Indhold Introduktion...4 Metode...9 Graffiti: At forstå gadekunstnernes udgangspunkt Gadekunst... 28

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold Introduktion...4 Metode...9 Graffiti: At forstå gadekunstnernes udgangspunkt... 14 Gadekunst... 28"

Transkript

1

2 Indhold Introduktion...4 Indledning og problemformulering... 4 Begrebsafklaring... 6 Om opgaven... 7 Metode...9 Feltarbejde... 9 Fænomenologi og hermeneutik i opgaven Om feltarbejde og interviews Om interviewpersonerne Om deltagerobservation Graffiti: At forstå gadekunstnernes udgangspunkt Rids af graffitiens historie Selvbestaltede regler En identitetsfunderende hobby At være skriver Indgangsvinkler og ændring over tid Identitetsspil Kommunikation og det offentlige rum Forbud, tradition og det offentlige rum Forbud, sted og ætetiske præferencer En tur med Nutron og Ricks Gadekunst...28 Fra graffiti til gadekunst Udvikling og eksperimentéren Det offentlige rum Lov og orden: politik i det offentlige rum Et regelstyret og ensrettende samfund Kommunikation i det offentlige rum: det offentlige rum som medie At være til stede i det offentlige rum Kommunikation uden censur

3 Kommercielle interesser En kategorisering med modifikationer Æstetik...46 Kunst som repræsentation Kunst som politisk redskab fra et andet perspektiv Det offentlige rum Habermas om samfundet og det offentlige rum Den politiske magts repræsentation i det offentlige rum Samfund og rum Sammenfatning på det offentlige rum Identitet og system...58 Identitet i et mindre perspektiv...60 Subkultur?...62 Diskussion...64 På samfundets betingelser Perspektivering...70 Konklusion Litteratur...76 Bilag Bilag Bilag

4 Introduktion Indledning og problemformulering Gadekunsten, som den er dukket op herhjemme gennem de seneste par år, er stedbestemt. Det ligger allerede i navnet, hvad enten det er street art, gadekunst, urban wall paper, urban art, eller lignende. Den findes i byen, i gaderne, på murene og plankeværkerne, skiltene, lygtepælene. Den findes på synlige steder, in your face, og på de skæve steder som normalt ikke bemærkes. Den findes i byens rum; i det offentlige rum. Det er her gadekunstnerne udstiller deres værker på ulovlig vis. På vægge der tilhører nogen; som er privat ejendom, men samtidig vægge der er offentlige i den forstand, at de kan beskues af alle, der kommer forbi. Gadekunsten er interessant fordi den manifesterer sig i et rum, som er alles, nogens og ingens på samme tid. Et rum, hvor opførsel og tilstedeværelse er betinget at både skrevne og uskrevne regler og love. Gadekunsten bryder disse love og regler og forholder sig dermed både til rummet og til reglerne og lovene. Det sker gennem visuelle udtryk, der, fordi de omgår det normale, fanger blikket og stiller spørgsmålstegn ved det offentlige rum, som det plejer at være, opfordrer til eftertænksomhed, og tilbyder et alternativt forslag til rummets udformning. Men hvorfor? Hvorfor er der nogle mennesker, der laver og udstiller deres kunst på denne måde? Hvori består det meningsfulde? Ønsket om at udtrykke sig og samtidig bearbejde sine nære omgivelser er et fænomen, der tilsyneladende har været til stede hos mennesket gennem hele dets historie. Det kendes tilbage fra hulemalerier og findes som inskriptioner og tegninger, som til alle tider har kommunikeret en form for historie; gennem formningen og udsmykningen af sine omgivelser har mennesket kommunikeret dets oplevelser og opfattelser af den kultur, det har levet i på et givet tidspunkt. At udtrykke sig kunstnerisk igennem de nære omgivelser er således ikke noget unikt for gadekunstnere, men det bliver ikke et mindre interessant fænomen af den grund, tværtimod. Netop fordi disse bearbejdninger gøres i forhold til nogle oplevelser og nogle omgivelser fortæller de noget om mennesket på et givet tidspunkt, og om hvordan det fortolker og opfatter sine omgivelser og oplevelser. Det fortæller noget om at være menneske i en given kontekst, hvad enten denne kontekst er et jægersamfund i det rurale Sydeuropa for tusindvis af år siden eller den urbane storby i dag. Det, der gør gadekunstnerne interessante fra et antropologisk synspunkt, er da heller ikke det, at de udtrykker sig i deres nære omgivelser eller måden, de bruger rummet på i sig selv, men netop måden de bruger det på i forhold til den kulturelle og samfundsmæssige kontekst de befinder sig i. 4

5 Kultur og samfund forandrer sig kontinuerligt. Mennesket søger kontinuerligt at finde og skabe mening i sit liv. Gennem forandringerne i samfundet forandres ligeledes de vilkår, der kan ses som baggrunde for denne meningsdannelse. I samfundet, som det er nu, ses nogle klare tendenser, der kan tolkes som værende udtryk for, hvordan begivenheder i de globale systemer har konsekvenser helt ned på individniveau og dermed altså også for meningsdannelsen. Gennem global systemicteorien forklarer Jonathan Friedman, hvordan centrum i de globale systemer længe har befundet sig i den vestlige verden, herunder Danmark. Dette har medført en samfundsmæssig, kulturel og identitetsmæssig homogenisering på nationalt niveau, hvilket har virket som en stabiliserende og tryghedsskabende faktor på individniveau. I takt med, at centrum forskydes i de globale systemer, som det pt. sker, svinder også stabiliteten, hvilket betyder, at individet havner i en identitetsmæssig usikker situation uden et stabilt grundlag for den identitetsdannelse, der ifølge Castells er afgørende for, hvad der betragtes som meningsfuldt. Individet vil derfor forsøge at genskabe et sådant stabilt og meningsfuldt fundament for identiteten, at rodfæste den (Friedman 2003:7). Fokus for denne opgave vil således blive hvordan gadekunstnere gennem deres kunstneriske virke, baggrund og udvikling genererer og opstiller et meningsfuldt grundlag for rodfæstelse af deres identitet samt deres plads i samfundet, og dels hvorfor sker det netop nu, at en gruppe mennesker vælger at bygge en identitet op på grundlag af kunstnerisk virke i det offentlige rum, selv om det er forbudt? Hvad er det for mekanismer og motiver, der ligger bag en sådan i grunden politisk stillingtagen og ønsket om at formidle den videre? Gennem feltarbejdet, udført i København i efteråret 2004, blev det klart, at informanterne vægter visse aspekter af deres virke særlig højt, og at identitetsdannelsen i særdeleshed er knyttet hertil. For at opnå en så høj grad af forståelse af gadekunstnerne og deres erfaringsverden som muligt, uden at kunne gå ind i deres hoveder(!) og med ønske om andet og mere end kun en deskriptiv gengivelse af deres handlinger, er det derfor nødvendigt først at analysere og nå frem til en forståelse af disse aspekter, der for overblikkets skyld her er adskilt til trods for at de, som opgaven vil vise, er tæt knyttet sammen. Disse aspekter udgøres af gadekunstnernes forbindelse til graffiti, deres æstetiske udgangspunkt, samt deres forhold til det offentlige rum. Mit hovedformål med opgaven bliver således at søge at nå en forståelse af, hvad det vil sige at være gadekunstner i København i dag. Hvorfor er det meningsfuldt for informanterne at lave gadekunst, og hvordan 5

6 er denne meningsfuldhed knyttet til deres identitet? Og herunder: Hvad fortæller det om hvordan en gruppe mennesker reagerer på og handler i forhold til de omgivelsesmæssige forudsætninger de befinder sig i? For at nå frem til en besvarelse og forståelse af disse spørgsmål må en række underspørgsmål besvares: * Hvad er sammenhængen mellem graffiti og gadekunst, og hvad er betydningen heraf for informanternes identitet? * Hvilken rolle spiller det offentlige rum og de mekanismer, der er på spil her for informanternes opfattelse af samfundet? Hvad betyder dette for identitetsskabelsen? * Hvad fortæller de æstetiske præferencer om informanternes syn på det samfund, de lever i og deres forhold til det? Undersøgelsen af disse aspekter har til formål at belyse dels de personlige aspekter af identitetsdannelsen, og dels de komplekse samfundsmæssige vilkår, der står som baggrund for informanternes identitetsdannelse. Det er således også omkring disse emner, det teoretiske grundlag for besvarelsen af de stillede spørgsmål er opbygget; omkring subkultur, identitet, kunst og det offentlige rum. Begrebsafklaring De mange ord med tilknytning til graffiti og gadekunst der forekommer i teksten, og som kan være læseren ubekendte, er som hovedregel forklaret første gang de dukker op, men er ellers at finde på Bilag 1. Gadekunst frem for street art Jeg definerer gadekunst som uautoriseret kunst i det offentlige rum. Herunder hører således både street art og graffiti. Ordet gadekunst findes ikke i Den Store Danske Encyklopædi eller i nogen andre opslagsværker jeg har konsulteret. Det kan således ikke betragtes som et begreb der (officielt) er defineret i en fast form. Jeg har valgt at definere og bruge ordet gadekunst i denne opgave, fordi informanterne selv bruger det og er mere komfortable med det end med street art, som de mener er begrænsende og ikke-dækkende for deres forehavende. Street art-termen blev i begyndelsen (da fænomenet kom til Danmark) brugt af informanterne på samme vis som min definition på gadekunst, men den er nu - efter deres mening - blevet fast defineret af medierne som bestående alene af klistermærker, plakater og stencils (skabelon-graffiti), 6

7 som sprayes eller klistres op i det offentlige rum uden tilladelse. Street art er ikke længere en vellidt term blandt informanterne, der nu finder definitionen for snæver og begrænsende, hvorfor den ikke er brugt som bærende term i opgaven, da det ligger fjernt fra mine metodologiske udgangspunkter ikke at lade informanternes udsagn afspejles i den konkrete viden, jeg præsenterer, og som er hentet hos dem. Ordet gadekunst er således benyttet som det bruges af informanterne, om end det, også efter deres mening, ikke nødvendigvis er det bedste, det mest dækkende eller rammende ord. Det er nærmere det mindst ringe ord, og bruges fordi det er nødvendigt at kunne tale om fænomenet og vide, hvad det er, der tales om. På internationalt plan anvendes termen street art uden den skarpe afgrænsning herover, men den generelle opfattelse vil sandsynligvis ligge tæt på, og graffiti vil næppe indregnes. Det offentlige rum Der opereres i denne opgave med to former for offentligt rum; abstrakt og konkret. Det abstrakte, offentlige rum er der, hvor den offentlige debat i dag finder sted, og som hovedsageligt udgøres af medierne (aviser, tv, radio, internet mv.). Det abstrakte, offentlige rum optager i dag i politisk henseende den rolle, der før i tiden udgjordes af den anden form for rum, nemlig det konkrete. Det konkrete, offentlige rum er det, der findes uden for det private rum, som boligen, eller det semiprivate rum som for eksempel arbejdspladsen. Det konkrete, offentlige rum defineres således som rummet udenfor, mellem bygningerne. Denne adskillelse er hverken absolut korrekt eller videnskabeligt baseret, men er en praktisk adskillelse i forhold til denne opgave, der hovedsageligt vil beskæftige sig med det konkrete, offentlige rum. Om opgaven Efter denne præsentation af opgavens indhold følger en gennemgang af de metodologiske overvejelser i forbindelse med opgaven. Formålet hermed er at give læseren mulighed for selv at vurdere de resultater, der nås frem til, gennem viden om på hvilket grundlag de er indhentet og behandlet. Kapitlet om graffiti har til formål at give en forståelsesmæssig baggrund for gadekunstnernes virke. Graffititraditionens historie gennemgås, og dens forskellige karakteristika analyseres og forklares og sættes i forhold til den meningsdannelse, hvorover de udøvende bygger deres identitet. Dette er vigtigt at forstå fordi mange af de elementer, der findes i graffitien, er de samme, som informanterne bringer med over i deres virke som gadekunstnere. Vigtige emner herunder er 7

8 kommunikation, æstetik, repræsentation, forholdet til det offentlige rum og identitet. Kapitlet slutter med en beskrivelse af en natlig tur med to skrivere, 1 som illustrerer de beskrevne aspekter. I gadekunstkapitlet præsenteres det materiale, som udgør opgavens omdrejningspunkt. Dette analyseres og gennemgås med henblik på at få en indsigt i informanternes erfaringsverden for herigennem at kunne opnå en forståelse for deres handlinger og meningsbærende identitetskonstruktion. Det er mange af de samme emner, der tages op her som i graffitikapitlet, men med en lidt anderledes vinkling, der tydeliggør både forskelle og ligheder og i særdeleshed sætter den øgede bevidsthed omkring det offentlige rums potentialer i perspektiv. Kapitlet om æstetik og kunst belyser dette aspekt nærmere i forhold til de distinktive sider af identitetsdannelsen og knytter an til diskussionen af magtens repræsentationen i det offentlige rum og kunstens politiske rolle. Kapitlet om det offentlige rum har til formål at forklare sammenhængen mellem de mange faktorer, der er på spil i dette rum. Habermas analyse giver et indblik i de samfundsmæssige aspekter af det offentlige rum. Han forklarer hvordan den politiske diskussion er fjernet fra det konkrete rum og flyttet over i mediernes abstrakte rum, hvorved det konkrete rum har ændret betydning. Også en forklaring på ejendomsrettens og lovens idealer, tilblivelse og vigtighed, samt disse processers betydning for forestillingen om begreberne offentligt og privat analyseres. Diskussion føres herefter frem til i dag med koncentration på det konkrete, offentlige rums fortsatte udvikling i forhold samfundets. Det offentlige rums rolle som medie for magtens repræsentationer og kommunikation heraf er gennemgående temaer, der knytter an til informanternes opfattelse og brug af det offentlige rum. I identitetskapitlet redegøres der for identitetens rolle for individet i henhold til dets stilling i de globale systemer, der er baseret på økonomisk reproduktion, og hvis mekanismer afspejles i mindre målestok i det offentlige rum. Friedmans teori herom giver en indsigt i forholdet mellem de samfundsmæssige processer beskrevet i det forrige kapitel og identitetsdannelsen på et overordnet plan og skal ses som baggrunden for en senere diskussion af informanternes identitetsdannelse. Delen om subkultur anskueliggør den traditionelle forklaringsmodel for grupperinger i samfundet, som skiller sig ud eller lukker sig om sig selv. Denne model er indsigtsgivende og anvendelig, men utilstrækkelig, idet der ikke tages højde for de overordnede påvirkninger af identitetsformationerne, der beskrives hos Friedman. Et bedre bud er identitet, som begrebet forstås hos Castells, der 1 Skriver: intern betegnelse i graffitimiljøet for en graffitimaler (jf. side 15). 8

9 forklarer de samme processer som i subkulturteorien, men i et mere generelt perspektiv. Castells identitetsformationer knytter desuden langt bedre an til den helhedsforståelse, Friedman lægger op til. Dernæst følger en diskussion af sammenhængen mellem teorien og empirien, som munder ud i et kig på gadekunsten og dens rolle i et lidt bredere perspektiv. Herefter udstikkes en række emner for videre forskning inden for de problemstillinger denne opgave berører, og som jeg mener med held vil kunne belyses gennem yderligere undersøgelser af gadekunst, graffiti og dem der udfører det. Opgaven afsluttes med en besvarelse af de i indledningen stillede spørgsmål omkring gadekunstnerne og baggrunden for deres skabelse af meningsfuld basis for deres identitet. Metode Metode handler kort sagt om, hvordan der bedst indhentes og opnås reel viden om et emne. Gennem en forklaring af mine metodemæssige overvejelser får læseren mulighed for at kende mit udgangspunkt og dermed selv dømme de resultater, jeg er kommet frem til. Feltarbejde At opnå viden gennem at indsamle empirisk materiale ved hjælp af etnografisk metode er en typisk antropologisk arbejdsdisciplin, hvor antropologen typisk opholder sig i længere tid blandt en gruppe eller kultur, der er forskellig fra antropologens egen, hvorved en undersøgte gruppe eller kultur, eller bestemte fænomener, sættes i perspektiv, og der skabes ny viden herom (Agar 1986:12). Dog kan et feltarbejde også udføres i egen kultur, hvorved der tidsmæssigt er en del at spare, da antropologen så allerede kender den sociale og kulturelle kontekst, hvori det studerede fænomen finder sted (Alvesson & Sköldberg 1994:109). Jeg har af økonomiske og tidsmæssige grunde valgt at udføre feltarbejde i København, og falder således i sidste kategori. Nærværende opgave er skrevet på baggrund af et feltarbejde, hvori der indgår både deltagerobservation, baggrundsobservation (forklaring følger herunder) og kvalitative interviews, med hovedvægt på sidstnævnte. Steiner Kvale anskueliggør i sin bog Interview, hvordan der i et veludført forskningsinterview kan hentes viden om den interviewedes erfaringsverden ud fra dennes eget perspektiv, således at forskeren kan få indblik i de meningsfulde aspekter heraf og (forhåbentlig) nå en forståelse af erfaringsverdenen. Viden ses her som potentielt tilstedeværende i samtale, sprog og fortælling, og denne viden kan nås gennem samtale, når mennesker i en bestemt kontekst udveksler synspunkter 9

10 om et givent emne (Kvale 1994:40ff). De interviews, jeg har foretaget, udgør det bærende empiriske materiale i opgaven, hvilket jeg plæderer for med henvisning til den opfattelse af viden, der forklares herover. Interviewene har, ligesom opgaven i sin helhed, afsæt i fænomenologisk og hermeneutisk metode, hvilket jeg vender tilbage til. Ikke alt kommer dog nødvendigvis frem under et interview, hvorfor det er vigtigt også at observere, hvad interviewpersonerne foretager sig. For eksempel kan overbevisninger sløre fakta, således at informanten uden bevidst at lyve siger noget, der ikke stemmer overens med vedkommendes handlinger. Ligeledes kan der være aspekter af et fænomen, som forskeren ikke har mulighed for at kende til, og som den interviewede ikke selv bringer op under interviewet, som dukker op under observationerne, hvorved en større grad af viden og en mere sand viden herigennem kan opnås. Desuden har jeg foretaget en del baggrundsobservation. Hermed mener jeg, at jeg uden informanter har bevæget mig rundt i det miljø, de arbejder i (det offentlige rum, byen) og forsøgt at bemærke og forstå de aspekter heraf, som informanterne gjorde mig opmærksom på, og som jeg ikke i forvejen var bevidst om, selv om de forekommer i mine egne omgivelser. At informanterne har en oplevelse af byen, som er forskellig fra min, er desuden et godt eksempel på, at det er givtigt at udføre feltarbejde, selv om interessefeltet ligger i ens egen kultur. Jeg har ved min baggrundsobservation opnået, hvad Geerts beskriver som vigtigt i et feltstudie, nemlig bare at ha varit där (Geerts, citeret i Alvesson & Sköldberg 1994:109) og oplevet med egne øjne, frem for alene gennem andres beskrivelser. Fænomenologi og hermeneutik i opgaven I fænomenologisk metode tages der udgangspunkt i den subjektive oplevelse (Alvesson & Sköldberg 1994:96). Der lægges vægt på, at den enkeltes oplevelse af virkeligheden er virkeligheden, forstået på den måde, at en persons handlinger og måde at danne mening på nødvendigvis må søges forstået med afsæt i dennes oplevelse af virkeligheden (Kvale 1994:61). Som interviewer stiller det således krav om evne til indlevelse samt om at kunne sætte sig ud over sit eget ståsted for at kunne forstå og ikke mindst formidle en persons oplevelser på en måde, der yder retfærdighed over for dennes ståsted eller virkelighed. Det er ikke objektivitet, der sigtes efter her, men derimod empati, der da også er en af de vigtige tanker i fænomenologien (Alvesson & Sköldberg 1994:100). Denne tanke deles med hermeneutikken (Alvesson & Sköldberg 1994:117). I den hermeneutiske tilgang tages der afsæt i for-forståelsen af et givent emne, og der opereres med en dialogisk 10

