Aktiv Rundt. i Danmark klasse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aktiv Rundt. i Danmark. 6.-7. klasse"

Transkript

1 Aktiv Rundt i Danmark klasse 3

2 Indledning Hæftet du nu har i hånden er et inspirationshæfte lavet til lærerne i klasse i forbindelse med aktivitetskampagnen Aktiv rundt i Danmark. Hæftet kan bruges som inspiration i forbindelse med kampagnen, men kan også bruges udover dette i den almindelige idrætsundervisning. Der er lavet et eget hæfte for lærere i klasse. Hæftet, som er udarbejdet i samarbejde med Danmarks Idræts-Forbund, kan tillige indgå som undervisningsmateriale i Danmarks Idræts-Forbunds kursusvirksomhed. Aktiv rundt i Danmark arrangeres af CVU Sønderjylland. Indsatsen støttes af Danmarks Idræts-Forbund, Føde vare - styrelsen og Tress. Indsatsen er første tiltag fra Skoleidrættens Udviklingscenter, et samarbejde mellem CVU Sønderjylland og Dansk Skoleidræt. Aktiv rundt i Danmark er en sjov konkurrence, hvor det gælder om at være den klasse, der er mest aktiv i Danmark. Kampagnen er rettet mod elever i klasse (7-15 år) og vil foregå i perioden 25. september til 13. oktober Målet med kampagnen er at få flest muligt i gang med fysisk aktivitet og spise sund mad i løbet af de uger, som kampagnen strækker sig over. Hver elev skal være aktiv mindst en time hver dag. For at motivere til dette arrangeres en konkurrence mellem de deltagende klasser på hvert enkelt klassetrin. Målet for hver klasse er at bevæge sig rundt i Danmark i løbet af kampagneperioden. Inspirationshæftet er lavet for at give inspiration til idrætslærere/lærere, både i den daglige undervisning og forbindelse med Aktiv rundt i Danmark. Hæftet er bygget op i 7 forskellige kapitler/temaer. I hvert kapitel tager vi ud gangs punkt i fælles mål for idræt, og ønsker at give bud på hvilke aktiviteter man kan lave for at nå de fælles mål for idræt indenfor dette tema. Vi ønsker også at give bud på, hvordan man kan differentiere undervisningen, både i forhold til de forskellige klassetrin og indenfor hver enkelt klasse. Til slut kommer vi med forslag til hvordan aktiviteterne evalueres. Vi giver også tips til litteratur og interessante Internet sider. Se for mere information. NY KOMMER Kapitel 1, Når bolden er rund Hæftet starter med Når bolden er rund, som viser forskellige varianter af boldspil. Det handler om individuelle færdigheder med bolden, om at spille med andre og om at spille mod andre. Det er boldspil, boldbasis, teambold og spiludvikling for små og store boldspillere. Kapitlet er delt op efter klassetrinnene klasse, klasse og klasse. For hvert klassetrin gennemgås de fælles mål for disse klassetrin, forslag til aktiviteter, undervisningsdifferentiering og evaluering. Til sidst kommer litteraturhenvisning og bilag. Eksemplet er bygget progressivt op, så de individuelle færdigheder er beskrevet i klassetrin, småspil i klassetrin og i klasse tages der udgangspunkt i større spil. Kapitel 2, Legen med i redskabsgymnastik Her vil der blivet givet bud på, hvordan legen kan inddrages i redskabsgymnastikken på klassetrinnene klasse, klasse og klasse. Redskabsgymnastik indeholder helt særlige muligheder for at lære at tumle sin krop. De mange alsidige påvirkninger som fx rotationer, lange svæv, skruebevægelser, støtte på armene med mere adskiller sig fra de påvirkninger kroppen erfarer i både boldspil, atletik, svømning, dans og friluftsaktiviteter. Den kropskontrol, der udvikles i gymnastikkens spring og behændighedsøvelser, er unik i idrætten. Hensigten med dette kapitel er at inddrage den kropslige leg i redskabsgymnastikken især fordi der i legen kan skabes et fundament for læring af andre gymnastiske færdigheder. I kapitlet gives der en præcisering af trinmål i relation til redskabsgymnastikken, og der gives eksempler på opvarmningslege til anvendelse på alle klassetrin. Kapitlet forholder sig løbende til undervisningsrollen, organisering, differentiering og evaluering. Kapitel 3, Rytmedunke og rytmedrenge Rytmedunke og rytmedrenge giver først og fremmest eksempler på undervisning i emnet musik, bevægelse og udtryk eksempler som er lette at gå til også for den underviser, som er uerfaren i emnet. Kapitlet er altså ikke for eksperten, men for novicen. Kapitlet præsenterer eksempler på rytmiske danse og aktiviteter, der alle tager udgangspunkt i trinmål for de forskellige klassetrin. For overskuelighedens skyld er de rytmiske danse og lege placeret i to kategorier: klasse og klasse. Men i praksis kan de præsenterede lege og danse anvendes og sprede glæde både i 3. som i 10. klasse. Kapitlet forholder sig til underviserrolle, progression, differentiering og evaluering. 4

3 Kapitel 4, Tværfaglighed og idræt Dette kapitel handler om tværfaglighed og idræt. Kapitlet har til formål at sprede inspiration og motivation til landets folkeskolelærere med henblik på at tænke utraditionel undervisning ved hjælp af idræt - underforstået bevægelse og leg. Kapitlet giver ideer til, hvordan man som folkeskolelærer kan være med til at forandre den stillesiddende dagligdag hos eleverne ved at skabe bevægelsesvaner, hvor kroppen eksempelvis inddrages i indlæringen af grammatiske regler eller matematiske formler. Både under de Fælles Mål for idræt og de generelle Fælles Mål opfordres der til tværfagligt samarbejde, og i dette kapitlet ønsker vi at give bud på, hvordan det kan gøres. Kapitlet er delt op i afsnit efter klassetrinnene klasse, klasse og klasse. I hvert afsnit er der to til tre bevægelsesaktiviteter, der fokuserer på bevægelse, leg og faglig kompetence. Løbende i kapitlet præsenteres eksempler på variation af bevægelsesaktiviteterne. Kapitlet afsluttes med et afsnit om differentiering og flere muligheder for variation samt et afsnit om evaluering. Kapitel 5, Adventure Race udfordringer i naturen Her gives en indføring i Adventure Race, som er et løb, der indebærer holdsamarbejde, alsidige udfordringer i naturen og fysisk udholdenhed. Denne kombination placerer Adventure Race som friluftssport, dvs. en hybrid af sport og friluftsliv. Adventure Racing kendes også under betegnelsen idrætscross eller multisport, og disciplinen er et forholdsvis nyt og ubeskrevet blad i skoleidrætten. En naturlig del af ethvert adventure race er elevernes egen orientering fra sted til sted. Det kan derfor lette forståelsen af et adventure race ved at betragte det som et orienteringsløb krydret med alsidige udfordringer. I kapitlet vil trinmålene i idrættens Fælles Mål blive beskrevet dvs. hvilke udfordringer (eller læringsmuligheder) vi kan give skolebørn ved at anvende Adventure Race i skoleidrætten. Der vil blive givet et eksempel på afviklingen af et Adventure Race, og til forskel fra andre kapitler tager dette kapitel kun udgangspunkt i et eksempel på Adventure Race 9. klassetrin. Kapitlet giver også retningslinjer for, hvilke didaktiske overvejelser underviseren bør gøre sig, og forholder sig til differentiering og evaluering. Kapitel 6, Kost og fysisk aktivitet Dette kapitel sigter mod at give viden om hvad, hvorfor og hvordan man bør spise og drikke før, under og efter man dyrker motion, træner eller i det hele taget er fysisk aktiv. Kapitlet ligger i sin opbygning op til at eleverne selv, gennem løsning af opgaver, skal reflektere over egne vaner og livsstil i forhold til sund kost og fysisk aktivitet. Til hver opgave er der beskrevet en eller flere løsningsmuligheder, så det er muligt for underviseren at differentiere undervisningen. Opgaverne er ikke rettet mod specielle klassetrin, så underviserens valg af opgavetype og løsningsmulighed må afhænge af elevernes kundskaber og færdigheder inden for området snarere end elevernes klassetrin. Nogle opgaver er suppleret med informerende tekst samt henvisning til Internetsider. Nogle opgaver skal løses på nettet. Nogle af opgaverne er forsynet med henvisning til bilag, der indeholder oplysninger, skemaer, uddybende kommentarer m.m. Den teori, der er knyttet til opgaverne og skal formidles til eleverne, uddybes med links og tips til læreren sidst i hvert afsnit. Kapitel 7, At stå på egne ben om kropsbevidsthed, form og balance Dette kapitel handler om test af koordination, balance, muskelstyrke, hurtighed og udholdenhed hos børn i for skellige alderstrin. Der bliver taget udgangspunkt i Trinmål for de forskellige klassetrin, og der gives bud på forskellige tests man kan gennemføre for at teste om målene er nået. Kapitlet tager også det at sætte sig mål op og hvordan man når dem. At teste børns fysiske præstationsevne kan synes ekstra relevant i forhold til den megen debat om sundhed og manglende fysisk aktivitet, som vi i øjeblikket er vidner til, og de beskrevne tests kan selvfølgelig bruges i den kontekst, men testene kan også bruges for idrættens egen skyld. Uanset færdighedsniveau stiller næsten alle idrætsgrene væsentlige fysiske krav til idrætsudøveren, og en god fysisk form kan derfor skabe grundlaget for en god idrætspræstation. Jo bedre balance, koordination, kondition, styrke, hurtighed osv., jo bedre er forudsætningerne for at præstere i fx atletikkens discipliner, boldspil, gymnastik, skolegårdens lege mv. Vi håber, du vil få et godt udbytte af hæftet, og vil få mange gode ideer til din undervisning! Venlig hilsen Hilde Elise Hansen Projektleder, CVU Sønderjylland Aktiv rundt i Danmark 5

4 6

5 Indholdsfortegnelse Indledning (Ny under udarbejdelse) 1 Basisfriluftsliv Indledning Aktivitetsområder Lærerens didaktiske og metodiske overvejelser Undervisningens formål og evaluering Friluftslivspædagogik Aktiviteter 1) Bål og bålaktiviteter Sådan laves ild Sådan laves bål Båltyper Eksempler på opgaver 2) Knob og rebaktiviteter Basis knob Eksempler på opgaver 3) Orientering med kort og kompas Kompas Fra kort til landskab Fra landskab til kort (udtagning af kompaskurs) og krydspejling Forskellige orienteringsløbs typer kompas, skridtælling og grovorientering Forskellige orienteringsløbs typer finorientering, uden kompas Orienteringslege Eksempler på opgaver Perspektivering mangekamp eller overnatning på skolens fodboldbane Relevant litteratur og henvisninger 2 Friluftslivslege i nærområder. Indledende didaktiske overvejelser Indhold Klynge af slanke løvtræer med 3-10 meter imellem hver enkelt træ - Kend dit træ - Røre træer - Blindeguide - Følg snoren - Blinkeleg - Sidde alene Lege med mange små, korte pinde/grene - Trætrold - Patøk - Naturjonglør - Kastetrekant - Find pinden Lege med længere grene - Kæpspring - Trækkekamp - Robin Hood-kamp - Stikke Palles øje ud Lege på åbent område med træer i baggrunden - Hvor er vi? - Find natur - Byttedyr - Sporrally - Tidsfornemmelsesleg - Find 5 fejl - Affaldsstafet - Naturskjul Lege i strandsand ved vandet - Minefelt - Sandslot - Slå smut - Hjertemuslingekamp - Fodsporsleg Differentiering Evaluering Litteratur 3 Tværfaglighed og idræt Indledning Matematikmikado Dansk stationstræning OL på tværs Kælkning Knap-stafetløb Bordtennisturnering Hjernemaraton Evaluering Litteratur 4 Soft adventure race udfordringer i naturen Indledning Målsætning Eksempel på soft adventure i temauge Didaktiske overvejelser Skiløb Vandring på A-buk Stridsvognsræs Kvadrat-reb Bike & run Elever arrangerer soft adventure Edderkoppespind Vandtransport 2 mand i 2 meters højde Find en natur-ting Puslespil Miniorienteringsløb i skoven Gummistøvlekast Præcisionskast Skovfrisbee Kædestafet 7

6 Rebbaner Kompaskurs med kort Kompaskurs uden kort Målsætning prioritering af læringsmuligheder Differentiering Evaluering Litteraturliste 5 Løb for livet Folkeskolens fælles mål Indledning Friluftsliv Den lille gruppe Undervisningsforløb Aktiviteter Startlege Tyren i det røde hav Menneskememory Sortering Over/under/rundt om leg Træk hinanden over på dit eget hold Plukke gulerødder Bytte træ Sten, saks og papir Æg, kylling, øgle og supermand Tovtrækning Fysiske aktiviteter Fra en bænk til en anden Den første ankommet til ulykke byg båre Keglekast Flytte vand fra en balje til anden Frisbee Haikudigt Hvad er afstanden? Tælle trekanter eller firkanter/kvadrat/rektangel Bind en knude på rebet Tændstiklege Samfundsspørgsmål Presenning Natur og omtanke Kims leg Hvad hører til naturen? Lav ild Naturkunst Blindgang Blindetræ Litteratur 6 Lejrliv En god naturoplevelse hvad er det? Lejrliv og fælles mål Lejrliv som aktivitet Telt Bivuak Bivuak med blækspruttearme Bivuak med træskelet Toilet Affald Aktiviteter ved bål Plankning af fisk eller bøffer Hvem kan først og få en gryde vand til at koge over bål? Hvem kan hurtigst brænde snoren over med et bål? Generelt om ophold/overnatning og færdsel i naturen Undervisningsdifferentiering - hvordan Evaluering af aktiviteterne Litteratur og link til hjemmesider 7 Aktiviteter i skov og ved vand (vandløb, sø og strand) Aktiviteterne og fælles mål Aktiviteter i skov og ved vand (vandløb, sø og strand) Skovkrig Stafetskydning* Skovpetanque Kævlekast* Fange O-løb* Sporleg i skoven Naturlotteri ved vand Stenlege* Det store Le Mans løb Bogstavleg i naturen* Pind i vand Find 10 fejl i naturen* Orienteringsfangeleg Fangeleg over bæk* Puslespil saml og find Evaluering af aktiviteterne Litteratur og link til hjemmesider 8 Mad og bevægelse Indledning... Fælles Mål Opgaverne OPGAVE 1 - Aktivering af elevernes viden om sundhed, mad og madvaner Hvad er sundhed?... Hvad ved du om kost? Madkanon Sund mad / usund mad Klassens sundhedsprofil OPGAVE 2 - De 8 kostråd Spis frugt og grønt OPGAVE 3 - De 8 kostråd Spis fisk og fiskepålæg OPGAVE 4 - De 8 kostråd Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød OPGAVE 5 - De 8 kostråd Spar på sukker OPGAVE 6 - De 8 kostråd Spar på fedtet OPGAVE 7 - De 8 kostråd Spis varieret og bevar normalvægten OPGAVE 8 - De 8 kostråd Sluk tørsten i vand OPGAVE 9 - De 8 kostråd Vær fysisk aktiv OPGAVE 10 - Handling/forandring OPGAVE 11 - Evaluering Links til inspiration, baggrundsviden og undervisningsmaterialer 8

7 1. Basisfriluftsliv Af Martin Johnsen Uddannet Cand. Scient. med hovedfag i idræt og sidefag i biologi ved Århus Universitet 2007 og bachelor i Nordisk Friluftsliv. Ansat som en del af friluftsvejledergruppen på DGI Karpenhøj. Ansvarshavende redaktør for Dansk Friluftsliv, medlemsblad for Dansk Forum for Natur- og Friluftsliv. Friluftsmæssig baggrund: Aktivt allround udemenneske, klatrevægsinstruktør og havkajakinstruktør. Indledning Idræt forbindes ofte med fysisk aktivitet, sved på panden og høj puls. I flg. Sundhedsstyrelsen defineres fysisk aktivitet som: Ethvert muskelarbejde der øger energiomsætningen. 1 Fysisk aktivitet betegner dermed ikke kun sport og idræt, men også leg og anden bevægelse med kroppen herunder friluftsliv og friluftslivsaktiviteter. Før i tiden var det primært familiens rolle at sikre børns og unges socialisering til friluftsliv. Sådan er det ikke længere, idet andre institutioner i samfundet herunder skolen i højere grad har overtaget familiens rolle. Det kan derfor argumenteres for værende vigtigt, at børn og unge bliver bevidstgjort om friluftslivets muligheder i skoleregi herunder basisfærdigheder i friluftsliv, hvis de skal øge deres chancer for at være vedholdende med friluftslivsaktiviteter senere i livet. 2 I trinmålene for faget idræt efter 7. klassetrin står bl.a.: At eleverne skal have tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til: 1) at organisere og gennemføre forskellige idrætslige lege, spil og aktiviteter, 2) afprøve forskellige aktiviteter i samspil med og i respekt for naturen og 3) planlægge og gennemføre orienteringsaktiviteter i forskelligt terræn. Desuden skal eleverne udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter, organisere oplevelser og situationer, hvor bevægelse indgår samt kende til forskellige motionsformer. 3 Denne artikel vil tage udgangspunkt i de færdigheder basisfriluftsliv bygger på og derved give eleverne kundskaber og færdigheder indenfor de elementer af friluftslivet, som går igen, hvad enten man skal på vandretur, cykeltur, kanotur etc. Traditionelt friluftsliv er kendetegnet ved overskud af tid og underskud af udstyr, hvilket står i kontrast til det moderne kulturelle samfund, som er kendetegnet ved underskud af tid og overskud af teknologisk udstyr. De efterfølgende beskrevne aktiviteter vil tage udgangspunkt i så lidt og enkelt udstyr som muligt, hvormed undervisningen indenfor aktiviteterne kan igangsættes efter en kort forberedelsesfase fra lærerens side. Aktivitetsområder Artiklens fokus vil være rettet mod praktiske færdigheder indenfor tre aktivitetsområder herunder give konkrete forslag til forskellige opgaver, differentierings- og evalueringsmuligheder både henvendt til læreren og selve aktiviteten. De tre aktivitetsområder er: 1. Bål og bålaktiviteter 2. Knob og rebaktiviteter 3. Orientering med kort og kompas I nedenstående afsnit fremlægges forskellige måder hvorpå læreren kan planlægge, differentiere og evaluere de tre aktiviteter ud fra et større læringsperspektiv. I efterfølgende afsnit, under selve aktivitetsbeskrivelserne, fremlægges derudover forskellige opgave-, differentierings- og evalueringsmuligheder rettet mod de enkelte aktiviteter. Lærerens didaktiske og metodiske overvejelser Undervisningens formål og evaluering Formålet med de enkelte aktiviteter og den efterfølgende evaluering kan være forskelligt afhængig af, hvilke trinmål for faget idræt læreren ønsker opnået. Eksempelvis kan følgende tre formål danne rammen om de tre aktiviteter: 1. Under aktiviteten kan lærerens fokus være rettet mod gruppens dynamik herved bliver aktiviteten en samarbejdsøvelse. Hvordan udviser de enkelte elever samarbejdsevne og social opmærksomhed? Er nogle elever mere styrende end andre? Hvilke elever påtager sig lederrollen i gruppen? osv. I en efterfølgende evaluering kan læreren påpege vigtigheden af en demokratisk proces, samarbejde, social opmærksomhed, gruppedynamik, folkeoplysning, at samarbejde i et uforpligtende fællesskab osv. 2. Formålet med den pågældende aktivitet kan også være at eleverne tilegner sig praktiske færdigheder. I aktiviteten er der fokus på, at de enkelte elever tilegner sig kundskaber og egenfærdigheder indenfor basisfriluftslivets rammer. 9

8 3. Aktiviteterne kan også sættes ind i et større perspektiv. At eleverne skal lave bål, fordi de skal have noget at spise, at de skal bygge en bivuak, fordi ly for natten er en nødvendighed for at kunne sove godt under primitive forhold eller at de skal lære at orientere sig i naturen for ikke at fare vild. Evalueringen kan eksempelvis tage udgangspunkt i en snak om menneskets basale behov eks. jf. Maslows behovspyramide. 4 At give eleverne en fornemmelse af at noget er større end dem selv, når de befinder sig i naturen, og de derved skal tage andre forholdsregler end når de befinder sig i trygge rammer i hverdagen. Friluftslivspædagogik I forbindelse med undervisning i friluftsliv tales der ofte om vejledning i friluftsliv. Vejledning fremstår som et mål og et ideal for formidling af friluftsliv uanset konteksten. De pædagogiske grundprincipper bygger bl.a. på induktiv læring, mesterlæring, situationel og kontekstuel læring. Elementet af induktiv læring og mesterlæring bygger på forholdet mellem vejlederen (læreren) og eleverne, mens den situationelle og kontekstuelle læring mere henviser til situationen, hvori læringen foregår. Det induktive princip knytter sig til erfaringspædagogikken, som er kendetegnet ved learning by doing og læring i situationen. Mesterlæreprincippet bygger på læring gennem handling og refererer traditionelt til den måde, hvorpå unge stod i lære hos en mester, og måden de blev indført i de færdigheder, kundskaber og værdier, som knyttede sig til det pågældende håndværk. Situationel og kontekstuel læring beror på at eksempelvis tekniske færdigheder ikke læres isoleret men i selve situationen. Næste gang man befinder sig i en lignende situation, så genkaldes situationen, hvori man lærte det. Det er situationen som kontekst for læring. For vejlederen gælder det om at skabe meningsfulde og autentiske situationer, således at læringen sker i den aktuelle situation nu fryser vi, nu laver vi bål/tager varmere tøj på, nu er vi sultne, nu spiser vi osv. Det er klart, at læreren må tilpasse undervisningsforløbet, så de enkelte aktiviteter passer ind i skolens rammer for undervisning eksempelvis i en dobbeltlektion. Et helt andet udgangspunkt er, hvis skolen tillader en hel temadag, hvor eleverne kan arbejde med at udvikle forståelse for og tilegnelse af færdigheder indenfor basisfriluftsliv. Aktiviteter Nedenstående beskrives de tre aktiviteter. De enkelte aktiviteter og færdigheder vil blive beskrevet og illustreret med tegninger og billeder. 1) Bål og bålaktiviteter Menneskets brug af ild kan påvises langt tilbage i historien, hvorved ildens og bålets betydning for friluftslivet er enormt det er stedet for varme, mad, lys, gløder, tryghed, historiefortælling, socialt samvær etc. Det er ikke vanskeligt at lave bål, men kendskab til forskellige optændingsmetoder, båltyper og bålaktiviteter kan være medvirkende til en større glæde og frihed i forbindelse med friluftsliv. Bålaktiviteterne kan foregå i et hjørne på skolens fodboldbane, hvis ikke skolen har en indrettet bålplads. I den forbindelse skal man være opmærksom på sikkerheden og mulig brandfare! Sådan laves ild For at gnister, gløder eller ild kan opstå kræves varme, brændsel og ilt. Der findes mange forskellige måder at lave gnister, gløder og ild på: Ild med tændstikker/lighter: Den nemmeste måde at få ild på er ved at bruge en tændstik eller en lighter. Gnister med flint og stål: Med en flintesten og et stykke stål kan man, ved at slå dem sammen, frembringe gnister. Gnisterne skal fanges i et letantændeligt materiale (se nedenfor under: sådan laves bål). Som stål kan anvendes en gammel fil (spørg skolens pedel om han har nogle liggende). Metoden kræver øvelse. Gløder med forstørrelsesglas og sol: På solrige dage kan solens stråler bruges til at lave ild. Ved brug af et forstørrelsesglas kan solens stråler centreres på et letantændeligt materiale. Ved at bevæge forstørrelsesglasset op og ned mellem solen og materialet vil solens lys ses som en lille lysende prik det er den rigtige afstand. Røgen vil hurtigt begynde at stige, hvorefter der er gløder til bålet. Eleverne kan tage et forstørrelsesglas med hjemmefra. Gnister med strygestål: I grejbanker kan lejes strygestål. Ved at køre en kniv ned at strygestålet frembringes gnister, som fanges i et letantændeligt materiale. Metoden kræver lidt øvelse. Gløder med ildbue og boretræ: En sværere måde at frembringe gløder på er ved at bruge en ildbue og et stykke boretræ. Ved at trække buen frem og tilbage skabes varme og gløder mellem boretræet og den klods boretræet hviler på. I kanten på hvileklodsen laves et V-snit, hvorigennem gløder kan falde ned på et letantændeligt materiale. Der benyttes et stykke træ til at presse på boretræet ovenfra. Metoden er langsom og besværlig, men når det lykkes (hvis det lykkes) er det en fantastisk fornemmelse. 10

9 Skal have billederne på mail eller cd - kan ikke bruge dem fra word dokument Gnister med strygestål Gløder med ildbue og boretræ Sådan laves bål Opbygningen af et bål kan groft sagt foregå på to forskellige måder: 1) Enten bygges et miniature bål, hvorefter bålet bygges gradvist op i takt med at ilden fænger eller 2) Det færdige bål bygges op fra starten. Uanset hvilken metode man vælger, bør bålet indeholde forskellige dele: Letantændeligt materiale: Spinkelt træ, som ilden hurtigt kan få fat i (små tynde stykker flækket træ, flis, birkebark (skal dog bruges med omhu), avispapir eller lignende). Mellemstørrelse flækket træ eller granris. Større stykker flækket træ og evt. ukløvet træ. Skal have billederne på mail eller cd - kan ikke bruge dem fra word dokument Miniature bål Det færdigopbyggede bål Optændingsfasen er den sværeste. Den spæde ild skal passes og vedligeholdes Båltyper Afhængig af hvilken funktion bålet skal have og hvilket træ, der er til rådighed, kan man med fordel bygge bålet op på forskellige måder: Skal det være et glødebål, madbål, til at sove ved eller har man kun vådt brænde tilgængeligt osv. Pyramidebål: Pyramidebålet er det mest almindelig bål. Brænder godt og hurtigt. Godt til gløder. Pagodebål: Pagoden koncentrerer varmen til bålet, og træet får en sidste eftertørring. Det er en god og effektiv måde at forbedrede det større og endelige bål med. Nying (svensk): Skal man eventuelt sove ved bålet er store ukløvede stykker træ velegnet, da ilden her brænder langsomt og derved giver varme til mange timer. Vinterbål eller vådt brænde: Minder lidt om pagodebålet, men bålet pakkes tæt. Bålet tændes i toppen med et miniature bål, hvorefter gløderne og ilden vandre ned i gennem bålet. Det våde træ tørres efterhånden lag for lag som ilden brænder ned. Vådt træ er som regel tørt i midten, hvis det flækkes. 11

10 Skal have billederne på mail eller cd - kan ikke bruge dem fra word dokument Pyramide bål Pagodebål Vinterbål Eksempler på opgave Bålaktiviteten kan bruges til mange forskellige ting, og der kan stilles opgaver, differentieres og evalueres på flere måder alt efter hensigten fra lærerens side: Den store bålprøve/eksamen - lad alle elever eller små grupper lave deres eget bål på deres egen måde. Lav forskellige slags gløder, gnister og ild. Start med det letteste og gør det svære efterhånden som eleverne lærer de enkelte metoder. Hvornår er det mest hensigtsmæssigt at bruge hvilke metoder? Lav forskellige slags båltyper. Snak om fordele og ulemper ved de enkelte typer. Lad eleverne lave bål med vådt brænde - hvordan får man ild i det? Konkurrence om hvem der kan tænde et bål med den mindste tændstik (en flækket tændstik på langs, flækket to gange osv.). Det kan også være, at klassen vil etablere en permanent bålplads på skolen. Lav et fælles bål og bag brød, snobrød eller lignende. Brug gløderne til kultegning (småt brænde når kulstadiet hurtigere end ukløvet træ). 2) Knob og rebaktiviteter I det friluftsliv foregår med enkelt udstyr kræves det ofte, at man selv bygger et stol, et bord, et tårn, en bivuak, en svedhytte etc. Man kan ved kendskab til få basisknob få en meget større glæde ved og ikke mindst højnet kvaliteten af sine bygningsværker. Rafter til at bygge med kan muligvis lånes af den lokale spejderforening eller klassen kan måske få lov til at tage hen på spejdernes område og bruge dem. Det kan måske være, at skolens pedel har noget træ liggende, man kan bruge i stedet for. Rafter kan muligvis lejes hos grejbanker. Basis knob Der findes flere tusinde forskellige knob og stik, men det er heldigvis kun nødvendig at kende til ganske få for at kunne klare sig i forskellige situationer. De krav, der stilles til det ideelle knob er, at det skal være pålideligt, let at slå og let at løse. Hvis knobet ser pænt ud, er det med stor sandsynlighed slået rigtigt. Ser det derimod klodset ud, bør man tjekke det en ekstra gang. Forening af tovender Råbåndsknob: Bruges ved sammenbinding af tovender med samme tykkelse og materiale. De to ender lægges i tørn over hinanden, hvorefter tampene lægges i endnu en tørn, således at hver tamp kommer ud parallelt med sin faste part. Flagknob: Bruges ved sammenbinding af tovender af forskellig tykkelse og materiale. Læg det tykke tov i en bugt. Stik den tynde tamp gennem bugten, rundt om begge parter og under sig selv. På det færdige knob skal tampene vende til samme side og mod egen part. Skal have billederne på mail eller cd - kan ikke bruge dem fra word dokument Fast øje Pælestik: Bruges til fortøjning. Læg en rundtørn i passende afstand fra tampen. Tampen føres op gennem rundtørnen, bagom langtovet og tilbage gennem rundtørnet. 12

11 Knob til fastgøring Tømmestik: Bruges især til at starte besnøringer med i forbindelse med pionerarbejde. For at stikket kan fungere optimalt skal trækket være konstant. Tampen føres omkring langtovet og slås derefter et passende antal gange omkring sig selv. Dobbelt halvstik: Bruges til midlertidig fastgørelse og ved afslutning af besnøringer. Tampen skal hele tiden føres samme vej rundt først på den ene side og derefter på den anden side af den faste part og til slut under tørnen. Rundtørn og dobbelt halvstik om egen part: Godt til fastgørelse. Efter at have lavet en rundtørn laves et dobbelt halvstik omkring langtorvet. I det første halvstik føres tampen gennem hullet ved rundtørnen, der strammes til, og det andet halvstik laves derefter. Besnøringer Simpel besnøring: Benyttes til sammensnøring af rafter eller til forlængelse af en rafte. Start med et tømmerstik omkring de to rafter. Læg derefter et passende antal tørn omkring rafterne og afslut med et dobbelt halvstik. Man kan stramme besnøringen ved at lave et tørn mellem rafterne. Skal have billederne på mail eller cd - kan ikke bruge dem fra word dokument Vinkelbesnøring: Benyttes til samling af rafter i en ret vinkel. Begynd med et tømmerstik om den lodrette rafte lige under den vandrette. Læg et antal passende omgange om de to rafter. Afslut med et par stramme tørn og et dobbelt halvstik. Krydsbesnøring: Benyttes til at binde to rafter sammen i en vilkårlig vinkel. Start med et tømmerstik omkring begge rafter. Snør derefter torvet et antal gange omkring rafterne både vandret og lodret. Afslut med dobbelt halvstik. Ved at besnøre rafterne i en spidsere vinkel end den endelige bliver besnøringerne meget stærk, når rafterne drejes på plads. Ottetalsbesnøring: Anvendes til besnøring af trefødder. Rafterne placeres parallelt hævet en smule fra jorden. To rafter i den ene retning og den midterste i den anden retning. Begynd på midten og sy i ottetal i begge retninger. Læg stramtørn og afslut med råbåndsknob på tværs over den midterste rafte. Vrid derefter rafterne på plads. 13

12 Eksempler på anvendelsesmuligheder Trefod: En trefod kan bruges i forskellige sammenhænge. F.eks. til at holde en gryde over bålet eller i forbindelse med en post under et stjerneløb, hvor man beder eleverne bygge en trefod, som kan bære alle i gruppen i en meters højde. Bivuak: Primitiv ly til overnatning. Bivuakken kan have mange forskellige former. Prøv at lave en bivuak, og forestil jer i skal overnatte i den. Tømmeflåde: Hvis skolen ligger tæt på vand er det altid en succes at bygge nogle tømmerflåder og afholde en konkurrence. Hvem bygger den bedste, flotteste, hurtigste osv.? Svedhytte: En god og anderledes oplevelse kan være at kombinere bålaktiviteter med rebaktiviteter og bygge en svedhytte. Klassen deles op i flere grupper nogle lave bål, andre finder store sten (marksten, da flintesten spænder i stykker), en tredje gruppe bygger svedhytten osv. Hytten kan også udformes som en mere firkantet hytte mere i stil med en bivuak. Til oversejl kan bruges presenning eller et ydertelt. Der graves et hul i midten af hytten, hvori der placeres varme sten direkte hentet fra bålet (bæres med spade fra bål til svedhytte). De varme sten overstænkes med vand, og der sker nu en voldsom dampudvikling, hvilket er den ønskede effekt. Hvis hytten skal bruges i længere tid, må stenene skiftes ud en gang imellem. Hvis eleverne samtidig har tilgang til koldt vand, kan svedeturen afsluttes med en kold tur i åen, fjorden, søen...god fornøjelse! Skal have billederne på mail eller cd - kan ikke bruge dem fra word dokument Eksempel på svedhytte Eksempler på opgaver Alle elever skal beherske bestemte knob eks. bundet på et stykke træ. Grupper skal lave bestemte knob, besnøringer osv. Alle/grupper skal lave en trefod eller bygge et tårn, hvor hele gruppen/klassen skal stå på, halvdelen skal stå på, 3 mand skal op i en meters højde osv. Lav en svedhytte til hele klassen Lav en bivuak Andre konstruktioner? 3) Orientering med kort og kompas I gamle dage orienterede man sig ved hjælp af vinden, stjerner, sol, måne og tegn i naturen, men med kompassets indtog i år 1120 i Kina blev det muligt at orientere sig i alt slags vejr og alle steder. Orientering er vigtig at kunne beherske for at kunne finde vej i ukendt terræn. Følgende om kompas er meget simpelt beskrevet. Kompas Kompasser kan lejes i grejbanker, hvis ikke de allerede findes på skolen. Først lidt navnelære på kompasset: 5 Skal have billederne på mail eller cd - kan ikke bruge dem fra word dokument 14

Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov

Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov også for mennesker med funktionshæmninger Af Sanne Jensen, socialpædagog med videreuddannelse i specialpædagogik, friluftslivsvejleder, gymnastik- og kano-/kajakinstruktør.

Læs mere

Erhverve kniv sikkerhedsbevis og lære at vedligeholde egen kniv.

Erhverve kniv sikkerhedsbevis og lære at vedligeholde egen kniv. Færdighed Mini Junior Trop Kniv Erhverve kniv sikkerhedsbevis. Knivens historie samt Erhverve kniv sikkerhedsbevis og lære at vedligeholde egen kniv. Erhverve kniv sikkerhedsbevis og lære at vedligeholde

Læs mere

Introduktion til færdighedsmærker Spejdere med færdighedsmærket bål kan følgende:

Introduktion til færdighedsmærker Spejdere med færdighedsmærket bål kan følgende: Bål Bål er en af de ting de allerfleste forbinder med at være spejder. Vi bruger bålet til madlavning og til hygge. Når vi laver mad på bål, er det en del af det at kunne klare sig uden de teknologiske

Læs mere

TRANERNE. Den Røde tråd gennem tiden som mikrospejder.

TRANERNE. Den Røde tråd gennem tiden som mikrospejder. Den Røde tråd gennem tiden som mikrospejder. Møderne starter med flaghejsning Møderne slutter med mikroråb, håndtryk og spejderbror Alle møder i uniform og tørklæde på møder og ture Sange: Flagsangen,

Læs mere

Kan du slippe fri? Håndjern i reb. Kom med

Kan du slippe fri? Håndjern i reb. Kom med Kan du slippe fri? Håndjern i reb Sammenhold og samarbejde går hånd i hånd i denne øvelse, hvor deltagerne to og to bliver bundet sammen med håndjern af knobreb - og så skal de forsøge at slippe fri af

Læs mere

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE BAUNGÅRDSVJ KILDSKOVSVJ B R G N T V D A LL GNTOFT KOMMUNS SKOLVÆSN GNTOFT SKOL BAUNGÅRDSVJ 33 TLF.: + 45 39 65 02 28 DK 2820 GNTOFT FAX: + 45 39 65 13 19 HJMMSID: www.gentofte-skole.dk MAIL: gentofte.skole@gentofte.dk

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG. Titel på øvelse: Push and pull

NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG. Titel på øvelse: Push and pull NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i

Læs mere

Forløbsmærker i Orientering Ledervejledning

Forløbsmærker i Orientering Ledervejledning Forløbsmærker i Orientering Ledervejledning Beskrivelserne af forløbene er vejledninger, for I bestemmer selv indholdet af forløbsmærkerne for jeres egen afdeling. Det er dog en god idé at gruppens ledere

Læs mere

orientering Lær at finde vej

orientering Lær at finde vej orientering Lær at finde vej Fotos: Jan Hauerslev/Kurt Jørgensen Hvad er orientering? Orientering handler om at finde vej mellem et antal punkter - kaldet poster - ved hjælp af et kort. I den traditionelle

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Friluftsliv og naturforståelse

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Friluftsliv og naturforståelse Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Friluftsliv og naturforståelse November 2014 Fælles mål Vision Hensigten med valgfaget Friluftsliv og naturforståelse er, at eleverne gennem undervisning

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen:

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen: Middelalderlandsbyen Værkstedsarbejde 3 MIDDELALDERENS LEGE OG SPIL Det går jo som en leg lyder en gammel kendt talemåde. Og vi kender det alle sammen, når tingene bare glider og er muntre og festlige

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Sjov i Skov NATURCENTER HERSTEDHØJE SKOV OG NATURSTYRELSEN

Sjov i Skov NATURCENTER HERSTEDHØJE SKOV OG NATURSTYRELSEN Sjov i Skov NATURCENTER HERSTEDHØJE SKOV OG NATURSTYRELSEN Folder udarbejdet af 04G, Ballerup Seminariet i samarbejde med Naturcenter Herstedhøje, Tegninger: Bettina B. Reimer INDLEDNING VELKOMMEN TIL

Læs mere

i de nordiske lande Frihed, naturoplevelser og spænding! Berndt Sundsten & Jan Jäger FØRSTE BOG OM Friluftsliv

i de nordiske lande Frihed, naturoplevelser og spænding! Berndt Sundsten & Jan Jäger FØRSTE BOG OM Friluftsliv Friluftsliv har altid fristet os mennesker. Vi kan tage på spændende ture overalt langt væk eller lige rundt om hjørnet. Vi kan tage på tur i flere uger, eller vi kan tage på tur en dag eller nogle timer.

Læs mere

De simpleste knob er gode at kunne, og det er ikke svært. Lad også børnene prøve, hvis de har lyst.

De simpleste knob er gode at kunne, og det er ikke svært. Lad også børnene prøve, hvis de har lyst. Med reb og knuder Krop og bevægelse Natur-noter (skriv egne kommentarer her) Man kan udvide rammerne for gode, aktive bevægelsesaktiviteter ved at medbringe tov eller snor på turene, og hvis man lærer

Læs mere

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Følgende ideer er ment som praktiske og konkrete ting, man kan bruge i matematik-undervisningen i de yngste klasser. Nogle af aktiviteterne kan bruges til

Læs mere

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig SKOVFITNESS SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig oplagt at bruge naturen til at trænede muskler, der ikke bliver brugt, når du løbetræner. Der mange gode grunde til at træne

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Motorikken 1. Klasse

Motorikken 1. Klasse Motorikken Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund Indledning Vi vil med dette materiale være med til at opfordre og motivere alle lærere til at tage mere fat i den grundlæggende træning, og dermed på sigt udvikle

Læs mere

OrienteringsPatruljen

OrienteringsPatruljen OrienteringsPatruljen Sæt fokus på børn og unges kendskab til naturen og orienteringsløb Skab et sundt og aktivt friluftsliv Prøv : - Orienteringsløb - Lege i naturen - Adventureaktiviteter - Kurser og

Læs mere

Naturen er, hvor man lever og oplever noget Mathias 0.b. Hvorfor skal børn ud i naturen og hvad siger børn selv til natur og udeliv?

Naturen er, hvor man lever og oplever noget Mathias 0.b. Hvorfor skal børn ud i naturen og hvad siger børn selv til natur og udeliv? Naturen er, hvor man lever og oplever noget Mathias 0.b. Hvorfor skal børn ud i naturen og hvad siger børn selv til natur og udeliv? Vi ved, set ud fra et voksenperspektiv, at natur og udeliv er afgørende

Læs mere

Båltænding på den sjove måde:

Båltænding på den sjove måde: Båltænding på den sjove måde: Generelt om optænding: For at, bålet kan brænde kræver det tre grundlæggende ting, Et brændbart materiale, i vores tilfælde kan det være optændingsmateriale eller brænde,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj/juni 2010/2011

Læs mere

4 trin + en dag REDOK

4 trin + en dag REDOK Årstid: Hele året Forløbets varighed: 4 trin + en dag Udfordringen Formålet I dette mærke bliver pigerne udfordret på deres kommunikationsevner, kreative tænkning og logiske sans. Pigerne vil lære om skjulte

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Teambuilding på 7. årgang

Teambuilding på 7. årgang Teambuilding på 7. årgang På 7. årgang fordeles skolens elever på linjer efter interesse, hvilket bevirker, at eleverne ved indgangen til 7. klasse skal til at indgå i nye fællesskaber. Fællesskabet i

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Motion på legepladsen. Give pigerne fornemmelse af vigtigheden af motion og at leg også er at få motion. 5 møde. Spirer

Motion på legepladsen. Give pigerne fornemmelse af vigtigheden af motion og at leg også er at få motion. 5 møde. Spirer X Mål og formål Tid Aldersgren Give pigerne fornemmelse af vigtigheden af motion og at leg også er at få motion. 5 møde Spirer Nr. 1 af 5 møder ét skema til hvert møde Tid Programpunkt Hvor står det /

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Det er aldrig for sent at begynde at træne. - vi kan gøre det bedre!

Det er aldrig for sent at begynde at træne. - vi kan gøre det bedre! Hold dig aktiv hver dag Det er aldrig for sent at begynde at træne - vi kan gøre det bedre! Vejledning Når du bliver ældre og skridtene lidt kortere, kan det være fristende at give lidt efter og gøre mindre

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Telt. Regler. For at du trygt kan overnatte i teltet, er der nogle regler, du SKAL overholde.

Telt. Regler. For at du trygt kan overnatte i teltet, er der nogle regler, du SKAL overholde. Telt Spejdere på tur har sovet ude i naturen, lige så længe spejderbevægelsen har eksisteret. Det er en naturlig del af vores aktiviteter. Når vi sover i naturen, skærmer teltet fantastisk mod vind og

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Motion og bevægelse. En ny folkeskole

Motion og bevægelse. En ny folkeskole Motion og bevægelse En ny folkeskole 2 Motion og bevægelse Motion og bevægelse Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Resumé af Projekt Den gode legeplads ud fra børns perspektiv

Resumé af Projekt Den gode legeplads ud fra børns perspektiv Resumé af Projekt Den gode legeplads ud fra børns perspektiv Se os, vi har lavet en legeplads med en vippe og en rutsjebane Børns udsagn om udearealer ved børnehaver og skoler Voksnes favoritsteder på

Læs mere

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet. Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.dk Linda Aagaard Kulmbach Redigeret af Maria

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

Den gode triathlon-oplevelse

Den gode triathlon-oplevelse Den gode triathlon-oplevelse Du har nu besluttet dig for at du vil køre et triathlonstævne, og du har sikkert allerede gjort dig en del tanker om det. Uanset om man kører kort eller langt. Er ung eller

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Vejledning til LUS spørgeskema

Vejledning til LUS spørgeskema Vejledning til LUS spørgeskema Det vil være en god idé at udarbejde en skriftlig vejledning, som kan udleveres til løberen. Dels så løberen kan få lidt hjælp, men også således at forældre får lidt information

Læs mere

Indledning. Dette lille hæfte indeholder: Ideer til bevægelse på skolevejen Ideer til 0 2 klasse Ideer til 3 6 klasse Ideer til 7 8 klasse

Indledning. Dette lille hæfte indeholder: Ideer til bevægelse på skolevejen Ideer til 0 2 klasse Ideer til 3 6 klasse Ideer til 7 8 klasse Krop og Hoved Ude Indledning Optimalt set er bevægelse i frikvarteret lystbetonet og iscenesat af eleverne selv. Denne form for bevægelse eller fri leg er den bedste pause for alle. Næstbedst er leg og

Læs mere

Dyrespecialisten Sådan får du succes med din hund nemt og enkelt

Dyrespecialisten Sådan får du succes med din hund nemt og enkelt Aktiveringsplan Vi har lavet en aktiveringsplan for Vovse idet vi ønsker at stimulere Vovse s behov som hund således at Vovse ikke lider afsavn i forhold til de grundlæggende behov hunde har. Dette vil

Læs mere

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Temadage. Opstartsdag

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Temadage. Opstartsdag Trivsel og Bevægelse i Skolen Temadage Opstartsdag Formål og organisering Formål: Temadagene skal give mulighed for at involvere og inspirere eleverne. Elevernes fokus skal rettes mod, hvordan I sammen

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 12 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge12_herborjeg.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 12 l Her bor jeg Hopp er på vej hen

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE MED ØVELSER

UNDERVISNINGSMATERIALE MED ØVELSER MOBBET.DK Mobbet.dk har til formål at tilbyde en række værktøjer til modvirning af mobning i alle dens afskygninger. Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning. UNDERVISNINGSMATERIALE

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Unger & udeliv Inspiration til friluftsliv med de yngste spejdere. Workshop for De grønne Pigespejdere 23. november 2013

Unger & udeliv Inspiration til friluftsliv med de yngste spejdere. Workshop for De grønne Pigespejdere 23. november 2013 Inspiration til friluftsliv med de yngste spejdere Workshop for De grønne Pigespejdere 23. november 2013 1 I kan forvente noget om Natur og friluftsliv er attraktivt Natur og friluftsliv styrker børns

Læs mere

Fang en krabbe. Husk redningsvest!

Fang en krabbe. Husk redningsvest! Fang en krabbe Prøv at fang en krabbe med: madding (små stykker fisk, et fiskeskellet eller muslinger) net, snor eller fiskesnøre klemme spand eller akvarium med vand Sådan fanger du en krabbe Få fat i

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet. Inspirationshæfte

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet. Inspirationshæfte Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet Inspirationshæfte Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard www.mortenmusik.dk +45-28 40 66 95 morten@mortenmusik.dk Indhold Indledning...

Læs mere

WASP. i overskrifter

WASP. i overskrifter WASP i overskrifter WASP Work And School Project Hvad er WASP? WASP er til unge fra 7.-9. årg., der af en eller anden årsag har mistet motivationen for den daglige skolegang eller har svært ved at se meningen

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2013-2014 Team/ lærer: Lone Hede & Majbrit Ravnsbeck Børnehaveklassens overordnede mål. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) maj-juni, 10-11 VIA UC, Læreruddannelsen og hf i Nr. Nissum

Læs mere

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt Idræt med børn - for børnenes skyld 10 bud på bedre børneidræt Vi vil være bedre; og vi har lagt en plan Idræt er danske børns vigtigste fritidsaktivitet. Ni ud af ti danske børn under 12 år er medlem

Læs mere

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede

Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede elever? Af Lars Jensen, Lars Kjær, Jacob Svarre og Mie Hersted, lærere og pædagoger på Ådalsskolen i Ringsted. Flere klasser på specialskolen Ådalskolen i Ringsted

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Aldersopdeling. For at opnå størst mulig sammenhæng og tryghed for børnene, vil det være de samme voksne der følger gruppen fra mini til maxi.

Aldersopdeling. For at opnå størst mulig sammenhæng og tryghed for børnene, vil det være de samme voksne der følger gruppen fra mini til maxi. Aldersopdeling. Vi har valgt at dele børnene op i aldersgrupper i en del af børnehaveåret, som et alternativ til stuearbejdet. Ved at variere imellem de to inddelinger, mener vi, at vi opnår de bedste

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Bevægelse og motion inspirationsøvelser til Læring i bevægelse

Bevægelse og motion inspirationsøvelser til Læring i bevægelse Bevægelse og motion inspirationsøvelser til Læring i bevægelse Tidsgruppe 0 10 minutter: Eleverne går tur i ring i modsat retning Eleverne får udleveret spørgsmålskort Når de mødes skal de svare på den

Læs mere

ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT

ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT Forløbets varighed: 4 undervisningsgange af 2 x 45 min. Formål: - at inddrage nycirkus som kropslig kunstart i idrætsundervisningen - at eleven bliver præsenteret

Læs mere

GPS, kommunikation. conference.aarhus@radissonblu.com radissonblu.com/hotel-aarhus. fra Kr. 605,- + moms

GPS, kommunikation. conference.aarhus@radissonblu.com radissonblu.com/hotel-aarhus. fra Kr. 605,- + moms GPS, kommunikation Mål Målet med dagen er, at give deltagerne en god oplevelse med fokus på samarbejde, kommunikation hvor alle uanset fysisk form har mulighed for at deltage. GPS, kommunikation Gruppen

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Idræt C Christina Riise,

Læs mere

Nedenfor kan du læse en samlet beskrivelse af de forskellige øvelser og lege, som er blevet tilrettet, så de er nemme at gennemføre.

Nedenfor kan du læse en samlet beskrivelse af de forskellige øvelser og lege, som er blevet tilrettet, så de er nemme at gennemføre. Sej, Sund & Synlig Du kan selv lave din egen Sej, Sund & Synlig -event på din skole, i din idrætsforening eller derhjemme til børnefødselsdagen. Målgruppen er primært yngre børn i folkeskolealderen. Nedenfor

Læs mere

Leg med tal og former

Leg med tal og former Rose-Marie Eriksson Leg med tal og former sjove aktiviteter i naturen Oversat af Anna Garde Rose-Marie Eriksson Leg med tal og former sjove aktiviteter i naturen 1. udgave, 1. oplag, 2012 2012 Dafolo Forlag

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Træningsøvelser. Organisationscirklen. Taktisk træning. Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab

Træningsøvelser. Organisationscirklen. Taktisk træning. Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab Organisationscirklen Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab til dig. DGI Idræt & Fællesskab Træningsøvelser Med spilhjulet har du et godt redskab til både at planlægge

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013/14 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Idræt B Charlotte Birkmose

Læs mere

BEVÆGELSE I DANSK- OG MATEMATIKUNDERVISNINGEN

BEVÆGELSE I DANSK- OG MATEMATIKUNDERVISNINGEN 1 BEVÆGELSE I DANSK- OG MATEMATIKUNDERVISNINGEN - kort præsentation Inspirationsmaterialet/lærerkompendiet indeholder mere end 60-70 helt konkrete, sjove og lærerige aktivitetsforslag, som giver stof til

Læs mere

ENERGI TIL LÆRING. - energizers & icebreakers

ENERGI TIL LÆRING. - energizers & icebreakers ENERGI TIL LÆRING - energizers & icebreakers Trinity rum til mennesker i bevægelse På Trinity finder I et varieret udbud af møderum og gruppelokaler, som opfylder alle krav til, at moderne møder bevæger

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune I Dagplejen Syd arbejder vi generelt med Krop og Bevægelse på Skaber læringsmiljø, der giver børnene plads, muligheder og udfordringer for bevægelse ude og inde Leg i haven, på legepladser, forskelligt

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

Styrketræning Talentcenter Vest

Styrketræning Talentcenter Vest Styrketræning Talentcenter Vest Opvarmning på niveauer Natascha Winther Olsen Indholdsfortegnelse Indledning Hvad er et talent? Aldersrelateret træning Præpuberteten (Piger - 11 år, drenge - 12 år) Puberteten

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere