Design af et webbaseret IT-undervisningsprodukt til apopleksiramte

Transkript

1 7. januar 2005 Masteruddannelsen i IKT og Læring Modul 2 kursus 3: HCI og systemudvikling Design af et webbaseret IT-undervisningsprodukt til apopleksiramte Udført af: Lisbet Kühn Gitte Søgaard og Bjarne Bo Christensen 8 sider ( tegn)

2 Indhold 1. Indledning Forundersøgelse... 2 Formål, metodevalg og begrundelse... 2 Analyse af forundersøgelsens resultater... 3 Konklusion Udvikling af designskitser... 4 Struktur... 4 Modalitet... 4 Grafik Test af designskitser og konsekvenser for prototypen... 5 Valg af testmetode... 5 Udvikling fra skitse til prototype Test af prototype Konklusion og perspektivering Ordforklaringer Litteraturliste... 11

3 1. Indledning Udgangspunktet for denne opgave er design af et website med vægt på forundersøgelse, udarbejdelse af prototype samt test og evaluering. Da vi alle i gruppen er undervisere, var det vores ønske at udvikle et webbaseret undervisningsmateriale til en målgruppe, som en af os til daglig beskæftiger sig med. Vi kontaktede en ergoterapeut, som underviser hjerneskadede i IT. Flere er apopleksiramte 1 og har forskellige problemer i forhold til computeren, men fælles for dem er, at de deltager i et kursus, som specielt er målrettet dem, og hvor de kan vælge at arbejde med tekstbehandling, billedbehandling, eller Internettet alt efter interesser og behov. Vi har valgt at lave en prototype til et webbaseret læringsprodukt, der kan understøtte den daglige undervisning i IKT af apopleksiramte såvel som denne gruppes behov for repetition og selvstudier. Vores læringsprodukt skal tage udgangspunkt i målgruppens anvendte IT-produkter: Word (tekstbehandling), Ofir ( ), Picture It (billedbehandling) og Google (søgning på nettet) Dette har ført frem til følgende problemformulering: Hvordan kan man på baggrund af en forundersøgelse og test af designskitser udvikle en webbaseret prototype til apopleksiramte, der understøtter selvstudie og undervisning i IT, og som i grafik, modalitet og struktur tager hensyn til målgruppens særlige behov? Vores udgangspunkt er en brugercentreret tilgang, og vi opfatter design og udvikling af en prototype som en iterativ proces. Derfor har vi valgt at bruge metoden, som skitseres i Interaction design: Beyond Human-Computer Interaction (Preece m.fl. 2002). Her beskrives tre principper for interaktionsdesign: Tidlig fokusering på brugere og deres behov Empiriske målinger Iterativt design Forundersøgelsen fokuserer på målgruppens behov, og resultatet udgør grundlaget for udarbejdelse af designskitser. Efterfølgende testes disse af målgruppen, og resultatet af testen danner basis for opbygning af prototypen, som til sidst testes og evalueres. Afslutningsvis vil vi foretage en evaluering af de valgte metoder og deres anvendelighed i forhold til løsning af vores opgave. 1 Se bilag 1 Side 1

4 2. Forundersøgelse Formål, metodevalg og begrundelse Formålet med forundersøgelsen var at undersøge apopleksiramtes særlige behov i interaktion med brugergrænseflader, og kravet var at metoden skulle være brugercentreret. Blomberg m.fl. diskuterer i Ethnographic Field Methods and Their Relation to Design mulighederne for at anvende en etnografisk tilgang i designprocessen. De beskriver fire principper i etnografisk arbejde: Undersøgelser foretages i de observeredes vante omgivelser Adfærd tolkes ud fra den sociale kontekst, den finder sted i Fokus er på hvad folk gør frem for hvad de siger, de gør Verden forstås fra de undersøgtes synsvinkel Tilgangen er især relevant for designprocessen, fordi den giver en forståelse af, hvordan forskellige brugergrænseflader eller andre former for design i praksis anvendes af brugerne. Hermed undgår man også at påtvinge brugerne funktionaliteter, der ikke er relevante. (Blomberg m.fl. 1993) Af ressourcemæssige årsager, men også for at gøre forundersøgelsen så relevant for designprocessen som muligt, valgte vi indenfor den etnografiske tilgang at lave korte målrettede deltagerobservationer af i alt tre timers varighed. Fokus var kursisternes interaktion med brugergrænseflader 2. Målgruppens særlige problematik med manglende sprog og kognitive skader, havde også betydning for valg af metode. Interviews og samtaler med kursisterne var kun i begrænset omfang muligt, hvilket betød, at vi ikke udelukkende kunne forlade os på indsamling af mundtlige udsagn. Som dokumentation af observationerne tog vi notater og optog video. Notaterne blev brugt til at beskrive observationerne, og blev senere analyseret i lighed med videooptagelserne. Videooptagelserne var, pga. kursisternes manglende sprog, vigtige for analysen af interaktionen mellem kursist og brugergrænseflade, og optagelserne blev lavet så både navigeringen på skærmen, og brugernes reaktioner kunne beskrives og analyseres. Efter deltagerobservationerne lavede vi et interview med underviseren på kursusstedet, da vi havde behov for at understøtte og kontekstualisere de øvrige data. Fokus for interviewet var underviserens viden om målgruppens problemer ved brug af IKT. 2 Se Preece m.fl for en gennemgang af korte målrettede undersøgelser, benævnt som contextual inquiry. Side 2

5 Analyse af forundersøgelsens resultater Kursisterne arbejdede med individuelle opgaver i for eksempel billed- eller mailprogram. Undervisningen var individuel og meget struktureret blandt andet ved hjælp af skriftlige, punktopstillede instruktioner. Observationerne og analysen af videoen viste, at: popupeffekter og rolldownmenuer skabte forvirring skift mellem programmer var meget problematiske og ofte medførte, at kursisterne gik i stå eller skulle guides verbalt tydelige knapper med faste placeringer og tekst lettede kursisternes arbejde genkendelighed og rutinehandlinger fungerede godt, mens nye opgaver skulle vises og forklares gentagne gange Interviewet med underviseren bragte følgende undervisningsprincipper og erfaringer frem i lyset: Alle instruktioner skal være korte, tydelige og konkrete Vigtige ord skal fremhæves Nye funktioner skal vises på computeren og gennemgås på skrift Kursisterne skal guides mundtligt, når de prøver en ny funktion Rutiner skal indarbejdes, inden kursisten går videre til noget nyt Kursisterne skal kun benytte et program ad gangen Opgaver skal være produktorienterede Opgaver skal tage udgangspunkt i kursisternes interesser Hun pointerede, at et design til apopleksiramte efter hendes mening skal formuleres i et klart, enkelt sprog skal benytte nummereret punktopstilling skal anvende både tekst og billede til alle former for information skal have en let genkendelig, gennemgående struktur Konklusion Som konklusion på de relevante dele af forundersøgelsen opstiller vi følgende krav til designskitserne: Skitserne skal have en enkel, gennemskuelig struktur Siderne skal have fælles, genkendelige træk Teksterne skal være korte, præcise og punktvis opstillede , tekst, billeder og søgning på Internet skal gennemgås separat Repetition skal være let tilgængelig Der skal være høj grad af redundans Informationer skal præsenteres vha. flere modaliteter Side 3

