superobjekter En teori for nutidigt, konceptuelt kunsthåndværk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "superobjekter En teori for nutidigt, konceptuelt kunsthåndværk"

Transkript

1 superobjekter En teori for nutidigt, konceptuelt kunsthåndværk LOUISE MAZANTI Ph.d-afhandling Danmarks Designskole, København Kunstakademiets Arkitektskole, København superobjekter 04.indd :45:18

2 superobjekter superobjekter 04.indd :43:06

3 superobjekter 04.indd :43:06

4 SUPEROBJEKTER En teori for nutidigt, konceptuelt kunsthåndværk LOUISE MAZANTI Danmarks Designskole, København Kunstakademiets Arkitektskole, København August 2006 ISBN superobjekter 04.indd :43:06

5 superobjekter 04.indd :43:06

6 Menneskene kæmper og taber kampen, og alligevel virkeliggøres den sag, de kæmpede for, på trods af deres nederlag, men da viser det sig, at de alligevel havde tænkt sig noget andet, og andre må kæmpe videre for det de mente under et andet navn. William Morris superobjekter 04.indd :43:06

7 KAPITEL 1 INDLEDNING AFHANDLINGENS PROBLEMATIK Trapholt - Konceptualitet og æstetiske fordomme Think Tank - International begrebsforvirring Afhandlingens ærinde Afhandlingens tese og titel PRÆCISERING AF UNDERSØGELSESFELTET Definition af konceptualitet Definition af kunsthåndværk Historisk og national afgrænsning Teoretisk udgangspunkt Afhandlingens underliggende præmisser 19 kapitel OM FORSKNINGSBIDRAGET Udsigelsesposition og forskningsbegreb Instrumentalisering og forskningsinstitutionel ramme Form og disponering af stoffet Formalia Tak 24 KAPITEL 2 HISTORISK UDGANGSPUNKT OG PROBLEMATIK KUNST/LIV-DIKOTOMI OG STUDIOBEGREB Kunst/liv-dikotomien: Kunsthåndværkets moderne oprindelse Arts and Crafts-bevægelsens ideologiske udgangspunkt Studiobegrebet og modernismen Arts and Crafts som anti-modenitet og anti-modernisme Kunsthåndværkets marginalisering: Bruddet i 1930erne Studiobegreb eller kunst/liv-dikotomi? 37 KAPITEL 3 KUNSTHÅNDVÆRKETS AKTUELLE DISKURS INDLEDNING: Det diffust åbne genstandsfelt DEN DANSKE DISKURS? - OPINION OG INSTITUTIONER Begrebsforvirring? - ArtCraftDesign Det officielle Danmark - Kunsthåndværk-som-design 42 superobjekter 04.indd :43:06

8 Den underløbende strømning - Kunsthåndværk-som-kunst Forskningsdiskursen Sideløbende tendenser - Design, studio og post Opsummering af den danske diskurs DEN INTERNATIONALE DISKURS I - INSTITUTIONERNE Kreative processer - American Craft Museum Contemporary objects - Crafts Council og SOFA Diskursiv praksis - Royal College of Art Specialisert kunst - Kunsthøgskolen i Bergen DEN INTERNATIONALE DISKURS II - POSITIONERNE Den tavse viden - Peter Dormer Postmodernisme og New Crafts - Martina Margetts Genrekonsortiet - Paul Greenhalgh Det veltalende objekt - Jorunn Veiteberg Det hybride objekt I - Definitionernes opløsning Det hybride objekt II - Modernismerevision og modernismeangst SAMMENFATNING - DISKURS - DISKUSSION Forholdet til modernismen Materialets betydning og den tavse viden Oppositionsæstetikken Hybriditeten 76 indledning KAPITEL 4 TESE OG TEORETISK GRUNDLAG AFHANDINGENS TESE AVANTGARDE-TEORI Avantgardebegrebet Reintegrering af kunst og livspraksis? Peter Bürger Æstetik og an-æstetik - Richard Murphy Avantgarde som massekultur - Andreas Huyssen Avantgardens forsinkelse - Hal Foster Et udvidet avantgardebegreb - Ben Highmore MATERIALKULTURELLE STUDER OG DESIGNFORSKNING Det materialkulturelle superobjekt Materielle kulturstudier i design Materialkulturens objektiviseringer - Judy Attfield 99 2 superobjekter 04.indd :43:06

9 Commodity og brugsfunktion - Arjun Appadurai Brug som alibi for modstand - Neil Cummings Overgang til æstetisk teori ÆSTETISK TEORI Et udvidet æstetikbegreb Det æstetiske som virkelighedens andethed Æstetik som påvirkning af det sociale SAMMENFATNING: TEORETISK GRUNDLAG Definition af feltet Afhandingens teoretiske position 113 KAPITEL 5 ANALYTISK TILGANG OG VÆRKANALYSER 116 kapitel ANALYTISK TILGANG Mellem teoretisk position og analytisk tilgang Brugsfunktion/hverdagsrelation Funktionsniveauer / betydningsniveauer Betydningsindhold / fortolkning VÆRKANALYSER Introduktion til feltet Den autonome materialkultur- Anne Tophøj Virkelighedsopfattelser og det sociale - Mette Saabye Bag tingenes identitet - Anders Ruhwald Billedkunst og livsstilsprodukt - Lisbet Friis Erkendelse via handling - Carolina Vallejo Hverdagens sprækker - Claydies Designperspektivet - Gopingpong 162 KAPITEL 6 SYNTESE: TEORETISK BETYDNING DEFINITION AF KARAKTERISTIKA Indledning Formtype - Materialkulturel paralleleksistens og potentiel funktionalitet Funktionsniveauets metaforiske betydningsproduktion Oppositionsæstetisk modstandspotentiale Semi-autonom udsigelsesposition 173 superobjekter 04.indd :43:06

10 Receptionssituationens Verfremdungseffekt Materialet - Færdighedsgrad og disciplininternt medie Mellem kunst og design: Æstetisk privilegeret objekt BEGREBSDEFINITIONER: BETYDNING ifht. TEORIEN Indledning Kunsthåndværk som avantgarde Definition: Kunsthåndværk som materialkulturelt superobjekt Superobjektets oppositionsæstetiske modstandspotentiale Design - eller den semiautonome nødvendighed? Bourriaud vs. Dworkin BETYDNING FOR KUNSTHÅNDVÆRKSBEGREBET : Opgøret med modernismens blindgyde Konceptualitetens forhold til den øvrige kunsthåndværkspraksis Livsstilsobjekt og innovation 198 KAPITEL 7 KONKLUSION En formtypologisk baseret teori Kunst/liv-dikotomi og avantgarde Maker-perspektivets dominans Modernisme-revisionismen Paralleleksistens - avantgarde - materialkultur Oppositionsæstetisk frirum Den semiautonome, kritiske friktion Kunsthåndværk er ikke kunst Superobjektet 207 indledning KAPITEL 8 PERSPEKTIVERING - FORBRUGSDIMENSIONEN 209 ENGLISH SUMMARY 211 BIBLIOGRAFI 214 BILAG I 223 KOLOFON superobjekter 04.indd :43:06

11 kapitel 1 Biennaleprisen 1999: Souvenix (Anne Tophøj og Jobim Jochimsen), Det sønderjyske kaffebord, uden kagekanon, Udsnit. Foto: Gert Skærlund Andersen. 5 Per Weiss, Uden titel, udateret, Trapholt. Foto: Søren Hansen superobjekter 04.indd :43:10

12 KAPITEL 1 INDLEDNING AFHANDLINGENS PROBLEMATIK Trapholt - Konceptualitet og æstetiske fordomme Kan man indlede en forskningsafhandling med oplevelsen af en æstetisk mavepine? Tro mod udgangspunktet må jeg indrømme, det var sådan, det startede. Med Per Weiss keramiske krukker, på kunstmuseet Trapholt, i Jeg læste kunsthistorie og supplerede studierne ved at være volontør på museet. Her fik jeg lov til at stå for en mindre vinduesudstilling i mellemgangen mellem museet og villaen; med Per Weiss. Keramik og kunsthåndværk var nu ellers ikke noget, der rigtig regnedes med i kunststudiemiljøet; ikke som rigtig kunst, og da slet ikke noget, der peger fremad. Alligevel skete der noget, da jeg havde støvet rundt i kældermagasinet en rum tid, og havde fået bugseret de tunge krukker op i lyset. Det begyndte i maven, men bredte sig hurtigt til hænderne, der bare måtte røre. Krukkerne var egentlig halvgrimme. Slappe i formen, mærkeligt grove i overfladen. Men alligevel besad de en intens skønhed, der åbenbarede sig ved at håndtere dem. Jeg overvandt dog hurtigt hvad jeg opfattede som en kortvarig æstetiske forførelse, og spekulerede ikke mere på kunsthåndværk før jeg blev involveret i arbejdet med Biennalen for Kunsthåndværk og Design Især de to prisvindende projekter, designduoen Souvenix Det sønderjyske kaffebord, uden kagekanon og væveren Johnna Sølvsten Baks dug Fra projekt Hjemlig syssel brændte sig ind på nethinden. Her var langt til æstetiske mavepiner, men til gengæld besad værkerne nogle helt andre betydningslag, end jeg fordomsfuldt havde drømt om eksisterede indenfor kunsthåndværk. De besad nogle humoristisk-ironiske og refleksive betydningslag, der pegede forbi den æstetisk privilegerede form for i stedet at kommentere direkte på den samfundsskabte virkelighed. Souvenix med et humoristisk projekt der kommenterede den traditionelle souvenirs repræsentative funktion og Sølvsten Bak med en feministisk status over de husmoderlige dyder anno Dermed åbenbarede samtidens kunsthåndværk sig som en praksisform, der nok - som Per Weiss eller andre af Biennalens værker - opererede i traditionelle æstetiske kategorier med udgangspunkt i materialets æstetiske muligheder, men som samtidig også kunne sprænge rammen og kommentere den politiske og sociale virkelighed. Dette udgangspunkt fandt jeg særlig interessant i forhold til de billedkunstneriske udtryksformer, der hidtil havde optaget mig studiefagligt, nemlig den såkaldte sociale kunst, hvis omdrejningspunkt er et institutionskritisk baseret forsøg på at demontere indledning 1 Afsnittet er en bearbejdet udgave af min artikel Kunsthåndværk, strategiske interventioner og sukkerglaseret virkelighed. Krydsfelt, vol. 3, Keramikeren Per Weiss er født superobjekter 04.indd :43:10

13 kapitel 1 7 Biennaleprisen 1999: Johnna Sølvsten Bak, Fra projekt Hjemlig syssel, Foto: Gert Skærlund Andersen. superobjekter 04.indd :43:11

