UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts"

Transkript

1 UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

2 Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse Besvarelse af spørgeskemaet Transport Transportmønster Skolepatrulje Cykelhjelm Afsætningspladser Utryghed Utrygge steder Udpegning af kryds og strækninger Skolevejsundersøgelse Skoleelever oplever nogle gange andre problemer i trafikken end voksne trafikanter. Det skyldes, at eleverne er nye i trafikken, ligesom de ofte anvender andre ruter end de voksne. Er elever og deres forældre utrygge i trafikken, kan det medføre, at eleverne køres til skole. Mange biler ved skolen skaber ofte utrygge forhold, som kan føre til, at flere benytter bilen til skole. Det er således en selvforstærkende effekt. I forbindelse med trafik- og miljøplanen 2013 er det kortlagt hvor elever og forældre oplever utryghed. Ved at målrette en indsats mod at forbedre trygheden disse steder er der et potentiale i at flere elever går eller cykler til skole. Skolevejsundersøgelsen er målrettet elever i folkeskolen. Elever i 0. til 10. klasse har udfyldt spørgeskemaerne som er lagt ud på skolernes intranet. Eleverne har haft mulighed for at udfylde skemaet alene eller sammen med forældrene. Resultaterne fra de mindste klasser giver således udtryk for forældrenes holdning. Undersøgelsen er afholdt over tre uger fra den til den Information om skolevejsundersøgelsen er sendt ud til alle skoler i Køge Kommune. Side 2

3 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet I alt har der været skoleelever udfyldt spørgeskemaet, hvilket svarer til 33 % af eleverne i Køge Kommune. Elever i de mindre klasser, har haft mulighed for at udfylde spørgeskemaet sammen med deres forældre. Antallet af svar varierer skolerne imellem, se tabel 1. Elever Besvarelser Billesborg Skole % Køge Lille Skole % Borup Privatskole % Alkestrupskole % Kirstinedalsskolen % Højelse Skole % Vemmedrupskolen % Sct. Nicolai Skole % Gørslev Skole % Holmebækskolen % Lellinge Skole % Asgård Skole % Søndre Skolen % Herfølge Skole % Borup Skole % Skovboskolen % Ejby Skole Hastrupskolen % Ellemarksskolen % Herfølge Privatskole % Køge Private Realskole I alt % Tabel 1. Hvilken skole går du på? (2.569 besvarelser). Tabel 1 viser, at antallet af besvarelser varierer meget fra skole til skole. Billesborg skole den højeste svarprocent, idet 195 % af eleverne og deres forældre har besvaret spørgeskemaet, hvilket betyder at mange har svaret flere gange på spørgeskemaet. Det samme er gældende for Køge Lille Skole og Borup Privatskole, da disse besvarelser ligger meget højt. Modsat har Herfølge Privatskole kun opnået en svarprocent på 3 %, og der er ikke modtaget besvarelser fra Køge Private Realskole. Antallet af besvarelser har ikke direkte indflydelse på analysen resultatet. Da der er nogle elever på enkelte skoler, der har svaret flere gange, giver det en skævvridning af konklusionen, og derfor bliver der ikke konkluderet noget ud fra analysen, andet end en beskrivelse af de fundne tendenser. Antallet af svar sammenholdt med det totale antal af elever er illustreret på figur 1. Side 3

4 Billesborg Skole Køge Lille Skole Borup Privatskole Alkestrupskole Kirstinedalsskolen Højelse Skole Vemmedrupskolen Sct. Nicolai Skole Gørslev Skole Holmebækskolen Lellinge Skole Asgård Skole Søndre Skolen Herfølge Skole Borup Skole Skovboskolen Ejby Skole Hastrupskolen Ellemarksskolen Herfølge Privatskole Køge Private Realskole Antal besvarelser Antal elever Figur 1. Hvilken skole går du på? Sammenholdt med antal elever for hver skole (2.569 besvarelser). Der er en tendens til, at antallet af indkomne besvarelser falder i de højere klassetrin. På figur 2 fremgår det, at antallet af besvarelser er forholdsvis jævnt frem til 5. klasse, hvorefter det falder Figur 2. Hvilken klasse går du i? (2.569 besvarelser). Fordelingen af indkomne besvarelser på klassetrin kan have indflydelse på resultaterne. Det skyldes, at elevernes forældre har besvaret spørgeskemaet i Side 4

5 de mindste årgange, samt at elevernes transportmønster ændres i takt med at de bliver ældre. På figur 3 er besvarelserne fordelt efter klassetrin. Alle skoler med mindst 40 modtagne besvarelser er medtaget klasse - 2. klasse 3. klasse - 4. klasse 5. klasse klasse Figur 3. Hvilken klasse går du i? sammenholdt med Hvilken skole går du på? Kun skoler med minimum 40 modtagne besvarelser er medtaget (2.243 besvarelser). Figur 3 viser blandt andet, at 45 % af alle modtagne besvarelser er fra elever i klassetrinene 0 til 2. klasse, hvor forældrene besvarer spørgeskemaet på vegne af eller sammen med skoleeleven. Sammensætningen af de modtagne besvarelser bør betragtes når resultater fra de enkelte skoler aflæses, da aldersfordelingen af modtagne besvarelser kan have indflydelse. 1.2 Transport Elevernes transportform til og fra skole er vist på figur 4. Side 5

6 1% 8% 2% 16% 1 1% 4% 25% Jeg går Jeg cykler Jeg bliver kørt i bil Jeg kører i taxa 4 33% 27% 33% Jeg kører på knallert Jeg kører i bus Jeg kører med S- tog Andet Figur 4. Hvordan kom du til skole i dag? (venstre) og Hvordan kommer du videre efter skole? (højre). Kun skoler med minimum 40 modtagne besvarelser er medtaget (2.453 besvarelser). Den hyppigst anvendte transportform til og fra skole er bil. 40 % bliver kørt til skole, mens 27 % bliver hentet fra skole igen. At flere skoleelever går hjem fra skole ses af figur 4. Andelen der går til skole er på 16 %, mens 25 % går videre fra skole. Den transportform der er næstmest udbredt til skole er cyklen. Andelen af skoleelever der cykler til skole ligger på 33 %. Det er primært dem som cykler til skole der også cykler hjem fra skole. At en større del af skoleeleverne bliver kørt til skole, for efter skole at gå videre, kan skyldes flere faktorer. Dels kan det skyldes, at forældrene har travlt om morgenen, og vælger at køre børnene til skole, eller at den øgede trafik ved skolerne omkring mødetid gør, at forældrene ikke tør efterlade deres børn på egen hånd i trafikken på dette tidspunkt af dagen. I undersøgelsen er de som kører i bil blevet bedt om at angive den primære årsag til, hvorfor de blev kørt til skole, se figur 6. Andelen af elever der bliver kørt til skole falder, efterhånden som eleverne kommer i de højere klasser ses af figur 5. For elever fra klasse er det primære transportmiddel bilen, idet omkring halvdelen af eleverne bliver kørt til skole. Fra 4. klasse er cyklen det transportmiddel som hyppigst bliver benyttet til skole. Andelen der benytter de øvrige transportmidler, er næsten uafhængig af alder. Side 6

7 Jeg blev kørt i bil/taxa Jeg cyklede Jeg gik Jeg kørte med bus eller tog Andet Figur 5. Hvordan kom du til skole i dag? og Hvilken klasse går du i? Kun skoler med minimum 40 modtagne besvarelser er medtaget (2.431 besvarelser). Blandt de større elever fra 5. til 10. klasse er hyppigst angivne årsag at Der er for langt til at gå eller cykle. Derudover har 27 % angivet at Det er nemmest. Forældre og skoleelever har således vurderet, at det er nemmest at køre børnene til skole. Det kan også afspejles i gode forhold for bilisterne til skolerne. Samlet set er det 21 % af eleverne i 5. til 10. klasse, der bliver kørt i bil til skole. For skolelever fra 0. til 2. klasse og fra 3. til 4. klasse tegner sig overordnet set samme mønster for årsag til, at de bliver kørt i bil til skole. Baggrunden for at de yngre skoleelever bliver kørt til skole, er fordelt ud på flere årsager. At det er For farligt at gå eller cykle og at Mine forældre kører lige forbi udgør hver omkring en fjerdedel af årsagerne. At Det er nemmest udgør ligeledes en større andel på omkring 14 %. Resultatet af undersøgelsen viser, at blandt de yngre elever er der ikke en entydig løsning til at begrænse biltrafikken ved skolerne, men at der bør iværksættes flere tiltag. Side 7

8 klasse klasse klasse Ved ikke Må ikke gå eller cykle Mine forældre kører lige forbi Det er nemmest Det er for farligt at gå eller cykle Der er for langt til at gå eller cykle Figur 6. Hvis du blev kørt til skole, hvad er så årsagen til dette? (268 besvarelser). I undersøgelsen er eleverne og deres forældre desuden blevet spurgt ind til, hvordan de helst vil komme til skole. På figur 7 er resultatet sammenholdt med skoleelevens nuværende transportmiddel Hvordan kom du til skole i dag Hvordan vil du helst komme til skole Jeg gik Jeg cyklede Jeg blev kørt i bil Figur 7. Hvordan kom du til skole? og Hvordan vil du helst komme til skole? (2765 besvarelser). Af søjlediagrammet fremgår det, at kunne eleverne selv vælge, ville 26 % flere end i dag benytte cyklen til skole. Samlet set vil andelen af elever der bliver kørt til skole blive reduceret fra 40 % i dag til 21 %. Figur 7 viser, at der er et potentiale i at begrænse biltrafikken foran skolerne ved mødetid. For elever i de mindre klassetrin er det udbredt, at eleverne gerne vil cykle til skole, men ikke får lov af forældrene, da de ikke føler at børnene kan cykle sikkert i trafikken. De yngste elever i 0. klasse, som er under 6 år, må ifølge færdselsloven ikke cykle på egen hånd, men skal ledsages af en voksen. Herudover mener Dansk Side 8

9 Cyklist Forbund, at børn først kan cykle sikkert i trafikken når de er år. Først da kan de bedømme bilernes hastighed og hensigt, samt bedømme hvad de skal gøre i vanskelige situationer. Samtidig nævnes det, at mange børn godt kan begynde at cykle alene tidligere på udvalgte steder, f.eks. ad stier til skolen. I undersøgelsen er det undersøgt hvornår skoleeleverne i Køge Kommune må færdes alene i trafikken, se figur Aldrig Altid Nogle gange Figur 8. Giver dine forældre dig lov til at gå eller cykle alene til skole? og Hvilken klasse går du i? (2.436 besvarelser). Resultatet af undersøgelsen viser, at aldersgrænsen for hvornår skoleelever i Køge Kommune må cykle eller gå alene til og fra skole skifter fra de går i 4. klasse. Cirka halvdelen må altid cykle eller alene når de går i 4. klasse, mens mere 80 % må cykle eller gå alene i trafikken i 7. klasse. Figur 8 viser, at en indsats for at flere skoleelever skal blive bedre i trafikken, så de må færdes alene i trafikken og kan benytte cyklen eller gå til skole, skal målrettes yngre eleverne op til 4. klasse. Det skyldes, at eleverne fra de går i 4. klasse gerne må færdes alene, og det derfor ikke have nogen effekt for disse klassetrin. Følges rådet fra Dansk Cyklist Forbund skal skolebørn frem til 4. klasse ledsages af en voksen indtil skolestier leder børnene sikkert til skolen. Et middel til at begrænse biltrafikken foran skolerne i morgentimerne er således, at få flere til at benytte cyklen. Dette kan gøres ved at forbedre stisystemet nær skolerne, eller oprette cykelbusser, hvor større elever eller forældre følger en gruppe yngre elever sikkert til skole. Kvaliteten af stisystemet og dermed mulighederne for at de yngste børn kan cykle til skole varierer fra skole til skole. Det nuværende stisystem kan vurderes ud fra på hvilke skoler børnene må færdes alene, se figur 10. Side 9

10 Altid Aldrig Nogle gange Figur 9. Giver dine forældre dig lov til at gå eller cykle alene til skole? og Hvilken skole går du på? (2.436 besvarelser) Ud fra figur 9 ses det, at der er forskelle i, om eleverne fra de enkelte skoler må cykle alene til skole eller ej. Vemmedrupskole er den skole af de adspurgte, hvorpå flest må færdes alene i trafikken. Her må 49 % af eleverne klasse færdes alene i trafikken. Det varierer således meget fra Billesborg Skole, hvor kun 5 % af eleverne får lov af forældrene til at færdes alene i trafikken. Denne variation kan være et resultat af de lokale forhold nær skolerne, hvor skoleelevernes mulighed for at benytte stier væk fra morgentrafikken kan have stor betydning. Vurderes de trafikale forhold nær skolerne at være årsag til, at eleverne ikke må færdes alene i trafikken, vil en udbygning af stinettet nær skolerne kunne bidrage til, at flere af de yngste elever kan cykle trygt og sikkert til skole Transportmønster Fordelingen mellem transportmidler varierer skolerne imellem. Det kan skyldes skolens beliggenhed, foranstaltninger foran skolen mv. Elevernes transportmiddel for de yngste elever i klasser er vist på figur 10. Side 10

11 Jeg blev kørt i bil/taxa Jeg cyklede Jeg gik Jeg tog bus eller tog Andet Figur 10. Hvordan kom du til skole i dag? Kun medtaget besvarelser for elever i 0. klasse til 6. klasse. Skoler med færre end 40 besvarelser ikke medtaget.(1.919 besvarelser) Figur 10 viser, at der er store forskelle i transportmønsteret skolerne imellem. På enkelte skoler bliver kun omkring % af skoleeleverne transporteret i bil til skole, mens den andel er over 60 % på andre. Til trods for at det kun er transportmønsteret for elever fra klasse som betragtes, bør fordelingen af besvarelserne sammenholdes med sammensætningen for modtagne besvarelser fra de forskellige klassetrin på figur 3. Dette bør ses i sammenhæng med at andelen der bliver transporteret i bil typisk er faldende, når skoleeleverne bliver ældre. Er en skole beliggende op til en større trafikeret vej kan det virke som en barriere for elever der skal krydse vejen. Det kan medføre, at eleven først får lov at krydse vejen i en højere alder, og dermed ikke har mulighed for at cykle eller gå til skole. Resultatet kan således blive, at en større andel af eleverne på sådanne skoler bliver kørt til skole. Behovet for en indsats for at nedbringe antallet af elever der bliver kørt i bil til skole varierer fra skole til skole. Variationerne i bl.a. transportmønsteret og eksisterende foranstaltninger ved skolen betyder, at indsatsen bør målrettes den enkelte skole, som vil kræve yderligere undersøgelser ved de pågældende skoler. Indsatsen for at begrænse biltrafikken ved skolerne kan overordnet ske ved at gøre det mere fordelagtigt at benytte de øvrige transportmidler. Mens enkelte virkemidler udelukkende forbedrer forholdende for et bestemt transportmiddel, forbedrer andre virkemidler forholdene for flere Side 11

12 1.2.2 Skolepatrulje transportmidler. I de følgende afsnit vil enkelte af de anvendte virkemidler blive gennemgået. En skolepatruljeordning skal bidrage til at skoleelever kommer sikkert og trygt til skole. Skolepatruljer står typisk ved de mest farlige veje som eleverne skal krydse nær skolerne. Typisk er det ældre elever der står skolepatrulje og hjælper de yngre elever over vejen, som er mere usikre i trafikken. I undersøgelsen er eleverne og deres forældre blevet adspurgt om de benytter skolepatrulje på deres vej til skole Ja Nej Ingen skolepatrulje på min vej Figur 11. Fordelingen af elever der har svaret på Benytter du skolepatruljen på vej til skole.(2.273 besvarelser) 2 18% 16% 14% 12% 1 8% 6% 4% 2% Diagrammet på figur 12 viser hvor stor en andel af skoleeleverne der benytter skolepatruljen ved hvert transportmiddel Jeg blev kørt Jeg cyklede Jeg gik Side 12

13 Figur 12. Andel af elever der har svaret ja til: Benytter du nogle gange skolepatrulje på din vej til skole? Sorteret efter transportmiddel og klassetrin.(361 besvarelser) Årsagen til, at andelen der benytter skolepatruljen ikke er større kan skyldes, at nogle elever ikke møder dem på deres vej til skole. Hvad skoleeleverne og deres forældre synes om skolepatruljen fremgår af figur Det er spild af tid Det føles mere sikkert at færdes ved skolen, når der er en skolepatrulje Jeg bruger ikke skolepatruljen, men synes, at det er godt at den er der Skolepatruljen er en hjælp for mig når jeg skal til skole Figur 13. Hvad synes du om skolepatruljen? (vælg de udsagn som passer bedst).(361 besvarelser) Figur 13 viser, at holdningen til skolepatruljer er positiv, og at børnene føler sig sikre i trafikken med tilstedeværelsen af en skolepatrulje. Alene disse forhold viser, at skolepatruljen har en positiv effekt på om det er en tryg skolevej. At skolepatruljer samtidig har en positiv effekt på trafiksikkerheden kan bekræftes af en undersøgelse bragt i Dansk Vejtidsskrift nr. 4. Tilstedeværelse af skolepatruljer sænker bilernes hastighed og dermed mindsker risikoen for uheld. En anden og mere langsigtet effekt er synligheden af trafiksikkerhedsarbejdet i kommunen som kommer til udtryk ved tilstedeværelse af skolepatruljer. 1.3 Cykelhjelm Blandt de deltagere i skolevejsundersøgelsen som cykler til skole bruger 69 % cykelhjelm. Brug af cykelhjelm er højest blandt de yngste skoleelever, og falder gradvist efterhånden som eleverne bliver ældre. På figur 14 kan udviklingen i brug af cykelhjelm ses. Side 13

14 Aldrig Altid Nogle gange Figur 14. Bruger du cykelhjelm, når du cykler?. (2.280 besvarelser) At brug af cykelhjelm falder i takt med at eleverne bliver ældre er en tendens der gælder på landsbasis. Ifølge tællinger foretaget af Rådet For Sikker Trafik gennem en årrække tyder det på, at andelen der benytter cykelhjelm er faldende, se figur klasse klasse Køge Kommune Figur 15. Bruger du cykelhjelm, når du cykler? sorteret efter at de kom til skole i dag på cykel sammenholdt med resultat af cykelhjelmstælling på landsbasis. Kilde: Rådet For Sikker Trafik. Blandt eleverne i klasse er andelen af elever der benytter cykelhjelm steget kraftigt fra 42 % i 2004 til 67 % i 2006, til næsten at være status quo ved målingen i 2008, hvor 66 % af eleverne benyttede cykelhjelm. Resultatet af undersøgelsen viser, at en betydelig større andel af de adspurgte benytter cykelhjelm i Køge, hvor ca. 93 % benytter cykelhjelm. Blandt eleverne i klasse tegninger sig lignende positive tendens. Her benytter 48 % af de adspurgte cykelhjelm i Køge ifølge undersøgelsen, mens kun 16 % benyttede cykelhjelm på landsbasis ved sidste officielle tælling fra I den Side 14

15 henseende skal det bemærkes, at andelen der benytter cykelhjelm bestemt af Rådet For Sikker Trafik er fastsat ved en tælling, mens andelen der benytter cykelhjelm i Køge er bestemt ved deltagernes egne udsagn som kan afvige fra de faktiske tal. 1.4 Afsætningspladser Forældre som kører deres børn i skole i bil benytter ofte afsætningspladserne foran skolerne til at aflevere børnene. Afsætningspladserne skal bidrage til, at den øvrige trafik nær skolerne kan køre uhindret, og dermed begrænse de trafikale problemer der kan opstå foran skolerne. I skolevejsundersøgelsen blev eleverne og deres forældre bedt om at afkrydse, hvordan de synes at skolens afsætningsplads (kys & kør) fungerer, se figur % 8% 22% 57% Godt Hverken godt eller dårligt Dårligt Ved ikke Figur 16. Hvordan synes du, at skolens afsætningsplads (kys & kør) fungerer? (439 besvarelser). Holdningen til afsætningspladserne ved skolerne vurderes af de adspurgte til at være gode. 57 % synes af afsætningspladserne fungerer godt. 30 % synes at afsætningspladserne fungerer hverken godt eller dårligt eller dårlig. Eleverne har haft mulighed for at skrive deres egne kommentarer, og der viser sig et generelt billede af, at eleverne i de mindre klasser bliver fulgt ind i klassen af forældrene, pga. at for meget trafik på afsætningspladserne. Betragtes udelukkende besvarelserne fra eleverne og til dels forældrene har udfyldt klasse, og som ofte er fører af bilen, er holdningen til afsætningspladserne stort set den samme. Her vurderer 56 % af deltagerne afsætningspladserne til at være gode, og 32 % synes at de fungerer dårligt eller hverken godt eller dårligt. Holdningen til afsætningspladserne kan variere fra skole til skole. På figur 17 er holdningen til afsætningspladserne til hver enkelt skole illustreret. Side 15

16 Dårligt Hverken godt eller dårligt Godt Ved ikke Figur 17. Hvordan synes du, at skolens afsætningsplads (kys & kør) fungere? fordelt ud på skolerne.(439 besvarelser) Figur 17 viser, hvor der kan være et behov for at forbedre afsætningspladserne foran skolerne. Holdningen til afsætningspladserne er stabil på størstedelen af skolerne, men på Borup Privat skole, Borup Skole, Lellinge Skole, Holmebækskolen og Søndre Skolen mener over halvdelen at afsætningspladserne er hverken gode eller dårlige eller udelukkende dårlige. Dette kan indikere, at der er problemer i trafikken i morgentimerne omkring mødetid. 1.5 Utryghed I Køge Kommune føler størstedelen af skoleeleverne og deres forældre sig trygge på vej til og fra skole. 56 % af alle elever har i spørgeskemaet angivet, at de føler sig tryg eller meget tryg. Modsat har kun 15 % svaret at de føler sig utryg og 7 % at de føler sig meget utryg, se figur 18. Side 16

17 15% 22% 7% 22% 34% Meget tryg Tryg Hverken tryg eller utryg Utryg Meget utryg Figur 18. Er du utryg/tryg på din vej til skole? (2.265 besvarelser) Betragtes udviklingen i utrygheden på figur 19, er den størst blandt de mindste elever. I 0. klasse er utrygheden størst med 29 % utrygge eller meget utrygge og 39 % trygge eller meget trygge. Trygheden i trafikken stiger svagt frem til 4. klasse, hvorefter der sker et spring på omkring 16 % fra 4. til 5. klasse i andelen der er trygge jævnfør figur 19. Denne stigning er sammenfaldende med hvornår skoleeleverne må formodes selv, at besvare spørgeskemaet. Figuren viser således, at forældrene er mere utrygge i trafikken på deres børns vegne end børnene selv Meget tryg Tryg Hverken tryg eller utryg Utryg Meget utryg Figur 19. Er du utryg/tryg på din vej til og fra skole? (2.265 besvarelser) Opdelingen i utrygheden kommer tydeligere til udtryk når trygheden blandt eleverne grupperes fra 0. til 4. klasse og 5. til 9. klasse, se figur 20. Side 17

18 klasse klasse 3% Meget utryg 26% 14% 8% 21% 29% 1 18% Utryg Hverken tryg eller utryg Tryg 31% 4 Meget tryg Figur 20. Er du utryg/tryg på din vej til og fra skole? Opdelt efter elever i lavere og højere klassetrin (2.265 besvarelser). De større elever fra 5. til 9. klasse føler sig væsentlig mere trygge i trafikken som vist på figur 20. Sammenlagt føler 69 % sig trygge eller meget trygge i trafikken blandt de større skoleelever. At skoleelever i de mindre klasser er mere utrygge er ikke overraskende, eftersom at de er mere uerfarne i trafikken. Et middel til at øge trygheden i trafikken blandt de yngste elever kan være ved øget færdselsundervisning på skolerne og træning derhjemme med forældrene. Eleverne og deres forældres tryghed i trafikken kan være afledt af hvilket transportmiddel de ofte anvender. Sammenhængen mellem trygheden i trafikken og hvilket transportmiddel der blev anvendt på vej til skole er vist på figur Meget tryg Tryg Hverken tryg eller utryg Utryg Meget utryg 1 Jeg blev kørt i bil Jeg cyklede Jeg gik Jeg kørte med bus eller tog Figur 21. Er du utryg/tryg på din vej til og fra skole? og Hvordan kom du til skole i dag? (2.199 besvarelser) Side 18

19 Figur 21 viser, at trygheden blandt de elever og deres forældre der bliver kørt i bil til skole, er lavere end blandt de der benytter øvrige transportmidler. De elever som bliver transporteret i bil til skole bliver ofte bragt helt til skolen, og oplever kun trafikken som passagerer. Derimod færdes dem som cykler, går eller benytter bus eller S-tog i trafikken, og trygheden er højere blandt disse grupper af elever. Figur 21 viser således en sammenhæng mellem trygheden i trafikken og hvorvidt skoleeleverne færdes i trafikken. For at få et større indblik i årsagen til at skoleelever bliver transporteret i bil, er deltagerne i undersøgelsen som blev kørt i bil til skole adspurgt om årsagen dertil. Figur 22 illustrerer årsagen til at elever bliver kørt til skole fordelt efter tryghed. Ved ikke Må ikke gå eller cykle Mine forældre kører lige forbi Det er nemmest Utryg Hverken tryg eller utryg Tryg Det er for farligt at gå eller cykle Der er for langt til at gå eller cykle Figur 22. Er du utryg/tryg i trafikken? og Hvad er årsagen til at du blev kørt i bil? (916 besvarelser). Figur 22 viser, at blandt elever og deres forældre der er trygge ved at færdes i trafikken er de primære årsager til at de bliver kørt til skole at Mine forældre kører lige forbi og Det er nemmest. Denne gruppe af trygge trafikanter, som udgør cirka halvdelen af antallet af elever som bliver kørt til skole, bør det være muligt at omvende til at benytte et andet transportmiddel. Blandt de elever som er utrygge er den primære årsag til at de bliver kørt til skole, at det er for farligt at gå eller cykle. Denne gruppe af utrygge elever skal således først føle sig trygge i trafikken, førend en udskiftning af bilen som primært transportmiddel til et alternativt transportmiddel kan komme i betragtning. Skolernes nærhed til større trafikveje og trafikmængden foran skolen kan have betydning for utrygheden blandt skoleeleverne og deres forældre. Den oplevede trygheden i trafikken er vist på figur 23, fordelt efter hvilken skole eleven går på. Side 19

20 Utryg Hverken utryg eller tryg Tryg Figur 23. Er du utryg/tryg på vej til skole? og Hvilken skole går du på? (2.276 besvarelser) Der forekommer variation i elevernes tryghed mellem skolerne. Andelen af elever der er utrygge i trafikken på de enkelte skoler varierer mellem 8-68 %. Overordnet set tegner sig dog et ensartet billede af fordelingen af trygheden blandt skoleeleverne på de enkelte skoler, og skal der gøres en indsats for øget tryghed i trafikken bør den målrettes alle skolerne. Side 20

21 1.6 Utrygge steder I spørgeskemaet har deltagerne haft mulighed for at udpege konkrete utrygge steder i kommunen. I alt er foretaget udpegninger af utrygge steder i skolevejsundersøgelsen som vist på figur 24. Det skal bemærkes, at flere af stederne er sammenfaldende, hvorfor der ikke er tale om forskellige steder. Figur 24. Udpegede utrygge steder i skolevejsundersøgelsen samt antallet af potentielle elever. Side 21

22 Samtidig med udpegningen af utrygge steder har skoleeleverne og deres forældre haft mulighed for at angive en eller flere årsager til at de følte sig utryg. Det er foregået ved at afkrydse foruddefinerede årsager, eventuelt suppleret med en kommentar. På figur 25 er årsagen til at utrygge steder er udpeget illustreret Bilerne kører hurtigt Bilerne kører tæt på mig, når jeg cykler eller går Mange biler eller lastbiler Det er svært at krydse vejen Der er dårlige forhold, når jeg cykler eller går Der er dårlig eller manglende belysning Jeg kan ikke se bilerne i tide for parkerede biler, træer eller andet Huller i asfalten Figur 25. Årsag til hvorfor det er et utrygt sted. Hver udpegning kan have flere årsager.(2.338 besvarelser) Af figur 25 ses det, at de primære årsager til at et sted udpeges som utrygt er Bilerne kører hurtigt, Bilerne kører tæt på mig, når jeg cykler eller går, Mange biler eller lastbiler samt Det er svært at krydse vejen. Disse fire er hver afkrydset som årsag eller medvirkende årsag til at et sted er udpeget som utrygt i mellem 29 % og 53 % af tilfældene. Side 22

23 1.7 Udpegning af kryds og strækninger I skolevejsundersøgelsen er udpeget de kryds eller strækninger hvor flest skoleeleverne og deres forældre er usikre. I alt er der udvalgt elleve kryds og otte strækninger, se figur 26. Figur 26. Udvalgte kryds og strækninger i skolevejsundersøgelsen. I tabel 2 er placeringen af de udvalgte kryds og strækninger præciseret, samt årsagen til at stederne er udvalgt er angivet. Side 23

24 Nr. Udpegninger i alt Bilerne kører hurtigt Jeg kan ikke bilerne i tide for parkerede biler, træer eller andet Mange biler eller lastbiler Det er svært at krydse vejen Dårlig eller manglende gadebelysning Bilerne kører tæt på mig når jeg cykler eller går 15 Billesborgvej Billesborgvej v. Herfølge Skole Stensbjergvej ved Tigervej Huller i asfalten Der er dårlige forhold når jeg cykler eller går 14 Ølbyvej/Højelsevej og Ølbyvej/Hasselvej Hovedgaden, Borup Sdr. Viaduktvej/Egøjevej Tessebøllevej mellem Billesborgvej og Herfølge Privatskole Rundkørslen Vordingborgvej/Hastrupvej Sdr. Viaduktvej/Søndre Alle Ringstedvej/Vindegårdsvej Nylandsvej v stikrydsning Hovedgaden/Kimmerslevvej, Borup Slimmingevej/Lundegårdsvej Ringvejen/Tøxensvej Tøxensvej frem til Sygehusvej Egøjevej/Ellemosevej Side 24

25 13 Ejbyvej/Salbyvej Ringstedvej omkring skolen Stensbjergvej ved Norsvej Tabel 2. Udpegede lokaliteter i skolevejsundersøgelsen. Side 25

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Sønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april 2009. Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen

Sønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april 2009. Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen Sønderborg Kommune Skolevejsanalyse Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen april 2009 Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro A/S INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 SAMMENFATNING

Læs mere

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1 Skolevejsanalyse Kerteminde Kommune 2007 1 December 2007 Kerteminde Kommune Skolevejsanalyse December 2007 Udgivelsesdato : 13. december 2007 Projekt : 21.2943.01 Udarbejdet : Trine Fog Nielsen Kontrolleret

Læs mere

UDKAST Skolevejsundersøgelse 2011

UDKAST Skolevejsundersøgelse 2011 UDKAST Skolevejsundersøgelse 2011 Bilag til Trafiksikkerhedsplan 2012-2018 Skolevejsundersøgelse 2011 1 1 Indledning...3 1.1 Læsevejledning...4 2 Resume...5 3 Analyse...7 3.1 Respondenter...7 3.1.1 Usikkerhed...9

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk Indholdsfortegnelse 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole...1 1.1 Beskrivelse af undersøgelsen...1 1.2 Besvarelsesprocenter...2 1.3 Transportmiddelvalg...3 1.4 Elevernes rutevalg...5 1.4.1 Ruter

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen

Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

Læs mere

HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010

HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Helsingør Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Tibberup Skole HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Revision 5 Udarbejdet af MTM/JKD Kontrolleret af HHU

Læs mere

Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen

Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen Tillægsrapport Januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4

Læs mere

HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010

HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Helsingør Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Revision 5 Udarbejdet af MTM/JKD Kontrolleret af HHU Godkendt af

Læs mere

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

Allerød Kommune Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015

Allerød Kommune Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015 Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Undersøgelsen var tilgængelig på internettet fra d. 25. marts 2008 til den 22. april 2008.

Undersøgelsen var tilgængelig på internettet fra d. 25. marts 2008 til den 22. april 2008. Notat Rambøll Danmark as Rambøll NYVIG Bredevej 2 DK-2930 Virum Danmark T: +45 4574 3600 D: +45 4574 3625 F: +45 4576 7640 hhu@nyvig.dk www.nyvig.dk CVR nr. DK 3512 8417 Dato 2008-07-04 Ref hhu Skolevejsanalyse

Læs mere

Allerød Kommune Skovvangsskolen Skolevejsanalyse 2015

Allerød Kommune Skovvangsskolen Skolevejsanalyse 2015 Skovvangsskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Indholdsfortegnelse Gl. Lindholm Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 11 Rollemodel..

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse. december Hovedrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse. december Hovedrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse Hovedrapport december 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 METODE 7 3 RESULTATER 8 3.1 Transportmiddel til og fra skole 8 3.2 Transportvaner 11 3.3 Elevernes ruter

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sct. Ibs Skole. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sct. Ibs Skole. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Sct. Ibs Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Midtbyskolen. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Midtbyskolen. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Midtbyskolen Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes

Læs mere

Til. Rødovre Kommune. Dokumenttype. Rapport. Dato. Februar Foreløbig udgave RØDOVRE KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSER

Til. Rødovre Kommune. Dokumenttype. Rapport. Dato. Februar Foreløbig udgave RØDOVRE KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSER Til Rødovre Kommune Dokumenttype Rapport Dato Februar 2015 Foreløbig udgave RØDOVRE KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSER RØDOVRE KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSER Revision 0a Dato 2015-02-13 Beskrivelse Foreløbig udgave

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole

Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Vestbyskolen. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Vestbyskolen. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Vestbyskolen Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Søvind Skole. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Søvind Skole. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Søvind Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes

Læs mere

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013 TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Isenvad Skole

Skolevejsanalyse 2013 Isenvad Skole Skolevejsanalyse 2013 Isenvad Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Stensballeskolen. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Stensballeskolen. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Stensballeskolen Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Nim Skole. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Nim Skole. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Nim Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes ruter

Læs mere

8 GUG SKOLE. Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej.

8 GUG SKOLE. Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej. 8 GUG SKOLE Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej. Figur 114. Skoleruter til Gug Skole. Vejene Sønder Tranders Vej, Solhøjsvej og Landlystvej

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole

Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport Stiplan 2010 - offentlige cykel- og gangstier til transport Maj 2011 Stiplan 2010 Ringsted Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Indhold Forord 5 Planens

Læs mere

243 personer har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, heraf har 166 peget på en eller flere utrygge lokaliteter eller strækninger i Aalborg Øst.

243 personer har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, heraf har 166 peget på en eller flere utrygge lokaliteter eller strækninger i Aalborg Øst. Tryg sti- kampagne spørgeundersøgelse Dette notat redegør for resultaterne af en spørgeundersøgelse gennemført den 7. april 2005 på forskellige lokaliteter på stisystemet i Aalborg Øst i forbindelse med

Læs mere

Skolevejsanalyse VEJEN KOMMUNE

Skolevejsanalyse VEJEN KOMMUNE VEJEN KOMMUNE Skolevejsanalyse Skolevejsanalyse Baggrundsrapport til Vejen Kommunes Trafiksikkerhedsplan Udarbejdet af Vejen Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Kontaktoplysninger: Anne Mette

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Hovedgård Skole. januar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Hovedgård Skole. januar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Hovedgård Skole Tillægsrapport januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes

Læs mere

Allerød Kommune. Skolevejsundersøgelse Generel analyse NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Skolevejsundersøgelse Generel analyse NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Allerød Kommune NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 2 2 Sammenfatning... 3 3 Analyse... 4 3.1 Usikkerhed... 4 3.2 Elevbesvarelser... 4 3.3 Transportmiddelvalg...

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020 TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...

Læs mere

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges

Læs mere

e s ly a n a js e v le HJØRRING KOMMUNE o k S

e s ly a n a js e v le HJØRRING KOMMUNE o k S Skolevejsanalyse HJØRRING KOMMUNE Skolevejsanalyse Baggrundsrapport til Hjørring Kommunes Trafiksikkerhedsplan 2010 Udarbejdet af Hjørring Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Kontaktoplysninger:

Læs mere

Trafikpolitik Stolpedalsskolen

Trafikpolitik Stolpedalsskolen Trafikpolitik Stolpedalsskolen Indholdsfortegnelse Stolpedalsskolen Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 13 Rollemodel.. 16

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole

Skolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole Skolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

Læs mere

Generelt for hele distriktet

Generelt for hele distriktet Trafikpolitik Indhold Generelt for hele distriktet... 2 Sikker skolevej... 2 Forældreinformation... 2 Rollemodeller... 2 Kampagner... 2 Snerydning og saltning... 2 Skolebestyrelsen... 2 Personalets befordring

Læs mere

Brøndby Kommune. Skolevejsanalyse 2011 Brøndby Strand Skole. Brøndby Kommune

Brøndby Kommune. Skolevejsanalyse 2011 Brøndby Strand Skole. Brøndby Kommune Brøndby Kommune Skolevejsanalyse 2011 Brøndby Strand Skole Brøndby Kommune Brøndby Kommune Skolevejsanalyse for 3 skoler i Brøndby Kommune Brøndby Strand Skole Udarbejdet af Brøndby Kommune i samarbejde

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE Sammenfatning 0 1 Trafiksikkerhedsplan Indledning Hver ulykke er en for meget og Lejre Kommune vil med denne trafiksikkerhedsplan afstikke de kommende års kurs

Læs mere

Trafikpolitik Mou Skole

Trafikpolitik Mou Skole Trafikpolitik Mou Skole Indholdsfortegnelse Mou Skole Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 15 Samarbejde 17

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Blåhøj Skole

Skolevejsanalyse 2013 Blåhøj Skole Skolevejsanalyse 2013 Blåhøj Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Trafikpolitik Kongerslev Skole

Trafikpolitik Kongerslev Skole Trafikpolitik Kongerslev Skole Indholdsfortegnelse Kongerslev Skole Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 15

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Ikast Nordre Skole

Skolevejsanalyse 2013 Ikast Nordre Skole Skolevejsanalyse 2013 Ikast Nordre Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

Læs mere

SIKRE SKOLEVEJE I KØBENHAVNS KOMMUNE Forundersøgelse af københavnske forældres vurdering af skolevejene Juni 2010

SIKRE SKOLEVEJE I KØBENHAVNS KOMMUNE Forundersøgelse af københavnske forældres vurdering af skolevejene Juni 2010 SIKRE SKOLEVEJE I KØBENHAVNS KOMMUNE Forundersøgelse af københavnske forældres vurdering af skolevejene Juni 2010 Rapporten er én ud af fire rapporter om børns skoleveje, belyst fra hhv. forældrenes, skoleledernes

Læs mere

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08

Læs mere

Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning 18-10-2010. Sagsnr. 2010-147261

Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning 18-10-2010. Sagsnr. 2010-147261 Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning Notatet redegør for trafikale forhold ved den planlagte sammenlægning af 4 skoler på Amager. Analysen er udarbejdet ift. de tre opstillede modeller:

Læs mere

Trafikpolitik Hals Skole

Trafikpolitik Hals Skole Trafikpolitik Hals Skole Indholdsfortegnelse Hals Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 14 Rollemodel.. 18 Samarbejde

Læs mere

Forsøgsresultaterne skal opsamles og evalueres, så resultaterne også kan bruges til erfaringsopsamling og eventuelt en fortsættelse af kampagnen.

Forsøgsresultaterne skal opsamles og evalueres, så resultaterne også kan bruges til erfaringsopsamling og eventuelt en fortsættelse af kampagnen. Notat NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-34 Allerød Køge Kommune EVALUERING AF KAMPAGNE Telefon 48 Fax 48 43 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Aktiv Transport 14. december 9 1. Indledning

Læs mere

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Trafikpolitik Tofthøjskolen Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde

Læs mere

Trafikpolitik Sct. Mariæ Skole

Trafikpolitik Sct. Mariæ Skole Trafikpolitik Sct. Mariæ Skole Indholdsfortegnelse Sct. Mariæ Skole Side Forord... 4 Skolevejsanalysen... 5 Skolens trafikpolitik... 6 På vej... 7 Undervisning... 13 Rollemodeller... 17 Samarbejde...

Læs mere

Skoletransportvaner i Odense Kommune 2014

Skoletransportvaner i Odense Kommune 2014 Notat Skoletransportvaner i Odense Kommune 2014 Baggrund Børns transport til skole er meget vigtig flere skal gå og cykle til skole, da det er godt i forhold til trafikken, sundheden og evnen til indlæring.

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

Nørrebro Park Skoles Trafikpolitik

Nørrebro Park Skoles Trafikpolitik Nørrebro Park Skoles Trafikpolitik Indhold: 1. Forord hvorfor har Nørrebro Park Skole en trafikpolitik og hvad vil vi med den 2. På vej til og fra skole hvordan skaber vi en sikker trafikvej for eleverne

Læs mere

Mål for trafikpolitikken

Mål for trafikpolitikken Side 1 af 6 Mål for trafikpolitikken Det er trafikpolitikkens mål at skabe sikre og trygge rammer for skolevejene omkring Rødding Skole ved: at så mange børn som muligt cykler eller går til skole, så vi

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009 Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse

Læs mere

Indledning. Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab

Indledning. Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab Cykelregnskab 2012 2 Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab 03 Status på cykeltrafik 2012 på Frederiksberg 04 Nøgletal for cykeltrafikken på Frederiksberg 06 Cykelforhold på Frederiksberg 08 Cyklisterne

Læs mere

Brædstrup Skoles trafikpolitik og handlingsplan

Brædstrup Skoles trafikpolitik og handlingsplan Bræd Brædstrup Skoles trafikpolitik og handlingsplan Skolebestyrelsen har vedtaget en trafikpolitik og forslag til handlinger - for at fremme viden om trafiksikker adfærd for skolens elever. Vores ambition

Læs mere

Dette notat tager som nævnt udgangspunkt i besvarelserne fra de træningspavilloner og udendørs aktivitetsområder, der har deltaget i evalueringen.

Dette notat tager som nævnt udgangspunkt i besvarelserne fra de træningspavilloner og udendørs aktivitetsområder, der har deltaget i evalueringen. Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- og Anlægsfonden TRÆNINGSPAVILLONER OG UDENDØRS AKTIVITETS- OMRÅDER Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728

Læs mere

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526 Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2011

Trafiksikkerhedsplan 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Juni 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: kommune@egekom.dk Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 8. juli

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2009-2012

Trafiksikkerhedsplan 2009-2012 Trafiksikkerhedsplan 2009-2012 April 2009 3 Forord For mange mennesker kommer til skade i trafikken. I 2007 skete der 147 uheld på vejnettet i Fredericia Kommune. Disse uheld medførte, at 5 personer blev

Læs mere

Aktiv transport. Dialogbaseret forældremøde. Til læreren

Aktiv transport. Dialogbaseret forældremøde. Til læreren Aktiv transport Dialogbaseret forældremøde Til læreren 1 Indholdsfortegnelse Aktiv transport til forældremøde i udvalgte klasser... 3 Aktiv transport... 4 Introduktion til emnet aktiv transport til forældremødet...

Læs mere

Hvorfor kan jeg ikke bare køre mit barn frem og tilbage? Kære forældre. Cyklisternes By og Fyns Politi KOM SIKKERT TIL SKOLE MED DEN NYE MOBIL APP

Hvorfor kan jeg ikke bare køre mit barn frem og tilbage? Kære forældre. Cyklisternes By og Fyns Politi KOM SIKKERT TIL SKOLE MED DEN NYE MOBIL APP Kære forældre Hvorfor kan jeg ikke bare køre mit barn frem og tilbage? KOM SIKKERT TIL SKOLE MED DEN NYE MOBIL APP Scan koden og hent app en GRATIS! Eller læs mere på www.odense.dk/skolevej Er du klar

Læs mere

Skivholme Herskind cykelstien

Skivholme Herskind cykelstien Skivholme Herskind cykelstien Skal vi køre i bil, eller cykle hvis vi tør En brugerundersøgelse med henblik på at klarlægge behovet for en cykelsti mellem Skivholme og Herskindskolen. Udarbejdet af Flemming

Læs mere

Interviewundersøgelse i Faaborg

Interviewundersøgelse i Faaborg Interviewundersøgelse i Faaborg Analyse af borgernes brug af Faaborgs butikker og strøgområde November 2008 COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Interview

Læs mere

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro Evaluering af Trafikpuljeprojektet Næstved Stibro Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...4 4. Beskrivelse af projektet...5 5. Evaluering...6

Læs mere

Hjælp os på vej! Færdselssikkerhedsrådet for Bornholm

Hjælp os på vej! Færdselssikkerhedsrådet for Bornholm Hjælp os på vej! Er dit barn klar til at færdes på egen hånd i trafikken? Nu skal dit barn til at gå i skole og det glæder I jer sikkert begge til. Men er dit barn klar til at færdes på egen hånd i trafikken?

Læs mere

Skolevejsanalyser. Lárus Ágústsson, COWI A/S LÁRUS ÁGÚSTSSON, COWI A/S

Skolevejsanalyser. Lárus Ágústsson, COWI A/S LÁRUS ÁGÚSTSSON, COWI A/S Skolevejsanalyser 1 10-03-2016 Lárus Ágústsson, COWI A/S Indhold Skolevejsanalyser kan omfatte følgende elementer: Udarbejdelse af fakta-ark for samtlige skoler i kommunen Gennemførelse af internetbaseret

Læs mere

f f: fcykelpolitikken2012-20

f f: fcykelpolitikken2012-20 -20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte

Læs mere

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

På vej til skole. Sikker skolevej et fælles ansvar

På vej til skole. Sikker skolevej et fælles ansvar På vej til skole Sikker skolevej et fælles ansvar Ny skolevej Sikker skolevej og sunde børn færre bilister - flere børn der cykler eller går Færre og færre børn går eller cykler til skole. Flere og flere

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld

Læs mere

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Udarbejdet i samarbejde med INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 PROBLEM- OG INDSATSOMRÅDER 4 2.1 Problemområder

Læs mere

Vejledning til internetbaseret skolevejsanalyse

Vejledning til internetbaseret skolevejsanalyse Vejledning til internetbaseret skolevejsanalyse Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 17. april 2009 1 HVAD ER EN SKOLEVEJSANALYSE?

Læs mere

Trafikpolitik 2014. Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen

Trafikpolitik 2014. Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen Trafikpolitik 2014 Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen Trafikpolitik for Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen Denne trafikpolitik er udarbejdet af Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen i samarbejde

Læs mere

Skolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP

Skolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP Veje og Grønne områder Trekronerskolen 1 Skolerunde 2013 - Trekronerskole kolen Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. VGO: Veje og Grønne områder CP: Cyklistplan 2012 TSP:

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan

Læs mere

10 gode råd om færdsel

10 gode råd om færdsel 10 gode råd om færdsel 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Træn skolevejen med jeres barn både før og efter skolestart Vælg den skolevej der er sikrest ikke kortest Opstil få og enkle regler for færdsel i trafikken Lær

Læs mere

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området. NOTAT Projekt Ombygning af krydset Søvej Rolighedsvej i Ringe Kunde Faaborg Midtfyn Kommune Notat nr. 2 Dato 29. juni 2012 Fra Erik Gersdorff Stilling 1. Baggrund Faaborg Midtfyn Kommune har i en trafiksikkerhedsrevision,

Læs mere

Den nationale cyklistundersøgelse

Den nationale cyklistundersøgelse 2016 Den nationale cyklistundersøgelse Kommunerne i Danmark Spørgsmålskatalog: Fællesspørgsmål og tilvalgsspørgsmål for undersøgelsen Fællesspørgsmål (Obligatoriske) 08.01.16 Den Nationale cyklistundersøgelse,

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR UDKAST Fredensborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 1 Indholdsfortegnelse...2 2 Indledning...2 3 Uheldsbillede...2

Læs mere

Referat fra Borgermøde i Torrild forsamlingshus den 24.11.2015

Referat fra Borgermøde i Torrild forsamlingshus den 24.11.2015 1 Torrild lokalråds bestyrelse, Torrild den 8. december 2015. Referat fra Borgermøde i Torrild forsamlingshus den 24.11.2015 Dagsorden: 1. Velkomst ved formand Henrik Iversen 2. Oplæg ved Kommunaldirektør

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler Trafikantadfærd i -sporede rundkørsler Sporbenyttelse og konfliktende adfærd Indsæt foto så det fylder rammen ud Belinda la Cour Lund Poul Greibe 4. marts 008 Scion-DTU Diplomvej 376 800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune

Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Transportvaner Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune I denne folder findes sammenfatningen af Middelfart

Læs mere

Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler

Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler Til: Fra: Vedr.: Teknik- og Miljøudvalget Niels Tørsløv Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler 18. september 2007 Baggrund CTR er

Læs mere

TØNDER DISTRIKTSSKOLE

TØNDER DISTRIKTSSKOLE Mål ken skal medvirke til at skabe tryghed og sikkerhed på skolevejen. Skolen ønsker, at elever cykler eller går i skole i så høj grad som muligt. Elever, forældre og medarbejdere har hver især ansvar

Læs mere