Evaluering af barselsbesøg under Sundhedsplejen

Transkript

1 Evaluering af barselsbesøg under Sundhedsplejen Udvikling & Evaluering Esbjerg Kommune Tom Nauerby Maj 2014

2 Indholdsfortegnelse Indledning 1 Evalueringens metode og datagrundlag 1 Konklusion 2 Statistiske data 4 Registrering af barselsbesøg 6 Interview med sundhedsplejersker 13 Telefoninterviews med mødre 17

3 Indledning I 2013 indførte Sundhedsplejen i Esbjerg Kommune en ny ordning med tilbud om tidligt barselsbesøg til alle familier, hvor moderen er udskrevet fra sygehuset senest 72 timer efter fødslen. Det tidlige barselsbesøg er baseret på Sundhedsstyrelsens reviderede anbefalinger for svangreomsorg med ikrafttræden pr Indførelsen i Esbjerg Kommune blev vedtaget som en del af budgetforliget 2012 og var fuldt implementeret fra og med oktober Samtidigt med implementeringen af den nye ordning blev der iværksat en evaluering, hvis resultater præsenteres i denne rapport. Foruden statistisk materiale bygger evalueringen på sundhedsplejerskernes og mødrenes oplevelse af den nye ordning. Evalueringens metode og datagrundlag Evalueringen er baseret på følgende datakilder: 1. Statistisk materiale fra Region Syddanmark og Sundhedsplejen i Esbjerg Kommune 2. Sundhedsplejerskernes registreringer af barselsbesøg i Esbjerg kommune 3. Interview med et udvalg af sundhedsplejersker i Esbjerg Kommune 4. Telefoninterview med et udvalg af mødre, der har modtaget barselsbesøg Ad 1) Der er benyttet følgende dataudtræk fra Region Syddanmark, begge dateret : Mødres indlæggelsestid efter fødslen og Nyfødtes genindlæggelser. Desuden er benyttet Sundhedsplejens egen statistik for Esbjerg Kommune. Ad 2) I et samarbejde mellem Sundhedsplejen og Udvikling & Evaluering i Esbjerg Kommune blev der udviklet et skema til registrering af en række centrale forhold i tilknytning til barselsbesøgene. Skemaet blev udfyldt af sundhedsplejerskerne umiddelbart efter hvert barselsbesøg eller ved ikke afholdte barselsbesøg. De elektroniske registreringsskemaer blev taget i brug i august måned 2013 og var fuldt implementeret i alle 4 distrikter fra og med oktober måned. Opgørelsen i denne evaluering omfatter sidste kvartal i 2013 og første kvartal i 2014, svarende til et halvt år, hvor registreringsskemaerne blev anvendt i alle distrikter. Ad 3) Den 18. marts 2014 blev der gennemført et gruppeinterview med 6 sundhedsplejersker fra Esbjerg Kommune. Sundhedsplejerskernes var udvalgt ud fra to kriterier: antallet af gennemførte barselsbesøg og spredning på distrikter. Interviewet blev gennemført af Udvikling & Evaluering og fokuserede på følgende temaer: Organiseringen af barselsbesøgene, indholdet i barselsbesøget, opfyldelse af formålet med besøget, fordele og ulemper ved barselsbesøget. Ad 4) Over en periode på 2 måneder, fra primo marts til primo maj måned 2014, blev der gennemført telefoninterviews med i alt 14 mødre, hvor sundhedsplejersken havde været på barselsbesøg umiddelbart forinden. Udvælgelsen foregik på den måde, at sundhedsplejersken under besøget spurgte moderen, om hun var interesseret i at deltage i et efterfølgende telefoninterview. Telefoninterviewene blev gennemført af Udvikling & Evaluering og havde et omfang af ca. 10 minutter. Interviewene drejede sig bl.a. om følgende emner: Tilfredshed med barselsbesøget, udbytte af barselsbesøget, plusser og mangler ved besøget, holdning til evt. besøg om lørdagen. 1

4 Konklusion I dette afsnit opsummeres de væsentligste konklusioner fra undersøgelsen. Der henvises til de efterfølgende afsnit for uddybning. Kvantitativ del a. Ifølge et udregnet estimat er der en reduktion i ressourceforbruget i Sundhedsplejen på omtrent 700 timer årligt ved indførelse af barselsbesøg og medfølgende bortfald af 15 måneders besøget. Der er her ikke taget højde for en evt. forøgelse i antallet af behovsbesøg ved afskaffelse af 15 måneders besøget. b. Der er en markant lavere andel af fødsler med genindlæggelse i perioden med barselsbesøg ( ) i sammenligning med en tilsvarende periode et år tidligere ( ) før indførelse af ordningen med barselsbesøg. Der er dog ikke tale om nogen statistisk signifikant forskel på de to perioder. c. Region Syddanmark har registreret 312 fødsler i det undersøgte halvår med en indlæggelsestid for moderen på højest 72 timer, mens sundhedsplejerskernes egen registrering kun har medtaget kontakt til 266 mødre, svarende til 85 % af regionens registreringer. Der er således tale om en underrapportering på 15 %, hvilket dog ikke skønnes at have væsentlig indflydelse på evalueringens konklusioner. d. Samlet set blev 63 % af de tilbudte barselsbesøg gennemført i det undersøgte halvår. Den hyppigste grund til, at barselsbesøget ikke blev aflagt var, at familien ikke udtrykte behov for et besøg. e. Alle mødre, der er udskrevet senest 72 timer efter fødslen, får tilbudt et barselsbesøg på 4., 5. eller evt. 6. dag efter fødslen. 95 % af besøgene blev gennemført inden for dette tidsinterval, hyppigst på 5. dag efter fødslen. f. Barselsbesøget har en berammet varighed på max. 30 minutter. Undersøgelsen viser, at barselsbesøget blev afviklet på en halv time eller derunder i 63 % af tilfældene, mens den halve times varighed blev overskredet i 37 % af besøgene. Den hyppigste grund til overskridelse af tiden var problematisk amning. Interview med sundhedsplejersker g. Generelt anses indførelsen af tidligt barselsbesøg som en forbedring for familierne. h. Den ønskede effekt af barselsbesøgene, i form af nedbringelse af andelen af genindlæggelser, svækkes ifølge sundhedsplejerskerne af begrænset samarbejde mellem sygehuset og sundhedsplejen og den økonomiske konstruktion. i. Betingelserne for etablering af tidlig kontakt med familien er ikke blevet bedre ved indførelse af barselsbesøg. 2

