Kvalitetsrapport 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport 2008"

Transkript

1 Kapitel 1: Indledning...2 Baggrund og formål...2 Proces og dokumentation...2 Rapportens overordnede vurdering og anbefalinger...2 Kapitel 2: Status på handlingsplanen for kvalitetsrapport Vurdering af den samlede handlingsplan...5 Kapitel 3: Rammebetingelser Skolestruktur Økonomiske rammer Vurderinger og anbefalinger IT-faciliteter Lærerkompetencer Fravær lærere Elevfravær Rekruttering af elever Kapitel 4: Pædagogiske processer Dansk som andetsprog Specialpædagogisk bistand Evaluering Undervisningsmiljø Årsplaner Kapitel 5: Resultater Karaktergivning Overgangsfrekvens Forløbsundersøgelse årige i Ishøj Kapitel 6: Kommunale indsatsområder Læsning Succes for Alle: Lektiecafé Kapitel Fra anbefalinger til handlinger hvem gør hvad?

2 Kapitel 1: Indledning Baggrund og formål Folkeskolen er en kommunal opgave. Det er kommunalbestyrelsen, der inden for rammerne af folkeskoleloven fastsætter mål og rammer for og fører tilsyn med skolernes virksomhed. Ishøj kommunes kvalitetsrapporter er først og fremmest tænkt som redskaber til at sikre et systematisk arbejde med kvalitetsudvikling i de kommunale skoletilbud. Årets kvalitetsrapport er nummer to i rækken. Dermed er den ikke blot en årlig status, men også et redskab til at se på ændringer i forhold til kvalitetsrapport Kvalitetsrapport 2008 følger i store træk opbygning i bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter. I forhold til sidste års rapport er enkelte tabeller blevet flyttet til nye afsnit og nye afsnit er kommet til. Disse ændringer er begrundet i ønsket om at komme tættere på de pædagogiske processer, altså selve den undervisning der foregår i og uden for klasseværelset. Allerede sidste år stod det klart, at vi kender input (rammebetingelserne, ressourcerne mv.) og output (prøvekarakterer, overgang til ungdomsuddannelser mv.), mens de pædagogiske processer, der udspiller sig mellem input og output, er svære at indfange. Nyt i kvalitetsrapport 2008 er afsnittet: Status på handlingsplan Denne status stiller spørgsmålene: Hvad er der gjort? Hvad er resultatet? Hvad er næste mål? Proces og dokumentation Center for Børn og Undervisning har været igennem en udviklingsproces, der har betydet, at arbejdet med evaluering, kvalitetssikring og ikke mindst kvalitetsudvikling er blevet mere systematiseret. Dette kommer i særdeleshed til udtryk i det kvalitetssikringsprogram, der er lanceret under titlen Succes for Alle, som løber fra 2008 til Henvisning til målsætningerne i Succes for Alle vil også være at finde flere steder i dette års kvalitetsrapport. Rapportens overordnede vurdering og anbefalinger Kvalitetsrapport 2007 lagde grunden for et mere systematisk kvalitetssikrings- og udviklingsarbejde, og især to anbefalinger fra sidste år har vist sig at være centrale omdrejningspunkter for arbejdet med kvalitetsudvikling: 1. Der skal øget fokus på processerne på skolerne, herunder den løbende evaluering af såvel elevernes udbytte som selve undervisningen. 2. Der skal gøres en øget og anderledes indsats for at forbedre elevernes resultater ved afgangsprøverne. Ny viden i 2008 Kvalitetsrapport 2007 nævner tre punkter, hvor der er behov for at skabe en større klarhed og frembringe ny viden. Skemaet viser, hvordan dette års rapport har søgt at gøre dette: : I dag er det ikke tilstrækkeligt klart hvordan( ) ressourcer udnyttes og omsættes i de mange processer, som skaber undervisningen. I kvalitetsrapport 2008 indgår to nye afsnit om undervisningsmiljøvurdering og årsplanlægning. Der tegner sig et billede af forskelle i den måde skolerne arbejder med disse områder på. 2

3 2: Kvalitetsrapportens grundlæggende konklusion er, at elevernes udbytte af skolegangen ikke er tilstrækkeligt (skolernes output). I kvalitetsrapport 2008 har det været muligt at se nærmere på de resultater, som eleverne opnåede ved afgangsprøverne fordelt på elevkategorierne dreng, pige, etsproget og tosproget. Der tegner sig et billede af store forskelle mellem de forskellige grupper af elever. 3: Kvalitetsrapporten konstaterer samtidigt, at det ikke er tilfredsstillende, at der ikke eksisterer dokumentation for, hvordan eleverne klarer sig på længere sigt (elevernes outcome). Forløbsundersøgelsen, der blev iværksat i 2007, viser allerede resultater, som i samarbejde med UU-Center Syd kan bruges til at understøtte de unge i at gennemføre en ungdomsuddannelse. Arbejdet med kvalitetsrapport 2008 har givet ny og større indsigt i resultater og pædagogiske processer, som betyder, at arbejdet med at videreudvikle kommunens skoler kan målrettes endnu mere. Skoleåret 2008/09 er samtidig året for implementering af den viden, der er indhøstet gennem de sidste par års efteruddannelse først og fremmest inden for dansk som andetsprog og Læse for at lære. Ved gennemlæsning af skolernes årsplaner ses også, at metoderne i Cooperative Learning begynder at vinde indpas. Denne implementering fortsætter i 2009/10. Således vil undervisningen i de kommende år blive præget af den gennemførte efteruddannelse. På baggrund af den status der beskrives i kvalitetsrapport 2008 opstilles følgende to målsætninger: I løbet af 2009 ses en begyndende fremgang i forhold til 2008 i elevernes resultater dels i læsetest på mellemtrinnet dels i afgangsprøverne. I løbet af 2010 ses en markant fremgang i forhold til 2009 i elevernes resultater dels i læsetest på mellemtrinnet dels i afgangsprøverne. Midlerne til opnåelse af disse mål er mangfoldige, men det vil især ske gennem: udvikling af arbejdet med det enkelte teams årsplanlægning på grundlag af kommunale minimumsstandarder, videreudvikling af arbejdet med evaluering, især evaluering af undervisningen, reduktion af elevfravær, begyndende med mindst 5 % på kommunalt plan i skoleåret 2008/09. Grundlaget for opstillingen af disse mål og midler beskrives i de enkelte kapitler i kvalitetsrapporten. Følgende skoler indgår i rapporten: Ishøj Skole Vibeholmskolen Gildbroskolen Strandgårdskolen Vejlebroskolen Ishøj 10. klassecenter Ishøjgård (Heldagsskole, tidligere Ellekilde). 3

4 Tidsplan for behandlingen af kvalitetsrapport 2008: Dato 13.august 13.august Handling Rapportudkast sendes til høring på skolerne og i skolebestyrelserne med høringsfrist den 8. september kl Rapportudkast sendes til orientering i BUU 18.september Nyt rapportudkast behandles i BUU 7.oktober Kvalitetsrapporten behandles i Byrådet 20.november Udkast til handlingsplan behandles i BUU 2.december Handlingsplan 2008 behandles i Byrådet 4

5 Kapitel 2: Status på handlingsplanen for kvalitetsrapport 2007 Handlingsplanen bygger på de vurderinger og anbefalinger, som allerede var indeholdt i selve kvalitetsrapporten som Byrådet vedtog i oktober Center for Børn og Undervisning (CBU), skolelederne og skolerne har arbejdet med handlingsplanens anbefalinger og mål ud fra den tidsplan, der er indeholdt i handlingsplanen. CBU har i juni 2008 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt skolernes ledelser for at afdække, hvordan skolerne har fulgt op på handlingsplanen. Vurdering af den samlede handlingsplan Generelt har handlingsplanen fungeret godt som redskab til at arbejde med kvalitetsrapportens anbefalinger. Den har givet systematik og fokus. Handlingsplanen har været fast punkt på skoleledermøderne, og det har været konstruktivt at lade samarbejdet mellem CBU og lederne om handlingsplanen udspille sig netop på disse møder. Som udgangspunkt var handlingsplanen tænkt som redskab til at skabe hurtig udvikling over kort tid. Dette tidsperspektiv er hentet fra Succes for alle, der som program løber fra 2008 til Erfaringerne fra handlingsplan 2007 viser imidlertid at to overvejelser er nødvendige: Har alle temaer den samme gennemførelseshorisont? Og hvor mange temaer kan et skolevæsen arbejde med på samme tid? Der kan umiddelbart iværksættes en opfølgning på alle handlingsplanens punkter, men nogle resultater vil genereres hurtigere end andre. Lektiehjælp kan gennemføres her og nu og vil forhåbentlig have effekt på kort tid. Faglige miljøer på skolerne kan også etableres hurtigt, mens effekten af denne styrkelse af fagligheden ikke kan måles umiddelbart. Årlige mål for læsning og matematik kan fastsættes med kort varsel, men det kan være en lang og kompliceret proces at få alle lærere til at justere deres undervisning, så den bliver optimal for alle elever. Rekruttering af flere elever i skoledistrikterne kræver et langt sejt træk. Skoleledermøderne har, som nævnt, vist sig som et konstruktivt forum for samarbejdet om handlingsplanen mellem CBU og skolelederne. Det er hensigtsmæssigt i den forstand, at det efterfølgende er den enkelte leders ansvar at få temaerne behandlet på sin skole og få igangsat de nødvendige handlinger. Det er derfor vigtigt, at pædagogisk råds medlemmer får indsigt i rapportens anbefalinger for at kunne rådgive ledelsen i arbejdet med disse. I juni 2008 udsendte CBU et spørgeskema til skolelederne om skolernes arbejde med handlingsplanen. Det fremgår at skolerne har arbejdet positivt med mange af temaerne, men at der også er temaer, der kun indledningsvis eller slet ikke er blevet behandlet. Ydermere har skolerne egne lokale udviklingsplaner, som fremgår af virksomhedsplanerne. Disse kræver også tid og opmærksomhed. Derfor skal fremtidige handlingsplaner være mere fokuserede, indeholde færre temaer og bygge på en mere realistisk tidsplan. CBU skal desuden være mere opmærksom på, hvordan ledernes opgave med at bringe handlingsplanens temaer ud på skolerne kan understøttes. Målsætningen om færre temaer er også begrundet i hensynet til skolebestyrelsernes mulighed for at nå at behandle og tage stilling til handlingsplanens temaer. Nedenfor gennemgås handlingsplanen punkt for punkt: 5

6 Principper for efter- og videreuddannelse Anbefaling, Kvalitetsrapport 2007: Det er målet, at alle skoler har skriftlige principper og retningslinjer for fordeling af ressourcer til efter- og videreuddannelse. Hvad er der gjort: Temaet var på skoleledermødet i oktober Hvad er resultatet: På 6 skoler har skolebestyrelsen godkendt principper, og 1 skole er på vej. Hvad er næste mål: At alle 7 skoler har godkendte principper. Anbefaling, Kvalitetsrapport 2007: Dansk som andetsprog Målet er at opnå en fælles forståelse af undervisningen i dansk som andetsprog og at drøfte anbefalingerne i Evalueringsinstituttets rapport Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen og vurdere om nogle af dem kunne være relevante for Ishøj kommune. Hvad er der gjort: Temaet var på skoleledermødet i oktober Man diskuterede mulighederne for specifikt at vurdere elevernes udbytte af undervisningen i dansk som andetsprog. Efterfølgende blev der nedsat en arbejdsgruppe, som har udarbejdet oplæg til hvilke data, der skal indsamles. Hvad er resultatet: CBU påbegynder dataindsamling i august Hvad er næste mål: Skolerne skal tage karakterer fordelt på et- og tosprogede til efterretning, og på baggrund heraf iværksættes undervisningsformer der kan give gruppen af tosprogede elever et større udbytte af undervisningen. Anbefaling, Kvalitetsrapport 2007: Faglige miljøer Det er målet, at der på alle skoler skabes stærke og attraktive faglige miljøer, hvor lærere kan drøfte fælles faglige udfordringer, udveksle erfaringer og udtænke ny og spændende udvikling. Hvad er der gjort: Temaet blev drøftet på skoleledermødet i november Hvad er resultatet: 5 skoler har taget initiativer til styrkelse af faglige miljøer, 2 skoler er på vej. Eksempler: Ekstra tid til nogle fagudvalg, fælles forberedelse med mødepligt, alle lærere er med i to fagudvalg, fagteam i alle fag. Hvad er næste mål: At skolerne sikrer, at der findes faglige fora, som har fokus på den faglige debat og udvikling. At det bliver legalt, at hver enkelt skole ikke kan sætte fokus på alle fag hvert år, men at alle fag kommer i fokus over en årrække. Anbefaling, Kvalitetsrapport 2007: Retningslinjer for registrering af fravær Det er målet at skabe en fælles forståelse af begreberne og en fælles holdning til, hvornår en ansøgning om ferie i skoletiden imødekommes, således at alle elever og forældre får lige muligheder. 6

7 Hvad er der gjort: Hvad er resultatet: Hvad er næste mål: Temaet blev drøftet på skoleledermødet i december Der blev arbejdet med fælles definitioner af de tre fraværskategorier (sygdom, lovligt og ulovligt) og fælles normer for administration af det lovlige fravær. Der er nu en fælles forståelse for fraværsbekendtgørelsens formulering af lovligt fravær. Temaet fravær drøftes på et af de aftalte fællesmøder for skolebestyrelserne i 2008/09. Der igangsættes målrettet arbejde for at nedbringe fravær inden for alle tre fraværskategorier, sygdom, lovligt og ulovligt fravær. IT i undervisningen Anbefaling, Kvalitetsrapport 2007: Målet er at sikre, at alle elever får mulighed for at anvende IT i undervisningen. Hvad er der gjort: Hvad er resultatet: Hvad er næste mål: Temaet var på skoleledermødet i december IT-konsulenten holdt oplæg. 4 skoler har behandlet dette oplæg i Pædagogisk Råd, 3 skoler har ikke. 5 skoler har formuleret mål for IT i undervisningen, 2 skoler har ikke. At der opsamles særlig viden om effekten af anvendelsen af SMART Boards, og at der i løbet af 2009 tilvejebringes den nødvendige ITdriftstabilitet på skoleområdet. Anbefaling, Kvalitetsrapport 2007: Overgang fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne Det er målet at afdække årsager til frafald, således at der kan etableres en målrettet indsats for at understøtte de unge i gennemførelse af en ungdomsuddannelse. Hvad er der gjort: Hvad er resultatet: Hvad er næste mål: CBU har i samarbejde med UU-Center Syd sat en undersøgelse i gang. Undersøgelsen skal afdække, hvordan de årige klarer sig i ungdomsuddannelserne særligt med henblik på frafaldsfaktorer. Der skal fortsat udvikles på metoderne i denne undersøgelse. De første delresultater kan ses i denne kvalitetsrapport. At udvikle undersøgelsesmetoderne og fortolke resultaterne. At bruge undersøgelsens resultater i et tættere samarbejde mellem CBU og UU-Center Syd for at mindske det egentlige frafald (herunder omvalg) i ungdomsuddannelserne. Specialpædagogisk bistand Anbefaling, Kvalitetsrapport 2007: Målet er at afdække, om nogle af anbefalingerne i Evalueringsinstituttets rapport Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand er relevante for Ishøj kommune. Hvad er der gjort: Temaet var på skoleledermødet i januar

8 Hvad er resultatet: Hvad er næste mål: Der blev nedsat en arbejdsgruppe, som er kommet med et første bud på, hvordan man kan registrere og vurdere elevernes udbytte af den specialpædagogiske bistand. Danmarks Evalueringsinstituts rapport har været behandlet i forskellige fora. Disse drøftelser har afdækket et behov for at sætte mere fokus på området. At der i skoleåret 08/09 udarbejdes en kvalitetsrapport for hele det specialpædagogiske område, herunder skolernes ressourceforbrug, tilrettelæggelse og gennemførelse af den almindelige specialundervisning. Denne kvalitetsrapport udarbejdes i samarbejde mellem PPR Center og Center for Børn og Undervisning. Evaluering Anbefaling, Kvalitetsrapport 2007: Målet er at sikre, at løbende evaluering bliver en naturlig del af det daglige arbejde på skolerne. Hvad er der gjort: Hvad er resultatet: Hvad er næste mål: Temaet var på skoleledermødet i februar Debatten mundede ud i et ønske om fortsat fokus på evaluering af undervisningen, gerne med ekstern inspiration. Alle 7 skoler har en systematisk plan for evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. 4 skoler har en plan for evaluering af selve undervisningen, 1 er på vej, mens 2 skoler ikke har en plan. 3 skoler har analyseret elevernes afgangskarakterer, 2 er på vej, 2 skoler har ikke. At CBU og skolelederne i 08/09 når til en fælles forståelse af temaet Evaluering af selve undervisningen. Og at der som en del af evalueringskulturen sættes minimumsstandarder for evaluering af undervisningen. Lektiehjælp Anbefaling, Kvalitetsrapport 2007: Målet er at sikre, at alle elever i alle skoledistrikter har et tilstrækkeligt tilbud om lektiehjælp. Hvad er der gjort: Hvad er resultatet: Hvad er næste mål: Der blev arbejdet med temaet på distriktsmøderne for skoler og daginstitutioner i marts og april. Udgangspunktet var CBUs beslutning om, at alle distrikter skal tilbyde lektiehjælp fra august 2008, og at tilbudet skal udformes i samarbejde mellem skole og SFO/Al-klub. Der er åben lektiehjælp for alle elever på alle skoler i minimum fire dage om ugen fra august At der på den enkelte skole sker en løbende registrering af elevernes brug af lektiehjælpen og en løbende vurdering af lektiehjælpens effekt i den daglige undervisning blandt andet med henblik på dokumentation i kvalitetsrapport

9 Rekruttering af elever Anbefaling, Kvalitetsrapport 2007: Målet er, at folkeskolerne rekrutterer en større procentdel af kommunens børn. Hvad er der gjort: Temaet var på skoleledermødet i marts Hvad er resultatet: 2 skoler har formuleret en profil for skolen; 5 skoler er på vej. 1 skole samarbejder med institutionerne i distriktet, 3 er på vej til det, mens 3 ikke gør det. 3 skoler bruger pressen aktivt, 3 er på vej til det, mens 1 ikke gør det. Hvad er næste mål: De fem grundskoler skal ud fra hver sin situation i løbet af 2008/2009 arbejde videre med at skabe en tydelig profil for skolen, og alle skoler skal have beskrevet profilen i en populær og forældrevenlig udgivelse. Alle skoler vil blive en del af CBU s kommunikationsplan. Anbefaling, Kvalitetsrapport 2007: Målet er, at alle skoler har godkendte principper. Skole-hjemsamarbejdet Hvad er der gjort: Temaet blev udførligt behandlet i kvalitetsrapport Hvad er resultatet: Alle skoler har vedtagne principper for skole-hjemsamarbejdet. Hvad er næste mål: Skolerne sikrer, at principper vedtaget af skolebestyrelsen er lettilgængelige på skolernes hjemmesider. Anbefaling, Kvalitetsrapport 2007: Mål for læsning og matematik Det er målet, at alle skoler sætter mål for den faglige udvikling og lægger en strategi for, hvordan de vil arbejde for at nå deres mål. Hvad er der gjort: Hvad er resultatet: Hvad er næste mål: Skulle have været på skoleledermødet i maj 2008, men blev udsat. Efterfølgende er temaet blevet drøftet med ledelsen under CBU s besøg på fem af skolerne. Det viste sig, at dette tema var uklart formuleret i handlingsplanen. Hensigten var at opstille procent- eller talmål for elevernes fremgang. At skolerne på baggrund af den nævnte afklaring nu sætter mål for elevernes fremgang i læsning og matematik frem mod juni

10 Kapitel 3: Rammebetingelser Skolestruktur Dette kapitel ser nærmere på de rammebetingelser, der gør sig gældende for Ishøj Kommunes skoler. Som et særligt fokus er i år valgt rekruttering af elever. Som noget nyt indgår også en oversigt over læreres fravær. Til begge afsnit er der anbefalinger til videre handling. Tabel 1: Elever Ishøj Skole Vibeholmskole n Gildbroskolen Ishøj 10. Klasse Center Strandgårdskolen Vejlebroskolen Ishøjgård Kommunen 2008 Kommunen 2007 Klassetrin (+10 spec. klasser) (+10 spec. grupper) Spor pr. trin Antal elever* (452) 400 (359) Normalklassekvotient 20,6 20,6 19,6 17,9 20,5 20,5 19,95 19,2 Kvotient for special-klasser 6,71 5,86 Elevratio i normalklasser 13,9 13,5 12,10 7,63 12,97 8,2 10,81 9,6 Elevratio i specialklasser/ gruppeordning 4,8 2,2 1,4 Elever i SFO/ Al-klub fordelt på alder 6-10 år år år 5 Spec.grp, år * Elevtal er pr. 1/ : Tallene i parentes er antal af elever i normalklasser. 10

11 Økonomiske rammer Tabellen nedenfor viser udgifter til undervisningsmidler pr. elev, gennemsnitlig udgift i alt pr. elev og de samlede midler til kurser og udvikling for personalet. Budgettallene fra 2007 er fremskrevet med 1,4 % for at kunne sammenligne de to budgetår. Beløbene er angivet i hele kroner. Tabel 2: Økonomi Ishøj Skole Vibeholmskolen Gildbroskolen Strandgårdskolen Vejlebroskolen Ishøj 10. Klasse Center Ishøjgård Kommunen 2007/08 Kommunen 2006/07 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev Gns. udgift pr. elev i normalklasser (netto) * Gns. udgift pr. elev i specialklasser/gruppeordning Fælles kommunale midler til kursus og udvikling I alt: I alt: Øvrige fælles kommunale midler Midler til kursus og udvikling pr. lærer i Ishøj *Tallet inkluderer læseklasse og familieklasse. 11

12 Tabel 3: Lærernes gennemsnitlige arbejdstid og gennemførselsprocent for planlagt undervisning Ishøj Skole Vibeholmskolen Gildbroskolen Strandgårdskolen Vejlebroskolen Ishøj 10. Klasse Center Ishøjgård Kommunen 2008 Kommunen 2007 Undervisningstid 1 690,61 685,25 725,42 677,04 712,80 617,60 684,77 679,35 Planlagt gennemførelse af undervisning 2 1 Tallet for lærernes gennemsnitlige arbejdstid er udregnet på baggrund af skolernes samlede indberetning af timer. En fuldtidsstilling = 1924 timer (inkl. ferie). 2 Dette tema i kvalitetsrapporten behandles ikke, da de foreliggende data giver en misvisende belysning af temaet. De foreliggende data belyser hvilken del af den planlagte undervisning der ved skoleårets begyndelse er planlagt til omlægning, f.eks. som følge af lejrskoler, læreres efteruddannelse o.lign. Den undervisning der berøres af sådanne omlægninger vil normalt blive vikardækket. Omfanget af den reelt gennemførte undervisning, herunder specialundervisning og dansk som andetsprog, kan først opgøres ved skoleårets afslutning. Status Rammebetingelser omkring elevtal, økonomi og undervisningstimetal er stort set uændret fra 2007 til Der er ændringer i forhold til kvotienter og elevratio og udgiftsniveauet udtrykt ved gennemsnitlig udgift pr. elev. Det kan nævnes, at udgiften pr. elev på Ishøjgård er faldet med ca. kr Dette kan udelukkende forklares med en elevstigning på 7 elever. Dertil kommer en markant nedgang i udgifter for 10. klassecenteret, men dette kan også forklares ved, at skolen i år har 17 elever mere pr. 1/ end tilsvarende i Dertil skal det nævnes, at skolerne tildeles en fast minimumsressource. Det bemærkes at lærernes gennemsnitlige undervisningstid er lavere på 10. klassecenteret. De foreliggende tal i tabel 1 og 2 viser som sagt en stigning i klassekvotienten og dermed også en stigning i elev/lærerratioen. Det vil sige at færre lærere deler en stort set uændret gruppe elever. Den gennemsnitlige udgift pr. elev er steget. Den gennemsnitlige udgift til undervisningsmidler er faldet, hvorimod den gennemsnitlige udgift pr. lærer til kursus og udvikling er steget. Vurderinger og anbefalinger Som en del af arbejdet med at indføre læreplaner i SFO/Al-klub sætter CBU en undersøgelse i gang, som ser nærmere på de bagvedliggende årsager til, at et stort antal af de årige fravælger kommunens fritidstilbud (jævnfør tal i tabel 1). IT-faciliteter Lovgivning og målsætning Succes for alle siger: IT og medier kræver både konkrete færdigheder i betjening af udstyr og programmer og evner til at formulere sig og udtrykke et indhold. Det er målet, at alle elever tidligt er fortrolige med computere og moderne medier. De skal lære at bruge dem som udtryksmidler, som redskaber til læring og problemløsning og som personlige hjælpemidler. Målet, vi skal stræbe efter, er, at alle elever senest på mellemtrinnet har de nødvendige ITfærdigheder, som sætter dem i stand til at udnytte computernes og andre mediers muligheder. 12

13 Status De computere, der er medregnet, lever op til følgende krav: De er max. 4 år gamle og har netadgang. Det skal bemærkes, at bortfaldet af satsmidlerne til 3. klasserne ændrer vilkårene for den løbende fornyelse af computerbestanden inden for den givne budgetramme. Tallet for SMART Boards er opgjort pr. 30. juni 2008 og inkluderer SMART Boards, som først sættes op i løbet af efteråret Tabel 4:Computere Ishøj Skole Gildbroskolen 10. Klassecenter Vibeholmskolen Strandgårdskolen Vejlebroskolen Ishøjgård Kommu nen 2007 Kommu nen 2006 Danmark 2007 Elever pr. computer 1,9 2,7 2,8 2,6 3,1 1,6 0,9 2,6 3,3 4,0 Samlet antal undervisnings computere Tabel 5:SMART Boards Ishøj Skole Gildbroskolen Vejlebro skolen Ishøj 10. Klassecenter Vibeholmskolen Strandgårdskolen Ishøjgård Kommun en 2008 Antal i forhold til klasser Smartboards : 113 Driftsstabilitet En væsentlig forudsætning for brugen af IT i undervisningen er naturligvis graden af driftsstabilitet. Driftsstabiliteten er afhængig af serverkapacitet og ikke mindst af den tilgængelige båndbredde (Mbit). TDC, der leverer skolernes bredbåndsforbindelser, har gennem det sidste år ikke kunnet opretholde den ønskede hastighed. Derfor er forbindelserne på flere skoler blevet nedjusteret fra 8 Mbit til < 2Mbit. Det har dels resulteret i en forringet driftsstabilitet på serverne og dels en mærkbar forringelse af brugernes adgang til online undervisningsmateriale. Vurdering og anbefalinger IT og pædagogiske processer Kvalitetsrapportens afsnit 3 undersøger blandt andet, i hvilken udstrækning årsplanerne gør rede for anvendelsen af IT i undervisningen, og hvordan IT skaber nye muligheder for lærere og elever. Dette fremgår kun i nogen grad af de undersøgte årsplaner. Det er bekymrende set i lyset af prioriteringen 13

14 og mængden af tilgængeligt IT-udstyr. Dog har 5 skoler allerede formuleret mål for IT i undervisningen, og 2 skoler skal til det. Det må forventes, at IT fremover anvendes langt mere markant og systematisk i undervisningen. Det anbefales, at der kommer langt større fokus på at afprøve, hvordan computeren kan udnyttes som hjælpemiddel f.eks. i læsning og skrivning for at udvikle både normal- og specialundervisning. Denne målsætning indgik allerede i handlingsplanen for 2007 og skal være en del af målsætningerne for anvendelse af IT på den enkelte skole. I takt med øget anvendelse af online undervisningsmateriale reduceres i anskaffelsen af engangstræningsmateriale. SMART Boards (også kaldet Interactive Whiteboards) er det nye indslag i IT i undervisningen. Der er store forventninger til, at SMART Boards vil ændre undervisningsformerne i nye retninger, idet tavlerne giver mulighed for større elevaktivitet og inddragelse af forskellige medier. Det anbefales, at IT-konsulenten nedsætter en arbejdsgruppe, som udvikler en metode til at måle effekten af SMART Boards i undervisningen. Pædagogisk råd udvikler mål og handlingsplan for, hvordan lærerne kan udvikle de nødvendige SMART Board-kompetencer gennem sidemandsoplæring, teamdrøftelse og eventuelle kurser. IT og driftsstabilitet Det anbefales generelt, at opprioritere driftsstabilitet i forhold til nyindkøb af IT-udstyr til skolerne indenfor den givne budgetramme. Det anbefales, at der fortsat er stor opmærksomhed på spørgsmålet om driftsstabilitet, og at der stilles forslag om, hvordan den nuværende ustabile situation kan forbedres. Det anbefales, at der arbejdes på en samlet kommunal netværksløsning, så driftsstabilitet på skoleområdet prioriteres. Derfor bør en langsigtet løsning søges, hvor eksisterende interne kommunale ressourcer indtænkes. Endelig anbefales det, at IT-konsulenten i samarbejde med bibliotekskonsulenten og afdelingslederen af skolernes IT-afdeling udarbejder en samlet projektplan for kommunens IT-satsning på skoleområdet set i et 3-årigt perspektiv. Lærerkompetencer Tabel 6 viser hvor mange linjefagsuddannede lærere, der underviser i de pågældende fag. For hvert fag er det gjort op hvor mange lærere, der i alt underviser i faget, og dernæst hvor mange af dem, der har en linjefagsuddannelse eller tilsvarende spidskompetence i faget. For eksempel faget dansk på Vibeholmskolen: I alt underviser 19 lærere i dansk, 16 ud af de 19 har linjefagsuddannelse eller tilsvarende spidskompetencer. Dækningen er også regnet ud i procent for hvert fag. For Vibeholmskolen er dækningsgraden i dansk 84 %. Alle dækningsgrader under 70 % er markeret med lysegrøn. 14

15 Tabel 6: Linjefagsdækning (dækningsgrad i procent). Fag Ishøj Skole Vibeholmskolen Gildbroskolen Strandgårdskolen Vejlebroskolen Ishøj 10. Klasse center Ishøj- gård Kommunen 2008 Kommunen 2007 Da 10/10 19/16 84 % 27/27 25/23 92 % 23/23 4/3 75 % 9/5 55 % 117/ % 111/92 83 % Eng 3/3 13/13 13/12 92 % 13/11 85 % 12/11 92 % 2/2 5/1 20 % 61/53 87 % 59/45 76 % Ty 2/2 3/3 4/4 3/1 33 % 3/2 67 % 2/2-17/14 82 % 18/17 94 % Hi 6/5 83 % 10/6 60 % 17/7 41 % 13/8 62 % 13/7 54 % 3/3 62/36 58 % 51/42 82 % Kri 7/5 71 % 14/8 57 % 23/8 35 % 14/6 43 % 12/5 42 % 2/0 0 % 72/32 44 % 62/43 69 % Samf 2/2 4/3 75 % 6/4 67 % 6/4 67 % 2/2 2/0 0 % 22/15 68 % 19/12 63 % Mat 8/7 88 % 16/14 88 % 26/20 77 % 17/15 88 % 17/14 82 % 3/3 8/4 50 % 95/74 78 % 85/67 79 % N/t 5/4 80 % 10/8 80 % 11/6 55 % 8/2 25 % 8/2 25 % 4/3 75 % 46/22 48 % 49/25 51 % Geo 1/1 5/4 80 % 8/4 50 % 6/3 50 % 5/5 4/2 50 % 29/19 66 % 31/22 71 % Bio 1/1 4/3 75 % 6/4 67 % 6/1 17 % 3/3 4/3 75 % 24/15 63 % 23/16 69 % F/k 2/2 3/3 7/7 5/3 60 % 3/3 1/1-21/19 90% 20/18 90 % Idr 6/6 13/9 69 % 16/12 75 % 19/8 42 % 12/5 42 % 2/2 3/3 71/44 62 % 66/45 68 % Svø 3/3 5/2 40 % 4/4 6/6 3/3 2/1 50 % 23/19 83 % 21/19 90 % Mu 3/3 8/4 50 % 11/5 45 % 10/4 40 % 3/3-35/19 54 % 29/17 59 % Bil 5/5 7/3 43 % 10/8 80 % 9/8 89 % 8/4 50 % 1/1 1/0 41/29 71 % 35/25 71 % Hå 3/3 6/4 67 % 5/5 5/2 40 % 4/4 3/0 26/18 69 % 23/16 70 % Slø 1/1 2/2 1/1 5/0 0 % 3/3 2/2 14/9 64 % 14/12 86 % Hj 1/1 4/3 75 % 4/4 6/4 67 % 3/3 3/0 21/15 71 % 16/10 63 % 15

16 Udviklingen inden for linjefagsdækning er positiv. Målsætningen i sidste års rapport var, at skolerne skulle have mindst 70 % af undervisningen dækket med linjefagsuddannede lærere. Ser man på de kommunale tal, er de stort set uændrede, men på de enkelte skoler er der sket en fremgang. Ishøj Skole opfylder således målet om en linjefagsdækning på 70 % i alle fag og har i dette skoleår fået en fremgang i antallet af linjefagsuddannede inden for historie, kristendom og natur/teknik. Strandgårdskolen har også øget sin andel af linjefagsuddannede, der underviser i fagene, og har haft en fremgang i fagene engelsk, matematik og billedkunst, så dækningen i disse fag nu er over 70 %. For Vibeholmskolen er det positivt at se, at der er kommet yderligere 9 linjefagsuddannede lærere, der underviser i dansk. Andre skoler har også haft fremgang, men rapporten vælger kun at fremhæve dem, der specifikt har nået de 70 %. Konklusioner og anbefalinger Det er positivt, at skolerne øger andelen af linjefagsuddannede, der underviser i deres fag. Der kan ligge flere forklaringer bag stigningen. En forklaring kan være, at færre lærere underviser i faget. Dette vil naturligvis få dækningsgraden til at stige. Den positive udvikling ses dér, hvor skolen har øget antallet af lærere med linjefag, som også underviser i faget. Dette kan skyldes flere ting. 1) at skolen har haft lærere på efteruddannelse, 2) at skolen har rekrutteret nye lærere med det pågældende linjefag eller 3) at skolen har lavet en omprioritering af sine lærerkompetencer, så flere lærer underviser i deres linjefag. Alle tre forklaringer er indikatorer på, at skolen foretager nogle bevidste prioriteringer for at styrke fagligheden. Læreruddannelsen er ændret flere gange. Tidligere blev det obligatorisk med 4 linjefag i stedet for 2, mens indholdet nu er 2-3 linjefag. Denne ændring vil ad åre også spille ind på antallet af linjefagsuddannede på de enkelte skoler. Fravær lærere Status Opgørelser over læreres fravær indeholder de samlede fraværstimetal omregnet til procenter i forhold til det samlede normtal for hele det pædagogiske personale. Fraværstallet er splittet op i to kategorier: Det samlede fravær og sygefravær. Ishøj Skole har således et samlet fravær på 10 % af normtimerne, heraf er de 3 % sygefravær. Barsler og langtidssyge påvirker fraværsstatistikken, og man kan derfor ikke konkludere, at en enkelt skole generelt har et højt fravær, da en enkelt ansat kan vende op og ned på dette billede. Kolonnen yderst til højre viser kommunes samlede fraværstal udarbejdet af Personale- og Udviklingscenter. Det er positivt, at lærernes fraværstal ligger en anelse lavere end kommunens samlede tal. 16

17 Tabel 7: Fravær lærere Fravær i % Ishøj Skole Vibeholmskolen Gildbroskolen Strandgårdskolen Vejlebroskolen Ishøj 10. Klasse Center Ishøjgård Skolerne 2008 Kommunen 2008 Fravær 10 % 8 % 9 % 14 % 10 % 3 % 4 % 8 % 9,0 % Sygefravær 3 % 3 % 5 % 10 % 6 % 2 % 3 % 5 % 5,6 % Fraværstallet er en samlet opgørelse over den tid fraværsperioden varede og tager ikke højde for, at lærernes arbejdstid er fordelt på flere forskellige kategorier. Tallene viser derfor ikke, hvordan fraværet specifikt påvirker undervisningstiden. For at få et indblik i dette er det nødvendigt at vide, hvornår og hvor meget undervisning den pågældende lærer havde i perioden. Tabel 8: Udskiftning i lærergruppen Ishøj Skole Vejle- broskolen Ishøj 10. Klasse Center Vibeholmskolen Gildbroskolen Strandgård- skolen Ishøjgård Kommunen 2008 Kommet i 2007/ Ikke oplyst 32 Gået i 2007/ Ikke oplyst 39 Difference +/ Generelt er der et stabilt niveau for udskiftning i lærergrupperne på skolerne. Hverken antallet eller differencen er særlig stor. Dette vidner om, at skolerne har en relativ stabil medarbejdergruppe, der også betyder stabile voksne for eleverne. Elevfravær Lovgivning Uddrag af gældende bekendtgørelse: 1. Skolens leder påser, at alle elever, der er optaget i skolen, herunder elever i børnehaveklassen, deltager i undervisningen. Stk. 2. Der føres ved fraværslister dagligt kontrol med, at eleverne er til stede under undervisningen. Fraværslisten skal angive følgende om grunden til fraværet: 1) Fravær på grund af elevens sygdom eller lignende. 17

18 2) Fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed). 3) Ulovligt fravær. 5. Hvis skolens leder på grund af særlige begivenheder i familien m.v. har givet en elev tilladelse til at holde ekstraordinært fri fra skole uden for de almindelige ferier og fridage registreres et sådant fravær. 6. Ved ulovligt fravær tager skolen straks kontakt med elevens forældre med henblik på at afdække årsagen til fraværet. Dette afsnit opererer også med bekendtgørelsens tre fraværstyper som de er nævnt i 1 stk.2. De betegnes her som sygdom, lovligt fravær og ulovligt fravær. Tabel 9 sammenligner fraværet pr. elev i 2007 og Fraværet er opgjort i dage og er beregnet dels for den enkelte skole dels som gennemsnit for alle skoler. Lovligt og ulovligt fravær på Ishøjgård er holdt uden for gennemsnittet, da det vil forrykke det almindelige indtryk. Tabel 9: Fravær pr. elev 2007 og 2008 Sygdom Ulovligt fravær Lovligt fravær Ishøj skole 4,6 6,0 0,4 1,0 2,2 3,0 Vibeholmskolen 4,7 8,0 0,8 1,7 2,0 3,4 Gildbroskolen 7,2 7,5 2,9 3,2 2,6 3,3 Strandgårdskolen 7,0 7,5 3,7 2,8 2,5 2,8 Vejlebroskolen 7,5 8,4 3,3 4,1 2,2 3,8 10. klassecenter 7,4 5,9 4,5 3,9 3,2 3,1 Ishøjgård 10,1 8,8 Skolegennemsnit 6,9 7,4 2,6 2,8 2,5 3,2 Ishøjgård 2,7 10,0 5,6 11,3 Status 5 skoler har haft et øget sygefravær i 2008, hvorimod Ishøjgård og især 10. klassecenteret har haft et fald. Strandgårdskolen og 10. klassecenteret har et fald i det ulovlige fravær, hvilket dog ikke påvirker gennemsnittet i positiv retning. De øvrige skoler og især Vejlebroskolen har en stigning i ulovligt fravær. På kommunalt plan har der været en stigning i det lovlige fravær, som i bekendtgørelsen også betegnes ekstraordinær frihed. Det skal bemærkes at forholdene omkring lovligt og ulovligt elevfravær på Ishøjgård ofte er meget komplicerede og at ledelse og bestyrelse er opmærksomme på dette. 18

19 Fraværets mulige betydning for læringsmiljøet Når fravær skal vurderes, er det afgørende at se på fordelingen af fravær på de tre kategorier. Men det er også nødvendigt at se på det samlede fravær for at kunne vurdere, hvorledes det påvirker undervisningsmiljøet på skolen og i den enkelte klasse. Der er to vinkler på fravær, den fraværendes og de ikke-fraværendes. Set med den fraværendes øjne er fravær lig med mistet undervisning. For de ikke-fraværendes vedkommende har fravær betydning for læringsmiljøet og for opfattelsen af, hvilke normer der gælder for almindelig skolegang. Det har også betydning om og hvordan, der tales om fravær i klassen, især hvis fraværet er af større omfang. Tabellen nedenfor sammenligner 2 klasser med stort set samme elevtal på samme skole som har henholdsvis højt og lavt sygefravær i skoleåret 07/08. Klassetrinene gengives ikke her, men det kan konstateres, at forholdet mellem høje og lave fraværstal ikke entydigt kan forklares med klassetrin. Tabel 10: Sammenligning af elevfravær mellem to klasser Skole Højt sygefravær Lavt sygefravær Gildbroskolen 248 dage 55 dage Ishøj skole 250 dage 72 dage Strandgårdskolen 321 dage 38 dage Vejlebroskolen 428 dage 66 dage Vibeholmskolen 382 dage 23 dage Tabellen viser, at der kan være meget stor spredning i sygefraværet mellem klasserne. Hvor det lave fravær måske betyder et par dages fravær pr. elev, betyder det høje fravær et betragtelig højt antal sygedage. Tabellen viser ikke, hvor mange elever fraværet er fordelt på og siger heller ikke noget om årsagerne til sygefraværet. Vurdering og anbefalinger Man kan altid diskutere, hvornår et fravær er så stort at det er et problem. Her er udgangspunktet at én dags fravær er lig med én dags mindre undervisning. For ulovligt fravær må den ønskede standard være 0. Ulovligt fravær kan deles i to typer af fravær: Det ulovlige fravær eleven får, hvis forældrene på trods af skoleledelsens anvisninger vælger at tage deres barn ud af undervisningen, og det fravær der populært kan kaldes pjæk. De to typer af ulovligt fravær skal tilgås med to forskellige strategier. På denne baggrund anbefales følgende: Emnet tages op til generel drøftelse på et af de aftalte fællesmøder mellem Børne- og Undervisningsudvalget, Center for Børn og Undervisning og skolebestyrelserne. Det sættes som mål at nedbringe fraværet med mindst 5 % på kommunalt plan i skoleåret 2008/09. For ulovligt fravær er tallet i sig selv selvfølgelig vigtigt, men ligeså vigtigt er, hvad der bliver gjort i tilfælde, hvor en elev gentagne gange forsømmer undervisningen. I efteråret 19

20 2008 nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse af både skolerne og Familiecenteret. Gruppens opdrag bliver at afdække årsager og at udarbejde en standard for håndtering, ansvarsfordeling og handlemuligheder i forbindelse med en elevs længerevarende ulovlige fravær. På en af skolerne har skolebestyrelsen vedtaget dette princip: Skolebestyrelsen henstiller, at forældrene undlader at bede deres børn fri uden for de afsatte ferieperioder. Begrundelsen for denne henstilling er: Eleven går glip af den planlagte undervisning. Den planlagte undervisning kan være af afgørende betydning for at eleven kan følge med i efterfølgende undervisning. Ved fravær fra klassen i selv kortere perioder sker der omrokeringer i gruppen, som barnet efter fraværet skal forholde sig til. Dette griber forstyrrende ind i barnets indlæring. Et barns fravær fra en arbejdsgruppe går ikke kun ud over barnet selv. Barnet kan have en central rolle i forbindelse med gruppearbejde, der stiller andre dårligere på grund af fraværet. I følge folkeskoleloven må forældre eller værge ikke stille hindringer i vejen for at barnet kan modtage undervisning. Rekruttering af elever Folkeskolelovens 36, stk. 3: 3. Forældre har krav på, at deres barn optages i en folkeskole efter eget valg i bopælskommunen eller i en anden kommune, under forudsætning af, at det kan ske inden for de rammer, kommunalbestyrelsen i skolekommunen har fastsat i henhold til 40, stk. 2. Det samme gælder, hvis forældrene ønsker, at barnet skifter skole under skoleforløbet, herunder til distriktsskolen. Kvalitetsrapport 2007 anbefalede: Da skolerne har lave klassekvotienter og ledig kapacitet, vil det være en økonomisk gevinst (for kommunen, red.) at nedbringe antallet af elever, der søger privatskole eller skoletilbud i andre kommuner. Det er derfor et mål, at kommunens skoler rekrutterer en større andel af kommunens børn og unge, og at hver enkelt skole øger rekrutteringen fra eget distrikt. For at nå dette mål skal arbejdet med at synliggøre kvaliteten og de mål og resultater, der opnås i de kommunale skoletilbud, prioriteres højt Status Fra september 2006 til april 2008 er antallet af elever, som går på privatskoler eller skoler i andre kommuner, faldet med 31. Det er endnu for tidligt at afgøre, om der er tale om en tendens eller et tilfældigt udsving. Tabel 11: Elever på privatskole eller skoler i andre kommuner September 2006 April 2008 Privatskoler og andre kommuner Efterskoler Tabel 12 viser dels det faktiske antal elever, der går på privatskoler eller skoler i andre kommuner, dels hvor mange % de udgør af samtlige elever, som hører hjemme i distriktet (venstre kolonne). Tallene er fra april

Kvalitetsrapport 2008

Kvalitetsrapport 2008 Kvalitetsrapport 2008 1 Kapitel 1: Indledning...3 Baggrund og formål...3 Proces og dokumentation...3 Rapportens overordnede vurdering og anbefalinger...3 Kapitel 2: Status på handlingsplanen for kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 38 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

Virksomhedsplan 2011-2012

Virksomhedsplan 2011-2012 Under udarbejdelse Rev.: 22.12.10 Vemmedrupskolen Virksomhedsplan 2011-2012 Der indsættes billede/illustration efter eget valg. Billedet skal dog befinde sig inden for den blå ramme. INDHOLD Forord 3 Virksomhedens

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Vestre Skole, skoleåret 9/ Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Vestre skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/09. Frederiksberg Skole

Kvalitetsrapport 2008/09. Frederiksberg Skole Kvalitetsrapport 2008/09 Frederiksberg Skole Indholdsfortegnelse 1. Indledning Kapitel 1 1.1 Baggrund og formål Kapitel 1.1 1.2 Fremgangsmåde Kapitel 1.2 1.3 Rapportens opbygning Kapitel 1.3 2. Overordnede

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Højagerskolen 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Uddannelsesforankring... 3 1.2 Overgangsfrekvenser... 3 1.3 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 4 1.4

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT for Gentofte Kommunes Skolevæsen Kommuneniveau 2011/2012 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse...1 2 Forord...4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...5

Læs mere

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Ishøj Kommune. Lærernes sygefravær, skoleåret 2014/2015

Ishøj Kommune. Lærernes sygefravær, skoleåret 2014/2015 Ishøj Kommune Lærernes sygefravær, skoleåret 214/215 Center for Børn og Undervisning August 215 Indhold 1. Om opgørelsen... 3 2. Sygefraværsdage pr. fuldtidsansat... 4 3. Udviklingen i sygefravær fra skoleåret

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Bilag 1 Oktober 2013. Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013

Bilag 1 Oktober 2013. Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013 Bilag 1 Oktober 2013 Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013 Tallene i bilaget er opsamlet fra skolernes egne kvalitetsrapporter Følgende forkortelser anvendes:

Læs mere

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08 Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08 BØRN OG UNGE Indhold Bankagerskolen...3 Samlet vurdering af skolen...3 Rammebetingelser...5... Budget 2008...5... Personaletal...5 Pædagogiske processer herunder

Læs mere

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08 Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08 BØRN OG UNGE Indhold Gedved Skole...3 Samlet vurdering af skolen...3 Rammebetingelser...4... Budget 2008...4... Personaletal...4 Pædagogiske processer herunder

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Rosenlundskolen 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Uddannelsesforankring... 3 1.2 Overgangsfrekvenser... 3 1.3 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 4 1.4

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen/Calle Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider

Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider Sagsnr.: 146.10K.271 Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider Denne vejledning gennemgår kravene til offentliggørelse af oplysninger på efterskolernes hjemmeside

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Hillerød Kommune. Kvalitetsrapport 10. Klasseskolen. skoleåret 2007/08

Hillerød Kommune. Kvalitetsrapport 10. Klasseskolen. skoleåret 2007/08 Hillerød Kommune Kvalitetsrapport 10. Klasseskolen skoleåret 2007/08 Børn, Familier & Kultur Juli 2008 INDHOLD Indledning....2 Tema 1: Undervisning i tal.. 3 Tema 2: Lærernes faglige kompetencer. 6 Tema

Læs mere

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Af Anne Mette Byg Hornbek Elev/lærer ratioen er større i frie grundskoler (12,6) end i folkeskoler (11,2) for skoleåret 2009/2010. I folkeskolen har ratioen stort

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning

Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning 11-11-2010 Danmarks Privatskoleforening SD Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud.

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Grundlag. Grundlaget for visitationsproceduren er: Bekendtgørelse nr. 693 af 20/06/2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Skalmejeskolen Skalmejevej 33 7451 Sunds Tlf: 97142366 E-mail: skalmejeskolen@herning.dk www.skalmejeskolen.dk Kvalitetsrapport for Skalmejeskolen - Herning Kommune, Børn og

Læs mere

Skolebeskrivelse for Østbirk Skole 2008/09

Skolebeskrivelse for Østbirk Skole 2008/09 Skolebeskrivelse for Østbirk Skole 2008/09 BØRN OG UNGE 1 Østbirk Skole... 3 Samlet vurdering af skolen... 4 Rammebetingelser... 5 Budget... 5 Personaletal... 5 Pædagogiske processer... 6 Indsatsområder

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Der er i beregningerne ikke taget højde for afvikling af oparbejdet gæld.

Der er i beregningerne ikke taget højde for afvikling af oparbejdet gæld. Økonomi Elevtal Afgangsprøver NOTAT Baggrund Byrådet tiltrådte 8. februar 2011 - under punktet Struktur for dagtilbud og skoler - indstilling fra Børne- og Undervisningsudvalget om at: 1. at distriktsmodellen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Fursund Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Fursund Skole er en fusionsskole, dannet af Fur og Selde Skole. Skolen har fra aug. måned

Læs mere

Kvalitetsrapport for Strandparkskolen

Kvalitetsrapport for Strandparkskolen Kvalitetsrapport for Strandparkskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2008 Indhold INDHOLD... 1 INDLEDNING... 2 KVALITETSRAPPORT FOR STRANDPARKSKOLEN... 2 HVAD ER KVALITET I DET KØBENHAVNSKE

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Nye resultatmål Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen

Læs mere

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen NOTAT 31. marts 2014 Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen - med analyser og vurderinger udarbejdet af Vordingborg Kommune, og samlet notat udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed.

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed. Evaluering af den samlede undervisning på Hoven Friskole Ifølge den på hjemmesiden tilgængelige 5 års evalueringsplan for den samlede undervisning på Hoven Friskole skal der i 2014 evalueres på følgende

Læs mere

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.: 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. 38, om sit syn på

Læs mere

Datadelen af folkeskolernes kvalitetsrapport 2013-14

Datadelen af folkeskolernes kvalitetsrapport 2013-14 Datadelen af folkeskolernes kvalitetsrapport 2013-14 Datadel kvalitetsrapport for skolerne i Furesø Kommune 2013-14 Kvalitetsrapporten for skoleåret 2013/14 er den første " Kvalitetsrapport 2.0" - dvs.

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Lindehøjskolens Kvalitetsrapport 2007. Rapport over skoleåret 2006/07

Lindehøjskolens Kvalitetsrapport 2007. Rapport over skoleåret 2006/07 Lindehøjskolens Kvalitetsrapport 2007 Rapport over skoleåret 2006/07 Kvalitetsrapport 2007 Lindehøjskolen side 2/20 Kvalitetsrapporter 2007 Velkommen til første generation af kvalitetsrapporter for skolevæsnet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Sdr. Stenderup Centralskole

Kvalitetsrapport 2009. Sdr. Stenderup Centralskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Sdr. Stenderup Centralskole ved Uffe Weilmann Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE SSC er meget systematisk omkring

Læs mere

Kvalitetsrapport 2007-2008 Ikast Brande kommune

Kvalitetsrapport 2007-2008 Ikast Brande kommune Kvalitetsrapport 2007-2008 Ikast 1. Indledning... 4 2. Fakta om skolevæsenet... 5 3. Ikast- Kommunes vision 2012 og Børne- og ungepolitik... 6 4. Anonymitet... 6 5. Opfølgning på den seneste kvalitetsrapport...

Læs mere

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring.

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring. REGNSKAB 2013 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug

Læs mere

Kangillinnguit Atuarfiat GR 606

Kangillinnguit Atuarfiat GR 606 Kangillinnguit Atuarfiat GR 606 Atuarfiup aqqa /skolens navn 36 64 20 /32 95 54 / kang@sermersooq.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse Postboks 7504 Atuarfiup/skolens postadresse 3905

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 13. december 2012 Område Ydelsens lovgrundlag Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en afdeling i velfærdsforvaltningen organiseret under skole-

Læs mere

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 250209 Brevid. 1825639 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 8. januar 2014 Folkeskolereformens

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Marievangsskolen

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Marievangsskolen 2010-2011 Kvalliitetsrapport Skolerapport for 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 4 Kommunale indsatsområder...

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Elevtal for grundskolen 2009/2010 Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Skolebestyrelsens principper Principper for forældresamarbejde: Skole og forældre samarbejder i overensstemmelse med skolens værdier for Det gode skole hjemsamarbejde, regler i henhold til Folkeskoleloven

Læs mere

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole En rummelig skole Danmarks Lærerforening Sektion til Folkeskolen nr. 1-2/2006 Forord Den rummelige folkeskole er en væsentlig del af folkeskolens berettigelse. Folkeskolen er skolen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Harte Skole Viceinspektør Jakob Henningsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Det samlede læseresultat

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Søndervangskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Eggeslevmagle Skole

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Eggeslevmagle Skole 2010-2011 Kvalliitetsrapport Skolerapport for Eggeslevmagle Skole 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 4

Læs mere

Næstved Skolevæsen. Kvalitetsrapport

Næstved Skolevæsen. Kvalitetsrapport Næstved Skolevæsen Kvalitetsrapport 2010 2 Indholdsfortegnelse 0. Forord... 5 1. Sammenfattende vurdering af det faglige niveau... 7 2. Skolevæsnets rammebetingelser... 11 3. Vurering af de enkelte skolers

Læs mere

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5 NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede

Læs mere

Område Budget Anvendelse Folkeskolen 01Fælles skoleudgifter IT-koordinator

Område Budget Anvendelse Folkeskolen 01Fælles skoleudgifter IT-koordinator Område Budget Anvendelse Folkeskolen 01Fælles skoleudgifter IT-koordinator Skolebibliotekskoordinator Folkeskoler - budget overslagsår DER MÅ IKKE KONTERES Projekter med kommunal finansiering Personale

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 Kære forældre til elever på Høje Kolstrup Skole! Skolebestyrelsen afgiver hvert forår en årsberetning om året der gik i skolebestyrelsen, hvor forældrene informeres

Læs mere

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne 1. Emne: Klassekvotient Fakta: Vi ved, at en høj klassekvotient giver mere uro i klassen, mindre lærerkontakt, mindre tid til samtale, dårligere indeklima og undervisningsmiljø og flere konflikter - men

Læs mere

Kommunale retningslinjer for overgang fra dagtilbud til sfo og børnehaveklasse.

Kommunale retningslinjer for overgang fra dagtilbud til sfo og børnehaveklasse. Kommunale retningslinjer for overgang fra dagtilbud til sfo og børnehaveklasse. Indledning... 1 Formål... 2 2.1. Kronologisk oversigt over minimumsaktiviteter... 3 2.2. Planlægning i skoledistriktet...

Læs mere

Referat af skolebestyrelsesmøde. Dato: 18/6 2014. Kl. 17.00 ( bemærk) (ny bestyrelse er inviteret til kl. 18- der er spisning kl.

Referat af skolebestyrelsesmøde. Dato: 18/6 2014. Kl. 17.00 ( bemærk) (ny bestyrelse er inviteret til kl. 18- der er spisning kl. Referat af skolebestyrelsesmøde Dato: 18/6 2014 Kl. 17.00 ( bemærk) (ny bestyrelse er inviteret til kl. 18- der er spisning kl. 19) Afbud fra: Peter, Flemming Tilstede: Sted: Ellekildeskolen Punkter til

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

POLITIK FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR

POLITIK FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR POLITIK FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR Køge Kommune November 2014 1 Forord I Køge Kommune tager vi børns og unges skolegang alvorligt. Det gør vi, fordi forskningen viser, at skolegang og uddannelse er

Læs mere