Uddannelse og viden. Det danske uddannelsessystem. Befolkningens uddannelsesniveau. Fuldtidsuddannelser. Kurser og voksenuddannelse.

Transkript

1 Det danske uddannelsessystem Befolkningens uddannelsesniveau Fuldtidsuddannelser Kurser og voksenuddannelse Uddannelsesforløb Uddannelse i internationalt lys Forskning, udvikling og innovation Informationssamfundet

2 Det danske uddannelsessystem De ordinære uddannelser omfatter uddannelser, der går fra børnehaveklassen til lange videregående uddannelser og forskningsuddannelser (Ph.d.). Figuren nedenfor giver et billedet af, hvordan uddannelsessystemet er bygget op. På skalaen i venstre side fremgår det, hvor mange år man som minimum har gået i skole for at gennemføre den pågældende uddannelsesdel. Man kan også se, hvilken alder en elev har på et givet uddannelsestrin,, hvis eleven er startet i børnehaveklasse som årig og uden pauser g går gennem uddannelsessystemet på de normerede uddannelsestider. stider. Skalaen i høje side viser, hvordan de enkelte uddannelsesde- le er niveauplaceret i den internationale uddannelsesnomenklatur ISCED. Ved siden af det ordinære uddannelsessystem ligger voksenuddannelsessystemet. Voksenuddannelsessystemet adskiller sig fra de ordinære uddannelser ved at være korte uddannelsesforløb eller deltidsforløb. Typisk er der tale om enkeltstående kurser, som i visse tilfælde kan kombineres og bygges op til en samlet kvalifikation, der kan sammenlignes med kvalifikationerne i det d ordinære uddannelsessystem. Figur 1 Alder År 19 Ph d Elever i uddannelsessystemet. 1. oktober 11 ISCED 1) Kandidatuddannelser.913 Bacheloruddannelser Mellemlange videregående uddannelser 7.93 Korte videregående uddannelser Erhvervsgymnasiale uddannelser 39.9 Hhx Htx Tekniske- og merkantile uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser 13.1 Hf- kursus Almengymnasiale uddannelser 1.88 Gymnasium Studenter kursus Landbrugsog søfartsuddan. mv. Social- og sundhedsuddannelser Voksenuddannelse Efterskoler 7.9 Grundskole International Standard Classification of Education 13

3 Befolkningens uddannelsesniveau Uddannelsesniveauet er steget I 1 havde 7 pct. af de 3-9-årige en erhvervskompetencegivende uddannelse. Andelen udgjorde 3 pct. i. En erhvervskompetencegivende uddannelse er en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse. Der er en lige fordeling af mænd og kvinder med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Flest med erhvervsfaglig uddannelse Den højeste uddannelse blandt de 3-9-årige er hyppigst en erhvervsfaglig uddannelse. I 1 havde 38 pct. en erhvervsfaglig uddannelse,, mens 31 pct. havde en videregående uddannelse. Andelene er steget med,4 procentpoint for de erhvervsfaglige uddannelser og, procentpoint for de videregående uddannelser siden. Blandt de resterende 31 pct. af de 3-9-årige i befolkningen havde 3 pct. en grundskoleuddannelse, pct. havde en gymnasial uddannelse som højeste uddannelse, mens de sidste 3 pct. er uoplyste. Regionale forskelle Andelen, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse, varierer inden for hver region. Der er en tendens til, at den højeste andel med erhvervskompetencegivende uddannelse er omkring hovedstadsregionen og de store byer, og den laveste andel er i landets yderområder. I den seneste tiårsperiode er der dog sket en udjævning af forskellene, idet mange af yderområderne har haft en kraftigere stigning i uddannelsesniveauet end de store byer. Figur Andel med erhvervskompetencegivende uddannelse blandt 3-9-årige. Pct Geodatastyrelsen Geodatastyrelsen 131

4 Forskelle i kønnenes uddannelsesmønster Der er tydelige forskelle mellem 3-9-årige mænd og kvinders uddannelsesmønster både med hensyn til niveau og fag. Flere mænd end kvinder havde erhvervsfaglige og lange videregående uddannelser, mens flere kvinder e end mænd havde mellemlange videregående uddannelser i 1.. Forskellen er indsnævret på de lange videregående uddannelser de sidste ti år, og siden 3 er der flere kvinder end mænd, der har fuldført en kandidatgrad. Figur 3 Fag for 3-9-årige med erhvervsfaglig uddannelse som højeste fuldførte Sundhed Transport Jordbrug og fiskeri Levnedsmiddel og husholdning Service 1 Teknik og industri Grafisk Jern og metal Bygge og anlæg Handel og kontor Pædagogisk Pct. og krhfu1 På de erhvervsfaglige uddannelser findes store mandsdominerede fagområder som jern og metal (fx mekaniker og smed), bygge og anlæg (fx tømrer og elektriker), transport og jordbrug (fx chauffør og landmand) og det grafiske område (fx grafiker). Handel og kontor (fx assistent), teknik og industri (fx teknisk designer), pæ- dagogik, servicefag (fx frisør) og sundhed (fx social- og sundhedsassistent) er derimod kvindedominerede. Flest mellemlange uddannelser er enten mands- eller kvindedominerede Ved de mellemlange uddannelser er fire ud af ti fagområder stærkt mandsdominerede: Det gælder teknik (fx byggetekniker og diplomingeniør), jordbrug (fx skov- og landskabsingeniør), transport (fx maskinmester og skibsfører) og for- svarsuddannede. Fire fagområder (pædagogisk, erhvervssprog, levnedsmiddel og sundhed) er derimod kvindedominerede. Her findes store uddannelser som folke- skolelærer, lærer, pædagog og sygeplejerske. På de lange uddannelser er f fordelingen mellem mænd og kvinder mere e lige Ved de lange videregående uddannelser er særligt de to fagområder teknik og forsvar mandsdominerede, det pædagogiste og humanistiske område domineret af kvinder,, mens fordelingen mellem mænd og kvinder er mere lige indenfor fagområderne: jordbrugsvidenskab, samfundsvidenskab, det kunstneriske område og sundhed. 13

5 Figur 4 Fag for 3-9-årige med lang videregående uddannelse som højeste fuldførte Forsvar Sundhed Jordbrugsvidenskabelig Levnedsmiddel og ernæring Teknisk 1 Samfundsvidenskabelig Naturvidenskabelig Kunstnerisk Humanistisk og teologisk Pædagogisk Pct. og krhfu1 Fuldtidsuddannelser Børnehaveklasse til 1. klasse I det danske uddannelsessystem er grundskolen basis. Den starter i børneha- veklassen og går op til det frivillige 1. skoleår. I 11 gik 71.8 elever i grundskolen. Af disse var der.,, der begyndte i børnehaveklasse, mens gik i kl., og blandt disse gik 7.3 på efterskoler.. Antallet af elever i klasse har været faldende i perioden frem til 1999, men er i perioden fra 1999 frem til 11 tilsammen steget med pct. Flest unge studerer samfundsfag Samfundsfaglige, pædagogiske og de humanistiske uddannelser er langt de største uddannelser med hhv. 9, 13 og 1 pct. af de i alt 4..9 studerende på videregående uddannelser. Inden for samfundsfag er cand.merc., jura og økonomi store uddannelser, mens pædagog og folkeskolelærer dominerer de pædagogiske uddannelser. Humaniora består væsentligst af sprogfag, historie, filosofi og teologi. 13 pct. af de studerende findes ved tekniske fag, fx ingeniør eller arkitekt, og 7 pct. ved naturvidenskab, der hovedsagelig består af fysik, matematik, kemi og biologi. 14 pct. studerer sundhed, fx sygeplejerske, læge og farmaceut. Flere tager en erhvervskompetencegivende uddannelse Antallet af elever er steget med, pct. på erhvervsuddannelserne og 1 pct. på de videregående uddannelser dannelser fra 1 til 11. I 11 var der 13. elever ved de erhvervsfaglige uddannelser, mens der i alt var 4.9 studerende på de videregående uddannelser, fx politibetjent, sygeplejerske eller læge. Dette tal inkluderer 1. ph.d. studerende. 133

6 Figur Studerende ved erhvervskompetencegivende uddannelser Tusinde personer Erhvervsuddannelser Korte vidg. uddannelser Mellemlange vidg. uddannelser Bachelor, lange vidg., og ph.d.-uddannnelser og u117 Kurser og voksenuddannelse Voksenuddannelseskurser på stort set alle niveauer Uden for det primære uddannelsessystem findes en række offentlige voksenuddannelseskurser af kortere og længere varighed samt enkelte hele uddannelsesfor- løb. Kurserne findes på stort ser alle niveauer, som indgår i det primære uddannelsessystem. I skoleåret 1-11 afsluttede over 1,3 mio. kursister deres deltagelse i offentligt styrede voksen- eller efteruddannelseskurser. Heraf udgjorde kursister ved AMU- og erhvervsuddannelserne 4 pct. Kursister ved almen voksenuddannelse, fx klasse og HF, udgjorde 7 pct. og ved videregående uddannelser 9 pct. Der var 4 pct. af kursisterne, der havde en erhvervsuddannelse som højest fuld- ført uddannelse, 8 pct. havde en grundskoleuddannelse, 8 pct. en gymnasial ud- pct. havde en videregående uddannelse som højest fuldført. dannelse, 9 pct. uoplyst uddannelse, og 1 Seks ud af ti ved almen voksenuddannelse er kvinder 49 pct. af kursisterne ved de offentlige kurser var kvinder. På almen voksenudda enuddanog erhvervskurserne. På de videregående uddannelser var 9 pct. kvinder. nelse var der 9 pct. kvinder mod kun 44 pct. på AMU- Uddannelsesforløb Otte ud af ti unge er i uddannelse straks efter grundskolen Tre måneder efter eleverne fra årgang forlod grundskolen, var 8 pct. i gang med en ny uddannelse. pct. valgte en almengymnasial eller erhvervsgymnasial uddannelse (hhx, htx), mens pct. valgte en erhvervsfaglig uddannelse, fx tømrer, murer eller frisør. 134

7 Figur Årgange efter påbegyndt uddannelse tre måneder efter afgang fra grundskole 1 Pct. 9 Ikke i gang 8 7 Erhvervsuddannelse 4 Erhvervsgymnasial 3 1 Almen gymnasial For årgang var der 41 pct., som var i gang med en gymnasial uddannelse tre måneder efter afgang g fra grundskolen, mens 37 pct. var i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. I perioden fra til 1-11 har der således været en stigning i andelen af unge, som vælger en gymnasial uddannelse, mens relativt færre unge vælger en erhvervsfaglig uddannelse. Andelen af unge, som ikke er i gang med en uddannelse tre måneder efter afgang fra grundskolen er uændret 1 pct. i løbet af tiårsperioden, dog med et mindre fald i til 18 pct. pct. af studenterårgang 1-11 fra de almen gymnasiale uddannelser var tre måneder efter afgang i gang på en uddannelse. nelse. Samme andel for årgang -1 var 18 pct. Andelen, der var i gang med en uddannelse 3 måneder efter afgang fra erhvervsgymnasiet, var 3 39 pct. for årgang pct. af den årgang fra 1-11,, som havde taget en almen- eller erhvervsgymnasial uddannelse og som var i gang med en uddannelse tre måneder efter afgang, havde valgt en videregående uddannelse. Ti år efter afgang fra grundskolen har halvdelen erhvervskompetence Ti år efter afgang fra grundskolen havde 474 pct. af årgang -1 fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse. 8 pct. havde fuldført en erhvervsfaglig og pct. en videregående uddannelse, mens 7 pct. fortsat var i gang med en uddannelse. Andelen, der ikke havde fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse og ikke var i gang med en uddannelse ti år efter afgang fra grundskolen, udgjorde pct. af årgang -1. Uddannelse har betydning for beskæftigelse I 11 var 8 pct. af de 3-9 årige i beskæftigelse,,4 pct. arbejdsløse, 8 pct. var udenfor arbejdsstyrken og pct. under uddannelse. Personer med erhvervskompetencegivende uddannelser har et højere beskæftigelsesniveau end dem uden erhvervskompetencegivende uddannelse. 7 pct. af personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse var i beskæftigelse i 11,, mens det samme kun var gældende for pct. af de personer, som ikke havde en erhvervskompetencegivende uddannelse. 13

8 Figur åriges arbejdsmarkedsplacering efter uddannelses annelsesniveau. niveau. 1. januar 11 Med erhvervskompetencegivende uddannelse Uden erhvervskompetencegivende uddannelse Under uddannelse I beskæftigelse Ledig Uden for arbejdsmarkedet Uddannelse i internationalt lys Danskernes uddannelsesniveau ligger over OECD-gennemsnittet I alle OECD-landene var der i gennemsnit 31 pct. af de -4 årige, som havde fuldført en videregående uddannelse i Danmark lå med 33 pct. lidt over gennemsnittet på samme niveau som Sverige og Belgien.. De tre højeste andele havde Canada, Japan og USA. De tre laveste andele havde Tyrkiet, Italien og Portugal. Figur 8 Personer med fuldført videregående uddannelse i udvalgte OECD-lande. 1 Pct Canada Japan USA Finland Storbritannien Irland Danmark Belgien Sverige OECD Spanien Polen Tjekkiet Portugal Italien Tyrkiet Kilde: OECD, Education at a glance 1. Et barn, der startede i første klasse i Danmark i 9,, vil i gennemsnit uddanne ne sig i 1,7 år (fuldtids) gennem hele sit liv. Gennemsnittet for OECD-landene var 1,8 år. I toppen ligger Irland, Island, Australien, New Zealand og Finland der alle har en uddannelsestid på 18 år eller derover. I bunden ligger Tyrkiet, Mexico og Israel der alle har under 1 års uddannelsestid. 13

9 Forskning, udvikling og innovation Den private sektor bidrager med to tredjedele edele af FoU-udgifterne Forsknings- og udviklings- samt innovationsaktiviteter er væsentlige faktorer for udviklingen i virksomhedens konkurrenceevne og dermed for den økonomiske vækst i samfundet. Skabelse af ny viden og den efterfølgende anvendelse i firmaerne er centrale drivkræfter i erhvervslivets dynamik og fornyelse i form af intro- duktion af nye produkter og produktionsprocesser. FoU-aktiviteter udføres både i den private og offentlige sektor. De samlede danske FoU-udgifter for den offentlige og den private sektor er mere end fordoblet i perioden og er opgjort til 3 mia. kr. i 1. Den private sektors FoUudgifter har igennem hele perioden udgjort to tredjedele af de samlede FoU- udgifter. Figur 9 FoU-udgifter i den offentlige og private sektor Mia. kr. Den private sektor Den offentlige sektor Industrien investerer mest i FoU Især industrien investerer i FoU og havde i 1 en samlet udgift på 18, mia. kr. til egen FoU. Det svarer til pct. af den private sektors udgifter til egen FoU. Den resterende del af erhvervslivets FoU-investeringer domineres af information og kommunikation, erhvervsservice, samt finansiering og forsikring. Virksomhe- der inden for information og kommunikation, som bl.a. omfatter tv og radio, telekommunikation og it- og informationstjenester mv. anvendte i 1,8 mia. kr. til egen FoU, svarende til 1 pct. af den private sektors FoU.. Erhvervsservice brugte,3 mia. kr. (1 pct.) og finansiering og forsikring 3,9 mia. kr. (11 pct.) 137

10 Figur 1 Innovative firmaer fordelt efter udvalgte branchegrupper Pct. Innovative i alt Produktinnovativ Procesinnovativ 3 1 Industri Bygge/ anlæg Handel Transport Hotel, restauration Information/ kommunikation Finansiering/ forsikring Erhvervsservice 47 pct. af alle virksomheder er innovative Langt hovedparten af de mindre danske virksomheder udfører ikke forsknings- og udviklingsaktiviteter. I stedet søger de at forbedre deres konkurrenceevne ved at introducere nye produkter og produktionsprocesser, nye organisatoriske metoder eller markedsføringstiltag, dvs. via innovation. 47 pct. af de danske virksomheder har introduceret innovationer i perioden De innovative virksomheder findes især inden for information og kommunikation samt industri, hvor hhv. 3 pct. og pct. var innovative i perioden 8-1. De danske virksomheders innovationsaktivitet er kendetegnet ved en stor bran- chemæssig sig variation. Således er virksomheder inden for information og kommunikation i højere grad produkt- end procesinnovative, mens branchegruppen transport i højere grad introducerer nye produktionsprocesser. Virksomhederne inden for industri er derimod lige så ofte produkt- som procesmia. kr. i innovative (7 pct.).. De samlede innovationsudgifter udgjorde 4 44,3 1, hvoraf 3,4 mia. kr. blev anvendt til egen forskning og udvikling. Herud- over købte de danske virksomheder FoU-tjenester for 1,8 mia. kr. i 1. Informationssamfundet Om informationssamfundet Informationssamfundet kan belyses dels via udbudssiden i form af it-erhvervene og deres beskæftigelse, dels via efterspørgselssiden i form af virksomhedernes, den offentlige sektors og borgernes anvendelse af it, fx internet. It-erhvervene It-erhvervene består af de virksomheder, der udbyder produkter og serviceydelser inden for elektronik, it, software, telekommunikation og andre områder, der primært er baseret på informationsteknologi. It-erhvervene kan opdeles i it- industri, it-engroshandel, telekommunikation og it-service samt konsulentvirk- k- somhed. 138