5 j. Barselsbesøget har givet bedre forudsætninger for at lægge etableringsbesøget på det mest hensigtsmæssige tidspunkt k. Med indførelse af den nye ordning med tidligt barselsbesøg blev 15 måneders besøget afskaffet. Dette opleves ikke som noget større problem. l. Barselsbesøgene lægges på 4., 5. eller evt. 6. dagen efter fødslen. Dagen for fødslen blev pr 1. februar ændret fra dag 1 til dag 0, hvilket har gjort det mere fleksibelt med planlægning af barselsbesøg, men der er behov for bedre underretning om udskrivningstidspunkt fra sygehus. m. Sundhedsplejerskerne er ikke positivt stemt for indførelse af muligheden for barselsbesøg om lørdagen. Tilbuddet vil indebære indførelse af lørdagsvagt, hvor familierne ikke vil få besøg af deres vante sundhedsplejerske. n. Indførelse af elektroniske fødselsanmeldelser har hjulpet på problemet med sene fødselsanmeldelser, men der er stadig udfordringer. o. Der er lagt op til, at barselsbesøget skal være et hurtigt besøg, hvor der tjekkes nogle bestemte forhold inden for en halv time. Dette kan også fint lade sig gøre i de fleste tilfælde, men tidsrammen overskrides typisk, hvis der er ammeproblemer. Telefoninterviews med mødre p. Som det fremgår af telefoninterviewene er der generelt tale om stor tilfredshed med såvel organiseringen som udbytte af barselsbesøget. Af samme grund er der ikke nogen gennemgående ønsker til ændringer. q. Mødrene udtrykker stor tilfredshed med måden der blev truffet aftale om barselsbesøget. r. Der er udbredt tilfredshed med tidspunktet for barselsbesøget i forhold til fødslen. s. På baggrund af de gennemførte telefoninterviews kan der ikke siges at være noget udtalt behov for at give mulighed for barselsbesøg om lørdagen. 9 ud af de 14 interviewede foretrækker barselsbesøg i hverdagen. De resterende 5 mødre kunne godt se nogle fordele ved lørdagsbesøg. Dels giver det i nogen tilfælde mulighed for at lægge barselsbesøget tidligere, og dels giver det mulighed for at fædrene kan deltage uden at skulle tage fri fra arbejde. t. Barselsbesøgets længde vurderes som passende af alle mødre, uanset besøgets faktiske længde i de enkelte tilfælde. u. Under barselsbesøget blev der i alle tilfældene foretaget tjek af de centrale forhold, som der lægges op til i Sundhedsplejens retningslinjer. v. Generelt er der tale om stor tilfredshed med udbyttet af barselsbesøget. Kun to mødre byder ind med mulige mangler ved besøget, og det drejer sig i begge tilfælde om manglende måling og vejning af barnet, hvilket ikke indgår i et ordinært barselsbesøg. 3

6 Statistiske data Der er to formål med analyserne i dette afsnit: Dels vil der blive udarbejdet et estimat for ændringen i sundhedsplejens ressourceforbrug ved indførelsen af barselsbesøg, og dels vil der blive set på, om indførelsen af barselsbesøg har haft målbar indflydelse på udviklingen i genindlæggelser. Et af formålene med indførelse af barselsbesøg var netop at nedbringe andelen af genindlæggelser i forbindelse med fødsel. Ressourceforbrug Det følgende estimat for ændringen i sundhedsplejens ressourceforbrug ved indførelse af tilbud om barselsbesøg til mødre udskrevet senest 72 timer efter fødslen er baseret på regionens fødselstal for Esbjerg kommune i 2013, Sundhedsplejens egen statistik og sundhedsplejerskernes registreringer. Region Syddanmark har registreret følgende antal fødsler for året 2013 sammenholdt med moderens indlæggelsestid: Indlæggelsestid Førstegangsfødende Flergangsfødende Alle 0-72 timer 273 (49 %) 485 (78 %) 758 (64 %) Over 72 timer 289 (51 %) 137 (22 %) 426 (36 %) Alle 562 (100 %) 622 (100 %) (100 %) Tabel 1: Fødsler i Esbjerg kommune 2013 fordelt på indlæggelsestid og første- / flergangsfødende (Region Syddanmark: Mødres indlæggelsestid efter fødslen, ) For samme periode har Sundhedsplejen registreret i alt fødsler. Dette antal benyttes i de følgende beregninger. I 64 % af fødslerne i 2013 blev moderen udskrevet senest 72 timer efter fødslen (jf. tabel 1). Med afsæt i Sundhedsplejens registrerede fødsler i 2013 giver det et antal på 791 fødsler (1.236 X 64/100) over et år, hvor familien tilbydes barselsbesøg. Fra sundhedsplejerskernes egen registrering fremgår det, at 63,2 % af familierne tager imod tilbuddet om barselsbesøg, mens besøget ikke aflægges i 36,8 % af tilfældene, typisk fordi familien ikke tager imod tilbuddet. På grundlag af tallene for 2013 må det således skønnes, at der aflægges 500 barselsbesøg årligt (791 X 63,2/100), mens 291 barselsbesøg ikke gennemføres (791 X 36,8/100). Et gennemført barselsbesøg estimeres til at forbruge 45 minutter alt i alt, mens den telefoniske kontakt til familien ved barselsbesøg, der ikke gennemføres, anslås til 15 minutter. Dette giver et årligt ressourcetræk på 448 timer (500 X 45/ X 15/60). Til gengæld frigøres der timer i ressourceplanen ved bortfald af 15 måneders besøget ifølge Sundhedsplejen. Dette giver en samlet reduktion i ressourcebruget på 702 timer årligt ( ). 4

7 Konklusionen på dette afsnit er således, at der må påregnes en reduktion i ressourceforbruget i Sundhedsplejen på omtrent 700 timer årligt ved indførelse af barselsbesøg og medfølgende bortfald af 15 måneders besøget. Der er her ikke taget højde for en evt. forøgelse i antallet af behovsbesøg ved afskaffelse af 15 måneders besøget. Genindlæggelser Et af formålene med indførelse af tidlige barselsbesøg var at reducere antallet af genindlæggelser efter fødslen. For at undersøge dette forhold er der foretaget en sammenligning mellem andelen af fødsler med genindlæggelse i en periode, hvor barselsbesøget var fuldt implementeret, og en periode før indførelse af ordningen med barselsbesøg. Den ene periode er halvåret 4. kvartal kvartal 2014, hvor ordningen med barselsbesøg var fuldt implementeret i alle 4 distrikter i Sundhedsplejen. Denne periode er sammenlignet med en tilsvarende halvårlig periode 1 år tilbage, dvs. 4. kvartal kvartal 2013, så der tages højde for eventuel sæsonvariation. Ved beregningen er anvendt Region Syddanmarks opgørelse af antal nyfødte med genindlæggelser inden for 28 dage efter fødslen. Der er alene medtaget fødsler, hvor moderens indlæggelsestid ikke oversteg 72 timer, da det er denne gruppe, der får tilbud om barselsbesøg. Det fremgår ikke af statistikken hvor mange, der har taget imod tilbuddet. Genindlæggelse Ikke genindlæggelse Total Periode med barselsbesøg 27 (8,7 %) 285 (91,3 %) 312 (100 %) (4. kvartal kvartal 2014) Periode uden barselsbesøg 39 (12,3 %) 277 (87,7 %) 316 (100 %) (4. kvartal kvartal 2013) Tabel 2: Nyfødte med genindlæggelse indenfor 28 dage efter fødslen. Kun mødre udskrevet senest 72 timer efter fødslen (Region Syddanmark: Nyfødtes genindlæggelser, ) Som tabel 2 viser, er der tale om en markant lavere andel af fødsler med genindlæggelse i perioden med barselsbesøg i sammenligning med en tilsvarende periode et år tidligere. Der er dog ikke tale om nogen statistisk signifikant forskel på de to perioder. 5

8 Registrering af barselsbesøg I et samarbejde mellem Sundhedsplejen og Udvikling & Evaluering i Esbjerg Kommune blev der udviklet et skema til elektronisk registrering af en række centrale forhold i tilknytning til barselsbesøgene. Skemaet blev udfyldt af sundhedsplejerskerne umiddelbart efter hvert barselsbesøg eller ved ikke gennemførte barselsbesøg. Registreringsskemaet blev taget i brug i august måned 2013 og var fuldt indfaset i alle 4 distrikter fra og med starten på 4. kvartal Resultaterne, som præsenteres i dette afsnit, er baseret på registreringer fra halvåret 4. kvartal 2013 og 1. kvartal 2014, hvor tilbud om barselsbesøg blev registreret i alle 4 distrikter. Sundhedsplejerskernes registreringer viser, at der blev taget kontakt til 266 mødre i det undersøgte halvår ( ), som var berettiget til et barselsbesøg, da de havde en indlæggelsestid i forbindelse med fødslen på højest 72 timer. Ser vi nærmere på statistikken for Region Syddanmark, er der registreret 312 fødsler i det undersøgte halvår med en indlæggelsestid for moderen på højest 72 timer (Region Syddanmark: Mødres indlæggelsestid, ), mens sundhedsplejerskernes egen registrering kun har medtaget kontakt til 266 mødre, svarende til 85 %. Der er således tale om en underrapportering på 15 %. Da der ikke er belæg for en antagelse om, at dette har medvirket til en skævhed i undersøgelsen, skønnes underrapporteringen ikke at have væsentlig indflydelse på evalueringens konklusioner. Til sammenligning ville en besvarelsesprocent på 85 i en spørgeskemaundersøgelse blive anset for god, hvis der ikke var tale om nogen systematisk udvalgsskævhed. De 266 kontakter vedrørende barselsbesøg fordeler sig således på distrikter: Kontakter vedrørende barselsbesøg 88; 33% 44; 16% 68; 26% 66; 25% Nord 1 Nord 2 Midt Syd Figur 1: Kontakter til 266 mødre vedrørende barselsbesøg i halvåret 4. kvartal kvartal 2014 fordelt på distrikter 6

9 Gennemførelse af barselsbesøg Alle mødre, der er udskrevet senest 72 timer efter fødslen, får tilbudt et barselsbesøg på 4., 5. eller evt. 6. dag efter fødslen. Som det fremgår af dette afsnit, er det langt fra alle, der tager imod tilbuddet, men der kan også være andre årsager til, at barselsbesøget ikke gennemføres. Gennemførte Ikke-gennemførte Total barselsbesøg barselsbesøg Førstegangsfødende 62 (65 %) 34 (35 %) 96 (100 %) Flergangsfødende 106 (62 %) 64 (38 %) 170 (100 %) 168 (63 %) 98 (37 %) 266 (100 %) Tabel 3: Tilbud om barselsbesøg i halvåret 4. kvartal kvartal 2014 fordelt på førsteog flergangsfødende Tabel 3 ovenfor viser, at 63 % af de tilbudte barselsbesøg samlet set blev gennemført i det undersøgte halvår. Samtidigt viser tabellen også, at der omtrent ingen forskel er mellem første- og flergangsfødende mht. gennemførelsen af barselsbesøg. I sundhedsplejerskernes registreringsskema var der mulighed for at anføre grunden til, at barselsbesøget ikke blev aflagt. Der var her to faste afkrydsningskategorier ( Familien udtrykker ikke behov / Barnet følges på sygehuset ) og et åbent tekstfelt til andet. Der kunne afkrydses flere begrundelser i hvert tilfælde. Resultaterne følger i tabel 4: Begrundelse for ikke at gennemføre af barselsbesøget Antal Andel af ikkegennemførte Familien udtrykker ikke behov % Barnet følges på sygehuset % Andet % Tabel 4: Begrundelser for ikke-gennemførte barselsbesøg Nedenfor er begrundelserne under andet opgjort i hovedtemaer med en kort beskrivelse og eksempler fra hvert tema: Indlæggelse (16) Denne kategori af begrundelser handler både om moderens og barnets indlæggelse eller indkaldelse til sygehuset, som kommer på tværs af barselsbesøget. Indlæggelsen kan både dreje sig om genindlæggelse eller forlænget indlæggelsesperiode. Et eksempel på begrundelse i denne kategori følger nedenfor: Mor ringer og aflyser, idet hun selv skal på sygehuset pga. akut og tiltagende mavesmerter. Vi aftaler i stedet et tidligt etableringsbesøg 7

10 Moderen ønsker ikke besøg lige nu (8) Den typiske begrundelse i denne kategori drejer sig om, at der ikke er behov for besøg af sundhedsplejersken lige nu. I nogle tilfælde aftales et etableringsbesøg senere. Eksempel følger nedenfor: Pga. forestående jul, aftales i stedet et etableringsbesøg på 7. dagen. Mor oplever ikke ammevanskeligheder Kontakt mislykket (5) Grunden til at kontakten mislykkedes kan skyldes flere forhold, såsom at moderen ikke tager telefonen eller reagerer på sundhedsplejerskens sms-besked, moderens ophold i anden kommune, sprogvanskeligheder eller forkert opgivet telefonnummer. Her følger et eksempel: Forgæves forsøgt at kontakte familien. Lagt besked på telefonsvareren, uden held. Fik først kontakt til familien senere end de 5 dage og aftalte et etableringsbesøg Sundhedsplejerskens sygdom eller ferie (3) Begrundelserne drejer sig her om manglende afløsning ved sygdom / ferie eller begrænsning af smitterisikoen ved sundhedsplejerskens egen sygdom. Eksempel følger: Sundhedsplejersken er ikke helt rask, risiko for at smitte. Giver i stedet for to telefon opkald For sen fødselsanmeldelse (1) En enkelt angiver for sen fødselsanmeldelse som grunden til, at barselsbesøget ikke blev gennemført: På grund af it-fejl kom fødselsanmeldelsen først på 6.dagen. Familien havde ikke mulighed for at modtage besøg før 8.dagen. Vi lavede derfor et kombineret barsels-/etableringsbesøg Tidspunkt for barselsbesøgene Ifølge den nye ordning med tidligt barselsbesøg tilstræbes det, at besøget aflægges hos familien på 4. eller 5. dag efter fødslen. Af hensyn til fleksibiliteten i forhold til weekender og helligdage, kan der også aflægges barselsbesøg på 6. dagen. Dagen, hvor barnet fødes, blev oprindeligt regnet som 1. dagen, men dette blev ændret fra og med den 1. februar Efter denne dato regnes fødselsdagen som dag 0, hvilket gav større råderum og fleksibilitet i tilrettelægningen af barselsbesøget senest på 6. dagen. 8

