Strabon om Sortehavet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strabon om Sortehavet"

Transkript

1 Strabon om Sortehavet Jan Willem Drijvers 1. Strabons person og værk Strabon er en af de mange græske og romerske forfattere hvis liv vi gerne ville have vidst mere om end vi faktisk gør (Niese 1878; Honigmann 1931; Van der Vliet 1977, 4-118; Syme 1995; Clarke 1997; Radt 2001; om hans navn, se Pothecary 1999). Alle de oplysninger vi har om Strabons liv, kommer fra hans eneste overleverede værk, Geografien. Strabon blev født omkr. 63 f.kr. i Amaseia i Pontos (i det nordlige Tyrkiet) og er død engang efter 23 e.kr. Hans familie tilhørte Pontos overklasse og inderkredsen omkring kongerne Mithradates V Euergetes og Mithradates VI Eupator. Strabons forfædre havde været officerer i den pontiske hær og kongens rådgivere. For flere medlemmer af Strabons familie betød Mithradates VI s nederlag til romerne en brat ende på karrieren. Adskillige andre havde forudset Mithradates nederlag og allerede sluttet sig til romerne. Der er imidlertid ingen medlemmer af Strabons familie der ser ud til at have gjort karriere i Roms tjeneste. Som ung mand havde Strabon studeret i Nysa. Det er sandsynligt at han kort efter kom til Rom. Han har muligvis været der i 44/43 f.kr. og også en tid lang før 31 f.kr. I f.kr. var han i Egypten sammen med Aelius Gallus der var blevet udnævnt til praefectus Aegypti. Det er kendt at Strabon besøgte Rom igen efter 7 f.kr., og at han sandsynligvis tilbragte nogen tid i hovedstaden i de sidste år af sit liv. Vi ved ikke om han boede fast ét sted, f.eks. i Pontos eller i Rom. Vi kan dog regne med at han tilbragte adskillige år i Rom. Det understøttes af at Strabon synes at have gode forbindelser til førende personer i ridderstanden (ordo equester) og medlemmer af senatsaristokratiet (Van der Vliet 1977, 90 ff.). Aelius Gallus var sandsynligvis Strabons patron. Man kan formode at Strabon ved hans hjælp har fået romersk borgerskab (Bowersock 1965, ). Strabon var forfatter til to store værker: Hypomnēmata Historika i47bøger og Geōgraphika i17bøger. Historieværket, der var det største af Strabons to værker, var en fortsættelse af Polyb fra 144 f.kr. indtil i hvert fald 37 f.kr., muligvis end-

2 44 JAN WILLEM DRIJVERS nu længere. Geografien var et supplement til og ifølge Strabon selv en naturlig fortsættelse af Historien (1.1.23, 13C); hvor det ene værk beskriver rum, beskriver det andet tid. Der er kun overleveret 19 fragmenter af Historien (FGrH 91), hvorimod Geografien er bevaret næsten fuldstændig. Strabon, der ser ud til først og fremmest at have været historiker, har sandsynligvis afsluttet sine Hypomnēmata historika i slutningen af 20 erne f.kr. Hvornår Geografien er affattet, er omdiskuteret. Man har foreslået adskillige dateringer, men ingen af dem har været fuldstændig overbevisende. Nogle har ment han skrev hele værket hen imod slutningen af sit liv, mens andre forestiller sig at han efterlod det ufærdigt, og at det først blev gjort færdigt og udgivet af en ukendt person. Endelig er der andre der mener at Strabon skrev Geografien færdig selv, men at han blev ved med at genudgive det og tilføje nyt materiale til værket indtil sin død (f.eks. Van der Vliet 1977, 47 ff.; Diller 1975, 4-7; Syme 1995, Appendix E; Dueck 1999). Der er også usikkerhed med hensyn til hvor Strabon skrev Geografien; demest sandsynlige forslag er Amaseia (eller en anden by i Lilleasien) og Rom eller et andet sted i Italien. 2. Geografien I den moderne videnskabelige litteratur bliver der ofte henvist til Strabons Geografi fordi værket rummer et væld af informationer om forskellige emner. Værket som sådan har imidlertid ikke haft forskernes interesse i samme grad og har længe ikke været genstand for omhyggelige kritiske studier, endsige blevet udforsket fuldstændigt. Grunden kan være at antikhistorikere og klassiske filologer generelt ikke er så interesseret i geografiske tekster (undtagelser er Bunbury 1879, Thomson 1948). I de senere år har det imidlertid ændret sig. Ikke alene har der været en voksende interesse for antikkens geografi og geografiske tekster (Sonnabend 1999, Talbert 2000, men også Strabonforskningen har været i rivende udvikling (Syme 1995, Clarke 1999, Engels 1999, Dueck 2000, Biraschi & Salmeri 2000; nyeste litteratur som kan findes på Strabons Geografi er et væsentligt værk for antikhistorikere. Det fremlægger hvad man vidste om oikumenē, den del af verden der var kendt på Augustus tid. Det er derfor ærgerligt at der (endnu) ikke eksisterer en moderne tekstkritisk udgave af Geografien der tilfredsstiller den moderne forsknings krav (en oversigt over udgaver findes hos Diller 1975, ). Strabons Geografi er ikke matematisk på samme måde som Eratosthenes eller Ptolemaios værker (jf. Tønnes Bekker-Nielsens kapitel), og forfatteren er ikke særlig optaget af emner som afstande, længde- og breddegrader eller beregnin-

3 STRABON 45 ger af jordens omkreds. Strabon betragtede geografi som et filosofisk anliggende, og hans geografibegreb ligger langt fra vores moderne forståelse af geografi. Foruden naturgeografien (f.eks. egne, floder, bjerge) i Middelhavsområdet og de områder der ligger uden for Romerrigets grænser, beskriver han flora og fauna, folkeslagenes skikke og traditioner, byer, naturrigdomme osv. Disse oplysninger er krydret med historiske beretninger og mytologi. Man kan kalde Geografien et encyklopædisk universalværk. Det er ikke et teknisk værk i den forstand at det fremlægger alle mulige tekniske geografiske data, men primært et praktisk værk. Det præsenterer sine læsere for oplysninger der kan være nyttige i praksis (1.1.16, 10C). Strabons målgruppe er politikoi ( , 13C), de mænd fra Romerrigets overklasse der var uddannet og besad administrative og militære stillinger: byernes curiales rådmænd, provinsguvernørerne og deres stab og endog princeps kejseren selv. Strabons Geografi blev altså skrevet med det formål at være behjælpelig i imperiets styrelse (1.1.14, 8C), og værket er derfor blevet karakteriseret som politisk geografi (Nicolet 1988, 93-94). Man har også kaldt det en Kulturgeographie des römischen Reiches (Engels 1999, 11). Geografien sammenfattede den verden Rom netop havde skabt (Clarke 1999, 192), og havde klare propagandistiske overtoner. Strabon havde stor respekt for romerne og det de havde udrettet. Geografien er tydeligvis et romanocentrisk værk, og Strabons politiske kontekst er tydeligvis romersk. Rom dets kultur, organisation, skikke og traditioner er i Strabons øjne altings målestok. Han anså den romerske administration for velgørende (1.1.16, 9C) og mener at et land nyder fremgang så snart det kommer under romersk styre (3.3.8, 156C). Han er desuden overbevist om nødvendigheden af at magten over Romerriget er i hænderne på én mand, og nærede en stor beundring for Augustus (6.4.2, 288C). Strabons verdenssyn kan karakteriseres som den romerske administrators verdenssyn i det tidlige principat: overlegen og undertiden fuld af foragt over for alt der ikke var romersk, alter orbis. På trods af hans respekt over for Rom og romerne var Strabons egen kulturelle baggrund helt igennem græsk, som det f.eks. giver sig udtryk i at han primært citerer græske forfattere. Tilsyneladende er det den græske verden han kender bedst, og størstedelen af Geografien er viet den del af verden. Fire af Geografiens sytten bøger ( bog) omhandler således Lilleasien. Strabon anså Homer for alvidende og en autoritet inden for geografien. Han anerkendte ikke dem der afveg fra Homers synspunkter og det var der selvfølgelig mange forfattere der gjorde i klassisk og hellenistisk tid. Geografien indeholder adskillige, undertiden temmelig langtrukne diskussioner hvor Strabon forsøger at vise at Homer har ret i modsætning til senere forfatteres ofte ellers mere logiske og præcise betragtninger.

4 46 JAN WILLEM DRIJVERS Geografien rummer også oplysninger om græsk og romersk historie, men de er hverken rigelige eller særlig detaljerede. Strabon synes ikke at have udviklet retningslinier for hvordan han skulle føje historisk materiale til sin geografiske beskrivelse af den dengang kendte verden. Mange af hans oplysninger har fokus på hellenistisk tid, på det sidste århundrede af den romerske republik og på Roms indblanding i Østen. Denne vægtning er forståelig Strabons egen baggrund og hans tidligere historiske skrifter taget i betragtning. Geografien er sandsynligvis ikke et originalt forskningsarbejde, men en samling udpluk fra allerede eksisterende geografiske, etnografiske og historiske afhandlinger hvoraf de fleste nu er gået tabt. Strabon har derfor sandsynligvis ikke bidraget til at udvide sin tids geografiske viden; hvad han giver, er snarere en sammenfattende oversigt over denne viden. Han retfærdiggjorde sit værk med at den geografiske viden allerede var vokset betydeligt i kraft af den romerske ekspansion i den sene republik (1.2.1, 14C; , 117C-118C). Selv om Strabon kendte Lilleasien, Italien, Egypten og dele af Grækenland ved selvsyn (2.5.11, 117C), er der i hans værk kun få spor af egne rejser og iagttagelser (Van der Vliet 1977, 51-52). De rejser han foretog, synes ikke at have haft videnskabelig udforskning til formål. Hans kilder er forgængernes værker: Artemidoros, Eratosthenes, Poseidonios, Demetrios fra Skepsis, Apollodoros, alexanderhistorikerne og Mithradates og de mithradatiske kriges historikere for kun at nævne nogle få (et mere fuldstændigt overblik over Strabons kilder gives i Van der Vliet 1977, ). Sandsynligvis har han også indarbejdet mundtlige oplysninger. At Strabon i stort omfang støttede sig til skrevne kilder, kan forklare hvorfor Geografien ikke synes at være ordnet systematisk, men i nogen grad er disponeret uensartet. Hans kilder var af forskellig art: nogle rummede en hel del oplysninger f.eks. Poseidonios om Spanien mens andre var mindre informative. I de første fem århundreder efter udgivelsen forblev Strabons Geografi næsten ukendt. Vigtige geografer som Plinius og Ptolemaios nævner det ikke og refererer ikke til det, og de synes derfor ikke at have været bekendt med Strabons værk. Det er ikke før det 6. århundrede e.kr. at det bliver bedre kendt takket være Stefanos fra Byzans og andre lærde fra Konstantinopel, og at man begynder at henvise til det jævnligt (Diller 1975, 7 ff.). Geografiens struktur er ret ligetil: bog Teoretisk indføring. Tidligere geografer (f.eks. Homer, Eratosthenes, Poseidonios). Verdens form og størrelse. 3. bog Iberien 4. bog Gallien, Britannien og Alperne bog Italien og Sicilien

5 STRABON bog Det nordlige, centrale og østlige Europa. Egnene syd for Donau (Epeiros, Makedonien, Thrakien) bog Peloponnes; det sydlige og centrale Grækenland; de græske øer 9. bog Begyndelsen af beskrivelsen af Asien; egnene nord for Taurus; Parthien; Medien; Armenien bog Lilleasien 15. bog Indien; Persien 16. bog Egnene mellem Persien, Middelhavet og Det røde Hav (Assyrien, Babylon osv.) 17. bog Egypten, Etiopien, det nordlige Libyen Efter de to indledende bøger beskriver Strabon verden som man kendte den på hans tid. Denne verden blev normalt delt i tre dele, en inddeling som Strabon gennemfører i Geografiens struktur. De tre dele er selvfølgelig Europa, Asien og Libyen. Strabon begynder ved Herakles Søjler (Gibraltarstrædet) og beskriver verden ligesom i den litterære genre, der hedder periēgēsis, idet han går fra Europa over Asien til Libyen. 3. Sortehavets udseende Så vidt jeg ved, har Strabons beskrivelse af Sortehavet og landene omkring det aldrig været genstand for en omhyggelig undersøgelse. Det er måske forståeligt eftersom Strabon ikke bliver betragtet som en af primærkilderne til dette område. Under opslagsordet Pontos Euxeinos i Der neue Pauly nævner Eckart Olshausen slet ikke Strabon som kilde til Sortehavet (Olshausen 2001, ). Og heller ikke under opslagsordet Euxine Sea i den seneste udgave af Oxford Classical Dictionary bliver han nævnt. Danoff er dog af en anden mening i sin gennemarbejdede artikel om Pontos Euxeinos i Real-Encyclopädie der classischen Altertumswissenschaft: Von zentraler Wichtigkeit für den P.E. und seine Küsten sind die bei Strabon erhaltenen Nachrichten (Danoff 1962, 1162). Meningerne er altså delte. Man kan dog med en vis rimelighed sige at Strabon ikke kommer med oplysninger om Sortehavet som man ikke også ville kunne finde i andre kilder. Mit bidrag om Strabons beskrivelse af Sortehavsområdet kan inden for rammerne af dette kapitel kun være impressionistisk. Jeg vil udelade en del detaljer og i stedet give et overblik over de oplysninger Geografien præsenterer, og den måde oplysningerne er struktureret på. Jeg skal med velberåd hu undlade at komme ind på diskussionen om Strabons kilder til Sortehavet selv om jeg ved at det er et yderst interessant emne. Det ville imidlertid kræve en artikel for sig selv.

6 48 JAN WILLEM DRIJVERS Strabons data om Sortehavet findes spredt i værket: I 1. og 2. bog fortæller han om havet selv, og i 7., 11. og 12. bog diskuterer han de omliggende lande. Strabon præsenterer således ikke én sammenhængende beskrivelse af Sortehavet, men en række beskrivelser af udsnit af havet spredt i fem af Geografiens bøger. Det skyldes at Strabon holder sig strengt til sin disposition; som en følge heraf beskrives den europæiske del af Sortehavet i hans bøger om Europa og den asiatiske del i Geografiens respektive bøger om Asien. Inden for denne brede opdeling mellem Europa og Asien er der underopdelinger. Strabon beskæftiger sig altså med Sortehavet når det passer med de forskellige egne han beretter om. Når han f.eks. i 12. bog kommer ind på Det store Kappadokien, finder han det belejligt at komme med en beskrivelse af Sortehavets sydkyst. Strabon følger tidligere geografers eksempel når han betragter Sortehavet som en del af Middelhavet der på sin side er en af de fire bugter der munder ud i det såkaldte Ydre Hav (de andre er Den persiske Bugt, Den arabiske Bugt og Den kaspiske Bugt). Middelhavet begynder ved Herakles Søjler, strækker sig mod øst og deler sig så i to havlignende bugter hvoraf den ene ligger på venstre hånd, den vi kalder Pontos Euxeinos, mens den anden er sammensat af Det egyptiske Hav, Det pamfyliske Hav og Det issikiske Hav (2.5.18, 121C). Strabon mener ligesom Straton fra Lampsakos (død 269/8 f.kr.) at Sortehavet oprindelig ikke havde noget udløb ved Byzans, men at de floder der flyder ud i Sortehavet, fremtvang åbningen af den passage vandet flyder ud i Propontis og Hellesponten igennem, det såkaldte Thrakiske Bosporos. Ifølge selv samme Straton er Sortehavet lavvandet fordi de floder der løber ud i havet, er så talrige at de efterlader mange flodaflejringer. Hvis floderne bliver ved med at føre vand til Sortehavet, vil det i fremtiden sande til sådan som det allerede er tilfældet i Sortehavets vestlige del, især ved Istros (Donaus) munding. En anden følge af at der er så mange floder der flyder ud i Sortehavet, er at dets vand er fersk, i hvert fald ferskere end i andre have (1.3.4, 49C-50C). Ifølge Strabon er Sortehavets omkreds ca stadier = ca km. Sortehavets faktiske overfladeareal er km 2 (inklusiv Det azovske Hav); det er 980 km langt fra øst mod vest og 530 km fra nord mod syd. Dets gennemsnitlige dybde er m. (Olshausen 2001). Ligesom mange andre forfattere jf. s. 66 sammenligner Strabon Sortehavets form med en skythisk bue (2.5.22, 124C-125C). Buens streng er omtrent sydkysten fra Bosporos til Dioskurias. Resten af havet sammenlignes med buens greb med dens dobbeltkurve. Den øverste kurve er afrundet, hvorimod den nederste er mere lige. Disse to kurver danner Sortehavets to dele, en vestlig og en østlig del. De to dele adskilles af en lige linie mellem to forbjerge: Karambis på sydkysten og Kriumetopon på Det tauriske Chersones [Krim]. Afstanden mellem disse to forbjerge er stadier

7 STRABON 49 = ca. 445 km (også 7.4.3, 309C). Den maiotiske Sø [Det azovske Hav] der er forbundet med Sortehavet gennem Det kimmeriske Bosporos, placerer Strabon nord for Sortehavets østlige del. Dets omkreds er ca stadier = ca km (2.5.23, 125C). Så vidt de generelle oplysninger Strabon giver om Sortehavet. 4. Det nordlige Sortehav Redegørelsen for Sortehavets kystegne begynder i 7. bog hvor Strabon beskriver Europa øst for Rhinen indtil Tanaïs [Don] såvel som egnene mellem Adriaterhavet og Sortehavet. Istros [Donau] er skillelinien mellem de sydlige og nordlige egne i denne del af Europa (7.1.1, 289C). Når Strabon i sin fremstilling når til Istros munding, beskriver han udførligt flodens delta der består af adskillige øer, herunder Peuke (der især nævnes, fordi Dareios byggede en pontonbro dér), og dens udløb i Sortehavet. Af mundingerne nævner Strabon den såkaldte Hellige Munding som den vigtigste og største (7.3.15, 305C). Han fortsætter sin beskrivelse i nordlig retning og nævner Geternes Ørken (7.3.14, 305C) og beskriver egnen omkring Tyras [Dnestrs] munding, 900 stadier = ca. 160 km fra Donaus hovedudløb (7.3.16, 306C). Ved Tyras munding lå byen Hermonax og godt 150 stadier = ca. 27 km op ad floden byerne Nikonia og Ofiussa. Derefter følger floden Borysthenes [Dnepr]; tæt ved den er floden Hypanis [Bug]. Hvis man sejler 200 stadier = ca. 36 km op ad Borysthenes, kommer man til byen Olbia der var en koloni grundlagt af Milet og et stort handelscentrum. Det nordlige Sortehavsområde befolkes af forskellige folkeslag: geterne, sarmaterne, rhoxolanerne og mange andre (7.3.17, C jf. ovenfor s. 18). Strabon er fascineret af denne verdensdels hårde klima. Det er koldt om vinteren og meget anderledes end i Middelhavsområdet. Foruden mange andre detaljer nævner han at vogne om vinteren kan krydse Den maiotiske Søs [Det azovske Havs] munding, dvs. Det kimmeriske Bosporos, og at man kan fange fisk så store som delfiner ved at hugge dem ud af isen. Om sommeren kan varmen blive særdeles hård (7.3.18, 307C). Strabon fortsætter sin beskrivelse af denne del af Sortehavskysten ved at gå fra Borysthenes munding forbi den såkaldte Achilleus Løbebane [Tendra] og Karkinitisbugten [Karkinitskijbugten] til Det tauriske eller skythiske Chersones [Krim] (7.3.19, C). Sidstnævnte bliver sammen med Den maiotiske Sø beskrevet udførligt i kapitel 7.4, men kun indtil Det kimmeriske Bosporos eftersom det sammen med Tanaïs er skillelinien mellem Europa og Asien. Det er bemærkelsesværdigt at Strabon begynder sin karakteristik af Krim med at beskrive Saprasøen, Det rådne Hav, umiddelbart vest for Den maiotiske Sø og dermed øst for Krim (7.4.1, 308C), og at han

8 50 JAN WILLEM DRIJVERS derfra fortsætter sin rejse langs Krims vestlige kyst ved Kerkinitisbugten. Snart har han nået Krims sydspids hvor der ligger byer som (det gamle og nye) Chersones, Symbolon Limen og Ktenos Limen. Han fortsætter så østpå og beskriver bjergområdet i denne del af halvøen inden han kommer til byen Theodosia. Derefter bliver byerne ved Det kimmeriske Bosporos Pantikapaion, Nymfaion og Myrmekion nævnt og kort beskrevet, hvorefter han går over til at beskrive Krims nordøstlige kyst. Strabons beskrivelse af Krim er bemærkelsesværdig derved at han har en hel del referencer til Mithradates Eupators militære operationer i området. Derudover behandler han udførligt områdets frugtbarhed, især med hensyn til korndyrkning (7.4.6., 311C). 5. Det vestlige Sortehav I 7. bogs kapitel 5 beskriver Strabon egnene syd for Istros fra Adriaterhavet til Sortehavet. Da han er nået til sidstnævnte, beskriver han dets kyst syd for Istros Hellige Munding indtil Kyaneai (= Symplegaderne der ligger ved Bosporos, indsejlingen til Sortehavet) og Byzans. Der nævnes byer som Histria, Tomis, Kallatis og Apollonia, med historiske og andre detaljer. Han oplyser afstande mellem vigtige punkter byer, forbjerge osv. Strabon har (320C) en ret lang beretning om pēlamydes, en slags tun der kommer fra Den maiotiske Sø, og som er lette at fange i nærheden af Byzans. Strabon kalder den pågældende del af Sortehavet for Pontos venstre side hvilket åbenbart er set fra Det thrakiske Bosporos (7.7.1, 320C). Beskrivelsen af denne del er sammen med sydkysten og Krim blandt de mest detaljerede. 6. Det østlige Sortehav I 11. bog påbegynder Strabon sin beskrivelse af Asien som Taurusbjergene deler geografisk i en nordlig og en sydlig del. De afsnit der har med Sortehavet at gøre, lægger ud med oplysninger om floden Tanaïs [Don] der flyder ind i Den maiotiske Sø, og de nomadiske folkeslag der lever der ( , C). Strabon begynder ved handelspladsen Tanaïs og fortsætter med en beskrivelse af Det azovske Havs østkyst, og han nævner undervejs Rhombitterne og de fiskere der lever ved disse floders udløb (11.2.4, C). Han bruger meget plads på området umiddelbart øst for Det kimmeriske Bosporos der ligesom den europæiske side af dette stræde beskrives ret detaljeret ( , C). Han nævner og beskriver de vigtigste byer Fanagoreia, Korokondame, Hermonassa og

9 STRABON 51 landsbyer. Derefter fortsætter beskrivelsen i sydlig retning, dvs. Sortehavets østkyst ( ff., 495C ff.) hvor der nævnes steder som Dioskurias og Fasis og de mange forskellige folkeslag der lever på de kanter, især heniocherne ( , C). Beretningen krydres med henvisninger til Iasons togt til Kolchis ( , C). Efter Kolchis gør kysten et kraftigt sving mod vest til Trapezus hvorefter den fortsætter i en mere eller mindre lige linie indtil Bosporos ( , 497C). Dioskurias, der er en vigtig handelsplads for beboerne i indlandet halvfjerds stammer mødes der ( , 498C) ligger ifølge Strabon på Sortehavets yderste østlige punkt; det markerer også begyndelsen af den landtange der går mellem Sortehavet og Det kaspiske Hav ( , C). Strabons beskrivelse af Fasis er et godt eksempel på hvordan han skildrer steder i dette område: Ved Fasis ligger der en by af samme navn som er handelsplads for kolchierne, og som på den ene side er beskyttet af floden og på den anden side af havet. Derfra kan man på tre eller to dage sejle til Amisos og Sinope fordi klipperne og flodudløbene er fremkommelige. Landet er godt med hensyn til både landbrugsprodukter på nær honningen (den er som regel bitter) og alt der har med skibsbyggeri at gøre: Landet frembringer nemlig ikke blot tømmer og har floder det kan blive transporteret på, men det forsyner dem også rigeligt med linned, hamp, voks og beg. Dets linnedproduktion er vidt berømt og eksporteres også til udlandet ( , 498C) Strabon fortsætter derefter med at beskrive de folkeslag der lever i Kaukasus øst for Sortehavet, og de dele af verden der ligger på den anden side af Det kaspiske Hav. 7. Det sydlige Sortehav Strabon fortsætter sin skildring af Sortehavet da han kommer til Kappadokien i 12. bog. Da han beskriver Mithradates Eupator, kongen af Pontos territorium, genoptager han sin rejse langs sydkysten og begynder i den vestlige ende fra Chalkedon. Han kalder dette Pontos højre del, og den strækker sig fra Propontis indtil Kolchis i øst (12.3.2, 541C). Hans beskrivelse af denne del af Sortehavets kystegne er langt mere udførlig end det var tilfældet med de andre tre dele. Strabon kendte tydeligvis denne bred bedre end vestkysten, nordkysten og østkysten. At han selv kom fra denne del af verden, kan være forklaringen på hans større viden. Han nævner de væsentligste folkeslag, byer og floder foruden kystens kendetegn. Blandt de vigtige folkeslag han omtaler, er galaterne, bithy-

10 52 JAN WILLEM DRIJVERS nierne, mariandynerne, kaukonerne og paflagonerne. Blandt de vigtige floder han nævner, er Sangarios, Parthenios, Halys (grænsefloden mellem Paflagonien og Kappadokien) og Lykos. Blandt de vigtige byer han nævner, er Herakleia, Tieion, Amastris, Sinope, Saramene, Amisos, Themiskyra, Sidene, Farnakeia og Trapezus ( , C). Som han har for vane, præsenterer han alle mulige geografiske, historiske og administrative detaljer om disse byer: Et godt eksempel er hans beskrivelse af Herakleia: for Herakleia, der ligger i myriandernes land, er ifølge dem grundlagt af milesierne Herakleia har altså gode havne og er også værd at nævne bl.a. fordi den har sendt kolonier ud: Både Chersones og Kallatis er nemlig kolonier fra Herakleia. Den var oprindelig selvstændig, men blev siden regeret af tyranner for så igen at blive befriet. Til sidst blev den igen et kongedømme under romerne. Den modtog en koloni af romere der fik del i byen og landet. Men Adiatorix, søn af Galatiens tetrark Domnekleios, modtog fra Antonius den del som herakleioterne havde, og angreb romerne om natten kort før Actium og nedslagtede dem, efter hvad han selv siger, med Antonius tilladelse. Efter sejren ved Actium blev han ført i triumftog og derefter dræbt sammen med sin søn. Byen hører til den pontiske provins der er blevet lagt sammen med Bithynien ( , C). Den østlige del af den sydlige kyst beskriver Strabon som meget smal, for bjergene, der er fulde af miner (jern og sølv) og skove, ligger umiddelbart over den ( , 549C). Da Strabon vender tilbage til Kolchis, går han den modsatte vej, øst mod vest, og beskriver de byer og folkeslag der bor længere inde i landet, indtil han vender tilbage til Propontis. 8. Konklusion Strabons beskrivelse af Sortehavet består af et generelt overblik i Geografiens indledende bøger og en mere specifik beskrivelse af kysten. Sidstnævnte er delt i fire dele der følger principperne for værkets komposition. Hans beskrivelse er som helhed heterogen og ikke særlig detaljeret undtagen hvad angår sydkysten, den sydvestlige strækning mellem Istros og Propontis og Krim og egnene umiddelbart øst og vest for Det kimmeriske Bosporos. Den sydvestlige og sydlige kyst har Strabon, der kom fra Pontos, sikkert kendt, i hvert fald til dels, fra egen erfaring, men kilderne har måske også givet ham flere oplysninger om disse egne end om de andre steder. Mithradates Eupators politiske og militære aktiviteter i disse områder har højst sandsynligt også begrundet Strabons særlige interesse. Hans

11 STRABON 53 viden om Krim og de egne der støder op til Det kimmeriske Bosporos, kan udmærket skyldes hans interesse for Det bosporanske Riges historie og kongehus, der var forbundet både med det mithradatiske hus og med Rom (igennem Marcus Antonius). Især dronning Pythodoris (8/7 f.kr.- ca. 25 e.kr.) var Strabons yndling (Engels 1999, ). Som i resten af værket indskrænker Strabon sig ikke kun til geografiske detaljer, men bruger også megen plads på mytiske, historiske og især etnografiske detaljer. Det er dog overraskende at Strabon ikke nævner Agrippas ekspedition til Sortehavet i 14 f.kr. eller indsættelsen af Dynamis (Mithradates barnebarn) som Det bosporanske Riges dronning (Syme 1995, 303-4, 362). Kilder Strabon findes ikke i en dansk oversættelse. De anførte citater er oversat af George Hinge. Hidtil har der ikke eksisteret en udgave af Strabons Geografi der tilfredsstiller den moderne forsknings krav. Derfor lancerede Institut for Græsk og Latin ved Universitetet i Groningen i 1982 den idé at man skulle påbegynde en ny udgave af Strabons tekst. Ideen blev taget op af forskellige folk, først og fremmest professor Stefan Radt, nu professor emeritus i græsk ved Groningen Universitet. Radt blev leder af projektet som der ud over filologer også deltog arkæologer, antikhistorikere og en geograf i. Formålet var at lave en helt ny tekstkritisk udgave af den græske tekst inklusive Krestomatien og Epitomen ledsaget af en tysk oversættelse og en kommentar. De væsentligste håndskrifter er blevet sammenlignet på ny til denne udgave. Kommentaren skal først og fremmest gøre rede for og forklare den nye tekst og dernæst uddybe de mange historiske, geografiske og arkæologiske emner Strabon berører. Kommentaren er derfor mest grundig i sin behandling af tekstkritiske og fortolkningsmæssige problemer, hvorimod kommentarens historiske, geografiske og arkæologiske del ikke er nær så udtømmende; den er tænkt som en hjælp til læseren til at forstå teksten bedre og henviser til den relevante sekundærlitteratur. Man er kommet langt de sidste tyve år. Der har været offentliggjort adskillige eksempler på den nye udgave gennem årene, f.eks. i tidsskrifterne Mnemosyne og Studia Troica (Radt 1991; Radt & Drijvers 1993). Projektet er ved at nærme sig sin afslutning: hele teksten, det tekstkritiske apparat og oversættelsen er allerede færdig, men der er stadig mere at gøre med kommentaren. Den nye udgave vil komme hos Vandenhoeck & Ruprecht i Göttingen i ti bind efter nedenstående plan: Bind 1 Bind 2 Bind 3 Prolegomena bog: Tekst og oversættelse bog: Tekst og oversættelse bog: Tekst og oversættelse

