Et stærkt liv med kræft

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et stærkt liv med kræft"

Transkript

1 Et stærkt liv med kræft Efterår 2011 Afsluttende evalueringsrapport Holstebro Sundhedscenter Støttet af Kræftens Bekæmpelse

2 Forord Kurset Et stærkt liv med kræft var i efteråret 2011 et tilbud til kræftramte i Holstebro Kommune. 15 kvinder og 1 mand benyttede sig af tilbuddet. Disse vil vi gerne sige tak for at have bidraget med tilbagemeldinger, der gør det muligt at evaluere kurset. Desuden vil vi gerne sige tak til Kræftens Bekæmpelse for støtte til kurset. Et hurtigt overblik over denne afsluttende evaluering kan fås gennem kapitlerne Resume, Konklusion og Perspektivering. Men det virkelig svære er nu her bagefter, hvor jeg skal til at være normal igen. Jeg skal finde mit nye jeg, for jeg er ikke den samme som før. Jeg var da ked af det undervejs, men da jeg gik fra de sidste strålebehandlinger stortudede jeg. Da skulle jeg først til at bearbejde det, og det kom bag på mig. Citat kursist 2

3 Indholdsfortegnelse FORORD... 2 RESUME... 5 BAGGRUND FOR KURSET... 6 INDHOLD I KURSET... 8 I BEVÆGELSESDELEN... 8 I UNDERVISNINGSDELEN... 9 I CAFÉ DELEN... 9 MÅLGRUPPE HVAD VIRKEDE SÅ HVEM TOG IMOD TILBUDDET Fordeling på køn Fordeling på diagnoser Fordeling på alder HVORDAN VAR MØDEFREKVENSEN EVALUERING AF FORLØBET SUCCESKRITERIER HVORDAN GIK DET SÅ KLARHED OVER EGNE RESURSER OG HANDLEMULIGHEDER NETVÆRKSDANNELSE BEVÆGELSE/FYSISK AKTIVITET STYRKET KROP OG PSYKE, SAMT HVORDAN DELTAGERNE OPLEVER DERES HVERDAG DELTAGERNES OPLEVELSE AF KRÆFTREHABILITERINGENS OPBYGNING HAR KURSET LEVET OP TIL DELTAGERNES FORVENTNINGER? DELTAGERNES OPLEVELSE AF AT LEVE DET LIV DE GERNE VIL, OG KAN EFTER DERES KRÆFTSYGDOM ANALYSE AF KOMMENTARER FRA SPØRGESKEMAET DET BEDSTE VED KURSET Fællesskab Bevægelsesdel Undervisning og cafédel TING DER KAN FORBEDRES VED KRÆFTREHABILITERINGEN Opdeling af grupper/muligt at vælge emner Struktur Undervisning og cafédel EVALUERINGSMØDE SAMMENFATNING BLEV SUNDHEDSCENTRET RUSTET KONKLUSION DEN KVANTITATIVE ANALYSE I FORHOLD TIL SUCCESKRITERIERNE VISER AT DEN KVALITATIVE ANALYSE AF SUCCESKRITERIERNE DEN KVANTITATIVE ANALYSE AF OPBYGNINGEN AF KURSET VISER AT DEN KVALITATIVE ANALYSE AF TILFREDSHEDEN MED KURSET

4 DEN KVALITATIVE ANALYSE AF IDEER TIL ÆNDRINGER PERSPEKTIVERING

5 Resume Kræftens Bekæmpelse har bevilliget kr. til Kurset Et stærkt liv med kræft. Formålet med kurset Et stærkt liv med kræft er, at deltagerne oplever sig styrket i forhold til at håndtere følgerne af sygdom og behandling, får hverdagen til at fungere igen med kræft som udfordring, komme i gang igen med at bruge kroppen og at opleve glæden ved at bevæge sig. Kurset Et stærkt liv med kræft indgår i Holstebro Sundhedscenters indsats for at få erfaring med tilbud til kræftramte, så Sundhedscentret rustes til bedre at kunne bidrage i implementeringen af forløbsprogrammerne jvf. kræftplan III, og herved medvirke til at kræftramte får et sammenhængende patientforløb. 1 Indsatsen tager sit udgangspunkt i den sundhedsfremmende tankegang med fokus på borgernes ressourcer og handlekompetence. Meningsfuldheden hos borgeren søges sikret gennem en deltagerinvolveret undervisnings tilgang. Kurset er et gratis tilbud til alle kræftramte i Holstebro Kommune over 18 år. Kurset gennemføres i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse i regi af Holstebro Kommunes Sundhedscenter. Kurset er blevet vel modtaget af målgruppen og generelt har der været stor tilfredshed med forløbets opbygning. Evalueringen viser, at kursusforløbet har givet anledning til, at kursisterne oplever at være blevet mere klar over egne ressourcer og handlemuligheder, føler sig styrket både fysisk og psykisk i forhold til at håndtere deres sygdom og følgerne heraf, har fået større netværk, mere viden om hvordan de kan være mere aktiv og for flere en mere aktiv hverdag med glæde ved at bevæge sig. Desuden viser evalueringen, at kursisterne i gennemsnit er kommet tættere på at leve det liv, de vil og kan efter deres kræftsygdom. Evalueringen af kurset har bestået af spørgeskema før og efter kurset, samt gruppeevaluering. Holstebro Sundhedscenter ønsker at videreudvikle tilbuddet til kræftramte ved at søge de midler, som er afsat i til at udvikle og understøtte et forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og palliation i kommunerne og regionerne jvf. kræftplan III. 1 Aftaler om finansloven for 2011, november 2010, s. 9 5

6 Baggrund for kurset Ifølge aftaleteksten for Kræftplan III er der i dag flere og flere patienter, der helbredes eller lever længere tid med en kræftsygdom. 2 Derfor har et stigende antal borgere også i Holstebro Kommune behov for hjælp til at vende tilbage til en meningsfuld hverdag og til at kunne håndtere de følger, der kan opstå i forbindelse med sygdommen og behandlingen heraf. Ifølge Kræftens Bekæmpelses tal fra 2009 er der i Holstebro 319 der hvert år får konstateret kræft, 1951 der lever med kræft og 319 der har brug for et rehabiliteringstilbud. 3 At leve livet med kræft, stiller store udfordringer både psykisk og fysisk til den ramte. Hverdagen, forholdet til venner og familie, opfattelsen af egen krop og seksualitet forandres og tilknytningen til arbejdsmarkedet vanskeliggøres. Symptomer relateret til sygdom og behandlingen heraf ændrer evnen til at varetage de gøremål i hverdagen, som tidligere har været en selvfølgelighed at kunne. Tiden efter endt behandling opleves af flere, som at blive sluppet i frit fald. Mange oplever et behov for igen og igen at vende tilbage til at få snakket igennem og bearbejdet de oplevelser, der er forbundet med det at blive ramt af kræft, med andre der forstår dem såvel andre kræftramte som fagprofessionelle. Gennem de seneste år har Holstebro Kommunes Sundhedscenter i et samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, Holstebro Kommunes Rehabiliteringscenter, Holstebro Kommunes Arbejdsmarkedsafdeling undersøgt behovet for et rehabiliteringstilbud målrettet kræftramte borgere i Holstebro Kommune samt drøftet indholdet i en mulig indsats. Som en del af denne undersøgelse inviterer Sundhedscentret og Kræftens Bekæmpelse i sommeren 2010 kræftramte i Holstebro Kommune til cafédebat. Deltagerne rekrutteres gennem jobcentret. Formålet med denne cafédebat er på baggrund af de kræftramtes egne erfaringer og behov at få sparring i forhold til: Er der brug for et tilbud? Hvad har du evt. manglet i dit forløb? Hvad har haft størst betydning for dig? Hvordan skal et forløb se ud, for at det er attraktivt at deltage i? Hvornår skal det tilbydes? Hvilke områder skal vi være særlig opmærksomme på? Sammenfattende efterspørger deltagerne på cafédebatten: Fysisk træning, cafeaktivitet med mulighed for erfaringsudveksling, undervisning i forskellige emner relateret til det at skulle leve livet med kræft. At have 2 Aftaler om finansloven for 2011, november 2010, s

7 det sjovt og grine, samt dygtige fagfolk der brænder for sagen efterspørges som en vigtig ingrediens i forløbet. Dette forarbejde udmunder i en projektansøgning fra Holstebro Sundhedscentret til Kræftens Bekæmpelse, hvor Sundhedscentret søger om kr. til at iværksætte et forløb for kræftramte i et samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse og Holstebro Sundhedscenter. Der ansøges til Uddannelse: 2 fagpersonale på Dallund = kr., Undervisning: 2 fagpersoner arbejdstimer + aktiviteter = kr. Presse: arbejdstid + materiale kr. Kræftens Bekæmpelse bevilliger pengene og kurset Et stærkt liv med kræft iværksættes i efteråret Formålet med kurset er gennem erfaringsudveksling, undervisning og praktiske øvelser at styrke evnen til at kunne håndtere følgerne af sygdom og behandling, få hverdagen til at fungere igen med kræft som udfordring, komme i gang igen med at bruge kroppen og opleve glæden ved at bevæge sig. Desuden er formålet at Sundhedscentret får erfaringer med forløb for kræftramte, således at Sundhedscentret er rustet til at kunne bidrage til implementering af forløbsprogrammerne. Kurset søger at imødekomme både behovet for at være sammen med ligestillede og tale med nogen, der har prøvet nogle af de samme udfordringer på egen krop, vidensformidling fra fagligpersoner, samt fysisk bevægelse således at både krop og psyke styrkes. 7