6 3. Udvikling af designskitser Som udgangspunkt for skitserne 3 havde vi dels ovenstående krav og dels ønsket om at skabe et produkt, som tiltalte brugerne æstetisk. For at overskue og tilgodese kravene samlede vi vore overvejelser i tre kategorier og forsøgte at opstille principper inden for alle tre. Struktur Skitserne opbygges i grenstruktur 4 med skjulte undermenupunkter for overskuelighedens skyld. I menubjælken 5 præsenteres kun de fire overordnede emner: tekst, , billeder og Internet. Via links på tekstsiden bevæger man sig fra det overordnede til det mere specifikke. Fra hver side er der link til den foregående side i grenstrukturen, så repetition er let tilgængelig. Modalitet Så vidt det er muligt præsenteres informationer i flere modaliteter. Vi afprøver i skitserne forskellige udformninger af knapper og sider: Skitse 1. Screendumps af de anvendte programmer fungerer som knapper i menubjælken og suppleres af links i form af skrift på tekstsiden. For at lette adskillelsen af knapperne forsynes de med hver sin farvede ramme. Skitse 2. Knapperne i menubjælken har hver sin farve, som går igen som baggrundsfarve på de tilhørende sider, samt tydelig tekst, som angiver overskriften for det pågældende område. Skitse 3. Knapperne i menubjælken udgøres af ikoner og symboler kombineret med links i form af skrift på tekstsiden. Målet er at skabe redundans og sammenhæng med så få og enkle virkemidler som muligt. Da de færreste i målgruppen har læsevanskeligheder vælges skriftsproget som dominerende modalitet. Lyd og video indgår ikke i designskitserne. Dels pga. tidsnød og dels som resultat af vore overvejelser over modtagergruppens behov for hhv. enkelhed og fleksibilitet. Jo flere valgmuligheder vi opstiller, des mere kompleks bliver anvendelsen af produktet. I modsætning til modaliteter som skrift, tegning og foto er lyd og levende billeder bundet til lyd (som i video) afhængige af et bestemt tidsmæssigt forløb 6. Når lyden eller filmen er afspillet/sagt/udtrykt er den væk. I skrift og billede kan man med understregninger, pile, farveforskelle og lignende fremhæve det mest betydningsfulde, som brugeren så kan dvæle ved og vende tilbage til. Lyden lader sig ikke overskue som en helhed, hvori man kan fremhæve noget, og kun i begrænset omfang lader den sig afspille i forskellige tempi, ligesom repetition af bestemte passager indebærer mere komplekse procedurer end genlæsning af en tekst. Lyd og video, som ellers i form af talte og viste forklaringer og demonstrationer kunne forestilles at være egnede til instruktion af målgruppen, lader sig altså kun i ringe grad til- 3 Se bilag 3, side 1 4 Se bilag 3, side 3 5 Se bilag 3, side 2 6 Vi har søgt efter litteratur og forskning på dette område og udelukkende fundet brugbart materiale i Bundsgaard forthcomming 2005 Side 4

7 passe modtagerens behov. Eventuelle tilpasninger må produceres som forskellige udgaver og indbygges som valgmuligheder. Dette vender vi tilbage til i perspektiveringen sidst i opgaven. Grafik Typografien skal være den samme overalt, kun størrelse og vægt varieres. Links fremhæves med understregning og farveskift ved rollover, men uden popuptekst. I skitserne afprøves tre farvestillinger og kombinationer: Designskitse 1. Ensfarvet uden adskillelse mellem bjælker 7 og tekstside, men med kontrastfarver som rammer om knapperne. Designskitse 2. Mættede, klare farver med farvesammenfald mellem knap og tekstsidens baggrund. Designskitse 3. Dæmpet tone i tone med adskillelse af topbjælke, menubjælke, baggrund og tekstside og med enkle ikoner i sort/grå/hvid. På baggrund af disse principper udviklede vi de tre designskitser, som ses i bilag 3, side1. 4. Test af designskitser og konsekvenser for prototypen Valg af testmetode Mulighederne for test af designskitserne 8 var fra starten begrænset af brugernes handicaps. Da de alle har afasi 9 og forskellige former for indlærings- og forståelsesproblemer, stillede det visse krav til testmetoden. I første omgang betød det fravalg af metoder som tænke højt og mindtape. En tænke højt test i sin traditionelle form ville forudsætte, at kursisterne var i stand til at formulere sig mundtligt (Molich 1994). En mindtape test ville yderligere forudsætte, at kursisterne var i stand til at reflektere over deres egne handlinger (Nielsen m.fl. 2003). Begge dele var urealistiske og problematiske i forhold til personer med apopleksi og afasi. Vi havde behov for metoder, der i væsentligt omfang tog højde for kursisternes forudsætninger, uden at det gik ud over resultaternes kvalitet. Preece m.fl. gennemgår forskellige teknikker, der kan bruges i test og evaluering af et prototypedesign (Preece m.fl. 2002). Som begrundet nedenfor valgte vi at anvende teknikker indenfor følgende kategorier i testen, der foregik under samme forhold som forundersøgelsen: bede brugere om en vurdering 7 Se bilag 3 s. 2 8 Se bilag 5 9 Se bilag 1 Side 5

8 observere brugere bede eksperter om en vurdering Kursisternes egen vurdering var væsentlig. Som tidligere nævnt ville en tænke højt test være problematisk at gennemføre. Vi valgte derfor at lade tre kursister vurdere designskitsernes struktur, modalitet og grafik ved at pege, bruge kropssprog og sige enkelte ord. Tilbagemeldingerne blev noteret af observatøren i et testskema 10. Vi ønskede at observere brugernes interaktion med designskitserne for at vurdere deres umiddelbare reaktioner. Vi brugte videooptagelse for senere at kunne analysere hvad kursisterne gjorde, og hvordan de reagerede. Denne del af testen blev gennemført ved, at vi stillede små, konkrete opgaver 11. Eksperten, som i denne sammenhæng er underviseren, AG, afprøvede skitserne, og vurderingen blev formuleret i et uformelt interview, der bl.a. omhandlede brugervenlighed og relevans. Udvikling fra skitse til prototype Efter brugertesten stod det klart, at det var designskitse 3, vi skulle arbejde videre med. Ganske vist foretrak en enkelt bruger designskitse 2, men det skyldtes først og fremmest tekstens placering på knappen frem for på tekstsiden. Æstetisk foretrak flertallet skitse 3. På baggrund af brugertesten foretog vi en række ændringer: Ikon og tekst blev samlet på knappen i menubjælken. I Photoshop afprøvedes forskellige muligheder 12. Efter råd fra underviseren, som vi inddrog i processen, blev teksten vandret og med store og små bogstaver, hvilket giver mulighed for at aflæse teksten som ordbillede. Den røde ramme blev tilføjet for at hjælpe kursister med venstresideneglekt (manglende erkendelse af kroppens svage side) til at huske starten på teksten, hvilket ellers kan være et problem. Ifølge underviseren er en rød lineal anbragt foran teksten et hyppigt anvendt trick i læsetræning med apopleksiramte. Printmuligheden blev tilføjet, så kursisterne kan vælge, om de vil have to vinduer åbne eller printe instruktionerne ud, da testen viste, at kursisterne havde svært ved at skifte mellem programmer. På hver side tilføjedes en mere transparent kopi af hovedmenuknappen for at tydeliggøre, hvor på websiden man befinder sig. Et forsøg med sitemap, et oversigtskort over hele websiden, blev hurtigt droppet af hensyn til overskueligheden. 10 Se bilag 6a og Preece m.fl. (2002: 398) for en gennemgang af hvordan test/spørgeskemaer kan udformes. 11 Se bilag 6b og Preece m.fl. (2002: 363 og 374) for en gennemgang af henholdsvis observationsteknikker og brug af video. 12 Se bilag 4 Side 6

9 Linket Tilbage til foregående side blev erstattet af en tydelig sort/hvid pil, et symbol kursisterne kender fra browserens værktøjslinje, da teksten forvirrede. I teksten blev enkelte, meningsbærende ord fremhævet med farveskift eller baggrundsfarve. Efter disse ændringer er prototypen klar til den endelige brugertest. (Se prototypen på forsiden af opgaven, i bilag 7 eller på 5. Test af prototype I udarbejdelsen af denne opgave har vi prioriteret forundersøgelsen og den iterative proces i udvikling af prototypen højest, hvorfor vi ikke har gennemført en endelig test af prototypen. Alligevel vil vi give et kort bud på, hvordan vi i givet fald ville gennemføre en endelig brugertest og hvilke metoder, vi finder anvendelige for en sådan. Vi ønsker at teste vores prototype med henblik på en vurdering af om grafik, modalitet og struktur tager hensyn til målgruppens behov. Det vil rent konkret sige, at evalueringen af prototypen vil tage udgangspunkt i følgende punkter: Kan bruger aflæse og anvende websidens knapper, symboler og ikoner? Kan bruger forstå og anvende de skriftlige instruktioner? Kan bruger navigere i grenstrukturen? Rolf Molich beskriver forskellige afprøvningsteknikker til evaluering af brugergrænseflader: Empirisk vha. eksperimenter med testpersoner herunder: Tænke højt Konstruktiv interaktion Observation Heuristisk vurdering og bedømmelse af grænsefladen efter bedste evne og holdning. Heuristisk inspektion Vi kunne vælge at foretage en heuristisk inspektion, hvor vi ud fra vores kendskab til målgruppen, principper for design af brugergrænseflader og vores sunde fornuft kunne teste vores prototype. Fordelene ved denne metode er, at den er billig, hurtigt anvendelig og ikke kræver planlægning lang tid i forvejen 13 (Molich 1999) Side 7

10 Vi har anvendt denne metode løbende i udviklingen af den endelige prototype. Vi har designet prototypen i en iterativ proces, hvor vi hele tiden har testet vores skitser ud fra målgruppens behov, som vi har fået afklaret ved løbende kontakt med underviseren. Konstruktiv interaktion er en variant af tænke højt afprøvning, hvor brugere arbejder sammen to og to. Ved at lade brugere arbejde sammen to og to, vil problemer i anvendelsen fremgå af deres samtale, og samtidig afbødes det unaturlige i at tænke højt (Molich 1999). Denne metode finder vi meget anvendelig i en afsluttende brugertest, men da vores målgruppe har svært ved at formulere sig, er den ikke brugbar i dette tilfælde. Derfor vil vi, som den endelige brugertest, atter vælge observationsteknikken, hvor man observerer brugere i deres eget miljø. Teknikken består ikke i at tale med brugerne om systemet, men i at se, hvad de gør, og hvordan de gør det (Molich 1999). Det vil i dette tilfælde sige, at observationerne skal finde sted i en aktuel undervisningssituation, hvor brugerne anvender prototypen til løsning af IT-relaterede opgaver. Vi vælger denne metode, da vi finder den anvendelig for vores målgruppe, og da vi regner med, at observationerne kan afdække, om brugergrænsefladen er let at finde rundt i, og om brugerne kan finde og anvende informationerne. 6. Konklusion og perspektivering I problemformuleringen skrev vi: Hvordan kan man på baggrund af en forundersøgelse og test af designskitser udvikle en webbaseret prototype til apopleksiramte, der understøtter selvstudie og undervisning i IT, og som i grafik, modalitet og struktur tager hensyn til målgruppens særlige behov? Vores valg af brugercentreret, iterativ tilgang til design har vist sig at være hensigtsmæssig. Forundersøgelsen gav os nogle ret præcise forestillinger om, hvad der ville fungere for brugerne, og hvordan vi kunne imødekomme deres specielle behov. Disse forestillinger viste sig dog ikke helt at holde stik, da problematikken var mere kompleks end forudset. Det har derfor været yderst værdifuldt at kunne vende tilbage gentagne gange for at afprøve en ny detalje og spørge til underviserens erfaringer med dette eller hint. Observation af brugerne og deres vurdering af designskitserne var udbytterig, men underviserens kendskab til såvel undervisningen i praksis, som teoretisk viden om apopleksi var uvurderlig. Hun har derfor haft stor indflydelse på udformningen af prototypen og på nuværende tidspunkt er vi ikke langt fra at kunne præsentere designet til et materiale, som vil være anvendeligt i hendes undervisning. Hvorvidt materialet er egnet til selvstudie, er det straks sværere at svare på. Brugernes problemer med at give udtryk for oplevelser og holdninger skabte vanskeligheder i test og evaluering. Vi konkluderer alligevel, at brugernes vidt forskellige vanskeligheder og forskellene i erfaringer med og baggrund for at arbejde med IT, gør det nødvendigt at skabe mulighed for anvendelse af flere forskellige modaliteter. Side 8

11 Til brug for svage læsere eller svagtseende kan der indbygges højtlæsningsfunktioner i forskellige tempi. Fra ord-for-ord oplæsning med visuel markering af det enkelte ord til flydende højtlæsning i naturligt oplæsningstempo. Som nævnt i afsnit 3 adskiller lyd og video sig fra andre IT-anvendelige modaliteter på en måde, som vanskeliggør fleksibilitet og tilpasning til et enkelt og gennemskueligt design. En videreudvikling af prototypen må dog tage denne udfordring op og integrere talte instruktioner og demonstrationsvideo. De svageste brugere vil stadig have behov for personlig guidning. Overskud til at skifte mellem forskellige programmer og til at vælge en passende modalitet er en forudsætning for at kunne drage fuld nytte af et produkt, som det skitserede. Vores forestillinger om videreudvikling af produktet kræver overvejelser af mere almen karakter: Er det hensigtsmæssigt at udvikle materialer til selvstudie til helt svage brugere? Er denne gruppe ikke netop i fare for at blive isolerede og ensomme, hvis de ikke motiveres til at deltage i udadvendte aktiviteter som fx kurser i IT? Eller er muligheden for selvstudier netop en metode til at sikre selvværd og mindske afhængigheden af andre? Vi har ikke svaret. Side 9

12 7. Ordforklaringer Ikon Knap Link Popup Rolldown Rollover Symbol Modalitet Et tegn i form af foto, tegning eller lignende som i kraft af lighed refererer til noget. Fx tegningen af en printer som ikon for udskrivning af dokument. Ikon, symbol eller anden visuel repræsentation på en webside, som sætter brugeren i stand til at navigere eller på anden vis interagere med siden ved at klikke med musen. Bindeled mellem to steder på Internettet som aktiveres ved klik. Stederne kan være på samme eller forskellige websider. Tekst eller anden effekt som dukker op på en webside ved rollover eller klik. Som regel består en rolldown af en menu, der ruller ned fra et element på en webside som et rullegardin ved rollover eller klik. Musemarkøren glider hen over et element på (web)siden, som regel med en eller anden effekt som resultat. Et tegn i form af foto, tegning, skrift eller andet som i kraft af konventioner refererer til noget. Fx hjertet som symbol på kærlighed. Tekstens/informationens repræsentation i form af skrift, billede, lyd jf. Gee (Gee 2003) og Bundsgaard forthcomming, Modalitet (Bundsgaard, 2005) Side 10

13 8. Litteraturliste Blomberg Jeanette, Giacomi Jean, Mosher Andrea & Swenton-Wall Pat (1993): Etnographic Field Methods and Their Relation to Design, In Douglas Schuler & Aki Namioka, Participatory Design: Principles and Practices, pp Bundsgaard, Jeppe Ph.d.afhandling: Grundlæggelse af danskfagets IT-didaktik, forthcomming 2005 ( Adgang fås ved henvendelse til Gee, James Paul (2003): What video games have to teach us about learning and literacy. New York: Palgrave macmillan Goldberg, J.H. and Wichansky, A.M. (2003) Eye tracking in usability evaluation. I Hyönä, J., Radcach, R. & Deubel, H. The Mind s eye: Cognitive and applied aspects of eye movement reaearch. Amsterdam, The Netherlands, s Hjernesagen, 2000:Lille (opslags)bog om apopleksi, Hjernesagens Forlag Hjernesagen, 2002:Orientering om apopleksi, Hjernesagens Forlag Odense Kommune og Hjerneskaderådgivningen i Fyns Amt, (2002), Håndbog i Neuropædagogik. Kerteminde Nielsen, Jakob & Molich, Rolf (1990): Heuristic evaluation of user interfaces. CHI 90 Proceedings Nielsen Janni, Christiansen Nina, Clemmensen Torkild, Carsten Yssing (2003) Mindtape a Technique in Verbal Protocol Analysis, Vol 1, proceedings of HCI International 2003 Lawrence Earlbaum Associaltes, Inc, s , Aarhus, Denmark. Molich, Rolf (1999): Brugervenlige edb-systemer. København: Teknisk Forlag A/S Preece, J., Rogers, Y. & Sharp, H. (2002): Interaction design: Beyond Human-Computer Interaction. John Wiley & Sons. Side 11

14 Oversigt over bilag Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 5: Baggrundsmateriale om apopleksi Resultater fra forundersøgelse Designskitser Eksempler på design af knapper i Photoshop Resultater fra test af designskitser Bilag 6a: Test af designskitser: Skema til noteringer Bilag 6b: Test af designskitser: Eksempler på opgaver Bilag 7: Prototypen Side 12

15 Bilag 1 Kort forklaring af begreberne apopleksi og afasi, som vi bruger i omtalen af vores målgruppe Apopleksi Apopleksi er en sygdom, der påvirker blodkarrene i hjernen. Symptomerne varierer både i sværhedsgrad, og hvordan de viser sig, afhængig af skadens omfang og placering i hjernen. Der kan bl.a. være tale om: Lammelser (nedsat kraft) Øget spændinger i musklerne (spasticitet) Ændret følesans, synssans og lydopfattelse Ændring af psykologiske og intellektuelle funktioner Følelsesmæssige reaktioner (Pjece Orientering om apopleksi, Udgivet af Hjernesagen 2002: 4) Afasi Afasi er betegnelse for forstyrrelse og tab af evnen til at anvende sproget både i tale og på skrift. Impressiv afasi Læsion i hjernens tindingelap forstyrrer den ramtes opfattelse af sproglyd og deres rækkefølge i ord og stavelser. Det medfører, at den afasiramte får en usikker sprogforståelse og taler med upræcise, måske helt uforståelige ord. Da den afasiramte på trods af fejl i lydopbygningen og ordvalg taler i en sammenhængende strøm taler man om impressiv afasi Ekspressiv afasi Læsioner i hjernens frontallap forstyrrer talens glidende forløb med tonefald, fremhævelser, pauseringer, ordenes rækkefølge i sætningen, ordenes bøjning, brug af forholdsord og faste vendinger. Den afasiramtes tale bliver hakkende og usammenhængende med udeladelser og forenklinger. (Pjece Lille (opslags)bog om apopleksi, Udgivet af Hjernesagen 2000:9 ff) Side 1

16 Bilag 2 Resultater fra forundersøgelsen Deltagerobservationerne omfatter tre kursister med ekspressiv afasi. I observationerne indgår en videooptagelse af tre timers varighed. Af hensyn til opgavens størrelse og omfang, har vi valgt kun at angive nogle få men karakteristiske eksempler. Undervisningssituationen En af kursisterne arbejder selvstændigt, mens to andre følger instruktionsark. Instruktionerne er trykt på grønt papir og opstillet i punkter. Underviseren, AG, gennemgår først instruktionerne på skærmen herefter på instruktionsarkene, og til sidst prøver kursisterne selv. AG bevæger sig rundt mellem de tre kursister og hjælper og støtter. Observationer af kursisters interaktion med brugergrænseflader Det generelle billede er, at kursisterne kan følge instruktionsarkene og udføre enkelte rutiner, såsom at udfylde tabeller, sætte rammer om et billede og skrive tekst. Men når de skal gemme et dokument eller et billede, skal de oftest have hjælp. Skift mellem programmer medfører, at de går i stå og skal hjælpes i gang igen. En kursist arbejder med billedbehandling. Efter at han har beskåret billedet, skal det gemmes og indsættes i Word. Kursisten sidder afventede og kigger på skærmen AG guider ham verbalt til at klikke på Filer/gem som Hun viser ved at pege på skærmen i hvilken mappe, han skal gemme Herefter forklarer hun, at han skal lukke programmet og åbne Word AG går videre Kursisten sidder og kigger på skærmen i ca. 5 minutter AG kommer tilbage og guider ham til at lukke programmet og åbne Word To kursister blev optaget på video, mens de arbejdede med at sende og læse mails på ofir.dk. De havde begge arbejdet med programmet før. Side 1

17 På siden er der flere reklamer, der blinker, bevæger sig eller bliver skiftet ud. På optagelserne er der ingen tegn på, at reklamerne generer kursisterne. I den midterste del af skærmbilledet er der knapper med tekst under. I størstedelen af observationerne fører kursisterne musen direkte til den knap, de vil bruge, og klikker. Man klikker på en pil for at komme videre til næste mail. I observationerne af den ene kursist fik dette en reklame til at poppe op, hvorefter kursisten førte musen forskellige steder hen og med sin krop udtrykte, at han var i tvivl. Efter at have prøvet forskellige ting, bl.a. at klikke midt på det nye vindue, endte han med at klikke på krydset i hjørnet, hvorved han lukkede programmet. Herefter startede han forfra med at logge ind. Dette gentog sig i alt tre gange. En anden kursist skulle vedhæfte en fil, men tøvede i lang tid på siden. Endelig klikkede han på vedhæft fil, men da siden med knappen gennemse dukkede op, gik han i stå. Han fik hjælp af AG, men da han efterfølgende skulle prøve selv, gik han i stå samme sted. Over knapperne er der en række rolldownmenuer. Optagelsen af den ene kursist viser, at han flere gange nærmede sig en knap med musen, men hans upræcise bevægelser fik rolldownmenuen til at dukke op, hvorefter han førte musen væk og derved fjernede sig fra den knap, han ville klikke på. Side 2

18 Bilag 3 - Designskitser Designskitse 1 ( Designskitse 2 ( Designskitse 3 ( Side 1

19 Forklaring på anvendte betegnelser Side 2

20 Skitsernes grenstruktur, som naturligvis skal udbygges i et eventuelt færdigt produkt. Starte word Skrive tekst Ændre skriften Ændre skriftstørrelse Ændre skriftfarve Ændre skrifttype Tekst Nyt layout Sætte billede ind Åbne dokument Gemme dokument Læse mail Skrive mail Vedhæfte fil Hente billede Billeder Redigere billede Gemme billede Indsætte billede i dokument Hvad vil du gerne vide noget om? Hvad ved du allerede? Internettet Hvilke søgeord kan du bruge? Hvilke links skal du vælge? Gemme adresser Side 3

21 Bilag 4 Eksempler på design af knapper i Photoshop Udvikling af knapper til menubjælken. Rækkefølgen illustrerer, hvorledes forsøg blev afprøvet og forkastet, indtil vi nåede frem til denne:, som nu bør stå sin endelige (bruger-)prøve. Side 1

22 Bilag 5 - Resultater fra test af designskitser Data fra testen er ligesom forundersøgelsen baseret på tre kursister. Kursisternes vurderinger af de tre designskitser Struktur En kursist udtrykte at designskitse 2 var lettest at bruge. De to andre vurderede, at der ikke var forskel på designskitse 2 og 3. Alle vurderede at designskitse 1 var sværest at forstå. Modalitet To kursister foretrak knapperne på designskitse 3. og den tredje var meget positiv overfor knapperne på designskitse 2, pga. farvevalg og brug af tekst. Af alle blev knapperne på designskitse 1 rangeret lavest. Tilbagemeldingerne på tekstsiderne var meget tøvende, og kursisterne skulle have meget hjælp. (Se yderligere under observation) Grafik To af kursisterne foretrak designskitse 3 med det argument, at farven var mest behagelig, den ene af dem udtrykte samtidigt, at den var tydeligst. Den tredje kursist foretrak designskitse 2 pga. farver og tydelighed. Af alle tre blev designskitse 1 rangeret lavest. Observationer Kursisterne arbejdede videre med den designskitse, de foretrak. Struktur Det fremgik tydeligt af videooptagelserne, at kursisterne havde svært ved at skifte mellem venstre og højre side af skærmbilledet. Hvis kursisterne navigerede i højre del kunne de ikke umiddelbart anvende knapperne i venstre del. Eksempelvis blev en kursist, der befandt sig på siden omhandlende , spurgt, hvor han skulle klikke, hvis han ville arbejde med billeder. Han havde tidligere udpeget fotografiapparatet, som det ikon, der refererede til billedbehandling; men i stedet for skifte til venstre side af skærmbilledet blev han i højre og forsøgte at komme videre via de andre links. Dette navigeringsproblem gentog sig for alle kursister. Modalitet Af videooptagelsen fremgår det, at flere kursister overser knapperne på designskitserne og i stedet anvender tekstlinkene. Kursisterne bliver først opmærksomme på knapperne, da underviseren har gennemgået opbygningen af designskitsen. Efterfølgende bliver nogle knapper stadig overset. Følgende knapper og blev kun brugt på direkte opfordring af underviseren. Side 1