12 54 JAN WILLEM DRIJVERS Bind 4 Bind 5 Bind 6 Bind 7 Bind 8 Bind 9 Bind bog: Tekst og oversættelse bog: Kommentar bog: Kommentar bog: Kommentar bog: Kommentar Epitome og Krestomati Registre De første to bind er udkommet i Efter planen vil der udkomme et nyt bind hvert år således at hele værket vil være i handelen i Oversat af George Hinge

Ammianus Marcellinus beretning om Sortehavsegnene

Ammianus Marcellinus beretning om Sortehavsegnene Ammianus Marcellinus beretning om Sortehavsegnene Arne Søby Christensen 1. Ammianus Marcellinus liv Ammianus Marcellinus hører til i det 4. århundrede e.kr. Detaljerne om hans liv og virke må vi tolke

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Arrians omsejling af Sortehavet

Arrians omsejling af Sortehavet Arrians omsejling af Sortehavet Oversat af Søren Lund Sørensen Arrian (ca. 86-160) foretog som guvernør af provinsen Cappadocia (131-137) en sejlads langs den østlige Sortehavskyst for at inspicere de

Læs mere

Ptolemaios fra Alexandria og hans samtidige

Ptolemaios fra Alexandria og hans samtidige Ptolemaios fra Alexandria og hans samtidige Tønnes Bekker-Nielsen 1. Ptolemaios som geograf Astronomen, matematikeren og geografen Klaudios Ptolemaios fra Alexandria har efterladt sig et omfattende forfatterskab

Læs mere

Kejser Augustus. Augustus' familie. Borgerkrig. Vidste du, at.. Slaget ved Actium. Augustus' regeringstid. Fakta. Augustus' eftertid

Kejser Augustus. Augustus' familie. Borgerkrig. Vidste du, at.. Slaget ved Actium. Augustus' regeringstid. Fakta. Augustus' eftertid Historiefaget.dk: Kejser Augustus Kejser Augustus Kejser Augustus levede på den tid, hvor der var jernalder i Danmark. Han var Romerrigets første kejser fra 27 f.v.t. til 14 e.v.t. Han er bl.a. kendt for

Læs mere

Kejser Augustus. Augustus' familie. Borgerkrig. Vidste du, at... Slaget ved Actium. Augustus' bygningsværker. Fakta. Augustus' eftertid

Kejser Augustus. Augustus' familie. Borgerkrig. Vidste du, at... Slaget ved Actium. Augustus' bygningsværker. Fakta. Augustus' eftertid Historiefaget.dk: Kejser Augustus Kejser Augustus Kejser Augustus levede på den tid, hvor der var jernalder i Danmark. Han var Romerrigets første kejser fra 27 f.v.t. til 14 e.v.t. Han er bl.a. kendt for

Læs mere

Mithradates VI og truslen fra Rom

Mithradates VI og truslen fra Rom Mithradates VI og truslen fra Rom Jesper Majbom Madsen 1. Modsætningen mellem Mithradates og Rom Mithradates VI er blandt de hellenistiske konger, der mest indædt modsatte sig romernes ekspansion i den

Læs mere

Romaer Europas største etniske mindretal. v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter

Romaer Europas største etniske mindretal. v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter Romaer Europas største etniske mindretal v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter Sigøjnere - romaer Sigøjnere: - Eksotiske, farverige, fascinerende og skræmmende - Glade og frie musikere,

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster,

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster, Islands-Dansk akademisk tradition. Köbenhavns Universitets Seminar i anledning af Islands Universitets 100 års jubileum. Københavns Universitet, 22. september 2011. Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen,

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Spørgsmål reflektion og fordybelse

Spørgsmål reflektion og fordybelse I dag kender stort set alle Grækenland for den dybe økonomiske krise, som landet nu befinder sig i. Mange har også viden om Grækenland fra ferierejser. Grækenland er et forholdsvis nyt land. Grækenland

Læs mere

Historisk Bibliotek. Augustus. Jesper Carlsen

Historisk Bibliotek. Augustus. Jesper Carlsen Historisk Bibliotek Jesper Carlsen Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Jesper Carlsen Redaktør: Thomas Meloni Rønn Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars Groth Læs mere om serien

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

FOREDRAG OM INDIEN AF Cand. theol Tine Elisabeth Larsen

FOREDRAG OM INDIEN AF Cand. theol Tine Elisabeth Larsen FOREDRAG OM INDIEN AF Cand. theol Tine Elisabeth Larsen Praktisk info: Foredragene er alle ledsaget af billeder og rekvisitter. Pris efter aftale. Kontakt: Tine Elisabeth Larsen Røntoftevej 48A, 2870 Dyssegård.

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Historiefagligt arbejdsark til Stx og hf.

Historiefagligt arbejdsark til Stx og hf. Historiefagligt arbejdsark til Stx og hf. Intro Velkommen til udstillingen Den romerske forbindelse. Hvem var romerne? Hvem var germanerne? Hvilke kontakter havde de med hinanden? Hvilken viden havde de

Læs mere

2. verdenskrig i Europa

2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

Ny viden om tamkattens oprindelse

Ny viden om tamkattens oprindelse Ny viden om tamkattens oprindelse Af Tommy Asferg Hvor stammer tamkatten fra? Det ligefremme svar er, at den stammer fra vildkatten. Men det er langtfra et udtømmende svar, for vildkatten findes i et antal

Læs mere

Manuskriptvejledning for Juristen

Manuskriptvejledning for Juristen Manuskriptvejledning for Juristen Forfattervejledning til udarbejdelse af manuskript til tidsskriftartikler Indsendelse af manuskripter Juristen modtager bidrag inden for alle retsområder. Tidsskriftet

Læs mere

Triangulering af Danmark.

Triangulering af Danmark. Triangulering af Danmark. De tidlige Danmarkskort De ældste gengivelser af Danmark er fra omkring 200 e.kr. Kortene er tegnet på grundlag af nogle positionsangivelser af de danske landsdele som stammer

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Ikke kun mennesket bygger veje

Ikke kun mennesket bygger veje Ikke kun mennesket bygger veje Stefan Jarnik Novelle 2 Stefan Jarnik, 2014 Alle rettigheder forbeholdes 3 Ikke kun mennesket bygger veje En gang for længe siden, flere århundreder tilbage i tiden, lå der

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Sparta og Athen. Sparta. Vidste du, at... Vidste du, at... Athen. Fakta. Historiefaget.dk: Sparta og Athen. Side 1 af 5

Sparta og Athen. Sparta. Vidste du, at... Vidste du, at... Athen. Fakta. Historiefaget.dk: Sparta og Athen. Side 1 af 5 Historiefaget.dk: Sparta og Athen Sparta og Athen I antikkens Grækenland grundlagde man som følge af bl.a. den græske geografi fra ca. 800 f.v.t. en række bystater. Bystaterne var ofte i indbyrdes konkurrence,

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Doryphorie (spydbærere) i den græske astrologi

Doryphorie (spydbærere) i den græske astrologi Doryphorie (spydbærere) i den græske astrologi - en tabt dimension i tydningen Susanne Denningsmann har skrevet en vigtig doktorgrad med titlen: Die astrologische Lehre der Doryphorie : eine soziomorphe

Læs mere

Aleksandr N. Shcheglov Sankt Petersborg. Chersones på Krim.

Aleksandr N. Shcheglov Sankt Petersborg. Chersones på Krim. Aleksandr N. Shcheglov Sankt Petersborg Chersones på Krim. Blandt de græske kolonier, der blev anlagt ved Sortehavskysten, fortjener Det Tauriske Chersones på den sydvestlige og den vestlige del af Krim,

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Napoleon Lærervejledning og aktiviteter

Napoleon Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

ARGENTINA En introduktion til kulturen, geografien og befolkningen

ARGENTINA En introduktion til kulturen, geografien og befolkningen ARGENTINA En introduktion til kulturen, geografien og befolkningen Befolkning: 38,740,807 Regering: Republik Geografi Ligger i den sydvestlige del af Latinamerika Består af 23 provinser Klima! På grund

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Program Efteråret 2015

Program Efteråret 2015 Program Efteråret 2015 Jeg kommer snart hjem ved politiker og forfatter Ole Sohn Mandag den 7. september kl. 14.00 En bondefamilie fra Nordjylland emigrerede i 1910 til Sibirien for at skabe sig et nyt

Læs mere

Hvorfor taler vi ikke latin i dag?

Hvorfor taler vi ikke latin i dag? Hvorfor taler vi ikke latin i dag? 19. september 2013 Latin var engang et sprog, der blev talt i store dele af Europa. Så hvorfor og hvordan forsvandt det, og hvad har vi tilbage af det i dag? Det svarer

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Prædiken til 3. s. e. påske kl 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. e. påske kl 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 3. s. e. påske kl 10.00 i Engesvang 402 Den signede dag 448 Fyldt af glæde 69 Du fødtes på jord 376 Lyksaligt det folk Nadververs 248 v. 4 på Alt hvad som fuglevinger fik 722 Nu blomstertiden

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

#1 At finde fred gennem biblen

#1 At finde fred gennem biblen #1 At finde fred gennem biblen Bibelen er en bemærkelsesværdig bog. Den er verdens mest solgte bog. Den blev skrevet over en periode af 1500 år af over 40 forskellige forfattere. Den består af 66 bøger,

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Vikingerne Lærervejledning og aktiviteter

Vikingerne Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

p ph r s t th i k l m n,g o

p ph r s t th i k l m n,g o Litteratur Abaev, V.I. 1981. Gerodotovskie Skythai geōrgoi, Voprosy jazykoznanija 1981.2, 74-76. Armayor, O.K. 1978. Did Herodotus ever go to the Black Sea?, Harvard Studies in Classical Philology 82,

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

3. klasse skoleår 12/13

3. klasse skoleår 12/13 3. klasse skoleår 12/13 Redaktørens forslag til en årsplan for 3. klasse. Om årsplanen Denne årsplan er bygget op, således at eleverne starter med at blive introduceret til faget historie, ved at arbejde

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta Jürgen Spiess Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta CREDO Forord Da jeg gik i gymnasiet, skulle vi vælge mellem den matematiske og den sproglige linje. Jeg valgte den sproglige. Det var der

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Giza-pyramiderne. Oplæg til matematik. www.galapagos.dk. foto: Otto Nielsen & Søren Sørensen grafik: Brian Ravnborg udgave 1.

Giza-pyramiderne. Oplæg til matematik. www.galapagos.dk. foto: Otto Nielsen & Søren Sørensen grafik: Brian Ravnborg udgave 1. Giza-pyramiderne Oplæg til matematik Navn: Klasse: www.galapagos.dk af Brian Ravnborg foto: Otto Nielsen & Søren Sørensen grafik: Brian Ravnborg udgave 1.01 2007 Find mere om pyramiderne på www.galapagos.dk

Læs mere

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet CHARLOTTE BLOCH FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet Samfundslitteratur Charlotte Bloch FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 Bilag 33 Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Latin er et sprog- og kulturfag. På grundlag af væsentlige latinske tekster og romerskarkæologisk materiale beskæftiger

Læs mere

DETAILBESKRIVELSE AF EMNE

DETAILBESKRIVELSE AF EMNE DETAILBESKRIVELSE AF EMNE Titel Danmark og Romerriget i tiden omkring år 0. Elevgruppe Formål 3. 6. klassetrin. Formålet med emnet er, at eleverne får: Viden om stammesamfundet i Danmark i Jernalderen.

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Vores smukke planet udsigten fra Rummet

Vores smukke planet udsigten fra Rummet Vores smukke planet udsigten fra Rummet Mål: At udforske Jordens geografi, fx at lære om lande, byer og kontinenter, tidszoner og relatere den viden til, hvordan man hilser på hinanden i de lande, som

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

P2-projektforslag Kombinatorik: grafteori og optimering.

P2-projektforslag Kombinatorik: grafteori og optimering. P2-projektforslag Kombinatorik: grafteori og optimering. Vejledere: Leif K. Jørgensen, Diego Ruano 1. februar 2013 1 Indledning Temaet for projekter på 2. semester af matematik-studiet og matematikøkonomi-studiet

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Mithradates VI og de græske byer

Mithradates VI og de græske byer Mithradates VI og de græske byer Vincent Gabrielsen 1. Indledning I bogen La Sibila Babilonese (fra 1943) satte den italienske forsker Aurelio Peretti al sin intellektuelle styrke ind på at påvise, at

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

EVENT 2014. Kejser Augustus. Magt og Fred. Projektbeskrivelse

EVENT 2014. Kejser Augustus. Magt og Fred. Projektbeskrivelse EVENT 2014 Kejser Augustus Magt og Fred Projektbeskrivelse Indholdsfortegnelse Eventen Kejser Augustus magt og fred... 2 Hvornår og hvor?... 2 Kejser Augustus... 3 Eventens arbejdskomite.... 4 Eventens

Læs mere

Fornavn Efternavn 1.XX Historie opgave 15/ Frederiksberg HF. Indledning side 1. Vikingernes ankomst til England side 1

Fornavn Efternavn 1.XX Historie opgave 15/ Frederiksberg HF. Indledning side 1. Vikingernes ankomst til England side 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 1 Vikingernes ankomst til England side 1 Coppergate udgravningen side 1 Sådan blev Knud den Store konge side 2 Knud er blevet konge side 2 Diskussion side 3 Konklusion

Læs mere

Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015

Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

Oldtidens egypten Peter Frederiksen m.fl : Grundbog til historie Verdenshistorien indtil 1750, s.

Oldtidens egypten Peter Frederiksen m.fl : Grundbog til historie Verdenshistorien indtil 1750, s. Oldtidens egypten Peter Frederiksen m.fl : Grundbog til historie Verdenshistorien indtil 1750, s. 1. Hvilken betegnelse anvendes for den kulturkreds som oldtidens Egypten er en del af 2. Hvad var grundlaget

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt.

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt. Til de studerende i store specialefag med projektarbejde. Vedr. Projektarbejde Projektarbejdet gennemføres som et gruppearbejde. De studerende er selv ansvarlige for ved fremmøde til undervisningen at

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

Opgaveteknisk vejledning Word 2013. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015

Opgaveteknisk vejledning Word 2013. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Opgaveteknisk vejledning Word 2013 Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden mens man

Læs mere

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

Storytelling motiv til en kommune

Storytelling motiv til en kommune Storytelling motiv til en kommune Mit navn er Vitus. Jeg er opkaldt efter den berømte søfarer og opdagelsesrejsende Vitus Bering, som blev født i Horsens. Det var i 1681. Vitus Bering lod sig hverve til

Læs mere

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in

Læs mere

Island FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Island FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen

Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen Indledning Denne lille bog (eller fragment af en bog, kaldet Lille alfa ) er en selvstændig introduktionsforelæsning til fysikken, dvs. det

Læs mere

NordØsten NordOsten Books www.nordosten.dk. Hugo Hørlych Karlsen og Petra Vestergaard Pedersen Appendiks til ebogen: NordOsten Books

NordØsten NordOsten Books www.nordosten.dk. Hugo Hørlych Karlsen og Petra Vestergaard Pedersen Appendiks til ebogen: NordOsten Books Hugo Hørlych Karlsen og Petra Vestergaard Pedersen Appendiks til ebogen: 1 Hugo Hørlych Karlsen og Petra Vestergaard Pedersen Appendiks til ebogen: DEN GULE KEJSERS KLASSIKER OM INDRE MEDICIN 黃 帝 內 經 Huang

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

En e-bog fra. AROS Forlag. Se flere titler på www.arosforlag.dk

En e-bog fra. AROS Forlag. Se flere titler på www.arosforlag.dk En e-bog fra AROS Forlag Se flere titler på www.arosforlag.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal

Læs mere

Afrika FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Afrika FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Et hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten

Et hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten Et hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten Problemheste efterlyses til Klaus Hempfling-aften i Herning. Klaus Hempfling, som

Læs mere

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Introduktion Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Denne bog om køn i historien udspringer af en seminarrække, som blev afholdt ved Historisk Institut ved Aarhus Universitet i foråret 2002. Alle

Læs mere

Rørvigs landskabelige og historiske udvikling

Rørvigs landskabelige og historiske udvikling Rørvigs landskabelige og historiske udvikling Projekt Isøre Havn og Ting - 1999 Rørvig Naturfredningsforening. Arkæologer fra Nationalmuseet, Vikingeskibs-museet og Odsherred Museum. Geologer fra Københavns

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden.

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden. Stenene ved Carnac, Sjælens promenade - en helt klart ikke-astronomisk tolkning. Artiklen er snarere et eksempel på en tradition, som migranter fra det nære Østen bragte med sig til Europa og til det nordafrikanske

Læs mere