Kontor. Undtagelse i henhold til offentlighedslovens 7, nr. 1 og 2

Transkript

1 Bo Elkjzr Ekstra Bladet Frederiksgade Arhus C. Bilag Diverse Journalnummer 15.M.Dan 2-ll.d.SP Kontor SP Asiatisk Plads 2 DK-l448 Kebcnhavn K Telefon Telefax F.-mail: um@um.dk Telcx ETR DK Telegram adr. Etrangeres Girokonto december 2004 Ved af 5. oktober 2004 anmodede De om aktindsigt i "samuige udenrigsministeriets akter, aktlister, noter, notater, dokumenter, papirer m.v. i sagen vedrmrende beslutningen om at deltage i krigen i Irak". Ved brev af 7. oktober 2004 og af 8. december 2004 har Udenrigsministeriet orienteret Dem om, hvornh De kunne forvente svar i sagen. Besvarelsen af Deres anmodning af 5. oktober 2004 knytter sig alene til tiden efter den 27. januar 2004, da perioden fmr denne dato er d~kket af Udenrigsministeriets besvarelser af Deres tidligere anmodninger om aktindsigt (senest Deres anmodning af 27. januar 2004). Efter gennemgang af sagens dokumenter i henhold til Deres seneste anmodning udleveres hermed kopi af de på vedlagte lister anfmrte 31 dokumenter, som der meddeles aktindsigt i. Undtagelse i henhold til offentlighedslovens 7, nr. 1 og 2 - Deres anmodning omfatter 17 dokumenter, der er omfattet af offentlighedslovens undtagelser fra retten til aktindsigt. De 17 dokumenter er såiedes omfattet af offentlighedslovens 7, nr. 1 og 2, hvorefter "retten til aktindsigt ikke omfatter en myndigheds interne arbejdsdokumenter. Som interne arbejdsdokumenter anses dokumenter, der udarbejdes al myndigheders eget brug samt brevveksling mellem forskellige enheder inden for samme myndighed". I henhold til lov om udenrigstjenesten 2 anses Udenrigsministeriet og de diplomatiske og konsulaere repraesentationer i udlandet som én myndighed. Korrespondance mellem - udenrigstjenestens grene er derfor interne arbejdsdokumenter i offentlighedsloiens forstand Udenrigsministeriet har foretaget en konkret gennemgang af de 17 dokumenter, og har truffet beslutning om at undtage samtlige dokurnenter fra aktindsigt under henvisning til g 7, nr. 1 og 2. Det bemaerkes, at Udenrigsministeriet betragter det som en forudsaeming for at tillægge de pågzldende dokumenter status som interne arbejdsdo-

2 kumenter, at de ikke er videregivet til modtagere uden for den kreds, der udgeres af Udenrigsministeriet og dets reprzsentationer. Udenrigsministeriet har i henhold til offentlighedslovens 8 og g 11, sut. 1 underkastet de tilbageholdte dokumenter et konkret sk0n med henblik på at vurdere, om der måtte vzre tale om interne arbejdsdokumenter som foreligger i endehg form eller oplysninger om faktiske omstzndigheder af vzsentlig betydning for sagsforholdet, men har ikke &det at dette er tilfzldet. Meroffentlighed i henhold til g 4 Udenrigsministeriet har overvejet, om det er muligt at give aktindsigt i de interne arbejdsdokumenter under henvisning al princippet om meroffentlighed, jf. offentlighedslovens 4, stk. 1. Det er imidlertid Udenrigsministeriets vurdering, at dette ikke er muligt i den foreliggende sag. De har desuden anmodet om akundsigt i Udenrigsministeriets sagsjournaler. Der lindes ikke i udenrigsministeriet samlede oversigter eller fortegnelser over breve eller dokumenter, der modtages eller sendes på ministeriets enkelte sager. Det bemzrkes i den forbindelse, at adgangen td aktindsigt alene omfatter dokumenter, der alierede lindes på sagen, og at der efter ombudsmandens praksis ikke er pligt for en myndighed tii at producere yderligere dokumenter i anledning af en anmodning om aktindsigt. Med venlig hilsen

