Pædagogisk læreplan for Vuggestuen Viktoria og Abel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pædagogisk læreplan for Vuggestuen Viktoria og Abel"

Transkript

1 . Pædagogisk læreplan for Vuggestuen Viktoria og Abel Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen er et levende dokument, som kort beskriver vores pædagogiske overvejelser og refleksioner med eksempler, der er retningsgivende for det daglige pædagogiske arbejde.

2 Ramme for udarbejdelse af den pædagogiske læreplan Den pædagogiske læreplan udarbejdes med udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag samt de seks læreplanstemaer og de tilhørende pædagogiske mål for sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børns læring. Rammen for at udarbejde den pædagogiske læreplan er dagtilbudsloven og dens overordnede formålsbestemmelse samt den tilhørende bekendtgørelse. Loven og bekendtgørelsen er udfoldet i publikationen Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold. Publikationen samler og formidler alle relevante krav til arbejdet med den pædagogiske læreplan og er dermed en forudsætning for at udarbejde den pædagogiske læreplan. Derfor henvises der gennem skabelonen løbende til publikationen. På sidste side i skabelonen er der yderligere information om relevante inspirationsmaterialer. 2

3 Hvem er vi? Vuggestuen Viktoria og Abel er en ren vuggestue på to afdelinger, der er placeret centralt på Vesterbro. Institutionen er normeret til 126 børn. Der er i alt pt. 9 stuer med 12 børn og 3 voksne. Børnenes alder er i gennemsnit 9 mdr mdr. i tiden hos os. I Viktoria og Abel er børnene ikke aldersopdelt på stuerne, da vi ser at børnene har stor glæde af hinanden på tværs af alder. De helt små vuggestuebørn spejler sig i og kopierer de lidt større børn, og de større børn lærer at yde omsorg, hjælpe og passe på de mindre børn. Hos os, er børnene en del af et fællesskab på tværs af alder, men i løbet af dagen deler vi børnene op i endnu mindre grupper, hvor barnet er med i lege og aktiviteter der henvender sig til deres alder og udviklingsbehov. Vi skelner meget mellem de helt små og større børn, da det lille barn ofte har brug for mere ro, mere søvn og mere forudsigelighed, og måske endnu ikke har faste spise/sovetidspunkter. Vores pædagogiske profil tager udgangspunkt i den anerkendende tilgang, hvor vi møder barnet med forståelse, indlevelse, åbenhed, bekræftelse, selvreflektion og afgrænsning. Ligeledes har vi stort fokus på selvhjulpenhed, da vores opfattelse er, jo mere man mestrer selv, jo større aktør er man i eget liv. At kunne selv, giver barnet selvtillid, barnet får en succesoplevelse, det styrker barnets selvfølelse, barnet oplever sig mindre afhængig af andre ved at kunne klare det selv, barnet oplever en personlig udvikling og det styrker barnets motoriske udvikling. Vores hverdag: 7.00: Institutionen åbner : Fælles morgenmad : Modtagelse af børn, stuerne åbnes, forældredialog ved morgenaflevering : Morgensamling. Hvor vi taler med børnene om dagen som helhed og synger sange sammen med dem : Pædagogiske planlagte aktiviteter, der tager udgangspunkt i læreplanstemaerne, TOPI og husets årshjul (11.00) : Frokost. Vi spiser alle sammen i mindre grupper : De fleste børn sover i dette tidsrum. Dog sover alle børnene på skift i løbet af hele dagen, da børnene har forskellige behov ift. søvn og antallet af lure. 3

4 Alle stuer holder stuemøde på skift i løbet af ugen : Eftermiddagsmad. Alle børnene på stuen spiser sammen : Leg og aktiviteter på tværs af stuer inde eller ude forældredialog ved afhentning : De stuer der ikke lukkes på ryddes op, fejes og service vaskes op. Kost: Vores menu i Viktoria og Abel følger de anbefalinger vi får fra børnemenuen. Børnemenuen er udarbejdet af Københavns Madhus og følger nordiske ernæringsanbefalinger til børn i alderen 0-3 år. Vores økologiprocent ligger i gennemsnit og svinger imellem 95-98% hen over året. Sukker bliver brugt som krydderi på lige fod med salt, peber m.m. Festligheder fejres med boller, frugt, is eller kage. Vi har i Viktoria og Abel valgt at være med i et 18 måneders rådgivnings- og udviklingsforløb med Meyers Madhus. Forløbet omhandler; at blive certificeret med det økologiske spisemærke, styrke værtskabets og måltidsværternes kompetencer, forene et stærkt ernæringsfokus med gode spiseoplevelser, styrke det tværfaglige samarbejde om mad og måltider, løfte måltidernes kulinariske kvalitet og fagligheden i køkkenet samt involvere børnene aktivt i måltidet. Økologisk speltgrød med æblekompot, vaniljecreme, puffede ris og mynteblade. Ud af huset og legepladsen: Vi har to legepladser (en i hver afdeling). Legepladserne ligger vendt væk (skjult) fra gadebilledet, hvilket betyder at vi ikke er generet af bilstøj m.m. Legepladserne ligger ud mod lukkede gårdarealer, som vi ofte benytter. Her har vi mulighed for at ae kaniner, gynge, spille bold m.m. Legepladsen bruges dagligt i hele åbningstiden. Vores nærmiljø byder på offentlige legepladser, bibliotek, søer og er et miljø med biler, busser, metro-byggeri og butikker. Vi går ofte på ture i vores nærmiljø, så børnene kan se det på tætteste hold. Vi hilser og taler med folk, taler om de dyr vi ser på vores vej, det kan være en hund, en orm en due m.m. Vi vinker til chaufføren i bussen, til toget der kører, vi vinker og snakker med betjenten der tænder de blå blink for vores skyld m.m. Vi har en Christiania-cykel som vi ofte bruger, for at komme lidt længere rundt i byen. 4

5 Udflugter, giver os nye oplevelser og muligheder. Vi benytter os ofte at byens gratis tilbud. Dette kan fx være; teaterforestillinger, musik, film, bondegårdsbesøg m.m. 5

6 Pædagogisk grundlag Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i et fælles pædagogisk grundlag. Det pædagogiske grundlag består af en række fælles centrale elementer, som skal være kendetegnende for den forståelse og tilgang, hvormed der skal arbejdes med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i alle dagtilbud i Danmark. De centrale elementer er: Børnesyn. Det at være barn har værdi i sig selv. Dannelse og børneperspektiv. Børn på fx 2 og 4 år skal høres og tages alvorligt som led i starten på en dannelsesproces og demokratisk forståelse. Leg. Legen har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud. Læring. Læring skal forstås bredt, og læring sker fx gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter og udforskning af naturen og ved at blive udfordret. Børnefællesskaber. Leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske personale sætter rammerne for. Pædagogisk læringsmiljø. Et trygt og stimulerende pædagogisk læringsmiljø er udgangspunktet for arbejdet med børns læring. Forældresamarbejde. Et godt forældresamarbejde har fokus på at styrke både barnets trivsel og barnets læring. Børn i udsatte positioner. Alle børn skal udfordres og opleve mestring i lege og aktiviteter. Sammenhæng til børnehaveklassen. Sammenhæng handler blandt andet om at understøtte børns sociale kompetencer, tro på egne evner, nysgerrighed mv. Loven fastsætter, at alle elementer i det fælles pædagogiske grundlag skal være udgangspunkt for arbejdet med den pædagogiske læreplan og dermed det pædagogiske arbejde med børns læring i dagtilbud. Nogle elementer i form af fx børnesynet skal altid være til stede i det pædagogiske læringsmiljø, mens andre elementer som fx arbejdet med at skabe en god overgang til børnehaveklassen kan være mere til stede i nogle sammenhænge end andre. Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 14 6

7 Børnesyn, Dannelse og børneperspektiv, Leg, Læring og Børnefællesskaber Først forholder I jer til de fem elementer: Børnesyn Dannelse og børneperspektiv Leg Læring Børnefællesskaber. I kan beskrive elementerne samlet eller hver for sig. De øvrige elementer i det pædagogiske grundlag skal ifølge loven fremgå særskilt af den pædagogiske læreplan. Disse elementer forholder I jer til lidt senere. Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 15 Hvordan kommer de fem centrale elementer fra det fælles pædagogiske grundlag til udtryk hos os og bliver omsat i vores hverdag sammen med børnene? Børnesyn: Vores børnesyn har en stor betydning for den måde, vi møder børnene på. I vuggestuen Viktoria og Abel ser vi børnene som kompetente aktører, som har brug for omsorg, udfordringer og positive forventninger af deres nære voksne. Vi arbejder med afsæt i den anerkendende tilgang til det enkelte barn, guider barnet ved at fortælle, hvad vi gerne vil have, i stedet for at fokus er på den uønskede adfærd. Vi ser på barnets intentioner og ikke dets handlinger. Små børn er styret af lyst, og derfor er de ofte impulsive i deres handlen, men vi har fokus på deres intentioner, og hvad der ligger bag deres handlinger. Den anerkendende tilgang handler om at have empati, respekt, tolerance og ligeværd i relationerne med hinanden. Den anerkendende tilgang kommer til udtryk ved, at personalet hele tiden forsøger at møde barnet, hvor det er, og anerkende dets følelser og behov. Vi sætter altid ord på ift. hvad børnene gør og vil. Vi taler altid med børnene i en respektfuld tone. Vi har stort fokus på børns selvhjulpenhed, da vi mener, at det at kunne selv, er et vigtigt led i børns trivsel og udvikling. Børnene skal opleve glæden ved at kunne noget og mestre sin hverdag. Vi har mange daglige gøremål og rutiner, hvor børnene kan udfordre og træne dette. Dette understøttes bl.a. i situationer i garderoben, ved måltidet, i puslerummet, vaske hænder, at kunne gå selv m.m. Her guider og støtter vi barnet ud fra barnets nærmeste udviklingszone. Vores udgangspunkt er, at alle børn har ressourcer og udviklingspotentialer som kan bidrage til fællesskabet. Børnene er medaktører i eget liv. 7

