Bæredygtighedsstrategi Implementeringskatalog Senest opdateret 25.september 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bæredygtighedsstrategi 2013-16 Implementeringskatalog Senest opdateret 25.september 2012"

Transkript

1 Bæredygtighedsstrategi Implementeringskatalog Senest opdateret 25.september 2012 Implementeringskataloget placerer ansvaret for implementering af Bæredygtighedsstrategien mellem kommunens forvaltninger og beskriver hvordan de strategiske fokusområder implementeres, måles og afrapporteres. Bæredygtighedsstrategien vil blive implementeret via eksisterende handlings- og sektorplaner og implementeringsansvaret, herunder det økonomiske ansvar, påhviler de relevante forvaltninger. Katalogets kolonner skal forstås på følgende måde: Nr. : Refererer til de strategiske fokusområder i Bæredygtighedsstrategi Strategiske fokusområde: Det strategiske fokusområde. Plan: Den sektor eller handlingsplan det strategiske fokusområde primært skal implementeres i. Ansvarlig: Hvordan og hvornår: Kommunale og nationale målsætninger: Status-indikator: Effektønske: Den forvaltning der er ansvarlig for koordinering og dokumentation af fokusområdet, er markeret med fed skrift, øvrige forvaltninger bidrager. Beskriver hvordan og hvornår fokusområdet skal implementeres. Eksisterende kommunale og nationale mål vedr. Indikator for måling af effektønsket og hvilket dokument status afrapporteres (nævnt i parentes). Den effekt der ønskes ved implementering af 5.1 Bæredygtig By og Bolig 1. at infrastruktur i form af bl.a. energiforsyning, drikkevandsforsyning, Kommuneplanlægning/ TMF, FV, SBU håndtering af spildevand og regnvand, affaldshåndtering, kollektiv trafik lokalplanlægning/ og cyklismen tænkes på et tidligt ind tidspunkt i forbindelse med byggesagsbehandling. byplanlægning og byudvikling. Fokusområdet indarbejdes i forbindelse med revisionen af kommunenplanen og implementeres via lokalplanlægningen og byggesagsbehandlingen. TMF er projektansvarlig og FV og SBU bidrager med input vedr. hhv. forsyningsområdet og kollektiv trafik. Udbygning af den tekniske infrastruktur skal koordineres med den overordnede bypolitiske strategi( Kommuneplan). Bæredygtig byudvikling skal tage hensyn til den tekniske infrastruktur og til forsyningsmulighederne(kommuneplan). Antal lokalplaner hvor infrastruktur er indtænkt tidligt. At sikre optimal udnyttelse af ressourcer, såvel økonomi, energi og øvrige råstoffer, samt mindst mulige miljøbelastning. 2. at håndtere regnvandet i alle byudviklings- og anlægsprojekter, så det tager højde for klimaforandringerne og samtidig bidrager til at forøge biodiversiteten eller understøtter andre bæredygtighedstemaer. Lokalplanlægning TMF, FV Fra 2013 fremgår det af lokalplaners bæredygtighedsredegørelse, hvordan fokusområdet konkret er sikret. TMF er projektansvarlig og FV bidrager med input på kloakområdet. Der redegøres for håndtering af regnvand i alle lokalplaner senest fra 2012 med udgangspunkt i LAR (Klimastrategi ). Der udarbejdes et LAR katalog til anvendelse i nuværende og fremtidige byområder (Klimastrategi ). Antallet af LAR projekter der godkendes i lokalplaner og miljøtilladelser er stigende. Belastningen med overfladevand til de sårbare recipienter er faldende fra 2012 og vandet anvendes i stedet i byens rum til at forøge biodiversiteten. Belastningen med miljøfremmede stoffer til recipeinterne falder årligt. Mindske udgifter til kloakering og rensning af spildvand. 3. at fremme og dokumentere biodiversitet ved by- og boligudvikling. Lokalplanlægning TMF Fra 2013 fremgår det af lokalplaners bæredygtighedsredegørelse, hvordan fokusområdet er sikret. TMF er projektansvarlig. Der skal arbejdes med biodiversitet i lokalplanlægningen og der skal udvikles en biofaktor til måling og dokumentation. Kommuneplanens Blå, grøn struktur indeholder retningsliner for fremme af biodiversitet. Ingen kendte nationale krav. Antal lokalplaner med voksende "biofaktor" i forhold til relevant omfang opgøres årligt. Ved planlægning forøges "biofaktoren" og denne fremgår af bæredygtighedsredegørelsen for lokalplanen. Byforgrønnelse vil indebære sunde, varierende og oplevelsesrige bymiljøer. 4. at sikre indretning af byrum gør det let for borgere og turister at agere bæredygtigt, f.x. sortere affald og cykle rundt i byen. Lokalplanlægning TMF Fra 2013 fremgår det af bæredygtighedsredegørelsen for hver enkelt lokalplan, hvordan fokusområdet er sikret. TMF er projektansvarlig. Gennem lokalplanlægning og byggesagsbehandling skabes rammerne for indretning af byrum. Ingen nationale mål eller kommunale mål pt. Antal byområder med let adgang til decentral affaldssortering forøges årligt. Områder velegnet til cyklisme forøges årligt. Byrum der animerer til bæredygtig adfærd herunder byudstyr, affaldssystemer, cykelstier. Bedre affaldssortering, mindre CO2-udledning, flere cyklister - sundere borgere. 5. at informere om energieffektivisering, håndtering af regnvand og affald, samt miljøfarlige byggematerialer i forbindelse med byggesagsbehandlingen. Virksomhedsplan for TMF TMF Senest i 2014 sikrer kvalitetsledelsen i TMF, at dette sker. TMF er projektansvalig. Fokusområdet sikres i forbindelse med myndighedsbehandling. Ingen nationale mål eller kommunale mål pt. Der er senest i 2013 udarbejdet informationsmateriale, der opdateres årligt, om emnet. Minimering af energi, vand, affaldsfrembringelse indgår som integreret del af byggeriet fra 2014 i alle tilfælde.

2 6. at fremme sundt og energieffektivt byggeri i tæt samarbejde med byggeriets parter med særlig fokus inden for vækstaksen. Lokalplanlægning / byggesagsbehandling TMF, FV Fra 2013 informeres TMU om antal lokalplaner /byudviklingsprojekter, hvor fokusområdet er indarbejdet. TMF er projektansvarlig og FV bidrager med input vedr. bæredygtig forsyning. Der stilles som udgangspunkt krav om lavenergibyggeri i energiklasse 2015 i alle lokalplaner og større renoveringsprojekter, med virkning fra 2012, under forudsætning af en positiv samfundsøkonomi (Klimastrategi ). Procentdelen, af byggesager, der er meddelt til energieffektivt og sundt byggeri, er stigende. Hovedparten af byggeriet inden for vækstaksen opført i perioden er opført som lavenergibyggeri og byggeriet er sundt. Positiv liste vedr. sunde byggematerialer udarbejdes. Styrkelse af byggebranchen i Nordjylland. Fokusområdet sikres i lokalplansprocessen i samarbejde / dialog med bygherre. 7. at indretningen af byens rum styrker lyst og behov for sundhedsfremmende aktiviteter. Virksomhedsplan for TMF Sundhedspolitikken TMF, SBU Senest i 2014 sikrer kvalitetsledelsen i TMF, at dette sker og udmøntning af sundhedspolitikken vil sikre TMF og SBU er projektansvarlige. Arbejde for at indrette og sikre at de rekreative områder i land og by er lettilgængelige og indbyder til aktiv leg, ophold og bevægelse for forskellige aldre og målgrupper (Sundhedspolitik ). Antal lokalplaner, hvor der er fokus på sundhedsfremme er stigende. Sundhedsfremme er integreret i alle byggerier og renoveringsprojekter fra 2014 og frem. Sundere borgere og aktive byrum. 8. Aalborg Commitments anvendes ved formidling af alle aktiviteter, som understøtter Bæredygtighedsstrategien. Kommunikationsstrategien for Aalborg Kommune SBU, TMF, SK, ÆH, BF, FB, FV Senest i 2013 har Byrådet vedtaget en kommunikationsstrategi for Aalborg Commitments. SBU er projektansvarlig og alle forvaltninger bidrager. Ingen nationale mål eller kommunale mål pt. Der laves en (årlig) status på kendskab til og effekt af Aalborg Commitments og bæredygtighedsarbejdet i Aalborg Kommune. Alle borgere i Aalborg kommune er bekendt med Aalborg Commitments og kommunens rolle som frontløber for bæredygtighed. (Kommunikationsstrategien) 9. at udvide Aalborg Commitments kampagnen ved et strategisk samarbejde med ICLEI. Samarbejdsaftale med ICLEI SBU, TMF, FV Senest i 2013 underskrives en strategisk samarbejdsaftale med ICLEI, der sikrer Branding af Aalborg som bæredygtig by. SBU er projektansvarlig og TMF og FV bidrager. Magistraten har besluttet at styrke Aalborg Commitments. Ingen nationale målsætninger. Samarbejdsaftalen med ICLEI er underskrevet. (Samarbejdsaftalen) Det strategiske samarbejde med ICLEI indebærer, at Aalborg Commitment er et etableret internationalt brand for bæredygtighed og medvirke til øget synlighed om bæredygtig omstilling i kommunen. 5.2 Bæredygtig Mobilitet 10. at mindske biltrafikken specielt på de korte ture (<5km). Mobilitetsstrategi TMF, SBU, SK, ÆH, BF, FB, FV Mobilitetsstrategien, der forventes vedtaget i 2012, vil fastlægge Antallet af børn, der bliver kørt i bil til skole, reduceres til maksimalt 10% af konkrete mål og tiltag, som sikrer TMF er projektansvarlig børnene til skoler i byområder og maksimalt 20% til skoler i landområder. og de øvrige forvaltninger bidrager på hver deres område. (Trafik og Miljøhandlingsplan 2009) Status for antallet af kørte korte ture. Opgørelse over CO2 fra trafikken. Antallet af bilture fra hjem til arbejde, skole og fritidsaktiviteter, inden for en radius på 5 km, vil være faldende. Opgørelse over forbedret sikkerhed omkring skoleveje. CO2 udledningen fra biltrafikken vil være faldende. Mere sikre skoleveje for elever. Sundere børn og forældre 11. at deltage i en foranalyse af letbane i Aalborg. Virksomhedsplan for SBU og TMF SBU, TMF Foranalysen forventes afsluttet i SBU er projektansvarlig og indgår aktivt i samarbejde med TMF og NT. Vi vil arbejde særligt med Letbane og kobling af denne med nærbanen(planstrategi 2011). Status for resultaterne med foranalysen. At det gøres praktisk og planlægningsmæssigt muligt at etablere end letbane i Universitets korridoren. (Foranalysen) 12. at udpege stilleområder ifh. til trafikstøj. Mobilitetsstrategi Støjhandlingsplan TMF Der foretages en støjkortlægning der udpeger støjramte boligområder som følge af trafikstøj. Der udpeges stilleområder(<55db(a)) i forbindelse med støjhandlingsplaner.(bæredygtighedsstrategi ) Udviklingen i antal støjramte boliger. Overblik over antallet af støjramte boliger i Aalborg Kommune med henblik på reduktion af antal støjramte boliger. Færre sygdomsramte pga. trafikstøj 13. at gennemføre kampagner om bæredygtig mobilitet målrettet børn og unge. Mobilitetsstrategi TMF, SBU, SK, FB Mobilitetsstrategien, der forventes vedtaget i 2012, vil fastlægge konkrete mål, som sikrer TMF er projektansvarlig, og de øvrige forvaltninger bidrager med at gennemføre konkrete tiltag rettet mod målgruppen. Kommunale mål forventes vedtaget med Mobilitetsstrategien. Ingen nationale mål Udviklingen i børn og unge, der bruger cyklen i skole. Flere børn og unge bruger cyklen elller bussen til skole. Sundere børn og forældre 14. at via samarbejde med den private sektor skabe infrastruktur og Kommuneplan, TMF, FV, ÆH, BF, Senest fra 2013 gennemføres samarbejdsprojekter herom med den I samarbejde med private aktører gennemfører Aalborg Kommune forsøg med Antal indregistrerede el- og hybrydbiler i Aalborg Flere alternativre køretøjer som el-, hybrid, brint incitamenter til flere bæredygtige køretøjer privat, kommunalt og Mobilitetsstrategi FB, SK, SBU el-biler i 2011 og 2012 og opsætning af ladestandere undersøges (Klimastrategi Kommune. biler mv i gaderne inkl. taxi, vognmand, Post erhvervsmæssigt ). Danmark m.fl. private sektor. Mobilitetsstrategien forventes vedtaget i 2012 og vil fastlægge konkrete mål, som sikrer TMF er projektansvarlig og de øvrige forvaltninger bidrager til fremme af Senest i 2016 skal der foreligge anvisninger på, hvor i kommunen der kan etableres optankningsanlæg for drivmidler, så forsyning af flere typer drivmidler kan dækkes (Klimastrategi ). Reduceret energiforbrug og CO2 udledning fra transport Nationale mål findes. 15. at styrke brandingen af Aalborg som cykelby. Virksomhedsplan for TMF TMF Senest i 2013 sikrer kvalitetsledelsen i TMF, at dette sker. TMF er projektansvarlig. Aalborg skal gøres til en endnu bedre cykelby(planstrategi 2011) Nationale mål (Aftale til styrkelse af cyklisme, 20 mio kr) Udviklingen i antal cyklister (evt. modal split) Flere cyklister i Aalborg Kommune og bedre infrastruktur for cyklister. Bedre sundhedstilstand hos borgerne 5.3 Bæredygtig Forsyning

3 5.3.1 Strategi for energi 16. at begrænse energiforbruget og øge andelen af energi fra vedvarende Klimastrategi SBU, FV,TMF, SK, energikilder i kommunens bygninger og øvrige drift. ÆH, BF, FB Senest i 2013 vil AK bygninger, TMF, FV og SBU indgå samarbejdsaftale herom. SBU er projektansvarlig, og de øvrige forvaltninger skal bidrage til fremme af Det samlede energiforbrug i de kommunale bygninger skal inden 2050 reduceres med 45%(Klimastrategi ). Energiforbruget i de kommunale bygninger skal gennemsnitligt reduceres med 2 % årligt frem mod 2050 (Klimastrategi ). Alle kommunale bygninger skal være energirenoverede inden 2030 (Klimastrategi ). Ved nybyggeri og renovering skal der fra 2015 om muligt integreres solceller, der dækker bygningens el-forbrug (Klimastrategi ). Aalborg Kommune skal reducere CO2 udledningen med 2 % pr. år i perioden (Klimakommune). Status for gennemførte energibesparelser i Aalborg Kommunes bygninger og CO2- reduktionen som følge heraf. Nationale mål: Andelen af vedvarende energi skal øges til 30% af det endelige energiforbrug i I 2020 skal bruttoenergiforbruget være 4% mindre end i 2006(Energistrategi 2050). (DN Klimakommunerapport) At begrænse udledningen af CO2 fra energiforsyning og opnå større forsyningssikkerhed. Opnå økonomiske besparelser ved reduceret energiforbrug. 17. at fremme et effektivt og fleksibelt kollektivt energisystem. Klimastrategi, Energistrategi, Varmeplan FV, BF Igangværende indsats videreføres. Nødvendige tiltag og konkrete mål fastlægges i varmeplanlægningen i Energiforbruget i bygninger skal reduceres 40-50% gennem energibesparelser og energieffektivisering frem til 2050 (Klimastrategi ). Senest i 2050 skal fjernvarme i Aalborg Kommune være fossilfri (Klimastrategi ). Status i forbindelse med udarbejdelse af energibalance for Aalborg Kommune. At sikre et effektivt og flexibelt energisystem med høj forsyningssikkerhed og begrænset udledning af CO2 til en konkurrencedygtig pris. Senest i 2030 skal fjernvarme dække mindst 86% af varmeforsyningen i Aalborg Kommune (Klimastrategi ). Vindmølleeffekten i Aalborg Kommune skal udgøre 80% af el-forbruget i 2050 (Klimastrategi ). I 2030 udgør el-produktionen fra solceller minimum 1% af det samlede elforbrug (Klimastrategi ). Senest i 2030 udgør varmepumper den primære opvarmning af bygninger uden for de kollektive forsyningsområder (Klimastrategi ). Energibalancer skal udarbejdes regelmæssigt, dog minimum hvert 4.år (Bæredygtighedsstrategi ). Nationale mål: Fra 2016 vil det ikke være muligt at installere oliefyr i eksisterende bygninger i områder med fjernvarme eller naturgas. (Energibalance) 18. at indføre Energi- og Miljøledelse i de kommunale forvaltninger Virksomhedsplaner, strategiplaner mv. 19. at øge information og viden om energiforbrug, -besparelser og - effektive løsninger til borgere og erhvervsliv med henblik på at reducere energiforbruget og den miljømæssige påvirkning. Kommuneplan, Lokalplanlægning, Byggesagsbehandling, Energistrategi, Varmeplan, Energispareindsats TMF, FV, SBU, SK, ÆH, BF, FV De enkelte forvaltninger skal igangsætte en intern proces. Miljø- og energiledelse skal indføres i de kommunale forvaltninger inden (Bæredygtighedsstrategi ) Planer og status herfor forelægges FU og TMU. Der arbejdes for at sikre fokusområdet i planprocessen. Der gennemføres effektive borgerrettede informationskampagner om energibesparelser(klimastrategi ). Energiforbruget i erhvervsvirksomhede reduceres med 50% frem til 2050, således at der opnås en reduktion på 15% i forbruget i 2020 i forhold til 2010(Klimastrategi ). Status fra hver enkelt forvaltnings om implementeringsniveau. (Forvaltningernes ledelsesinformation) Status for informationsaktiviteter. Kommunens forvaltninger har styr på deres miljøpåvirkning og forbrug og er forpligtet til løbende forbedringer. At begrænse energiforbruget og dermed udledningen af CO2 samt begrænse udledningen af forurenende stoffer. Øget borgerdeltagelse om bæredygtig omstilling. (Virksomhedsplan TMF, Strategiplan FV) 20. at fremme samarbejde med relevante parter om optimal anvendelse af biomasse. Klimastrategi, Energistrategi, Varmeplan, Kommuneplan Senest i 2013 udarbejder FV og TMF plan for anvendelse af biomasse i samarbejde med relevante parter, baseret på de nævnte planer. Regeringen påregner at igangsætte analyse af anvendelsen og udnyttelsen af biomasse. Status for samarbejde vedrørende anvendelse af biomasse. (Strategiplan, FV, Virksomhedsplan, TMF) At øge anvendelsen af lokale biomasseressourcer med henblik på at dække mest muligt af Aalborg Kommunes energiforbrug med lokale ressourcer. 21. at styrke samarbejde og partnerskaber med rådgivere og håndværkere omkring energibesparelser. Energispareindsats, Byggesagsbehandling, Lokalplanlægning Igangværende indsats omkring samarbejde med rådgivere og Inden udgangen af 2013 skal der være etableret et netværkssamarbejde med håndværkere omkring energibesparelser og energieffektiviseringer søges den finansielle sektor, energiselskaber, håndværkere og entreprenører i styrket i samarbejde med TMF. Aalborg Kommune, der tilbyder helhedsrådgivning i forbindelse med energirenovering og energibesparelser(klimastrategi ). Status for samarbejde og partnerskaber vedrørende energibesparelser. At udbrede viden om energibesparelser og effektiviseringer med henblik på at gennemføre flest mulige samfundøkonomiske energibesparelser. (Strategiplan, FV) At styrke erhvervet i Nordjylland. 22. at brande bæredygtig energiforsyning. Grønne regnskaber, Strategiplaner Strategi for vandforsyning FV Igangværende indsats videreføres i forbindelse med publikationer, kampagner og lignende. Status for informationsaktiviteter. (Strategiplan, FV) At udbrede viden om bæredygtig energiforsyning.

4 23. at sikre kvaliteten af grundvand til drikkevandsforsyning ved Indsatsplaner, braklægning, skovrejsning, dyrkningsaftaler, friholdelse for byudvikling Vandforsyningsplan, mv. Vandhandleplan, Kommuneplan, Skovrejsningsplan Indarbejdes i Vandforsyningsplan i og løbende i Aalborg Kommunes drikkevand skal baseres på rent og urenset indsatsplaner. Der foretages status for vandkvalitetsmålinger hvert andet grundvand(bæredygtighedsstrategi ). år. De nationale miljømål på grundvandsområdet er (iht. Vandplanen for Indarbejdes desuden i Kommuneplan, Skovrejningsplan mv. Limfjorden) følgende: - den kvantitative og den kemiske tilstand af grundvandsforekomsterne skal være god. - der fastsættes miljømål, så grundvandsforekomster, der bruges til drikkevand, ikke forringes væsentligt, og så behovet for rensning på de almene vandværker reduceres. -den gennemsnitlige årlige indvending af grundvand må ikke overstige den langsigtede grundvandsdannelse. Status for hvor stor en del af indvindingsoplande til drikkevand(areal) i Aalborg Kommmune der er beskyttet. Status for udførte vandkvalitets-målinger hvert andet år. (Vandforsyningsplan, indsatsplaner samt Virksomhedsplaner, TMF) At sikre kvaliteten af grundvand til drikkevandsforsyning. 24. at brug af drikkevand sker med omtanke for at sikre fremtidige drikkevandsressourcer. Vandforsyningsplan FV Indarbejdes i Vandforsyningsplan i og løbende i tilladelser til vandindvinding. Aalborg Kommunes drikkevand skal baseres på rent og urenset grundvand(bæredygtighedsstrategi ). Status for oppumpede vandmængder fra almene vandværker. At sikre tilstrækkeligt rent drikkevand til kommende generationer. Aalborg Kommunes målsætning er at sikre, at forsyningen med rent drikkevand i Aalborg Kommune kan ske på grundlag af rent grundvand, og at vandspild begrænses mest muligt. (Vandforsyningsplan ) De nationale miljømål på grundvandsområdet er (iht. Vandplanen for Limfjorden) følgende: - den kvantitative og den kemiske tilstand af grundvandsforekomsterne skal være god. - der fastsættes miljømål, så grundvandsforekomster, der bruges til drikkevand (Vandforsyningsplan) ikke forringes væsentligt, og så behovet for rensning på de almene vandværker reduceres. -den gennemsnitlige årlige indvending af grundvand må ikke overstige den langsigtede grundvandsdannelse. 25. at øge information og viden om, hvordan grundvandet beskyttes, og forbruget reduceres. Indsatsplaner, Vandforsyningsplan Igangværende indsats videreføres. Fra 2012 øges fokus i forbindelse med indsatsplaner, tilsyn med vandværker, indvindingstilladelser til erhverv samt ved miljøgodkendelser og tilsyn hermed. Status for informationsaktiviteter. (Indsatsplaner) At øge borgernes viden om hvordan grundvandet beskyttes og forbruget af drikkevand reduceres. 26. at fremme samarbejde med relevante parter om at beskytte grundvandet i nuværende og fremtidige vandindvindingsområder. Indsatsplaner, Vandforsyningsplan Samarbejdet i Grundvandsrådet videreføres. I forbindelse med miljøgodkendelse af landbrug stilles de skrappest mulige krav, og der samarbejdes om frivillige tiltag. Status for arealer beskyttet af dyrkningsdeklerationer. Projekter vedrørende samarbejde om grundvandsbeskyttelse mellem de private vandværker. Status for hvor stor en del af indvindingsoplande til drikkevand(areal) i Aalborg Kommmune der er beskyttet af dyrkningsdeklarationer. (Vandforsyningsplan) At fremme samarbejdet med henblik på at sikre tilstrækkeligt rent drikkevand til kommende generationer. Samarbejdsaftaler om skovrejsning mellem Aalborg Kommune og vandvækssamarbejde. 27. at indvindingsoplande bliver giftfrie. Indsatsplaner Udpegning af pesticidfølsomme indvindingsområder igangsættes senest i Der foretages løbende opfølgning i forbindelse med indsatsplaner. Drikkevandet i Aalborg Kommune må ikke indholde pesticider over de nationale krav(vandforsyningsplan) Aalborg kommunes administrative foreskrift nr. 25: retningslinier for anvendelse af pesticider. Status for antal vandværker der er lukket på grund af for højt pesticidindhold. Status for dyrkningsaftaler. Status for informationsindsats. At sikre at alle vandinvindingsoplande i Aalborg Kommune bliver giftfrie. De nationale miljømål på grundvandsområdet er (iht. Vandplanen for Limfjorden) følgende: - den kvantitative og den kemiske tilstand af grundvandsforekomsterne skal være god. - der fastsættes miljømål, så grundvandsforekomster, der bruges til drikkevand ikke forringes væsentligt, og så behovet for rensning på de almene vandværker reduceres. -den gennemsnitlige årlige indvinding af grundvand må ikke overstige den langsigtede grundvandsdannelse. (Vandforsyningsplan) Strategi for spildevand og regnvand 28. at regnvand som udgangspunkt bortledes lokalt og gerne som gevinst for byen rum. Klimastrategi, Lokalplanlægning, Byggesagsbehandling, Spildevandsplan Indarbejdes i Spildevandsplan i 2013 og i alle lokalplaner fra Etablering af LAR-eksempler i forbindelse med kommunale bygninger (skoler, børnehaver mv.). Aalborg Kommunes mål er, at kloaknettet er 100% separatkloakeret inden 2100 Status for antal udlednings- og (Vision 2100). nedsivningstilladelser. Status for antal lokalplaner med LAR. Status for antal bassiner. Status for fordeling (i %) mellem separat og fælles kloakerede områder. (Spildevandsplan) At mest muligt regnvand adskilles fra spildevand og udledes tættest muligt på det sted, hvor det falder.

5 29. at grundejerne motiveres til at minimere befæstede arealer og så vidt muligt nedsive regnvand på egen grund. Klimastrategi, Spildevandsplan Fra 2013 vejledes borgere og bygherre i henhold til Aalborg Kommunes LAR-katalog. Status for større bygge- og anlægsprojekter med LAR-løsninger. At mest muligt regnvand udledes tættest muligt på det sted, hvor det falder. Der udarbejdes informationsmateriale om LAR til grundejere. Etablering af LAR-eksempler i forbindelse med kommunale bygninger (skoler, børnehaver mv.). Arbejde for at der gennemføres ændringer af betalingsregler for afledning af overfladevand(befæstigelsesgrad). 30. at fremme samarbejde med den private sektor om håndtering af regnvand og spildevand med henblik på udvikling og udnyttelse af erhvervspotentialer. Klimastrategi, BF FV (myndighed og Kloak A/S) samarbejder med rådgivere og entreprenører, som har mulighed for at udnytte erhvervspotentialet i vidensopbygningen som følge heraf. TMF samarbejder ligeledes med den private sektor, herunder erhvervsvirksomheder (Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling Norddanmark - NBE**), eksempelvis om udledning af miljøskadelige stoffer i spildevand. Status for antal projekter med privat involvering. Status for samarbejde med relevante parter. (Erhvervsplan) At private virksomhedervia samarbejde med håndtering af regnvand og spildevand kan udnytte erhvervspotentialet til gavn for såvel erhverv som lokal beskæftigelse. 31. Budskabet om seperatkloakering udbredes til hele Aalborg. Spildevandsplan FV Der udarbejdes informationsmateriale om seperatkloakering og budskabet udbredes løbende i forbindelse med intern og borgerrettet information. Det undersøges om der findes skoleundervisningsmatariale om spildevand og regnvand. Aalborg Kommunes mål er at kloaknettet er 100% separatkloakeret inden 2100 (Vision 2100). Status for informationsaktiviteter. At udbrede kendskabet til seperatkloakering. Aalborg Kommunes naturvejledere inddrages i formidling af viden om vandkredsløb. (Strategiplan, FV ) Strategi for affald 32. at affaldshåndtering sikrer, at ressourcerne udnyttes optimalt ud fra et Affaldsplan, Indarbejdes i Affaldsplan 2014 under hensyntagen til økonomi. vugge til vugge perspektiv. Virksomhederne tilbydes bistand som led i NBE* og miljøgodkendelsesprocessen. De kommunale mål vedr. affaldssortering følger de nationale målsætninger. De nuværende nationale målsætninger vedr. genbrug og kildesortering mv. omhandler mål om genanvende mindst 33% og deponere højest 7% af husholdningsaffaldet i 2008 og tilsvarende at genanvende 65% og højst deponere 15% af industriaffaldet. Det forventes, at der i forbindelse med den nationale ressourcestrategi, der forventes at foreligge i 2012 og 2013, vil blive opstillet nye krav og mål til den fremtidige affaldshåndtering. Status for mængden af husholdningsaffald i Aalborg Kommune fordelt på genanvendelse, forbrænding og deponering. Det har ikke været muligt at følge udviklingen for erhvervsaffald siden registreringen af erhvervsdata blev en statslig opgave. (Affaldsplan, Grønt Regnskab) At ressourcer der indgår i affaldsstrømme udnyttes teknisk og økonomisk optimalt ud fra en langsigtet global ressourcebetragtning. 33. at tilbyde rådgivning om affaldsminimering, genbrug og bæredygtig adfærd. Affaldsplan, Igangværende indsats videreføres. Indarbejdes ligeledes i Affaldsplan De kommunale mål vedr. affaldssortering følger de nationale målsætninger. De nuværende nationale målsætninger vedr. genbrug og kildesortering mv. omhandler mål om genanvende mindst 33% og deponere højest 7% af husholdningsaffaldet i 2008 og tilsvarende at genanvende 65% og højst deponere 15% af industriaffaldet. Det forventes, at der i forbindelse med den nationale ressourcestrategi, der forventes at foreligge i 2012 og 2013, vil blive opstillet nye krav og mål til den fremtidige affaldshåndtering. Status for mængden af husholdningsaffald i Aalborg Kommune fordelt på genanvendelse, forbrænding og deponering. Det har ikke været muligt at følge udviklingen for erhvervsaffald siden registreringen af erhvervsdata blev en statslig opgave. (Affaldsplan, Grønt Regnskab) At øge viden om affaldshåndtering og minimering, genanvendelse, nyttiggørelse og bæredygtig adfærd. 34. at styrke samarbejdet med bl.a. detailhandel og virksomheder om begrænsning, genbrug og genanvendelse af affald. Affaldsplan, Virksomhedsplan for Miljø Igangværende indsats videreføres. Indarbejdes ligeledes i Affaldsplan Virksomhederne tilbydes bistand som led i NBE* og miljøgodkendelsesprocessen. Det er for tiden ikke muligt at følge udviklingen i erhvervsaffald, idet der for de seneste år ikke foreligger affaldsstatestik for erhvervsaffald. At samarbejde med bl.a. detailhandel og virksomheder om begrænsning, genanvendelse, nyttiggørelse af affald. ( Virksomhedsplan, TMF) 35. at fremme samarbejde om koordinering af indsamling og afhentning af affald i midtbyen. Affaldsplan, Virksomhedsplan for Miljø TMF, FV Som led i Grøn Butik-samarbejdet arbejdes der henimod en bæredygtig affaldsindsamling i midtbyen senest i Status for, hvor mange af de grønne butikker der deltager i koordineret affaldsindsamling. At opnå koordineret indsamling og afhentning af affald i midtbyen med henblik på at nedbringe støj og luftforurening. Bedre og mere omkostningseffektiv sortering med positiv lokal gevinst. 36. at igangsætte borgerrettede affaldskampagner. Affaldsplan FV Affaldskampagner igangsættes løbende. I forbindelse med Affaldsplan 2014 ajourføres strategi herfor. Status for affaldskampagner og øvrige informationsaktiviteter. At øge borgernes viden om affaldshåndtering, genbrug og bæredygtig adfærd. (Strategiplan FV) 5.4 Bæredygtighed og borgerne

6 37. at udarbejde en plan for udvikling og koordinering af information og kampagner vedr. bæredygtighed i Aalborg kommune. SBU Senest i 2013 vedtages en, som angiver indsatser til fremme af Ingen konkrete lokale eller nationale mål Status for plan Fuldt koordinering af information og kampagner på tværs af forvaltningerne. ( ) 38. at øge informationsindsatsen vedr. bæredygtighed i Aalborg Kommune over for borgere og besøgende, eksempelvis via Grøn Aalborg, Go Green Aalborg eller et Center for bæredygtighed. SBU Senest i 2013 vedtages en, som angiver indsatser til fremme af Ingen konkrete lokale eller nationale mål Etablering af et af de nævnte initiativer. ( ) Byens borgere og gæster oplever, at Aalborg er en bæredygtig by og stimuleres til bæredygtig adfærd. 39. at formidle om økologisk fodaftryk til borgerne i Aalborg Kommune. 40. at øge andelen af økologiske fødevarer anvendt i kommunens storkøkkener, kantiner og institutioner til 60% inden 2020 TMF, FV TMF, FV, SBU, SK, ÆH, BF, FV Senest i 2013 vedtages en, som angiver indsatser til fremme af Ingen konkrete lokale eller nationale mål Andelen af økologiske fødevarer anvendt i kommunens storkøkkener, kantiner og institutioner skal udgøre 30% i 2015 og 60% i Antal borgere der har modtaget formidling. ( ) Status for økologiprocenten i kommunens madtilbud. (Virksomhedsplan for de enkelte forvaltninger) Øget viden og kompetencer vedr. bæredygtig adfærd. Større produktion af økologiske fødevarer i Aalborg Kommune og regionen. 41. at skabe overblik over eksisterende lokale organisationer og grupper vedr. bæredygtighed (NGO). SBU Senest i 2013 vedtages en, som angiver indsatser til fremme af Overblik over lokale NGOér. Tæt samarbejde og sparring med lokale NGO om bæredygtighed. ( ) 42. at etablere et elektronisk borgerpanel om bæredygtig omstilling. SBU, TMF, FV, SK, ÆH, BF, FV Senest i 2013 vedtages en, som angiver indsatser til fremme af Etablering af borgerpanel. ( ) Øget dialog med borgerne om bæredygtig udvikling med henblik på øget deltagelse. 43. at styrke brugen af sociale medier til dialog med borgere og lokalsamfund. Formidlingsstrategien BF Af den kommende formidlingsstrategi angives konkrete tiltag til fremme af strategien. Antal venner på kommunens facebookside skal være 3500 pr. 1. juli 2012 og 5000 fra Antal venner af kommunens facebook side. (Formidlingsstrategien) Øget borgerdeltagelse i indsatsen for en bæredygtig omstilling. 44. at via arbejdspladsen og de sociale medier understøtte identitetsbærende kampagner fx Jeg arbejder grønt! / Jeg lever grønt. SBU, TMF, BF Senest i 2013 vedtages en, som angiver indsatser til fremme af Antal kampagner, der inititieres af frivilligt engagement. ( ) Kampagner bliver forankres personlig, og gøres uafhængige af kommunalt initiativ. 5.5 Bæredygtig Erhvervsomstilling og Grøn Vækst 45. at fremme bæredygtigt landbrug, herunder øget produktion og TMF afsætning af økologiske produkter. og virksomhedsplan for Miljø Der ansøges senest i 2013 om Statslige vækst-midler til at understøtte pilotprojekt herom. Vi ønsker at se en vækst i antallet af bæredygtige landbrug, og vi ønsker at Aalborg Kommune, og hele regionen, er kendt for råvarer af høj kvalitet under hensyntagen til miljøet. Det meste af kommunens landbrugsareal skal drives bæredygtigt. Der skal ligeledes være fremgang, hvad angår produktion og afsætning af økologiske produkter. 46. at etablere en tværsektoriel portal for grøn vækst og bæredygtighed med gode historier om bæredygtighed og med indikatorer for måling af Grøn vækst. SBU, TMF Senest i 2013 er dette indarbejdet i Aalborg Commitment-aktiviteterne. Ingen konkrete lokale eller nationale mål. Portalen skal senest med udgangen af 2013, dokumentere al bæredygtighedsarbejde i kommunen samt være statusgiver på denne strategi. ( ) Økologisk/økonomisk gevinst, som også kan åbne op for flere arbejdspladser At kunne dokumentere at erhvervslivet aktivt deltager og er synlige i indsatsen for en grøn omstilling. 47. at skabe kommunale initiativer omkring jobtræningsmuligheder med fokus på bæredygtighed. 48. at styrke bæredygtighedskompetencerne ved at integrere bæredygtighed, energi og ressourcer i de eksisterende lokale skole- og uddannelsesplaner. 49. at medvirke til etablering af Netværk for bæredygtig produkt- og virksomhedsudvikling med privat/offentlig bestyrelse. TMF, SBU, FV, BF, FB, ÆH, SK Der redegøres i samarbejde med Jobcentret for realiseringen af dette fokusområde i Bæredygtighed SK, TMF, FV Senest i 2013 er konkrete tiltag godkendt af SKU, som sikrer strategien. Alle skoler skal inden 2015 have opnået certidficering som Grønt Flag Grøn Ingen konkrete lokale eller nationale mål. ( ) Vi vil sikre en stor arbejdstyrke med grønne kompetencer, der via kommunale jobtræningsmuligheder, har erhvervet sig vigtig erfaring. Alle skolerne i Aalborg kommune skal have Vi vil sikre at bæredygtig adfærd understøttes Skole herunder forstå undervisning i klima og energibesparelser(klimastrategi bæredygtighed på skemaet. tidligt og at bæredygtig adfærd er en naturlighed ). for kommende generationer. Alle børn og unge i uddannnelsesinstitutioner i Aalborg Kommune skal via undervisningen have viden om klimaudfordringen og bevidstgøres om klimavenlig adfærd (Klimastrategi ) (Skolernes Skoleplaner) Ingen nationale mål pt. TMF, FV, BF Er etableret som NBE** Norddanmark som projekt frem til Aalborg Kommune ønsker at bidrage til netværk og klyngedannelser inden for NBE*: Konsolidering af NBE* til et blivende Vi vil se Aalborg - og hele regionen - være dynamo udvikling af Clean tech-produkter og styrket branding af virksomhedernes miljø- netværk i Nordjyland med egen bestyrelse (1). Der for den grønne omstilling. og klimaprofil (Erhvervsplan ). udarbejdes en konceptbeskrivelse for "et videnscenter for bæredygtig produktions- og Bedre miljø, flere arbejdspladser. virksomhedsudvikling".

7 50. at etablere en Grøn Jobbank med ledige, som har eller opkvalificeres med bæredygtighedskompetencer, som erhvervslivet kan rekruttere fra evt. som en deleordning. TMF, SBU, FB, Integreres i samarbejde med Jobcentret fra 2013 i NBE*. I NBE*: Der udsendes et antal jobtræningspersoner i de deltagende NBE*- virksomheder og der arbejdes for etablering af studierelevante jobs. Der gennemføres en række uddannelsesforløb i projektperioden (målgrupperne forskellige). Vi vil skabe et dynamisk og flexibelt fundament for den grønne omstilling. 51. at fremme genbrug, genanvendelse og ny anvendelse af ressourcer ved at etablere et partnerskab med det formål at bistå erhvervslivet med at udveksle ressourcer. TMF Integreres fra 2013 i NBE*. Aalborg Kommune ønsker at bidrage til netværk og klyngedannelser i Bioenergiteknologi med særlig fokus på Biogas (Erhvervsplan ). Antallet af virksomheder, der arbejder med fremme af genbrug, genanvendelse og ny anvendelse af ressourcer, er støt stigende. Vi vil se mindre mængder erhvervsrelateret affald. 52. at samarbejde med den finansielle sektor for aktivt at understøtte flere lokale pilotprojekter inden for bæredygtighed. BF, TMF, SBU Integreres fra 2013 i NBE*. Det opgøres årligt, hvor mange lokale bæredygtige Vi vil være en hub for ny viden om bæredygtig pilotprojekter, der sættes i værk. omstilling. 53. at præmierer bæredygtighedsinitiativer fx årets grønne virksomhed. TMF, BF Integreres fra 2013 i NBE*. Synlighed i form af omtale evalueres løbende. Vi ønsker at se et stort felt af mulige 'vindere', en masse positiv omtale og synlighed. 5.6 Natur & Miljø 54. at forøge beskyttelsen, genopretningen og plejen af levesteder for dyr Vandhandleplan og Natura TMF og planter, der er udpeget som særlige ansvarsarter af EU og FN, samt 2000 handleplanerne opført på den danske rødliste over truede arter. Senest i 2013 har Byrådet godkendt de anførte planer, som identificerer de konkrete tiltag, som sikrer opfyldelse af Miljømålsloven, som har til formål at fastlægge rammerne for beskyttelsen af overfladevand og grundvand samt for planlægning inden for de internationale naturbeskyttelsesområder Kommunen lever op til Natura 2000-handleplanen herunder investeringsniveauet. (Vandhandleplan og Natura 2000 handleplanerne ) Der er senest i 2021 sikret, at der er god bevaringstilstand i den udpegede Natura En artsrig, smuk natur, der understøtter trivsel, sundhed og grøn turisme. 55. at genoprette og aktivt beskytte vandløb og søer i de økologiske forbindelser i kommunen. Vandhandleplan og Natura 2000 handleplanerne TMF Senest i 2013 har Byrådet godkendt de anførte planer, som identificerer de konkrete tiltag, som sikrer opfyldelse af Miljømålsloven, som har til formål at fastlægge rammerne for beskyttelsen af overfladevand og grundvand samt for planlægning inden for de internationale naturbeskyttelsesområder. EU s vandrammedirektiv: at alle vandområder grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet skal have god tilstand i Kommunen lever op til vandhandleplanen, herunder investeringsniveauet (Vandhandleplan og Natura 2000 handleplanerne) Der er senest i 2021 sikret at der er god økologisk tilstand i alle vandløb, søer og fjorden. En artsrig, smuk natur der understøtter trivsel, sundhed og grøn turisme. 56. at reducere forureningen af tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Virksomhedsplan TMF, FV, SBU Udledningen til naturen og miljøet af tungmetaller og miljøfremmede stoffer Senest i 2015 er der meddelt ny skærpet tilladelse Miljøfremmede stoffer tilledes ikke længere skal senest i 2012 være faldende. (Bæredygtighedsstrategi ) til sygehusenes udledning af miljøfremmede naturen, og risikoen for at disse truer sundhed og stoffer, og ved alle nye tilladelser gennemføres en bæredygtighed er minimeret. miljøvurdering af risikoen fra de miljøfremmede stoffer på recipientens dyre- og planteliv. 57. at øge viden om biodiversitet og viden om søer, samt diffus forurening med miljøfremmede stoffer Virksomhedsplan, NATURA2000 plan TMF, FV Hvert 4 år (først gang i 2012) gennemføres en opdatering af kortlægningen af kommunens 3- natur incl søer og vandløb. Resultaterne heraf formidles til byrådet og borgerne. Udledningen af miljøfremmede stoffer via regnvandet fra byen fastlægges inden 2015 i de væsentligste punktkilder via stikprøver. Der er i administrationen den nødvendige viden til at sikre, at den kommunale miljø - og naturindsats giver mest "miljø" for pengene. 58. at involvere skolerne i genopretningsprojekter og adoption af vandhuller og vandløb. TMF, SK Virksomhedsplanen for Miljø angiver fra 2014 de konkret tiltag, der sikrer Antallet af skoler involveret i naturgenopretningsprojekter. ( ) Etableringen af ny natur, elevernes forståelse for naturens betydning for en bæredygtig udvikling og deres mulighederne for en grøn adfærd er integrerede elementer i folkeskolen i Aalborg fra at gennemføre planlægning for muligt naturindhold i erhvervsområder og i landsbyerne. Kommuneplan og lokalplaner TMF, SBU, BF Af startsredegørelserne for lokalplanerne fremgår det fra 2013, hvornår det er muligt at forøge naturindholdet. Antallet af lokalplaner for erhvervsområder udlagt Byudviklingen er en "driver " for etableringen af med arealer til ny natur, ligesom kommunal støtte mere og bedre natur, hvorved naturindholdet til aktiviteter i landsbyerne også fremmer ny natur. vokser betydeligt årligt i kommunen. 60. at anvende kommunale og private arealer til dyrkning af økologiske produkter ( landshare ), og etablering af sociale fællesskaber omkring kredsløbstanken (have til mave) TMF, SBU, FB, SK, ÆH Årligt godkender TMU, hvilke arealer der af AK arealer kan stilles til rådighed for "landshare". De kommunale arealer(ha), der er egnet til Kommunalt dyrkede arealer, der understøtter en fødevareproduktion og anvendt til "Landshare" og omstilling til bæredygtig fødevareproduktion. "Urban Farming".

8 61. at brande de dyr og planter, som kommunen har særligt ansvar for at beskytte. TMF, BF Ved alle myndighedsafgørelser informeres fra 2013 om de dyr og planter, som i lokalområdet skal beskyttes. En rundspørge hos tilfældigt udvalgte borgere gennemført 2 gange i perioden viser en voksende viden hos borgerne om emnet. Der er en bred viden hos borgeren om hvilke dyr og planter i kommunen, fællesskabet har et særligt ansvar for at beskytte og hvordan. *Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling Norddanmark

Implementeringskatalog Bæredygtighedsstrategi 2013-16. Bilag 2

Implementeringskatalog Bæredygtighedsstrategi 2013-16. Bilag 2 Implementeringskatalog Bæredygtighedsstrategi 2013-16 Bilag 2 Implementeringskataloget placerer ansvaret for implementering af Bæredygtighedsstrategien mellem kommunens forvaltninger og beskriver, hvordan

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Udbygning af den tekniske infrastruktur skal koordineres med den overordnede bypolitiske strategi( Kommuneplan).

Udbygning af den tekniske infrastruktur skal koordineres med den overordnede bypolitiske strategi( Kommuneplan). Bæredygtighedsstrategi 2013-16 Implementeringskatalog Senest opdateret 21. november 2012 BILAG 2 Implementeringskataloget placerer ansvaret for implementering af Bæredygtighedsstrategien mellem kommunens

Læs mere

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt

Læs mere

Udbygning af den tekniske infrastruktur skal koordineres med den kommunenplanen og implementeres via lokalplanlægningen og

Udbygning af den tekniske infrastruktur skal koordineres med den kommunenplanen og implementeres via lokalplanlægningen og Bilag 2: Status på Bæredygtighedsstrategi 2013-16 Senest opdateret den 1 juni 2016 Status på Bæredygtighedsstrategi 2013-16 pr. 1. juni 2016 fremgår af implementeringskataloget Implementeringskataloget

Læs mere

Bæredygtighedsstrategi

Bæredygtighedsstrategi BILAG 1 Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Indhold 1. Forord 3 2. Indledning 4 3. Visioner for et Bæredygtigt Aalborg 8 4. Strategiens fire bærende principper 10 4.1 Helhedstænkning 10 4.2 Bæredygtige kompetencer

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015.

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. Punkt 10. Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. 2012-38084. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender, at den indsats, der er beskrevet

Læs mere

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde: Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden

Læs mere

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3 Notat Dato: 10.03.2014 Sagsnr.: 2013-35946 Dok. nr.: 2013-274023 Direkte telefon: 9931 9461 Initialer: LO Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan Aalborg

Læs mere

Udviklingsaftale i Center for Teknik og Miljø. Udviklingsaftale for området Center for Teknik og Miljø Afdeling Miljø og natur

Udviklingsaftale i Center for Teknik og Miljø. Udviklingsaftale for området Center for Teknik og Miljø Afdeling Miljø og natur Udviklingsaftale for området Center for Teknik og Miljø Afdeling Miljø og natur Indledning Aftalen indgås mellem Teknik og Miljøudvalget og Flemming Kortsen, Centerchef for Teknik og Miljø. Målet med aftalen

Læs mere

Sorø Kommune. Kommuneplan 2013-2024. Lokal Agenda 21-handleplan

Sorø Kommune. Kommuneplan 2013-2024. Lokal Agenda 21-handleplan Sorø Kommune Kommuneplan 2013-2024 Lokal Agenda 21-handleplan 2013 Lokal Agenda 21 Handleplan for Sorø Kommune 2013-2016 Indledning Den Lokale Agenda 21-strategi for Sorø Kommune blev vedtaget som en

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske

Læs mere

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Som en hjælp/inspiration til kommunerne i forbindelse med udarbejdelsen af klimatilpasningsplanerne, har Naturstyrelsen samlet de kommunale

Læs mere

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades Mål Tekniske anlæg skal medvirke til at udvikle vores moderne samfund med en hurtig, sikker og stabil forsyning af grundlæggende velfærdsgoder som f.eks. drikkevand, energi, transport og kommunikation.

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide

DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide 1 2 DANVA s mission for proaktiv klimatilpasning er at vi leverer rent, koldt og velsmagende drikkevand,

Læs mere

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Til Kopi til Administration Fra Sagsnr./Dok.nr. Bilag 2. Høringssvar Handlingsplan Bæredygtighedsstrategi 2013 -16

Til Kopi til Administration Fra Sagsnr./Dok.nr. Bilag 2. Høringssvar Handlingsplan Bæredygtighedsstrategi 2013 -16 #BREVFLET# Click here to enter text. Høringssvar Handlingsplan Bæredygtighedsstrategi 2013-16 Til Indtast til Kopi til Indtast Kopi til Fra Steffen Lervad Thomsen Sagsnr./Dok.nr. 2013-12522/2014-214947

Læs mere

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem 7. juni 2013/Endelig Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem Mødet blev holdt den 6. juni 2013 i Viborg med deltagelse af energimedarbejdere fra 18 kommuner i regionen, Energinet.dk,

Læs mere

EU's borgmesteraftale om klima.

EU's borgmesteraftale om klima. Punkt 9. EU's borgmesteraftale om klima. 2012-44324. Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig EU s borgmesteraftale vedr. klima og energi (Covenant of

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Bæredygtighedsstrategi

Bæredygtighedsstrategi Bæredygtighedsstrategi 2016-20 Bæredygtighedsstrategiens vision: Sammen skaber vi et grønt og stærkt Aalborg, hvor mennesker trives! Økonomi / Stærk Social / Trivsel Miljø / Grønt Bæredygtighedsstrategiens

Læs mere

Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre

Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Danmarkudenaffald.dk Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Organisk affald Jette Skaarup Justesen, Miljøstyrelsen Vi skal genanvende mere og forbrænde mindre. Visionen er et Danmark uden affald,

Læs mere

Side 1 Handleplan 2013 for Grøn Plan

Side 1 Handleplan 2013 for Grøn Plan Side 1 Handleplan for Grøn Plan Med denne handleplan beskriver vi de handlinger, aktiviteter eller initiativer vi på baggrund af Ballerup Kommunes Grønne Plan vil igangsætte i. Baggrund Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Indsats: Kommunal planlægning Emne Økonomi Forventet effekt Ny Blovstrød Udgifter til planlægning afholdes af Nyt byggeri vil alt andet

Læs mere

Resume. Spildevandsplan 2014-2017

Resume. Spildevandsplan 2014-2017 Resume Spildevandsplan 2014-2017 1. Indledning Spildevandsplanlægning handler om hygiejne, håndtering og behandling af spildevand, vandmiljø i vores vandløb, søer, fjorden og havet herunder badevand. Denne

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

TELEFON 87 92 22 00 TELEFAX 87 92 11 28 HJEMMESIDE: www.samsoe.dk SCREENING FOR MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN

TELEFON 87 92 22 00 TELEFAX 87 92 11 28 HJEMMESIDE: www.samsoe.dk SCREENING FOR MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN SAMSØ KOMMUNE Teknisk Afdeling SØTOFTE 10, TRANEBJERG 8305 SAMSØ TELEFON 87 92 22 00 TELEFA 87 92 11 28 HJEMMESIDE: www.samsoe.dk SCREENING FOR MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN SCREENING FOR

Læs mere

Globale Spor. Bæredygtigt forbrug. Energiplanlægning. Transport. Byggeri. Affald

Globale Spor. Bæredygtigt forbrug. Energiplanlægning. Transport. Byggeri. Affald Globale Spor Bæredygtigt forbrug Energiplanlægning Transport Byggeri Affald Hjørring Kommunes visioner, mål og handlinger på klima- og bæredygtighedsområdet 2010-2013 Baggrund Dette notat tager udgangspunkt

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen... 7 Strategisporene... 8 Naturen skal benyttes og beskyttes... 10 Planer og programmer

Læs mere

et ambitiøst og forpligtende miljøsamarbejde

et ambitiøst og forpligtende miljøsamarbejde www.miljokommunerne.dk et ambitiøst og forpligtende miljøsamarbejde Green Cities Vision og mission Vores vision er et bæredygtigt samfund. Vi gør en ekstraordinær indsats for miljøet gennem forpligtende

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Bidrag til Statens Vandplan

Bidrag til Statens Vandplan Bidrag til Statens Vandplan November 2007 Frederiksberg Kommune Bidrag til Statens Vandplan November 2007 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund 1 1.1 Eksisterende planer for området 1 1.1.1 Bæredygtighedsstrategi

Læs mere

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar. KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder

Læs mere

Odense Bæredygtighedspris

Odense Bæredygtighedspris Odense Bæredygtighedspris Du indstiller initiativer til Odense Bæredygtighedspris ved at udfylde skemaerne herunder og sende filen til Torben Jarlstrøm Clausen, Odense Kommunes Bæredygtighedssekretariat

Læs mere

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod

Læs mere

Kommissorium. Bæredygtighedsstrategi

Kommissorium. Bæredygtighedsstrategi Kommissorium Bæredygtighedsstrategi 2020-24 November 2018 Formål: Bæredygtighedsstrategi 2020-24 afløser Bæredygtighedsstrategi 2016-20, som byrådet vedtog i foråret 2016 og som har haft stor betydning

Læs mere

Klimastrategi Politiske målsætninger

Klimastrategi Politiske målsætninger Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj

Læs mere

Grøn omstilling katalog over indsatser

Grøn omstilling katalog over indsatser Grøn omstilling katalog over indsatser September 2019 Indhold Forord.................................................. 3 Indledning.............................................. 4 Status..................................................

Læs mere

TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for NATUR OG MILJØ

TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for NATUR OG MILJØ TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk Politik for NATUR OG MILJØ VISION Kommunens overordnede natur- og miljøvision: Vordingborg Kommune har et smukt kystlandskab og en mangfoldig natur, der får kommunen

Læs mere

Status og orientering Energi på Tværs

Status og orientering Energi på Tværs Status og orientering Energi på Tværs KTC 27.02.2015 Energi på Tværs skal At finde svar på, hvordan regionen bedst muligt kan bane vejen for en omstilling af energi- og transportsystemet: Udarbejde en

Læs mere

Uddannelsespolitik POLITIK 2015-2019

Uddannelsespolitik POLITIK 2015-2019 Uddannelsespolitik POLITIK 2015-2019 Bilag Klima, natur og miljøpolitikken bygger på følgende visioner fra Vision 2017 og Vision 2021: I Randers Kommune følger vi klimaplanen frem mod 2030 (75 procent

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Miljøpolitik I Odense. Odense Kommune 2008

Miljøpolitik I Odense. Odense Kommune 2008 Miljøpolitik I Odense Odense Kommune 2008 Om undersøgelsen Miljøpolitik I Odense Om undersøgelsen Denne rapport indeholder resultaterne for Odense Kommunes måling af borgernes holdninger til miljøpolitik

Læs mere

Klimastrategi Politiske målsætninger

Klimastrategi Politiske målsætninger Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Stor vækst og brugen af fossile brændsler som kul, olie og naturgas til energiproduktion og transport betyder, at mængden af CO 2 i atmosfæren er steget

Læs mere

307. Forslag til Klimatilpasningsplan

307. Forslag til Klimatilpasningsplan 307. Forslag til Klimatilpasningsplan Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen. Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller, 1. at forslag til Klimatilpasningsplan, med tilhørende ændringsforslag

Læs mere

for Miljø i byggeri og anlæg samt, En liste over forsøg i kommunen med anvendelsen af regnvand i toiletskyl

for Miljø i byggeri og anlæg samt, En liste over forsøg i kommunen med anvendelsen af regnvand i toiletskyl NOTAT Anvendelse af regnvand Center for Miljø blev i forbindelse med TMU møde den 9. januar 2008 bedt om følgende i forlængelse af punkt 12: Medlemsforslag om at anvendelse af regnvand indgår i kommunens

Læs mere

Forslag - Lokal Agenda 21 Handleplan for Sorø Kommune 2015

Forslag - Lokal Agenda 21 Handleplan for Sorø Kommune 2015 Forslag Lokal Agenda 21Handleplan 2015 Forslag - Lokal Agenda 21 Handleplan for Sorø Kommune 2015 Indledning Den Lokale Agenda 21-strategi for Sorø Kommune blev vedtaget som en integreret del af Sorø

Læs mere

Københavns klimaplan 2015

Københavns klimaplan 2015 Københavns klimaplan 2015 Adm. direktør Hjalte Aaberg, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Københavns klimaprojekter i 2009 Virksomheder Borgere Klimavenlig transport Virtuelt borgermøde

Læs mere

Klimaplan, varmeplan og energilandsbyer i integreret proces.

Klimaplan, varmeplan og energilandsbyer i integreret proces. Klimaplan, varmeplan og energilandsbyer i integreret proces. Workshop om strategisk energiplanlægning i FBBB den 1. marts 2012. Klimachef Bodil Ankjær Nielsen Baggrund 1: Klimaplan 2010 20 for EK som geografisk

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Bæredygtighedsstrategi

Bæredygtighedsstrategi BILAG 1 Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Udkast Indhold 1. Forord 3 2. Indledning 4 3. Visioner for et Bæredygtigt Aalborg 8 4. Strategiens fire bærende principper 10 4.1 Helhedstænkning 10 4.2 Bæredygtige

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI

BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI 2016-2019 BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI i Fredericia Kommune Fredericia vil være en bæredygtig by og kommune. Derfor har Fredericia Byråd vedtaget en strategi med rammer og mål for, hvordan

Læs mere

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag Handleplan for vandområderne i København 2012-2020 Sammendrag 1 Indledning EU's vandrammedirektiv kræver, at alle EU-lande skal sikre, at de har et godt vandmiljø. Derfor har den danske stat lavet vandplaner

Læs mere

understøtte Herning Kommunes planer

understøtte Herning Kommunes planer Hvordan mere biogasproduktion kan understøtte Herning Kommunes planer på klima, energi- og miljøområdet Disposition Hvorfor taler vi så meget om vejret? Herning Kommunes klimaplan - landbrug Varmeforsyning

Læs mere

Projektet "Energi på tværs",

Projektet Energi på tværs, Projektet "Energi på tværs", Energikortlægning for Ballerup Kommune www.ballerup.dk Energikortlægning 2 Energikortlægning 3 Energikortlægning 4 Energikortlægning 5 Energikortlægning 6 Energivision Energivisionen

Læs mere

Screeningsskema til vurdering af sommerhuse og kolonihaver

Screeningsskema til vurdering af sommerhuse og kolonihaver Screeningsskema til vurdering af sommerhuse og kolonihaver NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Miljøscreeningen er gennemført på baggrund af notat om sommerhuse, doknr. 7101/13 udarbejdet af Linda

Læs mere

Fremtidens smarte fjernvarme

Fremtidens smarte fjernvarme Fremtidens smarte fjernvarme Omstilling til fossilfri varmeproduktion Aalborg Kommunes strategi for fossilfri varmeproduktion Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk

Læs mere

Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune

Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune Agenda 1. 2. 3. 4. 5. 6. Hvorfor strategisk energiplanlægning og hvorfor nu? FN s verdensmål Roadmap for strategisk energiplanlægning

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

GOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid...

GOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid... GOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid... GO2GREEN Svendborg Kommune er partner i GO2Green. GO2Green er en nonprofitorganisation, som arbejder for den grønne omstilling. Organisationen finansieres

Læs mere

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød

Læs mere

Sammen skaber vi et grønt og stærkt Aalborg, hvor mennesker trives. Introduktion til Bæredygtighedsstrategi

Sammen skaber vi et grønt og stærkt Aalborg, hvor mennesker trives. Introduktion til Bæredygtighedsstrategi Sammen skaber vi et grønt og stærkt Aalborg, hvor mennesker trives Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2016-2020 1 FORORD Aalborg Kommune skal være en bæredygtig og SMART kommune, der bygger på miljømæssig,

Læs mere

Bilag 3 Afskriv af posters fra møde om klimastrategi med erhverv

Bilag 3 Afskriv af posters fra møde om klimastrategi med erhverv Bilag 3 Afskriv af posters fra møde om klimastrategi med erhverv Klima, Natur og Byplan Tema 1: SAMMEN OM KLIMA 1. Hvilke indsatser skal kommunens kommende klimastrategi inkludere i forhold til øget samarbejde

Læs mere

Udkast. Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved

Udkast. Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Udkast Høringssvar til Forslag til Næstved Kommuneplan 2013-2025 Region Sjælland har modtaget Forslag til Næstved Kommuneplan 2013 i høring og har med interesse

Læs mere

Grøn energi til område fire

Grøn energi til område fire Notat 05. nov 2013 Dokumentnr. 296204 Grøn energi til område fire Konklusioner Cirka hver femte kommune har en energiforsyning, hvor kun op til 50 procent er dækket af kollektiv forsyning Cirka hver tredje

Læs mere

nationale kampagner om

nationale kampagner om Kommunikationsfond til nationale kampagner om genanvendelse Julie B. Svendsen og Björn Appelqvist Ressource- og Affaldsplan 2018 Ressourcerne skal udnyttes bedre Kvaliteten af ressourceudnyttelsen skal

Læs mere

Planer i Aarhus hvad siger de omkring vand og klimatilpasning

Planer i Aarhus hvad siger de omkring vand og klimatilpasning Temadag om Vandhandleplaner Samtænkning af klimatilpasning og vandplan 2 - en ønskeseddel v/inge Halkjær Jensen Aarhus Vand A/S Tekstslide SPLASH - 1 layout Skift layout: Højreklik på slidet / layout og

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Idéer og input fra dialogmøder

Idéer og input fra dialogmøder Idéer og input fra dialogmøder december 2014. På fire dialogmøder i efteråret 2014 mødtes borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere for at fylde den nye visionen ud med konkrete eksempler på de mange

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

Notat. Ivan Hrubenja. Skema over modtagne høringssvar til forslag til Greve Kommunes vandhandleplan 2010-2015

Notat. Ivan Hrubenja. Skema over modtagne høringssvar til forslag til Greve Kommunes vandhandleplan 2010-2015 Notat Emne Forslag til besvarelse af modtagne høringssvar til forslag til Greve Kommunes vandhandleplan 2010-2015 Sagsnr 2012-21791 Dokumentnr 2012-97949 Dato 01-11-2012 Administrativ enhed Center for

Læs mere

26. november Miljø- og Planudvalgets arbejdsprogram På vej mod en bæredygtig og cirkulær Skanderborg Kommune

26. november Miljø- og Planudvalgets arbejdsprogram På vej mod en bæredygtig og cirkulær Skanderborg Kommune Miljø- og Planudvalgets arbejdsprogram 2019 På vej mod en bæredygtig og cirkulær Skanderborg Kommune 1 Forord Dette er Miljø- og Planudvalgets dynamiske arbejdsprogram for proces, ideer og konkrete handlinger

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2012 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2012 faldet med 25 % (figur 1). Dermed er byrådets mål

Læs mere

Notat. Effekt-mål Indsats 2016-19 Indikator Affald Rigdom og vækst uden affald. Implementering af indsamlingen af organisk affald.

Notat. Effekt-mål Indsats 2016-19 Indikator Affald Rigdom og vækst uden affald. Implementering af indsamlingen af organisk affald. Notat Vedrørende: Forslag til effektmål 2017-20 - MTU Sagsnavn: MT Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.30.00-G01-1-16 Skrevet af: Rikke Gilling E-mail: Rikke.Gilling@Randers.dk Forvaltning: Sekretariat Dato:

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland.

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland. Sag til K-17 19.april og KKR 11.juni 2013; Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser. Baggrund Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Klimahandlingsplan 2012-14. for Gribskov Kommune

Klimahandlingsplan 2012-14. for Gribskov Kommune Klimahandlingsplan 2012-14 for Gribskov Kommune April 2012 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Indsatsområde 1: Bygninger...4 Fokusområde I: Kommunale bygninger...4 Fokusområde II: Sommerhuse...5 Fokusområde

Læs mere

Klimarådet anbefalinger til Horsens Kommune 2. december 2010

Klimarådet anbefalinger til Horsens Kommune 2. december 2010 Klimarådet anbefalinger til 2. december 2010 Forord Klimarådet har i de foreliggende anbefalinger valgt at sætte fokus på energi og CO 2 udledning. Efterfølgende vil klimarådet tage emner som klimatilpasning,

Læs mere

Emne Fokusområder Mål Delmål Indsatser Interesseområder - Zone 1-10

Emne Fokusområder Mål Delmål Indsatser Interesseområder - Zone 1-10 4.2 Oversigt - Fokusområder, mål, virkemidler og indsatser Emne Fokusområder Mål Delmål Indsatser Interesseområder - Zone 1-10 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Indvinding 1 Vandindvinding og forsyning At sikre en

Læs mere

Bæredygtighed - fra strategi til undervisning. Steffen Lervad Thomsen Bæredygtighedskoordinator Miljø og Energiforvaltningen

Bæredygtighed - fra strategi til undervisning. Steffen Lervad Thomsen Bæredygtighedskoordinator Miljø og Energiforvaltningen Bæredygtighed - fra strategi til undervisning Steffen Lervad Thomsen Bæredygtighedskoordinator Miljø og Energiforvaltningen Disposition - Organisering - Strategier og mål - Initiativer - Resultater Organisation

Læs mere

KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN

KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN August 2019 /sagsnr. 19/28991 Baggrund Den strategiske energiplanlægning, som blev defineret af KL og Energistyrelsen i 2010, er en målsætning om at udbrede omlægningen

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om københavnerne og kommunen Egen miljøindsats Vurdering af kommunens miljøindsats Holdningen til miljømål Økologi Miljøledelse Renhold Økologi Baggrund for data om økologiforbrug

Læs mere