Indhold Introduktion...4 Metode...9 Graffiti: At forstå gadekunstnernes udgangspunkt Gadekunst... 28

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold Introduktion...4 Metode...9 Graffiti: At forstå gadekunstnernes udgangspunkt... 14 Gadekunst... 28"

Transkript

1

2 Indhold Introduktion...4 Indledning og problemformulering... 4 Begrebsafklaring... 6 Om opgaven... 7 Metode...9 Feltarbejde... 9 Fænomenologi og hermeneutik i opgaven Om feltarbejde og interviews Om interviewpersonerne Om deltagerobservation Graffiti: At forstå gadekunstnernes udgangspunkt Rids af graffitiens historie Selvbestaltede regler En identitetsfunderende hobby At være skriver Indgangsvinkler og ændring over tid Identitetsspil Kommunikation og det offentlige rum Forbud, tradition og det offentlige rum Forbud, sted og ætetiske præferencer En tur med Nutron og Ricks Gadekunst...28 Fra graffiti til gadekunst Udvikling og eksperimentéren Det offentlige rum Lov og orden: politik i det offentlige rum Et regelstyret og ensrettende samfund Kommunikation i det offentlige rum: det offentlige rum som medie At være til stede i det offentlige rum Kommunikation uden censur

3 Kommercielle interesser En kategorisering med modifikationer Æstetik...46 Kunst som repræsentation Kunst som politisk redskab fra et andet perspektiv Det offentlige rum Habermas om samfundet og det offentlige rum Den politiske magts repræsentation i det offentlige rum Samfund og rum Sammenfatning på det offentlige rum Identitet og system...58 Identitet i et mindre perspektiv...60 Subkultur?...62 Diskussion...64 På samfundets betingelser Perspektivering...70 Konklusion Litteratur...76 Bilag Bilag Bilag

4 Introduktion Indledning og problemformulering Gadekunsten, som den er dukket op herhjemme gennem de seneste par år, er stedbestemt. Det ligger allerede i navnet, hvad enten det er street art, gadekunst, urban wall paper, urban art, eller lignende. Den findes i byen, i gaderne, på murene og plankeværkerne, skiltene, lygtepælene. Den findes på synlige steder, in your face, og på de skæve steder som normalt ikke bemærkes. Den findes i byens rum; i det offentlige rum. Det er her gadekunstnerne udstiller deres værker på ulovlig vis. På vægge der tilhører nogen; som er privat ejendom, men samtidig vægge der er offentlige i den forstand, at de kan beskues af alle, der kommer forbi. Gadekunsten er interessant fordi den manifesterer sig i et rum, som er alles, nogens og ingens på samme tid. Et rum, hvor opførsel og tilstedeværelse er betinget at både skrevne og uskrevne regler og love. Gadekunsten bryder disse love og regler og forholder sig dermed både til rummet og til reglerne og lovene. Det sker gennem visuelle udtryk, der, fordi de omgår det normale, fanger blikket og stiller spørgsmålstegn ved det offentlige rum, som det plejer at være, opfordrer til eftertænksomhed, og tilbyder et alternativt forslag til rummets udformning. Men hvorfor? Hvorfor er der nogle mennesker, der laver og udstiller deres kunst på denne måde? Hvori består det meningsfulde? Ønsket om at udtrykke sig og samtidig bearbejde sine nære omgivelser er et fænomen, der tilsyneladende har været til stede hos mennesket gennem hele dets historie. Det kendes tilbage fra hulemalerier og findes som inskriptioner og tegninger, som til alle tider har kommunikeret en form for historie; gennem formningen og udsmykningen af sine omgivelser har mennesket kommunikeret dets oplevelser og opfattelser af den kultur, det har levet i på et givet tidspunkt. At udtrykke sig kunstnerisk igennem de nære omgivelser er således ikke noget unikt for gadekunstnere, men det bliver ikke et mindre interessant fænomen af den grund, tværtimod. Netop fordi disse bearbejdninger gøres i forhold til nogle oplevelser og nogle omgivelser fortæller de noget om mennesket på et givet tidspunkt, og om hvordan det fortolker og opfatter sine omgivelser og oplevelser. Det fortæller noget om at være menneske i en given kontekst, hvad enten denne kontekst er et jægersamfund i det rurale Sydeuropa for tusindvis af år siden eller den urbane storby i dag. Det, der gør gadekunstnerne interessante fra et antropologisk synspunkt, er da heller ikke det, at de udtrykker sig i deres nære omgivelser eller måden, de bruger rummet på i sig selv, men netop måden de bruger det på i forhold til den kulturelle og samfundsmæssige kontekst de befinder sig i. 4

