Læsemotivation og læseforståelse gennem Internettet og sociale medier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læsemotivation og læseforståelse gennem Internettet og sociale medier"

Transkript

1 OPGAVEFORSIDE Denne blanket indsættes som FORSIDE i alle tre eksemplarer af eksamensopgaven Modulnavn- og nr.: Vejleders navn: Eksamenstermin (skriv måned og år) Titel på opgaven: Læse- og skrivevanskeligheder Helle Bonderup Grene Læsemotivation og læseforståelse gennem Internettet og sociale medier Problemformulering: Hvordan impliceres brugen af sociale medier og Internettekster i undervisningen af unge i læse- og skrivevanskeligheder til at fremme læseforståelse og skabe motivation til læsning. Opgavetype. I henhold til studieordning/eksamensvejledning er opgaven (sæt kryds): en synopse (max. 5 sider) et skriftligt oplæg (max. 5 sider) en skriftlig opgave (max 12 sider (for én studerende) andet. Skriv: Opgaven er udarbejdet af: Navn: Stinne Lakmann Cpr (første 6 cifre): Antal typografiske enheder (optalt af tekstbehandlingsprogrammets tællefunktion). Brug funktionen Tegn (med mellemrum) JA Opgaven må stilles til rådighed for andre studerende (skriv ja el. nej) Dato, forfatterens / forfatternes underskrift (med denne underskrift bekræftes, at det skriftlige produkt er udfærdiget uden uretmæssig hjælp). 12/ Stinne Lakmann 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 3 Metodeafsnit... 3 Netværkssamfundet... 4 Afklaring af begrebet læseforståelse... 5 Motivation til læsning... 6 lærings- og kundskabsmål... 8 Praktiske erfaringer... 8 Interessante tekster... 9 Strategiundervisning Samarbejdslæring Lærerinvolvering Konklusion Litteraturliste Indledning At være ung i vores samfund, kræver at man kan kommunikere hele tiden. Denne kommunikation er ofte på tekst, enten via sms, Facebook eller en blog. Nyheder opdateres hele tiden på Internettet og den nyeste information om et computerspil eller brugsanvisningen til et nyt apparat findes ved søgning og læsning på Internettet. Flere af de sociale medier lægger op til, at man har en mening om det, de andre skriver ude på Facebook eller på bloggen. Man skal kunne dette, hvis man vil stræbe mod normalitetsbegrebet i samfundet. I undervisningen af unge med læse- og skrivevanskeligheder er en af de store udfordringer tit at motivere til at læse, skrive, kommunikere og til at være reflekterende. Så hvorfor ikke, som et middel til at nå målet, inddrage elevernes egen verden i undervisningen i læseforståelse og skrivning? At den tekst eleven skal læse i undervisningen ikke nødvendigvis er en tekst, som læreren har scannet og taget med, men at eleven får udleveret et link til en tekst på Internettet, giver undervisningen uforudsigelighed og flytter sig fra den lineære tekstlæsning, der ellers er velkendt i skolen. Eleven har nu mulighed for at klikke sig videre i sin læsning via links. Det er ikke sikkert at eleven får læst hele den oprindelige tekst, før noget andet fanger opmærksomheden, hvilket er med 2

3 til at eleven bliver medbestemmende i tekstvalget og i den viden eleven kan tilegne sig. Vælger læreren at tekster eller små opgaver, eleverne normalt ville lave i et Word dokument skal laves og afleveres via klassens blog, er der pludseligt en anden end læreren og til med flere modtagere af en elevtekst. Læreren kan også uddele opgaver via væggen på Facebook, så er opgaven, der er stillet pludseligt henvendt og tilpasset direkte til den enkelte. Denne form for undervisnings planlægning giver danskundervisningen en anden dimension. Man kan høre elever udtale: Det her er jo slet ikke lige som rigtig skole, når de har lavet et indlæg til en blog eller skullet diskutere et indlæg på Facebook. Problemformulering Hvordan impliceres brugen af sociale medier og Internettekster i undervisningen af unge i læse- og skrivevanskeligheder til at fremme læseforståelse og skabe motivation til læsning. Metodeafsnit Min opgave tager udgangspunkt i mit arbejde, særligt som dansklærer, for læse- og skrivesvage elever på Farsø Efterskole. Eleverne er normaltbegavede i alderen år, med en henvisning fra PPR. Vi bruger udelukkende indscannede tekster i al undervisning, som eleverne læser ved hjælp af deres kompenserende hjælpemidler. Vores elever læser med ørene og ikke med øjnene, det vil sige at fokus ikke er på afkodning af bogstaver, men på forståelsen af indhold. Hver gang jeg i denne opgave skriver om læsning, er det altså med kompenserende hjælpemidler, med mindre andet er nævnt. Først ønsker jeg at lave en afklaring af, hvilket samfund det er, de unge med læse og skrivevanskeligheder vokser op i. Jeg vil her bruge Morten Bays bog Homo Conexus Med dette i baghovedet vil jeg indkredse begrebet læseforståelse. Til dette vil jeg bruge Merete Brudholms bog Læseforståelse, hvorfor og hvordan, Carsten Elbros bog Læsning og Læseundervisning, Dansk videnscenter for ordblindes hjemmeside og Dorthe Klint Pedersens læserapport Hvad har betydning for elevers læseforståelse Jeg vil så gå ind og kigge på motivationsfaktore, dette med udgangspunkt i Sigrid Madsbjerg og Henriette Romme Lunds bog Læselyst og læring, særligt Øistein Anmarkrud og Ivar Bråtens artikel Læsemotivation og motiverende læseundervisning, dette fordi de omtaler Conceptoriented reading instruction (CORI), på dansk kaldet Begrebsorienteret læseundervisning (BLU). Jeg vil løbende inddrage tanker om brugen af Internettekster og sociale medier. Slutteligt vil jeg drage en konklusion, der taler for brugen af sociale medier og Internettekster i undervisningen af læsesvage elever, med fokus på lærerens ændrede forberedelsesarbejde i denne sammenhæng. 3

4 Netværkssamfundet Overgangen fra industrisamfund til et netværkssamfund, sammenlignes med renæssancen tilbage mellem det 13. og 17. århundrede. Mennesker oplever ligeledes nu en frigørelse fra, at viden var forbeholdt nogle få, til at viden er tilgængeligt for alle. I industrimenneskets tankegang er viden lig med magt. For netværksmennesket 1 er viden en selvfølgelighed, der er tilgængelig for alle der søger det. Vidensspredning er accelereret med en sådan hast, at det bl.a. kan være svært for politiske regimer at beholde folk i troen på den sandhed de ønsker. Et eksempel er partiets Liberal Alliance meget hurtige rutsjetur i den politiske rutsjebane. Netværksmennesket bryder med industrisamfundets hierarkiske tankegang om, at succes ligger for enden af hårdt arbejde og øverst på rangstigen 2. Mennesket fordeles vertikalt i verden i stedet for horisontalt, vi distancerer os fra en selvopfattelse, der er subjektiv og hvor resten af verden er objekter, og erkender vi er en del af et stort netværk, hvor alt er forbundet til hinanden. Set med industrimenneskets øjne er Homo conexus en af de mest egoistiske og narcissistiske generationer nogensinde. I øvrigt ses Homo conexus som overfladisk, ødelæggende for velfærdssamfundet og usolidarisk i sin natur. Homo conexus nægter at indrette sig efter de ældre generationers normer og strukturer. Homo conexus gør ikke som man plejer og heller ikke som man bør. Homo conexus er kendetegnet ved at sætte spørgsmålstegn og tager ikke nødvendigvis information for gode varer selvom det står i en anerkendt bog eller avis. De er kritiske og søger flere vinkler eller svar. Industrimennesket er meget mere autoritetstro og sætter oftest ikke spørgsmålstegn. For Homo conexus er viden relativ og der er ikke en sandhed. Hvad der er sandt og hvad der er falsk, er op til personen i konteksten at vurdere, et er sandt for den ene og noget andet for en anden, og der er accepteret. Det socialkonstruktivistiske dannelsesideal, der kommer til udtryk her, er typisk for Homo conexus. På Farsø Efterskole følges de uddannelsespolitiske diskurser i store træk. Ved brug af kompenserende IT er ét af målene, at eleverne opnår størst mulige faglige kompetencer, de evalueres og prøves efter de standardiserede slutmål, der gælder i folkeskolen, og desuden klædes eleverne på til at tage ansvar for egen læring og for eget liv. Og samtidig og det er nok i virkeligheden grunden til den store succes, som mange ordblinde på landets 21 ordblinde efterskoler oplever er de inkluderet i hele uddannelsesfællesskabet og i hele uddannelsesprojektet, de er pludselig en del af det netværk, de virkelig ønsker at være en del af. De er alle i samme båd, har de samme nederlag og skuffelser at slås med, men oplever pludselig, at de faktisk er i stand til at honorere de faglige krav der stilles. De ser pludselig sig selv som normale i den kontekst de befinder sig i, hvor de førhen har været vant til at være anormale, set i den uddannelsesmæssige kontekst de har befundet sig i. Det skyldes dels den intensive undervisning, den kompenserende IT, og ikke mindst selvværdet og selvtilliden, der langsomt bygges op. Når jeg betragter eleverne i dagligdagen på Farsø Efterskole ser jeg i høj grad en stor flok Homo conexus er. At vi bruger IT til næsten alt i undervisningen, støtter dem i at være online 24 timer i døgnet. Langt de fleste af eleverne er superbrugere af deres pcer og kan uden problemer både høre 1 Homo conexus er betegnelsen for det Morten Bay også kalder for netværksmennesket. Homo conexus sættes over for homo industrialis, eller industrimennesket 2 Bay s. 21 l. 17 4

5 musik fra Youtube, tjekke Face Book og lave et Power Point, hvilket de alt sammen har brug for deres hjælpeprogram til at gøre. Jeg finder det, at eleverne er så optaget af at netværke som en meget positiv udvikling. læsevanskelighederne er ikke så stor en hæmsko for homo conexus, som den var for industrimennesket. For Homo conexus med læsevanskeligheder er behovet for kompenserende hjælpemidler ikke en krykke at støtte sig til, men et Waveboard, der gør at de bare suser rundt ude i alle deres netværk. Afklaring af begrebet læseforståelse Med Elbros 3 ord er læsning defineret som at genskabe et forestillingsindhold på basis af identifikation af tekstens ord, og forhåndskendskab til tekstens begrebsverden Sat op på en velkendt formel ser samme definition således ud: Afkodning x forståelse = læsning Afkodningen af bogstaverne, er det som de fleste læsesvage elever har sværest ved, og det er som oftest det, de gennem deres skolegang har arbejdet mest med. I midler tid er der hjælp at hente for de læsesvage elever i forhold til afkodningen, nemlig ved brug af kompenserende hjælpemidler, der kan læse tekst højt for dem. Så er første forhindring passeret på vejen mod læsning, men læsningen opstår først, når der også er en forståelse for det, der er blevet afkodet. Læseforståelse er en vigtig nøgle til at kunne udnytte læsning som redskab for læring. Desuden er en vigtige forudsætning for læseforståelse, at man har en normal arbejdshukommelse. De væsentlige komponenter 4 i læseforståelse er: Ordkendskab/ordforråd Læsbarhed (sproglig og grafisk tilgængelighed) Viden om teksttyper og genrer Inferenser (at danne indre sammenhænge og forestillinger) Aktiv læseindstilling (monitorering) Metakognition For at kunne hjælpe eleverne til fortsat at forbedre deres læseforståelse, er det ikke nok at have indsigt i, hvor god læseforståelse den enkelte elev har. Det er også vigtigt at have kendskab til, hvilke færdigheder, der især har betydning for variationen i elevernes læseforståelse 5. Dette bliver endnu mere vigtigt, når vi vælger at inddrage Internettekster og sociale medier i vores undervisning. I Dorthe Klint Pedersens læserapport s. 9 skriver hun at 50 % af eleverne har dårligt 3 Carsten Elbro, læsning og Læseundervisning s Dorthe Klint Pedersen, Hvad har betydning for elevers læseforståelse? 5

6 ordkendskab/ordforråd. I en almindelig undervisningssituation vil læreren have udvalgt den tekst, som eleverne skal arbejde med, og han vil kunne komme svære ord i forkøbet ved at gennemgå dem, inden teksten skal læses. Vælger læreren der i mod, at lade eleven selv søge sine oplysninger og tekster på nettet, har han ikke mulighed for at lave denne forberedelse. For i denne situation at kunne støtte eleven, må læreren være meget klar over, hvilke elementer i læseforståelsen eleven har svært ved. Internet og dermed sociale medier ændrer lærerens tilgang til, hvordan han skal arbejde med at udvikle elevernes læseforståelse. Umiddelbart kan det virke forkert og uden tanke for elevens dårlige læseforståelse, når man vælger at inddrage Internettekster og sociale medier i sin undervisning. Det er dog med tanke på motivation, at jeg finder brugen af netop disse medier interessant. I det følgende vil jeg argumentere for brugen af sociale medier og Internettekster i undervisningen af læsesvage elever, ved at se på hvad der motiverer til at læse mere. Jeg vil tage udgangspunkt i et undervisningsprogram fra USA kaldet Concept-oriented reading instruction (CORI). CORI-programmet er designet til at fremme læseengagement og læseforståelse gennem undervisning i læsestrategier, naturvidenskabelige begreber og undersøgelsefærdigheder gennem eksplicit støtte til udvikling af de studerendes indre motivation til at læse. Undervisningsprogrammet er udviklet med bagrund i evidensbaseret forskning, der har haft til mål at kortlægge undervisningspraksis, der er motivationsfremmende for de fleste elever. Motivation til læsning Når eleven skal bevæge sig fra afkodning til læseforståelse som elev med læsevanskeligheder, bliver eleven endnu mere frustreret. Eleven kan ske at opdage, at det vedkommende har knoklet for i så mange år, slet ikke er essensen af det hele. Eleven skal nu kæmpe med noget nyt, som eleven for i øvrigt er kommet alt for sent i gang med i forhold til sine jævnaldrende, fordi eleven har kæmpet og kæmpet med afkodning. Derfor er det lærerens fornemmeste opgave at gøre det sjovt og udfordrende på en god og inkluderende måde. Det kan man, hvis man inddrager elevens egen verden i undervisningen. Vi skal som lærere bevæge os ind på et område, hvor eleverne er eksperterne og de skal hjælpe os, for at det fungerer. Vi skal give dem ejerskab, det er her motivationen blomstrer 6. Men hvorfor er det så vigtigt at motivere til læsning for at fremme netop læseforståelsen? Ivar Bråten omtaler dette i artiklen Leseforståelse om betydningen av forkunnskaper, forståelsesstrategier og lesemotivasjon. Kort fortalt siger han, at elever med høj læsemotivation viser større udholdenhed og vilje til at angribe udfordringer og overvinde vanskeligheder under læsning, end elever med lav læsemotivation gør. Til sammen fører dette til at elever med høj læsemotivation læser meget mere end elever med lav læsemotivation gør, og mere læsning fører til bedre forståelse af det læste, blandt andet fordi meget læsning gør afkodningsfærdighederne 7 bedre 6 Anmarkrud og Bråten i Læselyst og læring s Her menes at jo mere man læser med den syntetiske stemme på pc en, jo bedre bliver man til at lytte til den og forstå den. 6

7 udvider ordforrådet, giver kundskaber og udvikler forståelsesstrategier, etc. Dette betyder altså at høj læsemotivation øger læsemængden, som så forbedrer læseforståelsen 8. En anden vigtig faktor i motivationen af den læsesvage til læsning, er omgivelsernes accept af, at den læsesvage bruger kompenserende hjælpemidler til afkodning 9. Den læsesvage skal føle, at den måde han læser på er normal. Deltagelse er det vigtigste, så er måden hvorpå man deltager underordnet. På det personlige plan, hos en læsesvag elev, er der en række afgørende faktorer, hvoraf selvtillid og initiativ kan nævnes som væsentlige, hvilket fører til begreberne indre og ydre motivation. Indre motivation kommer ved at eleven opdager, at de får noget ud af at læse. De har måske oplevet at blive opslugt af en historie og at tiden nærmest er forsvundet, det har været så godt at opleve det, at de selv vælger at læse noget mere. Eller eleven opdager at de kan være en del af et fællesskab ved at læse indlæg på en blog, kommentere det og at der så kommer respons tilbage på deres kommentar. Eller at en statusopdatering på Facebook har fået rigtig mange kommentarer, så man føler sig set. Ydre motivation er at man læser for at få en højere karakter eller for ikke at få skæld ud 10. Forventning om mestring er også en faktor, der spiller ind på læselysten. Hvis man giver en læsesvag elev en almindelig novelle eller anden skolerelateret tekst, har eleven meget små forventninger til sig selv, om at de kan læse og forstå denne tekst. Deres erfaring med mestring af en sådan tekst siger dem, at det magter de ikke. De har nærmest givet op på forhånd. Vælger man der i mod at benytte et medie eleven er vant til at benytte aktivt i deres fritid, så er det en helt anden tilgang eleven har til teksten. Ligger novellen for eksempel som et blog indlæg på klassens blog eller er opgaven at skrive den statusopdatering på Facebook, som novellens hovedperson ville have skrevet ved novellens slutning, så er eleven ikke så bange for ikke at kunne mestre opgaven, for den ligger inden for elevens egen verden og egen forventning til mestring. I ungdomsårene påvirker eleverne hinanden rigtigt meget. Det kan være meget hæmmende for motivationen til at læse, hvis vennerne opfatter læsning som uvigtigt og uinteressant, det påvirker eleven til at synes det samme. Til gengæld gælder det også den anden vej, at hvis omgangskredsen og stemningen i klassen er, at læsning er vigtigt og værdifuldt, så smitter det og er meget motiverende, også for den læsesvage 11. I artiklen Læsemotivation og læseundervisning 12 omtaler Bråten og Anmarkrud undervisningsprogrammet CORI eller på dansk Begrebsorienteret læseundervisning(blu), Undervisningsprogrammet indeholder 9 kendetegn på engagerede læsere: lærings- og kundsskabsmål, praktiske erfaringer, elevautonomi, interessante tekster, strategiundervisning, samarbejdslæring, ros og belønning, evaluering og lærerinvolvering. Alle 9 kendetegn kan genkendes i undervisningen af læsesvage elever, men jeg vælger at trække 5 frem, i denne 8 Ivar Bräten: Leseforståelse om betydningen av forkunnskaper, forståelsesstrategier og lesemotivasjon s. 7 9 Erik Arendal: Ordblindes muligheder med it-hjælpemidler i videnssamfundet, s Anmarkrud og Bråten i Læselyst og læring s Anmarkrud og Bråten i Læselyst og læring s Anmarkrud og Bråten i Læselyst og læring s. 30 7

8 sammenhæng, for at sætte dem i forhold til brugen af sociale medier og internettekster i undervisningen af de læsesvage elever. Undervisningsprogrammet tager udgangspunkt i undervisning inden for det naturvidenskabelige, men jeg har valgt at bruge elementer fra det her, da jeg finder tankerne meget relevante for undervisning af læsesvage elever med Internet tekster og sociale medier og fordi mange af de pædagogiske tanker kan overføres til undervisning i og med tekster i alle fag. lærings- og kundskabsmål Undervisning med udgangspunkt i et klart lærings- og kundskabsmål, der er forankret i et fagområde eller tema, hvor tekster og opgaver tager afsæt i centrale begreber inden for fagområdet/temaet, giver eleverne et klart billede af, hvad det er de skal arbejde med og dermed kan forvente af den næste periode. Målene inden for temaet sættes, med hjælp fra læreren, af eleven selv, der formulerer spørgsmål. Fra et motivationelt perspektiv vil arbejdet med selvformulerede spørgsmål gavne læseforståelsesprocessen hos eleverne. De vil komme nemmere til et mestringsmål, og de får den erfaring, at læsning ikke bare handler om at læse en tekst, men det handler om at finde ud af ting, få informationer og spændende løsninger. Desuden vurderes elevens præstation på denne måde i forhold til de mål, de selv har været med til at sætte, frem for mål, der udelukkende er sat af læreren og derfor ikke eleven vedkommende. Opgaven som lærer i dette arbejde med læsesvage elever, er at vejlede eleven til at stille spørgsmål, der udfordrer samtidig med de virker overskuelige. Det er ofte sådan for en elev med læsevanskeligheder, at en ramme om arbejdet er en stor hjælp. Ligesom modellering giver eleven et mere klart billede af, hvad der forventes. Forberedelsen for læreren ligger derfor ikke kun i at være bevidst om, hvor meget og hvor lidt hver enkelt elev mestrer, men også i at have en klar ramme for spørgsmålene klar og et eksempel på hvordan denne benyttes. Praktiske erfaringer Som svag læser er det rigtigt vigtigt at få læseforståelsen ud i en anden dimension end den, eleven kan skabe inde i hovedet ved skabning af billeder, undersøgelse af tekst ved at stille egne spørgsmål og lignende arbejdsmetoder. De tekster der arbejdes med i klasselokalet, skal kobles til praktiske erfaringer, hvilket kan hjælpe til at gøre abstrakte begreber fra tekstverdenen konkrete og visuelle. Kombinationen hjælper eleverne til at blive mere aktive læsere. Elever med læsevanskeligheder er ofte meget passivelæsere. Når afkodningen er vanskelig, er det ofte også svært at få fat på de mest elementære elementer i teksten og forbindelsen mellem de forskellige tekstdele. Det er svært at finde fokuspunkter i teksten og dermed svært at stille de spørgsmål til teksten, der skal være grundlag for deres forståelse af teksten. Eleven som er passiv, registrerer ikke selv den manglende forståelse 13. Praksis erfaringer kan komme til udtryk i mange former, det kan være alt fra en tur ind på Johannes V. Jensen museet under arbejdet med tekster fra hans tid, til at bygge en model over en fantasy romans verden. Det er min erfaring at under et sådan arbejde, kan man med fordel bede eleverne om at optage processen med deres mobiltelefoner, så de kan sammensætte en instruktionsvideo, de kan dele med resten af klassen og verden på vores blog. I dette arbejde sker der tre ting: 1: Eleven skal 13 Brudholm s.58 8

9 tænke tekstens handling ud i en ny dimension, billederne inde i hovedet skal gøres levende (Lave en model, lave et dramastykke eller interviewe museumspersonalet). 2: Eleven skal være medtænkende i, hvordan deres arbejde skal formidles videre på video, så de selv og andre kan få nytte af det senere (Som forberedelse til eksamen eller som oplæg på klassen). 3: Der bliver automatisk en masse mundtlighed om temaet/teksten, da det/den lige pludseligt bliver middel til at nå målet. Der kan ude på Youtube.com findes videoer, som elever har lavet i undervisningen, som de selv er blevet så glade for, at de har delt dem derude. Ifølge BLU siger eleverne, der har arbejdet med en kombination af praktiske aktiviteter og klasseundervisning, at teksterne bliver mere vedkommende, spændende og meningsfulde efter de har gjort sig praktiske erfaringer. Interessante tekster Når den læsesvage elev bliver spurgt om hvad de vil læse, når nu de skal finde en frilæsningsbog, er det de færreste, der har et konkret svar. De fleste elever er dog enige om, at det skal interessere dem. Der er ifølge eleverne ikke noget mere demotiverende, end når de får trukket en tekst ned over hovedet, der overhovedet ikke er interessant. Som dansklærer er netop dette udsagn forståeligt, men også meget svært at efterleve, da der jo er krav om læsning af forskellige tekster i danskfaget. Arbejdet som dansklærer består så ikke kun i at finde teksterne til eleverne, men også i at få dem gjort interessante for eleverne. Dette arbejde består blandt andet i at lave en før-læsning med eleverne, der giver dem en forforståelse for teksten og dermed øger den indre motivation for læsning af teksten. Før-læsning kan bestå i at udvide elevernes ord- og begrebsforråd i forhold til tekstens indhold. Til dette formål kan siden Piratepad.net med fordel benyttes. Piratepad er et online dokument med indbygget chatfunktion. Eleverne arbejder på et fællesdokument mens, de diskuterer indholdet i chatten i højre side af skærmen. Eleverne kan selvfølgelig bruge deres ordforslags og oplæsningsprogram på siden. Det klassiske arbejde med ordkort og tankekort kan sagtens bruges i dette medie og eleverne arbejder i et, for dem vant miljø. Jeg har i øvrigt brugt at lade eleverne, efter de har arbejdet med nye ord og begreber, lave en statusopdatering på Facebook, hvor de bruger et eller flere nye ord og begreber. Dette giver et sjovt output af det arbejde, de lige har lavet og eleverne får nogle sjove kommentarer på deres statusopdatering, da det måske er ord eller vendinger, der ikke er typisk for dem at bruge på Facebook. Eleverne synes det er en lidt skør opgave, men synes det er sjovt og så får de jo lov at være på Facebook! En anden før-læsnings aktivitet kan være at læse bare en smule af teksten op for eleverne og så lade dem lave drama over, hvad de forventer, der vil ske videre i historien. Selvfølgelig skal dramaet optages og lægges op på bloggen. En sidste før-læsnings aktivitet jeg vil nævne, er arbejdet med genrekendskab. For at eleverne er bevidste om, hvilken teksttype, de skal til at arbejde med, er det nødvendigt, at de har kendskab til forskellige genre. At eleven kan kende de forskellige tekster fra hinanden, er med til at skabe nogle rammer for læseforståelsen Brudholm, s. 95 9

10 Strategiundervisning I BLU er et centralt kendetegn på gode og engagerede læsere, at de er undervist i strategisk læsning. I BLU undervises altid i læsestrategier i forhold til naturfaglige tekster. Som underviser af læsesvage elever mener jeg at undervisning i strategisk læsning i forhold til skønlitterære tekster absolut også er relevant. Arbejdet med praktiske aktiviteter og forsøg på at skabe interesse for teksterne kan med succes suppleres med undervisning i læsestrategier. Effective strategy instruction increases not only students' competence but also their awareness of competence, which is motivating 15 I det ovenstående har jeg allerede være inde på nogle af elementerne i de læsestrategier man underviser i, i BLU. Undervisningen tager udgangspunkt i verbalisering og modellering. Man ønsker at gøre eleverne opmærksomme på de kognitive processer, der foregår under læsning, når man er en god og effektiv læser. At give den læsesvage elev denne opmærksomhed på, hvad der skal ske under læsning, er med til at skabe en ramme for læseren. Dette mindsker muligheden for at være passiv læser. Til at starte med skal eleverne støttes meget i brugen af strategierne, men med tiden skulle de gerne blive så naturlig en del af læsningen, at eleven mere og mere bevidst vælger at bruge strategierne og bliver i stand til at vælge, hvilken strategi, der er god i forhold til netop den tekst han arbejder med. De 6 startegier der arbejdes med i BLU er: 1. aktivering af relevant forforståelse, 2: At stille spørgsmål før og under læsning, 3: At søge efter vigtige informationer, 4: at opsummere teksten, 5: At organisere tekstindhold v.h.a. mindmaps o.lign., 6: At lave en oversigt over tekststruktur og opbygning. Undervisningen i at bruge læsestrategier bliver endnu mere relevant i det øjeblik, man vælger at inddrage sociale medier og internet tekster i sin undervisning. Får eleven en tekst i et Word dokument, er den i en meget fast form, der er ikke mulighed for mange forskellige valg. Giver man der i mod eleverne et link til en tekst, der ligger på en internet side, bliver teksten pludseligt meget mere flydende. Læseren står over for flere valg, når han skal læse teksten på internettet. Læsningen bliver ikke nødvendigvis lineær, man kan nu via en række forskellige links springe til andre tekster og genrer. Læsningen består måske ikke kun i afkodning af bogstaver og sætninger nu, men også i at se et filmklip eller høre en pod cast. Med undervisning i strategier klæder man eleven bedre på, til at kunne få et udbytte ud af det, der ellers kunne blive til en formålsløs surfe tur på nettet. Samarbejdslæring For mange elever med læsevanskeligheder har afkodningen været det, der har været den største forhindring ved læsningen. Ved at arbejde med kompenserende hjælpemidler springer den læsesvage pludseligt over forhindringen og er nu kommet til næste skridt ved læsning, nemlig læseforståelsen. Det er rigtigt svært pludseligt at skulle forholde sig til indholdet af teksten, når man i mange år kun har kæmpet med afkodningen. Det er ikke som hos de jævnaldrende stille og roligt blevet en almindelig del af at læse, at man også skal forholde sig til, hvad det er teksten vil med en. Gennem det som BLU kalder samarbejdslæring kan den læsesvage elev få en oplevelse af at læsning ikke nødvendigvis kun, er noget han er dårlig til. Tekster der bliver arbejdet med i grupper kan på en anden måde, end hvis man sidder med den selv, blive arbejdet igennem. Der kan opstå

11 diskussioner, der sætter et andet perspektiv på indholdet, end det man selv var kommet frem til. Desuden kan der opstå et sundt konkurrenceelement i, at benytte læsestrategier for at komme frem til netop de spørgsmål, der åbner teksten for gruppen. Men fra de gode intentioner om det vellykkede gruppearbejde, til at det lykkes, ligger der et hårdt slid både fra eleverne og læreren. Det er nødvendigt at der ligger en stram ramme om arbejdet i gruppen. Eleverne skal ikke være i tvivl om, hvad der forventes. Brug af Cooperative Learning 16 kan i denne sammenhæng være givende. Eleverne bliver tildelt roller i gruppen og har ansvaret for en opgave hver under læsningen af teksten. Det er vigtigt at læreren støtter meget op om arbejdet i gruppen i starten, sådan at eleverne kommer godt fra start. Arbejdsmetoden fremmer sociale interaktioner blandt eleverne og giver de svage læsere hjælp til den del af læsningen, der endnu ikke er automatiseret hos dem. Lærerinvolvering En elev med læse- og skrivevanskeligheder, har som oftest altid været meget i lærerhænder (Specialundervisning, lektiehjælp, negativ opmærksomhed ). Læreren er en stor del af alle elevers liv, så på en eller anden måde er læreren altid involveret i elevernes verden. For at skabe et trygt miljø for læring og særligt læring af noget eleven finder meget svært, er det vigtig med lærere, der er involverede og har indsigt i den verden eleven færdes i. Når der undervises i læseforståelse er en lærer med stort kendskab til læseundervisning en forudsætning, men for at skabe motivationen hos eleverne for at modtage denne undervisning, skal læreren turde, at give noget at kontrollen fra sig. Teksterne og undervisningen skal arbejdes med ud fra elevernes interesser og spørgsmål. Det er vigtigt at læreren lukker op for den verden, eleven befinder sig i. Her bliver det meget relevant at inddrage de sociale medier og internettekster i undervisningen. Læreren skal turde lade eleverne kommunikere på Facebook i undervisningen, det skal være helt legalt at lægge en video fra undervisningen ud på Youtube, det skal være rigtigt godt, hvis en elev lige vil dele en fil over MSN med en elev i et andet lokale og må være super, hvis en information lige skal tjekkes efter på Google. På denne måde knytters elevernes hverdag og kunnen til noget af det, de har allersværest ved, nemlig at deltage i og finde undervisningen i læseforståelse interessant. Konklusion Med udgangspunkt i mit arbejde med læsesvage elever på Farsø Efterskole har jeg med denne artikel søgt at komme med argumenter for, hvorfor og hvordan Internettekster og sociale medier kan inkluderes i undervisningen for at øge læseforståelse og læsemotivation. De læsesvage elever lever i et netværkssamfund, hvor de navigerer rundt i mange forskellige netværk. Mange af disse netværk er netværk på Internettet, hvor kommunikationen foregår på skrift. De elever jeg arbejder med bruger deres pc er som kompenserende hjælpemiddel, hvilket betyder at eleverne altid har 16 Kagan Cooperative Learning er en undervisningsform, der via højt strukturerede samarbejdsprocesser skaber en helt ny dynamik i klasseværelset, Elevernes indbyrdes samarbejde organiseres i såkaldte Cooperative Learning-strukturer, der trin for trin fører eleverne igennem tænkning, skrivning, læsning, problemløsning, præsentationer og alt det andet, man har brug for at gøre, nar man lærer. Strukturerne er udviklet af Dr, Spencer Kagan i samarbejde med en lang række forskere og lærere, og de er baseret på adskillige årtiers international forskning. De kan anvendes i alle fag og på alle niveauer i uddannelsessysterne. Se 11

12 deres pc er tændt og dermed har de adgang til alle deres netværk. Jeg har gennem afklaring af begrebet læseforståelse og med udvalgte dele af undervisningsprogrammet BLU søgt at argumentere for, at ved at inddrage de sociale medier og Internettekster i undervisningen rammer vi ind i elevens verden og at det er fremmende for læsemotivationen og læseforståelsen. Det er vigtigt for mig, at understrenge, at inddragen af Internettekster og sociale medier i undervisningen ikke skaber øget motivation og læseforståelse af sig selv. Lærerens planlægning bliver anderledes i forhold til den planlægning han har været vant til. Der stilles større krav til lærerens viden om hver enkelt elevs svagheder inden for læseforståelsen. Han skal vide, om det for eksempel er ord- eller begrebsforrådet, der er mangelfuld i forhold til forståelse eller om det handler om, at læseren er meget passiv og mangler strategier til at gøre læseren mere bevidst om læsningen og dermed bliver mere aktiv læser. Nogle tekster kan have et sprog og en opbygning(struktur) som gør dem mindre tilgængelige for de fleste læsere, og som giver specielt store udfordringer for eleven, i den sammenhæng er det vigtigt at eleverne er genrebevidste. Som netværksmennesker bliver individuel læsning ofte en del af en kontekst, hjemme, blandt kammeraterne, på skolen og i samfundet og kulturen i øvrigt. Denne kontekst har også betydning for elevens læsning, for eksempel for, hvad eleven læser, hvordan eleven værdsætter det han læser, hvordan det læste fortolkes osv. Det er vigtigt at læreren, der skal planlægge med god læseforståelse som målet, ikke bare tager hensyn til forhold ved læseren og hans interesser, men også vurderer på hvilken måde de tekster eleven læser og kan hæmme eller fremme læseforståelsen og læsemotivationen. Litteraturliste Arendal, Erik: Master i specialpædagogik, Ordblindes muligheder med it-hjælpemidler i vidensamfundet. Bay, Morten: Homo Conexus, Gyldendal Business 2009 Brudholm, Merete: Læseforståelse Hvorfor og hvordan? Alinea 2002 Bräten Ivar: Leseforståelse om betydningen av forkunnskaper, forståelsesstrategier og lesemotivasjon i Tidsskriftet viden om læsning okt Bundsgård Jeppe, Ph.d. afhandling: I Danskfagets IT-didaktik, Elbro, Carsten læsning og læseundervisning, Gyldendal 2006 Guthrie John T., Wigfield Allan, and VonSecker Clare: Effects of Integrated Instruction on Motivation and Strategy Use in Reading. I Journal of Educational Psychology 2000, Vol. 92, No. 2, Madsbjerg, Sigrid og Lund, Henriette Romme: Læselyst og læring, Dansk psykologisk forlag 2010 Pedersens, Dorthe Klint: Hvad har betydning for elevers læseforståelse, Læserapport 44 Landsforeningen af Læsepædagoger, Fjerritslev

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Pædagogisk Diplom, Læsevanskeligheder, 161010203 Christina Tind Pedersen, 127007

Indholdsfortegnelse. Pædagogisk Diplom, Læsevanskeligheder, 161010203 Christina Tind Pedersen, 127007 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metodeafgrænsning... 3 Case... 3 Hvorfor er læsning så svær?... 4 Læseforståelse... 6 Elever med svag læseforståelse... 7 Psykologisk ilt... 8 Kan ikke, gider ikke...

Læs mere

Hvorfor har børn med autisme svært ved at forstå det, de læser?

Hvorfor har børn med autisme svært ved at forstå det, de læser? K Hvorfor har mange børn med autisme svært ved at forstå det, de læser? Hvad er det i deres udviklingsforstyrrelse, der har konsekvenser for deres læseforståelse? Og hvilke konsekvenser må det have for

Læs mere

FARSØ EFTERSKOLE 29-4-2013. Farsø Efterskole Stinne Lakmann

FARSØ EFTERSKOLE 29-4-2013. Farsø Efterskole Stinne Lakmann 29-4-2013 FARSØ EFTERSKOLE Ordblinde unge på vej ud i overhalingsbanen på den digitale motor vej ved hjælp af selvprogrammerende adfærd Stinne Lakmann Side 1 af 15 Indhold Indledning... 2 Problemformulering...

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Side 1 CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Lektor, Mph & sygeplejerske Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Navn Navnesen Titel Afdelning 10 august 2009 Cooperative Learning

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter Fag:dansk Hold:14 Lærer:th r 33-34 Undervisningsmål 9/10 klasse Lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret

Læs mere

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling?

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Program for eftermiddagen Den rigtige bog til det rigtige barn - En kort teoretisk gennemgang af børns læseudvikling med eksempler på materialer,

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Sdr. Feldings Efterskole Efteråret 2010

Sdr. Feldings Efterskole Efteråret 2010 1 Problemformulering Hvordan kan man støtte en gruppe overbygningselever med læsevanskeligheder i den videre læseudvikling i danskundervisningen? Læsevanskeligheder er andet end dysleksi, om unges vanskeligheder

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Teknologiske muligheder i. Håndholdte hjælpemidler i undervisningen af elever i læse- og skrivevanskeligheder

Teknologiske muligheder i. Håndholdte hjælpemidler i undervisningen af elever i læse- og skrivevanskeligheder Teknologiske muligheder i undervisningen Håndholdte hjælpemidler i undervisningen af elever i læse- og skrivevanskeligheder Farsø Efterskole - Farsø Efterskole er for unge med læse-og skrivevanskeligheder.

Læs mere

ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder

ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder VERSION 1 Handleplan for: navn: cpr: klasse: skole: udarbejdet dato og årstal: Handleplanen er udarbejdet af: (navn & underskrifter) elev: forældre

Læs mere

Sæt læsespor i udskolingen. Læsevejlederkonference UCSJ Roskilde 30. oktober 2014

Sæt læsespor i udskolingen. Læsevejlederkonference UCSJ Roskilde 30. oktober 2014 Sæt læsespor i udskolingen Læsevejlederkonference UCSJ Roskilde 30. oktober 2014 Program for temagruppe Lidt teori om læseforståelse: Bråten, den gode læselærer, gode og selvstændige/svage og uselvstændige

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Cooperative Learning i børnehaveklassen.

Cooperative Learning i børnehaveklassen. Cooperative Learning i børnehaveklassen. Af Jette Stenlev Første gang offentliggjort i Skolestart nr. 1, 2007 Flere og flere lærere også i skolens yngste klasser begynder at anvende Cooperative Learning

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten

LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE Kursus for undervisere i Skoletjenesten Formen på eftermiddagen Vekslen mellem formidling og diskussion Vekslen mellem oplæg og dialog Vekslen mellem generelle metoder

Læs mere

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard Opdagende skrivning en vej ind i læsningen Klara Korsgaard Dagsorden 1. Baggrund for projektet 2. Opdagende skrivning 3. Søholmprojektet 4. Konsekvenserne for første klasse talesprogsfjeldet Tale Skrift

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

Hvordan kan man tilrettelægge en indsats for elever med særlig behov?

Hvordan kan man tilrettelægge en indsats for elever med særlig behov? Hvordan kan man tilrettelægge en indsats for elever med særlig behov? Folkeskolen er i en omstillingsfase. Opgaven er at udvikle folkeskolen til skolen for alle, hvor det bærende pædagogiske princip er

Læs mere

Roskilde den 25. april 2012

Roskilde den 25. april 2012 Roskilde den 25. april 2012 Nyt til dansk I indskolingen Kære kursister Jeg lovede jer nogle af de slides, vi har brugt i dag. Nu er alle børnebillederne fjernet, så det er en lidt kedelig tekstmasse.

Læs mere

NETTET ER ET MULTIMEDIUM

NETTET ER ET MULTIMEDIUM At læse og skrive på nettet Af Jesper Hansen Nettet Du er højst sandsynligt vant til at bruge internettet i din dagligdag. Når du omtaler det som nettet, ved alle, at det er det net, som vi det meste af

Læs mere

Planlægningsguide til situationsdidaktik

Planlægningsguide til situationsdidaktik Planlægningsguide til situationsdidaktik Af Jeppe Bundsgaard og Simon Skov Fougt Denne planlægningsguide er et arbejdspapir for den enkelte lærer, når der skal planlægges et situationsdidaktisk forløb

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Modulnavn- og nr.: Læsevanskeligheder - 161010203. Vejleders navn: Vejle Helle Bundgård Svendsen

Modulnavn- og nr.: Læsevanskeligheder - 161010203. Vejleders navn: Vejle Helle Bundgård Svendsen OPGAVEFORSIDE Denne blanket indsættes som FORSIDE i alle tre eksemplarer af eksamensopgaven Modulnavn- og nr.: Læsevanskeligheder - 161010203 Vejleders navn: Vejle Helle Bundgård Svendsen Eksamenstermin

Læs mere

Læsning er en aktiv proces!

Læsning er en aktiv proces! Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse

Læs mere

ELEVER, SOM ER INKLUDERET?

ELEVER, SOM ER INKLUDERET? LÆRERKURSUS I INKLUSION AF ORDBLINDE ELEVER Trives du bedst med ELEVER, SOM ER INKLUDERET? INKLUSION AF ORDBLINDE ELEVER ER DU KLÆDT PÅ TIL OPGAVEN? Læsning og skrivning er byggeklodser, som er nødvendige

Læs mere

Modul 4: Mundtlig fremlæggelse

Modul 4: Mundtlig fremlæggelse Modul 4: Mundtlig fremlæggelse Mange elever ved ikke, hvad de bliver bedømt på i skolen. Når man ikke kender eller forstår, hvilke kvalitetskriterier man skal leve op til, kan det nemt afføde stress og

Læs mere

Innovation. et brugbart læringsredskab. Af Thomas Rose Innovationslærer

Innovation. et brugbart læringsredskab. Af Thomas Rose Innovationslærer Innovation et brugbart læringsredskab Af Thomas Rose Innovationslærer 52 Verden er under stor forandring. Vi har, om vi kan lide det eller ej, fået en ny børne- og ungdomskultur, og har dermed også fået

Læs mere

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat

Læs mere

VIDEO, EN VEJ TIL FAGSPROG I FYSIK/KEMI

VIDEO, EN VEJ TIL FAGSPROG I FYSIK/KEMI OPGAVEFORSIDE Modulnavn- og nr.: Skriftsprog (165612104) Vejleders navn: Vejle Helle Bonderup Grene (HEBS) Eksamenstermin (skriv måned og år) Titel på opgaven: December 2012 Andet: Faglig artikel Opgaven

Læs mere

IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF

IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF 35 friskoler 0.-10. klasse 7200 elever Ca.850 ansatte 2 ansatte i FKF Hans Jørgen Hansen 2 Ny folkeskolereform fra 1.8.14 + ny digitaliseringsstrategi

Læs mere

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Lærervejledning. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse

Lærervejledning. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse Lærervejledning Hæleri - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse Hæleri - er det prisen værd? Indhold Sådan kan du arbejde med materialet.......................... 3 Forløb på

Læs mere

it-hjælpemidler? It-hjælpemidler i prøvesituationer? To undersøgelser af it-hjælpemidlers effekt

it-hjælpemidler? It-hjælpemidler i prøvesituationer? To undersøgelser af it-hjælpemidlers effekt Hvor meget hjælper it-hjælpemidler? Holger Juul, lektor, ph.d., Center for Læseforskning, Københavns Universitet Alle er enige om de store muligheder i it-hjælpemidler til læsning og skrivning og mange

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Efterårskurser på PPR 2013

Efterårskurser på PPR 2013 For at få folderen i elektronisk udgave: Se Nyt fra AKT/læsekonsulent på Fællesnettet via Skoleintra eller Kontakt din læsevejleder eller skolens akt-medarbejder Efterårskurser på PPR 2013 Hvordan løser

Læs mere

Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring For den elev, som begynder i en af Egedal Kommunes folkeskoler, skal oplevelsen være, at undervisningen

Læs mere

Hvilket ord? Hvad vil det sige at kunne et ord, når man læser?

Hvilket ord? Hvad vil det sige at kunne et ord, når man læser? Hvilket ord? Hvad vil det sige at kunne et ord, når man læser? Artiklen vil belyse, at elever med dårlig læseforståelse har brugt meget energi på afkodningstræning og derved mistet indholdssiden og dermed

Læs mere

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM Kompetenceudvikling indenfor klasserumsledelse, relationsopbygning og levering af faglighed, så alle lærer med engagement og glæde. Dette kursus kobler al den vigtigste og bedste viden vi har om læring,

Læs mere

Læseløft. Intensivt læsekursus på 12 uger. PPR-center

Læseløft. Intensivt læsekursus på 12 uger. PPR-center Læseløft Intensivt læsekursus på 12 uger PPR-center Hvad er Læseløft? Læseløft er et intensivt læsekursus til elever på 3., 4. og 5. klassetrin, som har svære vanskeligheder med at læse og skrive. Kurset

Læs mere

Besvær med at læse og skrive?

Besvær med at læse og skrive? såd an KO MM ER DU VID ER E Besvær med at læse og skrive? Få hjælp eller hjælp andre videre Gør som Louise, Tommy, Anne Lise og Frederik MED IT & UNDERVISNING VIT_Kampagne_Generel_K2.indd 1 04/10/13 17.36

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Kære læsevejledere Så er alle børnebillederne væk, og I får som lovet de kedelige slides. I fik undervisningsforløbet udleveret, så her er næsten kun

Læs mere

qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty

qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty Ordblind i netværkssamfundet, er det normalt? uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui opasdfghjklzxcvbnmqwertyuiop

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

Diagnosticeret mobbeoffer

Diagnosticeret mobbeoffer FORLAG Diagnosticeret mobbeoffer Af Birte Basse, lærer og pd, Gylling Efterskole Illustration Trine Engelbrecht Jensen Artiklen tager afsæt i en undren over, hvorfor elever i læsevanskeligheder ofte udviser

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåas

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåas qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj Læsning på Hurup skole klæøzxcvbnmqwertyuiopåas Mellemtrinnet 3. 6. klasse dfghjklæøzxcvbnmqwertyuio påasdfghjklæøzxcvbnmqwert

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb Åbent netværksmøde: Læs dansk på bibliotekerne Odense Centralbibliotek tirsdag den 10. september 2013. Inspiration til indhold i projektet Eksempel på et undervisningsforløb De første erfaringer fra projektet

Læs mere

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART Om dette hæfte 2 Mange undersøgelser har vist, at børn og unges sociale og økonomiske baggrund har betydning for, hvordan

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen

Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen 18. august 2015 Skoleåret 2015-2016 1 Vejledning om ordblindhed på Hillerødsholmskolen Det mener vi, når vi taler om ordblindhed Ordblindhed er

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Sådan opdaterer og vedligeholder du din hjemmeside i Wordpress.

Sådan opdaterer og vedligeholder du din hjemmeside i Wordpress. Wordpress manual Sådan opdaterer og vedligeholder du din hjemmeside i Wordpress. Dette er en manual til de mest grundlæggende ting og funktioner i Wordpress, så du selv kan redigere indholdet eller tilføje

Læs mere

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz.

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz. Om undervisningen Undervisning for 0. - 5. klasse Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz Alkalær-metoden Praktiske detaljer Referencer Undervisningsmoduler 1-4

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

De Mobile Kompetencecentre Skive Kommune Anette Mark og Lisbeth Henriksen

De Mobile Kompetencecentre Skive Kommune Anette Mark og Lisbeth Henriksen IT OG LÆSEVANSKELIGHEDER - EN INDSATS DER VIRKER 5. Februar 2015 VIA University Collage, Århus De Mobile Kompetencecentre Skive Kommune Anette Mark og Lisbeth Henriksen WORKSHOP 1 MELLEMTRINS-ELEVER Gode

Læs mere

A New Life Pioneers in the American West

A New Life Pioneers in the American West A New Life Pioneers in the American West Den jyske hede var i århundreder et tyndbefolket område, hvor befolkningen møjsommeligt tjente til livets ophold på den næringsfattige jord. I 1850 ankom tusind

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Du synes nok, det er længe siden, at dit barn skulle lære at læse og skrive. Dit barn er sandsynligvis meget glad for

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere

Trin - og slutmål for faget Tysk

Trin - og slutmål for faget Tysk Trin - og slutmål for faget Tysk Beskrivelse af undervisningen i 6.klasse Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger. Fra begyndelsen af forløbet skal undervisningen tilrettelægges,

Læs mere

Inspirationsdag på Farsø Efterskole oktober 2013

Inspirationsdag på Farsø Efterskole oktober 2013 Inspirationsdag på Farsø Efterskole oktober 2013 Hvad ansporede mig til at skrive en faglig artikel om selvprogrammerende læring og implementering af ny læse/skriveteknologi? Det virker på mig som om,

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Læring gennem dialog og samarbejde

Læring gennem dialog og samarbejde 9/30/09 side 1 Læring gennem dialog og samarbejde Det flerstemmige og dialogiske klasserum Cooperative Learning Lisbeth Pedersen - konsulent ved UC Lillebælt, konsulent ved IFPR Lektor ved IBC Kolding

Læs mere

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Til lærere og pædagoger Indhold 4 ALDERSGRÆNSER 8 TÆNK OGSÅ I ALTERNATIVER 4 ANSVAR FOR HINANDEN 9 SOCIALE MEDIER FORSTYRRER MÅSKE 5 PRIVATLIV 9 SAMARBEJDE

Læs mere

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering UCL Temadøgn It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS Faglig læsning Når man læser fagbøger, læser man på en anden måde end når man læser skønlitteratur. Det lærer barnet i skolen. Mange børn kan godt lide opslagsbøger. Vis barnet de bøger I henter oplysninger

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Bilag 1D: AFGANGSPROJEKT - EMNEGODKENDELSE OG FORSIDE (studieordning 2011 el. tidligere) Afgangsprojekt (169014003)

Bilag 1D: AFGANGSPROJEKT - EMNEGODKENDELSE OG FORSIDE (studieordning 2011 el. tidligere) Afgangsprojekt (169014003) Bilag 1D: AFGANGSPROJEKT - EMNEGODKENDELSE OG FORSIDE (studieordning 2011 el. tidligere) Modulnummer: Afgangsprojekt (169014003) Eksamenstermin (måned og år) Vejle Juni 2014 Gruppeeksamen (sæt X) Tro og

Læs mere

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Hvad er læsning: Læsning er sprog. At læse, er ikke bare det at kunne læse en tekst flydende uden at lave fejl og uden at køre fast. Det er samtidig et

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere