Pages 09 Brugerhåndbog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pages 09 Brugerhåndbog"

Transkript

1 Pages 09 Brugerhåndbog

2 KKApple Inc. Copyright 2011 Apple Inc. Alle rettigheder forbeholdes. I henhold til lovene om ophavsrettigheder må denne håndbog ikke kopieres, hverken i sin helhed eller delvist, uden skriftlig tilladelse fra Apple. Dine rettigheder til softwaren er underlagt bestemmelserne i den medfølgende softwarelicensaftale. Apple-logoet er et varemærke tilhørende Apple Inc. og registreret i USA og andre lande. Brug af Apple-logoet på tastaturet (Alternativ-Skift-K) til kommercielle formål uden forudgående skriftlig tilladelse fra Apple kan være en krænkelse af varemærket og unfair konkurrence i strid med gældende lovgivning. Apple har gjort alt for at sikre, at oplysningerne i denne håndbog er nøjagtige. Apple er ikke ansvarlig for oversættelses- og trykfejl. Apple 1 Infinite Loop Cupertino, CA Apple, Apple-logoet, Aperture, AppleWorks, Finder, ibooks, iphoto, itunes, iwork, Keynote, Mac, Mac OS, Numbers, Pages, QuickTime, Safari og Spotlight er varemærker tilhørende Apple Inc. og registreret i USA og andre lande. ipad og iweb er varemærker tilhørende Apple Inc. App Store og MobileMe er servicemærker tilhørende Apple Inc. Adobe og Acrobat er enten varemærker eller registrerede varemærker tilhørende Adobe Systems Incorporated i USA og/eller andre lande. Andre nævnte firma- og produktnavne er varemærker tilhørende deres respektive ejere. Omtale af tredjeparters produkter har kun oplysende karakter og er hverken en godkendelse eller en anbefaling. Apple påtager sig ikke noget ansvar mht. ydeevnen eller brugen af disse produkter. DK /2011

3 Indholdsfortegnelse 13 Forord: Velkommen til Pages Kapitel 1: Værktøjer og teknikker i Pages 15 Pages-skabeloner 17 Tekstbehandlingsskabeloner 18 Skabeloner til sidelayout 18 Værktøjer til at vise dokumenter 18 Zoomniveauer 19 Sideoversigter 19 Layoutoversigt 21 Formateringstegn (usynlige tegn) 21 Værktøjslinjen 23 Formatlinjen 23 Infovinduet 24 Mediebrowseren 25 Skriftvinduet 26 Farvevinduet 27 Linealer og hjælpelinjer 28 Formatskuffen 29 Rulleskakter, rullepile og miniaturebilleder 30 Søge- og referenceværktøjer 30 Tastaturgenveje og genvejsmenuer 31 Advarselsvinduet 32 Kapitel 2: Oprette, åbne og arkivere et dokument 32 Oprette et nyt dokument 34 Åbne et eksisterende -dokument 34 Åbne et dokument fra et andet program 35 Vise og redigere dit dokument på fuld skærm 36 Beskytte et -dokument med en adgangskode 37 Arkivere et dokument 39 Fortryde ændringer 39 Arkivere et dokument som en skabelon 39 Arkivere en kopi af et dokument 3

4 40 Automatisk arkivere en sikkerhedskopi af et dokument 40 Finde en arkiveret version af et dokument 42 Arkivere et dokument i dispositionsformat 42 Låse et dokument, så det ikke kan redigeres. 43 Lukke et dokument uden at slutte Pages 43 Se dokumentoplysninger 44 Kapitel 3: Arbejde med enkeltdele i et dokument 45 Administrere dokumentindstillinger 46 Vælge sideretning og -størrelse 46 Indstille dokumentmargener 47 Bruge side- og linjeskift 47 Indsætte et sideskift 47 Starte afsnit på en ny side 48 Holde afsnit sammen på en side 48 Holde et helt afsnit på den samme side 48 Indsætte et manuelt linjeskift 48 Forhindre løsrevne linjer 49 Bruge layout 49 Definere spalter 50 Definere spalteskift 51 Definere layoutskift 51 Definere layoutmargener 52 Bruge modstående højre- og venstresider 52 Definere margener til modstående sider 53 Definere sidehoveder og sidefødder til modstående sider 53 Vise modstående sider 54 Bruge sidehoveder og sidefødder 55 Tilføje og redigere fodnoter og slutnoter 55 Tilføje en fodnote 56 Føje en slutnote til slutningen af et dokument 56 Føje en slutnote til slutningen af en sektion 57 Slette fodnoter og slutnoter 57 Konvertere fodnoter til slutnoter og vice versa 57 Formatere fodnoter og slutnoter 57 Hoppe mellem et mærke og dets tilhørende fodnote eller slutnote 57 Nummerere fodnoter og slutnoter 58 Definere mærker til nummerering af fodnoter og slutnoter 58 Ændre mærker til nummerering af fodnoter og slutnoter 59 Genstarte nummerering af fodnoter og slutnoter i sektioner 59 Oprette sektioner 60 Vise miniaturebilleder 60 Tilføje og slette sektioner 4 Indholdsfortegnelse

5 61 Ændre rækkefølge på sektioner 61 Ændre sidehoveder og sidefødder i en sektion 62 Genstarte sidenummerering i en sektion 62 Indstille et andet format til den første side i en sektion 62 Formatere modstående sider i en sektion 63 Genbruge sektioner 63 Bruge masterobjekter (gentagne baggrundsbilleder) 64 Bruge en indholdsfortegnelse 64 Oprette og opdatere en indholdsfortegnelse 66 Formatere en indholdsfortegnelse 67 Tilføje referencer og bibliografier vha. slutnoter 69 Kapitel 4: Gennemgå og revidere dokumenter 70 Registrere ændringer i dit dokument 71 Registrering af ændringer i et dokument 73 Kontrollere registrering af ændringer 73 Se registrerede ændringer 74 Registrere ændringer i tabelceller 75 Acceptere og afvise ændringer 76 Arkivere med registrering af ændringer slået fra 77 Bruge kommentarer 79 Kapitel 5: Arbejde med tekst 79 Om tekst 79 Bruge eksempeltekst 81 Tilføje nye skabelonsider 81 Slette sider 82 Vælge tekst 83 Slette, kopiere og indsætte tekst 83 Formatere størrelse og udseende på tekst 84 Gøre tekst fed, kursiv eller understreget 85 Skyggelægge og gennemstrege tekst 85 Oprette tekst i kontur 86 Ændre tekststørrelse 86 Sænke eller hæve tekst 86 Ændre brugen af store/små bogstaver 87 Ændre skrifter 87 Justere skriftudglatning 88 Tilføje accenter 89 Se tastaturlayout til andre sprog 89 Skrive specialtegn og symboler 90 Bruge typografiske anførselstegn 90 Bruge avancerede typografiske funktioner Indholdsfortegnelse 5

6 91 Indstille tekstjustering, -afstand og -farve 91 Justere tekst vandret 92 Justere tekst lodret 92 Indstille afstanden mellem tekstlinjer 94 Indstille afstand før eller efter et afsnit 94 Justere afstand mellem tegn 94 Ændre tekstfarve 95 Indstille tabulatorstop for at justere tekst 95 Indstille et nyt tabulatorstop 97 Ændre et tabulatorstop 97 Slette et tabulatorstop 98 Indstille standardafstanden mellem tabulatorer 98 Ændre linealindstillinger 98 Indstille indrykninger 99 Indstille indrykninger til afsnit 100 Ændre indskudsmargenen på tekst i objekter 100 Oprette en disposition 102 Oprette lister 103 Formatere punktlister 104 Formatere nummererede lister 105 Formatere ordnede lister 106 Bruge tekstfelter, figurer og andre effekter til at fremhæve tekst 106 Tilføje et flydende tekstfelt 107 Tilføje et integreret tekstfelt 108 Forbinde flydende tekstfelter 109 Indstille fyldfarver til tegn og afsnit 110 Tilføje rammer og streger 110 Præsentere tekst i spalter 111 Anbringe tekst inden i en figur 112 Bruge henvisninger og bogmærker 112 Henvise til en webside 113 Henvise til en adresseret e-postbesked 114 Henvise til andre sider i et dokument 115 Henvise til et andet Pages-dokument 115 Redigere teksten i en henvisning 116 Ombryde tekst omkring et integreret eller flydende objekt 117 Justere tekst omkring et integreret eller flydende objekt 117 Tilføje sidetal og andre værdier, der kan ændres 118 Bruge automatisk orddeling 119 Erstatte tekst automatisk 119 Indsætte et hårdt mellemrum 120 Kontrollere stavefejl 120 Arbejde med forslag til stavemåder 6 Indholdsfortegnelse

7 121 Korrekturlæse dokumenter 122 Finde og erstatte tekst 123 Søge efter alle forekomster af ord eller udtryk 124 Kapitel 6: Arbejde med formater 124 Hvad er formater? 126 Anvende formater 127 Oprette nye formater 128 Omdøbe et format 128 Slette et format 128 Ændre tegnformater 130 Ændre afsnitsformater 132 Ændre et listeformat med grupper til ordnede lister 133 Ændre formater til punkt- eller nummererede lister 135 Finde og erstatte formater 136 Importere formater fra et andet dokument 138 Kapitel 7: Arbejde med billeder, figurer og andre objekter 138 Hvad er flydende og integrerede objekter? 139 Arbejde med billeder 141 Erstatte skabelonbilleder med dine egne billeder 142 Afmaske (beskære) billeder 143 Reducere billedarkivers størrelse 144 Fjerne baggrunden eller uønskede elementer fra et billede 145 Ændre et billedes lysstyrke, kontrast og andre indstillinger 147 Oprette figurer 147 Tilføje en færdigtegnet figur 147 Tilføje en speciel figur 149 Redigere figurer 150 Tilføje, slette og flytte redigeringspunkterne på en figur 150 Give en kurve en ny form 151 Ændre form på et lige segment 151 Ændre hjørnepunkter til kurvede punkter og vice versa 152 Redigere et afrundet rektangel 152 Redigere enkelte og dobbelte pile 152 Redigere en taleboble eller billedtekst 153 Redigere en stjerne 153 Redigere en polygon 154 Bruge lyd og film 155 Tilføje et lydarkiv 155 Tilføje et filmarkiv 156 Anbringe en billedramme omkring en film 157 Justere indstillinger til afspilning af medier Indholdsfortegnelse 7

8 158 Reducere størrelsen på mediearkiver 158 Om bearbejdning, organisering og ændring af objekters udseende 159 Vælge objekter 160 Kopiere eller dublere objekter 160 Slette objekter 160 Flytte og placere objekter 161 Flytte et objekt fremad eller bagud (anbringe objekter i lag) 162 Flytte et objekt til baggrunden 162 Hurtigt justere objekter i forhold til hinanden 163 Bruge hjælpelinjer 164 Oprette dine egne hjælpelinjer 164 Anbringe flydende objekter vha. X- og Y-koordinater 165 Gruppere og ophæve gruppering af flydende objekter 166 Forbinde flydende objekter med en streg, der kan justeres 166 Låse og låse flydende objekter op 166 Ændre objekter 167 Ændre størrelse på objekter 168 Spejlvende og rotere objekter 168 Ændre formatet på rammer 169 Indramme objekter 170 Tilføje skygger 172 Tilføje reflektion 172 Justere opacitet 173 Udfylde objekter med farver eller billeder 173 Udfylde et objekt med en dækkende farve 174 Udfylde et objekt med sammenblandende farver (gradueringer) 175 Udfylde et objekt med et billede 177 Tilføje matematiske udtryk og ligninger vha. MathType 178 Kapitel 8: Bruge tabeller 178 Arbejde med tabeller 179 Tilføje en tabel 179 Brug tabelværktøjer 181 Ændre størrelse på en tabel 182 Flytte tabeller 182 Forbedre udseendet af tabeller 183 Konvertere tekst til en tabel 183 Kopiere tabeller mellem iwork-programmer 184 Vælge tabeller og deres komponenter 184 Vælge en tabel 184 Vælge en tabelcelle 185 Vælge en gruppe af tabelceller 186 Vælge en række eller kolonne i en tabel 8 Indholdsfortegnelse

9 186 Vælge tabelcellerammer 187 Arbejde med rækker og kolonner i tabeller 187 Føjer rækker til en tabel 188 Føje kolonner til en tabel 189 Slette tabelrækker og -kolonner 189 Føje overskriftsrækker eller overskriftskolonner til en tabel 190 Tilføje tabelbundrækker 191 Ændre størrelse på tabelrækker og -kolonner 191 Skiftende tabelrækkefarver 192 Sortere rækker i en tabel 193 Kapitel 9: Arbejde med tabelceller 193 Anbringe indhold i tabelceller 193 Tilføje og redigere celleværdier i tabeller 194 Arbejde med tekst i tabelceller 195 Arbejde med tal i tabelceller 196 Udfylde tabelceller automatisk 197 Vise indhold, der er for stort til tabelcellen 197 Bruge betinget formatering til at overvåge tabelcelleværdier 198 Definerer regler for betinget formatering 200 Ændre og administrere betinget formatering 200 Føje billeder eller farver til tabelceller 201 Flette tabelceller 201 Opdele tabelceller 202 Formatere tabelcellerammer 202 Kopiere og flytte celler 203 Føje kommentarer til tabelceller 203 Formatere udseendet af tabelcelleværdier 205 Bruge formatet Automatisk i tabelceller 206 Bruge talformatet i tabelceller 206 Bruge valutaformatet i tabelceller 206 Bruge procentformatet i tabelceller 207 Bruge dato- og tidsformatet i tabelceller 207 Bruge varighedsformatet i tabelceller 208 Bruge brøkformatet i tabelceller 208 Bruge talsystemformatet i tabelceller 209 Bruge det videnskabelige format i tabelceller 209 Bruge tekstformatet i tabelceller 209 Bruge dine egne formater til at vise værdier i tabelceller 210 Oprette et specielt talformat 212 Definere talelementerne i et specielt talformat 213 Definere decimalelementet i et specielt talformat 214 Definere skaleringen af et specielt talformat Indholdsfortegnelse 9

10 216 Forbinde betingelser med et specielt talformat 218 Oprette et specielt dato-/tidsformat 220 Oprette et specielt tekstformat 221 Ændre et specielt celleformat 222 Omorganisere, omdøbe og slette specielle celleformater 223 Kapitel 10: Oprette diagrammer fra data 223 Om diagrammer 226 Tilføje et nyt diagram og indtaste data 228 Ændre et diagram fra en type til en anden 229 Redigere data i et eksisterende diagram 229 Opdatere et diagram fra et Numbers-dokument 230 Formatere diagrammer 231 Anbringe og formatere et diagrams titel og signaturforklaring 231 Formatere tekst i titler, mærker og signaturforklaringer til diagrammer 232 Ændre størrelse på eller rotere et diagram 232 Formatere diagramakser 235 Formatere elementerne i et diagrams dataserie 237 Vise fejllinjer i diagrammer 238 Vise tendenser i diagrammer 239 Formatere specielle diagramtyper 239 Tilpasse udseendet på lagkagediagrammer 240 Ændre farver og teksturer på lagkagediagrammer 241 Vise mærker i et lagkagediagram 242 Udskille individuelle stykker fra et lagkagediagram 242 Føje skygger til lagkagediagrammer og stykker 243 Rotere 2D-lagkagediagrammer 243 Indstille skygger, afstand og serienavne i søjle- og kolonnediagrammer 244 Tilpasse datapunktsymboler og linjer i linjediagrammer 245 Vise datapunktsymboler i områdediagrammer 245 Bruge punktdiagrammer 246 Tilpasse diagrammer med 2 akser og blandede diagrammer 248 Justere sceneindstillinger til 3D-diagrammer 249 Kapitel 11: Gøre dokumenter personlige med Adressebogs- og Numbers-data 249 Hvad er flettefelter? 250 Fletter oplysninger fra Adressebog eller et Numbers-dokument 252 Bruge kontaktdata, som ikke er i Adressebog eller i et vcard 252 Definere dine egne flettefelter 253 Navne på flettefelter 10 Indholdsfortegnelse

11 256 Kapitel 12: Udskrive, dele og eksportere et dokument til andre formater 256 Udskrive et dokument 256 Indstille papirstørrelse og -retning 257 Se et eksempel på et dokument før udskrivning 258 Udskrive hele eller en del af dokumentet 258 Udskrive kommentarer 259 Eksportere Pages-dokumenter til andre arkivformater 260 Oprette et epub-dokument til ibooks 263 Arkivere et dokument som et iwork 08- eller Microsoft Word-dokument 263 Sende dit Pages-dokument til iwork.com public beta 267 Sende dine Pages-dokumenter med e-post 268 Sende et Pages-dokument til iweb 269 Kapitel 13: Designe dine egne dokumentskabeloner 269 Designe en skabelon 270 Indstille et dokument, så det bruger en speciel skabelon 271 Definere standardattributter i en speciel skabelon 271 Definere attributter til standardtekstfelter og -figurer 272 Definere standardattributter til tabeller 273 Definere standardattributter til diagrammer 274 Definere standardattributter til importerede billeder 274 Oprette eksempler i specielle skabeloner 275 Føje sektioner til en speciel skabelon 276 Arkivere en speciel skabelon Indholdsfortegnelse 11

12

13 Velkommen til Pages 09 Forord Når du skriver, giver Pages 09 dig en intuitiv metode til at oprette smukke, indholdsrige dokumenter vha. effektive funktioner. Du kommer i gang med at bruge Page ved at åbne det og vælge en af de prædesignede skabeloner. Skriv over eksempelteksten, træk dine egne billeder over eksempelgrafik, og før du ved af det, har du et flot brev, en rapport, brochure eller folder. Denne brugerhåndbog indeholder detaljerede oplysninger om udførelse af bestemte opgaver i Pages. Ud over denne bog findes der andre ressourcer, du kan bruge. Videoøvelser på internettet Videoøvelser på indeholder instruktioner i, hvordan du udfører almindelige opgaver i Pages. Første gang du åbner Pages, vises en meddelelse med en henvisning til disse øvelser på internettet. Du kan altid se videoøvelserne til Pages ved at vælge Hjælp > Videoøvelser. 13

14 Hjælp på skærmen Hjælpen på skærmen indeholder detaljerede instruktioner til udførelse af alle Pagesopgaver. Du åbner hjælpen ved åbne Pages og vælge Hjælp > Hjælp til Pages. På den første side i hjælpen findes der henvisninger til nyttige websteder. Webstedet om iwork Læs de seneste nyheder og oplysninger om iwork på Supportwebstedet Find detaljerede oplysninger om, hvordan du løser problemer, på support/pages. Hjælpetekster Pages indeholder hjælpetekster korte beskrivelser til de fleste emner på skærmen. Du viser en hjælpetekst ved at holde markøren over et emne i et par sekunder. 14 Forord Velkommen til Pages 09

15 Værktøjer og teknikker i Pages 1 Dette kapitel indeholder en introduktion til de vinduer og værktøjer, du bruger i Pages. Når du opretter et Pages-dokument, vælger du først en skabelon, som du starter fra. Pages-skabeloner Når du åbner programmet Pages (ved at klikke på dets symbol i Dock eller dobbeltklikke på dets symbol i Finder), viser vinduet Skabelonvælger et udvalg af dokumenttyper, som du kan vælge imellem. 15

16 Vælg en tekstbehandlings- eller sidelayoutskabelon, der bedst passer til dit formål og dine designønsker. Du kan læse mere om de forskellige funktioner i tekstbehandlingsog sidelayoutskabeloner i Tekstbehandlingsskabeloner på side 17 eller Skabeloner til sidelayout på side 18. Når du har valgt en skabelon, skal du klikke på Vælg for at arbejde med et nyt dokument baseret på den valgte skabelon. Det nye dokument indeholder eksempeltekst, eksempelbilleder og andre emner, som repræsenterer elementer i det færdige dokument. Med flettefelterne kan du gøre dokumenterne personlige vha. Adressebog og dokumentdata fra Numbers. Medieeksempler viser størrelsen og placeringen af grafik i en dokumentskabelon. Teksteksempler viser, hvor du kan skrive ny tekst, og hvordan teksten ser ud på siden. Med Sideoversigt kan du ændre et dokuments udseende på skærmen. Med navigationsmulighederne kan du gå til en bestemt side eller rulle gennem dokumentet efter valg, side, element eller format. ÂÂ ÂÂ Eksempeltekst viser, hvordan teksten vil se ud på siden. Hvis du klikker på eksempeltekst, vælges hele tekstområdet. Når du begynder at skrive, forsvinder eksempelteksten og erstattes af det, du skriver. Du kan få flere oplysninger i Bruge eksempeltekst på side 79. Medieeksempler kan indeholde billeder, lydarkiver og film. Træk dine egne billeder, lydarkiver eller film til eksemplet. Medieeksemplerne ændrer automatisk størrelse på og placerer billedet eller filmen. Du kan trække mediearkiver til alle områder i dokumentet (ikke kun til et medieeksempel). Du kan få flere oplysninger i Erstatte skabelonbilleder med dine egne billeder på side Kapitel 1 Værktøjer og teknikker i Pages

17 ÂÂ Mange skabeloner indeholder også flettefelter. Med flettefelter kan du let indsætte navne, telefonnumre, adresser (alle data, du har defineret til kontaktpersoner i Adressebog eller et Numbers-dokument) i Pages-dokumenter. På den måde kan du genbruge et dokument, f.eks. et brev eller en kontrakt, til flere personer ved at indsætte personlige data i flettefelter i dokumentet. Du kan få flere oplysninger i Hvad er flettefelter? på side 249. ÂÂ Sommetider vises der grafik som vandmærker eller logoer på sider. Disse objekter kaldes masterobjekter. Hvis du ikke kan vælge et objekt i en skabelon, er det højst sandsynligt et masterobjekt. Du kan få flere oplysninger i Bruge masterobjekter (gentagne baggrundsbilleder) på side 63. Du kan trække eller placere objekter på en side, inkl. importeret grafik, film og lyd eller objekter, du opretter i Pages, herunder tekstfelter, tabeller og figurer. Du kan også indsætte sider, der er præformateret til den skabelon, du bruger. Klik på Sider eller Sektioner på værktøjslinjen, og vælg en skabelonside. Den nye side tilføjes lige efter den side, hvor du anbragte indsætningsmærket. Tekstbehandlingsskabeloner Brug tekstbehandlingsskabeloner til at oprette dokumenter med megen tekst, f.eks. breve og rapporter. Her følger de vigtigste funktioner i en tekstbehandlingsskabelon: ÂÂ Tekstombrydning fra en side til den næste. Se Om tekst på side 79 for at få flere oplysninger. ÂÂ ÂÂ ÂÂ Du kan tilføje og redigere en indholdsfortegnelse i dit dokument. Se Bruge en indholdsfortegnelse på side 64 for at få flere oplysninger. Miniaturebilleder af sider er som standard skjult. Se Vise miniaturebilleder på side 60 for at få flere oplysninger. Som standard er der kun en vandret lineal tilgængelig. Se Linealer og hjælpelinjer på side 27 for at få flere oplysninger. Du kan også vise den lodrette lineal i en tekstbehandlingsskabelon. Se Ændre linealindstillinger på side 98 for at få flere oplysninger. ÂÂ Tekstbehandlingsskabeloner indeholder flydende og integrerede objekter. Du kan finde flere oplysninger om arbejde med flydende og integrerede objekter i Hvad er flydende og integrerede objekter? på side 138. Kapitel 1 Værktøjer og teknikker i Pages 17

18 Skabeloner til sidelayout Brug skabeloner til sidelayout til at organisere billeder og andre elementer i et dokument. Her følger de vigtigste funktioner i en skabelon til sidelayout: ÂÂ Skabeloner til sidelayout indeholder flydende objekter som billeder og tekstfelter, der let kan flyttes rundt på siden. Du kan finde flere oplysninger om arbejde med flydende objekter i Hvad er flydende og integrerede objekter? på side 138. ÂÂ Tekst i en skabelon til sidelayout skal enten erstatte eksempeltekst i et tekstfelt i skabelonen, eller også skal der føjes et tekstfelt til siden. Se Bruge eksempeltekst på side 79 for at få flere oplysninger. ÂÂ Tekst kan flyde mellem tekstfelter. Se Forbinde flydende tekstfelter på side 108 for at få flere oplysninger. ÂÂ Miniaturebilleder af sider vises som standard. Se Vise miniaturebilleder på side 60 for at få flere oplysninger. ÂÂ Lodrette og vandrette linealer vises som standard. Se Ændre linealindstillinger på side 98 for at få flere oplysninger. Værktøjer til at vise dokumenter Når du arbejder på dokumentet, kan du zoome ind eller ud for bedre at se, hvad du laver, eller bruge andre teknikker til at se dokumentet. Hvis du vil læse om, hvordan du Skal du se Formindske eller forstørre dokumentoversigten Zoomniveauer på side 18 Ændre, hvordan dokumentsider vises Sideoversigter på side 19 Vise forskellige tekstområder i dit dokument Layoutoversigt på side 19 Viser formateringsmærker i dit dokument Formateringstegn (usynlige tegn) på side 21 Se programvinduet på fuld skærm Vise og redigere dit dokument på fuld skærm på side 35 Zoomniveauer Du kan forstørre (zoome ind) eller formindske (zoome ud) dokumentet. Det er ofte nyttigt at gøre dokumentet mindre, så du kan se flere sider på en gang. Du kan zoome ind og ud på dokumentet på følgende måder: mm Vælg Oversigt > Zoom > Zoom ind eller Oversigt > Zoom > Zoom ud. Du vender tilbage til dokumentets faktiske størrelse ved at vælge Oversigt > Zoom > Faktisk størrelse. 18 Kapitel 1 Værktøjer og teknikker i Pages

19 mm Vælg et forstørrelsesniveau på lokalmenuen Vis nederst til venstre i vinduet. Du kan også se programvinduet på fuld skærm, så du kan arbejde uden distraherende elementer. Du kan få flere oplysninger i Vise og redigere dit dokument på fuld skærm. Hvis du vil bruge et bestemt zoomniveau, hver gang du åbner et dokument, skal du vælge Pages > Indstillinger, klikke på Linealer og vælge et zoomniveau på lokalmenuen Standardzoom. Sideoversigter Du kan organisere den måde, sider vises på i Pages-vinduet. Du vælger en type sideoversigt i Pages-vinduet på følgende måde: 1 Klik på lokalmenuen Vis nederst til venstre i vinduet. 2 Vælg en af mulighederne til sideoversigt. En side: Viser siderne over og under hinanden. To sider: Viser to sider ved siden af hinanden på skærmen. Tilpas bredde: Skalerer dokumentet til vinduets bredde. Du kan strække Pagesvinduet, så det fylder hele skærmen eller gøre det kort eller smalt. Vælg Tilpas bredde for at se alt indholdet på sider ved siden af hinanden (To sider). Tilpas side: Udfylder vinduet med en enkelt dokumentside. Du kan også se programvinduet på fuld skærm, så du kan arbejde uden distraherende elementer. Du kan få flere oplysninger i Vise og redigere dit dokument på fuld skærm. Layoutoversigt I layoutoversigt kan du se omridsene af de forskellige tekstområder i dokumentet, inkl. sidehoveder, sidefødder, spalter, tekstfelter og dokumentets brødtekst (hovedtekstområdet i dokumentet). I layoutoversigt bliver linealer og hjælpelinjer i dokumentet synlige. Pages viser også dokumentlinealen, som indeholder knapper og felter til formatering af tekst, når du viser et dokuments layout. Kapitel 1 Værktøjer og teknikker i Pages 19

20 Du viser eller skjuler et dokuments layout på følgende måde: mm Klik på Oversigt på værktøjslinjen og vælg derefter Vis layout eller Skjul layout. I det følgende eksempel kan du se, at sidelayoutet indeholder to spalter øverst, to layoutskift og derefter tre spalter, et flydende billede og området til sidefod. To spalter Layoutskift Et flydende billede Tre spalter Layoutskift Sidefod Et layout er en del af et dokument, hvor du har defineret layoutmargener og spalter. Som ovenstående eksempel illustrerer, kan der være flere layout på en enkelt side. Et layoutskift afslutter et layout og starter et nyt med et andet antal spalter. Se Bruge layout på side 49 for at få flere oplysninger. Ovenstående eksempel viser et flydende billede. Et flydende billede forbliver på det sted, hvor du anbringer det på siden, medmindre du trækker det til en ny placering. Når Objekt forårsager tekstombrydning er valgt i Info om ombrydning, ombrydes teksten omkring et flydende billede, mens du skriver. Der er en anden type billede: Et integreret billede. Et integreret billede er et billede, som placeres, så det er forankret til tekst. Et integreret billede flyttes med den omgivende tekst. Du kan læse om, hvordan du anbringer billeder, så de er flydende eller integrerede, i Arbejde med billeder på side Kapitel 1 Værktøjer og teknikker i Pages

21 Formateringstegn (usynlige tegn) Hver gang du trykker på Mellemrumstasten, Tabulatortasten eller Returtasten, eller tilføjer et spalte-, layout-, side- eller sektionsskift, indsætter Pages et formateringstegn i dokumentet. Disse formateringstegn kaldes usynlige tegn, fordi du som standard ikke kan se dem. Det er ofte nyttigt at gøre formateringstegn synlige, især når du formaterer et mere komplekst dokument. Du kan f.eks. ændre dokumentformatet ved at vælge et usynligt tegn og derefter trykke på Slettetasten for at fjerne formaterne. Du viser usynlige tegn på følgende måde: 1 Klik på Oversigt på værktøjslinjen, og vælg derefter Vis usynlige tegn. 2 Du kan ændre farven på usynlige tegn, så det bliver nemmere at se dem. Vælg Pages > Indstillinger, klik på Generelt, klik i farvefeltet Usynlige tegn, og vælg derefter en farve. Nedenstående tabel viser, hvad hvert formateringstegn repræsenterer. Usynligt tegn Repræsenterer Mellemrum Hårdt mellemrum (Alternativ-Mellemrumstast) Tabulator Linjeskift (Skift-Retur) Afsnitsskift (Retur) Sideskift Spalteskift ( Definere spalteskift på side 50) Layoutskift ( Definere layoutskift på side 51) Sektionsskift ( Oprette sektioner på side 59) Forankringspunkt (til integrerede objekter med tekstombrydning) Værktøjslinjen Værktøjslinjen i Pages giver dig med et klik adgang til mange af de handlinger, du udfører, når du arbejder med dokumenter. Når du arbejder i Pages og finder ud af, hvilke handlinger du udfører oftest, kan du tilføje, fjerne og ændre rækkefølge på knapperne på værktøjslinjen, så de passer til dine arbejdsmetoder. Du ser en beskrivelse af, hvad en knap gør, hvis du holder markøren over knappen. Kapitel 1 Værktøjer og teknikker i Pages 21

22 Standardsættet af knapper på værktøjslinjen til et tekstbehandlingsdokument i Mac OS X v10.7 (Lion) og nyere versioner vises nedenfor. Tilføj præformaterede sider. Føj kommentarer til udvalgt tekst og udvalgte objekter. Del en kopi af dette dokument. Se og rediger på fuld skærm. Opret en disposition. Vis miniaturer, kommentarer, skuffe med formater, sidelayout m.m. Tilføj tekstfelter, figurer, tabeller og diagrammer. Åbn infovinduet, mediebrowseren, farve- og skriftvinduet. Standardsættet af knapper på værktøjslinjen til et tekstbehandlingsdokument i Mac OS X v10.6 (Snow Leopard) og tidligere versioner vises nedenfor. Se og rediger på fuld skærm. Tilføj færdigformaterede sider. Føj kommentarer til valgt tekst eller valgte objekter. Del en kopi af dette dokument. Vis miniaturer, kommentarer, skuffen Formater, sidelayout m.m. Opret en disposition. Tilføj tekstfelter, figurer, tabeller og diagrammer. Åbn infovinduet, mediebrowseren, farvevinduet og skriftvinduet. Du tilpasser værktøjslinjen på følgende måde: 1 Vælg Oversigt > Tilpas værktøjslinje eller ctrl-klik på værktøjslinjen, og vælg derefter Tilpas værktøjslinje. Vinduet Tilpas værktøjslinje vises. 2 Foretag ændringer i værktøjslinjen efter behov. Du føjer et emne til værktøjslinjen ved at trække dets symbol til værktøjslinjen. Du fjerner et emne fra værktøjslinjen ved at trække det ud af værktøjslinjen. Du gendanner standardsættet af knapper på værktøjslinjen ved at trække standardsættet til værktøjslinjen. Du gør symbolerne på værktøjslinjen mindre ved at vælge Brug lille størrelse. Du viser kun symboler eller kun tekst ved at vælge en mulighed på lokalmenuen Vis. Du ændrer rækkefølge på emnerne på værktøjslinjen ved at trække dem. 3 Klik på OK. Du kan foretage flere tilpasninger af værktøjslinjen uden at bruge vinduet Tilpas værktøjslinje: ÂÂ Du fjerner et emne fra værktøjslinjen ved at holde Kommandotasten nede, mens du trækker emnet ud af værktøjslinjen. 22 Kapitel 1 Værktøjer og teknikker i Pages

23 ÂÂ Du kan holde ctrl-tasten nede, mens du klikker på emnet, og derefter vælge Fjern emne på genvejsmenuen. Du flytter et emne ved at holde Kommandotasten nede, mens du trækker emnet rundt på værktøjslinjen. Du viser eller skjuler værktøjslinjen ved at vælge Oversigt > Vis værktøjslinje eller Oversigt > Skjul værktøjslinje. Formatlinjen Brug formatlinjen, som vises under værktøjslinjen, til hurtigt at ændre udseende på tekst, formater, skrifter og andre elementer i dokumentet. Knapperne og felterne på formatlinjen afhænger af det valgte objekt. Du ser en beskrivelse af, hvad formatlinjen gør, hvis du holder markøren over den. Formatlinjen ser således ud, når der er valgt tekst. Klik for at åbne skuffen Formater. Skift skrift, skriftformat, skriftstørrelse og farve. Vælg linjeafstanden og antallet af kolonner. Vælg et afsnits- eller tegnformat. Juster valgt tekst. Vælg et listeformat. Du viser eller skjuler formatlinjen på følgende måde: mm Vælg Oversigt > Vis formatlinje eller Oversigt > Skjul formatlinje. Infovinduet Du kan formatere de fleste elementer i dit dokument vha. af Infovinduerne, inkl. tekstens udseende, størrelse og placering af grafik og meget mere. Åbn flere Infovinduer for at gøre det lettere at arbejde med dokumentet. Hvis Info om grafik og Info om tekst f.eks. er åbnet, har du alle formateringsmulighederne til tekst og billeder lige ved hånden, mens du arbejder. Hold markøren over knapperne og andre betjeningsmuligheder i Infovinduerne for at se en beskrivelse af, hvad de gør. Du kan åbne Infovinduet på følgende måder: mm Klik på Info på værktøjslinjen. Kapitel 1 Værktøjer og teknikker i Pages 23

24 mm Vælg Oversigt > Vis info. Knapperne øverst i infovinduet åbner ti forskellige vinduer: Info om dokument, layout, ombrydning, tekst, grafik, metrik, tabel, diagram, henvisning og QuickTime. Klik på en af knapperne øverst i Infovinduet for at vise info om et bestemt emne. Hold markøren over en knap for at se dens navn. Et klik på f.eks. fjerde knap fra venstre viser Info om tekst. mm Du åbner et andet infovindue ved at vælge Oversigt > Nyt infovindue. Mediebrowseren Mediebrowseren giver adgang til alle mediearkiverne i dit iphoto-bibliotek, itunes-bibliotek, Aperture-bibliotek og i mappen Film. Du kan trække et emne fra mediebrowseren til en side eller til et billedfelt i et Infovindue. Klik på en knap for at se arkiverne i itunes-, iphotoeller Aperture-biblioteket eller i mappen Film. Træk et arkiv til dokumentet. Søg efter et arkiv. Hvis du ikke bruger iphoto eller Aperture til dine fotografier eller itunes til din musik, eller hvis du ikke har dine film i mappen Film, kan du føje andre mapper til mediebrowseren, så du kan bruge deres multimedieindhold på samme måde. Du åbner mediebrowseren på følgende måde: mm Klik på Medier på værktøjslinjen, eller vælg Oversigt > Vis mediebrowser. 24 Kapitel 1 Værktøjer og teknikker i Pages

25 Du føjer en anden mappe til mediebrowseren på følgende måder: mm Hvis du vil tilføje en mappe, der indeholder lydarkiver, skal du klikke på Lyd i mediebrowseren og derefter trække den ønskede mappe fra Finder til mediebrowseren. mm Hvis du vil tilføje en mappe, der indeholder fotografier, skal du klikke på Fotografier i mediebrowseren og derefter trække den ønskede mappe fra Finder til mediebrowseren. mm Hvis du vil tilføje en mappe, der indeholder film, skal du klikke på Film i mediebrowseren og derefter trække den ønskede mappe fra Finder til mediebrowseren. Skriftvinduet Med skriftvinduet i Mac OS X som du kan få adgang til fra alle programmer kan du ændre en skrifts format, størrelse og andre muligheder. Opret interessante teksteffekter vha. disse knapper. Se et eksempel på det valgte skriftsnit (du skal måske vælge Vis eksempel på Handlingmenuen). Anvend en skygge på valgt tekst. Juster skyggen vha. kontrolmulighederne til opacitet, sløring, forskydning og vinkel. Vælg en skriftstørrelse, som skal anvendes på valgt tekst. Handlingmenuen. Find skrifter ved at skrive navnet på en skrift i søgefeltet. Vælg et skriftsnit, som skal anvendes på valgt tekst. Du åbner skriftvinduet på følgende måde: mm Klik på Skrifter på værktøjslinjen. Brug skriftvinduet til at vælge skrifter, skriftstørrelser og andre attributter til formatering af skrift, som f.eks. skygger og gennemstregning. Her er en oversigt over, hvad knapperne til teksteffekter gør fra venstre mod højre: ÂÂ På lokalmenuen Tekstunderstregning kan du vælge et understregningsformat, f.eks. enkelt eller dobbelt. ÂÂ På lokalmenuen Tekstgennemstregning kan du vælge et gennemstregningsformat, f.eks. enkelt eller dobbelt. ÂÂ På lokalmenuen Tekstfarve kan du anvende en farve på teksten. Kapitel 1 Værktøjer og teknikker i Pages 25

26 ÂÂ På lokalmenuen Dokumentfarve kan du anvende en farve bag ved et afsnit. ÂÂ Knappen Tekstskygge bruges til at anvende en skygge på valgt tekst. ÂÂ Mærkerne Opacitet på skygge, Sløring på skygge, Forskydning på skygge og hjulet Vinkel på skygge kontrollerer skyggens udseende. Hvis teksteffektknapperne ikke vises, skal du vælge Vis effekter på lokalmenuen Handling (ligner et tandhjul) i nederste venstre hjørne af skriftvinduet. Hvis du ofte bruger skriftvinduet, kan du spare tid på flere måder. Du kan hurtigt finde skrifter, som du bruger ofte, hvis du organiserer dem i samlinger. Klik på knappen Tilføj (+) for at oprette og skrive et navn til en skriftsamling, og træk derefter skriftens navn fra listen Familie til den nye samling. Hvis du tit skifter skrift, skal du lade skriftvinduet være åbent. Tilpas størrelsen på skriftvinduet ved at trække nederste højre hjørne af vinduet, så du kun kan se skriftfamilierne og -snittene i den valgte skriftsamling. Farvevinduet Du kan bruge farvevinduet i Mac OS X til at vælge farver til tekst, objekter og streger. Klik på en knap for at se andre farvemodeller. Klik på symbolet Søg, og klik derefter på et emne på skærmen for at tilpasse farven. Den valgte farve i farvehjulet vises i dette felt. (De to farver i dette felt viser, at opaciteten er under 100%.) Brug mærket til at indstille lysere eller mørkere nuancer i farvehjulet. Klik for at vælge en farve i farvehjulet. Træk mærket Opacitet til venstre for at gøre farven mere gennemsigtig. Træk farver fra farvefeltet for at opbevare dem på farvepaletten. Du kan bruge farvehjulet i farvevinduet til at vælge farver. Den valgte farve vises i feltet øverst i farvevinduet. Du kan arkivere farven til fremtidig brug ved at anbring den i farvepaletten. Du anvender de farver, du vælger i farvevinduet, på et objekt på siden, ved at vælge objektet og derefter anbringe farven i det korrekte farvefelt i et Infovindue. Du kan vælge et farvefelt i et af Infovinduerne og derefter klikke på en farve i farvefeltet. Du kan også trække en farve fra farvepaletten eller farvefeltet til et farvefelt i et af Infovinduerne. 26 Kapitel 1 Værktøjer og teknikker i Pages

27 Du vælger en farve på følgende måde: 1 Åbn farvevinduet ved at klikke i farvefeltet på formatlinjen og vælge Vis farver eller ved at klikke på Farver på værktøjslinjen eller klikke i et farvefelt i et af Infovinduerne. 2 Klik et tilfældigt sted i farvehjulet. Den valgte farve vises i farvefeltet øverst i farvevinduet. 3 Du gør farven lysere eller mørkere ved at trække mærket i højre side af farvevinduet. 4 Du gør farven mere gennemsigtig ved at trække mærket Opacitet til venstre eller højre eller ved at indtaste en procent i feltet Opacitet. 5 Du bruger farvepaletten ved at åbne den med håndtaget nederst i farvevinduet. Arkiver en farve i paletten ved at trække en farve fra farvefeltet til farvepaletten. Du fjerner en farve fra paletten ved at trække et tomt kvadrat til den farve, du vil fjerne. 6 Hvis du vil oprette en farve, der svarer til farven i et andet emne på skærmen, skal du klikke på søgesymbolet til venstre for farvefeltet i farvevinduet. Klik på det emne på skærmen, hvis farve du vil bruge. Farven vises i farvefeltet. Vælg det emne, der skal have farven i dokumentvinduet, og træk derefter farven fra farvefeltet til emnet. Linealer og hjælpelinjer Når du flytter objekter rundt i et dokument, vises der automatisk hjælpelinjer til at hjælpe dig med at anbringe objekter på siden. Se Bruge hjælpelinjer på side 163 for at få flere oplysninger om brugen af hjælpelinjer. Linealerne hjælper dig med at indstille margener og tabulatorer, hvor du vil have dem. Blå symboler på den øverste lineal viser tekstindrykning og tabulatorindstillinger. Træk dem for at ændre tekstens position. Grå rektangler på linealerne viser spaltemargener. Træk rektanglerne for at ændre bredden på spalternes indermargen. Brug den vandrette lineal til at indstille tabulatorer, sidemargener og spaltebredder. Du kan også vise den lodrette lineal i en tekstbehandlingsskabelon. Du kan få flere oplysninger i Ændre linealindstillinger på side 98, Indstille indrykninger på side 98 og Definere spalter på side 49. Kapitel 1 Værktøjer og teknikker i Pages 27

28 Formatskuffen Når du opretter et dokument, kan du bruge et bestemt tekstformat til hver titel, overskrift, punktlister og brødtekst i et kapitel. Alle skabeloner indeholder et sæt prædefinerede formater, som du kan vælge. Hvad er formater? på side 124 indeholder flere oplysninger om formater. Formatskuffen viser og indeholder et eksempel på alle tekstformaterne i den skabelon, som du bruger, så du kan let oprette, tilpasse og administrere formater. Vælg et afsnitsformat for at anvende det på valgte afsnit eller på det afsnit, hvor indsætningsmærket er placeret. Vælg et tegnformat for at anvende det på valgt tekst eller på det ord, hvor indsætningsmærket er placeret. Vælg et listeformat for at anvende det på valgt tekst i et afsnit eller på det afsnit, hvor indsætningsmærket er placeret. Hold nede, og vælg derefter en mulighed for at oprette et nyt format. Klik for at vise og skjule listeog tegnformater i skuffen. Du åbner formatskuffen på følgende måder: mm Klik på Oversigt på værktøjslinjen, og vælg derefter Vis formatskuffe. mm Klik på knappen formatskuffe på formatlinjen. Se Anvende formater på side 126 for at få oplysninger om, hvordan du bruger formatskuffen. 28 Kapitel 1 Værktøjer og teknikker i Pages

29 Rulleskakter, rullepile og miniaturebilleder Du kan bruge rulleskakterne, pilene Forrige side og Næste side, sideminiaturer og knappen Gå til side til at flytte rundt i et dokument. Klik på en miniature for at vise en bestemt side. Træk det lodrette mærke for hurtigt at rulle opad eller nedad. Træk til venstre eller højre for at ændre størrelse på miniaturevinduet og miniaturerne. Klik på knappen Side for at skifte til feltet Gå til side. Klik på pilene Forrige side eller Næste side for at skifte en side ad gangen, eller klik på Handlingmenuen for at navigere efter afsnit, side, element eller format. Træk det vandrette mærke for at rulle til venstre og højre. Klik på rullepilene for at flytte fremad eller tilbage i små intervaller. Du kan flytte rundt i et dokument på følgende måder: mm Klik på rullepilene for at flytte frem og tilbage med små intervaller. mm Du ruller hurtigt ved at trække det lodrette rullefelt op eller ned, eller ved at trække det vandrette rullefelt fra venstre mod højre. I Mac OS X v10.7 (Lion) og nyere versioner vises rulleskakter iht. indstillinger i Mac OS X. mm Du flytter en side frem eller tilbage ad gangen ved at klikke på knappen Forrige side (ligner en opadgående pil) eller knappen Næste side (ligner en nedadgående pil) nederst i dokumentvinduet. mm Du navigerer til det næste eller forrige dokumentemne efter eget valg ved at klikke på Handlingsmenuen nederst i vinduet og vælge et dokumentemne (f.eks. sektion, kommentar, henvisning, eller afsnitsformat) og derefter klikke på rullepilene. Kapitel 1 Værktøjer og teknikker i Pages 29

30 mm Du flytter til en bestemt side i et dokument ved at klikke på Oversigt på værktøjslinjen og derefter vælge Miniaturesider. Klik derefter på miniatureoversigten for at flytte til en bestemt side. Du kan også navigere til en side i et dokument ved at klikke på knappen Side nederst til venstre i dokumentvinduet, skrive sidenummeret i feltet Gå til side og derefter trykke på Retur. mm Du viser modstående sider i miniatureoversigt ved at vælge Modstående sider i vinduet Dokument i Info om dokument. Du åbner Infovinduet ved at klikke på Info på værktøjslinjen og klikke på knappen Dokument. Se Vise miniaturebilleder på side 60 for at få flere oplysninger om brugen af miniaturebilleder. Hvis de findes på dit tastatur, kan du også flytte rundt i dokumentet med tasterne Side op, Side ned, Home, End og piletasterne. Søge- og referenceværktøjer Brug søge- og referenceværktøjerne til at søge efter arkiver på harddisken, gennemgå oplysninger om dokumenter og finde orddefinitioner eller fakta om valgt tekst. Du får adgang til søge- og referenceværktøjerne på følgende måder: mm Du finder arkiver på harddisken ved at vælge tekst, der hører til de arkiver, du vil finde, og derefter vælge Rediger > Skriveværktøjer > Søg i Spotlight. mm Du ser dokumentoplysninger ved at vælge Rediger > Skriveværktøjer > Vis statistik. mm Du slår hurtigt orddefinitioner op ved at vælge det ord, du vil kende betydningen af, og vælge Rediger > Skriveværktøjer > Slå op i ordbog og synonymordbog. mm Du kan søge oplysninger på internettet ved at vælge den tekst, du vil undersøge, og vælge Rediger > Skriveværktøjer > Søg i Google eller Rediger > Skriveværktøjer > Søg i Wikipedia. Du kan også ctrl-klikke på siden for hurtigt at gå til søge- og referenceværktøjerne. Tastaturgenveje og genvejsmenuer Du kan bruge tastaturet til at udføre mange menukommandoer og opgaver i Pages. Du kan se en omfattende liste over tastaturgenveje, hvis du åbner Pages og vælger Hjælp > Tastaturgenveje. Mange kommandoer findes på genvejsmenuer, som du kan få adgang til direkte fra det objekt, du arbejder med. Genvejsmenuer er især nyttige til arbejde med tabeller og diagrammer. 30 Kapitel 1 Værktøjer og teknikker i Pages

31 Du åbner en genvejsmenu på følgende måde: mm Hold ctrl-tasten nede, mens du klikker i tekst eller på et objekt. Advarselsvinduet Når du importerer et dokument til et Pages-dokument, overføres nogle elementer evt. ikke som forventet. Advarselsvinduet viser de problemer, der evt. er opstået. Du kan få advarsler i andre situationer, f.eks. hvis du arkiverer et dokument i en tidligere version af programmet. Hvis der opstår problemer med Pages, vises der en meddelelse, hvor du kan gennemgå advarslerne. Hvis du vælger ikke at gennemgå dem, kan du altid åbne vinduet Dokumentadvarsler ved at vælge Oversigt > Vis dokumentadvarsler. Hvis der vises en advarsel om en manglende skrift, kan du vælge advarslen og derefter klikke på Erstat skrift for at vælge en erstatningsskrift. Du kan kopiere en eller flere advarsler ved at vælge dem i vinduet Dokumentadvarsler og vælge Rediger > Kopier. Du kan indsætte den kopierede tekst i en e-postbesked, et tekstarkiv eller et andet dokument. Kapitel 1 Værktøjer og teknikker i Pages 31

32 Oprette, åbne og arkivere et dokument 2 Opret, åbn, importer, beskyt med adgangskode og arkiver Pages-dokumenter. Læs, hvordan du redigerer dine Pagesdokumenter på fuld skærm. Oprette et nyt dokument Du opretter et nyt Pages-dokument ved at vælge en skabelon til tekstbehandling eller sidelayout med de formater og det layout, som du har brug for. Du opretter et nyt Pages-dokument på følgende måde: 1 Åbn Pages ved at klikke på dets symbol i Dock eller ved at dobbeltklikke på dets symbol i Finder. 2 I vinduet Skabelonvælger skal du vælge en skabelonkategori i venstre side for at se skabeloner til tekstbehandling eller sidelayout og derefter vælge den skabelon, der passer bedst til den type dokument, du vil oprette. 32

33 Søg efter tilgængelige sidetyper i mange af Pages-skabelonerne ved at flytte markøren fra højre mod venstre over et skabelonsymbol i Skabelonvælger. Du kan ændre størrelsen på skabelonsymbolerne ved at justere mærket nederst i vinduet Skabelonvælger. Hvis du vil starte med et dokument uden tekst- eller medieeksempler, skal du vælge Tom under Sidelayout eller Tekstbehandling. I et tomt sidelayout føjer du tekst til dokumentet ved at indsætte et tekstfelt og derefter skrive i tekstfeltet. Du føjer tekst til et tomt tekstbehandlingsdokument ved at begynde at skrive. 3 Klik på Vælg. Der åbnes et nyt dokument på skærmen. Hvis Skabelonvælger ikke vises, når du åbner Pages, kan du få den frem ved at vælge den i Indstillinger i Pages. Vælg Pages > Indstillinger, klik på Generelt, og vælg derefter Til nye dokumenter: Vis Skabelonvælger. Du kan også indstille Pages til automatisk at åbne et tomt dokument eller den dokumentskabelon, du vælger, hver gang du åbner programmet. Vælg Pages > Indstillinger, klik på Generelt, vælg Til nye dokumenter: Brug skabelon, og klik derefter på Vælg. Vælg en skabelon, og klik derefter på Vælg. Kapitel 2 Oprette, åbne og arkivere et dokument 33

34 Åbne et eksisterende -dokument Du kan åbne et dokument oprettet i Pages på flere måder. Du kan åbne et Pages-dokument på følgende måder: mm Du åbner et dokument, mens du arbejder i Pages, ved at klikke på Åbn et eksisterende arkiv i Skabelonvælger, vælge dokumentet og klikke på Åbn. Du kan også vælge Arkiv > Åbn, vælge dokumentet og derefter klikke på Åbn. mm Du åbner et dokument, som du har arbejdet med for nylig, ved at vælge dokumentet på lokalmenuen Åbn seneste nederst til venstre i vinduet Skabelonvælger. Du kan også vælge Arkiv > Åbn seneste og vælge dokumentet på undermenuen. mm Du åbner et Pages-dokument fra Finder ved at dobbeltklikke på dokumentsymbolet eller trække det til programsymbolet for Pages. mm Du åbner et Pages-dokument, der er beskyttet af en adgangskode, ved at dobbeltklikke på dokumentsymbolet, skrive adgangskoden i feltet Adgangskode og derefter klikke på OK. Hvis du skriver en forkert adgangskode, skal du klikke på OK i den viste dialog, skrive den korrekte adgangskode og derefter klikke på OK. Du kan åbne et Pages-dokument oprettet i en ældre version af Pages (fra iwork '05, iwork '06 eller iwork 08). Hvis du vil udnytte de nye funktioner, skal du arkivere dokumentet i formatet Pages 09. Du bevarer kompatibiliteten med iwork '08 ved at arkivere det i det oprindelige iwork 08-format. Se Arkivere et dokument som et iwork 08- eller Microsoft Word-dokument på side 263. Hvis der vises en meddelelse om, at der mangler en skrift eller et arkiv, kan du stadig bruge dokumentet. Pages bruger nogle andre skrifter i stedet for de manglende. Hvis du vil tilføje de manglende skrifter, skal du slutte Pages og kopiere skrifterne til mappen Fonts (der er flere oplysninger i Mac-hjælp). Manglende film- og lydarkiver vises, når de føjes til dokumentet igen. Åbne et dokument fra et andet program Du kan oprette et nyt Pages-dokument ved at importere et dokument oprettet i et andet program, f.eks. Microsoft Office 2007 eller AppleWorks. Pages kan importere følgende arkivformater: Almindelig tekst (.txt), RTF-format (.rtf og.rtfd), AppleWorks 6-tekstbehandling (.cwk) og Microsoft Word (.doc). Pages bevarer så vidt muligt tekst, farver, layout og andre formater i det oprindelige dokument. Fra Microsoft Word kan du importere formater, tabeller, integrerede og flydende objekter, diagrammer, fodnoter og slutnoter, bogmærker, henvisninger, lister, sektioner, registrering af ændringer m.m. Fra AppleWorks kan du kun importere tekstbehandlingsdokumenter. 34 Kapitel 2 Oprette, åbne og arkivere et dokument

35 mm mm Du kan importere et dokument på følgende måder: Træk dokumentet til programsymbolet for Pages. Der åbnes et nyt Pages-dokument, og indholdet af det importerede dokument vises. I Pages skal du vælge Arkiv > Åbn, vælge dokumentet og derefter klikke på Åbn. Hvis du ikke kan importere et dokument, kan du prøve at åbne det i et andet program og arkivere det i et format, som Pages kan læse. Du kan også kopiere og indsætte indholdet i et eksisterende Pages-dokument. Du kan også eksportere Pages-dokumenter til Microsoft Word (.doc), PDF, RTFformat (.rtf og.rtfd) og Alm. tekst (.txt). Se Eksportere Pages-dokumenter til andre arkivformater på side 259 for at få flere oplysninger. Vise og redigere dit dokument på fuld skærm Når du bruger fuld skærm, får du adgang til betjeningsmulighederne, når du har brug for dem, og får en forenklet oversigt over Pages-dokumentet. Når du viser dit Pages-dokument på fuld skærm, kan du foretage detaljerede og præcise ændringer i dokumentet, mens du skriver. Du redigerer et dokument på fuld skærm på følgende måde: 1 Åbn et Pages-dokument. 2 Vælg Oversigt > Start fuld skærm, eller klik på knappen Fuld skærm på værktøjslinjen i Pages (ligner to pile, der vender udad). Dokumentoplysninger som antallet af ord og sider vises nederst på skærmen. 3 Gør et af følgende: ÂÂ Du viser formatlinjen og menukommandoerne ved at flytte markøren til toppen af skærmen. ÂÂ ÂÂ Du åbner vinduerne ved at vælge Oversigt > Vis info. Du viser miniaturebilleder af sider ved at flytte markøren til venstre på skærmen. ÂÂ Du viser dokumentets rulleskakter i Mac OS X v10.6.x (Snow Leopard) ved at flytte markøren til højre for dokumentet. I Mac OS X v10.7 (Lion) og nyere versioner vises rulleskakter iht. indstillinger i Mac OS X. 4 Du ændrer udseendet på fuld skærm ved at bruge knapperne Oversigt og Baggrund, som vises helt til højre på formatlinjen. Du afslutter fuld skærm på en af følgende måder: mm Vælg Oversigt > Afslut fuld skærm. Kapitel 2 Oprette, åbne og arkivere et dokument 35

36 mm Flyt markøren til toppen af skærmen for at vise menulinjen, og klik derefter på knappen Fuld skærm i det øverste højre hjørne af skærmen. mm Tryk på esc-tasten på tastaturet. Dokumentet åbnes i normal oversigt, selvom det er arkiveret til oversigt på fuld skærm. mm Beskytte et -dokument med en adgangskode Hvis du vil begrænse adgangen til et Pages-dokument, kan du give det en adgangskode. Adgangskoder kan bestå af næsten alle kombinationer af tal og bogstaver (små og store) samt flere af de specielle tegn på tastaturet. Adgangskoder bestående af en kombination af bogstaver, tal og andre tegn er generelt mere effektive. Du kan administrere adgangskodebeskyttelse af et Pages-dokument på følgende måde: Du føjer en adgangskode til et dokument ved at åbne Info om dokument, klikke på Dokument og vælge Bed om adgangskode for at åbne nederst i infovinduet. Skriv den adgangskode, du vil bruge, i felterne på skærmen, og klik derefter på Indstil adgangskode. Der vises et låsesymbol ud for dokumentnavnet for at vise, at dokumentet er beskyttet med en adgangskode. Hvis du vil have hjælp til at oprette en usædvanlig eller meget effektiv adgangskode, skal du klikke på knappen med nøglesymbolet ud for feltet Adgangskode for at åbne Adgangskodeassistent, som hjælper dig med at oprette en adgangskode. Vælg en adgangskodetype på lokalmenuen, afhængigt af hvilke aspekter af adgangskoden du lægger størst vægt på. Der vises en adgangskode i feltet Forslag; adgangskodens styrke ( stærke adgangskoder er sværere at bryde) vises vha. længden og den grønne farve på kvalitetslinjen. Hvis du vil bruge den foreslåede adgangskode, skal du kopiere den og indsætte den i feltet Adgangskode. Hvis du ikke bryder dig om den forslåede adgangskode, kan du vælge en anden adgangskode på lokalmenuen i feltet Forslag, øge adgangskodens længde ved at trække mærket eller skrive din egen adgangskode. mm Du fjerner en adgangskode fra dokumentet ved at åbne dokumentet og derefter fravælge Bed om adgangskode for at åbne i vinduet Info om dokument. Skriv adgangskoden til dokumentet for at slå beskyttelsen fra, og klik på OK. Låsesymbolet ud for dokumentnavnet fjernes for at vise, at dokumentet ikke længere er beskyttet med en adgangskode. mm Du ændrer et dokuments adgangskode ved at åbne dokumentet og derefter klikke på Skift adgangskode i vinduet Info om dokument. Skriv oplysningerne om adgangskoden i felterne på skærmen, og klik på Skift adgangskode. 36 Kapitel 2 Oprette, åbne og arkivere et dokument

37 mm Du åbner et Pages-dokument, der er beskyttet af en adgangskode, ved at dobbeltklikke på dokumentsymbolet, skrive adgangskoden i feltet Adgangskode og derefter klikke på OK. Hvis du skriver en forkert adgangskode, skal du klikke på OK i den viste dialog, skrive den korrekte adgangskode og derefter klikke på OK. Arkivere et dokument Det er en god ide at arkivere et dokument ofte, mens du arbejder. Når du har arkiveret dokumentet første gang, kan du trykke på Kommando-S for at arkivere det igen, når du redigerer dokumentet. Hvis du bruger Mac OS X v10.7 (Lion) eller en nyere version, arkiverer Pauges automatisk dit dokument ofte, så du ikke behøver at bekymre dig om at miste ændringer i dokumentet, hvis programmet lukker uventet. Men når du trykker på Kommando-S, arkiveres et snapshot af dokumentets aktuelle status. Du kan vende tilbage til denne arkiverede version af dokumentet, hvis du vil gendanne et billede, en indstilling eller tekst, som du har brugt tidligere og siden har ændret eller slettet. Du arkiverer et dokument første gang på følgende måde: 1 Vælg Arkiv > Arkiver, eller tryk på Kommando-S. 2 Skriv et navn til dokumentet i feltet Arkiver som. 3 Vælg den mappe, hvor du vil arkivere dokumentet, på lokalmenuen Hvor. Hvis den ønskede placering ikke vises på lokalmenuen Hvor, skal du klikke på trekanten til højre for feltet Arkiver som og derefter finde den placering, hvor du vil arkivere dokumentet. Hvis lokalmenuen Hvor ikke vises, skal du navigere til det sted, hvor du vil arkivere dokumentet. 4 Hvis dokumentet skal åbnes vha. Pages i iwork 08, skal du vælge Arkiver kopi som og derefter vælge iwork '08 på lokalmenuen. Hvis dokumentet i stedet skal åbnes vha. Microsoft Word, skal du vælge Arkiver kopi som og derefter vælge Word-dokument på lokalmenuen. Hvis det dokument, du vil arkivere i en tidligere version af iwork, er beskyttet af en adgangskode, fjernes beskyttelsen. 5 Hvis dokumentet skal vises i hjælpeprogrammet Vis i Finder i Mac OS X version 10.5 eller en nyere version, skal du vælge Inkluder eksempel i dokument. 6 Hvis du eller en anden skal åbne dokumentet på en anden computer, skal du klikke på Avancerede indstillinger og overveje følgende: Kapitel 2 Oprette, åbne og arkivere et dokument 37

38 Kopier lyd og film til dokument: Hvis du vælger dette afkrydsningsfelt, arkiveres lydog videoarkiver med dokumentet, og arkiverne afspilles, hvis dokumentet åbnes på en anden computer. Du kan evt. fravælge afkrydsningsfeltet, så arkivstørrelsen bliver mindre, men mediearkiverne afspilles ikke på en anden computer, medmindre du også overfører dem. Kopier skabelonbilleder til dokument: Hvis du ikke vælger denne mulighed og åbner dokumentet på en computer, hvor den samme skabelon ikke er installeret (hvis du f.eks. har oprettet din egen skabelon), kan dokumentet se anderledes ud. 7 Klik på Arkiver. Du arkiverer en version af et dokument i Mac OS X v10.7 (Lion) eller en nyere version på følgende måde: mm Vælg Arkiv > Arkiver en version, eller tryk på Kommando-S. Du kan kun oprette arkiverede versioner, hvis du bruger Mac OS X v10.7 (Lion) eller en nyere version. Du kan læse om, hvordan du gendanner arkiverede versioner af en dokument, i Finde en arkiveret version af et dokument på side 40. Normalt kan du kun arkivere Pages-dokumenter på computere og servere, der bruger Mac OS X. Pages er ikke kompatibelt med Mac OS 9-computere og Windows-servere, der afvikler serviceprogrammer til Macintosh. Hvis du skal bruge en Windowscomputer, kan du prøve at bruge AFP-serversoftware til Windows til det. Hvis du vil læse om, hvordan du Eksporterer et dokument i andre arkivformater, herunder Microsoft Word, RTF, alm. tekst og PDF Deler dit dokument på internettet med Mail eller vha. iweb Fortryder ændringer, du har foretaget i dokumentet Bruger dit eget dokumentlayout og arkiverer det som en skabelon. Opretter en sikkerhedskopi eller flere versioner af dit dokument Indstiller, at der arkiveres sikkerhedskopier af dit dokument Åbner dit dokument i dispositionsoversigt Lukker dit dokument uden at slutte Pages Skal du se Eksportere Pages-dokumenter til andre arkivformater på side 259 Sende dit Pages-dokument til iwork.com public beta på side 263 Sende dine Pages-dokumenter med e-post på side 267 Sende et Pages-dokument til iweb på side 268 Fortryde ændringer på side 39 Arkivere et dokument som en skabelon på side 39 Arkivere en kopi af et dokument på side 39 Automatisk arkivere en sikkerhedskopi af et dokument på side 40 Arkivere et dokument i dispositionsformat på side 42 Lukke et dokument uden at slutte Pages på side 43 Viser ordtælling og statistik Se dokumentoplysninger på side Kapitel 2 Oprette, åbne og arkivere et dokument

39 Fortryde ændringer Hvis du ikke vil arkivere ændringer foretaget i dokumentet, siden du åbnede det eller sidst arkiverede det, kan du fortryde ændringerne. Du kan fortryde ændringer på følgende måder: mm Du fortryder den sidste handling ved at vælge Rediger > Fortryd. mm Du fortryder flere ændringer ved at vælge Rediger > Fortryd flere gange. Du kan fortryde alle ændringer foretaget, siden du åbnede dokumentet, eller vende tilbage til den sidst arkiverede version. mm Du fortryder en eller flere handlinger, hvor du har valgt Rediger > Fortryd, ved at vælge Rediger > Gentag en eller flere gange. mm Du fortryder alle de ændringer, du har foretaget, siden du sidst arkiverede dokumentet, ved at vælge Arkiv > Tilbage til arkiveret og derefter klikke på Tilbage. Arkivere et dokument som en skabelon Når du arkiverer et dokument som en skabelon, vises det, når du vælger Mine skabeloner i Skabelonvælger. Du arkiverer et dokument som en skabelon på følgende måde: mm Vælg Arkiv > "Arkiver som skabelon". Du kan finde oplysninger om specielle skabeloner i Arkivere en speciel skabelon på side 276. Arkivere en kopi af et dokument Hvis du vil dublere et åbent dokument, kan du arkivere det med et andet navn eller på et andet sted. Du arkiverer en kopi af et dokument i Mac OS X v10.7 (Lion) eller en nyere version på følgende måde: 1 Vælg Arkiv > Dubler. Der oprettes en kopi af dokumentet uden navn. Begge kopier forbliver åbne på skrivebordet, så du kan se eller redigere dem. 2 Luk vinduet med kopien uden navn, skriv dokumentets navn, og vælg derefter en placering på lokalmenuen. 3 Klik på Arkiver. Du arkiverer en kopi af et dokument i Mac OS X v10.6 (Snow Leopard) eller en nyere version på følgende måde: mm Vælg Arkiv > Arkiver som, og angiv derefter et navn og en placering. Kapitel 2 Oprette, åbne og arkivere et dokument 39

40 Når dokumentet kopieres på denne måde, lukkes det originale dokument; det dokument, som er åbent på skrivebordet, er den nye kopi, du har oprettet. Hvis du vil arbejde med den original version, skal du vælge Arkiv > Åbn seneste og vælge den tidligere version på undermenuen. Du kan også oprette dubletter af dokumentet automatisk, hver gang du arkiverer, hvilket bevarer navn og placering af originalen, men tilføjer ordet Sikkerhedskopi før arkivnavnet. Se Automatisk arkivere en sikkerhedskopi af et dokument på side 40. Automatisk arkivere en sikkerhedskopi af et dokument Hver gang du arkiverer et dokument, kan du automatisk bevare en kopi af den sidst arkiverede version. På den måde kan du altid gå tilbage til sikkerhedskopien af dokumentet, hvis du fortryder de ændringer, du har foretaget. Den bedste måde at oprette sikkerhedkopier på, afhænger af den version af Mac OS X, som du bruger. Mac OS X v10.7 (Lion) og nyere versioner arkiverer automatisk et snapshot af dit dokument, hver gang du arkiverer det. Du kan altid bruge alle de tidligere arkiverede versioner. Du kan læse, hvordan du får adgang til og bruger tidligere dokumentversioner i Mac OS X v10.7 (Lion), i Finde en arkiveret version af et dokument på side 40. Hvis du bruger Mac OS X v10.6.x (Snow Leopard) eller en ældre version, kan du indstille Pages til automatisk at oprette en kopi af den sidst arkiverede version af dit dokument. Det kan også være nyttigt, hvis du bruger Mac OS X v10.7 (Lion) og vil arkivere en sikkerhedskopi af en version af dit dokument på en anden harddisk eller på netværket. Du opretter et arkiv af tidligere arkiverede versioner af dit dokument i Mac OS X v10.7 (Lion) eller nyere versioner på følgende måde: mm Vælg Arkiv > Arkiver en version, eller tryk på Kommando-S. mm Du opretter en kopi af den sidst arkiverede version af dit dokument på følgende måde: Vælg Pages > Indstillinger, klik på Generelt, og vælg derefter Sikkerhedskopier tidligere version ved arkivering. Næste gang du arkiverer dokumentet, oprettes der en sikkerhedskopi på samme placering, hvor der står Sikkerhedskopi af foran arkivnavnet. Det er kun den sidst arkiverede version, der sikkerhedskopieres. Hver gang du arkiverer dokumentet, erstattes den gamle sikkerhedskopi af den nye. Finde en arkiveret version af et dokument Hvis du har arkiveret versioner af et dokument på Mac OS X v10.7 (Lion) eller en nyere version, kan du gennemse arkivet for at finde tidligere versioner, som du kan gendanne eller bruge som reference. Når du har fundet den arkiverede version, du vil bruge, kan du gendanne den som en kopi, der kan redigeres, eller du kan udtrække tekst, billeder eller dokumentindstillinger, som du vil bruge igen. 40 Kapitel 2 Oprette, åbne og arkivere et dokument

41 Du gennemser arkiverede versioner af et dokument på følgende måde: 1 Åbn det dokument, som du vil åbne ældre versioner af, og hold markøren over navnet på dokumentets øverst i Pages-programvinduet. Der vises en trekant. 2 Klik på trekanten, og vælg Gennemse alle versioner. Oversigten ændres, så der vises snapshots af alle arkiverede versioner af dokumentet, ved siden af en baggrund med stjerner. En tidslinje i højre side af skærmen viser, hvornår den forreste version til højre blev arkiveret. Aktuel dokumentversion Ældre dokumentversioner Klik for at forlade denne oversigt uden at gendanne en ældre version. Klik for at gendanne den version, der vises i højre side af skærmen. Træk langs tidslinjen for at se versioner, der er arkiveret på forskellige tidspunkter. 3 Træk håndtaget langs tidslinjen for at flytte tilbage gennem tiden og se ældre versioner af dokumentet. 4 Når du finder en version, du vil se nærmere på, skal du klikke på dens billede. Versionen flyttes til forgrunden, hvor du kan se forskellige dokumenter ved at klikke på dem, vælge emner på en side, åbne infovinduerne og kopiere objekter eller infoindstilllinger. 5 Gør et af følgende: Kapitel 2 Oprette, åbne og arkivere et dokument 41

42 ÂÂ Du gendanner en ældre version helt ved at klikke på Gendan, når den ønskede version er forrest. Det gendannede dokument vises på skrivebordet og erstatter den seneste version, du arbejdede med, før du så eksempler på de ældre versioner. (Den version arkiveres på tidslinjen, hvis du skulle få brug for at hente den igen.) ÂÂ Hvis du kun vil gendanne et objekt eller en infoindstiling fra den tidligere version, skal du kopiere objektet eller indstillingen ved at vælge emnet og trykke på Kommando-C og derefter klikke på OK for at vende tilbage til det almindelige skrivebord. Indsæt objektet eller indstillingen på det ønskede sted ved at trykke på Kommando-V. ÂÂ Du sammenligner den ældre version med den nye side om side ved at klikke på Aktuelle dokument. 6 Du vender tilbage til det normale skrivebord ved at klikke på OK. mm Arkivere et dokument i dispositionsformat Hvis dit tekstbehandlingsdokument i Pages sidst blev arkiveret i dispositionsformat, åbnes det i dispositionsformat. Du arkiverer dit tekstbehandlingsdokument i Pages i dispositionsformat på følgende måde: Åbn eller opret et tekstbehandlingsdokument, klik på Disposition på værktøjslinjen, og begynd at skrive. Når du er færdig med at skrive, arkiverer du dokumentet ved at vælge Arkiv > Arkiver. Næste gang du åbner dokumentet, åbnes det i dispositionsformat. Du kan få flere oplysninger om oprettelse af og arbejde med et dokument i dispositionsformat i Oprette en disposition på side 100. Låse et dokument, så det ikke kan redigeres. Hvis du bruger Mac OS X v10.7 (Lion) eller en nyere version, kan du låse dit dokument, så du ikke ved et uheld kommer til at redigere det når du bare vil åbne og se det. Du kan nemt låse dokumentet op igen og fortsætte med at redigere det. Du låser et dokument på følgende måde: 1 Åbn det dokument, som du vil låse, og hold markøren over navnet på dokumentet øverst i Pages-programvinduet. Der vises en trekant. 2 Klik på trekanten, og vælg Lås. mm Du låser et dokument op, så det kan redigeres, på følgende måde: Hold markøren over navnet på dokumentet øverst i programvinduet, indtil trekanten vises, klik på trekanten, og vælg derefter Lås op. 42 Kapitel 2 Oprette, åbne og arkivere et dokument

43 Lukke et dokument uden at slutte Pages Når du er færdig med at arbejde med et dokument, kan du lukke det uden at slutte Pages. mm mm Du lukker dokumenter uden at slutte programmet på følgende måder: Du lukker det aktive dokument ved at vælge Arkiv > Luk eller klikke på lukkeknappen i øverste venstre hjørne af dokumentvinduet. Du lukker alle åbne Pages-dokumenter ved at holde Alternativtasten nede og vælge Arkiv > Luk alt eller klikke på lukkeknappen i det aktive dokument. Hvis du har foretaget ændringer, siden dokumentet sidst blev arkiveret, spørger Pages, om ændringerne skal arkiveres. Se dokumentoplysninger Du kan opbevare oplysninger som navn på forfatter og nøgleord og senere vise disse oplysninger samt statistik, der er oprettet automatisk. Du arbejder med oplysninger om et dokument på følgende måder: mm Du tilføjer eller ændrer beskrivende oplysninger om et dokument (forfatter, titel, kommentarer og nøgleord) ved at klikke på Info på værktøjslinjen, klikke på knappen Dokument og derefter klikke på Info. Skriv eller rediger oplysninger i felterne i vinduet. Du kan søge i disse oplysninger med Spotlight på computere med Mac OS X version 10.4 og nyere versioner. mm Du viser statistiske oplysninger om et dokument, f.eks. antal ord, sider, linjer, afsnit, sektioner, grafik og tegn i et dokument, ved at klikke på Info på værktøjslinjen, klikke på knappen Dokument og derefter klikke på Info. Et dokuments ord- og sideantal vises altid nederst til venstre i vinduet. Du skjuler dokumentets ordantal ved at vælge Pages > Indstillinger og derefter fravælge Vis antal ord nederst i vinduet. Hvis der er valgt et tekstudsnit, kan du angive omfanget af de viste statistiske oplysninger ved at vælge Det valgte eller Dokument på lokalmenuen Udsnit i Info om dokument. mm Du viser et arkiveret dokuments arkivoplysninger, herunder dets størrelse, placering, oprettelses- og ændringsdato ved at klikke på Info på værktøjslinjen, klikke på Dokument og derefter klikke på knappen Vis Info om arkiv. Kapitel 2 Oprette, åbne og arkivere et dokument 43

44 Arbejde med enkeltdele i et dokument 3 Indstil generelle dokumentkarakteristika som margener, modstående sider, tekstspalter og sektioner. Læs, hvordan du kan oprette en indholdsfortegnelse, fodnoter og slutnoter. Før du føjer indhold til dokumentet, er det en god ide at anføre dokumentindstillinger som sideretning, sidestørrelse og sidemargener. Nogle dokumenter kræver også ændring af indstillinger til masterobjekter (baggrundsobjekter som f.eks. vandmærker) og modstående sider. Du foretager de fleste af disse indstillinger i Info om dokument og Info om layout. 44

45 Administrere dokumentindstillinger Du åbner Info om dokument på følgende måde: mm Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Dokument. Knappen Info om dokument Brug vinduet Indholdsfortegnelse til at indstille dokumentets indholdsfortegnelse. Brug infovinduet til at se dokumentstatistik, f.eks. antal ord, dato og nøgleord. Brug dialogen Sidelayout til at angive papirstørrelse og -retning. Indstil sidens venstre-, højre-, top- og bundmargen. Vælg for at føje sidehoveder og -fødder til et dokument. Vælg den type note, der skal oprettes. Vælg et fodnote- eller slutnoteformat. Juster afstanden mellem noter. Brug automatisk orddeling i dokumentet. Brug alle tilgængelige skriftligaturer i dokumentet. Vælg for at beskytte dokumentet med en adgangskode. Formater indstillet i Info om dokument anvendes på hele dokumentet. Du åbner Info om layout på følgende måde: mm Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Layout. Knappen Info om layout Brug vinduet Afsnit til at indstille sidetal, modstående sider og andre afsnitsattributter. Indstil antallet af spalter. Fravælg for at indstille forskellige spaltebredder. Vælg bredde til spalte eller indermargen, og skriv en ny værdi. Vælg for at starte det aktuelle layout øverst på en side. Indstil margener til det aktuelle layout. Indstil afstanden mellem det aktuelle layout og det foregående og følgende layout. Kapitel 3 Arbejde med enkeltdele i et dokument 45

46 Du bruger Info om layout til at indstille layout med tekstspalter. Du kan også bruge det til at kontrollere formateringsmuligheder til dokumentsektioner som kapitler. Du kan f.eks. oprette en første side, der er forskellig fra andre sider, og indstille sidelayout til venstre- og højresider for hver sektion. Vælge sideretning og -størrelse Som standard er de fleste Pages-skabeloner oprettet til standardpapirstørrelser, hvor teksten trykkes i stående (lodret) format. Hvis dit dokument kræver en anden papirstørrelse, eller hvis du vil udskrive i liggende (vandret) format, skal du indstille papirstørrelsen og -retningen fra begyndelsen. På den måde vil du have en bedre ide om, hvordan dokumentet vil komme til at se ud, mens du arbejder i det. Indstille papirstørrelse og -retning på side 256 indeholder instruktioner i, hvordan du ændrer sideretning og indstiller papirstørrelse. Hvis du starter med et tomt dokument (tekstbehandling) eller et tomt lærred (sidelayout), er skabelonerne tilgængelig i stående og liggende format. Indstille dokumentmargener Alle dokumenter har margener (tom plads mellem indholdet af dokumentet og papirets kanter). Disse margener vises på skærmen med lysegrå streger, når du bruger layoutoversigt. Du aktiverer layoutoversigt ved at klikke på Oversigt på værktøjslinjen og derefter vælge Vis layout. Standardmargenerne i de fleste Pages-skabeloner, inkl. Tom, er indstillet til 2,5 cm fra venstre og højre kant af siden og 2,5 cm fra toppen og bunden af siden. Det betyder, at brødteksten i dokumentet ikke vil komme uden for disse margener. Du redigerer sidemargenerne på følgende måde: 1 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Dokument, og klik derefter på Dokument. 2 Skriv værdier i felterne Venstre, Højre, Top og Bund. Hvis du vil indstille forskellige margener i forskellige sektioner i dokumentet, skal du bruge Info om layout. Du kan læse mere om indstilling af layoutmargener i Definere layoutmargener på side 51. Hvis du opretter et dokument, der skal indbindes, kan det være en god ide at sørge for, at dokumentmargenerne tager højde for, hvilken side af papiret der skal indbindes (indermargen) og hvilken side der vil være den løse kant på hver side (ydermargen). Det gør du ved at oprette et dokument med modstående højre- og venstresider. Du kan læse om dette i Bruge modstående højre- og venstresider på side Kapitel 3 Arbejde med enkeltdele i et dokument

47 Bruge side- og linjeskift Du kan indsætte sideskift, indstille, at et bestemt afsnit altid skal starte på en ny side, sørge for, at visse afsnit altid forbliver på den samme side m.m. Når du indsætter sideskift, indsætter Pages et specielt formateringstegn kaldet et usynligt tegn. Se Formateringstegn (usynlige tegn) på side 21 for at få flere oplysninger om usynlige tegn. Hvis du vil læse om, hvordan du Skal du se Opretter en ny side i dit dokument Indsætte et sideskift på side 47 Administrerer, hvordan afsnit vises i dit dokument Starte afsnit på en ny side på side 47 Holde afsnit sammen på en side på side 48 Holde et helt afsnit på den samme side på side 48 Tilføjer et blødt linjeskift og forhindrer, at der vises enkelte linjer øverst og nederst på en side Indsætte et manuelt linjeskift på side 48 Forhindre løsrevne linjer på side 48 Indsætte et sideskift I et tekstbehandlingsdokument kan du bestemme, at siden skal ombrydes på et bestemt sted ved at indsætte et sideskift. Derved oprettes der en ny side i den aktuelle sektion, hvor du kan skrive tekst. I et sidelayoutdokument kan du oprette en ny side ved at føje en ny side til dokumentet. Derved oprettes der en ny side i en ny sektion, så du kan indsætte et tekstfelt, der kan skrives tekst i. Du indsætter sideskift på følgende måder: mm I et tekstbehandlingsdokument skal du vælge Indsæt > Sideskift på det sted, hvor skiftet skal være. Du fjerner et sideskift ved at klikke i begyndelsen af den linje, der følger efter skiftet, og trykke på Slettetasten. mm Hvis du vil indsætte en ny side et sidelayoutdokument skal du klikke på Pages på værktøjslinjen og vælge mellem forskellige muligheder til skabelonsider. Starte afsnit på en ny side I et tekstbehandlingsdokument kan du indstille, at et afsnit altid skal starte på en ny side, uanset hvad der kommer før det i et dokument. Du starter et afsnit på en ny side på følgende måde: 1 Vælg det afsnit, der skal starte på en ny side. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Tekst, og klik derefter på Mere. 3 Vælg Afsnit starter på en ny side. Kapitel 3 Arbejde med enkeltdele i et dokument 47

48 I en tom lærredsskabelon (sidelayout) kan du med det samme indsætte et tekstfelt, så der kan skrives tekst i det, når en ny side er tilføjet. Holde afsnit sammen på en side Du kan vælge, at der skal vises to afsnit på den samme side. Den sidste linje af det første afsnit vises altid på den samme side som begyndelsen af det næste afsnit, medmindre du indsætter et side- eller afsnitsskift mellem dem. Dette er nyttigt til overskriftsafsnit på en linje, som du vil holde sammen med de efterfølgende emneafsnit. Du holder afsnit sammen på en side på følgende måde: 1 Klik i det afsnit, som altid skal vises sammen med det efterfølgende afsnit. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Tekst, og klik derefter på Mere. 3 Vælg Hold sammen med næste afsnit. Holde et helt afsnit på den samme side Du kan vælge, at alle linjer i et afsnit altid skal være på den samme side. Du undgår, at afsnit ombrydes på flere sider, på følgende måde: 1 Klik i det afsnit, hvis linjer du vil holde sammen. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Tekst, og klik derefter på Mere. 3 Vælg Hold linjer sammen. I et sidelayoutdokument findes tekst i tekstfelter. Du kan få flere oplysninger om forbundne tekstfelter i Forbinde flydende tekstfelter på side 108. Indsætte et manuelt linjeskift Du kan bruge et manuelt linjeskift, også kaldes et blødt linjeskift, når du vil starte en ny linje uden at starte et nyt afsnit. Du indsætter et manuelt linjeskift på følgende måde: 1 Klik på det sted, hvor linjeskiftet skal indsættes. 2 Tryk på Retur, mens du holder Skiftetasten nede. Forhindre løsrevne linjer Du kan forhindre, at den første linje i et afsnit vises alene nederst på en side (kaldes en fransk horeunge) eller den sidste linje i et afsnit vises alene øverst på en side (kaldes en horeunge). Du forhindrer løsrevne linjer i et afsnit på følgende måde: 1 Klik i det afsnit, hvor du vil forhindre en løsreven linje. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Tekst, og klik derefter på Mere. 3 Vælg Ingen løsrevne linjer. 48 Kapitel 3 Arbejde med enkeltdele i et dokument

49 Bruge layout I Pages kan du variere designet i et sidelayoutdokument ved at oprette spalter i tekstfelter og i et tekstbehandlingsdokument vha. layout adskilt af layoutskift. Du kan finde flere oplysninger om arbejde med tekstfelter i sidelayoutdokumenter i Bruge tekstfelter, figurer og andre effekter til at fremhæve tekst på side 106. I et tekstbehandlingsdokument adskilles layout af layoutskift. Et layout er en del af et dokument, hvor du definerer bestemte spalteattributter og afstand mellem spalter, kaldet layoutmargen. Du kan have flere layout i en sektion i dit dokument eller endda på en enkelt side. Hvis du vil læse om, hvordan du Opretter spalter og kontrollerer tekststrøm fra en kolonne til en anden Ændrer layoutkarakteristika i et tekstbehandlingsdokument Skal du se Definere spalter på side 49 Definere spalteskift på side 50 Definere layoutskift på side 51 Definere layoutmargener på side 51 Definere spalter Afhængigt af den størrelse på siden og bredde på spalten, som du definerer i et dokument, kan du oprette op til ti tekstspalter (f.eks. i et brev i standardstørrelse i liggende format). Mellemrummet mellem spalterne kaldes indermargen. Når du skriver i en spalte og når slutningen af spalten, flyder teksten automatisk videre til den næste spalte, mens du skriver. Hvis du vil ændre spalteskift, skal du følge instruktionerne i Definere spalteskift på side 50. Hvis du vil ændre antallet eller udseendet af spalter et sted i dokumentet, skal du oprette et nyt layout. Se Definere layoutskift på side 51 for at få instruktioner. Du formaterer et dokument med flere spalter på følgende måde: 1 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Layout, klik på Layout, og angiv derefter det ønskede antal spalter i feltet Spalter. Du skriver et tal i feltet Spalter ved at anbringe indsætningsmærket i et tekstområde i dokumentet, skrive tallet i feltet Spalter og derefter trykke på Retur. 2 Du justerer bredden på alle spalter ved at dobbeltklikke på en værdi på spaltelisten og skrive et nyt tal. Du justerer afstanden mellem hver spalte ved at dobbeltklikke på en værdi på listen indermargen og skrive et nyt tal. 3 Du angiver forskellige bredder på spalterne ved at fravælge Ens spaltebredde. Kapitel 3 Arbejde med enkeltdele i et dokument 49

50 Du justerer bredden på en bestemt spalte ved at dobbeltklikke på dens værdi på spaltelisten og skrive et nyt tal. Du justerer afstanden mellem tilstødende spalter ved at dobbeltklikke på en værdi på listen indermargen og skrive et nyt tal. 4 I et tekstbehandlingsdokument justerer du afstanden omkring den ydre margen på spalter ved at angive nye værdier i felterne Venstre, Højre, Før og Efter. Layoutmargener kan ikke justeres i et sidelayoutdokument. 5 I et tekstbehandlingsdokument flytter du spalter til toppen af næste side ved at vælge Layout starter på en ny side. Du kan ikke vælge Layout starter på en ny side i et sidelayoutdokument. 6 Du ændrer hurtigt spaltebredde og -afstand vha. dokumentlinealen. Klik på Oversigt på værktøjslinjen, og vælg derefter Vis linealer. Træk de venstre eller højre kanter på de grå indermargenområder på den vandrette lineal. De hvide områder på linealen viser tekstområdet i spalterne. De grå områder viser afstanden mellem spalter. Bemærk: Du opretter hurtigt op til fire spalter ved at klikke på lokalmenuen Spalter på formatlinjen og vælge det ønskede antal spalter. Definere spalteskift Et spalteskift stopper tekststrømmen i en kolonne (efterlader resten af kolonnen tom) og sikrer, at det fortsætter i den næste kolonne. Du opretter et spalteskift på følgende måde: 1 Klik efter det ord, hvor du vil afslutte teksten. 2 Vælg Indsæt > Spalteskift. Teksten afbrydes på indsætningsmærkets placering og fortsætter i den næste spalte. Hvis du indsætter et spalteskift i et layout med kun en spalte, fortsætter teksten på toppen af den næste side. Når du viser usynlige tegn i dokumentet (klik på Oversigt på værktøjslinjen, og vælg Vis usynlige tegn), markeres spalteskiftet med symbolet for spalteskift. Dette symbol for spalteskift er et formateringstegn, der kaldes et usynligt tegn. Se Formateringstegn (usynlige tegn) på side 21 for at få flere oplysninger om usynlige tegn. 50 Kapitel 3 Arbejde med enkeltdele i et dokument

51 Du sletter et spalteskift ved at klikke i begyndelsen af den linje, der følger efter skiftet, og trykke på Slettetasten. Definere layoutskift I et tekstbehandlingsdokument afslutter et layoutskift et layout og starter et nyt, hvor du kan definere et andet spalteformat og forskellige layoutmargener. Layoutskift har ikke indflydelse på sidehoveder og sidefødder, fodnoter, sidenummerering eller andre specielle formater i dokumentet eller sektionen. Du indsætter et layoutskift i et tekstbehandlingsdokument på følgende måde: 1 Anbring indsætningsmærket efter det ord, hvor du vil afslutte det aktuelle layout og skifte til et nyt layout. 2 Vælg Indsæt > Layoutskift. Der indsættes et layoutskift, og indsætningsmærket flyttes til begyndelsen af det næste layout. Layoutet efter skiftet har samme format og antal spalter som det forrige layout, indtil du ændrer det. Klik på Info på værktøjslinjen, og klik på knappen Layout for at ændre layoutattributterne. Indstil antallet af spalter i vinduet Layout, og formater dem derefter. 3 Du flytter det nye layout til toppen af en side ved at vælge Layout starter på en ny side. Når du viser usynlige tegn i dokumentet (klik på Oversigt på værktøjslinjen, og vælg derefter Vis usynlige tegn), markeres layoutskiftet med symbolet for layoutskift. Dette symbol for layoutskift er et formateringstegn, der kaldes et usynligt tegn. Se Formateringstegn (usynlige tegn) på side 21 for at få flere oplysninger om usynlige tegn. Du sletter et layoutskift ved at klikke i begyndelsen af den linje, der følger efter skiftet, og trykke på Slettetasten. Definere layoutmargener I et tekstbehandlingsdokument er en layoutmargen pladsen omkring spalter i et layout. Du ændrer layoutmargenen i et tekstbehandlingsdokument på følgende måde: 1 Klik i en spalte. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Layout, og klik derefter på Layout. 3 Du ændrer de ydre margener på spalten/spalterne ved at skrive værdier i felterne Venstre og Højre under Layoutmargener. Kapitel 3 Arbejde med enkeltdele i et dokument 51

52 4 Du angiver mængden af afstand over og under spalten/spalterne ved at skrive værdier i felterne Før og Efter under Layoutmargener. De nye margener kan ikke gå ud over de sidemargener, der er indstillet for dokumentet i Info om dokument. Bruge modstående højre- og venstresider Hvis du vil udskrive et dokument på begge sider, får dokumentet modstående venstreog højresider. Venstre- og højresiderne i sådanne dokumenter har ofte forskellige indre og ydre margener. Hvis et dokument skal indbindes, vil man f.eks. definere en bredere indre margen end ydre margen. Se Definere margener til modstående sider på side 52 for at få flere oplysninger. Hvis dine dokumenter indeholder sektioner, f.eks. kapitler, kan du bruge forskellige sidehoveder og sidefødder til venstre- og højresider, når du anbringer sidetal på de yderste hjørner på hver side. Du kan få flere oplysninger i Definere sidehoveder og sidefødder til modstående sider på side 53. Når du har justeret margenerne og redigeret sidehoveder og sidefødder, kan du evt. gennemse dokumentet, før du udskriver det. Se Vise modstående sider på side 53 for at få flere oplysninger. Definere margener til modstående sider Brug Info om dokument til at indstille forskellige margener til venstre- og højresider. Du opretter forskellige margener til modstående venstre- og højresider på følgende måde: 1 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Dokument, og klik derefter på Dokument. 2 Vælg modstående sider. Vælg for at indstille forskellige margener til venstre- og højresider. Angiv en værdi til indbindingsmargenen. 3 Indstil indre og ydre margener. Angiv en værdi for margenen på sidens yderkanter. Den indre margen er den side på venstre- eller højresider, der skal indbindes. Den ydre margen er den side, der er yderst på venstre- eller højresider. 52 Kapitel 3 Arbejde med enkeltdele i et dokument

53 Definere sidehoveder og sidefødder til modstående sider I et tekstbehandlingsdokument kan du, hvis dokumentet bruger sektioner, indstille forskellige sidehoveder og sidefødder til venstre- og højresider, f.eks. hvis sidetallet skal anbringes på ydersiden af sidefødderne. Se Formatere modstående sider i en sektion på side 62 for at få oplysninger om, hvordan du definerer sektioner. Du indstiller sidehoveder og sidefødder til modstående sider i en sektion på følgende måde: 1 Klik i sektionen. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Info om layout, og klik derefter på Sektion. 3 Vælg Venstre- og højresider er forskellige. 4 Fravælg Brug tidligere sidehoveder & sidefødder. 5 På en venstreside i sektionen skal du definere det sidehoved og den sidefod, du vil bruge til alle venstresider i sektionen. Se Bruge sidehoveder og sidefødder på side 54 for at få instruktioner. 6 På en højreside i sektionen skal du definere det sidehoved og den sidefod, du vil bruge til alle højresider i sektionen. 7 Hvis der skal være et specielt sidehoved eller en speciel sidefod på den første side i sektionen, skal du vælge Første side er forskellig og definere sidehovedet og sidefoden til den første side i sektionen. Vise modstående sider Når dokumentet indeholder modstående sider, kan du vise dem på flere måder i Pages. Vis venstre- og højresider som miniaturer eller side om side i dokumentvinduet. Du kan vise modstående sider på følgende måder: mm Klik på Oversigt på værktøjslinjen, og vælg Miniaturer af sider for at vise modstående sider som miniaturebilleder. mm Klik på knappen Sideoversigt nederst til venstre i vinduet, og vælg derefter To sider på lokalmenuen for at se modstående sider ved siden af hinanden i hoveddokumentvinduet. Kapitel 3 Arbejde med enkeltdele i et dokument 53

54 Bruge sidehoveder og sidefødder Du kan vise den samme tekst eller grafik på flere sider i et dokument. Gentagne oplysninger, der vises øverst på siden, kaldes et sidehoved; nederst på siden kaldes de en sidefod. Du kan anbringe din egen tekst eller grafik i et sidehoved eller en sidefod, og du kan bruge formaterede tekstfelter. Med formaterede tekstfelter kan du indsætte tekst, der opdateres automatisk. Hvis du f.eks. indsætter datofeltet, vises den aktuelle dato, hver gang du åbner dokumentet. På lignende måde holder sidetalsfeltet styr på antallet af sider, når du tilføjer og sletter sider. Du definerer indholdet af et sidehoved eller en sidefod på følgende måde: 1 Klik på Oversigt på værktøjslinjen, og vælg derefter Vis layout. Du kan se områderne til sidehoveder og sidefødder øverst og nederst på siden. 2 Du føjer tekst eller grafik til et sidehoved eller en sidefod ved at anbringe indsætningsmærket i sidehovedet eller sidefoden og skrive eller indsætte tekst og grafik. Hvis du vil tilføje sidetal eller andre værdier, der kan ændres, skal du læse instruktionerne i Tilføje sidetal og andre værdier, der kan ændres på side 117. Det, du skriver i et sidehoved eller en sidefod, gentages på hver side. Hvis du vil ændre teksten i sidehovedet og sidefoden i forskellige sektioner i dokumentet, skal du læse Ændre sidehoveder og sidefødder i en sektion på side Kapitel 3 Arbejde med enkeltdele i et dokument

55 Tilføje og redigere fodnoter og slutnoter I et tekstbehandlingsdokument kan du indsætte specielle mærker (tal eller symboler), der har forbindelse til noter nederst på en side (fodnoter) eller til slutningen af et dokument eller en sektion (slutnoter). Du kan ikke blande fodnoter og slutnoter i et dokument, men du kan konvertere noter fra den ene type til den anden. Hvis du vil læse om, hvordan du Skal du se Tilføjer og sletter fodnoter og slutnoter Tilføje en fodnote på side 55 Føje en slutnote til slutningen af et dokument på side 56 Føje en slutnote til slutningen af en sektion på side 56 Slette fodnoter og slutnoter på side 57 Konverterer notetyper, redigerer udseendet af fodnoter og slutnoter m.m. Konvertere fodnoter til slutnoter og vice versa på side 57 Formatere fodnoter og slutnoter på side 57 Hoppe mellem et mærke og dets tilhørende fodnote eller slutnote på side 57 Tilføje en fodnote I et tekstbehandlingsdokument kan du tilføje specielle mærker, som har forbindelse til noter nederst på siden. Disse noter kaldes fodnoter. Du tilføjer en fodnote på følgende måde: 1 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Dokument, og klik derefter på Dokument. 2 Vælg Brug fodnoter på lokalmenuen Fodnoter & slutnoter. 3 Vælg et nummereringsformat på lokalmenuen Format. 4 Vælg, om fodnoter er fortløbende eller starter på ny på hver side eller i hver sektion, på lokalmenuen Tal. 5 Anbring indsætningsmærket i hovedteksten (ikke i et tekstfelt, en tabel eller et andet objekt) på det sted, hvor fodnotemærket skal være. 6 Vælg Indsæt > Fodnote. Der vises et fodnotemærke, og indsætningsmærket flyttes til det tilsvarende fodnotefelt nederst på siden. 7 Skriv oplysningerne til fodnoten. Ud over tekst kan du bruge integrerede figurer, grafik og andre objekter; se Hvad er flydende og integrerede objekter? på side 138 for at få instruktioner. Kapitel 3 Arbejde med enkeltdele i et dokument 55

56 Føje en slutnote til slutningen af et dokument I et tekstbehandlingsdokument kan du tilføje specielle mærker, som har forbindelse til noter i slutningen af dokumentet. Disse noter kaldes dokumentslutnoter. Du tilføjer en dokumentslutnote på følgende måde: 1 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Dokument, og klik derefter på Dokument. 2 Vælg Brug slutnoter til dokumenter på lokalmenuen Fodnoter & slutnoter. 3 Vælg et nummereringsformat på lokalmenuen Format. 4 Vælg, om slutnoter er fortløbende eller starter på ny på hver side eller i hver sektion, på lokalmenuen Tal. 5 Anbring indsætningsmærket i hovedteksten (ikke i et tekstfelt, en tabel eller et andet objekt) på det sted, hvor slutnotemærket skal være. 6 Vælg Indsæt > Slutnote. Der vises et slutnotemærke, og indsætningsmærket flyttes til det tilsvarende slutnotefelt i slutningen af dokumentet efter et sektionsskift. Hvis slutnoterne ikke skal være på en ny side, skal du slette sektionsskiftet. 7 Skriv oplysningerne til slutnoten. Ud over tekst kan du bruge integrerede figurer, grafik og andre objekter; se Hvad er flydende og integrerede objekter? på side 138 for at få instruktioner. Føje en slutnote til slutningen af en sektion I et tekstbehandlingsdokument kan du tilføje specielle mærker, som har forbindelse til noter i slutningen af hver sektion. Disse noter kaldes sektionsslutnoter. Du tilføjer en sektionsslutnote på følgende måde: 1 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Dokument, og klik derefter på Dokument. 2 Vælg Brug slutnoter til sektioner på lokalmenuen Fodnoter & slutnoter. 3 Vælg et nummereringsformat på lokalmenuen Format. 4 Vælg, om slutnoter er fortløbende eller starter på ny i hver sektion, på lokalmenuen Tal. 5 Anbring indsætningsmærket i hovedteksten (ikke i et tekstfelt, en tabel eller et andet objekt) på det sted, hvor slutnotemærket skal være. 6 Vælg Indsæt > Slutnote i sektion. Der vises et slutnotemærke, og indsætningsmærket flyttes til det tilsvarende slutnotefelt i slutningen af den sektion, hvor mærket vises. Slutnoterne adskilles fra de andre oplysninger i sektionen med en streg. 7 Skriv oplysningerne til slutnoten. Ud over tekst kan du bruge integrerede figurer, grafik og andre objekter; se Hvad er flydende og integrerede objekter? på side 138 for at få instruktioner. 56 Kapitel 3 Arbejde med enkeltdele i et dokument

57 Slette fodnoter og slutnoter I et tekstbehandlingsdokument er det let at slette fodnoter og slutnoter. Du sletter en fodnote eller slutnote på følgende måde: mm Slet det mærke i dokumentet, der henviser til noten. Konvertere fodnoter til slutnoter og vice versa I et tekstbehandlingsdokument kan du ændre alle fodnoterne i et dokument til slutnoter eller alle slutnoterne til fodnoter. Du kan også konvertere alle dokumentslutnoter til sektionsslutnoter og vice versa. Men du kan ikke blande slutnoter og fodnoter i det samme dokument. mm Du konverterer fodnoter til slutnoter og vice versa på følgende måde: I vinduet Dokument i Info om dokument skal du ændre indstillingerne på lokalmenuen Fodnoter & slutnoter. Formatere fodnoter og slutnoter I et tekstbehandlingsdokument kan du formatere fodnoter, slutnoter og mærker for at ændre deres udseende og kontrollere mængden af afstand mellem noter. Du kan formatere noter på følgende måder: mm Du ændrer udseendet på noter og mærker ved at vælge noteteksten og/eller mærket og formatere det på samme måde som enhver anden tekst vha. skriftvinduet, Info om tekst og formatskuffen. mm Du justerer afstanden mellem noter i vinduet Dokument i Info om dokument, hvor du forøger eller formindsker tallet i feltet Afstand mellem noter. Hoppe mellem et mærke og dets tilhørende fodnote eller slutnote I et tekstbehandlingsdokument kan du hoppe til en note fra dens mærke og hoppe til mærket fra en note. mm mm Du hopper mellem mærker og noter på følgende måder: I noten skal du dobbeltklikke på mærket for at hoppe til det sted i dokumentet, hvor mærket vises. I dokumentteksten skal du dobbeltklikke på mærket for at hoppe til dets note. Nummerere fodnoter og slutnoter I et tekstbehandlingsdokument kan du bruge et af de prædefinerede formater til automatisk nummerering til det mærke, der henviser til noten. Prædefinerede nummereringsformater er arabertal (1, 2, 3), romertal (i, ii, iii) og symboler (*,, ). Nummereringen kan være fortsat gennem dokumentet eller starte forfra i hver dokumentsektion eller på hver side. Du kan få flere oplysninger i Genstarte nummerering af fodnoter og slutnoter i sektioner på side 59. Kapitel 3 Arbejde med enkeltdele i et dokument 57

58 I stedet for eller ud over automatisk nummerering kan du bruge specielle mærker, som du selv definerer. Se Definere mærker til nummerering af fodnoter og slutnoter på side 58 og Ændre mærker til nummerering af fodnoter og slutnoter på side 58 for at få flere oplysninger. Specielle mærker kan ikke nummereres automatisk. Hvis du bruger specielle mærker, skal du definere det mærke, du vil bruge, hver gang du opretter en fodnote eller slutnote. Definere mærker til nummerering af fodnoter og slutnoter I et tekstbehandlingsdokument kan du bruge et prædefineret tal- eller symbolformat eller definere dine egne mærker. Du kan definere mærker på følgende måder: mm Du bruger et prædefineret tal- eller symbolformat ved i vinduet Dokument i Info om dokument at vælge et nummereringsformat på lokalmenuen Format. Det valgte nummereringsformat vil være det samme i hele dokumentet. mm Du indsætter et specielt mærke ved at anbringe indsætningsmærket på det sted i dokumentet, hvor mærket skal vises. Klik på Indsætmenuen, og tryk derefter på Alternativtasten. Vælg Speciel slutnote, Speciel slutnote i sektion eller Speciel fodnote. Indholdet af menuen afhænger af indstillingerne på lokalmenuen Fodnoter & slutnoter. I den viste dialog skal du skrive eller vælge et specielt mærke og derefter klikke på OK. Mærket vises, og indsætningsmærket flyttes til den tilsvarende placering i dokumentet, hvor du kan skrive noten. Ændre mærker til nummerering af fodnoter og slutnoter I et tekstbehandlingsdokument kan du skifte fra nummerering med specielle mærker til nummerering med et prædefineret format og vice versa. Du ændrer nummereringsformater på følgende måder: mm Du ændrer nummereringsformat fra et prædefineret til et specielt ved at ctrl-klikke på et slutnote- eller fodnotemærke og derefter vælge Brug specielt mærke på genvejsmenuen. I den viste dialog skal du skrive eller vælge et specielt mærke og derefter klikke på OK. Det specielle mærke erstatter det prædefinerede mærke. mm Du ændrer specielt nummereringsformat til et prædefineret ved at ctrl-klikke på et specielt mærke og derefter vælge Brug automatisk nummerering på genvejsmenuen. Det mærke, der erstatter det specielle mærke, afspejler indstillingerne til nummereringsformat i vinduet Dokument i Info om dokument. 58 Kapitel 3 Arbejde med enkeltdele i et dokument

59 Genstarte nummerering af fodnoter og slutnoter i sektioner Hvis nummerering af sidefods- eller sektionsslutnote ikke skal fortsætte, kan du genstarte nummerering på hver side eller for hver sektion i et tekstbehandlingsdokument. Brug sektioner til at definere dokumentdele som f.eks. kapitler. mm Du starter nummerering af en sidefod eller slutnote igen på følgende måde: Vælg Genstarter på hver side eller Genstarter for hver sektion på lokalmenuen Nummerering i vinduet Dokument i Info om dokument. Oprette sektioner Hver Pages-skabelon består af en eller flere prædefinerede sektioner. Hver gang du føjer sider til dokumentet ved at bruge knappen Sektioner (tekstbehandling) eller Sider (sidelayout) på værktøjslinjen, tilføjer du en ny sektion. I et sidelayoutdokument er hver side en sektion. Du kan bruge prædefinerede sektioner, som de er, eller du kan ændre eller fjerne dem side for side. I et tekstbehandlingsdokument kan du bruge de prædefinerede sektioner, som de er, men du kan også oprette eller fjerne sektionsskift for at definere dine egne sektioner. Du føjer sektionsskift til tekstbehandlingsdokumenter på følgende måde: mm Anbring markøren på det sted, hvor skiftet skal være, og vælg Indsæt > Sektionsskift, eller klik på Sektioner på værktøjslinjen, og vælg et emne på listen. Når du viser usynlige tegn i dokumentet (klik på Oversigt på værktøjslinjen, og vælg derefter Vis usynlige tegn), markeres sektionsskiftet med symbolet for sektionsskift. Den nye sektion har samme format som den tidligere, medmindre du ændrer det. De ændringer, du foretager i masterobjekter, sidehoveder, sidefødder og sidetal, anvendes kun i den sektion, hvor du foretager ændringerne. Se Bruge masterobjekter (gentagne baggrundsbilleder) på side 63 for at få oplysninger om masterobjekter. Du fjerner et sektionsskift ved at klikke i begyndelsen af den linje, der følger efter skiftet, og trykke på Slettetasten. Kapitel 3 Arbejde med enkeltdele i et dokument 59

60 Hvis du vil læse om, hvordan du Navigerer gennem et dokument og administrerer sektioner i det Definerer sektionsattributter som f.eks. sidenummerering, sidehoveder og sidefødder, margener m.m. Skal du se Vise miniaturebilleder på side 60 Tilføje og slette sektioner på side 60 Ændre rækkefølge på sektioner på side 61 Ændre sidehoveder og sidefødder i en sektion på side 61 Genstarte sidenummerering i en sektion på side 62 Indstille et andet format til den første side i en sektion på side 62 Formatere modstående sider i en sektion på side 62 Genbruge sektioner på side 63 Vise miniaturebilleder En miniatureoversigt er en god måde at få et overblik over dit Pages-dokument på. Du kan vise miniaturebilleder på følgende måder: mm Du viser miniatureoversigt i et tekstbehandlingsdokument ved at klikke på Oversigt på værktøjslinjen og derefter vælge Miniaturer af sider. I et sidelayoutdokument vises miniaturer som standard. Du skjuler miniatureoversigt ved at klikke på Oversigt på værktøjslinjen og fravælge Miniaturer af sider. mm Du viser modstående sider i miniatureoversigt ved at vælge Modstående sider i vinduet Dokument i Info om dokument. mm Du går til en bestemt side ved at klikke på dens miniature. Siden vises i hovedfremviserområdet, og sidens miniaturebillede fremhæves, så du kan se, hvor du er i dokumentet. Du kan også navigere til en side i et dokument ved at klikke på knappen Side nederst til venstre i dokumentvinduet, skrive sidenummeret i feltet Gå til side og derefter trykke på Retur. Du kan gøre området til miniatureoversigter bredere og miniaturesiderne større ved at justere kontrolelementet til størrelsesændring nederst til højre i miniaturespalten. Tilføje og slette sektioner Du kan hurtigt tilføje og slette sektioner i dit Pages-dokument vha. miniaturer. mm Du tilføjer og sletter sektioner på følgende måder: Du sletter en sektion og alt indholdet i den ved at vælge sektionen i miniatureoversigt og trykke på Slettetasten. 60 Kapitel 3 Arbejde med enkeltdele i et dokument

61 Der vises en gul ramme om alle de miniaturesider, der er i den samme sektion som den valgte side. mm Du kopierer (eller klipper) og indsætter en eller flere sektioner ved i miniatureoversigt at vælge de sektioner, du vil kopiere eller klippe og vælge Rediger > Kopier eller Rediger > Klip. Vælg den sektion, som er lige før det sted, hvor du vil indsætte sektionerne, og vælg derefter Rediger > Sæt ind. Du kan også kopiere og indsætte en eller flere sektioner ved at Alternativ-trække valgte sektioner til et nyt sted i miniatureoversigten. Når du trækker, flyttes sektionerne, så der bliver plads til dem, du indsætter. mm Du indsætter en kopi af valgte sektioner lige efter sektionerne ved at vælge sektionerne og derefter vælge Rediger > Dubler. Ændre rækkefølge på sektioner Skift effektivt rækkefølge på dine Pages-dokumenter vha. miniaturebilleder. Du kan ændre rækkefølge på sektioner på følgende måder: mm Du vælger en eller flere sektioner i miniatureoversigt ved at klikke på en side. Der vises en gul ramme om alle de miniaturesider, der er i den samme sektion som den valgte side. Du vælger flere sektioner ved siden af hinanden ved at holde Skiftetasten nede og vælge den første og sidste sektion. Du kan også vælge flere sektioner ved at trække. Klik til venstre eller højre for en miniatureside, og træk derefter op eller ned for at vælge tilstødende sektioner. mm Du flytter sektioner ved at vælge dem, klikke på en sideminiature i en af de valgte sektioner og derefter trække sektionerne til en ny placering i miniatureoversigten. Sektionerne flyttes, så der bliver plads til dem, du indsætter, mens du trækker. Ændre sidehoveder og sidefødder i en sektion Du kan ændre sidehoveder og sidefødder specielt til en sektion. Du kan også ændre sidehoveder og sidefødder i en sektion. Du ændrer sidehoveder og sidefødder på følgende måde: 1 Anbring indsætningsmærket i sektionen. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Layout, og klik derefter på Sektion. 3 Fravælg Brug tidligere sidehoveder og sidefødder. 4 Indtast det nye sidehoved og den nye sidefod i områderne til sidehoveder og sidefødder i dokumentet. Kapitel 3 Arbejde med enkeltdele i et dokument 61

62 Genstarte sidenummerering i en sektion Du kan starte ny sidenummerering i en sektion. mm Du genstarter sidenummerering i en dokumentsektion på følgende måde: Klik i sektionen, vælg Start ved i vinduet Sektion i Info om layout, og skriv derefter tallet på den første side i sektionen. Indstille et andet format til den første side i en sektion Du kan gøre sidehovedet, sidefoden og masterobjektet anderledes på den første side i en sektion. Brug fortløbende sidetal fra det forrige afsnit, eller skriv et tal for at starte sidetallene forfra. Brug forskellige sidehoveder, -fødder og masterobjekter på den første side eller venstre-/højresider, eller fortsæt fra det forrige afsnit. Få det nye afsnit til at starte på en venstre- eller højreside. Her følger nogle måder, hvorpå du kan gøre den første side i en sektion anderledes: mm Du gør sidehovedet og sidefoden på den første side anderledes ved at klikke i sektionen, vælge Første side er forskellig i vinduet Sektion i Info og layout, og derefter ændre sidehovedet og sidefoden som beskrevet i Bruge sidehoveder og sidefødder på side 54. mm Du anbringer et masterobjekt på den første side ved at følge instruktionerne i Bruge masterobjekter (gentagne baggrundsbilleder) på side 63. Formatere modstående sider i en sektion Du kan give sidehoveder, sidefødder, masterobjekter og margener et anderledes udseende på modstående sider i en sektion. Klik i sektionen for at vælge den, og formater derefter de modstående sider. Du kan formatere modstående sider i en sektion på følgende måder: mm Hvis du vil anbringe forskellige sidehoveder og sidefødder på hver anden side, skal du vælge Venstre- og højresider er forskellige i vinduet Sektion i Info om layout. mm Hvis den første side i en sektion altid skal starte på en modstående venstre- eller højreside, skal du vælge Venstre side eller Højre side på lokalmenuen Sektion starter på. Ellers skal du vælge Tilfældig side. 62 Kapitel 3 Arbejde med enkeltdele i et dokument

63 mm Du anbringer et masterobjekt på venstre- eller højresider ved at følge instruktionerne i Bruge masterobjekter (gentagne baggrundsbilleder) på side 63. mm Du indstiller forskellige margener i forskellige sektioner i dokumentet ved at bruge Info om layout og ændre layoutmargenerne. Du kan læse mere om indstilling af layoutmargener i Definere layoutmargener på side 51. Du kan finde flere oplysninger om modstående sider i Bruge modstående højre- og venstresider på side 52. Genbruge sektioner En sektion i et dokument kan genbruges, hvis du føjer den til den menu, der vises når du klikker på knappen Sider på værktøjslinjen. Du genbruger nogle af eller alle siderne i en sektion på følgende måde: 1 Vælg sektionen i miniatureoversigt. 2 Vælg Format > Avanceret > Kopier sider. 3 I den viste dialog skal du skrive et navn til siden eller siderne, vælge, hvilke sider du vil genbruge på lokalmenuen Inkluder, og derefter klikke på OK. Siden eller siderne findes på den lokalmenu, der vises, når du klikker på knappen Sider på værktøjslinjen. Bruge masterobjekter (gentagne baggrundsbilleder) Du kan evt. tilføje vandmærker, logoer eller andre baggrundsbilleder, der vises på det samme sted på hver side i dine tekstbehandlingsdokumenter. Disse gentagne grafikbilleder kaldes masterobjekter. Hvis dit dokument er opdelt i sektioner, kan du anbringe forskellige masterobjekter i hver sektion. I en sektion kan du anbringe et andet masterobjekt på den første side i sektionen og på højre- og venstresider i sektionen. Se Indstille et andet format til den første side i en sektion på side 62 og Formatere modstående sider i en sektion på side 62 for at få flere oplysninger. Du indsætter et masterobjekt i et tekstbehandlingsdokument på følgende måde: 1 Tilføj et objekt. Se Hvad er flydende og integrerede objekter? på side 138 for at få oplysninger om flydende objekter. 2 Anbring objektet på siden. 3 Vælg Format > Avanceret > Flyt objekt til sektionsmaster, og sørg for, at der ikke er noget hak ud for Format> Avanceret > Masterobjekter. Vælgehåndtagene forsvinder fra objektet, så du ikke længere kan vælge det. Kapitel 3 Arbejde med enkeltdele i et dokument 63

64 Du redigerer eller flytter et masterobjekt ved først at vælge, at masterobjekter må vælges i hele dokumentet. Det gør du ved at vælge Format> Avanceret > Masterobjekter må vælges, hvis der ikke er noget hak foran den mulighed. Masterobjekter, der må vælges, ser anderledes ud end andre objekter, fordi de har blå vælgehåndtag. Masterobjekter har blå vælgehåndtag. Bruge en indholdsfortegnelse I en tekstbehandlingsskabelon kan Pages automatisk oprette en indholdsfortegnelse til dit dokument. Mange tekstbehandlingsskabeloner leveres med en præformateret indholdsfortegnelse, som du kan føje til dokumentet. Du kan læse om, hvordan du føjer en indholdsfortegnelse til dit dokument, i Oprette og opdatere en indholdsfortegnelse på side 64. Du skal konsekvent bruge afsnitsformater til overskrifter i dokumentet for at kunne oprette en indholdsfortegnelse. Du kan få flere oplysninger om formater i Hvad er formater? på side 124 og Anvende formater på side 126. Når du har oprettet en indholdsfortegnelse, kan du formatere den for at ændre dens udseende. Se Formatere en indholdsfortegnelse på side 66 for at få flere oplysninger. Oprette og opdatere en indholdsfortegnelse Hver indholdsfortegnelse, du opretter vha. en tekstbehandlingsskabelon, viser kun det indhold, der følger efter den, op til den næste indholdsfortegnelse. Hvis du vil have en overordnet indholdsfortegnelse for hele dokumentet, skal det være den eneste indholdsfortegnelse, og den skal være anbragt i begyndelsen af dokumentet. Du opdaterer indholdsfortegnelsen, efter at du har redigeret et dokument, ved at klikke på en indgang i indholdsfortegnelsen eller ved at klikke på Opdater nu i vinduet Indholdsfortegnelse i Info om dokument. Hvis du ikke opdaterer indholdsfortegnelsen, når du har redigeret et dokument, opdateres den automatisk, når du lukker dokumentet. Du opretter en indholdsfortegnelse på følgende måde: 1 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Dokument, og klik derefter på Indhold. 64 Kapitel 3 Arbejde med enkeltdele i et dokument

65 2 Vælg afkrydsningsfelterne ud for de afsnitsformater, hvis tekst skal vises i indholdsfortegnelsen. Hvis du f.eks. vil inkludere alle overskrifter på øverste niveau og underoverskrifter i indholdsfortegnelsen, skal du vælge det afsnitsformat, du har brugt til overskrifter på øverste niveau og underoverskrifter. Vælg de afsnitsformater, hvis tekst skal vises i indholdsfortegnelsen. Vælg afkrydsningsfeltet i kolonnen #, hvis der skal vises sidetal til hvert emne. Vælg for at gøre alle sidetal til henvisninger. Klik for at opdatere indholdsfortegnelsen, når du har foretaget ændringer i dokumentet. Hvis de formater, du vælger, ikke bruges i dokumentet, vises en meddelelse om, at indholdsfortegnelsen er tom, når du opretter den. Hvis du vælger formater, der bruges ofte i dokumentet, kan indholdsfortegnelsen blive større end ønsket. 3 I kolonnen Tal skal du vælge afkrydsningsfelterne til de formater, hvor indholdet skal inkludere et sidetal. 4 Anbring indsætningsmærket i begyndelsen af den linje, hvor indholdsfortegnelsen skal være, og vælg Indsæt > Indholdsfortegnelse. Hvis den tekstbehandlingsskabelon, du arbejder med, indeholder en prædefineret indholdsfortegnelse, skal du klikke på den side, der er lige før det sted, hvor du vil indsætte indholdsfortegnelsen, klikke på Sektioner på værktøjslinjen og derefter vælge Indholdsfortegnelse. Kapitel 3 Arbejde med enkeltdele i et dokument 65

66 Formatere en indholdsfortegnelse Du kan også ændre udseendet af tekst i indholdsfortegnelsen på samme måde som al anden tekst i et tekstbehandlingsdokument. Du kan også tilføje en udpunktering mellem en indgang og det tilhørende sidetal, og du kan oprette nye formater til indholdsfortegnelsen. Du ændrer udseendet af en indgang i en indholdsfortegnelse på følgende måde: 1 I indholdsfortegnelsen skal du vælge den type indgang, du vil formatere, f.eks. en overskrift på øverste niveau. Alle indgange af samme type vælges automatisk. De kan ikke vælges enkeltvis. 2 Du åbner formatskuffen ved at klikke på knappen formatskuffe på formatlinjen. Bemærk, at formatskuffen nu viser en liste over formater til indholdsfortegnelser. Det indholdsfortegnelsesformat, der svarer til den valgte indgang, er også valgt. Når du har valgt et emne i indholdsfortegnelsen, viser skuffen Formater de formater, der kan bruges til indholdsfortegnelser. Klik på pilen, og vælg, om du vil omdefinere det valgte format, oprette et nyt format eller blot omdøbe det. 3 Du ændrer skriftattributter i en overskrift i en indholdsfortegnelse vha. knapperne på formatlinjen. Du kan også ændre skriftattributter vha. skriftvinduet, Info om tekst og farvevinduet. 4 Du opretter udpunkterede streger fra en indgang til det tilhørende sidetal ved at vælge indgangen, klikke på tabulatoren i kolonnen Tabulatorer i vinduet Tabulatorer i Info om tekst og derefter vælge et stregformat på lokalmenuen Udpunktering. 5 Du ændrer formatet i formatskuffen, så det svarer til indgangen, ved at klikke på pilen til højre for formatets navn og vælge "Omdefiner format fra det valgte". Du opretter i stedet et nyt indholdsfortegnelsesformat ved at klikke på pilen til højre for formatets navn og vælge Opret nyt indholdsfortegnelsesformat fra det valgte og derefter skrive et navn til formatet. Du kan også tilføje et nyt format ved at klikke på knappen Tilføj (+) nederst til venstre i formatskuffen. I begge tilfælde skal du skrive et navn til det nye format og derefter vælge Anvend dette nye format ved oprettelse, hvis det skal anvendes på den valgte tekst med det samme. 6 Du omdøber formatet i formatskuffen ved at klikke på pilen ud for formatets navn og vælge Omdøb format. Skriv et nyt navn til formatet. 66 Kapitel 3 Arbejde med enkeltdele i et dokument

67 Tilføje referencer og bibliografier vha. slutnoter Pages kan arbejde med programmet EndNote X2, som du kan bruge til at søge efter og administrere referencer og oprette bibliografier. Før du kan benytte disse funktioner, skal du have EndNote X2 installeret, og i EndNote X2 skal du tildele et standardbibliotek, der skal åbne, når EndNote X2 åbnes. Bemærk: Hvis du har hentet Pages fra Mac App Store, skal du måske installere tilbehøret Pages EndNote. Du kan få flere oplysninger i Knowledge Base-artiklen Pages and EndNote Plug-in. Du tilføjer og redigerer en reference på følgende måde: 1 Anbring indsætningsmærket på det sted, hvor citatet skal være i dokumentet, og vælge Indsæt > EndNote-reference. EndNote X2 åbner automatisk, og vinduet Find slutnotereferencer vises. 2 Skriv tekst i feltet Find reference, og tryk på Retur for at søge i dit EndNote X2-bibliotek efter tilhørende referencer. Du kan indsnævre søgningen ved at klikke på forstørrelsesglasset i feltet Find reference og vælge en søgemulighed. Sorter referencerne ved at klikke på en kolonneoverskrift. 3 Vælg indstillinger til, hvordan referencerne skal vises i dit dokument, vha. kontrolmulighederne i vinduet Find slutnotereferencer. Vælg afkrydsningsfelterne Forfatter og År for at skjule oplysningerne om forfatter og år i referencen. Skriv et sideudsnit i feltet Referenceudsnit, hvis referencen i dokumentet skal vise et sideudsnit. Skriv i felterne Præfiks og Suffiks den tekst, der skal vises før og efter en reference. Vælg Kun i bibliografi for at føje referencen til bibliografien, men ikke inkludere den i dokumentet. 4 Vælg en reference på listen, og klik på Indsæt. Referencen føjes til dit dokument. Når du indsætter den første reference i dit dokument, føjes en bibliografi til slutningen af dokumentet. Hvis dokumentet allerede indeholder en bibliografi, opdateres bibliografien, så den inkluderer den nye reference. 5 Du redigerer formatet til referencer og bibliografier ved at vælge Rediger > EndNotereferencer > Bibliografiformat og vælge en mulighed til bibliografiformat. Du kan også vælge Rediger > EndNote-referencer > Administrer referencer og derefter vælge et bibliografiformat på lokalmenuen Bibliografi. Kapitel 3 Arbejde med enkeltdele i et dokument 67

68 6 Du sletter en reference i dokumentet ved at vælge referencen og trykke på Slet. Du kan også dobbeltklikke på bibliografien, vælge referencen i vinduet Administrer referencer og klikke på Slet ( ). Referencen slettes fra dokumentet, og bibliografien opdateres. 7 Du sletter en reference, der kun vises i bibliografien ved at vælge Rediger > EndNotereferencer > Administrer referencer. Vælg en reference i vinduet Administrer referencer, og klik på Slet ( ). Referencen slettes fra bibliografien. Du tilføjer og redigere en bibliografi på følgende måde: 1 Anbring indsætningsmærket på det sted, hvor bibliografien skal være i dokumentet, og vælg Indsæt > EndNote-bibliografi. 2 Du redigerer en bibliografi ved at vælge Rediger > EndNote-referencer > Bibliografi eller dobbeltklikke på Bibliografi. Du ændrer reference- og bibliografiformatet ved at vælge et format på lokalmenuen Bibliografi. Mulighederne til bibliografiformatet er et sæt at standardformater. Du opdaterer indstillinger til bibliografiformatet ved at starte EndNote X2 igen og derefter starte Pages igen. Bemærk: Der kan være en bibliografi, der opdateres automatisk, i et dokument ad gangen. Hvis der allerede findes en bibliografi i dokumentet, tilføjes en ekstra bibliografi som tekst, og den bliver ikke opdateret, når der tilføjes eller slettes referencer. Du indsætter en bibliografi, der opdateres automatisk, ved først at slette den eksisterende bibliografi, og derefter indsætte den anden bibliografi. 68 Kapitel 3 Arbejde med enkeltdele i et dokument

69 Gennemgå og revidere dokumenter 4 Brug registrering af ændringer, kommentarer og andre Pages-funktioner, der er nyttige, når du gennemser og reviderer dokumenter. Pages indeholder flere funktioner, som især er nyttige, når du reviderer et dokument: ÂÂ ÂÂ ÂÂ Registrer ændringer: Vis redigeringer i et dokument, indtil du har besluttet, hvilke ændringer du vil acceptere eller afvise. Kommentarer: Svarer til noter i margen og muliggør, at du kan skrive bemærkninger til dele af et dokument uden at ændre det. Ændringer i farve og skrift: Henled opmærksomheden på bestemte dele af et dokument ved at redigere farve og skriftsnit. Gør f.eks. baggrunden for flere afsnit orange, og brug derefter en kommentar i begyndelsen af dokumentet til at bede korrekturlæserne om at være med til at færdiggøre de orange afsnit. Dette kapitel behandler registrering af ændringer og kommentarer. Du kan læse om, hvordan du fremhæver tekst med farver og skriftændringer, i Formatere størrelse og udseende på tekst på side 83. Instruktioner til brug af farve findes i Indstille fyldfarver til tegn og afsnit på side

70 Registrere ændringer i dit dokument Med registrering af ændringer kan du overvåge ændringer, som du eller andre du har foretaget i tekst, tabeller, flydende objekter, tegnformat eller afsnitsformatering. Brug ændringslinjen til at administrere og navigere i ændringer i dokumentet. Ændringer registreret i dokumentet fremhæves på miniaturesiderne. Ændringsbobler viser ændringer i dokumentet. mm mm mm mm mm mm mm mm mm mm mm Med registrerede ændringer kan du se: Tekst, der er tilføjet, slettet, redigeret eller erstattet i dokumentets brødtekst, sidehoved, sidefod, fodnoter, figurer, tekstfelter og tabelceller Tabeller, diagrammer og figurer, der er tilføjet eller slettet i integreret format Tabelceller med ændringer i celletype (tekst til tal), talformat (procent til videnskabeligt) og celleformat (celleopacitet eller cellebaggrund) Tabelformler og -værdier, der er blevet tilføjet, slettet eller redigeret Flydende objekter, der er blevet tilføjet, slettet, redigeret, flyttet eller har fået ny størrelse Tilføjelser, sletninger og erstatninger i afsnit Tekst med formatændringer Ændringer i tegn- og afsnitsformater Nye eller slettede henvisninger, flettefelter, eksempler eller bogmærker En tilføjet eller slettet indholdsfortegnelse Redigeringer vist i miniatureoversigt 70 Kapitel 4 Gennemgå og revidere dokumenter

71 Hvis du vil læse om, hvordan du Starter, stopper og sætter registrering af ændringer på pause Skal du se Kontrollere registrering af ændringer på side 73 Redigerer forfatterfarver, tekstændringer m.m. Se registrerede ændringer på side 73 Registrerer ændringer foretaget i tabelceller Registrere ændringer i tabelceller på side 74 Vælger de ændringer, du vil beholde Acceptere og afvise ændringer på side 75 Arkiverer en kopi af dit dokument uden ændringer eller kommentarer Arkivere med registrering af ændringer slået fra på side 76 Registrering af ændringer i et dokument Det følgende scenarie viser, hvordan du kan bruge registrering af ændringer til at konsolidere og reagere på ændringer, som to korrekturlæsere, Anne og Tom, har foretaget i teksten i et dokument. 1 Med et dokument åbent, slår Tom registrering af ændringer til ved at vælg Rediger > Registrer ændringer. Når registrerede ændringer er slået til, vises registreringslinjen under formatlinjen. Klik for at åbne og lukke vinduet Kommentarer og ændringer. Klik på pilene for at navigere mellem ændringsbobler. Klik for at åbne lokalmenuen Vis ændringer. Vælg, hvordan ændringsbobler skal vises. Klik for at afbryde registrering af ændringer. Klik for at acceptere eller afvise valgte ændringer. Klik for at åbne Handlingmenuen. Du kan med disse knapper få hjælp til at administrere og flytte til ændringer i dokumentet. Du kan få flere oplysninger om registreringslinjen i Kontrollere registrering af ændringer på side Tom arkiverer dokumentet uden at udføre ændringer, lukker det og sender det med e-post til Anne. Denne version af dokumentet er originalversionen. 3 Anne åbner dokumentet og ændrer noget tekst. Annes redigeringer vises med ændringsmærker, og der vises en ændringslinje til venstre for den redigerede tekst. 4 For at vise ændringsbobler klikker Anne på Oversigt på værktøjslinjen og vælger Vis vinduet Kommentarer og ændringer. 5 Anne arkiverer dokumentet, lukker det og sender det tilbage til Tom med e-post. 6 Tom åbner dokumentet og læser Annes redigerede version af teksten. Kapitel 4 Gennemgå og revidere dokumenter 71

72 I de følgende eksempler kan du se Toms originale dokument og den version, der er redigeret vha. registrering af ændringer. Dokumentet viser nu den originale tekst med sort og Annes ændringer vises med ændringsmærker. Original tekst vises med sort. Ændret tekst vises med farver. Ændringsboblen viser forfatterens navn, dato og tid samt ændringstypen. 7 Tom beslutter, at han er tilfreds med Annes ændringer og klikker på hakket i ændringsboblerne. Klik for at acceptere ændringer. Klik for at afvise ændringer. Ændringsboblerne forsvinder. Teksten er ikke længere registreret som ændret, og teksten bliver sort igen. Se Acceptere og afvise ændringer på side 75 for at få oplysninger om andre metoder til accept eller afvisning af ændringer. 72 Kapitel 4 Gennemgå og revidere dokumenter

73 Kontrollere registrering af ændringer Når du starter registrering af ændringer i et dokument, registreres ændringerne, indtil du sætter funktionen på pause eller slår den fra. Her er nogle måder, hvorpå du kan kontrollere registrerede ændringer: mm Du starter registrering af ændringer ved at vælge Rediger > Registrer ændringer. Når registrering er slået til, vises registreringslinjen. mm Du sætter registrering af ændringer på pause ved at klikke på Pause på registreringslinjen. Du genoptager registrering ved at klikke på Til. Når du sætter funktionen på pause, bevares alle tidligere ændringer, men nye ændringer registreres ikke, før du genoptager registreringen. mm Du stopper registrering af ændringer ved at vælge Rediger > Slå registrering fra. Du kan også vælge Slå registrering fra på Handlingsmenuen på registreringslinjen. Vælg for at stoppe registrering af ændringer. Hvis et dokument indeholder ændringer, som du endnu ikke har accepteret eller afvist, bliver du spurgt, om du vil annullere handlingen eller acceptere eller afvise ændringerne, før du fortsætter. Se registrerede ændringer Vis eller skjul ændringsbobler, vælg forfatterfarve m.m. med registreringslinjen. Vælg, hvordan ændret tekst skal vises. Her er nogle måder, hvorpå du kan se oplysninger om registrerede ændringer: mm Du viser eller skjuler ændringsbobler ved at klikke på Oversigt på værktøjslinjen og vælge Vis vinduet Kommentarer og ændringer eller Skjul vinduet Kommentarer og ændringer. Når Vis vinduet Kommentarer og ændringer er skjult, vises ændringslinjer ud for den redigerede del af dokumentet. Kapitel 4 Gennemgå og revidere dokumenter 73

74 mm Du viser ændringsbobler til redigeringer foretaget i en bestemt sektion af tekst eller et objekt ved at vælge teksten eller objektet og vælge Vis kun til det valgte på lokalmenuen Ændringsbobler. Det er kun den ændringsboble, der hører til den valgte tekst eller det valgte objekt, der vises. Vælg, hvordan ændringsbobler skal vises. mm Du viser eller skjuler ændringsbobler til redigering af formatering (f.eks. ændring af tekst fra fed til kursiv) ved at vælge Vis formateringsbobler på lokalmenuen Ændringsbobler. mm Du viser dokumentet vha. miniaturer ved at klikke på knappen Oversigt på værktøjslinjen og derefter vælge Miniaturer af sider. Ændringer registreret i dokumentet fremhæves på miniaturesiderne. mm Du viser markeret tekst ved at vælge Vis ændringer på lokalmenuen Vis ændringer. Når tekstændringer er synlige, vises redigeringer i dit dokument med forfatterfarven i henhold til ændringsindstillinger. mm Du skjuler slettet tekst og andre slettede objekter ved at vælge Vis ændringer uden sletninger på lokalmenuen Vis ændringer. Når slettet tekst og slettede objekter er skjult, vises der en sletteindikator på siden. Når slettede tekstredigeringer er synlige i dokumentet, vises slettet tekst med en gennemstregning. mm Du skjuler alle tekstændringer, slettet tekst og objekter ved at vælge Vis færdig version på lokalmenuen Vis ændringer. mm Du ændrer forfatternavnet eller indsat og slettet format på tekstændringer og slettet tekst ved at vælge Indstillinger på Handlingsmenuen. mm Du vælger en anden forfatterfarve til dig selv ved at vælge Forfatterfarve på Handlingsmenuen på registreringslinjen. Registrere ændringer i tabelceller Registrer de ændringer, der er foretaget i celleindhold, f.eks. tekst, formler og integrerede billeder. Du kan også registrere ændringer i celleattributter, f.eks. celleformat, -baggrund eller -opacitet. Ændringer, der involverer tilføjelse, fjernes, og flytning af rækker og kolonner registreres ikke. Derudover registreres ændringer i en celles rammer, fletning og opdeling af celler og automatisk udfyldning ikke. Oplysninger om registrerede emner vises og kan ses til enhver tid eller kun, når en ændring eller en celle, der indeholder en ændring, er valgt. 74 Kapitel 4 Gennemgå og revidere dokumenter

75 Du registrerer ændringer i tabelceller på følgende måde: 1 Vælg Rediger > Registrer ændringer. Registreringslinjen vises. 2 Vælg en eller flere tabelceller, og rediger celleindholdet. Tabelceller med registrerede ændringer er markeret med en indikator i det øverste højre hjørne af cellen med forfatterens tildelte farve. Hvis flere forfattere har foretaget ændringer i tabelcellen, er cellens indikatorfarve grå. 3 Du viser ændringsbobler ved at vælge Oversigt > Vis vinduet Kommentarer og ændringer og derefter vælge Vis alle på lokalmenuen Ændringsbobler. Du viser kun ændringsbobler for en eller flere redigerede tabelceller ved at vælge Vis kun til det valgte på lokalmenuen Ændringsbobler og vælge en eller flere tabelceller markeret med en indikator. Acceptere og afvise ændringer Du kan acceptere eller afvise ændringer foretaget i tekster og objekter i dit Pagesdokument. Ctrl-klik på ændret tekst eller objekter for hurtigt at acceptere eller afvise ændringer. Du accepterer eller afviser registrerede ændringer på følgende måder: mm Du accepterer en enkelt ændring ved at vælge den redigerede tekst og klikke på knappen Accepter i ændringsboblen eller på knappen Accepter på registreringslinjen. mm Du afviser en enkelt ændring ved at vælge den redigerede tekst og klikke på knappen Afvis i ændringsboblen eller på knappen Afvis på registreringslinjen. mm Du accepterer alle ændringer ved at vælge Accepter alle ændringer på Handlingsmenuen. mm Du afviser alle ændringer ved at vælge Afvis alle ændringer på Handlingsmenuen. mm Du accepterer flere ændringer ad gangen ved at vælge den tekst eller de tabelceller, der indeholder de ændringer, du vil bevare, og derefter klikke på knappen Accepter på registreringslinjen. mm Du afviser flere ændringer ad gangen ved at vælge den tekst eller de tabelceller, der indeholder de ændringer, du ikke vil bevare, og derefter klikke på knappen Afvis på registreringslinjen. Kapitel 4 Gennemgå og revidere dokumenter 75

76 mm Du vælger ændringer til gennemsyn på en gang ved at klikke på pil op eller pil ned på registreringslinjen. Klik på pilene for at navigere mellem ændringsbobler. Vælg ændringsbobler for at gennemse ændringer i dokumentet. Arkivere med registrering af ændringer slået fra Arkiver en ren kopi af dokumentet, hvor registrering af ændringer er slået fra, og kommentarer er fjernet. Det kan være nyttigt at arkivere en kopi af dokumentet med registrering af ændringer slået fra, hvis du vil have en version, hvor alle ændringer er accepteret. Du kan f.eks. fortsætte med at registrere ændringer, men være interesseret i at sende en ren kopi til en korrekturlæser, så vedkommende ikke kan se det originale dokumentindhold. mm Vælg for at arkivere en ren kopi af dokumentet. Du arkiverer et dokument med registrering af ændringer slået fra på følgende måde: Når registrering af ændringer er slået til, skal du vælge "Arkiver en kopi som færdig" på Handlingsmenuen på registreringslinjen. Alle redigeringsændringer foretaget i denne version af dokumentet accepteres, og alle kommentarer fjernes. 76 Kapitel 4 Gennemgå og revidere dokumenter

77 Bruge kommentarer Med kommentarer kan du kommentere et dokument eller dele af det uden at ændre dokumentet. Kommentarer er nyttige, hvis du vil skrive noter til dig selv, stille spørgsmål til korrekturlæsere, fremsætte redaktionelle forslag osv. Identificer den del af dokumentet, som en kommentar vedrører, ved at anbringe et indsætningsmærke eller vælge ord eller objekter. Den del af dokumentet, der hører sammen med en kommentar, kaldes kommentarens ankerpunkt. Klik på Kommentar for at føje en kommentar til dokumentet. Kommentarer vises i vinduet kommentarer og er forankret til en del af dokumentet. Du kan administrere kommentarer på følgende måder: mm Du føjer kommentarer til dit dokument ved at vælge noget tekst eller et objekt og klikke på Kommentarer på værktøjslinjen eller vælge Indsæt > Kommentar. Skriv din kommentar i den viste kommentarboble. Kommentarboblen ændrer størrelse, så den passer til din tekst. mm Du føjer en kommentar til en tabelcelle ved at vælge cellen og klikke på Kommentar på værktøjslinjen eller vælge Indsæt > Kommentar. Skriv i kommentarboblen. mm Du ændrer en kommentar ved at klikke i kommentarboblen og redigere den på samme måde som tekst og objekter andre steder i dokumentet. Du kan bruge tegn- og afsnitsformater til at ændre udseendet af tekst i kommentarer. mm Du sletter en kommentar ved at klikke på knappen Slet i højre hjørne af kommentarboblen. Klik for at slette dokumentet. mm Du viser kommentarer ved at klikke på knappen Oversigt på værktøjslinjen og derefter vælge Vis kommentarer. Hvis kommentarer ikke er synlige, bliver de det, når du indsætter en. Kapitel 4 Gennemgå og revidere dokumenter 77

78 mm Du viser kommentarer, når du registrerer ændringer ved at vælge Oversigt > Vis vinduet Kommentarer og ændringer. mm Du skjuler kommentarer ved at klikke på knappen Oversigt og derefter vælge Skjul kommentarer. mm Du udskriver kommentarer ved at vælge Arkiv > Udskriv, mens kommentarerne er synlige. De udskrevne sider justeres, så der bliver plads til kommentarerne. Hvis kommentarer er skjulte, vises de ikke på de udskrevne sider. 78 Kapitel 4 Gennemgå og revidere dokumenter

79 Arbejde med tekst 5 Tilføj og rediger udseendet på tekst, inkl. lister, i tekstfelter, tabelceller og figurer. Om tekst Tilføj tekst ved at skrive i et tomt tekstbehandlingsdokument, erstatte eksempeltekst, bruge tekstfelter og lister, anbringe tekst i figurer m.m. ÂÂ Du kan finde oplysninger om arbejde med eksempeltekst i skabeloner og flettefelter i Bruge eksempeltekst på side 79 og Hvad er flettefelter? på side 249. ÂÂ Du finder oplysninger om tilføjelse af forskellige tekstformater eller om oprettelse af dit eget format i Hvad er formater? på side 124. ÂÂ Du læser om, hvordan du tilføjer nye skabelonsider, i Tilføje nye skabelonsider på side 81. ÂÂ Du læser om, hvordan du sletter sider fra dokumentet, i Slette sider på side 81. ÂÂ ÂÂ ÂÂ ÂÂ Du læser om, hvordan du sletter, kopier og indsætter tekst, i Slette, kopiere og indsætte tekst på side 83. Du finder oplysninger om, hvordan du føjer tekst til et tekstfelt eller en figur, i Bruge tekstfelter, figurer og andre effekter til at fremhæve tekst på side 106. I Oprette lister på side 102 findes oplysninger om, hvordan du tilføjer tekst formateret som en liste. Du læser om, hvordan du føjer tekst til tabelceller, i Arbejde med tekst i tabelceller på side 194. Bruge eksempeltekst Skabeloner indeholder eksempeltekst, som viser, hvordan teksten vil se ud, og hvor den vil være placeret i det færdige dokument. De fleste eksempeltekster vises på latin (f.eks. lorem ipsum) i dokumentets brødtekst, tekstfelter, sidehoveder og andre steder. Anden prædefineret tekst, f.eks. titlen på et nyhedsbrev, vises på det sprog, du bruger. 79

80 Du klikker for at vælge eksempelteksten og skriver derefter din egen tekst for at erstatte den. Den tekst, du skriver, får de samme formater som eksempelteksten. Hvis du ikke vil bruge det format og den skriftstørrelse, som eksempelteksten bruger, kan du ændre den valgte tekst ved at klikke på menuerne til skriftfamilie og skriftstørrelse på formatlinjen. Her er nogle metoder til arbejde med eksempeltekst: mm Du føjer tekst til hovedtekstområdet ved at klikke på eksempelteksten for at fremhæve den og derefter begynde at skrive, så du erstatter teksten med din egen tekst. Når du klikker på eksempeltekst i en dokumentskabelon, fremhæves hele tekstområdet. Teksteksempel Hele tekstområdet vælges, når du klikker. mm Du tilføjer tekst i et tekstfelt ved at klikke en gang for at vælge tekstfeltet og derefter klikke for at vælge teksten i feltet. Begynd derefter at skrive. Tekstfelter vises, når layoutoversigt slås til. Du slår layoutoversigt til ved at klikke på Oversigt på værktøjslinjen og derefter vælge Vis layout. mm Du føjer tekst til en tabel med eksempeltekst ved at klikke en gang for at vælge tabellen og derefter dobbeltklikke for at vælge en individuel celle og dens eksempeltekst. Begynd derefter at skrive. Du kan også føje tekst til tabelceller, der ikke indeholder eksempeltekst. Se Arbejde med tekst i tabelceller på side 194 for at få instruktioner. mm Du føjer tekst til en spalte ved at klikke på eksempelteksten i spalten og begynde at skrive. 80 Kapitel 5 Arbejde med tekst

81 Det kan være lettere at arbejde med tekstspalter, hvis dokumentlayoutet er synligt. Du viser dokumentoversigt ved at klikke på Oversigt på værktøjslinjen og derefter vælge Vis layout. Eksempeltekst i tekstfelter og tabeller er en del af en skabelons standarddesign. Hvis du vil bevare designet, skal du være forsigtig med ikke at trykke på Slettetasten, efter at du vælger det næste tekstfelt eller den næste tabel, da du i så fald vil fjerne eksemplet fra siden. Hvis du ved en fejltagelse kommer til at slette et tekstfelt eller en tabel, skal du trykke på Kommando-Z (genvejen til kommandoen Fortryd). Tilføje nye skabelonsider Hver side i en Pages-skabelon har sit eget design. Du kan vælge at bruge det sidedesign, der vises, når du åbner dokumentet første gang. Hvis sidedesignet ikke opfylder dine behov, kan du vælge mellem andre sider, der er udviklet til netop den skabelon. Når du tilføjer nye skabelonsider kan du hurtigt tilføje sider, der allerede indeholder tekst, billeder, tabeller, diagrammer og andre formater, som du vil bruge. Du tilføjer en ny skabelonside på følgende måde: 1 Klik i den sektion, som den nye side skal indsættes efter. En sektion er en gruppe af en eller flere sider, der har samme layout, nummerering og andre dokumentattributter. Et kapitel er et eksempel på en sektion. 2 Klik på knappen Sektioner (tekstbehandlingsskabelon) eller Sider (sidelayoutskabelon) på værktøjslinjen, og vælg en sidetype, der skal føjes til dokumentet. Vælg ekstra sider på lokalmenuen Afsnit eller Sider. Se Oprette sektioner på side 59 for at få flere oplysninger om arbejde med sektioner. Slette sider Der er flere metoder, du kan bruge, når du vil slette hele sider. Du sletter en side i et tekstbehandlingsdokument på følgende måde: mm Du fjerner en side uden at slette andre sider i sektionen ved at slette al tekst og alle objekter på siden. Kapitel 5 Arbejde med tekst 81

82 mm Du sletter en sektion og alle siderne i den ved at klikke på Oversigt på værktøjslinjen og vælge Miniaturer af sider. Vælg sektionen i miniatureoversigt, og tryk på Slettetasten. Pages beder dig bekræfte, hvilke sider der skal slettes. Klik på Slet. mm Du kan også slette en sektion ved at klikke i et afsnit i sektionen og vælge Rediger > Slet side. Pages beder dig bekræfte, hvilke sider der skal slettes. Klik på Slet. Se Tilføje og slette sektioner på side 60 for at få flere oplysninger om sektioner. Du sletter hurtigt en side i et sidelayout på følgende måde: mm Klik på Oversigt, og vælg Miniaturer af sider. Vælg den eller de sider i miniatureoversigten, som du vil fjerne, og tryk på Slettetasten. Når Pages bekræfter, hvilke sider der bliver fjernet fra dokumentet, skal du klikke på Slet. Vælge tekst Før du formaterer eller udfører andre handlinger med tekst, skal du vælge den tekst, du vil arbejde med. Du kan vælge tekst på følgende måder: mm Du vælger et eller flere tegn ved at klikke før det første tegn og trække hen over de tegn, du vil vælge. mm Du vælger et ord ved at dobbeltklikke på det. mm Du vælger et afsnit ved at klikke tre gange i det. mm Du vælger al teksten i et dokument ved at vælge Rediger > Vælg alt. mm Du vælger tekstblokke ved at klikke i begyndelsen af tekstblokken og derefter klikke i slutningen af en anden tekstblok, mens du holder Skiftetasten nede. mm Du vælger fra indsætningsmærket til begyndelsen af afsnittet ved at trykke på tasten pil op, mens du holder tasterne Skift og Alternativ nede. mm Du vælger fra indsætningsmærket til slutningen af afsnittet ved at trykke på tasten pil ned, mens du holder tasterne Skift og Alternativ nede. mm Du udvider det valgte med et tegn ad gangen ved at trykke på venstrepil eller højrepil, mens du holder Skiftetasten nede. mm Du udvider det valgte med en linje ad gangen ved at trykke på pil op eller pil ned, mens du holder Skiftetasten nede. mm Du vælger flere ord eller tekstblokke, der ikke er anbragt ved siden af hinanden, ved først at vælge den første tekstblok og derefter vælge den næste tekst, mens du holder Kommandotasten nede. 82 Kapitel 5 Arbejde med tekst

83 Slette, kopiere og indsætte tekst Redigermenuen indeholder kommandoer til tekstredigeringshandlinger. Du kan redigere tekst på følgende måder: mm Du kopierer (eller klipper) og indsætter tekst ved at vælge teksten og vælge Rediger > Kopier eller Rediger > Klip. Klik på det sted, hvor teksten skal indsættes. Hvis den tekst, du kopierer, skal bevare sine formater, skal du vælge Rediger > Sæt ind. Hvis den kopierede tekst skal overtage formaterne i den omgivende tekst, skal du vælge Rediger > Indsæt og tilpas format. mm Du sletter tekst ved at vælge den og vælge Rediger > Slet eller trykke på Slettetasten. Hvis du kommer til at slette tekst ved en fejltagelse, kan du vælge Rediger > Fortryd for at gendanne den. Når du bruger kommandoen Kopier eller Klip, anbringes den valgte tekst på et opbevaringssted kaldet udklipsholderen, hvor teksten bliver, indtil du vælger Kopier eller Klip igen eller slukker for computeren. Udklipsholderen opbevarer kun indholdet af en kopierings- eller kliphandling ad gangen. For at undgå at ændre et dokuments format ved en fejltagelse ved at fjerne formateringstegn ud over tekst er det en god ide at vise formateringstegn (usynlige tegn), før du klipper eller sletter tekst. Du viser usynlige tegn ved at klikke på Oversigt på værktøjslinjen og derefter vælge Vis usynlige tegn. Formatere størrelse og udseende på tekst Du kan formatere tekst vha. formatlinjen, Pages-menuerne, Info om tekst og skriftvinduet. Hvis du vil læse om, hvordan du Ændrer udseende på tekst Tilføjer accenter og ser internationale tastaturlayout m.m. Justerer knibning, ligaturer, grundlinje og store bogstaver Skal du se Gøre tekst fed, kursiv eller understreget på side 84 Skyggelægge og gennemstrege tekst på side 85 Oprette tekst i kontur på side 85 Ændre tekststørrelse på side 86 Sænke eller hæve tekst på side 86 Ændre brugen af store/små bogstaver på side 86 Ændre skrifter på side 87 Justere skriftudglatning på side 87 Tilføje accenter på side 88 Se tastaturlayout til andre sprog på side 89 Skrive specialtegn og symboler på side 89 Bruge typografiske anførselstegn på side 90 Bruge avancerede typografiske funktioner på side 90 Kapitel 5 Arbejde med tekst 83

84 Gøre tekst fed, kursiv eller understreget Med formatlinjen, Formatmenuen og skriftvinduet bliver det hurtigt og let at ændre udseendet på tekst. Når tekst er valgt, kan du gøre den fed, kursiv eller understreget. Du kan gøre tekst fed, kursiv eller understreget på følgende måder: mm Du bruger formatlinjen ved at vælge noget tekst eller klikke der, hvor du vil skrive ny tekst, og derefter bruge kontrolmulighederne på formatlinjen til at ændre udseende på tekst. Indstil tekstfarven. Indstil baggrundsfarven til tekst. Skift skriftsnit, -format og -størrelse. Gør tekst fed, kursiv eller understreget. Mange skabeloner indeholder et understreget tegnformat. Du viser de tegnformater, der er defineret til et dokument, ved at klikke på knappen Tegnformater på formatlinjen. Vælg den tekst, du vil understrege, og vælg derefter formatet på understregningen blandt de viste tegnformater. mm Du bruger Formatmenuen ved at vælge noget tekst eller klikke der, hvor du vil skrive ny tekst, og vælge Format > Skrift > Fed, Kursiv eller Understreget. mm Du bruger skriftvinduet ved at klikke på Skrifter på værktøjslinjen og derefter bruge kontrolmulighederne i skriftvinduet til at gøre tekst fed, kursiv eller understreget. Opret interessante teksteffekter vha. disse knapper. Se et eksempel på det valgte skriftsnit (du skal måske vælge Vis eksempel på Handlingmenuen). Anvend en skygge på valgt tekst. Juster skyggen vha. kontrolmulighederne til opacitet, sløring, forskydning og vinkel. Vælg en skriftstørrelse, som skal anvendes på valgt tekst. Handlingmenuen. Find skrifter ved at skrive navnet på en skrift i søgefeltet. Vælg et skriftsnit, som skal anvendes på valgt tekst. Hvis du ikke kan se effektknapperne, skal du vælge Vis effekter på lokalmenuen Handling i nederste venstre hjørne af skriftvinduet. 84 Kapitel 5 Arbejde med tekst

85 Skyggelægge og gennemstrege tekst Du kan bruge skriftvinduet til at oprette og formatere skygger på tekst og markere tekst med en gennemstregning. Du tilføjer og formaterer en gennemstregning og skygger på følgende måder: mm Du føjer en gennemstregning til valgt tekst ved at klikke på Skrifter på værktøjslinjen, klikke på knappen Tekstgennemstregning og vælge Ingen, Enkelt eller Dobbelt på lokalmenuen. Eller vælg tekst, og vælg Format > Skrift > Gennemstregning. Der vises en gennemstregning af den valgte tekst i den samme farve som teksten. Du ændrer farven på gennemstregningen ved at vælge Farve på lokalmenuen Tekstgennemstregning og vælge en farve i farvevinduet. Gennemstregningen får den farve, du vælger, men teksten beholder sin originale farve. mm Du føjer en skygge til valgt tekst ved at klikke på Skrifter på værktøjslinjen og derefter klikke på knappen Tekstskygge. mm Træk mærket opacitet på skygge (det første mærke til venstre) til højre for at gøre skyggen mørkere. Træk mærket sløring på skygge (det midterste mærke) til højre for at gøre skyggen mere diffus. Træk mærket forskydning på skygge (det tredje mærke) til højre for at adskille skyggen fra teksten. Drej hjulet vinkel på skygge for at indstille retningen på skyggen. Se flere oplysninger om, hvordan du indstiller tekstskygger vha. Info om grafik, i Tilføje skygger på side 170. Mange skabeloner indeholder et gennemstreget tegnformat. Du viser de tegnformater, der er defineret til et dokument, ved at klikke på knappen Tegnformater på formatlinjen. Du kan også vælge den tekst, du vil gennemstrege og derefter vælge formatet på gennemstregningen i formatskuffen. Oprette tekst i kontur Du kan ændre tekst, så den ser ud som en stencileret kontur. Du opretter tekst i kontur på følgende måde: 1 Vælg den tekst, der skal have kontur, eller klik på det sted, hvor du vil skrive ny tekst. 2 Vælg Format > Skrift > Kontur. Tekst i kontur oprettet i Pages kan se anderledes ud, hvis dokumentet åbnes i et andet program. Hvis du planlægger at dele et dokument, der indeholder tekst i kontur, med andre, som ikke har Pages installeret på deres computer, skal du eksportere dokumentet som et PDF-arkiv og derefter dele arkivet med andre. Kapitel 5 Arbejde med tekst 85

86 Ændre tekststørrelse Du kan ændre punktstørrelse på tekst for at gøre den større eller mindre. Du ændrer størrelsen på valgt tekst på følgende måde: 1 Vælg den tekst, du vil ændre størrelse på. 2 Du ændrer tekststørrelsen i intervaller på 1 punkt ved at vælge Format > Skrift > Større. Eller vælg Format > Skrift > Mindre. Du angiver en speciel størrelse til valgt tekst ved at klikke på Skrifter på værktøjslinjen og bruge størrelsesfeltet i skriftvinduet. Se Ændre skrifter på side 87 for at få flere oplysninger. Sænke eller hæve tekst Du kan hæve eller sænke teksten fra dens grundlinje. Du hæver eller sænker tekst på følgende måde: 1 Vælg den tekst, du vil hæve eller sænke, eller klik på det sted, hvor du vil skrive ny tekst. 2 Du opretter en sænket eller hævet skrift med en mindre skriftstørrelse end den omgivende tekst ved at vælge Format > Skrift > Grundlinje > Sænket skrift. Eller vælg Format > Skrift > Grundlinje > Hævet skrift. Du hæver eller sænker tekst i forhold til anden tekst på den samme linje ved at vælge Hæv og Sænk på undermenuen Grundlinje. Du gendanner tekstens format, så den får samme grundlinje som den omgivende tekst, ved at vælge Brug standard på undermenuen Grundlinje. Du bruger Info om tekst til at angive præcist, hvor meget teksten skal hæves eller sænkes. Klik på Info på værktøjslinjen, klik på Tekst, klik på Mere, og brug derefter feltet eller knapperne ud for Grundlinjeforskydning. Du kan også føje symbolerne Sænket skrift og Hævet skrift til værktøjslinjen. Vælg Oversigt > Tilpas værktøjslinje, træk symbolerne til værktøjslinjen, og klik derefter på OK. Ændre brugen af store/små bogstaver Du kan hurtigt ændre tekstblokke fra store bogstaver til små bogstaver eller formatere tekst som en titel. Du ændrer brugen af store/små bogstaver på følgende måde: 1 Vælg den tekst, du vil ændre, eller klik på det sted, hvor du vil skrive ny tekst. 2 Vælg Organiser > Skrift > Store bogstaver, og vælg derefter en mulighed på undermenuen. Alle store: Vælg for at ændre teksten til store bogstaver. 86 Kapitel 5 Arbejde med tekst

87 Kapitæler: Vælg for at ændre teksten til store bogstaver i mindre format med større bogstaver til store bogstaver. Titel: Vælg for at ændre teksten til et titelformat (gælder kun det engelske sprog), hvor det første bogstav i hvert ord skrives med stort. Ingen: Vælg for at ændre tekst fra store bogstaver til at være med stort begyndelsesbogstav. F.eks. kan det første tegn i det første ord i en sætning være med stort, mens resten af teksten er med små bogstaver. Ændre skrifter Når teksten er valgt, kan du hurtigt ændre skriftfamilie, format, størrelse, farve og baggrundsfarve vha. kontrolmulighederne på formatlinjen. Skriftvinduet giver dig stor kontrol over skrifter. Brug felterne, knapperne og typografiindstillingerne til at tilpasse udseendet på din tekst. Du ændrer skriften i valgt tekst på følgende måde: 1 Klik på Skrifter på værktøjslinjen. 2 I skriftvinduet skal du vælge et skriftnavn i kolonnen Familie og derefter vælge skriftsnittet i kolonnen Skriftsnit. Hvis du ikke kan se alle de skriftfamilier, der er installeret på computeren, skal du vælge Alle skrifter i kolonnen Samlinger eller skrive navnet på den skrift, du søger efter, i søgefeltet nederst i skriftvinduet. Der vises et eksempel på den valgte skrift øverst i skriftvinduet. Hvis du ikke kan se eksempelfeltet øverst i skriftvinduet, skal du vælge Vis eksempel på lokalmenuen Handling nederst til venstre i skriftvinduet. 3 Juster skriftstørrelsen med størrelsesmærket eller andre størrelsesmuligheder. 4 Juster typografiindstillingerne i den valgte skrift ved at vælge Typografi på lokalmenuen Handling. I vinduet Typografi skal du klikke på trekanterne for at se og vælge de forskellige typografiske effekter, der findes til den valgte skrift. Forskellige skrifter har forskellige typografiske effekter. Se Bruge avancerede typografiske funktioner på side 90 for at få flere oplysninger. Justere skriftudglatning Hvis skrifterne på skærmen ser uklare, uskarpe eller takkede ud, kan du justere skriftudglatningen eller ændre den tekststørrelse, hvor Mac OS X begynder at udglatte skrifter. Skrifter kan også blive forvrænget ved eksport til et PDF-arkiv. Du kan justere indstillingerne til skriftudglatning for at udglatte de skrifter, der eksporteres til PDFarkiver. Kapitel 5 Arbejde med tekst 87

88 Du udglatter skrifter på skærmen på følgende måde: 1 Åbn Systemindstillinger, og klik på Udseende. 2 Du slår skriftudglatning til i Mac OS X v10.6 og nyere versioner ved at vælge Brug LCDskriftudglatning, når det er tilgængeligt. Du vælger en metode til skriftudglatning i Mac OS X v og ældre versioner på lokalmenuen Skriftudglatning. Afhængigt af din skærm kan der være ganske lille eller ingen forskel mellem udglatningsformater. 3 Hvis du vil bruge små skriftstørrelser i dokumentet, skal du vælge en punktstørrelse på lokalmenuen Slå tekstudglatning fra til skriftstørrelser. Når tekstudglatning er slået til, kan det være sværere at læse mindre skrifter, så det kan være en god ide at slå det fra til små skriftstørrelser. Du kan få flere oplysninger om skriftudglatning i Mac OS X ved at klikke på knappen Hjælp i nederste højre hjørne af vinduet Udseende. Tilføje accenter Du kan bruge Tastaturfremviser til at føje accenter til bogstaver. Tastaturfremviser viser tegnene i det tastaturlayout eller den indtastningsmetode, der er valgt på Tastaturmenuen. (Hvis Amerikansk f.eks. er valgt på Tastaturmenuen, viser Tastaturfremviser tegnene på et amerikansk tastatur.) Du tilføjer accenter på følgende måde: 1 Vælg Vis tastaturfremviser på Tastaturmenuen i højre side af menulinjen. Tastaturmenuen vises i højre side af menulinjen og har symbolet for et flag eller et tegn. Hvis Tastaturmenuen ikke vises, kan du i Se tastaturlayout til andre sprog på side 89 se, hvordan du viser Tastaturmenuen. 2 Tryk på Skift, Alternativ eller Alternativ-Skift for at fremhæve de tilgængelige accenttegn i Tastaturfremviser. Accenttasterne fremhæves. Afhængigt af dit tastatur behøver du muligvis ikke at trykke på nogen af kombitasterne for at se accenttaster. 3 Anbring indsætningsmærket på det sted i dokumentet, hvor du vil skrive. 4 Tryk på den kombitast, du trykkede på i trin 2 (Skift, Alternativ, Alternativ-Skift eller ingen tast), og tryk derefter på den tast på tastaturet, som findes på det samme sted som den accent, der vises i Tastaturfremviser. 5 Slip kombitasten, og tryk derefter på tasten for det tegn, der skal forsynes med en accent. Hvis du f.eks. vil skrive et é på et dansk tastatur, skal du trykke på Alternativ-E eller trykke på accenttegnet på tastaturet og derefter trykke på E. 88 Kapitel 5 Arbejde med tekst

89 Se tastaturlayout til andre sprog Tastaturfremviser viser tegnene i det tastaturlayout eller den indtastningsmetode, der er valgt på Tastaturmenuen. (Hvis Amerikansk f.eks. er valgt på Tastaturmenuen, viser Tastaturfremviser tegnene på et amerikansk tastatur.) Du kan bruge Tastaturfremviser til at se, hvor tegn findes på tastaturer til andre sprog, hvis skrifterne er installeret. Tastaturmenuen skal være synlig på menulinjen, før du kan åbne Tastaturfremviser. Du viser Tastaturmenuen på følgende måde: 1 Vælg Apple > Systemindstillinger, og gør et af følgende: ÂÂ I Mac OS X 10.6 eller en nyere version skal du klikke på Sprog & tekst, klikke på Indtastningsenheder og derefter vælge afkrydsningsfeltet ved siden af Tastatur- og tegnfremviser. ÂÂ I Mac OS X og ældre versioner skal du klikke på International, klikke på tastaturmenu og derefter vælge afkrydsningsfeltet ved siden af Tastaturfremviser. Tastaturmenuen vises i højre side af menulinjen og ligner et flag eller et tegn. 2 Vælg afkrydsningsfeltet ud for et lands tastaturlayout eller indtastningsmetode for at se tegnlayoutet på tastaturer, der bruges i det pågældende land. 3 Vælg afkrydsningsfeltet ved siden af Vis tastaturmenu på menulinjen. Du ser tastaturlayoutet til et andet sprog på følgende måde: 1 Vælg et sprog eller en indtastningsmetode på Tastaturmenuen, som vises i højre side af menulinjen. 2 Vælg Vis tastaturfremviser på Tastaturmenuen. 3 Tryk på taster på tastaturet for at se tegnenes placering på Tastaturfremviseren. Tryk på Alternativ, Skift og Kommando-Alternativ for at se accenter og specialtegn. 4 Du anbringer et tegn ved indsætningsmærket i dokumentet ved at klikke på tasten med det pågældende tegn i Tastaturfremviser. Skrive specialtegn og symboler Med tegnvinduet i Mac OS X kan du indsætte specialtegn som matematiske symboler, bogstaver med accenter, pile og andre dingbats m.m. Du kan også bruge paletten til at indtaste japanske, traditionelt kinesiske, forenklet kinesiske og koreanske tegn samt tegn fra andre sprog. Du indsætter specialtegn eller symboler på følgende måde: 1 Anbring indsætningsmærket på det sted, hvor du vil vise specialtegnet eller symbolet. 2 Vælg Rediger > Specialtegn for at åbne tegnvinduet (eller vælg Tegn på lokalmenuen Handling nederst til venstre i skriftvinduet). Kapitel 5 Arbejde med tekst 89

90 3 Vælg den type tegn, du vil se, på lokalmenuen Vis øverst i tegnvinduet. Hvis du ikke kan se menuen Vis, skal du klikke på knappen øverst til højre i vinduet for at se den øverste del af vinduet. Klik på knappen igen for at skjule den øverste del af vinduet. 4 Klik på et emne på listen til venstre for at se de tilgængelige tegn i hver kategori. 5 Dobbeltklik på det tegn eller symbol til højre, som du vil indsætte i dokumentet, eller vælg tegnet, og klik på Indsæt. Hvis tegnet eller symbolet har variationer, vises de nederst i vinduet, når du klikker på trekanten Info om tegn eller Skriftvariation nederst i paletten. Dobbeltklik på et tegn for at indsætte det i dokumentet. Hvis tegnet ikke vises i dokumentet, understøtter Pages muligvis ikke tegnet. Bruge typografiske anførselstegn Typografiske anførselstegn er krøllede anførselstegn, hvor starttegnet er anderledes end sluttegnet. Hvis du ikke bruger typografiske anførselstegn, er tegnene lige, og der er ingen forskel på start- og sluttegnet. Typografiske anførselstegn Lige anførselstegn mm Du bruger typografiske anførselstegn på følgende måde: Vælg Pages > Indstillinger, klik på Automatisk rettelse, og vælg derefter Brug typografiske anførselstegn. Bruge avancerede typografiske funktioner Nogle skrifter, f.eks. Zapfino og Hoefler, har avancerede typografiske funktioner, så du kan oprette forskellige effekter. Hvis du bruger en skrift i et tekstfelt, og skriften har andre tilgængelige typografiske effekter, kan du muligvis ændre mange af effekterne på undermenuen Skrift på Formatmenuen. Du kan muligvis justere følgende: Knibning: Anbring tegn tættere sammen eller længere fra hinanden. Ligatur: Brug eller udelad stileffekter mellem bogstaver eller i begyndelsen eller slutningen af linjer, og kombiner to eller flere teksttegn til en glyf. Uden ligatur Med ligatur På undermenuen Ligaturer skal du vælge Brug standard for at bruge de standardindstillinger til ligaturer, der er anført i typografivinduet til den skrift, du bruger. Vælg Brug ingen for at slå ligaturer fra i valgt tekst, eller vælg Benyt alle for at slå ekstra ligaturer til i den valgte tekst. Der er avancerede typografiske funktioner i vinduet Typografi. 90 Kapitel 5 Arbejde med tekst

91 Du åbner vinduet Typografi på følgende måde: 1 Klik på Skrifter på værktøjslinjen. 2 Vælg Typografi på lokalmenuen Handling (nederst til venstre) i skriftvinduet. Du slår ligaturer til i hele dokumentet ved at klikke på Info på værktøjslinjen, klikke på knappen Dokument, klikke på Dokument og derefter vælge Brug ligaturer. Du slår ligaturer fra i et bestemt afsnit ved at klikke i afsnittet, åbne Info om tekst, klikke på Mere og derefter vælge Fjern ligaturer. Indstille tekstjustering, -afstand og -farve De primære værktøjer til justering af tekstattributter er formatlinjen og Info om tekst. Du kan foretage nogle indstillinger af vandret justering (f.eks. centrering eller venstrejustering af tekst) vha. Formatmenuen. Der findes også knapper og felter til farve og justering på formatlinjen, når tekst er valgt. Når der er valgt tekst i et tekstfelt, en kommentar eller en figur, kan du indstille farven på teksten og dens baggrund, justere tekst og indstille linjeafstand. Hvis du vil læse om, hvordan du Skal du se Justerer tekst Justere tekst vandret på side 91 Justere tekst lodret på side 92 Justerer tekstafstand Indstille afstanden mellem tekstlinjer på side 92 Indstille afstand før eller efter et afsnit på side 94 Justere afstand mellem tegn på side 94 Justerer tekstfarve Ændre tekstfarve på side 94 Justere tekst vandret Du kan ændre justeringen af afsnit på en side, i en kolonne, tabelcelle, et tekstfelt eller en figur, så teksten er justeret til den venstre eller højre kant, centreret eller justeret i forhold til både venstre og højre kant (lige margener). Brug justeringsknapperne på formatlinjen til hurtigt at ændre justeringen af tekst i dokumentet. Du ændrer justeringen af tekst ved at vælge teksten og derefter klikke på justeringsknapperne på formatlinjen. Juster tekst vandret. Juster tekst lodret. Kapitel 5 Arbejde med tekst 91

92 Du justerer tekst til venstre, højre, centreret eller med lige margener vha. Info om tekst på følgende måde: 1 Vælg den tekst, du vil ændre. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Tekst, og klik derefter på Tekst. 3 Klik på en af de fem vandrette justeringsknapper, til højre for farvefeltet. Fra venstre til højre har disse knapper følgende effekter. Venstrejuster: Anbringer hver tekstlinje mod objektets venstre margen. Centreret: Anbringer centrum for hver tekstlinje ved objektets centrum. Højrejuster: Anbringer hver tekstlinje mod objektets højre margen. Lige margener: Justerer afstanden mellem tegn i hver linje, så linjerne når ud til både venstre og højre margen af objektet. Juster tabelcelle automatisk: Venstrejusterer tekst og højrejusterer tal i en tabelcelle. De første fire justeringsknapper findes på formatlinjen, når tekst er valgt. Den femte vandrette justeringsknap er også tilgængelig på formatlinjen, når en tabelcelle er valgt. Du kan også justere tekst vandret ved at vælge Format > Tekst > Venstrejuster, Centrer, Højrejuster, Lige margener eller Juster tabelcelle automatisk. Hvis du vil indrykke den første tekstlinje i et afsnit eller læse, hvordan du fjerner indrykning af afsnit, skal du læse Indstille indrykninger på side 98. Justere tekst lodret Du kan ændre den lodrette justering af afsnit i en tabelcelle, et tekstfelt eller en figur, så teksten justeres i forhold til den øverste eller nederste kant eller centreres mellem top og bund. Du justerer tekst i et tekstfelt, en tabelcelle eller figur i forhold til den øverste eller nederste kant eller centrerer den imellem dem på følgende måde: 1 Vælg det tekstfelt, den tabelcelle eller figur, hvis justering du vil ændre. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Tekst, og klik derefter på Tekst. 3 Klik på en af de tre lodrette justeringsknapper for at justere tekst i forhold til den øverste kant, midten eller den nederste kant af tabelcellen, tekstfeltet eller figuren. De lodrette justeringsknapper findes også på formatlinjen, når du arbejder med en tabelcelle. Indstille afstanden mellem tekstlinjer Du kan forøge eller formindske afstanden mellem tekstlinjer. Brug menuen Linjeafstand på formatlinjen til at hurtigt at ændre afstanden mellem tekstlinjer. Du justerer linjeafstand, før du begynder at skrive, ved at klikke på menuen Linjeafstand på formatlinjen. 92 Kapitel 5 Arbejde med tekst

93 Du ændrer linjeafstanden for eksisterende tekst ved at vælge teksten og derefter ændre afstanden vha. kontrolmuligheden Linjeafstand på formatlinjen. Klik for at ændre afstanden mellem tekstlinjer. Du justerer afstand vha. Info om tekst på følgende måde: 1 Vælg den tekst, du vil ændre. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Tekst, og klik derefter på Tekst. 3 Flyt mærket Linje til venstre for at nedsætte afstanden eller til højre for at øge den. Du angiver en præcis værdi for linjeafstand ved at skrive en punktværdi i feltet Linje eller klikke på pil op eller pil ned ud for feltet. 4 Vælg en linjeafstand på lokalmenuen Linjeafstand, som vises, når du klikker på teksten under feltet Linje. Feltet Linje Skriv en værdi (eller klik på pilene) for at angive afstanden mellem tekstlinjer i et afsnit. Lokalmenuen Linjeafstand Klik på teksten under feltet Linje, og vælg en linjeafstand. Standardlinjeafstand (Enkelt, Dobbelt, Flere): Afstanden mellem linjer er proportional med skriftstørrelsen. Brug denne mulighed, når den relative afstand mellem opstreger (dele af bogstaver, som går op til toppen af linjen) og nedstreger (dele af bogstaver som går under linjen) skal være fast. Med Enkelt indstilles afstanden til en linje og med Dobbelt indstilles den til to. Flere giver dig mulighed for at indstille værdier for linjeafstand mellem enkelt og dobbelt eller større end dobbelt. Mindst: Afstanden fra en linje til den næste vil aldrig blive mindre end den værdi, du indstiller, men den kan være større i tilfælde af større skrifter for at forhindre, at tekstlinjer overlapper hinanden. Brug denne mulighed, når afstanden mellem linjer bør være fast, men hvor overlapning er uønsket, hvis teksten bliver stor. Præcis: Afstanden mellem grundlinjerne. Mellem: Den værdi, du indstiller, forøger afstanden mellem linjer i stedet for at forøge højden på linjerne. I modsætning hertil fordobler dobbelt linjeafstand højden på hver linje. Kapitel 5 Arbejde med tekst 93

94 Indstille afstand før eller efter et afsnit Du kan forøge eller formindske afstanden før og efter afsnit. Brug menuen Linjeafstand på formatlinjen til hurtigt at ændre afstanden før og efter afsnit. Du justerer afstand før eller efter afsnit ved at vælge teksten og derefter klikke på menuen Linjeafstand på formatlinjen. Du justerer mængden af afstand før eller efter et afsnit på følgende måde: 1 Vælg de afsnit, du vil ændre. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Tekst, og klik derefter på Tekst. 3 Træk mærkerne Før afsnit eller Efter afsnit. Du kan også angive en præcis værdi, f.eks. 5 pkt, i tekstfelterne. Hvis værdierne for Før afsnit og Efter afsnit i tilstødende afsnit ikke er ens, bruges den største afstand. Hvis værdien for det aktuelle afsnit f.eks. er 12 punkter, og afsnittet før det har en værdi for Efter afsnit på 14 punkter, bliver afstanden mellem afsnit 14 punkter. Afstand før et afsnit vises ikke, hvis afsnittet er i et tekstfelt, en figur eller tabelcelle. Du indstiller afstand omkring tekst i felter, figurer og tabelceller under Indskudsmargen som beskrevet i Ændre indskudsmargenen på tekst i objekter på side 100. Justere afstand mellem tegn Du kan forøge eller formindske afstanden mellem teksttegn. Du justerer afstanden mellem tegn på følgende måde: 1 Vælg den tekst, du vil ændre, eller klik på det sted, hvor du vil skrive ny tekst. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Tekst, og klik derefter på Tekst. 3 Træk mærket Tegn, eller angiv en ny procentværdi i feltet Tegn. Du kan også justere afstanden mellem valgte tegn ved at vælge Format > Skrift > Knibning og vælge en mulighed på undermenuen. Ændre tekstfarve Du kan ændre tekstfarve vha. formatlinjen, Info om tekst og skriftvinduet. De ændringer, du foretager med et af disse værktøjer, tilsidesætter farveindstillinger udført med de andre værktøjer. 94 Kapitel 5 Arbejde med tekst

95 Her er nogle måder, hvorpå du kan ændre tekstfarve: mm Klik på feltet Tekstfarve på formatlinjen. I den viste farvepalet skal du vælge en farve ved at klikke i paletten eller klikke på Vis farver for at åbne farvevinduet, der indeholder flere farvemuligheder. mm mm Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Tekst, klik på Tekst, og klik derefter i farvefeltet. Farvevinduet åbnes. klik på Skrifter på værktøjslinjen, klik på knappen Dokumentfarve i skriftvinduet (den fjerde knap fra venstre), og vælg derefter en farve i farvevinduet. Farvevinduet på side 26 indeholder instruktioner i brugen af farvevinduet. Indstille tabulatorstop for at justere tekst Du kan justere tekst ved bestemte punkter ved at indstille tabulatorstop i et dokument, et tekstfelt, en tabelcelle eller figur. Når du trykker på Tabulatortasten (eller Alternativ-Tabulator, når du arbejder i en tabelcelle), flytter indsætningsmærket (og evt. tekst til højre for det) til det næste tabulatorstop, og den tekst, du skriver, starter derfra. Du kan bruge symbolerne på den vandrette lineal eller Info om tekst til at administrere tabulatorstop. Hvis du vil læse om, hvordan du Skal du se Tilføjer et nyt tabulatorstop Indstille et nyt tabulatorstop på side 95 Ændrer position og type til tabulatorstop Ændre et tabulatorstop på side 97 Fjerner et tabulatorstop Slette et tabulatorstop på side 97 Ændrer afstanden mellem tabulatorstop Indstille standardafstanden mellem tabulatorer på side 98 Justerer linealindstillinger Ændre linealindstillinger på side 98 Indstille et nyt tabulatorstop Du kan bruge den vandrette lineal eller Info om tekst til at tilføje et nyt tabulatorstop. Hvis den vandrette lineal er skjult, skal du klikke på Oversigt og vælge Vis linealer. Du kan læse mere om, hvordan du justerer linealindstillinger, i Ændre linealindstillinger på side 98. Kapitel 5 Arbejde med tekst 95

96 Venstre tabulator Højre tabulator Der vises blå tabulatorsymboler under den vandrette lineal, når du vælger tabuleret tekst. Centreret tabulator Decimaltabulator Du opretter et nyt tabulatorstop på følgende måder: mm Du opretter en ny tabulator vha. den vandrette lineal ved at klikke på den vandrette lineal for at anbringe et tabulatorsymbol der, hvor du vil indstille tabulatoren, og derefter ctrl-klikke på tabulatorsymbolet. Vælg en justeringsmulighed på genvejsmenuen. Vælg mellem disse tabulatortyper. Du kan også dobbeltklikke flere gange på tabulatorsymbolet, indtil den ønskede type tabulator vises. mm Du opretter et nyt tabulatorstop vha. Info om tekst ved at klikke i dokumentet der, hvor det nye tabulatorstop skal være, klikke på Info på værktøjslinjen og derefter klikke på Tabulatorer. Klik på knappen Tilføj (+) nederst til venstre i vinduet Tabulatorer. Det nye tabulatorstop vises i kolonnen Tabulatorer. Indstil, hvor langt den første linje i hvert afsnit skal indrykkes. Hvis du vil indrykke et afsnit i forhold til sidemargener, skal du vælge, hvor langt det skal indrykkes. Skriv et nyt tegn for at ændre det tegn, der bruges til decimaltabulatorer. Indstil standardafstanden mellem tabulatorer. Vælg, hvordan teksten skal justeres til en valgt tabulator i kolonnen Tabulatorer. Tilføj eller fjern tabulatorstop i spalten. Vælg en streg til udpunktering af valgte tabulatorer i kolonnen Tabulatorer. Du justerer tekst ved tabulatorstoppet ved at vælge tabulatorstoppet og derefter vælge en justeringsmulighed. Venstretabulator: Justerer den venstre side af teksten med tabulatorstoppet. Centreret tabulator: Anbringer centrum af teksten ved tabulatorstoppet. Højretabulator: Justerer den højre side af teksten med tabulatorstoppet. 96 Kapitel 5 Arbejde med tekst

97 Decimaltabulator: Ved tal justeres decimaltegnet (et komma eller et punktum) efter tabulatorstoppet. Du ændrer placeringen af tabulatoren ved at dobbeltklikke på tabulatorstoppet i kolonnen Tabulatorer og skrive en ny værdi. Du angiver et decimaltegn til dokumentet ved at skrive et nyt tegn i feltet Tegn for decimaltabulator. Du føjer en stiplet eller prikket linje til tabulatoren ved at vælge et stregformat på lokalmenuen Udpunktering. Ellers skal du vælge Ingen. Ændre et tabulatorstop Skift placering af og type på tabulatorstop vha. den vandrette lineal og Info om tekst. Hvis den vandrette lineal er skjult, skal du klikke på Oversigt og vælge Vis linealer. Du kan læse mere om, hvordan du justerer linealindstillinger, i Ændre linealindstillinger på side 98. Du kan også ændre decimaltegnet til et dokument vha. Info om tekst. Du ændrer tabulatorer på følgende måder: mm Du flytter et tabulatorstop ved at trække dets blå tabulatorsymbol på den vandrette lineal. mm Du ændrer tabulatoren til en anden type med den vandrette lineal ved at ctrl-klikke på tabulatorsymbolet og vælge en mulighed på genvejsmenuen. Du kan også dobbeltklikke flere gange på tabulatorsymbolet på linealen, indtil den ønskede type tabulator vises. mm Du ændrer et tabulatorstop vha. Info om tekst ved at klikke på Info på værktøjslinjen, klikke på knappen Tekst og derefter klikke på Tabulatorer. Du ændrer placeringen af tabulatoren ved at dobbeltklikke på tabulatorstoppet i kolonnen Tabulatorer og skrive en ny værdi. Du ændrer tabulatoren til en anden type ved at vælge en justeringsmulighed. Du ændrer decimaltegnet til dokumentet ved at skrive et nyt tegn i feltet Tegn for decimaltabulator. Du ændrer stregtype til udpunkteringen ved at vælge en mulighed på lokalmenuen Udpunktering. Du ændrer standardafstanden mellem tabulatorer vha. feltet Standardtabulatorer. Slette et tabulatorstop Du kan hurtigt fjerne et tabulatorstop vha. den vandrette lineal eller i Info om tekst. Du sletter et tabulatorstop på følgende måder: mm Du sletter et tabulatorstop ved at trække det væk fra den vandrette lineal. Hvis den vandrette lineal er skjult, skal du klikke på Oversigt og vælge Vis linealer. Kapitel 5 Arbejde med tekst 97

98 mm Du sletter et tabulatorstop vha. Info om tekst ved at klikke på Info på værktøjslinjen, klikke på knappen Tekst og derefter klikke på Tabulatorer. Vælg det tabulatorstop, du vil slette, i kolonnen Tabulatorer, og klik derefter på knappen Slet ( ). Indstille standardafstanden mellem tabulatorer Selvom standardafstanden mellem tabulatorstop normalt er 1,25 cm, kan du ændre afstanden vha. Info om tekst. Du ændrer standardafstanden mellem tabulatorstop på følgende måde: 1 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Tekst, og klik derefter på Tabulatorer. 2 Brug feltet Standardtabulatorer til at indstille standardafstanden mellem tabulatorer. Ændre linealindstillinger Du kan hurtigt ændre linealindstillinger i Pages-indstillinger. Her er nogle metoder til arbejde med linealer: mm Du ændrer måleenheden på linealer ved at vælge Pages > Indstillinger, klikke på Linealer og vælge et emne på lokalmenuen Linealenheder. mm Du viser mål som en procent af afstanden på tværs af siden ved at vælge Pages > Indstillinger, klikke på Linealer og derefter vælge Vis linealenheder som procent. mm Du anbringer linealens vandrette udgangspunkt midt på siden ved at vælge Pages > Indstillinger, klikke på Linealer og derefter vælge Anbring udgangspunkt på midten af linealen. mm Du viser den lodrette lineal i et tekstbehandlingsdokument ved at vælge Pages > Indstillinger, klikke på Linealer og derefter vælge Slå lodret lineal til i tekstbehandlingsdokumenter. Når du ændrer linealindstillinger i indstillingerne i Pages, anvendes de nye indstillinger i alle dokumenter vist i Pages, indtil du ændrer indstillingerne igen. Indstille indrykninger Du kan ændre mængden af afstand mellem kanten af et afsnit og dokumentmargenerne. Du kan også justere mængden af afstand mellem teksten og den indre ramme af et tekstfelt, en figur eller tabelcelle. Hvis du vil læse om, hvordan du Skal du se Ændrer indrykning Indstille indrykninger til afsnit på side 99 Justerer afstanden mellem tekst og den indvendige ramme i objekter Ændre indskudsmargenen på tekst i objekter på side Kapitel 5 Arbejde med tekst

99 Indstille indrykninger til afsnit Du kan bruge den vandrette lineal og Info om tekst til at indstille indrykninger til afsnit. mm Du kan indstille indrykninger på følgende måder: Du ændrer indrykningen vha. den vandrette lineal ved at trække kontrolmulighederne til indrykning. Indrykning af første linje Venstre indrykning Højre indrykning Du ændrer højre indrykning ved at trække højre indrykningssymbol (blå trekant, der peger nedad, på højre side af den vandrette lineal) til den position, hvor afsnittets højre kant skal slutte. Du ændrer venstre indrykning ved at trække venstre indrykningssymbol (blå trekant, der peger nedad, på venstre side af linealen) til den position, hvor afsnittets venstre kant skal starte. Du ændrer den venstre margen uafhængigt af den venstre indrykning ved at holde Alternativtasten nede, mens du trækker. Du ændrer indrykningen af første linje ved at trække mærket for første linjes indrykning (blåt rektangel) til det sted, hvor den første linje i hvert afsnit skal starte. Hvis den første linje fortsat skal flugte med den venstre margen, skal du sikre dig, at rektanglet flugter med mærket for venstre indrykning. Du opretter en hængende indrykning ved at trække rektanglet til venstre for mærket for venstre indrykning. mm Du indstiller indrykninger vha. Info om tekst ved at klikke på Info på værktøjslinjen, klikke på knappen Tekst og derefter klikke på Tabulatorer. Vælg det eller de afsnit, du vil ændre. Du indstiller indrykning af første linje (eller hængende indrykning) ved at angive værdier i felterne Første Linje og Venstre under Afsnitsindrykninger. Hvis den første linje skal indrykkes i forhold til den næste tekstlinje, skal værdien i feltet Første linje være større end værdien i feltet Venstre. Hvis den første linje skal hænge ud over venstre side af afsnitsmargenen, skal værdien i feltet Første linje være mindre end værdien i feltet Venstre. Du forskyder et afsnit vha. indrykning (som hvis du vil inkludere et langt citat i teksten) ved at skrive en værdi i felterne Venstre og Højre under Afsnitsindrykninger. Kapitel 5 Arbejde med tekst 99

100 Ændre indskudsmargenen på tekst i objekter Du kan ændre afstanden mellem teksten og den indre ramme af et tekstfelt, en figur eller tabelcelle. Dette mål kaldes indskudsmargenen. Den afstand, du angiver, anvendes ligeligt rundt om teksten på alle fire sider. Du indstiller afstanden mellem tekst og den indre ramme af et objekt på følgende måde: 1 Hvis der ikke er noget indsætningsmærke i objektet, skal du vælge objektet. (Hvis indsætningsmærket er inde i objektet, skal du trykke på Kommando-Retur for at afslutte tekstredigering og vælge objektet.) 2 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Tekst, og klik derefter på Tekst. 3 Træk mærket Indskudsmargen til højre for at forøge afstanden mellem tekst og den indre ramme i objektet, eller skriv et tal i feltet Indskudsmargen, og tryk på Retur. Du kan også klikke på pilene for at forøge eller formindske afstanden. Angiv, hvor megen plads der skal være omkring tekst i et tekstfelt, en figur eller tabelcelle. Oprette en disposition I et tekstbehandlingsdokument kan du oprette en disposition med emner og underemner, der er nemme at organisere og vise på forskellige måder. Hvis du allerede har et tekstbehandlingsdokument, som du vil ændre til en disposition, skal du klikke på Disposition på værktøjslinjen. Eller vælg en dispositionsskabelon i Skabelonvælger. Du opretter og organiserer en disposition på følgende måde: 1 I et tekstbehandlingsdokument skal du klikke på Disposition på værktøjslinjen eller vælge Oversigt > Vis dokumentdisposition og begynde at skrive. 2 Tryk på Retur for at tilføje et nyt dispositionsemne. Hvis et emnes tekst er for lang, skal du klikke på afkortningsknappen på formatlinjen, så det kun er den første linje, der vises. Vælg, hvor mange dispositionsniveauer der skal vises. Vis kun første linje af afsnit i en disposition. Vis objekter som miniaturer eller med deres faktiske størrelse i en disposition. 3 Tryk på Tabulator for at tilføje et underemne. Tryk på Retur for at tilføje endnu et underemne. 100 Kapitel 5 Arbejde med tekst

101 Du kan indrykke underemner op til ni niveauer ved at trykke på Tabulator eller klikke på knapperne Ryk op og Ryk ned på formatlinjen. Klik for at flytte emner til et højere eller lavere dispositionsniveau eller konvertere valgt tekst til brødtekst. Vælg afsnits- og tegnformater til valgt tekst. 4 Føj integrerede billeder, tabeller og film til dispositionsemner og -underemner. Du viser et billede eller en film i en mindre størrelse ved at vælge Miniature på lokalmenuen på formatlinjen. Når billeder, tabeller og film er i fuld størrelse, kan de redigeres. 5 Dobbeltklik på en kontrolmulighed til Disposition for at skjule eller vise alle underemnerne i et emne på det niveau. Vælg, hvor mange niveauer der skal vises i dispositionen, vha. lokalmenuen Niveauer på formatlinjen. 6 Klik på en kontrolmulighed til Disposition, og træk den for at omarrangere emner og undermenuer. Træk kontrolmulighederne til Disposition op eller ned for at ændre rækkefølge på emner inden for det samme niveau i dispositionen. Træk kontrolmulighederne til Disposition til venstre eller højre for at rykke emner og underemner til et højere eller lavere niveau. Når du trækker et skjult emne, flytter du også alle dets underemner. Træk dispositionsmuligheder for at flytte emner og tilhørende underemner i en disposition, eller dobbeltklik på dem for at folde dispositionsemner ud eller trække dem sammen. 7 Du afslutter dispositionsfunktionen ved at klikke på Disposition på værktøjslinjen eller vælge Hjælp > Skjul dokumentdisposition. Du kan få oplysninger om, hvordan du arkiverer dit dokument i dispositionsfunktion, i Arkivere et dokument i dispositionsformat på side 42. Kontrolmulighederne til Disposition vises ikke på udskrevne dokumenter. Du føjer tal eller punkttegn til din disposition ved at klikke på knappen Formatskuffe på formatlinjen og vælge en af mulighederne til Listeformat. Kapitel 5 Arbejde med tekst 101

102 Oprette lister Når du bruger automatisk oprettelse af lister, formaterer Pages automatisk en liste for dig på basis af det, du skriver. Hvis du vil bruge denne funktion, skal du først vælge Pages > Indstillinger, klikke på Automatisk rettelse og sikre, at Registrer lister automatisk er valgt. Pages indeholder præformaterede punkt- og nummereringsformater til oprettelse af enkelte og ordnede lister. Punkt- og nummererede lister er enkle lister uden de indlejrede hierarkier af oplysninger, som findes i en disposition. Du opretter en liste på følgende måde: 1 Anbring indsætningsmærket på det sted, hvor listen skal starte. 2 Opret en liste. Du opretter en punktliste ved at trykke på Alternativ-8 for at skrive et punkttegn ( ) eller en bindestreg (-), et mellemrum og noget tekst og derefter trykke på Retur. Du kan læse om, hvordan du formaterer en punktliste, i Formatere punktlister på side 103. Du opretter en liste med mærker, som består af stjerner (*) eller bindestreger (-) ved at skrive en stjerne eller en bindestreg, et mellemrum og noget tekst og derefter trykke på Retur. Du opretter en liste med mærker, der består af tal, bogstaver eller romertal, ved at skrive tallet, bogstavet eller romertallet, et punktum, et mellemrum og noget tekst. Tryk derefter på Retur. Du kan læse om, hvordan du formaterer nummererede eller ordnede lister, i Formatere nummererede lister på side 104 og Formatere ordnede lister på side Du føjer et nyt emne til det aktuelle indrykningsniveau ved at trykke på Retur. Du flytter et listeemne til næste lavere indrykningsniveau ved at trykke på Tabulator. Du flytter et listeemne til næste højere indrykningsniveau ved at trykke på Skift- Tabulator. Du ændrer listeniveauet for et listeemne og dets underemner ved at vælge listeemnet og vælge Format > Tekst og derefter vælge Formindsk indrykning af lister eller Forøg indrykning af lister på undermenuen Tekst. Du ændrer listeniveauet for et listeemne ved at trykke på Alternativ og vælge listeemnet, vælge Format > Tekst og derefter vælge Formindsk indrykning af lister, og ignorer enkeltlinjer eller Forøg indrykning af lister, og ignorer enkeltlinjer på undermenuen Tekst. Kun det valgte listeemne flyttes. 4 Du slutter listen ved at trykke to gange på Retur eller trykke på Retur og derefter på Slettetasten. Bemærk: Hvis du arbejder i en tabelcelle, og Returtast flytter til næste celle er valgt i Info om tabel, skal du trykke på Alternativ-Retur i stedet for Retur. 102 Kapitel 5 Arbejde med tekst

103 Brug disse andre teknikker til at tilføje og indrykke emner i dine lister: ÂÂ Du opretter et afsnit uden et punkttegn eller tal inden for et emne ved at trykke på Retur, mens du holder Skiftetasten nede. Hvis du arbejder i en tabelcelle, og Returtast flytter til næste celle er valgt i Info om tabel, skal du trykke på ctrl-retur i stedet. ÂÂ Du skriver et nyt emne på næste lavere indrykningsniveau ved at klikke på og holde et punkttegn eller tal nede og derefter trække til højre, til venstre, ned og til højre eller ned og til venstre. Hvis du arbejder i en tabelcelle, og Returtast flytter til næste celle er valgt i Info om tabel, skal du bruge feltet og pilene ud for Indrykningsniveau i vinduet Liste i Info om tekst til at forøge eller formindske indrykningen af emner på lister. ÂÂ Du vender tilbage til normal tekst i slutningen af listen ved at trykke på Retur og vælge Ingen punkttegn på lokalmenuen Punkttegn & tal i Info om tekst. Du kan også have brug for at justere indrykningsniveauet. ÂÂ Du føjer et eksisterende afsnit til en nummereret eller ordnet liste ved at klikke i afsnittet, vælge et nummereringsformat og derefter klikke på Fortsæt fra forrige. ÂÂ Du starter en ny nummereret sekvens i en nummereret eller ordnet liste ved at klikke på Start ved og anføre det tal, sekvensen skal starte med. Du kan læse om, hvordan du redigerer listeformater, i Ændre et listeformat med grupper til ordnede lister på side 132 og Ændre formater til punkt- eller nummererede lister på side 133. Formatere punktlister Selvom du kan bruge automatisk oprettelse af lister til at oprette en enkelt punktliste, får du i Info om tekst mange muligheder for at formatere punktlister. Der er flere oplysninger om automatisk oprettelse af en liste i Oprette lister på side 102. Du kan også tilføje et punktlisteformat vha. knappen Liste på formatlinjen. Anbring indsætningsmærket på det sted, hvor listen skal starte, klik på knappen Liste på formatlinjen, og vælg derefter Punkttegn. Du formaterer punkttegn på en liste på følgende måde: 1 Anbring indsætningsmærket på det sted, hvor listen skal starte. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Tekst, og klik derefter på Liste. 3 Vælg et punktformat på lokalmenuen Punkttegn & tal. Hvis du vil bruge et indtastet tegn som et punkttegn, skal du vælge Tekstpunkter og vælge et tegn på listen eller skrive et nyt tegn i feltet. Hvis du vil bruge et af de billedpunkter, der følger med Pages, skal du vælge Billedpunkter og vælge et billede på listen. Du kan bruge dit eget billede som et punkttegn ved at vælge Specielt billede og vælge et billede i dialogen Åbn, som vises. Kapitel 5 Arbejde med tekst 103

104 4 Du ændrer størrelsen på et billedpunkt ved at skrive en procent af den originale billedstørrelse i feltet Størrelse. Eller vælg afkrydsningsfeltet Skaler med tekst, og angiv en procent af tekststørrelsen; denne mulighed bevarer størrelsesforholdet mellem billede og tekst i punkttegnene, også selvom du senere ændrer skriftstørrelsen i teksten. 5 Du justerer afstanden mellem punkttegn og den venstre margen ved at bruge feltet Indrykning af punkttegn. Du justerer afstanden mellem punkttegn og tekst ved at bruge feltet Indrykning af tekst. 6 Du anbringer punkttegn højere eller lavere i forhold til tekst ved at bruge feltet Juster. Du kan læse mere om, hvordan du formaterer forskellige listeformater, i Formatere nummererede lister på side 104 og Formatere ordnede lister på side 105. Du kan finde oplysninger om ændring af listeformater eller oprettelse af dit eget listeformat i Ændre formater til punkt- eller nummererede lister på side 133 Oprette nye formater på side 127 og Ændre et listeformat med grupper til ordnede lister på side 132. Formatere nummererede lister Selvom du kan bruge automatisk oprettelse af lister til at oprette en enkelt nummereret liste, får du i Info om tekst mange muligheder for at formatere nummererede lister. Der er flere oplysninger om automatisk oprettelse af en liste i Oprette lister på side 102. Du kan også vælge et nummereringsformat i formatskuffen. Klik på knappen Formatskuffe på formatlinjen, og vælg derefter listeformatet. Hvis du ikke kan se listeformater i formatskuffen, skal du klikke på knapper nederst til højre i skuffen for at vise formaterne. Du formaterer en nummereret liste på følgende måder: mm Anbring indsætningsmærket på det sted, hvor listen skal starte, klik på knappen Liste på formatlinjen, og vælg derefter Nummereret liste. mm Anbring indsætningsmærket på det sted, hvor listen skal starte, klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Tekst, og klik derefter på Liste. Vælg Tal på lokalmenuen Punkttegn & tal, og vælg derefter et nummereringsformat på lokalmenuen lige under den. Du justerer afstanden mellem tal og den venstre margen ved at bruge feltet Indrykning af tal. Du justerer afstanden mellem tal og tekst ved at bruge feltet Indrykning af tekst. Du kan læse mere om, hvordan du formaterer forskellige listeformater, i Formatere punktlister på side 103 og Formatere ordnede lister på side Kapitel 5 Arbejde med tekst

105 Du kan finde oplysninger om ændring af listeformater eller oprettelse af dit eget listeformat i Ændre formater til punkt- eller nummererede lister på side 133 Oprette nye formater på side 127 og Ændre et listeformat med grupper til ordnede lister på side 132. Formatere ordnede lister Ordnede lister bruger forskellige nummereringsformater til hvert indrykningsniveau på en liste, så du kan oprette en hierarki over oplysninger. For eksempel: ÂÂ Du kan oprette en liste vha. en nummereret sekvens, når du går fra det højeste niveau til lavere niveauer: I, A, 1, a), (1), (a), i), (1) og (a). ÂÂ Du kan oprette en liste i juridisk stil, som føjer et ekstra tal eller bogstav til hvert lavere niveau: 1, 1.1, osv. Du kan også vælge et ordnet listeformat i formatskuffen. Klik på knappen Formatskuffe på formatlinjen, og vælg derefter listeformatet. Hvis du ikke kan se listeformater i formatskuffen, skal du klikke på knappen Listeformater nederst til højre i skuffen for at vise formaterne. Du formaterer en ordnet liste på følgende måde: 1 Anbring indsætningsmærket på det sted, hvor listen skal starte. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Tekst, og klik derefter på Liste. 3 Du opretter en liste i juridisk format ved at vælge Grupperede tal på lokalmenuen Punkttegn & tal. Ellers skal du vælge Tal. 4 Vælg et nummereringsformat på lokalmenuen direkte derunder. 5 Du justerer afstanden mellem tal og den venstre margen ved at bruge feltet Indrykning af tal. Du justerer afstanden mellem tal og tekst ved at bruge feltet Indrykning af tekst. Du kan læse mere om, hvordan du opretter lister og formaterer forskellige listetyper, i Oprette lister på side 102, Formatere punktlister på side 103 og Formatere nummererede lister på side 104. Du kan finde oplysninger om ændring af listeformater eller oprettelse af dit eget listeformat i Ændre formater til punkt- eller nummererede lister på side 133 Oprette nye formater på side 127 og Ændre et listeformat med grupper til ordnede lister på side 132. Kapitel 5 Arbejde med tekst 105

106 Bruge tekstfelter, figurer og andre effekter til at fremhæve tekst Billedtekster og faktabokse bruges til at fremhæve noget tekst i forhold til resten af teksten i et dokument. Pages indeholder mange metoder til fremhævning af tekst: ÂÂ ÂÂ ÂÂ ÂÂ ÂÂ Føje tekst til tekstfelter Føje en baggrund (eller fyldfarve) til afsnit Føje rammer og streger til tekst Formatere tekst i spalter Skrive tekst i figurer Du kan også bruge tabelceller til billedtekster. Du kan læse om arbejde i tabeller i Arbejde med tabeller på side 178 Hvis du vil læse om, hvordan du Skal du se Tilføjer og forbinder tekstfelter Tilføje et flydende tekstfelt på side 106 Tilføje et integreret tekstfelt på side 107 Forbinde flydende tekstfelter på side 108 Fremhæver tekst med farve, rammer og streger Indstille fyldfarver til tegn og afsnit på side 109 Tilføje rammer og streger på side 110 Føjer tekst til kolonner eller figurer Præsentere tekst i spalter på side 110 Anbringe tekst inden i en figur på side 111 Tilføje et flydende tekstfelt Når du tilføjer et tekstfelt som et flydende tekstfelt, forankres det til en position på siden, så brødteksten på siden ombrydes omkring det. Du kan flytte det flydende tekstfelt ved at vælge det og trække det. Du opretter et flydende tekstfelt på følgende måde: 1 Klik på Tekstfelt på værktøjslinjen. Der vises et tekstfelt på siden. I et tekstbehandlingsdokument kan du også oprette et flydende tekstfelt ved at konvertere et integreret tekstfelt. Vælg Indsæt > Tekstfelt. Der vises et integreret tekstfelt. Klik på det integrerede tekstfelt for at vælge det, og klik derefter på knappen Flydende på formatlinjen. 2 I tekstfeltet skal du dobbeltklikke på den fremhævede eksempeltekst og begynde at skrive. 3 Træk vælgehåndtagene for at ændre størrelse på tekstfeltet og vise evt. skjult tekst. (Du kan også oprette forbundne tekstfelter, hvor tekst flyder videre til et andet tekstfelt.) Du kan læse om forbunde tekstfelter i Forbinde flydende tekstfelter på side Når du er færdig med at skrive, skal du klikke uden for feltet. Du kan også holde op med at redigere, vælge tekstfeltet og trykke på Kommando-Retur. 106 Kapitel 5 Arbejde med tekst

107 Når du klikker uden for et tekstfelt, vises dets grænser kun, når du bruger layoutoversigt. Du bruger layoutoversigt ved at klikke på Oversigt på værktøjslinjen og derefter vælge Vis layout. 5 Træk håndtagene på tekstfeltet for at ændre dets bredde. 6 Træk tekstfeltet til den ønskede placering på siden. 7 Du låser tekstfeltet til siden, så det ikke flyttes ved en fejltagelse, mens du arbejder, ved at vælge tekstfeltet og vælge Organiser > Lås. Du kan også tegne et flydende tekstfelt. Alternativ-klik på Tekstfelt på værktøjslinjen, slip Alternativtasten, og træk krydsmarkøren over dokumentvinduet for at oprette et tekstfelt med den ønskede størrelse. Du kan få oplysninger om, hvordan du ændrer afstanden mellem tekst og tekstfeltets indre kant, i Ændre indskudsmargenen på tekst i objekter på side 100. Tilføje et integreret tekstfelt I et tekstbehandlingsdokument kan du tilføje et integreret tekstfelt, der er forankret til tekst på siden. Du tilføjer et integreret tekstfelt på følgende måde: 1 I et tekstbehandlingsdokument skal du anbringe indsætningsmærket på det sted, hvor tekstfeltet skal være, og vælge Indsæt > Tekstfelt. Der vises et integreret tekstfelt på indsætningsmærkets placering på siden. Du kan også oprette et integreret tekstfelt ved at konvertere et flydende tekstfelt. Klik på knappen Tekstfelt på værktøjslinjen. Der vises et flydende tekstfelt. Klik på det flydende tekstfelt for at vælge det, og klik derefter på knappen Integreret på formatlinjen. 2 I tekstfeltet skal du dobbeltklikke på den fremhævede eksempeltekst og begynde at skrive. Tekstfeltet vokser ikke automatisk, hvis du indtaster for meget tekst. Når du klikker uden for et tekstfelt, vises dets grænser kun, når du bruger layoutoversigt. Du bruger layoutoversigt ved at klikke på Oversigt på værktøjslinjen og derefter vælge Vis layout. 3 Træk vælgehåndtagene for at ændre størrelse på tekstfeltet og vise evt. skjult tekst. Vælgehåndtagene øverst og til venstre på de integrerede tekstfelter er passive. Du kan ikke trække disse håndtag for at ændre størrelse på tekstfeltet. Du ændrer dets størrelse ved at trække de aktive håndtag, som er helt hvide. 4 Træk tekstfeltet for at placere det på siden. Når indsætningsmærket er på det sted, hvor tekstfeltet skal være, skal du slippe musens knap. Du kan få oplysninger om, hvordan du ændrer afstanden mellem tekst og tekstfeltets indre kant, i Ændre indskudsmargenen på tekst i objekter på side 100. Kapitel 5 Arbejde med tekst 107

108 mm Forbinde flydende tekstfelter Hvis der ikke er plads til den tekst, du skriver i et flydende tekstfelt, kan du oprette et forbundet tekstfelt, så teksten flyder fra det ene felt til det næste. Når du redigerer eller formaterer teksten i det første tekstfelt, har det også indflydelse på det forbundne tekstfelt. Forbundne tekstfelter kan anbringes adskilt fra hinanden i et dokument. Her er nogle metoder til arbejde med forbundne tekstfelter: Du kan finde oplysninger om, hvordan du opretter et flydende tekstfelt, i Tilføje et flydende tekstfelt på side 106. Anbring tekstfeltet, rediger dets størrelse, og skriv derefter tekst i det. Når tekstfeltet er fyldt op, vises en klipindikator nederst i tekstfeltet. Den viser, at teksten fylder mere end tekstfeltet. Et blåt kvadrat til venstre viser, at der er ikke er nogen forbundne tekstfelter før dette. Klik på det blå kvadrat til højre for at forbinde teksten med et andet tekstfelt eller oprette et nyt forbundet tekstfelt. En klipindikator viser, at teksten går ud over tekstfeltet. mm Du opretter en forbindelse til et andet tekstfelt eller opretter et forbundet tekstfelt ved at klikke på det blå kvadrat på højre side af tekstfeltet og klikke på et andet tekstfelt eller et sted på siden (eller vælge Format > Tekstfelt > Tilføj forbundet tekstfelt). Du annullerer forbindelsen ved at trykke på esc. Det nye tekstfelt har et helt blåt kvadrat på sin venstre side. Det betyder, at tekstfeltet er forbundet til et tidligere felt. Et blåt kvadrat til højre viser, at tekstfeltet er forbundet med et senere tekstfelt. Et blåt kvadrat til venstre viser, at tekstfeltet er forbundet med et tidligere tekstfelt. Et blåt kvadrat viser, at tekstfeltet er det sidste i denne serie. mm Du forbinder valgte tekstfelter ved at Kommando-klikke for at vælge de tekstfelter, du vil forbinde, og derefter vælge Format > Tekstfelt > Forbind valgte tekstfelter. Tekstfelterne forbindes i den rækkefølge, du vælger dem. mm Du afbryder forbindelsen mellem forbundne tekstfelter ved at vælge Format > Tekstfelt > Afbryd forbindelse ind i tekstfelt eller vælge Format > Tekstfelt > Afbryd forbindelse ud af tekstfelt. 108 Kapitel 5 Arbejde med tekst

109 mm Du skjuler forbindelsesstregerne mellem tekstfelter ved at vælge Format > Tekstfelt > Skjul forbindelsesstreger. Du viser forbindelsesstregerne mellem tekstfelter ved at vælge Format > Tekstfelt > Vis forbindelsesstreger. mm Du ændrer tekstfelternes placering ved at vælge og trække dem. Rækkefølgen af teksten i felterne følger altid den rækkefølge, som felterne blev oprettet i, ligegyldigt hvor du placerer dem i dokumentet. mm Du kopierer og indsætter forbundne tekstfelter ved at vælge dem alle og vælge Rediger > Kopier og vælge Rediger > Sæt ind uden at fravælge de originale tekstfelter. Kopien indsættes direkte over de originale tekstfelter og vælges. Træk den valgte kopi til dens nye placering. Hvis du kopierer og indsætter et enkelt forbundet tekstfelt, opretter du et enkelt tekstfelt, der ikke er forbundet, men som er helt identisk med det, du kopierede. Hvis en enkelt tabel flyder gennem forbundne tekstfelter, skal du kopiere eller dublere det første tekstfelt, hvor tabellen vises, for også at kunne kopiere tabellen. mm Hvis du kun vil vælge teksten i alle de forbundne tekstfelter, skal du vælge teksten i det første felt og derefter trykke på Kommando-A. Indstille fyldfarver til tegn og afsnit Ved nogle sidedesign kan du fremhæve tekst ved at anbringe en fyldfarve bag teksten. Når du anbringer en fyldfarve til et tegn eller et afsnit bag tekst, vises farven mellem layoutmargenerne og flyttes med teksten. Brug knapperne og felterne på formatlinjen til hurtigt at føje tegn- eller afsnitsfarve til tekst. Vælg teksten, og klik derefter i farvefeltet Tekst eller Baggrund på formatlinjen. Du anbringer tegn- eller afsnitsfarve bag tekst på følgende måder: mm Du bruger Info om tekst til at tilføje tegn- eller afsnitsfarve ved at vælge teksten, klikke på Info på værktøjslinjen, klikke på knappen Tekst og derefter klikke på Mere. Vælg afkrydsningsfeltet Tegn eller Afsnit under Baggrundsfyld og klik derefter på farvefeltet Fyld og vælg en farve i farvevinduet. Vælg en fyldfarve. Vælg for at anbringe en fyldfarve bag teksten. mm Du bruger skriftvinduet til at føje en farve til et tegn eller et afsnit ved at klikke på Skrifter på værktøjslinjen, klikke på knappen Dokumentfarve i skriftvinduet (den fjerde knap fra venstre) og derefter vælge en farve i farvevinduet. Du kan finde oplysninger om farvevinduet i Farvevinduet på side 26. Kapitel 5 Arbejde med tekst 109

110 Tilføje rammer og streger Anbring en streg over, under eller omkring teksten i dokumentet. Brug rammer og streger til at fremhæve tekst. Du føjer rammer og streger til dit dokument på følgende måde: 1 Vælg den tekst, hvor du vil tilføje rammer og streger. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Tekst, og klik derefter på Mere. 3 Vælg en ramme eller et stregformat (eller Ingen) på lokalmenuen Rammer & streger. 4 Du ændrer farven på en ramme eller streg ved at klikke i farvefeltet og vælge en farve. 5 Du justerer tykkelsen på en ramme eller streg vha. feltet og pilene til højre for farvefeltet. 6 Du indsætter en streg over, under eller over og under valgt tekst ved at klikke på knapperne under lokalmenuen Rammer & streger. 7 Du indsætter en ramme omkring valgt tekst ved at klikke på rammeknappen under lokalmenuen Rammer & streger. Klik for at ændre stregfarve. Vælg et stregformat. Klik for at anbringe lineal med valgt tekst. Klik for at indsætte en ramme omkring valgt tekst. Klik for at justere tykkelsen på en streg. Klik for at justere afstanden fra rammer og linealer til valgt tekst. 8 Du justerer afstanden mellem rammer og streger og valgt tekst ved at klikke på feltet og pilene ved Forskydning. Præsentere tekst i spalter Du kan organisere tekst i et tekstfelt eller en rektangulær figur i spalter. Når teksten har udfyldt en spalte, flyder den ind i den næste spalte. Brug lokalmenuen Spalter på formatlinjen til hurtigt at opdele tekst i dit dokument i spalter. Du kan finde flere muligheder i Info om layout. 110 Kapitel 5 Arbejde med tekst

111 Du opretter og formaterer spalter vha. Info om layout på følgende måde: 1 Vælg tekstfeltet eller den rektangulære figur med tekst, som skal opdeles i spalter. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Layout, og klik derefter på Layout. 3 Brug feltet Spalte til at angive, hvor mange spalter der skal være. 4 Vælg Ens spaltebredde for at bruge spalter med samme bredde. Du indstiller spalter af forskellig bredde ved at fravælge Ens spaltebredde, dobbeltklikke på en spalteværdi i tabellen og skrive en ny bredde. 5 Du ændrer afstanden mellem spalter ved at dobbeltklikke på en værdi for indermargen og ændre den. Anbringe tekst inden i en figur Alle figurer, undtagen streger, kan indeholde tekst. Du føjer tekst til en figur på følgende måde: 1 Anbring en figur på den ønskede position på siden. Du finder oplysninger om, hvordan du tilføjer figurer, i Tilføje en færdigtegnet figur på side 147 og Tilføje en speciel figur på side Dobbeltklik på figuren, og skriv den ønskede tekst. Hvis teksten går ud over figurens kant, vises en klipindikator. Klipindikatoren viser, at teksten går ud over rammen omkring en figur. 3 Du ændrer størrelse på figuren ved at vælge den og trække vælgehåndtagene. (Hvis indsætningsmærket er inde i figuren, skal du trykke på Kommando-Retur for at afslutte tekstredigering og vælge figuren.) Du kan formatere teksten i en figur. Du kan også rotere en figur og samtidig bevare teksten vandret. Når du har roteret figuren, skal du vælge Format > Figur > "Nulstil tekst- og objekthåndtag". 4 Du føjer tekst til en figur, som er en del af en gruppe, ved at dobbeltklikke i tekstområdet i en af figurerne i gruppen. Hvis du ændrer størrelse på gruppen, ændres størrelse på alt, undtagen teksten. Du kan selvfølgelig stadig vælge teksten og ændre dens skriftstørrelse. Se Gruppere og ophæve gruppering af flydende objekter på side 165 for at få oplysninger om gruppering af objekter. Kapitel 5 Arbejde med tekst 111

112 Bruge henvisninger og bogmærker Henvisninger og bogmærker bruges i dokumenter, som skal læses på skærmen, enten som HTML-dokumenter eller som Pages-dokumenter. Du kan tilføje henvisninger, der hopper til en anden side eller åbner en e-postbesked eller webside på internettet. Brug bogmærker til at markere de passager i et dokument, som du vil henvise til, mens du arbejder. Hvis du vil læse om, hvordan du Bruger en henvisning til en webside til at gå til en webbrowser Henviser til en ny e-postbesked med det anførte emne og den anførte modtager Bruger en bogmærkehenvisning til at gå til en anden side i det samme dokument Opretter en henvisning til et andet Pagesdokument Skal du se Henvise til en webside på side 112 Henvise til en adresseret e-postbesked på side 113 Henvise til andre sider i et dokument på side 114 Henvise til et andet Pages-dokument på side 115 Ændrer en eksisterende henvisning Redigere teksten i en henvisning på side 115 Henvise til en webside Du kan tilføje en henvisning, der åbner en webside i din standardbrowser. Du tilføjer en henvisning, der åbner en webside, på følgende måde: 1 Vælg den tekst, der skal være en henvisning. Hvis du bruger tekst, der starter med www eller http, bliver teksten automatisk til en henvisning. Du slår denne funktion fra ved at vælge Pages > Indstillinger, klikke på Automatisk rettelse og derefter fravælge Registrer automatisk e-post- og webadresser. Denne indstilling gælder kun den pågældende computer, så hvis dokumentet åbnes på en computer med en anden indstilling, bruges den computers indstilling i stedet. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Henvisning, og vælg derefter Slå til som henvisning. 3 Vælg Webside på lokalmenuen Henvis til. 112 Kapitel 5 Arbejde med tekst

113 4 Skriv websidens adresse i URL-feltet. Knappen Info om henvisning Skriv den URL-adresse, der skal henvises til. Vælg for at slå alle henvisninger fra, så du nemt kan redigere dem. Du kan også hurtigt oprette en henvisning vha. menuen Indsæt. Anbring indsætningsmærket et sted i dokumentet, og vælg Indsæt > Henvisning > Webside. Der føjes en henvisning til dokumentet, og Info om henvisning åbner. Skriv websidens adresse i URL-feltet. Henvise til en adresseret e-postbesked Du kan tilføje en henvisning, som du kan klikke på for at oprette en adresseret e-postbesked i dit standardprogram til e-post. Du tilføjer tekst, der henviser til en e-postbesked på følgende måde: 1 Vælg den tekst, der skal være en henvisning. Hvis du inkluderer en e-postadresse i et dokument, bliver teksten automatisk til en henvisning. Du slår denne funktion fra ved at vælge Pages > Indstillinger, klikke på Automatisk rettelse og derefter fravælge Registrer automatisk e-post- og webadresser. Denne indstilling gælder kun den pågældende computer, så hvis dokumentet åbnes på en computer med en anden indstilling, bruges den computers indstilling i stedet. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Henvisning, og vælg derefter Slå til som henvisning. 3 Vælg E-postbesked på lokalmenuen Henvis til. 4 Skriv e-postadressen på modtageren i feltet Til. Kapitel 5 Arbejde med tekst 113

114 5 Du kan også skrive en emnelinje i feltet Emne. Skriv modtagerens e-postadresse. Skriv beskedens emne. Du kan også hurtigt oprette en henvisning vha. menuen Indsæt. Anbring et indsætningsmærke et sted i dokumentet, og vælg Indsæt > Henvisning > E-postbesked. Der føjes en henvisning til dokumentet, og Info om henvisning åbner. Skriv e-postadressen i feltet Til. Henvise til andre sider i et dokument For at gøre det hurtigt at få adgang til bestemte sider i et dokument kan du tilføje bogmærker og klikke på et bogmærke i Info om henvisning for at gå til siden med bogmærket. Du kan også tilføje henvisninger til siden med bogmærket. Du kan bruge bogmærker i et dokument på følgende måder: mm Du opretter et bogmærke ved at vælge den tekst, der skal være et bogmærke. Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Henvisning, klik på Bogmærke, og klik derefter på Tilføj (+). Klik på Tilføj eller Slet for at tilføje nye bogmærker eller slette et valgt bogmærke på listen. mm mm mm mm Klik på Navn eller Side for at sortere bogmærkelisten. Klik på et bogmærke for at hoppe til det i dokumentet; dobbeltklik for at redigere dets navn. Du hopper til bogmærket i dokumentet ved at klikke på et bogmærke på listen. Du ændrer navnet på et bogmærke ved at dobbeltklikke på bogmærket på listen og foretage ændringen. Du sorterer bogmærker efter navn eller sidetal ved at klikke på kolonneoverskriften Navn eller Side. Du tilføjer nye bogmærker ved at klikke på knappen Tilføj (+). 114 Kapitel 5 Arbejde med tekst

