1. Detailhandelsstruktur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Detailhandelsstruktur"

Transkript

1 11 1. Detailhandelsstruktur Dansk detailhandel blev hårdt ramt af finanskrisen. I løbet af 2008 faldt den samlede omsætning med omkring 9 %, men siden da har branchen kun oplevet mindre udsving. Finanskrisen har været en brat op vågning og trækker stadig spor af afmatning og lave væksttal. Med mere end ansatte og flere hundrede mia. kr. i om sætning udgør dansk detailhandel stadig en stor del af Danmarks økonomi og er kendetegnet ved konstant udvikling. Langt den største del af danskernes samlede privatforbrug foregår som indkøb i detailhandlen, og derved kan ændringer i samfundet aflæses i branchens omsætning. En af de klare strukturelle for andrin ger, branchen står over for, er e-handel og konkurrencen fra ikke mindst udenlandske e-butikker. Kapitlet drejer sig om detailhandlens overordnede struktur, og der gø res blandt andet rede for butikstyper og branchens organisering især med fokus på butikskæder. Kapitlet giver også et bud på de fremtidige tendenser for branchen og ser på udvikling af butikker. Til gennemsyn Forlaget 94 Vare- og butikstyper Produktmæssigt spænder detailhandlen over henholdsvis dagligvarer og udvalgsvarer. Dagligvarer forbruges ret hurtigt og kaldes også kortvarige forbrugsgoder. Det er fødevarer som mælk, frugt og rengøringsmidler som fx sæbe. Udvalgsvarer holder en længere periode og kan bruges flere gange. De kaldes også langvarige forbrugsgoder. Ud valgsvarer er fx møbler, beklædning og hårde hvidevarer. Dagligvarer Udvalgsvarer Dermed kan detailhandlen også inddeles i to grundlæggende butikstyper: Udvalgsvarebutikker Dagligvarebutikker

2 12 g r u n d b o g i deta i l h a n d e l Kædesamarbejde tiltrækker flere kunder. I tabel 1.1 er vist en oversigt over butikstyper på det danske marked. Kun den første butikstype handler alene med udvalgs varer. Dobbelt-supermarkeder kalder man også hypermarkeder, megamarkeder eller varehuse. Det er betegnelser, der anvendes, når butikken bliver over m 2. Det samme gælder for de butikker, som kun hand ler med udvalgsvarer. Kædesamarbejde Branchens organisering Butikker, der ikke deltager i nogen form for kædesamarbejde, udgør en stadig mindre del af markedet. Det skyldes især, at kon kurren cen er blevet hårdere, og at forbrugerne stiller krav om lavere pri ser, hurtigere levering og større udvalg. Dette er forhold, som kan være meget svære at konkurrere på som selvstændig butik. Når flere butikker deltager i et samarbejde, betegnes det som en kæde. Der findes ikke nogen klar definition på, hvor mange butikker der skal være for, at der er tale om en kæde, så i princippet er to butikker nok.

3 1. d e ta i l h a n d e l s s t r u k t u r 13 Tabel 1.1: Karakteristika for butikstyper på det danske marked BUTIKSTYPE KARAKTERISTIKA EKSEMPLER Udvalgsvarebutikker Butikker, som forhandler langvarige forbrugsgoder. Typisk butikker med fokus på få produktområder som tøj, sko, isenkram, foto, tæpper og elektronik. H&M, Fona, Inspiration, Skoringen Stormagasiner Store butikker med meget bredt og dybt sortiment primært inden for udvalgsvarer. Har også fødevareafdelinger. Salling, Magasin Lavprisvarehuse Discountbutikker Meget bredt sortiment inden for fødevarer og udvalgsvarer. Fokus på pris. Meget begrænset sortiment primært inden for dagligvarer. Har fokus på pris og lave omkostninger. Bilka Netto, Fakta, Rema1000, Kiwi minipris, Lidl Supermarkeder Supermarkedet er oprindelig en butik med fokus på at kunne handle alle fødevarer under samme tag. SuperBrugsen, Irma, Meny, Føtex Food Dobbelt-supermarkeder Sortimentet er udvidet med en række udvalgsvarer typisk tøj, isenkram og elektronik. Kvickly og Føtex Minimarkeder/Købmænd Små butikker med fokus på dagligvarer. Sortimentet er målrettet varer med hyppig efterspørgsel. Dagli Brugsen, Letkøb, Lokal Brugsen, Spar Convenience (døgnkiosker) Typisk kiosker og tankstationer med butik. Kun abso lut nødvendige dagligvarer samt fastfood e.l. 7-eleven, Nærkøb, Shell, Q8

4 14 g r u n d b o g i deta i l h a n d e l Stordriftsfordele Kædesamarbejde strækker sig fra fælles indkøb og centralt lager til ensartet sortiment, prissætning, markedsføring og butiksudvikling. Der opnås især fordele ved at købe ind i fællesskab. Prisen på varerne bliver billigere jo større mængder, der købes. På flere andre områder er der også stordriftsfordele for butikkerne i en kæ de: Markedsføring Uddannelse Økonomi IT Administration Man skelner mellem fire forskellige kædetyper: Kapitalkæder Frivillige kæder Franchisekæder Hybrider De forskellige kædetyper gennemgås i det følgende. Egentlig kæde Arbejdsopgaver Kapitalkæder En kapitalkæde kaldes også en egentlig kæde, og den er karakteriseret ved, at der er en ejer, som suverænt tager beslutninger om kædens udvikling og drift. Ledelsen har direkte kontrol med kædens drift, men kan vælge at uddelegere ansvar til de enkelte butikker. Kædekontoret træffer beslutninger om antallet af butikker, placering, indretning, sortiment, indkøb, priser, ansatte samt markedsføring. I 2014 havde kapitalkæderne mere end butikker fordelt på over 340 forskellige kæder. De enkelte butikker er afhængige af de beslutninger, som træffes af ejeren. Den lokale ledelse med butikschefen i spidsen har kun en begrænset indflydelse på butikkens udvikling. Butikschefen er an sat og er ikke ejer af butikken. Opgaven er at oversætte be slutninger, der træffes på strategisk niveau af kædeledelsen, til handlinger, som skal udføres i butikken.

5 1. d e ta i l h a n d e l s s t r u k t u r 15 Kapitalkæde. Butiksledelsens arbejdsopgaver i en kapitalkæde er blandt andet: Sikre, at butikken lever op til kædens profil Rekruttering af medarbejdere og bemandingsplanlægning Opfølgning på markedsføringskampagner Sikre varedisponering ud fra indkøbskontorets anvisninger Som vist i tabel 1.2 er der fordele og ulemper for kæden. Det vil sige både butikker og kædekontoret i fællesskab. Tabel 1.2: Fordele og ulemper for en kapitalkæde FORDELE ULEMPER Kan reagere hurtigt Klart og ensartet udtryk i butikkerne Risiko for manglende ansvarsfølelse hos butikscheferne Skal egenhændigt håndtere udvidelse af kæden Skal selv investere i eventuelle kædeudvidelser

6 16 g r u n d b o g i deta i l h a n d e l Samarbejde Frivillige kæder I en frivillig kæde samarbejder selvstændige butiksindehavere om indkøb, administration, markedsføring, konceptudvikling, uddannelse og lignende. Formålet er at få nogle af kapitalkædernes stordriftsfordele. Den enkelte detailhandler betaler typisk et indtrædelsesgebyr for at komme med i kæden og et månedligt kontingent for markedsføring. Gennem kontingentet får detailhandleren adgang til kædens faciliteter som nævnt ovenfor. Den frivillige kæde er fortsat det mest udbredte kædesamarbejde i Danmark. Der var 96 frivillige kæder med bu tikker i Blandt de mest kendte kæder er: Imerco, Inspiration, Kop & Kande, Sportmaster, Intersport, Sko ringen, Mr., Tøjeksperten, Din Tøjmand og XL-BYG. Der er forskel på de frivillige kæder, og de kan inddeles efter styreform og dermed også efter ejerskab. Kæderne er enten styret vertikalt (lodret) eller horisontalt (vandret). Vertikal styring Den vertikalt styrede kæde er ejet af en grossist. Den kaldes også en afsætningskæde og har til formål at give den enkelte butiksindehaver mulighed for at deltage i et frivilligt kædesamarbejde for derved at få gavn af stordriftsfordelene. Denne kædeform opstår, når grossisten ønsker at være styrende i forholdet til butikkerne og ha ve me re kontrol over salget af varer. Grossisten har normalt ikke nogen særlig kontrol over den selvstændige detailhandlers måde at sælge varer på. For at sikre, at sortimentet kommer ind på hyl der ne og sæl ges som ønsket, vælger grossisten tit at lave et kæ de koncept, der tilbydes butikkerne. Næste udviklingstrin for en vertikalt styret kæde kan være at opkøbe butikkerne og blive en kapitalkæde. Formålet er da at sikre mere kontrol med blandt andet varesalget. Horisontal styring Anderledes forholder det sig, når en frivillig kæde er horisontalt styret. Den kaldes også for indkøbsforening og er karakteriseret ved, at det er medlemmerne af kæden, som ejer den.

7 1. d e ta i l h a n d e l s s t r u k t u r 17 Frivillig kæde. Med en samlet omsætning på over en tredjedel af detailomsætningen udgør de frivillige kæder fortsat en betydelig del af markedet. Ligesom ved deltagelse i en kapitalkæde er der for medlemmerne af en frivillig kæde både fordele og ulemper som vist i tabel 1.3. Tabel 1.3: Fordele og ulemper for butikker i en frivillig kæde FORDELE ULEMPER Billigere indkøb Fælles produktudvikling Ensartet og fælles markedsføring Kan føre varer i eneforhandling Mister lidt selvstændighed Skal aftage bestemte varer Sortimentsbegrænsning Stramme betalingsbetingelser Kan tilbyde kunderne flere serviceydelser Hjælp til indkøb og styring af EDB Kan arbejde med faste leveringsdage Kan modtage konsulentbistand fra kæden

8 18 g r u n d b o g i deta i l h a n d e l Franchisekæder Når en virksomhed vil have et butikskoncept spredt ud på markedet, er det en mulighed at lave en franchisekæde. Dette indebærer, at virksomheden i stedet for selv at åbne butikker og drive disse, overdrager rettighederne til konceptet til selvstændige butiksindehavere mod en afgift. Franchisegiver Franchisetager En franchisekæde har to parter: franchisegiveren og franchisetageren. Franchisegiveren er den virksomhed, som ejer rettighederne til et be stemt koncept. Bianco Footwear er et dansk eksempel på dette. Virksomheden ejer rettighederne til butikskonceptet, og butikker kan frivilligt melde sig ind i kæden og opnå adgang til konceptet. For delen for franchisegiveren er, at konceptet på kort tid og uden sto re omkostninger bliver udbredt geografisk. Franchisetageren er til gengæld den person eller virksomhed, som gerne vil drive en butik efter det gældende koncept. Ved indtræden i konceptet får man automatisk ret til at benytte franchisegivers navn, logo, varemærke, erfaring, viden og tekniske formåen. Fordelen er, at franchisetager ikke står alene med alle de opgaver, der normalt hører til at drive en butik. Man har et afprøvet koncept at læne sig op ad. Herefter drives butikken efter konceptet for egen risiko, og franchi setageren kan altså også selv høste indtægterne. Desuden skal franchisegiveren støtte butikken på en række om rå der: Franchisegivers opgaver Profilering af butikken Indkøb Markedsføring Udvikling af sortimentet Hjælp til administrative opgaver herunder fx bogføring Butikken kan så fokusere på salget og kundekontakten, hvor følgen de opgaver er vigtige: Franchisetagers opgaver Sikre kundetilfredshed og salg Skabe en atmosfære, der understøtter salget

9 1. d e ta i l h a n d e l s s t r u k t u r 19 Franchicekæde. Markedsføring af virksomheden i lokalområdet Vælge kompetente og engagerede medarbejdere Disponere over et tilstrækkeligt og velassorteret varelager Franchising er den hurtigst voksende kædeform. Ifølge Mogens Bjer re fra Copenhagen Business School omsætter knap 150 franchi sevirksomheder for mindst 55 mia. kr. pr. år. De bu tiks kæder, hvor forretningerne drives af selvstændige, er på få år blevet tredoblet. Det er i særlig grad modevirksomhederne IC Companys og Brand tex og kæder som 7-Eleven og Elgiganten, der har løftet antallet af franchisebutikker i Danmark. For butikker, der vælger at deltage i en franchisekæde, er der fordele og ulemper som vist i tabel 1.4.

10 20 g r u n d b o g i deta i l h a n d e l Tabel 1.4: Fordele og ulemper for butikker i en franchisekæde FORDELE ULEMPER Træder (ofte) ind i en velkendt kæde Indkøbet i fællesskab giver lavere priser Uddannelse af medarbejdere i kæden Velkendte produkter Begrænset kapitalkrav Begrænset selvstændighed Betaling af indskud Betaling af royalty (afgift) for at få lov til at drive butikken Stram styring fra konceptejeren Samlet og ensartet markedsføring Blanding Hybrider En hybridkæde er en blanding af to eller flere kædeformer. Det ses ofte, at kæder anvender flere forskellige former både ka pi talkæ de, frivillig og franchise. Tøjkoncernen Bestseller er et eksempel på en virksomhed, der bruger både kapitalkædedrift og franchi se. Koncernen ejer selv flere tøjbutikker og har også en række franchisetagere. Det er især populært, at kapitalkæder benytter sig af franchise for hurtigt at få flere butikker i kæden, der kan sikre stordriftsfordele. Tendenser for detailhandlen Hvordan ser fremtiden ud for dansk detailhandel? Udfordringerne for butikkerne er mange her nævnes de vigtigste tendenser. Handlen polariseres i de store byer Uden for hovedstadsområdet vil byer som Odense, Kolding, Aarhus, Aalborg samt Slagelse komme til at stå endnu stærkere. Nærmest som magneter vil byerne via et varieret og bredt butiksnet og mange kulturelle tilbud tiltrække forbrugere fra op lands kom munerne. Forbrugerne forventes at blive mere indstillet på at skulle køre længere efter en god oplevelse og et stort udvalg.

11 1. d e ta i l h a n d e l s s t r u k t u r 21 Indkøbscentre står for stadig større omsætning i Danmark. Kunder tiltrækkes af store butiksparker i udkanten af byerne, hvor varehuse som Bilka, Toys R us, Bauhaus, Elgiganten og Fona tilby der et bredt og dybt sortiment. Kunderne er også tiltrukket af de oplevelser, de kan få i bymidten, hvor miljøet er anderledes og me re charmerende. Tendensen er, at byer, der bå de kan skabe inter essante butiksparker og en levende bymidte, vil opnå en konkur rencemæssig fordel. Produktmæssigt er det især tøj og ting til boligen, der tiltrækker kunder fra oplandet. Det er dog ikke nok kun at se på detailhandlen, det er også vigtigt at se på kulturtilbud som teatre, museer, biografer, forlystelsesparker og idrætsforeninger. Et eksempel på at kombinere centertankegang og bymidte ses i indkøbscenteret Bruuns Galleri i Aarhus. Centeret er Dan marks største citycenter i hjertet af Aarhus.

12 22 g r u n d b o g i deta i l h a n d e l Stigende e-handel En næsten altoverskyggende tendens er stigende e-handel. Det er tydeligt, at butikker uden en e-butik bliver udfordret af de stadig flere og mere professionelle onlinebaserede butikker. Forbrugerne vil have mulighed for at udnytte fordelene ved onlinehandel. Den traditionelle fysiske butik bør derfor have planer for, hvordan den vil tage konkurrencen op. Internethandlen vokser Ifølge FDIH (Foreningen for Dansk Internet Handel) er antallet af transaktioner på internettet i 2014 på over 132 mio stk. Den samlede omsætning på internethandel er 73,7 mia. kr, hvilket giver et gennemsnitligt køb på cirka 550 kr. Antal transaktioner er steget med over 40 % fra 2013 til Det skal her bemærkes, at stigningen i internethandel med udlandet er markant højere end stigningen i internethandel i Danmark. Læs mere om e-handel i kapitel 8. Succes for centeret Det afgørende for et butikscenter er, at dagligvarebutikken (typisk et lavprisvarehus eller dobbelt-supermarked) har succes. Det er i høj grad den, der skal drive centeret, og som på den måde er ansvar lig for den daglige kundestrøm. Det ses også uden for de stør re byer, hvor der er et lavprisvarehus, der skaber den daglige kun de strøm. De øvrige megabutikker lever af denne kundestrøm det kan fx være Toys R us, Bauhaus og Elgiganten. Brancheglidningen øges For nogle år siden var det især supermarkeder, lavprisvarehuse og byg gemarkeder, der tog produkter ind i deres sortiment fra spe cial butikkerne. Vel at mærke mest problemfrie produkter, der var bil lige, hurtige at omsætte og ikke krævede speciel kundevejledning. Nu er der også brancheglidning mellem de enkelte spe ci alfor retninger: Tøjbutikker tager fx sko ind i deres sortiment, ta skebutikker sælger kosmetik og boghandlere læsebriller. De egent lige mær kevarer er også blevet udbredt til mange flere butikker.

13 1. d e ta i l h a n d e l s s t r u k t u r 23 Specialvarebutikker kæmper fortsat mod brancheglidning. Det er ofte problemløse varer, der ikke kræver ret meget vejledning, hvorfor de også kan sælges i butikker med selvbetjening til en lavere pris. Et bud på koncepter i fremtiden for specialforretninger kan være, at de enten bliver virkelige specialbutikker, der kun sælger en lille niche af produkter til kræsne forbrugere, eller at de i højere grad bliver livsstilsbutikker. Det er butikker, der henvender sig til en bestemt forbrugergruppe, og som prøver at dække så mange behov som muligt for denne gruppe. Adgangen til kunden er butikken. Det betyder, at producenter af mærkevarer står over for det problem, at de ikke selv kan styre salget. De er underlagt butikkernes vurdering af, hvad der skal i sortimentet, og hvad der skal fokuseres på og dermed også hvad kunderne præsenteres for i butikken. Producenten kæmper imod an dre producenter om plads på et givet (begrænset) salgs are al. Mærkevareproducenter som detailhandlere Mærkevareproducenter laver egne butikker for selv at kunne bestemme, hvad kunderne præsenteres for, og for at have adgang til vig tige salgsdata, som de måske ikke får fra butikkerne. Især er det interessant for producenterne at vide, hvor meget butikkerne tjener, hvordan varerne sælges, samt hvornår og af hvem de købes.

14 24 g r u n d b o g i deta i l h a n d e l Private Labels styrkes Det bliver mere og mere almindeligt at købe de store kæders egne varemærker (Private Labels). Tendensen kommer primært fra dagligvarehandlen, hvor de dominerende på markedet (Bilka, Føtex, Kvickly) over lang tid har udviklet eg ne mærker. Dis se kæ der har stort indblik i produktion og levering, og de har mulighed for at ska be loyalitet til butikken gennem forbrugernes præference for Private Labels. Kædernes egne varemærker konkurrerer altså med mærkevarerne. Eksempel på private label. Discount udvikles fortsat En stadig større andel af markedet, ikke blot på dagligvareområdet, vil være discount. Udvalgsvarer bliver presset af kæder, som gennem stordriftsfordele kan sælge varerne til en lavere pris. Når avancen er højere på udvalgsvarer, vil dagligvarebutikker se muligheder i at få andel i dem. Som eksempel har bogmarkedet inden for de seneste år oplevet et pres fra dagligvarekæder, efter disse har fået adgang til at sælge bøger. Mænd har fået langt større interesse i mode og personligt udtryk, og de forventes at få endnu mere interesse i personlig pleje og det udtryk, accessories kan være med til at give. Det begynder også tidligere drenge mellem 13 og 16 år fylder mere hos tøjbu tikkerne end tidligere. En undersøgelse lavet af Center for Ung doms stu dier og Religionspædagogik viser, at den gruppe bruger flere pen ge på tøj end jævnaldrende piger.

15 1. d e ta i l h a n d e l s s t r u k t u r 25 Stadig mere fokus vil der komme på de unge voksne kaldet tweens. Det er gruppen, der aldersmæssigt er imellem 8 og 12 år, og som befinder sig midt imellem (in-between) barndom og ungdom. De er interessante for butikkerne og dermed markedsføringen, da de udgør et nyt segment, som man regner med vil blive me re bevidst om forbrug og mærkevarer. Det er en gruppe, som i højere grad vil stille krav til forældrene omkring tøjvalg og an dre forbrugsartikler, herunder teknologi og underholdning. Konkurrence- og forbrugerstyrelsen har i april 2014 udgivet en rapport, der hedder Fremtidens Detailhandel. Den fokuserer på tre brancher: dagligvarer, elektronik og tøj. Her forkuseres på tre tendenser, som vil få stor indflydel se på udviklingen: e-handel, internationalisering og digitalisering. E-handel er omtalt ovenfor. Internationalisering spiller en stør re rolle i kraft af, at flere udenlandske firmaer etablerer sig i Danmark, ligesom de stærke danske kæder udvider i udlandet. Internationalisering spiller også en større rolle sammen med e-handel der er en stor vækst i forbrugernes import af varer via nettet. Digitalisering betyder noget, da øget brug af teknologiske mu ligheder kan sænke omkostninger ved fx lagerstyring, personale og økonomistyring. Digitalisering kan give bedre kontakt med le veran dører og forbedre varebestilling og produktudvikling. En de lig kan digitalisering øge viden om forbrugernes adfærd og hand lemønstre. Butikkens udvikling Der findes efterhånden lige så mange strategimodeller for butikkers drift og udvikling, som der findes bøger om det samme emne. Formålet med modeller for drift og udvikling af butikken er, at: Forudse forandringer Undgå overraskelser Sikre udviklingens retning

16 26 g r u n d b o g i deta i l h a n d e l SWOT-analysen Interne og eksterne forhold En strategimodel indeholder en analyse af den omverden og den situation, butikken befinder sig i. Man skal analysere både inter ne og eksterne forhold. Hertil kan man anvende SWOT-analysen, der er et strategisk redskab til at finde butikkens styrker og svagheder. Denne analyse er blevet det mest anvendte værktøj til en systematisk gennemgang af butikkens situation. Elementerne i en SWOT-analyse er Strengths (styrker), Weaknesses (svagheder), Opportunities (muligheder) og Threats (trusler). Analysens vigtigste egenskab er, at den får butikken til at tænke i in terne forhold (styrker og svagheder) og i eksterne forhold (muligheder og trusler). SWOT-analysens elementer er vist i figur 1.1. Figur 1.1: SWOT-analysen INTERNT S Styrker (Strengths) W Svagheder (Weaknesses) O Muligheder (Opportunities) T Trusler (Threats) EKSTERNT De interne forhold er de forhold, butikken selv bestemmer over, mens de eksterne forhold er det, butikken ikke har indflydelse på. Man kan populært sige, at de interne forhold er ens egen skyld, mens de eksterne forhold er andres skyld.

17 1. d e ta i l h a n d e l s s t r u k t u r 27 Eksempler på interne forhold kan være personale, sortiment, prisniveau, indretning af butikken, teknologi og økonomi. Eksempler på eksterne forhold er især forbrugere, konkurrenter og leverandører, men også i nogen grad lovgivning, kommune og bank. Eksempler Butikkens eksterne forhold: Som udgangspunkt har butikken ikke indflydelse på de eksterne forhold her skal butikken tilpasse sig situationen. Denne tilpasning sker gennem en forandring af de interne forhold. Et eksempel er, at forbrugerne har færre penge til forbrug. Butikken kan naturligvis ikke give forbrugerne flere penge mellem hænderne, men den kan begynde at føre et sortiment med lavere priser eller have flere tilbud. Der er dog en del situationer, hvor man kan arbejde på at påvirke de eksterne forhold: Gennem sin pris- og sortimentspolitik påvirker man sandsynligvis konkurrenterne. Ved at have søndagsåbent påvirker man forbrugernes indkøbsadfærd. Ved forhandlinger om mængderabatter påvirker man leverandørens prispolitik. Gennem sin organisation forsøger man at påvirke lovgiverne i Folketinget. Meget store kæder har naturligvis også stor påvirkningskraft. Det gælder både i forhold til forbrugere og i forhold til konkurrenter, leverandører og politikere. Butikkens ide Hvad butikken vil er et udtryk for, hvilke behov den ønsker at dække ofte også hvordan. Dette bliver kaldt butikkens ide. Her kommer begrebet målgruppe ind i billedet altså den grup pe af mennesker, som butikkens markedsføring retter sig mod. Ligeledes kommer begrebet segment ind i billedet. Det er en gruppe af forbrugere, hvis ønsker og krav til et produkt er nogenlunde ens. Man kan ikke handle med alle, så butikken er nødt til at målrette sin ide til ud valgte grupper (segmenter) af forbrugere. Med hvem og hvordan?

18 28 g r u n d b o g i deta i l h a n d e l Butikkens ide skal afspejles i indretningen. Eksempel på ide: Panduro Hobby tilbyder hobbyartikler, der udvikler børns og voksnes kreativitet gennem inspiration og ideer. Vi er innovative og skaber nye segmenter inden for vores marked. Butikkens mål Målene for butikken er vigtige at gøre konkrete: Hvad vil butikken gerne nå, hvor vil den bevæge sig hen, og hvilke mid ler ta ger den i brug for at nå målene. Målene falder umiddelbart inden for tre kategorier: Økonomiske Profilmæssige Relationsmæssige Økonomiske mål Profilmæssige mål De økonomiske mål har at gøre med butikkens drift og overskud samt eventuel markedsandel. Det kan fx være en bestemt stigningstakt i omsætningen, X % af omsætningen skal være overskud, en ønsket forrentning af den investerede kapital. Profilmæssige mål omhandler det, butikken gerne vil være kendt for. Det kan fx være nye varer, lav pris og tilgængelighed. For at

19 1. d e ta i l h a n d e l s s t r u k t u r 29 nå disse mål arbejder butikken med forskellige handlingsparametre som markedsføring, personligt salg og sortiment. Alt sammen noget, som kan justeres for at opnå en bestemt stilling i forbrugernes bevidsthed. Det kaldes også at positionere sig (i forhold til konkurrenterne). De relationsmæssige mål kan fx være udtryk for, hvordan medarbejderne skal opfatte arbejdspladsen (arbejdstilfredshed og -udvikling), eller hvilke relationer man skaber til omverdenen. Den nærmeste omverden er leverandører og konkurrenter (kunder er der taget hensyn til ved de profilmæssige mål). Relationsmæssige mål Øvrige interessenter kan være medier (markedsføring og PR), kommunalpolitikere, fagforeninger, bank og forsikringsselskab. Styringsniveauer For at nå de forskellige mål arbejder butikkens ledelse på en række parame tre. I store butikker og kæder med mange ansatte og mange niveauer i organisationen arbejder man med tre styringsniveauer: Strategisk niveau Taktisk niveau Operativt niveau Det strategiske niveau er den øverste ledelse med ansvar for hele kæden. Her tages beslutninger med langsigtet tidshorisont, og her vælges det, hvad man gerne vil være kendt for. Dette kommunikeres til det taktiske niveau. Det taktiske niveau er typisk mellemledere. Det kan være butikscheferne i kæden. Her arbejder man på at implementere ledelsens planer og strategi samt på at sætte sine egne mål i forhold til kædens. Man arbejder på knap så langt sigt (fx 1 1½ år). Det operative niveau arbejder med endnu kortere tidshorisont og er det udførende niveau i forhold til kædens strategi. Det er sælgere og afdelingschefer, souschefer med flere. Her er kundekontakten, og de er butikkens ansigt over for kunden. Man arbejder her Strategisk niveau Taktisk niveau Operativt niveau

20 30 g r u n d b o g i deta i l h a n d e l med bemandingsplaner, delbudgetter og meget andet for at nå de kortere mål. Det er for at få en tidsmæssig dimension ind i arbejdet med målsætningerne. Der arbejdes med kort- og langsigtede mål. Revision Endelig skal det nævnes, at det er vigtigt med en løbende revision. Det gøres ved at kontrollere, om målene er opfyldt i tilstrækkelig grad og ved jævnligt at have fokus på butikkens situation: Er der indre eller ydre forhold, som er forandret, så man må re videre eller justere handlingsplanerne? Der kan være kommet en ny konkur rent (eller en kendt konkurrent er lukket), der er flere penge til forbrug, eller lukkeloven bliver ændret. TJEK DIN VIDEN Vigtige begreber i dette kapitel: Kapitalkæde, Frivillig kæde og Franchise kæde Udvalgsvarer og dagligvarer Kortvarige og langvarige forbrugsgoder SWOT analysen Butikkens ide Tjek-spørgsmål 1) Hvad er den store forskel på butikkens henholdsvis stærke/ svage sider og muligheder/trusler? 2) Hvilke økonomiske mål kan du nævne for en selvvalgt butik? 3) Hvorfor er det en ulempe, at der er stram styring af konceptet i en franchisekæde? 4) Hvilke tendenser ser du for fremtidens (danske) detailhandel?

21 1. d e ta i l h a n d e l s s t r u k t u r 31 5) Hvorfor er det helt generelt en fordel at indtræde i en kæde? Hvilke fordele giver det en butik? LITTERATUR WEB FILM Henvisninger til kilder og andre bøger, artikler mv: Salg og Service, Lise Aarosin m.fl., Forlaget Trojka, 2013: Grundbog i salg og service med fokus på hand lingsparametre. Professionel detailhandel i Danmark, Flemming Sørensen og Flemming Hau, Forlaget Ludox, 2007: Specialiseret bog om dansk detailhan del med fokus på dagligvarer. Retail Marketing, Peter McGoldrick, Forlaget Mayfield, 2003: Engelsk bog om primært europæisk detailhandel meget omfat ten de og på et lidt højere teoretisk niveau. Afsætning A Niveau A, Lene Jenrich m.fl., Forlaget Trojka, 2012 og Afsætning B Niveau B, Lene Jenrich m.fl., Forlaget Trojka, 2012: Bøger med bredt fokus på afsætning og en lidt dy bere behandling af emner som købsadfærd for konsumentmar kedet, konkurrenceforhold og marketing mix. Henvisninger til www-adresser: Hvis du er interesseret i at læse mere om at arbejde med butikkens idegrundlag og SWOT-analysen, kan du her finde mere og kom me et stik dybere. Hjemmesiden er ikke målrettet butiksdrift, men fokuserer på iværksætteri. Konkurrence- og forbrugerstyrelsen håndhæver en række forbrugerbeskyttelsesregler og understøtter rammerne for samspillet mellem forbrugere og virksomheder med det formål at skabe

22 32 g r u n d b o g i deta i l h a n d e l velfungerende markeder, vækst og høj forbrugervelfærd. Styrelsen bidrager til udvikling af ny forbrugerpolitik og regulering, behandler forbrugerklager, analyserer markedsforhold og fremtidens detailhandel samt formidler forbrugerinformation til forbrugere og virksomheder. En spændende hjemmeside med meget viden om detailhandlens udfordringer med særlig fokus på koblingen mellem e-handel og traditionelle butikker. Virk somheden Retail Institute Scandinavia A/S er en privat, uaf hængig konsulentvirksomhed, der beskæftiger sig med de tailhan del, for bru ge re og mærkevarer. Siden er spændende og meget mål rettet detail branchen men flere af informationerne skal man betale for at få adgang til. Henvisninger til film: Mobil forbrugeradfærd i den danske detailhandel Om hvordan forbrugerne bruger smartphone i detailhandlen, og hvordan den kan anvendes som platform i detaillisters cross channel strategier. Søg på YouTube.

Til gennemsyn Forlaget ' 94

Til gennemsyn Forlaget ' 94 1. DETAILHANDELSSTRUKTUR 11 Til gennemsyn Forlaget ' 94 1. Detailhandelsstruktur Dansk detailhandel blev hårdt ramt af finanskrisen. I løbet af 2008 faldt den samlede omsætning med omkring 9 %, men siden

Læs mere

Begreb Anvendte definitioner Bemærkninger Butik Definition 1:

Begreb Anvendte definitioner Bemærkninger Butik Definition 1: Begreb Anvendte definitioner Bemærkninger Butik Definition 1: Butiksbegrebet omfatter salgsog udleveringsteder, herunder selv-stændige boder og stadepladser Definition 2: En butik er et sted, hvorfra der

Læs mere

Distributionskanal. Detaillist (f.eks. SuperBest) Rynkeby A/S producent af juice. Grossist af dagligvarer (f.eks. Dagrofa) Forbrugere

Distributionskanal. Detaillist (f.eks. SuperBest) Rynkeby A/S producent af juice. Grossist af dagligvarer (f.eks. Dagrofa) Forbrugere Distributionskanal Rynkeby A/S producent af juice Grossist af dagligvarer (f.eks. Dagrofa) Detaillist (f.eks. SuperBest) Forbrugere Fig. 22.1 Distributionskanal for Rynkeby juice. Distribution Distribution

Læs mere

Nr. Virksomhed Engroshandel Detailhandel Servicevirksom hed X X

Nr. Virksomhed Engroshandel Detailhandel Servicevirksom hed X X Kapitel 8 Udviklingen i salgs- og servicesektoren Handelsvirksomheder og servicevirksomheder Opgave 8.1 1. Hvilke virksomheder er engroshandelsvirksomheder? + 2. Hvilke er detailforretninger? + 3. Og hvilke

Læs mere

April 28, 2014. Kapitel 14_Place_sammen.notebook. #afs1. Centralt indhold og pointer gengives. Fagudtryk sættes ind i wiki (sekretær)

April 28, 2014. Kapitel 14_Place_sammen.notebook. #afs1. Centralt indhold og pointer gengives. Fagudtryk sættes ind i wiki (sekretær) #afs1 Centralt indhold og pointer gengives Fagudtryk sættes ind i wiki (sekretær) 1 Kapitel 14_Place_sammen.notebook April 28, 2014 Place = Distribution Distribution & Beliggenhed Hvilke led skal være

Læs mere

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 Baggrundsrapporter Teknisk Forvaltning Indhold Baggrundsrapporter til VVM-redegørelse og miljøvurdering for butikscenter på Herlev Hovedgade 17. 1. ICP

Læs mere

Overvejelser ved valg af grossist og detailhandel Grossist

Overvejelser ved valg af grossist og detailhandel Grossist Overvejelser ved valg af grossist og detailhandel Grossist Detailhandel Har grossisten et solidt og geografisk bredt net af butikker som kunder? Passer vore varer ind i grossistens sortiment (pris, kvalitet,

Læs mere

FOLKETS HUS - 10. JANUAR 2012 STRUER KOMMUNE DETAILHANDELSANALYSE

FOLKETS HUS - 10. JANUAR 2012 STRUER KOMMUNE DETAILHANDELSANALYSE FOLKETS HUS - 10. JANUAR 2012 STRUER KOMMUNE 3 DETAILHANDLEN I STRUER KOMMUNE ER UNDERSØGT I EFTERÅRET 2011 HVAD ER STATUS OG UDFORDRINGER FOR DETAILHANDLEN? HVORDAN KAN DETAILHANDLEN I STRUER STYRKES?

Læs mere

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Konklusioner, vurderinger og anbefalinger fra ICP, Institut for Center-Planlægning, februar 2016 Dramatisk fald i antallet af handelsbyer i Danmark I de kommende

Læs mere

Odense 12. juni 2015

Odense 12. juni 2015 Louise Tarp Odense 12. juni 2015 Eksempler kommuner og ministerier Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rødovre Kommune Brøndby Kommune Aalborg Kommune Aarhus Kommune Odense

Læs mere

Økologisk Markedsnotat

Økologisk Markedsnotat Økologisk Markedsnotat Juni 2014 [Skriv her] Silkeborgvej 260-8230 Åbyhøj - www.okologi.dk - 87 32 27 00 Indholdsfortegnelse Udviklingen i det økologiske marked... 3 Den økologiske markedsandel for 23

Læs mere

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT MAJ 2015 Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj okologi.dk 87 32 27 00 INDHOLD»» Udviklingen i det økologiske marked 4»» Den økologiske markedsandel pr. varegruppe

Læs mere

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Virksomhed og forretningsplan Dato: 11-11-2013 12:36

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Virksomhed og forretningsplan Dato: 11-11-2013 12:36 1 af 5 1. Sammendrag K.E.A Totalentreprise agerer som samlet totalentreprenør for bygherre, vi varetager alle de ydelser, der udgør en nødvendig helhed for gennemførelse af den aftalte opgave. Vi er derfor

Læs mere

Historie og organisation

Historie og organisation Historie og organisation Ferdinand Salling 2 Herman Salling 3 Oms 3,9b føtex Danmarks første supermarked 4 Bilka Danmarks første hypermarked 5 Netto Danmarks første discountmarked Ejerskab 7 Fremtiden

Læs mere

Detailhandlen efter krisen

Detailhandlen efter krisen Detailhandlen efter krisen Af analysekonsulent Malthe Munkøe og chefkonsulent Mette Feifer Resume Detailhandlen blev hårdt ramt af krisen. I løbet af 2008 faldt omsætningen med omkring 9 pct. Detailomsætningen

Læs mere

SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET

SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET SCALING BY DESIGN Er jeres virksomhed klar til at skalere? Gennemgå fundament-kortene for at sikre, at jeres virksomhed har grundlaget i orden, før skaleringsprocessen går

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres?

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Rødovre, den 2. september 2013 Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Reitan Ejendomsudvikling A/S har bedt Institut for Center-Planlægning (ICP) om at uddybe Notat af 24. juli 2013

Læs mere

Sorgenfri bymidte. Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker

Sorgenfri bymidte. Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker Sorgenfri bymidte Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker Februar 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 11 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Betydning af e-handel i Lyngby- Taarbæk kommune

Betydning af e-handel i Lyngby- Taarbæk kommune Betydning af e-handel i Lyngby- Taarbæk kommune April 2014 ICP s forventninger til den fremtidige e-handel Dagligvarer Inden for dagligvarer er det vanskeligt at spå om udviklingen. På den ene side har

Læs mere

Udsigt til billigere mode på nettet

Udsigt til billigere mode på nettet LØRDAG 27. SEPTEMBER NR. 39 / 2014 LØRDAG Udsigt til billigere mode på nettet Onlinegiganten Boozt.com med Hermann Haraldsson i spidsen udfordrer konkurrenterne om det nordiske herredømme. Foreløbig kan

Læs mere

Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø

Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø 1 1.0. Indledning ICP er af Reitan Ejendomsudvikling A/S blevet bedt om at udarbejde en redegørelse for de planlægningsmæssige forhold i Lokalcenter Søbækken

Læs mere

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT 2016 INDHOLD»» Udviklingen i det økologiske marked 4»» Den økologiske markedsandel pr. varegruppe 6»» Den økologiske omsætning 8»» Salget fordelt på salgskanaler 12»» Salget fordelt

Læs mere

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park Køge Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park Oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 11 3.

Læs mere

Temadag om økologisk slagtekyllingeproduktion. 1. februar 2016

Temadag om økologisk slagtekyllingeproduktion. 1. februar 2016 Temadag om økologisk slagtekyllingeproduktion 1. februar 2016 Agenda 1. Kort introduktion 2. Økologi i Danmark hvordan udvikler økologien sig? 3. Afsætning af kylling og økologiske kyllinger i Danmark

Læs mere

20 skarpe til Dansk Supermarked

20 skarpe til Dansk Supermarked 20 skarpe til Dansk Supermarked Dansk Supermarked A/S er udpeget til casevirksomhed ved merkantil caseeksamen fra 1. april 2016 til 31. marts 2017. Besøg emu.dk og dansksupermarked.com og besvar spørgsmålene:

Læs mere

Rema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

Rema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik Rema 1000, Farum Hovedgade 50 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik August 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Nye tider for detailhandlen. Dansk Byplanmøde 2011

Nye tider for detailhandlen. Dansk Byplanmøde 2011 Nye tider for detailhandlen Dansk Byplanmøde 2011 Mødets emne Nye tider for detailhandlen Hvad kan byerne stille op mod internationale megatrends såsom nethandel og de store butikskæders indtog? Kan der

Læs mere

Landsplanområdet Skov- og Naturstyrelsen. Kædernes udbredelse

Landsplanområdet Skov- og Naturstyrelsen. Kædernes udbredelse Landsplanområdet Skov- og Naturstyrelsen Kædernes udbredelse Marts 2006 Kædernes udbredelse I det følgende vises i hvilke kommuner koncentrationen af kædebutikker er størst. Dette gøres med baggrund i

Læs mere

ELF Development A/S. VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen

ELF Development A/S. VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen ELF Development A/S VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen 29. oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Detailhandelsmæssige konsekvenser af butikker i Irma-byen 3 2. Konkurrencesituationen

Læs mere

NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND

NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND NOVEMBER 2015 FREDERIKSSUND KOMMUNE NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 FREDERIKSSUND

Læs mere

KONKURRENCESTYRELSEN

KONKURRENCESTYRELSEN KONKURRENCESTYRELSEN Konkurrenceredegørelse 2005 KAPITEL 5 Musik, film og konsolspil 5.1 RESUMÉ OG KONKLUSIONER Vi hører ofte spørgsmålene: Hvordan kan det være, at cd er er så dyre, og hvorfor er priserne

Læs mere

BRANCHEHÅNDBØGER OG -RAPPORTER // RETAIL INSTITUTE SCANDINAVIA A/S

BRANCHEHÅNDBØGER OG -RAPPORTER // RETAIL INSTITUTE SCANDINAVIA A/S BRANCHEHÅNDBØGER OG -RAPPORTER RETAIL INSTITUTE SCANDINAVIA A/S BRANCHEHÅNDBØGER KÆDER I DANSK DETAILHANDEL 2014 Kæder i dansk detailhandel 2014 giver dig en højaktuel orientering om markedet. Du får opdateret

Læs mere

NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2. 3 Forbrugsforhold i Rønne Øst 2

NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2. 3 Forbrugsforhold i Rønne Øst 2 REMA 1000 NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2

Læs mere

Detailhandelsplanlægningens

Detailhandelsplanlægningens Detailhandelsplanlægningens Hvad er meningen med reglerne? Del 1 Mia Christiernson, arkitekt Rasmus Hee Haastrup, byplanlægger By- og Landskabsstyrelsen, november 2010 Hvad vil vi med vore bymidter? Fremme

Læs mere

BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING

BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING - DEN KOMMUNALE KERNEVELFÆRD BØRN, SKOLE OG ÆLDREOMRÅDET - UDVIKLING AF HANDEL OG KULTUR I

Læs mere

Begreb Anvendte definitioner Bemærkninger Butik Definition 1:

Begreb Anvendte definitioner Bemærkninger Butik Definition 1: Begreb Anvendte definitioner Bemærkninger Butik Definition 1: Butiksbegrebet omfatter salgsog udleveringsteder, herunder selv-stændige boder og stadepladser Definition 2: En butik er et sted, hvorfra der

Læs mere

Del 1 Salgets forudsætninger. Til gennemsyn Forlaget 94

Del 1 Salgets forudsætninger. Til gennemsyn Forlaget 94 Del 1 Salgets forudsætninger Til gennemsyn Forlaget 94 2 g r u n d b o g i salg Salgets forudsætninger en introduktion Emnerne i bogens første del har relation til virksomhedens placering, branche, konkurrencesituation,

Læs mere

Økonomisk analyse. Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne. Importen af frugt og grønt stiger

Økonomisk analyse. Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne. Importen af frugt og grønt stiger Økonomisk analyse 27. februar 212 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne

Læs mere

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3.

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3. HOLBÆK KOMMUNE AREALBEHOV NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Resultat og fremtidig planlægning 1 2 Grundlag og forudsætninger

Læs mere

September 2014 Detailhandelsanalyse

September 2014 Detailhandelsanalyse September 2014 Rapport 2 3 Indhold 5 Sammenfatning 12 Butiksanalyse 32 forbrugsudvikling og arealbehov 38 Detailhandel ved Horsens Havn 42 ordforklaring 44 Branchefortegnelse 4 5 Sammenfatning Der er gennemført

Læs mere

Århus kommune. Analysegrundlag til planstrategi

Århus kommune. Analysegrundlag til planstrategi Århus kommune Analysegrundlag til planstrategi August 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammendrag og konklusion 3 2. Detailhandelen i Århus kommune 7 3. Befolknings- og forbrugsforhold i Århus kommune 14 4.

Læs mere

Halsnæs Kommune. Vurderinger og konsekvenser af ny dagligvarebutik på Høje Tøpholm i Hundested

Halsnæs Kommune. Vurderinger og konsekvenser af ny dagligvarebutik på Høje Tøpholm i Hundested Halsnæs Kommune Vurderinger og konsekvenser af ny dagligvarebutik på Høje Tøpholm i Hundested Marts 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen i markedsområdet

Læs mere

Furesø Kommune. Analyse af detailhandelen

Furesø Kommune. Analyse af detailhandelen Furesø Kommune Analyse af detailhandelen Juni 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Furesø kommune 2013 12 3. Udviklingen i detailhandelen i Furesø kommune 22 4.

Læs mere

PEST analyse. Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet. S i d e 1 11

PEST analyse. Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet. S i d e 1 11 PEST analyse Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet S i d e 1 11 Indhold Forord... 3 1. Hvad er en PEST analyse... 4 2. Hvad er formålet med en PEST analyse... 5 3. Hvordan er en

Læs mere

JANUAR 2015 DETAILHANDELSANALYSE KOLDING KOMMUNE RAPPORT

JANUAR 2015 DETAILHANDELSANALYSE KOLDING KOMMUNE RAPPORT JANUAR 2015 RAPPORT 2 3 INDHOLD 5 SAMMENFATNING 16 RAMMEBETINGELSER OG REGIONALE FORHOLD 20 BUTIKSANALYSE 48 FORBRUGSUDVIKLING OG AREALBEHOV 54 OPLANDSANALYSE 64 UDFORDRINGER OG ANBEFALINGER 68 ORDFORKLARING

Læs mere

4. IT-serviceydelser og -handel

4. IT-serviceydelser og -handel IT-serviceydelser og -handel 61 4. IT-serviceydelser og -handel 4.1 Indledning Dette kapitel omhandler en afgrænset del af IT-erhvervene, nemlig IT-konsulentvirksomhederne og detailhandel med IT-produkter.

Læs mere

VELKOMMEN TIL KONSORTIEPARTNERMØDE 3. JUNI 2013

VELKOMMEN TIL KONSORTIEPARTNERMØDE 3. JUNI 2013 VELKOMMEN TIL KONSORTIEPARTNERMØDE 3. JUNI 2013 Status, muligheder og udfordringer i MODE- OG TEKSTILBRANCHEN DANSK MODE & TEXTILS VISION DM&T skal være mode- og tekstilbranchens eget og foretrukne videncenter,

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Fremtidens Detailhandel - Høringsnotat

Fremtidens Detailhandel - Høringsnotat Dato: 10. april 2014 Fremtidens Detailhandel - Høringsnotat Den eksterne høring af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse, Fremtidens detailhandel, blev afsluttet 14. marts. I alt 17 virksomheder,

Læs mere

FRA GROSSIST TIL SUCCESFULDT BRANDHOUSE

FRA GROSSIST TIL SUCCESFULDT BRANDHOUSE AF SUSANNE JUHL FRA GROSSIST TIL SUCCESFULDT BRANDHOUSE Som en af Skandinaviens største spillere på grossistmarkedet for isenkram, og med flotte væksttal år efter år, er der masser af luft til tanker om

Læs mere

Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013

Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013 Per Nyborg Odense Kommune, den 28. august 2013 Eksempler på investorer og entreprenører Aareal Bank Alm. Brand A/S Rødovre Centrum By og Havn A/S Cargill Carlsberg Ceraco DADES/DATEA DEAS DSB Ejendomme

Læs mere

IT og logistik. Intern brug af IT 2. Kampagnestyring 3. Butikssystem 4. Logistik 5. Distributionskæde Dansk Supermarked 6.

IT og logistik. Intern brug af IT 2. Kampagnestyring 3. Butikssystem 4. Logistik 5. Distributionskæde Dansk Supermarked 6. IT og logistik Intern brug af IT 2 Kampagnestyring 3 Oms 3,9b Butikssystem 4 Logistik 5 Distributionskæde Dansk Supermarked 6 Distribution 7 Hjemmesider 9 Onlinesalg 9 1 Intern brug af IT I Dansk Supermarked

Læs mere

Workshop 3 Udnyt dit brandpotentiale DLF Juni 2012

Workshop 3 Udnyt dit brandpotentiale DLF Juni 2012 Workshop 3 Udnyt dit brandpotentiale DLF Juni 2012 1 Livet som brand er ikke altid lige let Stigende private label andel Stigende discount andel Økonomisk krise Nye afgifter Øget prispres, hvis volumen

Læs mere

medlemskab Viden til vækst retail viden Retail UPdates retail sparring

medlemskab Viden til vækst retail viden Retail UPdates retail sparring medlemskab Viden til vækst retail viden Retail UPdates retail sparring et b a k s m le d e m Om EBELTOFT GROUP Retail Institute Scandinavia er en del af det globale netværk af videns- og konsulenthuse

Læs mere

OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2016/ finder du

OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2016/ finder du CASEEKSAMEN Salg & Service NIVEAU: D DATO: 24. maj 2016 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2016/ finder du INDHOLD Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar

Læs mere

November 2013 Effekter af frikommuneforsøg viborg kommune Detailhandel

November 2013 Effekter af frikommuneforsøg viborg kommune Detailhandel November 2013 Detailhandel 2 Effekter ved frikommuneforsøg 3 Indhold 4 Sammenfatning 7 Metode 8 0-alternativet 10 Udvidelse af viborg bymidte 18 store udvalgsvarebutikker i viborg bymidte 22 Ny centerstruktur

Læs mere

Faktaark: Kvinder i bestyrelser

Faktaark: Kvinder i bestyrelser Marts 2015 Faktaark: Kvinder i bestyrelser DeFacto har analyseret udviklingen af kvinder i bestyrelser. Analysen er foretaget på baggrund af data fra Danmarks Statistiks database over bestyrelser samt

Læs mere

Vend billedet... med de 10 bud for B2B-webdesign. Quick Guide til bedre markedsføring

Vend billedet... med de 10 bud for B2B-webdesign. Quick Guide til bedre markedsføring Vend billedet... med de 10 bud for B2B-webdesign Quick Guide til bedre markedsføring 1 Lign en forretning Produktet kommer først Præsentér dine B2B-produkter og -serviceydelser allerede på forsiden af

Læs mere

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang om digitalisering. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Christian Hannibal, chhn@di.dk Fagleder Anja Skadkær Møller,

Læs mere

Solrød Center. Konsekvenser af etablering af discountbutik

Solrød Center. Konsekvenser af etablering af discountbutik Solrød Center Konsekvenser af etablering af discountbutik Juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Solrød kommune 10 3. Befolknings- og forbrugsforhold i Solrød

Læs mere

Detailhandelsanalyse Skanderborg Kommune

Detailhandelsanalyse Skanderborg Kommune 4 Detailhandelsanalyse Detailhandelsanalyse 5 Sammenfatning Der er gennemført analyser af detailhandlen i Skanderborg Kommune i 1997, 2003, 2008 og i 2014. Skanderborg Kommune har gennem perioden gradvist

Læs mere

Kapitel 14 Produkt og kvalitet

Kapitel 14 Produkt og kvalitet Kapitel 14 Produkt og kvalitet Produkt og kvalitetsegenskab Opgave 14.1 1. Hvem er målgruppen for produktet i annoncen? Målgruppen er (formentlig) unge i alderen 15-21 med mod på livet. 2. Hvilke behov

Læs mere

Interviewundersøgelse i Faaborg

Interviewundersøgelse i Faaborg Interviewundersøgelse i Faaborg Analyse af borgernes brug af Faaborgs butikker og strøgområde November 2008 COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Interview

Læs mere

Kapitel 16 Pris. Kalkulationer Opgave 16.1. 1. Forklar, hvilke af udtalelserne, der er rigtige.

Kapitel 16 Pris. Kalkulationer Opgave 16.1. 1. Forklar, hvilke af udtalelserne, der er rigtige. Kapitel 16 Pris Kalkulationer Opgave 16.1 1. Forklar, hvilke af udtalelserne, der er rigtige. Nr. Udtalelser Rigtig/forkert 1. Kunderne signalerer om prisen er OK ved at købe eller lade være at Rigtig

Læs mere

Værløse Bymidte. Konsekvensanalyse og udvikling af detailhandelen

Værløse Bymidte. Konsekvensanalyse og udvikling af detailhandelen Værløse Bymidte Konsekvensanalyse og udvikling af detailhandelen September 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udvikling af detailhandelen i Værløse 3 2. Detailhandelen i Værløse 18 3. Nuværende og fremtidig konkurrencesituation

Læs mere

Detailhandlen i byerne. Tal, Tendenser og Erfaringer. Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 18 JUNI 2015 DETAILHANDLEN I BYERNE

Detailhandlen i byerne. Tal, Tendenser og Erfaringer. Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 18 JUNI 2015 DETAILHANDLEN I BYERNE Detailhandlen i byerne Tal, Tendenser og Erfaringer Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 1 1. Bymidterne er udfordet Detailhandlens udvikling 130 Siden 2007 er omsætningen i detailhandlen

Læs mere

Noterne er primært et supplement til oplægsholdernes præsentation samt uddrag af efterfølgende diskussion!

Noterne er primært et supplement til oplægsholdernes præsentation samt uddrag af efterfølgende diskussion! Noterne er primært et supplement til oplægsholdernes præsentation samt uddrag af efterfølgende diskussion! Karl Sperling - Aalborg Universitet Velkomst og kort introduktion til PRINCIP-projektet. Se flere

Læs mere

Begreb Anvendte definitioner Bemærkninger Butik Definition 1:

Begreb Anvendte definitioner Bemærkninger Butik Definition 1: Begreb Anvendte definitioner Bemærkninger Butik Definition 1: Butiksbegrebet omfatter salgsog udleveringsteder, herunder selvstændige boder og stadepladser Definition 2: En butik er et sted, hvorfra der

Læs mere

Økonomi. Colliers STATUS. 3. kvartal 2015. Opsvinget har bidt sig fast. Årlig realvækst i BNP. www.colliers.dk > Markedsviden

Økonomi. Colliers STATUS. 3. kvartal 2015. Opsvinget har bidt sig fast. Årlig realvækst i BNP. www.colliers.dk > Markedsviden Colliers STATUS 3. kvartal 15 Økonomi Opsvinget har bidt sig fast Den danske økonomi er vokset de seneste syv kvartaler i træk, hvilket afspejler, at opsvinget i den danske økonomi nu for alvor har bidt

Læs mere

Aktivitetsdag, PLN, Spørgerunde

Aktivitetsdag, PLN, Spørgerunde Afslutning på kapitel 6 Internationalisering Tjekspørgsmål Forståelsesspørgsmål Netto Camp Let Aktivitetsdag, PLN, Spørgerunde 1 Strategi Målgruppevalg 4 P'er Produkt -> det øvrige parametermix 2 Produkt

Læs mere

Turisme i Business Region Aarhus + Gæsteservice i Aarhus. Skanderborg 13. april 2016

Turisme i Business Region Aarhus + Gæsteservice i Aarhus. Skanderborg 13. april 2016 Turisme i Business Region Aarhus + Gæsteservice i Aarhus Skanderborg 13. april 2016 Agenda Baggrund Status Gæsteservice i Aarhus Baggrund Kommunerne iværksatte i 2014 en proces i regi af Business Region

Læs mere

Årsager til e-handel Trusler og muligheder Fremtiden for e-handel Det kommende marked Optimering af varegrupper Målgrupper og handlinger

Årsager til e-handel Trusler og muligheder Fremtiden for e-handel Det kommende marked Optimering af varegrupper Målgrupper og handlinger OPGAVER 59 E-HANDEL Årsager til e-handel 1. Hvorfor bør den traditionelle detailhandler eller handelsvirksomhed overveje at begynde på e-handel? a. Hvad taler eksempelvis imod? Trusler og muligheder 2.

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

Et globalt industrikonglomerat

Et globalt industrikonglomerat Et globalt industrikonglomerat i Aarhus Sydbank: 2014 hvad nu? 31. marts 2014 Adm. direktør Jens Bjerg Sørensen Schouw & Co. introduktion AT A GLANCE 135+ års historie 125 år i emballage (senest mælkekartoner)

Læs mere

Jens Chr. Petersen Holbæk, den 7. maj 2013

Jens Chr. Petersen Holbæk, den 7. maj 2013 Jens Chr. Petersen Holbæk, den 7. maj 2013 Eksempler på investorer og entreprenører Aareal Bank Alm. Brand A/S Rødovre Centrum By og Havn A/S Cargill Carlsberg Ceraco DADES/DATEA DEAS DSB Ejendomme A/S

Læs mere

Til gennemsyn Forlaget ' 94

Til gennemsyn Forlaget ' 94 1. HVAD ER EN HANDELSVIRKSOMHED? 11 Til gennemsyn Forlaget ' 94 1. Hvad er en handelsvirksomhed? Man kan kort definere en handelsvirksomhed som en virksomhed, der køber varer for at sælge dem videre enten

Læs mere

Julehandlens betydning for detailhandlen

Julehandlens betydning for detailhandlen 18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.

Læs mere

Økonomi. ECCO Sko A/S 2. Store tal i koncernregnskabet 3. Butiksregnskabet 4. Butiksdriften 5. Ejerforhold i detailledet 6.

Økonomi. ECCO Sko A/S 2. Store tal i koncernregnskabet 3. Butiksregnskabet 4. Butiksdriften 5. Ejerforhold i detailledet 6. Økonomi ECCO Sko A/S 2 Store tal i koncernregnskabet 3 Butiksregnskabet 4 Butiksdriften 5 Ejerforhold i detailledet 6 Fra ko til sko 7 damkjær & vesterager 1 ECCO Sko A/S ECCO er en familieejet virksomhed

Læs mere

Begreb Anvendte definitioner Bemærkninger Butik Definition 1:

Begreb Anvendte definitioner Bemærkninger Butik Definition 1: Begreb Anvendte definitioner Bemærkninger Butik Definition 1: Butiksbegrebet omfatter salgsog udleveringsteder, herunder selv-stændige boder og stadepladser 1 Definition 2: En butik er et sted, hvorfra

Læs mere

Brancheanalyse Automobilforhandlere august 2011

Brancheanalyse Automobilforhandlere august 2011 FAQTUM brancheanalyse Brancheanalyse Automobilforhandlere august 211 FAQTUM Dansk virksomhedsvurdering ApS har beregnet udviklingen hos de danske automobilforhandlere for de seneste 5 år, for at se hvorledes

Læs mere

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015.

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 9: Detailhandelsudviklingen i København 2008-2014 Udviklingen inden for den fysiske detailhandel har de seneste år været præget

Læs mere

Hørsholm Konsekvenser ved etablering af nye butikker i bymidten. Februar 2019

Hørsholm Konsekvenser ved etablering af nye butikker i bymidten. Februar 2019 Hørsholm Konsekvenser ved etablering af nye butikker i bymidten Februar 2019 Hørsholm bymidte Vurdering af konsekvenserne ved etablering af et urbant knudepunkt med butikker i krydset Usserød Kongevej

Læs mere

Velkommen til workshop om Service. Kundefokus og service. Jan Lund Konseqvens A/S. Holdninger, diskussion, refleksion. Konseqvens

Velkommen til workshop om Service. Kundefokus og service. Jan Lund Konseqvens A/S. Holdninger, diskussion, refleksion. Konseqvens Velkommen til workshop om Service Kundefokus og service Jan Lund A/S Holdninger, diskussion, refleksion Program (temaer) Er der penge i service? Hvad er kundernes forventninger? Kommunikation er det god

Læs mere

Strategisk udvikling af SMV 29.01.2008

Strategisk udvikling af SMV 29.01.2008 Strategisk udvikling af SMV 29.01.2008 Strategier mhp. på øget kundefokus og kundeudvikling 29.01.2008 Strategisk udvikling af SMV er 1 Dagsorden Opfølgning Markedsudviklingsmuligheder Med nogle kommentarer

Læs mere

Allerød Kommune. Konsekvensanalyse af varehusetablering

Allerød Kommune. Konsekvensanalyse af varehusetablering Allerød Kommune Konsekvensanalyse af varehusetablering på Posthus-grunden August 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvenser af varehusetablering 3 2. Detailhandelen i Allerød Kommune 11 3. Befolknings- og

Læs mere

Dansk e-handelsanalyse

Dansk e-handelsanalyse Dansk e-handelsanalyse 2. kvartal 2013 Indholdsfortegnelse Dansk e-handelsanalyse 3 Tendenser 4 Årstema i e-handelsanalysen Tema om beslutningsproces 5-11 Danskernes almene e-handel 12 Hvem handler? 13-14

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

PRÆSTATIONERNE I CENTRUM HOS UDBETALING DANMARK. Vi kalder det toppræstationer med arbejdsglæde. Lilian Mogensen, koncerndirektør i ATP

PRÆSTATIONERNE I CENTRUM HOS UDBETALING DANMARK. Vi kalder det toppræstationer med arbejdsglæde. Lilian Mogensen, koncerndirektør i ATP PRÆSTATIONERNE I CENTRUM HOS UDBETALING DANMARK I Udbetaling Danmark arbejder man systematisk med præstationsledelse, hvilket har bidraget til en gennemgribende effektivisering af virksomheden. I 2015

Læs mere

Odense Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser af detailhandelen

Odense Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser af detailhandelen Odense Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser af detailhandelen August 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Odense 23 3. Befolknings-

Læs mere

Per Nyborg Hillerød, den 28. september 2006

Per Nyborg Hillerød, den 28. september 2006 Per Nyborg Hillerød, den 28. september 2006 Detailhandelsudviklingen i Hovedstadsområdet det Jeg vil komme ind på.. 1. Strukturen i Hovedstadsområdet det 2. Hvad er der påp vej? 3. Hvad efterspørger rger

Læs mere

Fremtidens udfordringer for Ålborg Storcenter. Forskningschef Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.

Fremtidens udfordringer for Ålborg Storcenter. Forskningschef Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk. Fremtidens udfordringer for Ålborg Storcenter Forskningschef Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk Udfordringer 1. Kampen om forbrugerne! Forbrug og forbrugere 2. Storcenteret

Læs mere

Frederikssund Kommune. Konsekvenser for detailhandelen ved etablering af nyt butikscenter i Frederikssund

Frederikssund Kommune. Konsekvenser for detailhandelen ved etablering af nyt butikscenter i Frederikssund Frederikssund Kommune Konsekvenser for detailhandelen ved etablering af nyt butikscenter i Frederikssund Februar 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 1 2. Tendenser på detailhandelsområdet

Læs mere

Høring af udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om planlægning (Lokal fleksibilitet inden for planloven, detailhandel og fællesantenneanlæg)

Høring af udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om planlægning (Lokal fleksibilitet inden for planloven, detailhandel og fællesantenneanlæg) Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 L 128 Bilag 6 Offentligt Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø blst@blst.dk - også sendt pr. post. Hellerup, den 5. november

Læs mere

FEBRUAR 2012 DETAILHANDELSANALYSE HJØRRING KOMMUNE RAPPORT

FEBRUAR 2012 DETAILHANDELSANALYSE HJØRRING KOMMUNE RAPPORT FEBRUAR 2012 DETAILHANDELSANALYSE HJØRRING KOMMUNE RAPPORT 2 DETAILHANDELSANALYSE HJØRRING Foto: Østergade, Hjørring DETAILHANDELSANALYSE HJØRRING 3 INDHOLD 4 SAMMENFATNING 12 BUTIKSANALYSE 26 OPLANDE

Læs mere

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme Facebook, LinkedIn, The Sima, Twitter, My Space alle sociale medier - og der er nok at vælge imellem. De kan bruges til langt mere end at fortælle om den seneste

Læs mere

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2016-2018 Hvordan fortsætter vi den stærke udvikling og griber mulighederne i udviklingen af en attraktiv detailhandel i Aalborg? 1

Læs mere

Rudersdal Kommune. Detailhandelsanalyse

Rudersdal Kommune. Detailhandelsanalyse Rudersdal Kommune Detailhandelsanalyse August 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Rudersdal kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 27 4. Handelsbalance

Læs mere

Dokumentation: Fusionen mellem Danish Crown - Steff Houlberg

Dokumentation: Fusionen mellem Danish Crown - Steff Houlberg 1 af 5 21-08-2013 16:05 Dokumentation: Fusionen mellem Danish Crown - Steff Houlberg Konkurrencerådet godkendte i april 2002 fusionen mellem Danish Crown og Steff Houlberg[1] på betingelse af en række

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Gladsaxe Kommune 4. september 2014

Gladsaxe Kommune 4. september 2014 Jens Chr. Petersen Gladsaxe Kommune 4. september 2014 Udviklingstendenser Udviklingen i antal butikker i DK 1969 til 2010 Mængdemæssig udvikling i udvalgsvareomsætningen i DK E-handel mangler i denne statistik

Læs mere