Samarbejdende læring i fremmedsprog. Lektor, cand. pæd. Susanne Karen Jacobsen Professionshøjskolen Metropol, København
|
|
|
- Claus Axelsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Samarbejdende læring i fremmedsprog Lektor, cand. pæd. Susanne Karen Jacobsen Professionshøjskolen Metropol, København
2 Program for eftermiddagen Workshop, del 1 (12: ) Teamdannelse Hvordan lærer man egentlig et sprog? Person bingo Klasseledelse og fremmedsprog Tænk-par-del om klasserummet Fokus på Cooperative Learning CL i praksis film Workshop, del 2 (14:15-14:45) Dobbelt cirkel Par på tid om inklusion og differentiering Bønneleg Tak for nu!
3 Teamdannelse I får nu udleveret et stykke af et go card Opgaven er nu at finde 3 andre personer, der har fået resten af det samme kort. I er hermed et team
4 At lære et sprog Hypotesedannelse- og afprøvning sker på baggrund af: - Viden om verden (top down) - Viden om sprog (bottom up) - Og er funderet i modermål og målsproget
5 At lære et sprog - fortsat I Hypotesedannelsesprocessen er der brug for: - Comprehensible input (+ 1) (S.Krashen) - Interaktion (M. Long) - Forced output (M. Swain) Læring er altså en social proces
6 Person bingo Gå rundt imellem hinanden. Stil de øvrige deltagere spørgsmålene her nedenfor. Du må kun spørge én ad gangen. Du skal sikre dig at notere personens navn og få hende/ ham til at uddybe sit svar.
7 Lidt om klasseledelse og sprog Tryghed er nøgleordet Transparens og tydelighed Humor Den gode historie Ro og uro Lærerens målsætning
8 Transparens og tydelighed Klare regler og instruktioner Forudsigelighed og struktur Elevernes refleksion over egen læring Eleverne som medskabere af klassekultur
9 Humor En god atmosfære Det affektive filter Grobund for risk-taking
10 Den gode historie Elever husker den gode historie bedre end den dårlige Sproget er en generator for læring Den bedst mulige version af eleven Stilladsering
11 Ro og uro Paradoks at vi har brug for støjen i forbindelse med sproglæring Lærens evne til at tage potentielle konflikter i opløbet Læringsstile Cooperative Learning
12 Lærerens viden og målsætning Den gode sproglærer: Taler flydende og korrekt Har nøje planlagt sin undervisning Ser individet og har øje for fællesskabet
13 Tænk par - del Individuelt: Se på handout med billeder af klasselokaler og overvej hvilke lærings- og samarbejdsformer der lægges op til Parvis: Del jeres tanker to og to (brug strukturen Pingpong-par ) Teamet: Diskuter nu alle fire sammenhængen mellem indretning af lokale og sprogtilegnelse/ klasseledelse (brug strukturen Ordet Rundt )
14 Hvad er Cooperative Learning? Undervisning hvor eleverne samarbejder efter bestemte principper med henblik på læring Undervisningen foregår som regel i teams Der er formulerede regler for samarbejdet i disse teams i form af forskellige strukturer, der skridt for skridt fører eleverne igennem læreprocessen Der er fokus på udviklingen af den sociale kompetence
15 Læringssynet bag CL Udgangspunkt: - Læring er en aktiv, individuel proces (socialkonstruktivistisk tilgang) - Læring er en social proces, der finder sted i interaktion med andre (Vygotsky) - Læring sker ved at sætte ord/sprog på erkendelsen i dialog med andre, dvs. kommunikation er er arbejdsredskabet i CL CL-strukturerne er med til at sikre: At alle elever er aktive, og at de kommunikerer med hinanden for at løse en opgave igennem flere strukturerede faser
16 Hvad er en CL-Struktur? - Et interaktionsmønster, der består af en række definerede trin, der beskriver, hvordan der skal arbejdes. - En række af trin der stilladserer elevernes læringsproces i klart definerede opgaver til teamets 4 personer: Trin1, Trin 2 osv. - Skabeloner for læring: f.eks. Tænk par del ; Bordet rundt, Dobbeltcirkler ; Quiz og byt ; Rollelæsning ; ca. 100 forskellige strukturer p.t. - Strukturerne er indholdsfri, dvs. de tildeles indhold alt efter fag og niveau!
17 SPIL-principperne Strukturerne baserer på 4 grundlæggende principper, der skaber bestemte interaktionsmønstre: Samtidig interaktion Positiv indbyrdes afhængighed Individuel ansvarlighed Lige deltagelse De bidrager med: 1. Højt aktivitetsniveau: alle er aktive via deres tildelte roller 2. Kommunikation er krumtappen; sproget i brug (input output interaktion i en social kontekst). Der er tale om meningsfuld kommunikation. 3. De 4 færdigheder: Tale lytte indarbejdet i alle strukturer; læse skrive er naturlige i mange strukturer 4. Teams danner et trygt læringsrum: alle skal høres og man får både hjælp og feedback af sit team
18 CL i praksis Strukturen: Svar-Bazar/ People hunt
19 Dobbelt-cirkel 1) Hvad lagde I mærke til i filmen? indercirkel starter 2) Hvilke type sprogundervisnings-aktiviteter egner denne struktur sig til? ydercirkel starter
20 CL- læringsmiljøet Er præget af, at: Man hilser på hinanden, fx ved at give hånd Man er positiv (evt. roser) og er konstruktiv i sin feedback Interaktionen mellem eleverne er kendetegnet af accept af forskellighed og indbyrdes respekt Spilleregler: Stillesignalet - eller Jeg er ledig!
21 Gruppearbejde over for CL-arbejde Cooperative learning: Løse en konkret formuleret opgave, hvor alle har en klar defineret rolle Opgaven kan kun løses via kommunikation og samarbejde Eleverne er alle sprogligt aktive samtidig Gruppearbejde: Opgaven er ofte uklar rollefordelingen også De dominerende /aktive styrer forløbet resten passive Opgaven kan løses uden samarbejde
22 Par på tid Hvordan kan CL være med til at inkludere flere elever i fællesskabet? Hvordan tænker I at CL kan være godt i forhold til differentiering? Hvilke udfordringer kan vi møde?
23 Bønneleg Ti bønner til hver! Regler: 1) Man må ikke sige ja eller nikke 2) Man må ikke sige nej eller ryste på hovedet 3) Hvis det sker, skal man give en bønne til makkeren
24 Tak for i dag!
25 Litteratur generelt High, Julie: Second Language Learning Through Cooperative Learning, 1993 Jacobsen & Olsen, Om klasseledelse og tryghed i engelsklærerens optik, i: Schmidt (red), Klasseledelse og fag, Dafolo, 2011 Jolliffe, Wendy: Kooperativ læring i klasseværelset, Dafolo 2011 Jensen, Annette Hildebrand: Perspektiver på Cooperative Learning, Dafolo 2012 Kagan, Spencer og Jette Stenlev: Cooperative Learning, Malling Beck, 2006 Mikkelsen, Hanne Vogelius: Cooperative Learning i indskolingen, Dafolo 2011 Weidner, Margit: Kooperativ læring i undervisningen, Dafolo 2010
26 Til de enkelte sprogfag Tysk: Chammon, Jacob Ragnvid: 1. Wortschatz und Gespräch I 2. Gespräch und Präsentation, Alinea Engelsk: Petersen, Helle Kirstine: 1. Vocabulary und Communikation; 2. Communication und Presentation, Alinea Fransk: Borresen, Fabienne Beaujois, Rosenkvist, Josefine: 1. Cooperative Learning en Français I - Vocabulaire et Communication 2. Cooperative Learning en Français II, Présentation et Discussion, Alinea
27 CL på nettet Artikler om CL Jette Stenlev: Cooperative Learning i fremmedsprogsundervisningen, Sprogforum 2003 Dorit Hedegaard: Udvikling af ordforråd og ordkendskab vha CL. Viden om læsning nr. 2,
28 Ping-pong-par Trin 1 Læreren stiller en opgave med mange svarmuligheder Trin 2 I par skiftes eleverne til at give svar eller at komme med en idé Tilbage
29 Ordet rundt Trin 1: Læreren stiller et spørgsmål/ opgave med mange mulige svar Trin 2: Efter tur skiftes teammedlemmerne til at give deres svar Tilbage
30 Par på tid Trin 1: Læreren stiller en opgave Trin 2: Der gives tænketid Trin 3: Partner A forklarer, partner B lytter Trin 4: Når tiden er gået, giver partner B feedback. Trin 5: Partnerne bytter roller Tilbage
Cooperative Learning Open by Night. Center for Undervisningsmidler
Cooperative Learning Open by Night Center for Undervisningsmidler Den næste halve time En overordnet introduktion til Cooperative Learning et overblik Redskaber til at komme i gang med at arbejde med CL
Cooperative Learning. Viborg 8. nov.2012. Helle Vilain Læreruddannelsen i Aarhus Helle Vilain. VIAUC
Cooperative Learning Viborg 8. nov.2012 Helle Vilain Læreruddannelsen i Aarhus Oplæggets ramme CL -Hvad? CL- Hvorfor? CL- Hvordan? Cooperative Learning CL er udråbt til at være Guds gave til lærere. Men
At lære i fællesskab Om CL i praksis. Center for frivilligt socialt arbejde Uddannelseskonference 2013
At lære i fællesskab Om CL i praksis Center for frivilligt socialt arbejde Uddannelseskonference 2013 Fortæl mig det, og jeg glemmer lær mig det, og jeg husker inddrag mig, og jeg lærer Benjamin Franklin
CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum
Side 1 CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Lektor, Mph & sygeplejerske Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Navn Navnesen Titel Afdelning 10 august 2009 Cooperative Learning
Læring i fællesskaber Cooperative Learning i fremmedsprogsundervisningen
Læring i fællesskaber Cooperative Learning i fremmedsprogsundervisningen Der er, efter at have haft en del forskellige klasser til tysk, særlig en klasse jeg husker specielt godt. Det er ubetinget den
18 High Street. Forløbet er tilrettelagt således, at det henvender sig til 4.-5. klasse, da tekstmængden er begrænset og opgaverne forenklede.
18 High Street Niveau 4. klasse Varighed 8-10 lektioner Om forløbet Forløbet 18 High Street tager udgangspunkt i et hus, hvor eleverne møder to forskellige familier. De får et indblik i de forskellige
Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?
Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man
Greve Kommune. Klasserumsledelse. - Mindre problemadfærd - mere ro og effektivt gruppearbejde. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen
Greve Kommune Klasserumsledelse - Mindre problemadfærd - mere ro og effektivt gruppearbejde En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Sprogbrug i forhold til skole og SFO...3 Hvorfor klasserumsledelse?...4
Cooperative Learning i børnehaveklassen.
Cooperative Learning i børnehaveklassen. Af Jette Stenlev Første gang offentliggjort i Skolestart nr. 1, 2007 Flere og flere lærere også i skolens yngste klasser begynder at anvende Cooperative Learning
SÅDAN GØR VI. En sjov og lærerig undervisningsform. Oktober 2010. Cooperative Learning engagerer eleverne Side 1-2-3
SÅDAN GØR VI Oktober 2010 T E M A : C O O P E R A T I V E L E A R N I N G Cooperative Learning engagerer eleverne Side 1-2-3 Fakta om Cooperative Learning Side 2 En sjov og lærerig undervisningsform Vi
LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten
LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE Kursus for undervisere i Skoletjenesten Formen på eftermiddagen Vekslen mellem formidling og diskussion Vekslen mellem oplæg og dialog Vekslen mellem generelle metoder
Engelsk og tysk fra 1.-9. klasse. 22.-23.10.2015 Krogerup Højskole
Engelsk og tysk fra 1.-9. klasse 22.-23.10.2015 Krogerup Højskole Fælles oplæg Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk, Petra Daryai-Hansen Sproglig opmærksomhed Karoline Søgaard Taskbaseret sprogundervisning,
LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER
Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,
GØR DINE ELEVER AKTIVE VED HJÆLP AF STRUKTURER. Ulla Krogsgaard ukr@ucsj.dk 72481959
GØR DINE ELEVER AKTIVE VED HJÆLP AF STRUKTURER Ulla Krogsgaard ukr@ucsj.dk 72481959 Kort baggrund om CL VISION FOR DAGEN: CL >< gruppearbejde SPIL principper Strukturer til værktøjskassen REJS DIG HVIS:
Velkommen til Vestre Skole
Velkommen til Vestre Skole Merete Hedelund Rasmussen, børnehaveklasseleder Taghrid El-Abed, børnehaveklasseleder Kirsten Ramsing, Institutionsleder Line, pædagog fra Tusindfryd Søren Toft Jepsen, SFO-leder
Læring gennem dialog og samarbejde
9/30/09 side 1 Læring gennem dialog og samarbejde Det flerstemmige og dialogiske klasserum Cooperative Learning Lisbeth Pedersen - konsulent ved UC Lillebælt, konsulent ved IFPR Lektor ved IBC Kolding
Dansk i indskolingen med Cooperative Learning
Dansk i indskolingen med Cooperative Learning Hjørring Februar 2013 v/ Pædagogisk konsulent Marianne Skovsted Pedersen CFU Herning www.viacfu.dk fag indskoling Indhold Indblik Cooperative Learning Hvilke
Bedre. møder. med Cooperative Learning. Åse Bille Jensen og Susanne Nygaard. Bedre. møder. med. Cooperative Learning. viden og værktøjer
Åse Bille Jensen og Susanne Nygaard Bedre med Cooperative Learning viden og værktøjer 1 Åse Bille Jensen og Susanne Nygaard Bedre viden og værktøjer 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatterne
Målet er at skabe fokus, tænke over hvad vi gør, og hvorfor vi gør det!
Målet er at skabe fokus, tænke over hvad vi gør, og hvorfor vi gør det! Filmen er tænkt som et debatoplæg og et forsøg på at skabe fokus på om det vi gør faktisk virker! Filmen viser 5 forskellige undervisningssituationer
Arbejdet med fortællekasserne og eventyrfigurerne lægger op til: flg. sproglige områder i de pædagogiske læreplaner:
CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER Arbejdet med fortællekasserne og eventyrfigurerne lægger op til: flg. sproglige områder i de pædagogiske læreplaner: Anvendelse af talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog
Grammatikken. Staveundervisning i grundskolen
Grammatikken Staveundervisning i grundskolen Program Præsentation Teoretisk ståsted Vores praksis Aktiviteter Produktion Organisering af undervisningen Differentiering, feedback og evaluering Retskrivningsprøven
Mette Stange Cooperative Learning og klasseledelse. 1. udgave, 1. oplag, 2012. 2012 Dafolo Forlag og forfatteren. Omslag: Lars Clement Kristensen
Mette stange Mette stange Mette Stange Cooperative Learning og klasseledelse 1. udgave, 1. oplag, 2012 2012 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars Clement Kristensen Forlagsredaktør: Sophie Ellgaard
- et udkog af Spencer Kagan og Jette Stenslev (2006)
COOPERATIV LEARNING - et udkog af Spencer Kagan og Jette Stenslev (2006) Svanemøllen, den 22. august 2013 Nærværende udkog afsluttes med betragtninger af professor Lars Qvortrup fra bogen Perspektiver
Pædagogisk værktøjskasse
Pædagogisk værktøjskasse Vi har lavet denne pædagogiske værktøjskasse for at styrke den alsidige historieundervisning, hvor du kan finde forskellige arbejdsformer og øvelser, som kan gøre historieundervisningen
Forudsætninger for at lære sprog
Forudsætninger for at lære sprog Input - en forudsætning for at kunne finde mønstre og for at have noget at imitere. Output - en forudsætning for hypotesedannelse /-afprøvning. Interaktion - giver tilpasset
Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål
Gamemani ac AfMe t t eal mi ndpe de r s e n Mål gr uppe: 5. 7. k l as s e Undervisningsforløb til 5.-7. klasse Game-maniac et undervisningsforløb om gaming til 5.-7. klasse Af Mette Almind Pedersen, lærer
Husker bedre Lærer mere Har det sjovere BØRN DER UNDERVISER HINANDEN
Husker bedre Lærer mere Har det sjovere BØRN DER UNDERVISER HINANDEN Aktive børn der lærer endnu mere Tjek: http://www.cooperativelearning.dk/ Prøv at bruge Cooperative Learning i klassen Verbal bearbejdning
Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb
Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Daryai-Hansen, Gregersen, Søgaard: Tidligere sprogstart: begrundelser og praksisanbefalinger Søgaard, Andersen: Evaluering af tidlig
Del 2. Den årlige etablering af fundament for teamets arbejde og samarbejde.
Del 2. Den årlige etablering af fundament for teamets arbejde og samarbejde. Indhold: Årshjul Fælles årsmål og årsplan for klassen Årsplan for fag Den individuelle undervisningsplan og statusrapport Rolleafklaring
Resultater i antal og procent
Undersøgelse: Undersøgelse af undervisningsmiljø FLE 08/09 Hold: 8. kl, 9.a, 9.b, 10.a, 10.b Køn: M, K Resultater i antal og procent Rammer 2 Synes du, at følgende forhold i klassen er i orden eller ikke
Cooperative Learning. tidsskrift for sprogog kulturpædagogik. aarhus universitetsforlag. sprogforum. nummer 53. december 2011
tidsskrift for sprogog kulturpædagogik nummer 53. december 2011 Cooperative Learning» Man kan med brug af CL-strukturer videreudvikle den kommunikative sprogundervisning, men det forudsætter at CL-strukturernes
Esajasskolens Sociale Læringsplan
Indholdsfortegnelse. Indledning/brug af hæftet s. 4 Børnehaveklassen s. 5 1. klasse s. 6 2. klasse s. 7 3. klasse s. 8 4. klasse s. 9 5. klasse s. 10 6. klasse s. 11 7. klasse s. 12 8. klasse s. 13 9.
02/04/16. Interkulturel kommunikation. Dagens program
02/04/16 FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation
At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.
At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. Prøv ikke at hjælpe! Skub ikke! Foreslå ingen løsninger! Vær nysgerrig på denne forunderlige historie! Vær gerne langsom! Hør hvad
Årsplan dansk 1. klasse 2015/2016
Årsplan dansk 1. klasse 2015/2016 Fokuspunkter i 1. klasse: Hovedvægten lægges på arbejdet med læsning, fremstilling, fortolkning og kommunikation. Den enkelte elev og eleverne i fællesskab arbejder med
Sociale kompetencer er nøglen til fællesskabet, hvor børnene får mulighed for at udfolde sig i samspil med andre børn og voksne.
Sociale kompetencer De sociale spilleregler og kommunikation er centralt i forhold til at kunne indgå og omgås med andre mennesker i sociale sammenhænge, samt til at kunne begå sig i det offentlige rum.
Introduktion til undervisningsdesign
TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser
Hvordan tænker man dansk som andetsprog ind i den tidlige fremmedsprogsundervisning?
Hvordan tænker man dansk som andetsprog ind i den tidlige fremmedsprogsundervisning? Anna-Vera Meidell Sigsgaard & Anne Holmen Flersprogede elever udgør en stor ressource, når klassen skal i gang med at
DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED
DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED OPLÆG PÅ FIP - FAGGRUPPEUDVIKLING I PRAKSIS, EFTERÅRET 2015 SARA HØJSLET NYGAARD, AALBORG UNIVERSITET Oplæggets struktur! Teoretisk
In a dark, dark Town
In a dark, dark Town Niveau 1.-3. Klasse Varighed ca. 8-10 lektioner Om forløbet Historien In a dark, dark Town, er en lille fortælling med små overraskelsesmomenter i. Det er en historie skabt af et ordforråd,
Microteaching. Mette Bak Bjerregaard FAGLIGE FORÅRSDAGE 3. MAJ 2016
Microteaching Dagens program Formiddag Kl. 09.30 12.00 Tjek ind! Oplæg og øvelser: Microteaching og feedback. Hvad er god undervisning? Frokost Kl. 12.00 14.00 Eftermiddag Kl. 14.00 16.30 Vi prøver kræfter
Målstyret læring. Sommeruni 2015
Målstyret læring Sommeruni 2015 Dagens Program 8.30-11.30 Check-in og hvem er vi? Hvad er målstyret læring? Synlig læring Måltaksonomier 11.30-12.30 Frokost 12.30-14.30 ( og kage) Tegn Kriterier for målopfyldelse
Greve Kommune. LP-modellen. - Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen
Greve Kommune LP-modellen - Læringsmiljø og Pædagogisk analyse En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor LP-modellen?...3 LP-modellens oprindelse og perspektiv...4 LP-modellen
Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.
Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning
Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan
Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Introduktion I nedslag 1 har I arbejdet med målpilen, som et værktøj til læringsmålstyret undervisning. Målpilen er bygget
Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall
Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall Genrepædagogik i fremmedsprog - hvad er det? Genrepædagogik - The Teaching Learning Cycle Stilladsering og læring CL- strukturer
Sådan skaber du dialog
Sådan skaber du dialog Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe ejerskab og engagement hos dine medarbejdere. Øge medarbejdernes forståelse for forskellige spørgsmål og sammenhænge (helhed og dele).
Kooperativ læring i et inklusionsperspektiv
Anne Marie Østergaard, master i specialpædagogik udviklingskonsulent for inklusion i Ringsted kommune og Grethe Kjær Jacobsen, master i specialpædagogik og konsulent for dansk og skoleudvikling i Køge
INDSKOLINGS ALFABET/ PROFIL
INDSKOLINGS ALFABET/ PROFIL Arrangementer For at styrke samarbejdet og fællesskabet afholder vi arrangementer, hvor børn, forældre og lærere/pædagoger kan være sammen udenfor almindelig åbningstid. Vi
Matematik med øjne, ører, hænder og krop
Matematik med øjne, ører, hænder og krop, KURSETS MÅL OG PROGRAM At orientere om læringsstile og give bud på visuelle, auditive, taktile og kinæstetiske matematikaktiviteter. At give idéer og konkrete
Cooperative Learning
Cooperative Learning in English 21. marts 2012 1. Alle deltagere har et stykke papir med personer, der skal findes 2. De står op og rækker hånden i vejret 3. De finder en ledig partner, som også har hånden
Om God undervisning. Ledelse & Organisation/KLEO
Om God undervisning Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen Fokus på: læring og læringsmålsstyret undervisning at følge elevernes læring gennem data (tests, opgavebesvarelser,
Dagsorden for workshop
Dagsorden for workshop TJEK IND LÆRINGSMÅL FOR WORKSHOP KORT BESKRIVELSE AF PROJEKT LÆRINGSLØFT SPROGUDVIKLENDE UNDERVISNING OBSERVATION AF FOKUSELEV SPROG I MATEMATIK LÆRING LARMER REFLEKSIONER OVER PROJEKT
Tema: ETISK KONTRAKT. Bilag - Læreroplæg og opgave til etisk kontrakt Master til etisk kontrakt Etisk kontrakt eksempel 1 Etisk kontrakt eksempel 2
Tema: ETISK KONTRAKT Formål En etisk kontrakt er en kontraktform, der kan anvendes i forbindelse med elevernes projekt/gruppearbejde. Ved hjælp af en sådan kontrakt kan man lade eleverne forpligte sig
INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ
INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ SPROGLIG DIVERSITET OG UDFOLDELSE I BØRNEHAVEN ET PRAKSIS FORLØB Inspireret af Cooperative Learning Konference, Kolding 20. marts 14 Isabella Mørch, sprogvejleder, BUF, område
Merry Christmas. Hvis du vil udfordre dine elever, kan du bede dem om at slå gloserne fra, når de læser teksterne.
Merry Christmas Niveau 4. - 5. klasse Varighed 2-4 lektioner Om forløbet Forløbet Merry Christmas er centreret omkring emnet jul og juletraditioner. Eleverne får mulighed for at opfriske og udvide deres
Hindholm NYT. Hindholm Privatskole. Læs vigtige oplysninger om ForældreIntra på bagsiden. Udedagi ved Bisserup
Hindholm NYT Hindholm Privatskole Udedagi ved Bisserup Læs vigtige oplysninger om ForældreIntra på bagsiden. Oktober 2008 Telttur 2008 Vi får kun sjældent skrevet om teltturen. Den tur, som er afslutningen
HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI
HER Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI Af: Tine Sønderby Praxis21 November 2013 Om kataloget Katalogets indhold Dette er et katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret. Det er tænkt
Workshops til Vækst. - Modul 4: Intern indsigt. Indholdsfortegnelse
Workshops til Vækst - Modul 4: Intern indsigt Indholdsfortegnelse Mentale modeller... 2 Samarbejdskort SKABELON... 3 Kompetencer SKABELON... 4 Den samarbejdende organisation... 5 Praktiske forberedelser...
Jeg er glad for at gå i skole. Jeg føler mig tryg i klassen
Jeg er glad for at gå i skole 1% 0% 14% 52% 33% Jeg føler mig tryg i klassen 3% 0% 46% 10% 41% Jeg kan lide mine kammerater i klassen 0% 0% 9% 40% 51% Mine venner kan lide mig, som den jeg er 1% 45% 46%
INSPIRATION TIL LÆRERE
INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry
Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.
SORØ PRIVATSKOLE Information om kommende skoleår 1 Kære elever og forældre, Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.
10 teknikker til mere synlig læring
10 teknikker til mere synlig læring Ved dine elever, hvad de har lært, når I afslutter et emne, en time, en skoledag? Kan de forklare det? Og kan de huske det ugen efter? For at opnå god læring, har eleverne
Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 23. november 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning,
Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 23. november 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning,
Velkommen til Vestre Skole
Velkommen til Vestre Skole Jette Madsen, børnehaveklasseleder Taghrid El-Abed, børnehaveklasseleder Pædagog fra institution Vestre Pædagog Heidi fra Forårs-SFO i foråret Lærer fra indskolingen Peter Jensen
Udviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn
1 Udviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn Ved lektor, ph.d. Annette Søndergaard Gregersen, linjefaget fransk. Indledning Denne artikel tager afsæt i et udviklingsprojekt
Dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2012
Dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2012 Afdeling: Sydgården, Søndergade 31, 3740 Svaneke Dato for tilsynsbesøg: 31. oktober 2012 Forrige tilsynsbesøg: 3. marts 2008, 29. september 2009, 17.
Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved:
Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved: Kendetegn Ses i hverdagen ved: Spejling til værdigrundlag SAMARBEJDET MELLEM SKOLE OG HJEM Samarbejdet opfordrer forældrene til
Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang
FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om
Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland
Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland Historisk dokumenteret oversigt over sprog og undervisningssprog Lov/forordning Sprogfag Undervisningssprog 1905 11Grønlandsk 5 b: Uddannede
Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.
Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være
Undersøgelse af inklusion i grundskolen
Undersøgelse af inklusion i grundskolen Tabelrapport skolelærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Page 1 / 31 Dette bilag til EVA s undersøgelse af inklusion i grundskolen, indeholder i tabelform resultaterne
DUET MODUL 1-2. Dansk for begyndere lærervejledning og kopiark. Alfabeta. Joanna Haskiel Kirsa Freimann Olesen
4 1 2 3 5 6 7 8 DUET MODUL 1-2 Dansk for begyndere lærervejledning og kopiark Joanna Haskiel Kirsa Freimann Olesen Alfabeta 1 2 3 4 5 6 7 8 DUET Dansk for begyndere lærervejledning og kopiark Joanna Haskiel
Arbejdet med LP-modellen på Xclass
Arbejdet med LP-modellen på Xclass Anbefalede skolekulturelle forudsætninger for at kunne arbejde med LP-modellen Forudsætninger-lærernes kompetencer Organiseringen i LP-teams Tovholdernes opgaver og etiske
- Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter,
Faglig dialogguide ved det årlige tilsynsbesøg: 1. Sociale relationer barn/voksen kontakten Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn og unge har et særligt behov for
Vejledere Greve Skolevæsen
Vejledere Greve Skolevæsen Hold 3 Mosede, Strand, Holmeager, Tune Om vejledningskompetence 2 18. januar 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/greve-kommune Den
Workshops til Vækst. - Modul 1: Kick Off. Indholdsfortegnelse
Workshops til Vækst - Modul 1: Kick Off Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst...1 Formål med Kick Off...2 Praktiske forberedelser...3 Mentale modeller...4 Indbydelse...5 Program...6 Du du r til mer...7
Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet.
Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-9. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Instruktion 1 i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne
Forberedelse - Husk inden:
Kære Underviser Nærværende undervisningsmateriale kan bruges som efterbearbejdelse af alle Superreals forestillinger. Det overordnede formål er at guide eleverne til at åbne op for selve teateroplevelsen
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Bilag til AT-håndbog 2010/2011
Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på
Elevernes Alsidige Udvikling Engagement/ initiativ/ foretagsomhed
Elevernes Alsidige Udvikling Samarbejde/ samarbejdsevne Kommunikation Engagement/ initiativ/ foretagsomhed Empati/ respekt for forskellighed 0.-3. kl. Eleven kan arbejde sammen i større såvel som mindre
Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 4. februar 2013 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål
ALKOHOL Undervisningsmateriale til mellemtrinnet
ALKOHOL Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om alkohol. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som
Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen
Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen
horer du? / R D O MK A E T I
horer / du? T D A O M K E R I Indhold Her er tale om tre korte lytte- og fortælleøvelser, nemlig en hviskeleg, en lyttekimsleg og en øvelse hvor der fremføres taler, og eleverne skifter mellem først at
Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse
Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min
Fællesskaber for Alle, Aarhusmodellen
Stine Clasen, Konsulent, Århus Fællesskaber for Alle, Aarhusmodellen Udgangspunkt På det helt store lærred er der på en lang række områder brug for nye paradigmer og nye handlinger. På sundhedsområdet,
Visible Learning plus. Når lærerne ser læring gennem elevernes øjne og eleverne ser sig selv som sine egne lærere
Visible Learning plus Når lærerne ser læring gennem elevernes øjne og eleverne ser sig selv som sine egne lærere Hvad er Visible Learning plus? Baseret på John Hatties forskning Er et omfattende skoleudviklingsprogram
Kornmarkskolen respekt tillid nærvær
Kornmarkskolen respekt tillid nærvær 6. marts 2013 Referat fra skolebestyrelsesmøde Tirsdag den 19.02.13 kl. 19.00-21.30 I Skævinge afdeling, mødelokale Deltagere: Dorte Seir Petersen, Martin Wendrich,
Idéudviklingsworkshop MOVEDIUM. Fra atletik til bevægelsesstadion... Lørdag den 27. august kl. 09.00 cirka 16.00 Syddansk Universitet i Odense
MOVEDIUM Fra atletik til bevægelsesstadion... Idéudviklingsworkshop Lørdag den 27. august kl. 09.00 cirka 16.00 Syddansk Universitet i Odense Velkommen til Workshoppen Velkommen stikord: Tak; Lørdag, muliggøre
DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD
DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD 2014 SÅDAN DELTAGER DU I IDÉKONKURRENCEN KORTE OG MELLEMLANGE UDDANNELSER SAMT KUNSTNERISKE DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD Regler for deltagelse Alle elever og studerende,
Færdiggør dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 5
Færdiggør dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 5 Læringsmål At deltagerne reflekterer over egne afprøvninger i praksis At deltagerne får kendskab til og øver teknikker og handlinger i
forventningsko og oplevelseskort
Forventnings-Fo r v e n t n i n g s k og oplevelseskort (FØR OPLEVELSEN Oversigt over ) forventningsko ti l el ev rt R V ko ENTN Op le ve lsf Oes I N G S KO R T FOR FØR OG EFTER DEN KUNSTNERISKE OPLEVELSE
Anerkendelse eller miskendelse. Etniske minoritetsunges møde med velfærdsprofessionerne
Anerkendelse eller miskendelse Etniske minoritetsunges møde med velfærdsprofessionerne Problemformulering Hvordan beskriver etniske minoritetsunge, der er i risiko for marginalisering, at deres sproglige,
Engelsk årsplan 8.A Helle Wormslev 2015/2016
Engelsk årsplan 8.A Helle Wormslev 2015/2016 Forløb: Fame Kompetencemål Forenklede Fælles Mål Eleven kan indgå i spontane samtaler om forskellige emner i et sprog, der passer til situationen Eleven kan
Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER
DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.
KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder
Lektion 4 Aktiv lytning Dias 1/8 Aktiv lytning Formålet med denne lektion er at lære hvad aktiv lytning er at kende forskellige måder at lytte aktivt på øvelse i forskellen på aktiv og ikke aktiv lytning
AT-progressionsplan Lectio/Alle lærere/dokumenter/at /AT 2012-2013 Arkiv: 7111.02
Fokus i AT-progressionsplanen: problemorienteret arbejde med en sag Fokus i AT-progressionsplanen er at ruste eleverne til at arbejde problemorienteret med sager, hvis belysning kræver flere fag. Der skal