Udviklingsplan Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften Herning
|
|
- Alexander Hedegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udviklingsplan 2012 Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften Herning Tlf: sinding@herning.dk Kvalitetsrapport for Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 1 af 7
2 U. Pædagogiske processer - skolens udviklingsplan Ungdomsuddannelse til alle Skolen har gennem flere år gennemført trivselsundersøgelser via DCUMs termometerundersøgelser. Disse trivselsundersøgelser er blev drøftet i elevråd, pædagogisk råd og i Fællesbestyrelsen. Der bliver efterfølgende udarbejdet en handleplan/antimobbeplan for endnu bedre trivsel på Sinding Skole. Elevrådet er i år meget aktiv hvad angår trivsel og læringsmiljøet. Rådet har selv iværksat trivselsundersøgelser i klasserne med fokus på ro/uro i klassen, og har efterfølgende hængt et trivselsbarometer op i fællesarealet. Desuden arrangerer elevrådet lege for alle interesserede i det store frikvarter enten ude eller i hallen. På Skolen har vi en klokkeklar holdning til mobning. Vi accepterer det ganske enkelt ikke, og der holdes omgående samtaler og møder i henhold til vores plan. Vores holdning er, at trygge og glade børn lærer bedst. I vores helhedstilbud "Huset" går der pt. 7 elever med vanskeligheder inden for AKT området. Disse elever får, via et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger, et undervisnings- og fritidstilbud, som forbereder eleverne til det videre forløb i uddannelsessystemet.vi er tilfredse med, at det er lykkedes os at inkludere nogle af børnene i normalklasser. Vores aktiviteter i forbindelse med at vi er en TA PULSEN skole er stærkt medvirkende til den gode stemning, fællesskab og gode læringsmiljøer, hvor børnene accepterer hinanden med de potentialer og kompetencer, de nu engang har. Det er vores mål bl.a gennem TA' PULSEN arbejdet og vores antimobbeplan at skabe en tryg og stabil hverdag for alle elever. Brugen af IT i undervisningen skal også omfatte støtten til elever med læse/staveproblemer, så de ved hjælp af CD-ORD og indskannede materialer har mulighed for at følge klassens undervisning i alle fag og derved bevarer lysten til at lære. Alle lærere har været på kursus i "Læsning i alle fag". Det er målet, at faglig læsning og læsning i alle fag indgår som en naturlig del af undervisningen - Holddelingstimer (ekstra timer er tilført kl.) - Bevægelsesskoleprojektet TA PULSEN - omtales andetsteds - Fokus på læringsstile - 4 ugentlige projektimer i indskolingen i mellemtrinnet, hvor der arbejdes kreativt, undersøgende og tværfagligt - Klare enkle "spilleregler" på skolen på initiativ af elevrådet - En meget konsekvent holdning til mobning. Antimobbeplan følges - DCUM's termometerundersøgelse laves hvert år - Brug af OCR indscannede materialer til elever med læse- og stavevanskeligheder - Sprog- og læsestrategien for skolen udarbejdes og implementeres - Husets elever skal, når det er muligt, inkluderes helt eller delvist i normalklasser - At glæden ved at gå i skole på Sinding Skole skal bestå fra klasse - Vi har konstant fokus på elevernes forskellige måder at lære på, og undervisningen og de fysiske rammer skal indrettes, så den unges potentialer og kompetencer udnyttes bedst muligt. - Der er fokus på holddeling og differentiering både i indskolingen og mellemtrinnet - Den årlige termometerundersøgelse (DCUM)viser et sundt og godt undervisningsmiljø. - At de forskellige interne og nationale test viser et resultat over middel i gennemsnit for skolen. - At faglig læsning og læsning i alle fag indgår som en naturlig del af undervisningen - At "vores" elever klarer sig godt i det videre forløb - positive tilbagemeldinger fra forældre og overbygningsskolerne Foregår ved forældremøder, samtaler, revisitation, elevplanen, i teamet, ved test, på PR og i Fællesbestyrelsen. Principper for evaluering: Evalueringen skal: 1. være en integreret del af undervisningen og skal omfatte den personlige, den sociale og den faglige Kvalitetsrapport for Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 2 af 7
3 udvikling 2. Omfatte såvel lærerens som elevens vurdering af elevens udbytte fx ved dialog og spørgeskemaer. 3. Have karakter af et forløb og skal kunne bruges fremadrettet ved planlægningen og gennemførelsen af den fortsatte undervisning 4. Gennemføres systematisk ud fra et begrundet valg af evalueringsredskaber, hvor resultaterne fastholdes i form af skriftlig eller visuel (fx logbog) 5. Danner grundlag for den regelmæssige og systematiske underretning af elever og forældre om skolens syn på udbyttet af skolegangen 6. Understøtte samarbejdet mellem lærere og elev om fastsættelse af mål for eleven. Det er vigtigt, at eleven inddrages aktivt i denne proces. Rekruttering af lærere Der har ikke været rekrutteringsproblemer. Vi forventer ikke at ansætte lærere næste skoleår. Fortsat fokus på profilering udadtil, således at kvalificerede lærere søger arbejde i Sinding- Ørre Midtpunkt ved stillingsopslag. Positiv omtale i medierne, opdateret hjemmeside, positive historier om Skolen fortalt af elever, forældre og ansatte Skolen får kvalificerede ansøgere, når behovet er der. Der evalueres i fællesbestyrelsen. Knæk kurven Skolen har på baggrund af den kommunale indsats i forhold til "knæk kurven" i skoleåret 10/11 haft øget fokus på holddeling og arbejder i dette skoleår med holddeling i én samlet indskoling med rullende skolestart. På Sinding Skole har læringsstile med tilhørende undervisningsmaterialer været et indsatsområde de sidste 4 år. Vi har på grund af skolens størrelse mulighed for at rumme elever med faglige og/eller sociale vanskeligheder via enkeltinklusion. Vores helhedstilbud "Huset" for børn med AKT vanskeligheder er en del af Sinding-Ørre Midtpunkt. Det er lykkedes at inkludere elever fra Huset i normalklasser, og andre deltager i nogle af skolens normaltimer. En af skolens lærere deltager i øjeblikket på det sidste modul af AKT-uddannelsen. Vi er en TA PULSEN Skole med de udfordinger og oplevelser, det giver (se under egne indsatsområder). Blandt andet har vi fået indrettet et læringsstilsklasseværelse. - At kurven knækker, så antallet af elever i specialpædagogiske tilbud falder. - At Sinding Skole fortsat må være en skole med stor rummelighed og inklusion - At skolens elever opnår optimalt udbytte af undervisningen uanset hvilket udviklingstrin de befinder sig på. - At holddeling/holddelingstimer vil være med til at sikre, at alle elever bliver udfordret og mødt på den rigtige måde. Skolens læringsmiljø med fokus på børnenes forskellige læringsstile skal være med til at inspirere eleverne. - At vores status som TA PULSEN skole vil være med til at knække kurven, da vi ser, at aktiviteterne øger forståelsen for hinandens forskelligheder på en god måde.vores elever er i god form og lærer efter vores mening mere, når bevægelse er en naturlig del af undervisningen. Vi vurderer at TA PULSEN projektet er et godt alternativ til LP og PALS, hvis man har faciliteterne og lærere, der vil det. Vi har udarbejdet et tilbud til "buttede" børn i Kommunen, og vi håber, det lykkes os at få tilbuddet startet op i det kommende skoleår. Her kunne vi godt ønske os mere opbakning fra forvaltningen, da der er transportproblemer for elever, som måske ville vælge et sådant tilbud. Kvalitetsrapport for Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 3 af 7
4 - Der er tildelt fire holddelingstimer i indskolingen. Disse timer bruges til at danne hold på tværs af klasser for de elever, som trænger til ekstra støtte og hjælp. - Indskolingen har 27 lektioner om ugen med deltagelse af personale fra Hvepsereden i 4 af timerne, så børnene føler sammenhæng mellem skole og daginstitution - AKT-læreren bruges som resurseperson - Fortsat fokus på læringsstile. Skolegården nytænkes i forhold til bevægelse og læring - Vigtigt med grundig information ved forældremøder i indskolingen inden skolestart. Indskolingen er i princippet en klasse med underliggende niveaubaserede hold. - Rullende skolestart. Eleverne har nu mulighed for at starte 1. februar eller til august. Eleverne kan således gå 2½, 3 eller 3½ år i indskolingen og på den måde være allerbedst rustet til det videre skoleforløb. - Qua én overordnet leder for hele Sinding-Ørre Midtpunkt pr. 1. januar 2012 er der nu større mulighed for at trække en grøn tråd fra læreplaner i daginstitutionen til årsplaner og elevplaner. - Via det tætte samarbejde er betingelserne optimale for tidlig indsats over for børn i vanskeligheder - At undervisningen i indskolingen tænkes og planlægges i forhold til holddeling. - At holddeling også vil være