Handlingsplan for øget gennemførelse

Transkript

1 Undervisningsministeriet, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser, januar 2008 Sagsnr.: Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelser og faglært landmand 2008/2009 Institutionens navn: EUC Sjælland Institutionsnummer: Dato: 27. marts 2008 Underskrift: Steffen Hansen(bestyrelsesformand) Indsæt link til skolens handlingsplan 2008/ Åbenhed 1 jf. Regler om kvalitetsarbejdet i uddannelserne i Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (nr ) 7. stk. 3

2 1. Overordnet beskrivelse af skolens udgangspunkt Elevprofiler på skolen mht. alder, køn, etnicitet mv. Tal fra UNI-C skal anvendes. Data ligger tilgængelige her: Skoleåret 2006/2007 Tilgåede elever Antal elever Kvinde Mand Køn Alder Etnicitet under Over Dansk Anden etnisk herkomst Uddannelse 1010 Teknologi og kommunikation Bygge og anlæg Håndværk og teknik Mekanik,transport og logistik Service Hovedforløbs_cosa(Tek.) Smed Industrioperatør Industriteknikeruddannelsen Buschauffør Auto- og autoelektrouddannelsen Murer Stenhugger Anlægsstruktør, bygningstruktør og brolægger Træfagenes byggeuddannelse VVS-uddannelsen Elektriker Bygningsmaler Mekaniker Serviceassistent Tandklinikassistent Frisør I alt Procent 30,9% 69,1% 42,9% 37,7% 19,4% 92,3% 7,7% Kilde: Uni-C 2 Se desuden idékatalog og litteraturhenvisninger på www. 2

3 1.2 Tilgang, herunder skøn for de næste to skoleår 3 Tilgang, skoleår: 2006/07 (UNI-C data) 2007/08 (eget skøn) 2008/09 (eget skøn) Grundforløb under ét Hovedforløb under ét Der træder en ny EUD reform i kraft den 1. august Denne reform indebærer væsentlige ændringer af indgangene og medfører også strammere adgangsbegrænsninger. Derfor kan vi kun gætte på, hvordan eleverne vil fordele sig i det nye EUD-landskab med nye indgange. 1.3 Beskrivelse af skolens udfordringer mht. gennemførelse og frafald (Tekst: max. 15 linier for hver udfordring, der angives. Kan opdeles på afdeling/indgang/særlig elevgruppe) EUC Sjælland har i de senere år arbejdet meget med frafaldsproblematikkerne. Der har været iværksat en lang række forsøg ude i afdelingerne. Vi skal nu i gang med at samle op på best practice, således at vi kan gøre det endnu bedre. Vi er med i modelkommuneprojekterne, Uddannelse til alle i Næstved og Vordingborg kommuner, hvor vi er i gang med at lave lokale modeller til at modvirke frafald og sikre at eleverne får spændt et sikkerhedsnet ud under sig. I Køge kommune er vi på vej ud i et lignende projekt om lokal netværksdannelse. Vi har også lavet samarbejdsaftaler med 7 lokale produktionsskoler, et samarbejde der skal udbygges i fremtiden. Vi er også på vej ud i et tættere samarbejde omkring 10. klasses skolerne i hhv. Køge, Faxe og Næstved kommuner. Et samarbejde, der skal lette overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Vi ser følgende udfordringer: 1. Bedre visitering af eleverne Vi vil sikre at elever der starter på en EUD uddannelse har de fornødne læseforudsætninger m.v. og vil sikre at der er mulighed for at komme hurtigt igennem grundforløbet for den stærke elev. Derfor skal der foretages realkompetencevurderinger (RKV) af alle elever senest 14 dage efter opstart på grundforløbet. 2. Passende grundforløbspakker På baggrund af punkt 1 skal der udarbejdes og annonceres et passende antal grundforløbspakker som dækker det behov, der er hos eleverne. Pakkerne skal gøres attraktive og spændende men også samtidig vise at man opnår et grundforløb på en indgang ligesom alle andre. 3. Færre og bredere ressourcepersoner omkring eleverne Erhvervsuddannelsesområdet er mangfoldigt og der er mange valg at træffe for eleverne. Svage elever, der har brug for forskellige støttepersoner kan have svært ved at stille sin egen diagnose og dermed opsøge den rigtige ressourceperson. Derfor vil vi samle så mange kompetener på så få ressourcepersoner som muligt på skolen. 4. Professionelle støttepersoner for eleverne 3 Skoleår defineres som 3. og 4. kvartal år ét og 1. og 2. kvartal år to, idet der angives ét samlet tal. 3

