Strabon om Sortehavet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strabon om Sortehavet"

Transkript

1 Strabon om Sortehavet Jan Willem Drijvers 1. Strabons person og værk Strabon er en af de mange græske og romerske forfattere hvis liv vi gerne ville have vidst mere om end vi faktisk gør (Niese 1878; Honigmann 1931; Van der Vliet 1977, 4-118; Syme 1995; Clarke 1997; Radt 2001; om hans navn, se Pothecary 1999). Alle de oplysninger vi har om Strabons liv, kommer fra hans eneste overleverede værk, Geografien. Strabon blev født omkr. 63 f.kr. i Amaseia i Pontos (i det nordlige Tyrkiet) og er død engang efter 23 e.kr. Hans familie tilhørte Pontos overklasse og inderkredsen omkring kongerne Mithradates V Euergetes og Mithradates VI Eupator. Strabons forfædre havde været officerer i den pontiske hær og kongens rådgivere. For flere medlemmer af Strabons familie betød Mithradates VI s nederlag til romerne en brat ende på karrieren. Adskillige andre havde forudset Mithradates nederlag og allerede sluttet sig til romerne. Der er imidlertid ingen medlemmer af Strabons familie der ser ud til at have gjort karriere i Roms tjeneste. Som ung mand havde Strabon studeret i Nysa. Det er sandsynligt at han kort efter kom til Rom. Han har muligvis været der i 44/43 f.kr. og også en tid lang før 31 f.kr. I f.kr. var han i Egypten sammen med Aelius Gallus der var blevet udnævnt til praefectus Aegypti. Det er kendt at Strabon besøgte Rom igen efter 7 f.kr., og at han sandsynligvis tilbragte nogen tid i hovedstaden i de sidste år af sit liv. Vi ved ikke om han boede fast ét sted, f.eks. i Pontos eller i Rom. Vi kan dog regne med at han tilbragte adskillige år i Rom. Det understøttes af at Strabon synes at have gode forbindelser til førende personer i ridderstanden (ordo equester) og medlemmer af senatsaristokratiet (Van der Vliet 1977, 90 ff.). Aelius Gallus var sandsynligvis Strabons patron. Man kan formode at Strabon ved hans hjælp har fået romersk borgerskab (Bowersock 1965, ). Strabon var forfatter til to store værker: Hypomnēmata Historika i47bøger og Geōgraphika i17bøger. Historieværket, der var det største af Strabons to værker, var en fortsættelse af Polyb fra 144 f.kr. indtil i hvert fald 37 f.kr., muligvis end-

2 44 JAN WILLEM DRIJVERS nu længere. Geografien var et supplement til og ifølge Strabon selv en naturlig fortsættelse af Historien (1.1.23, 13C); hvor det ene værk beskriver rum, beskriver det andet tid. Der er kun overleveret 19 fragmenter af Historien (FGrH 91), hvorimod Geografien er bevaret næsten fuldstændig. Strabon, der ser ud til først og fremmest at have været historiker, har sandsynligvis afsluttet sine Hypomnēmata historika i slutningen af 20 erne f.kr. Hvornår Geografien er affattet, er omdiskuteret. Man har foreslået adskillige dateringer, men ingen af dem har været fuldstændig overbevisende. Nogle har ment han skrev hele værket hen imod slutningen af sit liv, mens andre forestiller sig at han efterlod det ufærdigt, og at det først blev gjort færdigt og udgivet af en ukendt person. Endelig er der andre der mener at Strabon skrev Geografien færdig selv, men at han blev ved med at genudgive det og tilføje nyt materiale til værket indtil sin død (f.eks. Van der Vliet 1977, 47 ff.; Diller 1975, 4-7; Syme 1995, Appendix E; Dueck 1999). Der er også usikkerhed med hensyn til hvor Strabon skrev Geografien; demest sandsynlige forslag er Amaseia (eller en anden by i Lilleasien) og Rom eller et andet sted i Italien. 2. Geografien I den moderne videnskabelige litteratur bliver der ofte henvist til Strabons Geografi fordi værket rummer et væld af informationer om forskellige emner. Værket som sådan har imidlertid ikke haft forskernes interesse i samme grad og har længe ikke været genstand for omhyggelige kritiske studier, endsige blevet udforsket fuldstændigt. Grunden kan være at antikhistorikere og klassiske filologer generelt ikke er så interesseret i geografiske tekster (undtagelser er Bunbury 1879, Thomson 1948). I de senere år har det imidlertid ændret sig. Ikke alene har der været en voksende interesse for antikkens geografi og geografiske tekster (Sonnabend 1999, Talbert 2000, men også Strabonforskningen har været i rivende udvikling (Syme 1995, Clarke 1999, Engels 1999, Dueck 2000, Biraschi & Salmeri 2000; nyeste litteratur som kan findes på Strabons Geografi er et væsentligt værk for antikhistorikere. Det fremlægger hvad man vidste om oikumenē, den del af verden der var kendt på Augustus tid. Det er derfor ærgerligt at der (endnu) ikke eksisterer en moderne tekstkritisk udgave af Geografien der tilfredsstiller den moderne forsknings krav (en oversigt over udgaver findes hos Diller 1975, ). Strabons Geografi er ikke matematisk på samme måde som Eratosthenes eller Ptolemaios værker (jf. Tønnes Bekker-Nielsens kapitel), og forfatteren er ikke særlig optaget af emner som afstande, længde- og breddegrader eller beregnin-

3 STRABON 45 ger af jordens omkreds. Strabon betragtede geografi som et filosofisk anliggende, og hans geografibegreb ligger langt fra vores moderne forståelse af geografi. Foruden naturgeografien (f.eks. egne, floder, bjerge) i Middelhavsområdet og de områder der ligger uden for Romerrigets grænser, beskriver han flora og fauna, folkeslagenes skikke og traditioner, byer, naturrigdomme osv. Disse oplysninger er krydret med historiske beretninger og mytologi. Man kan kalde Geografien et encyklopædisk universalværk. Det er ikke et teknisk værk i den forstand at det fremlægger alle mulige tekniske geografiske data, men primært et praktisk værk. Det præsenterer sine læsere for oplysninger der kan være nyttige i praksis (1.1.16, 10C). Strabons målgruppe er politikoi ( , 13C), de mænd fra Romerrigets overklasse der var uddannet og besad administrative og militære stillinger: byernes curiales rådmænd, provinsguvernørerne og deres stab og endog princeps kejseren selv. Strabons Geografi blev altså skrevet med det formål at være behjælpelig i imperiets styrelse (1.1.14, 8C), og værket er derfor blevet karakteriseret som politisk geografi (Nicolet 1988, 93-94). Man har også kaldt det en Kulturgeographie des römischen Reiches (Engels 1999, 11). Geografien sammenfattede den verden Rom netop havde skabt (Clarke 1999, 192), og havde klare propagandistiske overtoner. Strabon havde stor respekt for romerne og det de havde udrettet. Geografien er tydeligvis et romanocentrisk værk, og Strabons politiske kontekst er tydeligvis romersk. Rom dets kultur, organisation, skikke og traditioner er i Strabons øjne altings målestok. Han anså den romerske administration for velgørende (1.1.16, 9C) og mener at et land nyder fremgang så snart det kommer under romersk styre (3.3.8, 156C). Han er desuden overbevist om nødvendigheden af at magten over Romerriget er i hænderne på én mand, og nærede en stor beundring for Augustus (6.4.2, 288C). Strabons verdenssyn kan karakteriseres som den romerske administrators verdenssyn i det tidlige principat: overlegen og undertiden fuld af foragt over for alt der ikke var romersk, alter orbis. På trods af hans respekt over for Rom og romerne var Strabons egen kulturelle baggrund helt igennem græsk, som det f.eks. giver sig udtryk i at han primært citerer græske forfattere. Tilsyneladende er det den græske verden han kender bedst, og størstedelen af Geografien er viet den del af verden. Fire af Geografiens sytten bøger ( bog) omhandler således Lilleasien. Strabon anså Homer for alvidende og en autoritet inden for geografien. Han anerkendte ikke dem der afveg fra Homers synspunkter og det var der selvfølgelig mange forfattere der gjorde i klassisk og hellenistisk tid. Geografien indeholder adskillige, undertiden temmelig langtrukne diskussioner hvor Strabon forsøger at vise at Homer har ret i modsætning til senere forfatteres ofte ellers mere logiske og præcise betragtninger.

4 46 JAN WILLEM DRIJVERS Geografien rummer også oplysninger om græsk og romersk historie, men de er hverken rigelige eller særlig detaljerede. Strabon synes ikke at have udviklet retningslinier for hvordan han skulle føje historisk materiale til sin geografiske beskrivelse af den dengang kendte verden. Mange af hans oplysninger har fokus på hellenistisk tid, på det sidste århundrede af den romerske republik og på Roms indblanding i Østen. Denne vægtning er forståelig Strabons egen baggrund og hans tidligere historiske skrifter taget i betragtning. Geografien er sandsynligvis ikke et originalt forskningsarbejde, men en samling udpluk fra allerede eksisterende geografiske, etnografiske og historiske afhandlinger hvoraf de fleste nu er gået tabt. Strabon har derfor sandsynligvis ikke bidraget til at udvide sin tids geografiske viden; hvad han giver, er snarere en sammenfattende oversigt over denne viden. Han retfærdiggjorde sit værk med at den geografiske viden allerede var vokset betydeligt i kraft af den romerske ekspansion i den sene republik (1.2.1, 14C; , 117C-118C). Selv om Strabon kendte Lilleasien, Italien, Egypten og dele af Grækenland ved selvsyn (2.5.11, 117C), er der i hans værk kun få spor af egne rejser og iagttagelser (Van der Vliet 1977, 51-52). De rejser han foretog, synes ikke at have haft videnskabelig udforskning til formål. Hans kilder er forgængernes værker: Artemidoros, Eratosthenes, Poseidonios, Demetrios fra Skepsis, Apollodoros, alexanderhistorikerne og Mithradates og de mithradatiske kriges historikere for kun at nævne nogle få (et mere fuldstændigt overblik over Strabons kilder gives i Van der Vliet 1977, ). Sandsynligvis har han også indarbejdet mundtlige oplysninger. At Strabon i stort omfang støttede sig til skrevne kilder, kan forklare hvorfor Geografien ikke synes at være ordnet systematisk, men i nogen grad er disponeret uensartet. Hans kilder var af forskellig art: nogle rummede en hel del oplysninger f.eks. Poseidonios om Spanien mens andre var mindre informative. I de første fem århundreder efter udgivelsen forblev Strabons Geografi næsten ukendt. Vigtige geografer som Plinius og Ptolemaios nævner det ikke og refererer ikke til det, og de synes derfor ikke at have været bekendt med Strabons værk. Det er ikke før det 6. århundrede e.kr. at det bliver bedre kendt takket være Stefanos fra Byzans og andre lærde fra Konstantinopel, og at man begynder at henvise til det jævnligt (Diller 1975, 7 ff.). Geografiens struktur er ret ligetil: bog Teoretisk indføring. Tidligere geografer (f.eks. Homer, Eratosthenes, Poseidonios). Verdens form og størrelse. 3. bog Iberien 4. bog Gallien, Britannien og Alperne bog Italien og Sicilien

5 STRABON bog Det nordlige, centrale og østlige Europa. Egnene syd for Donau (Epeiros, Makedonien, Thrakien) bog Peloponnes; det sydlige og centrale Grækenland; de græske øer 9. bog Begyndelsen af beskrivelsen af Asien; egnene nord for Taurus; Parthien; Medien; Armenien bog Lilleasien 15. bog Indien; Persien 16. bog Egnene mellem Persien, Middelhavet og Det røde Hav (Assyrien, Babylon osv.) 17. bog Egypten, Etiopien, det nordlige Libyen Efter de to indledende bøger beskriver Strabon verden som man kendte den på hans tid. Denne verden blev normalt delt i tre dele, en inddeling som Strabon gennemfører i Geografiens struktur. De tre dele er selvfølgelig Europa, Asien og Libyen. Strabon begynder ved Herakles Søjler (Gibraltarstrædet) og beskriver verden ligesom i den litterære genre, der hedder periēgēsis, idet han går fra Europa over Asien til Libyen. 3. Sortehavets udseende Så vidt jeg ved, har Strabons beskrivelse af Sortehavet og landene omkring det aldrig været genstand for en omhyggelig undersøgelse. Det er måske forståeligt eftersom Strabon ikke bliver betragtet som en af primærkilderne til dette område. Under opslagsordet Pontos Euxeinos i Der neue Pauly nævner Eckart Olshausen slet ikke Strabon som kilde til Sortehavet (Olshausen 2001, ). Og heller ikke under opslagsordet Euxine Sea i den seneste udgave af Oxford Classical Dictionary bliver han nævnt. Danoff er dog af en anden mening i sin gennemarbejdede artikel om Pontos Euxeinos i Real-Encyclopädie der classischen Altertumswissenschaft: Von zentraler Wichtigkeit für den P.E. und seine Küsten sind die bei Strabon erhaltenen Nachrichten (Danoff 1962, 1162). Meningerne er altså delte. Man kan dog med en vis rimelighed sige at Strabon ikke kommer med oplysninger om Sortehavet som man ikke også ville kunne finde i andre kilder. Mit bidrag om Strabons beskrivelse af Sortehavsområdet kan inden for rammerne af dette kapitel kun være impressionistisk. Jeg vil udelade en del detaljer og i stedet give et overblik over de oplysninger Geografien præsenterer, og den måde oplysningerne er struktureret på. Jeg skal med velberåd hu undlade at komme ind på diskussionen om Strabons kilder til Sortehavet selv om jeg ved at det er et yderst interessant emne. Det ville imidlertid kræve en artikel for sig selv.

6 48 JAN WILLEM DRIJVERS Strabons data om Sortehavet findes spredt i værket: I 1. og 2. bog fortæller han om havet selv, og i 7., 11. og 12. bog diskuterer han de omliggende lande. Strabon præsenterer således ikke én sammenhængende beskrivelse af Sortehavet, men en række beskrivelser af udsnit af havet spredt i fem af Geografiens bøger. Det skyldes at Strabon holder sig strengt til sin disposition; som en følge heraf beskrives den europæiske del af Sortehavet i hans bøger om Europa og den asiatiske del i Geografiens respektive bøger om Asien. Inden for denne brede opdeling mellem Europa og Asien er der underopdelinger. Strabon beskæftiger sig altså med Sortehavet når det passer med de forskellige egne han beretter om. Når han f.eks. i 12. bog kommer ind på Det store Kappadokien, finder han det belejligt at komme med en beskrivelse af Sortehavets sydkyst. Strabon følger tidligere geografers eksempel når han betragter Sortehavet som en del af Middelhavet der på sin side er en af de fire bugter der munder ud i det såkaldte Ydre Hav (de andre er Den persiske Bugt, Den arabiske Bugt og Den kaspiske Bugt). Middelhavet begynder ved Herakles Søjler, strækker sig mod øst og deler sig så i to havlignende bugter hvoraf den ene ligger på venstre hånd, den vi kalder Pontos Euxeinos, mens den anden er sammensat af Det egyptiske Hav, Det pamfyliske Hav og Det issikiske Hav (2.5.18, 121C). Strabon mener ligesom Straton fra Lampsakos (død 269/8 f.kr.) at Sortehavet oprindelig ikke havde noget udløb ved Byzans, men at de floder der flyder ud i Sortehavet, fremtvang åbningen af den passage vandet flyder ud i Propontis og Hellesponten igennem, det såkaldte Thrakiske Bosporos. Ifølge selv samme Straton er Sortehavet lavvandet fordi de floder der løber ud i havet, er så talrige at de efterlader mange flodaflejringer. Hvis floderne bliver ved med at føre vand til Sortehavet, vil det i fremtiden sande til sådan som det allerede er tilfældet i Sortehavets vestlige del, især ved Istros (Donaus) munding. En anden følge af at der er så mange floder der flyder ud i Sortehavet, er at dets vand er fersk, i hvert fald ferskere end i andre have (1.3.4, 49C-50C). Ifølge Strabon er Sortehavets omkreds ca stadier = ca km. Sortehavets faktiske overfladeareal er km 2 (inklusiv Det azovske Hav); det er 980 km langt fra øst mod vest og 530 km fra nord mod syd. Dets gennemsnitlige dybde er m. (Olshausen 2001). Ligesom mange andre forfattere jf. s. 66 sammenligner Strabon Sortehavets form med en skythisk bue (2.5.22, 124C-125C). Buens streng er omtrent sydkysten fra Bosporos til Dioskurias. Resten af havet sammenlignes med buens greb med dens dobbeltkurve. Den øverste kurve er afrundet, hvorimod den nederste er mere lige. Disse to kurver danner Sortehavets to dele, en vestlig og en østlig del. De to dele adskilles af en lige linie mellem to forbjerge: Karambis på sydkysten og Kriumetopon på Det tauriske Chersones [Krim]. Afstanden mellem disse to forbjerge er stadier

7 STRABON 49 = ca. 445 km (også 7.4.3, 309C). Den maiotiske Sø [Det azovske Hav] der er forbundet med Sortehavet gennem Det kimmeriske Bosporos, placerer Strabon nord for Sortehavets østlige del. Dets omkreds er ca stadier = ca km (2.5.23, 125C). Så vidt de generelle oplysninger Strabon giver om Sortehavet. 4. Det nordlige Sortehav Redegørelsen for Sortehavets kystegne begynder i 7. bog hvor Strabon beskriver Europa øst for Rhinen indtil Tanaïs [Don] såvel som egnene mellem Adriaterhavet og Sortehavet. Istros [Donau] er skillelinien mellem de sydlige og nordlige egne i denne del af Europa (7.1.1, 289C). Når Strabon i sin fremstilling når til Istros munding, beskriver han udførligt flodens delta der består af adskillige øer, herunder Peuke (der især nævnes, fordi Dareios byggede en pontonbro dér), og dens udløb i Sortehavet. Af mundingerne nævner Strabon den såkaldte Hellige Munding som den vigtigste og største (7.3.15, 305C). Han fortsætter sin beskrivelse i nordlig retning og nævner Geternes Ørken (7.3.14, 305C) og beskriver egnen omkring Tyras [Dnestrs] munding, 900 stadier = ca. 160 km fra Donaus hovedudløb (7.3.16, 306C). Ved Tyras munding lå byen Hermonax og godt 150 stadier = ca. 27 km op ad floden byerne Nikonia og Ofiussa. Derefter følger floden Borysthenes [Dnepr]; tæt ved den er floden Hypanis [Bug]. Hvis man sejler 200 stadier = ca. 36 km op ad Borysthenes, kommer man til byen Olbia der var en koloni grundlagt af Milet og et stort handelscentrum. Det nordlige Sortehavsområde befolkes af forskellige folkeslag: geterne, sarmaterne, rhoxolanerne og mange andre (7.3.17, C jf. ovenfor s. 18). Strabon er fascineret af denne verdensdels hårde klima. Det er koldt om vinteren og meget anderledes end i Middelhavsområdet. Foruden mange andre detaljer nævner han at vogne om vinteren kan krydse Den maiotiske Søs [Det azovske Havs] munding, dvs. Det kimmeriske Bosporos, og at man kan fange fisk så store som delfiner ved at hugge dem ud af isen. Om sommeren kan varmen blive særdeles hård (7.3.18, 307C). Strabon fortsætter sin beskrivelse af denne del af Sortehavskysten ved at gå fra Borysthenes munding forbi den såkaldte Achilleus Løbebane [Tendra] og Karkinitisbugten [Karkinitskijbugten] til Det tauriske eller skythiske Chersones [Krim] (7.3.19, C). Sidstnævnte bliver sammen med Den maiotiske Sø beskrevet udførligt i kapitel 7.4, men kun indtil Det kimmeriske Bosporos eftersom det sammen med Tanaïs er skillelinien mellem Europa og Asien. Det er bemærkelsesværdigt at Strabon begynder sin karakteristik af Krim med at beskrive Saprasøen, Det rådne Hav, umiddelbart vest for Den maiotiske Sø og dermed øst for Krim (7.4.1, 308C), og at han

8 50 JAN WILLEM DRIJVERS derfra fortsætter sin rejse langs Krims vestlige kyst ved Kerkinitisbugten. Snart har han nået Krims sydspids hvor der ligger byer som (det gamle og nye) Chersones, Symbolon Limen og Ktenos Limen. Han fortsætter så østpå og beskriver bjergområdet i denne del af halvøen inden han kommer til byen Theodosia. Derefter bliver byerne ved Det kimmeriske Bosporos Pantikapaion, Nymfaion og Myrmekion nævnt og kort beskrevet, hvorefter han går over til at beskrive Krims nordøstlige kyst. Strabons beskrivelse af Krim er bemærkelsesværdig derved at han har en hel del referencer til Mithradates Eupators militære operationer i området. Derudover behandler han udførligt områdets frugtbarhed, især med hensyn til korndyrkning (7.4.6., 311C). 5. Det vestlige Sortehav I 7. bogs kapitel 5 beskriver Strabon egnene syd for Istros fra Adriaterhavet til Sortehavet. Da han er nået til sidstnævnte, beskriver han dets kyst syd for Istros Hellige Munding indtil Kyaneai (= Symplegaderne der ligger ved Bosporos, indsejlingen til Sortehavet) og Byzans. Der nævnes byer som Histria, Tomis, Kallatis og Apollonia, med historiske og andre detaljer. Han oplyser afstande mellem vigtige punkter byer, forbjerge osv. Strabon har (320C) en ret lang beretning om pēlamydes, en slags tun der kommer fra Den maiotiske Sø, og som er lette at fange i nærheden af Byzans. Strabon kalder den pågældende del af Sortehavet for Pontos venstre side hvilket åbenbart er set fra Det thrakiske Bosporos (7.7.1, 320C). Beskrivelsen af denne del er sammen med sydkysten og Krim blandt de mest detaljerede. 6. Det østlige Sortehav I 11. bog påbegynder Strabon sin beskrivelse af Asien som Taurusbjergene deler geografisk i en nordlig og en sydlig del. De afsnit der har med Sortehavet at gøre, lægger ud med oplysninger om floden Tanaïs [Don] der flyder ind i Den maiotiske Sø, og de nomadiske folkeslag der lever der ( , C). Strabon begynder ved handelspladsen Tanaïs og fortsætter med en beskrivelse af Det azovske Havs østkyst, og han nævner undervejs Rhombitterne og de fiskere der lever ved disse floders udløb (11.2.4, C). Han bruger meget plads på området umiddelbart øst for Det kimmeriske Bosporos der ligesom den europæiske side af dette stræde beskrives ret detaljeret ( , C). Han nævner og beskriver de vigtigste byer Fanagoreia, Korokondame, Hermonassa og

9 STRABON 51 landsbyer. Derefter fortsætter beskrivelsen i sydlig retning, dvs. Sortehavets østkyst ( ff., 495C ff.) hvor der nævnes steder som Dioskurias og Fasis og de mange forskellige folkeslag der lever på de kanter, især heniocherne ( , C). Beretningen krydres med henvisninger til Iasons togt til Kolchis ( , C). Efter Kolchis gør kysten et kraftigt sving mod vest til Trapezus hvorefter den fortsætter i en mere eller mindre lige linie indtil Bosporos ( , 497C). Dioskurias, der er en vigtig handelsplads for beboerne i indlandet halvfjerds stammer mødes der ( , 498C) ligger ifølge Strabon på Sortehavets yderste østlige punkt; det markerer også begyndelsen af den landtange der går mellem Sortehavet og Det kaspiske Hav ( , C). Strabons beskrivelse af Fasis er et godt eksempel på hvordan han skildrer steder i dette område: Ved Fasis ligger der en by af samme navn som er handelsplads for kolchierne, og som på den ene side er beskyttet af floden og på den anden side af havet. Derfra kan man på tre eller to dage sejle til Amisos og Sinope fordi klipperne og flodudløbene er fremkommelige. Landet er godt med hensyn til både landbrugsprodukter på nær honningen (den er som regel bitter) og alt der har med skibsbyggeri at gøre: Landet frembringer nemlig ikke blot tømmer og har floder det kan blive transporteret på, men det forsyner dem også rigeligt med linned, hamp, voks og beg. Dets linnedproduktion er vidt berømt og eksporteres også til udlandet ( , 498C) Strabon fortsætter derefter med at beskrive de folkeslag der lever i Kaukasus øst for Sortehavet, og de dele af verden der ligger på den anden side af Det kaspiske Hav. 7. Det sydlige Sortehav Strabon fortsætter sin skildring af Sortehavet da han kommer til Kappadokien i 12. bog. Da han beskriver Mithradates Eupator, kongen af Pontos territorium, genoptager han sin rejse langs sydkysten og begynder i den vestlige ende fra Chalkedon. Han kalder dette Pontos højre del, og den strækker sig fra Propontis indtil Kolchis i øst (12.3.2, 541C). Hans beskrivelse af denne del af Sortehavets kystegne er langt mere udførlig end det var tilfældet med de andre tre dele. Strabon kendte tydeligvis denne bred bedre end vestkysten, nordkysten og østkysten. At han selv kom fra denne del af verden, kan være forklaringen på hans større viden. Han nævner de væsentligste folkeslag, byer og floder foruden kystens kendetegn. Blandt de vigtige folkeslag han omtaler, er galaterne, bithy-

10 52 JAN WILLEM DRIJVERS nierne, mariandynerne, kaukonerne og paflagonerne. Blandt de vigtige floder han nævner, er Sangarios, Parthenios, Halys (grænsefloden mellem Paflagonien og Kappadokien) og Lykos. Blandt de vigtige byer han nævner, er Herakleia, Tieion, Amastris, Sinope, Saramene, Amisos, Themiskyra, Sidene, Farnakeia og Trapezus ( , C). Som han har for vane, præsenterer han alle mulige geografiske, historiske og administrative detaljer om disse byer: Et godt eksempel er hans beskrivelse af Herakleia: for Herakleia, der ligger i myriandernes land, er ifølge dem grundlagt af milesierne Herakleia har altså gode havne og er også værd at nævne bl.a. fordi den har sendt kolonier ud: Både Chersones og Kallatis er nemlig kolonier fra Herakleia. Den var oprindelig selvstændig, men blev siden regeret af tyranner for så igen at blive befriet. Til sidst blev den igen et kongedømme under romerne. Den modtog en koloni af romere der fik del i byen og landet. Men Adiatorix, søn af Galatiens tetrark Domnekleios, modtog fra Antonius den del som herakleioterne havde, og angreb romerne om natten kort før Actium og nedslagtede dem, efter hvad han selv siger, med Antonius tilladelse. Efter sejren ved Actium blev han ført i triumftog og derefter dræbt sammen med sin søn. Byen hører til den pontiske provins der er blevet lagt sammen med Bithynien ( , C). Den østlige del af den sydlige kyst beskriver Strabon som meget smal, for bjergene, der er fulde af miner (jern og sølv) og skove, ligger umiddelbart over den ( , 549C). Da Strabon vender tilbage til Kolchis, går han den modsatte vej, øst mod vest, og beskriver de byer og folkeslag der bor længere inde i landet, indtil han vender tilbage til Propontis. 8. Konklusion Strabons beskrivelse af Sortehavet består af et generelt overblik i Geografiens indledende bøger og en mere specifik beskrivelse af kysten. Sidstnævnte er delt i fire dele der følger principperne for værkets komposition. Hans beskrivelse er som helhed heterogen og ikke særlig detaljeret undtagen hvad angår sydkysten, den sydvestlige strækning mellem Istros og Propontis og Krim og egnene umiddelbart øst og vest for Det kimmeriske Bosporos. Den sydvestlige og sydlige kyst har Strabon, der kom fra Pontos, sikkert kendt, i hvert fald til dels, fra egen erfaring, men kilderne har måske også givet ham flere oplysninger om disse egne end om de andre steder. Mithradates Eupators politiske og militære aktiviteter i disse områder har højst sandsynligt også begrundet Strabons særlige interesse. Hans

11 STRABON 53 viden om Krim og de egne der støder op til Det kimmeriske Bosporos, kan udmærket skyldes hans interesse for Det bosporanske Riges historie og kongehus, der var forbundet både med det mithradatiske hus og med Rom (igennem Marcus Antonius). Især dronning Pythodoris (8/7 f.kr.- ca. 25 e.kr.) var Strabons yndling (Engels 1999, ). Som i resten af værket indskrænker Strabon sig ikke kun til geografiske detaljer, men bruger også megen plads på mytiske, historiske og især etnografiske detaljer. Det er dog overraskende at Strabon ikke nævner Agrippas ekspedition til Sortehavet i 14 f.kr. eller indsættelsen af Dynamis (Mithradates barnebarn) som Det bosporanske Riges dronning (Syme 1995, 303-4, 362). Kilder Strabon findes ikke i en dansk oversættelse. De anførte citater er oversat af George Hinge. Hidtil har der ikke eksisteret en udgave af Strabons Geografi der tilfredsstiller den moderne forsknings krav. Derfor lancerede Institut for Græsk og Latin ved Universitetet i Groningen i 1982 den idé at man skulle påbegynde en ny udgave af Strabons tekst. Ideen blev taget op af forskellige folk, først og fremmest professor Stefan Radt, nu professor emeritus i græsk ved Groningen Universitet. Radt blev leder af projektet som der ud over filologer også deltog arkæologer, antikhistorikere og en geograf i. Formålet var at lave en helt ny tekstkritisk udgave af den græske tekst inklusive Krestomatien og Epitomen ledsaget af en tysk oversættelse og en kommentar. De væsentligste håndskrifter er blevet sammenlignet på ny til denne udgave. Kommentaren skal først og fremmest gøre rede for og forklare den nye tekst og dernæst uddybe de mange historiske, geografiske og arkæologiske emner Strabon berører. Kommentaren er derfor mest grundig i sin behandling af tekstkritiske og fortolkningsmæssige problemer, hvorimod kommentarens historiske, geografiske og arkæologiske del ikke er nær så udtømmende; den er tænkt som en hjælp til læseren til at forstå teksten bedre og henviser til den relevante sekundærlitteratur. Man er kommet langt de sidste tyve år. Der har været offentliggjort adskillige eksempler på den nye udgave gennem årene, f.eks. i tidsskrifterne Mnemosyne og Studia Troica (Radt 1991; Radt & Drijvers 1993). Projektet er ved at nærme sig sin afslutning: hele teksten, det tekstkritiske apparat og oversættelsen er allerede færdig, men der er stadig mere at gøre med kommentaren. Den nye udgave vil komme hos Vandenhoeck & Ruprecht i Göttingen i ti bind efter nedenstående plan: Bind 1 Bind 2 Bind 3 Prolegomena bog: Tekst og oversættelse bog: Tekst og oversættelse bog: Tekst og oversættelse

12 54 JAN WILLEM DRIJVERS Bind 4 Bind 5 Bind 6 Bind 7 Bind 8 Bind 9 Bind bog: Tekst og oversættelse bog: Kommentar bog: Kommentar bog: Kommentar bog: Kommentar Epitome og Krestomati Registre De første to bind er udkommet i Efter planen vil der udkomme et nyt bind hvert år således at hele værket vil være i handelen i Oversat af George Hinge

Ptolemaios fra Alexandria og hans samtidige

Ptolemaios fra Alexandria og hans samtidige Ptolemaios fra Alexandria og hans samtidige Tønnes Bekker-Nielsen 1. Ptolemaios som geograf Astronomen, matematikeren og geografen Klaudios Ptolemaios fra Alexandria har efterladt sig et omfattende forfatterskab

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

p ph r s t th i k l m n,g o

p ph r s t th i k l m n,g o Litteratur Abaev, V.I. 1981. Gerodotovskie Skythai geōrgoi, Voprosy jazykoznanija 1981.2, 74-76. Armayor, O.K. 1978. Did Herodotus ever go to the Black Sea?, Harvard Studies in Classical Philology 82,

Læs mere

Triangulering af Danmark.

Triangulering af Danmark. Triangulering af Danmark. De tidlige Danmarkskort De ældste gengivelser af Danmark er fra omkring 200 e.kr. Kortene er tegnet på grundlag af nogle positionsangivelser af de danske landsdele som stammer

Læs mere

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden.

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden. Stenene ved Carnac, Sjælens promenade - en helt klart ikke-astronomisk tolkning. Artiklen er snarere et eksempel på en tradition, som migranter fra det nære Østen bragte med sig til Europa og til det nordafrikanske

Læs mere

FOREDRAG OM INDIEN AF Cand. theol Tine Elisabeth Larsen

FOREDRAG OM INDIEN AF Cand. theol Tine Elisabeth Larsen FOREDRAG OM INDIEN AF Cand. theol Tine Elisabeth Larsen Praktisk info: Foredragene er alle ledsaget af billeder og rekvisitter. Pris efter aftale. Kontakt: Tine Elisabeth Larsen Røntoftevej 48A, 2870 Dyssegård.

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste 1/27 Geo Kilder Opgave:1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: Opgave 5: Opgave 6: Opgave 7: Opgave 8: Opgave 14: Opgave 15: Opgave 17: Opgave 19: Opgave

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Arabiske mønter fra Sigerslevøster

Arabiske mønter fra Sigerslevøster 14 NoMus Arabiske mønter fra Sigerslevøster Finn Erik Kramer Fig. 1-2. Billedet til venstre viser et udsnit af genstandene fra skat 1, mens billedet til højre viser skat 2 i sin helhed. Samanidemønten

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Mithradates, Pompejus og Alexander den Store

Mithradates, Pompejus og Alexander den Store Mithradates, Pompejus og Alexander den Store Jakob Munk Højte 1. Indledning Fra 1970 erne og ind til for nylig har Hollywoods filmindustri udvist meget ringe interesse for fortællinger, der udspiller sig

Læs mere

Hverdagsguder. Græske terrakotter ved Sortehavet

Hverdagsguder. Græske terrakotter ved Sortehavet Hverdagsguder. Græske terrakotter ved Sortehavet Lise Hannestad Som regel ser vi for os billeder af de græske guder som majestætiske marmor- eller bronzestatuer. Sådanne statuer har imidlertid kun udgjort

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Hverdagsliv i det gamle Egypten

Hverdagsliv i det gamle Egypten Historiefaget.dk: Hverdagsliv i det gamle Egypten Hverdagsliv i det gamle Egypten Vi kender i dag det gamle Egypten fra floden Nilen, pyramiderne, store templer, de spændende faraoer, mumierne og de mærkelige

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF

Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF www.kalundborgbib.dk Her kan du søge i Kalundborg Bibliotekers materialer. Du skal logge på med lånernummer (cpr.- eller lånerkortnummer)

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

1.1 Eksempler på gotiske skrifter

1.1 Eksempler på gotiske skrifter 1 Den Gotiske Skrift Lidt senere følger en række forskrifter og eksempler på de gotiske skrifter og de enkelte bogstavers udseende fra 1500-tallet til ca. 1870, hvor den gotiske skrift blev afløst af den

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

På jagt efter det kalydonske vildsvin

På jagt efter det kalydonske vildsvin På jagt efter det kalydonske vildsvin Af Krishna Maria Olsen Som en del af min praktik tilbragte jeg i sommeren 2011 fem uger på udgravning i Kalydon. Her skulle vi udgrave et teater, som ikke havde været

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten.

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten. Vestkysten mellm Thorsminde og Nymindegab. Selv og vi inderst inde godt ved, at det omkringliggende landskab ændrer sig med tiden, så er det alligevel de færreste af os der af og til tænker over hvilke

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Skibet Fredensborg. En storyline om trekantshandelen

Skibet Fredensborg. En storyline om trekantshandelen Skibet Fredensborg En storyline om trekantshandelen Der fremstilles et en planche forestillende et tværsnit af et skib i målestoksforhold 1:10 og et kort over Atlanten med Europa, Afrika og Amerika. Året

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Et hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten

Et hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten Et hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten Problemheste efterlyses til Klaus Hempfling-aften i Herning. Klaus Hempfling, som

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen.

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen. 1. Hansen, Jensen og Sørensen er enten læge, advokat eller skolelærer. Skolelæreren, der er enebarn, tjener færrest penge. Sørensen, der er gift Hansen's søster, tjener mere end advokaten. Hvilket arbejde

Læs mere

H Ø R I N G. SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk.

H Ø R I N G. SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk. H Ø R I N G SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk. Høringssvar vedrørende Praksisændring - Investeringsforeninger

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Springeren 18. september 2015

Springeren 18. september 2015 Springeren 18. september 2015 Her følger beretningen om springerens vej gennem skakhistorien. Gennem hele skakhistorien har springeren altid bevæget sig på den samme måde: To felter frem og et felt til

Læs mere

Excel tutorial om lineær regression

Excel tutorial om lineær regression Excel tutorial om lineær regression I denne tutorial skal du lære at foretage lineær regression i Microsoft Excel 2007. Det forudsættes, at læseren har været igennem det indledende om lineære funktioner.

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Stonehenge i England har måske en længere historie end tidligere antaget

Stonehenge i England har måske en længere historie end tidligere antaget Studiekreds 2015-3 Sidste gang beskæftigede vi os primært med de relativt ny-opdagede (1994) megalit-anlæg i det anatolske område i det sydøstlige Tyrkiet. Selvom anlæggenes akse-orienteringer tydeligvis

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

OVERSIGT OVER REGLER I GRUNDSPILLET OG UDVIDELSER

OVERSIGT OVER REGLER I GRUNDSPILLET OG UDVIDELSER OVERSIGT OVER REGLER I GRUNDSPILLET OG UDVIDELSER Denne oversigt inkluderer alle udvidelserne i Carcassonne Big Box 2, samt TÅRNE og den seneste udvidelse, BROER, BORGE OG BASARER, som er udgivet i 2010.

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Rejseprogram Hurtigruten fra Bergen til Kirkenes tur/retur 9.-20. november 2015

Rejseprogram Hurtigruten fra Bergen til Kirkenes tur/retur 9.-20. november 2015 Rejseprogram Hurtigruten fra Bergen til Kirkenes tur/retur 9.-20. november 2015 Mandag den 9. november 2015 Dag 1: Ombordstigning i Bergen Vores rejse starter i Bergen. Når vi bevæger os mod nord, har

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Antikken. Studieleder: Ekstern lektor, cand.mag. Henrik Fich.

Antikken. Studieleder: Ekstern lektor, cand.mag. Henrik Fich. Antikken Studieleder: Ekstern lektor, cand.mag. Henrik Fich. Der kan være mange forskellige grunde til, at man vil beskæftige sig med antik kultur: Nogle har været på ferie i Italien eller Grækenland og

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Nogle af de absolut skarpeste bloggere tjener over 100.000 i måneden, men det er typisk på den internationale scene, men her i Danmark har vi

Læs mere

Intuition og inspiration

Intuition og inspiration Intuition og inspiration Jeg havde en følelse af skæbne, at selv om jeg var blevet tildelt livet af skæbnen, så havde jeg noget, jeg skulle opfylde. Det gav mig en indre sikkerhed. Ofte havde jeg den følelse,

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Klassisk Arkæologi. Navn på universitet i udlandet: Ruhr-Universität, Bochum

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Klassisk Arkæologi. Navn på universitet i udlandet: Ruhr-Universität, Bochum US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Klassisk Arkæologi Navn på universitet i udlandet: Ruhr-Universität, Bochum Land: Tyskland Periode: Fra:01.10.2011 Til:01.02.2012 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 Indhold, kort Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 De Tre Strategier 15 To verdner 15 Første strategi: Hvad: Frigør dig af emnernes tyranni 16

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207.

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Fra pakhus til palæ På den vestlige side af halvøen Jensnæs ligger det tidligere pakhus og vidner om ophævelsen af købstædernes monopol på handel. Det var kongerne,

Læs mere

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her!

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Brug bibliotekernes netmedier: Film, musik, lydbøger, baser og bøger Århus Kommunes Biblioteker giver dig gratis og lovligt adgang til spillefilm, musik og

Læs mere

Castello delle Forme

Castello delle Forme Castello delle Forme Firenze MARCHE TOSCANA Assisi Perugia UMBRIEN Castello delle Forme Umbrien, Italiens grønne hjerte - centralt beliggende øst for Toscana, nord for Rom og med en masse spændende byer

Læs mere

Fonden skal derfor, uanset børsnoteringen, forsat bogføre investeringen i A under kvoten efter 6, stk. 8, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Fonden skal derfor, uanset børsnoteringen, forsat bogføre investeringen i A under kvoten efter 6, stk. 8, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Kendelse af 13. maj 1998. 97-36.837. Dyrtidsfondens aktier i et nu børsnoteret selskab var fortsat omfattet af 1% investeringsloftet for aktiviteter vedrørende forskning og udvikling.lov om Lønmodtagernes

Læs mere

Forårsferie på Mallorca fra den 22. april til 29. april 2010

Forårsferie på Mallorca fra den 22. april til 29. april 2010 Forårsferie på Mallorca fra den 22. april til 29. april 2010 I egen bil fra Engvej 2 til Hamburg lufthavn. Herefter med Air Berlin til Palma de Mallorca. Til slut i lejet bil fra lufthavnen til Club Martha

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava Geografi Island Island er et lille ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island er det hurtigst at flyve. Men skibstransport er vigtig, når der skal transporteres

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort De ældste matrikelkort og Videnskabernes Selskabs kort kan hjælpe dig med at finde de kunstige vandløb. Udkast til vandområdeplanerne

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

AaCRM på hjul af Contador & Co.

AaCRM på hjul af Contador & Co. AaCRM på hjul af Contador & Co. Figur 1 AaCRM foran hotellet er klar til første tur Costa Blanca, Alicante og den spanske østkyst det må være grisefester, betonhoteller og badedyr! Sådan var min klare

Læs mere

Vindmøller syd for Østrup

Vindmøller syd for Østrup Vindmøller syd for Østrup Indkaldelse af idéer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller ved Østrup mellem Saltum og Pandrup. Den nye møllepark får 6 vindmøller med totalhøjder

Læs mere