115 mm Du sletter et bogmærke ved at vælge bogmærket på listen og klikke på knappen Slet ( ). mm Du tilføjer en henvisning til et bogmærke ved at vælge den tekst, der skal være en henvisning, klikke på Henvisning i Info om henvisning, vælge afkrydsningsfeltet Slå til som henvisning, vælge Bogmærke på lokalmenuen Henvis til og derefter vælge navnet på bogmærket. Vælg navnet på bogmærket. Du kan også hurtigt oprette en henvisning vha. menuen Indsæt. Anbring et indsætningsmærke et sted i dokumentet, og vælg Indsæt > Henvisning > Bogmærke. Der føjes en henvisning til dokumentet, og Info om henvisning åbner. Henvise til et andet Pages-dokument Opret bogmærker til andre Pages-dokumenter vha. Info om henvisning. Du henviser til et andet Pages-dokument på følgende måde: 1 Vælg den tekst, der skal være en henvisning. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Henvisning, og vælg derefter Slå til som henvisning. 3 Vælg Pages-dokument på lokalmenuen Henvis til. 4 Klik på Vælg, vælg det Pages-dokument, som du vil henvise til, og klik derefter på Åbn. 5 Hvis du vil henvise til et bestemt bogmærke i Pages-dokumentet, skal du vælge et bogmærke til det Pages-dokument, du henviser til, på lokalmenuen Bogmærke. Redigere teksten i en henvisning Du kan redigere tekst i henvisninger på flere måder. Du kan redigere tekst i henvisninger på følgende måder: mm Du gør henvisninger passive, så de kan redigeres, uden at henvisningen aktiveres, ved at klikke på Info på værktøjslinjen, klikke på Info om henvisning, klikke på Henvisning, vælge Gør alle henvisninger passive og derefter redigere teksten som normalt. mm Klik uden for henvisningsteksten, og brug piletasterne til at flytte indsætningsmærket ind i henvisningsteksten. Kapitel 5 Arbejde med tekst 115

116 Ombryde tekst omkring et integreret eller flydende objekt Når du anbringer et objekt (et billede, en figur, et diagram osv.), kan du beslutte, hvordan tekst skal ombrydes omkring det. Du kan vælge at få tekst til at ombrydes tæt ved eller længere fra et objekt, eller formatere teksten så den kun er over og under eller på den ene side af et objekt. Du indstiller disse muligheder i Info om ombrydning. Du kan ikke ombryde tekst omkring siderne i en tabel. Knappen Info om ombrydning Vælg for at gøre det muligt at redigere baggrundsobjekter. Vælg for at ombryde tekst omkring objektet vha. knapperne nedenfor. Klik for at ombryde teksten tæt eller løst omkring objektet. Vælg for at anbringe et objekt integreret i tekst, lade det være flydende på siden eller anbringe det på en fast position. Indstil, hvor stor afstand der skal være mellem objektet og teksten omkring det. Indstil i procent, hvor gennemsigtigt objektet skal være, før teksten kan ses igennem det. Du ombryder tekst omkring flydende og integrerede objekter på følgende måder: mm Du ombryder tekst vha. formatlinjen ved at vælge objektet og vælge en mulighed for tekstombrydning på lokalmenuen Ombrydning på formatlinjen. mm Du ombryder tekst vha. Info om ombrydning ved at vælge objektet, klikke på Info på værktøjslinjen, klikke på knappen Ombrydning og derefter vælge Objekt forårsager tekstombrydning. Flydende objekt: Klik på den knap, der svarer til den måde, hvorpå teksten skal ombrydes omkring et flydende objekt. Tekst ombrydes omkring objektet. Tekst ombrydes til venstre for objektet. Tekst ombrydes kun på højre eller venstre side, afhængigt af hvor der er mest plads. Tekst ombrydes over og under objektet. Tekst ombrydes til højre for objektet. 116 Kapitel 5 Arbejde med tekst

117 Integreret objekt: Klik på den knap, der svarer til den måde, hvorpå teksten skal ombrydes omkring et integreret objekt. Centrer objekt, og ombryd tekst på begge sider. Objekt er venstrejusteret mellem tekstlinjer. Venstrejuster objekt, og ombryd tekst til højre. Objekt er centreret mellem tekstlinjer. Højrejuster objekt, og ombryd tekst til venstre. Objekt er højrejusteret mellem tekstlinjer. Du kan også bruge Info om ombrydning til at justere tekst omkring et integreret eller flydende objekt. Se Justere tekst omkring et integreret eller flydende objekt på side 117 for at få flere oplysninger. Justere tekst omkring et integreret eller flydende objekt Brug Info om ombrydning til at justere tekst omkring et integreret eller flydende objekt. Du kan justere tekst omkring et integreret eller flydende objekt på følgende måder: mm Du får teksten til at ombrydes tættere på et objekt med en alfakanal ved at klikke på knappen Teksttilpasning. Du får teksten til at ombrydes mere løst ved at klikke på den venstre teksttilpasningsknap. mm Du angiver den minimale afstand mellem objektet og den omgivende tekst ved at indtaste en værdi i feltet Ekstra afstand. mm Hvis du vil indstille den alfakanalprocent, der kræves for at vise teksten gennem gennemsigtigheden, skal du læse Fjerne baggrunden eller uønskede elementer fra et billede på side 144. Tekst ombrydes omkring et objekts rektangulære ramme. Tekst ombrydes tættere omkring et objekt med en alfakanal. Tilføje sidetal og andre værdier, der kan ændres Du kan indsætte værdier som sidetal, antal sider, arkiv- og stinavn og dato og tid i et dokument ved at bruge formaterede tekstfelter, der opdateres automatisk af Pages, når disse værdier ændres. Selvom sådanne værdier normalt findes i sidehoveder og sidefødder (se Bruge sidehoveder og sidefødder på side 54), kan du indsætte formaterede tekstfelter overalt i et dokument. Kapitel 5 Arbejde med tekst 117

118 Du indsætter formaterede tekstfelter på følgende måder: mm Du tilføjer og formaterer sidetal automatisk ved at vælge Indsæt > Automatiske sidetal. Vælg, om sidetallene skal vises i hele dokumentet eller den aktuelle sektion, og vælg derefter muligheder til justering af sidetal og formatering. Du anfører, om et sidetal skal vises på den første side, ved at vælge Inkluder tal på første side. mm Du tilføjer sidetal ved at anbringe indsætningsmærket på det sted, hvor sidetallet skal vises, og vælge Indsæt > Sidetal. Du ændrer formatet på sidetal ved at ctrl-klikke på et sidetal og vælge et nyt talformat. mm Du tilføjer det totale antal sider ved at anbringe indsætningsmærket på det sted, hvor antallet af sider skal vises, og vælge Indsæt > Antal sider. Du inkluderer det totale antal sider med hvert sidetal, f.eks. 2 af 10, ved at tilføje et sidetal, skrive af og derefter vælge Indsæt > Antal sider. Du ændrer formatet på antallet af sider ved at ctrl-klikke på et sideantal og vælge et nyt talformat. mm Du tilføjer og formaterer datoen og tidspunktet ved at anbringe indsætningsmærket på det sted, hvor værdien skal vises, og derefter vælge Indsæt > Dato & tid. Du ændrer dato- og tidsformatet ved at ctrl-klikke på dato- og tidsværdien, vælge Rediger dato & tid og derefter vælge et dato- og tidsformat på lokalmenuen. Hvis dokumentet altid skal vise den aktuelle dato og tid, skal du vælge Opdater automatisk ved åbning. mm Du tilføjer dokumentets arkivnavn ved at anbringe indsætningsmærket på det sted, hvor arkivnavnet skal vises, og vælge Indsæt > Arkivnavn. Du viser stien til et arkivbibliotek ved at dobbeltklikke på arkivnavnet og vælge Vis bibliotekssti. Du viser arkivets endelse ved at dobbeltklikke på arkivnavnet og vælge Vis altid arkivnavns endelse. Bruge automatisk orddeling Som standard deler Pages ord automatisk, hvis de skal deles i slutningen af en linje. Du kan slå orddeling til og fra på følgende måder: mm Du slår orddeling til og fra i hele dokumentet ved at klikke på Info på værktøjslinjen, klikke på knappen Info om dokument og derefter vælge eller fravælge Orddeling (i vinduet Dokument). mm Du slår orddeling i et bestemt afsnit fra ved at vælge afsnittet, klikke på Info på værktøjslinje, klikke på knappen Tekst, klikke på Mere og derefter vælge Fjern orddeling i afsnit. 118 Kapitel 5 Arbejde med tekst

119 mm Du slår orddeling af et ord til eller fra ved at klikke på ordet, mens du holder ctrl-tasten nede, og derefter vælge Del aldrig ord eller Tillad orddeling på genvejsmenuen. Når du slår orddeling af et ord til eller fra, har det indflydelse på alle forekomster af det pågældende ord i dokumentet. Erstatte tekst automatisk Pages kan indstilles til at genkende og erstatte tekst, som du ikke ønsker. Når du skriver f.eks. tli, kan Pages automatisk ændre det til til. Du indstiller automatisk erstatning af tekst på følgende måde: 1 Vælg Pages > Indstillinger. 2 Klik på Automatisk rettelse, og foretag de ønskede indstillinger. Brug typografiske anførselstegn: Konverter automatisk enkle og dobbelte anførselstegn til typografiske ( krøllede ) anførselstegn, så start- og sluttegnene bliver forskellige. Ret store bogstaver: Det første ord i en sætning starter med et stort bogstav. Skriv engelske ordenstal med hævet skrift: Konverter automatisk bogstaverne i 1st, 2nd, 3rd og så videre til hævet skrift. Registrer automatisk e-post- og webadresser: Indstil Pages til automatisk at registrere, om det, du skriver, er en e-post- eller URL-adresse. De e-post- og webadresser, du skriver, bliver automatisk til henvisninger til Mail eller Safari. Registrer lister automatisk: Brug automatisk oprettelse af lister. Brug automatisk forslag fra stavekontrol: Erstat automatisk forkert stavede ord, hvis der kun er en mulighed i staveordbogen. Symbol- og teksterstatning: Erstat et eller flere tegn med et eller flere andre tegn, og brug derefter rækkerne i tabellen til at definere og aktivere bestemte erstatninger. Når du f.eks. skriver (c), kan du få Pages til automatisk at konvertere det til ved at anbringe et hak i kolonnen Til. Du føjer en række til tabellen for at definere din egen erstatning ved at klikke på knappen Tilføj (+). Du fjerner et valgt emne ved at klikke på knappen Slet ( ). Når du har defineret erstatningsindstillinger, anvendes de på al tekst, som du ændrer eller tilføjer i alle Pages-dokumenter. Indsætte et hårdt mellemrum Du kan indsætte et hårdt mellemrum mellem ord for at sikre, at ordene altid vises på den samme tekstlinje. Du indsætter et hårdt mellemrum på følgende måde: mm Tryk på Mellemrumstasten, mens du holder Alternativtasten nede. Kapitel 5 Arbejde med tekst 119

120 Kontrollere stavefejl Du kan indstille stavekontrollen til at markere stavefejl, mens du skriver, eller du kan kontrollere et helt dokument eller valgt tekst, når du vil. Forkert stavede ord vises med en rød stiplet streg under dem. Du kan finde forkert stavede ord på følgende måder: mm Du kontroller stavning, mens du skriver, ved at vælge Rediger > Stavekontrol > "Løbende stavekontrol". Du slår stavekontrol fra, mens du skriver, ved at vælge Rediger > Stavekontrol > "Løbende stavekontrol" for at vælge det fra (sørg for, at der ikke er noget hak ud for kommandoen). mm Du kontroller stavning fra indsætningsmærkets placering til slutningen af dokumentet ved at klikke for at anbringe indsætningsmærket og vælge Rediger > Stavekontrol > Udfør stavekontrol. Du begrænser stavekontrollen til en bestemt del af dokumentet ved at vælge den tekst, du vil kontrollere, før du vælger kommandoen. Det første forkert stavede ord, der findes, fremhæves. Du kan rette det eller vælge den samme kommando igen for at fortsætte kontrollen af dokumentet. Du kan komme hurtigere gennem teksten ved at trykke på Kommando-semikolon (;) for at fortsætte kontrollen af dokumentet. mm Du kontroller stavning og ser forslag til forkert stavede ord ved at vælge Rediger > Stavekontrol > Stavekontrol. Vinduet Stavekontrol åbnes, og du kan bruge det som beskrevet i Arbejde med forslag til stavemåder på side 120. Hvis du automatisk vil acceptere forslag til forkert stavede ord, skal du vælge Pages > Indstillinger, klikke på Automatisk rettelse og derefter vælge Brug automatisk forslag fra stavekontrol. Arbejde med forslag til stavemåder Brug vinduet Stavekontrol til at arbejde med alternative stavemåder. Du arbejder med forslag til stavemåder på følgende måde: 1 Vælg Rediger > Stavekontrol > Stavekontrol. Vinduet Stavekontrol åbnes, og det første forkert stavede ord fremhæves. Hvert sprog har sin egen staveordbog. Du kontrollerer, at det korrekte sprog er valgt, ved at vælge den tekst, du vil arbejde med, klikke på Info på værktøjslinjen, klikke på knappen Tekst og derefter klikke på Mere. Vælg et sprog på lokalmenuen Sprog. 2 Du erstatter det forkert stavede ord i teksten ved at dobbeltklikke på det korrekte ord eller den korrekte stavemåde på listen over forslag til rettelser. 120 Kapitel 5 Arbejde med tekst

121 3 Hvis det korrekte ord ikke vises på listen over forslag til rettelser, men du kender den korrekte stavemåde, kan du vælge det forkert stavede ord i vinduet Stavekontrol, skrive det korrekte ord og derefter klikke på Ret. 4 Hvis den aktuelle stavemåde er korrekt, og du vil lade ordet være, som det er, skal du klikke på Ignorer eller Husk. Brug Husk, hvis du ofte bruger ordet og vil føje det til staveordbogen. Hvis du har brugt Husk og vil fortryde virkningen af handlingen Husk, skal du gøre et af følgende: I Mac OS X version 10.4 skal du skrive ordet i tekstfeltet under listen over forslag til rettelser og derefter klikke på Glem. I Mac OS X version 10.5 skal du ctrl-klikke på ordet og vælge Husk ikke stavemåde på lokalmenuen. 5 Hvis der ikke vises nogen alternative stavemåder på listen over forslag til rettelser i Mac OS X version 10.4, skal du vælge det forkert stavede ord i vinduet Stavekontrol og prøve at stave det på en anden måde. Klik på Gæt for at se, om der vises nye muligheder på listen over forslag til rettelser. 6 Klik på Find næste, og gentag trin 2 til 5, indtil du ikke finder flere stavefejl. Du kan også holde ctrl-tasten nede og klikke på et forkert stavet ord. På lokalmenuen kan du vælge en anden stavemåde, klikke på Husk eller på Ignorer. Korrekturlæse dokumenter Du kan indstille Korrekturlæser til at markere skrivefejl, mens du skriver, eller du kan kontrollere et helt dokument eller valgt tekst, når du vil. Korrekturlæsning identificerer følgende typer skrivefejl: ÂÂ Forkert brug af store bogstaver ÂÂ ÂÂ ÂÂ ÂÂ ÂÂ ÂÂ ÂÂ Fejl i skilletegn (f.eks. forskellig afstand omkring tankestreger) Dublerede ord Overdreven brug af vanskelige ord (f.eks. elusion i stedet for bortforklaring ) Formateringsfejl (f.eks. forkortelser, der skal skrives helt ud i formelt skrivesprog) Sjuskefejl (f.eks. bruge et i stedet for en ) Jargon Stavefejl ÂÂ Kønsbestemte udtryk Kapitel 5 Arbejde med tekst 121

122 Du finder skrivefejl på følgende måde: mm Du kontrollerer skrivefejl, mens du skriver, ved at vælge Rediger > Korrekturlæsning > Løbende korrekturlæsning. Du slår korrekturlæsning fra, mens du skriver, ved at vælge Rediger > Korrekturlæsning > Løbende korrekturlæsning for at fravælge den kommando (sørg for, at der ikke er noget hak ud for kommandoen). mm Du kontroller skrivefejl fra indsætningsmærkets placering til slutningen af dokumentet ved at klikke for at anbringe indsætningsmærket og vælge Rediger > Korrekturlæsning > Korrekturlæs. Du begrænser kontrollen til en bestemt del af dokumentet ved at vælge den tekst, du vil kontrollere, før du vælger kommandoen. mm Det første fejl, der findes, fremhæves. Du kan rette det eller vælge den samme kommando igen for at fortsætte kontrollen af dokumentet. Du kontroller skrivefejl og ser forslag til rettelser ved at vælge Rediger > Korrekturlæsning > Korrekturlæser. Finde og erstatte tekst Du kan finde alle forekomster af et ord eller udtryk i et dokument og vælge at ændre det til noget andet. Du finder og erstatter tekst på følgende måder: mm Vælg Rediger > Find > Find, klik på Enkelt eller Avanceret for at indstille kriterier for søg og erstat, og klik derefter på en knap for at søge og erstatte. Enkelt: Skriv den tekst, du vil finde, i feltet Find, og skriv evt. tekst, du vil erstatte den med, i feltet Erstat. Avanceret: Ud over at skrive i felterne Find og Erstat kan du indstille yderligere kriterier for søg og erstat. Erstat alle: Finder og erstatter automatisk alle forekomster, uden at du skal tage stilling til det. Erstat: Erstatter det valgte med erstatningsteksten. Erstat & find: Erstatter det valgte med erstatningsteksten og finder med det samme den næste forekomst af søgeteksten. Næste eller Forrige: Finder den næste eller forrige forekomst af søgeteksten. mm Brug de andre kommandoer på menuen Rediger > undermenuen Find. Søg: Viser resultatet af søgning efter ord, der skrives i dokumentets søgefelt. Find næste eller Find forrige: Finder den næste eller forrige forekomst af den aktuelle søgetekst. Søg med det valgte: Finder den næste forekomst af den valgte tekst.. Hop til det valgte: Viser den valgte tekst, hvis den ikke vises allerede. 122 Kapitel 5 Arbejde med tekst

123 Søge efter alle forekomster af ord eller udtryk Du kan fremstille en liste over alle forekomster af et bestemt ord eller udtryk (inkl. eksempeltekst) i et dokument. Hvis du vælger et søgeresultat på listen, vises den side, der indeholder den tilsvarende tekst, i fremviserområdet, og teksten er fremhævet. Skriv ordet eller sætningen. Vælg et emne på listen for at se, hvor ordet eller sætningen forekommer i dokumentet. Pages søger efter det tilsvarende ord eller udtryk i brødteksten, sidehoveder og sidefødder, tabeller, tekstfelter, figurer, fodnoter og slutnoter samt kommentarer. Du udfører en søgning på følgende måde: 1 Vis og skjul søgeoversigten ved at klikke på Oversigt på værktøjslinjen og vælge Vis søgning. 2 Skriv i søgefeltet det ord eller udtryk, du søger efter. Resultater med sidehenvisninger og noget tekst, der vises før eller efter ordet eller udtrykket, vises, mens du skriver. Søgninger skelner ikke mellem store og må bogstaver, og du kan ikke søge efter usynlige tegn. Du kan f.eks. ikke sætte afsnitssymbolet ind i søgefeltet og søge efter det. 3 Hvis du vil se et emne på listen med søgeresultater på den side, hvor det forekommer, skal du klikke på emnet. Siden vises, og ordet eller udtrykket er fremhævet. 4 Du redigerer et ord eller udtryk, der er valgt på listen med søgeresultater, ved at dobbeltklikke på det eller trykke på Retur eller Enter. Skriv for at erstatte den valgte tekst, eller klik i teksten for at redigere den. 5 Du viser resultater fra de sidste ti søgninger, efter at dokumentet blev åbnet, ved at klikke på trekanten i søgefeltet og vælge en tidligere søgning på listen. Resultatet for den valgte søgestreng vises på listen. 6 Du viser resultater, hvor der er overensstemmelse mellem store og små bogstaver, eller resultater, som svarer til hele ord eller sætninger, ved at klikke på trekanten i søgefeltet og vælge Overensstemmelse mellem store/små bogstaver eller Hele ord. Kapitel 5 Arbejde med tekst 123

124 Arbejde med formater 6 Anvend afsnits-, tegn- og listeformater til hurtig ændring af udseendet på tekst på en ensartet måde. Læs, hvordan du kan ændre eksisterende formater eller oprette dine egne. Når du skriver og formaterer dit dokument, vil du måske oprette andre formater til forskellige typer tekst og afsnit. Du vil måske bruge den samme skrift, farve og linjeafstand i alle overskrifter på øverste niveau, eller du synes, at alle billedtekster skal have samme udseende. Den enkleste måde at sikre, at tekst formateres ensartet, er ved at anvende formater. Tekstbehandlings- og sidelayoutskabelonerne i Pages indeholder forskellige formater, der passer til den type dokument, du arbejder i. Navnene på formaterne, f.eks. Overskrift, Brødtekst og Billedtekst, giver dig en ide om, hvor formatet skal bruges. Hvis du bruger en skabelon, kan du anvende færdige formater der, hvor du har brug for dem. Du kan også ændre skabelonformater eller oprette dine egne formater. Det er også vigtigt at anvende ensartede formater, hvis du opretter en indholdsfortegnelse i et tekstbehandlingsdokument. Du kan få flere oplysninger om, hvordan du opretter en indholdsfortegnelse, i Bruge en indholdsfortegnelse på side 64. Hvad er formater? Et tabelformat er et prædefineret format, som du kan anvende på tekst med et klik med musen. Hvis dit dokument f.eks. indeholder et format kaldet Kapiteloverskrift, som centrerer tekst, gør den fed og forøger skriftstørrelsen til 18 punkter, kan du vælge tekst, åbne formatskuffen og derefter klikke på Kapiteloverskrift. Teksten centreres automatisk og ændres til fed skrift med et skriftstørrelse på 18 punkter. 124

125 Der er tre typer formater: ÂÂ Afsnitsformater kan kun anvendes på hele afsnit (tekstmængder, der afsluttes med et returtegn), ikke på enkelte ord i afsnit. Disse omfatter formater til overskrifter, brødtekst, billedtekster, sidehoveder og sidefødder. Afsnitsformater kan indeholde specifikationer til skrift, størrelse, tekstfarve, tegn- og linjeafstand, tekstskygge, baggrundsfarve, indrykninger og margener, tabulatorindstillinger m.m. Hvis du vil oprette en indholdsfortegnelse i dit dokument, skal du bruge afsnitsformater konsekvent, når du opretter overskrifter i dokumentet. De fleste dokumenter bruger et større udvalg af afsnitsformater end tegn- og listeformater. ÂÂ Du kan anvende tegnformater på alle grupper tegn, inkl. enkelte ord eller grupper af ord eller bogstaver i et afsnit. Som almindelige eksempler på tegnformater kan nævnes kursiv, fed og gennemstregning, der bruges til at fremhæve enkelte ord eller udtryk. Tegnformater kan anvendes på tekst i et afsnit, uden at afsnitsformatet ændres. ÂÂ Du kan oprette enkle lister eller en disposition ved at anvende listeformater på teksten. Listeformater formaterer automatisk teksten med punkttegn eller tal, afhængigt af hvilken type listeformat du vælger. Du kan også indrykke afsnit som en blok ved at ændre deres indrykningsniveau (se Formatere nummererede lister på side 104 Formatere ordnede lister på side 105 og Formatere punktlister på side 103). Nogle listeformater er meget enkle, f.eks. lister, mens andre, som Akademisk og Juridisk, kan bruges til oprettelse af lister med mange underemner. Hvis du vil læse om, hvordan du Skal du se Tilføjer, redigerer og sletter formater Anvende formater på side 126 Oprette nye formater på side 127 Omdøbe et format på side 128 Slette et format på side 128 Ændrer udseende på et format Ændre tegnformater på side 128 Ændre afsnitsformater på side 130 Ændre et listeformat med grupper til ordnede lister på side 132 Ændre formater til punkt- eller nummererede lister på side 133 Overskriver formater og importerer formater Finde og erstatte formater på side 135 Importere formater fra et andet dokument på side 136 Kapitel 6 Arbejde med formater 125

126 Anvende formater Vælg et format i formatskuffen, eller klik på knapperne Afsnits-, Tegn- eller Listeformater på formatlinjen, og vælg derefter et format på lokalmenuen. Du åbner formatskuffen ved at klikke på knappen Formatskuffe på formatlinjen og vælge Oversigt > Vis formatskuffe. Du kan finde flere oplysninger om formatskuffen i Formatskuffen på side 28. Du kan anvende formater på følgende måder: mm Du anvender et format på et eller flere afsnit ved at vælge de afsnit, du vil ændre, eller ved at vælge et helt tekstfelt, en tabel eller figur, der indeholder tekst. Klik på knappen Afsnitsformater på formatlinjen, og vælg derefter det format, du vil anvende. Vælg det format, der skal anvendes, i skuffen Formater. Et afsnitsformat anvendes på et helt afsnit. Hvis du anvender et nyt afsnitsformat på et afsnit, der allerede har et format, erstattes det aktuelle afsnits- eller listeformat. mm Du anvender et tegnformat ved at vælge det eller de ord, du vil ændre, eller ved at vælge et helt tekstfelt, en tabel eller figur, der indeholder tekst. Klik på knappen Tegnformater på formatlinjen, og vælg derefter det format, du vil anvende. Et tegnformat kan anvendes på valgt tekst, uden at det får indflydelse på margener, tekstjusteringer eller andre typer afsnits- eller listeformater. Desuden bevares tegnformater, også selvom du ændrer afsnits- eller listeformatet i tekst. mm Du anvender et listeformat ved at anbringe indsætningsmærket der, hvor du vil begynde at skrive listen, klikke på knappen Listeformat på formatlinjen, vælge det format, du vil anvende, og derefter skrive din liste og trykke på Retur for at starte hvert nyt punkttegn eller tal på listen. Et listeformat anvendes på et helt afsnit. Det har ikke indflydelse på udseendet af tekst (f.eks. skrift, tekststørrelse osv.). Udseendet bestemmes af det underliggende afsnitsformat. 126 Kapitel 6 Arbejde med formater

127 Hvis du ikke kan se nogen tegn- eller listeformater i formatskuffen, skal du klikke på knappen Vis tegnformater eller Vis listeformater nederst til højre i formatskuffen. Klik for at vise listeformater. Klik for at vise tegnformater. Oprette nye formater Tilpas udseendet af tekst ved at oprette et nyt tegn-, afsnits- eller listeformat. Du opretter et nyt tegn-, afsnits- eller listeformat på følgende måde: 1 Til tegn- og listeformater skal du vælge noget tekst. Til afsnitsformater skal du klikke på knappen Afsnitsformater, vælge Frihånd øverst på listen Afsnitsformater og derefter vælge et tekstafsnit. 2 Indstil attributter til den valgte tekst. Hvis du vil formatere et afsnitsformat, kan du læse Ændre afsnitsformater på side 130. Hvis du vil formatere et listeformat, kan du læse Ændre et listeformat med grupper til ordnede lister på side 132 og Ændre formater til punkt- eller nummererede lister på side 133. Hvis du vil formatere et tegnformat, kan du læse Ændre tegnformater på side Hold knappen Tilføj (+) nederst i formatskuffen nede, og vælg Opret nyt tegnformat fra det valgte, Opret nyt afsnitsformat fra det valgte eller Opret nyt listeformat fra det valgte på lokalmenuen. Hold nede for at oprette et format. 4 Skriv et navn til det nye format. 5 Hvis du kun vil inkludere nogle af de attributter, du indstiller i det nye tegnformat, skal du klikke på trekanten under feltet Navn og derefter vælge de ønskede attributter. 6 Hvis du ikke vil anvende det nye format på den valgte tekst, skal du fravælge Anvend dette nye format ved oprettelse. 7 Klik på OK. Det nye format vises i formatskuffen og lokalmenuerne Tegn-, Liste- eller Afsnitsformat på formatlinjen. Kapitel 6 Arbejde med formater 127

128 Når du har oprettet et format, kan du indstille en tastaturgenvej til det. Vælg formatet i formatskuffen, klik på pilen til højre for formatet, vælg Genvejstast, og vælg derefter en tastaturgenvej. Du anvender formatet på valgt tekst ved at trykke på den genvejstast, du har valgt. Hvis du vil anvende formatet og slette evt. overskrivninger, skal du holde Alternativtasten nede, mens du trykker på genvejstasten. Omdøbe et format Du kan ændre navnet på alle formater i formatskuffen. Du omdøber et format på følgende måde: 1 Klik på knappen formatskuffe på formatlinjen for at åbne formatskuffen. 2 Hold markøren over det format, du vil omdøbe, og klik derefter på pilen til højre for formatet, og vælg Omdøb format. 3 Skriv et nyt navn til formatet, og tryk derefter på Retur. Slette et format Når du sletter et format fra et dokument, skal du vælge et andet format til at erstatte det. Du sletter et format på følgende måde: 1 Klik på knappen formatskuffe på formatlinjen for at åbne formatskuffen. 2 Hold markøren over det format, du vil slette, og klik derefter på pilen til højre for formatet, og vælg Slet format. 3 Hvis det format, du vil slette, er i brug i det aktuelle dokument, skal du vælge et format til erstatning. 4 Klik på OK. Ændre tegnformater Tegnformater er formateringsattributter, der anvendes på et sæt teksttegn (f.eks. et ord eller en gruppe ord eller bogstaver), uden at hele afsnittets formater ændres. Tegnformater definerer tekstens udseende, inkl. skrift, størrelse, farve, tegnafstand, brug af ligaturer, grundlinjeforskydning og sprog. Hvis du ikke kan finde et tegnformat, der opfylder dine behov, kan du ændre et eksisterende tegnformat. 128 Kapitel 6 Arbejde med formater

129 Du ændrer et tegnformat på følgende måde: 1 Klik på knappen Tegnformater på formatlinjen, og vælg det tegnformat, der kommer tættest på det format, du vil oprette, eller vælg Intet. 2 Skriv noget tekst, og anvend derefter nogle attributter. Vælg et skriftsnit og en -størrelse. Du kan få flere oplysninger i Gøre tekst fed, kursiv eller understreget på side 84. Indstil tekstfarven. Du kan finde oplysninger om ændring af farven på tekst i Ændre tekstfarve på side 94. Indstil tegnafstanden. Du kan få flere oplysninger om indstilling af tegnafstanden i Indstille tekstjustering, -afstand og -farve på side Brug vinduet Mere i Info om tekst til at anføre yderligere attributter. Sprog: Vælg et sprog til stavekontrol af et afsnit, et udsnit af ord eller en nyligt skrevet tekst, der følger efter et indsætningsmærke. Hvis dit dokument indeholder citater eller sektioner på et andet sprog, kan du vælge en ordbog på det pågældende sprog til at kontrollere teksten med citaterne eller sektionerne. Ordbogen afgør, hvordan ord skal staves og deles. Fjern ligaturer: En ligatur er et stilmæssigt indslag mellem bogstaver eller i slutningen eller begyndelsen af linjer. Ligaturer bruges i nogle skrifter til at kombinere to eller flere teksttegn til en glyf. Vælg dette afkrydsningsfelt, hvis du ikke ønsker ligaturer i et valgt afsnit, hvor ligaturer er slået til. (Du slår ligaturer til for hele dokumentet ved at vælge Brug ligaturer i vinduet Dokument i Info om dokument. Hvis der er valgt tekst, når du fjerner ligaturer, anvendes ændringen i den valgte tekst som et tilsidesættende format, medmindre du udfører trin 4 nedenfor.) Grundlinjeforskydning: Et negativt tal anbringer teksten lavere end den omgivende tekst. Et positivt tal anbringer teksten højere end den omgivende tekst. Skriv et tal i feltet. (Hvis der er valgt tekst, når du indstiller grundlinjeforskydning, anvendes ændringen i den valgte tekst som et tilsidesættende format, medmindre du udfører trin 4 nedenfor.) 4 I formatskuffen skal du klikke på pilen til højre for tegnformatets navn og derefter vælge en mulighed. Omdefiner format fra det valgte: Omdefinerer det eksisterende tegnformat i hele dokumentet. Hvis du vælger denne mulighed, anvendes dine formateringsændringer på alle andre forekomster af dette format i hele dokumentet. Kapitel 6 Arbejde med formater 129

130 Opret nyt tegnformat fra det valgte: Det ændrer ikke det eksisterende format, men opretter et nyt format på basis af formateringsvalgene i de foregående trin. Hvis du vælger denne mulighed, kan du vælge, hvilke attributter der skal indgå i det nye tegnformat. Klik på trekanten under feltet Navn i dialogen Nyt tegnformat, og vælg derefter de ønskede attributter. Skriv et navn til det nye format, og klik derefter på OK. Klik på trekanten for at vise tegnattributter. Vælg de attributter, der skal indkluderes i det nye tegnformat. Klik for kun at vælge de attributter, der tilsidesætter det valgte afsnitsformat. Ændre afsnitsformater Du kan ændre et afsnits udseende, tabulatorer, margener, baggrundsfarve, sideskift m.m. ved at redigere dets afsnitsformat. Du ændrer et afsnitsformat på følgende måde: 1 Klik på knappen formatskuffe på formatlinjen for at åbne formatskuffen. Vælg det afsnitsformat, der kommer nærmest på det format, du vil oprette, eller vælg Speciel. 2 Skriv noget tekst, og formater den, så udseendet bliver, som du vil have det. Du kan finde oplysninger om formatering af teksts udseende i Formatere størrelse og udseende på tekst på side Indstil tekstjustering, tegn- og linjeafstand og afstand før og efter afsnittet vha. knapperne og felterne på formatlinjen eller i vinduet Tekst i Info om tekst. Du kan få flere oplysninger i Indstille tekstjustering, -afstand og -farve på side Hvis afsnitsformatet kræver specielle tabulatorer, skal du indstille dem i vinduet Tabulatorer i Info om tekst. Du kan få flere oplysninger i Indstille tabulatorstop for at justere tekst på side Kapitel 6 Arbejde med formater

131 5 Hvis afsnitsformatet skal være indrykket i forhold til sidemargenerne, skal du indstille afsnitsindrykningerne i vinduet Tabulatorer i Info om tekst. Indstil indrykning af første linje. Indstil afsnittets indrykning fra højre. Indstil afsnittets indrykning fra venstre. 6 Klik på Mere i Info om tekst for at vælge flere formateringsindstillinger. Føj en baggrundsfarve til et tegn eller afsnit. Vælg muligheder for at indstille, hvordan afsnittet fordeles på flere sider. Fjern automatisk orddeling eller ligatur, hvis de er slået til i dokumentet. Vælg formateringsindstillinger til rammer og linealer i valgt tekst. Vælg et afsnitsformat, der skal følge efter det aktuelle, når du trykker på Retur. Vælg et sprog, der skal bruges til ordbogen til stavekontrol. Indstil teksten over eller under den omgivende tekst. 7 I formatskuffen skal du klikke på pilen til højre for afsnitsformatets navn og derefter vælge en mulighed. Opret nyt afsnitsformat fra det valgte: Det ændrer ikke det eksisterende format, men opretter et nyt format på basis af de formateringsvalg, du har foretaget i de foregående trin. Hvis du vælger denne mulighed, skal du skrive et navn til det nye format og klikke på OK. Omdefiner format fra det valgte: Omdefinerer det eksisterende afsnitsformat i hele dokumentet. Hvis du vælger denne mulighed, anvendes dine formateringsændringer på alle andre forekomster af dette format i hele dokumentet. (Det har dog ingen indflydelse på evt. tegnformater, der er blevet anvendt.) Tilbage til defineret format: Fjerner formattilsidesættelser, og den valgte tekst overtager standardattributterne i det valgte format. Kapitel 6 Arbejde med formater 131

132 Ændre et listeformat med grupper til ordnede lister Rediger udseendet af listeformatet Juridisk ved at ændre formatet. Du ændrer et listeformat med grupper på følgende måde: 1 Sørg for, at indsætningsmærket er synligt på siden, og vælg det juridiske listeformat, der passer bedst til det, du vil designe. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Tekst, og klik derefter på Liste. Vælg Talrækker til en liste med juridisk format. Klik for at gå videre til næste indrykningsniveau. Til hver indrykningsniveau skal du vælge et talformat. Til hvert niveau på listen skal du indstille, hvor langt tallet og den tilhørende tekst skal indrykkes. 3 Vælg det ønskede nummererings- eller bogstavformat på den anden lokalmenu. 4 Klik på højre indrykningspil for at gå til det andet indrykningsniveau. 5 Vælg det ønskede nummererings- eller bogstavformat til det næste indrykningsniveau. 6 Gentag trin 4 og 5, indtil du har indstillet nummererings- eller bogstavformater til op til ni indrykningsniveauer. 7 Klik på knappen formatskuffe på formatlinjen for at åbne formatskuffen. Bemærk, at et af listeformaterne er fremhævet. Det er det format, der er anvendt på den valgte tekst. (Hvis listeformaterne ikke er synlige, skal du klikke på knappen nederst til højre i formatskuffen.) Pilen til højre for navnet på formatet er rød, hvilket betyder, at du har anvendt tilsidesættende formater for at ændre det. 8 Klik på den røde pil til højre for navnet på det valgte listeformat, og vælg derefter en mulighed. Omdefiner format fra det valgte: Omdefinerer det eksisterende listeformat i hele dokumentet. Hvis du vælger denne mulighed, anvendes dine formateringsændringer på alle andre forekomster af dette format i hele dokumentet. Opret nyt listeformat fra det valgte: Det ændrer ikke det eksisterende format, men opretter et nyt format på basis af dine formateringsvalg i de foregående trin. Hvis du vælger denne mulighed, skal du skrive et navn til det nye format og klikke på OK. 132 Kapitel 6 Arbejde med formater

133 Ændre formater til punkt- eller nummererede lister Rediger udseendet af en punkt- eller nummereret liste ved at ændre listeformatet. Du ændrer format på en punkt- eller nummereret liste på følgende måde: 1 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Tekst, og klik derefter på Liste. Klik for at gå videre til næste indrykningsniveau. Vælg punkter eller tal. Vælg et billede til billedpunkttegn. Juster punkttegns størrelse og position i forhold til tekst. Juster punkttegnenes indrykning i forhold til indrykningen af første afsnit. Indstil tekstens inrykningsniveau i forhold til punkttegnene. 2 Sørg for, at indsætningsmærket er synligt på siden, klik på knappen Listeformater på formatlinjen, og vælg derefter det format til punkt- og nummererede lister, der er tættest på det format, du vil oprette. 3 Vælg et af følgende formater til punkt- eller nummererede lister på lokalmenuen Punkttegn & tal i vinduet Liste i Info om tekst. Ingen punkttegn: Vælg denne mulighed, hvis der ikke skal være synlige punkttegn, men du ønsker at kunne anføre indrykningsniveauet i en ordnet liste. Tekstpunkter: Vælg denne mulighed for at bruge et teksttegn som punkttegn. Du kan vælge et på listen eller skrive dit eget tegn i tekstfeltet. Nogle skrifter indeholder symboler, der kan bruges som interessante punkttegn. Du bruger dem ved at åbne tegnvinduet (vælg Format > Skrift > Vis skrifter, og vælg derefter Tegn på lokalmenuen Handling). Vælg punktsymbolet i Info om tekst, og dobbeltklik derefter på det ønskede symbol i tegnvinduet. Tryk til sidst på Returtasten. Vælg et tilgængeligt tegn, eller skriv et tegn i tekstfeltet til tekstpunkter. Vælg en farve til tekstpunktet. Kapitel 6 Arbejde med formater 133

134 Billedpunkter: Vælg denne mulighed for at bruge et af de tilgængelige billedpunkter i Pages, og vælg derefter et på listen. Vælg en mulighed på listen til billedpunkter. Specielt billede: Vælg denne mulighed for at bruge dit eget billede som punkttegn. Find og vælg det ønskede billede i dialogen Åbn. (Du ændrer billedet ved at klikke på Vælg eller trække et nyt billede til feltet.) Numbers: Vælg denne mulighed for at oprette en nummereret liste. Du skal også vælge et nummereringsformat. Du kan vælge arabertal, romertal eller bogstaver. 4 Formater punkttegnene. Vælg et talformat til nummererede lister. Start nummerering forfra, eller fortsæt tidligere nummerering. Juster talindrykning i forhold til sidens margen. Juster tekstindrykning i forhold til punkttegnet. Du forøger eller formindsker størrelsen på et punkttegn ved at angive et tal i feltet Størrelse. Hvis du vælger Skaler med tekst, bevares punkttegnets størrelse i forhold til teksten, selvom du senere ændrer skriftstørrelsen. Du anbringer punkttegnet højere eller lavere i forhold til teksten ved at anføre et tal i feltet Juster. Du kan indstille, hvor meget punkttegn skal indrykkes i forhold til margenen, hvis du skriver et tal i feltet Indrykning af punkttegn. Jo højere tal, jo længere indrykkes listen mod højre. Du kan indstille, hvor meget tekst skal indrykkes i forhold til punkttegnet, hvis du skriver et tal i feltet Indrykning af tekst. Jo højere tal, jo længere indrykkes teksten mod højre. 5 Klik på knappen formatskuffe på formatlinjen for at åbne formatskuffen. 134 Kapitel 6 Arbejde med formater

135 Bemærk, at et af listeformaterne er fremhævet. Det er det format, der er anvendt på den valgte tekst. (Hvis listeformaterne ikke er synlige, skal du klikke på knappen nederst i formatskuffen.) Pilen til højre for navnet på formatet er rød, hvilket betyder, at du har anvendt tilsidesættende formater for at ændre det. 6 Klik på den røde pil til højre for det valgte format i formatskuffen, og vælg derefter en mulighed. Omdefiner format fra det valgte: Omdefinerer det eksisterende listeformat i hele dokumentet. Hvis du vælger denne mulighed, anvendes dine formateringsændringer på alle andre forekomster af dette format i hele dokumentet. Opret nyt listeformat fra det valgte: Det ændrer ikke det eksisterende format, men opretter et nyt format på basis af dine formateringsvalg. Hvis du vælger denne mulighed, skal du skrive et navn til det nye format og klikke på OK. Finde og erstatte formater Oftest ændrer du formatet på tekst ved at vælge teksten og anvende et andet format. Du bruger normalt teknikkerne beskrevet i Anvende formater på side 126, men du kan også ændre formater ved at søge og erstatte eller kopiere og sætte ind. Når du foretager ændringer i individuelle tekstattributter uden at vælge, erstatte eller indsætte et nyt format, har du oprettet et tilsidesættende format. Du opretter f.eks. et tilsidesættende format, når du bruger kommandoen Skrift på Formatmenuen til at anvende kursiv i tekst formateret med afsnitsformatet Brødtekst. Teksten forbliver formateret med det originale format (Brødtekst), men du har anvendt ændringer (kursiv) ud over standardformatets attributter. Når du vælger tekst, som du har formateret med et tilsidesættende format, er pilen ud for formatets navn i formatskuffen rød. (Pilen ud for navnet på et afsnitsformat er også rød, hvis du har valgt tekst med et anvendt tegn- eller listeformat.) Når pilen ved siden af navnet på et format er rød, er der foretaget ændringer i formatet i den valgte tekst. Tilsidesættelser kan optræde, når du ændrer skriften, skriftsnittet, størrelsen eller farven på tekst, eller anvender tekstformatering på undermenuen Tekst på Formatmenuen, i skriftvinduet, på formatlinjen eller i Info om tekst. Hvis du anvender tilsidesættende formater på noget tekst og derefter ændrer mening, kan du let vende tilbage til standardattributterne i afsnitsformatet. Du kopierer og indsætter et afsnits- eller tegnformat på følgende måde: 1 Anbring indsætningsmærket i et afsnit eller ord, hvis format du vil kopiere. 2 Vælg Format > Kopier afsnitsformat, eller vælg Format > Kopier tegnformat. Kapitel 6 Arbejde med formater 135

136 3 Anbring indsætningsmærket i et afsnit eller ord, som du vil ændre, eller vælg flere afsnit eller ord, som skal ændres. 4 Vælg Format > Indsæt afsnitsformat, eller vælg Format > Indsæt tegnformat. Du kopierer et afsnits- eller tegnformat til et andet Pages-dokument ved at skifte til det andet dokument, før du vælger Format > Indsæt format. Teksten overtager det nye format, men indholdet ændres ikke. Du finder og erstatter et format på følgende måde: 1 Klik på et eksempel på tekst, der bruger det format, som du vil ændre i dokumentet. 2 Klik på knappen formatskuffe på formatlinjen for at åbne formatskuffen. 3 I formatskuffen skal du anbringe markøren over navnet på det format, du vil erstatte, og klikke på pilen til højre for dets navn. 4 Vælg Vælg al brug af navn på format. Alle forekomster af formatet i brødteksten i hele dokumentet vælges. Du finder og erstatter formaterne i brødteksten plus alle tekstfelter og figurer ved at vælge Rediger > Find > Find. Klik på Avanceret for at åbne fanen Avanceret. Vælg det format, der skal erstattes, og det format, det skal erstattes med. Klik på Erstat alle. 5 Vælg navnet på det format, som den valgte tekst skal ændres til. Du fjerner tilsidesættende formater på følgende måde: 1 Klik på knappen formatskuffe på formatlinjen for at åbne formatskuffen. 2 Vælg den tekst, du vil ændre. 3 I formatskuffen skal du klikke på pilen til højre for det valgte format og vælge Tilbage til defineret format (eller dobeltklikke på formatets navn). Den valgte tekst overtager stadardattributterne i det valgte format. Importere formater fra et andet dokument Når du importerer et dokument fra Microsoft Word, importeres evt. formater i det til Pages-dokumentet, hvorefter de kan bruges som alle andre formater oprettet i Pages. Du kan importere formater, der allerede er defineret i et andet Pages-dokument, uden at skulle importere indholdet af dokumentet. Du importerer formater fra et Pages-dokument på følgende måde: 1 Vælg Format > Importer formater. 2 Vælg det dokument, der indeholder de formater, du vil importere, og klik derefter på Åbn. 3 Vælg de formater, du vil importere, i dialogen. Hold Kommandotasten nede, mens du klikker på navnene på formaterne, hvis du vil vælge flere formater, eller klik på Vælg alt. 136 Kapitel 6 Arbejde med formater

137 4 Du erstatter formater i dit dokument med samme navn som de formater, du importerer, ved at vælge Erstat dubletter. Bemærk, at når du erstatter et format, har det indflydelse på al tekst, der bruger det format. Når du erstatter et format, erstatter du også tekstformatet i låste objekter, men de bevarer deres originale udseende. Hvis et importeret format har samme navn som et format i det åbne dokument, og du ikke vælger Erstat dubletter, føjes der et tal til navnet på det importerede format. Hvis du f.eks. importerer et format kaldet Brødtekst til et dokument, der allerede indeholder et format kaldet Brødtekst, får det importerede format navnet Brødtekst 2. 5 Klik på OK. Du kan få adgang til importerede afsnitsformater ved at klikke på lokalmenuen Afsnitsformat på formatlinjen og i formatskuffen i dokumentet. Importerede tegn- og listeformater findes i formatskuffen. For at sikre et ensartet udseende i flere dokumenter kan du bruge et masterdokument, der indeholder alle de formater, du har brug for. Når du har behov for at ændre et format, kan du ændre det i masterdokumentet og importere formaterne i masterdokumentet til de andre dokumenter. Kapitel 6 Arbejde med formater 137

138 Arbejde med billeder, figurer og andre objekter 7 Læs om, hvordan du føjer billeder, figurer, lyd og film til dine dokumenter. Et objekt er et emne, som du kan føje til et dokument og derefter bearbejde. Billeder, figurer, film, tekstfelter, tabeller og diagrammer er alle objekter. Dette kapitel fokuserer på billeder (fotografier eller PDF-arkiver), figurer, lyd og film. Mange af de teknikker til placering og bearbejdning af objekter, som beskrives i dette kapitel, gælder også tabeller, diagrammer og tekstfelter; specielle formateringsteknikker til disse objekter beskrives i andre kapitler. Hvad er flydende og integrerede objekter? Hvis et objekt skal forblive på et bestemt sted, så teksten på siden ombrydes omkring det, skal du bruge et flydende objekt. Flydende objekter er forankret til en placering på en side. Det har ingen betydning for placeringen af et flydende objekt, om du skriver mere tekst på siden, men du kan trække et flydende objekt for at anbringe det et andet sted. Træk i et af dets vælgehåndtag for at ændre størrelse på det. Træk i et af vælgehåndtagene for at ændre størrelse på flydende objekter. Hvis objektet skal være integreret i teksten, så det følger med, når der skrives mere tekst, skal du bruge et integreret objekt. 138

139 Integrerede objekter er forbundet med tekststrømmen. Hvis du skriver mere tekst før dem, skubbes de med, efterhånden som teksten vokser. Vælgehåndtagene øverst og til venstre på integrerede objekter er passive. Du kan ikke trække disse håndtag for at ændre størrelse på objektet; du kan kun ændre størrelse på det ved at trække de aktive håndtag. Passivt vælgehåndtag Aktivt vælgehåndtag Hvis du anbringer en grafik eller figur inden i en anden figur, et tekstfelt eller en tabelcelle, kan den kun tilføjes som et integreret objekt. Størrelsen på integrerede billeder tilpasses automatisk, så de kan være inden for dokumentets layoutmargener. Hvis du vil flytte et integreret objekt til en anden placering i teksten, skal du vælge det og trække det, indtil indsætningsmærket vises der, hvor du vil anbringe objektet. Hvis du har tilføjet et objekt som en type og vil ændre det til en anden type, kan du let gøre det. Du konverterer mellem flydende og integrerede objekter på følgende måde: mm Vælg det flydende eller integrerede objekt, du vil konvertere, og klik derefter på knappen Flydende eller Integreret på formatlinjen. mm Vælg det flydende eller integrerede objekt, du vil konvertere, klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Ombrydning og vælg derefter Integreret (flyttes med tekst) eller Flydende (flyttes ikke med tekst). Arbejde med billeder Importer et billede som et flydende objekt, når du ønsker, at det skal forblive på et bestemt sted på en side. Hvis du arbejder med et tekstbehandlingsdokument, kan du importere et billede som et integreret objekt, når objektet skal flyde med den omgivende tekst. Pages accepterer alle formater understøttet af QuickTime, inkl. følgende grafiktyper: ÂÂ TIFF ÂÂ ÂÂ ÂÂ ÂÂ ÂÂ GIF JPEG PDF PSD EPS ÂÂ PICT Kapitel 7 Arbejde med billeder, figurer og andre objekter 139

140 Du importerer et billede som et flydende objekt på følgende måde: mm Træk et billedarkiv fra Finder til dokumentet, og anbring billedet det ønskede sted. mm Klik på Medier på værktøjslinjen, klik på knappen Fotografier i mediebrowserens vindue, vælg det album, hvor billedet findes, og træk derefter et miniaturebillede for at anbringe billedet det ønskede sted. Klik først på en knap for at gå til mediearkiverne. Vælg derefter en kilde. Træk derefter et emne til dokumentet eller et billedområde i et af infovinduerne. Søg efter et arkiv ved at skrive navnet her. mm Kommando-klik uden for tekstområderne i dokumentet, så der ikke er noget synligt indsætningsmærke, og vælg derefter Indsæt > Vælg. Vælg arkivet, og klik på Indsæt. Træk billedet til det ønskede sted. mm Du importerer et billede som et integreret objekt i et tekstbehandlingsdokument på følgende måde: Hold Kommandotasten nede, mens du trækker et billedarkiv fra Finder til dokumentvinduet, indtil du ser indsætningsmærket på det sted, hvor billedet skal vises. Slip billedet, når det er anbragt det ønskede sted. mm Klik på Medier på værktøjslinjen, klik på knappen Fotografier i mediebrowserens vindue, vælg det album, hvor billedet ligger, hold Kommandotasten nede, og træk derefter et miniaturebillede til dokumentvinduet, og slip billedet, når indsætningsmærket er på det sted, hvor billedet skal vises. mm Anbring indsætningsmærket på det sted, hvor billedet skal vises, og vælg Indsæt > Vælg, vælg billedarkivet, og klik på Indsæt. 140 Kapitel 7 Arbejde med billeder, figurer og andre objekter

141 Når du har importeret dit billede, kan du trække det til et vilkårligt sted på en side. Du kan bruge værktøjerne i Pages til at afmaske (beskære) et billede, ændre dets lysstyrke, kontrast og andre billedkvaliteter eller slette dets baggrund. Hvis du vil vide, hvordan du Erstatter et billede og andre eksempler i skabeloner med dine egen objekter Afmasker billeder for at slippe af med uønskede elementer Mindsker størrelsen på dit dokument ved kun at arkivere den brugte del af afmaskede billeder Gør dele af et billede gennemsigtigt for at fjerne billedbaggrunden Forbedrer kvaliteten af billeder og opretter spændende visuelle effekter Placerer, justerer, omformaterer og ændrer størrelse på billeder Skal du se Erstatte skabelonbilleder med dine egne billeder på side 141 Afmaske (beskære) billeder på side 142 Reducere billedarkivers størrelse på side 143 Fjerne baggrunden eller uønskede elementer fra et billede på side 144 Ændre et billedes lysstyrke, kontrast og andre indstillinger på side 145 Om bearbejdning, organisering og ændring af objekters udseende på side 158 Erstatte skabelonbilleder med dine egne billeder De fotografier, der vises i hver Pages-skabelon, er faktisk medieeksempler. Når du trækker dine egne billeder til disse eksempler, bliver størrelsen på dine medier automatisk ændret, de bliver anbragt præcist og indrammet, så de passer til skabelonen. Du kan teste, om et billede er et eksempel, ved at pege på det med markøren og se, om der vises et hjælpemærke med instruktioner om, at du skal trække dit eget arkiv til eksemplet. Her er nogle metoder til arbejde med medieeksempler: mm Du erstatter et medieeksempel med dit eget billede ved at trække billedet fra mediebrowseren, Finder eller et andet program til eksemplet. Klik på Medier på værktøjslinjen for at åbne mediebrowseren. Klik på en knap øverst i vinduet for at søge efter billeder, lydarkiver eller film. mm Du ændrer størrelse på eller flytter et billede inden for et medieeksempel ved at klikke på knappen Rediger maske, som svæver over billedet, når du har anbragt det på eksemplet. Gør derefter et af følgende: Du ændrer størrelse på et billede inden for medieeksemplet ved at trække størrelseshåndtaget over knappen Rediger maske. Du flytter et billede inden for eksemplet ved at holde markøren på billedet (markøren kan se ud som en hånd) og trækker billedet til det ønskede sted. Du erstatter et emne, som du allerede har placeret i et medieeksempel, ved at trække et nyt arkiv til det. Du behøver ikke at slette det gamle arkiv først. Kapitel 7 Arbejde med billeder, figurer og andre objekter 141

142 mm Du ændrer et medieeksempels plads på en side ved at trække det. mm Du konverterer et eksempelbillede til et billede ved at vælge billedet, vælge Format > Avanceret > Definer som medieeksempel (fjern hakket). mm Du fjerner et medieeksempel fra en side ved at vælge det og trykke på Slettetasten. mm Du opretter et medieeksempel ved at følge instruktionerne i Oprette eksempler i specielle skabeloner på side 274. Afmaske (beskære) billeder Du kan beskære billeder uden at foretage ændringer i billedarkiverne ved at afmaske kanterne for at slippe for uønskede dele eller for at ændre billedets konturer. Hvis du ikke vælger en figur til masken, bruger Pages som standard en rektangulær maske, men du kan bruge alle de figurer, der findes i Pages, inklusive en speciel figur, som du har oprettet med tegneværktøjer, til at afmaske kanterne på et billede. Du afmasker et billede på følgende måde: 1 Importer det billede, du vil afmaske. 2 Afhængigt af maskens facon kan du gøre et af følgende: ÂÂ Du afmasker billedet med den rektangulære standardfigur ved at vælge det og derefter klikke på knappen Afmask på værktøjslinjen (eller vælg Format > Afmask). ÂÂ Du afmasker billedet med en færdigtegnet figur (f.eks. en cirkel eller en stjerne) ved at vælge det og vælge Format > Afmask med figur > Figur. ÂÂ Du afmasker billedet med enhver figur, inklusive en speciel figur, ved at oprette den ønskede figur og derefter trække den over det billede, der skal afmaskes. Hold Skift nede, og klik for at vælge både figuren og billedet, klik derefter på Afmask på værktøjslinjen (eller vælg Format > Afmask med valgt figur ). Der vises en maske over billedet, og der vises nogle håndtag til justering. Træk vælgehåndtagene for at ændre størrelse på masken. Træk billedet for at placere den del, du vil vise. Træk mærket for at ændre størrelse på billedet. Klik for at vise eller skjule området uden for masken. 3 Du ændrer størrelse på billedet ved at trække mærket over knappen Rediger maske. 4 Du kan justere masken yderligere ved at gøre følgende: 142 Kapitel 7 Arbejde med billeder, figurer og andre objekter

143 ÂÂ Du ændrer størrelse på masken ved at trække vælgehåndtagene på maskefiguren. Du bevarer maskens proportioner, hvis du holder Skiftetasten nede, mens du trækker. ÂÂ Du roterer masken ved at holde Kommando nede, mens du trækker et hjørnehåndtag på masken. 5 Træk billedet for at placere den del, du vil vise. Du flytter masken ved at klikke på maskens stiplede kant og trække. 6 Når du er tilfreds med placeringen af og størrelsen på dit billede og afmaskningen, kan du gøre et af følgende som afslutning: ÂÂ ÂÂ ÂÂ ÂÂ Dobbeltklik på masken eller billedet. Tryk på Retur. Klik uden for billedet. Klik på Rediger maske. 7 Du ændrer størrelse på eller roterer det afmaskede billede ved at trække eller Kommando-trække dets vælgehåndtag. 8 Du ændrer maskens eller billedets størrelse eller placering ved at vælge det afmaskede billede og derefter klikke på Rediger maske. Gentag ovennævnte trin efter behov. 9 Du fjerner afmaskningen af billedet ved at klikke på Fjern afmaskning på værktøjslinjen (eller vælge Format > Fjern afmaskning). Hvis du har afmasket et meget stort billedarkiv og kun har brug for den lille version i dit dokument, kan du indstille Pages til kun at bevare den lille kopi af billedet, hvilket mindsker dokumentets størrelse. Se Reducere billedarkivers størrelse på side 143. Reducere billedarkivers størrelse Hvis du har ændret størrelse på eller afmasket et meget stort billedarkiv, og du vil arkivere billedarkivet som en del af dit Pages-dokument (så du nemt kan overføre det til en anden computer), men holde dokumentstørrelsen på et minimum, kan du vælge kun at arkivere den lille (beskårede eller formindskede) version at billedet i dit dokument. Før du mindsker billedarkivstørrelsen, skal du arkivere dokumentet. Se Arkivere et dokument på side 37, hvis du vil vide mere om, hvordan du gør det. Du mindsker størrelsen på billeder på følgende måder: mm Du mindsker størrelsen på et individuelt billedarkiv, som du har afmasket eller gjort mindre, ved at vælge billedet og vælge Format > Billede > Formindsk størrelse på billedarkiver. mm Du formindsker arkivstørrelsen på alle afmaskede og formindskede billeder ved at vælge billederne og derefter vælge Arkiv > Formindsk arkivstørrelse. Kapitel 7 Arbejde med billeder, figurer og andre objekter 143

144 Vigtigt: Når du har reduceret størrelsen på afmaskede eller formindskede billedarkiver, kan du ikke gendanne deres originale størrelse. Hvis du senere vil gendanne deres originale størrelse, skal du føje de originale billedarkiver til dokumentet igen. Billeder, der bruges i billedfyld, kan ikke formindskes på denne måde. Nogle typer billedarkiver kan måske heller ikke formindskes. Se Reducere størrelsen på mediearkiver på side 158, hvis du vil vide, hvordan du reducerer størrelsen på lyd- og filmarkiver. Fjerne baggrunden eller uønskede elementer fra et billede Værktøjet Instant Alpha giver dig mulighed for at gøre dele af et billede gennemsigtigt for at fjerne billedbaggrunden. Funktionen er nyttig, hvis du vil fjerne uønskede baggrundsfarver eller andre farver. Du får de bedste resultater, hvis du fjerner dækkende farver med skarpe grænser omkring dem. Du fjerner mindre skarpe områder ved at vælge et mindre område og gentage handlingen. Du fjerner uønskede elementer på følgende måde: 1 Vælg billedet. 2 Vælg Format > Instant Alpha. 3 Klik på den farve, du vil gøre gennemsigtig, og træk derefter langsomt hen over den. Når du trækker, vælges det tilstødende område, som bruger farver, der ligner den farve, du klikker på. Mens du trækker, vokser det valgte, så det omfatter tilstødende områder, der bruger lignende farve. Du kan kontrollere, hvor meget der vælges af et billede, ved at trække mindre eller mere. Hvis du holder Alternativtasten nede, mens du trækker, bliver alle forekomster af den farve, som du trækker over, fjernet fra billedet. 144 Kapitel 7 Arbejde med billeder, figurer og andre objekter

145 4 Gentag trin 3 så ofte, du vil. Når du trækker mere her......vælges mere af billedet. Du kan altid gendanne de elementer, du har fjernet fra billedet. Du vender tilbage til originalbilledet ved at vælge Format > Fjern Instant Alpha. Du gendanner elementer i billedet, som er fjernet vha. Instant Alpha, ved at vælge Rediger > Fortryd Instant Alpha, indtil elementerne er gendannet. Ændre et billedes lysstyrke, kontrast og andre indstillinger Du kan ændre lysstyrke, kontrast og andre indstillinger for at forbedre billedets kvalitet eller for at oprette interessante effekter. De justeringer, du foretager, har ingen indflydelse på originalbilledet, men kun på billedets udseende i Pages. Du justerer et billede på følgende måde: 1 Vælg billedet. 2 Vælg Oversigt > Vis Juster billede. Juster lysstyrken. Juster kontrasten mellem lyse mørke og mørke toneniveauer. Gør farverne varmere eller koldere. Gør fokus skarpere eller blødere. Juster farveintensiteten. Juster mængden af røde eller grønne toner. Juster skygger og højlys. Forstå forholdet mellem skygger og højlys. Skift mørke og lyse toneniveauer. Automatisk forbedring af farver. Gendan de originale indstillinger. 3 Foretag de ønskede justeringer. Kapitel 7 Arbejde med billeder, figurer og andre objekter 145

146 Lysstyrke: Ændrer mængden af hvidt i billedet. Når du trækker til højre, øges det hvide i billedet og får billedet til at fremstå lysere. Kontrast: Ændrer forskellen mellem de lyse og mørke områder af billedet. Hvis du øger kontrasten, bliver de lyse områder lysere og de mørke områder mørkere. Hvis du formindsker kontrasten, bliver forskellen mellem de lyse og mørke områder mindre. Når du trækker til højre, bliver kanterne mellem lyse og mørke områder mere skarpe og kan få et billede til at fremstå som en illustration. Mætning: Ændrer fyldigheden af farver i billedet. Når du trækker mod højre, bliver farverne mere fyldige og levende. Temperatur: Ændrer varmen eller kulden i billedet ved at justere mængden af varme toner (rød) og kolde toner (blå). Tone: Ændrer den generelle farvesætning i billedet ved at justere mængden af røde og grønne toner. Skarphed: Gør fokus af billedet skarpere eller blødere (sløret). Eksponering: Ændrer lys og mørke på hele billedet generelt. Når du justerer eksponering, bliver hele fotografiet lysere eller mørkere. Hvis du øger eksponeringen af et billede, kan det formindske dets farver. Histogram og niveauer: Beskriver alle farveoplysninger i billedet, fra den mørkeste skygge til venstre til det lyseste område til højre. Toppen af højdepunkterne fortæller dig, hvor mange farveoplysninger der falder inden for et givent udsnit. Du indstiller det lyse niveau ved at trække det højre mærke mod midten. Når du trækker mærket til venstre, indsnævres farveudsnittet, og det kan gøre lyse områder mere klare. Placeringen af mærket bestemmer, hvor mange oplysninger der er i den lyseste del af billedet; alle oplysninger til højre for mærket udelades fra billedet. Du kan trække mærket til lige det sted på histogrammet, hvor stregen viser et tydeligt knæk, hvilket viser, at der er detaljer. Du indstiller det mørke niveau ved at trække det venstre mærke mod midten. Når du trækker mærket til højre, indsnævres farveudsnittet, og det kan gøre skyggerne mere klare. Placeringen af mærket bestemmer, hvor mange oplysninger der er i den mørkeste del af billedet; alle oplysninger til venstre for mærket udelades fra billedet. Du kan trække mærket til lige det sted på histogrammet, hvor stregen viser et tydeligt knæk, hvilket viser, at der er detaljer. Forbedring: Justerer billedet automatisk ved at sprede de røde, grønne og blå toner jævnt over histogrammet. 4 Du gendanner de originale indstillinger ved at klikke på Nulstil billede. Du arkiverer evt. ændringer ved at arkivere dokumentet. De indstillinger, der var valgt, da du arkiverede dokumentet, vil være synlige, hver gang du åbner vinduet Juster billede. 146 Kapitel 7 Arbejde med billeder, figurer og andre objekter

147 Oprette figurer Pages indeholder et udvalg af færdigtegnede figurer, som du kan føje til dokumenter, inklusive cirkler, rektangler med skarpe eller afrundede hjørner, stjerner, talebobler, pile m.m. Du kan også oprette dine egne figurer eller ændre streger og konturer på en færdigtegnet figur. Hvis du vil vide, hvordan du Skal du se Tilføjer en færdigtegnet figur Tilføje en færdigtegnet figur på side 147 Tegner dine egne figurer Tilføje en speciel figur på side 147 Redigerer en figurs konturer Redigere figurer på side 149 Ændrer retning, farve, skygge og foretager andre ændringer på figurer Om bearbejdning, organisering og ændring af objekters udseende på side 158 Tilføje en færdigtegnet figur Du kan indsætte færdigtegnede figurer som trekanter, pile, cirkler og rektangler for at bruge dem som enkle grafiske objekter. Du tilføjer en færdigtegnet figur på følgende måde: mm Du tilføjer en flydende færdigtegnet figur ved at klikke på Figurer på værktøjslinjen og derefter vælge en figur på lokalmenuen. mm Du tilføjer en integreret færdigtegnet figur ved at anbringe indsætningsmærket på det sted, hvor den færdigtegnede figur skal vises, og derefter vælge Indsæt > Figur > Figur. mm Hold Alternativtasten nede, mens du klikker på Figurer på værktøjslinjen, og vælg derefter en figur på lokalmenuen; markøren skifter til et kryds. Træk hen over siden for at oprette en figur i den ønskede størrelse. Du bevarer proportionerne i figuren (f.eks. for at bevare trekanter med lige lange sider) ved at holde Skiftetasten nede, mens du trækker. Træk den nye figur til det ønskede sted på en side. Du ændrer figurens konturer ved først at gøre det muligt at redigere figuren; se Redigere figurer på side 149. Du finder oplysninger om, hvordan du bearbejder og justerer figurer og ændrer deres generelle objektegenskaber, f.eks. farve, rammeformat (streg), størrelse, retning, skygger m.m. i Om bearbejdning, organisering og ændring af objekters udseende på side 158. Tilføje en speciel figur Du kan bruge tegneværktøjet til at oprette dine egne figurer. Når du opretter en speciel figur, indsættes den som et flydende objekt, men du kan ændre den til et integreret objekt, hvis du vil. Kapitel 7 Arbejde med billeder, figurer og andre objekter 147

148 Du opretter en speciel figur på følgende måde: 1 Klik på Figurer på værktøjslinjen, og vælg derefter tegneværktøjet (eller vælg Indsæt > Figur > Tegn med blyant). Markøren ændres fra en pil til en lille pennespids. 2 Klik et tilfældigt sted i dokument for at oprette det første punkt i den specielle figur. 3 Klik for at oprette flere punkter. Hvert punkt, du tilføjer, forbindes med det foregående punkt. Du sletter et segment, du lige har oprettet, ved at trykke på Slettetasten. Du kan trykke flere gange på Slettetasten. 4 Du holder op med at tegne og lukker figuren (tilføjer en streg mellem det sidste og første punkt) ved at klikke på det første punkt. Du standser tegningen og lader figuren stå åben (ingen streg mellem det sidste og første punkt), så du kan arbejde med figuren igen senere, ved at trykke på tasten esc eller dobbeltklikke på det sidste punkt. 5 Du lukker eller føjer flere punkter til en figur, som du ikke har lukket, ved at klikke en gang på figuren for at vælge den og derefter klikke en gang til for at vise punkterne. Gør et af følgende: ÂÂ Dobbeltklik på et af de to punkter i enderne af det åbne segment; markøren skifter til en blyantspids. ÂÂ Hvis du vil tilføje punkter, skal du klikke andre steder efter behov. Når du er klar til at færdiggøre tegningen og lukke figuren, skal du klikke på punktet i slutningen af det åbne segment. 6 Vælg figurens ramme, og træk den til den ønskede placering på siden. Du ændrer figurens konturer ved først at gøre det muligt at redigere figuren; se Redigere figurer på side 149. Du finder oplysninger om, hvordan du bearbejder og justerer figurer og ændrer deres generelle objektegenskaber, f.eks. farve, rammeformat (streg), størrelse, retning, skygger m.m. i Om bearbejdning, organisering og ændring af objekters udseende på side Kapitel 7 Arbejde med billeder, figurer og andre objekter

149 Redigere figurer Du kan bearbejde og ændre facon på punkter og konturer i en figur, som du allerede har anbragt på en side. Før du kan redigere en figur på denne måde, skal redigering tillades. Du tillader redigering af figurer på følgende måde: mm Du tillader redigering af en færdigtegnet figur ved at vælge figuren og derefter vælge Format > Figur > Tillad redigering. Der vises røde punkter på figuren. Træk punkterne for at redigere figuren. Hvis du senere vil redigere en færdigtegnet figur, der kan redigeres, skal du klikke langsomt på den to gange. mm Du tillader redigering af en speciel figur ved at klikke en gang i figuren for at vælge den og derefter klikke på den endnu en gang for at redigere punkterne. Hvis du vil vide, hvordan du Ændrer en figurs konturer ved at bearbejde dens punkter Udvider eller sammentrækker en kurve eller ændrer dens vinkel Ændrer vinklen mellem to segmenter eller længden på et segment. Ændrer et eller flere punkter til kurver eller kurver til punkter. Skal du se Tilføje, slette og flytte redigeringspunkterne på en figur på side 150 Give en kurve en ny form på side 150 Ændre form på et lige segment på side 151 Ændre hjørnepunkter til kurvede punkter og vice versa på side 151 Ændrer hjørnerne på et afrundet rektangel Redigere et afrundet rektangel på side 152 Justerer de relative proportioner på en pils hoved og hale Justerer hjørner og andre aspekter af en taleboble eller billedtekst Øger eller mindsker antallet af takker på en stjerne Øger eller mindsker antallet af sider på en polygon Bearbejder farve, rammeformat og andre aspekter af en figur Redigere enkelte og dobbelte pile på side 152 Redigere en taleboble eller billedtekst på side 152 Redigere en stjerne på side 153 Redigere en polygon på side 153 Om bearbejdning, organisering og ændring af objekters udseende på side 158 Kapitel 7 Arbejde med billeder, figurer og andre objekter 149

150 Tilføje, slette og flytte redigeringspunkterne på en figur Du kan finjustere streger og konturer på en figur ved at tilføje, flytte eller slette dens redigeringspunkter. Først skal du tillade, at figuren må redigeres, som beskrevet i Redigere figurer på side 149. Du bearbejder en figurs redigeringspunkter på følgende måde: mm Du tilføjer et punkt ved at tillade redigering, holde Alternativtasten nede og derefter holde markøren over figurens ramme. Markøren ændres til en pennespids med et plustegn (+). Klik på det sted på rammen, hvor du vil tilføje et punkt, og flyt derefter evt. punktet. mm Du flytter et punkt ved at tillade redigering af figuren, klikke på punktet og derefter trække det til en anden placering. Du kan flytte flere punkter samtidig ved at holde Skiftetasten nede, mens du klikker på flere punkter og derefter trækker. mm Du sletter et punkt ved at tillade redigering af figuren, klikke på punktet og derefter trykke på Slettetasten. Du kan slette flere punkter samtidig ved at holde Skiftetasten nede, mens du klikker på flere punkter og derefter trykker på Slettetasten. Give en kurve en ny form En måde at oprette en entydig figur på er at omforme konturerne af en færdigtegnet figur. Denne teknik kan også bruges til at justere kurverne på en speciel figur. Du ændrer form på en kurve på følgende måde: 1 Tillad redigering af figuren. Du kan få flere oplysninger i Redigere figurer på side 149. Der vises røde punkter på figuren, som viser, at du kan redigere kurverne på disse punkter. 2 Klik på et rødt punkt på den kurve, du vil ændre form på. Der vises håndtag på begge sider af det røde punkt. Træk et håndtag, eller roter et af eller begge håndtagene for at ændre kurven. Du kan også trække et punkt for at ændre kurven. 3 Du justerer kurven ved at trække det røde punkt eller et af det dets håndtag. Flyt håndtagene med eller mod uret. Du opnår andre resultater, når du flytter håndtagene sammen eller hver for sig. Eksperimenter, indtil du opnår den ønskede effekt. 150 Kapitel 7 Arbejde med billeder, figurer og andre objekter

151 Hvis du vil flytte håndtagene sammen, skal du holde Alternativtasten nede og derefter trække et af håndtagene. Hvis du kun vil flytte et håndtag, skal du holde Kommandotasten nede, mens du trækker håndtaget. 4 Du kan få mere præcis kontrol med konturerne ved at tilføje flere redigeringspunkter. Det gør du ved at holde Alternativtasten nede, mens du holder markøren langs figurens ramme. Når markøren tager form som en blyantspids med et plus (+), skal du klikke der, hvor du vil tilføje det nye redigeringspunkt. Du kan få flere oplysninger i Tilføje, slette og flytte redigeringspunkterne på en figur på side 150. Ændre form på et lige segment Du kan ændre vinklen mellem to segmenter eller ændre længden på et segment. Du ændrer form på et lige segment på følgende måde: 1 Tillad redigering af figuren. Du kan få flere oplysninger i Redigere figurer på side Klik på et hjørnepunkt. 3 Du ændrer vinklen mellem de to forbundne segmenter ved at trække punktet med eller mod uret. 4 Du ændrer længden på et af segmenterne ved at trække punktet udad eller indad. 5 Tilføj flere redigeringspunkter ved at holde Alternativtasten nede, mens du holder markøren over en streg. Når markøren tager form som en blyantspids med et plus (+), skal du klikke der, hvor du vil tilføje det nye redigeringspunkt. Du kan få flere oplysninger i Tilføje, slette og flytte redigeringspunkterne på en figur på side 150. Ændre hjørnepunkter til kurvede punkter og vice versa Du kan ændre et eller flere punkter til kurver eller kurver til punkter. Først skal tillade, at figuren redigeres som beskrevet i Redigere figurer på side 149. Du ændrer punkter til kurvede punkter og vice versa på følgende måde: mm Du ændrer et hjørnepunkt til et kurvet punkt ved at tillade redigering af figuren og derefter dobbeltklikke på hjørnepunktet. mm Du ændrer et kurvet punkt til et hjørnepunkt ved at tillade redigering af figuren og derefter dobbeltklikke på det kurvede punkt. mm Du ændrer alle hjørnepunkter i en eller flere figurer til kurvede punkter ved at tillade redigering af figurerne, vælge dem og derefter vælge Format > Figur > Udjævn kurve. mm Du ændrer alle hjørnepunkter i en eller flere figurer til kurvede punkter ved at tillade redigering af figurerne, vælge dem og derefter vælge Format > Figur > Gør kurve skarp. Når en figur kan redigeres, kan du bruge kommandoerne Udglat kurve og Gør kurve skarp uden at tillade redigering af figurerne igen. Kapitel 7 Arbejde med billeder, figurer og andre objekter 151

152 Redigere et afrundet rektangel Det afrundede rektangel har et rundt håndtag, som du kan bruge til at ændre hjørnerne med. Træk for at rette hjørnet ud eller afrunde det. mm Du redigerer et afrundet rektangel på følgende måde: Vælg figuren, og træk det blå redigeringspunkt til venstre for at udrette hjørnerne eller til højre for at gøre dem runde. Redigere enkelte og dobbelte pile En pil har specielle redigeringspunkter, som du kan bruge til at justere de relative proportioner af pilens hoved og hale. Træk for at ændre halens længde. Træk op eller ned for at ændre halens bredde. Træk til venstre eller højre for at ændre størrelse på pilespidsen. Du ændrer proportionerne af en enkelt eller dobbelt pil på følgende måde: mm Vælg figuren, og gør et af følgende: ÂÂ Du gør pilen længere ved at trække et af vælgehåndtagene ved dets hoved eller hale. ÂÂ Du gør hele pilen smallere eller tykkere ved at trække et af vælgehåndtagene på pilens afgrænsningsramme nær det punkt, hvor pilens hoved og hale mødes. ÂÂ Du ændrer den relative tykkelse af pilens hoved og hale ved at anbringe markøren over det blå redigeringspunkt, hvor pilens hoved og hale mødes. Når markørens udseende ændres, skal du trække redigeringspunktet for at justere pilens proportioner. Redigere en taleboble eller billedtekst Talebobler og billedtekster har specielle redigeringsmuligheder. Med disse kan du justere, hvordan firkantede eller afrundede figurens hjørner er, samt tykkelsen af og længden på figurens hale. 152 Kapitel 7 Arbejde med billeder, figurer og andre objekter

153 Du ændrer udseende på talebobler og billedtekster på følgende måde: mm Vælg figuren, og gør et af følgende: ÂÂ Du gør hjørner mere firkantede ved at trække det blå redigeringspunkt på dets bredeste kant og trække det mod figurens hale. Træk væk fra halen for at gøre hjørnerne mere runde. ÂÂ Du gør figurens hale tykkere eller tyndere ved at trække det blå redigeringspunkt ved skæringspunktet på figurens hale og krop indad eller udad. ÂÂ Du gør figurens hale længere ved at trække det blå redigeringspunkt øverst på halen indad eller udad. ÂÂ Du gør figurens krop længere, kortere, bredere eller smallere ved at trække vælgehåndtagene på figurens afgrænsningsramme. Redigere en stjerne Stjernefiguren har et mærke til forøgelse og formindskelse af antallet af takker i stjernen, og et blåt redigeringspunkt, der gør vinklerne mellem stjernens takker skarpere eller mere stumpe. Træk for at ændre vinklen mellem punkterne i stjernen. Se det aktuelle antal punkter i stjernen. Træk for at forøge eller formindske antallet af punkter i stjernen. mm mm Du redigerer en stjerne på følgende måder: Når du vælger en stjernefigur, vises mærket. Træk mærket for at forøge eller formindske antallet af punkter i stjernen. Træk det blå redigeringspunkt for at ændre vinklerne mellem takkerne i stjernen. Redigere en polygon Polygonen har et mærke til forøgelse og formindskelse af antallet af sider i polygonen. Se det aktuelle antal sider i polygonen. Træk for at forøge eller formindske antallet af sider i polygonen. Kapitel 7 Arbejde med billeder, figurer og andre objekter 153

154 Du redigerer en polygon på følgende måde: mm Når du vælger polygonen, vises mærket. Træk mærket for at forøge eller formindske antallet af sider i polygonen. Bruge lyd og film Du kan føje lyd et musikarkiv, en spilleliste fra itunes-biblioteket eller et andet lydarkiv til et Pages-dokument. Du kan tilføje video, som afspilles på en side. Pages kan bruge alle QuickTime- og itunes-arkivtyper, inkl. følgende: ÂÂ MOV ÂÂ ÂÂ ÂÂ ÂÂ MP3 MPEG-4 AIFF AAC Bemærk også, at nogle mediearkiver er beskyttede af hensyn til ophavsretten. Noget af den musik, der hentes fra internettet, må kun afspilles på den computer, som henter den. Sørg for, at computeren har tilladelse til at spille alle de mediearkiver, der er inkluderet i dit dokument. Når du føjer mediearkiver til dit dokument, skal du sørge for, at de er tilgængelige, hvis du overfører dokumentet til en anden computer. Når du arkiverer dokumentet, skal du sørge for, at muligheden Kopier lyd og film til dokument er valgt i vinduet Arkiver. (Hvis den mulighed ikke vises, skal du klikke på knappen ved siden af feltet Arkiver for at vise hele vinduet og derefter klikke på trekanten ved siden af Avancerede muligheder.) Hvis du vil vide, hvordan du Skal du se Føjer lyd til et dokument Tilføje et lydarkiv på side 155 Tilføjer en film Tilføje et filmarkiv på side 155 Tilføjer en billedramme omkring en film Anfører indstillinger, der kontrollerer, hvordan lydog filmarkiver afspilles Fjerner ubrugte dele af lyd- og filmarkiver fra et dokument Anbringe en billedramme omkring en film på side 156 Justere indstillinger til afspilning af medier på side 157 Reducere størrelsen på mediearkiver på side Kapitel 7 Arbejde med billeder, figurer og andre objekter

155 Tilføje et lydarkiv Du kan føje lyd til et dokument på følgende måder: mm Træk et lydarkiv fra Finder til en side eller til et medieeksempel. Lydarkivet føjes til dokumentet som et flydende objekt. mm Klik på Medier på værktøjslinjen, vælg itunes på lokalmenuen, vælg en spilleliste, og træk derefter et arkiv eller en spilleliste til en side eller til et medieeksempel. Lydarkivet føjes til dokumentet som et flydende objekt. mm Du konverterer et lydarkiv fra et flydende til et integreret objekt ved at vælge lydarkivet og klikke på knappen Integreret på formatlinjen. mm Du tilføjer et lydarkiv som et integreret objekt ved at holde Kommandotasten nede og trække arkivet fra Finder eller mediebrowseren, indtil du kan se indsætningsmærket på det sted, hvor lydarkivet skal vises. Slip miniaturebilledet, når det er anbragt det ønskede sted. Lydarkivet repræsenteres af et højtalersymbol på siden. Dobbeltklik på symbolet for at afspille lydarkivet. Du kan læse om, hvordan du indstiller afspilning af lyd, i Justere indstillinger til afspilning af medier på side 157. Når du tilføjer mediearkiver, skal du sørge for, at de er tilgængelige, hvis du overfører dokumentet til en anden computer. Når du arkiverer dokumentet, skal du huske at vælge muligheden Kopier lyd og film til dokument i dialogen Arkiv, når du har valg Arkiver eller Arkiver som. (Hvis den mulighed ikke vises, skal du klikke på trekanten ved siden af feltet og derefter klikke på Avancerede muligheder.) Bemærk også, at nogle mediearkiver er beskyttede af hensyn til ophavsretten. Noget af den musik, der hentes fra internettet, må kun afspilles på den computer, som henter den. Sørg for, at computeren har tilladelse til at spille alle de mediearkiver, der er inkluderet i dit dokument. Tilføje et filmarkiv Du kan føje en film til et dokument på følgende måder: mm Træk en film fra Finder til en side eller til et medieeksempel. mm Klik på Medier på værktøjslinjen for at åbne mediebrowseren, og klik derefter på Fotografier eller Film. Vælg et arkiv, og træk det til en side eller til et medieeksempel. Hvis du vil kunne se filmene i vinduet Film i mediebrowser, skal de anbringes i mappen Film i itunes eller iphoto. Kapitel 7 Arbejde med billeder, figurer og andre objekter 155

156 mm Vælg Indsæt > Vælg, og find det filmarkiv, du vil bruge. Vælg det, og klik på Indsæt. Træk filmen til det ønskede sted på siden. mm Du konverterer et filmarkiv fra et flydende til et integreret objekt ved at vælge filmarkivet og klikke på knappen Integreret på formatlinjen. mm Du tilføjer et filmarkiv som et integreret objekt ved at holde Kommandotasten nede og trække arkivet fra Finder eller vinduet Film i mediebrowseren, indtil du kan se indsætningsmærket på det sted, hvor filmarkivet skal vises. Slip miniaturebilledet, når det er anbragt det ønskede sted. Du kan læse mere om yderligere justeringer, som du kan foretage for at kontrollere afspilning af film, i Justere indstillinger til afspilning af medier på side 157. Bemærk også, at nogle mediearkiver er beskyttede af hensyn til ophavsretten. Noget af den musik, der hentes fra internettet, må kun afspilles på den computer, som henter den. Sørg for, at computeren har tilladelse til at spille alle de mediearkiver, der er inkluderet i dit dokument. Når du føjer mediearkiver til dit dokument, skal du sørge for, at de er tilgængelige, hvis du overfører dokumentet til en anden computer. Når du arkiverer dokumentet, skal du huske at vælge muligheden Kopier lyd og film til dokument i dialogen Arkiv, når du har valg Arkiver eller Arkiver som. (Hvis den mulighed ikke vises, skal du klikke på trekanten ved siden af feltet og derefter klikke på Avancerede muligheder.) Anbringe en billedramme omkring en film Når du anbringer en billedramme omkring en film, kan du vise den på en pæn måde i et dokument. Du tilføjer en billedramme vha. stregindstillingerne i Info om grafik. To indrammer en film på følgende måde: 1 Vælg den, og klik på knappen Info på værktøjslinjen for at åbne Infovinduet. Klik på knappen Info om grafik i Infovinduet. 2 Vælg Billedramme på lokalmenuen Streg. 3 Klik på den billedramme, der vises under lokalmenuen Streg, og vælg et rammeformat. 4 Træk mærket Skalering, eller angiv en procentværdi for at indstille tykkelsen på billedrammen. 156 Kapitel 7 Arbejde med billeder, figurer og andre objekter

157 Justere indstillinger til afspilning af medier Hvis du ikke vil bruge et helt lyd- eller filmarkiv i dokumentet eller kun vil afspille bestemte dele, kan du vælge de nødvendige indstillinger i Info om QuickTime. Du kan også indstille filmens plakatbillede, som er det billede, der vises, indtil filmen begynder at spille, og andre afspilningsmuligheder. Knappen Info om QuickTime Vælg det billede, der skal vises, indtil afspilning af filmen begynder. Start og stop en film på bestemte tidspunkter. Vælg indstillinger til Indstil lydstyrke til afspilning. Brug disse muligheder for at se film eller afspille lyd, når du redigerer dokumentet. Knapperne Afspil, Pause, Spol frem og Spol tilbage i Info om QuickTime kan bruges til at afspille og vise et eksempel på en film, mens du vælger indstillingerne til afspilning som beskrevet her. Du foretager indstillinger til afspilning af medier på følgende måde: 1 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om QuickTime. 2 Klik på film- eller lydobjektet for at vælge det. 3 Hvis du kun vil afspille en del af en film, skal du indstille start- og slutbillederne eller antallet af gange ved at trække mærkerne Start og Stop. Du begrænser afspilning af et lydarkiv til visse dele ved at trække mærkerne Start og Stop. 4 Du angiver, hvilket stillbillede i filmen der skal vises, indtil afspilningen af filmen starter, ved at trække mærket Plakatbillede, indtil det ønskede billede vises. 5 Vælg en mulighed for gentagelse på lokalmenuen Gentag: Ingen: Afspil kun en gang. Sløjfe: Gentag hele tiden. Sløjfe tilbage og frem: Afspil hele tiden tilbage og frem. 6 Du skruer op eller ned for lydstyrken ved afspilningen ved at trække mærket Lydstyrke til højre eller venstre. Kapitel 7 Arbejde med billeder, figurer og andre objekter 157

158 Reducere størrelsen på mediearkiver Hvis du inkluderer store lyd- og filmarkiver i et Pages-dokument, kan dokumentarkivet blive meget stort. Hvis du kun bruger en del af lyd- eller filmarkivet i dit dokument, kan du fjerne de ubrugte dele af lyden eller filmen for at gøre arkivet mindre. Du kan vælge at mindske størrelsen på individuelle mediearkiver eller på alle mediearkiverne i dokumentet, som ikke bruges fuldt ud. Før du reducerer størrelsen på film- eller lydarkiver, skal du arkivere dem som en del af dokumentet. Se Arkivere et dokument på side 37, hvis du vil vide mere om, hvordan du gør det. Du kan mindske størrelsen af dit dokument på følgende måder: 1 Du mindsker størrelsen på individuelle arkiver i dit dokument ved at vælge et lyd- eller et filmarkiv, for hvilket du har indstillet mærkerne Start og Stop for at udelukke en del af arkivet, og derefter vælge Format > Billede > Formindsk størrelse på mediearkiver. 2 Du reducerer størrelsen på alle mediaarkiver i dit dokument ved at sørge for, at der ikke er valgt nogen lyd-, film- eller billedarkiver, og derefter vælge Arkiv > Reducer arkivstørrelse. Når du har reduceret størrelsen på lyd- eller filmarkivet, kan du ikke gendanne arkivets originale størrelse og høre eller se de dele, som du har fravalgt. Hvis du vil gendanne hele arkivet, skal du tilføje arkivet igen. Med nogle typer filmarkiver kan du ikke reducere størrelsen på denne måde. Se Reducere billedarkivers størrelse på side 143, hvis du vil vide, hvordan du reducerer størrelsen på billedarkiver. Om bearbejdning, organisering og ændring af objekters udseende Generelt vælger, arrangerer og bearbejder du objekter i Pages på samme måde, hvad enten du arbejder med billeder, figurer, film, tabeller, diagramelementer eller tekstfelter. Til de fleste objekter bruger du de samme kontrolmuligheder, når du skal ændre størrelse på dem og vende dem, samt når du tilføjer skygger, reflektion, rammeformater (streg), fyldfarver eller -billeder m.m. 158 Kapitel 7 Arbejde med billeder, figurer og andre objekter

159 Hvis du vil vide, hvordan du Vælger et eller flere objekter, så du kan redigere dem Skal du se Vælge objekter på side 159 Kopierer eller dublerer et objekt Kopiere eller dublere objekter på side 160 Fjerner et objekt Slette objekter på side 160 Arrangerer objekter på en side, grupperer dem og låser dem Ændrer størrelse på objekter, ændrer deres retning, redigerer deres rammer og udfører andre redigeringsopgaver Fylder objekter med en dækkende farve, farvegradueringer eller billeder Flytte og placere objekter på side 160 Ændre objekter på side 166 Udfylde objekter med farver eller billeder på side 173 Vælge objekter Før du kan flytte, ændre eller udføre andre handlinger med objekter, skal du vælge dem. Et valgt objekt har håndtag, som du kan bruge til at flytte eller bearbejde objektet med. Du kan vælge og fravælge objekter på følgende måder: mm Du vælger et enkelt objekt ved at klikke et tilfældigt sted på objektet (hvis objektet ikke er udfyldt, kan du klikke på kanten). mm Du vælger flere objekter på en side ved at holde Skiftetasten nede, mens du klikker på objekterne. Alle objekterne skal være flydende eller integrerede. mm Du vælger alle flydende objekter i et dokument ved at holde Kommandotasten nede og klikke et tilfældigt sted uden for tekstområdet, så indsætningsmærket ikke er synligt. Tryk på Kommando-A. mm Du vælger al integreret tekst og alle integrerede objekter i et dokument ved at anbringe indsætningsmærket i tekstområdet og trykke på Kommando-A. mm Hvis du vil vælge et objekt, som er en del af en gruppe, skal du først ophæve grupperingen af objekterne. Vælg gruppen, og vælg derefter Organiser > Ophæv gruppe. mm Du fravælger objekter i en gruppe af valgte objekter ved at holde Kommandotasten nede og klikke på de objekter, du vil fravælge. mm Du vælger et masterobjekt ved først at vælge Format > Avanceret > Masterobjekter må vælges. mm Du vælger et flydende objekt bag ved tekst ved at anbringe markøren uden for tekstområdet, holde Kommandotasten nede og derefter trække hen over siden, indtil objektets vælgehåndtag vises. Kapitel 7 Arbejde med billeder, figurer og andre objekter 159

160 Kopiere eller dublere objekter Den teknik, du bruger til kopiering af et objekt, afhænger af, hvor du vil anbringe kopien. Hvis kopien skal anbringes langt fra originalen eller i et andet dokument, er det normalt nemmest at kopiere og sætte ind. Når du arbejder med et flydende objekt på en side, og kopien skal anbringes i nærheden af originalen, er det normalt lettest at dublere. Du kopierer objekter på følgende måder: mm Du kopierer og indsætter et flydende eller integreret objekt ved at vælge det og vælge Rediger > Kopier. Klik på det sted, hvor kopien skal indsættes. Vælg Rediger > Sæt ind. mm Du dublerer et flydende eller integreret objekt på en side ved at holde Alternativtasten nede, mens du trækker objektet. Du kan også vælge objektet og vælge Rediger > Dubler. Kopien anbringes oven på originalen, men en anelse forskudt. Træk kopien til den ønskede placering. Du kan ikke dublere et integreret objekt. Du kan kun dublere et objekt, hvis det er flydende på siden. mm Du kopierer et billede mellem Pages-dokumenter ved at vælge billedet og trække dets symbol fra feltet Info om arkiv i Info om metrik til en side i det andet Pages-arkiv. Slette objekter Du sletter objekter på følgende måde: mm Vælg objektet eller objekterne, og tryk på Slettetasten. Hvis du ved en fejl kommer til at slette et objekt, kan du vælge Rediger > Fortryd Slet. Flytte og placere objekter Den metode, du bruger til flytning af objekter, afhænger af, om de er flydende eller integrerede. Objekter kan grupperes, så det er nemmere at bearbejde sæt af objekter, og de kan låses fast, så du ikke kommer til at flytte dem, mens du arbejder. Derudover kan objekter lagdeles (overlappe) for at oprette en dybdeeffekt. Undgå at trække et flydende eller integreret objektet i vælgehåndtagene, da du ved en fejl kan komme til at ændre dets størrelse. Du kan bearbejde objekter direkte på følgende måder: mm Du flytter et flydende objekt ved at klikke på objektet for at vælge det (vælgehåndtagene vises) og derefter trække det til en ny placering. mm Du flytter et integreret objekt ved at klikke på objektet for at vælge det og derefter trække det, indtil indsætningsmærket vises på det sted, hvor objektet skal være i teksten. 160 Kapitel 7 Arbejde med billeder, figurer og andre objekter

161 Du kan også vælge det integrerede objekt og vælge Rediger > Klip. Anbring indsætningsmærket på det sted, hvor det integrerede objekt skal vises, og vælg derefter Rediger > Sæt ind. mm Du begrænser objektets bevægelser til vandret, lodret eller en 45 graders vinkel ved at holde Skiftetasten nede, når du begynder at trække objektet. mm Du flytter objektet i små intervaller ved at trykke på en af piletasterne, så objektet flyttes et punkt ad gangen. Du flytter objektet ti punkter ad gangen ved at holde Skiftetasten nede, mens du trykker på en piletast. mm Du viser objektets position, mens du flytter det, ved at vælge Pages > Indstillinger og derefter vælge Vis størrelse og position, når objekter flyttes i vinduet Generelt. mm Du sletter tekst eller et objekt inden i et andet objekt ved at vælge objektet og vælge Rediger > Klip. Anbring indsætningsmærket på det sted, hvor objektet skal vises, og vælg derefter Rediger > Sæt ind. Hvis du vil vide, hvordan du Ændrer rækkefølge på overlappende objekter Skal du se Flytte et objekt fremad eller bagud (anbringe objekter i lag) på side 161 Tilføjer, redigerer og flytter baggrundsobjekter Flytte et objekt til baggrunden på side 162 Justerer objekter Hurtigt justere objekter i forhold til hinanden på side 162 Justerer objekter vha. hjælpelinjer Bruge hjælpelinjer på side 163 Opretter dine egne hjælpelinjer, som er synlige, når du arbejder Anbringer objekter præcist vha. X- og Y-koordinater Indstiller objekter, så de bliver sammen, når du flytter, kopierer eller indsætter dem Forbinder to objekter med en linje Låser objekter på stedet, så du ikke kommer til at flytte dem Oprette dine egne hjælpelinjer på side 164 Anbringe flydende objekter vha. X- og Y-koordinater på side 164 Gruppere og ophæve gruppering af flydende objekter på side 165 Forbinde flydende objekter med en streg, der kan justeres på side 166 Låse og låse flydende objekter op på side 166 Flytte et objekt fremad eller bagud (anbringe objekter i lag) Når flydende objekter overlapper, eller når tekst og objekter overlapper, kan du ændre rækkefølgen på objekter i stakken. Du flytter et flydende objekt foran eller bag ved tekst eller et andet objekt på følgende måde: 1 Vælg det objekt, du vil flytte. 2 Du flytter et objekt et lag ad gangen ved at vælge Organiser > Flyt fremad eller Organiser > Flyt tilbage. Kapitel 7 Arbejde med billeder, figurer og andre objekter 161

162 3 Du flytter et objekt helt til toppen eller bunden af stakken ved at vælge Organiser > "Anbring forrest eller Organiser > "Flyt bagerst. Hvis du ikke kan vælge et objekt, kan det være et baggrundsobjekt. Du kan finde flere oplysninger om arbejde med baggrundsobjekter i Flytte et objekt til baggrunden på side 162. Hvis du ofte anbringer objekter i lag, kan du føje knapperne Forrest, Bagerst, Fremad og Tilbage til værktøjslinjen, så du kan arbejde mere effektivt. Du kan få oplysninger om tilpasning af værktøjslinjen i Værktøjslinjen på side 21. Flytte et objekt til baggrunden I et tekstbehandlingsdokument kan du flytte et objekt til baggrunden, så det automatisk ikke længere kan vælges. På den måde kan du flytte andre objekter og vælge tekst, uden at det får indflydelse på objektet i baggrunden. Her er nogle metoder til arbejde med baggrundsobjekter: mm Du gør et objekt til et baggrundsobjekt ved at vælge objektet og derefter vælge Organiser > Flyt bagerst eller vælge I baggrund i Info om ombrydning. mm Du flytter eller redigerer et baggrundsobjekt ved at vælge Organiser > Objekter i baggrunden må vælges eller vælge afkrydsningsfeltet Objekter i baggrunden må vælges i Info om ombrydning, vælge objektet og derefter flytte eller redigere objektet. mm Du flytter et objekt fra baggrunden til forgrunden af siden ved at vælge Organiser > Objekter i baggrunden må vælges, vælge baggrundsobjektet og derefter vælge Organiser > Anbring baggrundsobjekter forrest. Du kan nu flytte objektet fremad eller tilbage som beskrevet i Flytte et objekt fremad eller bagud (anbringe objekter i lag) på side 161. mm Du finder ud af, om et objekt er et baggrundsobjekt, ved at vælge Organiser > Objekter i baggrunden må vælges og derefter flytte markøren hen over objektet. Hvis markøren bliver til en hvid pil, er det et baggrundsobjekt. Når du flytter markøren hen over et objekt, som ikke er et baggrundsobjekt, bliver den i stedet til en sort pil. Hurtigt justere objekter i forhold til hinanden Du kan bruge menukommandoer til hurtigt at flytte objekter på den samme side og bevare deres justering eller sørge for, at afstanden mellem dem er lige stor. Først skal du vælge alle de objekter, der skal justeres (hold Skifte- eller Kommandotasten nede, mens du klikker på hvert enkelt objekt for at vælge det). Du justerer valgte objekter på følgende måde: mm Du justerer objekterne sammen ved at vælge Arranger > Juster objekter og derefter vælge en af justeringsmulighederne på undermenuen. Venstrejusteret: Anbringer objekter, så deres venstre kant justeres lodret i forhold til det første objekt, du vælger. 162 Kapitel 7 Arbejde med billeder, figurer og andre objekter

163 Centreret: Anbringer objekter, så deres centrum justeres lodret i forhold til det første objekt, du vælger. Højrejusteret: Anbringer objekter, så deres højre kant justeres lodret i forhold til det første objekt, du vælger. Øverst: Anbringer objekter, så deres øverste kant justeres vandret i forhold til det første objekt, du vælger. I midten: Flytter objekter lodret, så deres centrum justeres vandret i forhold til det første objekt, du vælger. Nederst: Anbringer objekter, så deres nederste kant justeres vandret i forhold til det første objekt, du vælger. mm Du sørger for, at afstanden mellem alle objekterne er lige stor på siden, ved at vælge Organiser > Fordel objekter og derefter vælge en mulighed på undermenuen. Vandret: Justerer den vandrette afstand mellem objekter. Lodret: Justerer den lodrette afstand mellem objekter. Du kan også justere objekter i forhold til hinanden ved at trække dem og bruge hjælpelinjer til at afgøre, hvornår de er anbragt korrekt. Se Bruge hjælpelinjer på side 163 for at få flere oplysninger. Bruge hjælpelinjer Hjælpelinjer vises og skjules, når du trækker flydende objekter på en side, så du hurtigt kan se objekternes relative placering. Disse hjælpelinjer vises kun, når du trækker et flydende objekt. Når du slipper det flydende objekt, forsvinder linjerne. Du kan vælge, at hjælpelinjer skal vises i forskellige farver, så det er nemmere at se, hvad der bliver justeret, når du flytter rundt på objekterne. Hvis du slår hjælpelinjer til eller ændrer deres farve, anvendes indstillingerne på alle de dokumenter, du åbner i Pages. Hjælpelinjer er ikke synlige, når dokumentet udskrives; de vises kun, når du redigerer et dokument. Du administrerer hjælpelinjer på følgende måder: mm Du indstiller hjælpelinjer ved at vælge Pages > Indstillinger og derefter klikke på Linealer. Vælg de muligheder til hjælpelinjer, som beskriver, hvor hjælpelinjerne skal vises: Du viser hjælpelinjer, når et objekts centrum justeres med et andet objekt, ved at vælge Vis hjælpelinjer ved objektets midte. Du viser hjælpelinjer, når et objekts kanter justeres med et andet objekt, ved at vælge Vis hjælpelinjer ved objektets kanter. mm Du ændrer farven på hjælpelinjer ved at klikke i farveområdet til hjælpelinjer og vælge en farve i farvevinduet. Kapitel 7 Arbejde med billeder, figurer og andre objekter 163

164 mm Du skjuler midlertidigt hjælpelinjer ved at holde Kommandotasten nede, mens du trækker et objekt. En anden måde at justere objekter på er at anføre præcise objektplaceringer vha. X- og Y-koordinater. Se Anbringe flydende objekter vha. X- og Y-koordinater på side 164. Hvis du opretter dine egne hjælpelinjer der, hvor du har brug for dem, kan de også hjælpe dig med at anbringe objekter. Se Oprette dine egne hjælpelinjer på side 164. Oprette dine egne hjælpelinjer Du kan oprette faste hjælpelinjer som en hjælp til at justere flydende objekter på en side. Disse hjælpelinjer vises og skjules ikke, når du trækker flydende objekter, men forbliver synlige, mens du arbejder, selv om du forlader siden og vender tilbage til den senere. Du opretter en hjælpelinje på følgende måde: 1 Klik på Oversigt på værktøjslinjen, og vælg derefter Vis linealer. Bemærk: Der kan ikke oprettes hjælpelinjer, hvis indsætningsmærket er anbragt i tekst, f.eks. i brødteksten eller i et sidehoved. Vælg et flydende objekt, eller Kommando-klik på dokumentsiden. 2 Anbring markøren over en lineal, og træk til en side. Der vises en hjælpelinje. 3 Træk hjælpelinjen til den ønskede position på siden. 4 Du fjerner en hjælpelinje, som du har oprettet, ved at trække den ud over sidens kanter. Du kan også anføre X- og Y-koordinater for at anbringe objekter præcist. Se Anbringe flydende objekter vha. X- og Y-koordinater på side 164. Anbringe flydende objekter vha. X- og Y-koordinater Du kan anbringe flydende objekter præcist, hvor du vil have dem på en side, ved at angive koordinater vha. måleenheder på linealen. Du angiver et flydende objekts position vha. dets X- og Y-koordinater på følgende måde: 1 Vælg det objekt, du vil anbringe. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om metrik. 3 Skriv X- og Y-værdier (i linealens måleenheder) i felterne Position. De anførte koordinater bestemmer positionen på det øverste venstre hjørne af objektets felt. Hvis et objekt roteres, angiver X- og Y-koordinaterne det øverste venstre hjørne af feltet omkring det roterede objekt, som kan have en anden størrelse end originalen. ÂÂ X-værdien måles fra den venstre kant af siden. ÂÂ Y-værdien måles fra den øverste kant af siden. 164 Kapitel 7 Arbejde med billeder, figurer og andre objekter

165 Når du indtaster X- og Y-koordinater til stregpositioner i Info om metrik, henviser startkoordinaterne til det første slutpunkt, du har oprettet (eller det øverste venstre slutpunkt, hvis du ikke har tegnet stregen). Hvis du senere spejlvender eller roterer stregen, repræsenterer startkoordinaterne stadig det samme slutpunkt. Anbring en flydende streg på siden ved at angive x- og y-koordinaterne for det første slutpunkt. Anbring en flydende streg på siden ved at angive x- og y-koordinaterne for det andet slutpunkt. En anden måde, hvorpå du hurtigt kan justere objekter, er at bruge indbyggede hjælpelinjer, som vises, når du trækker objekter på siden, eller at oprette faste hjælpelinjer, som hjælper dig med at opstille objekter. Se Bruge hjælpelinjer på side 163 og Oprette dine egne hjælpelinjer på side 164. Gruppere og ophæve gruppering af flydende objekter Du kan gruppere flydende objekter, så de kan flyttes, kopieres, tilpasses og roteres som et enkelt objekt. Du kan redigere tekst, der hører til en figur eller et tekstobjekt i en gruppe, men du kan ikke ændre andre attributter på enkelte objekter i en gruppe. Hvis du ikke kan vælge et objekt eller en gruppe af objekter, er det eller den måske låst; i så fald skal du låse den eller det op. Du kan få flere oplysninger i Låse og låse flydende objekter op på side 166. mm mm Du grupperer objekter på følgende måde: Hold Kommando (eller Skift) nede, mens du vælger de objekter, du vil gruppere, og vælge Organiser > Grupper. Du adskiller objekter på følgende måde: Vælg gruppen, og vælg derefter Organiser > Ophæv gruppe. Hvis gruppen er låst, skal du låse den op først. mm Du vælger et individuelt objekt, der er blevet grupperet med andre, på følgende måde: Klik en gang på det objekt, du vil redigere, for at vælge gruppen, og klik igen for at vælge individuelle objekter. Hvis du ikke kan vælge det ønskede individuelle objekt ved at klikke en gang, kan det skyldes, at det er integreret i mange grupperingslag. Klik igen, indtil det ønskede objekt er valgt. Kapitel 7 Arbejde med billeder, figurer og andre objekter 165

166 Forbinde flydende objekter med en streg, der kan justeres Når du vil forbinde to flydende objekter med en streg, er det nemmest at bruge en forbindelsesstreg (i stedet for at oprette en separat streg som en figur). De to flydende objekter, der er forbundet med en forbindelsesstreg, forbliver forbundet, selv om du ændrer objekternes placering. Du forbinder to flydende objekter med en forbindelsesstreg på følgende måde: 1 Hold Kommandotasten nede, mens du vælger de to objekter, du vil forbinde, og vælg derefter Indsæt > Forbindelsesstreg. Der vises en lige streg, som forbinder de valgte objekter. Du kan flytte objektet separat, hvorved forbindelsesstregen mindskes, strækkes og ændrer placering for at holde objekterne forbundne. 2 Du gør stegen buet ved at trække det hvide redigeringspunkt nær midten af stregen. Hvis du trækker objekterne til forskellige positioner på en side, justeres stregens kurve for at holde objekterne forbundne. 3 Du opretter et mellemrum mellem enden af stregen og et af de forbunde objekter, så de ikke rører hinanden, ved at trække det blå redigeringspunkt for enden af stregen væk fra det objekt, det rører ved. Stregen bevarer mellemrummet mellem sig selv og det forbundne objekt, når du flytter objekterne. 4 Du ændrer stregfarve, -format, -tykkelse eller slutpunkter ved at formatere dem vha. kontrolmulighederne på formatlinjen eller i Info om grafik, på samme måde som med alle andre streger. Der findes flere oplysninger om ændring af disse attributter i Ændre objekter på side 166. Låse og låse flydende objekter op Du kan låse flydende objekter for ikke at komme til at flytte dem ved en fejltagelse, mens du arbejder. Integrerede objekter kan hverken grupperes eller låses. Når du låser enkelte eller grupperede objekter, kan du ikke flytte, slette eller ændre dem på nogen måde, før du låser dem op. Men du kan vælge, kopiere eller dublere et låst objekt; når du kopierer eller dublerer et låst objekt, er det nye objekt også låst. Du låser et flydende objekt på følgende måde: mm Vælg de objekter, du vil låse, og vælg derefter Organiser > Lås. Du låser et flydende objekt op på følgende måde: mm Vælg de objekter, du vil låse op, og vælg Organiser > Lås op. Ændre objekter Du kan ændre størrelse på objekter, ændre deres retning og rammeformater, føje skygger og reflektion til dem og justere deres opacitet. 166 Kapitel 7 Arbejde med billeder, figurer og andre objekter

167 Hvis du vil vide, hvordan du Skal du se Ændrer et objekts størrelse Ændre størrelse på objekter på side 167 Spejlvender eller roterer et objekt Spejlvende og rotere objekter på side 168 Formaterer en ramme omkring et objekt Ændre formatet på rammer på side 168 Anbringer en billedramme omkring et objekt Indramme objekter på side 169 Tilføjer skygger for at skabe dybde Tilføje skygger på side 170 Forsyner et objekt med reflektion, der vises lodret nedad Tilføje reflektion på side 172 Gør objekter mere eller mindre gennemsigtige. Justere opacitet på side 172 Ændre størrelse på objekter Du kan ændre størrelse på et objekt ved at trække dets håndtag eller skrive nøjagtige mål. Du kan ændre størrelse på objekter på følgende måder: mm Hvis du vil ændre størrelse på et objekt ved at trække, skal du vælge objektet og derefter trække et af dets vælgehåndtag. Du ændrer et objekts størrelse i en retning, hvis du trækker i et sidehåndtag i stedet for et hjørnehåndtag. Med integrerede objekter er det kun vælgehåndtagene nederst og i højre side eller hjørne, der kan bruges. Du ændrer størrelsen fra objektets centrum ved at holde Alternativtasten nede, mens du trækker. Du bevarer et objekts proportioner, hvis du holder Skiftetasten nede, mens du trækker. Du kan også klikke på Info på værktøjslinjen, klikke på knappen Metrik og derefter vælge Bevar proportioner, før du trækker. Du viser objektets størrelse, mens du trækker et vælgehåndtag, ved at vælge Pages > Indstillinger og derefter vælge Vis størrelse og position, når objekter flyttes i vinduet Generelt. mm Hvis du vil ændre størrelse på et objekt, men bevare dets nøjagtige proportioner, skal du vælge objektet, klikke på Info på værktøjslinjen, klikke på knappen Metrik og derefter bruge felterne Bredde og Højde. mm Hvis du vil ændre størrelse på flere objekter på en gang, skal du vælge objekterne, klikke på Info på værktøjslinjen, klikke på knappen Metrik og derefter skrive nye værdier i felterne Bredde og Højde. mm Vælg objektet, og klik derefter på Original størrelse i Info om metrik. Når du har ændret størrelse på et meget stort billedarkiv, men kun har brug for den lille version i dit dokument, kan du indstille Pages til kun at bevare en lille kopi af billedet, hvilket mindsker dokumentets størrelse. Se Reducere billedarkivers størrelse på side 143. Kapitel 7 Arbejde med billeder, figurer og andre objekter 167

168 Hvis du vil forøge eller formindske en grafiks størrelse meget, bør du overveje at konvertere grafikken til et PDF-dokument, før du bruger den i Pages. PDF-dokumenter mister ikke deres skarphed, selvom deres størrelse ændres meget. Andre arkivtyper bevarer muligvis ikke deres skarphed lige så godt, hvis de bliver gjort større eller mindre. Tip: Du kan også konvertere et billede på skrivebordet til et PDF-arkiv vha. af programmet Skærmbillede. Åbn Skærmbillede (ligger i mappen Programmer/ Hjælpeprogrammer på harddisken). Vælg Skærmbillede > Det valgte, og vælg derefter det billede, du vil konvertere til PDF-format. Vælg Arkiv > Udskriv, og klik derefter på Eksempel for at arkivere billedet i PDF-format. Spejlvende og rotere objekter Du kan spejlvende og rotere alle objekter. Hvis du f.eks. har et billede af en pil, som du vil bruge i dit dokument, men har brug for, at pilen peger i en anden retning, kan du vende billedets retning lodret eller vandret eller få pilen på billedet til at pege i alle retninger. Du ændrer et objekts retning på følgende måder: mm Du spejlvender et objekt vandret eller lodret ved at vælge objektet og derefter vælge Organiser > Spejlvend vandret eller Organiser > Spejlvend lodret. Du kan også klikke på Info på værktøjslinjen, klikke på knappen Metrik og derefter på knapperne til spejlvending. mm Du roterer et objekt ved at vælge objektet, holde Kommandotasten nede og flytte markøren mod et aktivt vælgehåndtag, indtil den ændres til en kurvet pil med to hoveder, og derefter trække et vælgehåndtag. Du roterer et objekt i intervaller på 45 grader ved at holde Skift og Kommando nede, mens du trækker et vælgehåndtag. Du kan også klikke på Info på værktøjslinjen, klikke på knappen Metrik og derefter trække rotationshjulet eller bruge vinkelknapperne til at indstille vinklen på objektet. mm Du roterer en figur, samtidig med at du bevarer teksten vandret, ved at vælge > Figur > Nulstil tekst- og objekthåndtag, når du har roteret figuren. Du kan ikke rotere en integreret tabel. Hvis du vil rotere en tabel, skal den være et flydende objekt. Ændre formatet på rammer Med figurer, diagramelementer og tekstfelter kan du vælge et stregformat og en -farve til objektets ramme, eller du kan angive, at der ikke skal være nogen ramme. Du kan også anbringe en ramme omkring importerede billeder. Læs om, hvordan du ændrer rammer omkring tabeller og tabelceller, i Formatere tabelcellerammer på side Kapitel 7 Arbejde med billeder, figurer og andre objekter

169 Brug formatlinjen til at ændre stregformat, -tykkelse og -farve på rammen rundt om et eller flere valgte objekter. Vælg objektet, og vælg stregformatet, stregtykkelsen og stregfarven med knapperne på formatlinjen. Du kan bruge Info om grafik og farvevinduet til at foretage ekstra justeringer. Du indstiller rammeformat vha. Info om grafik på følgende måde: 1 Vælg det objekt, du vil ændre. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om grafik. 3 Vælg Streg på lokalmenuen Streg. 4 Vælg et stregformat på lokalmenuen. Klik i farveområdet for at vælge en stregfarve. Vælg en ubrudt streg, prikker, en stiplet linje eller et andet format. Indtast stregtykkelsen i dette felt. Vælg ender til stregen på disse lokalmenuer. 5 Du ændrer stregens tykkelse ved at skrive en ny værdi i feltet Streg (eller klikke på pilene). 6 Du ændrer stregfarven ved at klikke i farvefeltet og vælge en farve. 7 Du giver stregen slutpunkter som pilehoveder eller cirkler ved at vælge venstre og højre slutpunkt på lokalmenuerne. Indramme objekter Omgiv dine tekstfelter, billeder, film, figurer og medieeksempler med grafiske rammer kaldet billedrammer. Du tilføjer en billedramme på følgende måde: 1 Vælg mediet eller medieeksemplet, klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Grafik. Kapitel 7 Arbejde med billeder, figurer og andre objekter 169

170 2 Vælg Billedramme på lokalmenuen Streg, og klik derefter på miniaturebilledet for at vælge en. Klik på denne pil og miniaturen for at vælge et rammeformat. Du justerer tykkelsen på rammen ved at bruge mærket Skalering eller skrive en procentsats i det tilstødende felt. (Det er ikke alle billedrammer, der kan justeres.) Du ændrer en billedramme på følgende måde: 1 Vælg et indrammet objekt eller medieeksempel, klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Grafik. 2 Vælg Billedramme på lokalmenuen Streg, og klik derefter på pilen ud for miniaturebilledet for at vælge en ny billedramme. mm Du fjerner en billedramme på følgende måde: Vælg mediet eller medieeksemplet, og vælg derefter et stregformat (eller Intet) på lokalmenuen Streg. Tilføje skygger Skygger skaber dybde. Et objekts skygge vises bag objektet. Du kan oprette mange forskellige skyggeeffekter eller fjerne skyggen fra et objekt. Du tilføjer eller fjerner en skygge hurtigt ved at vælge objektet og derefter vælge eller fravælge Skygge på formatlinjen. Info om grafik giver dig mere kontrol med formatering af skygger. Du tilføjer en skygge vha. Info om grafik på følgende måde: 1 Vælg objektet eller teksten. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Grafik. 170 Kapitel 7 Arbejde med billeder, figurer og andre objekter

171 3 Vælg Skygge for at føje en skygge til objektet. Fravælg Skygge for at fjerne en skygge. Vælg afkrydsningsfeltet for at føje skygge til et valgt objekt. Juster skyggens farve i farveområdet. Juster skyggens vinkel vha. hjulet Vinkel. Værdierne i Forskydning, Sløring og Opacitet ændrer skyggens udseende. 4 Indstil vinklen på skyggen med knappen Vinkel. 5 Du bruger feltet Forskydning til at indstille, hvor langt skyggen skal være fra objektet. En høj forskydningsværdi får et objekts skygge til at se længere ud og en anelse adskilt fra objektet. 6 Du justerer blødheden af skyggens kanter vha. feltet Sløring. En høj sløringsværdi gør objektets skygger mere diffuse, mens en lav værdi giver skyggen mere skarpt definerede kanter. 7 Du ændrer skyggens gennemsigtighed ved at indstille en procentsats i feltet Opacitet. Brug ikke mærket Opacitet nederst i Info om grafik, da det ændrer selve objektets opacitet (ikke objektets skygge). 8 Du ændrer farven på skyggen ved at klikke i farvefeltet under Skygge og vælge en farve. Dette objekt har en anden skyggefarve. Dette objekt har standardindstillinger til skygge. Dette objekts skygge er indstillet til en anden vinkel. Dette objekts skygge har en høj sløringsfaktor. Dette objekts skygge har en høj sløringsfaktor. Dette objekts skygge har den laveste sløringsfaktor. Kapitel 7 Arbejde med billeder, figurer og andre objekter 171

172 Tilføje reflektion Du kan forsyne et objekt med reflektion, der vises lodret nedad. Du tilføjer eller fjerner reflektion hurtigt ved at vælge objektet og derefter vælge eller fravælge Reflektion på formatlinjen. Info om grafik giver dig mere kontrol med formatering af reflektion. Du føjer reflektion til et objekt vha. Info om grafik på følgende måde: 1 Vælg objektet. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Grafik. 3 Vælg Genskin, og træk mærket for øge eller mindske mængden af genskin. Justere opacitet Du kan oprette spændende effekter ved at gøre objekter mere eller mindre gennemsigtige. Når du f.eks. anbringer et objekt med lav opacitet oven på et andet objekt, vises det nederste objekt igennem det øverste objekt. Afhængig af hvor højt eller lavt du indstiller opaciteten, kan objekterne nedenunder være meget synlige, delvis dækkede eller helt usynlige (ved 100% opacitet). Du ændrer et objekts opacitet på følgende måde: 1 Vælg objektet. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Grafik. 3 Træk mærket Opacitet, eller skriv en procent i det tilstødende felt. 172 Kapitel 7 Arbejde med billeder, figurer og andre objekter

173 Til figurer kan du indstille opacitet til udfyldnings- og stregfarver uafhængigt af objektets opacitet. Hvis du flytter mærket Opacitet i farvevinduet for at ændre farven på udfyldning eller streg, bliver den opacitetsværdi den maksimale objektopacitet. Når du derefter ændrer objektopaciteten i Info om grafik, ændrer du den i forhold til den opacitet, du indstiller i farvevinduet. Denne cirkel er indstillet til 100% opacitet i Info om grafik. Denne cirkel er indstillet til 100% opacitet i Info om grafik. Fyldfarven er indstillet til 50% opacitet i farvevinduet. Cirklens kontur er indstillet til 100% opacitet i farvevinduet. Denne cirkel er indstillet til 50% opacitet i Info om grafik. Hvis du ændrer et objekts gennemsigtighed og derefter ikke kan gendanne objektets fyldfarve 100%, kan det skyldes, at opaciteten blev indstillet til mindre end 100% i farvevinduet. Du kan rette det ved at vælge objektet, vælge Oversigt > Vis farver og derefter indstille opaciteten i farvevinduet til 100%. Udfylde objekter med farver eller billeder Du kan udfylde figurer, tabeller, tabelceller og diagramelementer med en dækkende farve, farvegradueringer (farver, der flyder sammen) eller et billede. Hvis du vil vide, hvordan du Føjer en farvet baggrund til et objekt Tilføjer en baggrund af farver, der flyder sammen Skal du se Udfylde et objekt med en dækkende farve på side 173 Udfylde et objekt med sammenblandende farver (gradueringer) på side 174 Anbringer et billede i et objekt Udfylde et objekt med et billede på side 175 Udfylde et objekt med en dækkende farve Du kan fylde figurer, tabeller, tabelceller og diagramelementer med en dækkende farve. Brug formatlinjen til hurtigt at føje en udfyldningsfarve til et objekt. Vælg objektet, klik i feltet Udfyld, og vælg en farve, eller klik på Vis farver for at åbne farvevinduet og vise flere muligheder. Brug knappen Opacitet til at justere graden af gennemsigtighed. Du kan også bruge Info om Grafik til at fylde et objekt med en dækkende farve. Du ændrer et objekts udfyldningsfarve vha. Info om grafik på følgende måde: 1 Vælg objektet. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Grafik. Kapitel 7 Arbejde med billeder, figurer og andre objekter 173

174 3 Vælg Farvefyld på lokalmenuen Fyld. 4 Klik i farvefeltet under lokalmenuen Udfyld for at åbne farvevinduet, og vælg derefter en farve. Du kan læse mere om, hvordan du bruger farvevinduet, i Farvevinduet på side 26. Udfylde et objekt med sammenblandende farver (gradueringer) Du kan udfylde figurer, tabeller, tabelceller og diagramelementer med farver, der gradvist sammenblandes, og som kaldes farvegradueringer. Du opretter farvegradueringer i objektfyld vha. mulighederne i Info om grafik. Standardmulighederne til gradueringsfyld er den nemmeste metode til blanding af to farver på en lige streg. Muligheden Avanceret gradueringsfyld sikrer, at du kan blande flere farver i din graduering og oprette en rund (radial) graduering. Du udfylder et objekt med en lineær, tofarvet graduering på følgende måde: 1 Vælg Gradueringsfyld på lokalmenuen Fyld i Info om grafik. Klik i hvert farveområde for at vælge farver. Klik på dobbeltpilen for at invertere gradueringen. Spejlvend gradueringens retning, eller indstil retningen vha. pileknapperne eller hjulet Vinkel eller ved at skrive en værdi. 2 Klik i hvert farvefelt, og vælg de farver, du vil blande, i farvevinduet. Du kan læse mere om, hvordan du bruger farvevinduet, i Farvevinduet på side Du indstiller en retning på gradueringen ved at bruge hjulet eller feltet Vinkel. 4 Du spejlvender det vandret eller lodret ved at klikke på vinkelknapperne. 5 Du inverterer gradueringen ved at klikke på den dobbelte pil ud for farvefeltet. Du udfylder et objekt med en lineær, flerfarvet graduering på følgende måde: 1 Vælg Avanceret gradueringsfyld på lokalmenuen Fyld i Info om grafik. 2 Du føjer endnu en farve til gradueringen ved at holde markøren lige under gradueringslinjen i infovinduet, hvor den nye farve skal begynde. Når der vises et plus (+), skal du klikke for at tilføje en ny farvekontrolmulighed. Tilføj en nye farvekontrolmulighed for hver farve, der skal vises i gradueringen. 174 Kapitel 7 Arbejde med billeder, figurer og andre objekter

175 3 Du ændrer en farve i gradueringen ved at klikke på en farvekontrolmulighed (lige under gradueringslinjen) og derefter vælge en farve i farvevinduet. Gør dette for hver af de farver, der skal vises i gradueringen. 4 Hvis du vil fjerne en farvekontrolmulighed, skal du trække den nedad og væk fra infovinduet. Så forsvinder den. Der må ikke være færre end to farvekontrolmuligheder under gradueringslinjen. 5 Du ændrer, hvor skarpt eller blødt farverne blandes i gradueringen ved at trække blandingspunktet (øverst på gradueringslinjen i infovinduet). 6 Du ændrer retningen af en lineær graduering ved at bruge hjulet eller feltet Vinkel. 7 Du opretter en radial graduering ved at klikke på radialgradueringsknappen. Du kan justere udseendet på en radial graduering yderligere ved at gøre et af følgende: ÂÂ Du omplacerer midten af gradueringen i objektet ved at trække det lille blå runde blandingspunkt (i midten af gradueringen i objektet) til det sted, hvor midten skal være. ÂÂ Du ændrer, hvor skarpt eller blødt farverne blandes langs gradueringen ved at trække det runde blandingspunkt uden for objektet tættere på eller længere væk fra gradueringens midte. Eksperimenter med det runde blandingspunkt på objektet og blandingspunkterne over gradueringslinjen i Info om grafik ved at trække dem, indtil du har opnået det ønskede udseende. 8 Du inverterer gradueringen ved at klikke på den dobbelte pil ud for farvefeltet. Udfylde et objekt med et billede Du kan udfylde en figur, et tekstfelt, en tabel, tabelcelle, diagrambaggrund eller diagramserie med et billede. Du udfylder et objekt med et billede på følgende måde: 1 Vælg det objekt, du vil udfylde med et billede. 2 Hvis Info om grafik ikke er åbent, skal du klikke på Info på værktøjslinjen og derefter klikke på knappen Grafik. 3 I Info om grafik skal du vælge Billedfyld eller Tonet billedfyld og derefter vælge et billede. Kapitel 7 Arbejde med billeder, figurer og andre objekter 175

176 Du kan også trække et billedarkiv fra Finder eller mediebrowseren til billedfeltet i Info om grafik eller til en tabelcelle eller diagramserie. Du skifter billede ved at trække et billede til billedområdet. Brug lokalmenuen til at indstille størrelsen på billedet i objektet 4 Vælg en billedskalering på lokalmenuen. Skaler til kant: Tilpasser billedets størrelse, så det passer så godt til objektets dimensioner som muligt. Hvis objektets form er forskellig fra originalbilledets, vises dele af billedet muligvis ikke, eller også kan der være tom plads omkring billedet. Skaler til udfyldning: Får billedet til at se større eller mindre ud, fordi dets størrelse ændres, så der bliver minimal plads omkring billedet, også selvom objektet og billedet har forskellig form. Stræk: Ændrer størrelse på billedet, så det passer til objektets mål, men forvrænger det, hvis objektet har en anden form end originalbilledet. Original størrelse: Anbringer billedet inden i objektet uden at ændre dets originale dimensioner. Hvis billedet er større end objektet, vises der kun en del af billedet i objektet. Hvis billedet er mindre end objektet, vises der tom plads omkring det. Side om side: Gentager billedet inden i objektet, hvis billedet er mindre end objektet. Hvis billedet er større end objektet, vises der kun en del af billedet inden i objektet. Skaler til udfyldning Original størrelse Side om side (stort billede) Skaler til objekt Stræk Side om side (lille billede) Side om side (stort billede) 176 Kapitel 7 Arbejde med billeder, figurer og andre objekter

177 5 Hvis du vælger Tonet billedfyld, skal du klikke i farvefeltet til højre for knappen Vælg for at vælge en tonefarve. Træk mærket Opacitet i farvevinduet for at gøre tonen mørkere eller lysere. (Hvis du trækker mærket Opacitet i Info om grafik, vil du ændre opaciteten i både farvetonen og billedet.) Klik for at vælge en farvetone til billedet. Tilføje matematiske udtryk og ligninger vha. MathType Hvis du har installeret MathType 6, kan du åbne det i Pages og bruge det til at skrive matematiske udtryk og ligninger. Når du har oprettet en ligning i MathType 6, kan du bearbejde den som et billede i Pages. Du skriver en ligning med MathType 6 i Pages på følgende måde: 1 Anbring markøren, hvor ligningen skal vises. 2 Vælg Indsæt > MathType-ligning. MathType 6 åbner, og ligningen e=mc 2 vises. 3 Dobbeltklik på ligningen, og skriv den ønskede ligning vha. programvinduet og værktøjerne i MathType 6. Se i hjælpen til MathType 6 for at få oplysninger om, hvordan du bruger dette produkt. 4 Når du er færdig med at skrive ligningen, skal du vælge File > Close and Return to Pages, og derefter klikke på Yes i det vindue, der vises, for at arkivere ligningen. 5 Træk den nye ligning til det ønskede sted på siden. Når du har lukket MathType 6, behandler Pages ligningen som et objekt, som du kan ændre placering på, ændre størrelse og retning på, gruppere, lagdele og endda afmaske som et billede. Men hvis du afmasker ligningen, skal du fjerne afmaskningen, før du kan redigere den yderligere. 6 Du redigerer ligningen ved at dobbeltklikke på den for at åbne MathType 6 igen. Kapitel 7 Arbejde med billeder, figurer og andre objekter 177

178 Bruge tabeller 8 Dette kapitel gennemgår, hvordan du tilføjer og formaterer tabeller og deres rækker og kolonner. Tabeller hjælper dig med at organisere, analysere og præsentere data. Pages indeholder et stort antal muligheder for opbygning og formatering af tabeller og håndtering af forskellige typer værdier. Du kan også bruge specielle handlinger som sortering og betinget formatering (en teknik til automatisering af overvågning af tabelceller). Du kan læse mere om, hvordan du arbejder med tabelceller og deres indhold, i Kapitel 9, Arbejde med tabelceller, på side 193. Arbejde med tabeller Brug forskellige teknikker til at oprette tabeller og administrere deres karakteristika, størrelse og placering. Hvis du vil vide, hvordan du Skal du se Indsætter tabeller Tilføje en tabel på side 179 Bruger tabelværktøjer Brug tabelværktøjer på side 179 Gør tabeller større eller mindre Ændre størrelse på en tabel på side 181 Flytter tabeller Flytte tabeller på side 182 Anvender farve og andre visuelle effekter i tabeller Forbedre udseendet af tabeller på side 182 Konverterer tekst til en tabel og omvendt Konvertere tekst til en tabel på side 183 Deler tabeller mellem iwork-programmer Kopiere tabeller mellem iwork-programmer på side

179 Tilføje en tabel Selvom nogle skabeloner indeholder en eller flere prædefinerede tabeller, kan du føje tabeller til dit Pages-dokument. Du tilføjer en tabel på følgende måder: mm Klik på Tabel på værktøjslinjen. mm Vælg Indsæt > Tabel. mm Du opretter en ny tabel på basis af en celle eller flere tilstødende celler i en eksisterende tabel ved at vælge cellen eller cellerne og trække det valgte til et tomt sted på siden. Værdierne i den originale tabels celler bevares. Se Vælge tabeller og deres komponenter på side 184 for at få oplysninger om teknikker til valg af celler. mm Du tegner en tabel på siden ved at holde Alternativtasten nede og klikke på Tabel på værktøjslinjen. Slip Alternativtasten, og flyt markøren hen over siden, indtil den bliver til et kryds. Træk for at oprette en tabel med den ønskede størrelse. Når du trækker, forøges eller formindskes antallet af rækker og kolonner med størrelsen af tabellen. Du ændrer størrelse på tabellen fra dens centrum ved at holde Alternativtasten nede, mens du trækker. Brug tabelværktøjer Du kan formatere en tabel og dens kolonner, rækker, celler og celleværdier vha. forskellige værktøjer i Pages. mm Du administrerer en tabels karakteristika på følgende måder: Vælg en tabel, og brug formatlinjen til hurtigt at formatere tabellen. Vælge en tabel på side 184 beskriver, hvordan du vælger en tabel. Åbn skuffen Formater. Formater tekst i tabelceller. Indstil antallet af rækker og kolonner. Vælg afsnits- og tegnformater. Arranger tekst i tabelceller. Føj baggrundsfarve til en celle. Kapitel 8 Bruge tabeller 179

180 mm Brug Info om tabel til at få adgang til tabelspecifikke kontrolmuligheder, f. eks. felter til kontrol af kolonnebredde og rækkehøjde, tilføjelse af sidehoveder og sidefødder, formatrammer m.m.. Du åbner Info om tabel ved at klikke på Info på værktøjslinjen og derefter klikke på knappen Tabel. Indstil antallet af rækker og kolonner. Juster størrelsen på rækker og kolonner. Tilføj og fjern en overskriftsrække, en overskriftskolonne og en bundrække. Klik for at åbne lokalmenuen Rediger rækker og kolonner. Indstil format, bredde og farve til cellerammer. Føj farve eller et billede til en celle. Juster synligheden af overskriftsceller i tabeller på flere sider. Skift funktion til Returtasten. mm Brug vinduet Format i Info om tabel til at formatere tabelcelleværdier. Du kan f.eks. vise et valutasymbol i celler med pengeværdier. Du kan også indstille betinget formatering. Du kan f.eks. gøre en celle rød, hvis dens værdi overstiger et bestemt tal. Der vises et dollartegn ($) foran tal i cellerne. Punktum bruges som tusindseparator. Tal vises med to decimaler. Vælg for at ombryde tekst i valgte celler. 180 Kapitel 8 Bruge tabeller

181 mm Brug Info om grafik til at oprette specielle visuelle effekter, f.eks. skygger. Du åbner Info om grafik ved at klikke på Info på værktøjslinjen og derefter klikke på knappen Grafik. Åbn en genvejsmenu ved at vælge en tabel eller en eller flere celler og holde ctrl- tasten nede, mens du klikker igen. Du kan også bruge lokalmenuen Rediger rækker & kolonner i Info om tabel. mm mm Brug formelværktøjet til at tilføje og redigere formler, og funktionsbrowseren til at tilføje og redigere funktioner. Du kan få flere oplysninger om dette emne, hvis du vælger Hjælp > Hjælp til iwork-formler og -funktioner eller Hjælp > Brugerhåndbog til iwork-formler og -funktioner. Ændre størrelse på en tabel Du kan gøre en tabel større eller mindre ved at trække i dens aktive vælgehåndtag eller ved at bruge Info om metrik. Du kan også ændre størrelsen på en tabel ved at ændre størrelse på dens kolonner og rækker. Før du ændrer størrelse på en tabel skal du vælge den som beskrevet i Vælge en tabel på side 184. Du kan ændre størrelse på en valgt tabel på følgende måder: mm Træk et af de kvadratiske vælgehåndtag, der vises, når en tabel er valgt. Ved integrerede tabeller i et tekstbehandlingsdokument er det kun de aktive vælgehåndtag, der kan bruges. Træk et aktivt vælgehåndtag for at ændre størrelse på en integreret eller flydende tabel. Du bevarer en tabels proportioner ved at holde Skiftetasten nede, mens du trækker for at ændre størrelse på tabellen. Du ændrer størrelse fra tabellens centrum ved at holde Alternativtasten nede, mens du trækker. Kapitel 8 Bruge tabeller 181

182 Du ændrer en tabels størrelse i en retning, hvis du trækker i et sidehåndtag i stedet for et hjørnehåndtag. Ved integrerede tabeller er det kun de aktive vælgehåndtag, der kan bruges. mm Du ændrer størrelse ved at angive nøjagtige mål ved at klikke på Info på værktøjslinjen og derefter klikke på Metrik. I vinduet kan du angive en ny bredde og højde, kontrollere rotationsvinklen og ændre tabellens afstand til margenerne. Hvis en tabel fylder mere end en side, skal du bruge Info om metrik, når du ændrer størrelse på den. mm Hvis du vil ændre størrelse ved at justere målene på rækker og kolonner, skal du læse Ændre størrelse på tabelrækker og -kolonner på side 191. Flytte tabeller Du kan flytte en tabel ved at trække den eller ved at bruge Info om metrik. Du flytter en tabel på følgende måder: mm Du flytter en flydende tabel ved at vælge den og trække. mm Du flytter en integreret tabel ved at klikke på tabellen for at vælge den og derefter trække den, indtil indsætningsmærket vises på det sted, hvor tabellen skal være i teksten. Du kan også vælge tabellen og vælge Rediger > Klip. Anbring indsætningsmærket på det sted, hvor tabellen skal vises, og vælg derefter Rediger > Sæt ind. mm Du begrænser bevægelsen til vandret, lodret eller 45 grader ved at holde Skiftetasten nede, mens du trækker. mm Du flytter en tabel mere præcist ved at klikke i en celle, klikke på Info på værktøjslinjen, klikke på knappen Metrik og derefter bruge felterne ved Position til at anbringe tabellen. mm Du kopierer en tabel og flytter kopien ved at holde Alternativtasten ned, trykke på kanten af en tabel, der ikke er valgt, eller en hel tabel, der er valgt, og trække. Forbedre udseendet af tabeller Du kan anvende farver, bruge billeder og andre formateringsteknikker til at forbedre udseendet af dine tabeller. Du kan forbedre en tabels udseende på følgende måder: mm Du kan udfylde baggrunden i en hel tabel eller individuelle celler med forskellige farveeffekter eller med et billede. Der er instruktioner i Udfylde et objekt med en dækkende farve på side 173 og Udfylde et objekt med et billede på side 175. mm Du kan ændre tykkelsen og farven på rammer rundt om en tabel og dens celler som beskrevet i Formatere tabelcellerammer på side Kapitel 8 Bruge tabeller

183 mm Du kan justere attributter til tekst i tabelceller, inklusive overskrifts- og bundceller. Der er flere oplysninger i Formatere størrelse og udseende på tekst på side 83 og Indstille tekstjustering, -afstand og -farve på side 91. Når du har oprettet en visuel effekt, som du vil genbruge, kan du kopiere og indsætte den. Vælg den tabel eller de celler, hvis effekter du vil genbruge, vælg Format > Kopier tabelformat, vælg den tabel eller de celler, du vil formatere, og vælg derefter Format > Indsæt tabelformat. Konvertere tekst til en tabel Du kan hurtigt konvertere tekst til en tabel og vice versa. Du konverterer mellem tekst og tabeller på følgende måder: mm Du konverterer tekst til en tabel ved at vælge teksten og vælge Format > Tabel > Konverter tekst til tabel. Når Pages registrerer et afsnitstegn, opretter det en række. Når Pages registrerer en tabulator, opretter det en kolonne. mm Du konverterer en tabel til tekst ved at vælge tabellen og vælge Format > Tabel > Konverter tabel til tekst. Kopiere tabeller mellem iwork-programmer Du kan kopiere en tabel fra et iwork-program til et andet. Tabellen bevarer sit udseende, sine data og andre attributter, men nogle Pagesfunktioner understøttes ikke i de andre programmer: ÂÂ Rækker eller kolonner, der er skjulte i Pages, kan ikke ses i de andre programmer. ÂÂ Kommentarer føjet til tabelceller i Pages kopieres ikke. Du kopierer en tabel fra et iwork-program til et andet på følgende måde: 1 Vælg den tabel, du vil kopiere, som beskrevet i Vælge en tabel på side Vælg Rediger > Kopier. 3 I det andet program skal du oprette et indsætningsmærke til den kopierede tabel og vælge Rediger > Sæt ind. Kapitel 8 Bruge tabeller 183

184 Vælge tabeller og deres komponenter Du skal vælge tabeller, rækker, kolonner, tabelceller og rammer om tabelceller, før du kan arbejde med dem. Hvis du vil vide, hvordan du Skal du se Vælger tabeller Vælge en tabel på side 184 Vælger en tabelcelle. Vælge en tabelcelle på side 184 Vælger en gruppe af tabelceller Vælge en gruppe af tabelceller på side 185 Vælger en række eller en kolonne Vælge en række eller kolonne i en tabel på side 186 Vælger cellerammer Vælge tabelcellerammer på side 186 Vælge en tabel Når du vælger en tabel, vises der vælgehåndtag på kanterne af tabellen. Du vælger en tabel på følgende måder: mm Hvis en celle ikke er valgt, skal du klikke et tilfældigt sted i tabellen. mm Hvis en tabelcelle er valgt, skal du trykke på Kommando-Retur eller klikke uden for tabellen og derefter klikke et tilfældigt sted i tabellen. Vælge en tabelcelle Når du vælger en celle, fremhæves rammen på den valgte celle. Du vælger en enkelt tabelcelle på følgende måde: mm Vælg tabellen, og klik derefter på cellen. Når en celle er valgt, skal du bruge Tabulator, Retur og piletasterne til at flytte det valgte til en tilstødende celle. Hvis du vælger Returtast flytter til næste celle under Tabelindstillinger i Info om tabel, ændres virkningen af Retur og Tabulator sommetider. 184 Kapitel 8 Bruge tabeller

185 Hvis du vil vælge Den næste celle til højre Hvis muligheden Returtast er valgt Tryk på Tabulator. Hvis du trykker på Tabulator, når den sidste celle i en kolonne er valgt, tilføjes en ny kolonne. Hvis du tilføjer eller ændrer data i den sidste kolonne, kan du tilføje en ny kolonne ved at trykke to gange på Tabulator. Hvis muligheden Returtast ikke er valgt Tryk på Tabulator. Hvis du trykker på Tabulator i den sidste kolonne, vælges den første celle i den næste række. Hvis du trykker på Tabulator i den sidste celle i en tabel, tilføjes en ny række. Den forrige celle Tryk på Skift-Tabulator. Tryk på Skift-Tabulator. Hvis du trykker på Skift- Tabulator i den første celle, vælges den sidste celle. Den næste celle nedad Tryk på pil ned eller Retur. Hvis du har brugt Tabulator til at flytte mellem celler og trykker på Retur, vælges den næste celle nedad fra den celle, hvor du begyndte at bruge Tabulator. Hvis du trykker på Retur, når den sidste celle i en række er valgt, tilføjes en ny række. Hvis du tilføjer eller ændrer data i den sidste celle, kan du tilføje en ny række ved at trykke to gange på Tabulator. Tryk på pil ned. Den næste celle opad Tryk på pil op eller Skift-Retur. Tryk på pil op eller Skift-Retur. Vælge en gruppe af tabelceller Du kan vælge celler, der støder op til hinanden eller ikke er i nærheden af hinanden. Du vælger en gruppe af celler på følgende måder: mm Du vælger tilstødende celler ved at vælge en celle og derefter holde Skiftetasten nede, mens du vælger tilstødende celler. Du kan også klikke i en celle, holde musens knap nede og trække gennem et udsnit af celler. mm Du vælger tabelceller, der ikke er anbragt ved siden af hinanden, ved at holde Kommandotasten nede, mens du vælger celler. Brug Kommando-klik til at fravælge en celle i en gruppe. Kapitel 8 Bruge tabeller 185

186 Vælge en række eller kolonne i en tabel Du vælger hurtigst hele rækker og kolonner ved at bruge Info om tabel. mm mm mm Du kan vælge rækker og kolonner på følgende måder: Du vælger en enkelt række eller kolonne ved at vælge kommandoen Vælg række eller Vælg Kolonne på lokalmenuen Rediger rækker & kolonner i Info om tabel. Du kan også bruge de teknikker, der er beskrevet i Vælge en gruppe af tabelceller. Du vælger flere rækker ved at vælge to eller flere lodret tilstødende celler, før du vælger kommandoen Vælg række. Du vælger flere kolonner ved at vælge to eller flere vandret tilstødende celler, før du vælger kommandoen Vælg kolonne. Vælge tabelcellerammer Vælg cellerammesegmenter, når du vil formatere dem. Et enkelt rammesegment er en side af en celle. Et langt rammesegment omfatter alle tilstødende enkelte rammesegmenter. Du vælger rammesegmenter på følgende måder: mm Du vælger bestemte rammer til flere celler ved at vælge tabellen, rækken, kolonnen eller cellerne, klikke på Info på værktøjslinjen og derefter klikke på knappen Tabel. Klik på en af knapperne under Cellerammer i vinduet Tabel. mm Du vælger en ramme ved at vælge tabellen og klikke på rammen. Hvis tabellen ikke er valgt, skal du dobbeltklikke på rammen. Når en tabelramme er valgt, vælges en anden ramme, hvis du klikker på den. Hvis du klikker på den samme ramme, vælges et segment. mm Du vælger et rammesegment ved at vælge tabellen og dobbeltklikke på segmentet. Hvis tabellen ikke er valgt, skal du klikke tre gange på et segment. Du vælger (eller fravælger) yderligere segmenter ved at holde Skift eller Kommando nede, mens du klikker. Når en segment er valgt, vælges et andet segment, hvis du klikker på det. Hvis du klikker på det samme segment, vælges rammen. Når en celle, ramme eller et segment er valgt, ser markøren ud, som om den spænder over begge sider af rammen eller segmentet. Du kan trække disse markører for at flytte en ramme. Markøren ser sådan ud, når den er over et vandret segment. Markøren ser sådan ud, når den er over et lodret segment. 186 Kapitel 8 Bruge tabeller

187 Arbejde med rækker og kolonner i tabeller Du kan hurtigt tilføje eller fjerne rækker og kolonner, oprette overskriftsrækker eller -kolonner eller bundrækker m.m. Når du indsætter, fjerner, ændrer størrelse på, skjuler eller viser rækker eller kolonner i en tabel, er der evt. andre objekter på siden, der bliver flyttet for at undgå overlapning eller for at bevare objekters placering i forhold til hinanden. Hvis du vil forhindre, at objekter bliver flyttet automatisk, skal du vælge Pages > Indstillinger og i vinduet Generelt fravælge Flyt objekter automatisk ved ændring af tabelstørrelse. Hvis du vil vide, hvordan du Skal du se Indsætter nye rækker i en tabel Føjer rækker til en tabel på side 187 Indsætter nye kolonner i en tabel Føje kolonner til en tabel på side 188 Sletter rækker og kolonner Slette tabelrækker og -kolonner på side 189 Bruger overskriftsrækker og overskriftskolonner Føje overskriftsrækker eller overskriftskolonner til en tabel på side 189 Bruger bundrækker Tilføje tabelbundrækker på side 190 Ændrer størrelse på rækker og kolonner Giver hver anden række i en tabel en forskellig baggrundsfarve Sorterer rækker i stigende eller faldende rækkefølge vha. værdierne i celler i en eller flere kolonner Ændre størrelse på tabelrækker og -kolonner på side 191 Skiftende tabelrækkefarver på side 191 Sortere rækker i en tabel på side 192 Føjer rækker til en tabel Du kan tilføje rækker i en tabel eller i slutningen af en tabel. Hvis tabellen indeholder en bundrække, vil rækker tilføjet i bunden af tabellen blive tilføjet over bundrækken. Hvis alle indholdscellerne i en kolonne over den nye række indeholder den samme formel, gentages formlen i den nye række. Du tilføjer rækker på følgende måder: mm Du tilføjer en enkelt række ved at vælge en celle og derefter vælge Format > Tabel > Tilføj række over eller Tilføj række under. Du kan også vælge disse kommandoer på lokalmenuen Rediger rækker & kolonner i Info om tabel. Kapitel 8 Bruge tabeller 187

188 mm Du tilføjer flere rækker ved at vælge det antal rækker, du vil tilføje (vælg tre rækker, hvis du vil tilføje tre rækker). Du tilføjer rækker efter en bestemt række ved at sørge for, at den nederste valgte række er den række, efter hvilken de nye rækker skal tilføjes; du tilføjer rækker før en bestemt række ved at sørge for, at den øverste valgte række er den række, før hvilken de nye rækker skal tilføjes. Derefter skal du vælge en af kommendoerne beskrevet ovenfor. mm Du tilføjer en række i slutningen af tabellen ved at trykke på Retur, mens den sidste celle er valgt. Tryk to gange på Retur, hvis du lige har tilføjet eller ændret celleværdien, og du stadig er ved at redigere cellen. Hvis Returtast flytter til næste celle ikke er valgt under Tabelindstillinger i Info om tabel, skal du i stedet trykke på Tabulator fra den sidste celle i rækken. mm Du tilføjer en eller flere rækker i slutningen af en tabel vha. kontrolmulighederne til rækker i vinduet Tabel i Info om tabel. mm Du kan også tilføje en eller flere kolonner i højre side af tabellen ved at bruge formatlinjen. Du kan opdele celler i to ens rækker. I Opdele tabelceller på side 201 beskrives hvordan. Føje kolonner til en tabel Du kan føje nye kolonner til en tabel. Du tilføjer kolonner på følgende måder: mm Du tilføjer en enkelt kolonne ved at vælge en kolonne og derefter vælge Format > Tabel > Tilføj kolonne før eller Tilføj kolonne efter. Du kan også vælge disse kommandoer på lokalmenuen Rediger rækker & kolonner i Info om tabel. mm Du tilføjer flere kolonner ved at vælge det antal kolonner, du vil tilføje (vælg tre kolonner, hvis du vil tilføje tre kolonner). Du tilføjer kolonner efter en bestemt kolonne ved at sørge for, at kolonnen længst til højre er den kolonne, efter hvilken de nye kolonner skal tilføjes; du tilføjer kolonner før en bestemt kolonne ved at sørge for, at kolonnen længst til venstre er den kolonne, før hvilken de nye kolonner skal tilføjes. Derefter skal du vælge en af kommendoerne ovenfor. mm Du kan bruge Tabulator til at tilføje en kolonne på højre side af tabellen, når Returtast flytter til næste celle er valgt under Tabelindstillinger i Info om tabel. Tryk på Tabulator en gang, når den sidste celle er valgt. Tryk to gange på Tabulator, hvis du lige har tilføjet eller ændret cellens værdi. mm Du tilføjer en eller flere kolonner i højre side vha. kontrolmulighederne til kolonner i vinduet Tabel i Info om tabel. mm Du kan også bruge formatlinjen. 188 Kapitel 8 Bruge tabeller Du kan opdele celler i to ens kolonner. I Opdele tabelceller på side 201 forklares hvordan.

189 Slette tabelrækker og -kolonner Der er flere teknikker, du kan bruge, hvis du vil slette en eller flere rækker eller kolonner i en tabel. Du kan slette rækker og kolonner på følgende måder: mm Vælg en eller flere rækker eller kolonner eller en celle i række eller kolonne, og vælg derefter Format > Tabel > Slet række eller Format > Tabel > Slet kolonne. mm Du sletter en eller flere rækker eller kolonner ved at vælge dem og derefter vælge Slet række eller Slet kolonne på lokalmenuen Rediger rækker & kolonner i Info om tabel. Du kan også få adgang til disse kommandoer ved at vælge Format > Tabel > Slet række eller Format > Tabel > Slet kolonne. Du kan også slette rækker og kolonner ved at bruge kontrolmulighederne på formatlinjen. Føje overskriftsrækker eller overskriftskolonner til en tabel Brug overskriftsrækker og -kolonner, når du vil mærke dataene i rækker og kolonner. Overskriftsrækker og -kolonner er formateret, så de er fremtrædende i forhold til de andre rækker og kolonner (indhold). Overskriftsrækker er altid lige over den øverste indholdsrække. Overskriftskolonner er altid lige til venstre for indholdsrækken længst til venstre. Du kan bruge helt op til fem overskriftsrækker og fem overskriftskolonner. Flere overskrifter er nyttige, når du vil tildele navne til to eller flere overskriftskolonner eller overskriftsrækker. Du formaterer en overskrift, så den strækker sig over rækker og kolonner, ved at kombinere overskriftsceller som beskrevet i Flette tabelceller på side 201. Hvis en tabel indeholder både overskriftsrækker og overskriftskolonner, anses den eller de øverste venstre celler som værende en del af overskriftsrækken. Overskriftskolonner vises under evt. overskriftsrækker. Kapitel 8 Bruge tabeller 189

190 Hvis en integreret tabel fylder flere sider, kolonner eller tekstfelter, og du vil gentage overskriftsrækker, skal du vælge Format > Tabel > Overskriftsrækker > Gentag overskriftsrækker på hver side. Hvis du redigerer teksten eller ændrer udseendet på en overskriftsrække et sted, vil det resultere i ensartede ændringer i hele tabellen. Du tilføjer eller sletter overskriftsrækker eller -kolonner på følgende måder: mm Vælg en tabel eller et element i tabellen. Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Tabel, klik på Tabel, og klik derefter på den relevante knap til overskrifter og sidefødder. Vælg antallet af overskriftsrækker eller overskriftskolonner på lokalmenuen. mm Vælg en tabel eller et element i den, og vælg derefter Format > Tabel > Overskriftsrække eller Tabel > Overskriftskolonne. Vælg derefter antallet af overskriftsrækker eller overskriftskolonner på undermenuen. mm Hvis en tabel strækker sig over sider, og du vil gentage overskrifter øverst på hver side, skal du klikke på Info på værktøjslinjen, klikke på knappen Tabel, klikke på knappen Overskrifter og derefter vælge Gentag overskriftsrækker på hver side. Overskriftsceller spiller en vigtig rolle ved at gøre det lettere at læse og oprette formler i tabelceller. Du kan få flere oplysninger om dette emne, hvis du vælger Hjælp > Hjælp til iwork-formler og -funktioner eller Hjælp > Brugerhåndbog til iwork-formler og -funktioner. Tilføje tabelbundrækker Brug bundrækker, når du vil henlede opmærksomheden på de nederste rækker i en tabel. Bundrækker er formateret, så de er forskellige fra andre rækker (indhold). En bundrække består af den nederste celle i hver kolonne. Du kan bruge op til fem bundrækker. Du formaterer en bundrække, så den strækker sig over kolonner, ved at kombinere de nederste celler som beskrevet i Flette tabelceller på side 201. Du tilføjer eller sletter bundrækker på følgende måder: mm Vælg en tabel eller et element i tabellen. Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Tabel, klik på Tabel, og klik derefter på den relevante knap til overskrifter og sidefødder. Vælg antallet af bundrækker på lokalmenuen. 190 Kapitel 8 Bruge tabeller

191 mm Vælg en tabel eller et element i den, og vælg derefter Format > Tabel > Bundrækker. Vælg derefter antallet af bundrækker på undermenuen. Ændre størrelse på tabelrækker og -kolonner Du kan ændre størrelse på alle rækker og kolonner, så de bliver lige store, eller nøjes med at ændre størrelse på bestemte rækker og kolonner i en tabel. Du kan ændre størrelse på rækker og kolonner på følgende måder: mm Du giver alle rækker den samme størrelse ved at vælge tabellen og derefter vælge Format > Tabel > Fordel rækker ensartet. mm Du giver alle kolonner den samme størrelse ved at vælge tabellen eller en eller flere rækker og derefter vælge Format > Tabel > Fordel kolonner ensartet. mm Du ændrer størrelse på en enkelt række ved at vælge en celle i rækken og bruge feltet Rækkehøjde i vinduet Tabel i Info om tabel. mm Du ændrer størrelse på en enkelt kolonne ved at vælge en celle i kolonnen og bruge feltet Kolonnebredde i vinduet Tabel i Info om tabel. mm Du giver flere rækker den samme størrelse ved at vælge en eller flere celler i rækkerne og vælge Format > Tabel > Fordel rækker ensartet. Rækkerne behøver ikke at støde op til hinanden. Du kan også bruge feltet Rækkehøjde i vinduet Tabel i Info om tabel. mm Du giver flere kolonner den samme størrelse ved at vælge en eller flere celler i kolonnerne og vælge Format > Tabel > Fordel kolonner ensartet. Kolonnerne behøver ikke at støde op til hinanden. Du kan også bruge feltet Kolonnebredde i vinduet Tabel i Info om tabel. mm Du formindsker en række eller kolonne for at fjerne ubrugt plads, når celleværdier ikke udfylder deres celler, ved at vælge en celle og vælge Rediger automatisk størrelse i forhold til indhold i Info om tabel. Skiftende tabelrækkefarver Brug forskellige baggrundsfarver til skiftende rækker for at give en tabel en stribet effekt. Du skifter rækkefarver på følgende måde: 1 Vælg tabellen eller et element i den. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Tabel. 3 Vælg Skiftende rækkefarve. 4 Klik på det tilstødende farvefelt for at åbne farvevinduet, og vælg derefter en farve til de skiftende rækker. Se Farvevinduet på side 26 for at få instruktioner. 5 Du ændrer fyldattributterne i de andre rækker under Cellebaggrund i Info om tabel. Se Udfylde et objekt med en dækkende farve på side 173 for at få instruktioner. Kapitel 8 Bruge tabeller 191

192 Sortere rækker i en tabel Du kan organisere værdier i nogle af eller alle cellerne i en kolonne i stigende eller faldende rækkefølge. Rækker indeholdende celler, der sorteres, sorteres igen. Overskriftsceller sorteres ikke. Sortering omfatter også værdier i skjulte rækker og skjulte kolonner. Du sorterer på følgende måde: mm Hvis du vil sortere en hel tabel ved at ændre rækkefølge på alle cellerne i en kolonne, skal du vælge en af kolonnens celler, åbne Info om tabel, klikke på Tabel og derefter vælge Sorter stigende eller Sorter faldende på lokalmenuen Rediger rækker & kolonner. mm Du sorterer en del af tabellen ved at ændre rækkefølge på nogle af cellerne i en kolonne og vælge cellerne, før du vælger Sorter stigende eller Sorter faldende. I følgende tabel beskrives, hvordan forskellige typer data sorteres i stigende og faldende rækkefølge. Datatype Stigende rækkefølge Faldende rækkefølge Tekst aa åå Åå Aa Datoer År (tidligste først), derefter måned (januar først) og til sidst dag (1 31) År (seneste først), derefter måned (december først) og til sidst dag (31 1) Tal 2, 1, 0, 1 osv. 1, 0, 1, 2 osv. Celler, som udelukkende indeholder tekst, blandet med celler, der udelukkende indeholder tal 2, 1, 0, 1 osv., derefter aa åå Åå Aa, derefter 1, 0, 1, 2 osv. Celler indeholdende en blanding af tekst og tal Værdier startende med tal først (1å, 1Å, a1, A1) Værdier startende med tekst først (A1, a1, 1Å, 1å) Tomme celler Nederst Nederst Boolesk (SAND, FALSK) Under tekst og over en tom celle Over tekst 192 Kapitel 8 Bruge tabeller

193 Arbejde med tabelceller 9 I dette kapitel beskrives, hvordan du arbejder med tabelceller og deres indhold. Anbringe indhold i tabelceller Brug forskellige teknikker til at tilføje indhold i tabelceller. Hvis du vil vide, hvordan du Tilføjer, erstatter, kopierer, indsætter og flytter tabelcelleværdier Formaterer og justerer tekst i tabelceller og bruger søg og erstat og funktioner til stavekontrol Skal du se Tilføje og redigere celleværdier i tabeller på side 193 Arbejde med tekst i tabelceller på side 194 Arbejder med talværdier i tabelceller Arbejde med tal i tabelceller på side 195 Bruger auto-udfyld til automatisk gentagelse af en celleværdi i tilstødende celler Udfylde tabelceller automatisk på side 196 mm Tilføje og redigere celleværdier i tabeller Du kan tilføje, redigere og slette indholdet i celler. Du tilføjer og redigerer værdier på følgende måder: Hvis cellen er tom, skal du vælge den og derefter skrive en værdi. I Vælge en tabelcelle på side 184 beskrives, hvordan du vælger celler. mm Du erstatter indhold, som allerede er i cellen, ved at vælge cellen og derefter vælge det, du vil erstatte, ved at dobbeltklikke; hold Skiftetasten nede, og vælg mere indhold, hvis du vil erstatte mere. Skriv for at erstatte det valgte indhold. mm Hvis du vil erstatte alt i cellen, skal du vælge cellen og begynde at skrive. Hvis Returtast flytter til næste celle ikke er valgt i Info om tabel, kan du også vælge cellen og derefter trykke på Retur eller Enter, hvilket vælger alt i cellen, og derefter begynde at skrive. 193

194 mm Du indsætter indhold i eksisterende indhold ved at vælge cellen, klikke for at anbringe indsætningsmærket og derefter skrive. mm Du fortryder ændringer foretaget i en tabelcelle, efter at du har valgt cellen, ved at trykke på esc. mm Du sletter indholdet af tabelceller, rækker og kolonner ved at vælge cellerne, rækkerne og kolonnerne og derefter trykke på Slettetasten eller vælge Rediger > Slet. mm Du sletter indholdet, baggrundsfyldet og evt. formatindstillinger ved at vælge Rediger > Slet alt. Standardformatet anvendes på det valgte. Du kopierer, indsætter og flytter celleværdier i henhold til instruktionerne i Kopiere og flytte celler på side 202 mm Føje formler og funktioner til celler. Du kan læse mere om dette emne, hvis du vælger Hjælp > Hjælp til iwork-formler og -funktioner eller Hjælp > Brugerhåndbog til iworkformler og -funktioner. Arbejde med tekst i tabelceller Du kan kontrollere formatet på og justeringen af tekst i tabelceller, og du kan bruge søg og erstat og funktioner til stavekontrol. Når du skriver tekst i en celle, viser Pages tekst, der evt. kan bruges til at færdiggøre indholdet af cellen baseret på lignende tekst et andet sted i tabellen. Du kan bruge den foreslåede tekst, hvis den passer, eller du kan blive ved med at skrive for at tilsidesætte forslag. Du slår automatiske forslag fra ved at fravælge Vis liste til automatisk udfyldelse i tabelkolonner i vinduet Generelt i Pages-indstillinger. Her følger teknikker til arbejde med tekst i tabelceller: mm Du indsætter et linjeskift ved at trykke på Alternativ-Retur. mm Du indsætter et afsnitsskift ved hvis Returtast flytter til næste celle ikke er valgt under Tabelindstillinger i Info om tabel at trykke på Retur. Ellers skal du trykke på Alternativ-Retur. mm Du indsætter en tabulator i en tabel ved at trykke på Alternativ-Tabulator. mm Hvis du vil justere tekst, skal du bruge knapperne til justering på formatlinjen. Juster tekst øverst, midt i eller nederst i celler. Venstrejuster, centrer, højrejuster tekst; indstil lige margener; eller venstrejuster tekst, og højrejuster tal. Info om tekst indeholder ekstra muligheder til formatering af tekst (klik på Info på værktøjslinjen, og klik på knappen Info om tekst). Se Indstille tekstjustering, -afstand og -farve på side 91 for at få flere oplysninger. 194 Kapitel 9 Arbejde med tabelceller

195 mm Hvis du vil kontrollere skriftattributter, skal du bruge knapperne til formatering af tekst på formatlinjen. Du kan også bruge skriftvinduet (klik på Skrifter på værktøjslinjen). Se Formatere størrelse og udseende på tekst på side 83 for at få flere oplysninger. mm Du udfører stavekontrol ved at følge instruktionerne i Kontrollere stavefejl på side 120. mm Du søger efter og erstatter evt. tekst i celler i henhold til instruktionerne i Finde og erstatte tekst på side 122. mm Hvis du vil undgå, at Pages fortolker det, du skriver, som et tal, skal du bruge tekstformatet. Se Bruge tekstformatet i tabelceller på side 209 for at få flere oplysninger. Bemærk: Tekststrenge ignoreres i funktioner, der bruger værdier til at udføre beregninger. Arbejde med tal i tabelceller Nogle tabelhandlinger, f.eks. formler og funktioner, der udfører matematiske handlinger, afhænger af celler, der indeholder talværdier. Her følger teknikker til arbejde med tal i tabelceller: mm I en talcelle kan du kun bruge tal (0 til og med 9) eller et af følgende tegn: Plus (+), minus ( ), venstre eller højre parentes ( ), skråstreg (/), valutasymbol (f.eks. $.), procent (%), punktum (.), stort E, eller lille "e. mm Du kan skrive nogle tegn (f.eks. %) i en celle, eller du kan bruge et celleformat som beskrevet i Formatere udseendet af tabelcelleværdier på side 203. mm Hvis du vil angive et negativt tal, skal der stå et minustegn ( ) foran det. Hvis du anbringer et tal i en celle, og tallet er for stort til at blive vist, konverterer Pages tallet: ÂÂ Når der ikke er plads til et decimaltal i en celle, afrundes tallet. 1, bliver f.eks. til 1, ÂÂ Når der ikke er plads til et helt tal i en celle, vises tallet med videnskabelig notation bliver f.eks. til 7,777778E+19. Videnskabelig notation viser tal vha. en eksponent opløftet i 10. potens. Eksponenten vises efter bogstavet E. Hvis der stadig ikke er plads til det konverterede tal, afskæres det. Se Vise indhold, der er for stort til tabelcellen på side 197 for at få forslag. Bruge formler og funktioner i tabelceller. Du kan få flere oplysninger om dette emne, hvis du vælger Hjælp > Hjælp til iwork-formler og -funktioner eller Hjælp > Brugerhåndbog til iwork-formler og -funktioner. Kapitel 9 Arbejde med tabelceller 195

196 Udfylde tabelceller automatisk Med auto-udfyld kan du bruge indholdet i en eller flere celler til automatisk at føje værdier til tilstødende celler. Du udfylder tabelceller automatisk på følgende måder: mm Du indsætter indholdet og fyldet fra en celle i tilstødende celler ved at vælge cellen og trække håndtaget Udfyld (en lille cirkel i cellens nederste venstre hjørne) hen over de celler, som du vil sætte ind i. Alle data, celleformater, formler eller fyld tilknyttet den valgte celle indsættes, men kommentarer indsættes ikke. Hvis en modtagercelle indeholder data, overskriver autoudfyld dataene med de værdier, du gentager. mm Du indsætter indholdet og fyldet fra en celle i en eller flere celler i den samme række eller kolonne ved at vælge to eller flere tilstødende celler og vælge et af følgende. Format > Tabel > Udfyld mod højre: Tildeler valgte celler værdien i den af de valgte celler, der er længst til venstre. Format > Tabel > Udfyld mod venstre: Tildeler valgte celler værdien i den af de valgte celler, der er længst til højre. Format > Tabel > Udfyld opad: Tildeler valgte celler værdien i den af de valgte celler, der er længst nede. Format > Tabel > Udfyld nedad: Tildeler valgte celler værdien i den af de valgte celler, der er længst oppe. Alle data, celleformater, formler eller fyld tilknyttet den valgte celle indsættes, men kommentarer indsættes ikke. Hvis en modtagercelle indeholder data, overskriver autoudfyld dataene med de værdier, du gentager. mm Du kan også føje værdier til celler på basis af værdimønstre. Hvis en celle f.eks. indeholder en dag i ugen eller måneden, kan du vælge cellen og derefter trække til højre eller nedad for at føje den næste dag i ugen eller måneden til den tilstødende celle. Du opretter nye værdier på basis af talmønstre ved at vælge to eller flere celler, før du trækker. Hvis to valgte celler f.eks. indeholder 1 og 2, tilføjes værdierne 3 og 4, når du trækker gennem de tilstødende to celler. Og hvis to valgte celler indeholder 1 og 4, tilføjes værdierne 7 og 10, når du trækker gennem de to tilstødende celler (værdierne øges i trin på 3). Auto-udfylding starter ikke et varigt forhold mellem cellerne i gruppen. Når du har brugt auto-udfyld, kan du ændre cellerne uafhængigt af hinanden. 196 Kapitel 9 Arbejde med tabelceller

197 Vise indhold, der er for stort til tabelcellen Når er celle ikke er stor nok til at vise alt indholdet, vises en klipindikator (et lille plustegn i nederste højre hjørne af cellen). Klipindikatoren vises, når en tabelcelle har mere indhold end det, der kan ses. Du kan forstørre en celle, så den kan vise mere indhold, eller du kan lade indholdet af cellen flyde over i tilstødende tomme celler. For at undgå klippet indhold og indhold, der flyder over i andre celler, kan du indstille en tabel, så alle dens celler automatisk formindskes eller forstørres i højden, så der er plads til indholdet. Det gør du ved at vælge Tilpas automatisk til indhold i vinduet Tabel i Info om tabel. Du kan håndtere indhold, der er for stort til en celle, på andre måder: mm Du kan lade indholdet flyde over i tilstødende celler ved at fravælge Ombryd tekst i vinduet Format i Info om tabel og fravælge Tilpas automatisk til indhold i vinduet Tabel. Hvis de tilstødende celler er tomme, vises den overskydende tekst i dem. Men hvis de indeholder data, vises det indhold, der ikke er plads til, ikke, og klipindikatoren vises. Du kan få indhold til at ombrydes i cellen i stedet for at flyde over i andre celler ved at vælge Ombryd tekst i vinduet Format i Info om Tabel. mm Du ændrer størrelse på en kolonne, så alt indholdet i en bestemt celle vises, ved at klikke på dens højre ramme og trække mod højre eller indstille kolonnebredden i vinduet Tabel i Info om tabel. mm Du ændrer størrelse på en række, så alt indholdet i en bestemt celle vises, ved at klikke på dens nederste ramme og trække nedad eller indstille rækkehøjden i Info om tabel. Bruge betinget formatering til at overvåge tabelcelleværdier Betinget formatering ændrer en celles udseende, når cellen indeholder en bestemt værdi, som nedenfor kaldes en testværdi. Du anvender betinget formatering ved at vælge en eller flere celler og derefter definere en eller flere regler. Regler anfører, hvilke visuelle effekter der skal tilknyttes cellerne, når de indeholder testværdien. Du kan f.eks. definere en regel, der udfylder en celle med blå farve, når den indeholder 0, en regel, der viser cellens værdi med fed sort, hvis den er større end 0, og en regel, der udfylder cellen med rød farve, hvis dens værdi er mindre end 0. Regler, der anvendes på flere celler, udløser betinget formatering, når en af cellerne indeholder testværdien. Kapitel 9 Arbejde med tabelceller 197

198 Hvis du vil vide, hvordan du Opretter regler Fjerner al betinget formatering fra celler, ændrer regler, finder celler, der bruger den samme betingede formatering, kopierer/indsætter betinget formatering mellem tabeller Skal du se Definerer regler for betinget formatering på side 198 Ændre og administrere betinget formatering på side 200 Definerer regler for betinget formatering En betinget formateringsregel bruges til at registrere, om celler indeholder en testværdi, der enten kan være en bestemt værdi, som du anfører, eller en værdi, der svarer til en værdi, der findes i en bestemt tabelcelle. Reglen specificerer den formatering, der skal anvendes på cellerne, når de indeholder testværdien. Du definerer regler på følgende måde: 1 Vælg en eller flere celler. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Tabel, og klik derefter på Format. 3 Klik på Vis regler, og vælg derefter en kommando på lokalmenuen Vælg en regel. Kommandoerne på den øverste del af menuen afprøver talværdier. Kommandoerne på den mellemste del er til tekstværdier. Kommandoen Med datoer er til datoer. 4 Du anfører en bestemt testværdi ved at skrive den i værdifeltet til højre for lokalmenuen. Du kan også bruge værdien i en tabelcelle som testværdi. Det gør du ved at klikke på den lille blå cirkel i værdifeltet for at vise cellens referencefelt. 198 Kapitel 9 Arbejde med tabelceller

199 Anfør en cellereference ved at klikke i en tabelcelle. Du kan også skrive en cellereference og trykke på Retur. Kommandoen Mellem kræver, at du anfører to testværdier. Formateringen anvendes, hvis et af tallene eller et tal imellem dem vises i cellen eller cellerne. Med hensyn til kommandoen Med datoer skal du vælge kommandoer på lokalmenuen på begge sider af testværdifeltet, før du anfører en testværdi. 5 Du anfører formatering, der skal anvendes, når celler indeholder testværdien, ved at klikke på Rediger. Farvefeltet Tekst: Klik på det for at vælge en farve, der skal anvendes på celleværdier. Knapper til skriftnavn: Klik på B for at vise celleværdier med fed skrift, klik på I for at vise dem med kursiv, klik på U for at understrege celleværdier, eller klik på T for at gennemstrege dem. Farvefeltet Fyld: Klik på det for at vælge en fyldfarve til en celle. Når du klikker, vises effekten af dit valg i eksempelfeltet. Når du er tilfreds med effekten, skal du klikke på OK. 6 Du tilføjer en anden regel ved at klikke på knappen Tilføj (+) og gentage trin 3 til og med 5. Hvis der er defineret mere end en værdi for en celle, og cellens værdi opfylder betingelserne for flere regler: ÂÂ Den anvendte tekstfarve er den farve, der er beslægtet med den øverste regel, som har en anført tekstfarve. ÂÂ Det anvendte skriftnavn er det skriftnavn, der er beslægtet med den øverste regel, som har et anført skriftformat. ÂÂ Den anvendte fyldfarve er den fyldfarve, der er beslægtet med den øverste regel, som har en anført fyldfarve. Når den tekstfarve, som du har anført, er anvendt på en celleværdi, vises ny tekst i den nye tekstfarve, hvis du skriver ny tekst i cellen, efter at du har anbragt et indsætningsmærke og ændret tekstfarven på formatlinjen eller i Info om tekst, men eksisterende tekst beholder den farve, du indstiller i reglen. Kapitel 9 Arbejde med tabelceller 199

200 Ændre og administrere betinget formatering Her er teknikker, du kan bruge: mm Du finder alle de celler i en tabel, der har den samme betingede formatering som en bestemt celle, ved at vælge cellen, klikke på Info på værktøjslinjen, klikke på knappen Tabel, klikke på Vis regler i vinduet Format og derefter klikke på Vælg alle med dette format. Celler med regler, der opfylder søgekriteriet, vælges i tabellen. mm Du fjerner al betinget formatering tilknyttet celler i en tabel ved at vælge cellerne, klikke på Vis regler i vinduet Format i Info om Tabel og derefter klikke på Slet alle regler. mm Du anvender de samme betingede formateringsregler på celler i andre tabeller ved at vælge en celle, hvis regler du vil bruge, vælge Rediger > Kopier, vælge en eller flere celler i en anden tabel og derefter vælge Rediger > Sæt ind. mm Du tilføjer eller fjerner en betinget formateringsregel ved at klikke på knappen Tilføj (+) eller Slet ( ) i vinduet Betinget format. mm Du ændrer en regel ved at omdefinere mulighederne på dens lokalmenu, testværdier eller formatering. Her er nogle teknikker til arbejde med testværdier, der er anført som cellereferencer: Du sletter en testværdi, som er en cellereference, ved at klikke på testværdien og trykke på Slettetasten. Du udskifter en cellereference med en anden ved at klikke i testværdifeltet og klikke på en anden celle i den samme tabel eller en anden tabel. Du erstatter en testværdi bestående af tekst med en cellereference ved at klikke i tekstværdifeltet, klikke på den lille blå cirkel og derefter klikke i en tabelcelle. Føje billeder eller farver til tabelceller Du kan føje grafik og farve til individuelle tabelceller eller til en hel tabel. Du føjer et billede eller en farve til en tabelcelle på følgende måde: 1 Vælg cellen. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Tabel, og klik derefter på Tabel. 3 Du tilføjer et billede ved at vælge Billedfyld på lokalmenuen Cellebaggrund. Se Udfylde et objekt med et billede på side 175 for at få instruktioner. 4 Du tilføjer baggrundsfarve ved at vælge Farvefyld eller Gradueringsfyld på lokalmenuen Cellebaggrund. Se Udfylde et objekt med en dækkende farve på side 173 og Udfylde et objekt med sammenblandende farver (gradueringer) på side 174 for at få flere oplysninger. 200 Kapitel 9 Arbejde med tabelceller

201 Flette tabelceller Når du fletter tabelceller, kombineres tilstødende celler til en celle, så de optræder som en enkelt celle. Du fletter tabelceller på følgende måde: 1 Vælg en gruppe på to eller flere tilstødende tabelceller. Den gruppe celler, du vælger, skal danne et rektangel, og de skal alle være indholdsceller eller overskriftsceller eller alle bundceller. 2 Vælg Format > Tekst > Flet celler. Du kan også vælge Flet celler på lokalmenuen Rediger rækker og kolonner i vinduet Tabel i Info om tabel. Du ophæver fletning af celler ved at vælge en celle, der er oprettet ved fletning, og derefter fravælge Flet celler på undermenuen Format > Tabel eller på lokalmenuen Rediger rækker og kolonner i vinduet Tabel i Info om tabel. Der sker følgende med indholdet af celler, når de flettes: ÂÂ Når du fletter vandret tilstødende celler, som udelukkende indeholder tekst eller en blanding af tekst, tal, formaterede værdier og formler, samles alle de originale celler som tekst adskilt af tabulatorer. Når du fletter lodret tilstødende celler, som udelukkende indeholder tekst eller en blanding af tekst, tal, formaterede værdier og formler, samles alle de originale celler som tekst adskilt af linjeskift. ÂÂ Når du fletter kolonneceller, overtager cellebaggrunden det billede eller den farve, der fandtes i den øverste celle. Når du fletter rækkeceller, overtager cellebaggrunden det billede eller den farve, der fandtes i cellen længst til venstre. ÂÂ Når en celle, der indeholder tekst, et tal, en formel eller et celleformat, flettes med en tom celle, bevarer den nye celle indholdet af den celle, der ikke var tom. ÂÂ Når en celle, der indeholder et talformat, flettes med en tom celle, bevarer den nye celle talformatet. Opdele tabelceller Opdeling af celler inddeler hver valgt celle i to ens størrelser vandret (rækker) eller lodret (kolonner). Begge de nye celler har samme baggrundsfarver eller -billeder. Evt. tekst i den originale celle forbliver i cellen øverst eller længst til venstre. Du opdeler celler vandret eller lodret på følgende måde: 1 Vælg en eller flere tabelceller. Du opdeler en hel række eller kolonne ved at vælge alle cellerne i rækken eller kolonnen. Kapitel 9 Arbejde med tabelceller 201

202 2 Du opdeler celler i rækker ved at vælge Format > Tabel > Opdel rækker. Du opdeler celler i kolonner ved at vælge Format > Tabel > Opdel kolonner. Du kan også vælge Opdel i rækker eller Opdel i kolonner på lokalmenuen Rediger rækker & kolonner i Info om tabel. 3 Du opretter mindre eller større enheder ved at gentage trin 1 og 2 i de opdelte celler. Du kombinerer opdelte celler ved at flette dem som beskrevet i Flette tabelceller på side 201. Formatere tabelcellerammer Du kan ændre stregtykkelsen og -farven i tabelcellerammer. Du kan også skjule rammen på alle celler. Du formaterer tabelcellerammer på følgende måde: 1 Vælg det cellerammesegment, du vil formatere. Se Vælge tabelcellerammer på side 186 for at få instruktioner. 2 Brug knapperne på formatlinjen eller i Info om tabel. Lokalmenuen Streg: Her kan du vælge et stregformat. Vælg Ingen for at skjule rammer. Linjetykkelse: Kontrollerer stregens tykkelse. Farvefelt: Her kan du vælge en stregfarve. Når du klikker i farvefeltet på formatlinjen, vises en farvepalet. Vælg en farve ved at klikke i paletten, eller klik på Vis farver for at åbne farvevinduet, der indeholder flere farvemuligheder. Når du klikker i farvefeltet i Info om tabel, åbnes farvevinduet. Farvevinduet på side 26 indeholder instruktioner i brugen af dette værktøj. Kopiere og flytte celler Du kopierer og flytter celler på følgende måder: mm Du flytter celler i en tabel til en anden tabel eller til en side ved at vælge en celle eller flere tilstødende celler og derefter trække det valgte vha. rammerne (når markøren ændres til en hånd), indtil alle modtagerceller er valgt. Værdier i modtagercellerne erstattes, og værdierne på den originale placering fjernes. mm Du kopierer celler inden for en tabel til en anden tabel eller til en side ved at trække valgte celler, mens du holder Alternativtasten nede. Alle værdier i modtagercellerne erstattes, og værdierne på den originale placering bevares. Du kan også kopiere celler ved at vælge dem, vælge Rediger > Kopier, vælge modtagerceller og derefter vælge Rediger > Sæt ind. 202 Kapitel 9 Arbejde med tabelceller

203 Du kan læse mere om teknikker til dublering eller flytning af en celle, der indeholder en formel. Du kan få flere oplysninger om dette emne, hvis du vælger Hjælp > Hjælp til iwork-formler og -funktioner eller Hjælp > Brugerhåndbog til iwork-formler og -funktioner. Føje kommentarer til tabelceller Brug kommentarer til at notere oplysninger om tabelceller. Du kan læse mere om, hvordan du føjer kommentarer til dit Pages-dokument, i Bruge kommentarer på side 77. mm mm mm mm mm Her er nogle metoder til arbejde med kommentarer: Du føjer en kommentar til en celle ved at vælge cellen og klikke på Kommentar på værktøjslinjen eller vælge Indsæt > Kommentar. Skriv i kommentarfeltet. Du skjuler alle kommentarer ved at vælge Oversigt > Skjul kommentarer. Du viser alle kommentarer ved at vælge Oversigt > Vis kommentarer. Du sletter en kommentar ved at klikke på X i det øverste højre hjørne af kommentarfeltet. Du inkluderer alle kommentarer, når du udskriver, ved at vise alle kommentarer, som du vil udskrive, og derefter vælge Arkiv > Udskriv. Formatere udseendet af tabelcelleværdier Du kan anvende et format på en celle, så dens værdi vises på en bestemt måde. Du kan f.eks. anvende valutaformatet på celler, der indeholder pengeværdier, så der vises et valutasymbol (som $, eller ) foran tallene i cellerne. Når du bruger et celleformat, indstiller du kun, hvordan en værdi skal se ud. Når værdien bruges i formler, benyttes den faktiske værdi og ikke den formaterede. Den eneste undtagelse er, når der er for mange tal efter et decimalkomma, i hvilket tilfælde tallet afrundes. Her er nogle metoder til arbejde med celleformater: mm Du anvender celleformater ved at vælge en eller flere celler og derefter bruge lokalmenuen Celleformat i vinduet Format i Info om tabel mm Du føjer en værdi til en tom celle, der har et format, ved at vælge cellen og indtaste en værdi. Formatet anvendes, når du går ud af cellen. mm Hvis du sletter en værdi fra en celle med et format, slettes cellens format ikke. Du sletter formatet ved at anvende formatet Automatisk. Du sletter værdien og formatet ved at vælge Rediger > Slet alt. mm Når du har defineret et celleformat, kan du bruge formatet i flere celler ved at bruge auto-udfyldning. Se Udfylde tabelceller automatisk på side 196 for at få instruktioner. Kapitel 9 Arbejde med tabelceller 203

204 Brug dette celleformat Når du vil Læs mere her automatisk Formatere indholdet baseret på de tegn, det indeholder, automatisk Bruge formatet Automatisk i tabelceller på side 205 tal valuta procent dato og tid Formatere, hvordan et tals decimalpladser, tusindseparatorer og negative værdier vises Formatere, hvordan valutaer vises Vise numeriske værdier efterfulgt af symbolet % Formatere, hvordan dato- og tidsværdier vises Bruge talformatet i tabelceller på side 206 Bruge valutaformatet i tabelceller på side 206 Bruge procentformatet i tabelceller på side 206 Bruge dato- og tidsformatet i tabelceller på side 207 varighed brøk Formatere, hvordan værdier for uge, dag, time, minut, sekund og mikrosekund vises Formatere formatet på alle dele af en værdi, der er mindre end 1 Bruge varighedsformatet i tabelceller på side 207 Bruge brøkformatet i tabelceller på side 208 talsystem videnskabeligt tekst Formatere, hvordan tal, der bruger et bestemt talsystem, f.eks. decimalt eller binært, vises Formatere, hvordan tal, der bruger en eksponent opløftet i 10. potens, vises Vise celleindhold, nøjagtigt som du skriver det Bruge talsystemformatet i tabelceller på side 208 Bruge det videnskabelige format i tabelceller på side 209 Bruge tekstformatet i tabelceller på side 209 speciel Definere dit eget celleformat Bruge dine egne formater til at vise værdier i tabelceller på side Kapitel 9 Arbejde med tabelceller

205 Bruge formatet Automatisk i tabelceller Når du tilføjer en ny celle, vises dens indhold vha. automatisk formatering. Dette indhold i en celle er tildelt automatiske formatering Et tal En valutaværdi En datoværdi En boolesk værdi En procentværdi Det er formateret som vist Decimalpladser og kommaer bevares, som de blev skrevet. F.eks. vises ,008 som ,008. Decimalpladser og kommaer bevares, som de blev skrevet. F.eks. vises $1.000,0075 som $1.000,0075. Værdien bevares, som den er indtastet, og behandles som tekst ikke som en dato i formler. F.eks. vises 1/1 som 1/1. Værdierne "sand og falsk konverteres til SAND og FALSK. Disse celler kan bruges i booleske handlinger i formler. Et tal efterfulgt af %-tegnet vises som det er skrevet, og formler behandler værdien som en procentværdi. Et mellemrum før %-tegnet er ikke nødvendigt. Du kan f.eks. skrive 5% eller 5 %. En videnskabelig værdi Formatet viser værdien afrundet til 2 decimalpladser. F.eks. vises 1,777E3 som 1,78+E3. En varighedsværdi En brøkværdi Værdien bevares, som den er indtastet, og behandles som tekst. Værdien bevares, som den er indtastet, og behandles som tekst. Hvis et andet format er anvendt i en celle, kan du ændre cellens format til automatisk ved at vælge cellen og vælge Automatisk på lokalmenuen Celleformater i vinduet Format i Info om Tabel. Du anvender automatisk formatering på følgende måde: 1 Vælg cellen eller cellerne. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Tabel, og klik derefter på Tabel. 3 Vælg Automatisk på lokalmenuen Celleformat. Kapitel 9 Arbejde med tabelceller 205

206 Bruge talformatet i tabelceller Brug talformatet til at formatere decimalkomma, tusindseparator og negative tal. Du definerer et talformat til en eller flere celler på følgende måde: 1 Vælg cellen eller cellerne. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Info om tabel, og klik derefter på Format. 3 Vælg Tal på lokalmenuen Celleformat. 4 Brug feltet Decimaler til at angive, hvor mange decimaler der skal vises. Hvis en værdi indeholder flere decimalpladser, end du angiver, vises decimalværdien afrundet, ikke afskåret. Hvis en celle f.eks. er formateret til at vise to decimalpladser, vises værdien 3,456 som 3,46 og ikke som 3,45. 5 Du angiver, hvordan negative værdier skal vises, ved at vælge et emne på den lokalmenu, der vises ved siden af feltet Decimaler. 6 Du angiver, hvordan en tusindseparator skal bruges, ved at vælge eller fravælge Tusindseparator. Bruge valutaformatet i tabelceller Brug valutaformatet til at formatere udseendet af pengeværdier. Du definerer et valutaformat til en eller flere celler på følgende måde: 1 Vælg cellen eller cellerne. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Info om tabel, og klik derefter på Format. 3 Vælg Valuta på lokalmenuen Celleformat. 4 Du angiver et valutasymbol ved at vælge en mulighed på lokalmenuen Symbol. 5 Brug feltet Decimaler til at angive, hvor mange decimaler der skal vises. Hvis en værdi indeholder flere decimalpladser, end du angiver, vises decimalværdien afrundet, ikke afskåret. Hvis en celle f.eks. er formateret til at vise to decimalpladser, vises værdien 3,456 som 3,46 og ikke som 3,45. 6 Du angiver, hvordan negative værdier skal vises, ved at vælge en kommando på den lokalmenu, der vises ved siden af feltet Decimaler. 7 Du angiver, hvordan en tusindseparator skal bruges, ved at vælge eller fravælge Tusindseparator. 8 Du viser valutasymbolet ved kanten af cellen ved at vælge Regnskabsformat. Bruge procentformatet i tabelceller Brug procentformatet til at vise talværdier efterfulgt af procentsymbolet (%). Hvis værdien bruges i en formel, bruges decimalversionen af tallet. En værdi, der f.eks. vises som 3,00%, bruges som 0,03 i en formel. 206 Kapitel 9 Arbejde med tabelceller

207 Hvis du skriver 3% i en celle formateret med det automatiske format og derefter anvender procentformatet i cellen, er den viste værdi 3%. Men hvis du skriver 3% i en celle formateret med det automatiske format og derefter anvender procentformatet i cellen, er den viste værdi 300%. Du definerer et procentformat til en eller flere celler på følgende måde: 1 Vælg cellen eller cellerne. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Info om tabel, og klik derefter på Format. 3 Vælg Procent på lokalmenuen Celleformat. 4 Brug feltet Decimaler til at angive, hvor mange decimaler der skal vises. Hvis en værdi indeholder flere decimalpladser, end du angiver, vises decimalværdien afrundet, ikke afskåret. Hvis en celle f.eks. er formateret til at vise to decimalpladser, vises værdien 3,456 som 3,46 og ikke som 3,45. 5 Du angiver, hvordan negative værdier skal vises, ved at vælge et emne på den lokalmenu, der vises ved siden af feltet Decimaler. 6 Du angiver, hvordan en tusindseparator skal bruges, ved at vælge eller fravælge Tusindseparator. Hvis en celle, som du formaterer, allerede indeholder en værdi, antages det, at værdien er en decimalværdi, og den konverteres til en procent. 3 bliver f.eks. til 300%. Bruge dato- og tidsformatet i tabelceller Brug dato- og tidsformatet til at vise dato- og/eller tidsværdier. Du definerer et dato- og tidsformat til en eller flere celler på følgende måde: 1 Vælg cellen eller cellerne. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Info om tabel, og klik derefter på Format. 3 Vælg Dato og tid på lokalmenuen Celleformat. 4 Du angiver, hvordan en dato skal formateres, ved at vælge et format på lokalmenuen Dato. 5 Du angiver, hvordan en tidsværdi skal formateres, ved at vælge et format på lokalmenuen Tid. Bruge varighedsformatet i tabelceller Brug varighedsformatet til værdier, der beskriver tidsintervaller, f.eks. uger, dage, timer, minutter, sekunder og millisekunder. Du definerer et varighedsformat til valgte celler på følgende måde: 1 Vælg cellen eller cellerne. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Info om tabel, og klik derefter på Format. 3 Vælg Varighed på lokalmenuen Celleformat. Kapitel 9 Arbejde med tabelceller 207

208 4 Brug kontrolmuligheden Enheder til at vælge de enheder, der skal vises til en varighedsværdi. Som standard vises timer, minutter og sekunder (t, m og s). Du vælger en enkelt enhed ved at trække den venstre eller højre ende af mærket mod midten, indtil det ikke kan bliver kortere. Klik derefter i midten af mærket, og træk det over den enhed, du vil bruge. Du vælger mere end en enhed ved at ændre størrelse på og trække mærket, indtil det er over de enheder, du vil bruge. 5 Vælg et format på lokalmenuen Arkivformat. Bruge brøkformatet i tabelceller Brug brøkformatet til at kontrollere udseendet af en del af en værdi, der er mindre end 1. 27,5 vises f.eks. som 27 1/2, når formatet er Halve og som 27 4/8, når formatet er Ottendedele. Du definerer et brøkformat til valgte celler på følgende måde: 1 Vælg cellen eller cellerne. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Info om tabel, og klik derefter på Format. 3 Vælg Brøker på lokalmenuen Celleformater. 4 Vælg et skærmformat på lokalmenuen Præcision. Bruge talsystemformatet i tabelceller Brug talsystemformatet til at repræsentere tal, der bruger talsystemer fra grundtal 2 til 36. Når du bruger grundtalsformatet 2, 8 eller 16, kan du vise negative værdier ved at sætte et minustegn foran eller vha. to-komplementmetoden; negative værdier i alle andre grundtal vises vha. minustegnet. I dette talsystem vises 100 på følgende måde 100 vises på denne måde, hvis minustegnet bruges Grundtal Grundtal Grundtal Grundtal C 100 vises på denne måde, hvis tokomplementmetoden bruges Du definerer et talsystemformat til valgte celler på følgende måde: 1 Vælg cellen eller cellerne. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Info om tabel, og klik derefter på Format. 208 Kapitel 9 Arbejde med tabelceller

209 3 Vælg Talsystem på lokalmenuen Celleformat. 4 Brug feltet Grundtal til at anføre grundtalsværdien til det talsystem, du vil bruge. 5 Brug feltet Pladser til at angive det samlede antal cifre, der skal vises. 6 Hvis du vælger grundtal 2, 8 eller 16, skal du vælge en mulighed til at vise negative værdier. Minustegn: Viser negative værdier med et foranstillet minustegn. To-komplement: Viser negative værdier vha. to-komplementmetoden. Negative værdier i alle andre talsystemer vises altid med et foranstillet minustegn. Bruge det videnskabelige format i tabelceller Brug det videnskabelige format til at vise tal vha. en eksponent opløftet i 10. potens. Eksponenten vises efter bogstavet E. F.eks. vises værdien 5,00 i videnskabeligt format som 5,00E+00. Og værdien vises som 1,23E+04. Du definerer et videnskabeligt format til en eller flere celler på følgende måde: 1 Vælg cellen eller cellerne. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Info om tabel, og klik derefter på Format. 3 Vælg Videnskabelig på lokalmenuen Celleformat. 4 Brug feltet Decimaler til at angive, hvor mange decimaler der skal vises. Bruge tekstformatet i tabelceller Brug tekstformatet, når hele indholdet af en celle skal behandles som tekst, også selvom det er et tal. Når et tekstformat anvendes på en celle, vises dens værdi, nøjagtigt som du skriver den. Du definerer et tekstformat til en eller flere valgte celler på følgende måde: 1 Vælg cellen eller cellerne. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Info om tabel, og klik derefter på Format. 3 Vælg Tekst på lokalmenuen Celleformat. Bruge dine egne formater til at vise værdier i tabelceller Du kan oprette dine egne celleformater til at vise tal-, tekst- og dato- og tidsværdier. Celleformater, som du opretter, kaldes specielle formater. Specielle formater vises også på lokalmenuen Celleformat i vinduet Format i Info om tabel. Kapitel 9 Arbejde med tabelceller 209

210 Hvis du vil vide, hvordan du Definerer et specielt talformat, der anvender valuta-, decimal- og anden talformatering i en tabelcelle Definerer speciel talformatering, der ændrer sig med værdien af et tal i en tabelcelle Definerer et speciel dato-/tidsformat, som anfører dag, måned, år, time, minut og andre aspekter af et dato-/tidsværdi i en tabelcelle Definerer tekst, som skal vises ved siden af en værdi skrevet i en tabelcelle Skal du se Oprette et specielt talformat på side 210 Definere talelementerne i et specielt talformat på side 212 Definere decimalelementet i et specielt talformat på side 213 Definere skaleringen af et specielt talformat på side 214 Forbinde betingelser med et specielt talformat på side 216 Oprette et specielt dato-/tidsformat på side 218 Oprette et specielt tekstformat på side 220 Administrerer de specielle formater, du opretter Ændre et specielt celleformat på side 221 Omorganisere, omdøbe og slette specielle celleformater på side 222 Oprette et specielt talformat Du definerer dit eget format til tal i tabelceller på følgende måde: 1 Vælg en eller flere celler. 2 Vælg Speciel på lokalmenuen Celleformat i vinduet Format i Info om tabel. Formatfelt Træk elementerne til formatfeltet. 3 Vælg Tal og tekst på lokalmenuen Type. 4 Definer talformatet ved at trække de blå elementer fra feltet til tal- og tekstelementer til formatfeltet over feltet. 210 Kapitel 9 Arbejde med tabelceller

211 Når et element er i formatfeltet, skal du klikke på dets trekant og vælge en formateringsmulighed på lokalmenuen. Klik på en trekant for at vælge en formateringsmulighed. Heltal: Tilføj dette element, når du vil formatere tal til venstre for et decimaltegn. Se Definere talelementerne i et specielt talformat på side 212 for at få flere oplysninger. Valuta: Tilføj dette element for at vise et valutasymbol. Du identificerer det symbol, du vil bruge, ved at klikke på trekanten til elementet Valuta og vælge et symbol. Decimaler: Tilføj dette element for at formatere den måde, decimaler vises på. Se Definere decimalelementet i et specielt talformat på side 213 for at få flere oplysninger. Mellemrum: Brug dette element til at kontrollere det mellemrum, der vises mellem elementer. Klik på trekanten til elementet Mellemrum, og vælg en mulighed. Normal tilføjer et standardmellemrum, Bred tilføjer et em-mellemrum og Smal tilføjer en sjettedel af et em-mellemrum. Du kan føje flere mellemrumselementer til formatfeltet med disse muligheder, men det er kun et af mellemrumselementerne, der kan være fleksibelt. Fleksibel venstrejusterer elementer før mellemrummet og højrejusterer elementer efter det. Skalering: Brug dette element til at anføre den måde, værdien af et tal vises på. Du kan f.eks. vise værdier over 100 som et antal hundrede (1000 vises som 10). Se Definere skaleringen af et specielt talformat på side 214 for at få flere oplysninger. 5 Du viser prædefineret tekst før og efter et element ved at anbringe indsætningsmærket i formatfeltet og derefter skrive din tekst. Du kan klikke på et element og bruge venstre pil og højre pil til at anbringe indsætningsmærket. 6 Du sletter et element i feltet ved at vælge det og derefter trykke på Slettetasten. Du flytter elementet rundt i feltet ved at trække det. 7 Skriv et navn til talformatet i feltet Navn. Navnene på specielle formater vises på lokalmenuen Celleformat i vinduet Format i Info om tabel. Kapitel 9 Arbejde med tabelceller 211

212 8 Klik på OK for at arkivere dit talformat og anvende det på de valgte celler. Her følger et eksempel på et talformat: ÂÂ ÂÂ ÂÂ ÂÂ Bindestregen er et mellemrumselement, som er indstillet til at vise et normalt mellemrum mellem valutasymbolet og tallet. Kr er et valutaelement. #.### er et talelement, der viser tal større end 999 med en tusindseperator.,## er et decimalelement. Når du skriver dette tal i en celle med ovenstående format Ser tallet ud som vist her Balance: Kr ,000 0,95 Balance: Kr 0,95,666 Balance: Kr 0,67 Definere talelementerne i et specielt talformat Talelementet sikrer, at du kan tilpasse udseendet af tal i en tabel. Når du har føjet et talelement til et specielt talformat, kan du vælge det, klikke på dets trekant og bruge mulighederne på dets lokalmenu til at tilpasse den måde, elementet vises på. Se Oprette et specielt talformat på side 210 for at læse om, hvordan du tilføjer et talelement. Du bruger talelementets lokalmenu på følgende måde: mm Du viser eller skjuler tusindseparatoren ved at vælge Vis separator eller Skjul separator. 212 Kapitel 9 Arbejde med tabelceller

213 mm Du viser nuller eller mellemrum foran tallet, når det har mindre end et bestemt antal cifre, ved at vælge Vis nuller for ubrugte cifre eller Brug mellemrum til ubrugte cifre. Herefter kan du øge eller formindske antallet af nuller eller bindestreger, som vises i formatfeltet. Vælg Tilføj ciffer, Fjern ciffer eller Antal cifre på lokalmenuen, eller brug pil op eller pil ned til at indstille antallet af cifre. Når du vælger Vises dette tal På følgende måde Vis separator Skjul separator Vis nuller for ubrugte cifre og indstil Antal cifre til Definere decimalelementet i et specielt talformat Decimalelementet sikrer, at du kan tilpasse udseendet af decimaler i en tabel. Decimaler er tal, der vises til højre for et decimalkomma. Når du har føjet et heltalselement til et specielt talformat, vælger du det, klikker på dets trekant og bruger derefter mulighederne på dets lokalmenu til at tilpasse den måde, elementet vises på. Se Oprette et specielt talformat på side 210 for at læse om, hvordan du tilføjer et decimalelement. Du bruger decimalelementets lokalmenu på følgende måder: mm Du viser decimaler som tal ved at vælge Decimaler. Hvis du vil repræsentere ubrugte decimaler, når deres antal er mindre end et bestemt antal cifre, skal du vælge Vis overflødige nuller eller Brug mellemrum til overflødige nuller. Herefter kan du øge eller formindske antallet af nuller eller bindestreger, som vises i formatfeltet. Vælg Tilføj ciffer, Fjern ciffer eller Antal cifre på lokalmenuen, eller brug pil op eller pil ned til at indstille antallet af cifre. Kapitel 9 Arbejde med tabelceller 213

214 Hvis der skrives flere decimaler i en tabelcelle end det antal, du anfører, afrundes de, så de passer til dit antal af cifre. mm Du viser decimaler som en brøk ved at vælge Brøker. Du anfører en brøkdel (f.eks. Fjerdedele) ved at klikke på elementets trekant igen og vælge en mulighed på lokalmenuen. mm Hvis du vil undgå at vise decimaler, når de skrives i en tabelcelle, skal du lade være med at føje elementet Decimaler til formatfeltet. Viste værdier afrundes til det nærmeste heltal, når der skrive decimalværdier i en celle. Når du vælger Vises dette tal På følgende måde Decimaler og Vis overflødige nuller, og indstil derefter Antal cifre til 6 100, , Brøker, og vælg derefter muligheden Op til to cifre (23/24) Brøker, og vælg derefter muligheden Fjerdedele 100, /40 100, /4 Der vises et mellemrum mellem tallet og brøken, når du tilføjer et mellemrumselement mellem tal- og decimalelementer i formatfeltet. Definere skaleringen af et specielt talformat Elementet Skalering sikrer, at du kan vise tal, der er skrevet i en tabelcelle, i procenter, med videnskabelig notation eller andre værdistørrelser. Du bruger elementet Skalering på følgende måde: 1 Tilføj det som beskrevet i Oprette et specielt talformat på side Vælg det i formatfeltet, klik på dets trekant og vælg derefter en mulighed. 214 Kapitel 9 Arbejde med tabelceller

215 Når du anvender et format, der inkluderer et skaleringselement, på en celle, som allerede indeholder en værdi, bevares den originale værdi (den vises bare på en anden måde). Når du anvender det samme format på en tom celle og derefter føjer en værdi til cellen, tager den faktiske værdi hensyn til den skalering, du har anført. Den følgende tabel illustrer disse forhold. Ved denne skaleringsmulighed Procent Procent (%) Hundreder Hundreder (C) Tusinder Tusinder (K) Millioner Millioner (M) Når du skriver i en tabelcelle Og senere anvender muligheden Efter at du har anvendt muligheden Og senere anvender muligheden Efter at du har anvendt muligheden Og senere anvender muligheden Efter at du har anvendt muligheden Og senere anvender muligheden Efter at du har anvendt muligheden Og senere anvender muligheden Efter at du har anvendt muligheden Og senere anvender muligheden Efter at du har anvendt muligheden Og senere anvender muligheden Efter at du har anvendt muligheden Og senere anvender muligheden Er den faktiske værdi Er den viste værdi % % % % 12000% 12000% C C K K M Kapitel 9 Arbejde med tabelceller 215

216 Ved denne skaleringsmulighed Milliarder Milliarder (B) Billioner Billioner (T) Videnskabelig Når du skriver i en tabelcelle Efter at du har anvendt muligheden Og senere anvender muligheden Efter at du har anvendt muligheden Og senere anvender muligheden Efter at du har anvendt muligheden Og senere anvender muligheden Efter at du har anvendt muligheden Og senere anvender muligheden Efter at du har anvendt muligheden Og senere anvender muligheden Efter at du har anvendt muligheden Er den faktiske værdi Er den viste værdi M B B T T E+0, E+0,4 Forbinde betingelser med et specielt talformat Du forbinder betingelser med et specielt talformat for at variere den måde, en tabelcelles indhold vises på, baseret på det, der skrives i cellen. 216 Kapitel 9 Arbejde med tabelceller

217 Her er et talformat, der har fire betingelser. Den øverste betingelse anvendes, hvis det skrevne tal ikke opfylder nogen af de andre betingelser. Når du skriver denne værdi i en celle med ovenstående format Ser tallet ud som vist her Til betaling: Kr 0015,00K 0 Betalt 500 Kredit: Kr (0000,50K) Konto lukket Bemærk: Konto lukket Du opretter et specielt talformat med betingelser på følgende måde: 1 Vælg en eller flere celler. 2 Vælg Speciel på lokalmenuen Celleformat i vinduet Format i Info om tabel. 3 Vælg Tal og tekst på lokalmenuen Type. 4 Klik på knappen Tilføj (+) til højre for formatfeltet for at tilføje en betingelse. Den betingelse, du anfører i det øverste felt, anvendes, hvis det indtastede tal ikke opfylder nogen af betingelserne. Du kan kun bruge tekstelementbetingelserne i dette øverste felt. Se Oprette et specielt tekstformat på side 220 for at få mere at vide om tekstelementer. Kapitel 9 Arbejde med tabelceller 217

218 5 Vælg en betingelse på lokalmenuen over det nye formatfelt. 6 Definer det talformat, du vil anvende, når et tal opfylder betingelsen, ved at føje elementer til formatfeltet. Se Oprette et specielt talformat på side 210 for at få flere oplysninger om, hvordan du bruger formatfeltet. 7 Gentag trin 4 til og med trin 6 efter behov for at definere alle dine betingelser. Bemærk: Du fjerner en betingelse ved at klikke på knappen Slet (+) til højre for dets formatfelt. 8 I det øverste formatfelt, skal du definere det format, som du vil bruge, hvis et tal ikke opfylder nogen af betingelserne. Du kan bruge elementet Indtastet tekst til at vise prædefineret tekst, hvis der er skrevet en tekstværdi i stedet for et tal. Se Oprette et specielt tekstformat på side 220 for at få flere oplysninger. 9 I navnefeltet skal du skrive et navn til dit talformat og derefter klikke på OK for at arkivere det og anvende det på valgte celler. Navnene på specielle formater vises på lokalmenuen Celleformat i vinduet Format i Info om tabel. Oprette et specielt dato-/tidsformat Du definerer dit eget format til dato- og tidsværdier i tabelceller på følgende måde: 1 Vælg en eller flere celler. 2 Vælg Speciel på lokalmenuen Celleformat i vinduet Format i Info om tabel. 3 Vælg Tal og tekst på lokalmenuen Dato & tid. 218 Kapitel 9 Arbejde med tabelceller

219 4 Definer dit dato-/tidsformat ved at trække de blå elementer fra feltet med dato- og tidselementer til formatfeltet over feltet. 5 Når et element er i formatfeltet, skal du klikke på dets trekant og vælge en formateringsmulighed på lokalmenuen. 6 Du viser prædefineret tekst før og efter et element ved at anbringe indsætningsmærket i formatfeltet og derefter skrive din tekst. Du kan klikke på et element og bruge venstre pil og højre pil til at anbringe indsætningsmærket. 7 Du viser mellemrum mellem elementer ved at anbringe et indsætningsmærke og trykke på Mellemrumstasten en eller flere gange. 8 Du sletter et element i feltet ved at vælge det og derefter trykke på Slettetasten. Du flytter et element rundt i feltet ved at trække det. 9 Skriv et navn til dato-/tidsformatet i feltet Navn. Navnene på specielle formater vises på lokalmenuen Celleformat i vinduet Format i Info om tabel. 10 Klik på OK for at arkivere dit dato-/tidsformat og anvende det på de valgte celler. Når du skriver en dato- eller tidsværdi i en formateret celle, anvendes formatet, hvis den skrevne værdi indeholder en bindestreg (-) eller en skråstreg (/). Her er et eksempel: Kapitel 9 Arbejde med tabelceller 219

220 Når du skriver denne værdi i en celle med ovenstående format Ser tallet ud som vist her 16/4/ april 1999 falder på dag 106 i året februar 2008 falder på dag 54 i året 15. dec dec 2010 Oprette et specielt tekstformat Du kan definere tekst, der vises før eller efter en indtastet værdi i en tabelcelle, når der ikke er anvendt andre formater på den pågældende celle. Du definerer tekst, der skal vise i tabelceller, på følgende måde: 1 Vælg en eller flere celler. 2 Vælg Speciel på lokalmenuen Celleformat i vinduet Format i Info om tabel. 3 Vælg Tal og tekst på lokalmenuen Type. 4 Træk det blå element Indtastet tekst fra feltet Dato & tidselementer til det tomme formatfelt over feltet. (Slet evt. eksisterende elementer i feltet, før du trækker elementet Indtastet tekst ind.) 5 Anbring et indsætningsmærke før eller efter elementet, og skriv derefter din tekst, evt. inklusive mellemrum. Du kan klikke på elementet og bruge venstrepil- og højrepiltasterne til at anbringe indsætningsmærket. Når du skriver Skal opdatere adresse" i et felt med dette format, vises værdien på følgende måde: Giv kunde besked: Skal opdatere adresse. 6 Skriv et navn til tekstformatet i feltet Navn. Navnene på specielle formater vises på lokalmenuen Celleformat i vinduet Format i Info om tabel. 7 Klik på OK for at arkivere dit tekstformat og anvende det på de valgte celler. 220 Kapitel 9 Arbejde med tabelceller

221 mm Ændre et specielt celleformat Du kan ændre specielle formater og anvende ændringer i tabelceller på følgende måder: Du ændrer de elementer, som er knyttet til et specielt format, der er anvendt på celler, ved at vælge cellerne og klikke på Vis format i vinduet Format i Info om tabel. Du sletter et element ved at vælge elementet i formatfeltet og trykke på Slettetasten. Du tilføjer et element ved at trække et element ind i formatfeltet. Du flytter et element ved at trække det rundt i formatfeltet. Du omdefinerer et element ved at klikke på elementets trekant og derefter vælge en mulighed på lokalmenuen. Når du har foretaget ændringer, skal du gøre et af følgende: Du arkiverer det ændrede format og anvender det på valgte celler med det samme navn ved at klikke på OK og derefter på Erstat. Du arkiverer det ændrede format som et nyt format og anvender det på valgte celler ved at ændre navnet på formatet og derefter klikke på OK. Du anvender det ændrede format på tabelceller, der ikke er valgt, ved at vælge cellerne og vælge navnet på formatet på lokalmenuen Celleformater i vinduet Format i Info om tabel. mm Du ændrer navnet på et specielt format og anvender ændringen på valgte celler ved at bruge dialogen til administration af specielle celleformater. Du viser dialogen ved at klikke på Administrer formater i dialogen til specielle formater og derefter dobbeltklikke på navnet for at redigere det og derefter klikke på OK. Når du ændrer navnet på et specielt format, forbliver det tidligere navn forbundet med celler, som det var anvendt på, og det tidligere navn fjernes fra listen over specielle formater. Du anvender det omdøbte format på disse celler ved at vælge cellerne og vælge det nye navn på lokalmenuen Celleformater i vinduet Format i Info om tabel. mm Du opretter et nyt specielt format baseret på det aktuelle format, men under et andet navn, og anvender ændringen på valgte celler ved at klikke på Vis format i vinduet Format i Info om tabel. Rediger navnefeltet, og klik på OK. Kapitel 9 Arbejde med tabelceller 221

222 Omorganisere, omdøbe og slette specielle celleformater Du bruger administrationsdialogen til specielle celleformater til at administrere specielle celleformater. Dialogen viser alle de specielle formater, der er tilgængelige i dokumentet. Du administrerer specielle celleformater på følgende måde: 1 Hvis dialogen til administration af celleformater ikke er åben, skal du klikke på Administrer formater i dialogen med specielle formater. 2 Gør et af følgende: Du omdøber et specielt format ved at dobbeltklikke på formatet og skrive dine ændringer. Du flytter et specielt format ved at vælge det og derefter klikke på en af pilene under listen for at flytte det op eller ned på listen. Du sletter et specielt format ved at vælge det og derefter klikke på knappen slet ( ) under listen. 3 Klik på OK for at arkivere ændringerne og lukke dialogen. 222 Kapitel 9 Arbejde med tabelceller

223 Oprette diagrammer fra data 10 Dette kapitel gennemgår, hvordan du opretter og formaterer diagrammer, som du kan oprette fra dine egne data. Pages indeholder værktøjer til oprettelse af smukke diagrammer, der viser dine data. Du kan kopiere og indsætte dine data fra et dokument eller skrive dem direkte i Værktøj til diagramdata for at oprette og redigere dine diagrammer direkte på siden. Diagrammers udseende er som standard koordineret med den skabelon, du bruger, men du kan justere farver, teksturer, skygger, mærker m.m. for at opnå et specielt udseende eller for at fremhæve bestemte elementer i diagrammet. Om diagrammer Brug et diagram, når du visuelt vil repræsentere tendenser eller forhold, som kan være svære at se, når man ser data i en tabel. I Pages kan du vælge mellem forskellige typer 2D- og 3D-diagrammer til at præsentere dine data, inklusive lagkagediagrammer, linjediagrammer, søjlediagrammer, kolonnediagrammer og områdediagrammer, afhængigt af hvad der passer bedst til dine data, eller du kan bruge et blandet diagram og anbringe to forskellige diagramtyper i den samme figur. Du kan også vise dine data i et todimensionalt punktdiagram vha. lineære og logaritmiske skalaer. Pages inkluderer følgende diagramtyper: Diagramtype Symbol Kolonne 2D og 3D Stakket kolonne 2D og 3D Søjle 2D og 3D 223

224 Diagramtype Symbol Stakket søjle 2D og 3D Linje 2D og 3D Område 2D og 3D Stakket område 2D og 3D Lagkage 2D og 3D Punkt Blandet 2 akser Eksempel Du kan oprette et diagram, som viser, hvordan fuglebestanden ændrer sig i to alpine områder mellem 2007 og Disse data skal først vises i en tabel med rækker til Område 1 og Område 2. Forskeren har hvert år talt fuglene i begge områder fra år 2007 t.o.m. år 2010, hvilket giver 4 datapunkter (eller værdier) for hvert område. 224 Kapitel 10 Oprette diagrammer fra data

225 Hvis du tegner disse data som et kolonnediagram, viser det fire sæt af to søjler, der spænder over fire år. Signaturforklaringen viser de fire dataserier. Disse to søjler i samme farve repræsenterer en dataserie. Hver søjle repræsenterer et datapunkt. Hvert datasæt indeholder fire søjler en fra hver dataserie. I dette diagram kaldes Område 1 og Område 2 dataserier; datapunkterne (antallet af fugle) fra hvert område repræsenteres af en serie kolonner i samme farve en for hvert år. Hver kolonne for Område 1 er anbragt ved siden af den tilsvarende kolonne for Område 2, og hvert sæt af kolonner ved siden af hinanden kaldes et datasæt eller en kategori (2007 er en kategori, 2008 er en kategori osv.). Hvis du vil fremhæve dine data på andre måder, kan du transponere dataene, så datapunkterne grupperes efter område i stedet for år. I så fald repræsenteres datapunkterne for hvert år som en serie af kolonner (dvs. dataserier, og i dette tilfælde har hver dataserie kun to datapunkter, og grupperne af kolonner for hvert område er kategorier. Dette kolonnediagram indeholder altså to sæt af fire kolonner (datapunkter), en kategori for Område 1 og et datasæt for Område 2. Signaturforklaringen viser de to dataserier. Disse fire søjler i samme farve repræsenterer en dataserie. Hver søjle repræsenterer et datapunkt. Hvert datasæt indeholder to søjler en fra hver dataserie. Kapitel 10 Oprette diagrammer fra data 225

226 Dataserier repræsenteres forskelligt i forskellige typer diagrammer: ÂÂ I kolonne- og søjlediagrammer repræsenteres en dataserie af en række kolonner eller søjler med samme fyldfarve eller -tekstur. ÂÂ ÂÂ ÂÂ ÂÂ I et linjediagram repræsenteres en dataserie som en enkelt linje. I et områdediagram repræsenteres en dataserie af en områdefigur. I et lagkagediagram er der kun repræsenteret et enkelt datasæt (det første datapunkt i hver serie) i diagrammet (afhængigt af hvad der er opført først i Værktøj til diagramdata). I et punktdiagram afgøres hvert punkt på grafen af både en x- og en y-værdi. To kolonner af værdier tegnes som x- og y-koordinater på en graf, som repræsenterer datapunkterne i en enkelt dataserie. Hvis du vil vide, hvordan du Opretter og redigerer et diagram Formaterer diagramtitler, akser og andre elementer Formaterer lagkagediagrammer, linjediagrammer og andre typer diagrammer Skal du se Tilføje et nyt diagram og indtaste data på side 226 Formatere diagrammer på side 230 Formatere specielle diagramtyper på side 239 Tilføje et nyt diagram og indtaste data Når du opretter et diagram forfra, vises det på siden med dataeksempler i Værktøj til diagramdata. Når du erstatter dataeksemplerne, opdateres diagrammet med det samme, så det afspejler dine egne data. Diagrammer kan tilføjes integreret i teksten eller flydende på siden. Du opretter et nyt diagram fra dine data på følgende måde: 1 Anbring et diagram på siden ved at gøre et af følgende: ÂÂ Du føjer et integreret diagram til et tekstbehandlingsdokument ved at klikke på Diagrammer på værktøjsjlinjen og vælge en diagramtype på lokalmenuen. Eller vælg Indsæt > Diagram > diagramtype. I et tekstbehandlingsdokument kan du konvertere et integreret diagram til et flydende og vice versa. Vælg det diagram, du vil konvertere, og klik på knappen Integreret eller Flydende på formatlinjen. Diagrammer er flydende i et sidelayoutdokument. Du kan finde flere oplysninger om brug af flydende og integrerede objekter i Hvad er flydende og integrerede objekter? på side Kapitel 10 Oprette diagrammer fra data

227 ÂÂ Tegn et diagram på siden ved at holde Alternativtasten nede, mens du klikker på Diagrammer på værktøjslinjen, og vælg derefter et diagram. Slip Alternativtasten, og flyt markøren hen over siden, indtil den bliver til et kryds. Træk hen over siden for at oprette et diagram i den ønskede størrelse. Du bevarer diagrammets proportioner, hvis du holder Skiftetasten nede, mens du trækker. På siden vises der et diagram, som du kan flytte og ændre størrelse på ved at trække, og Værktøj til diagramdata åbnes med dataeksempler. Værktøj til diagramdata er et vindue, som indeholder en tabel, der kan redigeres. Denne tabel vises ikke på siden, men du kan bruge den til at indtaste dine egne data til det diagram, du har oprettet. Disse kvadrater viser, hvilken farve der repræsenterer hver dataserie. 2 Du indtaster dine data i Værktøj til diagramdata ved at gøre et af følgende: ÂÂ ÂÂ ÂÂ ÂÂ ÂÂ ÂÂ Du redigerer mærker til rækker og kolonner ved at dobbeltklikke på et mærke og derefter skrive. Du tilføjer eller redigerer et tal i en celle ved at dobbeltklikke i den og skrive. Du ændrer rækkefølge på rækker eller kolonner ved at trække navnet på en række eller kolonne til en ny placering. Du tilføjer rækker eller kolonner ved at klikke på Tilføj række eller Tilføj kolonne for at anbringe en række over den valgte række eller en kolonne til venstre for den valgte kolonne. Hvis der ikke er valgt nogen række eller kolonne, vises den nye række eller kolonne ved den nederste eller højre kant af tabellen. (Det kan være nødvendigt at trykke på Retur eller Tabulator, udvide vinduet Værktøj til diagramdata eller rulle for at se den nye række eller kolonne.) Du kan i stedet vælge en tilfældig tom celle, skrive dine data og derefter trykke på Retur. Der oprettes automatisk en ny række eller kolonne. Du sletter rækker eller kolonner ved at vælge navnet på rækken eller kolonnen og derefter trykke på Slettetasten. Du kopierer data fra Excel, AppleWorks eller et andet regnearksprogram ved at kopiere og indsætte dem i Værktøj til diagramdata. Kapitel 10 Oprette diagrammer fra data 227

228 3 Du vælger, om diagrammets dataserier skal repræsenteres af rækker eller kolonner, ved at klikke på knappen Række vs. kolonne i Værktøj til diagramdata. Denne knap ændrer kolonnerne med data i værktøjet til diagramdata til dataserien. Denne knap ændrer rækkerne med data i værktøjet til diagramdata til dataserien. Hvis du vil vide, hvordan du Ændrer et diagrams type Skal du se Ændre et diagram fra en type til en anden på side 228 Redigerer et diagram vha. Værktøj til diagramdata Redigere data i et eksisterende diagram på side 229 Kopierer og indsætter et Numbers-diagram i et Pages-dokument Opdatere et diagram fra et Numbersdokument på side 229 Ændre et diagram fra en type til en anden Du kan ændre et diagrams type, så ofte du vil. Nogle diagramtyper bruger dog data i rækker og kolonner forskelligt som beskrevet nedenfor. Du ændrer et diagram fra en type til en anden på følgende måde: 1 Vælg diagrammet. 2 Vælg en diagramtype på lokalmenuen på formatlinjen. Eller klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Diagram, og vælg derefter en anden diagramtype på den lokalmenu, der vises, når du klikker på diagramsymbolet øverst til venstre. Der findes en tabel med de diagramtyper, du kan vælge, i Om diagrammer på side 223. Hvis du skifter til et lagkagediagram, repræsenteres det første datapunkt i hver serie af et stykke. Hvis du skifter til et punktdiagram, kræver hvert punkt i diagrammet to værdier. Hvis diagrammet er baseret på et ulige antal rækker eller kolonner, tegnes den sidste række eller kolonne ikke. Hvis du skifter til et søjle-, kolonne-, område- eller linjediagram, svarer hver serie i det nye diagram til en række eller kolonne i Værktøj til diagramdata. Hvis du skifter til en 3D-version af et diagram, kan du i Info om diagram administrere objektdybde, belysning m.m. 228 Kapitel 10 Oprette diagrammer fra data

229 De formater, du har anvendt på det diagram, du ændrer, anvendes muligvis ikke på det nye diagram. F.eks. har farvefyldsattributten i datapunktselementer (søjler, stykker osv.) forskellige standardværdier for hver type diagram. Hvis du har ændret fyldfarve i en kolonne og derefter ændrer diagrammet til et søjlediagram, bevares ændringen i fyldfarve ikke. Afhængigt af diagramtypen kan de attributter, der ændres, når du ændrer en diagramtype, være værdimærke, placering af værdimærke, tekstformat, seriestreg, serieskygge, seriefyld, datapunktsymbol og datapunktfyld. Når du ændrer et diagrams type, og den nye type har nogle af de samme attributter, ændres disse attributter ikke. Fælles attributter inkluderer akser, netlinjer, hak, aksemærker, vis minimumsværdi, talformat, rammer, rotation, skygger og 3Dbelysningsformat. Se Formatere diagrammer på side 230 for at få flere oplysninger. Søjle- eller kolonnediagrammer og stakkede søjle- eller kolonnediagrammer har de samme attributter, bortset fra placering af værdimærke. Søjle- og kolonnediagrammer kan også have forskelligt fyld. Skygger til 3D-diagrammer er de samme ved alle diagramtyper. Redigere data i et eksisterende diagram Før du kan redigere data i et eksisterende diagram, skal du åbne Værktøj til diagramdata og derefter indtaste de nye data. Når du redigerer data, opdateres diagrammet med det samme, så de nye data afspejles. Du åbner Værktøj til diagramdata og redigerer data på følgende måde: 1 Vælg diagrammet. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Diagram, og klik derefter på Rediger data. Du kan også vælge Format > Diagram > Vis dataværktøj. 3 Du kan få flere oplysninger om redigering af data i Værktøj til diagramdata, inklusive hvordan du skifter mellem at bruge rækker og kolonner som dataserier, ved at læse trin 2 og 3 i Tilføje et nyt diagram og indtaste data på side 226. Opdatere et diagram fra et Numbers-dokument Hvis du har oprettet et diagram i Numbers, kan du kopiere og indsætte det i dit Pages-dokument. Når det er indsat i Pages, bevarer diagrammet forbindelsen til sine datatabeller i Numbers. Du ændrer diagramdata ved at åbne det originale Numbersdokument og redigere dataene der, arkivere Numbers-dokumentet og derefter opdatere diagramdataene i Pages. Du opdaterer et diagram efter at have opdateret dets forbundne data i Numberstabellen på følgende måde: mm Vælg diagrammet på siden, og klik på knappen Opdater, som vises. Kapitel 10 Oprette diagrammer fra data 229

230 Bemærk: Du skal arkivere Numbers-dokumentet, før du kopierer og indsætter diagrammet i Pages-dokumentet, og efter at du har redigeret de Numbersdatatabeller, som diagrammet bruger. Du afbryder diagrammets forbindelse med dets Numbers-tabel på følgende måde: mm Vælg diagrammet på siden, og klik på Afbryd forbindelse. Når du har afbrudt diagrammets forbindelse, fungerer det som alle diagrammer, der er oprettet i Pages, og det skal opdateres vha. værktøjet til diagramdata. Hvis du klikker på henvisningen Kilde ved siden af knappen Opdater, åbnes det Numbers-dokument, som diagrammet er forbundet med. (Hvis kildehenvisningen er skjult, kan du udvide opdateringsknappens kontrolpanel ved at trække dets håndtag udad.) Formatere diagrammer Alle de diagrammer, du opretter, har en tilhørende titel, en signaturforklaring og mærker, som du kan vælge at vise eller skjule i dit dokument, og du kan ændre deres udseende på siden. Du kan også ændre diagrammets farver og teksturer, akseskalaer og aksemærker og mærker til datapunkter i diagrammet. Du kan rotere 2D-diagrammer og justere vinklen og belysningsformatet på 3D-diagrammer. Mange af de instruktioner, der vises her, indeholder oplysninger om, hvordan du udfører opgaver vha. Info om diagram. Men mange af opgavetrinnene kan også udføres vha. formatlinjen. Mulighederne på formatlinjen afhænger af, hvilke emner du vælger på siden, så du altid kan vælge relevante formateringsmuligheder. Hvis du vil vide, hvordan du Formaterer et diagrams titel, mærker og signaturforklaring Ændrer et diagrams størrelse og retning Ændrer et diagrams skala, aksemærker og mærker Ændrer et diagrams farver, tekstur, skygge og andre billedkvaliteter Skal du se Anbringe og formatere et diagrams titel og signaturforklaring på side 231 Formatere tekst i titler, mærker og signaturforklaringer til diagrammer på side 231 Ændre størrelse på eller rotere et diagram på side 232 Formatere diagramakser på side 232 Formatere elementerne i et diagrams dataserie på side 235 Viser specielle elementer i diagrammer Vise fejllinjer i diagrammer på side 237 Vise tendenser i diagrammer på side 238 Formaterer lagkagediagrammer, søjlediagrammer og andre specielle diagrammer Formatere specielle diagramtyper på side Kapitel 10 Oprette diagrammer fra data

231 Anbringe og formatere et diagrams titel og signaturforklaring I diagrammets titel kan du beskrive diagrammets emne. Signaturforklaringen til diagrammet viser, hvilke dataserier farverne i diagrammet repræsenterer. mm Du kan vise eller skjule diagrammets titel eller signaturforklaring, ændre udseendet på teksten og trække det til et andet sted på den samme side. Du ændrer en diagramattribut ved først at vælge diagrammet. Du anbringer og formaterer et valgt diagrams titel eller signaturforklaring på en af følgende måder: Du viser titlen eller signaturforklaringen ved at vælge Oversigt > Vis info og derefter klikke på knappen Diagram. Vælg Vis titel eller Vis signaturforklaring. mm Hvis du vil give diagrammet en ny titel, skal du vælge teksten i titelfeltet og skrive en ny titel. mm Du redigerer mærkerne i signaturforklaringen ved at klikke på Rediger data, så Værktøj til diagramdata åbnes, og derefter redigere seriemærkerne i Værktøj til diagramdata eller vælge signaturforklaringen og redigere teksten direkte i signaturforklaringen. mm Du finder oplysninger om formatering af tekst i en signaturforklaring eller titel i Indstille skygger, afstand og serienavne i søjle- og kolonnediagrammer på side 243. Hvis du vil føje beskrivende tekstelementer til et diagram, skal du oprette et tekstfelt. Se Tilføje et flydende tekstfelt på side 106. Når du er færdig med at formatere diagrammet, kan du gruppere tekstfeltet med diagrammet, så tekstfeltet og diagrammet altid flyttes sammen, hvis du beslutter at flytte diagrammet. Se Gruppere og ophæve gruppering af flydende objekter på side 165. Formatere tekst i titler, mærker og signaturforklaringer til diagrammer Du kan redigere størrelsen og udseendet på diagram- og aksetitler, aksemærker, datapunktmærker og signaturforklaringer. Du formaterer teksten i mærker og signaturforklaringer på følgende måde: 1 Vælg det rette emne, afhængigt af den tekst du vil formatere: Du formaterer alle diagramtitler og -mærker (undtagen signaturforklaringen) ved at klikke i diagrammet for at anvende dit valg af skrift og farve. Du formaterer tekst til alle datapunkter i en serie ved at vælge tekstfeltet til et datapunkt i serien. Du formaterer tekst i et aksemærke ved at vælge teksten. Du formaterer tekst til alle seriemærker ved at vælge seriens mærkefelt. Kapitel 10 Oprette diagrammer fra data 231

232 Du ændrer teksten i en signaturforklaring til et diagram ved at vælge signaturforklaringen. 2 Brug formatlinjen eller skriftvinduet til at formatere teksten. Se Formatere størrelse og udseende på tekst på side 83 for at få instruktioner. Ændre størrelse på eller rotere et diagram Der er flere teknikker til rotation af 2D-diagrammer. Du kan ikke rotere (eller spejlvende) 3D-diagrammer. Hvis et 3D-diagram er grupperet med 2D-diagrammer, kan du rotere gruppen, men det er kun 2D-diagrammerne i gruppen, der roteres. mm mm Du ændrer størrelse på eller roterer et diagram på følgende måder: Du ændrer størrelse på et diagram ved at vælge hele diagrammet og derefter gøre et af følgende: ÂÂ Træk et aktivt vælgehåndtag. Der er et sort omrids om aktive vælgehåndtag. Vælgehåndtagene øverst på integrerede diagrammer er passive. Du ændrer størrelse på et integreret diagram ved at trække de aktive håndtag nederst til højre. ÂÂ Du bevarer diagrammets proportioner ved at holde Skiftetasten nede, mens du trækker for at ændre størrelse på det. ÂÂ Du ændrer et diagrams størrelse i en retning ved at trække i et sidehåndtag i stedet for et hjørnehåndtag. ÂÂ Du ændrer størrelse ved at angive nøjagtige mål ved at klikke på Info på værktøjslinjen og derefter klikke på Metrik. Du kan anføre en ny bredde, højde og rotationsvinkel, og du kan ændre diagrammets afstand til margenerne. Du roterer 2D-diagrammer ved at vælge hele diagrammet og derefter gøre et af følgende: ÂÂ Vælg diagrammet, hold Kommandotasten nede, flyt markøren mod et aktivt vælgehåndtag, indtil den ændres til en kurvet pil med to hoveder, og træk derefter et vælgehåndtag. ÂÂ Du roterer et diagram i intervaller på 45 grader ved at holde Skift og Kommando nede, mens du trækker et vælgehåndtag. ÂÂ Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Metrik og træk derefter rotationshjulet, eller brug vinkelknapperne til at indstille vinklen på diagrammet. Lagkagediagrammer kan også roteres vha. Info om diagram. Se Ændre størrelse på eller rotere et diagram på side 232. Formatere diagramakser I kolonne-, område-, linje- og søjlediagrammer tegnes datapunkter på en akse (y-aksen i kolonne-, område- og linjediagrammer; x-aksen i søjlediagrammer), og datasæt grupperes på den anden akse. Datapunktaksen kaldes værdiaksen, og datasætaksen kaldes kategoriaksen. 232 Kapitel 10 Oprette diagrammer fra data

233 I punktdiagrammer er både x- og y-aksen værdiakser. I diagrammer med to akser er der to y-akser værdiakse (Y1) og værdiakse (Y2 som kan formateres separat. Du kan få flere oplysninger om diagrammer med to akser i Tilpasse diagrammer med 2 akser og blandede diagrammer på side 246. Du viser eller skjuler en akse eller rammerne omkring et diagram ved indstille værdiaksens skala (lineær eller logaritmisk) og spændvidde eller ved at justere net og aksemærker langs akserne, foretage valg og indtaste de relevante værdier i vinduet Akse i Info om diagram. Du kan få flere oplysninger om Infovinduerne i Infovinduet på side 23. Indstil attributter for mærker, aksemærker m.m. Indstil udsnittet af værdier, som vises i diagramnettet. Vælg enheder til værdier i diagrammet. Vis eller skjul akser og diagramrammer (kun 2D-diagrammer). Mange af disse formateringsmuligheder er også tilgængelige via formatlinjen. Ligesom med Info om diagram er de tilgængelige muligheder på formatlinjen altid relevante for den valgte type diagram. Du kan få flere oplysninger om formatlinjen i Formatlinjen på side 23. mm Du anbringer netlinjer og aksemærker langs diagrammets akser på følgende måde: Vælg de netlinjer og aksemærker, som du vil bruge, på en eller begge lokalmenuer Vælg akseindstillinger. Du formaterer værdierne langs værdiaksen på følgende måde: mm Du indstiller det højeste tal på værdiaksen ved at skrive et tal i feltet Maksimum under Værdiakse. Denne værdi kan ikke være lavere end maksimumsværdien af hele datasættet. Hvis du ikke anfører et bestemt tal, vises ordet Auto i feltet, og værdien beregnes automatisk på baggrund af dataene. mm Du indstiller værdien ved værdiaksens udgangspunkt ved at skrive et tal i feltet Minimum under Værdiakse. Denne værdi kan ikke være højere end minimumsværdien af hele datasættet. Hvis du ikke anfører et bestemt tal, vises ordet Auto i feltet, og værdien beregnes automatisk på baggrund af dataene. mm Du angiver antallet af aksemærker mellem nul og minimums- og maksimumsværdierne på værdiaksen ved at anføre et tal i feltet Trin under Værdiakse. mm Du viser dataværdier på værdiaksen ved at vælge Vis værdimærker og/eller Vis mindsteværdi på lokalmenuen Vælg akseindstillinger under Kategoriakse. Kapitel 10 Oprette diagrammer fra data 233

234 mm Du angiver enheder til tal på værdiaksen ved at vælge en mulighed på lokalmenuen Format under Værdiakse. Tal: Viser datapunktværdier uden enheder, med mindre du anfører dem. Du anfører enheder ved at skrive dem i feltet Suffiks. Viser datapunktværdien uden enheder. I feltet Decimaler skal du angive, hvor mange decimaler der skal vises. Hvis du vil vise negative værdier med et minus foran eller i parenteser, skal du vælge 100 eller (100) på lokalmenuen. Vælg Separator, hvis du vil adskille størrelsesordener på venstre side af decimaltegnet. Valuta: Viser datapunktværdien som et beløb. Vælg valutasymbolet på lokalmenuen Symbol. I feltet Decimaler skal du angive, hvor mange decimaler der skal vises. Hvis du vil vise negative værdier med et minus foran eller i parenteser, skal du vælge 100 eller (100) på lokalmenuen. Vælg Separator, hvis du vil adskille størrelsesordener på venstre side af decimaltegnet. Procent: Viser datapunktværdien divideret med 100. I feltet Decimaler skal du angive, hvor mange decimaler der skal vises. Hvis du vil vise negative værdier med et minus foran eller i parenteser, skal du vælge 100 eller (100) på lokalmenuen. Vælg Separator, hvis du vil adskille størrelsesordener på venstre side af decimaltegnet. Dato og tid: Viser datapunktværdier med et dato- og tidsformat. Varighed: Viser datapunktværdier som en tidsenhed (f.eks. sekunder, minutter eller uger). Brøk: Viser datapunktværdier, der er mindre end 1, som et heltal over et andet. (Hvis værdierne er større end 1, vises dine data ikke som brøker.) Vælg, hvor nøjagtigt brøkerne skal afrundes, på lokalmenuen Præcision. Hvis du vælger en mulighed som Halvdele eller Fjerdedele, repræsenteres værdien som en del af hele lagkagen afrundet til den nærmeste valgte brøk. Videnskabelig: Viser datapunktværdier i videnskabelig notation, hvor 10 opløftet til en potens vises som E+ et heltal. I feltet Decimaler skal du angive, hvor mange decimaler der skal vises. Speciel: Vælg et specielt talformat, som du allerede har oprettet, eller opret et nyt. Se Oprette et specielt talformat på side 210 for at få flere oplysninger. Du viser kategorititler (datasæt) på følgende måde: 1 Vælg Vis kategorier på lokalmenuen Vis akseindstillinger under kategoriaksen. 2 Du viser eller skjuler nogle af kategorititlerne ved at følge en af eller begge nedenstående instruktioner: ÂÂ Angiv intervallet mellem kategorimærkerne ved at skrive en værdi, eller brug tælleren i feltet Mærk hver... kategorier. F.eks. viser værdien 2 hver anden kategorititel, og værdien 3 viser hver tredje kategorititel osv. ÂÂ Vælg Vis sidste kategori på lokalmenuen Vælg akseindstillinger under Kategoriakse, hvis titlen på den seneste kategori skal vises. 234 Kapitel 10 Oprette diagrammer fra data

235 Du tilføjer eller skjuler en aksetitel på følgende måde: 1 Vælg Vis titel på lokalmenuen Vis akseindstillinger under Kategoriakse eller Værdiakse. 2 I diagrammet skal du dobbeltklikke på den værdi- eller kategorititel, der vises, og skrive den ønskede titel. 3 Se Formatere størrelse og udseende på tekst på side 83 for at få oplysninger om, hvordan du formaterer titlens tekstattributter. 4 Du skjuler titlen ved at vælge emnet igen på den samme lokalmenu, så hakket fjernes. mm Du indstiller en lineær, logaritmisk eller procentuel skala til værdiaksen på følgende måde: Vælg Lineær skala, Logaritmisk skala eller Procentuel skala på lokalmenuen Vælg akseindstillinger under Værdiakse. Procentuelle skalaer er kun tilgængelige til stakkede 2D-søjle-, kolonne- og områdediagrammer; lineære og logaritmiske skalaer er kun tilgængelige til 2D-diagrammer, som ikke er stakkede. 3D-diagrammer kan kun bruge en lineær skala. (Ved lagkagediagrammer kan du vise værdier som procenter ved at vælge Vis lagkageværdier som procenter på lokalmenuen Datapunktindstillinger.) Du ændrer farve og tekstur på serieelementer eller formaterer datapunktsymboler og værdimærker vha. vinduet Serie i Info om diagram. Se Formatere elementerne i et diagrams dataserie på side 235. Du kan læse om formateringsmuligheder, der kun gælder for en given diagramtype, i Formatere specielle diagramtyper på side 239. Formatere elementerne i et diagrams dataserie Du kan bruge forskellige visuelle effekter til at forbedre udseendet på elementer i dataserier, f.eks. søjler (i kolonne- og søjlediagrammer), datapunktfigurer (i linje- og punktdiagrammer) og områdefigurer. Lagkagestykker repræsenterer også dataserier, men har specielle formateringsmuligheder. Du kan få flere oplysninger i Tilpasse udseendet på lagkagediagrammer på side 239. Ved søjle-, kolonne- og områdediagrammer kan du i vinduet Serie i Info om diagram foretage valg til formatering for at ændre udseende på dataseriers figurer og symboler. Du kan få flere oplysninger om Infovinduet i Infovinduet på side 23. Mange formateringsmuligheder til serier er også tilgængelige via formatlinjen. Når du vælger et serieelement i et diagram, ændres emnerne på formatlinjen, så mulighederne passer til formatering af serieelementer i diagrammer. Du kan få flere oplysninger om formatlinjen i Formatlinjen på side 23. Kapitel 10 Oprette diagrammer fra data 235

236 Du ændrer serieelementer ved først at vælge et element i den serie, du vil ændre. De fleste ændringer foretages vha. mulighederne i vinduet Serie i Info om diagram. Du udfylder valgte serieelementer med specielt designede farver eller teksturer på følgende måde: 1 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Diagram, og klik derefter på Diagramfarver. 2 Vælg en fyldtype (f.eks. 3D-teksturfyld) på den første lokalmenu. 3 Vælg en samling fyld (f.eks. Marmor elle Træ) på den anden lokalmenu. 4 Gør et af følgende: mm ÂÂ Du udfylder alle elementerne i alle dataserier ved at klikke på Anvend på alle. Det første fyld anvendes på elementer i den første serie, det andet fyld på elementer i den anden serie osv. ÂÂ Du udfylder elementer i en enkelt dataserie ved at trække fyldet til et element (søjle, kolonne osv.) i serien. Bemærk, denne type udfyldning ikke kan bruges til linje- og punktdiagrammer. Du kan få flere oplysninger om formatering af serieelementer i disse diagramtyper i Tilpasse datapunktsymboler og linjer i linjediagrammer på side 244 og Bruge punktdiagrammer på side 245. Du justerer opacitet, streg, skygge eller fyld i valgte serieelementer på følgende måde: Vælg det element, du vil ændre, klik på knappen Info om grafik, og foretag derefter de ønskede justeringer. Ved justering af opacitet og fyld skal du være opmærksom på, at hele diagrammets opacitet ændres, når du trækker mærket Opacitet nederst i Info om grafik. Hvis du kun vil anvende ændringerne på en valgt serie, skal du vælge serien og derefter justere opaciteten af farvefyld, gradueringsfyld eller tonet billedfyld efter behov. Du kan få flere oplysninger i Justere opacitet på side 172 og Udfylde et objekt med en dækkende farve på side 173. Du kan få oplysninger om brug af dine egne billeder som fyld i Udfylde et objekt med et billede på side 175. Du kan læse om ændring af linjen omkring et element i Ændre formatet på rammer på side 168. Du kan læse om ændring af skygger i Tilføje skygger på side 170. mm Du viser og formaterer datapunktmærker til den valgte serie på følgende måde: Klik på Serie i Info om diagram, og vælg derefter Værdimærker. Gør derefter et af følgende: ÂÂ Du anbringer mærkerne ved at vælge en mærkeplacering med positionsknapperne (f.eks. I midten eller Nederst til højre). 236 Kapitel 10 Oprette diagrammer fra data

237 ÂÂ Du angiver, hvilket format dataværdierne skal vises med, ved at vælge et emne på lokalmenuen Format. Vælg Speciel, hvis du vil bruge et talformat, som du tidligere har indstillet, eller hvis du vil oprette et; der findes flere oplysninger i Oprette et specielt talformat på side 210. ÂÂ Hvis du vil vise negative tal med et minus foran eller i parenteser, skal du vælge ( 100) på lokalmenuen ved siden af. ÂÂ Du angiver antallet af decimaler, der skal vises, ved at indtaste et tal i feltet Decimaler. ÂÂ Du kan få oplysninger om ændring af tekstattributter til datapunktmærker i Formatere størrelse og udseende på tekst på side 83. Du ændrer farve og tekstur på serieelementer eller formaterer datapunktsymboler og værdimærker vha. vinduet Serie i Info om diagram. Se Formatere elementerne i et diagrams dataserie på side 235. Du kan læse om formateringsmuligheder, der kun gælder for en given diagramtype, i Formatere specielle diagramtyper på side 239. Vise fejllinjer i diagrammer Du kan vise fejllinjer omkring datapunkter i alle 2D-diagramtyper undtagen lagkagediagrammer. Vælg forskellige slutpunkter og farver til linjer i Info om grafik. Du viser fejllinjer til datapunkterne i en valgt serie på følgende måde: 1 Klik på Serie i Info om diagram, og klik derefter på Avanceret nederst i Infovinduet. Klik derefter på Fejllinjer. I punktdiagrammer kan der være fejllinjer til begge dataserier. Indstil dem separat ved at følge instruktionerne til begge akser. 2 På lokalmenuen skal du vælge, hvordan fejllinjer skal vises: Positiv og Negativ: Viser komplette fejllinjer både over og under hvert datapunkt. Kun positiv: Viser kun den del af hver fejllinje, som findes over datapunktet. Kun negativ: Viser kun den del af hver fejllinje, som findes under datapunktet. 3 På den anden lokalmenu skal du vælge den type fejllinje, der skal vises: Fast værdi: Viser en fejllinje med samme absolutte værdi til alle datapunkter. Anfør en værdi i det tilstødende felt. Procent: Viser fejllinjer baseret på en fast procentdel af hvert datapunkts værdi. Anfør en procentdel i det tilstødende felt. Standardafvigelse: Viser fejllinjer baseret på standardafvigelsen for dit datasæt. Anfør antallet af standardafvigelser i det tilstødende felt. Standardfejl: Viser standardfejllinjer. Kapitel 10 Oprette diagrammer fra data 237

238 Speciel: Giver dig mulighed for at indstille fejllinjer baseret på dine egne kriterier. I feltet Positiv skal du anføre, hvor langt over datapunkterne fejllinjerne skal gå; i feltet Negativ skal du anføre, hvor langt under datapunkterne fejllinjerne skal gå. Vise tendenser i diagrammer Tendenser er linjer, der beregnes og tegnes, så de passer til dine data, afhængigt af hvilken type ligning du foretrækker. Du kan vise tendenser til de fleste 2D-diagramtyper undtagen stakkede søjle-, kolonne- og områdediagrammer samt lagkagediagrammer. Du viser en tendenslinje til datapunkterne i en valgt serie på følgende måde: 1 Vælg den serie, som du vil vise en tendenslinje til, og klik derefter på knappen Info på værktøjslinjen. 2 Klik på knappen Diagram i Infovinduet, og klik derefter på Serie. 3 Klik på Avanceret nederst i vinduet Serie. Klik derefter på Tendens. 4 Vælg den type ligning, du vil bruge til beregning af tendenslinjen, blandt følgende muligheder: Lineær: Opretter den bedst egnede lige linje, som er mest nyttig til enkle lineære dataserier. Logaritmisk: Opretter den bedst egnede kurvede linje, som er mest nyttig, når værdier øges eller mindskes hurtigt og derefter udjævnes. Polynomial: Opretter en kurvet linje med bakker og dale, som viser, hvor værdier stiger og falder. Anfør den polynomiske orden, du vil bruge, i feltet Rækkefølge; orden 4 opretter op til 3 bakker eller dale. Potens: Opretter en kurvet linje til brug ved sammenligning af målinger, der øges med en bestemt frekvens. Potens kan ikke bruges med data, der indeholder nul eller negative værdier. Eksponential: Opretter en kurvet linje til brug, når værdier stiger eller falder med stadig stigende frekvenser. Eksponential kan ikke bruges med data, der indeholder nul eller negative værdier. Bevægeligt gennemsnit: Opretter en tendens vha. det antal datapunkter, som du anfører i feltet Periode, udregner middelværdien og bruger den middelværdi som et tendenspunkt. 5 Du kan se de ligninger, der beskriver en tendens, ved at vælge linjen og derefter vælge Vis ligning. Du kan trække denne ligning og anbringe den, hvor du vil på siden. 6 Du kan se kvadratværdien af R, som blev brugt til at beregne en tendenslinje, ved at vælge linjen og derefter vælge Vis værdi af R^2. Du kan trække dette tal og anbringe det, hvor du vil på siden. 238 Kapitel 10 Oprette diagrammer fra data

239 7 Du viser et mærke til en tendenslinje ved at vælge linjen og derefter vælge Mærke. Skriv teksten til et mærke i det tilstødende felt. 8 Du ændrer stregens farve eller tykkelse ved at vælge den og derefter klikke på knappen Grafik i Infovinduet. Foretag justeringer vha. mulighederne under Streg i Info om grafik. Formatere specielle diagramtyper Lagkagediagrammer, søjle- og kolonnediagrammer og andre typer diagrammer har specielle formateringsmuligheder. Du kan f.eks. anvende skygge på individuelle lagkagestykker, flytte stykker væk fra midten af lagkagen, bruge forskellige symboler til datapunkter langs forskellige linjer i linjediagrammer m.m. Hvis du vil vide, hvordan du Indstiller skygger og justerer afstanden mellem diagramsøjler Formaterer lagkagediagrammer og individuelle stykker i dem Formaterer elementer på linjediagrammer Formaterer områdediagrammer Skal du se Indstille skygger, afstand og serienavne i søjleog kolonnediagrammer på side 243 Tilpasse udseendet på lagkagediagrammer på side 239 Tilpasse datapunktsymboler og linjer i linjediagrammer på side 244 Vise datapunktsymboler i områdediagrammer på side 245 Formaterer punktdiagrammer Bruge punktdiagrammer på side 245 Formaterer diagrammer med 2 akser og blandede diagrammer Formaterer 3D-diagrammer Tilpasse diagrammer med 2 akser og blandede diagrammer på side 246 Justere sceneindstillinger til 3D-diagrammer på side 248 Tilpasse udseendet på lagkagediagrammer Et lagkagediagram repræsenterer et enkelt datasæt, og hvert lagkagestykke er en værdi for et datapunkt i det sæt (nemlig det første datapunkt fra hver dataserie). Hvis dataserierne er i rækker, er det kun den første kolonne, der bruges til oprettelse af diagrammet; hvis dataserien er i kolonner, er det kun den første række, der bruges til oprettelse af diagrammet. Du kan oprette et diagram ud fra alle datasæt ved at flytte det til den første række eller kolonne i tabellen. Hvis du vil ændre udseendet på et enkelt lagkagestykke, skal du først vælge lagkagediagrammet og derefter vælge de stykker, du vil ændre. Kapitel 10 Oprette diagrammer fra data 239

240 Du kan vælge lagkagestykker i et valgt lagkagediagram på følgende måder: mm Du vælger et stykke ved at klikke på det. mm Du vælger alle stykker ved at vælge et stykke og trykke på Kommando-A. mm Du vælger stykker, der ikke er anbragt ved siden af hinanden, ved at holde Kommandotasten nede, mens du vælger de enkelte stykker. mm Du vælger en sammenhængende række stykker ved at vælge det første stykke og derefter holde Skiftetasten nede, mens du vælger det sidste stykke. Hvis du vil vide, hvordan du Anvender farver og teksturer på et lagkagediagram Viser serier og datapunktmærker i et lagkagediagram Gør individuelle lagkagestykker mere visuelt fremtrædende Føjer skygger til lagkagediagrammer Skal du se Føje skygger til lagkagediagrammer og stykker på side 242 Ændre farver og teksturer på lagkagediagrammer på side 240 Vise mærker i et lagkagediagram på side 241 Udskille individuelle stykker fra et lagkagediagram på side 242 Roterer et 2D-lagkagediagram Rotere 2D-lagkagediagrammer på side 243 Udfører anden formatering Formatere diagrammer på side 230 Ændre farver og teksturer på lagkagediagrammer Du ændrer farver og teksturer på diagrammer på følgende måde: 1 Du udfylder elementer i serien med specielle farver eller teksturer ved at klikke på Info på værktøjslinjen, klikke på knappen Diagram og derefter klikke på Diagramfarver. Vælg en fyldtype (f.eks. 3D-teksturfyld) på den første lokalmenu, og vælg en samling fyld (f.eks. Marmor eller Træ) på den anden lokalmenu. Gør derefter et af følgende: Du udfylder alle lagkagestykkerne ved at klikke på Anvend på alle. Det første fyld anvendes på elementer i den første serie, det andet fyld på elementer i den anden serie osv. Du udfylder et enkelt lagkagestykke ved at trække fyldet til stykket. 2 Du justerer opacitet, stregtype, skygge og andre grafiske attributter i enkelte lagkagestykker ved at vælge det stykke, du vil ændre, klikke på knappen Info om grafik og derefter foretage de ønskede justeringer. Ved justering af opacitet og fyld skal du være opmærksom på, at hele diagrammets opacitet ændres, når du trækker mærket Opacitet nederst i Info om grafik. Hvis du kun vil anvende ændringerne på en valgt serie, skal du vælge serien og derefter justere opaciteten af farvefyld, gradueringsfyld eller tonet billedfyld efter behov. Du kan få flere oplysninger i Justere opacitet på side 172 og Udfylde et objekt med en dækkende farve på side Kapitel 10 Oprette diagrammer fra data

241 Hvis du vil vide, hvordan du Skal du se Bruger et af dine egne billeder som fyld Udfylde et objekt med et billede på side 175 Ændrer udseende på linjen omkring lagkagen eller et lagkagestykke Ændrer skyggerne Ændrer dybden i et 3D-lagkagediagram Ændre formatet på rammer på side 168 Føje skygger til lagkagediagrammer og stykker på side 242 Justere sceneindstillinger til 3D-diagrammer på side 248 Vise mærker i et lagkagediagram Du viser serie- og datapunktmærker i lagkagediagrammer vha. Info om diagram. Du viser navne på serier og datapunktmærker i et lagkagediagram på følgende måde: 1 Vælg det diagram eller de lagkagestykker, hvis mærke eller serienavn du vil vise. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Diagram. 3 Vælg Mærker, og træk mærket Position for at anbringe datapunktmærket tættere på eller længere fra lagkagens midte, eller angiv en værdi i feltet for at indstille lagkagestykkets afstand fra lagkagens midte som en procent af lagkagens radius. 4 Du viser værdierne i et bestemt format ved at foretage valg på lokalmenuen Format og justere mulighederne på følgende måde: Tal: Viser datapunktværdien uden enheder. Viser datapunktværdien uden enheder. I feltet Decimaler skal du angive, hvor mange decimaler der skal vises. Hvis du vil vise negative værdier med et minus foran eller i parenteser, skal du vælge 100 eller (100) på lokalmenuen. Vælg Separator, hvis du vil adskille størrelsesordener på venstre side af decimaltegnet. Valuta: Viser datapunktværdien som et beløb. Vælg valutasymbolet på lokalmenuen Symbol. I feltet Decimaler skal du angive, hvor mange decimaler der skal vises. Hvis du vil vise negative værdier med et minus foran eller i parenteser, skal du vælge 100 eller (100) på lokalmenuen. Vælg Separator, hvis du vil adskille størrelsesordener på venstre side af decimaltegnet. Procent: Viser datapunktværdien divideret med 100. I feltet Decimaler skal du angive, hvor mange decimaler der skal vises. Hvis du vil vise negative værdier med et minus foran eller i parenteser, skal du vælge 100 eller (100) på lokalmenuen. Vælg Separator, hvis du vil adskille størrelsesordener på venstre side af decimaltegnet. Dato og tid: Viser datapunktværdier med et dato- og tidsformat. Varighed: Viser datapunktværdier som en tidsenhed (f.eks. sekunder, minutter eller uger). Kapitel 10 Oprette diagrammer fra data 241

242 Brøk: Viser datapunktværdier, der er mindre end 1, som et heltal over et andet. (Hvis værdierne er større end 1, vises dine data ikke som brøker.) Vælg, hvor nøjagtigt brøkerne skal afrundes, på lokalmenuen Præcision. Hvis du vælger en mulighed som Halvdele eller Fjerdedele, repræsenteres værdien som en del af hele lagkagen afrundet til den nærmeste valgte brøk. Videnskabelig: Viser datapunktværdier i videnskabelig notation, hvor 10 opløftet til en potens vises som E+ et heltal. I feltet Decimaler skal du angive, hvor mange decimaler der skal vises. Speciel: Vælg et specielt talformat, som du allerede har oprettet, eller opret et nyt. Se Oprette et specielt talformat på side 210 for at få flere oplysninger. 5 Du viser serienavnet ved at vælge Vis serienavn. Udskille individuelle stykker fra et lagkagediagram Du gør lagkagestykker mere synlige ved at adskille dem fra lagkagen. Udskil et stykke af et lagkagediagram vha. mærket Eksploderet. mm mm Du kan adskille individuelle lagkagestykker på følgende måder: Du flytter et enkelt stykke væk fra centrum af et 2D- eller 3D-lagkagediagram ved at vælge det og derefter bruge mærket Eksploderet i Info om diagram. Du adskiller alle stykker fra centrum af et 3D-lagkagediagram ved at vælge diagrammet, før du bruger mærket Eksploderet. Du kan tilføje et serienavn eller datapunktmærke, så det er nemmere at skelne mellem de individuelle stykker. Se Vise mærker i et lagkagediagram på side 241. Føje skygger til lagkagediagrammer og stykker Du kan anbringe skygger på enkelte lagkagestykker eller på hele lagkagen. Hvis du lægger skygger på individuelle stykker, ser det ud, som om stykkerne findes i forskellige lag, så derfor er det normalt en god ide at udskille et lagkagestykke, før du lægger skygge på det. Se Vise mærker i et lagkagediagram på side 241 for at få instruktioner. 242 Kapitel 10 Oprette diagrammer fra data

243 Du tilføjer skygger på følgende måde: 1 Vælg diagrammet eller enkelte lagkagestykker. Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Diagram. Gør et af følgende: ÂÂ ÂÂ Du føjer skygger til individuelt valgte lagkagestykker ved at vælge Individuelt på lokalmenuen Skygge. Du føjer en skygge til hele diagrammet ved at vælge Gruppe på lokalmenuen Skygge. 2 Du indstiller attributter til skygger i Info om grafik. Se Tilføje skygger på side 170 for at få instruktioner. Rotere 2D-lagkagediagrammer Du kan bruge forskellige teknikker til at rotere et 2D-lagkagediagram. Du roterer et lagkagediagram på følgende måder: mm Vælg diagrammet, klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Diagram, og brug derefter hjulet eller feltet Rotationsvinkel. mm Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Metrik og træk derefter rotationshjulet, eller brug vinkelknapperne til at indstille vinklen på diagrammet. mm Vælg diagrammet, hold Kommandotasten nede, og flyt markøren mod et aktivt vælgehåndtag, indtil den ændres til en kurvet pil med to hoveder, og træk derefter et vælgehåndtag. mm Du roterer diagrammet i intervaller på 45 grader ved at holde Skift og Kommando nede, mens du trækker et vælgehåndtag eller rotationshjulet. Indstille skygger, afstand og serienavne i søjle- og kolonnediagrammer I søjle- og kolonnediagrammer kan du justere afstanden mellem sæt af søjler eller kolonner (datasæt); i diagrammer, hvor datasættene ikke er stakkede, kan du også justere afstanden mellem søjlerne og kolonnerne (individuelle datasæt). Du kan også anvende skygger på individuelle dataserier eller i hele diagrammet. I søjle- og kolonnediagrammer, som ikke er stakkede, kan du også vælge at vise serienavnene. Du tilpasser søjle- og kolonnediagrammer på følgende måde: 1 Vælg et søjle- eller kolonnediagram. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Diagram, og klik derefter på Diagram. 3 Gør et af følgende: ÂÂ Juster afstanden mellem søjler eller kategorier: Du justerer afstanden mellem søjler ved at skrive en værdi (eller klikke på pilene) i feltet Afstand mellem søjler. Kapitel 10 Oprette diagrammer fra data 243

244 ÂÂ Du justerer afstanden mellem kategorier (på diagrammer, der ikke er stakkede), ved at anføre en værdi i feltet Afstand mellem sæt. Værdien er procenten af søjlens tykkelse. Hvis du formindsker afstanden mellem søjler, bliver de tykkere. Du kan også flytte markøren til en søjles kant, indtil den bliver til en pil med to hoveder, og derefter trække søjlerne, så de bliver tykkere eller tyndere. Tilføj skygger: Du føjer skygger til individuelle søjler ved at vælge Individuelt på lokalmenuen Skygge. Du føjer skygger til hver gruppe af søjler ved at vælge Gruppe på lokalmenuen Skygge. Du indstiller attributter til skygger i Info om grafik. Se Tilføje skygger på side 170 for at få instruktioner. ÂÂ Du viser navne på serier ved at vælge Vis serienavne på lokalmenuen Vælg akseindstillinger under Kategoriakse i vinduet Akse i Info om diagram. Du kan læse om andre formateringsmuligheder i Formatere diagrammer på side 230. Tilpasse datapunktsymboler og linjer i linjediagrammer I område- og linjediagrammer kan du bruge symboler (cirkler, trekanter, kvadrater og romber) til at repræsentere datapunkter. Du kan også vise en lige eller kurvet streg mellem datapunkterne. Datapunkterne i denne serie repræsenteres af kvadrater. Datapunkterne i denne serie repræsenteres af trekanter. mm Du kan ændre datapunktsymboler og den linje, der forbinder dem, på følgende måder: Du ændrer datapunktsymbolet ved at vælge en dataserie (områdefigur eller linje), klikke på Info på værktøjslinjen, klikke på knappen Diagram og derefter klikke på Serie. Vælg et symbol på lokalmenuen Datasymbol. Juster størrelsen på datapunktsymboler ved at indtaste en værdi eller vha. tælleren i det tilstødende felt. Vælg et symbol, der skal bruges til datapunkter. Forbind punkter med en kurve. 244 Kapitel 10 Oprette diagrammer fra data

245 mm Du forbinder punkter med en kurve ved at vælge en dataserie (linje) og derefter vælge Kurve på lokalmenuen Forbind punkter. mm Du ændrer stregfarven ved at vælge en streg, klikke på Info på værktøjslinjen, klikke på knappen Diagram og derefter bruge mulighederne under Streg. Se Ændre formatet på rammer på side 168 for at få instruktioner. Du kan læse om andre formateringsmuligheder i Formatere diagrammer på side 230. Vise datapunktsymboler i områdediagrammer I områdediagrammer kan du bruge symboler (cirkler, trekanter, kvadrater og romber) til at repræsentere datapunkter. Du viser datapunktsymboler på følgende måde: 1 Vælg en dataserie (områdefigur), klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Diagram og klik derefter på Serie. 2 Vælg et symbol på lokalmenuen Datasymbol. 3 Juster størrelsen på datapunktsymboler ved at indtaste en værdi eller vha. tælleren i det tilstødende felt. mm Du kan læse om andre formateringsmuligheder i Formatere diagrammer på side 230. Bruge punktdiagrammer Punktdiagrammer viser data på en anden måde end andre typer diagrammer. De kræver mindst to kolonner eller række af data for at kunne tegne værdier for en enkelt dataserie. Du viser flere dataserier ved at bruge ekstra par på to kolonner (eller to rækker). Hvert værdipar bestemmer positionen af et datapunkt. Den første dataværdi i parret er punktets placering på X-aksen. Den anden dataværdi er punktets placering på Y-aksen. Hvis du allerede har oprettet et diagram med datapunkter, der ikke optræder i par, og du derefter ændrer diagrammet til et punktdiagram, kan Pages måske ikke tegne dataene, som du forventer. Afhængigt af hvordan dataene er arrangeret i tabellen, er det måske slet ikke muligt at tegne dem. Kontroller, at x- og y-punkternes værdier til de dataserier, der skal tegnes, er indtastet, før du vælger at oprette et punktdiagram. Før du kan ændre udseende på datapunktsymboler eller linjer, skal du vælge et symbol eller en linje og derefter åbne Info om diagram. (Se Infovinduet på side 23, hvis du vil læse om, hvordan du åbner Infovinduet.) Du ændrer udseendet på valgte datapunktsymboler og linjer på en af følgende måder: Vælg et emne på lokalmenuen Datasymbol, og juster derefter størrelsen på symbolet ved at indtaste en værdi eller vha. tælleren i det tilstødende felt. Kapitel 10 Oprette diagrammer fra data 245

246 mm Du forbinder punkterne i den valgte serie med en lige linje eller en kurve ved at vælge et emne på lokalmenuen Forbind punkter. mm Du ændrer farve på datapunkter eller linjer i diagrammet ved at vælge et datapunkt eller en linje, som du vil ændre, og derefter klikke på Info om grafik. (Bemærk, at du kan ændre farve på enten datapunkter, en linje eller en tendenslinje, selvom de repræsenterer den samme dataserie.) I Info om grafik skal du klikke i farvefeltet Streg og derefter vælge en farve i farvevinduet. mm Du ændrer format og tykkelse på en linje i diagrammet ved at vælge den og derefter vælge et linjeformat på lokalmenuen Streg. Indtast en værdi, eller brug tælleren i det tilstødende felt til at justere linjens tykkelse. Du kan læse, hvordan du viser en tendenslinje til valgte serier, i Vise tendenser i diagrammer på side 238. I punktdiagrammer kan du vise fejllinjer til målinger på både x- og y-aksen. Du kan læse mere om, hvordan du viser fejllinjer, i Vise fejllinjer i diagrammer på side 237. Du kan læse om andre formateringsmuligheder i Formatere diagrammer på side 230. Tilpasse diagrammer med 2 akser og blandede diagrammer Diagrammer med to akser viser et linjediagram oven på et kolonne- eller områdediagram og viser forskellige værdiakser (y-akser) til hvert diagram. Aksen i venstre side af diagrammet hører til den første dataserie i Værktøj til diagramdata og er repræsenteret af en rød linje og hedder Værdiakse (Y1). Aksen i højre side af diagrammet hører til den anden dataserie i Værktøj til diagramdata og er repræsenteret af kolonner og hedder Værdiakse (Y2). I Info om diagram findes der muligheder til individuel formatering af begge akser. Blandede diagrammer præsenterer et enkelt diagram, hvor de to serier kan vises som forskellige diagramtyper. Den ene dataserie kan f.eks. repræsenteres af en hvid streg, mens den anden repræsenteres af kolonner. 246 Kapitel 10 Oprette diagrammer fra data

247 Både i diagrammer med 2 akser og blandede diagrammer kan der kun repræsenteres en enkelt dataserie efter hver diagramtype. Begge dataserier kan vises som et kolonne-, linje- eller områdediagram. Dette er y-aksen til den dataserie, der repræsenteres af en streg. Dette er y-aksen til den dataserie, der repræsenteres af kolonner. Du ændrer diagramtype i figuren på følgende måde: 1 Vælg den dataserie, som du vil ændre diagramtype til. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Diagram, og klik derefter på Serie. 3 Vælg en diagramtype på lokalmenuen Serietype. Du kan læse om andre formateringsmuligheder i Formatere diagrammer på side 230. Kapitel 10 Oprette diagrammer fra data 247

248 Justere sceneindstillinger til 3D-diagrammer I 3D-diagrammer kan du ændre syns- og belysningsvinklen. Du justerer indstillinger til 3D-scenen på følgende måde: 1 Vælg et 3D-diagram, klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Diagram, og klik derefter på Diagram. 2 Du justerer diagrammets synsvinkel ved at trække en pilespids fra den blå pileknap, indtil du har anbragt diagrammet som ønsket. 3 Du ændrer belysningens vinkel og intensitet ved at vælge en passende mulighed på lokalmenuen Belysningsformat. 4 Du ændrer diagramelementernes dybde ved at trække mærket Diagramdybde. Hvis du trækker til højre, kommer diagramelementerne til at se ud, som om de strækker sig ind imod seeren. Hvis du opretter et meget dybt diagram, skal du måske ændre størrelse på diagrammet, før der er plads til det på siden. 5 Du gør kanterne på et 3D-lagkagediagram pænere ved at vælge Vis facetkanter. Du kan læse om andre formateringsmuligheder i Formatere diagrammer på side Kapitel 10 Oprette diagrammer fra data

249 Gøre dokumenter personlige med Adressebogs- og Numbers-data 11 Brug data fra Adressebog, vcard og Numbers-dokumenter til at gøre breve, kuverter og andre Pages-dokumenter personlige. Mange Pages-skabeloner indeholder flettefelter, som muliggør automatisk indsættelse af navne, telefonnumre, adresser og andre data i et dokument. Ved at flette felter kan du oprette et dokument, f.eks. et brev eller en kontrakt, og derefter genbruge det til andre personer. Hvad er flettefelter? Du kan indsætte oplysninger, som du har defineret til kontakter i Adressebogs eller et Numbers-dokument, i Pages-dokumenter. Du kan også indsætte oplysninger fra et virtuelt adressekort (vcard), som du har fået tilsendt. På den måde kan du genbruge et brev, en kontrakt, kuvert eller et andet dokument til flere personer. Denne funktion kaldes sommetider brevfletning. Når et Pages-dokument indeholder flettefelter, indsættes oplysninger automatisk i felterne. Flettefelter identificerer de oplysninger fra Adressebog, Numbers eller vcard, der skal indsættes, og hvor de skal indsættes. Et dokument kan indeholde to typer flettefelter: ÂÂ Et afsenderfelt viser oplysninger om den, der udsender dokumentet. Et brev kan f.eks. være formateret med en overskrift, der bruger afsenderfelter til at identificere et firmas navn, adresse og telefonnummer. ÂÂ Pages udfylder automatisk afsenderfelter med data fra det kort i Adressebog, der hedder Mit kort. Et flettefelt viser data fra Adressebog eller dit Numbers-dokument. Du kan f.eks. bruge flettefelter til at indsætte navnet på en person flere steder i et brev. 249

250 Når du vil personliggøre et dokument, der skal sendes til flere modtagere, kan du anføre en Adressebogsgruppe eller vælge flere individuelle kort eller vælge en tabel i et Numbers-dokument. Pages opretter en separat version af indholdet for hver kontakt i Adressebog eller optegnelse i Numbers. De samme afsenderdata bruges i hver version af dokumentet, men flettefelter er personlige. Personlige resultater kan udskrives eller arkiveres i et nyt dokument med en sektion for hver kontaktperson. Hvis du vil læse om, hvordan du Tilføje afsender eller flette data i et dokument. Skal du se Fletter oplysninger fra Adressebog eller et Numbers-dokument på side 250 Ændre eller oprette nye flettefelter Definere dine egne flettefelter på side 252 Vælge mellem mere end 50 navne på flettefelter, som du kan føje til dit dokument Navne på flettefelter på side 253 Fletter oplysninger fra Adressebog eller et Numbers-dokument Mange af Pages-skabelonerne indeholder prædefinerede flettefelter, men du kan også oprette dine egne flettefelter som beskrevet i Definere dine egne flettefelter på side 252. Når et flettefelt er blevet defineret i et Pages-dokument, kan du indsætte kontaktoplysninger i det. Fletningen har ingen indflydelse på det originale dokument. Du kan genbruge dokumentet til yderligere brevfletninger, hvis du får behov for det. Du indsætter afsenderoplysninger på følgende måde: mm Åbn et dokument, der indeholder afsenderfelter, f.eks. en brevskabelon. Pages indsætter automatisk data fra Mit kort i Adressebog i felterne. Hvis kortet ikke indeholder data til nogen af afsenderfelterne, vises feltets navn stadig. mm Hvis du vil bruge nogle andre data end dem på Mit kort som data i afsenderfelter, skal du trække et kort fra Adressebog eller vcard til et afsenderfelt i dokumentet. Data fra det nye kort anvendes i alle afsenderfelter i dokumentet. mm Numbers-dokumentdata kan ikke bruges til afsenderoplysninger. Du indsætter flettedata for en kontakt vha. Adressebog eller vcard på følgende måde: 1 Vælg kontaktpersonens kort i Adressebog eller vcard, og træk det til et flettefelt. Kontaktpersonens data vises i alle flettefelterne i hele dokumentet. Hvis kortet ikke indeholder data til et af flettefelterne, vises feltets navn stadig. 2 Arkiver eller udskriv evt. dokumentet. 3 Hvis du vil genbruge dokumentet med en anden kontaktpersons data, skal du vælge et andet kort og trække det til et flettefelt. De nye data erstatter de flettefelter, der blev indsat i trin Kapitel 11 Gøre dokumenter personlige med Adressebogs- og Numbers-data

251 Du indsætter flettedata for alle kontaktpersoner i en adressebogsgruppe på følgende måde: 1 Åbn et dokument, der indeholder flettefelter. 2 Vælg Rediger > Brevfletning, og vælg en gruppe eller Alle på lokalmenuen. Du kan også vælge en gruppe eller Alle i Adressebog og trække den til et flettefelt i dokumentet. 3 I den viste dialog skal du gøre et af følgende: Hvis du vil oprette et nyt dokument, der indeholder en sektion for hver kontaktperson i gruppen, skal du vælge Nyt dokument på lokalmenuen. Hvis du vil udskrive en personlig kopi af hvert dokument til hver kontaktperson i gruppen, skal du vælge Send til printer på lokalmenuen. Hvis du ikke ønsker, at manglende kontaktoplysninger skal erstattes, f.eks. en firmaadresse med en privatadresse, skal du fravælge afkrydsningsfeltet. Du indsætter flettedata for kontaktpersoner på flere kort vha. Adressebog på følgende måde: 1 Åbn et dokument, der indeholder flettefelter. 2 Vælg de adressebogskort, du vil bruge, og træk dem til et flettefelt. I den viste dialog skal du gøre et af følgende: Hvis du vil oprette et nyt dokument, der indeholder en sektion for hver kontaktperson, skal du vælge Nyt dokument på lokalmenuen. Hvis du vil udskrive en personlig kopi af dokumentet til hver kontaktperson, skal du vælge Send til printer på lokalmenuen. Hvis du ikke ønsker, at manglende kontaktoplysninger skal erstattes, f.eks. en firmaadresse med en privatadresse, skal du fravælge afkrydsningsfeltet. Du indsætter flettedata for en eller flere kontakter vha. et Numbers-dokument på følgende måde: 1 Vælg Rediger > Brevfletning, og klik derefter på Numbers-dokumentet. 2 Vælg et Numbers-dokument i det vindue, der vises, og klik på Åbn. 3 For hvert flettefelt skal du klikke på lokalmenuen Navn på modtager i vinduet Flet og vælge en modtager. 4 Udskriv dokumentet. 5 Du genbruger dokumentet med andre Numbers-data ved at vælge et andet Numbersdokument og gentage trin 1 til og med trin 4. Bemærk: Hvis der er modstående sider i dokumentet, kan dupleksudskrivning af et flettefelt medføre, at et dokument udskrives på den anden side af et tidligere dokument. Kapitel 11 Gøre dokumenter personlige med Adressebogs- og Numbers-data 251

252 Du kan også bruge kontaktoplysninger, som ikke findes i Adressebog eller i et vcard, til et afsender- eller flettefelt. Du kan få flere oplysninger i Bruge kontaktdata, som ikke er i Adressebog eller i et vcard på side 252. Bruge kontaktdata, som ikke er i Adressebog eller i et vcard Du kan bruge kontaktoplysninger, som ikke findes i Adressebog eller i et vcard, til et afsender- eller flettefelt. Du indsætter data, som du skriver i flettefelter, på følgende måde: 1 Klik på et flettefelt, og skriv de data, du vil bruge. Flettefeltet erstattes af den tekst, du skriver. 2 Gentag trin 1 efter behov. 3 Hvis du vil bevare den version af dokumentet, der indeholder alle de flettefelter, du har fjernet, skal du vælge Arkiv > Arkiver som for at arkivere det ændrede dokument som et nyt arkiv. Hvis du ikke har brug for at arkivere dine ændringer, skal du blot vælge Rediger > Fortryd indtastning for at gendanne de originale flettefelter. Definere dine egne flettefelter Du kan tilføje et flettefelt, som senere kan erstattes med kontaktoplysninger fra Adressebog eller et Numbers-dokument. Du kan slå et flettefelt fra, ændre de data, det bruger, fjerne afsender- eller flettefelter m.m. Når du skal redigere et flettefelt eller oprette nye flettefelter, bruger du vinduet Flet i Info om henvisning. Du opretter et flettefelt på følgende måde: 1 Åbn et Pages-dokument. 2 Anbring indsætningsmærket på det sted, hvor adressebogsfeltet skal vises. 252 Kapitel 11 Gøre dokumenter personlige med Adressebogs- og Numbers-data

253 3 Hvis Info om henvisning ikke er åbent, skal du vælge Indsæt > Afsenderfelt eller Indsæt > Flettefelt. Eller klik på Tilføj (+) i vinduet Flet i Info om henvisning, og vælg Tilføj flettefelt eller Tilføj afsenderfelt. Der indsættes et eksempel på et afsender- eller flettefelt, og feltet fremhæves. 4 Brug kontrolmulighederne til Navn på modtager i vinduet Flet i Info om henvisning. Vælg den kategori, der bedst beskriver den type data, du vil indsætte i feltet. Hvis et Numbers-dokument er valgt, skal du vælge den Numberstabelkolonneoverskrift, der passer til de data, du vil indsætte. Du ændrer et flettefelt på følgende måde: mm Du ændrer et afsenderfelt til et flettefelt og omvendt ved at slette feltet og derefter tilføje et nyt felt. mm Du sletter et flettefelt ved at vælge det og derefter trykke på Slettetasten. mm Når et dokument bruger et Adressebogsfelt, der indeholder arbejdsoplysninger, private oplysninger og andre varianter, kan du hurtigt skifte fra en variant til en anden ved at vælge Rediger > Brevfletning. Klik for at se flettefeltstabellen. Klik på Navn på modtager, og vælg varianten. mm Du ændrer et flettefelts mærke ved at klikke på det flettefelt, hvis mærke du vil ændre, og skrive det nye mærke og derefter vælge det nye mærke. Hvis Info om henvisning ikke er åbent, skal du vælge Indsæt > Flettefelt eller Indsæt > Afsenderfelt. Eller klik på Tilføj (+) i vinduet Flet i Info om henvisning, og vælg Tilføj flettefelt eller Tilføj afsenderfelt. Hvis kilden til fletning er i et Numbers-dokument, skal du vælge den Numbers-tabelkolonneoverskrift, der passer til de optegnelser, du vil indsætte i feltet. Du kan læse mere om de flettefelter, som Pages understøtter, i Navne på flettefelter på side 253. Navne på flettefelter Følgende tabel opsummerer de flettefelter, som Pages understøtter. Synonymerne er alternative navne, som du kan bruge til at føje en bestemt værdi til et flettefelt. Navne på flettefelter Præfiks Efternavn Fornavn Suffiks Synonymer på feltnavne Titel, navnepræfiks Efternavn Fornavn, dåbsnavn Navnesuffiks, professionelt suffiks, akademisk suffiks Kaldenavn Pigenavn Kapitel 11 Gøre dokumenter personlige med Adressebogs- og Numbers-data 253

254 Navne på flettefelter Stilling Afdeling Synonymer på feltnavne Firmaafdeling Firma Telefonnummer (første tilgængelige nummer) Hovedtelefon Telefon (arb.) Telefon (privat) Mobil Mobiltelefon, mobil, telefon Fax (privat) Fax (arb.) Personsøger Bipper Telefon (anden) E-post (første tilgængelige adresse) E-postadresse E-post (arb.) E-post (privat) E-post (anden) URL (første tilgængelige URL) URL (arb.) URL (privat) URL (anden) Fødselsdag AIM (første tilgængelige adresse) AIM (arb.) AIM (privat) AIM (anden) IM, IM-kontonavn, IM-navn, IM-adresse, chat, chatkontonavn, chatnavn, chatadresse IM (arb.), IM-kontonavn (arb.), IM-navn (arb.), IMadresse (arb.), chatkontonavn (arb.), chatnavn (arb.), chatadresse (arb.) IM (privat), IM-kontonavn (privat), IM-navn (privat), IM-adresse (privat), chat (privat), chatkontonavn (privat), chatnavn (privat), chatadresse (privat) Anden IM, andet IM-kontonavn, andet IMnavn, anden IM-adresse, anden chat, andet chatkontonavn, andet chatnavn, anden chatadresse 254 Kapitel 11 Gøre dokumenter personlige med Adressebogs- og Numbers-data

255 Navne på flettefelter Yahoo Synonymer på feltnavne Yahoo (arb.) Yahoo (privat) Yahoo (anden) Adresse Adresse (første tilgængelige adresse) By (første tilgængelige by) Gade Landsby Stat (første tilgængelige stat) Postnummer Postnummer Land (første tilgængelige land) Adresse (arb.) Vejnavn (arb.) By (arb.) Arbejdsadresse, Adresse (arb.) Landsby (arb.) Stat (arb.) Postnummer (arb.) Postnummer (arb.), Postnr. (arb.) Land (arb.) Adresse (privat) Privatadresse By (privat) Gadenavn (privat), Adresse (privat) Hjemby Stat (privat) Postnummer (privat) Postnummer (privat), Postnr. (privat) Land Anden adresse Adresse (anden) Anden by Anden adresse og anden adresse Anden by Stat (anden) Postnummer (andet) Postnummer (andet), Postnr. (andet) Land (andet) Note Noter Kapitel 11 Gøre dokumenter personlige med Adressebogs- og Numbers-data 255

256 Udskrive, dele og eksportere et dokument til andre formater 12 Læs om de forskellige måder, du kan udskrive og dele dit Pages-dokument på. Ud over at udskrive eller faxe dit dokument, kan du dele det elektronisk. Ved at eksportere til andre dokumentformater kan du arbejde sammen med andre, der bruger AppleWorks eller Microsoft Word. Du kan også gøre dit dokument tilgængeligt som et PDF-dokument, vedhæfte det til en blogoptegnelse i iweb, sende det med e-post eller dele det på internettet. Udskrive et dokument Pages og Mac OS X forsyner dig med værktøjer, så du kan udskrive hele eller en del af dit dokument i forskellige layoutformater og justere farven i det udskrevne dokument. Hvis du vil læse om, hvordan du Ændrer papirstørrelse og sidelayout, før du udskriver Gennemser dit dokument på skærmen og udskriver det med de viste kommentarer Skal du se Indstille papirstørrelse og -retning på side 256 Se et eksempel på et dokument før udskrivning på side 257 Udskrive hele eller en del af dokumentet på side 258 Udskrive kommentarer på side 258 Indstille papirstørrelse og -retning Før du udskriver, skal du sikre dig, at papirstørrelsen og -retningen er indstillet korrekt ved at åbne dialogen Sidelayout. Du indstiller papirstørrelse og -retning på følgende måde: 1 Vælg Arkiv > Sidelayout. 2 I dialogen Sidelayout skal du vælge den printer, du vil bruge, på lokalmenuen Format til. 3 Vælg en standardpapirstørrelse på lokalmenuen Papirstr. 256

257 Hvis du vil indstille en speciel papirstørrelse, skal du vælge Administrer specielle størrelser på lokalmenuen. Ellers skal du gå til trin 7. Opret en ny speciel papirstørrelse. Slet en valgt papirstørrelse. Vælg en printer for at indstille dens standardmargener til sider. Dubler en valgt papirstørrelse. 4 Klik på knappen Tilføj (+), og indtast derefter værdier i felterne ud for Sidestr. Vælg printerens standardmargener på lokalmenuen, eller indtast dine egne værdier for margener i felterne Venstre, Højre, Top og Bund. Hvis du vil ændre navnet på den specielle størrelse, kan du dobbeltklikke på navnet på listen og skrive et nyt navn. 5 Klik på OK. 6 Vælg den nye papirstørrelse, som du navngav, på lokalmenuen Papirstr., og klik på OK. 7 Vælg en retning til papiret med en af knapperne i bunden af dialogen Sidelayout. 8 Du gør et billede større eller mindre, så det udfylder mere eller mindre af papiret ved at skrive en procentværdi i feltet Skalering og derefter klikke på OK. En værdi under 100% gør billedet mindre, og en værdi over 100% gør billedet større. Se et eksempel på et dokument før udskrivning Hvis du vil sikre dig, at alt er som forventet, er det en god ide at se et eksempel på et dokument på skærmen, før du udskriver det. Du viser et udskriftseksempel med Mac OS X 10.4 på følgende måde: 1 Vælg Arkiv > Udskriv, og klik på knappen Eksempel i dialogen Udskriv. Programmet Billedfremviser viser, hvordan de enkelte sider i dokumentet vil se ud, når de udskrives. Det viser ikke resultat af visse typer layout, f.eks. rammer. 2 Vælg Skærmkorrektur nederst til venstre i eksempelvinduet for at inkludere printerens funktioner. Hvis du f.eks. udskriver et farvedokument til en sort/hvid printer, vises dokumentet i sort/hvid, når du vælger Skærmkorrektur. 3 Klik på Udskriv for at udskrive dokumentet direkte fra eksempelvinduet. Kapitel 12 Udskrive, dele og eksportere et dokument til andre formater 257

258 Du kan få oplysninger om brugen af Billedfremviser i Hjælp til Billedfremviser. Vælg Hjælp > Hjælp til Billedfremviser, når eksempelvinduet er aktivt. Du viser et udskriftseksempel med Mac OS X 10.5 eller en nyere version på følgende måde: mm Vælg Arkiv > Udskriv. Der vises et lille eksempel på dokumentet i dialogen Udskriv. Hvis du ikke kan se udskriftseksemplet, skal du klikke på trekanten til højre for lokalmenuen Printer. Brug pilene under eksemplet til at rulle i dokumentet. mm Vælg Åbn PDF i Billedfremviser på PDF-lokalmenuen for at se et eksempel på dokumentet i fuld størrelse. Du kan klikke på Udskriv for at udskrive dokumentet direkte fra eksempelvinduet. Du kan få oplysninger om brugen af Billedfremviser i Hjælp til Billedfremviser. Vælg Hjælp > Hjælp til Billedfremviser, når eksempelvinduet er aktivt. Udskrive hele eller en del af dokumentet Du kan udskrive hele dokumentet eller et valgt sideudsnit til en printer, som computeren er konfigureret til at bruge. Du udskriver et helt dokument eller et udsnit af sider på følgende måde: 1 Vælg Arkiv > Udskriv. 2 Vælg den printer, du vil bruge, på lokalmenuen Printer. Hvis du ikke kan se den ønskede printer, skal du vælge Tilføj printer på lokalmenuen Printer. Du kan få oplysninger om, hvordan du tilføjer en printer, hvis du søger efter Tilføje en printer i Mac-hjælp. Hvis du vil finde ud af, hvor den printer, du bruger, er placeret, skal du holde markøren over printerens navn, når du vælger den på lokalmenuen Printer. 3 Skriv det antal kopier, du vil udskrive, i feltet Kopier, og vælg derefter Sorteret, hvis hver gruppe af sider skal udskrives samlet i rækkefølge, før den næste gruppe udskrives. Hvis du først vil udskrive alle siderne 1, derefter siderne 2, derefter 3 osv., skal du fravælge afkrydsningsfeltet. 4 Du udskriver hele dokumentet ved at vælge Alle ud for Sider. Du udskriver et udsnit af sider ved at vælge Fra og derefter skrive sidetallet på den første side i feltet Fra og sidetallet på den sidste side i feltet til. 5 Klik på Udskriv. Udskrive kommentarer Når et Pages-dokument indeholder kommentarer tilføjet af dig eller en anden, kan du udskrive kommentarerne med dokumentet. Se Bruge kommentarer på side 77 for at få flere oplysninger om kommentarer. 258 Kapitel 12 Udskrive, dele og eksportere et dokument til andre formater

259 Du udskriver kommentarer på følgende måde: mm Gør kommentarerne synlige ved at klikke på Oversigt på værktøjslinjen og vælge Vis kommentarer, og udskriv derefter dokumentet. Hvis du registrerer ændringer i dit dokument, skal du klikke på Oversigt på værktøjslinjen og vælge Vis vinduet Kommentarer og ændringer. Udskrevne sider justeres, så der er plads til de synlige kommentarer og ændringsbobler. Eksportere Pages-dokumenter til andre arkivformater Hvis du vil dele dine Pages-dokumenter med andre, som ikke bruger den nyeste version af Pages, kan du eksportere dokumenterne til arkivformater, som de kan bruge på deres computere eller andre enheder: ÂÂ ÂÂ ÂÂ ÂÂ ÂÂ PDF: Du kan se PDF-dokumenter i ibooks og se eller udskrive dem i Billedfremviser og Safari. Du kan redigere dem med et PDF-program. De skrifter, der bruges i Pagesdokumentet, bevares i PDF-dokumentet. Henvisninger i Pages-dokumentet eksporteres til PDF-dokumentet. I PDFdokumentet oprettes der også henvisninger til indgange i indholdsfortegnelser, fodnoter og slutnoter, websider, e-post-adresser og bogmærker. Microsoft Word: Du kan åbne og redigere Microsoft Word-arkiver i Microsoft Word på en computer med Mac OS X eller Windows. På grund af forskelle i tekstlayout mellem Microsoft Word og Pages kan et eksporteret Word-dokument indeholde et andet antal sider end det oprindelige Pages-dokument. Du bemærker også andre forskelle, f.eks. er layout af tabeller og nogle specielle typografiske elementer måske ikke ens. Noget grafik (især hvis den bruger transparens) vises måske heller ikke så godt. Diagrammer, der er oprettet i Pages, vises som MS Graph-objekter, som du kan redigere i Microsoft Word. RTF: Du kan åbne og redigere RTF-arkiver i mange forskellige tekstbehandlingsprogrammer. RTF-arkiver bevarer de fleste tekstformater og grafikbilleder. Alm. tekst: Du kan åbne og redigere arkiver i almindeligt tekstformat i mange tekstprogrammer, f.eks. TextEdit. Når du eksporterer til alm. tekstformat, fjernes alle dokument- og tekstformater, og billeder eksporteres ikke. epub: Du kan åbne epub-arkiver og læse dem i programmet ibooks på en ipad, iphone eller ipod touch eller i en epub-læser. Når du eksporterer et dokument til epub-format, skal du overføre det til enheden, før du kan læse det i ibooks. Du kan læse mere om, hvordan du optimerer et dokument til epub-format, eksporterer det og overfører det til din enhed, i Oprette et epub-dokument til ibooks på side 260. Hvis Pages-dokumentet er beskyttet med en adgangskode, fjernes beskyttelsen fra det nye arkiv, der oprettes, når du eksporterer. Men hvis du eksporterer til et PDF-arkiv, kan du anvende en ny adgangskode, når du eksporterer. Kapitel 12 Udskrive, dele og eksportere et dokument til andre formater 259

260 Du eksporterer et dokument til PDF-, Microsoft Word-, RTF- eller almindeligt tekstformat på følgende måde: 1 Vælg Del > Eksporter. 2 Vælg det ønskede dokumentformat blandt de viste muligheder øverst i eksportvinduet. Hvis du eksporterer til PDF, skal du vælge en billedkvalitet (jo højere billedkvalitet, jo større bliver PDF-arkivet): Bedst: Billedopløsninger nedskaleres ikke. Bedre: Billeder skaleres ned til 150 dpi. Billeder uden transparens (alfakanal) komprimeres til JPEG med 0,7. God: Billeder skalerers ned til 72 dpi. Billeder uden transparens (alfakanal) komprimeres til JPEG med 0,9. Du kan læse, hvordan du opretter en adgangskode til et PDF-dokument, i Beskytte et -dokument med en adgangskode på side Klik på Næste. 4 Skriv et navn til dokumentet. 5 Vælg, hvor dokumentet skal arkiveres. 6 Klik på Eksporter. Du kan læse, hvordan du opretter et dokument, som kan åbnes i Pages 08, i Arkivere et dokument som et iwork 08- eller Microsoft Word-dokument på side 263. Du kan læse, hvordan du sender et Pages-dokument til iweb, så du kan bruge det på dit websted, i Sende et Pages-dokument til iweb på side 268. Oprette et epub-dokument til ibooks Du kan eksportere alle Pages-tekstbehandlingsdokumenter til epub-format og læse dem i en epub-læser, f.eks. programmet ibooks på ipad, iphone eller ipod touch. Dokumenter, der oprettes i skabeloner til sidelayout, kan ikke eksporteres til epubformat. Dokumenter, der eksporteres til epub-format, er ikke helt magen til de tilsvarende Pages-dokumenter. Du opnår størst overensstemmelse mellem Pages- og epubformatet, hvis du formaterer Pages-dokumentet med afsnitsformater og andre formategenskaber, som kan bruges i et epub-arkiv. På Apples websted med support findes et eksempel på et dokument med formater og retningslinjer for, hvordan du opretter et Pages-dokument, der er optimeret, så det kan eksporteres til epubformat. Du kan bruge dokumentet som skabelon eller som vejledning. Der findes flere oplysninger om brug af afsnitsformater i Pages i emnerne i kapitlet Kapitel 6, Arbejde med formater, på side 124. Før du kan læse et epub-dokument i ibooks på din mobile enhed, skal du overføre det epub-arkiv, du har oprettet, til enheden. 260 Kapitel 12 Udskrive, dele og eksportere et dokument til andre formater

261 Du bruger dokumentet epub Best Practices på følgende måde: Hvis du vil vide mere om brug af epub-formatet og have en bedre fornemmelse af, hvordan et Pages-dokument kan se ud som en bog i ibooks, er det en god ide at hente dokumentet epub Best Practices. Når du har læst retningslinjerne og instruktionerne i dokumentet, kan du bruge det som skabelon og oprette dit eget dokument. Eller du kan importere formaterne fra dokumentet til et nyt dokument, du opretter. 1 Hent dokumentet epub Best Practices på følgende webadresse: 2 Gør et af følgende: Brug dokumentet som skabelon. a Opret en kopi af dokumentet. b Slet indholdet i kopien af dokumentet, og skriv (eller indsæt) dit eget indhold. c Anvend afsnitsformater som beskrevet i dokumentet epub Best Practices. Importer afsnitsformaterne fra dokumentet til et nyt eller eksisterende Pagesdokument. a Åbn det Pages-dokument, som du vil importere formaterne til, og vælg Format > Importer formater. b Find og vælg dokumentet epub Best Practices, og klik på Åbn. c Klik på Vælg alt. d Vælg afkrydsningsfeltet Erstat dubletter, og klik på OK. e Gennemgå dokumentet for at sikre dig, at alle afsnitsformaterne fra dokumentet med eksempler er anvendt korrekt på tekstblokkene i dit dokument, og ret evt. forkert anvendte formater. 3 Eksporter det dokument, du opretter, til epub-format for at se, hvordan det ser ud i ibooks. Du klargør et eksisterende Pages-dokument til eksport til epub-format på følgende måde: Dokumenter, som eksporteres til epub-format, vises automatisk med sideskift før hvert kapitel. Der oprettes automatisk en indholdsfortegnelse, som gør det muligt for læserne at hoppe hurtigt til alle kapitler, overskrifter eller underrubrikker i bogen. For at gøre indholdsfortegnelsen brugbar er det vigtigt, at du anvender de rigtige afsnitsformater i dit dokument. epub-læseren bruger afsnitsformater til at afgøre, hvilke emner der skal vises i indholdsfortegnelsen til din bog. Bemærk: Pages-dokumentet skal oprettes vha. en skabelon til tekstbehandlingsdokumenter. Kapitel 12 Udskrive, dele og eksportere et dokument til andre formater 261

262 1 Gennemgå dokumentet for at sikre dig, at de rigtige afsnitsformater er anvendt på alle kapiteltitler, overskrifter og underrubrikker i dokumentet. Hvis der skal vises flere emner i den indholdsfortegnelse, der genereres af epub-arkivet, skal du sørge for, at de også er formateret med de rigtige afsnitsformater. Åbn derefter Info om dokument, og klik på Indhold. Vælg alle de afsnitsformater, der skal vises i indholdsfortegnelsen, og klik på Opdater. Du kan få flere oplysninger om, hvordan du opretter en indholdsfortegnelse, i Oprette og opdatere en indholdsfortegnelse på side Opret en indholdsfortegnelse i det aktuelle dokument, så du kan sikre dig, at den kun viser de forventede emner (f.eks. kapiteltitler, overskrifter og underrubrikker). Ret evt. fejl ved at vælge eller fravælge afsnitsformater i vinduet Indhold i Info om dokument (som beskrevet ovenfor). 3 Omformater evt. billeder, figurer og andre objekter i dokumentet til integrerede objekter. Du kan læse om integrerede objekter i Hvad er flydende og integrerede objekter?. Du eksporterer dokumentet til epub-format på følgende måde: Hvis du har slået registrering af ændringer til i det dokument, der skal eksporteres, skal du acceptere eller afvise alle ændringer og slå registrering af ændringer fra, før du eksporterer. Registrerede ændringer accepteres automatisk, hvis du ikke gør noget. (Se Acceptere og afvise ændringer. ) 1 Vælg Del > Eksporter. 2 Vælg epub blandt de viste muligheder øverst i eksportvinduet. 3 Udfyld følgende felter: Titel: Skriv titlen på bogen. Forfatter: Skriv forfatterens navn. Genre: Vælg en genre til bogen på lokalmenuen, eller skriv en ny genre i feltet Genre. 4 Vælg afkrydsningsfeltet Brug første side som billede på bogomslag, hvis du vil bruge et miniaturebillede af dokumentets første side som symbol for bogen i ibooks-biblioteket og lade bogens indhold begynde på anden side i dokumentet. Omslagsbilledet vises også over for bogens indholdsfortegnelse. Hvis du lader afkrydsningsfeltet være tomt, bruger bogen det generelle symbol i ibooks-biblioteket. Du kan ikke åbne epub-arkivet i Pages. Arkivet kan kun åbnes som en bog i en epublæser. I ibooks indstilles bogens skrift til den skrift, du vælger i programmet ibooks. Alle tekststørrelser i bogen vises kun som lille, medium eller stor, og du kan vælge størrelsen i ibooks. Farver i bogen er måske ikke identiske med de tilsvarende farver i Pages-dokumentet. Du overfører epub-dokumentet til ipad, iphone eller ipod touch på følgende måde: 1 Kontroller, at du har hentet programmet ibooks fra App Store til enheden. 262 Kapitel 12 Udskrive, dele og eksportere et dokument til andre formater

263 2 Slut enheden til computeren, og åbn itunes på computeren. 3 Træk epub-arkivet til ibooks i venstre side af itunes-vinduet under Bibliotek. 4 Synkroniser enheden med itunes. Der findes oplysninger om, hvordan du slutter den mobile enhed til computeren, synkroniserer den med itunes og bruger programmet ibooks, i dokumentationen til enheden. Arkivere et dokument som et iwork 08- eller Microsoft Worddokument Du kan arkivere et Pages-dokument, så brugere med iwork 08 eller Microsoft Word kan åbne og bruge dokumentet. Du arkiverer et dokument til brug med iwork 08 eller Microsoft Word på følgende måde: 1 Vælg Arkiv > Arkiver som, eller vælg Arkiv > Arkiver. 2 Skriv et nyt navn til dokumentet i feltet Arkiver som. 3 Vælg, hvor dokumentet skal arkiveres. 4 Vælg Arkiver en kopi som, og vælg iwork 08 eller Word-dokument på lokalmenuen. 5 Klik på Arkiver. Brugere af Pages i iwork 08 kan åbne og bruge dokumentet, men de vil ikke kunne bruge de nye funktioner i Pages 09. For eksempel: ÂÂ Registrering af ændringer i tabeller og flydende objekter understøttes ikke, så disse ændringer accepteres. ÂÂ Brevfletning fra et Numbers-dokument understøttes ikke, så disse brevfletningsfelter eksporteres som tekst. ÂÂ ÂÂ ÂÂ Visning af dokument med disposition understøttes ikke. Visning af dokument på fuld skærm understøttes ikke. Beskyttelse af dokument med adgangskode understøttes ikke. Sende dit Pages-dokument til iwork.com public beta Du kan sende dit dokument til iwork.com og få adgang til det fra alle computere med en understøttet webbrowser, en e-post-konto og din Apple-id. Din Apple-id er den samme som dit MobileMe-abonnentnavn eller din id til itunes Store. Hvis du ikke har en Apple-id, skal du gå ind på https://appleid.apple.com/dk og følge instruktionerne for at få en. Når du sender et dokument til iwork.com, kan du vælge følgende muligheder: ÂÂ Del med korrekturlæsere: Inviter bestemte korrekturlæsere til at tilføje kommentarer og noter og hente dit dokument. Kapitel 12 Udskrive, dele og eksportere et dokument til andre formater 263

264 ÂÂ ÂÂ Publicer på internettet: Opret en offentlig webadresse (URL), som du kan sende til et websted eller til et andet sted, så alle kan se dit dokument. Normalt kan korrekturlæsere ikke se eller efterlade kommentarer og noter på dit dokument. Overfør til privat brug: Send dit dokument til iwork.com, så det kun kan ses af dig selv. Du kan vælge at dele den med andre korrekturlæsere senere. Vigtigt: Hvis du har tildelt dokumentet en adgangskode, beskytter den ikke dokumentet, når det ses på iwork.com. Adgangskoden virker kun, når korrekturlæsere henter det beskyttede dokument og ser det på deres egen computer. Hvis du vil beskytte dokumentet med en adgangskode på internettet, skal du indstille en internet-adgangskode, når du publicerer dokumentet. Du deler et dokument med inviterede korrekturlæsere på følgende måde: 1 Åbn det dokument, du vil dele, og klik derefter på knappen Del på værktøjslinjen, eller vælg Del > Del via iwork.com. 2 Skriv din Apple-id og adgangskode, og klik derefter på Log ind. Hvis du har glemt din Apple-id eller -adgangskode, skal du klikke på Glemt adgangskode? og derefter følge instruktionerne på skærmen. Hvis det er første gang, du sender et dokument til iwork.com, sendes der en bekræftelse til din e-postadresse. Klik på henvisningen i e-posten, og fortsæt derefter med at dele. 3 Vælg Del med korrekturlæsere. 4 I felterne Til og Besked skal du skrive e-postadresserne og beskeden til de personer, der skal have adgang til dokumentet. 5 Skriv et emne, hvis du ikke vil bruge det, der oprettes automatisk. 264 Kapitel 12 Udskrive, dele og eksportere et dokument til andre formater

265 6 Vælg korrekturlæsningsindstillinger til det delte dokument. Klik på Vis avanceret for at se alle disse muligheder: Efterlade kommentarer: Vælg for at give korrekturlæsere lov til at skrive kommentarer i dokumentet. Overføre dokumentet: Vælg for at give korrekturlæsere lov til at hente dokumentet. Kopier til iwork.com som: Skriv eller vælg et arkivnavn til online-dokumentet. Indstillinger til overførsel: Vælg et eller flere arkivformater, som dokumentet kan hentes i. Anonymitet: Vælg, hvis du vil kræve, at korrekturlæsere skriver en adgangskode, før de kan se online-dokumentet. Skriv en online-adgangskode i felterne på skærmen, og klik derefter på Indstil adgangskode. Husk at give korrekturlæserne adgangskoden til dokumentet. Du kan bruge Adgangskodeassistent (klik på knappen med nøglen) til at hjælpe dig med at oprette en effektiv adgangskode. Du kan læse mere om Adgangskodeassistent i Beskytte et -dokument med en adgangskode på side Klik på Del. Der sendes en kopi af dit dokument til iwork.com, og der sendes invitationer via e-post til korrekturlæserne. Korrekturlæserne klikker på den entydige henvisning i deres e-post for at få adgang til online-dokumentet. Hvis de efterlader kommentarer, vises deres navn i kommentarerne. Du publicerer et dokument, så alle kan se det, på følgende måde: 1 Åbn det dokument, du vil dele, og klik derefter på knappen Del på værktøjslinjen, eller vælg Del > Del via iwork.com. 2 Skriv din Apple-id og adgangskode, og klik derefter på Log ind. Hvis du har glemt din Apple-id eller -adgangskode, skal du klikke på Glemt adgangskode? og derefter følge instruktionerne på skærmen. Hvis det er første gang, du sender et dokument til iwork.com, sendes der en bekræftelse til din e-postadresse. Klik på henvisningen i e-posten, og fortsæt derefter med at publicere. 3 Vælg Publicer på internettet. 4 Klik på Vis avanceret, hvis du vil ændre navnet på online-dokumentet, og skriv eller vælg derefter et arkivnavn til dokumentet. 5 Klik på Publicer. En kopi af dokumentet publiceres til iwork.com. Korrekturlæsere kan læse dokumentet, men de kan ikke tilføje kommentarer og noter. 6 Klik på Vis på internet i den viste dialog for at se dokumentet på iwork.com. 7 Klik på Vis offentlig URL-adresse for at se webadressen på dokumentet. Kapitel 12 Udskrive, dele og eksportere et dokument til andre formater 265

266 Du kan kopiere webadressen og publicere den på et websted, en blog eller et socialt netværk. Alle, som kender webadressen, kan se dokumentet på internettet. Du overfører et dokument, som du kun selv har adgang til, på følgende måde: 1 Åbn dokumentet, og klik derefter på knappen Del på værktøjslinjen, eller vælg Del > Del via iwork.com. 2 Skriv din Apple-id og adgangskode, og klik derefter på Log ind. Hvis du har glemt din Apple-id eller -adgangskode, skal du klikke på Glemt adgangskode? og derefter følge instruktionerne på skærmen. Hvis det er første gang, du sender et dokument til iwork.com, sendes der en bekræftelse til din e-postadresse. Klik på henvisningen i e-posten, og fortsæt derefter med at overføre. 3 Vælg Overfør til privat brug 4 Klik på Vis avanceret, hvis du vil ændre navnet på online-dokumentet, og skriv eller vælg derefter et arkivnavn til dokumentet. 5 Klik på knappen Overfør. En kopi af dokumentet sendes til iwork.com. 6 Klik på Vis på internet for at se dokumentet på iwork.com, eller klik på OK for at lukke dialogen. mm mm Hvis du vil have adgang til alle dine online-dokumenter fra vinduet Delte dokumenter på iwork.com, skal du gøre et af følgende: Åbn et dokument, og vælg Del > Vis delte dokumenter. Hvis du ikke allerede er logget ind, skal du vælge Del > Log ind og derefter vælge Vis delte dokumenter. Gå til og log ind. Du kan indstille iwork.com, så du får en meddelelse via e-post, når korrekturlæsere føjer nye kommentarer til et online-dokument. Du kan få oplysninger om dette og om brug af iwork.com ved at gå til og klikke på Hjælp nederst på siden. 266 Kapitel 12 Udskrive, dele og eksportere et dokument til andre formater

267 Sende dine Pages-dokumenter med e-post Vedlæg en Pages-, Microsoft Word eller PDF-version af dit Pages-dokument til en e-postbesked. Du sender et dokument via e-post på følgende måde: 1 Åbn Pages-dokumentet, vælg Del > Send via e-post, og vælg derefter Pages, Word eller PDF på undermenuen. Pages: Opretter en Pages-version af dit dokument. Word: Opretter en Microsoft Word-version af dit dokument. PDF: Opretter en PDF-version af dit dokument. 2 Der åbnes en ny e-postbesked, hvor dokumentversionen er vedlagt. Rediger e-postbeskeden, og klik på Send. Pages-dokumenter med adgangskodebeskyttelse sendes beskyttet. Modtagerne skal skrive en adgangskode for at se beskyttede dokumenter. Du kan læse mere om, hvordan du beskytter dine dokumenter med en adgangskode, i Beskytte et -dokument med en adgangskode på side 36. Afsendelse af adgangskodebeskyttede PDF- og Microsoft Word-dokumenter med e-post understøttes ikke. Kapitel 12 Udskrive, dele og eksportere et dokument til andre formater 267

268 Sende et Pages-dokument til iweb Hvis du bruger (eller planlægger at bruge) iweb til at oprette et websted, kan du sende et Pages-dokument direkte til din iweb-blog eller -podcast. Dokumentet bliver til et bilag, som besøgende på dit websted kan hente. Du sender et dokument til iweb på følgende måde: 1 Sørg for, at iweb '08 eller en nyere version er installeret. 2 Åbn dit Pages-dokument, og vælg Del > Send til iweb > PDF eller Del > Send til iweb > Pages-dokument. PDF: Opretter en PDF-version af dit dokument. Pages: Opretter en arkiveret version af dit dokument. 3 Hvis iweb ikke var åben, åbner det, og du kan vælge en ny eller eksisterende blog eller podcast, som dokumentet skal vedlægges. Hvis du kun har en blog eller podcast, vedlægges dokumentet til den. Når du publicerer dit websted, får besøgende, som abonnerer på din blog eller podcast, automatisk de nyeste bilag sendt til deres itunes-bibliotek (kun PDFpublicering). Du kan få flere oplysninger om, hvordan du bruger iweb til at designe og publicere websteder, hvis du åbner iweb og vælger Hjælp > iweb-hjælp. Du kan ikke sende adgangskodebeskyttede PDF-dokumenter til iweb. 268 Kapitel 12 Udskrive, dele og eksportere et dokument til andre formater

269 Designe dine egne dokumentskabeloner 13 Opret dine egne dokumentskabeloner. Det antages, at du allerede har kendskab til de design- og formateringsfunktioner i Pages, der er beskrevet i tidligere kapitler. Designe en skabelon De skabeloner, der følger med Pages, indeholder ideer til design af sider samt udseende på diagrammer, tabeller og tekst. Du kan ændre følgende attributter i disse skabeloner for at oprette dine egne: ÂÂ ÂÂ ÂÂ ÂÂ ÂÂ ÂÂ ÂÂ ÂÂ ÂÂ ÂÂ ÂÂ ÂÂ Sideretning Sidelayout og formater i sektioner Sidemargener Sidenummerering Baggrundsgrafik (vandmærker) Et udvalg af tekstformater, f.eks. brødtekst, sidehoveder, sidefødder, billedtekster osv. Formater i indholdsfortegnelser Punktliste- og nummereringsformater Objektfyld og stregformater til objekter Diagramfarver og -formater Udseendet af tabeller Ekstra skabeloner til sidedesign Oprettelse af din egen skabelon kan være så enkelt som at føje dit firmalogo til en eksisterende skabelon, men du kan også tilføje billeder, ændre eksempeltekst eller definere nye tekstformater. Eller du kan starte med et tomt dokument og oprette din egen skabelon. 269

270 Hvis du vil læse om, hvordan du Indstiller en speciel skabelons generelle udseende Indstiller standardattributter til tekstfelter, figurer, tabeller, diagrammer og billeder Tilføjer tekst og medieeksempler Opretter skabelonområder, som andre kan føje emner til Skal du se Indstille et dokument, så det bruger en speciel skabelon på side 270 Definere standardattributter i en speciel skabelon på side 271 Oprette eksempler i specielle skabeloner på side 274 Føje sektioner til en speciel skabelon på side 275 Får adgang til din skabelon i Skabelonvælger Arkivere en speciel skabelon på side 276 Indstille et dokument, så det bruger en speciel skabelon Det første trin, når du indstiller et dokument som en skabelon, er at indstille dets generelle størrelse og udseende. Du indstiller generelle dokumentattributter på følgende måder: mm Indstille papirstørrelse og -retning. Overvej, hvilken papirstørrelse og -retning, der skal bruges til det færdige dokument. Hvis du f.eks. opretter en skabelon til kuverter, skal du sørge for at have valgt den korrekte kuvertstørrelse (eller oprettet en speciel størrelse), før du fortsætter med dokumentdesignet. Du kan læse om, hvordan du indstiller papirstørrelse og -retning, i Indstille papirstørrelse og -retning på side 256. mm Indstille sidemargener. Definer områder til brødtekst, sidehoved og sidefod. Hvis dokumentet skal indbindes, kan du indstille forskellige margener til venstre- og højresider. Du indstiller dokumentmargener i Info om dokument. Du kan få flere oplysninger i Indstille dokumentmargener på side 46. mm Indstille formatet på sidehoveder og sidefødder. Definer, hvilken tekst og grafik der skal gentages øverst og nederst på sider i dokumentet. Se Bruge sidehoveder og sidefødder på side 54 for at få instruktioner. mm Anbringe masterobjekter. Tilføj vandmærker, logoer eller andre baggrundsbilleder, så de vises på samme sted på hver side i dokumentet. Se Bruge masterobjekter (gentagne baggrundsbilleder) på side 63 for at få flere oplysninger. mm Tilføje hjælpelinjer. Opret hjælpelinjer, så det bliver nemmere at anbringe flydende objekter på samme placering på forskellige sider. Se Oprette dine egne hjælpelinjer på side 164 for at få instruktioner. 270 Kapitel 13 Designe dine egne dokumentskabeloner

271 Definere standardattributter i en speciel skabelon Der skal i en skabelon være defineret standardværdier for følgende dokumentelementer: ÂÂ ÂÂ ÂÂ ÂÂ ÂÂ ÂÂ ÂÂ Afsnits-, tegn- og listeformater Attributter til indholdsfortegnelser Attributter til tekstfelter Attributter til figurer Attributter til tabeller Attributter til diagrammer Attributter til importeret grafik Du kan tilpasse alle disse til den skabelon, du opretter, eller du kan bruge de standardindstillinger, der allerede findes i den skabelon, du startede med (inkl. skabelonerne Tom og Tomt lærred). Du kan redigere et eksisterende format eller oprette et nyt format, hvis du ikke kan finde et afsnits-, tegn- eller listeformat, der har det ønskede udseende. Se Oprette nye formater på side 127 for at få flere oplysninger. Overvej at inkludere en formateret indholdsfortegnelse i din tekstbehandlingsskabelon. Se Bruge en indholdsfortegnelse på side 64 for at få oplysninger. Hvis du vil læse om, hvordan du Indstiller standardudseendet for tekstfelter og figurer Etablerer standardantallet af rækker, kolonner og andre attributter i en tabel Indstiller et diagrams type og udseende Indstiller standardskygger, opacitet og andre indstillinger til importeret grafik Skal du se Definere attributter til standardtekstfelter og -figurer på side 271 Definere standardattributter til tabeller på side 272 Definere standardattributter til diagrammer på side 273 Definere standardattributter til importerede billeder på side 274 Definere attributter til standardtekstfelter og -figurer Standardattributterne i tekstfelter og figurer bestemmer deres farve, størrelse og retning, når de første gang indsættes på en side. Du definerer et standardtekstfelt på følgende måde: 1 Anbring et flydende tekstfelt på siden. Du kan læse om, hvordan du anbringer et flydende tekstfelt, i Tilføje et flydende tekstfelt på side Skriv tekst i tekstfeltet, vælg teksten, og indstil dens attributter. Kapitel 13 Designe dine egne dokumentskabeloner 271

272 Du kan læse om indstilling af tekstattributter i Formatere størrelse og udseende på tekst på side Vælg tekstfeltet, og indstil dets attributter. Se Ændre objekter på side 166 og Udfylde objekter med farver eller billeder på side 173 for at få flere oplysninger. 4 Indstil tekstombrydning vha. Info om ombrydning. Du kan læse om indstilling af tekstombrydning i Ombryde tekst omkring et integreret eller flydende objekt på side Vælg tekstfeltet, og vælg derefter Format > Avanceret > Definer standardformat til tekstfelter. 6 Slet tekstfeltet fra siden. Du definerer en standardfigur på følgende måde: 1 Anbring an flydende figur på siden. Du kan læse om, hvordan du anbringer en flydende figur, i Hvad er flydende og integrerede objekter? på side Skriv tekst i figuren, vælg teksten, og indstil dens attributter. Du kan læse om indstilling af tekstattributter i Formatere størrelse og udseende på tekst på side Vælg figuren, og indstil dens attributter. Se Ændre objekter på side 166 og Udfylde objekter med farver eller billeder på side 173 for at få flere oplysninger. Du kan ikke definere streglængde og -retning i en skabelon. Stregattributter som farve, tykkelse og opacitet skal indstilles separat. 4 Indstil tekstombrydning vha. Info om ombrydning. Du kan læse om indstilling af tekstombrydning i Ombryde tekst omkring et integreret eller flydende objekt på side Vælg figuren, og vælg derefter Format > Avanceret > Definer standardformat til figurer. 6 Slet figuren fra siden. Definere standardattributter til tabeller Du kan indstille attributter som antallet af rækker og kolonner, stregformater og -farver, tekstformater og skygger til standardtabellen. Et tabel består af tydeligt formaterede områder, inkl. overskriftsrækken, -kolonnen, indre og ydre rammer. Hvis du vil indstille standardtabelattributter, skal du anvende hver attribut på et helt formateringsområde. Hvis du f.eks. ændrer formaterne i en celle i en overskriftsrække, arkiveres ændringen ikke som en del af standardtabelformatet; du skal ændre formaterne i alle cellerne i overskriftsrækken. 272 Kapitel 13 Designe dine egne dokumentskabeloner

273 Du indstiller standardtabelattributter på følgende måde: 1 Anbring en tabel på siden. I Tilføje en tabel på side 179 forklares, hvordan du gør det. 2 Vælg tabellen, og indstil dens attributter. Se Ændre størrelse på en tabel på side 181, hvis du vil ændre størrelse på tabellen. Se Arbejde med rækker og kolonner i tabeller på side 187 for at læse, hvordan du tilføjer og fjerner kolonner og rækker og opretter overskriftsrækker og -kolonner. Se Anbringe indhold i tabelceller på side 193 for at få oplysninger om, hvordan du opdeler og kombinerer tabelceller, ændrer størrelse på dem og formaterer deres rammer. Se Arbejde med tal i tabelceller på side 195 for at læse om muligheder til formatering af celler indeholdende tal. Se Føje billeder eller farver til tabelceller på side 200, hvis du vil føje grafik til tabellen. 3 Indstil tekstombrydning omkring tabellen. Se Ombryde tekst omkring et integreret eller flydende objekt på side 116 for at få instruktioner. 4 Vælg Format > Avanceret > Definer standardformat til tabeller. 5 Slet tabellen fra siden. Definere standardattributter til diagrammer Til diagrammer kan du indstille diagramtypen (den type diagram, der vises, når du vælger Indsæt > Diagram) og også standardudseendet på hver diagramtype. Standardattributter skal indstilles individuelt for hver diagramtype. Du indstiller diagramformater og -placering på følgende måde: 1 Anbring et diagram på siden. Se Tilføje et nyt diagram og indtaste data på side 226 for at få instruktioner. 2 Vælg diagrammet, og indstil dets attributter. Se Om diagrammer på side 223 for at læse, hvordan du angiver en diagramtype. Se Formatere diagrammer på side 230 for at læse, hvordan du ændrer størrelse på et diagram, roterer det og indstiller andre attributter, der er fælles for diagrammer. 3 Indstille tekstombrydningen omkring diagrammet. Se Ombryde tekst omkring et integreret eller flydende objekt på side 116 for at få instruktioner. 4 Gentag trin 1 til 3 for hver diagramtype. 5 Vælg hvert diagram, et ad gangen, og vælg derefter Format > Avanceret > "Definer standardformat til diagramtype diagram". Kapitel 13 Designe dine egne dokumentskabeloner 273

274 6 Vælg den diagramtype, der skal være det første diagram, der vises, når du vælger Indsæt > Diagram og derefter vælger Format > Avanceret > Gør diagramtype til standarddiagramtypen. 7 Slet diagrammerne fra siden. Definere standardattributter til importerede billeder Til importeret grafik kan du indstille standardskygger, -opacitet og -farve på kontur (streg). Du indstiller standardbilledattributter på følgende måde: 1 Anbring et billede på siden. Se Arbejde med billeder på side Vælg billedet, og indstil dets attributter. Se Tilføje skygger på side 170 for at læse, hvordan du tilføjer en skygge. Se Justere opacitet på side 172 for at læse, hvordan du justerer gennemsigtighed. Se Ændre formatet på rammer på side 168 for at få oplysninger om rammer omkring importerede billeder. Se Tilføje reflektion på side 172 for at få oplysninger om, hvordan du føjer reflektioner til importerede billeder. Se Indramme objekter på side 169 for at få oplysninger om tilføjelse af grafiske rammer omkring importerede billeder. 3 Indstille tekstombrydning omkring billedet. Se Ombryde tekst omkring et integreret eller flydende objekt på side 116 for at få instruktioner. 4 Vælg Format > Avanceret > Definer standardformat til billeder. 5 Slet billedet fra siden. Oprette eksempler i specielle skabeloner Eksempeltekst og medieeksempler skal ligne det færdige dokuments udseende. De kan også indeholde instruktioner til den person, der bruger skabelonen. Du opretter eksempeltekst på en af følgende måder: mm Du redigerer eksisterende eksempeltekst ved at vælge den og vælge Format > Avanceret > Slå eksempel til tekstfremstilling til. Når du har redigeret teksten, skal du vælge Format > Avanceret > Slå eksempel til tekstfremstilling fra. mm Du opretter eksempeltekst fra bunden ved at skrive noget tekst på siden og derefter formatere den efter ønske. 274 Kapitel 13 Designe dine egne dokumentskabeloner

275 Vælg teksten i blokke, så skabelonbrugere kan erstatte teksten i en blok ad gangen, hvor eksempeltekst i hver blok giver hjælp til det, brugeren skal skrive. Vælg derefter Format > Avanceret > Definer som eksempeltekst for hver blok. Når du vælger tekstblokke, skal du være forsigtig med ikke at vælge det sidste returtegn i afsnittet. Hvis du gør det, slettes hele afsnittet, når brugeren begynder at skrive i eksempelteksten, og den nye tekst vil overtage attributterne i det efterfølgende afsnit. Hvis du vil se returtegn i afsnit, mens du skriver, skal du klikke på Oversigt på værktøjslinjen og derefter vælge Vis usynlige tegn. Du fjerner eksempeltekst ved at vælge den og trykke på Slettetasten. Du opretter et medieeksempel på følgende måde: 1 Føj et billede, en film eller et lydarkiv til dokumentet. Der er instruktioner i Arbejde med billeder på side 139, Tilføje et lydarkiv på side 155 og Tilføje et filmarkiv på side Vælg det importerede objekt, og flyt det til den placering, det skal have i dokumentet, som beskrevet i Flytte og placere objekter på side Formater det importerede objekt som beskrevet i Om bearbejdning, organisering og ændring af objekters udseende på side Vælg objektet, og vælg derefter Format > Avanceret > "Definer som medieeksempel". Du sletter et medieeksempel ved at vælge det og derefter trykke på Slettetasten. Føje sektioner til en speciel skabelon Du kan gøre det muligt at udvide skabelonen, således at brugere af tekstbehandlingsskabeloner kan indsætte ekstra sektioner ved blot at bruge knappen Sider på værktøjslinjen som beskrevet i Tilføje nye skabelonsider på side 81. Du opretter skabelonsektioner, som brugere kan tilføje, på følgende måde: 1 Design et layout på en eller flere sider, og indsæt et sektionsskift i begyndelsen og slutningen af layoutet. 2 Vælg Format > Avanceret > Kopier sider. Der åbnes en dialog. 3 Skriv et nyt navn til skabelonsektionen. 4 Vælg det antal sider, der skal inkluderes i sidedesignet, på lokalmenuen Inkluder. 5 Klik på OK. Kapitel 13 Designe dine egne dokumentskabeloner 275

276 6 Slet siderne fra skabelonen, hvis de ikke skal være en del af startskabelonen. Du omarrangerer, omdøber eller sletter skabelonsektioner, som du har oprettet, på følgende måde: 1 Vælg Format > Avanceret > Administrer sider. Der åbnes en dialog. 2 Vælg en sektion, dobbeltklik på navnet, og skriv tekst for at omdøbe den. 3 Klik på pil op eller ned for at ændre en sektions placering på listen. 4 Klik på knappen Slet ( ) for at fjerne sektionen. 5 Klik på OK, når du er færdig. Arkivere en speciel skabelon Du kan arkivere din nye skabelon, så den vises i Skabelonvælger. Når en bruger vælger skabelonen for at oprette et nyt dokument, åbnes det nye dokument i nøjagtig samme format, som da du arkiverede det. Det betyder, at du kan vælge at lade formatskuffen stå åben eller lukket, lade usynlige tegn, linealer og layoutmarkeringen være synlige osv. 276 Kapitel 13 Designe dine egne dokumentskabeloner

Din brugermanual APPLE PAGES http://da.yourpdfguides.com/dref/3674044

Din brugermanual APPLE PAGES http://da.yourpdfguides.com/dref/3674044 Du kan læse anbefalingerne i brugervejledningen, den tekniske guide eller i installationsguiden. Du finder svarene til alle dine spørgsmål i i brugermanualen (information, specifikationer, sikkerhedsråd,

Læs mere

Numbers '09 Brugerhåndbog

Numbers '09 Brugerhåndbog Numbers '09 Brugerhåndbog KKApple Inc. Copyright 2011 Apple Inc. Alle rettigheder forbeholdes. I henhold til lovene om ophavsrettigheder må denne håndbog ikke kopieres, hverken i sin helhed eller delvist,

Læs mere

Keynote 09 Brugerhåndbog

Keynote 09 Brugerhåndbog Keynote 09 Brugerhåndbog KKApple Inc. Copyright 2011 Apple Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Apple-logoet er et varemærke tilhørende Apple Inc. og registreret i USA og andre lande. Brug af Apple-logoet

Læs mere

ibooks Author Introduktion

ibooks Author Introduktion ibooks Author Introduktion Velkommen til ibooks Author, som giver dig en fantastisk måde at oprette flotte, interaktive Multi-Touch-bøger til ipad og Mac på. Du kan starte med de flotte skabeloner, der

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Tekstbehandling med Mac... Indledning. KAPITEL ET... 9 Hurtigt i gang med Pages. KAPITEL TO...

INDHOLDSFORTEGNELSE. Tekstbehandling med Mac... Indledning. KAPITEL ET... 9 Hurtigt i gang med Pages. KAPITEL TO... INDHOLDSFORTEGNELSE Tekstbehandling med Mac... Indledning KAPITEL ET... 9 Hurtigt i gang med Pages Anskaf Pages... 10 Opret eller åbn et dokument... 11 Brugerfladen i Pages... 12 Gem dokumenter... 13 Gem

Læs mere

Orddeling. Automatisk orddeling. Manuel orddeling. Word 2010 18 thoremil.dk. Vælg fanebladet [Sidelayout] Vælg [Orddeling] Markér Automatisk orddeling

Orddeling. Automatisk orddeling. Manuel orddeling. Word 2010 18 thoremil.dk. Vælg fanebladet [Sidelayout] Vælg [Orddeling] Markér Automatisk orddeling Orddeling Automatisk orddeling Vælg [Orddeling] Markér Automatisk orddeling Manuel orddeling Vælg [Orddeling] Klik [Manuelt] For hvert ord, som vises, kan der gøres følgende: Accepter det foreslåede orddelingssted

Læs mere

iweb Introduktion Bliv fortrolig med iweb, og lær, hvordan du opretter dit eget websted.

iweb Introduktion Bliv fortrolig med iweb, og lær, hvordan du opretter dit eget websted. iweb Introduktion Bliv fortrolig med iweb, og lær, hvordan du opretter dit eget websted. 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 3 Velkommen til iweb 3 Om iweb 3 Hvad du lærer 4 Før du begynder 4 Hvad du har brug

Læs mere

Microsoft. fra Word 2003

Microsoft. fra Word 2003 I denne vejledning Microsoft Word 2010 ser meget anderledes ud end Word 2003, og vi har derfor oprettet denne vejledning, så du hurtigere kan komme i gang med at bruge programmet. Læs videre for at få

Læs mere

Oversigt over formateringsmærker i Microsoft Word

Oversigt over formateringsmærker i Microsoft Word Oversigten på de følgende sider viser størstedelen af de forskellige formateringsmærker, der kan optræde i et Microsoft Word-dokument. Formateringsmærker vises kun på skærmen de kommer ikke med i udskrift.

Læs mere

iphoto Introduktion Lær iphoto at kende, og find ud af, hvordan du importerer og organiserer dine fotografier samt opretter et lysbilledshow og en

iphoto Introduktion Lær iphoto at kende, og find ud af, hvordan du importerer og organiserer dine fotografier samt opretter et lysbilledshow og en iphoto Introduktion Lær iphoto at kende, og find ud af, hvordan du importerer og organiserer dine fotografier samt opretter et lysbilledshow og en bog. 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 3 Velkommen til iphoto

Læs mere

Kommandonavn Ændringstaster Tast Menu Accepter Alle Viste. Accepter Ændringer Accepter Alle Ændringer. Accepter Afslut

Kommandonavn Ændringstaster Tast Menu Accepter Alle Viste. Accepter Ændringer Accepter Alle Ændringer. Accepter Afslut Genvejstaster i Word 2003 Kommandonavn Ændringstaster Tast Menu Accepter Alle te Accepter Ændringer Accepter Alle Ændringer Accepter Afslut Afsnit Ned Ctrl+ Ned Afsnit Ned Udvid Ctrl+Skift+ Ned Afsnit

Læs mere

Kapitel 13 Arbejde med Typografier:

Kapitel 13 Arbejde med Typografier: Kom i gang med Kapitel 13 Arbejde med Typografier: Introduktion til Typografier OpenOffice.org Rettigheder Dette dokument er beskyttet af Copyright 2005 til bidragsyderne som er oplistet i afsnittet Forfattere.

Læs mere

Skifte til Excel 2010

Skifte til Excel 2010 I denne vejledning Microsoft Excel 2010 ser meget anderledes ud end Excel 2003, og vi har derfor oprettet denne vejledning, så du hurtigere kan komme i gang med at bruge programmet. Læs videre for at få

Læs mere

Heldigvis har systemet indbygget en hjælp, som man kan benytte, hvis denne vejledning ikke berører det opståede problem.

Heldigvis har systemet indbygget en hjælp, som man kan benytte, hvis denne vejledning ikke berører det opståede problem. Indhold Introduktion...2 Hjælp...2 Office knappen...2 Menulinjen...3 Fast værktøjslinje Hurtig adgang...3 Menupunkter...4 Startside...4 Indsæt...5 Sidelayout...5 Referencer...6 Forsendelser...6 Gennemse...6

Læs mere

Indholdsfortegnelse Forord... 8 Købe eller leje Word 2013... 10 Åbne Word 2013 i Windows 8... 15 Taster, mus/ergonomi samt flytte markøren rundt

Indholdsfortegnelse Forord... 8 Købe eller leje Word 2013... 10 Åbne Word 2013 i Windows 8... 15 Taster, mus/ergonomi samt flytte markøren rundt 1 Indholdsfortegnelse Forord... 8 Målgruppen for denne bog 8 Arbejde med Word 2013 i skyen 8 Kommando versus funktion 8 Dokument, du kan bruge i praksis 8 Købe eller leje Word 2013... 10 Start Office 2013-program

Læs mere

Indhold. Filbehandling. Tekstbehandling med Word. Layout med Publisher. Webdesign med WordPress. Surf på nettet med Explorer. Database med Access

Indhold. Filbehandling. Tekstbehandling med Word. Layout med Publisher. Webdesign med WordPress. Surf på nettet med Explorer. Database med Access Indhold Filbehandling Filbehandling... 7 Tekstbehandling med Word I gang med Word... 11 Tegnformater... 12 Afsnitsformater... 15 Kanter og skygger... 19 Tabulator... 21 Sidelayout... 24 Gennemse... 28

Læs mere

Formatering, typografier og sidelayout (I)

Formatering, typografier og sidelayout (I) Disposition for kursus i Word 2007 Formatering, typografier og sidelayout (I) Demo Øvelser Demo Øvelser Demo Øvelser Om formatering og tekstombrydning o Vigtig øvelse: Ombryd tekst.docx Ny typografi Opret

Læs mere

Startvejledning. Microsoft PowerPoint 2013 ser anderledes ud end tidligere versioner, så vi lavet denne guide for at gøre din læreproces nemmere.

Startvejledning. Microsoft PowerPoint 2013 ser anderledes ud end tidligere versioner, så vi lavet denne guide for at gøre din læreproces nemmere. Startvejledning Microsoft PowerPoint 2013 ser anderledes ud end tidligere versioner, så vi lavet denne guide for at gøre din læreproces nemmere. Find det du skal bruge Klik på en fane på båndet for at

Læs mere

Filtyper, filformat og skabelon. Tabel. Tekstombrydning. Demo Fremstil, gem og brug en skabelon. Øvelser Fremstil, gem og brug en skabelon

Filtyper, filformat og skabelon. Tabel. Tekstombrydning. Demo Fremstil, gem og brug en skabelon. Øvelser Fremstil, gem og brug en skabelon Disposition for kursus i Word 2007 Filtyper, filformat og skabelon Demo Fremstil, gem og brug en skabelon Øvelser Fremstil, gem og brug en skabelon Tabel Demo Opret en tabel ud fra en tekst Øvelser Opret

Læs mere

JØRGEN KOCH. Word 2013 for alle

JØRGEN KOCH. Word 2013 for alle JØRGEN KOCH Word 2013 for alle INDHOLDSFORTEGNELSE Et nyt og moderne Word... Indledning KAPITEL ET... 9 Brugerfladen i Word Velkomstopsætningen... 10 Det nye look... 11 Brugergrænsefladen... 12 Båndet...

Læs mere

Huskesedler til Word 2010

Huskesedler til Word 2010 Huskesedler til Word 2010 Indhold... 2 Kanter og skygger... 5 Sidehoved og -fod... 6 Multimedieklip... 7 Billede... 8 Du vil: oprette en tabel Sådan gør du Klik på knappen på fanen Indsæt gruppen Klik

Læs mere

Mac OS X v10.5 Leopard Installerings- og indstillingsvejledning

Mac OS X v10.5 Leopard Installerings- og indstillingsvejledning Mac OS X v10.5 Leopard Installerings- og indstillingsvejledning Hvis Mac OS X v10.3 eller en nyere version allerede er installeret på computeren: Alt, du behøver at gøre, er at opdatere til Leopard. Se

Læs mere

Dansk. 1. Er sproget Dansk i Open Office og er der dansk stavekontrol?

Dansk. 1. Er sproget Dansk i Open Office og er der dansk stavekontrol? NEED TO KNOW Nedenstående er et bud på nogle af de funktioner man kan have glæde af i Open Office når man skriver opgaver til skolen. - Nedenstående er alene en anvisning på nogle af de punkter der står

Læs mere

Mac OS X 10.6 Snow Leopard Installerings- og indstillingsvejledning

Mac OS X 10.6 Snow Leopard Installerings- og indstillingsvejledning Mac OS X 10.6 Snow Leopard Installerings- og indstillingsvejledning Læs dette dokument, før du installerer Mac OS X. Det indeholder vigtige oplysninger om installering af Mac OS X. Systemkrav Når du skal

Læs mere

Huskesedler. Indskrivning og formatering af mindre tekster

Huskesedler. Indskrivning og formatering af mindre tekster Huskesedler Indskrivning og formatering af mindre tekster Microsoft Word 2007 Indholdsfortegnelse Afsnit... 3 Anvend skabelon... 4 Autokorrektur... 5 Billede... 6 Dokumenthåndtering... 7 Flyt, kopier og

Læs mere

VEJLEDNING TIL WORD INDHOLDSFORTEGNELSE. 1. Linjeafstand. side 3. 2. Margener.. side 3. 3. Sidehoved og sidefod... side 4. 4. Sidetal..

VEJLEDNING TIL WORD INDHOLDSFORTEGNELSE. 1. Linjeafstand. side 3. 2. Margener.. side 3. 3. Sidehoved og sidefod... side 4. 4. Sidetal.. VEJLEDNING TIL WORD VEJLEDNING TIL WORD INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Linjeafstand. side 3 2. Margener.. side 3 3. Sidehoved og sidefod... side 4 4. Sidetal.. side 5 5. Spalter.... side 5 6. Skifte ordbog.. side

Læs mere

Annemette Søgaard Hansen/www.dinwebvejleder.dk

Annemette Søgaard Hansen/www.dinwebvejleder.dk Google Docs Dokumenter Indholdsfortegnelse Værktøjer... Side 3 Menuer... Side 5 Opgave... Side 8 Få adgang til filerne fra din computer... Side 16 Vejledende løsning... Side 17 GoogleDocs Dokumenter 2

Læs mere

1. Opbygning af et regneark

1. Opbygning af et regneark 1. Opbygning af et regneark Et regneark er et skema. Vandrette rækker og lodrette kolonner danner celler, hvori man kan indtaste tal, tekst, datoer og formler. De indtastede tal og data kan bearbejdes

Læs mere

JØRGEN KOCH Office til ipad

JØRGEN KOCH Office til ipad JØRGEN KOCH Office til ipad INDHOLDSFORTEGNELSE Office til ipad... Indledning KAPITEL ET... 9 Fælles funktioner Tastatur... 10 Alternative tastaturer... 11 Navigation... 12 Fingerbevægelser... 13 Båndet...

Læs mere

Opsætte f.eks. en rejsebeskrivelse med tekst og billede i Draw side 1

Opsætte f.eks. en rejsebeskrivelse med tekst og billede i Draw side 1 side 1 Hvis man vil lave en opsætning af rejsebeskrivelse og billeder, kan man også gøre det i DRAW. Denne vejledning vil vise hvordan man indsætter hjælpelinjer så man laver en pæn opstilling med billede

Læs mere

Typografi og layout i Word 2010

Typografi og layout i Word 2010 Ret&Rigtigt F12 Niels Erik Wille Typografi og layout i Word 2010 Papirformat og papirets orientering (højformat / bredformat) Vælges i menuen Sidelayout: Man kan vælge Retning (højformat / bredformat)

Læs mere

FORMATERING AF REGNEARK

FORMATERING AF REGNEARK FORMATERING AF REGNEARK Indtil nu har vi set på, hvordan du kan udføre beregninger i dit regneark, og hvordan du kan redigere i regnearket, for hurtigt at få opstillet modellerne. Vi har derimod overhovedet

Læs mere

Vælg Filer, Sideopsætning; sæt alle margener (top, bund, venstre, højre) til 2,5 cm og vælg knappen Standard ja til meddelelsen.

Vælg Filer, Sideopsætning; sæt alle margener (top, bund, venstre, højre) til 2,5 cm og vælg knappen Standard ja til meddelelsen. Opsætning Lav først følgende indstillinger i word. Vælg Filer, Sideopsætning; sæt alle margener (top, bund, venstre, højre) til 2,5 cm og vælg knappen Standard ja til meddelelsen. Vælg Funktioner, Tilpas

Læs mere

Boot Camp Installerings- og indstillingsvejledning

Boot Camp Installerings- og indstillingsvejledning Boot Camp Installerings- og indstillingsvejledning Indholdsfortegnelse 3 Introduktion 4 Oversigt over installering 4 Trin 1: Søg efter opdateringer 4 Trin 2: Klargør Mac til Windows 4 Trin 3: Installer

Læs mere

Informationsteknologi

Informationsteknologi Råd og vejledning ved rapportskrivning Indhold: 1. Start på rapport oprettelse af forside:... 2 1.1 Oprettelse... 2 1.2 Margener... 2 1.3 Skrifttype... 3 2. Øvrige dele af opgaven... 4 3. Sidehoved og

Læs mere

PowerPoint 2003. Kursusmateriale til FHF s kursister

PowerPoint 2003. Kursusmateriale til FHF s kursister PowerPoint 2003 Kursusmateriale til FHF s kursister Indholdsfortegnelse: Opgave 1 Hvad er en Præsentation?... 2 Opgave 2 vælg emne + opret dias... 3 Opgave 3 Indsæt objekter / billeder... 4 Opgave 4 Brugerdefineret

Læs mere

Tilpas: Hurtig adgang

Tilpas: Hurtig adgang Tilpas: Hurtig adgang Genveje, Se skærmtips Se tips Hold alt tasten nede. Og brug bogstaver Word Fanen Filer PDF dokument Brug skabelon Visninger Husk Luk ved fuldskærmsvisning Brug zoom skyder Marker,

Læs mere

How to do in rows and columns 8

How to do in rows and columns 8 INTRODUKTION TIL REGNEARK Denne artikel handler generelt om, hvad regneark egentlig er, og hvordan det bruges på et principielt plan. Indholdet bør derfor kunne anvendes uden hensyn til, hvilken version

Læs mere

EXCEL 2010 KURSUSHÆFTE TRIN 2 EXCEL 2010 KURSUSHÆFTE TRIN 2

EXCEL 2010 KURSUSHÆFTE TRIN 2 EXCEL 2010 KURSUSHÆFTE TRIN 2 EXCEL 2010 KURSUSHÆFTE TRIN 2 EXCEL 2010 KURSUSHÆFTE TRIN 2 Excel 2010 for begyndere andet trin Baseret på små overskuelige øvelser Mange store illustrationer i farver KURSUSHÆFTE TRIN 2 Excel 2010 kursushæfte

Læs mere

Fagligt indhold. Oplæg fra underviser Ar)kel Film Del af fagbog. Rammesætning. Indhold Form Evt. midler Distribu)on Deadline(s) Produk)on

Fagligt indhold. Oplæg fra underviser Ar)kel Film Del af fagbog. Rammesætning. Indhold Form Evt. midler Distribu)on Deadline(s) Produk)on En didaktisk model til ipadagogik Fagligt indhold Oplæg fra underviser Ar)kel Film Del af fagbog Rammesætning Indhold Form Evt. midler Distribu)on Deadline(s) Kobling )l praksis Produk)on Individuelt Gruppe

Læs mere

SPAM-mails. ERFA & Søren Noah s A4-Ark 2010. Køber varer via spam-mails. Læser spam-mails. Modtager over 40 spam-mails pr. dag. Modtager spam hver dag

SPAM-mails. ERFA & Søren Noah s A4-Ark 2010. Køber varer via spam-mails. Læser spam-mails. Modtager over 40 spam-mails pr. dag. Modtager spam hver dag SPAM-mails Køber varer via spam-mails Læser spam-mails Modtager over 40 spam-mails pr. dag Modtager spam hver dag 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 ERFA & Søren Noah s A4-Ark 2010 Datapræsentation: lav flotte

Læs mere

Taster til arbejde med dokumenter. Oprette et nyt dokument. Åbne et dokument. Lukke et dokument. Gennemse et dokument

Taster til arbejde med dokumenter. Oprette et nyt dokument. Åbne et dokument. Lukke et dokument. Gennemse et dokument Taster til arbejde med dokumenter : Oprette et nyt dokument Åbne et dokument Lukke et dokument Opdele et dokument Gemme et dokument Afslutte Word Søge efter tekst, formatering og specielle elementer Gentage

Læs mere

Microsoft Word 2010 Grund DK

Microsoft Word 2010 Grund DK T a r g e t G r u p p e n Microsoft Word 2010 Grund DK Lidt om tekstbehandling generelt... 5 Words opbygning... 6 Musemarkør og indsætningspunkt...6 Margener...7 Linealer...8 Sideopsætning...8 Indryk...9

Læs mere

Edb-tekstbehandling, præsentation mm

Edb-tekstbehandling, præsentation mm Edb-tekstbehandling, præsentation mm I denne lektion skal du: - hente kopier et skærmbillede og sætte det ind i et dokument - beskære billedet, så det passer til dit dokument Der findes specielle programmer

Læs mere

Manual til Dynamicweb Februar 2010

Manual til Dynamicweb Februar 2010 Manual til Dynamicweb Februar 2010 Login... 2 Skabeloner og formater... 3 Filarkivet... 4 Lav en PDF... 5 Opret en ny side... 7 Navngiv siden... 9 Aktiver siden... 9 Sorter sider... 9 Flyt siden... 11

Læs mere

Microsoft Word 2010 Videregående DK

Microsoft Word 2010 Videregående DK T a r g e t G r u p p e n Microsoft Word 2010 Videregående DK I n d h o l d s f o r t e g n e l s e Faneblade og trykknapper i Word 2010... 3 Båndet...3 Minimer båndet...4 Arbejde med filer... 4 Værktøjslinjen

Læs mere

iphone Brugerhåndbog Til ios 4.2-software

iphone Brugerhåndbog Til ios 4.2-software iphone Brugerhåndbog Til ios 4.2-software Beskeder 9 Sende og modtage sms'er ADVARSEL: Du kan finde vigtige oplysninger om, hvordan du kører sikkert, i Vejledning med vigtige produktoplysninger på support.apple.com/da_dk/manuals/

Læs mere

POWERPOINT 2010 LÆR DET SELV POWERPOINT 2010 LÆR DET SELV

POWERPOINT 2010 LÆR DET SELV POWERPOINT 2010 LÆR DET SELV KIRSTEN KRISTENSEN POWERPOINT 2010 LÆR DET SELV Dette hæfte lærer dig at lave velfungerende præsentationer i programmet PowerPoint 2010. Du får en god introduktion til programmets brugerflade og de forskellige

Læs mere

Publisher 2003 Indhold

Publisher 2003 Indhold Publisher 2003 Indhold Indhold...1 Introduktion...2 Skærmsiden...2 Opgaverude...3 Værktøjer...4 Overskrift...5 Billeder...5 Flytning...6 Ændring af størrelse...6 Formatere billedet...7 Indskrivning af

Læs mere

Hvilke felter i GeoEnviron, der benyttes i tilsynsrapporter, er angivet i disse to pdf-filer:

Hvilke felter i GeoEnviron, der benyttes i tilsynsrapporter, er angivet i disse to pdf-filer: TILSYNSRAPPORT FOR LANDBRUG ELLER VIRKSOMHED Med kan I lave omfattende tilsynsrapporter. Begge rapporter skrives i Word med alle data fra GeoEnviron. Data overføres til Word via bogmærker i en prædefineret

Læs mere

EXCEL 2011 TIL MAC GODT I GANG MED PETER JENSEN GUIDE VISUEL

EXCEL 2011 TIL MAC GODT I GANG MED PETER JENSEN GUIDE VISUEL PETER JENSEN EXCEL 2011 TIL MAC GODT I GANG MED EXCEL 2011 TIL MAC VISUEL GUIDE 59 guides der får dig videre med Excel En instruktion på hver side - nemt og overskueligt Opslagsværk med letforståelig gennemgang

Læs mere

Vejledning til udskrivning af etiketter/labels og konvolutter i Blåt Medlem

Vejledning til udskrivning af etiketter/labels og konvolutter i Blåt Medlem Vejledning til udskrivning af etiketter/labels og konvolutter i Blåt Medlem Blåt Medlem giver mulighed for at udskrive etiketter/labels og kuverter til medlemmerne af den enhed man er medlemsansvarlig

Læs mere

1. Opret din nye Google konto

1. Opret din nye Google konto Indhold 1. Opret din nye Google konto... 2 2. Test din nye konto... 5 3. Kom i gang med Gmail indstil sprog til dansk... 6 4. Gmail indhold på skærmen... 8 5. Skriv og send en mail... 9 Til:... 9 Cc:...

Læs mere

Skifte til Outlook 2010

Skifte til Outlook 2010 I denne vejledning Microsoft Microsoft Outlook 2010 ser meget anderledes ud end Outlook 2003, og vi har derfor oprettet denne vejledning, så du hurtigere kan komme i gang med at bruge programmet. Læs videre

Læs mere

Introduktion til FileMaker Pro 4.0/4.1

Introduktion til FileMaker Pro 4.0/4.1 1 Introduktion til FileMaker Pro 4.0/4.1 Hvad er en database? En database er en samling data, som er organiseret på en systematisk måde og er tilgængelig i digital form. Med andre ord er det en slags elektronisk

Læs mere

Brugervejledning. ClaroRead. (Mac)

Brugervejledning. ClaroRead. (Mac) Brugervejledning ClaroRead (Mac) Indholdsfortegnelse HVAD ER CLAROREAD?... 3 DOWNLOAD OG INSTALLATION... 3 DOWNLOAD AF STEMMER... 4 CLAROREAD- VÆRKTØJSLINJE... 6 AFSPIL... 6 STOP... 6 GEM TEKST SOM LYDFIL...

Læs mere

Udforske kommandoer på båndet De enkelte faner på båndet indeholder grupper, og hver gruppe indeholder et sæt relaterede kommandoer.

Udforske kommandoer på båndet De enkelte faner på båndet indeholder grupper, og hver gruppe indeholder et sæt relaterede kommandoer. Startvejledning Microsoft Excel 2013 ser anderledes ud end tidligere versioner, så vi har oprettet denne vejledning, så du hurtigere kan lære programmet at kende. Føje kommandoer til værktøjslinjen Hurtig

Læs mere

Seniorklubben TDC Jylland Cloud Computing Kursus 2011_5: Rev. 02.11.2011

Seniorklubben TDC Jylland Cloud Computing Kursus 2011_5: Rev. 02.11.2011 1. Om 2. Valg af Google som gratis udbyder ved 3. Valg af browser 4. Oprette en mail-adresse (G-mail) og en konto ved Google 5. Hierarkisk opbygning af mappe- og filsystem i Google 6. Oprette mapper i

Læs mere

JØRGEN KOCH Word 2013 for alle

JØRGEN KOCH Word 2013 for alle JØRGEN KOCH Word 2013 for alle INDHOLDSFORTEGNELSE Et nyt og moderne Word... Indledning KAPITEL ET... 9 Brugerfladen i Word Velkomstopsætningen... 10 Det nye look... 11 Brugergrænsefladen... 12 Båndet...

Læs mere

Microsoft Word 2007 for Seniorer

Microsoft Word 2007 for Seniorer Microsoft Word 2007 for Seniorer Sideopsætning... 23 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvad kan du lære?... 3 Skærmbilledet og dets elementer... 4 Office-knappen... 4 Hurtig adgang... 5 Visningsknapper...

Læs mere

Tastevejledning Word2000

Tastevejledning Word2000 Tastevejledning Word2000 Indholdsfortegnelse KOM I GANG MED WORD2000... 2 BEGYND PÅ ET NYT DOKUMENT... 2 RET MENS DU SKRIVER... 6 GEM DOKUMENT... 7 HENT DOKUMENT... 11 UDSKRIV DOKUMENT... 12 LUK TEKSTEN...

Læs mere

INTRODUKTION TIL DIAGRAMFUNKTIONER I EXCEL

INTRODUKTION TIL DIAGRAMFUNKTIONER I EXCEL INTRODUKTION TIL DIAGRAMFUNKTIONER I EXCEL I denne og yderligere at par artikler vil jeg se nærmere på diagramfunktionerne i Excel, men der er desværre ikke plads at gennemgå disse i alle detaljer, dertil

Læs mere

VEJLEDNING TIL LUDUS, WORD og ONLINE ORDBØGER

VEJLEDNING TIL LUDUS, WORD og ONLINE ORDBØGER VEJLEDNING TIL LUDUS, WORD og ONLINE ORDBØGER VEJLEDNING TIL LUDUS, WORD og ONLINE ORDBØGER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Ludus - Log ind. side 3 2. Ludus - Skriv note til læreren, når du er syg side 4 3. Ludus

Læs mere

1. Større opgaver i word

1. Større opgaver i word Indholdsfortegnelse 1. Større opgaver i word...1 1.1. Typografier... 1 1.1.1. Normal... 1 1.1.2. Overskrifter... 5 1.2. Dispositionsvisning... 6 1.3. Indholdsfortegnelse... 6 1.4. Krydshenvisninger...

Læs mere

Vejledning i brug af GMAIL (Google)

Vejledning i brug af GMAIL (Google) Vejledning i brug af GMAIL (Google) Send meddelelser Har du ikke prøvet Gmail før? Her har du en trinvis vejledning i, hvordan du skriver og sender meddelelser: Klik på knappen Skriv i venstre side i Gmail.

Læs mere

I øjeblikket leverer vi i USA og Canada, og vi starter snart internationale leveringer.

I øjeblikket leverer vi i USA og Canada, og vi starter snart internationale leveringer. Velkommen! HP Photo Creations, som leveres i samarbejde med RocketLife, er en hurtig og nem måde at lave produkter med dine egne erindringsbilleder i professionel kvalitet. Du kan komme i gang med at lave

Læs mere

Word-5: Tabeller og hængende indrykning

Word-5: Tabeller og hængende indrykning Word-5: Tabeller og hængende indrykning Tabel-funktionen i Word laver en slags skemaer. Word er jo et amerikansk program og på deres sprog hedder skema: table. Det er nok sådan udtrykket er opstået, da

Læs mere

PowerPoint Intro 2010 Segment - en del af dit netværk

PowerPoint Intro 2010 Segment - en del af dit netværk PowerPoint Intro 2010 7 Arbejde med objekter Formål Udover at arbejde med almindelig tekst og punktopstillinger, kan du i PowerPoint indsætte diverse objekter. Med objekter menes der fx; billeder, figurer,

Læs mere

SÅDAN BRUGER DU TEKST- BEHANDLING INTRODUKTION

SÅDAN BRUGER DU TEKST- BEHANDLING INTRODUKTION SÅDAN BRUGER DU TEKST- BEHANDLING INTRODUKTION I vejledningen bruger vi det gratis program Writer fra OpenOffice som eksempel til at vise, hvordan man bruger nogle helt grundlæggende funktioner i tekstbehandling.

Læs mere

Dit velkendte Windows, bare bedre. Din introduktion til Windows 8.1 til virksomheder

Dit velkendte Windows, bare bedre. Din introduktion til Windows 8.1 til virksomheder Dit velkendte Windows, bare bedre. Din introduktion til Windows 8.1 til virksomheder Opdag startskærmen. Startskærmen indeholder alle dine vigtigste oplysninger. Dynamiske felter sørger for, at du altid

Læs mere

Kvikke sider om rapportskrivning: Word-7

Kvikke sider om rapportskrivning: Word-7 Kvikke sider om rapportskrivning: Word-7 Målet med denne vejledning er, at du ved hvordan du opstiller en rapport, og hvad den skal indeholde. Det er vigtigt, at en rapport er let læselig, overskuelig

Læs mere

En lille vejledning til lærere og elever i at bruge matematikprogrammet WordMat (begynderniveau)

En lille vejledning til lærere og elever i at bruge matematikprogrammet WordMat (begynderniveau) Matematik i WordMat En lille vejledning til lærere og elever i at bruge matematikprogrammet WordMat (begynderniveau) Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 2. Beregning... 4 3. Beregning med brøker...

Læs mere

WORD 2010 KURSUSHÆFTE WORD 2010 KURSUSHÆFTE

WORD 2010 KURSUSHÆFTE WORD 2010 KURSUSHÆFTE WORD 2010 KURSUSHÆFTE WORD 2010 KURSUSHÆFTE Lær Word 2010 helt fra start Ni lektioner med overskuelige øvelser Øvelsesfiler og ekstra lektion til download KURSUSHÆFTE Word 2010 kursushæfte 1. udgave,

Læs mere

Redaktørvejledning for www.bredstrup-pjedsted.dk Skriv en artikel

Redaktørvejledning for www.bredstrup-pjedsted.dk Skriv en artikel Arbejdsgang - Skriv artiklens tekst - Gør billeder klar - Log-in på hjemmesiden - Opret ny artikel - Vælg kategori - Skriv overskrift - Indsæt tekst - Tilføj billeder - Gennemgå artiklens indstillinger

Læs mere

Microsoft Office Project 2013 DK

Microsoft Office Project 2013 DK T a r g e t G r u p p e n Microsoft Office Project 2013 DK I n d h o l d s f o r t e g n e l s e Lidt om Microsoft Office Project 2013... 1 Hvorfor skal man anvende Microsoft Office Project 2013?... 1

Læs mere

OnLibri.dk. Word 2007. Torben Lage Frandsen. Download gratis bøger på ventus.dk / BookBoon.com

OnLibri.dk. Word 2007. Torben Lage Frandsen. Download gratis bøger på ventus.dk / BookBoon.com Word 2007 Torben Lage Frandsen 2008 OnLibri Alle rettigheder forbeholdes. Ingen del af denne bog må gengives, lagres i et søgesystem eller transmitteres i nogen form eller med nogen midler grafisk, elektronisk,

Læs mere

IT i dagtilbud. Begynder manual VIFIN. Af Elin B. Odgaard

IT i dagtilbud. Begynder manual VIFIN. Af Elin B. Odgaard IT i dagtilbud Begynder manual Af Elin B. Odgaard VIFIN Indholdsfortegnelse IPad'en og dens dele Sådan ser ipad'en ud - Forsiden Sådan ser ipad'en ud - Bagsiden For at komme igang Hjemmeskærm som funktion

Læs mere

På min hjemmeside under Libre Draw finder du nederst en skabelon Skabelon med 2 spalter. Det er den vi skal bruge i dette eksempel.

På min hjemmeside under Libre Draw finder du nederst en skabelon Skabelon med 2 spalter. Det er den vi skal bruge i dette eksempel. Side 1 Mange kender programmet Microsoft Publisher hvor man sætte forskellige ting op i, blade, skrivelser, sange m.m. Libre Office Draw der er en del af den gratis LibreOffice pakke kan noget i samme

Læs mere

I denne vejledning lærer du de mest grundlæggede funktioner i PowerPoint 2003: Hvad er en præsentation?... 3. Eksempel på en præsentation...

I denne vejledning lærer du de mest grundlæggede funktioner i PowerPoint 2003: Hvad er en præsentation?... 3. Eksempel på en præsentation... Præsentationer: Vejledning PowerPoint 2003 I denne vejledning lærer du de mest grundlæggede funktioner i PowerPoint 2003: Hvad er en præsentation?... 3 Eksempel på en præsentation... 3 Visninger... 3 Normal...

Læs mere

Billeder og tegninger i Word 2007 Indhold

Billeder og tegninger i Word 2007 Indhold Billeder og tegninger i Word 2007 Indhold Indhold...1 Introduktion...2 Indsætte billeder...2 Formater billedet...3 Layout...4 Beskære billedet...4 Størrelse...5 Streger/ramme...6 Billedeffekter...6 Skygge...7

Læs mere

ipad for let øvede, modul 8 Underholdning på ipad Læsning

ipad for let øvede, modul 8 Underholdning på ipad Læsning 23012015AS ipad for let øvede modul 8 Underholdning på ipad Indledning I dette modul vil vi beskæftige os med nogle af de muligheder, der er for at læse på ipad'en. Aviser/dagblade Vi har i modul 2 vist,

Læs mere

Mini-guide for opdatering af hjemmesiden for. SOIF www.soif.dk

Mini-guide for opdatering af hjemmesiden for. SOIF www.soif.dk Mini-guide for opdatering af hjemmesiden for SOIF www.soif.dk Senest opdateret: 03-07-2009 Indholdsfortegnelse 2 Indholdsfortegnelse 2 Lidt generelt om KlubCMS 3 Brugere/Brugergrupper 3 Sideopbygning:

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. INDLEDNING... Indledning. KAPITEL ET... Kom videre med Excel. KAPITEL TO... 27 Referencer og navne

INDHOLDSFORTEGNELSE. INDLEDNING... Indledning. KAPITEL ET... Kom videre med Excel. KAPITEL TO... 27 Referencer og navne INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... Indledning KAPITEL ET... Kom videre med Excel Flyt markering efter Enter... 8 Undgå redigering direkte i cellen... 9 Markering ved hjælp af tastaturet... 10 Gå til en

Læs mere

Indhold. Selandia-CEU Side 2

Indhold. Selandia-CEU Side 2 Excel 2007 Indhold Excel 2007... 4 Start Excel... 4 Luk Excel... 4 Skærmbilledet i Excel 2007... 5 Titellinjen... 5 Båndet... 5 Formellinjen... 6 Celler... 6 Ark... 7 Mus og markør... 7 Fyldhåndtaget...

Læs mere

Nyheder i QuarkXPress 2015

Nyheder i QuarkXPress 2015 Nyheder i QuarkXPress 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Nyheder i QuarkXPress 2015...3 Nye funktioner...4 64-bit program...4 Indholdsvariabler...4 Inline-tabeller...5 Fodnoter og slutnoter...5

Læs mere

Handlinger du kan foretage er f.eks at du kan : - Oprette, - markere og kopiere, klippe og slette filer eller mapper.

Handlinger du kan foretage er f.eks at du kan : - Oprette, - markere og kopiere, klippe og slette filer eller mapper. Guide Denne computer & Handlinger Af Frank Skibby Jensen 2003 www.3wave.dk I alt 5 Sider Handlinger du kan foretage er f.eks at du kan : Oprette, markere og kopiere, klippe og slette filer eller mapper.

Læs mere

I denne vejledning lærer du de mest grundlæggede funktioner i PowerPoint: Hvad er en præsentation?...3. Eksempel på en præsentation...

I denne vejledning lærer du de mest grundlæggede funktioner i PowerPoint: Hvad er en præsentation?...3. Eksempel på en præsentation... Præsentationer: Vejledning PowerPoint I denne vejledning lærer du de mest grundlæggede funktioner i PowerPoint: Hvad er en præsentation?...3 Eksempel på en præsentation... 3 Visninger...3 Normal... 3 Diassortering...

Læs mere

At indsætte ord og billeder og brug af hjælpefunktionen.

At indsætte ord og billeder og brug af hjælpefunktionen. Udarbejdelse af kommunikationsbøger Noter og øvelser i forbindelse med at udarbejde kommunikationsbøger vha. programmet Phraseit (Genlyd). Følgende øvelser og instruktion er baseret på at Phrase-it 2.1

Læs mere

PowerPoint 2007. Indhold UNI C

PowerPoint 2007. Indhold UNI C PowerPoint 2007 Indhold Kom i gang med PowerPoint... 3 Hvad er en præsentation?... 3 Faner og bånd... 3 Visning og valg af funktioner... 4 Ny præsentation... 5 Visninger... 6 Normalvisning... 6 Diassortering...

Læs mere

IntoWords til ipad. Stemmehastighed. Åbne/lukke ordlisten. Del. Læs op/stop. Start og stop oplæsning af din tekst.

IntoWords til ipad. Stemmehastighed. Åbne/lukke ordlisten. Del. Læs op/stop. Start og stop oplæsning af din tekst. IntoWords til ipad Læs op/stop Start og stop oplæsning af din tekst. Sæt markøren i teksten og start oplæsning. Vælg Stop, når du vil stoppe oplæsningen helt eller holde pause i oplæsningen. De enkelte

Læs mere

Google Apps. Lær at oprette, organisere, dele og slette dokumenter. Udarbejdet af PLC, version 2013!!!!!!! Side 1 af 9

Google Apps. Lær at oprette, organisere, dele og slette dokumenter. Udarbejdet af PLC, version 2013!!!!!!! Side 1 af 9 Lær at oprette, organisere, dele og slette dokumenter. Udarbejdet af PLC, version 2013!!!!!!! Side 1 af 9 Arbejde i faner Google Apps arbejder i faner, derfor er det vigtigt, du er bekendt med det. Mappen

Læs mere

Boot Camp Installerings- & indstillingshåndbog

Boot Camp Installerings- & indstillingshåndbog Boot Camp Installerings- & indstillingshåndbog Indholdsfortegnelse 3 Introduktion 3 Hvad du har brug for 4 Oversigt over installering 4 Trin 1: Søg efter opdateringer 4 Trin 2: Klargør Mac til Windows

Læs mere

Kom i gang med. Kapitel 9 Impress: Præsentationer i OpenOffice.org. OpenOffice.org

Kom i gang med. Kapitel 9 Impress: Præsentationer i OpenOffice.org. OpenOffice.org Kom i gang med Kapitel 9 Impress: Præsentationer i OpenOffice.org OpenOffice.org Rettigheder Dette dokument er beskyttet af Copyright 2005 til bidragsyderne som er oplistet i afsnittet Forfattere. Du kan

Læs mere

SmartCloud Docs. Version 1.0

SmartCloud Docs. Version 1.0 SmartCloud Docs Version 1.0 ii SmartCloud Docs Indholdsfortegnelse Arbejd med dokumenter........ 3 Opret og importér dokumenter........ 3 Om skabeloner............ 3 Udarbejd dokumenter fra skabeloner.....

Læs mere

Vejledning i brug af Kommunen på kort

Vejledning i brug af Kommunen på kort Vejledning i brug af Kommunen på kort Indhold Adgang til Kommunen på kort... 2 Kortvindue og infolinje... 2 Målforhold... 2 Zoom... 3 Signaturforklaring... 3 Værktøjslinjen den øverste sorte del... 3 Navn...

Læs mere

Word 2007. Indhold UNI C

Word 2007. Indhold UNI C Word 2007 Indhold Kom i gang med Word... 4 Begynd på et nyt dokument... 4 Flere dokumenter åbne på en gang... 4 Dialogvinduet Ny... 5 Vælge mellem dokumenter... 6 Ret mens du skriver... 6 Tilføj tekst...

Læs mere

Kom i gang med... Kapitel 12 Arbejde med skabeloner. OpenOffice.org

Kom i gang med... Kapitel 12 Arbejde med skabeloner. OpenOffice.org Kom i gang med... Kapitel 12 Arbejde med skabeloner OpenOffice.org Rettigheder Dette dokument er beskyttet af Copyright 2005 til bidragsyderne som er oplistet i afsnittet Forfattere. Du kan distribuere

Læs mere

Ekspert i Word KOMPUTER. Alt dette lærer du i Word- Ekspertskolen WORD EKSPERT

Ekspert i Word KOMPUTER. Alt dette lærer du i Word- Ekspertskolen WORD EKSPERT Alt dette lærer du i Word- Ekspertskolen Word er det mest anvendte tekstbehandlingsprogram på markedet. Kender du de grundlæggende funktioner i programmet, og har du lyst til at lære mere, så er Word-Ekspertskolen

Læs mere

Videregående pc-vejledning

Videregående pc-vejledning 60+Bornholm Videregående pc-vejledning Modul 17: Tekstbehandling 6 Tabeller - 1 Tabeller kan benyttes til at vise data på en velordnet måde med tydelig afgrænsning mellem værdierne (tabellens rammer vises)

Læs mere

Word-kursus. Denne opgave går ud på at lære nogle af de funktioner, der skal til for at få værktøjet i orden til at lave en god teknisk rapport.

Word-kursus. Denne opgave går ud på at lære nogle af de funktioner, der skal til for at få værktøjet i orden til at lave en god teknisk rapport. Word-øvelse: Denne opgave går ud på at lære nogle af de funktioner, der skal til for at få værktøjet i orden til at lave en god teknisk rapport. Nogle af de gennemgåede Word-funktioner er nok kendt af

Læs mere