11 Fald i beskæftigelsen i it-industriindustri I 1 havde it-erhvervene 8.9 fuldtidsansatte, hvilket er et lille fald på 4 pct. i forhold til 7. Det dækker dog over et fald på 4 pct. i it-industri industri og en stigning på pct. i it-service, konsulenter mv. Ud af it-erhvervenes samlede beskæfti- gelse, var 8 pct. ansat inden for it-service, pct. i telekommunikation, 1 pct. i it-engroshandel og 7 pct. i it-industri. industri. Figur 11 Fuldtidsansatte i it-erhvervene It-industri It-engroshandel Telekommunikation It-service, konsulenter mv. Brancher er opgjort ud fra branchenomenklaturen DB7. Tallene kan ikke sammenlignes med tidligere offentliggjorte tal. Virksomhedernes it-anvendelse Stort set alle virksomheder havde internetadgang i begyndelsen af 1, og næ- sten ni ud af ti virksomheder havde en hjemmeside. Ni ud af ti virksomheder havde bredbåndsforbindelse til internettet (adgangsveje, der er hurtigere end analogt modem eller ISDN). Næsten hver anden virksomhed har mobilt bredbånd (dvs. med 3G modem eller hurtigere). Syv ud af ti virksomheder har købt elektronisk (afgivet ordrer online) i løbet af 11, dvs. via internettet eller andre net- værk, mens tre ud af ti har solgt elekronisk (modtaget ordrer online). Figur 1 Virksomhedernes brug af it. 1 1 Pct. af virksomheder 8 4 Internetadgang Egen hjemmeside Bredbånd Heraf mobilt bredbånd Afgivet ordre on-line Modtaget ordre on-line Anm.: Bredbåndsforbindelse adgangsveje,, der er hurtigere end analogt modem eller ISDN. 139

12 Næsten alle har en mobiltelefon Flere og flere familier har adgang til it-produkter i hjemmet, såsom pc, internet og mobiltelefon. Udbredelsen af mobiltelefoner har siden passeret udbredelsen af pc, og i 1 havde hele 97 pct. af de danske familier mobiltelefon mod 8 pct. i. I 1 havde 9 pct. af familierne adgang til computer i hjemmet mod pct. i Figur 13 Familiernes adgang til it-goder Pct. 1 Mobiltelefon 9 Pc 8 Internet Anm.: 1. januar. Otte ud af ti går på nettet dagligt eller næsten dagligt 81 pct. af befolkningen gik på internettet dagligt eller næsten dagligt i 1. Det dækker dog over store forskelle le mellem aldersgrupperne. Mens næsten alle 1-4 årige tilgår nettet hver dag, er det kun 7 7 pct. af de -4 årige og 47 pct. af de og -74 årige. For 7-89 årige ligger andelen helt nede på 1 pct. Brugen af internet på mobilen mest udbredt hos unge Næsten hver tredje dansker går daglig på nettet via en mobiltelefon. Der dog også store aldersforskelle her, idet b brugen af mobil til internetadgang er mest udbredt hos unge. Lidt over halvdelen af de 1-34 årige går på internettet med mobilen, men s det kun er hhv. 1 og 4 pct. af de -4 årige samt -74 årige. 14

13 Figur 14 Adgang til internet Pct. af befolkningen Daglig brug af internet Daglig brug af internet på mobilen år -34 år 3-44 år 4-4 år -4 år -74 år bebrit3 Elektronisk sags- og dokumenthåndtering Myndighedernes overgang til elektronisk sagsstyring er støt stigende i disse år. 83 pct. af myndighederne anvendte i 11 et system til elektronisk sagsstyring, hvor det i 1 var 7 pct. Blandt alle myndigheder nævnte pct. i 11, at mindst hver anden sag håndteres papirløst en stigning fra 4 pct. i 1. Indførelse af elektronisk sagsstyring er således ikke ensbetydende med, at alle sager håndteres papirløst. Figur 1 Myndigheder med elektronisk sagsstyring Pct. 1 8 Har elektronisk sagsstyring 4 Mindst hver anden sag er papirløs Anm.: Ved elektronisk sagsstyring forstås et system, der understøtter sagsforløbet mellem sagsbehandlere. 141

14 Tabel 138 Uddannelsesinstitutioner. 11 Antal institutioner Elever Almene skoler Offentlige grundskoler Private grundskoler Efterskoler Gymnasier, HF- og studenterkurser Erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner Institutioner med social- og sundhedsuddannelser Institutioner med pæ ædagogiske uddannelser Transport- og navigationsskoler Uddannelsesinstitutioner inden for politi og forsvar Kunstneriske uddannelsesinstitutioner, biblioteksskoler mv. Uddannelsesinstitutioner inden for landbrug og levnedsmiddel Sociale højskoler Tekniske højskoler og arkitektskoler Universiteter Professionshøjskoler Erhvervsakademier Øvrige institutioneritutioner med erhvervsrettede uddannelser Anm.: Antal institutioner er de juridiske enheder. Nye tal offentliggøres september 13 Tabel 139 Elever i uddannelsessystemet Elever 1 Tilgang 1 Afgang med eksamen Afgang uden eksamen Elever 11 Børnehaveklasse Grundskole/forberedende Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående ende Mellemlange videregående Bachelor Lange videregåendeende Børnehaveklasse Grundskole/forberedende Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående ende Mellemlange videregående Bachelor Lange videregående ende Børnehaveklasse Grundskole/forberedende Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående ende Mellemlange videregående Bachelor Lange videregående ende Tilgang til grundskole dækker tilgang til 1.-. klasse og tilgang til klasse. Afgang med eksamen fra grundskolen er lig med afgang fra grundskolen med 9. eller 1. klasses prøve. Nye tal offentliggøres juni 13 u17, u317 og u417 14

15 Tabel 14 Elever fordelt efter national oprindelse. 11 Grund- skole/ forberedende Gymna- siale Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videregående Bachelor Lange videre- gående/ ph.d pct. og kvinder i alt Heraf: Indvandrere og deres efterkommere Fra vestlige lande Fra ikke-vestlige lande i alt Heraf: Indvandrere og deres efterkommere Fra vestlige lande Fra ikke-vestlige lande i alt Heraf: Indvandrere og deres efterkommere Fra vestlige lande Fra ikke-vestlige lande Nye tal offentliggøres juni 13 Tabel 141 Elever ved almene uddannelser Tilgang Fuldført Afbrudte uddannelser Elever Børnehaveklasse Grundskole/forberedende Gymnasier Hf Studenterkurser Adgangskurser til videregå. udd. Hhx Htx Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne Det nyeste elevtal er lig med det gamle elevtal plus den løbende tilgang af elever, hvorefter der trækkes de elever fra, der enten fuldfører uddannelsen eller afgår uden eksamen. Nye tal offentliggøres juni 13 u17 og u317 Tabel 14 Afgang fra gymnasiale uddannelser. 11 Fuldførte uddannelser Karaktergennemsnit Gymnasier Hf Studenterkurser Adgangskurser, videregående uddannelser Hhx Htx Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne ,7,,7,9,4 7,1,1,8,3 7,1,9,1,8,1, Nye tal offentliggøres september

16 Tabel 143 Elever ved videregående uddannelser Tilgang Fuldført Afbrudte uddannelse Elever Korte videregående uddannelser Pædagogisk Formidling og erhvervssprog Kunstnerisk Samfundsfaglig Teknisk Levnedsmiddel og husholdning Jordbrug og fiskeri Transport mv. Sundhed Politi og forsvar Mellemlange videregående uddannelser Pædagogisk Formidling og erhvervssprog Kunstnerisk Samfundsvidenskabelig Teknisk Levnedsmiddel og ernæring Transport mv. Sundhed Forsvar Bachelor Humanistisk Kunstnerisk Naturvidenskabelig Samfundsvidenskabelig Teknisk Levnedsmiddel og ernæring Jordbrugsvidenskabelig Sundhed Lange videregående uddannelser Pædagogisk Humanistisk og teologisk Kunstnerisk Naturvidenskabelig Samfundsvidenskabelig Teknisk Levnedsmiddel og ernæring Jordbrugsvidenskabelig Sundhed Forsvar Forskeruddannelser Humanistisk og teologisk Kunstnerisk Naturvidenskabelig Samfundsvidenskabelig Teknisk Jordbrugsvidenskabelig Sundhed Det nyeste elevtal er lig med det gamle elevtal plus den løbende tilgang af elever, hvorefter der trækkes de elever fra, der enten fuldfører uddannelsen eller afgår uden eksamen. Nye tal offentliggøres september 13 u3 og u33 144

17 Tabel 144 Kursusdeltagere ved voksen- og efteruddannelse. Skoleåret 1/11 1 Højeste fuldførte uddannelse Grund- skole Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte videre- gående Mellemlange videre- gående Bachelor Lange videregående Uoplyst 1 Deltagelse i almene og forberedende kurser Grundskole Heraf: Almene voksenuddannelse Danskundervisning ved sprogcentre Forberedende uddannelser Heraf: Almene og erhvervsrettede forløb Danskundervisning ved sprogcentre Almengymnasial uddannelser Heraf: Hf Adgangskurser til videregående uddannelser Erhvervsgymnasial uddannelser 4 71 Deltagelse i erhvervsrettede kurser Erhvervsfaglige praktik og hovedforløb Efteruddannelse af specialarbejdere ejdere og faglærte Heraf: Industri og metalindustri Handel, administration, kommunikation og ledelse Serviceerhverv Bygge/anlæg og industri Mejeri og Jordbruget Køkken, hotel, restaurant, bager, konditor og kødbranchen Transporterhverv Det pædagogiske område, social- og sundhedsområdet Øvrige kurser Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Bachelor Lange videregående uddannelser Omfatter kun afsluttede kurser, der er offentligt finansieret, styret og tilrettelagt, herunder åben uddannelse. Nye tal offentliggøres juni

18 Tabel 14 Uddannelsesplacering tre år efter afgang fra grundskolen. 11 Afgangsår Afgangsårgang i alt I gang med en uddannelse Forberedende uddannelser Almengymnasiale uddannelser Erhvervsgymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige grundforløb Erhvervsuddannelser Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Bachelor Lange videregående uddannelser Nye tal offentliggøres september 13 Tabel 14 Uddannelsesplacering tre år efter afgang fra almen gym. udd. 11 Afgangsår Afgangsårgang i alt I gang med en uddannelse Forberedende uddannelser Almengymnasiale uddannelser Erhvervsgymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige grundforløb Erhvervsuddannelser Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Bachelor Lange videregående uddannelser Nye tal offentliggøres september

19 Tabel 147 Befolkningens højeste fuldførte almene uddannelse. 1 Alder 1. januar klassetrin eller uoplyst klassetrin Gymnasium, hf og studenterkursus Hhx, htx og adgangs eksamen til ingeniørudd år -9 år 3-39 år 4-49 år -9 år -9 år år -9 år 3-39 år 4-49 år -9 år -9 år år -9 år 3-39 år 4-49 år -9 år -9 år Nye tal offentliggøres juni 13 Tabel 148 Højeste fuldførte uddannelse fordelt efter alder og k køn. 1 Alder 1. januar 1 Grundskole Gymnasiale Erhvervs- faglige Korte videregående Mellem- lange videregående Bachelor Lange videregående/ ph.d Uoplyst pct år 4-49 år -9 år -9 år, 1, 19,,9 3,4 4,8,4, 4,,3 38, 33,8 39,9 38,1 41,,1,3,8 4,7 3,7 1, 1, 1, 1,9 1, 1,3, 1,,,3 9, 13,4 9,3 7,3,8 3, ,4 71 3, ,4 71 1, år 4-49 år -9 år -9 år,3 17,8 1, 4,, 4,9,, 4,,7 41, 37,3 41,8 4,9 44,3,9 7,,8,3 4, 11, 1,1 1, 11, 1, 1,,4 1,,,3 9,8 1,9 9,7 8, 8, 3, , , 41 17, , år 4-49 år -9 år -9 år,9 13,3 17,1 7,7 34,4 4,,3,4 3,7 1,9 34,9 3,3 38, 33, 37,7 4,4, 4,7 4,1 3,1,9,8, 3, 17,4 1,4,9,1,4, 8, 14, 9,,9 3,8, ,9 37 1, 4, , Nye tal offentliggøres september

20 Tabel 149 Højeste fuldførte uddannelse fordelt efter region årige Bopæl Grundskole Gymnasiale Erhvervs- faglige Korte videregående Mellemlange videregående Bachelor Lange videregående/ ph.d Uoplyst Hele landet Region Hovedstaden København Frederiksberg Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Nye tal offentliggøres september 13 Tabel 1 Højeste fuldførte uddannelse, arbejdsmarkedsfordelt årige Under uddannelse Ikke under uddannelse Beskæftiget Ledig Uden for arbejdsstyrken Grundskole/uoplyst Gymnasial Erhvervsfaglig Videregående Grundskole/uoplyst Gymnasial Erhvervsfaglig Videregående Grundskole/uoplyst Gymnasial Erhvervsfaglig Videregående Nye tal offentliggøres september

21 Tabel 11 Udgifter til Forskning og Udvikling (FoU) mio. kr. i løbende priser FoU-udgifter i alt Den offentlige sektor Den private sektor pct. FoU-udgifter i alt i procent af BNP Den offentlige sektor Den private sektor,49,8 1,9,4,78 1,8,48,8 1,,39,7 1,3,78 3,1,84,9 1,94, Kilde: 4- - Dansk Center for Forskningsanalyse Nye tal offentliggøres maj 13 Tabel 1 Udgifter til Forskning og Udvikling (FoU) i faste priser mio. kr. i 9-priser FoU-udgifter i alt Den offentlige sektor Den private sektor Kilde: 4- - Dansk Center for Forskningsanalyse Nye tal offentliggøres maj

22 Tabel 13 It-erhvervene i Danmark. 1 Antal firmaer Fuldtidsansatte Omsætning Løn, pension mv. mio. kr. It-erhverv i alt It-industri It-engroshandel Telekommunikation It-service, konsulenter mv Anm.: Tallene kan ikke direkte sammenlignes med tidligere årbøger, hvor der er brugt andre branchenomenklaturer til afgrænsningen af it-erhvervene end DB7. Tabel 14 Virksomhedernes brug af it. 1 Internetadgang Egen hjemmeside Bredbåndsforbindelse pct. Alle virksomheder Branchegrupper Industri Bygge og anlæg Handel og transport mv. Information og kommunikation Erhvervsservice og finans Fuldtidsansatte 1-19 ansatte -49 ansatte -99 ansatte 1 ansatte Alle virksomheder med mindst ti ansatte. Alle adgangsveje, der er hurtigere end analogt modem eller ISDN; ekskl. mobilt bredbånd. Inklusive mobilt bredbånd. Nye tal offentliggøres oktober 13 samt 1

23 Tabel 1 Befolkningens køb b på internettet år -34 år 3-44 år 4-4 år -4 år -74 år 7-89 år pct. af aldersgruppen Internetkøb i det sidste år i alt Billetter til teater, koncerter mv. Øvrige rejseprodukter Overnatning ifm. ferie Tøj, sports- og fritidsudstyr Møbler og husholdningsartikler Film, musik, video Internet, tv- eller telefoniabb. Bøger, tidsskrifter, aviser Elektronik Øvrig software og opgraderinger Video- eller computerspil Computerhardware Finansielle ydelser Dagligvarer E-learning-materiale Medicin pct. af befolkningen Nye tal offentliggøres juni 13 Tabel 1 Befolkningens adgang til pc og internet i hjemmet pct. af familier Adgang til en computer i hjemmet Enlig uden børn Par uden børn Enlig med børn Par med børn Adgang til internet i hjemmet Enlig uden børn Par uden børn Enlig med børn Par med børn Nye tal offentliggøres juni

24 Tabel 17 It og telefoni Fastnetabonnementer tusinde Pr. 1 indbyggere Mobilabonnementer 3 tusinde Pr. 1 indbyggere 3 Internetabonnementer tusinde Pr. 1 indbyggere xdsl-abonnementer tusinde Kabelmodemabonnementer tusinde Fiberabonnementer tusinde Mobile 4 bredbåndsabonnementer tusinde Dedikerede dataabonnementer tusinde 8 4, ,1 1 38, , , , , , 19 39, mio. min. i perioden Indlandstrafik, fastnettelefoni Udlandstrafik, fastnettelefoni Indlandstrafik, mobiltelefoni Udlandstrafik, mobiltelefoni Sendte SMS-beskeder Sendte MMS-beskeder antal mio. i perioden antal mio. MB i perioden Mobil datatrafik mio. kr. Omsætning og 11 er opdaterede i forhold til sidste års årbog. Inklusive fastnet IP-telefoni-abonnementer. 3 Omfatter GSM-,, UMTS-, CDMA-abonnementer, mobilt bredbånd og aktive GSM- og UMTS-taletidskort. Et taletidskort anses for aktivt, hvis der har været indgående eller udgående trafik eller reloads af taletidskortet inden for de seneste 3 måneder. Eksklusive rene GPRS-abonnementer uden samtidig tale og telemetri-abonnementer. 4 Omfatter flg. abonnementer med en markedsført/teoretisk downstream-kapacitet på minimum kbit/s: Standard mobilabonnementer anvendt til internet datatrafik, tillægsdataabonnementer til mobilabonnementer og dedikerede dataabonnementers. Inklusive trafik fra fastnet IP-telefoni. Kilde: Erhvervsstyrelsen Nye tal offentliggøres maj 13 1