Kvalitetsrapporten Faaborg-Midtfyn Kommunes folkeskoler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapporten 2011-2012 Faaborg-Midtfyn Kommunes folkeskoler"

Transkript

1 1 Kvalitetsrapporten Faaborg-Midtfyn Kommunes folkeskoler

2 Indledning Denne rapport er Faaborg-Midtfyn Kommunes 5. udgave af kvalitetsrapporten på folkeskoleområdet. Rapporten dækker skoleåret og der er mulighed for at sammenholde udviklingen i dataene over en femårig periode for flere af områderne. Ifølge 40 a i Folkeskoleloven er formålet med den årlige kvalitetsrapport at styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar for folkeskolen gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen. Rapporten skal desuden bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen. Kravene til kvalitetsrapportens indhold er fastsat med det formål, at rapporten både skal være med til at synliggøre forholdene på skolerne og skolernes faglige niveau, og samtidig skal den danne baggrund for en videre dialog mellem skolens parter om den fremadrettede kvalitetsudvikling. Jf. lovgivningens krav offentliggøres den samlede rapport på kommunens hjemmeside efter politisk behandling. Metode Dette dokument er en kvalitetsrapport for både det samlede skolevæsen og for den enkelte skole. I rapportens første kapitel er der en opsummering/sammenfatning af de vigtigste punkter fra kvalitetsrapporten. Der er også en beskrivelse af udvalgte kommunale indsatsområder, for eksempel skolestrukturændringerne. Det er også her, anbefalinger for det samlede skolevæsen findes. Desuden er der en opfølgning på handlingsplanerne fra den foregående kvalitetsrapport. I kapitel 2 beskrives de i lov om kvalitetsrapport 7 -beskrevne områder vedrørende rammebetingelser. Skolerne er sammenholdt i standardiserede skemaer, således at overblikket bevares. Der er områder, hvor man ikke kan følge udviklingen over år, da der er sket en ændring af opgørelsesmetoderne, og derfor er en sammenligning ikke mulig. De ændrede opgørelsesmetoder skal ses som et tegn på, at vi er blevet bedre til at validere tallene. Kapitel 3 omhandler de pædagogiske processer. Der er en kort beskrivelse af den enkelte skole samt en kort redegørelse for skole-hjemsamarbejdet, elevplaner og skolernes arbejde med den løbende evaluering af eleverne. Der er også en beskrivelse af, hvad skolerne har gjort i forhold til at nedbringe elevfraværet. Kapitel 4 beskriver resultater, som omhandler skolernes afgangsprøve efter 9. og 10. klasse og overgangsfrekvensen til ungdomsuddannelserne findes også her. 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfattende helhedsvurdering af skolernes faglige niveau Rammebetingelser Pædagogiske processer Resultater Udvalgte kommunale indsatsområder Samlet kvalitetsvurdering Opfølgning på handleplaner fra tidligere kvalitetsrapport Rammebetingelser for den enkelte skole og det samlede skolevæsen Klasse- og skolestørrelse samt antal elever pr. lærer Antal special- og heldagsklasser Skolefritidsordning Elevernes fravær Antal af elever pr. undervisningscomputer Oversigt og opgørelse over antal børn i specialundervisningstilbud Antal af elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog samt ressourceforbrug De gennemsnitlige udgifter pr. elev Ressourcer til efteruddannelse Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning Planlagte timer, jf. lovens Omfanget af gennemførte timer Afholdte udgifter til undervisningsmidler og elevaktiviteter opgjort pr. elev Lærernes kompetencer Pædagogiske processer Brahetrolleborg Skole & Børnehave Brobyskolerne Broskolen Bøgebjergskolen Carl Nielsen Skolen Espe Skole Faaborg Sundskole

4 Horne Skole Svanninge Landsbyordning Tingagerskolen Toftegårdskolen Tre Ege Skolen Resultater Folkeskolens afgangsprøver Overgang til ungdomsuddannelse

5 1. Sammenfattende helhedsvurdering af skolernes faglige niveau 1.1 Rammebetingelser På de 13 folkeskoler i Faaborg-Midtfyn Kommune er der den 5. september 2011 indskrevet 4409 elever inkl. special - og heldagsklasser. Når der ses på indskrevne elever over en seksårig periode, er det samlede elevtal faldet fra 5032 i til 4409 i , og der har været et fald hvert år i denne periode. Faldet skyldes først og fremmest lavere børnetal, men friskolerne får også flere elever. Antal elever pr. lærer Kommunegennemsnittet for elever pr. lærer er i på 14,6 elever og antallet af elever pr. lærer ligger fra 11,0 til 15,8 skolerne imellem. Gennemsnitlig klassekvotient Den gennemsnitlige klassekvotient i Faaborg-Midtfyn Kommune er steget fra 18,6 elever i til 20,3 i , som følge af skolestrukturændringer. Landsgennemsnittet er på 21,2 elever pr. klasse. Den gennemsnitlige klassestørrelse i kommunen varierer fra 11,3 elever (Bøgebjergskolen) til 23,7 elever (Tingagerskolen). Gennemsnittet for Faaborg-Midtfyn Kommunes klassekvotient over en femårig periode er faldet fra 19,3 i skoleåret til 18,6 i skoleåret og herefter steget til 20,3. Skolefritidsordning (SFO) Den procentvise andel af elever i SFO er i gennemsnit på 93,28 %. Med 98,68% har Tingagerskolen den største procentvise andel af elever, som går i SFO. Over en femårig periode er andelen af elever i SFO steget fra 88,7 % i 2006/2007 til 93,28 % i , trods en stigende forældrebetaling. Fravær På de enkelte folkeskoler ligger det gennemsnitlige fravær på grund af sygdom mellem 3,7 dage (Svanninge Skole) og 7,3 dage (Tingagerskolen) om året pr. elev, når alle elever medregnes. For alle skoler samlet ligger gennemsnittet på 5,7 dage, hvilket er et fald fra 6,5 dage pr. elev i skoleåret Når det drejer sig om ulovlig forsømmelse, ligger det gennemsnitlige fravær mellem 0 (Broskolen) og 1,8 (Faaborg Sundskolen) dage pr. elev, og gennemsnittet for alle skoler er på 0,9 dage, hvilket er en lille stigning fra 0,8 dage i skoleåret De lovlige forsømmelser ligger imellem 1,2 dage (Bøgebjergskolen) og 2,9 dage (Faaborg Sundskolen og Bøgebjergskolen) om året pr. elev i gennemsnit på den enkelte skole, og for alle skoler samlet er gennemsnittet på 2,4 dage, som er status quo fra skoleåret

6 Værdierne skal tages med forbehold, da ganske få elever kan påvirke statistikken meget på skoler med få elever. Derfor er der også lavet en ny opgørelse fra skoleåret , hvor elever, som har over 25 fraværsdage, er trukket ud af statistikken, da det må formodes, at skolerne følger disse elever tæt. Hvis der ses på fraværet, når elever med over 25 fraværsdage er fraregnet, ligger det gennemsnitlige fravær på grund af sygdom mellem 3,0 dage (Carl Nielsen Skolen) og 5,2 dage (Broskolen) om året pr. elev. For alle skoler samlet ligger gennemsnittet på 4,3 dage pr. elev, hvilket er et fald fra 5,2 dage pr. elev i skoleåret Når det drejer sig om ulovlig forsømmelse, ligger det gennemsnitlige fravær for de enkelte skoler mellem 0 (Broskolen) og 0,6 dage (Faaborg Sundskolen) pr. elev, og gennemsnittet for alle skoler samlet er på 0,2 dage, som er et fald fra 0,4 dage i skoleåret De lovlige forsømmelser ligger imellem 2,4 dage (Brobyskolerne og Faaborg Sundskolen) og 1,2 dage (Bøgebjergskolen) om året pr. elev i gennemsnit på de forskellige folkeskoler, og for alle skoler samlet er gennemsnittet på 1,9 dage. Når fraværet i skoleåret og sammenlignes, er der en tendens til, at det falder. Undervisningscomputere Antallet af elever pr. undervisningscomputer ligger mellem 1,1 (Bøgebjergskolen) og 4,7 (Nordagerskolen) på skolerne i kommunen. I denne statistik medregnes alle skolens undervisningscomputere. Hvis man ser på antallet af undervisningscomputere over en længere periode, er der færre elever, som skal deles om en computer. Kommunegennemsnittet er på 2 elever pr. pc. De gennemsnitlige udgifter pr. elev opgjort i hele tusinde Spredningen på de gennemsnitlige udgifter pr. elev ligger imellem kr. (Faaborg Sundskolen) og kr. (Bøgebjergskolen) for normal-undervisningen. De gennemsnitlige udgifter for hele kommunen er på kr. pr. elev. Det skal bemærkes, at udgifterne kun indeholder lærer- og lederløn. Der er en sammenhæng mellem optimal klassestørrelse (23 27 elever) og udgiften pr. elev. Jo mindre klassestørrelse, jo dyrere er en elev. Der er anvendt en ny opgørelsesmetode, så en sammenligning over en periode på 3 år er ikke mulig. Undervisningstimetal I gennemsnit underviser en folkeskolelærer i Faaborg-Midtfyn Kommune ca. 39,8 % af sin nettoarbejdstid, og spredningen mellem skolerne er fra 37,7 % til 43,7 %. De sidste tre år er lærernes undervisningsandel gået fra 39,1 % i til 39,4 % i til 39,8 % i I Faaborg-Midtfyn Kommune er der et politisk ønske om, at skolerne kan give det vejledende timetal. Derfor har tildelingen af ressourcer til undervisningen varieret efter kommunens økonomi. De sidste år har skolerne fået tildelt minimumstimetallet, men fra skoleåret vendte kommunen igen tilbage til det vejledende timetal for indskolingseleverne og i skoleåret får eleverne i klasse også det vejledende timetal. Omfanget af gennemførte timer er på skolerne i Faaborg-Midtfyn Kommune på 99,8 % Antallet af elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog Der er 75 elever, som modtager undervisning i dansk som andetsprog. 6

7 Ressourcer til efteruddannelse Der anvendes mellem 0 timer (Brahetrolleborg Skole) og 32,6 timer (Tingagerskolen) på efteruddannelse. Tallene kan dog være noget højere, da lærerne i deres arbejdstidsaftale kan disponere over noget tid til kurser, som ikke fremgår i nogen statistik. Det pædagogiske personales uddannelsesniveau og kompetencer Faaborg-Midtfyn Kommune har fortsat ikke problemer med at tiltrække uddannet kvalificeret arbejdskraft. Der er mange uddannede ansøgere til de stillinger, som opslås. Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker fortsat, at lærernes faglige kvalifikationer er bedst mulige, og derfor er der igangsat et efteruddannelsesprogram for lærere og ledere, jf. kommunens udviklingsstrategi. I Faaborg-Midtfyn Kommunes efteruddannelsesstrategi er der særlig opmærksomhed på inklusion, herunder AKT. Skolerne kan søge kursusmidler hos Fagsekretariat Undervisning til dækning af udgifter inden for området. Der er et entydigt svar fra skolerne, som går på, at efteruddannelse inden for klasserumsledelse og inklusionsområdet fortsat er højt prioriteret. Desuden er kommunen på andet/tredje år i gang med at uddanne det pædagogiske personale i lp-modellen. 1.2 Pædagogiske processer Der bliver brugt mange forskellige evalueringsformer på skolerne. Flere af skolerne har arbejdet bevidst med området. Skolerne arbejder for eksempel med test, logbøger, portefølje og evalueringsværktøjer fra lærebøgerne. En del af skolerne arbejder også systematisk med test og prøver på udvalgte klassetrin og i udvalgte fag. Skole-hjem-samtaler, klasseforældremøder to gange om året, kontaktbog, skriftlig information, nyhedsbreve, forældreintranet og elevsamtaler er stadig de mest almindelige måder, hvorpå forældre og elever holdes orienteret om det faglige udbytte af undervisningen og elevens trivsel i almindelighed. På flere skoler satses der også på at arrangere forskellige sociale arrangementer. Skolerne har udviklet egne elevplaner, som er tilpasset skolens kultur. Nogle skoler har for eksempel lavet elevplaner, der er tilpasset det enkelte klassetrin, så kun relevante fag fremtræder. 1.3 Resultater Prøver og test Der kan registreres en spredning mellem skolerne. Det skal dog bemærkes, at prøveresultatet gælder ét skoleår, og at der kan være store variationer fra år til år, afhængig af de enkelte klassers niveau. En almindelig antagelse blandt forældre og andre interesserede er, at skoler med højt karakterniveau er de bedste skoler. Men et højt gennemsnitligt karakterniveau er ikke nødvendigvis udtryk for skolens kvalitet, men kan også være et resultat af elevernes sociale baggrund. Uddannelsesforskningen viser nemlig, at elevernes hjemmebaggrund er en meget vigtig faktor: Elever med veluddannede forældre 7

8 klarer sig i gennemsnit betydeligt bedre i skolen end elever med ufaglærte forældre. Derfor er karakterniveauet på skoler med mange børn fra veluddannede hjem typisk højere end på skoler med mange børn fra uddannelsessvage miljøer. Det er dog ikke sikkert, at en skole, der har et højt karaktergennemsnit, faktisk leverer den bedste undervisning. En nærmere undersøgelse har vist, at nogle skoler, med et højt gennemsnit, ikke udnytter elevernes forudsætninger så godt som andre skoler. Det betyder dog ikke, at der ikke er fokus på, hvordan afgangskaraktererne kan hæves, og de skoler i Faaborg-Midtfyn kommune som scorer lavt, er i gang med at tage initiativer, som kan hæve karaktererne. Elever med dansk som andetsprog klarer sig samlet lige så godt som deres etnisk danske klassekammerater til afgangsprøverne. Overgangsfrekvens Fællestilmelding til ungdomsuddannelserne pr. 15. marts 2012 for elever på 9. og 10. klassetrin viser, at der procentvis er flest elever, der er tilmeldt 10. klasse fra Tingagerskolen. 73 % af 9. årgang var tilmeldt, og færrest elever var tilmeldt fra Svanninge Skole, hvor 45 % var tilmeldt 10. klasse. 22 % af eleverne i 9. årgang på Toftegårdsskolen var tilmeldt en erhvervsuddannelse, hvilket er den højeste procentdel blandt folkeskolernes 9. klasser. Der er procentvis flest 9. klasseelever fra Svanninge Skole, som er tilmeldt en gymnasial uddannelse (37 %). Fra Tingagerskolens 10. klasse er 76 % af eleverne tilmeldt en erhvervsuddannelse, og 17 % er tilmeldt en gymnasial uddannelse. Fra Toftegårdskolens 10. klasse er 66 % af eleverne tilmeldt en erhvervsuddannelse, og 32 % er tilmeldt en gymnasial uddannelse. Klager Der er indkommet 2 klager i forhold til kommunen. 1.4 Udvalgte kommunale indsatsområder LP-modellen Udviklingsprojekt, som skaber et fælles sprog Alle skoler i Faaborg-Midtfyn Kommune gik i skoleåret i gang med det første store fælles udviklingsprojekt. Det er LPmodellen, hvor kodeordet er læringsmiljø og pædagogisk analyse. Det er et treårigt udviklingsprojekt, hvor lærerne bliver uddannede i analysemodellen. Grundlaget for arbejdet med LP-modellen er systemteorien. I stedet for at fokusere på det enkelte individ, kigger man på relationer mellem mennesker, hvilken sammenhæng tingene foregår i, samt hvilke handle- og forståelsesmuligheder der kan være. Skolerne har i haft fokus på at anvende LP-modellen i praksis. Helt centralt i brugen af LP-modellen er, at lærere og pædagoger skal holde fokus på de faktorer, de har indflydelse på. Dermed skal de koncentrere deres kræfter om ting, som de har mulighed for at påvirke. Det kan være læringsmiljø, klasseledelse, differentiering, samarbejde i teamet, samarbejde med forældre osv. 8

9 I LP-modellen bliver fokus for indsatsområder: - Arbejdet med skolens klima eller kultur - Refleksioner over egen rolle og praksis - Iværksættelse af tiltag baseret på pædagogiske analyser - Relationer mellem lærer-elev, elev-elev, lærer-lærer - Klasse- og læringsledelse - Differentieret undervisning, holddannelse - Elevernes sociale kompetencer - Motiverende og anerkendende praksis. Øget digitalisering af folkeskolen Faaborg-Midtfyn Kommune har afsat midler til folkeskolerne, således at alle faglokaler og undervisningslokaler i 2014 er udstyret med Interaktive tavler. Det understøtter visionen om den digitale kommune til gavn for elever og lærere i folkeskolerne. Målet er at øge kvaliteten i undervisningen for både fagligt stærke og svage elever. Ved digitaliseringen af klasseværelset inddrages IT- og medier i den daglige undervisning. Samarbejdet med ungdomsuddannelserne Skolevæsenet har ligeledes arbejdet videre på, at så mange unge som muligt får en ungdomsuddannelse og derved udvikler sig fagligt såvel som personligt. Der har været lagt særlig vægt på at ruste elever med svage forudsætninger for uddannelse, da det erfaringsmæssigt er disse elever, som ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. Denne indsats foregår bl.a. ved LP-arbejdet, ved at skolerne og fagsekretariatet følger op på fravær og sikrer, at alle elever modtager undervisning, samt ved et tværgående samarbejde med PPR og BUR om de særligt udsatte børn. Skolevæsnets tætte samarbejde med vore to gymnasier er i 2011 blevet yderligere styrket. Vi har i dag således et unikt samarbejde med de to gymnasier på en lang række områder og fag: Science, naturfag, sprog og samfundsfag, hvorved vore elever får et langt tættere indblik i og interesse for gymnasiet og dets muligheder. Desuden er der etableret relationer mellem lærerne på folkeskolerne og gymnasierne, således at vi i dag oplever en langt højere grad af vidensdeling mellem de to skoleformer. Faaborg-Midtfyn Kommune har ikke en erhvervsskole i beliggende i kommunen. Dette er der i 2011 imidlertid blevet rådet delvist bod på, idet der nu er påbegyndt et samarbejde mellem skolevæsnet og Svendborg Erhvervsskole, som er sammenlignelig med gymnasiesamarbejdet. Vore skoler får nu mulighed for at indgå i samarbejdsprojekter inden for hele erhvervsskolespektret, hvor bl.a. de mere praktiske fag, innovation og handel er på skemaet. 9

10 Læsning Faaborg-Midtfyn kommune har ekstra fokus på læsning. Kommunen har iværksat udviklingsarbejde på området, herunder udarbejdelse af en kommunal læsestrategi og projektet faglig læsning. Formålet med udviklingsprojektet er: At alle børn og unge udvikler læsefærdigheder, der gør dem i stand til aktivt at anvende deres læsning til personlig udvikling, uddannelse og aktiv deltagelse i samfundslivet. Delmål 1 Kommunal læsestrategi Udarbejdelse af en kommunal læsestrategi bestående af: - en overordnet strategi for læsning - en skolestrategi for læsning En kommunal strategi for læsning skal danne rammen for en fælles plan for mål og indsatser på læseområdet, og desuden at pege på handlingsanbefalinger. Delmål 2 Projekt Faglig læsning Projekt faglig læsning skal udvikle elevernes læseforståelse i fagene på mellemtrinnet og i overbygningen, og sætte fokus på deres motivation for at læse, ved: at fremme elevernes læseforståelse i fagene ved at give dem strategier og redskaber til at kunne engagere sig i at forstå teksten rigtig godt at udvikle lærernes undervisningspraksis i praksis at have fokus på lærernes læring såvel som elevernes læring og på samarbejdet mellem skolens lærere, læsevejledere og ledelse. Overgang fra daginstitution til skole I daginstitutionernes og skolernes aftaler for 2012 og 2013, er der fokus på overgang fra daginstitution til skole. Det er målet at skabe lokale, systematiske, fleksible og sammenhængende overgange fra dagtilbud til skole, som sikrer en optimal og tryg skolestart for det enkelte barn. Der skal tillige skabes rammer for at børn med behov for særlig støtte fortsat kan få denne støtte under og efter overgang fra dagtilbud til skole. I den målrettede indsats overfor børn med særlige støttebehov, skal der i lokalområderne tages afsæt i den mindst ind- 10

11 gribende, men tilstrækkelige indsats over for barnet. En inkluderende tænkning skal hermed sikre en tryg og målrettet overgang fra dagtilbud til skole for alle børn. Der er tale om en flerårig proces, hvor daginstitutioner og skole, lokalt skal skabe fælles kulturudvikling, fælles lokale aftaler og en fælles planlægning af de lokale processer for overgange. Handleguiden I skoleåret trådte en ny handleguide i kraft. Handleguiden beskriver, hvilke signaler børn kan sende som tegn på, at der kan være grund til faglig undren eller bekymring. Herudover er der opstillet retningslinjer for, hvordan den enkelte faggruppe agerer, faggruppernes ansvar i forbindelse med skærpet underretningspligt samt støttepunkter til, hvordan en underretning udformes og sagsbehandles. Det beskrives hvornår og hvordan det pædagogiske personale skal handle, når de møder børn og unge, som er i en situation, der kræver hjælp fra omgivelserne. 1.5 Samlet kvalitetsvurdering I Faaborg-Midtfyn Kommune er den gennemsnitlige klassestørrelse lavere end landsgennemsnittet. Antallet af elever pr. undervisningscomputer falder fortsat Faaborg-Midtfyn Kommune, og det er iværksat at alle klasselokaler og faglokaler får interaktive tavler. Elever og lærere får således stadigt bedre muligheder for at anvende digitale medier som undervisnings- og læringsredskaber. Der er meget få aflyste undervisningstimer. Elevfraværet er svagt faldende. Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve varierer fra skole til skole, men der kan ikke drages konklusioner på den baggrund, da elevernes sociale arv har stor betydning for folkeskolernes karaktergennemsnit. Personalet er veluddannet, og kommunen har i sin udviklingsstrategi lagt vægt på efteruddannelse, herunder LP-modellen. Desuden efteruddannes der personale inden for AKT- området. I forhold til de pædagogiske processer arbejdes der målrettet med evaluering, elevplaner og skole-hjem-samarbejde. 11

12 Der foregår mange spændende udviklingsprojekter, som har til formål at understøtte kvaliteten og fagligheden i undervisningen, f.eks. projektet faglig læsning, og den vedtagne skolestruktur har medført, at der er midler til at eleverne i indskolingen fra skoleåret og mellemtrinnet fra skoleåret har fået vejledende timetal. Sammenfattende kan det konkluderes, at kvaliteten af skolernes arbejde må anses for at være tilfredsstillende målt ud fra rammebetingelser, pædagogiske processer og resultater. Det er ligeledes meget tilfredsstillende, at der på, såvel de enkelte skoler som for skolevæsenet som helhed, er iværksat en række udviklingsinitiativer og indsatser med det formål at udvikle faglighed og kvalitet i undervisningen samt styrke overgangen til ungdomsuddannelserne. Rapporten giver anledning til følgende anbefalinger for det samlede skolevæsen: 1. Fortsat fokus på efteruddannelse inden for områderne: AKT, inklusion og klasserumsledelse. 2. Fortsat fokus på de skoler, som har en stor nedgang i antallet af elever, hvor det ikke kan forklares med det generelt faldende børnetal. 3. Fokus på styrkelse af folkeskolernes faglige niveau målt ud fra karaktererne ved folkeskolens afgangsprøve og de nationale test. 1.6 Opfølgning på handleplaner fra tidligere kvalitetsrapport 1. Fokus på efteruddannelse inden for områderne: AKT, inklusion og klasserumsledelse. Der er i perioden givet mulighed for, herunder finansiering, at de personer, som skolerne har ønsket efteruddannet inden for AKT området, har fået efteruddannelse. Der er desuden afholdt et fælles klasserumsledelseskursus for skolerne i Faaborg området. 2. Fokus på styrkelse af karaktererne ved folkeskolens afgangsprøve. Fagsekretariat Undervisning er i konstruktiv dialog med de skoler, som ikke har præsteret tilfredsstillende ved folkeskolens afgangsprøver, om hvordan skolens niveau forbedres. 3. Fokus på de skoler, som har en stor nedgang i antallet af elever, hvor det ikke kan forklares med det generelt faldende børnetal. Fagsekretariat Undervisning er i tæt dialog med de skoler, som er udfordret på området. De skoler, som er udfordret, har angrebet udfordringen på forskellig vis, dog er de fælles om, at de arbejder med at inddrage lokalområdet i arbejdet med at stoppe det faldende elevtal. 12

13 2. Rammebetingelser for den enkelte skole og det samlede skolevæsen Rammebetingelserne skal være med til at synliggøre forholdene på skolerne og det samlede skolevæsen. Rammebetingelserne er bygget op omkring nogle overordnede emner såsom skolestruktur, udgiftsniveau, nøgletal for den enkelte skole og forhold, som kan give anledning til ledelsesmæssige dispositioner. Oplysninger vedrørende skolestrukturen er: 1. Hvilke klassetrin, skolen udbyder; 2. Antal spor pr. klassetrin; 3. Antal elever; 4. Antal elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser; 5. Antal elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog; 6. Andelen af elever i SFO Oplysninger vedrørende udgiftsniveau er: 1. De gennemsnitlige udgifter pr. elev; 2. Udgifter i kommunen, der er afsat til specialpædagogisk bistand; 3. Udgifter i kommunen, der er afsat til undervisning i dansk som andetsprog. Oplysninger vedrørende nøgletal for den enkelte skole er: 1. Antal elever pr. klasse; 2. Antal elever pr. lærer; 3. Elevfravær på baggrund af skolernes fraværslister; 4. Antal af elever pr. nyere computer; 5. Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev; 6. Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning; 7. Planlagte timer, jf. lovens 16. Oplysninger vedrørende forhold, som kan give anledning til ledelsesmæssige dispositioner: 1. I hvilket omfang planlagte timer bliver gennemført, 2. Undervisningen varetages af lærere med linjefagsuddannelse i faget eller med lignende kompetencer 3. Undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte varetages af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller med lignende kompetencer; 4. Undervisningen i dansk som andetsprog varetages af lærere med linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog eller med lignende kompetencer. 13

14 2.1 Klasse- og skolestørrelse samt antal elever pr. lærer Når nedenstående skema læses, skal læseren være opmærksom på følgende: Skemaet viser ikke, om skolen har samlæste timer mellem flere klasser. Det vil sige, at klassestørrelsen kan være større eller mindre i undervisningstimerne. Der skal tages højde for, at Broskolen, Brobyskolerne, og Tre Ege Skolen har flere afdelinger, som ikke er beliggende samme sted. Det vil sige, at disse skoler kan have et stort elevantal på det ene spor, mens det andet spor kan have et mindre. Dette betyder, at der ikke kan opnås rationale gevinster eller en mere ligelig fordeling af eleverne ved at slå klasser sammen. Skoleåret kl. Klassekvotient Antal af elever pr. børnehaveklasseleder og lærer Antal af elever pr. lærer minus børnehaveklasse og børnehaveklasseleder Skole \ Klassetrin 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. I alt Brahetrolleborg Skole Spor A I alt ,6 12,0 11,9 Brobyskolerne Spor A afd. Allested-Vejle Spor B afd. Pontoppidan Spor C afd. Pontoppidan I alt ,8 15,5 14,8 Broskolen Spor A afd. Bøgehøj Spor B afd. Bøgehøj Spor C afd. Bøgehøj Spor X afd. Rolfsted Spor Y afd. Rolfsted I alt ,3 15,4 14,5 Bøgebjergskolen Spor A I alt ,3 11,2 11,0

15 Carl Nielsen Spor A Spor B I alt ,7 14,9 14,2 Espe Skole Spor A Spor B I alt ,3 16,6 15,6 Faaborg Sundskole Spor A Spor B Spor C I alt ,3 16,0 15,8 Horne Skole Spor A I alt ,0 14,3 13,9 Nordagerskolen Spor A Spor B Spor C I alt ,2 15,7 15,2 Svanninge Skole Spor A I alt ,1 15,6 15,4 Tingagerskolen Spor A Spor B Spor C I alt ,7 15,1 14,8 Toftegårdsskolen Spor A Spor B I alt ,5 15,4 14,9 15

16 Tre Ege Skolen Spor A afd. Kværndrup Spor B afd. Ryslinge Spor C afd. Ryslinge I alt ,8 14,6 14,1 Faaborg-Midtfyn I alt ,3 15,1 14,6 Tabellen viser, at der gik 4256 elever i kommunens folkeskolers almenklasser den 5. september Klassekvotienten lå i gennemsnit på 20,3 elever pr. klasse. Bøgebjergskolen havde den lavest klassekvotient på 11,3 elever pr. klasse i snit og Tingagerskolen havde det højeste snit på 23,7. Den største skole i Faaborg-Midtfyn Kommune var i skoleåret Broskolen med 630 elever fordelt på 2 afdelinger. Antal af elever pr. børnehaveklasseleder og lærer var lavest på Bøgebjergskolen med 11,2 og højeste på Espe Skole med 16,6. Gennemsnittet for kommunen lå på 15,1. Hvis børnehaveklassen ikke medregnes er det Bøgebjergskolen som har færrest elever pr. lærer og Faaborg Sundskolen som har højest antal elever pr. lærer. Kommunegennemsnit er på 14,6 elever pr. voksen. 16

17 Udviklingen for skoleårene (Kilde: Kvalitetsrapporterne fra omhandlende Faaborg-Midtfyn Kommune) Skole Antal elever Antal af elever pr. bhk.-leder og lærer Antal af elever pr. lærer excl. bhk. Og bhk.leder Gennemsnitlig klassekvotient pr. skole Brahetrolleborg Skole ,00 11,70 20, ,90 13,50 19, ,60 12,60 19, ,85 12,47 18, ,10 12,00 15, ,97 11,89 19,57 Brobyskolerne ,49 14,84 20,76 Broskolen ,60 12,00 19, ,50 12,90 19, ,50 13,10 18, ,49 13,00 18, ,61 13,74 20, ,42 14,54 20,32 Bøgebjergskolen ,70 13,60 21, ,70 13,00 17, ,40 11,60 16, ,14 11,01 14, ,95 11,17 14, ,21 10,97 11,29 Carl Nielsen Skolen ,80 11,30 18, ,70 13,40 19, ,20 13,00 17, ,96 12,56 17, ,36 12,73 16, ,86 14,23 17,69 17

18 Espe Skole ,70 12,10 19, ,20 12,50 13, ,10 11,00 15, ,44 10,66 14, ,07 12,08 16, ,56 15,56 22,25 Faaborg Sundskole ,80 9,40 18, ,20 12,80 18, ,20 12,90 20, ,17 13,01 19, ,07 13,78 18, ,05 15,77 20,31 Horne Skole ,90 13,30 19, ,40 12,90 19, ,30 12,90 19, ,90 11,84 18, ,25 13,06 17, ,34 13,93 18,00 Nordagerskolen ,90 11,30 22, ,40 15,10 21, ,20 13,70 22, ,14 13,43 22, ,82 14,48 22, ,74 15,24 23,18 18

19 Svanninge skole ,30 13,60 21, ,20 14,00 22, ,70 13,10 20, ,83 12,21 18, ,73 14,23 21, ,57 15,43 21,10 Tingagerskolen ,90 8,80 19, ,70 13,30 21, ,90 13,50 21, ,77 13,42 22, ,49 14,06 22, ,08 14,83 23,68 Toftegaardskolen ,80 12,90 21, ,70 13,40 21, ,70 13,40 21, ,93 13,44 21, ,90 13,33 19, ,43 14,89 20,55 Tre Ege Skolen ,10 10,80 18, ,90 13,20 18, ,80 12,50 17, ,44 12,03 17, ,27 12,63 17, ,43 14,89 17,76 19

20 Faaborg-Midtfyn kommune ,20 11,80 19, ,10 13,00 19, ,70 13,20 19, ,02 12,57 18, ,81 13,26 18, ,13 14,63 20,27 Smin. Gruppen[1] , , , , , ,70 Landsgennemsnit , , , , , [1] Følgende kommuner indgår i sammenligningsgruppen: Haderslev, Tønder, Morsø, Vejen, Fred.havn, Hjørring, Faab.-Midtf., Brønderslev og Struer [2] ecoanalyse.dk [3] De Kommunale Nøgletal, Velfærdsministeriet I de sidste fem skoleår er elevantallet faldet fra 5032 i skoleåret til 4256 i skoleåret Som følge af skolestrukturændringer, herunder skolenedlæggelse af Søllinge Skole, Heden-Vantinge Skole og afd. Gislev, har flere skoler oplevet en større elevtilgang. Skolestrukturændringerne har også medført at klassegennemsnittet er øget betragteligt fra 18,50 i skoleåret til i skoleåret

21 2.2 Antal special- og heldagsklasser Skoleår Skoleår Skoleår Skoleår Skoleår Skoleår Broskolen Antal specialklasser Antal heldagsklasser Antal elever Brobyskolerne Antal specialklasser 3 Antal heldagsklasser 0 Antal elever 17 Nordagerskolen Antal specialklasser 0 Antal heldagsklasser 3 Antal elever 25 Faaborg Sundskolen Antal specialklasser Antal heldagsklasser Antal elever Tingagerskolen Antal specialklasser Antal heldagsklasser Antal elever Toftegårdsskolen Antal specialklasser 0 Antal heldagsklasser 3 Antal elever 19 En af grundene til, at der sker en stigning af elever i specialklassetilbuddene, skyldes, at flere elever bliver placeret i kommunen og ikke i andre kommuner. 21

22 2.3 Skolefritidsordning Udviklingen for skoleårene Andelen i % af elever i skolefritidsordning i forhold til det samlede antal elever på de klassetrin, hvor denne tilbydes. Skole Brahetrolleborg Skole 81,00% 90,60% 94,30% 95,45% 93,55% 90,57% Brobyskolerne 87,78% Broskolen 95,10% 94,10% 94,80% 95,47% 98,76% 95,36% Carl Nielsen Skolen 90,00% 91,00% 93,60% 91,74% 94,50% 81,58% Espe Skole 84,00% 84,30% 91,00% 94,55% 96,72% 90,27% Faaborg Sundskolen 94,30% 94,00% 96,30% 95,56% 96,55% 94,64% Horne Skole 84,80% 76,80% 94,80% 84,42% 89,23% 96,39% Nordagerskolen 86,30% 97,60% 97,40% 92,26% 100,00% 95,16% Svanninge Skole 96,20% 96,50% 96,60% 91,67% 98,73% 97,56% Tingagerskolen 90,00% 93,20% 90,70% 97,30% 96,67% 98,68% Toftegårdsskolen 94,00% 85,50% 89,90% 85,71% 89,40% 96,63% Tre Ege Skolen 88,20% 87,80% 91,20% 88,95% 89,11% 92,02% Bøgebjergskolen 76,80% 79,40% 88,90% 80,95% 88,33% 92,31% Gennemsnit for Faaborg Midtfyn Kommune 88,70% 87,60% 92,40% 91,19% 93,40% 93,28% Kilde: Tidligere kvalitetsrapporter for Faaborg-Midtfyn Kommune samt Fagsekretariat Dagtilbud-Børn har oplyst antal elever indskrevet den 5. september 2011 i SFO erne. Tabellen viser, at den største procentvise andel af elever, der går i SFO i skoleåret , gik på Tingagerskolen. De havde 98,68 % af eleverne. Det var på Carl Nielsen Skolen, at færrest eleverne i procent gik i sfo. Det var 81,58 %. Kommunegennemsnittet lå på 93,28 %. Der er sket et lille fald i andelen i % af elever i SFO fra skoleåret til Den størst procentvise tilgang har Toftegårdsskolen haft. 22

23 2.4 Elevernes fravær Udviklingen for skoleårene Alle elever medregnet Elever med flere end 25 fraværsdage er ikke medtaget Gennemsnitlige sygdomsdage Gennemsnitlige ulovlige Gennemsnitlige lovlige Gennemsnitlige syg- Gennemsnitlige ulovlige Gennemsnitlige lovlige Skole pr. elev forsømmelser pr. elev forsømmelser pr. elev domsdage pr. elev forsømmelser pr. elev forsømmelser pr. elev Brahetrolleborg Skole ,5 0,8 3,1 5,9 0,3 2, ,7 0,1 3,0 5,7 0,1 2, ,1 0,2 2,3 4,9 0,1 2,1 Brobyskolerne ,1 0,5 2,7 4,9 0,2 2,4 Broskolen ,5 0,0 2,5 5,6 0,0 2, ,8 0,0 2,0 5,9 0,0 1, ,7 0,0 2,3 5,2 0,0 2,0 Bøgebjergskolen ,2 0,1 2,6 4,9 0,1 2, ,8 0,0 2,8 4,3 0,0 2, ,5 0,1 1,2 4,2 0,1 1,2 Carl Nielsen Skolen ,6 0,8 2,1 4,9 0,4 1, ,9 1,4 1,8 5,1 0,4 1, ,0 0,3 1,6 3,0 0,2 1,3 Espe Skole ,6 0,2 1,9 5,6 0,2 1, ,8 0,4 2,2 6,2 0,2 1, ,0 0,1 2,5 4,8 0,1 2,3 Faaborg Sundskole ,4 3,5 2,9 4,9 2,8 2, ,8 1,6 2,8 4,3 0,5 2, ,0 1,8 2,9 4,9 0,6 2,4 23

24 Horne Skole ,1 0,9 3,0 4,6 0,7 2, ,1 0,3 2,8 5,4 0,2 2, ,3 0,2 2,6 5,1 0,1 2,3 Nordagerskolen ,2 1,9 2,8 5,6 1,3 2, ,0 2,3 2,2 5,9 1,4 1, ,8 1,4 2,9 4,4 0,4 2,2 Svanninge skole ,9 0,2 2,7 4,5 0,1 2, ,9 0,5 2,4 4,3 0,2 1, ,7 0,5 1,9 3,3 0,0 1,9 Tingagerskolen ,8 1,1 3,1 5,0 0,6 2, ,4 0,9 2,9 4,9 0,5 2, ,3 1,7 2,5 5,1 0,5 2,1 Toftegårdsskolen ,3 0,7 2,4 4,8 0,5 2, ,9 0,5 2,4 5,9 0,2 2, ,0 1,6 1,9 4,2 0,3 1,7 Tre Ege Skolen ,8 0,5 2,9 5,3 0,3 2, ,6 0,4 3,1 5,0 0,2 2, ,6 0,4 2,2 4,3 0,2 1,9 Faaborg-Midtfyn ,3 0,9 2,6 5,1 0,6 2, ,5 0,8 2,4 5,2 0,4 2, ,7 0,9 2,4 4,3 0,2 1,9 Kilde: Tidligere kvalitetsrapporter for Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fraværsopgørelsen er baseret på lektionsfraværsregistrering og derefter omregnet til hele fraværsdage 2 Fraværsopgørelsen er baseret på lektionsfraværsregistrering og derefter omregnet til hele fraværsdage 24

25 Tabellen viser, at eleverne på Tingagerskolen har flest sygedage i skoleåret , som i gennemsnit er på 7,3 dage, når alle elever medregnes. Det er på Broskolen, at eleverne havde flest sygedage, når elever med flere end 24 fraværsdage ikke er medregnet. De havde et sygefravær på 5,2 dage. Eleverne på Svanninge Skole havde det laveste sygefravær, når alle elever medregnes og Carl Nielsen Skolen når elever over 24 fraværsdage ikke medregnes. Gennemsnittet for Faaborg-Midtfyn Kommune er på 5,7 sygedage, når alle elever medregnes. Når elever med flere end 24 fraværsdage ikke er medtaget, er tallet 4,3 sygedage. I forhold til ulovlig forsømmelse har eleverne på Faaborg Sundskolen haft flest fraværsdage. Det var på 1,8 dage, hvorimod Broskolens elever ikke havde ulovligt fravær. Kommunegennemsnittet er på 0,9 dage. Når elever med flere end 24 fraværsdage er fratrukket, har eleverne på Faaborg Sundskolen 0,6 ulovlige fraværsdage og kommunegennemsnittet er på 0,2 dage. Eleverne på Nordagerskolen og Faaborg Sundskolen har mest lovligt fravær. De har 2,9 fraværsdage, når alle elever tælles med. Kommunegennemsnittet er på 2,4 fraværsdage. Bøgebjergskolen er den skole med lavest lovligt fravær. De havde i gennemsnit 1,2 dage om året. Hvis elever med flere end 24 fraværsdage fraregnes, er det Faaborg Sundskolen og Brobyskolerne med flest fraværsdage. De havde 2,4 dage. Kommunegennemsnittet er på 1,9 dage. Her er det også Bøgebjergskolen med laveste fravær, som var på 1,2 dage. 25

26 2.5 Antal af elever pr. undervisningscomputer Udviklingen for skoleårene Skole Brahetrolleborg Skole 3,4 2,0 2,0 1,6 Brobyskolerne 1,7 Broskolen 3,6 2,5 2,4 1,4 Bøgebjergskolen 3,3 2,8 2,5 1,1 Carl Nielsen Skolen 4,2 3,2 3,1 1,5 Espe Skole 1,9 2,3 2,0 1,8 Faaborg Sundskolen 4,6 3,0 2,9 1,9 Horne Skole 3,2 2,2 2,0 1,9 Nordagerskolen 5,2 4,7 4,7 4,7 Svanninge Skole 3,9 3,2 2,7 2,4 Tingagerskolen 3,0 2,1 2,0 1,8 Toftegårdsskolen 4,2 3,8 3,8 3,5 Tre Ege Skolen 3,6 2,3 3,7 2,4 Gennemsnit for Faaborg Midtfyn Kommune 2,0 Det fremgår af tabellen, at der over en treårs periode er blevet færre elever, som skal deles om en pc. I er det Bøgebjergskolens elever, som har nemmest adgang til en pc. Her var der 1,1 elever om en pc. Generelt var det på de mindre skoler, at antallet af elever pr. pc i var lavest. Nordagerskolen er den skole, hvor flest elever skal deles om en pc, og det var på 4,7 elev pr. pc i I skoleåret er kommunegennemsnittet på 2,0 pr. pc. 26

27 2.6 Oversigt og opgørelse over antal børn i specialundervisningstilbud (Nedenstående er en opdatering af oplysningerne fra Kortlægning af specialundervisning, udarbejdet juni 2009) Midler udlagt til skolerne Skolerne skal inden for denne pulje kunne tilgodese elevers behov for faglig støtte, for eksempel i form af læsekurser, støtte i matematik eller andre fag; specifik støtte, oftest i kortvarige forløb. Tidligere blev en stor del af denne specialundervisning afviklet i skolens støttecenter/specialcenter, hvor det i dag foregår på mange forskellige måder: Små hold, i klassen, individuelt, kursusforløb, lektiecafé mm. Ligeledes skal skolerne inden for denne ramme tilgodese elever med behov for støtte i de sociale sammenhænge i skolens dagligdag. Nogle elever har brug for hjælp til at skabe gode relationer til andre, såvel voksne/lærere/pædagoger som børn/kammerater, og til at finde ud af, hvordan man kan være sammen med andre, for eksempel i frikvartererne. Eleverne kan have AKT-vanskeligheder (vanskeligheder vedrørende Adfærd, Kontakt og Trivsel) og har brug for at blive guidet gennem dagligdagen. Ressourcetildeling til skolernes specialundervisning Faglig støtte: I timetildelingsmodellen for skolerne i Faaborg-Midtfyn Kommune indgår en beregning af timer til skolernes almindelige specialundervisning, det vil sige faglig støtte i først og fremmest dansk og matematik. Timetildelingen er elevtalsafhængig og beregnes på baggrund af elevtallet i 1. til 9. klasse. Pr. elev i 1. til 6. klasse er afsat 6,5 årlig lektion pr. elev. Pr. elev i 7. til 9. klasse er afsat 1,5 årlig lektion pr. elev. Eksempler: En 4. klasse med 22 elever får en tildeling på 130 årlige lektioner, svarende til 3,6 lektioner om ugen. En 8. klasse med 22 elever får en tildeling på 33 årlige lektioner, svarende til 0,8 lektion om ugen. Timetallet udmeldes samlet til hver skole, som selv tilrettelægger indsatsen og placering i forhold til eleverne. Det samlede elevtal i folkeskolerne har været svagt faldende, og dermed er ressourcetildelingen også faldende. Skoleår Lærerstillinger 22,6 22,0 21,54 20,75 20,5 27

28 Specialpædagogisk indsats: Til specialpædagogisk indsats tildeles skolerne et årligt beløb, som er fastsat med udgangspunkt i elevtallet i klasse. Beløbet er oprindelig fastsat til kr. pr. elev. Beløbet prisfremskrives og er i budget kr. pr. elev. Da tildelingen er elevtalsafhængigt, og elevtallet i folkeskolerne er svagt faldende, vil udgiften i 2008-priser falde fra 5,1 mio. kr. i 2008 til 4,55 mio. kr. i Skoleår Udgift i 2008 priser 5,1 mio. kr. 4,9 mio. kr. 4,8 mio. kr. 4,6 mio. kr. 4,55 mio. kr. Der tildeles et samlet beløb pr. skole, og herefter en det den enkelte skole, der disponerer brug af ressourcerne i form af f.eks. familieklasse, skole-fe, specialpædagoger mv. Kommunens små skoler med ca. 100 elever vil kunne ansætte 0,3 pædagog, svarende til 12 ugentlige pædagogtimer. Kommunens største skoler med ca. 500 elever vil kunne ansætte 1,7 pædagog, svarende til 63 ugentlige pædagogtimer. Enkeltintegrerede elever Gruppen af enkeltintegrerede elever falder inden for en af de hovedgrupper, som folkeskolen ikke forventes at rumme i den almindelige undervisning. Gruppen udgøres af elever: med gennemgribende udviklingsforstyrrelser; autismespektrum forstyrrelser, Tourette-syndrom, og andre disintegrative forstyrrelser med særligt vidtgående indlæringsvanskeligheder med multiple funktionsnedsættelser der undervises i anden kommune på baggrund af anbringelse eller det frie skolevalg der er placeret i kommunens egne specialklasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder med vidtgående AKT-vanskeligheder med betydelige socio-emotionelle vanskeligheder. Hvis distriktsskolen eller en skole i området kan tilbyde et egnet undervisningstilbud til elever inden for en eller flere af ovenstående kategorier, skal der af skolen udarbejdes beskrivelse af følgende: 28

29 hvordan opgaven og undervisningen vil blive løst og organiseret hvilke kompetencer, der vil blive anvendt udarbejdelse af elevbeskrivelser. Skolen skal tage stilling til såvel undervisnings- og skoledelen som en eventuel fritids- og SFO-del. Tildeling af ressourcer til løsning af en opgave fastsættes i et samarbejde mellem den pågældende skole og Fagsekretariat Undervisning. I fagsekretariatet er der afsat en pulje vedrørende tildeling af støttetimer til enkeltintegrerede elever. Puljen udgør i ,2 mio. kr. Hidtil er midlerne i puljen blevet fordelt på enkeltelever i forbindelse med en løbende visitation. Skolerne har forud for et skoleår kunnet søge midler fra puljen og har i løbet af skoleåret kunne søge midler til nye børn. I løbet af skoleåret har fagsekretariatet i samarbejde med skolelederne fastsat en ny procedure for tildeling af midler fra pulje. På baggrund af én årlig visitation tildeles skolerne et antal puljetimer til særligt støttekrævende elever. Når puljetimerne er fordelt, bliver restbeløbet fordelt efter skolernes elevtal. Formålet med denne procedure for tildelingen er, at flytte psykolog- og konsulentressourcer fra papirarbejde til pædagogisk arbejde skolerne kender børnene > mere effektiv udnyttelse af ressourcerne hurtigere indsats fleksibilitet, skolerne skal ikke over fagsekretariatet skolerne kender tildelingen for et helt skoleår mulighed for at uddanne personale på skolerne, da man kender sin økonomiske ressource. 29

30 Nedenstående tabel viser den samlede tildeling af specialundervisningsmidler til skoler i skoleåret : Forventet Løn Spec.pæd. Enkeltintegre-rede Løn til Pr elev Kr. i alt elevtal lærerstillinger 1204 kr. timer enkeltvis. 900 kr Brahetrolleborg Broskolen Brobyskolen Carl Nielsen Espe Horne Nordager Faaborg Sundskole Svanninge Skole Tingager Toftegårdsskolen Tre Ege Bøgebjergskolen Kommunens egne tilbud A. Specialklasser; Tingagerskolen, Faaborg Sundskole og Brobyskolerne Elever med generelle indlæringsvanskeligheder (dårlig begavelse); elever, der på grund af nedsat funktionsevne på en række områder har brug for særlig hensyntagen og støtte i undervisningen. Eksempler: 13-årig dreng fra Tre Ege Skolen i Gislev, der starter i praktikforløb i Tingagerskolens specialklasse januar 2009 med henblik på permanent placering. Forud er gået gentagne forsøg på støtteforanstaltninger på tidligere skole, en række møder og til sidst omfattende forsømmelser. Skolestarter med en udviklingsforsinkelse, som kræver et undervisningstilbud med individuelt tilrettelagt undervisning. 30

31 Elevtal og ressourcetildeling til specialklasser: Ressourcerne til specialklasserne tildeles på baggrund af det faktiske elevtal pr. 5. september. I budget 2010 er der tildelt kr. pr. elev. Dette beløb skal dække alle opgaver i forbindelse med eleven. Udviklingen i elevtallet i specialklasserækkerne fremgår af neden stående skema: Faaborg Sundskole Tingagerskolen Brobyskolerne 17 Sydskolerne I alt Stigningen kan tilskrives at muligvis flere elever har generelle indlæringsvanskeligheder at flere elever visiteres til vore egne specialklasser frem for specialskoler i andre kommuner at elever fra gl. Ryslinge Kommunes specialklasse nu visiteres til de egentlige specialklasser At børnehaveklasse fra og med skoleåret er blevet obligatorisk, hvilket for næste skoleår betyder indskrivning af to årgange; 3 elever fra årgang B. Heldagsklassetilbud; Nordagerskolen afdeling Heden-Vantinge og Toftegårdsskolen afdeling Åstrup Heldagsklassernes målgruppe er normaltbegavede elever, der er præget af store adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker, som gør, at de ikke kan trives i og få tilstrækkeligt fagligt udbytte af folkeskolens almindelige undervisningstilbud. Elevgruppen beskrives ofte som elever med AKT-problemer; problemer vedrørende Adfærd, Kontakt, Trivsel. Elevernes adfærd er ofte en stor udfordring for de øvrige elevers udbytte af undervisningen. Eksempler: 12-årig dreng med massive adfærdsmæssige vanskeligheder, der har næsten fuld støtte i almindelig klasse. Heldagsklasse har været anbefalet siden drengen skulle starte i skole, men familien afslog dette. I skolen kommer han ofte i konflikt med andre, da han har svært ved at aflæse de andre børns følelsesmæssige signaler, så han føler sig ofte uretfærdigt behandlet. Han kommer i såvel verbale konflikter (han svarer igen, er næsvis eller driller) som i kropslige konflikter (han sparker og slår de andre elever og forlader skolen). Konflikterne får en mere og mere voldsom karakter, også i takt med, at han bliver ældre. 31

32 Støtten i den almindelige undervisning er ikke længere tilstrækkelig hverken i omfang eller indhold, og det er nødvendigt med et skift i selve skoletilbuddet, hvis et sådant skal nå at have den ønskede effekt. Skoleskift vil på sigt åbne nye og andre muligheder for den pågældende elevs udskolingsforløb. 8-årig dreng: vanskeligt at vurdere hans primære problemstilling; begavelse eller adfærd? Allerede i forbindelse med skoleplaceringen gøres opmærksom på, at han bliver svær at skoleplacere; han er for dårligt begavet til Åstrup Skole, for store adfærdsmæssige problemer til specialklasse og for godt begavet til specialskole. I løbet af skoleåret på afdeling Åstrup blev det tydeligt, at hans adfærdsvanskeligheder er sekundære i forhold til hans kognitive niveau. Han får mere og mere øje på egne vanskeligheder, han falder uden for de andre gang på gang, og det frustrerer ham og gør ham vred. Han har mange konflikter og sammenstød med personale og andre elever. Elevtal og ressourcetildeling til heldagsklasser/skoler: Udviklingen i elevtallet i heldagsskoler/klasser: Afd. Rolfsted Afd. Heden-Vantinge 25 Afd. Åstrup I alt Stigningen i elevtal kan tilskrives følgende forhold: Landsdækkende tendens til stigning i gruppen af elever med AKT-problemer (Adfærd, Kontakt, Trivsel) Skoletilbuddene skal i dag dække hele Faaborg-Midtfyn Kommune, mod tidligere primært Årslev og Faaborg. Flere elever visiteres til egne tilbud frem for tilbud uden for kommunen. C. Ungdomsskolens heltidscenter Ungdomsskolen står for følgende specialpædagogiske tilbud: 32

33 Heltidsundervisningen a) Ved heltidsundervisning forstås undervisning tilrettelagt i et tættere og mere praktisk orienteret miljø efter regelsættet i Ungdomsskoleloven. b) Reduceret fagrække, hvorved eleven opfylder sin fulde undervisningspligt. c) Maks. 12 elever i grupperne på Søagerskolen i Ringe og i centeret på Toftegårdsskolen Faaborg. Særligt tilrettelagte forløb for grupper af elever Unge, som ikke kan profitere af miljøet i heltidsundervisningsdelen, og som måske ikke kan møde regelmæssigt i skolen, kan tilbydes deltagelse i særligt tilrettelagte projekter. Disse elever kan i et vist omfang og måske med fordel samles på meget små hold, 2 til 6 pr. hold. Enkeltmandsundervisning I helt særlige tilfælde, hvor eleven af den ene eller anden grund ikke kan undervises sammen med andre, og hvor det vurderes, at det ikke er et endnu mere omfattende (eventuelt et behandlings)tilbud, der bør gives, kan der etableres enkeltmandsundervisning. Denne undervisning søges generelt gennemført fysisk væk fra hjemmet. Fælles for de unge i disse tre grupper er, at de typisk har psykiske, sociale og/eller andre personlige problemer. Disse unge er fælles gods mellem Børne- og Unge Rådgivningen og Fagsekretariat Undervisning. Det er derfor helt nødvendigt, at indsatsen over for den unge foretages som en koordineret indsats mellem Børne- og Unge Rådgivningen og Fagsekretariat Undervisning med summen af den ekspertise, som findes her. Ressourcetildeling: Det samlede budget for Ungdomsskolens aktiviteter på Søagerskolen og centeret på Toftegårdsskolen udgør kr. Med en forventet belægning på 30 elever, svarer det til en årlig udgift pr. elev på kr. Kommunale specialskoler Odense Enghaveskolen: Specialskole for elever med vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder og elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser (autismespekter). 33

34 Eksempler: Normaltbegavet skolebegynder, der er udredt på børnepsykiatrisk afdeling på OUH, storebror med autisme og mor med aspergers syndrom. Har gået i specialgruppe i børnehave efter et mislykket forløb i almindelig børnehave. Han har brug for forudsigelighed og struktur i sin dagligdag; anvender skema med symboler og styres gennem dagen af voksne. Pludselige eller uforudsete hændelser får ham til at trække sig tilbage og han kan blive vred. Det kan være vanskeligt at få ham ud af og videre fra en konflikt, hvor han bliver meget vred, diskuterer højlydt og slår og sparker. Han har svært ved at tolke sociale sammenhænge med andre børn, og han har brug for social guidning i en mindre gruppe. I forbindelse med skoleplacering har VISO (afdeling under Servicestyrelsen) været inddraget med henblik på rådgivning og vejledning. Skolebegynder efter skoleudsættelse og et ekstra år i specialbørnehave, udredt på børnepsykiatrisk afdeling på OUH og fået diagnosen infantil autisme og mental retardering. Psykologundersøgelsen viser et generelt udviklingsniveau svarende til omkring treårs alderen. Desuden har han tale- og sproglige vanskeligheder såvel impressive/sprogforståelse som ekspressive/sprogbrug, hvor han ligeledes ligger omkring treårs alderen. Drengen er tilknyttet Bihuset, et døgn- og aflastningstilbud, i aflastning. Nørrebjergskolen: Elever med vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder og elever med multiple funktionsnedsættelser; multihandicappede elever Eksempler: Skolebegynder med Cri du chat-syndrom; som er kendetegnet ved særlige ansigtstræk, udviklingshæmning af middel til svær grad, en karakteristisk gråd og stemme samt trivselsproblemer i spæd- og småbarnsalderen. Specialindsats og -undervisning er nødvendig i særligt omfang for at sikre udvikling og trivsel for denne pige. 15-årig dreng fra friskole, som han nu bliver for gammel til. Han har gået i en meget lille gruppe med megen støtte. Han har medfødt skoliose; skævhed i ryggen, er svagtsynet og har betydeligt nedsat kognitivt niveau (IQ 51). Det er vigtigt for ham at komme i et skoletilbud, der kan tilgodese alle hans behov for hjælp og støtte og samtidig give ham en forståelse af eget handicap. Rosengårdskolen: Bevægeklassen: Bevægelseshæmmede elever med specifikke indlæringsvanskeligheder. Funktionsklasse: Elever med neurologisk relaterede vanskeligheder med et ujævnt funktionsniveau. R-klassen: Elever med erhvervet hjerneskade Eksempler: 12½-årig dreng fra Søllinge Skole. Han har gået på skolen siden sin skolestart og gennem alle år modtaget støtte, de seneste år i betydeligt omfang. Skolen har været i tæt samarbejde med forældrene omkring udfordringerne i dagligdagen og i undervisningen. Han begynder 34

35 langsomt at falde i sit faglige niveau, har vanskeligere ved at forstå forklaringer og reagerer fjendtligt over for hjælp og støtte. Han kommer dagligt i konflikt og reagerer impulsivt i frustration med en fysisk voldsomhed, som er foruroligende. I efteråret 2008 blev han udredt af psykolog, da skolen og forældre var bekymrede for hans trivsel og udvikling. Udredningen sammen med skolens og forældrenes vurdering pegede på nødvendigheden af en skoleplacering for elever med ADHD-problematikker. Paarup Skole: Elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Autisme (højt fungerende), Aspergers syndrom, elever med grænsepsykose /psykose, OCD-tilstande, svære ADHD-problematikker, Tourettes-syndrom og lignende. Eksempler: 10½-årig dreng fra Ejbyskolens tale-/høreklasse omvisiteres, da hans vanskeligheder blev yderligere afdækket og udredt på børnepsykiatrisk afdeling på OUH. Risingskolen (tidligere Ejbyskolen): Centerafdelingen: Vidtgående specialundervisning for hørehæmmede elever med middelsvær til svær hørenedsættelse eller elever med Cochlear Implant. Elevernes sproglige udvikling er påvirket, ligesom deres sociale og identitetsmæssige udvikling ofte er påvirket. Tale/sprog afdelingen: Vidtgående specialundervisning til elever med tale/sprog-vanskeligheder. Eleverne er generelt normalt begavede med et ujævnt funktionsniveau. Eleverne har ofte omfattende tale/sprogligt handicap med stort behov for talepædagogisk undervisning. Derudover ses ofte læseindlæringsproblemer. Nyborg Rævebakkeskolen (tidligere Lindholmskolen): Specialskole for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Eksempel: Skolebegynder med diagnosen Alfa-Mannosidose (stofskiftesygdom, enzymdefekt i sukkerstofskiftet, nedarvet), der er knoglemarvstransplanteret og har betydelig udviklingsforsinkelse. Hun har gået i børnehave i Platanhaven; en specialbørnehave for børn med vidtgående handicap, hvor hun har haft tilknyttet blandt andet fysio- og ergoterapeut. Hendes skoletilbud skal kunne tage hensyn til hendes samlede situation; kognitivt, sprogligt, fysisk og socialt. Familien er bosiddende tættest på Lindholmskolen, og derfor visiteres hun hertil. 35

36 Nyborg Heldagsskole: Målgruppen er elever i alderen 6-18 år. Eleverne er normaltbegavede med faglige og sociale indlæringsvanskeligheder samt psykiske problemer. Svendborg Tåsingeskolen (tidligere Sundhøjskolen): Heldagstilbud. Normaltbegavede elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser (autismespektrumforstyrrelser). Eksempler: Skolestarter med diagnosen infantil autist. Han er blevet udredt af Specialrådgivningen for småbørn. Han er en dreng med kognitive vanskeligheder og forstyrrelser i socialt samspil samt kommunikation. Han har mange sansemæssige reaktioner; lugter/snuser til ting eller sine fingre, laver skele-bevægelser med øjnene, og han vifter med hænder og arme. Disse stereotypier er særligt fremtrædende i ustrukturerede situationer. 13-årig dreng fra friskole, tilknyttet og udredt på børnepsykiatrisk afdeling på OUH. Drengen har forsøgt selvmord og har været inde i lang periode uden skolegang. Er nu tilknyttet Sundhøjskolen som alternativ til enkeltmandsundervisning frem til sommerferien, hvor han skal starte på almindelig vis. Han oplever nu igen en glæde ved at skulle i skole samt en stor lyst og motivation for at lære. Byhaveskolen: Elever med svære generelle indlæringsvanskeligheder, elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser (autismespektrumforstyrrelser), som ikke er aldersmæssigt udviklet samt elever med multiple funktionsnedsættelser. Eksempler: 10-årig dreng med muskelsvind, der tidligere har gået på friskole med støtte. Mistrivsel og manglende udvikling var begrundelsen for at involvere psykolog, hvis test viste et kognitivt niveau langt under det normale; IQ 55. Han udtrættes hurtigt og har brug for undervisning i en lille gruppe med tæt voksenkontakt. Skolebegynder, der har haft skoleudsættelse og yderligere et år i specialgruppe. Sidste år var der tale om eventuel placering på Byhaveskolen, og det yderligere år i børnehaven har bekræftet denne antagelse. Han skiller sig ud fra gruppen i børnehaven, og har det svært i sociale sammenhænge. Han har nogle sprogforstyrrelser, både impressivt/forståelse og ekspressivt/sprogbrug, og han er mentalt retarderet. Han har brug for rammer, der er meget strukturerede og skemalagt med visuelt udgangspunkt i en lille overskuelig gruppe med tæt voksenkontakt og guidning. 36

37 Ørkildskolen (tidligere Østre Skole), Centerklasserne: Elever med svære tale, sprog, kommunikations- og hørevanskeligheder. Eksempler: 8-årig dreng fra Sundskolens specialklasse, hvor man har forsøgt forskellige former for specialpædagogiske tiltag. Drengens problemstilling vurderes imidlertid ikke at være af primært kognitiv karakter, men mere tale-sprogmæssige vanskeligheder. Til trods for taleundervisning i såvel børnehave som i skolen, er han stadig svær at forstå, hvilket fører til både frustrationer og konflikter i hverdagen. Vurderingen har derfor været at satse på en massiv indsats på tale-sprog-området i et særligt tilrettelagt undervisningstilbud med henblik på en tilbageslusning til en almindelig klasse. Assens Pilehaveskolen: Specialskole for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Eksempler: 11-årig dreng med flere skoleskift bag sig; specialklasse og heldagsklassetilbud. Problemstillingen har været at finde ud af hans primære vanskelighed; indlærings- eller adfærdsvanskeligheder, og i netop hans tilfælde har dette været meget vanskeligt. Vurderingen er nu fra flere sider, at der primært er tale om indlæringsvanskeligheder af et betydeligt omfang, og derfor er en specialskoleplacering den bedste for ham på nuværende tidspunkt. Udviklingen i elevtal på specialskole i anden kommune: Pilahaveskolen Lindholmskolen Nyborg Heldagsskole Ejbyskolen Pårup Skole Rosengårdskolen Nørrebjergskolen Lumby Skole Enghaveskolen Sundhøjskolen Østre Skole Byhaveskolen Skrillingeskolen I alt

38 Tabellen viser et begyndende fald i antallet af elever på kommunale specialskoler og skal ses som et udtryk for bestræbelserne på at skabe inkluderende læringsmiljøer samt anvendelse af egne tilbud. Ressourceforbrug: Prisen for skolegang på specialskolerne fastsættes af skolekommunen. Den årlige betaling for en elev varierer mellem og kr. En gennemsnitsberegning foretaget på baggrund af elevernes skoleplacering giver en gennemsnitspris i 2009 på kr. Der er i budget 2010 afsat kr. til betaling til kommunale specialskoler. Interne skoler I Faaborg-Midtfyn Kommune er der 17 opholdssteder for børn og unge, heraf 8 med tilknyttet intern skole. Desuden er der to dagbehandlingstilbud med intern skole. Langt de fleste af disse er for børn og unge med forskellige grader af sociale, indlæringsmæssige, familie- og/eller adfærdsmæssige problemer. Enkelte af de interne skoler har også elever med psykiatriske symptomer og spiseforstyrrelser, og nogle er for målgruppen med svære psykiske, fysiske og sociale problemer. På de fleste af de interne skoler er der mulighed for kun at være dagelev og således ikke bo på opholdsstedet. Interne skoler kommer ofte på tale for flere elever fra heldagsskole/-klassetilbuddene i Rolfsted og Åstrup efter endt skolegang her, da de som nævnt kun har eleverne til og med 6. klasse. Overgangen til en almindelig klasse i folkeskolen er for mange elever meget vanskelig netop i 7. klasse, og med de problematikker, som netop disse elever har, er det næsten umuligt. Eleverne er for unge til ungdomsskolens heltidsundervisning, og derfor vælges ofte et skoletilbud på intern skole. En stigende gruppe af elever til de interne skoler er de børn, der godt nok findes alternative placeringer og løsninger til end anbringelse på opholdssteder, men hvor Fagsekretariat Undervisning ikke vurderer, at undervisningsopgaven kan løses andetsteds. 38

39 Interne skoler Elevtal i interne skoler Interne skoler Asgaard Sødinge Base Camp Gl. Højgaard Nakkebølle Natur og heldagsskolen Værkstedets Skole Dagtilbud RKR 2 2 I alt Udover eleverne i de interne skoler i Faaborg-Midtfyn Kommune er der ganske få elever i intern skole i anden kommune. Ressourceforbrug: De interne skolers budget godkendes af skolernes beliggenhedskommune. Der fastsættes en månedlig takst, som kan opkræves for elevernes skolegang. Den månedlige takst i 2010 varierer mellem kr. og kr. Regionale skoler De regionale skoletilbud, som Faaborg-Midtfyn Kommune benytter sig af, er af meget forskellig karakter. Egely: Unge i alderen år (kan forlænges til 23 år) Fælles for de unge er, at de har svært ved at tilpasse sig. De kan have et begyndende misbrug og/eller være på kant med loven. Det kan være unge, som er tidligt skadede, og som har været omsorgssvigtede i større eller mindre omfang i opvæksten. De har ofte mistrivedes i skolen, har haft et stort fravær og mangler generelt sociale kompetencer. Fredericiaskolen: Skoletilbud fra børnehaveklasse til 10. klasse for børn med høretab. Mange af eleverne er normalt fungerende, men med et særligt behov for visuel kommunikation, for mindre klassemiljøer og for velfungerende høretekniske hjælpemidler. Andre af eleverne har yderligere behov eller flere handicap. 39

40 Skolen fungerer som en folkeskole, hvor undervisningen sker efter fælles mål på trin, der er individuelt tilpasset den enkelte elev. Eleverne tilbydes desuden individuelt tilpasset undervisning i artikulation og høretræning. Undervisningssproget er dansk med visuel støtte og/eller tegnsprog, afhængigt af og tilpasset den enkelte elevs behov. Nyborgskolen: Ligeledes et bo- og undervisningstilbud for unge med høretab. Regionale skoler Udby Strandhøjskolen Kastaniely Møllebakken Nyborgskolen Fredericiaskolen I alt Ressourcetildeling: Taksten på de regionale skoler er fastsat af den region, der driver den pågældende skole. Den årlige takst i 2010 varierer mellem kr. og kr. 40

41 2.7 Antal af elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog samt ressourceforbrug Skoleår To-sprogselever i alt To-sprogselever som modtager undervisning Opgjort i Tea Indsatsen over for tosprogede børn og unge i Faaborg-Midtfyn Kommune, der har behov for undervisning i dansk som andetsprog, består af: Sprogstøtte til førskolebørn ifølge 4a Basisundervisning i dansk som andetsprog Supplerende undervisning i dansk som andetsprog. 41

42 2.8 De gennemsnitlige udgifter pr. elev Skole Brahetrolleborg Skole Brobyskolerne Broskolen Bøgebjergskolen Carl Nielsen Skolen Espe Skole Faaborg Sundskole Horne Skole Nordagerskolen Svanninge Skole Tingagerskolen Toftegårdsskolen Tre Ege skolen Gennemsnit Udgifter er medtaget: lederløn, lærerløn Tabellen viser, at jo mere optimale klassestørrelse, jo billigere er udgiften til en elev. Det billigste sted er Faaborg Sundskolen, hvor en elev koster kr. Det dyreste sted er Bøgebjergskolen, hvor en elev kostede kr. I gennemsnit koster en elev i Faaborg-Midtfyn Kommune kr. Det er ikke muligt at sammenligne de gennemsnitlige udgifter pr. elev med andre kommuner, da der i ovenstående beregninger kun er medtaget lederløn og lærerløn. 42

43 2.9 Ressourcer til efteruddannelse Tallene udtrykker planlagte kurser og efteruddannelse. Skole Brahetrolleborg Skole 22,0 0,0 Brobyskolerne Broskolen 12,0 16,0 Bøgebjergskolen 15,0 8,0 Carl Nielsen Skolen 18,0 24,0 Espe Skole 17,5 31,3 Faaborg Sundskole 20,0 25,0 Horne Skole 34,0 28,3 Nordagerskolen 34,9 26,0 Svanninge Skole 12,0 27,7 Tingagerskolen 42,3 32,6 Toftegårdskolen 35,0 24,0 Tre Ege Skolen 10,0 15,0 Kilde: Tidligere kvalitetsrapporter for Faaborg-Midtfyn Kommune og den enkelte skole Tabellen viser, at Tingagerskolen bruger flest timer på planlagte kurser og efteruddannelse. Skolen bruger i gennemsnit 32,6 timer. Der kan ikke udledes noget om, hvilken skolestørrelse, der har bedst mulighed for at sende lærere på kursus. Det skal også bemærkes, at der i lærernes arbejdstidsaftale er indregnet en hvis form for faglig ajourføring. Dette er ikke medtaget i ovenstående regnskab. 43

44 2.10 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning Faaborg-Midtfyn Kommune har i skoleåret tildelt folkeskolerne ressourcer ud fra, at en lærer i gennemsnit underviser 675 timer om året, hvilket igen svarer til ca. 40 procent af lærerens arbejdstid. I beregningen af lærernes undervisningstimetal, anvendes det udvidede undervisningsbegreb i forhold til lærernes netto arbejdstid, som er på 1680 timer. Det udvidede undervisningsbegreb dækker aktiviteter, som lærer udfører sammen med eleverne. Det betyder, at mange flere aktiviteter end klasse-/holdlektionerne eller den individuelle undervisning er undervisning. Følgende aktiviteter er også undervisning: gruppearbejde, rådgivning/sparring eller vejledning, løbende evaluering, mål fastsættelser og evaluering, elevsamtaler, lejrskole/ekskursion, sociale og kulturelle arrangementer. Pauser er ikke medregnet. Udviklingen for skoleårene Lærernes undervisningstid - opgjort i % Skole Brahetrolleborg Skole 41,4 40,0 41,0 40,0 41,0 38,9 Brobyskolerne 42,3 Broskolen 37,5 41,3 40,0 39,1 41,0 38,7 Bøgebjergskolen 35,6 41,4 40,4 39,3 39,1 37,6 Carl Nielsen Skolen 40,0 41,2 40,6 39,6 38,6 37,9 Espe Skole 40,0 41,4 40,2 40,7 41,5 39,9 Faaborg Sundskolen 36,3 39,9 41,1 39,3 40,0 43,7 Horne Skole 40,3 40,6 41,3 40,8 40,2 40,6 Nordagerskolen 40,0 38,8 39,4 39,8 38,9 39,0 Svanninge Skole 36,7 39,8 40,9 39,2 39,1 39,0 Tingagerskolen 40,4 37,2 39,6 41,0 38,3 38,9 Toftegårdsskolen 42,0 39,0 40,4 39,5 40,2 39,5 Tre Ege Skolen 43,1 40,6 40,4 37,5 39,4 37,7 Gennemsnit for Faaborg Midtfyn Kommune 39,4 39,8 40,4 39,1 39,4 39,8 (Kilde: Tidligere Kvalitetsrapporter gældende for Faaborg-Midtfyn Kommune samt Uni-C) I underviste en lærer i Faaborg-Midtfyn Kommune i gennemsnit 39,8 % af sin nettoarbejdstid. Det dækker over en spredning fra 37,7 på Tre Ege Skolen til 43,7 på Faaborg Sundskolen. Lærernes gennemsnitlige undervisningstid har ligget konstant omkring 40 % i en seksårig periode. 44

45 2.11 Planlagte timer, jf. lovens 16 Det er kommunerne, skolebestyrelserne og skolelederne, der fastsætter de specifikke rammer for undervisningen på skolerne. For folkeskolernes vedkommende sker det ud fra Undervisningsministeriets minimumstimetal og det vejledende timetal. Reglerne om minimumstimetal styrker muligheden for fleksibel planlægning af undervisningen. Den enkelte kommune og folkeskole skal nemlig selv beslutte, hvordan timerne skal fordeles på årgange og klassetrin inden for reglerne om minimumstimetal i folkeskolen. Derfor vil der være forskel fra skole til skole i forhold til, hvor mange timer eleverne har i de enkelte fag pr. år. Fra både Undervisningsministeriets og kommunens side er der stor opmærksomhed på og kontrol med, at skolerne overholder lovgivningen på dette område. Det er kommunernes opgave at fastsætte timetallene på kommunens folkeskoler. Det sker på følgende måde: Kommunalbestyrelsen fastlægger de overordnede rammer for elevernes undervisningstimetal inden for lovgivningens rammer. Inden for de rammer fastsætter skolebestyrelsen principper for undervisningens organisering, herunder for elevernes timetal på hvert klassetrin. Skolelederen laver den konkrete timetildeling inden for de principper, skolebestyrelsen har fastsat. Minimumstimetallet er det antal timer, som kommunerne som minimum skal tilbyde hver klasse på folkeskolerne. Minimumstimetallet er fordelt på tre fagblokke og klassens tid. Minimumstimetallet gælder for en treårig periode. Derudover er der fastsat konkrete minimumstimetal for fagene dansk, historie og matematik på udvalgte klassetrin i treårige perioder. I reglerne om minimumstimetal indgår også basistimetal. Det er det samlede antal timer på de enkelte klassetrin, som kommunerne skal tilbyde på skolerne hvert år. Det vejledende timetal er det årlige antal timer, som Undervisningsministeriet anbefaler i de enkelte fag på de enkelte klassetrin fra klassetrin. Der er ikke noget krav om, at skolerne skal tilbyde et timetal, der svarer til det vejledende timetal. 45

46 Tallene er hentet fra skolerne indberetning til Uni-C Skole kltrin DAN ENG TYS FRA KRI REL HIS SAM IDR MUS BIL MAT FK GEO BIO NT TIL KLA HSH BRO BHV Timer ialt Brahetrolleborg Skole , , , , , , Brobyskolerne , , , , , , , , Broskolen

47 Bøgebjergskolen Carl Nielsen-Skolen Espe Skole , , , , , , , , ,

48 Faaborg Sundskole Horne Skole Nordagerskolen , , , , , , ,

49 Svanninge Skole Tingagerskolen Toftegårdsskolen , , , ,

50 Tre Ege Skolen , , , ,

51 2.12 Omfanget af gennemførte timer Udviklingen for skoleårene Gennemførte timer - opgjort i % Skole Brahetrolleborg Skole 99,9 100,0 99,0 99,9 99,9 100,0 Brobyskolerne 99,9 Broskolen 99,9 99,0 99,0 99,0 99,0 99,0 Bøgebjergskolen 99,2 99,4 99,6 99,5 99,6 100,0 Carl Nielsen Skolen 99,9 99,8 99,8 99,9 99,8 99,7 Espe Skole 99,9 100,0 99,9 99,9 99,9 100,0 Faaborg Sundskolen 98,9 99,0 99,4 99,8 99,9 99,9 Horne Skole 99,6 98,6 99,8 99,8 99,8 99,9 Nordagerskolen 99,0 99,0 98,2 99,5 99,7 99,6 Svanninge Skole 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Tingagerskolen 99,4 99,7 99,7 99,7 99,7 99,4 Toftegårdsskolen 98,0 99,8 99,7 99,8 99,7 99,9 Tre Ege Skolen 97,5 99,0 99,0 99,0 99,0 100,0 Gennemsnit for Faaborg Midtfyn Kommune 99,4 99,4 99,5 99,8 99,8 Kilde: Tidligere kvalitetsrapporter gældende for Faaborg-Midtfyn Kommune samt skolernes egne oplysninger Ikke gennemførte timer er, når eleverne har fået fri (sendt hjem) (For eksempel indregnes praktik og lejrskole i planlagte timer, og dermed som gennemført) Tabellen viser, at gennemførelsesprocenten er meget høj, og den de sidste 2 år er kommunegennemsnittet på 99,8 %. Blandt andet har Svanninge Skole de sidste seks år ikke givet elever fri, fordi undervisningen ikke kunne gennemføres. Det skal bemærkes, at Svanninge Skole er en overbygningsskole. 51

52 2.13 Afholdte udgifter til undervisningsmidler og elevaktiviteter opgjort pr. elev Udviklingen for skoleårene Afholdte udgifter til undervisningsmidler og elevaktiviteter pr. elev Skole Med indtægt Uden indtægt Med indtægt Uden indtægt Med indtægt Uden indtægt Brahetrolleborg Skole Brobyskolerne Broskolen Bøgebjergskolen Carl Nielsen Skolen Espe Skole Faaborg Sundskolen Horne Skole Nordagerskolen Svanninge Skole Tingagerskolen Toftegårdsskolen Tre Ege Skolen I alt

53 2.14 Lærernes kompetencer Sæt kryds i de felter, hvor skolen vil have et efteruddannelsesbehov inden for de næste 3 år. Skole DAN ENG TYS FRA KRI HIS SAM IDR MUS BIL MAT FK GEO BIO N/T Klassserums ledelse Specialu.v. AKT Andet Brahetrolleborg Skole X X Broskolen X X X X X X X X X X Bøgebjergskolen Carl Nielsen Skolen X X X X Espe Skole X X X Faaborg Sundskole Horne Skole X X Bibliotekar Nordagerskolen X Svanninge Skole X X X X Tingagerskolen X X X Toftegårdskolen Tre Ege Skolen Kilde: Den enkelte skole har oplyst efteruddannelsesbehovet De fleste skoler har et ønske om efteruddannelse inden for klasserumsledelse, inklusionskompetencer og specialundervisning. Det er vigtige kompetencer, som skal være til stede, hvis målsætningen om flest mulige elever i almenundervisningen, skal lykkedes. Grunden til, at der er efterspørgsel på klasserumsledelse, er, at klasserumsledelse er kendetegnet ved, at den udøves af lærere, der er uddannet fagprofessionelle og ikke lederprofessionelle. Lærerne er primært uddannet til didaktisk at formidle et fagligt stof. Men der er blandt andet grundet uroen i undervisningen og de ændrede kvalitative krav kommet en stigende forståelse af nødvendigheden af de ledelsesmæssige og organisatoriske aspekter i undervisningen. Ledelse bliver på lige fod med fagligheden en del af de processer, der rammer undervisningen ind. 53

54 3. Pædagogiske processer Kapitel 3 omhandler de pædagogiske processer. Der er for hver skole en beskrivelse af skolens målsætning og værdigrundlag og en kort redegørelse for skole-hjem-samarbejdet, elevplaner og skolernes arbejde med den løbende evaluering af eleverne. Der er også i denne udgave af kvalitetsrapporten en beskrivelse af, hvordan skolen arbejder med elevfravær. 54

55 Brahetrolleborg Skole & Børnehave Reventlowsvej 26, Korinth, 5600 Faaborg Skoleleder: Susanne Pedersen Skolebestyrelsens formand: Britta Tinghus Klassetrin: 0-6. klasse Antal elever: 98 Kort beskrivelse af skolen Brahetrolleborg Skole kaldes med nogen rette Danmarks første folkeskole. Årsagen hertil skal findes hos godsejer Johan Ludvig Reventlow. Godsejeren opførte i i Brahetrolleborg sogn en skole, der byggede på en for samtiden helt ny pædagogisk og filosofisk tanke. Brahetrolleborg Skoles nuværende bygning fra 1955 erstattede den oprindelige skolebygning, der nu fungerer som skolemuseum på Sybillesvej i Korinth. I 1960 erne blev der bygget en fløj til skolen. I 1980 nedbrændte en mindre del af skolen. I 1991 blev børnehave og folkebibliotek presset ind i skolens bygninger, hvorved skolen mistede aula og værksteder. Pr. 1. januar 2001 blev folkebiblioteket lukket og skolen fik sin aula igen. Målsætning og værdigrundlag for Brahetrolleborg Skole & Børnehave I Brahetrolleborg Skole & Børnehave vil alle ansatte i samarbejde med forældre og børn skabe en hverdag præget af tillid, varme og omsorg. Vi er en lille lokalt forankret landsbyordning med børn fra 0 til 13 år. Vi værdsætter det tætte samarbejde omkring børnene i børnehavegruppen og i SFO og undervisningsdelen. I et samarbejde mellem børn, forældre, personalegruppen og skolebestyrelsen har vi udformet følgende målsætning for Brahetrolleborg Skole & Børnehave: - Vi vil bevare og stimulere børnenes nysgerrighed efter at lære, og gennem alsidig undervisning, der vægter både teoretisk viden, praktiske færdigheder og kreativitet giver vi udfordringer og stiller krav til hver enkelt. - Vi vil udvikle børnene til kompetente medborgere i et demokratisk samfund. - Vi værdsætter mangfoldighed og respekterer, at vi er forskellige. - Vi vil lære børnene at tage ansvar for egne handlinger og forstå betydningen af fællesskab. 55

56 I vores fælles værdigrundlag har vi således fokus på 4 overskrifter: Høj faglighed ansvarlighed fællesskab mangfoldighed Høj faglighed Vi prioriterer høj faglighed på alle områder Derfor tager vi udgangspunkt i hver enkelt barns kompetencer og forudsætninger har vi fokus på tværfagligt samarbejde foretager vi de nødvendige test sørger vi for målrettet indsats med støtte, specialundervisning og holddeling har vi et veluddannet personale og tager udgangspunkt i de ansattes kompetencer og stærke sider samarbejder vi i team og fagteam og med eksterne samarbejdspartnere. Ansvarlighed Vi prioriterer, at alle omkring Brahetrolleborg Skole & Børnehave viser ansvarlighed Derfor lærer vi børnene at tage ansvar både for sig selv og for fællesskabet er vi opmærksomme på, at de voksne er gode rollemodeller vægter vi den ligeværdige dialog med alle parter omkring skolen inddrager vi eleven og forældrene i arbejdet med elevens faglige udvikling og skolens fælles aktiviteter har vi klare retningslinjer og højt informationsniveau passer vi godt på skolen såvel de fysiske rammer som på hinanden. Fællesskab Det er værdifuldt at bevare og udvikle fællesskabet på Brahetrolleborg Skole & Børnehave Derfor skaber vi trygge rammer, som fællesskabet kan udfolde sig i har vi fælles oplevelser og traditioner (f.eks. morgensang, fælles faguger, lejrskole og koloni for SFO) samarbejder vi med børnene og forældrene om at udvikle fællesskabet og har klasseforældreråd, som kan stå for sociale arrangementer prioriterer vi arbejdet i skolebestyrelsen. Mangfoldighed Vi værdsætter mangfoldighed og respekterer forskelligheder Derfor møder vi hinanden på en ligeværdig måde vægter vi en ordentlig og respektfuld omgangsform og forebygger mobning møder vi barnet, der hvor det er, og giver plads til, at den enkelte kan udvikle sig optimalt. 56

57 Skole og hjem-samarbejde, herunder elevplaner Erfaringerne viser, at forældrenes interesse og medvirken i skolens liv, sikrer størst muligt udbytte af undervisningen. Det er derfor vigtigt at forældrene er velinformerede om livet på skolen og i den enkelte klasse samt viser positiv interesse for skolens arbejde og støtter dette. Derfor inviteres den enkelte forældregruppe omkring en klasse til i samarbejde med klassens lærerteam at planlægge / fastlægge følgende: årsplanen for afholdelse af aktiviteter vedrørende klassen placeringen og vægtningen af de i folkeskolelovens 7 nævnte emner: færdselslære, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkeds-orientering forældremødernes form og indhold forældresamtalernes form og indhold, herunder inddragelse af eleverne klasseforældrerådets arbejde aktiviteter af alternativ karakter - udflugter, foredrag, diskussioner m.v. Folkeskolelovens 13, beskriver: Som led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte. Denne evaluering danner grundlag for vejledningen af den enkelte elev og for undervisningens videre planlægning. Dansklæreren og som oftest matematiklæreren eller en anden af klassens lærere deltager i alle skole-hjem- samtaler. Ved skole-hjem- samtalen forudsættes, at både elev og forældre deltager (dog ikke nødvendigvis i de yngste klasser). Det tilstræbes, at der i alle klasser afholdes skole-hjem- samtale i efteråret (oktober, november) og igen i foråret (marts, april). I børnehavegruppen er der en forældresamtale efter 3 måneder og derefter én samtale om året. Forældremøder For forældrene til de 3-6 årige børn er der et forældremøde i foråret. For de enkelte klasser afholdes et forældremøde i efteråret (september, oktober) planlagt af lærerteamet i samarbejde med klasseforældrerådet. I foråret er det klasseforældrerådet, der står for et arrangement. Elevplaner Elevplanen er opbygget på følgende måde: Til alle fag og klassetrin skal der være plads til bemærkninger for hvert fag. Til sidst er der plads til aftaler for fremtiden/handleplan, som udfyldes af team og forældre ved samtalen. Hvert punkt i fagene bedømmes i en 6-trins skala: Slet ikke, i ringe grad, i nogenlunde tilfredsstillende grad, i tilfredsstillende grad, i meget tilfredsstillende grad, fuldt ud. Elevplanene tilpasses klassetrin så kun relevante fag fremtræder. Elevplanen afsluttes med handleplanen. Ved opstart af handleplan overføres gammel handleplan fra året før som indledning til fag-evalueringen/bedømmelsen. 57

58 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse På Brahetrolleborg Skole & Børnehave evalueres på følgende måde: - Individuelle samtaler med alle elever til refleksion over egen indsats og læring - Elevplaner - Tests - 0.kl. Tegneiagttagelsestest - 0.kl. Motoriktest - Læsetests kl. - Matematiktests obligatorisk samt ved behov - Stavetests - skole-hjem- samtaler to gange årligt på alle klassetrin 58

59 Brobyskolerne Pontoppidan Afdeling Skovvej 2, 5672 Broby Skoleleder: Søren Thorsager Skolebestyrelsesformand: Johnny Hassel Allested-Vejle Afdeling Skolevej 4 Allested-Vejle 5672 Broby Klassetrin: klasse Antal elever: 155 Pontoppidan Afdeling Skovvej 2, Brobyværk 5672 Broby Klassetrin: klasse Antal elever: 394 Børnehaven Broholm Broholmvej 42 Allested-Vejle 5672 Broby Antal børn: 66 59

60 Kort beskrivelse af skolen Brobyskolerne blev til den 1. august 2011 i forbindelse med den nye skolestruktur i Faaborg-Midtfyn Kommune. Skolerne modtog eleverne fra de to nedlagte skoler, Nordskolerne (Allested-Vejle Skole og Nr. Broby Skole) samt Sydskolerne (Vester Hæsinge Skole og Pontoppidanskolen). Brobyskolerne består nu af to afdelinger, Pontoppidan afdelingen, som ligger i Brobyværk samt Allested-Vejle afdelingen, som ligger i Allested-Vejle. Pontoppidan afdelingen har elever fra klasse i 2 spor samt specialklasser. Allested-Vejle afdelingen har elever fra klasse, som bliver overflyttet til Pontoppidan afdelingen, når de skal starte i 7. klasse. På begge afdelinger er der en SFO. 1.marts indgik Broholm Børnehave i en landsbyordning med Allested-Vejle afdelingen. Skolens målsætning og værdigrundlag Brobyskolerne er værdibaserede skoler, hvor der hele tiden arbejdes med værdier i et refleksivt og praktisk orienteret miljø. Med udgangspunkt i skolernes værdikogebog vælger skolebestyrelsen hvert halve år et begreb eller en værdi, der skal bearbejdes på skolen. Erfaringerne og beskrivelserne fra dette arbejde bliver en del af skolernes værditræ på Brobyskolernes hjemmeside. På denne måde kan man hele tiden orientere sig om, hvordan arbejdet med værdier kommer til udtryk på skolen. Skolens vision og mission er formuleret således: Brobyskolerne Det handler om relationer Brobyskolernes vision: Brobyskolerne er den foretrukne skole for børn og familier i Brobyområdet. 60

61 Brobyskolernes mission: På Brobyskolerne arbejder vi værdibaseret i teori og praksis. Brobyskolerne skaber udvikling og læring, når vi arbejder med værdier i hverdagen. Gennem refleksion i forhold den enkelte og det fælles, skabes en forståelse for kompleksiteten i forskelligheden. Gennem den fælles refleksion får vi motivationen, til at finde det potentiale børn og voksne har med sig. Alle på Brobyskolerne bidrager til det stærke og inkluderende fællesskab. På Brobyskolerne anerkender vi hinanden der, hvor vi er. Vi anerkender, at det handler om relationer, når der skabes læring og udvikling. Skole-hjem-samarbejde, herunder elevplaner Når man skal starte en ny skole op, med medarbejdere, elever og forældre fra flere forskellige afdelinger, er det en særlig udfordring at anerkende den kultur, erfaring eller praksis, der bæres med ind på den nye skole. Vi har derfor på skolen valgt at åbne op for flere forskellige afprøvninger af, hvordan et godt og moderne skole- hjem samarbejde kan udfolde sig på både det formelle og det værdibårne plan. I efteråret 2012 vil skolebestyrelsen på baggrund af afprøvningerne på skolerne, beskrive de overordnede principper for skole- hjem samarbejdet. Men en ting er sikkert, og har været foldet ud i hele det første skoleår på den nye skole, et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem skolen og hjemmet er afgørende for, at skolegangen kan lykkes for den enkelte elev. Derfor har vi i det første skoleår haft to årlige møder med forældrene til det enkelte barn, og afholdt to årlige møder i alle klasser med ledelsesdeltagelse i et af møderne. Vi har på de forskellige kommunikations platforme tilstræbt et så højt kommunikationsniveau som muligt. I det første skoleår er det introduceret et elevplan system, for indskoling og mellemtrin på skolerne. Dette system tager udgangspunkt i henholdsvis en status- og en udviklingsdel. Elevplanen udarbejdes i et samarbejde mellem lærer og elev, og bruges i samarbejdet med hjemmet til drøftelse af, hvordan man kan støtte og styrke elevens udvikling i skolen. I efteråret 2012 udarbejdes en model for, hvordan man i udskolingen kan bruge elevplanen i et samspil mellem undervisning, karakterer og standpunktsopgørelsen omkring elevens udviklingsplaner. 61

62 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Der er en løbende individuel dialog mellem lærer og elever på skolen. Dialogen tager udgangspunkt i elevens udvikling, trivsel og de udfordringer eleven selv kan definere. Vi er på skolen beviste om, at den gode relation mellem lærer og elev er helt afgørende for, at kunne skabe en inkluderende undervisning for den enkelte elev. En elev, der ikke er i trivsel på det faglige eller sociale plan, kan have store vanskeligheder ved at indgå i undervisningen og klassens liv. Skolernes ressourcecentre har udarbejdet et årshjul, der beskriver i hvilke terminer der gennemføres test af eleverne. Årshjulet kan findes på skolernes hjemmeside. Med udgangspunkt i årshjulet og tests gennemføres der årligt klassekonferencer for alle klasser på skolen. I klassekonferencen inddrages nye test, observationer og tidligere erfaringer om klassen og den enkelte elev. I klassekonferencen deltager lærerteams, AKT medarbejdere, medarbejdere fra ressourcecenteret og relevante ledelsespersoner. På klassekonferencen bliver alle elever drøftet, og der træffes beslutninger om mål, udvikling eller handlinger, der kan understøtte elevens faglige og sociale udvikling. Hvis det skønnes nødvendigt, kan der aftales yderligere konferencer om enkelte elever eller klasser. Alt fra konferencerne dokumenteres og aktiveres i elevens sag på skolen. I 8.og 9.klasse indgår karaktergivningen i klassekonferencen, som et særligt fokuspunkt. 62

63 Broskolen Overvejen 54, 5792 Årslev Telefon: Broskolen, afdeling Bøgehøj: Broskolen, afdeling Rolfsted: Skoleleder: Flemming Mortensen Skolebestyrelsesformand: Solveig Bonde Afdeling Bøgehøj Overvejen 54, 5792 Årslev Telefon: Klassetrin: kl. Antal elever: 511 Afdeling Rolfsted Skolevej 16, 5863 Ferritslev Telefon: Klassetrin: kl. Antal elever: 154 Kort beskrivelse af skolen Skolen består af to undervisningssteder; afdeling Bøgehøj og afdeling Rolfsted, der hver er opdelt i afdelinger, årgang, årgang og årgang samt en fritidsordning hvert sted. Bøgehøjskolen og Rolfsted Skole blev sammenlagt den 1. august 2004 til én skole men fortsat med undervisning begge steder. Nyt navn blev Broskolen med afdeling Bøgehøj og afdeling Rolfsted. Eleverne fra afdeling Rolfsted kommer til afdeling Bøgehøj efter 6. klasse. Ved skolestrukturændringerne pr. 1. august 2011 er Heldagsklasserne flyttet fra afd. Rolfsted til Nordagerskolen således, at der blev plads til at rumme eleverne fra Søllinge Skole, der blev nedlagt. Begge undervisningssteder er bygget i 1960 erne og ud- og ombygget flere gange siden da. Senest i , hvor der er der nybygget og renoveret på afdeling Bøgehøj, så skolen nu er tidssvarende og funktionel med plads til tre spor pr. årgang, mens der er foretaget mindre ændringer og renoveringer på afdeling Rolfsted. Skolens målsætning og værdigrundlag Broskolens målsætninger er at være skolen, hvor der skabes en hverdag for det enkelte barn med tryghed, glæde ved at gå i skole, tillid til sig selv og andre, tolerance, selvbevidsthed og omsorg for hinanden. Men det skal ligeledes være en skole, hvor den faglige indlæring prioriteres højt på alle niveauer, og hvor forældresamarbejdet vægtes højt. 63

64 Vi vil gerne kendes på, at: Broskolen er et godt sted At lære at lære At lære at være At lære at handle At lære at leve sammen Skole og hjem-samarbejde, herunder elevplaner Det er afgørende for barnets trivsel, læring og udvikling, at der er et tillidsfuldt, respektfuldt og gensidigt samarbejde mellem skole og hjem. Foruden opmærksomhed på eget barns parathed til at deltage i skoledagen (søvn, madpakker, lektier osv) forventer vi også, at forældrene engagerer sig i skolens liv i øvrigt og bl.a. gennem klasseforældreråd medvirke ved planlægning og gennemførelse af møder, arrangementer og lignende og herved støtte og udvikle sammenhold og samvær mellem eleverne, forældrene og lærerne. Vores almindelige niveau er to forældremøder og to forældresamtaler i et skoleår. Hertil kommer individuelt aftalte møder om konkrete elever og forældremøder om særlige emner, f.eks. narko- og rusmidler. I indskolingsafdelingen er der fællesskab om skole-hjem- samarbejdet mellem skolefritidsordningen og undervisningsdelen. Aktuelt har vi fokus på kvaliteten og vurderer ud fra følgende beskrivelse: Forældresamarbejdet skal ses i relation til kravene i folkeskoleloven og eventuelle kommunale mål og retningslinjer. Skolens mål bygger på ovennævnte, og vi har formuleret vores mål, handleplan og succeskriterier således: Mål: At sikre, at kvaliteten i og rammerne omkring forældresamarbejdet er bedst muligt. At samarbejdet opleves forpligtende og gensidigt. Handleplan: At få afklaret, sammen med forældrene, hvad der er opgaven. At få afklaret forventninger og rollefordeling i dette samarbejde. At sikre, at indholdet og rammerne i dette samarbejde bliver drøftet med forældrene. At sikre, at der bliver udarbejdet en plan for, hvordan klassen /den enkelte elevs forældresamarbejde skal udmøntes. At der orienteres om klassens faglige og sociale mål og udmøntningen heraf. At der orienteres om de undervisningsformer og pædagogiske metoder, som bliver anvendt. At klassens årsplan formidles til forældrene. At de nødvendige informationer/orienteringer bliver givet. Succeskriterier: At samarbejdet opleves værdifuldt. At samarbejdet understøtter klassens/den enkelte elevs udvikling i skolen. At samarbejdet understøtter målet med det. 64

65 Evaluering: Samarbejdet evalueres både ved forældresamtalerne og gennem dialogerne på forældremøderne med henblik på, at lærerne dels kan justere kursen undervejs, dels i det kollegiale samarbejde arbejde for ændringer i skolens praksis. Elevplaner Elevplanen ser vi som et element i skolens samlede evaluerings- og kvalitetssystem. Den indgår i et kompleks af tiltag såsom kvalitetsrapporten, værdiregelsæt, årsplan, undervisningsplan, dokumentation, evalueringsplan og uddannelsesplan. Alle skal de medvirke til at synliggøre skolens og lærernes didaktiske overvejelser, planer for arbejdet og undervisningen, evaluering og opfølgning på indsatser og undervisning. Elevplanen bruges i samarbejdet med forældre og elever for at give mulighed for medindsigt og medansvar for skolegangen. Mål for vores løbende arbejde med elevplaner: At elevplanen indtager en konkret plads mellem fælles mål/ trinmål, årsplaner, undervisningsplaner, udviklingsplaner og evaluering. At elevplanen skal være et vigtigt evalueringsredskab i den løbende evaluering for elever, lærere og forældre. Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Som nævnt ovenfor under elevplan er et centralt element her den løbende evaluering og elevernes inddragelse. I vores arbejde hermed har vi valgt at arbejde med portfoliopædagogikken og -metoden. Det er en måde at strukturere medinddragelse og evaluering på, der giver os et fælles sprog, og samtidig er det fleksibelt, så det enkelte lærerteam kan tilpasse værktøjet til elevernes alder med mere. I skoleårene indarbejdes LP-modellen, hvorefter hele området evalueres igen. Herudover bruger vi: Diagnosticerende prøver i dansk og matematik. Disse kan systematisk registrere den faglige udvikling og sammenlignes år for år. Evalueringsværktøjer fra lærebøgerne. Faglig overlevering mellem daginstitutioner og skole i forbindelse med børnenes skolestart. Faglig overlevering mellem afdelinger/undervisningssteder og faggrupper via fagteam, og denne overlevering vil vi formalisere og udvikle. Der tages trivselstest på udvalgte klassetrin. Disse viser personlige og sociale forhold på et givet tidspunkt. Med udgangspunkt i blandt andet disse test kan vi i samarbejdet med SFO blive bedre til at vurdere børnenes trivsel. 65

66 Bøgebjergskolen Svendborgvej 357, 5600 Faaborg Skoleleder: Jørn Christensen Skolebestyrelsens formand: Ruth Low Klassetrin: klasse Antal elever: 81 Kort beskrivelse af skolen Skolen er bygget i 1960 og udvidet i 1976, 1981 og Skolen har udendørsfaciliteter med idrætsanlæg, grønne områder og skolegårde. Skolen og daginstitutionen er en såkaldt landsbyordning, der har fælles ledelse og bestyrelse. Der planlægges fælles aktiviteter, og i det kommende skoleår desuden en fælles lejrskole for alle i starten af skoleåret. Skolens målsætning og værdigrundlag Bøgebjergskolens opgave er i et forpligtende samarbejde mellem elever, forældre og lærere at skabe rammer, der tilgodeser de grundlæggende værdier: tryghed, helhed og faglighed idet vi tilstræber, at eleverne opnår en almen dannelse, der omfatter viden og social adfærd. Viden: Med viden mener vi tilegnelse af kundskaber, opnåelse af færdigheder, indøvelse af arbejdsmetoder og udtryksformer. Vi tilstræber at opnå denne viden ved at styrke elevernes evne til fordybelse, koncentration, åbenhed og kreativitet. Vi vil give dem gode oplevelser og udvikle deres kommunikationsevner. Social adfærd: Vi arbejder frem mod en adfærd, der fremmer medleven, medbestemmelse og medansvar i forhold til helheden og i forhold til den enkelte. Denne adfærd søger vi at nå til ved at opøve elevernes ansvarlighed, ærlighed, samarbejdsevne og respekt for værdier i enhver forstand. Gennem undervisningen skal eleven bevare og udvikle lysten til at lære, sin fantasi og sin evne til selvstændig stillingtagen, og skolens arbejde skal bygge på livsglæde, humør, åbenhed og tolerance. Der arbejdes i den kommende periode med en ajourføring af skolens værdier. Dette arbejde vil sker under inddragelse af forældre og medarbejdere. 66

67 Skole og hjem-samarbejde, herunder elevplaner Skolen tilstræber et højt informationsniveau og et tæt samarbejde, som søges nået ved at: udsende en månedskalender, aktivitetskalender og eventuelt folder informere via hjemmesiden på afholde minimum 2 forældremøder årligt i hver klasse ved skole hjem-samtalerne i indskolingen deltager pædagoger fra SFO repræsentanter for bestyrelsen deltager i første forældremøde hvert år skolebestyrelsen afholder et årsmøde for alle forældre skolebestyrelsen afholder mindst 1 årligt møde med kontaktforældrene og andre interesserede forældrene altid er velkomne efter aftale med lærerne arrangere foredrag sammen med daginstitutionen for forældrekredsen arrangere skolefester m.m. alle klasser vælger kontaktforældre, som kan deltage i planlægningen af forældremøder og tage sig af praktiske opgaver kontaktforældrene på egen hånd kan planlægge arrangementer for børn og familie kontaktforældrene kan formidle kontakt til bestyrelse og ledelse. Principper for lærer- elev- forældre-samtaler i forbindelse med standpunktsmeddelelser og elevplaner Der afholdes minimum en lærer-elevsamtale og to lærer- elev-forældresamtale om året i forbindelse med udleveringen af elevplaner. Forældrene kan naturligvis altid bede om en samtale, hvis de finder det ønskeligt, ligesom nogle elever vil få tre eller flere samtaler alt efter skolens ønske. De enkelte team beslutter sammen med forældrene: om samtaler og elevplaner skal gives samlet til alle elever eller løbende for grupper af elever. Elev-lærersamtalerne afvikles, så det giver mindst mulig ulempe for undervisningen. Fra klasse er den skriftlige standpunktsmeddelelse en del af elevplanen, som udleveres en gang årligt og revideres en gang årligt. Al skriftlig underretning sendes normalt til hjemmet senest tre dage før samtalen. For skoleåret er proceduren som følger: Trepartssamtaler i november i forbindelse med udleveringen af elevplanerne. Trepartssamtaler i marts, hvor bl.a. elevplanerne revideres. 67

68 Elevplaner Skolen har i mange år givet skriftlige udtalelser på alle klassetrin, så overgangen til elevplaner var ikke en større omvæltning. Vi lavede en udvidelse af vores udtalelser, således at de indeholder både kan og skal -delene i lovgivningen om elevplaner. Teamene laver deres egen udformning (design), men indholdet skal være det samme. Elevplansforlægget kan ses på skolens hjemmeside. Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse På Bøgebjergskolen evalueres på bl.a. følgende måde: Årsplaner Lærer/elev-samtaler Logbøger på de fleste klassetrin Skriftlige standpunktsmeddelelser i 0.-6 klasse. Trepartssamtaler (elev/lærer/forældre) to gange årligt (flere gange efter behov) Test: Udover de obligatoriske test, eksperimenteres med lokale test på forskellige klassetrin. matematiktest stavetest Team: Skolens 2 team evaluerer to-tre gange månedligt Ledelse og teamledere mødes en gang månedligt Ledelsen: Ledelsen holder møder med teamlederne Ledelsen deltager i teammøder Ledelsen afholder medarbejderudviklingssamtaler en gang årligt Pædagogisk weekend med aktuelt tema en gang årligt Elevinddragelse: Elevernes medindflydelse på undervisningen foregår i detailplanlægningen i den enkelte klasse Emneuger to-tre gange årligt planlægges sammen med eleverne Der er oprettet et trivselsråd, der består af elever fra 3.kl og opefter. Trivselsrådet skal foruden elevrådets opgaver fokusere på elevermes trivsel i klasserne. Trivselsrådet vejledes af 2 voksne konsulenter, og der vil være mindst et månedligt møde. 68

69 Carl Nielsen Skolen Lumbyvej 64, 5792 Årslev Skoleleder: John Jakobsen Skolebestyrelsens formand: Jakob Tougaard Klassetrin: klasse Antal elever: 273 Kort beskrivelse af skolen Carl Nielsen Skolen er områdets folkeskole og tager imod børn fra by- og landdistriktet omkring Nr. Lyndelse og Nr. Søby sogne. Den oprindelige skolebygning blev her indviet i august 1960 tæt ved kirke og kro i midten af byen. Disse bygninger er i dag den centrale del af skolen og rummer blandt andet Carl Nielsen-salen og skolebiblioteket. Siden er skolen tilbygget med en administrationsbygning og en fløj, der i dag huser de ældste klasser. Skolens SFO, Toppen, har til huse i en nybygget institution med lyse, dejlige rum og fremragende udendørsfaciliteter. Vi har særdeles fine udendørsområder med boldbaner og grønne legearealer til alle samt træer og marker op til skolen. Skolen er nabo til sportshallen, hvor skolens idrætsundervisning er tilknyttet. Skolen har stor betydning for lokalsamfundet, og mange foreninger bruger skolen i fritiden. Skolen bærer Carl Nielsens navn, komponist og et verdenskendt bysbarn med tilknytning til sognene i Nr. Søby og Nr. Lyndelse. I dag har vi ca. 275 elever fra børnehaveklasse til og med 9. klasse. De fleste årgange har to spor med klassestørrelser hovedsageligt mellem 15 og 20 elever. Vi har et godt samarbejde med områdets børnehaver i forbindelse med overgang til skole og SFO, ligesom der er igangsat et samarbejde med Midtfyns Gymnasium i forbindelse med sprog- og scienceprojekter. Skolens målsætning og værdigrundlag Skolen har 4 værdi-ord: TRIVSEL VIDEN FÆLLESSKAB ÆRLIGHED og vi lægger vægt på: 69

70 At elever og personale har lyst til og glæde ved at mødes i skolen At hvert enkelt barn opnår så gode faglige kvalifikationer som muligt At anvende læringsformer, der giver eleverne mulighed for at opleve helhed, tilegne sig funktionel viden og kompetencer samt udvikle kreative evner At hvert enkelt barn opnår selvværd og styrke At skolens hverdag er præget af ærlighed, respekt og ansvarlighed At skole-hjem-samarbejdet bygger på tillid, loyalitet og fælles ansvar At være en eftertragtet og attraktiv arbejdsplads At styrke fællesskabet. Skole-hjem-samarbejde, herunder elevplaner Grundlaget for et godt skole-hjem-samarbejde er, at vi mødes med åbenhed, ærlighed og tillid. Carl Nielsen Skolen lægger stor vægt på en god og konstruktiv kontakt mellem barn, lærere og forældre, da vi mener, det har en afgørende betydning for barnets trivsel og skolegang. På Carl Nielsen Skolen bruger vi: Forældresamtaler: I alle klasser afholdes skole-hjem-samtaler efter behov, som udgangspunkt to gange årligt, i hovedreglen i efteråret (oktober/november) og i foråret (marts./april). Hjemmebesøg: På 1. årgang erstattes den første samtale ofte af hjemmebesøg, hvor klassens to centrale lærere besøger barn og forældre i egne omgivelser. Forældremøder: I alle klasser afholdes forældremøder efter behov, som hovedregel to forældremøder årligt, ét i efteråret (august/september) og ét i foråret (april/maj). Forældremøderne planlægges af lærerteamet i samarbejde med klasseforældrerådet. Vægtningen er i de fleste tilfælde således, at efterårsmødet har overvejende fokus på fagligt indhold og undervisningens organisering, mens forårsmødet ofte fokuserer på klassens trivsel, sociale relationer, timeløse fag og SSP-arbejde. Ved hvert forældremøde deltager en repræsentant fra skolebestyrelsen. For kommende børnehaveklasse afholdes forældremøde i maj/juni før skolestart i august. Klasseforældreråd: Hver klasse på skolen repræsenteres af et forældreråd bestående af mindst tre forældre. Rådet vælges på det først kommende forældremøde i det nye skoleår. Åbent hus: Åbent hus -dage på rullende ugedage ca. 1 gang om måneden. Forældre er velkomne til, med respekt for undervisning og frikvarterer, at få et indblik i skolens hverdag. Skolefester og arrangementer: Skolefest for hver aldersklasse 1 gang om året. Diverse arrangementer og klasserådsarrangementer. 70

71 Information: Information via skolens hjemmeside og forældreintra. Værd at vide pjecer og små foldere med information om hver sit konkrete område fra skolen. Nyhedsbreve til den enkelte klasse hjemsendes af klasselæreren efter behov. Elevplaner Vi afsatte i skoleåret udviklingstid til alle lærerteam til fremme af arbejdet med elevplaner. Skolen har nu implementeret elevplaner som en naturlig del af den løbende evaluering og den heraf følgende pædagogiske planlægning. Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Evalueringsredskaber og evalueringsplan: Vi tager diagnosticerende test i dansk og matematik løbende i de forskellige årgange samt PSV, trivselstest. På baggrund af dette afholdes årlige klassekonferencer for hvert enkelt klassetrin med deltagelse af klasselærer/dansklærer, læsevejleder og skolens ledelse. Vi afsatte i skoleåret tid til et udviklingsarbejde omkring skolens læseindsats, herunder også afprøvning af Chips-test og LUS, LæseUdviklingSkema. Vi bruger nu LUS som et værktøj i danskundervisningen/læsetræningen på klassetrin. Dette udviklingsarbejde skal danne grundlag for en systematisering og strukturering af den løbende evaluering og indgå som en del af skolens samlede evalueringsplan. Elevinddragelse: Præsentations portefolio, målcirkler, elevsamtaler. Elev-lærer: Udviklingssamtaler og refleksion over egen indsats og læring samt målsætning. Lærer-lærer: Faseopdelte team, årsplan, fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen og holddannelse, faglig og pædagogisk sparring. Lærer-ledelse: TeamUdviklingsSamtaler, MedarbejderUdviklingsSamtaler, faglig og pædagogisk sparring. 71

72 Espe Skole Skovvej 8, 5750 Ringe Skoleleder: Søren Larsen Skolebestyrelsesformand: Hanne Jessen Klassetrin: klasse Antal elever: 177 Kort beskrivelse af skolen Skolen ligger midt i Espe by med meget gode udearealer. Her er bl.a. legeplads, boldbaner og atletikanlæg. Skolen blev gennemrenoveret for otte år siden og fremstår lys og venlig med velfungerende lokaler både i undervisningsdelen og SFO. Undervisningsmidlerne udskiftes løbende, så de er tidssvarende også på it-området. Skolen har stor betydning for lokalsamfundet, og en del foreninger har deres gang på skolen. Skolens målsætning og værdigrundlag Det er værdifuldt: at udvise åbenhed og gensidig respekt at vægte fællesskabet og den enkeltes indfølingsevne at styrke selvstændighed og ansvarlighed at fortsætte udviklingen af den alsidige personlighed. Derfor er det vores mål: at give eleverne kundskaber og færdigheder faglige såvel som sociale at udvikle og styrke elevernes nysgerrighed og virketrang at bevidstgøre eleverne om det omgivende samfund og udvikle selvstændighed og kritisk sans at eleverne ser muligheder og udvikler en kreativ tankegang at styrke samarbejdet mellem alle på skolen. 72

73 Skole og hjem-samarbejde, herunder elevplaner Forældremøder Der afholdes mindst et klasseforældremøde hvert år. Mødet afholdes normalt inden efterårsferien. Af hensyn til koordineringen med andre forældremøder fastsættes datoen af skolen. Det er vigtigt, at mødet bliver planlagt på en sådan måde, at det kan afvikles i en afslappet atmosfære samt, at der bliver mulighed for mere uformelt samvær. Mødet kan bl.a. indeholde: - Klassens faglige og sociale liv. - Præsentation af nye fag og nye lærere. - Valg/udpegning af nyt klasseforældreråd. - Orientering fra skolebestyrelsen. Desuden kan man på mødet tage emner af interesse op til diskussion, eventuelt med oplæg fra indbudt gæst/foredragsholder/video/artikler m.v. Denne del af mødet kan planlægges i samarbejde med klasseforældrerådet. Klasseforældreråd Der oprettes klasseforældreråd i alle klasser. Formålet med klasseforældrerådet er gennem aktiv medvirken ved planlægning og afvikling af møder, arrangementer og lignende at støtte og udvikle sammenholdet og samværet mellem klassen, lærere og forældre. I 0. klasse afholdes der i august/september et forældremøde, hvor der blandt andet orienteres om: - arbejdet i 0. klasse - Espe Skole - Skolebestyrelsen Endvidere oprettes der et klasseforældreråd. I maj/juni afholdes, der et arrangement for børnehaveklassens elever og forældre. Før sommerferien afholdes der et arrangement for den kommende børnehaveklasses elever og forældre. Arrangementets formål er, at børnene får lejlighed til at møde lederen af børnehave klassen, deres klassekammerater samt at se deres klasselokale. Skole-hjem-samtaler Formålet med skole-hjem-samtalerne er en generel drøftelse af det enkelte barns skolesituation såvel fagligt som socialt. Der tages udgangspunkt i elevplanen. Der afholdes mindst to skole-hjem-samtaler i løbet af et skoleår. En i oktober/november og en i marts/april. Hjemmene afgør om eleverne deltager i samtalen, men fra skolens side opfordres der til det. Elevplaner Konceptet omkring elevplanerne er blevet til i et samarbejde mellem elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelsen kl. anvender billeder og udsagn. Billederne farvelægges af eleverne efter anvisning af teamet omkring eleven, så der fremstår en beskrivelse af eleven. 73

74 3. 6. kl. anvender målskiven som redskab. Målskiven angiver, hvor langt eleven er i forhold til udsagn, der laves af teamet omkring eleven. Elevplanerne gennemgås med eleverne inden skole-hjemsamtalerne i foråret. Planen kommer med eleven hjem før samtalen og tages op i forbindelse med samtalen. Her tilføjes eventuelle aftaler. Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse På alle klassetrin anvendes porte foliomapper. I forbindelse med dette evalueres den enkelte elevs udbytte løbende. I fagene dansk og matematik anvendes diverse faglige prøver og test. Skolen deltager naturligvis også i de nationale test med de klassetrin, hvor testene findes. Eleverne inddrages i undervisningens tilrettelæggelse gennem forslag til indhold og den løbende evaluering af undervisningen. Elevrådet tages med på råd i forbindelse med planlægningen og evalueringen af anderledes planlagte dage. Der er ikke udarbejdet retningslinjer for elevernes inddragelse i planlægningen af undervisningens tilrettelæggelse. Eleverne i 5. og 6. klasse deltager i en p-fagsordning, hvor de selv kan vælge blandt praktisk-musiske emner. Desuden er der på 3. til 6. klassetrin mulighed for tilvalg af kor. 74

75 Faaborg Sundskole Sundvænget 9, 5600 Faaborg Skoleleder: Karin Basse Skolebestyrelsens formand: Tatjana Rasmussen Klassetrin: klasse + specialklasserække Antal elever: 363 Kort beskrivelse af skolen Faaborg Sundskole er en gammel men udviklingsorienteret - skole beliggende midt i Faaborg by ud mod Sundet, som inddrages aktivt i undervisningen. Eleverne kommer dels fra midtbyen, dels fra oplandet og øerne. Den ældste del af skolen er fra 1917, derudover er der bygget til i 60`erne og senest en aula fra midten af 90`erne. Fra 7. årgang kommer desuden elever fra 2 af områdets andre skoler. Der er udpræget samarbejde med områdets børnehaver i forbindelse med overgang til skole og SFO, og indskolingen ses som en helhed bestående af undervisningsog SFO-del, hvortil der er en indskolingsleder for den samlede enhed. Desuden er der et tæt samarbejde med Faaborg Gymnasium i forbindelse med sprog-, idræts- og science projekter i udskolingen. Yderligere samarbejde med Svendborg Erhvervsskole med både elev- og lærerudveksling. Skolen deltager desuden i et Satspuljeprojekt i samarbejde med Produktionsskole, Erhvervsskole og UU, hvortil der er tilknyttet en transit-mentor, som følger de unge videre i uddannelsesforløb. Der er etableret et Lego-lab for elever fra 4. klasse og opefter med fokus på at styrke naturfagene på eksperimenterende vis. Desuden er Music Mind Games en fast bestanddel af musikundervisningen, hvor musikteori og praktisk udfoldelse går hånd i hånd. 75

76 Skolens og værdigrundlag og målsætning Værdigrundlag for Faaborg Sundskole: Gensidig respekt Lyst til at lære og lege Tryghed og nærvær Engagement og fællesskab Målsætning På Faaborg Sundskole mødes vi med respekt for hinanden På Faaborg Sundskole styrker vi løbende faglige, personlige og sociale kompetencer i et udfordrende læringsmiljø. På Faaborg Sundskole mødes vi en åben og anerkendende dialog. Skole og hjem samarbejde, herunder elevplaner Kontakten mellem barn, lærere og forældre har stor betydning for barnets trivsel og skolegang. Derfor arbejder vi for et tæt samarbejde mellem skole og hjem og for et højt informationsniveau for alle elever og forældre, hvad angår det, som foregår i og omkring skolen. I henhold til folkeskolelovens 13 skal elever og forældre regelmæssigt underrettes om skolens syn på elevernes udbytte af skolegangen. Elever og forældre indkaldes to gange årligt til en elev/forældre/lærersamtale. Samtalerne afvikles afhængigt af klassetrin, dog udleveres forud for den ene samtale standardiseret elevplan. 76

77 Forud for samtalerne afholder klassens lærere et møde, hvor elevens og klassens samlede situation drøftes. Det er vigtigt, at det er elevens "hele situation" fagligt og socialt som drøftes under samtalen. Normalt deltager klasselærer + 1 faglærer i samtalen, men er der fra forældres side ønske om at tale med flere faglærere, vil der blive taget hensyn hertil. Efter behov gennemgår elever/hold en gruppetest PSV -, som bygger på elevernes selvvurdering elevernes forventning lærernes forventninger Testen giver ikke endegyldige svar, men stiller undringsspørgsmål som udgangspunkt for dialog mellem elev, lærer og forældre. Klasselærer og lærer fra Væksthus medvirker ved afviklingen af testen. To gange årligt indkalder klasselæreren til forældremøde. På første forældremøde i 0. klasse formuleres sociale spilleregler, som revurderes løbende i hele skoleforløbet. Forældremødernes indhold er naturligvis afhængige af klassetrin. Det er yderligere et fast punkt på klassernes første møde i skoleåret, at en repræsentant fra skolebestyrelsen kort orienterer om skolebestyrelsens arbejde samt vælger kontaktforældre. På samme møde skal forældrene have en orientering om de enkelte fags mål og indhold. På forældremøder i 5., 6. eller 7. klasse er temaer som "alkohol og stoffer" obligatoriske. Ofte medvirker her SSP-konsulent. I forbindelse med indskrivningen til børnehaveklassen indbydes alle forældre til børn i den relevante alder til et orienteringsmøde om Faaborg Sundskole. I børnehaveklassen samt på flg. årgange afholdes forældremøde ved skoleårets start. Elevplaner Der udarbejdes og udleveres elevplan min. en gang årligt. Pt. er skolen i gang med yderligere udvikling af elevplaner som et dynamisk værktøj. Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse På Faaborg Sundskole evalueres på følgende måde: Lærer - Elev: Lærer/elev-samtaler til refleksion over egen indsats og læring. Den anerkendende tankegang " Vækstmodel" integreres i den daglige undervisning. Portfoliomappe for hver enkelt elev Elevplan samt karakterer i klasse i forbindelse med elevsamtaler. Lærer - lærer: I forhold til elever: Tests Årsplan "Klassens bog" 77

78 Lærer - lærer: I forhold til egen praksis: På fagteam, I årgangsteam, På gruppeteammøder foretages refleksion over egen praksis med udgangspunkt i "Vækstmodellen". Ledelse - lærer: GRUS MUS "Walk Through, øjebliksbilleder fra den daglige undervisning. Procedurer: Teamsamarbejde Årsplaner Formøder forud for forældresamtaler Elev- og forældresamtaler 2 gange årligt ud fra den anerkendende tankegang "Vækstmodellen", samt på baggrund af tests Tests: Bh. kl. Tegneiagttagelsestest Bh. kl. Sprogvurdering 2-sprogede Bh. kl. Motorisk test Nationale tests samt læsetests i indskolingen samt ved udvalgte elever og ellers efter behov. Matematiktests altid ved lærerskift og ellers efter behov. Stavetest for udvalgte elever på klassetrin PSV på 3. og 8. klassetrin Elevinddragelse Årsplanen foreligger først i redigeret udgave 10. september for reelt at inddrage eleverne i arbejdet ud fra fælles mål. Desuden er eleverne aktive i målformulering i forhold til delemner. Desuden inddrages de i det organisatoriske arbejde. Overordnet er der etableret 2 elevråd på skolen, Det lille elevråd med repræsentanter fra klasse og Det store elevråd med repræsentanter fra klasse. Elevrådet deltager aktivt i udvalgsarbejde, bestyrelsesarbejde samt inddrages i relevante fora. Er yderligere involveret i udarbejdelse af elevernes undervisningsmiljøplaner. 78

79 Horne Skole Skolevej 2, 5600 Faaborg Skoleleder: Annette Berg Skolebestyrelsens formand: Jørgen Bächler Klassetrin: klasse Antal elever: 180 Kort beskrivelse af skolen Horne Skole er en landsbyskole beliggende på det naturskønne Horneland. Skolen har en stærk forankring i et aktivt lokalsamfund og en stor forældreopbakning. Horne Skole har gennem de senere år udviklet sig til at være en afdelingsopdelt skole (indskoling, mellemtrin, udskoling) med koordinatorer som tovholdere. Koordinatorerne er fødte medlemmer af pædagogisk udvalg, som sammen med skoleledelsen arbejder med den pædagogiske udvikling. Skolen er udviklingsorienteret og har ud over de i aftalen beskrevne indsatsområder - gennem de senere år arbejdet med anerkendende pædagogik, trivselspolitik, kostpolitik, bevægelsespolitik og grønt flag. Der arbejdes hvert år med nyt emne for at beholde det grønne flag. Vores SFO Fridtjof, der er beliggende på samme matrikel, har et tæt og konstruktivt samarbejde med indskolingen, hvor pædagoger deltager i den daglige undervisning. Vi har et veludbygget samarbejde med børnehaven Kærnehuset, der ligeledes er beliggende på matriklen. Brobygningsarbejdet mellem børnehave/sfo og skole er i stadig udvikling og året før skolestart iværksættes flere tiltag. Skolens målsætning og værdigrundlag Med baggrund i Folkeskoleloven og Faaborg Kommunes målsætning ønsker elever, forældre og lærere ved Horne Skole i fællesskab at skabe en skole, hvor der er trygge og stimulerende rammer og hvor alle synes, det er meningsfuldt at virke. 79

80 Horne Skoles overordnede mål er: i samarbejde med forældrene at kvalificere børn og unge til hele livet Horne Skole er stedet: hvor man lærer at lære hvor eleverne opnår kundskaber, færdigheder og holdninger til den verden de lever i Horne Skole vil derfor arbejde for at: 1. hver enkelt elev modtager undervisning af høj faglig kvalitet 2. hver enkelt elev modtager en undervisning der gør dem til selvstændige, kreative og nysgerrige mennesker der har evnen til at samarbejde med andre mennesker 3. hver enkelt elev oplever en skolegang hvor tryghed, trivsel og tolerance er nøgleord 4. hver enkelt elev bevarer troen på egne evner og muligheder 5. hver enkelt elev oplever en skoletid med traditioner 6. eleverne kender deres lokalsamfund 7. hver enkelt elev - har en bred faglig ballast når de forlader skolen - har og bevarer lysten til at videreuddanne sig - har det bedst mulige grundlag, ud fra egne forudsætninger, for at vælge sin fortsatte uddannelse 8. skole og hjem har et velfungerende samarbejde 9. virke som et kulturelt samlingssted for lokalsamfundet Skole og hjem samarbejde, herunder elevplaner Med baggrund i Horne Skoles målsætning pind 8: Horne Skole vil arbejde for at skole og hjem har et velfungerende samarbejde bygger princippet for skolehjemsamarbejdet på følgende: Samarbejdet mellem skole og hjem er en væsentlig faktor i at skabe gode forudsætninger for elevens udvikling i såvel faglig som personlig og social henseende. Samarbejdet styrkes ved en løbende dialog på henholdsvis elevniveau, klasseniveau og skoleniveau. Samarbejdet styrkes yderligere gennem arrangementer af mere social karakter. Elevniveau: Skole-hjemsamtaler: Der afholdes to skole-hjemsamtaler pr. elev pr. år. Der planlægges herefter fleksibelt, dog således at der afholdes mindst en skole-hjemsamtale om året vedrørende den enkelte elev. Det forventes, at alle hjem møder op til skole-hjemsamtalen. Derudover kan skole-hjemsamtaler afholdes enten på læreres (lærerteamets) eller forældrenes initiativ. Samtalerne skal indeholde både sociale og faglige aspekter. Der benyttes samtaleark til samtalerne og såvel elever, forældre som lærere gives forud for samtalerne mulighed for at ønske debat om særlige emner. Forældrene får over forældreintra det udfyldte samtaleark. 80

81 Eleverne i klasse deltager i mindst en skole-hjemsamtale om året, i 4.-9.klasse deltager eleverne i alle skole-hjemsamtaler. For 9. klasses vedkommende afholdes altid 2 samtaler. Den første samtale afholdes i efteråret og klasselæreren giver her et bud på, hvilken indstilling, hun forventer, at skolen afgiver i forb. med en evt. tilmelding til en gymnasial uddannelse ved tilmelding til ungdomsuddannelserne. Det skal herefter sikres, at der er en dialog mellem klasselærer, elev og forældre omkring den endelige indstilling, således at alle parter er bekendt med den afgivne indstilling. Den anden samtale kan evt. planlægges, så den ligger i god tid forud for tilmelding (15. marts). Standpunktskarakter: Der gives standpunktskarakterer to gange årligt i 8.klasse og tre gange årligt i 9.klasse. Forældreintra: Forældreintra benyttes til meddelelser i den daglige kontakt mellem skole og hjem. Klasseniveau: Forældremøder: Der afholdes 2 forældremøder om året med den samlede forældregruppe. Det er klasserådet, der i samarbejde med klasselæreren aftaler mødernes indhold. Klassens årsplan forudsættes sendt til hjemmene forud for første forældremøde. Skolebestyrelsen anbefaler at forældremøder afholdes så: Holdningsdebatter opprioriteres i forhold til fagpræsentationer. Holdningsdialog inddrages i forældremøderne i alle klasser hvert år. Klasserådet er aktivt med i planlægningen af årets evt. indsatsområder. Der tilstræbes mødekvalitet med relevante oplæg. Der gives mulighed for at invitere klassens lærere. Der vælges et klasseråd på første forældremøde. En møderække mellem skole og de kommende forældre til børn i børnehaveklassen aftales mellem skoleleder og børnehaveklasseleder. Klasserådet: I hver klasse oprettes et klasseråd bestående af: klasse: fire forældre - Ved det første forældremøde i 0. kl. vælges fire forældre. Ved slutningen af 1. kl. vælges to og derefter to i ulige år og to i lige. 1 klasselærer klasse: fire forældre - to valgt i ulige år og to i lige.1 klasselærer. To elever klasse: to forældre. 1 klasselærer. Tre elever. Klasserådet aftaler ved skoleårets start omfang og form for forældresamarbejdet ud fra skolebestyrelsens principper. Klasserådet kan af planlægningsmæssige årsager vælges og indkaldes til møde i slutningen af skoleåret, så de får reel mulighed for indflydelse på forældresamarbejdet i året, de er valgt for. Klasserådet konstituerer sig med en formand og en referent. Formanden indkalder til møder i klasserådet. Klasserådet deltager i drøftelser og overvejelser vedrørende klassens undervisning og trivsel. Klasserådet inddrages i planlægningen af klassens aktivitetsplan. 81

82 Klasserådet orienteres om og drøfter samtaleskemaerne, der benyttes ved skole-hjemsamtalerne. Der er til alle klasser tilknyttet en repræsentant fra skolebestyrelsen. Denne kan indkaldes efter behov til såvel klasserådsmøde som forældremøde. Sociale arrangementer: Klasserådet planlægger sammen med klasselæreren et årligt socialt arrangement, hvor alle elever og forældre indbydes. Klasserådet planlægger evt. flere sociale arrangementer. Besøg på skolen i hverdagen: Som forældre til et barn på Horne Skole er man altid velkommen til at besøge skolen i løbet af undervisningstiden. Alle besøg bedes på forhånd aftalt med klasselæreren eller den pågældende lærer, der har klassen på det tidspunkt, man ønsker at besøge klassen. Skoleniveau: Forældreråd: Forældrerådet er alle forældrerepræsentanter i klasserådene. Forældrerådet indbydes mindst to gange årligt af Skolebestyrelsen til debat og orienteringsmøder. Skolebestyrelsen: Skolebestyrelsen vælges blandt forældrene hvert 4. år. Ud over forældrene deltager to medarbejderrepræsentanter, to elever samt viceskoleleder og skoleinspektør. Skolebestyrelsens ansvar, pligter og kompetence er beskrevet i den gældende folkeskolelov samt i Styrelsesvedtægt for Faaborg skolevæsen. Skolebestyrelsen indbyder mindst to gange årligt forældrerådet til debat og orienteringsmøde. Skolebestyrelsen afgiver en årlig beretning. Nyhedsinformation: Horne Skoles hjemmeside informerer løbende og forældreintra anvendes i det daglige. Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse På Horne Skole gennemføres følgende evalueringstiltag: Elevsamtaler to gange årligt forud for skolehjemsamtalerne. Ark med relevante punkter er forud for samtalen drøftet mellem eleven og hans/ hendes forældre. Skolehjemsamtaler to gange årligt. Der benyttes samtaleark, som forud for samtalen er drøftet mellem eleven og hans/ hendes forældre. Karakterblad i 8. og 9. klasse. Elevplaner udleveres en gang årligt. Elevplanen udleveres i forbindelse med 2. samtalerunde. Der er udarbejdet tre forskellige skabeloner til elevplaner til henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling. Skabelonen til indskoling anvendes ligeledes i børnehave og SFO. Skemaerne evalueres løbende, så en stadig revurdering vil forekomme. På følgende områder anvendes test: KTS i børnehaveklassen. 82

83 Motorisk screening i børnehaveklassen. Læse- og stavetest på alle klassetrin. Matematiktest på alle klassetrin. Test i sammenhæng med faglige forløb generelt. Nationale test. Terminsprøver og FSA i 9.kl Der gennemføres klasse/årgangskonferencer hvert år. Elevernes inddragelse i undervisningen. Eleverne inddrages i undervisningens tilrettelæggelse ved at læreren, f.eks. i forbindelse med et nyt tema sammen med eleverne opstiller mål forud for undervisningsforløbet. Disse mål indgår så efterfølgende i den løbende evaluering. Generelt vil evalueringerne indgå i lærerens overvejelser i forbindelse med planlægningen af efterfølgende undervisningsforløb. På de ældste klassetrin inddrages eleverne desuden i forbindelse med gennemgang af Fælles mål for faget. Elever inddrages både i forhold til undervisningens indhold og i forhold til metode bl.a. via den løbende evaluering. Eleverne indgår desuden i samarbejdsrelationer via elevråd og trivselsråd. 83

84 Nordagerskolen Rolighedsvej 16, 5750 Ringe Nordagerskolen Rolighedsvej 16, 5750 Ringe Klassetrin: 0. 9 Antal elever: 525 Skoleleder: Henrik Mayer Skolebestyrelsesformand: Lise Møller Grønbæk Klassetrin: kl + heldagsklasser Antal elever : 550 Kort beskrivelse af skolen Heldagshuset Afdeling Heden-Vantinge Gestelevvej 45, Vantinge 5750 Ringe Klassetrin: heldagsklasser Antal elever: 25 Nordagerskolen er en velfungerende folkeskole i den nordlige del af Ringe by med 550 elever fordelt på 25 klasser fra klasse. Dertil kommer heldagsklasserne i Heldaghuset med 24 elever. Skolens SFO har ca. 160 elever. Der er i alt ansat knap 100 medarbejdere ved skolen. Skolen fremtræder med udbyggede faglokaler, moderne undervisningsmidler, gode It-faciliteter og et veludstyret pædagogisk servicecenter, men trænger ellers generelt til en større om/udbygning og renovering. 1. august 2006 startede skolen en kantine, hvor vi nu dagligt bespiser godt 200 af skolens elever. Derudover leverer vi ca portioner mad dagligt til Tingagerskolen. I skoleåret 2008/2009 er alle skolens toiletter renoveret, så de lever op til nutidig standard. I det kommende skoleår bliver hele skolens indskoling incl. sfo renoveret og nybygget. FMK`s sprogstøttecenter er placeret ved skolen, til modtagelse af 2-sprogede elever. Vi har igangsat en række projekter. I skoleåret 2009/10 begyndte skolen arbejdet med LP-modellen, som er blevet en fast integreret del af arbejdet med eleverne og skolens læringsmiljø. Denne proces understøttes af, at alle lærere i 2010/11 og 2011/12 gennemfører fire hele dage med Cooperativ Learning. Derudover har vi yderligere udbygget vores inkluderende praksis med Springbrættet, som er understøttet af et tæt årgangsteam samarbejde. I det hele taget er inklusion et vigtig del af skolens pædagogiske tankesæt, hvor skolens nye afdelingen med Heldagsklasser, der er tænkt ind som en naturlig forlængelse af hele inklusionstankesættet. I slutningen af skoleåret 2010/11 startede vi et COMENIUS -partnerskabsprojekt op i EUregi. Dette projekt afvikles over årene I COMENIUS-projektet arbejdes der også med et inkluderende aspekt. Samarbejdet involverer skoler i Tyskland, Belgien, Irland, England og Italien. Vi er i øvrigt kendetegnet ved en engageret, dygtig og erfaren medarbejderstab, der arbejder for udvikling og fællesskab på skolen. 84

85 Vi har rare og aktive børn, forældrene er positive, engagerede og deltager aktivt i skolens liv. Vi ønsker sociale, kreative og fagligt dygtige elever, og har et højt ambitionsniveau med hensyn til udvikling af skolen. Skolen er beliggende med en fantastisk flot udsigt over Ringe Sø, så det store rekreative område udnyttes også i skolens dagligdag, i flere fag. Skolens målsætning og værdigrundlag Vi har siden februar 2007 talt om vision og værdigrundlag på Nordagerskolen. Visionen og værdier er endeligt besluttet i foråret Vi er nået frem til en vision, som lyder: Alle har en god fornemmelse i maven og hjertet med. Der er ikke brugt mange fine ord så selv en ny elev i 0.klasse vil kunne forholde sig til skolens vision. Til visionen knytter sig 5 værdier, som vi vil bringe i spil i alt, hvad vi foretager os på skolen. Glæde, Åbenhed, Tillid, Ansvar, Faglighed noget alle skal nyde GÅT AF. Alle relationer mellem forældre/elever/ansatte skal gerne være karakteriseret ved, at disse værdier efterleves. Vi har med visions-/værdiarbejdet skabt en fælles platform, så vejen er banet for at leve op til visionens ordlyd. Processen har været med til at sætte fokus på det nyttige i et forpligtende arbejdsfællesskab. Det er vigtigt at alle, ansatte elever forældre og samarbejdsparter ved Nordagerskolen, vil indgå i gensidigt tillidsbaserede relationer, åbent og tillidsfuldt med en høj grad af ansvarlighed og faglighed så kommer glæden Skole og hjem samarbejde, herunder elevplaner Nordagerskolen lægger stor vægt på en god og konstruktiv kontakt mellem barn, lærere og forældre, da vi mener det har en afgørende betydning for barnets trivsel og skolegang. Derfor arbejder vi for et tæt samarbejde mellem skole og hjem og for et højt informationsniveau (dette sker via skoleintra) for alle elever og forældre, hvad angår det, som foregår i og omkring skolen, både om hele skolen, den enkelte klasse samt den enkelte elev. Forældremøder - og arrangementer 85

86 Min. to gange årligt indkalder klasselærerne til forældremøde. Forældremødernes indhold er naturligvis afhængige af klassetrin det er imidlertid et fast punkt på klassernes første møde i skoleåret, at en repræsentant fra skolebestyrelsen kort orienterer om skolebestyrelsens arbejde. Desuden vælges på det første forældremøde hvert år 3 4 kontaktforældre for klassen. På det første forældremøde, der afvikles i august eller september, bruges bl.a. tid på gennemgang af fagenes indhold/ årsplaner og arbejdet med klassen generelt. Klassens to teamlærere er til stede, samt alle nye lærere. Skolebestyrelsen er repræsenteret med et medlem der redegør for bestyrelsens arbejde og informerer om en række aktuelle forhold om skolen. Der er udarbejdet et fyldigt informationsmateriale, som også er tilgængeligt på skolens hjemmeside. På det andet forældremøde bliver der taget forskellige punkter op, der har relevans for klassen. En del klasser afholder desuden årligt et eller flere sociale arrangementer for elever og forældre, f.eks. spiseaftener, teateraften, tur i naturen eller andet. I forbindelse med indskrivningen til 0.klasse indbydes alle forældre til børn i den relevante alder til et orienteringsmøde om Nordagerskolen. På særlige dialogmøder på 7. klassetrin er temaer som "alkohol/stoffer/sex" obligatoriske. Skolens ene specialpædagog medvirker og ofte også SSP-konsulenten. Alle skolens nysammensatte 7.klasse elever vi modtager elever fra Espe Skole og andre skoler - starter med et introduktionsforløb på 4 uger (med bl.a. social træning, faglige forløb og overnatning i telt) inden de 3 klasser endeligt etableres. Derudover er der i fagene dansk, tysk og engelsk lavet 4 hold på de 3 klasser, så elevernes individuelle behov kan tilgodeses i endnu større omfang en tidligere. Dette nye tiltag er blevet modtaget med stor begejstring af alle involverede elever, forældre og lærere. Dette tiltag med etablering af 4 hold i dansk, tysk og engelsk fortsætter også på 8. og 9. årgang. Der holdes to skolekoncerter i maj måned, 2 juletræsfester i december og hvert andet år en stor skolefest hvor skolens elever og forældre er inviteret. Elever og forældre indkaldes min. èn gang årligt til en elev/forældre/lærersamtale. Derudover kan forældre og/eller lærere indkalde til yderligere samtaler efter behov. Forud for samtalerne afholder klassens lærere et møde, hvor elevens og klassens samlede situation drøftes. Det er vigtigt, at det er elevens "hele situation" fagligt og socialt som drøftes under samtalen. Normalt deltager klassens 2 klasselærere i samtalen og i indskolingen 0.-3.klassetrin også den tilknyttede pædagog fra sfo-en, når det skønnes relevant. Elevplanen udleveres til forældrene nogle dage inden mødet. Elevplaner Skolens arbejde med elevplaner er nu en fast og integreret del af skolen. Vi har brugt elevplaner siden skoleåret , og vil løbende ændre dem, i takt med elever, forældre og lærere benytter dem i hverdagen og vi får nye erfaringer. Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Den løbende evaluering. På Nordagerskolen evalueres på følgende måde: Lærer/elev-samtaler på alle årgange, 1-2 gange årligt dog kun én gang på 9.årgang. Karakterer i klasse i forbindelse med elevsamtaler. Terminsprøver på 8. og 9.årgang samt folkeskolens afsluttende prøver på 9.årgang Forskellige interne prøver/test gennem hele skoleforløbet Nationale test fra Ministeriet for Børn og Undervisning Procedurer: 86

87 Teamsamarbejde / årgangsteam samarbejde Årsplaner Formøder i den enkelte klasse, forud for elev-lærer-forældresamtaler Medarbejderudviklingssamtaler - MUS Årgangsteamsamtaler - TUS Test: 0.klasse`s faglige kriterier. IL Basis bl.a. historier og rim. DLB lyde og bogstavkendskab. KTI tegneiagttagelse. Læse-evaluering og fin og grovmotorisk test De faglige test i 0.klasse bygger på: lytteforståelse ordkendskab bogstavkendskab fonemopmærksomhed Øvrige klasser: sprogvurdering 2-sprogede Læsetest klasse, derefter kun ved udvalgte elever og ellers efter behov og ønsker. Matematiktest i 0. til 9.klasse ikke fast system, men efter behov og ønske. Stavetest i klasse ikke fast system, men efter behov og ønske. Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Eleverne inddrages i tilrettelæggelsen af undervisningen på forskellig vis. Både i den daglige undervisning og i undervisningen i skolens 4 skemafri uger. I skolens skemafri uger er eleverne særlige aktive medspillere i planlægning og tilrettelæggelse. Elevernes ideer nyder stor fremme og har stor indflydelse på indhold og planlægning. Skolens årlige tilbagevendende festlige tiltag er også i høj grad elevinspireret. Eleverne rådspørges i stor udstrækning i forhold til klassernes sociale liv. Dette sker i samarbejde med skolens specialpædagoger og i forhold til elevrådet. 87

88 Svanninge Landsbyordning Kirkegyden 33, 5642 Millinge Skoleleder: Annemette Laursen Skolebestyrelsesformand: Maria Kâhler Klassetrin: klasse Antal elever: 128 Kort beskrivelse af skolen Svanninge Landsbyordning er placeret i naturskønt område ved foden af Svanninge Bakker i Faaborg-Midtfyn Kommune. Skolen er bygget i røde mursten og tegltag i 1959 og indviet i Skolens bygninger er præget af 60 er byggestil, dvs. solide materialer, godt fysisk indeklima og gode, rummelige klasselokaler. I 1994 fik skolen en ny aula, som i hverdagen er ramme for morgensamlinger for alle elever i 0.-6.kl, møder og arrangementer af mange slags. I 2007 indviede skolen en ny indskolings-sfo-fløj, som er skolens 4. længe. Den nye fløj er et moderne byggeri med nye, åbne lokaler i åben forbindelse. I 2011 fejrede skolen sit 50-års jubilæum med temauge for elever, personale, tidligere elever og personale samt lokalsamfundet og indbudte gæster. I 2012 afgav skolen sine overbygningsklasser til Toftegårdsskolen og overgik til status som landsbyordning. Landsbyordningen består af vuggestue, børnehave, SFO og skole med elever fra 0.-6 klasse på samme matrikel. Landsbyordningen har ligeledes fået ny ledelsesstruktur bestående af skoleleder samt en afdelingsleder for det pædagogiske personale i SFO og børnehave/vuggestue. Landsbyordningens legeplads bliver renoveret i de kommende år med hyggehjørner, grusstak, klatrevæg, boldbaner, legehus og andre aktiviteter. Svanninge Landsbyordning er ny, men alligevel præget af et fælles værdisæt, som vi gerne lever i vores hverdag. Landsbyordningen har et tæt samarbejde med de lokale foreninger, herunder især Idrætsforeningen og Lokalrådet. Svanninge Skole har en del traditioner, fx skolefesten for 0.-6.kl, Lucia, morgensamlinger to gange om ugen, trimløb, idrætsdage, temauger i løbet af året. Disse traditioner er med til at bryde og perspektivere vores hverdag. Traditionerne tages særligt op til revision i pædagogisk råd og bestyrlelse i den udviklingsproces fra skole og selvstændige institutioner til en fælles landsbyordning, som vi har påbegyndt i dette skoleår. Vores indskolingsklasser arbejder tæt sammen med skolens SFO-ordning, som gennem flere år har arbejdet ud fra teorien om de mange intelligenser. Lærernes arbejde organiseres gennem klasseteams og storteams i 0.-3.kl, 4.-6.kl. Ud over den daglige drift arbejder skolen med særlige indsatsområder, som bliver til i et samarbejde mellem pædagogisk råd og bestyrelsen. 88

89 Skolens målsætning og værdigrundlag Alle tager medansvar for fællesskabet Vi udfordrer børnene tilpas, så de oplever mestring Vi møder hinanden med anerkendelse og respekt Svanninge Skoles værdiledetråde blev revitaliseret gennem et indsatsområde i skoleåret 2008/2009. Formålet var at få justeret og revurderet værdierne, da man var blevet en ny organisation med skole og SFO. Værdier må brydes for at være levende og aktive i hverdagen, hvorfor et af indsatsområderne i det kommende år er at forny værdierne, således at vi arbejder med afsæt i værdier, hvor alle fra vuggestue til de ældste skolebørn, føler et medejerskab for det fælles værdisæt. Svanninge Skole har gjort forsøg med skolemadsordning. Det er sket gennem et vellykket projekt med en studerende, der sammen med 8.kl stod for at producere og servere veltillavet mad for alle elever. Vores erfaring og konklusion er, at skolen ikke har fysiske forhold eller personalemæssige resurser til at servere mad for skolens elever. Derimod har vi valgt at dyrke madpakkekulturen og måltidskulturen ved at lade forældrene have ansvaret for madpakken og skolen have ansvaret for, at der er en god stemning og tilsyn ved madpakkespisningen i klasserne. Lærerne og pædagogerne spiser med børnene. Skolen har udarbejdet en kost- og måltidspolitik på dette grundlag. Vi arbejder fortsat med at sætte skolens aktiviteter ind i en sundhedspolitisk ramme. Det gør vi gennem et indsatsområde om sundhed og trivsel, hvor aktiviteterne er fælles legetime for alle elever, legepladsforbedringer, move-on og udeliv i SFO, pli og almindelig god opførsel og implementering af værdier om idrætsundervisningen. Skole og hjem samarbejde, herunder elevplaner Det er afgørende for barnets trivsel, læring og udvikling, at der er så tillidsfuldt, respektfuldt og gensidigt samarbejde som overhovedet muligt. Derfor må vi konstant dygtiggøre os i dialog mellem skole og hjem. Som udgangspunkt inviterer skolen til forældremøde i hver klasse én gang om året. Dagsorden bliver til i et samarbejde mellem klasselærer og kontaktforældre i klassen. I hver klasse er der valgt 2-4 kontaktforældre, som har til opgave at arrangere og hjælpe med sociale arrangementer i klassen i løbet af året. I 1.klasse er der afsat 1 ekstra forældremøde til arbejdet med sociale spilleregler, som revideres i takt med, at eleverne bliver ældre. Forud for skolestart i børnehaveklassen inviteres forældre og børn til et intromøde, hvor der gensidigt afstemmes forventninger til skolestarten. I 5./6.kl inviteres desuden til et lejrskolemøde i forbindelse med klassens tur. Skolehjemsamtaler bliver der indbudt til to gange om året. Der er altid to af klassens lærere til stede ved samtalen, desuden en SFO-pædagog og, når det drejer sig om samtaler i 0.-3.kl. Forud for samtalerne er hver elev blevet drøftet på en klassekonference, hvor klassens lærere har været til stede. For børn i 0.-3.kl har SFO - personalet desuden været til stede ved konferencen, for at barnet kan få en nuanceret helhedsvurdering. Forud for skolehjemsamtalen har der ofte været et samtaleark, som elev og forældre har kunnet udfylde inden samtalen. Ved skole-hjemsamtalen bliver elevplanen til en fremadrettet plan med få, klare fokuspunkter. Skolehjemsamarbejdet har også sin uformelle side gennem børn - forældrearrangementer i løbet af året. Desuden finder der ekstra samtaler sted mellem elever og forældre i forhold til generel trivsel og adfærd, når der er behov for det. Blandt andet har vi haft samtaler med elever og forældre om urolig adfærd i klassen, dårlig kommunikation på sms og andre chatrooms og drillerier med henblik på at være tæt opfølgende på et godt arbejdsmiljø for alle skolens parter. Vores konkrete plan for trivsel indeholder blandt andet en politik for mobning. 89

90 Elevplaner Elevplanerne, som de foreligger nu, er resultatet af grundige og seriøse overvejelser fra forrige års arbejde i storteams med læringsstile i relation til faglige mål og i relation til evaluering. Elevplanernes konkrete udseende vil være i konstant udvikling. På Svanninge Skole anvender vi i skoleåret et statusskema, der danner udgangspunkt for skolehjemsamtalen og for elevplanen. Med statusskemaerne som baggrund udarbejder klasseteamet et forslag til en målsætning for arbejdet i den kommende periode indeholdende ét eller to fokuspunkter, som forelægges eleven og forældrene ved skolehjemsamtalen. I målsætningen inddrages kendskabet til og arbejdet med elevens læringsstile med anvisninger til eleven og forældrene på, hvorledes læringsstilene kan støtte eleven i videre læring. Ved næste skolehjemsamtale evalueres arbejdet med fokuspunkterne, der sammen med det nye statusskema danner udgangspunkt for en ny målsætning med nye fokuspunkter. På denne måde ønsker vi, at elevplanerne bliver dynamiske og fremadrettede. Samtidig ønsker vi, at elevplanen bliver til en regulær plan gennem samtalen/ mødet mellem elev, lærer og forældre, så eleven oplever et medejerskab for egen plan. Elevplanen har ganske få, enkle fokuspunkter dvs Vi har forsøgt at standardisere statusskemaerne layoutmæssigt, så elever og forældre møder samme type skema gennem skoleforløbet. Indholdet i skemaerne er naturligvis forskelligt, ligesom det enkelte team kan udforme statusskemaerne efter behov i den enkelte klasse. Se eksempler på skolens hjemmeside. Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse I hverdagen forsøger vi at give hinanden umiddelbar respons på vores arbejde. Det betyder, at vi dagligt evaluerer, om der arbejdes relevant med opgaverne. I børnehaveklassen bliver der lavet en tegne/ iagttagelsesprøve og i klasserne 1.-6.kl bliver der lavet læse- og matematiktests. Lærernes arbejde evalueres gennem intern feedback i de enkelte teams, klasseteams og storteams, og gennem årlige medarbejdersamtaler med ledelsen. Hvert andet år holdes teamsamtaler, hvert andet år personlige medarbejdersamtaler. Eleverne inddrages i undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse i det omfang, som elevernes alder tilskriver. Vi inddrager, når det er muligt og relevant og giver tydelige rammer for, hvor selv- og medbestemmelsen er. 90

91 Tingagerskolen Østre Ringvej 2, 5750 Ringe Skoleleder: Bjarne Nielsen Skolebestyrelsesformand: Anette Poulsen Klassetrin: klasse samt specialklasserække Antal elever: 492 Kort beskrivelse af skolen Tingagerskolen er en folkeskole beliggende i den sydlige del af Ringe by. Skolen har et spor fra 0.-6.klasse og tre spor fra klasse, da vi modtager elever fra Tre Ege skolen. I 10. klasse modtager vi elever fra Ringe, Ryslinge og Årslev-området. På grund af det frie skolevalg, har skolen de seneste år modtaget en del elever uden for eget skoledistrikt. Vi har derfor store klassekvotienter, specielt i klasse. Skolen er bygget i 1967 og udvidet i 1978 og Skolen har påbegyndt en renovering i 2010 samt tilbygning som følge af skolestrukturændringen i august Det forventes, at der fortsat er fokus på den nødvendige renovering, da der i øjeblikket er stor forskel på undervisningsmiljøet i renoverede/nybyggede områder i forhold til de ældre, slidte og ikke tidssvarende lokaler. Alle lokaler er i brug til den daglige undervisning. Skolens målsætning og værdigrundlag Vores mål er, at vi som skole fortsat er i stand til at præsentere en udviklingsorienteret undervisning med andre og nye muligheder for at veksle mellem forskellige undervisningsformer til gavn for den enkelte elev og fællesskabet. Tingagerskolen lægger vægt på: at der er faglige udfordringer for alle at eleverne har en glad og tryg hverdag, hvor de lærer at samarbejde og fungere socialt at skolen er et sted, hvor både elever og medarbejdere trives at der er et godt skole-hjem-samarbejde 91

92 at vi prioriterer de musisk/kreative fag højt at der er et spændende og inspirerende miljø. Skolens værdier og visioner er bygget op omkring den vedtagne skolepolitik i Faaborg-Midtfyn Kommune og tager udgangspunkt i: menneske og sundhed at skabe lyst til trivsel menneske og forandringsparathed at være forandringsparate menneske og fællesskab at lykkes som menneske i fællesskabet. Vi vil fortsat kendes på at være en visionær skole, der: vil gå foran tager initiativer er nyskabende tør udfordre sig selv. Skole-hjem-samarbejde, herunder elevplaner MÅL at skole og hjem viser et fælles ansvar for eleverne at skabe gensidig forståelse og tillid at involvere forældrene i skolens hverdag. Hvordan opfyldes målsætningen 1. Gennem information Intranettet er primær kommunikation mellem skole og hjem Skolens hjemmeside, løbende opdateringer minimum hver uge Fremlæggelse af planer for årets arbejde. 2. Gennem dialog og samarbejde, der bygger på respekt og ligeværdige samtaler Forældremøder og klassearrangementer, minimum to om året (det ene møde omhandler holdninger og forventninger) Oprettelse af klasseforældreråd, hvor klasselæreren er igangsætter og koordinator Klasseforældrerådet kan foreslå, hvilke aktiviteter, der kan finde sted samt være med i planlægningen af de enkelte forældremøder ogklassearrangementer Klassernes skolebestyrelsesrepræsentant inviteres med til det første forældremøde Elev-lærer-forældre-samtaler, to samtaler om året - eleven deltager altid 92

93 Elevplaner udleveres en gang pr. skoleår. Planerne udleveres senest otte dage før første skole-hjem-samtale. Familien afleverer elevplanen underskrevet før samtalen. Familien får udleveret en kopi af elevplanen til eget brug. Der sikres et ensartet koncept fra skolen, der varer hele skoleforløbet Elevplaner i specialklasserækken udleveres en gang pr. skoleår. Specialklassernes elevplaner udarbejdes efter et anderledes koncept. Denne elevplan skal, ud over skole-hjem-samarbejdet, dokumentere og afklare videre forløb med eksterne parter. Elevplanen sendes derfor til forældrene otte dage før 2. skole-hjemsamtale. 3. Gennem drøftelse af holdningsmæssige emner som for eksempel: Aktuelle emner for den enkelte klasse Omgangsformer (for eksempel mobning) Gensidige forventninger til skolegangen. Elevplaner Elevplanen er tænkt som et redskab til ligeværdige samtaler mellem skole og hjem. Elevplanen er tænkt som et fremadrettet værktøj mere end et statusredskab. Elevplaner udarbejdes en gang årligt i forbindelse med skole-hjem-samtaler. Tidspunktet fremgår af klassens årsplan. Elevplaner indbefatter alle fag. Der er mulighed for at anvende de elektroniske elevplaner fra Elevplanen.dk, men det er lærerteamets afgørelse, hvilket evalueringsredskab der anvendes. I skolens specialklasser anvendes et anderledes elevplanskoncept, der tjener flere formål. Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse På Tingagerskolen evalueres på følgende måde: Lærer-elev: Lærer-elev-samtaler til refleksion over egen indsats og læring Porteføljemappe på alle årgange klasse, samt enkelte andre årgange Samtaleark som forberedelse til elevsamtaler Karakterer i klasse i forbindelse med elevsamtaler. Lærer-lærer: I forhold til elever: Test Årsplan. Lærer-lærer: I forhold til egen praksis: På fagteam Årgangsteam. 93

94 Ledelse-lærer: TeamUdviklingsSamtaler MedarbejderUdviklingsSamtaler Øjebliksbilleder fra den daglige undervisning. Test: Klasse: 1.klasse Prøve: Individuel læseprøve. Matematikprøve (MG1) 2. klasse Ordstillelæsningprøve (OS-64) + evt. mini SL 1 OS evt. mini SL 2 Matematikprøve MG2 Nationale test 3. klasse Sætningslæseprøve (SL-60) Matematikprøve (MG3) Nationale test 4. klasse Matematikprøve (MG4 +FG4) Staveprøve (ST4) Læseprøve (SL40) Nationale test 5. klasse Faglig læseprøve (Læs 5) Matematikprøve (MG5 +FG5 6. klasse Nationale test 7. klasse Tekstlæseprøve (TL 2) Staveprøve (ST6) Matematikprøve (MG6 +FG7) Nationale test 8. klasse Nationale test klasse Terminsprøver FSA-prøver FS10-prøver 94

95 LÆ-RE-værkstedet tilbyder desuden at tage følgende individuelle prøver efter behov: Indskolingen: Individuelle læseprøver fra IL-systemet + dansk læseprøve + læse-evaluerings-prøver Mellemtrinnet: Individuelle læseprøver fra IL-systemet + testbatteriet. 0. klasse: Tegneiagttagelsestest 0. klasse: Sprogvurdering 2-sprogede 0. klasse: Motorisk test Deltagelse i de nationale test Elevinddragelse: På Tingagerskolen inddrages elever i de beslutninger, det er muligt, og hvor det giver mening. Blandt andet i forbindelse med: Logbøger Projektopgave Lejrskole/skolerejse Klassens tid Planlægning af kommende skoleår/årsplaner. 95

96 Toftegårdskolen Toftegårdsvej 7, 5600 Faaborg Hjemmeside: Skoleleder: Ulrik Hedegaard Skolebestyrelsesformand: Fie Raviv Klassetrin: klasse samt heldagsklasser Antal elever: 470 Kort beskrivelse af skolen Skolen er afdelingsopdelt med indskoling, mellemtrin og overbygning, heldagsklasser samt en SFO og alle lærere/pædagoger har et entydigt tilhørsforhold til én afdeling. Skolens ledelse er en teamledelse, som består af skoleinspektøren med ansvar for den overordnede pædagogiske ledelse samt den strategiske og den administrative ledelse og fem afdelingsledere med ansvar for pædagogisk/faglig ledelse af de respektive afdelinger. Vi stræber efter at være et ledelsesteam, der formår at føre medarbejderne og skolen gennem de nødvendige forandringsprocesser og samtidig fastholde skolen som en kulturbærende institution, der tager ansvar for elevernes faglige og personlige udvikling og velfærd. Der henvises i øvrigt til Faaborg-Midtfyn Kommunes ledelsesværdier. Normalundervisningen er tilrettelagt ud fra et grundskema, som I løbet af skoleåret erstattes af 5 klasselærerdage, 2 3 idrætsdage og 4 fleksuger. I indskolingen er undervisningen organiseret med udgangspunkt i aldersintegrerede hold. Specialundervisning - I indskolingen tilrettelægges specialundervisningen profylaktisk ved anvendelse af metoden reading recovery. Undervisningen er tilrettelagt dels som støtte og dels i forlængelse af skoledagen. På mellemtrinnet foregår undervisningen enten som skemalagt støtteundervisning, som intensive kurser af 2 3 måneders varighed eller som supplerende undervisning i forlængelse af skoledagen. I overbygningen er undervisningen primært tilrettelagt som støtteundervisning i fagene DANSK og MATEMATIK Skolens målsætning og værdigrundlag På TOFTEGÅRDSSKOLEN vil vi skabe mulighed for at eleverne i samspil med forældre, lærere og det omgivende samfund kan tilegne sig basisviden, som sætter dem i stand til at udvikle lysten og evnen til at lære, både indenfor boglige og praktisk/musiske fag. En god og tryg skolestart danner grundlaget for skolens arbejde med elevernes læring og øvrige udvikling. 96

97 Vi ønsker, at vore elever tilegner sig kundskaber, færdigheder og almen dannelse på grundlag af vores kulturtradition, og at de i deres dagligdag udvikler selvstændighed og tillid til egne og fællesskabets muligheder. Gennem varierede arbejds- og udtryksformer lægger vi op til samarbejde, som både kan stimulere de enkelte fag og deres indbyrdes sammenhænge. Vi prioriterer et reelt skole/hjemsamarbejde højt. Vi ønsker at skabe et forum for stadig udvikling og nytænkning, så skolens opgave kan løses i gensidig respekt og forståelse til gavn for eleverne. Vi vil gennem skolens liv og virke vise eleverne, hvordan man ved aktiv medleven og ansvarsbevidsthed kan være medbestemmende og gøre demokratisk indflydelse gældende. Vi lægger stor vægt på gennem orientering, brobygning til ungdomsuddannelserne og individuelle samtaler at vejlede skolens ældste elever med hensyn til fortsat undervisning og uddannelse. Skole og hjem samarbejde, herunder elevplaner (Skolebestyrelsens princip) Det vil vi Den løbende dialog er fundamentet for skole/hjem samarbejdet på Toftegårdsskolen. Målet med dialogen er at skabe engagement og ejerskab til en skolekultur, der er kendetegnet ved trivsel, udfordringer og udvikling. Dialogen skal være konstruktiv, respektfuld og målsøgende. Her gør vi det Klasseforældremøder Fællesforældremøder (temaaftener) Skole/hjem samtaler Klasseforældreråd Forældrebesøg i klassen Elektronisk kontaktbog Forældreintra Skolebestyrelsen Elevplaner Elevplanerne udarbejdes i skolens egne skabeloner i skoleintra. Den færdige elevplan indeholder både en faglig del (evalueres ud fra Fælles Mål) og en del vedr. elevens alsidige personlige udvikling (evalueres ud fra faghæfte 24) Elevplanen indeholder for hvert fag - resultatet af den løbende evaluering af undervisningen i alle fag (status) 97

98 - den besluttede opfølgning af resultaterne af den løbende evaluering (prioriterede mål) - aftaler om forældrenes og elevens medvirken til, at de opstillede mål nås (indsats) Årgangsteamet har ansvaret for udarbejdelsen af elevplanerne. Teamet afholder klassekonference med klassens øvrige lærere forud for færdiggørelsen. Der samtales med hver enkelt elev under udarbejdelsen. Den færdige elevplan sendes hjem i god tid før forældresamtalen. Der afsættes ½ time pr. forældresamtale under samtalen aftales og nedskrives i elevplanen, hvorledes forældre/elev kan medvirke til opfyldelsen af de fastsatte mål. Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Den løbende evaluering af elevernes udbytte foregår med inddragelse af nationale og lokale tests i samarbejdet mellem den enkelte lærer og elev, i basisteamet og i klassekonferencer. Der er i skolens respektive afdelinger tilrettelagt rådighedstimer med støttefunktioner i et skyggeskema, hvilket giver mulighed for individuelle elev/lærersamtaler efter behov. Eleverne inddrages i undervisningens tilrettelæggelse gennem dialog med faglærerne i forbindelse med udarbejdelse af årsplaner, samt ved evaluering og justering af disse 98

99 Tre Ege Skolen Skoleleder Marianne Aagaard Skolebestyrelsesformand: René Fransson Afdeling Kværndrup Kirkevej 3, 5772 Kværndrup Telefon: Klassetrin: kl. Antal elever: 140 Afdeling Ryslinge Graabjergvej 10, 5856 Ryslinge Telefon: Klassetrin: kl. Antal elever: 160 Kort beskrivelse af skolen Tre Ege Skolen fik sit navn den 1. august 2006 da Gislev Centralskole, Kværndrup Skole og Ryslinge Sogneskole blev lagt sammen til én skole. August 2011 blev afdelingen i Gislev nedlagt som led i en ny skolestruktur. Eleverne i overbygningen blev overflyttet til Tingagerskolen i Ringe og årgang blev overflyttet til afdelingen i Ryslinge. Skolen består i dag af to afdelinger beliggende i Kværndrup og i Ryslinge. Skolens navn er valgt med baggrund i gamle Ryslinge Kommunes byvåben, som indeholdt tre egeblade. Desuden voksede der i gammel tid egeskov på området. Skolens logo består af tre egetræer, hvoraf det ene vender modsat de to andre. Logoet symboliserer vækst, styrke og udvikling samt plads til forskellighed. Ved begge afdelinger er der etableret SFO. På Tre Ege Skolen har vi traditioner, som er fælles for begge afdelinger. Vi har skolefester, Lucia, juleklippedag, krybbespil, TRIM-dag, emneuger med fælles emner, fælles idrætsdage, morgenmotion i den lyse del af skoleåret og morgenlæsning i den mørke del af skoleåret og ugentlige morgensamlinger. Derudover har hver afdeling deres egne traditioner. Hver afdeling har et elevråd. Begge elevråd er repræsenteret i skolebestyrelsen. 99

100 Skolens målsætning og værdigrundlag LIVSGLÆDE OG SELVVÆRD Tre Ege Skolen bygger på en demokratisk livsform og et fagligt, musisk og kreativt miljø, som fremmer lysten til at lære og være. TRYGHED Det er værdifuldt, at miljøet på skolen er trygt og præget af en venlig og imødekommende atmosfære med tillid, nærvær og omsorg. GENSIDIG RESPEKT Det er værdifuldt, at mødet mellem mennesker er ligeværdigt og sker i respekt for den enkeltes livssituation og særpræg. FORSTÅELSE FOR MANGFOLDIGHED Det er værdifuldt, at børn og voksne beriger hinanden ved forskellighed i et mangfoldigt læringsmiljø. Det er værdifuldt, at alle børn har mulighed for at udnytte fantasien, gøre musiske, kreative, sproglige, historiske og kulturelle erfaringer i skolelivet. FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB Det er værdifuldt, at alle med tilknytning til Tre Ege Skolen føler sig som en del af og bidrager til skolens fællesskab og kultur i et aktivt samspil med lokalsamfundet ANSVARLIGHED Det er værdifuldt, at elever, forældre og personale tager et fælles ansvar for skolens virke. Princip for skolehjem-samarbejdet ved Tre Ege Skolen Skole og hjem samarbejde, herunder elevplaner Samarbejde mellem skole, SFO og hjem er fundamentet for elevens faglige, personlige, sociale udvikling og trivsel. Det pædagogiske personale og skolebestyrelsen finder det vigtigt, at forældrene kender til pædagogikken og indholdet i hverdagen på skolen. Skolen har besluttet at være papirløs fra 1. januar Information om lektier og aktiviteter vil foregå på forældreintra og elevintra. På Tre Ege Skolen ser vi forældrene som en vigtig ressource i skolehjem-samarbejdet, hvor barnets trivsel og hele situation er et fælles ansvar for skole og hjem. Forventningerne til hinanden er beskrevet i skolens folder om Forventninger til elever, forældre og personale på Tre Ege Skolen. Meget kan tages i opløbet ved en tæt kontakt mellem lærere/pædagoger og hjemmet. 100

101 Samarbejdet indeholder den kontaktform og information, som er relevant for barnets udvikling og trivsel. Det er betydningsfuldt, at barnet oplever en sammenhæng mellem skole, SFO og hjem som baggrund for en udvikling både fagligt og socialt. Skolehjem-samarbejdet er fleksibelt og dynamisk. Der kan derfor være forskel fra klasse til klasse og fra elev til elev i samarbejdets udstrækning. Nogle klasser eller elever har i perioder brug for mere samarbejde end i andre perioder. Enhver henvendelse mellem skole og hjem sker i tillid til et positivt og åbent samarbejde og bygger på et anerkendende grundlag. Indskolingen: Skolehjem-samarbejdet har fokus på læring og trivsel. Dette sker blandt andet i et samarbejde mellem pædagoger og lærere i indskolingen. Mellemtrinet: Skolehjem-samarbejdet har fokus på elevernes adfærd fagligt såvel som socialt. Vi er specielt opmærksomme på indskolingen og overgangen fra 6. til 7. årgang, da forældrene her indgår i nye samarbejdsrelationer. Vedtaget i skolebestyrelsen den 27. marts 2012 Elevplaner Elevplaner udarbejdes i det 'dokumentations- og dialogredskab' som SkoleIntra tilbyder. Elevplanerne justeres jævnligt i takt med den løbende evaluering, og de anvendes som grundlag for elevsamtaler og skolehjemsamtaler. Elevplaner anvendes såvel i normal- som i specialundervisningen og indeholder en faglig og social del for hver elev. Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Evalueringen af elevernes udbytte af undervisningen gennemføres ved intern og ekstern evaluering. Den interne evaluering er den evaluering lærerne inddrager løbende i deres undervisning. Evalueringen danner grundlag for vejledning af den enkelte elev og for undervisningens videre planlægning. Den interne evaluering gennemføres på mange forskellige måder, og lærernes metodefrihed/metodeansvar/metodepligt vurderes til at have stor betydning for evalueringens kvalitet. Der evalueres fx gennem prøver, standardiserede diagnostiske prøver, undervisningsmaterialernes egne test, spørgeskemaer, iagttagelser og samtaler i videst muligt omfang under elevernes aktive medvirken og gennem elevernes selvevaluering. Elevernes medvirken i samtalerne om evalueringsresultaterne er en betingelse for deres videre indlæring og udvikling. De tværgående undervisningsforløb evalueres i klasseteamene. I vurderingen af elevernes alsidige udvikling inddrages i indskolingsårgangene sfo-pædagogerne (kontaktpædagogerne) for at udnytte deres særlige faglighed og synsmåder på dette område. 101

102 Evalueringens områder vælges ud fra de fastsatte mål i Fælles Mål (faglige, sociale og personlige mål). Elevernes trivsel vurderes bl.a. på grundlag af undersøgelser af undervisningsmiljøet. Elevernes fravær fra undervisningen medtages løbende i den samlede evaluering. I den interne evaluering har elever, lærere og forældre forskellige opgaver. Det ønskede udbytte af undervisningen og af evalueringen opnås når alle tre parter lever op til deres opgaver. Den eksterne evaluering sker på grundlag af de eksterne mål for undervisningen der er fastsat i centrale bestemmelser, fx i prøvebekendtgørelsen, i de bindende nationale trin- og slutmål og i de nationale test. Den løbende evaluering foregår på følgende måder: Skole-hjem samtaler: Før hver skole-hjem samtale gennemfører lærerne elevsamtaler ud fra et samtaleark. Lærerne benytter Lp-modellen til løbende evaluering af eleverne. Desuden anvendes de nationale test, som baggrund for evaluering og fastsættelse af nye mål for den enkelte elev. I årgangsteam/klasseteam evaluerer lærerne egen praksis ofte ved brug af fremgangsmåden fra Lp-modellen, som giver mulighed for at se på forhold til egen praksis Ledelsen deltager i fastlagte møder i årgangsteam/klasseteam. I Medarbejderudviklingssamtalen evalueres lærerens faglige og sociale arbejde med eleverne. Ledelsen deltager i undervisningen i det omfang, det er muligt. Skolens elever testes ud fra følgende plan: Klasse: Test: 0. klasse Sprogscreening DLB kendskab (læseevaluering) 1.klasse IL gruppeprøve OS 64 Mini-SL1 2. klasse OS 120 Mini SL 2 102

103 Nationale test dansk 3. klasse SL 60 (Sætningslæseprøve) ST 3 Nationale test matematik 4. klasse Matematikprøve (MG4 +FG4). Staveprøve (ST4) Læseprøve (SL40) Nationale test dansk. 5. klasse Læs 5 (Faglig læseprøve) ST 5 Matematikprøve (MG5 +FG5 6. klasse TL 1 ST 6 MG/TG Nationale test dansk og matematik Specialcenteret tager desuden individuelle prøver efter behov og efter aftale med PPR og forældre. 103

104 4. Resultater 4.1 Folkeskolens afgangsprøver Tid - skoleår: KGS Klassetrin: 09 KGS Bedømmelsesform: Bundne prøvefag + Obligatoriske prøvefag + Prøvefag til udtræk Institutioner: Folkeskoler Tysk Samfundsfag Matematik Kristendomskundskab Historie Geografi Fysik/kemi Engelsk Dansk Biologi Skriftlig Læsning Mundtlig Orden Skriftlig Mundtlig Skriftlig Mundtlig Skriftlig Mundtlig Mundtlig Retskrivning blemløsning ske færdigheder p Mundtlig Mundtlig Skriftlig tysk Brahetrolleborg Skole 6,47 7,13 4,13 6,47 6,73 6,07 4,07 6,6 5,8 5,53 Brobyskolerne 5,95 6,6 6,34 6,15 6,94 6,98 6,87 7,17 5,81 5,21 6,7 5,17 5,94 Broskolen 8,07 7,45 7,21 4,57 7,55 6,21 7,79 5,93 6,79 8,29 7,48 7,86 Carl Nielsen Skolen 6,04 7,78 6,09 5,7 5,13 7,39 6,96 6,65 7 7,35 7,7 Faaborg Sundskole 6 6,12 7,22 5,07 6,08 5,18 7,1 7,81 4,53 6,25 6,85 4,96 5,97 Horne Skole 7,7 5,35 7,5 3,57 5,65 5,09 7,09 8,35 6,48 7,52 6,95 Nordagerskolen 6,38 5,26 7,65 4,26 5,34 6,16 7,49 5,79 5,36 3 6,24 4,79 4,69 5,8 3,88 Svanninge Skole 5,58 6,89 5,31 6,77 6,77 7,44 6,35 7,69 8,38 6,58 6,15 Tingagerskolen 5,57 5,86 6,52 5,53 5,15 5,86 6,14 4,5 5,4 5,56 6,29 4,63 5,8 4,24 Toftegårdsskolen 6,56 6,02 7,57 4,78 5,76 7 6,41 7,6 6,14 6 6,98 7,29 6,83 7,27 6,71 Det har desværre ikke været muligt at lave et kommunegennemsnit, da det ikke er udgivet af Undervisningsministeriet endnu. 104

105 Tid - skoleår: KGS Klassetrin: 09 KGS Bedømmelsesform: Bundne prøvefag + Obligatoriske prøvefag + Prøvefag til udtræk Institutioner: Folkeskoler Tysk domskund- skab Samfundsfag Matematik Kristen- Historie Geografi Fysik/kemi Engelsk Dansk Biologi skriftlig Mundtlig tisk problemløsning Mundtlig Matematiske færdigheder Mundtlig Mundtlig Skriftlig Mundtlig Skriftlig Mundtlig Skriftlig Retskrivning Orden Mundtlig Læsning Skriftlig Brahetrolleborg Skole 8,8 4,9 6,6 4,9 5,8 7,5 5,4 5,3 4,3 4,6 4,7 Broskolen 6,8 6,6 7,9 6,4 6,6 6,1 7,3 6,2 9,1 6,1 7,5 8,3 5,9 Carl Nielsen Skolen 7,4 5,2 6,4 5,8 6,4 5,3 6,8 6,7 6,4 5,9 7 7,1 5,6 Faaborg Sundskole Horne Skole 5,7 7,7 6 6,3 7,5 7,7 7,6 8,8 8,2 6,2 7,9 Nordagerskolen 6,4 4,9 7,4 5,1 4,8 5,1 6,8 6,8 5,6 5,4 5,4 5,6 6,1 6,4 Svanninge Skole 7,9 6,3 7 5,1 6,4 5,9 7,6 5,5 7,2 7,4 6,5 Sydskolerne 8,1 6 6,5 6,2 5,2 6,6 6,5 6,6 7,9 4,8 6,7 5,2 5,6 Tingagerskolen 6,6 6,3 6 5,5 5,3 6,1 6,4 5,6 5,8 7,7 9,3 4,5 5,9 5,6 Toftegårdsskolen 7,8 6,7 6,1 4,3 7,4 5,5 6,1 6,6 6,8 5,5 5,1 6,3 6,7 Tre Ege Skolen 7,1 5,4 6,3 6 5,8 6,5 6,3 6,4 6,9 6,1 5,4 6,6 5,6 5,4 105

106 Tid - skoleår: KGS Klassetrin: 09 KGS Bedømmelsesform: Bundne prøvefag + Obligatoriske prøvefag + Prøvefag til udtræk Institutioner: Folkeskoler Total Tysk domskundskab Samfundsfag Matematik Historie Geografi Fysik/kemi Engelsk Dansk Biologi Mundtlig Mundtlig Total ske færdigheder p Retskrivning blemløsning Mundtlig Mundtlig Skriftlig Mundtlig Total Skriftlig Mundtlig Total Skriftlig Orden Mundtlig Læsning Skriftlig Brahetrolleborg Skole 9,3 5,4 6,1 4,7 3,9 4,3 4,9 7,4 7,4 6,9 6,9 6,1 7 6,6 6,2 Broskolen 9,1 5,8 6,6 5,2 5,6 4,8 5,6 7,4 7,4 5,5 8,8 6,1 7,5 7,6 7,6 8,6 5,9 6,5 Bøgebjergskolen 6,4 6,6 6,4 6,1 7,9 6,7 6,4 6,4 5 7,8 3,2 7,2 7 7,1 6,4 Carl Nielsen Skolen 9,2 6 7,9 5 6,1 6,7 6,4 5,7 5,7 4,9 8,8 6,4 7,7 7,7 7,7 7,5 6,7 Faaborg Sundskole 7,4 5,4 7,4 4,9 5,8 5,2 5,7 6,4 5,2 5,9 5,3 7,5 5,6 6,7 6,1 3,4 6,5 5,9 Horne Skole 5,3 7,9 6,8 5,6 6,5 6,4 5,5 5,5 4 7,7 6,8 7,8 8,4 8,1 6,6 Nordagerskolen 8,5 6,3 7,4 4,3 6,3 5,6 6 7,1 6,2 6,9 6 7,3 6,9 7,6 7,4 7,5 6,7 Svanninge Skole 9,4 6,3 7 6,4 7,4 5,8 6,6 7,4 7,4 6,3 7,9 8,3 8,1 7,1 7,2 Sydskolerne 9,5 6,3 7,3 4,5 5,3 4,2 5,5 6,4 5,8 6,2 6 7,9 5,8 6,5 6,4 6,9 6,6 6,1 Tingagerskolen 8,9 6,9 8,3 4,7 6,4 5,3 6,3 7 7,8 7,3 6 9,6 6,9 7,3 7,1 6,9 Toftegårdsskolen 8,3 6,1 6,1 6,3 6,5 5,8 6,2 6,7 6,7 5,3 7,8 7 6,5 7,4 6,9 5,6 6,5 Tre Ege Skolen 7,3 5,4 5,9 7,2 5,7 7,1 6,3 7,3 7,3 3,3 6,8 5,6 5,6 5,6 6,1 Total 8,6 6,1 7,1 5,2 6 5,5 6 6,8 6,4 6,7 5,5 8 6,8 6,9 6,9 7,3 7,1 7,3 6 6,5 106

107 Tid - skoleår: KGS Klassetrin: 09 KGS Bedømmelsesform: Bundne prøvefag + Obligatoriske prøvefag + Prøvefag til udtræk Institutioner: Folkeskoler Total Tysk Kristendomskundskab Samfundsfag Matematik Historie Geografi Fysik/kemi Engelsk Dansk Biologi Mundtlig Mundtlig Total Matematisk problemløsning Matematiske færdigheder Retskrivning Mundtlig Mundtlig Skriftlig Mundtlig Total Skriftlig Mundtlig Total Skriftlig Orden Mundtlig Læsning Skriftlig Brahetrolleborg Skole 3,4 6,3 4,3 3,8 3,2 4,2 3,4 3,4 5,3 7 6,2 6,1 6,1 5 4,9 Broskolen 7,3 4,8 7,5 4,6 5,4 5,8 5, ,9 7,1 5,2 8,5 8,6 8,6 6,2 6,4 Bøgebjergskolen 7,3 4,6 6,6 6,6 3,9 5,8 5,5 5,4 5,4 3,8 6,5 6,7 6,6 4,5 5,6 Carl Nielsen Skolen 6,9 4,4 6,3 3,5 4,7 4,2 4,6 6,3 6,3 4,7 6,1 7,2 6,6 7,3 3,3 5,4 Faaborg Sundskole 6,1 4,3 6,3 4,5 5,4 5 5,1 7,1 7,6 7,3 6,7 6,4 6,9 7,4 7,2 4 5,9 Horne Skole 6,8 6,4 6,9 7,4 7 6,4 6,8 7,2 7,2 5,1 7,7 8,1 9,4 8,8 8,2 5,3 7,1 Nordagerskolen 6, ,2 4,1 5,1 5,3 6,9 6,2 6,7 5,6 6,6 7,2 6 7,2 6,6 6,5 5,9 Svanninge Skole 3,7 7,4 5 5,3 4,9 5,3 6,6 5,9 6,3 5,1 6,3 5,5 5,2 5,4 5,5 Sydskolerne 7,9 5,8 6,5 5,1 5,7 5,7 5,8 7,1 7,1 5,1 8,2 4,8 7,8 8,5 8,1 8,5 6,5 Tingagerskolen 5 4,4 7,6 6,8 5,1 6,6 6,1 6,5 6,9 6,6 5,7 6,6 6,9 6 7,1 6,6 6,2 Toftegårdsskolen 5,6 5,8 7,1 6,1 6,2 6 6,2 6,4 6,3 6,6 7,9 6,7 6,7 8,4 7,6 5,1 6,5 Tre Ege Skolen 7 3,3 6,2 4,7 3,5 3,2 4,2 5,9 5,9 5,9 6,3 6,1 6,3 6,2 5,3 4,6 5,1 Total 6,6 4,6 6,9 5,4 5 5,2 5,4 6,4 6,6 6,5 5,6 6,9 6,5 5,5 6,7 7,5 7,1 6,6 4,

108 Tid - skoleår: KGS Klassetrin: 09 KGS Bedømmelsesform: Bundne prøvefag + Obligatoriske prøvefag + Prøvefag til udtræk Institutioner: Folkeskoler Total Tysk Kristendomskundskab Samfundsfag Matematik Historie Geografi Fysik/kemi Engelsk Dansk Biologi Mundtlig Mundtlig Total Matematisk problemløsning Matematiske færdigheder Retskrivning Mundtlig Mundtlig Skriftlig Mundtlig Total Skriftlig Mundtlig Total Skriftlig Orden Mundtlig Læsning Skriftlig Brahetrolleborg Skole 5,7 6,2 5,8 4,3 4,2 5,2 5,7 5,7 7,4 6,5 4,8 5,6 5,8 5,7 5,6 Broskolen 7,4 7,3 6,6 8 5,2 5,9 6,6 6,5 6,5 5,8 6,9 6 5,7 7,9 6,8 7,7 6,6 Bøgebjergskolen 6 6,4 7,2 5,9 5,5 5,8 6,1 5,3 5,3 5,7 5,7 6,7 6,2 8,2 6,5 6,1 Carl Nielsen Skolen 6,4 6,4 7,9 5,4 5,5 6,2 6,3 7,3 7,3 5,1 6,9 6,9 8 7,5 6,5 Faaborg Sundskole 6,2 6,7 7,1 6,1 4,6 5,9 6,1 6,2 5,8 6,1 4,3 6,5 5,5 5,1 5,1 5,1 5,7 Horne Skole 6,7 6,7 6,6 5,8 6,5 7 6,5 6,1 6,1 6,9 7,5 6,6 8,7 7,6 6,8 Nordagerskolen 5 5,9 6,6 6,5 5,1 5,9 6 5,8 6,6 6 6,1 6,5 8,9 5,2 6,6 5,9 5,7 7,3 6 Svanninge Skole 5,8 6,8 6,8 6,4 5,4 6 6,3 6,8 6,8 5,8 6,5 7,3 8,4 7,9 6,5 Sydskolerne 6,3 7,6 5,5 6,6 6,6 7,1 6,7 6,3 6,3 4,6 8,3 7,1 7 7,1 6 6,4 6,5 Tingagerskolen 5 6,1 6,6 6,7 4,9 8,3 6,5 5,3 5,3 4,8 6,9 6,7 4,6 5,8 5,2 3,4 5,8 Toftegårdsskolen 5,7 6,3 6,6 7,4 6,1 6,8 6,6 6,2 6,2 5,7 7,6 7,3 6,3 7,3 6,8 5,3 6,5 Tre Ege Skolen 5,1 4,8 6,3 5,2 3,7 4,9 5 6,1 5,4 5,8 4,8 5,8 3,9 5,8 4,9 1,8 5 Total 5,9 6,4 6,6 6,4 5,2 6,2 6,2 6,1 5,9 6,1 5,4 6,8 6,3 7,3 5,6 6,8 6,2 6,3 5,1 6,1 108

109 4.2 Overgang til ungdomsuddannelse Brahetrolleborg Skole Broskolen Carl Nielsen-Skolen 9. kl I alt 9. kl I alt 9. kl I alt 10. klasse 2 13% 13% 5 17% 17% 3 13% 13% 10. klasse privatskole/friskole 0 0% 0% 0 0% 0% 3 13% 13% 10. klasse efterskole 6 40% 40% 13 45% 45% 3 13% 13% EUD 2 13% 13% 4 14% 14% 1 4% 4% EGU 0 0% 0% 0 0% 0% 0 0% 0% STU 0 0% 0% 0 0% 0% 0 0% 0% STX 4 27% 27% 6 21% 21% 10 43% 43% HTX 0 0% 0% 0 0% 0% 0 0% 0% HHX 1 7% 7% 1 3% 3% 1 4% 4% HF 0 0% 0% 0 0% 0% 0 0% 0% Andet 0 0% 0% 0 0% 0% 2 9% 9% Unge i alt % 100% % 100% % 100% 109

110 Faaborg Sundskole Nordagerskolen Brobyskolen 9. kl I alt 9. kl I alt 9. kl I alt 10. klasse 9 13% 13% 23 38% 23 38% 8 16% 16% 10. klasse privatskole/friskole 1 1% 1% 0 0% 0 0% 5 10% 10% 10. klasse efterskole 26 39% 39% 14 23% 14 23% 14 29% 29% EUD 11 16% 16% 7 12% 7 12% 6 12% 12% EGU 1 1% 1% 0 0% 0 0% 0 0% 0% STU 0 0% 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0% STX 14 21% 21% 11 18% 11 18% 7 14% 14% HTX 0 0% 0% 1 2% 1 2% 3 6% 6% HHX 2 3% 3% 1 2% 1 2% 1 2% 2% HF 0 0% 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0% Andet 3 4% 4% 3 5% 3 5% 5 10% 10% Unge i alt % 100% % % % 100% 110

111 Tingagerskolen Toftegårdskolen 9. kl 10. kl I alt 9. kl 10. kl I alt 10. klasse 33 51% 0 0% 33 22% 17 35% 0 0% 17 18% 10. klasse privatskole/friskole 1 2% 0 0% 1 1% 0 0% 0 0% 0 0% 10. klasse efterskole 13 20% 0 0% 13 9% 9 18% 0 0% 9 10% EUD 6 9% 57 69% 63 43% 6 12% 19 43% 25 27% EGU 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% STU 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% STX 7 11% 13 16% 20 14% 12 24% 12 27% 24 26% HTX 0 0% 2 2% 2 1% 2 4% 4 9% 6 6% HHX 2 3% 3 4% 5 3% 3 6% 6 14% 9 10% HF 0 0% 1 1% 1 1% 0 0% 2 5% 2 2% Andet 3 5% 7 8% 10 7% 0 0% 1 2% 1 1% Unge i alt % % % % % % 111

112 Tallene er fremsendt fra UU-Center Sydfyn og viser, hvad eleverne har tilmeldt sig efter 9. eller 10. klasse i foråret Tabellen viser, at der er flest elever i procent, der er tilmeldt 10. klasse fra Tingagerskolen. 73 % af 9. årgang var tilmeldt marts 2012 og færrest elever var tilmeldt fra Svanninge Skole, hvor 45 % var tilmeldt 10. klasse. 22 % af eleverne i 9. årgang på Toftegårdsskolen var tilmeldt en erhvervsuddannelse, som er den højeste procentdel blandt folkeskolernes 9. klasser. Der er flest 9. klasse-elever i procent fra Svanninge Skole, som er tilmeldt en gymnasial uddannelse. Det er 37 %. Fra Tingagerskolens 10. klasse er 76 % af eleverne tilmeldt en erhvervsuddannelse, og 17 % er tilmeldt en gymnasiale uddannelse. Fra Toftegårdskolens 10. klasse er 66 % af eleverne tilmeldt en erhvervsuddannelse, og 32 % er tilmeldt en gymnasiale uddannelse. 112

Handicaprådet. det d. 8. april 2008. FagU Fagsekretariat for Undervisning. undervisning@faaborgmidtfyn.dk

Handicaprådet. det d. 8. april 2008. FagU Fagsekretariat for Undervisning. undervisning@faaborgmidtfyn.dk Handicaprådet det d. 8. april 2008 FagU Fagsekretariat for Undervisning undervisning@faaborgmidtfyn.dk Disposition 1) Kommunens tilbud og indsats på specialundervisningsområdet, herunder tilbud til: -

Læs mere

Kvalitetsrapport. 2008 2009 Faaborg-Midtfyn Kommunes Skolevæsen. Fagsekretariat for Undervisning Østerågade 40, Nr. Broby

Kvalitetsrapport. 2008 2009 Faaborg-Midtfyn Kommunes Skolevæsen. Fagsekretariat for Undervisning Østerågade 40, Nr. Broby Kvalitetsrapport 2008 2009 Faaborg-Midtfyn Kommunes Skolevæsen Fagsekretariat for Undervisning Østerågade 40, Nr. Broby 1 Forord Denne rapport er Faaborg Midtfyn Kommunes 3. udgave af kvalitetsrapporten

Læs mere

Kvalitetsrapport. 2006-2007 Faaborg-Midtfyn Kommune. Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning undervisning@faaborgmidtfyn.

Kvalitetsrapport. 2006-2007 Faaborg-Midtfyn Kommune. Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning undervisning@faaborgmidtfyn. Kvalitetsrapport 2006-2007 Faaborg-Midtfyn Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning undervisning@faaborgmidtfyn.dk 1 Forord Denne rapport er Faaborg Midtfyn Kommunes første kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport. 2006-2007 Faaborg-Midtfyn Kommune. Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning undervisning@faaborgmidtfyn.

Kvalitetsrapport. 2006-2007 Faaborg-Midtfyn Kommune. Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning undervisning@faaborgmidtfyn. Kvalitetsrapport 2006-2007 Faaborg-Midtfyn Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning undervisning@faaborgmidtfyn.dk 1 Forord Denne rapport er Faaborg Midtfyn Kommunes første kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 38 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud.

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Grundlag. Grundlaget for visitationsproceduren er: Bekendtgørelse nr. 693 af 20/06/2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Vestre Skole, skoleåret 9/ Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Vestre skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

Holmebækskolen. Kvalitetsrapport 2012 og Virksomhedsplan 2013

Holmebækskolen. Kvalitetsrapport 2012 og Virksomhedsplan 2013 Holmebækskolen Kvalitetsrapport 2012 og Virksomhedsplan 2013 INDHOLD Forord 3 Virksomhedens rammer 4 Opgaver 4 Organisation 4 Personale (budget 2013) 4 Sygefravær 4 Økonomi 5 elever i tal 5 Specialskoleafdelingen

Læs mere

LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER. Mandag den 27. januar 2014. Geert Jørgensen

LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER. Mandag den 27. januar 2014. Geert Jørgensen LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER Mandag den 27. januar 2014 Geert Jørgensen INDHOLD Specialundervisning omfang og former Om anbragte børn og undervisning Om undersøgelsen

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Notat. Status på inklusionsarbejdet i. Faaborg-Midtfyn kommunes. skolevæsen. Sagsnummer.:

Notat. Status på inklusionsarbejdet i. Faaborg-Midtfyn kommunes. skolevæsen. Sagsnummer.: Notat Status på inklusionsarbejdet i Faaborg-Midtfyn kommunes skolevæsen Udarbejdet af: Fagsekretariat Undervisning Sagsnummer.: Dato: 11. marts 2014 Status på inklusionsarbejdet i Faaborg-Midtfyn kommunes

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring.

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring. REGNSKAB 2013 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN?

HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? Konference på Christiansborg Onsdag den 25. september 2013 HVORDAN SER VI BØRNENE, ERFARINGER OG MULIGHEDER Geert Jørgensen,

Læs mere

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole En rummelig skole Danmarks Lærerforening Sektion til Folkeskolen nr. 1-2/2006 Forord Den rummelige folkeskole er en væsentlig del af folkeskolens berettigelse. Folkeskolen er skolen

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Specialklasser i Hedensted Kommune

Specialklasser i Hedensted Kommune Specialklasser i Hedensted Kommune Oktober 2014 Sag nr.: 17.01.00-P22-1-14 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 1. Indledning Dette er en status på Hedensted kommunes egne specialtilbud den fysiske

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Servicedeklaration. Børn og Unge. Århus Kommune. Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik

Servicedeklaration. Børn og Unge. Århus Kommune. Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik Servicedeklaration Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik Børn og Unge Århus Kommune 1 HVEM HENVENDER PJECEN SIG TIL?... 3 INDSTILLING TIL SPECIALPÆDAGOGISK TILBUD... 3 HVAD KAN VIDENCENTER FOR

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Pædagogisk Psykologisk Rådgivning PPR er en tværfaglig organisation, der giver råd og vejledning omkring børn og unge med særlige behov. Det indebærer blandt andet, at PPR skal etablere den nødvendige

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Samspillet mellem Faaborg-Midtfyn kommune og ungdomsuddannelser. nye udfordringer og nye perspektiver

Samspillet mellem Faaborg-Midtfyn kommune og ungdomsuddannelser. nye udfordringer og nye perspektiver Samspillet mellem Faaborg-Midtfyn kommune og ungdomsuddannelser nye udfordringer og nye perspektiver Alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse Faaborg-Midtfyn kommunes strategi Udviklingsstrategi Aftale

Læs mere

Allerød Kommune Kvalitetsrapport 2007-2008

Allerød Kommune Kvalitetsrapport 2007-2008 Allerød Kommune Kvalitetsrapport 2007-2008 Afsnit 1: Indledning... 5 1.1 Baggrund og ramme for udarbejdelsen af kvalitetsrapporten... 5 1.2 Rapportens opbygning... 6 Afsnit 2: Samlet vurdering og anbefalinger...

Læs mere

VIDENCENTER FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV. Rævebakkeskolen Kommunal specialskole i Nyborg Kommune www.raevebakkeskolen.dk

VIDENCENTER FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV. Rævebakkeskolen Kommunal specialskole i Nyborg Kommune www.raevebakkeskolen.dk VIDENCENTER FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV Rævebakkeskolen Kommunal specialskole i Nyborg Kommune www.raevebakkeskolen.dk VIDENCENTER RÆVEBAKKESKOLEN Smukke omgivelser nær skov og strand Kontakt og

Læs mere

Virksomhedsplan 2011-2012

Virksomhedsplan 2011-2012 Under udarbejdelse Rev.: 22.12.10 Vemmedrupskolen Virksomhedsplan 2011-2012 Der indsættes billede/illustration efter eget valg. Billedet skal dog befinde sig inden for den blå ramme. INDHOLD Forord 3 Virksomhedens

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Velkommen til temamøde

Velkommen til temamøde Velkommen til temamøde 1. december 2008 Specialrådgivningen i Holbæk Handicap & Hjælpemidler VISO og specialrådgivning Anne Marie Kaas Claesson, Konsulent VISO Børn og Unge Elisabeth Nørgård Andreasen,

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Specialtilbud til børn og unge med særlige behov

Specialtilbud til børn og unge med særlige behov Specialtilbud til børn og unge med særlige behov INDHOLD 2 3 4 4 5 6 8 8 9 10 11 12 13 14 16 18 18 INDHOLD FORORD DAGINSTITUTIONER Specialgruppen Månerne i børnehuset Elvergården Specialgruppen i børnehaven

Læs mere

Principper på Gribskolen

Principper på Gribskolen Principper på Gribskolen Indholdsfortegnelse Principper... 3 Undervisniningens organisering... 3 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 3 Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser.

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret 2011-2012 Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Forældre til børn med handicap

Forældre til børn med handicap Forældre til børn med handicap - vi hjælper jer på vej. Indhold Familierådgivningen, Handicapgruppen...3 Sundhedsplejerskerne...4 Tale/hørepædagogerne, PPR...5 Ergo/Fysioterapeuterne, PPR...6 Psykologerne,

Læs mere

NY DRIFT - UDVIKLINGSSTRATEGI

NY DRIFT - UDVIKLINGSSTRATEGI Nr. 1 NY DRIFT - UDVIKLINGSSTRATEGI Indsatsområde: Den digitale kommune Projektnavn: Drift og Servicering af Interaktive tavler Aftaleholder: Fagsekretariat Undervisning Fagudvalg: Børn- og Undervisningsudvalg

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Der er i beregningerne ikke taget højde for afvikling af oparbejdet gæld.

Der er i beregningerne ikke taget højde for afvikling af oparbejdet gæld. Økonomi Elevtal Afgangsprøver NOTAT Baggrund Byrådet tiltrådte 8. februar 2011 - under punktet Struktur for dagtilbud og skoler - indstilling fra Børne- og Undervisningsudvalget om at: 1. at distriktsmodellen

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole December 2010 En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole Danmark skal

Læs mere

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08 Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08 BØRN OG UNGE Indhold Gedved Skole...3 Samlet vurdering af skolen...3 Rammebetingelser...4... Budget 2008...4... Personaletal...4 Pædagogiske processer herunder

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Elevtal for grundskolen 2009/2010 Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Praktiske forhold. 1 Skolebestyrelse og skoleledelse

Praktiske forhold. 1 Skolebestyrelse og skoleledelse Praktiske forhold 1. Skolebestyrelse og skoleledelse 2. Klasseforældreråd 3. Sundhedspleje 4. Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) 5. Familiehus Nord 6. Specialundervisning og inklusion 7. Skolerejser

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 Kære forældre til elever på Høje Kolstrup Skole! Skolebestyrelsen afgiver hvert forår en årsberetning om året der gik i skolebestyrelsen, hvor forældrene informeres

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

Bilag 1 Oktober 2013. Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013

Bilag 1 Oktober 2013. Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013 Bilag 1 Oktober 2013 Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013 Tallene i bilaget er opsamlet fra skolernes egne kvalitetsrapporter Følgende forkortelser anvendes:

Læs mere

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse NÆSTVED KOMMUNE Casebeskrivelse 70 Overblik Region: Sjælland Kommunestørrelse: 81.163 Socioøkonomisk indeks: Middel Antal folkeskoler: 17 Antal elever: Total: 10505 Heraf kommunale folkeskoler: 8858 Gennemsnitlig

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT for Gentofte Kommunes Skolevæsen Kommuneniveau 2011/2012 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse...1 2 Forord...4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...5

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag Nr. U-301 Fysioterapeut i folkeskolerne Politikområde 301 Folkeskoler og fritidstilbud, 303 Sårbare børn og unge Tiltag (sæt ) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet Det foreslås, at der

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen

Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen Danmarks Lærerforening 28. september 2009 Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen Danmarks Lærerforening har sammen med Megafon gennemført en undersøgelse om specialundervisning i perioden 25.-31.

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Søndervangskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 13. december 2012 Område Ydelsens lovgrundlag Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en afdeling i velfærdsforvaltningen organiseret under skole-

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Kangillinnguit Atuarfiat GR 606

Kangillinnguit Atuarfiat GR 606 Kangillinnguit Atuarfiat GR 606 Atuarfiup aqqa /skolens navn 36 64 20 /32 95 54 / kang@sermersooq.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse Postboks 7504 Atuarfiup/skolens postadresse 3905

Læs mere

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Udgifterne til elever med særlige behov stiger. Ofte tages pengene fra den almene undervisning. Det bliver ikke ved at gå. Men eleverne har krav

Læs mere

Status for inklusion i skolerne i Stevns Kommune

Status for inklusion i skolerne i Stevns Kommune Status for inklusion i skolerne i Stevns Kommune Som opfølgning på inklusionsstrategien fra 2012, gøres der i nærværende rapport overordnet status for inklusionen i Stevnsskolerne. Der er ikke indarbejdet

Læs mere

Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning

Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning 11-11-2010 Danmarks Privatskoleforening SD Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Principper for Højvangskolens virksomhed

Principper for Højvangskolens virksomhed Principper for Højvangskolens virksomhed Vedtaget i Skolebestyrelsen 03.02.2011 Rev. 15-04-2013 1 Indhold: Indhold:... 2 Højvangskolens motto... 3 Overordnede, pædagogiske principper... 3 Principper for

Læs mere

Kvalitetsrapport for Strandparkskolen

Kvalitetsrapport for Strandparkskolen Kvalitetsrapport for Strandparkskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2008 Indhold INDHOLD... 1 INDLEDNING... 2 KVALITETSRAPPORT FOR STRANDPARKSKOLEN... 2 HVAD ER KVALITET I DET KØBENHAVNSKE

Læs mere

Resultataftale 2012-2013 for

Resultataftale 2012-2013 for Resultataftale 2012-2013 for Evaluering af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Vi ønskede at øge bevidstheden om personlig udvikling, social trivsel og dialog mellem skole og hjem. Målet var

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport Kværndrup børnehave 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings-

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet Struer Kommune 2007 Struer Kommune September 2007 Endelig udgave Indholdsfortegnelse 1.0 SAMMENFATTENDE VURDERING AF DET FAGLIGE NIVEAU... 5 1.1 AFGANGSPRØVER...

Læs mere

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Att: Ann Tina Langgaard Blåvandshuk Skole Skolevænget 12 6840 Oksbøl Tlf. 79 94 73 99 www.blaahuk.dk 20. april 2009 cokr Direkte tlf Mobil mail: cokr@varde.dk

Læs mere