14 objektkategorien og intervenere direkte i det sociale. 2 Mens disse billedkunstneriske strategier går ud på at skabe betydning udenfor kunstinstitutionens rammer; i det sociale, sporede jeg hos kunsthåndværkere som Souvenix og Sølvsten Bak en parallel men modsat rettet bevægelse: Omdrejningspunktet var kunsthåndværkets formtypologiske udgangspunkt i den sociale virkelighed, billedkunsten forsøger at intervenere i: Souvenix s projekt bestod eksempelvis af forskellige steldele, mens Sølvsten Bak havde fremstillet en dug der var vævet og mønstret som et gammeldags viskestykke. Der var dermed tale om objekter, der formtypologisk indgår i den sociale virkelighed, men som samtidig rummer den kritisk-refleksive distance, der normalt tilskrives billedkunsten. Hermed syntes der at tegne sig konturerne af et krydsfelt hvor billedkunsten forsøgte at bevæge sig nedad mod hverdagsvirkeligheden, mens kunsthåndværket modsat forsøgte at bevæge sig opad mod billedkunstens konceptuelt betingede betydningsniveauer. 3 Det er dette interessante krydsfelt, jeg satte mig for at undersøge; i første omgang i mit afsluttende konferensspeciale. Tilbage på Trapholt tegnede konturerne sig nemlig af et felt, der ganske manglede en gennemgribende begrebsdefinition. Hvorfor var begrebet kunsthåndværk underlagt kunstneriske fordomme om et papskilt ved vejen i det danske sommerlandskab, når praksisformen i virkeligheden viste sig at rumme et særligt samspil af betydningslag, der hverken rummes rendyrket i billedkunsten eller i det beslægtede design? Nogle år senere har dette indledende spørgsmål bragt mig til et ph.d.-stipendie på Danmarks Designskole. Bevægelsen fra kunstmuseum til designskole er værd at bemærke, fordi den siger noget om kunsthåndværkets position i dagens kulturelle felt; nemlig at kunsthåndværket er en praksisform i spænd mellem billedkunst og design. Op mod disse to veldefinerede teoretiske forskningsfelter befinder kunsthåndværket sig i periferien; det befinder sig et sted mellem design- og kunstbegrebet, men har ikke i samme grad sin egen selvstændige diskursive platform. I forhold til eksemplet med Per Weiss illustrerer min egen fordom mod den æstetiske oplevelse samtidig at kunsthåndværket, blandt andet på grund af sin umiddelbare skønhedssøgen og sanselige appel, har været udsat for en marginalisering i forhold til et kunstbegreb, der til stadighed er blevet mere konceptuelt orienteret. Langt det meste litteratur indenfor området tager, som vi vil se, udgangspunkt i denne miskendte sanselighed og forsøger at revurdere kunsthåndværkets position på baggrund af et opgør med et konceptuelt domineret kunsthierarki. Imidlertid repræsenterer Souvenix og Sølvsten Bak et brud med denne klassisk æstetiske tilgang for i stedet at placere sig netop i indledning 2 Den franske kunstteoretiker Nicolas Bourriauds begrebsliggørelse af den relationelle æstetik er en central figur i en bølge af begreber som interventionskunst, social plastik, social kunst, usynlig kunst etc. Se Bourriaud (1996), (1997) og (2001) og afsnit Denne normalsproglige brug af begrebsparret oppe og nede om kunstens sfære modsat hverdagsvirkeligheden vil i lingvisterne George Lakoff og Mark Johnsons optik afspejle det hierarkiske forhold, at kunsten er finere mere esoterisk end hverdagen, og dermed finere end det formtypologisk brugsfunktionelle kunsthåndværk. Se George Lakoff og Mark Johnson (1980). Metaphors We Live By. The University of Chicago Press. Dansk oversættelse: Hverdagens metaforer. København: Hans Reitzels forlag, 2002/ superobjekter 04.indd :43:11

15 det ovennævnte felt mellem kunst og virkelighed. Her er det konceptuelle betydningslag der er primære, men vel at mærke ud fra et andet udgangspunkt end billedkunstens. Det betyder, at en praksis som deres er interessant i en anden diskursiv ramme end den der revurderer praksisformens æstetiske og sanselige kvaliteter. I krydsfeltet mellem billedkunstens forsøg på at intervenere i hverdagsvirkeligheden og det konceptuelle kunsthåndværks forsøg på at skabe betydning som kunst med hverdagsvirkeligheden som formtypologisk udsigelsespunkt, opstår der en position, der flytter kunsthåndværkets diskursive fundament et andet sted hen end forholdet mellem æstetik og kunsthierarki. Med andre ord betyder fremkomsten af konceptuelt orienterede værker at kunsthåndværkets position i et samtidskulturelt felt må tages op til fornyet revision. kapitel Think Tank - International begrebsforvirring Det ukendskab til aktuelt kunsthåndværk som mine fordomme afspejlede viste sig imidlertid ikke at blive afløst af klarhed, da jeg satte mig for at arbejde videre med området; nu i ph.d-stipendiets internationale sammenhæng. I efteråret 2004 mødtes en lille gruppe af europæiske kritikere og forskere indenfor kunsthåndværk, for at initiere den internationale tænketank THINK TANK a European iniciative for the Applied Arts. Mødet blev afholdt i den østrigske by Gmunden, hvor bystyret var vært ved den officielle etablering af denne forening, hvis mål blev defineret således [...] to bring vigour and imagination to bear on the theorizing of the applied arts in Europe. [...] The Think Tank, in providing a platform for leading thinkers, will encourage engaged discourse of the rapidly changing identity of the applied arts. The challenge is to articulate the significance of our field. 4 Resultatet af mødet var interessant. Begreberne 4 Gabi Dewald (edt.) (2004). Manifesto. The Foundation, edition 01. Gmunden: Think Tank - A European Iniciative for the Applied Arts e. V., p. 5. Ferniseringskort fra Galerie 422, Gmunden, Østrig, i forbindelse med udstillingen af Jakob Gasteiger og Michael Kienzer superobjekter 04.indd :43:12

16 crafts og applied arts var blevet brugt i flæng i den debat og koordination der var gået forud for mødet. Men nu viste det sig, at denne unøjagtighed dækkede over en dybere uoverensstemmelse over objektet. Hvad eksempelvis initiativtageren, den tyske redaktør af tidsskriftet KeramikMagazine Gabi Dewald, mente var eksemplariske værker, var forskelligt fra visiting professor ved Royal College of Art i London, Tanya Harrods syn, der igen adskilte sig fra den østrigske, hollandske, norske, svenske etc. optik. Så mangfoldige var opfattelserne af området, at man erklærede at We agree to disagree! 5 og enedes om, at den vigtigste opgave for gruppen var, overhovedet at etablere en fælles platform. Oplægget til næste årsmøde blev således Languages, hvor hvert medlem skulle medbringe to værker, der var repræsentative for vedkommendes syn på kunsthåndværkets aktuelle og mest interessante udtryksformer ud fra den enkeltes nationale og positionelle perspektiv. Det kom der en interessant udstilling ud af året efter, hvor jeg selv deltog i årsmødet. Selve rammerne for udstillingen er interessant, idet de kan ses som en - ganske vist karikeret - afspejling af den position, kunsthåndværket indtager i samtidskulturen. Gmundens bedste kunstgalleri, Galerie 422, havde stillet lokaler til rådighed, men da vi ankom med værkerne viste det sig, der var tale om bagtrappen. Resten af galleriets rum var fyldt med værker af de tyske kunstnere, Jakob Gasteiger og Michael Kienzer, hvis Fra udstillingen Languages arrangeret af THINK TANK - a European Iniciative for the Applied Arts, vist på Kunstindustrimuseet , I forgrunden Constanze Schreibers Soap Scull, 2004, udvalgt af Liesbeth den Besten, (NL). Til højre Thea Bjergs plisseringer fra serien AQUATIC, 2004, udvalgt af Louise Mazanti. Foto: Jonas S. Buus. indledning 5 Gabi Dewald (2005). Preface. Languages. Papers and exhibition 2005, edition 02. (Edts. Louise Mazanti og Jorunn Veiteberg). Gmunden: Think Tank - A European Iniciative for the Applied Arts e. V. Languages. Martín Ruiz de Azúas Rebotijo, 1999, udvalgt af Mónica Gaspar (E). 10 superobjekter 04.indd :43:14

17 modernistisk-dekorative værker på ferniseringskortene var præsenteret af to solbrune kunstnere, nonchalant tilbagelænede i en speedbåd. Både værkerne og iscenesættelsen stod i skarp kontrast til THINK TANK-medlemmernes medbragte værker, der viste sig, alle at rumme konceptuelle betydningslag uanset vores dermed kun tilsyneladende diskursive forskellighed. Bagtrappens kunsthåndværksudstilling kom dermed til at stå med en helt anden tyngde end gallerirummenes hurtige omsættelighed. Hermed naturligvis ikke sagt at et modernistisk formsprog er er overfladisk, mens et konceptuelt betydningsindhold udgør en indholdsmæssig tyngde. Pointen er, at der i kontrasten mellem de to udstillinger opstod et billede på hvordan kunsthåndværket besidder et aktivt engagement i samtiden, mens det hierarkisk alligevel forbliver marginaliseret til fordel for selv billedkunstens allermest kommercielt orienterede udtryksformer. Det aktuelle kunsthåndværk byder med andre ord på oplevelser, der dels adskiller sig fra praksisformens traditionelt formalæstetiske udgangspunkt, og dels fra aktuelle billedkunstneriske strategier. Alligevel befinder det sig diskursivt i en position, henvist til bagtrappen. Særligt interessant var det samtidig, at der i de udvalgte værker samstemmende var tale om konceptuelle betydningslag, uanset de diskursive forskelligheder. Hermed repræsenterer de nævnte værker fra Trapholt ikke blot en enkeltstående afvigelse, men en tendens der kan spores internationalt. kapitel Afhandlingens ærinde Ud fra denne erfaring indgår nærværende afhandling som et bidrag til denne debat. Som forsker indenfor kunsthåndværk, anser jeg områdets væsentligste udfordring som en afklaring af, hvordan praksisformen i dag overhovedet kan defineres. Hvilken plads indtager kunsthåndværket i samtidskulturen, i en situation, hvor der indenfor alle praksisformer og genrer finder overlapninger sted? At behovet for en teoretisk diskussion af begreberne eksisterer, viser sig helt ind i denne indlednings tilblivelse på et sprogligt niveau: Med de betegnelser, jeg anvendte i Trapholt-eksemplet, for hhv. designduo og væver fulgte overvejelser om de alternative betegnelser som hhv. kunsthåndværkerduo og tekstildesigner, eller tekstilkunstner. Forholdet afspejler den begrebslige usikkerhed, der kendetegner området og forhindrer brugen af den generelle betegnelse kunsthåndværker. Igennem afhandlingen har jeg fulgt de udøvendes egen betegnelse eller den normalsproglige praksis, hvor kunsthåndværker kun sjældent indgår. I den forbindelse skal det samtidig fremhæves, hvordan der indenfor normalsproglig praksis anvendes betegnelsen de udøvende og ikke kunstnerne eller kunsthåndværkerne. Igen uddifferentieres kunsthåndværket i forhold til billedkunsten, og vel at mærke, til fordel for en betegnelse, der lægger vægten på handlingen; selve udøvelsen af kunsthåndværkspraksis. Forholdet afspejler, at kunsthåndværket positioneres indenfor det, jeg i afsnit vil kalde for maker Ganske givet ikke kun af institutionelt-hierarkiske årsager, men sikkert også på grund af den dobbeltsproglige konstruktion det vil give, at tilføje en disciplin til den i forvejen treleddede betegnelse kunst-hånd-værker, eksempelvis tekstilkunsthåndværker. Samtidig afspejler de normalsproglige betegnelser væver og keramiker etc. den dybe rodfæstning faget har i forskellige fagdiscipliner. superobjekter 04.indd :43:14

18 perspektivet ; som et helt grundlæggende udtryk for, at kunsthåndværket primært betragtes ud fra sin tilblivelsesproces, i stedet for at blive bedømt på den objekttype, der er resultatet af processen, den rolle objektet spiller i forhold til beslægtede praksisformer som billedkunst og design eller som katalysator for menneskelige, sociale og kulturelle erfaringer. At det er her det nutidige kunsthåndværk har sin helt store styrke træder frem, når man betragter feltet på værkniveau. Her viser det sig hvor vitalt, overraskende og udfordrende et praksisfelt kunsthåndværket rent faktisk er, og i hvor høj grad det netop mangler teoretiske definitioner der tager afsæt i betydningslag, der er at aflæse i de enkelte værker, og som dermed kan repositionere området i et samtidskulturelt perspektiv. Helt grundlæggende kan der dermed iagttages et skisma mellem et praksisfelt, der via konceptuelle betydningslag er i rivende udvikling, og en diffus teoretisk diskurs, der indtil videre ikke har formået at effektuere betydningen af de ændringer, kunsthåndværket undergår, og dermed repositionere kunsthåndværket i en marginalisering, der rækker helt ind i sproget. Den dualisme som kunsthåndværket i forvejen befinder sig i mellem kunstog designdiskurserne er således undergået en yderligere forvirring ved fremkomsten af konceptuelle værker. Disse værker bryder med de eksisterende forventninger til praksisformen og lider under manglen på teoretisk fundering og begrebslig præcisering. Kunsthåndværksbegrebet synes her at antage til stadighed svagere konturer, netop til fordel for de diffuse kategoriseringer under hhv. design eller kunstbegreberne, hvis definitioner heller ikke er statiske. Med afhandlingen er det intentionen at genetablere kunsthåndværket som en praksisform med en selvstændig betydning. Det er afhandlingens grundlæggende antagelse, at de begrebsdefinitioner der opstår ved undersøgelsen af en konceptuelt orienteret praksis er produktive for kunsthåndværksbegrebet som sådan. Samtidig er det en grundlæggende antagelse at kunsthåndværksbegrebet er uundværligt i den samtidskulturelle horisont, som diskursiv platform for en praksis, der ikke kan begrebsliggøres præcist indenfor hverken kunst- eller designdiskursens rammer. Afhandlingens ærinde er derfor at beskrive det nybrud indenfor kunsthåndværk der er karakteriseret ved en fremherskende konceptuel orientering, med henblik på at etablere en teoretisk begrebsramme for praksisformen, der kan sætte kunsthåndværket i et nyt samtidskulturelt perspektiv. Det er således ikke intentionen at etablere en adskillelse mellem praksisformerne, men at etablere endnu en platform hvorfra den materielle og visuelle kultur kan diskuteres. Samtidig skal det præciseres, at afhandlingen skal opfattes som et bidrag til den igangværende debat, og naturligvis ikke postulere en endelig definition af praksisformen. Ved at lægge vægt på de værktyper der rummer konceptuelle betydningslag, og dermed sætte de materialebaserede, formelle aspekter i parentes lægges der således et bestemt snit ind over praksisformen, der repræsenterer en bestemt vinkel. Hermed er der tale om en art foot-in-the-door -teori, hvor en helt specifik del af praksisformen generer betydning på et generelt niveau. Overordnet betyder det, at jeg med fokus på det konceptuelle i forhold til kunsthåndværket vil sætte det evidente - materialets æstetiske betydningspotentiale - i parentes for at få øje på, hvad materialefokuseringen så at sige skygger for. indledning 12 superobjekter 04.indd :43:14

19 kapitel Afhandlingens tese og titel Helt grundlæggende er det afhandlingens udgangspunkt, at de konceptuelle værker rummer en betydningsmæssig dimension der er intimt forbundet med værkernes formtypologiske relation til hverdagskulturens brugsfunktioner: Værkerne rummer et kritisk, refleksivt betydningsindhold, der adskiller kunsthåndværket fra de billedkunstneriske og designbegrebslige definitioner, praksisformen hidtil har været underlagt. På den baggrund er det min tese, at der med de konceptuelle værker kan etableres end anden teoretisk begrebsramme og dermed definition af kunsthåndværket end den hidtidige, i det væsentligste, materialedefinerede. Praksisformen indtager med andre ord en særlig oppositionsæstetisk position i samtidskulturen, hvis udgangspunkt er formtypologisk. Det er tesen, at denne position kan betragtes som en tilbagevenden til en historisk rod, der er blevet tolket og videreført ensidigt i retning af modernismen, men som oprindeligt besad nogle oppositionsæstetiske idealer, der går mere i retning af avantgardens kunst/liv-dikotomi. Tesen er væsentligt uddybet i afsnit I forhold til afhandlingens titel SUPEROBJEKTER - En teori for nutidigt, konceptuelt kunsthåndværk antyder hovedtitlen den rolle, det konceptuelle kunsthåndværk indtager i samtidskulturen, der ligger i forlængelse af afhandlingens tese. Begrebet superobjekt er ikke ment som en erstatning for kunsthåndværksbegrebet, men som et billede på den transformation, praksisformen har undergået, og på den funktion og position, det er afhandlingens pointe, at kunsthåndværket indtager. Samtidig bliver det med brugen af begrebet objekt specificeret, at afhandlingen ikke er et forsøg på at positionere kunsthåndværket inden for rammerne af det eksisterende kunstbegreb, men at en del af den teoretiske ramme hentes fra moderne materialkulturelle studier. Hermed bliver det netop sagt, at relationen til hverdagskulturen er et centralt omdrejningspunkt for afhandlingens optik. Med undertitlen bliver det tilsvarende præciseret, at afhandlingen er et bud på en teoretisk begrebsramme. Der er tale om en tesebaseret afhandling, hvis mål det er at applicere en i udgangspunktet kompleks teoretisk begrebsramme på et begrænset empirisk felt, med henblik på at begrebsliggøre en teoretisk pointe. Allerede her ligger der således en slet skjult fare for at overlæse (overlæsse) et empirisk felt med teoretiske betragtninger. Når jeg alligevel vælger denne vinkel er det i erkendelsen af, at der er et enormt behov for at definere kunsthåndværket teoretisk, og naturligvis i forhåbningen om, at den anlagte vinkel vil kaste en indsigt af sig, der kan styrke feltet diskursivt PRÆCISERING AF UNDERSØGELSESFELTET Definition af konceptualitet Afhandlingens undersøgelsesfelt er dermed det jeg har kaldt konceptuelt orienterede værker, der ved netop at indeholde konceptuelle betydningslag adskiller sig fra eksempelvis Per Weiss formelle, værkinterne forhold. Med denne betegnelse værkinterne superobjekter 04.indd :43:14

20 er der samtidig defineret et kendetegn ved de konceptuelle værker, nemlig som dét, de ikke er: Konceptualiteten defineres således af det forhold, at værkernes betydning er idebaseret og rækker ud over objektets formelle grænser, så der opstår en modsætning mellem formelt og konceptuelt kunsthåndværk. Denne grænse er dog ikke entydig: Formelt kunsthåndværk kan godt samtidig rumme en konceptuel dimension, hvis det eksempelvis er styret af geometriske eller andre lovmæssigheder, eller hvis der i form eller materialevalg er nedlagt et bevidst konventionsbrud. 7 Imidlertid er afhandlingens fokus værktyper, hvor det konceptuelle betydningsindhold rummer en idebaseret, fortællende dimension, der rækker ud over objektets formelle grænse; hvor den æstetiske dimension træder i baggrunden til fordel for refleksive betydningslag; med andre ord værker, der siger noget, om noget andet end sig selv. Værkerne fra Trapholt er ét eksempel; et andet kunne være smykkekunstneren Katrine Borups kropsobjekt Kvinde form din krop fra Værket udgør en form for tredje bryst, der kan spændes på kroppen efter samme princip som en brystholder. Brystet er fremstillet af hudplaster der er klæbet sammen og rullet op i en flad spiral, så det ved et let tryk kan formes som et bryst eller deformeres til ukendelighed. Smykket er til at bære på kroppen, og er først aflæseligt som sådan: Udstillet kontekstløst på et podium er det således umuligt at afgøre objektets funktion eller betydning. Først via det tilhørende billede af objektet båret på kroppen, bliver det forståeligt. Med værkets titel, der refererer til kvindefrigørelsens bestseller Kvinde kend din krop, oprindeligt fra 1975, er der slået 7 Et eksempel kunne være vasen Bordpynt, (2006) af tekstildesigner Mette Kargo Hvid, der, udført i hvid, plastisk gummi rummer et bevidst konventionsbrud i forhold til materialet, formen og funktionen. Hermed rummer det en konceptuel dimension, hvis betydning dog, vel at mærke, holder sig indenfor objektets egne formelle rammer uden at kommentere på eksterne forhold. Det samme, om end fra et andet kunstnerisk udgangspunkt gælder for eksempelvis keramikeren Martin Bodilsen Kaldahl, hvis skulpturelle værk Bagatel I (2005) kobler afstøbninger af grene med abstrakte organiske former. indledning Mette Kargo Hvid, Bordpynt, silikonegummi, Foto: Danish Crafts webarkiv Martin Bodilsen Kaldahl, Bagatel I, 2005, h 13 x 50 x 20 cm. Foto: Galleri Nørby 14 superobjekter 04.indd :43:15

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Hverdagens alibi - Old and empty worlds can be made new. Af Louise Mazanti

Hverdagens alibi - Old and empty worlds can be made new. Af Louise Mazanti Hverdagens alibi - Old and empty worlds can be made new Af Louise Mazanti Hverdagslivet er essentielt Hverdagsliv er for mig at se et fuldstændigt essentielt og primært begreb, når man taler om kunsthåndværk.

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

KUNSTMUSEET REVISITED

KUNSTMUSEET REVISITED REVISITED Til efteråret 2017 er Kunstmuseet transformeret til et åbent, levende og digitalt funderet kunstmuseum med en skarp formidlings-, samlings- og udstillingsprofil. Kunstmuseet Revisited ligger

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

AARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE

AARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE AARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE 1 Talentudviklingsholdet i AARHUS BILLED- OG MEDIESKOLE er for unge fra 15-19 år. Holdet er et 2-årigt forløb med undervisning 1 gang om ugen. Vi samarbejder med ARoS,

Læs mere

overlap En læreguide om en udstilling i et krydsfelt

overlap En læreguide om en udstilling i et krydsfelt overlap En læreguide om en udstilling i et krydsfelt INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 9. april til 15. maj kan du og din klasse opleve udstillingen Overlap. Med denne lærerguide i hånden håber vi,

Læs mere

Individ og fælleskab. Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg

Individ og fælleskab. Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg Individ og fælleskab Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg 2015 2018 1. MISSION OG VISION MISSION Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

KULTURANALYSE I ORGANISATIONER

KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Cathrine Hasse KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser Cathrine Hasse KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser Cathrine Hasse

Læs mere

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Hvad ønsker vi at evaluere i den skriftlige prøve? Hvordan skruer vi et opgavesæt sammen? Kort opsummering

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

Materialiseringer. Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse. Redaktion. Tine Damsholt. Dorthe Gert Simonsen. Aarhus Universitetsforlag

Materialiseringer. Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse. Redaktion. Tine Damsholt. Dorthe Gert Simonsen. Aarhus Universitetsforlag Materialiseringer Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse Redaktion Tine Damsholt Dorthe Gert Simonsen Aarhus Universitetsforlag Camilla Mordhorst Materialiseringer Materialiseringer Nye perspektiver

Læs mere

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Et enkeltkunstnermuseum som J. F. Willumsens Museum er særdeles velegnet i kunstformidling til børn og unge. Tilegnelsen af værkerne bliver mere overskuelig,

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014 En lærerguide Beyond Reach 1. marts til 13. april 2014 Introduktion Kære underviser Fra 1. marts til 13. april 2014 præsenterer Den Frie Udstillingsbygning en ny udstilling med værker specielt skabt til

Læs mere

I dyrenes skygge. har flere af Bøggilds dyreskulpturer.

I dyrenes skygge. har flere af Bøggilds dyreskulpturer. I dyrenes skygge Dyr er fascinerende. Deres levevis og bevægelser kan fange interessen hos både børn og voksne. At fange det fascinerende ved et dyr og overføre det til tegning eller skulptur er til gengæld

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

tidsskrift for børne- & ungdomskultur BUKS 57 Æstetik Redaktion: Jens-Ole Jensen og Martin Blok Johansen

tidsskrift for børne- & ungdomskultur BUKS 57 Æstetik Redaktion: Jens-Ole Jensen og Martin Blok Johansen tidsskrift for børne- & ungdomskultur BUKS 57 Æstetik Redaktion: Jens-Ole Jensen og Martin Blok Johansen Indhold Forord 5 Kampen mod det æstetiske udtryks dominans 7 Martin Blok Johansen og Ole Morsing

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen

Læs mere

KON FRON TATION KONFRONTATION. En lærerguide. 25. maj 23. juni 2013 KURATERET AF CLAUS EJNER & ZVEN BALSLEV

KON FRON TATION KONFRONTATION. En lærerguide. 25. maj 23. juni 2013 KURATERET AF CLAUS EJNER & ZVEN BALSLEV En lærerguide KON FRON TATION KONFRONTATION KURATERET AF CLAUS EJNER & ZVEN BALSLEV 25. maj 23. juni 2013 Introduktion Fra d. 25. maj til d. 23. juni 2013 kan I opleve KONFRON- TATION, en udstilling med

Læs mere

KUNSTMUSEUM. Claus Jensen RØD OG SORT 14.04.-12.06.2000. EXPO no. 2

KUNSTMUSEUM. Claus Jensen RØD OG SORT 14.04.-12.06.2000. EXPO no. 2 EXPO E S B J E R G KUNSTMUSEUM EXPO no. 2 Claus Jensen RØD OG SORT 14.04.-12.06. Claus Jensen RØD OG SORT Esbjerg Kunstmuseum 14.04.-12.06. FORORD 100 dage inden år besluttede Claus Jensen at skrive en

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Eksempler på spørgsmål C + B niveau

Eksempler på spørgsmål C + B niveau Eksempler på spørgsmål C + B niveau Forbehold: 1. Det siger sig selv at spørgsmålenes udformning skal være i overensstemmelse med undervisningspraksis, som kan ses i undervisningsbeskrivelsen. 2. Eksaminanderne

Læs mere

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk KUNST OG SELVISCENESÆTTELSE Hvad er identitet og hvordan iscenesætter du dig selv? Frida Kahlos (1907-1954) værker

Læs mere

OPLEV KUNSTEN. Sæt sanserne i spil DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART

OPLEV KUNSTEN. Sæt sanserne i spil DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART OPLEV KUNSTEN Sæt sanserne i spil DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART Oplev Kunsten sætter sanserne i spil, ansporer det personlige engagement og åbner en mangfoldighed af tilgange

Læs mere

Portræt artikel af Sanne Kofoed på KunstOnline.dk

Portræt artikel af Sanne Kofoed på KunstOnline.dk Portræt artikel af Sanne Kofoed på KunstOnline.dk Sanne Kofoed rektor på det kongelige kunstakademi København, tidligere rektor på Det Fynske Kunstakademi og direktør på museet for samtidskunst. Portræt

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Bilag til ansøgningsskema for 'Produktion, udstilling og formidling'

Bilag til ansøgningsskema for 'Produktion, udstilling og formidling' Bilag til ansøgningsskema for 'Produktion, udstilling og formidling' Dette bilag består af 3 dele, som skal udfyldes: Del 1: Projektbeskrivelse Del 2: Budget Del 3: Finansiering PROJEKTBESKRIVELSE Titel

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Kunst på UCC Campus Carlsberg

Kunst på UCC Campus Carlsberg Kunst på UCC Campus Carlsberg 1 Tomás Saraceno: In Orbit : Installationsview. Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, K21 Ständehaus, Düsseldorf, 2013 2015. Foto: Studio Tomás Saraceno. Courtesy kunstneren

Læs mere

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand

Læs mere

PROCES DOKUMENT FUTURISME

PROCES DOKUMENT FUTURISME PROCES DOKUMENT FUTURISME JUNAD ASHRAF GRUPPE 5 1 1 Inholdsfortegnelse 1.Forside 2.Inholdsfortegnelse 3.Perioden & Stilarten 4.Tidstypiske Kunstrere 5.Karakteristisk Træk 6.Typografi 7.Reference til Nutiden

Læs mere

Social Media Marketing 5 Det refleksive groundswell og dets scapes

Social Media Marketing 5 Det refleksive groundswell og dets scapes 5 Det refleksive groundswell og dets scapes det post-traditionelle samfund Modernitetens dynamik ifølge Anthony Giddens DET POST-TRADITIONELLE SAMFUND Det unikke ved moderniteten som den har udviklet sig

Læs mere

Poul Rask Nielsen. Professionssamarbejdet. mellem. lærere og pædagoger. Viden og værktøj

Poul Rask Nielsen. Professionssamarbejdet. mellem. lærere og pædagoger. Viden og værktøj Poul Rask Nielsen Professionssamarbejdet mellem lærere og pædagoger Viden og værktøj 1 Poul Rask Nielsen Professionssamarbejdet mellem lærere og pædagoger Viden og værktøj 1. udgave, 1. oplag, 2010 2010

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard. Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard. Fag: Dansk, billedkunst

Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard. Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard. Fag: Dansk, billedkunst Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard Målgruppe: Udskoling Fag: Dansk, billedkunst Materialet består af to dele: Lærervejledning med information

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

10 måder. at knække kunsten på. 10 metoder til at arbejde med kunst i undervisningen Folkeskolen klasse

10 måder. at knække kunsten på. 10 metoder til at arbejde med kunst i undervisningen Folkeskolen klasse 10 måder at knække kunsten på 10 metoder til at arbejde med kunst i undervisningen Folkeskolen 4.-10.klasse Indledning 10 måder at knække kunsten på præsenterer 10 forskellige metoder til at arbejde med

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar.

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. Anmeldelse Marianne Grønnow Magasinet Kunst Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. WONDERWORLD 28. oktober 2014 Reportage

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv Et undervisningsforløb af Sophie Holm Strøm Arkitektur TITEL PÅ FORLØB Indhold/tekster/materiale At have en have (intro til billedkunst)

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Interlinkage - et netværk af sociale medier

Interlinkage - et netværk af sociale medier Interlinkage - et netværk af sociale medier Introduktion Dette paper præsenterer en kort gennemgang af et analytisk framework baseret på interlinkage ; den måde, sociale netværk er internt forbundne via

Læs mere

Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau

Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau Spørgsmålene nedenfor er alle fra før 2011, hvor eksamensprojektet blev indført på c-niveau, men de kan evt. bruges som inspiration i forbindelse med udformningen

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen

Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen, sygeplejerske, cand.mag. ph.d.-stipendiat,aalborg Universitet Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi 1 Oversigt Fortælling fra et konkret kursus som eksempel

Læs mere

Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning

Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Lene Tanggaard, Cand.psych., Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Baggrund forskningsprojekt i samarbejde med Klaus Nielsen,

Læs mere

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Indhold Kreativitet på skolernes dagsorden en introduktion Af Lene Tanggaard og Svend Brinkmann.............................7

Læs mere

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil?

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil? [Lys] Lyset påvirker vores opfattelser af rum og vores psyke. Lyset er en meget vigtig medspiller når arkitekten skaber gode æstetiske rum til mennesker. Lyset kan langt mere end bare at give lys til mørke

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser

Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser Program 1. Oplæg om ungdomslitteraturens temaer og tendenser ved RABO 2. Pause 3. Gruppearbejde omkring teksterne "ungdom og galskab" og "foxtrot" 4. Opsamling

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste Udforsk billedkunsten og den visuelle kultur med dine elever gennem det digitale univers Klatværket. Oplev mange anerkendte kunstværker gennem fem fællesmenneskelige temaer. Lad eleverne gå på opdagelse

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

en lærerguide kunstnernes efterårsudstilling

en lærerguide kunstnernes efterårsudstilling en lærerguide kunstnernes efterårsudstilling 13 okt 25 nov 2012 INTRODUKTION I perioden 13. oktober til 25. november 2012 kan du og din klasse opleve udstillingen KE12 - Kunstnernes Efterårsudstilling.

Læs mere

Martin Fraenkel Vitamin mf Nye malerier d. 27. marts 9. maj 2015

Martin Fraenkel Vitamin mf Nye malerier d. 27. marts 9. maj 2015 Martin Fraenkel Vitamin mf Nye malerier d. 27. marts 9. maj 2015 GALLERI PROFILEN AKADEMISK OUTSIDERKUNST Af Veronika Botin Efter en periode med stor interesse i samtidskunsten for nye udtryksformer som

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Forestillinger 2004 - Værk i kontekst

Forestillinger 2004 - Værk i kontekst INSPIRATIONSMATERIALE Forestillinger 2004 - Værk i kontekst Esbjerg Kunstmuseum 07.05.-15.08.2004 INTRODUKTION TIL UNDERVISEREN: Forestil dig Asger Jorns Lykkens have (1947) indgå i hele fem forskellige

Læs mere

Dialektik og politisk praksis

Dialektik og politisk praksis Program for 23. virksomhedsteori konference Røsnæs 9-11. november 2012 Dialektik og politisk praksis Mellem virksomhedsteori og ideologikritik Arrangører Jan Selmer Methi Lars Bang Jensen Morten Nissen

Læs mere

KUNST I NATUREN. Land Art viser vej til de Nordjyske landskaber

KUNST I NATUREN. Land Art viser vej til de Nordjyske landskaber KUNST I NATUREN Land Art viser vej til de Nordjyske landskaber Copyright 2016 LAND-SHAPE under KulturKANten Omslag: Kataloget er sat med: Forlag: Tryk: ISBN www.land-shape.net indholdsfortegnelse Velkommen

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Begreber knyttet til det skønne, kunst og æstetik 38 Det gode liv 39 Kunstens rolle som spejl 40 De nye ismer 40 Farvel til det skønne 43

Begreber knyttet til det skønne, kunst og æstetik 38 Det gode liv 39 Kunstens rolle som spejl 40 De nye ismer 40 Farvel til det skønne 43 Indhold Forord 9 1 De æstetiske ideers lange historie kort fortalt... 11 Det skønne, æstetikken og kunsten 12 Oldtiden (650 f.kr.-300 e.kr.) 13 Middelalderen (300-1300) 15 Renæssancen (1300-1600) 17 Moderniteten

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte

Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte e r i n d r i n g e n s l a n d s k a b e r Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte landskaber.

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere