Brugertilfredshedsundersøgelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brugertilfredshedsundersøgelse"

Transkript

1 Brugertilfredshedsundersøgelse Børnehandicapområdet Horsens Kommune 2007 børn og unge

2 Indholdsfortegnelse Forord...3 Sammenfatning og konklusion...5 Hvordan er den generelle tilfredshed med den offentlige indsats?...5 Initiativ og koordination...6 Handicaprådgiveren...6 Information...6 Forbehold...6 Alder, handicap og kommunale ydelser...8 Barnets alder...8 Handicappets art og kommunens ydelser...9 Hvordan er den generelle tilfredshed med den offentlige indsats?...12 Initiativ og koordination...20 Handicaprådgiveren...27 Information...30 Litteratur...34 Bilag 1: Metode...35 Bilag 2: Brugertilfredshedsundersøgelse på børnehandicapområdet...40 Bilag 3: Følgebrev

3 Forord På børnehandicapområdet vil vi i Horsens Kommune gerne som på alle andre områder yde den bedst mulige hjælp og støtte inden for lovgivningens og de kommunalt fastsatte rammer. I den forbindelse er brugernes oplevelse af den kommunale ydelse vigtig for os. Vi har derfor gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse på børnehandicapområdet for at afdække dels brugernes tilfredshed med vores forskellige ydelser og tilbud, dels brugernes behov. Brugertilfredshedsundersøgelsen er gennemført i sommeren Det er vores ønske, at undersøgelsens resultater kan danne afsæt for og indgå som materiale i den løbende videreudvikling af den kommunale indsats på området. Det er vores hensigt at gennemføre en lignende brugertilfredshedsundersøgelse hvert år. Andre undersøgelser: Kvalitet i det sociale arbejde er ingen entydig størrelse. Vil man måle kvaliteten af en indsats, må man forsøge at afklare, hvilken kvalitet det handler om. Denne afklaring foregår ofte undervejs i processen. Vores undersøgelse sætter fokus på forældrenes oplevelse af kvalitet, vel vidende, at det ikke nødvendigvis er det samme som professionel kvalitet eller som det fagligt rigtige. Bengtsson (2003) Hvordan brugertilfredshedsundersøgelsen helt konkret er blevet gennemført og hvilke overvejelser, det giver anledning til, er beskrevet i bilag 1: Metode. Den historiske baggrund for at gennemføre undersøgelsen i 2007 er: 2003: Børnehandicaprådgivningen overgik fra Voksenforvaltningen til Børn og Ungeforvaltningen i gammel Horsens Kommune. Juni 2004: Børnehandicaprådgivningen blev decentraliseret til familiecentrene. 16. januar 2006: Børnehandicaprådgivningen blev samlet på Familiecenter Nordvang. Det blev aftalt, at der efter et stykke tid skulle ske en evaluering i form af en brugertilfredshedsundersøgelse. 1. januar 2007: De tre gamle kommuner Horsens, Gedved og Brædstrup blev lagt sammen til ny Horsens Kommune. Samtidig overtog kommunen nogle opgaver fra det tidligere Vejle Amt. 3

4 Resultaterne i brugertilfredshedsundersøgelsen sammenholdes rapporten igennem med resultater fra andre lignende undersøgelser, der er foretaget forskellige steder i landet og udgivet i rapport- eller bogform. Der er tale om: Bengtsson (2001): 400 forældre til børn med handicap i 11 kommuner besvarede et sig din mening skema, som i sin udformning lagde op til lange og nuancerede svar. Forældrene havde mulighed for at formulere sig i deres eget sprog og kunne komme med nye, ukendte vinkler, man ikke på forhånd havde formuleret spørgsmål om. Til gengæld gav undersøgelsen ikke et tydeligt billede af omfanget af de problemer, forældrene beskrev. Undersøgelsens resultater er præsenteret i Der er ikke nogen, der kommer og fortæller, hvad man har krav på forældre til børn med handicap møder det sociale system, som er udgivet af Socialforskningsinstituttet. handicapområdet, der er udgivet af AKF Forlaget (AKF = Anvendt Kommunal Forskning). PLS Rambøll (2001): 1030 forældre til børn med handicap i 26 kommuner blev interviewet telefonisk på baggrund af et traditionelt spørgeskema, som kunne give målbare resultater. Brugerundersøgelsen var en del af en større samlet undersøgelse, der også omfattede spørgeskemaer til forvaltningschefer og markarbejdere samt en mere dybdegående caseundersøgelse i 3 amter og 3 kommuner. Undersøgelsens resultater er præsenteret i En familie med handicap er ikke en handicappet familie: evaluering af politikken over for børn med handicap. Undersøgelsen er et led i Socialministeriets evalueringsprogram for det sociale område , og den er udgivet af Socialministeriet. Bengtsson (2003): Undersøgelsen bygger videre på Bengtsson (2001). 607 forældre til børn med handicap i 4 kommuner (Bramming, Brøndby, Greve og Odense) besvarede et traditionelt spørgeskema, som kunne give målbare resultater, som kunne underbygge resultaterne i Bengtsson (2001) og gøre dem mere anvendelige. Undersøgelsens resultater er præsenteret i Lyttemødemodellen en kvalitetsmodel for indsatsen over for børn med handicap, som er udgivet af Socialforskningsinstituttet. Olsen (2001): 143 brugere fra 3 amter, heraf nogle forældre til børn med handicap, blev interviewet om at være brugere af amtslig og anden rådgivning på handicapområdet. Interviewene blev efterfølgende analyseret systematisk. De udvalgte brugere repræsenterede 10 forskellige rådgivningsenheder i hvert amt. 4 Undersøgelsens resultater er præsenteret i Hvordan skulle vi klare os uden? - mennesker fortæller om deres brug af amtslig rådgivning på

5 Sammenfatning og konklusioner Børnehandicapområdet er et komplekst område. Der er mange individuelle problematikker. En del forældre er i en usikker situation, specielt tidligt i kontakten med børnehandicaprådgivningen. Der er for nogle handicapgruppers vedkommende problemer i forbindelse med diagnosticering og dermed anerkendelse af handicappet. At have et barn med handicap griber ind i hele en families liv, særlig hvis handicappet er omfattende. Samtidig er forældrene typisk i udgangspunktet ressourcestærke og velfungerende, ligesom de ofte er stærkt engagerede i at gøre og få gjort det bedst mulige for deres barn. Børnehandicapområdet er et område med mange klager. Det er ikke nødvendigvis et udtryk for dårlig sagsbehandling, men kan også være et udtryk for, at forældrene udfordrer de rammer, der er sat af lovgivningen, for at få gjort det bedst mulige for deres barn. Det hænger formentlig sammen med, at børnehandicaprådgivningen bevæger sig i et felt mellem ret og skøn. Opgaven er i nogle tilfælde at håndhæve loven og opfylde forældrenes retskrav (retsområdet), i andre tilfælde at foretage skøn (skønsområdet). Brugertilfredshedsundersøgelsen på børnehandicapområdet i Horsens Kommune er gennemført i juni Vi har stillet spørgsmål inden for 4 kernetemaer, som blev anset som relevante for brugerne, og som også i andre undersøgelser står som centrale temaer for forældrene: Initiativ Koordination Handicaprådgiverens rolle Information Det samlede indtryk af resultaterne i brugertilfredshedsundersøgelsen er, at brugertilfredsheden i Horsens Kommune er moderat. Der er mange, der er tilfredse, men der er også mange, der ikke er tilfredse. Når vi sammenligner resultaterne for Horsens Kommune med resultater fra brugertilfredshedsundersøgelser i andre kommuner, viser det sig, at mange af problemstillingerne går igen andre steder. Det tyder på, at det er problemstillinger, der helt generelt er knyttet til samspillet mellem de kommunale børnehandicaprådgivninger og forældre til børn med handicap. Med andre ord: Det ser ud til, at der her ligger en generel udfordring og et generelt udviklingspotentiale for de kommunale børnehandicaprådgivninger. Hvordan er den generelle tilfredshed med den offentlige indsats? Når vi i brugertilfredshedsundersøgelsen spørger til den generelle tilfredshed, får vi et billede af en moderat generel tilfredshed med den offentlige indsats. Vores spørgsmål er udformet, så de gradvis bliver mere konkrete ( den offentlige indsats -> samarbejdet med det offentlige -> løsninger -> handicaprådgiveren ), og tendensen er, at jo mere konkrete spørgsmålene bliver, jo større er tilfredsheden. Vi ser den største generelle tilfredshed blandt handicapgrupperne udviklingshæmning og andet og mindst tilfredshed blandt handicapgrupperne høre/synshandicap og organisk hjerneskade.( f.eks. ADHD, autisme, Asperger). For gruppen af organisk hjerneskadede kan det hænge sammen med, at det ofte kan være vanskeligt at stille diagnosen for det enkelte barn. Diagnosticeringen kræver, at man kan afdække, hvad der ligger bag barnets adfærdsmæssige problemer om de er organisk eller socialt betingede og denne afdækning er ofte kompleks og problemfyldt. Når vi ser på den generelle tilfredshed blandt de forskellige ydelsestyper, ser vi den største generelle tilfredshed blandt dem, der modtager tabt arbejdsfortjeneste, merudgiftsydelse og andet og mindst tilfredshed blandt dem, der benytter døgntilbud. Tilfredsheden er med andre ord størst blandt dem, der modtager økonomisk støtte ydelser, der i nogen grad bygger på et retskrav, og hvor der kun i mindre grad er tale om skøn. Utilfredssheden er størst blandt dem, der modtager foranstaltningsstøtte, der i højere grad bygger på skøn. Det tyder på, tilfredsheden bliver mindre, når ydelsen i højere grad beror på skøn. Desuden spiller det muligvis ind, at der ikke findes nogle lokale muligheder i forhold til ydelsen døgntilbud (dette gælder også for aflastning ). 5

6 Man skal være opmærksom på, at når vi spørger til den generelle tilfredshed, spørger vi til hele den offentlige indsats og altså ikke kun til den kommunale indsats. Der er mange aktører på børnehandicapområdet. Inden for kommunen er der - ud over børnehandicaprådgivningen sundhedsplejersker, dagpleje, daginstitutioner, skoler, PPR og beskæftigelsesområdet. Andre offentlige aktører er de praktiserende læger, sygehuse, selvejende institutioner, regionen og staten. Som kommune har vi i det fremadrettede arbejde kun direkte mulighed for at påvirke tilfredsheden med den kommunale indsats, mens påvirkning af det øvrige offentlige system må ske indirekte og i samarbejde. Handicaprådgiveren Der er en del forældre, der har valgt ikke at svare på spørgsmålene om handicaprådgiveren. Svarprocenten er her 42 % mod 52 % i undersøgelsen som helhed. Det giver nogle problemer, når vi skal tolke på svarene. Den måde, vi har spurgt på, har desuden vist sig at give noget besvær med at tolke resultaterne. Vi kan dog ud fra besvarelserne konkludere, at brugertilfredsheden med handicaprådgiverne er moderat (men dog bedre end den generelle tilfredshed med den offentlige indsats). Vores forventning til os selv er, at vi gerne vil være kendt for noget bedre. Det er organisationen, der må tage denne opgave på sig. 6 Initiativ og koordination I forhold til forældrenes oplevelse af, hvordan det er at blive omfattet af den kommunale børnehandicaprådgivning, er der et flertal, der oplever det som overvejende let, men også et stort mindretal, der oplever det som overvejende svært. Svarene polariserer sig og giver et indtryk af, at indgangen til børnehandicaprådgivningen opleves som enten-eller let eller svær. Det er som ventet handicapgruppen organisk hjerneskade, der oplever indgangen som sværest på grund af den nævnte problematik omkring diagnosticering. I forhold til koordination ses der et lignende billede. Et flertal oplever, at der sker en hel eller delvis koordination, mens et stort mindretal oplever, at der ikke sker nogen koordination. Både i forhold til indgangen i systemet og koordination synes der altså at være et udviklingspotentiale. Man kan selvfølgelig diskutere, hvor let det skal være at blive omfattet af børnehandicaprådgivningen, ligesom man kan diskutere, i hvor høj grad man må forvente, at forældrene påtager sig en aktiv rolle i forhold til koordination, hvilket mange forældre både gør og ønsker at gøre. Resultaterne i brugertilfredshedsundersøgelsen tyder dog på, at det kunne være hensigtsmæssigt, hvis forældrene i højere grad end nu oplever, at handicaprådgiveren har en koordinerende funktion. Information I brugertilfredshedsundersøgelser på børnehandicapområdet fremkommer én kritik langt hyppigere end andre nemlig, at forældrene oplever, at de ikke får tilstrækkelig information. Det er også tilfældet i vores undersøgelse. I en af de undersøgelser, vi sammenligner os med, finder man, at forældre til børn med handicap har et helt usædvanligt behov for information (Bengtsson (2003)). Med stor sandsynighed kan vi altså ikke dække hele det informationsbehov, forældrene har, men når det er sagt, er det også klart, at der på dette område er et udviklingspotentiale, både i forhold til informationsgivning og forventningsafstemning. Det kan være i form af nogle af de mulige nye tiltag, vi spørger til i undersøgelsen, men det kan også være andre ting. Specielt i forhold til overgangen fra skole til voksenliv er der behov for mere information. Forbehold: Der er nogle forhold, der gør, at vi specielt ved tolkning af nogle af spørgsmålene må tage nogle forbehold. Det har vist sig, at vi i afgrænsningen af målgruppen for brugertilfredshedsundersøgelsen har defineret begrebet handicap for bredt. Undersøgelsen har således også omfattet mere al-

7 mene problematikker som sengevædning, mælkeallergi og eksem, som ikke falder ind under den gængse opfattelse af, hvad handicap er. I undersøgelsen giver det nogle problemer med at adskille resultaterne for de børn med egentlige handicap og resultaterne for de børn, der ikke har egentlige handicap. Ved afgrænsningen af målgruppen for brugertilfredshedsundersøgelsen tog vi udgangspunkt i den målgruppe, der er omfattet af lovgivningen. I serviceloven bruges ordet handicap ikke. Her står der børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. I forhold til en umiddelbar forståelse vurderede vi, at ordet handicap var mere anvendeligt, men det har så efterfølgende vist sig at give nogle andre problemer. Svarprocenten i brugertilfredsundersøgelsen er 52 %, hvilket er acceptabelt. Det ville dog have givet et bedre tolkningsgrundlag, hvis svarprocenten havde været højere. Ved nogle spørgsmål er svarprocenten som nævnt lavere, hvilket gør det vanskeligere at tolke ud fra disse svar. Når vi undersøger henholdsvis handicap- og ydelsesgruppers tilfredshed, er der et problem i, at nogle af grupperne er meget små ( høre/synshandicap : 27 svar, døgntilbud : 15 svar). Det kan give store udsving, som bunder i individuelle problematikker. Dette forhold forstærkes eksempelvis, når handicap- og ydelsesgruppernes tilfredshed med handicaprådgiveren undersøges, fordi der her også er en lavere svarprocent. Tidspunktet for undersøgelsen et halvt år efter kommunesammenlægningen - giver også anledning til at tage nogle forbehold. Nogle forældre har besvaret spørgsmålene ud fra deres erfaringer i de tidligere kommuner, mens andre har besvaret spørgsmålene ud fra deres (begrænsede) erfaring i den nye kommune. 7

8 Alder, handicap og kommunale ydelser I brugertilfredshedsundersøgelsen er forældrene blevet bedt om at svare på en række grundspørgsmål. Det drejer sig om: Barnets alder Handicappets art og omfang Hvilket ydelser familien modtager Grundspørgsmålene bliver i undersøgelsen krydset med nogle af spørgsmålene om brugernes tilfredshed. Det er gjort for at undersøge, om der er en sammenhæng mellem tilfredsheden og forskellige handicap- og ydelsesgrupper. Barnets alder Barnets alder Antal år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år 9 år 10 år 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år 17 år Fejludfyldt Ubesvaret 8

9 Det virker rimeligt at antage, at aldersfordelingen blandt børnene i undersøgelsen svarer godt til den aldersfordeling, der må være i hele brugergruppen. Det virker således sandsynligt, som det fremgår af diagrammet: at nogle handicap opdages og diagnosticeres ved barnets fødsel eller i løbet af barnets første leveår at antallet af børn med diagnosticerede handicap derefter er forholdsvis stabilt indtil et par år inde i skolegangen at antallet af børn, der diagnosticeres til at have et handicap, stiger efter et par år i skolen, hvor personalet for alvor er blevet kendt med børnene og eventuelt har udtømt andre forklaringer på børnenes problematikker at antallet af børn med diagnosticerede handicap derefter igen ligger på et forholdsvis stabilt niveau (den lave andel af 15-årige i undersøgelsen anses for at være en tilfældighed). Handicappets art og kommunens ydelser Ud over barnets alder har vi vurderet, at det var relevant at spørge til handicappets art og kommunens ydelser. 9

10 Handicappets art og omfang Antal Bevægehandicap Høre/synshandicap Organisk hjerneskade Udviklingshæmning Andet Et indgribende handicap Et mindre indgribende handicap Ikke besvaret note: Nogle børn har to eller flere handicaps. Det viser sig, at der blandt svarene er flest, der beskriver barnets handicap som andet. Det understreger antagelsen om, at der på børnehandicapområdet er mange individuelle problematikker. Dernæst er der blandt svarene flest forældre med børn med organisk hjerneskade (for eksempel ADHD, autisme og Asperger) efterfulgt af forældre med børn med bevægehandicap. De mindste handicapgrupper i undersøgelsen er udviklingshæmmede og høre/synshandicappede. Kommentar: Det er værd at bemærke, når vi fortolker diverse svar i forhold til barnets handicap senere i rapporten, at eksempelvis gruppen med høre/synshandicap er næsten 4 gange mindre end gruppen med organisk hjerneskade og cirka 5 gange mindre end gruppen Andet. Når forældrene skal beskrive handicappets omfang, er der en tendens til, at der er flere, der beskriver de navngivne handicapgrupper som et indgribende handicap end som et mindre indgribende handicap, mens det forholder sig omvendt for gruppen Andet. Det bemærkes dog, at et flertal af forældrene har haft svært ved at kategorisere deres barns handicap som enten indgribende eller mindre indgribende. 10

11 Med hensyn til kommunens ydelser fordeler svarene sig således: Ydelser - handicap Antal Tabt arbejdsfortjeneste Merudgiftsydelse Hjælpemidler Døgntilbud Aflastning Hjemmepasser Andet Bevægehandicap Høre/synshandicap Organisk hjerneskade Udviklingshæmning Andet Note: Det bemærkes, at en familie med et barn med handicap kan modtage flere typer ydelser på én gang. Af forældrenes kommentarer kan vi se, at flere har savnet svarkategorien ingen. Der findes en gruppe familier, som har eller har haft kontakt med børnehandicaprådgivningen, men som endnu ikke har fået svar på deres ansøgning om ydelser, eller som har fået afslag. En enkelt forælder angiver aldrig at have modtaget nogen ydelser, da vi aldrig har fået tilbuddet, og en anden forælder angiver at være blevet glemt. 11

12 Hvordan er den generelle tilfredshed med den offentlige indsats? Vi har valgt at indlede selve undersøgelsen med nogle helt generelle spørgsmål om forældrenes tilfredshed med den offentlige indsats. Hensigten har været at spørge meget bredt, inden vi senere i spørgeskemaet går tættere på den kommunale ydelse i børnehandicaprådgivningen. Formålet har været at få et indtryk af, hvilket samlet billede børnehandicaprådgivningen indgår i hos brugerne. Kommunen har naturligvis kun direkte mulighed for at påvirke tilfredsheden med børnehandicaprådgivningen, mens påvirkning af det øvrige offentlige system må ske indirekte og i samarbejde. Generel tilfredshed Hvad synes I alt i alt om den offentlige indsats i forhold til jeres barn? Hvordan synes I, samarbejdet med det offentlige om løsningen af problemerne har fungeret? Hvor gode løsninger synes I, man har fundet frem til for jeres barn med handicap? fejludfyldt ubesvaret Hvordan er jeres tilfredshed med handicaprådgiveren samlet set? 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 12

13 Generel tilfredshed Hvad synes I alt i alt om den offentlige indsats i forhold til jeres barn? Hvordan synes I, samarbejdet med det offentlige om løsningen af problemerne har fungeret? Hvor gode løsninger synes I, man har fundet frem til for jeres barn med handicap? Hvordan er jeres tilfredshed med handicaprådgiveren samlet set? 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Svarene giver et billede af en moderat generel tilfredshed, og jo mere specifikke og konkrete spørgsmålene er, jo større bliver tilfredsheden. Den større tilfredshed med de fundne løsninger kan vi ikke tage hele æren for. Flere forældre oplever, at det i høj grad er dem selv, der har fundet frem til den gode løsning. Vi mener, at der er en kvalitet i, at borgerne bliver inddraget i at skabe løsninger, men at det bør ske i et åbent og gensidigt samarbejde. Spørgsmålet om tilfredshed med handicaprådgiveren er der mange, der ikke har besvaret (64 ud af 296), hvilket giver nogen usikkerhed om resultatet. Andre undersøgelser: Én af konklusionerne ( ) er, at så længe det går godt i en sag, ser forældrene det oftest som sagsbehandlerens fortjeneste, men hvis det går dårligt, er de mere tilbøjelige til at se det som systemets skyld. Bengtsson (2003) Forældrekommentarer: Vi har selv måttet finde løsninger/svar. Vi er ikke blevet tilbudt hjælp eller andet efter diagnosen. Vi har ikke modtaget nogen hjælp, så det er svært at svare på. Alt, hvad vi har opnået, har vi selv klaret. (Dog i det seneste år med kontakt til Kolding Sygehus). Placeringen af vores barn er på nuværende tidspunkt optimalt, det er dog os selv, der har fundet den og ikke jer. Det har vi selv gjort uden kommunens indblanding. 13

14 Den moderate generelle tilfredshed, der ses i undersøgelsen, går igen i andre lignende undersøgelser. I de undersøgelser, der beskrives i Bengtsson (2003) og PLS Rambøll (2001) ses samme tendens, om end der ses en anelse mindre tilfredshed i Horsens Kommune end i de øvrige undersøgte kommuner. En direkte sammenligning vanskeliggøres dog af, at der er blevet brugt forskellige skalaer til vurderingerne. Spørgsmålet om samarbejdet om problemerne kan ikke direkte sammenlignes med resultater fra de andre undersøgelser. Horsens * ** Hvad synes I alt i alt om den offentlige indsats i forhold til jeres barn? 10 % 21 % 24 % 14 % 17 % 14 % Bengtsson (2003) (Bramming, Brøndby, Greve og Odense) Hvad synes I alt i alt om den offentlige indsats i forhold til jeres barn? 22 % 32 % 21 % 17 % 8 % * Den har været optimal. ** Den har været under al kritik Horsens * ** Hvor gode løsninger synes I, man har fundet frem til for jeres barn med handicap? 19 % 22 % 22 % 14 % 11 % 12 % Bengtsson (2003) (Bramming, Brøndby, Greve og Odense) Løsningerne er bedre, end vi turde De helt rigtige løsninger Rimelig gode løsninger Dårlige løsnin-ger Problemerne er slet ikke løst håbe Hvor tilfredse er I med de løsninger, som man har fundet frem til? ca. 40 % ca. 40 % ca. 10 % ca. 10 % * Den har været optimal. ** Den har været under al kritik 14 Horsens * ** Hvordan er jeres tilfredshed med handicaprådgiveren samlet set?*** 21 % 27% 15% 15% 11% 12% Bengtsson (2003) (Bramming, Brøndby, Greve og Odense)*** Hvilken karakter vil I give jeres nuværende sagsbehandler? 51 % 26 % 11 % 6 % 6 % PLS Rambøll (2001) (50 udvalgte kommuner) I meget høj grad I høj grad I nogen grad I ringe grad I meget ringe grad Tilfredshed med den faktiske rådgivningsindsats 19% 27% 33% 14% 7% * Den har været optimal. ** Den har været under al kritik *** En del forældre har undladt at give deres sagsbehandler en karakter

15 Hvad synes I alt i alt om den offentlige indsats i forhold til jeres barn? Bevægehandicap Høre/synshandicap Organisk hjerneskade Udviklingshæmning Andet 0% 20% 40% 60% 80% 100% Hvordan synes I, samarbejdet med det offentlige om løsningen af problemerne har fungeret? Bevægehandicap Høre/synshandicap Organisk hjerneskade Udviklingshæmning Andet 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 15

16 Hvor gode løsninger synes I, man har fundet frem til for jeres barn med handicap? Bevægehandicap Høre/synshandicap Organisk hjerneskade Udviklingshæmning Andet 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Hvordan er jeres tilfredshed med handicaprådgiveren samlet set? Bevægehandicap Høre/synshandicap Organisk hjerneskade Udviklingshæmning Andet 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 16

17 Sammenholder man svarene om den generelle tilfredshed med de forskellige handicapgrupper, ser man følgende tendenser: størst tilfredshed/mindst utilfredshed blandt handicapgrupperne udviklingshæmning og andet tæt fulgt af handicapgruppen bevægehandicap mindst tilfredshed/størst utilfredshed blandt handicapgrupperne høre/synshandicap og organisk hjerneskade Noget af det forskelligartede resultat men ikke det hele kan muligvis forklares med: at handicapgruppen andet formentlig i høj grad rummer de ukomplicerede sagsforløb, hvor der i mange tilfælde ikke er tale om egentlige handicaps at handicapgruppen organisk hjerneskade oplever en problematik omkring diagnose og anerkendelse af handicappet I forhold til tilfredshed med handicaprådgiveren ses ingen tydelige forskelle. Mønstret fra den generelle tilfredshed slår altså kun i begrænset omfang igennem i forhold til tilfredsheden med handicaprådgiveren. Hvad synes I alt i alt om den offentlige indsats i forhold til jeres barn? Tabt arbejdsfortjeneste Merudgiftsydelse Hjælpemidler Døgntilbud Aflastning Hjemmepasser Andet 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 17

18 Hvordan synes I samarbejdet med det offentlige om løsningen af problemerne har fungeret? Tabt arbejdsfortjeneste Merudgiftsydelse Hjælpemidler Døgntilbud Aflastning Hjemmepasser Andet 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Hvor gode løsninger synes I, man har fundet frem til for jeres barn med handicap? Tabt arbejdsfortjeneste Merudgiftsydelse Hjælpemidler Døgntilbud Aflastning Hjemmepasser Andet 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 18

19 Hvordan er jeres tilfredshed med handicaprådgiveren samlet set? Tabt arbejdsfortjeneste Merudgiftsydelse Hjælpemidler Døgntilbud Aflastning Hjemmepasser Andet 0% 20% 40% 60% 80% 100% Sammenholder man den generelle tilfredshed med de forskellige ydelsesgrupper, ser man følgende tendenser, om end de ikke er helt så tydelige, som når man sammenholder tilfredsheden med handicapgrupperne: der er størst generel tilfredshed på de to første spørgsmål blandt ydelsesgrupperne tabt arbejdsfortjeneste, merudgiftsydelse og andet i forhold til de fundne løsninger er der størst generel tilfredshed blandt samme ydelsesgrupper suppleret med ydelsesgrupperne hjælpemidler og aflastning der er mindst generel tilfredshed på alle 3 spørgsmål i ydelsesgruppen døgntilbud Den sidste tendens går igen i forhold til tilfredsheden med handicaprådgiveren, idet ydelsesgruppen døgntilbud også her fremstår som den mindst tilfredse/mest utilfredse gruppe. Det er nærliggende at antage, at den forholdsvis lave tilfredshed for ydelsesgruppen døgntilbud er knyttet til problematikker i forbindelse med selve ydelsen. Det kunne være relevant at undersøge, om den lave tilfredshed hænger sammen med, at der ikke findes nogen lokale tilbud. Ved tolkning af svarene for ydelsesgruppen døgntilbud skal man dog være opmærksom på, at ydelsesgruppen i undersøgelsen kun omfatter 20 børn. 19

20 Initiativ og koordination Vi har valgt at spørge forældrene, om hvornår de havde den første kontakt med børnehandicaprådgivningen. Hvornår havde I den første kontakt med handicaprådgivningen? antal eller før fejludfyldt ubesvaret Vi kan som forventeligt konstatere, at der er en stor gruppe, der har været i kontakt med børnehandicaprådgivningen i 6 år eller mere. Ydermere kan vi konstatere, at der er et forholdsvis stort antal brugere, der har haft første kontakt i første halvdel af 2007 (fra årsskiftet til undersøgelsestidspunktet i juni). Det kan hænge sammen med, at nogle svarer ud fra kontakten med børnehandicaprådgivningen i Horsens, uanset at de i forvejen har været i kontakt med en lignende rådgivning i tidligere Brædstrup og Gedved kommuner. Vi har forsøgt at sammenholde tidspunktet for første kontakt med den generelle tilfredshed, men har ikke kunnet udlede noget heraf. 20

21 Horsens * ** Hvor let var det at blive omfattet af den kommunale handicaprådgivning? 27 % 17 % 17 % 9 % 10 % 20 % * let ** svært Når vi undersøger forældrenes oplevelse af, om det var let eller svært at blive anerkendt og omfattet af den kommunale handicaprådgivning, får vi følgende resultat: der er flere forældre, der oplever det som overvejende let (61 % svarer skalatrin 4-6) end forældre, der oplever det som overvejende svært (39 % svarer skalatrin 1-3) svarene polariserer sig, således at de skalatrin, der scorer højst er 6 ( let ) og 1 ( svært ) disse to skalatrin står får næsten halvdelen af besvarelserne Diskussion: Man kan altid diskutere, hvor let det skal være at blive omfattet af den kommunale børnehandicaprådgivning. Ved de åbenlyse sager bør det være let. Ved mere komplekse sager er det vigtigt, at der sker en grundig afdækning af problematikken i forhold til barnet, så man på den måde kan sikre, at barnet og familien får det mest relevante tilbud (i form af rådgivning og andre kommunale ydelser). Her er det til gengæld vigtigt, at der er en tydelighed i, at barnet/familien er i et afdækningsforløb, og hvor langt man er i forløbet. Polariseringen kan hænge sammen med, at forældrene netop ved indgangen til børnehandicaprådgivningen er i en vanskelig privat situation på grund af en oftest ny-erkendt problematik hos barnet. Hvis forældrene dertil oplever, at der er problemer forbundet med at blive omfattet af børnehandicaprådgivningen, bliver hele situationen vanskeligere. 21

22 Hvor let var det at blive omfattet af den kommunale handicaprådgivning? Bevægehandicap Høre/synshandicap Organisk hjerneskade Udviklingshæmning Andet 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Der er ikke de store forskelle på, hvordan de forskellige handicapgrupper oplever indgangen til børnehandicaprådgivningen. Det falder dog i øjnene, at den handicapgruppe, der oplever det som sværest at blive en del af målgruppen for handicaprådgivningen, er organisk hjerneskade. Det kan hænge sammen med, at det ofte kan være vanskeligt at stille diagnosen for det enkelte barn. Diagnosticeringen kræver, at man kan afdække, hvad der ligger bag barnets adfærdsmæssige problemer om de er organisk eller socialt betingede og denne afdækning er ofte kompleks og problemfyldt. Et centralt spørgsmål både i vores og i andre brugerundersøgelser på området er, i hvilket omfang brugerne oplever, at der sker en koordination af den offentlige indsats. 22

23 Horsens 2007 Ja Delvist Nej Ubesvaret Har myndighederne (kommune, amt/ region, sygehusvæsenet) koordineret deres indsats? 23 % 35 % 38 % 5 % Olsen (2001) Rådgiverne koordinerer på alle områder Rådgiverne koordinerer på visse områder Rådgiverne koordinerer ikke Brugeren koordinerer gerne selv eller har ingen problemer med koordinering Ikke kategoriseret* Koordinering af brugernes rådgivning 20 % 5 % 27 % 15 % 33 % * Ikke kategoriseret betyder, at der ikke foreligger præcis eller entydig information til at efterkategorisere brugernes udsagn i forhold til de angivne kategorier. Grunde hertil kan bl.a. være, at kategorierne ikke er relevante for brugeren, eller at brugeren ikke ønskede eller kunne svare entydigt på spørgsmål i relation til de pågældende kategorier (Olsen (2001)). 58 % af forældrene i vores undersøgelse svarer bekræftende, at de oplever, at der sker en hel eller delvis koordination af den offentlige indsats, mens 38 % oplever, at der ikke sker nogen koordination. Det kan være svært at sammenholde resultaterne med Olsen (2001) på grund af den store gruppe ikke kategoriseret i Olsens undersøgelse, men det ses dog, at der hos Olsen også er en ret stor gruppe, der oplever, at rådgiverne ikke koordinerer. Andre undersøgelser: Kun halvdelen af forældrene mener, at myndighederne har koordineret deres sag tilfredsstillende, og tilsvarende har cirka halvdelen følt sig tvunget til selv at koordinere og formidle et samarbejde. Disse to spørgsmål hænger naturligvis stærkt sammen, men dog ikke så stærkt, som man kunne vente: I en fjerdedel af de tilfælde, hvor myndighederne ikke koordinerer indsatsen, gør forældrene det heller ikke. Det tyder på, at en del forældre ikke kan overskue at skulle tage ansvar for en koordinering af indsatsen omkring deres barn. Bengtsson (2003) 23

24 initiativ og koordination Læge Sygehus Sundhedsplejerske Dagpleje, daginstitution eller skole Handicaprådgiver PPR Jer selv Andre Husker ikke Fejludfyldt Ubesvaret Antal koordination initiativ nu initiativ første kontakt Ser man på under ét, hvem der har taget initiativ til forældrenes første kontakt med børnehandicaprådgivningen, hvem der nu oftest tager initiativ til kontakt og hvem, der gør mest for at koordinere, får man følgende resultater: mange/et flertal af forældre angiver, at det først og fremmest er dem selv, der tager/ har taget initiativ til kontakt samt koordinerer indsatsen forældrene angiver, at initiativ til den første kontakt også i høj grad blev taget af sygehus og i noget mindre grad af dagpleje, daginstitution og skole forældrene angiver, at initiativ til kontakt nu kun i moderat omfang tages af handicaprådgiveren forældrene angiver, at koordination af indsatsen foretages primært af dem selv efterfulgt af sygehus, dagpleje, daginstitution og skole og handicaprådgiveren i prioriteret rækkefølge Andre undersøgelser: ( ) når forældrene føler sig tvunget til selv at koordinere sagen, vurderer de samtidig kvaliteten af indsatsen meget lavt både kvaliteten af den offentlige indsats, af sagsbehandleren, af samarbejdet og af de fundne løsninger. Hvis de sociale myndigheder derimod har koordineret deres indsats godt, giver forældrene indsatsen gode karakterer. Bengtsson (2003) Forældrekommentarer: Man skulle selv tage initiativ. Kontaktede selv kommunen (før kommunesammenlægningen). Daværende sagsbehandler gav ingen informationer om lov og ret. Det fandt vi selv ud af. Nuværende sagsbehandler i Horsens Kommune er super god. Koordineringen internt på Horsens Kommune har været dårlig. De er gode til det arbejde de laver hver især men kan slet ikke finde ud af at koordinere med hinanden. 24

25 Besvarelserne vedrørende koordination stemmer godt overens med besvarelserne af spørgsmålet I hvilket omfang fungerer handicaprådgiveren som koordinator af tilbuddene?. Her er den gennemsnitlige score 46, det vil sige under middel (fuld tilfredshed = 100). Blandt spørgsmålene om handicaprådgiveren er det det spørgsmål, der giver den laveste score. Andre undersøgelser: Det viser sig, at forældre, der har oplevet kommunens sagsbehandler som den primære koordinator, er langt mere tilfredse end forældre, der har oplevet den stærkeste koordination fra andre personer fx pædagoger, lærere eller sundhedspersonale. Bengtsson (2003) Andre undersøgelser: Koordinatorrollen spiller også en rolle for forældrenes tilfredshed med den information, de har fået. De forældre, der ser sagsbehandleren som den, der har gjort mest for at koordinere indsatsen, synes de er blevet bedre informeret både om de offentlige tilbud og muligheder samt om lovgivningen og de sociale rettigheder. Bengtsson (2003) Det ses tydeligt, at vores resultater vedrørende initiativ ikke er enestående, men stemmer godt overens for eksempel med resultaterne i PLS Rambøll (2001). Diskussion: Det er efter vores mening en rimelig forventning fra forældrene, at den kommunale børnehandicaprådgivning påtager sig en koordinationsforpligtelse eller i hvert fald, at vi kan skabe klarhed over, hvem der gør hvad i den enkelte sag. 25

26 Det ses tydeligt, at vores resultater vedrørende initiativ ikke er enestående, men stemmer godt overens for eksempel med resultaterne i PLS Rambøll (2001). Hvem tager oftest initiativ til rådgivning og vejledning? Horsens 2007 PLS Rambøll 2001 Første kontakt Nu Kommunens sagsbehandlere Handicaprådgiveren 1% 7% 9% Det gør vi selv 37% 85% 82% Institutionspersonale Dagpleje, daginstitution 13% 3% 2% eller skole Repræsentanter for handicaporganisationer 0% Læge, sygehus, sundhedsplejerske 34% 5% Andre 6% 1% 4% Ved ikke Husker ikke 8% 2% 26

27 Handicaprådgiveren Når vi spørger forældrene om, hvor længe de har haft deres nuværende handicaprådgiver, svarer langt de fleste (233 ud af 296), at de har haft deres handicaprådgiver i 3 år eller mindre. Næsten lige mange angiver at have haft deres handicaprådgiver i henholdsvis 0-½ år, i ½-1 år og i 2-3 år. Det er få, der har haft deres handicaprådgiver i mere end 3 år, mens der er en del, der slet ikke besvarer spørgsmålet på grund af tvivl om, hvorvidt de har en handicaprådgiver, og hvem det er. Hvor længe har I haft jeres nuværende handicaprådgiver? Antal /2 år 1/2 år - 1 år 2-3 år 4-5 år Mere end 5 år Fejludfyldt Ubesvaret Resultaterne afspejler, at der i 2004 skete en stor personaleudskiftning i børnehandicaprådgivningen i gammel Horsens Kommune. Desuden ses det store antal, der har haft deres handicaprådgiver i 0-½ år, i høj grad som en konsekvens af strukturændringer i forbindelse med kommunesammenlægningen pr Diskussion: Vi mener, at det er vigtigt med kontinuitet, specielt i de tilfælde, hvor der er et samarbejde med forældrene mere end 1 gang om året, altså i deciderede rådgivningsforløb. Vi anser det som en kvalitet, at man har en fast sagsbehandler, som ikke bliver udskiftet for tit. 27

28 Hvor ofte har du/i møde med handicaprådgiveren? Antal Andet Udviklingshæmning Organisk hjerneskade Høre/synshandicap Bevægehandicap gange om måneden 1-2 gange i kvartalet 1-2 gange hvert halve år 1-2 gange om året Mindre end 1 gang om året Ved ikke Vi har spurgt forældrene, hvor ofte de har møde med handicaprådgiveren. Her ses det, at et flertal (60 %) har møde med handicaprådgiveren 1-2 gange årligt eller mindre. Kun 14 % har oftere møde med deres handicaprådgiver. Gruppen ved ikke er forholdsvis stor, ligesom der er en del, der ikke besvarer spørgsmålet, hvilket hænger sammen med, dels at nogle kun har telefonisk eller skriftlig kontakt med deres handicaprådgiver, dels som det tidligere er nævnt, at en del er i tvivl om, hvorvidt de har en handicaprådgiver, og hvem det er. 28

29 Handicaprådgiveren Hvor god er hun/han til at lytte til jer? Hvad er jeres vurdering af hendes/hans viden om handicap? I hvilket omfang fungerer hun/han som koordinator af tilbudene? I hvilket omfang inddrager hun/han jer i en dialog? I hvilket omfang støtter hun/han jer generelt? I hvilket omfang giver hun/han jer hjælp til selvhjælp? Hvor lang tid er hun/han om at reagere på jeres henvendelser? Hvor vigtigt er det? Gennemsnitlig score Vi har spurgt til forældrenes tilfredshed med deres handicaprådgiver på en række punkter (evne til at lytte, viden om handicap osv.). Vi har samtidig spurgt, hvor vigtige forældrene anser disse egenskaber for at være hos handicaprådgiveren. Specielt resultaterne om vigtighed er svære at anvende. Brugere vil erfaringsmæssigt ofte vurdere vigtigheden af forskellige forhold ret højt. Det kunne formentlig have været mere givtigt i undersøgelsen at bede forældrene om at prioritere vigtigheden af de forskellige egenskaber. Også resultaterne for forældrenes tilfredshed med egenskaber hos handicaprådgiveren viser sig at være svære at anvende. Det skyldes blandt andet, at en del har valgt ikke at svare på de spørgsmål, der handler direkte om handicaprådgiveren. En del har angivet begrundelser herfor: de bruger handicaprådgiveren så lidt, at de ikke kan besvare spørgsmålene de har endnu ikke mødt handicaprådgiveren de har aldrig fået en handicaprådgiver (tvivl om, hvad begrebet dækker) Vi kan ud fra besvarelserne konkludere, at brugertilfredsheden med handicaprådgiverne er moderat. Blandt andet i forhold til koordination og reaktionstid kan vi blive bedre. Det er dog nødvendigt at se disse resultater i sammenhæng med undersøgelsen som helhed. Forældrekommentarer: Først vil jeg sige, at vi ikke har en børnehandicaprådgiver vi har en familierådgiver, så jeg misforstod først det hele ( ). Der bliver flere gange nævnt en handicaprådgiver. Jeg har tidligere haft en socialrådgiver og har fået en ny for ca. ½ år siden. Har ikke mødt vedkommende. Har derfor lidt svært ved at svare på spørgsmål, som er relateret til handicaprådgiveren. Har vi nogen? Har kun talt med én i starten (2002). Ved ikke: Har ikke haft kontakt. Foregår pr. skrift ved revurdering 1 gang årligt. 29

30 Information Tilfredsheden med informationen om forskellige forhold er forholdsvis lav. For alle de nævnte emner angiver over halvdelen af dem, der besvarer spørgsmålene, at de er utilfredse med informationsniveauet (skalatrin 1-2). Hvordan synes I, at kommunens ansatte har informeret om: Barnets handicap De offentlige tilbud og muligheder, der er i henhold til lovgivningen Overgang fra et pasningstilbud til et andet ikke udfyldt Overgang fra pasning til skole Overgang fra skole til voksenliv 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 30

31 Hvordan synes I, at kommunens ansatte har informeret om: Barnets handicap De offentlige tilbud og muligheder, der er i henhold til lovgivningen Overgang fra et pasningstilbud til et andet Overgang fra pasning til skole Overgang fra skole til voksenliv 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% I forhold til information om det handicap, barnet har, er der flere forældre, der giver udtryk for, at de ikke forventer at kunne få information herom fra kommunens ansatte. Forældrekommentarer: Vores datter er ikke diagnosticeret, så ingen ved rigtig noget om, hvad der er galt med hende (information om barnets handicap, svarer skalatrin 1) Hvis ikke man selv er bekendt med 41 og hvad man kan søge af hjælp til sine børn, fik vi stort set ikke nogen økonomisk hjælp man skal trække det ud af de forskellige sagsbehandlere. Er aldrig blevet ordentligt informeret om mulighederne. Det er et helt gennemgående træk ved brugertilfredshedsundersøgelser på børnehandicapområdet, at forældrene fremkommer med én bestemt kritik langt hyppigere end nogen anden nemlig, at de ikke har fået tilstrækkelig information. Bengtsson (2001) finder endda, at forældre til børn med handicap er en gruppe, der har et helt usædvanligt behov for information. Andre undersøgelser: Et flertal af forældrene giver udtryk for, at de får for lidt information. Kun 15 pct. mener, at de har fået tilstrækkelig information om såvel barnets handicap, de offentlige tilbud, der er til rådighed, og om lovgivningen og de sociale rettigheder. Nu er der gode grunde til, at forældre til børn med handicap hungrer efter information. De er pludselig kommet i en situation, hvor næsten ingen af deres hidtidige erfaringer med, hvordan daglig dagen fungerer i en familie, gælder længere. De skal med andre ord til at erfare selv de mest simple ting forfra. Det er formentlig utopisk at forestille sig, at kommunen kan opfylde hele dette behov for information. Men den kan alligevel gøre en hel del for det. Bengtsson (2003) 31

32 Erfaringsmæssigt er der ikke mindst et stort behov for information ved overgange i barnets liv, fra et pasningstilbud til et andet, fra pasning til skole og fra skole til voksenliv. Det er også det, vores undersøgelse viser. Den måde, der er svaret på spørgsmålet om tilfredshed med information ved overgang mellem skole og voksenliv, springer i øjnene. Her svarer 120 forældre ud af 296 antageligvis netop dem, der har oplevet et behov for information ved denne overgang. Vi antager, at det er forældre med børn i den ældre del af aldersspektret, der føler et behov for information, og som derfor har svaret på spørgsmålet, men vi når helt ned til års alderen, før vi kan tælle op til 120 børn. Overgang fra skole til voksenliv sker typisk i års alderen. Behovet for information om overgangen optræder altså flere år inden selve overgangen. 68 % af de, der besvarer spørgsmålet om information ved overgang fra skole til voksenliv, angiver at være utilfredse (skalatrin 1-2). Andre undersøgelser: Alt i alt tilkendegiver en gruppe på 48% af forældrene, der har et barn i aldersgruppen år, at de i meget ringe eller ringe grad er tilfredse med adgangen til rådgivning og vejledning. Denne forskel indicerer således, at der eksisterer et uopfyldt rådgivningsbehov, når barnet nærmer sig voksenalderen. (Rambøll, 2001) Information fra andre end handicaprådgiveren Har I søgt information fra andre end handicaprådgiveren? Har I gjort det for at kunne være med til at finde løsninger? Har I gjort det, fordi I syntes, at I fik for lidt information af handicaprådgiveren? Får I oplysninger fra andre forældre, som I kender? Ja Delvist Nej Ubesvaret Har I fået oplysninger fra handicaporganisationer? Har I søgt på internettet efter oplysninger? 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 32

33 Et stort flertal (78 %) angiver at have søgt information fra andre end handicaprådgiveren, og omtrent lige så mange har angivet, at de har gjort det for at kunne være med til at finde løsninger. 52 % angiver at have gjort det, fordi de syntes, at de fik for lidt information af handicaprådgiveren. Det skal naturligvis ses på baggrund af, at gruppen af forældre til børn med handicap som nævnt er karakteriseret ved at have et stort informationsbehov. Resultaterne er i øvrigt næsten identiske med resultaterne i Bengtsson (2003). Andre undersøgelser: Det er forståeligt, at mange forældre søger information andre steder end hos deres sagsbehandler. Det mest bemærkelsesværdige er måske, at ikke flere gør det. Hvis man synes, at man får for lidt at vide af sagsbehandleren, er det en god grund til at søge viden andetsteds. Det har vist sig, at de forældre, som begrunder deres søgning af information andetsteds med ønsket om at være med til at finde løsninger, ofte i forvejen føler sig godt informeret af kommunens ansatte. Bengtsson (2003) I hvilken grad ville I gøre brug af mulige nye tiltag som f.eks.: Hjemmeside for handicaprådgivningen? En informationsbog eller en folder over de handicaptilbud, der er i kommunen og dens nærområde? fejludfyldt/ubesvaret Etablering af netværk for forældre med handicappede børn? 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Afslutningsvis har vi bedt forældrene om at tilkendegive deres interesse for tre mulige nye tiltag fra børnehandicaprådgivningen af informationsgivende karakter. Resultaterne viser en klar interesse for alle tre mulige nye tiltag. Interessen er størst for at gøre brug af en informationsbog/ folder over de handicaptilbud, der er i kommunen og dens nærområde (67 % angiver skalatrin 5-6). Derefter følger interessen for en hjemmeside for børnehandicaprådgivningen (57 % angiver skalatrin 5-6). Det mulige tiltag, der udtrykkes mindst interesse for, er etablering af forældrenetværk (43 % angiver skalatrin 5-6). Flere forældre har kommenteret, at deres interesse for sidstnævnte afhænger af, om netværket etableres blandt forældre til børn med samme type handicap. 33

34 Litteratur Bengtsson, Steen og Nina Middelboe (2001): Der er ikke nogen, der kommer og fortæller, hvad man har krav på forældre til børn med handicap møder det sociale system. Socialforskningsinstituttet. Bengtsson, Steen et al (2003): Lyttemødemodellen en kvalitetsmodel for indsatsen overfor børn med handicap. Socialforskningsinstituttet. Bregendahl, Michael m.fl. (1998): Markedsanalyse og strategi. Lærebog. Det Schønbergske Forlag. Olsen, Leif m.fl. (2001): Hvordan skulle vi klare os uden?- mennesker fortæller om deres brug af amtslig rådgivning på handicapområdet. AKF Forlaget. PLS Rambøll (2001): En familie med handicap er ikke en handicappet familie: evaluering af politikken over for børn med handicap. PLS Rambøll Management. Socialministeriet. 34

35 Bilag 1: Metode Hvem har vi spurgt? Målgruppen for brugertilfredshedsundersøgelsen er forældre med børn tilknyttet børnehandicaprådgivningen på Familiecenter Nordvang. Vi besluttede at sende spørgeskemaer ud til samtlige forældre med børn i børnehandicaprådgivningen. Begrundelsen herfor er, at den samlede målgruppe er forholdsvis lille (godt 500 børn) og forholdsvis uhomogen. Børnene har meget forskelligartede handicap og problemstillinger, og også omfanget af handicappet/problemstillingerne er meget forskelligt. Det ville derfor være vanskeligt at udtage en repræsentativ stikprøve. Samtidig ville det være en overkommelig opgave at undersøge hele målgruppen. Metode: En spørgeskemaundersøgelse giver mulighed for at måle brugertilfredsheden kvantitativt. Vi får en konkret, talmæssig gruppering af respondenterne efter bestemte kendetegn. Derimod har vi kun i begrænset omfang mulighed for at undersøge årsagerne til, at respondenterne grupperer sig, som de gør. Dette ville kræve supplerende kvalitative interviews. Hvad har vi spurgt om? Som forarbejde til udformning af spørgeskemaet blev der afholdt to fokusgruppemøder. I den første fokusgruppe deltog udvalgt kommunalt personale, deriblandt personale fra børnehandicaprådgivningen, som i det daglige beskæftiger sig med børn med handicap og derigennem har kontakt med børnenes forældre. I den anden fokusgruppe deltog udvalgte forældre udvalgt af børnehandicaprådgivningen ud fra et princip om, at forskellige handicapgrupper skulle være repræsenteret. Fokusgruppemøderne blev forestået af interne konsulenter. Formålet med fokusgruppemøderne var at give input til, hvilke spørgsmål det kunne være relevant og interessant at stille set ud fra henholdsvis personalets og forældrenes synspunkt. Spørgeskemaet blev herefter udformet i samarbejde mellem børnehandicaprådgivningens ledelse, børnefamilieområdets ledelse og to interne konsulenter. 35

36 Tilbagemeldingerne fra fokusgrupperne samlede sig tydeligt om 4 kernetemaer af generel betydning for børnehandicaprådgivningens brugere: 1. initiativ 2. koordination 3. handicaprådgiverens rolle 4. information Det er derfor de 4 kernetemaer, spørgeskemaet er bygget op omkring. Enkelte andre temaer blev nævnt, men blev ved udformning af spørgeskemaet vurderet at have mindre generel betydning Andre undersøgelser: I Bengtsson (2003) er de vigtigste temaer i forældrenes besvarelser: 1. At komme ind i systemet 2. Mangel på information 3. Mangel på koordination af indsatsen 4. Det gode og det dårlige møde med systemet (mødet med sagsbehandleren) (Bengtsson (2003)) Hvordan har vi spurgt? Vi har valgt at bruge et spørgeskema som metode til indsamling af data. Metoden med at bruge et skriftligt spørgeskema stiller store krav til spørgeskemaets udformning. Hvis de, der bliver spurgt, misforstår et spørgsmål, er det oftest ikke muligt at opdage det, ligesom der ikke umiddelbart er nogen mulighed for rette misforståelsen. Ved gennemførelsen af vores undersøgelse har forældrene haft mulighed for at kontakte de interne konsulenter, hvis de var i tvivl, men man må formode, at det er en forholdsvis lille andel, der gør det, fordi det at tage kontakt kræver et forholdsvis stort engagement, initiativ og tid. Risikoen for misforståelser kan i nogle tilfælde give problemer, når svarene skal analyseres. Hvor det er aktuelt i brugertilfredshedsundersøgelsen her, nævner vi det. Metode: Ved udformningen af spørgeskemaet er der valgt 3 spørgsmålstyper: lukkede spørgsmål - med et antal faste svarmuligheder ja/nej spørgsmål nogle steder suppleret med svarmuligheden delvist skalavurderinger med en karakterskala fra 1 til 6, hvor 1 typisk er den mest negative vurdering og 6 den mest positive (der er bevidst valgt et lige antal skalatrin, idet det kan sikre, at respondenterne vælger side og ikke indtager et bekvemt midterstandpunkt) Undersøgelsens gennemførelse Der blev i begyndelsen af juni 2007 sendt 565 spørgeskemaer ud til 514 forældrepar, idet der blev beregnet ét spørgeskema pr. barn, og nogle af forældrene har flere børn i børnehandicaprådgivningen. Spørgeskemaet blevet sendt ud sammen med et følgebrev og en frankeret svarkuvert. Svarfristen var cirka 14 dage. Andre undersøgelser: Nogle forældre har nemlig mere end ét barn med handicap, men besvarelserne viser, at forløbene som regel har været forskellige. Derfor kan de samme forældre vurdere indsatsen forskelligt afhængig af det barn, de vurderer ud fra. Bengtsson (2003) 36

Støtte og rådgivning i hverdagen Sjældne Diagnoser 2005 ISBN 87-989614-3-8 Tryk: Fladså Grafisk

Støtte og rådgivning i hverdagen Sjældne Diagnoser 2005 ISBN 87-989614-3-8 Tryk: Fladså Grafisk Støtte og rådgivning i hverdagen Sjældne Diagnoser 2005 ISBN 87-989614-3-8 Tryk: Fladså Grafisk 2 Indhold 1. Resumé af undersøgelsen 1.1 Om undersøgelsen 1.2 Hovedproblemstillinger 2. Hvad betyder en sjælden

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Forældretilfredshed 2015

Forældretilfredshed 2015 Antal svar: 23, svarprocent: 77% INFORMATION OM UNDERSØGELSEN Forældretilfredshed 2015 er et samarbejde mellem Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) og konsulentvirksomheden SURVIO. Formålet er

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse for byggesagsbehandling

Brugertilfredshedsundersøgelse for byggesagsbehandling Brugertilfredshedsundersøgelse for byggesagsbehandling Indhold Forord...3 Indledning...3 Resultater og diskussion...3 Overordnet tilfredshed...3 Private ansøgere...6 Rådigvende ingeniør/arkitekt...13 Entreprenør/håndværksmester...13

Læs mere

ADOPTIONSANSØGERES BEHOV FOR FAGLIG RÅDGIVNING. Brugerundersøgelse

ADOPTIONSANSØGERES BEHOV FOR FAGLIG RÅDGIVNING. Brugerundersøgelse ADOPTIONSANSØGERES BEHOV FOR FAGLIG RÅDGIVNING Brugerundersøgelse Adoptionsnævnets kontaktoplysninger: Kristineberg 6 2100 Kbh. Ø Tlf. 33 92 33 02 Adoptionsnævnet 2010 1. udgave Publikationen kan hentes

Læs mere

Serviceniveauer og kvalitetsstander for familier, børn og unge. Det specialiserede socialområde.

Serviceniveauer og kvalitetsstander for familier, børn og unge. Det specialiserede socialområde. Serviceniveauer og kvalitetsstander for familier, børn og unge. Det specialiserede socialområde. Serviceniveau. Allerød kommune. Merudgifter generelt. Servicelovens 41. Lovgrundlag. Servicelovens 41. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Guldkunde. i det sociale system

Guldkunde. i det sociale system Guldkunde i det sociale system Rapport 2005 Guldkunde i det sociale system Sjældne Diagnoser 2005 ISBN 87-989614-1-1 Tryk: Fladså Grafisk Denne rapport kan rekvireres hos: Sjældne Diagnoser Frederiksholms

Læs mere

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole

Læs mere

Hovedrapport - daginstitutioner Forældretilfredshed 2010. Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune

Hovedrapport - daginstitutioner Forældretilfredshed 2010. Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse Introduktion til undersøgelsen...3 Sammenfatning...4 Samlet tilfredshed...5 Samlet tilfredshed på tværs af institutionerne...6 Barnets

Læs mere

Voksenudredningsmetoden. Samarbejde mellem udfører og myndighed. VUM-superbrugerseminar Maj 2015

Voksenudredningsmetoden. Samarbejde mellem udfører og myndighed. VUM-superbrugerseminar Maj 2015 Voksenudredningsmetoden. Samarbejde mellem udfører og myndighed VUM-superbrugerseminar Maj 2015 Program 1. Formålet med workshoppen 2. Hvad var hensigten? 3. Hvordan ser det ud i Aalborg? 4. Læring og

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. En undersøgelse foretaget af MEGAFON for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Ældre Sagen

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have Indholdsfortegnelse Indhold Indholdsfortegnelse... 1 1. Forord... 1 2.

Læs mere

Forældretilfredshed 2013

Forældretilfredshed 2013 Antal svar: 51, svarprocent: 75% INFORMATION OM UNDERSØGELSEN Forældretilfredshed 2013 er et samarbejde mellem Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) og konsulentvirksomheden SURVIO. Formålet er

Læs mere

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014 Borgerpanelundersøgelse Kommunikation og information Januar 2014 Strategi og Analyse, januar 2014 1 Indhold Metode og resultater... 3 Hovedresultater... 4 Information fra BRK til borgerne... 5 Nyheder

Læs mere

Brugerundersøgelse af biblioteket

Brugerundersøgelse af biblioteket Brugerundersøgelse af biblioteket Baggrund Om undersøgelsen I kontorkontrakten for 006 er Informationsservice ansvarlig for, at der gennemføres en undersøgelse af brugernes tilfredshed med biblioteket.

Læs mere

Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013

Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Kvalitetsenheden August 2013 Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen

Læs mere

Kommunal træning 2014

Kommunal træning 2014 Kommunal træning 2014 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer og Ældre Sagen Udarbejdet af Bia R. J. Nielsen Januar 2015 Projektnummer: 61285 1

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Gode lønforhandlinger

Gode lønforhandlinger LEDERENS GUIDE TIL Gode lønforhandlinger Sådan forbereder og afholder du konstruktive lønforhandlinger Sæt løn på din dagsorden Du er uden sammenligning medarbejdernes vigtigste kilde til viden om, hvordan

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 1 Om rapporten Denne rapport præsenterer resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt de borgere, der i perioden den 1.

Læs mere

DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT

DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? Der kommunikeres meget i det offentlige. Der er love og regler for hvad der skal siges til offentligheden i hvilke situationer. Der er lokalplaner,

Læs mere

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn

Læs mere

Merudgiftsydelse efter Lov om social service 41 til børn

Merudgiftsydelse efter Lov om social service 41 til børn Merudgiftsydelse efter Lov om social service 41 til børn Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række almene serviceydelser,

Læs mere

Forældretilfredshed 2016

Forældretilfredshed 2016 Forældretilfredshed 016 Antal svar: 5, svarprocent: 79% INFORMATION OM UNDERSØGELSEN Forældretilfredshed 016 er et samarbejde mellem Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) og konsulentvirksomheden

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

Referat fra mødet i Ankestyrelsen. 1. Generelle bemærkninger fra Ankestyrelsen i forhold til det indsendte materiale

Referat fra mødet i Ankestyrelsen. 1. Generelle bemærkninger fra Ankestyrelsen i forhold til det indsendte materiale Referat fra mødet i Ankestyrelsen. 1. Generelle bemærkninger fra Ankestyrelsen i forhold til det indsendte materiale a. Sagsbehandlingstider: Styrelsen arbejder på at få reduceret sagsbehandlingstiderne

Læs mere

Børn og Unge med handicap

Børn og Unge med handicap Center for Børn, Unge og Familie 2008 Børn og Unge med handicap - En vejledning til forældre Indhold Målsætninger 3 Introduktion hvem hvad - hvor 4 Indledende samarbejde 6 Samarbejdet mellem dig og handicaprådgivningen

Læs mere

Kvalitetsstandard for anbringelse udenfor hjemmet. Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015

Kvalitetsstandard for anbringelse udenfor hjemmet. Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015 4 Kvalitetsstandard for anbringelse udenfor hjemmet Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet

Læs mere

Børne- og Ungetelefonen

Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden

Læs mere

Kommunernes brug af lægekonsulenter

Kommunernes brug af lægekonsulenter Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes brug af lægekonsulenter Oktober 2011 KOMMUNERNES BRUG AF LÆGEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater

Læs mere

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan

Læs mere

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520 Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser 2007 udgave Varenr. 7520 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning... 5 Introduktion

Læs mere

Roskilde, d. 17. maj 2011 Notat fra Dagplejens Forældrebestyrelse vedrørende Dagplejeressourcen input til evaluering af Ressourcemodellen.

Roskilde, d. 17. maj 2011 Notat fra Dagplejens Forældrebestyrelse vedrørende Dagplejeressourcen input til evaluering af Ressourcemodellen. Roskilde, d. 17. maj 2011 Notat fra Dagplejens Forældrebestyrelse vedrørende Dagplejeressourcen input til evaluering af Ressourcemodellen. 1. Dagplejen hvorfor er den så speciel og så vigtig? Hvad tilbyder

Læs mere

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,

Læs mere

De kommunale muligheder

De kommunale muligheder De kommunale muligheder Børn og unge med psykiske problemer kommunale løsningsmuligheder KL har gennemført i alt 11 telefoninterviews med de 7 deltagende kommuner i projektet, for at klarlægge, hvordan

Læs mere

Kommunal genoptræning - 2015

Kommunal genoptræning - 2015 Kommunal genoptræning - 2015 Danske Fysioterapeuter/Danske Handicaporganisationer/Ældre Sagen November 2015 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen. 3 Lovgivning 4 Hovedkonklusioner.... 5 Genoptræningsplaner

Læs mere

PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik Kvalitetsstandard Tiltag på demensområdet Budget 2010

PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik Kvalitetsstandard Tiltag på demensområdet Budget 2010 Et godt liv på trods af en demenssygdom. PLEJEOMRÅDET Demenspolitik Kvalitetsstandard Tiltag på demensområdet Budget 2010 Nr. 01 den 27. maj 2009 1 Indledning. Voksen- og plejeudvalget har tilkendegivet

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 23. marts 2005 via Magistraten Tlf. Nr.: 8940 5858

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2014

Brugerundersøgelsen 2014 Brugerundersøgelsen 2014 Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2015 1 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2014 København og Nordsjælland Formålet med

Læs mere

Center for Sundhed og Velfærd. Tilfredshedsundersøgelse. Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig

Center for Sundhed og Velfærd. Tilfredshedsundersøgelse. Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig Center for Sundhed og Velfærd Tilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig Efteråret 2014 Indhold SAMMENFATNING... 3 TILFREDSHED MED HJEMMEPLEJEN...

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA

01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA 01 / DIALOGFORUM EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA 02 / DIALOGFORUM INDHOLD 03 / Velkommen til DRs Dialogfora 05 / Hvad er et dialogforum? 06 / Dialog er vigtig for DR 08 / Den gode dialog og et par tommelfingerregler

Læs mere

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Indhold Indledning... 4 Om undersøgelsen... 4 Oplægget til borgerne... 5 Sådan læses grafikken... 6 Kommunens information...

Læs mere

01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA

01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA 01 / DIALOGFORUM EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA 02 / DIALOGFORUM INDHOLD 03 / Velkommen til DRs Dialogfora 05 / Hvad er et dialogforum? 06 / Dialog er vigtig for DR 08 / Den gode dialog og et par tommelfingerregler

Læs mere

Undersøgelse blandt opsagte medlemmer af Finansforbundet

Undersøgelse blandt opsagte medlemmer af Finansforbundet Til: Hovedbestyrelsen Fra: Anders Tybjerg, Kommunikation Dato: 18-01-11 Undersøgelse blandt opsagte medlemmer af Finansforbundet Finanssektoren har i mange år været præget af lav ledighed og høj jobsikkerhed,

Læs mere

Rammer for tilsyn med dagtilbud i Aabenraa Kommune

Rammer for tilsyn med dagtilbud i Aabenraa Kommune Rammer for tilsyn med dagtilbud i Aabenraa Kommune jf. 5 i dagtilbudsloven - Kommunale, selvejende og private institutioner, dagplejen og private pasningsordninger Gældende fra oktober 2015 Godkendt af

Læs mere

Nye ideer udfordringer for fremtiden. den 31. Oktober 1. November 2005

Nye ideer udfordringer for fremtiden. den 31. Oktober 1. November 2005 Nordisk Konference: NSH Nordiska Samarbetsorganet för handicapfrågor Arbeids- og sosialdepartementet i Norge Socialdepartementet i Island Børn med nedsat funktionsevne og deres familier den 31. Oktober

Læs mere

Bruger-, patientog pårørendepolitik

Bruger-, patientog pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Oktober 2008 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Bruger-, patientog pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patientog pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter

Læs mere

Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen 2015. Analyse, HR og Udvikling

Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen 2015. Analyse, HR og Udvikling Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen 2015 Analyse, HR og Udvikling Baggrund og metode...2 Svarprocent...2 Hvem har svaret?...2 Personlig hjælp...3 Praktisk hjælp...3 Madservice...4 Praktiske forhold omkring

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Skole og Kultur. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Skole og Kultur. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 12 - Skole og Kultur Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

Presseguide til ph.d.-stipendiater

Presseguide til ph.d.-stipendiater Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet. Unges lån og opsparing. Public

Penge- og Pensionspanelet. Unges lån og opsparing. Public Penge- og Pensionspanelet Resultaterne og spørgsmålene i undersøgelsen om unges lån og opsparing, må ikke eftergøres uden udtrykkelig aftale med Penge- og Pensionspanelet. 2 Om undersøgelsen Undersøgelsen

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark 8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets

Læs mere

Handicap og psykiatripolitik

Handicap og psykiatripolitik Handicap og psykiatripolitik Vedtaget i Byrådet i oktober 2008 Forord Handicap- og Psykiatripolitik er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i den første valgperiode i den nye Middelfart

Læs mere

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse!

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse! Alle virksomheder har medarbejdere, som ledes af ledere. Derfor spørger både ledere og medarbejdere sig selv, hvad effektiv ledelse egentlig er og hvad det består af. Undersøgelser har samtidig vist, at

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse

Brugertilfredshedsundersøgelse sundersøgelse Fredericia Dagtilbud Fredericia 2012 Antal besvarelser: 121 Svarprocent: 53,30% Side 1 ud af 16 sider Introduktion Fredericia kommune har i 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland, 2007-08 Center for Kvalitetsudvikling på vegne af: Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. december 2014. Hjemmeplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Brugertilfredshedsundersøgelse. december 2014. Hjemmeplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse december 2014 Hjemmeplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune FORORD... 3 EN KVANTITATIV UNDERSØGELSE... 4 RESULTATER TILFREDSHED... 5 SAMLET TILFREDSHED... 5 TILFREDSHED MED DEN

Læs mere

REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign

REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013 Dato 2013-06-10 1. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) har bedt Rambøll gennemføre en tillægssurvey til styrelsens ordinære

Læs mere

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje? Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Administrationsgrundlag for sygedagpengeområdet

Administrationsgrundlag for sygedagpengeområdet 9. maj 2012 Administrationsgrundlag for sygedagpengeområdet Dette notat indeholder grundlaget for Silkeborg Kommunes administration af sygedagpengeområdet. Notatet beskriver de centrale retningslinjer

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER 1. Indledning Jeg er af kommunaludvalget blevet bedt om at svare på tre spørgsmål: Spørgsmål W om, hvorvidt der set i lyset af oplysninger fra EVA s seneste rapport om kommunernes

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

De gode overgange Dagpleje/vuggestue - børnehave

De gode overgange Dagpleje/vuggestue - børnehave SKAL OPGAVE: Samtaler i dagpleje/vuggestue. Ved 2½ års alderen tilbydes alle forældre en forældresamtale. Formål: At få afklaret om der er områder hvor der skal være særlig fokus frem mod starten i børnehaven.

Læs mere

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i

Læs mere

VIRKSOMHEDSTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2014 OPSAMLING SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS

VIRKSOMHEDSTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2014 OPSAMLING SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS VIRKSOMHEDSTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2014 OPSAMLING SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS 1 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse 2014 - opsamling Introduktion Som et led i Social- og Sundhedsskolen

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om deres pension

Det siger FOAs medlemmer om deres pension FOA Kampagne og Analyse 5. januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om deres pension FOA har i perioden 28. oktober 2008 til 6. november 2008 gennemført et rundspørge om pension via forbundets elektroniske

Læs mere

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013 Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013 Evaluering af mål A: Fokus på brugerindflydelse På Hjortens årlige seminar på Sølyst tilbage i 2011 var der generel enighed om, at der er

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER

Forældrene har ordet. Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER Forældrene har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de børne-

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Nordjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Nordjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER Forældrene har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Nordjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de børne-

Læs mere

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE maj 2016 Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden Der er et årligt besparelsespotentiale på ca. 7 mia. kr., hvis de dyreste kommuner sænkede deres nettodriftsudgifter

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,

Læs mere

Udlicitering i krydsild gode råd om risikostyring

Udlicitering i krydsild gode råd om risikostyring Udlicitering i krydsild gode råd om risikostyring November 2005 Udlicitering i krydsild gode råd om risikostyring November 2005 Udlicitering i krydsild gode råd om risikostyring November 2005 I tabeller

Læs mere

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Dialog om løn betaler sig At udmønte individuel løn handler ikke kun om at fordele kroner og øre. Du skal også skabe

Læs mere

De Gode Overgange. Børnehave Skole. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK

De Gode Overgange. Børnehave Skole. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK De Gode Overgange Børnehave Skole Skive det er RENT LIV Indledning Forskning i børns liv og udvikling peger på at samarbejdet mellem de voksne omkring barnet, mellem forældre og fagprofessionelle og indbyrdes

Læs mere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere 19. april 2010 Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere J.nr.2010-0005276 3.kt. Det er besluttet at ændre bekendtgørelsen om sygedagpenge for at fastsætte nærmere regler om visitation af

Læs mere

EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG

EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG Fritagelse for frit valg på hjælpemidler ( 112) og boligændringer ( 116) Marts 2016 INDHOLD 1.0 Indledning 2 1.1 Sammenfatning 2 1.2 Beskrivelse af forsøget 2 2.0 Evalueringsmetode

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Rapport - Trivselsundersøgelsen - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER Forældrene har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de børne- og

Læs mere

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015]

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015] RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC 2015 [UDGAVE NOVEMBER 2015] Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Distribution af

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 214 Maj 214 : ADHD Svarprocent: 68% (13 besvarelser ud af 19 mulige) Netværksrapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er,

Læs mere

Bygholm Dyrehospital. Kundetilfredshed 2012

Bygholm Dyrehospital. Kundetilfredshed 2012 Bygholm Dyrehospital Kundetilfredshed 2012 HOVEDKONKLUSIONER 114 gennemførte besvarelser giver umiddelbart et validt billede af tilfredsheden på Bygholm Dyrehospital, men antallet er relativt lavt dataindsamlingsperiodens

Læs mere

Kommunal træning af ældre 2012

Kommunal træning af ældre 2012 Kommunal træning af ældre 2012 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Ergoterapeutforeningen og Ældre Sagen Udarbejdet af Bia R. J. Nielsen Oktober

Læs mere

Evalueringsrapport. Fleksible åbningstider i dagplejen

Evalueringsrapport. Fleksible åbningstider i dagplejen Evalueringsrapport Fleksible åbningstider i dagplejen Indholdsfortegnelse Resume... 3 Indledning og baggrund... 3 Metodisk tilgang... 3 Resultater... 3 Kendskab til ordningen om fleksible åbningstider

Læs mere

September 2013. Faktaark Forbedringsforslag

September 2013. Faktaark Forbedringsforslag September 2013 Faktaark Forbedringsforslag Dette faktaark præsenterer hovedresultater fra en survey blandt kommunalpolitikere gennemført i august 2013. Resultaterne offentliggøres i Djøfs analysebrev DeFacto

Læs mere

Udsatte unge i uddannelse og arbejde Samspil på tværs - en juridisk eller praktisk udfordring? Odense, den 7. marts 2012

Udsatte unge i uddannelse og arbejde Samspil på tværs - en juridisk eller praktisk udfordring? Odense, den 7. marts 2012 Udsatte unge i uddannelse og arbejde Samspil på tværs - en juridisk eller praktisk udfordring? Odense, den 7. marts 2012 En koordineret indsats - hvilke muligheder er der i social- og beskæftigelseslovgivningen?

Læs mere

NaturErhvervstyrelsen

NaturErhvervstyrelsen NaturErhvervstyrelsen Kundetilfredshedsundersøgelse juni 2015 894 respondenter 14. Juni 2015 til 13. juli 2015 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen... 3-6 Hovedkonklusioner... 7-10 Gennemgang af resultater

Læs mere