Cyklisters brug af cykelhjelm og knallertkøreres brug af styrthjelm i bytrafik 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Cyklisters brug af cykelhjelm og knallertkøreres brug af styrthjelm i bytrafik 2011"

Transkript

1 Cyklisters brug af cykelhjelm og knallertkøreres brug af styrthjelm i bytrafik 2011 BRUG AF CYKEL- HJELM I BYTRAFIK

2 Cyklisters brug af cykelhjelm og knallertkøreres brug af styrthjelm i bytrafik 2011 Af Inge Behrensdorff Udgivet af: Rådet for Sikker Trafik Lersø Parkalle København Ø Tlf Fax Oplag: 75 eksemplarer Tryk: Rådet for Sikker Trafik, 2012 Forside: Fås hos: Rådet for Sikker Trafik Rådet for Sikker Trafik eller på

3 Forord Cyklisters brug af cykelhjelm er siden 2004 blevet observeret med to års interval. Tællingen i 2010 viste, at der fra 2008 til 2010 skete en særlig markant stigning. Derfor har Rådet for Sikker Trafik ønsket at undersøge udviklingen efter blot ét år. I september 2011 blev der således i lighed med tidligere observeret brug af cykelhjelm i 28 byer i forskellige egne af landet. Tællingerne er udført med assistance fra lokale trafiksikkerhedsudvalg i kommunerne. Det administrative arbejde med bl.a. kontakt til kommunerne er udført af Mette Petersen, projektmedarbejder i Rådet for Sikker Trafik, mens analyse af data og udfærdigelse af rapport er udført af Inge Behrensdorff, konsulent for Rådet for Sikker Trafik. Tak til alle der har hjulpet med tællingen. Anders Rosbo Direktør Jesper Sølund Dokumentationschef - 3 -

4 - 4 -

5 Indhold Sammenfatning og konklusion... 7 Abstract Indledning Formål Baggrund Lovgivning om hjelmbrug Brug af cykelhjelm i Cyklisters brug af cykelhjelm i bytrafik Brug af cykelhjelm i forskellige aldersgrupper Brug af cykelhjelm blandt mænd og kvinder Brug af cykelhjelm blandt børn i cykelstol eller i cykelanhænger Brug af cykelhjelm i forskellige byklasser Hjelmbrug blandt cyklister i forskellige tælleregioner Brug af cykelhjelm i bytrafik i 2011 i forhold til tællingerne i 2004, 2006, 2008 og Generelt samme hjelmbrug i 2011 som i Ændring i brug af cykelhjelm i forskellige aldersgrupper Ændring i brug af cykelhjelm blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper.. 17 Ændring i brug af cykelhjelm i forskellige byklasser Ændring i brug af cykelhjelm i forskellige tælleregioner Brug af cykelhjelm på vej til skole i Hjelmbrug blandt skolebørn i forskellige aldersgrupper Hjelmbrug blandt skolebørn - drenge og piger under ét Hjelmbrug blandt skolebørn - drenge og piger i forskellige aldersgrupper Hjelmbrug blandt skolebørn i forskellige byklasser Hjelmbrug blandt skolebørn i de seks tælleregioner Skolebørns brug af cykelhjelm i 2011 i forhold til 2004, 2006, 2008 og Flere skolebørn med cykelhjelm Ændring i brug af cykelhjelm i forskellige aldersgrupper Ændring i brug af cykelhjelm blandt drenge og piger i forskellige aldersgrupper Skolebørns brug af cykelhjelm i forskellige byklasser Skolebørns brug af cykelhjelm i forskellige tælleregioner Brug af cykelhjelm fra 1993 til udvikling og karakteristika Udvikling i brug af cykelhjelm fra 1993 til Særlige karakteristika for udviklingen i brug af cykelhjelm

6 Udvikling i brug af cykelhjelm i Norden Brug af styrthjelm på lille knallert fra 2004 til Brug af styrthjelm i bytrafik og ved skoler i Brug af styrthjelm i 2011 i forhold til 2004, 2008 og Referencer Bilagsoversigt

7 Sammenfatning og konklusion Observation af brug af cykelhjelm i bytrafik og specifikt skolebørns brug af hjelm på vej til skole er grundlaget for resultaterne i denne tælling. Også brug af styrthjelm på lille knallert (30 km/t) er registreret. Undersøgelsens gennemførelse og omfang I september 2011 blev der observeret hjelmbrug i 28 byer rundt om i landet. I alt blev der registreret cyklister i bytrafik. Desuden blev der i hver by talt ved 2 kommuneskoler. Den specielle skolevejstælling omfattede børn fra klasse. I alt blev der registreret brug af styrthjelm blandt 643 knallertkørere på lille knallert. Undersøgelsen i 2011 er udført på samme måde som tællingerne i 2004, 2006, 2008 og Det er derfor muligt at sammenligne udviklingen på basis af observationer fra nu fem tællinger. Generelt uændret brug af cykelhjelm i bytrafik fra 2010 til 2011 Brug af cykelhjelm er fortsat meget afhængig af alder: Mens godt ¾ af de yngste cyklister kører med hjelm i 2011 er der blot tale om godt ¼ af de voksne. På landsplan er den gennemsnitlige brug af cykelhjelm i bytrafik 26 % i 2011 i forhold til 25 % i Ændringen er ikke signifikant og kan skyldes tilfældige udsving. Alene blandt store børn og unge kan påvises signifikant stigning fra 2010 til For voksne er der generelt ikke sket nogen ændring. Siden tællingen i 2010 har brugen af cykelhjelm udviklet sig således: Cyklister under 11 år: ændring fra 77 til 78 % Cyklister fra år: stigning fra 32 til 39 % Cyklister fra år: stigning fra 12 til 14 % Cyklister fra år: status quo fra 28 til 28 % Cyklister over 60 år: ændring fra 24 til 21 % Stigningen i hjelmbrug blandt de årige kan primært ses blandt pigerne, hvor der er sket en stigning fra 33 til 45 %. Blandt drengene kørte 32 % med hjelm i 2010, mens det i 2011 drejer sig om 34 %. Blandt de årige cyklister er forskellen i hjelmbrug mellem mænd og kvinder vokset endnu mere, således at det nu er 18 % af de unge kvinder imod 9 % af de unge mænd, der kører med cykelhjelm. Flere med cykelhjelm i de større byer Generelt er brugen af cykelhjelm alene steget i større byer; fra 23 til 27 %, mens der er tale om status quo i storbytrafik (26 % begge år), og fald i mellemstore/mindre byer; fra 26 til 23 %. Der er dog meget store udsving fra tælleposition til tælleposition. Selv om der er talt tre gange pr. tælleposition, kan der ikke siges noget præcist om hjelmbrugen i den enkelte by. Dette ville kræve langt flere tællinger i hver by

8 Flere med cykelhjelm i Nord- og Midtjylland men fortsat flest i Storkøbenhavn Siden tællingen i 2010 er flere i Nord- og Midtjylland begyndt at bruge cykelhjelm, med stigninger fra hhv. 16 til 22 % og 24 til 27 %. Brugen af cykelhjelm varierer dog fortsat betydeligt fra tælleregion til tælleregion, og selv om tælleregion Storkøbenhavn fortsat ligger i toppen med 30 %, tyder udviklingen på, at brug af cykelhjelm er ved at komme godt med rundt om i landet. Flere skolebørn med cykelhjelm i 2011 end i 2010 I 2011 er den gennemsnitlige hjelmbrug blandt skolebørn fra klasse 58 % i forhold til 56 % i Signifikant stigning i hjelmbrug fra 2010 til 2011 kan dog alene påvises for de store skolebørn. Tællingen viser ændringerne for tre aldersgrupper: Små skolebørn 6-9 år ændring fra 85 til 87 % Mellemstore skolebørn år ændring fra 62 til 65 % Store skolebørn over 12 år stigning fra 19 til 26 % Den højere hjelmbrug blandt de store børn ses både blandt drenge og piger med en hjelmbrug blandt de store drenge på nu 26 % imod 18 % sidste år. Blandt de store piger kører nu 26 % med cykelhjelm i forhold til 20 % i Blandt de 6-9-årige piger bruger nu 89 % cykelhjelm den højst målte hjelmbrug i mens det blandt de 6-9-årige drenge er 86 %. Blandt de årige bruger 67 % af pigerne og 64 % af drengene hjelm, dvs. det er fortsat i 12-årsalderen, at såvel piger som drenge dropper hjelmen, men stigningen blandt de store børn tyder på, at langt flere børn end tidligere fortsætter med at bruge cykelhjelm på vej til skole, selv om de nu er blevet store. Flere cykelhjelme i gadebilledet trods tegn på stagnation fra 2010 til 2011 Set over en årrække er cyklister med hjelm blevet langt mere almindelige i gadebilledet. I forhold til 1993 er der i 2011 mere end 6 gange så mange cyklister med hjelm i bytrafikken. I 1993 brugte ca. 4 % af cyklisterne hjelm. Ved tællingen i 2004 kørte 6 % med hjelm, i 2006 var det 11 %, i %. I 2010 var andelen nået op på 25 % og i 2011 på 26 %. Også blandt skolebørn bruger nu langt flere cykelhjelm. I 1993 brugte 31 % cykelhjelm. Denne andel var i 2004 vokset til 33 %, i 2006 til 38 %, i 2008 til 42 %, i %, og i 2011 er andelen steget til 58 %. For cyklister i bytrafik og skolebørn under ét betyder det, at mens det i 2004 var knap 1 ud af 5 cyklister der brugte cykelhjelm (19 %), er det i ud af 5 cyklister (40 %). Udvikling i brug af cykelhjelm i Danmark, Finland, Norge og Sverige I alle fire lande er der i de sidste 6-7 år kommet mange flere cyklister med cykelhjelm. De yngste cyklister har nået den højeste hjelmbrug. Herefter falder hjelmbrugen blandt større børn og unge for så atter at stige blandt voksne cyklister. Tællemetoder, lovgivning og cykelkultur er forskellig fra land til land, så direkte sammenligninger er ikke mulig

9 Det svenske påbud i 2005 om hjelm for børn under 15 år førte umiddelbart til markante stigninger, men set over en årrække ser det ikke ud til at udviklingen blandt svenske børn har været mere positiv end blandt danske, finske og norske børn. Trods generelt stigende hjelmbrug ses i alle fire lande nu tegn på stagnation i enkelte aldersgrupper, fx blandt danske og finske voksne og blandt norske og svenske børn under år. Brug af styrthjelm blandt knallertkørere på lille knallert Observationerne i 2011 af knallertkørere på lille knallert viser, at 95 % bruger styrthjelm i bytrafik, mens det blandt skoleelever er 94 %. På grund af få data er det ikke muligt at påvise evt. forskel mellem mænd og kvinder. Tællingerne i 2004, 2008, 2010 og 2011 antyder, at brugen af styrthjelm blandt elever, der kører til skole på lille knallert, er lidt ringere end i bytrafikken generelt, men da antallet af observerede skoleelever hvert år er beskedent, kan der ikke påvises signifikant forskel. Ud fra de fire tællinger må det vurderes, at der over årene ikke er sket betydende ændringer, og at der fortsat er ca. 5 % på lille knallert, der kører uden styrthjelm. Konklusion Flere cyklister i bytrafikken kører med cykelhjelm i 2011 (26 %) end ved tidligere tællinger, men for cyklisterne under ét er der ikke sket væsentlige ændringer fra 2010 til Alene blandt de årige og årige cyklister kan der påvises en stigning fra sidste tælling, og den markante stigning kan alene ses blandt pigerne. Der er fortsat flest cyklister med cykelhjelm i det storkøbenhavnske område, men her ses nu tegn på stagnation. Til gengæld tyder de nye resultater på, at brug af cykelhjelm er ved at brede sig mere til resten af landet. Også flere skolebørn bruger cykelhjelm i 2011 (58 %) end tidligere. Markant højere hjelmbrug ses dog alene blandt skolebørn over 12 år. For denne aldersgruppe er stigningen markant både blandt piger og drenge, hvilket tyder på, at flere af de mellemstore skolebørn fortsætter med at bruge hjelm. I 2011 kører 95 % af knallertkørerne på lille knallert med hjelm i bytrafikken, mens det drejer sig om 94 % af skoleeleverne, dvs. der kan ikke påvises markante ændringer for de to grupper

10 Abstract Use of Bicycle Helmets in Urban Traffic in Denmark 2011 A new Danish nation-wide survey of cyclists shows that on average 26 five percent of the cyclists on urban streets wear a bicycle helmet in Wearing rates are still significantly higher among children than adults. Among the children up to the age of 11 years, 78 percent wear a helmet. Then wearing rates drop steeply: among year olds to 39 percent and further to 14 percent among the year olds. The drop is followed by a rise to 28 percent among year-old adults, when again a decrease to 21 percent is seen among elderly cyclists. The wearing rate is higher among women (28 percent) than men (22 percent). Generally, since a similar survey in 2010 no significant increase can be demonstrated. However, a rise from 32 to 39 percent can be seen among young cyclists aged years and yearolds from 12 to 14 percent. The rise is significant among women leading to a larger difference between men and women in some age groups. For instance, twice as many year-old women (18 percent) than year-old men (9 percent) have adopted helmet wearing. Schoolchildren A specific survey among children on their way to school shows that 58 percent of the children aged 6 to about 15 years wear a helmet in 2011 set against 56 percent in Again the highest wearing rate is seen among the youngest schoolchildren: 87 percent among the 6-9 year olds. Then a decrease to 65 percent sets in among the years olds, which again is followed by a drop to 26 percent among schoolchildren above the age of 12 years. Since the 2010 survey a significant increase is only seen among children above 12 years of age a rise from 19 to 26 percent. Despite a sign of stagnation from 2010 to 2011, a significant increase in helmet wearing has occurred since the first national survey in 1993, i.e. in 2011 on average 40 % of the cyclists in urban traffic wear a helmet set against 19 % in Moped riders The survey also included observations of helmet wearing among riders of mopeds with a maximum speed of 30 km/h. Since the 2010 survey, the average wearing rate has not changed indicating that it has settled around 95 percent

11 Indledning Formål Formålet med denne undersøgelse er ud fra observationer at få aktuel viden om brug af cykelhjelm blandt børn og voksne cyklister i bytrafik og specifikt blandt børn på vej til skole. Formålet er desuden at belyse brug af styrthjelm blandt knallertkørere på lille knallert, dvs. knallerter der må køre 30 km/t. Baggrund I Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan Mod nye mål anbefaler Kommissionen flere kampagner for udbredelse af brug af cykelhjelm ud fra beregninger, der vurderer, at brug af cykelhjelm kan reducere risikoen for hovedskade med ca. 60 %. (14, 15) Lovgivning om hjelmbrug I Danmark og Norge er der ikke pligt til at bruge cykelhjelm (23). I 2003 blev der indført anbefalet brug af hjelm for alle cyklister i Finland. Loven giver dog ikke mulighed for sanktioner, hvis hjelmpligten ikke overholdes (24). I Sverige indførtes påbud om brug af cykelhjelm fra for børn under 15 år. Børn kan dog ikke idømmes sanktioner (20)

12 Brug af cykelhjelm i 2011 I alt blev der ved tællingen i 2011 observeret hjelmbrug blandt cyklister, der ikke medbragte børn i cykelstol, i cykelanhænger eller på ladcykel. Heraf blev børn og voksne cyklister talt på gader og cykelstier i bytrafik, mens børn blev talt på vej til skole, dvs. deres hjelmbrug blev observeret på vej ind til skolen. For cyklister i bytrafik og skolebørn under ét kørte i gennemsnit 40 % med cykelhjelm. Blandt de observerede børn og voksne i bytrafik brugte i gennemsnit 26 % cykelhjelm. Blandt skolebørnene kørte 58 % af eleverne med cykelhjelm på vej til skole. Tællingen tyder på, at der tilsyneladende er flere børn med hjelm på vej til skole end i almindelig bytrafik. Hjelmbrugen er markant forskellig i forskellige aldersgrupper. Dette gør sig gældende såvel i bytrafikken generelt som blandt skolebørnene. Se figur 1. cyklister i bytrafik skolebørn <11 år år år år >60 år år år over 12 år Figur 1. Brug af cykelhjelm i procent blandt børn og voksne i bytrafik samt børn på vej til skole i I bytrafikken svinger hjelmbrugen fra 14 % blandt de årige til 78 % for børn under 11 år. Blandt skolebørnene kører 87 % af de små elever med hjelm, mens det blot drejer sig om 26 % af eleverne over 12 år. Hjelmbrugen blandt voksne med børn i cykelstol, i anhænger eller på ladcykel er også talt, men da der er tale om få observationer (i alt 142), er disse udeladt af den samlede analyse. Resultaterne for disse voksne og de transporterede børn bliver dog også berørt i denne rapport. Udviklingen i brug af cykelhjelm belyses i kapitlerne Brug af cykelhjelm i bytrafik i 2011 i forhold til 2004, 2006, 2008 og 2010 og Brug af cykelhjelm blandt skolebørn i 2011 i forhold til 2004, 2006, 2008 og 2010 samt for en længere årrække i Brug af cykelhjelm fra 1993 til 2011 udvikling og karakteristika

13 Cyklisters brug af cykelhjelm i bytrafik 2011 Ved observationerne i 2011 blev der på landsplan i bytrafik registreret brug af cykelhjelm blandt cyklister med og uden hjelm. Ingen af disse cyklister kørte med børn i cykelstol eller i cykelanhænger. I de tilfælde hvor cyklisten havde et eller flere børn med som passagerer i cykelstol, i cykelanhænger eller på ladcykel, blev såvel hjelmbrugen for den voksne som for barnet registreret. Ved denne tælling er det derfor muligt at få et lille indblik i hjelmbrugen blandt børn, der transporteres på cykel, i forhold til de voksne, der transporterer dem. Brug af cykelhjelm i forskellige aldersgrupper Den gennemsnitlige hjelmbrug i 2011 for alle aldersgrupper under ét er 26 %. Der er dog meget betydelige udsving i hjelmbrugen blandt børn, unge og voksne cyklister. Blandt de yngste kører 78 % med hjelm, mens det blandt de årige blot er 14 %. Hjelmbrugen falder således brat med alderen fra de yngstes 78 % til de åriges 39 % og de åriges 14 %. Hvorefter fordobles hjelmbrugen blandt voksne cyklister til gennemsnitligt 27 %; som det ses med lidt lavere hjelmbrug blandt ældre end yngre voksne jf. tabel 1. Tabel 1. Brug af cykelhjelm i bytrafik i 2011 fordelt efter cyklisternes alder ALDER MED HJELM UDEN HJELM I ALT ANDEL MED HJELM Cyklist under 11 år % Cyklist år % Cyklist år % Cyklist år % Cyklist over 60 år % Alle % Brug af cykelhjelm blandt mænd og kvinder Set for kvinder og mænd i alle aldersgrupper under ét kører signifikant flere kvinder (28 %) end mænd (22 %) med cykelhjelm. Se tabel 2. Som det ses af figur 2, er denne forskel signifikant for alle aldersgrupper. Den højeste hjelmbrug ses blandt de yngste piger. Således kører 88 % af de små piger med hjelm, mens det kun gælder 70 % af drengene. Den mest markante forskel ses dog blandt de årige. I denne aldersgruppe kører kun halvt så mange drenge (9 %) som piger (18 %) med hjelm

14 Tabel 2. Brug af cykelhjelm i 2011 blandt mænd og kvinder. ALDER MED HJELM UDEN HJELM I ALT ANDEL MED HJELM Drenge/mænd % Piger/kvinder % I alt % Brug af cykelhjelm i forskellige aldersgrupper i 2011 udfyldte søjler angiver signifikant forskel procent til og med 10 år år år år 60 år + mænd kvinder Figur 2. Brug af cykelhjelm blandt drenge/mænd og piger/kvinder i forskellige aldersgrupper i bytrafik i Bilag 8, tabel 3 viser data for mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Brug af cykelhjelm blandt børn i cykelstol eller i cykelanhænger Der er kun observeret 81 voksne, der kørte med børn i cykelstol. Observationerne viser, at blandt disse voksne kørte 37 % med hjelm, mens 90 % af børnene i cykelstol havde hjelm på. Også antallet af voksne, der på anden måde transporterede børn, fx i cykelanhænger eller på ladcykel er beskedent: 61. Blandt de transporterede børn kørte 57 % med hjelm, mens 27 % af de voksne havde hjelm på. Trods det beskedne antal registrerede tyder disse observationer på, at hjelmbrugen blandt småbørn der transporteres i cykelstol formentlig er lidt højere end for børn, der sidder i cykelanhænger eller på ladcykel. Hvad angår hjelmbrugen blandt de voksne cyklister, der transporterer børn, synes der ikke at være nævneværdig forskel på hjelmbrugen blandt disse i forhold til voksne cyklister, der ikke transporterer børn. Observationerne antyder således, at endnu langt fra alle voksne, der trans

15 porterer børn, bruger cykelhjelm i samme omfang som børnene. Bilag 5f og 5g viser samtlige data vist for børn og voksne. Brug af cykelhjelm i forskellige byklasser Denne tælling viser, at brugen af cykelhjelm varierer i de her opstillede byklasser: storby, større byer og mellemstore/mindre byer. De 28 byer, der indgik tællingen, er udvalgt, så de skulle afspejle hjelmbrugen i storbytrafik, (København, Aarhus, Odense og Aalborg), i større byer (fx Slagelse, Randers, Vejle) og i mellemstore og mindre byer (fx Nyborg, Skjern). Kapitlet Indsamling af data viser en komplet liste over deltagende byer. Blandt de observerede cyklister ved denne tælling er hjelmbrugen højere i større byer (27 %) og i storbytrafik (26 %) end i mellemstore/mindre byer (23 %) jf. tabel 4. Tabel 4. Brug af cykelhjelm i 2011 blandt cyklister i forskellige byklasser MED HJELM UDEN HJELM ANDEL MED HJELM BYKLASSE I ALT Storby > indbyggere % Større byer indbyggere Mellemstore/ mindre byer < indbyggere % % Alle % Ud fra data ved denne tælling er det ikke muligt at sige noget om hjelmbrugen i de enkelte byer. Dertil er antallet af tællinger pr. by ikke tilstrækkeligt, selv om der i hver by er talt tre gange: morgen, middag og eftermiddag. Hvis man imidlertid ser lidt nøjere på resultaterne for mænd og kvinder i de tre byklasser, springer det i øjnene, at hjelmbrugen blandt kvinderne generelt ligger højere end blandt mændene, uanset om der er tale om cyklister i storbytrafik, i større byer eller i mellemstore/mindre byer. Se bilag 8, tabel 5. Hjelmbrug blandt cyklister i forskellige tælleregioner I 2011 ligger Storkøbenhavn i top med en hjelmbrug på 30 %. Herefter følger Sønderjylland (28 %) Midtjylland (27 %), Fyn (25 %), Nordjylland (22 %) og Sjælland (19 %). Der er således meget stor forskel i brugen af cykelhjelm blandt de observerede cyklister i de forskellige egne af landet med signifikante udsving fra tælleregion til tælleregion. Dette kan i nogen grad hænge sammen med det meget uens antal observationer fra tælleregion til tælleregion. Fx er antallet af observationer væsentligt mindre i Nord- og Sønderjylland samt på Fyn end i de øvrige tre tælleregioner. Data for de seks tælleregioner er vist i bilag 8, tabel

16 Brug af cykelhjelm i bytrafik i 2011 i forhold til tællingerne i 2004, 2006, 2008 og 2010 Tællingen i 2010 år viste en markant stigning i brugen af cykelhjelm fra 2008 til På den baggrund blev det besluttet at følge udviklingen lidt tættere end hidtil. Siden 2004 blev der frem til 2010 observeret brug af cykelhjelm hvert andet år, hvorimod resultaterne i denne tælling således blot kan vise udviklingen på ét år. Da alle tællingerne på nær få justeringer - er udført på de samme tællesteder, inden for de samme timeintervaller og for de samme aldersgrupper samt på samme årstid, er der mulighed for at påvise, hvordan brugen af cykelhjelm er i 2011 i forhold til de fire tidligere tællinger: i forskellige aldersgrupper blandt drenge og mænd/piger og kvinder i forskellige byklasser samt i forskellige egne af landet. Generelt samme hjelmbrug i 2011 som i 2010 I 2011 var antallet af observationer i bytrafik mens det i 2010 var 7.386, dvs. stort set samme antal. Hjelmbrugen i bytrafik for børn og voksne under ét er i %, mens den i 2010 var 25 %. Denne ændring giver ikke grundlag for at påvise en generel signifikant stigning, hvorimod der er tale om signifikante stigninger for enkelte aldersgrupper. Ændring i brug af cykelhjelm i forskellige aldersgrupper Alene flere større børn og unge bruger cykelhjelm i 2011 i forhold til 2010, som illustreret i figur 3. Ændringer i brug af cykelhjelm blandt cyklister i bytrafik udfyldte søjler angiver signifikant ændring fra 2010 til procent < 11 år år år år >60 år Figur 3. Brug af cykelhjelm i forskellige aldersgrupper i 2011 i forhold til tællingerne i 2004, 2006, 2008 og

17 Blandt de årige bruger 39 % hjelm i 2011 i forhold til i 32 % i 2010, ligesom aldersgruppen år er steget fra 12 til 14 %. Aldersgruppen år er dog fortsat den gruppe, der har lavest hjelmbrug. For de yngste og voksne cyklister kan ikke påvises ændringer. Som figuren illustrerer, kører nu godt ¾ af de yngste cyklister med hjelm, mens det drejer sig om godt ¼ af de voksne, og som det ses, var brugen af cykelhjelm i alle aldersgrupper betragteligt lavere tilbage i Data for 2011 for de enkelte aldersgrupper er vist i bilag 8, tabel 3. Ændring i brug af cykelhjelm blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper At der blot er tale om beskedne udsving i brugen af cykelhjelm fra 2010 til 2011 afspejles både blandt mænd og kvinder og i de enkelte aldersgrupper. Alene blandt de årige piger og årige kvinder kan der påvises signifikante stigninger i hjelmbrugen fra 2010 til Således kører 45 % af de årige piger med hjelm i 2011 imod 33 % i 2010, mens de tilsvarende andele for de årige er 18 % i 2011 og 13 % i Også blandt de små piger under 11 år ses flere med hjelm i år end sidste år, men antallet af observationer i såvel 2010 som 2011 er for beskedent til at påvise signifikant ændring. Bemærkes bør det dog, at de små piger er den gruppe, der har den højeste hjelmbrug: 88 %. Blandt drengene under 11 år ses tegn på fald, men også for de yngste drenge er datamaterialet for spinkelt til at påvise sikre ændringer. Hvad angår den generelle udvikling fra 2010 til 2011 kan det konstateres, at den beskedne ændring i hjelmbrugen, der er sket fra sidste år til i år stort ses alene kan henføres til piger og unge kvinder, mens der blandt drenge/mænd er tale om ændringer, der kan skyldes tilfældige udsving fra år til år. Imidlertid står det klart, at der både blandt drenge/mænd og piger/kvinder er tale om ganske betydelige stigninger i hjelmbrugen siden 2004; ikke mindst er andelen af voksne mænd og kvinder, der kører med cykelhjelm steget fra ca. 5-6 % i 2004 til nu 27 %. Udviklingen i brug af cykelhjelm blandt drenge/mænd og piger/kvinder i de enkelte aldersgrupper er illustreret i figur 4 og 5. Data for 2011 for hver aldersgruppe fordelt på køn er vist i bilag 8, tabel 3, der ligeledes viser resultaterne i procent fra tællingerne i 2004, 2006, 2008 og

18 Drenge/mænds brug af cykelhjelm i 2004, 2006, 2008, 2010 og 2011 udfyldte søjler angiver signifikant ændring fra 2010 til procent < 11 år år år år > 60 år drenge 2004 drenge 2006 drenge 2008 drenge 2010 drenge 2011 Figur 4. Ændring i brug af cykelhjelm blandt drenge/mænd i forskellige aldersgrupper ved tællingerne i 2004, 2006, 2008, 2010 og Piger/kvinders brug af cykelhjelm i 2004, 2006, 2008, 2010 og 2011 udfyldte søjler angiver signifikant ændring fra 2010 til procent < 11 år år år år > 60 år piger 2004 piger 2006 piger 2008 piger 2010 piger 2011 Figur 5. Ændring i brug af cykelhjelm blandt piger/kvinder i forskellige aldersgrupper ved tællingerne i 2004, 2006, 2008, 2010 og Ændring i brug af cykelhjelm i forskellige byklasser Fra 2010 til 2011 er andelen af cyklister med hjelm steget signifikant i større byer fra 23 til 27 %. I mellemstore/mindre byer er der tale om et signifikant fald fra 26 til 23 %, mens hjelmbrugen er uforandret i storbytrafikken, dvs. for København, Odense, Aarhus og Aalborg

19 set under ét. Se figur 6. Disse ændringer fra 2010 til 2011 synes ikke umiddelbart at kunne relateres til antallet af observationer i de tre byklasser. Brug af cykelhjelm i forskellige byklasser udfyldte søjler viser signifikant ændring fra 2010 til procent storby større by mellemstor/mindre by Figur 6. Ændring i brug af cykelhjelm i bytrafik i forskellige byklasser fra Udviklingen på den enkelte tælleposition er undersøgt, og selv om der på 15 af de 28 tællepostioner ses en udvikling i opadgående retning, opvejes dette af nedadgående hjelmbrug på 9 tællepositioner. Status quo ses for 4 positioner. Det kan ikke udelukkes, at faldet fra 25 til 21 % på det københavnske tællested kan hænge sammen med et væsentligt højere antal observerede cyklister i 2011 (913) i forhold til 2010 (410). Imidlertid ses der på alle fire tællesteder i storbytrafikken samme mønster fra 2010 til 2011 med markant stigning i hjelmbrugen blandt kvinder. Samme mønster gør sig også gældende såvel i større byer som mellemstore/mindre byer, hvor kvindernes hjelmbrug på de allerfleste tællesteder ligger højere end mændenes. Dette viser, at den højere hjelmbrug blandt kvinder stort set kan observeres overalt i bytrafikken. Det er ikke muligt at sige noget om hjelmbrugen i hver enkelt by, selv om der i alle byer er talt 3 gange på samme tælleposition. Fra år til år er der store udsving for samme tællested. Imidlertid ser det ud til, at enkelte tællesteder generelt har ligget højt ved de sidste tre tællinger, fx Gladsaxe, Aabenraa, Odense og Aarhus med en hjelmbrug der i 2011 er nået op på hhv. 48 %, 39 %, 32 % og 30 %, mens andre har tendens til at ligge lavt, fx Sæby, Nykøbing F, Næstved, Aalborg med en hjelmbrug, der i 2011 ligger på hhv. 5 %, 9 %, 12 % og 19 %. For alle tre byklasser er der dog generelt tale om meget betydelige stigninger i hjelmbrugen fra 2004 til 2011 som illustreret og også vist i bilag 8, tabel 5, der ligeledes viser data for Bilag 6 viser udviklingen på de enkelte tællepositioner fra 2008 til 2010 og i

20 Ændring i brug af cykelhjelm i forskellige tælleregioner Siden tællingen i 2010 kan ses større eller mindre udsving i alle seks tælleregioner. Det er dog alene i Nordjylland og Midtjylland, at der kan påvises signifikante ændringer fra 2010 til I begge områder er der tale om stigninger; i Nordjylland fra 16 til 22 % og i Midtjylland fra 24 til 27 %, jf. figur 7. Brug af cykelhjelm på bygade i forskellige tælleregioner udfyldte søjler angiver signifikant ændring fra 2010 til procent Storkbh. Sjælland Fyn Nordjyl. Midtjyl. Søndjyl. Figur 7. Brug af cykelhjelm i bytrafik i de forskellige tælleregioner i 2004, 2006, 2008, 2010 og Som ved tællingerne i 2004, 2006, 2008, 2010 er der i 2011 fortsat flere cyklister, der kører med cykelhjelm i det storkøbenhavnske område end i de øvrige tælleregioner, men forskellene krymper specielt i forhold til tællingen i Det ser således ud til, at brugen af cykelhjelm i det københavnske område stagnerer, hvorimod andre egne af landet stiger. Dette kunne tyde på, at hovedstads-fænomenet: brug af cykelhjelm er ved at brede sig til resten af landet. For at kunne følge udviklingen over en længere årrække er landets inddeling i de seks tælleregioner bevaret også i Data for de enkelte tælleregioner er vist i bilag 8, tabel

21 Brug af cykelhjelm på vej til skole i 2011 Ved dette års tælling blev der registreret børn på vej til skole, dvs. der blev observeret hjelmbrug ved indkørsler, på stier eller ved skolernes cykelparkeringer. Der blev talt i 28 byer; i hver by ved to skoler. Den gennemsnitlige hjelmbrug blandt de observerede skolebørn er 58 %. Der er store udsving såvel i antallet af observationer fra skole til skole som i resultatet fra skole til skole, og da der kun er talt én gang ved hver skole, bør resultatet for den enkelte skole tolkes med forsigtighed. Ved knap halvdelen af skolerne ligger den gennemsnitlige hjelmbrug over landsgennemsnittet på 58 %, men som nævnt er der store udsving. På nogle få skoler er den gennemsnitlige hjelmbrug under 30 %, ligesom den på nogle få er kommet op over 80 %. Store udsving ses også fra skole til skole i samme by, dvs. der er ikke noget entydigt mønster, der peger på, at begge skoler i samme by har høj eller lav hjelmbrug. Dette kan hænge sammen med tilfældigheder, men kan evt. også henføres til, at det ved udvælgelsen af skolerne i hver by er tilstræbt at vælge skoler fra forskelle kvarterer, fx bynære områder med mange børn fra etagebebyggelse eller områder med mange børn fra parcelhuskvarterer. Imidlertid er der eksempler på, at begge skoler i samme by har høj hjelmbrug, fx i Gladsaxe, Aarhus og Vejle. Data og tælleresultat for hver enkelt skole og for drenge og piger kan ses i bilag 7, vist alfabetisk efter bynavn. Hjelmbrug blandt skolebørn i forskellige aldersgrupper Det er forbundet med usikkerhed at vurdere alderen for cyklende børn, specielt alderen på de mellemstore. Imidlertid viser tællingen med stor tydelighed, at brugen af cykelhjelm er betydeligt lavere i årsalderen end blandt de yngste skolebørn og endnu lavere blandt eleverne over 12 år. Tællingen i 2011 viser, at 87 % af de små skolebørn kører med cykelhjelm, mens det er 65 % af de mellemstore og 26 % af skolebørnene over 12 år. jf. tabel

22 Tabel 8. Brug af cykelhjelm på vej til skole blandt små, mellemstore og store skolebørn i MED HJELM UDEN HJELM ANDEL MED HJELM ALDER I ALT Små skolebørn Under 10 år % Mellemstore skolebørn år % Store skolebørn over 12 år % Alle % Hjelmbrug blandt skolebørn - drenge og piger under ét Der er praktisk talt ikke forskel i antallet af observerede drenge og piger, og som det ses af nedenstående tabel 9, er hjelmbrugen blandt piger og drenge for alle aldersgrupper under ét ikke markant forskellig blandt piger (57 %) og drenge (59 %), når de cykler til skole. Tabel 9. Brug af cykelhjelm på vej til skole blandt drenge og piger i KØN MED HJELM UDEN HJELM I ALT ANDEL MED HJELM Drenge % Piger % Alle % Hjelmbrug blandt skolebørn - drenge og piger i forskellige aldersgrupper Hvis man derimod ser på hjelmbrugen blandt piger og drenge i alderen 6-9 år, år og over 12 år, kan det ses, at flere 6-9-årige piger (89 %) end 6-9-årige drenge (86 %) bruger cykelhjelm. Blandt de årige piger og drenge kan ikke påvises signifikant forskel, og blandt de store piger og drenge ses nøjagtig samme hjelmbrug (26 %). Dette mønster tyder på, at lige mange store piger og drenge holder op med at bruge cykelhjelm på vej til skole, når de er i 12- årsalderen. Se figur 8. Alle data for piger og drenge på vej til skole kan tillige ses i bilag 8, tabel

23 Brug af cykelhjelm blandt skolebørn i 2011 udfyldte søjler viser signifikant forskel procent drenge piger år år over 12 år Figur 8. Drenge og pigers brug af cykelhjelm i forskellige aldersgrupper. Hjelmbrug blandt skolebørn i forskellige byklasser Antallet af observationer er meget forskelligt i de tre byklasser. Denne skævhed bevirker, at forskellene mellem byklasser kan bidrage til at et skævt resultat. Fx er der observeret under 1000 børn i storbybytrafik imod lidt over 3000 i mellemstore/mindre byer. Denne skævhed afspejler formentlig, at langt færre børn cykler til skole i storbytrafik end i større og mellemstore/mindre byer. Imidlertid ser det ud til, at hjelmbrugen blandt skolebørn følger samme mønster som blandt cyklister på bygader i øvrigt med signifikant lavere hjelmbrug i mellemstore/mindre byer (54 %) i forhold til større byer (61 %) og storbytrafik (62 %). jf. tabel 11. Tabel 11. Brug af cykelhjelm blandt skolebørn i forskellige byklasser BYKLASSE MED HJELM UDEN HJELM ANDEL MED HJELM I ALT Storby > indbyggere % Større byer indbyggere Mellemstore/ mindre byer < indbyggere % % Alle %

24 Hjelmbrug blandt skolebørn i de seks tælleregioner I 2011 ses den højeste hjelmbrug blandt skolebørnene i tælleregion Midtjylland (66 %). Herefter følger Storkøbenhavn (63 %), Fyn (61 %) Sjælland (59 %), Sønderjylland (51 %) og Nordjylland (47 %). Som for byklasserne er der skævhed i antallet af observationer fra tælleregion til tælleregion med langt færre observerede skolebørn i det Storkøbenhavnske område i forhold til de øvrige tælleregioner. Imidlertid ses stort set samme mønster i hjelmbrugen blandt skolebørnene som for cyklisterne på bygader generelt med højere hjelmbrug i tælleregion Storkøbenhavn og Midtjylland end i de øvrige tælleregioner. Dette er dog ikke tilfældet for tælleregion Sjælland, hvor skolebørnenes hjelmbrug ligger højt, mens den for cyklisterne på sjællandske bygader ligger lavt. Brug af cykelhjelm blandt skolebørn i forskellige tælleregioner er vist i Bilag 8, tabel

25 Skolebørns brug af cykelhjelm i 2011 i forhold til 2004, 2006, 2008 og 2010 Tællingen i 2011 er udført på samme måde som tidligere skoletællinger, men ved tællingen i 2011 har det været nødvendigt at tælle ved fire nye skoler på grund af skolenedlæggelser. Check af data viser, at disse ændringer ikke har haft betydning for det samlede skoleresultat. Det må derfor vurderes, at dette års resultat blandt skolebørn er sammenligneligt med resultaterne fra tællingerne i 2004, 2006, 2008 og Flere skolebørn med cykelhjelm Tællingen i 2011 viser, at 58 % af skolebørnene bruger cykelhjelm. I løbet af de sidste 7 år er langt flere skolebørn begyndt at bruge cykelhjelm. I 2004 kørte blot 33 % med hjelm, i 2006 var det 38 %, i %. I 2010 var andelen steget til 56 %, og i 2011 er det som nævnt 58 %, dvs. en støt stigning, der kan ses for alle skolebørn uanset alder. Ændring i brug af cykelhjelm i forskellige aldersgrupper Den signifikant højere hjelmbrug i 2011 i forhold til 2010 gør sig imidlertid alene gældende for store skolebørn med stigning i hjelmbrugen fra 19 til 26 %. Se figur 9. Det ser ud til, at stigningen blandt de store børn fra 2010 til 2011 er reel, i og med der ses stigende hjelmbrug for denne aldersgruppe ved 36 af de 58 skoler. Dette kunne tyde på, at flere af de årige bliver ved med at bruge hjelm, når de bliver store i stedet f ogor som tidligere at droppe cykelhjelmen. Bilag 7 viser tælledata for hver enkelt aldersgruppe ved hver enkelt skole sorteret efter bynavn. Brug af cykelhjelm blandt skolebørn udfyldte søjler angiver signifikant ændring fra 2010 til procent år år over 12 år Figur 9. Brug af cykelhjelm på vej til skole i forskellige aldersgrupper i 2004, 2006, 2008, 2010 og

26 Som det ses af figur 9, viser hjelmbrugen blandt de 6-9-årige og årige også tegn på stigning fra 2010 til 2011, men ikke i samme grad som blandt de store elever, dvs. der kan ikke påvises signifikant ændring. Som ved alle de tidligere tællinger er hjelmbrugen højest blandt de mindste elever nu 87 % - hvorefter den falder til 65 % blandt de mellemstore og 26 % blandt de største, men for alle tre aldersgrupper er der tale om, at langt flere børn bruger cykelhjelm på vej til skole i 2011 end i Ændring i brug af cykelhjelm blandt drenge og piger i forskellige aldersgrupper Den signifikante stigning i hjelmbrugen blandt de store skolebørn, ses både blandt piger og drenge, hvorimod der ikke kan påvises signifikante stigninger for de mindste piger og drenge. Blandt de store skolebørn er hjelmbrugen fra 2010 til 2011 blandt drengene steget fra 18 til 26 % og blandt pigerne fra 20 til 26 %. Stigningen antyder, at lidt flere af de store skolebørn end tidligere fortsætter med at køre med hjelm, selv om de nu er blevet store, dvs. over 12 år. Stigning ses ligeledes blandt de årige drenge (fra 57 til 64 %), mens hjelmbrugen blandt piger i denne aldersgruppe er uændret. Hjelmbrugen er fortsat højest blandt de mindste skolebørn. Blandt de 6-9-årige drenge kører nu 86 % med hjelm i forhold til 83 % i 2010, mens hjelmbrugen blandt de små piger er ændret fra 87 til 89 %, dvs. de små skolepiger tegner sig for den absolut højst målte hjelmbrug i Mønsteret med generelt højere hjelmbrug blandt små og mellemstore piger end blandt små og mellemstore drenge har også gjort sig gældende ved de tidligere tællinger. Se figur 10 og 11. Tælledata for 2011 for de piger og drenge i de enkelte aldersgrupper kan ses i bilag 8, tabel 10. Skoledrenges brug af cykelhjelm i 2004, 2006, 2008, 2010 og 2011 udfyldte søjler angiver signifikant ændring fra 2010 til 2011 procent drenge 2004 drenge 2006 drenge 2008 drenge 2010 drenge år år over 12 år Figur 10. Brug af cykelhjelm i 2011 i forhold til 2004, 2006, 2008 og 2010 blandt drenge i forskellige aldersgrupper på vej til skole

27 Skolepigers brug af cykelhjelm i 2004, 2006, 2008, 2010 og 2011 udfyldte søjler angiver signifikant ændring fra 2010 til procent piger 2004 piger 2006 piger 2008 piger 2010 piger år år over 12 år Figur 11. Brug af cykelhjelm i 2011 i forhold til 2004, 2006, 2008 og 2010 blandt piger på vej til skole. Skolebørns brug af cykelhjelm i forskellige byklasser Når man ser på ændringerne i skolebørnenes hjelmbrug i de tre byklasser fra 2010 til 2011, viser denne tælling, at den signifikante stigning i brug af cykelhjelm blandt skolebørnene slår igennem i storbytrafikken og i de større byer; med stigninger i storbytrafikken fra 55 til 62 % og i større byer fra 58 til 61 %. Derimod er hjelmbrugen uforandret i mellemstore/mindre byer (54 %), se figur 12. Hvis man ser på udviklingen hen over årene for de tre byklasser, er der, som det ses af figuren, tale om betydelige stigninger for alle tre byklasser, og som det kan bemærkes, er der stort set tale om samme mønster ved hver tælling med højest hjelmbrug i større byer og i storbytrafikken og lavest i mellemstore/mindre byer. Data for de tre byklasser for 2011 er vist i bilag 8, tabel

28 Brug af cykelhjelm blandt skolebørn i forskellige byklasser udfyldte søjer angiver signifikant ændring fra 2010 til procent storby større by mellemstor/mindre by Figur 12. Brug af cykelhjelm blandt skolebørn i 2011 i forskellige byklasser i forhold til 2004, 2006, 2008 og Skolebørns brug af cykelhjelm i forskellige tælleregioner Den højere hjelmbrug blandt skolebørn i 2011: 58 % i forhold til 2010: 56 % afspejles ved større eller mindre ændringer i opadgående retning i fem af de seks tælleregioner. Det er dog alene i tælleregion Sjælland, der kan påvises signifikant stigning fra 50 til 59 %. I Storkøbenhavn ses en ændring fra 60 til 63 %, på Fyn en ændring fra 58 til 61 %, i Midtjylland fra en ændring fra 65 til 66 % og i Sønderjylland fra 49 til 51 %. I Nordjylland ses en ændring fra 49 til 47 %. Se figur 13. Brug af cykelhjelm blandt skolebørn i forskellige tælleregioner udfyldte søjler angiver signifikant ændring fra 2010 til procent Storkbh. Sjælland Fyn Nordjyl. Midtjyl. Søndjyl. Figur 13. Brug af cykelhjelm i 2011 blandt skolebørn i forskellige tælleregioner i forhold til 2004, 2006, 2008 og

29 Hvis man ser på udviklingen hen over årene, kan det ses, at det storkøbenhavnske og Midtjyske område generelt har udmærket sig ved at, at flere skolebørn i disse områder kører med hjelm end i de øvrige områder. For alle tælleregionerne er der dog tale om meget betydelige stigninger siden 2004, hvilket påviser, at brugen af cykelhjelm blandt skolebørn år for år er slået mere og mere igennem i alle egne af landet. Udviklingen i brug af cykelhjelm i de enkelte tælleregioner er illustreret i figur 13, og data for 2011 kan ses i bilag 8 tabel

30 Brug af cykelhjelm fra 1993 til udvikling og karakteristika I 1990 satte Rådet for Større Færdselssikkerhed med kampagnen Cykelikyy - Det er det rene pip at køre uden cykelhjelm for første gang fokus på, at brug af cykelhjelm blandt børn kan nedsætte risikoen for hovedskade. (1) Lige siden har der med mellemrum været gennemført større eller mindre kampagner landet over for at få flere børn og voksne til at køre med hjelm. I Bilag 4 indgår en oversigt over kampagneaktiviteter i perioden fra , primært kampagner som Rådet for Sikker Trafik (frem til november 2009 Rådet for Større Færdselssikkerhed) har forestået, evt. i samarbejde med andre interessenter. Som det ses af oversigten, har bl.a. Dansk Cyklist Forbund i samarbejde med skolerne hvert år siden 2006 gennemført de specielle ABC Alle Børn Cykler -kampagner i starten af september, dvs. umiddelbart før eller samtidig med, at Rådets tællinger er gået i gang. Det kan derfor ikke udelukkes, at disse konkurrencer på mange af landets skoler kan have påvirket nogle skolers tælleresultat. I denne undersøgelse fokuseres imidlertid alene på, hvor mange cyklister der er observeret med hjelm ved tællinger i 1993, 2004, 2006, 2008, 2010 og Desuden ses på særlige karakteristika for brug af cykelhjelm og på udviklingen blandt børn og voksne. Udvikling i brug af cykelhjelm fra 1993 til 2011 Siden den første landsdækkende tælling i 1993 er der sket en markant udvikling i brugen af cykelhjelm såvel blandt børn som voksne. Der er dog fortsat et meget stort spring fra hjelmbrugen blandt børn, og specielt blandt mindre børn, til større børn og voksne. (1, 2, 3, 4, 5, 6) Der er ved hver tælling kun et beskedent antal observationer af børn i cykelstol (ca. 100), men som figur 14 tydeligt illustrerer, har hjelmbrugen blandt disse ligget ret højt lige siden de første tællinger; i 1993 blev 68 % observeret med hjelm. Resultatet for 2011-tællingen tyder på, at hjelmbrugen blandt småbørn, der transporteres på cykel, er nået op på 90 %. I 1993 kørte knap 1/3 (31 %) af skolebørnene med hjelm, mens det i 2011 er over halvdelen (58 %). Fra 1993 og frem til 2011 er den mest markante stigning imidlertid sket blandt børn og voksne i almindelig bytrafik; ca. 4 gange så mange kører nu med hjelm som dengang - 4 % imod nu 26 % -, og som figur 14 viser, skete det største spring opad fra 2008 til 2010 med et markant hop, der ses i alle tre grupper. Den gennemsnitlige hjelmbrug for alle observerede, dvs. børn og voksne samt skolebørn under ét, har udviklet sig således: % % % % % %

31 Udvikling i brug af cykelhjelm i bytrafik og blandt skolebørn procent cykelstol bygade skolebørn Figur 14. Brug af cykelhjelm blandt børn, der transporteres i cykelstol, børn og voksne i bytrafik samt specifikt for børn på vej til skole ved tællinger i 1993, 2004, 2006, 2008, 2010 og Brug af cykelhjelm blandt børn og voksne i forskellige aldersgrupper i bytrafik op til 11 år procent år over 25 år K K K K 09 K Figur 15. Brug af cykelhjelm i bytrafik ved tællinger i 1993, 2004, 2006, 2008, 2010 og (K angiver de år hvor Rådet for Sikker Trafik har gennemført landsdækkende kampagner (børn og/eller voksne) Når man ser på udviklingen for cyklister i tre aldersgrupper: under 11 år, år og over 25 år, illustrerer figur 15, at i perioden 1993 til 2004 var der alene tale om en stigning i brug af hjelm blandt de mindste cyklister, mens der i disse år ikke rigtig var nogen fremdrift blandt unge og voksne cyklister. De sidste års stigning afspejles i alle tre aldersgrupper, selv om det ser ud til, at hjelmbrugen blandt de voksne og små cyklister er stagnerende i 2011, mens der fortsat er en positiv udvikling blandt unge cyklister

32 Hvis man tilsvarende ser på udviklingen blandt skolebørn i de tre aldersgrupper: 6-9 år, år og over 12 år, viser figur 16, at der i ingen af grupperne skete nævneværdige ændringer i perioden Herefter tog stigningen fart, specielt blandt de yngste skolebørn, i mindre grad blandt de årige og stort set ikke blandt de store skolebørn, førend frem mod For alle tre grupper er der dog tale om markante hop fra 2008 til 2010 en udvikling der også sås for alle aldersgrupper i bytrafikken i øvrigt. De store skolebørn er forsat den gruppe, der har den laveste hjelmbrug på vej til skole, men i forhold til tidligere er der fra 2010 til 2011 sket en større stigning i denne gruppe end for blandt de små og mellemstore skolebørn. Udvikling i brug af cykelhjelm blandt skolebørn i forskellige aldersgrupper procent under 10 år år over 12 år K K 07K 08K 09K Figur 16. Brug af cykelhjelm blandt skolebørn om morgenen ved tællinger i 1993, 1994, , 2008, 2010 og (K angiver de år hvor Rådet for Sikker Trafik har gennemført landsdækkende kampagner (børn og/eller voksne). Samlet set er hjelmbrugen blandt cyklister i bytrafik og skolebørn under ét steget så meget, at mens det i 1993 var knap 1 ud af 5 cyklister, der kørte med cykelhjelm (19 %), er det i ud af 5 cyklister (40 %). Særlige karakteristika for udviklingen i brug af cykelhjelm I dette afsnit ses lidt på, hvad der har været med til at præge udviklingen siden de første cykelhjelme begyndte at dukke op i gadebilledet, herunder holdninger til brug af hjelm, lovinitiativer samt særlige karakteristika for udviklingen. For og imod brug af cykelhjelm Brug af hjelm har i nogle år været i fokus internationalt, bl.a. har WHO udgivet en rapport, der anbefaler brug af styrthjelm og cykelhjelm. Imidlertid er meningerne i WHO-rapporten om brug af cykelhjelm delte. Fx blev det fra hollandsk side fremført, at man her vægter den sundhedsmæssige gevinst ved cykling højere end brug af cykelhjelm. (35)

Rådet for Sikker Trafik // Brug af hjelm blandt cyklister og knallertkørere 2012

Rådet for Sikker Trafik // Brug af hjelm blandt cyklister og knallertkørere 2012 Rådet for Sikker Trafik Hjelmrapport // Maj 2013 Brug af hjelm blandt cyklister og knallertkørere Rådet for Sikker Trafik // Brug af hjelm blandt cyklister og knallertkørere 2012 Brug af hjelm 2012 blandt

Læs mere

Cyklisters brug af cykelhjelm og knallertkøreres brug af styrthjelm i bytrafik

Cyklisters brug af cykelhjelm og knallertkøreres brug af styrthjelm i bytrafik Cyklisters brug af cykelhjelm og knallertkøreres brug af styrthjelm i bytrafik Cyklisters brug af cykelhjelm og knallertkøreres brug af styrthjelm i bytrafik Af Inge Behrensdorff Udgivet af: Rådet for

Læs mere

Hjelmrapport // Marts 2015 // Af Amalie Kirsten Plum AF CYKELHJELM

Hjelmrapport // Marts 2015 // Af Amalie Kirsten Plum AF CYKELHJELM BRUG Hjelmrapport // Marts 2015 // Af Amalie Kirsten Plum AF CYKELHJELM BRUG AF HJELM Hjelmrapport // Marts 2015 // Af Amalie Kirsten Plum Udgivet af, Lersø Parkallé 111, 2100 København Ø T: 3916 3939

Læs mere

Brug af cykelhjelm 2016

Brug af cykelhjelm 2016 Brug af cykelhjelm 2016 Cykelhjemrapport / Maj 2017 / Af Bjørn Olsson Hjelmrapport - Brug af cykelhjelm 2016 Maj 2017 // Af Bjørn Olsson Udgivet af, Lersø Parkallé 111, 2100 København Ø T: 3916 3939 /

Læs mere

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 9 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 4. KVARTAL 215 Sammenfatning For første gang ser Boligøkonomisk

Læs mere

ÅRLIGE TÆLLINGER: CYKLISTERS BRUG AF HJELM OG PANGFARVER BJØRN OLSSON // RÅDET FOR SIKKER TRAFIK ÅRLIGE TÆLLINGER:

ÅRLIGE TÆLLINGER: CYKLISTERS BRUG AF HJELM OG PANGFARVER BJØRN OLSSON // RÅDET FOR SIKKER TRAFIK ÅRLIGE TÆLLINGER: CYKLISTERS BRUG AF HJELM OG PANGFARVER AALBORG TRAFIKDAGE // AUGUST 2017 BJØRN OLSSON // RÅDET FOR SIKKER TRAFIK DISPOSITION AALBORG // AUGUST 2017 MOTIVATION METODE RESULTATER - HJELMBRUG RESULTATER -

Læs mere

Brug af cykelhjelm Rådet for Sikker Trafik // Marts 2019

Brug af cykelhjelm Rådet for Sikker Trafik // Marts 2019 Brug af cykelhjelm 2018 Rådet for Sikker Trafik // Marts 2019 Brug af cykelhjelm 2018 Rådet for Sikker Trafik Marts 2019 // Af Kristian Stendorff Nielsen Indhold Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Om cykelhjelmstællingen

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

BOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 7 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 2. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for

Læs mere

Brug af cykelhjelm Rådet for Sikker Trafik / Steven Larsen & Kristian Stendorff Nielsen

Brug af cykelhjelm Rådet for Sikker Trafik / Steven Larsen & Kristian Stendorff Nielsen Brug af cykelhjelm 2017 Cykelhjemrapport / Marts 2018 / Steven Larsen & Kristian Stendorff Nielsen Siden for første gang talte cykelhjelme i 2004, er der sket meget med hjelmbrugen. En markant, positiv

Læs mere

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526 Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.

Læs mere

Hjelmrapport Brug af cykelhjelm 2016

Hjelmrapport Brug af cykelhjelm 2016 Dette resumé er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

BOLIG&TAL 8 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 8 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 8 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 3. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for

Læs mere

Rådet for Sikker Trafik. // December 2014 // Af Amalie Kirsten Plum

Rådet for Sikker Trafik. // December 2014 // Af Amalie Kirsten Plum // December // Af Amalie Kirsten Plum BRUG AF SIKKERHEDSSELE BRUG AF SIKKERHEDSSELE Brug af sikkerhedssele samt motorcyklisters brug af styrthjelm og refleksvest // December // Af Amalie Kirsten Plum Udgivet

Læs mere

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Befolkningsstatistik 2004:4 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Side 2 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2

Læs mere

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort

Læs mere

1 - Problemformulering

1 - Problemformulering 1 - Problemformulering I skal undersøge, hvordan fart påvirker risikoen for at blive involveret i en trafikulykke. I skal arbejde med hvilke veje, der opstår flest ulykker på, og hvor de mest alvorlige

Læs mere

10 gode råd om færdsel

10 gode råd om færdsel 10 gode råd om færdsel 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Træn skolevejen med jeres barn både før og efter skolestart Vælg den skolevej der er sikrest ikke kortest Opstil få og enkle regler for færdsel i trafikken Lær

Læs mere

Brug af sikkerhedssele i personbiler, varebiler og taxaer 2008

Brug af sikkerhedssele i personbiler, varebiler og taxaer 2008 Brug af sikkerhedssele i personbiler, varebiler og taxaer 2008 Brug af sikkerhedssele i personbiler, varebiler og taxaer 2008 Af Inge Behrensdorff Udgivet af: Rådet for Større Færdselssikkerhed Lersø Parkalle

Læs mere

VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG

VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG JULI 2013 FREDERIKSBERG KOMMUNE VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG ADFÆRDSSTUDIE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JULI

Læs mere

Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen

Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen Tillægsrapport Januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen

Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

Læs mere

Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015

Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 24 Formålet med analysenotat er at belyse de forskellige årsager til den enkelte kommunes befolkningsudvikling.

Læs mere

Brug af pangfarver 2016

Brug af pangfarver 2016 Synlige cyklister: Brug af pangfarver 2016 Af Bjørn Olsson // September 2017 Synlige cyklister: Brug af pangfarver 2016 September 2017 // Af Bjørn Olsson Udgivet af, Lersø Parkallé 111, 2100 København

Læs mere

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch Risiko i trafikken 2000-2007 Camilla Brems Kris Munch November 2008 Risiko i trafikken 2000-2007 Rapport 2:2008 November 2008 Af Camilla Brems og Kris Munch Copyright: Udgivet af: Rekvireres hos: Hel eller

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

Indhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning

Indhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning Indhold Resume 1. Indledning Formål og baggrund Overordnet om undersøgelsen 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning 2. Taxivognmændenes

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN GLADSAXE KOMMUNE EFTERÅR 2017

SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN GLADSAXE KOMMUNE EFTERÅR 2017 SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN GLADSAXE KOMMUNE EFTERÅR 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion... 2 Formål... 2 Aktiv og passiv transport... 2 Undersøgelsens overordnede konklusioner... 3 Undersøgelsens resultater...

Læs mere

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation Marts 2015 Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om køn og demokratisk repræsentation gennemført af Epinion for DeFacto i november/december

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling

Læs mere

Hvorfor kan jeg ikke bare køre mit barn frem og tilbage? Kære forældre. Cyklisternes By og Fyns Politi KOM SIKKERT TIL SKOLE MED DEN NYE MOBIL APP

Hvorfor kan jeg ikke bare køre mit barn frem og tilbage? Kære forældre. Cyklisternes By og Fyns Politi KOM SIKKERT TIL SKOLE MED DEN NYE MOBIL APP Kære forældre Hvorfor kan jeg ikke bare køre mit barn frem og tilbage? KOM SIKKERT TIL SKOLE MED DEN NYE MOBIL APP Scan koden og hent app en GRATIS! Eller læs mere på www.odense.dk/skolevej Er du klar

Læs mere

Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid for at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer maj 2015

Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid for at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer maj 2015 Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer 1 Ventetidsundersøgelse I sendte Dansk Psykolog Foreningen en undersøgelse om ventetider ud til

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1 Skolevejsanalyse Kerteminde Kommune 2007 1 December 2007 Kerteminde Kommune Skolevejsanalyse December 2007 Udgivelsesdato : 13. december 2007 Projekt : 21.2943.01 Udarbejdet : Trine Fog Nielsen Kontrolleret

Læs mere

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE maj 2016 Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden Der er et årligt besparelsespotentiale på ca. 7 mia. kr., hvis de dyreste kommuner sænkede deres nettodriftsudgifter

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Destinationsmonitor. Januar til april 2016. VisitDenmark, februar 2016 Viden & Analyse

Destinationsmonitor. Januar til april 2016. VisitDenmark, februar 2016 Viden & Analyse Destinationsmonitor Januar til april 2016 VisitDenmark, februar 2016 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: juni 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. :

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2015 ARKITEKTBRANCHEN

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2015 ARKITEKTBRANCHEN Til DANSK INDUSTRI Dokumenttype Rapport Dato Februar 2016 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2015 ARKITEKTBRANCHEN ARKITEKTBRANCHEN INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og

Læs mere

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP 28. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP Skattestoppet på ejerboliger koster over ti mia. kr. i 2008. Heraf har Hovedstadsregionen fået over fire mia.

Læs mere

Børne- og ungdomsulykker i Danmark 2011

Børne- og ungdomsulykker i Danmark 2011 21. NOVEMBER 2012 Børne- og ungdomsulykker i Danmark 2011 AF ANN-KATHRINE EJSING Resumé Blandt børn og unge i alderen 0-24 år skete der i 2011 270.000 ulykker, hvilket afspejler, at 13,6 pct. var udsat

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

i den viste periode. Befolkningen i byområderne vokser med ca. 4% i den viste periode.

i den viste periode. Befolkningen i byområderne vokser med ca. 4% i den viste periode. Personskader og byområder (paper) Trafikdagene 1998 I dette paper beskrives udviklingen i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i vejtrafikken i byområder i perioden 1984 til 1996 målt pr. 1. indb.

Læs mere

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer Trafikskabt miljøbelastning i danske byer - hitliste og totalbillede Henrik Grell COWI Parallelvej 15, 2800 Lyngby tlf 45 97 22 11 e-mail hgr@cowi.dk Paper til konferencen "Trafikdage på Aalborg Universitet

Læs mere

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at der i fremtiden vil være et stort behov for flere boliger i storbyerne, da danskerne fortsat

Læs mere

4 ud af 10 virksomheder mangler strategi for sikring af kompetencer

4 ud af 10 virksomheder mangler strategi for sikring af kompetencer 13. december 2010 4 ud af 10 virksomheder mangler strategi for sikring af kompetencer Strategisk kompetenceudvikling i virksomheden. 44 procent af de små og mellemstore virksomheder har ikke en strategi

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Børne- og Ungetelefonen

Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

Konkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015

Konkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Resumé: Samlet gik 4.029 virksomheder konkurs i 2015. Dermed er konkurstallet stort set identisk med 2014, hvor 4.049 virksomheder gik konkurs. Det viser udtræk fra

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

Trafiksikkerhed. En fælles opgave for skole og forældre. 10 gode grunde til at arbejde med trafikpolitik på skolen

Trafiksikkerhed. En fælles opgave for skole og forældre. 10 gode grunde til at arbejde med trafikpolitik på skolen Trafiksikkerhed En fælles opgave for skole og forældre 10 gode grunde til at arbejde med trafikpolitik på skolen Indholdsfortegnelse Læs om Hvad er en trafikpolitik?..................................................................................

Læs mere

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 The challenge Compare The pilot pictures The choice The survey technique Only one picture

Læs mere

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt brugere Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Brugerundersøgelse 2007 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater... 1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...

Læs mere

Styrket indsats i de særligt udsatte boligområder. 1. halvår 2012

Styrket indsats i de særligt udsatte boligområder. 1. halvår 2012 Styrket indsats i de særligt udsatte boligområder 1. halvår 2012 Oktober 2012 Styrket indsats i de særligt udsatte boligområder Politiet har styrket indsatsen i de særligt udsatte boligområder, der er

Læs mere

Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning... 4 1.1 Resumé... 4 2 Brug og værdisætning af

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne TEMASTATISTIK 2015:3 Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne Brøndby og den københavnske vestegn har den relativt største almene boligsektor set i forhold til kommunernes samlede boligmasse, viser

Læs mere

48 BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER

48 BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER 48 BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER Bilkørsel med alkohol og andre stoffer Af seniorforsker Inger Marie Bernhoft BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER 49 Selv om forekomsten af alkohol hos bilister

Læs mere

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Den stigende fattigdom i Danmark forekommer ikke kun i yderkantsområderne. Storbyerne København, Århus og Odense er alle relativt opdelte byer, hvor de

Læs mere

Analyse af Halsnæs kommunes feriehusudlejningspotentiale

Analyse af Halsnæs kommunes feriehusudlejningspotentiale Udarbejdet af konsulent Søren Damstrup På opdrag af Halsnæs Turistråd Afleveret 11. september 2014 Analyse af Halsnæs kommunes feriehusudlejningspotentiale Indledning Nærværende analyse er baseret på data

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 1, FORÅR 2005 Termer THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK SÅ SB Statistisk Årbog

Læs mere

boligform Fordelingen mellem lejligheder og hus/rækkehus svarer ganske godt til landsgennemsnittet, samt forventningen til Hørsholm Kommune specifikt.

boligform Fordelingen mellem lejligheder og hus/rækkehus svarer ganske godt til landsgennemsnittet, samt forventningen til Hørsholm Kommune specifikt. Boligform Lejlighed el lign. 31% Anden boligform 1% Fordelingen mellem lejligheder og hus/rækkehus svarer ganske godt til landsgennemsnittet, samt forventningen til Hørsholm Kommune specifikt. Vi kombinerer

Læs mere

Odense - Danmarks Nationale Cykelby

Odense - Danmarks Nationale Cykelby Odense - Danmarks Nationale Cykelby Midtvejsevaluering af transportvaner Notat 7 2001 Søren Underlien Jensen Odense - Danmarks Nationale Cykelby Midtvejsevaluering af transportvaner Notat 7 2001 Søren

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020 TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Jobfremgang på tværs af landet

Jobfremgang på tværs af landet 1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K

Læs mere

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler January 20, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? NOTAT NP92-961b JKJ/BT-DGR 4. december 1997 Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? Revideret januar 1993 NOTAT NP92-961b 2 1. Om børnekræft I perioden fra 1945 og frem til i dag har udviklingen

Læs mere

Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital

Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital 48 Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital Der blev i 24 behandlet et lidt større antal tilskadekomne trafikanter end i 23. Antallet af tilskadekomne steg

Læs mere

,, 34 procent har. ,, Danskere står for. ,, I de første fem. Hotellerne går frem. oplevet en omsætningsfremgang. på mindst 6 procent

,, 34 procent har. ,, Danskere står for. ,, I de første fem. Hotellerne går frem. oplevet en omsætningsfremgang. på mindst 6 procent Økonomisk analyse fra HORESTA juli 2006,, 34 procent har oplevet en omsætningsfremgang på mindst 6 procent Hotellerne går frem De danske hoteller har oplevet en positiv udvikling i såvel omsætning som

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 English version further down Den første dag i Bornholmerlaks konkurrencen Formanden for Bornholms Trollingklub, Anders Schou Jensen (og meddomer i TMB) fik

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1

De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 Det nævnes ofte, at de private sygehuse og klinikker tegner sig for cirka to procent af de samlede sygehusudgifter. Det gælder kun, hvis

Læs mere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders

Læs mere

Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen

Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen 13. november 2015 Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen Det viser en undersøgelse, som FOA har gennemført blandt 4.524 erhvervsaktive medlemmer af FOAs

Læs mere

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.

Læs mere

Julehandlens betydning for detailhandlen

Julehandlens betydning for detailhandlen 18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ 152 CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ Cyklen - redskabet til sundhed og bedre miljø Af seniorforsker Thomas Alexander Sick Nielsen, seniorforsker Linda Christensen og seniorrådgiver Thomas

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 12.000 10.000 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 8.000 6.000 4.000 2.000-1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 Cancerregisteret 1999 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010

HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Helsingør Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Tibberup Skole HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Revision 5 Udarbejdet af MTM/JKD Kontrolleret af HHU

Læs mere

Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune

Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Transportvaner Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune I denne folder findes sammenfatningen af Middelfart

Læs mere

Kontakter til speciallæger 1996

Kontakter til speciallæger 1996 Kontakter til speciallæger 1996 Kontaktperson: Fuldmægtig Heidi Ebdrup, lokal 6202 Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens kopi af Det fælleskommunale Sygesikringsregister er det muligt at beskrive befolkningens

Læs mere

November 2008. Fritidshuse blev udbudt til gennemsnitlige kvadratmeterpriser, som lå godt 2 pct. lavere end på samme tid sidste år.

November 2008. Fritidshuse blev udbudt til gennemsnitlige kvadratmeterpriser, som lå godt 2 pct. lavere end på samme tid sidste år. November 2008 Fortsat stigende boligudbud 64.475 boliger var til salg på internettet ved udgangen af november 2008, hvilket var 17 pct. flere end på samme tidspunkt sidste år. Udbuddet fordelte sig med

Læs mere

FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2013

FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2013 FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2013 8 15. maj 2014 FORORD Formålet med statistikken er at beskrive fraværet i den kommunale henholdsvis den regionale sektor samt at muliggøre benchmarking for kommuner og regioner.

Læs mere

Myter og fakta om seniorer på arbejdsmarkedet

Myter og fakta om seniorer på arbejdsmarkedet Hold på seniormedarbejderne! Et par år ekstra gør en forskel. Det er Denne pjece om myter og fakta er budskabet i Beskæftigelsesministeriets udgivet op til konferencen Seniorer informations- og holdningskampagne

Læs mere