På vej mod et nyt hf. 2. del af forsøgsevalueringen, der analyserer hf-forsøgene på et mere overordnet niveau, udgives i efteråret 2001.

Transkript

1 I 1997 opfordrede Undervisningsministeriet landets hfkurser til at indlede et omfattende forsøgs- og udviklingsarbejde med henblik på at udvikle hf-uddannelsens struktur, indhold og tilrettelæggelse. Målet var, at hf i endnu højere grad end det er tilfældet i dag, skulle tilpasses de unge kursisters ønsker og behov. Siden har der på langt de fleste af landets hf-kurser været gennemført et stort antal større og mindre forsøg, og der er blevet afprøvet en bred vifte af nye strukturer, nye tilrettelæggelsesformer, arbejdsmetoder og eksamens former. De fleste forsøg er nu afsluttede og evaluerede, og resultaterne af den spændende nytænkning, som mange af dem er udtryk for, vil indgå som et meget væsentligt materiale, når der efter forsøgsperiodens endelige afslutning efter skoleåret 2001 skal tages stilling til, hvordan fremtidens hf-uddannelse skal se ud. Til at evaluere forsøgene nedsatte Undervisningsministeriet en ekstern evalueringsgruppe, der hermed fremlægger første del af sin afsluttende rapport. Rapporten rummer analyser af hf-elevernes profil, målgrupper og forsøgsstrukturer, og der gives en vurdering af de væsentligste forsøgstemaer. Endelig præsenterer gruppen sine foreløbige konklusioner og anbefalinger. På vej mod et nyt hf På vej mod et nyt hf 2. del af forsøgsevalueringen, der analyserer hf-forsøgene på et mere overordnet niveau, udgives i efteråret Resultater af hf-evalueringsgruppens arbejde 1. del Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr

2 På vej mod et nyt hf Resultater af hf-evalueringsgruppens arbejde 1. del Uddannelsestyrelsens temahæfteserie nr Uddannelsesstyrelsen Undervisningsministeriet 2001

3

4 På vej mod et nyt hf Resultater af hf-evalueringsgruppens arbejde 1. del Lektor Erik von Essen, Himmelev Gymnasium Lektor Inge Heise, Ishøj Amtsgymnasium Seniorforsker Lars Klewe, Danmarks Pædagogiske Universitet Lektor Sven Erik Nordenbo, Københavns Universitet Lektor Elsebeth Sanden, Gentofte HF Lektor Peter Seeberg, Syddansk Universitet Forskningschef Poul Skov, Danmarks Pædagogiske Universitet

5 På vej mod et nyt hf Resultater af hf-evalueringsgruppens arbejde, 1. del Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie som nr og under temaet indhold og struktur af uddannelser eller fag Omslag: Kontrapunkt 1. udgave, 1. oplag, februar 2001: 1800 stk. ISBN ISBN (WWW) ISSN Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie (Online) Udgivet af Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen, Området for Gymnasiale uddannelser Bestilles (UVM 6-274) hos: Undervisningsministeriets forlag Strandgade 100 D 1401 København K Tlf. nr Fax nr forlag@uvm.dk eller hos boghandlere Repro og tryk: Malchow A/S, Ringsted Trykt på Svanemærket papir med vegetabilske farver. Trykt af Malchow A/S, Ringsted, som har licens til brug af Svanemærket Printed in Denmark

6 Indhold 6 1. Forord 7 2. Indledning En kort sammenfatning af konklusioner og anbefalinger Kortfattet oversigt over hf-forsøg i perioden Hf-elevers profil Målgrupper, indhold og strukturer Resultater og perspektiver på grundlag af spørgeskemaundersøgelsen Projektarbejde Projekteksamen Introduktionsforløb Værkstedstimer Lærersamarbejde Konklusioner og anbefalinger 5

7 1 Forord Efter at Undervisningsministeriet i 1997 opfordrede landets hf-kurser til at indlede et omfattende forsøgs- og udviklingsarbejde, har der på langt de fleste af landets hf-kurser været gennemført et stort antal større og mindre forsøg med hf-uddannelserne, og der er blevet afprøvet en bred vifte af nye strukturer, nye tilrettelæggelsesformer, arbejdsmetoder og eksamensformer. De fleste forsøg er nu afsluttede og evaluerede, og resultaterne af den spændende nytænkning, som mange af dem er udtryk for, vil indgå som et meget væsentligt materiale, når der efter forsøgsperiodens endelige afslutning efter skoleåret 2000/2001 skal tages stilling til, hvordan fremtidens hf-uddannelse skal se ud. Med henblik på evalueringen af forsøgene nedsatte Undervisningsministeriet en arbejdsgruppe, sammensat af erfarne gymnasie-/hf-lærere og forskere fra universiteter, herunder Danmarks Pædagogiske Universitet. Gruppen har fulgt forsøgsarbejdet på 13 udvalgte hf-kurser og har sideløbende inddraget forsøgsrapporterne fra andre kurser. Gruppen fremlægger hermed første del af sin afsluttende evaluering. Anden del, der analyserer hf-forsøgene på et mere overordnet niveau, udgives i efteråret Det bemærkes, at alle synspunkter og konklusioner i rapporten står for evalueringsgruppens egen regning. John Bernth, Uddannelsesstyrelsen, Området for gymnasiale uddannelser Februar

8 2 Indledning Daværende undervisningsminister Ole Vig Jensen tog i efteråret 1996 initiativ til, at der blev iværksat en række forsøg inden for hf-uddannelsen. Baggrunden for at iværksætte forsøgene var, at der var nogle problemer med hf, som kort fortalt drejede sig om, at der var meldinger fra hf-skolerne om ringe motivation og ringe arbejdsindsats hos eleverne, at det 2-årige hf var kommet til at ligne gymnasiet for meget, og at det forlød fra de videregående uddannelser, at nogle hf-elever havde svært ved at klare sig dér. Ole Vig Jensens udspil blev fulgt op af et brev fra ministeriet til hf-skolerne med en invitation til at iværksætte forsøgsarbejde, der blev beskrevet således: Med sigte på at få erfaringer, der kan indgå i overvejelserne om behov og muligheder for en ændring af den evt. 2-årige hf-uddannelse, ønskes med virkning fra skoleåret 1997/98 iværksat en bred forsøgsvirksomhed inden for området. Ministeriet opfordrer til følgende typer af forsøg: A: Forsøg med forudgående eller indbyggede forløb, der bygger bro mellem grundskolen og hf. B: Forsøg i overensstemmelse med eller i tæt sammenhæng med den model, der er beskrevet i det følgende. (I et bilag var medsendt en forsøgsmodel, der opererede med et 3-årigt hf, hvis første to år skulle bestå af grundfag, områdefag og projektforløb, og hvis tredje år var tænkt specifikt studieforberedende. Modellen rummede en afstigningsmulighed efter 2. hf) C: Andre forsøgstyper, der har som udgangspunkt, at hf-uddannelsen tilføres en mere markant og selvstændig profil, som klart markerer en forskel i forhold til gymnasiet. Næsten alle hf-skoler indsendte ansøgninger om forsøg allere- 7

9 de i Af disse blev 38 godkendt og igangsat, 9 blev udskudt, mens 23 forsøgsansøgninger ikke blev godkendt. En del af disse skoler vendte dog tilbage et år senere med en fornyet ansøgning om forsøg, hvoraf en del blev godkendt og gik i gang i efteråret Forsøgene var fordelt på ovenstående typer, men var i øvrigt meget forskellige med hensyn til indhold, struktur og ambitionsniveau. I et notat fra Gymnasieafdelingen, hvor der blev foretaget en opsamling af de temaer, som indgik i forsøgene, hed det: Forsøgenes formålsbeskrivelser koncentrerer sig i høj grad om at gengive hf en særlig profil som alternativ gymnasial uddannelse. Et hovedtema er styrkelsen af den almene studiekompetence, men mange sigter også mod en mere vidtgående studiekompetence ved at tone uddannelsen, så den bliver rettet mod specielle videregående uddannelser - evt. placeret i lokalsamfundet. Indholdsmæssigt og hvad angår tilrettelæggelsen af undervisningen er der en meget stor variation i forsøgsansøgningerne. Følgende elementer går dog igen i mange ansøgninger: - toning af uddannelsen med faste fagvalg - udvidet introduktion med vægt på basale færdigheder - arbejde i lærerteams - tilrettelæggelse efter årsnorm med undervisning i blokke - projektarbejde, tværfagligt og i det enkelte fag - mere sammenhæng mellem teori og praksis - forbedring af kursisternes læreprocesser. Ansvar for egen læring - nye evalueringsformer De første forsøg indledtes i efteråret I løbet af sommeren 1997 blev der nedsat en evalueringsgruppe, som fik til opgave at følge med i forsøgene og efter en evt. 4-årig periode rapportere til ministeriet om forløbet af forsøgene. Der blev formuleret et kommissorium for evalueringsgruppens arbejde, som indeholdt følgende problemstillinger: om forsøget opfylder HF s overordnede mål som almendannende og studieforberedende uddannelse 8

10 strukturens egnethed med henblik på at styrke kursisternes engagement og ansvar kursisternes udbytte mht. personlige kvalifikationer kursisternes udbytte mht. almene studiefærdigheder effekten af de ændrede arbejdsmetoder og anderledes tilrettelæggelsesformer i relation til målene kursisternes og skolernes udbytte i forhold til deres forventninger Der var på forhånd lagt visse rammer for det arbejde, vi skulle foretage. Også dette var udtrykt i kommissoriet: Evalueringsgruppen foretager interviews, overværer undervisning og sammenholder sine iagttagelser med disse skolers egne rapporteringer og evalueringer. Det var så meningen, at gruppens konklusioner skulle indgå som baggrund for Gymnasieafdelingens stillingtagen til forsøgene. Der blev i 1997 udpeget 9 hf-skoler, som vi fik til opgave at følge. Disse blev i 1998 suppleret med yderligere 4, så det samlede antal kom op på 13. Det var ministeriet, der foretog udvælgelsen af skolerne, og forenklet sagt var forskellighed det princip, der lå bag. Det eneste, der var ens ved de forsøg, der blev udvalgt, var, at de rummede forholdsvis omfattende forsøg, som ændrede ved væsentlige dele af den kendte 2-årige hfuddannelse. I øvrigt udmærkede forsøgene sig som sagt ved, at de markant adskilte sig fra hinanden og således repræsenterede et bredt spektrum af de mange forsøg, der gik i gang i 1997 og Evalueringsgruppen blev stillet i udsigt, at vi inden for evalueringsperiodens tidsramme kunne følge hf-forsøgene, uden at der ville blive truffet politiske beslutninger om ændring af hfuddannelsen. Arbejdet blev indledt i efteråret 1997 med, at vi udarbejdede en foreløbig køreplan for arbejdet i gruppen og indledte besøg på skolerne - i første omgang for at danne os et indtryk af forsøgsaktiviteten, overvære undervisning, snakke med forsøgslærere og i mange tilfælde simpelthen præsentere os selv og hensigten med vores arbejde på møder i Pædagogisk Råd på forsøgsskolerne. 9

11 En kvalificeret stillingtagen til forsøgene lod sig næppe gøre inden for rammerne af den metodemæssige skitse, der fremgik af kommissoriet: foretager interviews, overværer undervisning og sammenholder sine iagttagelser med skolernes egne rapporteringer og evalueringer. Vi mente kort sagt, at vi havde behov for mere sikker grund under fødderne og blev derfor allerede i efteråret 1997 enige om, at vi måtte supplere vores interviewer og observationer med spørgeskemaundersøgelser. Fra foråret 1998 og frem blev interviewene med elever og lærere, observationer, deltagelse i lærermøder osv. suppleret med spørgeskemaundersøgelser på forsøgsskolerne. Disse blev organiseret således, at alle elever i forsøgsklasserne en gang årligt fik spørgeskemaer udleveret. Desuden fik et antal kontrolklasser næsten enslydende skemaer - kun næsten enslydende, fordi to spørgsmål hhv. om eleverne selv havde valgt at deltage i forsøget og om de havde fortrudt, at de meldte sig til de pågældende forsøg, selvsagt ikke blev medtaget til kontrolklasserne. Spørgsmålene bestod, ud over en række baggrundsvariable (køn, alder osv.), f.eks. af spørgsmål, der sigtede mod en belysning af de undervisningsformer, der blev anvendt, elevernes oplevelse af udbytte af undervisningen, elevernes oplevelse af lærersamarbejdet, elevernes oplevelse af tilbagemeldinger om fagligt standpunkt fra lærerne osv. Der blev også udarbejdet spørgeskemaer til de involverede forsøgslærere med henblik på en systematisk indsamling af deres indtryk af forsøgsaktiviteten. Det omfattende materiale, som evalueringsgruppen har indsamlet, siden arbejdet indledtes i august 1997, er blevet diskuteret, bearbejdet og systematiseret. Indtil videre har vi udgivet tre rapporter, som undervejs har gjort status over arbejdet og over forsøgenes resultater. Rapporterne er: 1. Status vedrørende arbejdet i hf-evalueringsgruppen, (UVM, januar 1999) 10

12 2. Hf-forsøg Status 1999 for arbejdet i hf-evalueringsgruppen samt foreløbige konklusioner vedrørende 2-årige hf-forsøg, (UVM, januar 2000) 3. Hf-forsøg Evaluering af 2- og 3-årige forsøg (UVM, februar 2001) Nærværende rapport sammenfatter evalueringsgruppens arbejde i forsøgsperioden og præsenterer gruppens konklusioner. Rapporten rummer indledningsvist en sammenfatning af konklusionerne, en oversigt over forsøgene samt en sammenfatning af det foreløbige arbejde med det omfattende kvantitative materiale, spørgeskemaundersøgelserne i forsøgsklasserne og kontrolklasserne. Derefter følger en gennemgang af centrale forsøgselementer: målgrupper, indhold og strukturer, projektarbejde, projekteksamen, introduktionsforløb, værkstedstimer og lærersamarbejde. Og endelig et selvstændigt afsnit med konklusionerne vedrørende de 2- og 3-årige forsøg. Konklusionerne vedrørende de 3-årige forsøg er foreløbige, idet vi fortsat følger igangværende 3-årige forsøg, som afsluttes sommeren Rapporten er første del af den afsluttende evaluering af hf-forsøgene og vil blive efterfulgt af anden del: en mere forskningspræget udgivelse, som analyserer en række centrale aspekter af forsøgene. Denne forventes udgivet i efteråret

13 3 En kort sammenfatning af konklusioner og anbefalinger Denne sammenfatning indeholder en kort præsentation af de konklusioner og anbefalinger, som evalueringsgruppen er nået frem til. En udførligere sammenfatning findes i kapitel 13, der dels bygger på analyserne i denne publikations kapitel 5-12, dels de tre allerede publicerede Statusrapporter. Det skal understreges, at det samlede hf-evalueringsarbejde endnu ikke er endeligt afsluttet, idet resultater fra de sidste 3-årige forsøgsklasser først vil foreligge i efteråret Ud fra evalueringsgruppens kommissorium er der i de følgende afsnit formuleret en kort sammenfatning af konklusioner vedrørende følgende: Målgrupper Evalueringsgruppens foreløbige konklusion: Nogle hf-forsøg har ført til gode resultater i henseende til at integrere andre elever i en skolekultur, end de elever, der normalt rekrutteres til det 2- årige hf. De 3-årige forsøg ser på nuværende tidspunkt ud til at være mere vellykkede end 2-årige forsøg i denne henseende. De forsøg, der har forsøgt at udstrække hf s elevrekrutteringsgrundlag til et bredere felt, end det normalt er tilfældet, er kendetegnet ved, at lærersamarbejde i en forpligtende - og ressourcekrævende - form er en nødvendig forudsætning. Anbefaling: at det i forlængelse af forsøgene med at gøre hf s rekrutteringsgrundlag bredere besluttes at lægge op til, at hf skal fastholde sin nuværende rekrutteringsprofil, hvad det 2-årige hf angår, men hvad et evt. 3-årigt angår, kan en bredere rekruttering overvejes. Linjeforsøg Evalueringsgruppens konklusion: Linjestrukturen rummer både begrænsende og motiverende elementer. 12

14 Det anbefales: at et bredt almendannende hf fastholdes, og at det i forbindelse med videreudviklingen af hf-udbud sikres, at elevernes valgmuligheder med hensyn til videregående uddannelse ikke indskrænkes. Fagpakker Evalueringsgruppens konklusion: En hf-struktur med flere fagpakker giver gode muligheder for faglig fordybelse samtidig med, at den fremtræder overskuelig og fleksibel. Det anbefales: at man overvejer mulighederne for at forenkle hf-strukturen ved hjælp af fagpakker/fagsøjler med videreførelse af stamklasseprincippet specielt i 1. hf. Det er imidlertid vigtigt, at dette ikke medfører tab af tilvalgsmuligheder i 2. hf. Modulbaserede forsøg Evalueringsgruppens konklusion: Den modulbaserede tilrettelæggelsesform kan give en fleksibilitet, hvor man i en periode kan koncentrere sig om en målrettet indsats på et bestemt felt. Det anbefales: at der fortsat bliver mulighed for at arbejde med modulbaserede tilrettelæggelsesformer. Projektarbejde Evalueringsgruppens konklusion: Tværfagligt projektarbejde har medvirket til, at eleverne har fået et øget fagligt udbytte af undervisningen i historie og til dels i samfundsfag og religion. Derimod har det ikke kunnet påvises, at tværfagligt projektarbejde har medvirket til, at eleverne har fået et øget fagligt udbytte i dansk, engelsk, tysk og matematik. Tværfagligt projektarbejde synes således ikke alene at kunne erstatte alle andre former for faglig metodik. Når de faglige kompetencer, som en række fag repræsenterer, ikke tilgodeses tilstrækkeligt i projektpædagogikken, må der udvikles opmærksomhed om og pædagogiske redskaber til at håndtere relationen mellem undervisningens tværfaglige projektperioder og perioder med fagdelt undervisning. 13

15 Det anbefales: at den projektpædagogiske kompetence indgår i hf-uddannelsen, og at det afspejles i bekendtgørelser og eksamensformer at lærerne får tilbud om efteruddannelse i tværfagligt projektarbejde. Projekteksamen Det anbefales: at hvis der er projektarbejde i undervisningen, skal det kunne inddrages til eksamen at ved en projekteksamen i ét eller flere fag skal den faglige bredde sikres at ved en tværfaglig projekteksamen skal censorerne tilsammen have kompetence i alle deltagende fag at eksamensgrupper er relativt små (maksimalt fire elever). Introduktionsforløb Evalueringsgruppens konklusion: De introduktionskurser på to til tre uger, som er gennemført i nogle af forsøgene, har kun været en delvis succes. Erfaringerne peger i retning af, at et introduktionskursus ikke bør stå alene, men i 1. hf følges op for eksempel i form af tildeling af værkstedstimer. Ideen med introduktionsforløb må efter evalueringsgruppens mening fastholdes. Det anbefales: at eleverne starter deres hf-forløb med et introduktionskursus at introduktionskurset følges op af værkstedstimer senere på semestret at der gennemføres yderligere forsøg med introduktionsforløb, da disse ikke har fundet en endelig form. Værkstedstimer Evalueringsgruppens konklusion: Studie- og lektieværkstedstimer kan være med til at højne det faglige niveau. Men det tager lang tids eksperimentering fra lærerside at finde frem til en god tilrettelæggelse af værkstedstimerne. Lærerne har brug for at udvikle en særlig pædagogik til varetagelsen af disse timer. 14

16 Det anbefales: at der indføres ugentlige værkstedstimer med mødepligt i 1. hf i tilknytning til den enkelte klasse at lærerne får tilbud om efteruddannelse til udvikling af studie- og lektieværkstedstimer. Lærersamarbejde, herunder lærerteam Det anbefales: at der ved tværfagligt projektarbejde og ved strukturer med linjetoning, fagpakker eller modulopbygning etableres et betydeligt samarbejde mellem de involverede lærere at der i hver 1. hf-klasse er et lærerteam med et klart kommissorium og med skemalagte, ugentlige møder med en konkret dagsorden at lærerteamet står for koordinering af introduktionskurser og af arbejdet med studiemetodik samt følger det sociale klima i klassen. 15

17 4 Kortfattet oversigt over hf-forsøg i perioden I det følgende gives en kortfattet, samlet oversigt over alle de hf-forsøgsklasser, som hf-evalueringsgruppen har fulgt eller fortsat følger i perioden , samt over de mest fremtrædende aspekter ved de gennemførte forsøg. Oversigten er fordelt på en tabel samt en opregning af de vigtigste forsøgsaspekter. De vigtigste forsøgselementer i de fjorten 2-årige forsøg gennemført henholdsvis i perioderne og og de syv 3-årige forsøg gennemført henholdsvis i perioderne og er samlet i tabel 1 på næste side. Tabellen er opstillet, så forsøgselementernes forekomst optræder med faldende hyppighed. Det bør straks understreges, at alle forsøg rummer mange andre forsøgselementer, som det er af interesse at beskæftige sig med, end de her omtalte. Disse forsøgsaspekter er omtalt eller vil blive omtalt i detaljer i forbindelse med redegørelsen for de enkelte forsøgsklasser i de af hf-evalueringsgruppen udsendte Statusrapporter. Betydningen af kolonne-navnene i tabel 1 - og dermed af de mest fremtrædende aspekter ved de gennemførte forsøg - skal kort uddybes: - med projektundervisning henvises til undervisningsmetoder, der anvender en eller anden udformning af projektorganiseret undervisning, hvor elementer som deltagerstyring, problemorientering, tværfaglighed og eksemplarisk indlæring indgår i større eller mindre grad. Formålet er normalt at opnå, at eleverne arbejder med større engagement, føler ansvar over for opgaven og de øvrige elever, udvikler almene færdigheder i at samarbejde og at planlægge. 16

18 Tabel 1: Vigtige forsøgselementer i de 2- og 3-årige hf-forsøg, Typer af undervisningsforsøg Projektundervisning Linjetoning Værkstedstimer Modulopbygning Ole Vig Jensen Model Fagpakker De måske egnede Konsekvenspædagogik Mange valgfag Højskolemodel IT Fredericia p Fredericia q Gentofte Herlev Næstved j Næstved k Næstved p Odense Viborg n Viborg p Det frie Gymnasium Langkær p Langkær q Langkær r Greve Vesthimmerland Vestre Borgerdyd Herning Pæd/soc 1 Herning Pæd/soc 2 Herning Intern. linje Himmelev Samlet antal forsøgstyper Skoler/klasser 2-årige årige årige årige

19 18 - med linjetoning menes en undervisning, der er organiseret tematisk, idet de indgående fag er med til at betone en bestemt form for faglighed, fx sundhedsområdet, det pædagogiske område, det kreative område, o.s.v. - med værkstedstimer henvises til introduktion af særlige timer viet til lektielæsning og opgaveskrivning. Eleverne kan arbejde sammen og har mulighed for vejledning af en lærer, der har vagten. Målet er dels at sikre, at lektier laves, dels at indøve gode arbejdsvaner. - med modulopbygning henvises til en organisering af undervisning, der året igennem er opdelt i større blokke: moduler, hvor hvert modul har en særlig profil domineret af få fag og/eller arbejdsmetoder. Formålet med en modulopbygning er normalt at opnå to ting: at kunne give en sammenhængende, meningsfuld undervisning i koncentrerede tidsperioder og at muliggøre, at eleverne i kraft heraf kan fordybe sig i et eller ganske få fag eller problemstillinger. - med Ole Vig Jensen modellen henvises til det 3-årige hf med mulig afstigning efter 2. år. Denne model er en variation over tilbudet til de måske egnede, jf. beskrivelsen ovenfor. - med fagpakker henvises til en ændring af skoleformens fagrække, så fag slåes sammen i pakker. Formålet kan minde om dét, som tilstræbes ved den modulopbyggede undervisning, men elevernes koncentration og fordybelse skulle være en følge af, at man året igennem beskæftiger sig med færre fag, men til gengæld har et større samlet timetal. - med de måske egnede henvises til undervisningsforsøg, hvor man prøver at tage hensyn til elevgrupper, som i den sædvanlige undervisning ville få vanskeligt ved at gennemføre en hf-eksamen. Disse undervisningsforsøg har til hensigt at indfange potentielle uddannelsesmæssige rest -grupper af unge ved enten at give dem mere tid - 3 år imod normalt 2 år - eller/og mere pædagogisk omsorg, og på den måde give dem bedre chancer for at opnå en hf-eksamen. - med konsekvenspædagogik menes, at lærerteamet kollektivt meddeler eleverne, at der er udarbejdet et normsystem,

20 som underviserne søger at opretholde. Dernæst tilstræbes det, at lærerne konsekvent lader overtrædelse af normsystemets regler følge af sanktioner, der på forhånd er formuleret i et sanktionsystem. Normsystemet drejer sig om krav til elevernes fremmøde og opgaveaflevering. Formålet hermed er at udvikle elevernes ansvarlighed og forhindre, at undervisningen går i opløsning, fordi elevernes fremmøde er tilfældigt. - med mange valgfag henvises til en organisering af undervisningen, der satser på at øge antallet af tilvalgsfag i forhold til det normale i hf. - med højskolemodel henvises til en modulopbygget undervisning, der tillader periodevis fordybelse i færre fag samtidig med, at eleverne i kraft af øget tilstedeværelse på skolen kan opleve intense personlige relationer. Forsøget integrerer et højskoleophold og lektieværkstedstimer. - med IT menes et undervisningsforsøg, hvor informationsteknologi og internet indgår som et afgørende element. Hver elev råder over en bærbar computer, der trådløst er i forbindelse med internettet. Der er primært tale om et didaktisk forsøg, hvor indvirkningen af at anvende IT ønskes evalueret. Det bør betones, at alle skoler i dag anvender IT i den løbende undervisning. Dette er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at betegne IT-elementet som et afgørende forsøgselement. Ud fra en komparativ betragtning er to forhold interessante: (1) at projektarbejde indgår med betydelig vægt i næsten alle undervisningsforsøgene, og (2) at der i fem tilfælde (Fredericia, Herning, Langkær, Næstved og Viborg) findes parallelklasser med principielt identiske forsøg. Om sammenhængen mellem de enkelte forsøgselementer De enkelte forsøgselementer, som er omtalt i denne rapports kapitel 5-12, indgår i karakteristiske samspil med hverandre i de enkelte givne pædagogiske sammenhænge. Dette afsnit peger på nogle af disse sammenhænge. 19

21 Udgangspunktet for hf-forsøgene er i al almindelighed et ønske om at afprøve ændringer i forhold til dét, der opfattes som den normale undervisning i hf. Et forsøgselement forudsætter således stiltiende, at iagttageren foretager en sammenligning mellem et forsøgselement og dét, som man normalt gør i hf-undervisningen. Kun på den baggrund træder forsøgselement(erne) i relief. I den almene didaktik beskrives en given undervisning normalt ved at omtale fem momenter, som de fleste didaktikere anser for at angive de vigtigste træk ved ethvert undervisningsforløb, nemlig undervisningens: formål indhold metode materiale evaluering I det følgende beskrives samspillet mellem de forskellige, afprøvede forsøgselementer ved at gruppere dem i overensstemmelse med denne klassifikation. 1. Det første forsøgselement vedrører den elevgruppe, som hf henvender sig til, hvor bestræbelsen har været at bringe en bredere gruppe af elever end hidtil i kontakt med hf. I tabel 1 ovenfor grupperes disse forsøg under navnet de måske egnede og diskuteres i kap. 6 under titlen målgrupper. Kap. 5 s beskrivelse af hf-elevernes profil knytter sig naturligt til denne problemstilling. 2. Det næste forsøgselement vedrører måden, som man organiserer hele skoleforløbet på. Her indgår tre forsøgsaspekter: man kan variere skolegangens samlede længde, man kan strukturere fagene på forskellig måde, og man kan fastlægge overordnede rammer for undervisningens indhold. I denne gruppe indgår flere af de afprøvede forsøg. Nærmest forbundet med målsætningen om at bringe nye elevgrupper i kontakt med hf er forsøgene med 3-årige hf-forløb som alternativ til det normale 2-årige forløb. 20

22 Dernæst kan hele undervisningsforløbet være struktureret på en særlig måde, for eksempel være modulopbygget, organiseret i fagpakker eller fagsøjler, give mulighed for at stige af undervejs, jf. Ole Vig modellen, eller tilbyde mange valgfag. Endelig kan hele undervisningsforløbet være indholdsmæssigt accentueret, således som det sker i forsøgene med linjetoning. Her er i alle tilfælde tale om forsøgsaspekter, som er alternative: kun ét af dem kan principielt realiseres i én given hfuddannelse. Dette forsøgselement er overvejende blevet diskuteret i kap Til den overordnede organisering af hele undervisningsforløbet knytter sig et forsøgselement, hvor man i en eller flere perioder af den samlede undervisning arbejder i overensstemmelse med principperne for en bestemt undervisningsform eller -metode. Der er altså tale om et undervisningselement, som kunne forekomme i enhver af de afprøvede organiseringer af et helt skoleforløb. I de afprøvede hf-forsøg drejer det sig primært om projektarbejde, højskolemodellen, introduktionsforløb og værkstedstimer. For disse forsøgsaspekter gælder, at de ofte kan anskues i flere sammenhænge, nemlig dels ud fra et indholdsmæssigt, dels ud fra et undervisningsmetodisk synspunkt. Når de anskues som et undervisningsindhold, mener man, at de medfører særlige indsigter og færdigheder, der er knyttet til den særlige, navngivne praksis. For eksempel anses projektarbejde for at medføre indsigter og færdigheder, såsom færdigheder i at samarbejde, problemformulere, planlægge, fremstille og fremlægge komplicerede sammenhænge, udvise ansvar, o. lign, mens for eksempel værkstedstimer kan give indsigter og færdigheder i studiemetoder og grammatik eller lign. Når forsøgsaspekterne anskues som en undervisningsmetode, mener man, at de er effektive som midler til at bibringe indsigt i det eller de fag, som fremgangsmåderne anvendes på. 21

23 Et hyppigt forekommende forsøgsaspekt ved hf-forsøgene er projektarbejde. Det må først slås fast, at udtrykket projektarbejde - alternative udtryk er projektundervisning og projektpædagogik - ikke har noget entydigt indhold, idet den eksisterende skolepraksis har medført, at der kan være meget stor variation med hensyn til, hvad der kan betegnes projektarbejde. Hf-evalueringsgruppen har derfor valgt at sige, at ved projektarbejde forstås i denne sammenhæng en undervisningspraksis, sådan som den ovenfor er omtalt i tilknytning til de gennemførte undervisningsforsøg. Denne operationelle definition medfører, at projektarbejde i denne og de foregående rapporter overvejende anvendes om tværfagligt projektarbejde, men undertiden også kan stå for projektarbejde gennemført i enkeltfag. Dette forsøgsaspekt er især omtalt i kap. 7 og 8. I et enkelt forsøg optræder højskolemodellen, der er udarbejdet ud fra elementer i folkehøjskole- og efterskole-traditionen. Der er tale om en metodisk aspekt. Introduktionsforløb og værkstedstimer udgør både arbejdsformer, hvor man kun i en del af det samlede undervisningsforløb arbejder på en særlig måde, og hvor mere eller mindre almene indholdsaspekter sættes i centrum. De to aspekter er behandlet i hhv. kap. 10 og Blandt de gennemførte forsøg har kun ét i særlig grad fokuseret på anvendelse af et særligt materiale eller medie, nemlig forsøget, hvor IT indgår som et vigtigt element, omtalt i kap Endelig optræder forsøgselementet evaluering i tre former. For det første i forsøg med anvendelse af årskarakterer, for det andet i forsøg ved anvendelse af alternative eksamensformer i enkeltfag, og for det tredje i forbindelse med projekteksamener. Dette forsøgselement er diskuteret i kap. 9. Uden for den her anvendte systematik falder forsøgselementet lærersamarbejde, der - hvad naturligt er - kan være aktuelt i forbindelse med alle de ovenfor nævnte fem hovedkategorier af forsøgselementer. 22

24 5 Hf-elevers profil I forbindelse med evalueringen er der gennemført spørgeskemaundersøgelser blandt eleverne i 13 forsøgsklasser og 14 kontrolklasser i 1. hf og 2. hf. Skønt spørgeskemaundersøgelserne ikke sigtede mod at tegne en profil af hf-eleverne, kan spørgeskemaoplysningerne på nogle punkter - suppleret med oplysninger fra andre kilder - bidrage til et mere generelt billede af hf-elevers profil. Det gælder: - elevernes kønsfordeling - elevernes aldersfordeling - elevernes seneste uddannelsesstatus før hf - elevernes motiver til at vælge hf - elevernes ønsker med hensyn til uddannelse og - hf-elevers valg af uddannelse. Det følgende er et sammendrag af en redegørelse for hf-elevers profil med hensyn til ovenstående punkter, som findes i statusrapport 3, bilag 1. Køn Elevbestanden i hf pr. 1. september 1998 bestod ifølge Danmarks Statistik (Danmarks Statistik, Uddannelse og kultur. 1999:7) af 32% drenge og 68% piger. Kønsfordelingen i henholdsvis forsøgsklasserne og kontrolklasserne afviger ikke fra denne kønsfordeling blandt hf-elever i almindelighed. Kønsfordelingen på hf er en anelse mere skæv, end den er i gymnasiet, hvor 39% er drenge og 61% piger. Alder Elevernes gennemsnitlige alder på hf er klart højere, end den er i gymnasiet. Mens eleverne i gymnasiet pr. 1. januar 1999 i gennemsnit var 18,0 år gamle, var hf-eleverne i gennemsnit 19,7 år gamle (Danmarks Statistik, Uddannelse og kultur. 1999:7). 23

25 Halvdelen eller 49% af eleverne i gymnasiet var 17 år eller derunder, mens dette kun gjaldt en femtedel af eleverne på hf. I gymnasiet var næsten alle elever under 20 år, mens mere end hver fjerde elev på hf var 20 år eller derover. Der kan imidlertid være ret så store variationer i aldersfordelingen fra hf-kursus til hf-kursus. Det viser for eksempel en undersøgelse af 95 -årgangen fra Frederiksberg HF, hvor elevernes aldersfordeling på Frederiksberg HF blev sammenlignet med aldersfordelingen i resten af landet (Allerup et al. 2000). Undersøgelsen viser, at der var forskel på elevernes aldersfordeling på henholdsvis Frederiksberg HF og i resten af landet, jf. figur 1. Figur 1: Elevernes aldersfordeling 17 år 18 år 19 år 20 år 21 år 22 år 23 år 24 år 25 år eller mere Der er statistisk signifikant forskel på de to aldersfordelinger (p = 0.001). Eleverne fra Frederiksberg HF er i gennemsnit 1,5 år ældre end hf-eleverne i resten af landet. 24

26 Ovenstående er muligvis ikke specielt for Frederiksberg HF, men måske udtryk for et storbyfænomen. Nok så interessant er det måske at se på aldersspredningen i det almene gymnasium og på hf, jf. figur 2 (kilde: Uddannelse og kultur. Danmarks Statistik: 1999:7). Figur 2: Elevernes aldersfordeling Under 17 år 17 år 18 år 19 år 20 år 21 år og derover Det fremgår af figuren, at eleverne på hf gennemgående er ældre end eleverne i gymnasiet. Halvdelen eller 49% af eleverne i gymnasiet er 17 år eller derunder, mens dette gælder en femtedel af eleverne på hf. Kun 1% af eleverne på hf er under 17 år. I gymnasiet er næsten alle elever under 20 år, mens 28% af eleverne på hf er 20 år eller derover. 25

27 Næsten en femtedel eller 18% af eleverne på hf er 21 år eller derover (heraf er omkring 1 2% 35 år eller derover). I gymnasiet er det så få elever, der er 21 år eller derover, at de udgør under 2 promille af elevsammensætningen. Det kan også være relevant at se på, hvordan aldersfordelingen er for en anden type hf- elever, nemlig hf-enkeltfagskursisterne inden for almen voksenuddannelse. Ifølge tal fra Amtsrådsforeningen (Amtsrådsforeningen, 2000, side 35) er der tale om en langt større aldersspredning blandt hf-enkeltfagskursisterne, end der er blandt eleverne i gymnasiet og det 2-årige hf. Andelen af helt unge under 20 år er meget lille blandt hfenkeltfagskursisterne. En fjerdedel af hf-enkeltfagskursisterne er mellem 20 og 24 år, mens 15% er mellem 25 år og 29 år. Resten af kursisterne fordeler sig jævnt på de øvrige alderskategorier helt op til og med kategorien over 60 år. 40% af hf-enkeltfagkursisterne er 40 år eller derover. I det 2- årige hf er kun omkring 1 2% af eleverne 35 år eller derover. Alt i alt må man altså konstatere, at gymnasiet, det 2-årige hf og hf-enkeltfag inden for almen voksenuddannelse har temmelig forskellige målgrupper med hensyn til alder. Hvad har kursisterne lavet før hf? Dette spørgsmål er belyst i den nævnte undersøgelse fra Frederiksberg HF. Færre af eleverne fra Frederiksberg HF (43%) havde grundskolen som seneste uddannelse før hf sammenlignet med hf-eleverne i resten af landet, hvor det tilsvarende procenttal er 56%. Undersøgelsen viser, at der var klart flere af eleverne på Frederiksberg HF sammenlignet med hf-eleverne i resten af landet, der før hf havde været i gang med en uddannelse efter grundskolen. Markant flere af eleverne fra Frederiksberg HF (22%) havde en afbrudt gymnasial uddannelse (fortrinsvis gymnasiet) bag sig sammenlignet med hf-eleverne i resten af landet (8%). 26

28 Der var desuden flere af hf-eleverne på Frederiksberg HF, der før hf havde en fuldført erhvervsfaglig uddannelse bag sig (10%) sammenlignet med hf-eleverne i resten af landet (4%). Dette hænger godt sammen med, at hf-eleverne på Frederiksberg HF som nævnt i gennemsnit var 1,5 år ældre end hf-eleverne i resten af landet. Tallene understreger yderligere, at målgrupperne med hensyn til tidligere uddannelsesforløb kan være ret forskellige fra hf til hf. Elevernes motiver for at søge hf De spørgeskemaundersøgelser, der er gennemført i forbindelse med evalueringen af hf- forsøgene, tyder på, at den forskellige alderssammensætning i henholdsvis gymnasiet og på hf spiller en væsentlig rolle, når hf-eleverne søger optagelse på hf. I spørgeskemaerne til eleverne i forsøgsklasserne og kontrolklasserne blev de bedt om med deres egne ord at skrive, hvad der var den væsentligste grund til, at de valgte hf i stedet for for eksempel gymnasiet, jf. tabel 1. Tabel 1 Kategorisering af hf-elevernes begrundelser for at vælge hf i stedet for for eksempel gymnasiet. Tallene er angivet i procent. 2-årige 3-årige 2-årige forsøgsklasser forsøgsklasser kontrolklasser (n = 214) (n = 58) (n = 246) Hf tager kun to år Eleverne på hf er ældre/mere modne Jeg har været væk fra skolesystemet Mindre karakterræs/der gives ikke standpunktskarakterer Skulle bruge hf til en bestemt uddannelse Har tidligere gået i gymnasiet På hf kan man selv sammensætte sine fag Man skal på hf ikke vælge mellem matematisk og sproglig linie Hf er ikke så boglig På grund af hf-forsøget Fordi uddannelsen er 3-årig Andet

29 Ovenstående tal viser, at i de 2-årige hf-klasser er de hyppigste begrundelser for at vælge hf i stedet for gymnasiet, at hf kun tager to år, og at eleverne på hf er ældre end eleverne i gymnasiet. Når nogle elever i de 2-årige hf-klasser blot skriver, at de har været væk fra skolesystemet, så kan årsagen være, at de hellere vil gå sammen med elever på deres egen alder. Det kan også være tilfældet med de elever, der skriver, at de tidligere har gået i gymnasiet. I de 3-årige hf-klasser er der klart færre af eleverne, der begrunder deres valg af hf med, at eleverne på hf er ældre/mere modne. Blandt eleverne i de 3-årige hf-klasser er den hyppigste begrundelse, at hf ikke er så boglig som gymnasiet, mens relativt få af hf-eleverne i de 2-årige hf-klasser fremkommer med denne begrundelse. Ingen af eleverne i de 3-årige hf-klasser skriver, at de tidligere har gået i gymnasiet, mens dette gælder hver tiende af eleverne i de 2-årige hf-klasser. Hf-elevernes ønske om uddannelse I spørgeskemaerne blev eleverne ved afslutningen af 2. hf spurgt om, hvad der var deres planer, når de var færdige med deres hf-uddannelse. Elevernes svar på disse spørgsmål viser, at mange af hf-eleverne i forsøgsklasserne og kontrolklasserne ikke havde tænkt sig at gå i gang med en uddannelse umiddelbart efter afslutningen af hf-uddannelsen. 35% af eleverne i forsøgsklasserne havde planer om at få sig et arbejde et stykke tid, mens 12% havde planer om at tage ud at rejse. De tilsvarende procenttal er i kontrolklasserne 48% og 10%. En tredjedel af eleverne i forsøgsklasserne og lidt færre af eleverne i kontrolklasserne ville dog begynde direkte på en uddannelse efter hf. Eleverne blev også bedt om at skrive, hvilken uddannelse de 28

30 ville søge ind på efter hf som første prioritet, hvis de allerede vidste, hvilken uddannelse de ville i gang med senere. Godt en tredjedel af eleverne i såvel forsøgsklasserne som kontrolklasserne var uafklarede om deres uddannelsesønsker ved afslutningen af 2. hf. Knap 10% af hf-eleverne i såvel forsøgsklasserne som kontrolklasserne havde planer om at gå i gang med en lang videregående uddannelse. Det svarer nogenlunde til, hvor mange af hf-eleverne på landsplan, der rent faktisk går i gang med en lang videregående uddannelse efter hf (Allerup et al. 2000). Godt en femtedel af hf-eleverne i såvel forsøgsklasserne som kontrolklasserne angav, at de ville søge ind på en mellemlang videregående uddannelse (heraf de fleste en uddannelse som pædagog eller folkeskolelærer). Omkring en tredjedel af hf-eleverne nævnte andre uddannelser, hvor det var vanskeligt at afgøre, hvilken uddannelse der var tale om og varighed af uddannelsen. Desuden optrådte i nogle tilfælde uddannelsesønsker, der ikke er uddannelser for eksempel arbejde og rejser. En nyligt offentliggjort undersøgelse siger noget om forholdet mellem hf-elevernes uddannelsesønsker og uddannelsesønskerne blandt eleverne i de øvrige gymnasiale uddannelser, jf. tabel 2. Som det fremgår af tabellen, har de fem gymnasiale uddannelsestyper hver sin profil. I det matematiske gymnasium fordeler elevernes uddannelsesønsker sig jævnt over især humaniora, samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab, teknik og naturvidenskab. I det sproglige gymnasium, hhx og htx samler uddannelsesønskerne sig især om henholdsvis humaniora, handel/finans og teknik. 29

31 Tabel 2 Uddannelsesønsker blandt elever i de gymnasiale uddannelsers afgangsklasser. Tallene er angivet i procent. Valg af hovedområde Humaniora Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Teknik Naturvidenskab Pædagogik Handel og finans Politi og militær Ved ikke I alt n Typer af ungdomsudd.: Matematisk Gym Sproglig Gym hf hhx htx Total (Kilde: Lilli Zeuner, 2000, 72, tabel 4.12) På hf drejer elevernes ønsker sig især om humaniora og pædagogik og til dels om sundhedsvidenskab. Elevernes faktiske valg af uddannelse efter hf I den tidligere nævnte undersøgelse fra Frederiksberg HF har man belyst, hvilke uddannelser hf-elever på Frederiksberg hf og i resten af landet rent faktisk er i gang med henholdsvis 3 måneder, 1 år og 3 måneder, 2 år og 3 måneder og 3 år og 3 måneder efter hf. 3 år og 3 måneder efter hf var 32% af eleverne i landet som helhed i gang med en mellemlang videregående uddannelse, mens det samme kun gjaldt 24% af eleverne fra Frederiksberg hf. 30

32 Derimod var der markant flere af eleverne fra Frederiksberg HF end af eleverne i resten af landet, der senere var i gang med en lang videregående uddannelse. 3 år og 3 måneder efter hf var 21% af eleverne på Frederiksberg HF i gang med en lang videregående uddannelse. Det er næsten procentvis dobbelt så mange af eleverne på Frederiksberg HF som af eleverne i resten af landet, hvor det tilsvarende procenttal er 11%. Disse tal viser, at der kan være store variationer fra hf-kursus til hf-kursus med hensyn til hf-elevernes senere valg af uddannelse. Undersøgelsen viser, at det er almindeligt blandt hf-elever, at de ikke går i gang med en uddannelse umiddelbart efter afslutningen af hf. Mange tager sig et arbejde et stykke tid eller tager ud at rejse. Henover tid kommer langt de fleste hf-elever i gang med en uddannelse. Efter 3 måneder er henholdsvis 17% og 16% af eleverne på Frederiksberg HF og i resten af landet i gang med en uddannelse. Efter 3 år og 3 måneder er disse procenttal steget til henholdsvis 60% og 58%. Evalueringsgruppen har ikke tal for, hvordan det tilsvarende billede ser ud for elever i det almene gymnasium. Man skal her vœre opmærksom på, at ovenstående tal er statustal. Det vil sige, at tallene kun dækker over de elever, der på de givne tidspunkter er registrerede som værende i gang med en uddannelse. Der kan således udmærket være elever, der har gennemført en uddannelse 3 år og 3 måneder efter hf, for eksempel en erhvervsuddannelse eller en kort eller mellemlang videregående uddannelse. 31

33 6 Målgrupper, indhold og strukturer I dette afsnit sammenholdes nogle centrale forsøgselementer i de enkelte forsøg. Det er valgt at se nærmere på tre problemstillinger. For det første vurderes de forsøg, som har haft til hensigt at sigte efter en særlig målgruppe med henblik på at afprøve, om bestemte forsøgselementer kunne muliggøre en bredere rekruttering til hf-uddannelsen. For det andet vurderes det, hvilken betydning det har haft, at nogle af forsøgene har haft et særligt tema, en faglig linjetoning eller specifikke fagsammensætninger eller fagpakker. Og for det tredje vurderes de forsøg, som har haft en særlig modulopbygning af hfforløbet. Som hovedregel inddrages primært de 13 forsøgsskoler, som evalueringsgruppen er blevet bedt om at følge. Målgruppeovervejelser Nogle af forsøgene har eksplicitte formuleringer i deres forsøgsansøgning, evalueringsrapporter osv., der viser, at de med det valgte forsøg har haft til hensigt at sigte efter en bestemt elevgruppe, som adskiller sig fra eleverne på et almindeligt hfkursus. I nogle tilfælde gør særlige lokale forhold sig gældende, som resulterer i en særlig sammensætning af elevgruppen i de pågældende klasser. Det typiske er, at man har ønsket at afprøve, om man med det pågældende forsøg også kunne få elevgrupper i tale, som normalt ikke ville gå i gang med en studieforberedende uddannelse. Intentionerne om at rekruttere bredere er blevet afprøvet såvel i forbindelse med 2- som 3-årige forsøg. I de fleste tilfælde er det det 3-årige forsøg, der har det bredere sigte som perspektiv, men der er også 2-årige forsøg, der eksplicit giver udtryk for, at et bredere sigte har været opfattet som en del af skolens hensigt med det pågældende forsøg. De forsøg, der er tale om, er Herlev Gymnasium, Vesthimmerlands HF og VUC samt Himmelev Gymnasium, men der er 32

34 også elementer af denne forsøgsintention i forsøgene på Greve Gymnasium og Vestre Borgerdyd Gymnasium og HF. Hovedindtrykkene fra de nævnte forsøg er: 1. Konklusionen på overvejelserne om at satse på at gøre rekrutteringen til hf bredere viser, at hf-uddannelsen faktisk kan føre til ganske overbevisende resultater i henseende til at integrere andre elever i en skolekultur, end de elever, der normalt rekrutteres til det 2-årige hf, og derved give eleverne mulighed for at komme videre med en uddannelse. En del af disse elever ville sandsynligvis have haft svært ved at komme videre i uddannelsessystemet eller i arbejdslivet. Men det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, at det stiller store krav til lærergruppen i forbindelse med forsøg som disse - dels i henseende til almindelig arbejdsbelastning, men også med hensyn til at vise ansvarlighed og bruge den ekstra energi, som er nødvendig, for at have med den ændrede elevgruppe at gøre. Der stilles bl.a. større krav om løbende og effektiv information om forsøgets indhold, projektarbejdernes krav osv. Og det synes at være uomgængeligt med et omfattende lærersamarbejde for at få arbejdet til at hænge sammen - dette såvel i umiddelbar praktisk forstand som i elevernes bevidsthed. Men der skal tages det forbehold, at der ved flere af de nævnte forsøg, som ved sædvanlige hf-forløb, var et betydeligt frafald. 2. De 3-årige forsøg har typisk haft en intention om at give eleverne mulighed for tre studieår kendetegnet ved en daglig arbejdsindsats, der alt andet lige skulle være mindre end ved almindelige 2-årige forløb. Dette mål er flere steder ikke blevet opnået. Der har snarere været tale om et forsøg, hvor der i lange perioder har været stillet ret store krav til elevernes arbejdsindsats. Dels i de to første års projektperioder og dels i tredje års klasseundervisning, i arbejdet med de skriftlige opgaver og frem mod eksamen. Elevinterviewene på nogle skoler peger på, at der har været et misforhold mellem den indsats, der har været nødvendig, og beskrivelsen af den arbejdsindsats, som man var blevet informeret om ville være nødvendig, inden forsøget blev sat i gang. 33

35 3. Der kan ikke drages nogen entydig konklusion vedrørende arbejdsformer i relation til disse forsøg: ved enkelte forsøg har lærerne opgivet at få sammenhængende projektforløb til at fungere og er i stedet gået over til traditionel klasseundervisning. Ved andre forsøg forekommer det, som om der er store problemer med almindelig klasseundervisning, hvorimod elevgruppen synes mere motiveret i forbindelse med projektarbejde. 4. De forsøg, der har forsøgt at udstrække hf s elevrekrutteringsgrundlag til et bredere felt, end det normalt er tilfældet, er kendetegnet ved, at der tydeligt markeres, at lærersamarbejde i en forpligtende - og ressourcekrævende - form er en nødvendig forudsætning. Det er meget muligt, at disse forsøg repræsenterer løsningen på nogle af problemerne i forbindelse med den bredere rekruttering, nemlig den tætte mandsopdækning af eleverne gennem et intensivt lærersamarbejde. Forsøgene peger på, at en kombination af lærersamarbejde og projekter, der i en større tilrettelagt helhed gennemspiller en række forskellige aspekter af projektarbejdet, kommer til at udgøre en læreproces for eleverne, der gradvist hen gennem forløbet resulterer i, at evnen til samarbejde udvikles - eller det afsløres, at den eller de pågældende elev(er) ikke kan fungere meningsfuldt i et sådant samarbejde. Linjetoning, temaforsøg og forsøg med fagpakker Nogle af forsøgene opererer med et særligt emne, som har været gjort til gennemgående tema i de pågældende forsøg. Andre forsøg har kombinationer af fag, der ved siden af eller i kombinationer med fællesfagene etablerer bestemte linjer, som eleverne så kan vælge, hvorved deres hf-uddannelse får en bestemt retning. Specielt hvad angår linjetoning gælder, at dette forsøgselement findes såvel i 2- som 3-årige forsøg, uden at man egentlig kan konstatere, at varigheden af forsøget har nogen afgørende indflydelse på, i hvilket omfang en toning virker meningsfuld. Og tilsvarende kan det heller ikke påvises, at der skulle være en større eller mindre grad af succes med toningsforsøg i 2-årige end i 3-årige forsøg. 34

36 De involverede forsøg er her primært Fredericia, Herlev, Det frie Gymnasium og Næstved inden for den 2-årige ramme samt Greve, Herning og Himmelev blandt de 3-årige forsøg. Vurderingerne nedenfor handler i første omgang om linjeforsøgene, derefter forsøg med fagpakker. Linjeforsøg 1. Et hovedindtryk fra de forsøg, der opererer med en faglig toning, er, at synligheden af toningen har en tendens til at blive reduceret gennem det to- eller tre-årige forløb. De faglige krav, og måske også en optagethed af hf-uddannelsens andre udfordringer, kommer i længere perioder til at dominere billedet. Interviewene med hf-eleverne demonstrerer flere steder denne pointe - enkelte steder meget udtalt, så det næsten ser ud, som om eleverne ikke er klar over, at de befinder sig på en skole med et forsøg, der har en faglig toning, der adskiller dette markant fra et normalt hf-forløb. Toningen bliver i nogle tilfælde mest til et spørgsmål om at rekruttere elever på en substans, der lyder tiltrækkende, men som gradvist nedtones eller helt mister sin særlige status i elevernes bevidsthed. 2. Der er meget stor forskel på linjeforsøgenes oplevelse af egen succes. Nogle steder kan skolernes sammenfatninger forekomme nedslående, andre steder er man langt mere optimistisk. Samlet synes det, som om forsøgene i denne retning har nogle elementer, som peger fremad. En skole sammenfatter dette med en formulering, der efter vores opfattelse rammer en central pointe: Det forekommer, at evalueringen af forsøgsperioden 1998/2000 gør det presserende at overveje, om linjemodellen i sig selv løser de problemer, man har sat sig som mål at løse ( )Uanset at linjemodellen ikke i sig selv synes at løse hf s problemer, rummer strukturen fordele frem for den traditionelle hf-struktur. Linjevalget skaber en identitet for den enkelte hf-elev, som er positiv, og der er også gennem den større stamklasseidentitet opnået større sociale kompetencer. Vejen frem i linjemodellen synes nu at ligge i arbejdet i det enkelte fag og i lærersamarbejde med henblik på at udnytte linie-identiteten og de potentialer, som findes hos eleverne på linjen ( ) 1 1) Næstved Gymnasium og HF: HF-forsøg , s. s