Abstract: The Intervention of Interactivity - the positioning of the user in digital media objects

Transkript

1 Abstract: The Intervention of Interactivity - the positioning of the user in digital media objects This dissertation describes and analyzes how digital media objects present content in a manner that includes the user as a participant both interactively and interpretively. The scrutiny of the user s inscription in digital media objects is employed as a vehicle for an understanding of interactivity in general and of an understanding of the digital media objects in particular as well. The thesis reveals how digital media objects position the spectator by addressing her through visual, auditory and tactile-motor devices in order to create a tight bond between her and the text. This text and user relation provides the user with a feeling of being presupposed and positioned into the text. The authors advocate that the positioning of the user in digital media objects is implemented on two levels: Firstly, the interactive media object presupposes that the empirical user has to take, what the authors label, the model user upon herself. Secondly, when interpreting the interactive media object as a virtual environment or narrative, the user is sited in the media text on a narrative level. The authors argue that by definition digital media objects position their users within the text due to their interactive abilities. In order to substantiate this fact the authors present a concept of the mediated me -- a mental model that the user creates of her presence and doings in the virtual environment. The paper suggests that the user acts and experiences through the mediated me within the virtual environment. The user organizes the information she is presented with according to a hierarchy of epistemological levels. Thus, information can or will be attributed to e.g. a historical author or a fictional character in the narrative. As the user acts in the virtual environment via the mediated me, her acting can take place simultaneously across the different levels of narration and reference frames. Hence, different levels of narratives will be employed leading to a collapse in the narrative hierarchical structure. This eventual collapse will inevitably blur the boundaries between the epistemological levels of narration leading to the merger of the empirical user and the avatar. Such aspects of the media are also basic elements of the user s positioning in the media text and in the subjective narration. In addition to this analysis, the paper accounts for different strategies of positioning employed when using visual, auditory and tactile-motor modes of 1

2 expression in digital media objects. Supporting the main argument, the paper shows how techniques such as navigable cameras, point of audition tied to the mediated me, direct manipulation, force-feedback and indirect monitoring are different means of inscribing the user of the digital media object. The authors conclude that the concepts of the mediated me, the model user, and the collapse of the levels of narration are pivotal characterizations of the digital media. It is the existence of these three crucial concepts that explains the radical change in which digital media objects convey themselves to the user. Simultaneously, the concepts provide a framework enabling to analyze and explain how and why digital media objects command the ability to provide and present such vigorous and radically different experiences than traditional media forms. 2

3 Interaktivitetens mellemkomst - om indskrivning af brugeren i digitale medietekster Tak til vores vejleder Jesper Juul. Et speciale udarbejdet af Louis Paldrup: louis@itu.dk Simon de Tusch-Lec: tusch@itu.dk ved IT-Universitetet i København, sommeren Vejleder: Jesper Juul Quand le doigt montre le ciel, l'imbécile regarde le doigt. Le Fabuleux destin d'amélie Poulain 3

4 1.0 Indholdsfortegnelse 1.1 Forord Indskrivning i digitale medietekster Problemformulering Disposition og læsevejledning Teoretisk standpunkt Digitale Medietekster Det digitale og det interaktive Et præsenteret miljø Remediering Eksempel på en remedieringsstrategi Remediering og indskrivning Sammenfatning Interaktivitet Oplevelsen af interaktive og ikke-interaktive tekster Reception af ikke-interaktive medietekster Den passive reception Reception af den interaktive medietekst Forholdet mellem modtager og det skildrede univers Oplevelsen af handlinger i ikke-interaktive tekster Oplevelsen af handlinger i interaktive tekster Oplevelsen af den præsenterede information Passiv overvældelse og aktiv handlen Sammenfatning Det medierede mig Mentale modeller Interaktivitetens mentale modeller Den mentale model det medierede mig Forskellige former for det medierede mig Sammenfatning 34 4

5 5.0 Modelbruger Graden af modtagerens fortolkningsarbejde Modelmodtageren - læseren/tilskueren som et element i teksten Modellæseren Modeltilskueren Modelmodtageren som en form for indskrivning Den interaktive modelmodtager Modelbrugeren Sammenfatning Fortællingens fortælleniveauer Den implicitte modtager Fortælleniveauer Fire niveauer af fortællere Fokalisering og subjektivitet Fokaliseringens fire niveauer Fokalisering, subjektivitet og indplacering Sammenfatning Fortælleniveauer i digitale medietekster Niveauer i digitale medietekster Den historiske skaber i digitale medietekster Fortælleren udenfor det præsenterede miljø i digitale medietekster Den ekstra-diegetiske fortæller i digitale medietekster Den intra-diegetiske fortæller i digitale medietekster Fokalisering i digitale medier Fokalisering via fortalte figurer udenfor det medierede mig Fokalisering via det medierede mig Digital medietekst med fortalte karakterer Digital medietekst uden fortalte karakterer Kollaps Sammenfatning Fortælleniveauer i Word XP Niveauer Fokalisering i Word XP Sammenfatning 62 5

6 8.0 Taktil-motorisk subjektivitet Hvordan styres det medierede mig Registrering og indirekte monitorering Sammenfatning Optisk subjektivitet Den subjektive fortællen i film Bogstavelig subjektivitet Perception shot Metaforisk semi-subjektivitet Visuel subjektivitet i digitale medier Det medierede mig og synspunkt Direkte synspunkt i digitale medietekster Direkte synspunkt gennem det medierede mig First-person shooters og det bevægelige synspunkt Svagere former for direkte synspunkt gennem det 76 medierede mig Det navigerbare synspunkt Visuel repræsentation af det medierede mig Første- og tredjepersonsfortællen Metaforisk semi-subjektivitet i digitale medietekster Sammenfatning Auditiv subjektivitet Perception af lyd Lyd i digitale medier Kategorier af lytning i film Lyd i film Lyttepunkt i digitale medietekster Lydkilder i brugerens omgivelser Subjektiv lyd i digitale medier To lydeksempler Lyd i chewing-com.com Lyd i Halo Combat Evolved Sammenfatning 94 6

7 11.0 Analyse af JSRF Jet Set Radio Future Spillet og historien Spillet overordnet set Forudsætninger og oplæring af brugeren Det medierede mig Det medierede mig i selve spillet Fortællenivauer og deres kollaps Den fokaliserede fortællen Dobbeltrepræsentationer Analysenedslag Nedslag 1 Graffiti Stop Nedslag 2 Gum Nedslag 3 Jet Set Radio Sammenfatning Konklusion Litteratur Figurer 114 7

8 1.1 Forord Når fingeren peger på himlen, ser den imbecile på fingeren. I tekster bliver der peget på kryds og tværs, og når man vil opleve det, teksten fortæller, må man være, hvor der peges og se, hvor der peges hen. I selve pegningen ligger en beskrivelse af, hvor man skal se hen, og hvorfra man skal se. Og på den måde kommer man til at opleve, at man er tilstede i teksten. Men hvad sker der med indskrivningen af brugeren af de nye digitale interaktive medietekster, hvor brugeren bliver positioneret mere som en deltager end en iagttager? Kan brugeren overhovedet indskrives i teksten uden, at han ender med at se på fingeren og ej på himlen? Specialet har en hjemmeside på adressen Hjemmesiden indeholder artikler og links til sider, der omhandler eller på anden vis belyser specialets tema. Vi vil løbende opdatere siden med aktuelt materiale. 1.2 Indskrivning i digitale medietekster I dette speciale beskæftiger vi os med, hvordan der peges i interaktive digitale tekster. Når en tekst præsenterer et indhold vil den nødvendigvis gøre det fra et bestemt synspunkt. I udsagnet indgår nemlig information om, hvem der taler og til hvem og fra hvilken vinkel. Det, der fortælles, kan f.eks. være set langtfra, tæt på, gennem øjnene på en fiktiv karakter eller gennem en fortællers ironiske kommentarer. Derfor vil man som læser eller tilskuer også opleve det, teksten præsenterer, fra en bestemt vinkel. Således bliver man som læser eller tilskuer uvægerligt placeret som modtager i forhold til tekstens indhold. Denne indplacering af læseren eller tilskueren på modtagerens plads, er indskrivning. På denne måde er indskrivningen en forudsætning for, at modtageren overhovedet kan opleve, hvad teksten fortæller. Og samtidig vil indskrivningen være afgørende for, hvordan modtageren oplever det, der fortælles. I denne forbindelse bliver læserens indskrivning en afgørende betingelse for, at han overhovedet kan få muligheden for at få et personligt forhold til det fortalte. Man kan sige, at begrebet indskrivning dækker over den relation, modtageren får til det, teksten præsenterer. Disse forhold gør sig også gældende for digitale medietekster, som har det tilfælles, at de er interaktive. Det vil sige, at modtageren nu kan handle i forhold til det fortalte. Interaktiviteten giver modtageren en ny rolle, og ændrer den måde, han f.eks. får adgang til tekstens information på. Her bliver indskrivningen ikke bare et forhold, der muliggør og påvirker modtagelsen af information, men til- 8

9 med en nødvendig forudsætning for, at teksten overhovedet kan aktualiseres interaktivt. Indskrivning er altså grundlæggende og afgørende for brugerens forhold til den digitale medietekst, og samtidig det, der overhovedet gør interaktiviteten til en så interessant receptionsform, vil vi hævde. Det er derfor uhyre afgørende for digitale medietekster, hvordan, og i det hele taget at, de indskriver deres bruger. I dette speciale argumenterer vi for, at brugerens indskrivning i den interaktive digitale medietekst udgør en vigtig del af dens specifikke måde at skabe betydning på. Netop fordi interaktiviteten per definition gør, at brugeren bliver placeret på en ny måde i forhold til teksten, mener vi, at undersøgelser af, hvordan denne indskrivning foregår, kan bruges til at sige noget om, hvordan den digitale medietekst giver mening for brugeren. Man kan sige, at vi vil bruge undersøgelser af brugerens indskrivning i digitale medietekster som central tilgang til forståelse af interaktiviteten i al almindelighed og de digitale tekster i særdeleshed. Overvejelserne i specialet bunder i en daglig forundring over den måde, hvorpå mange digitale medietekster henvender sig til brugeren: Hvordan ændrer det oplevelsen af det fortalte, at man selv kan styre blikket interaktivt i en film eller et computerspil? Og hvordan ændrer det oplevelsen af det fortalte, at styreenheden ryster som reaktion på ens handlinger? Hvordan kan man vide, hvor man skal klikke på en hjemmeside? Hvad er der på spil, når en karakter i et computerspil taler til computerspilleren, der sidder foran skærmen? Og hvor ved man fra, at man ikke kan tegne i menuerne i et tegneprogram? Vi vil i specialet fokusere på indskrivningen af brugeren i digitale medietekster, og hvordan den adskiller sig fra indskrivning i konventionelle medietekster. Samtidig vil specialet være en undersøgelse af, hvordan denne indskrivning af brugeren er afgørende for den måde digitale medietekster skaber betydning på. Dette speciale er samtidig en undersøgelse af, hvordan den interaktive indskrivning kan bruges til at forklare, hvorfor interaktive tekster kan give så anderledes og opslugende oplevelser. Er brugerpositionen i digitale medier netop det, der adskiller dem fra konventionelle medier, og dermed den nøgle, der kan kaste lys over de digitale medieteksters karakteristika? 1.3 Problemformulering Hvordan indskrives brugeren i digitale interaktive medietekster? Hvordan fungerer de konventionelle indskrivningsteknikker i interaktive medietekster, og hvordan spiller de sammen med de teknikker, der vedrører den interaktive 9

10 handlen. Og hvordan bruges alle disse teknikker til at signalere og styre de interaktive handlemuligheder? 1.4 Disposition og læsevejledning For at besvare denne problemformulering vil vi arbejde udfra følgende disposition: I kapitel 2.0 vil vi undersøge, hvad der kendetegner og definerer digitale medietekster og argumentere for, at de opstiller et miljø, brugeren kan handle i, samt at interaktiviteten er et afgørende kendetegn for disse tekster. Derfor vil vi i kapitel 3.0 se på, hvad interaktivitetens mellemkomst gør ved brugerens tekstreception. Her ser vi, at den interaktive handlen skaber følelsen af tilstedeværelse i det miljø, medieteksten opstiller. Denne tilstedeværelse fokuserer vi på i kapitel 4.0, hvor vi ser, at der skabes en mental model hos brugeren af hans tilstedeværelse i det præsenterede miljø: En mental model, vi vil benævne det medierede mig. I de efterfølgende kapitler vil vi se på den betydning, det medierede mig har for brugerens indskrivning i en digital medietekst, og i kapitel 5.0 ser vi, hvordan den interaktive tekst forudsætter, at den empiriske bruger må påtage sig og leve op til, hvad vi kalder modelbrugeren, både på et interaktivt og tolkningsmæssigt plan. Dette er således indskrivning på et overordnet tekstligt plan. For at undersøge de digitale medieteksters fortællen når de indeholder det medierede mig, vil vi i kapitel 6.0 se på, hvordan en fortællende tekst kan struktureres i forskellige fortælleniveauer og i kapitel 7.0, hvordan interaktiviteten gør, at nogle af disse niveauer kollapser. Dette kapitel beskriver samtidig fundamentet for den subjektive fortællen i kraft af det medierede mig. Dette er den mere indholdsmæssige indskrivning, der ikke finder sted i forhold til teksten som et betydningsmæssigt og interaktivt potentiale (det vi benævner modelbrugeren) men i forhold til teksten som et miljø eller en fortalt verden, brugeren kan opleve indefra. Kapitel 8.0, 9.0 og 10.0 beskriver mere specifikke måder, hvorpå de digitale medietekster gør brug af henholdsvis taktil-motoriske, visuelle og auditive indskrivningsstrategier. Kapitel 11.0 præsenterer en analyse af en digital medietekst som et konkret eksempel på, hvordan indskrivning i sådanne tekster fungerer og er afgørende for brugerens oplevelse af teksten. Afslutningsvis er kapitel 12.0 et konkluderende afsnit, hvor vi fremlægger specialets resultater og hovedpointer samt tegner en perspektivering. Således falder specialet i seks dele: Kapitel 1 er en introduktion til og afgrænsning af emnet samt en oversigt over vores teoretiske fundament. 10

11 Kapitel 2 er en definition af specialets undersøgelsesobjekt. Kapitlerne 3 til 7 er en argumentation, der angriber digitale medier og deres indskrivning af brugeren fra tre vinkler: Interaktivitet, modelbruger og fortælleniveauer. Kapitlerne 8 til 10 er en undersøgelse af de forskellige fortælleteknikker, man i de digitale medier kan gøre brug af for at indskrive brugeren. Kapitel 11 består af analyser af en digital medietekst, der kaster lys over, hvordan der fortælles subjektivt. Kapitel 12 er en konklusion, som samler trådene, opsummerer specialets resultater og tegner en perspektivering. 1.5 Teoretisk standpunkt Følgende afsnit har til hensigt at beskrive det teoretiske standpunkt for specialets undersøgelse. Vores problemformulering kræver en undersøgelse af digitale medietekster, interaktiviteten, der definerer dem, samt tilskueren, der aktualiserer medieteksten. Dette forudsætter altså et arbejde med fokus både rettet mod, hvordan medieteksten udtrykker sig, og hvordan brugeren opfatter sin egen handlen i forhold til teksterne. I mangel på eksisterende teoridannelser, der på én gang kan favne over undersøgelsens aspekter, vil vi koble forskellige teorier, der tidligere kun har vedrørt et enkelt af de specifikke felter. Vores grundlæggende forståelse af de digitale medietekster er, at de hovedsageligt gør brug af en audiovisuel udtryksform, at de kræver at brugeren skal handle motorisk i forhold til dem, og at fortællingen er en måde, hvorpå brugeren forstår medieteksten og sin interaktive handlen. De digitale mediers audiovisuelle udtryksform vil vi belyse ved hjælp af filmteorien, da denne netop beskæftiger sig med en sådan udtryksform. Filmteorien har i de seneste år været kendetegnet ved både et opgør med den strukturalistiske filmteori (f.eks. Roland Barthes) og den lingvistiske/semiotiske og psykoanalytisk inspirerede diskussion, om hvorvidt filmen kan ses som et sprog (f.eks. Christian Metz, Jean-Louis Baudry). Man kan tale om en bølge af kognitive teoretikere som blandt andre David Bordwell (1997), Edward Branigan (1992), Torben Grodal (1997), der har bevæget sig i retning af perceptionspsykologiske problemstillinger. Kognitivismen hævder, at menneskers perception, følelser og handlinger i overvejende grad er resultater af processer, der går hinsides sanseindtrykkene. Disse processer gør brug af allerede eksisterende mentale repræsentationer, som vi anvender til at ordne og forstå den verden, vi lever i. Vores perception er produktet af et samspil mellem eksterne informa- 11

12 tioner og interne processer. Vores audiovisuelle kognitionssystem konstruerer således aktivt det, vi sanser. I meget grove træk beskæftiger kognitiv filmteori sig med den perciperede film: Tilskuerens oplevelse af filmen i forhold til filmens opbygning og det menneskelige sanseapparat. Denne synsvinkel adskiller sig fra den medievidenskabelige receptionsanalyse ved at fokusere mindre på filmens betydning for den enkelte og mere på almenmenneskelige perceptionsskabeloner. Allermest interessant i vores sammenhæng er det således, at den kognitive filmteori beskæftiger sig med, hvordan vi oplever film: Most specifically, it (cognitive theory) fits well with the agenda of a poetics of film. If we want to know how films work upon us, then cognitive theory offers a range of concepts which correlate nicely with notions like norm, form, function, and psychological experience. (Bordwell 1989: 2, vores tilføjelse i parentes). Vi mener derfor, at en kognitiv filmteoretisk begrebsramme er en farbar vej i arbejdet med digitale medieteksters audiovisuelle udtryk og spørgsmålet om, hvordan de skaber betydning for tilskueren. Det er dog ikke vores hensigt at sætte lighedstegn mellem film og de nye interaktive digitale medier, men vi vil hævde, at den er sammenlignelig, fordi de digitale medietekster ofte gør brug af audiovisuelle udtryksformer. Ved at tage udgangspunkt i filmteorien vil det være muligt at udtale sig om oplevelsen af audiovisuelle tekster generelt. Filmteorien vil være et udgangspunkt for sammenligning, og dette sammenligningsgrundlag vil muliggøre en diskussion af både ligheder og forskelle. For at besvare det andet aspekt i vores undersøgelse, nemlig interaktiviteten, er det imidlertid vigtigt, at vores teoretiske standpunkt ikke udelukkende tager afsæt i film- og medieteori, da vi netop i vores arbejde søger at besvare, hvad det er, der sker med indskrivningen af tilskueren, når medieteksten bliver interaktiv. Grodal er fortaler for, at interaktive medietekster er simulationer af fundamentale former af oplevelser i den virkelige perciperede verden. Han beskriver, hvordan computerspil basalt set er en simulation af den interaktion, man foretager sig i den virkelige verden. Derfor hævder Grodal, og vi med ham, at kognitiv psykologi bidrager med værktøjer til at beskrive digitale medietekster, fordi meget af det, man gør, når man handler interaktivt i forhold til en computer, er en simulering af det, man gør, når man færdes i den virkelige verden. (Grodal 2002: 1). I forsøget på at beskrive det tredje aspekt af undersøgelsen, trækker vi veksler på forståelsen af narrativiteten. Vores valg af narrativiteten som den optik, vi undersøger de digitale medietekster igennem, begrundes i at 12

13 fortællingen er en grundlæggende måde, vi forstår information og oplevelser på (Grodal, in press: 2). Ifølge filmteoretikeren Edward Branigan og den kognitionsforskning, der har inspireret ham, er fortællingen en helt grundlæggende perceptuel skabelon (Branigan, 1992). Branigan antager, at den kognitive psykologi og filmteorien kan fungere gensidigt supplerende i sin sammenstilling af perceptionspsykologisk og narratologisk terminologi. Ifølge Branigan er fortællingen grundlæggende for perceptionen af vores omverden: Narrative is a perceptual activity that organizes data into a special pattern which represents and explains experience. More specifically, narrative is a way of organizing spatial and temporal data into a cause-effect chain of events with a beginning, middle and end that embodies a judgement about the nature of the events as well as demonstrates how it is possible to know, and hence to narrate, the events. (Branigan 1992: 3). Brugeren anvender altså fortællingen som en strategi til at sortere den information, han modtager og sin egen handlen i forhold til den digitale medietekst. Det er derfor, vil vi hævde, uhyre vigtigt at undersøge, hvordan de digitale medietekster overhovedet kan forstås som fortællende og, hvordan brugeren kan strukturere den information, han får som værende fortællende. Den kognitive filmteori kan kritiseres for dets aktørbegreb. Her bliver ikke levnet plads til brugerens frie handlinger og tolkninger, og teorien kan kritiseres for at betragte brugeren som en maskine, der reagerer forudbestemt på tekstlige input og stimuli. Men da vi netop kobler den kognitive filmteori med fortælleteori gives plads til en mere selvstændig aktør. Som det vil fremgå, får aktøren i vores speciale en mere fortolkende rolle f.eks. i forhold til tekstens koder og struktur. Det er langtfra første gang, at interaktive medietekster er blevet undersøgt i lyset af fortællebegrebet. Brenda Laurel (1993) bygger sine studier af HCI på den klassiske dramaturgi, Janet Murray (1997) beskæftiger sig med det digitale medies evne til at opsluge brugeren i forhold til fortællebegrebet, Jesper Juul (1999) undersøger forholdet mellem computerspil og fortællinger, Anne Marie Thorhauge (2001) beskæftiger sig med den nye modtager-position som den optræder i forbindelse med interaktive tekster med fortællebegrebet som strukturerende princip, Marie-Laure Ryan (2001) og Espen Aarseth (1997) er repræsentanter for en litteraturteoretisk tilgang, Torben Grodal (1998) undersøger, hvordan man forstår computerspil ved at sammenligne dem med filmfortællinger og beskæftiger sig desuden (Grodal, 2002) med computerspillet i 13

14 forhold til fortællingen forstået som en grundlæggende menneskelig måde at tænke på. Vores tilgang til undersøgelsen af digitale medietekster lægger sig imellem disse forskellige forståelser af forholdet mellem digitale medietekster og fortælling. Vi anvender både den kognitive psykologi og den narratologiske terminologi til at beskrive, hvordan de digitale medietekster kan siges at være fortællende, og samtidig til at beskrive, hvordan interaktiviteten får konsekvenser for brugerens tekstreception og indskrivning. Denne tilgang udmærker sig ved at give os værktøjer til at undersøge tekstlige indskrivningsteknikker og deres effekt hos brugeren. Det er ved denne sammenstilling af de tre undersøgelsesaspekter, at vi mener, vi kan sige noget væsentligt og nyt om den måde, brugeren oplever den digitale medietekst på og indskrives i den. Dermed har vi et teoretisk fundament, der gør det muligt at analysere og forklare, hvordan og hvorfor digitale medietekster kan give så kraftfulde og opslugende oplevelser. Indskrivning i digitale medietekster er et forholdsvis ubeskrevet ark i computermedieforskningen og i særdeleshed i forbindelse med vores teoretiske standpunkt. Vi har derfor set os nødsaget til i høj grad at arbejde videre med og udvikle eksisterende begreber og teorier for at kunne besvare vores problemformulering. Dette teoretiske benarbejde vil vi dog løbende illustrere med konkrete eksempler. 14

15 2.0 Digitale Medietekster Hensigten med følgende afsnit er at afgrænse og definere begrebet digitale interaktive medietekster og forsøge at indkredse, hvad der kendetegner disse tekster. Vi vil med andre ord beskrive, hvilke slags tekster der er genstand for vores undersøgelser i dette speciale. 2.1 Det digitale og det interaktive Først og fremmest er det for alle digitale interaktive medietekster gældende, at de består af digital kode. Dette forhold er blandt andet blevet beskrevet af Lev Manowich i hans Language of New Media (2001). De digitale medietekster er numeriske repræsentationer, hvilket betyder, at en digital interaktiv medietekst kan beskrives formelt i matematiske funktioner (Manowich 2001: 27). Dette har den grundlæggende betydning, at medieteksterne bliver programmerbare. For eksempel kan en digital lydfil ændres med en given algoritme. Den kan f.eks. overstyres eller tilføjes rumklang. Det er således det digitale i digitale medietekster, der gør dem interaktive. Netop fordi det er så grundliggende et aspekt, mener Manowich, at det er unødvendigt at benævne computermediet interaktivt. Det er det i sagens natur 1. Det digitale er teksternes beskaffenhed og interaktiviteten er deres funktionalitet. Og det er netop denne funktionalitet, der er interessant: The truly distinctive feature of digital media is interavtivity [ ] (Ryan 2001b: 8). I anden omgang er det vigtigt, at understrege, at vi ved digitale interaktive medietekster (fremover digitale medietekster) ikke forstår tekster, som blot i princippet er interaktive. En spillefilm afviklet fra en DVD er principielt interaktiv, men hvis tilskueren ikke har mulighed for at interagere med mediet, er det i praksis uvæsentligt for vores undersøgelse om medieteksten er digital eller analog. Det afgørende er, om medieteksten har et interface, som brugeren har mulighed for at interagere med mediet igennem. Vi har altså at gøre med en medietekst, der gør brug af brugerens input, men dermed ikke sagt, at teksten nødvendigvis skal være ergodisk. Espen Aarseths begreb ergodiske tekster beskriver, at brugeren af en sådan tekst vil: 1 Jf. f.eks. kapitlerne The Myth of the Digital (Manowich 2001: 52) og The Myth of the Interactivity (Manowich 2001: 55). 15

16 have effectuated a semiotic sequence, and this selective movement is a work of physical construction that the various concepts of "reading" do not account for. [...] In ergodic literature, nontrivial effort is required to allow the reader to traverse the text. (Aarseth 1997: 2). Der har været uklarhed i teoretikerkredse om, hvorvidt den ikke-trivielle indsats nødvendigvis er udført af brugeren (Ryan 2001b: 207). Vi har spurgt Espen Aarseth, som fortæller, at det kan like gjerne være en maskin. 2 Digitale, interaktive og nonergodiske tekster såsom databaser, f.eks. Det kongelige Biblioteks Rex, hvor en given forespørgsel kan forudsiges, er således også et eksempel på den type medietekster, vi ønsker at undersøge 3. Disse medietekster er interaktive, da de kræver input fra brugeren for at blive udfoldet, men er ikke ergodiske, fordi de er statiske set som et hele (Ryan 2001b: 209). 2.2 Et præsenteret miljø Vores undersøgelse vedrører overordnet de digitale medietekster og brugerens interaktion med disse. I den sammenhæng opfatter vi medieteksternes præsentation af information som skabelsen af en form for miljø eller univers som brugeren kan handle interaktivt i og i forhold til. Den digitale medietekst præsenterer et miljø, som brugeren kan interagere og udveksle information med 4. Dette miljø skal ikke nødvendigvis forstås som en virtuel verden, men kan være alt fra det elaborerede tredimensionale univers i virtual reality, til simple præsentationer af tekstlig information, som brugeren har mulighed for at vælge imellem. I forbindelse med medieteksternes præsentation af information og miljø, er det mere specifikt det udsigelsesmæssige i de digitale medier, der har vores fokus. Hvordan etableres brugerens strukturering og forståelse af den information, der præsenteres herunder brugerens egne interaktive handlinger? Det er hermed de fortællende aspekter af de digitale medietekster, og brugerens interaktion med disse, der har vores interesse. Denne tilgang bygger på en opfattelse af, at de digitale medietekster ofte indeholder fortællende elementer, også 2 Fra mailkorrespondance med Espen Aarseth ( ). 3 ( ). 4 Jf. Steuer (1992) som taler om kommunikation ikke bare som information som bliver transmitteret fra en afsender til en modtager, men snarere som mediated environments [that] are created and then experienced. (Steuer 1992: 78). 16

17 selvom de ikke nødvendigvis kan siges at være egentlige fortællinger. Det vil sige, at selvom disse tekster ikke nødvendigvis er fortællinger, vil det, de præsenterer være fortalt. Den givne information vil så at sige være præsenteret på en bestemt måde i en bestemt form, og dette vil være med til at definere brugerens oplevelse af medieteksten. Det, et computerspil som Pong (Atari 1972), såvel som et tekstbehandlingsprogram som Word XP (Microsoft, 2002) og Halo Combat Evolved (Bungie Software, 2001) præsenterer, opfatter vi i dette speciale som et fortalt miljø. (Jf. figur 2.1, 2.2, og 2.3). 2.3 Remediering Et yderligere kendetegn ved de digitale medier er den måde, hvorpå de skaber betydning på. De digitale medier låner udtryksformer fra de gamle medier og prøver samtidig at efterligne den virkelige verden. I nutidens audiovisuelle kultur forekommer det, at der på den ene side eksisterer et udpræget behov for stadigt flere medier og medierede oplevelser og på den anden side et ønske om at udviske alle spor af selve medieringen. Jay David Bolter og Richard Grusin beskriver, hvad de kalder remedieringens dobbelte logik og anvender begreberne hypermediacy og immediacy til at beskrive de to komponenter i dette selvmodsigende krav. Immediacy er således en stræben efter mediets transparens og kommer f.eks. til udtryk i form af udviklingen af virkelighedstro computerspil og Virtual Reality-foranstaltninger, mens hypermediacy kan ses som tendensen til, at medier låner stiludtryk af hinanden, indskriver sig i hinanden etc. (Bolter et al. 1999: 5-6). Modsat immediacy-logikkens tilstræbelse af en transparent præsentation af verden manifesterer hypermediacy sig som en mangfoldighed af repræsentationer: If the logic of immediacy leads one either to erase or to render automatic the act of representation, the logic of hypermediacy acknowledges multiple acts of representation and makes them visible. Where immediacy suggests a unified visual space, contemporary hypermediacy offers a heterogeneous space, in which representation is conceived of not as a window on to the world, but rather as windowed itself with windows that open on to other representations or other media. (Bolter et al. 1999: 33-34). På grund af dette heterogene rum udfolder receptionen af hypermediale tekster sig i spændingen mellem at opleve a visual space as mediated and as 17