Problemformulering: Hvordan impliceres brugen af sociale medier og Internettekster i undervisningen af unge i læse- og skrivevanskeligheder til at fremme læseforståelse og skabe motivation til læsning. Opgavetype. I henhold til studieordning/eksamensvejledning er opgaven (sæt kryds): en synopse (max. 5 sider) et skriftligt oplæg (max. 5 sider) en skriftlig opgave (max 12 sider (for én studerende) andet. Skriv: Opgaven er udarbejdet af: Navn: Stinne Lakmann Cpr (første 6 cifre): Antal typografiske enheder (optalt af tekstbehandlingsprogrammets tællefunktion). Brug funktionen Tegn (med mellemrum) JA Opgaven må stilles til rådighed for andre studerende (skriv ja el. nej) Dato, forfatterens / forfatternes underskrift (med denne underskrift bekræftes, at det skriftlige produkt er udfærdiget uden uretmæssig hjælp). 12/ Stinne Lakmann 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 3 Metodeafsnit... 3 Netværkssamfundet... 4 Afklaring af begrebet læseforståelse... 5 Motivation til læsning... 6 lærings- og kundskabsmål... 8 Praktiske erfaringer... 8 Interessante tekster... 9 Strategiundervisning Samarbejdslæring Lærerinvolvering Konklusion Litteraturliste Indledning At være ung i vores samfund, kræver at man kan kommunikere hele tiden. Denne kommunikation er ofte på tekst, enten via sms, Facebook eller en blog. Nyheder opdateres hele tiden på Internettet og den nyeste information om et computerspil eller brugsanvisningen til et nyt apparat findes ved søgning og læsning på Internettet. Flere af de sociale medier lægger op til, at man har en mening om det, de andre skriver ude på Facebook eller på bloggen. Man skal kunne dette, hvis man vil stræbe mod normalitetsbegrebet i samfundet. I undervisningen af unge med læse- og skrivevanskeligheder er en af de store udfordringer tit at motivere til at læse, skrive, kommunikere og til at være reflekterende. Så hvorfor ikke, som et middel til at nå målet, inddrage elevernes egen verden i undervisningen i læseforståelse og skrivning? At den tekst eleven skal læse i undervisningen ikke nødvendigvis er en tekst, som læreren har scannet og taget med, men at eleven får udleveret et link til en tekst på Internettet, giver undervisningen uforudsigelighed og flytter sig fra den lineære tekstlæsning, der ellers er velkendt i skolen. Eleven har nu mulighed for at klikke sig videre i sin læsning via links. Det er ikke sikkert at eleven får læst hele den oprindelige tekst, før noget andet fanger opmærksomheden, hvilket er med 2

3 til at eleven bliver medbestemmende i tekstvalget og i den viden eleven kan tilegne sig. Vælger læreren at tekster eller små opgaver, eleverne normalt ville lave i et Word dokument skal laves og afleveres via klassens blog, er der pludseligt en anden end læreren og til med flere modtagere af en elevtekst. Læreren kan også uddele opgaver via væggen på Facebook, så er opgaven, der er stillet pludseligt henvendt og tilpasset direkte til den enkelte. Denne form for undervisnings planlægning giver danskundervisningen en anden dimension. Man kan høre elever udtale: Det her er jo slet ikke lige som rigtig skole, når de har lavet et indlæg til en blog eller skullet diskutere et indlæg på Facebook. Problemformulering Hvordan impliceres brugen af sociale medier og Internettekster i undervisningen af unge i læse- og skrivevanskeligheder til at fremme læseforståelse og skabe motivation til læsning. Metodeafsnit Min opgave tager udgangspunkt i mit arbejde, særligt som dansklærer, for læse- og skrivesvage elever på Farsø Efterskole. Eleverne er normaltbegavede i alderen år, med en henvisning fra PPR. Vi bruger udelukkende indscannede tekster i al undervisning, som eleverne læser ved hjælp af deres kompenserende hjælpemidler. Vores elever læser med ørene og ikke med øjnene, det vil sige at fokus ikke er på afkodning af bogstaver, men på forståelsen af indhold. Hver gang jeg i denne opgave skriver om læsning, er det altså med kompenserende hjælpemidler, med mindre andet er nævnt. Først ønsker jeg at lave en afklaring af, hvilket samfund det er, de unge med læse og skrivevanskeligheder vokser op i. Jeg vil her bruge Morten Bays bog Homo Conexus Med dette i baghovedet vil jeg indkredse begrebet læseforståelse. Til dette vil jeg bruge Merete Brudholms bog Læseforståelse, hvorfor og hvordan, Carsten Elbros bog Læsning og Læseundervisning, Dansk videnscenter for ordblindes hjemmeside og Dorthe Klint Pedersens læserapport Hvad har betydning for elevers læseforståelse Jeg vil så gå ind og kigge på motivationsfaktore, dette med udgangspunkt i Sigrid Madsbjerg og Henriette Romme Lunds bog Læselyst og læring, særligt Øistein Anmarkrud og Ivar Bråtens artikel Læsemotivation og motiverende læseundervisning, dette fordi de omtaler Conceptoriented reading instruction (CORI), på dansk kaldet Begrebsorienteret læseundervisning (BLU). Jeg vil løbende inddrage tanker om brugen af Internettekster og sociale medier. Slutteligt vil jeg drage en konklusion, der taler for brugen af sociale medier og Internettekster i undervisningen af læsesvage elever, med fokus på lærerens ændrede forberedelsesarbejde i denne sammenhæng. 3

4 Netværkssamfundet Overgangen fra industrisamfund til et netværkssamfund, sammenlignes med renæssancen tilbage mellem det 13. og 17. århundrede. Mennesker oplever ligeledes nu en frigørelse fra, at viden var forbeholdt nogle få, til at viden er tilgængeligt for alle. I industrimenneskets tankegang er viden lig med magt. For netværksmennesket 1 er viden en selvfølgelighed, der er tilgængelig for alle der søger det. Vidensspredning er accelereret med en sådan hast, at det bl.a. kan være svært for politiske regimer at beholde folk i troen på den sandhed de ønsker. Et eksempel er partiets Liberal Alliance meget hurtige rutsjetur i den politiske rutsjebane. Netværksmennesket bryder med industrisamfundets hierarkiske tankegang om, at succes ligger for enden af hårdt arbejde og øverst på rangstigen 2. Mennesket fordeles vertikalt i verden i stedet for horisontalt, vi distancerer os fra en selvopfattelse, der er subjektiv og hvor resten af verden er objekter, og erkender vi er en del af et stort netværk, hvor alt er forbundet til hinanden. Set med industrimenneskets øjne er Homo conexus en af de mest egoistiske og narcissistiske generationer nogensinde. I øvrigt ses Homo conexus som overfladisk, ødelæggende for velfærdssamfundet og usolidarisk i sin natur. Homo conexus nægter at indrette sig efter de ældre generationers normer og strukturer. Homo conexus gør ikke som man plejer og heller ikke som man bør. Homo conexus er kendetegnet ved at sætte spørgsmålstegn og tager ikke nødvendigvis information for gode varer selvom det står i en anerkendt bog eller avis. De er kritiske og søger flere vinkler eller svar. Industrimennesket er meget mere autoritetstro og sætter oftest ikke spørgsmålstegn. For Homo conexus er viden relativ og der er ikke en sandhed. Hvad der er sandt og hvad der er falsk, er op til personen i konteksten at vurdere, et er sandt for den ene og noget andet for en anden, og der er accepteret. Det socialkonstruktivistiske dannelsesideal, der kommer til udtryk her, er typisk for Homo conexus. På Farsø Efterskole følges de uddannelsespolitiske diskurser i store træk. Ved brug af kompenserende IT er ét af målene, at eleverne opnår størst mulige faglige kompetencer, de evalueres og prøves efter de standardiserede slutmål, der gælder i folkeskolen, og desuden klædes eleverne på til at tage ansvar for egen læring og for eget liv. Og samtidig og det er nok i virkeligheden grunden til den store succes, som mange ordblinde på landets 21 ordblinde efterskoler oplever er de inkluderet i hele uddannelsesfællesskabet og i hele uddannelsesprojektet, de er pludselig en del af det netværk, de virkelig ønsker at være en del af. De er alle i samme båd, har de samme nederlag og skuffelser at slås med, men oplever pludselig, at de faktisk er i stand til at honorere de faglige krav der stilles. De ser pludselig sig selv som normale i den kontekst de befinder sig i, hvor de førhen har været vant til at være anormale, set i den uddannelsesmæssige kontekst de har befundet sig i. Det skyldes dels den intensive undervisning, den kompenserende IT, og ikke mindst selvværdet og selvtilliden, der langsomt bygges op. Når jeg betragter eleverne i dagligdagen på Farsø Efterskole ser jeg i høj grad en stor flok Homo conexus er. At vi bruger IT til næsten alt i undervisningen, støtter dem i at være online 24 timer i døgnet. Langt de fleste af eleverne er superbrugere af deres pcer og kan uden problemer både høre 1 Homo conexus er betegnelsen for det Morten Bay også kalder for netværksmennesket. Homo conexus sættes over for homo industrialis, eller industrimennesket 2 Bay s. 21 l. 17 4

5 musik fra Youtube, tjekke Face Book og lave et Power Point, hvilket de alt sammen har brug for deres hjælpeprogram til at gøre. Jeg finder det, at eleverne er så optaget af at netværke som en meget positiv udvikling. læsevanskelighederne er ikke så stor en hæmsko for homo conexus, som den var for industrimennesket. For Homo conexus med læsevanskeligheder er behovet for kompenserende hjælpemidler ikke en krykke at støtte sig til, men et Waveboard, der gør at de bare suser rundt ude i alle deres netværk. Afklaring af begrebet læseforståelse Med Elbros 3 ord er læsning defineret som at genskabe et forestillingsindhold på basis af identifikation af tekstens ord, og forhåndskendskab til tekstens begrebsverden Sat op på en velkendt formel ser samme definition således ud: Afkodning x forståelse = læsning Afkodningen af bogstaverne, er det som de fleste læsesvage elever har sværest ved, og det er som oftest det, de gennem deres skolegang har arbejdet mest med. I midler tid er der hjælp at hente for de læsesvage elever i forhold til afkodningen, nemlig ved brug af kompenserende hjælpemidler, der kan læse tekst højt for dem. Så er første forhindring passeret på vejen mod læsning, men læsningen opstår først, når der også er en forståelse for det, der er blevet afkodet. Læseforståelse er en vigtig nøgle til at kunne udnytte læsning som redskab for læring. Desuden er en vigtige forudsætning for læseforståelse, at man har en normal arbejdshukommelse. De væsentlige komponenter 4 i læseforståelse er: Ordkendskab/ordforråd Læsbarhed (sproglig og grafisk tilgængelighed) Viden om teksttyper og genrer Inferenser (at danne indre sammenhænge og forestillinger) Aktiv læseindstilling (monitorering) Metakognition For at kunne hjælpe eleverne til fortsat at forbedre deres læseforståelse, er det ikke nok at have indsigt i, hvor god læseforståelse den enkelte elev har. Det er også vigtigt at have kendskab til, hvilke færdigheder, der især har betydning for variationen i elevernes læseforståelse 5. Dette bliver endnu mere vigtigt, når vi vælger at inddrage Internettekster og sociale medier i vores undervisning. I Dorthe Klint Pedersens læserapport s. 9 skriver hun at 50 % af eleverne har dårligt 3 Carsten Elbro, læsning og Læseundervisning s Dorthe Klint Pedersen, Hvad har betydning for elevers læseforståelse? 5

6 ordkendskab/ordforråd. I en almindelig undervisningssituation vil læreren have udvalgt den tekst, som eleverne skal arbejde med, og han vil kunne komme svære ord i forkøbet ved at gennemgå dem, inden teksten skal læses. Vælger læreren der i mod, at lade eleven selv søge sine oplysninger og tekster på nettet, har han ikke mulighed for at lave denne forberedelse. For i denne situation at kunne støtte eleven, må læreren være meget klar over, hvilke elementer i læseforståelsen eleven har svært ved. Internet og dermed sociale medier ændrer lærerens tilgang til, hvordan han skal arbejde med at udvikle elevernes læseforståelse. Umiddelbart kan det virke forkert og uden tanke for elevens dårlige læseforståelse, når man vælger at inddrage Internettekster og sociale medier i sin undervisning. Det er dog med tanke på motivation, at jeg finder brugen af netop disse medier interessant. I det følgende vil jeg argumentere for brugen af sociale medier og Internettekster i undervisningen af læsesvage elever, ved at se på hvad der motiverer til at læse mere. Jeg vil tage udgangspunkt i et undervisningsprogram fra USA kaldet Concept-oriented reading instruction (CORI). CORI-programmet er designet til at fremme læseengagement og læseforståelse gennem undervisning i læsestrategier, naturvidenskabelige begreber og undersøgelsefærdigheder gennem eksplicit støtte til udvikling af de studerendes indre motivation til at læse. Undervisningsprogrammet er udviklet med bagrund i evidensbaseret forskning, der har haft til mål at kortlægge undervisningspraksis, der er motivationsfremmende for de fleste elever. Motivation til læsning Når eleven skal bevæge sig fra afkodning til læseforståelse som elev med læsevanskeligheder, bliver eleven endnu mere frustreret. Eleven kan ske at opdage, at det vedkommende har knoklet for i så mange år, slet ikke er essensen af det hele. Eleven skal nu kæmpe med noget nyt, som eleven for i øvrigt er kommet alt for sent i gang med i forhold til sine jævnaldrende, fordi eleven har kæmpet og kæmpet med afkodning. Derfor er det lærerens fornemmeste opgave at gøre det sjovt og udfordrende på en god og inkluderende måde. Det kan man, hvis man inddrager elevens egen verden i undervisningen. Vi skal som lærere bevæge os ind på et område, hvor eleverne er eksperterne og de skal hjælpe os, for at det fungerer. Vi skal give dem ejerskab, det er her motivationen blomstrer 6. Men hvorfor er det så vigtigt at motivere til læsning for at fremme netop læseforståelsen? Ivar Bråten omtaler dette i artiklen Leseforståelse om betydningen av forkunnskaper, forståelsesstrategier og lesemotivasjon. Kort fortalt siger han, at elever med høj læsemotivation viser større udholdenhed og vilje til at angribe udfordringer og overvinde vanskeligheder under læsning, end elever med lav læsemotivation gør. Til sammen fører dette til at elever med høj læsemotivation læser meget mere end elever med lav læsemotivation gør, og mere læsning fører til bedre forståelse af det læste, blandt andet fordi meget læsning gør afkodningsfærdighederne 7 bedre 6 Anmarkrud og Bråten i Læselyst og læring s Her menes at jo mere man læser med den syntetiske stemme på pc en, jo bedre bliver man til at lytte til den og forstå den. 6

7 udvider ordforrådet, giver kundskaber og udvikler forståelsesstrategier, etc. Dette betyder altså at høj læsemotivation øger læsemængden, som så forbedrer læseforståelsen 8. En anden vigtig faktor i motivationen af den læsesvage til læsning, er omgivelsernes accept af, at den læsesvage bruger kompenserende hjælpemidler til afkodning 9. Den læsesvage skal føle, at den måde han læser på er normal. Deltagelse er det vigtigste, så er måden hvorpå man deltager underordnet. På det personlige plan, hos en læsesvag elev, er der en række afgørende faktorer, hvoraf selvtillid og initiativ kan nævnes som væsentlige, hvilket fører til begreberne indre og ydre motivation. Indre motivation kommer ved at eleven opdager, at de får noget ud af at læse. De har måske oplevet at blive opslugt af en historie og at tiden nærmest er forsvundet, det har været så godt at opleve det, at de selv vælger at læse noget mere. Eller eleven opdager at de kan være en del af et fællesskab ved at læse indlæg på en blog, kommentere det og at der så kommer respons tilbage på deres kommentar. Eller at en statusopdatering på Facebook har fået rigtig mange kommentarer, så man føler sig set. Ydre motivation er at man læser for at få en højere karakter eller for ikke at få skæld ud 10. Forventning om mestring er også en faktor, der spiller ind på læselysten. Hvis man giver en læsesvag elev en almindelig novelle eller anden skolerelateret tekst, har eleven meget små forventninger til sig selv, om at de kan læse og forstå denne tekst. Deres erfaring med mestring af en sådan tekst siger dem, at det magter de ikke. De har nærmest givet op på forhånd. Vælger man der i mod at benytte et medie eleven er vant til at benytte aktivt i deres fritid, så er det en helt anden tilgang eleven har til teksten. Ligger novellen for eksempel som et blog indlæg på klassens blog eller er opgaven at skrive den statusopdatering på Facebook, som novellens hovedperson ville have skrevet ved novellens slutning, så er eleven ikke så bange for ikke at kunne mestre opgaven, for den ligger inden for elevens egen verden og egen forventning til mestring. I ungdomsårene påvirker eleverne hinanden rigtigt meget. Det kan være meget hæmmende for motivationen til at læse, hvis vennerne opfatter læsning som uvigtigt og uinteressant, det påvirker eleven til at synes det samme. Til gengæld gælder det også den anden vej, at hvis omgangskredsen og stemningen i klassen er, at læsning er vigtigt og værdifuldt, så smitter det og er meget motiverende, også for den læsesvage 11. I artiklen Læsemotivation og læseundervisning 12 omtaler Bråten og Anmarkrud undervisningsprogrammet CORI eller på dansk Begrebsorienteret læseundervisning(blu), Undervisningsprogrammet indeholder 9 kendetegn på engagerede læsere: lærings- og kundsskabsmål, praktiske erfaringer, elevautonomi, interessante tekster, strategiundervisning, samarbejdslæring, ros og belønning, evaluering og lærerinvolvering. Alle 9 kendetegn kan genkendes i undervisningen af læsesvage elever, men jeg vælger at trække 5 frem, i denne 8 Ivar Bräten: Leseforståelse om betydningen av forkunnskaper, forståelsesstrategier og lesemotivasjon s. 7 9 Erik Arendal: Ordblindes muligheder med it-hjælpemidler i videnssamfundet, s Anmarkrud og Bråten i Læselyst og læring s Anmarkrud og Bråten i Læselyst og læring s Anmarkrud og Bråten i Læselyst og læring s. 30 7

8 sammenhæng, for at sætte dem i forhold til brugen af sociale medier og internettekster i undervisningen af de læsesvage elever. Undervisningsprogrammet tager udgangspunkt i undervisning inden for det naturvidenskabelige, men jeg har valgt at bruge elementer fra det her, da jeg finder tankerne meget relevante for undervisning af læsesvage elever med Internet tekster og sociale medier og fordi mange af de pædagogiske tanker kan overføres til undervisning i og med tekster i alle fag. lærings- og kundskabsmål Undervisning med udgangspunkt i et klart lærings- og kundskabsmål, der er forankret i et fagområde eller tema, hvor tekster og opgaver tager afsæt i centrale begreber inden for fagområdet/temaet, giver eleverne et klart billede af, hvad det er de skal arbejde med og dermed kan forvente af den næste periode. Målene inden for temaet sættes, med hjælp fra læreren, af eleven selv, der formulerer spørgsmål. Fra et motivationelt perspektiv vil arbejdet med selvformulerede spørgsmål gavne læseforståelsesprocessen hos eleverne. De vil komme nemmere til et mestringsmål, og de får den erfaring, at læsning ikke bare handler om at læse en tekst, men det handler om at finde ud af ting, få informationer og spændende løsninger. Desuden vurderes elevens præstation på denne måde i forhold til de mål, de selv har været med til at sætte, frem for mål, der udelukkende er sat af læreren og derfor ikke eleven vedkommende. Opgaven som lærer i dette arbejde med læsesvage elever, er at vejlede eleven til at stille spørgsmål, der udfordrer samtidig med de virker overskuelige. Det er ofte sådan for en elev med læsevanskeligheder, at en ramme om arbejdet er en stor hjælp. Ligesom modellering giver eleven et mere klart billede af, hvad der forventes. Forberedelsen for læreren ligger derfor ikke kun i at være bevidst om, hvor meget og hvor lidt hver enkelt elev mestrer, men også i at have en klar ramme for spørgsmålene klar og et eksempel på hvordan denne benyttes. Praktiske erfaringer Som svag læser er det rigtigt vigtigt at få læseforståelsen ud i en anden dimension end den, eleven kan skabe inde i hovedet ved skabning af billeder, undersøgelse af tekst ved at stille egne spørgsmål og lignende arbejdsmetoder. De tekster der arbejdes med i klasselokalet, skal kobles til praktiske erfaringer, hvilket kan hjælpe til at gøre abstrakte begreber fra tekstverdenen konkrete og visuelle. Kombinationen hjælper eleverne til at blive mere aktive læsere. Elever med læsevanskeligheder er ofte meget passivelæsere. Når afkodningen er vanskelig, er det ofte også svært at få fat på de mest elementære elementer i teksten og forbindelsen mellem de forskellige tekstdele. Det er svært at finde fokuspunkter i teksten og dermed svært at stille de spørgsmål til teksten, der skal være grundlag for deres forståelse af teksten. Eleven som er passiv, registrerer ikke selv den manglende forståelse 13. Praksis erfaringer kan komme til udtryk i mange former, det kan være alt fra en tur ind på Johannes V. Jensen museet under arbejdet med tekster fra hans tid, til at bygge en model over en fantasy romans verden. Det er min erfaring at under et sådan arbejde, kan man med fordel bede eleverne om at optage processen med deres mobiltelefoner, så de kan sammensætte en instruktionsvideo, de kan dele med resten af klassen og verden på vores blog. I dette arbejde sker der tre ting: 1: Eleven skal 13 Brudholm s.58 8

9 tænke tekstens handling ud i en ny dimension, billederne inde i hovedet skal gøres levende (Lave en model, lave et dramastykke eller interviewe museumspersonalet). 2: Eleven skal være medtænkende i, hvordan deres arbejde skal formidles videre på video, så de selv og andre kan få nytte af det senere (Som forberedelse til eksamen eller som oplæg på klassen). 3: Der bliver automatisk en masse mundtlighed om temaet/teksten, da det/den lige pludseligt bliver middel til at nå målet. Der kan ude på Youtube.com findes videoer, som elever har lavet i undervisningen, som de selv er blevet så glade for, at de har delt dem derude. Ifølge BLU siger eleverne, der har arbejdet med en kombination af praktiske aktiviteter og klasseundervisning, at teksterne bliver mere vedkommende, spændende og meningsfulde efter de har gjort sig praktiske erfaringer. Interessante tekster Når den læsesvage elev bliver spurgt om hvad de vil læse, når nu de skal finde en frilæsningsbog, er det de færreste, der har et konkret svar. De fleste elever er dog enige om, at det skal interessere dem. Der er ifølge eleverne ikke noget mere demotiverende, end når de får trukket en tekst ned over hovedet, der overhovedet ikke er interessant. Som dansklærer er netop dette udsagn forståeligt, men også meget svært at efterleve, da der jo er krav om læsning af forskellige tekster i danskfaget. Arbejdet som dansklærer består så ikke kun i at finde teksterne til eleverne, men også i at få dem gjort interessante for eleverne. Dette arbejde består blandt andet i at lave en før-læsning med eleverne, der giver dem en forforståelse for teksten og dermed øger den indre motivation for læsning af teksten. Før-læsning kan bestå i at udvide elevernes ord- og begrebsforråd i forhold til tekstens indhold. Til dette formål kan siden Piratepad.net med fordel benyttes. Piratepad er et online dokument med indbygget chatfunktion. Eleverne arbejder på et fællesdokument mens, de diskuterer indholdet i chatten i højre side af skærmen. Eleverne kan selvfølgelig bruge deres ordforslags og oplæsningsprogram på siden. Det klassiske arbejde med ordkort og tankekort kan sagtens bruges i dette medie og eleverne arbejder i et, for dem vant miljø. Jeg har i øvrigt brugt at lade eleverne, efter de har arbejdet med nye ord og begreber, lave en statusopdatering på Facebook, hvor de bruger et eller flere nye ord og begreber. Dette giver et sjovt output af det arbejde, de lige har lavet og eleverne får nogle sjove kommentarer på deres statusopdatering, da det måske er ord eller vendinger, der ikke er typisk for dem at bruge på Facebook. Eleverne synes det er en lidt skør opgave, men synes det er sjovt og så får de jo lov at være på Facebook! En anden før-læsnings aktivitet kan være at læse bare en smule af teksten op for eleverne og så lade dem lave drama over, hvad de forventer, der vil ske videre i historien. Selvfølgelig skal dramaet optages og lægges op på bloggen. En sidste før-læsnings aktivitet jeg vil nævne, er arbejdet med genrekendskab. For at eleverne er bevidste om, hvilken teksttype, de skal til at arbejde med, er det nødvendigt, at de har kendskab til forskellige genre. At eleven kan kende de forskellige tekster fra hinanden, er med til at skabe nogle rammer for læseforståelsen Brudholm, s. 95 9

10 Strategiundervisning I BLU er et centralt kendetegn på gode og engagerede læsere, at de er undervist i strategisk læsning. I BLU undervises altid i læsestrategier i forhold til naturfaglige tekster. Som underviser af læsesvage elever mener jeg at undervisning i strategisk læsning i forhold til skønlitterære tekster absolut også er relevant. Arbejdet med praktiske aktiviteter og forsøg på at skabe interesse for teksterne kan med succes suppleres med undervisning i læsestrategier. Effective strategy instruction increases not only students' competence but also their awareness of competence, which is motivating 15 I det ovenstående har jeg allerede være inde på nogle af elementerne i de læsestrategier man underviser i, i BLU. Undervisningen tager udgangspunkt i verbalisering og modellering. Man ønsker at gøre eleverne opmærksomme på de kognitive processer, der foregår under læsning, når man er en god og effektiv læser. At give den læsesvage elev denne opmærksomhed på, hvad der skal ske under læsning, er med til at skabe en ramme for læseren. Dette mindsker muligheden for at være passiv læser. Til at starte med skal eleverne støttes meget i brugen af strategierne, men med tiden skulle de gerne blive så naturlig en del af læsningen, at eleven mere og mere bevidst vælger at bruge strategierne og bliver i stand til at vælge, hvilken strategi, der er god i forhold til netop den tekst han arbejder med. De 6 startegier der arbejdes med i BLU er: 1. aktivering af relevant forforståelse, 2: At stille spørgsmål før og under læsning, 3: At søge efter vigtige informationer, 4: at opsummere teksten, 5: At organisere tekstindhold v.h.a. mindmaps o.lign., 6: At lave en oversigt over tekststruktur og opbygning. Undervisningen i at bruge læsestrategier bliver endnu mere relevant i det øjeblik, man vælger at inddrage sociale medier og internet tekster i sin undervisning. Får eleven en tekst i et Word dokument, er den i en meget fast form, der er ikke mulighed for mange forskellige valg. Giver man der i mod eleverne et link til en tekst, der ligger på en internet side, bliver teksten pludseligt meget mere flydende. Læseren står over for flere valg, når han skal læse teksten på internettet. Læsningen bliver ikke nødvendigvis lineær, man kan nu via en række forskellige links springe til andre tekster og genrer. Læsningen består måske ikke kun i afkodning af bogstaver og sætninger nu, men også i at se et filmklip eller høre en pod cast. Med undervisning i strategier klæder man eleven bedre på, til at kunne få et udbytte ud af det, der ellers kunne blive til en formålsløs surfe tur på nettet. Samarbejdslæring For mange elever med læsevanskeligheder har afkodningen været det, der har været den største forhindring ved læsningen. Ved at arbejde med kompenserende hjælpemidler springer den læsesvage pludseligt over forhindringen og er nu kommet til næste skridt ved læsning, nemlig læseforståelsen. Det er rigtigt svært pludseligt at skulle forholde sig til indholdet af teksten, når man i mange år kun har kæmpet med afkodningen. Det er ikke som hos de jævnaldrende stille og roligt blevet en almindelig del af at læse, at man også skal forholde sig til, hvad det er teksten vil med en. Gennem det som BLU kalder samarbejdslæring kan den læsesvage elev få en oplevelse af at læsning ikke nødvendigvis kun, er noget han er dårlig til. Tekster der bliver arbejdet med i grupper kan på en anden måde, end hvis man sidder med den selv, blive arbejdet igennem. Der kan opstå

11 diskussioner, der sætter et andet perspektiv på indholdet, end det man selv var kommet frem til. Desuden kan der opstå et sundt konkurrenceelement i, at benytte læsestrategier for at komme frem til netop de spørgsmål, der åbner teksten for gruppen. Men fra de gode intentioner om det vellykkede gruppearbejde, til at det lykkes, ligger der et hårdt slid både fra eleverne og læreren. Det er nødvendigt at der ligger en stram ramme om arbejdet i gruppen. Eleverne skal ikke være i tvivl om, hvad der forventes. Brug af Cooperative Learning 16 kan i denne sammenhæng være givende. Eleverne bliver tildelt roller i gruppen og har ansvaret for en opgave hver under læsningen af teksten. Det er vigtigt at læreren støtter meget op om arbejdet i gruppen i starten, sådan at eleverne kommer godt fra start. Arbejdsmetoden fremmer sociale interaktioner blandt eleverne og giver de svage læsere hjælp til den del af læsningen, der endnu ikke er automatiseret hos dem. Lærerinvolvering En elev med læse- og skrivevanskeligheder, har som oftest altid været meget i lærerhænder (Specialundervisning, lektiehjælp, negativ opmærksomhed ). Læreren er en stor del af alle elevers liv, så på en eller anden måde er læreren altid involveret i elevernes verden. For at skabe et trygt miljø for læring og særligt læring af noget eleven finder meget svært, er det vigtig med lærere, der er involverede og har indsigt i den verden eleven færdes i. Når der undervises i læseforståelse er en lærer med stort kendskab til læseundervisning en forudsætning, men for at skabe motivationen hos eleverne for at modtage denne undervisning, skal læreren turde, at give noget at kontrollen fra sig. Teksterne og undervisningen skal arbejdes med ud fra elevernes interesser og spørgsmål. Det er vigtigt at læreren lukker op for den verden, eleven befinder sig i. Her bliver det meget relevant at inddrage de sociale medier og internettekster i undervisningen. Læreren skal turde lade eleverne kommunikere på Facebook i undervisningen, det skal være helt legalt at lægge en video fra undervisningen ud på Youtube, det skal være rigtigt godt, hvis en elev lige vil dele en fil over MSN med en elev i et andet lokale og må være super, hvis en information lige skal tjekkes efter på Google. På denne måde knytters elevernes hverdag og kunnen til noget af det, de har allersværest ved, nemlig at deltage i og finde undervisningen i læseforståelse interessant. Konklusion Med udgangspunkt i mit arbejde med læsesvage elever på Farsø Efterskole har jeg med denne artikel søgt at komme med argumenter for, hvorfor og hvordan Internettekster og sociale medier kan inkluderes i undervisningen for at øge læseforståelse og læsemotivation. De læsesvage elever lever i et netværkssamfund, hvor de navigerer rundt i mange forskellige netværk. Mange af disse netværk er netværk på Internettet, hvor kommunikationen foregår på skrift. De elever jeg arbejder med bruger deres pc er som kompenserende hjælpemiddel, hvilket betyder at eleverne altid har 16 Kagan Cooperative Learning er en undervisningsform, der via højt strukturerede samarbejdsprocesser skaber en helt ny dynamik i klasseværelset, Elevernes indbyrdes samarbejde organiseres i såkaldte Cooperative Learning-strukturer, der trin for trin fører eleverne igennem tænkning, skrivning, læsning, problemløsning, præsentationer og alt det andet, man har brug for at gøre, nar man lærer. Strukturerne er udviklet af Dr, Spencer Kagan i samarbejde med en lang række forskere og lærere, og de er baseret på adskillige årtiers international forskning. De kan anvendes i alle fag og på alle niveauer i uddannelsessysterne. Se 11

12 deres pc er tændt og dermed har de adgang til alle deres netværk. Jeg har gennem afklaring af begrebet læseforståelse og med udvalgte dele af undervisningsprogrammet BLU søgt at argumentere for, at ved at inddrage de sociale medier og Internettekster i undervisningen rammer vi ind i elevens verden og at det er fremmende for læsemotivationen og læseforståelsen. Det er vigtigt for mig, at understrenge, at inddragen af Internettekster og sociale medier i undervisningen ikke skaber øget motivation og læseforståelse af sig selv. Lærerens planlægning bliver anderledes i forhold til den planlægning han har været vant til. Der stilles større krav til lærerens viden om hver enkelt elevs svagheder inden for læseforståelsen. Han skal vide, om det for eksempel er ord- eller begrebsforrådet, der er mangelfuld i forhold til forståelse eller om det handler om, at læseren er meget passiv og mangler strategier til at gøre læseren mere bevidst om læsningen og dermed bliver mere aktiv læser. Nogle tekster kan have et sprog og en opbygning(struktur) som gør dem mindre tilgængelige for de fleste læsere, og som giver specielt store udfordringer for eleven, i den sammenhæng er det vigtigt at eleverne er genrebevidste. Som netværksmennesker bliver individuel læsning ofte en del af en kontekst, hjemme, blandt kammeraterne, på skolen og i samfundet og kulturen i øvrigt. Denne kontekst har også betydning for elevens læsning, for eksempel for, hvad eleven læser, hvordan eleven værdsætter det han læser, hvordan det læste fortolkes osv. Det er vigtigt at læreren, der skal planlægge med god læseforståelse som målet, ikke bare tager hensyn til forhold ved læseren og hans interesser, men også vurderer på hvilken måde de tekster eleven læser og kan hæmme eller fremme læseforståelsen og læsemotivationen. Litteraturliste Arendal, Erik: Master i specialpædagogik, Ordblindes muligheder med it-hjælpemidler i vidensamfundet. Bay, Morten: Homo Conexus, Gyldendal Business 2009 Brudholm, Merete: Læseforståelse Hvorfor og hvordan? Alinea 2002 Bräten Ivar: Leseforståelse om betydningen av forkunnskaper, forståelsesstrategier og lesemotivasjon i Tidsskriftet viden om læsning okt Bundsgård Jeppe, Ph.d. afhandling: I Danskfagets IT-didaktik, Elbro, Carsten læsning og læseundervisning, Gyldendal 2006 Guthrie John T., Wigfield Allan, and VonSecker Clare: Effects of Integrated Instruction on Motivation and Strategy Use in Reading. I Journal of Educational Psychology 2000, Vol. 92, No. 2, Madsbjerg, Sigrid og Lund, Henriette Romme: Læselyst og læring, Dansk psykologisk forlag 2010 Pedersens, Dorthe Klint: Hvad har betydning for elevers læseforståelse, Læserapport 44 Landsforeningen af Læsepædagoger, Fjerritslev

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse

Læs mere

Læsevanskeligheder, 161010203. Helle Bonderup Grene. December 2010

Læsevanskeligheder, 161010203. Helle Bonderup Grene. December 2010 0 Bilag 1A - Opgaveforside OPGAVEFORSIDE Denne blanket indsættes som FORSIDE i alle tre eksemplarer af eksamensopgaven Modulnavn- og nr.: Vejle Vejleders navn: Eksamenstermin (skriv måned og år) Læsevanskeligheder,

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Pædagogisk Diplom, Læsevanskeligheder, 161010203 Christina Tind Pedersen, 127007

Indholdsfortegnelse. Pædagogisk Diplom, Læsevanskeligheder, 161010203 Christina Tind Pedersen, 127007 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metodeafgrænsning... 3 Case... 3 Hvorfor er læsning så svær?... 4 Læseforståelse... 6 Elever med svag læseforståelse... 7 Psykologisk ilt... 8 Kan ikke, gider ikke...

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Læsning og læseforståelse. Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen

Læsning og læseforståelse. Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen Læsning og læseforståelse Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen Kære konferencedeltager Tak for sidst. Jeg har redigeret i mine slides, slettet nogle eksempler, fjernet alle elevbillederne

Læs mere

It-rygsæk, Værd At Vide

It-rygsæk, Værd At Vide 2014 It-rygsæk, Værd At Vide Konsulenterne Center for Uddannelse 20-03-2014 Indledning I Næstved er it-rygsække som kompenserende hjælpemiddel til elever med udfordringer i læsning og skrivning et udbredt

Læs mere

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Side 1 CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Lektor, Mph & sygeplejerske Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Navn Navnesen Titel Afdelning 10 august 2009 Cooperative Learning

Læs mere

Giv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner

Giv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Odense Lærerforening, efterår 2011 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Det glade budskab! Læsning

Læs mere

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet 2 Læsepolitik Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet.... 4 Læsning ind i fagene - aktive forståelsesstrategier..... 6 It

Læs mere

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

16.11.2011. Dialogisk oplæg. Som udgangspunkt for resten af mit oplæg laver vi nu en undervisningssituation I er eleverne, og jeg er lærer

16.11.2011. Dialogisk oplæg. Som udgangspunkt for resten af mit oplæg laver vi nu en undervisningssituation I er eleverne, og jeg er lærer Dialogisk oplæg At bidrage til øget refleksion over læseundervisningen i danskfaget At skitsere en procesorienteret tilgang til læsning af tekster At præsentere førlæsningsaktiviteter At argumentere for

Læs mere

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter Fag:dansk Hold:14 Lærer:th r 33-34 Undervisningsmål 9/10 klasse Lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

FARSØ EFTERSKOLE 29-4-2013. Farsø Efterskole Stinne Lakmann

FARSØ EFTERSKOLE 29-4-2013. Farsø Efterskole Stinne Lakmann 29-4-2013 FARSØ EFTERSKOLE Ordblinde unge på vej ud i overhalingsbanen på den digitale motor vej ved hjælp af selvprogrammerende adfærd Stinne Lakmann Side 1 af 15 Indhold Indledning... 2 Problemformulering...

Læs mere

Brug af Facebook til fælles fortolkning og analyse af skønlitteratur

Brug af Facebook til fælles fortolkning og analyse af skønlitteratur Brug af Facebook til fælles fortolkning og analyse af skønlitteratur DANSK, 8. - 9. KLASSE NÅR FACEBOOK DIDAKTISERES OG BRUGES SOM MIDDEL TIL FORTOLKNING AF SKØNLITTERATUR IT lærernetværk, region Nord

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

- når gymnasieskolens kode er ukendt for den unge, handler det om at eksplicitere krav og kriterier

- når gymnasieskolens kode er ukendt for den unge, handler det om at eksplicitere krav og kriterier 1 Projekt om gymnasiefremmede unge I danskgruppen på Langkær Gymnasium og HF har vi i forhold til projektet om gymnasiefremmede unge især fokuseret på ét initiativ: Stilladssering (model-læring) i forbindelse

Læs mere

30-08-2012. Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner

30-08-2012. Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Temadag om faglig læsning Aalborg, onsdag den 26. september 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Kompetente læsere Elevernes faglige læsning bør være i fokus i hele grundskoleforløbet. Uanset fag arbejder læreren

Læs mere

Læs og lær/horsens Kommune Kursusgang 2

Læs og lær/horsens Kommune Kursusgang 2 Gør tanke til handling VIA University College Læs og lær/horsens Kommune Kursusgang 2 Titel på præsentationen 1 Titel på præsentationen 2 Program kl. 13-16 1. Opsamling og videndeling på læsefaglige erfaringer

Læs mere

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet - Læsehastighed - automatisering af læsefærdigheder - Læselyst Den fortsatte læsning: - At læse for at lære Læsemåde - Læse skønlitt./faglitt. Romaner

Læs mere

Hvorfor har børn med autisme svært ved at forstå det, de læser?

Hvorfor har børn med autisme svært ved at forstå det, de læser? K Hvorfor har mange børn med autisme svært ved at forstå det, de læser? Hvad er det i deres udviklingsforstyrrelse, der har konsekvenser for deres læseforståelse? Og hvilke konsekvenser må det have for

Læs mere

Læsehandleplaner. 2. Baggrunden. November 10, Oplæg til handleplan udd.notebook. L = A x F (x motivation) 3. Betragtninger om læsning

Læsehandleplaner. 2. Baggrunden. November 10, Oplæg til handleplan udd.notebook. L = A x F (x motivation) 3. Betragtninger om læsning Læsehandleplaner Læseløft Syd 30. oktober 2014 1. Læsehandleplan hvorfor? Hvorfor skal vi have en læsehandlingsplan? Hvad skal den bruges til? Hvilken praksis skal ændres? Hvem er aktører i det her? Hvad

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Når læsningen ikke lykkes... 5. Læseforståelse... 7. Verden, tekster, hukommelse og metabevidsthed... 9. At skulle stå lidt på tæer...

Når læsningen ikke lykkes... 5. Læseforståelse... 7. Verden, tekster, hukommelse og metabevidsthed... 9. At skulle stå lidt på tæer... INDHOLD Når læsningen ikke lykkes... 5 Læseforståelse... 7 Verden, tekster, hukommelse og metabevidsthed... 9 At skulle stå lidt på tæer... 11 At undervise med et særligt fokus... 12 Elevernes egne oplevelser...

Læs mere

TØNDER DISTRIKTSSKOLE

TØNDER DISTRIKTSSKOLE Sprog- og læsehandleplan 2016-17 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse, job og deltagelse

Læs mere

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Handleplan for læsning på Knudsøskolen. Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet

Læs mere

(c) www.meretebrudholm.dk 1 TEMADAG: LÆS OG FORSTÅ GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK

(c) www.meretebrudholm.dk 1 TEMADAG: LÆS OG FORSTÅ GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK 1 TEMADAG: LÆS OG FORSTÅ GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK Læseforståelse 26. marts 2015 Den fortsatte læseudvikling? 2 hvert år forlader flere tusinde unge grundskolen uden at kunne klare optagelseskravene til

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

Evaluering af Turbodansk

Evaluering af Turbodansk Greve Kommune Evaluering af Turbodansk Greve Kommune 2010-2011 Oktober 2011 Evaluering af Turbodansk i Greve Kommune 2010-11 Baggrund for forsøget... 2 Formål med forsøget... 2 Indhold... 2 Struktur...

Læs mere

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING 2014-15

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING 2014-15 Digital undervisning - ipad: I udskolingen er undervisningen digital i de fleste timer, da alle elever bruger den af skolen udleverede ipad som platform. Der vil derfor, for så vidt muligt, ikke have bøger

Læs mere

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole. Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Faglig læsning i matematik. - Michael Wahl Andersen, Ålborg, 2012

Faglig læsning i matematik. - Michael Wahl Andersen, Ålborg, 2012 Faglig læsning i matematik - Michael Wahl Andersen, Ålborg, 2012 Begrundelser Faglig læsning hvorfor? Fælles mål Mentale repræsentationer Tænkning Aktiv læsning Matematikbogen som genre Bogens opbygning

Læs mere

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling?

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Program for eftermiddagen Den rigtige bog til det rigtige barn - En kort teoretisk gennemgang af børns læseudvikling med eksempler på materialer,

Læs mere

FEEDBACK ORDBLINDEUNDERVISNING

FEEDBACK ORDBLINDEUNDERVISNING FEEDBACK ORDBLINDEUNDERVISNING FEED BACK RESPONS TILBAGEMELDINGER EVALUERING FEEDBACK SKULLE DET SÅ VÆRE NOGET NYT.? Helle Bonderup hebs@via.dk 2 OPTAGETHEDEN AF FEEDBACK. EN INTERESSANT MODSÆTNINGER:

Læs mere

Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde

Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde Hvad forventer du at få med hjem fra dette oplæg? Albanigade 54E, 1. sal 5000 Odense C

Læs mere

Lær at lede og. motivere frivillige

Lær at lede og. motivere frivillige Lær at lede og Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. motivere frivillige V/ Sociolog Foredragsholder, forfatter og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Hvor er du? 1) I har

Læs mere

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments

Læs mere

Læsepolitik for Snedsted Skole

Læsepolitik for Snedsted Skole September 2014 Læsepolitik for Snedsted Skole Snedsted Skole Hovedgaden 5 7752 Snedsted Tlf. 99173425 snedsted.skole@thisted.dk www.snedsted-skole.skoleintra.dk Indholdsfortegnelse Forord... 3 Læsning

Læs mere

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde 1 Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre,

Læs mere

Faglig læsningsprojekt for HF- historielærere.

Faglig læsningsprojekt for HF- historielærere. Faglig læsningsprojekt for HF- historielærere. Som led i skolens udviklingsprojekt om faglig læsning og læseforståelse, som senere er indgået i projektet LITERACY, gennemgik 18 HF- historielærere og 4

Læs mere

Teknologiske muligheder i. Håndholdte hjælpemidler i undervisningen af elever i læse- og skrivevanskeligheder

Teknologiske muligheder i. Håndholdte hjælpemidler i undervisningen af elever i læse- og skrivevanskeligheder Teknologiske muligheder i undervisningen Håndholdte hjælpemidler i undervisningen af elever i læse- og skrivevanskeligheder Farsø Efterskole - Farsø Efterskole er for unge med læse-og skrivevanskeligheder.

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder

ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder VERSION 1 Handleplan for: navn: cpr: klasse: skole: udarbejdet dato og årstal: Handleplanen er udarbejdet af: (navn & underskrifter) elev: forældre

Læs mere

Workshop - Skoleteknilogi 24. august 2010 Bryd skolens vægge ned!

Workshop - Skoleteknilogi 24. august 2010 Bryd skolens vægge ned! Workshop - Skoleteknilogi 24. august 2010 Bryd skolens vægge ned! Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus Universitet Jeg kan stadig huske flere af mine klassekammeraters

Læs mere

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme Kortfattet overordnet teori samt en række råd til hjemmet, der bygger på seneste forskning inden for det skriftsproglige område. Det skriftsproglige

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 Formål på kalaallisut på NIF På NIF undervises der fra modersmålsundervisning til begynder niveau, derfor undervises der i niveaudeling. Mål og delmål I begynderundervisningen

Læs mere

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2015

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2015 Plan foråret 2015 Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2015 23. april: Lærerne informerer ledelsen om gruppesammensætningen ved KS eksamen. Mandag den 27. april, kl. 10.45-11.30, auditoriet:

Læs mere

Kræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig?

Kræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig? VIDENSKONSTRUKTION Kræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig? Oversigt Mange skoleaktiviteter kræver, at eleverne lærer og gengiver de oplysninger, de modtager. Det

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede

Læs mere

Klart på vej - til en bedre læsning

Klart på vej - til en bedre læsning FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for

Læs mere

Hvilket eller hvilke problem(er) sigtede projektet mod at løse? Hvilke vanskeligheder for de gymnasiefremmede sigtede projektet mod at løse?

Hvilket eller hvilke problem(er) sigtede projektet mod at løse? Hvilke vanskeligheder for de gymnasiefremmede sigtede projektet mod at løse? Afrapportering af projekt: Sprogværkstedet2, bevillingsnummer 127754, underprojekt i ét af Undervisningsministeriets projekter: Gymnasiefremmede elever øget fagligt udbytte Sprogværkstedet2 er et udviklingsprojekt

Læs mere

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2013

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2013 Plan foråret 2013 Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2013 24. april: Lærerne informerer ledelsen om gruppesammensætningen ved KS eksamen. Mandag den 29. april, kl. 13.50-14.35, auditoriet:

Læs mere

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard Opdagende skrivning en vej ind i læsningen Klara Korsgaard Dagsorden 1. Baggrund for projektet 2. Opdagende skrivning 3. Søholmprojektet 4. Konsekvenserne for første klasse talesprogsfjeldet Tale Skrift

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen Læseevaluering på begyndertrinnet Indhold Indledning........................................................ 4 Hvordan skal læseevalueringsen gennemføres?.....................

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og

Læs mere

SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester

SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester Februar, 2010/Lone Krogh SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester Spørgsmålene i skemaet har til formål at inspirere dig til at reflektere over dine ressourcer og de eventuelt større udfordringer, du ser

Læs mere

Læsebånd. Mariagerfjord Kommune. - en samling af viden og erfaringer - udarbejdet af læsevejledere og læsekonsulent.

Læsebånd. Mariagerfjord Kommune. - en samling af viden og erfaringer - udarbejdet af læsevejledere og læsekonsulent. Læsebånd Mariagerfjord Kommune - en samling af viden og erfaringer - udarbejdet af læsevejledere og læsekonsulent. Indhold: 1. Begrundelser for læsebånd. 2. Relevant viden om læsning. 3. Motivation. 4.

Læs mere

Evaluering af BIT foråret 2014

Evaluering af BIT foråret 2014 Evaluering af BIT foråret 2014 Køn Uddannelse Går du på et bestemt forløb Går du på et bestemt forløb Hvilken klasse går du i Dine it-kundskaber I dette afsnit vil vi bede dig om at besvare nogle spørgsmål

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk.

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk. Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11 Antal respondenter: 8 stk. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Jeg har været

Læs mere

FOKUS PÅ DET SPROGLIGE MINDRE FRAFALD

FOKUS PÅ DET SPROGLIGE MINDRE FRAFALD 30. MAJ 2012 FOKUS PÅ DET SPROGLIGE MINDRE FRAFALD INA SCHMIDT/LEKTIOLOG/RÅDGIVNINGS- OG STØTTEENHEDEN, CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEIDER (CUDIM) AARHUS PER LYSGAARD/STUDIELEDER/AARHUS

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Læsning i indskolingen

Læsning i indskolingen Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer

Læs mere

Skab motiverede medarbejdere

Skab motiverede medarbejdere Køb bøgerne i dag 240 kr. / 180 kr. Mobil: Swipp Skab motiverede medarbejdere V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver

Læs mere

M.Younes pædagogisk it-vejleder-uddannelse 1. Videndeling

M.Younes pædagogisk it-vejleder-uddannelse 1. Videndeling M.Younes pædagogisk it-vejleder-uddannelse viden M.Younes pædagogisk it-vejleder-uddannelse 1 M.Younes pædagogisk it-vejleder-uddannelse Indholdsfortegnelse Præsentation af skolen udfordringen historisk

Læs mere

Cooperative Learning og Læringsstile

Cooperative Learning og Læringsstile Cooperative Learning og Læringsstile Forskningen inden for Cooperative Learning og Læringsstile, beskæftiger sig primært med at optimere elevernes muligheder for indlæring. Inden for læringsstils undervisningen,

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16 Hovedformål med faget De forskellige danskfaglige dimensioner skal i stigende grad integreres i arbejdet med sprog og alle typer tekster i afgangsklasserene, inden for de fire kompetenceområder: Læsning,

Læs mere

Projekterfaringer. It-støttet undervisning på 3. årg. Skoleåret 06/07

Projekterfaringer. It-støttet undervisning på 3. årg. Skoleåret 06/07 Juni 2007 Projekterfaringer It-støttet undervisning på 3. årg. Skoleåret 06/07 Baggrund Fem folkeskoler deltog i projektet med hver én klasse på 3. årg. Det var Ejer Bavnehøj Skolen, Knudsøskolen, Mølleskolen,

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Videndeling 1-11-2013

Videndeling 1-11-2013 Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Indholdsfortegnelse. Min Styrkebog i Skolen få styrkerne i spil i klasseværelset

TIL GENNEMSYN. Indholdsfortegnelse. Min Styrkebog i Skolen få styrkerne i spil i klasseværelset Side 4 Denne side må ikke kopieres Glæde & Børn v/louise Tidmand Indholdsfortegnelse Om forfatterne... s. 6 Forord... s. 7 Positiv psykologi og styrker... s. 7 Materialets mål... s. 8 De 24 styrker...

Læs mere

Hvordan indtænke læse- og skriveteknologi i tilrettelæggelsen af uddannelse og undervisning

Hvordan indtænke læse- og skriveteknologi i tilrettelæggelsen af uddannelse og undervisning Gør tanke til handling VIA University College Hvordan indtænke læse- og skriveteknologi i tilrettelæggelsen af uddannelse og undervisning Lektor i dansk på læreruddannelsen og hf i Nørre Nissum, VIAUC

Læs mere