University Colleges. Parat til vurdering af forventet funktionsevne i EPJ Andersen, Birthe Lodahl; Poulsen, Gitte Østergaard. Publication date: 2011

Transkript

1 University Colleges Parat til vurdering af forventet funktionsevne i EPJ Andersen, Birthe Lodahl; Poulsen, Gitte Østergaard Publication date: 2011 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication Citation for pulished version (APA): Andersen, B. L., & Poulsen, G. Ø. (2011). Parat til vurdering af forventet funktionsevne i EPJ: Evaluering af Projekt Ergoterapeuter parat til vurdering af funktionsevne i EPJ med fokus på MedCom s funktionsevnevurdering Forventet funktionsevne ved udskrivelse i XDIS 18 udskrivningsrapport. General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal? Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Download date: 24. Jun. 2016

2 Parat til vurdering af forventet funktionsevne i Elektronisk Patient Journal. Evaluering af Projekt Ergoterapeuter parat til vurdering af funktionsevne i EPJ med fokus på MedCom s funktionsevnevurdering Forventet funktionsevne ved udskrivelse i XDIS 18 udskrivningsrapport. september 2011 Birthe Lodahl Andersen. Gitte Østergaard Poulsen. Ergoterapi og Fysioterapiafdelingen Hospitalsenheden Vest VIA University College Ergoterapeutuddannelsen Holstebro

3 Indholdsfortegnelse. Forord Resume og anbefalinger Projektet Indledning og baggrund Formål Patientgruppe i projektet Procedurer i projektet MedCom Afprøvning af skemaet Evalueringsramme Audit Udvælgelse af respondenter ved audit - auditgruppe Datamateriale i audit Fastsættelse af audittens kvalitetsmål Forberedelse af auditmateriale Kvalitetsvurdering Interviews Udvælgelse af respondenter ved interviews Dataenes tilblivelse Analyse Datafremstilling Auditvurdering Funktionsevneskemaets indhold og anvendelse Funktioner Scoringen Beskrivelse/bemærkninger Navn på udfylder At skønne Organisering ved implementering Vejledning Udfyldelse og afsendelse af skema Andre redskaber til vurdering af funktionsevne Implementering på hospitaler System i kommunerne Diskussion og konklusion Funktionsevneskemaets indhold og anvendelse Organisering ved implementering af skemaet Rapportens validitet og overførbarhed Litteraturliste Bilagsfortegnelse

4 Forord. Det foreliggende projekt er igangsat på baggrund af et samarbejde mellem praksis og uddannelse. Ergoterapi og Fysioterapiafdelingen i Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland har bevilget tid til, at uddannelses og udviklingsergoterapeuten har kunnet forestå projektet i samarbejde med en lektor ved ergoterapeutuddannelsen i Holstebro, og VIA University College har bevilliget timer til lektorens inddragelse i projektet. Samarbejdet er udmøntet i at uddannelses og udviklingsergoterapeuten er projektleder og primær udvikler og koordinator for alle projektets aktiviteter på hospitalerne samt medkommentator på de skriftlige dokumenter. Derudover udvikler og forestår hun evaluering i samarbejde med med - projektleder. Lektor fra Ergoterapeutuddannelsen indgår som projektleder og primær skribent på alle skriftlige dokumenter og forestår eksterne undersøgelser og kontakter med de kommunale visitatorenheder. Udvikler og forestår evaluering i samarbejde med med - projektleder. Samarbejdet sigter mod udvikling af praksis samt at fremme praksisinddragelse og professionsudvikling på uddannelserne. Projektet startede i august 2010, afprøvning og implementering foregik i november og december 2010, evaluering blev foretaget i januar 2011 og afrapportering blev færdiggjort september Tak til interviewpersonerne for jeres store engagement og samarbejdsvilje under audit og interviews. Tak til Udviklingskonsulent Else Hjortbak Hospitalsenheden Vest for sparring og konstruktiv kritik igennem projektets mange faser. Kontaktinfo: Birthe Lodahl Andersen, MR, lektor. Ergoterapeutuddannelsen Holstebro. VIA University College bla@viauc.dk Tlf.: / Gitte Østergaard Poulsen, MR. Uddannelses og udviklingsergoterapeut. Hospitalsenheden Vest Gitte.Oestergaard.Poulsen@vest.rm.dk Tlf.: s. 1

5 Resume og anbefalinger. Hospitalsenheden Vest i region Midtjylland skal fra efterår 2011 anvende den elektroniske patient journal MidtEPJ. Regionen, regionens kommuner samt almen praksis skal kunne anvende fælles elektroniske kommunikations dokumenter, og det er besluttet at MedCom s standardiserede indlæggelses og udskrivelsesbreve lægges ind i MidtEPJ. Disse standardmeddelelser har til formål at understøtte den kommunikation, som finder sted mellem visitation og hospitalspersonale i forbindelse med indlæggelse og udskrivelse, når der er behov for at sende data fra mellem kommune og sygehus. Ved udskrivelse skal anvendes XDIS 18 udskrivningsrapport og heri skal borgerens funktionsevne beskrives i skemaet Forventet funktionsevne ved udskrivelse. Der er i disse år meget fokus på sammenhængende og koordinerede patientforløb på tværs af region og kommune, hvor borgeren skal opleve at han/hun er den centrale i forløbet, og at indsatserne i de forskellige sektorer hænger naturligt sammen. Funktionsevnevurderinger ligger til grund for prioritering af hvilke indsatser der gives hos en borger/patient, som går fra den ene til den anden sektor, og det er derfor vigtigt, at de bliver udfyldt og anvendt så effektivt og fyldestgørende som muligt. Rapporten beskriver omdrejningspunkter og procedurer for Projekt Ergoterapeuter parat til vurdering af funktionsevne i EPJ i Hospitalsenheden Vest og evaluerer projektets resultater. Formålet er at bidrage med centrale og nødvendige faktorer for en effektiv implementering og anvendelse af MedCom s funktionsevnevurdering Forventet funktionsevne ved udskrivelse i XDIS 18 udskrivningsrapport. Evalueringen viser resultaterne fra afprøvning af skemaet i 3 kommuner og 2 ergoterapi og fysioterapiafsnit i Hospitalsenheden Vest i november og december Evalueringen består af audit på 20 udfyldte skemaer, som er strategisk udvalgt af 138 udfyldte skemaer i afprøvningsperioden. Derudover er der lavet 1 fokusgruppeinterview med henholdsvis 5 kommunale visitatorer og 3 hospitalsansatte ergoterapeuter, samt 1 fokusgruppeinterview med 6 hospitalsansatte ergoterapeuter som alle havde udfyldt skemaet i afprøvningsperioden. Der benyttes systematisk tekstkondensering til databearbejdning. Anbefalinger. Følgende er centrale elementer for, at hospitalsansatte kan udfylde MedCom s funktionsevneskema Forventet funktionsevne ved udskrivelse effektivt og fyldestgørende, og at visitatorerne kan anvende skemaet i praksis: 1. Det skal være nemt at udfylde score og bemærkninger ved, at de udfyldende ved hvad og hvor detaljeret de skal skrive. Det skal kunne gøres indenfor få minutter, og der må kun være minimalt dobbeltarbejde i forhold til de øvrige vurderinger og beskrivelser der udføres. 2. Visitatorerne skal kunne aflæse følgende i de afgivne oplysninger: borgerens funktionsevne og funktionsevnebegrænsning s. 2

6 hvilke dele af personlig og praktisk hjælp borgeren har behov for borgerens ressourcer og potentialer i forhold til træning, trænende pleje ea. begrundet skøn på hvad det forventes borgeren kan i eget hjem (gælder også hvis det ikke er set udført på hospitalet ) Visitatorerne skal have minimalt behov for yderligere oplysninger fra hospitalet for at kunne afgøre kommunens bevilling til borgeren. 3. Det er centralt, at der foreligger en skriftlig vejledning som giver detaljerede og konkrete eksempler på scorens niveau/grad, samt på hvad bemærkningerne kan bestå i. Bemærkningerne skal illustrere: hvad borgeren helt konkret behøver hjælp til hvilken form for hjælp eller støtte der skal gives hvad hjælpebehovet skyldes hvad borgeren selv kan udføre eller har potentiale til at udføre Som udfylder skal man være særlig opmærksom på at beskrive, hvordan kognitive problemstillinger påvirker funktionsevnen. 4. Skemaet bør være så stringent med Fælles Sprog II som muligt, både udfyldere samt modtagere skal følge skemaet og vejledningens anbefalinger, og skemaet bør fastholdes i sin endelige form igennem længere tid før revidering. 5. Det bør overvejende være ergo og fysioterapeuter der vurderer og udfylder Forventet funktionsevne ved udskrivelse i EPJ, og det bør afklares, hvordan det rent praktisk lader sig gøre i IT systemet. 6. Forventet funktionsevne ved udskrivelse skal være udfyldt og klar i EPJ ved henvendelse til visitationen for at kunne inddrages effektivt i visitationen. Kan lægges i udskrivningsbakken til fremskudte visitatorer, når det er muligt. Det er centralt, at sygeplejersker anvender funktionsevnevurderinger fra terapeuterne ved telefonisk kontakt med visitationen. 7. Kommunerne bør i større grad end nu udfylde MedCom indlæggelsesrapport ved indlæggelse eller indenfor kort tid for at undgå dobbeltarbejde ved vurdering af funktionsevne 8. Der kan arbejdes på at lave omkonverteringsredskaber mellem MedCom s Forventet funktionsevne ved udskrivelse og: Functional Independence Measure Barthel 100 Fælles Sprog I Kommuners egne vurderingsskemaer. Fokus på en hurtig omkonvertering af scores i ét redskab til scores i MedCom 9. Der kan med fordel laves fælles skolebænk på tværs af faggrupperne på hospitalerne i kommunerne på tværs af region og kommune. Fokus på sparring og nuancering i opfattelser og anvendelse af scores og bemærkninger i Medcom s Forventet funktionsevne ved udskrivelse. s. 3

7 1. Projektet Indledning og baggrund. Der er i Region Midtjylland taget beslutning om at indføre en elektronisk patient journal, og Hospitalsenheden Vest i region Midtjylland skal fra efterår 2011 anvende denne elektroniske patient journal (MidtEPJ). Elektroniske kommunikations dokumenter skal kunne anvendes af regionen, regionens kommuner samt almen praksis, og det er besluttet at MedCom s standardiserede indlæggelses og udskrivelsesbreve lægges ind i den elektroniske patient journal. Ved udskrivelse skal anvendes XDIS 18 udskrivningsrapport og heri skal Forventet funktionsevne ved udskrivelse beskrives på sigt. MedCom er etableret i 1995 som et offentligt finansieret, non profit samarbejde mellem myndigheder, organisationer og private firmaer med tilknytning til den danske sundhedssektor. I økonomiaftalen fra 1999 mellem amterne og regeringen blev det besluttet at gøre MedCom permanent med følgende formål (Medcom 2011): "MedCom skal bidrage til udvikling, afprøvning, udbredelse og kvalitetssikring af elektronisk kommunikation og information i sundhedssektoren med henblik på at understøtte det gode patientforløb". MedCom finansieres af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening. Parterne bag MedCom udgør samtidig MedComs styregruppe. MedCom har bl.a. udarbejdet De gode XML kommunemeddelelser, som omfatter indlæggelsesrapport, plejeforløbsplan, melding om færdigbehandling og udskrivningsrapport, samt de automatiserede advis meddelelser: indlæggelses advis, indlæggelsessvar og udskrivnings advis. Disse standarder meddelelser har til formål at understøtte den kommunikation, som finder sted mellem hjemmepleje og hospitalspersonale i forbindelse med indlæggelse og udskrivelse, når der er behov for at sende data fra enten hjemmepleje til sygehus eller fra sygehus til hjemmepleje. Regioner og kommuner indgår sundhedsaftaler som suppleres med lokale samarbejdsaftaler. MedCom har i samarbejde med en national sygehus-kommune arbejdsgruppe foretaget en opdatering af hjemmepleje-sygehus standarderne fra år 2002, således at de passer til kommunikationsbehovet, som bliver initieret af 2. generations sundhedsaftalerne år Den gode XML Udskrivningsrapport kan anvendes af sygehuspersonalet i forbindelse med udskrivelse af en patient med et behov for pleje eller tilsyn fra dennes hjemkommune. Med den elektroniske udskrivningsrapport kan sygehuspersonalet informere hjemmeplejen s. 4

8 om relevante data fra indlæggelsesforløbet, samt formidle om der er et eller flere plejebehov, som bør fortsætte efter udskrivelsen. Da Fælles Sprog er en fælles forståelsesramme mellem flere sygehuse og kommuner, har national sygehus-kommune gruppe besluttet at tage udgangspunkt i Fælles Sprog II ved udveksling af data om funktionsevne mellem klinisk personale, som anvender MedComs hjemmepleje-sygehus standarder. Udskrivningsrapporten har derfor et felt: Forventet funktionsevne ved udskrivelse, som indeholder et udpluk at aktiviteter fra Fælles Sprog II. For hver aktivitet kan vælges ét niveau fra listen: 9 (ikke vurderet), 0 (ingen/ubetydelige), 1 (lette), 2 (moderate), 3 (svære), 4 (totale), for at angive funktionsevnen (Medcom 2011). De udfyldende personer kan således score borgerens funktionsevne i tal-værdi og give yderligere kommentarer til den afgivne score. Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen i Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland har i 2009 og 2010 haft fokus på udredning og vurdering af funktionsevne. Afdelingens specialegrupper skulle udvælge test og måleredskaber, så funktionsevnen bliver beskrevet både i prosa og med talværdier. Derefter skulle det afklares, hvordan der kan samarbejdes med sygeplejerskerne, og hvordan resultaterne kan komme videre til kommunerne. Ergoterapeutuddannelsen i Holstebro har i foråret 2010 indbudt de kliniske undervisningssteder til at deltage i projekter, og de er indgået et samarbejde med uddannelses og udviklingsergoterapeut Gitte Østergaard Poulsen om et projekt vedr. vurdering af funktionsevne pr. juni Ergoterapeuterne i Ergoterapi og Fysioterapiafdelingen i Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland (herefter kaldet ergoterapeuter) har stor faglig viden og kompetence indenfor vurdering af funktionsevne samt potentialet for forbedring af funktionsevne ved hjælp af genoptræning eller kompenserende tiltag under indlæggelse. Ergoterapeuterne arbejder meget tværprofessionelt i dagligdagen, og anser funktionsevnevurderinger som en vigtig opgave på tværs af professionerne på hospitalerne, da forskellige fagpersoner ser patienterne i forskellige situationer og på forskellige tidspunkter. Samtidigt har ergoterapeuterne grundlæggende fokus på borgeres hverdags aktivitets og deltagelses liv og anser funktionsevnevurderinger som centrale for, at borgers ressourcer og potentialer udvikles og vedligeholdes i kommunernes tilkendelser af træningstilbud samt personlig og praktisk hjælp ved udskrivelse. Derfor har ergoterapeuter stor interesse i, at kommunernes visitatorer kan anvende indsamlede undersøgelser og vurderinger fra hospitalerne, når patienterne/borgerne udskrives. Ergoterapeuterne ønsker på grund af ovennævnte fortsat at bidrage til den tværfaglige undersøgelse og vurdering af borgerens funktionsevne ved udskrivelse, og ønsker derfor at byde ind med erfaringer, som kan få betydning i det tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejde ved implementering af funktionsevnevurderinger i MidtEPJ. s. 5

9 1.2. Formål. Projektet har til formål at give ideer og opmærksomhedspunkter til en effektiv implementering og anvendelse af den forudbestemte funktionsevnevurdering Forventet funktionsevne ved udskrivelse i XDIS 18 udskrivningsrapport. På den baggrund har ergoterapeuterne behov for at afdække, planlægge, udføre og evaluere hvordan Forventet funktionsevne ved udskrivelse i XDIS 18 kan udfyldes fyldestgørende og effektivt, når implementeringsarbejdet går i gang. Følgende fokusområder er omdrejningspunkt i projektet: Hvordan gøres det enkelt, overskueligt og effektivt at score og udfylde skemaet. Hvad og hvor meget skal skrives i beskrivelsesområdet for, at det er fyldestgørende. Kritisk forholden til funktionsevnevurderingen og behov for supplerende undersøgelser ud fra et ergoterapeutisk perspektiv. Hvordan kan det tværprofessionelle samarbejde på hospitalet foregå. Herunder hvilke faggrupper kan gøre hvad og hvornår i patientens forløb. Hvordan kan det tværsektorielle samarbejde med kommunerne foregå for at fremme effektiv udnyttelse af funktionsevnevurderinger Patientgruppe i projektet. Der inddrages ældre patienter som er henvist til ergoterapi med medicinske problemstillinger, patienter fra geriatrisk team samt kirurgiske collum femoris patienter. Denne målgruppe har ved udskrivelse generelt meget forskelligartet funktionsevne og ressourcer til at være selvhjulpne, og undersøgelser viser at ældregruppen er meget uhomogen, og at et givet problem udarter sig meget individuelt hos den enkelte ældre (Amstrup & Poulsen, 2008) Procedurer i projektet MedCom I dette afprøvningsprojekt er afprøvet Forventet funktionsevne ved udskrivelse fra Udskrivningsrapport versioncode XC1832C (bilag 1) Til brug i afprøvningen blev udarbejdet et skema: Projekt, Vurdering af funktionsevne til EPJ (nov-dec.2010) og en vejledning: Vejledning til udfyldelse af forventet funktionsevne ved udskrivelse i MedCom Den gode XML udskrivningsrapport (se bilag 2). Her blev hentet begrebsdefinitioner fra Fælles Sprog II, dog findes Personlig hygiejne og Mobilitet inde ikke i Fælles Sprog II. MedCom har siden da revideret skemaets indhold. D er skemaet udvidet med Spise og d er der fjernet score og kommentar fra personlig hygiejne og mobilitet inde (bilag 3) s. 6

10 Afprøvning af skemaet I alt 8 ergoterapeuter i Hospitalsenheden Vest udfyldte Forventet funktionsevne i stedet sædvanlige redskaber på alle de patienter, de modtog i afprøvningsperioden november - december Ergoterapeuterne er ansat som følgende: 2 i medicinsk gruppe og 1 i geriatrisk gruppe på Regionshospitalet Herning. 2 i medicinsk gruppe, 2 i kirurgisk gruppe samt 1 i geriatrisk gruppe på Regionshospitalet i Holstebro. Derefter faxede de skemaet ud til Herning kommune, Holstebro kommune og Lemvig kommune afhængigt af borgerens bopæl, da disse kommuners visitationer har indvilget i at deltage i projektet. Resten af de udfyldte skemaer blev samlet i en mappe. Visitatorerne blev bedt om ved modtagelse af et skema at forsøge at inddrage oplysningerne i deres vurdering af borgerens funktionsevne, og at de løbende opsamlede erfaringerne, så de kunne indgå i evalueringen ved afslutning. Derfor blev de også opfordret til at samle erfaringerne på så få hænder som muligt i afprøvningsperioden. 2. Evalueringsramme. Evalueringsmaterialet består af data fra audit samt 2 fokusgruppe interviews Audit. Forventet funktionsevne ved udskrivelse er en del af udskrivelsesrapporten, som fremover vil være en skriftlig kommunikation mellem hospitaler og kommuner. Denne audit fokuserer på kommunikation og på kvaliteten af informationerne i Forventet funktionsevne ved udskrivelse, hvor vi ønsker at identificere eventuelle kvalitetsproblemer og belyse forskellige variationer (jf. Blomhøj & Mainz, 2000; Ammentorp et al 2011). Der gennemføres en sundhedsfaglig kvalitativ audit med en retrospektiv casebaseret analyse, med implicitte kriterier hvor audit deltagerne på baggrund af deres kvalifikationer, erfaringer, holdninger og sunde fornuft tager stilling til auditspørgsmålene Udvælgelse af respondenter ved audit - auditgruppe Da problemstillingen omhandler kommunikation mellem hospital og kommune, valgte vi en kombination af intern og ekstern audit, hvor auditgruppen skulle bestå af hospitalsansatte ergoterapeuter samt visitatorer fra kommuner. Der blev lagt vægt på at inkludere mindst 1 rimeligt stor kommune og 1 mindre i Hospitalsenhedens Vest s område. Dertil ønskede vi én kommune som anvender Fælles sprog 1 (FS1), én som anvender FS2 samt én der bruger deres eget system. Hver kommune skulle være repræsenteret med 1-3 visitatorer, som havde pligt til at indsamle erfaringer fra sine kollegaer i samme kommune. Der blev ikke fokuseret på s. 7

11 visitators profession, og kommunerne måtte selv afgøre, hvor mange visitatorer de ønskede skulle deltage. De hospitalsansatte ergoterapeuter skulle komme fra både Herning og Holstebro sygehus, og gerne repræsentere alle tre specialer som deltog i afprøvningen. Følgende deltog i auditmødet og det efterfølgende interview: 1 visitator fra Lemvig kommune 1 visitator fra Holstebro kommune 3 visitatorer fra Herning kommune 1 ergoterapeut fra geriatrisk gruppe, hospitalsenheden Vest 1 ergoterapeut fra kirurgisk gruppe, hospitalsenheden Vest 1 ergoterapeut fra medicinsk gruppe, hospitalsenheden Vest De fleste visitatorer der deltog i auditten viste sig at være sygeplejersker Datamateriale i audit Datamaterialet bestod af en stikprøve af 138 udfyldte Forventet funktionsevne ved udskrivelse fra afprøvningsperioden november til december Der blev i alt udfyldt 138 skemaer i afprøvningsperioden (bilag 5), og de repræsenterede: 45 medicinske patienter 43 geriatriske patienter 50 Collum femoris patienter Skemaerne viste at: 31 % var udfyldt med score og ingen bemærkninger 55 % var udfyldt med score + bemærkninger ud for 1-3 aktiviteter 22 % var udfyldt med score + bemærkninger ud for 4 eller flere aktiviteter Stikprøven er strategisk udvalgt, så de 3 deltagende kommuner og de 3 forskellige patientgrupper var repræsenteret: Først blev alle skemaer til borgere bosiddende i deltagende kommuner Herning, Holstebro eller Lemvig valgt ud. Derefter er hver bunke skemaer sorteret op i borgere indenfor medicinsk speciale gruppe, kirurgisk gruppe samt geriatrisk gruppe. Efterfølgende blev skemaerne indenfor hver gruppe lagt fortløbende fra d. 1/12 og fremad, hvor ergoterapeuterne har fået lidt erfaring med at udfylde dem. Herefter er der henholdsvis udtrukket 6 skemaer fra medicinsk gruppe, 6 skemaer fra geriatrisk gruppe samt 8 skemaer fra kirurgisk gruppe. Afslutningsvis er skemaerne anonymiseret og nummeret fra s. 8

12 Fastsættelse af audittens kvalitetsmål Der blev formuleret implicitte kriterier som 1. Let aflæselighed og overblik over funktionsevnen 2. Fyldestgørende ift. at kunne vurdere behovet for personlig pleje Her blev hentet inspiration til kriteriernes udformning fra krav til genoptræningsplanen beskrevet i den sundhedsfaglige del i Sundhedsaftalerne for , Region Midtjylland. Der er ikke udformet kriterier for hvornår ovennævnte er opfyldt, så det var helt op til auditpanelets vurdering. Der blev udarbejdet auditskema med 2 spørgsmål, som kunne besvares med ja eller nej og et felt til at notere begrundelse (bilag 4) Forberedelse af auditmateriale. Projektleder fra hospitalet foretog udvælgelse, anonymisering og kopiering af datamateriale og sendte materiale, auditskema og brev ud til alle auditdeltagerne. Vejledningen til Forventet funktionsevne ved udskrivelse blev ikke medsendt auditmaterialet, idet denne allerede var sendt til ergoterapeuterne og kommunens visitationsledere i opstarten af afprøvningsperioden Kvalitetsvurdering. Individuel kvalitetsvurdering: Hver enkel auditdeltager foretog som forberedelse til audit en individuel kvalitetsvurdering af skemaerne Kvalitetsvurdering i auditgruppen: Ved auditmødet skiftes deltagerne til at begynde runden med præsentation af deres besvarelse af audit spørgsmål, som er foretaget på forhånd. Besvarelser, hvor alle har sagt ja, diskuteredes ikke yderligere. Besvarelser, hvor blot én deltager havde svaret nej, blev kort diskuteret i gruppen, hvor begrundelser blev fremført. Antal Ja og Nej noteres samt begrundelser for Nej. Auditgruppen fortsatte ikke diskussionen indtil der var opnået konsensus om et ja eller nej, men fordelingen af vurderingerne og begrundelserne herfor blev noteret. En projektleder var ordstyrer, og den anden var referent. Kvalitetskonsulent fra Kvalitets - og Udviklingsafdelingen i Hospitalsenheden Vest lyttede med Interviews. Der gennemførtes 2 semistrukturerede fokusgruppeinterview, ét i forlængelse af auditten med visitatorer og ergoterapeuter, samt ét med de ergoterapeuter der havde udfyldt skemaet Forventet funktionsevne ved udskrivelse (bilag 4). Vi valgte fokusgruppeinterview, da det gav mulighed for diskussion mellem deltagerne, hvilket fremmer refleksion og forståelse undervejs i interviewet. Vi forventede, at dette gav s. 9

13 os mere nuancerede data, end hvis vi interviewede personerne enkeltvis (Bojlén, 2003; Malterud, 2006 p.134). Interviewguides er udarbejdet ud fra fokusområderne beskrevet i afsnit 1.2 og er delvis semistrukturerede for at sikre data om de ønskede temaer og samtidig skabe åbenhed overfor nye temaer og spontane udtalelser (Kvale og Brinkmann, 2009 s. 45) Ved interviewene var der en hovedansvarlig interviewer/moderator, der stillede spørgsmålene, og én der kunne spørge dybere ind, hvis noget blev overset. Denne person havde desuden fokus på, at alle respondenterne kom til orde (Bojlén, 2003). Kvalitetskonsulent fra Kvalitets - og Udviklingsafdelingen i Hospitalsenheden Vest lyttede med og stillede få uddybende spørgsmål Udvælgelse af respondenter ved interviews Hospitalsenheden Vest har samarbejdsflader med kommuner af forskellige størrelser og som bruger flere forskellige visitationssystemer. Dette får central betydning for anvendelse af funktionsevne vurderingen i fremtiden. De hospitalsansatte ergoterapeuter arbejder i forskellige specialefaglige grupper, og oplever meget forskelligartet grad af tværprofessionelt samarbejde og vilkår for det på afdelingerne. Dette har central betydning for udfyldelse og implementering af funktionsevne vurderingen på hospitalerne. Af den grund inkluderes efter at få så varieret og forskelligartet materiale som muligt ved interviews (Maunsbach & Lunde 2003) Ved interviewet i forlængelse af auditten deltog auditgruppen som beskrevet under pkt Ved udvælgelse til interview med de hospitalsansatte ergoterapeuter fokuserede vi på, at hvert speciale faglige gruppes erfaringer skulle fremdrages, og at områdets 2 store regionshospitaler var repræsenteret. Således blev alle 8 ergoterapeuter som havde udfyldt Forventet funktionsevne skemaet inviteret. Ved interviewet deltog fra Holstebro: 2 ergoterapeuter fra kirurgisk gruppe, 2 fra medicinsk gruppe samt 1 fra geriatrisk gruppe, og fra Herning deltog 1 fra geriatrisk gruppe Dataenes tilblivelse. Audit med tilhørende interview samt interviewet med ergoterapeuterne varede begge knap 2 timer. Der var stort engagement og ligeværdighed blandt respondenterne, og alle deltog aktivt i besvarelserne og diskussionerne. Audit samt de 2 interviews blev optaget på lydfil, og de to projektledere gennemlyttede og uddrog centrale udtalelser og citater hver for sig ved hvert interview og audit. De udvalgte citater blev transskriberet ordret, og relevante udtalelser fra enkelte respondenter og/eller flere respondenter om samme emne blev sammenskrevet i parafraser. Det skriftlige datamateriale blev sammenskrevet i ét dokument som projektlederne lavede i fællesskab. s. 10

14 2.4. Analyse. Auditskemaernes resultat blev optalt i JA og NEJ vurderinger, samt hvilke bemærkninger der faldt ved de afgivne besvarelser (Blomhøj & Mainz, 2000). Ved interviewene benyttedes systematisk tekstkondensering som beskrevet af Malterud (2006, kap.8). På baggrund af projektets formål (jf. 1.2) samt lytning og læsning af audit og interview materialet opstillede projektlederne hver for sig temaer. I fællesskab kodede vi efterfølgende meningsbærende enheder og blev enige om temaer, koder og subgrupper. Derefter gennemførte vi hver for sig meningskondensering og sammenfatning på tværs af audit og interviews med udvælgelse af mest relevante citater indenfor et tema hver. Resultatet blev kritisk vurderet og valideret af den anden, og afslutningsvis skrev vi i fællesskab den endelige sammenfatning til datafremstillingen. Følgende 2 temaer med koder og subgrupper er udsprunget af audit og interviewdataene. Tema: Funktionsevneskemaets indhold og anvendelse Koder: funktioner Subgrupper: - at forstå og være enig i definitioner - stringens i skemaet ift. Fælles Sprog II scoringen beskrivelse/bemærkninger navn på udfylder at skønne Tema: Organisering ved implementering af skemaet. Koder: vejledning. Subgrupper: - at have en vejledning - at måtte skønne - indhold i skemaet (definitioner, beskrivelser/bemærkninger) udfyldelse og afsendelse af skema Subgrupper: - tidspunkt for udfyldelse af skema - hvem skal udfylde - hvad kan ergoterapeuter bidrage med - tidspunkt for afsendelse af skema - erfaring og tidsforbrug - hvilke patienter/borgere - mundtlig overlevering andre redskaber til vurdering af funktionsevne implementering på hospitalerne system i kommunerne s. 11

15 3. Datafremstilling. Tværgående analyse ud fra auditskemaer og interviews. Her præsenteres først resultaterne fra auditvurderingen og derefter sammenfatningen fra den tværgående analyse af interviewene (bilag 6) Auditvurdering. Resultater ved de 20 udvalgte audit skemaer: Det viste sig at vejledningsskemaet ikke var nået fra visitationsleder ud til de udførende visitatorer i 2 af de 3 kommuner og de manglede derfor gennem hele auditmødet definitioner på funktionerne og koderne i Forventet funktionsevne ved udskrivelse som de skulle forholde sig til. Der var 8 auditdeltagere og ved mange af svarene var deltagerne slet ikke enige. Resultaterne er optalt på følgende måde: Hvis ja fik 6, så blev det et ja Hvis ja fik 3 men 5, så blev det meget uenige Hvis ja fik 2, blev det et nej Skemaet viser fordelingen af JA/NEJ/ meget uenige på respondenternes besvarelse af auditspørgsmålene. Spørgsmål Ja Nej Meget uenige Giver det udfyldte skema et let aflæseligt og hurtigt overblik over borgerens funktionsevne? Er skemaet udfyldt fyldestgørende ift. at kunne vurdere behovet for personlig pleje? Følgende begrundelser for nej blev noteret ned i løbet af audit mødet: Der mangler beskrivelse/bemærkninger om funktionsevnen (13 ud af 20) For megen tekst (1 ud af 20) Skemaet giver modstridende oplysninger (9 ud af 20) Teksten er svær at læse (2 ud af 20) Visitationen spørger om, hvad de skal med skemaet, når borgeren ikke har behov for hjælp (4 ud af 20) Det var generelt et problem at flere visitatorer manglede definition på funktionerne og koderne. I løbet af auditmødet ændredes opfattelsen af hvorvidt skemaerne kunne give et overblik over funktionsevnen, så jo flere skemaer auditgruppen fik snakket om, jo mere forstod deltagerne skemaerne og jo flere gange var deltagerne enige. s. 12

16 3.2. Funktionsevneskemaets indhold og anvendelse Funktioner Visitatorerne havde svært ved at forstå hvad funktionerne stod for, hvilket gjorde vurderingerne ulogiske og usammenhængende for dem Jeg synes det er svært at skelne mellem personlig hygiejne og vaske sig, hvad hører til hvad. Jeg synes ikke det er helt logisk Visitatorerne har derfor taget udgangspunkt i det de kendte i forvejen. Selv om ergoterapeuterne havde vejledningen med definitioner af funktionerne var de svære at forstå Der var en ting vi synes var ulogisk, at blande og omrøre væske, hvad har det at gøre med at drikke. Og de kommuner som ikke kendte til Fælles Sprog II, syntes at flere af funktionerne godt kunne slås sammen f.eks. slår de som visitatorer drikke og spise sammen, samt personlig hygiejne, bade, vaske sig og af og påklædning. Visitatoren som anvender Fælles Sprog II ønskede at funktionerne var formuleret mere stringent med FS II. Der var enighed om at nogle funktioner manglede Der mangler at indtage mad. Patienterne skal både have kræfterne til det og nogle kan have brug for en bestemt konsistens På hukommelsesområdet, det med at have overblik, at tage initiativ. Det synes jeg vi har manglet. Det får man lidt frem nede på Sikre sammenhæng eller ved Forebygge sygdomsforværring. Det kunne godt være mere specifikt. De er for brede. Hospitalsergoterapeuterne var enige om at de sidste to funktioner var svære at besvare: Det er rigtig svært at vurdere på Sikre sammenhæng i hverdagens aktiviteter, fordi det sker næsten af sig selv på hospitalet og man er nærmest dækket op af personale så man får ikke mulighed for selv at opsøge det. Og Forebygge forværring er svær at vurdere, for det bygger på noget man ved hjemmefra. Så hvordan oplever vi dem nu ift. noget vi ikke ved fra tidligere Scoringen Nogle visitatorer manglede beskrivelserne af scoringsnivauerne/koderne hvilket betød meget for deres vurderinger Jeg kender ikke koderne, hvad betyder let, moderat? Flere visitatorer angav at scoringerne ikke altid hang sammen, og de blev især forvirrede når bemærkningerne ikke stemte overens med scoringen Er der givet 1 for at borgeren bruger rollator? Jeg bliver i tvivl. Er der scoret ift. brug af stok eller brug af personhjælp? s. 13

17 Hospitalsergoterapeuterne synes det var svært at score funktionerne og skelne mellem de forskellige niveauer 0 og 4 er ikke svære at score. Det er mere 2 og 3. Og 1, hvor lidt er lidt hjælp? Og hvor meget er 50 %? De forsøgte at finde metoder til lettere at kunne score ved at dele det op i delfunktioner eller sammenligne med FIM eller Barthel, men især oplevede de, at det blev lettere når de havde udfyldt flere skemaer, og de har talt med hinanden for at forsøge at ensrette scoringen lidt Beskrivelse/bemærkninger Visitatorerne gav tydeligt udtryk for, at der manglede bemærkninger til funktionerne og scoringerne på mange af skemaerne, og at det er vigtigt, at bemærkningerne er så gode, at de kan bruges af modtagerne. De ønsker at kunne se hvilken slags hjælp der er brug for, om det er noget fysisk, kognitivt eller psykisk der er skyld i hjælpebehovet samt detaljer om hvad borgerens behov for hjælp er. Dette er samtidigt deres begrundelse for bevilling. lidt hjælp til nedre påklædning. Hvad er det i grunden? Jeg kan ikke vide hvilken hjælp jeg skal bevilge. Det tror jeg er den læring man får, når man arbejder med funktionsscore i en dagligdag. Er der en gråzone, hvor det kan tippe den ene eller den anden vej, så har man virkelig brug for bemærkningerne og argumenter for det valg man træffer, så modtageren kan forstå valget. Hospitalsergoterapeuterne blev i løbet af møderne klar over behovet for flere kommentarer/bemærkninger, og mener også selv at de kan skrive mere når de er opmærksomme på det, ligesom at skemaet kunne gøres mere tydeligt på dette punkt Der kommer helt sikkert ikke så mange kommentarer på skemaet, som vi ville have videregivet ved en telefonsamtale. Vi ville normalt mere videregive i prosaform, hvad der er behovet for hjælp til og hvordan og nogle eksempler på det Både visitatorer og hospitalsergoterapeuterne oplever problemer med manglende oplysninger om patientens mentale/kognitive problemstillinger og hvordan de spiller ind på deres funktionsevne og hjælpebehovet. I Fælles Sprog II indeholder funktionsevne angiveligt både det fysiske og mentale, så én mener at man ikke behøver en ekstra rubrik i skemaet til det, men at det mentale skal skrives ind i bemærkningerne ved de forskellige funktioner på lige fod med de fysiske problemer som begrundelse for scoringen. Det vil sige at udfylderne er mere bevidste om det mentale i skriftliggørelsen. Vi oplever nogle hukommelsessvækkede, der sagtens selv kan tage tøj på og kan gå omkring rigtig godt. Vi skal beskrive, de har brug for meget struktur og støtte i løbet af dagen. s. 14

18 Navn på udfylder Ergoterapeuterne efterlyser, at man skal kunne se hvem og hvilken faggruppe, der havde udfyldt de enkelte felter i skemaet, da de oplever at plejepersonalet ikke altid scorer det samme som terapeuterne. Det hjælper samtidigt visitatoren til at vende tilbage til den udfyldende person ved spørgsmål og uddybning At skønne Både visitatorer og hospitalsergoterapeuterne finder det vigtigt, at terapeuterne beskriver forventet funktionsevne, også selvom terapeuten ikke har vurderet/afprøvet pågældende aktivitet. Lige præcis dem I ikke kan score, hvor I ikke kan nå at vurdere færden i eget hjem, omkring måltiderne, hvor I kommer med 9 érne. Det er lige præcis det, vi som visitatorer har brug at vide noget om. Vi har brug for at vide noget om, hvordan de kommer rundt, hvor meget hjælp de skal have ift. måltider. Jeg kan godt forstå I ikke kan følge dem med hjem, men jeg tænker man godt vil kunne tale med patienten om det. De hospitalsansatte ergoterapeuter er vant til at skønne, og mener også de er kompetente til det, ud fra det de ser på hospitalerne Selvom man ikke havde været i eget hjem kunne man jo godt have en ide om hvordan det ville se ud, og så kunne man jo godt have uddybet Der fremkom forslag om at bruge koden 9 til at vise at aktiviteten/funktionen ikke var vurderet, og at man så bruger Bemærkninger til at skrive: Jeg skønner.. på baggrund af.osv. Ergoterapeuterne oplever at dette skema lægger mere op til et skøn end andre funktionsevnemålinger Organisering ved implementering Vejledning Det er meget centralt for både visitatorerne og ergoterapeuterne at have en velskrevet og detaljeret vejledning, for at det er muligt at opnå ensartethed i hvordan funktionsskemaet udfyldes, samt hvordan den skal aflæses. Generelt ønskes en mere detaljeret vejledning til hvad beskrivelse/bemærkninger kan/bør være, og gerne med eksempler der illustrerer graden af detaljer. Overskriften til beskrivelse/bemærkningsfeltet kan ifølge respondenterne med fordel hedde Uddyb hjælpebehovet eller Beskrivelse af behovet for hjælp for at gøre det nemmere at forstå, hvad man skal fokusere på ved bemærkninger. Hospitalsergoterapeuterne fandt det svært at score funktionerne og skelne mellem de forskellige niveauer, og efterlyser at kunne tale med andre om det for at ensrette samt få opbygget noget erfaring med det. Det viser sig også vigtigt, at hospitalspersonalet skal beskrive hvad patienten kan og gør på hospitalet, samt giver et skøn på, hvad de vurderer patienten kan indenfor f.eks. s. 15

19 madlavning og mobilitet, selvom de ikke nødvendigvis selv har set det. Visitatorerne kobler med deres viden om borgeren og hjemmet, og derudfra foretager de visitationen. De ønsker hellere et begrundet skøn fra hospitalspersonalet end intet. Vi er jo også nødt til at tro på hinandens oplysninger, for vi som kommune har ikke mulighed for at komme ind til alle borgere på hospitalet, så vi vil hellere have jeres gisninger ud fra hvad borgeren siger og I ser, for det er bedre end ingenting Udfyldelse og afsendelse af skema Ifølge visitatorerne skal funktionsevne vurderingen helst være klar, når man begynder at planlægge udskrivelse og retter henvendelse til visitationen, og den skal anvendes ved al kontakt med visitatorerne, for at visitationens koordinering med leverandører fungerer bedst muligt. Vi skal nå at varsle et andet system, hvor vi kan give en nogenlunde sikker melding om hvilken hjælp der skal til. Så tæt op af udskrivelsen som muligt, så man kan give et så sikkert bud på funktionsniveauet og hvad er behovet for hjælp Der kan dog være problemer med at nå at udfylde funktionsevnevurderingen før henvendelsen til visitationen på de ortopædkirurgiske afdelinger pga. de meget korte forløb. Visitatorerne ser ikke relevans i at modtage skemaer som udelukkende har scores på 0, da borgeren i det tilfælde ikke har behov for eller kan bevilges hjælp. Tilsvarende efterspørger hospitalsergoterapeuterne, at kommunerne udfylder det skema der allerede findes i MedCom, som fortæller hvad borgeren habituelt kan i hjemmet og hvilke hjælpemidler han/hun har. Det vil gøre vurdering af forventet funktionsevne nemmere for dem. Både visitatorer og hospitalsergoterapeuter har generelt en opfattelse af, at der altid ville være behov for en mundtlig overlevering som supplement til skemaet. Ergoterapeuterne oplever, at de i udfyldelse af skemaet skal skrive flere bemærkninger end de plejer normalt vil modtageren stille uddybende spørgsmål som gør at man bliver mere opmærksom på hvad der mangler og det er det vi skal være ekstra opmærksomme på når vi udfylder skemaet. Ergoterapeuterne angiver at det tager ca. 5 min. at udfylde skemaet efter lidt øvelse, og det går hurtigere hvis de lige havde set patienten til f.eks. en ADL vurdering. Visitatorerne oplever, at der er betydelige forskelle i fag profilerne for terapeuter og sygeplejersker, og mener at det får betydning for, hvordan de kan anvende vurderingerne om borgernes funktionsevne. De siger følgende om at modtage vurderinger fra terapeuter s. 16

20 kvaliteten vil blive bedre f.eks. i forhold til mobilitet og udførelsen af aktiviteterne.det er også kulturen og fag kernen i deres fag Visitatorerne oplever at plejepersonalet ikke rigtigt kan give nogle oplysninger om funktionsniveauet. En siger Jeg har en sygeplejerske i røret. Jeg spørger til hvad det er borgeren ikke selv kan, så får hun uld i munden. Og hvis jeg så spørger hende - hvis du har været inde og vaske hende, hvad gør hun så og hvad gør hun ikke? nej men nu er det ikke lige mig der har været inde og hjælpe hende siger hun så. Visitatorerne fremhæver også en problemstilling omkring bestilling af hjemmehjælp en sygeplejerske vil måske bestille hjemmehjælp lige for en sikkerheds skyld. Men da visitatoren kun kan bevilge hjælp pga. reelle behov hos borgeren, kan de ikke imødekomme sygeplejerskernes bestilling. Hospitalsergoterapeuterne finder det også frustrerende ift. deres arbejde og udtaler Vi oplever også at nogle gange har vi været inde og vurdere at de kan klare sig selv, men så har plejepersonalet bestilt hjælp.. hvorfor skulle vi gøre tingene hvis de alligevel har bestilt hjælp. Alle ser udfyldelse af skemaet som en tværfaglig opgave, men der er forskel på hvilket speciale man er indenfor. Ergoterapeuterne i medicinsk og i geriatrisk gruppe oplever at de arbejder tæt sammen med fysioterapeuterne og sygeplejerskerne, og nemt kan få fat i hinanden ved tvivlspørgsmål, når de udfylder skemaet. Ergoterapeuterne i kirurgisk gruppe oplever ofte meget hurtige forløb med manglende mulighed for at nå at diskutere og udfylde skemaet før henvendelse til visitationen. Der er bred enighed om, at der kun bør være én person som har ansvar for at sikre at skemaet udfyldes. Nogle oplever det som en god terapeut opgave (både for fysioterapeut og ergoterapeut) at være den hovedansvarlige indenfor de patienter de alligevel har, da de mener det passer godt ind i terapeuternes fagkerner at vurdere funktionsevne og ressourcer, begrænsninger og potentialer. Samtidigt ser de det som et ressource spørgsmål, og idet der er mange patienter som terapeuterne ikke ser under indlæggelsen, mener ergoterapeuterne ikke at de skal tilknyttes alle patienter pga. skemaet. Flere taler om, at den der planlægger udskrivelsesforløbet skal have ansvaret, men er bevidste om at det så igen oftest bliver en sygeplejeopgave Den der i sidste ende skal gribe knoglen til visitator skal sikre sig at vi har udfyldt den, og hvis hun så kan se, at der er fys. og ergo. ind over her, så skal hun jo få folk med s. 17

21 Ergoterapeuterne vil gerne udfylde det de véd med deres egne ord, og ser ikke noget problem i at gå tilbage til en anden person som man eventuelt er uenig med i vurderingen. Alle visitatorer angiver klart, at det er en fordel for dem, når de modtager funktionsevnevurderinger fra ergoterapeuter pga. deres fokus Så kan man jo sige at det er 110 % mere at få noget fra ergoterapeuterne for I har haft hænderne på borgeren og har fokus på det vi har brug for det er jo guld værd fra os og samtidigt at man har blik for ressourcerne hos borgeren hvad kan de og hvorfor kan de så ikke. Ergoterapeuterne mener selv, at de ser mange detaljer ift. hvor noget går galt og hvor noget er svært især indenfor funktionerne: bad og vaske sig, personlig hygiejne, Problemløsning og planlægning samt Sikre sammenhæng i hverdagens aktiviteter. De mener også, at der ved terapeut vurderinger måske er mere opmærksomhed på, om der er behov for en Genoptræningsplan pga. deres fokus på træningspotentialer Andre redskaber til vurdering af funktionsevne For visitatorerne er det centralt, at skemaer fra hospitalerne er så genkendelige og let tilgængelige som muligt fordi de har travlt i hverdagen. De oplever, at dette skema ligner det de allerede bruger i kommunerne mere end nogle af de andre skemaer som anvendes på hospitalerne. Ergoterapeuterne er bevidste om, at de har forskellige målgrupper i deres dokumentationsarbejde. Lægerne anvender Barthel 100, mens MedCom skemaet mere er et dokumentationsredskab til samarbejdet med kommunerne. Samtidigt ønsker de ikke at lave dobbeltarbejde Der er forskel på at jeg skal lave en vurdering ift. den overordnede funktionsevne og så specifikke test omkring kognition, rejse sætte sig, TUG, eller hvad man kunne forestille sig. Hvis jeg både skal lave en Barthel 100 og en MedCom som faktisk er over det samme, men bare to forskellige redskaber, så fornemmes det som dobbelt arbejde. Da Functionel Recovery Score ikke er med i National Indikator Projekt (NIP) mere, skal den ikke laves, og den kirurgiske gruppe angiver at MedCom skemaet er fint dækkende, og siger mere end NIP en, da den kun et tal. Samtidigt er alle meget bevidste om, at ved alle andre vurderinger og test de foretager skal det være validt, hvilket MedCom skemaet ikke er. På den baggrund ønsker de afklaring af hvilke redskaber de skal bruge og ledelsesmæssig opbakning til det Forskellige beskeder og forskellige retninger, derfor er der en ledelsesmæssig beslutning i det s. 18

22 Implementering på hospitaler Ergoterapeuterne anbefaler, at der laves tværfaglige arbejdsgrupper på hospitalerne for at få mere ensartethed i scoringerne og en fælles forståelse og holdning til hvordan de skal udfylde skemaet. Med samme begrundelse foreslår de fælles skolebænk med visitationerne, samt for at afdække hvad visitatorerne har brug for at der står i skemaet. Ergoterapeuterne pointerer, at det er vigtigt at skemaet ikke låses i EPJ efter at én person har udfyldt, da det skal kunne udfyldes løbende af det tværfaglige team. Det skal også fremgå tydeligt hvem og hvilken faggruppe der har udfyldt, da de mener der vil være forskel på, hvordan skemaet udfyldes på baggrund af fagprofilerne. Ergoterapeuterne er meget bevidste om, at sygeplejerskerne skal udfylde mange skemaer i forvejen, og pointerer at det er vigtigt hvordan skemaet bliver præsenteret, og at der er et klart formål. Skemaet skal erstatte noget andet som fjernes, og skal ligge som det skema der skal afleveres til visitationen ved udskrivningen, ligesom det skal være nemt på afdelingerne at finde og læse op fra skemaet, når man taler med visitationen over telefonen System i kommunerne Kommunerne ser forskellige udfordringer ift. at anvende MedCom skemaet. Kommunen som bruger Fælles Sprog II forventer forholdsvis nem anvendelse, da det nogenlunde passer med Medcom skemaet. Kommunen der bruger Fælles Sprog I som har 4 scores frem for 5 scores i MedCom ser en udfordring Hvordan skal vi koble mellem Fælles Sprog II til Fælles Sprog I? Vi kommer til at konvertere fra det ene skema til det andet. Den sidste kommune har deres eget system inspireret af begreber fra Fælles Sprog, og de ser behov for at oversætte MedCom til deres eget system eller at få et nyt system. Visitatorerne efterspørger at systemerne kan arbejde sammen, så man f.eks. kan kopiere noget fra det udfyldte MedCom skema over i visitationens datasystem. s. 19

23 4. Diskussion og konklusion. I det følgende diskuteres og fortolkes dataene ud fra projektets formål og fokus på hvad der kan bidrage til en effektiv implementering og anvendelse af funktionsevnevurderingen Forventet funktionsevne ved udskrivelse i XDIS 18 udskrivningsrapport jf. afsnit 1.2. Fortolkningen er opdelt i de 2 temaer, som er udsprunget af projektets data Funktionsevneskemaets indhold og anvendelse Organisering ved implementering af skemaet Efterfølgende forholdes til rapportens validitet og overførbarhed Funktionsevneskemaets indhold og anvendelse Terapeuter i hospitalsenheden Vest arbejder i hverdagen med at indhente oplysninger om patientens habituelle tilstand for at kunne vurdere potentialer og afklare formål og mål for træning og indsatser der tilbydes patienten. Samtidigt vurderer de patientens aktuelle funktionsevne som et led i undersøgelse, behandling, genoptræning og kompenserende tilbud. I forbindelse med udfyldelse af Forventet funktionsevne ved udskrivelse i XDIS 18 udskrivningsrapport skal de nu i større grad og meget specifikt arbejde med dimensionen for forventet funktionsevne for at kunne udfylde skemaet. Undersøgelsen viste at de implicerede ergoterapeuter var i tvivl om, i hvilken grad de måtte skønne hvad de forventede borgerens funktionsevne vil blive efter udskrivelse uden at have set det udført. Visitatorerne efterspørger samtidigt al den information og viden de hospitalsansatte kan have for at få et rimeligt grundlag for bevilling af kommunale ydelser. Det bør derfor fremgå meget tydeligt i en vejledning, at de hospitalsansatte skal lave skøn om funktionsevne ved udskrivelse hvis det er muligt for dem, og samtidigt er det vigtigt at det fremgår, om det er et skøn og hvad skønnet beror på. Data har vist 2 mulige måder at praktisere det på: 1. Man kan give scoren 9 (ikke vurderet) og tilføje hvad man skønner og begrundelsen for det i Beskrivelsesfeltet i skemaet. 2. Man kan give den score som passer til det der skønnes, og tilføje i beskrivelsesfeltet at det er et skøn, begrundelsen for det og hvilken dato det er foretaget. Således kan visitatoren arbejde videre ud fra den viden de ofte har i forvejen om borgeren og hans/hendes hjem. Der bør tages stilling til hvilken fremgangsmåde der ønskes, og den skal fremgå tydeligt i vejledningen. Især scorene 1, 2 og 3 er svære at adskille både for udfylderne og for modtagerne af skemaet, da hverken procentsatsen eller definitionerne på begrænsningerne automatisk giver overblik over forskellene i niveauerne. Det medfører, at de fleste respondenter bruger deres erfaringer med tidligere vurderingsskalaer ex. Barthel 100, FIM samt Fælles Sprog I og II. I praksis betyder det, at selve scoringen ikke er særlig ensartet hverken i udfyldelsen eller i den sværhedsgrad den bliver opfattet på, og således anser vi scoren som et ret usikkert mål for borgerens funktionsevne. s. 20

24 Dette gør sig delvist også gældende for den måde funktionerne i dagligdagen er delt op i skemaet. Der er ikke altid stringens med Fælles Sprog II, hvor der blandt andet tales om aktiviteter i stedet for funktioner, og både visitatorer og hospitalsansatte ergoterapeuter oplevede enten, at der manglede nogle funktioner/aktiviteter, eller at de med fordel kan opdeles på en anden måde. Dette viser, at de nemt glemmer at anvende den definition som ligger i det undersøgte skema. Dette øger risikoen for at de beror deres funktionsevne vurdering på tidligere kendte redskaber, og således at vurderingen kan være usikker ind i detaljerne af funktionerne/aktiviteterne. Undersøgelsen viste også, at de hospitalsansatte ikke kender Fælles Sprog særligt godt, ligesom visitatorerne kender forskellige udgaver af den. På den baggrund ser vi et behov for at Forventet funktionsevne ved udskrivelse i XDIS 18 udskrivningsrapport er mere stringent ift. Fælles Sprog II, som er den sidst opdaterede udgave af kommunernes vurderingsredskab, og at en vejledning giver en tydelig beskrivelse, som ligger tæt op ad Fælles Sprog II. Anvendelsen af skemaet vil samtidigt også kræve, at alle udfyldere og modtagere af skemaet kender vejledningen, og er loyale overfor de valg der er taget i MedCom og Forventet funktionsevne ved udskrivelse skemaet. Det vil for de hospitalsansatte kræve, at de accepterer at MedCom skemaet ikke på nuværende tidspunkt er valideret til dette brug, hvilket går imod de krav de ellers møder til deres dokumentation. Vejledningen bør behandle og begrunde valget, og så kan man med fordel arbejde mod en valideringsproces af MedCom skemaets brug i Region Midtjylland, så udøvende sundhedsprofessionelle oplever, at de fagligt kan stå inde for et redskab de er nødsaget til at anvende. For nuværende ændres og revideres skemaet jævnligt for at forbedre det. Det besværliggør en implementering der bygger på ens opfattelse af score og beskrivelse af funktioner. Når skemaet bliver indført i MidtEPJ, bør det derfor afprøves i sin valgte form gennem længere tid, før man reviderer det. De 138 Forventet funktionsevne skemaer som blev udfyldt i afprøvningsperioden viste, at der ved 1/3 slet ikke var bemærkninger til scoren, og ca. halvdelen havde kun bemærkninger til 1-3 funktioner/aktiviteter. Auditten viste, at visitatorerne manglede bemærkninger ved over halvdelen af auditskemaerne, for at de kunne anvende oplysningerne, og ved knap halvdelen var der modstridende bemærkninger til scoren. Dette viser tydeligt, at det er nødvendigt at der laves bemærkninger som begrunder scoren ved alle de vurderede funktioner/aktiviteter. Derfor skal en vejledning tydeliggøre, at der forventes bemærkninger ved alle scores over 0, og at bemærkningerne skal give oplysninger om hvad borgeren skal have hjælp til, hvilken form for hjælp (f.ex. fysisk eller verbal guiding, anvende hjælpemidler, støtte ved én eller to personer, struktur og rækkefølge) samt om hjælpebehovet skyldes fysiske, kognitive eller psykiske problemstillinger. s. 21

25 Skemaets nuværende opbygning har umiddelbart ikke hjulpet udfylderne til at tænke specifikt på at give ekstra bemærkninger, når borgerens funktionsevne er påvirket af kognitive problemstillinger. Dette problem ses også ved andre vurderingsskemaer i sundhedsvæsenet bla. Barthel 20, og det betyder i praksis, at visitatorerne ikke altid kan se en begrundelse for et stort hjælpebehov hos en person som kun har en mindre fysisk skade. Vejledningen bør derfor gøre ekstra opmærksom på, at beskrive hvilke eventuelle kognitive problemstillinger der ligger bag scoringen. Tilsvarende må forventes at gælde ved psykiske problemstillinger, som også umiddelbart kan være usynlige men have stor indflydelse på funktionsevnen. Vejledningen kan med fordel indeholde konkrete eksempler på god udfyldelse af bemærkningsfeltet, og det kan overvejes at ændre overskriften Bemærkninger så den siger mere om hvad man skal skrive bemærkninger om f.eks. Uddyb hjælpebehovet eller Beskrivelse af behovet for hjælp. Dette vil naturligt gøre det nemmere at udfylde skemaet. Data viser, at der er forskel på hvilken faggruppe der foretager funktionsevnevurderingen (jf. afsnit 4.1.2), og derfor bør det fremgå tydeligt i vejledningen, at man skal skrive hvem der har udfyldt indenfor hvilke funktioner, hvilken faggruppe man tilhører, samt hvor i skemaet det skal skrives Organisering ved implementering af skemaet. Der er tydeligvis et dilemma for de hospitalsansatte ergoterapeuter ift. at de i fremtiden skal udfylde et MedCom skema som samarbejdsredskab mellem region og kommune. Samtidigt skal de lave meget specifikke undersøgelser og vurderinger for at kunne tilrettelægge relevante indsatser til patienten, og nogle skal også udfylde FIM eller Barthel 100 for at opfylde kravene til det interne samarbejde på hospitalerne under patientens indlæggelse. Dette dilemma formoder vi også eksisterer for hospitalsansatte fysioterapeuter og sygeplejersker. Da man som udgangspunkt må tilstræbe at undgå dobbeltarbejde for de hospitalsansatte, ligger der en ledelsesmæssig beslutning om de faglige begrundelser for at anvende 3 forskellige funktionsevne vurderingsskemaer, og det skal fremstå tydeligt og begrundet for medarbejderne, hvad hvert skema har til formål. Samtidigt kan man med fordel arbejde på, hvordan man konverterer en test eller re-test af FIM eller Barthel 100 ved patientens udskrivelse om til nem og hurtig udfyldelse af MedCom skemaet i forlængelse af testen. Der kan laves en konverteringsvejledning, som viser hvad score i FIM og Barthel 100 giver i score i MedCom skemaet. Således vil det kun være udfyldelsen af bemærkningspunkterne i MedCom, som giver yderligere arbejde. Det vil også være relevant at lave en konverteringsvejledning i de kommuner, som ikke anvender Fælles Sprog II, idet visitatorerne her får dobbeltarbejde med at aflæse og anvende MedCom funktionsscoren og funktionerne i forhold til deres eget nuværende system. Alternativt kan kommunerne overveje at indføre Fælles Sprog II på sigt. s. 22

26 Data viser at det er meget centralt for visitationerne, at funktionsevne vurderingen ligger klar med alle felter udfyldt, når der skal rettes henvendelse til visitationen. Vurderingen bliver overflødig, hvis visitatoren er nødt til at have kontakt med den udførende enhed i kommunen før vurderingerne kommer fra hospitalerne, da udførerne skal nå at planlægge medarbejderes ændrede opgaver hos borgerne ud fra oplysningerne. Samtidigt viser data, at der sandsynligvis også vil være behov for en mundtlig overlevering fra region til kommune. Dette behov kan begrundes med, at visitatorerne ofte oplever, at funktionsevne beskrivelserne ikke er så detaljerede som nødvendigt, og derfor kan de ikke umiddelbart forestille sig, at det skriftlige dokument kan være fyldestgørende nok. Modsat angiver de, at vurderingerne fra ergoterapeuterne ofte er meget detaljerede, og således at de ikke konsekvent mangler oplysninger. På den baggrund kan det måske forventes, at behovet for mundtlig overlevering bliver mindre i takt med at funktionsevnevurderingerne bliver mere detaljerede, og at både udfyldere og modtagere kender scorens værdi i større grad end under projektforløbet. Visitatorerne angiver, at specielt de funktionsevne vurderinger og beskrivelser de får fra ergoterapeuter er meget anvendelige i deres videre bevillingsarbejde, da ergoterapeuterne selv har foretaget vurderingen, de ser detaljeret på hvad patienten kan og ikke kan i funktionen/aktiviteten samt hvorfor, og de fokuserer på de ressourcer og potentialer der kan benyttes hos patienten. Sidstnævnte ses også ved de fysioterapeutiske vurderinger, mens visitatorerne oplever at sygeplejerskerne i større grad har fokus på pleje og omsorg, og at de af den grund bestiller hjælp, selvom borgeren ikke er berettiget til det pga. for højt funktionsniveau. Dette kan ses i lyset af forskellige kernefagligheder, vidensområder og kompetencer hos terapeuter og sygeplejersker, og vi anser visitatorernes oplevelser som naturlige følger af de forskellige professionelles opgaver, roller og organisering på hospitalerne. Når det skal afklares, hvem der skal udfylde MedCom udskrivningsrapportens del om forventet funktionsevne, bør man derfor tage stilling til, hvordan der sikres så fyldestgørende oplysninger som muligt i det tværprofessionelle team på hospitalerne. Samtidigt skal der også tages hensyn til, at der er forskel på hvor tværprofessionelt der arbejdes på de forskellige afdelinger, samt hvordan arbejdet er organiseret på afdelingerne, da det kan influere på hvilken måde udfyldelse af skemaet kan praktiseres. Set ud fra dataene kan man med fordel lade faggrupperne udfylde dé funktioner, som de har mest fokus på og kompetence til vurdering af. Det kan gøres ved: (1) at man mødes tværprofessionelt og vurderer og udfylder samlet ud fra, hvad der er observeret og talt med patienten om (typisk muligt på nogle medicinske og neurologiske afdelinger). (2) at hver professionel vurderer og udfylder det han/hun har observeret eller hørt (typisk på kirurgiske afdelinger). Ved alle de patienter som terapeuterne har set, bør det umiddelbart være terapeuterne der udfylder mest om forventet funktionsevne pga. deres kompetencer og fokus, hvilket de s. 23

27 også ønsker. I praksis betyder det, at flere skal kunne skrive i skemaet uden det låses, da dokumentet Forventet funktionsevne ved udskrivelse er en del af XDIS 18 udskrivningsrapporten, og denne udfylder sygeplejerskerne mange andre felter i. Hvis det skal fungere bliver der et fælles ansvar for at udfylde tids nok til, at vurderingen er klar ved henvendelse til visitationen. Terapeuterne som er tilknyttet de kirurgiske afdelinger skal være ekstra hurtige til at vurdere og udfylde Forventet funktionsevne pga. de ofte meget korte indlæggelser til tider indenfor den samme time som de har undersøgt patienten. Da sygeplejerskerne alligevel skal udfylde andre felter kommer det endelige ansvar måske til at ligge hos hende. Alternativt er det udelukkende sygeplejersker der skriver i udskrivningsrapporten incl. Forventet funktionsevne, hvilket kræver at de modtager oplysninger fra terapeuterne løbende for at udfylde Forventet funktionsevne fyldestgørende. Der er risiko for, at Forventet funktionsevne ikke bliver udfyldt før, sygeplejersken skal lave henvendelse til visitationen. Dermed kan det være svært at få fat i de involverede terapeuter hurtigt nok, medfølgende at sygeplejersken selv udfylder det hun ved. Således risikeres at funktionsevnevurderingen bliver mindre anvendelig som visitatorerne har påpeget, og igen er det sygeplejerskerne som har det endelige ansvar for dokumentet. Kommunerne i Danmark har i tiltagende grad gennem de sidste år arbejdet med at flytte deres indsatser hos borgerne fra primært at give personlig og praktisk hjælp, til at give borgerne mulighed for at øge og fastholde deres funktionsevne ved at tilbyde træning og plejende træning. Der er nu også lavet økonomisk beregning på det i Fredericia kommune, som viser store sundhedsøkonomiske besparelser (Kjellberg & Ibsen, 2010). Fokusområdet gør sig i stor udstrækning også gældende for Hospitalsenheden Vest s optageområde, og er også et indsatsområde i de kommende år. Dette falder rigtigt godt i tråd med de ergo og fysioterapeutiske kompetencer, og de 2 professioner spiller en stor rolle i denne udvikling i kommunerne for nuværende. Samtidigt har regionerne i disse år fokus på sammenhængende og koordinerede patientforløb på tværs af region og kommune, hvor borgeren skal opleve at han/hun er den centrale i forløbet, og at indsatserne hænger naturligt sammen. Ifølge Mandag Morgen er mangel på sammenhæng den største udfordring i det danske sundhedsvæsen, og den kroniske mangel på koordination forringer kvaliteten af behandlingen for den enkelte patient og det øger udgifterne mere end nødvendigt (2011 s. 45). Set fra et borger og samfundsperspektiv bør overgangen fra indlæggelse på regionshospital til eget hjem eller aflastningsinstitution i kommunen derfor inkludere funktionsevnevurderinger, hvor der også fokuseres på borgerens behov, ønsker, ressourcer og træningspotentialer. På den måde muliggøres at visitatoren hverken bevilger for meget eller for lidt personlig og praktisk hjælp, træningsindsatser eller kompenserende tiltag, og patient/borger oplever at indsatserne er en forlængelse af tidligere og ønskede indsatser. Der er i dag mange patienter med nedsat funktionsevne, som ikke vurderes af ergo eller fysioterapeuter på hospitalerne. Heri kan ligge et dilemma, når man forholder det til s. 24

28 kommunernes satsning på øget funktionsniveau hos borgerne, regionernes fokus på overgange og brugerorientering samt visitatorernes udtalelser om sygeplejerskernes manglende fokus på potentialer i funktionsevnevurderingerne og manglende detaljerede oplysninger om funktionsevnen. Set fra et rehabiliterings perspektiv med fokus på sammenhæng og koordinering på tværs af sektorer (jf. MarselisborgCentret 2004), kan det overvejes om man i større grad skal benytte ergo og fysioterapeutiske teams til at vurdere funktionsevne hos et større antal indlagte patienter for at imødekomme problemet. Denne ekstra opgave vil kræve flere terapeuttimer. Alternativt kan man arbejde med at højne sygeplejerskernes kompetencer indenfor vurdering af funktionsevne og potentialer for udvikling. Dette kan blandt andet gøres gennem tæt samarbejde og videndeling med terapeuterne. Da kernefaglighederne grundlæggende er forskellige, er det tvivlsomt at det bliver så effektivt, som hvis man opretter terapeut teams, og man kan diskutere hvordan de patientorienterede, sundhedsfaglige samt organisatoriske begrundelser og perspektiver skal prioriteres i forhold til hinanden. Man kan også lade det endelige ansvar for funktionsevnevurderingen ligge ved visitationen i kommunalt regi som nu. Dataene viser at det ofte giver problemer i overgangen, og der anvendes i princippet dobbelt ressourcer på vurdering af funktionsevne, da det foregår i både regionalt og kommunalt regi. Dette dobbelte ressourceforbrug gør sig i dag også gældende ved mange indlæggelser, idet indlæggelsesrapporten fra MedCom ofte ikke er udfyldt med beskrivelser af borgerens habituelle funktionsevne og hjælpemidler. Således starter de hospitalsansatte ofte unødvendigt på bar bund ved vurdering af funktionsevnen, ligesom det besværliggør vurdering af den forventede funktionsevne. For at øge effektiviteten af funktionsevne vurderinger og imødekomme kravet og fokuseringen på gode overgange mellem region og kommune, bør kommunerne konsekvent udfylde Med Coms indlæggelsesrapport indenfor samtlige felter, og sikre at skemaet er klar ved indlæggelse eller indenfor de nærmeste døgn. I forbindelse med implementering af Forventet funktionsevne ved udskrivelse og XDIS 18 udskrivningsrapporten kan hospitalerne med fordel lave fælles tværprofessionel skolebænk for at blive fortrolig med definitionerne og forståelsen af skemaets funktioner/aktiviteter, scoring samt mulige måder at lave beskrivelser. Her kan gives mulighed for at øve sig sammen og stille kritiske spørgsmål, i et forsøg på at imødekomme de store forskelle der er på hvilken faggruppe der laver vurdering af funktionsevne samt få ensartet forståelse og udfyldelse af skemaet. Fælles skolebænk kan følges op med stikprøver efter en afprøvningsperiode, og på baggrund af dem kan der laves fælles plenumopsamling på tværs af professioner og afdelinger. I kommunerne kan visitationerne internt gøre det samme og med samme formål. s. 25

29 Derudover kan der på sigt laves fælles kommunal og regional opsamling f.eks. i Samarbejdsgruppen indlæggelse og udskrivning Vestklyngen med fokus på kvalitetssikring af skemaernes udfyldelse samt at afdække kommunernes behov Rapportens validitet og overførbarhed Projektet er gennemført og evalueret af en ergoterapeut ansat i Hospitalsenheden Vest samt en ergoterapeut fra Ergoterapeutuddannelsen i Holstebro. Den fælles faglige baggrund og forforståelse samt forskellige ansættelsesfunktioner vil naturligt influere på dataindsamling, analyse og konklusion. Projektlederne har derfor: efterspurgt nuancering og validering af udtalelserne hos respondenterne under interviewene begge lavet kontrol af det transskriberede for at højne reliabiliteten tilstræbt størst mulig åbenhed under udvælgelse af temaer og koder i data (hvilket de udsprungne koder og subgrupper i afsnit 2.4 også vidner om) lavet analyse kontrol på hinandens meningskondensering og de udvalgte citater lavet den endelige datafremstilling i fællesskab For at øge gennemsigtighed i evalueringen er der fremsat adskillige ordret transskriberede citater fra respondenterne i rapport og i bilag, og metoden er udførligt beskrevet i afsnit 2. Derudover har en kvalitetskonsulent fra Kvalitets - og Udviklingsafdelingen i Hospitalsenheden Vest lyttet med ved audit og interviews og forholdt sig kritisk til rapportens fremlagte empiri og analyse. På baggrund af ovennævnte vurderes det, at undersøgelsens resultater kan anvendes i det tværprofessionelle og tværsektorielle arbejde med at implementere MedCom s Forventet funktionsevne ved udskrivelse i XDIS 18 udskrivningsrapport. Visitatorgruppens og ergoterapeuters perspektiv på funktionsevne vurderinger er godt repræsenteret i denne rapport. I forlængelse af implementering af Forventet funktionsevne skemaet vil det også være relevant og nødvendigt at undersøge sygeplejerskers og fysioterapeuters erfaringer og perspektiv på at udfylde skemaet samt organiseringen af det. s. 26

30 Litteraturliste. Ammentorp, J, Blomhøj, G &Mainz, J, Audit. I: Kvalitetsudvikling i praksis, Munksgaard, Danmark. Amstrup, K og Poulsen, I, Geriatri; en tværfaglig udfordring, 2 nd edn, Munksgaard, Danmark. Blomhøj, G og Mainz, J, Audit en metode til kvalitetsudvikling af klinisk praksis. Klaringsrapport nr. 9, Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren. Bojlén, S, Det fokuserede gruppeinterview. I: Humanistisk forskning indenfor sundhedsvidenskab, Akademisk Forlag, København. Kjellberg, J & Ibsen, R, Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia kommune, DSI og I Track. Set på www d. 26/ D54D6277DED8/37628/Økonomiskevaluering.pdf Kvale, S & Brinkmann, S, InterView. Introduktion til et håndværk,2 nd edn, Hans Reitzel Forlag, København. Mandag Morgen Velfærdens innovationskatalog bliver velfærdens skæbneår. Tillæg til MM08. Set på www. d. 3/ Malterud, K, Kvalitative metoder i medicinsk forskning en innføring, Universitetsforlaget AS, Oslo. MarselisborgCentret Rehabilitering i Danmark Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. Århus. Maunsbach, M & Lunde, IM, Udvælgelse i kvalitativ forskning. I: Humanistisk forskning indenfor sundhedsvidenskab, Akademisk Forlag, København. Medcom Det danske sundhedsdatanet. Set på www d. 4/ s. 27

31 Bilagsfortegnelse. Bilag 1. Udskrivningsrapport versioncode XC1831C Bilag 2. Forventet funktionsevne ved udskrivelse Bilag 3. Udskrivningsrapport versioncode XC1831C Bilag 4. Auditskema og interview guides Bilag 5. Udfyldte skemaer Bilag 6. Tværgående analyse af interviews s. 28

32 Bilag 1 Bilag 1. Udskrivningsrapport versioncode XC1831C s. 29

33 Bilag 1 s. 30

34 Bilag 2 Bilag 2. Forventet funktionsevne ved udskrivelse PROJEKT VURDERING AF FUNKTIONSEVNE TIL EPJ (nov-dec.2010) Udfyldt i.f.m. afprøvningsprojekt af dele fra MedCom Den gode XML udskrivningsrapport Patient Udskrivningsdato Forventet funktionsevne ved udskrivelse Begrænsninger i funktionsevne er angivet med: 9: ikke vurderet 0:Ingen/ubetydelige 1: Lette 2: Moderate 3: Svære 4: Totale Funktioner Score Beskrivelse/bemærkning udskrivning Personlig hygiejne Bade Vaske sig Af og påklædning Toiletbesøg Mobilitet inde Flytte sig Færdes i egen bolig Drikke Lave mad Sikre sammenhæng i hverdagens aktiviteter Forebygge forværring af sygdom/tab i funktionsevne Hjælpemidler Hvilke hjælpemidler er medsendt: Hvilke hjælpemidler leveres dato: Kommentarer: Version oktober 2010 s. 31

35 Bilag 2 Vejledning til udfyldelse af Forventet funktionsevne ved udskrivelse i MedCom Den gode XML udskrivningsrapport. Funktioner: Er udvalgte aktiviteter fra Den faglige vurdering i Fælles Sprog II. Dette skema viser definitionen på disse aktiviteter: Aktivitet/funktion Personlig hygiejne Bade Vaske sig Af og påklædning Toiletbesøg Mobilitet inde Flytte sig Færdes i egen bolig Drikke Lave mad Sikre sammenhæng i hverdagens aktiviteter Forebygge forværring af sygdom/tab i funktionsevne Begrebsdefinition At pleje kroppen : Soignere hud, ansigt, tænder, hår, negle og kønsdele, som behøver anden pleje end vask tørring. Vaske/tørre hele kroppen med anvendelse af vand, sæbe og håndklæde. Vaske/tørre kropsdele med anvendelse af vand, sæbe og håndklæde. Eksempelvis etagevask eller almindelig vask af hænder, ansigt mv. Tage kropsbårne hjælpemidler, tøj og fodtøj af og på. Herunder at vælge passende påklædning (sociale sammenhænge og vejret). Udføre et toiletbesøg (inkl. Tømning og skift af kateter eller stomipose) og efterfølgende personlig hygiejne. Inklusiv at tage tøjet af og på samt påsætning af ble, pose eller lign. (Omfatter at kontrollere vandladning og afføring). Færdes indenfor på hospitalet At flytte sig i vandret plan ved eksempelvis at skubbe sig op i sengen, rykke frem og tilbage i stole. At ændre kropsstilling (mellem eksempelvis liggende, siddende, knælende og stående). At fastholde kropsstilling (at holde kroppen i samme stilling efter behov, såsom at blive liggende, siddende eller stående). At komme fra et nødvendigt rum (Køkken, bad, toilet, sove- og opholdsrum) til et andet nødvendigt rum i egen bolig og at komme omkring i det enkelte rum. Tage væske op til munden og drikke, at blande eller omrøre væsker, og anvende drikkeredskaber (sugerør, tudekop), når væsken er serveret Tilberede (inkl. At åben/lukke emballage) og servere mad og drikke for sig selv, når alle ingredienser er til stede. Aktiviteten er inkl. oprydning og opvask, der er knyttet til tilberedning og servering af mad/drikke. At planlægge og iværksætte hverdagens aktiviteter, så hverdagen hænger sammen. Herunder passende rækkefølge af hverdagens aktiviteter. At planlægge, iværksætte og udføre tiltag, der er nødvendige for, at der handles forsvarligt / passende i relation til personens sygdom og helbred. Funktionsniveau For alle aktiviteter vurderes evnen til at udføre den samlede aktivitet. De fem funktionsniveauer er beskrevet i dette skema: Scoring Begrænsning Beskrivelse 0 Ingen/ubetydelige begrænsninger Borgeren er selvstændig og har ikke behov for personassistance for at udføre aktiviteten. ICF: Intet problem (ingen, fraværende, ubetydeligt.) 0 4 %. 1 Lette begrænsninger Borgeren er den aktive part og kan med let personassistance udføre aktiviteten. ICF: Let problem (en smule, lidt) 5 24 %. 2 Moderate begrænsninger Borgeren er den aktive part og kan under forudsætning af moderat personassistance udføre aktiviteten. 3 Svære begrænsninger 4 Totale begrænsninger 9 Ikke vurderet ICF: Moderat problem (middel, noget) %. Borgeren deltager og kan under forudsætning af omfattende personassistance udføre aktiviteten. ICF: Svært problem (omfattende, meget) %. Borgeren er ude af stand til at udføre aktiviteten og har brug for fuldstændig personassistance. ICF: Fuldstændigt problem (totalt, kan ikke) %. Version oktober 2010 s. 32

36 Bilag 3 Bilag 3. Udskrivningsrapport versioncode XC1831C s. 33

37 Bilag 3 s. 34