Aktiv Rundt. i Danmark klasse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aktiv Rundt. i Danmark. 6.-7. klasse"

Transkript

1 Aktiv Rundt i Danmark klasse 3

2 Indledning Hæftet du nu har i hånden er et inspirationshæfte lavet til lærerne i klasse i forbindelse med aktivitetskampagnen Aktiv rundt i Danmark. Hæftet kan bruges som inspiration i forbindelse med kampagnen, men kan også bruges udover dette i den almindelige idrætsundervisning. Der er lavet et eget hæfte for lærere i klasse. Hæftet, som er udarbejdet i samarbejde med Danmarks Idræts-Forbund, kan tillige indgå som undervisningsmateriale i Danmarks Idræts-Forbunds kursusvirksomhed. Aktiv rundt i Danmark arrangeres af CVU Sønderjylland. Indsatsen støttes af Danmarks Idræts-Forbund, Føde vare - styrelsen og Tress. Indsatsen er første tiltag fra Skoleidrættens Udviklingscenter, et samarbejde mellem CVU Sønderjylland og Dansk Skoleidræt. Aktiv rundt i Danmark er en sjov konkurrence, hvor det gælder om at være den klasse, der er mest aktiv i Danmark. Kampagnen er rettet mod elever i klasse (7-15 år) og vil foregå i perioden 25. september til 13. oktober Målet med kampagnen er at få flest muligt i gang med fysisk aktivitet og spise sund mad i løbet af de uger, som kampagnen strækker sig over. Hver elev skal være aktiv mindst en time hver dag. For at motivere til dette arrangeres en konkurrence mellem de deltagende klasser på hvert enkelt klassetrin. Målet for hver klasse er at bevæge sig rundt i Danmark i løbet af kampagneperioden. Inspirationshæftet er lavet for at give inspiration til idrætslærere/lærere, både i den daglige undervisning og forbindelse med Aktiv rundt i Danmark. Hæftet er bygget op i 7 forskellige kapitler/temaer. I hvert kapitel tager vi ud gangs punkt i fælles mål for idræt, og ønsker at give bud på hvilke aktiviteter man kan lave for at nå de fælles mål for idræt indenfor dette tema. Vi ønsker også at give bud på, hvordan man kan differentiere undervisningen, både i forhold til de forskellige klassetrin og indenfor hver enkelt klasse. Til slut kommer vi med forslag til hvordan aktiviteterne evalueres. Vi giver også tips til litteratur og interessante Internet sider. Se for mere information. NY KOMMER Kapitel 1, Når bolden er rund Hæftet starter med Når bolden er rund, som viser forskellige varianter af boldspil. Det handler om individuelle færdigheder med bolden, om at spille med andre og om at spille mod andre. Det er boldspil, boldbasis, teambold og spiludvikling for små og store boldspillere. Kapitlet er delt op efter klassetrinnene klasse, klasse og klasse. For hvert klassetrin gennemgås de fælles mål for disse klassetrin, forslag til aktiviteter, undervisningsdifferentiering og evaluering. Til sidst kommer litteraturhenvisning og bilag. Eksemplet er bygget progressivt op, så de individuelle færdigheder er beskrevet i klassetrin, småspil i klassetrin og i klasse tages der udgangspunkt i større spil. Kapitel 2, Legen med i redskabsgymnastik Her vil der blivet givet bud på, hvordan legen kan inddrages i redskabsgymnastikken på klassetrinnene klasse, klasse og klasse. Redskabsgymnastik indeholder helt særlige muligheder for at lære at tumle sin krop. De mange alsidige påvirkninger som fx rotationer, lange svæv, skruebevægelser, støtte på armene med mere adskiller sig fra de påvirkninger kroppen erfarer i både boldspil, atletik, svømning, dans og friluftsaktiviteter. Den kropskontrol, der udvikles i gymnastikkens spring og behændighedsøvelser, er unik i idrætten. Hensigten med dette kapitel er at inddrage den kropslige leg i redskabsgymnastikken især fordi der i legen kan skabes et fundament for læring af andre gymnastiske færdigheder. I kapitlet gives der en præcisering af trinmål i relation til redskabsgymnastikken, og der gives eksempler på opvarmningslege til anvendelse på alle klassetrin. Kapitlet forholder sig løbende til undervisningsrollen, organisering, differentiering og evaluering. Kapitel 3, Rytmedunke og rytmedrenge Rytmedunke og rytmedrenge giver først og fremmest eksempler på undervisning i emnet musik, bevægelse og udtryk eksempler som er lette at gå til også for den underviser, som er uerfaren i emnet. Kapitlet er altså ikke for eksperten, men for novicen. Kapitlet præsenterer eksempler på rytmiske danse og aktiviteter, der alle tager udgangspunkt i trinmål for de forskellige klassetrin. For overskuelighedens skyld er de rytmiske danse og lege placeret i to kategorier: klasse og klasse. Men i praksis kan de præsenterede lege og danse anvendes og sprede glæde både i 3. som i 10. klasse. Kapitlet forholder sig til underviserrolle, progression, differentiering og evaluering. 4

3 Kapitel 4, Tværfaglighed og idræt Dette kapitel handler om tværfaglighed og idræt. Kapitlet har til formål at sprede inspiration og motivation til landets folkeskolelærere med henblik på at tænke utraditionel undervisning ved hjælp af idræt - underforstået bevægelse og leg. Kapitlet giver ideer til, hvordan man som folkeskolelærer kan være med til at forandre den stillesiddende dagligdag hos eleverne ved at skabe bevægelsesvaner, hvor kroppen eksempelvis inddrages i indlæringen af grammatiske regler eller matematiske formler. Både under de Fælles Mål for idræt og de generelle Fælles Mål opfordres der til tværfagligt samarbejde, og i dette kapitlet ønsker vi at give bud på, hvordan det kan gøres. Kapitlet er delt op i afsnit efter klassetrinnene klasse, klasse og klasse. I hvert afsnit er der to til tre bevægelsesaktiviteter, der fokuserer på bevægelse, leg og faglig kompetence. Løbende i kapitlet præsenteres eksempler på variation af bevægelsesaktiviteterne. Kapitlet afsluttes med et afsnit om differentiering og flere muligheder for variation samt et afsnit om evaluering. Kapitel 5, Adventure Race udfordringer i naturen Her gives en indføring i Adventure Race, som er et løb, der indebærer holdsamarbejde, alsidige udfordringer i naturen og fysisk udholdenhed. Denne kombination placerer Adventure Race som friluftssport, dvs. en hybrid af sport og friluftsliv. Adventure Racing kendes også under betegnelsen idrætscross eller multisport, og disciplinen er et forholdsvis nyt og ubeskrevet blad i skoleidrætten. En naturlig del af ethvert adventure race er elevernes egen orientering fra sted til sted. Det kan derfor lette forståelsen af et adventure race ved at betragte det som et orienteringsløb krydret med alsidige udfordringer. I kapitlet vil trinmålene i idrættens Fælles Mål blive beskrevet dvs. hvilke udfordringer (eller læringsmuligheder) vi kan give skolebørn ved at anvende Adventure Race i skoleidrætten. Der vil blive givet et eksempel på afviklingen af et Adventure Race, og til forskel fra andre kapitler tager dette kapitel kun udgangspunkt i et eksempel på Adventure Race 9. klassetrin. Kapitlet giver også retningslinjer for, hvilke didaktiske overvejelser underviseren bør gøre sig, og forholder sig til differentiering og evaluering. Kapitel 6, Kost og fysisk aktivitet Dette kapitel sigter mod at give viden om hvad, hvorfor og hvordan man bør spise og drikke før, under og efter man dyrker motion, træner eller i det hele taget er fysisk aktiv. Kapitlet ligger i sin opbygning op til at eleverne selv, gennem løsning af opgaver, skal reflektere over egne vaner og livsstil i forhold til sund kost og fysisk aktivitet. Til hver opgave er der beskrevet en eller flere løsningsmuligheder, så det er muligt for underviseren at differentiere undervisningen. Opgaverne er ikke rettet mod specielle klassetrin, så underviserens valg af opgavetype og løsningsmulighed må afhænge af elevernes kundskaber og færdigheder inden for området snarere end elevernes klassetrin. Nogle opgaver er suppleret med informerende tekst samt henvisning til Internetsider. Nogle opgaver skal løses på nettet. Nogle af opgaverne er forsynet med henvisning til bilag, der indeholder oplysninger, skemaer, uddybende kommentarer m.m. Den teori, der er knyttet til opgaverne og skal formidles til eleverne, uddybes med links og tips til læreren sidst i hvert afsnit. Kapitel 7, At stå på egne ben om kropsbevidsthed, form og balance Dette kapitel handler om test af koordination, balance, muskelstyrke, hurtighed og udholdenhed hos børn i for skellige alderstrin. Der bliver taget udgangspunkt i Trinmål for de forskellige klassetrin, og der gives bud på forskellige tests man kan gennemføre for at teste om målene er nået. Kapitlet tager også det at sætte sig mål op og hvordan man når dem. At teste børns fysiske præstationsevne kan synes ekstra relevant i forhold til den megen debat om sundhed og manglende fysisk aktivitet, som vi i øjeblikket er vidner til, og de beskrevne tests kan selvfølgelig bruges i den kontekst, men testene kan også bruges for idrættens egen skyld. Uanset færdighedsniveau stiller næsten alle idrætsgrene væsentlige fysiske krav til idrætsudøveren, og en god fysisk form kan derfor skabe grundlaget for en god idrætspræstation. Jo bedre balance, koordination, kondition, styrke, hurtighed osv., jo bedre er forudsætningerne for at præstere i fx atletikkens discipliner, boldspil, gymnastik, skolegårdens lege mv. Vi håber, du vil få et godt udbytte af hæftet, og vil få mange gode ideer til din undervisning! Venlig hilsen Hilde Elise Hansen Projektleder, CVU Sønderjylland Aktiv rundt i Danmark 5

4 6

5 Indholdsfortegnelse Indledning (Ny under udarbejdelse) 1 Basisfriluftsliv Indledning Aktivitetsområder Lærerens didaktiske og metodiske overvejelser Undervisningens formål og evaluering Friluftslivspædagogik Aktiviteter 1) Bål og bålaktiviteter Sådan laves ild Sådan laves bål Båltyper Eksempler på opgaver 2) Knob og rebaktiviteter Basis knob Eksempler på opgaver 3) Orientering med kort og kompas Kompas Fra kort til landskab Fra landskab til kort (udtagning af kompaskurs) og krydspejling Forskellige orienteringsløbs typer kompas, skridtælling og grovorientering Forskellige orienteringsløbs typer finorientering, uden kompas Orienteringslege Eksempler på opgaver Perspektivering mangekamp eller overnatning på skolens fodboldbane Relevant litteratur og henvisninger 2 Friluftslivslege i nærområder. Indledende didaktiske overvejelser Indhold Klynge af slanke løvtræer med 3-10 meter imellem hver enkelt træ - Kend dit træ - Røre træer - Blindeguide - Følg snoren - Blinkeleg - Sidde alene Lege med mange små, korte pinde/grene - Trætrold - Patøk - Naturjonglør - Kastetrekant - Find pinden Lege med længere grene - Kæpspring - Trækkekamp - Robin Hood-kamp - Stikke Palles øje ud Lege på åbent område med træer i baggrunden - Hvor er vi? - Find natur - Byttedyr - Sporrally - Tidsfornemmelsesleg - Find 5 fejl - Affaldsstafet - Naturskjul Lege i strandsand ved vandet - Minefelt - Sandslot - Slå smut - Hjertemuslingekamp - Fodsporsleg Differentiering Evaluering Litteratur 3 Tværfaglighed og idræt Indledning Matematikmikado Dansk stationstræning OL på tværs Kælkning Knap-stafetløb Bordtennisturnering Hjernemaraton Evaluering Litteratur 4 Soft adventure race udfordringer i naturen Indledning Målsætning Eksempel på soft adventure i temauge Didaktiske overvejelser Skiløb Vandring på A-buk Stridsvognsræs Kvadrat-reb Bike & run Elever arrangerer soft adventure Edderkoppespind Vandtransport 2 mand i 2 meters højde Find en natur-ting Puslespil Miniorienteringsløb i skoven Gummistøvlekast Præcisionskast Skovfrisbee Kædestafet 7

6 Rebbaner Kompaskurs med kort Kompaskurs uden kort Målsætning prioritering af læringsmuligheder Differentiering Evaluering Litteraturliste 5 Løb for livet Folkeskolens fælles mål Indledning Friluftsliv Den lille gruppe Undervisningsforløb Aktiviteter Startlege Tyren i det røde hav Menneskememory Sortering Over/under/rundt om leg Træk hinanden over på dit eget hold Plukke gulerødder Bytte træ Sten, saks og papir Æg, kylling, øgle og supermand Tovtrækning Fysiske aktiviteter Fra en bænk til en anden Den første ankommet til ulykke byg båre Keglekast Flytte vand fra en balje til anden Frisbee Haikudigt Hvad er afstanden? Tælle trekanter eller firkanter/kvadrat/rektangel Bind en knude på rebet Tændstiklege Samfundsspørgsmål Presenning Natur og omtanke Kims leg Hvad hører til naturen? Lav ild Naturkunst Blindgang Blindetræ Litteratur 6 Lejrliv En god naturoplevelse hvad er det? Lejrliv og fælles mål Lejrliv som aktivitet Telt Bivuak Bivuak med blækspruttearme Bivuak med træskelet Toilet Affald Aktiviteter ved bål Plankning af fisk eller bøffer Hvem kan først og få en gryde vand til at koge over bål? Hvem kan hurtigst brænde snoren over med et bål? Generelt om ophold/overnatning og færdsel i naturen Undervisningsdifferentiering - hvordan Evaluering af aktiviteterne Litteratur og link til hjemmesider 7 Aktiviteter i skov og ved vand (vandløb, sø og strand) Aktiviteterne og fælles mål Aktiviteter i skov og ved vand (vandløb, sø og strand) Skovkrig Stafetskydning* Skovpetanque Kævlekast* Fange O-løb* Sporleg i skoven Naturlotteri ved vand Stenlege* Det store Le Mans løb Bogstavleg i naturen* Pind i vand Find 10 fejl i naturen* Orienteringsfangeleg Fangeleg over bæk* Puslespil saml og find Evaluering af aktiviteterne Litteratur og link til hjemmesider 8 Mad og bevægelse Indledning... Fælles Mål Opgaverne OPGAVE 1 - Aktivering af elevernes viden om sundhed, mad og madvaner Hvad er sundhed?... Hvad ved du om kost? Madkanon Sund mad / usund mad Klassens sundhedsprofil OPGAVE 2 - De 8 kostråd Spis frugt og grønt OPGAVE 3 - De 8 kostråd Spis fisk og fiskepålæg OPGAVE 4 - De 8 kostråd Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød OPGAVE 5 - De 8 kostråd Spar på sukker OPGAVE 6 - De 8 kostråd Spar på fedtet OPGAVE 7 - De 8 kostråd Spis varieret og bevar normalvægten OPGAVE 8 - De 8 kostråd Sluk tørsten i vand OPGAVE 9 - De 8 kostråd Vær fysisk aktiv OPGAVE 10 - Handling/forandring OPGAVE 11 - Evaluering Links til inspiration, baggrundsviden og undervisningsmaterialer 8

7 1. Basisfriluftsliv Af Martin Johnsen Uddannet Cand. Scient. med hovedfag i idræt og sidefag i biologi ved Århus Universitet 2007 og bachelor i Nordisk Friluftsliv. Ansat som en del af friluftsvejledergruppen på DGI Karpenhøj. Ansvarshavende redaktør for Dansk Friluftsliv, medlemsblad for Dansk Forum for Natur- og Friluftsliv. Friluftsmæssig baggrund: Aktivt allround udemenneske, klatrevægsinstruktør og havkajakinstruktør. Indledning Idræt forbindes ofte med fysisk aktivitet, sved på panden og høj puls. I flg. Sundhedsstyrelsen defineres fysisk aktivitet som: Ethvert muskelarbejde der øger energiomsætningen. 1 Fysisk aktivitet betegner dermed ikke kun sport og idræt, men også leg og anden bevægelse med kroppen herunder friluftsliv og friluftslivsaktiviteter. Før i tiden var det primært familiens rolle at sikre børns og unges socialisering til friluftsliv. Sådan er det ikke længere, idet andre institutioner i samfundet herunder skolen i højere grad har overtaget familiens rolle. Det kan derfor argumenteres for værende vigtigt, at børn og unge bliver bevidstgjort om friluftslivets muligheder i skoleregi herunder basisfærdigheder i friluftsliv, hvis de skal øge deres chancer for at være vedholdende med friluftslivsaktiviteter senere i livet. 2 I trinmålene for faget idræt efter 7. klassetrin står bl.a.: At eleverne skal have tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til: 1) at organisere og gennemføre forskellige idrætslige lege, spil og aktiviteter, 2) afprøve forskellige aktiviteter i samspil med og i respekt for naturen og 3) planlægge og gennemføre orienteringsaktiviteter i forskelligt terræn. Desuden skal eleverne udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter, organisere oplevelser og situationer, hvor bevægelse indgår samt kende til forskellige motionsformer. 3 Denne artikel vil tage udgangspunkt i de færdigheder basisfriluftsliv bygger på og derved give eleverne kundskaber og færdigheder indenfor de elementer af friluftslivet, som går igen, hvad enten man skal på vandretur, cykeltur, kanotur etc. Traditionelt friluftsliv er kendetegnet ved overskud af tid og underskud af udstyr, hvilket står i kontrast til det moderne kulturelle samfund, som er kendetegnet ved underskud af tid og overskud af teknologisk udstyr. De efterfølgende beskrevne aktiviteter vil tage udgangspunkt i så lidt og enkelt udstyr som muligt, hvormed undervisningen indenfor aktiviteterne kan igangsættes efter en kort forberedelsesfase fra lærerens side. Aktivitetsområder Artiklens fokus vil være rettet mod praktiske færdigheder indenfor tre aktivitetsområder herunder give konkrete forslag til forskellige opgaver, differentierings- og evalueringsmuligheder både henvendt til læreren og selve aktiviteten. De tre aktivitetsområder er: 1. Bål og bålaktiviteter 2. Knob og rebaktiviteter 3. Orientering med kort og kompas I nedenstående afsnit fremlægges forskellige måder hvorpå læreren kan planlægge, differentiere og evaluere de tre aktiviteter ud fra et større læringsperspektiv. I efterfølgende afsnit, under selve aktivitetsbeskrivelserne, fremlægges derudover forskellige opgave-, differentierings- og evalueringsmuligheder rettet mod de enkelte aktiviteter. Lærerens didaktiske og metodiske overvejelser Undervisningens formål og evaluering Formålet med de enkelte aktiviteter og den efterfølgende evaluering kan være forskelligt afhængig af, hvilke trinmål for faget idræt læreren ønsker opnået. Eksempelvis kan følgende tre formål danne rammen om de tre aktiviteter: 1. Under aktiviteten kan lærerens fokus være rettet mod gruppens dynamik herved bliver aktiviteten en samarbejdsøvelse. Hvordan udviser de enkelte elever samarbejdsevne og social opmærksomhed? Er nogle elever mere styrende end andre? Hvilke elever påtager sig lederrollen i gruppen? osv. I en efterfølgende evaluering kan læreren påpege vigtigheden af en demokratisk proces, samarbejde, social opmærksomhed, gruppedynamik, folkeoplysning, at samarbejde i et uforpligtende fællesskab osv. 2. Formålet med den pågældende aktivitet kan også være at eleverne tilegner sig praktiske færdigheder. I aktiviteten er der fokus på, at de enkelte elever tilegner sig kundskaber og egenfærdigheder indenfor basisfriluftslivets rammer. 9

8 3. Aktiviteterne kan også sættes ind i et større perspektiv. At eleverne skal lave bål, fordi de skal have noget at spise, at de skal bygge en bivuak, fordi ly for natten er en nødvendighed for at kunne sove godt under primitive forhold eller at de skal lære at orientere sig i naturen for ikke at fare vild. Evalueringen kan eksempelvis tage udgangspunkt i en snak om menneskets basale behov eks. jf. Maslows behovspyramide. 4 At give eleverne en fornemmelse af at noget er større end dem selv, når de befinder sig i naturen, og de derved skal tage andre forholdsregler end når de befinder sig i trygge rammer i hverdagen. Friluftslivspædagogik I forbindelse med undervisning i friluftsliv tales der ofte om vejledning i friluftsliv. Vejledning fremstår som et mål og et ideal for formidling af friluftsliv uanset konteksten. De pædagogiske grundprincipper bygger bl.a. på induktiv læring, mesterlæring, situationel og kontekstuel læring. Elementet af induktiv læring og mesterlæring bygger på forholdet mellem vejlederen (læreren) og eleverne, mens den situationelle og kontekstuelle læring mere henviser til situationen, hvori læringen foregår. Det induktive princip knytter sig til erfaringspædagogikken, som er kendetegnet ved learning by doing og læring i situationen. Mesterlæreprincippet bygger på læring gennem handling og refererer traditionelt til den måde, hvorpå unge stod i lære hos en mester, og måden de blev indført i de færdigheder, kundskaber og værdier, som knyttede sig til det pågældende håndværk. Situationel og kontekstuel læring beror på at eksempelvis tekniske færdigheder ikke læres isoleret men i selve situationen. Næste gang man befinder sig i en lignende situation, så genkaldes situationen, hvori man lærte det. Det er situationen som kontekst for læring. For vejlederen gælder det om at skabe meningsfulde og autentiske situationer, således at læringen sker i den aktuelle situation nu fryser vi, nu laver vi bål/tager varmere tøj på, nu er vi sultne, nu spiser vi osv. Det er klart, at læreren må tilpasse undervisningsforløbet, så de enkelte aktiviteter passer ind i skolens rammer for undervisning eksempelvis i en dobbeltlektion. Et helt andet udgangspunkt er, hvis skolen tillader en hel temadag, hvor eleverne kan arbejde med at udvikle forståelse for og tilegnelse af færdigheder indenfor basisfriluftsliv. Aktiviteter Nedenstående beskrives de tre aktiviteter. De enkelte aktiviteter og færdigheder vil blive beskrevet og illustreret med tegninger og billeder. 1) Bål og bålaktiviteter Menneskets brug af ild kan påvises langt tilbage i historien, hvorved ildens og bålets betydning for friluftslivet er enormt det er stedet for varme, mad, lys, gløder, tryghed, historiefortælling, socialt samvær etc. Det er ikke vanskeligt at lave bål, men kendskab til forskellige optændingsmetoder, båltyper og bålaktiviteter kan være medvirkende til en større glæde og frihed i forbindelse med friluftsliv. Bålaktiviteterne kan foregå i et hjørne på skolens fodboldbane, hvis ikke skolen har en indrettet bålplads. I den forbindelse skal man være opmærksom på sikkerheden og mulig brandfare! Sådan laves ild For at gnister, gløder eller ild kan opstå kræves varme, brændsel og ilt. Der findes mange forskellige måder at lave gnister, gløder og ild på: Ild med tændstikker/lighter: Den nemmeste måde at få ild på er ved at bruge en tændstik eller en lighter. Gnister med flint og stål: Med en flintesten og et stykke stål kan man, ved at slå dem sammen, frembringe gnister. Gnisterne skal fanges i et letantændeligt materiale (se nedenfor under: sådan laves bål). Som stål kan anvendes en gammel fil (spørg skolens pedel om han har nogle liggende). Metoden kræver øvelse. Gløder med forstørrelsesglas og sol: På solrige dage kan solens stråler bruges til at lave ild. Ved brug af et forstørrelsesglas kan solens stråler centreres på et letantændeligt materiale. Ved at bevæge forstørrelsesglasset op og ned mellem solen og materialet vil solens lys ses som en lille lysende prik det er den rigtige afstand. Røgen vil hurtigt begynde at stige, hvorefter der er gløder til bålet. Eleverne kan tage et forstørrelsesglas med hjemmefra. Gnister med strygestål: I grejbanker kan lejes strygestål. Ved at køre en kniv ned at strygestålet frembringes gnister, som fanges i et letantændeligt materiale. Metoden kræver lidt øvelse. Gløder med ildbue og boretræ: En sværere måde at frembringe gløder på er ved at bruge en ildbue og et stykke boretræ. Ved at trække buen frem og tilbage skabes varme og gløder mellem boretræet og den klods boretræet hviler på. I kanten på hvileklodsen laves et V-snit, hvorigennem gløder kan falde ned på et letantændeligt materiale. Der benyttes et stykke træ til at presse på boretræet ovenfra. Metoden er langsom og besværlig, men når det lykkes (hvis det lykkes) er det en fantastisk fornemmelse. 10

9 Skal have billederne på mail eller cd - kan ikke bruge dem fra word dokument Gnister med strygestål Gløder med ildbue og boretræ Sådan laves bål Opbygningen af et bål kan groft sagt foregå på to forskellige måder: 1) Enten bygges et miniature bål, hvorefter bålet bygges gradvist op i takt med at ilden fænger eller 2) Det færdige bål bygges op fra starten. Uanset hvilken metode man vælger, bør bålet indeholde forskellige dele: Letantændeligt materiale: Spinkelt træ, som ilden hurtigt kan få fat i (små tynde stykker flækket træ, flis, birkebark (skal dog bruges med omhu), avispapir eller lignende). Mellemstørrelse flækket træ eller granris. Større stykker flækket træ og evt. ukløvet træ. Skal have billederne på mail eller cd - kan ikke bruge dem fra word dokument Miniature bål Det færdigopbyggede bål Optændingsfasen er den sværeste. Den spæde ild skal passes og vedligeholdes Båltyper Afhængig af hvilken funktion bålet skal have og hvilket træ, der er til rådighed, kan man med fordel bygge bålet op på forskellige måder: Skal det være et glødebål, madbål, til at sove ved eller har man kun vådt brænde tilgængeligt osv. Pyramidebål: Pyramidebålet er det mest almindelig bål. Brænder godt og hurtigt. Godt til gløder. Pagodebål: Pagoden koncentrerer varmen til bålet, og træet får en sidste eftertørring. Det er en god og effektiv måde at forbedrede det større og endelige bål med. Nying (svensk): Skal man eventuelt sove ved bålet er store ukløvede stykker træ velegnet, da ilden her brænder langsomt og derved giver varme til mange timer. Vinterbål eller vådt brænde: Minder lidt om pagodebålet, men bålet pakkes tæt. Bålet tændes i toppen med et miniature bål, hvorefter gløderne og ilden vandre ned i gennem bålet. Det våde træ tørres efterhånden lag for lag som ilden brænder ned. Vådt træ er som regel tørt i midten, hvis det flækkes. 11

10 Skal have billederne på mail eller cd - kan ikke bruge dem fra word dokument Pyramide bål Pagodebål Vinterbål Eksempler på opgave Bålaktiviteten kan bruges til mange forskellige ting, og der kan stilles opgaver, differentieres og evalueres på flere måder alt efter hensigten fra lærerens side: Den store bålprøve/eksamen - lad alle elever eller små grupper lave deres eget bål på deres egen måde. Lav forskellige slags gløder, gnister og ild. Start med det letteste og gør det svære efterhånden som eleverne lærer de enkelte metoder. Hvornår er det mest hensigtsmæssigt at bruge hvilke metoder? Lav forskellige slags båltyper. Snak om fordele og ulemper ved de enkelte typer. Lad eleverne lave bål med vådt brænde - hvordan får man ild i det? Konkurrence om hvem der kan tænde et bål med den mindste tændstik (en flækket tændstik på langs, flækket to gange osv.). Det kan også være, at klassen vil etablere en permanent bålplads på skolen. Lav et fælles bål og bag brød, snobrød eller lignende. Brug gløderne til kultegning (småt brænde når kulstadiet hurtigere end ukløvet træ). 2) Knob og rebaktiviteter I det friluftsliv foregår med enkelt udstyr kræves det ofte, at man selv bygger et stol, et bord, et tårn, en bivuak, en svedhytte etc. Man kan ved kendskab til få basisknob få en meget større glæde ved og ikke mindst højnet kvaliteten af sine bygningsværker. Rafter til at bygge med kan muligvis lånes af den lokale spejderforening eller klassen kan måske få lov til at tage hen på spejdernes område og bruge dem. Det kan måske være, at skolens pedel har noget træ liggende, man kan bruge i stedet for. Rafter kan muligvis lejes hos grejbanker. Basis knob Der findes flere tusinde forskellige knob og stik, men det er heldigvis kun nødvendig at kende til ganske få for at kunne klare sig i forskellige situationer. De krav, der stilles til det ideelle knob er, at det skal være pålideligt, let at slå og let at løse. Hvis knobet ser pænt ud, er det med stor sandsynlighed slået rigtigt. Ser det derimod klodset ud, bør man tjekke det en ekstra gang. Forening af tovender Råbåndsknob: Bruges ved sammenbinding af tovender med samme tykkelse og materiale. De to ender lægges i tørn over hinanden, hvorefter tampene lægges i endnu en tørn, således at hver tamp kommer ud parallelt med sin faste part. Flagknob: Bruges ved sammenbinding af tovender af forskellig tykkelse og materiale. Læg det tykke tov i en bugt. Stik den tynde tamp gennem bugten, rundt om begge parter og under sig selv. På det færdige knob skal tampene vende til samme side og mod egen part. Skal have billederne på mail eller cd - kan ikke bruge dem fra word dokument Fast øje Pælestik: Bruges til fortøjning. Læg en rundtørn i passende afstand fra tampen. Tampen føres op gennem rundtørnen, bagom langtovet og tilbage gennem rundtørnet. 12

11 Knob til fastgøring Tømmestik: Bruges især til at starte besnøringer med i forbindelse med pionerarbejde. For at stikket kan fungere optimalt skal trækket være konstant. Tampen føres omkring langtovet og slås derefter et passende antal gange omkring sig selv. Dobbelt halvstik: Bruges til midlertidig fastgørelse og ved afslutning af besnøringer. Tampen skal hele tiden føres samme vej rundt først på den ene side og derefter på den anden side af den faste part og til slut under tørnen. Rundtørn og dobbelt halvstik om egen part: Godt til fastgørelse. Efter at have lavet en rundtørn laves et dobbelt halvstik omkring langtorvet. I det første halvstik føres tampen gennem hullet ved rundtørnen, der strammes til, og det andet halvstik laves derefter. Besnøringer Simpel besnøring: Benyttes til sammensnøring af rafter eller til forlængelse af en rafte. Start med et tømmerstik omkring de to rafter. Læg derefter et passende antal tørn omkring rafterne og afslut med et dobbelt halvstik. Man kan stramme besnøringen ved at lave et tørn mellem rafterne. Skal have billederne på mail eller cd - kan ikke bruge dem fra word dokument Vinkelbesnøring: Benyttes til samling af rafter i en ret vinkel. Begynd med et tømmerstik om den lodrette rafte lige under den vandrette. Læg et antal passende omgange om de to rafter. Afslut med et par stramme tørn og et dobbelt halvstik. Krydsbesnøring: Benyttes til at binde to rafter sammen i en vilkårlig vinkel. Start med et tømmerstik omkring begge rafter. Snør derefter torvet et antal gange omkring rafterne både vandret og lodret. Afslut med dobbelt halvstik. Ved at besnøre rafterne i en spidsere vinkel end den endelige bliver besnøringerne meget stærk, når rafterne drejes på plads. Ottetalsbesnøring: Anvendes til besnøring af trefødder. Rafterne placeres parallelt hævet en smule fra jorden. To rafter i den ene retning og den midterste i den anden retning. Begynd på midten og sy i ottetal i begge retninger. Læg stramtørn og afslut med råbåndsknob på tværs over den midterste rafte. Vrid derefter rafterne på plads. 13

12 Eksempler på anvendelsesmuligheder Trefod: En trefod kan bruges i forskellige sammenhænge. F.eks. til at holde en gryde over bålet eller i forbindelse med en post under et stjerneløb, hvor man beder eleverne bygge en trefod, som kan bære alle i gruppen i en meters højde. Bivuak: Primitiv ly til overnatning. Bivuakken kan have mange forskellige former. Prøv at lave en bivuak, og forestil jer i skal overnatte i den. Tømmeflåde: Hvis skolen ligger tæt på vand er det altid en succes at bygge nogle tømmerflåder og afholde en konkurrence. Hvem bygger den bedste, flotteste, hurtigste osv.? Svedhytte: En god og anderledes oplevelse kan være at kombinere bålaktiviteter med rebaktiviteter og bygge en svedhytte. Klassen deles op i flere grupper nogle lave bål, andre finder store sten (marksten, da flintesten spænder i stykker), en tredje gruppe bygger svedhytten osv. Hytten kan også udformes som en mere firkantet hytte mere i stil med en bivuak. Til oversejl kan bruges presenning eller et ydertelt. Der graves et hul i midten af hytten, hvori der placeres varme sten direkte hentet fra bålet (bæres med spade fra bål til svedhytte). De varme sten overstænkes med vand, og der sker nu en voldsom dampudvikling, hvilket er den ønskede effekt. Hvis hytten skal bruges i længere tid, må stenene skiftes ud en gang imellem. Hvis eleverne samtidig har tilgang til koldt vand, kan svedeturen afsluttes med en kold tur i åen, fjorden, søen...god fornøjelse! Skal have billederne på mail eller cd - kan ikke bruge dem fra word dokument Eksempel på svedhytte Eksempler på opgaver Alle elever skal beherske bestemte knob eks. bundet på et stykke træ. Grupper skal lave bestemte knob, besnøringer osv. Alle/grupper skal lave en trefod eller bygge et tårn, hvor hele gruppen/klassen skal stå på, halvdelen skal stå på, 3 mand skal op i en meters højde osv. Lav en svedhytte til hele klassen Lav en bivuak Andre konstruktioner? 3) Orientering med kort og kompas I gamle dage orienterede man sig ved hjælp af vinden, stjerner, sol, måne og tegn i naturen, men med kompassets indtog i år 1120 i Kina blev det muligt at orientere sig i alt slags vejr og alle steder. Orientering er vigtig at kunne beherske for at kunne finde vej i ukendt terræn. Følgende om kompas er meget simpelt beskrevet. Kompas Kompasser kan lejes i grejbanker, hvis ikke de allerede findes på skolen. Først lidt navnelære på kompasset: 5 Skal have billederne på mail eller cd - kan ikke bruge dem fra word dokument 14

Gymnastik Fagplan for 6. Klasse Skoleåret august 2015-2016

Gymnastik Fagplan for 6. Klasse Skoleåret august 2015-2016 Gymnastik Fagplan for 6. Klasse Skoleåret august 2015-2016 Lærere: Edmund Davis. Udendørs aktiviteter: Hvis vejret tillader det, vil alle gymnastiktimerne primært foregå udendørs i den næste periode, frem

Læs mere

Lidt om bål. Bålregler

Lidt om bål. Bålregler Natur/teknik Lidt om bål Side 1 Lidt om bål Bål er varme. Bål er mad. Bål er lys og gløder. Lige fra urgamle tider har ilden været en vigtig del af menneskets liv. Det at kunne lave ild gav varme og magt.

Læs mere

Kan du slippe fri? Håndjern i reb. Kom med

Kan du slippe fri? Håndjern i reb. Kom med Kan du slippe fri? Håndjern i reb Sammenhold og samarbejde går hånd i hånd i denne øvelse, hvor deltagerne to og to bliver bundet sammen med håndjern af knobreb - og så skal de forsøge at slippe fri af

Læs mere

Modul 1. Intro til orienteringsløb & kortets farver og symboler. Introduktion Giv en kort introduktion til orienteringsløb

Modul 1. Intro til orienteringsløb & kortets farver og symboler. Introduktion Giv en kort introduktion til orienteringsløb Modul 1 Intro til orienteringsløb & kortets farver og symboler Program for modulet 1. Introduktion - 15 min. 2. Aktivitet 1-25 min. Stjerneløb i makkerpar 3. Aktivitet 2-25 min. Farvebaner 4. Elevopgave

Læs mere

Reb. www.1hag.dk. Indholdsfortegnelse

Reb. www.1hag.dk. Indholdsfortegnelse Reb Indholdsfortegnelse Besnøringer... 2 Filippinerbesnøring... 3 Japansk krydsbesnøring... 4 Krydsbesnøring... 5 Ottetalsbesnøring... 6 Simpel besnøring... 7 Vinkelbesnøring... 8 Rebpleje... 9 Splejsninger...

Læs mere

Højdefantaster. Trin for trin. Højdefantaster Niveau 1. Formål. Årstid: Forår og sommer. Forløbets varighed: 4-5 trin + en formiddag og eftermiddag

Højdefantaster. Trin for trin. Højdefantaster Niveau 1. Formål. Årstid: Forår og sommer. Forløbets varighed: 4-5 trin + en formiddag og eftermiddag Årstid: Forår og sommer Forløbets varighed: 4-5 trin + en formiddag og eftermiddag Trin for trin Formål Formålet med dette mærke er, at spejderne lærer de grundlæggende principper i pionering og oplever,

Læs mere

Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov

Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov også for mennesker med funktionshæmninger Af Sanne Jensen, socialpædagog med videreuddannelse i specialpædagogik, friluftslivsvejleder, gymnastik- og kano-/kajakinstruktør.

Læs mere

NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG. Titel på øvelse: Push and pull

NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG. Titel på øvelse: Push and pull NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i

Læs mere

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE BAUNGÅRDSVJ KILDSKOVSVJ B R G N T V D A LL GNTOFT KOMMUNS SKOLVÆSN GNTOFT SKOL BAUNGÅRDSVJ 33 TLF.: + 45 39 65 02 28 DK 2820 GNTOFT FAX: + 45 39 65 13 19 HJMMSID: www.gentofte-skole.dk MAIL: gentofte.skole@gentofte.dk

Læs mere

Introduktion til færdighedsmærker Spejdere med færdighedsmærket bål kan følgende:

Introduktion til færdighedsmærker Spejdere med færdighedsmærket bål kan følgende: Bål Bål er en af de ting de allerfleste forbinder med at være spejder. Vi bruger bålet til madlavning og til hygge. Når vi laver mad på bål, er det en del af det at kunne klare sig uden de teknologiske

Læs mere

Undervisningsplan for idræt på Davidskolen

Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Formål for faget idræt Som mennesker har vi et ansvar for vort Guds-skabte legeme. Formålet med undervisningen i idræt

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

4. Soft adventure race udfordringer i naturen

4. Soft adventure race udfordringer i naturen 4. Soft adventure race udfordringer i naturen Af Martin Elmbæk Knudsen Seminarieadjunkt i idræt ved CVU Sønderjylland, Haderslev. Uddannet cand.scient Idræt og Sundhed fra Institut for Idræt og Biomekanik,

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Motorikken 5.-6. Klasse

Motorikken 5.-6. Klasse Motorikken Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund Indledning Vi vil med dette materiale være med til at opfordre og motivere alle lærere til at tage mere fat i den grundlæggende træning, og dermed på sigt udvikle

Læs mere

Erhverve kniv sikkerhedsbevis og lære at vedligeholde egen kniv.

Erhverve kniv sikkerhedsbevis og lære at vedligeholde egen kniv. Færdighed Mini Junior Trop Kniv Erhverve kniv sikkerhedsbevis. Knivens historie samt Erhverve kniv sikkerhedsbevis og lære at vedligeholde egen kniv. Erhverve kniv sikkerhedsbevis og lære at vedligeholde

Læs mere

Motorikken 2. Klasse

Motorikken 2. Klasse Motorikken Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund Indledning Vi vil med dette materiale være med til at opfordre og motivere alle lærere til at tage mere fat i den grundlæggende træning, og dermed på sigt udvikle

Læs mere

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen:

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen: Middelalderlandsbyen Værkstedsarbejde 3 MIDDELALDERENS LEGE OG SPIL Det går jo som en leg lyder en gammel kendt talemåde. Og vi kender det alle sammen, når tingene bare glider og er muntre og festlige

Læs mere

Bål. www.1hag.dk. Indholdsfortegnelse

Bål. www.1hag.dk. Indholdsfortegnelse Bål Indholdsfortegnelse Brændeværdier... 2 Båltænding... 3 BÅLSTART... 3 Båltyper... 4 KOGEBÅL... 4 GLØDEBÅL... 4 Gammelmandsild... 5 Jægerild... 6 Nying ild... 7 Pagodebålet... 8 Pyramidebålet... 9 Stjernebål...

Læs mere

Aktivitetsmateriale. til familiespejder

Aktivitetsmateriale. til familiespejder Aktivitetsmateriale til familiespejder Forord Velkommen til familiespejd. Vi har på de følgende sider samlet en lang række af vores populære lege som er klar til at blive afprøvet på vores familiespejdermøder.

Læs mere

Samarbejdsøvelser. Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen

Samarbejdsøvelser. Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen Samarbejdsøvelser Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen Indhold Indhold... 1 Tennisbolde og nedløbsrør... 2 Kravle igennem hulahopring... 3 Kravle igennem spindelvæv... 4 Binde knude...

Læs mere

Bilag 6 - Idræt Kompetencemål

Bilag 6 - Idræt Kompetencemål Bilag 6 - Idræt Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin deltage aktivt i basale, alsidige leg, udvikling af udvikling af en alsidig samarbejde

Læs mere

4. Soft adventure race for 3.- 5. klasse

4. Soft adventure race for 3.- 5. klasse 4. Soft adventure race for 3.- 5. klasse Af Martin Elmbæk Knudsen Seminarieadjunkt i idræt ved CVU Sønderjylland, Haderslev. Uddannet cand.scient Idræt og Sundhed fra Institut for Idræt og Biomekanik,

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Motorikken 1. Klasse

Motorikken 1. Klasse Motorikken Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund Indledning Vi vil med dette materiale være med til at opfordre og motivere alle lærere til at tage mere fat i den grundlæggende træning, og dermed på sigt udvikle

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Friluftsliv og naturforståelse

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Friluftsliv og naturforståelse Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Friluftsliv og naturforståelse November 2014 Fælles mål Vision Hensigten med valgfaget Friluftsliv og naturforståelse er, at eleverne gennem undervisning

Læs mere

Kvalitet i leg-læringstimerne.

Kvalitet i leg-læringstimerne. Kvalitet i leg-læringstimerne. Pædagogerne skal være med til at skabe de bedste betingelser for børnenes udvikling, de skal være med til at skabe fysisk og mental rum, som fremmer børnenes selvværd og

Læs mere

Udfordringen og vejledning hertil

Udfordringen og vejledning hertil Årstid: Hele året, men det anbefales, at mærket tages i de mørkere måneder Lokation: I en skov Forløbets varighed: 4 trin + en overnatning Udfordringen og vejledning hertil Kære ledere. I skal nu i gang

Læs mere

De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner

De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner Indholdsfortegnelse De pædagogiske læreplaner - konkrete handleplaner... 0 Mål for barnets personlige udvikling... 2 Mål for barnets sociale kompetencer...

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning. Idrætsludo

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning. Idrætsludo Idrætsundervisning Idrætsludo Læringsmål Eleven kan justere og udvikle aktiviteter. Eleven kan optimere aktiviteter til egen og gruppens bedste. Eleven opnår forståelse af hvad en god aktivitet er. Egne

Læs mere

4. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN IDRÆT

4. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN IDRÆT 42015-16 Lærer: Søren Jørgensen Forord til faget i klassen I faget vil eleverne arbejde idrætsformer, som er anderledes end det de deltager i inden for idrætsklubberne. Det grundlæggende i hele idrætsundervisningen

Læs mere

OrienteringsPatruljen

OrienteringsPatruljen OrienteringsPatruljen Sæt fokus på børn og unges kendskab til naturen og orienteringsløb Skab et sundt og aktivt friluftsliv Prøv : - Orienteringsløb - Lege i naturen - Adventureaktiviteter - Kurser og

Læs mere

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den

Læs mere

Orientering. Vi ses i skoven. Begynderinstruktion. sundt sjovt sejt - 16. sundt sjovt sejt - 1

Orientering. Vi ses i skoven. Begynderinstruktion. sundt sjovt sejt - 16. sundt sjovt sejt - 1 Vi ses i skoven sundt sjovt sejt - 16 Orientering sundt sjovt sejt - 1 Begynderinstruktion Indhold Indhold 2 Kortet 4 Målestok 4 Signaturer 5 Højdekurver 6 Nord er altid opad 7 Kompasset 8 Afstande 8 Skridttælling

Læs mere

Guide: Sådan tænder du et bål

Guide: Sådan tænder du et bål Guide: Sådan tænder du et bål Af: Henrik Vang Christensen, indehaver af www.børninaturen.dk Hvad bruger du som tænd kilde til at få gang i bålet? Hvor lang tid går der, inden du kan lave snobrød? Hvad

Læs mere

introduktion tips og tricks

introduktion tips og tricks Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig

Læs mere

Forløbsmærker i Orientering Ledervejledning

Forløbsmærker i Orientering Ledervejledning Forløbsmærker i Orientering Ledervejledning Beskrivelserne af forløbene er vejledninger, for I bestemmer selv indholdet af forløbsmærkerne for jeres egen afdeling. Det er dog en god idé at gruppens ledere

Læs mere

Undervisningsplan for idræt

Undervisningsplan for idræt Undervisningsplan for idræt Formål: Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige oplevelser og erfaringer opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der giver dem mulighed

Læs mere

Motorikken Børnehaveklasse

Motorikken Børnehaveklasse Motorikken Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund Indledning Vi vil med dette materiale være med til at opfordre og motivere alle lærere til at tage mere fat i den grundlæggende træning, og dermed på sigt udvikle

Læs mere

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte

Læs mere

Nu flyttes spanden til 2 meter fra start. Øvelsen gentages med gæt og kast og antallet af point noteres hvert pletskud giver nu 2 point.

Nu flyttes spanden til 2 meter fra start. Øvelsen gentages med gæt og kast og antallet af point noteres hvert pletskud giver nu 2 point. Naturskolerne.dk Kaste kogler i en spand Mål en linje på 4 meter op. Marker start (0 meter) tydeligt med en pind. Først stilles spanden 1 meter fra start. Hver elev samler tre kogler og får tre kast. Først

Læs mere

I vælger selv om I vil bruge kano, waders eller begge dele i jeres jagt.

I vælger selv om I vil bruge kano, waders eller begge dele i jeres jagt. Andejagt på søen På søen skal I fange ænder. Nogle af ænderne hviler på et ord som I skal sætte sammen til en sætning. en er på tid tiden begynder når I forlader nøglebaren. Jo hurtigere I er, jo flere

Læs mere

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig SKOVFITNESS SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig oplagt at bruge naturen til at trænede muskler, der ikke bliver brugt, når du løbetræner. Der mange gode grunde til at træne

Læs mere

KROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER

KROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER ELEVERNES LÆRING I IDRÆTSFAGET ANNO 2015 KURSUS DLF UCC - MAERSK KROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER Inge Regnarsson, UCC KROPSBASIS og PRAKSISFÆLLESSKABER PROGRAM - Kort oplæg rammesætning af kropsbasis

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3. og 4. klasse 2011/12

ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3. og 4. klasse 2011/12 ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3. og 4. klasse 2011/12 Gennem alsidige idrætslige oplevelser, erfaringer og refleksioner skal børnene opnå færdigheder og tilegne sig kundskaber, der giver mulighed for kropslig og

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 idræt. Formål 1.At eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb,

Læs mere

Intro. Plan. Evaluering. Dagplejebarnet i naturen. Inspiration. Dokumentation og tegn på læring. Forløb med læringsmål.

Intro. Plan. Evaluering. Dagplejebarnet i naturen. Inspiration. Dokumentation og tegn på læring. Forløb med læringsmål. Intro Inspiration Dagplejebarnet i naturen Plan Forløb med læringsmål Dokumentation og tegn på læring Evaluering Egen evaluering Fælles reflektion Udeliv Baggrund for projektet I dagplejen har vi arbejdet

Læs mere

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE Inklusion er ikke noget, nogen kan gøre alene. Det er en egenskab ved fællesskabet at være inkluderende, og der er store krav til inkluderende fællesskaber. Først og fremmest

Læs mere

5. Løb for livet. Folkeskolens fælles mål: Indledning

5. Løb for livet. Folkeskolens fælles mål: Indledning 5. Løb for livet Artiklen er skrevet af: Mette Laursen Bachelor i idræt og sundhed fra SDU Stud. Cand.scient Lars Lauridsen Bachelor i idræt og sundhed fra SDU Stud. cand. scient. www.enverdenudenfor.dk

Læs mere

TRANERNE. Den Røde tråd gennem tiden som mikrospejder.

TRANERNE. Den Røde tråd gennem tiden som mikrospejder. Den Røde tråd gennem tiden som mikrospejder. Møderne starter med flaghejsning Møderne slutter med mikroråb, håndtryk og spejderbror Alle møder i uniform og tørklæde på møder og ture Sange: Flagsangen,

Læs mere

Sprog. Kreativitet. Tryllefløjten Årshjul. 1.oktober 2013 til 30. september 2014

Sprog. Kreativitet. Tryllefløjten Årshjul. 1.oktober 2013 til 30. september 2014 Natur Krop Kreativitet Sprog Tryllefløjten Årshjul 1.oktober 2013 til 30. september 2014 Vi har som udgangspunkt for det pædagogiske arbejde fokus på fire temaer i ovennævnte periode. Temaer der er en

Læs mere

Slackline. Balance koordination motorik styrketræning højt humør. - som en integreret del af idrætsundervisningen

Slackline. Balance koordination motorik styrketræning højt humør. - som en integreret del af idrætsundervisningen Slackline Balance koordination motorik styrketræning højt humør - som en integreret del af idrætsundervisningen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Introduktion...2 Hvad er slackline?...2 Slackline

Læs mere

Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole

Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole Overordnede mål for 0-klasse Undervisningen i 0.klasse er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med barnets alsidige personlige udvikling, ved at give

Læs mere

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot bruge

Læs mere

Teambuilding på 7. årgang

Teambuilding på 7. årgang Teambuilding på 7. årgang På 7. årgang fordeles skolens elever på linjer efter interesse, hvilket bevirker, at eleverne ved indgangen til 7. klasse skal til at indgå i nye fællesskaber. Fællesskabet i

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Selam Friskole. Fagplan for Idræt

Selam Friskole. Fagplan for Idræt Selam Friskole Fagplan for Idræt Formål Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner

Læs mere

OL alternative konkurrencer

OL alternative konkurrencer OL alternative konkurrencer OL kan bruges som en sjov og alternativ aktivitet for deltagere i alle aldre, dog vil disciplinerne passe bedst fra U-10 spillere og opad. Disciplinerne kan plukkes og bruges

Læs mere

RANTZAUSMINDE SKOLE. Orientering om idrætsundervisningens indhold på Rantzausminde Skole. Eks. Idræt.et fag med holdninger!

RANTZAUSMINDE SKOLE. Orientering om idrætsundervisningens indhold på Rantzausminde Skole. Eks. Idræt.et fag med holdninger! RANTZAUSMINDE SKOLE Velkomst: Denne folder er blevet til i et samarbejde mellem, skolen, elever og forældre. Idræt i skoleregi er mere et procesorienteret end et produktorienteret forløb, hvor den enkelte

Læs mere

Modulbeskrivelser for Scout College Explorer

Modulbeskrivelser for Scout College Explorer for Scout College Explorer Der vælges moduler, så der booket omtrent 20 moduler pr. person. Banket, Aha-oplevelse og madmoduler er valgt på forhånd og kan ikke ændres. Derudover skal der vælges et tidspunkt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder Primære sanser.5 Få pulsen op...9. Science

Indholdsfortegnelse. Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder Primære sanser.5 Få pulsen op...9. Science 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013... 4 Primære sanser.5 Få pulsen op...9 Sprog Science 2 Fatkaoplysninger Institutionens navn Tovværkets Børnegård Adresse Grådybet 75, 6700

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

orientering Lær at finde vej

orientering Lær at finde vej orientering Lær at finde vej Fotos: Jan Hauerslev/Kurt Jørgensen Hvad er orientering? Orientering handler om at finde vej mellem et antal punkter - kaldet poster - ved hjælp af et kort. I den traditionelle

Læs mere

Prøve i idræt. - hvordan??

Prøve i idræt. - hvordan?? Prøve i idræt - hvordan?? Hvad går prøven ud på? Eleverne skal prøves i deres idrætslige kompetencer i en gruppeprøve, som er til udtræk i den naturvidenskabelige fagpulje Eleverne skal selv sammensætte

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne:

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Barnets alsidige udvikling i aktiviteterne i SFO: SFO s praksis nu og her. SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Personlige

Læs mere

Introduktion. 1 Kort & Kompas. Søren P. Petersen, DVL Lyngby

Introduktion. 1 Kort & Kompas. Søren P. Petersen, DVL Lyngby Introduktion Søren P. Petersen DVL Lyngby 1 Søren P. Petersen, DVL Lyngby Program 11.00 Velkommen 11.30 Verdenshjørnerne 11.45 set - introduktion 12.00 Frokost 12.30 Pejling - introduktion 12:45 Øvelse

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Gunhilds dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47

Gunhilds dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47 Gunhild s dagpleje Gunhilds dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47 Gunhild Rask Jensen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Pædagogisk praksis handleplan Tusindbenshuset 2011-2012

Pædagogisk praksis handleplan Tusindbenshuset 2011-2012 Pædagogisk praksis handleplan Tusindbenshuset 2011-2012 Indhold Forord...3 Vuggestuen...4 Pædagogiske praksisbeskrivelser...4 Daglig rutine...4 Samling...4 Når vi skal ud...4 Vaske hænder...5 Det planlagte...5

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

Denne folder er udarbejdet af personalet i Skovtrolden - maj 2009. Ansvarlig leder: Anni Skovgaard Nielsen

Denne folder er udarbejdet af personalet i Skovtrolden - maj 2009. Ansvarlig leder: Anni Skovgaard Nielsen Denne folder er udarbejdet af personalet i Skovtrolden - maj 2009. Ansvarlig leder: Anni Skovgaard Nielsen Børnehaven SKOVTROLDEN Holmen 8, Bjerre, 8783 Hornsyld. Tlf 75681602 email: skovtrolden@hedensted.dk

Læs mere

ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3.klasse Henrik Stougaard

ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3.klasse Henrik Stougaard ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3.klasse 2012-2013 Henrik Stougaard PERIODE TEMA Kroppen og dens muligheder Idrættens værdier Idrætstraditioner og -kulturer Indhold Organisering og arbejdsformer Evaluering Uge 33

Læs mere

DEN SEJE. Niveau 2 Grønsmutter. Årstid Hele året. Forløbets varighed 3 trin + en eftermiddag/ aften BÅLMAGER

DEN SEJE. Niveau 2 Grønsmutter. Årstid Hele året. Forløbets varighed 3 trin + en eftermiddag/ aften BÅLMAGER Niveau 2 Grønsmutter Årstid Hele året Forløbets varighed 3 trin + en eftermiddag/ aften Formål Bålmager niveau 2 fokuserer på kogebålet. Grønsmutterne skal lære at lave mad over et bål. Et godt kogebål

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne.

Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne. Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne. Personlige kompetencer. - At styrke selvtillid og selvværd. - At barnet kan give udtryk for egne følelser og troen på sig selv - At børnene udviser empati

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

MTB Sundhed og Trivsel Fysisk træning. Eleven har viden om faglige anbefalinger til idrætsvaner

MTB Sundhed og Trivsel Fysisk træning. Eleven har viden om faglige anbefalinger til idrætsvaner Mountainbike [et skal forholde sig til tre Mountainbike. Fagets formål: Det centrale i faget er at udvikle elevernes kompetencer indenfor fysisk udfoldelse og lære eleverne glæden ved fysisk udfoldelse.

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Satellit af BKO Charlottenlund Fort. Aktivitetshæfte Sanselege for børnehavebørn

Satellit af BKO Charlottenlund Fort. Aktivitetshæfte Sanselege for børnehavebørn Satellit af BKO Charlottenlund Fort Aktivitetshæfte Sanselege for børnehavebørn Udarbejdet af: MOtivaTION ApS for Gentofte Kommune, Gentoftegade, Ordrup, Dyssegård og Vangede Bibliotek 02-03-2015 Sansebane

Læs mere

Det er aldrig for sent at begynde at træne. - vi kan gøre det bedre!

Det er aldrig for sent at begynde at træne. - vi kan gøre det bedre! Hold dig aktiv hver dag Det er aldrig for sent at begynde at træne - vi kan gøre det bedre! Vejledning Når du bliver ældre og skridtene lidt kortere, kan det være fristende at give lidt efter og gøre mindre

Læs mere

Det er aldrig for sent at begynde at træne. - vi kan gøre det bedre!

Det er aldrig for sent at begynde at træne. - vi kan gøre det bedre! Hold dig aktiv hver dag Det er aldrig for sent at begynde at træne - vi kan gøre det bedre! Når du bliver ældre og skridtene lidt kortere, kan det være fristende at give lidt efter og gøre mindre for holde

Læs mere

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag.

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Læreplanen omhandler følgende 6 temaer: 1. Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2. Sociale

Læs mere

i de nordiske lande Frihed, naturoplevelser og spænding! Berndt Sundsten & Jan Jäger FØRSTE BOG OM Friluftsliv

i de nordiske lande Frihed, naturoplevelser og spænding! Berndt Sundsten & Jan Jäger FØRSTE BOG OM Friluftsliv Friluftsliv har altid fristet os mennesker. Vi kan tage på spændende ture overalt langt væk eller lige rundt om hjørnet. Vi kan tage på tur i flere uger, eller vi kan tage på tur en dag eller nogle timer.

Læs mere

Læreplanen vil fremover være en del af vores virksomhedsplan - placeret under det pædagogiske arbejde.

Læreplanen vil fremover være en del af vores virksomhedsplan - placeret under det pædagogiske arbejde. Indledning. I den pædagogiske læreplan er s mål for de 6 kompetencer beskrevet og derefter, hvordan vi vil. Læreplanen skal løbende evalueres vi skal observere og evaluere og derudfra analysere, hvad det

Læs mere

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Idræts- og bevægelsesprofil på Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Indhold Forord... 3 Hvorfor vil vi have en idræts- og bevægelsesprofil?... 4 Hvad er ATK?... 5 Vildbjerg Skole... 6 0.-2.

Læs mere

De 3 årige børn 2 voksne. Naturen og naturfænomener. Skoven. Sproglig udvikling

De 3 årige børn 2 voksne. Naturen og naturfænomener. Skoven. Sproglig udvikling Detailplan skema Trin 2 Eventuelt overordnet ramme for hele året: Aldersgruppe og antal børn: Deltagende voksne: Tidsramme: Tema: Temaemne: Fokus: Alsidig personlig udvikling, Sociale kompetencer eller

Læs mere

FOTO S: JAN HAUE RSLEV

FOTO S: JAN HAUE RSLEV j e v e d n i f t a L ær også tværfagligt Orientering i undervisningen - FOTO S: JAN HAUE RSLEV! EJ V E D N FI AT R LÆ ED M G N A G I KOM GODT Lær at finde vej består af et skoleundervisningsforløb, der

Læs mere

Fange haletudsens hale

Fange haletudsens hale Fange haletudsens hale Cirka 10 børn danner en cirkel som forstiller haletudsens store krop, og 3-4 børn danner haletudsen hale. Det vil sige at cirka 14 børn en haletudse. Derudover skal 3 børn holde

Læs mere

RELATIONER TEORI METODE PRAKSIS. Målgruppe. Mål. Varighed Forberedelse

RELATIONER TEORI METODE PRAKSIS. Målgruppe. Mål. Varighed Forberedelse DRILLE MED NAVNE Målgruppe Nye elevhold, hvor eleverne ikke kender hinandens navne endnu. Ikke alt for store grupper. Mål - At lære hinanden at kende - At opnå en høj grad af koncentration Varighed Varigheden

Læs mere

Sæt fokus på det aktive liv Vi sætter fokus på det aktive liv for at:

Sæt fokus på det aktive liv Vi sætter fokus på det aktive liv for at: Sæt fokus på det aktive liv At bevæge sig både fysisk og mentalt er vigtigt igennem hele livet. I Favrskov Kommune sætter vi derfor fokus på dagligdagens små aktiviteter til at styrke krop og sind. Når

Læs mere

Floorball. Undervisningsmateriale. Dansk Floorball Union Uddannelse skole - indskoling

Floorball. Undervisningsmateriale. Dansk Floorball Union Uddannelse skole - indskoling Floorball Undervisningsmateriale Udarbejdet i samarbejde med Hørsholm Rungsted Floorball Klub 1 Indhold Rammerne... 4 Storytelling... 4 Opvarmning... 4 Fælles øvelser... 4 Stationsbaserede øvelser... 5

Læs mere

Idræt er skolens bevægelsesfag - og det er vigtigt for ALLE.

Idræt er skolens bevægelsesfag - og det er vigtigt for ALLE. Idræt er skolens bevægelsesfag - og det er vigtigt for ALLE. indholdsfortegnelse - hvorfor er idræt godt for dit barn - Idrætsundervisningen på SVMF - idræt i indskolet (0.-3. Klasse) - Idræt i mellemtrinnet

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv

Læs mere

Vejledning til LUS spørgeskema

Vejledning til LUS spørgeskema Vejledning til LUS spørgeskema Det vil være en god idé at udarbejde en skriftlig vejledning, som kan udleveres til løberen. Dels så løberen kan få lidt hjælp, men også således at forældre får lidt information

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Ud med indskolingen -oplæg om udeskole

Ud med indskolingen -oplæg om udeskole Ud med indskolingen -oplæg om udeskole Hvordan defineres udeskole Hvad kræver det af lærerne og pædagogerne Hvordan arbejder vi med udeskole Eksempler/billeder fra egen praksis En lille ide øvelse Forskellige

Læs mere

Pionering. www.1hag.dk. Indholdsfortegnelse

Pionering. www.1hag.dk. Indholdsfortegnelse Pionering Pionering er spændende! En udfordring til patruljens evne til at løse en opgave ved hjælp af fantasi og en mængde energi, tov og rafter! Pionering er en fælles opgave for hele patruljen, og mange

Læs mere