Erfaringer fra LAG og FLAG arbejdet fra 2007 til 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erfaringer fra LAG og FLAG arbejdet fra 2007 til 2013"

Transkript

1 Koordinationsudvalget For Lokale AktionsGrupper i Danmark Erfaringer fra LAG og FLAG arbejdet fra 2007 til 2013 Den Eurpæiske Landbrugsfond for udvikling af landdistrikterne Danmark og EU investerer i landdistrikter

2 Indhold Udgiver Koordinationsudvalget for Lokale Aktionsgrupper i Danmark Bidragsydere FiskeriLAG Nord, LAG Odder, LAG Skive, LAG Langeland, Fiskeriaktionsgruppen, FiskeriLAG Fyn, LAG Vejle, LAG Kerteminde, LAG Assens, LAG Himmerland, LAG Viborg, LAG Lemvig, LAG Nordfyn, Landudvikling Slagelse, LAG Esbjerg, LAG Hedensted, Udvikling Nordvestsjælland, LAG Bornholm, LAG Sønderborg, LAG Aabenraa, LAG Lolland, LAG Herning, LAG Holstebro, LAG Næstved, LAG Djursland, LAG Thy Mors, LAG Brønderslev, LAG Billund, LAG Randers, LAG Guldborgsund, LAG Varde, LAG Silkeborg, LAG Struer, LAG Svnedborg, LAG Middelfart, LAG Favrskov, LAG Fåborg Midtfyn, LAG Nyborg, LAG Vordingborg, LAG Vejen, Småøernes Aktionsgruppe. Indledning Erfaringer fra LAG og FLAG arbejdet fra 2007 til 2013 Anbefalinger til programperioden Bilag. Spørgeskema fra undersøgelsen Tekst og Layout Landudvikling Slagelse Fotografier Colorbox Tryk Jannerup Offset Disclaimer Koordinationsudvalget for Lokale Aktionsgrupper er ansvarlig for tilblivelsen af denne rapport, men påtager sig intet ansvar for meninger og holdninger indeholdt her i.

3 Indledning Gode og dårlige erfaringer fra denne programperiode. Hvad skal vi tage med os i næste programperiode? I efteråret 2012 gennemførte Koordinationsudvalget for Lokale Aktionsgrupper i Danmark en spørgeskemaundersøgelse for at danne sig et overblik på de erfaringer der er gjort i LAGer og FLAGer rundt om i landet. Baggrunden var et behov for, at få fremhævet de gode erfaringer, der med fordel kan overføres til den kommende programperiode , samt ligeledes at få afdækket de dårlige erfaringer. Resultatet bør indgå, når rammerne skal sættes for den nye programperiode for Spørgeskemaet kan ses som bilag. Denne rapport tager udgangspunkt i de besvarelser, der er kommet til Koordinationsudvalget for Lokale Aktionsgrupper i Danmark, og er alene baseret på kvalitative data på baggrund af udtalelser i skemaerne. Besvarelsesprocenten er 73 % med en god geografisk spredning (der dækker hele landet), og kommer fra både rene Fiskeri aktionsgrupper, integrerede aktionsgrupper, der arbejder med både landdistrikter og fiskeriudvikling samt lokale aktionsgrupper, som udelukkende beskæftiger sig med landdistriktsudvikling. Besvarelserne har omhandlet LEADER princippet og LAG/ FLAG ordningerne, den lokale organisering og forankring, den centrale administration samt ansvarsfordelingen her i mellem og samarbejder med nationale og internationale aktører. Rapporten tager udgangspunkt i disse emner og gennemgår gode og dårlige erfaringer samt ønsker for fremtiden.

4 Erfaringer fra LAG og FLAG arbejdet fra 2007 til 2013 LEADER og lokal forankring LEADER princippet nævnes igen og igen som det bærende i udviklingsarbejdet i LAG erne, og den metode der nyder opbakning lokalt landet over. LEADER princippet skaber en fælles forståelse for landdistriktsudvikling, og det er LEADER tankegangen, der danner baggrund for LAG- og FLAG arbejdet i Danmark. Den nærdemokratiske tilgang og beslutningsprocessen fra idéen fødes til et projekt søsættes, er vigtig, og klart med til at fremme både det lokale engagement og kvaliteten af projekterne. LEADER princippet er et væsentligt element for en koordineret og tværfaglig indsats for udviklingsprojekter under det danske landdistriktsprogram. Det kan ses, at muligheden for tilskudsmidler via LAG i sig selv er motiverende for at tænke i udviklingsprojekter såvel erhvervsmæssigt som almennyttigt, og har en afsmittende effekt i Kommunen. Samtidig viser det sig, at nogle projektholdere tager udgangspunkt i andre projekters erfaringer, hvorved der opstår nye formelle som uformelle netværk. Det er ligeledes en styrke, at det er de lokale LAG bestyrelser der suverænt ud fra deres udviklingsstrategier beslutter, hvilke projekter der skal ydes støtte. De lokale udviklingsstrategier, der tager udgangspunkt i de helt lokale forhold, fremhæves som nyttige værktøjer i det daglige LAG arbejde, da de i deres bredde og rummelighed netop kan favne en bred vifte af lokaleudviklingsprojekter. At søge, administrere og afrapportere et LAG projekt er i stigende omfang blevet en disciplin for professionelle. Mindre foreninger og virksomheder har vanskeligt ved at leve op til de mange administrative regler samt ikke mindst behovet for likviditet. Det strider mod de oprindelige intentioner om at gøre ordningerne mere folkelige og demokratiske. Det opleves i stigende grad som om tilskudsmidlerne er uopnåelige for det bagland som LAG erne repræsenterer. LEADER princippet kunne med fordel udvides til andre akser og støtteordninger i den nye programperiode. Projektholdere er ud fra LEADER princippet vores forandringsagenter og vores samarbejdspartnere. Kommunikationen mellem LAG erne og ministerierne bør i højere grad afspejle dette. Det er LEADER tankegangen der danner baggrund for LAG arbejdet i Danmark og det er denne tankegang der har fungeret som katalysator for alle LAG projekter i Danmark Samtidig bør den nære tilknytning til lokalområderne videreføres, da det har vist sig gavnligt for LAG ordningernes succes, at der er en tæt forbindelse mellem LAGen og projektholdere både i forhold til vejledning af projektansøgere før og under projektgennemførelsen samt i forhold til LAG bestyrelsens lokalkendskab og deres mulighed for at vurdere et projekts relevans og effekt i lokalområdet. LAG/FLAG ordningen Den tekniske del af programmet har været genstand for mange drøftelser i de forgange år, for selvom LEADER står som det bærende princip, så er der retningslinjer i forordningerne, der formaliserer buttom up tilgangen til lokale udviklingsprojekter. Gennemførelsen af LAG og FLAG projekter er med til at det enkelte lokalområde får styrket sin identitet og får sat udvikling i gang, der understøtter erhvervsudvikling, turisme og bosætning og derudover at den enkelte borger får følelsen af, at bo et sted, hvor der sker noget. Grundtanken med at ideerne/projekterne vokser op nedefra gør, at de involverede får og føler ejerskab, og udviser engagement og medansvar.

5 Gennemførelsen af LAG og FLAG projekter er med til at det enkelte lokalområde får fremmet sin identitet og får sat udvikling i gang, der understøtter erhvervsudvikling, turisme og bosætning samt følelsen af, at bo et sted, hvor der sker noget. Muligheden for, at virksomheder uden for landbruget og fiskeriet kan få del af EU støtten til deres udviklingsprojekter vurderes som positiv. Det er ligeledes positivt at et område ses som et hele, og at begrebet landdistrikter ikke er defineret i kontrasten by/land. Der er gode erfaringer med, at de lokale udviklingsstrategier, har favnet hele områder enten én kommune eller flere kommuner, og hvor LAG/FLAG ordningerne har kunnet understøtte andre udviklingstiltag, såsom erhvervsudvikling og bosætning. Ligeledes fremhæves det positive i at der er gode muligheder med forskellige og alsidige projekter med vidt forskellige effekter. Bureaukratiets tyngde anføres som den faktor, der udgør den største trussel mod det folkelige engagement i landdistriktsprogrammet. I sær i 2012 er bureaukratiet blevet en stopklods og har en negativ indvirkning på ansøgeres motivation for at gennemføre lokale udviklingsprojekter. Der er en reel risiko for, at gode lokalt forankrede projekter med gode fremtidsperspektiver aldrig bliver gennemført. Der peges fra en flerhed af LAG er på det uhensigtsmæssige og unødigt krævende arbejde med indhentning af tilbud til vurdering af et budget s enkelte poster. Det er krævende arbejdsopgaver for ansøger, koordinator og for centraladministrationen. Den omstændighed at der med fremsendelse af ansøgning skal foreligge tilbud på anskaffelser/aktiviteter, der måske er aktuelle et stykke inde i et projekts levetid, gør let, at et projekt bliver dyrere end egentlig påkrævet. De nugældende bagatelgrænser ved tilbudsgivning bør klart gøres mere fleksible, ligesom de bør hæves til min kr. Samtidig nævnes det uhensigtsmæssige i, at det kun er LAG en der kan igangsætte for-projekter. LAG en kan komme til at skulle påtage sig projekter, som kan være nok så relevante for en lokal udvikling, men som er en ressourcemæssig belastning for LAG en, og derfor kan det være en fordel, at det også er muligt for andre projektmagere at kunne udvikle den type projekter. Et gennemgående tema i besvarelserne har været sagsbehandlingstiderne, som hovedsagligt anses skabt af en øget bureaukratisk tilgang til LAG ordningerne siden programmets start i Denne bureaukratisering er ikke til gavn for udviklingen i landdistrikterne, og det anbefales, at der indføres en mere lempelig tilgang til administrationen af LAG ordningen, så udviklingsprojekter ikke kvæles i administrative begrænsninger. Samtidig vil det få koordinatorernes arbejde tilbage på sporet for at understøtte udvikling frem for ren administrativ sagsbehandling. Der vil uundgåeligt ske tilpasninger i procedurer, hvilket vil kunne tolkes som stramninger. Den gængse begrundelse er ofte, at det er EU regler, men der er også tale om nationale stramninger i forhold til forordningerne.i fremtiden bør det kommunikeres mere klart, hvad der er EU regler og hvad der er nationale stramninger. Derudover bemærkes det, at i Danmark har tilskudsprocenten til projekter altid været maks %. Det bør være muligt i fremtiden at kunne støtte med en højere tilskudsprocent, og i den forbindelse vil en støtte på op til 80 % være relevant. Omkring projektøkonomien har det været svært for projekter at komme i gang, grundet den mellemfinansiering der skal lægges. Derfor anbefales muligheden for, at der kan udbetales et a conto beløb ved det endelige tilsagn på eksempelvis %, således at projekter kan opnå en likviditet, der gør det muligt at komme i gang. Ansvarsfordelingen i forvaltningen af tilskudsprogrammerne Princippet i, at LAG bestyrelserne godkender projekter ud fra deres forventede effekter i de lokalområder som LAG bestyrelserne repræsenterer, er et grundlæggende og godt fundament for tilskudsordningerne. Legalitetskontrollen i den centrale administration er ligeledes en garant for, at projekterne kan gennemføres uden den store risiko for ansøgerne om, at de havner i økonomisk uføre på grund af et tilbagebetalingskrav. Der er en opfattelse af, at der er sket et skred i NaturErhvervstyrelsens arbejde med de indstillede projekter, så vurderingen af projekter sker ud fra andre kriterier end de legalitetsmæssige, hvilket er med til at undergrave bestyrelsernes kompetence. Det er vigtigt at bestyrelsernes indstillingsret ikke udvandes, og at den centrale sagsbehandling alene begrænser sig til legalitetskontrollen. Der er en opfattelse af, at der er sket et skred i NaturErhvervstyrelsens arbejde med de indstillede projekter, så vurderingen af projekter sker ud fra andre kriterier end de legalitetsmæssige kriterier, hvilket er med til at undergrave bestyrelsernes kompetence. Det er vigtigt at den centrale styring ikke tager overhånd. En klar deling mellem EU, Dansk forvaltning og lokal indflydelse skal være aftalt, og den lokale kompetence ligge fast. Administrationen af Grøn vækstmidlerne(280 mio. kr. programmet) har også udfordret denne ansvarsfordeling flere steder i landet, hvor især enkelte Vækstfora har haft vanskeligt ved at anerkende kravet om den enkelte LAG-bestyrelses suverænitet.

6 Lokal organisering i LAG erne og synegieffekt Der er en idé i at tænke lokalt. Der har været velvillighed til at indgå i bestyrelsesarbejdet i LAG erne, fordi de har været lokalt forankret. At bestyrelserne er sammensat af forskellige grupper med repræsentanter fra både foreninger, erhverv, turisme og politikere udpeget af kommune og region giver en god bredde i bestyrelsesarbejdet. Der er ingen tvivl om, at bestyrelsens tilknytning til og involvering i lokalsamfundet sammen med koordinatorens opsøgende indsats og rådgivning er med til at fremme, at projekt idéer ikke kun forbliver idéer, men bliver sat i system, bliver til en ansøgning og til sidst et resultat, som lokalsamfundet glæder sig over. Det er her vigtigt at have et godt samarbejde med andre lokale udviklingsaktører såsom erhvervsråd, erhvervsforeninger, landsbyråd og relevante kommunale aktører. Dette samarbejde skaber synergi med en forhåbentlig mere koordineret indsats og merværdi for lokalområdet til følge. Et velfungerende samspil med Kommunen nævnes som en anden vigtig brik i den lokale udvikling. I kraft af netværk i lokalsamfundene har bestyrelsen samlet set en stor kontaktflade og fungerer som lokale ambassadører. Derved sikrer bestyrelsen via lokalkendskabet, at de støttede projekter i overvejende grad virkelig er projekter, der løfter udvikling i lokalområderne. I den forbindelse har det også vist sig vigtigt med et synligt sekretariat, da det betyder, at flere tør give sig i kast med ansøgninger om tilskudsmidler. Der er tilkendegivelser på, at ansøgere er glade for sekretariatet og koordinatoren som mellemled til Centraladministrationen. Det er vitalt, at koordinatoren nyder bestyrelsens tillid og kan agere selvstændigt på vegne af bestyrelsen med direkte ansvar overfor formanden Synergieffekten af projekterne er stor og med klare direkte og indirekte resultater for lokalområdet. Et projekt genererer normalt en aktivitet 5-6 gange større og dermed en synlig afsmitning i lokalområdet. LAGarbejdet motiverer til at tænke mere i udvikling, erhvervsmæssigt såvel som almennyttigt. Der udtrykkes et stærkt ønske om, at koordinatorer kan få opkvalificeret deres kompetencer ligesom flere LAG er finder en fuldtidsansættelse af Koordinator vigtig for at sikre mulighed for rådgivning, administration og kontrol samt service overfor projektansøgere. Der er således mange aspekter i rådgivningen af projektansøgere i tilskudsordningerne, der alle er underlagt kontrolforordninger som kan være svære at gennemskue, men som er vigtige at forholde sig til. Samtidig kan det være en stor mundfuld, at have overblikket over andre tilskudsmuligheder både i landdistrikts- og fiskeriudviklingsprogrammet og i andre relevante støtteordninger, hvilket ikke gør en opkvalificering mindre relevant. Kompetence opbygning for bestyrelsesmedlemmer er ligeledes af stor vigtighed. De nuværende størrelser for LAG erne ser ud til at fungere. Der er en uvilje mod større geografiske enheder, da det frygtes at incitamentet til at gøre en lokal indsats falder. På trods af det, er der også LAG er der har gode erfaringer med større enheder. Det vil være ønskeligt at de lokale aktionsgrupper, som er etableret i denne programperiode, videreføres i det nye program i forhold til de projekter der skal igangsættes samt de, der allerede er igangsat. Det anbefales, at der udarbejdes vejledende retningslinjer for ansættelses- og arbejdsforhold i den kommende periode. Dette vil gavne begge veje i forhold til bestyrelser og ansatte koordinatorer, da planlægning af arbejde og funktion stadig vil være en vigtig del af aftalen mellem bestyrelse og koordinator. Et fastlagt uddannelsesprogram for koordinatorer ind i den kommende programperiode er vigtigt, da de førnævnte problemstillinger i forhold til rådgivning af projektansøgere ikke Det har også vist sig vigtigt med et synligt sekretariat, da det betyder, at flere tør give sig i kast med ansøgninger om tilskudsmidler. Der er tilkendegivelser på, at ansøgere er glade for sekretariatet og koordinatoren som mellemled til Centraladministrationen ser ud til at blive mindre i den kommende periode. Central organisering i ministerierne En central administration, der løbende orienterer omkring udviklingen i landdistrikts- og fiskeriudvikling på nationalt og EU plan, samt en smidig sagsbehandling af de indstillede projekter, danner gode rammer for arbejdet med lokal udvikling i LAG er og FLAG er. Netværkscenteret som den enhed, der tager sig af det bekendtgørelsesmæssige i tilskudsordningerne opleves positivt. Det gælder både førhen under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og nu hvor det er hjemhørende hos Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Netværkscenteret har været gode til at understøtte tværgående aktiviteter i LAG erne, her kan specielt fremhæves FLAG netværket, der er velfungerende og som nyder god støtte fra Netværkscenteret. Samtidig er der en positiv opfattelse af både den udviste lydhørhed og inddragelsen af LAG erne i arbejdet på seneste revidering af vejledningen. Det faktum, at LAG erne refererer til to ministerier nævnes som uheldigt, da det til tider opleves som om de to ministerier gemmer sig bag hinanden og ikke koordinerer tilstrækkeligt i forhold til at sikre en smidighed i forvaltningen af landdistrikts- og fiskeriudviklingsarbejdet. Der er en opfattelse af, at der sker udskiftning af personale i Center for projekttilskud hvorved god viden og

7 Det anbefales, at lade en stor del af det nuværende materiale overgå til en online platform, hvor der sker øjeblikkelig registrering hos alle relevante parter erfaringer forsvinder, ligesom sagsbehandling undergår en unødvendig forhaling. Selvom der er forståelse for de organisatoriske udfordringer spaltningen af de to ministerier har medført, samt ikke mindst den efterfølgende afskedigelsesrunde, så er den oplevede medarbejderudskiftning stadig et gennemgående kritikpunkt. Endvidere fremhæves erfaringer med at sagsbehandlere ikke er klædt på til at tage en kvalificeret drøftelse med engagerede, velforberedte ansøgere og koordinatorer, til stor frustration for alle parter. Der er utilfredshed med, at en tilskudsordning, der er tiltænkt lægmænd, ikke er formidlet på en hensigtsmæssig måde. Her tænkes især på de officielle skemaer, der er det mest håndgribelige og det som ansøgere stifter bekendtskab med på et meget tidligt tidspunkt. De er ikke i tilstrækkelig grad forklarende, og det på trods af, at de følger lange vejledninger. For lange sagsbehandlingstider nævnes af næsten alle LAG er Der er behov for en revision af alle skemaer og den information der gives til projektansøgere, således at de fremstår mere brugervenlige. Disse skemaer og materialer kan udvikles uden at der gås på kompromis med præcision og indhold, og det anbefales, at lade professionelle kommunikationsrådgivere gennemgå alt brugerrettet materiale. Det anføres, at projektadministration i Word dokumenter og regneark er uprofessionelt, og at de låste formater er en større hindring end hjælp. Det anbefales, at lade en stor del af det nuværende materiale overgå til en online platform, hvor der sker øjeblikkelig registrering hos alle relevante parter. Hvis dette system åbnes for LAG ernes koordinatorer, kan det endvidere have den indvirkning, at mange simple forespørgsler undgås, da alle parter kan dele informationer og følge sagerne som de skrider frem. Samarbejde med nationale parter Landdistrikts- og fiskeriudviklingsprogrammerne understøtter lokale udviklingsprojekter og er på denne måde viklet ind i mange andre aktørers udviklingsplaner. LAG erne vil derfor komme til at indgå i samarbejder med andre nationale aktører omkring udvikling. Kommunikationen fra Netværkscenteret samt Center for projekttilskud anses som vigtig og velfungerende. Det gælder den løbende daglige kontakt på telefon og , men også den præcisering omkring konkrete forhold omkring projekter, hvor der bedes om supplerende oplysninger. Derved lettes koordinators arbejde med at følge op på ansøgninger og tilsagn. Udrulningen af Grøn Vækst og herunder 280 millioner kroners puljen har synliggjort nogle problemer i forhold til LEADER princippet i LAG erne og den top-down styring der praktiseres i regionerne. Det anføres i besvarelser, at der ikke er tilstrækkelig forståelse for det styrende LEADER princip i LAG ernes arbejde og der af følgende prioriteringer i bestyrelserne. Der eksisterer en usikkerhed omkring koordinationsudvalget for lokale aktionsgrupper. Med indførelsen af koordinationsudvalget for lokale aktionsgrupper føles afstanden til netværkscenteret og ministeriet at være blevet længere og uhensigtsmæssig. Dette giver en fornemmelse af, at vigtige informationer ikke når ud i alle LAG er. Det skal bemærkes, at besvarelserne i spørgeskemaundersøgelsen udelukkende er tilbageblik og kommentarer på de nuværende samarbejder. Der er ingen angivelser af hvordan disse kunne formes i fremtiden. LAG samarbejde med eksterne partnere I Danmark er det muligt, at søge særskilt tilskud til at etablere samarbejde med andre LAG er, hvilket flere bestyrelser har gjort brug af. Der er mulighed for at hente inspiration til nye projekter og anderledes måder, at gøre tingene på, ved at samarbejde på tværs af grænser. Ligeledes er det muligt, at inddrage borgerforeninger, virksomheder og andre, der har interesse i lokal udvikling, som ved et samarbejde med en anden LAG i EU kan øge udsynet og lade sig inspirere. Det er positivt, at der kan søges midler til at indlede samarbejder med andre LAG er, hvilket dog kun gælder for landdistriktsudvikling. I fiskeriudviklingsprogrammet har FARNETs meget udfarende tilgang i forhold til FLAG erne bidraget til god netværksdannelse og faglig opkvalificering. Værdien af samarbejdet med udenlandske LAG er kan være svær at gøre op, og der kan bruges gode kræfter på et samarbejde, der reelt set ikke fører den store udvikling med sig i lokalområdet. Det bør i den kommende programperiode fortsat være muligt, at etablere samarbejdsrelationer til andre LAG er og få tilskud til afsøgning af partnere og indgåelse af samarbejder. Det er vigtigt, at der sikres tilstrækkelige midler til opstart og gennemførelse af transnationale projekter. Baseret på de tilbagemeldinger der er i besvarelserne på spørgeskemaet udsendt fra Koordinationsudvalget for lokale Aktionsgrupper, kan vi udlede nedenstående anbefalinger til programperioden , idet de enkelte punkter er nærmere præciseret ovenfor.

8 Anbefalinger til programperioden LEADER princippet og LAG/ FLAG ordningerne Buttom up tilgangen i LEADER princippet skal fortsat være den overordnede metode til udviklingsprojekter i landdistrikts- og fiskeriudviklingsprogrammerne. Derved sikres den nære tilknytning til lokalområderne videreføres, og det har vist sig gavnligt for LAG ordningernes succes, at der er en tæt forbindelse mellem LAGen og projektholdere både i forhold til vejledning af projektansøgere før og under projektgennemførelsen samt i forhold til LAG bestyrelsens mulighed for at vurdere et projekts relevans og effekt i et lokalområde. Samtidig kunne LEADER princippet med fordel udvides til andre akser og støtteordninger. Der er generelt et stort fokus på den nære kontakt og den lokale udvikling, og der er er en uvilje, blandt mange LAG er, mod større geografiske enheder, da det frygtes at incitamentet til at gøre en lokal indsats falder. På trods at det er der også LAG er der har gode erfaringer med større enheder. Det anbefales, at de lokale aktionsgrupper og sekretariater, som er etableret videreføres i det nye program Den stigende bureaukratisering, der er sket henover årene, er ikke til gavn for udviklingen i landdistrikterne og fiskeriområderne, og det anbefales, at der indføres en mere lempelig tilgang til administrationen af LAG/ FLAG ordningerne, så udviklingsprojekter ikke kvæles i administrative begrænsninger. Samtidig vil det få koordinatorernes arbejde tilbage i sporet for at understøtte udvikling frem for at være teknokrater. Det kan også være en fordel, at tænke en uddannelse af koordinatorer ind i den kommende programperiode, da rådgivningsopgaven for koordinatorerne ikke ser ud til at blive mindre i den kommende periode. For at understøtte en lokal udvikling bedst muligt anbefales det endvidere, andre aktører end LAGbestyrelserne kan gennemføre for-projekter og projekter vedrørende analyser samt at støtte sådanne projekter med en højere tilskudsprocent, da disse projekter kan have svært ved at skaffe en egenfinansiering når projektets målsætning er at komme med en analyse/anbefaling til videre tiltag. Det bør overvejes at åbne for muligheden for forhøjelse af tilskudsprocenten til projekter fra max 50-60% til 80%. Det er vigtigt at den centrale styring ikke tager overhånd. En klar deling mellem EU, Dansk forvaltning og lokal indflydelse skal være aftalt, og den lokale kompetence må ikke udvandes. Fremgangsmåden til administrationen af Grøn vækstmidlerne gennem de regionale væktsråd har også udfordret denne ansvarsfordeling, og det bør sikres, at tilskudsprogrammer, som tilgår regioner, men som stadig skal indstilles via LAG er ikke udvander de lokale bestyrelsers indstillingsret. Lokal organisering og samarbejde Det anbefales, at der i størst mulig grad lægges op til at der lokalt findes de bedste organiseringsformer og samarbejder. Yderligere anbefales det, at de lokale LAG/FLAG bestyrelser er sammensat af forskellige grupper med repræsentanter fra både foreninger, erhverv og politikere, da det har vist sig, bestyrelsens tilknytning og involvering i lokalsamfundet sammen med koordinatorens opsøgende indsats og rådgivning er med til at fremme, projektidérs tilbliven og gennemførsel. Der er de fleste steder i landet gode samarbejder med andre lokale udviklingsaktører såsom erhvervsråd, erhvervsforeninger, landsbyråd og relevante kommunale aktører, som ønskes videreført. Dette samarbejde skaber synergi i udviklingsindsatserne og merværdi for lokalområdet. Det har vist sig vigtig med et synligt sekretariat, da det betyder, at flere tør give sig i kast med ansøgninger om tilskudsmidler. Der er tilkendegivelser på, at ansøgere er glade for sekretariatet og koordinatoren som mellemled til centraladministrationen. Derfor anbefales det, at organiseringen og strukturen i sekretariaterne er et ansvar for de lokale LAG bestyrelser. Dog anbefales det også, at der udarbejdes vejledende retningslinjer for ansættelses- og arbejdsforhold i den kommende periode. Dette vil gavne begge veje i forhold til bestyrelser og ansatte koordinatorer, da planlæg-

9 ning af arbejde og funktion stadig vil være en vigtig del af aftalen mellem bestyrelse og koordinator, men de mere fagretlige aspekter er en overordnet ramme for. Det bør i den kommende programperiode fortsat være muligt, at etablere samarbejdsrelationer til andre LAG er og få tilskud til afsøgning af partnere og indgåelse af samarbejder. Det kunne være en idé, at se på muligheden for, at FLAG er sidestilles med LAG er omkring tilskud til indgåelse af samarbejde med udenlandske FLAG er. Central organisering Det anbefales, at der skabes en mere sammenhængende struktur i de to ministerier, der har indvirkning på landdistrikts- og fiskeriudviklingen og samtidig, at der foretages en revision af alle skemaer og den information der gives til projektansøgere, således at de fremstår mere brugervenlige. Disse skemaer og materialer kan udvikles uden at der gås på kompromis med præcision og indhold, og det anbefales, at lade professionelle kommunikationsrådgivere gennemgå alt det skriftlige materiale der udgår fra henholdsvis NaturErhvervstyrelsen og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Det anføres, at projektadministration i Word dokumenter og regneark er uprofessionelt, og at de låste formater er en større hindring end hjælp. Det anbefales, at lade en stor del af det nuværende materiale overgå til en online platform, hvor der sker øjeblikkelig registrering hos alle relevante parter. Hvis dette system åbnes for LAG ernes koordinatorer, kan det endvidere have den indvirkning, at mange simple forespørgsler undgås, da alle parter kan dele informationer og følge sagerne som de skrider frem. Nøgleanbefalinger i oversigt LEADER princippet og LAG/FLAG ordningerne LEADER princippet med den nærdemokratiske tilgang og beslutningsproces skal fortsat være den overordnede metode til udviklingsprojekter i landdistrikts- og fiskeriudviklings programmerne. Det anbefales, at de lokale aktionsgrupper og sekretariater, som er etableret videreføres i det nye program Det anbefales, at der indføres en mere lempelig tilgang til administrationen af LAG/FLAG ordningerne, så udviklingsprojekter ikke kvæles i administrative begrænsninger Det anbefales, at der indgår uddannelse af koordinatorer i den kommende programperiode. Andre aktører end LAG-bestyrelserne bør kunne gennemføre for-projekter og analyseprojekter. Det bør overvejes at åbne for muligheden for forhøjelse af tilskudsprocenten til projekter fra max % til 80 %. Det er vigtigt at den centrale styring ikke tager overhånd. En klar deling mellem EU, Centraladministration og lokal indflydelse skal være aftalt, og den lokale kompetence må ikke udvandes. Lokal organisering og samarbejde Det er vigtigt med lokal forankring med en bredt sammensat bestyrelse, der afspejler alle lokale interessenter, herunder erhverv, lokalforeninger, kommune, mv. Det bør i den kommende programperiode fortsat være muligt, at etablere samarbejdsrelationer til andre LAGer og få tilskud til afsøgning af partnere og indgåelse af samarbejder. Der bør afsættes tilstrækkelige midler til afholdelse af transnationale samarbejder. Central organisering Det anbefales, at der skabes en mere sammenhængende struktur i de to ministerier, der har indvirkning på landdistrikts- og fiskeriudviklingen Det anbefales, at der foretages endnu en revision af alle skemaer og den information der gives til projektansøgere, således at de fremstår mere brugervenlige. Det anbefales, at lade en stor del af det nuværende materiale overgå til en online platform, hvorved der sker øjeblikkelig registrering hos alle relevante parter.

10 Bilag - spørgeskema

11 Koordinationsudvalget For Lokale AktionsGrupper i Danmark

12 Den Eurpæiske Landbrugsfond for udvikling af landdistrikterne Danmark og EU investerer i landdistrikter

Gode og dårlige erfaringer fra denne programperiode. Hvad skal vi tage med os i næste programperiode? LEADER lokal forankring

Gode og dårlige erfaringer fra denne programperiode. Hvad skal vi tage med os i næste programperiode? LEADER lokal forankring Gode og dårlige erfaringer fra denne programperiode Hvad skal vi tage med os i næste programperiode? I efteråret 2012 gennemførte Koordinationsudvalget for Lokale Aktionsgrupper i Danmark en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Netværks INFO. Netværks INFO igen! Indhold. Netværks INFO 31 / 2013

Netværks INFO. Netværks INFO igen! Indhold. Netværks INFO 31 / 2013 November 2013 Netværkscenteret +45 41 71 78 30 Netværks INFO 31 / 2013 Netværks INFO Netværks INFO igen! Vi må jo nok krybe til korset og indrømme, at nyhedsstrømmen via Netværks INFO har været lidt ustabil

Læs mere

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Tilskud via Lokale aktionsgrupper i landdistrikter og fiskeriområder Mørke 28. august 2012 Program Introduktion til LAG (eventuelt!) Introduktion til kommende

Læs mere

LAG og LEADER. - bestyrelsesarbejde, proces, udviklingsstrategi m.v. Sted: Sjælland Af: Claus Lyngby Petersen

LAG og LEADER. - bestyrelsesarbejde, proces, udviklingsstrategi m.v. Sted: Sjælland Af: Claus Lyngby Petersen LAG og LEADER ilanddistriksprogram2014-2020 - bestyrelsesarbejde, proces, udviklingsstrategi m.v. Sted: Sjælland Af: Claus Lyngby Petersen 1 Hvad kommer vi rundt om? Baggrund: lidt om metatendenserne Lokal

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Metode: - at man gør brug af lokale ressourcer danner en Lokal Aktionsgruppe.

Metode: - at man gør brug af lokale ressourcer danner en Lokal Aktionsgruppe. Referat fra offentligt informationsmøde om lokale aktionsgrupper Onsdag d. 30. maj kl. 19 21.30 Bernstorffminde efterskole, Bernstorffminde 4, 5600 Faaborg Ca. 75 deltagere Landdistriktskoordinator Jens

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

VEJLEDNING OM STØTTE TIL PROJEKTER PÅ DE SMÅ ØER FRA MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTERS LANDDISTRIKTSPULJE 2. ANSØGNINGSRUNDE, 2013

VEJLEDNING OM STØTTE TIL PROJEKTER PÅ DE SMÅ ØER FRA MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTERS LANDDISTRIKTSPULJE 2. ANSØGNINGSRUNDE, 2013 VEJLEDNING OM STØTTE TIL PROJEKTER PÅ DE SMÅ ØER FRA MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTERS LANDDISTRIKTSPULJE 2. ANSØGNINGSRUNDE, 2013 Side 1 af 7 Indhold 1 - Østøtteloven... 3 2 - Projekter der

Læs mere

Lokaldrevet udvikling i de danske landdistrikter 2014-2020

Lokaldrevet udvikling i de danske landdistrikter 2014-2020 INFORMATIONSMØDE Lokaldrevet udvikling i de danske landdistrikter 2014-2020 - for jer der vil bidrage til udvikling af lokalsamfundet Afdelingschef Christian Lützen Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Retningslinjer for tildeling og anvendelse af midler fra puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen).

Retningslinjer for tildeling og anvendelse af midler fra puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen). Retningslinjer for tildeling og anvendelse af midler fra puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen). Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling har den 19.11.2014 17.06.2015

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Tilskud via Lokale aktionsgrupper i landdistrikter og fiskeriområder - Status og forventninger Rønne, Bornholm 19. november 2012 Oversigt Introduktion til

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Egenfinansiering offentlige nationale midler. Egenfinansiering frivilligt arbejde. Tilskud fra aktionsgruppe nationale midler fra Fødevareministeriet

Egenfinansiering offentlige nationale midler. Egenfinansiering frivilligt arbejde. Tilskud fra aktionsgruppe nationale midler fra Fødevareministeriet Egenfinansiering private midler Egenfinansiering offentlige nationale midler Egenfinansiering frivilligt arbejde Tilskud fra aktionsgruppe nationale midler fra Fødevareministeriet Tilskud fra aktionsgrupper

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen Vejledning om støtte fra Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra Vi støtter projekter, som Understøtter udviklingen af unikke lokalsamfund med fokus på levevilkår, sundhed og bæredygtighed Herefter

Læs mere

Lokalrådet Hashøj Nordvest. Vennelandsbyer. - Landsbyæstetik og lokal ansvarlighed

Lokalrådet Hashøj Nordvest. Vennelandsbyer. - Landsbyæstetik og lokal ansvarlighed Lokalrådet Hashøj Nordvest Vennelandsbyer - Landsbyæstetik og lokal ansvarlighed Udgiver Lokalrådet Hashøj Nordvest Bidragsydere Lokalrådet Hashøj Nordvest; Troels Brandt, Per Madsen. Hejninge/Stillige

Læs mere

Elektronisk ansøgningsskema

Elektronisk ansøgningsskema Den gode ansøgning Elektronisk ansøgningsskema Ansøgningsskema - login Hvis det er første gang du logger på, angiver du e-mail og klikker herefter Opret bruger. Du vil herefter modtage en e-mail med et

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

J. nr. 13-810-000064 Høringssvar fra de Lokale AktionsGrupper i Struer, Silkeborg, Favrskov,

J. nr. 13-810-000064 Høringssvar fra de Lokale AktionsGrupper i Struer, Silkeborg, Favrskov, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen, Center for Projekttilskud, Policy Sendt pr. e-mail til mail mail@naturerhverv.dk Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter By og

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Vejledning om oprettelse af og tilskud til drift af lokale aktionsgrupper i landdistrikter og fiskeriområder Maj 2009

Vejledning om oprettelse af og tilskud til drift af lokale aktionsgrupper i landdistrikter og fiskeriområder Maj 2009 Vejledning om oprettelse af og tilskud til drift af lokale aktionsgrupper i landdistrikter og fiskeriområder Maj 2009 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FødevareErhverv Kolofon Titel: Vejledning

Læs mere

Standardvedtægter for en lokal aktionsgruppe. Vedtægter for LAG Lysnet (forslag) I. Navn, hjemsted og formål

Standardvedtægter for en lokal aktionsgruppe. Vedtægter for LAG Lysnet (forslag) I. Navn, hjemsted og formål 1. Navn Aktionsgruppens navn er LAG Lysnet Standardvedtægter for en lokal aktionsgruppe Vedtægter for LAG Lysnet (forslag) I. Navn, hjemsted og formål 2. Hjemsted (Område) Den lokale aktionsgruppes hjemsted

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

I. Navn, hjemsted og formål. 2. Hjemsted (Område). Den lokale aktionsgruppes hjemsted er Esbjerg, Ringkøbing-Skjern, Holstebro og Lemvig kommuner.

I. Navn, hjemsted og formål. 2. Hjemsted (Område). Den lokale aktionsgruppes hjemsted er Esbjerg, Ringkøbing-Skjern, Holstebro og Lemvig kommuner. Den 27. marts 2015 Forslag til: Vedtægter for den lokale aktionsgruppe FLAG Vestjylland. 1. Navn Aktionsgruppens navn er FLAG Vestjylland. I. Navn, hjemsted og formål 2. Hjemsted (Område). Den lokale aktionsgruppes

Læs mere

Vejledning til udfyldelse af Ansøgningsskema om tilskud under LAG-indsatsen

Vejledning til udfyldelse af Ansøgningsskema om tilskud under LAG-indsatsen Vejledning til udfyldelse af Ansøgningsskema om tilskud under LAG-indsatsen 05.02.2015 1 Indledning Du finder her en vejledning til udfyldelse af ansøgningsskemaet til brug ved ansøgning om tilskud under

Læs mere

2014 Vedtægter for LAG-Sydsjælland

2014 Vedtægter for LAG-Sydsjælland 2014 Vedtægter for LAG-Sydsjælland Vedtaget på stiftende generalforsamling for LAG-Sydsjælland 25-08-2014 Vedtægter for LAG-Sydsjælland Side 1 I. Navn, hjemsted og formål 1. Navn Aktionsgruppens navn er;

Læs mere

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Notat Dato 21. maj 2015 MEB Side 1 af 3 DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Dansk Socialrådgiverforening (DS) har foretaget en undersøgelse af kommunernes sociale investeringer.

Læs mere

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Indhold Indledning... 3 1. Formålet med Landdistriktspuljen... 3 2. Hvilken type af forsøgsprojekter kan der ydes

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til ELFUL landdistriktsprogram for perioden 2014 til 2020

Høringssvar vedrørende forslag til ELFUL landdistriktsprogram for perioden 2014 til 2020 NaturErhvervstyrelsen mail@naturerhverv.dk LAG Guldborgsund c/o Guldborgsund Kommune Parkvej 37, 4800 Nykøbing F. Kontakt: cw@guldborgsund.dk Nykøbing F. 14. februar 2014 Høringssvar vedrørende forslag

Læs mere

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land.

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land. Administrationsgrundlag for Grøn Ordning i Jammerbugt Kommune Den 19.8.2015 Indledning Der er i Lov om vedvarende energi [1] etableret en Grøn Ordning for nye vindmøller over 25 meter, der er opstillet

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø 1. Stillingen... 2 2. Dine opgaver på kort sigt... 2 3. Din Baggrund... 3 4. Ansættelsesvilkår... 3 5. Natur- og Miljøafdelingen... 4 6. Skive Kommune...

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

FVU-plan, Kolding HF & VUC 2015

FVU-plan, Kolding HF & VUC 2015 FVU-plan, HF & 2015 1. Evaluering af indsatsen 2014. HF & har i 2014 fortsat sit arbejde i samarbejde med driftoverenskomsthaverne med at udvikle, tilrettelægge og gennemføre særligt tilrettelagte uddannelses-

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver - dele - hjælp - møder - medlemshvervning - arrangere - deltage - oprette F JAfd. J.nr. KOP til Aarhus den 23. september 2013 Forslag til Repræsentantskabsmødet &-9. november 2013 Fremsat af Hovedbestyrelsen

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

Vi er overbeviste om, at konferencen kan være med til at udbygge netværket broerne imellem.

Vi er overbeviste om, at konferencen kan være med til at udbygge netværket broerne imellem. Sidste nyt april 2014 Nyhedsbrev Kære alle. Tak for jeres bidrag til konferencen. Det var dejligt at tilbringe et lille døgn sammen med jer og høre om alle de tiltag og ideer, som praktiseres i lokalafdelingerne.

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Business Region Aarhus

Business Region Aarhus Business Region Aarhus Samarbejdsaftale 2014-2017 Aftale om erhvervssamarbejde mellem Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Samsø, Randers, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs og Aarhus Kommuner

Læs mere

Skabelon til årlig beretning

Skabelon til årlig beretning Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FødevareErhverv Nyropsgade 30, DK-1780 København V, Tlf: 33 95 80 00 Skabelon til årlig beretning Årlig beretning fra lokale aktionsgrupper under landdistriktseller

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Udvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte

Udvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte Udvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte Fødevareministeriets Netværkscenter Hvad er en udviklingsstrategi? En overordnet beskrivelse af de aktiviteter, aktionsgruppen

Læs mere

Job- og personprofil. Kontorchef til sekretariatet for netværksaktiviteter og sagsbehandling af ansøgninger om EU-støtte (LAG-sekretariatet)

Job- og personprofil. Kontorchef til sekretariatet for netværksaktiviteter og sagsbehandling af ansøgninger om EU-støtte (LAG-sekretariatet) 1 Job- og personprofil Kontorchef til sekretariatet for netværksaktiviteter og sagsbehandling af ansøgninger om EU-støtte (LAG-sekretariatet) Den 26. januar 2015 Denne job- og personprofil indeholder:

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Vedtægter for LAG-NORD. I. Navn, hjemsted og formål

Vedtægter for LAG-NORD. I. Navn, hjemsted og formål 1. Navn Aktionsgruppens navn er LAG NORD Vedtægter for LAG-NORD I. Navn, hjemsted og formål 2. Hjemsted (Område) Den lokale aktionsgruppes hjemsted er Frederikshavn, Brønderslev og Frederikshavn Kommune

Læs mere

Årsmøde 2012. Beretning

Årsmøde 2012. Beretning Årsmøde 2012 Beretning New deal..! 30. marts 2012 v/ formand Steffen Husted Damsgaard A - medlemmer Landsforeningen af Menighedsråd Landsforeningen for Økosamfund Plantning & Landskab B - medlemmer Assens

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Science-kommuner

Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Science-kommuner Science-kommuner Science-kommuner uddannelse skaber vækst Erfaringer gode råd fra projekt Science-kommuner uddannelse 2008-11 skaber vækst Erfaringer gode råd fra projekt Science-kommuner 2008-11 De 25

Læs mere

Praktisk om anvendelse af designskabeloner for lokale aktionsgrupper

Praktisk om anvendelse af designskabeloner for lokale aktionsgrupper Praktisk om anvendelse af designskabeloner for lokale aktionsgrupper Indhold Annoncer... 2 Gode råd til annoncering... 2 Grafik og teknik... 2 Tekst og indhold... 2 Alternativer til annoncering... 3 Brevpapir...

Læs mere

REFERAT. LAG bestyrelsesmøde

REFERAT. LAG bestyrelsesmøde Møde i bestyrelsen for LAG Ringsted, onsdag den 19. juni 2013 Mødet fandt sted kl. 19.00-22.00 i Mødelokale 1 - på Teknisk Forvaltning, Rønnedevej 9. Dagsorden 1. Nye punkter til dagsorden 2. Godkendelse

Læs mere

Favrskov Kommunes Landsbyråd er etableret af Favrskov Kommune og har følgende formålsparagraffer:

Favrskov Kommunes Landsbyråd er etableret af Favrskov Kommune og har følgende formålsparagraffer: Projektbeskrivelse Projekttitel Virtuelt netværk til landsbyerne i Favrskov Kommune Oplysninger om ansøger Favrskov Kommunes Landsbyråd er etableret af Favrskov Kommune og har følgende formålsparagraffer:

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Referat af årsmødet 2010

Referat af årsmødet 2010 Referat af årsmødet 2010 Nordfyns Landdistriktsråd 22. juni 2010, kl. 19.00 på Kongslundskolen, Skovby. Referent: Hanne Bille, Nordfyns Kommune 1. Åbning af mødet ved formand. 2. Valg af stemmetællere

Læs mere

Fødevareministeriets kommunikationspolitik

Fødevareministeriets kommunikationspolitik Fødevareministeriets kommunikationspolitik 2 Fødevareministeriets kommunikationspolitik Indhold Indledning... 5 Formål... 6 Målsætninger... 7 Principper for god kommunikation... 8 Målgrupper... 9 Roller

Læs mere

Tilsagn om tilskud til Natura 2000-projekt om rydning af tilgroede arealer og om forberedelse til afgræsning, j.nr.

Tilsagn om tilskud til Natura 2000-projekt om rydning af tilgroede arealer og om forberedelse til afgræsning, j.nr. Varde Kommune Bytoften 2 6800 Varde Brev dato: 12-06-2013 J.nr.: 32308-F-13-00029 Center for Projekttilskud Sagsbehandler.: Jette Matzen Nielsen E-mail: projekttilskud@naturerhverv.dk Tilsagn om tilskud

Læs mere

Offerrådgivningen i Fyns Politikreds

Offerrådgivningen i Fyns Politikreds 20. juli 2007 Sagsbehandler: Truels Schultz FYNS POLITI Ledelsessekretariatet Hans Mules Gade 1-3 5100 Odense C Telefon: 6471 1448 Direkte: 2555 5856 Lokal: 6717 E-mail: tsc007@politi.dk Forslag til styrkelse

Læs mere

Søg støtte til projekter

Søg støtte til projekter Søg støtte til projekter hvor tværfaglighed eller inddragelse af brugerne er grundstenen. Vær med til at fremme tværfagligheden og inddragelse af brugerne indenfor kultur & fritid og teknik & miljø -områderne.

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

December 2014. Nyhedsbrev. Protektor for BROEN Danmark. Fattigdom i Danmark. Kære alle.

December 2014. Nyhedsbrev. Protektor for BROEN Danmark. Fattigdom i Danmark. Kære alle. December 2014 Nyhedsbrev Kære alle. Julen og dermed afslutningen på 2014 nærmer sig. Det har været et spændende år med mange forskellige arrangementer i foreningerne. Nye foreninger er kommet til, og rigtig

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Brugerundersøgelse af tilskudsordninger. Kunstrådet. Kvantitativ undersøgelse. Udarbejdet for Kunststyrelsen. Job nr. 13087b

Brugerundersøgelse af tilskudsordninger. Kunstrådet. Kvantitativ undersøgelse. Udarbejdet for Kunststyrelsen. Job nr. 13087b 150 150 Brugerundersøgelse af tilskudsordninger Kunstrådet Kvantitativ undersøgelse Udarbejdet for Kunststyrelsen Januar 2006 Job nr. 13087b Side 2 Indhold FORMÅL OG METODE...3 BAGGRUND OG FORMÅL...3 METODE...3

Læs mere

LAG Faaborg-Midtfyn. Projektstøtte i Faaborg-Midtfyn Kommune. Med midler fra Landdistriktprogrammet 2007 2013. LAG Faaborg-Midtfyn - 12 -

LAG Faaborg-Midtfyn. Projektstøtte i Faaborg-Midtfyn Kommune. Med midler fra Landdistriktprogrammet 2007 2013. LAG Faaborg-Midtfyn - 12 - LAG Faaborg-Midtfyn Projektstøtte i Faaborg-Midtfyn Kommune Med midler fra Landdistriktprogrammet 2007 2013 Vi støtter projekter, som Skaber attraktive levevilkår i landdistrikterne Skaber nye arbejdspladser

Læs mere

ERHVERVS- OG UDVIKLINGS- UDVALGET

ERHVERVS- OG UDVIKLINGS- UDVALGET ERHVERVS- OG UDVIKLINGS- UDVALGET (side 80-91) 80 Erhvervs- og udviklingsudvalget Jf. vedtægten for styrelsen af de kommunale anliggender i Nordfyns Kommune varetager udvalget den umiddelbare forvaltning

Læs mere

Vejledning om tilskud til forsknings- og informationsprojekter fra Landdistriktspulje for 2012

Vejledning om tilskud til forsknings- og informationsprojekter fra Landdistriktspulje for 2012 Vejledning om tilskud til forsknings- og informationsprojekter fra Landdistriktspulje for 2012 Indhold 1. Forsknings- og informationsprojekternes formål og karakter... 3 1.1. Hvad kan der ydes tilskud

Læs mere

Fondsfinansierede projekter

Fondsfinansierede projekter 1 of 8 Fondsfinansierede projekter Projektnavn Projektresumé Kategori Projektsu m* Finansiering Pulje Statu s Partnere Klimavenlig sommerhusturis me Analyseprojekt til afdækning af vækst og beskæftigelsesmuligh

Læs mere