3 Aktindsigt - dokumenter til udlevering: 1. Anmodning om aktindsigt: Den danske deltagelse i Irak-krigen, Kommentar: Danmarks deltagelse i krigen, $20 S2090, $20 S2089, $20 S2088, Irak: Angående interview-aftale med udenrigsminister Per Stig Msller, Debatindlzg om Irak i Ekstra Bladet, UPN's hsring om Irak den 24. marts, Resume af UPN's hsring om Irak, $ , $ , $ , g , $ , $ , $ , $ , $ , $ , $ , $ , $ , $ , $ , $ , $ , $ , Borgerhenvendelse vedr. Irak, Besvarelse af borgerhenvendelse, Borgerhenvendelse oversendt fra Trafikministeriet, Svenske reaktioner på Sagen mod Frank Grevil og dansk deltagelse i Irak krigen, Dokumenter undtaget fra aktindsigt, jf. forvaltningslovens s7 1. Spsrgsmål/svar papir til ministeren, Udkast til besvarelse af $20 S3374, Udkast til besvarelse af $20 S3373, Udkast til besvarelse af $20 S3372, Udkast til besvarelse af $20 S3371, Udkast til besvarelse af $20 S3378, Udkast til besvarelse af $20 S3374, Udkast til besvarelse af g20 S3381, Udkast til besvarelse af g20 S3383,

4 10. Udkast til besvarelse af $20 S3200, Materiale til brug for ministerens besvarelse af forespmgse1 om baggrunden og grundlaget for den danske deltagelse i krigen i Irak, Udkast til Statsministerens indl~g ved UPNys hering om Irak, Udkast til besvarelse af $20 S2088, Udkast til besvarelse af $20 S2089, Udkast til besvarelse af $20 S2090, Notits til akterne vedr. besvarelse af S1947, S1950 og S1967, Revideret svarudkast til statsministerens besvarelse af S1947,

5 UKLASSIFICERET UDENRIGSMINISTERIET -'",?,#i"t'. :< s,,. " i 2 p ;j E..; 8 2,$t 8 t,<.,,...?.&,.. '? 8 +k.h./? & k :j 9 $&'.-il 3 -,.: MODTAGET: I<ONTOR: SP UM J.NR: I(OPI TIL/FRA: SP: 15.M.DAN.2-l l.d.sp. Akt nr FB k' AI<mE: I, Indgående AFSENDER/ MODTAGER: NUMMER: Ekstra Bladet AIWR.: g TEKST: Anmodning om aktindsigt Den danske deltagelse i Irak-krigen a 9 9 Ct-7 a (kt d. lyd 1 z.y -AA&[~ 3, ci-l?- UKLASSIFICERET E-MEDDELELSE E-MEDDELELSE E-MEDDELELSE E-1iEDDELELSE

6 Fra: Bo Elkjær Sendt: 27. januar :05 Til: Udenrigsministeriet Emne: VS: Anmodning om aktindsigt opf0lgningsflag: Opfalgning Forfalder senest: 29. oktober :00 Flagstatus: Afmærket : Formel E-post: Nej Klassifikation: UKLASSIFICERET : Personale indkaldes: Nej Kære udenrigsminister Per Stig Maller Jeg kan ikke se, at jeg har fået svar pa denne aktindsigt? Mvh BO Elkjær Ekstra Bladet Frederiksgade Århus C > Oprindelig meddelelse----- > Fra: Bo Elkjær > Sendt: 8. december >Til: 'um@um.dk' > Emne: VS: Anmodning om aktindsigt > > Kære udenrigsminister Per Stig Maller > > Vi har tilsyneladende et mellemværende angående nogle akter. Send dem > venligst hurtigst muligt. Jeg venter med spænding. > > Med venlig hilsen > > Bo Elkjær > Ekstra Bladet > Frederiksgade 33 z 8000 Århus C > > -----Oprindelig meddelelse----- r Fra: Bo Elkjær s Sendt: 19. oktober :52 > Til: 'um@um.dk' > Emne: Anmodning om aktindsigt > > Kære udenrigsminister Per Stig M~ller > >Jeg vil hermed gerne anmode om aktindsigt i samtlige udenrigsministeriets > akter, aktlister, noter, notater, dokumenter, papirer m.v. i sagen > vedr~rende beslutningen om at deltage i krigen i Irak, regnet fra den 16. juni 2003 frem til i dag. > >Jeg nnsker at fa tilsendt fotokopi af sagsjournalerne og af samtlige akter s i sagen. Jeg skal venligst bede om en hurtig reaktion og i samme s forbindelse henvise til offentlighedslovens par. 16 og justitsministeriets vejledning til offentlighedsloven, hvoraf det fremgår, at der b ~ vises r s pressen særlig imndekommenhed. > > Med venlig hilsen

7 > > BO Elkjær, Ekstra Bladet > Frederiksgade 33 > 8000 Arhus C > >

8 MODTAGET: KONTOR: SP UM J.NR: KOPI TIL/FRA: ARIW: 1 I, Indgående AKTGRUPPE: AFSENDER/ MODTAGER: NUMMER: E, E-Meddelelse AKTDATO: AKTNR.: Icommentar Danmarks deltagelse i Irak-krigen UKLASSIFICERET E-MEDDELELSE E-MEDDELELSE EMEDDELELSE E-MEDDELELSE

9 Til: udenrigsministeriet Cc: Emne: Kommentar Jeg håber at Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet nmje har studeret Ekstra Bladets hvidbog om Irak-krigen, "Lmgnen om krigen". I modsat fald kan I bestille nogle eksemplarer via dette link : Jeg håber ogsa at I har studeret rapporten fra Carnegie Endowment for International Peace ( Denne rapport konkluderer, at der ikke var noget grundlag for en krig, og at den amerikanske regering manipulerede med efterretningsoplysninger for at få opbakning til en krig. Det er en skandale at regeringen har sendt Danmark i krig på dette Imgnagtige grundlag. Ifmlge organisationen "lraq Body Count" ( er mellem og civile irakere blevet dræbt som fvlge af denne krig, som den danske regering har stmttet hele vejen igennem. Det mindste man kunne have forlangt var at regeringen havde undersmgt de påstande, som kom fra amerikansk og britisk side. Samtidig er det under al kritik at Danmark kun stiller med 6 soldater til den FN-styrke på mand, som skal stationeres i Liberia. Engang sluttede Danmark op omkring FN, og stillede med et ordentligt bidrag til FN-operationer. Men den nuværende regering modarbejder FN ved kun at stille med et latterligt bidrag til Liberia-styrken, og ved at stmtte krigen i Irak, som er ulovlig i henhold til folkeretten. Det er en skandale, ligesom regeringens mvrige politik. Hvornår indrmmmer den danske regering at grundlaget for krigen mod Irak var Ivgnagtigt? New! Unlimited Netscape Internet Service. Only $9.95 a month -- Sign up today at Act now to get a personalized address! Netscaoe. Just the Net You Need.

10 FOLKETINGET Den 9. februar 2004 SpBrqsmål nr. S 2090 h? i? DTAG ET S P D R G S M Å L til I O FEB skriftlig besvarelse i\hn >, Til udenrigsministeren - (9/2 2004) af: $1 ; Jeppe Kofod (S):»Vil udenrigsmin~steren nærmere og helt konkr redegare tor, hva der menes med ministerens udtalelse i flere forskellige medier om, at beslutningen om deltagelse i Irakkrigen baserer sig på åbne kilder og i den forbindelse give en udt~mmende liste over, hvilke kilder det konkret drejer sig om?«(spm. nr. S 2090). Begrundelse Udenrigsministeren har gentagne gange i danske medier udtalt, at dansk deltagelse i Irakkrigen var baserede på åbne kilder - uden nærmere at redegare for kilderne. Spargsmålet er stillet i henhold til forretningsordenens S 20. Spargeren udbeder sig skriftligt svar, der bedes tilstillet Folketingets Lovsekretariat i 80 eksemplarer. I svaret bedes anfart spargsmålets nummer. Svaret bedes endvidere sendt elektronisk til sp~rgeren på e-post-adressen sjeko@ft.dk og til Folketingstidende på IDPOSTPC@FT.DK. Til udenrigsministeren 8 8 FEB.?Qoa ~ V ~ x i -L&& c l fe4. b".cq, - S-L(VI, N- (M, $i/ 3i-LL.t(t ~jf, FCT, LA, CM. ca

11 FOLKETINGET Den 9. februar 2004 Sparqsmål nr. S 2089 S P D R G S M A L til skriftlig Til statsministeren (9/2 2004) af: Jeppe Kof od (S) :»Vil statsministeren afvise, at beslutningen om dansk deltagelse i Irakkrigen også baserede sig på lukkede og fortrolige kilder, og at regeringen i fortrolighed ikke har rådfart sig med de danske efterretningstjenester og allierede i forbindelse med beslutningen om dansk deltagelse i Irakkrigen?«(Spm. nr. S 2089). Begrundelse Statsministeren har gentagne gange over for offentligheden argumenteret for, at dansk deltagelse i Irakkrigen baserede sig på åbne kilder uden i 0vrigt nærmere at definere disse. Det kan undre, da enhver regering har adgang til f.eks. rådslagning med efterretningstjenesterne ikke mindst i så alvorlige sp0rgsmål som dansk deltagelse i krig. Dvs., man må formode, at der er informationer og kilder, der ikke kommer til offentlighedens kendskab. Spargsmålet er stillet i henhold til forretningsordenens 20. Spargeren udbeder sig skriftligt svar, der bedes tilstillet Folketingets Lovsekretariat i 80 eksemplarer. I svaret bedes anfart spargsmålets nummer..t!i Svaret bedes endvidere sendt elektronisk til spargeren på e-post-adressen sjeko@ft.dk og til Folketingstidende på IDPOSTPC@FT.DK. Til statsministeren

12 FOLKETINGET Den 9. februar 2004 Sp~rqsmål nr. S 2088 R G S M A L,r til ~ ~ l i I.ig besvarels n Til statsministeren (9/2 2004) Jeppe Kofod (S) :»Vil statsministeren nærmere redeg~re for i form af en udt~mmende liste, på hvilke åbne kilder regeringen baserede sin beslutning om Danmarks deltagelse i Irakkrigen?«(Spm. nr. S 2088). Begrundelse Gentagne gange i medierne og på pressem~der har både statsministeren og udenrigsministeren argumenteret for, at regeringens stillingtagen til en eventuel dansk deltagelse i Irakkrigen baserede sig på åbne kilder uden at komme med en udt~mmende liste over, hvilke kilder det præcist drejer sig om. Sp~rgsmålet er stillet 1 henhold til forretningsordenens 20. Sp~rgeren udbeder sig skriftligt svar, der bedes tilstillet Folke tingets Lovsekretariat i 80 eksemplarer. I svaret bedes anfnrt sp~rgsmålets nummer. Svaret bedes endvidere sendt elektronisk til sp~rgeren på e-post-adressen sjeko@ft.dk og t11 Folketingstldende på IDPOSTPC@FT.DK. Til statsministeren 'i 0 FEB Res. 4.-d FCT, LA, CM, SR

13 UKLASSIFICERET UDENRIGSMINISTERIET MODTAGET: ICONTOR UM J.NR: ICOPI TIL/FRA: iwee% sf' AmTkl'E: I, Indgående AFSENDER! MODTAGER: NUMMER: Ekstra bladet, Bo Elkjzr, AISI'NR.: v&- W Y TEI(ST: Irak: Angående interview-aftale med udenrigsminister Per Stig 9 M~iier. E B z L2 UKLASSIFICERET E-MEDDELELSE E-MEDDELELSE E-ACEDDELELSE E-MEDDELELSE

14 Fra: Bo Elkjær Sendt: 8. marts Til: Udenrigsministeriet Cc: Magid, Samuel Emne: Angående interview-aftale med udenrigsminister Per Stig MgIIer Kære udenrigsminister Per Stig Moller Jeg kan torsra, ar d~ ikke o& nogen made ~nsker at deltage i et inrew'ew med undertegnede i Ekstra Bladet om regeringens beslulning om ar ga med i krigen mod lrak. Det er problematisk. Ikke så meget for Ekstra Bladet, som for den demokratiske debat i landet, for folkestyret og dermed i sidste ende for regeringen. Sagen er den, at der er blevet rejst alvorlig tvivl og stillet alvorlige sp~rgsmal ved beslutningen. Det er især sket i Ekstra Bladet og det er derfor det er problematisk, at du som udenrigsminister - og regeringen i det hele taget - fors~ger at tie Ekstra Bladets kritik væk. Det kan l ikke. Der ER væsentlige sp~rgsmål, som du som udenrigsminister n~dvendigvis må forholde dig til, uanset om du vil det eller ej. Senest er det. kommet. frem, at embedsmændene i udenrigsministerletssil(remedcpofrh4klce e enerretninger, regeringen modtog om Irak. Forsvarets Efterretningstjeneste var mere præcise i deres vurderinger, men de blev overh~rt og tilsidesat - blandt andet i dit ministerium - inden den ulyksagelige beslutning om at sende danske soldater i krig. Som Ekstra Bladet har afclaret er der ikke et eneste af regeringens argumenter f ~ krigen, der holder vand. Alt er nu tilbagevist som fejlagtigt, manipuleret, delvist forfalsket, fortiet og I~gnagtigt. Der var ikke forbindelser til terrorister. Der var ikke risiko for atomvaben. Der var ingen overhængende fare for giftgasangreb mod 'vore store byer' Der var ingen VX, hvor 'blot to dråber på huden er dbdelige'. Der var ingen mobile laboratorier, hvor irakerne producerede tonsvis af biologiske og kemiske gifte. Alle regeringens argumenter er nu skrællet af. Det eneste, I har tilbage, og som nu bliver fremsagt næsten rituelt hver eneste gang I bliver spurgt om Irak er: 'Begrundelsen for Danmarks deltagelse i den militære aktion var, at lrak ikke efterlevede kravene i FN's Sikkerhedsråds resolution 1441 om omgående, betingelseslvst og aktivt at samarbejde med FN's våbeninspekt~rer.' Kære Per Stig M~ller. Nu har I sagt det mange gange. Men argumentet er, som jeg skrev til dig allerede den 14. november sidste år, en værre sludder for en sladder. Jeg gentager gerne mine sp~rgsmål - og det bliver jeg ved med, indtil jeg far et svar:

15 1: Er det ikke korrekt, at dette samarbejde, som I altså var villige til at gå i kriq for, skulle handle om Iraks massendelæggelsesvåben, om at Irak Skulle redegore for massendelæggelsesvåbnene, udlevere massendelæggelsesvåbnene og destruere massendelæggelsesvåbnene? 2: Er det ikke rigtigt opfattet, at krigsgrundlaget dermed ALENE handlede om Iraks masse~delæggelsesvåben - og at det er NDJAGTIGT det du siger, om end inddirekte - i brevet af 30. oktober? Det var alene en krig om de formodede masse~delæggelsesvåben. Ikke andet. Regeringen henviser ofte til de tretten opremsede punkter i beslutningsforslag B1 18 om dansk krigsdeltagelse. Som jeg læser de tretten punkter i afsnit IV i beslutningsforslag B1 18 handler alle punkterne om - brua af massendelæagelsesvåben - afv&bning af masse~delæggelsesv~en - at Irak har o~rustet med massendelæqgelsesvåben og dermed krænket nedr~stnin~sforpligtelserne - at Irak ikke har villet udlevere oplysninger om massendelæggelsesvåben og dermed ikke overholdt kravene i at Irak dermed har spildt sine chancer for at udlevere massendelæggelsesvåbnene - at inspekt~rerne pa trods af dette fortsatte jagten på massendelæggelsesvåbnene, og dermed forsagte at få Irak til at samarbejde om nedrustning af masse~delæggelsesvåbnene - at dette samarbejde var n~dvendigt for at få en fredelig afvæbning af Iraks masse~delæggelsesvåben -at våbeninspektnrernes rapport den 7. marts gjorde det klart, at Irak ikke levede op til sine forpligtelser til at samarbejde om, redegnre for og destruere sine masse~delæaaslsesvåben, - at tolv års erfaringer med &rustning af Iraks masse0delæggelsesvaben viste at der ikke var brug for mere tid til at forhandle og inspicere - og dermed få Irak til at nedruste sine masse~delæggelsesvåben - at hvis Irak fil< lov til at beholde sine masse0delæggelsesvåben så ville.. det svække respekten for FNs Sikkerhedsråd - at FNs Sikkerhedsråd tidligere har givet grnnt lys til at bruge magt mod Irak - dog ikke for at fjerne massendelæggelsesvåben, men for at få Irak til at trække sig tilbage fra det besatte Kuwait -at Iraks masse0delæggelsesvåben er så stor en trussel mod international fred og sikkerhed at det er nndvendigt at gennemtvinge Sikkerhedsrådets krav om nedrustning af disse massendelæggelsesvåben 3: Er det ikke en korrekt opfattelse af beslutningsgrundlaget i B1 18? At alt, pånær det tidligere FN-mandat til krig i punkt 12, handler om massendelæggelsesvåben og de deraf falgende problemstillinger? 4: Er det ikke korrekt citeret fra Udenrigsministeriets notits om det folkeretlige grundlag for en krig, at 'Den sidste udvej for at få afvæbnet Irak må herefter anses at være en gennemtvingelse af FN's krav og betingelser med militær magt.' og 'På grund af Iraks væsentlige brud på sine forpligtelser, er det n~dvendigt at sikre - om fornndent ved anvendelse af militær magt - at landet bliver afvæbnet og saledes ikke længere udgnr en trussel mod international fred og sikkerhed i ;egionen.'? 5: Den afvæbning, der altså danner basis for dette folkeretlige grundlag, er det en afvæbning af andet end Iraks massendelæggelsesvåben?

16 6: Vil det være forkert at konkludere, at regeringens folkeretlige grundlag for et angreb og regeringens beslutningsforslag B1 18 om militær aktion alene handler om Iraks masse~delæggelsesvåben? 7: Hvis vi kan blive enige om den konklusion er det så ikke dybt problematisk for regeringen, at Irak rent faktisk ikke besad masse~delæggelsesvåben? 8: Er det ikke korrekt opfattet, at det folkeretlige grundlag for angrebet bestod i den trussel mod international fred og sikkerhed, som de irakiske masse~delæggelsesvåben udgjorde? 9: Fjerner det ikke regeringens folkeretlige grundlag, at der ikke var masse~delæggelsesvåben - og at der dermed heller ikke var en trussel mod international fred og sikkerhed? 10: Er det ikke farligt for regeringen at henvise til B1 18s krav om Iraks overholdelse af resolution 1441 når nu det står klart, at Irak ikke besad masse~delæggelsesvåben? Hvordan kan regeringen blive ved med at insistere på, at Irak skulle overholde kravet om at redegnre for, udlevere og destruere sine masse~delæggelsesvåben - når nu landet ikke havde nogen? Jeg ser frem til en fyldig og grundig besvarelse - aller helst i form af et interview om regeringens beslutning om at deltage l krigen mod Irak - hurtigst muligt. Med venlig hilsen Bo Elkjær, Ekstra Bladet Frederlksgade Arhus C

17 Udkast til debatindlzg om Irak i Ekstra Bladet Ekstra Bladet har sin egen meget faste mening om krigen i Irak. Det er der ikke noget underlig i. Irak-krigen har delt befolkninger og alliancer på kryds og tvzrs. Sådan er det med vanskelige og skelszttende beslutninger. Men kzden ryger af, når det anfnres, at regeringens begrundelse for at deltage byggede på lngne. En påstand, som der ikke er nogen som helst dzkning for. Jeg vil gerne forklare hvorfor - og lade lzserne damme selv. Regeringens begrundelse for at gå med i krigen er åbent og detaljeret lagt frem i det beslutningsforslag, som Folketinget vidtog for et år siden. ICernebegrundelsen var, at Irak ikke ville samarbejde "omgående, aktivt og betingelseslnst" med FNs våbeninspektnrer. Det var netop, hvad FNs våbeninspektnrer i begyndelsen af 2003 selv åbent rapporterede til Sikkerhedsrådet - nemlig at Saddam stadig ikke samarbejdede, som han skulle. At han ikke gcare regnskab for masseadelzggelsesvåben, som han selv tidligere havde sagt, at han havde. Inden da havde et.a sikkerhedsråd slået fast, at Iraks udgjorde en trussel mod international fred og sikkerhed og givet Irak en sidste chance for at samarbejde. Den chance undlod Saddam at gribe. Kun den &tzre udvej var derfor tilbage, Som man kan se af beslutningsforslaget var den danske beslutning netop begrundet med deae eller hint håndfaste bevis for, hvilke våben han havde. Sagen var jo, at ingen i begyndelsen af 2003 havde helt sikre oplysninger om dette. Det, vi vidste, var, at han tidligere havde haft dem og også havde brugt dem. Det var det billede regeringen for et år siden skulle forholde sig til. Det overordnede spargsmål var: Skulle vi fortsat se gennem fingre med hans manglende samarbejde og på 13. år lade ham slippe af sted med det? Svaret var og er selvfolgelig et Mart NEJ. Beslutningen var derfor rigtig. Og bemzrk så også, at selvom der ikke er fundet lagre af massecadelzggelsesvåben i Irak, så tyder de forelabige undersagelser på, at Saddam både havde - - bevaret viljen og i et vist omfang også evnen til at fremstille massecadelzggelsesvåben 8) Det er nu et år siden Folkeanget traf beslutning om at deltage i Irak. Ekstra Bladet og det politiske rniljca har siden da fokuseret meget på grundlaget for beslutningen. Regeringen har ikke kun bidraget til denne debat med et klart og åbent beslutningsgrundlag, men også med flere hundrede besvarelser af folketingsspargsmål og spcargsmål fra medierne. Tiden er nu inde til at rette fokus mere mod det arbejde irakerne i dag g0r for at genopbygge deres land og skabe et frit, demokratisk styre. Det er også, hvad et enigt Sikkerhedsråd har bedt medlemslandene at gnre - og hvad den irakiske regering har bedt os om at gcare. I Irak er der allerede vedtaget en midlertidig grundlov, der vil stå som et forbillede for resten af regionen. Og suverzniteten vil blive overgive til irakerne selv den 1. juli. De krzfter, der forsnger at forstyrre den proces ved at destabilisere Irak må ikke få overtaget. Vi må stntte det irakiske folk, så godt vi kan. Fra dansk side er forelcabig ydet 350 mio. til genopbygning og humanitzr hjzlp.

18 .. Parlamentarisk Afdeling Seheiariatet for Det Udemigspolitiske Nævn w DET UDEURIGSPOLITISKE HEVIJ FT del - bilas 82 ioffentllnt) FOU, Alm. del - bilag marts 2004 J.nr. 224/LTPN Resumé af Udenrigspolitisk Nævns hering om Irak Onsdag den 24. marts i Landstingssden, Folketinget, Christiansborg. w J Indhold 1. Belyste emner under haringen. S? 2. Introduktion og udvalgte konklusioner fra heringen. a. Jens Hald Madsen. b. Anders Fogh Rasmussen. c. Christopher Greeuwood. 9 /y& A J'B'F d. Jens Elo Rytter. e. Mats Berdal. M81 f. Ole Wæver. ---Y g. Peter Viggo Jakobsen. 'i, lb., -L-80 h. Espen Barth Eide. i. Hoshyar Zebari 3. Resumé af oplæg fra statsminister Anders Fogh Rasmussen. 4. Resumé af oplseg fra dr. Jur. Christopher Greenwood, London Scool of Economics 5. Resumé af oplæg fra Ph.d. Jens Elo Rytter, Juridisk Fakultet, KU. 6. Resumé af oplæg fra Mats Berdai, King's College. 7. Resumé af oplæg fra professor ph.d. Ole Wæver, Institut for Stats- kundskab, KU. 8. Resumé af oplæg fra Ph.d. Peter Viggo Jakobsen, Afdelingsleder DIIS. 9. Resumé af oplæg fra Espen Barth Eide, afdelingsleder NUPI. 10. Resumé af oplæg fra Iraks udenrigsminister Hoshyar Zeban. 11. Resumé - afsluttende debat 12. CV på oplægsholdere UDENRIGSMINISTERIET SEKRETm FOR DET UDENRIGS- UDENRIGSPOLITISKE NÆVN ASIATISK PLADS K0BENHAVN K

19 l. Belyste emner under haring om Irak - Udenrigspolitisk Næm Horhg om Irak blev holdt i lyset af den internationale debat ogden amerikansk ledede militæraktion i 1rak,-grmdlaget for krigen og den danske deltagelse - samt konsekvenserne for kimingen af fremtidige konflikter. Oplægsholdeme belyste hlgende spmgsmåi: /- Y * Om folkerettens regler om magtanvendelse. Om behovet og mulighederne for at styrke den internationale retsorden med henblik pi at håndtere den nye tids trusler. Om den amerikamk/britiske tilgang til krigen og konsekvenserne for bsningen af fremtidige kontiikter. Om regeringens politik giver anledning til nytænkning af traditionelle danske holdninger vedrmende magtanvendelse og vedrmende indsættelse af styrker i fredsstemende operationer. Om behov for reformer affn's Sikkerhedsråd. Om fordele og ulemper ved militær intervention uden FN-mandat og uden det pågældende lands samtykke. Om hvilken rolle liak vil kunne spille i regionen. Hmiugen blev introduceret af MF Jens Hald Madsen (V), Formand for Det Udenrigspolitiske Nævn. Spmgsmåi til paneldeltagerne blev stillet af chefkdakt0reme Michael Ehrenreicb, Kristeligt Dagblad, og Tsger Seidenfaden fia Politiken. Fnlgende emner blev gennemgået: Anders Fogh Rasmussen: Oplæg om Perspektiver for Danmarks deltagelse i internationale militære interventioner i lyset af Irak. Professor dr. Jur. Christopher Greenwood, London School of Economics, og lektor Ph.D., Jens Elo Rytter, Juridisk Fakultet på KU: Det folkeretlige aspekt. Folkerettens regler om magtanvendelse. - Erfaringer &a humanitær intervention medluden FN-mandat. - Behovet og mulighederne for at styrke den internationale retsorden med henblik p3 at håndtere den nye tids trusler. Professor Mats Berdal, King's College: De politiske perspektiver. - Den amerikanskehritiske tilgang til krigen i Irak. - Konsekvenser for lnrsning af fremtidige kodikter. Professor Ph.D. Ole Wæver, Institut for Statskundskab, KU, Ph.D., Peter Viggo Jakobsen, Afdelingsleder DIIS: Danmarks udenrigspolitiske kurs. - Giver regeringens politik anledning til nytænlollng af traditionelle danske holdninger vedmende magtanvendelse? (Ole Wæver). - ~i;er de danske erfaringer ka Irak anledning til nytænkning i forbindelse med indsættelse af styrker i jkedssterttende overationer. (Peter Viggo Jakobsen).

20 2. Udvalgte konklusioner fra heringen. a) Introduktion til hering om Irak ved MF Jens Hald Madsen, Formand for Det Udenrigspolitiske Nævn: m Iraks Præsident Saddam Hussein levede ikke op til kravene om samarbejde med våbeninspektmerne, legede kispus med det internationale samfund og sandsydiggjorde dermed selv at han havde noget at skjule. o Både beslutningen om Danmarks deltagelse i militæraktionen i Irak og FN's rolle i forbindelse med krigen har skabt politisk strid. Efter FN blev tildelt en rolle i Irak kunne man konstatere bredere politisk enighed. o Hmingens spmgsmål er ikke nye, og Folketinget har siden krigen gjort flittigt bmg af de parlamentariske muligheder for at unders~ge sagen - egen er yderligere et led i denne proces og vil give nye nuancer og input til at bfie kvaliteten i debatten. b) Statsminister Anders Pogh Rasmussen - udvalgte konklusioner: o Grundlaget for beslutningen om at deltage i Irak var i orden. Regeringen smtede den militære aktion mod Irak på grund af landets manglende samarbejde med FN. o Det var ikke den danske regering. eller den britiske eller amerikanske regering, der påstod, at Iraks manglende samarbejde med FN og landets spredning af masse~delæggelsesvåben udgjorde en tnissel mod interna- tional fred og sikkerhed. Det havde FN's %zkerhedsråd slået fast i november 2002 i resolution I enighed. o Den militære aktion mod Irak var forankret i FN. Sikkerhedsrådet havde med resolution 678 og senere resolutioner bemyndiget magtanvendelse til at &æbne Irak. o At der ikke er fundet masswdelæggelsesvåben i Irak betyder ikke, at regeringens grundlag for at deltage i Irak var fejlagtigt. Den danske be- slutning var netop ikke baseret D& sikre beviser for Saddam Husseins masse~>elæggel~esvåben. Den bar baseret på manglende samarbejde med FN. o Det er positivt med tegn p& stigende FN-engagement i Irak. Regeringen skatter en styrket FN-rolle i Irak. o Forbbet af Irak-sagen bm give eftertanke i Danmark og i det intemationde samfund. Vi må overveje, hvilke konsekvenser dette skal have for FN, for folkeretten og for reglerne om magtanvendelse

21 I marts 2003 var der notorisk ikke tilslutning i Sikkerhedsrådet til at anvende magt mod irak. Tværtimod mkede et massivt flertal, at man skulle fortsætte vibeninspektioneme. Magtanvendelsen i Irak var derfor ulovlig - uanset, hvordan man i m- rigt mener, at Sikkerhedsrådets tidligere resolutioner telniisk set kan fórtolkes. Det kan i nogle tilfælde blive mdvendigt at overveje magtanvendelse uden om Sikkerhedsrådet: Det springende punkt er, hvornår politiske eller moralske grunde berettiger, at enkeltstater handler uden om Sikkerhedsrådet. Mulighederne er her selvforsvar ved et overhængende angreb (Israel-Ægypten 1999) - eller en humanitær katastrofe ved folkedrab, etnisk udr&g (Kosovo 1999). Militære interventioner kan være betænkelige, hvis de skal forebygge angreb - eller fremtvinge regimeskifte i et undertrykkende diktatur- for hvem skal afgme det selv om interventionerne kan være nnidvendige? Her rummer proceduren gennem Sikkerhedsrådet en garanti mod misbmg fra enkeltstater. e) Professor Mats Berdal. King's College - udvalgte konklusioner: Krigen i Irak havde et miks af motiver og modsætninger i begrundelseme. Det var en krig mod masseadelæggelsesvi%ben - og man her ogsi%, at den handlede om en uafsluttet "forretning" med Irak". Hertil kampen mod en diktator - en præventiv krig. Endelig var det en laig for demolmtiet. Der var ingen "rygende pistol" eller beviste forbindelser til Al Qaida, men efter terroren 11. september kunne man ikke vente pi% den type beviser. Krigens bte, succesfulde fase mi klart adskilles fia anden fase, som er mere vanskelig. Krigens fbrste fase demonstrerede USA's tekniske overlegenhed, og USA har tydeligvis ingen udfordrer. Den anden fase viste, at freden er vanskeligere at vinde. Det er ikke korrekt, at der ikke var vlaner for freden. Der var manse. - Men en del hviledépi tvivlsomme kgelser og ansketænkning. Kriges konsekvenser er og fremmest. at vi er kommet af med Sadd& ~ussein og et voldeligt re-&e. Og amerikanerne har lært pi den hårde måde, at udfordringen ikke er at vinde Icngen - men at sikre freden. Hvad angår FN er rygterne om dets &d overdrevne. FN har næppe været mere aktiv end i dag. Effekten for krigen mod terror er blandt andet, at stater vil vme forsigtige med at sponsorere terror. Men samtidig er terror blevet et alvorligt problem i selve Irak. Med hensyn til de transatlantiske forbindelser er der mere, som forener end skiller os nu. Begge parter har interesse i succes i Irak nu. Terroren er ikke bekæmpet. Og der er fælles behov for en langtidsholdbar strategi, når stater ikke lykkes i udviklingslandene.