5 Kultur og samfund forandrer sig kontinuerligt. Mennesket søger kontinuerligt at finde og skabe mening i sit liv. Gennem forandringerne i samfundet forandres ligeledes de vilkår, der kan ses som baggrunde for denne meningsdannelse. I samfundet, som det er nu, ses nogle klare tendenser, der kan tolkes som værende udtryk for, hvordan begivenheder i de globale systemer har konsekvenser helt ned på individniveau og dermed altså også for meningsdannelsen. Gennem global systemicteorien forklarer Jonathan Friedman, hvordan centrum i de globale systemer længe har befundet sig i den vestlige verden, herunder Danmark. Dette har medført en samfundsmæssig, kulturel og identitetsmæssig homogenisering på nationalt niveau, hvilket har virket som en stabiliserende og tryghedsskabende faktor på individniveau. I takt med, at centrum forskydes i de globale systemer, som det pt. sker, svinder også stabiliteten, hvilket betyder, at individet havner i en identitetsmæssig usikker situation uden et stabilt grundlag for den identitetsdannelse, der ifølge Castells er afgørende for, hvad der betragtes som meningsfuldt. Individet vil derfor forsøge at genskabe et sådant stabilt og meningsfuldt fundament for identiteten, at rodfæste den (Friedman 2003:7). Fokus for denne opgave vil således blive hvordan gadekunstnere gennem deres kunstneriske virke, baggrund og udvikling genererer og opstiller et meningsfuldt grundlag for rodfæstelse af deres identitet samt deres plads i samfundet, og dels hvorfor sker det netop nu, at en gruppe mennesker vælger at bygge en identitet op på grundlag af kunstnerisk virke i det offentlige rum, selv om det er forbudt? Hvad er det for mekanismer og motiver, der ligger bag en sådan i grunden politisk stillingtagen og ønsket om at formidle den videre? Gennem feltarbejdet, udført i København i efteråret 2004, blev det klart, at informanterne vægter visse aspekter af deres virke særlig højt, og at identitetsdannelsen i særdeleshed er knyttet hertil. For at opnå en så høj grad af forståelse af gadekunstnerne og deres erfaringsverden som muligt, uden at kunne gå ind i deres hoveder(!) og med ønske om andet og mere end kun en deskriptiv gengivelse af deres handlinger, er det derfor nødvendigt først at analysere og nå frem til en forståelse af disse aspekter, der for overblikkets skyld her er adskilt til trods for at de, som opgaven vil vise, er tæt knyttet sammen. Disse aspekter udgøres af gadekunstnernes forbindelse til graffiti, deres æstetiske udgangspunkt, samt deres forhold til det offentlige rum. Mit hovedformål med opgaven bliver således at søge at nå en forståelse af, hvad det vil sige at være gadekunstner i København i dag. Hvorfor er det meningsfuldt for informanterne at lave gadekunst, og hvordan 5

6 er denne meningsfuldhed knyttet til deres identitet? Og herunder: Hvad fortæller det om hvordan en gruppe mennesker reagerer på og handler i forhold til de omgivelsesmæssige forudsætninger de befinder sig i? For at nå frem til en besvarelse og forståelse af disse spørgsmål må en række underspørgsmål besvares: * Hvad er sammenhængen mellem graffiti og gadekunst, og hvad er betydningen heraf for informanternes identitet? * Hvilken rolle spiller det offentlige rum og de mekanismer, der er på spil her for informanternes opfattelse af samfundet? Hvad betyder dette for identitetsskabelsen? * Hvad fortæller de æstetiske præferencer om informanternes syn på det samfund, de lever i og deres forhold til det? Undersøgelsen af disse aspekter har til formål at belyse dels de personlige aspekter af identitetsdannelsen, og dels de komplekse samfundsmæssige vilkår, der står som baggrund for informanternes identitetsdannelse. Det er således også omkring disse emner, det teoretiske grundlag for besvarelsen af de stillede spørgsmål er opbygget; omkring subkultur, identitet, kunst og det offentlige rum. Begrebsafklaring De mange ord med tilknytning til graffiti og gadekunst der forekommer i teksten, og som kan være læseren ubekendte, er som hovedregel forklaret første gang de dukker op, men er ellers at finde på Bilag 1. Gadekunst frem for street art Jeg definerer gadekunst som uautoriseret kunst i det offentlige rum. Herunder hører således både street art og graffiti. Ordet gadekunst findes ikke i Den Store Danske Encyklopædi eller i nogen andre opslagsværker jeg har konsulteret. Det kan således ikke betragtes som et begreb der (officielt) er defineret i en fast form. Jeg har valgt at definere og bruge ordet gadekunst i denne opgave, fordi informanterne selv bruger det og er mere komfortable med det end med street art, som de mener er begrænsende og ikke-dækkende for deres forehavende. Street art-termen blev i begyndelsen (da fænomenet kom til Danmark) brugt af informanterne på samme vis som min definition på gadekunst, men den er nu - efter deres mening - blevet fast defineret af medierne som bestående alene af klistermærker, plakater og stencils (skabelon-graffiti), 6

7 som sprayes eller klistres op i det offentlige rum uden tilladelse. Street art er ikke længere en vellidt term blandt informanterne, der nu finder definitionen for snæver og begrænsende, hvorfor den ikke er brugt som bærende term i opgaven, da det ligger fjernt fra mine metodologiske udgangspunkter ikke at lade informanternes udsagn afspejles i den konkrete viden, jeg præsenterer, og som er hentet hos dem. Ordet gadekunst er således benyttet som det bruges af informanterne, om end det, også efter deres mening, ikke nødvendigvis er det bedste, det mest dækkende eller rammende ord. Det er nærmere det mindst ringe ord, og bruges fordi det er nødvendigt at kunne tale om fænomenet og vide, hvad det er, der tales om. På internationalt plan anvendes termen street art uden den skarpe afgrænsning herover, men den generelle opfattelse vil sandsynligvis ligge tæt på, og graffiti vil næppe indregnes. Det offentlige rum Der opereres i denne opgave med to former for offentligt rum; abstrakt og konkret. Det abstrakte, offentlige rum er der, hvor den offentlige debat i dag finder sted, og som hovedsageligt udgøres af medierne (aviser, tv, radio, internet mv.). Det abstrakte, offentlige rum optager i dag i politisk henseende den rolle, der før i tiden udgjordes af den anden form for rum, nemlig det konkrete. Det konkrete, offentlige rum er det, der findes uden for det private rum, som boligen, eller det semiprivate rum som for eksempel arbejdspladsen. Det konkrete, offentlige rum defineres således som rummet udenfor, mellem bygningerne. Denne adskillelse er hverken absolut korrekt eller videnskabeligt baseret, men er en praktisk adskillelse i forhold til denne opgave, der hovedsageligt vil beskæftige sig med det konkrete, offentlige rum. Om opgaven Efter denne præsentation af opgavens indhold følger en gennemgang af de metodologiske overvejelser i forbindelse med opgaven. Formålet hermed er at give læseren mulighed for selv at vurdere de resultater, der nås frem til, gennem viden om på hvilket grundlag de er indhentet og behandlet. Kapitlet om graffiti har til formål at give en forståelsesmæssig baggrund for gadekunstnernes virke. Graffititraditionens historie gennemgås, og dens forskellige karakteristika analyseres og forklares og sættes i forhold til den meningsdannelse, hvorover de udøvende bygger deres identitet. Dette er vigtigt at forstå fordi mange af de elementer, der findes i graffitien, er de samme, som informanterne bringer med over i deres virke som gadekunstnere. Vigtige emner herunder er 7

8 kommunikation, æstetik, repræsentation, forholdet til det offentlige rum og identitet. Kapitlet slutter med en beskrivelse af en natlig tur med to skrivere, 1 som illustrerer de beskrevne aspekter. I gadekunstkapitlet præsenteres det materiale, som udgør opgavens omdrejningspunkt. Dette analyseres og gennemgås med henblik på at få en indsigt i informanternes erfaringsverden for herigennem at kunne opnå en forståelse for deres handlinger og meningsbærende identitetskonstruktion. Det er mange af de samme emner, der tages op her som i graffitikapitlet, men med en lidt anderledes vinkling, der tydeliggør både forskelle og ligheder og i særdeleshed sætter den øgede bevidsthed omkring det offentlige rums potentialer i perspektiv. Kapitlet om æstetik og kunst belyser dette aspekt nærmere i forhold til de distinktive sider af identitetsdannelsen og knytter an til diskussionen af magtens repræsentationen i det offentlige rum og kunstens politiske rolle. Kapitlet om det offentlige rum har til formål at forklare sammenhængen mellem de mange faktorer, der er på spil i dette rum. Habermas analyse giver et indblik i de samfundsmæssige aspekter af det offentlige rum. Han forklarer hvordan den politiske diskussion er fjernet fra det konkrete rum og flyttet over i mediernes abstrakte rum, hvorved det konkrete rum har ændret betydning. Også en forklaring på ejendomsrettens og lovens idealer, tilblivelse og vigtighed, samt disse processers betydning for forestillingen om begreberne offentligt og privat analyseres. Diskussion føres herefter frem til i dag med koncentration på det konkrete, offentlige rums fortsatte udvikling i forhold samfundets. Det offentlige rums rolle som medie for magtens repræsentationer og kommunikation heraf er gennemgående temaer, der knytter an til informanternes opfattelse og brug af det offentlige rum. I identitetskapitlet redegøres der for identitetens rolle for individet i henhold til dets stilling i de globale systemer, der er baseret på økonomisk reproduktion, og hvis mekanismer afspejles i mindre målestok i det offentlige rum. Friedmans teori herom giver en indsigt i forholdet mellem de samfundsmæssige processer beskrevet i det forrige kapitel og identitetsdannelsen på et overordnet plan og skal ses som baggrunden for en senere diskussion af informanternes identitetsdannelse. Delen om subkultur anskueliggør den traditionelle forklaringsmodel for grupperinger i samfundet, som skiller sig ud eller lukker sig om sig selv. Denne model er indsigtsgivende og anvendelig, men utilstrækkelig, idet der ikke tages højde for de overordnede påvirkninger af identitetsformationerne, der beskrives hos Friedman. Et bedre bud er identitet, som begrebet forstås hos Castells, der 1 Skriver: intern betegnelse i graffitimiljøet for en graffitimaler (jf. side 15). 8

9 forklarer de samme processer som i subkulturteorien, men i et mere generelt perspektiv. Castells identitetsformationer knytter desuden langt bedre an til den helhedsforståelse, Friedman lægger op til. Dernæst følger en diskussion af sammenhængen mellem teorien og empirien, som munder ud i et kig på gadekunsten og dens rolle i et lidt bredere perspektiv. Herefter udstikkes en række emner for videre forskning inden for de problemstillinger denne opgave berører, og som jeg mener med held vil kunne belyses gennem yderligere undersøgelser af gadekunst, graffiti og dem der udfører det. Opgaven afsluttes med en besvarelse af de i indledningen stillede spørgsmål omkring gadekunstnerne og baggrunden for deres skabelse af meningsfuld basis for deres identitet. Metode Metode handler kort sagt om, hvordan der bedst indhentes og opnås reel viden om et emne. Gennem en forklaring af mine metodemæssige overvejelser får læseren mulighed for at kende mit udgangspunkt og dermed selv dømme de resultater, jeg er kommet frem til. Feltarbejde At opnå viden gennem at indsamle empirisk materiale ved hjælp af etnografisk metode er en typisk antropologisk arbejdsdisciplin, hvor antropologen typisk opholder sig i længere tid blandt en gruppe eller kultur, der er forskellig fra antropologens egen, hvorved en undersøgte gruppe eller kultur, eller bestemte fænomener, sættes i perspektiv, og der skabes ny viden herom (Agar 1986:12). Dog kan et feltarbejde også udføres i egen kultur, hvorved der tidsmæssigt er en del at spare, da antropologen så allerede kender den sociale og kulturelle kontekst, hvori det studerede fænomen finder sted (Alvesson & Sköldberg 1994:109). Jeg har af økonomiske og tidsmæssige grunde valgt at udføre feltarbejde i København, og falder således i sidste kategori. Nærværende opgave er skrevet på baggrund af et feltarbejde, hvori der indgår både deltagerobservation, baggrundsobservation (forklaring følger herunder) og kvalitative interviews, med hovedvægt på sidstnævnte. Steiner Kvale anskueliggør i sin bog Interview, hvordan der i et veludført forskningsinterview kan hentes viden om den interviewedes erfaringsverden ud fra dennes eget perspektiv, således at forskeren kan få indblik i de meningsfulde aspekter heraf og (forhåbentlig) nå en forståelse af erfaringsverdenen. Viden ses her som potentielt tilstedeværende i samtale, sprog og fortælling, og denne viden kan nås gennem samtale, når mennesker i en bestemt kontekst udveksler synspunkter 9

10 om et givent emne (Kvale 1994:40ff). De interviews, jeg har foretaget, udgør det bærende empiriske materiale i opgaven, hvilket jeg plæderer for med henvisning til den opfattelse af viden, der forklares herover. Interviewene har, ligesom opgaven i sin helhed, afsæt i fænomenologisk og hermeneutisk metode, hvilket jeg vender tilbage til. Ikke alt kommer dog nødvendigvis frem under et interview, hvorfor det er vigtigt også at observere, hvad interviewpersonerne foretager sig. For eksempel kan overbevisninger sløre fakta, således at informanten uden bevidst at lyve siger noget, der ikke stemmer overens med vedkommendes handlinger. Ligeledes kan der være aspekter af et fænomen, som forskeren ikke har mulighed for at kende til, og som den interviewede ikke selv bringer op under interviewet, som dukker op under observationerne, hvorved en større grad af viden og en mere sand viden herigennem kan opnås. Desuden har jeg foretaget en del baggrundsobservation. Hermed mener jeg, at jeg uden informanter har bevæget mig rundt i det miljø, de arbejder i (det offentlige rum, byen) og forsøgt at bemærke og forstå de aspekter heraf, som informanterne gjorde mig opmærksom på, og som jeg ikke i forvejen var bevidst om, selv om de forekommer i mine egne omgivelser. At informanterne har en oplevelse af byen, som er forskellig fra min, er desuden et godt eksempel på, at det er givtigt at udføre feltarbejde, selv om interessefeltet ligger i ens egen kultur. Jeg har ved min baggrundsobservation opnået, hvad Geerts beskriver som vigtigt i et feltstudie, nemlig bare at ha varit där (Geerts, citeret i Alvesson & Sköldberg 1994:109) og oplevet med egne øjne, frem for alene gennem andres beskrivelser. Fænomenologi og hermeneutik i opgaven I fænomenologisk metode tages der udgangspunkt i den subjektive oplevelse (Alvesson & Sköldberg 1994:96). Der lægges vægt på, at den enkeltes oplevelse af virkeligheden er virkeligheden, forstået på den måde, at en persons handlinger og måde at danne mening på nødvendigvis må søges forstået med afsæt i dennes oplevelse af virkeligheden (Kvale 1994:61). Som interviewer stiller det således krav om evne til indlevelse samt om at kunne sætte sig ud over sit eget ståsted for at kunne forstå og ikke mindst formidle en persons oplevelser på en måde, der yder retfærdighed over for dennes ståsted eller virkelighed. Det er ikke objektivitet, der sigtes efter her, men derimod empati, der da også er en af de vigtige tanker i fænomenologien (Alvesson & Sköldberg 1994:100). Denne tanke deles med hermeneutikken (Alvesson & Sköldberg 1994:117). I den hermeneutiske tilgang tages der afsæt i for-forståelsen af et givent emne, og der opereres med en dialogisk 10

11 sandhedsopfattelse. Det betyder, at sand viden findes i den kontekstuelle dialog og diskursafklaring, der gradvist udvikles til en helhedsforståelse gennem interviewet (Kvale 1994:58f). Som interviewer har man på forhånd en forståelse af det fænomen, man gerne vil undersøge. Dette udgør éns forforståelse. Ud fra den kan man stille spørgsmål til enkeltdele af fænomenet. De svar, man får, vil uddybe for-forståelsen og gøre én i stand til at stille nye spørgsmål til enkeltdele, som igen vil uddybe for-forståelsen (Alvesson & Sköldberg 1994:164ff). Fortolkning sker således løbende, illustreret ved den hermeneutiske cirkel, hvor del og helhed kontinuerligt uddyber forståelsen af hinanden (Kvale 1994:56f). Konkret i udførelsen af feltarbejdet har kombinationen af de to retninger betydet, at jeg har været meget bevidst om ikke at lade min for-forståelse udgøre hele baggrunden for udarbejdelse af for eksempel interviewguide. Mine interviews har således været semistrukturerede, idet jeg havde nogle emner, som jeg mente ville være interessante at behandle, men ikke nogle fast formulerede spørgsmål. Der var således rig mulighed for at tage emner op, som informanterne selv kom ind på, og som jeg ikke fra begyndelsen havde inddraget, simpelthen fordi min for-forståelse var mangelfuld. Herved havde jeg ligeledes mulighed for at udvikle min interviewguide, efterhånden som min viden øgedes. Desuden var det mit mål at finde ud af, hvilke aspekter af fænomenet informanterne selv vægtede under interviewet, således at min forståelse blev opbygget på deres præmisser, snarere end på de præmisser jeg kom med, og som viste sig at være både mangelfulde og påvirkede af pressens udlægning af fænomenet. Ved deltagerobservation og baggrundsobservation var det især vigtigt for mig være åben over for de ting, jeg observerede og forsøge at sætte mig ud over egen tilgang til disse og se dem fra informanternes vinkel, ikke mindst fordi det tit var ganske almindelige dagligdags ting, der af dem blev anskuet, tolket og forstået på en anden måde. Dette var desuden med til at opbygge en bredere for-forståelse og ikke mindst at sætte min viden fra interviewene ind i en konkret kontekst. Kombinationen af de to metoder viste sig derved at være et virkeligt givtigt udgangspunkt for feltarbejdet. Om feltarbejde og interviews Feltarbejdet er udført i København fra juli til oktober Jeg mente at det var praktisk at udføre det om sommeren, hvor folk har ferie, hvor det er varmt, og hvor der derfor måtte ske en masse på gadekunst-feltet. Hvad jeg ikke havde taget højde for, var, at folk, der ikke laver feltarbejde, typisk tager på ferie i deres ferie, hvorfor det var svært at komme i kontakt med nogen kunstnere, og for den del af kunstnerne, der ynder at operere i det skjulte, har de lyse danske sommernætter 11

12 ikke meget at tilbyde i forhold til en mørk vinternat. Den første halvanden måned gik derfor hovedsageligt med at cykle rundt i byen og finde spots, både de meget synlige, men også de mere hemmelige. Jeg har en del fotodokumentation fra disse ture, der hovedsageligt har fundet sted på Nørre- og Vesterbro. Det er desuden på disse ture, jeg har iagttaget det offentlige rum og som inspirationsmæssigt har bidraget til opgavens problemstillinger. Feltarbejdet blev ikke foretaget på helt bar bund, idet jeg gennem de seneste år har tilegnet mig en del viden om - i hvert fald dele af - graffitimiljøet i København og har lært sproget, hvilket har lettet interviewdelen af feltarbejdet betydeligt. At være bekendt med graffitiens terminologi, dens interne spilleregler og æstetiske udgangspunkt har givet mig betydelige fordele i forhold til interviewene med de informanter, som har rødder i graffitimiljøet. Således kunne jeg koncentrere mig om at grave dybere ned i de aspekter, jeg ikke havde så stort kendskab til på forhånd - for eksempel forholdet til byen og de politiske aspekter af kunstnernes ageren samt grave dybere ned i de allerede kendte, eksempelvis æstetik og forholdet til loven, og få dem sat i et nyt og bredere perspektiv. Jeg har derved fået mulighed for at drage paralleller til graffitien på en måde, som viste sig at være afgørende. Fordi jeg kendte til graffitimiljøet på forhånd, blev jeg blændet af denne viden, da jeg begyndte at skrive om gadekunstnerne. Det, jeg skrev, var forståeligt, men ikke forklaret, fordi mange af forklaringselementerne har rødder i informanternes tilknytning til graffitimiljøet. Derfor var det nødvendigt at udvide feltarbejdet til også at omfatte graffitien. Dette arbejde er ikke så omfattende og dybdegående, som det om gadekunst. Til gengæld findes der en meget større mængde faglitteratur på graffitiområdet, som jeg har trukket på, og som jeg har kunnet vurdere ud fra den viden, jeg allerede besad på området, suppleret af feltarbejdet. Nogle af informanterne kendte jeg i forvejen fra graffitimiljøet. Derfor har det tillidsmæssige i interviewsituationerne været på plads i forvejen, hvilket har været en stor hjælp. Nancy MacDonald, der har skrevet Ph.D-afhandlingen The Graffiti Subculture, forklarer, hvordan hun ingen kendte, da hun påbegyndte feltarbejdet og beskriver, hvordan det i begyndelsen var problematisk at få folk til at fortælle, netop fordi tilliden ikke var på plads (Macdonald 2001:51). I et miljø, der opererer på den forkerte side af loven, er tillid altafgørende. Ulempen ved i forvejen at kende interviewpersonerne er, at de ved, hvad jeg ved, og derfor ikke altid forklarer lige så udførligt som det ville være nødvendigt, hvis jeg var novice, hvilket sandsynligvis har gjort, at jeg har mistet nogle detaljer. Det er dog mindre problematisk, da jeg ligeledes har interviewet folk, jeg ikke kendte i 12

13 forvejen. Disse folk har jeg enten fået kontakt til gennem dem, jeg kender i graffitimiljøet eller gennem venner udenfor. Tillid er altafgørende! Der kunne sagtens argumenteres for, at jeg udelukkende kunne have valgt personer, som jeg ikke kendte i forvejen. Faktum er bare, at to af de mest aktive og populære gadekunstnere, der har været med fra begyndelsen i Danmark, tilfældigvis er dem, jeg kender i forvejen, hvorfor jeg ikke mener, at den viden, de besidder kan udelukkes fra forståelsen af fænomenet. Om interviewpersonerne Jeg har foretaget i alt 15 interviews under feltarbejdet. Derudover har jeg benyttet mig af tre interviews med skrivere foretaget af tre studerende fra Sociologisk Institut i København. Jeg var selv til stede da disse interviews blev foretaget. Jeg har valgt at interviewe gadekunstnere, men også folk med kendskab til og interesse for gadekunst og det offentlige rum for at få et så bredt billede af fænomenet og dets kontekst som muligt. Jeg har også forsøgt at få et interview med bygge- og teknikborgmester i Københavns Kommune Søren Pind, der har mange meninger om både graffiti og det offentlige rum. Jeg er blevet lovet interviewtid to gange, men er blevet aflyst begge gange og har desværre været i tidnød i forhold til at finde en anden kommunal informant. Blandt gadekunstnerne og skriverne er informanterne udvalgt med det formål at få en så bred gruppe som muligt repræsenteret. Disse informanter er HuskMitNavn, Jan, Mikkel, Byræv, Ulrik, One-T, Anne, Dasm, Jasel, Nutron, Pasiv og Bjørn Ignatius Øckenholt. Med undtagelse af Bjørn, der er traditionelt uddannet kunstner, er alle informanter skrivere, der i større eller mindre grad er eller har været engageret i gadekunst. Aldersmæssigt strækker gruppen sig fra 23 til 39 år. Det er således den ældre generation af skrivere, jeg har beskæftiget mig med. Det skyldes, at det er blandt denne gruppe, den største andel af gadekunstnere findes. Blandt folk med kendskab til gadekunst har jeg interviewet Runar og Ulrik G., der er ved at lave en film om emnet, Toke Lykkeberg, der er skribent på Dagbladet Information, og Lennart Faust, der er Københavns Kommunes graffitikonsulent. Ham blev jeg henvist til af Rikke Petersen fra kommunens Stop graffiti-sekretariat, idet gadekunst her betragtes og behandles på lige fod med graffiti. Om deltagerobservation At lave deltagerobservation til denne opgave har krævet visse moralske overvejelser. Efter som opsætning af plakater og klistermærker samt maling sker på steder, hvor det er forbudt, ville jeg, 13

14 hvis vi blev afsløret i noget der involverede spray, ligeledes blive straffet, idet der hæftes i fællesskab for graffiti der regnes som hærværk og hører under straffeloven. 2 Således gik jeg fra at være interesseret tilskuer til aktiv kriminel. Det valgte jeg altså at tage med som en risiko. Rent moralsk var mit udgangspunkt, at jeg ikke ved mit ønske om tilstedeværelse fremkaldte flere tilfælde af begået kriminalitet, idet informanterne ville have lavet, hvad de gjorde, uanset om jeg deltog eller ej. Desuden deltog jeg ikke aktivt i opklæbning eller maling, men iagttog blot det hele. Jeg fandt det vigtigere at forsøge at forstå den kontekst, udøvelsen fandt sted i, stemningen omkring det, de overvejelser, der blev gjort, og hvilke forholdsregler der blev taget i selve situationen, end jeg fandt det moralsk forkert. Måske især når det har med kriminelle handlinger at gøre, der skal forstås som meningsfulde, er det vigtigt som researcher at opleve, hvad det er, der sker, så længe det moralsk er forsvarligt for én selv. Jeg valgte således dels at tage med og opnå en lidt større grad af forståelse for informanternes handlinger frem for at undgå at bryde loven på dette område. Det virkede i opgavemæssig henseende mere meningsfuldt. Graffiti: At forstå gadekunstnernes udgangspunkt For at forstå de forudsætninger, informanterne arbejder ud fra, er det nødvendigt at se på deres baggrund i graffitien. Graffiti er et komplekst, kulturelt fænomen. Som oftest er det graffitien, der beskrives, mens de, der maler graffitien, sjældent høres. Kun deres værker ses. Gadekunstnere er ikke så sky overfor omverdenen og har i medierne fået en stemme til at forklare deres synlighed og tilstedeværelse med. Her i opgaven er formålet dog ikke bare at høre dem, men også at prøve at forstå og forklare deres udsagn på deres egne præmisser. For mig at se er det umuligt at forstå forklaringen uden at have en indsigt i, hvad graffiti indebærer, hvorfor afsnittet om graffiti er så omfattende i denne opgave, der egentlig handler om gadekunst. 2 Forudsat, selvfølgelig, at min rolle ville kunne bevises. Plakater og klistermærker hører under politivedtægten og straffes efter politivedtægten, dvs. højst med bødestraf. (Kilde: Torben Randrup fra Kriminalpræventiv Afdeling hos Københavns Politi. Pr. telefon, 3. januar 2005). 14

Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark.

Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark. September 2014 Fra gade til galleri Interview & Portræt Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark. FRA GADE TIL GALLERI Interview af Louise Jørgensen Graffiti,

Læs mere

Sølvgade v. SMK : 28 meter x 2 = 56 m / 11 pieces à 20 spray = 240 spray à 50 DKK = 11.000 DKK ex. moms

Sølvgade v. SMK : 28 meter x 2 = 56 m / 11 pieces à 20 spray = 240 spray à 50 DKK = 11.000 DKK ex. moms Graffiti & Kunst i det offentlige rum 5 t u n n e l l e r i K ø b e n h a v n : L a n g e b r o / S ø l v g a d e v e d S M K / S ø l v g a d e v e d K g s H a v e / B l e g d a m s v e j / Ø s t e r b

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Rune Elgaard Mortensen

Rune Elgaard Mortensen «Hovedløs rytter», 59x85 cm, olie og akryl på lærred 203 «Kirurgisk saks, jazzmusiker», 55x70 cm, olie og akryl på lærred 204 «Kirurgisk saks, sløret baggrund», 55x70 cm, olie på lærred 205 «Limitless

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber?

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Tendenser (arbejdsspørgsmål): 1. At kunne forstå hvad der gør, at det senmoderne menneske søger ud i et subkulturelt

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

At give og modtage konstruktiv feedback

At give og modtage konstruktiv feedback At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke

Læs mere

SUPPLERENDE SPØRGESKEMA A

SUPPLERENDE SPØRGESKEMA A ESS DOKUMENTDATO: 25/08/08 Den europæiske samfundsundersøgelse (ESS) Us.Nr.: 4106 Periode: Efterår 2008 SUPPLERENDE SPØRGESKEMA A ESS 4. RUNDE 2008 INTERVIEWNUMMER: VERSIONSNUMMER: F-2-F A TIL INTERVIEWEREN:

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin. August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt

Læs mere

Seksualiserede medier

Seksualiserede medier Seksualiserede medier Generelt set giver besvarelserne i undersøgelsen udtryk for en meget homogen gruppe af unge på tværs af alder, geografi og uddannelsestype. Der er ingen af de nævnte faktorer, som

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

2 3 Når en lang skoledag føles kort

2 3 Når en lang skoledag føles kort 2 3 Når en lang skoledag føles kort Helle Møller Ni e l s e n Sk o l e i n s p e k t ø r, Hem Sk o l e Tid er ikke bare tid Helhedsskolen handler ikke kun om struktur og mere tid, men det er en vigtig

Læs mere

Hvorfor? Ideen om at arbejde med landsforbundets identitet blev til på styrelsesseminar i november 2013.

Hvorfor? Ideen om at arbejde med landsforbundets identitet blev til på styrelsesseminar i november 2013. Fora - læring og kreativitet i fællesskab, 2014 Hvorfor? Ideen om at arbejde med landsforbundets identitet blev til på styrelsesseminar i november 2013. På landsmødet i maj 2014 stemte de delegerede ja

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering

Strategi for brugerinvolvering Strategi for brugerinvolvering Vores Genbrugshjem Gruppe 7: Lasse Lund, Simone Drechsler, Louise Bossen og Kirstine Jacobsen Valg af TV-program og begrundelse Vores genbrugshjem på TV2, produceret af Nordisk

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Indhold. God fornøjelse! Børneulykkesfonden og Høst & Søn

Indhold. God fornøjelse! Børneulykkesfonden og Høst & Søn Vejledning til Indhold At færdes i trafikken er noget, man skal øve sig på. Der er mange ting at holde øje med og være opmærksom på og mange regler, man skal kende. For små begyndere i trafikken er det

Læs mere

Materiale til kursus i brugercentreret design

Materiale til kursus i brugercentreret design Materiale til kursus i brugercentreret design Sønderborg 2014 Indledning Hvorfor brugercentreret design? Fordi det giver god mening! Og fordi det medvirker til at kvalificere koncepter, undervisningsaktiviteter,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

SUPPLERENDE SPØRGESKEMA B

SUPPLERENDE SPØRGESKEMA B ESS DOKUMENTDATO: 09/09/10 Den europæiske samfundsundersøgelse (ESS) Us.Nr.: 4252 Periode: 2010-2011 SUPPLERENDE SPØRGESKEMA B ESS 5. RUNDE 2010 VERSION: B: H + I TIL INTERVIEWEREN: HVIS IP ER AF EN MAND,

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

ALEN SOM UDGANGSPUNKT

ALEN SOM UDGANGSPUNKT Akademisk Forlag Det kvalitative forskningsinterview MED SAMTALEN SOM UDGANGSPUNKT JETTE FOG Med samtalen som udgangspunkt 2 Jette Fog Med samtalen som udgangspunkt Det kvalitative forskningsinterview

Læs mere

Hvad fortæller. du dig selv? om dig selv? !"#$%&'()*+*,-.,*/''*0"1234*0)4)0%)$5*6078)039*7:*!"#$%&'()5*!&9*#73*;)*0)807$(<)$*="327(3*8)0>"44"7#5!

Hvad fortæller. du dig selv? om dig selv? !#$%&'()*+*,-.,*/''*01234*0)4)0%)$5*6078)039*7:*!#$%&'()5*!&9*#73*;)*0)807$(<)$*=327(3*8)0>447#5! Hvad fortæller du dig selv? om dig selv?!"#%&'()+,-.,/''0"12340)4)0%)56078)0397:!"#%&'()5!&9#73;)0)807(

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats Introduktion Det er en kæmpe gave at være mor, hvilket jeg tror, at langt de fleste med glæde vil skrive under på. Men det er også benhårdt arbejde. Mere benhårdt end man på nogen måde kan forestille sig

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Et ønske gik i opfyldelse

Et ønske gik i opfyldelse Et ønske gik i opfyldelse Tre måneder er gået, siden Bjørn, Sara og Pernille besluttede at køre deres forældregruppe videre på egen hånd. I dag ser fremtiden lysere ud end meget længe Når man sender et

Læs mere

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Scenen er din Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Kære forsker, Syddansk Universitet modtager dagligt mange henvendelser fra journalister, der vil vide mere om vores forskning,

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis. DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk SKRIV NYHEDSHISTORIER! Intern vejledning fra Publikations- og informationsenheden

Læs mere

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE Zangenbergs Teater Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN Inspirationsmateriale for 6-8 årige Inspirationsmaterialet indeholder forskellige aktiviteter og øvelser,

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

PRIORITERINGS SPILLET

PRIORITERINGS SPILLET PRIORITERINGS SPILLET Prioriteringsspillet er en overskuelig og afslappende måde at sætte gang i diskussionerne om, hvad der betyder noget for jer som par og forældre. Formålet er, at I finder ud af, hvad

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere