Kontor. Undtagelse i henhold til offentlighedslovens 7, nr. 1 og 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kontor. Undtagelse i henhold til offentlighedslovens 7, nr. 1 og 2"

Transkript

1 Bo Elkjzr Ekstra Bladet Frederiksgade Arhus C. Bilag Diverse Journalnummer 15.M.Dan 2-ll.d.SP Kontor SP Asiatisk Plads 2 DK-l448 Kebcnhavn K Telefon Telefax F.-mail: Telcx ETR DK Telegram adr. Etrangeres Girokonto december 2004 Ved af 5. oktober 2004 anmodede De om aktindsigt i "samuige udenrigsministeriets akter, aktlister, noter, notater, dokumenter, papirer m.v. i sagen vedrmrende beslutningen om at deltage i krigen i Irak". Ved brev af 7. oktober 2004 og af 8. december 2004 har Udenrigsministeriet orienteret Dem om, hvornh De kunne forvente svar i sagen. Besvarelsen af Deres anmodning af 5. oktober 2004 knytter sig alene til tiden efter den 27. januar 2004, da perioden fmr denne dato er d~kket af Udenrigsministeriets besvarelser af Deres tidligere anmodninger om aktindsigt (senest Deres anmodning af 27. januar 2004). Efter gennemgang af sagens dokumenter i henhold til Deres seneste anmodning udleveres hermed kopi af de på vedlagte lister anfmrte 31 dokumenter, som der meddeles aktindsigt i. Undtagelse i henhold til offentlighedslovens 7, nr. 1 og 2 - Deres anmodning omfatter 17 dokumenter, der er omfattet af offentlighedslovens undtagelser fra retten til aktindsigt. De 17 dokumenter er såiedes omfattet af offentlighedslovens 7, nr. 1 og 2, hvorefter "retten til aktindsigt ikke omfatter en myndigheds interne arbejdsdokumenter. Som interne arbejdsdokumenter anses dokumenter, der udarbejdes al myndigheders eget brug samt brevveksling mellem forskellige enheder inden for samme myndighed". I henhold til lov om udenrigstjenesten 2 anses Udenrigsministeriet og de diplomatiske og konsulaere repraesentationer i udlandet som én myndighed. Korrespondance mellem - udenrigstjenestens grene er derfor interne arbejdsdokumenter i offentlighedsloiens forstand Udenrigsministeriet har foretaget en konkret gennemgang af de 17 dokumenter, og har truffet beslutning om at undtage samtlige dokurnenter fra aktindsigt under henvisning til g 7, nr. 1 og 2. Det bemaerkes, at Udenrigsministeriet betragter det som en forudsaeming for at tillægge de pågzldende dokumenter status som interne arbejdsdo-

2 kumenter, at de ikke er videregivet til modtagere uden for den kreds, der udgeres af Udenrigsministeriet og dets reprzsentationer. Udenrigsministeriet har i henhold til offentlighedslovens 8 og g 11, sut. 1 underkastet de tilbageholdte dokumenter et konkret sk0n med henblik på at vurdere, om der måtte vzre tale om interne arbejdsdokumenter som foreligger i endehg form eller oplysninger om faktiske omstzndigheder af vzsentlig betydning for sagsforholdet, men har ikke &det at dette er tilfzldet. Meroffentlighed i henhold til g 4 Udenrigsministeriet har overvejet, om det er muligt at give aktindsigt i de interne arbejdsdokumenter under henvisning al princippet om meroffentlighed, jf. offentlighedslovens 4, stk. 1. Det er imidlertid Udenrigsministeriets vurdering, at dette ikke er muligt i den foreliggende sag. De har desuden anmodet om akundsigt i Udenrigsministeriets sagsjournaler. Der lindes ikke i udenrigsministeriet samlede oversigter eller fortegnelser over breve eller dokumenter, der modtages eller sendes på ministeriets enkelte sager. Det bemzrkes i den forbindelse, at adgangen td aktindsigt alene omfatter dokumenter, der alierede lindes på sagen, og at der efter ombudsmandens praksis ikke er pligt for en myndighed tii at producere yderligere dokumenter i anledning af en anmodning om aktindsigt. Med venlig hilsen

3 Aktindsigt - dokumenter til udlevering: 1. Anmodning om aktindsigt: Den danske deltagelse i Irak-krigen, Kommentar: Danmarks deltagelse i krigen, $20 S2090, $20 S2089, $20 S2088, Irak: Angående interview-aftale med udenrigsminister Per Stig Msller, Debatindlzg om Irak i Ekstra Bladet, UPN's hsring om Irak den 24. marts, Resume af UPN's hsring om Irak, $ , $ , $ , g , $ , $ , $ , $ , $ , $ , $ , $ , $ , $ , $ , $ , $ , $ , Borgerhenvendelse vedr. Irak, Besvarelse af borgerhenvendelse, Borgerhenvendelse oversendt fra Trafikministeriet, Svenske reaktioner på Sagen mod Frank Grevil og dansk deltagelse i Irak krigen, Dokumenter undtaget fra aktindsigt, jf. forvaltningslovens s7 1. Spsrgsmål/svar papir til ministeren, Udkast til besvarelse af $20 S3374, Udkast til besvarelse af $20 S3373, Udkast til besvarelse af $20 S3372, Udkast til besvarelse af $20 S3371, Udkast til besvarelse af $20 S3378, Udkast til besvarelse af $20 S3374, Udkast til besvarelse af g20 S3381, Udkast til besvarelse af g20 S3383,

4 10. Udkast til besvarelse af $20 S3200, Materiale til brug for ministerens besvarelse af forespmgse1 om baggrunden og grundlaget for den danske deltagelse i krigen i Irak, Udkast til Statsministerens indl~g ved UPNys hering om Irak, Udkast til besvarelse af $20 S2088, Udkast til besvarelse af $20 S2089, Udkast til besvarelse af $20 S2090, Notits til akterne vedr. besvarelse af S1947, S1950 og S1967, Revideret svarudkast til statsministerens besvarelse af S1947,

5 UKLASSIFICERET UDENRIGSMINISTERIET -'",?,#i"t'. :< s,,. " i 2 p ;j E..; 8 2,$t 8 t,<.,,...?.&,.. '? 8 +k.h./? & k :j 9 $&'.-il 3 -,.: MODTAGET: I<ONTOR: SP UM J.NR: I(OPI TIL/FRA: SP: 15.M.DAN.2-l l.d.sp. Akt nr FB k' AI<mE: I, Indgående AFSENDER/ MODTAGER: NUMMER: Ekstra Bladet AIWR.: g TEKST: Anmodning om aktindsigt Den danske deltagelse i Irak-krigen a 9 9 Ct-7 a (kt d. lyd 1 z.y -AA&[~ 3, ci-l?- UKLASSIFICERET E-MEDDELELSE E-MEDDELELSE E-MEDDELELSE E-1iEDDELELSE

6 Fra: Bo Elkjær Sendt: 27. januar :05 Til: Udenrigsministeriet Emne: VS: Anmodning om aktindsigt opf0lgningsflag: Opfalgning Forfalder senest: 29. oktober :00 Flagstatus: Afmærket : Formel E-post: Nej Klassifikation: UKLASSIFICERET : Personale indkaldes: Nej Kære udenrigsminister Per Stig Maller Jeg kan ikke se, at jeg har fået svar pa denne aktindsigt? Mvh BO Elkjær Ekstra Bladet Frederiksgade Århus C > Oprindelig meddelelse----- > Fra: Bo Elkjær > Sendt: 8. december >Til: > Emne: VS: Anmodning om aktindsigt > > Kære udenrigsminister Per Stig Maller > > Vi har tilsyneladende et mellemværende angående nogle akter. Send dem > venligst hurtigst muligt. Jeg venter med spænding. > > Med venlig hilsen > > Bo Elkjær > Ekstra Bladet > Frederiksgade 33 z 8000 Århus C > > -----Oprindelig meddelelse----- r Fra: Bo Elkjær s Sendt: 19. oktober :52 > Til: > Emne: Anmodning om aktindsigt > > Kære udenrigsminister Per Stig M~ller > >Jeg vil hermed gerne anmode om aktindsigt i samtlige udenrigsministeriets > akter, aktlister, noter, notater, dokumenter, papirer m.v. i sagen > vedr~rende beslutningen om at deltage i krigen i Irak, regnet fra den 16. juni 2003 frem til i dag. > >Jeg nnsker at fa tilsendt fotokopi af sagsjournalerne og af samtlige akter s i sagen. Jeg skal venligst bede om en hurtig reaktion og i samme s forbindelse henvise til offentlighedslovens par. 16 og justitsministeriets vejledning til offentlighedsloven, hvoraf det fremgår, at der b ~ vises r s pressen særlig imndekommenhed. > > Med venlig hilsen

7 > > BO Elkjær, Ekstra Bladet > Frederiksgade 33 > 8000 Arhus C > >

8 MODTAGET: KONTOR: SP UM J.NR: KOPI TIL/FRA: ARIW: 1 I, Indgående AKTGRUPPE: AFSENDER/ MODTAGER: NUMMER: E, E-Meddelelse AKTDATO: AKTNR.: Icommentar Danmarks deltagelse i Irak-krigen UKLASSIFICERET E-MEDDELELSE E-MEDDELELSE EMEDDELELSE E-MEDDELELSE

9 Til: udenrigsministeriet Cc: Emne: Kommentar Jeg håber at Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet nmje har studeret Ekstra Bladets hvidbog om Irak-krigen, "Lmgnen om krigen". I modsat fald kan I bestille nogle eksemplarer via dette link : Jeg håber ogsa at I har studeret rapporten fra Carnegie Endowment for International Peace (www.ceip.org). Denne rapport konkluderer, at der ikke var noget grundlag for en krig, og at den amerikanske regering manipulerede med efterretningsoplysninger for at få opbakning til en krig. Det er en skandale at regeringen har sendt Danmark i krig på dette Imgnagtige grundlag. Ifmlge organisationen "lraq Body Count" (www.iraqbodycount.com) er mellem og civile irakere blevet dræbt som fvlge af denne krig, som den danske regering har stmttet hele vejen igennem. Det mindste man kunne have forlangt var at regeringen havde undersmgt de påstande, som kom fra amerikansk og britisk side. Samtidig er det under al kritik at Danmark kun stiller med 6 soldater til den FN-styrke på mand, som skal stationeres i Liberia. Engang sluttede Danmark op omkring FN, og stillede med et ordentligt bidrag til FN-operationer. Men den nuværende regering modarbejder FN ved kun at stille med et latterligt bidrag til Liberia-styrken, og ved at stmtte krigen i Irak, som er ulovlig i henhold til folkeretten. Det er en skandale, ligesom regeringens mvrige politik. Hvornår indrmmmer den danske regering at grundlaget for krigen mod Irak var Ivgnagtigt? New! Unlimited Netscape Internet Service. Only $9.95 a month -- Sign up today at Act now to get a personalized address! Netscaoe. Just the Net You Need.

10 FOLKETINGET Den 9. februar 2004 SpBrqsmål nr. S 2090 h? i? DTAG ET S P D R G S M Å L til I O FEB skriftlig besvarelse i\hn >, Til udenrigsministeren - (9/2 2004) af: $1 ; Jeppe Kofod (S):»Vil udenrigsmin~steren nærmere og helt konkr redegare tor, hva der menes med ministerens udtalelse i flere forskellige medier om, at beslutningen om deltagelse i Irakkrigen baserer sig på åbne kilder og i den forbindelse give en udt~mmende liste over, hvilke kilder det konkret drejer sig om?«(spm. nr. S 2090). Begrundelse Udenrigsministeren har gentagne gange i danske medier udtalt, at dansk deltagelse i Irakkrigen var baserede på åbne kilder - uden nærmere at redegare for kilderne. Spargsmålet er stillet i henhold til forretningsordenens S 20. Spargeren udbeder sig skriftligt svar, der bedes tilstillet Folketingets Lovsekretariat i 80 eksemplarer. I svaret bedes anfart spargsmålets nummer. Svaret bedes endvidere sendt elektronisk til sp~rgeren på e-post-adressen og til Folketingstidende på Til udenrigsministeren 8 8 FEB.?Qoa ~ V ~ x i -L&& c l fe4. b".cq, - S-L(VI, N- (M, $i/ 3i-LL.t(t ~jf, FCT, LA, CM. ca

11 FOLKETINGET Den 9. februar 2004 Sparqsmål nr. S 2089 S P D R G S M A L til skriftlig Til statsministeren (9/2 2004) af: Jeppe Kof od (S) :»Vil statsministeren afvise, at beslutningen om dansk deltagelse i Irakkrigen også baserede sig på lukkede og fortrolige kilder, og at regeringen i fortrolighed ikke har rådfart sig med de danske efterretningstjenester og allierede i forbindelse med beslutningen om dansk deltagelse i Irakkrigen?«(Spm. nr. S 2089). Begrundelse Statsministeren har gentagne gange over for offentligheden argumenteret for, at dansk deltagelse i Irakkrigen baserede sig på åbne kilder uden i 0vrigt nærmere at definere disse. Det kan undre, da enhver regering har adgang til f.eks. rådslagning med efterretningstjenesterne ikke mindst i så alvorlige sp0rgsmål som dansk deltagelse i krig. Dvs., man må formode, at der er informationer og kilder, der ikke kommer til offentlighedens kendskab. Spargsmålet er stillet i henhold til forretningsordenens 20. Spargeren udbeder sig skriftligt svar, der bedes tilstillet Folketingets Lovsekretariat i 80 eksemplarer. I svaret bedes anfart spargsmålets nummer..t!i Svaret bedes endvidere sendt elektronisk til spargeren på e-post-adressen og til Folketingstidende på Til statsministeren

12 FOLKETINGET Den 9. februar 2004 Sp~rqsmål nr. S 2088 R G S M A L,r til ~ ~ l i I.ig besvarels n Til statsministeren (9/2 2004) Jeppe Kofod (S) :»Vil statsministeren nærmere redeg~re for i form af en udt~mmende liste, på hvilke åbne kilder regeringen baserede sin beslutning om Danmarks deltagelse i Irakkrigen?«(Spm. nr. S 2088). Begrundelse Gentagne gange i medierne og på pressem~der har både statsministeren og udenrigsministeren argumenteret for, at regeringens stillingtagen til en eventuel dansk deltagelse i Irakkrigen baserede sig på åbne kilder uden at komme med en udt~mmende liste over, hvilke kilder det præcist drejer sig om. Sp~rgsmålet er stillet 1 henhold til forretningsordenens 20. Sp~rgeren udbeder sig skriftligt svar, der bedes tilstillet Folke tingets Lovsekretariat i 80 eksemplarer. I svaret bedes anfnrt sp~rgsmålets nummer. Svaret bedes endvidere sendt elektronisk til sp~rgeren på e-post-adressen og t11 Folketingstldende på Til statsministeren 'i 0 FEB Res. 4.-d FCT, LA, CM, SR

13 UKLASSIFICERET UDENRIGSMINISTERIET MODTAGET: ICONTOR UM J.NR: ICOPI TIL/FRA: iwee% sf' AmTkl'E: I, Indgående AFSENDER! MODTAGER: NUMMER: Ekstra bladet, Bo Elkjzr, AISI'NR.: v&- W Y TEI(ST: Irak: Angående interview-aftale med udenrigsminister Per Stig 9 M~iier. E B z L2 UKLASSIFICERET E-MEDDELELSE E-MEDDELELSE E-ACEDDELELSE E-MEDDELELSE

14 Fra: Bo Elkjær Sendt: 8. marts Til: Udenrigsministeriet Cc: Magid, Samuel Emne: Angående interview-aftale med udenrigsminister Per Stig MgIIer Kære udenrigsminister Per Stig Moller Jeg kan torsra, ar d~ ikke o& nogen made ~nsker at deltage i et inrew'ew med undertegnede i Ekstra Bladet om regeringens beslulning om ar ga med i krigen mod lrak. Det er problematisk. Ikke så meget for Ekstra Bladet, som for den demokratiske debat i landet, for folkestyret og dermed i sidste ende for regeringen. Sagen er den, at der er blevet rejst alvorlig tvivl og stillet alvorlige sp~rgsmal ved beslutningen. Det er især sket i Ekstra Bladet og det er derfor det er problematisk, at du som udenrigsminister - og regeringen i det hele taget - fors~ger at tie Ekstra Bladets kritik væk. Det kan l ikke. Der ER væsentlige sp~rgsmål, som du som udenrigsminister n~dvendigvis må forholde dig til, uanset om du vil det eller ej. Senest er det. kommet. frem, at embedsmændene i udenrigsministerletssil(remedcpofrh4klce e enerretninger, regeringen modtog om Irak. Forsvarets Efterretningstjeneste var mere præcise i deres vurderinger, men de blev overh~rt og tilsidesat - blandt andet i dit ministerium - inden den ulyksagelige beslutning om at sende danske soldater i krig. Som Ekstra Bladet har afclaret er der ikke et eneste af regeringens argumenter f ~ krigen, der holder vand. Alt er nu tilbagevist som fejlagtigt, manipuleret, delvist forfalsket, fortiet og I~gnagtigt. Der var ikke forbindelser til terrorister. Der var ikke risiko for atomvaben. Der var ingen overhængende fare for giftgasangreb mod 'vore store byer' Der var ingen VX, hvor 'blot to dråber på huden er dbdelige'. Der var ingen mobile laboratorier, hvor irakerne producerede tonsvis af biologiske og kemiske gifte. Alle regeringens argumenter er nu skrællet af. Det eneste, I har tilbage, og som nu bliver fremsagt næsten rituelt hver eneste gang I bliver spurgt om Irak er: 'Begrundelsen for Danmarks deltagelse i den militære aktion var, at lrak ikke efterlevede kravene i FN's Sikkerhedsråds resolution 1441 om omgående, betingelseslvst og aktivt at samarbejde med FN's våbeninspekt~rer.' Kære Per Stig M~ller. Nu har I sagt det mange gange. Men argumentet er, som jeg skrev til dig allerede den 14. november sidste år, en værre sludder for en sladder. Jeg gentager gerne mine sp~rgsmål - og det bliver jeg ved med, indtil jeg far et svar:

15 1: Er det ikke korrekt, at dette samarbejde, som I altså var villige til at gå i kriq for, skulle handle om Iraks massendelæggelsesvåben, om at Irak Skulle redegore for massendelæggelsesvåbnene, udlevere massendelæggelsesvåbnene og destruere massendelæggelsesvåbnene? 2: Er det ikke rigtigt opfattet, at krigsgrundlaget dermed ALENE handlede om Iraks masse~delæggelsesvåben - og at det er NDJAGTIGT det du siger, om end inddirekte - i brevet af 30. oktober? Det var alene en krig om de formodede masse~delæggelsesvåben. Ikke andet. Regeringen henviser ofte til de tretten opremsede punkter i beslutningsforslag B1 18 om dansk krigsdeltagelse. Som jeg læser de tretten punkter i afsnit IV i beslutningsforslag B1 18 handler alle punkterne om - brua af massendelæagelsesvåben - afv&bning af masse~delæggelsesv~en - at Irak har o~rustet med massendelæqgelsesvåben og dermed krænket nedr~stnin~sforpligtelserne - at Irak ikke har villet udlevere oplysninger om massendelæggelsesvåben og dermed ikke overholdt kravene i at Irak dermed har spildt sine chancer for at udlevere massendelæggelsesvåbnene - at inspekt~rerne pa trods af dette fortsatte jagten på massendelæggelsesvåbnene, og dermed forsagte at få Irak til at samarbejde om nedrustning af masse~delæggelsesvåbnene - at dette samarbejde var n~dvendigt for at få en fredelig afvæbning af Iraks masse~delæggelsesvåben -at våbeninspektnrernes rapport den 7. marts gjorde det klart, at Irak ikke levede op til sine forpligtelser til at samarbejde om, redegnre for og destruere sine masse~delæaaslsesvåben, - at tolv års erfaringer med &rustning af Iraks masse0delæggelsesvaben viste at der ikke var brug for mere tid til at forhandle og inspicere - og dermed få Irak til at nedruste sine masse~delæggelsesvåben - at hvis Irak fil< lov til at beholde sine masse0delæggelsesvåben så ville.. det svække respekten for FNs Sikkerhedsråd - at FNs Sikkerhedsråd tidligere har givet grnnt lys til at bruge magt mod Irak - dog ikke for at fjerne massendelæggelsesvåben, men for at få Irak til at trække sig tilbage fra det besatte Kuwait -at Iraks masse0delæggelsesvåben er så stor en trussel mod international fred og sikkerhed at det er nndvendigt at gennemtvinge Sikkerhedsrådets krav om nedrustning af disse massendelæggelsesvåben 3: Er det ikke en korrekt opfattelse af beslutningsgrundlaget i B1 18? At alt, pånær det tidligere FN-mandat til krig i punkt 12, handler om massendelæggelsesvåben og de deraf falgende problemstillinger? 4: Er det ikke korrekt citeret fra Udenrigsministeriets notits om det folkeretlige grundlag for en krig, at 'Den sidste udvej for at få afvæbnet Irak må herefter anses at være en gennemtvingelse af FN's krav og betingelser med militær magt.' og 'På grund af Iraks væsentlige brud på sine forpligtelser, er det n~dvendigt at sikre - om fornndent ved anvendelse af militær magt - at landet bliver afvæbnet og saledes ikke længere udgnr en trussel mod international fred og sikkerhed i ;egionen.'? 5: Den afvæbning, der altså danner basis for dette folkeretlige grundlag, er det en afvæbning af andet end Iraks massendelæggelsesvåben?

16 6: Vil det være forkert at konkludere, at regeringens folkeretlige grundlag for et angreb og regeringens beslutningsforslag B1 18 om militær aktion alene handler om Iraks masse~delæggelsesvåben? 7: Hvis vi kan blive enige om den konklusion er det så ikke dybt problematisk for regeringen, at Irak rent faktisk ikke besad masse~delæggelsesvåben? 8: Er det ikke korrekt opfattet, at det folkeretlige grundlag for angrebet bestod i den trussel mod international fred og sikkerhed, som de irakiske masse~delæggelsesvåben udgjorde? 9: Fjerner det ikke regeringens folkeretlige grundlag, at der ikke var masse~delæggelsesvåben - og at der dermed heller ikke var en trussel mod international fred og sikkerhed? 10: Er det ikke farligt for regeringen at henvise til B1 18s krav om Iraks overholdelse af resolution 1441 når nu det står klart, at Irak ikke besad masse~delæggelsesvåben? Hvordan kan regeringen blive ved med at insistere på, at Irak skulle overholde kravet om at redegnre for, udlevere og destruere sine masse~delæggelsesvåben - når nu landet ikke havde nogen? Jeg ser frem til en fyldig og grundig besvarelse - aller helst i form af et interview om regeringens beslutning om at deltage l krigen mod Irak - hurtigst muligt. Med venlig hilsen Bo Elkjær, Ekstra Bladet Frederlksgade Arhus C

17 Udkast til debatindlzg om Irak i Ekstra Bladet Ekstra Bladet har sin egen meget faste mening om krigen i Irak. Det er der ikke noget underlig i. Irak-krigen har delt befolkninger og alliancer på kryds og tvzrs. Sådan er det med vanskelige og skelszttende beslutninger. Men kzden ryger af, når det anfnres, at regeringens begrundelse for at deltage byggede på lngne. En påstand, som der ikke er nogen som helst dzkning for. Jeg vil gerne forklare hvorfor - og lade lzserne damme selv. Regeringens begrundelse for at gå med i krigen er åbent og detaljeret lagt frem i det beslutningsforslag, som Folketinget vidtog for et år siden. ICernebegrundelsen var, at Irak ikke ville samarbejde "omgående, aktivt og betingelseslnst" med FNs våbeninspektnrer. Det var netop, hvad FNs våbeninspektnrer i begyndelsen af 2003 selv åbent rapporterede til Sikkerhedsrådet - nemlig at Saddam stadig ikke samarbejdede, som han skulle. At han ikke gcare regnskab for masseadelzggelsesvåben, som han selv tidligere havde sagt, at han havde. Inden da havde et.a sikkerhedsråd slået fast, at Iraks udgjorde en trussel mod international fred og sikkerhed og givet Irak en sidste chance for at samarbejde. Den chance undlod Saddam at gribe. Kun den &tzre udvej var derfor tilbage, Som man kan se af beslutningsforslaget var den danske beslutning netop begrundet med deae eller hint håndfaste bevis for, hvilke våben han havde. Sagen var jo, at ingen i begyndelsen af 2003 havde helt sikre oplysninger om dette. Det, vi vidste, var, at han tidligere havde haft dem og også havde brugt dem. Det var det billede regeringen for et år siden skulle forholde sig til. Det overordnede spargsmål var: Skulle vi fortsat se gennem fingre med hans manglende samarbejde og på 13. år lade ham slippe af sted med det? Svaret var og er selvfolgelig et Mart NEJ. Beslutningen var derfor rigtig. Og bemzrk så også, at selvom der ikke er fundet lagre af massecadelzggelsesvåben i Irak, så tyder de forelabige undersagelser på, at Saddam både havde - - bevaret viljen og i et vist omfang også evnen til at fremstille massecadelzggelsesvåben 8) Det er nu et år siden Folkeanget traf beslutning om at deltage i Irak. Ekstra Bladet og det politiske rniljca har siden da fokuseret meget på grundlaget for beslutningen. Regeringen har ikke kun bidraget til denne debat med et klart og åbent beslutningsgrundlag, men også med flere hundrede besvarelser af folketingsspargsmål og spcargsmål fra medierne. Tiden er nu inde til at rette fokus mere mod det arbejde irakerne i dag g0r for at genopbygge deres land og skabe et frit, demokratisk styre. Det er også, hvad et enigt Sikkerhedsråd har bedt medlemslandene at gnre - og hvad den irakiske regering har bedt os om at gcare. I Irak er der allerede vedtaget en midlertidig grundlov, der vil stå som et forbillede for resten af regionen. Og suverzniteten vil blive overgive til irakerne selv den 1. juli. De krzfter, der forsnger at forstyrre den proces ved at destabilisere Irak må ikke få overtaget. Vi må stntte det irakiske folk, så godt vi kan. Fra dansk side er forelcabig ydet 350 mio. til genopbygning og humanitzr hjzlp.

18 .. Parlamentarisk Afdeling Seheiariatet for Det Udemigspolitiske Nævn w DET UDEURIGSPOLITISKE HEVIJ FT del - bilas 82 ioffentllnt) FOU, Alm. del - bilag marts 2004 J.nr. 224/LTPN Resumé af Udenrigspolitisk Nævns hering om Irak Onsdag den 24. marts i Landstingssden, Folketinget, Christiansborg. w J Indhold 1. Belyste emner under haringen. S? 2. Introduktion og udvalgte konklusioner fra heringen. a. Jens Hald Madsen. b. Anders Fogh Rasmussen. c. Christopher Greeuwood. 9 /y& A J'B'F d. Jens Elo Rytter. e. Mats Berdal. M81 f. Ole Wæver. ---Y g. Peter Viggo Jakobsen. 'i, lb., -L-80 h. Espen Barth Eide. i. Hoshyar Zebari 3. Resumé af oplæg fra statsminister Anders Fogh Rasmussen. 4. Resumé af oplseg fra dr. Jur. Christopher Greenwood, London Scool of Economics 5. Resumé af oplæg fra Ph.d. Jens Elo Rytter, Juridisk Fakultet, KU. 6. Resumé af oplæg fra Mats Berdai, King's College. 7. Resumé af oplæg fra professor ph.d. Ole Wæver, Institut for Stats- kundskab, KU. 8. Resumé af oplæg fra Ph.d. Peter Viggo Jakobsen, Afdelingsleder DIIS. 9. Resumé af oplæg fra Espen Barth Eide, afdelingsleder NUPI. 10. Resumé af oplæg fra Iraks udenrigsminister Hoshyar Zeban. 11. Resumé - afsluttende debat 12. CV på oplægsholdere UDENRIGSMINISTERIET SEKRETm FOR DET UDENRIGS- UDENRIGSPOLITISKE NÆVN ASIATISK PLADS K0BENHAVN K

19 l. Belyste emner under haring om Irak - Udenrigspolitisk Næm Horhg om Irak blev holdt i lyset af den internationale debat ogden amerikansk ledede militæraktion i 1rak,-grmdlaget for krigen og den danske deltagelse - samt konsekvenserne for kimingen af fremtidige konflikter. Oplægsholdeme belyste hlgende spmgsmåi: /- Y * Om folkerettens regler om magtanvendelse. Om behovet og mulighederne for at styrke den internationale retsorden med henblik pi at håndtere den nye tids trusler. Om den amerikamk/britiske tilgang til krigen og konsekvenserne for bsningen af fremtidige kontiikter. Om regeringens politik giver anledning til nytænkning af traditionelle danske holdninger vedrmende magtanvendelse og vedrmende indsættelse af styrker i fredsstemende operationer. Om behov for reformer affn's Sikkerhedsråd. Om fordele og ulemper ved militær intervention uden FN-mandat og uden det pågældende lands samtykke. Om hvilken rolle liak vil kunne spille i regionen. Hmiugen blev introduceret af MF Jens Hald Madsen (V), Formand for Det Udenrigspolitiske Nævn. Spmgsmåi til paneldeltagerne blev stillet af chefkdakt0reme Michael Ehrenreicb, Kristeligt Dagblad, og Tsger Seidenfaden fia Politiken. Fnlgende emner blev gennemgået: Anders Fogh Rasmussen: Oplæg om Perspektiver for Danmarks deltagelse i internationale militære interventioner i lyset af Irak. Professor dr. Jur. Christopher Greenwood, London School of Economics, og lektor Ph.D., Jens Elo Rytter, Juridisk Fakultet på KU: Det folkeretlige aspekt. Folkerettens regler om magtanvendelse. - Erfaringer &a humanitær intervention medluden FN-mandat. - Behovet og mulighederne for at styrke den internationale retsorden med henblik p3 at håndtere den nye tids trusler. Professor Mats Berdal, King's College: De politiske perspektiver. - Den amerikanskehritiske tilgang til krigen i Irak. - Konsekvenser for lnrsning af fremtidige kodikter. Professor Ph.D. Ole Wæver, Institut for Statskundskab, KU, Ph.D., Peter Viggo Jakobsen, Afdelingsleder DIIS: Danmarks udenrigspolitiske kurs. - Giver regeringens politik anledning til nytænlollng af traditionelle danske holdninger vedmende magtanvendelse? (Ole Wæver). - ~i;er de danske erfaringer ka Irak anledning til nytænkning i forbindelse med indsættelse af styrker i jkedssterttende overationer. (Peter Viggo Jakobsen).

20 2. Udvalgte konklusioner fra heringen. a) Introduktion til hering om Irak ved MF Jens Hald Madsen, Formand for Det Udenrigspolitiske Nævn: m Iraks Præsident Saddam Hussein levede ikke op til kravene om samarbejde med våbeninspektmerne, legede kispus med det internationale samfund og sandsydiggjorde dermed selv at han havde noget at skjule. o Både beslutningen om Danmarks deltagelse i militæraktionen i Irak og FN's rolle i forbindelse med krigen har skabt politisk strid. Efter FN blev tildelt en rolle i Irak kunne man konstatere bredere politisk enighed. o Hmingens spmgsmål er ikke nye, og Folketinget har siden krigen gjort flittigt bmg af de parlamentariske muligheder for at unders~ge sagen - egen er yderligere et led i denne proces og vil give nye nuancer og input til at bfie kvaliteten i debatten. b) Statsminister Anders Pogh Rasmussen - udvalgte konklusioner: o Grundlaget for beslutningen om at deltage i Irak var i orden. Regeringen smtede den militære aktion mod Irak på grund af landets manglende samarbejde med FN. o Det var ikke den danske regering. eller den britiske eller amerikanske regering, der påstod, at Iraks manglende samarbejde med FN og landets spredning af masse~delæggelsesvåben udgjorde en tnissel mod interna- tional fred og sikkerhed. Det havde FN's %zkerhedsråd slået fast i november 2002 i resolution I enighed. o Den militære aktion mod Irak var forankret i FN. Sikkerhedsrådet havde med resolution 678 og senere resolutioner bemyndiget magtanvendelse til at &æbne Irak. o At der ikke er fundet masswdelæggelsesvåben i Irak betyder ikke, at regeringens grundlag for at deltage i Irak var fejlagtigt. Den danske be- slutning var netop ikke baseret D& sikre beviser for Saddam Husseins masse~>elæggel~esvåben. Den bar baseret på manglende samarbejde med FN. o Det er positivt med tegn p& stigende FN-engagement i Irak. Regeringen skatter en styrket FN-rolle i Irak. o Forbbet af Irak-sagen bm give eftertanke i Danmark og i det intemationde samfund. Vi må overveje, hvilke konsekvenser dette skal have for FN, for folkeretten og for reglerne om magtanvendelse

21 I marts 2003 var der notorisk ikke tilslutning i Sikkerhedsrådet til at anvende magt mod irak. Tværtimod mkede et massivt flertal, at man skulle fortsætte vibeninspektioneme. Magtanvendelsen i Irak var derfor ulovlig - uanset, hvordan man i m- rigt mener, at Sikkerhedsrådets tidligere resolutioner telniisk set kan fórtolkes. Det kan i nogle tilfælde blive mdvendigt at overveje magtanvendelse uden om Sikkerhedsrådet: Det springende punkt er, hvornår politiske eller moralske grunde berettiger, at enkeltstater handler uden om Sikkerhedsrådet. Mulighederne er her selvforsvar ved et overhængende angreb (Israel-Ægypten 1999) - eller en humanitær katastrofe ved folkedrab, etnisk udr&g (Kosovo 1999). Militære interventioner kan være betænkelige, hvis de skal forebygge angreb - eller fremtvinge regimeskifte i et undertrykkende diktatur- for hvem skal afgme det selv om interventionerne kan være nnidvendige? Her rummer proceduren gennem Sikkerhedsrådet en garanti mod misbmg fra enkeltstater. e) Professor Mats Berdal. King's College - udvalgte konklusioner: Krigen i Irak havde et miks af motiver og modsætninger i begrundelseme. Det var en krig mod masseadelæggelsesvi%ben - og man her ogsi%, at den handlede om en uafsluttet "forretning" med Irak". Hertil kampen mod en diktator - en præventiv krig. Endelig var det en laig for demolmtiet. Der var ingen "rygende pistol" eller beviste forbindelser til Al Qaida, men efter terroren 11. september kunne man ikke vente pi% den type beviser. Krigens bte, succesfulde fase mi klart adskilles fia anden fase, som er mere vanskelig. Krigens fbrste fase demonstrerede USA's tekniske overlegenhed, og USA har tydeligvis ingen udfordrer. Den anden fase viste, at freden er vanskeligere at vinde. Det er ikke korrekt, at der ikke var vlaner for freden. Der var manse. - Men en del hviledépi tvivlsomme kgelser og ansketænkning. Kriges konsekvenser er og fremmest. at vi er kommet af med Sadd& ~ussein og et voldeligt re-&e. Og amerikanerne har lært pi den hårde måde, at udfordringen ikke er at vinde Icngen - men at sikre freden. Hvad angår FN er rygterne om dets &d overdrevne. FN har næppe været mere aktiv end i dag. Effekten for krigen mod terror er blandt andet, at stater vil vme forsigtige med at sponsorere terror. Men samtidig er terror blevet et alvorligt problem i selve Irak. Med hensyn til de transatlantiske forbindelser er der mere, som forener end skiller os nu. Begge parter har interesse i succes i Irak nu. Terroren er ikke bekæmpet. Og der er fælles behov for en langtidsholdbar strategi, når stater ikke lykkes i udviklingslandene.

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention

Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention KAPITEL 10 Svage stater fejlslagne stater Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention Udenrigsminister Niels Helveg Petersen fremlagde i folketinget den 14. marts 2000 en redegørelse

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

2008-01-29. Halsnæs Kommune. Aktindsigt.

2008-01-29. Halsnæs Kommune. Aktindsigt. 2008-01-29. Halsnæs Kommune. Aktindsigt. Resumé: Udtalt, at Halsnæs Kommune ikke har handlet i strid med offentlighedslovens regler om aktindsigt ved at give afslag på aktindsigt i forvaltningens redegørelse

Læs mere

15-1. Forvaltningsret 11241.2. Færøerne og Grønland 1. Statsforfatningsret 2.2.

15-1. Forvaltningsret 11241.2. Færøerne og Grønland 1. Statsforfatningsret 2.2. 15-1. Forvaltningsret 11241.2. Færøerne og Grønland 1. Statsforfatningsret 2.2. Aktindsigt i Statsministeriets korrespondance vedrørende dronningens tale under et officielt besøg på Færøerne En person

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik

Læs mere

Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver

Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver En forening klagede til ombudsmanden over Økonomi- og Erhvervsministeriets afslag på aktindsigt i e-mail-korrespondance på Søfartsstyrelsens e-mailserver. Ombudsmanden

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Indvandrere og Integration UDKAST

Indvandrere og Integration UDKAST Ministeriet fo r Flygtninge ndvandrere og ntegration UDKAST Cirkulæreskrivelse til samtlige statsamter, Københavns Overpræsidium, Rigsombudsmanden i Grønland og Rigsombudsmanden på Færøerne Dato: Kontor:

Læs mere

Jyske Invest Hedge Markedsneutral Obligationer (JIHMO)

Jyske Invest Hedge Markedsneutral Obligationer (JIHMO) Pressemeddelelse Juridisk område Vestergade 8-16 8600 Silkeborg Telefon 89 89 24 41 Telefax 89 89 19 99 E-mail: psh@jyskebank.dk 26.02.2010 Jyske Invest Hedge Markedsneutral Obligationer (JIHMO) Jyske

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger:

Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger: Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger: Den 13. december 2007 Statsforvaltningen Sjælland, det kommunale Tilsyn, har via Beskæftigelsesnævnet, modtaget Deres mail af 26. august 2007,

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager 5-6. Forvaltningsret 114.1 115.1 115.2 115.3. Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager En person skrev

Læs mere

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

Faktum er jo, at vi i Danmark har fejluddannet flere generationer. VUs Thomas Banke i RÆSON:

Faktum er jo, at vi i Danmark har fejluddannet flere generationer. VUs Thomas Banke i RÆSON: VUs Thomas Banke i RÆSON: VI LEVER i en globaliseret verden. En verden hvor udfordringerne for et lille land som Danmark bliver større og større. Det industrielle erhvervsliv flytter arbejdspladser ud

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2014-15 UPN Alm.del Bilag 186, FOU Alm.del Bilag 80 Offentligt 1 Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet Militær overvågning af

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Kristian

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

En debat om dansk udenrigspolitik. 1. april 2011

En debat om dansk udenrigspolitik. 1. april 2011 1. april 2011 Danmark har en lang tradition for at bruge design til at skabe nye innovative muligheder og løsninger. Det er samtidig et af nøgleområderne for fremtidens vækst i Danmark. Derfor har Radikale

Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Det talte ord gælder Godaften. Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er den tid på året, hvor vi gør status. Hvor vi tænker over

Læs mere

Bestyrelsen for RSMplus RSMplus Statsautoriseret revisionsaktieselskab Kalvebod Brygge 45 1560 København V

Bestyrelsen for RSMplus RSMplus Statsautoriseret revisionsaktieselskab Kalvebod Brygge 45 1560 København V Bestyrelsen for RSMplus RSMplus Statsautoriseret revisionsaktieselskab Kalvebod Brygge 45 1560 København V 6. september 2010 Sag 2010-0021345 /rfr CVR-nr 43 62 28 11 Undersøgelse af gennemsigtighedsrapport

Læs mere

Ved denne afgørelse traf nævnet følgende afgørelse (herefter "Afgørelsen"):

Ved denne afgørelse traf nævnet følgende afgørelse (herefter Afgørelsen): METROPOL FREDERIKSBERGGADE 16 1459 KØBENHAVN K TELEFON: 33 11 45 45 TELEFAX: 33 11 80 81 www.nnlaw.dk OLE FINN NIELSEN JACOB NØRAGER-NIELSEN EIGIL LEGO ANDERSEN, DR. JUR. MORTEN ELDRUP-JØRGENSEN, MBA HENRIK

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

2. udkast. Betænkning

2. udkast. Betænkning Skatteudvalget 2010-11 B 144 Bilag 7 Offentligt Til beslutningsforslag nr. B forslagsnummer Folketinget -NaN (x. samling) Betænkning afgivet af Skatteudvalget den . juni 2011 2. udkast (Opdatering af

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Statsforvaltningens brev til journalist X

Statsforvaltningens brev til journalist X Statsforvaltningens brev til journalist X 03-07- 2014 Du har 28. marts 2014 rettet henvendelse til Statsforvaltningen vedrørende Rigshospitalets behandling af to sager om aktindsigt. Det fremgår af din

Læs mere

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen.

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen. Københavns Kommune. Meddelelse af fremmødeforbud Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at kommunen ved en afgørelse om at meddele en borger fremmødeforbud overskred grænserne for et lovligt skøn.

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

Københavns Kommune aktindsigt efter offentlighedsloven

Københavns Kommune aktindsigt efter offentlighedsloven Københavns Kommune aktindsigt efter offentlighedsloven Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at det efter sagens oplysninger kan lægges til grund, at kommunen har fremfundet de sager, som det

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

Kilder. Danske arkiver

Kilder. Danske arkiver Kilder Danske arkiver Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv Arbejderbevægelsens Informations Central (AIC) arkiv - Pakke 24: Sager - Pakke 30: Sager (Beretninger og udsendelser) 1949-1971. - Pakke 41:

Læs mere

Historie og samfundsvidenskab, SDU, forår 2005

Historie og samfundsvidenskab, SDU, forår 2005 Historie og samfundsvidenskab, SDU, forår 2005 1. Indledning Denne eksamensopgave vil diskutere og vurdere Danmarks udenrigspolitik i perioden fra 1949 til ca. 2004. Dette vil især ske på baggrund af Carsten

Læs mere

Ideer til undervisningen

Ideer til undervisningen 1 Ideer til undervisningen Kapitel 1: Demokrati som styreform og ideologi 1. Hvad betyder ordet demokrati? Og hvor stammer det fra? 2. Hvad kendetegner en demokratisk stat? Hvordan er magten fordelt? 3.

Læs mere

Politikerne tager fejl: Dansk udenrigspolitik skal omprioriteres

Politikerne tager fejl: Dansk udenrigspolitik skal omprioriteres 19. august, 2012 Politikerne tager fejl: Dansk udenrigspolitik skal omprioriteres I stedet for at ofre danske soldaters liv på umulige opgaver bør Danmark føre en ny udenrigspolitik. En udenrigspolitik,

Læs mere

Offentligt Referat af bestyrelsesmøde den 10. maj 2011

Offentligt Referat af bestyrelsesmøde den 10. maj 2011 Offentligt Referat af bestyrelsesmøde den 10. maj 2011 Fraværende fra Tina Holm og Verner Frederiksen 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden Dagsorden godkendt 2. Godkendelse af referatet fra mødet den

Læs mere

NATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010

NATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 1 Tale Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 Klausuleret til 31. august kl. 17 Kære studerende, Mine damer og herrer Tak for invitationen

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

oktober 2002 Det Udenrigspolitiske Nævn, Folketinget

oktober 2002 Det Udenrigspolitiske Nævn, Folketinget oktober 2002 Det Udenrigspolitiske Nævn, Folketinget Det Udenrigspolitiske Nævns nedsættelse og sammensætning Det Udenrigspolitiske Nævn nedsættes i henhold til 19, stk. 3, i Danmarks Riges Grundlov. Nævnets

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 24. januar 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Kommunalreformen og retten til aktindsigt

Kommunalreformen og retten til aktindsigt Til Folketingets Kommunaludvalg og Retsudvalg D a n m a r k s J o u r n a l i s t h ø j s k o l e Kommunalreformen og retten til aktindsigt Af Oluf Jørgensen, afdelingsforstander i forvaltningsret og informationsret,

Læs mere

Statsforvaltningens skrivelse af 22. august 2007 til en journalist:

Statsforvaltningens skrivelse af 22. august 2007 til en journalist: Statsforvaltningens skrivelse af 22. august 2007 til en journalist: De har ved mail af 30. januar 2007 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Syddanmark. 22-08- 2007 Sagen vedrører Varde Kommunes afslag

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 19.9.2012 2012/2223(INI) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Udenrigsudvalget om EU's bestemmelser

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

vejledning aktindsigt Du har modtaget en anmodning om aktindsigt fra en person, der ikke er part i en sag hvad gør du?

vejledning aktindsigt Du har modtaget en anmodning om aktindsigt fra en person, der ikke er part i en sag hvad gør du? vejledning aktindsigt Du har modtaget en anmodning om aktindsigt fra en person, der ikke er part i en sag hvad gør du? Indhold 1. Indledende bemærkninger 3 2. Procedure for behandling af sager om aktindsigt

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

REFERAT. Sagsbehandler: Stine Kjerckebye J.nr.: 6.kt. 2008/000590 27. januar 2009 MØDE I TURNUSUDVALGET 15. DECEMBER 2008

REFERAT. Sagsbehandler: Stine Kjerckebye J.nr.: 6.kt. 2008/000590 27. januar 2009 MØDE I TURNUSUDVALGET 15. DECEMBER 2008 REFERAT Sagsbehandler: Stine Kjerckebye J.nr.: 6.kt. 2008/000590 27. januar 2009 MØDE I TURNUSUDVALGET 15. DECEMBER 2008 Dagsorden: 1. Godkendelse af referat fra mødet den 25. juni 2008 2. Orientering

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling

Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling Børns retsstilling og ret til begge forældre 1. Der er efter Dansk Kvindesamfunds opfattelse ved at ske

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold 10-5. Forvaltningsret 115.1. Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold En mand fik visum til Danmark og rejste ind i landet. I forbindelse med visumsagen stillede hans herboende

Læs mere

Vedr0rende Wage til Ombudsmanden over afgerelse pa anmodning om udlevering af dokumenter i excel-format

Vedr0rende Wage til Ombudsmanden over afgerelse pa anmodning om udlevering af dokumenter i excel-format Skatteankestyrelsen Ved Vesterport 6, 6. sal 1612 K0benhavn V J.nr. 15-0813840 Den 12. marts 2015 Jura Proces og Administration Vedr0rende Wage til Ombudsmanden over afgerelse pa anmodning om udlevering

Læs mere

Skolers pligt til at give en orientering om barnets forhold til en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden

Skolers pligt til at give en orientering om barnets forhold til en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden Skolers pligt til at give en orientering om barnets forhold til en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden Udgivet af: Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 KOLOFON Af Social-,

Læs mere

Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om Skats retningslinjer for inddragelse af partsrepræsentanter ved kontakt mellem Skat og en skattepligtig.

Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om Skats retningslinjer for inddragelse af partsrepræsentanter ved kontakt mellem Skat og en skattepligtig. Skats formodning for fortsat partsrepræsention. Tavshedspligt mv. Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om Skats retningslinjer for inddragelse af partsrepræsentanter ved kontakt mellem Skat og en skattepligtig.

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af Terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. 31. januar 2012 Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muhammed i

Læs mere

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer En kommune havde vedtaget retningslinjer for tildeling af stadepladser til salg af juletræer hvorefter kommunen trak lod mellem ansøgerne

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Nye kurser i menneskerettigheder:

Nye kurser i menneskerettigheder: HUMAN RIGHTS IN ACTION Nye kurser i menneskerettigheder: Implementering af Menneskerettigheder i FN (5 timer) At give kursisterne en indføring i hvordan menneskerettigheder implementeres gennem FN organisationerne

Læs mere

Kære Hanne Frederiksen,

Kære Hanne Frederiksen, -Videresendt meddelelse med vedhæftet fil-- From: chbe@tdc.dk To: hafr@hillerod.dk CC: skole@hillerod.dk; lotte.beck@live.dk Subject: Anmodning om aktindsigt irt. høring om nytænkning af struktur i fritidstilbuddene

Læs mere

Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk

Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK

Læs mere

2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning

2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning 2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning Arbejdsgruppens betænkning indeholder en gennemgang af de grundlæggende begreber om blandt andet udvisning og statens sikkerhed samt en beskrivelse af gældende

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført: Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Udgivet på Ræson ( http://raeson.dk/ ) Hjem > Flyt fokus: Demokratiske valg løser ikke Afrikas problemer FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Der er for meget fokus på kritisable

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. december 2007 EU s udvidelse Kommissionen vedtog i november 2007 den

Læs mere

NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU?

NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU? NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU? Din virksomhed kan fremme sin sag og konkurrencekraft, hvis I har det rigtige netværk og ved, hvordan I vinder gehør for

Læs mere

Interview med Jens Hald Madsen, formand for Udenrigspolitisk Nævn: Ud af Den Kolde Krigs koma

Interview med Jens Hald Madsen, formand for Udenrigspolitisk Nævn: Ud af Den Kolde Krigs koma Interview med Jens Hald Madsen, formand for Udenrigspolitisk Nævn: En udenrigspolitik, vi aldrig har set før Ud af Den Kolde Krigs koma 1. Ud af Den kolde Krigs koma 2. Visioner på andres bekostning 3.

Læs mere

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 16/07/2014 DET ALMINDELIGE BUDGET - REGNSKABSÅRET 2014 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 13, 21, 22 BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUR FRA KAPITEL - 1305 Instrument

Læs mere

Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen.

Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen. Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen. Statsforvaltningens afvisning af henvendelse fra 8 tidligere medlemmer af Frederiksborg Amtsråd

Læs mere

TOLDKODEKSUDVALGET. Toldkodeksudvalgets forretningsorden, som vedtaget af. Gruppen for Almindelige Toldforskrifter. under Toldkodeksudvalget

TOLDKODEKSUDVALGET. Toldkodeksudvalgets forretningsorden, som vedtaget af. Gruppen for Almindelige Toldforskrifter. under Toldkodeksudvalget EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR BESKATNING OG TOLDUNIONEN TOLDPOLITIK B1 Generelle toldlovgivningsspørgsmål og toldprocedurer af økonomisk betydning Bruxelles, den 5. december 2001 TAXUD/741/2001

Læs mere

Advokat Kramme. Eksperten

Advokat Kramme. Eksperten Advokat Kramme Eksperten Advokat E. Kramme har været advokat for Kolonihaveforbundet siden år 2000. Advokat E. Kramme har ført et utal af sager for Kolonihaveforbundet. Kramme går over stregen og han er

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

4-1. Forvaltningsret 115.2. Sagsbehandlingstid i statsamt

4-1. Forvaltningsret 115.2. Sagsbehandlingstid i statsamt 4-1. Forvaltningsret 115.2. Sagsbehandlingstid i statsamt En advokat klagede over et statsamts sagsbehandlingstid. Statsamtet havde indtil da brugt over 2 år på at behandle en sag uden løbende at orientere

Læs mere

INDLÆG TIL. FAGBEVÆGELSEN MOD UNIONENs KONFERENCE DEN 30-11-2000 VED HANS JENSEN, FORMAND LO ***********************************

INDLÆG TIL. FAGBEVÆGELSEN MOD UNIONENs KONFERENCE DEN 30-11-2000 VED HANS JENSEN, FORMAND LO *********************************** Den 29. november 2000 INDLÆG TIL FAGBEVÆGELSEN MOD UNIONENs KONFERENCE DEN 30-11-2000 VED HANS JENSEN, FORMAND LO *********************************** I LO s love har vi en formålsparagraf. Den siger bl.a.,

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 10. december 2007 til en borger

Statsforvaltningens brev af 10. december 2007 til en borger Statsforvaltningens brev af 10. december 2007 til en borger Statsforvaltningen Syddanmark, afdelingen for tilsynet med kommunerne i Region Syddanmark, har fra Det Sociale Nævn modtaget Deres klage over

Læs mere

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger.

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger. Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger Statsforvaltningens brev til en borger. 2014-216125 Dato:08-09- 2015 Henvendelse vedrørende Aarhus Kommunes afslag på sammenstilling af oplysninger (dataudtræk)

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 314 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 314 Offentligt Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 314 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 23. februar 2015 Kontor: Sikkerheds-

Læs mere

Vort j.nr. NEN 606.138

Vort j.nr. NEN 606.138 AOVOKATFIRMA Politimesteren i Gladsaxe Att.: Politiassessor Karsten Fisker Fremtidsvej 1 2860 Søborg. FLEMMING KRAGH HANSEN (H) ERIK HOVGAAKD (H) sys ROVSING KOO1 (H) M. MAKSTRANO-JØRGENSEN (H) N. E. NORSKER

Læs mere