Rundt om i både Danmark og mange stedet i udlandet fejres Niels Bohr med foredrag, bøger, hæfter, konferencer og meget andet!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rundt om i både Danmark og mange stedet i udlandet fejres Niels Bohr med foredrag, bøger, hæfter, konferencer og meget andet!"

Transkript

1 Forord I 2013 er det netop 100 år siden Niels Bohr fremsatte 2 postulater som skulle ændre både fysikken og samfundet. Dette 100 års jubilæum skal selvfølgelig fejres! Rundt om i både Danmark og mange stedet i udlandet fejres Niels Bohr med foredrag, bøger, hæfter, konferencer og meget andet! Kvantekassen indeholder forskellige former for praktisk arbejde som på en eller anden måde knytter sig til Bohr og postulaterne fra 1913, som Niels Bohr fik Nobelprisen for i Rækkefølgen af de enkelte artikler er næsten tilfældig og kan læses i den rækkefølge der passer den enkelte bedst. I forbindelse med udviklingen af Kvantekassen er der også lidt baggrundslæsning hvor det praktiske arbejde bliver sat ind i den rette sammenhæng med Bohrs atommodel. Ud over denne konkrete Kvantekasse vil der på hjemmesiden DFKF København/Sjælland: og NBI: også være andre baggrundsmaterialer: artiklen Niels Bohr og kemien af Helge Kragh, link til små film, animationer, Atommodellen 100 år et hæfte fra NTS, forskellige artikler skrevet af medarbejdere fra Niels Bohr Instituttet, link til Niels Bohr Instituttet, hvor der kan hentes rigtigt mange spændende ting både i form af tekst, film, leksikon mm samt mange andre relevante materialer. Kvantekassen er først og fremmest udviklet af Christian Petresch og Erland Andersen, med økonomisk støtte af Naturfagssatsningen - Københavns Kommune, Niels Bohr Instituttet samt NTS centeret. Alle ønskes god fornøjelse ved arbejdet med Kvantekassen og de andre materialer der er knyttet til kassen. Vi håber at I får glæde af arbejdet med indholdet og håber også at I får øjnene op for en stor dansk fysiker, ja en af de største fysikere der har været til. Henvendelser om Kvantekassen kan ske til: Naturfagssatsningen - København ved Jens Prom. Mail: eller undertegnede. Erland Andersen Naturfagskurser. Mail: Redaktør 1

2 Indhold Forord side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Mind Map side 3 Energi side 4 Energidiagram termdiagram side 5 Lys side 6 Spektre side 7 Spektrometer side 8 Optisk gitter side 8 Frauenhofer-linier side 9 Lysdioder side 10 Lys fra en glødetråd fx en glødepære side 11 Planck s konstant side 11 Resonans side 12 Bohr s to postulater 1913 side 12 Forsøg der kan underbygge Bohrs postulater. side

3 Resonans Energidiagram (termdiagram) Bohr s to postulater 1913 Energi Planck s konstant Lys Elektromagnetisk stråling Lysdioder Spektre Frauenhofer linier Spektro- meter Optisk- gitter 3

4 Energi. Energi er et uhyre praktisk begreb til at beskrive egenskaber ved den fysiske verden. Først nogle fakta om energi som mange års erfaring viser er fornuftige. 1. Energi kan optræde på mange forskellige former, hvoraf de vigtigste er: 1. Kinetisk-energi. 2. Potentiel-energi. 3. Elektrisk-energi. 4. Gravitations-energi. 5. Termisk-energi. 6. Strålings-energi her tænkes specielt på energien i elektromagnetisk stråling (lys). 7. Kemisk-energi. 8. Masse-energi. 2. Energi kan ikke opstå eller forsvinde. 3. Energi kan evt. omdannes fra en form til én eller flere andre energiformer. Hvis omdannelsen finder sted, er den samlede energi før omdannelsen den samme som den samlede energi efter omdannelsen energien er bevaret. Dette kan grafisk vises ved hjælp af nedenstående figur: E = E 1 + E 2 4. Energi kan måles i forskellige enheder, hvoraf den vigtigste er joule J. Af andre energienheder kan nævnes: ev elektronvolt: 1 ev=1, J. 4

5 Energidiagram termdiagram. Et energidiagram er en grafisk måde at vise indholdet i Niels Bohr s postulater. Energien af de stationære tilstande/resonanser er afsat op af en lodret akse med et valgt nulpunkt, kaldet energien af grundtilstanden. Energidiagrammet for en luftart/gas er særlig enkel idet de enkelte stationære tilstande/resonanser ligger adskilt fra hinanden. Det er netop årsagen til at luftarter har linjespektre evt. båndspektre. Energidiagrammet for faste stoffer, herunder halvledere, er mere komplicerede idet de enkelte stationære tilstande/resonanser ligger tæt, samlet i såkaldte bånd adskilt af energigab. I et metal er valensbåndet ikke fyldt op hvilket tillader elektronerne i metallet at være i stationære tilstande/resonanser i valensbåndet blot der er selv en lille spændingsforskel over metallet. I en isolator er valensbåndet fyldt helt op og energigabet så stort at der skal en meget stor spændingsforskel over isolatoren for at bringe elektroner i isolatoren op i ledningsbåndet. I en halvleder er valensbåndet også fyldt op men energigabet er beskedent takket være forureningen af halvledermetallet. 5

6 Lys. Et tændt stearinlys udsender lys. Når vi kan se lysets flamme skyldes det at flammen udsender lysstråler i alle retninger og nogle af disse lysstråler rammer nethinden på bagsiden af øjet. Hjernen behandler informationen og det opfatter vi som et billede. En lysstråle kan beskrives som kræfter der udbreder sig meget hurtigt og virker på elektriske ladninger. Kræfterne udbreder sig med en fart på km i sekundet i det tomme rum, noget mindre i glas (ca km i sekundet) og vand (ca km i sekundet). Lysstråler er en form for såkaldt elektromagnetisk stråling der kan beskrives som en bølge der udbreder sig. Lys kan også beskrives som en energipakker der udbreder sig med samme fart som bølgen. Energien beregnes som lysets frekvens ganget med Plancks konstant. Som illustration anvendes en PhET animation fra University of Colorado om Radiobølger & elektromagnetiske felter: Animationen er meget forenklet, men giver dog en god forklaring på hvorledes elektromagnetisk stråling lys - udbreder sig og hvorledes den påvirker elektriske ladninger på sin vej ud i omgivelserne. Senderen til venstre i billedet tvinger elektrisk ladning til at forskydes op og ned i sendermasten med en frekvens - sendefrekvensen 1. Herved udsendes en elektromagnetisk bølge, hvis størrelse og retning (op-ned) er vist som lodrette pile udvalgte steder hen langs udbredelsesretningen. Den bølgeformede kurve angiver den lodrette pils spids i ethvert punkt langs udbredelsesretningen vist i tidens løb. Den bølgeformede kurve udbreder sig med lysets fart c= km/s. I det røde hus er der tilsluttet en radio til antennen. De elektriske ladninger i antennen vil være påvirket af kræfterne i den elektromagnetiske bølge når den passerer forbi og, hvis radioen i det røde hus er i resonans med senderens frekvens, vil der overføres energi til radioen fx i form af tale og musik. Men det er en helt anden sag! Den elektromagnetiske bølges bølgelængde kan måles som fx afstanden mellem to bølgetoppe eller to bølgedale. Denne formel kaldes bølgeformlen. = c De lysstråler der udsendes fra en lysdiode er næsten ensfarvede og lysets farve kan derfor beskrives ved lysets (middel) frekvens. Hvis lys passerer gennem gennemsigtigt stof fx vand eller glas, ændres lysets bølgelængde i stoffet medens lysets frekvens i stoffet er uændret. 1 Sendefrekvensen måles i Hz (hertz) og angiver hvor mange gange i sekundet ladningen forskydes op og ned i sendemasten. 6

7 Spektre. Hvis en luftart udsættes for et voldsomt bombardement af elektroner vil luftarten give sig til at udsende lys. I naturen kan man se det som Nordlys eller et lyn. I laboratoriet udsendes lys når der lægges en stor spændingsforskel mellem to elektroder i et glasrør der indeholder luftarten. Billedet til venstre viser hvorledes glasrøret med elektroder kan udformes og det kaldes et Geislerrør. Det lys der udsendes fra det smalle rør i midten af Geislerrøret er ofte sammensat af lysstråler med et begrænset antal farver. Ved at anvende et Geislerrøret som lyskilde sammen med et spektrometer kan det såkaldte spektrum ses. Det smalle rør og spalten i spektrometeret skal være parallelle. Hvis der er hydrogen i Geislerrøret ser spektret ud som vist ovenfor og kaldes et liniespektrum. Lysets bølgelængde kan aflæses på aksen under liniespektret. Hvis lyskilden er en lysdiode indeholder liniespektret kun en linie svarende til lysdiodens farve. Hvis lyskilder er et glødende stof, fx glødetråden i en glødepære, indeholder dets spektrum se nedenfor - alle farver jo højere temeratur jo mere blåt lys. Spektret kaldes et kontinuert spektrum. Billedet til venstre viser et lyn fotograferet gennem et optisk gitter. På den måde kan lynets spektrum vises. Det røde, grønne og blå billede skyldes sandsynligvis hydrogen der er fraspaltet fra vand i luften af lynet. Polarlys, der er fællesbetegnelsen for Nordlys og Sydlys, skyldes at bl.a. elektroner udsendt fra Solen ledes frem og tilbage mellem polaregnene langs Jordens magnetfelt. I polaregnene er tætheden af elektroner særlig stor så forholdene er næsten som i et Geislerrør atmosfærens luftarter gløder. 7

8 Spektrometer. Et spektroskop bruges til at se spektret fra en lyskilde, fx en glødepære eller solen. Hvis spektroskopet også er forsynet med en skala er det et spektrometer fordi lysets bølgelængde kan aflæses på skalaen. Et enkelt spektrometer kan bygges af en flad papkasse som vist ovenfor. Kassens flade side ligger i papirets plan. I den ene endeflade er der skåret en smal spalte og i den anden endeflade er der anbragt et optisk gitter hvis streger er parallelle med spalten. Både spalten og det optiske gitters streger er normaler til papirets plan. I endefladen med spalten er der skåret et langt firkantet hul, hvorover der er påsat en gennemsigtig bølgelængdeskala. Spektrometeret kan også købes færdigt. Gitteret kan sløre skalaen da den jo også bliver afbøjet af det optiske gitter. Hvis øjet fjernes lidt fra det optiske gitter ses skalaen tydeligere. Lyskildens spektrum vil ses med skalaen som baggrund når spektrometeret peger mod lyskilden. Det skyldes at øjet og hjernen opfatter de afbøjede stråler som om de gik ret igennem det optiske gitter. Det er derfor at de uvirkelige stråler er stiplet inde i spektrometeret. Optisk gitter. Et optisk gitter har den egenskab at det kan afbøje en lysstråle der sendes vinkelret ind mod det her fra venstre. Afbøjningsvinklen afhænger af lysets farve en blå lysstråle afbøjes mindre end en rød lysstråle. Hvis lysstrålen indeholder lys af forskellige farver, fx sollys, vil gitteret opdele lysstrålen i de forskellige farver og vise lysets spektrum på en hvid skærm. Selve det optiske gitter er lavet som mange parallelle, meget tynde linjer, tegnet tæt ved hinanden på en gennemsigtig plastfolie eller glasplade typisk 300 linjer på en mm. Du kan selv lave et optisk gitter se : Fremstilling af optisk gitter. 8

9 Frauenhofer-linier. Som omtalt i afsnittet Planck s konstant side 12 og afsnittet Lys på side 6 kan lys beskrives på to forskellige måder: Som en partikel kaldet en foton eller Som en bølge med en bølgelængde og frekvens og som udbreder sig i rummet. Hvis du ser på Solen med et spektrometer, dvs. at solen er lyskilde, optræder der nogle steder lodrette sorte linjer i spektret - såkaldte Frauenhofer-linier. Lyset fra Solen har åbenbart mistet lys af bestemte farver (bestemte bølgelængder) de tilsvarende fotoner er blevet absorberet. Sammenligner man Frauenhofer-liniernes bølgelængder med bølgelængderne i kendte stoffers spektre finder man overraskende bl.a. at: Frauenhofer-linie Spektrum af stof - farve C Hydrogen - rød F Hydrogen - grøn G eller f Hydrogen - blå h Hydrogen - ultraviolet Natrium - gul D 2,1 De grønblå, gule og orange Na-linier er ikke særlig synlige i solspektret. Dette overraskende sammenfald var kendt allerede i

10 Lysdioder. En lysdiode er en halvlederkomponent der udsender lys når der løber en elektrisk strøm gennem den i den rigtige retning. Spændingsforskellen (U gr ) over lysdioden skal være tilstrækkelig stor til at energigabet mellem valensbåndet og ledningsbåndet kan overvindes. Energigabets størrelse er afhængig af de grundstoffer der indgår i lysdiodens grundstofblanding og det bestemmer farven af det lys lysdioden udsender. Farve Typisk bølgelængde U gr Grundstofindhold Rød nm 1,7 V Al, Ga, In og P Gul nm 2,1 V Ga og N Grøn nm 2,5 V Ga, In og N Blå nm 3,3 V Ga, In og N Ultraviolet-usynlig nm 3,7 V I, N og Ga Grafen viser sammenhørende værdier af strømmen gennem og spændingsforskellen over en grøn lysdiode. Grøn Strømstyrke i ma 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 Spændingsforskel i V 10

11 Lys fra en glødetra d fx en glødepære. Hvorfor er spektret af lyset fra en glødetråd i en glødepære et kontinuert spektrum, dvs. indeholder alle farver? Det skyldes at metallet, som glødetråden er lavet af, er en god elektrisk leder. Det betyder at Ledningsbåndets stationære tilstande de ligger meget tæt ikke er fyldt op. Spændingsforskellen over glødetråden er således i stand til at løfte elektroner i Ledningsbåndet fra lavtliggende stationære tilstande (mht. energi) op til højere liggende stationære tilstande og de ligger som omtalt tæt og der er mange ledige. Når så elektronerne efter få µs (1µs = 10-6 s) falder tilbage til en lavere liggende stationær tilstand i ledningsbåndet vil der udsendes en foton med en farve der evt. ligger i det synlige område. Da der er så eventyrligt mange stationære tilstande til rådighed vil der udsendes fotoner i hele det synlige og infrarøde område. Når spændingsforskellen over glødetråden gøres større vil der også udsendes fotoner med større energi, dvs. lyset fra glødetråden vil gå fra at være rødligt til at blive mere blåt, hvilket vi opfatter som om at lyset bliver mere hvidt. Planck s konstant. Max Planck foreslog i sine teoretiske undersøgelser af elektromagnetisk stråling, specielt varmestråling, at energien var pakket i enheder, såkaldte kvanter eller fotoner. Energien af et kvant/foton kan findes ved at gange strålingens frekvens f med Planck s konstant h. E foton = h f Både Albert Einstein og Robert Andrews Millikan blev begge indblandet i ovenstående teori: Einstein i 1905 pga. en teoretisk forklaring af fotoeffekten - Nobel pris i Millikans måling af Planck s konstant i Nobel pris i Planck s konstant: h = 6, J s 11

12 Resonans. Resonans forekommer hvis to svingende systemer kan overføre energi mellem hinanden. Hvis de to svingende systemer har samme svingningstid overføres energien særligt effektivt. To snor-penduler, koblet med en elastik eller cykelegere med samme længde indsat i en træklods viser resonanser hvis de to penduler eller to cykelegere har samme svingningstid. Hvidt lys indeholder en byge af fotoner med forskellige frekvenser/energier. Når fotonerne rammer fx et gasatom vil de fotoner, hvis energi passer til en overgang mellem to stationære tilstande i gassens atomer, blive absorberet og efterlader gasatomet i en anslået tilstand. Disse fotoner vil mangle i det hvide lys spektrum; det er det vi ser i solspektrets Frauenhofer-linjer. Bohr s to postulater Her i 2013 er det 100 år siden Niels Bohr offentliggjorde sin banebrydende artikelserie: On the Constitution of Atoms and Molecules i fysiktidsskriftet Philosophical Magazine. Op til 1913 var man i fysikkens verden klar over at: Et stof skulle tilføres energi for at det udsendte lys i form af et spektrum. Et atom bestod af en lille kerne omgivet af elektroner. Lys indeholder energi i pakker hvis størrelse er proportional med lysets frekvens. Men hvorfor atomet var stabilt var et mysterium der ikke kunne forklares ud fra den kendte fysik. Læs mere i Niels Bohrs jubilæumshæfte udgivet af NTS-centret Den Schweiziske fysiker Balmer s formel for bølgelængderne i hydrogens smukke spektrum var den Ahaoplevelse der i marts 1913 fik Bohr til at arbejde med en teori om hydrogenatomet. Som vist i forsøg Rydbergformlen omformede svenskeren Johannes Rydberg Balmers formel til: ( ) Ved at kombinere denne med Planck s energiformel for fotoner: E foton = h f og bølge formlen: f = c kan E foton skrives således som differens mellem to energier: E foton = R = 1, m -1, h = 6, J s og c=3, m/s. Hvad er da nærmere end at opfatte hvert af disse led som hydrogenatomet energi før og efter udsendelsen (eller absorptionen) af fotonen? Bohrs arbejde var mere dybgående end antydet ovenfor, bl.a. benyttede Bohr et nyt princip: Korrespondensprincippet. Se f.eks. Clausen, Both og Hartling: SPEKTRUM Fysik II side 172. Bohrs arbejde generaliseredes i formuleringen af de to postulater om et atomart system således. 1. Et atomart system kan kun eksistere i såkaldte stationære tilstande med bestemt energi E 2. Ved overgang mellem to stationære tilstande n og m med energierne E n og E m vil der enten udsendes eller absorberes en foton med energi: f h = E n - E m ; f er fotonens frekvens. Linket: viser dynamikken i postulaterne. 12

13 Forsøg der kan underbygge Bohrs postulater. Fremstilling af optisk gitter. Byg et enkelt spektroskop af Carsten Andersen, Bellahøj Skole. Afbrænding af salte. Måling af bølgelængde. Karakteristik for lysdioder rød, gul, grøn, blå. Rydbergformlen. Plancks konstant h - let. Plancks konstant h - svær. Resonans 1. Resonans 2. Yes! 13

14 Fremstilling af optisk gitter. 1. Forsøget kan anvendes til at vise egenskaber ved: Optiske gitre og deres anvendelse ved fremstilling af spektroskoper og spektrometre. 2. Materialeliste. Tegneprogram fx Paint, Word, Overhead film, god kopimaskine eller printer (mindst 600 dpi), Laserpen-rød, evt. 24x36 diaramme. 3. Forsøgsopstilling. 4. Fremgangsmåde. Åbn tegneprogrammet Paint, vælg at tegne en ret linje den tykkeste udgave (5 pixel). Koordinaten til linjens begyndelsespunkt (i pixels) vises nederst til højre i skærmbilledet. Start øverst til venstre på tegningen med en 2.koordinat på 10 og tegn en ret linje ved at holde tasten store bogstaver og trække linjen til højre med musen. Tegn på samme måde de næste 20 til 30 linjer med et startpunkt med 2. koordinat på 20, 30, 40..Resultatet skulle gerne være en række parallelle striber med en tykkelse og afstand der er ens (5 pixel). Billedet kopieres to gange over i et Word dokument. Udskriv dokumentet og mål afstanden mellem to striber og afstanden mellem øverste og nederste strib. Det ene billede formindskes nu 10 gange og afstanden mellem striberne D beregnes. Udskriv Word dokument på Overhead film på printeren og klip det skabte optiske gitter ud og monter det i en diaramme. En rød stråle fra en Laser-pen rettes mod en skærm L meter borte (L> 3 m). Anbring det optiske gitter lige foran Laser-pennen hvorefter den røde plet på skærmen splittes op i en central plet og to sidepletter på hver side af den centrale plet. Mål afstanden 2x mellem de to sidepletter hvorefter det røde laserlys bølgelængde kan beregnes ved hjælp af formlen: 5. Resultat. Gitter med 5 streger pr. mm. 6. Konklusion. Et optisk gitter er blot en række parallelle streger der alle er adskilt med samme afstand. 7. Forsøgets resultater kan bruges til at forklare. Hvorledes nogle spektroskoper og spektrometre virker. 14

15 Byg et enkelt spektroskop. af Carsten Andersen, Bellahøj Skole 1. Forsøget kan anvendes til at vise egenskaber ved: Med et spektroskop kan du se hvilke farver lys fra forskellige lyskilder består af. 2. Materialeliste. Paprøret fra en køkkenrulle, lidt tape og karton samt et stykke af en gammel kasseret CD. 3. Forsøgsopstilling. 4. Fremgangsmåde. Sæt køkkenrullen på et stykke karton og tegn omridset på kartonet to steder med nogle centimeters afstand. a. Klip en ring et par cm uden for hver af de to cirkler. Klip slidser ind til cirklerne og bøj slidserne, så at de to cirkler kan tapes på køkkenrullen som låg og bund. b. Sæt tape på en gammel, kasseret CD. Træk det farvede lag af CD-en ved at rykke i tapen. Så bliver CD-en gennemsigtig. c. Klip et 2 gange 2 cm kvadrat ud at CD-en. d. Klip et 1 gange 1 cm kvadrat midt i den ene cirkel og tape CD-kvadratet på indersiden. Denne cirkel tapes fast på køkkenrullen som den ene ende-flade. e. I den anden ende-flade skal der være en 1 mm bred spalte. f. Først klippes en rektangulær firkant i cirklen. To aflange stykker karton klippes ud og sættes over rektanglen, så der dannes en 1 mm spalte. Siderne i spalten skal være lige og glatte som i maskinskårne sider i købt karton. Spaltesiderne klæbes fast på endefladen, så der bliver en 1 mm bred spalte. 15

16 g. Spalteenden sættes på køkkenrullens anden ende. Vent med at tape den fast, til du har holdt spalten op mod lyset og observeret gennem CD-hullet. Drej spalten indtil spektret ses mest tydeligt. Tape så spalten fast i køkkenrullen i denne position. h. Nu kan du gennem CD-enden observere et kontinuert spektrum som i en regnbue, når du peger køkkenrullen mod den blå himmel. Drej den tæt på Solen, men ikke helt derhen. Se aldrig på Solen. i. Du kan observere forskellige indendørs lyskilder og se forskellige spektre. j. Kan du se at lyset fra et lysstofrør er anderledes end regnbuen? Lysstofrørets lys er opdelt i linjer. k. Se spektrene af de salte din kammerat gløder over bunsenbrænderen. 5. Resultater. 6. Konklusion. Det er muligt selv at bygge et spektroskop. Det kvadratiske stykke CD virker som et optisk gitter. 7. Forsøgets resultater kan bruges til at forklare. Hvorledes et spektroskop virker. 8. Links til Internettet. 16

17 Afbrænding af salte. 1. Forsøget kan anvendes til at vise egenskaber ved: Spektre. 2. Materialeliste. Salte, Bunsenbrænder, Magnesiastænger, spektroskop. 3. Forsøgsopstilling. 4. Fremgangsmåde. Magnesiastænger bruges ved forsøg med saltes flammefarver og spektre. Prøv at opvarme en ny magnesiastang i Bunsenbrænderens flamme så ved du hvordan det ser ud. Kom et par krystaller på enden af stangen og den opvarmes i flammen. Beskriv flammefarven og se på flammen med et spektroskop. Efter forsøget afbrækkes det yderste stykke af stangen hvorefter en ny prøve han gennemføres. 5. Resultater. Flammen i en Bunsenbrænder har en temperatur på ca C og består af ioniserede gasser og frie elektroner. Når et salt opvarmes i flammen vil noget af saltet spaltes i positive metal-ioner og negative syrerest-ioner på grund af den høje temperatur. Når metal-ionerne afkøles og indfanger elektroner vil de henfalde gennem de stationære tilstande under udsendelse af lys med de farver der indgår i metallets spektrum. 6. Konklusion. Flammefarven og spektret set i spektroskopet er karakteristisk for saltenes metal-ion. 7. Forsøgets resultater kan bruges til at forklare. Metaller og metal-ioner har et spektrum der indeholder nogle karakteristiske linjer uafhængigt af hvilken kemisk forbindelse de indgår i. Nogle af de stationære tilstande må således også være uafhængig af hvilken kemisk forbindelse metallet indgår i. 8. Links til Internettet. 17

18 Ma ling af bølgelængde. 1. Forsøget kan anvendes til at vise egenskaber ved: Lys, optisk gitter. 2. Materialeliste. Lysdioder, optisk gitter 600 linjer pr.mm, målestok. 3. Forsøgsopstilling. 4. Fremgangsmåde. En lysdiode anbringes i afstanden L (L>3 m) så gitteret er vinkelret på forbindelseslinjen mellem gitteret og lysdioden. Når man ser gennem gitteret vil man se to lyspletter de såkaldte 1.ordensbilleder der sammen med lysdioden ligger på en ret linje. Mål afstanden 2x mellem det to førsteordensbilleder og afstanden L. Lyset der udsendes fra lysdioden har en bølgelængde der kan beregnes af: Hvor D er afstanden mellem to gitterstreger. Find også bølgelængden af lyset fra andre lysdioder. 5. Resultater. Typiske værdier: Rød Gul Grøn Blå Bølgelængde nm nm nm nm 18

19 6. Konklusion. Lysdioder udsender lys med bølgelængder inden for et begrænset interval således at lysets farve ser ensartet ud. Specielt er det interessant at se den skarpe øvre bølgelængdegrænse. Den ses nok bedst med et spektrometer eller spektroskop. 7. Forsøgets resultater kan bruges til at forklare. En lysdiode lyser på grund af at elektroner, ved hjælp af en spændingsforskel over lysdioden, er overført fra stationære tilstande i Valensbåndet til stationære tilstande i Ledningsbåndet. Når elektroner i Valensbåndets stationære tilstande af sig selv efter meget kort tid (µ-sekunder) overføres til ledige stationære tilstande i Ledningsbåndet udsendes den overskydende energi som lys. 19

20 Karakteristik for lysdioder rød, gul, grøn, bla. 1. Forsøget kan anvendes til at vise egenskaber ved: Lysdioder, energidiagram, Plancks konstant. 2. Materialeliste. Rød, gul, grøn og blå lysdiode indstøbt i klar plastik. Prøvestand opbygget på træplade bestående af modstand (680 ohm) variabel modstand (47 kohm log), loddet på messingsøm. Et voltmeter og et amperemeter samt prøveledninger og et 9V batteri. 3. Forsøgsopstilling. 4. Fremgangsmåde. Mål sammenhørende værdier af strømstyrken gennem og spændingsforskellen over lysdioden. Spændingsforskellen varieres ved at regulere 47 kohm modstanden. Tegn en graf med de sammenhørende værdier, en såkaldt karakteristik. Lodret akse er strømakse vandret akse er spændingsforskels akse. Lod en anden lysdiode ind i kredsløbet i stedet for den aktuelle indtil karakteristikken for alle fire lysdioder er målt. 5. Resultater. Lysdiodernes karakteristik ligner hinanden meget: strømstyrken er nærmest nul indtil spændingsforskellen er vokset til en vis størrelse U k. U k kalder vi knækspændingen. Når spændingsforskellen vokser yderligere vil strømmen og lysstyrken vokse voldsomt en typisk diodekarakteristik. U k afhænger af lysets gennemsnitlige bølgelængde således at U k bliver mindre når den gennemsnitlige bølgelængde vokser. 20

21 6. Konklusion. Når spændingsforskellen over en lysdiode nærmer sig U k tilføres elektronerne, i den elektriske strøm gennem lysdioden, en energi der nærmer sig størrelsen af energigabet hvorved elektronerne kan flyttes fra Valensbåndet til Ledningsbåndet. Når elektronerne så sidenhen (få µs) falder tilbage til Valensbåndet udsendes den overskydende energi som lys. Jo større energigab desto større energi indeholder lyset i overensstemmelse med Plancks teori om lys. 7. Forsøgets resultater kan bruges til at forklare. Når vi har et stof hvor Valensbåndets stationære tilstande er fyldt op er det kun muligt at få en strøm til at løbe gennem stoffet hvis elektronerne tilføres en energi så de kan overføres til Ledningsbåndets laveste stationære tilstande. Herved bliver der ledige stationære tilstande i Valensbåndet. Elektroner i Ledningsbåndet har således mulighed for at foretage en overgang fra Ledningsbåndet til Valensbåndet under udsendelse af ensfarvet lys alt i overensstemmelse med Bohrs postulater. Når spændingsforskellen forøges over U k kan der overføres elektroner til flere stationære tilstande med højere energi i Ledningsbåndet heraf den større strømstyrke. Når elektronerne falder tilbage til ledige stationære tilstande i Valensbåndet vil lysets energi og dermed frekvens være lidt forøget hvorved lysdiodens spektrum vil brede sig mod det blå. 21

22 Rydbergformlen. 1. Forsøget kan anvendes til at vise egenskaber ved: Sammenhængen mellem Rydbergformlen og de stationære tilstande i hydrogen. 2. Materialeliste. Liste med bølgelængderne af de fire synlige spektrallinjer i hydrogenspektret, evt. målt som foreslået i forsøg: Måling af bølgelængde. og et regneark. 3. Forsøgsopstilling. 4. Fremgangsmåde. Rydbergformlen er en generalisering af Balmers formel den formel der inspirerede Niels Bohr til Postulaterne i ( ) hvor R=1, m -1 og m = n+1, n+2. Udregn bølgelængden i nedenstående skema og afslør hvilke n og m der hører til hydrogens spektrallinjer. m=6 m=5 m=4 m=3 m=2 n=1 n=2 n=3 n=4 5. Resultater. Det er let at aflæse hvilke par (n,m) der svarer til en spektrallinje i det synlige område nm til 700nm. 6. Konklusion. Hvis n er =1 ligger spektrallinjerne i UV området. Hvis n=2 ligger spektrallinjerne i det synlige område. Hvis n=3 ligger spektrallinjerne i IR området. 7. Forsøgets resultater kan bruges til at forklare. Hvorfor Bohr fik ideen til stationære tilstande. 22

23 Plancks konstant h - let. 1. Forsøget kan anvendes til at vise egenskaber ved: Energiindholdet i fotoner, Plancks konstant. 2. Materialeliste. Måleresultater for fire lysdioder: bølgelængde og karakteristik. 3. Forsøgsopstilling. 4. Fremgangsmåde. Beregn for hver af de fire lysdioder ved hjælp af bølgeformlen lysets frekvens. Sammenlign frekvensen med spændingsforskellen over lysdioden. 5. Resultater. Umiddelbart viser karakteristikkerne at fotonernes frekvens og spændingsforskellen over lysdioden (ved samme strømstyrke) følger hinanden, forstået på den måde at en højere frekvens følger en højere spændingsforskel. Spændingsforskellen tilfører elektroner i Valensbåndet energi nok til at løfte disse op i Ledningsbåndet. Når elektronen senere falder tilbage til Valensbåndet overlades elektronens energi til fotonen. 6. Konklusion. Der er en monoton sammenhæng jo højere fotonenergi desto højere fotonfrekvens. 7. Forsøgets resultater kan bruges til at forklare. Bohr bruger fotonenergien til at opfylde energibevarelsessætningen i postulaterne. 23

24 Plancks konstant h - svær. 1. Forsøget kan anvendes til at vise egenskaber ved: Plancks konstant. 2. Materialeliste. Måleresultater for fire lysdioder: bølgelængde og karakteristik. Et regneark til beregninger og kurvetegning. 3. Forsøgsopstilling. 4. Fremgangsmåde. Bølgelængden omregnes til strålingens frekvens ved hjælp af bølgeformlen. Det er svær at bestemme den spændingsforskel hvor lysdioden begynder at lyse, strømstyrken er meget lille. En måde at komme videre er at aflæse spændingsforskellen over hver af de fire lysdioder når der løber en strøm på 1 ma gennem hver af dem. Det kan gøres på karakteristikkerne. Så beregnes den energi der skal til for at løfte en elektron fra valensbåndet op til ledningsbåndet. Dette sker ved at gange den aflæste spændingsforskel med elektronens ladning. Denne energi er jo netop den energi fotonen bærer med sig når elektronen senere falder tilbage til ledningsbåndet. Afbild fotonenergien som funktion af lysets frekvens. Plancks konstant skulle gerne komme ud som hældningskoefficienten af den bedste tendens linje. Beregningerne kan evt. også gennemføres for andre strømstyrker. 5. Resultater. Umiddelbart viser karakteristikkerne at fotonernes frekvens og spændingsforskellen over lysdioden (ved samme strømstyrke) følger hinanden, forstået på den måde at en højere frekvens følger en højere spændingsforskel. Spændingsforskellen tilfører elektroner i Valensbåndet energi nok til at løfte disse op i Ledningsbåndet. Når elektronen senere falder tilbage til Valensbåndet overlades elektronens energi til fotonen. 6. Konklusion. Den målte værdi af Plancks konstant h er af den rigtige størrelsesorden, men afviger dog fra tabelværdien på 6, J s. 7. Forsøgets resultater kan bruges til at forklare. Bohr bruger fotonenergien til at opfylde energibevarelsessætningen i postulaterne. 24

25 Resonans Forsøget kan anvendes til at vise egenskaber ved: Resonans Udveksling af energi 2. Materialeliste. Resonansbræt: Brættet består af en liste af hårdt træ, fx mahogni hvor fem ståleger er sat fast i hvert deres hul. Fire af egerene har parvis samme længde fx to på 21,0 cm (sæt 1) og to på 22,5 cm (sæt 2). Den sidste egers (3) længde er fx 17,5 cm. 3. Forsøgsopstilling. Fremgangsmåde. Spænd resonansbrættet op på en bordkant. Prøv et par gange at trække en eger fra sæt 1 lidt ud fra ligevægtsstillingen og slip den. Hvad sker der? Prøv derefter at trække en eger fra sæt 2 lidt ud fra ligevægtsstillingen og slip den. Hvad sker der? Prøv at trække eger 3 lidt ud fra ligevægtsstillingen og slip den. Hvad sker der? 4. Resultater. Den ene eger i et par får den anden og kun den til at svinge samtidigt med at den selv svinger mindre. Eger 3 påvirkes ikke. 25

26 5. Konklusion. De to eger i et sæt svinger med samme svingningstid og der overføres svingningsenergi fra den ene til den anden, derfor siges der at være resonans mellem de to systemer. 6. Forsøgets resultater kan bruges til at forklare: Et atomart system vil netop absorbere energi svarende til overgangen mellem to stationære tilstande. Frauenhofer-linjerne i solspektret er eksempler på at lys med den rette frekvens absorberes i Solen atmosfære. Det samme ses her: Der sker kun en overførsel af energi mellem to eger hvis og kun hvis de er i resonans. 7. Links til Internettet. 26

27 Resonans Forsøget kan anvendes til at vise egenskaber ved: Resonans. Overførsel af energi. 2. Materialeliste. 100 ml måleglas, ørehøjtaler, apparat til generering af tone burst (glidende tonefølge?) 3. Forsøgsopstilling. Se billede af 100 ml måleglas og ørehøjtaler til højre herfor. 4. Fremgangsmåde. Sæt ørehøjtaleren lidt ned i måleglasset. Hent lydfilen: 20Hz- 20kHz sweep.wav på en af hjemmesiderne eller Start genereringen af en glidende tonefølge ved hjælp af lyd programmet og sæt øret hen til mundingen af måleglasset. Hvad hører du? 5. Resultater. Efterhånden som tonens frekvens forøges, høres at lydstyrken ved bestemte frekvenser forøges der optræder resonans ved disse bestemte frekvenser de såkaldte resonansfrekvenser. En nærmere undersøgelse vil afsløre at der er en sammenhæng mellem resonansfrekvensernes bølgelængder og luftsøjlens længde, men det er ikke det der skal undersøges her 6. Konklusion. Resonansen sker mellem lyden fra ørehøjtaleren og luftsøjlen i måleglasset. Energien i lyden overføres til luftsøjlen hvorved luftmolekylerne i søjlen sættes i kraftige svingninger. Det er årsagen til at vi hører en forstærkning af lyden ved netop denne frekvens - resonansfrekvensen. 7. Forsøgets resultater kan bruges til at forklare. Luftsøjlen modtager og afgiver kun store mængder energi når der er resonans mellem luftsøjlen og lydens bølgelængde. 8. Links til Internettet. Der findes også mange APP til iphone og lignende der kan generere toner og bruges som tonegenerator 27

28 Foto af noget af Kvantekassen indhold! Venligt udlånt af Frederiksen Spektraltavle A4 Stoffer til spektralanalyse Magnesiastænger Håndspektroskop Håndspektroskop med skala Optisk Gitter 28

29 Det er også muligt at undersøge forskellige luftarters spektrallinjer ved hjælp af spektralrør som disse: Spektralrørsholder med strømforsyning Spektralrør hydrogen Digital spektralanalyse er også muligt fx med dette kamera! Venligt udlånt af LinåDanfauna Skolebutik.dk ApS (Müller & Sørensen) Spektrometer Planckapparat 29

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør

Læs mere

1 Lysets energi undersøgt med lysdioder (LED)

1 Lysets energi undersøgt med lysdioder (LED) Solceller og Spektre Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk 26. august 2010 Formål Formålet med øvelsen

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå?

DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå? DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå? Differentialregning - Rayleigh spredning - oki.wpd INDLEDNING Hvem har ikke betragtet den flotte blå himmel på en klar dag og beundret den? Men hvorfor er himlen

Læs mere

Indhold En statistisk beskrivelse... 3 Bølgefunktionen... 4 Eksempel... 4 Opgave 1... 5 Tidsafhængig og tidsuafhængig... 5 Opgave 2...

Indhold En statistisk beskrivelse... 3 Bølgefunktionen... 4 Eksempel... 4 Opgave 1... 5 Tidsafhængig og tidsuafhængig... 5 Opgave 2... Introduktion til kvantemekanik Indhold En statistisk beskrivelse... 3 Bølgefunktionen... 4 Eksempel... 4 Opgave 1... 5 Tidsafhængig og tidsuafhængig... 5 Opgave 2... 6 Hvordan må bølgefunktionen se ud...

Læs mere

Enkelt og dobbeltspalte

Enkelt og dobbeltspalte Enkelt og dobbeltsalte Jan Scholtyßek 4.09.008 Indhold 1 Indledning 1 Formål 3 Teori 3.1 Enkeltsalte.................................. 3. Dobbeltsalte................................. 3 4 Fremgangsmåde

Læs mere

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Metrologidag, 18. maj, 2015, Industriens Hus Lys og Bohrs atomteori, 1913 Kvantemekanikken, 1925-26 Tilfældigheder, usikkerhedsprincippet Kampen mellem

Læs mere

Av min arm! Røntgenstråling til diagnostik

Av min arm! Røntgenstråling til diagnostik Røntgenstråling til diagnostik Av min arm! K-n-æ-k! Den meget ubehagelige lyd gennemtrænger den spredte støj i idrætshallen, da Peters hånd bliver ramt af en hård bold fra modstanderens venstre back. Det

Læs mere

Fluorescens & fosforescens

Fluorescens & fosforescens Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Udvikling: SolData Instruments v/frank Bason og Lisbet Schønau, Kræftens Bekæmpelse Illustrationer: Maiken Nysom, Tripledesign

Læs mere

Innovationsprojekt. elementer af matematik (økonomi, besparelser, lån osv) og fysik (bølgelængder og lys)

Innovationsprojekt. elementer af matematik (økonomi, besparelser, lån osv) og fysik (bølgelængder og lys) Innovationsprojekt Gruppen Emma, Frida, Isabella, Martin & Sabine Ideen Vores ide går ud på at nytænke lyskurven. Lyskurven blev opfundet for over 150 år siden og har ikke skiftet design siden, selvom

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg

Læs mere

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET Hubble Space Telescope International Space Station MODUL 3 - ET SPEKTRALT FINGERAFTRYK EM-STRÅLINGS EGENSKABER Elektromagnetisk stråling kan betragtes som bølger og

Læs mere

Øvelse i kvantemekanik Elektron-spin resonans (ESR)

Øvelse i kvantemekanik Elektron-spin resonans (ESR) 14 Øvelse i kvantemekanik Elektron-spin resonans (ESR) 3.1 Spin og magnetisk moment Spin er en partikel-egenskab med dimension af angulært moment. For en elektron har spinnets projektion på en akse netop

Læs mere

Lys fra silicium-nanopartikler. Fysiklærerdag 22. januar 2010 Brian Julsgaard

Lys fra silicium-nanopartikler. Fysiklærerdag 22. januar 2010 Brian Julsgaard Lys fra silicium-nanopartikler Fysiklærerdag 22. januar 2010 Brian Julsgaard Oversigt Hvorfor silicium? Hvorfor lyser nano-struktureret silicium? Hvad er en nanokrystal og hvordan laver man den? Hvad studerer

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Sommer 2015 Thy-Mors HF & VUC Stx Fysik, niveau

Læs mere

Hubble relationen Øvelsesvejledning

Hubble relationen Øvelsesvejledning Hubble relationen Øvelsesvejledning Matematik/fysik samarbejde Henning Fisker Langkjer Til øvelsen benyttes en computer med CLEA-programmet Hubble Redshift Distance Relation. Galakserne i Universet bevæger

Læs mere

Fysik A - B Aarhus Tech. Niels Junge. Bølgelærer

Fysik A - B Aarhus Tech. Niels Junge. Bølgelærer Fysik A - B Aarhus Tech Niels Junge Bølgelærer 1 Table of Contents Bølger...3 Overblik...3 Harmoniske bølger kendetegnes ved sinus form samt følgende sammenhæng...4 Udbredelseshastighed...5 Begrebet lydstyrke...6

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indhold Bølgeegenskaber vha. simuleringsprogram... 2 Forsøg med lys gennem glas... 3 Lysets brydning i et tresidet prisme... 4 Forsøg med lysets farvespredning... 5 Forsøg med lys gennem linser... 6 Langsynet

Læs mere

Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter

Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter Oktober 2012 Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter Da læreplanen for fysik på A-niveau i stx blev revideret i 2010, blev kernestoffet udvidet med emnet Elektriske

Læs mere

Excel tutorial om lineær regression

Excel tutorial om lineær regression Excel tutorial om lineær regression I denne tutorial skal du lære at foretage lineær regression i Microsoft Excel 2007. Det forudsættes, at læseren har været igennem det indledende om lineære funktioner.

Læs mere

IT i dagtilbud. Begynder manual VIFIN. Af Elin B. Odgaard

IT i dagtilbud. Begynder manual VIFIN. Af Elin B. Odgaard IT i dagtilbud Begynder manual Af Elin B. Odgaard VIFIN Indholdsfortegnelse IPad'en og dens dele Sådan ser ipad'en ud - Forsiden Sådan ser ipad'en ud - Bagsiden For at komme igang Hjemmeskærm som funktion

Læs mere

Fig. 1. De elektromagnetiske svingningers anvendelse. Det synlige lys udgør kun en meget ringe del af svingningernes anvendelse.

Fig. 1. De elektromagnetiske svingningers anvendelse. Det synlige lys udgør kun en meget ringe del af svingningernes anvendelse. Lys og planter. Elektromagnetiske svingninger. Uden at beskrive teorien bag de elektromagnetiske svingninger kender vi alle til fænomenets udnyttelse i form af f.eks. radiobølger, radar, varme, lys, og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2009 juni 2010 Institution Københavns tekniske Gymnasium/Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A =

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A = E3 Elektricitet 1. Grundlæggende Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! I E1 og E2 har vi set på ladning (som måles i Coulomb C), strømstyrke I (som måles i Ampere A), energien pr. ladning, også

Læs mere

Ordliste. Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter

Ordliste. Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter Ordliste Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter Afladning Atom B-felt Dielektrika Dipol Dosimeter E-felt Eksponering Elektricitetsmængde Elektrisk elementarladning Elektrisk felt Elektrisk

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

Julehjerter med motiver

Julehjerter med motiver Julehjerter med motiver Torben Mogensen 18. december 2012 Resumé Jeg har i mange år moret mig med at lave julehjerter med motiver, og er blevet spurgt om, hvordan man gør. Så det vil jeg forsøge at forklare

Læs mere

Variabel- sammenhænge

Variabel- sammenhænge Variabel- sammenhænge 2008 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for st og hf. Indhold 1. Hvordan viser en tabel sammenhængen mellem to variable?... 1 2.

Læs mere

Billeder og tegninger i Word 2007 Indhold

Billeder og tegninger i Word 2007 Indhold Billeder og tegninger i Word 2007 Indhold Indhold...1 Introduktion...2 Indsætte billeder...2 Formater billedet...3 Layout...4 Beskære billedet...4 Størrelse...5 Streger/ramme...6 Billedeffekter...6 Skygge...7

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 VUC-

Læs mere

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Lineære funktioner En vigtig type funktioner at studere er de såkaldte lineære funktioner. Vi skal udlede en række egenskaber

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Studenterkurset

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Elektronik er en videnskab og et fagområde, der beskæftiger sig med elektriske kredsløb og komponenter. I daglig tale bruger vi også udtrykket elektronik om apparater, der udnytter elektroniske kredsløb,

Læs mere

Maskiner og robotter til sjov og ballade

Maskiner og robotter til sjov og ballade Maskiner og robotter til sjov og ballade Se dig om på dit værelse, i dit hjem og alle de andre steder, hvor du færdes i din hverdag. Overalt vil du kunne finde maskiner. Der findes: Maskiner til forskellige

Læs mere

El-Fagets Uddannelsesnævn

El-Fagets Uddannelsesnævn El-Fagets Uddannelsesnævn El-kørekort Lærervejledning El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med elementær el-lære er det vores håb, at eleverne

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber 1 Basisbegreber ellæren er de mest grundlæggende størrelser strøm, spænding og resistans Strøm er ladningsbevægelse, og som det fremgår af bogen, er strømmens retning modsat de bevægende elektroners retning

Læs mere

En lille vejledning i at bruge Paint Win 98 og Win XP Indhold

En lille vejledning i at bruge Paint Win 98 og Win XP Indhold 1 En lille vejledning i at bruge Paint Win 98 og Win XP Indhold Indhold...2 1. Åbn Paint...3 2. Vælg en baggrundsfarve og en forgrundsfarve...3 3. Tegn et billede...4 4. Ny, fortryd og gentag...4 5. Andre

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner, G ISBN: 978-87-9288-11-4 2. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP()

Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP() Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP() John Andersen, Læreruddannelsen i Aarhus, VIA Et kast med 10 terninger gav følgende udfald Fig. 1 Result of rolling 10 dices

Læs mere

Lærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen

Lærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen Lærervejledning EVU El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat 2007 Højnæsvej 71, 2610 Rødovre, tlf. 3672 6400, fax 3672 6433 www.evu.nu, e-mail: mail@sekretariat.evu.nu Lærervejledning El-kørekortet

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse I dette hæfte kan du læse baggrunden for udviklingen af brombærsolcellen og hvordan solcellen fungerer. I

Læs mere

Svingninger. Erik Vestergaard

Svingninger. Erik Vestergaard Svingninger Erik Vestergaard 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard, 2009. Billeder: Forside: Bearbejdet billede af istock.com/-m-i-s-h-a- Desuden egne illustrationer. Erik Vestergaard

Læs mere

Brombærsolcellens Fysik

Brombærsolcellens Fysik Brombærsolcellens Fysik Søren Petersen En brombærsolcelle er, ligesom en almindelig solcelle, en teknologi som udnytter sollysets energi til at lave elektricitet. I brombærsolcellen bliver brombærfarvestof

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 15 Institution VUC Thy-Mors Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Fysik niveau B Knud Søgaard

Læs mere

Projekt arbejde om ensretning, strømforsyninger og netladere (adapter til mobil telefon mv.) Projekt om lys og bølger Projket med valgfrit emne

Projekt arbejde om ensretning, strømforsyninger og netladere (adapter til mobil telefon mv.) Projekt om lys og bølger Projket med valgfrit emne Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC-Vest, Esbjerg GSK Fysik, niveau B Gert

Læs mere

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi

Læs mere

1. Opbygning af et regneark

1. Opbygning af et regneark 1. Opbygning af et regneark Et regneark er et skema. Vandrette rækker og lodrette kolonner danner celler, hvori man kan indtaste tal, tekst, datoer og formler. De indtastede tal og data kan bearbejdes

Læs mere

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus VUC AARHUS Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus Fysik C-B 2014 Indhold Rapporter og journaler... 3 1 Rilleafstande... 5 2 Stående bølger på en streng... 9 3 Spektrum for ukendt grundstof... 12 4 Bestemmelse

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

Indhold. Elektromagnetisk stråling... 3. Udforskning af rummet... 13. Besøg på Planetariet... 24. Produktfremstilling beskriv dit lys...

Indhold. Elektromagnetisk stråling... 3. Udforskning af rummet... 13. Besøg på Planetariet... 24. Produktfremstilling beskriv dit lys... Indhold Modul 1-2:... 3 Elektromagnetisk stråling... 3 Modul 1 - Elektromagnetiske bølger... 4 Bølgelængder og frekvenser... 4 Modul 2 Stjerners lys, temperatur og farver... 8 Stråling fra solen... 8 Lys

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

NOGLE OPGAVER OM ELEKTRICITET

NOGLE OPGAVER OM ELEKTRICITET NOGLE OPGAVER OM ELEKTRICITET I det følgende er der 12 opgaver om elektriske kredsløb, og du skal nok bruge 1 time til at besvare dem. I nogle af opgaverne er der forskellige svarmuligheder der hver er

Læs mere

Projekt arbejde om ensretning, strømforsyninger og netladere (adapter til mobil telefon mv.) Projekt om lys eller lyd.

Projekt arbejde om ensretning, strømforsyninger og netladere (adapter til mobil telefon mv.) Projekt om lys eller lyd. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC-Vest, Esbjerg GSK Fysik, niveau B Gert

Læs mere

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Modul 3-4 Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Det er måske lidt overraskende, men vand (H2O) er faktisk en meget energirig kemisk forbindelse. Teorien bag mini-raketten Vandmolekylerne hænger indbyrdes

Læs mere

Optiske eksperimenter med lysboks

Optiske eksperimenter med lysboks Optiske eksperimenter med lysboks Optik er den del af fysikken, der handler om lys- eller synsfænomener Lysboksen er forsynet med en speciel pære, som sender lyset ud gennem lysboksens front. Ved hjælp

Læs mere

A KURSUS 2014 ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING. Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi

A KURSUS 2014 ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING. Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico, Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital Attenuation af røntgenstråling

Læs mere

15. Digital kode vælger (hvid DIP switch) 16. Kanal vælger (gul DIP switch) 17. Batteri hus

15. Digital kode vælger (hvid DIP switch) 16. Kanal vælger (gul DIP switch) 17. Batteri hus Babyalarm MBF 8020 DK 1.. INDHOLD 1 x sender med integreret oplader, 1 x modtager, 1x ladestation for oplader 2 x strømforsyninger, 2 x specielle opladte batteri pakker 1 x Bruger manual 2.. KOMPONENTER

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Introduktion til EXCEL med øvelser

Introduktion til EXCEL med øvelser Side 1 af 10 Introduktion til EXCEL med øvelser Du kender en almindelig regnemaskine, som kan være til stort hjælp, når man skal beregne resultater med store tal. Et regneark er en anden form for regnemaskine,

Læs mere

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn Af Erland Andersen og Finn Horn Udgave: 22.06.2010 Energi Alle kender til energi! Men hvad er energi? Hvordan opstår energi? Kan energi forsvinde? Det er nogle af de spørgsmål, som de følgende sider vil

Læs mere

Installationsmanual SuperSail Marine Alarm Marine Alarm Wireless

Installationsmanual SuperSail Marine Alarm Marine Alarm Wireless Installationsmanual SuperSail Marine Alarm Marine Alarm Wireless Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse 1 PAKKENS INDHOLD... 3 2 INSTALLATION... 4 2.1 PLACERING... 4 2.2 FORBRUG... 4 2.3 12V TILSLUTNING... 4

Læs mere

ipad for let øvede, modul 10 ipad og Computer

ipad for let øvede, modul 10 ipad og Computer 17112014AS ipad for let øvede modul 10 ipad og computer Indledning I dette modul gennemgås nogle af de muligheder, der er for samspil mellem computeren og ipad'en. På ipad'en findes app'en itunes Store.

Læs mere

Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ

Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ Remote Sensing Kortlægning af Jorden fra Satellit. Indledning Remote sensing (også kaldet telemåling) er en metode til at indhente informationer om overflader uden at røre ved dem. Man mærker altså på

Læs mere

Ved brug af computer handler det derfor mest om, hvordan man får teksten til at stå på papiret og på skærmen.

Ved brug af computer handler det derfor mest om, hvordan man får teksten til at stå på papiret og på skærmen. Side 1 af 21 I dette materiale skal du prøve at arbejde med tekster og billeder. Tekster er bogstaver, der er sammensat til ord. Ord er igen sat sammen, så de danner sætninger. Sætninger kan udtrykke en

Læs mere

Solcellelaboratoriet

Solcellelaboratoriet Solcellelaboratoriet Jorden rammes hele tiden af flere tusind gange mere energi fra Solen, end vi omsætter fra fossile brændstoffer. Selvom kun en lille del af denne solenergi når helt ned til jordoverfladen,

Læs mere

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? For at svare på spørgsmålet om, hvad vind er, så skal vi vide noget om luft. I alle stoffer er molekylerne i stadig bevægelse. I faste stoffer ligger de tæt og bevæger

Læs mere

Installer DesignPro. DesignPro I Side 1

Installer DesignPro. DesignPro I Side 1 DesignPro I Side 1 Installer DesignPro DesignPro 5 DesignPro fra Avery, er fint layoutprogram, der har nogle store fordele frem for Publisher og Draw. Det er på Dansk, og så er det gratis. Programmet er

Læs mere

Computerundervisning

Computerundervisning Frederiksberg Seminarium Computerundervisning Koordinatsystemer og Funktioner Lærervejledning 12-02-2009 Udarbejdet af: Pernille Suhr Poulsen Christina Klitlyng Julie Nielsen Indhold Introduktion... 3

Læs mere

Animationer med TI-Nspire CAS

Animationer med TI-Nspire CAS Animationer med TI-Nspire CAS Geometrinoter til TI-Nspire CAS version 2.0 Brian Olesen & Bjørn Felsager Midtsjællands Gymnasieskoler Marts 2010 Indholdsfortegnelse: Indledning side 1 Eksempel 1: Pythagoras

Læs mere

Se LYSET. Om lys, energi og klima. Af Dan Friis.

Se LYSET. Om lys, energi og klima. Af Dan Friis. 1 Se LYSET Om lys, energi og klima. Af Dan Friis. 1 2 Forord: Verden er et forunderligt sted at leve og opholde sig, og jo mere man ved om den, jo mere indviklet og kompleks bliver den. Det kan derfor

Læs mere

DesignPro II Side 11. Grupper

DesignPro II Side 11. Grupper DesignPro II Side 11 Grupper Hvis man arbejde helt fra grunden, er det ofte en fordel at kunne samle tekst, billeder og baggrund til en fast gruppe, som så kan flyttes rundt, og ændres i størrelsen. I

Læs mere

Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum

Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum Når planter skal lave fotosyntese absorberer de lys fra solen. Sollys består af lys med forskellige bølgelængder. Når en plante bruger sollys til fotosyntese absorberer

Læs mere

Introduktion til Calc Open Office med øvelser

Introduktion til Calc Open Office med øvelser Side 1 af 8 Introduktion til Calc Open Office med øvelser Introduktion til Calc Open Office... 2 Indtastning i celler... 2 Formler... 3 Decimaler... 4 Skrifttype... 5 Skrifteffekter... 6 Justering... 6

Læs mere

How to do it on screen - 5

How to do it on screen - 5 TEGNINGER OG CLIPART Illustrationer kan bruges til at skabe grafisk brud i en tekst, men det er sjældent nødvendigt ved præsentationer, da tekstmængden på det enkelte dias børe være lille. Desuden kan

Læs mere

Dansk referat. Dansk Referat

Dansk referat. Dansk Referat Dansk referat Stjerner fødes når store skyer af støv og gas begynder at trække sig sammen som resultat af deres egen tyngdekraft (øverste venstre panel af Fig. 6.7). Denne sammentrækning fører til dannelsen

Læs mere

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus VUC AARHUS Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus Fysik B 2013 Indhold 1. Galileis faldlov... 3 2. Pendulbevægelse... 5 3. Batteri som spændingskilde... 10 4. Wheatstones bro og temperaturkoefficient...

Læs mere

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus VUC AARHUS Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus Fysik 0-C 2015 Indhold Rapporter og journaler... 3 1 Lydens hastighed i luft... 5 2 Bølgelængde af laserlys... 8 3 Brydning i akryl... 11 4 Hydrogenspektret...

Læs mere

Nero Cover designer. 1. Opstart og justering af Printer første gang! Brug af Nero til at lave labler-indlægmm. til CD/DVD skiver af egenproduktion.

Nero Cover designer. 1. Opstart og justering af Printer første gang! Brug af Nero til at lave labler-indlægmm. til CD/DVD skiver af egenproduktion. Nero Cover designer. Brug af Nero til at lave labler-indlægmm. til CD/DVD skiver af egenproduktion. 1. Opstart og justering af Printer første gang! Start Nero og vælg i sidepanelet til venstre(åbnes ved

Læs mere

Filtyper, filformat og skabelon. Tabel. Tekstombrydning. Demo Fremstil, gem og brug en skabelon. Øvelser Fremstil, gem og brug en skabelon

Filtyper, filformat og skabelon. Tabel. Tekstombrydning. Demo Fremstil, gem og brug en skabelon. Øvelser Fremstil, gem og brug en skabelon Disposition for kursus i Word 2007 Filtyper, filformat og skabelon Demo Fremstil, gem og brug en skabelon Øvelser Fremstil, gem og brug en skabelon Tabel Demo Opret en tabel ud fra en tekst Øvelser Opret

Læs mere

Installationsmanual SuperSail Marine Alarm Marine Alarm Wireless

Installationsmanual SuperSail Marine Alarm Marine Alarm Wireless Installationsmanual SuperSail Marine Alarm Marine Alarm Wireless Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse 1 PAKKENS INDHOLD... 3 2 INSTALLATION... 4 2.1 PLACERING... 4 2.2 FORBRUG... 4 2.3 12V TILSLUTNING... 4

Læs mere

Positivlisten. Ra værdi Farve Vurdering >= 80 Grøn God ifølge EU QC 80 65 Orange Acceptabel < 65 Rød Ikke god

Positivlisten. Ra værdi Farve Vurdering >= 80 Grøn God ifølge EU QC 80 65 Orange Acceptabel < 65 Rød Ikke god Positivlisten Resultatet af projektet er en demonstrationsversion af LED positivlisten og der er udviklet en hjemmeside til listen, hvortil der er adgang fra www.lednet.dk. Det er i princippet en sortérbar

Læs mere

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak for kaffe! Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak

Læs mere

VEJLEDNING TIL RØRKLOKKESPIL

VEJLEDNING TIL RØRKLOKKESPIL inn Stubsgaard 8585 lesborg VJLNIN TIL RØRKLOKKSPIL Tidligere trykt som artikel i Tidsskriftet ysik Kemi, udgivet af anmarks ysik- og Kemilærerforening, Julen 1996, 22 årgang nr 5. Revideret i forbindelse

Læs mere

Røntgenøvelser på SVS

Røntgenøvelser på SVS Røntgenøvelser på SVS Øvelsesvejledning Endelig vil du se hvordan radiograferne kan styre kvaliteten af billedet ved hjælp af mængden af stråling og energien af strålingen. Ved CT-scanneren vil du kunne

Læs mere

ninasoft Micro Temp. Vandtæt miniature temperatur datalogger.

ninasoft Micro Temp. Vandtæt miniature temperatur datalogger. ninasoft Micro Temp. Vandtæt miniature temperatur datalogger. Betjeningsvejledning Micro Temp. Datalogger. Side 1. Micro Temp. er en 1 kanals temperatur datalogger, der leveres i et vandtæt rustfrit kabinet,

Læs mere

Jeg viser det med Photofiltre, men princippet er det samme i andre billedeprogrammer, der arbejder med lag.

Jeg viser det med Photofiltre, men princippet er det samme i andre billedeprogrammer, der arbejder med lag. Støjfjerner i lag Denne guide er skrevet i A4-format, så det er lettere at udskrive den. Materialet kommer til at indgå som en del af et nyt og større skriftligt materiale om HDR-fotografering og efterbehandling

Læs mere

Verniers spektrofotometer SPRT-VIS USB 650

Verniers spektrofotometer SPRT-VIS USB 650 Verniers spektrofotometer SPRT-VIS USB 650 Bølgelængdeinterval: 350 nm 1000 nm, nøjagtighed: < 1 nm. Brug Logger Pro s nyeste udgaver (3.6.0 eller 3.6.1). Hent evt. opdateringer fra Verniers hjemmeside

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance Fag: Fysik/kemi Hold: 20 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 36-37 Jordens dannelse Kende nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning

Læs mere

Teorien om High Dynamic Range Fotografering

Teorien om High Dynamic Range Fotografering Teorien om High Dynamic Range Fotografering Indhold High Dynamic Range - HDR 2 HDR sidder i øjet 3 Du ser kun en lille del ad gangen 4 HDR for det hele med, Princip 1 5 Ev-trin på histogrammet 6 Farver

Læs mere

Opstilling af model ved hjælp af differentialkvotient

Opstilling af model ved hjælp af differentialkvotient Opstilling af model ved hjælp af differentialkvotient N 0,35N 0, 76t 2010 Karsten Juul Til eleven Dette hæfte giver dig mulighed for at arbejde sådan med nogle begreber at der er god mulighed for at der

Læs mere

Vores logaritmiske sanser

Vores logaritmiske sanser 1 Biomat I: Biologiske eksempler Vores logaritmiske sanser Magnus Wahlberg og Meike Linnenschmidt, Fjord&Bælt og SDU Mandag 6 december kl 14-16, U26 Hvad er logaritmer? Hvis y = a x så er x = log a y Nogle

Læs mere

Berlin eksempel på opgavebesvarelse i Word m/mathematics

Berlin eksempel på opgavebesvarelse i Word m/mathematics Berlin eksempel på opgavebesvarelse i Word m/mathematics 1.1 Gennemsnitsfarten findes ved at dividere den kørte strækning med den forbrugte tid i decimaltal. I regnearket bliver formlen =A24/D24. Resultatet

Læs mere

Graph brugermanual til matematik C

Graph brugermanual til matematik C Graph brugermanual til matematik C Forord Efterfølgende er en guide til programmet GRAPH. Programmet kan downloades gratis fra nettet og gemmes på computeren/et usb-stik. Det betyder, det også kan anvendes

Læs mere

Tillykke, du er nu ejer af en Gloworm X2. Forbered dig på at opleve revolutionen inden for LED lys

Tillykke, du er nu ejer af en Gloworm X2. Forbered dig på at opleve revolutionen inden for LED lys Tillykke, du er nu ejer af en Gloworm X2 Forbered dig på at opleve revolutionen inden for LED lys Sikkerhedsanvisning: Et alternativ lys skal bæres til hver en tid. Varme: Aluminiumshovedet er designet

Læs mere

Quick guide til evolution wireless serie 100

Quick guide til evolution wireless serie 100 Quick guide til evolution wireless serie 100 Tillykke med dit nye evolution wireless sæt. Nedenfor finder du en Quick-guide, som sætter dig istand til at anvende dit evolution wireless sæt meget hurtigt.

Læs mere

Mundtlig eksamen fysik C side 1/13 1v 2007/2008 Helsingør Gymnasium

Mundtlig eksamen fysik C side 1/13 1v 2007/2008 Helsingør Gymnasium Mundtlig eksamen fysik C side 1/13 1v 2007/2008 Helsingør Gymnasium Spørgsmål 1 Energi & energiforbrug Du skal præsentere emnet energi med vægt på energiforbrug og energibesparelser i forbindelse med hjemmets

Læs mere