11 sandhedsopfattelse. Det betyder, at sand viden findes i den kontekstuelle dialog og diskursafklaring, der gradvist udvikles til en helhedsforståelse gennem interviewet (Kvale 1994:58f). Som interviewer har man på forhånd en forståelse af det fænomen, man gerne vil undersøge. Dette udgør éns forforståelse. Ud fra den kan man stille spørgsmål til enkeltdele af fænomenet. De svar, man får, vil uddybe for-forståelsen og gøre én i stand til at stille nye spørgsmål til enkeltdele, som igen vil uddybe for-forståelsen (Alvesson & Sköldberg 1994:164ff). Fortolkning sker således løbende, illustreret ved den hermeneutiske cirkel, hvor del og helhed kontinuerligt uddyber forståelsen af hinanden (Kvale 1994:56f). Konkret i udførelsen af feltarbejdet har kombinationen af de to retninger betydet, at jeg har været meget bevidst om ikke at lade min for-forståelse udgøre hele baggrunden for udarbejdelse af for eksempel interviewguide. Mine interviews har således været semistrukturerede, idet jeg havde nogle emner, som jeg mente ville være interessante at behandle, men ikke nogle fast formulerede spørgsmål. Der var således rig mulighed for at tage emner op, som informanterne selv kom ind på, og som jeg ikke fra begyndelsen havde inddraget, simpelthen fordi min for-forståelse var mangelfuld. Herved havde jeg ligeledes mulighed for at udvikle min interviewguide, efterhånden som min viden øgedes. Desuden var det mit mål at finde ud af, hvilke aspekter af fænomenet informanterne selv vægtede under interviewet, således at min forståelse blev opbygget på deres præmisser, snarere end på de præmisser jeg kom med, og som viste sig at være både mangelfulde og påvirkede af pressens udlægning af fænomenet. Ved deltagerobservation og baggrundsobservation var det især vigtigt for mig være åben over for de ting, jeg observerede og forsøge at sætte mig ud over egen tilgang til disse og se dem fra informanternes vinkel, ikke mindst fordi det tit var ganske almindelige dagligdags ting, der af dem blev anskuet, tolket og forstået på en anden måde. Dette var desuden med til at opbygge en bredere for-forståelse og ikke mindst at sætte min viden fra interviewene ind i en konkret kontekst. Kombinationen af de to metoder viste sig derved at være et virkeligt givtigt udgangspunkt for feltarbejdet. Om feltarbejde og interviews Feltarbejdet er udført i København fra juli til oktober Jeg mente at det var praktisk at udføre det om sommeren, hvor folk har ferie, hvor det er varmt, og hvor der derfor måtte ske en masse på gadekunst-feltet. Hvad jeg ikke havde taget højde for, var, at folk, der ikke laver feltarbejde, typisk tager på ferie i deres ferie, hvorfor det var svært at komme i kontakt med nogen kunstnere, og for den del af kunstnerne, der ynder at operere i det skjulte, har de lyse danske sommernætter 11

12 ikke meget at tilbyde i forhold til en mørk vinternat. Den første halvanden måned gik derfor hovedsageligt med at cykle rundt i byen og finde spots, både de meget synlige, men også de mere hemmelige. Jeg har en del fotodokumentation fra disse ture, der hovedsageligt har fundet sted på Nørre- og Vesterbro. Det er desuden på disse ture, jeg har iagttaget det offentlige rum og som inspirationsmæssigt har bidraget til opgavens problemstillinger. Feltarbejdet blev ikke foretaget på helt bar bund, idet jeg gennem de seneste år har tilegnet mig en del viden om - i hvert fald dele af - graffitimiljøet i København og har lært sproget, hvilket har lettet interviewdelen af feltarbejdet betydeligt. At være bekendt med graffitiens terminologi, dens interne spilleregler og æstetiske udgangspunkt har givet mig betydelige fordele i forhold til interviewene med de informanter, som har rødder i graffitimiljøet. Således kunne jeg koncentrere mig om at grave dybere ned i de aspekter, jeg ikke havde så stort kendskab til på forhånd - for eksempel forholdet til byen og de politiske aspekter af kunstnernes ageren samt grave dybere ned i de allerede kendte, eksempelvis æstetik og forholdet til loven, og få dem sat i et nyt og bredere perspektiv. Jeg har derved fået mulighed for at drage paralleller til graffitien på en måde, som viste sig at være afgørende. Fordi jeg kendte til graffitimiljøet på forhånd, blev jeg blændet af denne viden, da jeg begyndte at skrive om gadekunstnerne. Det, jeg skrev, var forståeligt, men ikke forklaret, fordi mange af forklaringselementerne har rødder i informanternes tilknytning til graffitimiljøet. Derfor var det nødvendigt at udvide feltarbejdet til også at omfatte graffitien. Dette arbejde er ikke så omfattende og dybdegående, som det om gadekunst. Til gengæld findes der en meget større mængde faglitteratur på graffitiområdet, som jeg har trukket på, og som jeg har kunnet vurdere ud fra den viden, jeg allerede besad på området, suppleret af feltarbejdet. Nogle af informanterne kendte jeg i forvejen fra graffitimiljøet. Derfor har det tillidsmæssige i interviewsituationerne været på plads i forvejen, hvilket har været en stor hjælp. Nancy MacDonald, der har skrevet Ph.D-afhandlingen The Graffiti Subculture, forklarer, hvordan hun ingen kendte, da hun påbegyndte feltarbejdet og beskriver, hvordan det i begyndelsen var problematisk at få folk til at fortælle, netop fordi tilliden ikke var på plads (Macdonald 2001:51). I et miljø, der opererer på den forkerte side af loven, er tillid altafgørende. Ulempen ved i forvejen at kende interviewpersonerne er, at de ved, hvad jeg ved, og derfor ikke altid forklarer lige så udførligt som det ville være nødvendigt, hvis jeg var novice, hvilket sandsynligvis har gjort, at jeg har mistet nogle detaljer. Det er dog mindre problematisk, da jeg ligeledes har interviewet folk, jeg ikke kendte i 12

13 forvejen. Disse folk har jeg enten fået kontakt til gennem dem, jeg kender i graffitimiljøet eller gennem venner udenfor. Tillid er altafgørende! Der kunne sagtens argumenteres for, at jeg udelukkende kunne have valgt personer, som jeg ikke kendte i forvejen. Faktum er bare, at to af de mest aktive og populære gadekunstnere, der har været med fra begyndelsen i Danmark, tilfældigvis er dem, jeg kender i forvejen, hvorfor jeg ikke mener, at den viden, de besidder kan udelukkes fra forståelsen af fænomenet. Om interviewpersonerne Jeg har foretaget i alt 15 interviews under feltarbejdet. Derudover har jeg benyttet mig af tre interviews med skrivere foretaget af tre studerende fra Sociologisk Institut i København. Jeg var selv til stede da disse interviews blev foretaget. Jeg har valgt at interviewe gadekunstnere, men også folk med kendskab til og interesse for gadekunst og det offentlige rum for at få et så bredt billede af fænomenet og dets kontekst som muligt. Jeg har også forsøgt at få et interview med bygge- og teknikborgmester i Københavns Kommune Søren Pind, der har mange meninger om både graffiti og det offentlige rum. Jeg er blevet lovet interviewtid to gange, men er blevet aflyst begge gange og har desværre været i tidnød i forhold til at finde en anden kommunal informant. Blandt gadekunstnerne og skriverne er informanterne udvalgt med det formål at få en så bred gruppe som muligt repræsenteret. Disse informanter er HuskMitNavn, Jan, Mikkel, Byræv, Ulrik, One-T, Anne, Dasm, Jasel, Nutron, Pasiv og Bjørn Ignatius Øckenholt. Med undtagelse af Bjørn, der er traditionelt uddannet kunstner, er alle informanter skrivere, der i større eller mindre grad er eller har været engageret i gadekunst. Aldersmæssigt strækker gruppen sig fra 23 til 39 år. Det er således den ældre generation af skrivere, jeg har beskæftiget mig med. Det skyldes, at det er blandt denne gruppe, den største andel af gadekunstnere findes. Blandt folk med kendskab til gadekunst har jeg interviewet Runar og Ulrik G., der er ved at lave en film om emnet, Toke Lykkeberg, der er skribent på Dagbladet Information, og Lennart Faust, der er Københavns Kommunes graffitikonsulent. Ham blev jeg henvist til af Rikke Petersen fra kommunens Stop graffiti-sekretariat, idet gadekunst her betragtes og behandles på lige fod med graffiti. Om deltagerobservation At lave deltagerobservation til denne opgave har krævet visse moralske overvejelser. Efter som opsætning af plakater og klistermærker samt maling sker på steder, hvor det er forbudt, ville jeg, 13

14 hvis vi blev afsløret i noget der involverede spray, ligeledes blive straffet, idet der hæftes i fællesskab for graffiti der regnes som hærværk og hører under straffeloven. 2 Således gik jeg fra at være interesseret tilskuer til aktiv kriminel. Det valgte jeg altså at tage med som en risiko. Rent moralsk var mit udgangspunkt, at jeg ikke ved mit ønske om tilstedeværelse fremkaldte flere tilfælde af begået kriminalitet, idet informanterne ville have lavet, hvad de gjorde, uanset om jeg deltog eller ej. Desuden deltog jeg ikke aktivt i opklæbning eller maling, men iagttog blot det hele. Jeg fandt det vigtigere at forsøge at forstå den kontekst, udøvelsen fandt sted i, stemningen omkring det, de overvejelser, der blev gjort, og hvilke forholdsregler der blev taget i selve situationen, end jeg fandt det moralsk forkert. Måske især når det har med kriminelle handlinger at gøre, der skal forstås som meningsfulde, er det vigtigt som researcher at opleve, hvad det er, der sker, så længe det moralsk er forsvarligt for én selv. Jeg valgte således dels at tage med og opnå en lidt større grad af forståelse for informanternes handlinger frem for at undgå at bryde loven på dette område. Det virkede i opgavemæssig henseende mere meningsfuldt. Graffiti: At forstå gadekunstnernes udgangspunkt For at forstå de forudsætninger, informanterne arbejder ud fra, er det nødvendigt at se på deres baggrund i graffitien. Graffiti er et komplekst, kulturelt fænomen. Som oftest er det graffitien, der beskrives, mens de, der maler graffitien, sjældent høres. Kun deres værker ses. Gadekunstnere er ikke så sky overfor omverdenen og har i medierne fået en stemme til at forklare deres synlighed og tilstedeværelse med. Her i opgaven er formålet dog ikke bare at høre dem, men også at prøve at forstå og forklare deres udsagn på deres egne præmisser. For mig at se er det umuligt at forstå forklaringen uden at have en indsigt i, hvad graffiti indebærer, hvorfor afsnittet om graffiti er så omfattende i denne opgave, der egentlig handler om gadekunst. 2 Forudsat, selvfølgelig, at min rolle ville kunne bevises. Plakater og klistermærker hører under politivedtægten og straffes efter politivedtægten, dvs. højst med bødestraf. (Kilde: Torben Randrup fra Kriminalpræventiv Afdeling hos Københavns Politi. Pr. telefon, 3. januar 2005). 14

Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark.

Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark. September 2014 Fra gade til galleri Interview & Portræt Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark. FRA GADE TIL GALLERI Interview af Louise Jørgensen Graffiti,

Læs mere

Sølvgade v. SMK : 28 meter x 2 = 56 m / 11 pieces à 20 spray = 240 spray à 50 DKK = 11.000 DKK ex. moms

Sølvgade v. SMK : 28 meter x 2 = 56 m / 11 pieces à 20 spray = 240 spray à 50 DKK = 11.000 DKK ex. moms Graffiti & Kunst i det offentlige rum 5 t u n n e l l e r i K ø b e n h a v n : L a n g e b r o / S ø l v g a d e v e d S M K / S ø l v g a d e v e d K g s H a v e / B l e g d a m s v e j / Ø s t e r b

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

jettehannibal/observationer/side 1 af 5

jettehannibal/observationer/side 1 af 5 jettehannibal/observationer/side 1 af 5 Observationsundersøgelser Det lyder umiddelbart ligetil at foretage observationer, men hvis man skal foretage videnskabelige observationer, er det ikke så let, som

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

PRIORITERINGS SPILLET

PRIORITERINGS SPILLET PRIORITERINGS SPILLET Dette sæt indeholder: 3 identiske sæt prioriteringskort Lidt sticky tack Instruktionen, du sidder med i hånden. Prioriteringsspillet er en overskuelig og afslappende måde at sætte

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Fremtidens Danmark - at åbne punkter og bryde linjer

Fremtidens Danmark - at åbne punkter og bryde linjer [ 11120 ] Fremtidens Danmark - at åbne punkter og bryde linjer MANIFEST Fremtidens Danmark opstår ikke på bar mark eller i et tomt byggefelt Fremtiden opstår indimellem alt det eksisterende, de bevaringsværdige

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt Side 1 af 5 Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt JG skrev 7.3.2009 kl. 23:55 Hej Jeg må virkelig sige, at du har haft den store saks langt fremme og i brug på mine

Læs mere

Fastlæggelse af gruppens mål.

Fastlæggelse af gruppens mål. INDKVARTERING - FORPLEJNING - GRUPPEOPGAVE 1 - Blad 1. Fastlæggelse af gruppens mål. side 1 af 12 sider På de følgende sider finder du 22 udsagn, der skal besvares. Først af dig selv. Herefter drøfter

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Fabelkunst EVA JOENSEN

Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelagtig kunst... I århundreder har mennesker fortalt hinanden fabler. Fantasier og fortællinger i ord og billeder. God kunst er fabelagtig og Fabelkunst er udtryk, der gør indtryk

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Hvad fortæller. du dig selv? om dig selv? !"#$%&'()*+*,-.,*/''*0"1234*0)4)0%)$5*6078)039*7:*!"#$%&'()5*!&9*#73*;)*0)807$(<)$*="327(3*8)0>"44"7#5!

Hvad fortæller. du dig selv? om dig selv? !#$%&'()*+*,-.,*/''*01234*0)4)0%)$5*6078)039*7:*!#$%&'()5*!&9*#73*;)*0)807$(<)$*=327(3*8)0>447#5! Hvad fortæller du dig selv? om dig selv?!"#%&'()+,-.,/''0"12340)4)0%)56078)0397:!"#%&'()5!&9#73;)0)807(

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Street art EMU. 2. Modulplan a) Introduktion til street art de forskellige genrer

Street art EMU. 2. Modulplan a) Introduktion til street art de forskellige genrer 1 Street art EMU 1. Forord til lærerne Skoleåret 2011-12 gennemførte vi hver især et forløb om street art på hhv Ørestad Gymnasium og Svendborg Gymnasium og HF. Vi har planlagt forløbet i fællesskab og

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

»Udstillingen LoveMePlease består af spam tekst broderier. Værkerne er små skarpe udpluk af spam mails Kit har modtaget, og de er blev foreviget af

»Udstillingen LoveMePlease består af spam tekst broderier. Værkerne er små skarpe udpluk af spam mails Kit har modtaget, og de er blev foreviget af »Udstillingen LoveMePlease består af spam tekst broderier. Værkerne er små skarpe udpluk af spam mails Kit har modtaget, og de er blev foreviget af Kits fine nål. Kit har gjort det digitale analogt. Det

Læs mere

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag DESIGN I DIALOG MED STEDET På denne workshop skal I arbejde med, hvordan man i dialog med et udvalgt sted og andre dogmer, kan inddrage arbejdet med forskellige designparametre

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv Et undervisningsforløb af Sophie Holm Strøm Arkitektur TITEL PÅ FORLØB Indhold/tekster/materiale At have en have (intro til billedkunst)

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Sidste skoledag. En festlig dag

Sidste skoledag. En festlig dag Sidste skoledag En festlig dag Sidste skoledag Et vellykket initiativ på sidste skoledag Flere kommuner har gjort et stort stykke arbejde i forbindelse med sidste skoledag. Fx har man i Esbjerg, gennem

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

PRODUKTIONSSTYRING OG -PLANLÆGNING

PRODUKTIONSSTYRING OG -PLANLÆGNING PRODUKTIONSSTYRING OG -PLANLÆGNING Introduktion Er det egentlig præcist at tale om produktion når temaet er spiludvikling? For produktion dufter jo af faste procedurer, kendte milepæle, og definerede krav

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg

Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg Kære lærer, Filmen og undervisningsmaterialet kan give dine elever en viden om livet som ung indvandrere. Elverne får inspiration og I kan bruge filmen,

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010 Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 1 Præsentation af Aalborg Universitet 2 af 31 Undersøgelsen Formål:

Læs mere

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis KREATIVE FÆLLESSKABER I HELSINGØR SKOLE SFO Psykologisk praksis KORNMAALER GRAPHIC DESIGN VELKOMMEN TIL FAGLIG FOLDER D. 01.08.12 blev Helsingør Skole SFO søsat. Søsat til at være én SFO beliggende på

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Heidi

Læs mere

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk Medlemmerne i panelet i Annes Atelier www.annes-atelier.dk Peter Rasmus Lind Peter Rasmus Lind åbnede i 1990 Gallerie Rasmus i Odense. I 1997 udvidede han galleriet, med en afdeling i København. Desuden

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Floorballens omdømme afhænger af spillernes, dommernes, trænernes, ledernes og tilskuernes opførsel på og udenfor banen

Floorballens omdømme afhænger af spillernes, dommernes, trænernes, ledernes og tilskuernes opførsel på og udenfor banen - -ETISKE REGLER FOR Lyngby Floorball Forening(LFF) - - Floorball er bygget op omkring en række skrevne og uskrevne etiske spilleregler, der er meget væsentlige at holde fast i: Fairplay, respekt for modstanderne,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

GPS, kommunikation. conference.aarhus@radissonblu.com radissonblu.com/hotel-aarhus. fra Kr. 605,- + moms

GPS, kommunikation. conference.aarhus@radissonblu.com radissonblu.com/hotel-aarhus. fra Kr. 605,- + moms GPS, kommunikation Mål Målet med dagen er, at give deltagerne en god oplevelse med fokus på samarbejde, kommunikation hvor alle uanset fysisk form har mulighed for at deltage. GPS, kommunikation Gruppen

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015 Fællesskab Udarbejdet af: Linda Hornstrup Maj-juni 2015 1. Indledning hvad er fællesskab? En af skolens værdier og noget, der fylder meget i skolens selvforståelse

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere