SAMMEN OM MULIGHEDERNE ANBEFALINGER TIL ØGET BOSÆTNING I GULDBORGSUND KOMMUNE

Transkript

1 SAMMEN OM MULIGHEDERNE ANBEFALINGER TIL ØGET BOSÆTNING I GULDBORGSUND KOMMUNE 1

2 2 IMAGE, JOB OG UDDANNELSE ER FORUDSÆTNINGER FOR BOSÆTNING

3 INDHOLD FORORD... 4 BORGERNES BIDRAG... 5 MULIGHEDER OG UDFORDRINGER... 7 FAKTA OM FLYTTEMØNSTRE... 8 FORUDSÆTNING FOR BOSÆTNING MÅLSÆTNING FOKUSOMRÅDER EVALUERING AF MÅL OG MILEPÆLE BILAG

4 FORORD TEMA I 2014 BOSÆTNING Med Sammen om mulighederne Anbefalinger til øget bosætning ønsker 17, stk. 4 Udvikling og Borgerinddragelsesudvalget i Guldborgsund Kommune at udstikke retningen for den kommende periodes arbejde med bosætningsfremmende indsatser. Udvalgets arbejde baserer sig på en række analyser og erfaringsindsamling samt på lokale dialogmøder rundt i flere af kommunens mindre byer. Ambitionen med anbefalingerne er at understøtte og styrke de betingelser, som skaber det gode hverdagsliv der hvor vi er stolte af at bo, hvor vi føler os hjemme og hvor vi har en god balance mellem familietid, arbejdstid, fritidsliv og tid til det, der gør os glade i egen tilværelse. Det er de gode historier, der skal fortælles og succeserne, der skal frem i lyset for dem er der heldigvis mange af. Det er samtidig også dér, hvor der stadig er et stykke vej før målet er nået, som skal fremhæves, undersøges og prioriteres. Kun ved at være skarpe på matchet mellem den egentlige efterspørgsel og det faktiske udbud, kommer Guldborgsund Kommune på hitlisten over, hvor kommende borgere ønsker at bosætte sig. Og kun ved at levere et godt fundament og gode rammebetingelser for hverdagslivet, formår kommunen også at fastholde de mange gode borgere, som allerede bor her. Vi skal kunne være stolte over at bo i Guldborgsund Kommune! I Guldborgsund Kommune har vi allerede et solidt fundament af gode borgere, et godt erhvervsliv, stærke virksomheder, skønne steder at bo og en veletableret kommunal service, som tilsammen giver et godt udgangspunkt for at skabe ordentlige rammer for et godt hverdagsliv uanset borgerens alder. Men vi vil også gerne være flere borgere. Vi erkender, at tiltrækning af nye borgere oftest kræver en indsats, som ligger uden for den direkte indflydelse, en kommune har. Vi ved at mennesker flytter efter bolig, job, uddannelse og kærlighed faktorer, hvor en kommune ikke alene kan skabe resultater. Derfor vil vi fremme initiativer, som netop understøtter disse faktorer og vi vil arbejde for synliggørelsen af de mange muligheder, som et liv i Guldborgsund Kommune tilbyder. Disse anbefalinger er derfor langt hen ad vejen et samarbejdspapir, som inviterer til samarbejde med alle de parter, som er medvirkende til at skabe bosætning. 17, stk. 4 Udvalgets anbefalinger griber derfor også ind i alle kommunens politiske fagudvalgs strategier for gennem strategiske prioriteringer at skabe forudsætningerne for det gode liv i Guldborgsund Kommune. Bosætning er ikke en indsats, som kan stå alene for så bliver den indholdsløs og uvedkommende - uden effekt. Bosætning er et resultat af en lang række ihærdige indsatser, samarbejder, rammebetingelser, tilbud, prioriteringer og muligheder, som alt sammen gør, at nye borgere vælger at bo netop her. I arbejdet med bosætning er det blevet tydeligt, at det at tiltrække nye borgere og fastholde egne borgere er to forskellige indsatser. Derfor er der også i de prioriterede fokusområder, tydelig forskel på de indsatser som rækker ud mod nye borgere og de indsatser, som understøtter det gode liv i Guldborgsund. En anden præmis i arbejdet med strategisk bosætning er, at det bliver bydende nødvendigt at turde prioritere og målrette de indsatser, hvor vi selv som kommune har direkte indflydelse. Det kræver en vis portion ærlighed i forhold til kommunens egen (ofte begrænsede økonomiske) formåen, og sådan en ærlighed håber vi, skinner igennem i anbefalingerne. Det giver nemlig det bedste udgangspunkt for den kommende dialog, som udvalget inviterer borgere og interessenter til i den kommende tid, frem mod Byrådets endelige politiske godkendelse af anbefalingerne til øget bosætning. 17, stk. 4 Udvikling og Borgerinddragelsesudvalget har udpeget en række fokusområder for det fremadrettede arbejde med bosætning, og de primære anbefalinger til byrådets videre arbejde er følgende: Udvalget forslår, at Guldborgsund Kommunes fremadrettede fokus i forhold til bosætning skal være at arbejde med at forbedre kommunens image. Udvalget foreslår, at Nykøbing Falster bliver central i dette arbejde som kommunens hovedby og trækplaster, som forudsætning for bosætning i hele kommunen. Udvalget erkender, at muligheder for job, uddannelse og god IT-infrastruktur er de vigtigste forudsætninger for bosætning, og at der skal fokuseres på disse områder. Udvalget finder, at der også skal fokuseres på offentlig transport og faktisk kommunal service. I november skal Byrådet godkende 17, stk. 4 udvalgets arbejde med bosætning, og herefter vil ansvaret for realiseringen af anbefalingerne overgå til Kultur, Turisme og Bosætningsudvalget. Mange af indsatserne er ikke noget Guldborgsund Kommune alene kan realisere og det vil derfor igen blive relevant at inddrage centrale lokale aktører i implementeringen. LENE HATT FORMAND FOR 17, STK. 4 UDVIKLING OG BORGERINDDRAGELSESUDVALGET 4

5 TAK FOR JERES DELTAGELSE BORGERNE MENER Sammen om mulighederne Anbefalinger til øget bosætning er ikke såkaldt høringspligtigt materiale, men 17, stk. 4 Udvikling og Borgerinddragelsesudvalget har gerne ville diskutere anbefalingerne med borgerne. Derfor har man i 2 uger kunne kommentere anbefalingerne både digitalt via kommunens hjemmeside og til dialogmødet, den 29. september i Nykøbing F. Offentlighedsperioden har været relativ kort og det har der været en del respons på fra interesserede borgere. Mange syntes, det var for kort tid og det tager udvalget naturligvis til efterretning og husker til kommende processer med borgerinvolvering. Dialogfasen har alligevel bidraget med fine input og yderligere kvalificeringer af anbefalingerne til bosætning. Til dialogmødet den 29. september, var der gode diskussioner omkring bordene og det vil udvalget gerne takke deltagerne for. Måden at have dialog på var ny både for politikerne og administrationen, så det var på mange måder en lærerig aften. Dialogmødets værter var de to politiske udvalg; 17, stk. 4 Udvikling og Borgerinddragelses-udvalget og Kultur, Turisme og Bosætningsudvalget samt 17, stk. 4-udvalgets borgermedlemmer. Udvalget har valgt at skrive de ideer og prioriteringer, som er kommet fra borgerne, ind i materialet. Ikke alle input er kommet med, men de indsatser, der blev talt mest om på dialogmødet og som flest har kommenteret på hjemmesiden, nævnes under de fokusområder, hvor de passer ind. Det var særligt områdets image, som fyldte meget i diskussionerne. Vores egen positive fortælling og det at huske på, at vi alle er ambassadører for vores hjemegn, er noget, som ligger mange på sinde. Det er meget positivt for det er en indsats, som vi alle kan arbejde for hver dag i mødet med andre mennesker. Det at glædes over, hvor man bor og være stolt af sin hjemegn, har en positiv afsmittende effekt på mange ting, vi gør i vores hverdag. Andre ting, som blev flittigt diskuteret til dialogmødet, var behovet for at tænke nyt omkring at skabe bedre vilkår for etablering af nye virksomheder. Det blev diskuteret, hvordan vi bedst muligt får brugt etableringen af Femern-forbindelsen som løftestang for vækst på Lolland-Falster. God infrastruktur og bedre transportmuligheder er ligeledes noget, som mange har kommenteret vigtigheden af. Og så blev velkomsten til nye borgere diskuteret med stor iderigdom, og fremhævet, som en central indsats, hvor vi sammen kan være langt bedre, end vi er i dag. På de følgende sider, under de seks fokusområder, fremgår flere af de ideer og prioriteringer til indsatser, som borgerne har bidraget med undervejs i processen. Udvalget er glade for alle bidrag også de kritiske, som vi tager til os og lærer af til næste gang vi mødes til diskussion. 5

6 6

7 MULIGHEDER OG UDFORDRINGER Danmark står på mange måder i et historisk vadested, hvor markante forandringer præger danmarkskortet og sætter sine tydelige spor i landets kommuner. Virkeligheden for kommunerne og befolkningen er nu, efter de værste dønninger af finanskrisen har lagt sig, at vækst og investeringsmuligheder ikke kommer selvfølgelig i halen på en god brandingkampagne. Samtidig svarer borgernes prioriteter og ønsker til det gode hverdagsliv, ikke længere til de rammer, som de fleste kommuner har til rådighed. DE UNGE FRAFLYTTERE ER POSITIVT STEMT OVERFOR AT FLYTTE TILBAGE HVIS DER ER JOB I udvalgets arbejde med bosætning er der indsamlet data og foretaget en række analyser, som peger på de bagvedliggende problemstillinger og forhindringer for at skabe stabil bosætning i Guldborgsund Kommune. Dette afsnit belyser kommunens muligheder og ufordringer i forhold til mulige perspektiver og indsatser for at øge bosætningen. MULIGHEDER Der investeres 70 mia. kr. i offentlig infrastruktur i området i de kommende år investeringer, der giver Lolland-Falster gode muligheder for vækst og udvikling. Alene Femern Bælt byggeriet vil om få år gøre, at Lolland-Falster skal huse årsværk, som direkte og indirekte følge af tunnelbyggeriet, og kommunerne kan gøre en ihærdig indsats for at fastholde en del af arbejdskraften som enten besøgende eller bosættere i området. Guldborgsund Kommune ligger midt mellem København, Berlin og Hamburg, og rejsetiden til de tre metropoler reduceres i væsentlig grad, når de trafikinfrastrukturelle byggeprojekter er gennemført. Det vil give bedre forhold for pendlere, og kommunen får kortere rejsetid til sine tyske naboer, dels via den faste forbindelse over Femern, dels via opgradering af forbindelsen til og samarbejdet med Rostock. Fordelene ved et liv uden for metropolerne kan desuden opgøres i kr/øre, da en gennemsnitlig familie vil kunne have et væsentligt større rådighedsbeløb til deres disposition ved at bosætte sig i en kommune som Guldborgsund end ved at bo i hjertet af København, hvor eksempelvis boligmarkedet fungerer på væsentligt andre vilkår end i provinsen. Derimod spiller skole og daginstitution overraskende nok først en rolle, når valget om tilflytning allerede er truffet. UDFORDRINGER Urbanisering er både en global, national og lokal tendens. Guldborgsund Kommunes befolkningstal er faldende, og det får konsekvenser for levevilkårene. Når folk flytter fra land mod by efterlades et stort antal bygninger, der ikke længere er brug for. Mange steder er der ikke længere borgere nok til at opretholde en bæredygtig brug og drift af bygningerne, og de kommunale midler risikeres udelukkende at bruges til drift og ikke til aktiviteter og indhold. Den generelle funktionstømning, der mest opleves i de perifert beliggende landområder i kommunen, gør at den kommunale service koncentreres på færre placeringer og med større afstande til borgerne. En sådan kommunal prioritering for at sikre kvalitet frem for kvantitet opleves af mange borgere som en direkte serviceforringelse, og kan i værste fald betyde skuffede borgere, der overvejer at bosætte sig andre steder i landet. Arbejdsstyrken har været faldende i Guldborgsund Kommune i de senere år. Set i lyset af de kommende anlægsarbejder på Lolland, Falster og Sydsjælland, udfordres området af arbejdskraftmangel fremover. De gode muligheder for at udnytte de fremtidige beskæftigelsesmuligheder vil være betinget af en velkvalificeret og tilstrækkelig arbejdskraft. Det kan derfor blive nødvendigt at tænke i rekruttering og fastholdelse af dansk og udenlandsk arbejdskraft. Det er afgørende at kunne fastholde de mange jobs i området, som de store anlægsarbejder vil initiere efter anlægsarbejderne er slut. 7

8 FAKTA OM FLYTTEMØNSTRE Guldborgsund og Lolland Kommuner har bedt Oxford Research kortlægge flyttemønstre til og fra kommunerne, samt undersøge en række spørgsmål om tilflytterne; hvem de er, hvor de bosætter sig, og hvad der har været udslagsgivende for deres valg om at flytte til eller fra kommunen (Bilag 2). Nationale undersøgelser viser, at de tre største byer i Danmark; Århus, Odense og København, har en stor vækst i folketallet. Samtidig flytter befolkningen inden for kommunegrænserne fra land til by og skaber lokale vækstcentre. Især de unge under uddannelse flytter til de større byer. Samme mønster genfindes i Guldborgsund Kommune. Guldborgsund Kommunes befolkningsprognose viser, at i 2027 forventes indbyggertallet at være faldet med 6,3 %, svarede til ca borgere i forhold til i dag. Kommunens nedgang i befolkning skyldes primært, at der dør flere end der fødes. Nettotilflytningen er negativ, mens nettoindvandringen fra andre lande er positiv. Til- og fraflytning til Guldborgsund Kommune ligger på ca borgere årligt. I 2012 var nettofraflytningen på ca. 400 borgere. Den største nettofraflytning af borgere er til Hovedstaden og Lolland Kommune, mens kommunen modtager de fleste nye borgere fra Lolland Kommune og udlandet. Både tilflyttere og fraflyttere til Lolland-Falster har et lavere uddannelses- og indkomstniveau end landsgennemsnittet. Der er 1700 indpendlere til offentlige job i Guldborgsund Kommune, som har afstand til job på mere end 50 km. Heraf er mere end 60 % akademikere, og halvdelen af denne gruppe er ledere (Bilag 3). Kun en meget lille del af disse kan forestille sig at flytte til Guldborgsund. Vurderingen er, at de flytter til, når forskellige praktiske forhold er på plads, og behøver ikke en særlig indsats for at flytte til. Den enkeltes status-opfattelse spiller en rolle for personens bosætningsvalg og præference. Eksempelvis er det primært kvinder, unge, selvstændige samt folk med en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse der mener, at der er mere status i at bo i byen end i at bo på landet. VIDEN OM FRAFLYTTERE: Flyttemønstrene bevæger sig internt i kommunen fra landområderne mod byerne og udad kommunen fra byerne mod andre kommuner og hovedstaden. Fraflyttere fra kommunen er især unge i alderen år, der flytter til Hovedstadsregionen for at studere eller arbejde. De unge flytter for at videreuddanne sig, og det er især de unge kvinder, som ikke flytter tilbage efter endt uddannelse. Undersøgelser viser dog, at de unge fraflyttere er positivt stemt over for at flytte tilbage efter endt studietid, hvis der er job. Tilbagegangen i beskæftigelsen er en anden væsentlig 8

9 anledning til fraflytning. Beskæftigelsen på Lolland- Falster er især faldet efter finanskrisen.. Fraflytternes motiver for at flytte væk fra Lolland- Falster er helt gennemgående, at de mangler de rette job- og uddannelsesmuligheder i området. Herudover efterspørges også flere kulturtilbud, bedre offentlig transport og flere indkøbs- og handlemuligheder i nærområdet. I aldersgruppen år kunne netop bedre beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder have fået fraflytterne til at blive boende. De er generelt positivt stemt over for at vende tilbage til Lolland-Falster under forudsætning af job i nærområdet / forbedrede offentlige transportmuligheder - eller efter endt arbejdsliv. VIDEN OM TILFLYTTERE: De typiske tilflyttergrupper til Lolland-Falster er børnefamilier mellem 35 og 49 år - og seniorer over 50 år. Tilflytternes bosætningsvalg viser, at yderområdernes attraktion er muligheden for at bo i en landsby eller længere ude på landet. Børnefamilier tiltrækkes dels af de billige og store boliger, dels af naturen og de rolige omgivelser, ligesom mange flytter til for at komme tættere på familien. Hver tredje tilflyttede børnefamilie overvejer dog at flytte igen som følge af utilstrækkelige job- og uddannelsesmuligheder samt utilfredshed med den offentlige transport/service. Der er en relativ stor nettotilflytning (ca. 50 personer årligt) af årige. Tilflyttere over 50 år søger hovedsageligt natur og grønne omgivelser, og er generelt meget tilfredse med at bo i området. Højtuddannede udgør en relativt lille del (ca. 6 %) af det samlede antal tilflyttere til yderområder på landsplan. Nyuddannede akademikere påpeger, at de finder nogle jobmuligheder i land- og yderkommunerne, som de ikke finder i byerne. De får typisk et større ansvar og mere afvekslende opgaver, og kan bruge jobbet til at kickstarte deres karriere. Mange af dem tilkendegiver, at flytningen er midlertidig, men lægger også vægt på, at de skal trives i lokalsamfundet, mens de er der. 14 % af indpendlerne vil gerne flytte til Guldborgsund Kommune inden for overskuelig tid. De har relation til Lolland-Falster i form af opvækst og/eller familie. De, der ønsker at flytte hertil, har så stærke lokale relationer, at de gør det under alle omstændigheder, når forudsætningerne falder på plads. Resten af indpendlerne ønsker ikke at flytte. Samlet overvejer 27 pct. af de borgere, der er flyttet til Lolland-Falster inden for de seneste tre år at flytte igen. Det skyldes uindfriede forventninger til området, herunder et dårligt fælles- og naboskab, manglende kulturoplevelser, byliv og dynamik. Hertil kommer især offentlig transport. Forbindelser til fx hovedstaden kunne forbedres. VIDEN OM FRAFLYTTERE OG TILFLYTTERE 9

10 IMAGE, JOB OG UDDANNELSE ER FORUDSÆTNINGER FOR BOSÆTNING MÅLSÆTNING Den overordnede anbefaling fra Oxford Researchs analyse på Til- og fraflytning for Lolland-Falster (hvis det er analysens titel bør den skrives i kursiv) er, at kommunerne skal skabe forudsætninger for bosætning i form af job og uddannelse. Indlejret i en målsætning om jobskabelse og øget uddannelsesmuligheder ligger også et helt centralt fokusområde vedrørende image og selvforståelse, fordi det positive indtryk og den lokale stolthed er afgørende for, hvorvidt potentielle tilflyttere eller kommende investorer overhovedet vender hovedet mod Guldborgsund Kommune. Med anbefalingerne til øget bosætning udpeges en prioritering af anbefalede fokusområder og hvilke initiativer som man tror kan skabe en realistisk forskel for kommunens bosætningspotentialer. Der vil ikke blive arbejdet med traditionelle markedsføringsevents og kampagner, som man af erfaring ved ikke har den store effekt. Derimod satses på tydelige indsatser, som arbejder for at imødekomme de ønsker og behov, som nye og eksisterende borgere i Guldborgsund Kommune har til det gode og velfungerende hverdagsliv. 17, stk. 4 Udvikling og Borgerindragelsesudvalget oplever, at borgerne udviser stor vilje og ejerskab til at indgå i samarbejdet med kommunen om bosætning. Målsætningerne for arbejdet med bosætning er derfor: Bosætningen skal stimuleres ved, at Guldborgsund Kommune opleves som et højt prioriteret område at bo og drive virksomhed i. Der skal derfor arbejdes massivt for: at skabe et godt image for Guldborgsund Kommune med Nykøbing F som trækplaster og forudsætning for bosætning i hele kommunen. For at understøtte det gode image skal der desuden arbejdes på følgende fem områder: at forbedre mulighederne for jobskabelse ved at styrke rammerne for at eksisterende virksomheder kan udvikle sig, og at nye etablerer sig, at medvirke til at fremme solid mobil- og bredbåndsdækning i kommunen at sikre grundlaget for gode uddannelsesmuligheder i Guldborgsund Kommune at forbedre offentlig transport og pendlingsmuligheder til/fra Guldborgsund Kommune at den faktiske kommunale service er velfungerende og understøttende for det gode hverdagsliv Kort sagt skal ordet KVALITET gennemsyre alt hvad vi laver både i det offentlige og i det private. 10

11 VI SKABER ET GODT IMAGE FOR GULDBORGSUND KOMMUNE MED NYKØBING FALSTER SOM HOVEDBY OG TRÆKPLASTER 11

12 12

13 FOKUSOMRÅDER FOR BOSÆTNINGSSTRATEGI 17, stk. 4 Udvikling- og Borgerinddragelsesudvalget har, på baggrund af analysernes anbefalinger og den viden udvalget har opbygget i samarbejdet med borgerne, formuleret det overordnede fokus for et godt image og en række hertil knyttede og støttende fokusområder. De valgte fokusområder kalder på definition af tværgående indsatser, taskforces eller lignende, og vil ikke kunne føres ud i livet af Guldborgsund Kommune alene. Særligt i forhold til jobskabelse og uddannelse er kommunen mere rammeskaber end egentlig udfører på indsatserne. Stærke samarbejder og partnerskaber, som forgrener sig ud til relevante eksterne aktører vil derfor være altafgørende for, i hvor høj grad kommunen vil lykkedes med at øge bosætningen i området. Under hvert fokusområde er der indsatser, som retter sig udadtil ( udenrigs ) enten i form af interessevaretagelse og lobbyarbejde over for statslige interesser, eller indsatser, som retter sig mere indad ( indenrigs ), og hvor kommunen direkte eller i højere grad kan påvirke og skabe forandring. Anbefalingerne for bosætning står således med 1 hovedfokus på 5 underordnede fokusområder Fokusområdet image står som det vigtigste strategiske træk forrest med størst strategisk virkning. Fokusområdet jobskabelse er den vigtigste enkeltstående forudsætning for at skabe bosætning, - og IT infrastrukturen skal være i orden, og prioriteres derfor også meget højt. Fokusområderne tiltrækning og fastholdelse af uddannelsesmuligheder, offentlig transport samt faktisk kommunal service er alle vigtige, og ydelserne på områderne vurderes at være gode og veludbyggede, men skal fastholdes og løbende forbedres. IT INFRASTRUKTUR OFFENTLIG TRANSPORT JOBSKABELSE IMAGE FAKTISK KOMMUNAL SERVICE TILTRÆKNING OG FASTHOLDELSE AF UDDANNELSESMULIGHEDER 13

14 1. Analyseinstituttet IMAGE MÅL: At området samlet set opleves som et særligt godt sted at bo, udfolde sig, arbejde og drive virksomhed. Den enkeltes status-opfattelse spiller en rolle for personens bosætningsvalg og præference. Effekten af omdømme og statusforhold skal derfor tages alvorligt. Udvalget har valgt at fokusområdet image er dét fokusområde, der forventes at kunne påvirke jobskabelse og bosætning mest. Imagearbejdet forventes derfor at have størst strategisk virkning, og vil blive igangsat som det første. Udvalget har i arbejdet med bosætning talt om forskellen på de udenrigspolitiske indsatser hvor arbejdet fokuserer på at skabe opmærksomhed og kendskab til Guldborgsund Kommune, med fokus på hvordan andre taler om os og de muligheder som området tilbyder. Det er indsatser, der lokker nye tilflyttere, nye investeringer og nye virksomheder til, og som giver blik for eksempelvis statslige prioriteringer og investeringer, som det giver god mening at foretage i denne geografi. De indenrigspolitiske indsatser er de indsatser, hvor udvalget har fokus på fastholdelse af både borgere, virksomheder, frivillige og alle andre, som hver dag er begejstrede for at bo i Guldborgsund fokus er her på hvordan vi taler om os selv og fortsat sikrer, at området er attraktivt og rummer muligheder for at skabe sig et godt liv. Vi får kun ændret vores image, hvis alle interessenter involveres over en bred kam, og gennem indsatser sikrer, at der er kvalitet og oplevet service i alt, hvad vi foretager os: Offentlig service/ virksomhed, erhverv, forretninger, forlystelser, områdets udseende etc. alle steder, hvor mennesker møder os. Det skal vi kommunikere ud, så Guldborgsund Kommune profileres for det vi er, og bliver kendt/anerkendt for det! Corcoms image-analyser af Guldborgsund Kommune viser, at der generelt er et meget lille kendskab til kommunen, herunder hvilke job, uddannelser, kulturliv og fritidstilbud der er. Der forestår derfor en opgave med at fortælle historier om det gode liv i Guldborgsund. Kommunen skal medvirke til at øge den interne stolthed, og opfordre borgerne til at fortælle de gode historier. Erfaringer fra kommunens hidtidige indsatser (Gyldne skud, Landsbyportrætter og Det Gode Værtskab) viser, at der er stor vilje og ejerskab blandt borgerne til at deltage i samarbejder med kommunen (Bilag 4). Nykøbing Falsters image som Sydsjælland, Lolland og Falsters hovedby og trækplaster skal styrkes. Uden en stærk hovedby, der kan tiltrække virksomheder, og dermed job og uddannelsesinstitutioner, kan der ikke trækkes bosætning til kommunen. De er hinandens forudsætninger. Det er afgørende at styrke Nykøbing Fs position, for at sikre kommunens geografiske sammenhængskraft. Selvom Nykøbing F i højere grad skal markeres som hovedby, er udvalget fortsat optaget af at sikre en servicegeografi, hvor sammenhængen og synergien mellem landsbyer, centerbyer og Nykøbing F er stærk. Analyser viser, at mange tilflyttere er tilbageflyttere, og det kan derfor være hensigtsmæssigt at fokusere særlige indsatser for denne gruppe (Bilag 2). Over for denne gruppe kan indsatsen i lige så høj grad gøres inden de fraflytter området, for fx at uddanne sig, så stoltheden og de positive erindringer fra hjemegnen styrker lysten til at vende tilbage. Andre potentielle tilflyttere, der mangler viden om mulighederne i Guldborgsund Kommune, skal kunne få målrettet information om området, og der vil også over for dem, som allerede har taget skridtet og flyttet til Guldborgsund, skulle gøres en ekstra indsats for at man føler sig ordentligt velkommen, og kommer til at føle sig hjemme. BORGERNE MENER... Aktivt brug af ambassadører både borgere og hos virksomheder Synlig og positiv kommunikation styrke de gode historier Den personlige fortælling er central i mødet med nye borgere Her skal være pænt øget kondemneringsindsats og Store oprydningsdag i byerne for de handlende Kulturtilbud skal være mere synlige 14

15 EKSEMPLER PÅ FÆLLES INDSATSER FOR FORBEDRING AF IMAGE DEN STORE FORTÆLLING En hovedindsats vil derfor være at bruge tid og kræfter på at udvikle en fælles fortælling om Guldborgsund Kommune som et særlig godt sted at bo, udfolde sig, arbejde og drive virksomhed. Det er både en fortælling, der retter sig ud af kommunen, og som øger kendskabet til området, men også en fortælling, som internt blandt kommunens ansatte og borgere styrker stoltheden og tilhørsforholdet til området. Udadtil er vi i dag mest kendt for eksempelvis Nykøbing F Revyen og Marielyst, men vi vil også være kendte for vores fødevarer af høj kvalitet (f.eks. Krenkerup Bryggeri), for uddannelsestilbud med godt studiemiljø, for vores mange sportsfaciliteter og foreninger samt for den korte afstand til Tyskland. Internt i Guldborgsund skal vi fortælle de gode historier og i fællesskab fejre succeserne. Vi skal også fortælle og samarbejde med borgerne om de svære beslutninger og prioriteringer, som hver dag foretages for at kunne opretholde en ordentlig service. Guldborgsund Kommune skal fremstå velholdt og med attraktive ejendomme til attraktive priser. Det er derfor helt centralt at der gøres en indsats for at mindske mængden af nedslidte ejendomme, der skæmmer i lokalmiljøerne og som medvirker til fordomme om området, og som i værste fald holder priserne på naboejendomme nede. En strategisk indsats for nedrivning betyder derfor, at Guldborgsund Kommune også fremover vil prioritere ressourcer til nedrivnings- og kondemneringsindsatser både over for private boliger, men også i forhold til at reducere i mængden af overflødige kommunale ejendomme. Teknik og Miljø Udvalget samt flere andre udvalg har netop sat denne indsats på deres dagsordener. VELKOMMEN TIL GULDBORGSUND Til- og fraflytningsanalysen viser, at der ligger et uudnyttet potentiale i at sikre en ordentlig velkomst til nytilflyttede borgere, så man hurtigst muligt føler sig hjemme i kommunen. 101 nytilflyttede borgere har deltaget i Guldborgsund Kommunes første velkomstbrunch, der blev afholdt med stor succes i august måned Arrangementet har fået positiv respons og modtagelse, og udvalget anbefaler at man gør velkomstdagen til en fast tradition. En del af indsatsen omkring den store fortælling skal desuden sikres via ambassadører, der taler positivt om området, og som fungerer som rollemodeller for et succesrigt og velfungerende liv med rødder i Guldborgsund. Udadtil vil en indsats gå på at engagere offentligt kendte personer med rødder på Lolland- Falster, til at fortælle deres historie om netop dette område. Indadtil skal der bruges lokale ambassadører eller mentorer for det gode liv i hele kommunen, for på den måde at øge chancen for at tilflyttere hurtigt føler sig hjemme, får netværk og lokalt tilhørsforhold. Det er ligeledes vigtigt at sikre, at Guldborgsund Kommune er et sted, hvor der er mulighed for differentierede boligformer. Selvforsynende sociale landsbyer eller boligområder, landsbyer med muligheder for hestehold, byg din egen bydel eller andre typer af specifikke boligønsker og fællesskaber der gør, at tilflyttere kan se særlige fordele ved at bygge eller bo i Guldborgsund Kommune. Kommunen skal muliggøre rammebetingelserne, og ville prioritere en særlig indsats for at hjælpe sådanne projekter frem til realisering. Der gøres en aktiv indsats for at den del af Sygehusets medarbejdere, der arbejder i Guldborgsund i turnus som en del af deres uddannelse, føler sig velkomne og falder godt til, og forhåbentlig får lyst til at bosætte sig her. Der er indsatser under resten af fokusområderne, som også peger på Nykøbing Falster som trækplaster for bosætning i hele kommunen. Det gælder særligt fokusområdet: tiltrække og fastholde uddannelsesmuligheder. 15

16 2. JOBSKABELSE MÅL: At Guldborgsund opleves som et attraktivt sted for virksomheder at etablere sig Jobskabelse er den vigtigste enkeltstående forudsætning for at skabe bosætning. Analyserne viser, at den primære faktor for at bosætte sig et bestemt sted er mulighederne for job. Bosætningsindsatsen skal ses i sammenhæng med kommunens satsninger på erhvervsområdet, herunder arbejdet i Business LF, hvis overordnede målsætning er at arbejde for erhvervsservice, investeringsfremme og jobskabelse på Lolland-Falster. De gode muligheder for at udnytte de fremtidige beskæftigelsesmuligheder, som følge af de store infrastruktur-investeringer i vores område, vil være betinget af en velkvalificeret og tilstrækkelig arbejdskraft. Set i lyset af de kommende anlægsarbejder på Lolland-Falster og Sydsjælland, ligger der en udfordring i den kommende arbejdskraftmangel, og en aktiv indsats for rekruttering og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft kan vise sig at blive nødvendig. Der ligger desuden et stort interessevaretagende arbejde med at skabe bedre adgang til finansieringsmuligheder, som kan fremme nye projekter og nyt erhverv i området. Dette arbejde kan kommunen ikke varetage alene, og der skal derfor tages tværgående initiativ til at få forbedret investeringsmulighederne i regionen. Dette skal eksempelvis være i samarbejde med den private/ finansielle sektor, om oprettelse og udvikling af lokale fonde, som selvstændigt kan understøtte og igangsætte nye initiativer. EKSEMPLER PÅ FÆLLES INDSATSER FOR JOBSKABELSE FOKUS PÅ IVÆRKSÆTTERI OG GODE BETINGELSER FOR IVÆRKSÆTTERE I Guldborgsund Kommune er vi allerede gode til at huse iværksættere og det vil fortsat være en prioriteret indsats, at sikre optimale forhold for iværksættere. Arbejdsmarkedsudvalget vil sammen med andre relevante fagområder prioritere iværksætteri og selvstændighed helt fra de yngste skoleår for at sikre fremtidige generationers iværksætterlyst. Erfaringerne viser dog, at trods gode ideer og intentioner stoppes mange potentielle iværksættere af manglende låne- og finansieringsmuligheder. Rentefri mikrolån til iværksættere kunne derfor være en konkret indsats. SIKRING AF ÆGTEFÆLLEJOB En vigtig indsats over for nye tilflyttere er sikring af job til en medfølgende ægtefælle. Såfremt den ene part fortsat skal pendle langt til job, øger dette risikoen for, at tilflyttere hurtigt bliver til fraflyttere igen. Udvalget understreger vigtigheden af at synliggøre og formidle den gode kontakt til et lokalt job til en medfølgende ægtefælle. Dette arbejde skal ske i samarbejde med lokale virksomheder og Business LF. PRØVEBOLIG Det er en stor beslutning for en familie at rykke teltpælene op. Derfor kan tilbud om en attraktiv prøvebolig, som er tilgængelig i en overgangsperiode være et attraktivt tilbud til mange og måske være det lod på vægtskålen, der udløser en positiv beslutning om at flytte til Guldborgsund. Udvalget finder, at der i en afgrænset periode evt. kan stilles prøveboliger til rådighed for tilflyttere eller for indpendlere, som har vanskeligt ved at beslutte sig. SYNLIGGØRE KARRIEREMULIGHEDER På Lolland-Falster er der allerede i dag mange spændende jobmuligheder og de kommende store investeringer i infrastrukturen giver helt sikkert endnu flere muligheder for interessante jobs. De muligheder skal synliggøres og fortælles uden for vores egne kommunegrænser. Udvalget anbefaler, at karrieremulighederne lokalt synliggøres og brandes ved hjælp af fx karrieremesser, og over for læger i turnusstillinger. De studerende kan også være potentielle tilflyttere efter endt studietid, hvis området har fremstået interessant under studieopholdet i Guldborgsund. 16 UDNYTTE TRANSPORTKORRIDOR Lolland-Falster vil inden for en overskuelig fremtid styrke sin position som attraktiv transportkorridor mellem metropolerne ved både opgradering af jernbanenettet og anlæggelsen af Femern Bælt forbindelsen. Der ligger fortsat en opgave udadtil i forhold til politisk interessevaretagelse over for statslige interesser omkring jernbaneopgradering og stoppemuligheder for pendlere. Og give attraktive lokaliseringsmuligheder ved de nye rammelagte motorvejsnære erhvervsarealer, hvor især særligt transporttunge virksomheder kan finde placeringen i Guldborgsund attraktiv.

17 3. IT INFRASTRUKTUR BORGERNE MENER... Selvtillid og støtte til vækst hos lokale virksomheder Metor-ordning Fokus på særlige ordninger for fx akademikere, dele nøglemedarbejdere mv. Ægtefællejob Kontorfællesskaber Lokal forædling af fødevarer inden videredistribuering Mere fokus på samarbejde med Tyskland MÅL: Solid mobil- og bredbåndsdækning Den digitale infrastruktur er helt central for at kunne opretholde attraktive erhvervs- og levevilkår. Med en veludbygget digital infrastruktur mindskes de oplevede afstande, hvilket giver mulighed for mere mobilitet i arbejdslivet. Øget udbredelse og høj dækning for mobiltelefoni og bredbåndsforbindelse er en forudsætning for mikrovirksomheder i landdistriktet, og for at pendlere og andre lønarbejdere kan arbejde fra eget hjem. Guldborgsund Kommune samarbejder allerede om en kortlægning af den eksisterende digitale infrastruktur og dækning for at undersøge, hvorledes kommunerne i højere grad kan medvirke til understøttende indsatser, som fremmer etableringen af bredbånd der, hvor markedet ikke dækker tilstrækkeligt. Det er et vanskeligt udenrigspolitisk område, men det er relevant som bosætningsfremmende indsats, at Guldborgsund Kommune inden for egne grænser fremmer fx IT hot spots, indgår i det interessevaretagende arbejde over for markedets udbydere af digital infrastruktur, samt forsøger at tiltrække IT-virksomheder på grund af vores beliggenhed. EKSEMPLER PÅ FÆLLES INDSATSER FOR SIKRING AF IT INFRASTRUKTUR DIGITAL MOTORVEJ Sikring af en digital motorvej med stor og stærk udbredelse af mobil- og bredbåndsdækning i kommunen, er med til at understøtte optimale vilkår for lokale virksomheder og potentielle nye erhverv, som overvejer at placere deres virksomhed i Guldborgsund. Denne indsats ligger dog uden for kommunens direkte indflydelse, og det vil derfor være via en øget interessevaretagelse på området, at Guldborgsund Kommune kan spille en rolle. Det allerede eksisterende samarbejde mellem omegnskommunerne og resultaterne af den kommende kortlægning skal bruges i den videre interessevaretagelse, ligesom lånemulighederne for kommuner til udbredelse af bredbånd- og mobildækning i Finanslov 2015 skal undersøges og bruges proaktivt. BORGERNE MENER... IT- bredbånd og mobildækning er en forudsætning for udvikling og fastholdelse Alle skal kunne bruge mulighederne hjælp til IT-svage borgere 17

18 4. TILTRÆKKE OG FASTHOLDE UDDANNELSESMULIGHEDER MÅL: Udvikle Nykøbing som en stærk uddannelsesby med et godt studiemiljø Guldborgsund Kommune har et attraktivt uddannelsestilbud, som omfatter flere ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Desuden er der i kommunen en række efter- og videreuddannelsestilbud for voksne. Dette samlede, brede uddannelsestilbud skal fortsat styrkes og videreudvikles, og der skal gøres en aktiv indsats for at sikre et spændende uddannelsesog studiemiljø for unge mennesker. Kommunen vil satse på Nykøbing Falster som uddannelsesby. Mulighederne for at fastholde de unge skal undersøges. Måske med et særligt fokus på de unge kvinder, som har fået en uddannelse, da undersøgelser viser, at det især er de unge kvinder, der ikke flytter tilbage efter endt videreuddannelse. Guldborgsund Kommune skal have uddannelsestilbud, der kan tiltrække job og erhvervsliv. En tæt kobling mellem erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne er særlig relevant for at sikre de unges tilknytning til det lokale arbejdsmarked, og på denne måde gøre en indsats for at holde på de unge efter endt uddannelse. EKSEMPLER PÅ FÆLLES INDSATSER FOR AT TILTRÆKKE OG FASTHOLDE UDDANNELSESMULIGHEDER ATTRAKTIVT STUDIEMILJØ Guldborgsund Kommune skal understøtte mulighederne for et attraktivt studiemiljø. I samarbejde med de lokale uddannelsesinstitutioner skal kommunen medvirke til, at de studerendes studietid bliver indholdsrig og inspirerende, og at der er muligheder for kultur- og fritidsoplevelser for unge i lokalområdet. Indsatser kan være: støtte til ny studentercafé, undersøgelse af hvorvidt Festugen kan fungere som studiestarts introduktion, øge koblingen til uddannelsesinstitutionerne ved i højere grad at bruge studentermedhjælpere til relevante opgaver mv. KOMMUNAL REPRÆSENTATION I UDDANNELSESINSTITUTIONERNES BESTYRELSER Kommunen skal arbejde for at være repræsenteret i de lokale og regionale uddannelsesinstitutioners bestyrelser, for via denne kanal at kunne øge samarbejdet mellem kommunen og uddannelsesområdet. På den måde har kommunen hurtig og direkte føling med behov og nye tendenser, og er bedre rustet til nye samarbejder og fælles udfordringer. PRAKTIKPLADSGARANTI, FRITIDSJOB, STUDIEJOB Koblingen til erhvervslivet er vigtig i studietiden, og Guldborgsund Kommune skal derfor medvirke til at øge erhvervstilknytningen hos de studerende, hvor det er muligt. Samarbejdet med virksomhederne skal målrettes, så de studerende får bedre mulighed for studie- og fritidsjob, og et styrket samarbejde omkring understøttelse af praktikpladser hos lokale virksomheder og Guldborgsund Kommune er en vigtig indsats, som udvalget anbefaler fortsat prioriteres. BORGERNE MENER Oprette Guldborgsundplakaten.dk et overblik over events, arrangementer osv. Udnytte nærhed til Tyskland/Berlin/Hamborg Fremme praktikpladser unikke muligheder skal tiltrække/fastholde flere unge Støtte op om initiativrige unge

19 5. OFFENTLIG TRANSPORT MÅL: Borgerne oplever, at de med fleksible transportmuligheder, let kan komme ud i landet - og rundt i kommunen. Særligt den offentlige transport nævnes af tilflyttere som et område, der bør forbedres fremadrettet. Her nævnes både den interne transport i kommunen samt pendlingsmulighederne til jobs uden for kommunegrænsen. Der er behov for at sikre øget mobilitet for især børn, unge og ældre i landdistriktet. Guldborgsund Kommune står over for at vælge en ny strategi på det kollektive trafikområde. Trafikområdet er komplekst, og mulighederne for at optimere tilbuddene til de eksisterende behov begrænses af aftaler og kontrakter på det kollektive trafikområde. Det skal undersøges, hvordan der kan skaffes fleksible og optimale løsninger, der tilgodeser behov i fornøden og tilstrækkelig grad. Pendlingen til hovedstadsområdet vil på sigt forbedres via opgradering af jernbanenettet, hvor rejsetiden afkortes væsentligt, og vil dermed gøre det umiddelbare jobmarked langt større for borgere bosat i Guldborgsund Kommune. Denne kommende forbedring skal synliggøres, og kan medvirke til at understøtte Kommunens positive image. EKSEMPLER PÅ FÆLLES INDSATSER OFFENTLIG TRANSPORT FLEKSIBEL OFFENTLIG TRANSPORT Mulighedernes for brug af fleksible transportmuligheder fx Flextur skal fortsat understøttes, og om muligt udnyttes endnu bedre. Mange borgere kender endnu ikke til mulighederne, og muligheden skal derfor formidles. Desuden er det centralt, at kommunen medvirker til at sikre planlægningen af optimale og sammenhængende løsninger mellem cykel, bil, bus og tog, der tager højde for borgernes mobilitetsbehov i hverdagen. INTERESSEVARETAGELSE OVER FOR STATSLIGE INITIATIVER De nye, store anlægsinvesteringer i regionen bliver af afgørende betydning for vores område. Særligt opgraderingen af jernbanenettet og de stærkt forbedrede pendlingsmuligheder til hovedstadsområdet og på sigt også det tyske arbejdsmarked, er meget afgørende for både bosætning og jobvækst i Guldborgsund Kommune. Byrådet vil derfor arbejde aktivt for at påvirke de statslige dispositioner i Guldborgsund Kommunes interesse, så områdets muligheder for pendling forbedres og der dermed åbnes for et langt større arbejdsmarked. BORGERNE MENER... Busser og tog skal passe sammen Øget dialog tilpasse udbud og efterspørgsel Højere grad af fleksibilitet i skolebusserne 19

20 6. FAKTISK KOMMUNAL SERVICE MÅL: At den faktiske kommunale service er velfungerende og understøttende for det gode hverdagsliv. Den kommunale service er en væsentlig faktor i bosætningsindsatsen og Guldborgsund Kommune har her mulighed for at prioritere niveauet for de ydelser, som leveres til borgerne. Bosætningsindsatsen er principielt en del af alt hvad kommunen gør. Både ældrepleje, børnepasning, skoler, veje, arbejdsmarkedsindsatser, naturen, landskabet, byerne, kulturlivet, fritidsforeningerne osv., er med til at påvirke levevilkårene, og hermed afgørende for, hvor attraktiv Guldborgsund er som bosætningskommune. Derfor er det også helt centralt, at Guldborgsund Kommune selv forholder sig kritisk til egne ydelser, og til stadighed foretager servicetjek af, om de eksisterende tilbud imødekommer efterspørgslen fra borgerne. Ændringerne i kommunens rammebetingelser som følge af befolkningstilbagegang og forskydningen fra land mod by betyder, at der inden for alle kommunale kerneydelser er behov for en skarp prioritering og afvejning af kapacitet og kvantitet mod kvalitet. I mange sammenhænge står prioriteringen af ressourcerne mellem mursten og indhold. Det giver svære valg og fravalg, men de er helt afgørende for at den faktiske kommunale service fortsat opleves som høj kvalitet, også selvom flere borgere vil skulle transportere sig længere, for at benytte de kommunale tilbud. Den servicegeografi, som den offentlige service udgør, skal hænge sammen med byernes størrelse og antallet af brugere i lokalområdet. For at frigøre ressourcer til fornyelse og udvikling skal Guldborgsund Kommune i højere grad hen imod et færre antal kommunale faciliteter, som til gengæld kan levere en ydelse af høj kvalitet. Kommunen skal både over for egne ansatte, deres familier og borgerne generelt kunne fremhæve - og være stolte over - kvaliteten af de kommunale tilbud. De nyeste tendenser og muligheder skal selvfølgelig være en integreret del af rammerne, således at tilbuddene står mål med den efterspørgsel tilflyttere og borgerne i kommunen har. BORGERNE MENER... Mere og bedre kommunikation omkring politiske beslutninger Borgerinddragelse som et grundlæggende arbejdsvilkår Den rette tilgang i stedet for indgang møde borgerens behov for hjælp med anerkendelse Borgerbudgettering aktivering af lokalområder Alle skal bidrage Kommunen går foran, men ikke alene Droppe mindreværdet fortælle de gode historier Hurtig sagsbehandling Flere politiske møder afholdes uden for Rådhuset i lokalområderne

21 EKSEMPLER PÅ INDSATSER VEDRØRENDE KOMMUNAL SERVICE KOMMUNALE TILBUD MED LOKALE FORDELE Kommunen skal i højere grad udnytte de fordele, der ligger i at være en landkommune med masser af plads. Dette skal også afspejles i de kommunale tilbud, som skal udnytte eksempelvis god adgang til natur, som en ekstra service der gør tilbuddene attraktive. Når nye tilbud udvikles skal vi udnytte rammebetingelserne og integrere dem i dagligdagen. Derfor anbefaler udvalget, at der undersøges muligheder for eksempelvis at etablere flere strand- og skovbørnehaver. DEN RETTE INDGANG Som serviceorganisation skal kommunen blive bedre og mere målrettet i sin indsats. Når en borger henvender sig, skal man let og hurtigt anvises den rette indgang og opleve god og imødekommende service også selvom man ikke nødvendigvis kan imødekomme borgerens forventninger/krav. Der er allerede fra fx Teknik og Miljøudvalgets side igangsat en indsats for at mindske den klassiske myndighedsrolle og i højere grad fremme dialog og være løsningsorienteret. Indsatsen i mødet mellem borgeren og kommunen kan overføres til flere andre kommunale områder, ligesom der skal arbejdes mere på at styrke den digitale dialogmulighed og borgernes digitale kompetencer. MERE OG BEDRE KOMMUNIKATION Dialog og åbenhed fra Guldborgsund Kommunes side vil være et fortsat indsatsområde, som skal styrkes fremover. Tydelig og direkte kommunikation om både gode og også svære beslutninger giver basis for den mest ærlige dialog. Kommunen skal blive bedre til at fejre succeser, og dele de gode erfaringer. På samme vis er det vigtigt at ville kommunikere tydeligt om de svære beslutninger og de bagvedliggende overvejelser, for dermed at skabe bedre bund for forståelse hos de berørte borgere. BORGERBUDGETTERING Økonomiudvalget har i august 2014 godkendt forslag til borgerbudgettering i forbindelse med lokalområders forslag til bosætningsinitiativer. Forsøget går ud på, at aktive borgere i lokalområdet blandt egne projekter vælger indsatser, som de i fællesskab vurderer, vil skabe størst bosætningsmæssig effekt. Udvalget anbefaler, at forsøget og dets effekt følges nøje, og at der fremadrettet arbejdes med lignende tiltag af medskabende borgerprocesser. UDENLANDSKE TILFLYTTERE Guldborgsund Kommune oplever en nettotilflytning af borgere med udenlandsk baggrund. Vi kender dog ikke specifikt, hvilke lande tilflytterne kommer fra, og en egentlig målrettet indsats for at sikre et hurtigt tilhørsforhold til kommunen er derfor vanskelig. Udvalget anbefaler på den baggrund, at gruppen af udenlandske tilflyttere identificeres nærmere, og at der i den anledning målrettes en indsats mod at sikre en god velkomst, hurtig hjælp og introduktion til eksempelvis jobmuligheder, foreningsliv og andre relevante emner. BORGERINDDRAGELSE Udvalget for Borgerinddragelse & Udvikling som er nedsat for netop at arbejde med borgerinddragelse, vil gerne fortsætte med dette arbejde i årene frem. Ud fra de indhentede erfaringer er der konstateret et behov for dels en slags katalog/undersøgelse, dels at evaluere de forskellige metoder Guldborgsund Kommune arbejder med borgerdeltagelse på, samt for at udarbejde en strategi for den borgerdeltagelse som Kommunen fremover ønsker. 21

22 EVALUERING AF MÅL OG MILEPÆLE Anbefalingerne til øget bosætning skal ses i sammenhæng med de øvrige fagudvalgs udvalgsstrategier, som er godkendt i Byrådet i september Alle strategierne justeres løbende og anbefalingerne fra dette materiale vil fremadrettet bruges i Kultur, Turisme og Bosætningsudvalgets arbejde med bosætning og vil ligeledes indarbejdes i udvalgets samlede strategi. Arbejdet med bosætning følges op af image-check i årene , hvor nedslagspunkterne fastsættes i slutningen af BILAG 1-7 DEL 1. BAGGRUND DEL 2. ANALYSER DEL 3. FORSKNING DEL 4. INDSATSER DEL 5. TILGRÆNSENDE INDSATSER DEL 6. KOMMUNENS FORTRIN OG STÆRKE VÆRDIER DEL 7. IDÉBANK MED FORSLAG TIL BOSÆTNINGSINITIATIVER 22

23 23

24 EN MAIL SENDT TIL UDVALGET Til rette vedkommende Jeg synes lige, at jeg vil komme med min kommentar til det at flytte til Lolland Falster. Jeg er født i Holbæk i 1959, og har indtil mit 22. år boet i Holbæk, derefter har jeg boet i ca. 15 år i Hornsherred, ca. 12 år i København / Nordsjælland og de seneste ca. 5 år i Nykøbing Falster. Nykøbing Falster er klart det bedste sted, jeg har boet. Det klart positive ved at bo her er efter min og min families mening: - De billige huspriser, og det faktum at man får MEGET for pengene. - Der er et godt foreningsliv med gode sports klubber. - Nogle gode byer med gode forretninger og hyggelige gågader. - Det er tæt på strand og vand De negative er helt klart: - Det er svært at få arbejde, jeg arbejder i Nakskov, mens min kone arbejder i København. - Det kan være lidt svært at være tilflytter. Men det positive opvejer for vores vedkommende det negative. Og vi / jeg har på intet tidspunkt, hverken nu eller tidligere i vores liv hørt negative ytringer om sydhavnsøerne, men det kan ærgre mig at DR, TV2 m.v. laver udsendelser om det fattige Danmark osv. Udsendelser hvor man møder typer af mennesker, der findes overalt i Danmark. Konklusion: Jeg tror, at de fleste mennesker, der bor dyrt på Sjælland / og ved København, ville nyde at flytte sydpå, men tør de, og er de indstillet på den lange vej til arbejde? Når og hvis der kommer tog, der tager EN time til Kbh., så ændrer det sig, tror jeg, men inden da bilver det svært, men jeg håber, jeg tager fejl. Forsøg af påvirke DR og TV2 så de laver nogle udsendelser, der viser hvor godt vi har det, hvor billigt og godt man bor her, i stedet for det modsatte. GULDBORGSUND KOMMUNE CENTER FOR BORGER & BRANDING PARKVEJ NYKØBING FALSTER TLF BGE 24