Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion... 2 Hvem henvender denne manual sig til?... 2 Manualens opbygning Hvorfor tester vi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion... 2 Hvem henvender denne manual sig til?... 2 Manualens opbygning... 2 1 Hvorfor tester vi"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion... 2 Hvem henvender denne manual sig til?... 2 Manualens opbygning Hvorfor tester vi kompetencer i Literacy? Hvorfor overhovedet tale om kompetencer? Kompetencer i Literacy Literacy, kompetencer og de europæiske referencerammer Kompetencer i livslang læring Udvikling af kompetencebegrebet i europæisk sammenhæng Det overordnede formål med evaluering af literacy Vigtige faktorer i udvikling af evalueringsværktøjer Andre betragtninger omkring evaluering Sammenligning er vigtig En europæisk referenceramme for evalueringsundersøgelser Et redskab til at vurdere kernekompetencer i literacy Forståelse Håndtering af det skrevne ord... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3.3 Reference rammen... Fejl! Bogmærke er ikke defineret Mundtlig forståelse:... Fejl! Bogmærke er ikke defineret Mundtlig udtryksevne... Fejl! Bogmærke er ikke defineret Skriftlig fremstilling... Fejl! Bogmærke er ikke defineret Læsning Interviews of socialt spørgeskema Diverse Literacy med henblik på deltagelse i samfundet Bilag 1: Oversigt over definitioner og begreber

2 Introduktion Hvem henvender denne manual sig til? Denne manual bygger på resultaterne fra Grundtvig 1 projektet, Modeval. I projektet deltog 12 partnere fra 10 lande. 1 Projektet begyndte i 2005 og udgav i 2007 Framework of Recommendations to Assess Basic Competences. Målet med Modeval projektet var at undersøge mulighederne samt at udvikle en fælles reference ramme for at evaluere borgere med skriftsproglige vanskeligheder. Derudover var ønsket at udvikle en fælles europæisk ramme for sammenligning af evalueringer på tværs af regionale og nationale grænser. Det er en stor udfordring, at evaluere hvor effektiv folks kommunikations kompetencer er i hverdagen. Det er langt sværere end evalueringer i undervisnings- eller erhvervsmæssige sammenhænge, som følge af den store variation der er i vores kommunikation i hverdagen. Her er det ikke muligt at referere til en undervisningsplan eller program, der dækker alle muligheder. Det er derfor vigtigt at definere, hvad vi mener med kommunikations kompetencer, og hvad vi præcist ønsker at måle med de foreslåede testværktøjer. Hvordan vi sammenligner testresultater, er et andet vigtigt spørgsmål, i et felt der ikke er fast struktureret og præget af flere forskellige tilgange. Når vi sammenligner resultater, bør det betyde, at al relevant information kan deles mellem alle de aktører, der er involveret i ordblindeundervisning, og give mulighed for at nemt at kunne trække på de erfaringer, der opnås andre steder. Med baggrund i denne udfordring, har et af målene med Modeval været at etablere en evalueringsramme, der gør det muligt at opsamle så præcise oplysninger som muligt omkring de kompetencer og evner, som er nødvendige, for at vi kan kommunikere i vores hverdag. I Modeval 1 projektet præsenterede vi en række forslag til, hvordan en literacy test kunne udformes. Med Modeval 2 flyttes fokus mere på uddannelse af undervisere. Modeval2 bygger på erfaringerne fra det første projekt, og søger at omsætte ideerne til praksis, ved bl.a. at udforme et uddannelsesmodul for undervisere af folk med skriftsproglige vanskeligheder. Dette modul fokuserer på de redskaber der blev udviklet i Modeval 1 og vil give undervisere adgang til en onlineportal omhandlende evaluering og testning. Manualens opbygning Kapitel 1: Det første punkt drejer sig om problemerne med præcist at definere, hvad det er, vi ønsker at teste. For at kunne gøre det, vil vi her definere hvad der menes med kompetence. Kapitel 2: Et andet punkt omhandler sammenhængen mellem de kompetencer der testes for i Modeval værktøjet (basale, nøgle såvel som andre klassifikationer af kompetencer der går igen i forskellige europæiske sammenhænge). Dette gælder især de psyko- og sociolingvistiske kompetencer der udvikles gennem brug og træning på arbejdspladsen, i hverdagen og som samfundsborger; dette er det sociale mål med testningen. 1 Koordinator: AGORA (Frankrig). Partnere: IFAPME (Belgien); Thuringian Association of Adult Education (Tyskland);Taleinstituttet (Danmark); Barcelona Universitet (Spanien); ANCLI (Frankrig); Lyon Universitet (Frankrig); University of Aegean (Grækenland); Kaposvar University (Ungarn); Latvian Adult Educational Services (Letland); Malta Foundation for Educational Services ( Malta); Warsaw Universitet (Polen) 2

3 Kapitel 3: Her præsenterer vi det testværktøj underviserne lærer at bruge gennem uddannelsesmodulet. Værktøjet skal ses som referencepunkt for de evalueringstiltag vi har anbefalet på baggrund af Modeval 1 projektet. Testværktøjet har været igennem yderligere og mere omfattende afprøvning siden det første projekt, og fremstår derfor her i en mere detaljeret og endelig udgave. Kapitel 4: I dette kapitel uddyber vi forståelsen af konceptet læsefærdighed som en forudsætning for at kunne deltage fuldgyldigt i et moderne samfund. Vi placerer også Modeval rammen for evaluering af basale kompetencer i forhold til eksisterende guidelines og politikker. 3

4 1 Hvorfor tester vi kompetencer i Literacy? Konceptet kompetence bliver mere og mere fremtrædende i såvel uddannelse som i test sammengænge. Vi har i denne manual valgt at fokusere på dette term i stedet for andre såsom viden eller evner, og vil nedenfor uddybe konceptet og beskrive hvordan kompentence bruges og forstås i dette dokument. 1.1 Hvorfor overhovedet tale om kompetencer? Viden som koncept tillader os at kvalificere forskellige niveauer af kultur, og giver adgang til nogle former for evaluering, primært i forbindelse med gengivelse af tidligere lært materiale/viden. Det kan være relevant at skelne mellem viden og læring, hvor det sidste relaterer mere til delt og bekræftet information, som f.eks. videnskabelig viden. Men, i forhold til en evalueringssituation så er viden som koncept begrænset ved, at opretholdelsen af viden i høj grad er afhængig af evnen til at huske. Viden kan derfor være mindre varig, omsættelig, og kan påvirkes af problemer med hukommelsestab. Hvis en test tager udgangspunkt i viden som grundlag, så vil en analyse af personens evner derfor ikke været 100 % troværdig, idet vedkommende muligvis kan noget, men bare ikke lige kan huske det. Et andet meget brugt koncept er færdighed, der er vundet frem især i USA, og som fokuserer meget på evner eller kunnen der kan observeres, og som derfor er nemmere at måle end viden. Problemet med at bruge færdigheder som basis for evaluering, er at konceptet ofte fokusere meget på opdeling i enkelte færdigheder, og derfor risikerer at fjerne fokus på de overordnede uddannelsesmål; Helheden går tabt i detaljen med andre ord. Et tredje koncept er Holdning, der fokuserer på den rolle som ens personlighed spiller i forhold til succesfuld læring. Et fokus på holdning som koncept, fører til spørgsmålet om motivation i forhold til læring; hermed menes værdien af ens personlige indstilling til et vidensområde eller interessefelt, noget der kan vurderes ved at kigge på bl.a. en persons selvværd eller engagement/involvering i en aktivitet. Holdning kan til en hvis grad udvikles undervejs i et uddannelsesforløb. På trods af flere nutidige forsøg på at gøre holdning til den centrale faktor i uddannelsesforløb ( du skal bare være motiveret ), så må holdning siges mere at være en blandt flere vigtige komponenter i læring, og ikke den primære faktor. Endeligt er der kompetence, der nu har vundet indpas i uddannelse som et koncept, der går udover de begrænsninger, vi har beskrevet for viden, færdighed og holdning. Forståelsen af Kompetence sigter imod at inddrage og omfatte alle de 3 ovenstående koncepter, og kan forstås som den aktive kombination af viden, færdighed og holdning. Det er vigtigt her at fremhæve at en kompetence er, det at have muligheden for at kunne mobilisere henholdsvis viden, færdigheder og holdning med henblik på at være succesfuld i ens foretagende (det er f.eks. ikke nok blot at genkalde sig viden, demonstrere en begrænset færdighed eller være positivt indstillet). Derudover kan den omhandlede aktivitet være en del af en hverdagssituation, og involvere vidt forskellige kommunikationsopgaver (set i forhold til læsefærdighed) Kompetence henviser til en persons deltagelse i komplekse, endelige, og socialt betydningsfulde handlinger. En færdighed er derfor en specifik del af en kompetence, men den er mere begrænset, mindre kompleks og i højere grad relateret til en konkret aktivitetsområde. Således er en færdighed også nemmere at observere og analysere. 4

5 Et eksempel: Kompetencen til at kunne reparere en motor kræver flere færdigheder, så som: Finmotoriske funktioner Overblik Diagnosticering af forskellige årsager til en motorskade Logisk håndtering af opgaver At kunne huske tekniske handlinger. De primære karakteristika for en kompetence er: Kompetence og handling at være i stand til at gøre noget Kompetence og den succesfulde gennemførsel/udførsel af en handling Kompetence og en situation den relateres til en konkret situation Kompetence og evnen til at tilpasse sig et række scenarier omsættelighed Kompetence og den interaktive brug af forskellige færdigheder, der er nødvendige for at kunne reagere i forhold til skiftende situationer Kompetence og holdning det at have den rigtige holdning. Når vi taler om kompetencer er det vigtigt at overveje: Forholdet mellem anerkendelsen af en kompetence og den rolle selvtillid spiller i at gennemføre en opgave succesfuldt, såvel som betydningen af samfundets anerkendelse. En kompetence-baseret tilgang indenfor undervisning påkræver at mål defineres som at være i stand til Indenfor sprogundervisning antager ideen om at tilegne sig (og validere) en kompetence, at de der bruger og lærer et sprog, primært set er sociale aktører [ ], der har opgaver som skal gennemføres under givne omstændigheder, i et specifikt miljø og indenfor en bestemt handleområde. 1.2 Kompetencer i Literacy Efter at have defineret begrebet kompetence, mangler vi at uddybe hvad der forstås ved literacy, og hvorfor begrebet literacy anvendes. Det stammer fra USA, som en reaktion mod de begrænsninger der ligger i forståelsen af konceptet det at kunne læse og skrive som udelukkende værende en funktion af en formaliseret skole læring. Efterhånden som flere og flere voksne har behov for at lære (og genlære) at læse og skrive (hvad enten det gælder deres modersmål eller et fremmedsprog), defineres denne læringsproces i stadigt højere grad som kommunikationskompetencer, og ikke blot en proces hvor man tilegner sig bestemte niveauer af viden og færdigheder. Literacy kan derfor bedst beskrives som at være tilstrækkeligt i stand til at forstå og gøre brug af læsning og skrivning i ens hverdag, i hjemmet, på arbejde og i det samfund man lever i,; ikke blot for ens egen skyld (som f.eks. for at forbedre sin viden) men også for at kunne deltage i de forskellige sociale, økonomiske og kulturelle aspekter af vores samfund. Brugen af begrebet literacy indeholder dermed alle de forskellige funktioner af læsning og skrivning, der er, og i alle sammenhænge disse bruges i. 5

6 2 Literacy, kompetencer og de europæiske referencerammer I rammen for arbejdet med at opfylde målsætningerne fra Lissabon aftalen angives det, at uddannelse og undervisning skal være etableret som grundpiller i den fælles europæiske indsats fra år Disse mål ser uddannelses- og undervisningssystemerne som en del af Livslang Læring (LLL) processerne, der skal ses som en investering i den samlede sociale kapital i det Europæiske Fællesskab. I den henseende skal læring og undervisning forstås som mere end blot det formelle uddannelsessystem, og det indbefatter både børne- og voksenundervisning i såvel familien, uformelle sociale læringsmiljøer samt alternative uddannelses- og undervisningssystemer. 2.1 Kompetencer i livslang læring I forhold til LLL relateres de nationale strategier for uddannelse og undervisning til de følgende grundlæggende mål : Personlig udvikling, aktivt borgerskab, social inklusion og employability (et begreb der indebærer en persons evne til at få arbejde eller blive ansat beskæftigelighed). Personlig udvikling er en udløber af den traditionelle forståelse af voksenundervisning, hvor læring og optræning af færdigheder ikke har været med henblik på evaluering eller certificering, men i højere grad har været for ens egen skyld. På den anden side drejer begrebet social inklusion (ligesom social sammenhæng og eksklusion) om ens evne til at kunne deltage effektivt i samfundet, både på et økonomisk, kulturelt og socialt plan. Overordnet set fremstilles Livslang Læring politikker i Europa, som fraværet af voksne borgere, der er begrænset i deres muligheder på grund af: 1. manglende uddannelse eller utilstrækkelig undervisning i de basale færdigheder, som kræves i et vidensbaseret samfund. 2. mangel på de færdigheder, der er nødvendige for at kunne deltage aktiv t i det moderne samfunds sociale institutioner. I dokumentet om livslang Læring fra 2000 angives aktivt borgerskab og employability som de vigtigste mål for LLL, og beskrives som fundamentet for det fremtidige europæiske samfund og vidensøkonomi. Aktivt borgerskab fokuserer på den enkeltes deltagelse i alle aspekter af det sociale og økonomiske liv, samt på hvor integreret borgeren er, i det samfund man lever i. Employability, forstået som evnen til at skaffe og opretholde beskæftigelse, omfatter aktivt borgerskab, og er tillige den afgørende faktor for at vi kan øge velfærden i den nye økonomi. Begge ovenstående begreber afhænger af, at man kan tilegne sig den nødvendige viden og færdigheder, for kunne deltage i både det sociale og økonomiske liv. I 2001 blev Making a European Area of Lifelong Learning a Reality udgivet, hvor deltageren udtrykte bekymring om, at markedsaspektet i LLL indsatsen var blevet for dominerende (EC 2001). Dette førte til en bredere forståelse af LLL, hvor der også blev rettet fokus på de mere spirituelle og kulturelle værdier ved læring. Derved skabtes der enighed om de 4 ovennævnte begreber, der skal ses som sammenhængende delkomponenter af en samlet LLL indsats. I det lys omfatter LLL al læringsaktivitet der sigter i mod at for bedre viden, færdigheder og evner i forhold til personlig, samfundsmæssig og social udvikling (EC 2001). 6

7 Se Bilag 1 for en oversigt over og sammenhæng mellem de forskellige definitioner og begreber der bruges i dokumentet. 2.2 Udvikling af kompetencebegrebet i europæisk sammenhæng Nøgle kompetencer defineres som en kombination af viden, færdigheder og holdning. Denne definition udsprang af behovet for at identificere og definere de nødvendige nøglekompetencer for personlig udvikling, social inklusion og employability i et vidensamfund (EC 2005). I denne sammenhæng, definerede DeSeCo 2 3 kategorier af nøglekompetencer 3, mens samarbejdet omkring etableringen af en europæisk reference ramme opstillede 8 nøglekompetencer 4. Selv efter skiftet i fokus i europæisk politik i 2002, hvor man gik fra begrebet færdigheder til nøgle-evner 5, har der været problemer med at kategorisere færdigheder og kunnen, både generelt og specifikt i forhold til sociale færdigheder. I de nye retningslinjer var sociale færdigheder ikke nævnt som en selvstændig kategori. I kategorierne udfærdiget i Cedefop projektet, er færdigheden lære at lære derimod kategoriseret som en social færdighed, den modsvarer nøgle-even af samme navn i EC dokumentet. Derudover er der overlap mellem definitionerne på interpersonelle og samfundsmæssige evner i EC teksten og de sociale færdigheder fra Cedefop. I tilsvarende arbejde i OECD regi repræsenterer den viden, færdigheder og tilgange (holdninger), som opkvalificerer borgeren i forhold til beskæftigelse, til gengæld menneskelig kapital i et socialt perspektiv. Endelig blev den Europæiske referenceramme for nøgle kompetencer i forhold til Livslang læring udgivet i I dette dokument blev de 8 nøglekompetence endeligtfastlagt: Kommunikation på modersmål Kommunikation på fremmedsprog Matematisk kompetence og basale kompetences in naturvidenskab og teknologi Digital Kompetence (forstået som kritisk brug af informationssamfundet) At lære at lære (hvor fokus er på resultaterne af læringsprocessen) Sociale og samfundsrelaterede kompetencer Initiativ, virkelyst og iværksætter kompetencer Kulturel opmærksomhed og udtryk 2 Definition and Selection of Competencies (http://www.deseco.admin.ch/) 3 Agere selvstændigt, at kunne bruge redskaber interaktivty, samt at kunne interagere i socialt heterogene grupper. 4 Kommunikation på modersmål, kommunikation på fremmedsprog, Matematisk kompetence and basale kompetences indenfor naturvidenskab og teknologi, IT kompetence, at kunne lære at lære, interpersonel, interkulturel og sociale kompetencer samt kompetencer relateret til samfundsdeltagelse, entrepreneurship og kulturel udfoldelse. 5 I dokument foranlediget af den europæiske kommission (EC) fra 2003, indebærer nøgle-evner en multifunktionel pakke af viden, færdigheder og tilgang/attitude, som er nødvendig for den enkeltes udvikling, sociale inddragelse og employability 7

8 2.3 Det overordnede formål med evaluering af literacy Alle aktører der er involveret i undervisning af voksne i grundlæggende færdigheder gennemfører tests, evalueringer eller undersøgelser for at indhente information om de forskellige grupper af deltagere. I modeval 1 projektet identificerede vi 4 primære aktører som beskrives nedenfor, hvor hver især evaluerer forskellige kompetencer. Internationale organisationer Internationale organisationer (IO) samler data med henblik på at sammenligne uddannelsessystemer på tværs af nationale grænser. Sammenlignelige undersøgelser gennemføres blandt medlemslandene, hvorefter hvert land får indsigt i, hvordan deres indsats står i forhold til andre lande. Evalueringer af skriftsproglige vanskeligheder sammenholdt med tværnationale statistikker hjælper medlemslandene til at vurdere deres literacy situation, samt at gennemføre tiltag i forhold til problemområder. Nationale/regionale regeringer, lokale myndigheder, virksomheder m.m. Disse aktører er tættere på den målgruppe der evalueres. Deres primære mål med at gennemføre evalueringer er at identificere de individer, der ligger langt fra det niveau (i f.eks. literacy), der forventes eller kræves. Aktører på dette trin er involveret i udformning og implementering af officielle undervisningsplaner, og evalueringer udføres ofte med henblik på at vurdere effektivitet af disse. Undersøgelser på dette trin giver mere information omkring målgruppens egentlige kunnen, end de internationale undersøgelser gør. Universiteter, forskere, erhvervsuddannelser og lærerorganisationer Disse aktører gennemfører studier af mindre populationer indenfor mere begrænsede områder. Studierne her giver ofte anledning til meget præcise observationer, der danner grundlag for specifik forskning. Data fra literacy evalueringer på dette trin bruges af f.eks. lokale undervisnings- eller programkoordinatorer, til at danne grundlag for beslutninger om hvilken undervisning eller kurser der skal tilbydes. Lærere, undervisere, praktikere, elever og lernere Lærere bruger evalueringer til at vurdere den enkelte elevs skriftsproglige niveau, samt til at give en ide om deres pædagogiske metoder. Deres testværktøjer bruges for det meste i formative evalueringsprocesser. Nogle aktører på dette niveau sammenligner også deres egne testresultater med nationale eller internationale undersøgelser. I Modeval 2 projektet er fokuset på den sidste gruppe af aktører. 2.4 Vigtige faktorer i udvikling af evalueringsværktøjer Når man udarbejder testværktøjer, skal materialet tilpasses såvel målgruppen og som den kontekst en test skal bruges i. Trods de forskelle dette giver i et test design, er der nogle grundlæggende spørgsmål der er fælles for alle tests, f.eks.: Hvad ønsker at evaluere? Hvad er formålene og anvendeligheden af testen? Hvilken teknisk metode eller tilgang er den mest anvendelige i forhold til de mål man har med testen? Hvilket teoretisk fundament bygger testet på? 8

9 Er der sammenhæng mellem relevans og omfang af testen, og hænger resultatet sammen med det man ønsker der skal måles? Er testet troværdig og valid? Er test manualen opdateret og brugbar? Der er essentielt at tests forstås og resultaterne fortolkes på samme måde selvom forskellige mennesker bruger testen. 2.5 Andre betragtninger omkring evaluering Rimelighed Evalueringstests skal tilbyde testdeltageren at demonstrere deres skriftsproglige formåen, og ikke få dem til at tage afstand fra deltagelse i undervisning. Motivation og deltagelse Motivation er tæt forbundet med testens resultat. Voksne med skiftsproglige vanskeligheder vil som regel gøre deres bedste for at bestå testen, og således skjule deres problemer. Testen bør derfor være anderledes udformet en f.eks. skoletests, og mere ligne hverdagsopgaver. Mundtligt administrerede tests Eftersom voksne med begrænsede evner ofte er ude af stand til at læse og forstå skrevne tests, bør man i det omfang det er muligt administrere tests mundtligt. Deltagere selv bør have mulighed for at svare mundtligt, og fremlæggelsen, herunder udtalen af testen bør være gennemprøvet, for at sikre den er forståelig og ikke tvetydig. 2.6 Sammenligning er vigtig Evaluering bidrager til at vurdere, om en elev lever op til en given standard. I klasseværelset er der som udgangspunkt ikke behov for en sammenligning, men en underviser kan ønske at sammenligne sine elevers formåen med f.eks. eksterne referencer eller standarder. 2.7 En europæisk referenceramme for evalueringsundersøgelser I Modeval 1 projektet blev partnerne enige om, at etablering af et sæt europæiske/internationale retningslinjer for testdesign, vil givemulighed for at kombinere de forskellige fordele ved nationale og internationale undersøgelser og derved forberede begge typer. Sådan en referenceramme vil indebære: Alle evalueringer indeholder del tests, holistiske tests samt information om hverdagskompetencer (f.eks. via et spørgeskema) Evalueringsprocessen bør tillade og anspore testtageren til at demonstrere sine evner og færdigheder så godt som overhovedet muligt. Testsituationen bør ligne en hverdagssituation så meget som muligt. 9

10 2.8 Literacy med henblik på deltagelse i samfundet Definitionen af Literacy begrebet er blevet udvidet over årene. Hvor det tidligere kun indebar ens evne til at bruge alfabetet samt ens læse- og stave færdigheder, drejer literacy i dag mere om ens evner og muligheder for at deltage i det samfund man lever i. Som tidligere nævnt er der i visse henseender sammenhæng mellem dele af literacy begrebet og så sociale færdigheder (som f.eks. i Cedefop), hvor f.eks. OECD s, UNESCOs og Europa Kommissionens definitioner af literacy inkluderer nogle sociale færdigheder under begrebet Sociale færdigheder og literacy Cedefop Forståelsen af sociale færdigheder som en del af de nye grundlæggende færdigheder, kom på den europæiske dagsorden efter Lissabon Konferencen. 6 Udvidelsen af begrebet grundlæggende færdigheder med blandt andet sociale færdigheder var et del af processen i forhold til at opfyldelse de 4 målsætninger i den europæiske indsats omkring livslang læring (LLL). De første forsøg på at definere sociale færdigheder i EU kom ud af forskningen omkring LLL politikkerne og deres anvendelse, der blev foretages af Cedefop i 2000 til Denne forskning skelnede ikke kun mellem det oprindelige koncept og så de nye(udvidede) grundlæggende færdigheder, men differentierede også mellem de traditionelle færdigheder (skrive og læse, og regning), sociale, interkulturelle og instrumentale færdigheder. De færdigheder, der primært blev kategoriseret som sociale, var følgende: At kunne udtrykke sig Evaluering af omstændigheder problemløsning Initiativ Organisatoriske færdigheder Human ressource management lære at lære Udvikling af gode relationer med mennesker af en anden/forskellig etnisk eller kulturel oprindelse Samarbejde med andre De sidste to kompetencer er senere blev indarbejdet i de interkulturelle færdigheder sammen med brugen af fremmedsprog, efterfulgt af færdigheder ved hjælp af videnskabelige og teknologiske værktøjer (Chisholm, Larson & Mossoux, 2004). De sociale færdigheder så som at kunne udtrykke sig, udvikle gode relationer med mennesker af forskellig etnisk eller kulturel oprindelse og samarbejde med andre er samtidigt også målet for kommunikation på modersmål eller andet sprog, og både mundtligt eller skriftligt. De udgør dermed den sociale dimension af begrebet literacy, der har fået en stadigt større betydning i europæisk politik, f.eks. som følge af skiftet i fokus fra færdigheder til nøgle kompetencer som beskrevet ovenfor. OECD PIAAC og UNESCO 6 I Ifølge dokumentet Making a European Area of Lifelong Learning a Reality" (EC 2001)indebærer basale færdigheder: fundamentale færdigheder inden for læsning,stavning og matematik, evnen til at kunne lære at lære, så de nye færdigheder der blev introduceret i Lissabon, indenfor områderne teknologi, information, fremmesprog, iværksætterevne 10

11 I programmet for international måling af voksnes kompetencer 7 under OECD, er literacy defineret som: "den interesse, attitude og evne der er i den enkelte til at kunne anvende socio-kulturelle værktøjer hensigtsmæssigt, herunder digital teknologi og kommunikationsredskaber, og derved skaffe sig adgang til, administrere, integrere og evaluere information, såvel som at kunne konstruere ny viden og kommunikere med andre for at deltage effektivt i samfundet. "(PIAAC 2005). Også UNESCO udvider den traditionelle den traditionelle forståelse af literacy og definerer det som: "evnen til at identificere, forstå, fortolke, skabe, kommunikere og beregne ved hjælp af trykt og skriftligt materiale i skiftende sammenhænge. Literacy indebærer et kontinuum af læring, ved at sætte mennesker i stand til at nå deres mål, at udvikle deres viden og potentiale og deltage fuldt ud i både deres lokalsamfund og det øvrige samfund. "(UNESCO 2003,2004) Ud fra ovenstående definitioner, kan vi se at literacy, forstået i forhold til individets ret til fuld og effektiv deltagelse i samfundslivet, således betegner en række forskellige færdigheder, der sætter den enkelte i stand til at: kommunikere mundtligt og skriftlig form i forskellige kommunikative situationer deltage og tilpasse deres kommunikation til de krav, omverdenen stiller differentiere, genkende og anvende forskellige teksttyper Indsamle og udvikle informations formulere og udtrykke mundtlige og skriftlige argumenter på en overbevisende måde og tilstrækkeligt tilpasset til den kommunikative kontekst søge kritisk og konstruktiv dialog bruge sprogsystemet på en positiv og socialt ansvarlig måde. Kommentarer til literacy begrebet Literacy i dag bør ikke opfattes som en række regler og konventioner om stavning og læsning. Med udvidelsen af literacy til et bredere, og især social-relateret begreb, handler det mindre om formidling af fastdefineret viden, og mere om at åbenhed for ændringer, mangfoldighed og nye måder at løse problemer på. Den nye literacy tilgang handler om at supplere det oprindelige fundament med kapacitet til effektiv kommunikation i mange forskellige situationer. Indenfor områderne af læring og interaktion i det moderne samfund, kræves der nye færdigheder for at kunne støtte borgerne til at håndtere nye behov og praksis. Borgerne bør tilegne sig ikke blot færdigheder, men hvad vi kalder for kompetence sæt. Dette vil gøre det muligt for dem at være fleksible og tilpasse sig forskellige situationer og håndtere forandring, mangfoldighed og kompleksitet på en effektiv måde. Literacy er derfor ikke kun begrænset til det formål at erhverve sig læse og stavefærdigheder. Begrebet er udvidet til at dække alle de færdigheder, der kræves de i moderne socio-økonomiske sammenhænge i vi 7 Programme for the International Assessment of Adult Competencies (PIAAC) 11

12 agerer i. I disse sammenhænge, bliver tekster ikke kun fremstillet og formidlet i traditionel skriftlig forstand, men omfatter flere former for kommunikation i form af tekst, billede, lyd osv. 2.9 Modeval 2 programmet MODEVAL 2 og den internationale kompetence rammer I MODEVAL 2, hænger de redskaber vi har testet i Modeval 1 sammen med ovennævnte emner. Værktøjet præsenteres uddybende i kapitel 3, men findes tillige beskrevet i oversigtsform i bilag 3. En oversigt og sammenligning over de vigtigste klassifikationer af organisationer der arbejder med sproglige og kommunikative kompetencer findes i bilag Retningslinjer for en undervisers profil I Modeval 2 regi Via Modeval 2 håndbogen kan undervisere uddannes til at evaluere deres elevers evne til at: Udfærdige skriftlige og mundtlige tekster deltage i forskellige kommunikative situationer i dagligdagen (transaktioner med offentlige tjenester, søge beskæftigelse, krav om rettigheder, osv.) genkende meningsdannende elementer i produktionen af mundtlig og skriftlig tekst i konkrete kommunikationssammenhænge forstå og kombinere både verbale og visuelle tekster i tryksager på en effektiv måde forbinde de oplysninger og den viden, der formidles via elektronisk udgivelse af tekster. Rammerne for evaluering af grundlæggende kompetencer i literacy (MODEVAL I & II) begynder med at registrere elevens kommunikative profil. Det betyder, at man anerkender at den erfaring og viden voksne mennesker har via deres sociale og professionelle liv er vigtige faktorer, både: for påvisning af empiriske færdigheder i skriftlig og mundtlig kommunikation, samt for vurdering af de færdigheder, hvor eleven har brug for yderligere træning.. Anerkendelsen af elevens kommunikative profil er et vigtigt element i MODEVAL tilgangen. Ved at koble en skriftsproglig kompetence tilgang med de uddannelsessøgende egne sociale og faglige erfaringer, integreres praktikantens erfaringer med evalueringen fra underviseren. Herved giver Modeval programmet eleven mulighed for at trække på sine eksisterende kompetencer. Dette stiller naturligvis krav til underviseren, herunder at der kan og bør formuleres forskellige tests i forhold til den enkelte elevs særlige situaion. Modeval programmet lægger stor vægt på underviserens viden, færdigheder og kompetencer omkring undervisningsmetoder og værktøjer, samt evnen til at kunne kommunikere effektivt med voksne elever/kursister i multikulturelle sammenhænge. Voksenunderviserens profil er opbygget omkring tre funktioner i forbindelse med en "hvorfor", "hvad" og "hvordan" tilgang til undervisning. Underviseren, der vil uddanne andre undervisere, har herfor de karakteristika som beskrives i Bilag 4, som svarer til ISCED niveau og niveauerne for de Europæiske Referenceramme for Kvalifikationer (EQL). 12

13 3 Et værktøj til at vurdere kernekompetencer i literacy Værktøjet, der er udarbejdet under ledelse af PsyEF 8, består af to del-elementer, den overordnede ramme for redskabet der er valideret af Modeval partnerskabet, og selve afprøvningen der blev gennemført i Frankrig og Belgien. Testprotokollen er efterfølgende blevet udfoldet blandt Modeval projektets partnere under hensyntagen til relevante særlige forhold i hvert enkelt land. 3.1 Målgruppen for Modeval 2 værktøjet For mundtlige færdigheder er der valgt et mindste niveau (i forhold til forståelse og mundtlig fremstilling) svarende til niveau B2 i ELF (European Language Framework). Dette niveau dækker folk der forstår og bliver forstået i de fleste almindelige hverdagssituationer. For skriftlige færdigheder er der valgt et niveau (forstået som minimumskravet til forståelse og skriftlige fremstilling) der svarer til niveau A (A1 og A2) i ELF. Dette indebærer at personen forstår kendte navne, ord og simple sætninger, som f.eks. i beskeder, plakater eller kataloger, og er i stand til at læse korte simple tekster. Han/hun kan finde konkret, forudsigelig information i simple hverdagskilder, som reklamer, menuer, og køreplaner. Han/hun kan skrive et simpelt postkort, udfylde personlige oplysninger i et spørgeskema. Hvorfor bruge ELF som reference? Niveau B2 svarer rimeligt godt til niveauet for en der har gennemført 5 års skolegang. I denne sammenhæng kan man klassificere dem der har problemer med at skrive som funktionelle analfabeter. En beskrivelse af niveauerne i ELF kan findes ved at klikke på nedenstående Link PsyEF: Forskningslaboratoriet for uddannelse og træning ved Lumière Lyon2 universitetet, Frankrig. 13

14 3.2 Hvad evalueres med Modeval 2 værktøjet? De læse og skrivefærdigheder som vi har valgt at evaluere kan opsummeres som i det nedenstående diagram. Oversigt over læse- og skrivefærdigheder der skal evalueres Dog er læsningen direkte påvirket at den ovennævnte forståelse af mundtlig fremlæggelse. Vi har valgt at inkludere disse vurderinger som en del af et bredere evalueringsinterview, med ønsket om at det kan lægge op til en samtale, der tillader at der opbygges et tillidsforhold til lørneren. Dette vil hjælpe til at mobilisere lørneren. Derudover er de redskaber, der understøtter evalueringen, valgt således at vi har prioriteret tekster der ligner hverdagstekster, og som ikke virker for akademiske, idet en stor del af målgruppen har oplevet store problemer i deres skole tid. 9 9 se også Besse, J.-M., Luis, M.-H., Bouchut, AL., Martinez, F. (2010): The measurement of skills in literacy with persons in difficulty. Economics and Statistics, No , ) 14

15 3.3 Valg af tests Mundtlig forståelse (at forstå ved at lytte) I denne test bruges en mundtlig tekst. Vi har som eksempel valgt en tekst opbygget som et tv program, hvor værten præsenterer nyheder. Vi har fundet på kommentarer der henviser til en opdigtet region og begivenhed. Teksten indeholder ofte forekommende ord, mindre og lidt forekommende ord. Sætningsstrukturen er relativt simpel, som følge af tekst typen, men lytteren skal kunne drage følgeslutninger for at forstå hele teksten. Bemærkninger til brugere a. For at en mundtlig test er relevant, kræver det at testspørgsmålene stilles mundtligt. b. Formålet med testen er at teste sprogforståelsen og ikke testtagerens evne til at huske eller sociale forståelse (selvom sidstnævnte er en del af den generelle forståelsesevne), f.eks: Er omfanget af talen for stor eller spørgsmålene for specifikke kan det resultere i forkerte svar, hvor underviseren ikke ved om årsagen skyldes dårlig forståelse, eller problemer med at huske Dette medfører en risiko for bias. Ved en tekst der lægger op til stor social forståelse, kan forkerte svar ligesåvel komme fra misforståelse eller mangel på social tilpasning. c. For at undgå sådanne problemer, bør testtageren høre både talen og spørgsmålene 2 gange, ligesom emnerne bør være generelle af natur og ikke favorisere nogle testtagere over andre. 15

16 Valg af den mundtlige tekst Afhængigt af testpersonen behov kan der bruges enten en dialog eller monolog. Den skal dog give anledning til, at man kan se: a. Evnen til at svare på utvetydige spørgsmål, hvilket betyder spørgsmål hvor svarene ligger i selve spørgsmålet, b. Evnen til at svare på underforståede spørgsmål, hvor testtageren får mulighed for at drage konklusioner, c. Evnen til at svare på leksikale spørgsmål der skal evaluere personens viden om ord eller udtryk. Eksempel: scenariet er et indslag fra nyhederne: I dag kl. 07:00 sprang en ung man på hovedet i Gudenåens iskolde vand og hjalp en fodgænger, der var gledet, tilbage på brinken. Den unge mand er i live og ved godt helbred, men den forulykkede døde a. Utvetydigt spørgsmål: Hvornår skete det? b. Underforstået spørgsmål: hvordan døde den forulykkede? Myrdet, brændt eller druknet? c. Leksikalt spørgsmål: hvad betyder brinken? For at undgå rigtige, men tilfældige svar, er det nødvendigt at få testtageren til at kvalificere sine svar. Instruktioner Spørgsmålene stilles mundtligt og gentages (på samme måde) efter behov. Omfang af deltest Det anbefales at have ca. 10 spørgsmål (4 utvetydige, 4 underforståede og 2 spørgsmål vedrørende ordkendskab). Dette vil være tilstrækkeligt, eftersom der vil være mange underspørgsmål Mundtligt udtryk (at tale) Dette gøres for at undersøge om folk kan udtrykke sig mundtligt og lave simple men forståelige sætninger. Målene med denne under-test er: a. At vurdere testtagerens ordkendskab: underviseren giver testtageren 20 ord der skal siges, hvorefter der stilles spørgsmål, hvor 10 af disse skal bruges b. At vurdere syntaksniveauet. Korrekt/ukorrekt (her skal man naturligvis udelukkede tage den mundtlige syntaks i betragtning) c. At vurdere udtalen. Hvis for mange fonemer udtales forkert, kan det forvrænge den mundtlige og skriftlige kommunikation (Hvor mange det konkret drejer sig om vil afhænge af det enkeltes sprogs karakteristikker) Støttende foranstaltninger Dette er op til undervisere og kan for eksempel være video, billeder eller et fotografi. I den franske testversion var der f.eks. valgt et ferietema med strandbilleder. Det første billede viste en sandstrand på en sommerdag, havet, folk der bader, ligger under parasollen eller går rundt. Det andet billede viser en ret øde strand, hvor der kun er en person tilstede. Vedkommende er I jakke, og det forstås at det er vinter og det er koldt. 16

17 Valg af ord Vi forventer at testtageren udtaler mindst 10 af de 20 nedenstående ord. To tan (conjugated or not) varmt Øde Vand Sommer Koldt Folk Vinter Badedragt / badetøj Jakke eller varmt overtøj Hav verden Parasol Ingen Strand Sand Sæson At bade/svømme At gå Alene Instruktioner Instruktion og spørgsmål stilles mundtligt Skriftlig fremstilling Der anvendes 2 test til at vurdere testtagerens skriftlige færdigheder. Disse bør være helt anderledes end en skolediktat, og konteksten for testene bør have indflydelse på hvordan de administreres. Testtageren bør skrive både en besked og så en liste af ord. Ved at observere hvordan testtageren skriveren lille tekst, kan man analysere hvorledes vedkommende arrangere sine ideer og overfører indhold, herunder: Konteksten Målene med teksten Samt deres skrivefærdigheder Skrivning af ord foregår som diktat, men det skal ikke introduceres som en akademisk øvelse, men mere som en liste over noget, i en sammenhæng der er relevant for den enkelte. I forhold til alle de nævnte tests, bør man være opmærksom på og tilpasse dem konkrete kulturelle, erhvervsmæssige eller sociale situationer. Dette gælder både testens indhold og materiale generelt, samt måden testen gennemføres på. For at evaluere kompetencerne under sammenlignelige forhold og få en præcis vurdering, skal ordene der dikteres vælges på baggrund af, hvor almindeligt forekommende de er (4 almindelige ord i mod 4 mere usædvanlige ord). 17

18 Målene er a. Evaluere hvordan vedkommende skriver isolerede ord og/eller pseudo-ord b. Evaluerer fremstillingen af en lille test. Konteksten af disse er op til testadministratoren. Instruktioner Instruktion gives mundtligt og gentages efter behov. Der er ingen tidskrav, og det er vigtigt at testtageren ved dette. Den forbrugte tid skrives på testen, men bruges ikke som en del af evalueringen Det er ikke en hastighedstest, men skrivehastigheden kan være interessant i andre sammenhænge. Omfang af deltest a. Angående testen er der 3 niveauer: mikro-strukturelt, makro- strukturelt og staveformåen (staveformåen kan variere meget, afhængigt af hvordan testen præsenteres og gribes an - ligner det en diktat eller, en besked til en kammerat). b. I forhold til ordene: 12 ord (4 pseudo-ord, 4 hyppigt forekommende og almindelige ord samt 4 mindre almindelige og irregulære ord) 3 fonemer 4 fonemer 5 fonemer 7 fonemer Pseudo-ord Hyppigt forekommende ord Mere sjældne ord Social praksis og skriftlig fremstilling Det er også vigtigt at undersøge den kontekst personen bruger skrift i, samt med hvilke formål vedkommende skriver Læsning Læse evalueringen opdeles også i 2 tests. Identifikation af ord og pseudo-ord i sociale tekster Læsning og forståelse af en kort tekst: det kunne f.eks. være en nyhedsartikel i en avis. De må under ingen omstændigheder minde om en skoleøvelse eller opgave, og bør knyttes til en relevant kontekst. Mål med testen Vurdere personens læse/afkodningsevner og kontrollér sammenhængen mellem det skrevne og det mundtlige i den leksikale proces. Vurdere forståelsen af en skreven tekst. 18

19 Støttende foranstaltning Underviseren vælger selv med udgangspunkt i testtagerens behov og nedenstående retningslinjer: Ingen billeder med tekst, da det kan være ledende Teksten bør give anledning til samme type spørgsmål som i del-testen omkring mundtlig forståelse (utvetydig, underforstået og ordkendskab) Testene bør som nævnt ovenfor ikke ligne en skoleøvelse på noget måde. Instruktioner Spørgsmål og Instruktion gives mundtligt og gentages efter behov. Omfang af test Spørgsmålsstrukturen ligner den der bruges i deltesten omkring mundtlig forståelse. Hver svar følges op med et yderligere spørgsmål: hvad har du gjort for at kende det korrekte svar? Bemærkning Det er ikke den testtageren, der skal læse instruktionerne eller skrive svarene (undtaget den skriftlige fremstilling). Det er op til evaluatoren at krydse af eller til at skrive svarene, ligesom alle spørgsmål skal formuleres mundtligt af underviseren Interviews of socialt spørgeskema Interviews Der er et indledende og et afsluttende interview: a. Det oprindelige interview har til formål at give testtageren selvtillid. Det er en mulighed for at få en første indsigt testtagerens forhold til det at skrive; i hvilket omfang vedkommende er i stand til at skrive i hans / hendes sociale og faglige liv. b. Den endelige interview har til formål at give testtageren sin måske første gode oplevelse af en testsituation, så her er sigtet at give en positiv og dynamisk vurdering af personens kvalifikationer, hvad vedkommende ønsker at lære, hvordan han/hun ser på fremtiden. c. Det Sociale spørgeskema: spørgeskemaet er ikke en test, men bruges til at indhente nogle grunddata., f.eks: Læser du aviser, blade eller anmeldelser? Hvilke? Har du nemt ved det? Får du hjælp til at læse dem? Diverse Det er obligatorisk at indsamle følgende oplysninger: alder, køn, fødested, adresse, eksamensbeviser (i skolen og på arbejdspladsen), og nuværende job, hvis aktuelt. Disse oplysninger kan fås i det første interview (vær opmærksom på det ikke er et forhør), eller når den pågældende er tilmeldt. 19

20 4 Bilag 1: Oversigt over definitioner og begreber I nedenstående tabel sammenkobles de forskellige definitioner og grundlæggende begreber der anvendes i dokumentet Aims of the European Reference Framework of Key Competences for Lifelong Learning 1) identify and define the key competences necessary for personal fulfillment, active citizenship, social cohesion and employability in a knowledge society; 2) support Member States work in ensuring that by the end of initial education and training young people have developed the key competences to a level that equips them for adult life and which forms a basis for further learning and working life, and that adults are able to develop and update their key competences throughout their lives. 3) provide a European-level reference tool for policy-makers, education providers, employers, and learners themselves to facilitate national- and European-level efforts towards commonly agreed objectives; 4) provide a framework for further action at Community level both within the Education and Training 2010 work programme and within the Community Education and Training Programmes. (EC, 2007:3) Basic Literacy testing in Modeval1 Competence Evaluate trainees so that they have the ability to: produce written and oral texts participate in different communicative situations of daily life (transactions with public services, search for employment, claim of rights, etc.) recognize the factors that influence meaning in the production of oral and written text in concrete communication circumstances comprehend and effectively combine the verbal and visual texts in printed matter connect the information and the knowledge that is provided in the electronic publication of texts Competences are defined here as a combination of knowledge, skills and attitudes appropriate to the context. Key competences are those which all individuals need for personal fulfilment and development, active citizenship, social inclusion and employment. (EC, 2007:4) In the context of the European Qualifications Framework, competence means the proven ability to use knowledge, skills and personal, social and/ or methodological abilities, in work or study situations and in professional and personal development. In this context competence is described in terms of responsibility and autonomy. (EQF-EC, 2008:11) Competence in the fundamental basic skills Competence in the fundamental basic skills of language, literacy, numeracy and in information and communication technologies (ICT) is an essential foundation for learning, and learning to learn supports all learning activities. There are a number of themes that are applied throughout the Reference Framework: critical thinking, creativity, initiative, problem-solving, risk assessment, decision-taking, and constructive management of feelings play a role in all eight key competences. 20

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder. MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044

Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder. MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044 Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044 Modeval2 er et Leonardo da Vinci innovation overførsel projekt, der henvises til i koden n LLP-LDV-toi-2008-FR-117.044.

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

EU SAFE PROJEKTET European Qualification for Occupational Safety and Health Professionals

EU SAFE PROJEKTET European Qualification for Occupational Safety and Health Professionals . EU SAFE PROJEKTET European Qualification for Occupational Safety and Health Professionals Leonardo DaVinci programmet Livslang læring EU Safe overordnet formål EU Safe projektetsoverordnedeformålerat

Læs mere

Kompetencemålstyring

Kompetencemålstyring Kompetencemålstyring Pædagogisk fællesdag i Sønderborg Jens Rasmussen Nationale mål, resultatmål og Fælles Tre nationale mål: 1. folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.

Læs mere

Dagsorden. 1.Sidste nyt fra uddannelsen. 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser. 4.Praktik i efterårssemesteret 2009

Dagsorden. 1.Sidste nyt fra uddannelsen. 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser. 4.Praktik i efterårssemesteret 2009 Dagsorden 1.Sidste nyt fra uddannelsen 2.Valg Vl af formand for udvalget 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser 4.Praktik i efterårssemesteret 2009 5.Valg af faglige repræsentanter til udvalget

Læs mere

Literacy et begreb med store konsekvenser. Klara Korsgaard

Literacy et begreb med store konsekvenser. Klara Korsgaard Literacy et begreb med store konsekvenser Klara Korsgaard At læse er en kognitiv færdighed at kunne anvende en kognitiv færdighed i en social kontekst at kunne anvende en kognitiv færdighed i en social

Læs mere

Læsning og skrivning i matematik. Hvordan og hvorfor?

Læsning og skrivning i matematik. Hvordan og hvorfor? Læsning og skrivning i matematik Hvordan og hvorfor? Læsning og skrivning i matematik Lidt historik Det matematiske sprog Multimodale sider Er der redskaber, som kan hjælpe? Hvilke udfordringer har eleverne

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions Udlejnings software Vores udvikling er ikke stoppet!! by Soft-Solutions RentCalC, som er danmarks ubetinget bedste udlejnings software, kan hjælpe dig med på en hurtigt og simple måde, at holde styr på

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober

Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober Styring i det moderne samfund Høj kompleksitet vanskeliggør tillid (Luhmann) Organisationer (Beslutninger,

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Coalitions and policy coordination

Coalitions and policy coordination Coalitions and policy coordination This page intentionally left blank Mikkel Mailand Coalitions and policy coordination Revision and impact of the European Employment Strategy DJØF Publishing Copenhagen

Læs mere

ACADEMIC EDUCATION TO PROFESSIONS WITH A BACHELOR DEGREE - EXIT FROM OR BACK TO WORK AS HEALTH PROFESSIONAL

ACADEMIC EDUCATION TO PROFESSIONS WITH A BACHELOR DEGREE - EXIT FROM OR BACK TO WORK AS HEALTH PROFESSIONAL til Passata Light ACADEMIC EDUCATION TO PROFESSIONS WITH A BACHELOR DEGREE - EXIT FROM OR BACK TO WORK AS HEALTH PROFESSIONAL Berit Eika, professor, MD, Ph.D. r 2. linje i overskriften til Passata Light

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Helhed og livsfaser Center for Facilities Management Åbning i 2008 Realdania: 25 mio. DKK til projekter opbygning

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

UNITE-IT NETVÆRK FOR DIGITAL INKLUSION

UNITE-IT NETVÆRK FOR DIGITAL INKLUSION UNITE-IT NETVÆRK FOR DIGITAL INKLUSION Drevet af UNITE-IT 2014 GENERELT OVERBLIK Unite-IT-netværket har fejret sit andet projekt år, men det er blot det første fulde funktionelle år. Det har fastholdt

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Evalueringsformer i HCI Design & evaluering Design og evaluering integrerede aktiviteter (studér kundernes arbejde - designe - evaluér - iterér)

Evalueringsformer i HCI Design & evaluering Design og evaluering integrerede aktiviteter (studér kundernes arbejde - designe - evaluér - iterér) Evalueringsformer i HCI Design & evaluering Design og evaluering integrerede aktiviteter (studér kundernes arbejde - designe - evaluér - iterér) Teknikker til design omfatter: Opgave/arbejdsanalyser Brugerinddragelse,

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

PRINCE2 Certificeringsforløb. PRINCE2 Foundation PRINCE2 Practitioner. Knowledge that sets you apart

PRINCE2 Certificeringsforløb. PRINCE2 Foundation PRINCE2 Practitioner. Knowledge that sets you apart PRINCE2 Certificeringsforløb PRINCE2 Foundation PRINCE2 Practitioner PRINCE2 Certificeringsprogrammer Indhold PRINCE2 (Projects In Controlled Environments) er en procesbaseret tilgang til projektledelse,

Læs mere

Udvikling af forskningsorienterede miljøer

Udvikling af forskningsorienterede miljøer Udvikling af forskningsorienterede miljøer - Strategiske valg, hvordan kommer vi i gang og lavthængende frugter Erhvervsakademiernes Rektorkollegium Seminar Nyborg Strand Den 13. jan. 2013 Søren Barlebo

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012. REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk

KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012. REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012 REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk OM PROGRAMMET I dag betragtes udvikling af klynger som en af de vigtigste

Læs mere

Klædt på til fremtidens udfordringer?

Klædt på til fremtidens udfordringer? Klædt på til fremtidens udfordringer? Tema: Uddannelse med fokus på risiko og risikostyring. Institution: Aalborg Universitet, Institut for Byggeri & Anlæg Geografisk placering: Esbjerg Forfattere: Lars

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1.

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. Effektiv træning Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. december 2010 Dean Fixsen Dean Fixsen er leder af The National Implementation Research

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Dagsorden til INSPIRE DK-Følgegruppens 10. møde

Dagsorden til INSPIRE DK-Følgegruppens 10. møde Dagsorden til INSPIRE DK-Følgegruppens 10. møde 10.00-10.10 Velkomst og godkendelse af dagsorden 10.10-11.00 Status for INSPIRE-direktivforslaget og relaterede emner Direktivforslag (status på aktiviteter)

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Fra viden til virkelighed

Fra viden til virkelighed Fra viden til virkelighed Dialog om hvordan alle elever lærer mere 2 Redaktionel opbygning Guiden indledes med en kort præsentation af baggrunden for udgivelsen samt af det datamateriale, der ligger til

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Erfaringsopsamling fra case

Erfaringsopsamling fra case Erfaringsopsamling fra case s samt læringsteori og læringsstil Midler/program: Erfaringsopsamling fra case s Læringsteori Læringsstiltest Erfaringsopsamling fra case. Case-opstart (trin -). Indsamling

Læs mere

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Kulturstyrelsens Årsmøde 2014. Asbjørn K. Høgsbro. Direktionssekretær, Kulturstyrelsen

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Kulturstyrelsens Årsmøde 2014. Asbjørn K. Høgsbro. Direktionssekretær, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Kulturstyrelsens Årsmøde 2014 Asbjørn K. Høgsbro Direktionssekretær, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Et rammeprogram, der støtter de kulturelle, kreative og audio-visuelle brancher

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole.

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole. Danskuddannelse 3 på VUF - modulbeskrivelse 1 Modul 1 Du lærer at beskrive, fortælle og kommunikere om hverdagssituationer i et meget enkelt sprog både skriftligt og mundtligt, og du kan til sidst forstå

Læs mere

Overblik Program 17. nov

Overblik Program 17. nov Overblik Program 17. nov Oplæg, diskussion og sketchnoting af artikler Pencils before pixels, Drawing as... og Learning as reflective conversation... Intro til markers Øvelser: Formundersøgelser & idegenerering

Læs mere

2013 SP1. Konfiguration af koncernindblik. Configuration Guide

2013 SP1. Konfiguration af koncernindblik. Configuration Guide 2013 SP1 Konfiguration af koncernindblik Configuration Guide Intellectual Property Rights This document is the property of ScanJour. The data contained herein, in whole or in part, may not be duplicated,

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk. 12 meter 7 personer. Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk

Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk. 12 meter 7 personer. Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk VELKOMMEN The investment in time and energy creating a network will only be worth while if you are genuinely interested in the people in it sustaining it for purely selfish reasons won t work VELKOMMEN

Læs mere

Sociale Medier - kom tættere på kunderne. Eva Fog Bruun Head of Brand Strategy & Market Research 3. april 2014

Sociale Medier - kom tættere på kunderne. Eva Fog Bruun Head of Brand Strategy & Market Research 3. april 2014 Sociale Medier - kom tættere på kunderne Eva Fog Bruun Head of Brand Strategy & Market Research 3. april 2014 I dag Hvorfor engagerer VELUX Gruppen sig i social media? VELUX Social media strategi Social

Læs mere

Formative Assessment: Improving Learning in Secondary Classrooms. Formativ Evaluering: Forbedring af indlæring i 5.-10. klasse

Formative Assessment: Improving Learning in Secondary Classrooms. Formativ Evaluering: Forbedring af indlæring i 5.-10. klasse Formative Assessment: Improving Learning in Secondary Classrooms Summary in Danish Formativ Evaluering: Forbedring af indlæring i 5.-10. klasse Sammendrag på dansk Evaluering hænger unægteligt sammen med

Læs mere

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 28 Offentligt Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger 12-11-2014 TBK Outreach Empowerment Diversity (OED) er et europæisk projekt med

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Om mundtlig eksamen. Bedømmelseskriterier v/ Anne Hvejsel

Om mundtlig eksamen. Bedømmelseskriterier v/ Anne Hvejsel + Om mundtlig eksamen Bedømmelseskriterier v/ Anne Hvejsel + Agenda n Kl. 10.00 Mundtlig eksamen n Bedømmelseskriterier n Individuel eksamen n Gruppe eksamen n Kl. 11.00 Workshop III: Mundtligt oplæg n

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

Udfordringer for cyber security globalt

Udfordringer for cyber security globalt Forsvarsudvalget 2013-14 FOU Alm.del Bilag 105 Offentligt Udfordringer for cyber security globalt Binbing Xiao, Landechef, Huawei Technologies Danmark Knud Kokborg, Cyber Security Officer, Huawei Technologies

Læs mere

INDUSTRIAL relations

INDUSTRIAL relations Carsten Strøby Jensen INDUSTRIAL relations indenmark - from conflict-based consensus to consensus-based conflict DJØF Publishing Industrial Relations in Denmark From conflict-based consensus to consensus-based

Læs mere

Nyhedsbrev 15 Februar 2008

Nyhedsbrev 15 Februar 2008 Nyhedsbrev 15 Februar 2008 FTU Boghandel Halmstadgade 6, 8200 Århus N Tlf: 86 10 03 38 / Mail:ftu@ats.dk / Inet: www.ftu.dk Hvem er FTU Boghandel? FTU Boghandel er en specialboghandel indenfor teknik,

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Netværk om ny praksis

Netværk om ny praksis 7. februar 2011 Netværk om ny praksis Opfølgning på evaluering og revision af studieretningsgymnasiet I) Formål Nørresundby Gymnasium og HF, Faaborg Gymnasium og Odder Gymnasium ønsker gennem fortsat samarbejde

Læs mere

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive Spaces, mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Hvad kommer ITIL V3 og Cobit til at betyde for IT-supporten? Ole Westergaard Westergaard CSM

Hvad kommer ITIL V3 og Cobit til at betyde for IT-supporten? Ole Westergaard Westergaard CSM Hvad kommer ITIL V3 og Cobit til at betyde for IT-supporten? Ole Westergaard Westergaard CSM V3 Westergaard CSM Westergaard CSM 2 Gode konsulenter hænger ikke på træerne! [Indsæt billede af Jakob/Lars/Gitte/Ulla

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN

DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN EN PILOTUNDERSØGELSE Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir NIC nóvember 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir 2 Danskundervisningen

Læs mere

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011 REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES København, 4. maj 2011 INTEGRATIONSMINISTERIETS INTERNATIONALE SAMARBEJDE PÅ BY- OG BOLIGOMRÅDET Det bypolitiske EU-samarbejde Urban Development Group European

Læs mere

Interkulturelle Markedsstudier

Interkulturelle Markedsstudier Udkast til Kandidatuddannelse Interkulturelle Markedsstudier Sprog, Kultur og Markeder KU og CBS 2016 Fælles kommissorium....universiteterne ønsker at udvikle en eller flere fælles kandidatuddannelser

Læs mere

Backup Applikation. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. Sikkerhedskopiering

Backup Applikation. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. Sikkerhedskopiering Backup Applikation Microsoft Dynamics C5 Version 2008 Sikkerhedskopiering Indhold Sikkerhedskopiering... 3 Hvad bliver sikkerhedskopieret... 3 Microsoft Dynamics C5 Native database... 3 Microsoft SQL Server

Læs mere

02/10/2014. Sociological methods Introduction and operationalization. Agenda The workshop

02/10/2014. Sociological methods Introduction and operationalization. Agenda The workshop Sociological methods Introduction and operationalization Jesper Lassen Consumption, Bioethics and Governance IFRO ANIMPACT Workshop sept. 2-3, 2014 Agenda The workshop, Tuesday afternoon (the WPs) Presenting

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

PROGRAM 2010. Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden. HP Test Brugergruppe Brugerkonference. 11. november 2010

PROGRAM 2010. Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden. HP Test Brugergruppe Brugerkonference. 11. november 2010 PROGRAM Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden Hotel Scandic Copenhagen Vester Søgade 6 1601 København 09:00-09:30 Modtagelse og morgenmad 09:30-09:45 Velkomst og præsentation af konferencen

Læs mere

Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark.

Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark. The Copenhagen Hip and Groin Outcome Score (HAGOS): development and validation according to the COSMIN checklist K Thorborg, 1 P Hölmich, 1 R Christensen, 2,3 J Petersen, 1 EM Roos, 2 1 Arthroscopic Centre

Læs mere

DIRF IR strategi og implementering. 15 Marts 2011, Michael von Bulow, IR, Danmark

DIRF IR strategi og implementering. 15 Marts 2011, Michael von Bulow, IR, Danmark DIRF IR strategi og implementering 15 Marts 2011, Michael von Bulow, IR, Danmark Agenda Vores værdier IR og organisationen Planning wheel IR politik Aktiviteter & Output & KPI Udfordringer 2 Our five values

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Overfør fritvalgskonto til pension

Overfør fritvalgskonto til pension Microsoft Development Center Copenhagen, January 2009 Løn Microsoft Dynamics C52008 SP1 Overfør fritvalgskonto til pension Contents Ønsker man at overføre fritvalgskonto til Pension... 3 Brug af lønart

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15tirsdag

Læs mere

Virtuel ledelse, - arbejdsmiljø og social kapital

Virtuel ledelse, - arbejdsmiljø og social kapital Virtuel ledelse, - arbejdsmiljø og social kapital Henrik Holt Larsen, CBS Gitte Arnbjerg, COWI 1 Program Workshop nr. 112, AM 2014 Præsentation Om projektet Baggrund Beskrivelse Hvad fandt vi 1 + 2 Gruppedrøftelse

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

COACH BOT Modular e-course with virtual coach tool support

COACH BOT Modular e-course with virtual coach tool support Modular e-course with virtual coach tool support LIFELONG LEARNING PROGRAMMET LEONARDO da VINCI Koordineret af FOR.COM Version 1.1 Dette projekt er finansieret med støtte fra EU-kommissionen. Denne publikation

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Professor Janne J. Liburd, Syddansk Universitet Professor Susanne Becken, Griffith University Nationalparker: Beskyttelse & Brug Tourism and recreation

Læs mere

Green Care: Status from Denmark

Green Care: Status from Denmark AARHUS UNIVERSITET Karen Thodberg 27. juni 2012 Green Care: Status from Denmark Senior scientist Karen Thodberg, Institute of Animal Science, Aarhus Universitet, og Carsten Ørting Andersen, Grøn Omsorg

Læs mere

En Verdensomfattende. Standard. Finn Havaleschka, Garuda

En Verdensomfattende. Standard. Finn Havaleschka, Garuda En verdensomfattende Standard En Verdensomfattende Standard for Human Ressource Assessment Instrumenter Finn Havaleschka, Garuda En vision Ikke mange ved det, men faktisk har der de sidste 3 år været bestræbelser

Læs mere

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet?

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvad er business partnering? Den rolle Økonomi påtager sig for at understøtte forretningen, øge kvaliteten af beslutningsprocessen

Læs mere

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6.

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. klasse Indhold Indledning 3 Undervisningsforløbet 4 Mål for forløbet

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

En guidet tur gennem Clilstore

En guidet tur gennem Clilstore En guidet tur gennem Clilstore Elementære skridt Dette er en trin for trin demonstration af hvordan man kan lave en online webside (Unit) med video samt tekst hvor alle ordene er kædet til en lang række

Læs mere

THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION

THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION Beretning Udfyldes på dansk eller engelsk Denne forside findes også i elektronisk form på vores webside. Vi foretrækker at modtage en digital version, såfremt

Læs mere

Dark pools set fra Finanstilsynets side. v/ vicedirektør Julie Galbo

Dark pools set fra Finanstilsynets side. v/ vicedirektør Julie Galbo Dark pools set fra Finanstilsynets side v/ vicedirektør Julie Galbo Den her anvendte definition af en dark pool Hvad er en dark pool? Svar: Handelsplatform anvendt af større, typisk institutionelle investorer

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

European Enterprises Climate Cup (EECC) Europæisk konkurrence om energibesparelser i små- og mellemstore virksomheder (SMVere)

European Enterprises Climate Cup (EECC) Europæisk konkurrence om energibesparelser i små- og mellemstore virksomheder (SMVere) European Enterprises Climate Cup (EECC) Europæisk konkurrence om energibesparelser i små- og mellemstore virksomheder (SMVere) EC Network www.ecnetwork.dk Det Syddanske EU Kontor www.sdeo.dk Et overblik

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital Innovation og Management

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital Innovation og Management Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital Innovation og Management Studieordning per 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools POSitivitiES Positive European Schools On-Line kursus Learning This project has been funded with support from the European Commission.This

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

Stærkt fokus på måling af læringsresultater, men hvordan kan man ændre dem?

Stærkt fokus på måling af læringsresultater, men hvordan kan man ændre dem? Hvorfor læring? Stærkt fokus på måling af læringsresultater, men hvordan kan man ændre dem? Vanskeligheder ved at forandre uddannelse inviterer til et nyt fokus på det at lære Hvorfor innovation? Omverdenen

Læs mere

SAMMENHÆNG PÅ TVÆRS I TELEMEDICININDSATSEN

SAMMENHÆNG PÅ TVÆRS I TELEMEDICININDSATSEN SAMMENHÆNG PÅ TVÆRS I TELEMEDICININDSATSEN Lene Vistisen, National Sundheds-it e-sundhedsobservatoriet 3. december 2013 DE NÆSTE 15 MINUTTER 1. Hovedtræk fra de fire telemedicinske initiativer i de nationale

Læs mere

Horizon 2020: den gode ansøgning

Horizon 2020: den gode ansøgning Horizon 2020: den gode ansøgning Barbara Spanó FIVU - EuroCenter basp@fi.dk 72318277 Hvorfor deltage i Horizon 2020? Måske vil du gerne Få støtte til et projekt? Beholde forskere i dit firma eller ansætte

Læs mere