8 Indhold i kurset Inden opstart afholdes et informationsmøde med kursisterne. På mødet får kursisterne mulighed for at høre mere om, hvad tilbuddet indeholder og møde de frivillige og fagpersoner, der er tilknyttet forløbet. Kurset forløber over 8 uger med aktivitet 2 gange om ugen af 2 timers varighed, på hinanden ikke følgende dage. Én gang ugentlig er der bevægelse og én gang ugentlig, er der skiftevis café og undervisning. Kurset er delt i tre sammenhængende dele bestående af undervisning, bevægelse og cafeaktivitet. Indsatsen tager sit udgangspunkt i den sundhedsfremmende tankegang med fokus på borgernes ressourcer og handlekompetence. Meningsfuldheden hos borgeren søges sikret gennem en deltagerinvolveret undervisnings tilgang. I bevægelsesdelen tages der udgangspunkt i kursisternes ønsker og aktuelle funktionsniveau. Der er fokus på at afprøve forskellige aktiviteter med henblik på at få mere viden om, hvordan man kan være mere aktiv, komme i gang igen med at bruge kroppen, at opleve glæden ved at bevæge sig, samt velvære og den gode oplevelse. Her vælger kursisterne at arbejde med: Yoga og afspænding / mindfulness Bevægelse og afspænding i vand Styrke- og konditionstræning gennem cirkeltræning i hal og på motionscenter, samt træning med træningsbold, løb, gang og stavgang Bevægelse og afslapning i naturen Bækkenbundstræning. Grundet spredningen i funktionsniveau blandt kursisterne, er der to fagpersoner tilknyttet bevægelsesdelen, således der er mulighed for i højere grad at tilpasse aktiviteten til den enkeltes ønsker og behov. Det vægtes højt at bevægelsesaktiviteterne kan relateres direkte til kursisternes hverdag, derfor udarbejdes og udleveres materiale, der kan anvendes i implementering af øvelser i hverdagen, og oplysning om muligheden for at deltage i tilbud i nærområdet. Undervisningen på bevægelsesdelen varetages af en fysioterapeut og en ergoterapeut ansat ved Holstebro Kommunes Sundhedscenter. 8

9 I undervisningsdelen tages der ligeledes udgangspunkt i kursisternes ønsker og behov. Her vælger kursisterne at arbejde med emnerne: Krop (bivirkninger, senfølger, kemohjerne, hedeture, ny krop, ny identitet, beklædning, seksualitet, motion, kost) Det nye liv (ærlighed/åbenhed, pårørende, venner og familie, jeg og min krop er sprængt i atomer, psykisk oprydning, motion, ny identitet, tristhed/depression, hvordan bevarer jeg optimismen, hvordan sætter jeg fokus på muligheder i stedet for begrænsninger, angst for tilbagefald - dødelighed, børn- og voksne børns reaktioner, hvad nu hvis jeg ikke klarer sygdommen... i forhold til børn, åh, så kom da videre -(tænker jeg om mig selv), åh, så kom da videre -(tænker andre om mig?) mit liv i nyt perspektiv, ny hverdag.) Tilbagevenden til arbejdsmarkedet (kroppen har forandret sig, fysiske begrænsninger, psykisk reaktion, depression/tristhed, angst for tilbagefald, mennesket contra systemet (lovgivningen), arbejdsprøvning, flexjob og pension, hjælpemidler). Diverse (kost, parabener, meditation, tilfredshed med systemet) Der er i undervisningen fokus på, at kursisterne gennem erfaringsudveksling, undervisning og faglig sparring oplever sig mødt og forstået og får redskaber til bedre at kunne håndtere hverdagen med de fysiske og psykiske udfordringer, der fylder der. Undervisningen varetages af rådgivere fra Kræftens Bekæmpelse. I café delen er fokus rettet mod at danne netværk og have mulighed for tale med ligestillede om de udfordringer, der opleves i hverdagen, og hvordan andre er kommet videre i deres proces med at få hverdagen til at fungere. Cafedelen varetages af frivillige fra Kræftens Bekæmpelses lokalforeningen i Holstebro. 9

10 Målgruppe Forløbets målgruppe er voksne kræftramte, som er under behandling eller færdigbehandlede. Deltagerne skal kunne indgå i gruppesammenhæng samt være motiveret for og i stand til psykisk og fysisk at deltage i de aktiviteter, der er en del af tilbuddet. Visiteringen foregår gennem egen henvendelse fra borgerne til Sundhedscentrets sekretariat. Her henvises til en telefonisk indslusningssamtale, hvor borgeren får mulighed for at fortælle om sit forløb med kræft, egne mål for forløbet samt få mere viden om, hvad forløbet går ud på. Rekrutteringen til forløbet foregår gennem artikel i Holstebro Dagblad, information på Holstebro Kommunes hjemmeside, samt gennem internt nyhedsbrev, pjecer ved almen praksis, sygehuse (Herning, Holstebro, Århus), Onkologihuset i Herning, Holstebro Kommunes rehabiliteringscenter, visiteringsenheden, arbejdsmarkedsafdelingen, indbydelse til deltagerne fra cafédebatten, fysioterapeutklinikker og biblioteker. Det forventes, at borgeren i samarbejde med egen læge eller behandler afklarer eventuelle restriktioner i forbindelse med den fysiske bevægelse. Hvad virkede så Over halvdelen af kursisterne tilmeldte sig på baggrund af artikel i Dagbladet. De resterende tilmeldte sig på baggrund af opfordring fra terapeuter fra Holstebro Kommunes Rehabiliteringscenter, Rådgiver ved Kræftens Bekæmpelse der sender brochure, gennem veninde der har fået pjece fra rådgiver ved Kræftens Bekæmpelse, privatpraktiserende fysioterapeut, internt nyhedsbrev i Holstebro Kommunen, opfordring fra sygeplejerske på Regionshospitalet i Herning, pjece tilsendt fra Sundhedscentret til deltagerne fra Cafédebatten. Hvem tog imod tilbuddet 22 henvender sig til en indslusningssamtale pr. telefon til tilbuddet. Heraf tilmelder 19 sig. 16 starter op på forløbet. Fordeling på køn: 15 kvinder og 1 mand. Fordeling på diagnoser: Brystkræft, lungekræft, kræft i endetarmen / æggestok / lymfe / tyktarm / lever / bugspytkirtel / livmoderhals. Mere end halvdelen af deltagerne var ramt af brystkræft. Fordeling på alder: Yngste deltager 34 år, ældste deltager 72 år, 1 deltager mellem 30-39, 4 deltagere mellem 40-49, 4 deltagere mellem 50-59, 5 deltagere 60-69, 2 deltagere mellem

11 Hvordan var mødefrekvensen Under forløbet får 3 af deltagerne tilbagefald. 2 deltagere ønsker ikke at deltage i den fysiske træning, på grund af selvoplevet lavt funktionsniveau (den ene sidder ved opstart af forløbet i kørestol). En deltager har svært ved at få mødetidspunkterne passet ind i forhold til sit arbejde. En deltages ægtefælle bliver alvorlig syg undervejs. Disse parametre er nogle af de kendte begrundelser i forhold til manglende fremmøde. En samlet opgørelse viser en mødedeltagelse på 61,76 %. 11

12 Evaluering af forløbet Da det er tanken at forløbet skal danne grundlag for senere implementering, er der foretaget evaluering af forløbet. Evalueringen består af spørgeskema før og efter forløbet. Desuden er den sidste mødegang på forløbet afsat til en opsamling på centrale spørgsmål omkring, hvad kurset har givet deltagerne, hvad der har været godt ved forløbet, samt hvad der eventuelt med fordel kan gøre anderledes i et kommende forløb. Succeskriterier Da formålet med forløbet er, at styrke krop og psyke så evnen fremmes, til at kunne håndtere følgerne af sygdom og behandling og få hverdagen til at fungere igen med kræft som udfordring, at komme i gang med at bruge kroppen og opleve glæden herved, samt at ruste Sundhedscentret til at kunne bidrage til implementering af forløbsprogrammerne, opstilles følgende succeskriterier: At kursisterne oplever øget livskvalitet og meningsfuldhed i hverdagen. At kursisterne oplever sig styrket i forhold til at kunne håndtere følgerne af sygdom og behandling. At udvikle og afprøve et forløb målrettet kræftramte i Holstebro Kommune med henblik på muligheden for senere implementering. At indhøste erfaringer, samt ruste Sundhedscentret til bedre at kunne bidrage i implementeringen af forløbsprogrammerne jvf. kræftplan III, og herved medvirke til at kræftramte får et sammenhængende patientforløb. At fremme kendskabet til de tilbud der er til kræftramte i Holstebro Kommune. Hvordan gik det så Ved afslutningen af forløbet Et stærkt liv med kræft, besvarede deltagerne et evalueringsskema. Oplysningerne fra dette gennemgås nedenfor. I alt har 15 personer besvaret spørgeskemaet. I det følgende angives kun, hvis der er personer, der ikke har besvaret et spørgsmål. Hvis intet er angivet, har alle deltagere besvaret spørgsmålet. Klarhed over egne resurser og handlemuligheder Når deltagerne spørges til, om de i løbet af kurset er blevet mere klar over egne ressourcer, svarer 87 % at de er enige eller i meget høj grad er enige i dette. 13 % svarer ved ikke. Når deltagerne spørges til, om de er blevet mere klar over egne handlemuligheder, svarer 73 % at det er de i enige eller i meget høj grad enige i. 27 % svarer ved ikke. Deltagerne spørges også til, om de føler sig styrket i forhold til at kunne håndtere 12

13 deres sygdom, og følgerne deraf. Her svarer 79 % at de er enige eller i meget høj grad enige heri, mens 21% svarer ved ikke. 1 person har ikke besvaret spørgsmålet. Det ser således ud til, at deltagerne i høj grad oplever, at deltagelse i kurset har været positivt for dem, i forhold til at kende egne resurser og handlemuligheder, samt i forhold til at føle at de kan håndtere deres sygdom og følgerne heraf. Netværksdannelse Kræftrehabiliteringsforløbet havde i høj grad fokus på at skabe netværk mellem deltagerne. Når deltagerne spørges til, om deltagelse på kurset har givet dem et nyt netværk, svarer 80 % at de er enige eller i meget høj grad enige i dette. 20 % svarer ved ikke. Målet om at skabe netværk ser derfor ud til at være lykkes. 12 af deltagerne har efter endt forløb dannet netværk og mødes fortsat i privat regi. Bevægelse/fysisk aktivitet En del af kurset omhandlede bevægelse, og det var derfor relevant at spørge til, om deltagerne føler at de har fået mere viden om, hvordan de kan være mere fysisk aktive. Her svarer 73 % at de er enige eller i meget høj grad enige heri. 27 % svarer ved ikke. Udover viden, er det relevant at undersøge, om deltagerne er blevet mere fysisk aktive efter at have deltaget på kurset. Her svarer 33 % at de er enige eller i meget høj grad enige i dette. 40 % svarer ved ikke, mens 27 % svarer, at de er uenige eller i meget høj grad uenige. Deltagerne spørges ligeledes til, om de i løbet af kurset har fået større glæde ved at bevæge sig. Her svarer 21 % at de er enige eller i meget høj grad enige i dette, mens 72 % svarer ved ikke. 1 person (7%) svarer, at denne er uenig i dette. 1 person har ikke besvaret de her nævnte 3 spørgsmål. Svarene her tyder på, at deltagerne i høj grad føler, at de har fået mere viden om, hvordan de kan være mere fysisk aktive. En tredjedel angiver desuden at de er mere fysisk aktive efter, de har deltaget på kurset. Dette tyder på, at kursets sigte i forhold til at øge deltagernes fysiske aktivitetsniveau, viden om muligheder for fysisk aktivitet i forhold til deres situation, samt glæde ved at bevæge sig er nået for en del af deltagerne. Styrket krop og psyke, samt hvordan deltagerne oplever deres hverdag Når deltagerne spørges til, om de i løbet af kurset har fået styrket deres krop og psyke, svarer 71 % at de er enige eller i meget høj grad enige i dette. 29 % svarer ved ikke. 1 person har ikke besvaret spørgsmålet. Deltagerne spørges også til, om deres hverdag fungerer bedre efter deltagelse på kurset. Her svarer 57 % at de er enige eller i meget høj grad enige, mens 36 % svarer ved ikke. 1 person svarer, at denne er uenig. 1 person har ikke besvaret spørgsmålet. Besvarelserne på disse spørgsmål tyder på, at deltagelse i kræftrehabilitering påvirker deltagernes krop, psyke og mestring af hverdagen på en positiv måde, for en stor del af deltagerne. 13

14 Deltagernes oplevelse af kræftrehabiliteringens opbygning 5 spørgsmål omhandler deltagernes oplevelse af kræftrehabiliteringens opbygning. Når deltagerne spørges til, om der var en god dialog med underviser og medkursister, svarer 93 % at de er enige eller i meget høj grad enige i dette. 1 person svarer at denne er uenig, mens 1 person ikke har besvaret spørgsmålet. Når der spørges til, om underviserne har formidlet indholdet på en letforståelig måde, svarer alle der har besvaret spørgsmålet, at de er enige eller i meget høj grad enige i dette. 1 person har ikke besvaret spørgsmålet. Deltagerne spørges også til, om de finder, at der var en god sammenhæng mellem dialogdel, bevægelsesdel og netværksdel. Her svarer 79 % at de er enige eller i meget høj grad enige i dette. 21 % svarer ved ikke. 1 person har ikke besvaret spørgsmålet. 71 % angiver at være enig eller i meget høj grad enig i, at der var et passende forhold mellem øvelser, oplæg og dialog, mens 21 % svarer ved ikke. Igen svarer 1 person, at denne er uenig, og 1 person har ikke besvaret spørgsmålet. Samlet set giver det et billede af, at størstedelen af deltagerne er tilfredse med den måde kræftrehabiliteringen har været struktureret på, samt med det samspil der har været med undervisere og de andre deltagere. Sammenholdt med, at 71 % svarer, at de er enige eller i meget høj grad enige i, at indholdet var relevant for deres situation (29% svarer ved ikke), ser det ud til, at tilfredsheden med kursets indhold er høj. Det er også relevant at spørge til, om deltagerne finder at antallet af kursusgange var passende. Her svarer 57 %, at de i høj grad eller meget høj grad er enige i at antallet af kursusgange er passende, mens 14 % svarer ved ikke. 29 % svarer at de er uenige, mens 1 person ikke har besvaret spørgsmålet. Det er ligeledes relevant at spørge til, om deltagerne finder, at antallet af deltagere på holdet var passende. Her svarer 86 % at de i høj grad eller meget høj grad finder antallet af deltagere passende, mens 1 person svarer ved ikke. 1 person svarer, at denne er uenig, og 1 person har ikke besvaret spørgsmålet. Det ser således ud til, at lidt over halvdelen af deltagerne finder antallet af kursusgange passende. Idet knap halvdelen svarer, at de er uenige eller ved ikke, kan der være grund til at undersøge, hvad der ligger bag disse svar. Data fra spørgeskemaet kan imidlertid ikke belyse, om deltagernes utilfredshed bunder i, at de ønsker flere eller færre kursusgange. I kommentarerne til spørgeskemaet og til den afsluttende evaluering fremgår det dog tydeligt, at flere af kursisterne efterspørger flere kursusgange. Har kurset levet op til deltagernes forventninger? Deltagerne spørges til, om kurset har levet op til deres forventninger. Her svarer 53 %, at kurset i høj grad har levet op til deres forventninger, mens 47 % svarer at det i nogen grad har levet op til deres forventninger. Deltagerne spørges også til, om de vil anbefale kurset til andre. Her svarer 14 ud af 15 respondenter ja, mens 1 person svarer ved ikke. 14

15 Deltagernes oplevelse af at leve det liv de gerne vil, og kan efter deres kræftsygdom Inden deltagelse i kræftrehabilitering, spørges deltagerne til, hvor tæt på/langt fra de er i forhold til at leve det liv de gerne vil og kan efter deres kræftsygdom. Besvarelsen skete på en 10 trins skala, hvor 1 = lever det liv jeg gerne vil og 10 = Uendeligt langt fra at leve det liv jeg gerne vil. Deltagerne har svaret mellem 2 og 7, og gennemsnittet af besvarelserne var 5 (se også figur nedenfor). 14 personer har besvaret spørgsmålet. Efter deltagelse i kræftrehabiliteringen blev deltagerne stillet det samme spørgsmål, med de samme svarmuligheder. Deltagerne fik ikke lov at se, hvad de svarede inden start. Her svarede deltagerne mellem 1 og 8. Der var således nogle, der oplevede at være tættere på at leve det liv, de gerne vil og har mulighed for, mens andre oplevede, at de var kommet længere væk fra det liv, de ønsker og har mulighed for (se figur nedenfor). 15 personer har besvaret spørgsmålet. Gennemsnittet for besvarelser efter deltagelse i kursus var 4. Det betyder, at gennemsnittet har flyttet sig positivt, i retning af at være tættere på at leve det liv de gerne vil og kan, i løbet af den periode de har deltaget på kurset. 15

16 Analyse af kommentarer fra spørgeskemaet Ved spørgeskemaets afslutning var der mulighed for at komme med kommentarer, dels til hvad der havde været godt ved kurset, og dels til, hvad der kan forbedres ved kurset. Nedenfor fremstilles først, hvad deltagerne har fundet var det bedste ved kurset. Dernæst fremstilles deltagernes forslag til forbedringer. Det bedste ved kurset 14 ud af 15 deltagere har givet kommentarer til, hvad der efter deres mening, var det bedste ved kurset. Mange har givet mere end 1 kommentar, hvilket tyder på et stort engagement i forhold til at give sin mening til kende. Nedenfor samles kommentarerne i temaer, som beskriver det, som deltagerne har tilkendegivet. Fællesskab En stor del af kommentarerne omhandler den oplevelse af fællesskab, der var på forløbet Et stærkt liv med kræft. Særligt handler dette om, at der har været mulighed for at tale om ting, som kan være svære at tale med andre om. Dette kan illustreres ved følgende udsagn: Der er blevet taget hul på emner, der kan være svære for folk uden kræft at sætte sig ind i og At få luft for sine tanker, hul på angst og gang i opbygning af psyke 16

17 Samværet med andre i samme situation har ifølge udsagnene betydet meget for deltagerne. Dette ser ud til at have haft en særlig betydning i forhold til at se, hvordan andre takler at være i en lignende situation som en selv. Bevægelsesdel Bevægelsesdelen nævnes af flere som noget positivt, og at det var dejligt at få præsenteret muligheder for at dyrke motion, ligesom flere følte at de havde fået en god og kompetent vejledning. Dette kan illustreres ved følgende udsagn: Bevægelsesdelen flot og kompetent introduktion til de forskellige motionsformer. Meget motiverende Dette også uden, at det nødvendigvis fører til øget bevægelse hos deltagerne. Dette kan illustreres ved følgende udsagn: En del af motion var faktisk sjovt, men jeg kender mig selv godt nok til, at det ikke kommer til at blive så meget udover rengøring osv. tror jeg mangler et mål ud over bare det at motionere Der er således udsagn, der tyder på høj tilfredshed med bevægelsesdelen. Dog foranlediger udsagn og resultater fra den kvalitative analyse spørgsmål om, hvorvidt det er muligt at motivere flere til at blive mere fysisk aktive gennem forløbet Et stærkt liv med kræft. Idet der ikke spørges til, hvor fysisk aktive deltagerne er, både før og efter deltagelse, kan det ikke afgøres, om deltagerne faktisk har behov for at blive mere fysisk aktive. Hvis deltagerne i forvejen er fysisk aktive, er det måske ikke relevant/muligt at øge deres fysiske aktivitetsniveau gennem forløbet Et stærkt liv med kræft. Det er således svært på baggrund af de foreliggende data at afgøre, om forløbet Et stærkt liv med kræft har nået målet om at øge deltagernes fysiske aktivitetsniveau. Undervisning og cafédel Flere nævner undervisningsdel og cafédel som noget positivt. Særligt fremhæves, at det er dejligt at få faglig viden om sygdommen. Dette kan illustreres ved følgende udsagn: Al den viden man har fået, både fysisk men bestemt også på det sygdomsmæssige plan 17

18 Det bliver dog nævnt, at der er for få undervisningsgange, og at der gerne må være flere af dem. Ting der kan forbedres ved kræftrehabiliteringen Når det kommer til ting, der kan forbedres ved kurset, er der større spredning, end når der spørges til positive ting. Nogle steder modsiger udsagnene ligefrem hinanden, hvor nogle deltagere ønsker mere af noget, andre mindre af det samme. Dette viser, at det i et forløb kan være svært at ramme alles behov og ønsker. Nedenfor gennemgås de områder, der tages op af deltagerne. Opdeling af grupper/muligt at vælge emner Nogle af deltagerne giver udtryk for, at de finder at gruppen nogle gange har været for stor. Ligeledes er der udsagn om, at nogle finder gruppen for uensartet, i forhold til alder, og hvordan man har det fysisk og psykisk efter sin sygdom. Dette kan illustreres ved følgende udsagn: Skarpere opdeling af gruppen på nær de faglige oplæg (dvs. både i netværksdelen og bevægelsesdelen) har den fysiske og mentale spredning af gruppen været for stor. Ærgerligt for alle parter Og Det er også vigtigt at tænke på, at vi har forskellige behov alt efter hvor vi er i vores forløb Der er forslag om, at deltagerne selv kan vælge hvilke emner, de ønsker at deltage i, eller at man ved nogle emner kan dele gruppen op, efter hvordan de har det. Struktur Nogle af udsagnene handler om, at deltagerne gerne ville have mere struktur på forløbet. Udsagnene omhandler i høj grad cafedelen, selvom der er tilfredshed med cafedelen som del af forløbet. Dette kan illustreres ved følgende udsagn Ideen med cafedelen var god at der er tid til mere uformel snak, men synes måske gruppen er for stor så. Skal alle tirsdage bare være undervisning, eller skal der bare anden struktur på cafedelen? 18

19 Der spørges også til, om der i cafedelen kan være noget for de pårørende, ligesom en opfølgning eks. efter 3 måneder efterspørges. En enkelt deltager foreslår desuden, at der afholdes individuelle samtaler inden opstart, for at afklare behov, resurser og forventninger. Undervisning og cafédel I forhold til undervisning er der nogle der efterlyser mere undervisning, mens andre gerne vil have mindre undervisning, og mere tid til dialog og netværksskabelse. En nævner, at programmet blev meget sammenpresset om tirsdagen. Nogle nævner, at kurset gerne måtte have varet længere tid. En enkelt deltager spørger: Har alle tilmeldte nogensinde været der på en gang? Denne udtalelse støttes af andre udtalelser om, at et par deltagere har været væk, og derfor ikke kan udtale sig om eks. bevægelsesdelen. At der er fravær på et forløb for personer med følgevirkninger af en alvorlig sygdom som kræft kan nok ikke overraske. Men det kan overvejes, om der skal ændres noget i forhold til, hvordan det i talesættes på holdet, at der vil være fravær, og hvilken betydning det evt. vil have for forløbet. Evalueringsmøde D. 25. oktober 2011 blev der afholdt et evalueringsmøde med gruppen. Gruppen har et ønske om fortsat at mødes, for at vedligeholde det netværk der er skabt igennem forløbet. Der er et fælles ønske om ikke at mødes offentligt, da det så vil være svært at snakke om følelsesladede emner. Relevante steder at mødes kan være i kommunens Aktivitetscenter, i Kultur- og Frivillighuset, hvilket er foreslået gruppen. En fra Kræftens Bekæmpelse i Holstebro har tilbudt at hjælpe med at opstarte gruppen, men denne skal på sigt køre videre ved egen hjælp. Gruppen får desuden lov at benytte træningsfaciliteterne i Sundhedscentret i 3 måneder efter endt forløb. I forhold til cafédelen nævnes, at det har været godt at kunne mødes og samtale, men at der kan være brug for konkrete emner samtalen kan tage udgangspunkt i. Det må således gerne være mere struktureret med emner, men det er vigtigt at det ikke bliver for følelsesladet, idet der ikke er nogen tovholder på denne del. Der er desuden forslag om, at lade cafédel og dialog/undervisningsdel hænge mere sammen. Dette foreslås at kunne være, at et emne præsenteres, og at der laves længere pauser til at samtale om emnet. Der er også ønske om, at gruppen inddeles i mindre grupper, evt. efter hvor deltageren er i dennes forløb. I sammenhæng hermed foreslås, at der inden opstart laves samtaler med hver deltager, for at lave visitation til kurset. I samtalen kan resurser, behov o.l. afklares. Man kan eksempelvis også have faste emner på forhånd, som den enkelte deltager kan melde sig til, alt efter hvad denne har behov for og ønske om. 19

20 Underviserne roses meget, både på dialog og bevægelsesdel. Deltagerne føler sig godt tilpas, og føler at de har fået en rigtig god behandling og megen tryghed. Rådgiveren fra Kræftens Bekæmpelse roses for sine faglige kompetencer. Deltagerne oplever, at rådgiveren har haft en åben tilgang til de svære emner, der har gjort det lettere at tale om det, der er svært. Det nævnes at undervisningen har givet en god indsigt, hvor meget er faldet på plads. Det nævnes, at det har været særlig godt med den gradvise indføring og afslutning med kræftens rejse. I bevægelsesdelen nævnes den positive stemning, som medvirkende til at flere af deltagerne har mødt op til trods for, at overskuddet på forhånd har været meget lille. Under bevægelsesdelen nævnes desuden, at det er dejligt at få materiale med hjem og fornemt at få indsigt i så mange muligheder for bevægelse. På trods af dette, er der dog forslag om, at bevægelsesdelen tilrettelægges, så der er et kontinuum af øvelser der går igen, så den enkelte deltager kan mærke om der er fremgang. Mere dokumentation om hvorfor træning er godt, og hvad der virker. Ligeledes efterspørges forskning om træning, kost og kræft. Opstartsgangen på henholdsvis undervisnings- og bevægelsesdelen, hvor deltagerne præsenterer sig opleves af deltagerne som en tung omgang. Det foreslås, at opstartsgangene på de to dele samles, så der kun bruges én gang på opstart. Sammenfatning Samlet ser det altså ud til, at der er stor tilfredshed blandt deltagerne på Et stærkt liv med kræft. Det ser også ud til, at der er gode resultater blandt deltagerne, sådan at disse efter deltagelse på kurset føler sig bedre i stand til at håndtere de udfordringer der er i forbindelse med at leve med en kræftsygdom og følgerne heraf. Alligevel er der forslag til ændringer ved kurset, som kan overvejes at medtages ved planlægning af et eventuelt nyt forløb. Blev Sundhedscentret rustet Det opleves af undervisere fra forløbet og ledelsen på Holstebro Sundhedscenter, at forløbet har bidraget med værdifulde erfaringer i forhold til den overordnede koordinering af forløb for kræftramte i Sundhedscenter regi, samt bevægelsesdelen i forløb for kræftramte i Holstebro Kommune. Sundhedscentret føler sig for nuværende ikke rustet til at varetage undervisningsdelen i forhold til kræftramte. Det opleves desuden, at der er grundlagt vigtige samarbejdsflader både på Hospitaler, internt i kommunen og i Kræftens Bekæmpelse, som danner grundlag for rekruttering af borgere ramt af kræft til eventuelt kommende forløb. Som udgangspunkt føler Sundhedscentret sig rustet til at medvirke i implementeringen af forløbsprogrammerne jvf. kræftplan III. Dog ønskes der mere erfaring / viden indhentet gennem flere 20

21 forløb målrettet kræftramte. Ved at iværksætte flere forløb, vil det være muligt at afprøve nogle af de ændringer kursisterne har fremført i evalueringen, hvilket kan give værdifuld viden i tilrettelæggelsen af sammenhængende patientforløb for kræftramte. Gennem tilrettelæggelse af bevægelsesforløbet er der løbende søgt viden hvilke tilbud der er til kræftramte, som matcher kursisternes efterspørgsel. Sundhedscentrets viden om hvilke tilbud der er til kræftramte er derfor øget. Tilbuddene er formidlet både skriftlig og mundtlig til kursisterne, så det må formodes, at også kursisternes viden om, hvilke tilbud de kan benytte sig af er øget. Dette er dog ikke efterprøvet i evalueringen. 21

22 Konklusion Kræftens Bekæmpelse har bevilliget kr. til forløbet Et stærkt liv med kræft, som tager udgangspunkt i den sundhedsfremmende tankegang og har til formål at påvirke kursisternes evne til at håndtere kræftsygdom og følgerne heraf, samt ruste Sundhedscentret til at kunne bidrage i implementeringen af forløbsprogram for kræftramte jf. kræftplan III. Selve indsatsen tilrettelægges med inspiration fra en cafédebat med borgere fra målgruppen. Der iværksættes et kursus af 8 uger varighed 2 gange om ugen i 2 timer. Kurset er bygget op omkring 3 sammenhængende dele bestående af café, undervisning og bevægelse. Udgangspunktet i de forskellige dele bliver tilrettelagt med udgangspunkt i det, kursisterne efterspørger. Cafédelens fokus er netværksdannelse. I undervisningsdelen undervises der i emnerne krop, det nye liv, tilbagevenden til arbejdsmarkedet og diverse. I bevægelsesdelen afprøver kursisterne bevægelse og afspænding indendørs i hal, svømmehal og på motionscenter, samt udendørs i bymiljø, park og skov. 22 borgere henvender sig med henblik på at høre mere om forløbet. 16 deltagere starter op på forløbet. Fordeling på køn: 15 kvinder og 1 mand. Fordeling på diagnoser: Brystkræft, lungekræft, kræft i endetarmen / æggestok / lymfe / tyktarm / lever / bugspytkirtel / livmoderhals. Mere end halvdelen af deltagerne var ramt af brystkræft. Fordeling på alder: Yngste deltager 34 år, ældste deltager 72 år, 1 deltager mellem 30-39, 4 deltagere mellem 40-49, 4 deltagere mellem 50-59, 5 deltagere 60-69, 2 deltagere mellem Den kvantitative analyse i forhold til succeskriterierne viser at 87 % er enige eller i meget høj grad enige i at de i løbet af kurset er blevet mere klar over egne ressourcer 73 % er enige eller i meget høj grad enige i at de er blevet mere klar over egne handlemuligheder 79 % er enige eller i meget høj grad enige i at de føler sig styrket i forhold til at kunne håndtere deres sygdom, og følgerne deraf Det ser således ud til, at deltagerne i høj grad oplever, at deltagelse i kurset har været positivt for dem, i forhold til at kende egne ressourcer og handlemuligheder, samt i forhold til at føle at de kan håndtere deres sygdom og følgerne heraf. 22

23 80 % er enige eller i meget høj grad enige i at deltagelse på kurset har givet dem et nyt netværk. Målet om at skabe netværk ser derfor ud til at være lykkes. 12 af deltagerne har efter endt forløb dannet netværk og mødes fortsat i privat regi. 73 % er enige eller i meget høj grad enige, at de har fået mere viden om, hvordan de kan være mere fysisk aktive. 33 % er enige eller i meget høj grad enige i, at de er blevet mere fysisk aktive efter at have deltaget på kurset. 21 % er enige eller i meget høj grad enige i, at de i løbet af kurset har fået større glæde ved at bevæge sig Svarene tyder, at kursets sigte i forhold til at øge deltagernes fysiske aktivitetsniveau, viden om muligheder for fysisk aktivitet i forhold til deres situation samt glæde ved at bevæge sig er nået for en del af deltagerne. 71 % er enige eller i meget høj grad enige i, at de i løbet af kurset har fået styrket deres krop og psyke. 57 % er enige eller i meget høj grad enige i, at deres hverdag fungerer bedre efter deltagelse på kurset. Besvarelserne tyder på, at deltagelse i Et stærkt liv med kræft påvirker deltagernes krop, psyke og mestring af hverdagen på en positiv måde, for en stor del af deltagerne. Gennemsnitlig er kursisterne kommet tættere på at leve det liv, de vil og kan efter deres kræftsygdom. Den kvalitative analyse af succeskriterierne Det opleves af undervisere fra forløbet og ledelsen på Holstebro Sundhedscenter, at forløbet har bidraget med værdifulde erfaringer i forhold til den overordnede koordinering af forløb for kræftramte i Sundhedscenter regi, samt bevægelsesdelen i forløb for kræftramte i Holstebro Kommune. Sundhedscentret føler sig for nuværende ikke rustet til at varetage undervisningsdelen i forhold til kræftramte. 23

24 Det opleves, at der er grundlagt vigtige samarbejdsflader både på Hospitaler, internt i kommunen og i Kræftens Bekæmpelse, som danner grundlag for rekruttering af borgere ramt af kræft til eventuelt kommende forløb. Som udgangspunkt føler Sundhedscentret sig rustet til at medvirke i implementeringen af forløbsprogrammerne jvf. kræftplan III. Dog ønskes der mere erfaring / viden indhentet gennem flere forløb målrettet kræftramte. Sundhedscentret har gennem tilrettelæggelses af bevægelsesforløbet øget deres viden om, hvilke tilbud der er kræftramte. Den kvantitative analyse af opbygningen af kurset viser at 93 % er enige eller i meget høj grad enige i, at der var en god dialog med underviser og medkursister. Alle (14 personer) der har besvaret er enige eller i meget høj grad enige i at underviserne har formidlet indholdet på en letforståelig måde. 79 % er enige eller i meget høj grad enige i, at der var en god sammenhæng mellem dialogdel, bevægelsesdel og netværksdel. 71 % angiver at være enig eller i meget høj grad enig i, at der var et passende forhold mellem øvelser, oplæg og dialog. 71 % er enige eller i meget høj grad enige i, at indholdet var relevant for deres situation. Samlet set giver det et billede af, at størstedelen af deltagerne er tilfredse med den måde Et stærkt liv med kræft har været struktureret på, og med samspillet med undervisere og de andre deltagere, samt høj tilfredshed med kursets indhold. 57 % er i høj grad eller meget høj grad enige i at antallet af kursusgange er passende. 86 % finder i høj grad eller meget høj grad antallet af deltagere passende. Det ser således ud til, at lidt over halvdelen af deltagerne finder antallet af kursusgange passende. Idet knap halvdelen svarer at de er uenige eller ved ikke, kan der være grund til at undersøge, hvad der ligger bag disse svar. Data fra spørgeskemaet kan imidlertid ikke belyse, om deltagernes utilfredshed bunder i, at de ønsker flere eller færre kursusgange. 24

25 53 % svarer at kurset i høj grad har levet op til deres forventninger, mens 47% svarer at det i nogen grad har levet op til deres forventninger. 14 ud af 15 svarer at de vil anbefale kurset til andre. Den kvalitative analyse af tilfredsheden med kurset Stor tilfredshed med oplevelsen af fællesskabet på kurset Et stærkt liv med kræft. Særligt handler dette om, at der har været mulighed for at tale om ting, som kan være svære at tale med andre om. Samværet med andre i samme situation har betydet meget for deltagerne. Specielt det at se, hvordan andre takler at være i en lignende situation som en selv. Bevægelsesdelen nævnes af flere som noget positivt, og at det var dejligt at få præsenteret muligheder for at dyrke motion, ligesom flere følte at de havde fået en god og kompetent vejledning. Flere nævner undervisningsdel og cafédel som noget positivt. Særligt fremhæves, at det er dejligt at få faglig viden om sygdommen. Nogle af deltagerne giver udtryk for, at de finder at gruppen nogle gange har været for stor. Ligeledes er der udsagn om, at nogle finder gruppen for uensartet, i forhold til alder, og hvordan man har det fysisk og psykisk efter sin sygdom. I forhold til cafédelen nævnes, at det har været godt at kunne mødes og samtale. Der er dog brug for mere struktur og konkrete emner samtalen kan tage udgangspunkt i. Underviserne roses meget, både på dialog og bevægelsesdel. Deltagerne føler sig godt tilpas, og føler at de har fået en rigtig god behandling og megen tryghed. Rådgiveren fra Kræftens Bekæmpelse roses for sine faglige kompetencer. Deltagerne oplever, at rådgiveren har haft en åben tilgang til de svære emner, der har gjort det lettere at tale om det, der er svært. Undervisningen har givet en god indsigt, hvor meget er faldet på plads. Det nævnes, at det har været særlig godt med den gradvise indføring og afslutning med kræftens rejse. I bevægelsesdelen nævnes den positive stemning, som medvirkende til at flere af deltagerne har mødt op til trods for, at overskuddet på forhånd har været meget lille. 25

26 Under bevægelsesdelen nævnes desuden, at det er dejligt at få materiale med hjem og fornemt at få indsigt i så mange muligheder for bevægelse. Den kvalitative analyse af ideer til ændringer Det nævnes, at der er for få undervisningsgange, og at der gerne må være flere af dem. Der er forslag om, at deltagerne selv kan vælge hvilke emner, de ønsker at deltage i, eller at man ved nogle emner kan dele gruppen op, efter hvordan de har det. Det spørges om der i cafedelen kan være noget for de pårørende, ligesom en opfølgning eks. efter 3 måneder efterspørges. En enkelt deltager foreslår, at der afholdes individuelle samtaler inden opstart, for at afklare behov, ressourcer og forventninger. Der er forslag om, at lade cafédel og dialog/undervisningsdel hænge mere sammen. Det foreslås, at et emne præsenteres, og at der laves længere pauser til at samtale om emnet. Opstartsgangen på henholdsvis undervisnings- og bevægelsesdelen, opleves af deltagerne som en tung omgang. Det foreslås, at opstartsgangene på de to dele samles. Bevægelsesdelen tilrettelægges, så der er et kontinuum af øvelser der går igen, så den enkelte deltager kan mærke om der er fremgang. Mere dokumentation om hvorfor træning er godt, og hvad der virker. Mere viden om træning, kost og kræft. 26

27 Perspektivering Spørger vi os selv om forløbet Et stærkt liv med kræft skal udbydes igen, er der ingen tvivl, det skal det absolut. Meget peger på at vi har fat i den helt rigtige tilgang, både i forhold til at samarbejde kommune og Kræftens Bekæmpelse imellem om at løfte denne opgave, og ligeledes i forhold til opbygningen af forløbet og den pædagogiske tilgang til kursisterne. Spørger vi os selv, om det er muligt har vi brug for at finde et økonomisk råderum. Desuden har vi brug for en afklaring i forhold til om samarbejdsdelen med Kræftens Bekæmpelses lokalforening og Rådgivning i Herning kan fortsætte. Det er vores klare opfattelse, at der vedvarende er borgere i Holstebro Kommune ramt af kræft, der ved deltagelse i forløbet Et stærkt liv med kræft, vil få oplevelsen af bedre at kunne håndtere følgerne af sygdom og behandling. Det vil dog for at dette kan lykkes kræve en omfattende rekrutteringsindsats. Det vil være en udfordring om Kræftens Bekæmpelse og Holstebro Kommune i fællesskab kan få dette til at lykkes. Grundlaget er i høj grad til stede, da viljen og evnen til samarbejde, samt produktet ér skabt gennem kurset Et stærkt liv med kræft. 27

Et stærkt liv med kræft var i foråret 2012 andet kursus i en række af kursustilbud til kræftramte i Holstebro Kommune.

Et stærkt liv med kræft var i foråret 2012 andet kursus i en række af kursustilbud til kræftramte i Holstebro Kommune. Et stærkt liv med kræft Forår 2012 2012 Afsluttende evaluering Et stærkt liv med kræft Holstebro Sundhedscenter Støttet af Kræftens Bekæmpelse Én vej til mere balance Forord Et stærkt liv med kræft var

Læs mere

Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft

Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Baggrund I Rebild Kommune er der i alt 28.892 borgere, hvoraf der er 16.435 borgere i den erhvervsaktive alder (20-64 år). Hvert år er der ca. 173 nye kræfttilfælde

Læs mere

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne

Læs mere

Støtte, råd og vejledning ved kræftsygdom. Rehabilitering og rådgivning

Støtte, råd og vejledning ved kræftsygdom. Rehabilitering og rådgivning Støtte, råd og vejledning ved kræftsygdom Rehabilitering og rådgivning Hvad tilbyder sundhedscentret? Sundhedscenter for Kræftramte er et samarbejde mellem Københavns Kommune og Kræftens Bekæmpelse og

Læs mere

Samtidig skal sundhedscenteret hjælpe patienten til en bedre forståelse af den proces, man som kræftpatient gennemgår.

Samtidig skal sundhedscenteret hjælpe patienten til en bedre forståelse af den proces, man som kræftpatient gennemgår. Sundhedsforvaltningen Sundhedsstaben NOTAT 9. februar 2006 Sagsnr.: 294591 Dok.nr.: 1765613 Bilag 3 Sundhedscenter for kræftpatienter (under etablering) Flere og flere kræftpatienter overlever deres sygdom.

Læs mere

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Kommunalbestyrelsen har på møde den 6. oktober 2015 besluttet at implementere SLID, Gigtskole for en toårig forsøgsperiode (2016-2017). Genoptræningen

Læs mere

PÅVEJ. Afslutningskonference Rehabilitering af borgere med kræft I Ringkøbing-Skjern Kommune

PÅVEJ. Afslutningskonference Rehabilitering af borgere med kræft I Ringkøbing-Skjern Kommune PÅVEJ Afslutningskonference Rehabilitering af borgere med kræft I Ringkøbing-Skjern Kommune Onsdag d. 2. december 2009 v/ Kirsten Bune, jordemoder, master i sundhedsantropologi, kræftrehabiliteringskoordinator

Læs mere

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED En undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom Projektet er gennemført i perioden 1. januar 2012 19. august

Læs mere

Kræftrehabilitering i Nordfyns Kommune

Kræftrehabilitering i Nordfyns Kommune PROJEKT VINDMØLLEN REVIDERET OPLÆG 2009 Dato 24.10.2009 Kræftrehabilitering i Nordfyns Kommune - redigeret oplæg 2009- Når vinden blæser, går nogle i læ og andre bliver til vindmøller. Vindmøllen giver

Læs mere

Rehabiliteringsbehov hos ægtefæller og partnere til kræftramte

Rehabiliteringsbehov hos ægtefæller og partnere til kræftramte Rehabiliteringsbehov hos ægtefæller og partnere til kræftramte Maleri fra Krop og kunst Ekstern rapport vedrørende rehabilitering af pårørende, Dallund juni 2010 Indhold RESUME... 3 MÅLET FOR PROJEKTUGEN...

Læs mere

Evaluering Opland Netværkssted

Evaluering Opland Netværkssted Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune Effekt lærings- og mestringsforløb Rapport

Ringkøbing-Skjern Kommune Effekt lærings- og mestringsforløb Rapport Ringkøbing-Skjern Kommune Effekt lærings- og mestringsforløb Rapport Januar 2008 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...1 1.1 Metode...1 2. Generelle forløb...2 2.1 Resultater forløb 1...3 2.1.1 Baggrundsoplysninger...3

Læs mere

Bilag til evalueringsrapport vedr. projekt Sundhed for ældre med Motionsvenner Indhold

Bilag til evalueringsrapport vedr. projekt Sundhed for ældre med Motionsvenner Indhold Bilag til evalueringsrapport vedr. projekt Sundhed for ældre med Motionsvenner Maj 2014 Indhold Bilag til evalueringsrapport vedr. projekt Sundhed for ældre med Motionsvenner... 1 Bilag 1. Rekruttering...

Læs mere

Evaluering af 'Mindfulness '

Evaluering af 'Mindfulness ' 4. oktober 211 Evaluering af 'Mindfulness ' I perioden 13-5-211 til 16-9-211 blev kurset 'Mindfulness ' afholdt for 41 deltagere. I forbindelse med kurset er der foretaget en evaluering. Resultaterne af

Læs mere

Kræft i gang med hverdagen

Kræft i gang med hverdagen SOLRØD KOMMUNE Kræft i gang med hverdagen Støttemuligheder til kræftramte og deres pårørende i Solrød Kommune Solrød Kommune Solrød Center 1 2680 Solrød Strand Telefon: 56182000 (telefonomstilling) www.solrod.dk

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE

GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE GENSTART I NORDDJURS KOMMUNE DU STÅR NU MED EN BROCHURE, DER BESKRIVER NORDDJURS KOMMUNES INDSATS I FORHOLD TIL ERHVERVET HJERNESKADE. VI VIL I NORDDJURS KOMMUNE

Læs mere

Årsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter

Årsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter Årsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter K Kost R Røg A Alkohol M Motion S Sex & regnskab 2006 Udarbejdet af Lise Zaar Ungdomsskolen Marts 2007 Navn: Mad på den fede måde. Vi er blevet

Læs mere

Generelle oplevelser, tanker, spørgsmål og forslag fra KIU s medlemmer / bestyrelse:

Generelle oplevelser, tanker, spørgsmål og forslag fra KIU s medlemmer / bestyrelse: Symposium om ovariecancer den 24. november 2005 kan overlevelsen forbedres? Udfordringer i patientforløbet: Jeg er en af de kvinder, som dagen i dag handler om. Mit navn er Bitten Dal Spallou. Jeg er formand

Læs mere

Familiemøde r. evaluering af et pilotprojekt

Familiemøde r. evaluering af et pilotprojekt Familiemøde r evaluering af et pilotprojekt Erfaringer med afholdelse af Familiemøder i Ringsted Kommune i perioden. juni 20 3. maj 20 Børne- og Kulturforvaltningen August 20 Familiemøder evaluering af

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 1. Halvår 2013

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 1. Halvår 2013 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 1. Halvår 2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 3 Køn... 4 Alder... 4 Tilbud...

Læs mere

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Erhvervet hjerneskade og kommunikation. jf. Lov om specialundervisning for voksne

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Erhvervet hjerneskade og kommunikation. jf. Lov om specialundervisning for voksne Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Erhvervet hjerneskade og kommunikation jf. Lov om specialundervisning for voksne Politisk godkendt januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag...

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

Semesterevaluering, Samfundsfag, 9. semester, efterår 2015 Indholdsfortegnelse

Semesterevaluering, Samfundsfag, 9. semester, efterår 2015 Indholdsfortegnelse Semesterevaluering, Samfundsfag, 9. semester, efterår 2015 Indholdsfortegnelse Semesterevaluering, Samfundsfag, 9. semester, efterår 2015... 1 Samlet status... 2 Modul 8: Verdenspolitik... 3 Modul 10:

Læs mere

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder 1 Status på gadeplansmedarbejder-funktionen, Helsingør Kommune oktober 2014 Indhold Beskrivelse af indsatsens første fire måneder... 1 Målsætningen med gadeplansfunktionen... 2 Gadeplansmedarbejderens

Læs mere

1. Onboarding og uddannelse

1. Onboarding og uddannelse Den systematiske sygefraværsindsats i MSO skal sikre, at målet om 9,5 sygefraværsdage pr. medarbejder i 2016 nås. Målet skal nås gennem en række fokusområder og konkrete indsatser, som er beskrevet i denne

Læs mere

Uddannelsespuljen 2008 2011

Uddannelsespuljen 2008 2011 Uddannelsespuljen 2008 2011 Denne pjece præsenterer evalueringen af Uddannelsespuljen 2008-2011. NIRAS har gennemført evalueringen for Center for Frivilligt Socialt Arbejde efter bevilling givet af Social-

Læs mere

Evaluering Kursus: Pleje af patient med IV adgang, infusionsterapi og IV medicinering

Evaluering Kursus: Pleje af patient med IV adgang, infusionsterapi og IV medicinering Evaluering Kursus: Pleje af patient med IV adgang, infusionsterapi og IV medicinering Regionshospitalet Viborg Viborg HR-afdelingen Uddannelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3

Læs mere

Læring og Mestring for borgere med KOL

Læring og Mestring for borgere med KOL Læring og Mestring for borgere med KOL Inga Bøge Holstebro Sundhedscenter - Vi gør sunde valg til lette valg 31-08-2009 1 Introduktion til Lærings- og Mestringsprojektet Definition Læring Definition Mestring

Læs mere

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner KRÆFTFORLØB Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Behovsvurdering ved rehabilitering og palliation Samarbejde mellem de praktiserende

Læs mere

På Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 10. januar 2008 blev det besluttet, at Forvaltningen skal fremkomme med budget på følgende tiltag:

På Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 10. januar 2008 blev det besluttet, at Forvaltningen skal fremkomme med budget på følgende tiltag: Pkt.nr. 5 Sundhedspuljen 2009 663812 Indstilling: Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget 1. at aktiviteter og budget tages til efterretning Politisk beslutning: Arbejdsmarkedsudvalgets

Læs mere

Udvikling og afprøvning af modeller for forældrekurser og -netværk i samarbejde mellem kommuner og brugerorganisationer.

Udvikling og afprøvning af modeller for forældrekurser og -netværk i samarbejde mellem kommuner og brugerorganisationer. Udvikling og afprøvning af modeller for forældrekurser og -netværk i samarbejde mellem kommuner og brugerorganisationer Kursusmanual 1 Indhold Baggrund... 3 Formål og succeskriterier for de udbudte kurser...

Læs mere

» 10 minutters træning på BFH 2014-2016. Anne Jacobsen Arbejdsmiljøkonsulent, fysioterapeut

» 10 minutters træning på BFH 2014-2016. Anne Jacobsen Arbejdsmiljøkonsulent, fysioterapeut » 10 minutters træning på BFH 2014-2016 Anne Jacobsen Arbejdsmiljøkonsulent, fysioterapeut BFH 2010-2016 (5 ¾ år) Alectia siden 1.2.2016 » Strategi for ergonomien: OL på BFH » Startskuddet. » Fra tilbud

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 1 Om rapporten Denne rapport præsenterer resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt de borgere, der i perioden den 1.

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Opsamling på Temadag 17. december 2014

Opsamling på Temadag 17. december 2014 Opsamling på Temadag 17. december 2014 Indledning Dette dokument er et forsøg på at indfange essensen af de emner, som de mange post-its beskriver under hvert af de fem temaer fra handlingsplanen. Dokumentet

Læs mere

FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER

FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER FORORD Velkommen i Frederiksberg Sundhedscenter. En lang række sundhedstilbud til dig som borger er samlet i Frederiksberg Sundhedscenter. Her kan du komme med alt fra din

Læs mere

Manual til national. benchmarkingundersøgelse. Udarbejdet af: Louise Broe Sørensen, Rambøll & Sara Svenstrup, Herning Bibliotekerne

Manual til national. benchmarkingundersøgelse. Udarbejdet af: Louise Broe Sørensen, Rambøll & Sara Svenstrup, Herning Bibliotekerne Manual til national 2011 benchmarkingundersøgelse Udarbejdet af: Louise Broe Sørensen, Rambøll & Sara Svenstrup, Herning Bibliotekerne Indholdsfortegnelse Kort om benchmarking Praktisk om undersøgelsen

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Folkeoplysning i forandring II 23.-24. maj 2016 Chefanalytiker Henriette Bjerrum Foto: Dorte Vester, Dalgas Skolen AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Baggrunden for fokus på mental sundhed

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion

KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion Til patienter og pårørende KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion Vælg farve Sundhedsstyrelsens anbefalinger Psykiatrisk afdeling Odense - Universitetsfunktion KRAM på Psykiatrisk Afdeling Odense På Psykiatrisk

Læs mere

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

. Sundhedsprofil for region og kommuner 2008. Region Hovedstaden, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

. Sundhedsprofil for region og kommuner 2008. Region Hovedstaden, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012. Denne ansøgning omhandler Tårnby Kommunes forløbsprogram.

Læs mere

Fællesstrategi i SAS til begrænsning af tilgangen til permanente ydelser

Fællesstrategi i SAS til begrænsning af tilgangen til permanente ydelser Fællesstrategi i SAS til begrænsning af tilgangen til permanente ydelser Da der d. 5.april 2011 blev afholdt et fælles temamøde for Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalgene blev det aftalt, at der

Læs mere

CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING

CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING Evalueringsrapport angående PREP-Parkursus A06-03, 03, afholdt i Roskilde, Ungdommens Hus, marts 2006. PREP er et kursusprogram for par, der ønsker at arbejde med deres forhold. Parkurset giver praktiske

Læs mere

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte Overordnet målsætning Alle medarbejdere i Furesø Kommune er forpligtet til at gøre en indsats overfor børn og unge, der viser tegn på behov for særlig støtte. Det forebyggende arbejde og en tidlig identificering

Læs mere

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen August 2014 Indledning og baggrund Sundhed og Omsorg har på baggrund af en målsætning fra dialogbaserede

Læs mere

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark 8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets

Læs mere

Indledning Trivsel og Arbejdsmiljø i Syd

Indledning Trivsel og Arbejdsmiljø i Syd Indledning For at højne trivslen på de sociale centre i Region Syddanmark tilbydes hjælp fra en målrettet konsulentfunktion, som hedder Trivsel og Arbejdsmiljø i Syd. Trivsel og Arbejdsmiljø i Syd sigter

Læs mere

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2016

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2016 Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2016 MÅL OG VÆRDIER Byrådet i Allerød Kommune fastsætter serviceniveauet på ældreområdet. Byrådet har dermed det overordnede ansvar for kommunens tilbud. Ældre og Sundhed

Læs mere

Evaluering Livsstil for familier

Evaluering Livsstil for familier Evaluering Livsstil for familier Status: December 2015 Baggrund Dette notat samler op på de foreløbige resultater af projektet Livsstil for familier pr. december 2015. Notatet samler således op på de sidste

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

Evalueringsrapport. for. Projektet: Cykling For Alle-TIB

Evalueringsrapport. for. Projektet: Cykling For Alle-TIB Resedavej 34, 2820 Gentofte Evalueringsrapport for Projektet: Cykling For Alle-TIB Formål Projektets formål har været at inspirere voksne borgere med let til moderat fysisk funktionsnedsættelse til at

Læs mere

Handicap og psykiatripolitik

Handicap og psykiatripolitik Handicap og psykiatripolitik Vedtaget i Byrådet i oktober 2008 Forord Handicap- og Psykiatripolitik er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i den første valgperiode i den nye Middelfart

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:

Læs mere

Projektbeskrivelse Stolemotion (Træning i lokale idrætsforeninger, på aktivitetscentre og plejecentre)

Projektbeskrivelse Stolemotion (Træning i lokale idrætsforeninger, på aktivitetscentre og plejecentre) Projektbeskrivelse Stolemotion (Træning i lokale idrætsforeninger, på aktivitetscentre og plejecentre) Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI) har de seneste år oplevet et stigende behov for særlige motionstilbud

Læs mere

Kommunernes brug af lægekonsulenter

Kommunernes brug af lægekonsulenter Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes brug af lægekonsulenter Oktober 2011 KOMMUNERNES BRUG AF LÆGEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater

Læs mere

Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer

Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Relationer og fællesskaber Tidlig indsats Sund adfærd og motivation 2014-2015 Vi skal have mere lighed i sundheden Høje-Taastrup Kommune har i foråret

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb Bilag til sagsfremstilling for politikkontrol vedr. forandringen Sundhedssamtaler - på vej til mestring på møde i Kultur- og Sundhedsudvalget d. 3. november 2016 Dato 4. oktober 2016 Sagsnr.: 29.30.00-A00-44768-15

Læs mere

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...

Læs mere

Effekt af Kursus for borgere med stress og angst. Copyright 2011 Innovi Denmark. Forord

Effekt af Kursus for borgere med stress og angst. Copyright 2011 Innovi Denmark. Forord Tlf: 7 95 Effekt af Kursus for borgere med stress og angst Copyright 11 Innovi Denmark Forord I perioden november 8 til november 9 afholdt Angstlinien 7 internatkurser a 7 dages varighed med deltagelse

Læs mere

Inklusion i Hadsten Børnehave

Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve

Læs mere

Slutrapport for aktiviteter og resultater fra projekter i satspuljen Ung og sund

Slutrapport for aktiviteter og resultater fra projekter i satspuljen Ung og sund Slutrapport for aktiviteter og resultater fra projekter i satspuljen Ung og sund Sundhedsfremme for unge uden for eller på vej ud af uddannelse 2007-2011. Projekttitel: Du bestemmer du handler nye veje

Læs mere

Bilag 2 anerkender ansvar livskvalitet nærvær respekt

Bilag 2 anerkender ansvar livskvalitet nærvær respekt Kvalitetsstandard for genoptræning og vedligeholdende træning Servicelovens 86, stk. 1 og 2 Kære borger Vi har udarbejdet en række kvalitetsstandarder, som giver dig information om den hjælp, du kan få

Læs mere

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012 Midt i Sund Zone en status halvvejs i projektets levetid OKTOBER 2012 Ulighed i sundhed Begrebet social ulighed i sundhed bruges til at beskrive det forhold, at sundhedsrisici og sygelighed er skævt fordelt

Læs mere

Iværksætteres overlevelsesevne i Gladsaxe 2007

Iværksætteres overlevelsesevne i Gladsaxe 2007 Iværksætteres overlevelsesevne i Gladsaxe 2007 En undersøgelse af overlevelsesevnen blandt de iværksættere, som Erhvervssekretariatet i Gladsaxe kommune, har været i kontakt med i 2007 Kort om undersøgelsen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. April 2014 ST/KV/PR Side 1

Indholdsfortegnelse. April 2014 ST/KV/PR Side 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning... 2 2.0 Mentor... 5 3.0 Sundheds- og arbejdsmarkedsundervisning... 7 4.0 Arbejdsmarkedskonsulent... 8 5.0 Evaluering... 10 6.0 Tolk... 12 8.0 Referencer... 13 April

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Social- og Sundhedsudvalget

Mødesagsfremstilling. Social- og Sundhedsudvalget Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 15-09-2009 Dato: 28-08-2009 Sag nr.: KB 164 Sagsbehandler: Mette Kaltoft Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Sprogtest via Skype - Rapport Kgs. Lyngby, September 2013

Sprogtest via Skype - Rapport Kgs. Lyngby, September 2013 Intro Projekt Sprogtest via Skype er støttet af Kulturministeriets puljemidler til udvikling og omstilling af den lokale folkeoplysning, administreret af Dansk Folkeoplysnings Samråd. Studieskolen v/ Christoph

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Lær at leve med kronisk sygdom National opgørelse over kursister, der har deltaget på et kursus i løbet af 2011 Denne rapport er lavet på baggrund af evalueringer fra kurset Lær at leve med kronisk sygdom.

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

Kommunal genoptræning - 2015

Kommunal genoptræning - 2015 Kommunal genoptræning - 2015 Danske Fysioterapeuter/Danske Handicaporganisationer/Ældre Sagen November 2015 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen. 3 Lovgivning 4 Hovedkonklusioner.... 5 Genoptræningsplaner

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Træning & Rehabilitering 2016

Aftale mellem Varde Byråd og Træning & Rehabilitering 2016 Aftale mellem Varde Byråd og Træning & Rehabilitering 2016 Udvalgsformand Thyge Nielsen Leder Lilian Bertelsen Generelle aftaleforhold Grundlaget for aftaleholderens aftale er beskrevet i følgende dokumenter:

Læs mere

Ergoterapi og mennesker med kræft Rehabilitering og palliativ indsats

Ergoterapi og mennesker med kræft Rehabilitering og palliativ indsats Ergoterapi og mennesker med kræft Rehabilitering og palliativ indsats Både de kræftramte selv, deres pårørende og arbejdsgivere er ofte uforberedte på den kamp, der kan følge efter behandlingen. Men hverdagen

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 4 Tilbud... 4

Læs mere

Kræftrehabilitering i Billund Kommune. Evaluering efterår Indledning. Formål. Målgruppe

Kræftrehabilitering i Billund Kommune. Evaluering efterår Indledning. Formål. Målgruppe Kræftrehabilitering i Billund Kommune. Evaluering efterår 2014 Indledning Med baggrund i Kræftplan III og Sundhedsstyrelsens Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft har

Læs mere

LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2

LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2 Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD TRÆNING LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2 Første skoledag 0 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Indhold 1. INDLEDNING...

Læs mere

Evaluering. 1. Projektets titel og projektperiode 1.a Projektets titel Tidlige tegn på depression 30.11.2010. Starttidspunkt 15.3.

Evaluering. 1. Projektets titel og projektperiode 1.a Projektets titel Tidlige tegn på depression 30.11.2010. Starttidspunkt 15.3. Evaluering Job & Helbred 1. februar 2011 1. Projektets titel og projektperiode 1.a Projektets titel Tidlige tegn på depression 1.b Projektperiode: Starttidspunkt 15.3.2010 Sluttidspunkt 30.11.2010 Evaluering

Læs mere

SERVICEDEKLARATION PRODUKTIONSVIRKSOMHEDEN SPRINGBRÆTTET. Nordens Allé 33 9700 Brønderslev Telefon: 99 45 54 82

SERVICEDEKLARATION PRODUKTIONSVIRKSOMHEDEN SPRINGBRÆTTET. Nordens Allé 33 9700 Brønderslev Telefon: 99 45 54 82 SERVICEDEKLARATION PRODUKTIONSVIRKSOMHEDEN SPRINGBRÆTTET Nordens Allé 33 9700 Brønderslev Telefon: 99 45 54 82 Afdelingsleder: Gitte D. Velling E-mail: gitte.d.velling@99454545.dk Mobil: 5084 6569 Præsentation

Læs mere

Lær at tackle kroniske smerter National opgørelse over kursister, der har deltaget på et kursus i løbet af 2012

Lær at tackle kroniske smerter National opgørelse over kursister, der har deltaget på et kursus i løbet af 2012 Lær at tackle kroniske smerter National opgørelse over kursister, der har deltaget på et kursus i løbet af 2012 De kommunale indberetninger for Lær at tackle kroniske smerter viser, at i alt 1020 kursister

Læs mere

Evaluering af Nordfyns Kommunes Faldprojektet 2007.

Evaluering af Nordfyns Kommunes Faldprojektet 2007. Evaluering af Nordfyns Kommunes Faldprojektet 2007. Indhold : 1. Kort om projektet. 2. Konklusion 3. Målopfyldelse, skematisk 4. Beskrivelse af forløbet 5. Evaluering af indsatsen på plejecentrene og i

Læs mere

Indstillinger til. Patienternes Pris 2015 Psykiatrien

Indstillinger til. Patienternes Pris 2015 Psykiatrien Indstillinger til Patienternes Pris 2015 Psykiatrien Forord Region Nordjylland og Patientinddragelsesudvalget ønsker at få tilfredsheden frem. Derfor er Patienternes Pris stiftet. Indstillingerne fortæller

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOTILBUDDET THORVALDSENSVEJ

SERVICEDEKLARATION BOTILBUDDET THORVALDSENSVEJ SERVICEDEKLARATION BOTILBUDDET THORVALDSENSVEJ Thorvaldsensvej 12 9700 Brønderslev Telefon: 9945 4628 Afdelingsleder: Annemette Stenberg Christensen E-mail: annemette.s.christensen@99454545.dk Præsentation

Læs mere

Afdelingsundersøgelse 2011

Afdelingsundersøgelse 2011 Dato: 23. januar 2012 Til: Organisationen Sagsbehandler: Kathrine Hegelund, 61 68 80 72, khe@dn.dk Afdelingsundersøgelse 2011 DN s lokale afdelinger har det godt. Her er engagement, viden, respekt for

Læs mere

Et kursus om kræft, behandling, mad, søvn, trivsel og fysisk aktivitet

Et kursus om kræft, behandling, mad, søvn, trivsel og fysisk aktivitet Et kursus om kræft, behandling, mad, søvn, trivsel og fysisk aktivitet til kræftramte borgere i Fredensborg Kommune Mange oplever, at de mister kontrol og handlemulighed i hverdagen, når de får kræft.

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2009

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2009 2010 Arbejdsmiljøuddannelserne 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Hovedrapport - daginstitutioner Forældretilfredshed 2010. Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune

Hovedrapport - daginstitutioner Forældretilfredshed 2010. Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse Introduktion til undersøgelsen...3 Sammenfatning...4 Samlet tilfredshed...5 Samlet tilfredshed på tværs af institutionerne...6 Barnets

Læs mere

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index. Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.

Læs mere

Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011 2014

Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011 2014 Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011 2014 Ansøger: Kommune, forvaltning og afdeling Projektejer Nordfyns

Læs mere

ONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP

ONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP ONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Online

Læs mere

1. Projektbeskrivelse

1. Projektbeskrivelse Selvhjulpne ældre 1. Projektbeskrivelse Sundheds- og Ældreafdelingen arbejder målrettet med forebyggelse af behov for praktisk og personlig hjælp hos ældre borgere i Furesø Kommune. Det er ønsket at kunne

Læs mere

EVALUERING AF FAMILIESTYRELSENS ADOPTIONSFORBEREDENDE KURSER

EVALUERING AF FAMILIESTYRELSENS ADOPTIONSFORBEREDENDE KURSER 2011 EVALUERING AF FAMILIESTYRELSENS ADOPTIONSFORBEREDENDE KURSER INDHOLDSFORTEGNELSE Evaluering af Familiestyrelsens adoptionsforberedende kurser 3 Det adoptionsforberedende kursus 3 PRAKTISKE FORHOLD

Læs mere

Validerede instrumenter til 15M

Validerede instrumenter til 15M Validerede instrumenter til 15M Instrument A: Mental Health Recovery Measure (MHRM ) Målet med dette spørgeskema er at finde ud af, hvordan du ser din egen nuværende recovery-proces. Recovery handler om

Læs mere

Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante

Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante borgere Baggrund: I dag oplever vi i kommunen, at borgere enten på Sundhedscentret eller i psykiatrien har ringe

Læs mere

Årsrapport 2008/09 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter

Årsrapport 2008/09 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter 1 Årsrapport 2008/09 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter K Kost R Røg A Alkohol M Motion & regnskab 2008 Udarbejdet af Lise Zaar Ungdomsskolen Juni 2009 Navn: Mad er hot. Vi er blevet opmærksomme

Læs mere

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet af workshop for skolebestyrelserne i Stevns Kommune.

Læs mere