Kvalitetsrapport 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport 2008"

Transkript

1 Kapitel 1: Indledning...2 Baggrund og formål...2 Proces og dokumentation...2 Rapportens overordnede vurdering og anbefalinger...2 Kapitel 2: Status på handlingsplanen for kvalitetsrapport Vurdering af den samlede handlingsplan...5 Kapitel 3: Rammebetingelser Skolestruktur Økonomiske rammer Vurderinger og anbefalinger IT-faciliteter Lærerkompetencer Fravær lærere Elevfravær Rekruttering af elever Kapitel 4: Pædagogiske processer Dansk som andetsprog Specialpædagogisk bistand Evaluering Undervisningsmiljø Årsplaner Kapitel 5: Resultater Karaktergivning Overgangsfrekvens Forløbsundersøgelse årige i Ishøj Kapitel 6: Kommunale indsatsområder Læsning Succes for Alle: Lektiecafé Kapitel Fra anbefalinger til handlinger hvem gør hvad?

2 Kapitel 1: Indledning Baggrund og formål Folkeskolen er en kommunal opgave. Det er kommunalbestyrelsen, der inden for rammerne af folkeskoleloven fastsætter mål og rammer for og fører tilsyn med skolernes virksomhed. Ishøj kommunes kvalitetsrapporter er først og fremmest tænkt som redskaber til at sikre et systematisk arbejde med kvalitetsudvikling i de kommunale skoletilbud. Årets kvalitetsrapport er nummer to i rækken. Dermed er den ikke blot en årlig status, men også et redskab til at se på ændringer i forhold til kvalitetsrapport Kvalitetsrapport 2008 følger i store træk opbygning i bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter. I forhold til sidste års rapport er enkelte tabeller blevet flyttet til nye afsnit og nye afsnit er kommet til. Disse ændringer er begrundet i ønsket om at komme tættere på de pædagogiske processer, altså selve den undervisning der foregår i og uden for klasseværelset. Allerede sidste år stod det klart, at vi kender input (rammebetingelserne, ressourcerne mv.) og output (prøvekarakterer, overgang til ungdomsuddannelser mv.), mens de pædagogiske processer, der udspiller sig mellem input og output, er svære at indfange. Nyt i kvalitetsrapport 2008 er afsnittet: Status på handlingsplan Denne status stiller spørgsmålene: Hvad er der gjort? Hvad er resultatet? Hvad er næste mål? Proces og dokumentation Center for Børn og Undervisning har været igennem en udviklingsproces, der har betydet, at arbejdet med evaluering, kvalitetssikring og ikke mindst kvalitetsudvikling er blevet mere systematiseret. Dette kommer i særdeleshed til udtryk i det kvalitetssikringsprogram, der er lanceret under titlen Succes for Alle, som løber fra 2008 til Henvisning til målsætningerne i Succes for Alle vil også være at finde flere steder i dette års kvalitetsrapport. Rapportens overordnede vurdering og anbefalinger Kvalitetsrapport 2007 lagde grunden for et mere systematisk kvalitetssikrings- og udviklingsarbejde, og især to anbefalinger fra sidste år har vist sig at være centrale omdrejningspunkter for arbejdet med kvalitetsudvikling: 1. Der skal øget fokus på processerne på skolerne, herunder den løbende evaluering af såvel elevernes udbytte som selve undervisningen. 2. Der skal gøres en øget og anderledes indsats for at forbedre elevernes resultater ved afgangsprøverne. Ny viden i 2008 Kvalitetsrapport 2007 nævner tre punkter, hvor der er behov for at skabe en større klarhed og frembringe ny viden. Skemaet viser, hvordan dette års rapport har søgt at gøre dette: : I dag er det ikke tilstrækkeligt klart hvordan( ) ressourcer udnyttes og omsættes i de mange processer, som skaber undervisningen. I kvalitetsrapport 2008 indgår to nye afsnit om undervisningsmiljøvurdering og årsplanlægning. Der tegner sig et billede af forskelle i den måde skolerne arbejder med disse områder på. 2

3 2: Kvalitetsrapportens grundlæggende konklusion er, at elevernes udbytte af skolegangen ikke er tilstrækkeligt (skolernes output). I kvalitetsrapport 2008 har det været muligt at se nærmere på de resultater, som eleverne opnåede ved afgangsprøverne fordelt på elevkategorierne dreng, pige, etsproget og tosproget. Der tegner sig et billede af store forskelle mellem de forskellige grupper af elever. 3: Kvalitetsrapporten konstaterer samtidigt, at det ikke er tilfredsstillende, at der ikke eksisterer dokumentation for, hvordan eleverne klarer sig på længere sigt (elevernes outcome). Forløbsundersøgelsen, der blev iværksat i 2007, viser allerede resultater, som i samarbejde med UU-Center Syd kan bruges til at understøtte de unge i at gennemføre en ungdomsuddannelse. Arbejdet med kvalitetsrapport 2008 har givet ny og større indsigt i resultater og pædagogiske processer, som betyder, at arbejdet med at videreudvikle kommunens skoler kan målrettes endnu mere. Skoleåret 2008/09 er samtidig året for implementering af den viden, der er indhøstet gennem de sidste par års efteruddannelse først og fremmest inden for dansk som andetsprog og Læse for at lære. Ved gennemlæsning af skolernes årsplaner ses også, at metoderne i Cooperative Learning begynder at vinde indpas. Denne implementering fortsætter i 2009/10. Således vil undervisningen i de kommende år blive præget af den gennemførte efteruddannelse. På baggrund af den status der beskrives i kvalitetsrapport 2008 opstilles følgende to målsætninger: I løbet af 2009 ses en begyndende fremgang i forhold til 2008 i elevernes resultater dels i læsetest på mellemtrinnet dels i afgangsprøverne. I løbet af 2010 ses en markant fremgang i forhold til 2009 i elevernes resultater dels i læsetest på mellemtrinnet dels i afgangsprøverne. Midlerne til opnåelse af disse mål er mangfoldige, men det vil især ske gennem: udvikling af arbejdet med det enkelte teams årsplanlægning på grundlag af kommunale minimumsstandarder, videreudvikling af arbejdet med evaluering, især evaluering af undervisningen, reduktion af elevfravær, begyndende med mindst 5 % på kommunalt plan i skoleåret 2008/09. Grundlaget for opstillingen af disse mål og midler beskrives i de enkelte kapitler i kvalitetsrapporten. Følgende skoler indgår i rapporten: Ishøj Skole Vibeholmskolen Gildbroskolen Strandgårdskolen Vejlebroskolen Ishøj 10. klassecenter Ishøjgård (Heldagsskole, tidligere Ellekilde). 3

4 Tidsplan for behandlingen af kvalitetsrapport 2008: Dato 13.august 13.august Handling Rapportudkast sendes til høring på skolerne og i skolebestyrelserne med høringsfrist den 8. september kl Rapportudkast sendes til orientering i BUU 18.september Nyt rapportudkast behandles i BUU 7.oktober Kvalitetsrapporten behandles i Byrådet 20.november Udkast til handlingsplan behandles i BUU 2.december Handlingsplan 2008 behandles i Byrådet 4

5 Kapitel 2: Status på handlingsplanen for kvalitetsrapport 2007 Handlingsplanen bygger på de vurderinger og anbefalinger, som allerede var indeholdt i selve kvalitetsrapporten som Byrådet vedtog i oktober Center for Børn og Undervisning (CBU), skolelederne og skolerne har arbejdet med handlingsplanens anbefalinger og mål ud fra den tidsplan, der er indeholdt i handlingsplanen. CBU har i juni 2008 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt skolernes ledelser for at afdække, hvordan skolerne har fulgt op på handlingsplanen. Vurdering af den samlede handlingsplan Generelt har handlingsplanen fungeret godt som redskab til at arbejde med kvalitetsrapportens anbefalinger. Den har givet systematik og fokus. Handlingsplanen har været fast punkt på skoleledermøderne, og det har været konstruktivt at lade samarbejdet mellem CBU og lederne om handlingsplanen udspille sig netop på disse møder. Som udgangspunkt var handlingsplanen tænkt som redskab til at skabe hurtig udvikling over kort tid. Dette tidsperspektiv er hentet fra Succes for alle, der som program løber fra 2008 til Erfaringerne fra handlingsplan 2007 viser imidlertid at to overvejelser er nødvendige: Har alle temaer den samme gennemførelseshorisont? Og hvor mange temaer kan et skolevæsen arbejde med på samme tid? Der kan umiddelbart iværksættes en opfølgning på alle handlingsplanens punkter, men nogle resultater vil genereres hurtigere end andre. Lektiehjælp kan gennemføres her og nu og vil forhåbentlig have effekt på kort tid. Faglige miljøer på skolerne kan også etableres hurtigt, mens effekten af denne styrkelse af fagligheden ikke kan måles umiddelbart. Årlige mål for læsning og matematik kan fastsættes med kort varsel, men det kan være en lang og kompliceret proces at få alle lærere til at justere deres undervisning, så den bliver optimal for alle elever. Rekruttering af flere elever i skoledistrikterne kræver et langt sejt træk. Skoleledermøderne har, som nævnt, vist sig som et konstruktivt forum for samarbejdet om handlingsplanen mellem CBU og skolelederne. Det er hensigtsmæssigt i den forstand, at det efterfølgende er den enkelte leders ansvar at få temaerne behandlet på sin skole og få igangsat de nødvendige handlinger. Det er derfor vigtigt, at pædagogisk råds medlemmer får indsigt i rapportens anbefalinger for at kunne rådgive ledelsen i arbejdet med disse. I juni 2008 udsendte CBU et spørgeskema til skolelederne om skolernes arbejde med handlingsplanen. Det fremgår at skolerne har arbejdet positivt med mange af temaerne, men at der også er temaer, der kun indledningsvis eller slet ikke er blevet behandlet. Ydermere har skolerne egne lokale udviklingsplaner, som fremgår af virksomhedsplanerne. Disse kræver også tid og opmærksomhed. Derfor skal fremtidige handlingsplaner være mere fokuserede, indeholde færre temaer og bygge på en mere realistisk tidsplan. CBU skal desuden være mere opmærksom på, hvordan ledernes opgave med at bringe handlingsplanens temaer ud på skolerne kan understøttes. Målsætningen om færre temaer er også begrundet i hensynet til skolebestyrelsernes mulighed for at nå at behandle og tage stilling til handlingsplanens temaer. Nedenfor gennemgås handlingsplanen punkt for punkt: 5

6 Principper for efter- og videreuddannelse Anbefaling, Kvalitetsrapport 2007: Det er målet, at alle skoler har skriftlige principper og retningslinjer for fordeling af ressourcer til efter- og videreuddannelse. Hvad er der gjort: Temaet var på skoleledermødet i oktober Hvad er resultatet: På 6 skoler har skolebestyrelsen godkendt principper, og 1 skole er på vej. Hvad er næste mål: At alle 7 skoler har godkendte principper. Anbefaling, Kvalitetsrapport 2007: Dansk som andetsprog Målet er at opnå en fælles forståelse af undervisningen i dansk som andetsprog og at drøfte anbefalingerne i Evalueringsinstituttets rapport Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen og vurdere om nogle af dem kunne være relevante for Ishøj kommune. Hvad er der gjort: Temaet var på skoleledermødet i oktober Man diskuterede mulighederne for specifikt at vurdere elevernes udbytte af undervisningen i dansk som andetsprog. Efterfølgende blev der nedsat en arbejdsgruppe, som har udarbejdet oplæg til hvilke data, der skal indsamles. Hvad er resultatet: CBU påbegynder dataindsamling i august Hvad er næste mål: Skolerne skal tage karakterer fordelt på et- og tosprogede til efterretning, og på baggrund heraf iværksættes undervisningsformer der kan give gruppen af tosprogede elever et større udbytte af undervisningen. Anbefaling, Kvalitetsrapport 2007: Faglige miljøer Det er målet, at der på alle skoler skabes stærke og attraktive faglige miljøer, hvor lærere kan drøfte fælles faglige udfordringer, udveksle erfaringer og udtænke ny og spændende udvikling. Hvad er der gjort: Temaet blev drøftet på skoleledermødet i november Hvad er resultatet: 5 skoler har taget initiativer til styrkelse af faglige miljøer, 2 skoler er på vej. Eksempler: Ekstra tid til nogle fagudvalg, fælles forberedelse med mødepligt, alle lærere er med i to fagudvalg, fagteam i alle fag. Hvad er næste mål: At skolerne sikrer, at der findes faglige fora, som har fokus på den faglige debat og udvikling. At det bliver legalt, at hver enkelt skole ikke kan sætte fokus på alle fag hvert år, men at alle fag kommer i fokus over en årrække. Anbefaling, Kvalitetsrapport 2007: Retningslinjer for registrering af fravær Det er målet at skabe en fælles forståelse af begreberne og en fælles holdning til, hvornår en ansøgning om ferie i skoletiden imødekommes, således at alle elever og forældre får lige muligheder. 6

7 Hvad er der gjort: Hvad er resultatet: Hvad er næste mål: Temaet blev drøftet på skoleledermødet i december Der blev arbejdet med fælles definitioner af de tre fraværskategorier (sygdom, lovligt og ulovligt) og fælles normer for administration af det lovlige fravær. Der er nu en fælles forståelse for fraværsbekendtgørelsens formulering af lovligt fravær. Temaet fravær drøftes på et af de aftalte fællesmøder for skolebestyrelserne i 2008/09. Der igangsættes målrettet arbejde for at nedbringe fravær inden for alle tre fraværskategorier, sygdom, lovligt og ulovligt fravær. IT i undervisningen Anbefaling, Kvalitetsrapport 2007: Målet er at sikre, at alle elever får mulighed for at anvende IT i undervisningen. Hvad er der gjort: Hvad er resultatet: Hvad er næste mål: Temaet var på skoleledermødet i december IT-konsulenten holdt oplæg. 4 skoler har behandlet dette oplæg i Pædagogisk Råd, 3 skoler har ikke. 5 skoler har formuleret mål for IT i undervisningen, 2 skoler har ikke. At der opsamles særlig viden om effekten af anvendelsen af SMART Boards, og at der i løbet af 2009 tilvejebringes den nødvendige ITdriftstabilitet på skoleområdet. Anbefaling, Kvalitetsrapport 2007: Overgang fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne Det er målet at afdække årsager til frafald, således at der kan etableres en målrettet indsats for at understøtte de unge i gennemførelse af en ungdomsuddannelse. Hvad er der gjort: Hvad er resultatet: Hvad er næste mål: CBU har i samarbejde med UU-Center Syd sat en undersøgelse i gang. Undersøgelsen skal afdække, hvordan de årige klarer sig i ungdomsuddannelserne særligt med henblik på frafaldsfaktorer. Der skal fortsat udvikles på metoderne i denne undersøgelse. De første delresultater kan ses i denne kvalitetsrapport. At udvikle undersøgelsesmetoderne og fortolke resultaterne. At bruge undersøgelsens resultater i et tættere samarbejde mellem CBU og UU-Center Syd for at mindske det egentlige frafald (herunder omvalg) i ungdomsuddannelserne. Specialpædagogisk bistand Anbefaling, Kvalitetsrapport 2007: Målet er at afdække, om nogle af anbefalingerne i Evalueringsinstituttets rapport Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand er relevante for Ishøj kommune. Hvad er der gjort: Temaet var på skoleledermødet i januar

8 Hvad er resultatet: Hvad er næste mål: Der blev nedsat en arbejdsgruppe, som er kommet med et første bud på, hvordan man kan registrere og vurdere elevernes udbytte af den specialpædagogiske bistand. Danmarks Evalueringsinstituts rapport har været behandlet i forskellige fora. Disse drøftelser har afdækket et behov for at sætte mere fokus på området. At der i skoleåret 08/09 udarbejdes en kvalitetsrapport for hele det specialpædagogiske område, herunder skolernes ressourceforbrug, tilrettelæggelse og gennemførelse af den almindelige specialundervisning. Denne kvalitetsrapport udarbejdes i samarbejde mellem PPR Center og Center for Børn og Undervisning. Evaluering Anbefaling, Kvalitetsrapport 2007: Målet er at sikre, at løbende evaluering bliver en naturlig del af det daglige arbejde på skolerne. Hvad er der gjort: Hvad er resultatet: Hvad er næste mål: Temaet var på skoleledermødet i februar Debatten mundede ud i et ønske om fortsat fokus på evaluering af undervisningen, gerne med ekstern inspiration. Alle 7 skoler har en systematisk plan for evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. 4 skoler har en plan for evaluering af selve undervisningen, 1 er på vej, mens 2 skoler ikke har en plan. 3 skoler har analyseret elevernes afgangskarakterer, 2 er på vej, 2 skoler har ikke. At CBU og skolelederne i 08/09 når til en fælles forståelse af temaet Evaluering af selve undervisningen. Og at der som en del af evalueringskulturen sættes minimumsstandarder for evaluering af undervisningen. Lektiehjælp Anbefaling, Kvalitetsrapport 2007: Målet er at sikre, at alle elever i alle skoledistrikter har et tilstrækkeligt tilbud om lektiehjælp. Hvad er der gjort: Hvad er resultatet: Hvad er næste mål: Der blev arbejdet med temaet på distriktsmøderne for skoler og daginstitutioner i marts og april. Udgangspunktet var CBUs beslutning om, at alle distrikter skal tilbyde lektiehjælp fra august 2008, og at tilbudet skal udformes i samarbejde mellem skole og SFO/Al-klub. Der er åben lektiehjælp for alle elever på alle skoler i minimum fire dage om ugen fra august At der på den enkelte skole sker en løbende registrering af elevernes brug af lektiehjælpen og en løbende vurdering af lektiehjælpens effekt i den daglige undervisning blandt andet med henblik på dokumentation i kvalitetsrapport

9 Rekruttering af elever Anbefaling, Kvalitetsrapport 2007: Målet er, at folkeskolerne rekrutterer en større procentdel af kommunens børn. Hvad er der gjort: Temaet var på skoleledermødet i marts Hvad er resultatet: 2 skoler har formuleret en profil for skolen; 5 skoler er på vej. 1 skole samarbejder med institutionerne i distriktet, 3 er på vej til det, mens 3 ikke gør det. 3 skoler bruger pressen aktivt, 3 er på vej til det, mens 1 ikke gør det. Hvad er næste mål: De fem grundskoler skal ud fra hver sin situation i løbet af 2008/2009 arbejde videre med at skabe en tydelig profil for skolen, og alle skoler skal have beskrevet profilen i en populær og forældrevenlig udgivelse. Alle skoler vil blive en del af CBU s kommunikationsplan. Anbefaling, Kvalitetsrapport 2007: Målet er, at alle skoler har godkendte principper. Skole-hjemsamarbejdet Hvad er der gjort: Temaet blev udførligt behandlet i kvalitetsrapport Hvad er resultatet: Alle skoler har vedtagne principper for skole-hjemsamarbejdet. Hvad er næste mål: Skolerne sikrer, at principper vedtaget af skolebestyrelsen er lettilgængelige på skolernes hjemmesider. Anbefaling, Kvalitetsrapport 2007: Mål for læsning og matematik Det er målet, at alle skoler sætter mål for den faglige udvikling og lægger en strategi for, hvordan de vil arbejde for at nå deres mål. Hvad er der gjort: Hvad er resultatet: Hvad er næste mål: Skulle have været på skoleledermødet i maj 2008, men blev udsat. Efterfølgende er temaet blevet drøftet med ledelsen under CBU s besøg på fem af skolerne. Det viste sig, at dette tema var uklart formuleret i handlingsplanen. Hensigten var at opstille procent- eller talmål for elevernes fremgang. At skolerne på baggrund af den nævnte afklaring nu sætter mål for elevernes fremgang i læsning og matematik frem mod juni

10 Kapitel 3: Rammebetingelser Skolestruktur Dette kapitel ser nærmere på de rammebetingelser, der gør sig gældende for Ishøj Kommunes skoler. Som et særligt fokus er i år valgt rekruttering af elever. Som noget nyt indgår også en oversigt over læreres fravær. Til begge afsnit er der anbefalinger til videre handling. Tabel 1: Elever Ishøj Skole Vibeholmskole n Gildbroskolen Ishøj 10. Klasse Center Strandgårdskolen Vejlebroskolen Ishøjgård Kommunen 2008 Kommunen 2007 Klassetrin (+10 spec. klasser) (+10 spec. grupper) Spor pr. trin Antal elever* (452) 400 (359) Normalklassekvotient 20,6 20,6 19,6 17,9 20,5 20,5 19,95 19,2 Kvotient for special-klasser 6,71 5,86 Elevratio i normalklasser 13,9 13,5 12,10 7,63 12,97 8,2 10,81 9,6 Elevratio i specialklasser/ gruppeordning 4,8 2,2 1,4 Elever i SFO/ Al-klub fordelt på alder 6-10 år år år 5 Spec.grp, år * Elevtal er pr. 1/ : Tallene i parentes er antal af elever i normalklasser. 10

11 Økonomiske rammer Tabellen nedenfor viser udgifter til undervisningsmidler pr. elev, gennemsnitlig udgift i alt pr. elev og de samlede midler til kurser og udvikling for personalet. Budgettallene fra 2007 er fremskrevet med 1,4 % for at kunne sammenligne de to budgetår. Beløbene er angivet i hele kroner. Tabel 2: Økonomi Ishøj Skole Vibeholmskolen Gildbroskolen Strandgårdskolen Vejlebroskolen Ishøj 10. Klasse Center Ishøjgård Kommunen 2007/08 Kommunen 2006/07 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev Gns. udgift pr. elev i normalklasser (netto) * Gns. udgift pr. elev i specialklasser/gruppeordning Fælles kommunale midler til kursus og udvikling I alt: I alt: Øvrige fælles kommunale midler Midler til kursus og udvikling pr. lærer i Ishøj *Tallet inkluderer læseklasse og familieklasse. 11

12 Tabel 3: Lærernes gennemsnitlige arbejdstid og gennemførselsprocent for planlagt undervisning Ishøj Skole Vibeholmskolen Gildbroskolen Strandgårdskolen Vejlebroskolen Ishøj 10. Klasse Center Ishøjgård Kommunen 2008 Kommunen 2007 Undervisningstid 1 690,61 685,25 725,42 677,04 712,80 617,60 684,77 679,35 Planlagt gennemførelse af undervisning 2 1 Tallet for lærernes gennemsnitlige arbejdstid er udregnet på baggrund af skolernes samlede indberetning af timer. En fuldtidsstilling = 1924 timer (inkl. ferie). 2 Dette tema i kvalitetsrapporten behandles ikke, da de foreliggende data giver en misvisende belysning af temaet. De foreliggende data belyser hvilken del af den planlagte undervisning der ved skoleårets begyndelse er planlagt til omlægning, f.eks. som følge af lejrskoler, læreres efteruddannelse o.lign. Den undervisning der berøres af sådanne omlægninger vil normalt blive vikardækket. Omfanget af den reelt gennemførte undervisning, herunder specialundervisning og dansk som andetsprog, kan først opgøres ved skoleårets afslutning. Status Rammebetingelser omkring elevtal, økonomi og undervisningstimetal er stort set uændret fra 2007 til Der er ændringer i forhold til kvotienter og elevratio og udgiftsniveauet udtrykt ved gennemsnitlig udgift pr. elev. Det kan nævnes, at udgiften pr. elev på Ishøjgård er faldet med ca. kr Dette kan udelukkende forklares med en elevstigning på 7 elever. Dertil kommer en markant nedgang i udgifter for 10. klassecenteret, men dette kan også forklares ved, at skolen i år har 17 elever mere pr. 1/ end tilsvarende i Dertil skal det nævnes, at skolerne tildeles en fast minimumsressource. Det bemærkes at lærernes gennemsnitlige undervisningstid er lavere på 10. klassecenteret. De foreliggende tal i tabel 1 og 2 viser som sagt en stigning i klassekvotienten og dermed også en stigning i elev/lærerratioen. Det vil sige at færre lærere deler en stort set uændret gruppe elever. Den gennemsnitlige udgift pr. elev er steget. Den gennemsnitlige udgift til undervisningsmidler er faldet, hvorimod den gennemsnitlige udgift pr. lærer til kursus og udvikling er steget. Vurderinger og anbefalinger Som en del af arbejdet med at indføre læreplaner i SFO/Al-klub sætter CBU en undersøgelse i gang, som ser nærmere på de bagvedliggende årsager til, at et stort antal af de årige fravælger kommunens fritidstilbud (jævnfør tal i tabel 1). IT-faciliteter Lovgivning og målsætning Succes for alle siger: IT og medier kræver både konkrete færdigheder i betjening af udstyr og programmer og evner til at formulere sig og udtrykke et indhold. Det er målet, at alle elever tidligt er fortrolige med computere og moderne medier. De skal lære at bruge dem som udtryksmidler, som redskaber til læring og problemløsning og som personlige hjælpemidler. Målet, vi skal stræbe efter, er, at alle elever senest på mellemtrinnet har de nødvendige ITfærdigheder, som sætter dem i stand til at udnytte computernes og andre mediers muligheder. 12

13 Status De computere, der er medregnet, lever op til følgende krav: De er max. 4 år gamle og har netadgang. Det skal bemærkes, at bortfaldet af satsmidlerne til 3. klasserne ændrer vilkårene for den løbende fornyelse af computerbestanden inden for den givne budgetramme. Tallet for SMART Boards er opgjort pr. 30. juni 2008 og inkluderer SMART Boards, som først sættes op i løbet af efteråret Tabel 4:Computere Ishøj Skole Gildbroskolen 10. Klassecenter Vibeholmskolen Strandgårdskolen Vejlebroskolen Ishøjgård Kommu nen 2007 Kommu nen 2006 Danmark 2007 Elever pr. computer 1,9 2,7 2,8 2,6 3,1 1,6 0,9 2,6 3,3 4,0 Samlet antal undervisnings computere Tabel 5:SMART Boards Ishøj Skole Gildbroskolen Vejlebro skolen Ishøj 10. Klassecenter Vibeholmskolen Strandgårdskolen Ishøjgård Kommun en 2008 Antal i forhold til klasser Smartboards : 113 Driftsstabilitet En væsentlig forudsætning for brugen af IT i undervisningen er naturligvis graden af driftsstabilitet. Driftsstabiliteten er afhængig af serverkapacitet og ikke mindst af den tilgængelige båndbredde (Mbit). TDC, der leverer skolernes bredbåndsforbindelser, har gennem det sidste år ikke kunnet opretholde den ønskede hastighed. Derfor er forbindelserne på flere skoler blevet nedjusteret fra 8 Mbit til < 2Mbit. Det har dels resulteret i en forringet driftsstabilitet på serverne og dels en mærkbar forringelse af brugernes adgang til online undervisningsmateriale. Vurdering og anbefalinger IT og pædagogiske processer Kvalitetsrapportens afsnit 3 undersøger blandt andet, i hvilken udstrækning årsplanerne gør rede for anvendelsen af IT i undervisningen, og hvordan IT skaber nye muligheder for lærere og elever. Dette fremgår kun i nogen grad af de undersøgte årsplaner. Det er bekymrende set i lyset af prioriteringen 13

14 og mængden af tilgængeligt IT-udstyr. Dog har 5 skoler allerede formuleret mål for IT i undervisningen, og 2 skoler skal til det. Det må forventes, at IT fremover anvendes langt mere markant og systematisk i undervisningen. Det anbefales, at der kommer langt større fokus på at afprøve, hvordan computeren kan udnyttes som hjælpemiddel f.eks. i læsning og skrivning for at udvikle både normal- og specialundervisning. Denne målsætning indgik allerede i handlingsplanen for 2007 og skal være en del af målsætningerne for anvendelse af IT på den enkelte skole. I takt med øget anvendelse af online undervisningsmateriale reduceres i anskaffelsen af engangstræningsmateriale. SMART Boards (også kaldet Interactive Whiteboards) er det nye indslag i IT i undervisningen. Der er store forventninger til, at SMART Boards vil ændre undervisningsformerne i nye retninger, idet tavlerne giver mulighed for større elevaktivitet og inddragelse af forskellige medier. Det anbefales, at IT-konsulenten nedsætter en arbejdsgruppe, som udvikler en metode til at måle effekten af SMART Boards i undervisningen. Pædagogisk råd udvikler mål og handlingsplan for, hvordan lærerne kan udvikle de nødvendige SMART Board-kompetencer gennem sidemandsoplæring, teamdrøftelse og eventuelle kurser. IT og driftsstabilitet Det anbefales generelt, at opprioritere driftsstabilitet i forhold til nyindkøb af IT-udstyr til skolerne indenfor den givne budgetramme. Det anbefales, at der fortsat er stor opmærksomhed på spørgsmålet om driftsstabilitet, og at der stilles forslag om, hvordan den nuværende ustabile situation kan forbedres. Det anbefales, at der arbejdes på en samlet kommunal netværksløsning, så driftsstabilitet på skoleområdet prioriteres. Derfor bør en langsigtet løsning søges, hvor eksisterende interne kommunale ressourcer indtænkes. Endelig anbefales det, at IT-konsulenten i samarbejde med bibliotekskonsulenten og afdelingslederen af skolernes IT-afdeling udarbejder en samlet projektplan for kommunens IT-satsning på skoleområdet set i et 3-årigt perspektiv. Lærerkompetencer Tabel 6 viser hvor mange linjefagsuddannede lærere, der underviser i de pågældende fag. For hvert fag er det gjort op hvor mange lærere, der i alt underviser i faget, og dernæst hvor mange af dem, der har en linjefagsuddannelse eller tilsvarende spidskompetence i faget. For eksempel faget dansk på Vibeholmskolen: I alt underviser 19 lærere i dansk, 16 ud af de 19 har linjefagsuddannelse eller tilsvarende spidskompetencer. Dækningen er også regnet ud i procent for hvert fag. For Vibeholmskolen er dækningsgraden i dansk 84 %. Alle dækningsgrader under 70 % er markeret med lysegrøn. 14

15 Tabel 6: Linjefagsdækning (dækningsgrad i procent). Fag Ishøj Skole Vibeholmskolen Gildbroskolen Strandgårdskolen Vejlebroskolen Ishøj 10. Klasse center Ishøj- gård Kommunen 2008 Kommunen 2007 Da 10/10 19/16 84 % 27/27 25/23 92 % 23/23 4/3 75 % 9/5 55 % 117/ % 111/92 83 % Eng 3/3 13/13 13/12 92 % 13/11 85 % 12/11 92 % 2/2 5/1 20 % 61/53 87 % 59/45 76 % Ty 2/2 3/3 4/4 3/1 33 % 3/2 67 % 2/2-17/14 82 % 18/17 94 % Hi 6/5 83 % 10/6 60 % 17/7 41 % 13/8 62 % 13/7 54 % 3/3 62/36 58 % 51/42 82 % Kri 7/5 71 % 14/8 57 % 23/8 35 % 14/6 43 % 12/5 42 % 2/0 0 % 72/32 44 % 62/43 69 % Samf 2/2 4/3 75 % 6/4 67 % 6/4 67 % 2/2 2/0 0 % 22/15 68 % 19/12 63 % Mat 8/7 88 % 16/14 88 % 26/20 77 % 17/15 88 % 17/14 82 % 3/3 8/4 50 % 95/74 78 % 85/67 79 % N/t 5/4 80 % 10/8 80 % 11/6 55 % 8/2 25 % 8/2 25 % 4/3 75 % 46/22 48 % 49/25 51 % Geo 1/1 5/4 80 % 8/4 50 % 6/3 50 % 5/5 4/2 50 % 29/19 66 % 31/22 71 % Bio 1/1 4/3 75 % 6/4 67 % 6/1 17 % 3/3 4/3 75 % 24/15 63 % 23/16 69 % F/k 2/2 3/3 7/7 5/3 60 % 3/3 1/1-21/19 90% 20/18 90 % Idr 6/6 13/9 69 % 16/12 75 % 19/8 42 % 12/5 42 % 2/2 3/3 71/44 62 % 66/45 68 % Svø 3/3 5/2 40 % 4/4 6/6 3/3 2/1 50 % 23/19 83 % 21/19 90 % Mu 3/3 8/4 50 % 11/5 45 % 10/4 40 % 3/3-35/19 54 % 29/17 59 % Bil 5/5 7/3 43 % 10/8 80 % 9/8 89 % 8/4 50 % 1/1 1/0 41/29 71 % 35/25 71 % Hå 3/3 6/4 67 % 5/5 5/2 40 % 4/4 3/0 26/18 69 % 23/16 70 % Slø 1/1 2/2 1/1 5/0 0 % 3/3 2/2 14/9 64 % 14/12 86 % Hj 1/1 4/3 75 % 4/4 6/4 67 % 3/3 3/0 21/15 71 % 16/10 63 % 15

16 Udviklingen inden for linjefagsdækning er positiv. Målsætningen i sidste års rapport var, at skolerne skulle have mindst 70 % af undervisningen dækket med linjefagsuddannede lærere. Ser man på de kommunale tal, er de stort set uændrede, men på de enkelte skoler er der sket en fremgang. Ishøj Skole opfylder således målet om en linjefagsdækning på 70 % i alle fag og har i dette skoleår fået en fremgang i antallet af linjefagsuddannede inden for historie, kristendom og natur/teknik. Strandgårdskolen har også øget sin andel af linjefagsuddannede, der underviser i fagene, og har haft en fremgang i fagene engelsk, matematik og billedkunst, så dækningen i disse fag nu er over 70 %. For Vibeholmskolen er det positivt at se, at der er kommet yderligere 9 linjefagsuddannede lærere, der underviser i dansk. Andre skoler har også haft fremgang, men rapporten vælger kun at fremhæve dem, der specifikt har nået de 70 %. Konklusioner og anbefalinger Det er positivt, at skolerne øger andelen af linjefagsuddannede, der underviser i deres fag. Der kan ligge flere forklaringer bag stigningen. En forklaring kan være, at færre lærere underviser i faget. Dette vil naturligvis få dækningsgraden til at stige. Den positive udvikling ses dér, hvor skolen har øget antallet af lærere med linjefag, som også underviser i faget. Dette kan skyldes flere ting. 1) at skolen har haft lærere på efteruddannelse, 2) at skolen har rekrutteret nye lærere med det pågældende linjefag eller 3) at skolen har lavet en omprioritering af sine lærerkompetencer, så flere lærer underviser i deres linjefag. Alle tre forklaringer er indikatorer på, at skolen foretager nogle bevidste prioriteringer for at styrke fagligheden. Læreruddannelsen er ændret flere gange. Tidligere blev det obligatorisk med 4 linjefag i stedet for 2, mens indholdet nu er 2-3 linjefag. Denne ændring vil ad åre også spille ind på antallet af linjefagsuddannede på de enkelte skoler. Fravær lærere Status Opgørelser over læreres fravær indeholder de samlede fraværstimetal omregnet til procenter i forhold til det samlede normtal for hele det pædagogiske personale. Fraværstallet er splittet op i to kategorier: Det samlede fravær og sygefravær. Ishøj Skole har således et samlet fravær på 10 % af normtimerne, heraf er de 3 % sygefravær. Barsler og langtidssyge påvirker fraværsstatistikken, og man kan derfor ikke konkludere, at en enkelt skole generelt har et højt fravær, da en enkelt ansat kan vende op og ned på dette billede. Kolonnen yderst til højre viser kommunes samlede fraværstal udarbejdet af Personale- og Udviklingscenter. Det er positivt, at lærernes fraværstal ligger en anelse lavere end kommunens samlede tal. 16

17 Tabel 7: Fravær lærere Fravær i % Ishøj Skole Vibeholmskolen Gildbroskolen Strandgårdskolen Vejlebroskolen Ishøj 10. Klasse Center Ishøjgård Skolerne 2008 Kommunen 2008 Fravær 10 % 8 % 9 % 14 % 10 % 3 % 4 % 8 % 9,0 % Sygefravær 3 % 3 % 5 % 10 % 6 % 2 % 3 % 5 % 5,6 % Fraværstallet er en samlet opgørelse over den tid fraværsperioden varede og tager ikke højde for, at lærernes arbejdstid er fordelt på flere forskellige kategorier. Tallene viser derfor ikke, hvordan fraværet specifikt påvirker undervisningstiden. For at få et indblik i dette er det nødvendigt at vide, hvornår og hvor meget undervisning den pågældende lærer havde i perioden. Tabel 8: Udskiftning i lærergruppen Ishøj Skole Vejle- broskolen Ishøj 10. Klasse Center Vibeholmskolen Gildbroskolen Strandgård- skolen Ishøjgård Kommunen 2008 Kommet i 2007/ Ikke oplyst 32 Gået i 2007/ Ikke oplyst 39 Difference +/ Generelt er der et stabilt niveau for udskiftning i lærergrupperne på skolerne. Hverken antallet eller differencen er særlig stor. Dette vidner om, at skolerne har en relativ stabil medarbejdergruppe, der også betyder stabile voksne for eleverne. Elevfravær Lovgivning Uddrag af gældende bekendtgørelse: 1. Skolens leder påser, at alle elever, der er optaget i skolen, herunder elever i børnehaveklassen, deltager i undervisningen. Stk. 2. Der føres ved fraværslister dagligt kontrol med, at eleverne er til stede under undervisningen. Fraværslisten skal angive følgende om grunden til fraværet: 1) Fravær på grund af elevens sygdom eller lignende. 17

18 2) Fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed). 3) Ulovligt fravær. 5. Hvis skolens leder på grund af særlige begivenheder i familien m.v. har givet en elev tilladelse til at holde ekstraordinært fri fra skole uden for de almindelige ferier og fridage registreres et sådant fravær. 6. Ved ulovligt fravær tager skolen straks kontakt med elevens forældre med henblik på at afdække årsagen til fraværet. Dette afsnit opererer også med bekendtgørelsens tre fraværstyper som de er nævnt i 1 stk.2. De betegnes her som sygdom, lovligt fravær og ulovligt fravær. Tabel 9 sammenligner fraværet pr. elev i 2007 og Fraværet er opgjort i dage og er beregnet dels for den enkelte skole dels som gennemsnit for alle skoler. Lovligt og ulovligt fravær på Ishøjgård er holdt uden for gennemsnittet, da det vil forrykke det almindelige indtryk. Tabel 9: Fravær pr. elev 2007 og 2008 Sygdom Ulovligt fravær Lovligt fravær Ishøj skole 4,6 6,0 0,4 1,0 2,2 3,0 Vibeholmskolen 4,7 8,0 0,8 1,7 2,0 3,4 Gildbroskolen 7,2 7,5 2,9 3,2 2,6 3,3 Strandgårdskolen 7,0 7,5 3,7 2,8 2,5 2,8 Vejlebroskolen 7,5 8,4 3,3 4,1 2,2 3,8 10. klassecenter 7,4 5,9 4,5 3,9 3,2 3,1 Ishøjgård 10,1 8,8 Skolegennemsnit 6,9 7,4 2,6 2,8 2,5 3,2 Ishøjgård 2,7 10,0 5,6 11,3 Status 5 skoler har haft et øget sygefravær i 2008, hvorimod Ishøjgård og især 10. klassecenteret har haft et fald. Strandgårdskolen og 10. klassecenteret har et fald i det ulovlige fravær, hvilket dog ikke påvirker gennemsnittet i positiv retning. De øvrige skoler og især Vejlebroskolen har en stigning i ulovligt fravær. På kommunalt plan har der været en stigning i det lovlige fravær, som i bekendtgørelsen også betegnes ekstraordinær frihed. Det skal bemærkes at forholdene omkring lovligt og ulovligt elevfravær på Ishøjgård ofte er meget komplicerede og at ledelse og bestyrelse er opmærksomme på dette. 18

19 Fraværets mulige betydning for læringsmiljøet Når fravær skal vurderes, er det afgørende at se på fordelingen af fravær på de tre kategorier. Men det er også nødvendigt at se på det samlede fravær for at kunne vurdere, hvorledes det påvirker undervisningsmiljøet på skolen og i den enkelte klasse. Der er to vinkler på fravær, den fraværendes og de ikke-fraværendes. Set med den fraværendes øjne er fravær lig med mistet undervisning. For de ikke-fraværendes vedkommende har fravær betydning for læringsmiljøet og for opfattelsen af, hvilke normer der gælder for almindelig skolegang. Det har også betydning om og hvordan, der tales om fravær i klassen, især hvis fraværet er af større omfang. Tabellen nedenfor sammenligner 2 klasser med stort set samme elevtal på samme skole som har henholdsvis højt og lavt sygefravær i skoleåret 07/08. Klassetrinene gengives ikke her, men det kan konstateres, at forholdet mellem høje og lave fraværstal ikke entydigt kan forklares med klassetrin. Tabel 10: Sammenligning af elevfravær mellem to klasser Skole Højt sygefravær Lavt sygefravær Gildbroskolen 248 dage 55 dage Ishøj skole 250 dage 72 dage Strandgårdskolen 321 dage 38 dage Vejlebroskolen 428 dage 66 dage Vibeholmskolen 382 dage 23 dage Tabellen viser, at der kan være meget stor spredning i sygefraværet mellem klasserne. Hvor det lave fravær måske betyder et par dages fravær pr. elev, betyder det høje fravær et betragtelig højt antal sygedage. Tabellen viser ikke, hvor mange elever fraværet er fordelt på og siger heller ikke noget om årsagerne til sygefraværet. Vurdering og anbefalinger Man kan altid diskutere, hvornår et fravær er så stort at det er et problem. Her er udgangspunktet at én dags fravær er lig med én dags mindre undervisning. For ulovligt fravær må den ønskede standard være 0. Ulovligt fravær kan deles i to typer af fravær: Det ulovlige fravær eleven får, hvis forældrene på trods af skoleledelsens anvisninger vælger at tage deres barn ud af undervisningen, og det fravær der populært kan kaldes pjæk. De to typer af ulovligt fravær skal tilgås med to forskellige strategier. På denne baggrund anbefales følgende: Emnet tages op til generel drøftelse på et af de aftalte fællesmøder mellem Børne- og Undervisningsudvalget, Center for Børn og Undervisning og skolebestyrelserne. Det sættes som mål at nedbringe fraværet med mindst 5 % på kommunalt plan i skoleåret 2008/09. For ulovligt fravær er tallet i sig selv selvfølgelig vigtigt, men ligeså vigtigt er, hvad der bliver gjort i tilfælde, hvor en elev gentagne gange forsømmer undervisningen. I efteråret 19

20 2008 nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse af både skolerne og Familiecenteret. Gruppens opdrag bliver at afdække årsager og at udarbejde en standard for håndtering, ansvarsfordeling og handlemuligheder i forbindelse med en elevs længerevarende ulovlige fravær. På en af skolerne har skolebestyrelsen vedtaget dette princip: Skolebestyrelsen henstiller, at forældrene undlader at bede deres børn fri uden for de afsatte ferieperioder. Begrundelsen for denne henstilling er: Eleven går glip af den planlagte undervisning. Den planlagte undervisning kan være af afgørende betydning for at eleven kan følge med i efterfølgende undervisning. Ved fravær fra klassen i selv kortere perioder sker der omrokeringer i gruppen, som barnet efter fraværet skal forholde sig til. Dette griber forstyrrende ind i barnets indlæring. Et barns fravær fra en arbejdsgruppe går ikke kun ud over barnet selv. Barnet kan have en central rolle i forbindelse med gruppearbejde, der stiller andre dårligere på grund af fraværet. I følge folkeskoleloven må forældre eller værge ikke stille hindringer i vejen for at barnet kan modtage undervisning. Rekruttering af elever Folkeskolelovens 36, stk. 3: 3. Forældre har krav på, at deres barn optages i en folkeskole efter eget valg i bopælskommunen eller i en anden kommune, under forudsætning af, at det kan ske inden for de rammer, kommunalbestyrelsen i skolekommunen har fastsat i henhold til 40, stk. 2. Det samme gælder, hvis forældrene ønsker, at barnet skifter skole under skoleforløbet, herunder til distriktsskolen. Kvalitetsrapport 2007 anbefalede: Da skolerne har lave klassekvotienter og ledig kapacitet, vil det være en økonomisk gevinst (for kommunen, red.) at nedbringe antallet af elever, der søger privatskole eller skoletilbud i andre kommuner. Det er derfor et mål, at kommunens skoler rekrutterer en større andel af kommunens børn og unge, og at hver enkelt skole øger rekrutteringen fra eget distrikt. For at nå dette mål skal arbejdet med at synliggøre kvaliteten og de mål og resultater, der opnås i de kommunale skoletilbud, prioriteres højt Status Fra september 2006 til april 2008 er antallet af elever, som går på privatskoler eller skoler i andre kommuner, faldet med 31. Det er endnu for tidligt at afgøre, om der er tale om en tendens eller et tilfældigt udsving. Tabel 11: Elever på privatskole eller skoler i andre kommuner September 2006 April 2008 Privatskoler og andre kommuner Efterskoler Tabel 12 viser dels det faktiske antal elever, der går på privatskoler eller skoler i andre kommuner, dels hvor mange % de udgør af samtlige elever, som hører hjemme i distriktet (venstre kolonne). Tallene er fra april

Kvalitetsrapport 2008

Kvalitetsrapport 2008 Kvalitetsrapport 2008 1 Kapitel 1: Indledning...3 Baggrund og formål...3 Proces og dokumentation...3 Rapportens overordnede vurdering og anbefalinger...3 Kapitel 2: Status på handlingsplanen for kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009

Kvalitetsrapport 2009 1 Kapitel 1: Indledning... 3 Baggrund og formål... 3 Rapportresumé... 3 Kapitel 2: Status på handlingsplanen for kvalitetsrapport 2008... 5 Kapitel 3: Rammebetingelser... 7 Skolestruktur... 7 Økonomiske

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009 Kvalitetsrapport Skoleåret 2008-2009 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007 Kvalitetsrapport Skoleåret 2006 2007 1 Forord... 3 Bekendtgørelse, folkeskolen... 5 Bekendtgørelse, kvalitetsrapport... 6 Rammebetingelser... 11 Pædagogiske processer... 97 Resultater... 175 Vurderinger...

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen I medfør af 40 a, stk. 5, i lov om folkeskolen,

Læs mere

1. september 2013 Nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen

1. september 2013 Nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 1. september 2013 Nøgletalssamling s Skolevæsen 2012-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger s Skolevæsen 2012-13 Side 2 af 46 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 38 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport Skoleåret 2009/10 Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Elevtal Ressourcer Elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning Planlagte undervisningstimer Computere

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Særslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Bogense Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER

KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER Med udgangspunkt i skolernes kvalitetsrapport for skoleåret 2006/2007 vil nedenstående redegøre for generelle oplysninger om og

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat

Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 L 96 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012 Høringsnotat Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Krav til minimumsstørrelsen

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Havrehedskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Havrehedskolen Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Havrehedskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen

Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen Bilag 1 Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen Nedenfor følger interviewguide for interviewet om de forventede konsekvenser af kvalitetsrapportbekendtgørelsen

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Otterup Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007 TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007 1. Skolernes rammebetingelser KVALITETSRAPPORT FOR SKOLERNE I TØNDER KOMMUNE - DEL 1 SKOLERNES DEL o Skolerne arbejder i 06/07 efter de styrelsesvedtægter,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Kongslundskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

1. september 2013. Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Dansborgskolen

1. september 2013. Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Dansborgskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport 2008-2009

for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport 2008-2009 Datamateriale for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport - August Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 4 Antal elever i alt pr. skole 4 Elev-lærer ratio 4 Antal spor pr. klassetrin 5 Antal elever

Læs mere

for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport

for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport Datamateriale for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport 2012- September Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Antal elever i alt pr. skole 3 Elev-lærer ratio 3 Antal spor pr. klassetrin 4 Fraværsprocent

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

At Københavns folkeskoler i læsning ligger på landsniveau.

At Københavns folkeskoler i læsning ligger på landsniveau. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til BUU Bilag 1 Notat om de faglige resultater for 2015 Notatet redegør for de mest centrale faglige resultater for folkeskolerne

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen

Indholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen DATO: 190508 (GJ) Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de hvide felter, som skolen skal udfylde. De resterende felter er udfyldt af forvaltningen på forhånd - eller beregnes

Læs mere

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ALLE ELEVER SKAL BLIVE SÅ DYGTIGE SOM DE KAN... 4 FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FAGLIGE RESULTATER... 5

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009. Kvalitetsrapport 2008/2009 Moltrup Skole Haderslev Kommune Godkendt af bestyrelsen november 2009. 1 Indholdsfortegnelse Kap. 1: Resumé med konklusioner side 3 Kap. 2: Tal og tabeller side 4 Kap. 3: Fagligt

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Karakterrapport 2011. Afgangsprøverne maj juni 2011. Ishøj Kommune

Karakterrapport 2011. Afgangsprøverne maj juni 2011. Ishøj Kommune Karakterrapport Afgangsprøverne maj juni Ishøj Kommune Indhold Forord... Skoleledernes refleksion over karakterrapport... Rapportens forudsætninger... Det fælleskommunale gennemsnit ved Folkeskolens afgangsprøve

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Ordblindeinstituttet 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Overgangsfrekvenser... 3 1.2 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 3 1.3 Karakterfordelingen...

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR FOLKESKOLEOMRÅDET 2011/2012 INDHOLDSFORTEGNELSE

KVALITETSRAPPORT FOR FOLKESKOLEOMRÅDET 2011/2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 STRUKTUR... 4 FORMELLE KRAV TIL RAPPORTEN... 5 ÅRSHJUL EVALUERING AF ÅRETS KVALITETSRAPPORT... 6 Årshjulet Model... 8 FORVALTNINGENS BEREGNINGER I FORBINDELSE MED SKOLEVÆSNETS

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Krogsbølle Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Krogsbølle Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Krogsbølle Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Fra Bekendtgørelsen: Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Fra Bekendtgørelsen: Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4

Læs mere

Specialpædagogisk bistand. Odder Kommune.

Specialpædagogisk bistand. Odder Kommune. Specialpædagogisk bistand I Odder Kommune. Formål, ansvar, kompetence, visitation og tilbud. Dato: 25.10.11 Doc: 2011-152077 Den specialpædagogiske bistands formål. I henhold til bekendtgørelse om folkeskolens

Læs mere

Virksomhedsplan 2011-2012

Virksomhedsplan 2011-2012 Under udarbejdelse Rev.: 22.12.10 Vemmedrupskolen Virksomhedsplan 2011-2012 Der indsættes billede/illustration efter eget valg. Billedet skal dog befinde sig inden for den blå ramme. INDHOLD Forord 3 Virksomhedens

Læs mere

Vejledning: Opgørelses- og beregningsmetoder til kvalitetsrapporten

Vejledning: Opgørelses- og beregningsmetoder til kvalitetsrapporten Vejledning: Opgørelses- og beregningsmetoder til kvalitetsrapporten Datagrundlag for kvalitetsrapporten for Randers Kommunes skolevæsen Datalisten er opdelt i to specifikke datadele. Datalisten omfatter

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ølgod Skole Skolegade 11 6870 Ølgod Konstitueret skoleleder Jan Nielsen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger,

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

Datadel kvalitetsrapport for skolerne i Furesø Kommune 2011-12

Datadel kvalitetsrapport for skolerne i Furesø Kommune 2011-12 Datadel kvalitetsrapport for skolerne i Furesø Kommune 2011-12 Dette er datadelen af skolernes kvalitetsrapport for skoleåret 2011-12. Data er trukket fra en lang række kilder, og hvor det er muligt, er

Læs mere

1. september Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Risbjergskolen

1. september Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Risbjergskolen 1. september 21 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-1 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 5 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2. 2.4 2.5..1.2..4.5

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Mere undervisning i dansk og matematik

Mere undervisning i dansk og matematik Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Klinteskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Klinteskolen Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Klinteskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Guldborgsund kommunes skolevæsen

Guldborgsund kommunes skolevæsen SAKSKØBING SKOLE 8. OKTOBER 2007 Guldborgsund kommunes skolevæsen Kvalitetsrapport 2007 del 1. Skole: Sakskøbing Skole Skoleåret 2006/07 danner grundlag for rapporten. 1. Klassetrin og Spor Antal normalklasser

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud

Udkast til Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud Udkast til Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 20, stk. 7 og 8, 22, stk. 6, 30 a,

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

10 kl. 2 0. 1 kl. 2 0 2 kl. 2 1 3 kl. 1 0 24 kl. 1 0 5 kl. 1 1 6 kl. 2 0 7 kl. 2 0 8 kl. 4 0 9 kl. 3 0

10 kl. 2 0. 1 kl. 2 0 2 kl. 2 1 3 kl. 1 0 24 kl. 1 0 5 kl. 1 1 6 kl. 2 0 7 kl. 2 0 8 kl. 4 0 9 kl. 3 0 Kvalitetsrapport 2007/08 rammebetingelser Kvalitetsrapport 2007/08 - Rammebetingelser Skole: Fårvang Skole Skolestruktur Klassetrin og spor (opsamles automatisk) Antal spor pr. klassetrin i 2007/08 Antal

Læs mere

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Definition Hvad er ordblindhed Markante vanskeligheder med udnyttelse af skriftens lydprincip, dvs. langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Byhaveskolen. Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Byhaveskolen. Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT Byhaveskolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 TRIVSEL... 10 INKLUSION... 16 KVALITETSOPLYSNINGER...

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

Lærernes anvendelse af resultaterne fra de nationale test

Lærernes anvendelse af resultaterne fra de nationale test Lærernes anvendelse af resultaterne fra de nationale test Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har i forbindelse med testrunden 2011 gennemført en spørgeskemaundersøgelse med det formål at få indblik i lærernes

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15)

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 3. Mål og resultatmål...5 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så

Læs mere

DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014

DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014 DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUME... 1 BAGGRUND... 1 ANTAL ELEVER I SÆRLIGE TILBUD... 2 ELEVERNES FAGLIGE NIVEAU... 2 TRIVSEL OG TILFREDSHED...

Læs mere

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2007/2008

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2007/2008 TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2007/2008 Indholdsfortegnelse Kvalitetsrapportens udformning 1. Det fælles skolevæsen a. Mål og rammer for skolevæsnet b. Efter- og videreuddannelse 2007-2008

Læs mere

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2015/2016

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2015/2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2015/2016 BUU orienteres

Læs mere

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Undervisning i fagene

Undervisning i fagene Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås

Læs mere

Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Sejs Skole, skoleåret 9/ Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Sejs Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen gør

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 21, stk. 5, 30 a og 51 b, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Høringssvar - 11 udkast til bekendtgørelser på folkeskoleområdet.

Høringssvar - 11 udkast til bekendtgørelser på folkeskoleområdet. Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 1220 København K 12/6 2014 Høringssvar - 11 udkast til bekendtgørelser på folkeskoleområdet. Skole og Forældre takker for det tilsendte

Læs mere

Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2010/11 BØRN OG UNGE Lundagerskolen... 3 Organisering... 4 0. klasse... 4 0.-6. klasse... 4 Ungdomsafdelingen... 5 Samlet vurdering af skolen... 6 Rammebetingelser...

Læs mere

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Bevillingsområde 30.30 Folkeskole Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med undervisning af børn i skolealderen

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole

Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole BEK nr 1172 af 12/12/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, j.nr. 058.24J.271

Læs mere