Behandling af respirationsinsufficiens

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Behandling af respirationsinsufficiens"

Transkript

1 Behandling af respirationsinsufficiens Rapport fra Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe, august 2012

2 Titel (præcis samme som forside) Sundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL: Emneord: amning, akkreditering, bosteder, it-sikkerhedspolitik, informationssikkerhed, sygehuse, (max fem til otte) Sprog: Dansk Kategori: (Regler eller Faglig rådgivning tjek taksonomien på Sundnet) Version: 1.0 (eller senere) Versionsdato: (DD.MM.ÅÅÅÅ) Format: pdf Udgivet af Sundhedsstyrelsen, (måned og år). Elektronisk ISBN: (Nummeret bliver tilføjet automatisk, når Word-dokumentet afleveres til Kommunikation) Den trykte versions ISBN: (Nummeret bliver tilføjet automatisk, når Word-dokumentet afleveres til Kommunikation) ISSN-nr: (Nummeret bliver tilføjet automatisk, når Word-dokumentet afleveres til Kommunikation) Titel 2 / 74

3 Indhold 1 Baggrund og kommissorium Arbejdsgruppens kommissorium Arbejdsgruppens sammensætning Arbejdsgruppens arbejde 7 2 Målsætning, specialeplanlægning og tilrettelæggelse Målsætning Specialeplanlægning vedr. kronisk respirationsinsufficiens Sundhedsstyrelsens Vejledning af 1990 vedr. kronisk respirationsinsufficiens 9 3 Patientgruppens størrelse og karakteristika Generelt om den aktuelle patientpopulation Udviklingen i patientantallet ved centrene Grundsygdom Opsummering 20 4 Henvisning, udredning og behandling Henvisning til respirationscentrene Henvisningskriterier Udredning og behandling ved respirationscentrene Behandling i eget hjem 24 5 Kapacitet og aktivitet Respirationscenter Øst (RCØ) Aktuel status for RCØ, foråret Respirationscenter Vest (RCV) Aktuel status for RCV, foråret Respirationscenter Syd (RCS) Opsummering 31 6 Udviklingen i antal henvisninger, aktivitet og kapacitet ved RCØ og RCV Antal henviste patienter Aktivitet Ventetider, herunder ventelister Den respiratoriske problemstilling Udvikling i ventelister og fremadrettet ventetid 40 7 Organisatoriske overvejelser og krav Nuværende tilrettelæggelse Diagnostisk og behandling af grundsygdommen og anden sygdom herunder akut sygdom hos patientgruppen Minimumskrav til intensivafdelinger der modtager patienter der er i behandling for kronisk respirationsinsufficiens Vagtfunktion ved respirationscentrene 47 8 Hjælperhold i forbindelse med hjemmebehandling Baggrund for hjælperordningen Ansvarsforhold for hjælperhold og oplæring heraf Kvalitetsstandarder og indikatorer for hjælperordninger 51 Titel 3 / 74

4 8.4 Brugersynspunkter vedr. hjælperordning og kvalitet Generel kvalitetsudvikling på området, herunder muligheden for erfaringsopsamling i kliniske kvalitetsdatabaser, forskning m.v Konklusioner og anbefalinger Patientpopulation Kapacitet og aktivitet Fremtidigt behov Tilstrækkelig bemanding med kvalificeret personale Styrket samarbejde Referenceliste 59 Titel 4 / 74

5 Sammenfatning og anbefalinger Mangler. 1 Baggrund og kommissorium Indenrigs og Sundhedsministeriet anmodede i 2010 Sundhedsstyrelsen om en evaluering af respirationsområdet, herunder en vurdering af kapacitet og ventelister på de to højtspecialiserede respirationscentre. Evalueringen forelå i december 2010 og konkluderede bl.a., at der er sket en meget stor volumenmæssig udvidelse af patientgruppen gennem årene hvilket bl.a. skyldes, at flere nu pga. behandlingen overlever længere trods deres sygdom eller handicap samtidig med at de opnår en meget bedre livskvalitet. Resultaterne har også betydet, at flere grupper af patienter inden for målgrupperne nu tilbydes respiratorbehandling. Dette har medført, at der til stadighed er et pres på kapaciteten og efterspørgsel efter behandlingen bl.a. medførende ventetider. Efterfølgende anmodede Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Sundhedsstyrelsen om at nedsætte en bredt sammensat arbejdsgruppe med henblik på at se på kapaciteten og behov i et langsigtet perspektiv. 1.1 Arbejdsgruppens kommissorium I forlængelse af Sundhedsstyrelsens redegørelse af 17. december 2010 nedsætter Sundhedsstyrelsen en arbejdsgruppe, der skal se på organisering og tilrettelæggelse af behandlingen af kronisk respirationsinsufficiens jf. Sundhedsstyrelsens specialevejledning for anæstesiologi. Arbejdsgruppens opgaver omfatter: På baggrund af patientgruppens størrelse og karakteristika, at vurdere behovet for specialiseret kapacitet til undersøgelse og behandling i sygehusvæsenets regi. Herunder at Vurdere behovet for kapacitet på kortere og længere sigt. Beskrive samarbejdet og opgavefordeling mellem de højtspecialiserede funktioner og regionale funktioner Klarlægge henvisnings- og visitationskriterier Beskrive kravene til uddannelse af hjælperhold i forbindelse med hjemmebehandling, herunder tilrettelæggelse af oplæring og vedligeholdelse af hjælperholdenes kvalifikationer Samt på baggrund af ovenstående, at foreslå opdatering af Sundhedsstyrelsens gældende vejledning af 19/12/1990 vedr. visitation og sygehusbehandling af patienter som lider af kronisk respirations-insufficiens som følge af neuromuskulære lidelser, thoraxdeformiteter m.m. Titel 5 / 74

6 1.2 Arbejdsgruppens sammensætning Marianne Jespersen (formand) Overlæge Ole Nørregaard Overlæge Peter Brøgger Christensen Overlæge Torgny Wilcke Overlæge Michael Laub Sygeplejerske Mejse Løndal- Winnerskjold Overlæge Mogens Skadborg Afdelingssygeplejerskerske Charlotte Sønderskov Klitnæs Overlæge Michael Sprehn Vicedirektør Per Jørgensen Lægefaglig konsulent Jens Arndal Lægelig direktør Peter Frandsen Centerchef Frank Brøgger (indtil december 2011) Ledende overlæge Karsten Hindsholm (fra december 2011) Socialrådgiver Solveig Larsen Bang Fuldmægtig Camilla Lund-Cramer Overlæge Bent Chræmmer (indtil juni 2012) Overlæge Carl-Johan Jakobsen (fra juni 2012) Sundhedspolitisk konsulent Anders J. Andersen Holger Kallehauge Cheflæge Jes Rahbek Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin Dansk Neurologisk Selskab Dansk Lungemedicinsk Selskab Respirationscenter Øst Respirationscenter Øst Respirationscenter Vest Respirationscenter Vest Respirationscenter Syd Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Midtjylland KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Sundhedsstyrelsens sagkyndige i anæstesiologi Sundhedsstyrelsens sagkyndige i anæstesiologi Patientforeningen RYK Patientforeningen PTU Muskelsvindsfonden Titel 6 / 74

7 Niels Moth Christiansen (sekretariat) Sundhedsstyrelsen 1.3 Arbejdsgruppens arbejde Arbejdsgruppen har holdt ni møder og afgiver denne rapport i enighed. Arbejdsgruppens arbejde har været præget af stort engagement og en positiv tilgang til at videreudvikle og styrke den grundlæggende succes med indsatsen på området, i den forbindelse har der også været en fælles erkendelse de problemstillinger og udfordringer den positive udvikling på området har medført. Arbejdet har imidlertid også været præget af betydelige vanskeligheder med at fremskaffe relevante og sammenlignelige data til brug for vurdering af det fremtidige behov for kapacitet på området, såvel vedrørende relevante og sammenlignelige epidemiologiske data som med hensyn til meningsfulde aktivitets- ventelisteog ventetidsdata. Social og Integrationsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har udarbejdet en vejledning om koordinering af resprationshjælp og BPA (Borgerstyret personlig assistance) i de tilfælde, hvor hjælpen kan ydes af en og samme person. Denne vejlledning giver en samlet beskrivelse af reglerne for respirationshjælpefter sundhedsloven og BPA efter Serviceloven. I forbindelse med høringen af vejledningen har flere parter peget på, at det ikke er tilstrækkeligt attydeliggøre reglerne, idet de eksisterende regler ikke sikrer, en hensigtsmæssig koordinering affælles hjælperordninger. Social- og Intergrationsministeren og Ministeren for sundhed og forebyggelse har derfor janar 2012 nedsat en arbejdsgruppe, som skal udarbejde en analyse af mulighederne for at samle ansvaret for BPA efter servicelovens 96 og respirationshjælp efter sundhedsloven i nogle regler, der tager udgangspunkt i borgerens samlede hjælperbehov. Ifølge arbejdsgruppens kommissorium skal det vurderes, om en samling af ansvaret for respirationshjælp og BPA vil være en fordel for borgerne og samlet set vil forenkle kommunernes og regionernes administration af disse ordninger. Det skal desuden vurderes, om der er andre muligheder for løsninger af problemstillingerne forbundet med koordinering af hjælperordninger. Alt i alt har Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe vurderet det hensigtsmæssigt, at arbejdet i nærværende arbejdsgruppe afsluttedes parallelt med arbejdet i den ministerielle gruppe idet konklusioner og anbefalinger eventuelt gensidigt vil kunne påvirke hinanden. Titel 7 / 74

8 2 Målsætning, specialeplanlægning og tilrettelæggelse 2.1 Målsætning Målsætningen med respirationscentrenes indsats er, at medvirke til at patienterne kan opnå bedst mulig livskvalitet og rehabilitering således at den videre respirationsbehandling kan foregå i eget hjem (undtagelsesvist evt. plejehjem) og at de ikke resten af livet skal være hospitalsindlagte. Det er endvidere en målsætning at diagnostik, behandling og kontrol skal være af høj kvalitet både på centrene og når respirationbehandlingen ydes i hjemmet og i alle faser af et sygdomsforløb, ligesom indsatserne skal kunne leveres på relevant tidspunkt i sygdomsforløbet. Det er således ligeledes en målsætning at kapaciteten er tilstrækkelig til at ventetid til undersøgelse og behandling ikke får negativ indflydelse på sygdomsforløbet Behandlingen af kronisk respirationsinsufficiens er præget af flere komplekse problemstillinger. Patientgruppens sammensætning er meget heterogen og med meget forskellige behandlingsbehov, hvilket bl.a. afspejles i efterspørgslen og ventelisterne for behandling og kontrol både på respirationscentrene samt vedr. respirationsbehandling i hjemmet. Efterspørgslen efter respirationsbehandling er steget betragteligt indenfor de senere år, mens kapaciteten på respirationscentrene, herunder antal senge-pladser og oplæring af hjælperhold til hjemmerespiratorbehandling, ikke på tilsvarende vis har kunnet følge med, hvilket bl.a. har medført ventelisteproblemer. 2.2 Specialeplanlægning vedr. kronisk respirationsinsufficiens I 1990 etableredes to landsdelscentre for kronisk respirationsinsufficiens henholdsvis Respirationscenter Øst (RCØ) ved Rigshospitalet og Respirationscenter Vest (RCV) ved Århus Universitetshospital. Etableringen foregik i henhold til Vejledning nr af 19/12/1990 fra Sundhedsstyrelsen: Kronisk respirationsinsufficiens vedrørende visitation og sygehusbehandling af patienter som lider af kronisk respirationsinsufficiens som følge af neuromuskulære lidelser, thoraxdeformiteter m.m. I vejledningen afgrænses og præciseres principperne for tilrettelæggelsen af de behandlingsopgaver, som er knyttet til denne specielle gruppe af patienter med kronisk respirationsinsufficiens hovedsageligt begrundet i ekstrapulmonale forhold. Ovennævnte Vejledning er stadig gældende og udgør fortsat grundlaget for tilrettelæggelsen af indsatsen for patienterne, herunder fordelingen af opgaver og ansvar mellem sygehusvæsen og kommuner, samt de to centres funktion, opgaver og ansvar. De to centre var således fastsat som landsdelsfunktioner i Vejledning om lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet (2001). Titel 8 / 74

9 I Sundhedsstyrelsens Specialevejledning pr er Respirationscenter Øst og Respirationscenter Vest fortsat fastsat som højtspecialiserede funktioner i anæstesiologi. Specielle samarbejdende højt specialiserede funktioner i andre specialer er ligeledes videreført og eventuelt præciseret i de nye specialevejledninger. Herudover er Odense Universitetshospital (OUH) godkendt til at varetage funktionen i formaliseret samarbejde. Det er i øvrigt i specialevejledningen præciseret at der bør udarbejdes vejledninger for et øget samarbejde med afdelinger med regionsfunktioner efter etablering af respirator i hjemmet Sundhedsstyrelsens Vejledning af 1990 vedr. kronisk respirationsinsufficiens Nedenfor refereres indholdet i Sundhedsstyrelsens vejledning fra 1990 som fortsat er gældende. Patientgruppen Af vejledningen fremgår, at det drejer sig om en patientgruppe, der ikke kan afgrænses præcist, men som er karakteriseret ved at være ramt af kronisk respirationsinsufficiens (vejrtrækningsbesvær) oftest betinget af ekstrapulmo nale årsager, som medfører behov for specialvurdering og behandling, ikke sjældent med benyttelse af respirationsterapi. Hoveddiagnoserne vil typisk forekomme inden for diagnosegrupper så som spinal muskelatrofi, muskel-dystrofier, følger efter svære skader (tetraplegi), polio, svære scolioser samt enkelte andre specielle nervesygdomme og lungelidelser. Det understreges, at det ofte vil dreje sig om patienter som udover de respiratoriske problemer har svære fysiske handicap, at flertallet opholder sig i eget hjem, men er afhængige af hjælp fra pårørende eller fremmed hjælp. Endvidere vil patienterne ofte pga. af svære fysiske handicap have betydelige vanskeligheder med at klare sig under indlæggelse på en sygehusafdeling, der ikke er forsynet med de fornødne hjælpemidler m.v. Organisation af behandling Opgaven centraliseredes som landsdelsfunktion ved de to centre for respirationsinsufficiens ved hhv. Rigshospitalet og Århus Universitetshospital (KH) efterfølgende benævnt RCØ og RCV. Det understreges at behandlingen bør foregå i samarbejde med de anæstesiologiske afdelinger på hovedsygehusniveau samt de neurologiske, pædiatriske og andre afdelinger på landsdelssygehuset som varetager behandlingen af patientens tilgrundliggende sygdom. Respirationscentrene har det overordnede tilsyn og skal yde rådgivning til patienter, behandlere, socialforvaltninger m. fl. En hovedopgave er i samarbejde med patienter og pårørende og de involverede relevante afdelinger bl.a. neurologiske og pædiatriske at vurdere graden af respirationssvigt, samt tage stilling til behandlingsmulighederne, herunder om iværksættelse af langvarig/permanent respirationsbehandling ud fra en generel viden og en konkret vurdering af den tilgrundliggende sygdoms forløb. Titel 9 / 74

10 Centrenes opgaver omfatter Vurdering og kontrol af graden af respirationsinsufficiens Tilrettelæggelse af behandlingsplaner og metoder herunder planlægning og vejledning vedr. behandling på hovedsygehusniveau og i hjemmet. Opfølgning og kontrol af iværksat behandling i nødvendigt omfang Information, rådgivning og vejledning til patienter og pårørende, herunder bl.a. oplysning om praktiske konsekvenser af iværksættelse af respiratorbehandling Instruktion, systematiseret undervisning, oplæring og supervision vedr. behandling i hjemmet af patient, pårørende og hjælpere f.eks. i forbindelse med respiratorbehandling. Bistand ved evt. iværksættelse af behandling ved akut opstået respirationsinsufficiens ved direkte henvendelse fra patienter, praktiserende læge el. sygehusafdeling Ordination af respiratorer og andet udstyr (behandlingsredskaber)centrene skal kunne ordinere de for patienten nødvendige behandlingsredskaber. samt at bistå hovedsygehusets anæstesiologiske afdeling med etablering og vedligeholdelse af teknisk udstyr til hjemmebehandling og tilsyn af apparatur. Drøftelse af specielle problemer med patienternes hjemkommune Varetage fortsat udvikling og forskning på området Lokale funktioner De anæstesiologiske afdelinger på hovedsygehusniveau medvirker ved den rutinemæssige behandling i henhold til de af centrene udarbejdede behand-lingsplaner, ligesom disse afdelinger kan varetage akut behandling i samar-bejde med centrene. Primær sundhedstjeneste: Almen praksis, hjemmesygeplejersker og andre kan i samarbejde med det stedlige relevante hovedsygehus deltage i behand-ling og pleje efter de af centeret angivne retningslinjer. Hjemmebehandling og pleje Ved ophold i hjemmet udfører patient, pårørende og/eller anden hjælp be-handling efter instruktion, oplæring og vejledning fra centeret og hovedsy-gehuset. Opsummerende er Centrenes opgave således i henhold til Vejledningen at tage stilling til og varetage (ansvaret for) den langvarige/permanente behandling af den kroniske respirationsinsufficiens hos patienterne på centeret og i hjemmet. Varetagelsen af akut opstået respirationsinsufficiens er i hht. til denne vejledning den relevante lokale intensivafdelings opgave. Det fremgår endvidere at Centrene i øvrigt yder den fornødne rådgivning og vejledning vedr. såvel kendte patienter som følges via centrene som for nyopståede ukendte tilfælde. Titel 10 / 74

11 3 Patientgruppens størrelse og karakteristika 3.1 Generelt om den aktuelle patientpopulation Der er igennem den forløbende tid i overensstemmelse med den generelle medicinske udvikling på området sket en vækst i antallet af patienter, som dog fortsat er i overensstemmelse med de i Vejledningen beskrevne diagnosegrupper. De patienter respirationscentrene diagnosticerer og evt. behandler udgør på en række punkter en meget heterogen gruppe: Alder: der er en spændvidde i alder fra få dage gamle patienter til patienter i høj alder (70 erne og 80 erne) Motorisk funktion: fra personer som er helt selvforvaltende, til personer som har behov for hjælp til alt, og som er afhængige af f.eks. kørestol Kognition: fra normalt begavede til dybt mentalt handicappede Sygdomsprogression: fra helt stationære tilstande til hastigt progredierende (f.eks. en ALS patient der går fra at være klinisk rask til død inden for 2-3 år uden respirationdbehandling). Behov for respiratorisk hjælp: alt fra intermitterende maskebehandling med CPAP til 24 timeres totalafhængighed af respirator Patienterne lider typisk af neuromuskulære sygdomme, populært kaldet muskelsvind, dvs. sygdomme som invaliderer nerver og/eller muskler, enten som resultat af en medfødt sygdom, eller som resultat af f.eks. tilskadekomst eller pådraget sygdom, som har medført lammelse eller svækkelse af respirationsmuskulaturen. Respirationsinsufficiensen kan desuden stamme fra sygdomme i lungevævet eller eksempelvis dårlig hjertefunktion eller blødning i hjernen/den forlængede rygmarv (pons), samt en række andre sjældne tilstande f. eks. misdannelser. Kernegruppen omhandler respirationsproblemer foråsaget af ekstrapulmonale årsager. Fælles for alle er, at utilstrækkelig vejrtrækning er et kronisk problem, som kræver vedvarende/livslang hjælp i form af respirationsbehandling i en eller anden variant og udstrækning. Det er som udgangspunkt relevant at vurdere disse patienter efter deres respiratoriske hjælpemiddelbehov, graden af selvhjulpenhed og progressionshastighed af sygdom. Patienterne vil som oftest ud over det respiratoriske problem være besværede af en række andre forhold bl.a. svære fysiske handicaps med baggrund i deres tilgrundliggende sygdom eller skade eksempelvis: Behov for hjælpemidler til dagligdags aktiviteter (kørestol, lift, specialseng og madras), øjenstyret kommunikationscomputer (f.eks ALS med manglende taleevne pga. bulbært deficit), enæringssonde mm. Dette stiller særlige krav til faciliteter ved hjemmebehandling og også under indlæggelse. Der kan opstå social og psykisk belastning, eksempelvis ved nydiagnosticeret invaliderende sygdom, som totalt redefinerer både patientens og familiens liv. Dette kan eksempelvis vedrøre: o Tab af erhvervsevne, Titel 11 / 74

12 o o o o o o At, der er hjælpere døgnet rundt i boligen, som kan medføre at patienten eller resten af familien, mister deres privatliv, og at hjemmet bliver en arbejdsplads Angsten for fremtiden og død, Afmagt i forhold til at overskue konsekvenserne af til- eller fravalg af respiratorbehandling, Oplevelsen af pågående kropsligt forfald og tiltagende funktionstab, Ensomhed og herunder i nogle tilfælde oplevelsen af at blive forladt af en partner, som måske ikke kunne klare samlivet på de nye præmisser. I visse tilfælde især ved progredierende sygdomme beslutning om ophør af respirationsbehandling. Hovedparten af patienterne oplever dog at disse belastninger opvejes af den positive effekt af respirationsbehandlingen på livskvalitet og overlevelse. 3.2 Udviklingen i patientantallet ved centrene Ved etablering af ordningen i 1990 vurderedes den relevante patientgruppe at udgøre formentlig omkring 200 patienter, hvoraf ca. 50 var egentlige respiratorpatienter. Den efterfølgende udvikling har bl.a. på baggrund af de gode resultater af ordningen med højt specialiseret behandling herunder hjemmebehandling imidlertid medført, en gennem årene stadig og eksplosiv vækst i patientantallet. Dels fordi flere patienter lever længere og fordi de positive erfaringer gennem årene har medført, at man i videre omfang nu tilbyder denne behandling til en række patientgrupper, og at flere patienter ønsker behandlingen. I 2011 er der tilknyttet ca patienter (heraf ca. 900 patienter med søvnapnøe) til RCV og 1426 (ca patienter) til RCØ (heraf ca. 60 med søvnapnøe). Af denne gruppe, er hhv. ca. 260 respiratorbrugere med hjælperhold tilknyttet RCV og ca. 280 respiratorbrugere med hjælperhold tilknyttet RCØ. Udviklingen i patientantallet gennem årene ved hhv. RCØ og RCV fremgår nedenfor. Figur 1. Udviklingen i patientantal ved RCØ fra 1989 til Titel 12 / 74

13 Figur 2: Udviklingen i patientantal ved RCV pr. 11. oktober 2011 Patientudvikling: Generelt medfører respirationsbehandling dele af døgnet eller hele døgnet - en bedre livskvalitet for patienterne og endvidere en forlængelse af livet typisk afhængigt af grundsygdommen. Afhængig af hvilken patologi/sygdom patienten har, varierer den længere overlevelse fra ca. 1-5 år (ALS) til over 20 år for en række neuromuskulære patienter, og til ca. 40 år eller mere for nogle polio-patienter behandlet med respirator i hjemmet. Dødsfald kan skyldes mange forhold som ikke nødvendigvis relaterer sig til den specifikke patologi og/eller respiratorbehandling. Den endelige overlevelse for en række af disse patientgrupper kendes grundlæggende ikke endnu, da de repræsenterer første generation, som er sat i vedvarende respiratorbehandling. Fordelingen af de aktuelle patientkategorier fremgår af nedenstående figurer. Sammenlignet med RCV har RCØ relativt få patienter med almindelig søvnapnø. Denne gruppe patienter er som udgangspunkt ikke en del af den højt specialiserede funktion vedr. kronisk respirationsfunktion i henhold til specialevejledningen, men en tæt samfunktion vurderes fagligt hensigtsmæssig under hensyn til personalets rutine og erfaring. Når RCØ er blevet samlet på Glostrup Hospital vil udredning og behandling af søvnapnø ske i samarbejde med Dansk Center for Søvnmedicin på Neurofysiologisk Afdeling, Glostrup Hospital. Titel 13 / 74

14 Figur 3 Patientfordelingen i 2011 ved RCØ efter diagnoser NMD: Neuromuscular disease (35% < 15 år) KOL: Kronisk obstruktiv lungesygdom CCHS: Congenital central hypoventilation syndrome (Ondines syndrom) SCI: Spinal cord injury ALS: Amyotrofisk lateralsclerose OSAS: Obstruktiv søvnapnøsyndrom (hovedsageligt kompleks søvnapnø) Polio: Post-polio syndrom OHS: Obesity hypoventilation syndrome Syndrombørn: Neurometabole og kraniofaciale syndromer, CNS-sygdom. Andre: CNS/PNS - skader, Skoliose, Parkinson, MSA, Diss. sclerose, CF Titel 14 / 74

15 Figur 4 Patientfordelingen ved RCV i 2011 efter diagnoser. Den relative andel af patienter tilknyttet Respirationscenter Vest 2011, fordelt efter diagnoser 3.3 Grundsygdom Som det fremgår ovenfor har hovedparten af patienterne en tilgrundliggende sygdom fra det neurologiske område, typisk muskelsvindsygdomme. Herudover er der tale om tetraplegi dvs. højtsiddende lammelser opstået på baggrund af rygmarvsskade ved ulykke eller som følge af sygdom. Selve grundsygdommen kan typisk ikke behandles, men mange følger kan afhjælpes eller lindres. Det er karakteristisk at de tilgrundliggende sygdomme i sig selv medfører behov for behandlling, hjælp, støtte og i nogle tilfælde pleje. Vejrtrækningsproblemet er således typisk ikke en isoleret problemstilling for patienten. Hovedparten af disse sygdomme må anses for sjældne. Herudover forekomme enkelte særlige tilfælde af væsentligt hyppigere neurologiske sygdomme f.eks. Multipel sclerose og Parkinson, endvidere forekommer der en gruppe børn med forskellige sjældne medfødte misdannelser og lign f.eks. på baggrund af et syndrom. Det er i øvrigt generelt karakteristisk at de tilgrundliggende sygdomme i sig selv er indplaceret i specialeplanlægningen som specialfunktioner inden for bla. neurologi og pædiatri. Hovedparten er i Sundhedsstyrelsens specialvejledninger placeret som specialfunktioner (højtspecialiserede funktioner). Dette betyder bl.a. at, der stilles generelle eller specifikke krav om koordineret samarbejde og/eller multidisciplinær funktion mellem de involverede specialfunktioner. Titel 15 / 74

16 Nedenfor beskrives kort en række af disse sygdomme, herunder forekomsten i form af antal nye tilfælde årligt (incidensen) og størrelsen af den samlede patientgruppe (prævalensen) med diagnosen samt den forventede udvikling i forekomst og behovet for respirationsterapi. Amyotrofisk Lateral sclerose _ ALS. Incidens : ca. 130 tilfælde årligt. Prævalens ca Såvel incidens som prævalens af patienter med ALS og behov for hjælp til vejrtrækningen må forventes at være uændret til let stigende i den udstrækning en større andel end i dag vælger langvarig hjælp til vejrtrækningen. Gennemsnitsalderen ved debut er ca 60 år, men med variation. ALS er en neurologisk sygdom, der angriber de nerveceller i rygmarv og hjerne, som med viljens hjælp styrer musklernes bevægelser. Der findes forskellige underformer. Sygdommen er progredierende fra små diskrete og upecifikke symptomer til efterhånden total lammelse. Sanserne er intakte. Sygdommen vil typisk medføre død indenfor en kortere årrække. Patienterne vil have behov for bistand, pleje og hjælpemidler i stigende omfang efterhånden som flere og flere muskler påvirkes af sygdommen. Når respirationsmuskulaturen svækkes vil patienten skulle tage stilling til tilbud om respirationsbehandling. Aktuelt tager ca.10-20%??? af patienterne i mod dette tilbud, hvorved der opnås en vis forlænget overlevelse. Der må forventes en mindre øgning i antallet af ALS patienter, der vil få tilbudt respirationsbehandling og som vil modtage tilbuddet. Duchennes muskeldystrofi Incidens: ca. 7 nye tilfælde årligt. Prævalens: ca Incidensen og incidensen af tilfælde som efterspørger respirationsterapi forventes uændret. Prævalensen forventes at stige svagt i en årrække frem. Duchennes muskeldystrofi er en arvelig sygdom som kun rammer drenge. De første tegn på sygdommen viser sig i 2-4 årsalderen ved muskelsvækkelse i mave og hoftemuskler. Sygdommen er jævnt fremadskridende med en tiltagende svækkelse af alle kroppens muskler. Omkring 8-12 årsalderen er svækkelsen så udbredt, at der er behov for kørestol og efterhånden vil patienten være afhængig af hjælp til de fleste daglige funktioner. Omkring årsalderen medfører den nedsatte vejrtrækningsevne behov for respirator til understøttelse af vejrtrækningsfunktionen. Anvendelse af respirator er en væsentlig årsag til længere overlevelse og mulighed for aktivt voksenliv. Aktuelt tilbydes og accepteres respiratorbehandling til praktisk taget alle. Spinal Muskelatrofi II (SMAII) Er en genetisk betinget sygdom i rygmarvens nerveceller. Titel 16 / 74

17 Incidens : 2 nye tilfælde årligt. Prævalens ca. 90. Incidens og efterspørgsel af respirationsterapi forventes uændret. Prævalensen af begge forhold forventes at stige svarende til incidensen en årrække frem. Spinal muskelatrofi inddeles i tre typer efter hvornår symptomerne viser sig. Type I barnet har symptomer før 6 måneder og dør oftest i løbet af et par år, afhængig af intensivitet af vejrtrækningshjælp. Ved type II får barnet symptomer mellem 5-12 måneder og typisk diagnosen inde det 2. leveår. Barnet kommer til at sidde selvstændigt, men ikke til at gå eller stå uden hjælp, men kan i øvrigt få normal livslængde. Type III er mildere viser sig lidt senere og barnet kommer til at gå. Sygdommen viser sig slaphed og svækkelse af musklerne. I takt med alderen bliver en række fysiske funktioner vanskeligere, f.eks at skifte stilling, vende sig om natten mv., der kan udvikles skæv ryg, som må behandles med korset el. evt. stivgørende operation. De svage kropsmuskler medfører nedsat hostekraft,nedsat luftmængde og øget risiko for lungebetændelse. Nogle vil have behov supplering af vejrtrækning. Kongenit Myopati Incidens: 2-3, Prævalens formentlig ca.150. Incidensen forventes uændret Prævalensen vil stige svarende til incidensen en årrække frem. Formentlig vil op til ca. 20% af gruppen efterspørge respirationsterapi, men gruppen er meget heterogen og estimatet behæftet med betydelig usikkerhed.. Navnet er en fællesbetegnelse for en gruppe af muskelsvindsygdomme med fællestræk, men også stor variation. Det drejer sig om arvelige sygdomme, der viser sig i løbet af barndommen. Der kan hos nogle blive vanskeligheder med fysiske funktioner. Limb- Girdle muskeldystrofi Incidens: ca. 5 nye tilfælde årligt.prævalens ca 200. Prævalensen vil i en årrække frem stige svarende til incidensen. Formentlig vil ½- 2/3 af gruppen efterspørge respirationsterapi. Er en fremadskridende arvelig sygdom i musklerne, hvor skulder og hoftemuskler rammes først. Der er flere forskellige typer og graden af kraftnedsættelse og fremadskriden af sygdommen varierer. Nogle vil allerede fra barndommen have behov for kørestol. De fleste vil efter en årrække med sygdommen have behov for for hjælp f.eks. mht. personlig pleje mv. Patienten får ofte på et tidspunkt besvær med vejrtrækning og hyppige lungeinfektioner og slimproblemer. Dystrofia Myotonica Titel 17 / 74

18 Incidens: 15. Prævalens: 500. Incidensen forventes uændret. Prævalensen forventes at stige moderat, og andelen af gruppen som efterspørger respirationsterapi forventes også at stige moderat, om end der hos en del af disse patienter er store complianceproblemer. Sygdommen er en arvelig fremadskridende multisystemsygdom, som bl.a. viser sig ved svaghed i musklerne på forskellige tidspunkter i livsforløbet. Barnet og den voksne kan have behov for hjælp og støtte f.eks. hjælpemidler mv.ved nedsat vejrtrækning og symptomer på iltmangel kan vejrtrækningen f.eks. støttes af en natrespiratotr Polio - Post-polio Incidens : 0, prævalens ca 50 tilnyttet respirationscentrene. Da der ikke er nytilkomne tilfælde må antallet på sigt inden for de næste 20 år forventes at falde mod nul. Op til 1955 hvor der indførtes vaccination mod polio, var polio en almindelig og frygtet infektionssygdom, som optrådte i epidemier i Danmark med års mellemrum.sidste kendte nyopståede tilfælde i Danmark forekom i 1976 og et importeret tilfælde i I 1980-erne oplevede patienter med større eller mindre permanente handicap efter polio en uventet og langsomt fremadskridende svækkelse af muskelstyrken benævnt post-polio syndrom. Post-polio syndrom indtræder 25 til 45 år efter akut polio hos op til 80-90% af alle polioramte med større eller mindre tab af muskelkraft og ny respirationsinsufficiens, især for en risikogruppe som i den akutte fase lå i respirator. Det må forventes at praktisk taget alle polioramte vil få behov for vurdering og evt. behandling. Rygmarvsskadede Der skønnes at være en incidens på ca. 130 nye tilfælde årligt og i alt en prævalens på op mod 3000 para- tetraplegikere. Kun en mindre gruppe af disse har behov for respirationsterapi. De høje tetraplegier udgør således kun ca. 5% af den samlede gruppe. Høje tetraplegikere vil som udgangspunkt allerede i relation til den indtrådte lammelse være lagt i respirator. Der må de kommende år forventes en svag stigning i antallet af para- og tetraplegikere, der får behov for respirationsbehandling. Generelt er ca. 60% af tilfældene sygdomsbetingede, medens ca. 40% er forårsaget af traumatiske skader. En stigende andel af disse skyldes faldulykker hos ældre, gennemsnitsalderen for skader er nu over 50 år. Disse patienter har i større omfang brug for respirationsbehandling. Hertil kommer at mange der har fået para-tetraplegi som yngre nu lever længere og efterhånden får behov for respirationsbehandling bl.a. fordi de tetraplegikere, som har kunnet trække vejret alene med diaphragma efterhånden vil opleve udtrætning og dermed få behov for respirationsbehandling og dels fordi paraplegikerne har en større forekomst af kompliceret søvnapnø og også får vanskeligheder med vejrtrækningen. Ofte vil der her være tale om non-invasiv behandling. Obesity-hypoventilation syndrom (OHS, Pickwick syndrom) Titel 18 / 74

19 Incidens og prævalens har ikke kunnet estimeres. Adipositas-relateret hypodynamisk respirations insufficiens (Pickwick-syndrom) og patienter med Cheyne-stoke vejrtrækning (ofte patienter med hjertesvigt). Størstedelen af patienterne har også komponenter af obstruktiv søvnapnø (OSAS kvælningssnorken) og forsnævring af luftvejene under søvn. Patienterne vil ofte have mange natlige tilfælde af fald i iltmætningen i blodet, som er kædet sammen med udvikling af åreforkalkning, blodpropper i hjertet og tidlig hjertedød. I relation til væksten i forekomsten af fedme må der forventes en stigning i denne gruppe. Syndrombørn, medfødte misdannelser: Den samlede incidens ligger skønsvis på ca om året og prævalensen samlet set på mellem Der er tale om sjældne arvelige eller medfødte sygdomme bl.a. kraniofaciale misdannelser med øget respiratorisk modstand f.eks. Apert syndrom, samt trachealstenoser (kanylebørn) mv. hvor de anatomiske forhold medfører vejrtrækningsvanskeligheder. Andre såkaldte syndrombørn er karakteriseret ved muskulær hypotoni og andre igen ved umodne lunger. Hertil kommer endvidere helt sjældne tilstande. Behovet for respirationsterapi anses for at være stabilt. Kongenit central hypoventilation (Syndrome Ondine) Incidens skønsvis 1-2. Prævalensen Incidensen forventes uændret, prævalensen forventes at stige svarende til incidensen en årrække frem. Ondines syndrom er en sjælden medfødt fejlfunktion i det centrale nervesystem med central udløst hypoventilation. Syndromet er forårsaget af en kromosommutation, der bevirker at vejrtrækningen stopper eller bliver meget mangelfuld under søvn. Det er vigtigt at respirationsbehandling herunder overvågning af alle patienter iværksættes hurtigt af hensyn til overlevelse og forebyggelse af hjerneskade pga. iltmangel. Behandlingen er livslang. Andre tilstande typisk med få patienter tilknyttet respirationscentrene i vekslende antal over tid.: CIDP Incidens 1-2. prævalens < 5. Tilstanden er karakteriseret ved kronisk svigtende nervefunktion ( demyelinisering) og i nogle få tilfælde med affektion af respirations musklerne. Cystisk fibrose Incidens 1 pr fødsler,prævalens ca Aktuelt er levetiden ca år i snit.en arvelig sygdom hvor der på grundlag af en gendefekt udskilles unormalt sejt og tykt slim bl.a. i lungerne hvilket medfører gentagne infektioner og efterhånden dårlig lungefunktion. Titel 19 / 74

20 Cerebral parese En stor gruppe patienter med meget varierende grader af handicap. Patienter med behov for tilknytning til et respirationscenter formentlig ca. 50. Parkinson, Multipel sclerose. Udbredte neurologiske lidelser. I meget sjældne tilfælde enkelte patienter med behov for tilknytning til respirationscenter 3.4 Opsummering Opsummerende kan det konstateres, at der må forventes et tilsvarende eller noget øget behov for respirationsterapi for praktisk taget alle de nævnte patientgrupper, i det mindste for en årrække frem, og dermed en fortsat noget øget efterspørgsel i forhold til det nuværende niveau inden for den samlede gruppe af diagnoser. I de fleste tilfælde skyldes dette forbedret og længere overlevelse. For så vidt angår en øget incidens dvs. en vækst i antallet af nye tilfælde af de omtalte patientgrupper vil der i fremtiden forventes især en stigning i grupperne a) fedmerelateret hypoventilation (OHS), b) evt. børn med neurometabole syndromer og c) kompleks søvnapnø. Over en længere årrække vil antallet af patienter med polio og post-polio gå mod nul. Titel 20 / 74

neuromuskulære lidelser, thoraxdeformiteter mv. tilrettelæggelse af behandling

neuromuskulære lidelser, thoraxdeformiteter mv. tilrettelæggelse af behandling kronisk respirationsinsufficiens som følge af neuromuskulære lidelser, thoraxdeformiteter mv. tilrettelæggelse af behandling 2012 Kronisk respirationsinsufficiens som følge af neuromuskulære lidelser,

Læs mere

Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 280 Offentligt

Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 280 Offentligt Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 280 Offentligt UDVIKLING OG BEHOV FOR UNDERSØGELSE OG BEHANDLING AF KRONISK RESPIRATIONSINSUFFICIENS PÅ DE HØJT SPE- CIALISEREDE RESPIRATIONSCENTRE

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Medlemmer af SUU, medier, offentlighed. Samråd AG om Respirationscenter Øst. 10 min., herefter 45 min. til spm.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Medlemmer af SUU, medier, offentlighed. Samråd AG om Respirationscenter Øst. 10 min., herefter 45 min. til spm. Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 473 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Medlemmer af SUU, medier, offentlighed Samråd AG om Respirationscenter

Læs mere

Fælles hjælpeordninger for borgere med kronisk respirationsinsufficiens

Fælles hjælpeordninger for borgere med kronisk respirationsinsufficiens Fælles hjælpeordninger for borgere med kronisk respirationsinsufficiens Side 1 af 6 Baggrund Region Midtjylland og de midtjyske kommuner har siden april 2016 arbejdet på en samarbejdsaftale vedrørende

Læs mere

Udarbejdet af: Lilian Bomme Ousager/Kirsten Jønsson. Ønske om etablering af Center for Sjældne Sygdomme på OUH

Udarbejdet af: Lilian Bomme Ousager/Kirsten Jønsson. Ønske om etablering af Center for Sjældne Sygdomme på OUH Afdeling: Klinisk Genetisk Afdeling/Økonomi og Planlægning Udarbejdet af: Lilian Bomme Ousager/Kirsten Jønsson Sagsnr.: 12/1743 E-mail: kirsten.joensson@rsyd.dk Dato: 02.03.2017 Telefon: 2031 0045 Notat

Læs mere

Opsamlende specialeansøgning Speciale: Pædiatri

Opsamlende specialeansøgning Speciale: Pædiatri Opsamlende specialeansøgning Speciale: Pædiatri Region/privat udbyder: Dato: 16. februar 2011 1 1 Specialets hovedfunktionsniveau 1.1 Kort generel beskrivelse af den planlagte organisering af hovedfunktionerne

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Flowchart vedrørende borgerhenvendelse fra borgere med funktionstab eller risiko for funktionstab

Flowchart vedrørende borgerhenvendelse fra borgere med funktionstab eller risiko for funktionstab Flowchart vedrørende borgerhenvendelse fra borgere med funktionstab eller risiko for funktionstab Ukompliceret samt omfattet af diagnoselisten Henvisning til vederlagsfri fysioterapi individuelt og/eller

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland og de 19 midtjyske kommuner vedr. fælles hjælperordninger for borgere med kronisk respirationsinsufficiens

Samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland og de 19 midtjyske kommuner vedr. fælles hjælperordninger for borgere med kronisk respirationsinsufficiens Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Strategi og Planlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg www.regionmidtjylland.dk Samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland og de 19 midtjyske kommuner vedr. fælles

Læs mere

Revideret ansøgning til Mobilteam Odense

Revideret ansøgning til Mobilteam Odense Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/3158 Dato: 13. august 2012 Udarbejdet af: John Verver og Anne Vagner Moesgaard E-mail: Anne.vagner.moesgaard@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 2031 0230 Styrkelse

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

$ % $'!!%( Århus Universitetshospital, Skejby varetager desuden enkelte højtspecialiserede funktioner, se afsnit 4.

$ % $'!!%( Århus Universitetshospital, Skejby varetager desuden enkelte højtspecialiserede funktioner, se afsnit 4. !""# $ % $!&% Der vil fortsat kun være én afdeling i Region Midtjylland, som varetager såvel højtspecialiserede funktioner som regions- og hovedfunktioner inden for plastikkirurgien. Afdelingen er placeret

Læs mere

Vejledning om fælles hjælperordninger til borgere med kronisk respirationsinsufficiens

Vejledning om fælles hjælperordninger til borgere med kronisk respirationsinsufficiens UDKAST Vejledning om fælles hjælperordninger til borgere med kronisk respirationsinsufficiens 1. Indledning Denne vejledning indeholder retningslinjer for regioners og kommuners administration af fælles

Læs mere

Socialudvalget SOU alm. del Bilag 123 Offentligt

Socialudvalget SOU alm. del Bilag 123 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 123 Offentligt Social- og Integrationsministeriet Handicapkontoret Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse J.nr. 2010-1061 Cap/BWI 14. oktober 2011 Notat om Høringsnotat

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Specialevejledning for intern medicin: geriatri j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013

Læs mere

HVIDBOG OM UDFORDRINGERNE FOR RESPIRATIONSPATIENTER I DANMARK

HVIDBOG OM UDFORDRINGERNE FOR RESPIRATIONSPATIENTER I DANMARK HVIDBOG OM UDFORDRINGERNE FOR RESPIRATIONSPATIENTER I DANMARK REMEO Vejlefjord Siden 1990 er antallet af patienter med behov for respiratorisk hjælp i Danmark steget markant. I 1990 var der 200 patienter

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

Hvordan støttes og lindres mennesker med ALS i deres sidste levetid? Susanne Jakobsen Sygeplejerske i RCFM

Hvordan støttes og lindres mennesker med ALS i deres sidste levetid? Susanne Jakobsen Sygeplejerske i RCFM Hvordan støttes og lindres mennesker med ALS i deres sidste levetid? Susanne Jakobsen Sygeplejerske i RCFM RCFM Etableret på initiativ af muskelsvindfonden i 1976 og er i dag et selvejende offentligt finansieret

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Region Syddanmark og kommunerne i forbindelse med borgere, som skal overvåges i eget hjem pga. brug af respiratorisk udstyr.

Samarbejdsaftale mellem Region Syddanmark og kommunerne i forbindelse med borgere, som skal overvåges i eget hjem pga. brug af respiratorisk udstyr. Samarbejdsaftale mellem Region Syddanmark og kommunerne i forbindelse med borgere, som skal overvåges i eget hjem pga. brug af respiratorisk udstyr. 1. Indledning Samarbejdsaftalen beskriver patientgruppen,

Læs mere

Palliative tilbud til personer med ALS

Palliative tilbud til personer med ALS Palliative tilbud til personer med ALS Susanne Jakobsen Sygeplejerske i Øst Danmark ALS og palliation Baggrund for temadagen: 2011 og 2012 ekstra fokus på den palliative del af ALS-arbejdet i Interview

Læs mere

KAG uden for højt specialiseret hjertecenter

KAG uden for højt specialiseret hjertecenter N O T A T KAG uden for højt specialiseret hjertecenter Baggrund I forbindelse med s specialegennemgang samt udarbejdelse af pakkeforløb på hjerteområdet blev det tydeliggjort, at der var behov for en revision

Læs mere

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer Patienterne skal sikres den bedst mulige behandling - om

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket

Læs mere

vurderer overordnet, at Region Syddanmarks forslag til gennemførelsesplan

vurderer overordnet, at Region Syddanmarks forslag til gennemførelsesplan N O T A T Vedr. Region Syddanmarks forslag til gennemførelsesplan Region Syddanmark har den 3. juli 2008 sendt Gennemførelsesplan: Fremtidens sygehuse fra plan til virkelighed i offentlig høring. Ifølge

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Social-, Børne- og Integrationsministeriet Oktober 2013

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Social-, Børne- og Integrationsministeriet Oktober 2013 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Social-, Børne- og Integrationsministeriet Oktober 2013 Rapport om fælles hjælperordninger til borgere med kronisk respirationsinsufficiens Side 2 Indhold 1.

Læs mere

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne

Læs mere

Til Region Syddanmark. Organisering af Hjerteområdet i Region Syddanmark

Til Region Syddanmark. Organisering af Hjerteområdet i Region Syddanmark Til Region Syddanmark Organisering af Hjerteområdet i Region Syddanmark Region Syddanmark har i brev af 7. maj 2010 til forespurgt om en række forhold i forbindelse med etablering af et hjertecenter samt

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt N O T A T Bidrag til ministerens besvarelse af spørgsmål 30, som folketingets Sundheds og Ældreudvalg

Læs mere

Kroniske respiratorbrugere og deres hjælpere på sygehus

Kroniske respiratorbrugere og deres hjælpere på sygehus Side 1 af 8 Af Karen Nebel og Mette Rimmen, sygeplejersker Blad nr. 8/2008 Kroniske respiratorbrugere og deres hjælpere på sygehus Artiklen henvender sig til sygeplejersker, der yder sygepleje til kroniske

Læs mere

LOGBOGS-INSTRUKS til brug ved hjemmerespiratorbehandling

LOGBOGS-INSTRUKS til brug ved hjemmerespiratorbehandling LOGBOGS-INSTRUKS til brug ved hjemmerespiratorbehandling Baggrund. Du er som respiratorisk hjælper ansat af et hjælperbureau eller anden arbejdsgiver. Uanset ansættelsesforhold arbejder du på delegation

Læs mere

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres. OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som

Læs mere

ALS og Respiration. At vælge respiratoriske hjælpemidler til og / eller fra

ALS og Respiration. At vælge respiratoriske hjælpemidler til og / eller fra ALS og Respiration At vælge respiratoriske hjælpemidler til og / eller fra Hjemme respirator behandling Polio epidemien 1952 Anæstesiologer var dengang ansvarlige for den respiratoriske behandling. Respirationscenter

Læs mere

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen 18. JANUAR 2017 Styrket indsats for ældre medicinske patienter National handlingsplan

Læs mere

Aftale vedrørende fælles hjælperordninger til Respiratorpatienter i eget hjem indgået mellem. Region Nordjylland Og De nordjyske kommuner

Aftale vedrørende fælles hjælperordninger til Respiratorpatienter i eget hjem indgået mellem. Region Nordjylland Og De nordjyske kommuner Patientforløb Sundhed på Tværs Sundhedsfremmekonsulent Karin Bang Andersen Direkte 41181525 kba@rn.dk 5. december 2016 Aftale vedrørende fælles hjælperordninger til Respiratorpatienter i eget hjem indgået

Læs mere

Region Nordjyllands udkast til sygehusplan

Region Nordjyllands udkast til sygehusplan N O T A T Region Nordjyllands udkast til sygehusplan Region Nordjylland har den 19. maj 2009 sendt Udkast til sygehusplan i Region Nordjylland i høring. Ifølge Sundhedslovens 206 stk. 2 skal regionerne

Læs mere

Regionernes svar er indsamlet i perioden 7. til 29. marts 2011.

Regionernes svar er indsamlet i perioden 7. til 29. marts 2011. N O T A T 09-05-2011 Status på implementering af pakkeforløb på hjerteområdet marts 2011 Danske Regioner har på baggrund af regionernes indberetninger udarbejdet en ny statusopgørelse for implementering

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne: TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: kardiologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning vedrørende Region Hovedstadens forslag til psykiatriplan

Sundhedsstyrelsens rådgivning vedrørende Region Hovedstadens forslag til psykiatriplan NOTAT s rådgivning vedrørende Region Hovedstadens forslag til psykiatriplan j.nr. 7-203-05-87/1/DOB Med brev af 7. februar 2007 har Region Hovedstaden fremsendt udkast af 20. januar 2007 til forslag til

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning vedrørende Region Syddanmarks forslag til psykiatriplan

Sundhedsstyrelsens rådgivning vedrørende Region Syddanmarks forslag til psykiatriplan Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle s rådgivning vedrørende Region Syddanmarks forslag til psykiatriplan Med brev af 6. november 2007 har Region Syddanmark fremsendt forslag til psykiatriplan Fremtidens

Læs mere

Status for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010

Status for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010 N O T A T 25-11-2010 Status for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010 Danske Regioner har udarbejdet en statusopgørelse for implementering af pakkeforløbene på hjerteområdet. Statusopgørelsen giver

Læs mere

Dansk Neurologisk Selskab

Dansk Neurologisk Selskab Danish Neurological Society Sekr. Eva Rahbek Fællessekretariatet Kristianiagade 12. 2100 København Ø Tlf. 35 44 82 29 E-mail: er@dadl.dk www.neuro.dk 15.10.2016 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF OBSTRUKTIV SØVNAPNØ

DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF OBSTRUKTIV SØVNAPNØ DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF OBSTRUKTIV SØVNAPNØ En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (5) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Efterspørgsel på botilbud Borgere med handicap

Efterspørgsel på botilbud Borgere med handicap Socialudvalget 29-1 SOU alm. del Svar på Spørgsmål 155 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet Att. Specialkonsulent Julie Begtorp Dato: 6.1.21 Sagsnr.: 21-2667 Dok.nr.: 21-1435 Øget behov for botilbud

Læs mere

# $ Anæstesiologi med intensiv afdeling niveau 2 Diagnostisk radiologi Klinisk biokemi

# $ Anæstesiologi med intensiv afdeling niveau 2 Diagnostisk radiologi Klinisk biokemi !!" # $ # %&$ Jf. Hospitalsplan for Region Midtjylland vil der være reumatologisk speciallægedækning på samtlige hospitaler med fælles akutmodtagelse, enten i form af en egentlig afdeling/funktion eller

Læs mere

med Regionshospitalet Viborg) Hospitalsenheden Vest (Regionshospitalet Herning) Århus Universitetshospital, Århus Sygehus

med Regionshospitalet Viborg) Hospitalsenheden Vest (Regionshospitalet Herning) Århus Universitetshospital, Århus Sygehus !!" # $% &# Jf. hospitalsplanen, indgår geriatri i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser enten i form af egentlig afdeling/funktion eller i form af aftaler om assistance fra andre hospitaler.

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

bilag 1 - "Kommentar til Evald Krog om flytning af RCØ til Glostrup Hospital"

bilag 1 - Kommentar til Evald Krog om flytning af RCØ til Glostrup Hospital REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 22. juni 2010 Sag nr. 16 Emne: Indretning af lokaler til RespirationsCenter Øst på Glostrup Hospital bilag 1 - "Kommentar til Evald Krog om flytning af RCØ til

Læs mere

Patientinformation. Søvnambulatoriet. Informationspjece

Patientinformation. Søvnambulatoriet. Informationspjece Patientinformation Søvnambulatoriet Informationspjece Kvalitet Døgnet Rundt Øre- næse- halsafdeling - Sønderborg Kontaktpersonsordning i ØNH- afdeling Du vil blive tildelt en kontaktperson ved det 1. besøg

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Ortopædisk kirurgi

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Ortopædisk kirurgi Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Ortopædisk kirurgi Dato: Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikation Specialeplanlægning begreber, principper og krav, som er tilgængelig

Læs mere

Sundhedsstyregruppen. Notat om den fremtidige neuro-rehabiliteringsindsats i Region Midtjylland

Sundhedsstyregruppen. Notat om den fremtidige neuro-rehabiliteringsindsats i Region Midtjylland Regionshuset Viborg Sundhedsstyregruppen Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om den fremtidige neuro-rehabiliteringsindsats i

Læs mere

N O T A T. 18. juni 2007 j.nr /1/KRSB

N O T A T. 18. juni 2007 j.nr /1/KRSB N O T A T Administrationens forlag til akutplan Region Midtjylland Region Midtjylland har d. 31. maj 2007 sendt Administrationens forslag til akutplan Region Midtjylland til forud for den politiske beslutningsproces

Læs mere

Det Europæiske Træningsprogram i Pædiatrisk Lungemedicin har følgende intentioner:

Det Europæiske Træningsprogram i Pædiatrisk Lungemedicin har følgende intentioner: Fagområde Pædiatrisk Pulmonologi I lighed med anerkendelse af subspecialet pædiatrisk pulmonologi i USA har man indenfor EU, under ledelse af Paediatric Section of the European Union of Medical Specialists

Læs mere

Brev sendt til Københavns Kommune: Vedrørende inspektion af Sct. Hans Hospital

Brev sendt til Københavns Kommune: Vedrørende inspektion af Sct. Hans Hospital Brev sendt til Københavns Kommune: Vedrørende inspektion af Sct. Hans Hospital Den 26. maj 2004 afgav jeg endelig rapport om min inspektion den 18. og 24. februar 2004 af Sct. Hans Hospital. I rapporten

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Notat. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. koordineret specialisering af træningsområdet i det kommunale sundhedsvæsen. Resume.

Notat. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. koordineret specialisering af træningsområdet i det kommunale sundhedsvæsen. Resume. Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Specialisering af træningsområdet i det kommunale sundhedsvæsen Resume På baggrund af Danske Fysioterapeuters Ti pejlemærker om

Læs mere

ustabile hjertekramper og/eller

ustabile hjertekramper og/eller Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om ustabile hjertekramper og/eller blodprop i hjertet Pakkeforløb ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet I denne

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for KOL Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014

Læs mere

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 1 Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 1999. 2 Målgruppe: Patienter med livstruende sygdom og samtidig palliative behov samt deres pårørende.

Læs mere

Infektionsmonitorering i hjemmet

Infektionsmonitorering i hjemmet Telemedicinsk workshop Infektionsmonitorering i hjemmet Infektionssygdomme Sengeafdeling Overlæge Merete Storgaard 1. reservelæge Lars Skov Dalgaard Uddannelses- og udviklingsansvarlig sygeplejerske Vibeke

Læs mere

Den væsentligste ændring med den nye bekendtgørelse en fast fordelingsnøgle for de økonomiske udgifter.

Den væsentligste ændring med den nye bekendtgørelse en fast fordelingsnøgle for de økonomiske udgifter. Notat Kommunal position og handlemuligheder vedr. ny bekendtgørelse for fælles hjælpeordninger for borgere med kronisk respirationsinsufficiens. Indledning. Formandskabet for Sundhedsstrategisk Forum har

Læs mere

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument.

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument. Anæstesiologi Spørgeskema til specialespecifikke sundhedsfaglige råd samt hospitalsdirektioner Indgår som en del af plangrundlaget ifm. revision af HOPP 2020, efterår 2014 Besvarelsen af dette skema indgår

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2016

Status på forløbsprogrammer 2016 Dato 14-12-2016 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1

Læs mere

Til Ansøger. Sundhedsstyrelsens generelle svar på ansøgning om varetagelse af specialfunktioner til alle ansøgere. Opsamlende ansøgningsrunde 2011

Til Ansøger. Sundhedsstyrelsens generelle svar på ansøgning om varetagelse af specialfunktioner til alle ansøgere. Opsamlende ansøgningsrunde 2011 Til Ansøger s generelle svar på ansøgning om varetagelse af specialfunktioner til alle ansøgere Opsamlende ansøgningsrunde 2011 Regioner og private sygehuse har i marts 2011 søgt om godkendelse af varetagelse

Læs mere

TEMARAPPORT 2006: Forberedelse af patienter forud for operative eller andre invasive indgreb og større billeddiagnostiske undersøgelser

TEMARAPPORT 2006: Forberedelse af patienter forud for operative eller andre invasive indgreb og større billeddiagnostiske undersøgelser TEMARAPPORT 2006: Forberedelse af patienter forud for operative eller andre invasive indgreb og større billeddiagnostiske undersøgelser 2006 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Temarapport 2006: Forberedelse

Læs mere

Koncern Plan og Udvikling. Enhed for Kommunesamarbejde. Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Koncern Plan og Udvikling. Enhed for Kommunesamarbejde. Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Koncern Plan og Udvikling Enhed for Kommunesamarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 4820 5416 Web www.regionh.dk Dato: 28. september 2010 Præcisering og uddybning

Læs mere

Snitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011.

Snitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011. Revisionen af snitfladekataloget er gennemført i 2011, af Arbejdsgruppen: Marianne Thomsen, Sydvestjysk Sygehus. Marianne Bjerg, Odense Universitetshospital. Niels Espensen, OUH Svendborg. Anne Mette Dalgaard,

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Afsnit M2 er organisatorisk placeret under Region Midtjylland, Aarhus Universitets Hospital, Risskov, Afdeling M. Afdeling

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune Regionsrådet Region Hovedstaden j.nr. 7-203-05-79/25 modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i

Læs mere

Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser

Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser NOTAT Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser De praktiserende lægers sygebesøg hos borgeren er som led i den nye overenskomst

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit

Læs mere

Kvalitetsstandard Vederlagsfri Fysioterapi Fysioterapeutisk behandling 140a tilbud fra Lunden og Træning & Rehabilitering i Varde Kommune

Kvalitetsstandard Vederlagsfri Fysioterapi Fysioterapeutisk behandling 140a tilbud fra Lunden og Træning & Rehabilitering i Varde Kommune Kvalitetsstandard Vederlagsfri Fysioterapi Fysioterapeutisk behandling 140a tilbud fra Lunden og Træning & Rehabilitering i Varde Kommune Revision af kvalitetsstandarden Standardens indhold Ved ændring

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme.

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme. 4. Hospitalsenheden Horsens-Brædstrup 4.1. Geriatrisk Team 4.2. Palliativt Team 4.3. Iltsygeplejerske 4.4. KOL Case manager 4.5. Gerontopsykiatrisk Team 18. januar 2013 GERIATISK TEAM Teamets funktion/

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. Overliggernotat til Region Midtjyllands ansøgning om specialfunktioner

Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. Overliggernotat til Region Midtjyllands ansøgning om specialfunktioner Regionshuset Viborg Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Overliggernotat til Region

Læs mere

Budget 2014 beregning af udgifter til Psykiatriudvalgets prioriteringer

Budget 2014 beregning af udgifter til Psykiatriudvalgets prioriteringer KONCERN PLAN, UDVIKLING OG KVALITET Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 5000 Direkte 3866 6015 Web www.regionh.dk Journal nr.: 12004541

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Lungesygdomme. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Lungesygdomme. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Lungesygdomme. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. lungesygdomme 1 1 Generelle overvejelser i forhold

Læs mere

MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN

MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN SEPTEMBER, 2015 MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN Halvårsopgørelse 2015 MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN Halvårsopgørelse 2015 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,

Læs mere

Vedr. Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen i Region Midtjylland

Vedr. Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen i Region Midtjylland Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg j.nr. 7-203-05-92/1/KRSB Vedr. Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen i Region Midtjylland Region Midtjylland har sendt Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Sygehusplanen beskriver en ny struktur med udgangspunkt i en overordnet politisk målsætning

Sygehusplanen beskriver en ny struktur med udgangspunkt i en overordnet politisk målsætning Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596236 Kapitel til sundhedsplan - regionens sygehusvæsen Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links

Læs mere

ENDELIG VERSION - Samarbejdsaftale med kommunerne på respiratorområdet. 1. Aftalens formål

ENDELIG VERSION - Samarbejdsaftale med kommunerne på respiratorområdet. 1. Aftalens formål Dato: 9. september 2016 ENDELIG VERSION - Samarbejdsaftale med kommunerne på respiratorområdet 1. Aftalens formål Samarbejdsaftalen har til formål at understøtte et godt og velfungerende samarbejde om

Læs mere

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Sundheds- og OmsorgsforvaltningenFejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. BUDGETNOTAT Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Baggrund Regeringen og KL er med økonomiaftalen for 2015 enige om, at der

Læs mere

Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom

Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom ÅRSRAPPORT 2016 2017 Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom Årsrapport 2016 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk farmakologi

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk farmakologi Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk farmakologi Region/privat udbyder: Region Midtjylland Dato: 11. januar 2016 Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikation Specialeplanlægning

Læs mere