4 De støttepersoner som vil stå til rådighed for eleverne skal være uddannede og professionelle i deres tilgang til jobbet. Vi vil tilstræbe at støttefunktioner hos medarbejderne vil udgøre en væsentlig del at det samlede job, således at det opleves som væsentligt og tungtvejende. 5. Kompetenceudvikling af lærerne Lærerne eller skal kompetenceudvikles til at løfte de kommende opgaver. Primært pædagogisk, men også på it-området som kan være med til at gøre undervisningen mere interessant og mangfoldig, bl.a. gennem øget brug af internet. 1.4 Gennemførelses- og frafaldsstrategi Kort og overordnet beskrivelse af skolens strategi dvs. overordnede planlægning og prioritering af skolens indsats for at øge gennemførelsen og for at reducere frafaldet. (Tekst: max. ½-1 side ) EUC Sjælland har i årene arbejdet med følgende målsætning: Mål: Et større antal elever, studerende og kursister fastholdes i uddannelse til færdiggørelse o Registrering og vidensindsamling om frafaldsårsager o Udvikling af pædagogiske metoder, der appellerer til frafaldstruede o Opbygning af vejledningsberedskab o Samarbejde med relevante partnere f.eks. produktionsskoler Større procentdel af elever, der gennemfører Handlingsplan: Procedurerne omkring frafald og frafaldsregistrering tages op til gennemgang og evt. revision, samtidig udarbejdes der ud fra det registrerede materiale fra en intern rapport om frafaldsårsager. Det analyseres hvilke årsager, vi som skole har mulighed for at gøre noget ved og de bliver så fokus for fastholdelsen. Med baggrund i ovenstående beskrives rammer for en EUC Sjælland pædagogik, der hænger sammen med skolens pædagogiske værdigrundlag, og som tilgodeser den enkelte elevs behov, samtidig med at der er klare konsekvenser. Pædagogikken skal tage eksisterende forsøg med læringsstile, MI, AFEL, den gode opgave med i betragtning. Det skal udmunde i eksempelsamling med gode metoder (best practice), og med en samlet pædagogisk politik. Kontaktlærerrollen analyseres og revideres og sættes i forhold til andre støtteforanstaltninger. Strategi for 2008 og frem: EUC Sjælland er netop nu i gang med en visionsproces, der efterfølgende vil munde ud i en lang række konkrete mål og strategier. EUC Sjælland har i benchmarking med andre skoler bemærket, at der er et potentiale for forbedring af frafaldet, hvilket der er meget fokus på i de i gangværende forhandlinger om lærernes arbejdstidsaftaler. Der vil ligeledes være meget fokus på at øge antallet af undervisnings lektioner med lærerbestråling. EUC Sjælland vil gøre sit til at regeringens målsætning om 95 % gennemførelse af en ungdomsuddannelse opnås. Vi er med i UTA-projekter i både Næstved og Vordingborg, som er i fuld gang med at løfte opgaven regionalt. I Køge er vi i gang med et mindre projekt, men med samme formål. Vi vil derfor spille på mange forskellige strenge, som nævnt i skolens udfordringer undre punkt

5 2. Angivelse af frafaldsprocent og måltal 4 Til måling af frafaldsprocenten skal skolen anvende UNI-Cs EUD-forløbsstatistik, der findes på: Opgørelserne bygger på skolernes egne registreringer af eleverne i EASY-A. Der er således ikke tale om den officielle uddannelsesstatistik, men et værktøj bygget op omkring de administrative data, der kan anvendes som indikator for udviklingen. Konkret betyder det, at de data, der anvendes i forløbsstatistikken, er nyere end de data, der anvendes i uddannelsesstatistikken, som er ca. to år undervejs. Det har den fordel, at det hurtigere er muligt at få en indikation af, hvilken udvikling der aktuelt er i frafaldet. Derved bliver værktøjet mere anvendeligt i det lokale arbejde med kvalitet og øget gennemførsel end uddannelsesstatistikken. Til at indikere udviklingen i frafaldet har Undervisningsministeriet valgt at anvende elevernes status 6 måneder efter, at de har begyndt deres uddannelse, enten på grundforløb eller hovedforløb. Det betyder, at eleven bliver målt 6 måneder efter begyndelsen af uddannelsen på baggrund af den registrering, der er i EASY-A på det pågældende tidspunkt. Således angives det om eleven har fuldført, afbrudt uden omvalg, afbrudt med omvalg til en anden erhvervsuddannelse eller er i gang med uddannelsen. Datasættet gør det muligt på institutionsniveau at følge udviklingen i frafaldet fra år til år, opgøre det på forskellige tidspunkter efter elevernes begyndelse af uddannelsen (skoleperioder), samt fordelt på en række socioøkonomiske faktorer. Undervisningsministeriet arbejder forsat på at forbedre datagrundlaget således, at det med tiden kommer til at omfatte alle ungdomsuddannelser. For mange skoler vil der være særlige vilkår, der har indflydelse på frafaldsprocenten. De kan angives her, hvis de vurderes at være af vigtig karakter. I øjeblikket vil et skifte fra en erhvervsrettet ungdomsuddannelse til en gymnasial uddannelse blive registeret som afbrud uden omvalg (uo). Har en skole mange af denne type afbrud, kan skolen anføre sine bemærkninger under 2.2. For mere dokumentation se: /dokumenter/skrivelser_fra_uvm/statistik/eud_forlobsstatistik.htm Og Udgangspunktet, resultatet skoleåret 2006/07 og måltal for skoleåret 2007/08 Skolens resultat 2006/07 og måltal for 2008 (frivilligt at angive for 2009): Grundforløb Skoleår 2006/2007 Opgørelse 6 måneder efter elevens tilgang udd Afbr(mo) Afbr(uo) Fuldf Igang Hovedtotal 1010 Teknologi og kommunikation ,9% 23,8% 37,3% 31,0% 100,0% 1011 Bygge og anlæg ,1% 29,2% 24,8% 36,9% 100,0% 1012 Håndværk og teknik ,4% 24,3% 7,1% 57,1% 100,0% 1014 Mekanik,transport og logistik ,6% 25,3% 8,2% 54,8% 100,0% 1015 Service Forventede frafaldsprocent for tilgangen i skoleåret

6 9,8% 48,9% 5,5% 35,9% 100,0% Hovedforløbs_cosa(Tek.) ,4% 13,0% 63,0% 22,6% 100,0% Total Kilde: Uni-C 8,4% 30,6% 24,2% 36,9% 100,0% Hovedforløb Skoleår 2006/2007 Opgørelse 6 måneder efter elevens tilgang udd Afbr(mo) Afbr(uo) Fuldf Igang Hovedtotal 1110 Smed ,0% 2,1% 0,0% 97,9% 100,0% 1145 Industrioperatør ,0% 0,0% 0,0% 100,0% 100,0% 1190 Industriteknikeruddannelsen ,0% 0,0% 0,0% 100,0% 100,0% 1225 Buschauffør ,0% 5,0% 5,0% 90,0% 100,0% 1230 Auto- og autoelektrouddannelsen 1 1 0,0% 0,0% 0,0% 100,0% 100,0% 1350 Murer ,0% 0,0% 0,0% 100,0% 100,0% 1360 Stenhugger 4 4 0,0% 0,0% 0,0% 100,0% 100,0% 1380 Anlægsstruktør, bygningstruktør og brolægger ,0% 4,8% 0,0% 95,2% 100,0% 1390 Træfagenes byggeuddannelse ,0% 4,2% 0,0% 94,8% 100,0% 1420 VVS-uddannelsen ,0% 5,5% 1,4% 93,2% 100,0% 1430 Elektriker ,0% 5,8% 0,0% 94,2% 100,0% 1450 Bygningsmaler ,0% 13,2% 0,0% 86,8% 100,0% 1500 Mekaniker ,0% 4,8% 0,0% 95,2% 100,0% 1700 Serviceassistent ,0% 5,3% 0,0% 94,7% 100,0% 1770 Tandklinikassistent ,0% 13,6% 0,0% 86,4% 100,0% 1780 Frisør ,0% 6,0% 2,0% 92,0% 100,0% Total Kilde: Uni-C 0,2% 5,3% 0,5% 94,1% 100,0% Frafaldsprocent 6 mdr. efter start 2006/07 (resultat) 2007/08-måltal 2008/09-måltal Grundforløb under ét 30,6 % 29 % 25 % Hovedforløb under ét 5 % 5 % 4 % 6

7 2.2 Evt. skolens kommentar til opgørelsen i tabel 2.1 Tekst max ½-1 side. Som det ses i ovenstående tabel, så har EUC Sjælland en ret højt frafaldsprocent på grundforløbet og relativ lav frafaldsprocent på hovedforløbet. Vores indsats skal derfor have fokus på grundforløbene. Det er ikke realistisk at tro på store forandringer i , men vi tror på at vi med de mange beskrevne initiativer i løbet af det kommende skoleår vil kunne reducere frafaldet betydeligt. Frafald er jo som bekendt kendetegnet ved mange facetter, men nogle er muligt at påvirke inden vores skoles rammer, hvilket vi tror på vil ske med igangsættelsen af vores initiativer. 3. Særlige indsatsområder Skolen skal udvælge 2-7 indsatsområder, hvor skolen vurderer, at der er behov for særlige forbedringer. Indsatsområderne skal prioriteres og udvælges på baggrund af de overordnede udfordringer, som skolen har identificeret i 1.3. Skolen skal prioritere de indsatsområder, hvor skolen forventer, at det vil have den største effekt på nedbringelsen af frafaldet på skolen og eller at øge gennemførelsen. I Idékataloget ( er det nærmere angivet, hvad der forstås ved indsatsområder. Her er også nævnt en række redskaber og initiativer, skolen kan tage i anvendelse. For hvert indsatsområde skal det beskrives: - hvilke elevgrupper indsatsområdet primært omfatter - hvilke initiativer/redskaber skolen vil anvende - hvilken effekt, skolen skønner, at indsatsen vil få på målgruppens frafald Fælles gælder, at et indsatsområde skal kunne afgrænses mht. problemstilling, målgruppe og indsats for dermed at vurdere effekten. På ganske små skoler kan et indsatsområde omfatte hele skolen. På større skoler vil indsatsområder typisk vedrøre mindre enheder, f.eks. en afdeling eller bestemt uddannelse på skolen. Et indsatsområde kan gå på tværs, hvor der udvælge bestemte målgrupper f.eks. pædagogik for elever med svage eller stærke forudsætninger. Se i Idékataloget: Målgrupper: Eksempler på målgrupper kan være eleverne på udvalgte indgange, uddannelser, afdelinger på skolen, grupper af elever (to-sprogede, elever med stærke/svage boglige forudsætninger etc.). Initiativer/redskaber: Hermed forstås hvilke midler, som skolen vil tage i anvendelse for at nå sit mål. Det kan være individuel støtte (f.eks. mentorer), særligt tilrettelagte forløb/pædagogik (f.eks. grundforløbspakker), omgangsformer og samarbejde mv. Se i Idékataloget: Effekten: Den forventede procentvise nedbringelse af frafaldet i forhold til den målgruppe, som indsatsen retter sig imod. Hvis der ikke kan angives en præcis målgruppe, der kan måles på ved hjælp af UNI-Cs forløbsstatistik angives et skøn på baggrund af skolens egne data f.eks. fra selvevalueringen. 7

8 Der kan angives en kort tekst, når skolen skønner det nødvendigt. Indsatsområde 1: Kort betegnelse for hvert indsatsområde: (Tekst og tal:, indsatsen og angivelse af effekt for hvert indsatsområde, max 1-2 sider) Bedre visitering af eleverne (RKV) og indplacering på en grundforløbspakke, der er mere målrettet deres behov Det er vores opfattelse, at der er en stigende del af vores elever, der kommer fra grundskolen med meget dårlige forudsætninger. Dette ønsker vi at kunne dokumentere, dels for at få en bedre dialog med grundskolerne og kommunerne og dels for at kunne rådgive eleverne bedre om vores tilbud, så de får et bedre og mere målrettet tilbud ud fra de forudsætninger, som de måtte have. Initiativer og redskaber Der vil blive udarbejdet en læringsaktivitet på 2 uger, som alle elever på de tekniske erhvervsuddannelser skal gennemgå som start på deres grundforløb. Her vil der bl.a. indgå en realkompetencevurdering af elevernes boglige kompetencer. Der vil løbende blive indsamlet data, der kan vise vores elevers kvalifikationer ved start af forløbene. Målgrupper Alle tekniske EUD elever Effekt: 2 % points mindre frafald uden perspektiv/omvalg Indsatsområde 2: Kort betegnelse for hvert indsatsområde: (Tekst og tal:, indsatsen og angivelse af effekt for hvert indsatsområde, max 1-2 sider) Grundforløbspakker (Tilpasning og forbedring af indhold og udbud ) Den manglende klassedannelse på grundforløbene har hidtil medført at eleverne har mistet oplevelsen af et fast tilhørsforhold. Desuden har det løbende optag hver 5. uge understøttet denne oplevelse af uro og ingen faste fællesskaber for den enkelte elev. Vi kan således registrere et større frafald blandt elever på de optag der ligge andre steder end august / januar optagene. Sammensætningen af elever med meget forskellige forudsætninger medfører desuden, at det er svært at målrette undervisningen. Derfor tror vi på, at mere homogene elevsammensætninger på grundforløbspakkerne vil give eleverne et bedre udbytte af undervisningen. Initiativer og redskaber Skolens udbud af grundforløbspakker er lige nu ved at blive sammensat. Vi vil dels tilpasse dem til de nye indgange og dels vil vi sikre, at der er relevante og målrettede tilbud til de elevgrupper, som vi modtager. Det er besluttet, at der i alle tekniske indgange skal være et tilbud om 3 pakker. En hurtig, en standard på 20 uger og en længere varende pakke med meget praksisorienteret undervisning. Det overvejes om der kan sammensættes en pakke med en høj grad af afklarende elementer. Målgrupper 8

9 Alle tekniske EUD elever Effekt: 3 % points mindre frafald uden perspektiv/omvalg Indsatsområde 3: Kort betegnelse for hvert indsatsområde: (Tekst og tal:, indsatsen og angivelse af effekt for hvert indsatsområde, max 1-2 sider) Færre og bredere ressourcepersoner omkring eleverne Der er lige nu mange støttepersoner for den enkelte elev. En faglærer, en kontaktlærer, en studievejleder, en UU vejleder, en SP-konsulent, og en psykolog (og snart også mentorer). Eleverne oplever, at det er svært af stille sin egen diagnose og opsøge den rigtige ressourceperson. Derfor opgiver nogen elever og falder fra. Initiativer og redskaber Vi arbejder på at få samlet en del af disse funktioner på de samme personer, som således vil få flere roller samtidig. Det skulle mindske risikoen for manglende kommunikation og dialog mellem ressourcepersonerne og samtidig lette valget af passende ressourceperson for eleven. De interne procedurer gennemgås og drøftes, det overvejes hvor der kan laves forbedringer. Vejlederfunktionen styrkes i retning af, at vejlederne skal varetage sin funktion som den væsentligste del af sit arbejde og dermed professionaliseres. Målgrupper Alle tekniske EUD elever Effekt: 2 % points mindre frafald uden perspektiv/omvalg Indsatsområde 4: Kort betegnelse for hvert indsatsområde: (Tekst og tal:, indsatsen og angivelse af effekt for hvert indsatsområde, max 1-2 sider) Støttemuligheder I bestræbelsen på at fastholde så mange elever som muligt i erhvervsuddannelserne er der indført forskellige støtteordninger. I takt med at omfanget af disse støtteordninger er steget, opstår også et stigende behov for såvel klarhed og tydelighed i forhold til grænsefladerne og samarbejdsrelationerne mellem ordningerne samt i forhold til informationen om disse ordninger. Initiativer og redskaber Nedenstående interne støtteordninger bliver genstand for en vurdering og afklaring af grænseflader, samarbejdsrelationer og formidlingsrelationer for indsatsen. Endvidere iværksættes indsatser, som specifikt kvalificerer støtteordningerne som beskrevet nedenfor. Uddannelses- og erhvervsvejledere Funktionsbeskrivelsen for vores vejledning skal revurderes i relation til UU s vejledning og i relation til mangfoldigheden af øvrige støtteordninger. I den forbindelse skal vejledernes indsats med at fastholde vores uafklarede elever på egen skole styrkes. 9

10 Kontaktlærer Kontaktlærerordningen har eksisteret i flere år og skal revurderes i sammenhæng med de øvrige støtteordninger. De nye grundforløbspakker fordrer måske en klasselærer i stedet. Læsevejledere EUC Sjælland råder over en læselærer. Det overvejes at uddanne yderligere 1-2 lærere (Måske studievejledere). Vi følger med i et projekt, Den Nationale Læsehandlingsplan, hvor læsevejledere skal hjælpe lærerkollegaer med at finde metoder til at forbedre elevernes læse-, stave- og skrivefærdigheder som en del af den almindelige faglige undervisning (i værkstedet f.eks) Specialpædagogisk støtte (SPS) EUC Sjælland tilbyder SP screening og støtte til elever der måtte have brug for det. I forhold til grundforløbspakker af længere varighed vil SP have en væsentlig betydning for disse elever. Funktionen vil måske overgå til studievejlederne. SP-støtte bliver sat i fokus i forbindelse med RKV på grundforløbene. Voksenmentor Vi vil forsøge at iværksætte voksenmentorstøtte til eleverne med særligt støttebehov i løbet af efteråret Funktionen vil måske blive tillagt en studievejleder eller en faglærer. Området indgår i lokale netværksaftaler. Ungenetværk I Næstved har vi som en lokalt tilbud et ungenetværk, der kan hjælpe elever, der har begyndende personlige og sociale problemer. Dette arbejde fortsættes. Misbrugskonsulent I Køge har vi et tilbud en gang om ugen, hvor vi får besøg af en misbrugskonsulent, der går rundt og opsøger eleverne. Dette initiativ skal fortætte så længe der er økonomi til det. Psykologisk bistand I Næstved har vi mulighed for at tilbyde eleverne en hurtig og effektiv psykologisk bistand. Vi har i samarbejde med Næstved Kommune et fast ugentligt besøg af en psykolog. Vi vil søge midler til noget tilsvarende i Køge. I det eksterne samarbejde med betydning for elevens gennemførelse kvalificerer vi støtteindsatsen således: Udbygning af det relevante samarbejde med diverse institutioner og forvaltninger i Næstved Kommune og Vordingborg kommune gennem deltagelse i UTA-projektet (Ungdomsuddannelse til alle). I Køge startes også et mindre projekt op om lokal netværksdannelse. Dette tænkes også udviklet. Optimering af det tætte samarbejde med ungdommens uddannelsesvejledning i hhv. Køge Bugt og Sjælland Syd om elever ved opstart af erhvervsuddannelsen (f.eks. brobygning og introduktionskurser, personlige uddannelsesplaner og fokuselever) og om elever, der står i begreb med at falde fra samt ved afbrud af uddannelse (bl.a. kommunebreve). Udvikle brobygningssamarbejdet med 10. klasses skolerne i Køge, Faxe og Næstved kommuner. 10

11 I maj måned 2008 forventes den nuværende samarbejdsaftale med produktionsskolerne fornyet om gensidigt at pendle elever for at give dem et miljøskifte, som kan virke fastholdende på eleven samt udvikle meritgivende kombinationsforløb. Målgrupper Alle tekniske EUD elever Effekt 2 % points mindre frafald uden perspektiv/omvalg Indsatsområde 5: Kort betegnelse for hvert indsatsområde: (Tekst og tal:, indsatsen og angivelse af effekt for hvert indsatsområde, max 1-2 sider) Kompetenceudvikling Der er generelt blandt EUD lærerne for lidt kendskab til de mange veje til erhvervsuddannelse, herunder korte uddannelser, trin, individuelle forløb osv.. Endvidere har lærerne gennem Reform2000 haft stærkt fokus på individualisering og modulisering, således at de har mistet fokus på læringens sociale aspekter og på, hvordan undervisningens tilrettelæggelse kan medvirke til begrænsning af frafaldet. Initiativer og redskaber EUC Sjælland betragter arbejdet med en forsat udvikling af pædagogikken som en løbende proces, der skal være fokus på konstant og hvor vi skal arbejde med vores evne til at reflektere over og udvikle på vores undervisning. Vi vil derfor målrette lærernes kompetenceudvikling dels mod de pædagogiske udfordringer som grundforløbspakkerne giver og dels modernisere undervisningen, bl.a. med fokus på itkompetenceudvikling af lærerne. Det skulle gerne øge lærernes fokus på de muligheder, der findes i forskellige lærirngsstile og det skulle gerne gøre undervisningen mere interessant for eleverne med højere integration af it og internet. Målgrupper Alle tekniske EUD elever Effekt 1 % points mindre frafald uden perspektiv/omvalg 11