8 Det enkelte barn skal mødes med omsorg, respekt og indlevelse fra sine nære omgivelser. Børnene er individuelle individer med individuelle behov og ønsker. Barnet skal have mulighed for at være en aktiv deltager i sit eget liv, og har krav på at være sammen med troværdige, nærværende og omsorgsfulde voksne. Voksne, som fagligt og menneskeligt kan og vil stille op til barnet, og som møder barnet med positive forventninger og relevante udviklingskrav. Eksempel: På Tumletoppen er en stor gruppe børn og voksne i gang med fællessang. Der er en god stemning i rummet. Børnene og de voksne synger og danser glade rundt i et stort fællesskab. Musikken bliver spillet på guitar af en af de voksne, hvor børnene på skift får lov til at vælge sange. og mange af sangene bliver sunget og spillet gentagne gange. De andre voksne, støtter undervejs i forløbet, de børn som enten med ord eller handling viser at de har brug for dette. Dette gøres ved at den voksne træder til og hjælper barnet på vej, eller ved at hjælpe barnet ind i en gruppe, hvor de andre børn hjælper barnet til at være med. De fleste gange følger de voksne børnenes bevægelser og initiativ. Retningsgivende refleksioner: I eksemplet ser vi flere voksne som i deres samspil med børnene viser dem, at det at være barn har værdi i sig selv, fordi de voksne følger børnenes bevægelser og initiativ flere gange, og ikke forsøger at få børnene til at gøre noget andet end det børnene selv har lyst til. Selv om de samme sange bliver spillet igen og igen, bliver dette ikke bremset af de voksne, da sangene er genkendelige for børnene. Det er sange som de kender og er trygge ved, hvilket betyder at de fleste af børnene er med som aktive aktører i aktiviteten. Børnene får støtte og bliver guidet af de voksne til at invitere andre børn med i fællesskabet, så børnene oplever de bidrager til dette. Dannelse og børneperspektiv: Børn skal høres og tages alvorligt som led i starten på en dannelsesproces og demokratisk forståelse. Børn har ret til at give udtryk for deres mening og har krav på, at denne mening respekteres. Det kan være svært at have en dialog med det helt lille barn om dets ønsker, behov, lyst m.m., da mange af børnene endnu ikke har det store ordforråd. Derfor forholder vi os altid nysgerrige på, hvad det lille barn forsøger at fortælle os non-verbalt med deres kropssprog, gestikuleren og mimik. Det er vores opgave at få øje på det barnet forsøger at fortælle os og invitere det indenfor, og vi skal være villige til at handle på de nye indsigter, som vi får. Den voksne skal indleve sig i og forstå, hvad barnet føler og oplever i en given situation. Den voksne skal kunne skifte perspektiv og gøre sig umage ift. at forstå, hvad der er på spil for børnene. Den voksne skal lade børnene komme til udtryk, og følge børnenes spor i øjenhøjde. Børnene skal have tid, ro og rum til at udtrykke sig verbalt / non-verbalt. Børnene skal have mulighed for at udtrykke sig og blive hørt på forskellige måder. 8

9 Eksempel: Det er morgen i vuggestuen og børnene er ved at blive afleveret. En lille pige er ved at møde ind, og er rigtig ked af, at mor skal til at sige farvel. Sammen med dem står der en voksen, som viser med ord og mimik at hun gerne vil hjælpe dem med at sige farvel. Den lille pige peger ud på badeværelset og siger ut. Moderen spørger den lille pige om hun gerne vil have sin sut. Den voksne supplerer, og siger med glad stemme; Ja, jeg ved at du er rigtig glad for din sut, lad os sammen med mor gå ud og finde den. Bagefter kan vi vinke farvel til din mor og sende hende kys ud ad vinduet. Den lille pige lyser op og bliver glad. De går alle tre ud på badeværelset og tager sutten. Moderen går ud ad døren og den voksne og barnet sender luft-kys til mor gennem vinduet. Da moderen er uden for synsbilledet, rækker pigen sin sut til den voksne. Den voksne spørger om hun skal ligge den på plads igen, og pigen nikker. Retningsgivende refleksioner: I eksemplet ser vi en voksen, som viser den lille pige, at hun i deres samspil er med til at sætte dagsordenen for, hvordan hun bedst muligt kommer i gang med dagen, og at hendes følelser bliver hørt og taget alvorligt. På trods af, vi normalt trøster børnene med knus og kram og ikke sut, vælger den voksne at tage barnet alvorligt. Hun møder barnet ud fra dets behov, så barnet oplever sig set, hørt og taget alvorligt. Den voksne aflæser situationen, sætter sig i barnets perspektiv, og vurderer at lige nu er det sutten som barnet har brug og ikke knus og kram. Leg: I Viktoria og Abel forsøger vi at skabe gode rammer omkring legen i alle dens afskygninger. Børn leger med alle ting de mærkværdigste steder. Det kan fx være en lege-gryde der bliver brugt som hat til cirkusforestillingen, som er ved at blive arrangeret ude i garderoben. Vi forsøger at involvere alle de skønne ideer, som børnenes livsbekræftende leg ofte medfører. Vi guider børnene i deres leg, ved at hjælpe dem med konflikter og misforståelser, samtidig med at vi prøver at være rollemodeller for den gode leg og kommunikation. Vores holdning er, at det lille barn skal have tid og ro til at fordybe sig i legen. Derfor deler vi børnene op i mindre grupper i løbet af vores dagligdag, hvor den voksne har roen og tiden til at fordybe sig i legen sammen med børnene. I løbet af vores dagligdag fylder legen rigtig meget, da det lille barns leg starter med eneleg hvor barnet leger selv. Næste stadie er parallel-leg hvor barnet leger ved siden af et andet barn, spejler sig og kopierer det andet barns leg. Efterhånden udvikler barnet den legekultur, der bliver til funktionsleg, rolleleg og socialleg, hvor barnet leger i samspil med andre børn, og hvor børnene har roller i hinandens leg. Det kræver koncentration og gode sociale kompetencer at forstå legens spilleregler. I vuggestuen ser vi som regel fire typer for lege; Den frie leg, den spontane leg, den børneinitierede leg og den vokseninitierede leg. Vi har valgt at beskrive eksempler på den børneinitierede og vokseninitierede leg. 9

10 Eksempel på børneinitieret leg: Det er eftermiddag i vuggestuen, et par piger er ude i garderoben, hvor de skiftes til at tage hinandens gummistøvler på. De griner højt, og hjælper hinanden med at finde så mange støvler som muligt. Støvlerne bliver også brugt som hemmelige gemmesteder, hvor pigerne skiftes til at gemme klodser, biler m.m. i dem. En voksen kommer ud og siger; Hold da op en hyggelig leg i leger sammen. Jeg henter lige de små inde på stuen, og så kommer vi ud til jer, så jeg også kan passe på jer. Da de små er kommet ud i garderoben, begynder pigerne at vise alle støvlerne frem til dem, mens de forklarer hvem støvlerne tilhører. Retningsgivende refleksioner: Her ser vi en voksen som med ord og handling viser børnene, at hun respekterer deres initiativ og leg, men kan også godt kan se, at det ikke er hensigtsmæssigt at de befinder sig ude i garderoben, for her ville hun ikke kunne holde øje med pigerne. I stedet for at stoppe pigernes leg, og sige de skal komme med ind på stuen, vælger den voksne at komme ud til pigerne sammen med de små. Da de små kommer ud i garderoben, ændrer pigerne legen på eget initiativ, således at de også får inddraget de små i legen. Eksempel på vokseninitieret leg: Det er formiddag nede på stuen med de ældste børn i vuggestuen. En voksen har fundet modellérvoks frem og rundt omkring hende sidder fire børn spændt klar. Den voksne viser børnene hvordan de skal rulle deres klump ud, så den bliver flad, for bagefter at stikke kageforme ned i modellérvoksen, så de bagefter har hjerter som de kan hænge op. Tre af børnene ruller med stor koncentration, man kan se de synes det er lidt svært, men de fortsætter med stor fordybelse. Det sidste af børnene, kigger på modellérvoksen, hopper ned fra stolen og henter nogle legedyr, som han tager med op til bordet. Barnet stiller dyrene op på række og leger at dyrene spiser af modellérvoksen. Den voksne kigger på barnet og siger; Kan du huske da vi i går var nede på Karens Minde og se på alle dyrene. Der fik hesten også mad. Barnet nikker og siger med glad stemme Ja og nu får hesten mad igen. Den voksne nikker bekræftende og siger; Jeg er glad for at du tænker på at hesten også skal have det godt. De andre børn er nu helt optaget af, hvad det er drengen laver. De hopper ned og begynder at finde flere dyr i rummet, som de tager med tilbage til bordet, så de også kan få mad. Den voksne spørger om de skal læse bogen om bondegårdsdyr. Børnene jubler og klapper i deres hænder. Retningsgivende refleksioner: Her ser vi en voksen som tager initiativ til en modellérvoks-leg, hvor de skal lave hjerter som kan hænges op på stuen. Den voksne skaber mulighed for at børnene kan deltage i legen på deres egne præmisser, og være med til at forme denne undervejs. Undervejs skifter legen spor, da det ene barn er optaget af noget helt andet. Den voksne vælger ikke at bremse processen, ved at have fokus på produktet (hjerterne), men lader barnet fortsætte sin leg. Legen ændrer sig på børnenes betingelser, hvor den voksne er med til at udvikle legen ved at komme med nye forslag. Det er ikke altid at den vokseninitierede leg giver børnene mulighed for at deltage på egne præmisser/eller i egen tid. Det er ikke altid at den børneinitierede leg understøttes optimalt af den/de voksne, eller at børnene gives den nødvendige tid, hvis fx andre faste aktiviteter/rutiner skal i gang. Derfor skal vi have et fortsat fagligt fokus på, at der skabes en fornuftig balance imellem den børneinitierede leg og den vokseninitierede leg, samt at der skabes bedst mulige tidsrammer for børnenes leg over hele dagen. 10

11 Læring: Læring sker hele tiden igennem et menneskes liv. Vi opfatter læring i vuggestuealderen, som meget komplekst. Der sker læring i enhver situation og kontekst, hvor barnet er i relation med andre børn eller voksne. Barnet lærer igennem relationer med andre noget om sig selv og om egne grænser. Endvidere lærer barnet i samspil med andre noget om andres grænser og respekten for det. Igennem relation med andre, vil barnet også lære om sine emotionelle egenskaber og lære at forholde sig til både glæde, iver, vrede, sorg, lykke m.m. I samspil og leg bliver barnet udfordret kropsligt, hvor barnet lærer hvad kroppen kan og hvad kroppen er i stand til. Barnet vil opleve, at der er noget de er rigtig dygtige til, og noget andet der kan være en udfordring for dem. Her er det vigtigt, at vi pædagoger træder til og hjælper barnet med udfordringen således at de med tiden kan magte opgaven ved egen hjælp. Kognitivt skal vi pædagoger igennem vores tætte relationsarbejde kende barnet så godt, at vi ved hvad vi kan forvente af barnet og hvad der lægger lige efter det udviklingsniveau, barnet er på nu. Eksempel De er formiddag i vuggestuen, 1 voksen og 4 børn er på stuen. Den voksne har taget forskellige ting (citroner, rosiner, ristede løg, rå løg og pølser) med op på stuen. Den voksne lader børnene røre ved tingene, dufte til dem m.m. Børnene følger interesseret med og kommer med uhm-lyde. Hun fortæller børnene, hvad de forskellige ting er, hvor de kommer fra. Hun viser at rosinen er en vindrue der er tørret og at de ristede løg er rå løg som er blevet ristet. Den voksne begynder at skære tingene ud. Hun lader endnu engang børnene røre og dufte ved tingene. Et er børnene er meget interesseret i et halvt løg. Barnet dufter til det, gnider det mod sine hænder og tager en bid af løget, hvorefter barnets ansigt trækker sig sammen og der kommer vand i øjnene. Den voksne sætter ord på barnets oplevelser og spørger barnet om løget er stærkt. Barnet nikker og ligger løget fra sig. Den voksne rækker nu barnet nogle rosiner, og fortæller barnet at dette smager sødt, og om barnet har lyst til at smage. Barnet putter rosinen i munden, tygger på den og lyser op i et stort smil. Retningsgivende refleksioner: Her ser vi en voksen som skaber et læringsforløb med en gruppe børn. Det er situeret læringsleg om sansning. Der er sat en ramme omkring forløbet men den er ikke sværere end at de alle kan være med på eget niveau. Forløbet handler om at børnene får en begyndende viden om de 5 grundsmage. At nogle ting smager surt, salt og stærkt (bittert), mens andre ting smager sødt. Ved at børnene får lov til at røre, smage og dufte lærer de, hvilke ting de kan lide og ikke lide. Samtidig lærer børnene at vi alle kan lide noget forskelligt, da børnene foretrak at spise noget forskelligt. Vores pædagogiske tilsyn i 2019 viste at de fleste af vores situeret læringsforløb sker om formiddagen, pga. vores organisering i hverdagen. Derfor skal vi fortsat arbejde med og udvikle vores mikro-organisering, så de pædagogiske læringsmiljøer er tilpasset børnenes behov for stimulering gennem hele dagen. 11

12 Børnefællesskaber: Leg, dannelse og læring sker gennem de fællesskaber som børnene er en del af, og som det pædagogiske personale oftest sætter rammen for. Børnene lærer i en kontekst, og vi ser på hele børnegruppen i stedet for det enkelte barn. Alle børn skal være aktive deltagere i vuggestuens hverdagsliv. Dette gøres ved at de voksne giver børnene deltagelsesmuligheder så de bliver inkluderet i fællesskabet. Gennem forskellige fællesskaber tilegner børnene sig viden og færdigheder i form af etiske og moralske værdier. De lærer, hvordan man behandler og omgås hinanden og at have øje for hinanden. Børnene lærer at mestre de sociale spilleregler og normer, afkode kropssprog og at se, respektere og forstå andres behov. Dette styrker vi ved at arbejde med små børnegrupper i løbet af dagen, hvor der især er fokus på at danne relationer på tværs af alder, interesser og behov. Både forældre og personale har et ansvar for at skabe et inkluderende miljø i Viktoria og Abel, så alle føler sig anerkendt, værdsat og som en del af fællesskabet. Derfor opfordrer vi forældre til legefællesskaber uden for vuggestuens åbningstid, tale om alle stuens børn ved fx middagsbordet derhjemme, og så vidt muligt hilse på alle stuens børn ved at benævne deres navne. Eksempel: Det er formiddag ude på vuggestuens legeplads, to voksne er derude med en lille gruppe børn. Et barn begynder at tage nogle legeting og kasser med over til legehuset. Barnet sætter kasserne op ude foran huset. Barnet tager herefter en skål og fylder sand i den. Barnet går ind i huset og begynder at lave mad. De andre børn sender nysgerrige blikke, og et barn vælger at gå over i huset, for at se hvad der sker derinde. Barnet bliver inde i huset og hjælper med at lave mad. En efter en følger flere af de andre børn med, og til sidst er hele huset fyldt op. De børn der ikke er plads til inde i huset, begynder nu at sætte sig på kasserne udenfor. Børnene inde i huset kommer på skift ud og tilbyder/giver børnene mad. Børnene griner, snakker og hjælper hinanden med at holde på de tallerkner der bliver givet til dem. Retningsgivende refleksioner: I denne situation lod de to voksne være med at blande sig i børnenes leg. De fulgte med på afstand ift. hvordan legen udviklede sig omkring legehuset. Ved at de voksne ikke blandede sig eller bød ind i legen, fik børnene mulighed for at gøre sig deres egne erfaringer i børnefællesskabet. Det er ikke ofte at børnene kan lege helt på egen hånd, som regel er der et barn der skal have hjælp og støtte, fx til at kravle op eller ned ad noget, og her byder de voksne ind med deres støtte, så alle børnene kan være med i fællesskabet. Vores pædagogiske tilsyn i 2019, viste at børnenes lege tit blev forstyrret/afbrudt af vores hverdags rutiner og struktur (ble-skift, middagsmad, oprydning m.m.). Derfor skal vi fortsat have fokus på vores mikro-organisering med henblik på at skabe så få forstyrrelser som muligt. 12

13 Pædagogisk læringsmiljø Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det enkelte dagtilbud hele dagen etablerer et pædagogisk læringsmiljø, der med leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter samt daglige rutiner giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes. Det pædagogiske læringsmiljø skal tilrettelægges, så det inddrager hensynet til børnenes perspektiv og deltagelse, børnefællesskabet, børnegruppens sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger. Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s Et trygt og stimulerende pædagogisk læringsmiljø er udgangspunktet for arbejdet med børns læring. Læringsmiljø er et centralt begreb og er der, hvor børnene indgår i fællesskaber og samspil. Det er ikke bare et sted, men også processer. Børnene er i forskellige læringsmiljøer hele tiden gennem hele dagen. De pædagogiske læringsmiljøer i Viktoria og Abel skal være synlige hele dagen. Vi arbejder med en forståelse af at alle aktiviteter, lege og rutiner er læringsmiljøer, og at de derfor ikke kun er defineret som planlagte vokseninitierede aktiviteter. Vi skal sørge for gennem hele dagen at etablere pædagogiske læringsmiljøer, der med leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter samt daglige rutiner giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes. Det pædagogiske læringsmiljø skal altid tilrettelægges, så det inddrager hensynet til børnenes perspektiv og deltagelse, børnefællesskabet og børnegruppens sammensætning. Eksempel: Børnene er lige blevet færdige med middagsmåltidet. Den voksne spørger et barn ved bordet om barnet er færdigt med at spise. Barnet nikker og kravler ned fra stolen. Barnet tager sin hagesmæk af, løber ud på badeværelset og putter den i vasketøjskurven. Bagefter kommer barnet tilbage til bordet, tager sin kop og sætter koppen over på måltidsvognen. Barnet tager herefter sin tallerken, skraber resterne af maden ned i bio-spanden og sætter sin tallerken over på vognen. Bestikket putter barnet i en spand med vand. Et andet barn ved bordet er også færdig med at spise, men bliver siddende. Den voksne spørger det første barn og han har lyst til at hjælpe og vise sin ven, hvad han skal gøre. Han nikker, skynder sig over til sin ven og tager ham i hånden. Sammen går de ud på badeværelset, hvor han hjælper det andet barn med at få hagesmækken af og putte den i vasketøjskurven. Sammen går de ind på stuen, hvor han hjælper og viser det andet barn, hvad der nu skal gøres. Retningsgivende refleksioner: Dette læringsmiljø er fra en af vores daglige rutiner (oprydning efter frokost). Det første barn har gået i vuggestuen længe, og har over tid fået lært at rydde op efter frokost. Det andet barn er næ- 13

14 sten lige startet i vuggestuen, og har endnu ikke et stort kendskab til de rutiner vi har efter måltidet. Den voksne vælger bevidst ikke at rydde op efter barnet, da barnet ikke vil lære af dette, men hun spørger et barn med erfaring om barnet har lyst til at hjælpe. Ved at et andet barn hjælper, bliver det nye barn guidet og vist i hvad rutinen indebærer. Det er vores oplevelse at børnene lærer hurtigst af og fra hinanden, da børnene spejler sig i og kopierer hinanden Samarbejde med forældre om børns læring Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan dagtilbuddet samarbejder med forældrene om børns læring. Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s Hvordan samarbejder vi med forældrene om barnets og børnegruppens trivsel og læring? I Viktoria og Abel vægter vi forældresamarbejdet højt, da vi ser det som et ligeværdigt samarbejde omkring børnenes udvikling, trivsel og læring. Vores tilsyn i 2019 har vist, at kommunikationen opleves blandet af forældrene alt efter hvilken stue barnet er tilknyttet, derfor vil vi i arbejde fokuseret på at styrke kommunikationen med forældrene ved at optimere den skriftlige dokumentation, så den bliver informativ og inviterende på samme gang. I forældrerådet skal vi i gang med et samarbejde med KFO omkring at få lavet en kommunikationsstrategi, så forældrene oplever at de får den nødvendige viden som de har brug for ift. deres barn udvikling, trivsel og læring. Vi ser forældrene som en styrke, og ønsker derfor de bliver inddraget så meget som muligt i deres børns hverdag i vuggestuen. For at skabe et tillidsfuldt forældresamarbejde, er det vigtigt for os, at der er en gensidig respekt mellem forældre og personale. Forældrene skal opleve at kunne komme til personalet med alt, hvad der vedrører deres barn og familien, om det være sig store livsændringer eller de små daglighedsting. Denne viden er vigtigt ift. hvad barnet har behov og brug for fra de voksne i vuggestuen. Ligeledes skal personalet kunne komme til forældrene, hvis der er nogle omstændigheder i barnets institutionsliv, der kræver forældreinddragelse. På denne måde skaber vi de bedste muligheder for et godt samarbejde omkring det enkelte barns udvikling, trivsel og læring, og barnet oplever en sammenhæng mellem institutionslivet og hjemmelivet. Når barnet starter i vuggestuen, modtager familien en velkomstfolder og velkomstbrev i E-boks. Vi tilbyder en samtale mellem forældre og pædagoger inden opstart i vuggestuen, så vi allerede inden start kan få opbygget en relation og forventningsafstemme det kommende forældresamarbejde omkring lige netop deres barn. Ved forældresamtalen får vi også et forhåndskendskab til 14

15 barnet, da vi ud fra samtalen får vigtig viden omkring barnet som fx; interesser, søvnbehov, udvikling m.m. Herudover tilbydes forældrene en tre til seks-måneders samtale, hvor vi taler om og evaluerer barnets opstart i vuggestuen. Når barnet er mellem 1½ og to år tilbydes forældrene en samtale, hvor vi taler om barnets udvikling og trivsel, og hvad vi sammen skal arbejde videre med og have fokus på ift. børnehavestart, og inden barnet starter i børnehave har vi en overleveringssamtale ift. viden forældrene kan bringe med videre til børnehaven. Udover de formelle samtaler har vi de uformelle samtaler om barnets dag. Disse finder sted ved aflevering og afhentning. To gange årligt udfylder vi et trivselsskema på alle børnene (TOPI), for tidligt at opspore udsatte børn. Hvis et barn er i en udsat position, vil vi altid indkalde forældrene til et møde, hvor vi sammen udarbejder en handleplan ift. hvilke indsatser vi skal sætte i værk som familie og institution. Vi forsøger dagligt at skrive på Kbh.barn, hvor forældrene kan se billeder og læse lidt om børnenes dag i vuggestuen. Udover dette afholder vi to forældremøder om året. Et der omhandler stuens pædagogiske arbejde med børnegruppen, deres mål og planlægning for året samt evaluering af året der er gået, og et hvor der kommer en oplægsholder eller en af områdets konsulenter ud og holder et fælles oplæg for forældre- og personalegruppe. Vi vægter at vi har en fælles viden, da dette kan være med til at styrke og fremme den daglige dialog. Vi prioriterer forældresamarbejdet højt og ser vores forskellige sociale arrangementer i løbet af året som en investering i samarbejdet. Børn i udsatte positioner Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø tager højde for børn i udsatte positioner, så børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes. Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 26 Hvordan skaber vi et pædagogisk læringsmiljø, der tager højde for og involverer børn i udsatte positioner, så børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes? Alle børn er unikke og har forskellige udgangspunkter og forudsætninger. De skal alle opleve at være anerkendt og værdsat, udfordres og opleve mestring i lege og aktiviteter, og vores læringsmiljøer skal tage højde for børn i udsatte positioner. Vi skal sikre, at disse børn har adgang til børnefællesskaber, hvor de oplever trivsel og udvikling. Det er vigtigt, at personalet støtter børn i udsatte positioner til at blive inkluderet i lege med andre børn og indgå i betydningsfulde børnefællesskaber. For børn i udsatte positioner har vi et samarbejde med vores faglige sparringspartnere fra ressourceteamet, hvor vi henter hjælp i form af vejledning og rådgivning. Ressourceteamet består af forskellige fageksperter der har specifik viden om børns trivsel og udvikling. 15

16 For tidligt at opspore børn i udsatte positioner udfylder vi i vuggestuen TOPI to gange årligt. TOPI styrker og kvalificerer vores arbejde med den tidlige og forebyggende indsats. Gennem simple, men systematiske vurderinger af alle børns trivsel to gange årligt, bliver det muligt at arbejde med en koordineret indsats allerede fra første bekymring. Trivselsvurderingerne bygger både på fagpersonalets individuelle vurdering og deres fælles vurdering og strukturerer dermed den fælles dialog om børnenes trivsel. I hverdagen samarbejder vi på tværs af stuer og teams, så al pædagogisk personale er informeret og opmærksomme på børn i udsatte positioner. På denne måde sikrer vi, at der hele dagen er et fokus på at skabe læringsmiljøer der inkluderer alle børn i differentierede fællesskaber. Børnene møder i løbet af deres hverdag forskellige, men genkendelige og trygge voksne, og derfor arbejder vi med daglig vidensoverdragelse, så vi sikrer at alt det faste personale har den nødvendige viden om børn der er i en udsat position. Denne vidensoverdragelse sker på vores morgenmøder, stuemøder, personalemøder samt på vores teammøder. Ved at have daglige morgenmøder bliver indsatserne omkring barnet ikke et stueansvar men et fælles ansvar, hvor alle personaler skal byde ind med de kompetencer, kvalifikationer og viden de besidder. Sammenhæng til børnehaveklassen Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan der i børnenes sidste år i dagtilbuddet tilrettelægges et pædagogisk læringsmiljø, der skaber sammenhæng til børnehaveklassen. Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 27 Hvordan tilrettelægger vi vores pædagogiske læringsmiljø for de ældste børn, så det skaber sammenhæng til børnehaveklassen? (Dette spørgsmål gælder kun dagtilbud med børn i den relevante aldersgruppe.) 16

17 Øvrige krav til indholdet i den pædagogiske læreplan Inddragelse af lokalsamfundet Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan dagtilbuddet inddrager lokalsamfundet i arbejdet med etablering af pædagogiske læringsmiljøer for børn. Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 29 Hvordan inddrager vi lokalsamfundet i arbejdet med at skabe pædagogiske læringsmiljøer for børn? Vi har et samarbejde med klyngens institutioner, så vi benytter hinandens faciliteter og kommer på besøg hos hinanden. Vi gør ligeledes brug af de gratis tilbud som kommunen tilbyder i form af bemandede legepladser, koncerter, teater bondegårdbesøg m.m. Vores ture ud af huset går primært til vores nærmiljø, hvor vi taler med de mennesker vi møder på vores vej. Ligeledes benytter vi ofte gårdene der ligger omkring vuggestuen, hvor vi hilser på beboerne. Vi samarbejder med det lokale bibliotek i forhold til lån af bøger og deres gratis tilbud om film, teater m.m. Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i dagtilbuddet skal integreres i det pædagogiske arbejde med etablering af pædagogiske læringsmiljøer. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed. Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s

18 Hvordan integrerer vi det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i det pædagogiske læringsmiljø? Dette punkt er under udarbejdelse. 18

19 De seks læreplanstemaer Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i seks læreplanstemaer samt mål for sammenhængen mellem læringsmiljøet og børns læring. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø understøtter børns brede læring inden for og på tværs af de seks læreplanstemaer. Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 32 Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling drejer sig om den stadige udvidelse af barnets erfaringsverden og deltagelsesmuligheder. Det forudsætter engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse. Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s Pædagogiske mål for læreplanstemaet: 1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund. 2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering. Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes alsidige personlige udvikling? Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø: Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Alsidig personlig udvikling Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer. I løbet af barnets vuggestuetid i Viktoria og Abel udvikler det sig fra, kun at skulle forholde sig til sin familie, til at skulle indgå i et større fællesskab på stuen, på etagerne og i hele vuggestuen. 19

20 Barnet opbygger sit personlige indre gennem trygge tilknytninger og i relation til voksne omsorgspersoner. En positiv selvopfattelse er gennem opvæksten helt afhængig af relationer med andre, samt de reaktioner barnet mødes med fra dets omverden. I en positiv selvopfattelse føler barnet sig værdsat, kan mærke sig selv og er fortrolig med egne følelser. Når et barn har en stabil selvopfattelse, er barnet i stand til at udvikle evne til forundring, fordybelse, opmærksomhed og koncentration. I barnets tid i vuggestuen er vores mål: At skabe et miljø, hvor børnene oplever en følelse af selvværd. At skabe trygge og genkendelige rammer, hvor der er grobund for at børnene har de bedste forudsætninger for udvikling. At børnene oplever sig som en del af et fællesskab, og de har oplevelsen af at kunne bidrage i dette. At børnene udvikler begyndende empati. Tegn på at vi kan se at målene er nået: Vi ser børnene tage initiativ f.eks. til at starte en leg, hvor andre også må deltage. Vi ser børnene tør være en del af et fællesskab, f.eks. deltage i samling eller sanglege. Vi ser børnene viser gå-på-mod og tager initiativ til at deltage, f.eks. at børnene sætter sig klar/peger/kigger, når de ser at de voksne fx finder forskellige spil frem. Vi ser at børnene tør henvende sig verbalt/non-verbalt til andre børn og voksne. Vi ser at børnene begynder at give udtryk for egne behov, interesser og følelser -verbalt eller nonverbalt. Metoder/aktiviteter vi bruger for at understøtte at målene opfyldes: Vi skaber sammenhæng mellem hjem og vuggestue, ved en god og tæt forældrekontakt (særligt ved indkøringen), f.eks. ved velkomstsamtale, 3-6 mdrs. samtale, overgang fra vuggestue til børnehave-samtale, vi opfordrer til overførselsobjekter f.eks. bamse, tæppe, dyne, pude m.m., forældrearrangementer, den daglige kontakt samt billeder og små historier på Kbh.barn. Vi sætter ord på børnenes initiativer, følelser og handlinger. Vi giver børnene mulighed for at være en del af fællesskabet, f.eks. ved samling, sanglege, spisning, på ture/udflugter, fastlagte aktiviteter, fælles sovesal m.m. Vi anerkender og støtter børnene i at udtrykke følelser ved at sætte ord på. Alle følelser har brug for at blive udtrykt. Børnene støttes i opture og nedture. Vi har faste rutiner og vi fremstår som gode rollemodeller. 20

21 Vi arbejder i en meget genkendelig struktur, som børnene trygt kan agere i: Fast dagsrytme fælles morgenmad, samling, aktiviteter, frokost, pusletid, soverytme, eftermiddagsmåltid m.v. Vi tilrettelægger aktiviteter ud fra børnenes NUZO (nærmeste udviklingszone), der giver børnene lyst til at deltage og mulighed for at opleve succeser. Vi støtter børnene i at være selvhjulpne fx ved selv at tage overtøj på, sutsko af og på, oprydning efter leg, selv kravle op og ned ad stole. Derudover støtter vi børnene i at være selvhjulpne ved måltiderne; selv vaske hænder, selv hælde op, spise med ske/gaffel og drikke selv af egen kop. At skabe trygge og genkendelige rammer, hvor der er grobund for at barnet har de bedste forudsætninger for udvikling. At Barnet oplever sig selv som en del af et fællesskab, og det har oplevelsen af at kunne bidrage i dette. At barnet udvikler begyndende empati. I løbet af vores hverdag i vuggestuen, støtter vi børnene i at blive selvhjulpne, så de er i stand til at mestre forskellige opgaver. Dette giver barnet selvtillid og succesoplevelser. 21

22 Social udvikling Social udvikling er udvikling af sociale handlemuligheder og deltagelsesformer og foregår i sociale fællesskaber, hvor børnene kan opleve at høre til, og hvor de kan gøre sig erfaringer med selv at øve indflydelse og med at værdsætte forskellighed. Gennem relationer til andre udvikler børn empati og sociale relationer, og læringsmiljøet skal derfor understøtte børns opbygning af relationer til andre børn, til det pædagogiske personale, til lokal- og nærmiljøet, til aktiviteter, ting, legetøj m.m. Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s Pædagogiske mål for læreplanstemaet: 1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer. 2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse. Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes sociale udvikling? Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø: Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Social udvikling Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer. Når engagement bliver til et fælles engagement, så har børnene rigtig gode muligheder for at udvikle sig. I vuggestuen ser vi tidligt, at social udvikling og læring sker i sammenspil med omverdenen. Det er vigtigt, at det lille barn lærer at omgås andre børn og voksne på en hensigtsmæssig måde, således det er i stand til at skabe positive relationer med dets medmennesker samt kunne indgå i forskellige fællesskaber. Udvikling og styrkelse af barnets sociale kompetencer er afgørende for, at barnet fremadrettet vil kunne indgå i sociale sammenhænge. At blive inkluderet i fællesskabet og føle fællesskabets accept og respekt er afgørende for barnets trivsel. I børnenes tid i vuggestuen er vores mål: At børnene kan indgå i sociale relationer At børnene oplever tryghed og tillid i dets relationer til både børn og voksne. At børnene lærer empati og begynder at kunne sætte sig i andres sted. At børnene er nysgerrige på deres medmennesker. 22

23 Tegn på at vi kan se at målene er nået: Vi ser at børnene viser omsorg og empati for andre, f.eks. ved at være opmærksomme på at en bliver ked af det, give frivillige knus fra begge parter, ae m.m. Vi ser børnene viser glæde ved at være i et fællesskab, f.eks. udviser glæde ved samling, spisning, dans på stuen m.m. Vi ser at børnene lytter til andre og begynder at lære turtagning og det at dele. Vi ser at børnene deltager aktivt i leg Vi ser at børnene deltager aktivt i hverdagens fælles aktiviteter og rutiner. Vi ser at børnene henvender sig til andre børn og voksne. Metoder/aktiviteter vi bruger for at understøtte at målene opfyldes: Vi sætter ord på børnenes følelser og handlinger, f.eks.: Jeg kan se du bliver ked af det, fordi du væltede på cyklen. Vi sætter ord på, det vi gør overfor børnene f.eks.: Lige nu hælder jeg vand op til dig, så du kan få noget at drikke. Ligeledes sætter vi ord på børnenes egne initiativer, f.eks.: Jeg kan se du har fundet sangbogen frem, vil du gerne synge?. Vi igangsætter aktiviteter med fælles fokus, enten i en mindre gruppe eller i et større fællesskab. Børnene mødes af positive, engagerede og anerkendende voksne. Vi inddrager bedst muligt børnene i dagligdagens aktiviteter og praktiske gøremål. Vi arbejder på tværs i huset, så børnene har mulighed for at møde andre børn og voksne, end dem der er på børnenes egen stue. I vuggestuen har vi stort fokus på børnefællesskaber. Børnene får lov til at røre hinanden, kramme hinanden og bare nyde det at være sammen. 23

24 Kommunikation og sprog Børns kommunikation og sprog tilegnes og udvikles i nære relationer med barnets forældre, i fællesskaber med andre børn og sammen med det pædagogiske personale. Det centrale for børns sprogtilegnelse er, at læringsmiljøet understøtter børns kommunikative og sproglige interaktioner med det pædagogiske personale. Det er ligeledes centralt, at det pædagogiske personale er bevidst om, at de fungerer som sproglige rollemodeller for børnene, og at børnene guides til at indgå i fællesskaber med andre børn. Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s Pædagogiske mål for læreplanstemaet: 1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden. 2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber. Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes kommunikation og sprog? Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø: Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Kommunikation og sprog Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer. En af de vigtigste forudsætninger for læring er kommunikation. Derfor har vi voksne, som er omkring børnene, fokus på deres sproglige udvikling. Når vi taler om sprog, mener vi både det verbale og non-verbale sprog (kropssprog/mimik). Børn skal udfordres på deres nysgerrighed og på deres sprog, så de bevarer glæden ved at bruge sproget på deres forskellige udviklingsniveauer. Vi er i efteråret 2019 i gang med et sprogforløb i hele personalegruppen. Forløbet er med til at styrke vores kompetencer i arbejdet med børnenes sproglige udvikling. I børnenes tid i vuggestuen er vores mål: At motivere børnene til at bruge sproget til at kommunikere, samarbejde, lære og til at udtrykke egne følelser. At udvikle børnenes ordforråd samt evne til at kommunikere. At skabe tryghed og forudsigelighed for børnene, så de får lysten til at bruge sproget. At børnene bliver styrket i ordlyd, rim og remser. 24

25 Tegn på at vi kan se at målene er nået: Vi ser at børnene får et større ordforråd og lyst til at fortælle om f.eks. oplevelser fra weekenden m.m. Vi ser at børnene genkender sange og historier f.eks. ved at synge med, eller ved at lave fagter. Vi ser at børnene giver udtryk for behov og følelser (verbalt og non-verbalt). Vi ser at børnene lytter og bruger sproget sammen med andre. Vi ser at børnene sætter ord på egne handlinger. Vi ser at børnene og de voksne taler i en anerkendende tone. Metoder/aktiviteter vi bruger for at understøtte at målene opfyldes: Vi bruger sange, højtlæsning og dialogisk læsning, hvor børnene bliver inddraget i historien, eller historien bliver leget ud bagefter. Vi laver sprogstimulerende aktiviteter som f.eks. rytmik/sanglege, hvor børnenes motorik samtidig bliver styrket. Vi anerkender børnenes kropssprog f.eks. ved at sige; Du gnider dig i øjnene, jeg kan se du er træt. Vi øver børnene i at modtage en kollektiv besked, f.eks.; Nu skal vi alle ud på legepladsen. Vi sætter ord på dagligdagsting, handlinger og behov overfor børnene. Vi deler børnene op i mindre grupper, hvor der er fokus på dialog og samvær, f.eks. til spisning. Vi bruger rim, remser og synger med børnene. Vi læser billedbøger samt bøger med skrift, således børnene bliver præsenteret for skriftsproget. Vi bruger klyngens legetek enten ved besøg eller lån af materialer såsom; sprogposer, emnekufferter, spil, bøger m.m. Vi benytter det lokale bibliotek, hvor vi låner bøger og ser små børnefilm. 25

26 Krop, sanser og bevægelse Børn er i verden gennem kroppen, og når de støttes i at bruge, udfordre, eksperimentere, mærke og passe på kroppen gennem ro og bevægelse lægges grundlaget for fysisk og psykisk trivsel. Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer, ligesom al kommunikation og relationsdannelse udgår fra kroppen. Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s Pædagogiske mål for læreplanstemaet: 1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på. 2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse. Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø udviklingen af børnenes krop, sanser og bevægelse? Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø: Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Krop, sanser og bevægelse Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer. Kroppen er det sanseinstrument børnene møder omverdenen med og sanser verden igennem. Kroppen spiller derfor en stor rolle, når børnene skal lære noget nyt. At kunne beherske kroppens funktioner (alderssvarende) er en forudsætning for at kunne udvikle andre kompetencer. At have en god motorik, har stor betydning for sproglig indlæring, kognitivt og sociale kompetencer. I vores arbejde ser vi, at de fleste børn eksperimenterer med kroppens muligheder, og øver sig på nye færdigheder. Børnene får dermed stille og roligt kontrol over egen krop. Hver gang vi hjælper børnene med kropslige udfordringer, snyder vi det for oplevelser og erfaringer på egen kunnen. Det giver børnene selvværd og selvtillid at kunne selv, samt børnene har mulighed for at opleve at være aktivt deltagende i egne liv. I børnenes tid i vuggestuen er vores mål: At barnet føler lyst og glæde ved at bruge kroppen. At barnet opnår begyndende kropsbevidsthed og bevidsthed om sanserne. At barnet udvikler sin motorik, for derved at opnå større selvhjulpenhed og selvstændighed. At barnets fysiske sundhed styrkes med fokus på kost, hygiejne og bevægelse. 26

27 Tegn på at vi kan se at målene er nået: Vi ser at børnene selv opsøger fysisk aktivitet, og viser glæde derved, f.eks. kravler op af forskellige ting, løber, sparker/kaster med bold, kører på scooter m.m. Vi ser at børnene tør udfordre sig selv, og afprøve egne grænser, f.eks. turde gynge eller rutsje for første gang. Vi ser at børnene viser glæde ved selv at prøve at tage tøj på. Vi ser at børnene viser interesse, for det vi skal spise, og tør smage på det. Vi ser at børnene har lysten til at vaske hænder, og selv tager initiativet til dette. Vi ser at børnene har et begyndende kendskab til de forskellige kropsdele og kan benævne dem. Vi ser at børnene selv bliver opmærksomme på deres sanser, f.eks. at det dufter dejligt, at noget larmer eller solen er varm. Metoder/aktiviteter vi bruger for at understøtte at målene opfyldes: Vi vil skabe miljøer både ude og inde i vuggestuen, der giver mulighed for bevægelse og motoriske udfoldelser, hvor vi vil tage højde for de forskellige alderstrin; små løbecykler på legepladsen, bobles på stuen, kravle op på højstol/taburet, motorikbaner. Vi bruger jævnligt trappen med de større børn i stedet for elevatoren m.m. Vi synger fagtesange der benævner kropsdelene. Ligeledes synger vi sange, hvor vi bruger vores grovmotorik. Vi øver dagligt selvhjulpenhed f.eks. at tage tøj af og på. Vi tager på ture i nærmiljøet og går ofte på legepladsen. Vi skaber rum og god stemning omkring måltidet. Køkkenet tilbereder hver dag børnenes mad og er meget bevidste om, at madens sammensætning er børnevenlig, sund, økologisk og nærende. Vi lærer børnene om hygiejne på alderssvarende niveau, f.eks. at de vasker hænder, hoste ind i ærmet, tage overtøj og sko af i garderoben, læser bøger om baktusser m.m. 27

28 Natur, udeliv og science Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kropslig, en social og en kognitiv dimension. Naturen er et rum, hvor børn kan eksperimentere og gøre sig de første erfaringer med naturvidenskabelige tænke- og analysemåder. Men naturen er også grundlag for arbejdet med bæredygtighed og samspillet mellem menneske, samfund og natur. Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s Pædagogiske mål for læreplanstemaet: 1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling. 2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed. Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med natur, udeliv og science? Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø: Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Natur, udeliv og science Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer. For os er natur og naturfænomener meget mere end en tur i skoven, det er fordybelse, eksperimenter, respekt, erfaring om årstider og vejr, viden om dyr samt begyndende kendskab til miljøet. Ved at være sammen med børnene uden for, udvikler børnene et forhold til naturen, hvor vi i sammenspil med børnene, lærer børnene at passe på, holde af og beskytte/respektere den jord som vi alle lever og er en del af, således jorden kan eksistere mange generationer frem i tiden. Børnene skal have mulighed for at møde nysgerrige voksne, som viser glæde, interesse og ansvarlighed for naturen, udeliv og miljøet i hverdagen. I børnenes tid i vuggestuen er vores mål: At give børnene en mulighed for at opleve glæde, respekt og forståelse ved at være i naturen. At give børnene mulighed for at lære naturen at kende med alle sanser, og opleve naturen som mulighed for leg, oplevelser, udfordringer og viden. At give børnene et kendskab til årets gang og årstider. At børnene passer på naturen. 28

29 Tegn på at vi kan se at målene er nået: Vi ser at børnene viser glæde ved at de opholder sig i naturen og på legepladsen. Vi ser at børnene dufter til blomster, smager på plantet krydderurter, lytter til fuglene mærker regnen, sneen, vinden. Vi ser at naturen inspirerer børnene til forskellige lege, f.eks. hoppe i vandpytter, kælke og bygge snemænd. Vi ser at børnene ikke ødelægger planter, træder på snegle, hiver vingerne af en mariehøne m.m. Metoder/aktiviteter vi bruger for at understøtte at målene opfyldes: Vi bruger naturen, nærmiljøet og legepladsen i dagligdagen. Vi snakker om de ting, vi møder på vores vej. F.eks. kan en planlagt gå tur mod et bestemt sted, og med et bestemt mål, ende ud med, at vi står og kigger/snakker om en død fugl, og turen får måske en anden vinkel end det vi havde planlagt. Vi har en årlig plantedag, hvor børnene har medbragt en plante/krydderurt. Oftest er planten spiselig. Vi giver børnene mulighed for at opleve årstiderne, ved at være ude i alt slags vejr. Vi samler ting i naturen og tager dem med hjem til vuggestuen f.eks. blade, kastanjer, sten, fjer m.m. Vi taler om det indsamlede, vi eksperimenterer med det indsamlede ved at bruge fantasien til at kreere. Vi giver børnene mulighed for at klatre, kravle og blive beskidte samt bruge deres sanser i naturen. Vi er rollemodeller og viser derfor, vi rydder op efter os selv i naturen. Vi er rollemodeller, og viser børnene, hvordan man passer på planterne og dyrene, f.eks. ved at binde en plante op, så den ikke knækker, vander blomsterne sammen med børnene, redder regnormen fra fliserne ved at ligge den over i noget jord og beplantning. Vi elsker at være ude i al slags vejr, men det er også sjovt at tage sne med indenfor, for så kan vi holde øje med hvor hurtigt det smelter. 29

30 Kultur, æstetik og fællesskab Kultur er en kunstnerisk, skabende kraft, der aktiverer børns sanser og følelser, ligesom det er kulturelle værdier, som børn tilegner sig i hverdagslivet. Gennem læringsmiljøer med fokus på kultur kan børn møde nye sider af sig selv, få mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måder og forstå deres omverden. Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s Pædagogiske mål for læreplanstemaet: 1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier. 2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier. Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med kultur, æstetik og fællesskab? Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø: Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Kultur, æstetik og fællesskab Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer. I vores samfund spiller kultur, æstetik og fællesskab en vigtig rolle, hvilket vi mener, er vigtigt at børnene får et begyndende kendskab til. Det giver barnet hermed en tryghedsfølelse og tilhørsforhold, at have kendskab til de traditioner og værdier der er i dets omkringliggende samfund. Kultur kan ligeledes relateres til dannelse, -og mødet med mennesker samt mødet med æstetiske og kunstneriske udtryksformer, kan være med til at give børnene en bred opfattelse af livet og den mangfoldighed samfundet består af. I børnenes tid i vuggestuen er vores mål: At børnene får kendskab til, hvordan de kan bruge forskellige redskaber og materialer. At børnene oplever glæden i processen ved at fremstille et kunstværk. At børnene får kendskab til deres nærmiljø og forskellige kulturinstitutioner f.eks. bibliotek, udstillinger ved Billedskolen, teater m.m. At børnene inddrages i Viktoria og Abels kultur og traditioner; fastelavn, påske, sommerfest, planteuge, julefest m.m. 30

31 At give børnene mulighed for at bearbejde hverdagens indtryk gennem forskellige udtryksformer. At børnene oplever tilhørsforhold og fællesskabsfølelse ud fra et fælles tredje. Tegn på at vi kan se at målene er nået: Vi ser at børnene deltager med lyst og glæde i kreative aktiviteter. Dette kan f.eks. være når vi tegner/maler, synger, danser m.m. Vi ser at børnene er nysgerrige og optaget af det vi ser, når vi besøger lokale kulturinstitutioner. Vi ser at børnene oplever glæde ved at vise deres kreative ting frem, som de har lavet, f.eks. tegninger, malerier, julegaver, skulpturer m.m. Vi ser at børnene udviser en begyndende glæde ved fælles udtryksform, f.eks. ved at barnet starter en spontan dans, og de andre børn følger med. Metoder/aktiviteter vi bruger for at understøtte at målene opfyldes: De voksne finder forskellige materialer og redskaber frem, ved planlagte aktiviteter og på børnenes initiativer. Vi går foran, er gode rollemodeller og viser børnene, hvordan de forskellige materialer bruges; sakse, pensler, karton m.m. Vi hænger børnenes tegninger/malerier/billeder op på stuen, så børnene oplever tilhørsforhold til disse. Vi giver mulighed og plads til udklædning, læse bøger, danse eller lytte til musik. Vi holder samling hver dag med forskelligt input og indhold. Samlingen indeholder, sang, dialog, medinddragelse af børnene, hvor vi giver plads til at fortælle og lytte til hinanden. Vi skaber traditioner for børnene, f.eks. fødselsdagsfejring, fastelavn, påskefrokost, sommerfest, julefrokost m.m. Vi benytter forskellige transportmidler på ture bl.a. S-toge, busser og cykler. Vi taler med børnene om de ting vi ser, og besvarer børnenes spørgsmål om de mennesker vi møder på vores ture. 31

32 Evalueringskultur Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at etablere en evalueringskultur i dagtilbuddet, som skal udvikle og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø. Lederen er ansvarlig for, at arbejdet med den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år med henblik på at udvikle arbejdet. Evalueringen skal tage udgangspunkt i de pædagogiske mål og herunder en vurdering af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Evalueringen skal offentliggøres. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at sikre en løbende pædagogisk dokumentation af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Den pædagogiske dokumentation skal indgå i evalueringen. Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s Det er ikke et lovkrav at beskrive dagtilbuddets dokumentations- og evalueringspraksis i den pædagogiske læreplan, men det kan være en fordel i udarbejdelsen af læreplanen at forholde sig til den løbende opfølgning og evaluering af indholdet i læreplanen. Hvordan skaber vi en evalueringskultur, som udvikler og kvalificerer vores pædagogiske læringsmiljø? Det vil sige, hvordan dokumenterer og evaluerer vi løbende vores pædagogiske arbejde, herunder sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og de tolv pædagogiske mål? Her kan I kort beskrive jeres arbejde med at etablere en evalueringskultur som en del af det daglige pædagogiske arbejde. I kan fx beskrive, hvordan I arbejder systematisk med evaluering, om I arbejder med særlige metoder, om I arbejder eksperimenterende eller undersøgende med et særligt fokus, samt hvordan, hvor ofte og i hvilke fora I drøfter og reflekterer over jeres pædagogiske praksis mv. Vi arbejder med projektplaner som er bygget op på SMTTE-modellen som evalueringsmetode. Hver gang vi arbejder med et fælles læreplanstema, laver vi på stuerne en projektplan over processen, samt en overordnet fælles SMTTE. Processen evaluerer vi løbende på ugentlige stuemøder, teammøder og/eller personalemøder, hvor vi bruger vores refleksionsspørgsmål. Hvis der er ting i vores praksis som vi undrer os over eller gerne vil justere, bruger vi ICDP. ICDP er en metode til bevidst at arbejde med relationen mellem barn og voksen. ICDP metoden beskriver ved 32

33 hjælp af 3 dialoger, hvordan man kan skabe en udviklingsstøttende relation. Som hjælp til at etablere de 3 former for dialog, har ICDP programmet udformet 8 samspilstemaer, som skal være en ramme for hvordan den voksne kan udvikle sin bevidsthed om egne virkemidler i kontakt med børnene. Den følelsesmæssige dialog, der skal etablere, vedligeholde og udbygge den voksende kontakt med barnet (samspilstema 1-4) Den meningsskabende og udvidende dialog, der skal øge barnets muligheder for at lære (samspilstema 5-7) Den regulerende (vejledende/opdragende) dialog, som hjælper barnet med at styre sine impulser og hjælpe det med at planlægge (samspilstema 8) Metoden tager kort fortalt udgangspunkt i følgende antagelser. Al udvikling er relationel Det er altid de voksne, der er ansvarlige for relationen Kvaliteten af relationen har betydning for udviklingen Anerkendelse er psykologisk ilt Kun det vi tillægger betydning bliver betydningsfuldt Glæde er relationelle vitaminer Børn lever op til vores forventninger. Både positive og negative. ICDP-metoden oplever vi som et meget stærkt refleksions og evalueringsværktøj, da metoden går ud på vi filmer vores interaktion med børnene. Det kan f.eks. være at vi filmer vores værtsrolle under måltidet, eller filmer et barn vi har svært ved at få ind i fx legen. På film bliver børnenes tegn og vores tiltag meget tydelige, da det tydeligt optager/filmer små detaljer, som måske kan overses i en travl hverdag. Når vi f.eks. er i tvivl om børnene udviser de tegn vi ønsker at se, analyserer vi videomaterialet med henblik på at justere vores praksis eller justere vores mål. Dette sker på vores stuemøder samt fælles personalemøder. Ligeledes bruger vi metoden, når vi fælles skal definere vores ansvar og rolle, barnets mulighed for læring og hvad vi finder særligt værdifuldt i forskellige pædagogiske praksisser. Vi er ved at implementere fælles stuemøde-dagsordener samt stuemapper, hvor der er indlagt faste punkter for at sikre en systematik ift. planlægning, evaluering og deadlines. To gange årligt laver vi trivselsvurdering (TOPI) på det enkelte barn. Disse vurderinger arbejder vi med jævnligt, da vores tiltag, mål og tegn skal justeres ud fra vores iagttagelser, videooptagelser og barnets løbende udvikling. Pædagogisk leder er altid med på stuemøderne inden vi udfylder en fælles TOPI på barnet og i det omfang det ellers er muligt, for at opretholde fokus på kerneopgaven, og den løbende evaluering af tiltag, handleplaner, forældresamarbejde m.m. Ligeledes er det for at sikre at spørgsmålene ikke bliver svaret ud fra en subjektiv holdning, men ud fra vores teoretiske og praktiske viden samt en fælles forståelse af spørgsmålene. Der arbejdes på udarbejdelsen af et nyt årshjul, så det synliggøres hvornår vi arbejder med hvilke emner, hvornår der evalueres hen over året, samt hvilke forvaltningsmæssige deadlines der ligger. 33

34 Vi har et fast punkt på vores nye dagsorden, der hedder barnet/børnegruppen, hvor vi skal gennemgå/beskrive hver enkelte barns trivsel og udvikling. Grunden til vi har det på som fast punkt, er for at vi tidligt kan opspore børn i udsatte positioner og handle på dette med rette indsatser/handleplaner. Når børnene skal videre i børnehave, får barnets forældre tilbudt en børnehavesamtale. Inden samtalen, har vi udfyldt overleveringsskemaer som vi bruger til at forberede samtalen med, men også til at evaluere hele barnets vuggestuetid med. Vi forsøger dagligt at ligge billeddokumentation i Kbh.barn, hvor vi beskriver med ord og billeder, hvilke aktiviteter vi har lavet. Vi har i faglig handleplan fokus på at styrke arbejdsfællesskabet, forældresamarbejdet samt fokus på vores struktur, systematik, metodik, dokumentation og evaluering så vi sikrer lige muligheder og høj kvalitet for alle børn hele dagen. Vi arbejder ligeledes med at dygtiggøre os i forhold til indretning og etablering af læringsmiljøer som indbyder til leg, læring og fællesskab. Hvordan evaluerer vi arbejdet med den pædagogiske læreplan, som skal foretages mindst hvert andet år? Her kan I fx kort beskrive, hvordan evaluering af læreplanen kan ses i forhold til jeres evalueringskultur i hverdagen. Ny styrket læreplan evalueres i det evalueringsmateriale der er udarbejdet af EVA. Evaluering af elementer og temaer skal fordeles henover et aftalt årshjul. Dette årshjul udarbejdes af Pædagogisk leder og fagligt fyrtårn i udgang af december Evalueringen vil finde sted i forældreråd og på personalemøder Ny styrket læreplan og evaluering vil blive lagt på Viktoria og Abels hjemmeside. 34

35 Her kan I finde yderligere inspiration til arbejdet med den pædagogiske læreplan Til at understøtte og inspirere jeres videre arbejde med den styrkede pædagogiske læreplan er der udviklet en række øvrige materialer. Alle inspirationsmaterialer nuværende og kommende kan findes på Redskab til selvevaluering er en ramme til systematisk at analysere jeres praksis inden for centrale områder i den styrkede pædagogiske læreplan. Redskab til forankringsproces indeholder fem tilgange til, hvordan I kan arbejde med forandring og forankring af et stærkt pædagogisk læringsmiljø. Film introducerer indholdet i og illustrerer hovedpointer fra publikationen Den styrkede pædagogiske læreplan. Forskellige tematiske materialer dykker ned i viden om et tema og giver inspiration til dialog og handling. Her er bl.a. materialer om evaluerende pædagogisk praksis, som understøtter en systematisk tilgang til det at evaluere. Der offentliggøres løbende nye temaer. Alle materialer kan findes på Pædagogisk læreplan 2019 Danmarks Evalueringsinstitut og Børne- og Socialministeriet Citat med kildeangivelse er tilladt Design: BGRAPHIC 35

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Birkemosen 2019

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Birkemosen 2019 Pædagogisk læreplan for Børnehuset Birkemosen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Mariehøj 2019

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Mariehøj 2019 Pædagogisk læreplan for Børnehuset Mariehøj 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen

Læs mere

FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG SOCIALMINISTERIET OG ÅRHUS KOMMUNE (SKABELON) Barnesynet. Det at være barn har værdi i sig

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Flintehøj 2019

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Flintehøj 2019 Pædagogisk læreplan for Børnehuset Flintehøj 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen

Læs mere

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets

Læs mere

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling) Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling) Sammenhæng: 0-6 Børn: har brug for en tryg base, hvorfra de tør gå nye veje

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

INDLEDNING... 1 HVAD SIGER LOVGIVNINGEN... 2 DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG...

INDLEDNING... 1 HVAD SIGER LOVGIVNINGEN... 2 DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG... Indhold INDLEDNING... 1 HVAD SIGER LOVGIVNINGEN... 2 DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG... 3 - BARNESYNET... 3 - DANNELSE OG BØRNEPERSPEKTIV... 3 - LEGEN... 3 - LÆRING... 4 - BØRNEFÆLLESSKABER... 4 - PÆDAGOGISK

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Pædagogisk læreplan for TROLDEHØJ 2019

Pædagogisk læreplan for TROLDEHØJ 2019 Pædagogisk læreplan for TROLDEHØJ 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen er et levende

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Velkommen. Børnehuset Digterparken

Velkommen. Børnehuset Digterparken Velkommen til Børnehuset Digterparken Dr.Holst Vej 52, 8230 Åbyhøj Tlf: 87138205 www.digterparken.dagtilbud-aarhus.dk S. 1 S. 2 Kære forældre Vi er glade for at kunne byde jer velkommen til Børnehuset

Læs mere

NOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

NOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Nord 23-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder

Læs mere

Det pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan

Det pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan Det pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan Daginstitutionen Solstrålen Nord Daginstitutionen Solstrålen Syd 1 Det pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan Børnesynet

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2018

VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2018 VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2018 Udarbejdet juli 2018 Værdigrundlag - Menneskesyn Det er vores ansvar at skabe en kultur, hvor børn, forældre og personale oplever glæde, humor, anerkendelse, tillid, empati,

Læs mere

DET PÆDAGOGISKE GRUNDLAG

DET PÆDAGOGISKE GRUNDLAG DET PÆDAGOGISKE GRUNDLAG Blomsterspiren blev en kombineret institution den 1.7.2016, hvor vi har haft 2 læreplaner for henholdsvis vuggestue og børnehave. Da vi i 2018 / 2019 skal lave ny styrket læreplan,

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Pædagogisk læreplan for vuggestuen

Pædagogisk læreplan for vuggestuen Pædagogisk læreplan for vuggestuen Personlige kompetencer - At udvikle og styrke sit selvvære. - At egne grænser respekteres. - At lære, at respektere andres grænser. - At udvikle og videreudvikle kompetencer.

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Pædagogisk læreplan Hyllinge

Pædagogisk læreplan Hyllinge Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 EMA Personlige kompetencer / alsidig

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Beskrivelse af arbejdet med de 6 læreplanstemaer i vuggestuen Spurven.

Beskrivelse af arbejdet med de 6 læreplanstemaer i vuggestuen Spurven. Lærerplanernes udmøntning i Spurven Beskrivelse af arbejdet med de 6 læreplanstemaer i vuggestuen Spurven. I arbejdet med de 6 læreplanstemaer bruger vi status og udviklingsmaterialet som ramme for vores

Læs mere

LÆREPLAN MED AFSÆT I DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN. Dagtilbuddets navn: Kastaniegården

LÆREPLAN MED AFSÆT I DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN. Dagtilbuddets navn: Kastaniegården LÆREPLAN MED AFSÆT I DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Dagtilbuddets navn: Kastaniegården 1 2 ET PÆDAGOGISK LÆRINGSMILJØ HELE DAGEN Dagtilbud skal etablere et pædagogisk læringsmiljø, der med leg, planlagte

Læs mere

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret. Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der

Læs mere

BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017

BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017 Pædagogiske læreplaner : BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017 1. Barnets personlige kompetencer 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Temaer i de pædagogiske læreplaner Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets

Læs mere

Børnehuset Troldehøjens læreplan - En læreplan under udvikling

Børnehuset Troldehøjens læreplan - En læreplan under udvikling Børnehuset Troldehøjens læreplan - En læreplan under udvikling I Troldehøjen skal børn trives og udvikle sig i et omsorgsfuldt og trygt miljø, med nærværende voksne og gode venner. I forbindelse med den

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Nord 23-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder

Læs mere

Holstebro Kommune. Skovbørnehaven Myretuen DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Holstebro Kommune. Skovbørnehaven Myretuen DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Holstebro Kommune DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INTRODUKTION 3 1.1 Læsevejledning 3 1.2 Dagtilbuddets beskrivelse til læreplanen 4 2 DET PÆDAGOGISKE GRUNDLAG 5 2.1 Et pædagogisk

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Ellesletten 2019

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Ellesletten 2019 Pædagogisk læreplan for Børnehuset Ellesletten 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Vuggestue Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid

Læs mere

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen.

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 1 Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 2 Den daglige pædagogiske praksis i Vuggestueafdelingen. I denne folder har vi forsøgt at beskrive vores mål for den

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener

Læs mere

Pædagogisk læreplan

Pædagogisk læreplan 2012-2014 Pædagogisk læreplan Idrætsdagtilbuddet Trige-Spørring 2012-2014 Indholdsfortegnelse Pædagogisk læreplan... 1 De 6 læreplanstemaer... 1 Tema: Alsidig personlige udvikling... 1 Tema: Sociale kompetencer...

Læs mere

Pædagogisk læreplan Rollingen

Pædagogisk læreplan Rollingen Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 Personlige kompetencer/ alsidig personlig

Læs mere

Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm

Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm Børnehuset Kildeholm Pædagogisk Handleplan - Børnehuset Kildeholm Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen. Den pædagogiske

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Pædagogisk læreplan Børnehuset Tusindfryd

Pædagogisk læreplan Børnehuset Tusindfryd Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 Personlige kompetencer/ alsidig personlighedsu

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mælkebøtten 2019

Pædagogisk læreplan for Mælkebøtten 2019 Pædagogisk læreplan for Mælkebøtten 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen er et

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Syd 01-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder

Læs mere

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16 Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16 Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til, at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Pædagogisk læreplan Rollingen

Pædagogisk læreplan Rollingen Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 TEMA LÆRINGSMÅL Hvad vil vi opnå ift.

Læs mere

DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN

DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN Dagplejen det gode børneliv 1 indledning Det gode børneliv i dagplejen beskriver de værdier og holdninger som dagplejen i Silkeborg bygger på, og er i overensstemmelse med

Læs mere

Evaluering af Firkløverens læreplaner

Evaluering af Firkløverens læreplaner af Firkløverens læreplaner Februar 2012 1 Barnets alsidige og personlige udvikling hviler i sig selv og får rum til deres forskelligheder føler sig afholdt og værdsat, og oplever sig som en del af fællesskabet

Læs mere

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk

Læs mere

Krop og bevægelse. Jeg er min krop

Krop og bevægelse. Jeg er min krop Krop og bevægelse Jeg er min krop For at være selvhjulpen i hverdagen Vi øver med børnene, så de kan gå fra at være deltagende i hverdagsrutiner til selv at kunne mestre at tage tøj på, spise, gå på toilettet,

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA

MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA Emne: Jeg kan selv Periode: Feb./marts 2019 Tema: Værdisætning det der er vigtigt/betydningsfuldt: Afdeling: Mellemgr. Vi finder det værdifuldt at børnene opfattes som individuelle

Læs mere

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016.

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016. Personlige kompetencer / alsidig personligheds udvikling børnenes udvikling og At give plads til at børnene udvikler sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At skabe

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Havbrisens pædagogiske læreplaner

Havbrisens pædagogiske læreplaner Havbrisens pædagogiske læreplaner (Under områdets pædagogiske læreplaner ses værdigrundlag og beskrivelser som er lavet i samarbejde og dermed er fælles for alle 6 filialer) Havbrisen eget tillæg: Fokuspunkt

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Den pædagogiske læreplan Trivsel Udvikling Ansvar Tillid Gode oplevelser Sociale relationer Engagement Rummelige voksne Sund kost Venner Godt vejr Omsorg Plads til alle Leg Anerkendelse Naturoplevelser

Læs mere

Pædagogiske tiltag til læreplanen: På vej mod 3 år. Krop og bevægelse. At være kropsbevidst:

Pædagogiske tiltag til læreplanen: På vej mod 3 år. Krop og bevægelse. At være kropsbevidst: Pædagogiske tiltag til læreplanen: På vej mod 3 år. Krop og bevægelse. At være kropsbevidst: - sikre at der er plads til at udfolde sig på fysisk. - tilbyde forskellige bevægelseslege,sanglege,hoppelege.

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner. For

Pædagogiske Læreplaner. For Virksomhedsplaner i Ringsted Kommune Bilag 1. Pædagogiske Læreplaner For 2014-2017 Indledning: I Nordbakkens Børnehus danner De pædagogiske lærerplaner grundlag for tilrettelæggelsen af det daglige pædagogiske

Læs mere

Hvordan vi i dagligdagen arbejder med læreplanerne. Barnets alsidige og personlige udvikling.

Hvordan vi i dagligdagen arbejder med læreplanerne. Barnets alsidige og personlige udvikling. Læreplaner For børn fra 26 uger til 6 år. August 2017. De seks læreplanstemaer. 1. Alsidig personlig udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sproglig udvikling 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener

Læs mere

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling. Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

VEJLE KOMMUNE KILDEDALEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-01-2013 TIL 01-01-2015. Hjernen&Hjertet

VEJLE KOMMUNE KILDEDALEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-01-2013 TIL 01-01-2015. Hjernen&Hjertet VEJLE KOMMUNE KILDEDALEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-01-2013 TIL 01-01-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 1.1 Dagtilbuddets værdier 4 1.2 Dagtilbuddets pædagogiske principper

Læs mere

Børnehøjen. At lege er at leve...

Børnehøjen. At lege er at leve... Børnehøjen At lege er at leve... Præsentation af Stavtrup Dagtilbud STAVTRUP DAGTILBUD BESTÅR AF 7 AFDELINGER: 1 DAGPLEJEAFDELING OG 6 INSTITUTIONSAFDELINGER, DER TILSAMMEN PASSER CA. 285 BØRN I ALDEREN

Læs mere

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Læreplan for Selmers Børnehus

Læreplan for Selmers Børnehus Læreplan for Selmers Børnehus Barnets alsidige personlige udvikling At barnet skal have sociale og kulturelle erfaringer. Leg. Konfliktløsnig. Tid til leg, skabe fysiske rum inde og ude, plads til ro og

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Tudsen 2019

Pædagogisk læreplan for Tudsen 2019 Pædagogisk læreplan for Tudsen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen er et levende

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Møllegården

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Møllegården TILSYN 2019 Tilsynsnotat Børnehaven Møllegården 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Børnehaven Møllegården Dato for tilsynet: 14. februar 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra institutionen:

Læs mere

Læreplan for D.I.I. Huset på Bakken Side 1

Læreplan for D.I.I. Huset på Bakken Side 1 Læreplan for Huset på Bakken 2013-2014 Tema Mål Metoder Handleplan Alsidig personlig Tage udgangspunkt i Sprogligt vil vi støtte udvikling At have indlevelse i andre barnets nærmeste børnene i at kunne

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN. Fælles mål for DUS og Læreplanerne er, at tydeliggøre og udvikle grundlaget for vores pædagogiske arbejde. Formålet med Fælles mål for DUS og Læreplaner for vuggestue og børnehave er, at tydeliggøre og

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Det er vigtigt, at vi voksne har et tydeligt sprog, og at vi bruger sproget sammen med børnene.

Det er vigtigt, at vi voksne har et tydeligt sprog, og at vi bruger sproget sammen med børnene. De 6 læreplanstemaer Sprog Kultur og kulturelle udtryksformer Krop og bevægelse Sociale kompetencer Natur / naturfænomener Personlig alsidig udvikling På vores personaledage i april 2017 har vi haft vuggestuens

Læs mere

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen

Læs mere

I den kommunale dagpleje arbejder vi med Pædagogiske Læreplaner. Indhold:

I den kommunale dagpleje arbejder vi med Pædagogiske Læreplaner. Indhold: Pædagogiske Indhold: Seks temaer...3 Sociale kompetencer...4 Sproglig udvikling...5 Kulturelle udtryk og værdier...6 Natur og naturfænomener...7 Krop og bevægelse...8 Alsidig personlig udvikling...9 Et

Læs mere

Den gode overgang. fra dagpleje/vuggestue til børnehave. Brønderslev Kommune Version

Den gode overgang. fra dagpleje/vuggestue til børnehave. Brønderslev Kommune Version Den gode overgang fra dagpleje/vuggestue til børnehave Brønderslev Kommune 2018 Version 150218 Kære forældre Tiden er nu kommet til, at jeres barn snart skal starte i børnehave. Starten i børnehave er

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 58 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 5 50 % - Observatører 1 % Forældre 19 34 % Ældste børn 2 29 % Rapporten

Læs mere

Procesplan for udvikling af en ny læreplan for Børnehuset Troldehøjen

Procesplan for udvikling af en ny læreplan for Børnehuset Troldehøjen Procesplan for udvikling af en ny læreplan for Børnehuset Troldehøjen I Troldehøjen skal børn trives og udvikle sig i et omsorgsfuldt og trygt miljø, med nærværende voksne og gode venner. I forbindelse

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 11 69 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 9 64 % - Observatører 1 % Forældre 38 43 % Ældste børn 10 50 % Rapporten

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 13 35 % Ældste børn 4 44 % Rapporten består

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 19 41 % Ældste børn 4 36 % Rapporten består

Læs mere