Veje til god mad og godt liv for ældre borgere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Veje til god mad og godt liv for ældre borgere"

Transkript

1 Veje til god mad og godt liv for ældre borgere Implementeringsguide til indsatser i plejen omkring mad og måltider Socialstyrelsen - social viden til gavn

2 Veje til god mad og godt liv for ældre borgere - Implementeringsguide til indsatser i plejen omkring mad og måltider Denne publikation er et af de redskaber, der er udviklet i Socialstyrelsens projekt God mad Godt liv, der har til formål at kvalitetsudvikle madområdet til ældre. Socialstyrelsen Edisonvej 18, 1. sal 5000 Odense C Telefon: Download publikationen på socialstyrelsen.dk Der kan frit citeres fra publikationen ved angivelse af kilde. ISBN: Marts 2013

3 Pleje 3 Indhold 4 Velkommen til God mad Godt liv Kom godt i gang De tre fokusområder Introduktion til oversigtsmodellen Liste over redskaber Måltidsbarometer en kvalitetsevaluering Implementeringsråd Fokusområde 1: Den rette ernæring Ernæringscreening og ernæringsvurdering Kost til småtspisende rundt er sundt! Energitætte mellemmåltider til småtspisende småt er godt! Fokusområde 2: Gode råvarer, produktion og tilrettelæggelse Systematisk opfølgning og sæsonens råvarer styrk madkvaliteten Styrk det tværfaglige samarbejde en praktikordning Fokusområde 3: Gode rammer for måltidet Gode sociale rammer Gode fysiske rammer Motivation af småtspisende ældre

4 Pleje 4 Velkommen til God mad - Godt Liv Måltidet har stor betydning for ældre borgere. At skabe et godt måltid for ældre kræver fokus på den rette ernæring, gode råvarer, produktion og tilrettelæggelse samt gode fysiske og sociale rammer for måltiderne. Det er vigtigt, at de ældre får dækket deres individuelle behov og ønsker til måltidet. Blandt ældre, der modtager hjemmepleje eller bor i plejebolig, er der en stor forekomst af småtspisende ældre. Der skal derfor rettes et særligt fokus på de småtspisende ældre. Mad og måltider rummer et stort potentiale i forhold til at skabe livskvalitet, holde os raske og bevare vores evne til at klare de daglige gøremål også når vi bliver ældre. Mad og måltider skal dække de individuelle ernæringsbehov, og så skal de give appetit også på livet. Det er derfor vigtigt at sikre en høj kvalitet og effekt af den kommunale madservice til ældre borgere. Med God mad Godt liv tilbyder Socialstyrelsen en række redskaber, som kan inspirere og hjælpe alle, der arbejder med måltider til ældre borgere, til at sætte fokus på kvaliteten i alle måltidets aspekter. Arbejdet med det gode måltid for ældre borgere kan opdeles i 3 fokusområder. Fokusområde 1: Den rette ernæring I dette fokusområde er der følgende indsatser: Ernæringscreening og ernæringsvurdering Kost til småtspisende rundt er sundt! Energitætte mellemmåltider til småtspisende småt er godt! Fokusområde 2: Gode råvarer, produktion og tilrettelæggelse I dette fokusområde er der følgende indsatser: Systematisk opfølgning og sæsonens råvarer - styrk madkvaliteten Valgmuligheder i menuerne skærp appetitten Overblik over produktionsomkostninger brug ressourcerne bedst muligt Produktionsform og emballage styrk madkvaliteten Styrk det tværfaglige samarbejde en praktikordning Fokusområde 3: Gode rammer for måltidet I dette fokusområde er der følgende indsatser: Gode sociale rammer Gode fysiske rammer Motivation af småtspisende ældre Styrk det tværfaglige samarbejde en praktikordning

5 Pleje 5 Kom godt i gang Kære leder i plejen på ældreområdet Ernæring og måltider til ældre borgere kan være afgørende for ældre borgeres fysiske og psykiske funktionsevne og er dermed et vigtigt element i rehabiliteringsindsatsen for ældre borgere. Plejepersonalet har en afgørende betydning for, at de ældre borgere får den ernæringsmæssigt rigtige mad i hyggelige fysiske og sociale rammer. Personalet skal kort sagt: Løbende følge op på ældre borgere, der har gavn af en ernæringsindsats Inddrage borgerne og tilrettelægge indsatsen med udgangspunkt i deres ønsker til mad og måltider Motivere og inspirere de ældre til at spise og drikke tilstrækkeligt Skabe gode fysiske og sociale rammer om måltidet Start med en kvalitetsvurdering start med Måltidsbarometeret Alle udviklingsprocesser behøver ledelsesmæssigt fokus, ændring af eksisterende vaner og rutiner samt de rette kompetencer. Vi har samlet en række generelle implementeringsråd som inspiration til dig, der gerne vil igangsætte eller lede en forandring med fokus på at sikre kvalitet i måltiderne til ældre borgere. Læs mere om Måltidsbarometeret på s. 9 i denne publikation. Alle forandringer involverer mennesker! Alle udviklingsprocesser behøver ledelsesmæssigt fokus, ændring af eksisterende vaner og rutiner samt tilstrækkelige (nye) kompetencer. Vi har samlet en række generelle implementeringsråd som inspiration til dig, der gerne vil igangsætte eller lede en forandring med fokus på at øge kvaliteten i måltider til ældre. Læs mere om implementeringsrådene s. 11 i denne publikation.

6 Pleje Kom godt i gang 6 De tre fokusområder Konkrete indsatser for plejen Arbejdet med det gode måltid for ældre borgere kan opdeles i tre fokusområder. Under hvert af de tre fokus områder vil du finde de indsatser, skridt på vejen guides og publikationer, som er relevante for dig. Fokusområde 1: Den rette ernæring I dette fokusområde kan følgende indsatser iværksættes i plejen på ældreområdet: Ernæringscreening og ernæringsvurdering Kost til småtspisende rundt er sundt! Energitætte mellemmåltider til småtspisende småt er godt! Fokusområde 2: Gode råvarer, produktion og tilrettelæggelse I dette fokusområde kan følgende indsatser iværksættes i plejen på ældreområdet: Systematisk opfølgning og sæsonens råvarer Styrk det tværfaglige samarbejde en praktikordning Fokusområde 3: Gode rammer for måltidet I dette fokusområde kan følgende indsatser iværksættes i plejen på ældreområdet: Gode sociale rammer Gode fysiske rammer Motivation af småtspisende ældre

7 Pleje Kom godt i gang 7 Introduktion til oversigtsmodellen God mad Godt liv er henvendt til tre målgrupper; køkkener, pleje og den kommunale forvaltning. Alle målgrupper har adgang til og gavn af de tre fokusområder, men de enkelte indsatsområder og redskaberne under har vi delt op, så det er nemt for dig at gå til, og nemt at overskue, hvad der er relevant for dig. For netop at gøre det overskueligt for dig, hvilke indsatsområder og redskaber, du har adgang til under hvert fokusområde, har vi suppleret den følgende tekst med en visuel oversigtsmodel. I den nedenstående model kan du se, hvad du har adgang til. Alle redskaber kan downloades på Vi vil samtidig gerne gøre det tydeligt for dig, hvilke indsatsområder og redskaber de to andre målgrupper har adgang til, da det kan være med til at skabe sammenhæng mellem jeres indsatser. Derfor kan du med en farvemarkering i den yderste ring se, hvilke redskaber de to andre målgrupper har adgang til. De tre målgrupper er farvemarkeret som følger: Køkkener: blå Pleje: rød Den kommunale forvaltning: grøn

8 Pleje Kom godt i gang 8 Liste over redskaber Nedenfor finder du en komplet liste over de redskaber, som vi refererer til i denne guide. I oversigtsmodellen har vi kun mulighed for at referere til dem med nummer, og derfor kan du bruge denne liste til at dobbelttjekke f.eks. hvis du vil vide, hvilke redskaber de andre målgrupper kan bruge. Alternativt har vi skrevet både redskabernes fulde titel og deres nummer under de enkelte indsatsområder. Alle redskaberne kan dowloades på Redskaber 1 Ernæringsvurderingsskemaet 2 Den lille kloge 3a Kompetenceudviklingsforløb AMU-kursus: Undervisning i ernæringsscreening, sundhed og mellemmåltider 3b Kompetenceudviklingsforløb AMU-kursus: Undervisning i samarbejde med borgeren om gode kostvaner, køkkentekniske egenskaber og fremtidens måltider 3c Kompetenceudviklingsforløb - AMU-kursus: Tværfagligt samarbejde om måltider til ældre 3d Kompetenceudvikling AMU-kursus: Undervisning i værtskab, anretning og sociale rammer 4 Fyld dagens måltider op med energi 5 Mellemmåltidsplakater 6 Småt er godt, og rundt er sundt 7 Madønsker 8 Når du skal tage på 9 Luk mig op 10 Fristetid 11 Høj madkvalitet i hverdagen 12 Menuplaner med fokus på sæsonens råvarer 13 Valgmuligheder giver tilfredse ældre borgere 14 Hold styr på skysovsen 15 Hvilken betydning har produktionsform og emballage for appetitten? 16 Tallerkenen rundt 17 Idékatalog ideer til det gode måltid 18 Det gode måltid Materialer Kvalitetsevalueringsredskabet Måltidsbarometeret: Måltidsbarometeret i praksis Introduktion til Måltidsbarometeret Skabelon til en mad- og måltidspolitik på ældreområdet Styr på kvaliteten - Kom godt i mål med en mad- og måltidspolitik Forslag til temaer og målsætninger i en mad- og måltidspolitik Projekt Udvikling af et redskab til ernæringsvurdering og behandling af ældre Badges med forskellige tekster, som skal skabe opmærksomhed i hverdagen på maden og måltiderne

9 Pleje Kom godt i gang 9 Måltidsbarometer En kvalitetsevaluering Hvad kan man opnå med denne indsats? Et godt sted at starte er at skabe et overblik over de lokale forudsætninger for at levere gode måltider til ældre og få indblik i, hvor der er mulighed for at styrke kvaliteten. Dette kan gøres ved hjælp af kvalitetsevalueringsværktøjet Måltidsbarometeret. Måltidsbarometeret kan give den kommunale forvaltning, køkkener, plejecentre og hjemmeplejedistrikter en status på, med hvilken kvalitet de i fællesskab leverer måltider til de ældre borgere. Samtidigt giver Måltidsbarometeret anbefalinger til, hvilke tiltag der kan iværksættes for at styrke kvaliteten. Måltidsbarometeret er et redskab, der sætter fokus på hele måltidet; det vil sige ikke kun på selve maden, men hele processen fra produktionen af maden til måltidet. Hvad kan Måltidsbarometeret bruges til? Status: Måltidsbarometeret kan anvendes til at gøre status over, hvordan der arbejdes med måltider til ældre borgere på tværs af køkkener, plejecentre og hjemmeplejedistrikter. Dokumentation: Måltidsbarometeret kan dokumentere og derved synliggøre forudsætninger for samarbejdet om at levere gode måltider til ældre. Denne dokumentation kan sammen med dokumentationen om (udviklingen i) borgernes ernæringstilstand og funktionsevne være et godt grundlag for dokumentation af effekt på området. Derudover kan dokumentationen fra Måltidsbarometeret bidrage til medarbejderengagement gennem synlige mål og resultater på området. Opfølgning: Måltidsbarometeret kan fungere som grundlag for opfølgning på den kommunale forvaltnings politiske mål for mad og måltider til ældre borgere eller som basis for drøftelser om, hvad en måltidspolitik skal indeholde. Konkrete anvisninger: Måltidsbarometeret giver konkrete anvisninger til, hvilke indsatser der skal iværksættes for, at måltiderne kan blive endnu bedre. Måltidsbarometeret kan derved bruges i et lærings- og udviklingsmæssigt perspektiv.

10 Pleje Kom godt i gang 10 Skridt på vejen Måltidsbarometeret er et elektronisk selvevalueringsredskab, som ikke kræver mange ressourcer og tager ca. 20 minutter at besvare. Ledere i plejebolig eller et hjemmeplejedistrikt kan selv tage initiativ til at vurdere kvaliteten af deres måltider til ældre. Måltidsbarometeret vurderer forudsætningerne i samarbejdsrelationer mellem køkken- og plejepersonale for at leve op til målene i måltidets fem principper: 1 Kulinarisk kvalitet 2 Råvarekvalitet 3 De sociale og fysiske rammer 4 Arbejdet med ernæring 5 Tværfagligt samarbejde om kommunikation Der genereres automatisk en overskuelig rapport, som omfatter målrettede anvisninger til, på hvilke områder der med fordel kan skabes øget fokus, og hvor der kan igangsættes en indsats for at styrke kvaliteten af måltider til ældre borgere. Trin for gennemførelse af evalueringen: Opret bruger på Opret kvalitetsevaluering Afhent rapport Følg op på resultaterne Køkkenet, plejecentret og hjemmeplejedistriktet kan anvende Måltidsbarometeret til en særskilt vurdering af, hvorledes enhederne hver især bidrager til måltidet. Det skal fremhæves, at tværfagligheden mellem de samarbejdende parter er helt afgørende for at vurdere den samlede kvalitet af måltidet. Det anbefales derfor, at Måltidsbarometeret altid anvendes af alle de samarbejdende parter og ikke kun af én enhed. Tips til den hurtige forandring Kommuniker evalueringsresultaterne ud til medarbejderne Konkrete redskaber Kvalitetsevalueringsredskabet Måltidsbarometeret: Måltidsbarometeret i praksis Introduktion til Måltidsbarometeret

11 Pleje Kom godt i gang 11 Implementeringsråd Alle forandringer involverer mennesker Implementering er en fælles betegnelse for de mange forskelligartede handlinger, der skal til for, at faglig viden og metoder bliver omsat til praksis og kommer den enkelte borger til gavn. I det følgende har vi samlet en række implementeringsråd og temaer, som kan indgå i planlægningen af en indsats for øget fokus på den rigtige ernæring og måltider for ældre borgere. Centrale elementer i implementering Alle udviklingsprocesser behøver ledelsesmæssigt fokus, en ændring af eksisterende vaner og rutiner samt tilstrækkelige (nye) kompetencer. Så uanset om du vil indføre fristende mellemmåltider til småtspisende ældre eller fokusere på at udvikle den måde, I arbejder med de sociale rammer om måltider, kan det være implementeringsfremmende at overveje: Hvem skal drive forandringen? Har vi de rette kompetencer? Har vi de rette arbejdsgange/organisatoriske strukturer? Hvordan støtter jeg som leder op om indsatsen også efter den første introduktionsperiode? Vellykket implementering kan foregå på mange måder og med forskellige redskaber og strategier. Som figuren til venstre illustrerer, er der imidlertid tre centrale elementer, som er vigtige at have øje for, når udviklingsprocesser og forandringer skal gennemføres: Disse overvejelser skitseres således: M L O L M O Ledelse Organisationsændringer Administrative tilpasninger Data og dokumentation Medarbejderkompetencer Supervision og processtøtte Undervisning Udvælgelse Organisering Teknisk rationel ledelse Forandringsledelse I det følgende kan du læse mere om disse tre elementer og finde konkrete implementeringsråd og redskaber til implementering af indsatserne i God mad Godt liv.

12 Pleje Kom godt i gang 12 Medarbejderkompetencer Udvælgelse Udvælgelsen af nøglepersoner, som skal drive arbejdet med ernæring og måltider, er ikke nogen nem øvelse, og der findes ikke entydige anbefalinger til dette aspekt. Som leder eller initiativtager kan du gøre følgende overvejelser, når du udvælger medarbejdere: Uddannelsesbaggrund og specielt, hvorvidt der er tale om medarbejdere, der af kolleger og ledere(n) betragtes som dygtige Hvorvidt medarbejderne nyder respekt i den øvrige del af medarbejdergruppen Hvorvidt medarbejderne er umiddelbart positive over for den indsats, der skal implementeres, herunder at medarbejderne kan se et udtalt behov for indsatsen Hvorvidt medarbejderne umiddelbart forstår indsatsen og virker modtagelige over for den kompetenceudvikling (træning), de skal modtage (Fixsen et. al 2005, Durlak & DuPre, 2008, Gearing et. al, 2011) Kompetenceudvikling I God mad Godt liv findes blandt andet 4 AMU-kurser med relevant fagligt indhold: Undervisning i værtskab, anretning og sociale rammer (Kursus 42935) Tværfagligt samarbejde om måltider til ældre (Kursus 42934) Undervisning i samarbejde med borgeren om gode kostvaner, køkkentekniske egenskaber og fremtidens måltider (Kursus 42933) Undervisning i ernæringsscreening, sundhed og mellemmåltider (Kursus 42952) Find ovenstående kurser samt en række øvrige kurser på området på Find desuden en række uddannelser til medarbejdere inden for institutionskøkkenområdet på God mad Godt liv indeholder desuden en række publikationer, der stiller viden og inspirationsmateriale til rådighed. Start for eksempel med publikationen Idekatalog ideer til gode måltider, som indeholder en introduktion til de dele af det gode måltid, som plejepersonalet har stor indflydelse på. Her kan du også danne dig et indtryk af, hvilke temaer I særligt vil arbejde videre med. Giv i forlængelse heraf gerne dine medarbejdere publikationen Den lille kloge. Desuden er der under hvert fokusområde angivet, hvilke materialer og AMU-kurser der kan bidrage til kompetenceudvikling på netop dette område. Omsæt viden til praksis I forhold til kompetenceudvikling gælder det, at tilgangen uddan dit personale og håb på forandring ikke virker. Ny viden giver ikke automatisk en ændret praksis. Det er således ikke nok blot at kompetenceudvikle medarbejderne. De skal ligeledes have mulighed for og støtte til at kunne omsætte denne viden til praksis. Når man som leder ønsker at kompetenceudvikle personalet på fx et plejecenter, så følger den optimale kompetenceudvikling MGØR-ligningen (inspiration fra eks. Joyce & Showers, 2002, Metz et al. 2012): Motiver, dvs. gennemgå, hvorfor det er vigtigt og nødvendigt, at man som medarbejder kompetenceudvikles, eksempelvis ved at henvise til de problemstillinger, man oplever i kommunen. Dermed etableres der en høj bevidsthed hos deltageren omkring anvendelse af stoffet. Hvis ikke medarbejdere allerede før kurset har identificeret den mulige anvendelse og effekt af kompetenceudviklingen i eget job, er chancen for at dette senere opstår minimal (Robert Brinkenhoff & Anne M. Apking, 2001). Gennemgå, dvs. gennemgå og demonstrer, hvad den nye praksis helt konkret går ud på. Dette sker bedst gennem konkrete eksempler, oplæg, video etc. Øv, dvs. giv mulighed for at træne den nye praksis ved hjælp af forskellige didaktiske metoder, der passer til konteksten, eksempelvis rollespil, træning af nye metoder, man har lært, etc.

13 Pleje Kom godt i gang 13 Relater, dvs. giv mulighed for at omsætte den viden, der indlæres og trænes i forbindelse med kompetenceudviklingen, til daglig praksis, eksempelvis ved at bruge tid på, hvilke forandringer den nye indsats medfører fremadrettet. Samtidigt viser læringsteori, at en indlæring af nye færdigheder mest effektivt opnås gennem en balance; dvs. at kompetenceudvikling helst skal indeholde 30 % forberedelse, 40 % reel kompetenceudvikling gennem konkret undervisning/kurser samt 30 % lektier, hvor det indlærte omsættes til ny praksis (Kræmmer & Divert, 2009). Coaching Det kan anbefales, at man som leder sikrer, at kompetenceudviklingen understøttes gennem coaching. Coaching har til formål at fastholde og indarbejde den viden, der blev lært under kompetenceudviklingen, udvikle de nye rutiner, der følger af indsatsen, samt af-lære de gamle rutiner, der ikke understøtter indsatsen. Oftest vil det særligt være den sidste opgave, som er den mest udfordrende. Forudsætningerne for optimal coaching er: (inspiration fra eks. Fixsen et. al 2005, Metz et al. 2012): Tilgængelighed, så det er muligt at opnå hurtig sparring og støtte fra coachen. Klar rolle- og ansvarsfordeling, så der ikke opstår tvivl om beføjelserne, der følger med coachrollen. Refleksionsrum, så det er muligt at reflektere over praksis (helst ved hjælp af monitoreringsdata) og samtidigt fastholde arbejdet med at implementere indsatsen. Sidemandsoplæring, så implementeringen understøttes konkret gennem ændring af medarbejdernes daglige praksis. Fleksibilitet, så det er muligt at tilpasse coachingen til de behov, som de forskellige medarbejdere har (eksempelvis forskellen mellem nye og erfarne medarbejdere). Organisering Faciliterende administration Faciliterende administration er vigtig for udviklingsprocesser, og det betyder, at organisationen skal tilpasses, så det bliver lettere at implementere indsatsen. Det gælder grundlæggende om at få ændret ikke blot på de formelle arbejdsgange, men ligeledes på de mere uformelle og kulturelle barrierer for implementeringen. Derfor er den faciliterende administration naturligvis gensidigt afhængig af kompetencedriveren. Det vil i praksis sige, at arbejdsgangene skal understøtte jeres arbejde med fokus på ernæring og gode måltider for ældre. I publikationerne under God mad Godt liv er der eksempler på, hvordan ændrede arbejdsgange både kan være en del af indsatsen og understøtte indsatsen. For eksempel peges der i publikationen Idekatalog ideer til gode måltider på, hvordan (ændrede) arbejdsgange kan være en del af indsatsen fx tidspunktet for medicinudlevering. Implementeringslitteratur peger på følgende centrale indsatsområder i forhold til at skabe faciliterende administration: Kultur, forstået bredt som påvirkning af de holdninger, der enten understøtter eller hæmmer implementeringen af indsatsen. Kommunikation, så udvekslingen af informationer understøtter indsatsen. Koordination med de relevante aktører, der er involveret i indsatsen. Etablering af procedurer mm., så der etableres en klar rolle- og opgavefordeling mellem de involverede aktører i indsatsen. Etablering af fælles målsætninger, der sætter rammer for arbejdet med indsatsen. Skabelse af ejerskab til indsatsen, eksempelvis gennem fælles beslutningstagen omkring den optimale implementering af indsatsen. Teknisk og praktisk understøttelse, eksempelvis gennem øget brug af IT, mulighed for sekretærbistand etc. Frikøb af medarbejdere til at understøtte implementeringen (jf. ligeledes arbejdet med coaches). Aflastning, dvs. friholdelse fra forskellige opgaver i opstarten af implementeringen. (eks. Durlak & Dupre, 2008; Dusenbury, et al, 2003; Fixsen et. al, 2005; Gearing et. al, 2011, Ogden et. al, 2011)

14 Pleje Kom godt i gang 14 Monitorering og data Med henblik på løbende at kunne følge fremdriften i implementeringen kan du som leder vælge at dokumentere jeres arbejde med ernæring og gode måltider til ældre. Dokumentationen kan have en række formål: Undersøge implementeringsgraden, og hvorvidt jeres indsatser omkring kost og måltider forløber som planlagt. Refleksion og læring i forhold til mulige problemstillinger. Etablering af beslutningsgrundlag, så monitoreringsdata anvendes som udgangspunkt for beslutninger vedrørende indsatsen. Som eksempel kan nævnes, at hvis I vælger at bruge ernæringsvurderingen i God mad Godt liv, kan dette arbejde omsættes i dokumentation, eksempelvis: Hvor mange ældre der har fået foretaget en ernæringsvurdering? Hvor stor en andel af de ældre der har gavn af en ernæringsindsats? Hvor mange ældre der har fået forbedret deres ernæringstilstand? Dokumentationen i forbindelse med ernæringsvurderingen kan foretages i omsorgssystemet. Som leder bør du overveje følgende: Hvem har behov for at få præsenteret de pågældende data og dokumentationen? Hvilke centrale resultater er jeg som projektleder særligt interesseret i? Hvordan kan data præsenteres mest hensigtsmæssigt? Hvordan kan dataindsamlingen foregå mest systematisk og enkelt? Hvordan følges indsatsens implementering og kvalitet løbende og systematisk? Hvordan følges resultatopnåelsen på borgerniveau løbende og systematisk? Ledelse Der er bred enighed i litteraturen om, at ledelse er en vigtig forudsætning for succesfuld implementering af indsatser. (Eks. Fixsen, et. al 2005; Kotter, 2000; Ogden et. al, 2009, Gearing et. al, 2011; Dusenbury et. al, 2003, Winter & Lehmann, 2009). Uden en ledelse, der er med til at initiere og løbende understøtte implementeringsprocessen, vælge de rigtige medarbejdere, kommunikere målsætningerne etc., vil chancerne for en succesfuld implementering være små. Det er ledelsen, der skal give forandringer mening og vigtighed ingen mennesker gør noget nyt eller anderledes, hvis ikke det er nødvendigt og vigtigt. Helt overordnet kan ledelse af forandringer samles i 8 gode råd: Synliggør forandringens tvingende nødvendighed Etabler en stærk styregruppe Skab en klart forståelig vision Kommuniker visionen Gør det muligt for andre at forfølge visionen Planlæg og skab hurtige resultater Konsolider forbedringerne og sæt flere forandringer i værk Indarbejd den nye handlemåde endeligt God mad Godt liv har desuden udviklet et par mindre redskaber, som understøtter arbejdet med at øge medarbejdernes fokus på ernæring og måltider: Brug badges til tøjet med humoristiske tekster til at skabe opmærksomhed om jeres lokale projekt: God mad Godt liv. Giv medarbejderne Den lille kloge, som er et opslagsværk i lommeformat med alt, hvad der er værd at fokusere på og vide om mad, måltider og ernæring til ældre. Organiser en praktikordning, hvor dit køkkenpersonale på en kort praktik får indsigt i de andre aspekter af ældres måltider end lige madproduktionen. Se hvordan i publikationen Tallerkenen rundt.

15 Pleje 15 Fokusområde 1: Den rette ernæring I dette afsnit kan du læse om de indsatser, der hører under Fokusområde 1. Du kan ligeledes finde de redskaber og de materialer, der er relevante for plejen under hver indsats. Ernæringscreening og ernæringsvurdering Hvad kan man opnå med denne indsats? Formålet er at få afdækket og iværksat en indsats over for de ældre i hjemmeplejen og plejeboligen, der har gavn af en ernæringsindsats. Da en stor del af de ældre i hjemmeplejen og plejeboligen er underernærede, har de gavn af en ernæringsscreening og efterfølgende ernæringsindsats, der kan hjælpe til, at den ældre bevarer eller genvinder sin funktionsevne og livskvalitet. Det er vigtigt at indtænke ernæringsindsatsen i det forebyggende og rehabiliterende arbejde, da det kan have betydning for borgerens livskvalitet og evne til i højere grad at være mere selvhjulpen. Ved at gennemføre systematisk screening af ældre i hjemmepleje og plejebolig skabes der tydeligere et overblik over, hvilke ældre der har behov for og gavn af en ernæringsindsats. Ved at udfylde skemaet sammen med den ældre borger, kan I gennem et simpelt pointsystem finde ud af, om han eller hun er i en kategori, der kræver en indsats.

16 Pleje Fokusområde 1: Den rette ernæring 16 Ernæringsvurderingen vil desuden udpege, hvilke aktiviteter der skal iværksættes for den enkelte ældre for at forbedre ernæringstilstanden. Ernæringsvurderingsskemaet består af følgende afsnit: Spisevaner, herunder udfyldelse af ernæringsskemaet Ernæringstilstand, herunder registrering af vægt og point Handling Risikofaktorer, herunder udredning af årsagerne til dårlig ernæringstilstand Mad og træning Evaluering og afslutning De informationer, der indsamles i afsnittene om spisevaner og ernæringstilstand, udgør selve screeningen og har til formål at identificere de ældre, der er i ernæringsmæssig risiko. Resultaterne af screeningen har betydning for, hvilken ernæringsindsats den enkelte ældre har gavn af. Ernæringsindsatsen besluttes og tilrettelægges ud fra de informationer, der indsamles i afsnittene om risikofaktorer, mad og træning samt evaluering og afslutning. Skridt på vejen Det er vigtigt, at der afsættes tid og ressourcer til, at ovennævnte organisering kan gennemføres i praksis. Det er den overordnede ledelses ansvar, at der formuleres en kostpolitik, og dermed deres ansvar bl.a. at sikre, at alle involverede kender deres ansvarsområde. Ansvarsfordeling og kompetenceudvikling Ernæringsvurdering og -screening af ældre kræver de rette kompetencer. En fokuseret indsats kan igangsættes ved at udnævne nøglepersoner for indsatsen, som er synlige i dagligdagen. Nøglepersonerne bør derfor efteruddannes i ernæring og trænes i at varetage rollen som igangsætter og ressourceperson for det øvrige personale. Brug evt. kompetenceudviklingsforløb AMU-kursus: Undervisning i ernæringsscreening, sundhed og mellemmåltider. Den ældres kontaktperson kan få ansvaret for at udføre ernæringsvurderingen, herunder monitorering, evaluering og justering af planen, evt. i samarbejde med en nøgleperson blandt køkken- og plejepersonalet. Kontaktpersonen bør ligeledes undervises i ernæringsscreening. Det kan være nøglepersonens ansvar at sikre, at de relevante ældre har gennemgået ernæringsvurderingen og har fået iværksat relevant ernæringsindsats, og nøglepersonen kan stå til rådighed ved tvivlsspørgsmål i relation til ernæringsindsatsen. Understøt kompetencerne med ernæringsgrupper og relevant ekspertise Hvis du er medarbejder eller leder i en større organisation med flere nøglepersoner, foreslås det at understøtte ernæringsindsatsen yderligere ved at danne ernæringsgrupper. Ernæringsgrupper inden for og på tværs af faggrupper kan være en måde, hvorpå man kan synliggøre og drøfte ernæringsproblematikker, som kontaktpersonerne møder i dagligdagen. Ved komplekse tilfælde bør relevant ekspertise inddrages. Det er således en fordel, hvis organiseringen giver kontaktpersonen mulighed for at henvise til og samarbejde med relevante fagpersoner.

17 Pleje Fokusområde 1: Den rette ernæring 17 Det anbefales, at ernæringsvurderingen gennemføres i forbindelse med: Visitation Udskrivelse fra sygehus, hvis der ikke medgår vurdering foretaget på sygehuset Ved og efter sygdom Ændring i eller forværring af kronisk sygdom Utilsigtet vægttab Når screeningen og ernæringsvurderingen er sat i system, og personalet har identificeret de ældre, der har gavn af en ernæringsindsats, skal disse ældre tilbydes en tæt og individuel ernæringsindsats (se under indsatsen Kost til småtspisende rundt er sundt! ). Konkrete redskaber Ernæringsvurderingsskemaet (Nr. 1) Den lille kloge (Nr. 2) Kompetenceudviklingsforløb AMU-kursus: Undervisning i ernæringsscreening, sundhed og mellemmåltider (Nr. 3a) Relevante materialer Småt er godt, og rundt er sundt (Nr. 6) Projekt Udvikling af et redskab til ernæringsvurdering og behandling af ældre

18 Pleje Fokusområde 1: Den rette ernæring 18 Kost til småtspisende rundt er sundt! Hvad kan man opnå med denne indsats? Ældre borgere skal have den rette kost baseret på deres individuelle ernæringsbehov. Indsatsen omfatter først og fremmest, at plejepersonalet er opmærksom på de ældres kost som en del af helhedsplejen, herunder: At plejepersonalet skal have faglig viden om ernæringsbehov hos ældre og have fokus på de særlige kostråd til småtspisende ældre. At plejepersonalet skal kende de ældres individuelle ernæringsbehov. At plejepersonalets indsats tager udgangspunkt i ovenstående to punkter, og at plejepersonalet arbejder målrettet med at motivere og inspirere de ældre til at spise. Formålet med indsatsen er at forebygge vægttab og dårlig ernæringstilstand hos ældre, der er afhængige af kostforplejning. En rigtig ernæringsindsats kan bidrage til, at ældre borgere opretholder eller genvinder kræfter og livskvalitet i takt med, at vægten øges. For at sikre den rette ernæring er det vigtigt at identificere ældre, der kan have gavn af en ernæringsindsats. Læs mere herom under indsatsen Ernæringsscreening og ernæringsvurdering.

19 Pleje Fokusområde 1: Den rette ernæring 19 Skridt på vejen Det er vigtigt, at ældres måltider har den rette ernæringssammensætning. Mens madens energitæthed sammensættes i selve tilberedningen, har plejepersonalet en stor og vigtig opgave i at have fokus på, at de ældres ernæringsbehov opfyldes, samt motivere og inspirere de småtspisende ældre til at spise tilstrækkeligt. Det er derfor i denne indsats vigtigt, at plejepersonalet har viden om de ældres ernæringsbehov og motiveres til at have fokus på kostens betydning for de ældre i plejeindsatsen. 1 Plejepersonalet skal have faglig viden om ernæringsbehov hos ældre og have fokus på de særlige kostråd til småtspisende ældre Småtspisende og underernærede ældre har brug for energitæt mad og drikke, og personalet i såvel hjemmeplejen som plejeboliger bør generelt være opmærksomme på de særlige kostråd til ældre. Motiver personalets fokus på kostens betydning i helhedsplejen gennem personalemøder, faglige oplæg eller kompetenceudvikling. Understøt dette fokus ved at give personalet publikationen Den lille kloge. Læs mere om kostrådene i Socialstyrelsens publikation Fyld dagens måltider op med energi samt i Fødevarestyrelsens publikationer Anbefalingerne for den danske institutionskost og Uden mad og drikke.. Har medarbejderne brug for kompetenceudvikling, kan følgende AMU-kursus iværksættes: Undervisning i ernæringsscreening, sundhed og mellemmåltider. 2 Plejepersonalet skal kende de ældres individuelle ernæringsbehov For at sikre den rette ernæring er det vigtigt at identificere ældre, der kan have gavn af en ernæringsindsats. Læs mere herom under indsatsen Ernæringsscreening og ernæringsvurdering. 3 Plejepersonalets skal med afsæt i de ældres ernæringsbehov arbejde målrettet med at motivere og inspirere de ældre til at spise Ældres ernæringsbehov er individuelle, og plejeindsatsen skal tage udgangspunkt i de individuelle behov. En stor del af de ældre borgere er svækkede og vil have brug for energitæt kost, og ofte følges appetit og energibehov ikke længere naturligt ad. En energitæt kost kan gøre det muligt at bevare det samlede energiindhold i portionen, selvom portionsstørrelsen gøres mindre. Læs mere om, hvordan plejen kan understøtte kostrådene til småtspisende ældre i publikationen Fyld dagens måltider op med energi side 8 og 9 samt side 11. Plejepersonalet i plejeboliger kan arbejde målrettet med at tilbyde mellemmåltider til småtspisende ældre og servere hovedmåltiderne, så de virker appetitfremmende. Læs mere om, hvordan medarbejderne i hjemmeplejen og plejeboliger kan motivere de ældre småtspisende til at spise energitæt i indsatsen Energitætte mellemmåltider til småtspisende småt er godt! samt alle indsatserne under fokusområdet Gode rammer for måltidet. Tips til den hurtige forandring Styrk personalets faglige viden om ernæring til ældre ved at holde oplæg om de 7 kostråd til ældre på et personalemøde. Drøft kostrådene med personalet og følg op med kompetenceudvikling om nødvendigt.

20 Pleje Fokusområde 1: Den rette ernæring 20 Konkrete redskaber Fyld dagens måltider op med energi (Nr. 4) Mellemmåltidsplakater (Nr. 5) Småt er godt, og rundt er sundt (Nr. 6) Madønsker (Nr. 7) Når du skal tage på (Nr. 8) Luk mig op (Nr. 9) Kompetenceudviklingsforløb AMU-kursus: Undervisning i ernæringsscreening, sundhed og mellemmåltider (Nr. 3a) Kompetenceudviklingsforløb AMU-kursus: Undervisning i samarbejde med borgeren om gode kostvaner, køkkentekniske egenskaber og fremtidens måltider (Nr. 3b) Kompetenceudviklingsforløb - AMU-kursus: Tværfagligt samarbejde om måltider til ældre (Nr. 3c) Relevante materialer Kompetenceudviklingsforløb AMU-kursus: Undervisning i værtskab, anretning og sociale rammer (Nr. 3d) Indsatsen Energitætte mellemmåltider til småtspisende småt er godt! Indsatsen Ernæringsscreening og ernæringsvurdering Indsatserne under fokusområdet Gode rammer for måltidet

21 Pleje Fokusområde 1: Den rette ernæring 21 Energitætte mellemmåltider til småtspisende småt er godt! Hvad kan man opnå med denne indsats? Små indbydende anretninger kan skærpe appetitten hos ældre borgere. Energitætte mellemmåltider kan have stor betydning for energiindtaget hos småtspisende ældre. Plejepersonalet skal derfor styrke indsatsen omkring mellemmåltider til ældre, så mellemmåltiderne kommer til at udgøre de anbefalede % af energiindtaget hos småtspisende ældre. Både i hjemmeplejen og plejeboliger er det vigtigt, at personalet holder fokus på de ældres energiindtag i mellemmåltiderne ved at inddrage og motivere de ældre til at indtage energirige mellemmåltider. I plejeboliger kan indsatsen yderligere understøttes ved at tilrettelægge mellemmåltiderne, så de ældre får mest lyst til og glæde af dem. Formålet med indsatsen er at forebygge vægttab og dårlig ernæringstilstand hos ældre.

22 Pleje Fokusområde 1: Den rette ernæring 22 Skridt på vejen Plejepersonalet har en vigtig opgave i at motivere og inspirere småtspisende ældre til at spise og drikke tilstrækkeligt, og plejepersonalet kan her arbejde målrettet med fokus på mellemmåltiderne. I hjemmeplejen er det vigtigt at tage en snak med den ældre om, hvilke råvarer der er gode at indkøbe og have i sit køle- og køkkenskab. Brug publikationen Luk mig op som inspiration til denne samtale. I plejeboligen kan mellemmåltiderne styrkes ved at indføre fristetider og fristevogn og i det hele taget holde fokus på at motivere og tilbyde gode mellemmåltider, fx: Fastlæg fristetiderne fx kl. 10, kl og kl Sæt et forskelligt udvalg af mellemmåltider frem på et bord eller en vogn i et afgrænset tidsrum Gå rundt til de borgere, der har gavn af fristebordet, og motiver de ældre til at komme forbi bordet Tilbyd energidrikke Læs mere om mellemmåltider i publikationerne Fyld dagens måltider op med energi samt Fristetid. Mellemmåltiderne kan være en del af den ernæringsindsats, der iværksættes på baggrund af Ernæringsvurderingsskemaet. Læs mere herom under indsatsen Ernæringsscreening og ernæringsvurdering. Har medarbejderne brug for kompetenceudvikling, kan følgende AMU-kursus iværksættes: Undervisning i ernæringsscreening, sundhed og mellemmåltider. Tips til den hurtige forandring Indfør fristetider for de ældre i plejeboligen. Kom med forslag til mellemmåltider til de ældre i hjemmeplejen. Sørg for, at der altid er chokolade, is, ost, kiks og andre energirige produkter, der kan serveres som mellemmåltider, tilgængeligt i borgerens køkkenskabe eller i køkkenet. Konkrete redskaber Mellemmåltidsplakater (Nr. 5) Fyld dagens måltider op med energi (Nr. 4) Fristetid (Nr. 10) Den lille kloge (Nr. 2) Luk mig op (Nr. 9) Kompetenceudviklingsforløb AMU-kursus: Undervisning i ernæringsscreening, sundhed og mellemmåltider (Nr. 3a) Kompetenceudviklingsforløb AMU-kursus: Undervisning i samarbejde med borgeren om gode kostvaner, køkkentekniske egenskaber og fremtidens måltider (Nr. 3b) Kompetenceudviklingsforløb - AMU-kursus: Tværfagligt samarbejde om måltider til ældre (Nr. 3c) Relevante materialer Småt er godt, og rundt er sundt (Nr. 6) Indsatsen Ernæringsscreening og ernæringsvurdering Indsatsen Kost til småtspisende rundt er sundt!

23 Pleje 23 Fokusområde 2: Gode råvarer, produktion og tilrettelæggelse I dette afsnit kan du læse om de indsatser, der hører under Fokusområde 2. Du kan ligeledes finde de redskaber og de materialer, der er relevante for plejen under hver indsats. Systematisk opfølgning og sæsonens råvarer styrk madkvaliteten Hvad kan man opnå med denne indsats? Madens kulinariske og ernæringsmæssige kvalitet er en vigtig del af måltidet for de ældre. Høj madkvalitet hænger sammen med oplevelsen af de enkelte måltider, madens appetitlighed samt variationen i måltidernes duft, udseende, smag, konsistens og råvarer. Gennem opfølgning på menuerne samt anvendelsen af sæsonens råvarer, kan man styrke kvaliteten af maden til ældre. Indsatsen omfatter fokus på madens kvalitet, dels ved systematisk opfølgning med udgangspunkt i både køkkenets egne evalueringer og ældre borgeres tilbagemeldinger på måltiderne, dels ved sæsonbetoning i menuplanlægningen.

24 Pleje Fokusområde 2: Gode råvarer, produktion og tilrettelæggelse 24 Medarbejdere i plejen spiller i denne indsats en vigtig rolle i forhold til at sikre, at de ældre borgeres oplevelse af måltiderne høres og formidles til køkkenerne i en systematisk opfølgning på madens kvalitet. Målet med denne indsats er styrket kvalitet af maden samt højere tilfredshed med måltiderne blandt de ældre borgere. Skridt på vejen Køkkenerne kan gennem systematisk opfølgning og evaluering af menuerne skabe viden til menuplanlægningen og afsæt for videreudvikling af de retter, der er en succes. Udviklingen bør tage afsæt både i køkkenets egne evalueringer og ældre borgeres tilbagemeldinger på måltiderne. Medarbejdere i plejen kan understøtte køkkenernes opfølgning på madens kvalitet ved at sikre, at de ældre borgeres oplevelse af måltiderne høres og formidles til køkkenerne. Publikationen Høj madkvalitet i hverdagen indeholder flere konkrete metoder med tilhørende redskaber til systematisk opfølgning på de ældre borgeres oplevelse af maden: Dialogpostkortet Dialogpostkortet er en enkel måde, hvorved ældre borgere anonymt kan give ris, ros ønsker og ideer til køkkenet. Ældre borgere vil typisk opleve, at de bliver hørt og involveret, køkkenet får viden til at udvikle maden og de ældre borgeres tilfredshed med maden kan styrkes. Ældre borgeres talerør (måltidsråd) Måltidsråd kan fungere som ældre borgeres talerør til køkkenet og give tilbagemelding på madens kvalitet samt sikre mulighed for inddragelsen af de ældre borgere. Måltidsrådet har ikke beslutningsret, men deres input kan give væsentlig viden til køkkenets menuplanlægning. Smagspanel Et smagspanel kan bruges til at give indsigt i de ældre borgeres ernæringsbehov, smag og ønsker til mad og måltider. Panelet kan bestå af 6-10 ældre borgere, som smager for andre borgere ved at tage rundt til kommunens plejeboliger og produktionskøkkener. Panelets aktiviteter bør forankres og koordineres fra centralt hold. Smagspanelet har i modsætning til måltidsråd fokus på hele måltidet. Tal med køkkenet om, hvordan I sammen kan sætte fokus på madens kvalitet, og hvordan tilbagemeldingen fra de ældres oplevelse af måltiderne bedst kan foregå. Plejens dialog med de ældre om deres oplevelse af og ønsker til måltiderne er også et vigtigt led i indsatsen Motivation af småtspisende ældre. Læs mere om denne indsats under fokusområdet Gode rammer for måltidet, og find flere redskaber til dialog med de ældre om deres ønsker til måltiderne. Konkrete redskaber Høj madkvalitet i hverdagen Relevante materialer Indsatsen Motivation af småtspisende ældre

25 Pleje Fokusområde 2: Gode råvarer, produktion og tilrettelæggelse 25 Styrk det tværfaglige samarbejde en praktikordning Hvad kan man opnå med denne indsats? At skabe gode måltider og sikre de ældre den rette ernæring forudsætter tværfagligt samarbejde mellem køkken- og plejepersonale. Styrk det tværfaglige samarbejde ved at gennemføre en praktikordning mellem personalet i plejen og produktionskøkkenet. Formålet med en 1-dags praktikordning for plejepersonale i et produktionskøkken er at give plejepersonalet indblik i de ernæringsmæssige aspekter og produktionsvilkårene for måltidet. Tilsvarende vil en 1-dags praktikordning i en plejebolig give køkkenpersonalet indblik i betydningen af de fysiske og sociale rammer for måltidet. Skridt på vejen Praktikordningen er rettet mod medarbejdere fra både produktionskøkkener, plejeboliger og hjemmeplejen. Praktikordningen giver medarbejderne mulighed for at følge en mentor i en given samarbejdsenhed og få indblik i alle dele af indsatsen omkring mad og måltider til ældre lige fra tilberedningen af maden til selve måltidet hos de ældre. Praktikordningen kræver få ressourcer, og praktikanterne skal samlet set kun påregne ca. en arbejdsdag til gennemførelse af praktik, refleksion og evaluering. Læs publikationen Tallerkenen rundt, som indeholder skabelon for badge, program for dagen og refleksionskort, der anvendes i evalueringen af praktikdagen. Tips til den hurtige forandring Følg op på og spørg ind til personalets udbytte fra praktikdagen på personalemøder eller under morgenkaffen. Konkrete redskaber Tallerkenen rundt (Nr. 15) Kompetenceudviklingsforløb - AMU-kursus: Tværfagligt samarbejde om måltider til ældre (Nr. 3c)

26 Pleje 26 Fokusområde 3: Gode rammer for måltidet I dette afsnit kan du læse om de indsatser, der hører under Fokusområde 3. Du kan ligeledes finde de redskaber og de materialer, der er relevante for plejen under hver indsats. Gode sociale rammer Hvad kan man opnå med denne indsats? Et godt måltid er ét af de elementer, som kan øge livskvaliteten og skærpe appetitten for ældre. Det er afgørende, at måltidet tager udgangspunkt i de ældres ønsker, behov og funktionsevne. Det er ligeledes centralt, at der skabes mulighed for at spise i behagelige omgivelser og med en god stemning ved bordet. Det gælder for både ældre i plejeboliger og ældre, der modtager hjemmepleje. Når man samles om måltidet, er det ikke kun for at få stillet sulten og slukket tørsten, men også for at få skabt rammer om socialt samvær, hvilket er vigtigt for en god hverdag. Personalet omkring de ældre har en meget væsentlig rolle i at skabe stemning og gode rammer om måltiderne.

27 Pleje Fokusområde 3: Gode rammer for måltidet 27 Skridt på vejen Et godt måltid skabes af mange elementer, herunder hyggelige omgivelser og en god stemning ved bordet. Et godt måltid er med til at øge livskvaliteten for ældre. Gode rammer for måltidet omfatter både sociale og fysiske rammer. Denne indsats og handler de sociale rammer for måltidet, som fx drejer sig om at inddrage de ældre i måltidets tilrettelæggelse, og at personalet påtager sig værts- og bordherrerollen ved måltiderne. Under indsatsen Gode fysiske rammer kan du læse mere om, hvordan personalet kan optimere og pynte de fysiske rammer, der er om måltiderne, fx ved hjælp af smuk borddækning. Det kan være en god idé at styrke personalekompetencerne gennem AMU-kurset Undervisning i værtskab, anretning og sociale rammer. For ansatte og ledere i plejecentre og hjemme plejen Start med publikationen Idékatalog: Idéer til gode måltider. Læs først den teoretiske indledning og de cases, der indleder afsnittene. Læs indledningerne som inspiration til, hvordan man kan tale om mad og måltider, så det bliver et vigtigt emne i arbejdet på plejecentrene eller i hjemmeplejen. Læs derefter afsnittet om mad og appetit: Sørg for, at maden appellerer til beboernes sanser, skab variation i menuen og gør maden tilgængelig også uden for de gængse spisetider. Læs idéerne til hvordan på s. 20 og 21. Publikationen Idékatalog: Idéer til gode måltider rummer desuden en række konkrete indsatspunkter: Stemningen omkring måltidet: Skab og vedligehold en stemning omkring måltidet, så beboerne stimuleres, og deres forventning om et godt måltid mad bekræftes. Læs ideerne til hvordan på s. 22 og 23. Samtalen under måltidet: Indled og vedligehold en fælles samtale, der inddrager beboerne. Det kan gøres ved at have forberedt nogle gode samtaleemner inden måltidet eller ved at tage udgangspunkt i de enkelte personer omkring bordet. Læs ideerne til hvordan på s. 25 og 26. Præsentation af måltidet: Beskriv, præsenter og snak om maden på en appetitvækkende måde. Læs ideerne til hvordan på s. 28. De særlige lejligheder: Afveksling i løbet af dagen, ugen og året kan gøre forventningen og appetitten hos beboerne større. Det er vigtigt, at plejepersonalet aktiverer beboerne både i forhold til forberedelse af det enkelte måltid og i forhold til at definere særlige lejlighedsmåltider. Læs ideerne til hvordan på s. 29 og 30. Hjælp til at spise: De øvrige ældres appetit kan blive meget påvirket af en enkelt beboers manglende evne til at spise selv. Derfor gælder det om at hjælpe den enkelte ældre med at opretholde disse rammer, så idéen om det ideelle måltid stadig opretholdes. Læs ideerne til hvordan på s. 31. Særligt til de demente: Demente har særligt brug for visuelle og duftrelaterede stimulanser i forbindelse med måltidet. Det er derfor vigtigt at optimere rammerne, så de understøtter den stimulering. Læs ideerne til hvordan på s. 33 og 34.

28 Pleje Fokusområde 3: Gode rammer for måltidet 28 Personalets roller og interne kommunikation: Personalet har en stor rolle ved bordet og fungerer i princippet som værter eller en god og høflig bordherre. Læs ideerne til, hvordan denne rolle kan udvikles på s. 35. Ideer til de ældre, der modtager hjemmepleje: Med samme indsatspunkter som for plejeboliger præsenteres på s. 37 og frem en række ideer til, hvordan der kan arbejdes med de daglige måltider til de ældre, der får maden bragt ud til hjemmet. Ideerne er opdelt i temaer opbygget efter forløbet af måltidet. Det vil sige, at der er en række ting, som bør være på plads før måltidet. Dernæst præsenteres det, der kan gøres under måltidet. Giv publikationen Den lille kloge til medarbejderne. Opfølgning på og udvikling af måltidets rammer Styrk udviklingen af måltidets rammer ved at inddrage de ældres ønsker til måltidet. Dialog med de ældre og udvikling af måltidernes kvalitet kan ske gennem etablering af et smagspanel, bestående af 6-10 ældre borgere og pårørende. Panelet smager for andre borgere ved at tage rundt til kommunens plejeboliger og produktionskøkkener. Smagspanelet har fokus på hele måltidet og kan derfor styrke måltidets rammer. Panelets aktiviteter bør forankres og koordineres fra centralt hold. Læs mere om smagspanelet i publikationen Høj madkvalitet i hverdagen. Tips til den hurtige forandring Præsentation af måltidet: Beskriv, præsenter og snak om maden på en appetitvækkende måde. Læs ideerne til hvordan på s. 28 i publikationen Idékatalog: Ideer til gode måltider. Besøg i køkkenet: Ældre, der modtager hjemmepleje, inviteres på besøg i produktionskøkkenet, hvor deres mad tilberedes. Konkrete redskaber Idékatalog ideer til det gode måltid (Nr. 16) Det gode måltid (Nr. 17) Den lille kloge (Nr. 2) Høj madkvalitet i hverdagen (Nr. 11) Kompetenceudvikling AMU-kursus: Undervisning i værtskab, anretning og sociale rammer (Nr. 3d) Relevante materialer Indsatsen Gode fysiske rammer Indsatsen Motivation af småtspisende ældre

29 Pleje Fokusområde 3: Gode rammer for måltidet 29 Gode fysiske rammer Hvad kan man opnå med denne indsats? Et godt måltid er ét af de elementer, som kan øge livskvaliteten betragteligt for ældre. Det er afgørende at spise i behagelige omgivelser og med en god stemning ved bordet. Det gælder for både ældre i plejebolig og ældre, der modtager hjemmepleje. Ved at fokusere på de fysiske rammer for måltidet, indretning og opdækning er det målet at skabe en indbydende servering i harmoniske og funktionelle rammer, som skaber forventningen om et godt måltid og en skærpet appetit.

30 Pleje Fokusområde 3: Gode rammer for måltidet 30 Skridt på vejen Et godt måltid skabes af mange elementer. De fysiske rammer om måltidet kan være med til at skærpe appetitten hos de ældre. Et godt måltid er således med til at øge livskvaliteten for ældre. Gode rammer for måltidet omfatter både sociale og fysiske rammer. Denne indsats omhandler de fysiske rammer for måltidet, som fx drejer sig om at optimere og pynte de rammer, der er om måltiderne, ved hjælp af smuk borddækning. Under indsatsen Gode sociale rammer kan du læse mere om, hvordan personalet fx ved at inddrage de ældre i måltidets tilrettelæggelse og ved at påtage sig værts- og bordherrerollen kan styrke de sociale rammer for måltidet. Det kan være en god idé at styrke personalekompetencerne gennem AMU-kurset: Undervisning i værtskab, anretning og sociale rammer. For ansatte og ledere på plejecentre Læs publikationen Det gode måltid, hvor I finder konkrete eksempler på, hvordan man med få midler kan indrette og skabe appetitlige rammer omkring de fælles måltider. I publikationen Det gode måltid anbefales det at tage fat på denne opgave i følgende steps: Step 1: Step 2: Step 3: Step 4: Rummet og dets opdeling: Klarlæg behov for funktioner lav en liste over de aktiviteter og funktioner, der udføres i rummet: Fx spisning, fællesarrangementer, motion eller tv-kiggeri. Prioriter rummets funktioner vurder, om der er nogle af disse aktiviteter, der passer bedre i andre rum og derfor kan flyttes. Sorter ud i møblerne hvis møblerne ikke passer til funktionerne. Gruppér møblerne efter funktioner. Step 1: Step 2: Step 3: Materialer og farver: Udvælg rummets primære farver. Udvælg et gennemgående materiale. Fordel efter kolde og varme farver. Step 1: Step 2: Step 3: Skab stemning med lys: Funktionelt lys eller stemningsbelysning beslut dig for, hvor det funktionelle lys skal suppleres med stemningsbelysning. Godt lys året rundt: Det er en god idé, at stemningsbelysning skal kunne tændes og slukkes efter behov. Udvælg, hvilke lamper du vil have hvor og hvornår. Bland flere forskellige lampetyper. Supplerende aktiviteter på plejeboliger Læs også uddrag af publikationen Idékatalog: Ideer til gode måltider. Læs først den teoretiske indledning og de cases, der indleder afsnittene. Læs indledningerne som inspiration til, hvordan man kan tale om mad og måltider, så det bliver et vigtigt emne i arbejdet på plejeboligerne. Idékataloget indeholder også en række andre relevante anbefalinger, fx: Borddækning: Inddrag beboerne aktivt og skab rammer, der minder om dem, man kender fra restauranter, eller når man inviterer gæster. Læs ideerne til hvordan på s. 16 og 17 i publikationen Idékatalog: Ideer til gode måltider.

Veje til god mad og godt liv for ældre borgere

Veje til god mad og godt liv for ældre borgere Veje til god mad og godt liv for ældre borgere Implementeringsguide til indsatser i den kommunale forvaltning omkring mad og måltider Socialstyrelsen - social viden til gavn Veje til god mad og godt liv

Læs mere

Tallerkenen rundt. En praktikordning, hvor produktionskøkken, plejecenter og hjemmepleje får indsigt i de tværfaglige måltidssituationer

Tallerkenen rundt. En praktikordning, hvor produktionskøkken, plejecenter og hjemmepleje får indsigt i de tværfaglige måltidssituationer Tallerkenen rundt En praktikordning, hvor produktionskøkken, plejecenter og hjemmepleje får indsigt i de tværfaglige måltidssituationer SERVICESTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN Guide Tallerkenen rundt En

Læs mere

Fristetid. Inspiration til, hvordan tilbud af mellemmåltider til småtspisende ældre på plejecentre kan sættes i system

Fristetid. Inspiration til, hvordan tilbud af mellemmåltider til småtspisende ældre på plejecentre kan sættes i system Fristetid Inspiration til, hvordan tilbud af mellemmåltider til småtspisende ældre på plejecentre kan sættes i system SERVICESTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN Guide Fristetid Inspiration til, hvordan tilbud

Læs mere

Handleplan for mad og måltider på plejecentre og dagcentre samt madservice til borgere i eget hjem

Handleplan for mad og måltider på plejecentre og dagcentre samt madservice til borgere i eget hjem Handleplan for mad og måltider på plejecentre og dagcentre samt madservice til borgere i eget hjem Dejlig mad og gode måltider giver os livskvalitet, bidrager til at vi holder os raske og bevarer vores

Læs mere

Veje til god mad og godt liv for ældre borgere

Veje til god mad og godt liv for ældre borgere Veje til god mad og godt liv for ældre borgere Implementeringsguide til indsatser i køkkenerne omkring mad og måltider Socialstyrelsen - social viden til gavn Veje til god mad og godt liv for ældre borgere

Læs mere

Udkast Mad og måltidspolitik 2016 Ældre og Handicap

Udkast Mad og måltidspolitik 2016 Ældre og Handicap Udkast Mad og måltidspolitik 2016 Ældre og Handicap Forord Ældre borgeres ernæringsmæssige status har stor betydning for deres helbred og livskvalitet. Fejlernæring har store konsekvenser for den daglige

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Småt er godt, og rundt er sundt

Småt er godt, og rundt er sundt Småt er godt, og rundt er sundt Ernæringsbehov hos småtspisende ældre borgere SERVICESTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN Guide Småt er godt, og rundt er sundt Ernæringsbehov hos småtspisende ældre borgere.

Læs mere

Meget mere end mad. Mad- og måltidspolitik for ældre i Aalborg Kommune 2015-2020

Meget mere end mad. Mad- og måltidspolitik for ældre i Aalborg Kommune 2015-2020 Meget mere end mad Mad- og måltidspolitik for ældre i Aalborg Kommune 2015-2020 Forord I Ældre- og Handicapforvaltningen vil vi fremme borgernes mulighed for at leve en selvstændig tilværelse - sammen

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens UNDERVISERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i

Læs mere

VærdigHedspolitik. sundhed & omsorg. stevns kommune 2016. om politikken

VærdigHedspolitik. sundhed & omsorg. stevns kommune 2016. om politikken stevns kommune 2016 VærdigHedspolitik om politikken I Værdighedpolitik 2016 beskriver vi de overordnede værdier, vi i Stevns Kommune arbejder efter for at støtte ældre medborgere i at opnå størst mulig

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. - til borgere i Viborg Kommune

Mad- og måltidspolitik. - til borgere i Viborg Kommune Mad- og måltidspolitik - til borgere i Viborg Kommune 2 Forord Kære borger i Viborg Kommune Jeg er stolt over at kunne præsentere de nye politiske mål, som byrådet har vedtaget for vores tilbud på mad-

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

Erfaringsopsamling om madproduktion på. Lindholm Plejehjem

Erfaringsopsamling om madproduktion på. Lindholm Plejehjem Erfaringsopsamling om madproduktion på Lindholm Plejehjem Ældre og Sundhed Marts 2016 Indhold 1. INDLEDNING 3 BAGGRUND 3 SAMMENFATNING 3 2. ERNÆRINGSASSISTENTERNES ROLLE 4 3. PROJEKTETS KVALITET 4 4. MAD

Læs mere

Værdighedspuljen - indsatser 2016

Værdighedspuljen - indsatser 2016 Værdighedspuljen - indsatser 2016 Sagsnummer: 16/256 Sagsansvarlig: MEGE Beslutningstema: I forlængelse af vedtagelsen af den reviderede ældrepolitik og herunder også værdighedspolitikken, skal Social-

Læs mere

Ældre- og Handicapudvalget

Ældre- og Handicapudvalget Ældre- og Handicapudvalget Plejeboligerne er oprettet til ældre og handicappede med et stort behov for pleje, omsorg og tilsyn døgnet rundt. Personer med demens eller afvigende adfærd kan visiteres til

Læs mere

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative

Læs mere

Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg. Mad- og Måltidsstrategi Ældre borgere med særlige behov

Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg. Mad- og Måltidsstrategi Ældre borgere med særlige behov Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Mad- og Måltidsstrategi Ældre borgere med særlige behov 20. januar 2016 Indhold 1. Indledning...2 2. Organisatorisk forankring...3 3. Strategiske hovedspor...4 4. Det

Læs mere

Næstved Kommunes. Ældrepolitik - 1 -

Næstved Kommunes. Ældrepolitik - 1 - Næstved Kommunes Ældrepolitik - 1 - Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 ÆLDREOMRÅDET... 3 1.2 PROCES FOR ÆLDREPOLITIK... 3 2. OVERORDNEDE PEJLEMÆRKER FOR ÆLDREPOLITIKKEN... 4 2.1 MISSIONEN... 4

Læs mere

Værdighedspolitik - Fanø Kommune.

Værdighedspolitik - Fanø Kommune. Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker

Læs mere

Værdighedspolitik for Ældreområdet. Herlev Kommune

Værdighedspolitik for Ældreområdet. Herlev Kommune Værdighedspolitik for Ældreområdet Herlev Kommune Juni 2016 Forord Herlev Kommune kan her præsentere sin første Værdighedspolitik. Med Værdighedspolitikken fortsætter Herlev Kommune arbejdet med at udvikle

Læs mere

Udmøntningsinitiativer om Værdighed (Høring)

Udmøntningsinitiativer om Værdighed (Høring) Indledning I dette bilag findes de initiativer, som Social- og Sundhedsudvalget har peget på skal igangsættes via Værdighedspuljen for 2016. Forslagene styrker/understøtter dels igangværende indsatser,

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

Det handler om respekt

Det handler om respekt Værdighed Det handler om respekt Livskvalitet Selvbestemmelse Høj kvalitet og sammenhæng i plejen Mad og ernæring En værdig død At være afhængig af hjælp, fordi man er blevet ældre, bør aldrig betyde tab

Læs mere

SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE

SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE KÆRE MEDARBEJDERE OG LEDERE Vi serverer hver dag mad for rigtig mange borgere i kommunen, og i hvert eneste måltid tager medarbejderne hensyn til,

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør

Læs mere

I Fanø Kommune vil vi sikre disse værdier, så borgeren oplever:

I Fanø Kommune vil vi sikre disse værdier, så borgeren oplever: Redegørelse Fokusområderne for s værdighedspolitik er: Livskvalitet, Selvbestemmelse, Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, Mad og ernæring samt en Værdig død. I vil vi sikre disse værdier, så

Læs mere

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

Lad personer, der ikke er en del af måltidet, vente med deres ærinder, til måltidet er slut.

Lad personer, der ikke er en del af måltidet, vente med deres ærinder, til måltidet er slut. Målsætning 1 Måltidet er i centrum og må ikke forstyrres Beskyt måltiderne mod forstyrrende aktiviteter og støj. Sørg for, at samtalen involverer børnene tal med dem og ikke om dem. Lad personer, der ikke

Læs mere

Frivillighedsguide - UDKAST. En brugsguide til samarbejdet mellem frivillige og Rudersdal Kommune

Frivillighedsguide - UDKAST. En brugsguide til samarbejdet mellem frivillige og Rudersdal Kommune Frivillighedsguide - UDKAST En brugsguide til samarbejdet mellem frivillige og Rudersdal Kommune En guide for frivillige og medarbejdere Sæt gang i det gode samarbejde Har du evt. sammen med andre en idé

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Sammenhængende rehabiliteringsforløb skaber bedre resultater

Sammenhængende rehabiliteringsforløb skaber bedre resultater Sammenhængende rehabiliteringsforløb skaber bedre resultater Vi har viden, metode og IT-teknologi, der hjælper kommunerne med at skabe sammenhængende forløb i krydsfeltet mellem sundheds- og beskæftigelsessektoren

Læs mere

ursisthæfte Dokumentation for deltagelse i DHFs Træneruddannelse Navn Forening

ursisthæfte Dokumentation for deltagelse i DHFs Træneruddannelse Navn Forening D H F s T R Æ N E R U D D A N N E L S E ursisthæfte Navn Forening Dokumentation for deltagelse i DHFs Træneruddannelse Velkommen - som kursist på Dansk Håndbold Forbunds Træneruddannelse For alle trænere

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune FORORD Thisted Kommune vil på Sundheds- og Ældreområdet sikre en hjælp og støtte, som er med til at fremme værdighed for kommunens borgere. Et fokus på værdighed hænger

Læs mere

Rehabilitering på ældreområdet

Rehabilitering på ældreområdet Rehabilitering på ældreområdet April 2015 Anja Bihl-Nielsen, Programleder, Kontor for ældre og demens Rehabilitering i den kommunale ældrepleje KOMPENSATION REHABILITERING AUTONOMI Tilrettelæggelse af

Læs mere

Rebild Kommune. Tilsyn på Ældreområdet i 2013

Rebild Kommune. Tilsyn på Ældreområdet i 2013 Rebild Kommune Tilsyn på Ældreområdet i 2013 Indledning Rebild Kommune har overdraget os opgaven med at udføre det lovpligtige kommunale tilsyn på Kommunens ældre- og plejecentre. Konkret drejer det sig

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 APPETIT PÅ LIVET Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal tilbyde velsmagende og nærende mad, og måltiderne skal være med til at skabe fællesskaber

Læs mere

Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sund mad/ sunde måltider og bidrage til at skabe og fastholde sunde mad- og måltidsvaner.

Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sund mad/ sunde måltider og bidrage til at skabe og fastholde sunde mad- og måltidsvaner. Mad- og måltidspolitik for Cassiopeia 1. Indledning Cassiopeias mad- og måltidspolitik er udarbejdet på baggrund af Gentofte Kommunes overordnede mad- og måltidspolitik. Gentofte Kommune ønsker at sætte

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Solgården, Jammerbugt Kommune. Tirsdag den 20. november 2012 fra kl. 9.30

Uanmeldt tilsyn på Solgården, Jammerbugt Kommune. Tirsdag den 20. november 2012 fra kl. 9.30 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Solgården, Jammerbugt Kommune Tirsdag den 20. november 2012 fra kl. 9.30 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Solgården. Generelt er

Læs mere

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Baggrund 2 Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra: Kløvervænget, Borgercaféen, Nr. 1, Svanen og Beskyttet beskæftigelse. Derudover

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

Fastholdelse af funktionsniveau hos ældre i hjemmeplejen i Svendborg Kommune

Fastholdelse af funktionsniveau hos ældre i hjemmeplejen i Svendborg Kommune Baggrund Som et led i udmøntningen af Sundhedspolitikken har Sundheds- og Forebyggelsesudvalget besluttet at sætte særligt fokus på Fastholdelse af funktionsniveau hos ældre. Begrebet funktionsniveau skal

Læs mere

Ansøgningsskema. Ansøgningsvejledning til pulje for udvikling og afprøvning af kurser med henblik på at forbedre plejen for demente patienter

Ansøgningsskema. Ansøgningsvejledning til pulje for udvikling og afprøvning af kurser med henblik på at forbedre plejen for demente patienter Servicestyrelsen, Skibhusvej 52 B, 5000 Odense C Ansøgningsskema Ansøgningsvejledning til pulje for udvikling og afprøvning af kurser med henblik på at forbedre plejen for demente patienter 1 Ansøger:

Læs mere

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup Vi arbejder med kontinuitet og udvikling i daginstitutionen Af Stina Hendrup Indhold Indledning.............................................. 5 Hvilke forandringer påvirker daginstitutioner?...................

Læs mere

Det der giver os energi

Det der giver os energi værktøj 1 Det der giver os energi - og det der dræner os for energi værktøj 1 1 Indhold 3 Introduktion 4 Formålet med dette værktøj 4 Arbejdsgruppens forberedelse 5 Processen trin for trin Arbejdsmiljøsekretariatet

Læs mere

Sammen om det gode liv

Sammen om det gode liv Sammen om det gode liv Silkeborg Kommune Værdighedspolitik 2016-2017 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 5 Borgeren er mester i eget liv... 6 Vision og mission... 7 Livskvalitet... 8 Selvbestemmelse...

Læs mere

Kræsekost med fokus på mellemmåltider

Kræsekost med fokus på mellemmåltider Kræsekost med fokus på mellemmåltider Ernæring Kræsekost serveret i løbet af alle døgnets 24 timer er med til at styrke og bevare ældres ernæringstilstand. Hvad skulle indsatsen løse eller udvikle? Formålet

Læs mere

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Ældreområdet Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Klinisk undervisningssted Ældreområdet Hjemme Sygeplejen Billund Kommune Adresse Nygade 29 7200 Grindsted Telefon Teamleder Ann

Læs mere

Måltidsbarometeret i praksis

Måltidsbarometeret i praksis Måltidsbarometeret i praksis En drejebog til hvordan redskabet kan anvendes til at evaluere og forbedre kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere.. Kulinarisk kvalitet Samarbejde. og kommunikation

Læs mere

Gennemgang af de 43 anbefalinger fra Ældrekommissionen set i forhold til indsatsen i Roskilde Kommune

Gennemgang af de 43 anbefalinger fra Ældrekommissionen set i forhold til indsatsen i Roskilde Kommune Gennemgang af de 43 anbefalinger fra Ældrekommissionen set i forhold til indsatsen i Roskilde Kommune Nr. Anbefalinger fra Ældrekommissionen TEMA: Overgangen til livet på plejehjem 1 Forud for indflytning

Læs mere

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner (nch@regioner.dk) og KL (kmm@kl.dk) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. nov. 2014

Læs mere

SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM

SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM Slutrapport 1/11-2014 GYMNASIELÆRER Er det bare noget man er? 1 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium

Læs mere

Dette er et værktøj for dig, som vil: Dette værktøj indeholder: Herunder et arbejdspapir, der indeholder:

Dette er et værktøj for dig, som vil: Dette værktøj indeholder: Herunder et arbejdspapir, der indeholder: 360 evaluering af din kommunikation Dette er et værktøj for dig, som vil: have feedback på dine kommunikationsevner forbedre din kommunikation afstemme forventninger med dine medarbejdere omkring din måde

Læs mere

Ernæringsindsatser på Abildgården

Ernæringsindsatser på Abildgården Ernæringsindsatser på Abildgården Ernæring I Aarhus har man lavet en kostpolitik for et lokalcenter, der omfatter forskellige ernæringsindsatser. Hvad skulle indsatsen løse eller udvikle? Formålet med

Læs mere

SOS Demens Samspil om Sygdom Demens. Projektleder - Michael Sorgenfri H. Pedersen

SOS Demens Samspil om Sygdom Demens. Projektleder - Michael Sorgenfri H. Pedersen SOS Demens Samspil om Sygdom Demens Før man starter et projekt - Skal man sørge for, at der er ressourcer nok! Økonomi: Tid: Det har vi 1.000.000 kr. årligt + midler fra Socialministeriets pulje for Udvikling

Læs mere

Hvad er kompetenceudvikling?

Hvad er kompetenceudvikling? Hvad er kompetenceudvikling? 17.11.06 Kompetenceudvikling handler om at udvikle den enkelte medarbejders og personalegruppers kompetencer, så kvaliteten i opgaveløsningen sikres nu og i fremtiden. Af Væksthus

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Socialministeriet. Kissen Møller Hansen, Sonja Iskov, Lars Bahl / Billedhuset 2.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Socialministeriet. Kissen Møller Hansen, Sonja Iskov, Lars Bahl / Billedhuset 2. Regeringen Titel: Udgiver: Bedre mad til ældre Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Socialministeriet Udgivelsesår: 2001 Udgave, oplag: Fotos: Sats: Tryk og bogbind: 1. udgave, 1. oplag, 1.000

Læs mere

INDHOLD. Velkommen til Det Gode Køkken Hjemmelavet mad efter stolte traditioner. Lidt udover det sædvanlige Du tilføjer selv det sidste krydderi

INDHOLD. Velkommen til Det Gode Køkken Hjemmelavet mad efter stolte traditioner. Lidt udover det sædvanlige Du tilføjer selv det sidste krydderi INDHOLD S 0 2 S 0 4 S 0 6 S 1 0 S 1 2 S 1 6 S 1 8 S 2 2 S 2 4 Velkommen til Det Gode Køkken Hjemmelavet mad efter stolte traditioner Lidt udover det sædvanlige Du tilføjer selv det sidste krydderi Husk

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken

Læs mere

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte. Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Danske Handicaporganisationers høringssvar til Ærø Kommunes Værdighedspolitik

Danske Handicaporganisationers høringssvar til Ærø Kommunes Værdighedspolitik Danske Handicaporganisationers høringssvar til Ærø Kommunes Værdighedspolitik Hele værdighedspolitikken bærer præg af at være henvendt til ministeren/ministeriet, som bilag til den kommende ansøgning.

Læs mere

Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører. Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen

Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører. Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen Baggrunden for inspirationskataloget Som led i den politiske aftale fra marts 2011

Læs mere

Herunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre.

Herunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre. Status på indsatsen til småtspisende ældre i Frederiksberg Kommune Baggrund Vægttab og lav vægt har alvorlige konsekvenser for ældres fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Forekomsten af dårlig ernæringstilstand

Læs mere

Værdighedspolitik Indholdsfortegnelse

Værdighedspolitik Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord...2 Derfor en værdighedspolitik... 2 Hvorfor værdighed... 2 Værdighed i Gribskov Kommune er:...2 Formål...4 Visioner og hvordan de opnås...5 Livskvalitet...5 Selvbestemmelse...

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...6 Det rette tilbud til den

Læs mere

Rapport vedr. anmeldt tilsyn Bryggergården.

Rapport vedr. anmeldt tilsyn Bryggergården. Rapport vedr. anmeldt tilsyn Bryggergården. Rapporten er udarbejdet med en fremstilling af dialogoplysninger fra 2 plejepersonaler fra henholdsvis afdeling A og B og gruppeleder, samt gennemført dialogmøde

Læs mere

Indsatsteori og mulige indikatorer

Indsatsteori og mulige indikatorer Benchmarkanalyse og udvikling af serviceindikatorer på ældreområdet i Holbæk, Køge, Næstved og Slagelse Kommune Indsatsteori og mulige indikatorer Notat Dette notat beskriver for det første den indsatsteori

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 4: Intern indsigt. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 4: Intern indsigt. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 4: Intern indsigt Indholdsfortegnelse Mentale modeller... 2 Samarbejdskort SKABELON... 3 Kompetencer SKABELON... 4 Den samarbejdende organisation... 5 Praktiske forberedelser...

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Generelt set indeholder flere af ideerne samme elementer: Nedenfor er en kort opsummering.

Generelt set indeholder flere af ideerne samme elementer: Nedenfor er en kort opsummering. Noter fra Vidensdelingsdag den 21/10 2014, Møllehuset Frederikshavn Generelt set indeholder flere af ideerne samme elementer: Nedenfor er en kort opsummering. a. Samle små grupper af unge med samme problemstillinger

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald Notat Haderslev Kommune VS Stab Nørregade 41 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 13.februar 2012 Sagsident: 10/13082 Sagsbehandler: Christian Métais Dir.

Læs mere

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013. Køkken

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013. Køkken AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013 Køkken Præsentation af værkstedet Køkkenværkstedet er for de elever, der syntes det er spændende at lære at lave mad. Vi producerer morgenmad og middagsmad til skolens

Læs mere

Indkøb. Hvorfor handler jeg, som jeg gør? Det kolde bord ud fra supermarkedsbesøg

Indkøb. Hvorfor handler jeg, som jeg gør? Det kolde bord ud fra supermarkedsbesøg 12. MØDEGANG Mad Indkøb. Hvorfor handler jeg, som jeg gør? Det kolde bord ud fra supermarkedsbesøg At deltagerne bliver bevidst om, at det er nemt at vælge sundt ved at kigge efter Nøglehuls- og Fuldkornsmærket

Læs mere

At der er nødvendigt opsyn med ældre i eget hjem (ekstra hjælp til svagtseende og syge i eget hjem).

At der er nødvendigt opsyn med ældre i eget hjem (ekstra hjælp til svagtseende og syge i eget hjem). Bilag 2 Opsamling fra fire Borger Arrangementer Opsamling fra Borgerworkshops om Værdighedspolitikken Nedenfor er vist de samlede input fra de fire workshop den 15., 17 og 21 marts 2016 til de fem emner,

Læs mere

Gode lønforhandlinger

Gode lønforhandlinger LEDERENS GUIDE TIL Gode lønforhandlinger Sådan forbereder og afholder du konstruktive lønforhandlinger Sæt løn på din dagsorden Du er uden sammenligning medarbejdernes vigtigste kilde til viden om, hvordan

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i hyggelige

Læs mere

Opfordring til landets kommuner forebyggelse på ældreområdet

Opfordring til landets kommuner forebyggelse på ældreområdet Opfordring til landets kommuner forebyggelse på ældreområdet Socialstyrelsen har fra efteråret 2013 brug for 2-3 indsatskommuner, der ønsker at medvirke i afprøvning og evaluering af en række metoder og

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET Indledning Maden og måltidet har stor betydning for vores fysiske, psykiske og sociale sundhed. Måltidet er for mange et lyspunkt i hverdagen, også når man er ældre.

Læs mere

Sunde Børn i en Sund By

Sunde Børn i en Sund By Sunde Børn i en Sund By Mad- og måltidspolitik for børn i dagtilbud børn og unge Indhold - Forord - Mad og måltidspolitikken - Bemærkninger - Links og litteratur 1.udgave oktober 2008 Kan downloades på

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

Social- og integrationsministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg den 26. januar 2012 (SOU alm. del samrådsspm. F)

Social- og integrationsministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg den 26. januar 2012 (SOU alm. del samrådsspm. F) Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 153 Offentligt Social- og integrationsministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg den 26. januar 2012 (SOU alm. del samrådsspm.

Læs mere

Gode råd. - til dig med sparsom appetit

Gode råd. - til dig med sparsom appetit Gode råd - til dig med sparsom appetit Appetit på mere April 2016 Gode råd til dig med sparsom appetit Jo ældre du bliver, jo vigtigere bliver maden. Maden giver din krop energi og byggesten, så den blandt

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Standardprogram - Trin for trin

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Standardprogram - Trin for trin Standardprogram - Trin for trin Standardprogrammet: Denne folder henvender sig til regionale og kommunale, sociale tilbud, der påbegynder arbejdet med standarder i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område.

Læs mere

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Sociale/samarbejdsmæssige kompetencer Personlige kompetencer Borgeren Udviklingskompetencer Faglige kompetencer

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Gødvad Plejecenter, Silkeborg Kommune. Tirsdag den 6. december 2011 fra kl. 10.00

Uanmeldt tilsyn på Gødvad Plejecenter, Silkeborg Kommune. Tirsdag den 6. december 2011 fra kl. 10.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Gødvad Plejecenter, Silkeborg Kommune Tirsdag den 6. december 2011 fra kl. 10.00 Indledning Vi har på vegne af Silkeborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Gødvad Plejecenter.

Læs mere

Center for Sundhed og Velfærd. Tilfredshedsundersøgelse. Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig

Center for Sundhed og Velfærd. Tilfredshedsundersøgelse. Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig Center for Sundhed og Velfærd Tilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig Efteråret 2014 Indhold SAMMENFATNING... 3 TILFREDSHED MED HJEMMEPLEJEN...

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

Tjekliste og anbefalinger ved etablering af socialpsykiatrisk akuttilbud. Socialstyrelsen

Tjekliste og anbefalinger ved etablering af socialpsykiatrisk akuttilbud. Socialstyrelsen Tjekliste og anbefalinger ved etablering af socialpsykiatrisk akuttilbud Socialstyrelsen Februar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Indledning 3 02 Planlægningsfasen 3 03 Opstartsfasen 5 04 Driftsfasen 7 01 Indledning

Læs mere

0 kost&ernæringsforbundet www.kost.dk/kommunalvalg. Forslag til spørgsmål til kandidaterne

0 kost&ernæringsforbundet www.kost.dk/kommunalvalg. Forslag til spørgsmål til kandidaterne Besparelser går ud over kvaliteten For mange ældre er måltiderne et af dagens højdepunkter. På den ene side giver måltidet energi til at klare dagens udfordringer. På den anden side er ernæringsrigtig

Læs mere

Sammenhæng i opgaveløsningen

Sammenhæng i opgaveløsningen Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Sammenhæng i opgaveløsningen Processen trin for trin Processen trin for trin Processen trin for trin Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Pjecen er udarbejdet

Læs mere

PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik Kvalitetsstandard Tiltag på demensområdet Budget 2010

PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik Kvalitetsstandard Tiltag på demensområdet Budget 2010 Et godt liv på trods af en demenssygdom. PLEJEOMRÅDET Demenspolitik Kvalitetsstandard Tiltag på demensområdet Budget 2010 Nr. 01 den 27. maj 2009 1 Indledning. Voksen- og plejeudvalget har tilkendegivet

Læs mere

Kostpolitik for Plejecentret Solgaard

Kostpolitik for Plejecentret Solgaard Kostpolitik for Plejecentret Solgaard Kostpolitikken står inden for Københavns Kommunes kostpolitik og plejehjemmets værdier og viser sundhedsforvaltningens kvalitetsstandarder for måltider og ernæring.

Læs mere

Pulje til løft af den kommunale indsats på ældreområdet, 2014

Pulje til løft af den kommunale indsats på ældreområdet, 2014 Pulje til løft af den kommunale indsats på ældreområdet, 2014 Der er i forbindelse med finansloven for 2014 afsat en pulje til løft af den kommunale indsats på ældreområdet. I henhold til denne søges der

Læs mere