TEOLOGI FOR LÆGFOLK. Program for OVERBYGNINGEN

Transkript

1 TEOLOGI FOR LÆGFOLK Program for OVERBYGNINGEN Forår 2015

2 TEOLOGI FOR LÆGFOLKs OVERBYGNING OVERBYGNINGEN forudsætter kendskab til eller interesse for teologiske emner og begreber, samt lyst til at ville arbejde for en udvidelse af dette kendskab og denne interesse svarende til f. eks. gennemført 3årigt kursus på Teologi for Lægfolk. OVERBYGNINGEN afløser Hold X. Tidligere deltagere på Hold X er meget velkomne til at tilmelde sig OVERBYGNINGEN sammen med andre tidligere kursister. Undervisningens formål er at fordybe sig i en række af teologiens mange emner især via læreroplæg, samtale, holddrøftelser og forelæsninger. Undervisningen på de enkelte hold gennemføres i henhold til Lov om Folkeoplysning. Undervisningen foregår lørdag og søndag i forbindelse med TFLs konventer i foråret 2015: januar februar marts april maj Man kan vælge at følge undervisningen på 3 forskellige måder: enten OVERBYGNING A, hold 56: Kun lørdag inkl. fællesforedrag eller OVERBYGNING B, hold 57: Kun søndag eller OVERBYGNING A + B, hold 58: Både lørdag og søndag inkl. fællesforedrag lørdag - alle dage på Diakonhøjskolen, Lyseng Allé 15, Højbjerg. (Ret til ændringer forbeholdes) OBS!!! Undervisningen foregår nu i et dejligt lyst og nyt undervisningslokale undtagen i forbindelse med tema-undervisningen, hvor alle hold er sammen i skolens auditorium. Velkommen til kursusåret foråret 2015 Peter Lodberg, universitetslektor, dr.theol., formand for Teologi for Lægfolk

3 Priser og betaling foråret 2015 Økonomisk støtte Kursister, der er bosat i Aarhus Kommune, og som er gået på efterløn, oppebærer folkepension, overgangsydelse eller er over 60 år uden arbejdsindkomst, kan opnå nedslag i kursusafgiften, markeret med *, hvis dette anføres på tilmeldingsblanketten. Priser OVERBYGNING A, hold 56: Kun lørdag inkl. fællesforedrag Pris: Forår 2015: Pr. hold kr. 265/*225 i alt 795/*675 OVERBYGNING B, hold 57: Kun søndag Pris: Forår 2015: Pr. hold kr. 265/*225 i alt 795/*675 OVERBYGNING A + B, hold 58: Både lørdag og søndag inkl. fællesforedrag lørdag Pris: Forår 2015: 2x795/2x675 i alt 1590/*1350 Betaling: Kun på reg.nr./konto nr. i Jyske Bank eller kontant på kursuskontoret ved ankomsten. Vi tager imod dankort; men jeg ser helst, at der indbetales via banken. Administration Teologi for Lægfolk, Lyseng Allé 15, 8270 Højbjerg Formand: Dr. theol., Aarhus Universitet, Peter Lodberg, Spicavej 6, 8270 Højbjerg. Tlf.: pl@teo.au.dk Kursusleder: Cand.mag. Anita W. Petersen Lyseng Allé 15, 8270 Højbjerg. Tlf.: dagligt mellem kl. 08:15 15:00. tfl@teologi-for-laegfolk.dk Bogholder: Controller, John Karup Lyseng Allé 15, 8270 Højbjerg. Tlf dagligt mellem kl. 08:15 15:00. jk@diakonhojskolen.dk

4 OVERBYGNING A: Lørdag, hold 56: Engelsk puritanisme og Det Ny Jerusalem, kl. 12:30 14:15 v./ Sognepræst, cand.theol Susanne Gregersen og v./ dr. theol. Peter Lodberg Puritanisme er i 1600-tallet den engelske og amerikanske form for calvinisme. Vi bruger det i dag som en form for skældsord, som noget overdrevent tørt og kedeligt, måske oven i købet hyklerisk. Denne karikatur er milevidt fra den oprindelige betydning. I 1580'erne blev betegnelsen brugt om de folk, der ønskede calvinske ændringer i gudstjenesten: en afskaffelse af katolske skikke til fordel for en ren, pur, gudstjeneste med bibellæsning og prædiken i centrum. Fra denne teologiske, gudstjenestelige brug af ordet skiftede det betydning til også at betegne reformiver på andre kirkelige områder. Alt dette fik desuden uhyre stor politisk betydning, og man kan ikke forestille sig den engelske parlamentarisme uden den puritanske indflydelse, ligesom puritanerens samfundsmæssige eksperiment New England stadig præger USA s selvforståelse som Guds eget folk. Hvad der begyndte som en teologisk retning inden for den engelske kirke udvikledes i en 100-årig periode til en bevægelse med ikke kun kirkelige, men også polisk, social, litterær og dannelsesmæssig virkningshistorie. 1. Den calvinske tradition i en engelsk sammenhæng: puritanismens betydning for den politiske, sociale og kirkelige udvikling fra Elizabeth 1 til Oliver Cromwell. 2. Den engelske borgerkrig og de forskellige kirkedannelser i det 17. århundredes England. 3. Puritansk litteratur fra John Bunyan og John Milton til Daniel Defoe 4. New England - Guds rige på jorden? 5. Reformationens venstrefløj og dens aktuelle betydning (v./ Peter Lodberg)

5 Hver lørdag er der fællesforedrag med aktuelle temaer, kl. 15:10 16:55: 24. januar: Michael Schelde, ph.d., leder af Grundtvig Centret: Grundtvig som samfundsbygger 21. februar: Valgmenighedspræst, cand.theol. Massoud Fouroozandeh: De kristne i Iran og Irak 14. marts: Aktuelt emne: TFLs historie og fremtid 25. april: TFL-kursist Nina Andreasen og sognepræst Thyge Enevoldsen: KirkeCare 30. maj: Benedikte Hammer Præstholm, ph.d. og sognepræst: Kirken og kvindernes valgret i 1915 Pastoralbrevene, kl. 17:45 19:30 v./ universitetslektor, dr. theol. Peter Lodberg. Pastoralbrevene omfatter tre breve i Det Ny Testamente: Paulus første og andet brev til Timotheus samt Paulus brev til Titus. Titlen, der kommer fra det latinske ord for hyrde, antyder, at brevene er skrevet til bestemte personer, som havde et lederansvar i de første menigheder. Vi skal i vores gennemgang drøfte, hvad brevene fortæller om organiseringen af menighederne, og hvilken rolle Pastoralbrevene har haft for den senere forståelse af menighed og præst. Der bliver også lejlighed til at diskutere, om Pastoralbrevenes sprog og temaer er sammenlignelig med Paulus øvrige breve, og om brevene forudsætter en konsolidering af teologi og menighed i forhold til f.eks. Romerbrevet eller brevene til menigheden i Korinth.

6 OVERBYGNING B: Søndag, hold 57: Kirkeårets teologi 2. del, kl. 08:15 10:00 v./fhv. rektor på Pastoralseminariet, cand. theol. Henning Thomsen. 24. januar: Påske og Himmelfart. Hvorfor løber påskeberetningerne ud i fortællingen om den korsfæstedes fart til himlen? Hvad menes der med den? 22. februar: Tiden mellem påske og pinse. Søndagene koncentrerer sig om to temaer: Den opstandne korsfæstede siger: 1) Jeg og Faderen er eet 2) Faderens Ånd er derfor min Ånd. -- Hvorfor? 15. marts: Pinsen. Fra Babelstårnet til forståelse på hvert sit modersmål. Det ene sprog er blevet til de mange. Igen spørger vi: Hvad er meningen og intentionen? 26. april: Trinitatis og tiden derefter 1. Hele tredje del af kirkeåret udgøres af søndagene efter trinitatis. Hvilket ærinde går de, og hvordan formulerer de fortsættelsen af den opstandne korsfæstedes historie? 31. maj: Trinitatis og tiden derefter 2- I anden halvdel af trinitatistiden møder vi de store undere (16. s. e. trin.) og stridssamtalerne (17. s.e. trin). Hvad er forbindelsen? Menneskesyn og kvindesyn, kl. 10:10 11:55 v./ cand.theol Bodil Lodberg I Galaterbrevet kap. 3,27-28 kommer Paulus med det fyndige udsagn: Alle I, der er døbt til Kristus, har jo iklædt jer Kristus. Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, træl eller fri, mand eller kvinde. Det må siges at være et revolutionerende syn, som vi måske stadig ikke har gennemskuet de fulde konsekvenser af, fordi det rummer en vision om overskridelse af både etniske, sociale og kønsrelaterede forskelle. Undervisningens overordnede fokus er mødet mellem det nytestamentlige menneskesyn og den omgivende kultur, som både Paulus selv, kirken gennem tiderne og vi i dag står midt i og bliver udfordret af. Det nye testamente rummer fortællinger om både navngivne og unavngivne kvinder, både jødiske og ikkejøder og tilhørende forskellige sociale lag. Med afsæt i beretningerne om Maria Magdalene, Maria fra Bethania, kvinden der salver Jesus, den samaritanske kvinde ved

7 brønden, den kananæiske kvinde og Føbe vil undervisningen sætte fokus på det menneske- og kvindesyn, som kommer til udtryk i NT, hvordan det er blevet modtaget og fortolket op gennem tiden. Undervisningen vil altså dels arbejde med de nytestamentlige tekster og dels inddrage anden relevant litteratur og kunst. En gudstjeneste mellem teori og praksis, kl. 12:45 14:30 v. / ph.d. Jette Bendixen Rønkilde, Aarhus Universitet Kristendommen udfolder sig, ligesom stort set alle andre religioner, i en bestemt rituel praksisform: gudstjeneste. Gennem århundreder er folk kommet sammen for i handlinger og ord at møde den treenige Gud bekræfte deres religiøse tilhørsforhold. Anderledes formuleret er deltagelse i en gudstjeneste relevant for tilegnelsen og opfattelsen af kristen tro og teologi. En sådan forståelse af gudstjenesten kan findes indenfor den primært anglo-amerikanske gudstjenesteteori liturgisk teologi, som hævder at en gudstjeneste er et sted, hvor tro formuleres og udleves. Liturgisk teologi beskæftiger sig med forholdet mellem en gudstjeneste som trosudtryk og trosindtryk. Det er en gudstjenesteteori, som forholder sig til, hvordan en gudstjeneste kan siges at have og bære en teologisk meningsfylde, som er af betydning for menneskers trosforhold. Liturgisk teologi er således en måde at reflektere teologisk over, hvad en gudstjeneste udsiger om den treenige Gud, mennesket, dets gudsforhold og forhold til verden. Gennem oplæg og diskussion af liturgisk teologi vil dette kursus arbejde med gudstjenesten. Vi vil forsøge at komme nærmere, hvad der gør en gudstjeneste til en gudstjeneste, hvad sker der i en gudstjeneste og hvorfor? Hvilken kristendom og dermed teologi er en gudstjeneste med til at tegne? Kort sagt vil vi indkredse en gudstjeneste som udspændt mellem praksis og teologi. 25. januar: Fra oldkirken til Luther om det grundlæggende gudstjenestelige mønster 22. februar: Liturgisk teologi 15. marts: Gudstjenesten som erfaringsrum - Grundtvigs gudstjenestesyn 26. april: Højmessen et aktuelt perspektiv 31. maj: Hverdagens gudstjenester

8 TEOLOGI FOR LÆGFOLK foråret 2015 Tilmeldingsblanket og betalingsbetingelser Navn: Stilling: Adresse: Postnr: By: Telefon: Bopælskommune: CPR nr.: Efterlønsmodtager Pensionist (Bosat i Århus kommune) Tilmelder sig herved kurset Teologi for Lægfolk OVERBYGNINGEN foråret 2015 Hold nr.: 56 (lør.) 57 (søn.) 58 (lør. + søn.) Januar Maj: 5 x 6 timer pr. hold 56 eller 57 eller 10 x 6 timer pr. hold 58 Bemærkninger: Dato: Underskrift: