Abstract: The Intervention of Interactivity - the positioning of the user in digital media objects

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Abstract: The Intervention of Interactivity - the positioning of the user in digital media objects"

Transkript

1 Abstract: The Intervention of Interactivity - the positioning of the user in digital media objects This dissertation describes and analyzes how digital media objects present content in a manner that includes the user as a participant both interactively and interpretively. The scrutiny of the user s inscription in digital media objects is employed as a vehicle for an understanding of interactivity in general and of an understanding of the digital media objects in particular as well. The thesis reveals how digital media objects position the spectator by addressing her through visual, auditory and tactile-motor devices in order to create a tight bond between her and the text. This text and user relation provides the user with a feeling of being presupposed and positioned into the text. The authors advocate that the positioning of the user in digital media objects is implemented on two levels: Firstly, the interactive media object presupposes that the empirical user has to take, what the authors label, the model user upon herself. Secondly, when interpreting the interactive media object as a virtual environment or narrative, the user is sited in the media text on a narrative level. The authors argue that by definition digital media objects position their users within the text due to their interactive abilities. In order to substantiate this fact the authors present a concept of the mediated me -- a mental model that the user creates of her presence and doings in the virtual environment. The paper suggests that the user acts and experiences through the mediated me within the virtual environment. The user organizes the information she is presented with according to a hierarchy of epistemological levels. Thus, information can or will be attributed to e.g. a historical author or a fictional character in the narrative. As the user acts in the virtual environment via the mediated me, her acting can take place simultaneously across the different levels of narration and reference frames. Hence, different levels of narratives will be employed leading to a collapse in the narrative hierarchical structure. This eventual collapse will inevitably blur the boundaries between the epistemological levels of narration leading to the merger of the empirical user and the avatar. Such aspects of the media are also basic elements of the user s positioning in the media text and in the subjective narration. In addition to this analysis, the paper accounts for different strategies of positioning employed when using visual, auditory and tactile-motor modes of 1

2 expression in digital media objects. Supporting the main argument, the paper shows how techniques such as navigable cameras, point of audition tied to the mediated me, direct manipulation, force-feedback and indirect monitoring are different means of inscribing the user of the digital media object. The authors conclude that the concepts of the mediated me, the model user, and the collapse of the levels of narration are pivotal characterizations of the digital media. It is the existence of these three crucial concepts that explains the radical change in which digital media objects convey themselves to the user. Simultaneously, the concepts provide a framework enabling to analyze and explain how and why digital media objects command the ability to provide and present such vigorous and radically different experiences than traditional media forms. 2

3 Interaktivitetens mellemkomst - om indskrivning af brugeren i digitale medietekster Tak til vores vejleder Jesper Juul. Et speciale udarbejdet af Louis Paldrup: Simon de Tusch-Lec: ved IT-Universitetet i København, sommeren Vejleder: Jesper Juul Quand le doigt montre le ciel, l'imbécile regarde le doigt. Le Fabuleux destin d'amélie Poulain 3

4 1.0 Indholdsfortegnelse 1.1 Forord Indskrivning i digitale medietekster Problemformulering Disposition og læsevejledning Teoretisk standpunkt Digitale Medietekster Det digitale og det interaktive Et præsenteret miljø Remediering Eksempel på en remedieringsstrategi Remediering og indskrivning Sammenfatning Interaktivitet Oplevelsen af interaktive og ikke-interaktive tekster Reception af ikke-interaktive medietekster Den passive reception Reception af den interaktive medietekst Forholdet mellem modtager og det skildrede univers Oplevelsen af handlinger i ikke-interaktive tekster Oplevelsen af handlinger i interaktive tekster Oplevelsen af den præsenterede information Passiv overvældelse og aktiv handlen Sammenfatning Det medierede mig Mentale modeller Interaktivitetens mentale modeller Den mentale model det medierede mig Forskellige former for det medierede mig Sammenfatning 34 4

5 5.0 Modelbruger Graden af modtagerens fortolkningsarbejde Modelmodtageren - læseren/tilskueren som et element i teksten Modellæseren Modeltilskueren Modelmodtageren som en form for indskrivning Den interaktive modelmodtager Modelbrugeren Sammenfatning Fortællingens fortælleniveauer Den implicitte modtager Fortælleniveauer Fire niveauer af fortællere Fokalisering og subjektivitet Fokaliseringens fire niveauer Fokalisering, subjektivitet og indplacering Sammenfatning Fortælleniveauer i digitale medietekster Niveauer i digitale medietekster Den historiske skaber i digitale medietekster Fortælleren udenfor det præsenterede miljø i digitale medietekster Den ekstra-diegetiske fortæller i digitale medietekster Den intra-diegetiske fortæller i digitale medietekster Fokalisering i digitale medier Fokalisering via fortalte figurer udenfor det medierede mig Fokalisering via det medierede mig Digital medietekst med fortalte karakterer Digital medietekst uden fortalte karakterer Kollaps Sammenfatning Fortælleniveauer i Word XP Niveauer Fokalisering i Word XP Sammenfatning 62 5

6 8.0 Taktil-motorisk subjektivitet Hvordan styres det medierede mig Registrering og indirekte monitorering Sammenfatning Optisk subjektivitet Den subjektive fortællen i film Bogstavelig subjektivitet Perception shot Metaforisk semi-subjektivitet Visuel subjektivitet i digitale medier Det medierede mig og synspunkt Direkte synspunkt i digitale medietekster Direkte synspunkt gennem det medierede mig First-person shooters og det bevægelige synspunkt Svagere former for direkte synspunkt gennem det 76 medierede mig Det navigerbare synspunkt Visuel repræsentation af det medierede mig Første- og tredjepersonsfortællen Metaforisk semi-subjektivitet i digitale medietekster Sammenfatning Auditiv subjektivitet Perception af lyd Lyd i digitale medier Kategorier af lytning i film Lyd i film Lyttepunkt i digitale medietekster Lydkilder i brugerens omgivelser Subjektiv lyd i digitale medier To lydeksempler Lyd i chewing-com.com Lyd i Halo Combat Evolved Sammenfatning 94 6

7 11.0 Analyse af JSRF Jet Set Radio Future Spillet og historien Spillet overordnet set Forudsætninger og oplæring af brugeren Det medierede mig Det medierede mig i selve spillet Fortællenivauer og deres kollaps Den fokaliserede fortællen Dobbeltrepræsentationer Analysenedslag Nedslag 1 Graffiti Stop Nedslag 2 Gum Nedslag 3 Jet Set Radio Sammenfatning Konklusion Litteratur Figurer 114 7

8 1.1 Forord Når fingeren peger på himlen, ser den imbecile på fingeren. I tekster bliver der peget på kryds og tværs, og når man vil opleve det, teksten fortæller, må man være, hvor der peges og se, hvor der peges hen. I selve pegningen ligger en beskrivelse af, hvor man skal se hen, og hvorfra man skal se. Og på den måde kommer man til at opleve, at man er tilstede i teksten. Men hvad sker der med indskrivningen af brugeren af de nye digitale interaktive medietekster, hvor brugeren bliver positioneret mere som en deltager end en iagttager? Kan brugeren overhovedet indskrives i teksten uden, at han ender med at se på fingeren og ej på himlen? Specialet har en hjemmeside på adressen Hjemmesiden indeholder artikler og links til sider, der omhandler eller på anden vis belyser specialets tema. Vi vil løbende opdatere siden med aktuelt materiale. 1.2 Indskrivning i digitale medietekster I dette speciale beskæftiger vi os med, hvordan der peges i interaktive digitale tekster. Når en tekst præsenterer et indhold vil den nødvendigvis gøre det fra et bestemt synspunkt. I udsagnet indgår nemlig information om, hvem der taler og til hvem og fra hvilken vinkel. Det, der fortælles, kan f.eks. være set langtfra, tæt på, gennem øjnene på en fiktiv karakter eller gennem en fortællers ironiske kommentarer. Derfor vil man som læser eller tilskuer også opleve det, teksten præsenterer, fra en bestemt vinkel. Således bliver man som læser eller tilskuer uvægerligt placeret som modtager i forhold til tekstens indhold. Denne indplacering af læseren eller tilskueren på modtagerens plads, er indskrivning. På denne måde er indskrivningen en forudsætning for, at modtageren overhovedet kan opleve, hvad teksten fortæller. Og samtidig vil indskrivningen være afgørende for, hvordan modtageren oplever det, der fortælles. I denne forbindelse bliver læserens indskrivning en afgørende betingelse for, at han overhovedet kan få muligheden for at få et personligt forhold til det fortalte. Man kan sige, at begrebet indskrivning dækker over den relation, modtageren får til det, teksten præsenterer. Disse forhold gør sig også gældende for digitale medietekster, som har det tilfælles, at de er interaktive. Det vil sige, at modtageren nu kan handle i forhold til det fortalte. Interaktiviteten giver modtageren en ny rolle, og ændrer den måde, han f.eks. får adgang til tekstens information på. Her bliver indskrivningen ikke bare et forhold, der muliggør og påvirker modtagelsen af information, men til- 8

9 med en nødvendig forudsætning for, at teksten overhovedet kan aktualiseres interaktivt. Indskrivning er altså grundlæggende og afgørende for brugerens forhold til den digitale medietekst, og samtidig det, der overhovedet gør interaktiviteten til en så interessant receptionsform, vil vi hævde. Det er derfor uhyre afgørende for digitale medietekster, hvordan, og i det hele taget at, de indskriver deres bruger. I dette speciale argumenterer vi for, at brugerens indskrivning i den interaktive digitale medietekst udgør en vigtig del af dens specifikke måde at skabe betydning på. Netop fordi interaktiviteten per definition gør, at brugeren bliver placeret på en ny måde i forhold til teksten, mener vi, at undersøgelser af, hvordan denne indskrivning foregår, kan bruges til at sige noget om, hvordan den digitale medietekst giver mening for brugeren. Man kan sige, at vi vil bruge undersøgelser af brugerens indskrivning i digitale medietekster som central tilgang til forståelse af interaktiviteten i al almindelighed og de digitale tekster i særdeleshed. Overvejelserne i specialet bunder i en daglig forundring over den måde, hvorpå mange digitale medietekster henvender sig til brugeren: Hvordan ændrer det oplevelsen af det fortalte, at man selv kan styre blikket interaktivt i en film eller et computerspil? Og hvordan ændrer det oplevelsen af det fortalte, at styreenheden ryster som reaktion på ens handlinger? Hvordan kan man vide, hvor man skal klikke på en hjemmeside? Hvad er der på spil, når en karakter i et computerspil taler til computerspilleren, der sidder foran skærmen? Og hvor ved man fra, at man ikke kan tegne i menuerne i et tegneprogram? Vi vil i specialet fokusere på indskrivningen af brugeren i digitale medietekster, og hvordan den adskiller sig fra indskrivning i konventionelle medietekster. Samtidig vil specialet være en undersøgelse af, hvordan denne indskrivning af brugeren er afgørende for den måde digitale medietekster skaber betydning på. Dette speciale er samtidig en undersøgelse af, hvordan den interaktive indskrivning kan bruges til at forklare, hvorfor interaktive tekster kan give så anderledes og opslugende oplevelser. Er brugerpositionen i digitale medier netop det, der adskiller dem fra konventionelle medier, og dermed den nøgle, der kan kaste lys over de digitale medieteksters karakteristika? 1.3 Problemformulering Hvordan indskrives brugeren i digitale interaktive medietekster? Hvordan fungerer de konventionelle indskrivningsteknikker i interaktive medietekster, og hvordan spiller de sammen med de teknikker, der vedrører den interaktive 9

10 handlen. Og hvordan bruges alle disse teknikker til at signalere og styre de interaktive handlemuligheder? 1.4 Disposition og læsevejledning For at besvare denne problemformulering vil vi arbejde udfra følgende disposition: I kapitel 2.0 vil vi undersøge, hvad der kendetegner og definerer digitale medietekster og argumentere for, at de opstiller et miljø, brugeren kan handle i, samt at interaktiviteten er et afgørende kendetegn for disse tekster. Derfor vil vi i kapitel 3.0 se på, hvad interaktivitetens mellemkomst gør ved brugerens tekstreception. Her ser vi, at den interaktive handlen skaber følelsen af tilstedeværelse i det miljø, medieteksten opstiller. Denne tilstedeværelse fokuserer vi på i kapitel 4.0, hvor vi ser, at der skabes en mental model hos brugeren af hans tilstedeværelse i det præsenterede miljø: En mental model, vi vil benævne det medierede mig. I de efterfølgende kapitler vil vi se på den betydning, det medierede mig har for brugerens indskrivning i en digital medietekst, og i kapitel 5.0 ser vi, hvordan den interaktive tekst forudsætter, at den empiriske bruger må påtage sig og leve op til, hvad vi kalder modelbrugeren, både på et interaktivt og tolkningsmæssigt plan. Dette er således indskrivning på et overordnet tekstligt plan. For at undersøge de digitale medieteksters fortællen når de indeholder det medierede mig, vil vi i kapitel 6.0 se på, hvordan en fortællende tekst kan struktureres i forskellige fortælleniveauer og i kapitel 7.0, hvordan interaktiviteten gør, at nogle af disse niveauer kollapser. Dette kapitel beskriver samtidig fundamentet for den subjektive fortællen i kraft af det medierede mig. Dette er den mere indholdsmæssige indskrivning, der ikke finder sted i forhold til teksten som et betydningsmæssigt og interaktivt potentiale (det vi benævner modelbrugeren) men i forhold til teksten som et miljø eller en fortalt verden, brugeren kan opleve indefra. Kapitel 8.0, 9.0 og 10.0 beskriver mere specifikke måder, hvorpå de digitale medietekster gør brug af henholdsvis taktil-motoriske, visuelle og auditive indskrivningsstrategier. Kapitel 11.0 præsenterer en analyse af en digital medietekst som et konkret eksempel på, hvordan indskrivning i sådanne tekster fungerer og er afgørende for brugerens oplevelse af teksten. Afslutningsvis er kapitel 12.0 et konkluderende afsnit, hvor vi fremlægger specialets resultater og hovedpointer samt tegner en perspektivering. Således falder specialet i seks dele: Kapitel 1 er en introduktion til og afgrænsning af emnet samt en oversigt over vores teoretiske fundament. 10

11 Kapitel 2 er en definition af specialets undersøgelsesobjekt. Kapitlerne 3 til 7 er en argumentation, der angriber digitale medier og deres indskrivning af brugeren fra tre vinkler: Interaktivitet, modelbruger og fortælleniveauer. Kapitlerne 8 til 10 er en undersøgelse af de forskellige fortælleteknikker, man i de digitale medier kan gøre brug af for at indskrive brugeren. Kapitel 11 består af analyser af en digital medietekst, der kaster lys over, hvordan der fortælles subjektivt. Kapitel 12 er en konklusion, som samler trådene, opsummerer specialets resultater og tegner en perspektivering. 1.5 Teoretisk standpunkt Følgende afsnit har til hensigt at beskrive det teoretiske standpunkt for specialets undersøgelse. Vores problemformulering kræver en undersøgelse af digitale medietekster, interaktiviteten, der definerer dem, samt tilskueren, der aktualiserer medieteksten. Dette forudsætter altså et arbejde med fokus både rettet mod, hvordan medieteksten udtrykker sig, og hvordan brugeren opfatter sin egen handlen i forhold til teksterne. I mangel på eksisterende teoridannelser, der på én gang kan favne over undersøgelsens aspekter, vil vi koble forskellige teorier, der tidligere kun har vedrørt et enkelt af de specifikke felter. Vores grundlæggende forståelse af de digitale medietekster er, at de hovedsageligt gør brug af en audiovisuel udtryksform, at de kræver at brugeren skal handle motorisk i forhold til dem, og at fortællingen er en måde, hvorpå brugeren forstår medieteksten og sin interaktive handlen. De digitale mediers audiovisuelle udtryksform vil vi belyse ved hjælp af filmteorien, da denne netop beskæftiger sig med en sådan udtryksform. Filmteorien har i de seneste år været kendetegnet ved både et opgør med den strukturalistiske filmteori (f.eks. Roland Barthes) og den lingvistiske/semiotiske og psykoanalytisk inspirerede diskussion, om hvorvidt filmen kan ses som et sprog (f.eks. Christian Metz, Jean-Louis Baudry). Man kan tale om en bølge af kognitive teoretikere som blandt andre David Bordwell (1997), Edward Branigan (1992), Torben Grodal (1997), der har bevæget sig i retning af perceptionspsykologiske problemstillinger. Kognitivismen hævder, at menneskers perception, følelser og handlinger i overvejende grad er resultater af processer, der går hinsides sanseindtrykkene. Disse processer gør brug af allerede eksisterende mentale repræsentationer, som vi anvender til at ordne og forstå den verden, vi lever i. Vores perception er produktet af et samspil mellem eksterne informa- 11

12 tioner og interne processer. Vores audiovisuelle kognitionssystem konstruerer således aktivt det, vi sanser. I meget grove træk beskæftiger kognitiv filmteori sig med den perciperede film: Tilskuerens oplevelse af filmen i forhold til filmens opbygning og det menneskelige sanseapparat. Denne synsvinkel adskiller sig fra den medievidenskabelige receptionsanalyse ved at fokusere mindre på filmens betydning for den enkelte og mere på almenmenneskelige perceptionsskabeloner. Allermest interessant i vores sammenhæng er det således, at den kognitive filmteori beskæftiger sig med, hvordan vi oplever film: Most specifically, it (cognitive theory) fits well with the agenda of a poetics of film. If we want to know how films work upon us, then cognitive theory offers a range of concepts which correlate nicely with notions like norm, form, function, and psychological experience. (Bordwell 1989: 2, vores tilføjelse i parentes). Vi mener derfor, at en kognitiv filmteoretisk begrebsramme er en farbar vej i arbejdet med digitale medieteksters audiovisuelle udtryk og spørgsmålet om, hvordan de skaber betydning for tilskueren. Det er dog ikke vores hensigt at sætte lighedstegn mellem film og de nye interaktive digitale medier, men vi vil hævde, at den er sammenlignelig, fordi de digitale medietekster ofte gør brug af audiovisuelle udtryksformer. Ved at tage udgangspunkt i filmteorien vil det være muligt at udtale sig om oplevelsen af audiovisuelle tekster generelt. Filmteorien vil være et udgangspunkt for sammenligning, og dette sammenligningsgrundlag vil muliggøre en diskussion af både ligheder og forskelle. For at besvare det andet aspekt i vores undersøgelse, nemlig interaktiviteten, er det imidlertid vigtigt, at vores teoretiske standpunkt ikke udelukkende tager afsæt i film- og medieteori, da vi netop i vores arbejde søger at besvare, hvad det er, der sker med indskrivningen af tilskueren, når medieteksten bliver interaktiv. Grodal er fortaler for, at interaktive medietekster er simulationer af fundamentale former af oplevelser i den virkelige perciperede verden. Han beskriver, hvordan computerspil basalt set er en simulation af den interaktion, man foretager sig i den virkelige verden. Derfor hævder Grodal, og vi med ham, at kognitiv psykologi bidrager med værktøjer til at beskrive digitale medietekster, fordi meget af det, man gør, når man handler interaktivt i forhold til en computer, er en simulering af det, man gør, når man færdes i den virkelige verden. (Grodal 2002: 1). I forsøget på at beskrive det tredje aspekt af undersøgelsen, trækker vi veksler på forståelsen af narrativiteten. Vores valg af narrativiteten som den optik, vi undersøger de digitale medietekster igennem, begrundes i at 12

13 fortællingen er en grundlæggende måde, vi forstår information og oplevelser på (Grodal, in press: 2). Ifølge filmteoretikeren Edward Branigan og den kognitionsforskning, der har inspireret ham, er fortællingen en helt grundlæggende perceptuel skabelon (Branigan, 1992). Branigan antager, at den kognitive psykologi og filmteorien kan fungere gensidigt supplerende i sin sammenstilling af perceptionspsykologisk og narratologisk terminologi. Ifølge Branigan er fortællingen grundlæggende for perceptionen af vores omverden: Narrative is a perceptual activity that organizes data into a special pattern which represents and explains experience. More specifically, narrative is a way of organizing spatial and temporal data into a cause-effect chain of events with a beginning, middle and end that embodies a judgement about the nature of the events as well as demonstrates how it is possible to know, and hence to narrate, the events. (Branigan 1992: 3). Brugeren anvender altså fortællingen som en strategi til at sortere den information, han modtager og sin egen handlen i forhold til den digitale medietekst. Det er derfor, vil vi hævde, uhyre vigtigt at undersøge, hvordan de digitale medietekster overhovedet kan forstås som fortællende og, hvordan brugeren kan strukturere den information, han får som værende fortællende. Den kognitive filmteori kan kritiseres for dets aktørbegreb. Her bliver ikke levnet plads til brugerens frie handlinger og tolkninger, og teorien kan kritiseres for at betragte brugeren som en maskine, der reagerer forudbestemt på tekstlige input og stimuli. Men da vi netop kobler den kognitive filmteori med fortælleteori gives plads til en mere selvstændig aktør. Som det vil fremgå, får aktøren i vores speciale en mere fortolkende rolle f.eks. i forhold til tekstens koder og struktur. Det er langtfra første gang, at interaktive medietekster er blevet undersøgt i lyset af fortællebegrebet. Brenda Laurel (1993) bygger sine studier af HCI på den klassiske dramaturgi, Janet Murray (1997) beskæftiger sig med det digitale medies evne til at opsluge brugeren i forhold til fortællebegrebet, Jesper Juul (1999) undersøger forholdet mellem computerspil og fortællinger, Anne Marie Thorhauge (2001) beskæftiger sig med den nye modtager-position som den optræder i forbindelse med interaktive tekster med fortællebegrebet som strukturerende princip, Marie-Laure Ryan (2001) og Espen Aarseth (1997) er repræsentanter for en litteraturteoretisk tilgang, Torben Grodal (1998) undersøger, hvordan man forstår computerspil ved at sammenligne dem med filmfortællinger og beskæftiger sig desuden (Grodal, 2002) med computerspillet i 13

14 forhold til fortællingen forstået som en grundlæggende menneskelig måde at tænke på. Vores tilgang til undersøgelsen af digitale medietekster lægger sig imellem disse forskellige forståelser af forholdet mellem digitale medietekster og fortælling. Vi anvender både den kognitive psykologi og den narratologiske terminologi til at beskrive, hvordan de digitale medietekster kan siges at være fortællende, og samtidig til at beskrive, hvordan interaktiviteten får konsekvenser for brugerens tekstreception og indskrivning. Denne tilgang udmærker sig ved at give os værktøjer til at undersøge tekstlige indskrivningsteknikker og deres effekt hos brugeren. Det er ved denne sammenstilling af de tre undersøgelsesaspekter, at vi mener, vi kan sige noget væsentligt og nyt om den måde, brugeren oplever den digitale medietekst på og indskrives i den. Dermed har vi et teoretisk fundament, der gør det muligt at analysere og forklare, hvordan og hvorfor digitale medietekster kan give så kraftfulde og opslugende oplevelser. Indskrivning i digitale medietekster er et forholdsvis ubeskrevet ark i computermedieforskningen og i særdeleshed i forbindelse med vores teoretiske standpunkt. Vi har derfor set os nødsaget til i høj grad at arbejde videre med og udvikle eksisterende begreber og teorier for at kunne besvare vores problemformulering. Dette teoretiske benarbejde vil vi dog løbende illustrere med konkrete eksempler. 14

15 2.0 Digitale Medietekster Hensigten med følgende afsnit er at afgrænse og definere begrebet digitale interaktive medietekster og forsøge at indkredse, hvad der kendetegner disse tekster. Vi vil med andre ord beskrive, hvilke slags tekster der er genstand for vores undersøgelser i dette speciale. 2.1 Det digitale og det interaktive Først og fremmest er det for alle digitale interaktive medietekster gældende, at de består af digital kode. Dette forhold er blandt andet blevet beskrevet af Lev Manowich i hans Language of New Media (2001). De digitale medietekster er numeriske repræsentationer, hvilket betyder, at en digital interaktiv medietekst kan beskrives formelt i matematiske funktioner (Manowich 2001: 27). Dette har den grundlæggende betydning, at medieteksterne bliver programmerbare. For eksempel kan en digital lydfil ændres med en given algoritme. Den kan f.eks. overstyres eller tilføjes rumklang. Det er således det digitale i digitale medietekster, der gør dem interaktive. Netop fordi det er så grundliggende et aspekt, mener Manowich, at det er unødvendigt at benævne computermediet interaktivt. Det er det i sagens natur 1. Det digitale er teksternes beskaffenhed og interaktiviteten er deres funktionalitet. Og det er netop denne funktionalitet, der er interessant: The truly distinctive feature of digital media is interavtivity [ ] (Ryan 2001b: 8). I anden omgang er det vigtigt, at understrege, at vi ved digitale interaktive medietekster (fremover digitale medietekster) ikke forstår tekster, som blot i princippet er interaktive. En spillefilm afviklet fra en DVD er principielt interaktiv, men hvis tilskueren ikke har mulighed for at interagere med mediet, er det i praksis uvæsentligt for vores undersøgelse om medieteksten er digital eller analog. Det afgørende er, om medieteksten har et interface, som brugeren har mulighed for at interagere med mediet igennem. Vi har altså at gøre med en medietekst, der gør brug af brugerens input, men dermed ikke sagt, at teksten nødvendigvis skal være ergodisk. Espen Aarseths begreb ergodiske tekster beskriver, at brugeren af en sådan tekst vil: 1 Jf. f.eks. kapitlerne The Myth of the Digital (Manowich 2001: 52) og The Myth of the Interactivity (Manowich 2001: 55). 15

16 have effectuated a semiotic sequence, and this selective movement is a work of physical construction that the various concepts of "reading" do not account for. [...] In ergodic literature, nontrivial effort is required to allow the reader to traverse the text. (Aarseth 1997: 2). Der har været uklarhed i teoretikerkredse om, hvorvidt den ikke-trivielle indsats nødvendigvis er udført af brugeren (Ryan 2001b: 207). Vi har spurgt Espen Aarseth, som fortæller, at det kan like gjerne være en maskin. 2 Digitale, interaktive og nonergodiske tekster såsom databaser, f.eks. Det kongelige Biblioteks Rex, hvor en given forespørgsel kan forudsiges, er således også et eksempel på den type medietekster, vi ønsker at undersøge 3. Disse medietekster er interaktive, da de kræver input fra brugeren for at blive udfoldet, men er ikke ergodiske, fordi de er statiske set som et hele (Ryan 2001b: 209). 2.2 Et præsenteret miljø Vores undersøgelse vedrører overordnet de digitale medietekster og brugerens interaktion med disse. I den sammenhæng opfatter vi medieteksternes præsentation af information som skabelsen af en form for miljø eller univers som brugeren kan handle interaktivt i og i forhold til. Den digitale medietekst præsenterer et miljø, som brugeren kan interagere og udveksle information med 4. Dette miljø skal ikke nødvendigvis forstås som en virtuel verden, men kan være alt fra det elaborerede tredimensionale univers i virtual reality, til simple præsentationer af tekstlig information, som brugeren har mulighed for at vælge imellem. I forbindelse med medieteksternes præsentation af information og miljø, er det mere specifikt det udsigelsesmæssige i de digitale medier, der har vores fokus. Hvordan etableres brugerens strukturering og forståelse af den information, der præsenteres herunder brugerens egne interaktive handlinger? Det er hermed de fortællende aspekter af de digitale medietekster, og brugerens interaktion med disse, der har vores interesse. Denne tilgang bygger på en opfattelse af, at de digitale medietekster ofte indeholder fortællende elementer, også 2 Fra mailkorrespondance med Espen Aarseth ( ). 3 ( ). 4 Jf. Steuer (1992) som taler om kommunikation ikke bare som information som bliver transmitteret fra en afsender til en modtager, men snarere som mediated environments [that] are created and then experienced. (Steuer 1992: 78). 16

17 selvom de ikke nødvendigvis kan siges at være egentlige fortællinger. Det vil sige, at selvom disse tekster ikke nødvendigvis er fortællinger, vil det, de præsenterer være fortalt. Den givne information vil så at sige være præsenteret på en bestemt måde i en bestemt form, og dette vil være med til at definere brugerens oplevelse af medieteksten. Det, et computerspil som Pong (Atari 1972), såvel som et tekstbehandlingsprogram som Word XP (Microsoft, 2002) og Halo Combat Evolved (Bungie Software, 2001) præsenterer, opfatter vi i dette speciale som et fortalt miljø. (Jf. figur 2.1, 2.2, og 2.3). 2.3 Remediering Et yderligere kendetegn ved de digitale medier er den måde, hvorpå de skaber betydning på. De digitale medier låner udtryksformer fra de gamle medier og prøver samtidig at efterligne den virkelige verden. I nutidens audiovisuelle kultur forekommer det, at der på den ene side eksisterer et udpræget behov for stadigt flere medier og medierede oplevelser og på den anden side et ønske om at udviske alle spor af selve medieringen. Jay David Bolter og Richard Grusin beskriver, hvad de kalder remedieringens dobbelte logik og anvender begreberne hypermediacy og immediacy til at beskrive de to komponenter i dette selvmodsigende krav. Immediacy er således en stræben efter mediets transparens og kommer f.eks. til udtryk i form af udviklingen af virkelighedstro computerspil og Virtual Reality-foranstaltninger, mens hypermediacy kan ses som tendensen til, at medier låner stiludtryk af hinanden, indskriver sig i hinanden etc. (Bolter et al. 1999: 5-6). Modsat immediacy-logikkens tilstræbelse af en transparent præsentation af verden manifesterer hypermediacy sig som en mangfoldighed af repræsentationer: If the logic of immediacy leads one either to erase or to render automatic the act of representation, the logic of hypermediacy acknowledges multiple acts of representation and makes them visible. Where immediacy suggests a unified visual space, contemporary hypermediacy offers a heterogeneous space, in which representation is conceived of not as a window on to the world, but rather as windowed itself with windows that open on to other representations or other media. (Bolter et al. 1999: 33-34). På grund af dette heterogene rum udfolder receptionen af hypermediale tekster sig i spændingen mellem at opleve a visual space as mediated and as 17

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN 1/20 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af webudvikling-studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Advanced Word Template Brugermanual

Advanced Word Template Brugermanual Advanced Word Template Brugermanual Forord: Advanced Word Template er et værktøj, der anvendes sammen med Microsoft Word til at opbygge ensartet beskrivelser på en mere intelligent måde end Copy and Paste

Læs mere

Vejledning til at tjekke om du har sat manuel IP på din computer.

Vejledning til at tjekke om du har sat manuel IP på din computer. Indhold Vejledning til at, komme på nettet. (DANSK)... 2 Gælder alle systemer.... 2 Vejledning til at tjekke om du har sat manuel IP på din computer.... 2 Windows 7... 2 Windows Vista... 2 Windows XP...

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

Dagens program. Domæner. change log- screen shots hver gang I har arbejdet med themet. Arkitekturen bag en wp blog. Hvad er widgets.

Dagens program. Domæner. change log- screen shots hver gang I har arbejdet med themet. Arkitekturen bag en wp blog. Hvad er widgets. Dagens program Har alle fået? Har nogen betalt for meget? Hav jeres koder klar Domæner change log- screen shots hver gang I har arbejdet med themet. Arkitekturen bag en wp blog Hvad er widgets Hvad er

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

Re-design af Bøssehusets hjemmeside Webdesign og webkommunikation, F2012 Iben Kold Thomsen (hold 1) & Morten Mechlenborg Nørulf (hold 2)

Re-design af Bøssehusets hjemmeside Webdesign og webkommunikation, F2012 Iben Kold Thomsen (hold 1) & Morten Mechlenborg Nørulf (hold 2) Introduktion Vores eksamensprojekt er et re-design af Bøssehusets hjemmeside. Bøssehusets er et kulturhus for bøsser, lesbiske og transseksuelle personer beliggende på Christiania. Huset skaber rammerne

Læs mere

Overblik Program 17. nov

Overblik Program 17. nov Overblik Program 17. nov Oplæg, diskussion og sketchnoting af artikler Pencils before pixels, Drawing as... og Learning as reflective conversation... Intro til markers Øvelser: Formundersøgelser & idegenerering

Læs mere

RESUMÉ. NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites

RESUMÉ. NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites RESUMÉ NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites Iben Bredahl Jessen Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Med udgangspunkt i et medieæstetisk

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Generelt: I denne opgave omhandler pensum generelt koblingen mellem IT-systemer, som et medium hvorved brugerne af disse systemer udfører sproghandlinger.

Læs mere

Store IT-Innovationer TØ2

Store IT-Innovationer TØ2 Store IT-Innovationer TØ2 TØ2 Kontor One minute papers fra sidst Fremlæggelser Øvelse: Strip Sequence Tips og tricks til OO1 Næste gang Kontor Kontor Turing 123 - Rasmus og Kirstine Kontortid? - Evt fredag

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Sunlite pakke 2004 Standard (EC) (SUN SL512EC)

Sunlite pakke 2004 Standard (EC) (SUN SL512EC) Sunlite pakke 2004 Standard (EC) (SUN SL512EC) - Gruppering af chasere igen bag efter. På den måde kan laves cirkelbevægelser og det kan 2,787.00 DKK Side 1 Sunlite pakke 2006 Standard (EC) LAN (SUN SL512EC

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Evalueringsformer i HCI Design & evaluering Design og evaluering integrerede aktiviteter (studér kundernes arbejde - designe - evaluér - iterér)

Evalueringsformer i HCI Design & evaluering Design og evaluering integrerede aktiviteter (studér kundernes arbejde - designe - evaluér - iterér) Evalueringsformer i HCI Design & evaluering Design og evaluering integrerede aktiviteter (studér kundernes arbejde - designe - evaluér - iterér) Teknikker til design omfatter: Opgave/arbejdsanalyser Brugerinddragelse,

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF ==> Download: JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF - Are you searching for Jeg Gl Der Mig I Denne Tid Books? Now, you will be happy that at this

Læs mere

BKOOL LANCERER ONE, DEN MEST PRISBILLIGE HOMETRAINER MED PROGRESSIV MODSTANDSKURVE

BKOOL LANCERER ONE, DEN MEST PRISBILLIGE HOMETRAINER MED PROGRESSIV MODSTANDSKURVE BKOOL LANCERER ONE, DEN MEST PRISBILLIGE HOMETRAINER MED PROGRESSIV MODSTANDSKURVE Med autentisk cykelfornemmelse og indbygget simulator Madrid den 4. august 2015. Teknologifirmaet Bkool, der laver interaktive

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

BACK-END OG DATA: ADMINISTRATION HVAD ER DE NYE MULIGHEDER MED VERSION 7.1? STEFFEN BILLE RANNES, 4. FEBRUAR 2015

BACK-END OG DATA: ADMINISTRATION HVAD ER DE NYE MULIGHEDER MED VERSION 7.1? STEFFEN BILLE RANNES, 4. FEBRUAR 2015 BACK-END OG DATA: ADMINISTRATION HVAD ER DE NYE MULIGHEDER MED VERSION 7.1? STEFFEN BILLE RANNES, 4. FEBRUAR 2015 SAS VISUAL ANALYTICS 7.1 ADMINISTRATOR Mulighed for at udføre handlinger på flere servere

Læs mere

Innovationsdagen 2013 Kommunal designchef udfordrer

Innovationsdagen 2013 Kommunal designchef udfordrer Innovationsdagen 2013 Kommunal designchef udfordrer Kolding Kommunes Designsekretariat Ulrik Jungersen Designchef Malene Kjær-Jepsen Design- og management konsulent Anne Schødts Design- og innovationskonsulent

Læs mere

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive Spaces, mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign

Læs mere

Backup Applikation. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. Sikkerhedskopiering

Backup Applikation. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. Sikkerhedskopiering Backup Applikation Microsoft Dynamics C5 Version 2008 Sikkerhedskopiering Indhold Sikkerhedskopiering... 3 Hvad bliver sikkerhedskopieret... 3 Microsoft Dynamics C5 Native database... 3 Microsoft SQL Server

Læs mere

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Microsoft Development Center Copenhagen, July 2010 OIOXML / OIOUBL Microsoft Dynamics C5 Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Indledning Indledning... 3 Anvendelse af værktøjet... 3

Læs mere

Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14

Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14 Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14 Elevator pitch 20 sekunders præsentation Elevator pitch Eksempler https://www.youtube.com/watch?v=dqiee-g_-uc https://www.youtube.com/ watch?v=phyu2bthk4q

Læs mere

Ole Gregersen 26. november 2009 IT Universitetet

Ole Gregersen 26. november 2009 IT Universitetet Ole Gregersen 26. november 2009 IT Universitetet Hvorfor er det relevant at arbejde med? 5 minutter med sidemanden Kvalitetsegenskab Risikostyring Oplevelsesdesign En kontrolleret designproces Et brugercentreret

Læs mere

EuroForm OCR-B Installation Guide

EuroForm OCR-B Installation Guide EuroForm OCR-B Installation Guide Dansk For HP LaserJet Printers Installation Guide NOTE The information contained in this document is subject to change without notice. EuroForm makes no warranty of any

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Microsoft Dynamics C5. Nyheder Kreditorbetalinger

Microsoft Dynamics C5. Nyheder Kreditorbetalinger Microsoft Dynamics C5 Nyheder Kreditorbetalinger INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Uddybning af ændringer... 4 Forbedring vedr. betalings-id er... 4 Ændringer i betalingsmåder (kreditorbetalinger)...

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Reklameanalyse - trykte reklamer

Reklameanalyse - trykte reklamer Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3

Læs mere

WINDCHILL THE NEXT STEPS

WINDCHILL THE NEXT STEPS WINDCHILL THE NEXT STEPS PTC/user, 4. marts 2015 Jens Christian Jensen, Econocap Agenda Windchill the next steps Bliv opdateret og inspireret til at se hvor Windchill kan hjælpe dig med andet end blot

Læs mere

# $ % & ' % # ) * * + # ' # '

# $ % & ' % # ) * * + # ' # ' ! " " # $ % & ' ( &) % # ) + # ' # ', -. (. /! 0'$$ " 1 ) 1 2 & () 2 & 2 3 ) ) # & 2 3 ), ) 2 2 2 3 # 2 4 & 2 2 2 & 2 & 5 & & &) ) & & ) & ) 6&2 & ) & 2 ) ( & ) 2 3 2, ) & ) 2 & & Opgavens opbygning, afgrænsning

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

Nyhedsbrev 15 Februar 2008

Nyhedsbrev 15 Februar 2008 Nyhedsbrev 15 Februar 2008 FTU Boghandel Halmstadgade 6, 8200 Århus N Tlf: 86 10 03 38 / Mail:ftu@ats.dk / Inet: www.ftu.dk Hvem er FTU Boghandel? FTU Boghandel er en specialboghandel indenfor teknik,

Læs mere

Fra Design til Funktionel prototype

Fra Design til Funktionel prototype Fra Design til Funktionel prototype Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive Spaces, mgraves@daimi.au.dk Friday, February 11, 2011

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere

Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere Lisbeth Klastrup Forskningsgruppen Digital Kultur og Mobil Kommunikation IT Universitetet i København Agenda Sociale medier, identitet og (selv)fortælling

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

Microsoft Development Center Copenhagen, December 2009. Factsheet. Microsoft Dynamics C5 2010. Web Services

Microsoft Development Center Copenhagen, December 2009. Factsheet. Microsoft Dynamics C5 2010. Web Services Microsoft Development Center Copenhagen, December 2009 Factsheet Microsoft Dynamics C5 2010 Web Services Indhold Indledning... 3 Integration til Krak... 4 Krak på debitor og kreditor... 4 Krak på løn...

Læs mere

make connections share ideas be inspired

make connections share ideas be inspired make connections share ideas be inspired Integration af prædiktive analyser og operationelle forretningsregler med SAS Decision Manager Kristina Birch, chefkonsulent Professional Services, Banking & Mortgage

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Hvordan genererer vi viden i projektet?

Hvordan genererer vi viden i projektet? #TEORIER Dagens program Hvad skal vi med teori? Hvad er teori ift. design? Hvordan genererer vi viden i projektet? Latour (online) Fallman 2003 Kimbell 2009 Zimmerman et al. 2007 Spørgsmål Hvad er en bruger?

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Computerspil. Computerspillet bekæmp virussen! Kommunikation/it C Rapport skrevet af Kasper Storm Køppen 1.7

Computerspil. Computerspillet bekæmp virussen! Kommunikation/it C Rapport skrevet af Kasper Storm Køppen 1.7 Computerspillet bekæmp virussen! Kommunikation/it C Rapport skrevet af Kasper Storm Køppen 1.7 Humån Computer Interåction HCI eller på dansk MMS - Menneske Maskine Samspil Tiden hvor produkter blev solgt

Læs mere

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions Udlejnings software Vores udvikling er ikke stoppet!! by Soft-Solutions RentCalC, som er danmarks ubetinget bedste udlejnings software, kan hjælpe dig med på en hurtigt og simple måde, at holde styr på

Læs mere

HVAD ER VÆRDIEN AF ANALYTICS FOR DIN VIRKSOMHED

HVAD ER VÆRDIEN AF ANALYTICS FOR DIN VIRKSOMHED HVAD ER VÆRDIEN AF ANALYTICS FOR DIN VIRKSOMHED AARHUS D. 26. MAJ 2015 PETER ANDERSEN, SAS INSTITUTE THE POWER TO KNOW HVEM ER SAS INSTITUTE? 91 af top 100-virksomhederne på 2013 FORTUNE Global 500 listen

Læs mere

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne?

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Videolæring i et forskningsperspektiv Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Karin Levinsen DPU - Aarhus Universitet Hvad vi skal vide noget om Videolæring i et for at kunne forskningsperspektiv sige

Læs mere

Webshop integration for DanDomain

Webshop integration for DanDomain Microsoft Development Center Copenhagen, December 2009 Factsheet F Microsoft Dynamics C5 2010 Webshop integration for DanDomain Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Eksport af varer til webshoppen... 4

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Introduktion til perception Forelæsning 2

Introduktion til perception Forelæsning 2 Introduktion til perception Forelæsning 2 02.09.2014 Johan Trettvik Dagens mål: At give en motivering af feltet At give en ultra kort historisk forståelse for hvorfor feltet ser ud som det gør, og hvorfor

Læs mere

Spil Rapport. Spil lavet i GameMaker. Kevin, Mads og Thor 03-02-2011

Spil Rapport. Spil lavet i GameMaker. Kevin, Mads og Thor 03-02-2011 Spil Rapport Spil lavet i GameMaker Kevin, Mads og Thor 03-02-2011 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 HCI... 2 Planlægning / Elementær systemudvikling... 2 Kravspecifikationer... 4 Spil beskrivelse...

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

MOBILE STRATEGIER. Anders Bruun, Skybrud.dk abruun@skybrud.dk

MOBILE STRATEGIER. Anders Bruun, Skybrud.dk abruun@skybrud.dk MOBILE STRATEGIER Anders Bruun, Skybrud.dk abruun@skybrud.dk Agenda Tal og facts Mobil strategi Hvad betyder det for jeres organisation/webredaktører Taktiske valg Baby steps and the big picture Hvordan

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

QUICK MANUAL BRUGERNAVN: ADMIN PASSWORD: 00000 APP: SMARTEYES PRO PORT: 50100. SecVision - Quick Manual v1.0

QUICK MANUAL BRUGERNAVN: ADMIN PASSWORD: 00000 APP: SMARTEYES PRO PORT: 50100. SecVision - Quick Manual v1.0 QUICK MANUAL BRUGERNAVN: ADMIN PASSWORD: 00000 APP: SMARTEYES PRO PORT: 50100 SecVision - Quick Manual v1.0 1. System Login 1.1. Bruger Login ID: admin Password: 00000 1.2. Indstilling af dato/tid og harddisk

Læs mere

Den gode User Experience. Michelle Andreassen ITAddiction Blogs: QED.dk

Den gode User Experience. Michelle Andreassen ITAddiction Blogs: QED.dk Den gode User Experience Mathilde Hoeg mathildehoeg Michelle Andreassen ITAddiction Blogs: QED.dk Agenda Hvad er brugeroplevelse (UX)? Hvad er en user experience designer? Hvad er brugervenlighed(usability)?

Læs mere

Little Red Riding Hood topic box

Little Red Riding Hood topic box Little Red Riding Hood topic box Ideer til aktiviteter i 3.-5. klasse Materialesættet består af fire forskelige bøger samt fingerdukker til Little Red Riding Hood. Det er primært ulven, der er fokus på

Læs mere

Hvilke typer koder findes der?

Hvilke typer koder findes der? Introduktion Hvilke typer koder findes der? Responsmekanismer og benchmark ifht. sms. Øg din ROI på din medieinvestering Hvad er det der bygger bro efter din kunde har scannet kode Payment / Salg Promotion

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Bilag 2 og 3 og værktøjer

Bilag 2 og 3 og værktøjer Bilag 2 og 3 og værktøjer Lars Erik Storgaard Geodatastyrelsen, laers@gst.dk Program for workshop Geodatastyrelsen Formål hvorfor workshop? Kvalificering af listen over myndigheder Temakammerater Opmærksomhed

Læs mere

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende David Lindholm, AAUE DUNk12 Hvem er jeg? PhD fellow ved Centre for Design, Learning & Innovation, Inst. for læring og filosofi,

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Overfør fritvalgskonto til pension

Overfør fritvalgskonto til pension Microsoft Development Center Copenhagen, January 2009 Løn Microsoft Dynamics C52008 SP1 Overfør fritvalgskonto til pension Contents Ønsker man at overføre fritvalgskonto til Pension... 3 Brug af lønart

Læs mere

Microsoft Dynamics C5. Nyheder i 2012 Hotfix 001 Version 4.4.00.001

Microsoft Dynamics C5. Nyheder i 2012 Hotfix 001 Version 4.4.00.001 Microsoft Dynamics C5 Nyheder i 2012 Hotfix 001 Version 4.4.00.001 INDHOLDSFORTEGNELSE Anvendelse af aktionslister... 3 Kopiering af aktionslister... 4 Aktionsliste oversigt... 4 XML Udbakke... 5 Microsoft

Læs mere

Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version) Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version) Kære Omdeler Forår og påske står for døren, og helligdagene i forbindelse med påsken betyder ændringer i omdelingen. Derudover kan du blandt andet

Læs mere

PROGRAM 2010. Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden. HP Test Brugergruppe Brugerkonference. 11. november 2010

PROGRAM 2010. Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden. HP Test Brugergruppe Brugerkonference. 11. november 2010 PROGRAM Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden Hotel Scandic Copenhagen Vester Søgade 6 1601 København 09:00-09:30 Modtagelse og morgenmad 09:30-09:45 Velkomst og præsentation af konferencen

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

MODELSÆT 2; MATEMATIK TIL LÆREREKSAMEN

MODELSÆT 2; MATEMATIK TIL LÆREREKSAMEN MODELSÆT ; MATEMATIK TIL LÆREREKSAMEN Forberedende materiale Den individuelle skriftlige røve i matematik vil tage udgangsunkt i følgende materiale:. En diskette med to regnearks-filer og en MathCad-fil..

Læs mere

Christian Jelbo mobile manager cj@eb.dk +45 2020 0575. Mobil

Christian Jelbo mobile manager cj@eb.dk +45 2020 0575. Mobil Christian Jelbo mobile manager cj@eb.dk +45 2020 0575 Mobil Godteposen Det mobile markedet og Ekstra Bladet Status på Ekstra Bladets mobile aktiviteter Strategi og markedsposition Hvem benytter sig af

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Kan anbefalinger af anbefalere anbefales?

Kan anbefalinger af anbefalere anbefales? Kan anbefalinger af anbefalere anbefales? Gå hjem møde ved center for kommunikation December 2003 Timme Bisgaard Munk Formål Hvad er krydssalg? hvordan og hvorfor virker anbefalinger på Internettet til

Læs mere

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Ahmad Hahmoud Besir Redzepi Jeffrey Lai 04/05-2009 2.semester 3. projekt Indholdsfortegnelse: 1.0 Forord 3 2.0 Kommunikationsplan 4 3.0 Navigationsdiagram

Læs mere

Strategi for sociale medier

Strategi for sociale medier Strategi for sociale medier Præsentation og erfaringer Cases: Hvad gør andre? Læg en strategi Dos and don ts Hvad er det værd? 10 trin til at komme i gang sociale medier i praksis Spørgsmål Often those

Læs mere