Vigtigt at kunne spejle sig i virkeligheden

Transkript

1 Virksomhedscentre virker Et tæt samarbejde mellem jobcenter og virksomhed, brug af mentorer og en dagligdag med ansvar og anerkendelse. VIRKSOMHEDSCENTER afsæt til arbejdsmarkedet Læs artiklen side 2-3 Vigtigt at kunne spejle sig i virkeligheden Kort nyt side Kursus: Drift af virksomhedscentre Flere unge skal i gang Kursus i den nye matchmodel Det handler om at være med der, hvor man gør gavn, og hvor der bliver stillet krav. Læs artiklen side 4-5 En helt ny tilværelse For to år siden troede Rikke Boel, at hun var dømt helt ude af arbejdsmarkedet. I dag er hun fastansat, har været igennem en benhård slankekur og har fået sin faglige stolthed tilbage. Læs artiklen side 6-7 Virkelighed i varehuset Bilka i Holstebro er som virksomhedscenter med til at give mange kontanthjælpsmodtagere en chance for at prøve sig selv af ude på det virkelige arbejdsmarked. Læs artiklen side 8-9 Tendens er et nyhedsbrev, som Beskæftigelsesregion Midtjylland udsender hver anden måned. Tendens fokuserer på arbejdsmarkedet og beskæftigelsesituationen i det midtjyske område. Nyhedsbrevet rummer en bred vifte af artikler om tendenser på arbejdsmarkedet, nye tiltag, jobcentrenes praksis, virkeligheden på virksomhederne og uddannelsesstederne, og hvordan beskæftigelsessystemet fungerer. Tendens tager udgangspunkt i de mennesker, det handler om på arbejdsmarkedet. Tendens udkommer på Beskæftigelsesregion Midtjyllands regionale hjemmeside Tilmeld dig nyhedsbrevet og få nyheder, reportager og brugbare oplysninger om arbejdsmarkedet direkte i mailboksen hver anden måned. Design: Beth Grafik/Wildside. Journalistik: Martin Blom Hansen.

2 Virksomhedscentre virker Et tæt samarbejde mellem jobcenter og virksomhed, brug af mentorer og en dagligdag med ansvar og anerkendelse. Forsøget med virksomhedscentre viser, at ledige kontanthjælpsmodtagere kan sluses ind på arbejdsmarkedet. Nu skal konceptet bredes ud til alle jobcentre. VIRKSOMHEDSCENTER afsæt til arbejdsmarkedet For tre år siden blev de første virksomhedscentre sat i gang som forsøg. Meningen var at skabe en ny og mere effektiv metode til at hjælpe de svagere grupper af ledige ind på arbejdsmarkedet. Kandidaterne det vil sige kontanthjælpsmodtagere fra især matchgruppe 4 fik her muligheden for at komme ud i en virksomhed og prøve kræfter med virkeligheden på arbejdsmarkedet blandt arbejdskolleger, forventninger, krav og udfordringer. Nu er forsøgsperioden overstået, og dokumentationen er klar: Langt flere ledige kommer i job eller i uddannelse efter et forløb i et virksomhedscenter end ved andre former for aktivering. Forklaringen skal findes i den metode, et virksomhedscenter følger. Der er tale om et tæt samarbejde mellem virksomhedsledelse og jobcenter, der bliver tilknyttet mentorer, som bliver grundigt uddannede, og jobcentret yder både økonomisk støtte og er med hele vejen via konsulenter og sagsbehandlere. Beskæftigelsesregion Midtjylland klar med initiativer Her i efteråret har der været afholdt konference om virksomhedscentrene, og for nylig har Beskæftigelsesregion Midtjylland afholdt møde med regionens jobcentre om den fremtidige etablering af virksomhedscentre. Arbejdsmarkedsstyrelsen og beskæftigelsesregionerne sætter nu en kampagne i gang, og i Beskæftigelsesregion Midtjylland er man klar med fire konkrete initiativer, siger sekretariatschef Mogens Jensen, Beskæftigelsesregion Midtjylland. "For det første bliver der afviklet en kursusrække for de medarbejdere i jobcentrene, som skal arbejde med etableringen af virksomhedscentrene. Det er et forløb på seks dage. Det første forløb finder sted 19. november, så kommer der et i december, og derpå fire i løbet af foråret 2

3 2010. Her bliver medarbejderne klædt på til de forskellige opgaver, der nu er med at etablere virksomhedscentre." "For det andet har de jobcentre, der har en særlig stor udfordring med at nå de opstillede mål i forhold til virksomhedscentrene, mulighed for at få en ekstra rådgivning fra rådgivningsfirmaet Discus i forbindelse med etableringen. Discus går ind og yder konsulentbistand i et antal timer." "For det tredje vil der fra 1. november være en hotline til Discus, som betyder, at jobcentret kan kontakte dem hver dag de næste tre måneder med alle de spørgsmål, de måtte støde på. Lovgivning, økonomi, praksis og så videre." "Og endelig vil vi i løbet af foråret 2010 etablere et antal forløb for mentorerne ude på virksomhederne. Meningen er at skabe et netværk, hvor de får mulighed for at snakke sammen om, hvad de har lært, hvilke udfordringer de har, og hvad de kan bruge hinanden til, "fortæller Mogens Jensen. Kampagne for virksomhedscentre De kommende 2 år kører Arbejdsmarkedsstyrelsen og beskæftigelsesregionerne en kampagne for at få etableret flere virksomhedscentre. Et virksomhedscenter oprettes af en privat eller offentlig virksomhed efter aftale med jobcentret. Målgruppen er kandidater fra matchgruppe 3-5. Der bliver tilknyttet og uddannet et antal mentorer til virksomhedscentret. Jobcentret yder økonomisk støtte til mentorfunktionen. Virksomhedscenter og jobcenter arbejder tæt sammen. Det vil sige samarbejde mellem virksomhedsledelse, mentorer, jobkonsulenter og sagsbehandlere. Der er opstillet to mål for matchgruppe 4: 1. At der på månedsbasis er kontant- og starthjælpsmodtagere i virksomhedspraktik eller løntilskud. 2. At 20 procent af de kontant- og starthjælpsmodtagere, der har deltaget i virksomhedsaktivering, er selvforsørgende fire uger efter afsluttet forløb i et virksomhedscenter. Se mere på Forsøgsperiode med virksomhedscentre Gennem de sidste tre år har man over hele landet kørt forsøg med virksomhedscentre. I alt har 16 jobcentre og 127 virksomheder været med. I den midtjyske region har jobcentre og virksomheder i Holstebro, Skive, Norddjurs, Randers og Århus medvirket. Forsøget er afsluttet i sommeren Cirka kontanthjælpsmodtagere/kandidater har været ansat i et virksomhedscenter. 70 procent er kommet fra matchgruppe 4. Den langsigtede effekt af et virksomhedscenter er bedre end i andre aktiveringstilbud. 3 ud af 10 kommer direkte videre i job eller uddannelse. Især de unge kandidater får et skub via virksomhedscentrene. Eksempelvis fortsætter 12 procent af de unge kandidater under 25 år i en uddannelse. Det tilsvarende tal for samtlige kandidater er 4 procent. Konsulentvirksomheden Discus har stået for dokumentation, rådgivning og hjælp til etablering af virksomhedscentrene i forsøgsperioden. Se mere på 3

4 Nr.5 - November 2009 Vigtigt at kunne spejle sig i virkeligheden Det handler om at være med der, hvor man gør gavn, og hvor der bliver stillet krav. Afdelingschef Orla Bech Larsen fra Jobcenter Holstebro peger på især tre ting, der har gjort forsøget med virksomhedscentre til en succes: De ledige kontanthjælpsmodtagere er med, hvor det virkelig gælder, mentorerne spiller en afgørende rolle, og ledelsen giver projektet fuld opmærksomhed. Orla Bech Larsen, afdelingschef i Jobcenter Holstebro, fremhæver mentorerne, der er gode til at give kandidaterne - kontanthjælpsmodtagerne ude i virksomhedscentrene - de rigtige udfordringer. Det betyder blandt andet, at fremmødet er langt større end ved tidligere aktiveringsprojekter. 4

5 "Det allervigtigste er, at du føler, du kan udrette noget og gøre gavn. At der er nogen, der er afhængige af det, du gør. At der er en forventning til dig. For så er du med i spillet," siger Orla Bech Larsen, afdelingschef, Jobcenter Holstebro. I Holstebro har man været med i forsøget med virksomhedscentre. Der har været cirka 140 kandidater/kontanthjælpsmodtagere igennem forløb i godt 20 virksomheder og stået midt i en virkelighed med arbejdskolleger, planlægning, samarbejde, krav til den enkelte medarbejder, ansvar og fællesskab. I øjeblikket er der 58 kandidater i gang på centrene. Orla Bech Larsen er ikke i tvivl om, at ideen med virksomhedscentre er helt rigtig. På landsplan er det dokumenteret, at de ledige kontanthjælpsmodtagere - i forsøget med virksomhedscentre kaldet kandidater - kommer i job eller uddannelse i langt større udstrækning end ved andre former for aktivering. Sådan er det også i Holstebro. Det virker. Også selv om krisen kradser i det vestjyske område, og mange virksomheder er påvirket af recessionen. Mentorer gør forskellen Men hvorfor er resultaterne så meget bedre end tidligere? Og hvad er det, Holstebro har gjort rigtigt? Det har Orla Bech Larsen flere forklaringer på. "Mentorerne betyder alt. Det er dem, der har kontakten til kandidaterne i hverdagen, og det er dem, som kan give kandidaterne tilpas med udfordringer. Vi har haft mentorer tidligere i forskellige sammenhænge, men vi har ikke brugt dem så målrettet som nu." I Holstebro er der i øjeblikket 30 mentorer i gang på virksomhederne. Som mentor får man en særlig uddannelse - og ikke mindst videreuddannelse. Rygtet om mentorordningen går som en løbeild i området, og nu er der virksomheder, der gerne vil have flere mentorer tilknyttet. Virksomhederne kan se fordelen Krisen har betydet, at enkelte virksomheder har meldt fra. Men omvendt er det blevet langt nemmere at få aftaler med nye virksomheder, efterhånden som forsøget har kørt i nogle år. De intensive forløb og samarbejdet omkring virksomhedscentrene har gjort det nemmere at komme igennem til virksomhederne. "Den måde, vi servicerer virksomhederne på, og den måde virksomhederne opfatter sig selv på som en rummelig arbejdsplads, har været med til at skabe de muligheder, som vi står med nu," siger Orla Bech Larsen. Det er ikke fordi, virksomhederne bruger deres engagement som markedsføring og flager med deres sociale ansvarlighed. "De fleste mener, at det her bliver de nødt til. Og så er der nogle, der siger, at godt nok er vi inde i en krise lige nu, men om få år vil vi mangle arbejdskraft. Så der er virksomheder, der bruger det som rekrutteringsgrundlag." Identitet via jobbet Orla Bech Larsen vender tilbage til det med at gøre gavn og være en del af en rigtig arbejdsplads. For mange af kontanthjælpsmodtagerne er det første gang, de for alvor er ude at prøve kræfter med det virkelige arbejdsmarked. "Jeg kunne jo godt lave en masse projekter i kommunalt regi, hvor jeg havde ti kontanthjælpsmodtagere til at gå og male et eller andet ude i en børnehave. Men det flytter ikke så meget, for de spejler sig i hinanden. Hvorimod ude i en virksomhed kan de se, at varerne bliver sat ind på hylden og skal bruges til noget, eller der er nogen, der siger, nej, hvor er det dejligt, at der er blevet gjort rent. Det er så vigtigt, at den scene, man er på, er den scene, man også skal leve i. Vores identitet bliver jo i høj grad skabt via vores arbejde. Det er utrolig vigtigt, at man kommer ud og spejler sig i noget sundt og virkeligt," siger han. Gode råd Nu skal alle jobcentre i gang med at se nærmere på konceptet med virksomhedscentre. Orla Bech Larsen har allerede været ude til konferencer og møder og fortælle om erfaringerne fra Holstebro, og han har én meget klar opfordring til sine kolleger. "Ledelsens opmærksomhed er uhyre vigtig. Organisatorisk skal man ville det fra starten, og det er vigtigt, at ledelsen melder ud, hvad de vil, og giver klare signaler," siger han. "Og så skal man finde de rigtige ildsjæle til at indgå i projektet. Nogle, der kan bære opgaven igennem. Dels i forhold til den interne organisation, og dels i forhold til de mentorvirksomheder, man skal arbejde med. Derudover er der interessenter som det lokale beskæftigelsesråd, de faglige organisationer eller handelsstandsforeningen, som man skal have draget med ind," siger Orla Bech Larsen. 5

6 Nr.5 - November 2009 En helt ny tilværelse For to år siden troede Rikke Boel, at hun var dømt helt ude af arbejdsmarkedet. I dag er hun fastansat, har været igennem en benhård slankekur og har fået sin faglige stolthed tilbage. Rikke Boel (th) er nu fastansat på Plejecenter Gammelgaard efter at have været igennem stedets virksomhedscenter, hvor en af nøglepersonerne er souschef Else Meldgaard. Det lyder som en solstrålehistorie, der næsten er for god til at være sand. Rikke Boel fra Skive, alenemor med to mindre børn, blev for fem år siden sygemeldt. Hendes knæ var ødelagt på grund af overvægt. De følgende tre år var hun ude af arbejdsmarkedet og havde omtrent helt opgivet at komme tilbage og bruge sin uddannelse som social- og sundhedsassistent. For små to år siden fik hun tilbudt at komme ud på Plejecenter Gammelgaard som såkaldt kandidat i det nyoprettede virksomhedscenter. Hun startede med få timer, fik tilknyttet en mentor og havde daglig og ugentlig kontakt med konsulenten fra jobcentret og souschefen på Gammelgaard. Stille og roligt fik hun mod på mere og mere, fik flere opgaver og blev en del af fællesskabet med kollegerne på arbejdspladsen. Samtidig var hun målrettet i gang med en slankekur. 2 6

7 I dag er 32-årige Rikke Boel fastansat med 30 timer på Gammelgaard, hun har tabt alle overflødige kilo, har fået sin identitet som social- og sundhedsassistent tilbage og har, som hun siger, fået et helt nyt liv. En del af en arbejdsplads Historien er god nok. Rikke er måske lidt atypisk, som hun selv siger. For i modsætning til mange andre af de kontanthjælpsmodtagere, der kommer ud på en arbejdsplads via et virksomhedscenter, har hun en uddannelse. Men sådan oplevede hun det ikke, da hun begyndte i virksomhedscentret. "Der er meget stor forskel på nu og dengang. Jeg er socialog sundhedsassistent i dag, men sådan opfattede jeg ikke mig selv, da jeg startede herude - selv om jeg havde uddannelsen. Jeg var meget usikker på, om jeg kunne huske noget af det, jeg havde lært," fortæller Rikke. Hun blev færdiguddannet i Men efter nogle måneder i job blev hun sygemeldt. "Jeg var meget overvægtig dengang, og mit knæ var færdigt. Jeg var sygemeldt i tre år - lige indtil jeg startede her." Rikke er ikke i tvivl om, hvorfor det er lykkedes både at komme igennem en skrap slankekur og komme tilbage på arbejdsmarkedet. Viljen til at gennemføre de store projekter kommer fra hende selv, men det skyldes også i høj grad en solid støtte flere steder fra. som langt mere effektivt og givende end tidligere ordninger med praktikanter og aktiveringstilbud. "Målet var at få struktur på området og få sat mål op for den enkelte. Ingen får lov til at gå og putte sig. Vi har et tæt samarbejde med jobcentrets konsulent, vi har en ansættelsessamtale, faste møder, opfølgningsmøder og så videre. Det handler om at nurse - både kandidaterne og vores mentorer," siger Else Meldgaard, der også understreger, at man gør meget ud af at have en åben dialog med kandidaterne og give dem reel indflydelse på det job, de har på plejecentret. Plejecenter Gammelgaard har fem kandidater fordelt på de forskellige afdelinger. Else Meldgaard runder af med endnu et klap på skulderen til Rikke Boel. "Vi har et projekt på Gammelgaard i forhold til forbedring af fysisk og psykisk sundhed. Der skulle man vælge en ressourceperson fra hver afdeling. I vores afdeling valgte kollegerne Rikke. Det skulle være en person med overskud og overblik, og en person der kunne foretage supervision over for kollegerne. At valget faldt på Rikke siger en hel del," siger Else Meldgaard. "Det har betydet meget, at jeg har haft gode kolleger, der har støttet mig og sagt: Skidegodt Rikke. Og min mentor har betydet rigtig meget. Jeg var meget nervøs for at starte igen, kunne jeg holde til det og så videre. Men jeg har haft en supergod mentor og så, ja, blev jeg smidt ud i det," siger hun. Struktur på forløbet Langt fra alle kandidater/kontanthjælpsmodtagere i et virksomhedscenter kan diske op med en succeshistorie som Rikkes. Men Rikkes historie viser, at der kan ske meget, når der er en kombination af vilje fra den enkelte, gode mentorer, gode arbejdskolleger og - ikke mindst - et fokuseret og struktureret forløb. Souschef Else Meldgaard, Plejecenter Gammelgaard, har oplevet forsøgsprojektet med at være virksomhedscenter 7

8 Nr.5 - November 2009 Dette er en Virkelighed overskrift i varehuset Rubrik, Rubrik, Rubrik, Bilka i Holstebro er som virksomhedscenter med til at give mange kontanthjælpsmodtagere en Rubrik, Rubrik, chance for at prøve sig selvrubrik, af ude på det virkelige arbejdsmarked. Samtidig giver det sammen Rubrik, hold i butikken. Rubrik, Rubrik, Rubrik, Rubrik, rubrik Vi skal bruge vores regionale overblik for at understøtte jobcentrenes indsats, siger Ole Jepsen, formand for Det Regionale Beskæftigelsesråd Beskæftigelsesregion Midtjylland. Mentor Inger Hyldgaard Finderup Nielsen (tv) og personalechef Charlotte Smed, Bilka i Holstebro, har taget imod 52 kandidater i virksomhedscentret i løbet af Det er gået utroligt stærkt. Siden vi begyndte med forberedelserne til det nye Regionale Beskæftigelsesråd og den nye struktur ved indgangen til 2006, er ledigheden Giver det guld på bundlinjen at have omkring 50 kandihalveret. Både Rådet og jobcentrene er kommet godt fra dater/kontanthjælpsmodtagere ansat i løbet af et år? Nej, start, når man tænker på, hvor svær og stor en opgave, men det giver så meget andet. Både til den enkelte ledige det har været, siger Palle Christiansen, direktør i kontanthjælpsmodtager, der møder en helt almindelig dagbeskæftigelsesregion Midtjylland og tidligere regionschef ligdag med kolleger, krav og kølediskvarer, og til den store i AF i Århus Amt. arbejdsplads, hvor flere end firehundrede medarbejdere får styrket fællesskabet og sammenholdet ude i afdelingerne, En ledighedsprocent i Beskæftigelsesregion Midtjylland når nye kolleger skal hjælpes i gang og være en del af på blot 1,9 procent i øjeblikket og en massiv efterspørgsel arbejdsholdet. på arbejdskraft fra virksomhederne stiller store krav til Det er gået utroligt stærkt. Siden vi begyndte med forberedelserne til det nye Regionale Beskæftigelsesråd og den nye struktur ved indgangeni til 2006, er ledigheden Charlotte Smed, personalechef Bilka i Holstebro, og Inger halveret. Både Rådet og jobcentrene er kommet godt fra Hyldgaard Finderup Nielsen, driftsassistent og mentor start, nårsted, mantaler tænker på, hvor svær på ogdet storlille en kontor opgave,på samme sig hurtigt varme det harsal. været, Christiansen, direktør i første Nedesiger i det Palle enorme varehus triller kunderne af Beskæftigelsesregion Midtjylland og tidligere regionschef sted med indkøbsvognene, og rundt om på de utallige gange i AF i Århus Amt. ved kasserne, på lageret og på kontorerne mellem hylderne, fordeler de mange ansatte sig og får hele den store dagligvaen ledighedsprocent rebutik til at fungere. i Beskæftigelsesregion Midtjylland på blot 1,9 procent i øjeblikket og en massiv efterspørgsel på arbejdskraft fra virksomhederne stiller store krav til 2 8

9 Ingen parkeringsplads Nogle af medarbejderne er ansat som kandidater via virksomhedscentret i Bilka. De er her tre måneder og nogle gange seks måneder, men hovedsagen er, at de er en del af arbejdspladsen og ikke blot er parkeret, understreger Charlotte Smed. "Vi tvinger fokus hen på sammenholdet i hver enkelt afdeling, når der kommer en ny kandidat ind. Det er vigtigt at være fælles om ansvaret for en ny kandidat i gruppen. Det giver et løft i sammenholdet og et mere sammentømret hus," siger personalechefen. Inger Hyldgaard Finderup Nielsen supplerer: At kalde det socialt ansvar kan lyde lidt som en reklamespot. Men det er ikke for at markedsføre os, at vi har etableret et virksomhedscenter. Vi vinder rigtig meget på det som virksomhed." Charlotte Smed: Vi skal have noget at byde på. Det handler ikke om at få kandidaterne ind og så hurtigst muligt sætte dem i gang med at få nogle varer på hylderne. De skal føle sig som en del af fællesskabet, og de skal placeres rigtigt. De er en del af huset, og der bliver stillet krav til dem. Har man en praktikant/kandidat i sin afdeling, hører vedkommende med i afdelingen på linje med alle andre medarbejdere. Både i kantinen, til en afdelingsfest eller hvad det måtte være." Mentorrollen kræver engagement Inger Hyldgaard Finderup Nielsen er, som hun siger, mere mentor end driftsassistent i øjeblikket. Hun bruger cirka fem timer dagligt som mentor og er den eneste af slagsen i Bilka. Det betyder, at hun fungerer som en slags koordinator med et tæt samarbejde med de områdeansvarlige, der i de enkelte afdelinger fungerer som kontaktpersoner og "mini-mentorer" for kandidaterne. "Man finder ud af, at man er god til noget, man ikke lige troede, man var god til," siger hun med et smil. "Mentoruddannelsen har været uundværlig, når jeg kigger tilbage. Jeg har fået nogle værktøjer, jeg har kunnet bruge aktivt. For eksempel på det psykologiske plan. Jeg har også fået en forståelse af forskellige relevante love og regler. Som mentor i virksomheden er det mig, der så at sige er den kommunalt ansatte. Jeg er lige pludselig deres sagsbehandler. Når nogen for eksempel siger: Jeg mangler penge til bussen, eller jeg kan ikke aflevere min datter i dag, fordi jeg er syg, hvad skal jeg gøre? Som mentor skal jeg kunne hjælpe dem med at få fat i de rigtige personer og steder, de skal henvende sig. Og i dagligdagen kommer det ofte tæt på, det er svært at undgå," fortæller Inger Hyldgaard Finderup Nielsen. Flexjobbere i butikken Personalechef Charlotte Smed mener, at en af de gode ting ved virksomhedscentret er, at kandidaterne er i virksomheden i en længere periode. Der er fornuft i at investere tid og ressourcer i en medarbejder, der ikke forsvinder igen efter fire uger. Da projektet med virksomhedscentre begyndte, var tiderne anderledes, og det var svært at skaffe arbejdskraft. Er det lykkedes at rekruttere via ordningen? "Det ville være løgn, hvis vi sagde, at det ikke har haft en betydning for vores satsning. Det er lykkedes til en vis grad, og vi har en række flexjobbere ansat," siger Charlotte Smed. Bilka er en af de virksomheder, der også kan tage personer fra matchgruppe 5 ind. Det vil sige personer, som for eksempel kun kan arbejde få timer dagligt, skal have særlig hjælp og støtte, eller som kun kan varetage meget skånsomme job. Her har Bilka en række jobtyper, der kan tilpasses. Blandt andet at tjekke priser med en håndscanner, hjælpe på lageret med mere. Inger har været 15 år i Dansk Supermarked. Hun er i fuld gang med andet år på den mentoruddannelse, Jobcenter Holstebro tilbyder, og hun er begejstret for sit job - og for uddannelsen. 9

10 KORT NYT Kursus: Drift af virksomhedscentre Apropos kampagnen for virksomhedscentrene bliver der nu åbnet for en række kursusdage for de jobkonsulenter, der skal arbejde med drift og etablering af virksomhedscentre. Kurserne vil give en grundig introduktion til opgaven og vil trække på den alsidige erfaring, der er hentet via den treårige forsøgsordning. Der kan maksimalt deltage fire konsulenter fra hvert jobcenter. Det er rådgivningsfirmaet Discus, der står for planlægningen af kurserne, og Beskæftigelsesregion Midtjylland er vært. Kursusrækken vil bestå af seks kursusdage. De finder sted i Herning Kongrescenter 19. november og 9. december i år, og derpå 26. januar, 25. februar, 23. marts og 22. april i Se mere på Flere unge skal i gang Forsøgsprojektet "Unge - godt i gang" er nu en realitet, og i den midtjyske region er det de tre jobcentre i Skive, Struer og Skanderborg, der indgår i det omfattende projekt. "Unge - godt i gang" startede 2. november og kører frem til udgangen af Det er Arbejdsmarkedsstyrelsen, der har søsat projektet, og målet er at få flere unge i gang med en uddannelse og sikre dem en mere stabil fremtid på arbejdsmarkedet. Målgruppen er både dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 30 år og omfatter alle matchgrupper. Projektet opdeler de unge i fire hovedgrupper: 1. Ikke arbejdsmarkedsparate og ikke uddannelsesegnede. Det er unge uden uddannelse og uden umiddelbare forudsætninger for at gennemføre en uddannelse. Unge der ikke kan tage et ordinært job. 2. Arbejdsmarkedsparate, men ikke umiddelbart uddannelsesegnede. Det er unge, der via et job kan opkvalificere sig til at gå i gang med en uddannelse. 3. Uddannelsesegnede. Unge uden uddannelse, men hvor sagsbehandlerne vurderer, at de godt kan tage en uddannelse. 4. Unge med en uddannelse. "Unge - godt i gang" er et forsøg, hvor deltagergruppen - i den midtjyske region i alt får intensiv og særlig hjælp og vejledning via jobcentret, og hvor en kontrolgruppe får den normale indsats. Et nøglebegreb er "tidlig indsats". Alle deltagere, bortset fra unge med en uddannelse, får tilbudt et afklaringsforløb inden for 14 dage efter tilmeldingen til jobcentret. Det bliver fulgt op af ugentlige samtaler, indtil der er fundet job eller aktivering, der peger frem mod en uddannelse. Der bliver desuden tilknyttet mentorer til de unge, og der bliver oprettet virksomhedscentre specielt rettet mod de unge, så de kommer ud i en virksomhed og møder det rigtige arbejdsmarked. 10

11 KORT NYT Kursus i den nye matchmodel Den nye matchmodel træder i kraft til marts 2010, og nu er der gjort klar til at sende medarbejdere på jobcentrene på kursus i den nye model. Kurserne finder sted i første kvartal af 2010 mange steder i landet. For den midtjyske region vil det foregå på Skanderborg Vandrerhjem, Golf Hotel Viborg og Østergaards Hotel i Herning. Man kan se mere om kurserne og tilmelding hos Center for Offentlig Kompetenceudvikling, som sammen med firmaet Deloitte og Arbejdsmarkedsstyrelsen står for kurserne. Formålet med kurserne er at give jobcentermedarbejderne færdigheder og værktøjer til at bruge den nye model. Det vil handle om modellen i praksis, og kurserne vil blandt andet fokusere på cases, diskussion og øvelser. I den nye model vil matchgruppe 1 være de jobklare, matchgruppe 2 de indsatsklare og matchgruppe 3 de midlertidigt passive. Beskæftigelsesregion Midtjylland har på et møde med alle jobcenterchefer præsenteret den nye matchmodel og følger op med endnu et møde for teamledere, afdelingsledere med flere, hvor der bliver mulighed for at gå mere i detaljer. Mødet finder sted 1. december 2009 og vil indeholde introduktion til modellen, oplæg fra Jobcenter Odsherred, gennemgang af cases og drøftelse af den videre proces ude i jobcentrene. 11