Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion... 2 Hvem henvender denne manual sig til?... 2 Manualens opbygning Hvorfor tester vi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion... 2 Hvem henvender denne manual sig til?... 2 Manualens opbygning... 2 1 Hvorfor tester vi"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion... 2 Hvem henvender denne manual sig til?... 2 Manualens opbygning Hvorfor tester vi kompetencer i Literacy? Hvorfor overhovedet tale om kompetencer? Kompetencer i Literacy Literacy, kompetencer og de europæiske referencerammer Kompetencer i livslang læring Udvikling af kompetencebegrebet i europæisk sammenhæng Det overordnede formål med evaluering af literacy Vigtige faktorer i udvikling af evalueringsværktøjer Andre betragtninger omkring evaluering Sammenligning er vigtig En europæisk referenceramme for evalueringsundersøgelser Et redskab til at vurdere kernekompetencer i literacy Forståelse Håndtering af det skrevne ord... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3.3 Reference rammen... Fejl! Bogmærke er ikke defineret Mundtlig forståelse:... Fejl! Bogmærke er ikke defineret Mundtlig udtryksevne... Fejl! Bogmærke er ikke defineret Skriftlig fremstilling... Fejl! Bogmærke er ikke defineret Læsning Interviews of socialt spørgeskema Diverse Literacy med henblik på deltagelse i samfundet Bilag 1: Oversigt over definitioner og begreber

2 Introduktion Hvem henvender denne manual sig til? Denne manual bygger på resultaterne fra Grundtvig 1 projektet, Modeval. I projektet deltog 12 partnere fra 10 lande. 1 Projektet begyndte i 2005 og udgav i 2007 Framework of Recommendations to Assess Basic Competences. Målet med Modeval projektet var at undersøge mulighederne samt at udvikle en fælles reference ramme for at evaluere borgere med skriftsproglige vanskeligheder. Derudover var ønsket at udvikle en fælles europæisk ramme for sammenligning af evalueringer på tværs af regionale og nationale grænser. Det er en stor udfordring, at evaluere hvor effektiv folks kommunikations kompetencer er i hverdagen. Det er langt sværere end evalueringer i undervisnings- eller erhvervsmæssige sammenhænge, som følge af den store variation der er i vores kommunikation i hverdagen. Her er det ikke muligt at referere til en undervisningsplan eller program, der dækker alle muligheder. Det er derfor vigtigt at definere, hvad vi mener med kommunikations kompetencer, og hvad vi præcist ønsker at måle med de foreslåede testværktøjer. Hvordan vi sammenligner testresultater, er et andet vigtigt spørgsmål, i et felt der ikke er fast struktureret og præget af flere forskellige tilgange. Når vi sammenligner resultater, bør det betyde, at al relevant information kan deles mellem alle de aktører, der er involveret i ordblindeundervisning, og give mulighed for at nemt at kunne trække på de erfaringer, der opnås andre steder. Med baggrund i denne udfordring, har et af målene med Modeval været at etablere en evalueringsramme, der gør det muligt at opsamle så præcise oplysninger som muligt omkring de kompetencer og evner, som er nødvendige, for at vi kan kommunikere i vores hverdag. I Modeval 1 projektet præsenterede vi en række forslag til, hvordan en literacy test kunne udformes. Med Modeval 2 flyttes fokus mere på uddannelse af undervisere. Modeval2 bygger på erfaringerne fra det første projekt, og søger at omsætte ideerne til praksis, ved bl.a. at udforme et uddannelsesmodul for undervisere af folk med skriftsproglige vanskeligheder. Dette modul fokuserer på de redskaber der blev udviklet i Modeval 1 og vil give undervisere adgang til en onlineportal omhandlende evaluering og testning. Manualens opbygning Kapitel 1: Det første punkt drejer sig om problemerne med præcist at definere, hvad det er, vi ønsker at teste. For at kunne gøre det, vil vi her definere hvad der menes med kompetence. Kapitel 2: Et andet punkt omhandler sammenhængen mellem de kompetencer der testes for i Modeval værktøjet (basale, nøgle såvel som andre klassifikationer af kompetencer der går igen i forskellige europæiske sammenhænge). Dette gælder især de psyko- og sociolingvistiske kompetencer der udvikles gennem brug og træning på arbejdspladsen, i hverdagen og som samfundsborger; dette er det sociale mål med testningen. 1 Koordinator: AGORA (Frankrig). Partnere: IFAPME (Belgien); Thuringian Association of Adult Education (Tyskland);Taleinstituttet (Danmark); Barcelona Universitet (Spanien); ANCLI (Frankrig); Lyon Universitet (Frankrig); University of Aegean (Grækenland); Kaposvar University (Ungarn); Latvian Adult Educational Services (Letland); Malta Foundation for Educational Services ( Malta); Warsaw Universitet (Polen) 2

3 Kapitel 3: Her præsenterer vi det testværktøj underviserne lærer at bruge gennem uddannelsesmodulet. Værktøjet skal ses som referencepunkt for de evalueringstiltag vi har anbefalet på baggrund af Modeval 1 projektet. Testværktøjet har været igennem yderligere og mere omfattende afprøvning siden det første projekt, og fremstår derfor her i en mere detaljeret og endelig udgave. Kapitel 4: I dette kapitel uddyber vi forståelsen af konceptet læsefærdighed som en forudsætning for at kunne deltage fuldgyldigt i et moderne samfund. Vi placerer også Modeval rammen for evaluering af basale kompetencer i forhold til eksisterende guidelines og politikker. 3

4 1 Hvorfor tester vi kompetencer i Literacy? Konceptet kompetence bliver mere og mere fremtrædende i såvel uddannelse som i test sammengænge. Vi har i denne manual valgt at fokusere på dette term i stedet for andre såsom viden eller evner, og vil nedenfor uddybe konceptet og beskrive hvordan kompentence bruges og forstås i dette dokument. 1.1 Hvorfor overhovedet tale om kompetencer? Viden som koncept tillader os at kvalificere forskellige niveauer af kultur, og giver adgang til nogle former for evaluering, primært i forbindelse med gengivelse af tidligere lært materiale/viden. Det kan være relevant at skelne mellem viden og læring, hvor det sidste relaterer mere til delt og bekræftet information, som f.eks. videnskabelig viden. Men, i forhold til en evalueringssituation så er viden som koncept begrænset ved, at opretholdelsen af viden i høj grad er afhængig af evnen til at huske. Viden kan derfor være mindre varig, omsættelig, og kan påvirkes af problemer med hukommelsestab. Hvis en test tager udgangspunkt i viden som grundlag, så vil en analyse af personens evner derfor ikke været 100 % troværdig, idet vedkommende muligvis kan noget, men bare ikke lige kan huske det. Et andet meget brugt koncept er færdighed, der er vundet frem især i USA, og som fokuserer meget på evner eller kunnen der kan observeres, og som derfor er nemmere at måle end viden. Problemet med at bruge færdigheder som basis for evaluering, er at konceptet ofte fokusere meget på opdeling i enkelte færdigheder, og derfor risikerer at fjerne fokus på de overordnede uddannelsesmål; Helheden går tabt i detaljen med andre ord. Et tredje koncept er Holdning, der fokuserer på den rolle som ens personlighed spiller i forhold til succesfuld læring. Et fokus på holdning som koncept, fører til spørgsmålet om motivation i forhold til læring; hermed menes værdien af ens personlige indstilling til et vidensområde eller interessefelt, noget der kan vurderes ved at kigge på bl.a. en persons selvværd eller engagement/involvering i en aktivitet. Holdning kan til en hvis grad udvikles undervejs i et uddannelsesforløb. På trods af flere nutidige forsøg på at gøre holdning til den centrale faktor i uddannelsesforløb ( du skal bare være motiveret ), så må holdning siges mere at være en blandt flere vigtige komponenter i læring, og ikke den primære faktor. Endeligt er der kompetence, der nu har vundet indpas i uddannelse som et koncept, der går udover de begrænsninger, vi har beskrevet for viden, færdighed og holdning. Forståelsen af Kompetence sigter imod at inddrage og omfatte alle de 3 ovenstående koncepter, og kan forstås som den aktive kombination af viden, færdighed og holdning. Det er vigtigt her at fremhæve at en kompetence er, det at have muligheden for at kunne mobilisere henholdsvis viden, færdigheder og holdning med henblik på at være succesfuld i ens foretagende (det er f.eks. ikke nok blot at genkalde sig viden, demonstrere en begrænset færdighed eller være positivt indstillet). Derudover kan den omhandlede aktivitet være en del af en hverdagssituation, og involvere vidt forskellige kommunikationsopgaver (set i forhold til læsefærdighed) Kompetence henviser til en persons deltagelse i komplekse, endelige, og socialt betydningsfulde handlinger. En færdighed er derfor en specifik del af en kompetence, men den er mere begrænset, mindre kompleks og i højere grad relateret til en konkret aktivitetsområde. Således er en færdighed også nemmere at observere og analysere. 4

5 Et eksempel: Kompetencen til at kunne reparere en motor kræver flere færdigheder, så som: Finmotoriske funktioner Overblik Diagnosticering af forskellige årsager til en motorskade Logisk håndtering af opgaver At kunne huske tekniske handlinger. De primære karakteristika for en kompetence er: Kompetence og handling at være i stand til at gøre noget Kompetence og den succesfulde gennemførsel/udførsel af en handling Kompetence og en situation den relateres til en konkret situation Kompetence og evnen til at tilpasse sig et række scenarier omsættelighed Kompetence og den interaktive brug af forskellige færdigheder, der er nødvendige for at kunne reagere i forhold til skiftende situationer Kompetence og holdning det at have den rigtige holdning. Når vi taler om kompetencer er det vigtigt at overveje: Forholdet mellem anerkendelsen af en kompetence og den rolle selvtillid spiller i at gennemføre en opgave succesfuldt, såvel som betydningen af samfundets anerkendelse. En kompetence-baseret tilgang indenfor undervisning påkræver at mål defineres som at være i stand til Indenfor sprogundervisning antager ideen om at tilegne sig (og validere) en kompetence, at de der bruger og lærer et sprog, primært set er sociale aktører [ ], der har opgaver som skal gennemføres under givne omstændigheder, i et specifikt miljø og indenfor en bestemt handleområde. 1.2 Kompetencer i Literacy Efter at have defineret begrebet kompetence, mangler vi at uddybe hvad der forstås ved literacy, og hvorfor begrebet literacy anvendes. Det stammer fra USA, som en reaktion mod de begrænsninger der ligger i forståelsen af konceptet det at kunne læse og skrive som udelukkende værende en funktion af en formaliseret skole læring. Efterhånden som flere og flere voksne har behov for at lære (og genlære) at læse og skrive (hvad enten det gælder deres modersmål eller et fremmedsprog), defineres denne læringsproces i stadigt højere grad som kommunikationskompetencer, og ikke blot en proces hvor man tilegner sig bestemte niveauer af viden og færdigheder. Literacy kan derfor bedst beskrives som at være tilstrækkeligt i stand til at forstå og gøre brug af læsning og skrivning i ens hverdag, i hjemmet, på arbejde og i det samfund man lever i,; ikke blot for ens egen skyld (som f.eks. for at forbedre sin viden) men også for at kunne deltage i de forskellige sociale, økonomiske og kulturelle aspekter af vores samfund. Brugen af begrebet literacy indeholder dermed alle de forskellige funktioner af læsning og skrivning, der er, og i alle sammenhænge disse bruges i. 5

6 2 Literacy, kompetencer og de europæiske referencerammer I rammen for arbejdet med at opfylde målsætningerne fra Lissabon aftalen angives det, at uddannelse og undervisning skal være etableret som grundpiller i den fælles europæiske indsats fra år Disse mål ser uddannelses- og undervisningssystemerne som en del af Livslang Læring (LLL) processerne, der skal ses som en investering i den samlede sociale kapital i det Europæiske Fællesskab. I den henseende skal læring og undervisning forstås som mere end blot det formelle uddannelsessystem, og det indbefatter både børne- og voksenundervisning i såvel familien, uformelle sociale læringsmiljøer samt alternative uddannelses- og undervisningssystemer. 2.1 Kompetencer i livslang læring I forhold til LLL relateres de nationale strategier for uddannelse og undervisning til de følgende grundlæggende mål : Personlig udvikling, aktivt borgerskab, social inklusion og employability (et begreb der indebærer en persons evne til at få arbejde eller blive ansat beskæftigelighed). Personlig udvikling er en udløber af den traditionelle forståelse af voksenundervisning, hvor læring og optræning af færdigheder ikke har været med henblik på evaluering eller certificering, men i højere grad har været for ens egen skyld. På den anden side drejer begrebet social inklusion (ligesom social sammenhæng og eksklusion) om ens evne til at kunne deltage effektivt i samfundet, både på et økonomisk, kulturelt og socialt plan. Overordnet set fremstilles Livslang Læring politikker i Europa, som fraværet af voksne borgere, der er begrænset i deres muligheder på grund af: 1. manglende uddannelse eller utilstrækkelig undervisning i de basale færdigheder, som kræves i et vidensbaseret samfund. 2. mangel på de færdigheder, der er nødvendige for at kunne deltage aktiv t i det moderne samfunds sociale institutioner. I dokumentet om livslang Læring fra 2000 angives aktivt borgerskab og employability som de vigtigste mål for LLL, og beskrives som fundamentet for det fremtidige europæiske samfund og vidensøkonomi. Aktivt borgerskab fokuserer på den enkeltes deltagelse i alle aspekter af det sociale og økonomiske liv, samt på hvor integreret borgeren er, i det samfund man lever i. Employability, forstået som evnen til at skaffe og opretholde beskæftigelse, omfatter aktivt borgerskab, og er tillige den afgørende faktor for at vi kan øge velfærden i den nye økonomi. Begge ovenstående begreber afhænger af, at man kan tilegne sig den nødvendige viden og færdigheder, for kunne deltage i både det sociale og økonomiske liv. I 2001 blev Making a European Area of Lifelong Learning a Reality udgivet, hvor deltageren udtrykte bekymring om, at markedsaspektet i LLL indsatsen var blevet for dominerende (EC 2001). Dette førte til en bredere forståelse af LLL, hvor der også blev rettet fokus på de mere spirituelle og kulturelle værdier ved læring. Derved skabtes der enighed om de 4 ovennævnte begreber, der skal ses som sammenhængende delkomponenter af en samlet LLL indsats. I det lys omfatter LLL al læringsaktivitet der sigter i mod at for bedre viden, færdigheder og evner i forhold til personlig, samfundsmæssig og social udvikling (EC 2001). 6

7 Se Bilag 1 for en oversigt over og sammenhæng mellem de forskellige definitioner og begreber der bruges i dokumentet. 2.2 Udvikling af kompetencebegrebet i europæisk sammenhæng Nøgle kompetencer defineres som en kombination af viden, færdigheder og holdning. Denne definition udsprang af behovet for at identificere og definere de nødvendige nøglekompetencer for personlig udvikling, social inklusion og employability i et vidensamfund (EC 2005). I denne sammenhæng, definerede DeSeCo 2 3 kategorier af nøglekompetencer 3, mens samarbejdet omkring etableringen af en europæisk reference ramme opstillede 8 nøglekompetencer 4. Selv efter skiftet i fokus i europæisk politik i 2002, hvor man gik fra begrebet færdigheder til nøgle-evner 5, har der været problemer med at kategorisere færdigheder og kunnen, både generelt og specifikt i forhold til sociale færdigheder. I de nye retningslinjer var sociale færdigheder ikke nævnt som en selvstændig kategori. I kategorierne udfærdiget i Cedefop projektet, er færdigheden lære at lære derimod kategoriseret som en social færdighed, den modsvarer nøgle-even af samme navn i EC dokumentet. Derudover er der overlap mellem definitionerne på interpersonelle og samfundsmæssige evner i EC teksten og de sociale færdigheder fra Cedefop. I tilsvarende arbejde i OECD regi repræsenterer den viden, færdigheder og tilgange (holdninger), som opkvalificerer borgeren i forhold til beskæftigelse, til gengæld menneskelig kapital i et socialt perspektiv. Endelig blev den Europæiske referenceramme for nøgle kompetencer i forhold til Livslang læring udgivet i I dette dokument blev de 8 nøglekompetence endeligtfastlagt: Kommunikation på modersmål Kommunikation på fremmedsprog Matematisk kompetence og basale kompetences in naturvidenskab og teknologi Digital Kompetence (forstået som kritisk brug af informationssamfundet) At lære at lære (hvor fokus er på resultaterne af læringsprocessen) Sociale og samfundsrelaterede kompetencer Initiativ, virkelyst og iværksætter kompetencer Kulturel opmærksomhed og udtryk 2 Definition and Selection of Competencies (http://www.deseco.admin.ch/) 3 Agere selvstændigt, at kunne bruge redskaber interaktivty, samt at kunne interagere i socialt heterogene grupper. 4 Kommunikation på modersmål, kommunikation på fremmedsprog, Matematisk kompetence and basale kompetences indenfor naturvidenskab og teknologi, IT kompetence, at kunne lære at lære, interpersonel, interkulturel og sociale kompetencer samt kompetencer relateret til samfundsdeltagelse, entrepreneurship og kulturel udfoldelse. 5 I dokument foranlediget af den europæiske kommission (EC) fra 2003, indebærer nøgle-evner en multifunktionel pakke af viden, færdigheder og tilgang/attitude, som er nødvendig for den enkeltes udvikling, sociale inddragelse og employability 7

8 2.3 Det overordnede formål med evaluering af literacy Alle aktører der er involveret i undervisning af voksne i grundlæggende færdigheder gennemfører tests, evalueringer eller undersøgelser for at indhente information om de forskellige grupper af deltagere. I modeval 1 projektet identificerede vi 4 primære aktører som beskrives nedenfor, hvor hver især evaluerer forskellige kompetencer. Internationale organisationer Internationale organisationer (IO) samler data med henblik på at sammenligne uddannelsessystemer på tværs af nationale grænser. Sammenlignelige undersøgelser gennemføres blandt medlemslandene, hvorefter hvert land får indsigt i, hvordan deres indsats står i forhold til andre lande. Evalueringer af skriftsproglige vanskeligheder sammenholdt med tværnationale statistikker hjælper medlemslandene til at vurdere deres literacy situation, samt at gennemføre tiltag i forhold til problemområder. Nationale/regionale regeringer, lokale myndigheder, virksomheder m.m. Disse aktører er tættere på den målgruppe der evalueres. Deres primære mål med at gennemføre evalueringer er at identificere de individer, der ligger langt fra det niveau (i f.eks. literacy), der forventes eller kræves. Aktører på dette trin er involveret i udformning og implementering af officielle undervisningsplaner, og evalueringer udføres ofte med henblik på at vurdere effektivitet af disse. Undersøgelser på dette trin giver mere information omkring målgruppens egentlige kunnen, end de internationale undersøgelser gør. Universiteter, forskere, erhvervsuddannelser og lærerorganisationer Disse aktører gennemfører studier af mindre populationer indenfor mere begrænsede områder. Studierne her giver ofte anledning til meget præcise observationer, der danner grundlag for specifik forskning. Data fra literacy evalueringer på dette trin bruges af f.eks. lokale undervisnings- eller programkoordinatorer, til at danne grundlag for beslutninger om hvilken undervisning eller kurser der skal tilbydes. Lærere, undervisere, praktikere, elever og lernere Lærere bruger evalueringer til at vurdere den enkelte elevs skriftsproglige niveau, samt til at give en ide om deres pædagogiske metoder. Deres testværktøjer bruges for det meste i formative evalueringsprocesser. Nogle aktører på dette niveau sammenligner også deres egne testresultater med nationale eller internationale undersøgelser. I Modeval 2 projektet er fokuset på den sidste gruppe af aktører. 2.4 Vigtige faktorer i udvikling af evalueringsværktøjer Når man udarbejder testværktøjer, skal materialet tilpasses såvel målgruppen og som den kontekst en test skal bruges i. Trods de forskelle dette giver i et test design, er der nogle grundlæggende spørgsmål der er fælles for alle tests, f.eks.: Hvad ønsker at evaluere? Hvad er formålene og anvendeligheden af testen? Hvilken teknisk metode eller tilgang er den mest anvendelige i forhold til de mål man har med testen? Hvilket teoretisk fundament bygger testet på? 8

9 Er der sammenhæng mellem relevans og omfang af testen, og hænger resultatet sammen med det man ønsker der skal måles? Er testet troværdig og valid? Er test manualen opdateret og brugbar? Der er essentielt at tests forstås og resultaterne fortolkes på samme måde selvom forskellige mennesker bruger testen. 2.5 Andre betragtninger omkring evaluering Rimelighed Evalueringstests skal tilbyde testdeltageren at demonstrere deres skriftsproglige formåen, og ikke få dem til at tage afstand fra deltagelse i undervisning. Motivation og deltagelse Motivation er tæt forbundet med testens resultat. Voksne med skiftsproglige vanskeligheder vil som regel gøre deres bedste for at bestå testen, og således skjule deres problemer. Testen bør derfor være anderledes udformet en f.eks. skoletests, og mere ligne hverdagsopgaver. Mundtligt administrerede tests Eftersom voksne med begrænsede evner ofte er ude af stand til at læse og forstå skrevne tests, bør man i det omfang det er muligt administrere tests mundtligt. Deltagere selv bør have mulighed for at svare mundtligt, og fremlæggelsen, herunder udtalen af testen bør være gennemprøvet, for at sikre den er forståelig og ikke tvetydig. 2.6 Sammenligning er vigtig Evaluering bidrager til at vurdere, om en elev lever op til en given standard. I klasseværelset er der som udgangspunkt ikke behov for en sammenligning, men en underviser kan ønske at sammenligne sine elevers formåen med f.eks. eksterne referencer eller standarder. 2.7 En europæisk referenceramme for evalueringsundersøgelser I Modeval 1 projektet blev partnerne enige om, at etablering af et sæt europæiske/internationale retningslinjer for testdesign, vil givemulighed for at kombinere de forskellige fordele ved nationale og internationale undersøgelser og derved forberede begge typer. Sådan en referenceramme vil indebære: Alle evalueringer indeholder del tests, holistiske tests samt information om hverdagskompetencer (f.eks. via et spørgeskema) Evalueringsprocessen bør tillade og anspore testtageren til at demonstrere sine evner og færdigheder så godt som overhovedet muligt. Testsituationen bør ligne en hverdagssituation så meget som muligt. 9

10 2.8 Literacy med henblik på deltagelse i samfundet Definitionen af Literacy begrebet er blevet udvidet over årene. Hvor det tidligere kun indebar ens evne til at bruge alfabetet samt ens læse- og stave færdigheder, drejer literacy i dag mere om ens evner og muligheder for at deltage i det samfund man lever i. Som tidligere nævnt er der i visse henseender sammenhæng mellem dele af literacy begrebet og så sociale færdigheder (som f.eks. i Cedefop), hvor f.eks. OECD s, UNESCOs og Europa Kommissionens definitioner af literacy inkluderer nogle sociale færdigheder under begrebet Sociale færdigheder og literacy Cedefop Forståelsen af sociale færdigheder som en del af de nye grundlæggende færdigheder, kom på den europæiske dagsorden efter Lissabon Konferencen. 6 Udvidelsen af begrebet grundlæggende færdigheder med blandt andet sociale færdigheder var et del af processen i forhold til at opfyldelse de 4 målsætninger i den europæiske indsats omkring livslang læring (LLL). De første forsøg på at definere sociale færdigheder i EU kom ud af forskningen omkring LLL politikkerne og deres anvendelse, der blev foretages af Cedefop i 2000 til Denne forskning skelnede ikke kun mellem det oprindelige koncept og så de nye(udvidede) grundlæggende færdigheder, men differentierede også mellem de traditionelle færdigheder (skrive og læse, og regning), sociale, interkulturelle og instrumentale færdigheder. De færdigheder, der primært blev kategoriseret som sociale, var følgende: At kunne udtrykke sig Evaluering af omstændigheder problemløsning Initiativ Organisatoriske færdigheder Human ressource management lære at lære Udvikling af gode relationer med mennesker af en anden/forskellig etnisk eller kulturel oprindelse Samarbejde med andre De sidste to kompetencer er senere blev indarbejdet i de interkulturelle færdigheder sammen med brugen af fremmedsprog, efterfulgt af færdigheder ved hjælp af videnskabelige og teknologiske værktøjer (Chisholm, Larson & Mossoux, 2004). De sociale færdigheder så som at kunne udtrykke sig, udvikle gode relationer med mennesker af forskellig etnisk eller kulturel oprindelse og samarbejde med andre er samtidigt også målet for kommunikation på modersmål eller andet sprog, og både mundtligt eller skriftligt. De udgør dermed den sociale dimension af begrebet literacy, der har fået en stadigt større betydning i europæisk politik, f.eks. som følge af skiftet i fokus fra færdigheder til nøgle kompetencer som beskrevet ovenfor. OECD PIAAC og UNESCO 6 I Ifølge dokumentet Making a European Area of Lifelong Learning a Reality" (EC 2001)indebærer basale færdigheder: fundamentale færdigheder inden for læsning,stavning og matematik, evnen til at kunne lære at lære, så de nye færdigheder der blev introduceret i Lissabon, indenfor områderne teknologi, information, fremmesprog, iværksætterevne 10

11 I programmet for international måling af voksnes kompetencer 7 under OECD, er literacy defineret som: "den interesse, attitude og evne der er i den enkelte til at kunne anvende socio-kulturelle værktøjer hensigtsmæssigt, herunder digital teknologi og kommunikationsredskaber, og derved skaffe sig adgang til, administrere, integrere og evaluere information, såvel som at kunne konstruere ny viden og kommunikere med andre for at deltage effektivt i samfundet. "(PIAAC 2005). Også UNESCO udvider den traditionelle den traditionelle forståelse af literacy og definerer det som: "evnen til at identificere, forstå, fortolke, skabe, kommunikere og beregne ved hjælp af trykt og skriftligt materiale i skiftende sammenhænge. Literacy indebærer et kontinuum af læring, ved at sætte mennesker i stand til at nå deres mål, at udvikle deres viden og potentiale og deltage fuldt ud i både deres lokalsamfund og det øvrige samfund. "(UNESCO 2003,2004) Ud fra ovenstående definitioner, kan vi se at literacy, forstået i forhold til individets ret til fuld og effektiv deltagelse i samfundslivet, således betegner en række forskellige færdigheder, der sætter den enkelte i stand til at: kommunikere mundtligt og skriftlig form i forskellige kommunikative situationer deltage og tilpasse deres kommunikation til de krav, omverdenen stiller differentiere, genkende og anvende forskellige teksttyper Indsamle og udvikle informations formulere og udtrykke mundtlige og skriftlige argumenter på en overbevisende måde og tilstrækkeligt tilpasset til den kommunikative kontekst søge kritisk og konstruktiv dialog bruge sprogsystemet på en positiv og socialt ansvarlig måde. Kommentarer til literacy begrebet Literacy i dag bør ikke opfattes som en række regler og konventioner om stavning og læsning. Med udvidelsen af literacy til et bredere, og især social-relateret begreb, handler det mindre om formidling af fastdefineret viden, og mere om at åbenhed for ændringer, mangfoldighed og nye måder at løse problemer på. Den nye literacy tilgang handler om at supplere det oprindelige fundament med kapacitet til effektiv kommunikation i mange forskellige situationer. Indenfor områderne af læring og interaktion i det moderne samfund, kræves der nye færdigheder for at kunne støtte borgerne til at håndtere nye behov og praksis. Borgerne bør tilegne sig ikke blot færdigheder, men hvad vi kalder for kompetence sæt. Dette vil gøre det muligt for dem at være fleksible og tilpasse sig forskellige situationer og håndtere forandring, mangfoldighed og kompleksitet på en effektiv måde. Literacy er derfor ikke kun begrænset til det formål at erhverve sig læse og stavefærdigheder. Begrebet er udvidet til at dække alle de færdigheder, der kræves de i moderne socio-økonomiske sammenhænge i vi 7 Programme for the International Assessment of Adult Competencies (PIAAC) 11

12 agerer i. I disse sammenhænge, bliver tekster ikke kun fremstillet og formidlet i traditionel skriftlig forstand, men omfatter flere former for kommunikation i form af tekst, billede, lyd osv. 2.9 Modeval 2 programmet MODEVAL 2 og den internationale kompetence rammer I MODEVAL 2, hænger de redskaber vi har testet i Modeval 1 sammen med ovennævnte emner. Værktøjet præsenteres uddybende i kapitel 3, men findes tillige beskrevet i oversigtsform i bilag 3. En oversigt og sammenligning over de vigtigste klassifikationer af organisationer der arbejder med sproglige og kommunikative kompetencer findes i bilag Retningslinjer for en undervisers profil I Modeval 2 regi Via Modeval 2 håndbogen kan undervisere uddannes til at evaluere deres elevers evne til at: Udfærdige skriftlige og mundtlige tekster deltage i forskellige kommunikative situationer i dagligdagen (transaktioner med offentlige tjenester, søge beskæftigelse, krav om rettigheder, osv.) genkende meningsdannende elementer i produktionen af mundtlig og skriftlig tekst i konkrete kommunikationssammenhænge forstå og kombinere både verbale og visuelle tekster i tryksager på en effektiv måde forbinde de oplysninger og den viden, der formidles via elektronisk udgivelse af tekster. Rammerne for evaluering af grundlæggende kompetencer i literacy (MODEVAL I & II) begynder med at registrere elevens kommunikative profil. Det betyder, at man anerkender at den erfaring og viden voksne mennesker har via deres sociale og professionelle liv er vigtige faktorer, både: for påvisning af empiriske færdigheder i skriftlig og mundtlig kommunikation, samt for vurdering af de færdigheder, hvor eleven har brug for yderligere træning.. Anerkendelsen af elevens kommunikative profil er et vigtigt element i MODEVAL tilgangen. Ved at koble en skriftsproglig kompetence tilgang med de uddannelsessøgende egne sociale og faglige erfaringer, integreres praktikantens erfaringer med evalueringen fra underviseren. Herved giver Modeval programmet eleven mulighed for at trække på sine eksisterende kompetencer. Dette stiller naturligvis krav til underviseren, herunder at der kan og bør formuleres forskellige tests i forhold til den enkelte elevs særlige situaion. Modeval programmet lægger stor vægt på underviserens viden, færdigheder og kompetencer omkring undervisningsmetoder og værktøjer, samt evnen til at kunne kommunikere effektivt med voksne elever/kursister i multikulturelle sammenhænge. Voksenunderviserens profil er opbygget omkring tre funktioner i forbindelse med en "hvorfor", "hvad" og "hvordan" tilgang til undervisning. Underviseren, der vil uddanne andre undervisere, har herfor de karakteristika som beskrives i Bilag 4, som svarer til ISCED niveau og niveauerne for de Europæiske Referenceramme for Kvalifikationer (EQL). 12

13 3 Et værktøj til at vurdere kernekompetencer i literacy Værktøjet, der er udarbejdet under ledelse af PsyEF 8, består af to del-elementer, den overordnede ramme for redskabet der er valideret af Modeval partnerskabet, og selve afprøvningen der blev gennemført i Frankrig og Belgien. Testprotokollen er efterfølgende blevet udfoldet blandt Modeval projektets partnere under hensyntagen til relevante særlige forhold i hvert enkelt land. 3.1 Målgruppen for Modeval 2 værktøjet For mundtlige færdigheder er der valgt et mindste niveau (i forhold til forståelse og mundtlig fremstilling) svarende til niveau B2 i ELF (European Language Framework). Dette niveau dækker folk der forstår og bliver forstået i de fleste almindelige hverdagssituationer. For skriftlige færdigheder er der valgt et niveau (forstået som minimumskravet til forståelse og skriftlige fremstilling) der svarer til niveau A (A1 og A2) i ELF. Dette indebærer at personen forstår kendte navne, ord og simple sætninger, som f.eks. i beskeder, plakater eller kataloger, og er i stand til at læse korte simple tekster. Han/hun kan finde konkret, forudsigelig information i simple hverdagskilder, som reklamer, menuer, og køreplaner. Han/hun kan skrive et simpelt postkort, udfylde personlige oplysninger i et spørgeskema. Hvorfor bruge ELF som reference? Niveau B2 svarer rimeligt godt til niveauet for en der har gennemført 5 års skolegang. I denne sammenhæng kan man klassificere dem der har problemer med at skrive som funktionelle analfabeter. En beskrivelse af niveauerne i ELF kan findes ved at klikke på nedenstående Link PsyEF: Forskningslaboratoriet for uddannelse og træning ved Lumière Lyon2 universitetet, Frankrig. 13

14 3.2 Hvad evalueres med Modeval 2 værktøjet? De læse og skrivefærdigheder som vi har valgt at evaluere kan opsummeres som i det nedenstående diagram. Oversigt over læse- og skrivefærdigheder der skal evalueres Dog er læsningen direkte påvirket at den ovennævnte forståelse af mundtlig fremlæggelse. Vi har valgt at inkludere disse vurderinger som en del af et bredere evalueringsinterview, med ønsket om at det kan lægge op til en samtale, der tillader at der opbygges et tillidsforhold til lørneren. Dette vil hjælpe til at mobilisere lørneren. Derudover er de redskaber, der understøtter evalueringen, valgt således at vi har prioriteret tekster der ligner hverdagstekster, og som ikke virker for akademiske, idet en stor del af målgruppen har oplevet store problemer i deres skole tid. 9 9 se også Besse, J.-M., Luis, M.-H., Bouchut, AL., Martinez, F. (2010): The measurement of skills in literacy with persons in difficulty. Economics and Statistics, No , ) 14

15 3.3 Valg af tests Mundtlig forståelse (at forstå ved at lytte) I denne test bruges en mundtlig tekst. Vi har som eksempel valgt en tekst opbygget som et tv program, hvor værten præsenterer nyheder. Vi har fundet på kommentarer der henviser til en opdigtet region og begivenhed. Teksten indeholder ofte forekommende ord, mindre og lidt forekommende ord. Sætningsstrukturen er relativt simpel, som følge af tekst typen, men lytteren skal kunne drage følgeslutninger for at forstå hele teksten. Bemærkninger til brugere a. For at en mundtlig test er relevant, kræver det at testspørgsmålene stilles mundtligt. b. Formålet med testen er at teste sprogforståelsen og ikke testtagerens evne til at huske eller sociale forståelse (selvom sidstnævnte er en del af den generelle forståelsesevne), f.eks: Er omfanget af talen for stor eller spørgsmålene for specifikke kan det resultere i forkerte svar, hvor underviseren ikke ved om årsagen skyldes dårlig forståelse, eller problemer med at huske Dette medfører en risiko for bias. Ved en tekst der lægger op til stor social forståelse, kan forkerte svar ligesåvel komme fra misforståelse eller mangel på social tilpasning. c. For at undgå sådanne problemer, bør testtageren høre både talen og spørgsmålene 2 gange, ligesom emnerne bør være generelle af natur og ikke favorisere nogle testtagere over andre. 15

16 Valg af den mundtlige tekst Afhængigt af testpersonen behov kan der bruges enten en dialog eller monolog. Den skal dog give anledning til, at man kan se: a. Evnen til at svare på utvetydige spørgsmål, hvilket betyder spørgsmål hvor svarene ligger i selve spørgsmålet, b. Evnen til at svare på underforståede spørgsmål, hvor testtageren får mulighed for at drage konklusioner, c. Evnen til at svare på leksikale spørgsmål der skal evaluere personens viden om ord eller udtryk. Eksempel: scenariet er et indslag fra nyhederne: I dag kl. 07:00 sprang en ung man på hovedet i Gudenåens iskolde vand og hjalp en fodgænger, der var gledet, tilbage på brinken. Den unge mand er i live og ved godt helbred, men den forulykkede døde a. Utvetydigt spørgsmål: Hvornår skete det? b. Underforstået spørgsmål: hvordan døde den forulykkede? Myrdet, brændt eller druknet? c. Leksikalt spørgsmål: hvad betyder brinken? For at undgå rigtige, men tilfældige svar, er det nødvendigt at få testtageren til at kvalificere sine svar. Instruktioner Spørgsmålene stilles mundtligt og gentages (på samme måde) efter behov. Omfang af deltest Det anbefales at have ca. 10 spørgsmål (4 utvetydige, 4 underforståede og 2 spørgsmål vedrørende ordkendskab). Dette vil være tilstrækkeligt, eftersom der vil være mange underspørgsmål Mundtligt udtryk (at tale) Dette gøres for at undersøge om folk kan udtrykke sig mundtligt og lave simple men forståelige sætninger. Målene med denne under-test er: a. At vurdere testtagerens ordkendskab: underviseren giver testtageren 20 ord der skal siges, hvorefter der stilles spørgsmål, hvor 10 af disse skal bruges b. At vurdere syntaksniveauet. Korrekt/ukorrekt (her skal man naturligvis udelukkede tage den mundtlige syntaks i betragtning) c. At vurdere udtalen. Hvis for mange fonemer udtales forkert, kan det forvrænge den mundtlige og skriftlige kommunikation (Hvor mange det konkret drejer sig om vil afhænge af det enkeltes sprogs karakteristikker) Støttende foranstaltninger Dette er op til undervisere og kan for eksempel være video, billeder eller et fotografi. I den franske testversion var der f.eks. valgt et ferietema med strandbilleder. Det første billede viste en sandstrand på en sommerdag, havet, folk der bader, ligger under parasollen eller går rundt. Det andet billede viser en ret øde strand, hvor der kun er en person tilstede. Vedkommende er I jakke, og det forstås at det er vinter og det er koldt. 16

17 Valg af ord Vi forventer at testtageren udtaler mindst 10 af de 20 nedenstående ord. To tan (conjugated or not) varmt Øde Vand Sommer Koldt Folk Vinter Badedragt / badetøj Jakke eller varmt overtøj Hav verden Parasol Ingen Strand Sand Sæson At bade/svømme At gå Alene Instruktioner Instruktion og spørgsmål stilles mundtligt Skriftlig fremstilling Der anvendes 2 test til at vurdere testtagerens skriftlige færdigheder. Disse bør være helt anderledes end en skolediktat, og konteksten for testene bør have indflydelse på hvordan de administreres. Testtageren bør skrive både en besked og så en liste af ord. Ved at observere hvordan testtageren skriveren lille tekst, kan man analysere hvorledes vedkommende arrangere sine ideer og overfører indhold, herunder: Konteksten Målene med teksten Samt deres skrivefærdigheder Skrivning af ord foregår som diktat, men det skal ikke introduceres som en akademisk øvelse, men mere som en liste over noget, i en sammenhæng der er relevant for den enkelte. I forhold til alle de nævnte tests, bør man være opmærksom på og tilpasse dem konkrete kulturelle, erhvervsmæssige eller sociale situationer. Dette gælder både testens indhold og materiale generelt, samt måden testen gennemføres på. For at evaluere kompetencerne under sammenlignelige forhold og få en præcis vurdering, skal ordene der dikteres vælges på baggrund af, hvor almindeligt forekommende de er (4 almindelige ord i mod 4 mere usædvanlige ord). 17

18 Målene er a. Evaluere hvordan vedkommende skriver isolerede ord og/eller pseudo-ord b. Evaluerer fremstillingen af en lille test. Konteksten af disse er op til testadministratoren. Instruktioner Instruktion gives mundtligt og gentages efter behov. Der er ingen tidskrav, og det er vigtigt at testtageren ved dette. Den forbrugte tid skrives på testen, men bruges ikke som en del af evalueringen Det er ikke en hastighedstest, men skrivehastigheden kan være interessant i andre sammenhænge. Omfang af deltest a. Angående testen er der 3 niveauer: mikro-strukturelt, makro- strukturelt og staveformåen (staveformåen kan variere meget, afhængigt af hvordan testen præsenteres og gribes an - ligner det en diktat eller, en besked til en kammerat). b. I forhold til ordene: 12 ord (4 pseudo-ord, 4 hyppigt forekommende og almindelige ord samt 4 mindre almindelige og irregulære ord) 3 fonemer 4 fonemer 5 fonemer 7 fonemer Pseudo-ord Hyppigt forekommende ord Mere sjældne ord Social praksis og skriftlig fremstilling Det er også vigtigt at undersøge den kontekst personen bruger skrift i, samt med hvilke formål vedkommende skriver Læsning Læse evalueringen opdeles også i 2 tests. Identifikation af ord og pseudo-ord i sociale tekster Læsning og forståelse af en kort tekst: det kunne f.eks. være en nyhedsartikel i en avis. De må under ingen omstændigheder minde om en skoleøvelse eller opgave, og bør knyttes til en relevant kontekst. Mål med testen Vurdere personens læse/afkodningsevner og kontrollér sammenhængen mellem det skrevne og det mundtlige i den leksikale proces. Vurdere forståelsen af en skreven tekst. 18

19 Støttende foranstaltning Underviseren vælger selv med udgangspunkt i testtagerens behov og nedenstående retningslinjer: Ingen billeder med tekst, da det kan være ledende Teksten bør give anledning til samme type spørgsmål som i del-testen omkring mundtlig forståelse (utvetydig, underforstået og ordkendskab) Testene bør som nævnt ovenfor ikke ligne en skoleøvelse på noget måde. Instruktioner Spørgsmål og Instruktion gives mundtligt og gentages efter behov. Omfang af test Spørgsmålsstrukturen ligner den der bruges i deltesten omkring mundtlig forståelse. Hver svar følges op med et yderligere spørgsmål: hvad har du gjort for at kende det korrekte svar? Bemærkning Det er ikke den testtageren, der skal læse instruktionerne eller skrive svarene (undtaget den skriftlige fremstilling). Det er op til evaluatoren at krydse af eller til at skrive svarene, ligesom alle spørgsmål skal formuleres mundtligt af underviseren Interviews of socialt spørgeskema Interviews Der er et indledende og et afsluttende interview: a. Det oprindelige interview har til formål at give testtageren selvtillid. Det er en mulighed for at få en første indsigt testtagerens forhold til det at skrive; i hvilket omfang vedkommende er i stand til at skrive i hans / hendes sociale og faglige liv. b. Den endelige interview har til formål at give testtageren sin måske første gode oplevelse af en testsituation, så her er sigtet at give en positiv og dynamisk vurdering af personens kvalifikationer, hvad vedkommende ønsker at lære, hvordan han/hun ser på fremtiden. c. Det Sociale spørgeskema: spørgeskemaet er ikke en test, men bruges til at indhente nogle grunddata., f.eks: Læser du aviser, blade eller anmeldelser? Hvilke? Har du nemt ved det? Får du hjælp til at læse dem? Diverse Det er obligatorisk at indsamle følgende oplysninger: alder, køn, fødested, adresse, eksamensbeviser (i skolen og på arbejdspladsen), og nuværende job, hvis aktuelt. Disse oplysninger kan fås i det første interview (vær opmærksom på det ikke er et forhør), eller når den pågældende er tilmeldt. 19

20 4 Bilag 1: Oversigt over definitioner og begreber I nedenstående tabel sammenkobles de forskellige definitioner og grundlæggende begreber der anvendes i dokumentet Aims of the European Reference Framework of Key Competences for Lifelong Learning 1) identify and define the key competences necessary for personal fulfillment, active citizenship, social cohesion and employability in a knowledge society; 2) support Member States work in ensuring that by the end of initial education and training young people have developed the key competences to a level that equips them for adult life and which forms a basis for further learning and working life, and that adults are able to develop and update their key competences throughout their lives. 3) provide a European-level reference tool for policy-makers, education providers, employers, and learners themselves to facilitate national- and European-level efforts towards commonly agreed objectives; 4) provide a framework for further action at Community level both within the Education and Training 2010 work programme and within the Community Education and Training Programmes. (EC, 2007:3) Basic Literacy testing in Modeval1 Competence Evaluate trainees so that they have the ability to: produce written and oral texts participate in different communicative situations of daily life (transactions with public services, search for employment, claim of rights, etc.) recognize the factors that influence meaning in the production of oral and written text in concrete communication circumstances comprehend and effectively combine the verbal and visual texts in printed matter connect the information and the knowledge that is provided in the electronic publication of texts Competences are defined here as a combination of knowledge, skills and attitudes appropriate to the context. Key competences are those which all individuals need for personal fulfilment and development, active citizenship, social inclusion and employment. (EC, 2007:4) In the context of the European Qualifications Framework, competence means the proven ability to use knowledge, skills and personal, social and/ or methodological abilities, in work or study situations and in professional and personal development. In this context competence is described in terms of responsibility and autonomy. (EQF-EC, 2008:11) Competence in the fundamental basic skills Competence in the fundamental basic skills of language, literacy, numeracy and in information and communication technologies (ICT) is an essential foundation for learning, and learning to learn supports all learning activities. There are a number of themes that are applied throughout the Reference Framework: critical thinking, creativity, initiative, problem-solving, risk assessment, decision-taking, and constructive management of feelings play a role in all eight key competences. 20

EU s politiske processer på EUD området. Søren Nielsen. Forsker-Praktiker Netværket. 19 September 2012

EU s politiske processer på EUD området. Søren Nielsen. Forsker-Praktiker Netværket. 19 September 2012 EU s politiske processer på EUD området Søren Nielsen Forsker-Praktiker Netværket 19 September 2012 Struktur for oplæg Konteksten EU den politiske proces EU policy rammerne Education and training 2020

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Profilbeskrivelse for Marketing, Globalisering og Kommunikation Marketing, Globalization and Communication

Profilbeskrivelse for Marketing, Globalisering og Kommunikation Marketing, Globalization and Communication Profilbeskrivelse for Marketing, Globalisering og Kommunikation Marketing, Globalization and Communication Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (cand.merc.) Odense 2009 1

Læs mere

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning Hver enkelt ytring er naturligvis individuel, men enhver sfære inden for sprogbrugen udvikler

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

Skoleejerens strategiske udfordring

Skoleejerens strategiske udfordring Skoleejerens strategiske udfordring Chefkonsulent Jørn Skovsgaard Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Repræsentationer & Medlemskaber - Diskussionfora OECD Education Committee OECD

Læs mere

Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder. MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044

Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder. MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044 Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044 Modeval2 er et Leonardo da Vinci innovation overførsel projekt, der henvises til i koden n LLP-LDV-toi-2008-FR-117.044.

Læs mere

Studieordning del 3,

Studieordning del 3, Studieordning del 3, 2014-2016 Autoteknolog, Valgfri Uddannelseselementer Academy Profession Degree in Automotive Technology Version 0.1 Revideret 19. august 2015 Side 0 af 6 Indhold Studieordningens del

Læs mere

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems På masteruddannelsen i Leadership and Innovation in Complex Systems blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning i følgende to moduler:

Læs mere

Vurdering af e-sundhedskompetence

Vurdering af e-sundhedskompetence Parallelsession B3: Borgernes e-sundhedskompetencer Vurdering af e-sundhedskompetence for at styrke tilpasning, tilgængelighed og relevans af e-sundhedstilbud for borgeren Dorthe Furstrand Læge, Cand.

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Fokus på implementering af Change Management i organisationen v. Thomas Essendrop, Underviser & seniorrådgiver, Rovsing Business Academy

Fokus på implementering af Change Management i organisationen v. Thomas Essendrop, Underviser & seniorrådgiver, Rovsing Business Academy Fokus på implementering af Change Management i organisationen v. Thomas Essendrop, Underviser & seniorrådgiver, Rovsing Business Academy Agenda kl. 11:20 11:50 Hvordan kan I selv styre forandringer sikkert

Læs mere

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation Konceptkommunikation Status... En række koncepter, der efterhånden har taget form Status......nu skal vi rette os mod det færdige koncept idé 1 idé 2 How does it fit together Mixing and remixing your different

Læs mere

Multimodalitet. Teori og analyse

Multimodalitet. Teori og analyse Multimodalitet Teori og analyse Hvad er multimodalitet og hvad er multimodale tekster? Hvad er multimodalitet/ multimodale tekster? En multimodal tekst er en tekst, der skaber mening gennem en kombination

Læs mere

Fremtidens kompetencer

Fremtidens kompetencer Fremtidens kompetencer Repræsentantskabsmøde 2007 Dansk Folkeoplysnings Samråd 30. april 2007,Vartov Arne Carlsen Direktør for Internationalisering Danmarks Pædagogiske Universitet OECD-metakompetencer

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur. media literacy visual literacy

Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur. media literacy visual literacy Leslie Ann Schmidt Formidlings- og publikumschef, Brandts Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur media literacy visual literacy Leslie Ann Schmidt Formidlings- og publikumschef,

Læs mere

Hvad får jeg for det?

Hvad får jeg for det? Hvor mange mennesker mon der kommer i dag? Hvordan er de placeret? Er der stole nok eller alt for mange stole? Hvordan finder jeg derud? Hvad tid skal jeg være der? Hvor lang tid er jeg om at cykle derud?

Læs mere

Process Mapping Tool

Process Mapping Tool Process Mapping Tool Summary of Documentation Selected recommendations from PA Mål, midler og indsatser: Det bør fremgå hvilke målsætninger, der vedrører kommunens ydelser/indsatser og hvilke målsætninger,

Læs mere

Innovation i Horizon 2020 Klima

Innovation i Horizon 2020 Klima Innovation i Horizon 2020 Klima Stefanie Bondy Jørgensen, EuroCenter o NCP for Klima, Rummelige Samfund og Videnskab med og for samfundet i Horizon 2020 o Medlem af programkomitéen for Klima Horizon 2020

Læs mere

KANDIDATUDDANNELSE I ROBOTTEKNOLOGI

KANDIDATUDDANNELSE I ROBOTTEKNOLOGI KANDIDATUDDANNELSE I ROBOTTEKNOLOGI THOMAS BAK 1971 2016 Baggrund Behov for uddannelsen Uddannelsens forskningsmæssige forankring Uddannelsens faglige profil Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Baggrund

Læs mere

INNOCASE Project Transfer of innovative case study approach in business education Leonardo da Vinci Programme

INNOCASE Project Transfer of innovative case study approach in business education Leonardo da Vinci Programme INNOCASE Project Transfer of innovative case study approach in business education Leonardo da Vinci Programme INNOCASE project no. 2012-1-PL1-LEO05-27456 This project has been funded with support from

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

Den målstyrede folkeskole

Den målstyrede folkeskole Den målstyrede folkeskole Konference: Forskning i folkeskole i forandring 19. august 2014 Jens Rasmussen Kommune Skole Nationale mål, resultatmål og Fælles Undervisning Tre nationale mål: 1. folkeskolen

Læs mere

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Venka Simovska Katrine Dahl Madsen Lone Lindegaard Nordin Forskning i sundhedsfremmende og bæredygtig

Læs mere

Kultur & Læring? Kulturregion Storstrøm. Beth Juncker Professor

Kultur & Læring? Kulturregion Storstrøm. Beth Juncker Professor Kultur & Læring? Kulturregion Storstrøm Beth Juncker Professor 23/12/2016 2 23/12/2016 3 Faxe kommune vil være et godt sted at leve og opleve - og være kendt for et godt, mangfoldigt og aktivt kultur og

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Læring i Folkebiblioteket Erfaringer fra et projekt

Læring i Folkebiblioteket Erfaringer fra et projekt Læring i Folkebiblioteket Erfaringer fra et projekt Dagens program Hvad var projekt Hybride Læringsmiljøer? Hvordan kommer man i gang med læring på et folkebibliotek? Læring på udlånsvagterne Indretning

Læs mere

Kompetencemålstyring

Kompetencemålstyring Kompetencemålstyring Pædagogisk fællesdag i Sønderborg Jens Rasmussen Nationale mål, resultatmål og Fælles Tre nationale mål: 1. folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Værdi eller politisk korrekt (formentlig krav i fremtidige fondsansøgninger) Hurtigere, effektivere,

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Forskning i Kvalitet og Patientsikkerhed i Sundhedsvæsnet. Hvorledes bringes samfundsmæssige udfordringer på den danske forskningsdagsorden?

Forskning i Kvalitet og Patientsikkerhed i Sundhedsvæsnet. Hvorledes bringes samfundsmæssige udfordringer på den danske forskningsdagsorden? Forskning i Kvalitet og Patientsikkerhed i Sundhedsvæsnet Hvorledes bringes samfundsmæssige udfordringer på den danske forskningsdagsorden? Har Kvalitet og Patientsikkerhed særlige muligheder? Mogens Hørder

Læs mere

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende

Læs mere

EU SAFE PROJEKTET European Qualification for Occupational Safety and Health Professionals

EU SAFE PROJEKTET European Qualification for Occupational Safety and Health Professionals . EU SAFE PROJEKTET European Qualification for Occupational Safety and Health Professionals Leonardo DaVinci programmet Livslang læring EU Safe overordnet formål EU Safe projektetsoverordnedeformålerat

Læs mere

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN...

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN... STUDIEORDNING STUDIEORDNING PR. 1. SEPTEMBER 2009 FOR BACHELORUDDANNELSEN I MARKETING AND MANAGEMENT COMMUNICATION (BAMMC) VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET Denne studieordning er udarbejdet i henhold

Læs mere

Digitale medier i dansk

Digitale medier i dansk Digitale medier i dansk Hvorfor og hvordan? DPU, AU 11.01.13 Sune Weile, Sct. Knuds Gymnasium suneweile.wordpress.com Digital dannelse Hvordan underviser vi digitalt indfødte i anvendelsen af digitale

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Klinisk retningslinje for anvendelse af kold fugtet kontra

Læs mere

Vedr.: Forslag til ændring af det europæiske kvalifikationsdirektiv (Directive 2005/36/EC)

Vedr.: Forslag til ændring af det europæiske kvalifikationsdirektiv (Directive 2005/36/EC) Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0883 Bilag 3 Offentligt Til Den 12-10-2012 De danske medlemmer af Europa Parlamentet J.nr. 4.1.2.174 Folketingets Europaudvalg Vedr.: Forslag til ændring af det europæiske

Læs mere

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan:

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede kan: Den studerende har udviklingsbaseret viden om og forståelse for Den studerende kan Den studerende kan Den studerende har udviklingsbaseret

Læs mere

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

SUCCESS CASE EVALUERING Strategi og Metode

SUCCESS CASE EVALUERING Strategi og Metode SUCCESS CASE EVALUERING Strategi og Metode PKL-PUF ÅRSMØDE 6. maj 2014 2 THE SUCCESS CASE METHOD (SCM) BAGGRUND En forskningsbaseret metode til at evaluere effekt af uddannelse i den kontekst, hvor den

Læs mere

Aktivering af Survey funktionalitet

Aktivering af Survey funktionalitet Surveys i REDCap REDCap gør det muligt at eksponere ét eller flere instrumenter som et survey (spørgeskema) som derefter kan udfyldes direkte af patienten eller forsøgspersonen over internettet. Dette

Læs mere

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Teoretisk modul: Introduktion Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Introduktion til modulet Formål At illustrere for studerende, undervisere og virksomheder,

Læs mere

VPN VEJLEDNING TIL MAC

VPN VEJLEDNING TIL MAC VPN VEJLEDNING TIL MAC MAC OS X 1 VPN VEJLEDNING TIL MAC Formålet med en VPN forbindelse er, at du kan tilgå nogle af Aarhus Universitets services hjemmefra, som ellers kun er tilgængelige, når du er på

Læs mere

Aalborg Universitet. Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa. Publication date: 2013

Aalborg Universitet. Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa. Publication date: 2013 Aalborg Universitet Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa Publication date: 2013 Document Version Peer-review version Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Handout 1: Eksamensspørgsmål

Handout 1: Eksamensspørgsmål Handout 1: Eksamensspørgsmål Denne vejledning er udfærdiget på grundlag af Peter Bakkers vejledning til jeres eksamensspørgsmål. Hvis der skulle forekomme afvigelser fra Peter Bakkers vejledning, er det

Læs mere

CDIO CONCEIVE, DESIGN, IMPLEMENT, OPERATE - ELLER - UDDANNELSE PÅ INGENIØROMRÅDET

CDIO CONCEIVE, DESIGN, IMPLEMENT, OPERATE - ELLER - UDDANNELSE PÅ INGENIØROMRÅDET 22. NOVEMBER 2012 CDIO CONCEIVE, DESIGN, IMPLEMENT, OPERATE - ELLER - UDDANNELSE PÅ INGENIØROMRÅDET JENS BENNEDSEN INGENIØRDOCENT, LEDER CDL CDL cdio Dev lab HVORFOR? Personlige og sociale kompetencer

Læs mere

(for English version, see below)

(for English version, see below) (for English version, see below) Lytte Læse Samtale Redegøre Skrive B1 Jeg kan forstå hovedindholdet når der er tale om dagligdags emner som fx arbejde, skole, fritid etc. og sproget er klart og præcist.

Læs mere

Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level.

Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level. Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level Application form Must be completed on the computer in Danish or English All

Læs mere

Resilience a Key Skill for Education and Job

Resilience a Key Skill for Education and Job Resilience a Key Skill for Education and Job NVL Vejledning i Arbejdslivet Nuuk Grönland 18-19, marts2014 Mål Objektive Projektets mål er at etablere modstardskraft som fokus i voksnen uddannelsen. I projektet

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Trivselsmåling. Trivselsmåling for. Syddansk Universitet. Denne rapport sammenligner resultatet af trivselsmålingen for følgende respondentgrupper:

Trivselsmåling. Trivselsmåling for. Syddansk Universitet. Denne rapport sammenligner resultatet af trivselsmålingen for følgende respondentgrupper: Trivselsmåling Trivselsmåling for Syddansk Universitet Denne rapport sammenligner resultatet af trivselsmålingen for følgende respondentgrupper: Campus Esbjerg Kolding København Odense Slagelse Sønderborg

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Bachelorprojekt. Forår 2013 DMD10

Bachelorprojekt. Forår 2013 DMD10 + Bachelorprojekt Forår 2013 DMD10 +! 1. Om at skrive bachelorprojekt! 2. Typer af bachelorprojekter! 3. To eksempler på DMD-projekter! 4. Overvejelser over samarbejdsformer, proces, sprog! 5. ITUs generelle

Læs mere

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Systemic Team Coaching

Systemic Team Coaching Systemic Team Coaching Styrk og udvikle lederteamets, ledernes og forretningens potentiale Systemic team coaching er en meget effektiv proces til at optimere performance af individuelle team medlemmer,

Læs mere

Diskussion af interventioner i rehabilitering. Hans Lund, SDU

Diskussion af interventioner i rehabilitering. Hans Lund, SDU Diskussion af interventioner i rehabilitering Hans Lund, SDU Identifikation af rehab. behov Rehab-team Målsætning Interventioner kan beskrives/defineres som de tiltag/ modaliteter/ aktiviteter der sættes

Læs mere

Det Tematiske Netværks Projekt. AEHESIS - www.aehesis.com. Aligning a European Higher Education Structure In Sport Science

Det Tematiske Netværks Projekt. AEHESIS - www.aehesis.com. Aligning a European Higher Education Structure In Sport Science Det Tematiske Netværks Projekt AEHESIS - www.aehesis.com Aligning a European Higher Education Structure In Sport Science Rapport fra det tredje år 2006 Oversigt over projektet 1 Den 1. oktober 2003, påbegyndtes

Læs mere

Målet med at måle. It og kompetencer i målingens tidsalder

Målet med at måle. It og kompetencer i målingens tidsalder Målet med at måle It og kompetencer i målingens tidsalder Hvad har ICILS målt? Værdsætter vi det, der er målt? Måler vi det, vi værdsætter? Hvordan sætter vi nye mål for måling af it og kompetencer? Ved

Læs mere

Literacy et begreb med store konsekvenser. Klara Korsgaard

Literacy et begreb med store konsekvenser. Klara Korsgaard Literacy et begreb med store konsekvenser Klara Korsgaard At læse er en kognitiv færdighed at kunne anvende en kognitiv færdighed i en social kontekst at kunne anvende en kognitiv færdighed i en social

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

SAS Corporate Program Website

SAS Corporate Program Website SAS Corporate Program Website Dear user We have developed SAS Corporate Program Website to make the administration of your company's travel activities easier. You can read about it in this booklet, which

Læs mere

Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August Application form

Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August Application form Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August 2017 Application form Must be completed on the computer in Danish or English All fields are mandatory PERSONLIGE

Læs mere

Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober

Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober Styring i det moderne samfund Høj kompleksitet vanskeliggør tillid (Luhmann) Organisationer (Beslutninger,

Læs mere

Årsplan 9. Klasse Engelsk Skoleåret 2015/16

Årsplan 9. Klasse Engelsk Skoleåret 2015/16 Hovedformål Årsplanen for 9. Klasse i Engelsk tager udgangspunkt i Forenklede Fællesmål. Eleverne skal arbejde med emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans. Sproget bruges fortsat som kommunikationsmiddel,

Læs mere

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions Udlejnings software Vores udvikling er ikke stoppet!! by Soft-Solutions RentCalC, som er danmarks ubetinget bedste udlejnings software, kan hjælpe dig med på en hurtigt og simple måde, at holde styr på

Læs mere

PISA-informationsmøde

PISA-informationsmøde PISA-informationsmøde PISA set med den danske folkeskoles briller Klaus Fink, læringskonsulent UVM Side 1 Fagformål forenklede Fælles Mål Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer

Læs mere

CONTINUOUS PROFESSIONAL DEVELOPMENT (CPD) OF RADIOGRAPHERS

CONTINUOUS PROFESSIONAL DEVELOPMENT (CPD) OF RADIOGRAPHERS CONTINUOUS PROFESSIONAL DEVELOPMENT (CPD) OF RADIOGRAPHERS IN THE CAPITOL REGION OF DENMARK KONTINUERLIG PROFESSIONAL UDVIKLING (KPU) AF RADIOGRAFER I REGIONH R H Master of Science in Diagnostic Radiography,

Læs mere

Remember the Ship, Additional Work

Remember the Ship, Additional Work 51 (104) Remember the Ship, Additional Work Remember the Ship Crosswords Across 3 A prejudiced person who is intolerant of any opinions differing from his own (5) 4 Another word for language (6) 6 The

Læs mere

Årsplan 9. Klasse Engelsk Skoleåret 2016/17

Årsplan 9. Klasse Engelsk Skoleåret 2016/17 Hovedformål Årsplanen for 9. Klasse i Engelsk tager udgangspunkt i Forenklede Fællesmål (Undervisningsministeriet). Eleverne skal arbejde med emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans. Sproget

Læs mere

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge

Læs mere

Multimodalitet. Teori og analyse

Multimodalitet. Teori og analyse Multimodalitet Teori og analyse Hvad er multimodalitet og hvad er multimodale tekster? Hvad er multimodalitet/ multimodale tekster? En multimodal tekst er en tekst, der skaber mening gennem en kombination

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

Coalitions and policy coordination

Coalitions and policy coordination Coalitions and policy coordination This page intentionally left blank Mikkel Mailand Coalitions and policy coordination Revision and impact of the European Employment Strategy DJØF Publishing Copenhagen

Læs mere

Dagens præsentation. Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering

Dagens præsentation. Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering Globalisering Møde i Brugerudvalget for Vidensamfundet 6. februar 2014 Peter Bøegh Nielsen Dagens præsentation Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED OPLÆG PÅ FIP - FAGGRUPPEUDVIKLING I PRAKSIS, EFTERÅRET 2015 SARA HØJSLET NYGAARD, AALBORG UNIVERSITET Oplæggets struktur! Teoretisk

Læs mere

Forståelser af begrebet vejledning

Forståelser af begrebet vejledning Forståelser af begrebet vejledning Konferencen: Vejledning af kortuddannede på kanten af arbejdsmarkedet 16.1.2013 Carla Tønder Jessing Forståelser og definitioner 1. De mest anvendte definitioner i Danmark

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Trivselsmåling. Trivselsmåling for Syddansk Universitet. Denne rapport viser resultatet af trivselsmålingen for. Økonomiområdet

Trivselsmåling. Trivselsmåling for Syddansk Universitet. Denne rapport viser resultatet af trivselsmålingen for. Økonomiområdet Trivselsmåling Trivselsmåling for Syddansk Universitet Denne rapport viser resultatet af trivselsmålingen for Kriterier Enhed Økonomiområdet Værdi Indledning Denne rapport indeholder resultatet af en trivselsmåling.

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

Trivselsmåling. Trivselsmåling for Syddansk Universitet. Denne rapport viser resultatet af trivselsmålingen for. Institut for Medicinsk Biologi

Trivselsmåling. Trivselsmåling for Syddansk Universitet. Denne rapport viser resultatet af trivselsmålingen for. Institut for Medicinsk Biologi Trivselsmåling Trivselsmåling for Syddansk Universitet Denne rapport viser resultatet af trivselsmålingen for Kriterier Enhed Værdi Institut for Medicinsk Biologi Indledning Denne rapport indeholder resultatet

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

FabLab@school: Empowering the next generation of digital creative thinkers

FabLab@school: Empowering the next generation of digital creative thinkers www.engagingexperience.dk/empowering.pdf FabLab@school: Empowering the next generation of digital creative thinkers Ole Sejer Iversen, Professor, Ph.D. Aarhus University oiversen@cavi.au.dk De 21. århundredes

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

Titel: Hungry - Fedtbjerget

Titel: Hungry - Fedtbjerget Titel: Hungry - Fedtbjerget Tema: fedme, kærlighed, relationer Fag: Engelsk Målgruppe: 8.-10.kl. Data om læremidlet: Tv-udsendelse: TV0000006275 25 min. DR Undervisning 29-01-2001 Denne pædagogiske vejledning

Læs mere

Hvordan anvender studerende faktisk IT i projekt og gruppearbejde?

Hvordan anvender studerende faktisk IT i projekt og gruppearbejde? Hvordan anvender studerende faktisk IT i projekt og gruppearbejde? NUAS 215 SESSION 5 workshop 19.11.215 Simon Heilesen simonhei@ruc.dk Søren Davidsen davidsen@ruc.dk Roskilde Universitet Slideshare: https://www.slideshare.net/secret/dll5bapujvk1xu

Læs mere

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools ES Positive European Schools On-line-kursus Modul 5 Practice Engagement og mening This project has been funded with support from the European

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere