Analysemodel til Film

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analysemodel til Film"

Transkript

1 Analysemodel til Film ET FORSLAG IKKE EN ENDEGYLDIG OPSKRIFT... 1 KORT OM FILMANALYSEN... 1 ANALYSEMODELLEN INDHOLDSANALYSE... 2 GENREANALYSE... 2 PLOTTETS OPBYGNING... 3 MILJØ... 3 KARAKTERER... 5 DIALOG... 7 BILLEDBESKÆRING PERSPEKTIV KAMERABEVÆGELSE FORTOLKNING TEMA OG BUDSKAB FILMISKE VIRKEMIDLER OG FORTOLKNING GENRE OG FORTOLKNING BILAG 1: FILMGENRER BILAG 2: BERETTERMODELLEN SYMBOLIK FILMTEKNISK ANALYSE... 9 INDSTILLINGER, SCENER, SEKVENSER... 9 KLIPNING TID RUM LYD FARVE OG LYS Tip: For at hoppe til et afsnit i vejledning, klik da på overskriften i indholdsfortegnelsen.

2 Et forslag ikke en endegyldig opskrift Følgende model til analyse af en film kan læses som et forslag til, hvordan du går frem, men er på ingen måde en endegyldig opskrift. At lave en god analyse handler om at kunne vurdere både det filmiske indhold og de relevante analysebegreber. Det er vigtigt at få det hele til at virke som en samlet analyse og ikke bare en besvarelse af spørgsmålene under de forskellige punkter i denne analysemodel. Det er den enkelte film, der skal styre, hvilke punkter der skal være mere eller mindre fokus på. Og derudfra sammensætter du en analyse, der passer til det, du har behov for. Denne analysemodel kan læses fra start til slut, men du kan også bruge den som et opslagsværk, du dykker ned i, når du har brug for hjælp til en bestemt del af din analyse. Kort om filmanalysen Film er en naturlig del af mange menneskers hverdag. Film kender vi som spillefilm fra Tv og biografen, men der findes også en række andre typer af film, som dokumentarfilm, stumfilm og kortfilm. I denne analysemodel til film vil vi fokusere på fiktionsfilm, dvs. film, hvor indholdet er opdigtet. Der findes også faktuelle film, som fx dokumentaren og reklamefilmen, men disse genrer dækker denne analysemodel ikke. At analysere en film er ikke så forskelligt fra at analysere en roman eller en novelle. Blot skal man være opmærksom på, at film er et medie, der spiller på flere strenge end en bog. Filmen spiller i høj grad på visuelle og lydlige effekter til at skabe bestemte følelser og stemninger hos publikum. De filmtekniske virkemidler er derfor en vigtig del af en filmanalyse. Vinkling Når man skal lave en filmanalyse er det vigtigt, at man vælger en bestemt vinkel på den film, som man vil analysere, for hvis man vil have alt med i sin analyse, bliver den uoverskuelig og kommer til at fylde alt for meget. Det er en god ide at tage fat på, hvad der er det særlige ved filmen, og hvad der lige præcis interesserer dig ved filmen. Det kunne fx være: Et bestemt tema Et overraskende plot En fascinerende hovedperson En speciel kameraføring Sammenligning med en anden film Eller lignende 1

3 Analysemodellen Vores analysemodel er bygget op efter det princip, at der er to overordnede elementer, som du skal have med i din filmanalyse, nemlig en analyse af filmens indhold og en analyse af de filmtekniske virkemidler. Ud fra denne skabelon, vil vi komme ind på følgende punkter i analysemodellen: 1. Indholdsanalyse 2. Filmteknisk analyse 3. Fortolkning 1. Indholdsanalyse En god idé er at begynde med at analysere indholdet af filmen, dvs. dens plot, genre, karakterer, dialog, miljø og symboler. Her er det vigtigt, at du udvælger de elementer vi gennemgår i modellen, som er særligt vigtige for netop den film, som du sidder med. Vi kommer her ind på: Genreanalyse Plottets opbygning Miljø Karakterer Dialog Symbolik Genreanalyse Et fundamentalt element i din analyse er at bestemme, hvilken type af film, der er tale om. Dette er vigtigt for din analyse, da der er stor forskel på at analysere fx en dogmefilm og en krimi. I din analyse af filmens genre, skal du vise hvorfor filmen tilhører den bestemte genre. Dvs. du skal pege på de typiske elementer i filmen, der gør den til et eksempel på en bestemt genre. Der findes et væld af forskellige filmgenrer: Actionfilm Drama Fantasy komedie Krimi Thriller osv. Bagerst i denne analysemodel kan du læse mere om de typiske genrer og få forklaret, hvad de dækker over. Klik her for at springe til listen over filmgenrerne NB: Vær opmærksom på, at flere genrer godt kan være blandet sammen. En film kan altså sagtens falde ind under flere genretyper (fx en actionkomedie). Det vigtige er, at du begrunder, hvorfor filmen tilhører netop denne genre. 2

4 Plottets opbygning Plottet er filmens fortælling, som den fremstilles for seeren. Dvs. den handling, som seeren konkret ser på skærmen. Plottet kan springe i tid, og plottet kan også udelade nogle situationer, som seeren så selv må forestille sig. (Fx: Plottet i Pulp Fiction springer meget frem og tilbage i tid, og mange handlingssekvenser må seeren selv forestille sig, da de ikke er med i plottet.) Det er vigtigt for din analyse, at du får analyseret plottets struktur. På den måde får du styr på, hvordan handlingen skrider frem. Herunder hvordan kronologien er, hvilke scener, der er særligt vigtige, og hvordan dynamikken er i filmen. Det er en god idé at fokusere din analyse på de centrale scener i filmen. På den måde bliver din opgave ikke for lang, og du får et flot fokus i din analyse. - Hvordan bygges spændingen op i plottet? (fx vha. en konflikt mellem to personer eller vha. en tilfældig række af hændelser) - Foregribes filmens afslutning af nogen begivenheder tidligere i filmen? Er der nogen særligt afgørende scener i filmen, som du kan fokusere din analyse på? I nogle klasser bruger man Berettermodellen til at analysere, hvordan handlingen i en film er bygget op. Hvis du gerne vil bruge berettermodellen, forklarer vi om den, og hvordan du kan bruge den, bagerst i denne analysemodel. Klik her for at springe til Berettermodellen. Hvordan er filmens plot bygget op? - Kronologisk (dvs. i den naturlige tidsrækkefølge)? Eller med spring frem og tilbage i tid? - Er der ét hovedplot, eller er filmen bygget op af en række mindre plots? Kan du dele filmen op i nogle større afsnit? - Hvad er filmens indledning, midte og afslutning? Hvordan kommer filmen fra begyndelsen til midten og til slutningen? - Hvad bærer handlingen videre?? (fx en bestemt begivenhed i filmen, et spring i tid, eller en persons udvikling) Miljø Når man taler om miljøet i en film, mener man to ting: 1. Dels det fysiske miljø, altså om filmen foregår i en ørken, et slumkvarter, et fængsel, en skov, en storby osv. 2. Dels det sociale miljø, altså om filmen foregår blandt en bestemt gruppe af mennesker (fx blandt kriminelle, i et arbejdermiljø, i middelklassen, blandt rige mennesker osv.) 3

5 Det fysiske og sociale miljø kan spille en vigtig rolle i filmens plot. Her vil vi med nogle spørgsmål vise, hvilke ting du kan undersøge ift. miljøet i filmen: Hvor foregår filmen? Udspiller handlingen sig i en virkelig verden, eller er der overnaturlige/urealistiske elementer? (Hvis der er overnaturlige elementer kan genren være science fiction eller fantasy.) Hvor rent geografisk foregår filmen, og hvilken betydning har dette for filmen? - Eksempel: Filmen Sex and the City foregår primært i New York. Her er det ligeså meget selve bylivet i New York, der er vigtigt, som personerne og handlingen. Foregår handlingen flere steder eller kun et sted? - Hvis filmen kun foregår ét sted giver det ofte nogle meget intense beskrivelser af dette sted og de mennesker, der befinder sig her. - Hvis filmen foregår flere steder giver det til gengæld mange flere muligheder for action og dynamik. Socialt miljø Har det sociale miljø nogen særlig betydning i filmen, og hvilket socialt miljø er der tale om? Overklassen? (gør fx at publikum bliver kritisk over for personerne, fordi de er rige og har meget magt) Middelklassen? (gør ofte at almindelige mennesker let kan spejle sig selv i filmen) Underklassen/arbejderklassen? (gør fx at publikum får sympati for personerne, fordi miljøet er barskt, og personerne må arbejde sig op fra bunden af samfundet) Sprog Sprogbrugen i en film siger ofte meget om, hvilket miljø vi befinder os i. Hvilket sprog bruges i filmen? Slang og groft sprog: Brug af slang og bandeord viser fx ofte, at vi er i et arbejdermiljø eller i de lavere sociale lag af samfundet. Intellektuelt og fornemt sprog: Intellektuel og fornem sprogbrug viser ofte, at vi er i et overklassemiljø. Detaljegrad Er miljøet beskrevet i detaljer? (Hvis det er, har miljøet sandsynligvis stor betydning i filmen.) - I Gangs of New York er det barske miljø i 1800-tallets New York fx helt afgørende for de konflikter, der opstår mellem banderne. Atmosfære Skaber miljøet en speciel atmosfære i filmen? Ved at skabe en bestemt atmosfære, fx i et kriminelt miljø i New York, skaber filmen et særligt 4

6 oplevelsesrum, som publikum lever sig ind i. Detaljerede og stærke miljøskildringer gør, at publikum føler, de bliver en del af filmens miljø. Personerne Er miljøet med til at beskrive personerne på nogen særlig måde? - Hvis personen fx lever i et hårdt og fattigt miljø, men alligevel klarer sig, kunne dette være med til at tegne et billede af ham som stærk. Karakterer Karaktererne i en film er ofte i centrum for handlingen, og derfor kan de være vigtige at fokusere på i din analyse. Her vil vi vise nogle forhold, som du kan være særligt opmærksom på ift. filmens karakterer. Synsvinkel Hos hvilken/hvilke person(er) ligger synsvinklen i filmen? Dvs. fra hvis perspektiv ses begivenhederne i filmen? Dette er vigtigt, fordi publikum vil identificere sig med de personer, som bærer synsvinklen. - Fx ses begivenhederne i Forrest Gump primært fra Forrests synsvinkel. Dette er med til at gøre, at vi får sympati for ham igennem hele filmen. NB: Synsvinklen vil næsten altid ligge hos hovedpersonen. Læg dog mærke til, at synsvinklen kan skifte fra scene til scene. Personkarakteristik Det kan være en god idé at lave en personkarakteristik af de mest centrale og interessante karakterer i filmen. En sådan karakteristik kan være med til at vise, hvem personen er, og hvorfor hun handler, som hun gør. Desuden viser personkarakteristikken, hvad det er for en type person, som publikum identificerer sig med. I en filmanalyse er det især vigtigt at få fat på, hvordan filmen rent stilistisk portrætterer en bestemt person. Personbeskrivelse Hvordan beskrives personen i filmen primært? - Ved en fortællerstemme, der fortæller om personen? - Ved dialog? - Ved personens handlinger? - Ved filmens miljø? Ydre kendetegn: Her kan du beskrive alt, hvad der kendetegner personens ydre (alt hvad der direkte kommer til udtryk i filmen), eksempelvis: Hvordan ser personen ud? Hvad er personens job? Hvilke familieforhold har personen? osv. 5

7 Indre kendetegn Det er altid interessant for en analyse at undersøge personens indre liv, dvs. hvad personen tænker og føler. For at finde ud af dette, kan du kigge på følgende træk ved filmen: Baggrundsinformation: Hvad får vi at vide om personens fortid, handlinger, moral osv? Type: Er personen en bestemt stereotype, dvs. en person, som, vi forventer, opfører sig på en helt bestemt måde? (Fx en rigmand, en gangster, en femme fatale ) - Sæt nogle tillægsord på. Hvad karakteriserer personen? - Står personen i modsætning til en anden person i filmen? (fx en ærlig og god person vs. en uærlig og selvisk person) Handlinger: Hvad foretager personerne sig? Hvad siger, tænker og gør de? - Hvad siger det om dem som personer? - Hvad betyder dette for deres rolle i filmen, og hvilke konsekvenser får det for den samlede handling? Dialog: Viser dialogerne i filmen noget særligt om, hvad personen tænker og føler? Taler personen på en bestemt måde, har hun en særlig måde at kommunikere på? Motiver: Hvorfor siger personerne, de ting, de siger, og gør de ting, de gør? Hvilke motivationer/grunde ligger bag? Udvikling: Forbliver personerne de samme igennem hele filmen, eller gennemgår de en udvikling? (Det sidstnævnte er ofte tilfældet). - Hvorfor sker denne udvikling? (fx fordi personen oplever nogle meget dramatiske hændelser, der ændrer hans syn på ham selv og på samfundet) - Hvilke ting/hændelser/personer ligger til grund for udviklingen? Stilistiske virkemidler Gør nogen af de stilistiske virkemidler, at personen er fremstillet på en særlig måde? Fx: Kameraføringen og billedbeskæringen fremhæver bestemte karaktertræk hos personen. Underlægningsmusikken eller lyset får personen til at virke på en bestemt måde. Fortælleteknikken gør, at publikum får sympati for personen. Eller? Funktion Hvad er de enkelte vigtige karakterers funktion i filmen? I en analyse er karakterernes funktion i plottet ofte en vigtig del, fordi de fleste plots er bundet sammen vha. det, som karaktererne gør og siger. Aktantmodellen: Aktantmodellen kan være god til at vise, hvilken overordnet rolle (aktant) de enkelte personer spiller, og hvordan 6

8 deres forhold er til hinanden. Vær dog opmærksom på, at ikke alle film kan indpasses i aktantmodellen. Husk at aktantmodellen ikke er løsningen på din analyse, men kun et hjælpeværktøj, du kan bruge til forstå, hvilken funktion de forskellige personer har i filmen. For mere information om aktantmodellen, se Studieportalens video om aktantmodellen her. Andre funktioner: Her viser vi ud over aktantmodellen nogle typiske funktioner, som karakterer i en film kan have: - At føre handlingen videre. Nogle karakterer optræder kun i en film for at føre handlingen videre i en bestemt situation, hvor plottet måske ellers er på vej ind i en blindgyde. - At give baggrundsinformation til publikum. Ofte har publikum brug for baggrundsinformation, som de ikke får i filmens plot. Derfor må flash backs, en voice-over eller en karakter give publikum denne baggrundsinformation. (Dette er fx jægerens rolle i Blinkende Lygter) - At afvige fra plottet. I nogle film er det en pointe, at der er afvigelser fra hovedplottet, dvs. der er små sidehistorier, hvor der typisk optræder nogle andre karakterer end i hovedplottet. Dialog Dialogen i filmen er samtalen mellem to eller flere af filmens karakterer. En films dialog er ofte vigtig for, hvilken type film, vi har at gøre med, og for hvilken stemning filmen sætter publikum i. Indhold Af hvilken type er indholdet af filmens dialoger? Er det alvorligt, følelsesladet, komisk, eller? Tempo Hvordan er tempoet i filmens dialoger: Hurtig dialog: Dialogen kan være hurtig med mange replikker. Dette er typisk for komedier og actionfilm, hvor dialogen skal være underholdende. 7

9 Langsom dialog: Dialogen kan også være langsom eller fraværende i film, hvor dialog ikke spiller nogen stor rolle, eller hvor filmen vil have publikum til at tænke efter. Funktion Hvilken funktion har filmens dialoger i plottet? Karakterbeskrivelse: Dialogens funktion kan være at give publikum indblik i bestemte karakterers indre liv, dvs. følelser, tanker, motiver osv. Føre handlingen videre: Dialogens funktion kan også være at føre handlingen videre. Fx kan det være i en dialog, at en bestemt konflikt præsenteres, som filmen derefter drejer sig om. Plottets pointe: I visse film er det i selve dialogen, at plottets pointe kommer til udfoldelse. Fx kan det være i en samtale, at hovedpersonen opdager noget afgørende om sig selv og sit liv. Information: Dialogens rolle kan være at give publikum en hel masse information om karakterer, steder og begivenheder, som er nødvendig, for at filmen kan fungere. Symbolik Mange film anvender symbolik til at angive, at der kan ligge en dybere mening i nogle tilsyneladende overfladiske elementer. Et symbol vil sige noget, der betyder noget andet og mere, end det selv er. Fx kan en rose bruges som symbolet på kærlighed. I filmens symbolsprog kan der være meget at hente for en filmanalyse. Her vil vi vise nogle af de symboltyper, som kan indgå i en film. Er der symbolik i filmen? Farver: Farver kan være et symbol i sig selv, eksempelvis kan farven rød symbolisere fare, kærlighed eller aggression. Ting: Ting er meget brugte symboler i film. Alle ting kan bruges til at symbolisere noget, og de behøver ikke altid symbolisere det samme. Typiske ting kan være en due (fred), et slips (autoritet og mandlighed), en ring (sammenhæng), en fugl (frihed) osv. Personer: I visse tilfælde kan en person være symbol for noget andet, eksempelvis ondskab (som heksen i Narnia eller Voldemort i Harry Potter). NB: Ofte har dialog flere funktioner i en film. 8

10 2. Filmteknisk analyse Ligesom en litterær tekst har en bestemt stil, har en film også en bestemt stil, som er vigtig at afdække i en analyse. I film handler stilen om, hvordan filmen rent teknisk er sat sammen; dvs. om filmning, klipning, tid og rum, lyd og lys mm. Disse elementer er afgørende for filmens udtryk og indhold, og din filmtekniske analyse bliver således en undersøgelse af, hvordan plottet og karaktererne i filmen fremstilles. Den stilistiske analyse skal sammen med indholdsanalysen udgøre grundlaget for fortolkning af filmen, og det er derfor vigtigt at have denne del med. Vi kommer her ind på følgende filmiske virkemidler: Indstillinger, scener, sekvenser Klipning Tid Rum Lyd Farve og lys Billedbeskæring Perspektiv Kamerabevægelse Vigtigt: Du skal ikke komme ind på alle de stilistiske elementer i din analyse, men du skal udvælge hvilke elementer, der er særligt interessante for netop din film. Indstillinger, scener, sekvenser Filmen består grundlæggende af tre filmiske elementer, hvis navne det er vigtigt at kende. Indstillinger Indstillingen er den mindste filmiske bestanddel i filmen. En indstilling er én sammenhængende optagelse, dvs. at så snart der klippes, skiftes der indstilling. (Fx: Indstilling 1: En kvinde går hen ad en gade (filmes forfra) Indstilling 2: Kvinden går videre hen ad gaden (filmes nu fra siden). Scener Scenen består af en række indstillinger, som hænger sammen i et mindre handlingsforløb på omtrent samme sted. (Fx: Tyve indstillinger, hvor kvinden går hen ad gaden, stopper op og køber noget fra en gadehandler, fører en længere samtale, går videre ind i en gammel bygning.) Sekvenser Sekvensen består af en række scener, som hænger sammen i et større handlingsforløb. Sekvensen svarer til et kapitel i en roman. NB: Det er ikke meningen, at du skal tælle filmens indstillinger. Derimod kan det være en god idé, at dele filmen op i sekvenser og scener. 9

