Bibliotekets Stemme. Forfatter og udgiver: Strong Bright Hearts & Borgerservice & biblioteker - Hovedbiblioteket i Århus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bibliotekets Stemme. Forfatter og udgiver: Strong Bright Hearts & Borgerservice & biblioteker - Hovedbiblioteket i Århus"

Transkript

1 Bibliotekets Stemme

2 Bibliotekets Stemme Forfatter og udgiver: Strong Bright Hearts & Borgerservice & biblioteker - Hovedbiblioteket i Århus Århus, 2008 Udgivet med støtte fra: Styrelsen for Bibliotek og Medier Kontaktpersoner: Charlotte Stoltenberg: Jannik Mulvad:

3 FORORD 5 INDLEDNING 7 DEL 1: DET STORE BILLEDE 10 DEL 2: BIBLIOTEKETS STEMME 14 DEL 3: METODERNE World Café 22 Appreciative Inquiry værdsættende undersøgelse 26 Village Square DEL 4: PRAKTISK GUIDE : Find behovet og teamet 31 2: Skab et fælles grundlag 31 3: Udforsk 32 4: Design workshoppen 34 5: Afhold workshoppen 35 6: Se på resultaterne: Fra Workshop til brugerdreven innovation 35 7: Evaluér med fokus på fremtiden AFRUNDING 37 LINKS & LITTERATURLISTE 39

4

5 FORORD Brugerinddragelse hvordan? Brugerinddragelse er en sag, som mange parter har interesse i, og lige så mange har en mening om. Projektet Slip brugerne løs valgte at indgå i et intensivt kompetence og udviklingsforløb med Strong Bright Hearts (SBH), som fik til opgave at indføre projektgruppen i metoder, undervise og udøve supervisering i udførelsen af disse gennem faktiske brugerinddragelsesforløb. Brugerinddragelse sådan! Samarbejdet med SBH har vist os tre metoder, hvorpå bibliotek og bruger/borger kan mødes og sammen blive klogere. Guiden du sidder med i hånden nu, indeholder tre metoder som biblioteksansatte har afprøvet og i forskellige sammenhænge fundet ikke alene brugbare, men også overskuelige. Brugerinddragelse er nok en videnskab, men det er ikke så svært som det lyder! Hovedbiblioteket i Århus har med støtte fra Styrelsen for bibliotek og medier (Biblioteksstyrelsens Udviklingspulje for folke- og skolebiblioteker) formet et projekt med titlen Slip brugerne løs, hvor målet dels har været at udforske brugernes kreative og innovative potentiale og dels beskrive forskellige brugerinddragelsesmetoder. Publikationen Bibliotekets Stemme en guide til brugerdreven innovation er første udgivelse i dette arbejde. Samarbejdet med SBH har været en del af et længere forløb (marts 2007 til marts 2009) som ved sin afslutning har arbejdet med antropologiske undersøgelser og dykket yderligere ned i arbejdet med brugerinddragelsesmetoder. En samlet rapport udgives marts Venlig hilsen Jannik Mulvad Projektleder 5

6 6

7 INDLEDNING Du sidder nu med en guide til hvordan du kan komme i gang med brugerdreven innovation i dit bibliotek. Guiden er baseret på fem måneders praktisk arbejde med involvering af medarbejdere og borgere i udviklingen af Hovedbiblioteket i Århus. De værktøjer, vi har arbejdet med, finder du beskrevet i denne guide. Guiden har til formål at hjælpe dig, som biblioteksansat, med at gennemføre samskabende aktiviteter med borgere og medarbejdere. Vi har søgt at gøre guiden ligeså anvendelig for små lokalbiblioteker såvel som de største Hovedbiblioteker. I denne guide giver vi i første del et perspektiv på biblioteket ift. samfundet og på brugerdreven innovation. Derefter vil vi i anden del kort beskrive initiativet Bibliotekets Stemme. I tredje del af guiden er hovedvægten lagt på at beskrive de værktøjer og metoder vi har brugt som virker. Her kommer vi også ind på deres muligheder og begrænsninger. Fjerde del er den praktiske del. Denne del af guiden handler om hvordan man helt praktisk kan lave en workshop, baseret på brugerdreven innovation. Vores intention er at præsentere værktøjerne på en måde, så du kan komme i gang med arbejdet. Vi følger op med litteraturliste og links så du selv kan gå dybere ind i feltet. Vores personlige ønske med dette er, at vi kan hjælpe flest muligt bibliotekarer med at skabe de bedste resultater med borgerne og medarbejderne på en måde, der øger arbejdsglæden for jer som ansatte. Med kærlig hilsen, Carl Damm, Maja Rottbøll og Thomas Hessellund Nielsen Strong Bright Hearts Strong Bright Hearts er et netværk af borgere i Århus, der arbejder for at skabe en god udvikling i byen. Der er i dag ca. 240 medlemmer og i de tre år netværket har eksisteret, har kernegruppen bag Strong Bright Hearts arbejdet professionelt med borgerdreven innovation. 7

8 8 DEL 1: DET STORE BILLEDE

9 9

10 DEL 1: DET STORE BILLEDE Hvilken tid er det for bibliotekerne? Det er i det store billede, at vigtigheden af vores arbejde findes. Det er også her vi ser nødvendigheden af, at det er nu vi må handle. Vi har brug for at se meningen af det vi laver i den sammenhæng vi indgår i. Derfor starter vi også med at give et perspektiv på udviklingen i samfundet og dets relevans for bibliotekerne. Bibliotekerne midt i en samfundsmæssig transformation Vi lever i dag midt i en brydningstid, hvor vi skal omstille os fra én samfundsvirkelighed til en anden. Et såkaldt paradigmeskifte. Der findes mange betegnelser for disse paradigmer f.eks. industrisamfund, informationssamfund og innovationssamfund. Betegnelserne er ikke det vigtigste. Det vigtigste er, at vi som samfund befinder os midt i en transformationsproces. Med det samfundsskifte ser vi, at der er brug for nye måder at tænke om tingene på. Vi går fra at se verden som en maskine, en metafor som Newton i sin tid introducerede, til at se verden som værende levende og konstant i forandring. Samfundsskifte Som en del af samfundet befinder bibliotekerne sig også i selvsamme transformationsproces. Ønsker man som bibliotek at bevæge sig over i det paradigme, der har et levende og foranderligt verdenssyn, betyder det bl.a. at: Biblioteket agerer mere som en del af byen At der åbnes op for flere nye samarbejdspartnere og en dialog omkring hvad biblioteket også kan være. At biblioteket både skal varetage sine oprindelige opgaver og udvikle nye tjenester At biblioteket skal skabe plads til, at interessefællesskaber kan bruge biblioteket som samlingspunkt. At biblioteket går i dialog med brugerne om deres ønsker og behov At biblioteket fokuserer på langsigtede handlingsstrategier og bæredygtige initiativer, der skaber varig værdi, så de kan bygges videre på over tid. Det var dette vi arbejdede med at realisere i samarbejdet med Hovedbiblioteket. 10 Fra mekanistisk verdenssyn: At tænke i dele Fokusere på problemer og det der ikke virker Tænke i enten/eller Individet er i fokus Diskussion Korstsigtede handlinger Til et levende og foranderligt verdenssyn: Tænke i helheder og sammenhænge mellem dele. Fokusere på muligheder og potentiale og det der virker Tænke i både/og Fællesskabet er i fokus Gensidig dialog Langsigtede handlinger En ny selvforståelse Der er en udvikling i gang i biblioteksverdenen, som rører ved hele selvforståelsen af, hvad det vil sige at være et bibliotek og at være bibliotekar. Bibliotekerne står overfor opgaven med at finde deres rolle, i den tid vi lever i nu. Frugten af det arbejde skal blive til et klart overblik over, hvad man ønsker at bevare, plus nye ydelser og nye funktioner som biblioteket tilbyder og bidrager med. Med de ydelser og funktioner har bibliotekerne helt klart muligheden for at spille en større rolle i samfundet og den transformation der er i gang. Der er mange, der har brug for hjælp, for ikke at blive hægtet af udviklingen, og mange der ønsker at bidrage mere aktivt til bibliotekets egen udvikling.

11 Hvor passer brugerdreven innovation ind i billedet? Bibliotekerne står med et behov for at finde rigtig gode svar på spørgsmål som: Hvem er vi som bibliotek? Hvad er vores bidrag til samfundet? - Hvad har borgerne brug for NU? Hvem er vi som bibliotekarer og hvad er vores rolle? Hvilke ydelser skal vi yde og hvilke tjenester skal vi ha? Hvordan udvikler vi disse og hvordan formidler vi dem? Det er her brugerdreven innovation kommer ind. Ikke som et svar på de ovenstående spørgsmål, men som en tilgang til at finde svarene. Brugerdreven innovation Hvad er brugerdreven innovation egentlig? Lad os først og fremmest starte med at afklare, at der findes forskellige tilgange til brugerdreven innovation. På den ene side har vi den observerende tilgang, hvor man laver studier af brugernes adfærd og tilrettelægger ydelser eller projekter efter dette. Denne tilgang kommer vi ikke ind på i denne guide. På den anden side har vi den samskabende tilgang til brugerdreven innovation, hvor man i tæt dialog og samarbejde udvikler ydelser og projekter eller andre tiltag. Denne tilgang er baseret på en høj grad af interaktion og udveksling af idéer, synspunkter, behov og ønsker for biblioteket. Hvad handler det om I stedet for at give en definition af begrebet vil vi starte med at beskrive hvad brugerdreven innovation handler om i denne kontekst. Menneskeligt: Først og fremmest så handler det om mennesker, der sammen skal skabe nye løsninger på nuværende og kommende udfordringer for biblioteket. Udvikling er ikke drevet af brugere, men af mennesker som vi kalder brugere. Formår man at mødes på et menneskeligt plan i samarbejdet, er man kommet rigtig godt fra start. Høj grad af engagement: Mennesket er i centrum, og hvis man skal bidrage med sin tid og være med til at drive en god udvikling i samfundet, er det vigtig for engagementet, at relevansen og vigtigheden er synlige i arbejdet. Nye samarbejder: Brugerdreven innovation skabes ofte i samarbejder, der ikke har eksisteret før. For mange af de ansatte er det nyt at involvere borgerne i så høj grad og mange ved ikke, hvordan man gør. For de fleste borgere er det nyt at blive inviteret til at komme med sine idéer, synspunkter og holdninger og måske endda være med i projektteams i bibliotekerne. Udvise tillid: Det forudsætter, at man skaber en tillidsfuld relation mellem borger og bibliotek, der har som grundantagelse, at vi kan stole på hinanden og vil det fælles bedste. F.eks. i kraft af, at man inviterer borgerne ind i arbejde, man normalt holder internt, såsom medarbejdernes projektarbejde. Behov i centrum: Det sætter alle parters behov i centrum af udviklingen af nye tiltag. Ved at involvere borgerne, sikrer man sig, at det, der udvikles, har relevans for de mennesker, det skal gøre en forskel for. Læringsproces: Læringsprocessen er en vigtig del af arbejdet, da det handler om at lære nye måder at samarbejde og samskabe på. Brugerdreven innovation sker, når vi involverer brugerne i udviklingen af biblioteket i større eller mindre grad, for at skabe løsninger på fælles udfordringer også i konstellationer vi ikke har arbejdet i før. Det findes der metoder og værktøjer, der kan hjælpe med, men de er intet værd uden de mennesker, der skal komme frem til nye løsninger sammen. Derfor handler brugerdreven innovation hovedsageligt om relationer. Man kan måske endda sige at brugerdreven innovation handler om, at bibliotekerne indgår i en ny relation til borgerne. 11

12 Det er der nogle borgere og ansatte der er klar til, og andre er ikke. Man må starte med de, der gerne vil og så med tiden lade det sprede sig igennem de gode resultater, der skabes og trygheden der ligger i at have set andre gå først. Relevans for bibliotekerne Men hvorfor i det hele taget arbejde med brugerdreven innovation? Fordi den måde, vi har gjort tingene på, ikke længere har den samme effekt. Besøgstallene falder. Google og internettet har vundet ind stort set overalt. Folk har flere penge til at købe egne medier. Vi har brug for nytænkning. Vi har ikke længere løsningerne på alle vores udfordringer. Vi er nødt til at løse nogle af dem på nye måder; i fællesskab, i dialog. Hvad kan bibliotekerne bruge brugerdreven innovation til? Der er mange muligheder for bibliotekerne. Hvad der giver mening at lave, er selvfølgelig forskelligt fra bibliotek til bibliotek afhængig af størrelse, antal ansatte og den tid, de kan ligge i arbejdet. Brugerdreven innovation kan f.eks. være en hjælp til at: Udvikle nye ydelser Identificere de vigtigste behov at arbejde med i omverdenen Komme i dialog med borgerne Få inspiration til, hvad biblioteket også kan være Få indblik i borgernes reelle behov og ønsker til biblioteket Skabe netværk til borgerne Som deres udviklingsstrategi Værdi i hverdagens arbejde Alle kan arbejde med brugerdreven innovation. Det er blot et spørgsmål om at have åbenheden for at lære at gøre arbejdet på nye måder og med flere grupper af mennesker. Tager man udfordringen til sig, så kan det være med til at øge arbejdsglæden indadtil og kvaliteten af arbejdet udadtil. 12

13 13

14 DEL 2: BIBLIOTEKETS STEMME Kort om Bibliotekets Stemme Samarbejdet mellem Strong Bright Hearts og Slip brugerne løs! blev døbt Bibliotekets Stemme. Det varede fra december 07 til april 08, hvor Strong Bright Hearts arbejdede tæt sammen med projektteamet i hverdagen. Udover projektleder Jannik Mulvad, bestod teamet af Pauline Kerrn-Jespersen (HK medarbejder), Margit Fischer (Bibliotekar) og Sidsel Bech-Petersen (Projekt-konsulent). I den sidste måned fik vi følgeskab af David Gråbæk (studentermedhjælper). Formålet med Bibliotekets Stemme var at oplære projektteamet for Slip Brugerne Løs, i selv at kunne udvikle, designe og afvikle den slags workshops vi har afholdt igennem Strong Bright Hearts. Målet var at afvikle en række workshops i samarbejde med borgerne, der alle havde det fælles fokus at udfolde bibliotekets potentiale. Til disse workshops var der en livlig dialog blandt borgere og medarbejdere. Deltagerne var fra 20 til 83 år og alle indgik i dialogen på lige plan. Der har været en gennemgående positiv respons på den mere involverende tilgang, som størstedelen af deltagerne har fundet inspirerende. Forløbet vi gennemgik Vi afviklede 5 workshops, internt såvel som eksternt, med forskellige deltagergrupper. Fra interne projektmøder, til brugerdreven innovationworkshops om udvikling af konkrete tilbud. Følgende er et overblik over, hvad vi lavede, hvilke spørgsmål andre biblioteker også kunne have glæde af at stille sig selv og de resultater vi fik ud af det : Projektreview Vi lavede en Village Square for projektmedarbejdere på Hovedbiblioteket og inviterede brugere, der bidrog med sparring til bibliotekets egne projekter: Hvordan kan borgerne blive en del af vores interne møder? -> Sikre at vi er på rette vej med projekterne ved sparring fra og udvikling med brugere 30.01: Workshop baseret på Appreciative Inquiry Transformation af bibliotekets projektrum. Workshop for medarbejdere engageret i projekter, og som derigennem bruger projektrummene: Hvordan kan vi selv få gavn af at inddrage vores medarbejdere i vores arbejde? -> Skabe den arbejdsplads vi selv ønsker Hvad kom der ud af det: Nogle projektrum, som passer til de behov, som de forskellige projektteams har, så de bl.a. er inspirerende, fleksible, har mange opbevarings- og ophængningsmuligheder, og opfordrer til at tænke stort og være kreative : Village Square Torv, hvor alle med idéer eller projekter kan få sparring og hjælp til at komme videre med arbejdet: Hvordan kan biblioteket skabe rammer for udfoldelsen af borgernes idéer og initiativer? Hvordan kan biblioteket få indblik i hvad der optager borgerne og deres behov? -> Forståelse for hvad der rører sig blandt borgerne, samt mulighed for at indgå samarbejde med interessante initiativer. Hvad kom der ud af det: Blev et forum for byen, hvor projektmagere og ildsjæle kom og deltog. Dette kunne være et af bibliotekets fremtidige roller i samfundet. 14

15 27.03: Kompetencecenter -workshop 1 Hvad er Hovedbibliotekets rolle i samfundet? Hvordan kan borgerne og medarbejderne udvikle nye tilbud sammen? -> Tilbud baseret på borgernes behov Hvad kom der ud af det: Det blev klart hvilken rolle deltagerne godt kunne tænke sig, at biblioteket har i fremtiden, og ud fra det kunne vi designe workshop del : Kompetencecenter -workshop 2 Hvilke evner har borgerne og medarbejderne gavn af at hjælpe hinanden med at tilegne sig? Hvilke kompetencer er der brug for i samfundet? Hvordan ser stedet ud, der bedst kan understøtte den interaktion, der skal til? Der er kommet adskillige resultater ud af disse workshops: Et forvandlet projektrum, som folk står i kø for at benytte. Nye idéer til kulturelle ydelser. Et nyt samarbejde mellem Frontløberne og Mindspot projektet på Hovedbiblioteket i Århus. En projektgruppe, der kan arbejde med de metoder, der er beskrevet i denne publikation, plus meget andet. Der kom folk ned på hovedbiblioteket, der aldrig har været der før. Konkret input til Hovedbiblioteket i Århus, så de kan forme deres nye kompetencecenter ud fra brugernes og bibliotekarernes drømme og behov. Disse workshops var alle baseret på dialogværktøjer, der anvendes af NGO er, virksomheder og institutioner verden over. Disse vil blive beskrevet mere i detaljen i næste del af guiden. 15

16 16

17 17

18 DEL 3: METODERNE I denne del af guiden vil vi præsentere dig for de metoder, vi har brugt i Bibliotekets Stemme. Først vil vi gennemgå, hvad der er grundlæggende for dem, bagefter vil vi dykke ned i hver enkelt af dem. Grundlæggende for metoderne Vi arbejdede med World Café, Appreciative Inquiry og Village Square, som alle er dialogfremmende metoder, der er baseret på et menneskesyn, hvor alle mennesker er ressourcefulde, unikke og har noget på hjerte. Det grundlæggende princip er samskabelse, hvilket betyder, at det er dig som deltager, der skaber resultaterne sammen med andre. En workshop baseret på disse metoder kan vare et par timer, hvor man indgår i en konstruktiv samtale opdelt i mindre grupper ud fra brændende spørgsmål eller temaer, der er relevante for den udfordring eller det behov, som gør at vi er samlet. Godt at vide om metoderne World Café og Appreciative Inquiry s 4Dmodel egner sig godt til workshops, hvor biblioteket selv sætter agendaen for dagen. Her samler borgerne sig omkring at hjælpe biblioteket på en måde, der også gavner dem selv. Village Square er en måde at mødes på, hvor borgerne har mulighed for at skabe deres egen dagsorden. Dette er en god måde hvorpå biblioteket kan åbne sig ud mod byen og lade borgerne definere indholdet. Det stærke ved disse metoder er netop, at de er brugerdrevne, dvs. resultaterne bliver skabt fordi deltagerne brænder for temaerne og muligheden for sammen at bidrage til en positiv udvikling. Derfor er det vigtigt, at det komplekse tema, man ønsker at behandle, har en relevans og vigtighed for de mennesker man inviterer, og at de føler sig velkomne og godt tilpas i de rammer man skaber. Som arrangør af sådanne workshops får man relevant viden omkring det ønskede emne, som man på ingen måde kunne være kommet frem til uden den mangfoldighed af mennesker og perspektiver, der er til stede i en workshop, hvor mennesker med interesse for emnet er mødt op. Som deltager ved disse workshops får man indflydelse, inspiration, nye vinkler på emnerne, muligheden for at bidrage til en god udvikling og dele hvad man selv brænder for, og man møder andre, der interesserer sig for det samme. Det kræver ingen forhåndskundskaber at kunne deltage, blot ønsket om at være med til at skabe noget, der virker endnu bedre. Grundlæggende antagelser: Alle mennesker har noget på hjerte, noget de brænder for Innovation sker kun, hvis vi er undersøgende og tillader os selv og hinanden at være uvidende Vi mødes som mennesker, ikke som titler eller roller (du er ikke bruger eller bibliotekar du er menneske) Alle mennesker er kreative, ressourcefulde, unikke og modige Gennem samskabelse kan vi sammen skabe den fremtid, vi ønsker at se ske Ved at fokusere på det der virker, får vi naturligt mere af det 18

19 World Café Vi lavede to World Caféer på Hovedbiblioteket i Århus i løbet af vores samarbejde. I første café fokuserede vi på at undersøge bibliotekernes rolle i samfundet, (nu og fremover) for derigennem på anden café at kunne skabe fundamentet for et kompetencecenter, der tager afsæt i nuet, men potentielt kan støtte samfundet bedst muligt i udviklingen fremover. Hvor mange kan være med og hvor lang tid tager det? Alt efter hvilket slags resultat man ønsker, kan man invitere mellem 12 og op til flere hundrede personer. En café kan tage fra få timer til flere dage alt efter antal spørgsmål og graden af fordybelse man ønsker. Forudsætninger Alle bidrager på lige fod, og indstillingen er, at den indsigt og visdom, der er brug for, findes imellem os. Det er hér, at Bibliotekets Stemme kan komme til udtryk igennem mangfoldigheden, i kraft af, at den enkelte deltager bidrager med sit syn på, hvad der er vigtigt for bibliblioteket nu. Dem der kommer, er dem der føler sig kaldt til opgaven, og er derfor de rette til at varetage den. Viljen til at føre en god dialog skal være til stede. Her er nogle eksempler på hvad der kendetegner god dialog: God Dialog Har til mål at finde fælles grund og forståelse Giver mulighed for undersøgelse af egne holdninger Der bygges på hinandens idéer og udsagn Dårlig diskussion Man er i opposition, laveste fællesnævner findes gennem konflikt Målet er at vinde Der lyttes efter andres mangler, for at forstærke egne argumenter Metoden World Café-metoden er skabt af Juanita Brown og David Isaacs. De så en enorm gavn i at tale om vigtige emner og brændende spørgsmål indenfor de uformelle, trygge og kærlige rammer, som en café kan tilbyde. Hvornår gavner metoden? Den er specielt gavnlig, når vi gennem samtaler ønsker at undersøge, fordybe, lære og forstå mere om de komplekse udfordringer og brændende spørgsmål, der optager os. Metoden er en mulighed for at lade systemet se sig selv, dvs. at den enkelte får indblik i hvad deltagerne er optaget af som helhed. For at fordre den gode dialog, er der lavet en World Café Etikette, der består af syv punkter, som man kan vælge at præsentere til en café, eventuelt med egne eller deltagernes bidrag. De syv punkter har til formål at hjælpe det enkelte menneske med at understøtte den gode dialog: 19

20 World Café Etikette Fokusér på det væsentlige (hvad er formålet med i dag, hvad har liv?) Bidrag med dine tanker (lad være med at holde tilbage) Tal med både hjerne og hjerte (hvad har du på hjerte?) Lyt for at forstå (ikke for at finde de andres svagheder, men kvaliteterne) Sammenkæd og forbind idéer (fra de forskellige borde og mennesker du møder) Lyt sammen efter indsigter og dybere spørgsmål (det er her, guldet er) Leg, skitsér, tegn på papirdugene (nogle folk kan bedre forklare sig visuelt) Der opstår først en god, produktiv samtale, når emnet eller spørgsmålet, der skal undersøges, har en tilstrækkelig relevans og vigtighed for samfundet i dag. Først dér kan det tiltrække borgerne, da de kan se værdien for dem selv og andre. Værtsrollen Som vært fokuserer man på at skabe den trygge og kærlige ramme, hvor hver deltager føler sig velkommen. Derigennem viser man også respekt for den tid, deltagerne kommer og bidrager med til processen. Sådan gør du konkret Lokalet udsmykkes som en café, med stearinlys, blomster, kunst og runde borde; 4 deltagere sætter sig ved hvert bord. Hvert bord vælger en vært, der bliver siddende gennem alle runderne. Værten er ansvarlig for at opsamle og opsummere essenserne af samtalerne. Planlæg 3-4 fortløbende samtalerunder der hver varer minutter. Ved starten af hver runde bliver der stillet et nyt spørgsmål og alle undtagen værten rejser sig og finder et nyt bord med deltagere, de endnu ikke har siddet sammen med. Værten opsamler essensen af samtalerne, og deler dem i plenum i slutningen af en runde eller giver dem videre i starten af nye runder, for at muliggøre synergien. I sidste runde kan man lade folk gå tilbage til deres oprindelige bord, for dér at sammenfatte deres idéer, se hvor langt de er kommet eller sortere og konkretisere dagens indhold. Lad folk dele deres indsigter i plenum efter sidste runde. Her kan ledes efter dybere mønstre, mening og måske opgaver, for derefter at bryde ud i arbejdsgrupper. 20

21 Fem fantastiske tips til at skabe en god World Café: Et inspirationsoplæg kan hjælpe alle til at få løftet perspektivet, samt at have nogle grundforudsætninger at tale ud fra Man kan lade kunstnere give deres bidrag til stemningen med deres kunstværker. Musikere eller musik i baggrunden kan hjælpe folk med at tune ind og skabe en hyggelig atmosfære. Kaffe, te, vand og frugt og grønt er godt som brain food og er også udtryk for, at værten gerne vil give noget tilbage. Lad hele rammen reflektere, at det ikke handler om, at værten skal suge viden og indsigt til sig, men at vi sammen skaber noget, der er større end det, vi som individer er i stand til. Spørgsmålene Det er en sand kunst at definere gode spørgsmål. Det kan man øve sig på hele livet, og altid blive skarpere og bedre til. Der er flere forskellige kategorier af spørgsmål. Disse kategorier vil vi ikke gennemgå her, men i stedet fokusere på det, der er relevant for World Café. Fælles for alle spørgsmålene er, at de ikke kan besvares med ja/nej eller enten/eller. Gode spørgsmål Inspirerer til bidrag Fokuserer Udfordrer Giver energi Åbner op for nye tanker Giver lyst til at deltage i samtalen I en World Café starter man ofte med et spørgsmål, der åbner op for samtalen, hvor alle ved bordet har mulighed for at dele deres holdning til temaet eller f.eks en god historie. Når der er åbnet op for dialogen og deltagerne føler sig mere trygge ved værterne og hinanden, er det en god idé at gå over til de generative spørgsmål, der skaber nye idéer, perspektiver, sætter lys på behov eller drømme, hvis det er det, man ønsker. Generative spørgsmål starter oftest med hvad, eller hvordan. Eksempler på generative eller spørgsmål: Hvad kunne biblioteket igennem en ny børneafdeling bidrage med til samfundet fremover? Hvad ser du at bibliotekets rolle er i samfundet i dag? I næste fase kan det være en god idé at evaluere, sortere, opsummere og konkretisere resultaterne af den generative fase, så de er nemmere at bruge i resten af processen. Eksempler på disse spørgsmål: Udfra de samtaler, vi har haft i dag: Hvad er nu vigtigt for at skabe den bedste børneafdeling i verden? Hvilke tre kvaliteter er de vigtigste, og hvorfor? Til sidst er det en god idé at runde workshoppen af, f.eks med et afrundende spørgsmål, som alle deltagerne har muligheden for at give deres bud på i plenum. Det er selvfølgelig essentielt, at spørgsmålsrækken danner en naturlig helhed ift. temaet. Så man både har de åbnende, uddybende og sammenfattende spørgsmål med i designet. Historien... Da vi lavede den første dialogcafé bad vi til sidst folk om at svare på spørgsmålet: hvad tager I med hjem?. Der kom mange spændende, opløftende svar. En sagde en fantastisk oplevelse. En anden borger sagde et helt nyt billede af biblioteket, der virker som een af de mest spændende nutidige institutioner man kan arbejde i. Det gjorde et stort indtryk for flere medarbejdere at høre dette, hvilket de fortalte, da det blev deres tur. 21

22 Appreciative Inquiry værdsættende undersøgelse Vi lavede en workshop på Hovedbiblioteket i Århus, som havde til mål at forvandle to interne projektrum på Hovedbiblioteket, baseret på de ønsker og drømme og konkrete behov, som brugerne af projektrummene havde. Workshoppen var baseret på Appreciative Inquiry (på dansk kaldet værdsættende undersøgelse eller anerkendende tilgang) skabt af David Cooperrider og Diana Whitney. 4D-modellen Selve forløbet af AI-processen er bygget op omkring 4D modellen. De fire D`er hentet fra ordene: discovery, dream, design og destiny, som betegner de fire hovedfaser i AI-processen. Der sættes fokus på det, som skaber værdi og mulighed for vækst. Med det udgangspunkt gennemløber undersøgelsen de fire faser, således at der bygges bro mellem det bedste af det, som allerede er og den mest attraktive drøm for fremtiden. 22 Metoden Appreciative Inquiry er egentlig to ting: det er en livsfilosofi som kort sagt handler om at fokusere på det der virker (succeserne), så det kan vokse. Derudover er det også en konkret metode, man kan bruge, når man skal lave forandringsprocesser i en organisation. Vi har brugt metoden til at designe en workshop og lave interviews, og vil i dette afsnit fortælle mere om 4D-modellen, der har dannet grundlaget for arbejdet. Discovery opdagelsesfasen: Deltagerne fortæller om deres egne erfaringer, her gives et eksempel på hvordan det kan gøres: Fortæl om en oplevelse i forbindelse med dit arbejde, hvor du oplevede, at samarbejdet fungerede rigtigt godt. Hvad lavede du? Hvem arbejdede du sammen? Hvad gjorde netop dette samarbejde til noget helt særligt? Hvad gjorde du selv anderledes? Hvad gjorde vi? I Discovery-fasen lavede vi en interviewdel, hvor deltagerne blev delt op i grupper med to personer i hver, hvorefter de skulle interviewe hinanden ud fra et interviewskema vi havde lavet med 3 spørgsmål på Fortæl om en situation du har oplevet i et gruppearbejde (i arbejdslivet eller fritiden), hvor du følte dig allermest i live eller engageret. - Hvad gjorde det muligt? - Hvilke farver, lugte og lyde kan du huske fra omgivelserne? Ud fra det du har fortalt, hvilke tre kvaliteter er så de vigtigste, som skal være til stede i projektrummene, for at de bedst kan støtte og give endnu mere liv til arbejdet her på hovedbiblioteket?

23 Dream drømmefasen: I drømmefasen drømmes der om den ønskede fremtid. Det er en invitation for alle deltagere til at løfte perspektiverne, bruge deres forestillingsevne og til at tale om, hvordan deres organisation kunne se ud, hvis styrkerne og mulighederne dannede grundlaget for den videre udvikling. Hvad gjorde vi? I drømmefasen bad vi folk om at tegne projektrummene, som hver enkelt ønskede at de skulle være, baseret på tre kvaliteter, som de anså for vigtigst at have til stede i rummet (altså uden at tænke på økonomi, rumstørrelser og andre mulige hindringer). Ud af denne fase fik vi tegninger med folks drømme og håb, hvorpå der var skrevet de tre kvaliteter, de havde taget udgangspunkt i. Design Broen imellem drøm og virkelighed Designfasen følger op på drømmefasen. Her omsættes drømmene til noget brugbart. Det kan være alt fra udfordrende udsagn der kan tages videre i organisationen til en konkret plantegning over hvordan et kontor skal indrettes. Hvad gjorde vi? I designfasen, der lå efter selve workshoppen, mødtes tre af os to fra workshopteamet og en deltager fra workshoppen, som brændte for at være med i det videre forløb alle tre daglige brugere af projektrummet. Vi så på udbyttet af workshoppen, tegningerne og kvaliteterne, og sorterede dem ud fra hvilke gentagelser der var i tegningerne. Det blev klart at der var nogle grundlæggende kvaliteter og funktioner/møbler, som alle brugerne efterlyste, f.eks mere uformelle og hyggelige mødesteder, mere legende og inspirerende atmosfære og mere opbevaringsplads. Ud fra det kunne vi designe det endelige rum ud fra en plantegning over de to rum, hvor møbler og funktionsområder var tegnet ind. sig motiverede og inspirerede til at tage skæbnen i deres egen hånd og at organisationen støtter op om at det kan lade sig gøre. Hvad gjorde vi? I realiseringsfasen var vi samme gruppe af tre, som brændte for at forvandle projektrummene. Vi købte og bestilte møbler, fandt tapeter, lavede en oversigt over alt det praktiske der skulle gøres, og afsatte to dage, hvor selve forvandlingen skulle finde sted. Vi engagerede nogle flere til at hjælpe os med at tapetsere, samle møbler og lave andet praktisk, og havde to hyggelige, praktiske dage sammen. Hvordan brugte vi metoden? Vi valgte kun at involvere brugerne i de to første faser, og herefter at arbejde videre med designfasen og realiseringsfasen i en lille arbejdsgruppe. Det gjorde vi fordi det var det mest effektive ift. tid og ressourcer. Hvornår skal man ikke bruge metoden? Hvis det eksempelvis allerede er besluttet, hvad der skal laves i sidste ende af et projekt. Det vil betyde, at der ikke er reel åbenhed for de idéer og inputs, som kommer frem, og det er IKKE brugerdreven innovation. Med andre ord: der skal være et reelt behov! Hvor mange kan være med og hvor lang tid tager det? I princippet kan man være alt fra 2 til flere hundrede deltagere På Hovedbiblioteketregnede var vi ca. 15. Det er værd at vide, at færre deltagere gør det lettere for alle at høre hinandens gode historier og dele oplevelser undervejs, hvilket kan være en styrke. En workshop kan vare fra to timer til flere dage, alt efter temaets kompleksitet og antallet af deltagere. Normalt ville man afsætte 4-6 timer. Destiny realiseringsfasen: Tidligere kaldte man denne fase for Delivery; afleveringsfasen, og fokuserede meget på handlingsplaner og implementeringsstrategier, men det viste sig at det var langt mere effektivt, når der opstod en inspireret og engageret gruppe, som selv tog handling. Så den videre skæbne af projektet afhænger af at folk føler 23

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Mødeledelse der gør en forskel - lær at tilrettelægge og afholde effektive møder. Gentofte Hovedbibliotek Den 17. november 2011

Mødeledelse der gør en forskel - lær at tilrettelægge og afholde effektive møder. Gentofte Hovedbibliotek Den 17. november 2011 Mødeledelse der gør en forskel - lær at tilrettelægge og afholde effektive møder Gentofte Hovedbibliotek Den 17. november 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse Selvevaluering dine erfaringer med ledelse Velkommen Velkommen til din selvevaluering, som skal understøtte dine overvejelser omkring lederrollen. Selvevalueringen har to formål: Dels at give dig en introduktion

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

HR-STRATEGI TRIVSELSMÅLINGER. Metoder. Forslag til metoder

HR-STRATEGI TRIVSELSMÅLINGER. Metoder. Forslag til metoder Metoder Forslag til metoder Refleksion over værdierne i politikken for attraktiv arbejdsplads 10 livgivende faktorer Japansk konsensusmetode Associations-metode AI (Appreciative Inquiry) - byg fremtiden

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby v/ Ryslinge Innovationshøjskole RUDME-MODELLEN - introduktion I den lille landsby Rudme har man

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

Vision for læring og dannelse

Vision for læring og dannelse 13-32036 / April 2014 Børn og Unge Svendborg Kommune Indledning Udvalget for Børn og Unge har beskrevet deres vision for læring og dannelse i Svendborg Kommune. Visionen er en ledestjerne, som arbejdet

Læs mere

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE LEDELSESGRUNDLAG DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG Vi vil være det bedste og mest ansvarlige sted at handle og arbejde. Denne ambitiøse vision skal Coopfamiliens cirka 3.800 ledere gøre til virkelighed

Læs mere

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Rapport 1 Nordfyns Kommune var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt om medindflydelse

Læs mere

Det vi gør godt og gerne vil kendes på

Det vi gør godt og gerne vil kendes på TEMA Stress Værktøj 5 Det vi gør godt og gerne vil kendes på Sådan finder I sammenhængen mellem hverdag og vision 1 Indhold Introduktion Processen Lav et oplæg til at indlede processen Mening og sammenhæng

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE 010-2015 FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE LEJRE MUSIKSKOLES MISSION: At give den enkelte elev instrumentale og/eller vokale færdigheder, udvikle et universelt sprog, til personlig musikalsk udfoldelse, individuelt

Læs mere

Assertiv kommunikation hos os

Assertiv kommunikation hos os Assertiv kommunikation hos os Formål: Varighed: Deltagere: Formålet med øvelsen er at introducere en virksom tilgang til kommunikation, der kan styrke den enkeltes evne til og mod på at udtrykke følelser,

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Bueskyttens læring til lederne

Bueskyttens læring til lederne 1 Bueskyttens læring til lederne Vi sad 3500 ledere nede i konferencesalen, da han pludselig dukkede op på scenen foran os med en stor konkurrencebue. Han lagde en pil på, trak linen og pilen baglæns alt

Læs mere

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk

Læs mere

Brænd igennem med dit budskab

Brænd igennem med dit budskab Brænd igennem med dit budskab - et redskabskursus i formidling og kommunikation Gentofte Hovedbibliotek Den 27. april 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver klædt

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

SOMMER-SYMPOSIUM GRAFISK FACILITERING: VIDENDELING, TRÆNING OG INSPIRATION 29. JUNI OG 30. JUNI. Forslag til overnatning.

SOMMER-SYMPOSIUM GRAFISK FACILITERING: VIDENDELING, TRÆNING OG INSPIRATION 29. JUNI OG 30. JUNI. Forslag til overnatning. SOMMER-SYMPOSIUM GRAFISK FACILITERING: VIDENDELING, TRÆNING OG INSPIRATION 29. JUNI OG 30. JUNI. Du er inviteret til to dages sommer-symposium - en fordybelse i feltet grafisk facilitering. Dagene bliver

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Om Appreciative Inquiry - succeshistorier som udviklingsressource. Vil vi gøre mindre af det, som ikke virker eller mere af det, som virker?

Om Appreciative Inquiry - succeshistorier som udviklingsressource. Vil vi gøre mindre af det, som ikke virker eller mere af det, som virker? Om Appreciative Inquiry - succeshistorier som udviklingsressource Tid er ikke noget, der går. Det er noget, der kommer. Taler I om ressourcer eller mangler i jeres organisation? Er glasset halvtomt eller

Læs mere

Formidling der brænder igennem

Formidling der brænder igennem Formidling der brænder igennem 1. møde, den relationelle formidling Gentofte Hovedbibliotek Den 3. april 2012 Amalie Jeanne Formål med Udviklingsforummet Er at sætte fokus på formidling i biblioteket både

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

MUS-GUIDEN. Læs op på MUS her:

MUS-GUIDEN. Læs op på MUS her: MUS-GUIDEN Vi har her samlet artikler og værktøjer om medarbejderudviklingssamtaler og gruppe- og teamudviklingssamtaler til dig, der vil læse op inden du skal holde samtaler med dine medarbejdere. Materialet

Læs mere

www.megetbedremoeder.dk Manual udgivet af Projekt Arbejdsglæde

www.megetbedremoeder.dk Manual udgivet af Projekt Arbejdsglæde www.megetbedremoeder.dk Manual udgivet af Projekt Arbejdsglæde Mødetavle.indd 1 08-09-2011 21:28:44 Indhold Rulles sammen med tryksiden udad Intro Emne Resultat Check-in Tid Start / slut Pause / pauser

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Projektet er støttet af:

Projektet er støttet af: Projektet er støttet af: Hvordan kan folkebiblioteket få en rolle i forhold til skolereformen? Hvordan kan vi arbejde med unges digitale dannelse? Hvordan designer vi læringsforløb målrettet understøttende

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide TRUS - TR-udviklingssamtale Guide Oktober 2010 (revideret 12.12.11) Denne guide sendes til TR i god tid forud for TRUS Indholdsfortegnelse 1. Velkommen til TR-udviklingssamtalen (TRUS)... 3 2. Formål...

Læs mere

Lean Construction -DK

Lean Construction -DK Lean Construction -DK Hvad er Medarbejderdreven Innovation og hvordan kan det bruges i byggeriet? 1. november 2007 Claus Homann Inddragelse af (hele) medarbejdere en klar tendens Fra hænder til hænder,

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 10.15-10.30 PAUSE 11.45 FROKOST En indføring i grundlæggende

Læs mere

Design af den gode mødeproces. Projektledermøde april 2014

Design af den gode mødeproces. Projektledermøde april 2014 ? Design af den gode mødeproces Projektledermøde april 2014 Oplæg om god mødeledelse og procesværktøjer v/ Anette Kristensen - Promentum A/S ank@promentum.dk 2684 6444 Dårlige processer Resulterer i dårlige

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål:

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: 10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: Hvordan skaber vi et endnu bedre ungeliv i Egedal? Inddragelse af unge Strategimålet Ung i Egedal har fokus på de 13-25 årige i 2014-2017. Som

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at:

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at: Hånden på hjertet hvor gode er de møder I holder? Går deltagerne fra møderne og er helt høje fordi der var en super stemning, de fik lov til at bidrage med en masse gode ideer og der blev produceret noget

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

At gøre værdier. SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod

At gøre værdier. SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod At gøre værdier SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod Værdier i klubarbejdet Fortæl om en succesoplevelse fra klubben - hvor det lykkes at udvikle

Læs mere

Ekstraordinære organisationer

Ekstraordinære organisationer Ekstraordinære organisationer Vi har brug for organisationer og ledere, der tager stilling til den verden og den tid, vi bevæger os i. Det mener Roxana Kia, som bl.a. er instruktør og kaospilot, og som

Læs mere

Vanebryderuddannelsen 2011 5,43. Styrk virksomhedens udvikling igennem nytænkning. København den 10. november 2010.

Vanebryderuddannelsen 2011 5,43. Styrk virksomhedens udvikling igennem nytænkning. København den 10. november 2010. Vanebryderuddannelsen 2011 København den 10. november 2010 Det er nødvendigt at bryde vaner for at få succes Ulrik Wilbek Styrk virksomhedens udvikling igennem nytænkning Målet med udviklingsforløbet er,

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Vis udskrift: "360 graders ledervurdering_pilot"

Vis udskrift: 360 graders ledervurdering_pilot Vis udskrift: "360 ers ledervurdering_pilot" Side 1 af 6 0% 0% 100% Vejledning til ledervurdering Dette spørgeskema danner baggrund for Ikast-Brande Kommunes 360-ers ledervurdering. Besvarelsen skal bygge

Læs mere

Det Danske Spejderkorps styrker anerkendende ledelse og kommunikation blandt børn og voksne. Hvad er vores næste skridt i DDS?

Det Danske Spejderkorps styrker anerkendende ledelse og kommunikation blandt børn og voksne. Hvad er vores næste skridt i DDS? Det Danske Spejderkorps styrker anerkendende ledelse og kommunikation blandt børn og voksne Hvad er vores næste skridt i DDS? Divisionsledelsesstævne januar 2011 Formål med dette oplæg Give et overblik

Læs mere

Undervisning af frontpersonale i tidlig opsporende samtale om alkohol

Undervisning af frontpersonale i tidlig opsporende samtale om alkohol Undervisning af frontpersonale i tidlig opsporende samtale om alkohol Sund By Netværket Anne Mette Skovsen ams@promentum.dk Tel: 2093 3515 Formiddagens program Lidt om gode processer Nogle teknikker, der

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB MODELLEN HVAD ER KIE-MODELLEN? KIE-modellen er et pædagogisk, didaktisk redskab til planlægning af innovativ læring. Modellen kan bruges til at beskrive og styre

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Den udvidede koncertoplevelse

Den udvidede koncertoplevelse Den udvidede koncertoplevelse Denne artikel er skrevet på baggrund af produktspecialet i oplevelsesøkonomi v/ Aarhus Universitet: Den udvidede koncertoplevelse. Specialet er udarbejdet af Cand. Mag. i

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Præsentation Susanne Lindeløv Louise Okon Willie Akantus Trivsel og sundhed Integration Ledige og opsagte Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Et projekt støttet af

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Fashion Accelerator Mentor/mentee-samarbejdet

Fashion Accelerator Mentor/mentee-samarbejdet Formål dagen Fashion Accelerator Mentor/mentee-samarbejdet Kick-off 25. februar 2010 Kirsten M. Poulsen AT SKABE FUNDAMENT for mentor/mentee-samarbejdet for netværket for at opnå et godt udbytte af programmet

Læs mere