Projekt læringsrum. Indhold: Elektronisk udgave. Idekatalog Side 2. Bilag til idekataloget Side 37. Projektrapport Side 63

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekt læringsrum. Indhold: Elektronisk udgave. Idekatalog Side 2. Bilag til idekataloget Side 37. Projektrapport Side 63"

Transkript

1 Projekt læringsrum Elektronisk udgave Erhvervsrelateret projekt ved Danmarks biblioteksskole 2008 Indhold: Idekatalog Side 2 Bilag til idekataloget Side 37 Projektrapport Side 63 Bilag til projektrapporten Side 90 1

2 Projekt Læringsrum Idé-katalog og metodeguide Erhvervsrelateret projekt ved Danmarks biblioteksskole 2008 Udformet af Studerende Lone Larsen Vejleder ved Danmarks biblioteksskole: Jens Gudiksen Kontaktperson ved Struer bibliotek: Bent Birk Kristensen 2

3 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 4 Projektets rammer... 5 NØDVENDIGHEDEN AF LÆRINGSRUM... 6 Hvad er læring?... 6 Livslanglæring og informationskompetence... 7 DEFINITION AF INFORMATIONSKOMPETENCE... 8 NØDVENDIGHEDEN AF INFORMATIONSKOMPETENCE AT STRUKTURERE ET UNDERVISNINGSFORLØB Den nye bollemodel - i kort form: Den nye bollemodel anvendt på projekt læringsrum PERSONLIGHED OG LÆRINGSSTILE De fire læringsstile METODEVALG Formulering af spørgsmål til et interview Spørgeskema eller interview FOKUSGRUPPEINTERVIEW Fokusgruppeinterviewets særlige anvendelsesområde OVERVEJELSER VEDRØRENDE FOKUSGRUPPEINTERVIEW VALG AF EMNE FOR BRUGERUNDERVISNING Silkeborg bibliotek som inspiration SYNLIGGØRELSE AF TILTAG, PR EVALUERING PROJEKT LÆRINGSRUM OPSUMMERET LITTERATURLISTE: Eksempler: BILAGSOVERSIGT

4 Indledning Struer bibliotek står over for en mængde store projekter, så som modtagelsen af nyt inventar og store omrokeringer, opkvalificering af personale osv. Heriblandt finder man et noget mindre projekt nemlig projekt læringsrum. Da alt personalet samles på første sal i biblioteksbygningen bliver et tidligere kontorlokale ledigt bag udlånsskrankerne. Dette rum besluttede medarbejderne ved Struer bibliotek skulle anvendes til et computerrum med flere formål. De nedsatte et udvalg bestående af 2 medarbejdere og bibliotekets leder og besluttede så at slå projektet op, som erhvervsrelateret projekt til studerende ved Danmarks Biblioteksskole. Projekt beskrivelsen lød på daværende tidspunkt (maj 2007) sådan: Formål: Formålet med projektet er en indholdsbestemmelse af begrebet læringsrum med henblik på etablering af et bredt læringstilbud til kommunens borgere i bred forstand. Beskrivelse: Undersøgelse af behov, indhold, personalekompetencer m.v. i forbindelse med etablering af læringsrum i tilknytning til biblioteket Slutprodukt: Biblioteket forventer i form af en rapport eller lignende at blive præsenteret for hvad et læringsrum kunne indeholde af forskellige tilbud til kommunens borgere. Forventet effekt: Biblioteket forventer af projektet bidrager til i første omgang at give bibliotekets personale et større indblik i læringsrummets muligheder og dermed skabe muligheder for at give et bedre tilbud. (Danmarks biblioteksskole, 2007 eller bilag 1) Denne projektbeskrivelse er stadig grundlaget for ide-kataloget og metodeguiden, men allerede til første møde stod det klar, at der var mere brug for en konkret behandling, af selve brugen af lokalet frem for en teoretisk tilgangsvinkel til begrebet læring. Håbet er, at produktet fremover vil kunne bruges som grundlag for den endelige gennemførsel af Projekt Læringsrum i

5 Projektets rammer De fysiske rammer for projektet består af et lokale på omkring 20 m 2 placeret i stueetagen på Struer bibliotek. Inventaret i form af borde og stole er fundet i depoter på biblioteket. Det største problem er at skaffe sponsorer nok til at kunne opfylde de materielle forventninger om 10 bærbare computere og en projektor og en leder computer. Dette forsøges løst ved at kontakte lektiecafe, kommunen og foreningslivet i Struer, der kunne have en interesse i at benytte lokalet. Det største problem vedrørende ekstern brug af læringsrummet er, at det ikke er muligt at få adgang til rummet uden for bibliotekets åbningstider, da lokalet låses af sammen med resten af biblioteket. Dette afhjælpes dog af de lange åbningstider på Struer bibliotek i vinter halvåret, hvor der holdes åben til kl på hverdage. Det er forventningen, at det kun er enkelte af bibliotekarerne der skal udføre brugerundervisning i læringsrummet, men at alle ansatte vil drage gavn af den interne brug af rummet. Struer bibliotek håber, at skabe en fælles bevidsthed om læring internt i organisationen og læringsrummet er et led i den proces. 5

6 Nødvendigheden af læringsrum Det er en stor udfordring for bibliotekerne at følge med den stigende mængde information der er tilgængelig på internettet. Internettet anvendes i stigende grad som kommunikations- og distributionskanal i brede uddannelsessammenhænge og her har bibliotekerne en chance for, at bidrage til tilgængeligheden for den almene lærende bruger. Især inden for det seneste årti har udviklingen af undervisning via internettet været enorm og det er ved at være en nødvendighed som borger, at kunne begå sig på internettet for at få adgang til retsinformation, borgerinformation, jobsøgning osv. Netop på dette punkt har bibliotekerne en reel mulighed for, at gøre en forskel i samfundet og tilpasse borgerne til de nye informationskanaler, der hastigt overtager på alle offentlige områder. Flere af de ældre årgange i samfundet finder stadig, at der kan være problemer forbundet med deres brug af IT-redskaber, da de ikke nødvendigvis har haft behov for, at lære grundlæggende EDB tidligere. De yngre generationer er vokset op med EDB og har alle muligheder for, at lære, at anvende internettes mangfoldige tilbud fra de helt små klasser i skolen. Af den grund vil det ikke være de generationer, der har behovet for den grundlæggende træning. Med et redskab som læringsrummet, har Struer bibliotek alle muligheder for at lave brugerundervisning på begynderniveau. Spørgsmålet er, hvordan man fanger brugernes opmærksomhed i den allerede fortravlede hverdag, hvilke emner har de egentligt brug for øvelse i at kunne finde på internettet, og hvor megen EDB erfaring er der brug for at etablere. Hvad er læring? Læring kan overordnet defineres som enhver proces, der hos levende organismer fører til en varig kapasitetsændring, og som ikke kun skyldes glemsel, biologisk modning eller aldring (Illeris, 2007, side 12). Ovenstående beskrivelse af læring er meget bred, hvilket Illeris også selv gør opmærksom på (Illeris, 2007). Den understreger, at et begreb som læring kan være svært at arbejde med i bibliotekerne, hvis de ikke har gjort sig helt klart, hvad de mener 6

7 når de bruger begrebet læring. Læring er en fortløbende proces og under en læringssituation sker flere processer i personen, der gør lagring af information og behandling af denne mulig. Samtidig med er der en mængde udenforstående faktorer der har indflydelse på, hvordan, og i hvilket omfang læring er mulig. Det være sig, fysisk velvære, tryghed, stress, miljø osv. Læring er mange ting og der er mange forskellige niveauer at arbejde med læring på. I tiden er læring et plus ord, som helst skal være en del af alle virksomheders eksistensgrundlag om de så er større eller mindre. Teorierne om læring er mange og særligt er de blevet udviklede op igennem den sidste del af det 19. århundrede. I Ansvar for andres læring skriver Walter Frøyen, at: vores personlighed dannes via det utal af læringssituationer, vi møder gennem hele livet det at lære noget indebærer alt fra at lære enkelte vanereaktioner, at lære udenad og beherske de mest komplekse situationsbestemte sociale hændelser (Frøyen, 2000, side 13). Ud fra ovenstående udtalelser kan vi konkludere at læring er grundlaget for menneskets udvikling, idet vi ikke kan lære noget uden en mere eller mindre udefrakommende påvirkning. En del af læringsbegrebet er dog, at personen danner relationer mellem de nye påvirkninger og den vidensbase de allerede ligger inde med og derved kan lagre yderligere viden. Livslanglæring og informationskompetence Når man taler om læring på biblioteket er det ofte som mulig inspirationskilde til personlig udvikling og sjældent om uddannelsesinstitutionernes mere formelle læring, hvor det forventes at brugeren tilegner sig en på forhånd defineret viden. Biblioteket er en enestående mulighed for aktivt at søge læring, men kan også opfordre eller inspirere til bestemte områder, som en del af borgerne vil kunne drage nytte af. Læring er ikke nødvendigvis et plus ord med nytte for øje, men lige så ofte med lyst og personlig interesse som drivkraften. Livslang læring er et begreb der i høj grad er i fokus i disse år og er sidestillet med høj livskvalitet. Målsætningen med EU s Memorandum fra 2002 om livslang læring, har 7

8 været at sikre alle EU-borgere vedvarende adgang til læring, så den enkelte borger kontinuerligt kan opkvalificere sine kompetencer. Målsætningen er et resultat af, at den viden, det enkelte menneske erhverver i løbet af formelle uddannelsesforløb, ikke kan danne baggrund for et helt voksenliv, men løbende skal suppleres, hvis borgerne skal kunne følge samfundsudviklingen. Af samme grund er der i bibliotekerne et godt grundlag for at være en vigtig aktør i det lærende samfund, da de giver muligheden for, at man som borger kan få adgang til viden uden de store omkostninger, ligegyldigt hvem man er. Ydermere ligger bibliotekerne inde med adgang til en mængde viden inden for netop nøglen til livslang læring, nemlig informationskompetence. Som begreb er informationskompetence (eller information literacy, som begrebet oprindeligt hedder) meget centralt for bibliotekarer verden over, men informationskompetence er meget mere end et bibliotekarisk redskab. Informationskompetence dækker over en mængde kompetencer, der i Danmark er nødvendig for alle, der ønsker livslanglæring eller i det hele taget bare ønsker at være up-to-date med udviklingen inden for et område. Begrebet informationskompetence dækker kompetencer som tilsammen gør en person i stand til at finde, analysere, vurdere og bruge information (Bruce, 1997) Det primære argument for informationskompetence er, at man for at kunne lære, skal kunne finde den viden man gerne vil tilegne sig og kritisk vurdere om givne informationer er dækkende for ens behov. Definition af informationskompetence I informationsordbogen defineres informationskompetence som det, at den informationskompetente borger skal være i stand til at råde over en mængde kompetencer, der i sig selv er vigtige, men som helhed udgør informationskompetence. informationskompetence [information literacy] Evnen til effektivt at finde og behandle information. Informationskompetence defineres ikke entydigt og består af mange aspekter, de mest anvendte er: 1. Erkendelse af behovet for information 8

9 2. Overblik over, hvordan behovet kan dækkes 3. Færdigheder i søgeteknik 4. Evnen til optimal udførelse af søgningerne 5. Færdigheder og kompetence i kvalitativ sortering og udvælgelse af informationer (kildekritik). 6. Evnen til integration af den fundne information i den allerede etablerede viden 7. Formidlingsevne. (Informationsordbogen) Definitionen har som konsekvens, at bibliotekspersonalet skal fokusere på læreprocessen hos brugeren, hvor brugeren skal opnå redskaber til at blive mere informationskompetent. Brugeren skal ikke blot have udleveret information, men skal også støttes til selv at kunne finde den, vurdere den, genfinde den og kombinere den med den viden, som brugeren har i forvejen. Den enkelte bruger skal selv konstruere ny viden og anvende den, men bibliotekspersonalet kan aktivt sætte rammer for erkendelsesprocessen. Dette kan komme til udtryk på flere måder og der kan eksperimenteres med forskellige kombinationer af nedenstående muligheder. Bibliotekspersonalet kan fungere som samtalepartnere/vejledere og via spørgsmål understøtte brugerens individuelle læreproces. Man kan planlægge læringsforløb for afgrænsede målgrupper. Man kan give adgang til studierum og stillerum, hvor brugeren har kunnet producere og anvende informationen. Man kan arrangere tilbud der understøtter social læring, eksempelvis studiegrupper, møder mellem brugere, møder mellem eksperter og brugere. ( Århus kommunes biblioteker, 2006, side 3 ) Læringsrummet kan anvendes i flere af disse sammenhænge. Her kan planlagte læringsforløb afholdes, her kan også laves studierum eller stillerum i perioder af 9

10 bibliotekets åbningstid og det kan også bruges til studiegrupper, møder osv. Altså giver læringsrummet Struer bibliotek mulighed for i langt højere grad end før at udfolde læring på biblioteket og informationskompetence i befolkningen. Nødvendigheden af informationskompetence Udvikling af informationskompetencer skal fremmes i det danske uddannelsessystem. Det er en af forudsætningerne for, at studerende får optimal læring ud af nye læringsformer, og for at de fremover kan klarer sig i et samfund, hvor viden og informationer er centrale størrelser. (Bjerg 2001, s. 18) Der er mange der taler om, at vi nu er i informationssamfundet, hvor informationer og deres anvendelse til udformning af viden, er kilden til levebrødet for befolkningen. Hvis det er sandt er det meget vigtigt, at befolkningen kan finde, analysere og sammensætte information og viden. Ovenstående citat understreger nødvendigheden af kompetenceudvikling i samfundet og henviser til, hvor vigtigt det kan være for den enkeltes liv efter og ved siden af deres studietid, men også i det hele taget, hvis man medtænker begrebet livslanglæring. Derfor forledes man til at tænke over på hvilken måde, informationer og viden er blevet centrale størrelser i samfundet generelt. Der har de seneste år været en rivende udvikling af ustadige informationer gennem internettet. Internettet er et værktøj, som de færreste arbejdsdygtige danskere kan undlade at anvende, hvis de skal følge det offentliges kanaler eller følge udviklingen inden for deres felt. Det er gennem en højtuddannet befolkning, Danmark skal forblive konkurrencedygtige med omverdenen. Dette ses tydeligt på det stigende antal af unge, der vælger at tage en ungdomsuddannelse, der er adgangsgivende til videregående uddannelser ved universiteterne, frem for de andre ungdomsuddannelser. At større og større dele af befolkningen får behov for at tilegne sig viden og efteruddanne sig for at kunne fungere i deres arbejde, kræver jo også, at de har evnerne til at finde den information, de skal bruge for at kunne skabe ny viden. Her har bibliotekerne en rolle at spille som fremmende for befolkningens informationskompetence. 10

11 Store dele af den informationssøgning der foretages til privat brug eller i fritiden af danskerne foregår over internettet og hvis man tror, at internettet kun stiller relevante informationer til rådighed, tager man grueligt fejl. Der kan være utallige grunde til at privatpersoner eller organisationer stiller informationer til rådighed på Internettet. Derfor er det yderst nødvendigt at kunne sikre sig at man finder den rigtige information fra pålidelige kilder, og at man er i besiddelse af en kritisk sans og evner til at vurdere de fundne informationer og dets ophav. Disse kompetencer er, en del af informationskompetencebegrebet og det er tydeligt, at disse kompetencer bliver mere og mere nødvendige for at kunne fungere i samfundet. Det er en frihed og en gave at have muligheden og evnerne til hele livet igennem at føje ny viden til sin vidensbase. Dette er også stærkt forbundet med den rivende udvikling inden for IT og medier, hvor de, der for 5 år siden var med på noderne inden for software til computere, i dag er uden brugbar viden, hvis de ikke hele tiden har fulgt med i udviklingen. IT er dog bare et af de felter hvor udviklingen overgår sig selv hele tiden, det sker inden for alle fag og i den henseende er det nødvendigt at befolkningen formår at følge med udviklingen. For at sikre at fremtidens arbejdskraft inden for alle felter kan følge med udviklingen, er det nødvendigt at lære dem at søge, anvende og lagre informationer gennem informations-kompetenceudvikling. At strukturere et undervisningsforløb Der er mange hensyn at tage ved tilrettelæggelsen af et undervisningsforløb og det er let at overse eller undervurdere en eller flere sider af planlægningen frem for andre. For at helgardere sig mod forglemmelse kan man anvende en eller flere af de eksisterende modeller. Den model der her er valgt til at bevare overblikket over de forskellige faktorer, eller aktører om man vil, der skal tages hensyn til under etableringsfasen er den nye bollemodel (Ingemann, 2002). Det er en kommunikationsmodel, men da undervisning også er kommunikation er den ganske velegnet som huskeseddel til et projekt af denne type. 11

12 Den nye bollemodel - i kort form: 1. Formål og præmis. Formålet og præmisset er grundlagt for hele kommunikationen da det er her formålet med undervisningen og det forventede slutresultat for brugeren formuleres. 2. Indhold. Det faglige indhold der udgør råstoffet til kommunikationen med elementer af ny og kendt viden. Helheden af indholdet. 3. Målgruppe Her konstrueres den ideelle modtager og her defineres interesser og relevans for den målgruppe man søger. 4. Afsender eller Kommunikator Afsenderen skal gøre sig selv sin position klart. Hvor troværdige er de, er underviseren en ligemand eller en autoritet. Her arbejdes der med pædagogik og undervisningsmetode. 12

13 5. Mediet Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen Medie kan være underviseren selv da denne formidler den ønskede viden. Ydermere dækker dette punkt også andre medier der anvendes under undervisningen og eventuelt også til PR inden kursets begyndelse. 6. Kommunikationsmiljø Kommunikationsmiljøet omhandler situationen hvor i der undervises. Undervises der for flere personer ad gangen er formålet med kommunikationen til individets personlige udvikling eller til social brug. Ydermere dækker dette punkt også over miljøet i form af lokalet, institutionen osv. 7. Udformning Udformningen er kernen for at få kommunikationen til at glide. Det handler om at have fokus på den oplevelse man giver brugeren. Det kan være den følelse man ønsker de skal forlade kurset med den aktion der ønskes fra brugerens side. Det er helt ned i detaljen for hvordan man har udformet det materiale der deles ud. 8. Effekt Her kommer evalueringen ind det er her det er muligt at se om formålet blev indfriet og præmissen forstået. Den nye bollemodel anvendt på projekt læringsrum Formål og præmis: at gøre borgere i Struer kommune informationskompetente via undervisning i EDB og informationssøgning, med muligheden for livslang læring som formål. Indhold: gennemgang af computerens funktioner og af basale programmer så som tekstbehandling. Der veksles mellem selvstændige opgaver, demonstration på tavlen, eksempler på papir og gruppeopgaver. Målgruppe: Det er for alle borgere i kommunen, målgruppen vil dog være karakteriseret af informationsbehovet. Målgruppen også afgrænset af kravet om 13

14 begrænset, eller intet kendskab til brug af computer og internet, alt efter kursets mål. Det er ikke muligt at sige ret meget om alder eller profession, så der må tages højde for, at kurset skal ramme bredt. Kurserne er ikke henvendt til de yngre generationer, da disse er vokset op med EDB og har modtaget undervisning i it gennem deres skolegang. Afsender: Biblioteket uden en skjult dagsorden og på opfordring fra de tilmeldte kursister eller en forventning om at et hvis antal af egnens borgere har et givent behov. Medie: Eftersom kurserne finder sted i det dertil indrettede læringsrum og primært vil omhandle brug af EDB og Internet vil undervisningen udføres via demonstrationer ved tavlen, diskussioner og øvelser og gennemgange på computer. Kurset ledes af en bibliotekar der er specialisten men som skal kunne sætte sig ned på brugerens niveau og stille sig forstående over for de problemer der kan opstå. Kommunikationsmiljø: kurset er udformet til den enkeltes udvikling men afholdes for de mange. Det skal afholdes i et let forståeligt sprog med så få fagtermer som muligt eller med en grundig præsentation. Der skal være mulighed for at byde ind med spørgsmål undervejs. Ønsket er også en dialog med kursisterne om holdningen til de fundne informationer og til metoderne anvendt i undervisningen. Udformning: En blanding af viste eksempler på tavlen, oplæg, debat og øvelser på computer med det formål at dække så bredt som muligt. Der skal være materialer til brugerne, så de har mulighed for at øve færdighederne hjemme eller på biblioteker efter kurset. 14

15 Personlighed og læringsstile Da de kurser der vil blive udbudt fra Struer bibliotek som beskrevet under målgruppe er et tilbud til alle borgere er det vigtigt at bruge kræfter på, at forstå hvor forskelligt individer tilegner sig viden. Der er et utal af teorier inden for såvel filosofien som psykologien der prøver at give et billede af dette og teorierne strækker sig fra de simpleste observationer, til de mest komplicerede udviklingsteorier om det menneskelige sind. Her vælges en tilgang som i sin helhed er kompliceret men dog ganske enkelt kan implementeres i undervisning. De fire læringsstile Da brugerundervisning på biblioteket er tilegnet en bred skare af mennesker skal vi så vidt muligt forsøge at i møde komme disse menneskers forskellige indlæringsstile gennem vores formidling. Kurset skal ligge op til refleksion over de fundne informationer. En vurdering og kobling til den viden man besidder i forvejen. Kursisten er naturligvis i denne forbindelse aktivt lærende, da personen medbringer erfaringer til dette kursus, derfor bliver vi også nødt til at tage afstand fra den underviserstyrede undervisning 1 men mere over i at bibliotekaren ved dette kursus bliver en vejleder. De fire læringsstile er udviklet af Honey og Mumford ud fra Kolbs læringscyklus og det er på den baggrund at Anne Malberg bruger teorien. Aktivisten: der må handles, afprøves. Lærer gennem konkrete erfaringer og oplevelser. Gode måder at aktivere dem på er at give dem noget nyt og problembaseret at arbejde med. En måde at aktivere dem på er ved at opstille noget konkurrencepræget (evt. deadline) og noget der er anderledes end det de har prøvet før. Aktivisten er spontan. Reflektoren: Overvejer de ting de får fortalt og lærer ved at observere og iagttage. De er Procesorienteret, iagttagende. De perspektiverer og bearbejder den information de bliver præsenteret for. De kan lide at ting repeteres og at der ikke er en deadline men derimod mulighed for videre informationssøgning på egen hånd. 1 Den underviser styrede undervisning giver ikke den lærende plads til, at tænke selvstændigt i samme grad som den vejlederprægede undervisning, hvor den enkelte har mulighed for i eget tempo og på baggrund af egne erfaringer, at forholde sig til emnet. 15

16 Teoretikeren: er konkluderende og lærer bedst gennem begrebs- og teoridannelse. De arbejder metodisk, associationspræget og struktureret mod målet, kan godt lide lærebøger og prioriteret litteratur. De tilpasser praksis efter teori og er glade for muligheden for at kunne stille spørgsmål. Pragmatikeren: Teori skal virke i praksis. De planlægger forløb og lærer ved at opsøge eksperimentere og afprøve teorier. Elsker at få fingrene i noget konkret. Tydelig sammenhæng mellem stoffet og det konkrete problem er vigtigt, men også det at kunne bruge det lærte i praksis. De elsker praktiske problemfelter og Lærer bedst ved aktiviteter rettet mod et reelt problem. Oftest rummer en person overvejende 2 af de 4 læringsstile og oftest er det intuitivt. Derfor er formålet med at tage stilling til de 4 læringsstile, at man så kan arbejde med de læringsstile man som underviser ikke mestrer så godt. Man kan have svært ved at formidle på andre måder, end ud fra de læringsstile man selv besidder. Det kan derfor være svært at formidle til folk med andre læringsstile. Som underviser eller vejleder er det derfor vigtigt, at man overvejer hvilke læringsstile man selv besidder, for at formå at planlægge sin undervisning, sådan at man tilgodeser alle fire lærringsstile. Det er ikke let at forene det abstrakte med det konkrete, men det kan lade sig gøre. De fire læringsstile definerer fire grupper af mennesker med hver deres tilgang til indlæring. Som underviser er kunsten, at kunne tilpasse undervisningen for de mange, til på flere punkter at passe til den enkelte. Dette kan gøres ved at veksle mellem flere undervisningsformer i løbet af et kursus. Hvis man både præsentere teorien som tavlegennemgang med indlagte eksempler, for derefter at udøve den gennemgåede teori på egen hånd, har du ramt 3 af de 4 personligheder. Teoretikeren er muligvis ikke blevet aktiveret i så høj grad som man kunne ønske, men alligevel er der en oplagt mulighed for denne type person, for at stille spørgsmålstegn ved den gennemgåede teori under øvelsesdelen. 16

17 Metodevalg Når man skal undersøge et emne er det vigtigt at gøre sig klart hvilken tilgang der er den bedste til at udtømme emnet. Som grundregel kan man sige at kvantitative undersøgelser baserer sig på at metoden er vigtig, hvorimod de kvalitative undersøgelser sætter emnet i fokus. Ved den kvantitative metode er den rigtige metode vigtig, for at man efterfølgende kan måle og veje emnet, for at kunne sætte tal på de faktuelle forhold. De kvalitative metoder har flere dimensioner, da de skal dække de ting der opleves, altså adspurgtes perspektiv. Interview Et interview har til formål at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener. Forskningsinterview er ikke en samtale mellem ligestillede partner, eftersom forskeren definerer og kontrollere situationen. Forskeren introducerer interviewemnet og forfølger kritisk subjektets svar på spørgsmålene. Fordele ved interview Der er en umiddelbar nærhed mellem interviewer og interviewede der giver mulighed for feedback og respons, som i de fleste tovejs kommunikationssituationer. Svarene bliver, grundet den personlige kontakt, mere åbne end i en spørgeskemaundersøgelse, og hastigheden hvormed responsen kommer, er hurtigere. Ydermere har interviews den fordel, at man har mulighed for at undersøge årsagsforhold, som ellers ville have været utilgængelige ved en spørgeskemaundersøgelse. Ulemper ved metoden Metoden kræver høje omkostninger. Det er billigere, at lave spørgeskemaer, da man bruger samme mængde tid, på at få alle resultater, hvor hvert enkelt interview tager en mængde tid. Altså, høje omkostninger pr. resultat. Svarene er udefinerbare forud for undersøgelsen og det er svært at generalisere ud fra interviewene, derved forsvinder det forskningsbetonede ved metoden, da den personlige 17

18 tolkningsformåen er afhængig af intervieweren. Intervieweren skal være kritisk. Ydermere er der den ulempe ved metoden at interviewene ikke kan gentages, hvilket er kravet for at forskningen kan gøres gyldig. Der er en risiko for bias, hvis der kun interviewes en bestemt type af mennesker. Da får man kun en side af emnet afdækket og dermed er undersøgelsen uholdbar. Når du skal vælge din tilgang til interviewet er der flere områder du skal have klar gjort. Nedenstående danner en udmærket undersøgelsesramme: - Type af interview - Valg af informanter - Hvilke spørgsmål - Hvor og hvornår interview skal gennemføres - Reliability (pålidelighed) - Validitet - Udstyr (Kvale, 1997) Formulering af spørgsmål til et interview Udgangspunktet er undersøgelsesspørgsmålene opstilles i en problemformulering. Derefter: 1. er spørgsmålene forståelig for andre? 2. er spørgsmålene tilstrækkelig for at give svar på det undersøgte emne? Der er mulighed for at gøre brug af tre typer spørgsmål til at sikre, at man får de oplysninger man efterlyser: ledende, åbne, lukkede spørgsmål. De ledende spørgsmål giver stor risiko for bias, da man fratager interviewpersonen sin egen tolkning. De lukkede spørgsmål er lettere at måle og veje, men hører sjældent hjemme i interviews, da subjektiviteten forsvinder derved. De åbne spørgsmål er de der anbefales en overvægt af, da de giver mulighed for refleksion fra interviewedes side. 18

19 Spørgeskema eller interview Ved et så diffust emne som læring kan det være svært at udforme et validt undersøgelsesgrundlag i form af et spørgeskema, da spørgsmålene er svære at specificere, netop fordi de fleste spørgsmål er meget åbne og henvender sig til den adspurgtes oplevelse af emnet og deres subjektive holdning. Her vil et interview være en bedre tilgang, da det ikke er helt så vigtigt at man kan måle og veje resultaterne af et interview, men er lige så vigtigt at man forstår årsagen til personens svar. For at kunne spørge brugerne ved Struer bibliotek, hvad de forstå ved læring, er det vigtigt at biblioteket som helhed har udformet en definition af begrebet. Det giver den interviewede mulighed for at spørge til flere facetter af begrebet. Det samme gør sig gældende i en udviklingsfase som denne, hvor et udvalg har dannet sig et meget utydeligt billede af læring, men hvor resten af organisationen ikke har deltaget i diskussioner og videndelingen på området og derfor ikke har forudsætningerne for at kunne svare konstruktivt på spørgsmål vedrørende læring. Endnu en faldgrube ved spørgeskemaundersøgelser på dette område er, at vi skal fange et stort antal mennesker for at lave en valid stikprøve. Dette er i sig selv ikke svært, men da vi er interesserede i at få de borgere, der ikke bruger biblioteket fast, til at bruge de nye kursus tiltag og tage stilling til disse, skal vi uden for bibliotekets normale rækkevidde, hvilket kræver yderligere resurser og alligevel ikke sikre os en tilstrækkelig svarprocent. Ydermere kræver uddelingen af spørgeskemaer, at der er plads til at de adspurgte kan sidde i ro og mag og svare på spørgsmålene og ikke skal stå midt på gaden og bare ønske at komme væk og grundet årstiden (efterår 2007 eller vinter 2008), ind i varmen. Yderligere vil det være svært, at fange store grupper af befolkningen, da disse på de mest oplagte tidspunkter af dagen, er på arbejde og den procentdel af borgerne er stor. Til intern brug i organisationen er spørgeskemaundersøgelser ganske anvendte og da meningen fra begyndelsen af dette projekt var at undersøge medarbejdernes forhold til 19

20 læring og læringsrummet, er bilag 2 et forslag til, hvordan en sådan undersøgelse kan udformes. Spørgeskemaudkastet er udformet efter ønske fra læringsudvalget, men var tidligere langt mere omfattende, hvilket ses i bilag 3. Formålet med at spørge ind til den enkelte medarbejders kompetencer som underviser var, at dette kunne skabe en følelse af ejerskab for projektet for den enkelte. Ydermere ville det give udvalget et billede af, hvor der kunne sættes ind, for at skabe en fælles forståelse af begrebet læring, og hvordan organisationen som helhed står i forhold til informationskompetence. Det er, som før nævnt, meget krævende at foretage interviews som alternativ til spørgeskemaet men det er der råd for ved at tage en helt 3 metode i brug. Fokusgruppeinterview Fokusgruppeinterview er som metode meget anvendt indenfor non-profit marketing 2 (Jørgensen 2004). Ved et fokusgruppeinterview har den, der interviewer på forhånd fastlagt nogle temaer - fokuspunkter - for interviewet. Fokuspunkter kan for eksempel være: undervisningsområder, niveau, interesse, miljø, udformning osv. Det er vigtigt, at interviewet kommer til at dreje sig om deltagernes erfaringer og holdninger. For at komme i dybden med de temaer, som interviewet bringer frem, skal intervieweren følge op med uddybende spørgsmål. Gruppeinterviewet er godt til at afdække årsager og til at finde frem til løsninger. Interviewet er en proces, der gør de interviewede opmærksomme og bevidste om interviewets temaer. Et fokusgruppeinterview varer 1½-2½ timer, og en god gruppestørrelse er 8-10 personer. Man får mest ud af fokusgruppeinterview, hvis man vælger deltagere med forskellige baggrund, indgangsvinkler eller synspunkter i forhold til emnet. Forskellighederne kan for eksempel være repræsenteret ved forskellige faggrupper, anciennitet, køn mv. Intervieweren skal fastholde rollen, som den der spørger, og ikke begynde at diskutere eller vurdere svarene undervejs. Det er kun tilladt at stille uddybende spørgsmål. 2 Non-profit-marketing sker f.eks. i virksomheder der laver undersøgelser der ikke har til formål at fremme økonomien. F.eks. evaluering af det offentliges forskellige typer af kampagner, i forhold til frivillige organisationer eller i forbindelse med andre der skulle ud med et non-profit -budskab. 20

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Fokusgrupper. En metode til dialog om udvalgte temaer

Fokusgrupper. En metode til dialog om udvalgte temaer Fokusgrupper En metode til dialog om udvalgte temaer Oktober 009 Dansk Center for Undervisningsmiljø Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk dcum@dcum.dk tlf. + 7 00 Blommevej 0 DK - 890 Randers

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Evaluering: Pilotprojekt om børn og unges digitale dannelse og færden på sociale medier

Evaluering: Pilotprojekt om børn og unges digitale dannelse og færden på sociale medier Evaluering: Pilotprojekt om børn og unges digitale dannelse og færden på sociale medier Børn og Unge 21-4-2016 1 1. Baggrund og introduktion Undersøgelser og forskning viser, at jo tidligere børn introduceres

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

INFORMATION LITERACY...1

INFORMATION LITERACY...1 Indholdsfortegnelse INFORMATION LITERACY...1 INDLEDNING...1 BESKRIVELSE AF INFORMATION LITERACY...2 INFORMATION LITERACY - EN PROCES...2 BIBLIOTEKET OG DETS LÅNERE...3 FORUDSÆTNINGER FOR INFORMATION LITERACY

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Informationskompetence i teori og praksis. Susanne Thrige Handelshøjskolen i Århus

Informationskompetence i teori og praksis. Susanne Thrige Handelshøjskolen i Århus Informationskompetence i teori og praksis Susanne Thrige Handelshøjskolen i Århus Agenda Læring på biblioteket Informationskompetence i ASB Biblioteks optik At arbejde med information og metode teoretisk

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Sådan oversætter du centrale budskaber

Sådan oversætter du centrale budskaber Sådan oversætter du centrale budskaber Dette er et værktøj for dig, som Vil blive bedre til at kommunikere overordnede budskaber til dine medarbejdere, så de giver mening for dem Har brug for en simpel

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Beskrivelse af kursus og VIP-arrangement

Beskrivelse af kursus og VIP-arrangement Beskrivelse af kursus og VIP-arrangement Undervisningen på Klikstart-kurserne Generelt Pædagogikken, der bliver brugt ved Klikstart-kurserne er udviklet og gennemtestet i forbindelse med det første Klikstart-forløb,

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Organisation/ledelse Kursusevaluering foråret 2014

Organisation/ledelse Kursusevaluering foråret 2014 Organisation/ledelse Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilke kurser på 6. semester Retorik og mundtlig formidling Hold A: Kender du læringsmålene for kurset?

Læs mere

Kvalitet i m2 kort fortalt

Kvalitet i m2 kort fortalt KØ B E N H AV N S U N I V E R S I T E T 2013 Kvalitet i m2 kort fortalt Hvorfor dette papir?: Formålet er at give et hurtigt overblik over emnet: kvalitet i m2 og give inspiration til emner indenfor samspillet

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger

Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger Kursusinvitation: Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger Oktober 2014 januar 2015 VELKOMMEN til kursus i rekruttering af frivillige ledere til idrætsforeninger Frivillige ledere

Læs mere

Kommunikation og Samfund

Kommunikation og Samfund rt Kommunikation og Samfund KOM/IT Jannik Nordahl-Pedersen HTX - Roskilde Klasse 3.5 28-02- 2 0 1 2 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Problemformulering... 3 Valg af løsning...

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet.

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. TEMA Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. Det er vigtigt, at temaet: Er bredt, så eleverne kan følge egne interesser

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Evaluering af KidSmart

Evaluering af KidSmart Evaluering af KidSmart Evaluering af KidSmart En KidSmart-computer er en computer, der henvender sig særligt til de 3-6årige. På computeren findes flere forskellige læringsprogrammer, der styrker bl.a.

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk

Læs mere

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET I N S T I T U T F O R E N G E L S K, G E R M A N S K O G R O M A N S K Studiegrupper Vejledende retningslinjer Indhold Studiegrupper 3 Hvorfor skal du arbejde i grupper på universitetet? 3 Hvad bliver

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

Informationskompetence

Informationskompetence Informationskompetence Vi har igennem flere år arbejdet professionelt med begrebet informationskompetence. Både i relation til private virksomheder i Det Digitale Nordjylland, men også i offentlige organisationer

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

VÆRKTØJ. til formulering af mål og opgørelse af ROI

VÆRKTØJ. til formulering af mål og opgørelse af ROI VÆRKTØJ til formulering af mål og opgørelse af ROI INTRODUKTION Hvis ikke vi formulerer et mål, vil vi aldrig kunne opgøre hvor langt vi når på vores møder. Og så kan vi ikke retfærdiggøre den investering

Læs mere

Ekspert i at undervise

Ekspert i at undervise september 2008 LÆRERUDDANNELSEN I SILKEBORG Ekspert i at undervise Kære alle Hermed nogle informationer omkring projekt Ekspert i at Undervise. Dette er en pixi udgave, hvor jeg har lagt vægt på at beskrive

Læs mere

Projektets karakteristika

Projektets karakteristika Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Projektets karakteristika Formål At give en karakteristik af projektets stærke og svage sider, som kan lægge til grund for den senere mere

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Guidelines Transfer af viden, holdninger og færdigheder transfer af viden, holdninger og færdigheder opfølgning transfer ny læringskultur guideline til konsulenten

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere

Jeg fortæller og forklarer andre om min egen kultur. Jeg kan lide at omgås mennesker fra andre lande og kulturer. Jeg søger viden om andre kulturer.

Jeg fortæller og forklarer andre om min egen kultur. Jeg kan lide at omgås mennesker fra andre lande og kulturer. Jeg søger viden om andre kulturer. Jeg er opmærksom på, hvad der er karakteristisk for min egen kultur dens forskelle og ligheder i forhold til andre kulturer. Jeg fortæller og forklarer andre om min egen kultur. Jeg søger viden om andre

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Hvad synes du om indholdet af kurset?

Hvad synes du om indholdet af kurset? Oversigt 2011 Evaluering af brugerundervisning Randers Bibliotek. Evaluering har i 2011 været op til underviserne om det skulle på programmet cirka 220 svar. Hvad synes du om indholdet af kurset? 86 40%

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud Indledning Denne vejledning omhandler Temperaturmålingen. I de næste afsnit vil du finde en kort beskrivelse af Temperaturmålingens anvendelsesmuligheder, fokus og metode. Du vil også få information om,

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Boost din kommunikation

Boost din kommunikation v Boost din kommunikation Tag magten over din virksomheds kommunikation med et kursus hos JJ Kommunikation. Undervisningen er målrettet alle typer virksomheder, der vil være mere aktive i den eksterne

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse 2 Denne guide er udarbejdet af: BRMST Eva-Marie Lillelund Nielsen, BRTS Til brug på: Voksenpædagogisk Grundkursus

Læs mere

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Scenen er din Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Kære forsker, Syddansk Universitet modtager dagligt mange henvendelser fra journalister, der vil vide mere om vores forskning,

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016

Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016 Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016 Problemformulering: Dragør skolevæsen er i gang med at finde gode måder at implementere folkeskolereformens forskellige hensigter og elementer, for at sikre

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere