MÅLBESKRIVELSE FOR SPECIALLÆGEUDDANNELSEN I PATOLOGISK ANATOMI OG CYTOLOGI

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MÅLBESKRIVELSE FOR SPECIALLÆGEUDDANNELSEN I PATOLOGISK ANATOMI OG CYTOLOGI"

Transkript

1 MÅLBESKRIVELSE FOR SPECIALLÆGEUDDANNELSEN I PATOLOGISK ANATOMI OG CYTOLOGI Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Patolisk Anatomi Cytoli April 2007

2 1. Indledning 1.1 Specialet patolisk anatomi cytoli Patolisk anatomi cytoli er et diagnostisk speciale, der betjener hospitalsafdelinger praktiserende læger med diagnoser baseret på morfoliske forandringer i organer, væv /eller celler. Viden om patofysioli patenese samt prnostiske prædiktive faktorer indgår i specialet. Diagnoser stilles ved makroskopisk undersøgelse konventionel lysmikroskopiundersøgelse suppleret med fx immunhisto-/cytokemi, flowcytometri, andre molekylærbioliske cytenetiske teknikker, som fx karyotypering, FISH (fluorescens in situ hybridisering) PCR (polymerase kæde reaktion) samt elektronmikroskopi. Kvaliteten af diagnoserne er afhængig af et velfungerende samarbejde med kliniske læger. Det kan forventes, at kravene til hurtig differentieret diagnostik vil øges i takt med planlagte patientforløb ventetidsgarantier. Specialets diagnostiske udsagn danner basis for kliniske beslutninger om operative indgreb /eller medicinske behandlinger. Specialets diagnostiske udsagn rummer derudover vejledning om sygdommens udbredelse, behandlingseffekt prnose. Diagnostik af kræftsygdomme dominerer, specialet bidrager i denne forbindelse til sygdomsforebyggelse ved gennemførelse af kræftscreeningsprrammer. Diagnostik klassifikation af inflammatoriske degenerative sygdomme udgør en anden betydelig opgave for specialet. Endelig leveres diagnostiske data til en lang række kliniske forskningsmæssige databaser. Obduktion hører så til specialets opgaver, i hospitalsregi foretages obduktioner i det omfang, kliniske læger i samråd med de afdødes pårørende fremsætter begæring herom. Det primære formål med obduktioner er at fastslå dødsårsag, men de er så led i kvalitetssikring undervisning. Uddannelsen af speciallæger i patolisk anatomi cytoli er baseret på mesterlæreprincippet selvstudium, kombineret med teoretiske kurser praktiske færdighedskurser. Den patolisk-anatomiske diagnoses korrekthed er afhængig af både den undersøgende læges viden, sygdomsindsigt, erfaring omhu den teknoliske (laboratoriemæssige) specialiseringsgrad på patoliafdelingerne samt et velfungerende samarbejde med kliniske læger. 1.2 Specialets organisation Patolisk anatomi cytoli i Danmark er overvejende et hospitalsspeciale, der findes ikke fuldtidspraktiserende speciallæger. Langt de fleste celle- vævsprøver undersøges således på sygehusenes patoliafdelinger. Der er ingen lands- /landsdelsafdelinger i specialet, men patoliafdelingerne på lands-/landsdelssygehusene varetager højt specialiserede opgaver (såsom neuropatoli, nefropatoli mv.) i overensstemmelse med de kliniske specialers landsdelsfunktioner. I 2006 var der 19 2

3 patoliafdelinger med ca. 165 ansatte speciallæger ca. 60 læger under uddannelse til speciallæge i patolisk anatomi cytoli. Patolisk anatomi er et diagnostisk speciale uden direkte patientkontakt. En patol fungerer som rådgiver for kliniske læger har udover samarbejde med kliniske læger et tæt samarbejde med bioanalytikere, lægesekretærer, kapel-/obduktionsstuepersonale IT-medarbejdere om løsning af diagnostiske opgaver. 1.3 Specialets udvikling Patolisk anatomi cytoli har en væsentlig kompetence i udforskning beskrivelse af sygdomme deres udvikling. Specialet er præget af den hurtige bioteknoliske udvikling af nye molekylærbioliske genetiske teknikker. Molekylærbioliske undersøgelser i patoanatomisk regi har især vundet indpas i diagnostik behandling af kræft, denne udvikling forventes at fortsætte. Andre udviklingsområder inden for specialet er kvalitetsudvikling automatisk billedbehandling. 1.4 Speciallægeuddannelsens formål Formålet med speciallægeuddannelsen i patolisk anatomi cytoli er, at lægen efter endt uddannelse skal kunne fungere som selvstændig diagnostiker omhandlende almindeligt forekommende patoanatomiske forandringer fungere relevant i organisationen, herunder kende handle i overensstemmelse med egne organisationens muligheder 1.5 Speciallægeuddannelsens opbygning Speciallægeuddannelsen i patolisk anatomi cytoli består af introduktionsuddannelse efterfølgende hoveduddannelse. I overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens Dimensioneringsplan 2003 opslås årligt (2007) ca. 25 introduktionsstillinger 13 hoveduddannelsesforløb, fordelt med fire i Region Nord, tre i Region Syd seks i Region Øst. Sundhedsstyrelsens Dimensioneringsplan anbefaler i perioden fra årligt introduktionsstillinger 15 hoveduddannelsesforløb med en gradvis yderligere udvidelse, når rekrutteringsgrundlaget forbedres. Ansøgere til hoveduddannelsen skal have gennemført introduktionsuddannelse. Introduktionsuddannelsen varer 1 år giver den uddannelsessøgende indblik i specialet dets metoder omfatter de mere basale kompetencer. I introduktionsuddannelsen indgår generelle kurser (1 uge) (pkt. 3.1). Vurdering af den uddannelsessøgende læges kompetencer inklusiv egnethed i specialet foretages løbende i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning Kompetencevurdering i den lægelige videreuddannelse. 3

4 Hoveduddannelsen varer 4 år er sammensat af ansættelser på patoliafdelinger, der tilsammen sikrer, at målbeskrivelsens kompetencer opfyldes. Under hoveduddannelsen læres den mere organspecifikke del af patolien dennes relation til klinikken. I hoveduddannelsen indgår generelle kurser (2½ uge) (pkt. 3.1), teoretiske specialespecifikke kurser (6 uger) (pkt. 3.2) forskningstræning (4 uger) (pkt. 3.3) samt evt. klinisk fokuserede ophold. Vurdering af opnåede kompetencer foretages løbende i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning Kompetencevurdering i den lægelige videreuddannelse. 1.6 Speciallægeuddannelsens organisation Speciallægeuddannelsen i patolisk anatomi cytoli består af en praktisk del på landets patoliafdelinger samt en teoretisk del i form af specialespecifikke generelle kurser. Ud fra målbeskrivelsens kompetencemål udarbejdes for hver del af speciallægeuddannelsen et uddannelsesprram på baggrund af anbefalinger fra rådgivende grupper i hver uddannelsesregion, bestående af repræsentanter for uddannelsessøgende læger i patolisk anatomi cytoli speciallæger fra de uddannelsesgivende patoliafdelinger. Uddannelsesprrammerne skal godkendes af de regionale råd for lægers videreuddannelse. På de enkelte afdelinger udarbejdes for den enkelte uddannelseslæge en individuel uddannelsesplan, som tager udgangspunkt i den uddannelsessøgendes allerede erhvervede kompetencer samt uddannelsestilbuddet på den konkrete afdeling. Under hvert element af uddannelsen har ansættelsesstedet ansvar for, at den uddannelsessøgende løbende evalueres for at sikre at kompetencer opnås som forventet i uddannelsesplanen. Både ansættelsesstedet den uddannelsessøgende har pligt til at være opmærksom på, om opnåelse af kompetencer sker som planlagt. Rammerne for uddannelsen i afdelingen evalueres løbende bl.a. på baggrund af evalueringssamtalerne ved besøg af specialets inspektorer. De postgraduate kliniske lektorer bistår med dette arbejde. 4

5 2. Kompetencemål, læringsstrategi evaluering 2.1 Målbeskrivelsen tjeklistens opbygning Målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen indeholder en angivelse af: de minimumskompetencer, som alle uddannelsessøgende skal opnå i løbet af speciallægeuddannelsens enkelte ansættelser læringsstrategier, dvs. hvorledes de forskellige kompetencer kan opnås evalueringsstrategier, dvs. hvorledes der kan foretages vurdering af opnåede kompetencer Målbeskrivelsen er opdelt i syv overordnede kompetenceområder, som foruden de medicinske ekspertområder omfatter kommunikation, samarbejde, ledelse administration, sundhedsfremmende virksomhed samt akademisk professionel holdning til specialet. Kompetencemålene kan være næsten enslydende i introduktionsuddannelsen hoveduddannelsen, men refererer i disse tilfælde til forskelligt kompetenceniveau. Til en del af målene for den medicinske ekspert under hoveduddannelsen (pkt pkt ) er udarbejdet en tjekliste, der i detaljer beskriver kompetencer kompetenceniveau. Tjeklisten er en støtte til målbeskrivelsen en del af porteføljen. Tjeklisten angiver minimumskrav til kompetencen skal anvendes i den konkrete planlægning evaluering af uddannelsen. Tjeklisten afspejler dels diagnosernes sværhedsgrad vigtighed dels diagnosernes hyppighed. Den enkelte kompetence er opnået, når tjeklistens diagnoser stilles på det anbefalede kompetenceniveau. Den samlede tjekliste kan åbnes fra via link enten fra porteføljen eller målbeskrivelsens afsnit 4.3 Hoveduddannelse, medicinsk ekspert. Tjeklisten for hvert enkelt organ kan åbnes fra via link fra organafsnittets overskrift. 2.2 Nøglepersoner i speciallægeuddannelsen Speciallægeuddannelsen fokuserer på måden, hvorpå den uddannelsessøgende kan lære komplekse færdigheder. En væsentlig pædagisk opgave er således at tilrettelægge et optimalt læringsmiljø i afdelingen for de uddannelsessøgende, hvilket både omfatter pædagisk metode inddrager beslutninger på det ledelsesmæssige, organisatoriske administrative plan. Uddannelsesansvarlig overlæge Ledelsen af speciallægeuddannelsen i en sygehusafdeling varetages af en uddannelsesansvarlig overlæge, som er ansat med et særligt ansvar for den lægelige videreuddannelse. Den uddannelsesansvarlige overlæge refererer til afdelingsledelsen. 5

6 Hovedvejleder Den uddannelsesansvarlige overlæge har ansvar for, at alle uddannelsessøgende læger i en afdeling har en hovedvejleder. Hovedvejlederen er en læge, der er senior i forhold til den uddannelsessøgende, som sammen med den uddannelsessøgende har ansvar for den praktiske gennemførelse af den uddannelsessøgendes forløb i afdelingen. Daglig klinisk vejleder Vejledning af den uddannelsessøgende kan bør ikke varetages af en enkeltperson. I den daglige arbejdssituation har enhver læge et ansvar som vejleder, dvs. hver læge er daglig klinisk vejleder. Efter delegering fra den uddannelsesansvarlige overlæge kan den daglige kliniske vejleder evaluere attestere opnåelsen af enkeltkompetencer for de uddannelsessøgende læger. En oversigt over fordelingen af ansvarsområder mellem uddannelsesansvarlig overlæge, hovedvejleder daglige kliniske vejledere fremgår af nedenstående tabel. Funktionsområder Uddannelsesansvarlig overlæge Hovedvejleder Daglig klinisk vejleder Uddannelsesprram Sikre, at der forefindes uddannelsesprrammer Have grundigt kendskab til uddannelsesprrammet for det pågældende uddannelsesforløb Have kendskab til uddannelsesprrammet for det pågældende uddannelsesforløb Uddannelsesplan Sikre udarbejdelsen af individuelle uddannelsesplaner Sikre kontinuitet i uddannelsen ved skift af hovedvejleder ved skift af afdeling Medvirke til udarbejdelsen af individuel uddannelsesplan Informere de daglige kliniske vejledere om uddannelsesplanen Sikre løbende justering gennemførelse af uddannelsesplanen Holde sig orienteret om anvende uddannelsesplanerne for afdelingens uddannelsessøgende læger Introduktionsprram Sikre at der forefindes prram for introduktion i afdelingen Have ansvar for gennemførelse af prram for introduktion i afdelingen Deltage i gennemførelse af prram for introduktion i afdelingen 6

7 Funktionsområder Uddannelsesansvarlig overlæge Hovedvejleder Daglig klinisk vejleder Klinisk vejledning Sikre at enhver uddannelsessøgende tildeles en hovedvejleder Sikre hovedvejleders daglige kliniske vejlederes muligheder for at gennemføre vejlederopgaver Engagere instruere daglige kliniske vejledere Tage sig af deltage i håndteringen af uhensigtsmæssige uddannelsesforløb Gennemføre fortløbende vejledersamtaler Give feedback til den uddannelsesansvarlige overlæge de daglige kliniske vejledere Inddrage den uddannelsesansvarlige overlæge i uhensigtsmæssige uddannelsesforløb Yde daglig klinisk vejledning Give feedback til hovedvejlederen Evaluering af den uddannelsessøgende Sikre at opnåede kompetencer bliver attesteret Afholde løbende evalueringssamtaler Evaluere delkompetencer rapportere til hovedvejleder Sikre at afdelingens læger opnår kendskab til evalueringsmetoderne beskrevet i målbeskrivelsen Evt. attestere delkompetencer efter uddelegering fra den uddannelsesansvarlige overlæge Evaluering af uddannelsen Sikre at evaluering af uddannelsen udføres Give afdelingen feedback Give feedback til den uddannelsesansvarlige overlæge Give feedback til den uddannelsesansvarlige overlæge Gennemføre kvalitetsudviklingsarbejde omkring uddannelsen i afdelingen 7

8 2.3 Læringsstrategier Et af kendetegnene ved de patoliafdelinger, hvor størstedelen af uddannelsen foregår, er de mange speciallæger pr. uddannelsessøgende. Mesterlære, selvstændigt studium kurser er fagets vigtigste læringsmetoder. Arbejdet inden for specialet er præget af konkret løsning af diagnostiske problemstillinger. Dette arbejde kan med stor uddannelsesværdi løses i et tæt samarbejde mellem uddannelsesgivende uddannelsessøgende, som konsekvens heraf kan kompetencerne nås vha. relativt få læringsmetoder. I målbeskrivelsen er anbefalet læringsstrategi angivet ud for hvert kompetencemål. Læring vha. mesterlære benævnes superviseret dagligt arbejde. Ved dette opnås en stigende kompetence ved, at praktiske færdigheder (præparatudskæring/obduktioner mv.) først demonstreres for den uddannelsessøgende af en mere erfaren læge, hvorefter den uddannelsessøgende, initialt under supervision med umiddelbar feedback, i stigende omfang selvstændigt udfører de samme funktioner efter gældende retningslinier. På samme måde foregår der en omfattende oplæring i arbejdet med mikroskopi udfærdigelse af patolibeskrivelser. Til dette findes der sædvanligvis procedurevejledninger, for mange præparattyper gælder landsdækkende referenceprrammer for makroskopisk håndtering, udskæring, mikroskopisk vurdering diagnosekodning. Under færdighedstræning i patoliafdelingens forskellige laboratorier indlæres teoretiske praktiske aspekter af de i specialet anvendte laboratorieteknikker. Selvstændigt studium er en integreret del af det superviserede daglige arbejde. Således forudsættes det, at den uddannelsessøgende af egen drift hjulpet af sine vejledere benytter lærebøger, tidsskrifter elektroniske databaser. Desuden forudsættes det, at den uddannelsessøgende har kendskab til de for specialet gældende love, cirkulærer, bekendtgørelser vejledninger. I det superviserede daglige arbejde indgår så kliniskpatoliske konferencer, hvor patientforløb relateres til patoanatomiske fund. Under det superviserede daglige arbejde sikres en naturlig prression i uddannelsen, den uddannelsessøgende kan, i det tempo kompetencerne opnås, i stigende omfang selvstændigt forestå udskæring, frysemikroskopi, obduktioner, mikroskopi, svarafgivelse, konferencer mv. På de specialespecifikke kurser gives en teoretisk undervisning i organsystemernes specielle patoli, i brede patoanatomiske emner i specialets relation til klinikken. Som forberedelse til forudsætning for kursusgodkendelse skal den uddannelsessøgende løse hjemmeopgaver. Dette giver samtidig underviserne mulighed for at tilrettelægge kurset ud fra kursusdeltagernes niveau. 8

9 Generelle kurser På de generelle kurser undervises trænes der i flere af de andre kompetencer (kommunikation, samarbejde, ledelse/administration, forebyggelse/sundhedsfremme samt akademisk professionel tilgang til arbejdet). Disse kompetencer opnås desuden løbende under introduktions- hoveduddannelsen. Undervisning af andre Undervisning af kolleger andet sundhedspersonale er en læringsmetode, som benyttes under hele uddannelsen, er et vigtigt element i egen forståelse af et organområde. Forskningstræning Forskningstræning (pkt.3.3) giver via metodekurser arbejdet med et projekts forskellige faser kompetencer i de videnskabelige metoder, der benyttes inden for specialet, giver mulighed for på sagligt grundlag kritisk at vurdere nye forskningsresultater. Fokuserede kliniske ophold Den patoanatomiske diagnose er en del af en diagnostisk proces har betydning for overvejelser om valg af behandling inden for et bredt spektrum af sygdomme fordelt på mange kliniske specialer. For forståelse af kliniske diagnostiske problemstillinger, prøvetagningsteknikker overvejelser i samråd med patienten om valg af behandling, kan fokuserede kliniske ophold på relevante afdelinger planlægges individuelt. Opholdene placeres på relevante tidspunkter i uddannelsesforløbet. 2.4 Evalueringsstrategier Lægelige kompetencer er både viden, intellektuelle praktiske færdigheder samt etiske moralske værdier, forskellige metoder må derfor anvendes til bedømmelse af forskellige typer af kompetencer. Evalueringsmetoderne skal være gennemførlige i daglig praksis (realisable), kunne måle det, som skal måles (valide), være pålidelige (reliable). Desuden skal de være formative (give den uddannelsessøgende information om egne fremskridt) summative (give vejlederen information om, hvorvidt kompetencen er opnået). Indenfor patolisk anatomi cytoli er nedennævnte metoder anvendelige. I målbeskrivelsen er anbefalet evalueringsstrategi angivet ud for hvert kompetencemål. Evalueringsmetoderne anvendes både i den praktiske teoretiske del af uddannelsen. På baggrund af disse evalueringer justeres uddannelsen ved de evalueringssamtaler, den uddannelsessøgende hovedvejleder afholder ved start i, undervejs i ved afslutning af uddannelsen. Struktureret observation Det, at en senior en junior læge arbejder sammen, den seniore undervejs danner sig en opfattelse af den juniore læges kunnen (observation) giver feedback, er en traditionel måde at evaluere på. Den kan bruges til at evaluere lægelige praktiske færdigheder af meget forskellige slags, fx obduktion, udskæring af præparater frysesnit. 9

10 Ved strukturering er færdigheden gennemtænkt på forhånd, der kan udfærdiges skema/liste med vurderingsskala. Pålideligheden øges med antallet af observationstilfælde observatører. Ved denne metode gennemgås et antal af lægens beskrivelser (af fx obduktioner, makroskopiske mikroskopiske præparater), disses kvalitet kan bedømmes ved hjælp af i forvejen definerede kriterier (eksplicit audit). For at optimere metodens pålidelighed, kan der udarbejdes en simpel skala til bedømmelse af hvert kriterium (fx ikke udført, ikke fuldt ud kompetent, kompetent). Man kan så foretage audit uden brug af i forvejen definerede kriterier (implicit audit). Der bør gennemgås mellem tilfældigt valgte beskrivelser fra forskellige organområder for at få en rimelig sikker bedømmelse af lægen. Metoden har den fordel, at den er nem at udføre ikke kræver nærvær af den, der skal bedømmes. Den kan bruges både med summativ formativ hensigt, sidstnævnte ved deltagelse af både den uddannelsessøgende vejlederen. Det anbefales, at der ved denne umiddelbare feedback gennemgås både gode dårlige eksempler. er en samtale mellem den uddannelsessøgende vejlederen, der omhandler i forvejen definerede områder, men som ikke har præg af overhøring. Emnet for samtalen skal være tydeligt relateret til det mål, som skal evalueres. Spørgsmålene er struktureret til systematisk at føre den uddannelsessøgende gennem en række erfaringer til at registrere reaktionerne på dem. I praksis udføres dette ved, at man i forvejen kan have udfærdiget en liste, som indeholder de punkter, der skal gennemgås, men uden tilføjede vurderingsskalaer. En struktureret samtale er således en kollegial samtale med henblik på at vurdere den yngre kollegas forståelse af fx diagnostiske problemstillinger dertil relaterede kundskaber, fx den daglige supervision i forbindelse med mikroskopisk undersøgelse. 360-graders evaluering Metoden bygger på global bedømmelse af observationer gennem længere tid, oftest måneder eller år, af flere personer, som har mulighed for at observere den uddannelsessøgende direkte. Dette giver en betydeligt mere sikker bedømmelse end fx en udtalelse fra en eller to vejledere. Den egner sig til bedømmelse af egenskaber, som fx evnen til at arbejde selvstændigt, samarbejde kommunikere. Evalueringen udføres af flere personer med forskellige funktioner i systemet, fx læger, bioanalytikere, sekretærer evt. samarbejdspartnere uden for afdelingen. Metoden består i, at lægen bedømmes ved brug af et skema, som for hvert af de fra målbeskrivelsen udvalgte kompetencer er tilføjet en vurderingsskala. Skalaens yderste trin defineres som højeste laveste kompetenceniveau. Evalueringer fra de forskellige bedømmere samles ind, helhedsbilledet vurderes af hovedvejleder, som sammen med den uddannelsessøgende gennemgår resultatet mhp. det videre uddannelsesforløb. Videnskabelige studier har vist, at metoden har god pålidelighed, hvis antallet af bedømmere er mindst 5. 10

11 er en underskrift fra kursusleder, som dokumenterer, at den uddannelsessøgende har gennemgået kursus på tilfredsstillende vis. Der er således overladt til kursuslederen at bedømme, om den uddannelsessøgende læge har opnået de mål (viden, færdigheder mv.), som er forudsat i kursusbeskrivelsen. Forskningstræningsevaluering Se pkt

12 3. Obligatoriske teoretiske kurser 3.1 Generelle kurser Kursus i pædagik Det overordnede formål med kurserne i pædagik er at understøtte de uddannelsessøgendes muligheder for at erhverve sig de i målbeskrivelsen opstillede kompetencer i pædagik. Kursus i læring er gennemført i turnusuddannelsen. Kursus i pædagik: Kursus i vejledning Formålet er at give deltagerne de nødvendige forudsætninger for at kunne vejlede supervisere andre. Kurset skal styrke deltagernes viden om færdigheder i pædagisk tilrettelæggelse, herunder fremmende hæmmende faktorer på læringsprocessen samt styrke deltagernes forudsætninger for at kunne varetage en vejlederfunktion. Gennemføres i introduktionsuddannelsen Kursus i ledelse, administration samarbejde Det overordnede formål med kurserne i ledelse, administration samarbejde er at understøtte de uddannelsessøgendes muligheder for at erhverve sig de i målbeskrivelsen opstillede kompetencer inden for disse områder. I alt 2 uger fordelt på 3 moduler. Modul 1: Gennemføres i introduktionsuddannelsen eller i begyndelsen af hoveduddannelsen. Formålet er at give deltagerne et basalt kendskab til det danske sundhedsvæsens funktion belyst ved lokale (decentrale) eksempler, samt at medvirke til at skabe en regional identitetsfølelse. Modul 2: Gennemføres i begyndelsen af hoveduddannelsen. Formålet er at give deltagerne en basal viden inden for ledelse, organisation samarbejde samt at bibringe dem nle basale færdigheder i at anvende denne viden i forbindelse med løsning af konkrete forvaltningsmæssige organisatoriske problemstillinger af relevans for deres kliniske funktion. Modul 3: Gennemføres i løbet af hoveduddannelsen. Formålet er at give deltagerne et basalt kendskab til det danske sundhedsvæsens funktion på centralt niveau, samt give deltagerne et grundlæggende kendskab til love, bekendtgørelser, aftaler overenskomster af betydning for sundhedsvæsenets funktion. 12

13 3.1.3 Organisation Ansvaret for praktisk tilrettelæggelse gennemførelse af de generelle kurser ligger hos de re-gionale råd for lægers videreuddannelse, bortset fra Kursus i ledelse, administration samarbejde, modul 3, som tilrettelægges gennemføres af Sundhedsstyrelsen Rationale mål Nedennævnte række af specialespecifikke kurser i hoveduddannelsen skal uddybe de uddannelsessøgendes hidtidige erfaringer inden for de enkelte organområder. Kurserne skal bygge på målene opnået i introduktionsuddannelsen bidrage til at give de uddannelsessøgende de teoretiske forudsætninger for opnåelse af slutkompetencer. Kurserne skal uddybe allerede erhvervet basisviden anvende de erfaringer, de uddannelsessøgende har opnået i det daglige diagnostiske arbejde på patoliafdelingerne. Derudover skal kurserne give en oversigtsmæssig indføring i mere specielle områder ved at bearbejde emner, som kun sparsomt er tilgængelige i daglig diagnostik. Kurserne sikrer på den måde et ensartet teoretisk niveau blandt de uddannelsessøgende Formål, indhold, tidsramme metoder Kursusrækken de nedenstående delkursers formål er at bidrage til opnåelsen af de i målbeskrivelsens afsnit oplistede kompetencer herved skabe forudsætninger for en korrekt diagnostik med anvendelse af anbefalede retningslinjer diagnostiske metoder. Kurserne formidler et overblik over organ- eller emneområdets indhold arbejdsmetoder, et indblik i aktuel forskning indenfor organ- eller emneområdet understreger nødvendigheden af et tæt samarbejde mellem patoler kliniske læger. Kursusrækken indeholder brede tværgående specialespecifikke emner samt en række organ-relaterede specialespecifikke emner som oplistet nedenfor. Kursusrækken udgør i alt 210 timer (max. 30 hele kursusdage) er placeret i de første tre år af hoveduddannelsen. Kursusrækken gentages hvert år. Cervix uteris patoli 11 timer (1½ dag) Formål: at give overblik over organområdets indhold arbejdsmetoder samt at skabe forudsætningerne for en korrekt diagnostik med anvendelse af anbefalede retningslinjer anvendelige diagnostiske metoder samt understrege nødvendigheden af et tæt samarbejde mellem patoler kliniske læger. 13

14 Corpus uteri, tuba uterina, ovariet, testis, placenta føtal patoli 13 timer (2 dage) Formål: for organområderne corpus uteri, tuba uterina, ovariet, placenta testis at skabe overblik, sammenhæng forståelse for organområdernes patoli. For området føtal patoli at give en oversigtsagtig indføring i obduktionsteknik af fostre perinatalt døde børn. For alle områder at understrege nødvendigheden af et tæt samarbejde mellem patoler kliniske læger. Diagnostiske metoder 23 timer (3 dage) Formål: at give ajourført viden om spektret af metoder til vævs- cellekarakteristik med særligt henblik på metoder anvendt i den daglige diagnostik med hovedvægt på immunhistokemi, men kurset omfatter endvidere en gennemgang af metoder inden for klassisk histokemi, elektronmikroskopi molekylærbioli. Fordøjelseskanalen, pancreas peritoneums patoli 14 timer (2 dage) Formål: at give en oversigt over organområdets indhold, arbejdsmetoder, relevant klassifikation diagnostiske kriterier samt understrege nødvendigheden af et tæt samarbejde mellem patoler kliniske læger. Hudpatoli 15 timer (2 dage) Formål: at formidle et bredt kendskab til diagnostiske kriterier for hudens epitheliale, melanocytære mesenkymale tumorer samt kendskab til diagnostiske principper for inflammatoriske hudlidelser samt understrege nødvendigheden af et tæt samarbejde mellem patoler kliniske læger. Hæmatolisk patoli 16 timer (2½ dag) Formål: et give en oversigt over organområdets indhold, arbejdsmetoder, relevant klassifikation diagnostiske kriterier derved et redskab til differentialdiagnostik med særligt henblík på maligne hæmatoliske sygdomme. 14

15 Kardiovaskulær patoli 12 timer (1½ dag) Formål: at bibringe et overblik over organområdets væsentligste sygdomme mhp. klassifikation, undersøgelsesmetoder, diagnostiske kriterier forskning samt understrege nødvendigheden af et tæt samarbejde mellem patoler kliniske læger. Knler bløddeles patoli 15 timer (2 dage) Formål: at give en grundlæggende viden om den aktuelle tumorklassifikation inden for organområdet samt orientere om dets diagnostiske metoder med understregning af nødvendigheden af tværfagligt samarbejde. Lever galdevejes patoli 11 timer (1½ dag) Formål: at give oversigt over emneområdets indhold, arbejdsmetoder, klassifikation diagnostiske kriterier herved et redskab til diagnosticering af organområdets sygdomme med særligt henblik på bioptisk diagnostik af parenkymatøse leverlidelser samt understrege nødvendigheden af et tæt samarbejde mellem patoler kliniske læger. Mammapatoli 10 timer (1½ dag) Formål: at give kompetencer indenfor makroskopisk håndtering af operationspræparater, inkl. sentinel node-diagnostik, mikroskopi af cytoliske histoliske præparater, immunhistokemiske molekylærbioliske metoder samt understrege nødvendigheden af et tæt samarbejde mellem patoler kliniske læger. Nedre luftvejes patoli 13 timer (2 dage) Formål: at give en oversigt over fagområdets indhold, arbejdsmetoder, relevant klassifikation diagnostiske kriterier herved et redskab til diagnosticering af sygdomme indenfor organområdet samt understrege nødvendigheden af et tæt samarbejde mellem patoler kliniske læger. 15

16 Neuro- muskelpatoli 11 timer (1½ dag) Formål: at give en oversigt over organområdets indhold, særlige metoder, indsigt i sygdomstyper herved bibringe en baggrund for at forstå organområdets diagnostiske kriterier. Endvidere at understrege nødvendigheden af et tæt samarbejde mellem patoler kliniske læger. Retsmedicin 4 timer (½ dag) Formål: at give en oversigt over emneområdets indhold med legale problemstillinger i forbindelse med hospitalsobduktioner den klinisk-patoliske anatomi. Tumorbioli 18 timer (2½ dag) Formål: at give baggrund for forståelse for de molekylære processer, som har betydning for udvikling af malign sygdom samt give indblik i rationalet bag diagnostisk terapeutisk anvendelse af denne viden. Urinvejs- nyrepatoli 12 timer (1½ dag) Formål: at give redskaber til patoanatomisk differentialdiagnostik med henblik på selvstændig diagnostik af de mest almindelige medicinske neoplastiske nyresygdomme samt de mest almindelige lidelser i fraførende urinveje prostata samt at understrege nødvendigheden af et tæt samarbejde mellem patoler kliniske læger. Øvre luftveje, hoved halsorganers patoli 12 timer (1½ dag) Formål: at give indsigt i mikroskopisk vurdering af forskellige typer af diagnostiske materialer som grundlag for en indføring i de væsentligste diagnostiske problemstillinger samt understrege nødvendigheden af et tæt samarbejde mellem patoler kliniske læger. Kurserne anvender forskellige pædagiske metoder, heriblandt interaktive forelæsninger, gruppearbejde, praktiske teoretiske øvelser samt præ- posttests på baggrund af undervisningen givet på kurset samt materiale udsendt forberedt inden kurset. 16

17 3.2.3 Organisation Kursernes indhold fastlægges af DSPACs Uddannelsesudvalg i nært samarbejde med hovedkursuslederen de enkelte delkursusledere ud fra specialets målbeskrivelse Sundhedsstyrelsens retningslinier for afholdelse af specialespecifikke kurser. Indholdet justeres løbende i henhold til evalueringer fra de uddannelsessøgende underviserne. 3.3 Forskningstræning Forskningstræningens overordnede formål er at give den uddannelsessøgende basale forskningsmæssige færdigheder, hvilket forventes at bidrage til, at vedkommende via kritisk gennemgang af den videnskabelige litteratur vil være i stand til at opretholde et højt vidensniveau inden for specialet at kunne vurdere behovet for konsekvenserne af ændring af eksisterende praksis. Denne træning i livslang læring skal sikre, at patoler arbejder på grundlag af den til enhver tid eksisterende videnskabelige evidens. Forskningstræningens formelle del består af 20 dage, heraf 10 dages teoretisk kursus planlagt af de regionale råd for lægers videreuddannelse i nært samarbejde med specialets postgraduate kliniske lektorer de videnskabelige selskaber samt 10 dages praktisk arbejde med et projekt. Sidstnævnte del indarbejdes som en integreret del af hoveduddannelsen. Forløbet planlægges individuelt for den enkelte uddannelsessøgende afhængigt af tidligere erfaring, valgt forskningsemne projektets karakter i øvrigt. Den uddannelsessøgende skal tildeles en forskningsvejleder, som er ansvarlig for at støtte den uddannelsessøgende under hele forløbet samt at evaluere det udarbejdede projekt. Aftale om forskningsprojekt skal senest være indgået efter 2 års hoveduddannelse, projektet skal afsluttes senest ½ år inden afsluttet hoveduddannelse. Projektet skal formidles mundtligt skriftligt for en gruppe kolleger i afdelingen eller andet relevant regi. Oplysninger om projektet skal være tilgængelige for evt. interesserede inden fremlæggelsen. Projektet skal evalueres af den udpegede forskningsvejleder, godkendelsen af projektet skal dokumenteres i form af forskningsvejlederens attestation (forskningstræningsdokumentation). 17

18 4. Kompetencemål, lærings- evalueringsstrategier 4.1 Introduktionsuddannelsen, medicinsk ekspert Efter endt introduktionsuddannelse skal lægen kunne: Nr. Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Skaffe information om kliniske forhold eller tidligere undersøgelser, herunder sikre patientidentitet vurdere, om rekvisitionen indeholder tilstrækkelige kliniske oplysninger PRÆDIAGNOSTISKE FORUDSÆTNINGER Modtage ufikseret præparat, herunder klargøre til fiksering, fremstille imprintpræparater samt udtage væv til specialundersøgelser PRÆPARATBESKRIVELSE OG UDSKÆRING Struktureret observation Udforme makroskopisk beskrivelse af hyppigt forekommende præparater Udskære hyppigt forekommende præparater Struktureret observation /eller Foretage frysesnitsundersøgelse ved hyppigt forekommende præparattyper efter supervision afgive svar FRYSESNITSUNDERSØGELSE Struktureret observation Anvende de almindeligste histo- cytokemiske farvninger DIAGNOSTISKE METODER OG LABORATORIETEKNIK Vurdere kvalitet farvning af rutinefarvede snit samt forekomst af artefakter Redegøre for principperne bag immunhistokemiske metoder 18

19 Nr. Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Foretage mikroskopisk undersøgelse HISTOLOGISK DIAGNOSTIK OG SVARUDFÆRDIGELSE Struktureret observation Beskrive normalt væv, fx ductus deferens normalt graviditetsprodukt Beskrive hyppigt forekommende inflammatoriske vævsforandringer, fx granulationsvæv, pneumoni, appendicit kolecystit Beskrive hyppigt forekommende benigne tumorer/tumorlignende læsioner, fx lipom, fibroadenom, leiomyom, cervixpolyp, seboroisk keratose Beskrive benigne forandringer i epitel, fx hyperplasi metaplasi Beskrive andre benigne forandringer, fx hæmoride, ektopisk graviditet epitelial inklusionscyste Beskrive hyppigt forekommende maligne tumorer, fx colonkarcinom, mammakarcinom, basocellulært karcinom Foretage SNOMED-kodning Sikre, at lovgrundlag for obduktion er opfyldt OBDUKTION OG RETSMEDICIN Indsamle anvende relevant information angående det aktuelle sygdomstilfælde Redegøre for indikation for specielle obduktionsteknikker fx bakteriolisk obduktion neuropatolisk specialundersøgelse Redegøre for udførelse af eksvisceration 19

20 Nr. Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Foretage en ukompliceret voksenobduktion, herunder udføre undersøgelse af ufikseret hjerne, vurdere behovet for at udtage væv til mikroskopisk undersøgelse samt fremvise diskutere obduktionsfund med kliniske læger Struktureret observation Diagnosticere sygdomme ud fra de hyppigste obduktionsfund, fx myokardieinfarkt, lungeemboli, pneumoni, aneurisme, hyppigste benigne maligne tumorer Udforme en samlet obduktionsjournal, herunder SNOMED-kodning 20

21 4.2 Introduktionsuddannelsen, andre ekspertområder Efter endt introduktionsuddannelse skal lægen kunne: Nr. Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Vurdere modtaget information give tydelig fyldestgørende information såvel skriftligt som mundtligt til samarbejdspartnere på egen evt. andre afdelinger KOMMUNIKATOR 360-graders evaluering Fremlægge præparater for kolleger i afdelingen Undervisning af andre 360-graders evaluering Struktureret observation Samarbejde med de øvrige medarbejdere på afdelingen i gensidig respekt, herunder give feedback til andre personalegrupper SAMARBEJDER 360-graders evaluering Fungere i samarbejdsrelationer i afdelingen i forhold til opnået kompetenceniveau 360-graders evaluering Deltage i mindre administrative opgaver i afdelingen, fx ved deltagelse i lokale udvalg LEDER / ADMINISTRATOR Redegøre for den overordnede struktur i det danske sundhedsvæsen, herunder opdelingen i primær/sekundær sektor samt sygehusets egen afdelings ledelsesstruktur Generelt kursus /eller /eller Arbejde i henhold til afdelingens sikkerheds- hygiejneinstruks SUNDHEDSFREMMER Redegøre for patolens rolle ved forebyggende sundhedsfremmende arbejde på et basalt niveau 21

22 Nr. Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Vurdere fremlægge på et basalt niveau indholdet af videnskabelige publikationer for fx kolleger AKADEMIKER Undervisning af andre /eller 360-graders evaluering Arbejde i henhold til love andre forordninger, der gælder for lægers arbejde generelt PROFESSIONEL Redegøre for love andre forordninger, der gælder for patolers arbejde med obduktioner øvrig diagnostik Udvise omhu samvittighedsfuldhed i det daglige arbejde, herunder være bevidst om sine egne begrænsninger Følge rekommandationer inden for diagnostik inkl. rapportering til eksisterende databaser 360-graders evaluering 22

23 4.3 Hoveduddannelse, medicinsk ekspert Efter endt hoveduddannelse skal lægen kunne: Nr. Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi PRÆDIAGNOSTISKE FORUDSÆTNINGER SAMT KLINISKE KOMPETENCER Indhente vurdere kliniske parakliniske data, som er nødvendige for endelig patoanatomisk diagnostik evt. Fokuserede kliniske ophold Redegøre for multidisciplinær diagnostik, fx triplediagnostik i mamma evt. Fokuserede kliniske ophold Foretage udskæring af komplicerede operationspræparater i henhold til gældende rekommandationer PRÆPARATBESKRIVELSE OG UDSKÆRING Struktureret observation Udtage væv til tumor-/biobank Struktureret observation Håndtere sentinel node Struktureret observation Modtage, beskrive udtage snit fra komplicerede operationspræparater/biopsier til frysesnitsundersøgelse FRYSESNITSUNDERSØGELSE Struktureret observation Mikroskopere frysesnit afgive frysesnitsvar Struktureret observation Vurdere egnethed repræsentativitet af histolisk cytolisk materiale DIAGNOSTISKE METODER OG LABORATORIETEKNIK Redegøre for cytoliske teknikker 23

24 Nr. Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Anvende teoretisk viden om principperne bag immunhisto- cytokemi til vurdering af immunreaktioner, inkl. immunfluorescens Anvende immunhisto- cytokemiske reaktioner paneler i det diagnostiske arbejde Redegøre for principperne bag indika-tionerne for brugen af elektronmikroskopi Redegøre for principperne bag indikationerne for brugen af flowcytometri Redegøre for principperne bag indikationerne for brugen af molekylærbioliske cytenetiske teknikker Anvende makroskopisk mikroskopisk fotrafering /eller /eller Fremlægge egne præparater samt præparater diagnosticeret af anden patol ved kliniskpatolisk konference KLINISK-PATOLOGISK SAMARBEJDE Undervisning af andre Struktureret observation 360-graders evaluering Vejlede klinikere ud fra patoanatomiske fund med henblik på videre patientbehandling kontrol Undervisning af andre evt. Fokuserede kliniske ophold Struktureret observation 360-graders evaluering Udfærdige fyldestgørende patolibesvarelser/-beskrivelser SVARUDFÆRDIGELSE OG DATABASEREGISTRERING Indberette til databaser, hvortil patoliafdelinger rapporterer Foretage SNOMED-kodning efter gældende retningslinier Struktureret observation 24

25 Nr. Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Diagnosticere ikke-neoplastiske Forandringer HUD Diagnosticere benigne neoplasier Diagnosticere, herunder stadieinddele, præmaligne maligne forandringer Diagnosticere på materiale fra histolisk grovnålsbiopsi cytolisk finnåls-aspiration Diagnosticere ikke-neoplastiske forandringer MAMMA Diagnosticere benigne neoplasier Diagnosticere, herunder stadieinddele, præmaligne maligne forandringer Diagnosticere ikke-neoplastiske forandringer i perifert blod BLOD OG KNOGLEMARV Angive mistanke om leukæmi ved undersøgelse af perifert blod Diagnosticere ikke-neoplastiske forandringer i knlemarv 25

26 Nr. Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Diagnosticere præmaligne maligne forandringer i knlemarv LYMFEKNUDER, EKSTRANODALT LYMFATISK VÆV OG MILT Diagnosticere ikke-neoplastiske forandringer Diagnosticere malignitetssuspekte/maligne celler på cytolisk materiale Diagnosticere maligne forandringer i lymfeknuder ekstranodalt lymfatisk væv Diagnosticere ikke-neoplastiske forandringer KNOGLE, LED OG BLØDDELE Diagnosticere benigne neoplasier Angive mistanke om malignitet Diagnosticere ikke-neoplastiske forandringer HJERTE OG KAR Diagnosticere neoplasier Diagnosticere ikke-neoplastiske forandringer NEDRE LUFTVEJE 26

27 Nr. Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Diagnosticere, herunder stadieinddele, præmaligne maligne forandringer Diagnosticere malignitetssuspekte/ maligne celler på cytolisk materiale MUNDHULE, TAND, PARODONTALT VÆV, SPYTKIRTEL, NÆSE, BIHULE, PHARYNX, LARYNX OG ØRE Diagnosticere ikke-neoplastiske forandringer Diagnosticere benigne neoplasier Diagnosticere præmaligne maligne forandringer Angive mistanke om malignitet på cytolisk materiale Diagnosticere ikke-neoplastiske forandringer THYROIDEA Diagnosticere benigne neoplasier Angive mistanke om malignitet på cytolisk materiale Diagnosticere maligne forandringer GASTROINTESTINALKANALEN Diagnosticere ikke-neoplastiske forandringer i esophagus 27

28 Nr. Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Diagnosticere præmaligne maligne forandringer i esophagus Diagnosticere ikke-neoplastiske forandringer i ventriklen Diagnosticere præmaligne maligne forandringer i ventriklen Diagnosticere ikke-neoplastiske forandringer i duodenum tyndtarm Diagnosticere benigne neoplasier i duodenum tyndtarm Diagnosticere præmaligne maligne forandringer i duodenum tyndtarm Diagnosticere ikke-neoplastiske forandringer i appendix Diagnosticere benigne neoplasier i appendix Diagnosticere præmaligne maligne forandringer i appendix Diagnosticere ikke-neoplastiske forandringer i colon rectum Diagnosticere benigne neoplasier i colon rectum Diagnosticere, herunder stadieinddele, præmaligne maligne forandringer i colon rectum 28

29 Nr. Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Diagnosticere ikke-neoplatiske forandringer i analkanalen Diagnosticere præmaligne maligne forandringer i analkanalen LEVER OG INTRAHEPATISKE GALDEVEJE Diagnosticere ikke-neoplastiske forandringer Diagnosticere maligne forandringer GALDEBLÆRE OG EKSTRAHEPATISKE GALDEVEJE Diagnosticere ikke-neoplastiske forandringer Diagnosticere præmaligne maligne forandringer Diagnosticere ikke-neoplastiske forandringer PANCREAS Diagnosticere benigne neoplasier Diagnosticere præmaligne maligne forandringer Diagnosticere ikke-neoplastiske forandringer Diagnosticere neoplastiske forandringer BINYRE 29

30 Nr. Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi NYRE OG URINVEJE Diagnosticere ikke-neoplastiske forandringer i nyren Diagnosticere benigne neoplasier i nyren Diagnosticere, herunder stadieinddele, maligne forandringer i nyren Diagnosticere ikke-neoplastiske forandringer i nyrepelvis, ureter urethra Diagnosticere benigne neoplasier i nyrepelvis, ureter urethra Diagnosticere præmaligne maligne forandringer i nyrepelvis, ureter ure-thra Diagnosticere ikke-neoplastiske forandringer i blæren Diagnosticere benigne neoplasier i blæren Diagnosticere, herunder stadieinddele, præmaligne maligne forandringer i blæren Diagnosticere malignitetssuspekte/ maligne celler på urinvejscytolisk materiale MANDLIGE GENITALIA Diagnosticere ikke-neoplastiske forandringer i prostata 30

31 Nr. Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Diagnosticere, herunder stadieinddele, præmaligne maligne forandringer i prostata Diagnosticere ikke-neoplastiske forandringer i testis, epididymis, funiculus spermaticus scrotum Diagnosticere benigne neoplasier i testis Diagnosticere præmaligne maligne forandringer i testis Diagnosticere ikke-neoplastiske forandringer i penis Diagnosticere præmaligne maligne forandringer i penis Diagnosticere ikke-neoplastiske, præmaligne maligne forandringer på cervixcytolisk materiale KVINDELIGE GENITALIA Diagnosticere ikke-neoplastiske forandringer i vulva vagina Diagnosticere præmaligne maligne forandringer i vulva vagina Diagnosticere ikke-neoplastiske forandringer i cervix uteri Diagnosticere, herunder stadieinddele, præmaligne maligne forandringer i cervix uteri Diagnosticere ikke-neoplastiske forandringer i corpus uteri 31

32 Nr. Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Diagnosticere benigne neoplasier i corpus uteri Diagnosticere, herunder stadieinddele, præmaligne maligne forandringer i corpus uteri Diagnosticere ikke-neoplastiske forandringer i tuba uterina Diagnosticere maligne forandringer i tuba uterina Diagnosticere ikke-neoplastiske forandringer i ovariet Diagnosticere benigne neoplasier i ovariet Diagnosticere, herunder stadieinddele, præmaligne maligne forandringer i ovariet Diagnosticere ikke-neoplastiske forandringer i placenta, fosterhinder navlestreng PLACENTA, FOSTERHINDER OG NAVLESTRENG Diagnosticere neoplastiske forandringer i placentavæv SERØSE FLADER (PERITONEUM, PLEURA OG PERICARDIUM) Diagnosticere ikke-neoplastiske forandringer i cytolisk histolisk materiale Diagnosticere maligne forandringer i cytolisk histolisk materiale 32

33 Nr. Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Diagnosticere ikke-neoplastiske forandringer i det centrale nervesystem DET CENTRALE OG PERIFERE NERVESYSTEM Diagnosticere benigne neoplasier i det centrale nervesystem Diagnosticere maligne forandringer i det centrale nervesystem Diagnosticere neoplastiske forandringer i det perifere nervesystem Foretage en kompliceret voksenobduktion Udføre specielle obduktionsprocedurer Vejlede supervisere yngre kollegers arbejde med obduktion OBDUKTION Undervisning af andre Struktureret observation Struktureret observation Struktureret observation 33

34 4.4 Hoveduddannelsen, andre ekspertområder Efter endt hoveduddannelse skal lægen kunne: Nr. Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Vurdere modtaget information give tydelig fyldestgørende information såvel skriftligt som mundtligt til samarbejdspartnere på egen andre afdelinger KOMMUNIKATOR Generelle kurser 360-graders evaluering Fungere som daglig klinisk vejleder eller hovedvejleder for uddannelsessøgende på lavere niveau Samarbejde med andre afdelinger rekvirenter, herunder indgå i teams SAMARBEJDER Generelle kurser 360-graders evaluering Give samarbejdspartnere konstruktiv kritik Generelle kurser 360-graders evaluering Redegøre for egen patoliafdelings ledelsesmæssige administrative struktur LEDER / ADMINISTRATOR Generelle kurser Redegøre for opbygningen af det danske sundhedsvæsen Redegøre for love, bekendtgørelser, aftaler overenskomster af betydning for det danske sundhedsvæsens funktion Redegøre for medicinsk teknolivurdering Udføre en konkret ledelsesmæssig/administrativ opgave Generelle kurser Generelle kurser Generelle kurser 34

35 Nr. Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Forestå ledelsen af kolleger eller andre samarbejdspartnere, fx sekretærer eller bioanalytikere 360-graders evaluering Anmelde arbejdsskader erhvervsbetingede lidelser Anvende viden om laboratoriemæssige risici SUNDHEDSFREMMER Redegøre for principperne for screeningsundersøgelser, herunder fordele ulemper Redegøre for de screeningsundersøgelser, der findes på de sygehuse, hvor man er ansat under hoveduddannelsen, hvor patoliafdelingen er involveret Opsøge kritisk vurdere forskningsresultater inden for eget speciale AKADEMIKER Forskningstræning Forskningstræningsevaluering Formulere en problemstilling for et forskningsprojekt med udgangspunkt i en aktuel praksis inden for eget speciale påvise tilstedeværende manglende viden Gennemføre en systematisk gennemgang af den videnskabelige litteratur Forskningstræning Forskningstræning Forskningstræningsevaluering Forskningstræningsevaluering Fortolke litteraturens resultater kritisk anvende resultaterne til en kritisk vurdering af etableret praksis Forskningstræning Forskningstræningsevaluering Vurdere eventuelle organisatoriske, økonomiske etiske konsekvenser af at ændre praksis gennem udnyttelse af viden erhvervet ved litteraturgennemgang Forskningstræning Forskningstræningsevaluering 35

36 Nr. Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Formidle resultater af litteraturgennemgang samt eventuelle øvrige overvejelser Forskningstræning 360-graders evaluering Forskningstræningsevaluering Formidle resultatet af et videnskabeligt projekt skriftligt mundtligt Deltage i uddannelsen af kolleger andet personale Forskningstræning Undervisning af andre 360-graders evaluering Forskningstræningsevaluering 360-graders evaluering Arbejde i henhold til love andre forordninger, der gælder for patolers arbejde med obduktioner øvrig diagnostik PROFESSIONEL Udvise omhu ansvarlighed i det diagnostiske arbejde Udføre arbejdsopgaver rettidigt effektivt Evaluere egne evner kende egne begrænsninger i det diagnostiske arbejde 360-graders evaluering 360-graders evaluering 360-graders evaluering 36

Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert

Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert PRÆDIAGNOSTISKE FORUDSÆTNINGER SAMT KLINISKE KOMPETENCER 4.3.1 Indhente og vurdere kliniske og parakliniske data, som er nødvendige for endelig patoanatomisk

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi

UDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi UDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi Patologisk Institut, Aalborg Sygehus - Århus Universitetshospital og Patologisk Institut, Århus Sygehus Århus Universitetshospital

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi

UDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi UDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi, Århus Universitet, Århus Sygehus, Århus Universitetshospital Ingrid Bayer Kristensen, uddannelsesansvarlig lektor,, Århus

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi. Patologisk Institut, Århus Sygehus, Århus Universitetshospital

UDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi. Patologisk Institut, Århus Sygehus, Århus Universitetshospital UDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi Patologisk Institut, Århus Sygehus, Århus Universitetshospital Benedicte Parm Ulhøi, uddannelsesansvarlig overlæge Januar 2008

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi

UDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi UDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi Patologisk Institut, Aalborg Sygehus - Århus Universitetshospital og Patologisk Institut Sygehus Vendsyssel - Hjørring Astrid

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi

UDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi UDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi Patologisk Institut, Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest. Steen Jensen, uddannelsesansvarlig overlæge November

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi. Patologisk-anatomisk Institut. Regionshospitalet Skive

UDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi. Patologisk-anatomisk Institut. Regionshospitalet Skive UDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi Patologisk-anatomisk Institut Regionshospitalet Skive Jens Chr. Møller, uddannelsesansvarlig overlæge, januar 2008 1. Indledning

Læs mere

Uddannelsesprogram for. hoveduddannelse. til speciallæge i. Patologisk Anatomi og Cytologi. ved

Uddannelsesprogram for. hoveduddannelse. til speciallæge i. Patologisk Anatomi og Cytologi. ved Uddannelsesprram for hoveduddannelse til speciallæge i Patolisk Anatomi Cytoli ved Afdeling for Klinisk Patoli Odense Universitetshospital Patolisk Institut Svendborg Sygehus 2008 1. Indledning Patolisk

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi

UDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi UDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi Patologisk Institut, Århus Sygehus, Århus Universitetshospital Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest Benedicte

Læs mere

Uddannelsesprogram for. hoveduddannelse. til speciallæge i. Patologisk Anatomi og Cytologi. ved

Uddannelsesprogram for. hoveduddannelse. til speciallæge i. Patologisk Anatomi og Cytologi. ved Uddannelsesprram for hoveduddannelse til speciallæge i Patolisk Anatomi Cytoli ved Afdeling for Klinisk Patoli Odense Universitetshospital Klinik for Patolisk Anatomi Sydvestjysk sygehus, Esbjerg 2008

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi

UDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi UDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi Patologisk Institut Århus Sygehus-Århus Universitetshospital og Regionshospitalet Randers Benedicte Parm Ulhøi, uddannelsesansvarlig

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi

UDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi UDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi Patologisk Institut Århus Sygehus- Århus Universitetshospital Og Patologisk Institut Regionshospitalet Skive Benedicte Parm

Læs mere

Uddannelsesprogram for. hoveduddannelse. til speciallæge i. Patologisk Anatomi og Cytologi. ved

Uddannelsesprogram for. hoveduddannelse. til speciallæge i. Patologisk Anatomi og Cytologi. ved Uddannelsesprram for hoveduddannelse til speciallæge i Patolisk Anatomi Cytoli ved Afdeling for Klinisk Patoli Odense Universitetshospital Patolisk Institut Sygehus Sønderjylland, Sønderborg 2008 1. Indledning

Læs mere

Uddannelsesprogram for. introduktionsstilling i. Patologisk Anatomi og Cytologi. ved. Klinik for Patologisk Anatomi Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg

Uddannelsesprogram for. introduktionsstilling i. Patologisk Anatomi og Cytologi. ved. Klinik for Patologisk Anatomi Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i Patologisk Anatomi og Cytologi ved Klinik for Patologisk Anatomi Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg 2008 1 1. Indledning Patologisk Anatomi og Cytologi er et diagnostisk

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i retsmedicin/patologisk anatomi og cytologi

UDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i retsmedicin/patologisk anatomi og cytologi UDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i retsmedicin/patologisk anatomi og cytologi, Århus Universitet, Århus Sygehus/Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital Ingrid Bayer Kristensen, uddannelsesansvarlig

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Patologisk Anatomi og Cytologi

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Patologisk Anatomi og Cytologi Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Patologisk Anatomi og Cytologi Sundhedsstyrelsen Dansk Patologiselskab (DPAS) Marts 2012 1 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Patologisk Anatomi og

Læs mere

Uddannelsesprogram for. introduktionsstilling i. Patologisk Anatomi og Cytologi. ved. Patologisk Institut Sygehus Sønderjylland, Sønderborg

Uddannelsesprogram for. introduktionsstilling i. Patologisk Anatomi og Cytologi. ved. Patologisk Institut Sygehus Sønderjylland, Sønderborg Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i Patologisk Anatomi og Cytologi ved Patologisk Institut Sygehus Sønderjylland, Sønderborg 2008 1. Indledning Patologisk Anatomi og Cytologi er et diagnostisk

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i. patologisk anatomi og cytologi

UDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i. patologisk anatomi og cytologi UDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi, Århus Universitet, Aalborg Sygehus Ingrid Bayer Kristensen, uddannelsesansvarlig lektor,, Århus Universitet Astrid Petersen,

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1 Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1. Indledning Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og forskning inden for hudsygdomme

Læs mere

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9164 af 02/04/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning

Læs mere

Specialtandlægeuddannelsen

Specialtandlægeuddannelsen Specialtandlægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen Maj 2013 Indledning 3 Organisering af specialtandlægeuddannelsen 3 Opbygning af specialtandlægeuddannelsen 3 Introduktionsuddannelsen 3 Hoveduddannelsen 4 Uddannelsesprogram

Læs mere

Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord

Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 3. april 2003 2-15-3-3-03 Jan Greve jag@ag.aaa.dk 8944 6410 Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd,

Læs mere

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Bente Sørensen Temadag for uddannelse OUH 2014 Hvorfor skal der laves uddannelsesplan? Den pregraduate uddannelse er afkortet Turnus (18 måneder) er

Læs mere

Diagnostisk radiologi.

Diagnostisk radiologi. Diagnostisk radiologi. Radiologi omfatter aspekter af medicinsk billeddannelse, som giver information om organismens anatomi, funktion og sygdomsenheder, og de dele af interventionel radiologi samt invasiv

Læs mere

11 Den teoretiske uddannelse og forskningstræning

11 Den teoretiske uddannelse og forskningstræning 11 Den teoretiske uddannelse og forskningstræning Som beskrevet i kapitel 6 finder kommissionen det vigtigt, at hoveduddannelsen opbygges som en integreret helhed, omfattende såvel den praktisk-kliniske

Læs mere

Uddannelsesprogram for YL-navn. Introduktionsstilling i Almen Medicin. Praksisnavn Adresse Post/by

Uddannelsesprogram for YL-navn. Introduktionsstilling i Almen Medicin. Praksisnavn Adresse Post/by Den Lægelige Videreuddannelse Uddannelsesprogram for YL-navn Introduktionsstilling i Almen Medicin Praksisnavn Adresse Post/by Redigeret 1. marts 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning...

Læs mere

Faglig profil for ansøgere til hoveduddannelsesforløb i dermato-venerologi

Faglig profil for ansøgere til hoveduddannelsesforløb i dermato-venerologi DANSK DERMATOLOGISK SELSKAB September 2008 Faglig profil for ansøgere til hoveduddannelsesforløb i dermato-venerologi Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og

Læs mere

Kompetencevurderingsmetoder i specialet patologisk anatomi og cytologi

Kompetencevurderingsmetoder i specialet patologisk anatomi og cytologi Kompetencevurderingsmetoder i specialet patologisk anatomi og cytologi Marts 2015 Kompetencevurderingsmetoder i Patologi Indholdsfortegnelse 1. Baggrund side 3 2. Generelt om kompetencevurdering side 3

Læs mere

Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Neurologi i Region Syd

Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Neurologi i Region Syd Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Neurologi i Region Syd Formål: Forskningstræningen skal bidrage til at opbygge og styrke kompetencer til, at speciallægen selvstændigt kan opsøge, vurdere og

Læs mere

Uddannelsesprogram. Videreuddannelsesregion Syd. Introduktionsuddannelsen i retsmedicin. Retsmedicinsk Institut, Syddansk Universitet

Uddannelsesprogram. Videreuddannelsesregion Syd. Introduktionsuddannelsen i retsmedicin. Retsmedicinsk Institut, Syddansk Universitet Uddannelsesprogram Videreuddannelsesregion Syd Introduktionsuddannelsen i retsmedicin Retsmedicinsk Institut, Syddansk Universitet August, 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning side 3 2.1 Uddannelsens

Læs mere

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave

Læs mere

Hoveduddannelsen Mål for læger i hoveduddannelse. Marts 2011

Hoveduddannelsen Mål for læger i hoveduddannelse. Marts 2011 Cytodiagnostik for yngre læger Programmet og tjeklisten er udarbejdet med udgangspunkt i målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i patologisk anatomi og den beskriver minimumskravene. Introduktionsuddannelsen

Læs mere

Faglig profil for specialet klinisk biokemi

Faglig profil for specialet klinisk biokemi Faglig profil for specialet klinisk biokemi Roskilde den 20. juni 2008 Nedenstående kompetencer vægtes positivt Prioriterede områder i specialet Akademiker Interesse og evne for forskning Medicinsk ekspert

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation

Læs mere

Introduktionsuddannelse

Introduktionsuddannelse Introduktionsuddannelse Uddannelsesprogram for Klinisk Biokemi Region Syddanmark Odense Universitetshospital Maj 2012 Side 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2.1. Uddannelsens

Læs mere

Faglig profil Arbejdsmedicin

Faglig profil Arbejdsmedicin Faglig profil Arbejdsmedicin Generelt om specialet Specialet arbejdsmedicin er orienteret mod sygdommes årsager og forebyggelse Hovedvægten ligger på det arbejdsmedicinske område, men omfatter tillige

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Helsingør Hospital Reumatologisk

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis. Målbeskrivelse årstal

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis. Målbeskrivelse årstal Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis Målbeskrivelse årstal Godkendt xx.xx.xxxx af DRRLV (udfyldes af VUS) INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet

Læs mere

Speciallægeuddannelsen i klinisk biokemi i Region Nord

Speciallægeuddannelsen i klinisk biokemi i Region Nord Århus, 10. januar 2004 EN/lmn specialludd04.doc Speciallægeuddannelsen i klinisk biokemi i Region Nord Faglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelse 1. Indledning Indstillingen omhandler det

Læs mere

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen Dato 13. februar 2014 SVN Sagsnr. 2-1410-146/1 7222 7562 Revision af vejledning om den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen fra 2005 - UDKAST Vejledning for den obligatoriske forskningstræning

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Patologisk Anatomi og Cytologi

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Patologisk Anatomi og Cytologi Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Patologisk Anatomi og Cytologi Sundhedsstyrelsen Dansk Patologiselskab (DPAS) Marts 2012 1 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Patologisk Anatomi og

Læs mere

Uddannelsesprogram Logbog for hoveduddannelsen i Psykiatri H-bogen

Uddannelsesprogram Logbog for hoveduddannelsen i Psykiatri H-bogen Uddannelsesprogram Logbog for hoveduddannelsen i Psykiatri H-bogen Uddannelsesansvarlige overlæger i Region Nord Ulla Bartels 11-02-04 af H-forløb uddannelsesprogrammer\hoveduddannelse psyk H-bogen.doc

Læs mere

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Danske Regioner har bedt de videnskabelige selskaber om at udarbejde en faglig profil, der fremover skal anvendes som vurderingsgrundlag

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et tværfagligt speciale, som bygger på indgående kendskab til fysiologi og patofysiologi, måleteknik, metodevurdering, strålebiologi

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen.

Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Vejledning Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er indsamle og beskrive centrale elementer på en afdeling

Læs mere

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Gastrointestinal endoskopi

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Gastrointestinal endoskopi Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Gastrointestinal endoskopi Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling

Læs mere

Diagnostisk radiologi.

Diagnostisk radiologi. Diagnostisk radiologi. Radiologi omfatter aspekter af medicinsk billeddannelse, som giver information om organismens anatomi, funktion og sygdomsenheder, og de dele af interventionel radiologi samt invasiv

Læs mere

Overlægeforeningens politik for efteruddannelse

Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Formål: Overlægers faglige ekspertise er et af fundamenterne for en sikker patientbehandling på et højt. Overlægerne skal kunne bidrage effektivt til et

Læs mere

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Køge Sygehus Akutafdelingen 13.

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Dato Sagsbehandler E-mail Telefonnr. Sagsnr. 26. november 2015 Thomas Bøttern Christensen Thomas.Christensen@rm.dk 7841 0809 1-30-72-147-15

Læs mere

Fokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi

Fokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi Fokuserede ophold Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse (revideret 29.04.2004) 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

www.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Mulighedernes sundhedsvæsen

www.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Mulighedernes sundhedsvæsen www.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Mulighedernes sundhedsvæsen Forord Er du studerende eller nyuddannet læge er Region Sjælland et oplagt område at søge til: Her er gode karrieremuligheder

Læs mere

Uddannelsesprogram. for. Introduktionsstilling i. Børne- og Ungdomspsykiatri Region Syd. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Kolding Sygehus

Uddannelsesprogram. for. Introduktionsstilling i. Børne- og Ungdomspsykiatri Region Syd. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Kolding Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Børne- og Ungdomspsykiatri Region Syd Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Kolding Sygehus Juni 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 a. Specialet Børne-

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi. Patologisk Institut. Regionshospitalet Randers

UDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi. Patologisk Institut. Regionshospitalet Randers UDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi Patologisk Institut Regionshospitalet Randers Jens J. Christiansen, uddannelsesansvarlig overlæge, Januar 2008 1. Indledning

Læs mere

Urologi. Faglig profil Urologi

Urologi. Faglig profil Urologi Urologi Under det urologiske speciale varetages udredning, behandling, kontrol og forebyggelse vedrørende medfødte og erhvervede sygdomme og skader i nyrer, urinveje og (mandlige) kønsorganer. Behandling

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sydsjælland, Slagelse Anæstesiologisk

Læs mere

Personlig uddannelsesplan

Personlig uddannelsesplan Udannelseselement: Ansættelsesperiode: Speciale: Afdeling: Vejleder: Personlig uddannelsesplan Baggrund, erfaring- beskrivelse af hidtidige uddannelse Udfyldes inden introduktionssamtalen 1. Medicinsk

Læs mere

Introduktionsprogram

Introduktionsprogram Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje Andet intensivt afsnit Opvågningsafsnittet Introduktionsprogram Pædagogisk arbejdsgruppe/januar 2011 Side 1 af 7 1 INDLEDNING Dette introduktionsprogram

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

MÅLBESKRIVELSE FOR SPECIALLÆGEUDDANNELSEN I PATOLOGISK ANATOMI OG CYTOLOGI

MÅLBESKRIVELSE FOR SPECIALLÆGEUDDANNELSEN I PATOLOGISK ANATOMI OG CYTOLOGI MÅLBESKRIVELSE FOR SPECIALLÆGEUDDANNELSEN I PATOLOGISK ANATOMI OG CYTOLOGI Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Patolisk Anatomi Cytoli April 2007 1. Indledning 1.1 Specialet patolisk anatomi cytoli Patolisk

Læs mere

Almen medicinsk uddannelseskoordinator, uddannelsesansvarlig tutorlæge i almen praksis og daglige kliniske vejledere.

Almen medicinsk uddannelseskoordinator, uddannelsesansvarlig tutorlæge i almen praksis og daglige kliniske vejledere. Almen medicinsk uddannelseskoordinator, uddannelsesansvarlig tutorlæge i almen praksis og daglige kliniske vejledere. I den ny speciallægeuddannelse er fokus på den uddannelsessøgendes egen læring af komplekse

Læs mere

Karkirurgisk Afd. T, OUH

Karkirurgisk Afd. T, OUH Karkirurgisk Afd. T, OUH Beskrivelse af faget. Karkirurgi omfatter ebyggelse, undersøgelse, behandling og kontrol af patienter med sygdomme i blodkar uden hjernen og hjertet. Det drejer sig overvejende

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Blok 1: Børnepsykiatrisk ambulatorium Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER Indstilling vedrørende forskningstræningsmodulet i Intern Medicin: Geriatri. Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 20. maj 2006 Marianne Metz Mørch Ovl13mmm@as.aaa.dk mmorch@stofanet.dk 89491925

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

$'( "" ) * "" +,% ""!! -+ - .""/ 0 - 2!- 0 3 4 ."&"5 6""3 -! 6""7- 6""8! 9": ;"8! -! 1 <":, 4 > ( % / 4 "3 &

$'(  ) *  +,% !! -+ - ./ 0 - 2!- 0 3 4 .&5 63 -! 67- 68! 9: ;8! -! 1 <:, 4 > ( % / 4 3 & "$$% & $' "" ) * "") "" +,% "" -+ -."'.""/ 0 -.""1.""2 2-0 3 4."".""0 +."&"5 ""3 - ""7- "" 9": ;" - 1

Læs mere

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Nationale retningslinjer Overordnet skal forskningstræningsprojektet bestå af 20 dage, heraf 10 kursusdage. Projektet skal være påbegyndt senest inden for 2 års

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Vendsyssel, Hjørring Anæstesien,

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i Retsmedicin

UDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i Retsmedicin UDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i Retsmedicin Patologisk Institut Århus Sygehus Århus Universitetshospital og Retsmedicinsk Institut, Århus Universitet Benedicte Parm Ulhøi, uddannelsesansvarlig

Læs mere

Plastikkirurgi. Faglig profil plastikkirurgi

Plastikkirurgi. Faglig profil plastikkirurgi Plastikkirurgi Det plastikkirurgiske speciale dækker meget bredt og er, ud over ansvaret for behandling af specifikke tilstande og sygdomme, karakteriseret ved anvendelse og udvikling af særlige kirurgiske

Læs mere

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region: Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation

Læs mere

Børne- og ungdomspsykiatri.

Børne- og ungdomspsykiatri. Børne- og ungdomspsykiatri. Børne- og ungdomspsykiatri er det lægelige speciale, der varetager undersøgelse og behandling af psykiske sygdomme og udviklingsforstyrrelser hos børn og unge. I udn af denne

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Hillerød Hospital Anæstesiologisk

Læs mere

Uddannelsesprogram for. den kirurgiske introduktionsuddannelse. på Århus Sygehus. (Nørrebrogade 44, tidl. ÅKH),

Uddannelsesprogram for. den kirurgiske introduktionsuddannelse. på Århus Sygehus. (Nørrebrogade 44, tidl. ÅKH), Uddannelsesprram for den kirurgiske introduktionsuddannelse på Århus Sygehus (Nørrebrade 44, tidl. ÅKH), Kirurgisk Gastroenterolisk Afdeling L. 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Målsætning:...

Læs mere

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus RH Afdeling Kæbekirurgisk afd Dato for besøg 25. februar

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Ålborg Psykiatriske Sygehus Afdeling

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

www.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Klinisk basisuddannelse praktiske oplysninger

www.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Klinisk basisuddannelse praktiske oplysninger www.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Klinisk basisuddannelse praktiske oplysninger INDHOLD Generel introduktion til den lægelige videreuddannelse Nøglebegreber Kurser - Obligatoriske

Læs mere

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement.

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement. SPØRGESKEMA EVALUER.DK Du skal nu foretage en evaluering af det uddannelsessted, hvor du netop har afsluttet eller er ved at afslutte et uddannelseselement. Besvarelsen tager ca. 10-15 min. Vigtig tilbagemelding

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelse på Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling T, Aalborg Sygehus Syd. Udarbejdet af

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelse på Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling T, Aalborg Sygehus Syd. Udarbejdet af Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelse på Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling T, Aalborg Sygehus Syd Udarbejdet af Jørn A. Sollid Uddannelsesansvarlig overlæge Aalborg, Januar 2004 1. Indledning...2

Læs mere

Temaopdelt handlingsplan

Temaopdelt handlingsplan NR 9-12 Temaopdelt handlingsplan En opfølgning på anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens rapport: Speciallægeuddannelsen. Status og perspektivering. 2012 Sundhedsstyrelsen februar 2012 Indhold 1 Organisation

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Kompetencekort for vurdering af Specialets metoder

Kompetencekort for vurdering af Specialets metoder Introduktionsuddannelse Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialets metoder Have forståelse af tracerkinetiske metoder Redegøre for opbygning af gammakameraet Redegørefor principperne for DXA-skanning

Læs mere

Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. gange.

Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Rigshospitalet Afdeling Neurologisk Klinik Dato for besøg

Læs mere

Uddannelsesprogram. for uddannelsessøgende læger på Neurologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus

Uddannelsesprogram. for uddannelsessøgende læger på Neurologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus Uddannelsesprogram for uddannelsessøgende læger på Neurologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus a. Hoveduddannelsesstilling i neurologi b. Introduktionsstilling i neurologi c. Sideuddannelse

Læs mere

Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09

Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09 Vejledning om kompetencevurdering i specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk

Læs mere

KOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS

KOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS KOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS Udarbejdet af chefsygeplejerske, oversygeplejerske og udviklingschef December 2002 Kompetenceniveauer revideret af arbejdsgruppe nedsat af Kompetenceudvalget

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi i Region Øst (forløb 3)

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi i Region Øst (forløb 3) Uddannelsesprogram for hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi i Region Øst (forløb 3) Patologiafdeling, Region Sjælland Patologiafdelingen, Herlev Hospital Patologiafdeling, Region Sjælland

Læs mere

Den Lægelige Videreuddannelse. Uddannelsesprogram for YL-navn. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Generel Del

Den Lægelige Videreuddannelse. Uddannelsesprogram for YL-navn. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Generel Del Den Lægelige Videreuddannelse Uddannelsesprogram for YL-navn Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Generel Del 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Specialet almen medicin... 3 Uddannelsen i almen medicin...

Læs mere

Uddannelsesprogram. Syddanmark. Patologisk anatomi og cytologi. Vejle Odense - Vejle. På basis af Målbeskrivelse april 2012

Uddannelsesprogram. Syddanmark. Patologisk anatomi og cytologi. Vejle Odense - Vejle. På basis af Målbeskrivelse april 2012 Uddannelsesprogram Syddanmark Patologisk anatomi og cytologi Vejle Odense - Vejle På basis af Målbeskrivelse april 2012 1 Indhold 1. Indledning...3 2.1 Uddannelsens opbygning...3 2.2 Præsentation af uddannelsens

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Patologisk Anatomi og Cytologi

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Patologisk Anatomi og Cytologi Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Patolisk Anatomi Cytoli Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Patolisk Anatomi Cytoli Januar 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Specialet patolisk

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato 02-06-2015. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato 02-06-2015. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00001817 Afdelingsnavn Nuklearmedicinsk afdeling Hospitalsnavn Hospitalsenheden Vest Besøgsdato 02-06-2015

Læs mere