en integreret del af den øvrige undervisning. På grund af skolens elevtal er det nødvendigt at tænke undervisning helt anderledes. Det kræver mod og kompetencer fra aktører omkring skolen - At rullende skolestart er med til at knække kurven - At eleverne hele tiden udvikler sig optimalt fagligt og socialt ud fra de forudsætninger, de måtte have - At eleverne er glade for at gå i skole og bevarer lysten til at lære at lære - At eleverne lærer at tage hensyn til hinanden og hjælper hinanden, så alle trives - At eleverne vil huske Sinding Skole som en god skole - At så få elever som muligt sendes i specialtilbud - At vores tilbud til overvægtige børn bliver startet op Vha DCUM's trivselsundersøgelser - I team og PR - Via elevrådet/elevsamatler - I Fællesbestyrelsen Evalueringen skal: 1. være en integreret del af undervisningen og skal omfatte den personlige, den sociale og den faglige udvikling 2. Omfatte såvel lærerens som elevens vurdering af elevens udbytte fx ved dialog og spørgeskemaer. 3. Have karakter af et forløb og skal kunne bruges fremadrettet ved planlægningen og gennemførelsen af den fortsatte undervisning 4. Gennemføres systematisk ud fra et begrundet valg af evalueringsredskaber, hvor resultaterne fastholdes i form af skriftlig eller visuel (fx logbog) 5. Danner grundlag for den regelmæssige og systematiske underretning af elever og forældre om skolens syn på udbyttet af skolegangen 6. Understøtte samarbejdet mellem lærere og elev om fastsættelse af mål for eleven. Det er vigtigt, at eleven inddrages aktivt i denne proces. Opfølgning på kvalitetsrapporten I den forrige kvalitetsrapport blev det påpeget, at der skulle gøres en ekstra indsats i forhold til faglig læsning og læsning i alle fag samt muligheden for indscannede materialer i ALLE fag til børn med læsestavevanskeligheder. Alle lærere har fokus på læsning, og der vil i 2012 blive udarbejdet en sprog- og læsestrategi for skolen i samarbejde med daginstitutionen. Siden sidste kvalitetsrapport har vi fået ny kopimaskine med OCR scan således, at en elev selv kan tage sin bog med op til kopimaskinen, scanne en side og umiddelbart efter ligger siden på elevens computer klar til CD-ORD eller til skriftligt arbejde i et worddokument. Kvalitetsrapport for Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 4 af 7
5 Vores TA PULSEN projekt udvikler sig løbende :-), og vores fokus på sund kost, motion og trivsel fører efter vores vurdering til et godt undervisningsmiljø. Fortsætte vores arbejde med indsatsområderne fra 10/11 samt fortsat fokus på læsning i alle fag og faglig læsning. Vi vil videreudvikle vores TA PULSEN projekt via et tilbud til overvægtige børn i Kommunen Der laves strategi for sprog- og læseindsats i de forskellige klasser. På en fælles pædagogisk dag i januar 2012 for alle ansatte i Sinding-Ørree Midtpunkt og Fællesbestyrelsen blev det besluttet, at vi vil ansøge forvaltningen om, at TA PULSEN arbejdet træder i stedet for LP, PALS og DUÅ på Sinding Skole og i daginstitutionen Hvepsereden, som er en idrætsinstitution, da vi ser nogle gavnlige effekter i forhold til et godt læringsmiljø og for at inkludere flest mulige elever på skolen. - At vores indsatsområder fra 10/11 er en del af "dagligdagen". - At vi stadigvæk har fokus på områderne fra forrige kvalitetsrapport og at de nye indsatsområder, som er bygget ovenpå de tidligere, implementeres på bedste vis. Foregår ved forældremøder, samtaler, revisitation, elevplanen, i teamet, ved test, på PR og i Fællesbestyrelsen. Samarbejde mellem dagtilbud og skoler Sinding Skole og daginstitutionen Hvepsereden har et godt samarbejde, der bygger på fælles bestyrelse, fælles ledelse med skolelederen som overordnet leder pr. 1. januar 2012 og kvartalsvise møder mellem ansatte i skolen og i Hvepsereden. Vi har beskrevet, hvordan overgangen fra institution til skole skal være, og vi har et fælles værdigrundlag. Desuden er der "fælles" timer, hvor lærere og pædagoger samarbejder i indskolingen Sammenhængen mellem sprogindsatsen i dagtilbud og sprog- og læseindsatsen i skolen er påbegyndt i praksis med diverse aktiviteter i Hvepsereden. Informatien via nye hjemmesider er under opbygning både i skolen og daginstitutionen. - At der udarbejdes en lokalt koordineret sprog og læseindsats. - At samarbejdet mellem Skolens projekt TA PULSEN og Hvepsereden som idrætsinstitution udvikles. - At vi har stor fokus på overgangene mellem dagplejen, Hvepsereden og Skolen, så børn og forældre oplever sammenhæng. - At der etableres en tidlig indsats overfor børn med vanskeligheder inden for sprog, læsning og motorik. - At vores nye hjemmesider bliver en succes - At den kommunale sprog/læsestrategi er grundlaget for Hvepseredens og Sinding Skoles arbejde med en koordineret sprog og læseindsats - I 2012 holdes pædagogiske møder, hvor sammenhængen mellem sprogindsats i Hvepsereden og læseindsatsen i skolen er på dagsordenen. - At hjemmesiderne (Skoleintra og NemBørn) bliver vores "vindue" udadtil. Det er en succes, når de aftalte handleplaner for samarbejdet omkring overgange og sprogarbejdet gennemføres og skaber resultater. At hjemmesiderne fungerer 1/ Der evalueres i fællesbestyrelsen, på ledelsesniveau, på teammøder, PR møder samt på fælles personalemøder og forældremøder i både skolen og Hvepsereden. TA PULSEN - Et bevægelses og sundhedsprojekt for klasser på 7 skoler i Herning Kommune med undertitlen: Børn lærer gennem kroppen Siden august 2010 har Skolen deltaget i aktiviteter knyttet til TA PULSEN projektet, hvor vi har haft fokus på sundhed, idræt og bevægelse i fagene. Sinding Skole har gennem flere år i samarbejde med Kvalitetsrapport for Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 5 af 7
6 Hvepsereden haft fokus på kost og motion, vi har i fire år haft en EU støttet frugtordning, og vores "lokale" madordning fungerer til alles tilfredshed. Vi er nu kommet så vidt, at bevægelse er en naturlig ting i vores dagligdag, og der stilles ikke spørgsmålstegn ved dette. Vores elever udarbejder en sundhedsprofil, forældrene er på banen ved forældremøder i forhold til sund kost, og vi har pt ingen overvægtige elever i skoledelen. Vi synes, at vores koncept er så godt, at vi udviklede et tilbud til "buttede" børn fra andre skoler. Det er endnu ikke lykkedes os at få elever tilmeldt. En stor årsag er transportproblemer. - At aktiviteter og undervisning tilrettelægges i forhold til børn og unges parathed. - At få flere og mere idrætsaktive børn, der får mange og gode sundheds- og bevægelsesoplevelser - At gavne den enkeltes personlige, sundheds- og læringsudvikling i form af bedre velvære, udholdenhed og koncentration - At alle børn får lyst til og glæde af at bevæge sig mindst en time hver dag. - At eleverne udarbejder egen sundhedsprofil - At give børn større selvtillid ved beherskelse af de motoriske færdigheder - At vores tilbud til børn med vægtproblemer bliver iværksat - At bevægelse fortsat er en naturlig del af undervisningen - At vores skolegård får farvede arealer til bevægelse og læring - At der er sammenhæng mellem idrætsinstitutionen Hvepsereden og skolen aktiviteter Skolen udarbejder: - Overordnet sundhedspolitik Skolen deltager i: - Alle Børn Cykler i uge 37 og 38 - Aktiv rundt i Danmark - Motions- og sundhedsuge i uge 41 - Mad eller hvad? i foråret mad og fagprojekt - Bevægelse og fag opstart i uge 10 eller 11 - Alle relevante SI aktiviteter Skolen fortsætter med: - At eleverne laver en sundhedsprofil - At tilbyde frugt og sund skolemad hver dag - At de store elever løber 2 km. hver dag og de små 1 km - At implementere bevægelse i fagene - Bevægelse er en integreret del af undervisningen og en naturlig del af børn og unges hverdag. - Alle har lyst til og glæde ved at bevæge sig og bliver på den måde bevidste om egne evner og muligheder for udvikling. - Læringsmiljøet er kendetegnet ved højt engagement, øget selvværd og trivsel. Ældre børn inddrages i undervisningen som rollemodeller for de yngre årgange og for hinanden. - Bevægelse og sund livsstil går hånd i hånd. Skolen bidrager til, at eleverne rører sig mere og samtidig udvikler livslange sunde vaner. - Skolens inde- og udendørsfaciliteter udfordrer elevernes lyst til at bevæge sig. - Forældrene er medspillere og samarbejdspartnere og deltager aktivt i implementeringen af bevægelses- og sundhedsinitiativer i og uden for skolen. - Skolen er proaktiv i forhold til indsamling af ny viden i relation til bevægelse/sundhed og læring. I TA PULSEN samarbejdet og internt i Midtpunktet Fravær: Skolens elever har uden sammenligning den højeste fraværsprocent i Kommunen hvad angår lovligt fravær grundet forældrenes udprægede brug af ferierejser uden for skolens ferieuger. I gennemsnit var Kvalitetsrapport for Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 6 af 7
7 eleverne væk i 4,2 dage i sidste skoleår. Hertil skal lægges sygefravær på 4,5 dage pr. elev i gennemsnit - altså et samlet fravær i gennemsnit på næsten 9 dage pr. elev. At skolen bliver betragtet som en "arbejdsplads", hvor der er mødepligt. Information til forældrene om, at de skal tænke over, hvad går barnet glip af, mens det er væk, fagligt såvel som socialt. Fungerer barnet sådan, at det kan undvære det tabte? Har fraværet betydning for de andre børn i klassen? Ved at søge om fritagelse til en ferie risikerer man så ikke indirekte at fortælle barnet, at skolen ikke er vigtig? Emnet tages med på forældremøderne og ved forældresamtalerne, hvor det er relevant. At vores fraværsprocent nedbringes. Aflæse næste kvalitetsrapport Kvalitetsrapport for Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 7 af 7
Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger
Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme
Læs mereUdviklingsplan Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften Herning
Udviklingsplan 2011 Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften 7 7400 Herning Tlf: 96287940 E-mail: sinding@herning.dk http://www.sinding-oerre-midtpunkt.dk Kvalitetsrapport for Sinding-Ørre Midtpunkt,
Læs merefor Sinding-Ørre Midtpunkt,
2014-2015 Udviklingsplan for Sinding-Ørre Midtpunkt, skolen Center for Børn og Læring Herning Kommune Indhold Skabelon til udviklingsplanen 2014-2015... 2 Oversigt over målsætninger... 2 Oversigt over
Læs mereU erne Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften Herning
U erne 2010 Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften 7 7400 Herning Tlf: 96287940 E-mail: sinding-oerre_midtpunkt@herning.dk http://www.sinding-oerre-midtpunkt.dk Kvalitetsrapport for Sinding-Ørre Midtpunkt,
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Sinding-Ørre Midtpunkt
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Sinding-Ørre Midtpunkt 1 Indholdsfortegnelse 1 SINDING-ØRRE MIDTPUNKT 3 2 RAMMEBETINGELSER
Læs mereUdviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:
Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende
Læs mereMålet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs merePrincipper for den løbende evaluering
Principper for den løbende evaluering Evalueringen skal: 1. være en integreret del af undervisningen, og skal omfatte den personlige-, den sociale- og den faglige udvikling 2. Omfatte såvel lærerens som
Læs mereFælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling
Fælles skolebeskrivelse Skolebestyrelse, medarbejdere og ledelse har arbejdet med Fælles Skolebeskrivelse ved at finde eksempler fra praksis inden for de enkelte temaer. Desuden har man i nogle af temaerne
Læs mereUdviklingsplan for Skarrild Skole
Udviklingsplan for Skarrild Skole 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der
Læs mereKvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:
Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog
Læs mereUdviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014
Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der
Læs mereUdviklingsplan Skarrild Skole Skolevejen Kibæk. Tlf:
Udviklingsplan 2012 Skarrild Skole Skolevejen 6 6933 Kibæk Tlf: 96287636 E-mail: skarrildskole@herning.dk http://www.skarrild-skole.dk Kvalitetsrapport for Skarrild Skole - Herning Kommune, Børn og Unge
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -
Læs mereBevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege
Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Herning Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011
Kvalitetsrapport 2010/2011 Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften 7 7400 Herning Tlf: 96287940 E-mail: sinding@herning.dk http://www.sinding-oerre-midtpunkt.dk Kvalitetsrapport for Sinding-Ørre Midtpunkt,
Læs mereSpørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området
Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,
Læs merePolitik for mad, måltider og bevægelse
Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Indledning Politik for mad, måltider og bevægelse har siden 2007 dannet grundlag for de tilbud og aktiviteter inden
Læs merePolitik for mad, måltider og bevægelse
Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe
Læs mereEggeslevmagle Skole Inklusion elevernes trivsel
s definition af inklusion At være inkluderet betyder, at man oplever sig som deltager i et fællesskab. Inklusion handler ikke kun om at rumme eller integrere. Inklusion handler om den enkelte elevs oplevelse
Læs mereUdviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014
Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der
Læs mereIndledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.
Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereHandleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Læs mereIndholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder
Indholdsfortegnelse Værdigrundlagets opbygning Den sociale kompetence Faglighed Forskellighed Samarbejde Læsø Skoles indsatsområder Værdigrundlagets opbygning Skolens værdigrundlag er det pædagogiske fundament
Læs mereIkast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011
Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme
Læs mereUdviklingsplan Haderup Skole Målsætninger
Udviklingsplan Haderup Skole Målsætninger Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereVelkommen til Rundhøjskolen
Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale
Læs mereIdræts- og Sundhedsprofil 2008
Idræts- og Sundhedsprofil 2008 Børne- og ungepolitik for Ikast-Brande Kommune Vision 2012 Af Børne- og ungepolitik for Ikast-Brande Kommune Vision 2012 fremgår det: Sundhed - fysisk, ernæringsmæssigt og
Læs mereVærdiregelsæt og antimobbestrategi for
Værdiregelsæt og antimobbestrategi for Vildbjerg Skole Værdiregelsæt Skolens værdier - Det forstår vi ved værdien, sådan tager vi ansvar, og det skal værdien fremme: Første værdi Vi passer på hinanden
Læs mereFag, fællesskab og frisk luft
Fag, fællesskab og frisk luft En skole for alle med plads til forskellighed En fælles bestræbelse Indhold i skolen Mellemtrinnet på Ørkildskolen er 4.- 6. årgang. På hver årgang er der fire eller fem klasser
Læs mereKirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007
Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin
Læs mereSkolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi
Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi Strategien inddeles i 1) Indledning og baggrund 2) Mål for Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi 3) Definition på mobning 4) Digital
Læs mereHandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læs mereLæringsmiljø og fællesskab
Læringsmiljø og fællesskab Læringsmiljøet skal sikre, at målet om at give børn og unge de bedst mulige faglige og sociale færdigheder kan nås. Det handler om både de fysiske og de psykiske/sociale rammer.
Læs mereResultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN
Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose
Læs mereResultatkontrakt for Næsby Skole
Resultatkontrakt 2011-12 for Næsby Skole Odense Kommune - BUF - Skoleafdelingen 17.05.2011 dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Næsby - skole er indgået mellem Skoleafdelingen
Læs mereSkoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.
28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv
2018 Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 1 Indhold Baggrund... 3 Forord... 5 Børnesyn... 5 Fritidssyn...
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereLundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag
Lundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag Lundergårdskolens værdigrundlag. Skolens værdigrundlag fungerer som pædagogisk fundament for skolens virke. Værdigrundlaget er blevet til i et tæt og konstruktivt
Læs mereDen Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn
Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende
Læs mereKvalitetsrapport. $ Skolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Det er Dybkær Specialskoles målsætning at :
kolens navn: Dybkær pecialskole Pædagogiske processer: kolens værdigrundlag/målsætning: Vision og mål Kvalitetsrapport $ kolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Dybkær pecialskole giver et individuelt
Læs mereAftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7
Aftale 2012-14 mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN Side 1 af 7 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.
Læs mereAntimobbestrategi. Skovvejens Skole
Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og
Læs mereTrivselspolitik/antimobbestrategi for Hovedgård skole
Uddannelse og Arbejdsmarked Hovedgård Skole Trivselspolitik/antimobbestrategi for Hovedgård skole Vision (hvorfor) Skolen er med til at sætte rammen for det gode børneliv. På den baggrund skal der løbende
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereMAGLEGÅRDSSKOLEN. Skolebestyrelsens arbejdsprogram 2006-2010
Skolebestyrelsens arbejdsprogram 2006-2010 Den Røde tråd Med følgende Røde tråd ønsker vi at beskrive skolens struktur og nogle af de elementer som går igen fra hjemområde til hjemområde. Værdier Læringsgrundlag
Læs mereBrande, 2012 november
Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende
Læs mereBLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave
BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk
Læs mereÅrsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereDagplejen Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Dagplejen Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 2 1 FORORD I Dragør Kommune bliver der
Læs mereSundhedsplan Vonsild Skole 2010/2011 Skoleleder Jens Bay, sundhedskontaktlærer Mette Justesen. Sundhed generelt
Sundhedsplan Vonsild Skole 2010/2011 Skoleleder Jens Bay, sundhedskontaktlærer Mette Justesen Sundhed generelt Forventninger at institutionslederen har ansvaret for, at institutionen opsamler og formidler
Læs mereHelhedsskole på Issø-skolen.
Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO
Læs mereFor at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning:
Trivselscenter Ulvedals pædagogik Pædagogisk grundholdning Nystartede elever på Trivselscenter Ulvedal kæmper erfaringsmæssigt med et lavt selvværd med manglende tro på egne evner i både sociale og faglige
Læs mereVision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen
Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Skolen skal udvikle kompetencer hos børnene, som sætter dem i stand til at håndtere
Læs mereIndskolingen Næsby Skole 2014/2015
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.
Læs mereSKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/ /2017
2015/2016 2016/2017 ØREBROSKOLEN 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Indledning 1 Sammenfattende helhedsvurdering 3 Skoleudviklingsplanen i perspektivet af Kvalitetsrapporten version 2.0 6 Indsatsområder
Læs mereVærdiregelsæt for Hærvejsskolen
Værdiregelsæt for Hærvejsskolen Indhold 1. Hærvejsskolens værdier... 1 2. Værdierne i praksis... 2 3. Ordensregler... 4 4. Hvad gør vi for at leve op til vores værdier... 4 5. Hvad gør vi ved brud på det
Læs mereHandleplan for inklusion jan 2018
Handleplan for inklusion jan 2018 1. Baggrund 2. Værdigrundlag for inklusion 3. Mål 4. Handletrin i forhold til det pædagogiske arbejde 5. Handleplan - redskaber 6. Handleplan aktører 1. Baggrund Børn
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves
Læs mereKarensmindeskolens. Trivselspolitik
Karensmindeskolens Trivselspolitik 1 Indledning I Karensmindeskolens målsætning har vi bl.a. fokus på empati, ansvarlighed, selvværd og livsglæde. Trivselspolitikken skal ses i forhold til disse værdier,
Læs mereSammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik
Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik 2019-2023 Indledning Dagtilbuds- og skolepolitikken er blevet til i en inddragende proces, hvor forældrerepræsentanter, ledere, medarbejdere,
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereRessource. Augustenborg skole 2017/18
Ressource Augustenborg skole 2017/18 Denne folder er en oversigt over hvad ressourceteamet kan tilbyde og hvilke tiltag teamet varetager. Der er her beskrivelser af de projekter der er i gang og beskrivelser
Læs mereNORDSTRANDENS VUGGESTUE Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
NORDSTRANDENS VUGGESTUE Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 3 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER
Læs mere1. Princip om skolen som et fælles projekt
1. Princip om skolen som et fælles projekt Alle elever, lærer og forældre deltager aktivt i at gøre skolen til et fælles projekt for at understøtte at alle elever trives og føler sig som en vigtig del
Læs mereHandleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015
1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne
Læs mereSammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov
SMTTE på Inklusion Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Politisk baggrund: I Sønderborg kommune inkluderes det enkelte barn i fællesskabet. Hvorfor: Vi vil inkludere børn i Sønderborg kommune så de får
Læs mereVision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen
Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Forudsætningen for at få et liv med mening og glæde er livsduelighed. Skolen skal
Læs mereNår det enkelte barn udvikler sig så det trives i fagligt og sociale sammenhænge Når det enkelte barns selvværd fremmes
Antimobbestrategi for Herskindskolen Gældende fra den 24. marts 2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre at alle børn trives og føler sig godt tilpas på skolen BEGREBER Hvad forstår
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse Lintrup Børnecenter
Mål og indholdsbeskrivelse 2018 Lintrup Børnecenter 1 Inklusion Sammenhæng Mål Tiltag Tegn Evaluering Inklusion Lintrup børnecenter er et Filial center til Rødding skole. I Lintrup er børnehave, skole
Læs mereIndsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge
Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereInklusion trivsel Sådan gør vi
Inklusion trivsel Sådan gør vi s definition af inklusion At være inkluderet betyder, at man oplever sig som deltager i et fællesskab. Inklusion handler ikke kun om at rumme eller integrere. Inklusion handler
Læs mereMÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
Ørnhøj Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller
Læs mereSunde unger hele vejen - Kolding Kommunes børne- og ungesundhedspolitik Munkevængets Skole
Sunde unger hele vejen - Kolding s børne- og ungesundhedspolitik Munkevængets Skole MAD MÅL 1 MÅL 2 MÅL 3 MÅL 4 BEVÆGELSE TRIVSEL ruster vi børnene og de unge til selv at træffe sunde valg har vi en rød
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole
Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative
Læs mereENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.
ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser
Læs mereLokale indsatsområder
Lokale indsatsområder De lokale indsatsområder er valgt med udgangspunkt i den virkelighed, vi ser i Sebber Landsbyordning, og den vej udviklingen bevæger sig ad. De to team for indskoling og for mellemtrin
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereViborg Kommune. Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015. Hjernen&Hjertet
Viborg Kommune Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Barnet i centrum - forskningsprojekt 3 2 Matematisk Opmærksomhed i dagtilbud 4 3 Overgange
Læs mereENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING
TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereEvaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12
Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Indhold 1. Evalueringsformer der benyttes på skolen 2. Evaluering af den samlede undervisning i skoleåret 3. Plan for opfølgning på evalueringen
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik
Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.
Læs mereVELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE
Side 2 VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE Børn er forskellige og de skal udfordres på forskellig måde. Det gør vi i s indskoling. Her er plads til alle, både når det gælder læring, og når det handler om at have
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Special Fritteren Indledning Pr. 1. august 2009 trådte Bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelse for skole-fritidsordninger i kraft 1. Dette
Læs merePrincipper for trivsel
Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,
Læs mereUMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tylstrup skole Dato:1.4.2014. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til:
UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tylstrup skole Dato:1.4.2014 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør en hel UMV: Fase
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereAntimobbestrategi Gedved Skole
Antimobbestrategi Gedved Skole Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at vedblive et miljø, hvor man kan udvikle sig, som er præget af tryghed, respekt, omsorg tolerance. Vores antimobbestrategi
Læs mereHaderup Skole. Årsagerne til mobning kan være mange, og det er ikke altid, at mobning er en bevidst handling.
Haderup Skole HVAD ER MOBNING? På en PALS-skole som vores er alle former for uacceptabel. Konsekvensen bliver, at et barn (eller voksen) bliver udstødt fra fællesskabet. Mobning er resultatet af en uhensigtsmæssig
Læs mereVelkommen på Hældagerskolen. Informationsfolder til nye forældre
Velkommen på Hældagerskolen Informationsfolder til nye forældre Kære forældre At starte i skole er et kæmpe skridt både for dit barn, men også for dig som forælder. Vi har derfor lavet denne folder, da
Læs merePolitikkens 4. mål princippet er, at alle initiativer indenfor de 3 temaer skal kunne hænges op på et eller flere af de 4 mål MÅL 2
Sunde unger hele vejen - Kolding Kommunes børne- og ungesundhedspolitik Munkevængets Skoles sundhedsplan Politikkens 4. mål princippet er, at alle initiativer indenfor de 3 temaer skal kunne hænges op
Læs mere