11 I figur 2 nedenfor ses fordelingen mellem tidspunkter for de 168 aflagte barselsbesøg i undersøgelsesperioden: Tidspunkt for barselsbesøg 9; 5% 41; 25% 49; 29% Dag 4 Dag 5 Dag 6 Senere 69; 41% Figur 2: Tidspunkt for afholdelse af barselsbesøg Samlet set blev 95 % af besøgene aflagt til tiden, dvs. senest på 6. dagen. Begrundelserne for barselsbesøg aflagt senere end 6. dagen grupperer sig i følgende kategorier: Ferie og fridage (4) Indlæggelse eller sen udskrivning (3) Dødsfald i familien (1) Misforståelse om fødselstidspunkt (1) Barselsbesøgets varighed I ordningen er der lagt op til, at barselsbesøget er et hurtigt besøg, hvor nogle få forhold skal tjekkes, hvorfor det på ingen måde erstatter etableringsbesøget, der aflægges som tidligere. Barselsbesøget er berammet til at vare max. 30 minutter, baseret på erfaringer fra andre kommuner. Som figur 3 nedenfor viser, holder dette imidlertid ikke altid stik: 9

12 Barselsbesøgets varighed 62; 37% 105; 63% Maks. en halv time Over en halv time Figur 3: Barselsbesøgets varighed Som figur 3 illustrerer, blev barselsbesøget afviklet på en halv time eller derunder i 63 % af tilfældene, mens den halve times varighed blev overskredet i 37 % af besøgene. I registreringsskemaet blev sundhedsplejerskerne bedt om at anføre grunden til overskridelsen. Der var her 5 faste afkrydsningsmuligheder og en åben kategori til andet. Samtidigt var der mulighed for at afkrydse flere begrundelser for den enkelte case. Fordelingen på de 5 faste svarkategorier følger nedenfor: Begrundelse for overskridelse Antal Andel af overskridelser Problematisk amning % Mor har det skidt 6 10 % Uroligt / grædende barn 5 8 % Andre spiseproblemer 3 5 % Tolkebistand 0 0 % Tabel 5: Begrundelser for barselsbesøg med en længere varighed end 30 minutter Kategorien andet med andre begrundelser for overskridelsen af den halve time rummer i alt 40 kommentarer. Flere af disse kommentarer berører flere forskellige forhold og er efterfølgende splittet op af hensyn til gruppering under hovedtemaer. Dermed ender det samlede antal begrundelser under andet på i alt 50. Temaerne følger nedenfor i prioriteret rækkefølge: 10

13 Mange spørgsmål fra familien (14) Begrundelserne i denne kategori tegner et klart billede af, at familien i mange tilfælde har så mange spørgsmål affødt af situationen, at en halv time ikke rækker. I mere sjældne tilfælde er overskridelsen begrundet i et mere generelt behov hos moderen for at få talt om eksempelvis fødselsoplevelsen. Eksempler følger nedenfor: Usikre forældre. Mange spørgsmål Mor vil gerne/har behov for at tale om fødselen Amning eller flaskegivning (10) Kommentarerne i denne kategori drejer sig om behov for ammevejledning til moderen eller komplikationer såsom brystbetændelse eller andet med betydning for ammeforløbet. Der er således tale om et vist overlap med den faste svarkategori problematisk amning, jf. tidligere. Mor har brystimplantat. Barnet blevet vejet ved udskrivelsen fra sygehuset 2 døgn gammel. Ammevejledning og undersøgelse samt vægt af barn Komplikation hos barn (7) Komplikationerne drejer sig typisk om gulsot eller i sjældnere tilfælde manglende vægtøgning. Barnet har fået begyndende gulsot og sutter ikke effektivt nok ved brystet Fokus på andet barn i familien (5) Flere af kommentarer viser, at barselsbesøget i mange tilfælde også er blevet drejet ind på andre børn i søskendeflokken. Det kan fx dreje sig om voldsom reaktion hos søskende, eller andre problemer hos søskende, hvor forældrene havde brug for råd fra sundhedsplejersken. Der bliver talt om storesøsters sovevanskeligheder, som jeg tidligere har vejledt om Kombineret barsels- og etableringsbesøg (5) I nogle tilfælde har besøget haft karakter af et kombineret barsels- og etableringsbesøg, fx hvis besøget først har kunnet aflægges efter 6. dagen eller pga. ferie. I et enkelt tilfælde varede besøget så lang tid, at det er blevet ændret til et etableringsbesøg. Kombineret barsels- og etableringsbesøg pga. besøget først faldt på 8.dagen 11

14 Vejning af barn (4) Kommentarerne under dette tema viser, at det i nogen tilfælde har været nødvendigt for sundhedsplejersken at foretage en vejning af barnet, hvilket normalt ikke foretages under et barselsbesøg. Dette har forlænget besøget ud over de 30 minutter. I flere tilfælde optræder vejning af barnet i kombination med ammevanskeligheder. Sygehuset havde bedt om, at barnet skulle vejes, da det havde haft lavt blodsukker efter fødslen og tabt sig Vejning af barnet, da mor er brystopereret. Socialt udsat familie (3) Enkelte begrundelser drejer sig om, at familien er socialt udsat, hvilket har nødvendiggjort en forlængelse af barselsbesøget ud over en halv time. Eksempel følger: En meget social udsat familie Diverse (2): Denne kategori rummer to begrundelser, som det ikke har været muligt at indplacere i de øvrige kategorier. De følger nedenfor: Far kom hjem 5 min. før jeg skulle gå Mor er fra Mozambique 12

15 Interview med sundhedsplejersker Som led i evalueringen gennemførte Udvikling & Evaluering et gruppeinterview med 6 sundhedsplejersker fra Esbjerg Kommune i marts måned. Sundhedsplejerskerne var udvalgt ud fra to kriterier: Stort antal gennemførte barselsbesøg og spredning på distrikter. I dette afsnit præsenteres resultaterne fra interviewet ordnet under emnerne i spørgeguiden. Fordele ved den nye ordning Det indledende spørgsmål i interviewet drejede sig om, hvordan forældrene er stillet med den nye ordning, sammenlignet med tidligere, efter sundhedsplejerskernes mening. Generelt var det sundhedsplejerskernes opfattelse, at ordningen var en forbedring både faglig set og for forældrene. Det kan bl.a. spare familierne for transport til kontrol i barselsklinikken eller morbarn-centret, hvilket især har betydning for familier i yderområderne. På barselsklinikken må de komme de første 7 dage, og det fravælger de gerne nu, hvilket ses som et tegn på at behovet dækkes ved barselsbesøget. Sundhedsplejerskerne oplever, at det giver større tryghed for familien ved tidligt barselsbesøg. Blandt andet giver det tryghed for familien, at de under sundhedsplejen er tilknyttet en bestemt sundhedsplejerske i forløbet lige fra udskrivelsen. Denne kontinuitet er med til at fremme trygheden. Samtidigt får moderen et mobilnummer, som hun kan kontakte sundhedsplejersken på efter barselsbesøget, hvis det bliver nødvendigt. Dette benyttes hyppigt, især sms. Udover tryghedsskabelsen mener sundhedsplejerskerne selv, at de er med til at redde en del amninger, og her spiller barselsbesøget ind, fordi problemer med amning typisk viser sig kort efter udskrivning fra sygehus. På minussiden ved det tidlige barselsbesøg tæller, at der er rigtig mange aktiviteter og tilbud i den første tid efter fødslen, og amning kræver ro. Genindlæggelser Et vigtigt formål med indførelse af det tidlige barselsbesøg er at nedbringe antallet af genindlæggelser. Dette kan naturligvis undersøges rent statistisk, som tidligere i denne rapport, men samtidigt er det også vigtigt at komme bag om tallene og høre sundhedsplejerskernes opfattelse af mulige sammenhænge. I interviewet viste det sig, at samarbejdet mellem primær og sekundær sundhedssektor ikke er uvæsentligt i denne sammenhæng. Det er en generel oplevelse, at samarbejdet mellem sygehuset og sundhedsplejen er blevet dårligere de sidst par år, stik mod intentionerne i fødeplanen. Sundhedsplejerskerne blev holdt bedre informeret tidligere, mens der i dag er rigtig mange vigtige beskeder, de ikke får. Der skulle foregå en underretning via TM Sund, men det fungerer langt fra optimalt. 13

16 Opstår der problemer efter udskrivningen, vil sygehuset ofte være tilbøjelig til at foretage en genindlæggelse for at være på den sikre side frem for at kontakte sundhedsplejen i den konkrete sag, hvilket hænger sammen med det begrænsede samarbejde. Ifølge sundhedsplejerskerne kan der heller ikke ses bort fra, at sygehuset har en økonomisk interesse, som godt kan spille ind på antallet af genindlæggelser. Kombinationen af økonomi og begrænset samarbejde kan således medvirke til flere genindlæggelser end nødvendigt, hvilket svækker den ønskede effekt af tidlige barselsbesøg i forhold til at nedbringe antallet af genindlæggelser. Etablering af den tidlige kontakt En af tankerne med indførelse af tidligt barselsbesøg var, at besøget ville gøre det lettere at etablere en tidlig kontakt med familien. Blandt de interviewede sundhedsplejersker er den generelle holdning dog, at mulighederne for etablering af tidlig kontakt ikke er blevet bedre med indførelse af tidligt barselsbesøg. Tidligere havde de rigtig gode muligheder for etablering af tidlig kontakt med etableringsbesøget, fordi der er sat god tid af til dette. Etableringsbesøget foretages også i dag, men efter indførelse af barselsbesøget skæres der ofte lidt ned på tiden til etableringsbesøget, især hvis der er brugt mere end en halv time på barselsbesøget. Hovedindtrykket er således, at betingelserne ikke blevet bedre for etablering af en tidlig kontakt, men nærmest er uændrede. Planlægning af etableringsbesøget Et tredje formål med tidligt barselsbesøg var, at det skulle sikre en lettere planlægning og prioritering af etableringsbesøget. Oplevelsen er her, at der er blevet bedre forudsætninger for at lægge etableringsbesøget på det mest hensigtsmæssige tidspunkt, fordi barselsbesøget giver et godt fundament for vurdering. Bortfald af 15 måneders besøget Med indførelse af det tidlige barselsbesøg blev 15 måneders besøget samtidigt fjernet. Dette opleves ikke som noget større problem. I forvejen blev 15 måneders besøget meget ofte valgt fra, ikke mindst fordi forældrene oftest er startet på arbejde på det tidspunkt. De familier, der har et udtalt behov for et besøg på det tidspunkt, får det alligevel som et behovsbesøg. Derfor kan det bestemt heller ikke udelukkes, at afskaffelsen af 15 måneders besøget vil afføde flere behovsbesøg. Kun i udsatte familier kan afskaffelsen muligvis give problemer. Planlægning af barselsbesøget Alle mødre, der er udskrevet senest 72 timer efter fødslen, får tilbudt et barselsbesøg på 4., 5. eller evt. 6. dag efter fødslen. Oprindeligt talte dagen for fødslen som dag 1, men pr 1. februar blev dette ændret til dag 0, hvilket gav større råderum og fleksibilitet i planlægningen. Det er sundhedsplejerskernes oplevelse, at denne ændring har gjort det lettere, men samtidigt 14

17 fremfører de også, at det fortsat må tilstræbes at komme så tidligt som muligt efter udskrivning, hvilket er selve ideen i det tidlige barselsbesøg. Interviewet viste, at der ikke hersker fuld klarhed over, hvordan skæringstidspunktet på 72 timer efter fødslen rent faktisk regnes ud. Tælles der timer eller dage, og hvad hvis udskrivningen finder sted om aftenen, eller barnet fødes ved midnat? Sundhedsplejerskerne er ikke positivt stemt for eventuelt at give mulighed for barselsbesøg om lørdagen. Hvis det indføres, bliver det en form for vagtordning om lørdagen, og dermed skal familien være ualmindelig heldig, hvis de lige får besøg af deres egen sundhedsplejerske. Dermed brydes kontinuiteten, som de anser for vigtig i barselsforløbet. Den første telefonkontakt Sundhedsplejersken ringer til den nybagte mor for at aftale tidspunkt for barselsbesøget. Telefonsamtale foretrækkes, men hvis telefonen ikke tages, sendes en sms med en standardtekst. Ofte ved sundhedsplejersken ikke om mor og barn er udskrevet, når de ringer. Som nævnt tilbydes barselsbesøget til de mødre, der udskrives senest 72 timer efter fødsel. Derfor er det problematisk at ringe før, for sæt nu sygehuset beholder dem længere end 72 timer. Så kan sundhedsplejersken komme til at aftale et besøg til nogen, som ikke har krav på det. Venter sundhedsplejersken med at ringe til 3. dagen falder det lige sammen med mor og barns kontrol på sygehuset. Her har familien tit svært ved at overskue situationen. Som situationsbeskrivelsen viser, er der her brug for bedre underretning om udskrivningstidspunkt. Fødselsanmeldelser Der har været problemer med sene fødselsanmeldelser, hvilket besværliggør planlægningen, eksempelvis hvis beskeden kommer fredag eftermiddag, og besøget skal passes ind mandag. I en periode har der været indført en ordning med både præfødselsanmeldelse og uddybende fødselsanmeldelse som en midlertidig løsning, fordi fødselsanmeldelserne ikke kom frem. På tidspunktet for interviewet (18. marts) var der netop blevet indført elektroniske fødselsanmeldelser, hvilket har hjulpet en hel del. Sundhedsplejerskerne er dog fortsat afhængige af at sekretæren får ekspederet den elektroniske fødselsanmeldelse videre til dem pr mail. Sundhedsplejerskerne tjekker mail flere gange om dagen, så det er et problem, hvis de befinder sig i et område uden netdækning. Barselsbesøgets indhold Der er lagt op til, at barselsbesøget skal være et hurtigt besøg, hvor der tjekkes nogle bestemte forhold med henblik på at vurdere: Barnets almentilstand, herunder gulsot Sufficiensen af amning eller anden ernæring 15

18 Om der skal ydes ammevejledning og støtte Den tidlige familie- og relationsdannelse De fleste gange kan punkterne ovenfor godt klares på den afsatte halve time, men hvis der er problemer, typisk med amningen, kan det ikke lade sig gøre. Dette svarer helt til evalueringens kvantitative del, hvor det fremgik, at tiden bliver overskredet i godt en tredjedel af tilfældene, og det navnlig skyldes ammeproblemer hos moderen. Andre forhold, såsom bleskift, kan dog også afstedkomme tidsoverskridelse ifølge interviewet. Sundhedsplejersken har kun sjældent en formodning om, hvor der bliver brug for længere tid, inden hun træder ind i hjemmet. Derfor forsøger nogen af sundhedsplejerskerne så vidt muligt at placere barselsbesøgene sidst på dagen, så de ikke er bundet af en efterfølgende aftale. Interviewet viste, at der er forskellig praksis med hensyn til om barnet klædes af under barselsbesøget. Nogen mente det var nødvendigt for tjekket, mens andre ikke mente, at det lå inden for rammerne af besøget. Der er meget fokus på gulsot og amning under besøgene, men den tidlige familie- og relationsdannelse, herunder søskenderelationer, bliver også berørt. Samtidigt er det også et vigtigt mål at få afstemt indtrykket af, hvordan det egentligt går med barnet, da der ikke altid er overensstemmelse mellem forældrenes og sundhedsplejerskens vurdering. Fx kan der være alvorlige problemer ved barnet, som forældrene ikke selv er opmærksomme på. 16

19 Telefoninterviews med mødre Fra starten af marts måned til starten af maj måned i 2014 blev der gennemført telefoninterviews med i alt 14 mødre, hvor sundhedsplejersken netop havde været på barselsbesøg. Udvælgelsen blev foretaget på den måde, at sundhedsplejersken under besøget spurgte moderen, om hun var interesseret i at deltage i et efterfølgende telefoninterview. Der er således ikke tale om noget tilfældigt udvalg. Kontaktoplysningerne blev efterfølgende sendt til Udvikling & Evaluering, der gennemførte interviewene umiddelbart efter barselsbesøget. Telefoninterviewene havde et omfang af ca. 10 minutter. Nedenfor gennemgås resultaterne fra telefoninterviewene i en række temaer. Aftale om besøg Aftalen om barselsbesøg blev i alle tilfælde indgået telefonisk. Langt de fleste blev ringet op, mens enkelte også blev kontaktet pr sms, fx hvis moderen ikke lige kunne tage telefonen. Uanset de konkrete omstændigheder ved kontakten giver alle mødrene udtryk for stor tilfredshed med måden, der blev truffet aftale om barselsbesøget. Tidspunkt for besøg De 14 mødre som medvirkede i telefoninterviews fik besøg af sundhedsplejersken mellem 2 og 6 dage efter udskrivning. Alle på nær en enkelt mor udtrykker stor tilfredshed med tidspunktet. Den knap så tilfredse mor fik besøg på 6. dagen efter udskrivning på grund af weekend og ville gerne have haft besøget på 3. eller 4. dagen, men sundhedsplejersken ringede først på 4. dagen op til en weekend. Endelig er der en mor, der fik besøg på 4. dagen efter udskrivning, som udtrykker stor tilfredshed med tidspunktet for besøget, men som samtidigt tilføjer en bemærkning om, at hun godt kunne have ventet lidt. Tidspunktet lægges primært efter hvad der kan lade sig gøre i sundhedsplejerskens kalender. Der gives ikke udtryk for utilfredshed med måden, som det er foregået på. Mødrene blev også spurgt om deres holdning til muligheden for barselsbesøg om lørdagen. Af de 14 mødre som gennemførte et telefoninterview ville de 9 foretrække at få besøg i hverdagen, bl.a. fordi der er mere ro derhjemme, når de større børn er i institution. De resterende 5 mødre kunne godt se nogle fordele ved lørdagsbesøg. Fordelene drejer sig om to forhold: Dels giver det mulighed for at lægge barselsbesøget tidligere, og dels giver det mulighed for at fædrene kan deltage uden at skulle tage fri fra arbejde. Varigheden Mødrene anslår besøgets varighed til mellem 15 minutter, som det korteste, og 1 time som det længste, men i hovedparten af tilfældene opgives varigheden til omkring 30 minutter eller lidt kortere. Besøget på 1 time skyldes en ekstraordinær situation, idet moderen blev indlagt på Spangsbjerg umiddelbart efter fødslen. 17

20 Besøgets varighed vurderes som passende af alle mødrene i undersøgelsen, uanset den anslåede længde. Barselsbesøgets indhold Alle mødrene blev spurgt om, hvad besøget gik ud på. Hyppigst drejede det sig om deres og / eller barnets almene trivsel ifølge mødrene. Af andre emner er amning nævnt 6 gange, gulsot et par gange og navlen en enkelt gang. Tre mødre var af den mening, at besøget drejede sig om hhv. lige at hilse på sundhedsplejersken, mine spørgsmål og løst og fast. Mens emnerne ovenfor er nogen som mødrene selv fremførte spontant ud fra erindringen, blev der i telefoninterviewene også spurgt specifikt ind til, om følgende emner blev berørt under barselsbesøget: Dit barns trivsel Amning eller anden ernæring Moderens familieforhold Moderens relation til barnet Samtlige 14 mødre, som gennemførte et telefoninterview, kunne bekræfte, at de fire emner ovenfor var blevet taget op under barselsbesøget. Udbytte Spørgsmålene om udbyttet af barselsbesøget var bygget op på samme måde som spørgsmålene om barselsbesøgets indhold ovenfor. Først blev moderen spurgt om, hvad de fik ud af besøget, og dernæst blev der spurgt ind til mere specifikke emner. Ifølge mødrene var udbyttet af besøget først og fremmest, at de fik vished for at alt var som det skulle være med barnet. Besøget gav dem ligeledes tryghed og svar på spørgsmål om en række emner. At hilse på sundhedsplejersken og udlevering af brochure nævnes også en enkelt gang. Generelt er der tale om stor tilfredshed med udbyttet. Efterfølgende blev der stillet tre mere specifikke spørgsmål om udbyttet: a. Fik du svar på dine spørgsmål? b. Gjorde det dig mere sikker i rollen som nybagt mor? c. Var der noget, der manglede ved besøget? Enkelte mødre oplyser, at de ikke havde spørgsmål til sundhedsplejersken, men alle der havde konkrete spørgsmål giver udtryk for, at de fik svar på dem. Samlet set var der 5 mødre som svarede nej til spørgsmål b, og de var alle flergangsfødende. Resten svarede bekræftende på spørgsmålet. Kun to mødre byder ind med mulige mangler ved besøget og det drejer sig i begge tilfælde om manglende måling og vejning af barnet. 18

21 Plusser og mangler Mod slutningen af telefoninterviewet havde mødrene mulighed for at pege på, hvad der var godt ved besøget, og om der var noget, som de gerne ville have ændret. Det er imidlertid tydeligt, at de fleste havde haft mulighed for at give udtryk for deres synspunkter i de foregående spørgsmål. Der er derfor ingen forslag til ændringer og kun få bemærkninger om hvad, der var godt ved besøget. Nogle har fået målt og vejet barnet, hvilket anføres som et plus i tre tilfælde; tryghed og bekræftelse på at alt står vel til med barnet nævnes ligeledes i tre tilfælde, og endelig er der muligheden for at få svar på sine spørgsmål, hvilket fremhæves i to kommentarer. Konkluderende bemærkninger Som det fremgår af den tematiske gennemgang af telefoninterviewene er der generelt tale om stor tilfredshed med såvel organiseringen som udbyttet af barselsbesøget. Af samme grund er der ikke nogen gennemgående ønsker til ændringer. Indførelsen af muligheden for barselsbesøg om lørdagen vil udgøre en serviceforbedring, men på baggrund af de gennemførte telefoninterviews kan der ikke siges at være noget udtalt behov for det. 19