Behandling af Blærecancer. Behandlingsvejledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Behandling af Blærecancer. Behandlingsvejledning"

Transkript

1 Behandling af Blærecancer Behandlingsvejledning Oktober 2008

2 Udarbejdet og opdateret af læge Lisa Sengeløv. 1 Introduktion Indledning Forekomst Ætiologi Epidemiologi Genetik Cytogenetik Hyppighed for forekomsten af sygdommen Befolkningsgrupper Sygdomsforløb/sygdommens symptomer Sygdommens forløb Symptomer Prognose/prognostiske faktorer Definition af forløb Start- og sluttidspunkt for patientforløbet Patientforløb Undersøgelse Udredning Histologi Patologi Stadieinddeling Behandling Mulige behandlinger Stadium Ta Tis-tumor (carcinoma in situ) Stadium T Stadium T2-4a, N T2-T4b,N+,M Tx,Nx,M BCG skylninger Cystektomi Strålebehandling Pallierende strålebehandling Adjuverende kemoterapi Kemoterapi ved metastatisk sygdom Varighed Kontrol Ta og T T2-T4a... 9 Kontrol efter cystektomi... 9 Kontrol efter strålebehandling Pleje Plejeforløb Bivirkninger/risici Akutte bivirkninger BCG skyldninger Strålebehandling Kemoterapi Kroniske bivirkninger Risici Forholdsregler Information og samtykke Undersøgelse Behandling Sociale/psykiske forhold Revaluering Specielle forhold Organisation

3 3.2 Visitation Lokalsygehuse Regionhospitaler Sygehuse med lands- og landsdelsfunktioner Visitationsretningslinier Personale Involverede faggrupper Kvalifikationsniveau Uddannelse/efteruddannelse Udstyr/apparatur Apparatur eller andet udstyr Valg af udstyr

4 1 Introduktion 1.1 Indledning Patienter med blærecancer udgør en meget heterogen gruppe fra patienter med fredelige højt differentierede tumorer, som ikke forkorter livslængden, til patienter med højmaligne tumorer, der medfører døden få måneder efter diagnosen. Patienterne er ofte ældre og præget af tobaksrelaterede medicinske lidelser, hvilket komplicerer valget af behandling. 1.2 Forekomst Ætiologi I Danmark er tobaksrygning den vigtigste risikofaktor for blærecancer (ca. 50% af tilfældene), mens erhvervsmæssig eksposition for kemikalier (f.eks. aromatiske aminer) forårsager ca.10% af tilfældene. Behandling med cyclofosfamid og måske også med fenacetin udgør ligeledes en risiko. Patogenesen i disse sidstnævnte tilfælde formodes at være, at carcinogener, der udskilles i urinen, direkte påvirker urotelcellernes DNA. Da latenstiden fra eksposition til udvikling af carcinom er mediant 18 år, kan sammenhængen mellem eksposition og blærecancer være vanskelig at erkende Epidemiologi Se Genetik Der er ingen kendte arvelige faktorer knyttet til blærecancer, men der ses familiær ophobning Cytogenetik De senere års fremskridt inden for molekylærbiologien har afsløret nogle af de genetiske forandringer urotelcellerne gennemgår i den maligne proces. Det er tænkeligt, at fastlæggelse af genændringer i den enkelte tumor i fremtiden kan have betydning for både diagnostik, behandling og prognose hos den enkelte patient. Tidligere genetiske forandringer i urotelcellerne kan måske i fremtiden anvendes til screening af urinprøver Hyppighed for forekomsten af sygdommen Danmark har en høj incidens af blærecancer i forhold til de øvrige skandinaviske lande, med ca.1500 nye tilfælde om året. Incidensen har været svagt faldende for mændenes tilfælde gennem de sidste 5 år. På grund af sygdommens naturhistorie, hvor nogle patienter har et meget langt sygdomsforløb, er der aktuelt ca patienter der har eller har haft blærecancer i Danmark. Forholdet mellem mænd og kvinder der får sygdommen er ca. 3:1. Hos mænd er blærecancer den fjerde hyppigste cancer sygdom (når hudtumorer ikke medregnes) overgået af lunge-, prostata- og coloncancer. Sygdommen ses hyppigst hos patienter i alderen år med aldersgennemsnit på 65 år Befolkningsgrupper Sygdommen er hyppigst i byområder. Undersøgelser vist at incidensen er dobbelt så stor i København sammenlignet med landområder Sygdomsforløb/sygdommens symptomer Sygdommens forløb 4

5 En blæretumor fremtræder ved diagnosen hos 45% af patienterne som en relativt fredelig, ikke-invasiv tumor (TA) og hos 55% som en ondartet, invasivt voksende tumor (T1-T4B). Af de invasivt voksende tumorer invaderer ca. 55% kun overfladisk i blærens slimhinde (T1) mens 45% er muskelinvaderende (T2-T4). Den fredelige blæretumor (polyp) kommer hyppigt igen efter fjernelsen, men bliver kun invasivt voksende hos 10-20%. Den primært invasivt voksende blærecancer er en aggressiv cancer med stor progressions- og spredningstendens. De godartede blæretumorer er oftest højt differentierede (grad 1-2), og de invasivt voksende er oftest lavt differentierede (grad 3-4). Recidivtendensen hænger sammen med, at blærecancer kan være en panurotelial sygdom, hvor fokale dysplastiske områder kan danne nye tumorer. Dette kan dokumenteres ved, at man tager slimhinde biopsier andre steder i blæren. Carcinoma in situ ses også uden samtidig eller tidligere tumor. Det invasivt voksende blærekarcinom er på diagnosetidspunktet dissemineret i ca. 30% af tilfældene afhængig af tumor stadie. Efter lokal fjernelse af en blæretumor er der risiko for recidiv, enten lokalt recidiv eller en ny tumor et helt andet sted i blæren, i urethra, i de øvre urinveje eller i prostata Symptomer Hovedsymptomet ved blæretumorer er hæmaturi, idet 80% debuterer med makroskopisk, evt. monosymptomatisk hæmaturi. Makroskopisk hæmaturi er et hyppigt symptom i almen praksis, og 10-20% af patienter med makroskopisk hæmaturi viser sig at have en tumor i urinvejene. Flertallet af disse vil være blæretumorer. Omkring 20% af blærecancerpatienterne har irritative blæresymptomer, og ca. 50% af disse har en samtidig infektion. Andre symptomer på blærecancer kan være prostatisme og supra- eller retropubiske smerter. Symptomerne på blærecancer kan ligne banale cystitissymptomer hos kvinder og prostatisme hos mænd og fejltolkning kan forsinke diagnostikken. Sygdommen debuterer i sjældne tilfælde med symptomer, der kan tilskrives lokalt avanceret eller metastaserende sygdom: Ensidige flankesmerter, underekstremitetslymfødem, lungesymptomer, leversymptomer eller knoglesmerter Prognose/prognostiske faktorer Prognosen afhænger af tumors dybdevækst i blæren (T-kategori), tilstedeværelse af metastaser (N- og M- kategori), differentieringsgrad, sygdommens udbredelse i urotelet, tumorstørrelse, tilstedeværelsen af hydronefrose og patientrelaterede faktorer som alder og almentilstand. Disse faktorer er i stor udstrækning indbyrdes afhængige. T-stadie Patienter med transurethralt behandlede ikke-invasive blæretumorer har stort set samme overlevelsesrate som normalbefolkningen. Overlevelsen for patienter med invasive tumorer er nøje relateret til tumor stadie. Allerede ved overfladisk invasion (T1) falder 5-års overlevelsen til 70-80%. Femårsoverlevelsen for patienter med carcinoma in situ er ca. 50%. Prognosen for muskelinvasiv blærecancer er endnu alvorligere, idet femårsoverlevelsen efter behandling af T2 tumorer er 25-75%,T3 tumorer 15-60% og T4-tumører er 0-15%. N- og M-kategori Den alvorlige prognose for muskelinvasive tumorer er betinget af den nære sammenhæng mellem T-kategori og tilstedeværelsen af lymfeknudemetastaser (N-kategori) og fjernmetastaser (M-kategori), idet dissemineret sygdom har en meget dårlig prognose. Femårsoverlevelsen ved N+-sygdom er 0-20%. Den mediane overlevelse ved ubehandlet metastatisk sygdom er 3-5 måneder. Ved behandling med cytostatika er den mediane overlevelse ca måneder og 3-5% af patienterne er i live efter 5 år. 1.3 Definition af forløb Start- og sluttidspunkt for patientforløbet Programmet dækker fra symptomdebut til ophør af kontrol. Alle patienter med invasive tumorer følges livslangt. Patienter, der har fået foretaget cystektomi, følges livslangt med kontrol af afløbsforholdene fra tarmblæren. 5

6 2 Patientforløb 2.1 Undersøgelse Udredning Alle patienter med makroskopisk hæmaturi skal undersøges m.h.p. påvisning eller udelukkelse af en tumor i urinvejene. Dette gøres ved anamnese, objektiv undersøgelse (omfattende palpation af abdomen, rectaleksploration/gu og vurdering af performance status), urin stix og dyrkning samt måling af creatinin og PSA. Der skal foretages cystoscopi, CT-urografi og urincytologisk undersøgelse. Alle patienter med blæretumorer skal have foretaget cystoskopi og bimanuel eksploration i universel eller evt. epidural/spinal anæstesi med biopsi og/eller transurethral tumorresektion (TURB). Biopsi eller resektat bør indeholde muskulatur.ved cystoskopi iagttages og beskrives eksofytiske tumorer. Der tages biopsier fra ikke tumorbærende del af blæreslimhinden. Hvis tumor kan palperes, beskrives det, om den er fikseret eller mobil, sammenhængende med eller fri af prostata, vagina, uterus. Urografien har betydning for at påvise tumorer og afløbsforhold i øvre urinveje. Ved muskelinvasiv sygdom er der indikation for CT-scanning af bækkenet med henblik på at bidrage til fastlæggelsen af T/N stadie, og vurdering af resten af abdomen, især retroperitoneale lymfeknuder og lever. På CT scanning kan knoglerne i bækkenet vurderes med henblik på metastaser. CT-scanning er ikke optimal til stadieinddeling af primærtumor og 20-30% af patienterne vil få. konstateret for højt eller lavt stadie i forhold til hvad der konstateres ved efterfølgende cystektomi Undersøgelse for fjernmetastaser omfatter omhyggelig anamnese og klinisk undersøgelse. Biokemisk måles hæmoglobin, s-creatinin, alkalisk phosphatase og LDH. Der undersøges for lungemetastaser med røntgen af thorax, om nødvendigt suppleret med CT ved tvivl om tilstedeværelsen af metastaser eller ved mistanke om mediastinal lymfeknudemetastatser. Positive billeddiagnostiske undersøgelser verificeres med biopsi. Hos asymptomatiske patienter med N+ er der indikation for udredning for knoglemetastaser med knoglescintigrafigrafi. Hos patienter med lokaliserede knoglesmerter foretages røntgenundersøgelse Histologi Hovedparten af tumorerne er transitiocellulære karcinomer (95%) udgået fra urotelet. De resterende er planocellulære karcinomer, adenokarcinomer, eller småcellede mesenkymale tumorer. Ved den histologiske undersøgelse skal det afgøres hvorvidt det er en papillifer eller solid tumor, evt. en kombination og hvorvidt lamina propria og tunica muskularis er repræsenteret. Tumor skal klassificeres med hensyn til histologisk type, gradering (a.m. Bergkvist eller WHO) og om der foreligger dysplasi eller carcinoma in situ i slimhinden. Dybdevækst (invasionsdybden) afgøres og det anføres om der er indvækst i lymfekar eller blodkar Patologi I forbindelse med udredningen foretages cytologisk undersøgelse af urin og/eller blæreskyllevand Stadieinddeling Tumor klassificeres i TNM-systemets kategorier. Ved stadieinddeling følges UICCs TNM klassifikationsregler, 5. udgave, 1997: TUMOR Tx T0 Ta Tis T1 T2 Primær tumor ikke evalueret Ingen primær tumor Non-invasiv papillær tumor Carcinoma in situ Tumor invaderer subepithelialt bindevæv Tumor invaderer i muskulatur T2a Tumor invaderer mindre end halvdelen af muskellaget T2b Tumor invaderer mere end halvdelen af muskellaget 6

7 T3 T4 Tumor invaderer perivesicalt fedtvæv T3a Tumor invaderer perivesicalt fedtvæv mikroskopisk T3b Tumor invaderer perivesicalt fedtvæv makroskopisk Tumor invaderer: Prostata, uterus, vagina, bækkenvæggen eller abdominalvæggen T4a Tumor invaderer prostata, uterus eller vagina T4b Tumor invadere bækkenvæggen eller abdominalvæggen LYMFEKNUDER: De regionale lymfeknuder omfatter lymfeknuder i det perivesikale fedt, fossa obturatoria, langs a. hypogastrica og langs vasa iliacae externae. Nx N0 N1 N2 N3 Regionale lymfeknuder ikke evalueret Ingen metastaser i regionale lymfeknuder Metastaser i en enkelt lymfeknude højst 2 cm i største diameter Metastaser i en enkelt lymfeknude større end 2 cm, men mindre end 5 cm i største diameter eller multiple lymfeknuder, ingen større end 5 cm i største diameter. Metastaser i lymfeknuder større end 5 cm i største diameter METASTASER: Fjernmetastasering sker hovedsagelig til lymfeknuder i retroperitoneum, knogler, lever og lunger. Mx M0 M1 Tilstedeværelsen af fjernmetastaser ikke undersøgt Ingen fjernmetastaser Fjernmetastaser 7

8 2.2 Behandling Valg af behandling baseres på sygdomsudbredning, patients tilstand og preferencer Mulige behandlinger Stadium Ta TUR-B og/eller elkoagulation. Ved recidiv gentages behandlingen. Ved hyppige eller multiple recidiver kan behandles med resektion eller instillation af BGC- eller kemoterapi Tis-tumor (carcinoma in situ) BCG-skylning, medmindre en evt. ledsagende tumor indikerer cystektomi. Såfremt sygdommen persisterer eller progrediere efter 2 serier BCG bør patienten tilbydes cystektomi Stadium T1 TUR-B og/eller elkoagulation. Ved multiple tumorer, indvækst i grundstok eller indvækst i lymfe-/blodkar bør cystektomi overvejes. Ved ledsagende dysplasi eller cis bør cystektomi også overvejes. Ved recidiv bør patienten cystektomeres Stadium T2-4a, N0 Cystektomi er førstevalgsbehandling, såfremt patienten er egnet og accepterer. Radikal strålebehandling tilbydes patienter, der ikke cystektomeres. Dette valg af strategi er ikke baseret på undersøgelser, der viser at cystektomi er strålebehandling overlegen, men udfra ønsket om at undgå lokalrecidiv. Ved inkomplet tumorsvind eller lokalrecidiv efter strålebehandling bør cystektomi overvejes T2-T4b,N+,M0 Patienter med T2-T4a,N0-1 kan tilbydes radikal eller pallierende strålebehandling betinget af sygdomsudbredning og almentilstand. Prognosen for T4b-sygdom og/eller lymfeknudemetastaser (N2-3) er så dårlig, at disse patienter tilbydes kemoterapi såfremt patientens almentilstand og organfunktion ikke kontraindicerer dette Tx,Nx,M+ Patienter med metastaser eller recidiv efter strålebehandling/cystektomi kan tilbydes pallierende strålebehandling eller kemoterapi BCG skylninger Der instilleres en ampul BCG opløst i 50 ml isoton NaCl i blæren. Patienten forsøger at holde væsken i blæren i om muligt 120 minutter. Der gives som regel en serie på seks skylninger med en uges interval. Hvis der fortsat er carcinoma in situ eller positiv urincytologi efter 2 måneder, kan der gives en anden serie med 3-6 skylninger med 1-2 ugers interval Cystektomi Blæren med peritoneum og perivesikalt fedtvæv fjernes sammen med lymfeknuderne langs iliacakar, hypogastricakar og i fossa obturatoria. Hos kvinder fjerner man genitalia intema en bloc og hos mænd medtages prostata. Patienterne bør forud for cystektomien informeres omhyggeligt om de mulige former for urinafledning for at vælge imellem blæresubstitution med kontinent eller inkontinent reservoir eller urostomi. De to første metoder bør i dag tilstræbes, men afgørelsen træffes af patient og urolog i fællesskab Strålebehandling Ved kurativ strålebehandling gives 60 Gy fordelt på 30 fraktioner med 5 fraktioner om ugen mod tumorområdet. Det bestrålede område omfatter blæren og tumor og de regionære lymfeknuder, hvor de regionære lymfeknuder bestråles op til Gy. 8

9 Pallierende strålebehandling Pallierende strålebehandling tilbydes patienter med lokale symptomer, hvor kurativ behandling ikke er mulig. Der gives Gy fordelt på 3-10 fraktioner, og det bestrålede område omfatter blæren og tumor Adjuverende kemoterapi Der foreligger en række randomiserede forsøg der har undersøgt effekten af kemoterapi før(neoadjuvant) eller efter(adjuvant) den primære behandling(cystektomi eller strålebehandling). Ingen forsøg har kunnet dokumentere at kemoterapi øgede overlevelsen i denne patientgruppe, men en metaanalyse af disse studier har kunnet påvise en lille men signifikant effekt af neoadjuvant cisplatin-baseret kemoterapi sammenlignet med en ubehandlet kontrolarm. Neoadjuvant kemoterapi baseres på den kliniske stadieinddeling, som er behæftet med stor usikkerhed og i de analyserede studier er der ikke redegjort for behandlingen ved recidiv i kontrolarmen. Danske centre har deltaget i et forsøg med adjuverende kemoterapi (EORTC). Dette forsøg kunne ikke gennemføres på grund af manglende rekrutering. Aktuelt tilbydes neoadjuvant kemoterapi ikke som standard Kemoterapi ved metastatisk sygdom De mest aktive stoffer er cisplatin, methotrexat, gemcitabin og taxaner. Ved kombinationsbehandling med cisplatin og gemcitabin ses responsrater på op til 70% og median overlevelse på > 12 måneder, hos patienter i god almentilstand med lokal-avanceret sygdom eller retroperitoneale lymfeknudemetastaser. I denne gruppe af patienter er 10-15% i live efter 5 år. Der er international enighed om at standartbehandling er cisplatin kombineret med Gemcitabine(CIS-GEM) eller med methotrexat, vinblatine og adriamycin (MVAC). Sidstnævnte bruges sjældent i Danmark på grund af bivirkningsprofilen (høj risiko for neutropi) Patienter, der har resttumor i blæren eller bækkenet efter kemoterapi, bør vurderes med henblik på resektion af resttumor eller kurativ strålebehandling. Patienter med viscerale metastaser eller ringe almentilstand opnår kun sjældent en overlevelse på mere end 2 år, og i denne gruppe af er behndlingens formål primært palliation af symptomer og levetidsforlængelse. Til patienter der ikke er egnede til cisplatin behandling findes ingen standartbehandling. Der findes ikke dokumenteret effektiv 2. linie kemoterapi. Den systemiske behandling af avanceret eller metastaserende blærecancer er fortsat et udviklingsområde, hvor behandlingen primært bør foregå i protokolleret regi. Effekten af kemoterapi på overlevelse og symptomatologi er imidlertid nu så veldokumenteret og af en størrelsesorden der gør, at cisplatinbaseret kombinationsbehandling også bør tilbydes patienter der ikke kan eller vil indgå i protokolleret undersøgelse Varighed BCG- og strålebehandling varer 6 uger. Kemoterapi ved metastatisk sygdom gives hver 3-4 uge i 2 til 8 serier alt efter effekt Kontrol Ta grad I-II Oftest livslang med cystoskopi.. Ta grad III og T1 Livslang kontrol med cystoskopi T2-T4a Afhænger om behandlingen har været cystektomi eller strålebehandling. Kontrol efter cystektomi Urethra kontrolleres en gang årligt, hvor der også foretages urin cytologi til kontrol af øvre urinveje. Der foretages urografi eller renografi efter 3 måneder og herefter årligt. Kapacitet, trykforhold og tømningsforhold af blæresubstitut undersøges årligt. Patienten skal samtidig kontrolleres for unrinvejs infektion, elektrolytforstyrrelser og B12-vitamin mangel. Ca. 10% udvikler recidiv in loco. 9

10 Kontrol efter strålebehandling TURB gøres 3-4 måneder efter strålebehandlingens afslutning for at vurdere behandlingseffekten. Ved resttumor/inkomplet tumorsvind tages der stilling til, om cystektomi kan tilbydes (se ovenfor). Hvis cystektomi ikke er muligt er der som regel ikke indikation for rutinemæssig kontrol undtagen som led i respons-evaluering af eventuel kemoterapi, men hæmostaserende TURB gøres efter behov. Patienter med komplet tumorsvind følges cystoskopisk fx med tre-måneders intervaller, som gradvis øges. Der er ikke indikation for rutinemæssig kontrol efter palliativ strålebehandling. Kontrol efter kemoterapi Patienter med lokalavanceret sygdom som har opnået komplet respons bør følges med kontrolcystoscopier og vurderes med henblik på cystktomi eller strålebehandling ved lokalt recidiv. 2.2 Pleje Plejeforløb Patienter med blæretumorer der behandles med TUR-B vil være indlagt efter behov. Patientens vandladning observeres efter katheterfjernelsen. det tilstræbes at patienten er smertefri med perifert virkende analgetika. Efter cystektomi observeres patientens væskebalance og tarmfunktion. Der gives understøttende antiemetika, analgetika, ernæring, fysioterapi og psykisk pleje. 2.3 Bivirkninger/risici Akutte bivirkninger BCG skyldninger Lokale, irritative blæresymptomer. Generelle komplikationer, bl.a. feber, influenzalignende symptomer, pneumonitis, hepatitis og sepsis, som kan optræde flere måneder efter behandling. Disse sidste alvorlige komplikationer behandles med antituberkuløse midler, evt. kombineret med prednisolon. Strålebehandling Bivirkninger fra gastrointestinalkanalen ses hos op til 75% med diarre, mavesmerter, inkontinens for fæces og kvalme. Bivirkningerne opstår 1-2 uger inde i strålebehandlingen, og ophører hos flertallet efter 4-6 uger. Bivirkninger fra urinvejene ses hos op til 50% med dysuri, pollakisuri, smerter og blærekramper. Huden i det strålebehandlede område kan blive rød, hævet og væskende. De fleste patienter bliver trætte under strålebehandlingen. Kemoterapi Bivirkninger til systemisk kemoterapi afhænger af de valgte cytostatika. Primært ses træthed, emesis, knoglemarvsdepression, nefrotoksistet, neurotoksisitet, alopeci, hudforandringer og elektrolytforstyrrelser Kroniske bivirkninger Kroniske bivirkninger efter strålebehandling kan være tendens til oppustethed, diarre, inkontinens og hyppig vandladning. Systematisk udspurgt vil mere end 50% have ændret gastrointestinal funktion efter behandlingen. Huden i det strålebehandlede område kan blive fibrøs og patienten kan udvikle underekstremitetsødem. 5-10% udvikler alvorlige sene bivirkninger som skrumpeblære, ilius og meget sjældent fistler. Der er desuden 30-40% risiko for at udvikle hel eller delvis erektil impotens efter strålebehandling. Efter cystektomi er der en lille risiko for at patienten udvikler ileustilstande, fistler og vandladningsforstyrrelser. Hovedparten af patienterne er impotente efter operation. Pga tarmblæren har patienten risiko for at udvikle elektrolytforstyrrelser og vitamin B12 mangel.efter kemoterapi er der risiko for varig neuropati og hørenedsættelse Risici 10

11 Under strålebehandling er risikoen for behandlingsrelateret død 1-2%. Den operative mortalitet ved cystektomi er ligeledes 1-2%. Patienterne dør primært at cardiovaskulære hændelser. Ved kemoterapi er der med de nuværende behandlingskombinationer en risiko på 1-3% for død som følge af leukopenia og feber. En del af disse patienter kan dog være påvirket af hastig progression af blærecancer, og den egentlige dødsårsag kan være svær at fastslå Forholdsregler Ved at vurdere den pre-operative og pre-irradiatoriske tilstand af patienten nøje, og kun gennemføre behandlingen på de patienter, der skønnes egnede reduceres risikoen. Nøje observation og pleje af patienterne under behandlingerne vil også reducere risikoen for behandlingsrelaterede dødsfald. 2.4 Information og samtykke Undersøgelse Under hele sygdomsforløbet informeres patienten og pårørende af læger og sygeplejersker Behandling Inden operation, strålebehandling og kemoterapi informeres patienten om potentielle bivirkninger og informeret samtykke skal foreligge før behandlingen kan iværksættes Sociale/psykiske forhold Informationen bør være realistisk og ærlig samt tilpasset patientens kliniske tilstand Revaluering 2.5 Specielle forhold 11

12 3 Organisation 3.2 Visitation Lokalsygehuse Regionsygehuse Varetager primær udredning og behandling Sygehuse med lands- og landsdelsfunktioner Patienter med T1-tumorer af en sådan karakter at radikal cystektomi bør overvejes, skal evalueres på det uroonkologiske center, hvor også den definitive behandling og efterfølgende kontrol foregår. Vurdering af patienter med muskelinvasiv blærecancer med henblik på kurativ behandling - herunder stillingtagen cystektomi kan kun finde sted på uro-onkologisk center. Strålebehandling og kemoterapi finder sted på de onkologiske afdelinger på Rigshospitalet og Herlev Hospital Visitationsretningslinier 3.3 Personale Involverede faggrupper Kvalifikationsniveau Uddannelse/efteruddannelse 3.4 Udstyr/apparatur 3.5 Apparatur eller andet udstyr Valg af udstyr 12

A-kursus i urogenital radiologi

A-kursus i urogenital radiologi A-kursus i urogenital radiologi 25. - 27. november 2014 Overlæge Gratien Andersen Røntgen og Skanning Aarhus Universitetshospital i Skejby Uroteltumorer Uroteltumorer Papillær type 80% 50 % er maligne

Læs mere

BEHANDLING AF INVASIVE

BEHANDLING AF INVASIVE BEHANDLING AF INVASIVE BLÆRETUMORER Pernille Skjold Kingo, 1.reservelæge, PhD Aarhus Universitets Hospital Urinvejskirurgisk afdeling Kvinder Alder BLÆREKRÆFT EPIDEMIOLOGI/INCIDENS 9. hyppigste kræftform

Læs mere

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Behandling og diagnostik af overfladiske blæretumorer. Blærecancer epidemiologi. Hvad er en overfladisk blæretumor?

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Behandling og diagnostik af overfladiske blæretumorer. Blærecancer epidemiologi. Hvad er en overfladisk blæretumor? Dias 1 Behandling og diagnostik af overfladiske blæretumorer Overlæge Gitte Lam, Urologisk afdeling, Herlev Hospital Dias 2 Blærecancer epidemiologi Hyppigste maligne sygdom i urinvejene ASR: 10,1/100.000

Læs mere

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 6. oktober 2014 1. Krav til udstyr 1.1 Det blev undersøgt om behandlingsstedet var i besiddelse af det nødvendige apparatur,

Læs mere

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer og urincytologi Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer Klassifikationer Tumortyper med fokus på urotellæsioner gammel (Bergkvist) og ny (WHO 2004) klassifikation

Læs mere

Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital

Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital Slår op på Hæmaturipakke! Udfylder sedlerne. Så nu kan vi gå hjem!! Omtale Kræftpakke Hæmaturipakke Omtale tilstande og sygdomme, der giver

Læs mere

Retningslinier for blæretumorer PIXI-udgave

Retningslinier for blæretumorer PIXI-udgave Retningslinier for blæretumorer PIXI-udgave Version 1.0 november 2017 Forord Hermed foreligger den første udgave af en kort version af de nationale kliniske retningslinier for blæretumorer. Formålet med

Læs mere

Nationale kliniske retningsliner for behandling af blæretumorer i Danmark. Dansk BlæreCancer Gruppe DaBlaCa

Nationale kliniske retningsliner for behandling af blæretumorer i Danmark. Dansk BlæreCancer Gruppe DaBlaCa Nationale kliniske retningsliner for behandling af blæretumorer i Danmark Dansk BlæreCancer Gruppe DaBlaCa Kliniske retningslinier for urinblæretumorer De danske nationale kliniske retningslinier for

Læs mere

T2a T2b T1. T3a. Tis. T3b. T4b T4a. Mucosa Lamina propria Superficiel detrusor Dyb detrusor Perivesikalt væv

T2a T2b T1. T3a. Tis. T3b. T4b T4a. Mucosa Lamina propria Superficiel detrusor Dyb detrusor Perivesikalt væv T2a T2b T1 Ta T3a Tis T3b T4b T4a Mucosa Lamina propria Superficiel detrusor Dyb detrusor Perivesikalt væv Urinblære tumorer (Betænkning 2005) Nedenstående arbejdsgruppe er nedsat af Dansk Urologisk Selskab

Læs mere

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i

Læs mere

Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas

Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas Side 1 Vejledning til Canceranmeldelse via MiniPas Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas Med skæringsdato 1. januar 2004 er blanketbåren anmeldelse af kræft til Cancerregisteret

Læs mere

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Niels-Chr. G. Hansen Lungemedicinsk afdeling J Odense Universitetshospital René Laennec 1781-1826 Opfandt stetoskopet i 1816 Røntgen af thorax - i to

Læs mere

Lungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH

Lungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH Lungekræftpatienten - det kliniske forløb 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH Lungekræft i tal Stadieinddeling Program SCLC 15% Behandlingsalgoritme 3 kliniske forløb:

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Information om pakkeforløb for prostatakræft

Information om pakkeforløb for prostatakræft Information om pakkeforløb for prostatakræft Der er mistanke om kræft i prostata hvis: Rektaleksploration giver mistanke om kræft(hård, assymetrisk) Prostataspecifikt antigen(psa( overstiger den aldersspecifikke

Læs mere

Ovariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Ovariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovariecancer Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovarietumorer kan være benigne, borderline eller maligne Primære ovarietumorer udvikles fra overfladeepitelet,

Læs mere

Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb

Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb Lars Onsberg Henriksen, Koncerndirektør Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb Set fra en regional synsvinkel overordnet, strategisk planlægningsmæssigt, og behov for ændret

Læs mere

1.2 Udredning start 9 1.2.1 Patient ønsker udsættelse af tidspunkt for undersøgelse 9

1.2 Udredning start 9 1.2.1 Patient ønsker udsættelse af tidspunkt for undersøgelse 9 Sundhedsanalyser Sagsnr: 14/15288 30. november 2015 OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL (FAQ) Pakkeforløb for kræftområdet (organspecifik kræfttype) Dokumentet indeholder svar på ofte stillede spørgsmål vedrørende

Læs mere

Udredning af ukendt primær tumor generelt

Udredning af ukendt primær tumor generelt Udredning af ukendt primær tumor generelt Temadag i Dansk Cytologiforening Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Fredag d 4.3.16 Tilbagevendende spørgsmål Almen

Læs mere

Stadieinddeling af lungekræft

Stadieinddeling af lungekræft Stadieinddeling af lungekræft En nøje beskrivelse af tumors udbredelse er nødvendig for at afgøre kurabilitet og herunder operabiliteten. Stadieinddeling anvendes også ved bedømmelsen af prognosen, og

Læs mere

Nationale kliniske retningslinier for behandling af blæretumorer i Danmark

Nationale kliniske retningslinier for behandling af blæretumorer i Danmark Nationale kliniske retningslinier for behandling af blæretumorer i Danmark Dansk BlæreCancer Gruppe DaBlaCa Kliniske retningslinier for urinblæretumorer De danske nationale kliniske retningslinier for

Læs mere

Registreringsvejledning

Registreringsvejledning Den Uroonkologiske Fællesdatabase Testiscancer Registreringsvejledning Introduktion til Testiscancerdatabasen! Denne registreringsvejledning er ment som en hjælp i registreringsarbejdet. Registreringsvejledningen

Læs mere

Nationale kliniske retningslinier for behandling af blæretumorer i Danmark

Nationale kliniske retningslinier for behandling af blæretumorer i Danmark Nationale kliniske retningslinier for behandling af blæretumorer i Danmark Dansk BlæreCancer Gruppe DaBlaCa Kliniske retningslinier for urinblæretumorer De danske nationale kliniske retningslinier for

Læs mere

Testis cancer kort behandlingsvejledning

Testis cancer kort behandlingsvejledning Testis cancer kort behandlingsvejledning Baggrund Tumorer i testiklen udgår i 95% af tilfældene fra germinalcellerne. Germinalcelletumorer kan også opstå udenfor gonaderne specielt svarende til midtliniestrukturer

Læs mere

Derfor anbefales det, at alle patoanatomiske undersøgelser med prostatacancer kodes på følgende måde

Derfor anbefales det, at alle patoanatomiske undersøgelser med prostatacancer kodes på følgende måde Kodning af prostatacancer. Alle patoanatomiske diagnoser fra patienter med prostatacancer overføres fra patobanken til prostatacancerdatabasen, som er en del af den fælles uroonkologiske database i regi

Læs mere

Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010

Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje Medfødte anomalier

Læs mere

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:

Læs mere

Registreringsvejledning - Onkologi

Registreringsvejledning - Onkologi Den Uroonkologiske Fællesdatabase Prostatacancer Registreringsvejledning - Onkologi Inklusionskriterier Alle patienter som har fået indsat primær prostatacancer skal indberettes til Dansk Prostata Cancer

Læs mere

8 Konsensus om medicinsk behandling

8 Konsensus om medicinsk behandling DBCG-retningslinier 009 8 Konsensus om medicinsk behandling 8. Resumé af DBCG s anbefalinger Formål At sikre alle patienter med operabel brystkræft tilbud om en optimal systemisk behandling. Metode Anbefalingerne

Læs mere

Cervix- og corpuscancer

Cervix- og corpuscancer Cervix- og corpuscancer Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Gynækologisk-obstetrisk afdeling 09/12/13 2 Cervix-cancer Hvad er risikoen for livmoderhalskræft? I Danmark hvert år: 380 kvinder får livmoderhalskræft

Læs mere

DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003.

DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom Januar 2003 Side 1 af 8 INDHOLD 1. FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN... 3 2. PATIENTUDVÆLGELSE... 3 3. DIAGNOSTISK

Læs mere

Sygdomme i vulva. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Sygdomme i vulva. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Sygdomme i vulva Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Lærebog - kapiteloversigt Kapitel 1: Embryologi og anatomi Kapitel 17: Gynækologiske tumorer Kapitel 19:

Læs mere

Nationale kliniske retningsliner for behandling af blæretumorer i Danmark

Nationale kliniske retningsliner for behandling af blæretumorer i Danmark Nationale kliniske retningsliner for behandling af blæretumorer i Danmark Dansk BlæreCancer Gruppe DaBlaCa Kliniske retningslinier for urinblæretumorer De danske nationale kliniske retningslinier for behandling

Læs mere

Registreringsvejledning - Urologi

Registreringsvejledning - Urologi Den Uroonkologiske Fællesdatabase Prostatacancer Registreringsvejledning - Urologi Inklusionskriterier Alle patienter som har fået indsat primær prostatacancer skal indberettes til Dansk Prostata Cancer

Læs mere

Behandling af Malignt Melanom. Behandlingsvejledning

Behandling af Malignt Melanom. Behandlingsvejledning Behandling af Malignt Melanom Behandlingsvejledning Juli 2007 1. Introduktion... 4 1.1. Indledning... 4 1.2. Forekomst... 4 1.2.1. Ætiologi... 4 1.2.2. Epidemiologi... 5 1.2.3. Genetik... 5 1.2.4. Cytogenetik...

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Hvis afdelingen foretager diagnostiske indgreb inden stillingtagen til behandling Svares der ja bedes formularen supplerende udredning udfyldes.

Hvis afdelingen foretager diagnostiske indgreb inden stillingtagen til behandling Svares der ja bedes formularen supplerende udredning udfyldes. Spørgsmål: Alle spørgsmål skal besvares Ad 1.: Dato for modtagelse af ekstern henvisning. Vedrørende udredende afdeling, skal her vælges /anføres den afdeling, der oprindeligt har varetaget patientens

Læs mere

Diagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer

Diagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer Diagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer Overlæge Doris Schledermann Afdeling for klinisk patologi Odense Universitetshospital 45 min med... Baggrundsviden Har peritoneal cytologi overhovedet

Læs mere

Aktiv overvågning er en metode til at føre kontrol med prostatakræft hos mænd, som ikke har symptomer af deres sygdom.

Aktiv overvågning er en metode til at føre kontrol med prostatakræft hos mænd, som ikke har symptomer af deres sygdom. Aktiv overvågning? Hvad er forskellen på watchful waiting og aktiv overvågning? Begge metoder er beregnet på at undgå unødvendig behandling af prostatakræft. I begge tilfælde bliver du overvåget. Der er

Læs mere

Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af metastatisk kastrationsresistent prostatacancer, mcrpc

Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af metastatisk kastrationsresistent prostatacancer, mcrpc Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af metastatisk kastrationsresistent prostatacancer, mcrpc Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper,

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,

Læs mere

DaTeCadata. (Dansk Testis Cancer database) Datadefinitioner

DaTeCadata. (Dansk Testis Cancer database) Datadefinitioner DaTeCadata (Dansk Testis Cancer database) Datadefinitioner Version 1.0 Januar 2013 DaTeCadata (Dansk Testis Cancer database) Postadresse: Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest

Læs mere

Metastatisk, spinalt tværsnitssyndrom. Behandlingsvejledning

Metastatisk, spinalt tværsnitssyndrom. Behandlingsvejledning Metastatisk, spinalt tværsnitssyndrom Behandlingsvejledning August 2009 Metastatisk spinalt tværsnitssyndrom Definition Symptomgivende kompression af medulla spinalis eller cauda equina fra metastaserende

Læs mere

Nationale kliniske retningsliner for behandling af bläretumorer i Danmark. Dansk BlÄreCancer Gruppe DaBlaCa

Nationale kliniske retningsliner for behandling af bläretumorer i Danmark. Dansk BlÄreCancer Gruppe DaBlaCa Nationale kliniske retningsliner for behandling af bläretumorer i Danmark Dansk BlÄreCancer Gruppe DaBlaCa Kliniske retningslinier for urinbläretumorer De danske nationale kliniske retningslinier for behandling

Læs mere

Behandling af Prostatacancer. Behandlingsvejledning

Behandling af Prostatacancer. Behandlingsvejledning Behandling af Prostatacancer Behandlingsvejledning Juni 2006 Ansvarlig for prostatacancer referenceprogram: Professor dr. med. Mikael Rørth 1. Introduktion... 4 1.1. Indledning... 4 1.2. Forekomst... 4

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Rekommandationer Cytoreduktiv kirurgi (CRS) kombineret med hyperterm intraperitoneal kemoterapi (HIPEC) er en behandling af peritoneal karcinose med kurativ intention CRS+HIPEC bør udføres, såfremt komplet

Læs mere

Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet

Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer Neuroonkologisk afdeling, Afdeling for Eksperimentel Kræftbehandling

Læs mere

Dansk Neuro Onkologisk Register

Dansk Neuro Onkologisk Register Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 2. 2011 Data opdateret 12. Juli 2011. Rapport udarbejdet af Jan Nielsen Biostatistiker Kompetence Center Syd for Landsdækkende

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som

Læs mere

Fokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi

Fokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi Fokuserede ophold Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse (revideret 29.04.2004) 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Ovennævnte gælder også for vurdering af patienter efter kemostrålebehandling

Ovennævnte gælder også for vurdering af patienter efter kemostrålebehandling Rekommandationer Patienter, radikalt opereret for rectumcancer Stadium III: o Høje tumorer 10-15 cm fra anus: Kan behandles ligesom colon cancer med 6 måneders kombinationsbehandling med 5-FU præparat

Læs mere

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014 UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt

Læs mere

Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt

Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt Version af 2016 2. FORSKELLIGE TYPER AF BØRNELEDDEGIGT (JIA) 2.1 Er der forskellige typer af børneleddegigt?

Læs mere

S022_KRC_KIRU, variabelliste til forskningsudtræk per

S022_KRC_KIRU, variabelliste til forskningsudtræk per Side 1 af 16 S022_KRC_KIRU, variabelliste til forskningsudtræk per 01.11.2015 02. Tidsperiode Diagnosedato 02. Tidsperiode År 02. Tidsperiode Kvartal 02. Tidsperiode Måned 03. Basisinformation CPR status

Læs mere

Registreringsskema Den Uro-onkologiske Fællesdatabase

Registreringsskema Den Uro-onkologiske Fællesdatabase Peniscancerdatabasen Registreringsskema Den Uro-onkologiske Fællesdatabase Patientoverblik CPR-nr. Navn: Diagnose Dato for biopsitagning: dd-mm-åååå Er patienten set på højt specialiseret center? 1: Ja

Læs mere

Behandling af cancer colli uteri. Behandlingsvejledning

Behandling af cancer colli uteri. Behandlingsvejledning Behandling af cancer colli uteri Behandlingsvejledning Cervixcancer 1. Introduktion 1.1 Indledning Cervixcancer (cancer colli uteri) udgår fra epitelet på portio og/eller i cervicalkanalen, og adskiller

Læs mere

Lever Cases til MDT. MDT Agreement on resectability. Case 1. 66-årig mand. 14 år tidligere opereret for coloncancer. Ingen adjuverendekemoterapi.

Lever Cases til MDT. MDT Agreement on resectability. Case 1. 66-årig mand. 14 år tidligere opereret for coloncancer. Ingen adjuverendekemoterapi. Lever Cases til MDT Torsten Pless & Henning Overgaard Nielsen Kirurgisk afd. A Odense Universitetshospital MDT Agreement on resectability Wadeed M et al HPB 2012;14:291-297 66-årig mand Case 1 14 år tidligere

Læs mere

Sektion Variabeltekst (label) 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 01. Organisation Kirurgisk

Sektion Variabeltekst (label) 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 01. Organisation Kirurgisk Sektion Variabeltekst (label) 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 01. Organisation Kirurgisk afdelingskode (indberettet) x x x x x x x x x x x x x x x x 01.

Læs mere

Spinocellulær hudcancer (SCC)

Spinocellulær hudcancer (SCC) Spinocellulær hudcancer (SCC) Formål At beskrive guidelines for behandling af spinocellulær hudcancer (SCC) fraset tumorer lokaliseret perianalt, genitalt eller tumorer involverende slimhinde. Guidelines

Læs mere

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Pancreascancer Pop: 5.500.000 750 patienter/år Region Syddanmark 160 Patienter/år

Læs mere

Registreringsskema foreløbig registrering Den Uro-onkologiske Fællesdatabase. Diagnose. Peniscancerdatabasen. Patientoverblik. CPR-nr.

Registreringsskema foreløbig registrering Den Uro-onkologiske Fællesdatabase. Diagnose. Peniscancerdatabasen. Patientoverblik. CPR-nr. Peniscancerdatabasen Registreringsskema foreløbig registrering Den Uro-onkologiske Fællesdatabase Patientoverblik CPR-nr. Navn: Diagnose Dato for biopsitagning: dd-mm-åååå Er patienten set på højt specialiseret

Læs mere

Deltager information

Deltager information READ, Bilag 10 Fortroligt Side 1 af 7 Deltager information Protokol DBCG 07-READ, dateret 15. oktober 2009. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige kombinationer af kemoterapi til patienter med brystkræft.

Læs mere

Patientinformation. Mavesår. Kvalitet døgnet rundt. Kirurgisk Afdeling

Patientinformation. Mavesår. Kvalitet døgnet rundt. Kirurgisk Afdeling Patientinformation Mavesår Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk Afdeling Mavesår Hvad er et mavesår? Hos raske personer er slimhinden i mavesæk og tolvfingertarm intakt og uden sår, fordi den er modstandsdygtig

Læs mere

Forsinket diagnose af kræft, varigt mén.

Forsinket diagnose af kræft, varigt mén. Forsinket diagnose af kræft, varigt mén. (Artikel fra årsberetning 2002) Hvis der ikke er blevet stillet en rigtig diagnose af patientens sygdom, eller at diagnosen er blevet stillet for sent, kan der

Læs mere

Har patienten modtaget neo-adjuverende behandling. Hvis Ja - udfyld venligst formularen Supplerende udredning.

Har patienten modtaget neo-adjuverende behandling. Hvis Ja - udfyld venligst formularen Supplerende udredning. Kirurgi CPR: Fornavn: Mellemnavn: Efternavn: 1. Henvisning: Angiv dag/md/år 2. 3. 4. 5. 6. 7. Udredende afdeling: Indlæggelse: Neo-adjuverende behandling: Diagnostiske indgreb: Øget ventetid: Terapeutiske

Læs mere

Patient- information

Patient- information Patientinformation Denne patient information er en vejledning, som kan bruges under behandlingsperioden. Den er tænkt som et supplement til den information, der gives af lægen eller sygeplejersken. Behandlingen

Læs mere

Mitomycin (mitomycin) Blæreskylning med Mitomycin

Mitomycin (mitomycin) Blæreskylning med Mitomycin DK Mitomycin (mitomycin) Blæreskylning med Mitomycin Denne brochure er tænkt som en vejledning til din behandling. Den behandling du kommer til at gennemgå, kan eventuelt afvige fra det beskrevne. Informationen

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

Nyhedsbrev fra Cancerregisteret Så er vi oppe på over 1000 registreringer!

Nyhedsbrev fra Cancerregisteret Så er vi oppe på over 1000 registreringer! Nyhedsbrev fra Cancerregisteret Så er vi oppe på over 1 registreringer! Et nyt år og et nyt navn; Landbohøjskolen hører nu officielt under Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15287 26. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for kræftområdet Organspecifik kræfttype Denne vejledning indeholder en indledning med blandt andet

Læs mere

Registrerede indlæggelsesdato i LPR for den kontakt hvor den registrerede operation er tilknyttet.

Registrerede indlæggelsesdato i LPR for den kontakt hvor den registrerede operation er tilknyttet. Kirurgi: Ad 1: Ad 2: Ad 3: Ad 4: Ad 5: Dato for modtaget henvisning i kirurgisk afdeling. Registrerede indlæggelsesdato i LPR for den kontakt hvor den registrerede operation er tilknyttet. Hvis der i LPR

Læs mere

Med oplæg fra KREVI/DSI og Sundhedsstyrelsens Enhed for Sundhedsøkonomi blev metode, proces og resultater i de to rapporter præsenteret.

Med oplæg fra KREVI/DSI og Sundhedsstyrelsens Enhed for Sundhedsøkonomi blev metode, proces og resultater i de to rapporter præsenteret. SAMMENFATNING AF MØDE I TASK FORCE VEDR. STRÅLEBEHANDLING DEN 20. JUNI 2007 1. Orientering om Økonomiaftalens indhold I økonomiaftalen, indgået mellem regeringen og Danske Regioner, indgår et afsnit om

Læs mere

MR-SCANNING AF BUGHULEN

MR-SCANNING AF BUGHULEN MR-SCANNING AF BUGHULEN Et godt og skarpt billede fra en MR-scanning er ofte en forudsætning for at stille den rigtige diagnose og bestemme den rette behandling. Når du skal have foretaget en MR-scanning,

Læs mere

Målepunkter vedr. reumatologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. reumatologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. reumatologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 30. januar 2014 1. Reumatoid artrit 1.1 Journal: Udredning Gennemgang af et antal journaler viste, at nydiagnosticerede

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER DCCG S NTIONLE RETNINGSLINIER FOR DIGNOSTIK OG BEHNDLING F KOLOREKTL CNCER Rekommandationer Patienter med resektabel rectumcancer bør tilbydes præoperativ kemostråleterapi o Hvis tumor er lokaliseret i

Læs mere

Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA)

Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA) Version af 2016 1. HVAD ER PFAPA 1.1 Hvad er det? PFAPA er en forkortelse for Periodisk Feber Aftøs

Læs mere

Sarkomer. Behandling af knogle- og bløddelssarkomer i Danmark. Sarkomer. Sarkomer. Bløddelssarkomer. Bløddelssarkomer. Definition.

Sarkomer. Behandling af knogle- og bløddelssarkomer i Danmark. Sarkomer. Sarkomer. Bløddelssarkomer. Bløddelssarkomer. Definition. Behandling af knogle- og bløddelssarkomer i Danmark 23. Januar 2013 DRS Årsmøde Michael Mørk Petersen Professor, overlæge, dr.med. Ortopædkirurgisk Klinik Rigshospitalet Definition Sarkomer Sarkomer er

Læs mere

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Der var for nogle år tilbage behov for et væsentligt kvalitetsløft i dansk kræftbehandling, i det behandlingen desværre var præget af meget lange patientforløb

Læs mere

Der udarbejdes for hvert pakkeforløb detaljerede forløbstider. Dette notat oplister standardforløbstider for de enkelte elementer.

Der udarbejdes for hvert pakkeforløb detaljerede forløbstider. Dette notat oplister standardforløbstider for de enkelte elementer. NOTAT Forløbstid i pakkeforløb Baggrund I oktober 2007 indgik Danske Regioner og Regeringen en aftale om udarbejdelse af pakkeforløb for alle kræftformer. I aftalen står blandt andet, at: Forløbene skal

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

PATOLOGI. Materiale... 1. Cytologi:... 1. Exfoliativ:... 1. Nåleaspiration:... 1. Svartiden... 3. Histologi:... 2

PATOLOGI. Materiale... 1. Cytologi:... 1. Exfoliativ:... 1. Nåleaspiration:... 1. Svartiden... 3. Histologi:... 2 PATOLOGI Materiale... 1 Cytologi:... 1 Exfoliativ:... 1 Nåleaspiration:... 1 Svartiden... 1 Histologi:... 2 Materiale ved operativ behandling af lungetumor... 2 Svartiden... 2 Diagnostik... 2 Metoderne...

Læs mere

Nationale kliniske retningslinier for behandling af blæretumorer i Danmark

Nationale kliniske retningslinier for behandling af blæretumorer i Danmark Nationale kliniske retningslinier for behandling af blæretumorer i Danmark Dansk BlæreCancer Gruppe DaBlaCa Kliniske retningslinier for urinblæretumorer De danske nationale kliniske retningslinier for

Læs mere

Organkirurgisk Afdeling. Mavesår. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk

Organkirurgisk Afdeling. Mavesår. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk Organkirurgisk Afdeling Mavesår Patientinformation www.koldingsygehus.dk Hvad er et mavesår? Sår i mavesæk eller tolvfingertarm. Hos raske personer er slimhinden i mavesæk og tolvfingertarm intakt og

Læs mere

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 J Neurokirurgiske kræftformer Overlæge Michael Kosteljanetz, Rigshospitalet Da der kun har været begrænset mulighed for at konferere med baglandet beskrives nedenstående

Læs mere

Protokolresume: nyretumorer, dels spredning af tumorceller i forbindelse med udtagning af vævsprøve.

Protokolresume: nyretumorer, dels spredning af tumorceller i forbindelse med udtagning af vævsprøve. Protokolresume: Forsøgets titel: Perfusion skanning af nyretumorer Forsøgsansvarlige: Overlæge Nessn H. Azawi, Urologisk afdeling D, Roskilde Sygehus. Formål: At forbedre diagnostikken mhp. at undgå dels

Læs mere

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave

Læs mere

Neoadjuverende kemoterapi ved brystkræft mhp. down-sizing og down-staging. Peer Christiansen

Neoadjuverende kemoterapi ved brystkræft mhp. down-sizing og down-staging. Peer Christiansen Neoadjuverende kemoterapi ved brystkræft mhp. down-sizing og down-staging Peer Christiansen DBCG arbejdsgruppe Hanne Melgaard Nielsen, AUH Eva Balslev, Herlev Ilse Vejborg, RH Niels Kroman, RH Søren Cold,

Læs mere

Deltagerinformation. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft

Deltagerinformation. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft Deltagerinformation Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft Protokoltitel: Hypofraktioneret versus normofraktioneret helbrystbestråling

Læs mere

KRÆFT I URINVEJENE. Sundhedsfaglige elementer som grundlag for pakkeforløb for. Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af arbejdsgruppe i 2008

KRÆFT I URINVEJENE. Sundhedsfaglige elementer som grundlag for pakkeforløb for. Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af arbejdsgruppe i 2008 Sundhedsfaglige elementer som grundlag for pakkeforløb for KRÆFT I URINVEJENE Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af arbejdsgruppe i 2008 Godkendt af Kræftstyregruppen, maj 2008 Det faglige grundlag er baseret

Læs mere

Bilag til Kræftplan II. Blæretumorer. Introduktion. Organisation. Forebyggelse. Udredning. Bilag 9.1 F Urinvejskræft

Bilag til Kræftplan II. Blæretumorer. Introduktion. Organisation. Forebyggelse. Udredning. Bilag 9.1 F Urinvejskræft Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 F Urinvejskræft Bilag Overlæge til Peter Kræftplan Iversen, Rigshospitalet II (prostatakræft) Overlæge Peter Thind, Rigshospitalet (blæretumorer) Ledende overlæge Erik

Læs mere

Vejledning til Canceranmeldelse via - MiniPas. Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekoder i MiniPas

Vejledning til Canceranmeldelse via - MiniPas. Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekoder i MiniPas Vejledning til Canceranmeldelse via - MiniPas Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekoder i MiniPas Oktober 2017 Kolofon Titel: Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekoder

Læs mere

Delmodernisering af specialerne kirurgi og intern medicin 2009

Delmodernisering af specialerne kirurgi og intern medicin 2009 Delmodernisering af specialerne kirurgi og intern medicin 2009 Indledning I forbindelse med sidste overenskomstforhandling blev parterne enige om at etablere hurtigere og mere smidige moderniseringer af

Læs mere

GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION

GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION Der er ikke udført en fuld MTV på dette lægemiddel af følgende årsager den aktuelle patientgruppe er lille (

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200 2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;

Læs mere

Behandling af cancer corpus uteri. Behandlingsvejledning

Behandling af cancer corpus uteri. Behandlingsvejledning Behandling af cancer corpus uteri Behandlingsvejledning 1. Introduktion 2. Indledning Cancer corporis uteri udgør den 5. hyppigste cancer hos kvinder med 769 nye tilfælde i 2009. Der ses en stigning i

Læs mere

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn 122 Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn Begrebskortet viser, at lægen som medicinsk ekspert inden for børn /pædiatri har familien som patient. En stor del af henvendelserne inden for dette

Læs mere