11 Klipning Klipningen af en film handler om at klippe de enkelte indstillinger sammen til scener og de enkelte scener sammen til sekvenser og, endelig, de enkelte sekvenser sammen til en hel film. Klipningen kan have stor betydning for, hvilket indtryk filmen giver publikum. Der er fx stor forskel på, om der klippes hurtigt eller langsomt i en film. Her viser vi de vigtigste faktorer, der gør sig gældende i klipningen af en film. Klipperytme Hvordan er rytmen i klipningen? Hurtig klipning, dvs. at der klippes forholdsvis mange gange. Der går måske max. 5 sekunder mellem hver klipning. Dette giver meget dynamik og et højt tempo i filmen. Det er meget brugt i fx actionfilm og komedier. Langsom klipning, dvs. at der klippes forholdsvis få gange. Dette giver ro í filmen og giver publikum mulighed for at leve sig ind i en bestemt situation eller person. Dette er meget brugt i fx dramaer og thrillere. Hvilken type af klipning præger især filmen? Kontinuitetsklipning (usynlig klipning): Kontinuitetsklipning sikrer en stabil sammenhæng i filmen på den måde, at de enkelte klip bliver til scener, der hænger sammen på en naturlig måde. Fx kan klipningen fremstille en hel skoledag: 1. Personen står op. 2. Spiser morgenmad. 3. Tager med bussen. 4. Klokken ringer ind. 5. Matematiktime. 6. Frikvarter. Osv. Her sørger klipningen for, at handlingen i filmen hænger sammen ligesom i virkeligheden. Denne klipning føles så naturlig, at publikum næsten aldrig lægger mærke til den, og derfor kaldes den også usynlig klipning. Krydsklipning: Krydsklipning er en teknik, hvor kameravinklen krydser. Det kan fx være en samtale mellem to personer, hvor kameraet skiftevis viser den ene og den anden. Klipningen krydser altså mellem to synsvinkler. Dette er især en meget brugt måde at vise en samtale på, for på den måde ser vi begge personers ansigter, når de taler. Parallelklipning: Parallelklipning er en måde at vise forskellige begivenheder, der foregår på samme tid, typisk for at opbygge spænding i en scene. Fx kan der klippes mellem gammel dame med gangstativ går langsomt over vej og en bil nærmer sig i stor fart. Man klipper altså mellem to parallelle handlinger. 10

12 Montageklipning: Montageklipning er en teknik, der sammenbinder nogle meget forskellige klip (monterer forskellige klip ved siden af eller oven på hinanden). Fx klippes der mellem: Landsby gammel mand renser sin pibe køer på en mark travl storby folk, der sidder og spiser. Montageklipningen kan få disse enkelte klip til at hænge sammen i en historie, selvom de ikke naturligt hænger sammen. Overblænding: Overblænding er en speciel form for overgang fra én scene til en anden, hvor der ikke klippes på den normale måde. Derimod fader det ene billede ud, mens det næste billede træder frem på skærmen. Denne teknik virker ofte drømmende, og den bruges også ofte i forbindelse med flash backs, hvor en person tænker på sin fortid. Tid Tidsforløbet i en film er et element, som har stor betydning for, hvordan filmens plot fremstilles. Fx er der stor forskel på, om en karakters liv vises kronologisk eller gennem en række flash backs. Tidsforløbet kan på den måde påvirke publikums oplevelse af filmen meget kraftigt. Tidsperiode Over hvor lang tid spænder filmens handling? (Fx: En dag, tre måneder, tolv år, et helt liv osv.) Dette er vigtigt, fordi det er afgørende for, hvordan filmen kan behandle sine karakterer. En film, der spænder over et helt liv kan vise store udviklinger i personlighed hos karaktererne, mens en film, der spænder over én dag, ikke kan gøre dette. Den har til gengæld tid til at vise ét handlingsforløb meget indgående og intenst. Kronologi Kronologien i filmen handler om, hvordan de enkelte handlingsdele passer sammen i tid. Er filmen kronologisk? Dvs. viser den handlingen i den rigtige rækkefølge, sådan at det første kommer først, og det sidste kommer sidst? Dette er med til at gøre, at filmen opleves meget realistisk og virkelig. Bruger filmen flash backs? Dvs. klipper filmen til hændelser i fortiden? På den måde bryder filmen med kronologien. Dette kan den fx gøre for at forklare noget for seeren eller for at skabe spænding. Bruger filmen flash forwards? Dvs. klipper filmen til hændelser i fremtiden? På den måde bryder filmen også med kronologien. Dette kan den fx gøre for at give seeren en anelse om, hvad der skal ske senere i filmen. 11

13 Tidsforkortelse/forlængelse Film benytter sig næsten altid af tidsforkortelse på den måde, at filmen viser et længere tidsforløb, fx en dag eller et helt liv, på meget kort tid, fx 1½ time. Hvis man viste det hele, ville det blive meget langt og kedeligt for publikum. Tidsforkortelse: De enkelte indstillinger og scener er ofte forkortede. Hvis filmen viser en køretur i en bil, viser man ikke det hele, men kun det som er interessant for seeren, og som giver et indtryk af, hvordan køreturen var for karaktererne. I mange film viser man rejser, der tager mange timer, på få sekunder. Tidsforlængelse: I visse tilfælde er filminstruktøren interesseret i at forlænge tiden. Det typiske tilfælde er slow-motion-scenen, hvor nogle afgørende begivenheder og situationer afspilles langsommere, end de egentlig foregår. Dette er et meget udbredt filmisk trick, der virker stærkt dramatisk, og som viser seeren, at øjeblikket er særligt vigtigt. Man kan også forlænge tiden i en scene uden slowmotion. Instruktøren kan klippe mellem forskellige indstillinger, sådan at scenen virker længere, end den reelt er. Fx tager det kun et øjeblik for et glas at falde på gulvet og knuses, men hvis instruktøren klipper mellem forskellige kameravinkler, kan han få dette øjeblik til at virke længere. Rum Brugen af rum i en film kan have stor betydning for filmens udtryk. Fx er der stor forskel på, om rummet er naturligt eller unaturligt. Naturligt rum Rummet er naturligt, når filmens begivenheder foregår der, hvor de også ville foregå i virkeligheden (kaldes også On location ). Fx filmes en scene i en skov i en rigtig skov. Dette gør, at filmen virker realistisk på sit publikum. Kulisser Rummet er unaturligt, når begivenhederne i filmen er optaget i filmstudier med kulisser. Mange gange forsøger filmen at skjule, at der er brugt kulisser, men nogle film spiller netop på, at rummet er unaturligt. Et godt eksempel er Lars Von Triers Dogville, som udspiller sig på en scene, hvor stederne og tingene er tegnet op med kridt. På den måde gør Dogville meget opmærksom på, at den ikke er virkelighed, men derimod fiktion. 12

14 Lyd Lydene i en film spiller ofte en stor rolle på den måde, at de er med til at påvirke publikums følelser. Hvis du vil fokusere på lyden i en film, kan du være opmærksom på følgende faktorer: Intern lyd Den interne lyd er den lyd, som stammer fra selve scenerne. Der findes to typer intern lyd: Reallyd: Reallyden er den lyd, der er optaget sammen med filmen, dvs. den virkelige lyd af folk, der taler, biler der kører, vinden der suser, musik der spiller osv. Reallyden er med til at give filmen et meget realistisk præg. Effektlyd: Effektlyd er den lyd, der er lagt til de enkelte scener efter optagelserne, og som, filmen forsøger at få publikum til at tro, er reallyd. Fx slag i en slåskamp, bildæk der hviner osv. Effektlydene er med til at skabe stemning ved at forstærke visse lyde. De fungerer ofte sådan, at de fremhæver det dramatiske ved en situation. Ekstern lyd Ekstern lyd er den ekstra lyd, som er lagt til ud over lyden fra selve scenerne (reallyd og effektlyd). Der findes flere former for ekstern lyd: Underlægningsmusik: Musik som ikke kommer fra selve scenerne har oftest den effekt, at den skaber en bestemt stemning ved at påvirke publikums følelser. En scene kan fx gøres uhyggelig med dyster musik eller følelsesladet med romantisk musik. Musik er også med til at skabe bestemte forventninger hos publikum. Hvis en kvinde går i en mørk skov, vil dyster musik gøre, at publikum forventer, at der sker hende noget uhyggeligt (men det gør der måske ikke). På den måde skaber musik spænding i film. Voice over: Voice over er en stemme, der er lagt til filmen efter optagelserne. Denne er oftest en stemme, der fortæller noget om begivenheder og personer, og som på en måde fungerer ligesom en fortæller i en roman. Farve og lys Farve og lys i de enkelte scener kan have stor betydning for, hvilket indtryk filmen gør på publikum. Naturlige farver og naturligt lys giver et realistisk indtryk. Stærke farver giver dynamik og bevægelse. Rødlige farver virker varme/kærlige. Blålige/hvide farver giver indtryk af renhed/kølighed/klarhed. Kontrastfarver (blå/orange, gul/violet, rød/grøn) giver dynamik og virker ofte stærke og glade. Sort/hvid giver et gammeldags og udtryksfuldt indtryk. Et lyst billede gør, at scenen virker positiv og optimistisk. 13

15 Et skyggefuldt og mørkt billedet gør, at filmen virker alvorlig og pessimistisk. Brug af spots gør, at der kommer fokus på noget bestemt i en scene. Total Viser hele personen/tingen og omgivelserne. Dette sætter motivet i relation til omgivelserne og peger således på noget mere end blot personen/tingen. Billedbeskæring Beskæringen af billedet handler om, hvor meget publikum ser af motivet, og hvor meget kameraet er zoomet. Dette har betydning for, hvad publikum lægger mærke til, og hvilket forhold seeren får til en person / en ting/ et sted. Supertotal Viser så meget som muligt, fx en hel by eller et helt landskab. Dette kan ofte være en måde, hvorpå en film skifter scene, lidt ligesom tæppet i teateret. Supertotal virker også sådan, at publikum får overblik over, hvor vi er henne rent geografisk i filmen. Total Orla Frøsnapper (SF Film/Filmkompagniet, 2011) Halvtotal Viser store dele af en person/ting, men ikke hele personen/tingen. Dette er en relativt neutral fremstilling af motivet. Supertotal Batman begins (Warner Bros, 2005) Halvtotal Cykeltyvene (Produzioni De Sica, 1948) 14

16 Nærbillede Viser fx kun et ansigt. Dette gør, at filmen fokuserer på noget helt bestemt, og at motivet virker vigtigt i situationen. Perspektiv Perspektivet handler om, fra hvilken vinkel, scenerne er filmet. Det er også dette perspektiv publikum ser scenerne fra, og derfor er perspektivet med til at påvirke seerens indtryk af filmen. Normalperspektiv Motivet filmes lige på. Dette er en relativt neutral måde at fremstille motivet på. Nærbillede Pirates of the Caribbean: I ukendt farvand (Walt Disney m.fl., 2011) Supernærbillede Viser fx kun et øje eller en lille genstand. Dette er ofte tegn på, at filmen vil have publikum til at tænke på noget helt bestemt, nemlig noget der har at gøre med motivet. Supernærbillede kan desuden gøre, at motivet virker underligt på seeren, fordi man ikke normalt ser på ting så tæt på. Frøperspektiv Motivet filmes nedefra. Dette gør typisk, at motivet virker stort og vigtigt for seeren. Fugleperspektiv Motivet filmes oppefra. Dette gør, at motivet virker småt. Nakkeskud Motivet filmes bagfra. Dette gør typisk, at motivet virker mystisk og fjernt. Subjektivt perspektiv Kameraet filmer, hvad én bestemt karakter i filmen ser. Enten ved at lade kameraet være personen, eller ved at filme over nakken på personen. På den måde indtager publikum lige præcis denne karakters synsvinkel, og Supernær Harry Potter og dødsregalierne (Warner Bros m.fl., 2010) dermed vil seeren have tendens til at identificere sig med karakteren. 15

17 Kamerabevægelse Kameraet kan bevæges på en række forskellige måder, som kan være vigtige for filmens udtryk. Fx er der stor forskel på, om kameraet står helt stille, eller om det hele tiden er i bevægelse. Dette har betydning for, om filmen opleves som rolig, urolig, hurtig eller langsom, og dermed for hvilken stemning, publikum bliver sat i. Panorering Kameraet står stille, men bevæger sig vandret om sin egen akse, ligesom når man bevæger hovedet til siden. Denne teknik er den mest almindelige. Den er god til at vise et rum eller et landskab med, eller til på afstand at følge en person, der går eller en bil, der kører. Tilt Kameraet står stille, men bevæger sig lodret om sin egen akse, ligesom når man bevæger hovedet op og ned. Denne teknik bruges fx til at vise en person nedefra og op. Travelling Kameraet bevæges på skinner parallelt med motivet. Det følger fx med en person, der går. Dette er en meget brugt teknik. Zoom Kameraet zoomer ud eller ind på motivet. Zoom ind bruges til at fokusere på noget bestemt. Zoom ud bruges ofte til at sætte noget i et større perspektiv. Håndholdt kamera Kameramanden bærer selv rundt på kameraet. Dette giver billedet et uroligt og realistisk indtryk, og teknikken er med til at gøre publikum opmærksom på kameraet. Stillbillede Kameraet står på et bestemt sted og bevæger sig ikke. Dette giver filmen indtryk af at være et øje, der bare registrerer, hvad der sker. Tracking Kameraet bevæges på skinner frem mod noget eller tilbage væk fra noget. Dette giver ofte publikum en følelse af at være til stede i rummet. 16

18 3. Fortolkning Du er nu nået til at samle dine observationer til en fortolkning af filmen som helhed. Det er her, du skal knytte dine forskellige analyser sammen og vise, hvad du på den baggrund mener, filmen tematiserer og udtrykker. Der er et utal af muligheder at fortolke film på, det afhænger helt af den vinkel, som man har valgt at analysere filmen ud fra. Vi viser her nogle generelle spørgsmål, som du kan overveje i din fortolkning. Igen skal du udvælge, hvilke spørgsmål, som er relevante for netop din filmanalyse. Tema og budskab Hvad er filmens tema? (kærlighed, moral, det eksistentielle, politik, samfund, kunst, filosofi, religion, indvandring osv.) Hvordan behandler filmen dette tema? - Behandler filmen temaet på en neutral måde? (Dette gør, at publikum selv må tage stilling til emnet) - Viser filmen en bestemt holdning til temaet, eller ser det fra en bestemt side/vinkel? (Dette gør, at filmen forsøger at påvirke publikum i en bestemt retning) - Behandler filmen temaet for at få et bestemt budskab frem? Hvilket filmisk element fokuserer filmen særligt på? - Plottet? (typisk for krimier, actionfilm osv.) - En bestemt karakter? (typisk for dramaer, ungdomsfilm osv.) - Bestemte stilistiske virkemidler? (typisk for eksperimenterende film) Har filmen et bestemt budskab? - Hvad vil afsenderen (instruktøren) formidle til modtageren (seeren)? Sker der en udvikling i filmen? - Viser filmen en udvikling i forhold til temaet i filmen? (forsøger filmen fx at ændre publikums holdning til temaet?) - Gennemgår personerne en bestemt udvikling? (går hovedpersonen fx fra at være ung og uansvarlig og til at blive mere moden og ansvarlig?) - Viser handlingen en samfundsudvikling? (viser filmen fx, hvordan Danmark er gået fra at være et landbrugssamfund og til at blive et industrisamfund?) - Sker der en stilistisk udvikling i filmen? (Altså ændringer i billede, kameraføring, rum, tid, fortælleteknik?) Hvad kan denne stilistiske ændring betyde for fortolkningen af filmen? Hvad siger filmens titel om filmen? - Hvilken sammenhæng er der mellem titel og film? Er titlen fx et helt centralt begreb eller symbol i filmen? (Fx er titlen på filmen Blinkende lygter et symbol på nogle tragiske begivenheder i hovedpersonernes barndom) 17

19 Kan titlen forstås på flere måder i filmen? Er der bestemte symboler i filmen, som spiller en central rolle? - Hvad kan disse symboler betyde i forhold til filmens tema og udviklingen i filmen? (fx har titlen på filmen American Beauty en dobbelt betydning, idet den både henviser til den ydre og den indre skønhed) NB: Pas på med at fortolke hele filmen ud fra ét enkelt symbol, et enkelt stilistisk element eller en enkelt karakter. De enkelte symboler og elementer kan have flere betydninger. Det er vigtigt, at du først analyserer betydningen af mange af de enkelte elementer og filmiske virkemidler og derefter prøver at finde ud af, hvad alle elementerne til sammen kan betyde. Filmiske virkemidler og fortolkning Det er flot, hvis du i din fortolkning kan vise, hvordan filmens stil (de filmiske virkemidler) hænger sammen med filmens indhold. Hvordan virker de filmtekniske virkemidler i filmen? - Spiller kameraføring, klipning og billedbeskæring en vigtig rolle i filmen? - Har iscenesættelsen af tid og rum en vigtig funktion i filmen? - Spiller lys og lyd en vigtig rolle i filmen? - Hænger de filmtekniske virkemidler godt sammen, sådan at de skaber en flot og sammenhængende film? - Virker de filmtekniske virkemidler sammen til at skabe bestemte stemninger og følelser hos publikum? Er de filmtekniske virkemidler med til at understrege filmens tema og budskab? - Ligger der bestemte betydninger i den måde plottet forløber på? Et lineært plot tyder på en udvikling. Et cyklisk plot tyder på tilbagevenden/bearbejdning af et bestemt tema. - Understreger billedbeskæringen, klipningen og kamerateknikken bestemte pointer i filmen? - Spiller tiden og rummet en central rolle for, hvordan temaet fremstilles i filmen? Er der overensstemmelse mellem filmens stil og filmens indhold? - Hvis der er overensstemmelse mellem stil og indhold, virker filmen som en harmonisk enhed og en helhed. (Dette er tilfældet i langt de fleste film) - Hvis der ikke er overensstemmelse mellem stil og indhold, giver det filmen et spændingsfyldt udtryk. En underlig filmisk stil kan fx få et tilsyneladende harmonisk indhold til at virke falsk. Dette kan fx pege på eksistentielle 18

20 problemer (hvem er jeg?) eller sociale problemer (hvordan passer jeg ind i samfundet?). igen tilhøre én af de øvrige genrer (komedie, drama, actionfilm osv.). (Fx Terkel i knibe, Toy Story osv.) Genre og fortolkning Er filmen typisk for en bestemt genre? (Hvordan ser man dette?) Bryder filmen med en bestemt genres regler og normer? (Begrund hvorfor) Er filmen nyskabende på nogen måde? - Ift. Plottets struktur, karakterbeskrivelsen, miljøskildringen, brugen af de stilistiske virkemidler osv. Bilag 1: Filmgenrer Actionfilm Er typisk karakteriseret ved meget vold og stor handlingsmæssig spænding. Actionfilmen er en hurtig film med mange klip, mange lydeffekter, en kvik dialog og en handling, der skrider hurtigt fremad. Der er ikke meget fokus på personernes psykologi. (Fx Die Hard, Kill Bill osv.) Animationsfilm Dækker over tegnefilm, dukkefilm, computeranimerede film og modellervoksfilm. Animationsfilm bruger altså ikke rigtige mennesker som karakterer, men skaber en illusion af liv. Den enkelte animationsfilm kan så Dogmefilm Er en speciel slags film, der blev udviklet i Danmark i Dogmefilmen er karakteriseret ved en række regler (dogmer), som instruktørerne skal følge. Disse regler gør, at filmen bliver meget enkel og rå i sit udtryk. Se dogmerne her. (Fx Festen, Idioterne, Mifunes sidste sang) Drama Et drama handler om menneskeskæbner på godt og ondt. Dramaet bygger mere på følelsesmæssige konflikter, der taler til publikums følelser, end på en actionfyldt handling. Dialogerne er ofte lange, og handlingen og klipningen er langsom. Publikum kommer ind under huden på dramaets personer. (Fx Titanic, En verden udenfor osv.) Fantasy / Science fiction En fortælling, hvor handlingen foregår i en anden tid og/eller i en anden verden end vores. Science fiction film og fantasy film er fantastiske og appellerer således meget til publikums fantasi. Fimene bruger typisk avancerede, tekniske metoder. (Fx Star Wars, The Matrix, Harry Potter, Ringenes Herre, Narnia osv.) 19

21 Gyser I gyseren er der fokus på personernes psykologi, idet synsvinklen i fortællingen typisk ligger hos en person, der oplever nogle uhyggelige begivenheder. Målet med gyseren er at skræmme publikum ved at lade handlingen spille på det ukendte og farlige og ved at få seeren til at identificere sig med den skræmte person. (Fx Eksorcisten) Komedie En fortælling med en morsom historie, hvor personerne kommer ud for sjove og skæve begivenheder som fx misforståelser, små uheld, og underlige tilfældigheder. Komedien ender næsten altid godt. (Fx Bruce den almægtige) Kortfilm En betegnelse for film, der varer fra fem minutter og op til ca. en halv time, og som har en kort, sammenhængende handling. (Fx Ernst og Lyset) Krigsfilm Omdrejningspunktet er en krig og udkæmpelsen af denne krig. Filmen kan være en blanding af fiktion og fakta, idet filmen ofte tager udgangspunkt i en virkelig krig. (Fx Saving Private Ryan, Platoon, Deer hunter osv.) Krimi Handler om en forbrydelse og opklaringen af denne. I krimien er handlingen det vigtigste, og filmen spiller meget på, at publikum kan gætte med på kriminalgåden. (Fx Seven, Mænd der hader kvinder osv.) Thriller Fokus på psykologiske virkemidler, også kaldt psykologisk drama. Her holdes publikums interesse fanget af både spændingen i handlingen og spændingen, der opbygges omkring personernes psykologi. (Fx Memento, Inception, The Departed osv.) Ungdomsfilm / Teenagefilm Har teenagere som hovedpersoner og behandler disse unge menneskers typiske problemer, så som kærlighed, sex, stoffer, forholdet til venner og forældre osv. Der er ofte meget fokus på følelser, og filmene taler mest til det unge publikum. (Fx American Pie) Western Er en genre, hvor handlingen typisk udspiller sig i det sydvestlige USA blandt nybyggerne i 1800-tallet. En western fortæller som regel en enkelt historie, der kan ligne actionfilmens. Temaer er ofte nybyggernes kamp imod uretfærdighed og lovløshed og deres forhold til indianere. (Fx Den gode, den onde og den grusomme; True Grit osv.) 20

22 Bilag 2: Berettermodellen Til at forstå handlingen og sætte den i system, kan berettermodellen være god til nogle typer af film. Med denne model opnår du både at få overblik over, hvordan filmen er bygget op og hvilke scener, der er særlig vigtige. Husk at berettermodellen ikke er løsningen på din analyse, men kun et hjælpeværktøj, du kan bruge til forstå, hvordan filmen er bygget op. Berettermodellen Anslag: Dette er begyndelsen af filmen, hvor en konflikt ofte (men ikke altid) vises. Dette gør, at publikums interesse fanges fra begyndelsen. Præsentation: Her præsenteres publikum for hovedpersonernes baggrund og filmens problemstilling/konflikt/tema. Uddybning: Her bliver hovedpersonernes baggrundshistorie uddybet, og konflikterne i filmen forklares yderligere. Formålet er at videreføre den spænding, som blev skabt ved anslaget. Point of no return (PONR): Dette er et vendepunkt i filmen, dvs. hvor der sker noget, som er helt afgørende for den videre handling. Nu er der er ingen vej tilbage for hovedpersonerne, og handlingen må gå sin gang. Formålet er at bringe filmen ind i dens afgørende fase. Konfliktoptrapning: Her optrappes konflikten med flere og flere sammenstød imellem hovedpersonerne. Klimaks: Her finder den afgørende strid/kamp imellem personerne sted, og filmens udfald/afslutning bliver afgjort. Udtoning: Dette er slutningen af filmen, hvor den ene part har sejret, og/eller hvor harmonien genoprettes. For yderligere information om berettermodellen, se Studieportalens video om berettermodellen her. NB: Hvis din film ikke naturligt kan passes ind i berettermodellen, skal du ikke med vold og magt få den til det. 21

Filmtekniskevirkemidler

Filmtekniskevirkemidler Filmtekniskevirkemidler STIL OG GENRE Genre udgøres af fælles temaer behandlet med særlige stilistiske træk og fortælleform, for eksempel melodrama, farce, western og thriller. Den enkelte genre spiller

Læs mere

Berettermodellen FILMUGE. Kortfilm

Berettermodellen FILMUGE. Kortfilm FILMUGE Berettermodellen MUST DO - TRICKS - OG ANDET DANSK FAGLIGT 1 2 Anslag: stemningssætter - en lille appetitvækker Præsentation af personer, tid og sted. Uddybning: Lære personerne at kende - kan

Læs mere

Noveller og kortfilm i dansk som fremmedsprog

Noveller og kortfilm i dansk som fremmedsprog Noveller og kortfilm i dansk som fremmedsprog Dansklærertræf Glymur maj 2015 Peter Plys: Det var klogt, da det var inde i mit hoved, men så skete der noget på vejen ud. Program Indledning Klasserummet

Læs mere

FILMANALYSE Når du arbejder med film skal du huske der er to analyser! Nemlig den indholdsmæssige og den filmtekniske side.

FILMANALYSE Når du arbejder med film skal du huske der er to analyser! Nemlig den indholdsmæssige og den filmtekniske side. FILMANALYSE Når du arbejder med film skal du huske der er to analyser! Nemlig den indholdsmæssige og den filmtekniske side. Analyse af indholdet her kan du bruge de kendte redskaber fra novelle/roman analysen!

Læs mere

Billedet. Man kan overveje, om der er tale om objektivt eller subjektivt kamera og dermed en auktoral fortæller eller en af aktørernes synsvinkel.

Billedet. Man kan overveje, om der er tale om objektivt eller subjektivt kamera og dermed en auktoral fortæller eller en af aktørernes synsvinkel. Film Ved arbejde med film kan man skelne mellem de rent filmtekniske virkemidler og de fortælletekniske virkemidler. Tilsammen udgør de den helhed, der gør, at vi opfatter budskabet, reagerer på og forfølger

Læs mere

Navn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering

Navn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering Rekruttering Sammenhold er en stor del livet. Om det er i et kollektiv eller i forsvaret, om det er der hjemme eller på arbejdet, fungerer det bedst, hvis der er et godt sammenhold. Allerede som barn lærer

Læs mere

Analyse af og undervisning i og med filmen

Analyse af og undervisning i og med filmen Analyse af og undervisning i og med filmen 1. Arbejde i teams omkring analyse af filmen CL-strukturen ekspert-puslespil 2. Genren ungdomsfilm definition i forhold til Supervoksen 3. Teamdrøftelse af undervisningsmaterialet

Læs mere

Internet Failure. Movie Awards 2012 på Grenaa Tekniske Gymnasium. Kommunikation/IT A, v. Morten Eistrøm

Internet Failure. Movie Awards 2012 på Grenaa Tekniske Gymnasium. Kommunikation/IT A, v. Morten Eistrøm Internet Failure Movie Awards 2012 på Grenaa Tekniske Gymnasium Kommunikation/IT A, v. Morten Eistrøm Af: Piravinth, Thitesan, Anders, Tobias M og Tobias N. Dato: 7. januar 2013 Indhold Introduktion...

Læs mere

OM DOKUMENTARFILM. Forberedelsesmateriale til Vild med film 2019 HVAD ER EN DOKUMENTARFILM?

OM DOKUMENTARFILM. Forberedelsesmateriale til Vild med film 2019 HVAD ER EN DOKUMENTARFILM? OM DOKUMENTARFILM Forberedelsesmateriale til Vild med film 2019 DEL 1 HVAD ER EN DOKUMENTARFILM? Dokumentarfilm handler om virkeligheden. Den viser os ægte følelser, mennesker og oplevelser. Du har helt

Læs mere

FIKTION (NOVELLE): NOVELLEANALYSE

FIKTION (NOVELLE): NOVELLEANALYSE FIKTION (NOVELLE): NOVELLEANALYSE OVERBLIK OVER TEKSTEN PRÆSENTATION Analyse af Henning Mortensens novelle Miraklet fra novellesamlingen Ofelia skal ikke være fed. Historier fra sindets hundehuller. Gyldendal,

Læs mere

Analyse og vurdering af filmen Lille far. Filmcentralen.dk: http://filmcentralen.dk/alle/film/lille-far

Analyse og vurdering af filmen Lille far. Filmcentralen.dk: http://filmcentralen.dk/alle/film/lille-far Analyse og vurdering af filmen Lille far Filmcentralen.dk: http://filmcentralen.dk/alle/film/lille-far Metode Denne analyse af filmen Lille far tager afsæt i følgende metoder: Værkanalyse - nykritisk metode

Læs mere

AnalysemodelleR. Kompendium analysemodeller UCV - NB

AnalysemodelleR. Kompendium analysemodeller UCV - NB AnalysemodelleR Kompendium analysemodeller UCV - NB 1 Indhold Generelle betragtninger 3 Analysemodel digte 6 Analysemodel sagprosa 9 Analysemodel billeder 11 Analysemodel reklame 13 Analysemodel film 15

Læs mere

Analysemodel til billeder

Analysemodel til billeder Analysemodel til billeder En vigtig del af et billede er den historie det fortæller. Når du skal aflæse denne historie, skal du bruge din egen oplevelse af billedet, men du skal også se nøje på hvad billedet

Læs mere

Forum for sproglærere 1. september 2010. Film som indgang til interkulturel forståelse Tysk & fransk

Forum for sproglærere 1. september 2010. Film som indgang til interkulturel forståelse Tysk & fransk Forum for sproglærere 1. september 2010 Film som indgang til interkulturel forståelse Tysk & fransk Det Danske Filminstitut v. Lisbeth Juhl Sibbesen Anslag Dramatisk Action og eventyrfilm Gådefuldt Krimier

Læs mere

Inspiration til film, billede og lyd. PMC d. 6/10 2011

Inspiration til film, billede og lyd. PMC d. 6/10 2011 Inspiration til film, billede og lyd PMC d. 6/10 2011 Før du går i gang Hvor lang tid afsættes til forløbet Reserver udstyr Afprøv udstyr og programmer Lyd Audacity Vejledning evt. Lær IT Eksempler: Speak,

Læs mere

Mørkeræd. Introduktion til undervisningsmaterialet. Mørkeræd

Mørkeræd. Introduktion til undervisningsmaterialet. Mørkeræd Introduktion til undervisningsmaterialet Mørkeræd 1 Introduktion til undervisningsmaterialet Kære underviser Dette undervisningsmateriale er tiltænkt til brug i danskundervisningen på mellemtrinnet. Alle

Læs mere

Filmmanual for tillidsvalgte. Lav dine egne film til Sociale Medier

Filmmanual for tillidsvalgte. Lav dine egne film til Sociale Medier Filmmanual for tillidsvalgte Lav dine egne film til Sociale Medier Indholdsfortegnelse 1: Levende billeder på sociale medier 2: Vigtige overvejelser før du går i gang 3: Lav en simpel film 4: Lav en mere

Læs mere

Valgaften. - en analyse

Valgaften. - en analyse Valgaften - en analyse Valgaften Genre Filmen Valgaften er en dansk kortfilm skrevet og instrueret af Anders Thomas Jensen i 1998. I 1999 vandt filmen en oscar for bedste kortfilm. Denne kortfilm er en

Læs mere

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 -

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det leteste at sætte gode initiativer i gang

Læs mere

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det letteste

Læs mere

Fag: Dansk Niveau: klasse

Fag: Dansk Niveau: klasse Foto: SF Films Fag: Dansk Niveau: 6.-8. klasse Mål: I skal arbejde med og tale om filmens persongalleri og deres roller i klassens hierarki blive klogere på filmens opbygning og i den forbindelse anvende

Læs mere

NIVEAU: 7.-9. klasse. VARIGHED: 1-5 lektioner LÆRINGSMÅL

NIVEAU: 7.-9. klasse. VARIGHED: 1-5 lektioner LÆRINGSMÅL Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Hjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj

Hjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj Hjem Min mor er ude at rejse, og jeg har lovet at se efter hendes lejlighed. Der er ingen blomster, som skal vandes, men en masse post og aviser 1. Sådan lyder indledningen til Maja Lucas novelle fra novellesamlingen,

Læs mere

Filmhuset 25. oktober

Filmhuset 25. oktober Filmhuset 25. oktober Majken Tang Koch Møde med film og forfatter Gode råd til filmarbejde Hvorfor film i undervisningen? Hvad skal vi vælge? Hvordan skal vi arbejde med filmen? Hvorfor film i undervisningen?

Læs mere

Mærkning / Annoncering. børn under 7 år

Mærkning / Annoncering. børn under 7 år Mærkning / Annoncering Tilladt for alle Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år Tilladt for børn over 11 år Tilladt for børn over 15 år Program 1. Didaktiske overvejelser - Hvordan små børn oplever

Læs mere

Bevægelsesfabrikken Undervisningsforløb Dansk klasse

Bevægelsesfabrikken Undervisningsforløb Dansk klasse Bevægelsesfabrikken Undervisningsforløb Dansk 4. - 5. klasse Indhold Bevægelsesfabrikken i dansk 4. 5. klasse... 1 Opgavebeskrivelse... 1 Undersøgelsesfasen... 1 Idéfasen... 1 Berettermodellen... 2 Storyboard

Læs mere

I skal lave en film. Her kan I se nogle titler og slaglinjer, som I kan bruge eller I kan finde på jeres helt egne:

I skal lave en film. Her kan I se nogle titler og slaglinjer, som I kan bruge eller I kan finde på jeres helt egne: I skal lave en film. Her kan I se nogle titler og slaglinjer, som I kan bruge eller I kan finde på jeres helt egne: Mit liv som cykel En cykels tanker og følelser på en tur gennem byen Den eneste cykel

Læs mere

Scener: I forhold til berettermodellen. Uddybet under centrale begreber 1. 1. Anslag: Scene 1: Synsvinkel/Perspektiv: Normalperspektiv

Scener: I forhold til berettermodellen. Uddybet under centrale begreber 1. 1. Anslag: Scene 1: Synsvinkel/Perspektiv: Normalperspektiv Bilag 1 20 unge mennesker er til fest fredag aften. X står og får en øl med sine venner, da han spotter lækre Y ud af øjenkrogen. X føler sig draget af Y, og han forlader derfor sine venner for at forfølge

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Undervisningsforløb til udskolingen

Undervisningsforløb til udskolingen FORLAG Undervisningsforløb til udskolingen Til døden os skiller en kortfilm af Martin og Michael Vrede Nielsen En lyd siger mere end 24 billeder. I sekundet. Af Anders Beier Stokkebæk Til døden os skiller

Læs mere

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede. Med afsæt i din passion og dit mål formulerer du tre nøglebudskaber. Skriv de tre budskaber ned, som er lette at huske, og som er essensen af det, du gerne vil formidle til de involverede. Du må maks.

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

Undervisningsmateriale til I SVANESØEN af Aaben Dans og Odsherred Teater

Undervisningsmateriale til I SVANESØEN af Aaben Dans og Odsherred Teater Undervisningsmateriale til I SVANESØEN af Aaben Dans og Odsherred Teater udarbejdet af Susanne Hansson 2013 Forforståelse Spot på ord Grupper Målet med denne ordleg er at sætte spot på nogle væsentlige

Læs mere

Motion Comic - 3. Handling. 3. Handling:

Motion Comic - 3. Handling. 3. Handling: 3. Handling: Buster har i forvejen lavet sin egen Motion Comic: Den Onde Vampyr (D.O.V.), så I kan se, hvordan I kan bygge jeres egen Motion Comic op. Ligesom rigtig mange film er D.O.V. bygget op ud fra

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 maj 2016 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Mediefag C Tine Lottrup

Læs mere

Analyse af episke tekster

Analyse af episke tekster Analyse af episke tekster Følgende forløb er udviklet i forlængelse af et års samarbejde mellem Silkeborg Gymnasium og Hvinningdalskolen, hvor vi lærere har besøgt og overværet hinandens undervisning i

Læs mere

Struktur. Den korte fortælling

Struktur. Den korte fortælling Struktur Som mennesker er vi vant til struktur. De fleste af os har udviklet en form for struktur, som vi bruger dagligt for at kunne få vores hverdag til at hænge sammen. Afvigelser kan således fx skabe

Læs mere

Fabians feltdagbog. Opgaver. Danskagenten

Fabians feltdagbog. Opgaver. Danskagenten Fabians feltdagbog Opgaver Danskagenten Til læreren Tillykke med dit valgt af Fabians feltdagbog af Charlo;e Blay det er en rig>g god bog. Den kan give anledning >l mange samtaler, der kan spejle elevernes

Læs mere

Årsplan. Grindsted Privatskole 2014/15

Årsplan. Grindsted Privatskole 2014/15 Årsplan Grindsted Privatskole 2014/15 Kære elever i 9. klasse Velkommen til endnu et skoleår - og ligeledes en ny skolereform. Årsplan engelsk 9. klasse Trine Persson Skoleåret 9. klasse kommer i høj grad

Læs mere

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien For nogen tid siden efterlyste jeg i et forum et nyt ord for håndflash, da det nok ikke er det mest logiske

Læs mere

GNU GRÆNSEOVERSKRIDENDE NORDISK UNDERVISNING BAUNEHØJSKOLEN 5. ÅRGANG

GNU GRÆNSEOVERSKRIDENDE NORDISK UNDERVISNING BAUNEHØJSKOLEN 5. ÅRGANG GNU GRÆNSEOVERSKRIDENDE NORDISK UNDERVISNING BAUNEHØJSKOLEN 5. ÅRGANG TEGNESERIER ELEVHÆFTE NAVN: nann VELKOMMEN TIL TEGNESERIENS FANTASTISKE VERDEN Kære elever, Vi skal i gang med et tegneserieforløb.

Læs mere

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten

Læs mere

buster Vild med film 2018 side 1 af 8 Vild med film 2018 Introduktion Fantastiske fantasy! Fantasy og filmanmeldelse for mellemtrinnet Lærerkompendium

buster Vild med film 2018 side 1 af 8 Vild med film 2018 Introduktion Fantastiske fantasy! Fantasy og filmanmeldelse for mellemtrinnet Lærerkompendium Vild med film 2018 Fantasy og filmanmeldelse for mellemtrinnet Lærerkompendium Introduktion Fantastiske fantasy! Drager, magi og eventyrlige universer er noget af det, eleverne måske allerede kender fra

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni, 10/11 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

BLANDT MÆND OG FÅR (elevark) Undervisningsmateriale af Rasmus Welling og Mette Welling

BLANDT MÆND OG FÅR (elevark) Undervisningsmateriale af Rasmus Welling og Mette Welling BLANDT MÆND OG FÅR (elevark) Undervisningsmateriale af Rasmus Welling og Mette Welling Mål De faglige mål for dette undervisningsforløb er, at I skal: have viden om temaer, fortælleteknik og billedsprog

Læs mere

Dokumentarfilmen mellem fiktion og fakta

Dokumentarfilmen mellem fiktion og fakta Dokumentarfilmen mellem fiktion og fakta Traditionen. Typer & genrer CFU Nordjylland marts 2011 Henrik Poulsen Dokumentarfilmen Program 13.00-14.15 Dokumentarfilmen: Tradition og genrer eksempler 14.25-15.00

Læs mere

Klods Hans, H. C. Andersen Genfortalt af Jens Andersen Målgruppe: 3. 5. klase

Klods Hans, H. C. Andersen Genfortalt af Jens Andersen Målgruppe: 3. 5. klase Forslag til forløb: Forforståelse Snak om titlen. Kender nogen eventyret? Hvad kan de huske? Hvem har skrevet det? Eventyret læses. Fælles eller i grupper. Personkarakteristik. Hold undervejs i læsningen

Læs mere

Dagens program. 1. Didaktiske overvejelser - Hvordan små børn oplever film - Fælles Mål i faget dansk - Udvikling af børns mediekompetence

Dagens program. 1. Didaktiske overvejelser - Hvordan små børn oplever film - Fælles Mål i faget dansk - Udvikling af børns mediekompetence Dagens program 1. Didaktiske overvejelser - Hvordan små børn oplever film - Fælles Mål i faget dansk - Udvikling af børns mediekompetence 2. Undervisningsforslag til film: - Drengen i kufferten - Bondegårdens

Læs mere

Ugeplan for 7B i uge 03-2015

Ugeplan for 7B i uge 03-2015 Ugeplan for 7B i uge 03-2015 Mandag 12/1-15 Vi starter et forløb om forfatterlæsning op i denne uge: I dette forløb skal du beskæftige dig med forfatterskabslæsning. Forfatterskabslæsning handler i dette

Læs mere

FILM I DANSK Dansklærerforeningen 2011

FILM I DANSK Dansklærerforeningen 2011 FILM I DANSK Dansklærerforeningen 2011 Hans Oluf Schou 1. Film og litteratur 2. Den filmiske fortælling 3. Analysestrategier og eksempler 4. Øvelser i filmanalyse 5. Flere film i dansk 1. Film og litteratur

Læs mere

Et undervisningsmateriale til forestillingen UNDERSKOVEN

Et undervisningsmateriale til forestillingen UNDERSKOVEN Et undervisningsmateriale til forestillingen UNDERSKOVEN 1 KLASSETRIN: 3. -7. klasse VELEGNET TIL FAGENE: Dansk, Idræt, Musik og Drama. MEDVIRKENDE // PERFORMERE: Lars Gregersen Camila Sarrazin Filippa

Læs mere

Det da løgn. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Færdigheds- og vidensmål. Plot 4, kapitel 1. Side 10-55 FORTOLKNING

Det da løgn. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Færdigheds- og vidensmål. Plot 4, kapitel 1. Side 10-55 FORTOLKNING Plot 4, kapitel 1 Det da løgn Side 10-55 FORTOLKNING Oplevelse og indlevelse Eleven kan dramatisere litteratur og andre æstetiske tekster gennem oplæsning og tegning mundtlige, kropslige og billedlige

Læs mere

Tag bedre billeder af dine. med disse 3 super nemme tricks

Tag bedre billeder af dine. med disse 3 super nemme tricks Tag bedre billeder af dine børn med disse 3 super nemme tricks Kender du det? Mini er simpelthen så charmerende at du slet ikke kan modstå at prøve at fange øjeblikket? Men når du ser billedet tænker du

Læs mere

DB Evaluering oktober 2011

DB Evaluering oktober 2011 DB Evaluering oktober 2011 Matematik Vi har indarbejdet en hel del CL metoder i år: gruppearbejde, "milepæle" og adfærdsmæssige strategier. Eleverne er motiverede for at arbejde som et team. Hele DB forstår

Læs mere

Uddybende info til underviseren omkring dramaturgi.

Uddybende info til underviseren omkring dramaturgi. Uddybende info til underviseren omkring dramaturgi. Overvejelser om hvordan en historie fortælles og i hvilken rækkefølge scenerne falder kaldes også for dramaturgi. Begyndelse, midte og slutning er en

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - BLIV BEDRE TIL AT HOLDE OPLÆG OG KOMME FREM BAG SKRANKEN

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - BLIV BEDRE TIL AT HOLDE OPLÆG OG KOMME FREM BAG SKRANKEN PRÆSENTATIONSWORKSHOP - BLIV BEDRE TIL AT HOLDE OPLÆG OG KOMME FREM BAG SKRANKEN PROGRAM 09.00-15.00 09.00-9.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 09.30-10.15 En indføring i grundlæggende kommunikative

Læs mere

Film (spilletid: 2 min.)

Film (spilletid: 2 min.) Film (spilletid: 2 min.) Film: Tænk. Hvis det er dig Aarhus Universitet har lavet en film om starten på et muligt studieliv på universitetet. Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om filmen og

Læs mere

KOMMANDOER. 15.1 Formål. 15.2 Indledning. At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer.

KOMMANDOER. 15.1 Formål. 15.2 Indledning. At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer. 15.1 Formål KOMMANDOER At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer. 15.2 Indledning En god styrmand skal kunne give sit mandskab korrekte, præcise og klare kommandoer i

Læs mere

Fortællingen. Noget (ide og indhold) fortælles på en måde (form og udtryksmåde).

Fortællingen. Noget (ide og indhold) fortælles på en måde (form og udtryksmåde). Fortællingen Noget (ide og indhold) fortælles på en måde (form og udtryksmåde). Idé: præmis, tema Indhold: stof, karakterer, symboler, orkestrering Form: dramaturgi, fremdrift, set up, suspense, klimaks,

Læs mere

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag.

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. 1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. UGE Emne Aktiviteter Fælles mål 33 Klassens værdier/regler - Introduktion

Læs mere

Nævn nogle af byerne i vikingetidens Danmark. Find byerne på et landkort. Hvorfor er de placeret, hvor de er?

Nævn nogle af byerne i vikingetidens Danmark. Find byerne på et landkort. Hvorfor er de placeret, hvor de er? UNDERVISNINGSMATERIALE Fag: Historie, Dansk Niveau: 3.-7. klasse Emne: Filmens temaer RIPA Skoletjenesten Ribe VikingeCenter Opgave 1: Vikingetiden Hvor og hvornår foregår filmen? Sæt årstal på vikingetiden.

Læs mere

Workshop om Analyserende artikler. Digitale opgaver Forsøg med skriftlig dansk hf

Workshop om Analyserende artikler. Digitale opgaver Forsøg med skriftlig dansk hf Workshop om Analyserende artikler Digitale opgaver Forsøg med skriftlig dansk hf Program Om analyserende opgaver med digitale tekster Eksempel på digital tekst Gruppearbejde: a) Analyse af digitalt eksempel

Læs mere

FILM-X ANIMATION. - Et online værktøj til at skabe film sammen med børn

FILM-X ANIMATION. - Et online værktøj til at skabe film sammen med børn FILM-X ANIMATION - Et online værktøj til at skabe film sammen med børn FILM-X animation består af: Et produktionsværktøj, hvor man optager billeder, lyd og klipper filmen færdig Film om animationsteknikker

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Historisk tid betyder, hvornår en tekst foregår. Hvad er epik? En tekst, der har en handling i tid, sted og en fortæller

Historisk tid betyder, hvornår en tekst foregår. Hvad er epik? En tekst, der har en handling i tid, sted og en fortæller 1 1 5 5 Hvad er epik? En tekst, der har en handling i tid, sted og en fortæller Hvad betyder begrebet historisk tid? Historisk tid betyder, hvornår en tekst foregår. Fx under 1. verdenskrig, i 1930 erne

Læs mere

Den lille Dramaskoles inspirationsmateriale

Den lille Dramaskoles inspirationsmateriale Hvorfor drama i undervisningen? Drama som metode er relevant for fagpersoner, der ønsker at arbejde med differentierede læringsmiljøer, trivsel og inklusion. Det unikke ved drama er elevernes mulighed

Læs mere

Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik

Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik Ann-Elisabeth Knudsen cand. mag. i dansk og psykologi, konsulent og foredragsholder. Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik De følgende to artikler er skrevet af Ann-Elisabeth Knudsen. Artiklerne indgår

Læs mere

Kulløse Miljømesse. Nikolaj, Tobias og Jesper

Kulløse Miljømesse. Nikolaj, Tobias og Jesper Kulløse Miljømesse Nikolaj, Tobias og Jesper I denne rapport vil vi forklare hvordan vi lavede en reklame som handler Kulløse Miljømesse samt hvordan vi afprøvede den og fik resultater. Dette er et projekt

Læs mere

LOGBOG KORTFILM. Hammerum-skole Marcus Juul Nielsen

LOGBOG KORTFILM. Hammerum-skole Marcus Juul Nielsen LOGBOG KORTFILM Hammerum-skole Marcus Juul Nielsen Analysemodel til kortfilm SKA' VI VÆRE KÆRESTER? 1) Filmens dramaturgi A. Filmens handling og fortalte tid - Hvor lang tid varer kortfilmen (fortælletiden)?

Læs mere

Historien om Harvey Milk: Dokumentarfilm, DR2, , 82 min.

Historien om Harvey Milk: Dokumentarfilm, DR2, , 82 min. Titel: Tema: Fag: Målgruppe: Fiktion og dokumentar Medier og dansk Stx, gymnasiale udd. Oscarvindende fiktionsfilm Milk og Oscarvindende dokumentarfilm Historien om Harvey Milk, der fortæller den samme

Læs mere

Angst- og panikanfald

Angst- og panikanfald Bo Fischer-Nielsen og Trine Fredtoft Studenterrådgivningen 2005 Studenterrådgivningen Hvad er et angstanfald? Et angstanfald er en intens fysisk og mental kædereaktion, der kan opstå i en situation, som

Læs mere

REKLAMERNES MAGT LÆRINGSMÅL PÅ FORLØBSNIVEAU

REKLAMERNES MAGT LÆRINGSMÅL PÅ FORLØBSNIVEAU REKLAMERNES MAGT LÆRINGSMÅL PÅ FORLØBSNIVEAU Eleverne lærer at forstå reklamer, og hvordan tobaksreklamer har haft betydning for rygningen gennem tiden. Forløbet munder ud i, at eleverne hver især udarbejder

Læs mere

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3 REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte

Læs mere

OTTO ER ET NÆSEHORN - ET UNDERVISNINGSMATERIALE

OTTO ER ET NÆSEHORN - ET UNDERVISNINGSMATERIALE OTTO ER ET NÆSEHORN - ET UNDERVISNINGSMATERIALE Foto: Filmcompagniet / SF Film Niveau: 0. - 3. klasse Fag: Dansk, billedkunst, film/medier Filmens credits Titel: Otto er et næsehorn Udgivelsesland og -år:

Læs mere

De 5 klassiske fotofejl. Fejl 1 Du er for langt væk. Fejl 2 Du er for doven. Fejl 3 Du tager altid dit foto horisontalt

De 5 klassiske fotofejl. Fejl 1 Du er for langt væk. Fejl 2 Du er for doven. Fejl 3 Du tager altid dit foto horisontalt Indholdsfortegnelse De 5 klassiske fotofejl Fejl 1 Du er for langt væk Fejl 2 Du er for doven Fejl 3 Du tager altid dit foto horisontalt Fejl 4 Du tjekker ikke hele motivet Fejl 5 Du bruger din flash forkert

Læs mere

Børn og unges medievaner i forhold til danske og udenlandske spillefilm Det Danske Filminstitut

Børn og unges medievaner i forhold til danske og udenlandske spillefilm Det Danske Filminstitut Børn og unges medievaner i forhold til danske og udenlandske spillefilm Det Danske Filminstitut Bilag 1: Markedsanalyse af spillefilm for børn og unge Oktober 2009 Manto A/S Knabrostræde 30, 1. sal 1210

Læs mere

Filmens byggesten - fortsat

Filmens byggesten - fortsat Filmens byggesten - fortsat Sekvens en række af scener, der er bundet sammen af en fælles idé eller et afrundet handlingsforløb. - Overholder kun handlingens enhed (ikke tid og sted). - Har ofte en begyndelse,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterår 2011 Institution Htx Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Mediefag C Anna Fenger-Grøn

Læs mere

F R E D. Isha Schwaller de Lubicz. www.visdomsnettet.dk

F R E D. Isha Schwaller de Lubicz. www.visdomsnettet.dk 1 F R E D Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 FRED Af Isha Schwaller de Lubicz (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Fred er guddommelig, men mennesket har misbrugt ordet fred.

Læs mere

Praktisk træning. Bakke. & bagpartskontrol. 16 Hund & Træning

Praktisk træning. Bakke. & bagpartskontrol. 16 Hund & Træning Praktisk træning Tekst: Karen Strandbygaard Ulrich Foto: jesper Glyrskov, Christina Ingerslev & Jørgen Damkjer Lund Illustrationer: Louisa Wibroe Bakke & bagpartskontrol 16 Hund & Træning Det er en fordel,

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Værnær AfAnniThus hol t Mål gr uppe: 7. 9. k l as s e Vær nær! Tekster i arbejdet: Ispigen fra Ispigen og andre fortællinger af Bent Haller. Det er ikke nemt fra De andre af Anna Grue Målgruppe 7.-9. klasse

Læs mere

VEJLEDNING TIL LÆSEKREDSE AARHUS KOMMUNES BIBLIOTEKER AAKB.DK

VEJLEDNING TIL LÆSEKREDSE AARHUS KOMMUNES BIBLIOTEKER AAKB.DK VEJLEDNING TIL LÆSEKREDSE AARHUS KOMMUNES BIBLIOTEKER AAKB.DK INDHOLD 4 Introduktion til vejledningshæftet 5 Hvordan starter du en læsekreds? Hvordan finder du medlemmer til en læsekreds? Hvor skal I mødes?

Læs mere

Advent. 3. søndag i advent Mel.: I blev skabt som mand og kvinde (DDS 706)

Advent. 3. søndag i advent Mel.: I blev skabt som mand og kvinde (DDS 706) Advent I advent tager flere af teksterne fra Det Gamle Testamente udgangspunkt i det golde ørkenlandskab og forjættelsen af ny frugtbarhed. Hos Esajas hører vi til 3. søndag i advent om dette tørre land

Læs mere

Soundslides workshop

Soundslides workshop Soundslides workshop Soundslides Workshop Sådan fortæller du din historie i Soundslides Sådan virker programmet Øvelse Dag 2: 9.00 10.00: Opsamling på øvelse 10.15-11.00: Underviser viser en egenproduktion

Læs mere

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN

Læs mere

Opgavehæfte. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisning for 8.-9. klasse om hæleri

Opgavehæfte. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisning for 8.-9. klasse om hæleri Opgavehæfte Hæleri - er det prisen værd? Undervisning for 8.-9. klasse om hæleri Hæleri - er det prisen værd? Opgavehæfte Indhold Novellen Straffe, opgaver..................................... 3 Filmen

Læs mere

KORTFILM. Logbog 25. NOVEMBER ANNA MARIE hammerumskole

KORTFILM. Logbog 25. NOVEMBER ANNA MARIE hammerumskole KORTFILM Logbog 25. NOVEMBER 2014 ANNA MARIE hammerumskole Analysemodel til kortfilm: min far er bokser 1) Filmens dramaturgi A. Filmens handling og fortalte tid - Hvor lang tid varer kortfilmen (fortælletiden)?

Læs mere

ind i historien 3. k l a s s e

ind i historien 3. k l a s s e find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark

Læs mere

REKLAMEEFFEKT TRIN FOR TRIN

REKLAMEEFFEKT TRIN FOR TRIN REKLAMEEFFEKT TRIN FOR TRIN OPSKRIFT PÅ af CLAUS DUE Der begynder at tegne sig et rimeligt stabilt billede af, hvordan reklame virker! Dermed ikke sagt, at vi har opskriften på den optimale løsning for

Læs mere

Mini-guide til Den Gode Fortælling

Mini-guide til Den Gode Fortælling Mini-guide til Den Gode Fortælling version 1.0 maj 2012 Storytelling er et power- redskab, hvad enten du vil nå ud til nye donorer, styrke relationen til loyale støtter, rekruttere frivillige eller simpelthen

Læs mere

BO TAO MICHAELIS (RED) DEN KRIMINELLE NOVELLE DANSKLÆRERFORENINGEN

BO TAO MICHAELIS (RED) DEN KRIMINELLE NOVELLE DANSKLÆRERFORENINGEN BO TAO MICHAELIS (RED) DEN KRIMINELLE NOVELLE DANSKLÆRERFORENINGEN Stefan Brockhoff Kriminalromanens ti bud En kriminalroman er et spil. Et spil mellem romanens enkelte figurer og et spil mellem forfatteren

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Hvad er en genre? Dermed bliver genren også en forventningskontrakt mellem afsender og modtager i en bestemt sprogbrugssituation (jf.

Hvad er en genre? Dermed bliver genren også en forventningskontrakt mellem afsender og modtager i en bestemt sprogbrugssituation (jf. Gæt en genre Hvad er en genre? En genre er et sprogmønster, som er knyttet til en bestemt situation og et bestemt formål, og som (bevidst eller ubevidst) anerkendes af sprogbrugerne i en bestemt kultur

Læs mere

Design Brief. Indledning. Formål og metode. Kontekst. Analyse af rummet. Urban Interventions 2012 Design Brief

Design Brief. Indledning. Formål og metode. Kontekst. Analyse af rummet. Urban Interventions 2012 Design Brief Indledning I vores design brief vil vi præsentere vores intervention og det arbejde udført i forbindelse med kurset Urban Interventions. Vi beskriver først hvorfor vi i vores intervention vil sætte fokus

Læs mere

BILLEDANALYSE FAKTA Kunstneren Billedet FORM 1. Billedbeskrivelse Hvilken slags billede er det. Figurativt/Abstrakt Hvad er der på billedet.

BILLEDANALYSE FAKTA Kunstneren Billedet FORM 1. Billedbeskrivelse Hvilken slags billede er det. Figurativt/Abstrakt Hvad er der på billedet. BILLEDANALYSE FAKTA Det allerførste du skal gøre, er finde ud af fakta om billedet. Kunstneren - Hvad hedder kunstneren? - Hvornår levede hun? - Fra hvilket land stammer hun? Billedet - Hvad er billedets

Læs mere

6. - 10. klasse. Opgaveark ...

6. - 10. klasse. Opgaveark ... Interiør, ung kvinde set fra ryggen, 1904. Randers Kunstmuseum 6. - 10. klasse Kunst kan udtrykke forskellige følelser og sætte følelser i gang hos beskueren. Det kan ske gennem komposition, figurers kropssprog,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX

Læs mere